Procedure : 2017/2052(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0048/2018

Indgivne tekster :

A8-0048/2018

Forhandlinger :

PV 13/03/2018 - 13
CRE 13/03/2018 - 13

Afstemninger :

PV 14/03/2018 - 8.9

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0075

BETÆNKNING     
PDF 1297kWORD 204k
28.2.2018
PE 615.478v02-00 A8-0048/2018

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Budgetudvalget

Ordfører: Jan Olbrycht, Isabelle Thomas

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1) (FFR-forordningen) og dens senere ændring ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2017/1123 af 20. juni 2017(2),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag(4),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 28. juni 2017 om fremtiden for EU's finanser (COM(2017)0358),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(5),

–  der henviser til FN's resolution 70/1 om ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets ratificering af Paris-aftalen den 4. oktober 2016(7),

–  der henviser til rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheders om problemer for civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder i EU,

–  der henviser til initiativudtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om EU’s finansiering af civilsamfundsorganisationer,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, udtalelse i form af ændringsforslag fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender, samt udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0048/2018),

A.  der henviser til, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) blev vedtaget i 2013 og for første gang omfattede en nedskæring i faste priser af både forpligtelses- og betalingsbevillinger i forhold til den tidligere finansielle programmeringsperiode på trods af EU's voksende beføjelser og ambitioner, som var fastlagt i henholdsvis Lissabontraktaten og Europa 2020-strategien; der henviser til, at den også indebar en betydelig kløft mellem niveauet af forpligtelses- og betalingsbevillingerne, der bidrog til et efterslæb af ubetalte regninger i de to første år af FFR; der henviser til, at den sene vedtagelse af FFR og de hertil knyttede retsgrundlag har bidraget til forsinkelser i gennemførelsen, hvis eftervirkninger stadig mærkes i dag, og som kan føre til en ophobning af betalingsanmodninger ved udløber af den nuværende FFR, der vil blive overført til den næste periode; der henviser til, at der efter pres fra Parlamentet blev indført nye bestemmelser i FFR, så det generelle loft kunne udnyttes i det videst mulige omfang, og så der blev indført fleksibilitetsmekanismer;

B.  der henviser til, at FFR 2014-2020 hurtigt viste sig at være utilstrækkelig med hensyn til at opfylde faktiske behov og politiske ambitioner, da den allerede fra starten blev taget i anvendelse til at håndtere en række kriser og nye udfordringer inden for investeringer, social udgrænsning, migration og flygtninge, beskæftigelse blandt unge, sikkerhed, landbrug, miljø og klimaforandringer, som ikke var blevet forudset på tidspunktet for dens vedtagelse; der henviser til, at den nuværende FFR som følge heraf allerede var presset til sit yderste efter kun to års gennemførelse, eftersom de disponible margener var opbrugt, fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter var blev mobiliseret i betragteligt omfang, de eksisterende politikker og programmer var blevet sat under pres eller endda skåret ned, og nogle ikke-budgetmæssige ordninger var blevet indført for at kompensere for EU-budgettet utilstrækkelighed og manglende fleksibilitet;

C.  der henviser til, at disse mangler allerede var blevet tydelige ved midtvejsevalueringen og -revisionen af FFR, der blev lanceret i slutningen af 2016, og burde have indført øjeblikkelige foranstaltninger, som påpeget af Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2016; der henviser til, at det ved den vedtagne midtvejsrevision lykkedes at udvide potentialet i de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i moderat grad, men ikke at revidere lofterne i FFR;

D.  der henviser til, at Kommissionen i maj 2018 vil fremlægge sin pakke af forslag vedrørende FFR for perioden efter 2020, mans det i Rådets forordning (EU) nr. 1311/2013 bestemmes, at pakken skulle have været fremsat inden den 1. januar 2018; der henviser til, at pakken forventes kort tid efter at blive fulgt op af lovforslag om finansielle programmer og instrumenter;

1.  vedtager denne beslutning med henblik på at fastlægge Parlamentets holdning til FFR efter 2020 med særlig vægt på dens forventede prioriteter, størrelse, struktur, varighed, fleksibilitet og andre horisontale principper og at udstikke de specifikke budgetmæssige retningslinjer for de respektive EU-politikker, som den næste finansielle ramme dækker; forventer, at Kommissionen sammen med forslaget til retsakt om den næste FFR vil fremlægge et udkast til en ny interinstitutionel aftale, der tager hensyn til Parlamentets holdninger og forslag; understreger, at denne beslutning også danner grundlag for Parlamentets deltagelse i den procedure, der fører til vedtagelsen af den næste FFR;

2.  vedtager parallelt hermed en særskilt beslutning for at fastlægge sin holdning til reformen af EU's ordning for egne indtægter i overensstemmelse med henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af lovgivningsforslag om EU's egne indtægter, som bør være ambitiøse, hvad angår anvendelsesområde, og fremlægges sammen med forslagene til FFR; understreger, at både indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR vil blive behandlet som en samlet pakke i de kommende forhandlinger, og at der ikke vil blive opnået enighed om FFR, uden at der gøres tilsvarende fremskridt på området for egne indtægter;

I. Prioriteter og udfordringer for den næste FFR

3.  glæder sig over debatten om den næste FFR som en lejlighed til at bane vej for et stærkere og mere bæredygtigt Europa gennem et af dets mest konkrete instrumenter, nemlig Unionens budget; mener, at den næste FFR bør forankres i en bredere strategi og vision for Europas fremtid; mener, at FFR bør være udtryk for EU's udmøntning af sit politiske projekt og sine politiske prioriteter i budgethenseende;

4.  er overbevist om, at den næste FFR bør bygge på EU's veletablerede politikker og prioriteter, som har til formål at fremme fred, demokrati retsstatslige forhold, menneskerettigheder og ligestilling, at bidrage til velfærd, langsigtet og bæredygtig økonomisk vækst, forskning og udvikling, at fremme beskæftigelse af høj kvalitet, som fører til anstændige arbejdspladser, at bekæmpe klimaforandringer og fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne og borgerne; mener, at disse søjler er en forudsætning for et velfungerende indre marked og en velfungerende Økonomisk og Monetær Union samt for at styrke Europas position i verden; har tillid til, at de er mere relevante end nogensinde for Europas fremtidige bestræbelser;

5.  mener, at den næste FFR bør sætte Unionen i stand til at finde løsninger og komme styrket ud af dette årtis kriser: den økonomiske og finansielle afmatning, ungdomsarbejdsløsheden, vedvarende fattigdom og social udgrænsning, problemet med migration og flygtninge, klimaforandringer og naturkatastrofer, miljøskader og tab af biodiversitet, terrorisme og ustabilitet for blot at nævne nogle få; understreger, at disse globale, grænseoverskridende udfordringer med indenlandske konsekvenser afslører den indbyrdes afhængighed mellem vores økonomier og samfund og viser, at der er behov for fælles tiltag;

6.  påpeger, at EU skal opfylde sit tilsagn om at gå i spidsen for gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), som opstiller en samlet køreplan for mere bæredygtige, retfærdige og velstående samfund inden for klodens begrænsninger; understreger, at den næste FFR skal være forenelig med de bæredygtige udviklingsmål; glæder sig over Kommissionens tilsagn om at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker og initiativer; forventer, at EU holder sine løfter vedrørende disse mål; understreger endvidere, at proklamationen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og tilsagnet fra EU og medlemsstaterne om at sikre et mere socialt Europa bør underbygges af tilstrækkelige finansielle ressourcer; mener, at de klimarelaterede bevillinger efter Parisaftalen bør øges betydeligt i forhold til den nuværende FFR og forhøjes til 30 % så hurtigt som muligt og senest i 2027;

7.  understreger, at den næste FFR giver EU en mulighed for at vise, at det står sammen og er modstandsdygtig over for den politiske udvikling såsom br exit, fremkomsten af populistiske og nationalistiske bevægelser og ændringer i det globale lederskab; understreger, at splittelse og egoisme ikke er svaret på globale spørgsmål og borgernes bekymringer; mener, at navnlig forhandlingerne om br exit viser, at fordelene ved at være medlem af EU i høj grad opvejer omkostningerne ved at bidrage til dets budget; opfordrer i denne forbindelse til fuld overholdelse af rammerne omkring de tidligere indgåede forpligtelser som f.eks. langfredagsaftalen, for så vidt angår retsstatslige forhold og demokrati;

8.  opfordrer derfor til fortsat støtte til de eksisterende politikker, herunder navnlig EU's mangeårige politikker, der er forankret i traktaterne, nemlig den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og samhørighedspolitikken, da de medfører konkrete resultater af det europæiske projekt for EU-borgerne; afviser ethvert forsøg på at renationalisere disse politikker, eftersom dette hverken ville reducere den økonomiske byrde for skatteyderne og forbrugerne eller give bedre resultater, men derimod hindre væksten, solidariteten og det indre markeds funktion og samtidig øge ulighederne og forskellene mellem områder og økonomiske sektorer; agter at sikre det samme finansieringsniveau for EU-27 til disse politikker i den næste programmeringsperiode og samtidig forbedre deres effektivitet og forenkle de procedurer, der er forbundet med dem;

9.  mener, at Europa bør skabe muligheder for den yngre generation og for de fremtidsorienterede virksomheder, der gør EU mere succesrigt på den globale scene; er fast besluttet på væsentligt at opgradere to af flagskibsprogrammerne, nemlig rammeprogrammet for forskning og innovation og Erasmus+, der med de nuværende bevillinger ikke kan imødekomme den meget høje efterspørgsel i form af ansøgninger af bedste kvalitet; støtter ubetinget en væsentlig forhøjelse af bevillingerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og til små og mellemstore virksomheder gennem de programmer, der skal efterfølge ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme); støtter ligeledes en styrkelse af Connecting Europe-faciliteten (CEF) 2.0;

10.  opfordrer Unionen til at spille en rolle inden for tre nye politikområder med interne og eksterne dimensioner, der er opstået i løbet af den nuværende flerårige finansielle ramme:

–  ved at udvikle en omfattende asyl-, migrations- og integrationspolitik og tage fat på de grundlæggende årsager til migration og tvangsforflytninger i tredjelande;

–  ved at skærpe sikringen af de ydre grænser og fremme stabiliteten, navnlig gennem beskyttelse af menneskerettighederne i udlandet, konfliktforebyggelse og eksterne udviklingspolitikker,

–  ved at skabe fælles indre sikkerhed for de europæiske borgere og samle forskning og ressourcer på forsvarsområdet, idet det skal understreges, at de foranstaltninger, der træffes på disse områder, ikke må ske på bekostning af EU's udviklingspolitik;

11.  understreger, at den fremtidige ramme forventes at integrere to nye former for finansiel bistand, der indtager en fremtrædende plads på EU's økonomiske dagsorden, nemlig videreførelsen af investeringsstøtteordninger som f.eks. Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, og udvikling af en stabiliseringsmekanisme for medlemsstaterne i euroområdet, eventuelt gennem den foreslåede Europæiske Monetære Fond, sammen med en særlig konvergensfacilitet for medlemsstater, der er på vej ind i euroområdet;

12.  understreger, at den særlige budgetkapacitet for euroområdet i første omgang skal indgå i Unionens budget ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme, uden at dette berører de øvrige programmer under FFR, og at den skal finansieres af euroområdet og de øvrige deltagende medlemmer via en indtægtskilde, der skal aftales mellem de deltagende medlemsstater og betragtes som formålsbestemte indtægter og garantier; mener, at den finanspolitiske kapacitet, når situationen er stabil, skal finansieres ved hjælp af egne indtægter, jf. henstillingerne i Monti-rapporten om EU’s fremtidige finansiering.

13.  bekræfter princippet om, at yderligere politiske prioriteter bør kombineres med yderligere finansielle midler, hvad enten de opstår på tidspunktet for vedtagelsen af en ny FFR eller i forbindelse med dens gennemførelse, og understreger, at finansieringen af nye behov ikke bør undergrave de eksisterende politikker og programmer; forventer endvidere, at der vil blive indført tilstrækkelige fleksibilitetsbestemmelser for at tage højde for uforudsete omstændigheder, der måtte opstå i løbet af den flerårige finansielle rammes løbetid;

14.  mener, at der kun kan opnås et stærkere og mere ambitiøst Europa, hvis det tildeles flere bevillinger; opfordrer på baggrund af ovennævnte udfordringer og prioriteter og under hensyntagen til Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen til en væsentlig forhøjelse af EU's budget; anslår de nødvendige FFR-udgiftslofter til at udgøre 1,3 % af BNP i EU-27 foruden den vifte af instrumenter, der skal beregnes ud over lofterne;

15.  er overbevist om, at indførelsen af nye reelt egne indtægter fortsat er den eneste mulighed for at sikre passende finansiering under den næste FFR, medmindre Rådet beslutter at forhøje størrelsen af de nationale bidrag til EU's budget væsentligt;

II. Horisontale spørgsmål

Principperne for EU's budget og budgettets troværdighed

16.  minder om EU-budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, additionalitet, nærhed, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed, som skal overholdes i forbindelse med fastlæggelsen og gennemførelsen af Unionens budget;

17.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at Unionens politiske ambition skal ledsages af tilstrækkelige bevillinger, og minder om, at det af artikel 311 i TEUF fremgår, at Unionen skal tilvejebringe de midler, der er nødvendige for at nå sine mål og gennemføre sine politikker;

18.  påpeger i denne forbindelse, at den fulde gennemførelse af politiske beslutninger og initiativer, som Det Europæiske Råd har vedtaget, kun er mulig, hvis den nødvendige finansiering er sikret, og understreger, at enhver anden tilgang undergraver troværdigheden af og borgernes tillid til Unionens budget;

19.  mener, at den flerårige finansielle ramme ved at omsætte EU's politiske prioriteter til konkrete investeringer udgør et glimrende instrument til langsigtet planlægning af EU’s udgifter og til at sikre et stabilt niveau af offentlige investeringer i medlemsstaterne; beklager imidlertid, at der ikke er opnået enighed om en langsigtet strategi forud for vedtagelsen af den næste FFR; minder endvidere om, at EU-budgettet fortrinsvis er et investeringsbudget, der fungerer som en yderligere og supplerende kilde til finansiering af tiltag, der iværksættes på nationalt, regionalt og lokalt plan;

Varighed

20.  mener, at afgørelsen om varigheden af den flerårige finansielle ramme bør sikre den rette balance mellem to modstridende hensyn, nemlig på den ene side behovet for, at flere EU-politikker – især dem, der er under delt forvaltning såsom landbrugs- og samhørighedspolitikken – fungerer på grundlag af den stabilitet og forudsigelighed, som forpligtelser på mindst syv år giver, og på den anden side nødvendigheden af demokratisk legitimitet og ansvarlighed, hvilket indebærer, at de finansielle rammer synkroniseres med Europa-Parlamentets og Kommissionens femårige politiske cyklus.

21.  understreger, at det er en politisk nødvendighed for hvert nyvalgt Parlament, at det er i stand til at påvirke FFR under sin valgperiode, både med hensyn til beløb og politiske prioriteter; understreger, at valget til Europa-Parlamentet giver EU's borgere mulighed for direkte at give udtryk for deres holdning til EU's budgetmæssige prioriteringer, som bør afspejles i en bindende justering af den finansielle ramme efter valget; mener derfor, at Kommissionen i løbet af hver enkelt politiske cyklus skal foreslå og både Parlamentet og Rådet vedtage udformningen af den efterfølgende FFR eller en obligatorisk midtvejsrevision af den løbende FFR;

22.  understreger nødvendigheden af, at FFR's varighed gradvist bevæger sig i retning af en periode på 5 + 5 år med en obligatorisk midtvejsrevision; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et klart forslag om fastlæggelse af metoderne for den praktiske gennemførelse af en finansiel ramme på 5 + 5 år; er overbevist om, at varigheden af FFR ikke kan fastlægges for en enkelt periode på fem år på grund af de alvorlige hindringer, som dette vil indebære for programmering og gennemførelse af flere af EU's politikker;

23.  anerkender imidlertid, at tidsplanen for det næste valg til Europa-Parlamentet i foråret 2019, eftersom den nuværende flerårige finansielle ramme løber indtil december 2020, ikke giver mulighed for, at der omgående kan gennemføres en 5 + 5-års-løsning, da der ikke vil kunne opnås nogen tilfredsstillende afpasning af de forskellige cyklusser; er derfor af den opfattelse, at den næste FFR bør fastsættes for en periode på syv år (2021-2027), med en obligatorisk midtvejsrevision, som en midlertidig løsning, der skal anvendes for sidste gang;

Midtvejsrevision

24.  er overbevist om nødvendigheden af at opretholde en retligt bindende og obligatorisk midtvejsevaluering og -revision af FFR, som det er fastsat i den nye forordning om FFR; minder om, at midtvejsrevisionen i 2016 var første gang i historien, hvor der blev foretaget en virkelig revision af FFR-forordningen, og at den blev bedømt positivt af både Rådet og Parlamentet, navnlig hvad angår styrkelsen af FFR's fleksibilitetsbestemmelser;

25.  mener, at midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bør foreslås og vedtages i god tid, så det kommende Parlament og den kommende Kommission kan få mulighed for at justere den finansielle ramme i overensstemmelse hermed; understreger, at enhver revision af FFR bør sikre inddragelse af Parlamentet og beskytte dets beføjelser som en af budgetmyndighedens ligestillede parter; understreger endvidere, at en reel revision også omfatter en revision af FFR-lofterne, hvis det konstateres, at de er utilstrækkelige for resten af perioden;

Fleksibilitet

26.  understreger, at budgetmyndigheden i løbet af den nuværende FFR har godkendt en omfattende anvendelse af de fleksibilitetsmekanismer og særlige instrumenter, der indgår i FFR-forordningen, for at sikre de yderligere bevillinger, der er nødvendige for at imødegå alvorlige kriser eller finansiere nye politiske prioriteter;

27.  mener derfor, at fleksibilitetsbestemmelserne under den nuværende FFR har fungeret godt og skabt mulighed for løsninger i forhold til de betydelige midler, der er nødvendige, især for at imødegå udfordringerne med migration og flygtninge og for at afhjælpe investeringsunderskuddet; minder om, at Parlamentet var ophavsmand til flere af disse bestemmelser, som det forsvarede kraftigt under de sidste FFR-forhandlinger;

28.  mener, at en yderligere styrkelse af disse bestemmelser stadig er nødvendig for bedre at kunne håndtere nye udfordringer og uforudsete begivenheder og de skiftende politiske prioriteringer, der opstår under gennemførelsen af en langsigtet plan som FFR; opfordrer til større fleksibilitet i den næste FFR, som bør give mulighed for den størst mulige udnyttelse af de samlede FFR-lofter for forpligtelser og betalinger;

Fleksibilitetsmekanismer i FFR

29.  mener, at lofterne i den næste FFR bør fastsættes på et niveau, der ikke blot gør det muligt at finansiere EU's politikker, men også giver tilstrækkelige margener for forpligtelser for hvert udgiftsområde;

30.  er overbevist om, at alle uudnyttede margener uden begrænsninger bør overføres til kommende regnskabsår og mobiliseres af budgetmyndigheden i forbindelse med den årlige budgetprocedure til alle de formål, der skønnes nødvendige, opfordrer derfor til, at den samlede margen for forpligtelser opretholdes, men uden nogen begrænsninger i omfang og tid;

31.  minder om, at den samlede margin for forpligtelser kun kan mobilisere de uudnyttede margener frem til år N-1, når de først er blevet bekræftet gennem den tekniske justering, der går forud for forelæggelsen af budgetforslaget; mener imidlertid, at det er vigtigt at undersøge mulighederne for også at mobilisere de uudnyttede margener i år N for stadigvæk at give mulighed for finansiering af yderligere behov, der måtte opstå i løbet af året;

32.  er overbevist om, at forpligtelser, der er godkendt af budgetmyndigheden, bør anvendes til deres oprindelige formål, og at alt bør sættes ind på at sikre, at dette sker på tværs af alle politikområder; opfordrer navnlig Kommissionen til fortsat at arbejde aktivt i denne retning; er ikke desto mindre overbevist om, at faktiske frigørelser som følge af helt eller delvis manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som midlerne er øremærket til, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet og anvendes af budgetmyndigheden som led i den årlige budgetprocedure; mener, at frigørelser direkte bør indgå i den samlede margen for forpligtelser i stedet for et bestemt særligt instrument eller en særlig reserve;

33.  minder om, at frigørelser udspringer af forpligtelser, som allerede er blevet godkendt af budgetmyndigheden og normalt burde have ført til tilsvarende betalinger, hvis den foranstaltning, som de skulle have finansieret, var blevet gennemført som planlagt; understreger derfor, at genanvendelse af frigørelser i EU-budgettet er behørigt begrundet, men ikke bør være et middel til at omgå de relevante regler for frigørelse, der er fastlagt i sektorforordningerne;

34.  understreger, at det er nødvendigt at sikre en fuldstændig fremførsel af betalingsmargener via den samlede margen for betalinger i hele FFR'en; modsætter sig enhver begrænsning i eller lofter over til de margener, som kan overføres, som det er tilfældet i den nuværende FFR, og minder om, at disse margener kan kun tages i anvendelse, såfremt og i det omfang budgetmyndigheden beslutter at gøre det; understreger, at den samlede margen for betalinger vil kunne medvirke til at imødegå en ny betalingskrise, som måtte opstå;

35.  understreger, at muligheden for at revidere lofterne fortsat bør være en mulighed i forordningen om den flerårige finansielle ramme i tilfælde af uforudsete omstændigheder, når finansieringsbehovene udtømmer eller overstiger de disponible margener og særlige instrumenter; opfordrer til, at der i forordningen om den flerårige finansielle ramme indføjes en forenklet procedure for en målrettet revision inden for et aftalt loft;

36.  går ind for, at muligheden for at front- eller backloade finansieringen af alle EU-programmer bevares for at skabe mulighed for konjunkturudlignende foranstaltninger, der svarer til tempoet i den faktiske gennemførelse, og for en hensigtsmæssig indgriben i tilfælde af større kriser; opfordrer desuden til, at den lovgivningsmæssig fleksibilitet, som for øjeblikket har hjemmel i punkt 17 i den interinstitutionelle aftale (IIA), og som gør det muligt at tilpasse den samlede finansieringsramme for programmer, der vedtages ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, med indtil +/- 10 % forhøjes yderligere til +/- 15 %;

37.  gør opmærksom på den fleksibilitet, der kan opnås gennem overførsler inden for samme udgiftsområde i FFR med henblik på at placere de finansielle midler nøjagtigt der, hvor der er behov for dem, og sikre en bedre gennemførelse af EU's budget; mener, at et lavere antal udgiftsområder vil bidrage til at øge fleksibiliteten i FFR; kræver imidlertid, at Kommissionen på en proaktiv måde underretter og hører budgetmyndigheden i forbindelse med vedtagelsen af væsentlige uafhængige overførsler;

FFR's særlige instrumenter

38.  godkender den overordnede struktur for FFR's særlige instrumenter, herunder fleksibilitetsinstrumentet, nødhjælpsreserven, EU's Solidaritetsfond og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), og fremhæver den omfattende anvendelse af disse under den nuværende FFR; opfordrer til, at der foretages forbedringer af de finansielle og operative bestemmelser;

39.  kræver navnlig en betydelig forhøjelse af fleksibilitetsinstrumentets finansieringsramme på op til en årlig bevilling på mindst 2 mia. EUR; minder om, at fleksibilitetsinstrumentet ikke er knyttet til noget bestemt politikområde og således kan anvendes til et hvilket som helst formål, der anses for nødvendigt; mener derfor, at dette instrument kan anvendes til at dække nye finansielle behov, efterhånden som de opstår under den flerårige finansielle rammes løbetid;

40.  påpeger den rolle, nødhjælpsreserven spiller med hensyn til at tilvejebringe en hurtig reaktion på tredjelandes specifikke bistandsbehov i forbindelse med uforudsete hændelser, og understreger navnlig dens særlige betydning under de nuværende omstændigheder; kræver en betydelig forhøjelse af finansieringsrammen til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

41.  noterer sig især den betragtelige mobilisering af EU's Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand i forbindelse med en række alvorlige naturkatastrofer med omfattende budgetmæssige konsekvenser; understreger også, at dette instrument har positiv indflydelse på den offentlige opinion; foreslår en forhøjelse af dens finansieringsramme til en årlig bevilling på 1 mia. EUR;

42.  mener, at EGF, der tilbyder solidaritet og støtte på EU-plan til arbejdstagere, der mister deres job som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, som opstår på grund af globaliseringen eller som et resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, ikke er blevet udnyttet fuldt ud og kunne anvendes bedre og integreres i en langsigtet strategi, så den rent faktisk når ud til afskedigede arbejdstagere og integrerer dem på arbejdsmarkedet igen i alle medlemsstaterne; mener, at den kommende revision af EGF bør omfatte en undersøgelse af dens rækkevidde og indebære en forbedring af samordningen med andre instrumenter; mener, at en revideret EGF bør råde over mindst den samme årlige bevilling under den nye FFR;

43.  foreslår, at der oprettes en særlig reserve for FFR's særlige instrumenter baseret på de uudnyttede bevillinger, der bortfalder fra hvert instrument; mener, at denne reserve bør fungere uden nogen tidsmæssig begrænsning; opfordrer til, at denne reserve efter en afgørelse fra budgetmyndigheden mobiliseres til fordel for alle FFR's særlige instrumenter, som mobiliseres til at finansiere behov, der overstiger deres finansielle kapacitet,

44.  bemærker, at der for øjeblikket gælder forskellige regler, hvad angår tidsforløbet for overførsel af uudnyttede bevillinger til hvert af de særlige FFR-instrumenter; mener, at disse bør harmoniseres, således at der skabes en enkelt N+1-regel, der skal finde anvendelse for alle disse instrumenter;

45.  mener, at margenen til uforudsete udgifter bør bevares som en sidste udvej; understreger, at dette er et særligt instrument, der også kan anvendes udelukkende til betalingsbevillinger, og at dets mobilisering var af afgørende betydning for håndteringen af betalingskrisen i 2014; opfordrer derfor til en tilpasning af den maksimale årlige tildeling i opadgående retning til 0,05 % af EU's BNP;

46.  understreger, at FFR's særlige instrumenter bør beregnes ud over betalingslofterne i FFR, både med hensyn til forpligtelses- og betalingsbevillinger; mener, at spørgsmålet om opførelse af betalingerne fra disse instrumenter blev løst på en entydig måde i midtvejsrevision af FFR 2014-2020, hvor der blev sat en stopper for den langvarige fortolkningskonflikt med Rådet; henstiller, at der indføres en klar bestemmelse i FFR-forordningen, ifølge hvilken betalinger til forpligtelser, der hidrører fra mobiliseringen af FFR's særlige instrumenter, bør medregnes ud over de årlige betalingslofter i FFR;

47.  henviser til, at den nuværende interinstitutionelle aftale kræver et særligt flertal i Parlamentet for mobiliseringen af tre særlige FFR-instrumenter; mener, at denne bestemmelse er forældet, da den afspejler de særlige flertal, der krævedes for vedtagelsen af EU-budgettet inden Lissabontraktaten; opfordrer til en ensartet fremgangsmåde for så vidt angår stemmekravene til mobilisering af disse instrumenter, der burde være de samme som for vedtagelsen af EU's budget;

Indtægter – særlig reserve

48.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at alle indtægter hidrørende fra bøder, der pålægges virksomheder for brud på EU's konkurrenceregler eller i forbindelse med for sen betaling af de nationale bidrag til EU's budget, bør udgøre en ekstra indtægt for EU-budgettet, uden at dette medfører en tilsvarende reduktion i BNP-bidragene;

49.  opfordrer i denne henseende til, at der etableres en særlig reserve på EU-budgettets indtægtsside, som gradvist vil blive fyldt op med alle former for uforudsete andre indtægter; mener, at denne reserve bør anvendes til dækning af yderligere betalingsbehov, især dem der er knyttet til anvendelsen af den samlede margen for forpligtelser eller FFR's særlige instrumenter;

Effektiv anvendelse af EU's midler

50.  erkender, at opnåelsen af europæisk merværdi bør være et af de vigtigste principper for EU-institutionerne, når de træffer afgørelse om typen af udgifter i den næste FFR; påpeger imidlertid, at der findes flere forskellige fortolkninger af begrebet, og opfordrer til en fælles, klar og letforståelig definition af de relevante kriterier, som bør tage hensyn til særlige territoriale forhold og om muligt omfatte målelige resultatindikatorer; advarer mod ethvert forsøg på at bruge en sådan definition at rejse tvivl om relevansen af EU's politikker og programmer ud fra rent kvantitative eller kortsigtede økonomiske betragtninger;

51.  konstaterer, at der i flere af Kommissionens dokumenter henviser til begrebet europæisk merværdi; bekræfter den liste over parametre, der er anført af Parlamentet i dets beslutning(8) i denne forbindelse; minder om, at EU's midler bør anvendes til at finansiere offentlige goder samt fungere som en katalysator ved at skabe incitamenter for medlemsstaterne på alle administrative niveauer til at træffe foranstaltninger for at opfylde traktatmålsætningerne og til at nå EU's fælles mål, som ellers ikke ville blive nået; er enigt i, at EU's budget bør anvendes til at finansiere aktiviteter, der kan gavne EU som helhed, som ikke kan sikres effektivt i en enkelt medlemsstat alene, og som kan give mere valuta for pengene i forhold til foranstaltninger, der udelukkende træffes på nationalt, regionalt eller lokalt plan; mener endvidere, at EU-budgettet skal bidrage til etablering af og støtte til fred og stabilitet i EU's naboskab og udenfor; mener, at der skabes europæisk merværdi gennem programmer med både delt og direkte forvaltning, idet de to metoder supplerer hinanden i bestræbelserne på at nå EU's mål; forventer på denne baggrund af medlemsstaterne, at de under forhandlingerne om den kommende FFR, afholder sig fra at følge en "juste retour" logik, der kun tager hensyn til nationale interesser i form af nettobalancer;

52.  mener, at bedre udgiftsstyring, dvs. effektiv og uvildig udnyttelse af hver eneste euro på EU's budget, kan opnås ikke blot ved at lede EU's ressourcer i retning af foranstaltninger med den største europæiske merværdi og den største forøgelse af resultaterne af EU's politikker og programmer på grundlag af en dybtgående evaluering af de nuværende bevillinger, men også ved at opnå større synergi mellem EU-budgettet og de nationale budgetter og ved at sikre konkrete forbedringer i bevillingsstrukturen; støtter henstillingerne i årsberetningen for 2016 fra Den Europæiske Revisionsret om en effektiv ramme for måling af indikatorer, en mere strømlinet og afbalanceret indberetning af resultater og en lettere adgang til evalueringsresultaterne;

53.  opfordrer til en reel forenkling af EU's budgetsystem i den næste FFR for at lette optagelsen; understreger især, at det er nødvendigt at mindske unødig overlapning mellem instrumenter, der tjener lignende typer aktioner, som f.eks. innovation, små og mellemstore virksomheder eller transport, uden at løbe risikoen for at miste vigtige elementer i de forskellige programmer, samt nødvendigheden af at fjerne konkurrencen mellem forskellige former for og kilder til finansiering med henblik på at sikre den størst mulige komplementaritet og skabe en sammenhængende finansiel ramme; mener, at dette vil gøre det nemmere af formidle EU's prioriteter til borgerne på en klar måde;

54.  understreger, at "sundhedstjekket" af EU's udgifter ikke må medføre en mindskelse af EU's ambitionsniveau eller en sektoropdeling af EU-politikker og -programmer, og at det heller ikke bør føre til en udskiftning af tilskud med finansielle instrumenter med henblik på at skabe nogle besparelser, eftersom størsteparten af de foranstaltninger, som støttes af EU-budgettet, ikke er egnede til at blive finansieret af sidstnævnte; mener, at "sundhedstjekket" snarere bør føre til identificering af, hvordan gennemførelsen af EU's udgiftsprogrammer kan forbedres;

55.  opfordrer til en vidtrækkende harmonisering af reglerne med sigte på at skabe et fælles regelsæt for alle EU's budgetinstrumenter, idet der dog fortsat skal tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige fonde og sektorer; opfordrer Kommissionen til at tage fat på spørgsmålet om kombination af forskellige finansieringskilder ved at give klare retningslinjer i denne henseende og sikre lige adgang til alle finansieringsformer i alle medlemsstater;

56.  slår også til lyd for en reel forenkling af de sektorspecifikke gennemførelsesregler for støttemodtagerne og en mindskelse af den administrative byrde gennem yderligere standardisering og forenkling af procedurerne og programdokumenterne; påpeger endvidere behovet for at sørge for mere kapacitetsopbygning og teknisk bistand til støttemodtagerne; opfordrer til overgang til en risikobaseret evaluering;

Enhed, et realistisk budget og gennemsigtighed

57.  minder om, at enhedsprincippet, ifølge hvilket alle Unionens indtægter og udgifter skal opføres på budgettet, både er et traktatkrav og en grundlæggende demokratisk forudsætning, hvis budgettet skal være gennemskueligt, legitimt og ansvarligt; beklager, at dette princip i stigende grad er blevet ignoreret, mens finansieringen i et historisk perspektiv er blevet stadig mere kompliceret fra Den Europæiske Udviklingsfond, gennem etablering af den europæiske stabilitetsmekanisme og til den nylige inflation af ikke-budgetmæssige mekanismer i form af innovative finansielle instrumenter og eksterne trustfonde og faciliteter;

58.  er i tvivl om berettigelsen af og merværdien ved at oprette instrumenter uden for EU-budgettet; mener, at afgørelser om at etablere eller opretholde sådanne instrumenter i realiteten er drevet af forsøg på at skjule de reelle finansielle behov og omgå de begrænsninger, som FFR og lofterne for egne indtægter sætter; beklager, at de ofte også fører til en forbigåelse Parlamentet på dets tre ansvarsområder som lovgivnings-, budget- og kontrolmyndighed og strider mod målsætningen om øget gennemskuelighed for offentligheden generelt og for støttemodtagerne;

59.  bekræfter derfor sit mangeårige synspunkt om, at Den Europæiske Udviklingsfond såvel som andre instrumenter uden for FFR bør integreres i EU's budget for at styrke dets legitimitet og effektiviteten og resultaterne af EU’s udviklingspolitik; understreger imidlertid, at de respektive rammebeløb bør tilføjes ud over de vedtagne FFR-lofter, således at opførelsen af disse instrumenter på budgettet ikke får negative konsekvenser for finansieringen af dem eller for andre EU-politikker og -programmer; bifalder i princippet forslaget om at indarbejde den europæiske stabilitetsmekanisme i Unionens finanser i form af en europæisk valutafond, uden at dette berører dens fremtidige udformning;

60.  er af den opfattelse, at EU's trustfonde kan skabe merværdi ved at samle ressourcer fra forskellige donorer i særlige situationer, men at anvendelsen af dem ikke blot må føre til en simpel ometikettering af planlagte EU-bevillinger eller til en ændring af det oprindelige mål for EU's finansieringsinstrumenter; fremhæver behovet for øget parlamentarisk kontrol med oprettelsen og driften af dem; insisterer på, at EU-trustfonde kun bør støtte foranstaltninger uden for Unionen;

61.  finder også, at ikke-budgetmæssige transaktioner, som skønnes nødvendige i et vist omfang for at virkeliggøre visse specifikke mål, f.eks. gennem anvendelse af finansielle instrumenter eller trustfonde, bør holdes på et begrænset niveau og have begrænset varighed, være fuldstændig gennemsigtige og begrundet i dokumenteret additionalitet og merværdi og understøttes af en effektive bestemmelser om beslutningstagning og ansvarlighed;

62.  mener, at EU's budget under den næste FFR mere nøjagtigt bør angive omfanget af de formålsbestemte indtægter og deres virkninger på de faktiske udgifter, navnlig dem der stammer fra bidrag fra tredjelande; understreger, at dette er endnu mere relevant i betragtning af Det Forenede Kongeriges ønske om at deltage i nogle af EU's budgetprogrammer under den nye FFR for perioden efter 2020 som et tredjeland, sådan som det har givet udtryk for i forbindelse med forhandlingerne om landets udtrædelse af Unionen;

Betalingsniveauer

63.  minder om, at betalingsbevillinger er den logiske og juridiske konsekvens af forpligtelsesbevillinger, og opfordrer til, at de fremtidige betalingslofter fastsættes på et passende niveau, således at der kun bliver en begrænset og realistisk kløft mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger; forventer, at de fremtidige betalingslofter tager hensyn til dels nødvendigheden af at opfylde de forpligtelser, der hidrører fra den nuværende finansielle periode, og som først vil udmønte sig i betalingsbevillinger efter 2020, dels nødvendigheden af at opfylde forpligtelserne fra programmerne og instrumenterne efter 2020;

64.  minder om efterslæbet i form af ubetalte regninger ved udløbet af den forrige FFR, som forplantede sig til det nuværende, og advarer mod en gentagelse af denne betalingskrise i overgangen til den næste FFR, da det vil få alvorlige konsekvenser for støttemodtagerne, som f.eks. studerende, universiteter, SMV'er og forskere; henviser til den nuværende tendens til underudnyttelse af betalingsbevillingerne på grund af forsinkelser i gennemførelsen af programmerne for 2014-2020, hvilket har ført til en stigning i omfanget af udestående forpligtelser, som skal indfries inden for lofterne i den næste FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne, bl.a. på finansministerplan, til at analysere de underliggende årsager til disse forsinkelser og komme med konkrete forenklingsforanstaltninger for at lette gennemførelsen i fremtiden;

65.  noterer sig de indledende resultater af forhandlingerne om den finansielle afregning i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, som bevirkede, at Det Forenede Kongerige fuldt ud deltager i finansieringen og gennemførelsen af programmerne for 2014-2020 med alle relevante finansielle konsekvenser;

Finansielle instrumenter

66.  understreger, at EU-budgettet råder over en bred vifte af instrumenter, som finansierer aktiviteter, der støttes på EU-plan, og som kan grupperes i to kategorier, nemlig på den ene side tilskud og på den anden side finansielle instrumenter i form af lån, garantier, egenkapital- eller risikodelingsinstrumenter; henviser ligeledes til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, som har til formål at mobilisere privat og offentlig kapital i hele EU til støtte for projekter inden for områder af central betydning for EU's økonomi, for at supplere de begrænsede midler;

