Procedure : 2016/0337(CNS)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0050/2018

Indgivne tekster :

A8-0050/2018

Forhandlinger :

PV 14/03/2018 - 15
CRE 14/03/2018 - 15

Afstemninger :

PV 15/03/2018 - 10.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0088

BETÆNKNING     *
PDF 880kWORD 125k
1.3.2018
PE 608.050v02-00 A8-0050/2018

om forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag

(COM(2016)0685 – C8-0472/2016 – 2016/0337(CNS))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Paul Tang

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag

(COM(2016)0685 – C8-0472/2016 – 2016/0337(CNS))

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2016)0685),

–  der henviser til artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0472/2016),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketing, det irske parlament og senat, det luxembourgske deputeretkammer, det maltesiske parlament, det nederlandske førstekammer og andetkammer samt den svenske Riksdag, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 78c,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Retsudvalget (A8-0050/2018),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Tiltag for at løse disse problemer bør derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt.

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. I en tid med globalisering og digitalisering bliver beskatning af især finansiel og intellektuel kapital ved kilden stadig vanskeligere at spore tilbage og nemmere at snyde med. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Den omfattende digitalisering af mange sektorer i økonomien samtidig med den hastige udvikling i den digitale økonomi sætter spørgsmålstegn ved egnetheden af Unionens selskabsskattemodeller, som blev udformet til traditionelle, "håndgribelige" erhverv, herunder med hensyn til i hvor stor en udstrækning værdiansættelses- og beregningskriterierne vil kunne genopfindes, så de afspejler det 21. århundredes erhvervsaktiviteter. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de alle med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion og bevirke forvridninger mellem store virksomheder og små og mellemstore virksomheder. En ny standard for et selskabsskattegrundlag for EU bør derfor være rettet mod sådanne typer af mangler på markedet under hensyntagen til målene om langsigtet juridisk klarhed og retssikkerhed og princippet om afgiftsneutralitet. Øget konvergens mellem de nationale skattesystemer vil føre til en betydelig mindskelse af omkostningerne og den administrative byrde for virksomheder, der opererer på tværs af grænserne inden for Unionen. Mens skattepolitik henhører under national kompetence, er det i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde udtrykkeligt fastlagt, at Rådet bør handle med enstemmighed og i overensstemmelse med en særlig lovgivningsprocedure samt efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg udstede direktiver om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes beskatningslove, regler og administrative bestemmelser i medlemsstaterne, der direkte påvirker oprettelsen eller funktionen af det indre marked.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor de generer deres overskud. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination.

(2)  For at fremme et velfungerende indre marked bør selskabsskattemiljøet i Unionen formes i overensstemmelse med princippet om, at selskaberne skal betale deres fair del af skatten i den eller de jurisdiktioner, hvor selskaberne har fast driftssted. I betragtning af de digitale ændringer af erhvervsmiljøet er det nødvendigt at sikre, at selskaber, der skaber overskud i en medlemsstat uden at have et fysisk fast driftssted, men som derimod har et digitalt fast driftssted i den pågældende medlemsstat, bør behandles på samme måde som selskaber, der har et fysisk fast driftssted. Der bør derfor indføres mekanismer til at afskrække selskaber fra at udnytte uoverensstemmelser mellem nationale skattesystemer med henblik på at nedbringe deres skattetilsvar. Det er ligeledes vigtigt også at stimulere vækst og økonomisk udvikling i det indre marked ved at lette grænseoverskridende handel og selskabsinvesteringer. Det er derfor nødvendigt at fjerne risikoen for både dobbelt beskatning og dobbelt ikke-beskatning i Unionen ved at udrydde uoverensstemmelserne i samspillet mellem de nationale selskabsskattesystemer. Selskaberne har samtidig brug for let anvendelige skatteregler, så de kan udvikle deres erhvervsaktivitet og udvide på tværs af grænserne i Unionen. I den forbindelse bør der også gøres op med de tilbageværende tilfælde af diskrimination. Konsolidering udgør et væsentligt element i systemet med et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, da større skattemæssige hindringer, der opstår for selskaber tilhørende samme koncern, som opererer på tværs af grænserne inden for Unionen, kun kan tackles på denne måde. Konsolidering fjerner formaliteter i forbindelse med intern prisafregning og koncernintern dobbeltbeskatning.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 20117, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe e4t mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 20117, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer, navnlig for små og mellemstore virksomheder. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Når et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er gennemført i alle medlemsstaterne, vil det sikre, at skatter betales der, hvor der genereres overskud, og hvor selskaberne har fast driftssted. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion. Forbedringer af det indre marked er en central faktor for at fremme væksten og beskæftigelsen. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil øge den økonomiske vækst og føre til øget beskæftigelse i Unionen ved at reducere skadelig skattekonkurrence mellem virksomheder.

__________________

__________________

7Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (KOM(2011) 121 endelig/2 af 3.10.2011).

7 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2011)0121 endelig/2 af 3.10.2011).

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a)  Kommissionen giver i sin meddelelse af 21. september 2017 om et fair og effektivt skattesystem i Den Europæiske Union for det digitale indre marked udtryk for den opfattelse, at et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag giver grundlag for at adressere de skattemæssige udfordringer, der opstår i den digitale økonomi.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang indføres regler om et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering.

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det meget vigtigt at sikre, at direktivet om et fælles selskabsskattegrundlag og direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag træder i kraft samtidigt. Eftersom en sådan ændret ordning er et vigtigt skridt i fuldstændiggørelsen af det indre marked, er der behov for fleksibilitet, således at den kan gennemføres korrekt lige fra begyndelsen. Da det indre marked omfatter alle medlemsstater, bør det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag derfor indføres i alle medlemsstater. Hvis Rådet ikke enstemmigt vedtager en afgørelse om forslaget om oprettelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, bør Kommissionen forelægge et nyt forslag baseret på artikel 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den almindelige lovgivningsprocedure fastlægger den nødvendige lovgivning. Som en sidste udvej bør der af medlemsstaterne indledes et forstærket samarbejde, som til enhver tid bør være åbent for ikke-deltagende medlemsstater i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er beklageligt, at der ikke er blevet gennemført nogen tilstrækkeligt detaljeret vurdering med hensyn til enten FSSG- eller FKSSG-forslaget, for så vidt angår indvirkningen på medlemsstaternes selskabsskatteindtægter på landebasis.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret tærskel, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. For at sikre sammenhæng mellem de to trin i initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for selskaber, som ville blive betragtet som en koncern, hvis hele initiativet gennemføres. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.

(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag i begyndelsen kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af en betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret starttærskel på 750 millioner EUR, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. Eftersom dette direktiv fastsætter en ny standard for selskabsskattegrundlaget for alle virksomheder i Unionen, bør tærskelværdien sænkes til nul i løbet af en periode på højst syv år. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også i første fase være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Derimod bør det ikke være afgørende at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland. Det er bedre at overlade denne dimension til bilaterale skatteoverenskomster og nationale reglergrund af den komplicerede interaktion med internationale konventioner.

(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Alt for ofte træffer multinationale selskaber foranstaltninger til at flytte deres overskud til lande med fordelagtige skattesystemer, uden at der betales eller kun betales meget lav skat. Begrebet fast driftssted ville give en præcis og bindende definition af de kriterier, der skal være opfyldt, hvis et multinationalt selskab skal kunne dokumentere, at det er beliggende i et givet land. Dette vil forpligte de multinationale selskaber til at betale deres skatter korrekt. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Det er på samme måde vigtigt at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt med skattemæssigt hjemsted i et tredjeland. Hvis interne afregningspriser foranlediger overførsel af overskud til jurisdiktioner med lavt skattetryk, er et system, der belønner overskud ved hjælp af en fordelingsformel, at foretrække. Unionen kan etablere en international standard for moderne og effektiv selskabsbeskatning ved at indføre et sådant system. Kommissionen bør udarbejde retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande, mens det dog i sidste ende er fordelingsformlen, der bør være standardfordelingsmetoden. Kommissionen bør fremsætte et forslag om indførelse af en skatteoverenskomstmodel for Unionen, dersigt kan erstatte de tusinder af bilaterale overenskomster, som indgås af de enkelte medlemsstater.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Digitale varer er som regel meget mobile og uhåndgribelige. Undersøgelser har vist, at den digitale sektor er stærkt involveret i aggressiv skatteplanlægning, eftersom mange forretningsmodeller ikke kræver fysisk infrastruktur med henblik på at gennemføre transaktioner med kunder og gøre fortjeneste. Dette gør det muligt for de største digitale virksomheder at betale skat tæt på nul af deres indtægter. Medlemsstaternes statskasser går glip af milliarder af euro i skatte- og afgiftsindtægter, fordi de ikke er i stand til at beskatte digitale multinationale selskaber. For at få bugt med denne reelle og presserende sociale uretfærdighed skal den nuværende selskabsskattelov udvides til at omfatte et nyt forbindelsesled til faste driftssteder baseret på væsentlig digital tilstedeværelse. Der er behov for ensartede spilleregler for lignende forretningsmodeller for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i forbindelse med digitaliseringen, uden at det hæmmer potentialet i den digitale sektor. Der bør navnlig tages hensyn til det arbejde, der udføres af OECD vedrørende et konsistent internationalt regelsæt.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  De skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster. Fradragsberettigede driftsomkostninger bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelse med salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring af indkomst. For at fremme innovation i økonomien og modernisere det indre marked bør der gives fradrag for omkostninger til forskning og udvikling, herunder bonusfradrag, som bør bogføres til fulde i det år, de pådrages (med undtagelse af fast ejendom). Små nystartede virksomheder uden tilknyttede selskaber, som er særligt innovative (en kategori, der især vil omfatte opstartsvirksomheder), bør også støttes ved hjælp af øgede bonusfradrag for omkostninger til forskning og udvikling. Af hensyn til retssikkerheden bør der også faslægges en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.

(8)  De skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster. Fradragsberettigede driftsomkostninger bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelse med salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring af indkomst. For at fremme innovation i økonomien og modernisere det indre marked bør der gives et skattefradrag for reelle F&U-omkostninger, der vedrører udgifter til personale, underleverandører, vikarer og freelancere, herunder bonusfradrag, som bør bogføres til fulde i det år, de pådrages (med undtagelse af fast ejendom). En klar definition af ægte F&U-omkostninger er nødvendig for at undgå misbrug af fradragene. Af hensyn til retssikkerheden bør der også fastlægges en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Den seneste udvikling inden for international beskatning har vist, at multinationale selskabskoncerner i deres bestræbelser på at mindske deres samlede skattetilsvar i stigende grad har benyttet ordninger til skatteundgåelse, som har ført til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) bør derfor begrænses med henblik på at forhindre en sådan adfærd. I den forbindelse bør fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) kun tillades uden restriktioner, i det omfang disse omkostninger kan modregnes i skattepligtige renteindtægter (og andre finansielle indtægter). Alle overstigende renteomkostninger bør imidlertid underlægges begrænsninger af fradragsretten, som fastsættes i forhold til et skattesubjekts resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA).

