Procedure : 2017/0063(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0057/2018

Indgivne tekster :

A8-0057/2018

Forhandlinger :

PV 13/11/2018 - 13
CRE 13/11/2018 - 13

Afstemninger :

PV 14/11/2018 - 14.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0452

BETÆNKNING     ***I
PDF 741kWORD 121k
6.3.2018
PE 610.704v03-00 A8-0057/2018

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked

(COM(2017)0142 – C8-119/2017 – 2017/0063(COD))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Andreas Schwab

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked

(COM(2017)0142 – C8-119/2017 – 2017/0063(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0142),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 103 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-119/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det tjekkiske senat, det spanske parlament og af det portugisiske parlament og det rumænske senat, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,  

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0057/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(1)*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

2017/0063 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 103 og 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") er ufravigelige retsgrundsætninger og bør anvendes effektivt overalt i Unionen for at sikre, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. Det er nødvendigt at sikre en effektiv håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 for at skabe mere åbne og fair konkurrenceprægede markeder i Europa, hvor virksomhederne konkurrerer på egne meritter uden virksomhedsskabte hindringer for markedsadgang og således kan bidrage til vækst og jobskabelse. Effektiv håndhævelse af disse regler beskytter forbrugerne og de virksomheder, der er aktive i det indre marked, mod forretningsmetoder, der holder priserne på varer og tjenesteydelser kunstigt høje, og giver dem et større udvalg af innovative varer og tjenesteydelser.

(2)  Medlemsstaternes nationale konkurrencemyndigheder står sammen med Kommissionen for den offentlige håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2003(3). De nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen danner tilsammen et netværk af offentlige myndigheder, der anvender Unionens konkurrenceregler i nært samarbejde (Det Europæiske Konkurrencenetværk).

(2a)  For at undgå indførelse af unødvendige nye procedureregler i medlemsstaterne bør dette direktiv ikke bringe gennemprøvede opdelinger af beslutnings- og undersøgelseskompetencerne mellem forskellige nationale konkurrencemyndigheder i en medlemsstat i fare.

(3)  De nationale konkurrencemyndigheder og domstole er forpligtet til at anvende traktatens artikel 101 og 102 på aftaler eller adfærd, der kan påvirke samhandelen mellem medlemsstater, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003. I praksis anvender størsteparten af de nationale konkurrencemyndigheder de nationale bestemmelser parallelt med traktatens artikel 101 og 102. Dette direktiv har til formål at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder garanteres den nødvendige uafhængighed og de fornødne håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser til effektivt at anvende traktatens artikel 101 og 102, og det vil således uvægerligt påvirke de bestemmelser i national konkurrenceret, som anvendes parallelt hermed.

(4)  Når de nationale konkurrencemyndigheder gives beføjelse til at indhente alle oplysninger vedrørende virksomheder, som er genstand for en undersøgelse, i digital form, uanset hvilket medie disse er lagret på, vil det formodentlig også påvirke omfanget af de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser, når de på et tidligt tidspunkt i sagen træffer de relevante undersøgelsesforanstaltninger på grundlag af både bestemmelser i national konkurrenceret og traktatens artikel 101 og 102. Hvis omfanget af de undersøgelsesbeføjelser, som de nationale konkurrencemyndigheder tillægges, afhænger af, hvorvidt de i sidste instans vil anvende de nationale konkurrenceregler alene eller parallelt med traktatens artikel 101 og 102, vil det hæmme effektiviteten af håndhævelsen af konkurrencereglerne i det indre marked. Derfor bør dette direktiv finde anvendelse, både når traktatens artikel 101 og 102 anvendes alene, og når disse bestemmelser anvendes parallelt med national konkurrenceret i den samme sag. Den eneste undtagelse vedrører beskyttelsen af samarbejdserklæringer og forligsindlæg, som også gælder ved anvendelsen af national konkurrenceret alene.

(5)  Nationale love afskærer mange nationale konkurrencemyndigheder fra de garantier for uafhængighed og håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser, der er nødvendige for at kunne håndhæve disse regler på effektiv vis. Det undergraver deres mulighed for effektivt at anvende traktatens artikel 101 og 102 alene eller parallelt med de nationale konkurrenceregler, hvor det er relevant. Eksempelvis har mange nationale konkurrencemyndigheder ikke efter deres nationale lovgivning tilstrækkelige redskaber til at indhente beviser for overtrædelse af traktatens artikel 101 og 102 eller udstede bøder til virksomheder, som overtræder reglerne, eller de tildeles ikke de fornødne menneskelige og økonomiske ressourcer samt den budgetmæssige uafhængighed til at anvende traktatens artikel 101 og 102 effektivt. Det kan forhindre dem i overhovedet at træffe foranstaltninger eller begrænse deres muligheder for håndhævelse. Denne mangel på redskaber og garantier til effektivt at kunne anvende traktatens artikel 101 og 102 hos mange nationale konkurrencemyndigheder betyder, at sager vedrørende virksomheder, som benytter sig af konkurrencebegrænsende metoder, kan falde meget forskelligt ud, alt efter hvilken medlemsstat virksomhederne er aktive i: For nogle virksomheder håndhæves bestemmelserne i traktatens artikel 101 eller 102 måske slet ikke eller blot i begrænset omfang. I nogle medlemsstater kan virksomhederne f.eks. slippe for en bøde ved blot at omstrukturere. Den uensartede håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 samt af de nationale konkurrenceregler parallelt med traktatens artikel 101 og 102 medfører forspildte muligheder for at fjerne adgangsbarrierer og skabe mere fair konkurrenceudsatte markeder i hele Unionen, hvor virksomhederne konkurrerer på lige vilkår på basis af egne meritter. Situationen er værst for virksomheder og forbrugere i de medlemsstater, hvor de nationale konkurrencemyndigheder er dårligt rustede til at håndhæve reglerne effektivt. Virksomheder kan ikke konkurrere på deres egne meritter i områder, hvor der frit kan gøres brug af konkurrencefordrejende metoder, f.eks. fordi der ikke kan indhentes beviser for konkurrencebegrænsende adfærd, eller fordi virksomhederne slipper for bøder. Virksomhederne har derfor ingen interesse i at gå ind på sådanne markeder og udøve deres etableringsret til at tilbyde varer og tjenesteydelser. Forbrugere i medlemsstater med et lavere håndhævelsesniveau går glip af fordelene ved en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Den uensartede håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 og af de nationale konkurrenceregler parallelt med traktatens artikel 101 og 102 i Unionen fordrejer således konkurrencen i det indre marked og undergraver dets funktionsmåde.

(6)  Mangler i og begrænsninger af de nationale konkurrencemyndigheders redskaber og garantier undergraver systemet med parallelle kompetencer til håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102, der skal fungere som et sammenhængende hele på grundlag af et nært samarbejde i Det Europæiske Konkurrencenetværk. Systemet beror på, at myndighederne hjælper hinanden og kan træffe undersøgelsesforanstaltninger på hinandens vegne med henblik på at fremme samarbejde og gensidig bistand mellem medlemsstaterne. Det kan imidlertid ikke fungere efter hensigten, hvis der stadig findes nationale konkurrencemyndigheder, som ikke råder over tilstrækkelige undersøgelsesredskaber. På andre centrale områder er de nationale konkurrencemyndigheder ikke i stand til at yde gensidig bistand. For eksempel kan virksomheder, som er aktive på tværs af grænserne, undgå at betale bøder i de fleste medlemsstater, blot fordi de ikke har en juridisk tilstedeværelse i nogle af de medlemsstater, som de er aktive i. Det mindsker incitamentet til at efterleve traktatens artikel 101 og 102. Den deraf følgende ineffektive håndhævelse fordrejer konkurrencen for de lovlydige virksomheder og undergraver forbrugertilliden i det indre marked, især på det digitale område.

(7)  For at sikre en reelt ensartet håndhævelse af konkurrencereglerne i Europa, som skaber mere lige vilkår for virksomhederne i det indre marked og mindre ulige betingelser for forbrugerne, bør der indføres minimumsgarantier for uafhængighed, de fornødne økonomiske, menneskelige og teknologiske ressourcer og grundlæggende håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 alene og anvendelse af national konkurrenceret parallelt med traktatens artikel 101 og 102, så de nationale konkurrencemyndigheder kan fungere optimalt.

(8)  Dette direktiv bør have både artikel 103 og artikel 114 i traktaten som retsgrundlag. Det skyldes, at direktivet ikke alene vedrører anvendelsen af traktatens artikel 101 og 102 og den parallelle anvendelse af national konkurrenceret og traktatens artikel 101 og 102, men også manglerne i og begrænsningerne af de nationale konkurrencemyndigheders redskaber og garantier ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102, hvilket både hæmmer konkurrencen og det indre markeds rette funktionsmåde.