67.  anerkender det potentiale for at øge den økonomiske og politiske betydning af Unionens budget, som finansielle instrumenter rummer; understreger dog, at de kun kan anvendes til indtægtsskabende projekter i tilfælde af suboptimale investeringsforhold eller markedssvigt, og derfor snarere udgør en supplerende end en alternativ form for finansiering i forhold til tilskud; understreger, at finansielle instrumenter ikke bør sigte mod at erstatte allerede eksisterende offentlige eller private finansieringsordninger og være i overensstemmelse med de nationale og internationale forpligtelser;

68.  gentager sin opfordring til Kommissionen til at udpege de områder, som er bedst tjent med tilskud, dem, som er bedre tjent med finansielle instrumenter, og dem, hvor tilskud kan kombineres med finansielle instrumenter, og til at overveje den rigtige balance mellem de to; er overbevist om, at tilskud bør forblive den mest almindelige metode til finansiering af EU-projekter i den næste FFR; understreger, at lån, garantier og egenkapitalfinansiering bør anvendes med forsigtighed, være baseret på passende forhåndsvurderinger og kun tages i brug, når deres anvendelse kan vise en klar merværdi og en løftestangseffekt; bemærker, at det er muligt at forbedre anvendelsen af de finansielle instrumenter og synergien med tilskuddene; opfordrer til en større indsats for at lette støttemodtagernes adgang til finansielle instrumenter og til mere fleksibilitet med hensyn til tværsektoriel brug af forskellige finansielle instrumenter med henblik på at overvinde de restriktive bestemmelser, der forhindrer modtagere i at udnytte flere programmer til projekter, som har tilsvarende mål;

69.  opfordrer Kommissionen til at forenkle og harmonisere reglerne om brug af finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at maksimere deres effektive anvendelse; henviser til et eventuelt forslag om en fælles fond, der skal integrere alle centralt forvaltede finansielle instrumenter på EU-plan, hvilket vil kræve en grundig drøftelse; er af den opfattelse, at der skal etableres en klar struktur for de forskellige former for finansielle instrumenter til forskellige politikområder og typer af aktiviteter, og at de relevante finansielle instrumenter fortsat bør opføres under separate budgetposter for at skabe klarhed omkring investeringerne; understreger imidlertid, at en sådan harmonisering af reglerne ikke må få indflydelse på de finansielle instrumenter, der forvaltes af medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, eller på de eksterne aktioner;

70.  minder om sine gentagne krav om større gennemskuelighed og demokratisk kontrol i forbindelse med gennemførelsen af de finansielle instrumenter, der støttes af Unionens budget;

Struktur

71.  mener, at den flerårige finansielle rammes struktur bør gøre EU's politiske og budgetmæssige prioriteter mere synlige for de europæiske borgere, og opfordrer til en klarere præsentation af alle områder af EU's udgifter; er overbevist om, at de vigtigste søjler i EU's fremtidige udgifter, som er skitseret i denne beslutning, bør afspejles i overensstemmelse hermed;

72.  mener derfor, at den nuværende præsentation af udgiftsområder kræver nogle forbedringer, men er imod enhver form for uberettigede, radikale ændringer; foreslår derfor følgende struktur for FFR efter 2020;

Udgiftsområde 1: En stærkere og mere bæredygtig økonomi

 

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

Med direkte forvaltning

–  forskning og innovation

–  industri, iværksætteri og små og mellemstore virksomheder

–  digital omstilling af økonomien og samfundet

–  store infrastrukturprojekter

–  transport, energi og rumfart

–  miljø og afbødning af og tilpasning til klimaforandringer

 

 

Udgiftsområde 2: Større samhørighed og solidaritet i Europa

 

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  økonomisk, social og territorial samhørighed (med delt forvaltning):

  Investeringer i innovation, forskning, digitalisering, omlægning af industrien, SMV'er, transport, tilpasning til og afbødning af klimaforandringer, miljø og energi

  beskæftigelse, sociale anliggender og social integration, ligestilling mellem kønnene, nedbringelse af fattigdommen og demografiske problemer

–  uddannelse, ungdom og livslang læring

–  kultur, EU-borgerskab, medier og kommunikation

–  demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder

–  sundhed og fødevaresikkerhed

–  asyl, indvandring og integration, retlige anliggender og forbrugere

–  støtte til og koordinering med nationale myndigheder

 

 

Udgiftsområde 3: Stærkere og bæredygtigt landbrug og fiskeri

 

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  landbrug og udvikling af landdistrikter

–  maritime anliggender og fiskeri

 

 

Udgiftsområde 4: Et større ansvar i verden

 

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  internationalt samarbejde og udvikling

–  naboskab

–  udvidelse

–  humanitær bistand

–  demokrati, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder

–  samhandel

 

 

Udgiftsområde 5: Sikkerhed, fred og stabilitet for alle

 

Herunder programmer og instrumenter til støtte for:

–  sikkerhed, herunder internetsikkerhed

–  beredskab og stabilitet, herunder civilbeskyttelse

–  den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

–  forsvar, herunder forskning og innovation

 

 

Udgiftsområde 6: En effektiv forvaltning til gavn for europæerne

 

–  finansiering af EU's personale

–  finansiering af EU-institutionernes bygninger og udstyr

 

73.  opfordrer Kommissionen til i et bilag til EU-budgettet at angive alle EU-relaterede udgifter, der afholdes uden for EU-budgettet som et resultat af mellemstatslige aftaler og procedurer; mener, at sådanne oplysninger, der forelægges hvert år, vil give et samlet billede af alle de investeringer, som medlemsstaterne er enedes om at gennemføre på EU-niveau;

III. Politikkerne

En stærkere og mere bæredygtig økonomi

74.  fremhæver, hvor vigtigt det er at fuldende det europæiske forskningsrum, energiunionen, et fælles europæisk transportområde og det digitale indre marked som grundlæggende elementer i det europæiske indre marked;

75.  mener, at den kommende FFR bør indeholde en større koncentration af budgetmidler på områder, hvor der er en klar europæisk merværdi, og stimulere økonomisk vækst, konkurrenceevne, bæredygtighed og beskæftigelse i alle EU’s regioner; understreger i den forbindelse betydningen af forskning og innovation for at skabe en bæredygtig videnbaseret økonomi, der er førende i verden, og beklager, at det på grund af manglen på tilstrækkelig finansiering kun en meget lille andel af projekter af høj kvalitet på dette område, der har modtaget EU-støtte under den nuværende FFR;

76.  opfordrer derfor til en væsentlig forøgelse af det samlede budget for RP9 i den næste FFR, der bør udføre mindst 120 mia. EUR; mener, at dette niveau er egnet til at sikre Europas globale konkurrenceevne og videnskabelige, teknologiske og industrielle lederskab, så der kan gribes ind over for samfundsproblemer og ydes et bidrag til at nå EU's klimamål og de bæredygtige udviklingsmål; opfordrer især til, at der gøres en indsats for at stimulere nyskabende og markedsskabende innovation, navnlig i SMV'er;

77.  opfordrer desuden til større fokus på gennemførelse af forskning og innovation gennem fællesforetagender og andre instrumenter og til støtte til investeringer i centrale teknologier for at lukke investeringskløften i forbindelse med innovation; understreger, at forhøjelsen af midlerne skal kombineres med en forenkling af finansieringsprocedurerne; glæder sig over Kommissionens indsats i den forbindelse og insisterer på, at indsatsen bør fortsættes i den næste programmeringsperiode for at give ansøgere bedre adgang og lige konkurrencevilkår gennem en ny ordning for vurdering af ansøgninger; understreger behovet for foranstaltninger, der skal udvikles for at fremme en afbalanceret deltagelse fra alle EU's medlemsstater;

78.  glæder sig over Kommissionens seneste forslag om at sikre finansiering af Kul- og Stålforskningsfonden i de kommende år; understreger betydningen af denne fond for finansiering af forskningen i denne industrisektor; mener derfor, at der er behov for en mere langsigtet løsning, der sikrer finansiering efter 2020, og som også sikrer, at fonden integreres i EU-budgettet, så Parlamentet får mulighed for at udføre sin rolle som budgetkontrolmyndighed;

79.  understreger, at SMV'er og mikrovirksomheder er blandt de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst, innovation og beskæftigelse, idet de tegner sig for 85 % af alle nye arbejdspladser; anerkender deres store betydning med hensyn til at sikre genopretningen og fremme en bæredygtig økonomi i EU; minder om, at der er mere end 20 mio. SMV'er i EU, og at de tegner sig for 99 % af alle virksomheder; mener, at bedre adgang til finansiering for SMV'er i alle medlemsstater fortsat bør være et vigtigt politisk mål for den kommende FFR for at øge deres konkurrence- og overlevelsesevne; understreger derfor behovet for at fremme iværksætteri og forbedre erhvervsklimaet for SMV'er for at give dem mulighed for at udnytte deres fulde potentiale i vore dages globale økonomi;

80.  glæder sig over de positive resultater af det særlige EU-program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME) inden for rammerne af den nuværende FFR; understreger den høje gennemførelsesgrad i forbindelse med dette program, og peger på dens evne til at absorbere endnu mere; opfordrer derfor til en fordobling af Cosme-programmets finansieringsramme, så den svarer til de reelle behov i EU's økonomi og den betydelige interesse for at deltage;

81.  gentager sin stærke opbakning bag Den Europæiske Fond for Strategiske Investering (EFSI), som sigter mod at mobilisere 500 mia. EUR i nye investeringer i realøkonomien under den nuværende FFR; mener, at EFSI allerede har skabt et kraftigt og målrettet rygstød til de dele af økonomien, der bidrager til bæredygtig vækst og jobskabelse; understreger den positive virkning af EFSI ved at stille finansiering til rådighed for SMV'er i hele EU; glæder sig derfor over, at Kommissionen i den nye FFR har til hensigt at fremsætte et lovforslag om videreførelse og forbedring af denne investeringsordning med et særskilt budget, som ikke skal finansiering på bekostning af eksisterende politikker og programmer; understreger, at alle lovforslag bør baseres på konklusionerne fra Kommissionens revision og den uafhængige evaluering; forventer, at det nye forslag vil afhjælpe eventuelle mangler i gennemførelsen af EFSI og bl.a. vil øge fondens geografiske dækning, således at fordelene kan mærkes i hele EU;

82.  fastholder den betydning, som den flerårige finansielle ramme har for sektorer, der er afhængige af langsigtede investeringer, som for eksempel en bæredygtig transportsektor; gør opmærksom på, at transportinfrastrukturerne er rygraden i det indre marked og grundlaget for bæredygtig vækst og jobskabelse; henviser til, at fuldførelsen af et fælles europæisk transportområde, der er forbundet med nabolandene, kræver omfattende transportinfrastrukturer og skal behandles som en nøgleprioritet for at fremme EU's konkurrenceevne og den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, bl.a. i randområderne og på øer; mener derfor, at den næste FFR bør indeholde tilstrækkelige midler til projekter, der navnlig bidrager til færdiggørelsen af det centrale TEN-T-netværk og dets korridorer, der bør forlænges yderligere; minder om de mål, der blev fastsat på COP21 med hensyn til transport for at bekæmpe klimaændringer, og opfordrer medlemsstaterne til at investere i intelligent, bæredygtig og integreret offentlig transport;

83.  understreger, at der er behov for et ajourført og mere effektivt CEF-program, som dækker alle transportformer, herunder vej- og jernbaneinfrastruktur og indre vandveje, mener, at det skal prioritere bedre forbindelser mellem sammenhængende netværk og transportformer, som bidrager til at nedbringe CO2-emissionerne, og fokuserer på sammenkoblinger og på færdiggørelsen af nettet i randområder; gentager betydningen af at styrke interoperabiliteten gennem European Railway Traffic Management System og af at gøre det muligt at udnytte initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum i fuld udstrækning; opfordrer til færdiggørelse af det europæiske digitale lufttrafikstyringssystem;

84.  opfordrer til opførelse af en særlig budgetpost for turisme i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at bevæge sig i retning af en egentlig europæisk turismepolitik, der i væsentlig grad kan bidrage til vækst og jobskabelse;

85.  opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i udvikling af teknologier af næste generation og fremme anvendelsen af dem; understreger betydningen af at sikre finansiering til at afslutte virkeliggørelsen af det digitale indre marked ved at gøre fuld brug af hele spektret, sikre opgraderingen af faste netværk og bedre dækning med mobilnetværk, fremme udbredelsen af 5G og gigabitkonnektivitet og ved at gøre yderligere fremskridt med hensyn til harmonisering af EU's telekommunikationsregler for at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for forbedring af internetkonnektivitet i hele Unionen; understreger, at CEF Telekommunikation bør fortsætte med at støtte de digitale tjenesteinfrastrukturer og højhastighedsbredbåndsnet ved at gøre dem mere tilgængelige, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, og ved at forbedre digitale færdigheder, sammenkobling og interoperabilitet; understreger behovet for at støtte den digitale omstilling af den europæiske økonomi og det europæiske samfund og for at investere i vigtige teknologier som f.eks. big data, kunstig intelligens, højtydende databehandling, infrastruktur og digitale færdigheder for at kunne styrke EU's konkurrenceevne og forbedre de europæiske borgeres livskvalitet;

86.  anser det for afgørende at sikre en bæredygtig og prismæssigt overkommelig energiforsyning i Europa; opfordrer derfor til fortsat støtte for investeringer, som sikrer diversificeringen af energikilder og -forsyningsruter, øger energisikkerheden og styrker energieffektiviteten, bl.a. gennem CEF Energi; understreger navnlig betydningen af at yde omfattende støtte, især i kulstofintensive regioner, til energiomstilling, overgang til en lavemissionsøkonomi og modernisering af kraftværker, forbedringer i den grænseoverskridende sammenkobling og anvendelse af intelligente forsyningsnet, opsamling og lagring af kulstof og udnyttelsen af teknologier og modernisering af fjernvarme; mener derfor, at der bør ydes støtte til omstillingen af energisektoren på baggrund af de klimapolitiske mål, navnlig i kulafhængige regioner og lande, med henblik på effektivt at bidrage til en strategisk overgang til en lavemissionsøkonomi; opfordrer til, at der oprettes en omfattende fond for at understøtte en retfærdig overgang, især gennem udvikling og udnyttelse af vedvarende energikilder, energieffektivitetsløsninger, energilagring, løsninger og infrastruktur til e-mobilitet, modernisering af elproduktionen og -nettene, avancerede elproduktionsteknologier, herunder CO2-opsamling og –lagring (CCS), udnyttelse af opsamlet CO2 (CCU) og kulforgasning, modernisering af fjernvarme, herunder højeffektiv kraftvarmeproduktion, tidlig tilpasning til nye miljøstandarder, omstrukturering af energiintensive sektorer samt behandling af de samfundsmæssige, socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser.

87.  understreger den strategiske betydning af storstilede infrastrukturprojekter s, f.eks. den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER), den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste (Egnos), det europæiske globale satellitnavigationssystem (Galileo), jordovervågningsprogrammet (Copernicus) og de kommende statslige satellitkommunikationsprogrammer (GovSatCom) for EU's fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og politiske indflydelse; påpeger, at finansieringen af disse storstilede projekter bør sikres i EU-budgettet, men samtidig øremærkes for at sikre, at eventuelle budgetoverskridelser ikke truer finansieringen og en vellykket gennemførelse af andre EU-politikker, sådan som det var tilfældet under den foregående FFR i visse tilfælde; minder om, at det maksimale beløb for disse projekter for øjeblikket fastsat i FFR-forordningen, og opfordrer til lignende bestemmelser i den nye forordning;

88.  understreger betydningen af EU's førende rolle med hensyn til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet og bekæmpelse af klimaforandringer, forringelse af økosystemer og tab af biodiversitet; mener, at en stabil og tilstrækkelig finansiering er afgørende for at leve op til Den Europæiske Unions forpligtelser som f.eks. Parisaftalen; minder om, at den næste FFR bør understøtte EU’s indsats for at nå disse mål og bidrage til overgangen til en kulstoffattig økonomi i 2050; understreger, at EU ikke bør finansiere projekter og investeringer, som er uforenelige med opnåelsen af disse mål; opfordrer til en tilbundsgående indarbejdning af klimaaspektet i EU’s fremtidige bevillinger; opfordrer i denne forbindelse til, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger til de pågældende programmer, f.eks. LIFE +, og at de videreføres og udbygges, og til oprettelse af særlige bevillingsrammer for biodiversitet og forvaltning af Natura 2000-nettet;

Større samhørighed og solidaritet i Europa

89.  understreger, at samhørighedspolitikken efter 2020 fortsat bør være den vigtigste investeringspolitik i Den Europæiske Union i alle EU's regioner for at løse komplicerede samfundsøkonomiske problemer samtidig med, at størsteparten af ressourcerne koncentreres i de mest sårbare regioner; mener, samhørighedspolitikken ud over målet om at mindske forskellene mellem udviklingsniveauer og øge konvergensen, som er nedfældet i traktaten, bør fokusere på opfyldelsen af EU's overordnede politiske målsætninger, og foreslår derfor, at de tre fonde — Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden — i den næste FFR hovedsagelig bør fokusere på støtte til vækst og konkurrenceevne, forskning og innovation, omstilling af industrien, SMV'er, transport, afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, miljømæssig bæredygtighed og en retfærdig omlægning på energiområdet, samt social integration, ligestilling, mindskelse af fattigdommen og demografiske problemer; understreger, at de tre fonde udgør en integreret del af EU's samhørighedspolitik, og kun kan fungere i fællesskab i henhold til den fælles ramme for denne politik; opfordrer endvidere til et styrket territorialt samarbejde i politikken, herunder et grænseoverskridende element og en bymæssig dimension samt særlige bestemmelser for landdistrikter, bjergområder, øområder og fjerntliggende områder;

90.  anser det for at være yderst vigtigt at opretholde finansieringen af samhørighedspolitikken efter 2020 for EU-27 på mindst samme niveau i faste priser som budgettet for 2014-2020; understreger, at BNP fortsat bør være en af parametrene for tildeling af midler fra samhørighedspolitikken, men mener, at det bør suppleres af en yderligere række sociale, miljømæssige og demografiske indikatorer for bedre at tage højde for nye former for uligheder mellem og inden for regionerne i alle EU-medlemsstater; støtter endvidere en videreførelse under den nye programmeringsperiode af de elementer, som har gjort samhørighedspolitikken mere moderne og resultatorienteret under den nuværende FFR, dvs. tematisk koncentration, forudgående betingelser, resultatrammer og forbindelsen til økonomisk forvaltning;

91.  er fast besluttet på at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 9 TEUF om etablering af et socialt Europa og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, på grundlag af en bæredygtig vækst i en meget konkurrencedygtig social markedsøkonomi, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, sådan som det er nedfældet i traktaten; fremhæver, at en sådan opfyldelse forudsætter, at socialpolitikken finansieres ordentligt, hvorfor der er behov foren styrkelse af de eksisterende instrumenter, der bidrager til disse mål, navnlig ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, EGF og EaSI; kræver, at de bibeholdes i den næste FFR, og at støtten fra dem også fremover hovedsageligt skal udbetales i form af tilskud;

92.  gentager sin opfordring til Kommissionen og alle medlemsstater til at oprette en særlig fond til finansiering af børnegarantien, der sætter børn i centrum for en styrkelse af fattigdomsbekæmpelsespolitikken og sikrer de nødvendige ressourcer til en fuldstændig gennemførelse af de nødvendige politiske foranstaltninger, bl.a. ved at bistå forældre med at komme ud af social udgrænsning og arbejdsløshed gennem målrettede foranstaltninger;

93.  understreger navnlig, at ESF bør øge sin støtte til udvikling af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, bl.a. ved at forbedre kapacitetsopbygningen hos arbejdsmarkedets parters inden for og på tværs af sektorer på europæisk plan, og at dette engagement bør gøres obligatorisk for medlemsstaterne i alle EU's regioner;

94.  understreger navnlig, at det fortsat er nødvendigt at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og udgrænsning, navnlig blandt unge, der ikke er i almen uddannelse, beskæftigelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er), som led i en omfattende tilgang til ungdomspolitikker på EU-plan; opfordrer derfor til, at bevillingsrammen til ungdomsarbejdsløshedsinitiativet fordobles, og til, at EU's ungdomsgaranti gennemføres i fuld udstrækning, samtidig med at der sikres en hurtig og forenklet anvendelse af midlerne og en permanent og stabil finansiering i den næste programmeringsperiode; understreger behovet for en bedre regulering for at sikre, at unge med en dårlig samfundsøkonomisk baggrund ikke udsættes for forskelsbehandling i forhold til deltagelse i programmet; mener, at investeringer for at fremme uddannelse og efteruddannelse, navnlig inden for udvikling af digitale færdigheder, fortsat er en af EU's topprioriteter; insisterer på, at dette program ikke må erstatte bevillinger, som tidligere blev finansieret over de nationale budgetter;

95.  giver udtryk for støtte til programmer på områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport, demokrati, medborgerskab og civilsamfund, som klart har vist deres merværdi på europæisk plan og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne; slår derfor til lyd for fortsatte investeringer i 2020-rammen for almen og faglig uddannelse gennem programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne for fortsat at række ud til alle og navnlig de unge; bekræfter sin støtte til en styrkelse af den eksterne dimension af Erasmus + og Et Kreativt Europa; anbefaler desuden en videreførelse af det europæiske solidaritetskorps, med tilstrækkelige ressourcer, som ikke må ske på bekostning af andre EU-programmer; understreger også det væsentlige bidrag, som de kulturelle og kreative industrier (KKI'er) yder til vækst og beskæftigelse i EU;

96.  anbefaler, at der oprettes en intern Europæisk Demokratifond for at styrke støtten til civilsamfundet og NGO'er, der arbejder inden for demokrati og menneskerettigheder, som skal forvaltes af Kommissionen;

97.  opfordrer i særdeleshed til en tredobling af bevillingsrammen for Erasmus + i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge, ungdomsorganisationer, skoleelever og lærlinge i hele Europa for at give dem værdifulde kompetencer og livsfærdigheder gennem livslang læring, elevcentreret, ikke-formel og uformel læring, frivilligt arbejde og ungdomsarbejde; opfordrer navnlig til, at der lægges særlig vægt på personer, der kommer fra en svag samfundsøkonomisk baggrund, så at de får mulighed for at deltage i programmet, samt på personer med handicap;

98.  opfordrer Kommissionen til at følge op på projektet med Interrailkort til Europa på 18-års-fødselsdagen og fremlægge et særligt program i den næste FFR med tilstrækkelige årlige bevillinger til at dække alle ansøgninger om et gratis jernbanepas fra unge europæere, som fylder 18 år i det pågældende år; understreger, at et sådant projekt vil blive et centralt element i styrkelsen af den europæiske bevidsthed og identitet især på grund af de trusler, som populisme og udbredelse af misinformation udgør; gentager, at der forventes et forslag fra Kommissionen for at skabe et reelt retsgrundlag for virkeliggørelsen af målsætningen med et sådant program;

99.  forventer, at Den Europæiske Union i perioden efter 2020 vil bevæge sig væk fra krisestyring til en permanent fælles europæisk politik inden for asyl og migration; understreger, at foranstaltningerne på dette område bør gennemføres af et særligt instrument, dvs. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden; understreger, at der skal afsættes de nødvendige bevillinger til den fremtidige fond og til de relevante organer under politikken for retlige og indre anliggender (RIA) under hele den næste flerårige finansielle ramme, så der kan sikres en løsning på de omfattende problemer på dette område; mener endvidere, at Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) bør suppleres af yderligere redskaber til at løse dette spørgsmål i henhold til andre politikker, navnlig af de europiske struktur- og investeringsfonde og instrumenter til finansiering af eksterne aktioner, da intet enkeltstående instrument i sig selv vil være nok til at opfylde de enorme og komplicerede behov på dette område; anerkender endvidere den betydning, som kulturelle programmer samt uddannelses- og sportsprogrammer har for at få flygtninge og indvandrere integreret i det europæiske samfund; opfordrer Kommissionen om at vurdere, om den rolle, som de europæiske byer spiller i den europæiske asylpolitik kan styrkes gennem indførelse af en incitamentsordning, der tilbyder byer direkte økonomisk støtte til flygtningeboliger og økonomisk udvikling til gengæld for at modtage flygtninge og asylansøgere;

100.  anerkender den europæiske merværdi af samarbejde i forbindelse med imødegåelse af fælles trusler mod folkesundheden; henviser til, at ingen medlemsstat alene kan tackle grænseoverskridende problemer på sundhedsområdet, og henstiller, at den næste FFR kommer til at afspejle EU's ansvar for at gennemføre de bæredygtige udviklingsmål for offentlig sundhed, sundhedssystemer og miljørelaterede sundhedsproblemer og til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fjerne den stigende ulighed på sundhedsområdet; mener, at den næste FFR på grundlag af de positive resultater af den igangværende indsats på dette område bør omfatte et robust andengenerations sundhedsprogram, som behandler disse spørgsmål på tværs af grænserne f.eks. ved at udvikle innovative løsninger til levering af sundhedsydelser, herunder digitale sundhedsydelser som f.eks. Det Europæiske Referencenetværk, og yder støtte til medlemsstaterne i form af ekspertise og udveksling af data, dokumentation og god praksis; minder om, at et godt helbred er en forudsætning for opfyldelsen af andre mål, som EU har fastsat, og at politikker inden for områder som landbrug, miljø, beskæftigelse, sociale spørgsmål eller inklusion også har en indvirkning på de europæiske borgeres sundhed; opfordrer derfor til en styrkelse af analysen af de sundhedsmæssige konsekvenser og det tværsektorielle samarbejde på dette område i den næste FFR;

Stærkere og bæredygtigt landbrug og fiskeri

101.  understreger, at en moderniseret fælles landbrugspolitik er afgørende for fødevaresikkerheden og -uafhængigheden, bevarelse af befolkningen og beskæftigelsen i landdistrikterne, bæredygtig udvikling, et bæredygtigt miljø, landbrug og skovbrug samt sikring af sunde fødevarer af høj kvalitet til EU-borgerne til en overkommelig pris; påpeger, at fødevare- og sundhedskravene er blevet skærpet, og at der er et øget behov for at støtte landbrugernes overgang til miljøvenlige produktionsmetoder og for at modvirke klimaforandringerne; understreger nødvendigheden af at støtte landbrugernes indkomstsikkerhed og styrke forbindelsen mellem den fælles landbrugspolitik og levering af offentlige goder; understreger, at den fælles landbrugspolitik er et af de mest integrerede politikker og hovedsagelig finansieres på EU-plan og derfor træder i stedet for nationale udgifter;

102.  understreger, at budgettet for den fælles landbrugspolitik i den næste FFR bør opretholdes på mindst det nuværende niveau for EU-27 i faste priser; understreger, at de nye problemer i forbindelse med den kommende fælles landbrugspolitik nødvendiggør en forsvarlig fordeling af bevillingerne på grundlag af analyser af den aktuelle politik og de fremtidige behov; understreger, at direkte betalinger skaber en klar merværdi for EU og styrker det indre marked ved at undgå konkurrenceforvridninger mellem medlemsstaterne; modsætter sig enhver form for national medfinansiering af de direkte betaliner i den forbindelse; understreger behovet for at videreføre foranstaltninger til opretholdelsen af en produktion, der er af afgørende betydning for svagtstillede områder, at reformere krisereserven for landbruger, at øge finansieringen i takt med indsatsen over for forskellige cykliske kriser i følsomme sektorer, at oprette nye instrumenter, der kan begrænse prisudsving, og at forhøje bevillingerne til særlige programmer til fordel for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI); opfordrer Kommissionen til forsætte indsatsen for at sikre konvergens mellem de direkte betalinger og sikre den nødvendige finansielle og retlige ramme for fødevareforsyningskæden for at bekæmpe illoyal handelspraksis; minder om, at landdistrikterne i EU står over for alvorlige problemer og derfor har brug for specifik støtte;

103.  understreger fiskerisektorens, det maritime miljøs og den "blå økonomis" samfundsøkonomiske og miljømæssige betydning, og deres bidrag til en bæredygtig fødevareuafhængighed i EU med hensyn til at sikre bæredygtighed inden for europæisk akvakultur og fiskeri og begrænse de miljømæssige virkninger; påpeger, at den fælles fiskeripolitik hører under EU's enekompetence; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at bevare en specifik, væsentlig, uafhængig og tilgængelig fiskerifond for at gennemføre denne politik; opfordrer til genetablering af særligt program til løsning af områdets problemer som følge af dets afsides beliggenhed og status af øsamfund inden for fiskerisektoren, da dette er et meget vigtigt program for regionerne i EU's yderste randområder; opfordrer som minimum til, at niveauet for de finansielle bevillinger, der er afsat til fiskerisektoren, opretholdes under den nuværende FFR, og til en forhøjelse af bevillingerne til maritime anliggender, hvis der opstår nye behov; advarer mod de mulige negative konsekvenser, som et hårdt br exit kan få for denne sektor; bemærker, at andre finansielle instrumenter i tillæg til bistand, der ikke skal tilbagebetales, kunne give supplerende finansieringsmuligheder;

Et større ansvar i verden

104.  understreger, at verden står over for mange forskellige problemer, herunder konflikter, internetangreb, terrorisme og radikalisering, misinformation, naturkatastrofer, klimaforandringer, miljøødelæggelser krænkelser af menneskerettighederne og manglende ligestilling; mener, at Unionen har et særligt politisk og finansielt ansvar, som bygger på en ægte europæisk regel- og værdibaseret udenrigspolitik og på støtte til stabilitet, sikkerhed, demokratisk styring og bæredygtig udvikling hos vores partnere samt til udryddelse af fattigdom og krisestyring;

105.  understreger, at det er nødvendigt med en betydelige forhøjelse af bevillingerne til EU’s optræden udadtil, så Unionen kan spille sin rolle inden for rammerne af den globale strategi og udvidelses-, naboskabs- og udviklingspolitikken og i forbindelse med katastrofesituationer; forventer, at den næste FFR kommer til at afspejle de hidtil usete behov i de sydlige og østlige nabolande, der kæmper med konflikter og konsekvenserne af udfordringerne i forbindelse med migration og flygtninge; opfordrer til, at der afsættes flere midler for at dække det stigende behov for humanitær bistand i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, og at man undgår en kløft mellem forpligtelser og betalinger; anser det for nødvendigt for Unionen at forhøje støtten til FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA);

106.  minder om, at EU's udviklingspolitik er styret af en række forpligtelser, især målene for bæredygtig udvikling, Addis Ababa-handlingsplanen om udviklingsfinansiering og klimaaftalen fra Paris, den europæiske konsensus om udvikling samt principperne om sammenhæng i EU’s udviklingspolitik og bistandseffektivitet; gør opmærksom på EU’s og medlemsstaternes tilsagn om at øge deres officielle udviklingsbistand (ODA) til 0,7 % af BNP inden 2030, herunder 20 % af EU's officielle udviklingsbistand til social integration og menneskelig udvikling og til 0,2 % af EU's BNP i officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande;

107.  henviser til, at udviklingsbistand kan spille en vigtig rolle i behandlingen af de underliggende årsager til migration og bidrage til stabilitet, men mener, at ODA ikke bør anvendes til at dække udgifter til flygtninge i donorlandet. henviser til den officielle udviklingsbistands muligheder for at mobilisere finansiering fra andre kilder, og understreger behovet for et øget samarbejde med den private sektor gennem en eventuel fortsættelse af den eksterne investeringsplan på grundlag af evalueringen af den;

108.  støtter direkte økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere, navnlig i tredjelande, hvor demokratiet og retsstatsprincippet er i fare; understreger i denne henseende behovet for, at de eksterne finansieringsinstrumenter reagerer hurtigt på den politiske udvikling, og for at styrke princippet om "mere for mere";

109.  er rede til at overveje en forenklet og strømlinet struktur for de eksterne finansieringsinstrumenter, så længe det forbedrer gennemskueligheden, ansvarligheden, effektiviteten, sammenhængen og fleksibiliteten, og overholder målene for de underliggende politikker; opfordrer til opretholdelse af separate særlige instrumenter til førtiltrædelsesbistand, naboskab, udvikling og humanitær bistand på grund af deres særlige politiske og finansielle kendetegn; henviser til, at en sådan struktur bør omfatte opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på budgettet ud over de aftalte lofter og uden fredsfaciliteten for Afrika og en mere gennemskuelig anvendelse af de relevante trustfonde og faciliteter;

110.  understreger betydningen af øget fleksibilitet for at gøre det muligt at mobilisere yderligere ressourcer og anvende midlerne hurtigt; kunne som led af en samlet forhøjelse af de eksterne finansieringsinstrumenter overveje en større ikke-formålsbestemt reserve for at øge fleksibiliteten; understreger imidlertid, at denne fleksibilitet ikke må ske på bekostning af de langsigtede politiske målsætninger og de geografiske og tematiske prioriteter, forudsigeligheden i den langsigtede finansiering, den parlamentariske kontrol og høringerne af partnerlandene og civilsamfundet;

Sikkerhed, fred og stabilitet for alle

111.  mener, at et nyt udgiftsområde for "sikkerhed, fred og stabilitet for alle" ville vise, hvor højt EU prioriterer dette nye politiske ansvar, bekræfte dets særlige kendetegn og skabe sammenhæng mellem den interne og eksterne dimension;

112.  understreger, at niveauet og mekanismerne for finansiering på området indre sikkerhed bør intensiveres fra starten og under hele varigheden af den næste FFR for at undgå systematisk brug af fleksibilitetsbestemmelserne i FFR hvert år; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til retshåndhævende organer (Europol, Eurojust og Cepol) og til, at Det Europæiske Agentur for Den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer (eu-LISA) udstyres med midler til at gennemføre og forvalte sine nye ansvarsområder; understreger den rolle, som EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder spiller i at forstå og reagere på fænomenet radikalisering, marginalisering, hadtale og hadforbrydelser;

113.  mener, at man i den næste FFR skal understøtte etableringen af en europæisk forsvarsunion; glæder sig til Kommissionens lovforslag efter dens bekendtgørelser på dette område, herunder et særligt EU-forskningsprogram på forsvarsområdet og et industrielt udviklingsprogram, som suppleres af medlemsstaternes investeringer i kollaborativt udstyr; gentager i denne sammenhæng sin stærke overbevisning om, at yderligere politiske prioriteter bør kombineres med yderligere finansielle midler; minder om, at et øget forsvarssamarbejde, pooling af forskning og udstyr og afskaffelse af dobbeltarbejde kan øge den europæiske forsvarsindustris strategiske autonomi og konkurrenceevne og føre til betydelige effektivitetsgevinster, der ofte anslås til ca. 26 mia. EUR om året;

114.  anmoder i forbindelse med den øgede fokus på sikkerhed og forsvar i Unionen om en fornyet vurdering af alle eksterne sikkerhedsudgifter; ser navnlig frem til en reform af Athenamekanismen og den afrikanske fredsfacilitet efter opførelsen af EUF på budgettet; glæder sig over de seneste tilsagn fra medlemsstaterne inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde og opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik og Kommissionen til at skabe klarhed om den fremtidige finansiering af dem; opfordrer til et opfølgningsprogram til instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, med fokus på kriseberedskab og kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling, samtidig med at der findes en juridisk forsvarlig løsning med hensyn til militær kapacitetsopbygning;

115.  understreger den afgørende betydning af EU's civilbeskyttelsesordning, der har muliggjort en samordnet EU-bistand i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Unionen; påpeger den uomtvistelige merværdi af civilbeskyttelsesforanstaltninger for en effektiv bekæmpelse af naturkatastrofer, som bliver stadig hyppigere og mere komplicerede, samtidig med, at de fremmer følelsen af europæisk solidaritet blandt EU's borgere, når der er behov for det; glæder sig over Kommissionens forslag for nylig om at styrke EU's civilbeskyttelse ved at styrke beredskabs- og forebyggelsesforanstaltninger, herunder oprettelse af en særskilt reserve af operationel kapacitet på EU-plan; opfordrer til, at den øgede indsats på dette område kombineres med tilstrækkelige bevillinger i den næste FFR;

En effektiv forvaltning til gavn for europæerne

116.  mener, at en stærk og effektiv offentlig forvaltning af høj kvalitet er af afgørende betydning for gennemførelsen af EU's politikker og for at genopbygge tilliden og styrke dialogen med civilsamfundsorganisationer og borgerne på alle niveauer; understreger den rolle, som institutioner, der består af demokratisk valgte medlemmer, spiller i den henseende; minder om, at EU's institutioner, organer og agenturer ifølge Revisionsretten har gennemført nedskæringen på 5 % af personalet i deres stillingsfortegnelse; mener, at de ikke bør være genstand for yderligere generelle nedskæringer af denne art; udtrykker sin kraftige modstand mod en gentagelse af den såkaldte omrokeringspulje for agenturer;

117.  glæder sig over de initiativer, institutionerne, organerne og agenturerne har taget til yderligere at øge effektiviteten gennem øget administrativt samarbejde og sammenlægning af visse funktioner og dermed skabe besparelser for Unionens budget; understreger, at der for visse agenturer kunne opnås yderligere effektivitetsgevinster, især gennem øget samarbejde mellem agenturer med tilsvarende opgaver, som f.eks. inden for tilsyn med de finansielle markeder, og agenturer med flere hjemsteder; opfordrer generelt til en grundig vurdering af mulighederne for at samle agenturer i henhold til den strategiske karakter af deres opgaver og deres resultater med henblik på at skabe synergi mellem organerne, f.eks. mellem Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i Paris;

118.  mener, at EU-institutionerne og -organerne bør respektere både en geografisk og en kønsmæssig og ligevægt;

* * *

119.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en mekanisme, hvorved medlemsstater, der ikke respekterer de værdier, der er nedfældet i artikel 2 traktaten om Den Europæiske Union (TEU), kan gøres til genstand for økonomiske sanktioner; advarer imidlertid om, at de endelige modtagere af midler fra Unionens budget på ingen måde bør berøres af overtrædelser af reglerne, som de ikke er ansvarlige for; er derfor overbevist om, at EU's budget ikke er det rette instrument til at løse problemerne med den manglende overholdelse af artikel 2 EU-traktaten, og at eventuelle finansielle konsekvenser bør bæres af medlemsstaten, uafhængigt af gennemførelsen af budgettet;

120.  understreger, at afskaffelsen af forskelsbehandling og ulighed mellem kønnene og kønsbaseret vold er afgørende for at opfylde EU's tilsagn om at skabe et inklusivt Europa; støtter derfor tilsagnene om integration af kønsaspektet og ligestilling mellem kønnene i alle EU's politikker under den næste FFR og en styrket budgetmæssige dimension til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, med særlig vægt på kønsaspektet inden for migrations- og asylpolitikker og EU's eksterne politik;

121.  understreger behovet for at sikre, at kvinder har adgang til seksuelle og reproduktive tjenester, og at der tages særligt hensyn til de særlige behov hos sårbare personer, herunder mindreårige og andre grupper, som f.eks. LGBTI-samfundet;

122.  går ind for, at målrettet støtte til dårligt stillede målgrupper, der udtrykkeligt udelukker enhver form for segregation, navnlig til personer med handicap og romaer, og for, at betegnelsen "romaer" forbliver i listen over støttemodtagere fra ESF og EFRU;

123.  bemærker, at de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier (OLT) på grund af deres isolation fra det europæiske fastland har særlige naturskabte, økonomiske og samfundsmæssige problemer; mener, at der bør gennemføres skræddersyede foranstaltninger og behørigt begrundede undtagelser for dem; opfordrer til en videreførelse af EU's økonomiske støtte til de yderste randområder og de oversøiske lande og territorier i den næste FFR, navnlig gennem samhørighedspolitikken for regionerne i de yderste randområder og gennem det særlige instrument for de oversøiske lande og territorier, til at de kan få adgang til forskningsprogrammer og til bekæmpelse af specifikke problemer som følge af klimaforandringerne, som de står over for;

124.  opfordrer Kommissionen til af hensyn til en forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemskuelighed omkring EU's budget at overveje at etablere passende vilkår for at forhindre korruption og svig i forbindelse med EU-midler; er særlig bekymret over toldsvig, som har medført et betydeligt tab af indtægter for EU's budget; opfordrer de medlemsstater, der var imod indførelsen af retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner i EU, til at genoverveje deres holdning for at give mulighed for at finde en hurtig løsning på dette problem;

IV. Procedure og beslutningsproces

125.  minder om, at vedtagelsen af FFR-forordningen kræver Europa-Parlamentets godkendelse; understreger endvidere, at Parlamentet og Rådet er to ligeberettigede grene af budgetmyndigheden i forbindelse med vedtagelsen af det årlige EU-budget, mens den sektorspecifikke lovgivning om oprettelse af størstedelen af EU's programmer, herunder deres finansieringsrammer, vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure; forventer derfor en beslutningsprocedure om den næste FFR, der beskytter Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i traktaterne; understreger, at FFR-forordningen er ikke det rette sted for ændringer af EU's finansforordning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et særskilt forslag om ændring af EU's finansforordning, når som helst der er behov for at ændre den;

126.  er rede til omgående at indlede en strukturel dialog med Kommissionen og Rådet om FFR efter 2020 med henblik på at lette de efterfølgende forhandlinger og indgå en aftale inden udgangen af denne valgperiode; er rede til at drøfte standpunkterne i denne beslutning med Rådet for at muliggøre en bedre forståelse af Parlamentets forventninger til den kommende FFR;

127.  understreger, at fremlæggelsen af Kommissionens forslag er bebudet i maj 2018, hvorfor der skulle kunne træffes en formel afgørelse om den næste FFR inden for et år; mener, at der på trods af den indledende forsinkelse med fremlæggelsen af Kommissionens forslag skulle kunne opnås en rettidig aftale om rammen for perioden efter 2020, så der kan sendes et vigtigt politisk signal om, at Unionen fortsat er i stand til at nå frem til enighed om EU's fremtid og om de tilsvarende bevillinger; fastholder, at denne tidsplan blandt andet vil muliggøre en hurtig vedtagelse af alle sektorforordninger, således at alle nye programmer kan påbegyndes uden forsinkelse den 1. januar 2021; minder om, at de nye programmer i de tidligere finansielle rammer hovedsageligt blev iværksat nogle år efter begyndelsen af perioden;

128.  understreger derfor, at der er behov for indgående drøftelser mellem de tre institutioner, der skal indledes straks; understreger, at alle elementer i FFR-forordningen, herunder lofterne i FFR, vil blive en del af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og bør forblive på dagsordenen, indtil der er opnået endelig enighed; minder i denne forbindelse om Parlamentets kritiske holdning til den procedure, der førte til vedtagelsen af den nuværende FFR-forordning, og den dominerende rolle, som Det Europæiske Råd påtog sig i denne proces ved uigenkaldeligt at vedtage en række elementer, herunder FFR-lofterne og en række politiske bestemmelser i forskellige sektorer;

129.  er af den opfattelse, at procedurerne i forbindelse med de kommende FFR-forhandlinger og navnlig Parlamentets medvirken i de forskellige faser af denne proces straks bør vedtages under det bulgarske formandskab og inden fremlæggelsen af FFR-forslagene; forventer i denne forbindelse, at Kommissionen giver Parlamentet de samme oplysninger, som stilles til rådighed for Rådet i god tid; mener, at disse ordninger i sidste ende bør fastsættes i IIA'en, ligesom det er tilfældet med den årlige budgetprocedure;

130.  mener, at kravet om enstemmighed for vedtagelsen af FFR-forordningen udgør en reel proceduremæssig hindring; opfordrer Det Europæiske Råd til i denne henseende at aktivere passerellebestemmelsen i artikel 312, stk. 2, i TEUF med henblik på at gøre det muligt at vedtage FFR-forordningen med kvalificeret flertal; minder desuden om, at den overordnede passerellebestemmelse i artikel 48, stk. 7, i TEU, også kan tages i brug med henblik på at anvende den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at et skift i retning af at anvende kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af FFR-forordningen ville være i overensstemmelse med beslutningsprocessen for vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer og for den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

°

°  °

131.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige relevante institutioner og organer samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 347, 20.12.2013, s. 884.