(9)  Den seneste udvikling inden for international beskatning har vist, at multinationale selskabskoncerner i deres bestræbelser på at mindske deres samlede skattetilsvar i stigende grad har benyttet ordninger til skatteundgåelse, som har ført til udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud, ved hjælp af overdrevent høje rentebetalinger. Fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) bør derfor begrænses med henblik på at forhindre en sådan adfærd. I den forbindelse bør fradragsretten for renteomkostninger (og andre finansielle omkostninger) kun tillades uden restriktioner, i det omfang disse omkostninger kan modregnes i skattepligtige renteindtægter (og andre finansielle indtægter). Alle overstigende renteomkostninger bør imidlertid underlægges begrænsninger af fradragsretten, som fastsættes i forhold til et skattesubjekts resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA). Medlemsstaterne kan yderligere begrænse størrelsen af fradraget for renteomkostninger og andre finansielle omkostninger for at sikre et højere beskyttelsesniveau.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Det forhold, at rentebetalinger på lån kan fradrages i skattesubjektets skattegrundlag, mens dette ikke er muligt ved udbytteudlodninger, skaber et klart incitament til at finansiere med gæld i stedet for med egenkapital. På grund af den risiko, det indebærer for selskabernes gældsætning, er det afgørende at træffe foranstaltninger til at neutralisere den aktuelle tilbøjelighed til ikke at anvende egenkapitalfinansiering. Det påtænkes derfor at give skattesubjekter et fradrag for vækst og investering, hvorved udvidelser af et skattesubjekts egenkapital på visse betingelser kan fradrages i dets skattegrundlag. Det vil derfor være afgørende at sikre, at ordningen ikke medfører kaskadevirkninger, og i den forbindelse er det nødvendigt at udelukke den skattemæssige værdi af et skattesubjekts interesser i tilknyttede selskaber. Endelig vil det for at sikre, at fradragsordningen er tilstrækkelig robust, være nødvendigt at fastlægge regler for bekæmpelse af skatteundgåelse.

(10)  Det forhold, at rentebetalinger på lån kan fradrages i skattesubjektets skattegrundlag, mens dette ikke er muligt ved udbytteudlodninger, skaber et klart incitament til at finansiere med gæld i stedet for med egenkapital. På grund af den risiko, det indebærer for selskabernes gældsætning, er det afgørende at neutralisere den nuværende modvilje mod egenkapitalfinansiering ved at begrænse skattesubjektets mulighed for at trække rentebetalingerlån fra sit skattegrundlag. En sådan regel om begrænsning af rentebetalinger udgør et egnet og fyldestgørende redskab til dette formål.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  For at forhindre overførsel af passiv (primært finansiel) indkomst ud af højt beskattede selskaber bør alle tab, som disse selskaber måtte have lidt ved udgangen af et skatteår, antages hovedsageligt at svare til resultatet af deres handelsaktiviteter. Ud fra denne forudsætning bør skattesubjekter have mulighed for at fremføre underskud uendeligt uden restriktioner af det årlige fradragsberettigede beløb. Eftersom formålet med fremførslen af underskud er at sikre, at et skattesubjekt betaler skat af sin reelle indkomst, er der ingen grund til at tidsbegrænse denne fremførsel. Med hensyn til muligheden for at tilbageføre tab er der ikke behov for en sådan regel, da det er en forholdsvis sjælden praksis i medlemsstaterne og typisk fører til overdreven kompleksitet. Der bør desuden indføres bestemmelser om bekæmpelse af misbrug af reglerne for at forhindre, modarbejde eller modvirke forsøg på at omgå reglerne for fradrag af underskud gennem opkøb af underskudsgivende virksomheder.

(12)  For at forhindre overførsel af passiv (primært finansiel) indkomst ud af højt beskattede selskaber bør alle tab, som disse selskaber måtte have lidt ved udgangen af et skatteår, antages hovedsageligt at svare til resultatet af deres handelsaktiviteter. Ud fra denne forudsætning bør skattesubjekter have mulighed for at fremføre underskud i en periode på fem år med restriktioner for det årlige fradragsberettigede beløb. Med hensyn til muligheden for at tilbageføre tab er der ikke behov for en sådan regel, da det er en forholdsvis sjælden praksis i medlemsstaterne og typisk fører til overdreven kompleksitet. Rådets direktiv (EU) 2016/11641a fastsætter en generel regel om bekæmpelse af misbrug for at forhindre, modarbejde eller modvirke forsøg på at omgå reglerne for fradrag af underskud gennem opkøb af underskudsgivende virksomheder. Denne generelle regel bør også systematisk tages i betragtning ved anvendelsen af dette direktiv.

 

_________________

 

1a Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1).

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  For at give selskaberne mulighed for at styrke deres likviditet – f.eks. ved at kompensere for underskud i forbindelse med opstart i en medlemsstat med overskud i en anden medlemsstat – og fremme udvidelser på tværs af grænserne inden for Unionen bør skattesubjekter have ret til midlertidigt at tage højde for underskud i deres direkte datterselskaber og faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater. Med henblik herpå bør et moderselskab eller hovedkontor beliggende i en medlemsstat i et givet skatteår i sit skattegrundlag kunne fradrage underskud, som er opstået i det samme skatteår i direkte datterselskaber eller faste driftssteder beliggende i andre medlemsstater, som står i forhold til dets besiddelser i disse. Moderselskabet bør derefter være forpligtet til at indregne alle senere overskud i disse direkte datterselskaber eller faste driftssteder, under hensyntagen til det beløb, der tidligere blev fradraget. Da det er helt afgørende at beskytte nationale skatteindtægter, bør de fradragne underskud også automatisk genindregnes, hvis dette ikke allerede er sket efter en vis årrække, eller hvis kravene til kvalificering som et direkte datterselskab eller fast driftssted ikke længere er opfyldt.

udgår

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Det er vigtigt at sørge for passende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at gøre reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag mere modstandsdygtige over for forskellige metoder til aggressiv skatteplanlægning. Systemet bør navnlig omfatte en generel regel om bekæmpelse af misbrug af reglerne suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af undgåelse. Eftersom generelle regler for bekæmpelse af misbrug har til formål at imødegå skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser, udfylder de huller, som ikke bør påvirke anvendelsen af specifikke regler til at bekæmpe undgåelse. Inden for Unionen bør de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle. Det er desuden vigtigt at sikre, at de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ensartet i indenlandske sammenhænge, grænseoverskridende sammenhænge inden for Unionen og i situationer, der involverer selskaber etableret i tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt med forskellige resultater.

(15)  Det er vigtigt at sørge for passende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at gøre reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag mere modstandsdygtige over for forskellige metoder til aggressiv skatteplanlægning. Systemet bør navnlig omfatte en stærk og effektiv generel regel om bekæmpelse af misbrug af reglerne suppleret af foranstaltninger, der kan dæmme op for specifikke typer af undgåelse. Eftersom generelle regler for bekæmpelse af misbrug har til formål at imødegå skadelig skattepraksis, som endnu ikke er omfattet af specifikke bestemmelser, udfylder de huller, som ikke bør påvirke anvendelsen af specifikke regler til at bekæmpe undgåelse. Inden for Unionen bør de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ved arrangementer, der ikke er reelle. Det er desuden vigtigt at sikre, at de generelle regler for bekæmpelse af misbrug anvendes ensartet i indenlandske sammenhænge, grænseoverskridende sammenhænge inden for Unionen og i situationer, der involverer selskaber etableret i tredjelande, så de ikke anvendes forskelligt med forskellige resultater.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  I betragtning af at hybride mismatch typisk fører til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i den anden, har sådanne situationer tydelig indvirkning på det indre marked, idet de forvrider dets mekanismer og skaber smuthuller, der giver rig mulighed for diverse metoder til skatteundgåelse. Eftersom mismatch skyldes nationale forskelle i kvalificeringen af visse typer af enheder eller finansielle betalinger, opstår de normalt ikke blandt selskaber, der anvender fælles regler til at beregne skattegrundlaget. Der vil dog fortsat opstå mismatch i samspillet mellem reglerne om det fælles selskabsskattegrundlag og nationale eller tredjelandes selskabsskattesystemer. For at neutralisere følgerne af hybride mismatch bør der indføres regler, hvorved den ene af de to jurisdiktioner i et sådant mismatch nægter fradrag for en betaling eller sikrer, at den tilsvarende indkomst medregnes i selskabsskattegrundlaget.

(17)  I betragtning af at mismatch i forbindelse med filialer og hybride enheder typisk fører til dobbelte fradrag (dvs. et fradrag i begge stater) eller til, at der gives fradrag i den ene stat, mens indkomsten ikke medregnes i den anden, har sådanne situationer tydelig indvirkning på det indre marked, idet de forvrider dets mekanismer og skaber smuthuller, der giver rig mulighed for diverse metoder til skatteundgåelse. Eftersom mismatch skyldes nationale forskelle i kvalificeringen af visse typer af enheder eller finansielle betalinger, opstår de normalt ikke blandt selskaber, der anvender fælles regler til at beregne skattegrundlaget. Der vil dog fortsat opstå mismatch i samspillet mellem reglerne om det fælles selskabsskattegrundlag og nationale eller tredjelandes selskabsskattesystemer. For at neutralisere følgerne af hybride mismatch eller dermed forbundne ordninger fastlægger direktiv (EU) 2016/1164 regler om hybride mismatch og omvendte hybride mismatch. Disse generelle regler bør også systematisk tages i betragtning ved anvendelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a)  Medlemsstaterne bør frit kunne indføre supplerende foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse for at mindske de negative virkninger af overførsler af overskud til lavbeskatningslande uden for EU, som ikke nødvendigvis automatisk udveksler skatteoplysninger i henhold til EU's standarder.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17b)  Medlemsstaterne bør have et system med sanktioner for virksomheders overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv som fastsat i national lovgivning, og de bør underrette Kommissionen herom.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, iii) gennemføre detaljerede regler til bekæmpelse af skatteundgåelse på en række specifikke områder, der er relevante for fradraget for vækst og investering, iv) definere begreberne retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver nærmere, v) beregne kapital- og renteelementerne i leasingbetalinger og afskrivningsgrundlaget for leasede aktiver, og vi) definere kategorierne af afskrivningsberettigede anlægsaktiver nærmere. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(19)  Med henblik på at supplere eller ændre nogle af de ikke-væsentlige elementer i dette direktiv bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for at i) tage hensyn til ændringer i medlemsstaternes love om selskabsformer og selskabsskatter og ændre bilag I og II i overensstemmelse hermed, ii) fastlægge yderligere definitioner, iii) definere begreberne retmæssigt og økonomisk ejerskab over leasede aktiver nærmere, (iv) beregne kapital- og renteelementerne i leasingbetalinger og afskrivningsgrundlaget for leasede aktiver, (v) definere kategorierne af afskrivningsberettigede anlægsaktiver nærmere og vi) udstede retningslinjer for overgangsfasen, hvor fordelingsformlen findes parallelt med andre fordelingsmetoder i forbindelserne med tredjelande. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder blandt sagkyndige. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  Kommissionen bør overvåge den ensartede gennemførelse af dette direktiv for at undgå situationer, hvor de kompetente myndigheder i medlemsstaterne håndhæver hver deres forskellige ordning. Endvidere bør fraværet af harmoniserede regnskabsregler i Unionen ikke føre til nye muligheder for skatteplanlægning og arbitrage. Derfor ville harmoniseringen af regnskabsreglerne kunne styrke den fælles ordning, navnlig hvis og når alle EU-virksomheder hører ind under den pågældende ordning.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Kommissionen bør være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

(23)  Eftersom dette direktiv indeholder en vigtig ændring af selskabsskattereglerne bør Kommissionen være forpligtet til fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en grundig vurdering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Denne gennemførelsesrapport bør mindst omfatte følgende elementer: virkningerne af den beskatningsordning, der er fastsat i dette direktiv, på medlemsstaternes indtægter, fordele og ulemper ved ordningen for små og mellemstore virksomheder, konsekvenserne for en retfærdig skatteopkrævning mellem medlemsstaterne, virkninger for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, og antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden. Kommissionen bør være forpligtet til ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv at foretage en evaluering af anvendelsen og rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. Medlemsstaterne bør være forpligtet til at meddele Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med dette direktiv indføres der et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag.

1.  Med dette direktiv indføres der i Unionen et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag, herunder regler om foranstaltninger til at forhindre skatteundgåelse og om foranstaltninger, der vedrører den internationale dimension af det foreslåede skattesystem.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Reglerne i dette direktiv anvendes for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

1.  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste og digitale faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår. Denne tærskel sænkes til nul over en maksimumsperiode på syv år.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) til b), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c) til d), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv i en periode på fem skatteår, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater. Denne periode forlænges automatisk med efterfølgende perioder på fem skatteår, medmindre der gives meddelelse om afbrydelse, jf. artikel 65, stk. 3. Betingelserne i stk. 1, litra a) og b), skal være opfyldt ved hver forlængelse.