(9)  Indførelsen af minimumsgarantier for at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder ensartet og effektivt kan anvende traktatens artikel 101 og 102, berører ikke medlemsstaternes mulighed for at bevare eksisterende eller indføre mere vidtrækkende garantier for de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed og ressourcer eller mere detaljerede regler for disse myndigheders håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser. Medlemsstaterne kan navnlig tillægge de nationale konkurrencemyndigheder yderligere beføjelser, der går videre end de grundlæggende beføjelser i dette direktiv, for at styrke deres effektivitet endnu mere.

(10)  Derimod er der behov for detaljerede regler vedrørende betingelserne for straflempelse ved hemmelige karteller. Virksomhederne vil kun afsløre hemmelige karteller, som de har deltaget i, hvis der er tilstrækkelig retssikkerhed om mulighederne for at opnå bødefritagelse. De markante forskelle mellem de forskellige straflempelsesordninger i medlemsstaterne skaber usikkerhed for potentielle ansøgere og risikerer at mindske incitamentet til at ansøge om straflempelse. Disse forskelle kan også føre til, at flere medlemmer af et hemmeligt kartel forsøger at drage fordel af straflempelsesordninger i forskellige medlemsstater. Hvis medlemsstaterne har mulighed for at gennemføre eller anvende klarere og harmoniserede regler på det område, som dette direktiv vedrører, vil det ikke alene understøtte målet om at fastholde incitamentet til at ansøge om straflempelse med henblik på at styrke håndhævelsen af konkurrencereglerne i Unionen, men også sikre lige vilkår for virksomhederne i det indre marked. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende straflempelsesordninger ikke alene i forbindelse med hemmelige karteller, men også ved andre overtrædelser af traktatens artikel 101 eller 102 og tilsvarende nationale bestemmelser.

(11)  Dette direktiv finder ikke anvendelse på nationale bestemmelser om strafferetlige sanktioner over for fysiske personer, undtagen hvor der er tale om regler angående samspillet mellem straflempelsesordninger og sanktioner mod fysiske personer.

(12)  De beføjelser, der tillægges de nationale konkurrencemyndigheder, bør være underlagt passende sikkerhedsgarantier, der som minimum opfylder standarderne for EU-rettens almindelige principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis, navnlig i forbindelse med sager, der kan give anledning til pålæggelse af sanktioner. Disse sikkerhedsgarantier omfatter retten til god forvaltning og respekten for virksomhedernes ret til forsvar, som er et afgørende aspekt af retten til at blive hørt. Navnlig bør de nationale konkurrencemyndigheder meddele de parter, som er genstand for en undersøgelse, de foreløbige klagepunkter, der er rejst efter traktatens artikel 101 eller 102, før der træffes en afgørelse, som påvirker deres interesser negativt, og disse parter bør have mulighed for effektivt at fremsætte bemærkninger til disse klagepunkter, før der træffes en sådan afgørelse. Det er derfor afgørende, at de parter, der er genstand for en undersøgelse, som minimum modtager en klagepunktsmeddelelse, der omfatter alle de klagepunkter, hvorpå den nationale konkurrencemyndighed agter at basere en endelig afgørelse om overtrædelse, som påvirker den berørte virksomheds interesser negativt. Parter, som er blevet meddelt foreløbige klagepunkter i forbindelse med en formodet overtrædelse af traktatens artikel 101 og 102, bør have ret til aktindsigt i de nationale konkurrencemyndigheders sagsakter med henblik på effektivt at kunne udøve deres ret til forsvar. Dette er med forbehold for virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og gælder ikke fortrolige oplysninger og interne dokumenter hos, samt korrespondance mellem, de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen. Adressaterne for de nationale konkurrencemyndigheders ▌afgørelse, der fastslår en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102, eller som pålægger sanktioner eller bøder, bør desuden have adgang til effektive retsmidler i overensstemmelse med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. De nationale konkurrencemyndigheders endelige afgørelser bør være begrundede, så adressaterne kan få fuldt indblik i årsagerne til afgørelsen og udøve deres ret til effektiv domstolsprøvelse. Desuden bør medlemsstaterne i overensstemmelse med retten til god forvaltning sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder ved anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF gennemfører sagerne inden for rimelig tid. Sikkerhedsgarantierne bør udformes således, at der skabes balance mellem virksomhedernes grundlæggende rettigheder og kravet om at sikre en effektiv anvendelse af traktatens artikel 101 og 102.

(13)  En afgørende forudsætning for en effektiv og ensartet anvendelse af EU's konkurrenceregler er, at de nationale konkurrencemyndigheder er i stand til at anvende traktatens artikel 101 og 102 på en uvildig måde og under hensyntagen til den almene interesse i en effektiv håndhævelse.

(14)  De nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør styrkes for at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af traktatens artikel 101 og 102. I den forbindelse bør national ret indeholde specifikke bestemmelser, der sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 er beskyttet mod udefrakommende indblanding og politisk pres, som kan lægge hindringer i vejen for en uafhængig vurdering af de sager, de får til behandling. Der bør derfor på forhånd fastlægges klare og gennemsigtige regler og procedurer for, af hvilke grunde medlemmer af de nationale konkurrencemyndigheders beslutningsorganer kan udpeges og afskediges, for at fjerne enhver tvivl om disse organers neutralitet og uimodtagelighed over for udefrakommende indblanding. Desuden bør de bøder, som de nationale konkurrencemyndigheder pålægger, for at understøtte konkurrencemyndighedernes uvildighed ikke anvendes til finansiere dem direkte.

(15)  For at sikre de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør deres chefer, medlemmerne af beslutningsorganet og de ansatte udvise integritet og afstå fra enhver handling, der er uforenelig med varetagelsen af deres opgaver. Med henblik herpå bør de under deres ansættelses- eller embedsperiode og i en rimelig periode derefter afstå fra at udøve enhver form for uforenelig ▌virksomhed, der kan give anledning til en interessekonflikt i en konkret sag. Det indebærer også, at de ved varetagelsen af deres opgaver i løbet af deres ansættelse eller embede ikke bør have interesser i virksomheder eller organisationer, som er genstand for en sag om anvendelse af artikel 101 eller 102 i TEUF, som de deltager i, for så vidt som dette potentielt vil kunne påvirke deres uafhængighed i håndteringen af den pågældende sag. Ansatte og medlemmer af beslutningsorganet bør oplyse om eventuelle interesser eller aktiver, der kan give anledning til interessekonflikter i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver. De bør have pligt til at meddele det til beslutningsorganet, de øvrige medlemmer eller den udpegende myndighed ved nationale konkurrencemyndigheder, hvor beslutningerne alene træffes af én person, hvis de i forbindelse med deres opgaver kommer ud for at skulle træffe afgørelse i en sag, som de måtte have interesser i, og som risikerer at påvirke deres uvildighed.

(15a)  Nationale konkurrencemyndigheder bør offentliggøre en adfærdskodeks, uden at dette berører anvendelsen af strengere nationale regler, der mindst dækker regler, der undgår interessekonflikter, herunder bestemmelser om betænkningstider og accept af indbydelser, samt regler vedrørende aktiviteter varetaget som privatperson.

(16)  De nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed udelukker hverken domstolsprøvelse eller parlamentarisk kontrol efter medlemsstaternes love. Sådanne kontrolkrav bidrager til at sikre troværdigheden og legitimiteten af de nationale konkurrencemyndigheders handlinger. Et rimeligt kontrolkrav er f.eks., at de nationale konkurrencemyndigheder udarbejder periodiske rapporter om deres aktiviteter til et regeringsorgan eller parlamentarisk organ. De nationale konkurrencemyndigheders finansielle udgifter kan også være genstand for kontrol eller overvågning, forudsat at dette ikke påvirker deres uafhængighed.

(17)  De nationale konkurrencemyndigheder bør kunne foretage prioritering af sager om håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 med henblik på at udnytte deres ressourcer effektivt og sætte dem i stand til at fokusere på at forebygge og gribe ind over for konkurrencebegrænsende adfærd i det indre marked. De bør derfor kunne afvise klager under henvisning til, at de ikke er af høj prioritet, bortset fra dem, der hidrører fra de relevante nationale offentlige myndigheder, så længe dette ikke berører de nationale konkurrencemyndigheders ressourcer. Dette bør ikke berøre de nationale konkurrencemyndigheders beføjelse til at afvise klager af andre årsager, f.eks. manglende kompetence, eller til at konkludere, at de ikke har grund til at gribe ind i sagen. I tilfælde af afvisning bør klagere informeres rettidigt med en begrundelse. I tilfælde af formelt indgivne klager bør der desuden være adgang til effektive retsmidler mod en sådan afvisning. De nationale konkurrencemyndigheders beføjelse til at foretage prioritering af deres håndhævelsessager berører ikke en medlemsstats regerings ret til at udstede generelle politiske retningslinjer eller prioriterede retningslinjer til de nationale konkurrencemyndigheder, som ikke vedrører specifikke sager om håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102.