(2)

EUT L 163, 24.6.2017, s. 1.

(3)

EUT L 373, 20.12.2013, s. 1.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0010.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0363.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (25.1.2018)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Pier Antonio Panzeri

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at EU står over for en lang række udfordringer, der truer den regionale og globale stabilitet og sikkerhed, som kræver strategiske, langsigtede eksterne foranstaltninger inden for rammerne af en ægte europæisk, værdibaseret udenrigspolitik; minder om EU-ledernes ambition, som den kommer til udtryk i Rom-erklæringen, om at arbejde hen imod en Union, der er "stor, når det drejer sig om store spørgsmål, og lille, når det drejer sig om små spørgsmål"; understreger den væsentlige merværdi, som en fælles europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik indebærer for EU's borgere; opfordrer til at lade den flerårige finansielle ramme (FFR) være baseret på ambitiøse mål og afspejle denne merværdi ved i væsentlig grad at forhøje bevillingerne til eksterne foranstaltninger (udgiftsområde 4) og dermed gør den fælles udenrigspolitik til en kernefunktion i og et centralt ansvar for EU på linje med moderne udfordringer og Europas nye prioriter;

2.  påpeger, at der er behov for større og mere målrettet finansiering på områder af strategisk betydning, såsom udviklingsbistand, udryddelse af fattigdom, de bæredygtige udviklingsmål, styrkelse af en regelbaseret international orden, genopbygning efter kriser, god regeringsførelse og fremme af miljømæssig, økonomisk og samfundsmæssig resiliens i partnerlande, for at opnå en effektiv europæisk reaktion på moderne globale udfordringer, herunder menneskerettighedskrænkelser, trusler mod sikkerheden og væbnede konflikter, cyberangreb, terrorisme, radikalisering, propaganda, målrettet desinformation, naturkatastrofer og klimaændringer, samt udfordringer i forbindelse med flygtninge og migration, der skyldes nogle af disse aspekter; understreger, at den øgede finansiering bør rettes mod Europas nye prioriteringer, hvoraf nogle er afspejlet i EU's globale strategi, den fornyede europæiske naboskabspolitik, udvidelsespolitikken og den europæiske forsvarshandlingsplan; understreger, at EU også er nødt til at styrke sin institutionelle kapacitet for at få større indflydelse på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område;

3.  opfordrer til at fjerne kløften mellem EU's strategiske politiske prioriteringer og de eksterne finansieringsinstrumenter (EFI); understreger, at fastsættelsen af nye prioriteringer på området for eksterne foranstaltninger og forsvarssamarbejdet på EU-plan bør ledsages af nye ressourcer på såvel operationelt som administrativt niveau med henblik på at sikre, at Unionens optræden udadtil er troværdig og effektiv;

4.  minder om betydningen af øget fleksibilitet, der giver mulighed for mobilisering af yderligere ressourcer til at reagere på uforudsete situationer og for at anvende ikke-tildelte midler i de efterfølgende år; understreger nødvendigheden af ressourcetilgængelighed med henblik på at være i stand til at reagere på hurtigt voksende nye trusler, såsom hybrid krigsførelse og cyberangreb; understreger imidlertid, at øget fleksibilitet ikke bør opnås på bekostning af de langsigtede politiske målsætninger eller de eksisterende programmer, der giver de ønskede resultater; opfordrer til at styrke såvel fleksibilitetsmekanismerne ("særlige instrumenter") under den flerårige finansielle ramme som de strategiske politiske retningslinjer betydeligt; gentager sin støtte til Kommissionens forslag om en permanent EU-krisereserve med henblik på at undgå ad hoc-løsninger som oprettelse af trustfonde;

5.  opfordrer til forenkling og strømlining af de eksterne finansieringsinstrumenter, f.eks. ved at samle alle eksisterende tematiske eksterne finansieringsinstrumenter inden for Udenrigsudvalgets sagsområde (instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, partnerskabsinstrumentet (PI) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR)) i et enkelt instrument; foreslår, at en sådan sammenlægning kunne omfatte instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der er blevet integreret i budgettet, uden fredsfaciliteten for Afrika (APF), med forbehold af godkendelse fra Udviklingsudvalget som korresponderende udvalg; opfordrer imidlertid til, at det nuværende instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) og det europæiske naboskabsinstrument (ENI) fortsætter som særskilte instrumenter på grund af deres særlige politiske og økonomiske karakter; insisterer på, at enhver sammenlægning skal være betinget af, at det nye tematiske instrument er strategiorienteret, og det i videst muligt omfang sikres, at den langsigtede finansiering af alle programmer er forudsigelig, samtidig med at der indføres en omfattende fleksibilitet; mener desuden, at den forenklede struktur kræver passende kontrolmekanismer og tilstrækkelig gennemsigtighed, herunder forbedrede strategiske politiske bidrag og øget gennemførelseskontrol fra Parlamentets side;

6.  understreger, at der er blevet oprettet trustfonde, fordi EU-budgettet mangler de nødvendige midler og den nødvendige fleksibilitet til at sikre en hurtig og omfattende indsats i tilfælde af større kriser; er af den opfattelse, at de eksisterende EU-trustfonde kan skabe merværdi ved at samle finansiering til specifikke formål; bemærker, at en simpel omdøbning eller omstrukturering af eksisterende EU-midler af politiske grunde ikke udgør stigninger i sig selv og skaber et yderligere lag af kompleksitet i forhold til demokratisk kontrol og budgetkontrol; gentager, at det ikke er muligt at ændre de oprindelige mål for EU's finansielle instrumenter, når de er placeret under et trustfond-udgiftsområde; fremhæver behovet for øget parlamentarisk kontrol af aktiviteterne under EU's trustfonde, EU's facilitet for flygtninge i Tyrkiet og EU's og Afghanistans "Joint Way Forward" om migrationsspørgsmål samt af lignende initiativer i fremtiden; minder om, at sådanne ad hoc-instrumenter uden for EU-budgettet kun bør tages i anvendelse, hvis Kommissionen kan fremlægge klare beviser for, at kravene om europæisk merværdi og additionalitet er overholdt; minder om betydningen af det centrale princip om EU-budgettets enhed; støtter anvendelsen af innovative former for samarbejde, såsom blanding af tilskud og lån fra internationale og europæiske finansielle institutioner, herunder Den Europæiske Investeringsbank.

7.  fastholder, at EU's eksterne finansieringsinstrumenter er af afgørende betydning for EU's effektive optræden udadtil, navnlig i det europæiske naboskabsområde (det eksisterende europæiske naboskabsinstrument ENI) og kandidatlandene (det eksisterende instrument til førtiltrædelsesbistand IPA II); opfordrer til øget sammenhæng mellem og samordning af de eksterne finansieringsinstrumenter; påpeger, at efterfølgeren til ENI bør tage hensyn til den øgede vægt, der lægges på demokratisering, stabilisering, fredsprocesser, genopbygning efter kriser og resiliens i såvel øst som syd, samt yder øget støtte til vækst og beskæftigelse, navnlig for unge nyuddannede; opfordrer Kommissionen til at øge finansieringen under det næste ENI-program til projekter, som fremmer unges beskæftigelsesegnethed i lokalområdet;

8.  understreger, at den resultatorienterede tilgang under IPA II, som står til rådighed for kandidatlande og potentielle kandidatlande, bør styrkes inden for rammerne af førtiltrædelsesbistanden efter 2020 med henblik på at bidrage effektivt til demokratiseringen af disse lande og deres økonomiske og sociale udvikling, især i betragtning af den foruroligende politiske udvikling på det vestlige Balkan; understreger, at det er nødvendigt, at finansieringsinstrumenterne kan reagere hurtigt på den politiske udvikling, og at de i situationer, hvor demokratiet og retsstaten ikke respekteres, fokuserer på at støtte civilsamfundet; minder om værdien af "mere for mere"-princippet og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til aktivt at gøre brug af de muligheder, der findes i de relevante bestemmelser; opfordrer Kommissionen til at indføre retsmidler til at indefryse finansiering til statslige organer i tilfælde af alvorlige og vedvarende politiske tilbageskridt; opfordrer Kommissionen til at indefryse midler til Tyrkiet under den kommende FFR, indtil klare benchmarks er opfyldt, og til at omfordele midler til tyrkiske civilsamfundsorganisationer;

9.  opfordrer til øget sammenhæng og fremme af en mere afbalanceret politisk dialog med partnerlande; gentager, at det er nødvendigt at udvide overvågnings- og evalueringssystemer med henblik på at vurdere og forbedre effektiviteten af EU-finansiering; understreger, at EU i forbindelse med samtlige instrumenter bør stræbe efter at gøre EU's projekter og initiativer mere synlige i såvel tredjelande som internt i EU;

10.  understreger, at støtte til retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder og ligestilling fortsat bør være hjørnestenene i EU's udenrigspolitik, og mener, at disse aspekter fortsat bør være en del af alle EU's instrumenter og udenrigspolitiske mål, navnlig i lyset af den igangværende udvikling på Vestbalkan, i EU's naboskab og andre lande; understreger desuden, at denne støtte skal ledsages af foranstaltninger til fremme af inklusiv vækst, som er til gavn for alle, især unge og kvinder; opfordrer til at øge fokusset på at styrke støtten til ytringsfrihed inden for rammerne af finansieringsinstrumenter med henblik på at opbygge resiliens over for desinformation; påpeger navnlig den rolle, som Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) og dens efterfølger efter 2020 spiller, herunder dets støtte til valgobservationer;

11.  henleder opmærksomheden på det potentiale, som instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, har til at fremme fred og stabilitet i hele verden, navnlig i regioner, som har været ofre for forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og folkedrab.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

9

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Victor Boştinaru, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule-Pēterse, Sandra Kalniete, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, László Tőkés, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brando Benifei, Rebecca Harms, Marek Jurek, Jo Leinen, Miroslav Poche, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Barbara Kudrycka, Tiemo Wölken

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

39

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Iveta Grigule-Pēterse, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Jozo Radoš, Ivo Vajgl

PPE

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, Barbara Kudrycka, Eduard Kukan, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, László Tőkés, Traian Ungureanu

S&D

Francisco Assis, Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, Victor Boştinaru, Eugen Freund, Jo Leinen, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Miroslav Poche, Tiemo Wölken

9

-

ECR

Marek Jurek

EFDD

James Carver

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat

NI

Georgios Epitideios, Janusz Korwin-Mikke

8

0

ECR

Amjad Bashir, Bas Belder, Ryszard Antoni Legutko

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Rebecca Harms, Tamás Meszerics, Alyn Smith, Bodil Valero

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (8.2.2018)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Paul Rübig

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at det primære mål for EU's udviklingspolitik som fastlagt i artikel 208 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er at mindske og på lang sigt udrydde fattigdom;

1.  mener, at EU's engagement i gennemførelsen af de bæredygtige udviklingsmål, Addis Ababa-handlingsplanen om udviklingsfinansiering og klimaaftalen fra Paris skal være retningsgivende for udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme; mener endvidere, at EU's støtte til denne gennemførelse i udviklingslandene skal styrkes ved at sikre fuldstændig sammenhæng i EU’s udviklingspolitik, ved at sikre, at EU's udviklingsbistand fuldt ud overholde principperne om bistandseffektivitet, og ved fortsat at fokusere på langsigtede målsætninger såsom udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed og udgrænsning, fremme af demokratisk regeringsførelse og menneskerettighederne samt fremme af bæredygtig og inklusiv udvikling, navnlig i de mindst udviklede lande, der oplever de største økonomiske problemer;

2.  konstaterer, at naturkatastrofer i 2017, især skovbrande, kostede over 200 menneskeliv i Europa og nedbrændte over en million hektar skov, hvilket er mere end tre gange så mange hektar som det europæiske gennemsnit i de seneste fem år; påpeger, at sådanne brande udgør en katastrofe af både menneskelig, økonomisk og miljømæssig art og kræver et indgreb på europæisk plan og Euro-Middelhavs-plan; mener, at EU bør bistå med at forebygge og bekæmpe brande og med genopbygning efter katastrofer, navnlig som følge af skovbrande; mener, at udstyret til bekæmpelse af skovbrande er begrænset på nationalt plan; bemærker i denne forbindelse, at brandslukningsfly — navnlig Canadairfly — indgår i visse nationale flybestande, når de er tæt på at skulle udrangeres, hvorfor det er nødvendigt med nyindkøb hurtigst muligt; opfordrer medlemsstaterne og EU til at prioritere styrkelsen af den fælles kapacitet under drøftelserne om den næste flerårige finansielle ramme;

3.  mener, at et særligt udviklingsinstrument er det bedste middel til gennemførelse af en udviklingspolitik af høj kvalitet til gavn for udviklingslandene og navnlig de mindst udviklede lande, med det primære mål at udrydde fattigdom under overholdelse af internationalt vedtagne principper for udviklings- og bistandseffektivitet;

4.   opfordrer til etablering af et Europa/Afrika-Erasmusprogram og til oprettelse af filialer af europæiske universiteter i Afrika for at sikre et tæt partnerskab, for at øge de unges erhvervsmæssige integrationsevner og for at bekæmpe hjerneflugten;

5.  mener, at udviklingssamarbejdet skal gennemføres med den største respekt for de internationalt anerkendte principper for bistandseffektivitet og dermed støtte partnerlandenes nationale planer og strategier for virkeliggørelsen af de bæredygtige udviklingsmål;

6.  understreger, at det nuværende kvalitetsniveau og den nuværende effektivitet af den europæiske bistand skal opretholdes i den kommende flerårige finansielle ramme, og at der skal stilles de nødvendige garantier for gennemførelsen og overvågningen af projekter;

7.  henviser til tilsagnene i EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken og den nye konsensus om udvikling;

8.  understreger behovet for at opfylde tilsagnet som bekræftet i den europæiske konsensus om udvikling om at afsætte 20 % af EU's officielle udviklingsbistand til social integration og menneskelig udvikling; understreger behovet for at fokusere på de bæredygtige udviklingsmål om sundhed, særlig i forbindelse med for bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, og om sikkerhed, uddannelse, beskæftigelse, fødevarer, vand og sanitet, energi, industri, innovation, infrastruktur, god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, ligestilling, miljø og klimaindsats;

9.  minder om EU's tilsagn om at integrere ligestillingsaspektet i den næste flerårige finansielle ramme og sikre, at den næste flerårige finansielle ramme er kontrolleret for bæredygtighed som et middel til at sikre sammenhæng mellem de forskellige aspekter af EU's udviklingspolitik; minder endvidere om behovet for at investere i stærke drivkræfter bag en bæredygtig menneskelig udvikling som f.eks. seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder;

10.  minder om de - navnlig økonomiske - tilsagn, der blev givet i forbindelse med FN's rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen, samt tilsagnene i den nye europæiske konsensus om udvikling; understreger navnlig behovet for at øge indsatsen og finansieringen for at hjælpe lande med at tilpasse sig til klimaforandringerne og begrænse den globale opvarmning og behovet for at afskaffe subsidier til fossile brændstoffer, som skader miljøet;

11.  tilskynder i den forbindelse til bedre anvendelse af alle programmer under den næste flerårige finansielle ramme, bl.a. gennem forskningsprogrammer med henblik på at supplere EU's mål for udviklingssamarbejde og styrke indsatsen for at tackle globale problemer og desuden gennem en effektiv sammenhæng i EU’s udviklingspolitik sikre, at ingen EU-politik og intet EU-program er i strid med målene om fattigdomsbekæmpelse, mindskelse af ulighederne i partnerlandene og fremme af menneskerettigheder og bæredygtig samfundsmæssig, økonomisk og miljømæssig udvikling;

12.  understreger den rolle, som den europæiske konsensus om udvikling spiller som ramme for en fælles tilgang til EU-institutionernes og medlemsstaternes udviklingspolitik og for gennemførelsen af de bæredygtige udviklingsmål; fremfører, at den flerårige finansielle ramme bør afspejle de vigtigste prioriteter i udviklingsbistanden i overensstemmelse med denne erklæring ved at integrere bistandseffektivitet og principperne for sammenhæng i udviklingspolitikken;

13.  gentager behovet for at skabe forudsætninger, som kan sikre de unge en langsigtet fremtid, så de kan blive aktive borgere i deres lande, og opfordrer til, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at styrke kvindernes i økonomiske, politiske og samfundsmæssige stilling;

14.  mener, at det er nødvendigt at øge investeringerne i adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder for at modvirke de negative konsekvenser af genindførelsen af Global Gag Rule;

15.  opfordrer til sikring af lige muligheder for så vidt angår mænds og kvinders adgang til beslutningsstrukturer og økonomiske, sociale, politiske, teknologiske og kulturelle ressourcer og tjenesteydelser; opfordrer til, at der tages hensyn til alle foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe vold mod kvinder;

16.  opfordrer til, at den næste flerårige finansielle ramme skal kontrolleres for bæredygtighed som et praktisk middel til at sikre sammenhæng i beslutningerne om finansieringen af EU’s udviklingspolitik; mener, at en sådan strategi bør sikre, at EU's interne og eksterne finansiering er i overensstemmelse med målene for udviklingssamarbejdet og effektiviteten af hele EU's budget maksimeres ved at forhindre inkonsekvent spild af bevillinger;

17.   understreger, at der er ført klart bevis for merværdien af en udviklingssamarbejdspolitik på EU-plan; påpeger den afgørende rolle, som den officielle udviklingsbistand spiller i de mindst udviklede lande og sårbare stater, og insisterer på, at EU skal overholde sit tilsagn om at nå op på 0,20 % af bruttoindlandsproduktet i officiel udviklingsbistand til de mindst udviklede lande; henviser til, at den officielle udviklingsbistand har mulighed for at bidrage til mobilisering af udviklingsbistand fra andre både private og offentlige indenlandske og internationale kilder; støtter EU's nye bestræbelser på at stimulere private investeringer gennem en blanding af tilskud og lån og gennem garantistillelse, herunder i lande, hvor behovet er stort, men hvor risikoen også er høj; bemærker, at dette vil føre til et betydeligt finansieringsbehov; understreger, at programlægningen af udviklingsbistanden bør ske over flere år og sikre forudsigelighed, samtidig med at der levnes plads til fleksibilitet, og at det bør anvendes forskellige og komplementære metoder til leveringen af udviklingsbistanden på grundlag af landenes kapacitet, behov og resultater; mener, at blanding af tilskud og lån bør supplere, men ikke erstatte traditionel udviklingsbistand; understreger i den forbindelse, at inddragelse af den private sektor skal ske under overholdelse af strenge standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed;

18.  opfordrer til fremme af internationalt samarbejde i overensstemmelse med anerkendte internationale standarder om at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og skatteunddragelse;

19.  gentager, at civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at nå ud til de mest udsatte og dårligst stillede i samfundet; bemærker, at civilsamfundets organisationer har behov for tilstrækkelig kapacitet og tilskud, hvis de skal støtte, overvåge og rapportere om gennemførelsen af EU-politikker og nationale politikker og bidrage til forbedring af de finansielle mekanismer; mener, at EU-støtte er en forudsætning for kapacitetsopbygningen i civilsamfundsorganisationerne, og at det er nødvendigt, at græsrodsorganisationer sikres adgang til disse bevillinger;

20.  minder om de store uligheder, der fortsat hersker i et stort antal mellemindkomstlande, og opfordrer derfor Kommissionen til at opretholde specifikke bevillinger til disse lande; mener, at differentieringen mellem lande i forbindelse med tildeling af midler og fastlæggelse af samarbejdsvilkår bør bygge på en bred vifte af kriterier, hvor der tages hensyn til inklusiv menneskelig udvikling, menneskerettigheder og graden af ulighed samt de enkelte landes prioriteter for en bæredygtig udvikling;

21.  mener, at der er behov for at lette absorptionen af bistanden og understreger betydningen af princippet om ejerskab af udviklingsbistanden, hvilket indebærer et engagement fra partnerlandenes side, da de i første række er ansvarlige for udarbejdelsen af udviklingsstrategierne; foreslår derfor, at man overvejer EU-finansieret uddannelse for at forbedre adgangen til eksisterende EU-midler;

22.  henstiller, at der foretages en tilbundsgående vurdering af både den finansielle og udviklingsmæssige additionalitet og de menneskerettighedsmæssige, samfundsmæssige og miljømæssige virkningerne af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, før der afsættes flere bevillinger i offentlig udviklingsbistand til garantistillelse for investeringer og lignende bistandsformer;

23.  minder om, at den stigende anvendelse af trustfonde, der får tilskud over udviklingsbevillingerne — som følge af manglende ressourcer og fleksibilitet — som f.eks. EU's Nødtrustfond for Afrika, undergraver budgettets enhed og kan medføre risici for demokratisk ejerskab, åbenhed, ansvarlighed og bistandseffektivitet; mener, at anvendelsen af disse instrumenter bør være klart begrundede, supplerende, af begrænset varighed og sigte mod at opfylde bestemte målsætninger snarere end at tjene langsigtede udviklingsmål;

24.  opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke harmoniseringen af og sammenhængen mellem sine bilaterale og multilaterale programmer for udviklingssamarbejde - især når det samme land er berørt - med henblik på at øge effektiviteten af EU's bistand;

25.  opfordrer til, at den næste flerårige finansielle ramme ved hjælp af en større bevilling fra begyndelsen til et velfinansieret instrumentet for humanitær bistand og en større nødhjælpsreserve kommer til at afspejle de hidtil usete behov for humanitær bistand og mindskelse af katastroferisici, katastrofe- og epidemiberedskab og opbygning af modstandsdygtighed i udviklingslandene; henviser til den konstante stigning i disse behov, som skyldes konsekvenserne af konflikter, krige og tvangsforflyttelser, krænkelser af menneskerettighederne, dårlig regeringsførelse og korruption, ringe eller ikke-eksisterende basal socialsikring, stigende uligheder, klimaændringer og konkurrencen om knappe ressourcer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag om systematisk at sikre overensstemmelse mellem betalinger og forpligtelser i forbindelse med humanitær indsats for at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til betalinger; opfordrer til, at det overvejes at afsætte flere bevillinger til civilbeskyttelsesinstrumentet og gøre dem mere fleksible, så EU kan yde hjælp på stedet til dem, der har behov for det;

26.  mener, at den europæiske civilbeskyttelsesordning ganske vist er et effektivt redskab til at bekæmpe skovbrande, men at den endnu ikke er færdiggjort, og at der var behov for yderligere forbedringer; glæder sig derfor over Kommissionens meddelelse af 23. november 2017, hvori den foreslår oprettelse af en selvstændig reservekapacitet kaldet rescEU, og at yderligere 280 mio. EUR øremærkes til den europæiske civilbeskyttelsesordning for at finansiere en ægte EU-reservekapacitet, der navnlig skal omfatte EU-brandslukningsfly; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at anerkende, at de eksisterende nationale infrastrukturer har en europæisk dimension, og dermed give udtryk for deres støtte til oprettelsen af et europæisk netværk af civilbeskyttelses- og risikostyringscentraler; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde Kommissionens forslag i den nye flerårige finansielle ramme, sål finansieringen af EU's Canadairfly og udviklingen af dem kan indledes snarest muligt;

27.  glæder sig over Kommissionens forslag om styrkelse af katastrofeberedskabet på EU-plan, navnlig gennem den kommende rescEU autonome reservekapacitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at de eksisterende nationale infrastrukturer har en europæisk dimension, og dermed give udtryk for deres støtte til oprettelsen af et europæisk netværk civilbeskyttelses- og risikostyringscentraler;

28.  opfordrer med henblik på at kontrollere migrationen til massive investeringer, der bidrager til industrialisering, elektrificering og udvikling af infrastruktur, som kan skabe inklusiv økonomisk vækst og anstændige job; opfordrer til en indsats for at sætte en stopper for menneskehandel og slaverim og alle krænkelser af menneskerettighederne, navnlig i Libyen;

29.  mener, at det er nødvendigt at styrke gennemsigtigheden, ansvarligheden og rapporteringen i forbindelse med midlerne til udviklingsbistand og humanitær bistand og med bevillingerne til denne bistand med en hurtig godkendelse fra budgetmyndigheden, når der er behov for det, navnlig på baggrund af 2030-dagsorden, der blev fastsat for nylig, og med henblik på at opfylde principperne for sammenhæng i EU’s udviklingspolitik;

30.  understreger behovet for at styrke den afgørende rolle, som det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder spiller med hensyn til at fremme de europæiske værdier på verdensplan og styrke menneskerettigheder og demokrati i EU's optræden udadtil;

31.  opfordrer til, at myndighederne og civilsamfundsorganisationerne i oprindelses- og transitlandene får tilbudt kapacitetsopbygning på deres respektive områder, så frivilligt tilbagevendte behandles så effektivt som muligt, og til, at de støtter genintegreringen af de tilbagevendte;

32.  understreger, at de eksterne finansieringsinstrumenter under den nye flerårige finansielle ramme bør være i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling og den nye europæiske konsensus om udvikling, hvori det erkendes, at anstændigt arbejde er en central drivkraft i opnåelsen af inklusiv og bæredygtig udvikling;

33.   mener, at EU's eksterne finansieringsinstrumenter bør fremme skabelsen af anstændige beskæftigelsesmuligheder og de nødvendige forudsætninger for og et miljø, der gør det muligt, at arbejdstagere og fagforeninger kan forsvare deres interesser og operere frit; mener på denne baggrund, at den næste flerårige finansielle ramme bør indeholde et særligt finansieringsinstrument til fremme af den dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og arbejdsmarkedets parter selv i udviklingslandene;

34.  opfordrer til, at der i den næste flerårige finansielle ramme afsættes tilstrækkelige bevillinger til EU-udenrigstjenesten og EU-delegationerne, så de får mulighed for at opfylde deres mål og forpligtelser med hensyn til udviklingssamarbejde og humanitær bistand;

35.  opfordrer til, at den næste flerårige finansielle ramme er i overensstemmelse med målene i Parisaftalen; understreger behovet for at øge finansieringen af klimaindsatsen i udviklingslandene med henblik på at støtte afbødning af og tilpasning til klimaforandringerne og beskytte biodiversiteten; opfordrer til en effektiv indarbejdelse af klima- og miljøhensyn i EU's eksterne finansieringsinstrumenter;

36.  bemærker, at Det Forenede Kongerige bidrager med 12 % af EU's udviklingsbudget; understreger, at det er nødvendigt at kompensere for tabet af midler til EU's udviklingssamarbejde som følge af brexit; gentager derfor sit mangeårige krav om, at Den Europæiske Udviklingsfond og alle andre instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme bør indarbejdes i EU's budget; understreger, at denne indarbejdning bør medføre, at de finansielle rammebeløb lægges oven i det nuværende loft over den flerårige finansielle ramme for ikke at bringe finansieringen af andre EU-politikker og EU-programmer i fare;

37.  kræver, at det samlede finansieringsniveau for EU's udviklingspolitik opretholdes med garanteret øremærkning, og at der findes frem en permanent løsning på EU's finansiering af sikkerhedsudgifter, som både er knyttet til og i overensstemmelse med udviklingssamarbejdet;

38.  glæder sig over de potentielle fordele ved opførelsen på budgettet som f.eks. øget demokratisk legitimitet for EUF og en mere effektiv EU-udviklingsbistand;

39.  insisterer på, at indarbejdningen af EUF i EU's budget ikke må føre til en nedskæring af de samlede udgifter til EU's udviklingsbistand;

40.   understreger, at Kommissionens rolle i overvågningen af EU-midlerne skal styrkes og formaliseres i tilsynsudvalgene, og at forhåndsbetingelserne bør overvåges både på planlægnings- og lovgivningsplanet; mener, at civilsamfundet og brugere også bør inddrages fuldt ud i udviklingen, gennemførelsen og overvågningen af projekterne;

41.   bekræfter sit standpunkt om, at Den Europæiske Udviklingsfond bør integreres i EU-budgettet; understreger imidlertid, at en sådan integration bør være betinget af en geografisk fordeling af bevillingerne på grundlag af landenes behov og en ambitiøs opjustering af lofterne for at undgå en nedskæring af de nuværende EUF-bevillinger;

42.  opfordrer til forsigtighed med hensyn til revision af støttestrukturen for at undgå en udhuling af de geografiske prioriteter, forudsigeligheden i bistanden og den politiske klarhed af en regionsbaseret optræden udadtil;

43.  henviser til den vigtige rolle, som udvandrerne spiller i udviklingen gennem overførsel af penge, færdigheder og ikke-økonomiske værdier, der tjener til at fremme fred, demokrati, god regeringsførelse og social stabilitet;

44.  minder om den afgørende rolle, som de særlige instrumenter spiller i den nuværende flerårige finansielle ramme, bl.a. navnlig nødhjælpsreserven, i forbindelse med afhjælpning af uforudsete hændelser, herunder de mest akutte humanitære kriser uden for EU;

45.   understreger, at den næste flerårige finansielle ramme også bør gøre det muligt for EU på tværs af de forskellige politikområder af opfylde de tilsagn, som blev afgivet under det humanitære verdenstopmøde i 2016, for derved at kunne afhjælpe behov og forbedre leveringen af humanitær bistand;

46.  understreger den manglende opfyldelse af målet om 0,7 % af bruttoindlandsproduktet i officiel udviklingsbistand i 2015 og minder i den forbindelse om EU’s og medlemsstaterne nuværende tilsagn om at nå nå dette niveau inden udgangen af 2030; opfordrer til, at der i den næste flerårige finansielle ramme tages hensyn til gennemførelsen af EU’s og medlemsstaternes internationale tilsagn; opfordrer medlemsstater, som endnu ikke har opfyldt deres tilsagn, til at udarbejde en køreplan, der i detaljer beskriver, hvordan de vil gøre dette i tide; minder om, at EU-forvaltet officiel udviklingsbistand bidrager til opfyldelsen af medlemsstaternes tilsagn og i høj grad kan øge udviklingseffektiviteten af udgifterne til denne udviklingsbistand, bl.a. ved at mindske opsplitningen og gøre det nemmere af anvende en tilgang over for partnerlandene, som er baseret på incitamenter; minder om, at man ikke kan have udvikling uden sikkerhed; understreger nødvendigheden af at anvende principperne om udviklingseffektivitet og sammenhæng i EU’s udviklingspolitik i forbindelse med alle instrumenter og finansieringsformer;

47.  opfordrer til, at er indføres en specifik struktur for oversøiske lande og territorier (OLT) i den næste flerårige finansielle ramme, så de som medlemmer af EU-familien og beliggende i regioner, der har strategisk betydning for EU, kan få tildelt økonomisk bistand, der er skræddersyet til ambitionerne bag EU-OLT-partnerskabet og baseret på de interesser og problemer, som de deler med EU, jf. del IV i TEUF, samtidig med at deres regionale integration fremmes;

48.   mener, at en reel forenkling af EU's eksterne finansieringsinstrumenter ville kunne styrke sammenhængen og fremme det demokratiske tilsyn og den demokratisk kontrol; understreger imidlertid, at en sådan forenkling skal respektere Parlamentets ret til indsigt og principperne for udviklingseffektivitet, og at EU bør fastholde sine grundlæggende mål om udryddelse af fattigdom, med særlig fokus på de mindst udviklede lande og ustabile situationer;

49.  understreger, at bevillingerne under udgiftsområde 4 har været under stort pres i den nuværende flerårige finansielle ramme, og at bevillingerne til udviklingsbistand i stigende grad blevet anvendt som en reserve til nye prioriteter på andre politikområder; understreger behovet for fleksibilitet for at gøre det muligt at frigive bevillinger hurtigere for at kunne reagere på uforudsete begivenheder og kriser; understreger imidlertid, at større fleksibilitet ikke må ske på bekostning af principperne om bistandseffektivitet og forudsigelighed i bistanden, hvilket ville være til skade for disse instrumenter, der har til formål at tjene langsigtede udviklingsmål, ligesom den heller ikke bør medføre indskrænkninger i den parlamentariske kontrol og i konsultationerne med partnerlande og civilsamfundet; opfordrer til en midtvejsevaluering af udviklingsprogrammerne i den flerårige finansielle ramme;

50.  gentager, hvor vigtigt det er at fremme et tættere samarbejde om at løse problemerne i forbindelse med narkotikahandel, -produktion og -forbrug, børnesoldater, ulovlig udnyttelse og ikke-bæredygtig forvaltning af naturressourcerne, piratvirksomhed og terrorisme;

51.  understreger, at udviklingslandene er de mest sårbare og de mest påvirkede af klimaændringerne; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at integrere klimahensyn i alle finansieringsinstrumenter og til at øge det nuværende mål, hvorefter 20 % af al EU-finansiering skal bruges på klimarelaterede foranstaltninger;

52.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at ophøre med at overdrive deres bistand og til at udelukke overdrevne elementer fra indberetningen af den officielle udviklingsbistand (f.eks. flygtningeudgifter, tilregnede udgifter til studerende, bunden bistand, renter på lån og gældslettelse);

53.  mener, at fremme af fred, sikkerhed og retfærdighed i udviklingslandene er af afgørende betydning, og anerkender behovet for udgifter til sikkerhed i forbindelse med virkeliggørelsen af det 16. bæredygtige udviklingsmål; gentager, at man i forbindelse med oprettelsen af en specifik og særskilt instrument for støtte til kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling bør undgå securitiseringen af udviklingsinstrumenter og -finansiering;