3.  Et selskab, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra a) og b), men ikke opfylder betingelserne i stk. 1, litra c) eller d), kan vælge at anvende reglerne i dette direktiv, herunder også for dets faste driftssteder i andre medlemsstater.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Reglerne i dette direktiv finder ikke anvendelse for rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning. Rederier, der er omfattet af en særlig skatteordning, tages med i betragtning ved fastsættelsen af, hvilke selskaber der er medlem af samme koncern, jf. artikel 3.

udgår

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  råderet over mere end 50 % af stemmerettighederne og

a)  ret til at udøve stemmerettigheder på over 50%, og

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  renteudgifter til alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering som defineret i national lovgivning, herunder betalinger til overskudsafhængige lån, tilskrevne renter på konvertible obligationer og nulkuponobligationer, betalinger til alternative finansieringsordninger, finansieringsomkostningselementer af finansielle leasingaftaler, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv, amortisering af kapitaliserede renter, beløb målt med henvisning til finansieringsafkast efter reglerne for intern afregning, fiktive rentebeløb i forbindelse med derivatinstrumenter eller afdækningsordninger relateret til en enheds låntagning, normalafkastet af udvidelser af egenkapitalen som omhandlet i dette direktivs artikel 11, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, stiftelsesgebyrer og lignende udgifter i forbindelse med lån af finansielle midler "overstigende låneomkostninger":

(12)  renteudgifter til alle former for gæld, andre udgifter, der økonomisk svarer til renter, og udgifter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering som defineret i national lovgivning, herunder betalinger til overskudsafhængige lån, tilskrevne renter på konvertible obligationer og nulkuponobligationer, betalinger til alternative finansieringsordninger, finansieringsomkostningselementer af finansielle leasingaftaler, kapitaliserede renter medtaget i balanceværdien for et tilknyttet aktiv, amortisering af kapitaliserede renter, beløb målt med henvisning til finansieringsafkast efter reglerne for intern afregning, fiktive rentebeløb i forbindelse med derivatinstrumenter eller afdækningsordninger relateret til en enheds låntagning, visse gevinster og tab ved lån i udenlandsk valuta og instrumenter i forbindelse med fremskaffelse af finansiering, garantigebyrer for finansieringsordninger, stiftelsesgebyrer og lignende udgifter i forbindelse med lån af finansielle midler "overstigende låneomkostninger":

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

30a)   "usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner": en jurisdiktion, hvor én af følgende betingelser er opfyldt:

 

a)  jurisdiktionen opfylder ikke internationale standarder for gennemsigtighed

 

b)  der findes potentielle præferenceordninger inden for jurisdiktionen

 

c)  der findes et skattesystem med ingen selskabsskat eller med en selskabsskattesats tæt på nul inden for jurisdiktionen;

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

30b)  "økonomiske substans": faktuelle kriterier, herunder inden for rammerne af den digitale økonomi, som kan bruges til at definere en virksomheds skattepligtige tilstedeværelse, såsom eksistensen af menneskelige og materielle ressourcer, der er specifikke for enheden, dens ledelsesautonomi, dens juridiske status, de indtægter den genererer og, hvor det er relevant, arten af dens aktiver.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

30c)  "skuffeselskab": enhver juridisk enhed uden økonomisk substans og oprettet med et rent skattemæssigt formål

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

30d)  "royalty-udgift": udgift hidrørende fra betaling af enhver art som vederlag for anvendelse af eller ret til at anvende ophavsretten til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk, inklusive kinematografisk film og software, ethvert patent, varemærke, design eller enhver model, plan, hemmelig formel eller proces, eller for oplysninger vedrørende branchemæssig, kommerciel eller videnskabelige erfaring eller andre immaterielle aktiver; betalinger for anvendelse af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr anses for en royalty-udgift

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 30 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

30e)  "interne afregningspriser": de priser, som et selskab benytter ved overførsel af fysiske varer eller immaterielle aktiver eller ved levering af tjenesteydelser til tilknyttede selskaber

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  "hybridt mismatch": en situation mellem et skattesubjekt og et tilknyttet selskab eller et struktureret arrangement mellem parter i forskellige skattejurisdiktioner, hvor de følgende resultater skyldes forskelle i den retlige kvalificering af et finansielt instrument eller en finansiel enhed eller forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted:

(31)  "hybridt mismatch": et hybridt mismatch som defineret i artikel 2, nr. 9), i direktiv 2009/2016/EF

a)  der foretages et fradrag i skattegrundlaget for den samme betaling eller for de samme udgifter eller tab i både den jurisdiktion, som betalingen stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt, og i en anden jurisdiktion ("dobbelt fradrag"),

 

b)  der foretages et fradrag i skattegrundlaget i den jurisdiktion, som betalingen stammer fra, mens samme betaling ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion ("fradrag uden medregning"),

 

c)  ved forskelle i behandlingen af en handelsmæssig tilstedeværelse som et fast driftssted, ikkebeskatning af indkomst, som stammer fra en jurisdiktion, mens den samme indkomst ikke medregnes skattemæssigt i den anden jurisdiktion ("ikkebeskatning uden medregning").

 

Der er kun tale om et hybridt mismatch, for så vidt som den samme betaling, der fradrages, eller de samme udgifter, der pådrages, eller tab, der lides, i to jurisdiktioner overstiger den indkomst, der medregnes i begge jurisdiktioner, og som kan tilskrives samme oprindelse.

 

Et hybridt mismatch omfatter også overførsel af finansielle instrumenter i forbindelse med et struktureret arrangement, der involverer et skattesubjekt, hvor det underliggende afkast af det overførte finansielle instrument skattemæssigt behandles som værende afledt samtidigt af mere end én af parterne i arrangementet, som er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner, med følgende resultater:

 

a)  et fradrag for en betaling i forbindelse med det underliggende afkast, uden at denne betaling på tilsvarende vis medregnes skattemæssigt, medmindre det underliggende afkast medregnes i en af de involverede parters skattepligtige indkomst

 

b)  et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af det overførte finansielle instrument til mere end en af de involverede parter "struktureret arrangement":

 

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 32

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(32)  et arrangement, der indebærer et hybridt mismatch, hvor dette mismatch er prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, eller et arrangement, der er udformet med henblik på at skabe et af resultaterne af hybride mismatch, medmindre skattesubjektet eller et tilknyttet selskab ikke med rimelighed kunne forventes at være bekendt med det hybride mismatch og ikke får del i værdien af den skattefordel, der følger af det hybride mismatch "national selskabsskattelov":

udgår

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 33 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

33a)  "digitalt fast driftssted": en betydelig digital tilstedeværelse af et skattesubjekt, som leverer tjenester i en jurisdiktion, der er rettet mod forbrugere eller virksomheder i den pågældende jurisdiktion, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5, stk. 2a

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – nr. 33 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

33b)  "europæisk skatteidentifikationsnummer" eller "TIN": et nummer som defineret i Kommissionens meddelelse af 6. december 2012, der omfatter en handlingsplan med henblik på at fremme bekæmpelsen af svindel og skatteunddragelse

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at fastlægge definitioner af flere begreber.

Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 med henblik på at ajourføre nuværende definitioner eller fastlægge definitioner af flere begreber.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast sted i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:

1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted, hvilket omfatter et digitalt fast driftssted, i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast forretningssted eller en digital tilstedeværelse i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra f a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

fa)  en digital platform eller enhver anden form for digital forretningsmodel baseret på indsamling og udnyttelse af oplysninger til kommercielle formål

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Hvis et skattesubjekt, der er hjemmehørende i én jurisdiktion, giver adgang til eller tilbyder en digital platform, som f.eks. en elektronisk applikation, en database, en onlinemarkedsplads, lagerplads, eller tilbyder søgemaskine- eller reklametjenester på et websted eller i en elektronisk applikation, anses dette skattesubjekt for at have et fast digitalt driftssted i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvori det er skattemæssigt hjemmehørende, såfremt skattesubjektets eller et tilknyttet selskabs samlede indtægter som følge af fjernbetalingstransaktioner hidrørende fra ovennævnte digitale platforme i den jurisdiktion, hvor det ikke er hjemmehørende, overstiger 5 000 000 EUR om året, og hvor én af følgende betingelser er opfyldt

 

a)  mindst 1 000 registrerede individuelle brugere per måned med bopæl i en anden medlemsstat end den jurisdiktion, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende og har logget på eller har besøgt skattesubjektets digitale platform

 

b)  mindst 1 000 digitale kontrakter, der er indgået per måned med kunder eller brugere med bopæl i den jurisdiktion, hvor skattesubjektet ikke er hjemmehørende, i løbet af et skatteår

 

c)  mængden af digitalt indhold, som skattesubjektet har indsamlet i løbet af et skatteår, overstiger 10 % af koncernens samlede lagrede digitale indhold.

 

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 66 vedrørende ændring af dette direktiv ved at justere de faktorer, der er anført i dette stykkes litra a), b) og c) på grundlag af udviklingen i internationale aftaler.

 

Hvis en eller flere af de i litra a), b) og c) anførte digitale faktorer i tillæg til det i første afsnit af dette stykke fastsatte indtægtsbestemte tærskel finder anvendelse på et skattesubjekt i den relevante medlemsstat, anses skattesubjektet for at have et fast driftssted i denne medlemsstat.

 

Et skattesubjekt er forpligtet til at give skattemyndighederne alle relevante oplysninger for fastsættelsen af et fast driftssted eller et fast digitalt driftssted i overensstemmelse med denne artikel.

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Foruden de beløb, der er fradragsberettigede som omkostninger til forskning og udvikling, jf. stk. 2, kan skattesubjektet også for hvert skatteår fradrage yderligere 50 % af sådanne omkostninger, som det har pådraget sig i løbet af det pågældende år, undtagen omkostninger til flytbare materielle anlægsaktiver. Hvis omkostningerne til forskning og udvikling overstiger 20 000 000 EUR, kan skattesubjektet fradrage 25 % af det overskydende beløb.

For omkostninger til forskning og udvikling, der ikke overstiger 20 000 000 EUR, og som vedrører personale, herunder lønninger, underleverandører, vikarer og freelancere, modtager skattesubjektet et skattefradrag på 10 % af de afholdte udgifter.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uanset første afsnit kan skattesubjektet fradrage yderligere 100 % af sine omkostninger til forskning og udvikling op til 20 000 000 EUR, forudsat at skattesubjektet opfylder alle følgende betingelser:

udgår

a)  det er en ikke-børsnoteret virksomhed med mindre end 50 ansatte og en årlig omsætning og/eller et samlet årligt resultat på højst 10 000 000 EUR

 

b)  det har ikke været registreret i mere end fem år. Hvis skattesubjektet ikke er underlagt registrering, kan begyndelsen af perioden på fem år regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden enten påbegynder eller skal svare skat af sin økonomiske aktivitet

 

c)  det er ikke blevet dannet ved en fusion

 

d)  det har ikke nogen tilknyttede selskaber.

 

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

[...]

udgår

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  50 % af repræsentationsomkostninger, op til et beløb, der ikke overstiger [x] % af indtægterne i løbet af skatteåret

b)  50 % af almindelige og nødvendige repræsentationsomkostninger, der er direkte forbundet eller associeret med skattesubjektets virksomhed, op til et beløb, der ikke overstiger [x] % af indtægterne i løbet af skatteåret

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  overførsler af tilbageholdt overskud til en reserve, som indgår i selskabets egenkapital

c)  overførsler af tilbageholdt overskud til en reserve, som indgår i selskabets egenkapital, bortset fra overskud til en reserve tilbageholdt af andelsselskaber og andelskonsortier, både under selskabets nuværende aktivitet og efter udløbet heraf, i overensstemmelse med de nationale skatteregler

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 – litra j a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ja)  udgifter til modtagere i lande, der er nævnt på den europæiske liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (også kendt som "skattelylande")

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de pådrages, op til højst 30 % af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til højst 3 000 000 EUR, alt efter hvilket beløb der er størst.