(18)  De nationale konkurrencemyndigheder bør råde over tilstrækkelige ressourcer for så vidt angår kvalificeret personale, retlig og økonomisk ekspertise, finansielle midler og teknisk og teknologisk udstyr til at sikre, at de effektivt kan varetage deres opgaver i forbindelse med anvendelsen af traktatens artikel 101 og 102. Hvis de får udvidede opgaver eller beføjelser under national ret, bør de fortsat sikres tilstrækkelige ressourcer til at udøve disse. De nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør styrkes ved at sætte dem i stand til uafhængigt at træffe afgørelse om anvendelsen af budgetbevillinger til udførelsen af deres opgaver, med forbehold for nationale budgetregler og -procedurer.

(18a)   For at sikre en effektiv overvågning af gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder forelægger et regeringsorgan eller et parlamentarisk organ offentligt tilgængelige periodiske rapporter om deres aktiviteter og ressourcer. Disse rapporter bør indeholde oplysninger om udpegning og afskedigelse af medlemmer af beslutningsorganet, omfanget af tildelte ressourcer i det relevante år samt enhver ændring af dette beløb sammenlignet med tidligere år. Disse rapporter bør fremsendes til EU-plan.

(19)  De nationale konkurrencemyndigheder har brug for et minimum af fælles undersøgelses- og beslutningsbeføjelser for effektivt at kunne håndhæve traktatens artikel 101 og 102.

(20)  De nationale administrative konkurrencemyndigheder bør tillægges effektive undersøgelsesbeføjelser til på ethvert tidspunkt under behandlingen af en sag at afdække en eventuel aftale, vedtagelse eller samordnet praksis, som er forbudt efter traktatens artikel 101, eller et eventuelt misbrug af dominerende stilling, som er forbudt efter traktatens artikel 102.

(21)  De nationale administrative konkurrencemyndigheder bør have tilstrækkelige undersøgelsesbeføjelser til at imødegå udfordringerne med håndhævelse på det digitale område, og disse beføjelser bør sætte de nationale konkurrencemyndigheder i stand til at indhente alle oplysninger i digital form, herunder ved hjælp af kriminaltekniske metoder, vedrørende den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, som er genstand for undersøgelsen, uanset hvilket medie oplysningerne er lagret på, f.eks. bærbare computere, mobiltelefoner, andre mobile enheder og cloudlagring.

(22)  De nationale administrative konkurrencemyndigheder bør kunne foretage kontrolundersøgelser i forretningslokaler hos både virksomheder og virksomhedssammenslutninger, som er genstand for en sag om anvendelse af traktatens artikel 101 og 102, samt hos andre markedsaktører, som kunne være i besiddelse af oplysninger, der er relevante for sagen. De nationale administrative konkurrencemyndigheder bør kunne foretage sådanne kontrolundersøgelser, når der som minimum er rimelig begrundet mistanke om en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102. Dette direktiv forhindrer ikke medlemsstaterne i at kræve forudgående godkendelse fra en national retsinstans til sådanne kontrolundersøgelser.

(23)  For at have tilstrækkelig virkning bør de nationale administrative konkurrencemyndigheders beføjelse til at foretage kontrolundersøgelser omfatte adgang til oplysninger, som den virksomhed eller virksomhedssammenslutning eller person, der er genstand for undersøgelsen, har adgang til, og som vedrører den undersøgte virksomhed.

(24)  Med henblik på at begrænse unødvendige forlængelser af kontrolundersøgelser bør de nationale administrative konkurrencemyndigheder have beføjelse til at fortsætte søgningen i kopier eller udtræk af bøger eller forretningspapirer, som vedrører de undersøgte virksomheders eller virksomhedssammenslutningers aktiviteter, i myndighedens lokaler eller andre udpegede lokaler.

(25)  Erfaringerne viser, at forretningspapirer kan være opbevaret i ledelsens eller andre virksomhedsmedarbejderes hjem, navnlig hvis der anvendes mere fleksible arbejdsformer. For at sikre effektive kontrolundersøgelser bør de nationale administrative konkurrencemyndigheder kunne kræve adgang til alle lokaler, herunder private hjem, hvis der er begrundet mistanke om, at der opbevares forretningspapirer, som kan være relevante som bevis for en ▌overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102. Udøvelsen af disse beføjelser bør være underlagt forudgående godkendelse af en retsinstans. Dette er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i særligt hastende tilfælde kan overdrage en national retsinstans' opgaver til en national administrativ konkurrencemyndighed, der fungerer som retsinstans.

(26)  De nationale konkurrencemyndigheder bør have effektive beføjelser til at kræve udlevering af alle oplysninger, der måtte være nødvendige for at afsløre en eventuel aftale, vedtagelse eller samordnet praksis, som er forbudt efter traktatens artikel 101, eller et eventuelt misbrug, som er forbudt efter traktatens artikel 102. Dette bør omfatte retten til at kræve udlevering af oplysninger, der opbevares i digital form, herunder e-mails og meddelelser sendt via instant messaging-systemer, og uanset hvordan disse er lagret, herunder i skyer og på servere, forudsat at de er tilgængelige for den, der er genstand for anmodningen. Denne ret bør ikke kunne føre til, at der stilles krav til virksomheden, der ikke står i rimeligt forhold til undersøgelsens behov, f.eks. bør den ikke føre til, at virksomheder pålægges urimelige omkostninger eller urimeligt besvær. Selv om retten til at kræve oplysninger er afgørende for at kunne afsløre overtrædelser, bør omfanget af sådanne anmodninger ikke være urimeligt. Sådanne anmodninger bør ikke tvinge en virksomhed til at indrømme, at den har begået en overtrædelse, som det påhviler de nationale konkurrencemyndigheder at bevise. Erfaringerne viser, at oplysninger, der gives frivilligt af tredjeparter, bl.a. konkurrenter, kunder og forbrugere på markedet, også kan udgøre en værdifuld kilde til oplysninger med henblik på en veldokumenteret og solid håndhævelse, og de nationale konkurrencemyndigheder bør tilskynde hertil.

(27)  De nationale konkurrencemyndigheder bør råde over effektive midler til at genoprette konkurrenceforholdene på markedet ved at pålægge rimelige sanktioner af strukturel eller adfærdsmæssig karakter, som står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som er nødvendige for at bringe den konstaterede overtrædelse til ophør.

(27a)  Foreløbige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab til at sikre, at den undersøgte overtrædelse, mens undersøgelsen står på, ikke medfører alvorlig og uoprettelig skade på konkurrencen og derved fører til markedsudviklinger, som det vil være meget vanskeligt at ændre ved nogen form for afgørelse, som måtte blive truffet af en national konkurrencemyndighed ved sagens afslutning. For at forhindre en sådan uoprettelig skade på konkurrencen bør de nationale tilsynsmyndigheder sættes i stand til at pålægge foreløbige foranstaltninger. Dette direktiv forhindrer imidlertid ikke de nationale konkurrencemyndigheder i at pålægge foreløbige foranstaltninger i andre relevante tilfælde. En beslutning om foreløbige foranstaltninger bør kun være gyldig i en nærmere fastlagt periode, enten indtil sagens afslutning hos en national konkurrencemyndighed eller i en bestemt periode, som kan forlænges i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Medlemsstaterne bør sikre, at rimeligheden af sådanne foranstaltninger kan prøves i fremskyndede klageprocedurer. For at give konkurrencemyndighederne mulighed for at reagere på udviklingen på markeder i hastig udvikling bør Kommissionen undersøge mulighederne for enten at fremskynde sager hos konkurrencemyndighederne om anvendelse af artikel 101 og 102 eller for at forenkle vedtagelsen af midlertidige foranstaltninger. Den bør gennemføre en undersøgelse og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet resultaterne inden udgangen af 2020 og om nødvendigt fremsætte et lovforslag. Desuden bør medlemsstaterne skabe de nødvendige betingelser for at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder kan anvende midlertidige foranstaltninger i praksis.