54.  opfordrer EU til at øge sin bistand til bæredygtigt landbrug for at imødegå klimaændringerne ved at målrette støtten til mindre bedrifter, diversificering af afgrøder, skovlandbrug og økologiske landbrugsmetoder;

55.  bemærker, at udviklingsbistand kan spille en vigtig rolle i forbindelse med migration ved at bekæmpe årsagerne til tvungen flytning og øge migrationens og mobilitetens fordele for udviklingen; mener imidlertid ikke, at officiel udviklingsbistand bør bruges til at dække udgifter til flygtninge i donorlandet, til eksternalisering af migrationspolitikker væk fra EU eller til tilbagesendelse til og tilbagetagelse i oprindelseslandene; afviser tanken om at gøre støtten betinget af grænsekontrol, forvaltning af migrantstrømme eller tilbagetagelsesaftaler som grundlag for partnerskab og samarbejde med tredjelande;

56.  gentager sin ubetingede opfordring til fortsat og øget støtte og økonomisk bistand til civilsamfundsorganisationer, som er deltager i udviklingspolitikken i deres egen ret, og til, at civilsamfundsorganisationer i fuldt omfang men frivilligt inddrages i den politiske dialog, programlægningen og gennemførelsen i forbindelse med alle EU's samarbejdsinstrumenter;

57.  mener, at Parlamentet bør undersøge mulighederne for at etablere en struktur med en omfattende og horisontal mekanisme til opfølgning af den universelle 2030-dagsorden og de 17 bæredygtige udviklingsmål på en måde, som respekterer dagsordenens integrerede og udelelige karakter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Doru-Claudian Frunzulică, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, György Hölvényi, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleftherios Synadinos, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ádám Kósa, Paul Rübig, Judith Sargentini, Adam Szejnfeld

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jean Lambert, Miroslav Mikolášik

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

17

+

ALDE

Charles Goerens

EFDD

Ignazio Corrao

PPE

György Hölvényi, Ádám Kósa, Miroslav Mikolášik, Paul Rübig, Adam Szejnfeld, Bogdan Brunon Wenta

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein

Verts/ALE

Jean Lambert, Judith Sargentini

2

-

NI

Eleftherios Synadinos

PPE

Joachim Zeller

2

0

EFDD

Mireille D’Ornano

GUE/NGL

Lola Sánchez Caldentey

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (23.11.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Petri Sarvamaa

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Målsætninger under den flerårige finansielle ramme (FFR)

1.  påpeger, at FFR bør planlægges på grundlag af beløb, som kan sikre strategisk vækst og øget EU-merværdi, som vil gøre EU's økonomi stærkere og samfundet mere proeuropæisk; understreger, at EU-budgettet bør være forståeligt og gennemsigtigt;

Tilpasning af budget- og strategicyklusser

2.  bemærker, at den syvårige varighed af FFR ikke synkroniseres med Parlamentets og Kommissionens femårige mandat og heller ikke er på linje med EU's tiårige strategiske planlægningscyklus og Europa 2020-strategien; er af den opfattelse, at denne manglende synkronisering kan underminere EU's demokratiske legitimitet og effektiviteten af dets politiske styring, da der kan opstå situationer, hvor Parlamentet og Kommissionen er bundet af aftaler om politiske mål og finansielle anliggender, der er indgået inden for den foregående ramme; understreger, at dette kan skabe indtryk af, at valget til Europa-Parlamentet er irrelevant i forbindelse med langsigtet budgetmæssig og strategisk planlægning;

3.  gentager sit synspunkt om, at FFR's varighed bør reduceres fra syv til fem år, således at den er i overensstemmelse med Parlamentets og Kommissionens politiske mandatperioder(1), og at dette bør ske på en sådan måde, at gennemførelsen eller forvaltningen af igangværende programmer ikke bringes i fare, samtidig med at der indføres bestemmelser om en langsigtet programstrategi på fem plus fem år med en obligatorisk midtvejsgennemgang; påpeger, at der i 2020 vil være mulighed for at bringe den langsigtede strategicyklus i overensstemmelse med budgetcyklussen, og henstiller på det kraftigste til, at denne mulighed udnyttes; mener, at Kommissionen også bør undersøge muligheden for at indføre et rullende program, hvor hver flerårige finansielle ramme delvist overlapper den foregående ramme, samtidig med at den bevarer sin nuværende varighed, ud fra antagelsen om, at en sådan overlapning vil kunne bidrage til at imødegå de naturligt forekommende høj- og lavpunkter;

Omfattende gennemgang af EU's udgifter

4.  påpeger, at Den Europæiske Revisionsret i sine årsberetninger og særberetninger(2) har fremhævet mange tilfælde, hvor EU's udgifter kunne være blevet planlagt mere strategisk og dermed ført til bedre resultater; beklager i denne forbindelse, at de midler, der afsættes til store udgiftsprogrammer og -ordninger, ofte ikke er i overensstemmelse med de politiske mål, der er opstillet i den tiårige strategiske planlægningscyklus, og således potentielt kan føre til modstridende resultater;

5.  opfordrer Kommissionen til, når den fremsætter sit forslag til FFR for perioden efter 2020, at lade dette forslag ledsage af en detaljeret beskrivelse af de strategiske prioriteter, som forslaget til FFR er baseret på; understreger, at disse prioriteter bør tages i betragtning ved udarbejdelsen af en omfattende Europa 2030-strategi, som bør undersøges indgående af Parlamentet forud for Rådets vedtagelse af FFR efter 2020;

6.  anmoder Kommissionen om forud for udarbejdelsen af dens forslag til en ny FFR at foretage en grundig og gennemgribende udgiftsanalyse, som vil vurdere, i hvilket omfang:

–  tildelingen af ressourcer i EU-budgettet afspejler EU's strategiske prioriteter og muligheder for at skabe merværdi, navnlig i forbindelse med politikker, der har vist sig at dræne mange ressourcer, selv om de blot tjener en række omfordelende funktioner, såsom samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik (CAP), og i forbindelse med de senest prioriterede politikområder, hvor budgetforanstaltningerne har vist sig at være utilstrækkelige, når der er tale om varierende betingelser, f.eks. i forbindelse med indvandringspolitik og EU's optræden udadtil

–  EU's programmer og ordninger bidrager til at opnå strategiske prioriteter, giver valuta for pengene og kontrollerer risikoen for uregelmæssigheder, således som det fremgår af Revisionsrettens baggrundsnotat om midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 af 3. november 2016(3)

–  EU's forskellige programmer og ordninger arbejder sammen på en sammenhængende måde, navnlig på områder, hvor tvetydige mål eller gennemførelsen kan føre til modstridende resultater og ineffektiv udnyttelse af midlerne

–  visse programmer slet ikke har vist sig at være effektive eller have nogen merværdi, således at der kan indføres bestemmelser om at opgive sådanne med henblik på at fremme programmer, som har vist sig at have en reel merværdi;

7.  anmoder også Kommissionen om, inden den udarbejder sit forslag til en ny FFR, at foretage en sammenlignende analyse af gennemførelsesomkostningerne i forbindelse med tilskud og tilbagebetalingspligtig finansiel støtte for perioden 2014-2020, navnlig gennem finansielle instrumenter, med henblik på at fastsætte det faktiske niveau for sådanne omkostninger, således som det anbefales i Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2016(4);

8.  opfordrer Kommissionen til at tage resultaterne af udgiftsanalysen nøje i betragtning, når den udarbejder sit forslag til FFR og formulerer en kommende EU-strategi; insisterer i denne forbindelse på, at Kommissionen skal sikre, at de administrative mekanismer og kontrolmekanismerne er pålidelige på alle niveauer og i alle faser af EU's budgetmæssige ramme, samt at det på effektiv vis er muligt at forhindre svig og afsløre uregelmæssigheder; opfordrer Kommissionen til at bevæge sig i retning af en risikobaseret evaluering, hvor kontrolressourcer i højere grad kunne fokusere på de regioner og områder, hvor risikoen for uregelmæssigheder har vist sig at være mere markant;

Fleksibilitet i forbindelse med mål og nye prioriteringer

9.  bemærker, at Unionens politikker kan have forskellige kort-, mellemlang- og langsigtede mål, hvis gennemførelse ikke nødvendigvis kan bestemmes af en enkelt flerårig finansiel ramme; mener, at der bør tages højde for en ny balance mellem fastsættelse af politiske dagsordener, politikgennemførelse og de finansielle rammer;

10.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre reel budgetfleksibilitet med hensyn til politiske mål ved navnlig at oprette et rullende budgetteringsprogram med en femårig planlægningshorisont, revisionsklausul(er) vedrørende mål og politikker samt et rullende evalueringsprogram; forventer øget intern fleksibilitet mellem udgiftsområderne og udgiftsårene med henblik på at sikre maksimal udnyttelse af de nye FFR-lofter;

11.  påpeger, at EU kan komme til at stå over for mange nye udfordringer i løbet af FFR-perioden; opfordrer Kommissionen til at sikre fleksibilitet i budgetplanlægningen, således at den er i stand til at håndtere uventede ændrede omstændigheder mere effektivt; mener i denne forbindelse, at det i koordinering med andre aktioner fortsat er nødvendigt at træffe passende nødforanstaltninger for at dæmpe kriserne i Europa, navnlig inden for landbrug og migration, sideløbende med foranstaltninger, der skal sikre, at Parlamentets rolle i forbindelse med gennemførelsen og vedtagelsen af FFR respekteres fuldt ud, og at Rådet ikke handler uden Parlamentets samtykke;

12.  minder om sin bekymring over, at den finansielle kompleksitet, der skyldes samspillet mellem mere end et tusinde finansieringstekniske instrumenter og trustfonde og mellem de mange finansielle mekanismer, som understøtter Unionens politikker, og som ikke figurerer i Unionens balance, er en væsentlig årsag til, at demokratisk ansvarlighed nærmest kan være en umulighed med de myriader af budgetter; opfordrer derudover til at forenkle myriaderne af budgetter og sikre mere fleksibilitet med hensyn til tværsektoriel brug af forskellige finansielle instrumenter med henblik på at overvinde de restriktive bestemmelser, der forhindrer modtagere i at drage fordel af flere projektprogrammer, som har overensstemmende mål;

13.  gentager sin opfordring til at integrere Den Europæiske Udviklingsfond i EU's budget med henblik på at kunne kontrollere og tackle de grundlæggende årsager til den uforholdsmæssige migration på en bedre måde og på en måde, som er i overensstemmelse med EU's politikker og strategier samt ved hjælp af værktøjer og metoder, der udspringer af Unionens budgetmæssige beføjelser; mener, at fælles europæiske udfordringer inden for rammerne af udviklingspolitikken ville kunne håndteres bedre gennem en fælles forvaltning af midlerne fra EU-budgettet;

Velbegrundede behov og europæisk merværdi

14.  tilslutter sig det forslag, som Den Europæiske Revisionsret har fremsat i sit baggrundsnotat om midtvejsgennemgangen af FFR for 2014-2020, ifølge hvilket det er bedre at fastsætte varigheden af programmer og ordninger på grundlag af politiske behov og borgernes behov frem for at basere den på den finansielle planlægningsperiodes længde(5);

15.  påpeger, at medlemsstaterne og Kommissionen burde være i stand til at fremlægge velbegrundede behov for EU-støtte og definere målene og opnåelse af resultater, før udgifterne fastsættes, og fremhæver vigtigheden af at respektere borgernes reelle behov ved hjælp af en integreret territorial tilgang; opfordrer Kommissionen til klart at definere kriterierne for EU-merværdi med henblik på at undgå eventuelle tvetydigheder, når der træffes afgørelser vedrørende EU's udgifter; påpeger endvidere, at principperne om produktivitet, effektivitet og forsvarlig økonomisk forvaltning bør overholdes forud for enhver budgetmæssig beslutning;

16.  er af den opfattelse, at EU's krav om gennemsigtighed opfyldes på en ideel måde af de regioner, der udarbejder deres regnskaber i overensstemmelse med de europæiske regnskabsstandarder for den offentlige sektor; bemærker endvidere, at dobbelt bogholderi ville være et ideelt middel til at lette de rapporteringsforpligtelser, som regionerne og erhvervsfremmende institutioner har over for Kommissionen; opfordrer som et yderligere incitament til at lade gennemførelse og løbende tilpasning af standarder for offentlig regnskabsføring medfinansiere af EU;

17.  tilskynder Kommissionen til yderligere at styrke og strømline strukturen og sammensætningen af EU's udgifter til samhørighedspolitikken med henblik på at kunne tackle de forskelle og kløfter mellem by- og landområder og medlemsstaterne imellem med henblik på at vende udviklingen med stigende forskelle samt for at overvinde fragmentering og sikre EU's fremtidige stærke udvikling som et demokratisk, stærkt og sammenhængende samfund; gentager sit synspunkt om, at yderligere politiske prioriteter bør kobles sammen med ekstra finansielle midler og ikke bør finansieres på bekostning af eksisterende EU-politikker; er af den opfattelse, at økonomisk, social og territorial samhørighed og Unionens politikker fortsat kan yde støtte til mindre udviklede regioner og til et bedre grænseoverskridende samarbejde, men opfordrer Kommissionen til ikke blot at yde finansiel støtte, men til – i betragtning af borgernes reelle behov – i endnu højere grad at fokusere på udvikling og modernisering, vækst, innovation, mobilitet, klimaændringer samt på at sikre landområder med henblik på at beskytte dem mod menneskeskabte katastrofer, naturkatastrofer, energi- og miljømæssig omstilling samt mod de territoriale virkninger af EU's politikker, samtidig med at der anvendes de samme kriterier i hele EU; påpeger endvidere, at denne stedbaserede tilgang både skaber europæisk merværdi samt værdi for EU's borgere og er afgørende for, at målet om et intelligent, bæredygtigt og inklusivt Europa nås, eftersom den giver fleksibilitet til at formulere integrerede løsninger til forskellige territoriale behov, uden at det tematiske fokus i EU's politikker går tabt;

18.  gentager sin opfordring om at forenkle samhørighedspolitikkens forvaltningssystem på alle forvaltnings- og kontrolniveauer, idet dette bør være baseret mere på gensidig tillid og samarbejde mellem forskellige revisionsmyndigheder med henblik på at reducere den administrative byrde; er af den opfattelse, at EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighedspolitik bør fokusere mere på de specifikke behov i de respektive regioner med henblik på at imødegå deres reelle svagheder og fremme deres styrker;

19.  påpeger, at der ved fordelingen af EU's midler bør tages mere højde for den seneste udvikling med hensyn til modtagere af samhørighedsmidler; opfordrer Kommissionen til at forelægge et revideret system for medfinansieringssatserne for samhørighedsprojekter, der anerkender tidligere udvikling og reducerer andelen af EU-finansiering i områder, hvor der allerede er sket fremskridt;

20.  påpeger, at der er behov for en ny balance mellem på den ene side den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken, og på den anden side andre af EU's interne politikker og en styrket ekstern kapacitet, herunder elementer af sikkerhed og forsvar; opfordrer Kommissionen til at lægge vægt på samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet ved udarbejdelsen af sit forslag til FFR for perioden efter 2020 og i forbindelse med reformer og gennemførelse af EU's finansielle instrumenter, såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); støtter idéen om yderligere europæisk integration og konkrete initiativer på området for sikkerhed og forsvar;

21.  minder om sine bemærkninger(6) om den uholdbare opbygning for så vidt angår udgifterne inden for den fælles landbrugspolitik: bemærker med bekymring, at 44,7 % af alle Unionens bedrifter havde en indkomst på under 4 000 EUR; bemærker med endnu større bekymring, at 80 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte i gennemsnit modtager ca. 20 % af betalingerne og anbefaler, at Kommissionen giver mandat til at indføre et loft for betalinger under den fælles landbrugspolitik med henblik på at afhjælpe denne skævhed; påpeger, at større bedrifter i tider med ustabilitet og kriser ikke nødvendigvis behøver den samme grad af støtte til stabilisering af deres landbrugsindtægter som mindre bedrifter, eftersom de ofte kan drage nytte af stordriftsfordele, som med rimelighed kan forventes at gøre dem mere modstandsdygtige; mener, at den fælles landbrugspolitiks finansieringsordninger kunne fokusere mere på landbrugere, for hvilke forholdene er særligt vanskelige, såsom for små bedrifter og bedrifter, som er beliggende i klimatisk og geografisk udfordrende områder samt i tyndt befolkede områder;

22.  opfordrer Kommissionen til, når den overvejer en forenklet og moderniseret fælles landbrugspolitik, at give mandat til at udforme politikken på en anderledes måde eller indføre en anden model for fordelingen af direkte betalinger med henblik på at sikre bedre måder, hvorpå offentlige midler kan målrettes miljø- og klimaindsatsen; understreger imidlertid, at det er nødvendigt at yde afbalancerende finansiel kompensation til dækning af omkostningerne ved opretholdelsen af høje sundheds- og miljømæssige standarder for fødevareproduktion og til dækning af de høje produktionsomkostninger, som er forbundet med de udfordrende klimaforhold i visse geografiske områder, eftersom landbrugere i Europa ofte har svært ved at følge med i den globale konkurrence;

Hvordan kan der sættes en stopper for uindfriede forpligtelser: konsekvenserne af manglen på en reel evaluering og manglen på effektiv budgetkapacitet

23.  beklager dybt det vedvarende høje niveau af uindfriede forpligtelser, som på den ene side skyldes forsinkelser i medlemsstaternes indsendelse af betalingsanmodninger og på den anden side er forårsaget af Kommissionens meget forsinkede fremsættelse af programforslag; påpeger, at disse omstændigheder gør enhver effektiv evaluering og gennemgang af budgetgennemførelsen umulig, uanset om sådanne gennemføres i midten eller i slutningen af programmeringsperioden; beklager, at dette hæmmer budgetmyndighedens prognosticeringskapacitet; beklager navnlig, at de uindfriede forpligtelser steg betragteligt ved udgangen af 2016, hvor de nåede op på 238 mia. EUR, og at stigningen i forhold til tallet for 2015 – over 21 mia. EUR – var dobbelt så høj som oprindelig forventet;

24.  påpeger, at denne situation i høj grad er et resultat af det meget lave niveau for medlemsstaternes indgivelse af betalingsanmodninger for 2014-2020, og understreger, at dette kan underminere effektiviteten af de europæiske struktur- og investeringsfonde; anmoder Kommissionen om at analysere de grundlæggende årsager til forsinkelserne i forbindelse med medlemsstaternes indgivelse af betalingsanmodninger og om navnlig at genoverveje strukturfondenes overordnede struktur med henblik på at fremskynde den proces, som er forbundet med EU's programmering, Kommissionens overvågning og gennemførelsen fra medlemsstaternes myndigheders side;

25.  opfordrer Kommissionen til at sætte spørgsmålstegn ved merværdien af n+2- og n+3-regler i forbindelse med udbetalinger af strukturfondsmidler og til at fremsætte et forslag om, at medlemsstaterne ved udgangen af programmeringsperioden er forpligtet til at tilbagebetale de "sovende" strukturfondsmidler til EU-budgettet;

Resultatbaseret budget: en ramme for fastsættelse af tærskelværdier

26.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om i større grad at modernisere og omforme EU's budget i overensstemmelse med principperne om resultatbaseret budgettering – hvor den sociale indvirkning af en sådan budgettering også vurderes og altid tages i betragtning – med henblik på at tilpasse de nye prioriteter, der er aftalt på EU-27-niveau, og for at støtte op om en finanspolitisk stabiliseringsfunktion for euroområdet, der anvender egne ressourcer;

27.  mener, såfremt der stilles forslag om en ny budgetkapacitet specifikt for medlemsstaterne i euroområdet, at en sådan bør udvikles inden for Unionens rammer og underlægges passende demokratisk kontrol og ansvarlighed gennem de eksisterende institutioner, og at al finansiel bistand fra denne kapacitet skal være betinget af gennemførelsen af aftalte strukturreformer;

28.  insisterer på, at formålet med EU-budgettet bør være at realisere de politiske målsætninger, der er fastsat i en EU-politikstrategi og afspejlet i FFR's udgiftsområder, og at budgetposterne bør forelægges inden for denne ramme og inddeles under de programredegørelser, som forfølger disse mål, snarere end efter aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere integreret tilgang til brugen af forskellige budgetposter og midler med henblik på at være i stand til at reagere på virkelige udfordringer på regionalt, nationalt og europæisk plan; understreger endvidere, at udgifterne til et forbedret samarbejde bør opføres på EU-budgettet;

29.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for 2015, anmodede Kommissionen om at foreslå de nødvendige ændringer af udformningen og gennemførelsesmekanismen for de europæiske struktur- og investeringsfonde og om samtidig at tage højde for forslagene fra Gruppen på Højt Plan om Forenkling med henblik på at styrke samhørighedspolitikkens bidrag til at tackle forskelle i ulighederne mellem EU's regioner og medlemsstater og sikre, at der fastsættes mere håndterbare og målbare resultatindikatorer i den næste programmeringsperiode, herunder for så vidt angår de sociale konsekvenser af sådanne programmer; insisterer på, at alle fremtidige udgifter bør fokusere på programmer og instrumenter med dokumenteret merværdi for EU, og at resultaterne bør være i centrum i næste generation af alle programmer og ordninger sammen med en bedre geografisk balance, som bør sikre en retfærdig fordeling af midlerne i hele Europa;

30.  påpeger, at EU's midler burde være i stand til at opfylde finansieringsbehovet i forbindelse med nye prioriteringer, såsom bekæmpelse af terrorisme, forvaltning af migration gennem håndtering af de grundlæggende årsager, forbedre integrationen ved hjælp af bl.a. grænsekontrol og minimering af virkningerne af det eventuelle finansieringshul, som måtte opstå som et resultat af brexit;

31.  opfordrer Kommissionen til at forbedre sin strategi for at gøre borgerne opmærksomme på merværdien af EU's midler;

Hvordan udfyldes tomrummet efter brexit: strømlining af budgettet og indførelse af nye midler

32.  mener, at selv om Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Unionen er en beklagelig begivenhed, som vil have en negativ indflydelse på det fremtidige liv for borgerne i Det Forenede Kongerige og i de øvrige medlemsstater, også giver mulighed for at omdefinere og reformere EU-27's politiske ambitioner og de nødvendige budgetværktøjer og -metoder; mener, at EU-27 bør være ambitiøs i forbindelse med sin budgetreform og sigte mod at opretholde et årligt EU-budget, som svarer til EU-28-budgettet;

33.  mener, at de politikområder, som kan forventes at lide markant under det budgetunderskud, som er resultatet af brexit, bør beskyttes mod store tilbageskridt med henblik på at forhindre destabilisering af alle nuværende økonomiske, sociale og administrative rammer; påpeger især nødvendigheden af at sikre Unionens ressourcer på områder som vækst, beskæftigelse, social inklusion, forskning, udvikling og innovation med henblik på at fremme EU's globale førerposition; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til grundigt at undersøge konsekvenserne af forskellige brexit-scenarier, når den udarbejder sit forslag til FFR og sin konsekvensanalyse;

34.  påpeger imidlertid, at det primære mål i forbindelse med at dække budgetunderskuddet ikke bør være at øge andelen af offentlig finansiering, men derimod at skabe et mere holdbart økonomisk grundlag for alle politikområder og sikre maksimal udnyttelse af private ressourcer; opfordrer i denne forbindelse til et paradigmeskift i EU's udgifter fra tilskudsbaseret støtte hen imod et mere finansielt, instrumentorienteret system, som imidlertid også vurderer den finansielle kapacitet og behovene hos forskellige modtagere omhyggeligt; understreger dog, at dette skift bør ske på en sådan måde, at det ikke undergraver den gennemsigtige forvaltning af budgettet og budgetkontrolforanstaltningerne;

35.  minder om, at finansielle instrumenter ikke egner sig til enhver form for intervention på politikområder som f.eks. samhørighedspolitikken; påpeger, at lån, egenkapital og garantier kan spille en komplementerende rolle, men at sådanne bør anvendes med forsigtighed og være baseret på passende forudgående vurdering, og mener, at tilskud kun bør komplementeres, når sådanne finansielle instrumenter viser en merværdi og kan have en løftestangseffekt ved at tiltrække supplerende finansiel støtte;

36.  understreger især, at det er nødvendigt at undgå unødvendig fiksering af loftet på 1 % af EU's BNI, som blev indført i forbindelse med den nuværende FFR for 2014-2020, eftersom udgifterne ofte begrænses af dette loft og gør det betydeligt vanskeligere at skabe balance på budgettet i tider, hvor forskellige forhold gør sig gældende; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at udvise fleksibilitet i deres budgetforhandlinger;

37.  tilskynder Kommissionen til at fremlægge konkrete forslag til nye indtægter, som vil mindske andelen af de rent BNI-baserede nationale bidrag til EU-budgettet; bemærker, at det nye system kunne sætte en stopper for det antieuropæiske "fair return"-regnskabsprincip, som lægger uforholdsmæssig stor vægt på nettobalancer mellem medlemsstater, og som beklageligvis i mange år har domineret budgetdrøftelserne i Rådet;

38.  mener, at muligheden for at opkræve en CO2-afgift gennem CO2-prissætning (enten ved hjælp af beskatning eller markedsbaserede instrumenter) – som blev forelagt af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i dennes betænkning om EU's fremtidige finansiering(7) – i første omgang bør undersøges af Kommissionen som en måde, hvorpå budgettet for EU-27 kan styrkes; mener, at et sådant instrument også ville kunne tilføre Europa yderligere merværdi, eftersom afgiften ville kunne fungere som et incitament til at ændre forbrugernes og producenternes adfærd til fordel for en mindre kulstofintensiv fremtid; mener imidlertid, at enhver skattemæssig EU-løsning bør være så neutral som mulig i forhold til det samlede skattetryk i en given medlemsstat og i stedet bør satse på højere bidrag fra risikovillige aktører; påpeger, at en sådan CO2-afgift ville skulle tage hensyn til de nuværende emissionshandelsordninger for at undgå overlapninger og modstridende mål og midler;

39.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til også at overveje andre skatte- og afgiftsbaserede indtægter, som EU-27 ville kunne få adgang til, og som ville kunne tilføre yderligere europæisk merværdi inden for visse risikobetonede politikområder, samtidig med at de ville styrke EU-budgettet;

40.  opfordrer Kommissionen til at benytte sig af muligheden for at reformere EU-budgettet og til at afholde sig fra at anvende alle rabatmekanismer, eftersom dette ville medføre en mere retfærdig, rimelig og stimulerende struktur for alle medlemsstater.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

10

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Arndt Kohn, Monica Macovei, Petri Sarvamaa, Bart Staes, Hannu Takkula, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brian Hayes, Karin Kadenbach, Younous Omarjee, Julia Pitera

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tiziana Beghin, Tiemo Wölken

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

10

+

ALDE

ECR

PPE

Nedzhmi Ali, Martina Dlabajová, Hannu Takkula

Monica Macovei

Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Julia Pitera, Petri Sarvamaa, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

8

-

EFDD

GUE/NGL

S&D

VERTS/ALE

Tiziana Beghin

Luke Ming Flanagan, Younous Omarjee

Inés Ayala Sender, Karin Kadenbach, Arndt Kohn, Tiemo Wölken

Bart Staes

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

28.2.2018

HOLDNING I FORM AF ÆNDRINGSFORSLAG

fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

For Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender: Marita Ulvskog (formand)

Holdning

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender forelægger Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Henvisning 1

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

—  der henviser til artikel 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til artikel 174, 175, 311, 312 og 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Ændringsforslag    2

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Henvisning 7

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0000/2018),

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser og udvalgsændringsforslag fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0000/2018),

Ændringsforslag    3

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Betragtning B

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

B.  der henviser til, at FFR 2014-2020 hurtigt viste sig at være utilstrækkelig med hensyn til at opfylde faktiske behov og politiske ambitioner, da den allerede fra starten blev taget i anvendelse til at håndtere en række kriser og nye udfordringer inden for migration og flygtninge, beskæftigelse blandt unge, sikkerhed, landbrug og miljø, som ikke var blevet forudset på tidspunktet for dens vedtagelse; der henviser til, at den nuværende FFR som følge heraf allerede var presset til sit yderste efter kun to års gennemførelse, eftersom de disponible margener var opbrugt, og fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter var blev mobiliseret i betragteligt omfang, de eksisterende politikker og programmer var blevet sat under pres eller endda skåret ned, og nogle ikke-budgetmæssige ordninger var blevet oprettet som en måde at udligne det utilstrækkelige niveau af EU's budget på;

B.  der henviser til, at FFR 2014-2020 hurtigt viste sig at være utilstrækkelig med hensyn til at opfylde faktiske behov og politiske ambitioner, da den allerede fra starten blev taget i anvendelse til at håndtere en række kriser og nye udfordringer inden for investeringer, social udgrænsning, migration og flygtninge, beskæftigelse blandt unge, sikkerhed, landbrug og miljø, som ikke var blevet forudset på tidspunktet for dens vedtagelse; der henviser til, at den nuværende FFR som følge heraf allerede var presset til sit yderste efter kun to års gennemførelse, eftersom de disponible margener var opbrugt, og fleksibilitetsbestemmelserne og de særlige instrumenter var blevet mobiliseret i betragteligt omfang, de eksisterende politikker og programmer var blevet sat under pres eller endda skåret ned, hvilket bragte virkeliggørelsen af Europa 2020-målene som f.eks. fattigdomsmålet i fare, og nogle ikke-budgetmæssige ordninger var blevet oprettet som en måde at udligne det utilstrækkelige niveau af EU's budget på;

Ændringsforslag    4

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 3 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

3 a.  henviser til, at det er yderst vigtigt at opnå fuld støtte fra de europæiske borgere i forbindelse med de aktuelle budgetstramninger for på ny at bekræfte og kunne opfylde vores forpligtelser vedrørende vækst og beskæftigelse; opfordrer derfor til en bedre anvendelse af de eksisterende midler og understreger, at det problem, som EU står over for, ikke er at bruge flere penge, men at bruge dem mere effektivt;

Ændringsforslag    5

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 3 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

3 b.  understreger, at politikken til bekæmpelse af fattigdom blandt og fremme af den sociale integration af sårbare grupper ikke har ført til de forventede resultater, og minder Kommissionen om dens pligt til at fremsætte konkrete forslag til udarbejdelse af en resultatbaseret offentlig budgetteringsmodel, hvor hver enkelt budgetpost ledsages af mål og resultater, der skal måles med resultatindikatorer;

Ændringsforslag    6

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 4

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

4.  er overbevist om, at den næste FFR bør bygge på EU's veletablerede politikker og prioriteter, som har til formål at fremme fred, demokrati og menneskerettigheder, at fremme velfærd, langsigtet og bæredygtig økonomisk vækst, arbejdspladser af høj kvalitet, bæredygtig udvikling og innovation samt at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne og borgerne; mener, at disse søjler er en forudsætning for et velfungerende indre marked og en velfungerende Økonomisk og Monetær Union samt for at styrke Europas position i verden; har tillid til, at de er mere relevante end nogensinde for Europas fremtidige bestræbelser;

4.  er overbevist om, at den næste FFR bør bygge på EU's veletablerede politikker og prioriteter, som har til formål at fremme fred, demokrati og menneskerettigheder, at fremme velfærd, langsigtet og bæredygtig økonomisk udvikling og vækst, kvalitetsarbejdspladser med fulde arbejdsmarkedsrettigheder, der fører til anstændige ansættelsesforhold, innovation samt lige muligheder for alle borgere og navnlig ligestilling, økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem medlemsstaterne og borgerne; mener, at disse søjler er en forudsætning for et velfungerende indre marked og en velfungerende Økonomisk og Monetær Union samt for at styrke Europas position i verden; har tillid til, at de er mere relevante end nogensinde for Europas fremtidige bestræbelser;

Ændringsforslag    7

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 4 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

4 a.  understreger, at EU skal opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaterne bl.a. ved at fremme befolkningens velfærd, fuld beskæftigelse, sociale fremskridt, social samhørighed, social retfærdighed og beskyttelse, loyal konkurrence, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne, beskyttelse af børns rettigheder, udviklingen af kvalitetsuddannelse og kendskabet til og formidlingen af den europæiske kulturarv; understreger, at EU skal forfølge disse mål på en hensigtsmæssig måde, som sikrer en løbende forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for befolkningerne og bidrager til bevarelsen og udviklingen af de grundlæggende rettigheder i chartret og til styrkelsen af beskyttelsen af dem.

Ændringsforslag    8

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 4 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

4 b.  påpeger, at Den Europæiske Union skal opfylde sit løfte om at gå i spidsen for gennemførelsen af FN's bæredygtige udviklingsmål;

Ændringsforslag    9

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 5

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

5.  mener, at den næste FFR bør sætte Unionen i stand til at finde løsninger og komme styrket ud af dette årtis kriser: den økonomiske og finansielle afmatning, problemet med migration og flygtninge, klimaforandringer og naturkatastrofer, terrorisme og ustabilitet for blot at nævne nogle få; understreger, at disse globale, grænseoverskridende udfordringer med indenlandske konsekvenser afslører den indbyrdes afhængighed mellem vores økonomier og samfund og viser, at der er behov for fælles tiltag;

5.  mener, at den næste FFR bør sætte Unionen i stand til at finde løsninger og komme styrket ud af dette årtis kriser: den økonomiske, sociale og finansielle afmatning, den stigende ulighed, fattigdom og navnlig børnefattigdom og social udgrænsning, problemet med migration og flygtninge, klimaforandringer og naturkatastrofer, terrorisme og manglende stabilitet for blot at nævne nogle få; understreger, at disse globale, grænseoverskridende udfordringer med indenlandske konsekvenser afslører den indbyrdes afhængighed mellem vores økonomier og samfund og viser, at der er behov for fælles tiltag;

Ændringsforslag    10

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 7

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

7.  opfordrer derfor til fortsat støtte til de eksisterende politikker, herunder navnlig EU's mangeårige politikker, der er forankret i traktaterne, nemlig den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og samhørighedspolitikken; afviser ethvert forsøg på at renationalisere disse politikker, eftersom dette hverken ville reducere den økonomiske byrde for skatteyderne og forbrugerne eller give bedre resultater, men derimod hindre væksten og det indre markeds funktion og samtidig øge forskellene mellem områder og økonomiske sektorer; agter at sikre det samme finansieringsniveau for EU-27 for disse politikker i den næste programmeringsperiode og samtidig forbedre deres merværdi og forenkle de procedurer, der er forbundet med dem;

7.  opfordrer derfor til fortsat støtte til de eksisterende politikker, herunder navnlig EU's mangeårige politikker, der er forankret i traktaterne, nemlig den fælles landbrugs- og fiskeripolitik og samhørighedspolitikken; afviser ethvert forsøg på at renationalisere disse politikker, eftersom dette hverken ville reducere den økonomiske byrde for skatteyderne og forbrugerne eller give bedre resultater, men derimod hindre væksten, solidariteten og det indre markeds funktion og samtidig øge ulighederne og forskellene mellem områder og økonomiske sektorer; agter at sikre mindst det samme finansieringsniveau for EU-27 for disse politikker i den næste programmeringsperiode og samtidig forbedre deres merværdi og forenkle de procedurer, der er forbundet med dem;

Ændringsforslag    11

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 17

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

17.  mener, at den flerårige finansielle ramme ved at omsætte EU's politiske prioriteter til konkrete investeringer udgør et glimrende instrument til langsigtet planlægning af det europæiske projekt og til at sikre et stabilt niveau af offentlige investeringer i medlemsstaterne; minder endvidere om, at EU-budgettet fortrinsvis er et investeringsbudget, der fungerer som en yderligere og supplerende kilde til finansiering af tiltag, der iværksættes på nationalt, regionalt og lokalt plan;

17.  mener, at den flerårige finansielle ramme ved at omsætte EU's politiske prioriteter til konkrete investeringer herunder sociale investeringer udgør et glimrende instrument til langsigtet planlægning af det europæiske projekt og til at sikre et stabilt niveau af offentlige investeringer i medlemsstaterne; minder endvidere om, at EU-budgettet fortrinsvis er et investeringsbudget, der fungerer som en yderligere og supplerende kilde til finansiering af tiltag, der iværksættes på nationalt, regionalt og lokalt plan;

Ændringsforslag    12

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 17 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

17 a.  opfordrer til øgede investeringer i skabelsen af kvalitetsjob i fremtidsorienterede sektorer inden for den sociale økonomi og social-, sundheds- og plejesektoren;

Ændringsforslag    13

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 37

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

37.  mener, at anvendelsen af EGF, der yder solidaritet og støtte på EU-plan til arbejdstagere, der mister deres job som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, som opstår på grund af globaliseringen eller som et resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, ikke har levet op til forventningerne og skal forbedres; påpeger blandt andet, at procedurerne for formidling af støtte fra EGF er for tidskrævende og besværlige; mener, at en revideret EGF bør råde over mindst den samme årlige tildeling under den nye FFR;

37.  mener, at EGF, der yder solidaritet og støtte på EU-plan til arbejdstagere, der mister deres job som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, som opstår på grund af globaliseringen eller som et resultat af den globale økonomiske og finansielle krise, ikke er blevet udnyttet fuldt ud og kunne anvendes bedre til rent faktisk at nå ud til og integrere arbejdsløse på arbejdsmarkedet igen (bl.a. i små og mellemstore virksomheder) og til nå ud til flere medlemsstater;

Ændringsforslag    14

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 47

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

47.  opfordrer til en reel forenkling af EU's budgetsystem i den næste FFR; understreger især, at det er nødvendigt at mindske overlapning mellem instrumenter, der tjener lignende typer aktioner, som f.eks. på områderne for innovation, små og mellemstore virksomheder eller transport, samt nødvendigheden af at fjerne konkurrencen mellem forskellige former for og kilder til finansiering, med henblik på at sikre den størst mulige komplementaritet og skabe en sammenhængende finansiel ramme;

47.  opfordrer til en reel forenkling af EU's budgetsystem i den næste FFR; understreger især, at det er nødvendigt at mindske overlapning mellem instrumenter, der tjener lignende typer aktioner, uden at løbe risikoen for at miste vigtige elementer af de forskellige programmer, som f.eks. på områderne for innovation, små og mellemstore virksomheder eller transport, samt nødvendigheden af at fjerne konkurrencen mellem forskellige former for og kilder til finansiering og af at skabe mere synergi mellem instrumenterne, med henblik på at sikre den størst mulige komplementaritet og på at løse strukturproblemer som arbejdsløshed og demografiske problemer bedre, hvilket vil føre til en mere sammenhængende finansiel ramme;