Overstigende låneomkostninger er fradragsberettigede i det skatteår, hvor de pådrages, op til højst 10% af skattesubjektets resultat før renter, skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) eller op til højst 000 000 EUR, alt efter hvilket beløb der er størst.

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Hvis et skattesubjekt har tilladelse til eller er forpligtet til at handle på vegne af en koncern som defineret i de nationale regler for koncernbeskatning, skal hele koncernen behandles som et skattesubjekt med henblik på denne artikel. Under sådanne omstændigheder beregnes de overstigende låneomkostninger og EBITDA for hele koncernen. Beløbet på 3 000 000 EUR vil i så tilfælde også gælde for hele koncernen.

Hvis et skattesubjekt har tilladelse til eller er forpligtet til at handle på vegne af en koncern som defineret i de nationale regler for koncernbeskatning, skal hele koncernen behandles som et skattesubjekt med henblik på denne artikel. Under sådanne omstændigheder beregnes de overstigende låneomkostninger og EBITDA for hele koncernen. Beløbet på 000 000 EUR vil i så tilfælde også gælde for hele koncernen.

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.  Overstigende låneomkostninger, der ikke kan fradrages i et givet skatteår, fremføres uden tidsbegrænsning.

6.  Overstigende låneomkostninger, der ikke kan fradrages i et givet skatteår, fremføres i fem år.

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 14a

 

Specifikke undtagelser

 

Overskud til en reserve tilbageholdt af andelsselskaber og andelskonsortier, både under selskabets nuværende aktivitet og efter udløbet heraf, samt ydelser fra andelsselskaber og andelskonsortier til deres egne medlemmer er fradragsberettigede, når fradraget er tilladt i henhold til nationale skatteregler.

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 29

Artikel 29

Exitbeskatning

Exitbeskatning

1.  Et beløb svarende til markedsværdien af overførte aktiver på aktivernes udflytningstidspunkt, minus deres skattemæssige værdi, behandles som en optjent indtægt i følgende situationer:

I forbindelse med dette direktiv anvendes reglerne om exitbeskatning i artikel 53 i direktiv (EU) 2016/1164.

a)  når et skattesubjekt overfører aktiver fra sit hovedsæde til sit faste driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland

 

b)  når et skattesubjekt overfører aktiver fra sit faste driftssted i en medlemsstat til sit hovedsæde eller et andet fast driftssted i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver

 

c)  når et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, med undtagelse af de aktiver der i praksis reelt forbliver knyttet til et fast driftssted i den første medlemsstat

 

d)  når et skattesubjekt overfører den virksomhed, som dets faste driftssted viderefører, fra en medlemsstat til en anden medlemsstat eller til et tredjeland, for så vidt som den medlemsstat, hvor det faste driftssted er beliggende, på grund af overførslen ikke længere har ret til at beskatte de overførte aktiver.

 

2.  Den medlemsstat, som aktiverne, det skattemæssige hjemsted eller den virksomhed, som videreføres af et fast driftssted, overføres til, anvender den værdi, der blev fastslået af skattesubjektets eller det faste driftssteds medlemsstat, som aktivernes skattemæssige indgangsværdi.

 

3.  Denne artikel finder ikke anvendelse på overførsler af aktiver i forbindelse med værdipapirfinansiering og aktiver stillet som sikkerhed eller ved overførsler af aktiver med henblik på at opfylde tilsynsmæssige kapitalkrav eller på likviditetsstyring, hvis disse aktiver skal føres tilbage til den overførende enheds medlemsstat inden for en periode på 12 måneder.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 41 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Underskud, som er opstået hos et skattesubjekt eller hos et ikke-hjemmehørende skattesubjekts faste driftssted i et skatteår, kan fremføres og fradrages i senere skatteår, medmindre andet er bestemt i dette direktiv.

1.  Underskud, som er opstået hos et skattesubjekt eller hos et ikke-hjemmehørende skattesubjekts faste driftssted i et skatteår, kan fremføres og fradrages i senere skatteår i en periode på højst fem år.

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 42

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 42

udgår

Udligning af underskud og genbeskatning

 

1.  Et hjemmehørende skattesubjekt, der stadig har overskud efter fradrag af egne tab i overensstemmelse med artikel 41, kan desuden fradrag tab, der er lidt i det samme skatteår af dets umiddelbart kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, eller dets faste driftssted(er) beliggende i andre medlemsstater. Denne udligning af underskud indrømmes for en begrænset periode i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og 4.

 

2.  Fradraget skal stå i et rimeligt forhold til det hjemmehørende skattesubjekts andele i de kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, og foretages fuldt ud for faste driftssteder. Reduktionen af det hjemmehørende skattesubjekts skattegrundlag må under ingen omstændigheder føre til et negativt beløb.

 

3.  Det hjemmehørende skattesubjekt skal indregne alle senere års overskud hos dets kvalificerede datterselskaber, jf. artikel 3, stk. 1, eller faste driftssteder op til det beløb, der tidligere blev fradraget som tab.

 

4.  Underskud, der er foretaget fradrag for efter stk. 1 og 2, genindregnes automatisk i skattesubjektets skattegrundlag i alle følgende tilfælde:

 

a)  hvis der ved udgangen af det femte skatteår, efter at tabene blev fradragsberettigede, ikke er genindregnet et overskud, eller hvis det genindregnede overskud ikke svarer til det fulde tab, der blev fradraget

 

b)  hvis det kvalificerede datterselskab, jf. artikel 3, stk. 1, sælges, afvikles eller omdannes til et fast driftssted

 

c)  hvis det faste driftssted sælges, afvikles eller omdannes til et datterselskab

 

d)  hvis moderselskabet ikke længere opfylder betingelserne i artikel 3, stk. 1.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 45 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 45a

 

Det reelle skattebidrag

 

Så længe den beløbsgrænse, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, litra c), fortsat er i kraft, overvåger og offentliggør medlemsstaterne det reelle skattebidrag fra små og mellemstore virksomheder og multinationale virksomheder på tværs af medlemsstaterne, således at medlemsstaterne kan sikre lige konkurrencevilkår for tilsvarende virksomheder inden for Unionen og mindske de administrative byrder og omkostninger for små og mellemstore virksomheder.

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 53 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uanset artikel 8, litra c) og d), er et skattesubjekt ikke fritaget for skat af udenlandsk indkomst, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med udbytteudlodning fra en enhed i et tredjeland eller i provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland, hvis den pågældende enhed i det land, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, er underlagt en lovbestemt selskabsskattesats, som er lavere end halvdelen af den lovbestemte skattesats, som skattesubjektet ville være underlagt i forbindelse med en sådan udenlandsk indkomst i den medlemsstat, det er skattemæssigt hjemmehørende i.

Uanset artikel 8, litra c) og d), er et skattesubjekt ikke fritaget for skat af udenlandsk indkomst, der ikke hidrører fra aktiv virksomhed, som skattesubjektet har modtaget i forbindelse med udbytteudlodning fra en enhed i et tredjeland eller i provenu ved afhændelse af andele i en enhed i et tredjeland, hvis den pågældende enhed i det land, hvor den er skattemæssigt hjemmehørende, er underlagt en lovbestemt selskabsskattesats, som er lavere end 15 %, som skattesubjektet ville være underlagt i forbindelse med en sådan udenlandsk indkomst i den medlemsstat, det er skattemæssigt hjemmehørende i.

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Artikel 53 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Ved anvendelse af stk. 1 pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes.

2.  Ved anvendelse af stk. 1 pålægges skattesubjektet skat af den udenlandske indkomst, idet det beløb, der er betalt i skat i tredjelandet, fradrages skattetilsvaret i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende. Fradraget må ikke overstige det skattebeløb, der blev beregnet inden fradraget, og som blev betalt af den indkomst, der kan beskattes. For at kunne nyde godt af fradraget kræves det, at skattesubjektet over for sine skattemyndigheder kan bevise, at den udenlandske indkomst hidrører fra en aktiv virksomhed, hvilket kan ske ved hjælp af en attest fra de udenlandske skattemyndigheder.

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Artikel 58

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 58

Artikel 58

Generel regel om bekæmpelse af misbrug

Generel regel om bekæmpelse af misbrug

1.  Ved beregning af skattegrundlaget efter reglerne i dette direktiv ser en medlemsstat bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med dette direktiv, og således ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.

I forbindelse med dette direktiv anvendes den generelle regel om exitbeskatning i direktiv (EU) 2016/1164.

2.  I forbindelse med stk. 1 betragtes et arrangement eller serier af arrangementer som værende ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.

 

3.  Hvor der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, jf. stk. 1, behandles disse i forbindelse med beregningen af skattegrundlaget med henvisning til deres økonomiske substans.

 

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En enhed eller et fast driftssted, hvis overskud ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i den medlemsstat, som hovedkontoret er beliggende i, behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab, når følgende betingelser er opfyldt:

Et skattesubjekts medlemsstat behandler en enhed eller et fast driftssted, hvis overskud ikke er skattepligtigt eller er skattefritaget i den pågældende medlemsstat, som et kontrolleret udenlandsk selskab, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  den reelle selskabsskat, som enheden eller det permanente driftssted betaler af sit overskud, er lavere end forskellen mellem den selskabsskat, der ville blive pålagt enhedens eller det permanentet driftssteds overskud efter reglerne i dette direktiv, og den reelle selskabsskat, som enheden eller det faste driftssted har betalt af dette overskud.

b)  enhedens overskud er genstand for en selskabsskattesats, der er lavere end 15 %. Denne sats vurderes på grundlag af overskuddet inden indførelsen af de arrangementer, som disse lande har indført for at mindske det skattegrundlag, som satsen anvendes på. Satsen revideres hvert år på grundlag af den økonomiske udvikling inden for verdenshandelen.

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med første afsnit, litra b), tages der ved beregningen af den selskabsskat, som ville være pålagt enhedens overskud efter reglerne i dette direktiv i skattesubjektets medlemsstat, ikke højde for det overskud, som er opnået af det faste driftssted for en enhed, der ikke er skattepligtig eller er skattefritaget i det kontrollerede udenlandske selskabs jurisdiktion.

udgår

Ændringsforslag    61

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, skal enheden eller det faste driftssted svare skat af ikke-udloddet indkomst, i det omfang den hidrører fra følgende kategorier:

2.  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, skal medlemsstaten i skattegrundlaget medregne følgende:

 

a)  enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra det faste driftssted, der stammer fra følgende kategorier:

a)  renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver

i)  renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver

b)  royalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsret

ii)  royalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsret

c)  dividende og indkomst fra afhændelse af andele

iii)  dividende og indkomst fra afhændelse af andele

d)  indkomst fra finansiel leasing

iv)  indkomst fra finansiel leasing

e)  indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed

v)  indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed

f)  indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg og tjenesteydelser, der købes af og sælges af tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi.

vi)  indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg og tjenesteydelser, der købes af og sælges af tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi.

Første afsnit anvendes ikke på et kontrolleret udenlandsk selskab, der er hjemmehørende eller beliggende i en medlemsstat eller et i tredjeland, der er part i EØS-aftalen, forudsat at det kontrollerede udenlandske selskab er blevet oprettet af velbegrundede økonomiske årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. I forbindelse med denne artikel anses det kontrollerede udenlandske selskabs aktiviteter for at afspejle den økonomiske virkelighed, for så vidt som denne aktivitet understøttes af passende personale, udstyr, aktiver og lokaler.