(28)  Hvis virksomheder eller virksomhedssammenslutninger under behandlingen af en sag, der kunne føre til et forbud mod en aftale eller praksis, afgiver tilsagn, der imødekommer de nationale konkurrencemyndigheders betænkeligheder, bør disse myndigheder kunne vedtage afgørelser, hvorved disse tilsagn gøres bindende og kan håndhæves over for de berørte virksomheder. Sådanne tilsagnsafgørelser er som udgangspunkt ikke passende i tilfælde af hemmelige karteller, hvor de nationale konkurrencemyndigheder bør pålægge en bøde. I tilsagnsafgørelser bør det fastslås, at der ikke længere er grund til de nationale konkurrencemyndigheders indgriben, uden at det fastslås, at der har været en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102. Tilsagnsafgørelser berører ikke medlemsstaternes konkurrencemyndigheders og domstoles kompetence til at fastslå en overtrædelse og træffe afgørelse i sagen. Effektive midler til at overvåge, om virksomheder overholder tilsagn, og til at pålægge sanktioner, hvis de ikke bliver overholdt, har desuden vist sig at være effektive redskaber til konkurrencemyndighederne. De nationale konkurrencemyndigheder bør navnlig have effektive midler til at genåbne sager, hvis der er sket væsentlige ændringer i de faktiske omstændigheder, som tilsagnsafgørelsen var baseret på, hvis en virksomhed handler i strid med sine tilsagn, eller hvis tilsagnsafgørelsen var baseret på ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger fra parterne.

(29)  For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 bør de nationale konkurrencemyndigheder have beføjelse til at pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger effektive og forholdsmæssige sanktioner med afskrækkende virkning for overtrædelser af traktatens artikel 101 og 102, enten på egen hånd gennem administrative procedurer eller ved at anmode en domstol om bødepålæg i forbindelse med en ikkestrafferetlige sager. Dette berører ikke medlemsstaternes nationale regler for domstolenes pålæggelse af strafferetlige sanktioner for overtrædelse af traktatens artikel 101 og 102.

(30)  For at sikre, at virksomheder og virksomhedssammenslutninger retter sig efter de nationale konkurrencemyndigheders undersøgelses- og beslutningsbeføjelser, skal de nationale administrative konkurrencemyndigheder kunne pålægge effektive bøder for manglende overholdelse og tvangsbøder for at tilskynde til overholdelse, enten på egen hånd gennem administrative procedurer eller ved at anmode en domstol om bødepålæg i forbindelse med ikkestrafferetlige sager. Dette berører ikke medlemsstaternes nationale regler for straffedomstolenes pålæggelse af sådanne bøder. Dette direktiv berører desuden hverken nationale krav til beviskraft eller de nationale konkurrencemyndigheders pligt til at fastslå de faktiske forhold i den pågældende sag, forudsat at disse krav og forpligtelser er forenelige med EU-rettens almindelige principper. Størrelsen af disse bøder og tvangsbøder bør fastsættes i forhold til de berørte virksomheders eller virksomhedssammenslutningers samlede omsætning.

(31)  For at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 bør begrebet virksomhed som omhandlet i traktatens artikel 101 og 102 forstås i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis som en økonomisk enhed, også selv om den består af flere juridiske eller fysiske personer. De nationale konkurrencemyndigheder bør følgelig kunne anvende virksomhedsbegrebet til at drage et moderselskab til ansvar og pålægge det bøder for et af dets datterselskabers adfærd, når moderselskabet og datterselskaber udgør én økonomisk enhed. For at forhindre at virksomheder ved hjælp af retlige eller organisatoriske ændringer slipper for bøder for overtrædelse af traktatens artikel 101 og 102, bør de nationale konkurrencemyndigheder kunne holde en virksomheds retlige eller økonomiske efterfølgere ansvarlige og pålægge dem bøder for en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102 i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

(32)  For at sikre at bøder, der pålægges for overtrædelse af traktatens artikel 101 og 102, afspejler overtrædelsens økonomiske betydning, bør de nationale konkurrencemyndigheder tage hensyn til overtrædelsens grovhed. De nationale konkurrencemyndigheder bør desuden kunne fastlægge et beløb, der står i rimeligt forhold til overtrædelsens varighed. Disse forhold bør undersøges i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. Navnlig har Domstolen hvad angår vurderingen af en overtrædelses grovhed fastslået, at der skal tages hensyn til sagens faktiske omstændigheder, den sammenhæng, overtrædelsen indgår i, og bødernes afskrækkende virkning. De forhold, som kan indgå i denne vurdering, omfatter omsætningen af de varer og tjenesteydelser, som overtrædelsen vedrører, samt virksomhedens størrelse og økonomiske styrke, herunder om det er en lille eller mellemstor virksomhed med en begrænset produktportefølje, da disse forhold afspejler den indflydelse, som virksomheden har kunnet udøve på markedet. Derudover er gentagne overtrædelser begået af den samme virksomhed et tegn på dens tilbøjelighed til at begå sådanne overtrædelser og er således en kraftig indikation på grovheden af den pågældendes adfærd og nødvendigheden af at skærpe sanktionen for at opnå den ønskede afskrækkende virkning. Ved fastsættelse af bødens størrelse bør de nationale konkurrencemyndigheder tage hensyn til værdien af virksomhedens afsætning af varer og tjenesteydelser, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen. De nationale konkurrencemyndigheder bør ligeledes have ret til at forhøje størrelsen af den bøde, der skal pålægges en virksomhed eller virksomhedssammenslutning, hvis den fortsætter den samme eller begår en tilsvarende overtrædelse, efter at Kommissionen eller en national konkurrencemyndighed har fastslået, at den pågældende virksomhed eller virksomhedssammenslutning har overtrådt traktatens artikel 101 eller 102. De nationale konkurrencemyndigheder bør desuden kunne tage hensyn til den pågældende virksomheds økonomiske rentabilitet og, i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU(4), til erstatning, der betales efter en mindelig tvistbilæggelse.

(33)  Erfaringerne har vist, at virksomhedssammenslutninger ofte deltager i overtrædelser af konkurrencereglerne, og de nationale konkurrencemyndigheder bør kunne pålægge disse virkningsfulde bøder. Ved vurderingen af overtrædelsens grovhed i forbindelse med fastlæggelse af bødens størrelse i sager mod virksomhedssammenslutninger, hvor overtrædelsen er forbundet med medlemmernes aktiviteter, bør der tages hensyn til den samlede værdi af medlemmernes afsætning af varer og tjenesteydelser, som er direkte eller indirekte forbundet med overtrædelsen. For at sikre en effektiv inddrivelse af bøder, der er pålagt virksomhedssammenslutninger for de overtrædelser, de har begået, er det nødvendigt at fastsætte, på hvilke vilkår de nationale konkurrencemyndigheder kan kræve, at medlemmerne af sammenslutningen betaler bøden, hvis sammenslutningen ikke er solvent. De nationale konkurrencemyndigheder bør i den forbindelse tage hensyn til den relative størrelse af de virksomheder, der er medlemmer af sammenslutningen, og især til små og mellemstore virksomheders situation. Betaling af bøder foretaget af et eller flere medlemmer af en sammenslutning har ingen indvirkning på nationale bestemmelser, hvorefter det erlagte beløb kan inddrives hos andre medlemmer af sammenslutningen.

(34)  Der er stor forskel i Europa på bødernes afskrækkende virkning, og i nogle medlemsstater kan det maksimale beløb være meget lavt. For at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder kan pålægge bøder med afskrækkende virkning, bør det maksimale beløb fastlægges til mindst 10 % af den berørte virksomheds samlede omsætning på verdensplan. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at fastholde eller indføre et højere maksimumsbeløb for bøden.

(35)  Straflempelsesordninger er et vigtigt redskab til at afsløre hemmelige karteller og bidrager således til en effektiv retsforfølgelse af og pålæggelse af bøder for de groveste overtrædelser af konkurrencereglerne. I dag er der imidlertid stor forskel på straflempelsesordningerne i de forskellige medlemsstater. Disse forskelle kan skabe usikkerhed for de virksomheder, som begår overtrædelser, med hensyn til betingelserne for at ansøge om straflempelse og mulighederne for at opnå bødefritagelse under de forskellige ordninger. En sådan usikkerhed risikerer at begrænse incitamentet til at søge om straflempelse. Dette kan på sin side føre til en mindre effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne i Unionen, da der vil blive afsløret færre karteller.

(36)  Forskelle mellem medlemsstaternes straflempelsesordninger kan også skabe ulige vilkår for virksomhederne i det indre marked. Retssikkerheden bør derfor styrkes ved at reducere disse forskelle ved at sikre, at alle nationale konkurrencemyndigheder kan indrømme bødefritagelse og bødenedsættelse og godtage forkortede ansøgninger på de samme betingelser. Der er med henblik på at sikre en endnu højere grad af retssikkerhed for virksomhederne i det indre marked og gøre straflempelsesordningerne mere attraktive i hele EU behov for, at medlemsstaterne gør en yderligere indsats for at tilpasse deres betingelser for straflempelse.