Ændringsforslag    15

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 62

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

62.  opfordrer Kommissionen til at forenkle og harmonisere reglerne om brug af finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at maksimere deres effektive anvendelse; mener, at muligheden for en enkelt fond, der vil integrere de finansielle instrumenter på EU-plan, som forvaltes centralt i programmer som Connecting Europe-faciliteten (CEF), Horisont 2020, Cosme, Et Kreativt Europa og programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) på den ene side og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på den anden side, er et forslag, som skal drøftes yderligere; er af den opfattelse, at en sådan løsning bør omfatte en klar struktur for de forskellige typer af finansielle instrumenter for forskellige politiske områder og typer af foranstaltninger; understreger imidlertid, at en sådan fond aldrig vil kunne integrere de finansielle instrumenter, der forvaltes af medlemsstaterne inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

62.  opfordrer Kommissionen til at forenkle og harmonisere reglerne om brug af finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at maksimere deres effektive anvendelse; mener, at muligheden for en enkelt fond, der vil integrere de finansielle instrumenter på EU-plan, som forvaltes centralt i programmer som Connecting Europe-faciliteten (CEF), Horisont 2020, Cosme, Et Kreativt Europa og programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) på den ene side og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) på den anden side, er et forslag, som skal drøftes yderligere; er af den opfattelse, at en sådan løsning kunne skabe en klar struktur for de forskellige typer af finansielle instrumenter for forskellige politiske områder og typer af foranstaltninger; understreger imidlertid, at en sådan fond aldrig vil kunne integrere de finansielle instrumenter, der forvaltes af medlemsstaterne inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

Ændringsforslag    16

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 65 - 2. overskrift - punkt 1 - afsnit 1

Udkast til udtalelse

Ændringsforslag

–  investeringer i innovation, digitalisering, genindustrialisering, SMV'er, transport, tilpasning til klimaændringer

–  investeringer i innovation, digitalisering, genindustrialisering, SMV'er, transport, tilpasning til klimaændringer og demografiske problemer

Ændringsforslag    17

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 65 - 2. overskrift - punkt 1 - afsnit 2

Udkast til udtalelse

Ændringsforslag

–  beskæftigelse, sociale anliggender og social inklusion

–  beskæftigelse, sociale anliggender og social inklusion, mindskelse af uligheder og bekæmpelse af fattigdom

 

  tilpasning af færdigheder og kvalifikationer til behovene på arbejdsmarkedet

 

  mindskelse af forskellene i produktivitet mellem medlemsstaterne og kandidatlandene

Ændringsforslag    18

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 65 – 2. overskrift - punkt 2

Udkast til udtalelse

Ændringsforslag

–  uddannelse og livslang læring;

–  uddannelse med særlig vægt på IKT- og iværksætterfærdigheder og livslang læring;

Ændringsforslag    19

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 68

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

68.  mener, at den kommende FFR bør indeholde en større koncentration af budgetmidler på områder, hvor der er en klar europæisk merværdi, og stimulere økonomisk vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse; understreger i denne forbindelse betydningen af forskning og innovation for at skabe en bæredygtig videnbaseret økonomi, der er førende i verden, og beklager, at det på grund af manglen på tilstrækkelig finansiering kun en meget lille andel af projekter af høj kvalitet på dette område, der har modtaget EU-støtte under den nuværende FFR;

68.  mener, at den kommende FFR bør indeholde en større koncentration af budgetmidler på områder, hvor der er en klar europæisk merværdi, og stimulere økonomisk udvikling og social integration, konkurrenceevne og beskæftigelse;

Ændringsforslag    20

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 74

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

74.  understreger betydningen af at sikre finansiering til at fuldende det digitale indre marked ved at gøre fuld brug af hele spektret, udbredelsen af 5G og gigabitkonnektivitet og ved at gøre yderligere fremskridt med hensyn til harmonisering af EU's regler for telekommunikation for at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for forbedring af internetkonnektivitet i hele Unionen; understreger, at Connecting Europe-facilitetens fortsat bør støtte de digitale tjenesteinfrastrukturer og bredbåndsnet ved at gøre dem tilgængelige, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, og ved at forbedre digitale færdigheder, sammenkobling og interoperabilitet;

74.  understreger betydningen af at sikre finansiering til at fuldende det digitale indre marked ved at gøre fuld brug af hele spektret, udbredelsen af 5G og gigabitkonnektivitet og ved at gøre yderligere fremskridt med hensyn til harmonisering af EU's regler for telekommunikation for at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for forbedring af internetkonnektivitet i hele Unionen; understreger, at Connecting Europe-facilitetens fortsat bør støtte de digitale tjenesteinfrastrukturer og bredbåndsnet ved at gøre dem tilgængelige, herunder i fjerntliggende områder og landdistrikter, og ved at forbedre digitale færdigheder, sammenkobling og interoperabilitet; understreger betydningen af at forbedre EU-borgernes og -arbejdstagernes digitale færdigheder;

Ændringsforslag    21

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 81

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

81.  understreger, at samhørighedspolitikken efter 2020 fortsat bør være den vigtigste investeringspolitik i Den Europæiske Union, der dækker alle EU's regioner, samtidig med at den koncentrere størsteparten af sine ressourcer på de mest sårbare regioner; mener, den ud over målet om at mindske forskellene mellem niveauer af udvikling og øget konvergens, som er nedfældet i traktaten, bør fokusere på opfyldelsen af EU's overordnede politiske målsætninger, og foreslår derfor, at de tre fonde — Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden — i den næste FFR hovedsagelig bør fokusere på støtte til innovation, digitalisering, genindustrialisering, SMV'er, transport, tilpasning til klimaforandringer, beskæftigelse og social inklusion; opfordrer endvidere til et styrket territorialt samarbejde og en bymæssig dimension for politikken;

81.  understreger, at samhørighedspolitikken efter 2020 fortsat bør være den vigtigste investeringspolitik i Den Europæiske Union, der dækker alle EU's regioner, samtidig med at den koncentrere størsteparten af sine ressourcer på de mest sårbare regioner; mener, den ud over målet om at mindske forskellene i udviklingsniveau og øge den solidariske konvergens mellem medlemsstaterne, som er nedfældet i traktaten, bør fokusere på opfyldelsen af EU's overordnede politiske målsætninger, og foreslår derfor, at de tre samhørighedsfonde — Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden — i den næste FFR hovedsagelig bør fokusere på forbedring af leve- og arbejdsforholdene for EU-borgerne i de tilbagestående regioner ved at fokusere på innovation, digitalisering, genindustrialisering, små og mellemstore virksomheder, transport, tilpasning til klimaforandringer, beskæftigelse, social integration og mindskelse af fattigdom, samt demografiske problemer (herunder affolkning og ringe befolkningstæthed); opfordrer endvidere til et styrket territorialt samarbejde og en bymæssig dimension for politikken;

Ændringsforslag    22

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 82

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

82.  anser det for at være yderst vigtigt at opretholde finansieringen af samhørighedspolitikken efter 2020 for EU-27 på mindst samme niveau som budgettet for 2014-2020; understreger, at BNP fortsat bør være en af parametrene for tildeling af midler fra samhørighedspolitikken, men mener, at det bør suppleres af en yderligere række sociale, miljømæssige og demografiske indikatorer for bedre at tage højde for nye former for uligheder mellem EU's regioner; støtter endvidere en videreførelse under den nye programmeringsperiode af de elementer, som har gjort samhørighedspolitikken mere moderne og resultatorienteret under den nuværende FFR;

82.  mener ikke, at opretholdelsen af finansieringen af samhørighedspolitikken efter 2020 for EU-27 på mindst samme niveau som budgettet for 2014-2020 vil være tilstrækkelig til at mindske forskellene, navnlig de sociale og arbejdsmarkedsmæssige forskelle, der skyldes et årti med økonomisk krise; opfordrer derfor til at væsentlig forhøjelse af bevillingerne til disse fonde, navnlig Den Europæiske Socialfond; understreger, at BNP fortsat bør være en af parametrene for tildeling af midler fra samhørighedspolitikken, men mener, at det bør suppleres af en yderligere række sociale, miljømæssige og demografiske indikatorer for bedre at tage højde for nye former for uligheder mellem EU's regioner; støtter endvidere en videreførelse under den nye programmeringsperiode af de elementer, som har gjort samhørighedspolitikken mere moderne, resultatorienteret og rettet mod social integration under den nuværende FFR;

Ændringsforslag    23

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 83

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

83.  er stærkt engageret i realiseringen af det sociale Europa og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og bemærker de eksisterende instrumenter, der bidrager til disse mål, navnlig ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, EGF og EaSI; mener, at de bør sikres i den næste FFR;

83.   er fast besluttet på at opfylde de forpligtelser, der følger af artikel 9 TEUF om etablering af et socialt Europa og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, på grundlag af en bæredygtig vækst i en meget konkurrencedygtig social markedsøkonomi, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder, sådan som det er nedfældet i traktaten; fremhæver, at en sådan opfyldelse forudsætter, at socialpolitikken finansieres ordentligt i betragtning, at bevillingerne på socialområdet for øjeblikket er utilstrækkelige, hvorfor der er behov for øget finansiering af de eksisterende instrumenter, der bidrager til disse mål, navnlig ESF, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, EGF og EaSI; mener, at de bør sikres i den næste FFR, og at de også fremover hovedsageligt skal udbetales i form af tilskud;

Ændringsforslag    24

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 83 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

83 a.  mener, at en passende del af bevillingerne til samhørighedspolitikken skal afsættes til Den Europæiske Socialfond, så den bliver i stand til dels at leve op til nye udfordringer som f.eks. dem, der er forbundet med en rettidig gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder og udviklingen af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, dels fortsat at bidrage til skabelsen af anstændige arbejdspladser, løsning af langtidsarbejdsløshedsproblemet og integreringen af ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet, kompetenceudvikling og livslang læring, fremme af sociale investeringer i sociale tilbud af høj kvalitet og den sociale økonomi samt bekæmpelse af fattigdom, ulighed og den demografiske udvikling; insisterer på, at ESF forbliver autonom, så den kan bidrage yderligere til den økonomiske og sociale samhørighed;

Ændringsforslag    25

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 83 b (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

83 b.  understreger navnlig, at ESF bør øge sin støtte til udviklingen af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, bl.a. ved at forbedre arbejdsmarkedets parters kapacitetsopbygning inden for og på tværs af sektorer på europæisk plan, og at dette engagement bør gøres obligatorisk for medlemsstaterne i alle EU's regioner, ligesom der bør afsættes de nødvendige ESF-bevillinger til bilaterale og/eller ensidige kapacitetsopbygningsaktiviteter, der gennemføres af arbejdsmarkedets parter for at styrke dialogen mellem dem; understreger, at behovene hos de modtagere, som har ringe administrativ kapacitet, altid bør respekteres;

Ændringsforslag    26

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 83 c (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

83 c.  gør opmærksom på, at det samlede antal af personer, der er truet af fattigdom eller social udgrænsning, fortsat er meget højt — 118 mio. personer eller 23,5% af den samlede befolkning i EU i 2016 - hvilket er meget langt fra Europa 2020-målet vedrørende fattigdom og social udgrænsning.; opfordrer derfor til, at der afsættes flere bevillinger til socialpolitiske tiltag; opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en bestemmelse om, at en minimumsandel på 30% af ESF skal afsættes til bekæmpelse af fattigdom og social udgrænsning, og til nøje at overvåge, at den øremærkede andel reelt anvendes til dette formål; understreger ligeledes den særlige rolle, som Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) spiller ved at støtte organisationer, der hjælper de dårligst stillede og bidrager til at løse det strukturelle problem med fødevarefattigdom samt det stigende problem med energifattigdom;

Ændringsforslag    27

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 83 d (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

83 d.  minder om den vigtige rolle, som EaSI-programmet til udvikling af innovative politiske løsninger spiller med hensyn til at løse de stadig mere komplicerede sociale og beskæftigelsesmæssige problemer samt til at yde den nødvendige støtte til institutionel kapacitetsopbygning og driften af de forskellige organisationer, der medvirker ved gennemførelsen af socialpolitiske foranstaltninger med særlig vægt på styrkelse af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og kollektive overenskomstforhandlinger, fremme af en vellykket, retfærdig og frivillig mobilitet for arbejdstagere på tværs af grænserne og øget adgang til mikrofinansiering for udsatte grupper, mikrovirksomheder og sociale virksomheder; insisterer derfor på, at der holdes fast ved, at 55 % af bevillingerne til EaSL afsættes til Progress-delen;

Ændringsforslag    28

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 84

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

84.  understreger navnlig, at det fortsat er nødvendigt at bekæmpe arbejdsløsheden, især blandt unge, og opfordrer derfor til en fordobling af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i den næste programmeringsperiode; mener, at investeringer for at fremme uddannelse og efteruddannelse, navnlig inden for udvikling af digitale færdigheder, fortsat er en af EU's topprioriteter;

84.  understreger, at bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, især blandt NEET'er fortsat bør prioriteres højt, og opfordrer derfor til en fordobling af bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, samtidig med at der sikre en hurtig og enkelt frigivelse af midlerne og at initiativet omdannes til et mere stabilt EU-finansieringsinstrument i perioden efter 2020; mener, at det er afgørende betydning med tilstrækkelige investeringer, hvis man vil fremme den almene og faglige uddannelse, navnlig gennem støtte til tosporede uddannelsesforløb og udvikling af færdigheder og navnlig digitale færdigheder, fremme en iværksætterkultur og lærlingeuddannelser af høj kvalitet blandt unge som et middel til at fremme jobskabelse og direkte adgang til beskæftigelse, mens der samtidig navnlig sikres anstændige arbejdsvilkår og socialsikring;

Ændringsforslag    29

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 84 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

84 a.  er en stærk tilhænger af, at EU-bevillinger og navnlig bevillinger under udgiftsområde 1a og 1b ikke anvendes til at subsidiere nationale tilgange, men at de bør anvendes til at yde ekstra støtte til mennesker, der rammes af arbejdsløshed og social udgrænsning, på en måde, der supplerer og forbedrer de nationale programmer i henhold til medlemsstaternes beslutning;

Ændringsforslag    30

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 85

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

85.  udtrykker støtte til programmer på områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport og medborgerskab, som klart har vist deres merværdi på europæisk plan og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne; slår derfor til lyd for fortsatte investeringer i rammen for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020 gennem programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne for at række ud til unge mennesker og give dem værdifulde kompetencer og livsfærdigheder gennem livslang læring, elevcentreret og ikkeformel uddannelse samt muligheder for uformel læring; opfordrer navnlig til en tredobling af Erasmus +-rammen i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge og studerende i hele Europa, og at udnytte programmets fulde potentiale; anbefaler desuden en fortsættelse af det europæiske solidaritetskorps og gentager sin støtte til en styrkelse af den eksterne dimension af programmerne Erasmus + og Et Kreativt Europa;

85.  udtrykker støtte til programmer på områderne kultur, uddannelse, medier, ungdom, sport og medborgerskab, som klart har vist deres merværdi på europæisk plan og nyder vedvarende popularitet blandt modtagerne; slår derfor til lyd for fortsatte investeringer i rammen for uddannelse og erhvervsuddannelse 2020 gennem programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne for at række ud til unge mennesker og give dem værdifulde kompetencer og livsfærdigheder gennem livslang læring, elevcentreret og ikkeformel uddannelse samt muligheder for uformel læring; opfordrer navnlig til en tredobling af Erasmus +-rammen i den næste FFR med det formål at nå ud til mange flere unge og studerende i hele Europa, og at udnytte programmets fulde potentiale; anbefaler, at Erasmus + opretholdes som et stærkt og uafhængigt "EU-varemærke", og at de ansvarlige får mulighed for at udnytte deres ekspertise og arbejde uafhængigt; anbefaler ligeledes en fortsættelse af det europæiske solidaritetskorps og gentager sin støtte til en styrkelse af den eksterne dimension af programmerne Erasmus + og Et Kreativt Europa;

Ændringsforslag    31

for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Forslag til beslutning

Punkt 85 a (nyt)

Forslag til beslutning

Ændringsforslag

 

85 a.  konstaterer, at Kommissionen iværksatte initiativet vedrørende det europæiske solidaritetskorps, inden forslaget blev behandlet og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet, som i øjeblikket arbejder på at forbedre Kommissionens forslag; anbefaler, at der videreføres og insisterer på, at der afsættes tilstrækkelige bevillinger, der ikke må vedtages på bekostning af eksisterende programmer eller fonde; understreger i denne forbindelse navnlig, at finansieringen af initiativet ikke må svække Erasmus +;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

xx

(1)

  Jf. punkt 73 i Parlamentets beslutning af 6. juli 2016 om "Forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag" (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309) og punkt 5 i dets beslutning af 27. april 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (Vedtagne tekster P8_TA(2017)0143).

(2)

  Jf. f.eks. Den Europæiske Revisionsrets særberetninger nr. 4, 8, 19 og 23 fra 2016.

(3)

  Jf. punkt 55.

(4)

  Revisionsrettens særberetning nr. 19/2016 med titlen "Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter – hvad man kan lære af programperioden 2007-2013".

(5)

  Jf. punkt 39 og 40.

(6)

  Jf. punkt 207 i Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0143).

(7)

  Europa-Kommissionen, "EU's fremtidige finansiering: endelig rapport og henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter", 4. januar 2017, s. 41-43.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (26.01.2018)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Anneli Jäätteenmäki

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer Kommissionen til at strukturere den næste flerårige finansielle ramme (FFR) på en måde, der klart afspejler EU's prioriteter for de kommende år, og direkte og på gennemsigtig måde bidrager til investering i projekter med klar europæisk merværdi, navnlig med hensyn til de ressourcer, der er nødvendige for at overgå til en cirkulær lavemissionsøkonomi og for at opretholde og styrke EU's førende rolle i håndteringen af klimaændringer og for at sikre, at det kan opfylde sine internationale forpligtelser i henhold til Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling samt dets interne og eksterne forpligtelser og mål;

2.  henleder opmærksomheden på de oprindelige henstillinger fra Ekspertgruppen på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Finansiering(1), herunder henstillingerne vedrørende den flerårige finansielle ramme, og understreger, at bæredygtighedsmålene skal støttes af et finansielt system, der er i stand til at fremme langsigtet, bæredygtig vækst; opfordrer Kommissionen til også at undersøge og tage hensyn til disse henstillinger i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme, herunder behovet for at udvikle en "bæredygtighedstest" for alle EU's fremtidige finansielle bestemmelser og politikker, og til, at de finansielle instrumenter skal have større politiske styringsvirkninger;

3.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå den faktiske indvirkning, som den fælles landbrugspolitiks grønne omstilling og miljøforanstaltningerne under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne har på miljøsituationen, og til at finansiere disse på grundlag af deres faktiske resultater; fremhæver den separate finansiering til naturbeskyttelses- og biodiversitetsforanstaltninger og behovet for separat finansiering til omstillingen til et bæredygtigt landbrug;

4.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for resultaterne af midtvejsevalueringen af det syvende miljøhandlingsprogram og navnlig det forhold, at det er usandsynligt, at dets målsætninger vil blive opfyldt inden 2020; opfordrer Kommissionen til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at realisere disse mål og yderligere ressourcer for tiden indtil 2050, idet der navnlig tages hensyn til miljørelaterede belastninger;

5.  bemærker, at artikel 2 i Parisaftalen understreger behovet for at bringe finansieringsstrømmene i overensstemmelse med en kurs hen imod lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling, og at de fornødne reformer af FFR efter 2020 er afgørende for at opnå kulstofneutralitet inden 2050;

6.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den næste FFR er i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling for at skabe større sammenhæng i Unionens udgifter og forbedre balancen mellem den økonomiske, sociale og økologiske dimension;

7.  understreger, at Unionens budget vil blive indskrænket som følge af brexit; opfordrer derfor Kommissionen til at opstille klare og strenge prioriteter, eftersom der vil være færre penge til rådighed;

8.  understreger, at den næste FFR skal være forenelig med og bidrage aktivt til opfyldelsen af de forpligtelser, som EU har indgået udadtil såsom FN's bæredygtige udviklingsmål, og være forenelig med EU's egne langsigtede mål for klimarelaterede udgifter, samt bidrage til en reform af EU-budgettet med henblik på at opnå et mere effektivt EU-budget, der er baseret på egne indtægter; mener, at dette kun kan opnås ved hjælp af en grundig klimamainstreaming af EU's udgifter bl.a. i forbindelse med modvirkning af klimaændringer og tilpasning til dem og ved årligt at kontrollere afholdelsen af udgifterne; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en gennemsigtig og pålidelig beregningsmetode, som kan påvise forventede virkninger af klimarelaterede udgifter, samt deres vægtning til efterfølgende vurdering inden for rammerne af rapporteringskrav;

9.  konstaterer, at en vellykket strategi på mellemlangt sigt i miljøpolitikken kræver finansiel stabilitet; mener i denne forbindelse, at en varighed på syv år også vil være mulig for den næste FFR, idet det giver en passende fleksibilitet og mulighed for midtvejsrevision;

10.  påpeger, at det kræver et samarbejde mellem forskellige politikområder for at målene i klimapolitikken kan nås og miljøtilstanden forbedres; opfordrer til, at der tages hensyn til den mulige finansiering af samhørighedspolitikken i denne sammenhæng;

11.  understreger, at overgangen til en bæredygtig, kulstoffattig cirkulær økonomi er den eneste måde at sikre sunde levevilkår og langsigtet velfærd for EU's borgere og den europæiske økonomi; mener, at EU bør være førende på verdensplan i overgangen til en bæredygtig, cirkulær kulstoffattig økonomi og et bæredygtigt produktions- og forbrugssystem; minder i denne sammenhæng om vigtigheden af at afsætte den nødvendige finansiering til udvikling og forskning;

12.  minder om, at den næste FFR bør hjælpe EU med at nå ikke blot sine miljømål og målene for klima- og energirammen for 2030, men også opfylde sine multilaterale forpligtelser i forbindelse med bæredygtig udvikling og miljøet som f.eks. målene for bæredygtig udvikling eller konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og især dens Aichi-mål; understreger, at EU ikke bør finansiere projekter eller investeringer, som hindrer, besværliggør eller er uforenelige med opnåelsen af disse mål;

13.  understreger, at EU bør støtte regioner med høj luftforurening for at opnå en væsentlig forbedring af luftkvaliteten, da problemerne i mange tilfælde er forbundet med energifattigdom i disse regioner;

14.  understreger, at det er vigtigt, at programmer til beskyttelse af biodiversiteten og miljøet, der modtager passende finansiering, som f.eks. LIFE-programmet, videreføres og styrkes som selvstændige programmer, og at finansieringen til dem øges under den næste FFR; understreger, at Life er det eneste finansielle instrument i EU's budget, der er fuldstændigt øremærket til miljø, naturbeskyttelse og klimaændringer; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige finansieringsinstrumenter for landbrug, udvikling af landdistrikter og regionaludvikling indeholder særlige bevillinger til bevarelse af biodiversiteten og forvaltning af Natura 2000-nettet, som forvaltes i fællesskab af de nationale og regionale miljømyndigheder;

15.  understreger det potentiale, som grøn infrastruktur og naturbaserede løsninger besidder med hensyn til at levere tjenester til samfundet på en omkostningseffektiv måde; understreger, at det i forbindelse med beslutninger om finansiering af landdistrikter og regional finansiering er nødvendigt at give disse grønne alternativer til levering af tjenesteydelser en ærlig chance, og opfordrer til oprettelse af et særligt instrument til etablering af det transeuropæiske net for grøn infrastruktur (TEN-G) med henblik på at skabe forbedringer af biodiversiteten;

16.  understreger, at de forskellige fonde bør være mere sammenhængende og arbejde mere effektivt sammen om at reagere på nationale, regionale og lokale udfordringer, f.eks. ved at muliggøre en retfærdig omstilling af kulafhængige regioner, bekæmpe energifattigdom eller hindre tab af biodiversitet;

17.  anerkender den europæiske merværdi af samarbejde i forbindelse med håndtering af fælles trusler mod folkesundheden; mener, at den næste FFR på grundlag af de indledende positive resultater af det igangværende sundhedsprogram bør omfatte et robust sundhedsprogram, som behandler sundhedsspørgsmål på tværs af grænserne og yder støtte til medlemsstaterne i form af ekspertise og udveksling af data, dokumentation og god praksis; opfordrer til, at den næste FFR via en betydelig stigning i støtten til sundhedsprogrammet bl.a. skal afspejle EU's ansvar for at gennemføre mål nr. 3 for bæredygtig udvikling vedrørende folkesundhed, sundhedssystemer og miljørelaterede sundhedsproblemer og for at støtte medlemsstaterne i at tackle uligheder på sundhedsområdet, der undergraver den sociale samhørighed og hindrer den europæiske integration;

18.  anerkender den rolle, som bæredygtigt landbrug og skovbrug spiller som nøgleelementer i EU's arbejde for at imødegå klimaændringer og tab af biodiversitet og fremme miljømæssig bæredygtighed; anser det for nødvendigt at sikre, at den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse med EU's mål og politikker for så vidt angår miljø, biodiversitet og klima; minder om, at den næste FFR bør styre den fælles landbrugspolitik efter 2020 hen imod en retfærdig og effektiv landbrugspolitik, der har som hovedmål at fremme overgangen til et bæredygtigt fødevare- og landbrugssystem i Europa, og understreger, at der skal ydes tilstrækkelige midler til at nå målene; glæder sig over Kommissionens strategiske tilgang som beskrevet i dens meddelelse af 29. november 2011 "Fremtiden for fødevarer og landbrug" (COM(2017)0713) med henblik på at give medlemsstaterne større fleksibilitet til at finde passende midler til at styre deres landbrugssektor på en sådan måde, at de fælles miljømål kan nås på den mest effektive måde;

19.  opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte forskning og innovation vedrørende alternativer til dyreforsøg og afsætte flere økonomiske midler til F&U-projekter, der gennemføres i EU; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fortsætte med at finansiere udviklingen af alternativer og arbejde inden for internationale strukturer for at fremskynde validering og accept af alternative metoder og for at støtte tredjelande med videnoverførsel, hvis forskerne måske ikke har kendskab til alternative metoder, og økonomisk, hvis testfaciliteterne skulle mangle den nødvendige infrastruktur;

20.  understreger, at den næste flerårige finansielle ramme skal tage hensyn til de sociale udfordringer for lokale og regionale samfund, som har en stor andel af arbejdstagere i kulstofafhængige sektorer, i deres nødvendige omstilling til et lavemissionssamfund; anmoder om, at EU-midler og -programmer afsættes på en sammenhængende måde for at lette en retfærdig omstilling i disse samfund ved at støtte udbredelse, omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, uddannelse, jobskabende initiativer og opstartsvirksomheder i nær dialog med arbejdsmarkedets parter.

21.  understreger vigtigheden af at styrke og strømline klima- og energipolitikken, især alle energiunionens mål, der bør støttes af eksisterende instrumenter, dvs. inden for samhørighedspolitikken og nye instrumenter;

22.  opfordrer til, at finansieringen af EU-agenturerne svarer til de opgaver, som de har fået tildelt;

23.  fremhæver, at der i forbindelse med Parisaftalen er behov for at etablere et omfattende instrument for kulafhængige regioner og lande for at støtte en retfærdig energiomstilling, især for så vidt angår udvikling og udnyttelse af vedvarende energikilder, modernisering af elproduktion og -net, tidlig tilpasning til fremtidige miljøstandarder, omstruktureringsprocesser vedrørende kulstofafhængige sektorer, modernisering af fjernvarme (herunder højeffektiv kraftvarmeproduktion), energilagring, elektromobilitetsløsninger og infrastruktur samt energieffektivitetsløsninger;

24.  minder om betydningen af at forhindre og undersøge misbrug af finansieringsmidler og vigtigheden af en politik til bekæmpelse af svig; understreger også vigtigheden af samarbejde med tredjelande med henblik på oprettelse af et system til tidlig overvågning af de farligste produkter, som kan skade befolkningens sundhed og sikkerhed og ødelægge vores miljø.

25.  minder om, at et godt helbred er en forudsætning for at nå andre mål, som EU har fastsat, og at politikker på områder som landbrug, miljø, sociale forhold, integration og beskæftigelse har en indvirkning på sundheden; opfordrer derfor til, at der gennemføres nøjere konsekvensanalyser af sundhedsområdet og det tværsektorielle samarbejde i den næste flerårige finansielle ramme;

26.  understreger betydningen af decentraliserede EU-agenturer i gennemførelsen af EU's mål om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet (ECDC, ECHA, EEA, EFSA, EMA); opfordrer Kommissionen til at garantere, at bæredygtige og sikre ressourcestrukturer vil stå til rådighed for dem under den næste flerårige finansielle ramme;

27.  opfordrer til at øge den andel af det samlede EU-budget, der afsættes til samhørighedspolitiske foranstaltninger efter 2020, og anerkender det store bidrag, som de europæiske struktur- og investeringsfonde yder til forbedring af miljø- og sundhedsinfrastrukturen og til at mindske den socioøkonomiske kløft mellem regionerne; understreger, at finansielle instrumenters effektivitet ikke erstatter det absolutte behov for tilskud på visse områder, især til innovative og risikable projekter;

28.  understreger, at EU's udgifter til eksterne politikker bør opretholde et højt ambitionsniveau med hensyn til klima- og miljømæssigt relevante udgifter;

29.  opfordrer til, at lovgivningsproceduren til vedtagelse af den næste flerårige finansielle ramme afsluttes forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019, for at der kan være tilstrækkelig tid til forhandlinger om den sektorspecifikke EU-lovgivning og for at undgå forsinkelser i gennemførelsen af nye programmer;

30.  understreger behovet for at yde finansiel EU-støtte til nedlukning af nukleare anlæg efter 2020 i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme for at opnå en effektiv beskyttelse af miljøet og folkesundheden mod strålingsfarer; understreger den unikke karakter af den langsigtede og komplekse proces med nedlukning og bortskaffelse af affald, der kræver adgang til særligt teknisk udstyr, højt kvalificeret personale og tilstrækkelige finansielle ressourcer;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

3

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Joëlle Mélin, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Elena Gentile, Martin Häusling, Norbert Lins, Nuno Melo, Ulrike Müller, Christel Schaldemose, Bart Staes, Keith Taylor, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

France Jamet, Jiří Maštálka

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

43

+

ALDE

Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Ulrike Müller, Frédérique Ries

EFDD

Piernicola Pedicini

GUE/NGL

Stefan Eck, Jiří Maštálka

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Nuno Melo, Annie Schreijer-Pierik, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

S&D

Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho

Verts/ALE

Marco Affronte, Martin Häusling, Bart Staes, Keith Taylor

3

-

EFDD

Julia Reid

ENF

France Jamet, Joëlle Mélin

8

0

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter, Jadwiga Wiśniewska

EPP

Renate Sommer

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/170713-sustainable-finance-report_en.pdf


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (15.1.2018)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Marian-Jean Marinescu

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver vigtigheden af at fuldende energiunionen med en fremadrettet klimapolitik og af at fuldende det digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og det europæiske forskningsrum som grundlæggende elementer i det indre marked; understreger, at forsknings- og innovationspolitik er en central strategisk komponent i politikker på det energimæssige, industrielle og digitale område, og understreger nødvendigheden af at afsætte de nødvendige budgetmidler hertil;

2.  minder om, at den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), der dækker perioden 2014-2020, omfattede mindre end 1 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt i betalinger og udgjorde en kraftig nedskæring i forhold til den forrige FFR, hvilket undergravede den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed og princippet om solidaritet i EU; påpeger, at den økonomiske og sociale krise, som ramte medlemsstaterne, langtfra er forbi, mens der også skal tages fat på nye prioriteter, udfordringer og uforudsete kriser; mener derfor, at budgettet for FFR efter 2020 bør forhøjes i forhold til den nuværende periode; opfordrer Kommissionen til at strukturere den næste FFR på en måde, der klart afspejler både eksisterende og nye prioriteter og giver mulighed for at reagere på uforudsete kriser; understreger i denne forbindelse, at nye prioriteter bør finansieres med nye midler, uden at de langsigtede politiske mål og programmer bringes i fare;

3.  anser det for en prioritet, sammen med FFR for perioden efter 2020, at få afsluttet alle europæiske politiske spørgsmål for perioden efter 2020, inden valget til Europa-Parlamentet i 2019; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag til alle europæiske politikker, på grundlag af nugældende forordninger, som er blevet ajourført, efter at de er blevet anvendt i den nuværende FFR, med henblik på at undgå forsinkelser i programmeringen og gennemførelsen inden for den nye periode;

4.  mener, at den næste FFR primært bør fokusere på områder og projekter med en klar europæisk merværdi, på områder, som stimulerer genindustrialisering, økonomisk vækst, konkurrenceevne og reel innovation, og som fremmer beskæftigelsen såsom rammeprogrammet for forskning og innovation (FoI) for at fremskynde overgangen til en bæredygtig, verdensførende og videnbaseret økonomi;

5.  understreger, at der bør sikres tilstrækkelige midler til at støtte den nye industripolitiske strategi, således at EU kan afspejle det stadigt stigende konkurrence- og innovationsboom inden for digitalisering og grøn omlægning i andre dele af verden og blive førende på verdensplan inden for områderne bæredygtighed, innovation, digitalisering og lavemissionsøkonomi; opfordrer til, at de nødvendige finansielle programmer sikres og udvides gennem et særligt optimeret investeringsprogram og midler, som fremmer udviklingen af en samlet industristrategi, der er målrettet vigtige EU-industrisektorer, som koordineres med EU's miljøpolitikker;

6.  opfordrer Kommissionen til at sikre finansiering til innovation med henblik på udviklingen af infrastruktur og plug-in- og oplagringsløsninger til hydrogendrevne og elektriske biler og til fortsat at støtte og videreudvikle initiativer såsom det fælleseuropæiske elektromobilitetsinitiativ og fællesforetagendet for brændselsceller og brint;

7.  minder om Revisionsrettens vurdering af EU's fortsat uopfyldte forpligtelse til at bruge 20 % af sit budget på klimaindsatsen; gentager sit synspunkt om, at en fremadskuende politik for klimaforandringer, anvendelse af princippet om "energieffektivitet først", emissionsbesparelser, en lavemissionsøkonomi, vedvarende energi og intelligent og moderne infrastruktur bør være rygraden i energiunionen og derfor prioriteres i den næste FFR;

8.  mener, at den næste FFR bør sikre flere EU-midler, herunder fra de europæiske struktur- og investeringsfonde, til at uddybe integrationen af EU's energimarked og til at hjælpe med at nå EU's klimamål i overensstemmelse med Parisaftalen, navnlig hvad angår centrale energiinfrastrukturprojekter som f.eks. projekter af fælles interesse;

9.  understreger vigtigheden af at yde omfattende støtte til kul- og kulstofintensive overgangsregioner med henblik på at støtte energiomstillingen, overgangen til en lavemissionsøkonomi og moderniseringen af kraftværker, net, opsamling og lagring af kulstof, anvendelse af teknologier, især i industrisektorer, samt modernisering af fjernvarme; mener, at omdannelsen af energisektoren i lyset af målsætningerne for klimaambitioner bør baseres på mobiliseringen af eksisterende midler eller oprettelsen af en energiomstillingsfond under den næste FFR med henblik på at lette strukturelle ændringer i energiintensive industrier og kulstofintensive elproduktionsanlæg og stimulere lavemissionsinvesteringer og innovative løsninger;

10.  mener, at der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer for at sikre, at energiunionen er velfungerende, og for at gøre EU-netsammenkoblingen robust, modernisere og udvide transport- og distributionsnettene samt håndtere energiefterspørgslen, forsyningen og lagringen inden for EU; understreger vigtigheden af at forbinde Europa med det Kaspiske Hav, Mellemøsten og Centralasien og af at investere i gaskorridoren i det østlige Middelhav for at mindske EU's afhængighed af russisk gas; gentager behovet for at styrke det multilaterale energisamarbejde i Sortehavsområdet;

11.  understreger behovet for en udbygget, mere effektiv og miljømæssig bæredygtig Connecting Europe-facilitet (CEF), som skal lukke de nuværende huller i Europas energinet og digitale rygrad ved at støtte udviklingen af højtydende og bæredygtige transeuropæiske net; opfordrer til, at man inden for rammerne af de europæiske net prioriterer horisontale projekter, som forbinder infrastruktur-, digitaliserings-, energi- og transportprojekter;

12.  bemærker den seneste tendens til i højere grad at anvende finansielle instrumenter; gentager, at finansielle instrumenter ikke kan erstatte tilskud i den næste FFR i forbindelse med finansieringen af forskning og innovation, energieffektivitet, bestræbelserne på at tackle energifattigdom, vedvarende energi og innovative teknologier til konventionel energi, idet tilskud giver stabil finansiering, maksimerer resultater i praksis og sikrer bredere inddragelse af interessehavere, herunder akademier, forskningscentre, lokale offentlige myndigheder, SMV'er, civilsamfundsorganisationer og borgere; understreger endvidere betydningen af investering i mindre modne teknologier, navnlig hvad angår vedvarende energi;

13.  understreger vigtigheden af at sikre finansiering til at fuldende det digitale indre marked ved at gøre fuld brug af hele spektret, 5G og internetkonnektivitet og ved at gøre yderligere fremskridt med hensyn til harmonisering af EU's regler for telekommunikation for at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for forbedring af internetkonnektivitet i hele Unionen, herunder i fjerntliggende landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at yde den støtte, der er nødvendig for at fjerne sprogbarrierer, og tilskynde til investeringer, der bidrager til at opbygge et europæisk gigabitsamfund senest i 2025; understreger, at sådanne midler bør fokusere på en "digital rygsøjle", der bringer fiberoptiske backbonenet og backhaul-tilslutninger ud til mere fjerntliggende samfund og dermed gigabitforbindelser af højeste kvalitet til uddannelse og offentlige tjenester, samt mobile basestationer, der understøtter 5G lokalt;

14.  understreger yderligere behovet for bedre koordinering af EU's instrumenter vedrørende investeringer, herunder i innovation, viden, færdigheder og adgang til markedet for SMV'er og nystartede virksomheder; understreger betydningen af fortsat finansiering af SMV-relaterede programmer som SMV-instrumentet og COSME, uden at det går ud over andre programmer, for yderligere at forbedre SMV'ernes konkurrencedygtighed og bæredygtighed i EU;

15.  understreger vigtigheden af at bestræbe sig på at kommunikere bedre om konsekvenserne af Kommissionens nye programmer;