Dette punkt finder ikke anvendelse, når det kontrollerede udenlandske selskab viderefører en væsentlig økonomisk aktivitet, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, som det fremgår af de relevante faktiske forhold og omstændigheder. Hvis det kontrollerede udenlandske selskab er hjemmehørende eller beliggende i et tredjeland, der ikke er part i EØS-aftalen, kan medlemsstaterne beslutte at undlade at anvende andet afsnit,

 

b)  enhedens ikkeudloddede indkomst eller indkomst fra faste driftssteder, der hidrører fra arrangementer, der ikke er reelle, og som udelukkende er oprettet med det hovedformål at opnå en skattefordel.

 

I forbindelse med dette punkt betragtes et arrangement eller en serie af arrangementer som ikkereelle, i det omfang enheden eller det faste driftssted ikke ville eje aktiverne eller ikke ville have påtaget sig den risiko, der genererer alle eller dele af dens indkomst, hvis den ikke havde været kontrolleret af et selskab, hvor de ledelsesopgaver, som vedrører disse aktiver og risici, varetages og er medvirkende til skabelsen af den kontrollerede enheds indkomst.

Ændringsforslag    62

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En enhed eller et fast driftssted behandles ikke som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst, der optjenes af enheden eller det faste driftssted, falder ind under kategorierne i stk. 2, litra a) til f).

Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle en enhed eller et fast driftssted som et kontrolleret udenlandsk selskab i henhold til stk. 1, hvis en tredjedel eller mindre af den indkomst, der tilfalder enheden eller det faste driftssted, falder ind under en af kategorierne i stk. 2, litra a).

Ændringsforslag    63

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 3 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Finansielle selskaber behandles ikke som kontrollerede udenlandske selskaber efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst under stk. 2, litra a) til f), der optjenes af enheden eller det faste driftssted, stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.

Hvis et skattesubjekts skattegrundlag efter reglerne i en medlemsstat beregnes i henhold til stk. 2, litra a), kan medlemsstaten vælge ikke at behandle finansielle selskaber som kontrollerede udenlandske selskaber, hvis en tredjedel eller mindre af enhedens indkomst fra kategorierne i stk. 2, litra a), hidrører fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.

Ændringsforslag    64

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Medlemsstaterne kan undtage en enhed eller et fast driftssted fra anvendelsesområdet for stk. 2, litra b),

 

a)  med et regnskabsmæssigt overskud på højst 750 000 EUR og ikkedriftsmæssige indtægter på højst 75 000 EUR, eller

 

b)  hvis regnskabsmæssige overskud udgør højst 10 % af enhedens eller det faste driftssteds driftsomkostninger for den pågældende skatteperiode.

 

I forbindelse med første afsnit, litra b), må driftsomkostningerne ikke omfatte omkostninger til varer, der sælges uden for det land, hvor enheden er skattemæssigt hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted er beliggende, og betalinger til tilknyttede selskaber.

Ændringsforslag    65

Forslag til direktiv

Artikel 61

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 61

Artikel 61

Hybride mismatch

Hybride mismatch

I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling eller de samme udgifter eller tab, ydes fradraget alene i den medlemsstat, som denne betaling stammer fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt.

I forbindelse med dette direktiv anvendes reglerne om hybride mismatch i artikel 9 i direktiv (EU) 2016/1164.

I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til et dobbelt fradrag af den samme betaling, de samme udgifter eller tab, nægter den berørte medlemsstat fradrag af sådanne betalinger, udgifter eller tab, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.

 

I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater fører til et fradrag uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradrag af en sådan betaling.

 

I det omfang et hybridt mismatch, der involverer et tredjeland, fører til fradrag uden medregning:

 

a)  hvis betalingen stammer fra en medlemsstat, nægter denne medlemsstat fradraget, eller

 

b)  hvis betalingen stammer fra et tredjeland, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjektet medregner denne betaling i skattegrundlaget, medmindre tredjelandet allerede har nægtet fradraget eller krævet medregning af betalingen.

 

I det omfang et hybridt mismatch mellem medlemsstater, der involverer et fast driftssted, fører til ikke-beskatning uden medregning, kræver den medlemsstat, som skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende i, at skattesubjektet medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted, i sit skattegrundlag.

 

I det omfang et hybridt mismatch, som involverer et fast driftssted beliggende i et tredjeland, fører til ikke-beskatning uden medregning, kræver den berørte medlemsstat, at skattesubjektet medregner den indkomst, der hidrører fra det faste driftssted i tredjelandet, i sit skattegrundlag.

 

4.  I det omfang et skattesubjekts betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, udgifter eller tab, der som følge af et hybridt mismatch er fradragsberettiget i to forskellige jurisdiktioner uden for Unionen, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den betaling eller de udgifter eller tab, som ville være fradragsberettigede i to forskellige jurisdiktioner.

 

5.  I det omfang den tilsvarende medregning af en fradragsberettiget betaling fra et skattesubjekt til et tilknyttet selskab i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, der som følge af et hybridt mismatch ikke medregnes i betalerens skattegrundlag, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling til et tilknyttet selskab i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den ikke-medregnede betaling.

 

6.  I det omfang et hybridt mismatch fører til et nedslag for indeholdt skat på en betaling afledt af et overført finansielt instrument til mere end en af de involverede parter, begrænser skattesubjektets medlemsstat omfanget af dette nedslag i forhold til den nettoindkomst, der knytter sig til denne betaling.

 

7.  I forbindelse med denne artikel forstås ved "betaleren" den enhed eller det faste driftssted, som betalingen hidrører fra, hvor udgifterne er pådraget eller tabene er lidt.

 

Ændringsforslag    66

Forslag til direktiv

Artikel 61 a – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Mismatch mellem skattemæssige hjemsteder

Omvendte hybride mismatch

Ændringsforslag    67

Forslag til direktiv

Artikel 61 a – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I det omfang et skattesubjekt, som er skattemæssigt hjemmehørende i både en medlemsstat og i et tredjeland, har betalinger, udgifter eller tab, der efter den pågældende medlemsstats og tredjelands love er fradragsberettiget i skattegrundlaget i begge jurisdiktioner, og denne betaling eller disse udgifter eller tab i skattesubjektets medlemsstat kan modsvares i skattepligtig indkomst, der ikke medregnes i tredjelandet, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for betalingen, udgifterne eller tabene, medmindre tredjelandet allerede har gjort det samme.

Med henblik på anvendelsen af dette direktiv behandler medlemsstaterne omvendte hybride mismatch i overensstemmelse med artikel 9a i direktiv (EU) 2016/1164.

Ændringsforslag    68

Forslag til direktiv

Artikel 65 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 65 a

 

Europæisk skatteidentifikationsnummer

 

Kommissionen forelægger senest inden den 31. december 2018 et lovgivningsmæssigt forslag om et harmoniseret, fælles europæisk skatteidentifikationsnummer med henblik på at gøre automatisk udveksling af skatteoplysninger mere effektiv og pålidelig inden for Unionen.

Ændringsforslag    69

Forslag til direktiv

Artikel 65 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 65b

 

Obligatorisk og automatisk udveksling af oplysninger om skatteanliggender

 

Med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og en korrekt anvendelse af dette direktiv er udveksling af oplysninger om skatteanliggender automatisk og obligatorisk, således som det er fastsat i Rådets direktiv 2011/16/EU1a.

 

Medlemsstaterne afsætter tilstrækkelige finansielle, ekspertisemæssige og menneskelige ressourcer til deres nationale skatteforvaltninger samt midler til uddannelse af skatteforvaltningernes personale med fokus på grænseoverskridende samarbejde om skatteanliggender og på automatisk udveksling af oplysninger for at sikre fuld gennemførelse af dette direktiv.

 

____________

 

1a Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

Ændringsforslag    70

Forslag til direktiv

Artikel 66 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5, og artikel 40 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5, og artikel 40 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra datoen for dette direktivs ikrafttræden.

Ændringsforslag    71

Forslag til direktiv

Artikel 66 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Delegationen af beføjelser omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3.  Delegationen af beføjelser omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændringsforslag    72

Forslag til direktiv

Artikel 66 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 11, stk. 6, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at den ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med [to måneder] på Rådets initiativ.

5.  En delegeret retsakt vedtaget efter artikel 2, stk. 5, artikel 4, stk. 5, artikel 5, stk. 2a, artikel 32, stk. 5 og artikel 40 træder kun i kraft, hvis Rådet ikke har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt, eller hvis Rådet inden udløbet af denne frist har informeret Kommissionen om, at den ikke agter at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med [to måneder] på Rådets initiativ.

Ændringsforslag    73

Forslag til direktiv

Artikel 66 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 66a

 

Foranstaltninger til bekæmpelse af misbrug af beskatningsoverenskomster

 

Medlemsstaterne skal ændre deres bilaterale beskatningsoverenskomster i overensstemmelse med dette direktiv for at sikre, at sådanne overenskomster indeholder:

 

a)   en klausul, der sikrer, at begge parter i aftalen forpligter sig til at fastlægge bestemmelser, i henhold til hvilke der skal betales skat på det sted, hvor der finder økonomiske aktiviteter sted, og hvor der skabes værdi

 

b)   et tillæg, der præciserer, at formålet med bilaterale beskatningsoverenskomster, foruden at undgå dobbeltbeskatning, også er at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse

 

c)   en generel antimisbrugsklausul baseret på en prøvning af hovedformålet.

Ændringsforslag    74

Forslag til direktiv

Artikel 68 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 68a

 

Overvågning

 

Kommissionen overvåger og offentliggør sine konklusioner om den ensartede gennemførelse af dette direktiv med henblik på at sikre, at medlemsstaterne fortolker dens foranstaltninger på en ensartet måde.

Ændringsforslag    75

Forslag til direktiv

Artikel 69

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 69

Artikel 69

Evaluering

Gennemførelsesrapport og gennemgang

Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

Kommissionen vurderer fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf.

Uanset stk. 1 undersøger Kommissionen tre år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen af artikel 11 med henblik på eventuelle justeringer af definitionen og kalibreringen af fradraget for vækst og investeringer. Kommissionen foretager en grundig analyse af, hvordan dette fradrag kan tilskynde selskaber, som valgfrit kan anvende reglerne i dette direktiv, til at finansiere deres aktiviteter med egenkapital.

Kommissionen forelægger konklusionerne i en gennemførelsesrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal indeholde en analyse af alle følgende elementer:

 

a)  virkningerne af dette system for medlemsstaternes skatteindtægter

 

b)  fordele og ulemper ved systemet for små og mellemstore virksomheder

 

c)  følgerne for en rimelig skatteinddrivelse i medlemsstaterne

 

d)  konsekvenserne for det indre marked som helhed, især med hensyn til en mulig fordrejning af konkurrencen mellem virksomheder, der er underlagt de nye bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv

 

e)  antallet af virksomheder, der er omfattet i overgangsperioden.

 

Kommissionen gennemgår ti år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

Kommissionen meddeler sine konklusioner til medlemsstaterne, så disse kan tage dem i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af de nationale selskabsskattesystemer.

Kommissionen meddeler sine konklusioner i en rapport til Europa-Parlamentet og medlemsstaterne, så disse kan tage konklusionerne i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af de nationale selskabsskattesystemer, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag om ændring af dette direktiv.

Ændringsforslag    76

Forslag til direktiv

Artikel 70 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2018 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Ændringsforslag    77

Forslag til direktiv

Artikel 70 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. marts 2019.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2020.


BEGRUNDELSE

Indledning

I slutningen af 2016 fremlagde Kommissionen en større overhaling af selskabsskattereglerne i et forslag om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG) og et forslag om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG). Samtidig trak Kommissionen sit FSSG-forslag fra 2011, som var blokeret i Rådet, tilbage. Projektet bør styrke det indre marked ved at gøre det nemmere og billigere for virksomheder at operere på tværs af grænserne i EU og samtidig imødegå praksis med aggressiv skatteplanlægning og øge gennemsigtigheden for så vidt angår selskabsskat i EU.