(37)  De nationale konkurrencemyndigheder bør indrømme virksomheder bødefritagelse eller bødenedsættelse, hvis de opfylder bestemte betingelser herfor. En virksomhed bør anses for at have udleveret bevismateriale vedrørende et hemmeligt kartel, som giver mulighed for at konstatere en overtrædelse af traktatens artikel 101, til en national konkurrencemyndighed, hvis denne myndighed ikke allerede havde tilstrækkelige beviser til at fastslå en overtrædelse af traktatens artikel 101 i forbindelse med det samme kartel på tidspunktet for virksomhedens indgivelse af sådant bevismateriale.

(38)  Ansøgere bør have mulighed for at ansøge om straflempelse skriftligt eller, hvor det er relevant, på anden vis, der ikke fører til, at dokumenter, oplysninger eller andet materiale ender i ansøgerens besiddelse, varetægt eller kontrol. De nationale konkurrencemyndigheder bør derfor have mekanismer til at modtage samarbejdserklæringer, der er afgivet enten mundtligt eller på anden vis, herunder digitalt. Det bør endvidere med henblik på at reducere de administrative byrder og det øvrige betydelige tidskrævende arbejde i forbindelse med flere ansøgninger være muligt for ansøgere ikke alene at indgive ansøgninger om straflempelse på et af den relevante nationale konkurrencemyndigheds officielle sprog, men også på et andet af EU's arbejdssprog.

(39)  Det er i betragtning af den delte kompetence mellem Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder til håndhævelse af artikel 101 og 102 i TEUF af central betydning at have et system med forkortede ansøgninger, der fungerer gnidningsløst. Personer eller virksomheder, der har ansøgt Kommissionen om straflempelse i forbindelse med et formodet hemmeligt kartel, bør kunne indgive forkortede ansøgninger vedrørende samme kartel til de nationale konkurrencemyndigheder, de finder relevante. De nationale konkurrencemyndigheder bør godtage forkortede ansøgninger, som indeholder et minimum af oplysninger vedrørende det formodede kartel, og ikke kræve yderligere oplysninger udover dette minimum, før de beslutter at gribe ind i sagen. Det er dog ansøgernes egen pligt at underrette de nationale konkurrencemyndigheder, som de har indgivet en forkortet ansøgning til, hvis forholdene i den ansøgning om straflempelse, som er indgivet til Kommissionen, ændrer sig. De nationale konkurrencemyndigheder bør bekræfte ansøgningen med angivelse af dato og tidspunkt for modtagelsen og underrette ansøgeren, hvis de allerede har modtaget en tidligere forkortet ansøgning om straflempelse i forbindelse med samme kartel, medmindre det vil skade integriteten af en undersøgelse. Hvis Kommissionen beslutter ikke at behandle dele af eller hele sagen, bør ansøgere have mulighed for at indgive en komplet ansøgning om straflempelse til de nationale konkurrencemyndigheder, som de har indgivet en forkortet ansøgning til.

(40)  Usikkerheden om, hvorvidt virksomhedens ansatte er beskyttet mod individuelle sanktioner, kan afskrække potentielle ansøgere fra at ansøge om straflempelse. Aktuelle og forhenværende ansatte og ledelse i virksomheder, der ansøger konkurrencemyndighederne om bødefritagelse, bør derfor være beskyttet mod de offentlige myndigheders pålæg af sanktioner for deres deltagelse i det hemmelige kartel, som ansøgningen vedrører. Denne beskyttelse bør være betinget af, at de ansatte og ledelsen samarbejder effektivt med de berørte nationale konkurrencemyndigheder, og at ansøgningen om bødefritagelse er indgivet før straffesagens indledning.

(41)  Et system med parallelle kompetencer til at anvende traktatens artikel 101 og 102 kræver et nært samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder og mellem de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen. Når en national konkurrencemyndighed foretager en kontrolundersøgelse på vegne af en anden national konkurrencemyndighed efter artikel 22, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003, bør tjenestemænd fra den bistandssøgende myndighed kunne deltage og bistå med henblik på at øge effektiviteten af sådanne kontrolundersøgelser takket være de ekstra ressourcer, den større viden og tekniske ekspertise.

(42)  Der bør ligeledes indføres mekanismer, der sætter de nationale konkurrencemyndigheder i stand til at anmode om gensidig bistand til meddelelse af foreløbige klagepunkter eller afgørelser samt til håndhævelse af afgørelser om bødepålæg eller tvangsbøder, når den berørte virksomhed ikke har en juridisk tilstedeværelse på deres territorie. Dette vil sikre en effektiv håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 og bidrage til et velfungerende indre marked. For at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder gør rimelige forsøg på at fuldbyrde afgørelser om bødepålæg eller pålæg af tvangsbøder, inden de anmoder om gensidig bistand, bør de bistandssøgte myndigheder kun have pligt til at fuldbyrde sådanne afgørelser i det omfang, den berørte virksomhed ikke har en juridisk tilstedeværelse eller åbenlyst ikke har tilstrækkelige aktiver i den medlemsstat, hvor den nationale konkurrencemyndighed, der anmoder om gensidig bistand, hører hjemme. For at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder afsætter tilstrækkelige ressourcer til anmodninger om gensidig bistand, og for at tilskynde til sådan bistand, bør de bistandssøgte myndigheder kunne få dækket de dermed forbundne omkostninger.

(43)  For at sikre, at de nationale konkurrenceregler håndhæver traktatens artikel 101 og 102 effektivt, bør der indføres hensigtsmæssige regler om suspension af forældelsesfrister. Navnlig i et system med parallelle kompetencer bør nationale forældelsesfrister suspenderes i hele det tidsrum, hvor sagen behandles af de nationale konkurrencemyndigheder i en anden medlemsstat eller af Kommissionen. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at bevare eller indføre absolutte forældelsesfrister, forudsat at sådanne absolutte frister ikke gør det næsten umuligt eller umådelig vanskeligt effektivt at håndhæve traktatens artikel 101 og 102.

(44)  I medlemsstater, hvor en national administrativ konkurrencemyndighed har kompetence til at undersøge overtrædelser af traktatens artikel 101 og 102, og en national retslig konkurrencemyndighed har kompetence til at vedtage en afgørelse om overtrædelse og/eller bødepålæg, bør de nationale administrative konkurrencemyndigheder kunne indbringe en sag direkte for den nationale retlige konkurrencemyndighed for at sikre en effektiv behandling af sager i Det Europæiske Konkurrencenetværk. I det omfang de nationale domstole fungerer som appeldomstole i sager vedrørende håndhævelsesafgørelser vedtaget af nationale konkurrencemyndigheder under anvendelse af traktatens artikel 101 eller 102, bør de nationale administrative konkurrencemyndigheder desuden selv kunne deltage som anklager, sagsøgt eller indstævnet og have de samme rettigheder som de øvrige parter i sagen.

(45)  Risikoen for, at selvinkriminerende oplysninger udbredes uden for rammerne af den undersøgelse, som de er blevet indgivet til, kan afskrække potentielle ansøgere om straflempelse fra at samarbejde med konkurrencemyndighederne. Derfor bør oplysninger i samarbejdserklæringer, som er indhentet gennem aktindsigt, uanset formatet for samarbejdserklæringen, kun benyttes, når det er nødvendigt for udøvelsen af retten til forsvar i retssager for medlemsstaternes domstole i særlige og meget begrænsede tilfælde, der direkte vedrører den sag, i forbindelse med hvilken der blev givet aktindsigt. Dette bør ikke forhindre konkurrencemyndighederne i at offentliggøre deres afgørelser i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret.

(46)  Bevismateriale er en vigtig del af håndhævelsen af traktatens artikel 101 og 102. De nationale konkurrencemyndigheder bør kunne anvende alt relevant bevismateriale, uanset om det er afgivet skriftligt, mundtligt eller er lagret på anden vis, herunder skjulte optagelser foretaget af juridiske eller fysiske personer, forudsat at det ikke er den eneste beviskilde. Dette berører ikke retten til at blive hørt.

(47)  For at understøtte det tætte samarbejde i Det Europæiske Konkurrencenetværk bør Kommissionen vedligeholde, udvikle, hoste, drive og yde support til et centralt informationssystem (Det Europæiske Konkurrencenetværkssystem) i overensstemmelse med de relevante standarder for fortrolighed og databeskyttelse og -sikkerhed. Interoperabilitet er en forudsætning for, at Det Europæiske Konkurrencenetværk kan fungere optimalt og effektivt. Omkostningerne til vedligeholdelse, udvikling, hosting, support og drift af det centrale informationssystem og de øvrige administrative omkostninger i forbindelse med Det Europæiske Konkurrencenetværks virke, navnlig omkostninger til afholdelse af møder, bør afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget. Frem til 2020 ventes omkostningerne i forbindelse med Det Europæiske Konkurrencenetværkssystem at blive dækket over programmet om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige myndigheder, virksomheder og borgere (ISA2-programmet) på grundlag af programmets disponible midler og dets støtteberettigelses- og prioriteringskriterier.