16.  minder om, at medlemsstaterne satte målet om at nå 3 % af BNP i FoU, hvoraf to tredjedele bør komme fra den private sektor; opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres nationale FoU-investeringsforpligtelser med henblik på at nå dette mål; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres nationale investeringer i FoU; understreger, at værktøjer såsom den politiske støttefacilitet i højere grad bør anvendes til at gøre de nationale forskningssystemer mere effektive; opfordrer til, at der fastlægges regler, der under Kommissionens koordinering kan fremme synergier mellem det fremtidige 9. rammeprogram og de nationale budgetter;

17.  gentager Parlamentets opfordring til et øget samlet budget på mindst 120 mia. EUR for RP9 med henblik på at kunne imødegå samfundsmæssige udfordringer, at sikre Europas globale konkurrenceevne og videnskabelige og industrielle lederskab inden for forskning og innovation og at bidrage til at nå EU's klimamål; opfordrer desuden til større fokus på gennemførelse af forskning og innovation gennem fællesforetagender og til investeringer i centrale teknologier, som skal støttes for at lukke investeringskløften i forbindelse med innovation; opfordrer især til, at der gøres bestræbelser på at stimulere gennembrud, markedsskabende innovationsinitiativer, navnlig for SMV'er;

18.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at forenkle rammeprogrammet for FoI; opfordrer til, at disse bestræbelser skal opretholdes for RP9 for at sikre bedre adgang og lige konkurrencevilkår for ansøgere fra alle medlemsstater gennem en ny ordning for vurdering af ansøgninger baseret på merværdi og mulige resultater af forslag; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om en øget anvendelse af faste beløb er den bedste mulighed for støttemodtagere og revisorer; understreger, at indførelsen af en enkelt revisionsmetode og større accept af støttemodtagernes regnskabspraksis ville gøre det meget mere enkelt for rammeprogrammets støttemodtagere; mener, at bottom-up-tilgangen bør styrkes i forbindelse med det næste rammeprogram, da den vil bidrage til at fremme innovationen; understreger, at investeringer i videnskabelig og teknologisk infrastruktur er afgørende for at skabe fremragende FoI; fremhæver, at topkvalitetsmærket har været en succes;

19.  understreger vigtigheden af Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og dets videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er), som kræver tilstrækkelige ressourcer til at videreudvikle deres foranstaltninger inden for uddannelse, til at fremme nystartede virksomheder og til at støtte innovation, der bl.a. bidrager til befolkningens sundhed, energiomstilling, digitalisering og klimaindsats, og som imødegår store udfordringer og er til gavn for hele samfundet;

20.  er overbevist om, at budgetbevillingen til sundhed – en grundlæggende faktor for folks livskvalitet og trivsel – skal være højere inden for det 9. rammeprogram under Horisont 2020, og at de nødvendige beløb bør tildeles mekanismer, der sikrer prioritering af offentlige forskningsbehov og et retfærdigt offentligt investeringsafkast; påpeger, at sundhedsdeterminanterne er brede og bl.a. omfatter fødevarer, miljø og livsstil; opfordrer derfor til, at der anlægges en "One Health"-tilgang, b.la. inden for FoU-politikken;

21.  mener, at en kombination af tilskud og innovative finansielle instrumenter vedrørende innovation, informations- og kommunikationsteknologi og energiinfrastruktur, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), kunne lette projektgennemførelsen og stimulere og sikre privat finansiering;

22.  opfordrer til en revideret EFSI, som opfylder sin rolle med hensyn til økonomisk additionalitet, som fremmer projekter med anerkendte positive eksterne virkninger, men større risici, end hvad den private sektor er rede til at påtage sig alene, og som vil gøre det muligt at bygge bro mellem forskning og markedet og fokusere på at fremme markedsinnovation; opfordrer til væsentligt at styrke Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivnings rolle og kapacitet, navnlig gennem en proaktiv rolle i forbindelse med forberedelsen af projekter; minder om, at finansieringen af EFSI under den næste FFR ikke bør medføre negative finansielle indvirkninger på andre programmer;

23.  opfordrer Kommissionen til gennem FFR at udarbejde en samlet, sammenhængende og langsigtet industripolitisk ramme for de kulturelle og kreative industrier for at øge deres konkurrenceevne og gøre dem i stand til at opfylde deres potentiale med hensyn til at skabe kvalitetsjob og vækst til gavn for Unionen; efterlyser yderligere forbindelser mellem rammeprogrammet for forskning og innovation og programmet Et Kreativt Europa; opfordrer Kommissionen til at overholde artikel 167, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og etablere de kulturelle og kreative industrier som en horisontal prioritet inden for EU-støtteordninger og -programmer, navnlig i rammeprogrammet for forskning og innovation, EU-programmet for beskæftigelse og social innovation og ESI-fondene;

24.  opfordrer Kommissionen til i den næste FFR at foreslå reguleringsprocedurer til at fremme, anspore til og – med støtte fra EU-agenturerne – koordinere synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), CEF, Et Kreativt Europa og Horisont 2020 i forbindelse med FoU-relaterede projekter, der kan hjælpe med at opbygge innovationskapacitet i regioner, der klarer sig dårligt; opfordrer til en mere aktiv inddragelse af Kommissionen i koordineringen af FoU-projekter på tværs af forskellige europæiske fonde under forskellige udgiftsområder, herunder strategier til intelligent specialisering og i revisionen af statsstøttereglerne;

25.  understreger, at det næste EU-budget bør omfatte tilstrækkelige bevillinger til rumforskning for at fortsætte og videreudvikle rumprogrammerne Galileo, Egnos og Copernicus ved at tage hensyn til nye brugerbehov og EU's politiske prioriteter og navnlig øge cybersikkerheden og dække planlægningsprogrammer, nye teknologier og overvågning og sporing i rummet;

26.  mener helt klart, at bevillingerne til rumforskning skal være højere i det 9. rammeprogram end under Horisont 2020, og at der skal afsættes de nødvendige beløb til det fremtidige fælles teknologiinitiativ (JTI) om innovative materialer til rumfartsudstyr samt til at bringe udtjent udstyr ud af kredsløb (deorbiting) for at styrke konkurrenceevnen for EU's ruminnovation; opfordrer til etablering af et integreret program for statslig satellitkommunikation (GOVSATCOM), der kan sikre omkostningseffektiv og sikker kommunikation mellem europæiske offentlige myndigheder; minder om sit mangeårige synspunkt om, at støtterammen for overvågning og sporing i rummet (SST) bør omdannes til et EU-program og dets mandat udvides, og mener, at budgettet til denne virksomhed bør forhøjes i overensstemmelse hermed;

27.  gør opmærksom på den europæiske forsvarsfond og Kommissionens seneste forslag til et program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, som er tiltænkt at dække perioden 2019-2020; noterer sig, at Kommissionen har til hensigt både at fremlægge et mere omfattende program for udvikling af forsvarsindustrien og et program til støtte af forskningen på forsvarsområdet til fordel for alle medlemsstater og for at indlede en teknologisk udvikling, der kan nå andre dele af samfundet; mener, at disse forsvarsrelaterede programmer i den næste FFR bør finansieres via supplerende midler og således ikke bør berøre budgetmæssige ambitioner for de eksisterende programmer;

28.  gentager sin holdning om, at eventuelle nye politiske forpligtelser bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem fleksibilitetsinstrumenter eller omfordeling af bevillinger fra eksisterende programmer; anmoder om, at der sikres tilstrækkelige ressourcer til de eksisterende programmer under ansvarsområdet for Parlamentets ITRE-udvalg;

29.  minder om betydningen af øget fleksibilitet, der giver mulighed for at mobilisere yderligere ressourcer til at reagere på uforudsete situationer; understreger imidlertid, at en intensiv anvendelse af FFR's fleksibilitetsinstrumenter ikke er den bedste måde til at tackle komplicerede kriser, der sandsynligvis vil fortsætte; er overbevist om, at det er afgørende, at EU's nye egne ressourcer og indtægter indføres i EU-budgettet for at bringe den næste FFR op på et niveau, der svarer til Unionens faktiske behov og politiske ambitioner inden for ITRE-relaterede områder; kræver, at de muligheder, der foreslås i rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, overvejes nøje; opfordrer til, at der etableres en forbindelse mellem finansieringen af EU's budget og de politiske områder, hvor EU har udløst prisreduktioner, f.eks. energi- og telekommunikationspolitikker, som den mest effektive og markedsneutrale tilgang;

30.  bemærker, at den næste FFR skal tage højde for, at Det Forenede Kongerige forlader EU, og for de konsekvenser, som det indebærer for EU-budgettet; udtrykker ønske om, at EU's programmer inden for ITRE's ansvarsområde kan fortsætte uændret, og at der træffes passende foranstaltninger for at opfylde dette ønske;

31.  opfordrer Kommissionen til at evaluere alle vurderinger af forskellige politikker og finansielle instrumenter, herunder dets energirelaterede finansielle instrumenter og midler, navnlig for så vidt angår resultater, og til at anvende disse evalueringer ved udarbejdelsen af den nye FFR;

32.  minder om, at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) har fået overdraget et større ansvar og derfor har brug for tilstrækkelige ressourcer til at udføre alle deres opgaver, både nye og gamle; understreger, at Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) og Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) også har brug for tilstrækkelige ressourcer til at opfylde deres opgaver korrekt og effektivt; kræver tilstrækkelig finansiering og personale til alle agenturer, der henhører under ITRE's ansvarsområde, således at de har kapacitet til at udføre deres opgaver på tilfredsstillende vis;

33.  mener, at den fremtidige FFR bør sikre størst mulig forudsigelighed og fleksibilitet, således at den kan udnyttes fuldt ud; mener desuden, at den fremtidige FFR bør sikre, at et eventuelt overskud fra underudnyttelse af EU-budgettet og frigørelser, som skyldes manglende gennemførelse, bør stilles til rådighed igen i EU-budgettet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

9

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Fredrick Federley, Ashley Fox, Theresa Griffin, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Nadine Morano, Aldo Patriciello, Miroslav Poche, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Patrizia Toia, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michał Boni, Mario Borghezio, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Werner Langen, Morten Løkkegaard, Florent Marcellesi, Marian-Jean Marinescu, Rupert Matthews, Clare Moody, Răzvan Popa, Dennis Radtke, Michèle Rivasi, Sofia Sakorafa, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Max Andersson, Ingeborg Gräßle

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

45

+

ALDE

Fredrick Federley, Gerben-Jan Gerbrandy, Kaja Kallas, Morten Løkkegaard, Angelika Mlinar, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Zdzisław Krasnodębski

PPE

Bendt Bendtsen, Michał Boni, Jerzy Buzek, Ingeborg Gräßle, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Marian-Jean Marinescu, Nadine Morano, Aldo Patriciello, Dennis Radtke, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Hermann Winkler, Anna Záborská

S&D

José Blanco López, Jens Geier, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Csaba Molnár, Clare Moody, Miroslav Poche, Răzvan Popa, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

9

-

EFDD

David Borrelli, Jonathan Bullock

ENF

Mario Borghezio, Christelle Lechevalier

VERTS/ALE

Max Andersson, Reinhard Bütikofer, Florent Marcellesi, Michèle Rivasi, Claude Turmes

7

0

ECR

Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Rupert Matthews, Anneleen Van Bossuyt

ENF

Barbara Kappel

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Sofia Sakorafa

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (1.12.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Marian-Jean Marinescu

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fastholder, at den flerårige finansielle ramme (FFR'en) har strategisk betydning for sektorer, der er afhængige af langsigtede investeringer, som for eksempel transportsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag og til hurtigst muligt i samarbejde med Rådet og Parlamentet at fastlægge den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 inden valget til Europa-Parlamentet i 2019;

2.  fremhæver, at transportinfrastrukturer er rygraden i det indre marked, grundlaget for vækst og jobskabelse og af afgørende betydning for at sikre de fire grundlæggende frihedsrettigheder, som vedrører personer, kapital, varer og tjenesteydelser; bemærker, at fuldførelsen af et fælles europæisk transportområde, der er forbundet med nabolandene, kræver store transportinfrastrukturer, som både bør have tilstrækkelig finansiering og behandles som en nøgleprioritering for EU's konkurrenceevne og for den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed;

3.  fremhæver vigtigheden af de mål, der er fastlagt i COP 21 (Parisaftalen) vedrørende transport, med henblik på at bekæmpe klimaændringer; understreger, at der bør være finansielle midler til rådighed til at sikre et skift i transportformen fra vej til jernbane samt til vandtransport og transport ad indre vandveje samt til at anspore medlemsstaterne til at investere i intelligent, bæredygtig og integreret offentlig transport; anbefaler, at der også tages højde for støj- og vibrationsbegrænsning i forbindelse med transport for at kunne sikre borgerne et miljø af høj kvalitet;

4.  understreger behovet for at understøtte udformningen og gennemførelsen af en stærk industripolitik, som sigter mod at øge beskyttelsen, sikkerheden, folkesundheden og den europæiske globale konkurrenceevne i transportsektoren med henblik på at opnå bedre forbindelser og gøre det lettere at rejse i alle medlemsstater; betragter big data som en strategisk katalysator for opnåelsen af målene i EU's transportpolitik og fremhæver behovet for at beskytte infrastrukturer, der er kritiske for transport, mod cybertrusler;

5.  understreger, at en kritisk transportinfrastruktur bør anses som værende af strategisk interesse for Den Europæiske Union;

6.  understreger, at der kun kan opnås europæisk merværdi i projekter inden for transportinfrastruktur, hvis EU har kapacitet til i sin næste flerårige finansielle ramme at inkludere en lovgivningsmæssig ramme og finansiering, der svarer til dets ambitioner;

7.  mener, at den andel af EU's samlede budget, der er sat til side til infrastrukturprojekter under samhørighedspolitikken, bør øges efter 2020, eftersom Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling yder et afgørende bidrag til at afhjælpe infrastrukturmangler og socioøkonomiske uligheder mellem regionerne og til at forbedre den gennemsnitlige kvalitet af infrastrukturen og mindske konnektivitetskløften mellem de mere udviklede områder og regioner, som halter bagud;

8.  mener, at den næste FFR bør sikre øget EU-finansiering, herunder struktur- og investeringsmidler til projekter, der navnlig bidrager til færdiggørelsen af hovednettet i det transeuropæiske transportnet (TEN-T) og dets korridorer, samt finansiering til indførelse af infrastruktur til elektriske køretøjer og andre transportløsninger baseret på alternativ energi; gentager, at finansielle instrumenter ikke kan erstatte tilskud til TEN-T-projekter, som fortsat skal være det vigtigste instrument for den fremtidige Connecting Europe-facilitet (CEF), eftersom transportformer som jernbane eller vandveje ikke er attraktive for private investorer;

9.  mener ikke, at tilskud bør bruges til at kompensere for tab på projekter, der ikke er økonomisk bæredygtige;

10.  opfordrer Kommissionen til i den næste FFR at foreslå sammenhængende og gennemsigtige foranstaltninger til med støtte fra EU-agenturerne at fremme, anspore til og koordinere synergier mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde), CEF og Horisont 2020 i forbindelse med transportrelaterede projekter, især med henblik på at understøtte de pågældende projekter i grænseregioner og langs TEN-T; efterlyser et koordineringssystem med henblik på at optimere synergier mellem tilskud og finansielle instrumenter; opfordrer til en mere aktiv inddragelse af GD MOVE i koordineringen af transportinfrastruktur på tværs af diverse europæiske fonde;

11.  mener, at der inden for rammerne af den næste FFR bør være mulighed for yderligere at udvikle og udvide det eksisterende hovednet og de samlede TEN-T-netkorridorer, herunder til relevante tredjelande, for at understøtte projekter af fælles interesse i transportsektoren;

12.  understreger, at brexit ikke blot vil have generelle konsekvenser for budgettet, men også vil få særlig store direkte og indirekte virkninger på den europæiske transportpolitik, navnlig inden for luftfartssektoren og søfartssektoren;

13.  opfordrer de europæiske koordinatorer til at foretage en grundig vurdering af de færdiggjorte projekter og de opnåede forbedringer langs TEN-T-korridorerne i den nuværende programmeringsperiode og til at fremlægge den for Kommissionen og Europa-Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at tage denne vurdering i betragtning ved forberedelsen af den næste FFR;

14.  understreger, at EU-samfinansiering som en nøgleprioritet i det europæiske territoriale samarbejde (ETC – Interreg) bør omfatte mindre, grænseoverskridende infrastrukturprojekter, der skal genetablere forsvundne regionale grænseoverskridende forbindelser;

15.  understreger den absolutte nødvendighed af tilstrækkelig finansiering, herunder til forskning og innovation i det fremtidige 9. rammeprogram på områder som f.eks. elektriske og brintdrevne køretøjer, førerløse og forbundne biler;

16.  mener, at en styrkelse af forvaltningen af EU's makroregionale strategier vil bidrage til at udvikle projekter med EU-merværdi;

17.  fremhæver betydningen af at inddrage alle lande langs flodbredden i Donaustrategien med henblik på at undgå flaskehalse for søfarten; opfordrer til udarbejdelse af en topstyret strategi med henblik på at kunne sikre en effektiv gennemførelse af Donaustrategien, især for så vidt angår farbarhed på de indre vandveje;

18.  mener, at der er behov for en ajourført og mere effektiv CEF, som dækker alle transportformer, herunder vejinfrastruktur og indre vandveje, og fokuserer på sammenkoblinger og på færdiggørelsen af nettet i perifere områder, samtidig med at der anvendes fælles standarder; understreger, at CEF har behov for øget finansiering for at dække alle transportbehov, herunder digitale løsninger, trafikoverflytning og ren transport; mener, at CEF bør fremme pilotprogrammer til fordel for alle transportmidler for derved at forbedre sikkerheden, miljøbeskyttelsen og EU's konkurrenceevne; understreger, at investering i transportinfrastruktur er en investering i langsigtet vækst og beskæftigelse; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag til en ajourført CEF-forordning, således at den kan godkendes inden valget til Europa-Parlamentet i 2019;

19.  minder om, at der er udpeget ni hovednetkorridorer i bilaget til CEF-forordningen, som omfattede en liste over projekter, der var forhåndsudpeget til eventuel EU-finansiering i perioden 2014-2020 på baggrund af deres merværdi for udviklingen af TEN-T og status for deres løbetid; mener, at en opgraderet og mere effektiv CEF skal prioritere mere direkte sammenkædning mellem flere hovednet og samlede net og introducere et fokus på at fremme bedre forbindelser mellem samlede net, herunder blandt andet horisontale prioriteter som motorveje til søs; mener, at dette bør afspejles i enhver liste over forhåndsudpegede projekter, som skal medtages i den næste CEF-forordning;

20.  understreger, at der bør sikres finansiering til færdiggørelsen af det fælles europæiske jernbaneområde, og mener, at der kræves større fokus på forbedring af sikkerheden, færdiggørelsen af jernbaneforbindelser mellem medlemsstaterne og sikring af vedligeholdelsen af eksisterende jernbaneinfrastruktur; mener, at finansieringen også bør anvendes til støjreduktion og renovering af sekundære jernbaneforbindelser; understreger endvidere, at Kommissionens koordinering af European Rail Traffic Management System (ERTMS) bør sigte mod at skabe incitament til investorers deltagelse, og at udbredelsen af ERTMS bør fremskyndes for yderligere at gennemføre fælles tekniske standarder og maksimere fordelene i form af interoperabilitet; understreger, at medfinansieringen af fællesforetagendet Shift2Rail bør intensiveres;

21.  gentager, at det er vigtigt at muliggøre den fulde anvendelse af det fælles europæiske luftrum som et afgørende skridt fremad for det europæiske luftrum; understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering og gennemsigtige udgifter, herunder for brugere af luftrummet, til ibrugtagningen og gennemførelsen af elementerne i programmet for forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR); efterspørger finansiering som led i SESAR-programmet til forskning i lufttrafikstyring (ATM) af ubemandede luftfartøjer og til fuldførelsen af det europæiske digitale ATM; gentager, at effektiv lufttrafikstyring inden for rammerne af det fælles europæiske luftrum kan reducere brændstofforbruget og emissionerne med 10 %; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til fællesforetagendet Clean Sky;

22.  understreger, det faktum, at revisionen af forordning (EF) nr. 216/2008 opererer med en udvidelse af Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's) kompetenceområde; understreger betydningen af at allokere tilstrækkelig finansiering til EASA med henblik på at tilsikre en vellykket optagelse af disse nye ansvarsområder;

23.  opfordrer Kommissionen til at sikre fortsat finansiering til EU's flagskibsrumprogrammer Galileo, den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS) og Copernicus; opfordrer til, at afsættelsen af de nødvendige beløb til fællesforetagendet Clean Sky og det fremtidige fælles teknologiinitiativ vedrørende rumteknologi for Europa (STEPP) sikres; anmoder Kommissionen om hurtigt at udarbejde et forslag til den fremtidige GOVSATCOM med den rette finansiering; gentager, at det er vigtigt at EGNOS-tjenesten opnår global europæisk dækning, og at den udvides til lande, der er med i naboskabspolitikken; mener, at det er afgørende at have det rette forskningsbudget inden for disse sektorer for at kunne tilsikre europæisk autonomi inden for adgang til rummet;

24.  gentager, at det er vigtigt at sikre den rette finansiering til fællesforetagender, blandt andet SESAR, Shift2Rail og Clean Sky; mener, at fællesforetagendet Shift2Rail skal prioritere interoperabilitetsprojekter og maksimere fordelene ved interoperabilitet i det fælles europæiske jernbaneområde; mener, at det er vigtigt at allokere midler, som gør det muligt at vedligeholde infrastruktur og overholde kvalitetskriterier for derved at kunne garantere en højere grad af forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed;

25.  gentager, at det er vigtigt at sikre den nødvendige finansiering til udvikling af innovative og effektive applikationer, tjenester, der er baseret på brugernes behov, samt tillægstjenester tilknyttet det globale satellitnavigationssystem (GNSS);

26.  opfordrer Kommissionen til i den næste flerårige finansielle ramme at støtte et flerårigt program for institutionelle ordrer om opsendelse af satellitter med europæiske løfteraketter samt et overvågningsprogram for rumaffald;

27.  understreger betydningen af sikret finansiering til at opnå en integreret havpolitik som et EU-flagskibsinitiativ inden for tværsektoriel og tværnational regeringsførelse samt optimering af multimodale forbindelser og en overgang til rene og digitale transporttjenester og bæredygtige transportformer, herunder offentlig transport og indre vandveje; understreger, at anvendelsen af flodinformationstjenesterne skal fremskyndes for at understøtte grænseoverskridende operationer;

28.  opfordrer Kommissionen til at sætte skub i EU's rolle i Middelhavet gennem en strategi til at opgradere og modernisere havnene i Middelhavet som vigtige knudepunkter for den europæiske handel;

29.  minder om, at havne fungerer som porte til handel, energicentre og industriklynger; understreger havnes betydning for det europæiske transportnet; understreger, at finansieringen til færdiggørelse og forbedring af hovednettet for de indre vandveje, som er integreret i det multimodale net, bør sikres; fremhæver, at havne og indre vandveje kræver tilstrækkelig finansiering for at kunne imødegå aktuelle og fremtidige udfordringer for så vidt angår tilvejebringelsen af intelligente, effektive og bæredygtige transportsystemer; anerkender, at havne og indre vandveje kan spille en vigtig rolle i en dekarbonisering af økonomien ved at tilbyde alternative energiløsninger;

30.  understreger, at der også i den næste periode skal skaffes finansiering til det intelligente transportsystem (ITS) og samvirkende ITS-projekter i betragtning af transportbehovene;

31.  opfordrer Kommissionen til at føje et specifikt punkt til budgettet for de havne, der bærer den økonomiske og sociale byrde af migrationskrisen;

32.  understreger de europæiske transportagenturers rolle med hensyn til at harmonisere og integrere forskellige transportformer i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde; opfordrer i lyset af den stadig større rolle og de stigende byrder, som lovgivningen pålægger dem, til, at der bliver forhandlet om deres driftsmidler i overensstemmelse hermed i den fremtidige budgetramme;

33.  understreger betydningen af et skift hen imod en bæredygtig, innovativ og digital turismesektor, hvilket forudsætter en bedre samordning mellem turisme- og infrastrukturprojekter; mener, at der bør oprettes en særlig budgetpost for turisme med henblik på at bevæge sig i retning af en egentlig europæisk turismepolitik; mener, at initiativer som dem, der fremmer innovative og bæredygtige rejseoplevelser for unge, skal være velkomne; mener dog, at de ikke skal erstatte andre kulturelle initiativer, og foreslår, at de rette midler til en tilstrækkelig finansiering skal fremmes yderligere;

34.  understreger, at europæisk turismes konkurrenceevne og bæredygtighed på lang sigt bør sikres, herunder ved fuldt ud at udnytte innovation inden for sektoren og IKT-løsninger; mener, at bookingprocesserne skal gennemgås, og at en centraliseret ramme for kundeorienterede digitale bookingsystemer skal overvejes;

35.  opfordrer Kommissionen til at medfinansiere sammenkoblingen af EuroVelo-nettet og EU's jernbanenet og dermed tilskynde til bæredygtig turisme i de forskellige regioner;

36.  gentager, at det er vigtigt at sikre midler til infrastruktur inden rammerne af den europæiske naboskabspolitik for derved at kunne sikre anvendelsen af TEN-T og den grænseoverskridende koordinering af infrastruktur;

37.  understreger behovet for at inddrage de forskellige transportsektorer, navnlig deres industrielle del, i de overvejelser, der finder sted i Kommissionen, i EU-Udenrigstjenesten og i forskellige generaldirektorater med henblik på at udarbejde en økonomisk diplomatisk strategi, der kan skabe international fremgang for de europæiske aktører i sektoren;

38.  mener, at den fremtidige FFR bør sikre størst mulig forudsigelighed og fleksibilitet med henblik på at muliggøre fuld udnyttelse af de ressourcer, der bevilges inden for disse rammer, og dermed sikre en rimelig fordeling i alle EU's regioner, hvilket igen burde sikre, at et eventuelt overskud, som skyldes underudnyttelse af EU-budgettet inden for et bestemt offentligt politikområde og frigørelser som følge af manglende gennemførelse, igen stilles til rådighed i budgettet for den pågældende sektor; opfordrer i den forbindelse EU til at opretholde høje medfinansieringsandele ved udvælgelsen af projekter under FFR; understreger betydningen af en mere aktiv inddragelse af GD MOVE i koordineringen af transportinfrastruktur på tværs af diverse europæiske fonde.

39.  understreger, at EU's investeringer i nye teknologier til bæredygtig transport og især vedrørende fremdriftsmetoder (dvs. elektricitet, brint, biobrændstoffer osv.) skal baseres på princippet om teknologisk neutralitet, hvilket giver markedet og borgerne mulighed for at vælge mellem de forskellige transportløsninger.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Jill Seymour, Pavel Telička, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jakop Dalunde, Mark Demesmaeker, Jill Evans, Maria Grapini, Peter Kouroumbashev, Jozo Radoš, Olga Sehnalová

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Juan Fernando López Aguilar

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

38

+

ALDE

Gesine Meissner, Jozo Radoš, Dominique Riquet, Pavel Telička

ECR

Mark Demesmaeker, Jacqueline Foster, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Merja Kyllönen

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Renaud Muselier, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Massimiliano Salini, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

S&D

Lucy Anderson, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Maria Grapini, Peter Kouroumbashev, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Juan Fernando López Aguilar, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Olga Sehnalová, Janusz Zemke

VERTS/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Jill Evans

3

-

EFDD

Peter Lundgren, Jill Seymour

ENF

Marie-Christine Arnautu

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (11.10.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Derek Vaughan

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Rådets forordning nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2014-2020 fastsætter, at Kommissionen bør forelægge sine forslag til den fremtidige FFR for perioden efter 2020 inden den 1. januar 2018; der henviser til, at de lovgivningsmæssige forslag til den næste FFR skal forelægges så hurtigt som muligt, så der kan træffes beslutninger om samhørighedspolitikkens fremtid, og den nye finansiering kan blive vedtaget snarest muligt inden udgangen af den nuværende programmeringsperiode for at undgå forsinkelser i programmeringen af den nye periode;

B.  der henviser til, at artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at Unionen skal fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritet mellem og i medlemsstater og regioner; der henviser til, at den regionale samhørighedspolitik er en af EU's centrale politikker med en høj merværdi, som fremmer solidaritet, mindsker udviklingsforskelle og bringer fordelene ved europæisk integration direkte ud til EU-borgerne i alle regioner; der endvidere henviser til, at den regionale samhørighedspolitik samler Europa og styrker dets økonomi gennem anvendelse af solidaritetsprincippet, styrker dets sociale konvergens og bidrager til at gøre EU konkret og synligt for borgerne gennem de konkrete resultater, den leverer på stedet; der henviser til, at det derfor er afgørende, at der afsættes tilstrækkelig finansiering til samhørighedspolitikken – mindst svarende til den for den nuværende periode – i FFR'en, således at finansieringen modsvarer de udfordringer, som politikken forventes at imødegå på passende vis;

C.  der henviser til, at der bør træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de budgetmæssige udfordringer, der følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, ikke får negativ indvirkning på budgettet til regionalpolitikken, bl.a. ved gå over til nye egne indtægter som finansieringskilder; der henviser til, at samhørighedspolitikken indeholder grænseoverskridende og andre territoriale samarbejdsværktøjer til at sikre et fortsat samarbejde med de britiske regioner, når Det Forenede Kongerige er udtrådt af EU, ved at opretholde kontakter og arbejde sammen med dets borgere hen imod fælles mål;

D.  der henviser til, at nogle af de forslag til nye egne indtægter, der blev fremlagt i den endelige rapport og henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter fra december 2016, som f.eks. en afgift på finansielle transaktioner, en CO2-afgift på alle kilder til drivhusgasemissioner og en europæisk selskabsskat, er værd at analysere i en bredere sammenhæng og også ville være i overensstemmelse med såvel målene i klima- og energirammen for 2030 som målene om økonomisk, social og territorial samhørighed;

E.  der henviser til, at samhørighedspolitikken har bidraget betydeligt til økonomisk, social og territorial samhørighed og til gennemførelsen af Europa 2020-strategien og opfyldelsen af dens mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at EU stadig risikerer ikke at kunne opfylde disse mål inden 2020, især når det gælder fattigdomsbekæmpelse, fremme af vedvarende energi og bekæmpelse af arbejdsløsheden; der henviser til, at strategien bør revideres for perioden efter 2020 og bidrage til opfyldelsen af 2030-dagsordenens mål for bæredygtig udvikling: der henviser til, at dens finansiering bør sikres i den næste FFR, og at samhørighedspolitikken bør tildeles en vigtig rolle; der henviser til, at samhørighedspolitikken har opnået betydelige resultater og gjort det muligt at mindske de økonomiske og sociale forskelle mellem europæiske regioner; der imidlertid henviser til, at 47 regioner i otte medlemsstater stadig halter bagefter i deres udvikling;

1.  bekræfter samhørighedspolitikkens store EU-merværdi, idet den opfylder traktatens mål om økonomisk, social og territorial samhørighed samt om at mindske forskellene mellem udviklingsniveauerne i de forskellige regioner ved at:–

  bringe vækst og beskæftigelse til det regionale og lokale plan, især i tilbagestående områder, hvilket bidrager til konvergens, afsmittende virkninger, øget økonomisk samarbejde, overordnet makroøkonomisk stabilitet og konkurrenceevnen i Unionen som helhed–

  tilvejebringe offentlige goder af europæisk dimension ved at støtte grænseoverskridende infrastruktur–

  fremme grænseoverskridende samarbejde og bidrage til at skabe et stabilt fundament for varig fred og demokrati i Europa–

  anvende delt forvaltning og nærhedsprincippet til at samle forskellige interessenter fra forskellige forvaltningsniveauer og effektivt adressere socioøkonomiske risici og muligheder;

2.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at forelægge sine forslag til den kommende FFR og pakken om samhørighedspolitikken efter 2020 og insisterer på, at der hurtigt indledes forhandlinger for at sikre en rettidig gennemførelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) i programmeringsperioden efter 2020; mener, at samhørighedspolitikken fortsat bør gavne borgere i alle regioner, men at ressourcerne bør koncentreres om de mest sårbare; mener, at der bør udvikles og indføres et nyt sæt sociale og miljømæssige indikatorer som supplement til BNP for at fordele ESI-fondene mere retfærdigt og tage større hensyn til forskellige former for uligheder;

3.  bekræfter, at samhørighedspolitikken skal blive ved med at være EU's vigtigste politik for offentlige investeringer og udvikling, men at det er nødvendigt at gøre mere for at sætte fokus på den afgørende og uundværlige rolle, som samhørighedspolitikken spiller med hensyn til at nå EU's politiske mål; mener derfor, at der er behov for et stærkt fokus på beskæftigelse, færdigheder, innovation, demografi, SMV'er, social inklusion og specifikke EU-mål, såsom digitalisering og genindustrialisering, samt på en styrket social dimension, territorialt samarbejde og den bymæssige dimension; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken ikke skal være løsningen på og finansieringsinstrumentet til enhver uforudset begivenhed, og at den ikke bør bidrage til oprettelsen af nye programmer; påpeger, at de nye udfordringer ikke bør undergrave de traditionelle og langsigtede mål for samhørighedspolitikken, således som de er fastsat i traktaterne;

4.  opfordrer derfor til, at FFR'en fortsat leverer mindst den nuværende andel af midlerne til samhørighedspolitikken efter 2020, således at man sikrer en god balance mellem investering i borgerne og investering for borgerne og mellem samhørighedspolitikkens tre dimensioner – økonomisk, social og territorial – og samtidig sikrer, at det er muligt at nå EU's politiske mål; mener, at andelen af FFR'en til samhørighedspolitikken bør øges, og at de nuværende forpligtelser ikke bør reduceres; minder om, at det i lyset af den sene start på perioden og den forventede mængde af betalingsanmodninger hen imod slutningen af den er af stor betydning at forhøje loftet for udgiftsområde 1b for at sikre likviditeten og investeringsstrømmene og for at undgå de potentielle konsekvenser af politiske risici; bemærker, at oprettelsen af fremtidige og støtten til nuværende EU-programmer og instrumenter, ikke bør ske/ydes på bekostning af eksisterende investeringer; anerkender samhørighedspolitikkens vigtige bidrag til fremme af strukturreformer gennem incitamenter, f.eks. gennem forhåndsbetingelser, snarere end sanktioner, og opfordrer Kommissionen til at undersøge andre positive måder at støtte nationale og regionale indsatser på; understreger, at der stadig skal sættes særligt fokus på mindre udviklede regioner; understreger, at FFR'en bør støtte de prioriteringer, der er angivet i det europæiske semester, navnlig ved at tage hensyn til landespecifikke henstillinger, samtidig med at der tages hensyn til målene for samhørighedspolitikken som fastsat i traktaterne; minder om, at nye EU-prioriteringer og -initiativer bør finansieres med nye midler, og at samhørighedspolitikken ikke bør bringes i fare, fordi den nuværende finansieringsramme anvendes som en kilde til finansiering af sådanne nye prioriteringer og initiativer;

5.  mener, at den regionale finansiering bør være beskyttet og fortsat bør være rettet mod alle regioner i EU og overvejende bør have form af tilskud, der skal suppleres med finansielle instrumenter, som på deres side har en vigtig rolle at spille, i visse tilfælde efter behørig forudgående vurdering, sammen med en klar strategi og en række klare kriterier for at fastslå, hvilken type finansiering der er mest hensigtsmæssig for at nå de ønskede mål, og som, når det relevant, bør være ordentligt integreret med tilskuddene; understreger, at der i tilfælde af en nedskæring af EU's budgetter er behov for større fokus på EU's centrale mål og EU-merværdi, med særlig vægt på at stimulere vækst og jobskabelse og på at mindske uligheder og regionale forskelle; fremhæver Kommissionens erklæring om, at finansielle instrumenter kun egner sig til indtægtsskabende projekter; mener, at der derfor fortsat vil være behov for tilskud og subsidier; fremhæver risikoen ved finansielle produkter som aktier, trustfonde og andre former for obligationer; bemærker, at en forhøjelse af andelen af finansielle instrumenter ikke bør have indvirkning på ikketilbagebetalingspligtige finansielle bidrag, da dette vil forhindre den nødvendige balance; bemærker, at bindende mål for brugen af finansielle instrumenter i FFR'en for perioden efter 2020 ikke kan betragtes som en farbar vej; mener, at medlemsstaternes rolle bør understreges gennem passende medfinansieringssatser, som sikrer deres engagement; bemærker, at der er divergerende meninger om makroøkonomisk konditionalitet, og understreger, at forholdet mellem samhørighedspolitikken og processerne for økonomisk styring under det europæiske semester skal være afbalanceret og gensidigt og begrænse følgevirkningerne for ESI-fondenes støttemodtagere; finder det bydende nødvendigt, at ESI-fondene fokuserer på områder, hvor der er størst behov for en fælles indsats, såsom fremme af vækst og konkurrenceevne eller bidrag til klimatilpasning og ressourceeffektivitet; understreger, at EU's finansiering bør supplere de nationale budgetter ved at tilbyde reel additionalitet og sikring af, at der træffes foranstaltninger på områder, der ikke er medtaget i de nationale budgetter;

6.  anser enhver løsning, der resulterer i en kortsigtet FFR, for uacceptabel, eftersom dette vil forhindre langsigtet planlægning og have negativ indvirkning på politikkernes, herunder samhørighedspolitikkens, forudsigelighed; mener, at det eneste alternativ til den nuværende varighed er en 5+5-årig FFR-periode med en obligatorisk midtvejsrevision, forudsat at Kommissionen sikrer en problemfri overgang mellem programmeringsperioderne, hvilket vil kræve strengere frigørelsesregler, kortere procedurer for afslutning af programmer og hurtigere procedurer for oprettelse og iværksættelse af programmer; opfordrer til, at den fremtidige FFR sikrer borgerne større tilsynsmuligheder, bl.a. ved at styrke partnerskabsprincippet i samhørighedspolitikken og strømline den med andre EU-politikker; gentager sin anmodning om, at ligestillingsaspektet integreres i alle dele af EU-budgettet;