Mens FSSG tilvejebringer ét enkelt sæt regler for beregning af selskabsskattegrundlaget, indfører FKSSG et konsolideringselement, som vil gøre det muligt for virksomheder at modregne underskud i én medlemsstat mod overskud i en anden medlemsstat.

Tanken om at harmonisere selskabsskattesystemerne i EU er ikke ny - den optræder allerede i politikdokumenter i begyndelsen af 1960'erne. I 1975 stillede Kommissionen forslag om et direktiv om harmonisering af selskabsskatten og om kildeskat af udbytter, som grundet de manglende fremskridt i Rådet, endelig blev trukket tilbage i 1990. I stedet udstedte Kommissionens retningslinjer for selskabsbeskatning. I 2001 offentliggjorde Kommissionen en undersøgelse om selskabsbeskatning i det indre marked, men det var ikke før 2011, at Kommissionen stillede forslag om FKSSG.

Europa-Parlamentet har ved mange lejligheder givet udtryk for sin støtte til FKSSG-projektet. I 2008 bifaldt det Kommissionens hensigt om at lancere FKSSG, og i 2012 vedtog det en betænkning med Marianne Thyssen som ordfører, hvori det opfordrede til, at FKSSG blev indført hurtigst muligt og for så mange virksomheder som muligt. I 2015 opfordrede Parlamentet i sin beslutning om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning (TAXE 1) til indførelse af et obligatorisk FKSSG, og det gentog disse opfordringer i sin beslutning i 2016 (TAXE 2).

Baggrund

En retfærdig selskabsbeskatning kom øverst på den internationale dagsorden på baggrund af den globale finansielle krise og en række afsløringer af finansskandaler som Luxleaks og Panama-dokumenterne. Bekæmpelsen af skatteundgåelse førte til vedtagelse af OEDC-initiativet om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS). I EU blev BEPS-henstillingerne gennemført bl.a. ved hjælp af pakken af foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD 1), som blev vedtaget medio 2016, og ATAD 2 om hybride mismatch, som blev vedtaget tidligere i år, og ved hjælp af udveksling af oplysninger om skatteaftaler ("DAC4") og landeopdelt rapportering ("DAC5").

FKSSG er en manglende brik i opbygningen af det ægte indre marked og i bekæmpelsen af skatteundgåelse. FKSSG tilvejebringer retssikkerhed på skatteområdet, klare og stabile lovgivningsmæssige rammer og stærke regler til bekæmpelse af skatteundgåelse, herunder afskaffelse af interne afregningspriser.

Forslag

En verden med globalisering og digitalisering er en udfordring for medlemsstaterne med hensyn til at sikre, at erhvervsmæssig indkomst beskattes der, hvor værdien skabes. Specielt store multinationale selskaber kan let flytte overskud til medlemsstater med lavere selskabsskattesatser.

Kommissionen har opdelt dossieret i en konsolideringsdel og en del, der fastsætter det fælles selskabsskattegrundlag. Det første direktiv tilvejebringer ét sæt regler for, hvordan en virksomheds overskud beskattes. Med det andet direktiv om konsolidering regnes alle overskud og underskud sammen, så man når frem til et nettooverskud eller -underskud for hele EU. Ordføreren mener imidlertid, at den ene del ikke kan eksistere uden den anden. Derfor skal forbindelsen mellem de to dossierer styrkes ved at bringe gennemførelsesdatoerne for de to direktiver, som senest skal være i 2020, på linje. Som følge heraf skal de midlertidige bestemmelser (om grænseoverskridende underskudsudligning) udelades.

De eksisterende selskabsskattesystemer afspejler den økonomiske virkelighed i det forrige århundrede, hvor virksomhederne havde en klar tilknytning til et lokalt marked. Globaliseringen og digitaliseringen af verdensøkonomien udgør udfordringer med hensyn til at forhindre markedsforvridninger og tackle skatteundgåelse og skatteunddragelse. Virksomheder, der opererer i EU uden et fysisk driftssted skal behandles på samme måde som virksomheder, der har et fysisk driftssted i EU. Derfor indfører ordføreren faktorer med henblik på at definere digital tilstedeværelse i artiklen om fast driftssted i en anden medlemsstat.

Ordføreren mener, at dette system bør blive en bredt anvendt standard for selskabsbeskatning. Den tærskel på 750 mio. EUR, som Kommissionen foreslår, er ikke velegnet til formålet med FKSSG. Ordføreren foreslår at indføre en lavere tærskel på 40 mio. EUR, som indfanger de fleste virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter. På lang sigt (dvs. inden for fem år) bør der ikke være nogen tærskel af hensyn til enkelheden for virksomheder og skattemyndigheder og for at sikre lige konkurrencevilkår mellem SMV'er og multinationale selskaber. Ordføreren anmoder Kommissionen om at udregne statistikker over den effektive skattesats, som multinationale selskaber og SMV'er betaler, for bedre at kunne forhindre forskelle.

Lige konkurrencevilkår mellem multinationale selskaber og SMV'er er en problemstilling, der bør tackles med denne betænkning. Kløften mellem den skat, som multinationale selskaber betaler, og den andel, der betales af SMV'er, er blevet større i løbet af de seneste årtier. En årsag til dette problem er, at multinationale selskaber i modsætning til SMV'er generelt har ressourcerne til at flytte deres forretninger til jurisdiktioner med lavt skattetryk. Kommissionens forslag er ikke tilstrækkeligt til at imødegå denne tendens, fordi det fortsat lader medlemsstaterne have mulighed for at konkurrere på deres selskabsskattesats. Derfor bør princippet om en mindstesats indføres.

Konklusion

Ordføreren mener, at FKSSG-forslagene udgør en afgørende byggesten i fuldstændiggørelsen af det indre marked og har potentiale til at forbedre væksten i den europæiske økonomi. En ny lovramme vil fremme et mere retfærdigt og bedre integreret indre marked og kan bidrage til opfyldelse af målene i andre flagskibsprojekter, som f.eks. kapitalmarkedsunionen, det digitale indre marked og investeringsplanen for Europa. Ordføreren mener, at FKSSG imødegår de aktuelle udfordringer i den internationale skattekontekst og kan tjene som et stærkt redskab i bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning.


MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenens artikel 52a, stk. 4, af PPE-medlemmerne Esther de Lange, Brian Hayes og Gunnar Hökmark

1.  Selv om beskatning hører under medlemsstaternes kompetence, fremgår det af kampen imod skatteundgåelse og skatteunddragelse, at der er behov for at styrke samarbejdet på europæisk plan. Dette forslag til et fælles (konsolideret) selskabsskattegrundlag vil dog kun have en mindre indvirkning på bekæmpelsen af skatteundgåelse og skatteunddragelse, mens konsekvenserne for medlemsstaternes økonomier vil være meget alvorlige, især da den foreslåede konsolideringsnøgle ikke korrekt afspejler den økonomiske aktivitet.

2.  Der er ikke gennemført nogen tilstrækkeligt detaljeret konsekvensanalyse for hverken FSSG eller FKSSG, navnlig hvad angår deres indvirkning på medlemsstaternes skatteindtægter. De yderligere ændringer, der foreslås i denne betænkning, gør det endnu mere nødvendigt med en ny konsekvensanalyse for de enkelte medlemsstater.

3.  Desuden er multinationale selskabers aggressive skatteplanlægning et globalt problem. Dette problem kan bedst løses på et internationalt grundlag via OECD's initiativ vedrørende udhuling af skattegrundlag og overførsel af overskud (BEPS).

4.  Syv nationale parlamenter har udstedt begrundede udtalelser, der gør indsigelse imod forslagene om FSSG og FKSSG som følge af nærhedsprincippet og den skattemæssige suverænitet. Disse betænkeligheder er der slet ikke taget hensyn til i denne betænkning.

19.9.2017


UDTALELSE fra Retsudvalget ()

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslaget til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag

(COM(2016)0685 – C8-0472/2016 – 2016/0337(CNS))

Ordfører (for udtalelse): Evelyn Regner

KORT BEGRUNDELSE

I. Indledning

Dette forslag sammen med forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (2016/0336 (CNS)) er en relancering af Kommissionens initiativ fra 2011 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag for EU. Formålet med de to forslag er at levere EU-lovgivning på området, der er egnet til et økonomisk miljø, der er blevet mere globaliseret, mobilt og digitalt, hvor medlemsstaterne i stigende grad finder det vanskeligt gennem ensidige foranstaltninger at bekæmpe former for aggressiv skatteplanlægning for at forhindre udhuling af deres skattegrundlag og overførsel af overskud.

II. En effektiv gennemførelse af konsolideringen

Gennemførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag er afgørende i bestræbelserne på at opnå retfærdighed mellem virksomheder i og uden for EU fra et skattemæssigt synspunkt. Én af de største trusler mod skattemæssig retfærdighed er den udbredte metode for overførsel af overskud. Når den er fuldt ud gennemført, vil det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag gøre det muligt at henføre indkomst til det sted, hvor værdien skabes, ved hjælp af en formel, der er baseret på tre ligeligt vægtede faktorer, som er mere modstandsdygtige over for former for aggressiv skatteplanlægning end fastsættelse af interne afregningspriser. På den måde kunne smuthuller mellem nationale skattesystemer, i særdeleshed fastsættelse af interne afregningspriser, som beløber sig til ca. 70 % af al overførsel af overskud i EU, blive fjernet, og et stort skridt frem mod et fair, effektivt og gennemsigtigt skattesystem kunne blive taget. De to forslag bør derfor ses som en pakke og bør gennemføres side om side for at kunne opnå øget skattemæssig retfærdighed. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag bør være iværksat inden udgangen af 2020.

I forbindelse med den generelle retfærdighed i vores skattesystemer skal selskaber bære deres del af byrden, og det er derfor afgørende, at nye fritagelser for beskatning ikke udhuler skattegrundlaget. Foranstaltninger, der skaber incitament for private virksomheder til at investere i realøkonomien, skal understøttes, idet det aktuelle investeringsunderskud i EU er én af de vigtigste kilder til dens økonomiske svagheder. Skattelettelser for virksomheder skal dog opstilles omhyggeligt og kun gennemføres, hvor deres positive indvirkning på arbejdspladser og vækst er indlysende, og enhver risiko for, at de skaber smuthuller i skattesystemet, er udelukket. Fremme af innovation og investeringer bør derfor udføres gennem offentlige tilskud og ikke gennem skattefritagelser.

For effektivt at kunne bekæmpe aggressive skatteplanlægningsstrukturer samt for at kunne undgå to parallelle skatteordninger bør det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag være obligatorisk for alle virksomheder bortset fra små og mellemstore virksomheder som defineret i det fjerde selskabsdirektiv fra 1978. Derfor er slagteren ved siden af eller små nystartede virksomheder, som er særligt innovative, ikke forpligtet til at indføre det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag. Eftersom små og mellemstore virksomheder ikke har ressourcerne til at investere i skuffeselskabsstrukturer for kunstigt at overføre overskud, bliver de presset ud i en konkurrencemæssigt ugunstig situation i forhold til de multinationale selskaber. For at sikre et sundt indre marked er det afgørende at etablere et fair, effektivt, gennemsigtigt og vækstfremmende fælles selskabsskattegrundlag, der er baseret på princippet om, at overskud bør beskattes i det land, hvor det skabes.

Det er nødvendigt at definere konceptet for en digital virksomhed, mens der tages hensyn til den digitale forandring i erhvervsklimaet. Virksomheder, som skaber indtægter i en medlemsstat uden at have et fysisk driftssted i medlemsstaten, skal behandles på samme måde som virksomheder med et fysisk driftssted. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag skal derfor også gælde for digitale selskaber.