(48)  Målene med dette direktiv, som er at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder garanteres den nødvendige uafhængighed og tilstrækkelige ressourcer samt de nødvendige håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser til effektivt at anvende traktatens artikel 101 og 102 alene samt national konkurrenceret parallelt med traktatens artikel 101 og 102, og sikre at det indre marked og Det Europæiske Konkurrencenetværk fungerer effektivt, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på egen hånd og kan derfor på grund af behovet for en effektiv og ensartet anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 bedre nås på EU-plan, navnlig i betragtning af det territoriale anvendelsesområde; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(49)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter(5) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  I dette direktiv fastsættes visse regler til at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder garanteres den nødvendige uafhængighed og tilstrækkelige ressourcer samt de nødvendige håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser til effektivt at anvende traktatens artikel 101 og 102 med henblik på at forhindre konkurrenceforvridninger i det indre marked og sikre, at forbrugere og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, ikke stilles ringere som følge af nationale love og foranstaltninger, der forhindrer de nationale konkurrencemyndigheder i at håndhæve reglerne effektivt. Dette direktiv gælder ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 alene samt ved anvendelse af bestemmelser i national konkurrenceret parallelt med traktatens artikel 101 og 102 i den samme sag, undtagen dog artikel 29, stk. 2, som også gælder ved anvendelse af udelukkende nationale konkurrenceregler.

2.  I dette direktiv fastsættes visse regler om gensidig bistand for at sikre et velfungerende indre marked og systemet for nært samarbejde inden for rammerne af Det Europæiske Konkurrencenetværk.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

(1)   en myndighed, som af en medlemsstat er udpeget i henhold til artikel 35 i forordning (EF) nr. 1/2003 til at have kompetence til at anvende traktatens artikel 101 og 102. Medlemsstaterne kan udpege en eller flere administrative myndigheder ("nationale administrative konkurrencemyndigheder") eller retslige myndigheder ("nationale retslige konkurrencemyndigheder") med henblik på at varetage disse opgaver "konkurrencemyndighed":

(2)   en national konkurrencemyndighed eller Kommissionen eller begge, afhængigt af situationen "Det Europæiske Konkurrencenetværk":

(3)   det netværk af offentlige myndigheder, der er dannet af de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen med henblik på at udgøre et forum for drøftelser og samarbejde i forbindelse med anvendelse og håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 "nationale konkurrenceregler":

(4)  bestemmelser i national ret, som hovedsageligt forfølger det samme mål som traktatens artikel 101 og 102, og som anvendes i den samme sag og parallelt med Unionens konkurrenceregler, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1/2003, undtagen i forbindelse med brug af oplysninger fra samarbejdserklæringer eller forligsindlæg som omhandlet i artikel 29, stk. 2, og undtagen bestemmelser i national ret, som pålægger fysiske personer strafferetlige sanktioner "national domstol":

(5)   en national ret som omhandlet i traktatens artikel 267 "appeldomstol":

(6)   en national domstol, der ved almindelige retsmidler har beføjelse til at foretage prøvelse af afgørelser fra en national konkurrencemyndighed eller prøvelse af retsafgørelser om sådanne afgørelser, uanset om denne domstol selv har beføjelse til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse af konkurrenceretten "sag":

(7)   en sag, der behandles ved en national konkurrencemyndighed under anvendelse af traktatens artikel 101 eller 102, indtil den pågældende myndighed har afsluttet sagen ved at træffe en afgørelse som omhandlet i artikel 9 eller 11 eller har fastslået, at den ikke har grund til at forfølge sagen yderligere; eller en sag, der behandles ved Kommissionen under anvendelse af traktatens artikel 101 eller 102, indtil Kommissionen har afsluttet sagen ved at træffe en afgørelse efter artikel 7, 9 eller 10 i forordning (EF) nr. 1/2003 eller har fastslået, at den ikke har grund til at forfølge sagen yderligere

(8)   "virksomhed" som omhandlet i traktatens artikel 101 og 102: enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols retspraksis

(9)   "hemmeligt kartel": en aftale og/eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter om at samordne deres konkurrencemæssige adfærd på markedet og/eller påvirke de relevante konkurrenceparametre gennem forskellige former for praksis, f.eks. fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser, tildeling af produktions- eller salgskvoter, markedsdeling, herunder samordning af tilbudsgivning, import- eller eksportbegrænsninger og/eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger over for andre konkurrenter, og som ingen andre end de deltagende parter har hverken fuldt eller delvist kendskab til

(10)   "bødefritagelse": virksomheden pålægges ingen bøde for deltagelse i et hemmeligt kartel som belønning for dens samarbejde med en konkurrencemyndighed inden for rammerne af en straflempelsesordning

(11)   "bødenedsættelse": virksomheden indrømmes en nedsættelse af den bøde, den ellers ville være blevet pålagt for deltagelse i et hemmeligt kartel, som belønning for dens samarbejde med en konkurrencemyndighed inden for rammerne af en straflempelsesordning "straflempelse":

(12)   omfatter både bødefritagelse eller bødenedsættelse "straflempelsesordning":

(13)   en ordning i forbindelse med anvendelse af traktatens artikel 101 eller af nationale konkurrenceregler, på grundlag af hvilken en deltager i et hemmeligt kartel, uafhængigt af de øvrige virksomheder, der deltager i kartellet, samarbejder med konkurrencemyndigheden i en undersøgelse ved frivilligt at give oplysninger om sin viden om og rolle i kartellet til gengæld for ved sagens afgørelse eller indstilling at opnå fritagelse for eller nedsættelse af bøder for sin deltagelse i kartellet "samarbejdserklæring":

(14)   en mundtlig eller skriftlig redegørelse eller et referat heraf, der frivilligt gives af eller på vegne af en virksomhed eller en fysisk person til en konkurrencemyndighed med en beskrivelse af virksomhedens eller den fysiske persons viden om et hemmeligt kartel og en beskrivelse af den rolle, som denne spiller heri, og som er udarbejdet med særligt henblik på forelæggelse for myndigheden for at opnå bødefritagelse eller bødenedsættelse efter en straflempelsesordning; dette omfatter ikke allerede eksisterende oplysninger

(15)   "allerede eksisterende oplysninger": bevismateriale, der eksisterer uafhængig af sagens behandling ved en konkurrencemyndighed, og uanset om disse oplysninger foreligger i en konkurrencemyndigheds sagsakter eller ej "forligsindlæg":

(16)   en fremstilling, der frivilligt forelægges en konkurrencemyndighed af eller på vegne af en virksomhed, med en beskrivelse af virksomhedens bekræftelse af eller afståelse fra at bestride sin deltagelse i en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller nationale konkurrenceregler og sit ansvar for denne overtrædelse, og som specifikt er affattet således, at konkurrencemyndigheden kan anvende en forenklet eller fremskyndet procedure "ansøger":

(17)   en virksomhed, som ansøger om bødefritagelse eller bødenedsættelse efter en straflempelsesordning "bistandssøgende myndighed":

(18)   en national konkurrencemyndighed, der anmoder om gensidig bistand som omhandlet i artikel 23, 24 eller 25 "bistandssøgte myndighed":

(19)   en national konkurrencemyndighed, der modtager en anmodning om gensidig bistand, og i tilfælde af de i artikel 24 og 25 omhandlede anmodninger eventuelt det kompetente offentlige organ, myndighed eller departement, som har det primære ansvar for at fuldbyrde sådanne afgørelser efter nationale love, forskrifter eller administrativ praksis.

Alle henvisninger til anvendelse, samt overtrædelser, af traktatens artikel 101 og 102 skal også forstås som den parallelle anvendelse af national konkurrenceret i den samme sag.

KAPITEL II

GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

Artikel 3

Sikkerhedsgarantier

1.  De nationale konkurrencemyndigheders udøvelse af de beføjelser, der er omhandlet i dette direktiv, skal ▌respektere EU-rettens almindelige principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.  Medlemsstaterne sikrer således, at der i forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser gives passende garantier for virksomhedernes ret til forsvar, herunder retten til at blive hørt og retten til effektive retsmidler ved en domstol.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheders sager vedrørende anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF gennemføres inden for rimelig tid. Inden de træffer en afgørelse i overensstemmelse med artikel 9 sikrer medlemsstaterne, at de nationale konkurrencemyndigheder vedtager en klagepunktsmeddelelse.