7.  opfordrer til, at prioriteringerne i de regionale udviklingsprogrammer ajourføres for at tage højde for skiftende omstændigheder og høste fordelene ved ny teknologi; er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken navnlig bør sigte mod at styrke den videnbaserede økonomi og fremme innovation; mener endvidere, at der er behov for større fleksibilitet i FFR'en for at kunne imødegå uforudsete udfordringer; understreger, at Kommissionens holdning er, at der skal skabes den rette balance mellem stabilitet og fleksibilitet i finansieringen; mener, at de regionale arbejdsløshedsrater og indekset for sociale fremskridt i regionerne er passende kriterier; understreger, at det betydelige vækstniveau, der er nødvendigt for jobskabelse og udvikling, ikke kan opnås uden en fælles indsats for at gennemføre en god økonomisk politiksammensætning, som bør bestå af investeringer, strukturreformer og finanspolitisk konsolidering; fremhæver den rolle, som samhørighedspolitikken spiller for at nå de mål, der hidrører fra Parisaftalen (COP21), og for at sikre overgangen til en kulstoffattig og cirkulær økonomi; påpeger, at samhørighedspolitikken for at sikre en bedre gennemførelse af dens budget fremover skal forenkles totalt på grundlag af anbefalingerne fra gruppen på højt plan, og der skal overvejes en mere udbredt anvendelse af proportionalitet såvel som en differentiering mellem regionerne i forbindelse med gennemførelsen af ESI-fondenes programmer; fremhæver regionalpolitikkens betydning for beskyttelsen af de mest sårbare regioner, såsom de mindst udviklede regioner og regionerne i den yderste periferi;

8.  fremhæver betydningen af regionale, grænseoverskridende initiativer til fremme af europæisk integration samt intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og jobskabelse; understreger, at Connecting Europe-faciliteten og Samhørighedsfonden fortsat bør være de største kilder til investering i infrastruktur, og at finansieringsbevillingerne bør svare til den aktuelle høje efterspørgsel og overtegning; påpeger, at det europæiske territoriale samarbejde (Interreg) er et centralt område med EU-merværdi med henblik på at sikre kontinuitet i og forbindelser mellem fælles projekter på tværs af grænserne og på tværs af EU; er af den opfattelse, at disse grænseoverskridende initiativer i særlig grad viser merværdien af Den Europæiske Union;

9.  minder om, at investeringer i udgiftsområde 1a fremviser en stærk, positiv indvirkning på politikkerne; minder om, at programmer, som f.eks. det program, der skal efterfølge Horisont 2020, bør modtage dobbelt så meget finansiering, som der er til rådighed under det nuværende rammeprogram; bemærker, at beregninger, efterspørgsels- og succesrater tyder på, at en sådan forhøjelse ville afhjælpe finansieringskløften inden for forskning og innovation;

10.  opfordrer Kommissionen til at indføre og yderligere fremme større synergi og komplementaritet mellem de forskellige EU-fonde, herunder samhørighedspolitikken, Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) for at undgå forskellige regler for projekter, der ligner hinanden, blot fordi de gennemføres på grundlag af forskellige instrumenter, samt til at arbejde hen imod målet om at få opstillet de samme regler for projekter, der ligner hinanden, også når de finansieres af forskellige EU-politikker og -instrumenter, da dette ville mindske bureaukratiet og gøre anvendelsen af EU-midlerne lettere for støttemodtagerne, uden at det berører integriteten af ESI-fondenes finansielle bevillinger; bemærker, at det er muligt at forbedre anvendelsen af de finansielle instrumenter og deres synergier med tilskuddene; fremhæver i denne forbindelse, at der bør lægges særlig vægt på statsstøttereglerne, således at der skabes lige vilkår for så vidt angår tilskud og finansielle instrumenter; anser det for nødvendigt, at alle ESI-fondene videreføres efter 2020, herunder Samhørighedsfonden og Den Europæiske Socialfond;

11.  anser det for afgørende inden for rammerne af den nye FFR at sikre, at budgetreglerne og reglerne for udgifter til samhørighedspolitikken langt om længe forenkles på en afbalanceret måde, uden at de tværgående principper i samhørighedspolitikken undermineres, for at opnå en positiv indvirkning på bæredygtigheden af den næste FFR, samt at reducere byrden på støttemodtagerne; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge tilgangen med det "fælles regelsæt" for at tilskynde flere støtteberettigede til at ansøge om EU-finansiering, da dette ville give incitament til at fastlægge betydeligt klarere og lettere gennemførelsesregler og sikre en integreret strategisk planlægning af EU-støtten; opfordrer til, at der lanceres en forenklingsbonus til medlemsstaterne for effektive foranstaltninger med henblik på at mindske bureaukratiet og forbedre deres forvaltning af EU-midler; understreger, at det i forbindelse med maksimering af FFR'ens resultater med hensyn til konditionalitet er vigtigt at finde frem til den rette balance for ikke at bringe investeringer i fare; understreger, at omnibuspakken giver større muligheder for så vidt angår den foreslåede forenkling og fleksibilitet; mener derfor, at den bør gennemføres og udvikles yderligere efter 2020; opfordrer Kommissionen til at øge effektiviteten af og udvide tilbuddet om kapacitetsopbygningsstøtte til lokale, regionale og nationale forvaltninger og støttemodtagere; anmoder Kommissionen om at bygge videre på de positive elementer i systemet med forhåndsbetingelser og samtidig mindske den tilhørende administrative byrde i forbindelse med vurdering og procedure; opfordrer Kommissionen til at styrke foranstaltningerne til opbygning af administrativ kapacitet med henblik på en mere effektiv gennemførelse af fondene; tilskynder til en bredere anvendelse af foranstaltninger inspireret af Kommissionens nylige rapport med titlen "Konkurrenceevne i lavindkomst- og lavvækstregioner – rapport om tilbagestående regioner";

12.  opfordrer til en forhøjelse af budgettet for og en yderligere revision af Den Europæiske Solidaritetsfond, især maksimumstærsklen for udbetaling af forskud (i øjeblikket 30 mio. EUR), der er fastsat i artikel 4a i den reviderede forordning om EU's Solidaritetsfond for effektivt og hurtigt at afhjælpe flere af de skader, der er forårsaget af naturkatastrofer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

4

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Franc Bogovič, Steeve Briois, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, John Flack, Iratxe García Pérez, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Paul Nuttall, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Daniel Buda, Andor Deli, Raffaele Fitto, John Howarth, Ivana Maletić, Tonino Picula

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

James Carver, Esther Herranz García, Susanne Melior

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

27

+

ALDE

Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

Raffaele Fitto, John Flack, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Andor Deli, Esther Herranz García, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Maria Spyraki, Joachim Zeller, Lambert van Nistelrooij

S&D

Andrea Cozzolino, Iratxe García Pérez, John Howarth, Louis-Joseph Manscour, Susanne Melior, Jens Nilsson, Tonino Picula, Liliana Rodrigues, Derek Vaughan

4

-

EFDD

James Carver, Paul Nuttall

ENF

Steeve Briois

NI

Konstantinos Papadakis

4

0

EFDD

Rosa D’Amato

GUE/NGL

Martina Michels, Ángela Vallina

Verts/ALE

Monika Vana

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (26.1.2018)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Sofia Ribeiro

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver den enorme betydning af den fælles landbrugspolitik, som er EU's ældste fælles politik, for at nå offentlige mål og reagere på nye udfordringer gennem successive reformer, hvilket er afgørende, f.eks. for at producere fødevarer af høj kvalitet samt for at tilvejebringe nonfoodprodukter og tjenesteydelser, fødevaresikkerhed og for stabiliseringen og bevarelsen af landdistrikternes befolkning, for at sikre fødevarer til en overkommelig pris for ca. 500 millioner europæiske forbrugere, territorial balance og social samhørighed, og sikre, at landdistrikterne er bæredygtige i det lange løb; bemærker endvidere, at dette kun koster den enkelte EU-borger 0,32 EUR pr. dag; minder om, at landbruget og fødevareindustrien tegner sig for 16 % af den europæiske industris samlede omsætning og for over 44 mio. job i hele fødevareforsyningskæden, 10 mio. job direkte i landbruget, 11 mio. landbrugsbedrifter og 130 mia. EUR om året i eksportindtægter; understreger, at den fælles landbrugspolitik via sine to søjler bidrager til at stabilisere landbrugernes indkomster, og samtidig fremmer miljøprogrammer og økonomisk aktivitet i landdistrikterne;

2.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik under den nuværende flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og for første gang ikke længere er den EU-politik, der har det største budget (i løbet af de sidste tre årtier er dens andel af FFR faldet fra 75 % af FFR til kun 38 %); fastslår udtrykkeligt, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik via en række politiske reformer er blevet reduceret og er blevet mere målrettede, markedsorienterede og rettet mod at forbedre konkurrenceevnen for EU's landbrug;

3.  bemærker endvidere, at der er medtaget yderligere opgaver og mål i den fælles landbrugspolitik, som ikke nødvendigvis belønnes af markedet, uden at budgettet er blevet forhøjet og samtidig med, at EU er blevet udvidet til at omfatte flere medlemsstater; understreger, at udfordringerne og kravene er steget, herunder f.eks. behovet for at tilsikre, at fødevareforsyningen er sikker, og at miljømæssige ressourcer beskyttes, udviklingen af bæredygtige landbrugsmetoder, den grønne omstilling, investeringer i ny landbrugsteknologi og afbødning af virkningerne og følgerne af klimaforandringer;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forhøje eller som et absolut minimum at fastholde budgetlinjen for den fælles landbrugspolitik på det nuværende niveau efter 2020, således at den fælles landbrugspolitiks struktur med to søjler kan opretholdes med henblik på at hjælpe landbrugere i alle sektorer, opfylde de vigtige mål om forøgelse af landbrugernes indkomster, beskyttelse og skabelse af job, innovation og overholdelse af målene for bæredygtig udvikling (SDG) og for at overholde forpligtelserne med hensyn til at gennemføre Parisaftalen om klimaforandringer; understreger, at alle yderligere nedskæringer af budgettet for den fælles landbrugspolitik vil have en negativ indvirkning på landbrugets konkurrenceevne og den regionale udvikling i EU i Europas landbosamfund og landdistrikter, hvilket er en mulighed, der blankt afvises af Parlamentet;

5.  mener, at budgettet for den fælles landbrugspolitik bør afspejle den høje europæiske merværdi af denne politik, som både omfatter et indre marked for landbrugsfødevarer og sociale, miljømæssige og samhørighedsmæssige fordele på EU-plan, og påpeger, at den fælles landbrugspolitik ikke længere kun er en sektorpolitik; mener, at en reduktion af budgettet for den fælles landbrugspolitik som andel af EU-27's BNP vil mindske den fælles landbrugspolitiks effektivitet med hensyn til at opfylde Unionens mål; mener, at budgetniveauet for denne politik bør sikre dens fulde EU-status i finansiel henseende;

6.  understreger, at den fælles landbrugspolitik er en omfattende og fuldt udbygget EU-politik, som er en af hjørnestenene i den europæiske integration; bemærker, at denne politik opfylder flere og flere offentlige mål og reagerer fleksibelt på nye udfordringer og på de skiftende behov i EU og dets samfund gennem reformer, og bemærker, at den er ansvarlig for konkurrencevilkårene på det indre marked og dermed er afgørende for forudsigeligheden og stabiliteten af de betingelser, hvorunder landbrugsaktiviteterne udføres;

7.  bemærker med bekymring, at usikkerheden med hensyn til fremtiden for den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af FFR allerede har haft negative konsekvenser i landdistrikterne med en demotiverende virkning på folk, der er beskæftiget i landbruget, og dermed har skabt en situation, der kan føre til kriser i EU, for sektoren og med hensyn til fødevareforsyning;

8.  understreger, at den fælles landbrugspolitik og dens budget udgør en fælles ramme for landbrugssektoren i Den Europæiske Union, og at fraværet af disse elementer i det europæiske projekt ville hindre funktionen af et effektivt indre marked for fødevarer i EU, da medlemsstaterne ville konkurrere med hinanden om niveauet af støtte til landbruget og dermed forvride konkurrencen;

9.  henleder opmærksomheden på Kommissionens høje ambitionsniveau med hensyn til handelsforhandlinger og forhandlinger om liberalisering af adgangen til det europæiske landbrugsmarked for nogle af verdens mest konkurrencedygtige landbrugsproducenter; understreger på den anden side, at det europæiske samfund har en forventning om, at landbrugsproduktionen i EU skal gennemføres i overensstemmelse med nogle af de højeste normer og standarder for kvalitet og fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljøbeskyttelse og klimabeskyttelse; fremhæver i denne forbindelse den vigtige kompenserende rolle, som den fælles landbrugspolitik og den dertil hørende finansielle støtte, spiller for opretholdelsen af europæisk landbrugs konkurrenceevne;

10.  opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt til at forenkle den fælles landbrugspolitik finansieringssystem, reducere landbrugernes økonomiske og administrative byrder og sikre, at offentligheden informeres korrekt om den fælles landbrugspolitik, og hvad dens budget tilvejebringer, eftersom det støttebeløb, der offentliggøres, kan være vildledende, da offentligheden ikke er bekendt med, at medlemsstaterne, siden den fælles landbrugspolitik blev indført i 1962, har lagt deres ressourcer sammen for at skabe en fælles politik og et indre marked for landbrugsprodukter, og at den således ikke længere har en national modpart i medlemsstaterne; understreger, at det er nødvendigt at skabe øget bevidsthed om EU's vigtige rolle med hensyn til at støtte fødevareproduktionen i Europa, og gør opmærksom på, at den fælles landbrugspolitik ikke alene tilvejebringer kvalitetsprodukter til meget overkommelige priser for europæerne, men at der også er den skjulte fordel, at det sikres, at forbrugerne har ekstra disponibel indkomst, som kan være drivkraft for andre sektorer af økonomien; understreger, at dette kun kan fortsætte, hvis niveauet af den fælles landbrugspolitiks budget forhøjes, eller som minimum opretholdes; påpeger, at hvis alle politikker blev finansieret fuldt ud over EU-budgettet, ville den fælles landbrugspolitik blot tegne sig for 1 % af budgettet, hvilket er rimeligt, da den leverer fødevarer til flere end 500 mio. europæere; understreger, at den fælles landbrugspolitik tegner sig for mindre end 0,4 % af de samlede offentlige udgifter i EU og medlemsstaterne, hvilket er et lille beløb sammenlignet med gennemsnittet på 49 % af EU's BNP, som går til offentlige udgifter; fremhæver, at EU's landbrugere overholder høje standarder for dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed og derfor bør støttes i at videreføre disse vigtige praksisser;

11.  understreger, at den nuværende ustabilitet på landbrugsmarkederne og den store prisvolatilitet viser, at der er behov for at fastholde landbrugsstøtten, idet den gør det muligt at håndtere og kontrollere markedssvigt mere effektivt; erkender i denne forbindelse, at stigningen i fødevarepriserne og salget af produkter i de senere år ikke er kommet landbrugerne til gode; fastholder, at der er brug for konkret støtte for at løse problemet med manglende adgang til kredit for landbrugere og den faldende landbrugsindkomst; minder også om, at de europæiske forbrugere ikke er parate til at betale deres fødevarer til priser, der unægtelig ville være højere, hvis landbrugssektoren ikke modtog offentlig støtte;

12.  fremhæver, at landbrugsstøtten, skønt den kun udgør et ubetydeligt beløb i forhold til medlemsstaternes samlede BNP, er afgørende for at sikre kontinuitet i landbruget og indkomstsikkerhed for landbrugerne; gentager, at den fælles landbrugspolitik er afgørende for at bidrage til at begrænse udsvingene i landbrugsindkomsterne samt for at hjælpe unge landbrugere til at komme ind i landbrugssektoren og gøre deres bedrifter rentable, og dermed skabe direkte og indirekte beskæftigelse i sektoren;

13.  bemærker, at indkomstudsving, der skyldes prisudsving på grund af de forringede vilkår i landbrugssektoren, skal håndteres, især eftersom produktionsomkostningerne er stigende; fremhæver, at den fælles landbrugspolitik ikke i tilstrækkelig grad tager fat på ustabiliteten i landbrugsindkomsterne og på landbrugsmarkederne, og at reduktionen af den fælles landbrugspolitiks budget sandsynligvis vil forværre dette problem og dermed ramme de mest sårbare sektorer i erhvervet;

14.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvor stort et beløb der ville komme tilbage til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), hvis der blev anvendt lofter for direkte betalinger på 150 000 EUR, 100 000 EUR og 50 000 EUR i hele EU;

15.  minder om, at br exit vil have en forventet virkning på mellem 3,8 og 4,1 mia. EUR om året for den fælles landbrugspolitik, og opfordrer derfor Kommissionen til kompensere for dette tab ved at finde alternative finansieringsformer, f.eks. ved at forhøje medlemsstaternes bidrag som procentdel af bruttonationalindkomsten, udvikle nye former for egne indtægter, tilslutte sig nogle af de reformer, som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter har foreslået, og forbedre den fælles landbrugspolitiks funktion i et forsøg på at bevare budgettet for den fælles landbrugspolitik intakt efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, så det fuldt ud kan imødegå de aktuelle og fremtidige udfordringer, som europæisk landbrug står over for;

16.  anmoder Kommissionen om at lette landbrugssektorens adgang til andre finansielle instrumenter såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); mener, at Kommissionen, hvis der skal skabes nye betingelser for betalinger under den fælles landbrugspolitik, bør matche dem med en passende forhøjelse af budgettet; fremhæver behovet for at øge finansieringen i overensstemmelse med reaktionen på de forskellige cykliske kriser i følsomme sektorer, såsom mælk, svinekød, frugt og grøntsager, og understreger, at prisudsving bør bekæmpes ved at foreslå nye instrumenter under hensyntagen til de mulige virkninger af frihandelsaftaler på disse sektorer og i betragtning af det stigende behov for at fremme den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne på globalt plan; henleder desuden opmærksomheden på eksterne forholds stigende betydning for europæisk landbrug og den fælles landbrugspolitik og det deraf følgende behov for yderligere instrumenter til at imødegå eventuelle fremtidige kriser på landbrugsmarkederne, som opstår uden for EU's grænser;

17.  understreger vigtigheden af bedre budgetkontrol og opfordrer Kommissionen til at udvikle en politik, som giver en bedre redegørelse for, hvor EU's skatteborgernes penge ender, og hvilke resultater der opnås;

18.  fremhæver behovet for, at Kommissionen holder de direkte betalinger intakte, da de bidrager til at undgå konkurrenceforvridning mellem medlemsstaterne, og til at fastholde konkurrenceevnen for EU's landbrugsprodukter udadtil; afviser på det kraftigste indførelsen af enhver form for national medfinansiering, hvilket ville svare til en delvis renationalisering af den fælles landbrugspolitik og kunne føre til, at der opstod forskellige fælles landbrugspolitikker i de forskellige medlemsstater, hvilket i høj grad ville favorisere nettobidragydere til EU-budgettet og forstyrre det indre markeds funktion; understreger, at den fælles landbrugspolitik som den eneste fuldt integrerede politik på EU-plan bidrager med den største europæiske merværdi, og at en nationalt finansieret landbrugspolitik ville være væsentligt dyrere; afviser ethvert forsøg på at tvinge medlemsstaterne til at medfinansiere den fælles landbrugspolitik; erkender, at det er vigtigt fortsat at finansiere programmer for udvikling af landdistrikter i betragtning af deres bidrag til europæisk territorial og social samhørighed, eftersom landdistrikterne udgør omkring 90 % af EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de forskellige produktions- og arbejdskraftomkostninger såvel som det bidrag, landbruget yder til beskæftigelsen i de enkelte medlemsstater, når den går videre med processen for konvergens, både med hensyn til direkte betalinger i Unionen under den næste flerårige finansielle ramme og intern konvergens i medlemsstaterne og deres regioner; understreger, at det er vigtigt at bevare de forskellige foranstaltninger, herunder frivillig koblet støtte, som medlemsstaterne har til rådighed for at opretholde produktionen i sektorer, der er afgørende for sårbare områder, uden fordrejning af det indre marked; fremhæver, at direkte betalinger er et vigtigt sikkerhedsnet og en indkomststøtte for landbrugerne;

19.  understreger, at landbruget – navnlig den primære produktion – er særligt følsomt over for skader, der opstår som følge af klimabetingede naturfænomener (tørke, oversvømmelser, storme, nedbør osv.), og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at udvikle en mekanisme til at støtte foranstaltninger med henblik på at mindske og forhindre sådanne skader, som også kunne omfatte kompensation for de tab, som primære landbrugsproducenter lider som følge af klimaændringsrelaterede katastrofer;

20.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med det næste budget for den fælles landbrugspolitik at overveje at forynge sektoren ved at gøre det lettere for unge og nye landbrugere at komme ind i erhvervet og for ældre mennesker at forlade det; opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at udvikle foranstaltninger til sikring af generationsfornyelse og derved støtte moderniseringen og foryngelsen af landbrugssektoren, altid med henblik på udnyttelse og overførsel af viden;

21.  minder om, at de fleste landdistrikter hører til blandt de mindst begunstigede områder i EU, hvis BNP pr. indbygger er væsentligt lavere end EU-gennemsnittet; mener derfor, at udvikling af landdistrikterne stadig er en vigtig udfordring for en afbalanceret territorial udvikling, og at disse områder har brug for støtte til at øge beskæftigelsesniveauet og højne levestandarden og til at udvikle roller, der ikke er relateret til landbruget; understreger, at fremme af økonomisk og social samhørighed i EU stadig er en vedvarende opgave for EU's budget; mener derfor, at EU's budgetmidler til udvikling af landdistrikter under den fælles landbrugspolitik bør styrkes, samtidig med at kriterierne for fordelingen af denne støtte mellem medlemsstaterne fortsat bør tage hensyn til forskellene i landbefolkningens velstand, størrelse og det areal, der er udlagt til landbrug;

22.  opfordrer til en målrettet fornyet støtte til de landbrugere, der har størst behov, herunder familielandbrug og små og mellemstore landbrug samt – via målrettede praktiske tiltag – dem i områder med naturbetingede begrænsninger og dem i de mest ugunstigt stillede bjergområder og områder i den yderste periferi, således at fødevareproduktionen og -forsyningerne sikres mere effektivt i alle dele af EU, og affolkning af landdistrikterne forhindres; opfordrer til, at støtten målrettes præcist mod dem, der direkte arbejder med jorden, uden at udelukke deltidslandmænd, som i mange tilfælde har diversificeret deres aktiviteter og ikke bør straffes for sådanne bestræbelser; bemærker, at det er af afgørende betydning for landbrugssektoren at skabe incitament til at drive landbrug i fremtiden ved at have et tilstrækkeligt budget til den fælles landbrugspolitik fremover og gennem positiv forskelsbehandling af de mest sårbare områder; opfordrer Kommissionen til at regne med en forhøjelse af finansieringsrammen for særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI), som Parlamentet har opfordret til, for at sikre en ordning, som er meget vigtig for regionerne i den yderste periferi; minder om, at tre medlemsstater er berettiget til disse programmer, som udgør mindre end 1 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik; bemærker navnlig, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet, som f.eks. Leader-programmet, er en effektiv udnyttelse af midlerne fra den fælles landbrugspolitik; opfordrer til, at der tildeles flere midler under den kommende FFR til etablering og udvikling af producentorganisationer;

23.  opfordrer Kommissionen til inden for den næste FFR at støtte landbrugernes adgang til innovation såsom moderne avlsteknikker og præcisionsdyrkning ved at øge synergierne mellem forskellige former for finansieringsprogrammer og forbedre landbrugets rolle i EU's forskningsprogrammer; bemærker nye teknologiers voksende rolle og potentiale i landbruget, men påpeger, at en stor del af landbrugerne stadig ikke har råd til dem;

24.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag til en lovgivningsmæssig ramme for fødevareforsyningskæden i EU og sikre, at den er tilstrækkeligt finansieret, for at bekæmpe illoyal handelspraksis på det indre marked og sikre et vist niveau af gennemsigtighed og sikkerhed for landbrugerne, som vil sætte dem i stand til at træffe velinformerede beslutninger, hvilket ikke blot vil gavne landbrugerne selv, men også forbrugerne, og forhindre praksisser som salg til priser under kostprisen og det deraf følgende fald i landbrugsindkomsterne; opfordrer til, at der finansieres foranstaltninger, som styrker landbrugernes forhandlingsposition i fødevareforsyningskæden; minder om Parlamentets overvældende støtte til en rammelovgivning på EU-plan for bekæmpelse af illoyal handelspraksis;

25.  noterer sig producenternes interesse for salgsfremmende programmer og opfordrer Kommissionen til at fastholde den nuværende tendens med at styrke midlerne til sådanne programmer, men samtidig også foretage en evaluering af de dermed forbundne administrative krav og betingelser, som ofte giver problemer, navnlig for små og mellemstore og nye producenter og for de sammenslutninger, der repræsenterer dem;

26.  mener, at de første fire scenarier, som Kommissionen præsenterede i sin hvidbog fra marts 2017, ikke er tilstrækkeligt ambitiøse; understreger, at det femte scenarie skal være udgangspunktet for alle overvejelser om fremtiden for EU-budgettet efter 2020; mener, at varigheden af den næste FFR bør være så lang som muligt (mindst syv år) og have et langsigtet fremtidsperspektiv helt frem til 2050 for udviklingen af EU's landbrugssektor for at sikre forudsigelighed og stabilitet i finansieringen af den fælles landbrugspolitik i fremtiden, navnlig i betragtning af vigtigheden af fødevareforsyningssikkerheden og den øgede ustabilitet i sektoren, samt for at øge muligheden for, at pilotprogrammer kan lykkes.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

3

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Franc Bogovič, Stefan Eck, Jens Gieseke, Maria Heubuch, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Hannu Takkula, Tom Vandenkendelaere, Thomas Waitz

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Stanisław Ożóg

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Esther Herranz García, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Tom Vandenkendelaere

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Karin Kadenbach, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

ECR

Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Stanisław Ożóg

ALDE

Ivan Jakovčić, Ulrike Müller, Hannu Takkula

ENF

Philippe Loiseau, Laurenţiu Rebega

3

-

GUE/NGL

Stefan Eck, Luke Ming Flanagan

EFDD

John Stuart Agnew

5

0

ECR

Richard Ashworth

Verts/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

EFDD

Marco Zullo

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (23.11.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Clara Eugenia Aguilera García

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at det på baggrund af den samfundsøkonomiske betydning af fiskeriaktiviteter i kystområderne i EU er nødvendigt at opretholde en specifik, betydelig og tilgængelig fiskerifond for at gennemføre den fælles fiskeripolitik, at sikre den europæiske akvakulturs og fiskeris bæredygtighed, at udarbejde en plan for selektivitet for at undgå udsmid, at reducere den økonomiske byrde som følge af landingsforpligtelsen og fremme dens opfyldelse og at nå målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY); understreger endvidere, at en sådan fond også skal hjælpe fiskerisektoren med at gennemføre en omstrukturering, der er blevet nødvendig på grund af forskellige årsager, og at denne proces kan omfatte foranstaltninger såsom anvendelsen af landingsforpligtelsen og udskiftning af ikke-forurenende motorer;

2.  understreger, at den fælles fiskeripolitik hører under EU's enekompetence, og at de finansielle midler, der stilles til rådighed for EU til denne politik, derfor bør være tilstrækkelige til at nå de ambitiøse mål, der er fastsat i grundforordningen; minder imidlertid om, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) kun tegner sig for 0,6 % af den samlede flerårige finansielle ramme for 2014-2020; understreger, at midlerne fra EHFF mindst bør opretholdes på samme niveau, idet der tages hensyn til fiskeriets samfundsøkonomiske betydning i Den Europæiske Unions kystområder;

3.  opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at sørge for yderligere midler til EHFF's næste programmeringsperiode, højere finansieringssatser og flere bestemmelser om samfinansiering og godtgørelse til fiskere i forbudsperioden for at tage hensyn til småfiskeriets og det ikkeindustrielle fiskeris behov, der ofte hæmmes af administrative forsinkelser, som skyldes medlemsstaterne;

4.  påpeger, at støtteforanstaltninger til midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter bør opretholdes i visse tilfælde; bemærker endvidere, at denne støtte bør være rettet mod de flåder, der er tvunget til at indstille deres aktiviteter af eksterne årsager såsom lukning af et fiskeriområde; opfordrer desuden til, at der ydes fortsat støtte til et definitivt ophør med fiskeriaktiviteter på de samme betingelser som dem, der i øjeblikket anvendes, eventuelt ledsaget af en økonomisk revision af konsekvenserne af skibsophugning for balancen mellem flåden og den faktiske fiskerikapacitet;

5.  bemærker, at brexit ikke må bruges som en undskyldning for at reducere den fremtidige finansiering; mener, at EU bør sikre, at en mulig reduktion i den flerårige finansielle ramme efter 2020 ikke automatisk fører til lavere tildelinger til EHFF, idet den er blevet nedskåret i 2018-budgettet; understreger, at man i forbindelse med støtten navnlig skal prioritere kystfiskeri af mindre omfang; advarer desuden mod, at risikoen ved brexits indvirkning på fiskeriet nødvendiggør en solid budgetpost i lyset af de allerede reducerede budgetbevillinger til denne sektor i EU;

6.  foreslår, at finansieringen øges gennem andre finansielle instrumenter som supplement til støtte, der ikke skal tilbagebetales; foreslår endvidere, at adgangen til en låneordning gøres lettere for at give sektoren mulighed for at udvide sine finansieringsmuligheder med henblik på at stimulere den økonomiske udvikling af virksomheder og fortsætte bestræbelserne på at begrænse de miljømæssige virkninger af fangstaktiviteter;

7.  understreger, at det er nødvendigt at tildele EHFF tilstrækkelige midler for at muliggøre investeringer i fiskerflåders bæredygtighed, selektivitet og konkurrenceevne;

8.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af EHFF for 2014-2020 tre år efter dens vedtagelse den 15. maj 2014 stadig er utilfredsstillende, idet kun 1,4 % af fondens midler på 6,4 mia. EUR er blevet brugt indtil september 2017; håber, at gennemførelsen af EHFF og andre af EU's struktur- og investeringsprogrammer med tiden vil blive forbedret; understreger, at det lave gennemførelsesniveau i høj grad skyldes den forsinkede godkendelse af forordningen om denne europæiske fond efter reformen af den fælles fiskeripolitik og den i mange tilfælde manglende klarhed i de administrative procedurer for støtteforanstaltningerne under fonden; opfordrer derfor i denne henseende til øget præcisering og forenkling; ønsker større fleksibilitet i tildelingen af midler; mener, at navnlig de budgetposter, der ikke forbruges af medlemsstaterne, vedrørende data bør kunne overføres til forskningsinstitutioner og bør med henblik på kontrol kunne overføres til Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA);

9.  insisterer ligeledes på, at omkostningerne i forbindelse med landingspligten bør dækkes af EHFF, hvilket forudsætter, at denne fond forenkles og tildeles tilstrækkelige midler;

10.  er af den opfattelse, at der er behov for foranstaltninger for at sikre, at EU's fiskerifond efter 2020 gennemføres hurtigere, mere fleksibelt og mindre bureaukratisk uden de forsinkelser, der fortsat plager EHFF for 2014-2020, for at undgå at den aktuelle situation gentager sig;

11.  opfordrer Kommissionen til at revidere investeringsklausulen med henblik på at sikre, at de regionale og nationale investeringer, som medfinansieres af ESI-fonde, udelades fra den beregning af de nationale offentlige underskud, som anvendes i forbindelse med det europæiske semester;

12.  støtter den udbredte opfattelse i sektoren og hos medlemsstaternes myndigheder af, at de nuværende finansieringsregler er for komplicerede og generelt kunne være mindre besværlige, især for de projekter med et lavt finansieringsniveau; påpeger, at eftersom rapporten om omnibusforordningen, som havde til formål at forenkle finansforordningen, ikke vedrørte EHFF, er det nødvendigt at forenkle EHFF-forordningen;

13.  fremhæver vigtigheden af fiskerikontrol og indsamling af videnskabelige data, som tilsammen udgør en del af den fælles fiskeripolitiks fundament; mener, at de fortsat bør modtage EU-midler, og at medlemsstaterne bør øge deres bestræbelser på at anvende disse midler;

14.  er af den opfattelse, at der i forbindelse med EU's nye fiskerifond skal indføres proportionalitetsregler, således at små projekter har en mindre bureaukratisk byrde end store projekter; foreslår derfor, at der vedtages en form for "de minimis-regel" til økonomisk støtte af mindre betydning inden for rammerne af EU's nye fiskerifond;

15.  understreger, at selv om EU fortsat er en nettoimportør af fisk og skaldyr, er europæisk fiskeri fortsat en meget vigtig kilde til sunde fødevarer på det europæiske marked og en garant for fødevareuafhængighed; understreger behovet for, at EU fortsat bør forhindre, at produkter, som ikke opfylder de fødevaremæssige, miljømæssige og sociale standarder i Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 188 eller i kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, kan få adgang til EU's marked, og at disse krav bør indgå i frihandelsaftaler; understreger, at import af fiskevarer, der ikke opfylder de lovmæssige krav, generelt bør begrænses, og at der bør indføres lige vilkår for fiskevarer; understreger behovet for at styrke og standardisere kontroller og inspektioner af import fra tredjelande med henblik på at forhindre, at produkter, som ikke opfylder de krav, der er fastsat i den gældende lovgivning, kan få adgang til EU's marked;

16.  understreger, at europæisk merværdi i fiskeriforvaltningen til dato i vid udstrækning har været forbundet med en reduktion fiskerflådernes kapacitet, en forsvarlig forvaltning af ressourcerne, produkternes kvalitet og deres forarbejdning; er af den opfattelse, at der i FFR efter 2020 skal være en balance mellem de disponible fiskeressourcer og flådekapaciteten; fremhæver, at andre elementer med en ikke-kvantificerbar merværdi også bør tages med i betragtning, som f.eks. den rolle, som fiskeriet spiller i de samfund, som er meget afhængige af denne aktivitet for så vidt angår indirekte beskæftigelse og lokal vækst; understreger derfor, at betydningen af at opretholde en uafhængig fiskerifond for at støtte disse samfund og sikre øget territorial samhørighed;

17.  understreger, at kystsamfund, der er afhængige af ikke-industrielt fiskeri, bør prioriteres i forbindelse med den fremtidige EHFF, i betragtning af den betydning, det ikke-industrielle fiskeri har for disse samfund for så vidt angår miljø og beskæftigelse, og at denne sektor tegner sig for 80 % af den europæiske fiskerflåde og 40 % af den samlede beskæftigelse i den primære sektor, foruden de indirekte job, den skaber inden for lokal distribution, fremstilling af net eller reparation af fartøjer; understreger endvidere, at kystsamfund, der er afhængige af ikke-industrielt fiskeri, bør prioriteres i den fremtidige EHFF, for at sikre vækst og skabe indtægter og arbejdspladser; minder om, at dette var budskabet i reformen af den fælles fiskeripolitik, og at det blev formidlet, da den nye politik blev indført;

18.  fremhæver den betydning, som fiskeriets sociale og økonomiske dimension har for lokalsamfundene og visse hav- og kystregioner; erkender behovet for at sikre tilstrækkelige finansielle midler til, at det kystnære fiskeri og småfiskeriets flåder kan opnå finansiering;

19.  understreger, at det traditionelle kystfiskeri har et højt turismepotentiale, der skaber meget positive indirekte økonomiske virkninger for andre økonomiske sektorer;

20.  understreger, at europæiske kyst- og øsamfund er og fortsat vil være meget afhængige af fiskerisektoren, herunder med hensyn til forarbejdning af fisk og skaldyr, turisme, restauration og i forudgående led på skibsværfter samt i forbindelse med vedligeholdelse, reparation, sikkerhed og nye teknologier; understreger derfor, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet og lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet (FLAG'er) fortsat bør være i fokus, og at deres finansiering skal øges, idet de har til formål at gøre det muligt for lokale fiskersamfund at tackle disse udfordringer på græsrodsniveau ved at gøre brug af de lokale aktørers viden til at tackle lokale problemer; understreger i denne forbindelse betydningen af at bevare finansieringsstrukturen for fiskeres producentorganisationer samt af at yde bidrag til de organisationer, der repræsenterer erhvervet;

21.  er af den opfattelse, at kontrolforanstaltningerne udgør et væsentligt og afgørende element i den fælles fiskeripolitik for at sikre lige konkurrencevilkår, og at der bør afsættes tilstrækkelige økonomiske og andre ressourcer til kontrolaktiviteter, både fra Kommissionens og medlemsstaternes side; mener derfor, at den fremtidige fond skal sikre et passende støtteniveau i denne henseende;

22.  understreger, at det er nødvendigt at bevare finansieringsstrukturen for de to instrumenter til kollektiv støtte til fiskerisektoren, lokale aktionsgrupper og producentorganisationer i fiskerisektoren, da disse spiller en vigtig rolle for udviklingen af fiskeriet i de regioner, der er afhængige af denne aktivitet;

23.  mener, at EHFF fortsat bør prioritere den økonomiske støtte til kystfiskeri og ikke-industrielt fiskeri i betragtning af den socioøkonomiske rolle, de spiller i de regioner, der er stærkt afhængige af fiskeri, uden at dette dog går ud over den økonomiske støtte til andre flåder, som også er nødvendige med hensyn til at forsyne EU-markedet med sunde fødevarer;

24.  mener, at det – i forbindelse med den kommende reform af FFR, og forudsat at dette ikke fører til en øget fiskerikapacitet – er nødvendigt at begynde at overveje en eventuel finansiering af moderniseringstiltag for visse forældede fiskerflåder, som udgør en risiko for så vidt angår sikkerheden til søs, hvilket er tilfældet med nogle fiskerflåder i regionerne i den yderste periferi;

25.  understreger den stadig større betydning af den såkaldte "blå økonomi"; er af den opfattelse, at prioriteringerne for strategien for blå vækst ved hjælp af en særlig budgetpost bør bringes på linje med dem for EHFF, dvs. miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, konkurrenceevne, skabelsen af beskæftigelsesmuligheder af høj kvalitet, akademisk og faglig uddannelse og territorial samhørighed; opfordrer Kommissionen til at revurdere de finansielle tildelinger til den blå vækst i FFR, og understreger, at en fiskerifond bør spille en vigtig rolle i denne henseende;

26.  glæder sig over viljen til inden for rammerne af den europæiske strategi for den blå økonomi at sætte skub i akvakulturen, som modtager 20 % af EHFF, men beklager dybt de administrative byrder for udviklingen af akvakulturen; opfordrer derfor til, at man undersøger måder, hvorpå bureaukratiet kan reduceres i medlemsstaterne;