III. Indførelse af en minimumssats for selskabsskat i forslaget

En fælles og lige minimumssats for selskabsskat er den eneste måde, hvorpå der kan oprettes lige og fair behandling af forskellige enheder, som driver forretning i EU, og i det store fællesskab for skattepligtige enheder. Fastlægges der ikke en minimumssats, vil det blot føre til en situation, hvor kapløbet mod skattesatsernes bund intensiveres. Tilstedeværelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag vil betyde, at medlemsstaterne ikke længere vil kunne konkurrere gennem skattegrundlag, og de økonomiske incitamenter til at konkurrere gennem skattegrundlag vil derfor øges. I gennemsnit er selskabsskatten i EU faldet fra 35 % i 1990’erne til 22,5 % i dag. For at gøre en ende på kapløbet mod bunden for selskabsskattens satser på EU-plan skal en minimumssats for selskabsskat på 25 % indføres.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Tiltag for at løse disse problemer bør derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt.

(1)  Selskaber, som søger at drive erhvervsmæssig virksomhed på tværs af grænserne inden for Unionen, støder på store forhindringer og markedsforvridninger, som følge af at der findes 28 forskellige selskabsskattesystemer, der interagerer med hinanden. Samtidig er skatteplanlægningsstrukturerne med tiden blevet stadig mere aggressive og sofistikerede, efterhånden som de udvikler sig over forskellige jurisdiktioner og på effektiv vis udnytter teknikaliteterne i et skattesystem eller uforeneligheder mellem to eller flere skattesystemer med henblik på at reducere selskabernes skattetilsvar. Selv om sådanne situationer afdækker mangler, der er vidt forskellige i deres natur, er de med til at skabe hindringer for det indre markeds rette funktion. Inden for økonomisk rammer, der er mere globaliserede, mobile og digitale, bør tiltag for at løse disse problemer derfor være rettet mod begge disse former for markedssvigt gennem en tilpasning af selskabsskattegrundlaget i Unionen og skabelsen af et mere rimeligt og konsekvent erhvervsmiljø for virksomhederne.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem1, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe e4 t mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.

(3)  Som fremhævet i forslaget til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra den 16. marts 2011, vil et selskabsskattesystem, der behandler Unionen som et indre marked i forbindelse med beregning af selskabernes selskabsskattegrundlag, lette den grænseoverskridende aktivitet for selskaber, der er hjemmehørende i Unionen, og fremme målet om at gøre Unionen til et mere konkurrencedygtigt sted for internationale investeringer. Forslaget om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag fra 2011 fokuserede på målet om at gøre det lettere for virksomheder at udvide deres erhvervsaktivitet inden for Unionen. Foruden det nævnte mål bør det også tages i betragtning, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan være et særdeles effektivt redskab til at skabe et mere velfungerende indre marked ved at bekæmpe ordninger for skatteundgåelse. Initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør derfor lanceres på ny for på den ene side at tage hensyn til aspektet om erhvervsfremme og på den anden side initiativets bidrag til bekæmpelse af skatteundgåelse. Når det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag er gennemført i alle medlemsstaterne, vil det sikre, at skatter betales der, hvor overskud genereres. Denne tilgang vil være den bedst egnede til at opfylde målet om at få bugt med forvridningerne af det indre markeds funktion.

________________

________________

1Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (KOM(2011) 121 endelig/2 af 3.10.2011).

1 Forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (KOM(2011) 121 endelig/2 af 3.10.2011).

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang indføres regler om et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering.

(4)  På grund af behovet for at træffe hurtige foranstaltninger for at garantere det indre markeds rette funktion ved på den ene side at gøre det mere indbydende over for handel og investeringer og på den anden side mere modstandsdygtigt over for ordninger for skatteundgåelse, er det nødvendigt at opdele det ambitiøse initiativ om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i to særskilte forslag. Der bør i første omgang indføres regler om et fælles selskabsskattegrundlag, før opmærksomheden på det senere stadie rettes mod konsolidering. En gennemførelse af det fælles selskabsskattegrundlag uden konsolidering vil imidlertid ikke løse problemet med overførsel af overskud. Det er derfor afgørende, at konsolidering anvendes i alle medlemsstater pr. 1. januar2021.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Mange ordninger for aggressiv skatteplanlægning foregår ofte i en grænseoverskridende kontekst, hvilket betyder, at de deltagende selskabskoncerner må besidde et minimum af ressourcer. Ud fra den forudsætning og af hensyn til proportionaliteten bør reglerne for et fælles selskabsskattegrundlag kun være obligatoriske for selskaber, der indgår i en koncern af betydelig størrelse. Der bør derfor fastsættes en størrelsesrelateret tærskel, som tager udgangspunkt i de samlede konsoliderede indtægter i en koncern, der udarbejder konsoliderede regnskaber. For at sikre sammenhæng mellem de to trin i initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for selskaber, som ville blive betragtet som en koncern, hvis hele initiativet gennemføres. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.

(5)  Med henblik på at bekæmpe ordninger for aggressiv skatteplanlægning effektivt og undgå to parallelle skatteordninger bør reglerne for det fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for alle selskaber med undtagelse af SMV'er. Tærsklerne for mikrovirksomheder og små, mellemstore og store virksomheder er fastlagt i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF (det fjerde selskabsdirektiv1a). Eftersom SMV'er ikke har ressourcerne til at investere i skuffeselskabsstrukturer for kunstigt at overføre overskud, er de i en konkurrencemæssigt ugunstig situation i forhold til de multinationale selskaber. For at sikre et sundt indre marked er det afgørende at etablere et fair, effektivt, gennemsigtigt og vækstfremmende fælles selskabsskattegrundlag, der er baseret på princippet om, at overskud skal beskattes i det land, hvor det genereres. For at sikre sammenhæng mellem de to trin i initiativet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag være obligatoriske for selskaber, som ville blive betragtet som en koncern, hvis hele initiativet gennemføres. For bedre at fremme målet om at lette handelen og investeringerne i det indre marked bør reglerne om et fælles selskabsskattegrundlag også være (valgfrit) tilgængelige for selskaber, der ikke opfylder disse betingelser.

 

______________

 

1a Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978).

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner. Derimod bør det ikke være afgørende at have en fælles definition af faste driftssteder, som er beliggende i et tredjeland, eller faste driftssteder, som er beliggende i Unionen, men som ejes af et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemmehørende i et tredjeland. Det er bedre at overlade denne dimension til bilaterale skatteoverenskomster og nationale regler på grund af den komplicerede interaktion med internationale konventioner.

(6)  Det er nødvendigt at definere begrebet fast driftssted, som er beliggende i Unionen og tilhører et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemhørende i Unionen. Formålet er at sikre, at alle berørte skattesubjekter har samme forståelse heraf, og at udelukke muligheden for uoverensstemmelser som følge af divergerende definitioner.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  I betragtning af den digitale ændring i erhvervsmiljøet er det nødvendigt at definere et digitalt driftssted som begreb. Selskaber, der skaber indtægter i en medlemsstat uden i den pågældende medlemsstat at have et fysisk driftssted men dog en fast omsætning, bør behandles på samme måde som selskaber, der har et fysisk driftssted. Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag bør derfor også gælde for digitale virksomheder.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  De skattepligtige indtægter bør fratrækkes driftsomkostninger og visse andre poster. Fradragsberettigede driftsomkostninger bør normalt omfatte alle omkostninger i forbindelse med salg og udgifter i tilknytning til produktion, vedligeholdelse og sikring af indkomst. For at fremme innovation i økonomien og modernisere det indre marked bør der gives fradrag for omkostninger til forskning og udvikling, herunder bonusfradrag, som bør bogføres til fulde i det år, de pådrages (med undtagelse af fast ejendom). Små nystartede virksomheder uden tilknyttede selskaber, som er særligt innovative (en kategori, der især vil omfatte opstartsvirksomheder), bør også støttes ved hjælp af øgede bonusfradrag for omkostninger til forskning og udvikling. Af hensyn til retssikkerheden bør der også faslægges en liste over ikke-fradragsberettigede udgifter.

(8)  Foranstaltninger, der skaber incitament for private virksomheder til at investere i realøkonomien, bør understøttes, idet det aktuelle investeringsunderskud i Unionen er én af de vigtigste kilder til dens økonomiske svagheder. Samtidig skal skattelettelser for virksomheder opstilles med omtanke og kun indføres, hvor deres positive indvirkning på arbejdspladser og vækst er indlysende, og enhver risiko for, at de skaber smuthuller i skattesystemet, er udelukket. Fremme af innovation og investeringer bør derfor udføres gennem offentlige tilskud, der er tilgængelige for alle, og ikke gennem skattefritagelser.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Det forhold, at rentebetalinger på lån kan fradrages i skattesubjektets skattegrundlag, mens dette ikke er muligt ved udbytteudlodninger, skaber et klart incitament til at finansiere med gæld i stedet for med egenkapital. På grund af den risiko, det indebærer for selskabernes gældsætning, er det afgørende at træffe foranstaltninger til at neutralisere den aktuelle tilbøjelighed til ikke at anvende egenkapitalfinansiering. Det påtænkes derfor at give skattesubjekter et fradrag for vækst og investering, hvorved udvidelser af et skattesubjekts egenkapital på visse betingelser kan fradrages i dets skattegrundlag. Det vil derfor være afgørende at sikre, at ordningen ikke medfører kaskadevirkninger, og i den forbindelse er det nødvendigt at udelukke den skattemæssige værdi af et skattesubjekts interesser i tilknyttede selskaber. Endelig vil det for at sikre, at fradragsordningen er tilstrækkelig robust, være nødvendigt at fastlægge regler for bekæmpelse af skatteundgåelse.

udgår

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at undgå udhuling af skattegrundlagene i de højere beskattede jurisdiktioner som følge af overførsel af overskud gennem overdrevne interne afregningspriser til lande med lavere beskatning bør transaktioner mellem et skattesubjekt og dets tilknyttede selskaber være underlagt prisjusteringer efter armslængdeprincippet, som er et almindelig anvendt kriterie.

(14)  For at undgå udhuling af skattegrundlagene i de højere beskattede jurisdiktioner som følge af overførsel af overskud gennem overdrevne interne afregningspriser til lande med lavere beskatning bør transaktioner mellem et skattesubjekt og dets tilknyttede selskaber være underlagt prisjusteringer efter armslængdeprincippet, som er et almindelig anvendt kriterie. Som følge heraf kan smuthuller mellem nationale skattesystemer, navnlig med hensyn til fastsættelse af interne afregningspriser, som udgør ca. 70 % af al overførsel af overskud i Unionen, blive fjernet, og der kan tages et stort skridt frem mod et fair, effektivt og gennemsigtigt skattesystem.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Formålet med dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at bekæmpe metoder til international skatteundgåelse og gøre det lettere for virksomheder at udvide på tværs af grænserne inden for Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidige og forskelligartede tiltag i medlemsstaterne, fordi koordinerede tiltag er nødvendige for at opfylde disse målsætninger; de kan således bedre opfyldes på Unionsplan, da direktivet er rettet mod mangler i det indre marked som følge af samspillet mellem forskellige nationale skatteregler, som påvirker det indre marked og hæmmer mulighederne for grænseoverskridende aktivitet, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, navnlig i betragtning af at dets obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til koncerner over en bestemt størrelse.

(21)  Formålet med dette direktiv, nemlig at forbedre det indre markeds funktion ved at bekæmpe metoder til international skatteundgåelse og gøre det lettere for virksomheder at udvide på tværs af grænserne inden for Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes ved ensidige og forskelligartede tiltag i medlemsstaterne, fordi koordinerede tiltag er nødvendige for at opfylde disse målsætninger; de kan således bedre opfyldes på Unionsplan, da direktivet er rettet mod mangler i det indre marked som følge af samspillet mellem forskellige nationale skatteregler, som påvirker det indre marked og hæmmer mulighederne for grænseoverskridende aktivitet, og Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål, navnlig i betragtning af at dets obligatoriske anvendelsesområde er begrænset til koncerner over en bestemt størrelse. De foreslåede foranstaltninger går ikke videre end at ensrette selskabsskattegrundlaget, hvilket er en forudsætning for at få nedbrudt de konstaterede hindringer, som forvrider det indre marked. Desuden giver en sådan trinvis tilgang medlemsstaterne mulighed for selv at bestemme omfanget af deres skatteindtægter for at nå deres budgetpolitiske mål. Samtidig berører det ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge deres egne selskabsskattesatser.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med dette direktiv indføres der et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag.