KAPITEL III

UAFHÆNGIGHED OG RESSOURCER

Artikel 4

Uafhængighed

1.  Medlemsstaterne skal med henblik på at sikre de nationale administrative konkurrencemyndigheders uafhængighed ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 sikre, at disse myndigheder varetager deres opgaver og udøver deres beføjelser på en uvildig måde og med henblik på at sikre en effektiv og ensartet håndhævelse af nævnte bestemmelser, under iagttagelse af rimelige krav til ansvarlighed og uden at dette berører det nære samarbejde mellem konkurrencemyndighederne i Det Europæiske Konkurrencenetværk.

2.  Medlemsstaterne sørger navnlig for, at:

a)   de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne kan varetage deres opgaver og udøve deres beføjelser ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 uafhængigt af politisk eller anden udefrakommende indblanding

b)   de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne hverken søger eller modtager instrukser fra en regering eller en anden offentlig eller privat enhed ved varetagelsen af deres opgaver eller udøvelsen af deres beføjelser i forbindelse med anvendelse af traktatens artikel 101 og 102

c)   de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne afstår fra enhver handling, der er uforenelig med varetagelsen af deres opgaver eller udøvelsen af deres beføjelser med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102. De nationale konkurrencemyndigheder skal have indført procedurer, som sikrer, at deres ansatte og medlemmerne af beslutningsorganet i en rimelig periode efter, at de har forladt deres ansættelse eller embede, afstår fra at udøve virksomhed, der vil kunne give anledning til interessekonflikter i forbindelse med en konkret sag, som de var involveret i, mens de var tilknyttet den nationale konkurrencemyndighed.

d)   medlemmerne af de nationale administrative konkurrencemyndigheders beslutningsorganer alene kan afskediges, hvis de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at varetage deres opgaver, eller hvis de har gjort sig skyldige i alvorlige forseelser i henhold til national lovgivning. Afskedigelsesgrundene bør være fastlagt på forhånd i national ret. Medlemmerne må ikke blive afskediget af årsager relateret til en korrekt varetagelse af deres opgaver eller udøvelse af deres beføjelser med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 som defineret i artikel 5, stk. 2

e)   de nationale administrative konkurrencemyndigheder har beføjelse til selv at prioritere deres opgaver med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 som defineret i artikel 5, stk. 2. I det omfang de nationale administrative konkurrencemyndigheder har pligt til at behandle formelle klager, skal denne pligt omfatte disse myndigheders ret til at afvise sådanne klager, under henvisning til at de ikke finder dem af høj prioritet, undtagen, hvor det er relevant i henhold til national ret, klager fra relevante nationale offentlige myndigheder. Dette berører ikke de nationale konkurrencemyndigheders beføjelse til at afvise klager af andre årsager, der er fastsat i national ret. Afvisning af en formel klage skal være omfattet af effektive retsmidler i overensstemmelse med national ret.

ea)   Medlemmerne af beslutningsorganet for de nationale administrative konkurrencemyndigheder udvælges og udpeges i overensstemmelse med klare og gennemsigtige udvælgelses- og ansættelsesprocedurer, der er fastsat på forhånd.

Artikel 5

Ressourcer

1.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder har et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansatte og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer til deres rådighed for effektivt at kunne varetage deres opgaver og udøve deres beføjelser i forbindelse med anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 som fastsat i stk. 2 i denne artikel.

2.  De nationale konkurrencemyndigheders anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 omfatter: gennemførelse af undersøgelser med henblik på at anvende traktatens artikel 101 og 102, vedtagelse af afgørelser under anvendelse af disse bestemmelser på grundlag af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1/2003, rådgivning samt et tæt samarbejde i Det Europæiske Konkurrencenetværk for at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af traktatens artikel 101 og 102.

2a.   Uden at det berører nationale budgetregler og -procedurer, sikrer medlemsstaterne, at de nationale konkurrencemyndigheder indrømmes uafhængighed i anvendelsen af det tildelte budget til varetagelsen af deres opgaver som fastsat i stk. 2.

2b.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder indgiver offentligt tilgængelige periodiske rapporter om deres aktiviteter og ressourcer til et regeringsorgan eller parlamentarisk organ. Medlemsstaterne sikrer, at sådanne rapporter indeholder oplysninger om udpegning og afskedigelse af medlemmer af beslutningsorganet, omfanget af tildelte ressourcer i det relevante år samt enhver ændring af dette beløb sammenlignet med tidligere år, og fremsendes til EU-plan.

KAPITEL IV

BEFØJELSER

Artikel 6

Beføjelse til at foretage kontrolundersøgelser i forretningslokaler

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder kan foretage alle nødvendige uanmeldte kontrolundersøgelser hos virksomheder eller virksomhedssammenslutninger med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102. Det står medlemsstaterne frit for at kræve en national retsinstans' forudgående godkendelse af sådanne kontrolundersøgelser. Medlemsstaterne sikrer, at de tjenestemænd og andre ledsagende personer, som de nationale konkurrencemyndigheder har bemyndiget til at foretage kontrolundersøgelser, som minimum har beføjelse til:

a)   at få adgang til alle virksomhedernes og virksomhedssammenslutningernes lokaler, grunde og transportmidler

b)   at kontrollere bøger og andre forretningspapirer, uanset hvilket medie de er lagret på, herunder beføjelse til at få adgang til oplysninger, som den kontrollerede enhed har adgang til

c)   at tage eller indhente kopi eller udskrift under enhver form af sådanne bøger eller forretningspapirer og, hvor de finder det nødvendigt, at fortsætte søgninger i sådanne kopier eller udtræk i deres egne lokaler eller andre udpegede lokaler

d)   at forsegle alle forretningslokaler samt bøger eller andre forretningspapirer i det for kontrolundersøgelsen nødvendige tidsrum og omfang

e)   at afkræve alle virksomhedens eller virksomhedssammenslutningens repræsentanter eller medarbejdere forklaringer om kendsgerninger og dokumenter vedrørende kontrolundersøgelsens genstand og formål og registrere deres svar.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at virksomheder og virksomhedssammenslutninger har pligt til at underkaste sig en kontrolundersøgelse foretaget af de nationale administrative konkurrencemyndigheder. Hvis en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning modsætter sig en kontrolundersøgelse, der er påbudt af en national administrativ konkurrencemyndighed eller godkendt af en national retsinstans, kan de nationale konkurrencemyndigheder anmode politiet eller et tilsvarende retshåndhævende organ om den fornødne bistand til at foretage kontrolundersøgelsen. En sådan bistand kan også indhentes som en præventiv foranstaltning.

Artikel 7

Beføjelse til at foretage kontrolundersøgelse af andre lokaler

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder, såfremt der er begrundet mistanke om, at bøger eller andre forretningspapirer eller dokumenter, der vedrører genstanden for kontrolundersøgelsen, og som måtte være relevante som bevis for en ▌overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102, opbevares i andre end de i artikel 6 omhandlede lokaler eller på grunde eller i transportmidler, herunder private hjem tilhørende de pågældende virksomheders eller virksomhedssammenslutningers direktører, ledere og andre medarbejdere, kan foretage uanmeldte kontrolundersøgelser i sådanne lokaler, på sådanne grunde eller i sådanne transportmidler.

2.  Sådan kontrolundersøgelser ikke foretages ikke uden en forudgående godkendelse fra en national retsinstans, som udtrykkeligt indeholder bevis for den begrundede mistanke som omhandlet i stk. 1.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de tjenestemænd og andre ledsagende personer, som de nationale domstole har bemyndiget til at foretage en kontrolundersøgelse i overensstemmelse med denne artikels stykke 1 som minimum har de beføjelser, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, litra a), b) og c), og artikel 6, stk. 2.

Artikel 8

Anmodninger om oplysninger

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder ▌kan påbyde virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at stille alle nødvendige oplysninger, der er anmodet om for anvendelse af traktatens artikel 101 og 102, til rådighed inden for en given og rimelig frist. Sådanne anmodninger om oplysninger skal være præcise og af passende omfang og må ikke tvinge modtageren af anmodningen til at tilstå en overtrædelse af artikel 101 og 102 i TEUF. Denne pligt omfatter oplysninger, som virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har adgang til.

Artikel 9

Fastslåelse og standsning af overtrædelser

1.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder, hvis de fastslår en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102, ved en afgørelse kan påbyde de deltagende virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at bringe den pågældende overtrædelse til ophør. I den forbindelse kan de pålægge dem enhver sanktion af adfærdsregulerende eller strukturel karakter, som står i passende forhold til overtrædelsen, og som er nødvendig for effektivt at bringe overtrædelsen til ophør. Hvis to retsmidler er lige effektive, bør de nationale konkurrencemyndigheder foretrække det mindst belastende for virksomheden. Når de har en berettiget interesse deri, kan de endvidere fastslå, at der tidligere er begået en overtrædelse.