27.  understreger behovet for at støtteforanstaltninger for at fremme social dialog og benytte sig af EHFF for at uddanne kvalificerede fagfolk til den maritime sektor og fiskerisektoren; understreger betydningen af at modernisere den maritime sektor og fiskerisektoren og henviser til den rolle, som innovation spiller i denne forbindelse; opfordrer derfor til, at investeringer i teknologisk udvikling og innovation styrkes, navnlig i betragtning af nødvendigheden af at forbedre selektiviteten i fiskeredskaber i forbindelse med landingsforpligtelsen og opfyldelsen af MSY-kriterier og i lyset af behovet for at sikre fartøjers effektivitet og besætningens komfort og sikkerhed; understreger desuden i denne forbindelse, at virksomheder fra andre sektorer, som udvikler løsninger til fiskerisektoren, bør have adgang til midler, og at mulighederne for finansiering bør øges med henblik på at forbedre sektorens økonomiske og miljømæssige resultater;

28.  understreger betydningen af at fremme og investere i diversificeringen af fiskeriet ved at udvikle supplerende aktiviteter;

29.  minder om behovet for at forbedre indsamlingen af videnskabelige data og sikre bedre adgang til dem, fremme samarbejdet og udveksling af videnskabelige data mellem på den ene side hav- og fiskerisektoren og på den anden side det videnskabelige samfund, NGO'er og andre organisationer og for at fremme nye forskningsaktiviteter og skabe nye brancher inden for fiskerisektoren, som f.eks. akvaponi;

30.  gentager, at det ved vurderingen af fiskeressourcernes tilstand er vigtigt at basere sig på en streng og uafhængig videnskabelig rådgivning, således at der kan træffes forvaltningsmæssige beslutninger for at gøre det muligt at nå målet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY); er af den opfattelse, at der i forbindelse med EHFF i perioden efter 2020 bør afsættes tilstrækkelige midler til indsamling af videnskabelige data;

31.  understreger betydningen af, at man som minimum fastholder det samme finansieringsniveau til EFCA med hensyn til dets opgaver med kontrol, inspektion og overvågning af fiskeriet; kræver, at EFCA's rolle styrkes i fremtiden med henblik på at gøre det muligt at nå den fælles fiskeripolitiks mål, og for at EHFF kan konsolidere sine aktiviteter vedrørende forvaltningen af fiskerflåder og tilsynet med overvågningsprocedurerne; opfordrer Kommissionen til at øge bevillingerne til EFCA;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, David Coburn, Richard Corbett, Diane Dodds, Linnéa Engström, Mike Hookem, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

France Jamet, Verónica Lope Fontagné, Francisco José Millán Mon, Maria Lidia Senra Rodríguez

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

António Marinho e Pinto, Norica Nicolai

ECR

Ruža Tomašić, Remo Sernagiotto

ENF

France Jamet

PPE

Alain Cadec, Carlos Iturgaiz, Francisco José Millán Mon, Gabriel Mato, Jarosław Wałęsa, Verónica Lope Fontagné, Werner Kuhn

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Isabelle Thomas, Renata Briano, Ricardo Serrão Santos, Richard Corbett, Ulrike Rodust

VERTS/ALE

Ian Hudghton, Linnéa Engström, Marco Affronte

2

-

EFDD

David Coburn, Mike Hookem

2

0

GUE/NGL

Liadh Ní Riada, Maria Lidia Senra Rodríguez

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (6.12.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Helga Trüpel

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at udløbet af programmeringsperioden 2014-2020 såvel som det ændrede europæiske og internationale politiske miljø giver anledning til at genoverveje den flerårige finansielle rammes (FFR'ens) struktur med henblik på at tilpasse den til Unionens behov; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at foretage en grundig vurdering af de mulige konsekvenser og følgevirkninger af brexit, igangsætte en omfattende reform af FFR'en og afsætte de nødvendige økonomiske midler for at forhindre, at brexit får negative følgevirkninger, enten på niveauet af den finansiering, der er afsat til EU-dækkende samarbejdsprogrammer inden for områderne kultur, uddannelse, medier, unge, sport og forskning, eller for de mennesker, der arbejder i de pågældende sektorer;

2.   giver udtryk for sin støtte til programmer inden for områderne kultur, uddannelse, medier, unge, sport samt forskning og medborgerskab, som klart har vist deres EU-merværdi og nyder vedvarende popularitet blandt støttemodtagerne, og opfordrer til en betydelig forhøjelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne og langsigtede og koordinerede investeringer for at sikre en vellykket fuldførelse af deres målsætninger i FFR'en for perioden efter 2020;

3.  mener, at den kommende FFR's struktur som minimum bør overholde følgende kriterier:

i.  enkelhed, dvs. en omlægning af udgiftsområderne, som gør det muligt for borgerne at forstå målsætningerne; mener, at programmerne for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, unge, kultur og sport bør samles under et enkelt udgiftsområde, som på passende vis afspejler programmernes forskellige målsætninger

ii.  forudsigelighed, dvs. en struktur for FFR'en og de tilhørende programmer, som gør det muligt for støttemodtagerne at foretage tilstrækkeligt langsigtet planlægning; anmoder Kommissionen om at bibeholde strukturen i de programmer, hvis potentiale endnu ikke er udnyttet fuldt ud, herunder det tværfaglige delprogram under Et Kreativt Europa, og navnlig garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer og dens fælles foranstaltninger med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), som er afgørende for støtten til de kulturelle og kreative erhverv

iii.  gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed, hvilket vil sige, at FFR'ens varighed bør bringes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets valgperioder; bemærker, at misforholdet mellem FFR'ens syvårige programmeringsperiode og den tiårige programmeringsperiode for EU's politiske og strategiske prioriteter kan vanskeliggøre en konsekvent evaluering af resultaterne af EU's programmer; foreslår derfor en FFR for perioden efter 2020 med en varighed på ti år, som underkastes en bindende og meningsfuld revision efter de første fem år

iv.  tilpasningsevne, idet erfaringerne med FFR'en for 2014-2020 har vist dens manglende evne til at reagere på nye udfordringer, uden at allerede eksisterende programmer berøres; mener, at der er behov for større fleksibilitet og bredere margener i den næste FFR, samtidig med at princippet om "nye midler til nye initiativer" grundfæstes for at undgå at finansiere nye initiativer over EU-budgettet på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker; understreger i denne sammenhæng, at langsigtet stabilitet er af afgørende betydning for kultur- og uddannelsesprogrammer; anmoder derfor Kommissionen og Rådet om at overveje at forhøje lofterne for forpligtelses- og betalingsbevillinger i de fremtidige FFR'er; mener, at denne fleksibilitet bør give mulighed for fuld udnyttelse af FFR'ens forpligtelses- og betalingslofter

v.  ansvarlighed – der skal træffes hurtige foranstaltninger for at forhindre, at der opstår en ny betalingskrise under den nuværende FFR; mener, at der bør gøres store bestræbelser på at undgå den ophobning af forfaldne restancer på kontiene, som kunne ses ved udgangen af den forudgående FFR (2007-2013) og i begyndelsen af den nuværende (2014-2020); forventer, at en forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne ledsages af en tilsvarende forhøjelse af bevillingerne til rettidige betalinger; beklager, at konsekvenserne af betalingsrestancer er alvorlige, og har særligt alvorlige følger for små organisationer inden for uddannelse, kultur og kreativitet, og at de således direkte påvirker modtagere af EU-midlerne, for eksempel studerende, universiteter, SMV'er og forskere;

4.  mener, at tilstrækkelige og langsigtede investeringer i uddannelse og kultur er afgørende for at gøre det muligt for EU-borgerne at tage aktivt del i EU's politiske og demokratiske liv;

5.  tilslutter sig fuldt ud, at det er nødvendigt at mindske bidraget fra BNI-baserede indtægter til EU-budgettets egne indtægter i forbindelse med en gennemgribende reform af systemet for at respektere ordlyden og ånden i artikel 311 i TEUF;

6.  bemærker med stor bekymring stigningen i social og økonomisk ulighed, fremmedhad, racisme, voldelig ekstremisme og terrorisme i Europa; opfordrer derfor til, at effektive forebyggende foranstaltninger støttes gennem øget finansiering til relevante EU-programmer, herunder programmer, som bl.a. støtter uddannelsesstrategier, der fremmer europæisk medborgerskab, social samhørighed, tolerance og menneskerettigheder og fremmer åbne og rummelige europæiske samfund som fundamentet for vores demokratiske model, i overensstemmelse med Pariserklæringen af 17. marts 2015;

7.  erkender de kort- og langsigtede udfordringer, som integrationen af kulturelt forskellige flygtninge og migranter i det europæiske samfund udgør for nyankomne og for værtssamfundene; fremhæver betydningen af kultur-, uddannelses- og sportsprogrammer i denne forbindelse og opfordrer til langsigtede og koordinerede investeringer såvel som en tilstrækkelig forhøjelse af finansieringen gennem de igangværende og fremtidige generationer af programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne for at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at opnå meningsfuld integration, idet denne støtte til kultur- og uddannelsesprogrammer integreres i andre EU-fonde til integration såsom Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF);

8.  erkender de udfordringer, som Unionen står over for på områderne uddannelse, kultur, unge og medborgerskab, navnlig for så vidt angår den konkrete adgang til EU's programmer, især for personer med handicap, og behovet for at udbrede programmernes rækkevidde, så de henvender sig til alle unge europæere, herunder gymnasieelever og lærlinge, og ikke kun universitetsstuderende, som i dag udgør langt størstedelen af støttemodtagerne; fremhæver i denne forbindelse betydningen af kultur-, uddannelses- og sportsprogrammer og opfordrer til langsigtede og koordinerede investeringer gennem de igangværende og fremtidige programmer, Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne, for at støtte medlemsstaternes indsats;

9.  minder om, at ungdomsgarantiordningen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er vigtige værktøjer til at tackle det vedvarende problem med høj ungdomsarbejdsløshed, og opfordrer til, at de løbende forbedres, samt til en betydelig forhøjelse af budgettet inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond; påpeger, at der er behov for politikker, som understøtter efterspørgsel og investeringer, vækstfremmende strukturreformer og samordning af de sociale politikker, for på en holdbar måde at fremme unge menneskers vellykkede indtræden på arbejdsmarkedet;

10.  fremhæver behovet for at styrke de nuværende programmer på uddannelses- og kulturområdet for at øge arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed yderligere, navnlig i medlemsstater med høj arbejdsløshed, og for at fremme konkurrenceevnen i EU's kulturelle erhverv;

11.  mener, at den næste FFR bør tilvejebringe øremærket støtte til ikkeformel uddannelse og frivillige aktiviteter inden for undervisning i europæisk medborgerskab for unge i skoler på primær- og sekundærtrinnet, på erhvervsuddannelsesinstitutioner og på andre undervisningsinstitutioner, da sådanne aktiviteter spiller en vigtig rolle for at sikre, at der "undervises i EU" på skoler i hele Europa, så kvaliteten af undervisningen i europæisk medborgerskab øges overalt, og den europæiske identitet og aktive deltagelse i samfundet blandt unge borgere indirekte fremmes;

12.  gentager sin støtte til også at styrke den eksterne dimension af de kulturelle programmer, Erasmus+ og Et Kreativt Europa, som en vigtig del af det mellemfolkelige aspekt af EU's strategi for internationale kulturelle forbindelser, med særligt fokus på lav- og mellemindkomstlande og specifikke mobilitetsprogrammer for unge kunstnere og fagfolk i den kulturelle og kreative sektor; mener, at den eksterne dimension af det nye program for det europæiske solidaritetskorps bør styrkes;

13.  opfordrer til fortsatte investeringer i den nuværende og fremtidige ET2020-ramme og programmerne Erasmus+, Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne med henblik på at skabe plads til, at ungdomsorganisationer fortsat kan række ud til unge mennesker og give dem værdifulde kompetencer og livsfærdigheder gennem livslang læring, elevcentreret og ikkeformel uddannelse samt muligheder for uformel læring, navnlig gennem frivilligt arbejde og ungdomsarbejde;

14.  understreger, at de øgede investeringer i Erasmus+ skal give programmet mulighed for række videre ud, så det kommer til at omfatte mere ambitiøse mobilitetsmuligheder for studerende, som er i gang med en erhvervsuddannelse, udsatte unge og unge, der oplever forskellige former for forskelsbehandling og barrierer, herunder personer med handicap, LGBTI-personer og personer, der stammer fra marginaliserede samfundsgrupper, samt elever, der deltager i skoleudvekslingsordninger;

15.  opfordrer til, at der investeres ti gange mere i efterfølgeren til Erasmus+-programmet i den næste FFR-periode for at nå ud til mange flere unge mennesker og elever i hele Europa og opnå det fulde udbytte af programmet, og at der dermed bakkes op om opfordringen fra kommissionsformand Juncker i hans tale om Unionens tilstand såvel som fra flere europæiske ledere og fra "Erasmusx10"-kampagnen med deltagelse af en koalition af civilsamfundsorganisationer; påpeger, at det nuværende Erasmus+-program kun tegner sig for 1,36 % af EU's samlede budget for 2014-2020 og kun vil have gavnet 4 millioner europæere, når det er fuldført i 2020;

16.  fremhæver vigtigheden af, at FFR'en for perioden efter 2020 og de dermed forbundne programforordninger godkendes rettidigt for at undgå problemer med gennemførelsen af programmerne og for at gøre overgangsperioden mellem den nuværende og den kommende periode så kort som mulig;

17.  mener, at der i betragtning af det fortsat store antal EU-borgere med ringe læse- og skrivefærdigheder, herunder med funktionel analfabetisme og manglende mediekundskab, og eftersom omkring 40 % af arbejdstagerne i EU mangler tilstrækkelige digitale færdigheder, og 44 % af befolkningen har begrænsede eller slet ingen grundlæggende digitale færdigheder, skal afsættes væsentligt flere ressourcer i den næste FFR – ud over de nuværende uddannelsesprogrammer – til at forbedre borgernes digitale færdigheder gennem bedre muligheder for uddannelse, erhvervsuddannelse og livslang læring samt til at støtte digitaliseringen af uddannelses- og kulturressourcer for at fremme og forbedre kvaliteten af dem og adgangen til dem; understreger endvidere, at initiativer vedrørende digitale færdigheder skal omfatte både grundlæggende livsfærdigheder såsom medie- og IT-kundskaber og specifikke jobrelaterede færdigheder såsom kodning; insisterer på, at den nye FFR bør give mulighed for at fastlægge en helhedsorienteret EU-politik for digitale færdigheder.

18.  understreger, at det er vigtigt at tackle social udstødelse og inkludere mennesker med ugunstige baggrunde for at sikre, at de har ubegrænset og lige adgang til både kultur og uddannelse;

19.  bifalder Kommissionens initiativ med hensyn til at oprette det europæiske solidaritetskorps som et program, der skal fremme solidaritet blandt unge europæere, og anbefaler, at det videreføres i den næste FFR med et øget budget og som et element i EU's ungdomspolitiske ramme;

20.  anerkender de kulturelle og kreative erhvervs betydning for den sociale og økonomiske udvikling i EU og dets medlemsstater og henstiller, at der udformes en samordnet politisk ramme, der imødekommer de særlige behov i forbindelse med videreudvikling og fremme af sektoren;

21.  fremhæver behovet for at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forbedre adgangen til og gennemførelsen af programmer ved at mindske bureaukratiet, eventuelt gennem forenkling, fleksibilitet og synergi mellem programmer, og på at forebygge forsinkede betalinger og efterslæb af ubetalte regninger;

22.  erkender vigtigheden af at beskytte både natur- og kulturarven og udnytte deres potentiale som økonomiske drivkræfter;

23.  opfordrer til, at der lægges mere vægt på praktikophold og lærlingeuddannelser af høj kvalitet og øget deltagelse af unge europæere i de politiske beslutningsprocesser.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.12.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Andrea Bocskor, Silvia Costa, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Norbert Erdős, Hermann Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Sylvie Goddyn

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

14

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat

PPE

Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Stefano Maullu, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Hermann Winkler, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Luigi Morgano, Julie Ward

1

-

ENF

Sylvie Goddyn

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (30.11.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Monica Macovei

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at strukturen i den nye flerårige finansielle ramme (FFR) bør svare bedre til EU's fem vigtigste politiske prioriteter; kræver større sammenhæng mellem EU-budgettets midler og mål, om nødvendigt ved at "glasloftet" på 1 % for medlemsstaternes BNP-bidrag brydes, og/eller ved at EU's mål justeres og reduceres;

2.  anmoder om øget finansiering til bekæmpelse af fænomenet radikalisering, som fører til voldelig ekstremisme i EU; mener, at dette kan opnås ved at fremme integration og imødegå diskrimination, racisme og fremmedhad;

3.  fremhæver betydningen af de forskellige EU-fonde og understreger, at foranstaltninger inden for sikkerheds- og migrationsområdet ikke kun bør være dækket af særlige instrumenter, som f.eks. Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) eller Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), som skal yde et tilstrækkeligt niveau af finansiering til at tackle de omfattende udfordringer på disse områder – og med tilstrækkelige midler fra begyndelsen til hele den næste FFR-periode – men også bør være indarbejdet fra begyndelsen i mere generiske fremtidige instrumenter, såsom Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden eller fonden for sikkerhedsunionen (svarende til den europæiske dagsorden om sikkerhed) og i instrumenterne til eksterne foranstaltninger; bemærker, at muligheden for at anvende andre mere generiske instrumenter, såsom ESF, til at finansiere foranstaltninger, der også er relevante i forbindelse med integration af migranter og flygtninge i værtssamfundene, ikke bør udelukkes; finder det nødvendigt, at alle ESI-fondene videreføres efter 2020, og understreger, at visse fonde, såsom ESF, navnlig bør tackle spørgsmålet om programmer til bekæmpelse af radikalisering, marginalisering, hadforbrydelser og fremmedhad;

4.  efterlyser øget økonomisk støtte til styrkelse af civilsamfundets aktiviteter;

5.  understreger, at niveauet af og mekanismerne til finansiering af sikkerhed og migration bør være tilstrækkelige og tilvejebringe den nødvendige fleksibilitet for at undgå en systematisk anvendelse af fleksibilitetsmekanismen i EU-budgettet hvert år, sådan som det har været tilfældet med den nuværende FFR siden 2015, og for at sikre, at kanaliseringsformerne på effektiv vis modsvarer de behov, der viser sig på stedet; er af den opfattelse, at midlerne også bør dække en solid midtvejsevaluering med henblik på at justere fordelingen af midler til behovene på stedet på grundlag af ajourførte statistikker og på at belønne resultater med hensyn til gennemførelsen af EU's prioriteter;

6.  gentager sin bekymring over oprettelsen af ad hoc-instrumenter uden for Unionens budget såsom trustfonde, der hverken bevarer EU-budgettets enhed eller universelle karakter eller forbedrer dets gennemsigtighed og læsbarhed; minder om, at EU-trustfonde kun bør støtte foranstaltninger uden for Unionen; minder om, at Parlamentet bør have mulighed for at udøve sine kontrolbeføjelser over ikke blot oprettelsen af sådanne EU-trustfonde, men også over hele udbetalingen af dem;

7.  beklager dybt den øgede økonomiske EU-støtte, der gives til tredjelande som Libyen eller Tyrkiet med henblik på at forhindre migration trods bekymringer for så vidt angår menneskerettighedssituationen i disse tredjelande;

8.  minder om, at fokus for de finansielle instrumenter bør være på forbedring af de nuværende politikker og eksisterende systemer, hvis sikkerhedsunionen skal fungere ordentligt;

9.  fremhæver den vigtige rolle, der spilles af alle RIA-agenturer og nyoprettede EU-organer som led i dagordenen for sikkerhedsunionen, og den betydelige rolle, de spiller i at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, svig, hvidvaskning af penge og terrorisme, hvad enten det er ved at yde støtte inden for asylområdet, retligt samarbejde, politisamarbejde, grænseforvaltning, databeskyttelse, storstilede IT-projekter eller grundlæggende rettigheder; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til deres operationer og aktiviteter; beklager, at den finansiering, der stilles til rådighed for mange af disse agenturer, ikke har holdt trit med de øgede forventninger, der pålægges dem for så vidt angår deres opgaver;

a)  beklager den utilstrækkelige tilvejebringelse af midler til retshåndhævende agenturer, såsom Europol, Eurojust og Cepol, under den nuværende FFR og opfordrer til en programmering af midler, som er i overensstemmelse med de politiske forventninger og agenturernes operationelle krav, herunder behovet for teknologisk og teknisk støtte samt uddannelse

b)  opfordrer til, at der bevilges yderligere midler til oprettelse af flere fælles efterforskningshold med henblik på at øge samarbejdet og informationsudvekslingen i forbindelse med grænseoverskridende efterforskninger

c)  fremhæver betydningen af det arbejde, der udføres af Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) i forbindelse med en række eksisterende og nye systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til at sikre videreførelsen af dette arbejde, samt til en gnidningsløs gennemførelse og forvaltning af ind- og udrejsesystemet, EU-systemet for rejseoplysninger og rejsetilladelser (ETIAS), det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN) og kommende initiativer, der muliggør interoperabilitet mellem EU's informationssystemer for sikkerhed, grænseforvaltning og migrationsstyring

d)  minder om Unionens engagement i at bekæmpe fattigdom og social udstødelse som led i Europa 2020-vækststrategien samt behovet for en bedre forståelse af og reaktion på fænomenet radikalisering, den stigende marginalisering af visse grupper, hadefuld tale og hadforbrydelser; fremhæver den rolle, som EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) spiller i forhold til disse spørgsmål; opfordrer til, at der bevilges yderligere menneskelige ressourcer til FRA; beklager, at FRA's mandat stadig begrænser dets rolle med hensyn til at støtte grundlæggende rettigheder; understreger, at FRA på eget initiativ bør kunne afgive udtalelser om lovgivningsmæssige forslag, og at dets mandat bør omfatte alle områder af rettigheder, der værnes om i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder f.eks. spørgsmål vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde

e)  efterlyser tilstrækkelige ressourcer til konsolideringen af det nye mandat for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) og understreger, at dets nye opgaver, beføjelser og aktiviteter vil kræve løbende finansiering inden for den finansielle ramme for perioden efter 2020

f)  opfordrer til, at der bevilges yderligere menneskelige ressourcer til Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) for at understøtte et styrket mandat til at omdanne EASO til et fuldgyldigt agentur, som er i stand til at yde den nødvendige operative og tekniske bistand til medlemsstaterne

g)  fremhæver den rolle, som Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA) spiller med hensyn til at tilvejebringe udførlige vurderinger af ulovlig brug af narkotika, dets betydning både på forebyggelsessiden og med hensyn til at gennemføre opfølgende foranstaltninger inden for retshåndhævelse og dermed behovet for at sikre, at det får tilført tilstrækkelige ressourcer

h)  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer med henblik på at sikre en problemfri indførelse og drift af Den Europæiske Anklagemyndighed;

10.  opfordrer Kommissionen til at gøre brug af artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union i tilfælde, hvor der er en klar risiko for, at medlemsstater tilsidesætter retsstatsprincippet, og opfordrer Rådet til at tage sit ansvar på sig i denne henseende.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Gerard Batten, Heinz K. Becker, Monika Beňová, Malin Björk, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Monika Hohlmeier, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Dietmar Köster, Barbara Kudrycka, Monica Macovei, Roberta Metsola, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Sergei Stanishev, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gérard Deprez, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Nuno Melo, Morten Helveg Petersen, Salvatore Domenico Pogliese, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

André Elissen, Karoline Graswander-Hainz, Georg Mayer, Julia Pitera

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

I RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Filiz Hyusmenova, Morten Helveg Petersen, Sophia in ‘t Veld

ECR

Jussi Halla-aho, Monica Macovei, Branislav Škripek, Helga Stevens

PPE

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Rachida Dati, Monika Hohlmeier, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Barbara Kudrycka, Jeroen Lenaers, Nuno Melo, Roberta Metsola, Julia Pitera, Salvatore Domenico Pogliese, Csaba Sógor, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Traian Ungureanu, Axel Voss, Tomáš Zdechovský

S&D

Monika Beňová, Caterina Chinnici, Ana Gomes, Karoline Graswander-Hainz, Sylvie Guillaume, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Dietmar Köster, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Birgit Sippel, Sergei Stanishev

VERTS/ALE

Jean Lambert, Bodil Valero

7

-

EFDD

Gerard Batten, Kristina Winberg

ENF

André Elissen, Georg Mayer

GUE/NGL

Malin Björk, Marie-Christine Vergiat

NI

Udo Voigt

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (11.10.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Gerolf Annemans

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at EU's ressourcetildeling bør foregå med passende fleksibilitet og være underlagt behørig demokratisk kontrol og ansvarlighed, hvilket nødvendiggør, at Parlamentet inddrages fuldt ud i beslutningsprocessen vedrørende forordningen om den flerårige finansielle ramme (FFR-forordningen); opfordrer derfor til en tættere dialog mellem Rådet og Parlamentet i forbindelse med forhandlingerne om den næste FFR og advarer mod Det Europæiske Råds sædvanlige topstyrede tilgang med at fastsætte de overordnede lofter for hvert udgiftsområde i stedet for først at vurdere programmernes reelle behov;

2.  bemærker, at den nuværende FFR i alvorlig grad begrænser Unionens finansielle autonomi, eftersom de fleste af indtægterne består af nationale bidrag fra medlemsstaterne, og en stor del af udgifterne allerede er udset til at blive tilbageført til de selvsamme medlemsstater;

3.  understreger, at EU-budgettet er et redskab, der bidrager til at opfylde Unionens fælles mål, som er fastsat i artikel 3 i TEU, og mener, at det tidligere har tjent sit formål udmærket;

4.  påpeger, at FFR'en for perioden efter 2020 skal sætte Unionen i stand til at reagere på både eksisterende og nye udfordringer, hvilket kræver en fælleseuropæisk tilgang;

5.  påpeger muligheden for at skifte fra enstemmighed til kvalificeret flertal for så vidt angår vedtagelsen af den kommende FFR-forordning ved at anvende bestemmelserne i artikel 312, stk. 2, i TEUF, hvilket bringer FFR-forhandlingerne mere i overensstemmelse med proceduren for vedtagelse af Unionens årlige budget;

6.  opfordrer til, at de fremtidige FFR'er tilpasses varigheden af Parlamentets valgperiode og Kommissionens mandat, således at FFR'ens varighed reduceres fra syv til fem år for visse programmer, mens andre – navnlig dem, der vedrører programmer, som kræver mere langsigtet programmering, og/eller politikker, der fastsætter komplekse procedurer for fastlæggelse af gennemførelsesordninger, som f.eks. samhørighedspolitikken eller udvikling af landdistrikterne – bør aftales for en periode på 5+5 år med en obligatorisk midtvejsrevision;

7.  minder om, at Det Europæiske Råds praksis med at forsøge at udvide dets rolle, så den griber ind i den lovgivningsmæssige proces, ved at træffe beslutninger om lovgivningsmæssige bestemmelser under FFR-forhandlingerne ikke er i overensstemmelse med traktaterne, som udtrykkeligt udelukker en sådan rolle for Det Europæiske Råd;

8.  påpeger FFR'ens betydning som et flerårigt budget, der primært har fokus på investeringer;

9.  understreger, at br exit vil få alvorlig indvirkning på den næste FFR, navnlig på indtægtssiden; fastholder derfor, at det er nødvendigt nøje at overveje indførelsen af egentlige egne indtægter; støtter henstillingerne fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter hvad angår diversificering af EU-budgettets indtægter, herunder nye egne indtægter, for at mindske BNI-bidragenes andel af EU-budgettet med henblik på at komme væk fra medlemsstaternes tilgang med "rimelige modydelser";

10.  mener, at Den Europæiske Union ikke kan afvente udfaldet af br exit, inden forberedelserne til forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 indledes, og at Kommissionen snarest muligt bør forelægge et forslag herom, helst inden udgangen af første kvartal af 2018;

11.  minder om, at nye EU-prioriteter og -initiativer bør finansieres med nye midler, uden at det går ud over de eksisterende programmer og politikker; kræver i denne forbindelse en vidtrækkende reform af EU's finansieringsordning – en egentlig ordning med egne indtægter – for at gøre EU-budgettet mere stabilt, mere bæredygtigt og mere forudsigeligt, samtidig med at gennemsigtigheden over for borgerne øges; mener, at der skal gøres noget ved spørgsmålet om budgettets enhed og øget budgetfleksibilitet;

12.  mener, at EU-borgerne i stigende grad stiller krav om, at Unionen imødegår store udfordringer af grænseoverskridende karakter, som ikke kan løses effektivt af medlemsstaterne; advarer medlemsstaterne om, at Unionen ikke i tilstrækkelig grad kan imødegå disse udfordringer, hvis ikke dens budgetmidler øges i overensstemmelse hermed;

13.  opfordrer til øget komplementaritet mellem de nationale budgetter og EU-budgettet;

14.  er af den opfattelse, at oprettelsen af en ny budgetpost til gennemførelsen af en europæisk forsvarsunion, helst finansieret med nye egne indtægter, vil være i overensstemmelse med EU-traktaterne;

15.  understreger, at den næste FFR fuldt ud bør tage hensyn til de forpligtelser, som EU har indgået inden for rammerne af COP 21.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

13

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Mercedes Bresso, Richard Corbett, Pascal Durand, Danuta Maria Hübner, Diane James, Alain Lamassoure, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ashley Fox, Enrique Guerrero Salom, Jérôme Lavrilleux, Jasenko Selimovic

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tadeusz Zwiefka

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

13

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic

PPE

Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, , Paulo Rangel, György Schöpflin, Tadeusz Zwiefka

S&D

Mercedes Bresso, Richard Corbett, Enrique Guerrero Salom, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Pascal Durand

5

-

ECR

Ashley Fox, Kazimierz Michał Ujazdowski

ENF

Gerolf Annemans

NI

Diane James

PPE

Jérôme Lavrilleux

1

0

PPE

Markus Pieper

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (6.12.2017)

til Budgetudvalget

om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020

(2017/2052(INI))

Ordfører for udtalelse: Iratxe García Pérez

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at fremme af ligheden mellem mænd og kvinder i medfør af artikel 8 i TEUF er et af Unionens grundlæggende principper, og til, at integration af ligestillingsaspektet således er en retlig forpligtelse, der følger direkte af traktaterne; der endvidere henviser til, at FFR'en er ledsaget af en interinstitutionel fælles erklæring om integration af ligestillingsaspektet;

B.  der henviser til, at den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen fra november 2013, som er vedføjet FFR for 2014-2020, indbefatter enighed om, at de årlige budgetprocedurer, der finder anvendelse på FFR'en, integrerer kønsspecifikke elementer, hvor det er relevant, idet der tages højde for, hvordan Unionens overordnede finansielle ramme bidrager til øget ligestilling og sikrer integration af kønsaspektet;

C.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 14. september 2016 om FFR-midtvejsrevisionen ikke indeholder nogen omtale af tiltag til integration af kønsaspektet;

D.  der henviser til, at medtagelsen af Daphne-programmet i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab burde have medført en passende og rimelig tildeling af finansiel støtte under hensyntagen til det finansieringsniveau, som programmet allerede er blevet tildelt inden for rammerne af den tidligere programperiode 2007-2013;

E.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til, at der blev afsat tilstrækkelige midler til Daphne-programmets specifikke mål om rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab med henblik på at sikre, at programmets profil forbliver så høj som mulig; der imidlertid henviser til, at finansieringsniveauet for Daphne faldt i perioden 2014-2020 i forhold til perioden 2007-2013;

F.  der henviser til, at adgangen til offentlige tjenester er en afgørende betingelse for at garantere kvinders økonomiske uafhængighed og selvbestemmelse; der henviser til, at offentlige tjenester fortsat udgør en vigtig beskæftigelsessektor for kvinder;

1.  minder om, at ligestilling mellem kønnene er forankret i EU-traktaten; understreger behovet for at integrere ligestillingsaspektet i alle EU-politikker, -programmer og -initiativer for at sikre ligestilling i praksis; understreger, at kønsbudgettering skal være en integreret del af budgetproceduren i alle dens faser og for alle budgetposter, og ikke kun i de programmer, hvor kønsaspektets indvirkning er mest åbenlys, således at budgetudgifter bliver et effektivt redskab til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd;

2.  understreger behovet for en stærkere og mere effektiv integrering af ligestillingspolitikken og instrumenter til integrering af ligestillingsaspektet i løbet af den kommende programmeringsperiode;

3.  bemærker, at kønsbudgettering er en del af en overordnet strategi for ligestilling mellem kønnene; understreger derfor, at EU-institutionernes vilje på dette område er af grundlæggende betydning; beklager i denne sammenhæng, at der ikke er blevet vedtaget en europæisk ligestillingsstrategi for 2016-2020, og opfordrer i forlængelse af Rådets konklusioner om ligestilling mellem kønnene af 16. juni 2016 Kommissionen til at styrke status for sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 ved at vedtage den i form af en meddelelse;

4.  beklager, at der til trods for den fælles erklæring om integration af kønsaspektet, der er knyttet som bilag til FFR, ikke er sket nogen væsentlige fremskridt på dette område, og at der ingen klar ligestillingsstrategi med specifikke og konkrete mål og bevillinger er kommet ud af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020; opfordrer Parlamentet, Rådet og Kommissionen til at fremsætte et fornyet tilsagn vedrørende ligestilling mellem kønnene i den næste FFR i form af en fælles erklæring, der knyttes til FFR'en, herunder en forpligtelse til at gennemføre kønsbudgettering; opfordrer til en effektiv overvågning af gennemførelsen af denne erklæring i den årlige budgetprocedure ved at medtage en bestemmelse i en revisionsklausul i den nye FFR-forordning;

5.  opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene nævnes udtrykkeligt i "Udgiftsområde 3 - Sikkerhed og medborgerskab";

6.  påpeger, at et af EU's primære mål for det almindelige budget er strategiske investeringer og bæredygtig vækst for at fremme den økonomiske samhørighed og skabe beskæftigelse, navnlig med henblik på at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, og at det derfor er af afgørende betydning at fokusere på at forbedre kvinders potentiale inden for alle erhvervssektorer: den digitale økonomi, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM); understreger, at det kun med særligt fokus på kønsaspektet på disse områder vil være muligt at tackle de betydelige kønsforskelle og de manglende EU-dækkende færdigheder inden for IKT- og STEM-sektorerne;

7.  understreger behovet for – inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - at sikre tilstrækkelig finansiering til foranstaltninger, der fremmer og støtter uddannelse af høj kvalitet, beskæftigelsesegnethed, iværksætteri og jobskabelse for kvinder og unge, især dem, der tilhører de mest ugunstigt stillede grupper, både i by- og landområder, herunder, men ikke begrænset til muligheder inden for STEM-sektorerne, således at budgetudgifterne rent faktisk anvendes til at nå politiske mål;

8.  gentager sin opfordring til, at Daphne-programmet tildeles en særskilt budgetpost med henblik på at øge gennemsigtigheden vedrørende anvendelsen af midlerne og for at sikre et passende finansieringsniveau for bekæmpelsen af vold mod kvinder; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at øge midlerne til Daphne-programmets specifikke mål i perioden 2014-2020 i overensstemmelse med tildelingerne i den foregående programmeringsperiode;

9.  beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) ikke indeholder et kønsperspektiv; understreger, at kønsperspektivet bør inkluderes i EFSI, eftersom EU aldrig fuldt ud og på tilfredsstillende vil rejse sig fra den nylige økonomiske krise, medmindre dens indvirkning på kvinder, som i de fleste tilfælde er hårdest ramt, adresseres;

10.  minder om, at et meget stort antal flygtninge og asylansøgere, der rejser ind i EU, er kvinder og børn; understreger, at ligestilling mellem kvinder og mænd også er en af grundprincipperne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF); gentager sin opfordring til, at kønsaspektet tages i betragtning i migrations- og asylpolitikker; opfordrer til en effektiv anvendelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfondens midler til at integrere flygtninge, deres familier og asylansøgere;

11.  fordømmer på det kraftigste genindførelsen og udvidelsen af den såkaldte Global Gag-regel (global mundkurv) og dens indvirkning på kvinders og pigers globale sundhedspleje og rettigheder; gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater til at fylde det finansieringshul, der er skabt af USA inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, idet der gøres brug af udviklingsfinansiering fra både nationalstaterne og EU;

12.  understreger betydningen af at investere i offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og af at øremærke fastsatte beløb til investering i den næste FFR med henblik på at sikre tilstrækkelige offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og sociale infrastrukturer til overkommelige priser, som f.eks. plejecentre til pasning af børn, ældre og andre omsorgskrævende personer;

13.  understreger, at for at gøre det muligt for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) at opfylde sine målsætninger fuldt ud skal budgettet og antallet af ansatte øges med henblik på at øge dets kapacitet til at yde passende bistand til Kommissionen ved at levere relevante oplysninger og teknisk bistand på prioriterede områder som f.eks. ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpelse af kønsbaseret vold; påpeger, at EIGE bør forblive en separat institution inden for Unionens institutionelle rammer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.12.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Mary Honeyball, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Ángela Vallina, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stefan Eck, Sirpa Pietikäinen, Evelyn Regner, Marc Tarabella, Mylène Troszczynski, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Max Andersson, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Lambert van Nistelrooij

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE

Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Stefan Eck, Ángela Vallina

PPE

Sirpa Pietikäinen

S&D

Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Mary Honeyball, Maria Noichl, Evelyn Regner, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Marc Tarabella, Julie Ward

VERTS/ALE

Max Andersson, Florent Marcellesi

1

-

ENF

Mylène Troszczynski

4

0

PPE

Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Marijana Petir, Lambert van Nistelrooij, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

4

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, André Elissen, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Esteban González Pons, John Howarth, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Jordi Solé, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Tiemo Wölken, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Xabier Benito Ziluaga, Jean-Paul Denanot, Janusz Lewandowski, Ivana Maletić, Stanisław Ożóg, Pavel Poc, Nils Torvalds, Helga Trüpel, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Anders Primdahl Vistisen


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

29

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Gérard Deprez, Urmas Paet, Nils Torvalds

PPE

Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Janusz Lewandowski, Ivana Maletić, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Inese Vaidere, Tomáš Zdechovský

S&D

Jean-Paul Denanot, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, John Howarth, Vladimír Maňka, Pavel Poc, Manuel dos Santos, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Tiemo Wölken

VERTS/ALE

Jordi Solé, Indrek Tarand, Helga Trüpel

4

-

ECR

Anders Primdahl Vistisen

ENF

André Elissen, Marco Zanni

NI

Eleftherios Synadinos

3

0

ECR

Zbigniew Kuźmiuk, Stanisław Ożóg

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga

 

Stemmerettelser

+

 

-

 

0

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 14. marts 2018Juridisk meddelelse