1.  Med dette direktiv indføres der et system for et fælles grundlag til beskatning af visse selskaber, og der fastlægges regler for beregning af dette grundlag, herunder foranstaltninger til at forhindre skatteundgåelse og foranstaltninger om den internationale dimension af det foreslåede skattesystem.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1)  Reglerne i dette direktiv anvendes for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

1)  Reglerne i dette direktiv finder anvendelse for et selskab, som er oprettet i henhold til lovene i en medlemsstat, herunder dets faste driftssteder og digitale driftssteder i andre medlemsstater, hvor selskabet opfylder alle følgende betingelser:

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 750 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår

c)  det er i regnskabsmæssig henseende en del af en konsolideret koncern med samlede konsoliderede indtægter på over 40 000 000 EUR i det regnskabsår, der går forud for det relevante regnskabsår.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv anvendes også for et selskab, der er oprettet i henhold til lovene i et tredjeland, for så vidt angår dets faste driftssteder i en eller flere medlemsstater, hvor selskabet opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) til d).

Dette direktiv finder også anvendelse for et selskab, der er oprettet i henhold til lovene i et tredjeland, for så vidt angår dets faste driftssteder i en eller flere medlemsstater og med hensyn til indtægter, der er genereret i en eller flere medlemsstater, hvor selskabet opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) til d).

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Dette direktiv finder også anvendelse på en virksomhed, der er oprettet i henhold til lovene i et tredjeland, for så vidt angår dets digitale driftssteder, som er specifikt målrettet forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, eller som hovedsageligt modtager indtægter fra aktiviteter i en medlemsstat, hvor selskabet opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) til d). Med henblik på at fastslå om et digitalt driftssted er specifikt rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, skal den fysiske placering af forbrugere eller brugere og leverandører af varer og tjenesteydelser tages i betragtning i overensstemmelse med OECD's BEPS-aktion 1. Hvis dette ikke kan fastslås, skal der tages højde for, om det digitale driftssted udøver sin virksomhed under topdomænet for medlemsstaten eller Unionen eller, hvad angår selskaber for mobile applikationer, om det distribuerer sin applikation via den medlemsstatsspecifikke del af et distributionscenter for mobile applikationer, eller om driftsstedet drives under et domæne, der – f.eks. som følge af brug af navne på medlemsstater, regioner eller byer – gør det klart, at det digitale driftssted er rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, eller om erhvervsaktiviteten er underlagt almindelige betingelser, der gælder specifikt for Unionen eller en medlemsstat, eller om det digitale driftssteds webtilstedeværelse indeholder reklameplads, som specifikt er rettet mod forbrugere og virksomheder i en medlemsstat.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 – punkt 33 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(33a)  "digitalt driftssted": under hensyntagen til resultaterne fra OECD's BEPS-aktion 1 et driftssted, der specifikt er rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, under behørig hensyntagen til den fysiske placering af forbrugere eller brugere og leverandører af varer og tjenesteydelser. Hvis disse ikke kan fastslås, skal der tages hensyn til, om driftsstedet udøver sin virksomhed under topdomænet for medlemsstaten eller Unionen eller, hvad angår selskaber for mobile applikationer, om det distribuerer sin applikation via den medlemsstatsspecifikke del af et distributionscenter for mobile applikationer, eller om driftsstedet drives under et domæne, der – f.eks. som følge af brug af navne på medlemsstater, regioner eller byer – gør det klart, at driftsstedet er rettet mod forbrugere eller virksomheder i en medlemsstat, eller om erhvervsaktiviteten er underlagt almindelige betingelser, der gælder specifikt for Den Europæiske Union eller en medlemsstat, eller om driftsstedets webtilstedeværelse indeholder reklameplads, som specifikt er rettet mod forbrugere og virksomheder i en medlemsstat.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1 – nr. 33 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(33b)  "en effektiv selskabsskattesats": selskabsskat betalt i forhold til indtægter og overskud som fastlagt i et selskabs regnskaber.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast sted i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:

1.  Et skattesubjekt anses for at have et fast driftssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor det er skattemæssigt hjemmehørende, når det har et fast eller virtuelt sted i den anden medlemsstat, gennem hvilket det helt eller delvis udøver sin aktivitet, herunder især:

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra f a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

fa)  en digital virksomhed.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3)  Foruden de beløb, der er fradragsberettigede som omkostninger til forskning og udvikling, jf. stk. 2, kan skattesubjektet også for hvert skatteår fradrage yderligere 50 % af sådanne omkostninger, som det har pådraget sig i løbet af det pågældende år, undtagen omkostninger til flytbare materielle anlægsaktiver. Hvis omkostningerne til forskning og udvikling overstiger 20 000 000 EUR, kan skattesubjektet fradrage 25 % af det overskydende beløb.

udgår

Uanset første afsnit kan skattesubjektet fradrage yderligere 100 % af sine omkostninger til forskning og udvikling op til 20 000 000 EUR, forudsat at skattesubjektet opfylder alle følgende betingelser:

 

a)  det er en ikke-børsnoteret virksomhed med mindre end 50 ansatte og en årlig omsætning og/eller et samlet årligt resultat på højst 10 000 000 EUR

 

b)  det har ikke været registreret i mere end fem år. Hvis skattesubjektet ikke er underlagt registrering, kan begyndelsen af perioden på fem år regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden enten påbegynder eller skal svare skat af sin økonomiske aktivitet

 

c)  det er ikke blevet dannet ved en fusion

 

d)  det har ikke nogen tilknyttede selskaber.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 10a

 

Forbud mod fradrag

 

Ingen fradrag er tilladte i det omfang, det vil resultere i en effektiv selskabsskattesats på mindre end 20 % af indtægterne minus skattefrie indtægter.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

[...]

udgår

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 1 – litra j a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ja)  udgifter til modtagere i lande, der er nævnt på den europæiske liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (også kendt som "skattelylande")1a

 

______________

 

1a Den europæiske liste over usamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som Rådet er ved at udarbejde: http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14 166-2016-INIT/en/pdf

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 42 – stk. 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Der finder ingen yderligere fradrag af tab, som henvist til i stk. 1, sted, for så vidt angår tab pådraget efter 31. december 2020.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2)  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, skal enheden eller det faste driftssted svare skat af ikke-udloddet indkomst, i det omfang den hidrører fra følgende kategorier:

2)  Hvis en enhed eller et fast driftssted behandles som et kontrolleret udenlandsk selskab efter stk. 1, skal enheden eller det faste driftssted svare skat af ikke-udloddet indkomst.

a)  renter eller anden indkomst fra finansielle aktiver

 

b)  royalties eller anden indkomst fra intellektuel ejendomsret

 

c)  dividende og indkomst fra afhændelse af andele

 

d)  indkomst fra finansiel leasing

 

e)  indkomst fra forsikrings- og bankvirksomhed samt anden finansiel virksomhed

 

f)  indkomst fra faktureringsselskaber, der opnår indkomst fra salg og tjenesteydelser, der købes af og sælges af tilknyttede selskaber, og som bidrager med ingen eller ringe økonomisk værdi.

 

Første afsnit anvendes ikke på et kontrolleret udenlandsk selskab, der er hjemmehørende eller beliggende i en medlemsstat eller et i tredjeland, der er part i EØS-aftalen, forudsat at det kontrollerede udenlandske selskab er blevet oprettet af velbegrundede økonomiske årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. I forbindelse med denne artikel anses det kontrollerede udenlandske selskabs aktiviteter for at afspejle den økonomiske virkelighed, for så vidt som denne aktivitet understøttes af passende personale, udstyr, aktiver og lokaler.

Første afsnit anvendes ikke på et kontrolleret udenlandsk selskab, der er hjemmehørende eller beliggende i en medlemsstat eller et i tredjeland, der er part i EØS-aftalen, forudsat at det kontrollerede udenlandske selskab er blevet oprettet af velbegrundede økonomiske årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. I forbindelse med denne artikel anses det kontrollerede udenlandske selskabs aktiviteter for at afspejle den økonomiske virkelighed, for så vidt som denne aktivitet understøttes af passende personale, udstyr, aktiver og lokaler.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 59 – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Finansielle selskaber behandles ikke som kontrollerede udenlandske selskaber efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst under stk. 2, litra a) til f), der optjenes af enheden eller det faste driftssted, stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.

Finansielle selskaber behandles ikke som kontrollerede udenlandske selskaber efter stk. 1, hvis højst en tredjedel af den indkomst under stk. 2, litra a) til f), der optjenes af enheden, det faste driftssted eller den digitale virksomhed, stammer fra transaktioner med skattesubjektet eller dets tilknyttede selskaber.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 69 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

Kommissionen gennemgår fem år efter ikrafttrædelsen af dette direktiv anvendelsen heraf og forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en rapport om gennemførelsen af dette direktiv.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Fælles selskabsskattegrundlag

Referencer

COM(2016)0685 – C8-0472/2016 – 2016/0337(CNS)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

24.11.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

24.11.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Evelyn Regner

28.11.2016

Behandling i udvalg

3.5.2017

 

 

 

Dato for vedtagelse

7.9.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Julia Reda, Evelyn Regner, Axel Voss, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Sergio Gaetano Cofferati, Luis de Grandes Pascual, Angel Dzhambazki, Rainer Wieland, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Gabriel Mato, Andrey Novakov

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

ENF

GUE/NGL

PPE

S&D

VERTS/ALE

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

Kostas Chrysogonos

Gabriel Mato, Andrey Novakov, Axel Voss, Rainer Wieland, Tadeusz Zwiefka, Luis de Grandes Pascual,

Sergio Gaetano Cofferati, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Tiemo Wölken

Max Andersson, Julia Reda

1

-

ECR

Angel Dzhambazki

1

0

EFDD

Joëlle Bergeron

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Fælles selskabsskattegrundlag

Referencer

COM(2016)0685 – C8-0472/2016 – 2016/0337(CNS)

Dato for høring af EP

21.11.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

24.11.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

24.11.2016

JURI

24.11.2016

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

IMCO

5.12.2016

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Paul Tang

24.11.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

30.8.2017

10.10.2017

6.11.2017

 

Dato for vedtagelse

21.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

12

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Hugues Bayet, Udo Bullmann, Thierry Cornillet, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Sander Loones, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Alex Mayer, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Matt Carthy, Bas Eickhout, Ramón Jáuregui Atondo, Alain Lamassoure, Paloma López Bermejo, Thomas Mann, Luigi Morgano, Laurenţiu Rebega, Joachim Starbatty, Romana Tomc, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Alberto Cirio

Dato for indgivelse

1.3.2018


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

39

+

ALDE

Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck

ECR

Pirkko Ruohonen-Lerner

PPE

Burkhard Balz, Alberto Cirio, Markus Ferber, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Dariusz Rosati, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan, Romana Tomc

S&D

Hugues Bayet, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Ramón Jáuregui Atondo, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Luigi Morgano, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

VERTS/ALE

Bas Eickhout, Sven Giegold, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun

12

-

ECR

Sander Loones, Stanisław Ożóg, Joachim Starbatty, Kay Swinburne

ENF

Marco Zanni

GUE/NGL

Matt Carthy, Miguel Viegas

PPE

Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Esther de Lange

S&D

Costas Mavrides, Alfred Sant

5

0

EFDD

Marco Valli

ENF

Bernard Monot, Laurenţiu Rebega

GUE/NGL

Paloma López Bermejo, Martin Schirdewan

 

Stemmerettelser

+

 

-

Laurenţiu Rebega

0

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 8. marts 2018Juridisk meddelelse