1a.  Hvis de nationale konkurrencemyndigheder beslutter, at der ikke er grundlag for at fortsætte en sag om anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 i TEUF og derfor afslutter sagen, sikrer medlemsstaterne, at de nationale konkurrencemyndigheder informerer Kommissionen herom.

Artikel 10

Foreløbige forholdsregler

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder som minimum i hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og ubodelig skade på konkurrencen, og på grundlag af en umiddelbar konstatering af en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102 på eget initiativ kan træffe afgørelse om at pålægge virksomheder foreløbige forholdsregler. En sådan afgørelse skal være forholdsmæssig og gælder enten i et bestemt tidsrum, der kan forlænges i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt, eller indtil den endelige afgørelse er truffet. Det Europæiske Konkurrencenetværk skal underrettes om sådanne foranstaltninger og deres gennemførelse.

1a.  Medlemsstaterne sikrer, at rimeligheden af foreløbige foranstaltninger som omhandlet i stk. 1, kan prøves gennem fremskyndede klageprocedurer.

Artikel 11

Tilsagn

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder i sager, hvor der træffes en afgørelse om at bringe en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102 til ophør, efter at have indhentet markedsdeltagernes synspunkter ved afgørelse kan gøre de tilsagn, som virksomhederne har afgivet for at imødekomme myndighedernes betænkeligheder, bindende. En sådan afgørelse kan vedtages for en bestemt periode og skal fastslå, at der ikke længere er grund til, at den pågældende nationale konkurrencemyndighed griber ind.

1a.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder har effektive beføjelser til at overvåge gennemførelsen af tilsagn som omhandlet i stk.1.

1b.  Hvis den pågældende virksomhed handler i strid med en afgørelse om tilsagn, kan de nationale konkurrencemyndigheder genåbne sagen.

KAPITEL V

BØDER OG TVANGSBØDER

Artikel 12

Bøder til virksomheder og virksomhedssammenslutninger

1.  Uden at dette berører medlemsstaternes nationale regler for de nationale domstoles pålæg af strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder enten ved administrative procedurer kan træffe afgørelse om, eller ved ikkestrafferetlige procedurer kan anmode om pålæg af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende bøder over for virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, såfremt disse enten forsætligt eller uagtsomt har overtrådt traktatens artikel 101 eller 102.

2.  Uden at dette berører medlemsstaternes nationale regler for de nationale domstoles pålæg af strafferetlige sanktioner, sikrer medlemsstaterne, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder enten ved administrative procedurer kan træffe afgørelse om, eller ved ikkestrafferetlige procedurer kan anmode om pålæg af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende bøder over for virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, som fastlægges i forhold til virksomhedernes samlede globale omsætning, såfremt de forsætligt eller uagtsomt:

a)  modsætter sig en kontrolundersøgelse som omhandlet i artikel 6, stk. 2

b)  har brudt de segl, som tjenestemænd eller andre ledsagende personer, der er bemyndiget af de nationale konkurrencemyndigheder, har anbragt efter artikel 6, stk. 1, litra d)

c)  som svar på et spørgsmål, der er stillet i henhold til artikel 6, stk. 1, litra e), afgiver et ukorrekt eller vildledende svar, undlader eller afviser at afgive et fuldstændigt svar, eller undlader inden for den frist, der er fastsat af den nationale konkurrencemyndighed, at berigtige et ukorrekt, vildledende eller ufuldstændigt svar, der er afgivet af en medarbejder

d)  afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning som omhandlet i artikel 8, eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist

e)  undlader at efterkomme en afgørelse som omhandlet i artikel 9, 10 og 11.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at virksomhedsbegrebet anvendes i forbindelse med pålæg af bøder til modervirksomheder og retlige og økonomiske efterfølgere til virksomheder.

Artikel 13

Fastsættelse af bødebeløb

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder ved udmåling af bøder for overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102 tager hensyn til både overtrædelsens grovhed og varighed. Dette kan omfatte faktorer såsom virksomhedens størrelse og markedsstyrke, og om overtrædelsen er en gentagelse.

1a.  Ved udmålingen af størrelsen af den bøde, der pålægges som følge af en overtrædelse af artikel 101 eller 102 i TEUF kan de nationale konkurrencemyndigheder i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i direktiv 2014/104/EU tage hensyn til en eventuel erstatning, der er betalt efter en mindelig tvistbilæggelse.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at hvis en virksomhedssammenslutning, der får pålagt en bøde beregnet på grundlag af medlemsvirksomhedernes omsætning, ikke er solvent, skal sammenslutningen indkalde bidrag fra medlemsvirksomhederne til dækning af bødebeløbet.

Hvor det er nødvendigt for at garantere betaling af det fulde bødebeløb, sikrer medlemsstaterne, at de nationale konkurrencemyndigheder har beføjelse til at opkræve det udestående beløb hos enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter var medlem af sammenslutningens besluttende organer. I det omfang det stadig er nødvendigt, skal de nationale konkurrencemyndigheder også have beføjelse til at opkræve det udestående beløb hos ethvert medlem af sammenslutningen, der var aktivt på det marked, hvor overtrædelsen fandt sted. Der kan imidlertid ikke opkræves betaling i medfør af dette stykke hos virksomheder, som viser, at de ikke deltog i sammenslutningens beslutning om overtrædelse, og som enten ikke havde kendskab til overtrædelsen eller aktivt havde taget afstand fra den, inden undersøgelsen blev indledt.

Artikel 14

Bødens maksimale størrelse

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale størrelse af den bøde, som de nationale konkurrencemyndigheder kan pålægge hver af de virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, der deltager i en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102, fastsættes til mindst 10 % af virksomhedernes samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen.

2.  Hvis en overtrædelse begået af en virksomhedssammenslutning vedrører medlemmernes aktiviteter, fastsættes bødens maksimale størrelse til mindst 10 % af summen af den samlede omsætning på verdensplan for hvert af de medlemmer, der er aktive på det marked, der er berørt af den af sammenslutningen begåede overtrædelse. Den enkelte virksomheds økonomiske ansvar i forbindelse med betaling af bøden må dog ikke overstige det maksimale beløb, der er fastsat efter stk. 1.

Artikel 15

Tvangsbøder

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder ved afgørelse kan pålægge virksomheder og virksomhedssammenslutninger effektive, forholdsmæssige og afskrækkende tvangsbøder, som fastsættes i forhold til virksomhedernes samlede daglige omsætning for at tvinge dem til:

a)  at underkaste sig en kontrolundersøgelse som omhandlet i artikel 6, stk. 2

b)   at afgive fuldstændige og korrekte oplysninger som omhandlet i artikel 8

c)   at efterkomme en afgørelse som omhandlet i artikel 9, 10 og 11.

Kapitel VI

STRAFLEMPELSE

Artikel 16

Bødefritagelse

1.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder har straflempelsesordninger, som giver dem mulighed for at indrømme virksomheder bødefritagelse for deltagelse i hemmelige karteller.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der kun kan indrømmes bødefritagelse for deltagelse i hemmelige karteller, hvis virksomheden

a)  opfylder betingelserne i artikel 18

b)  afslører sin deltagelse i et hemmeligt kartel og

c)  er den første til at fremlægge bevismateriale, som:

i.  på det tidspunkt, hvor den nationale konkurrencemyndighed modtager ansøgningen, sætter den i stand til at foretage en målrettet kontrolundersøgelse i forbindelse med det hemmelige kartel, forudsat at den nationale konkurrencemyndighed ikke allerede er i besiddelse af bevismateriale, som sætter den i tand til at foretage en kontrolundersøgelse i forbindelse med det hemmelige kartel, eller at den ikke allerede har foretaget en sådan undersøgelse eller

ii.  efter den nationale konkurrencemyndigheds opfattelse sætter den i stand til at fastslå en overtrædelse af konkurrencereglerne, forudsat at den nationale konkurrencemyndighed ikke allerede er i besiddelse af beviser til at fastslå en sådan overtrædelse, og at ingen anden virksomhed tidligere har været berettiget til bødefritagelse efter stk. 2, litra c), nr. i), i forbindelse med det samme kartel.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at alle virksomheder har mulighed for at opnå bødefritagelse, undtagen virksomheder, der har taget skridt til at tvinge andre virksomheder til at deltage i et hemmeligt kartel.

3a.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder underretter ansøgere om bødefritagelse om, hvorvidt de er blevet indrømmet betinget bødefritagelse Ansøgere om bødefritagelse kan anmode om at blive underrettet af de nationale konkurrencemyndigheder om resultatet af deres ansøgning skriftligt. Hvis der gives afslag, kan ansøgeren anmode den nationale konkurrencemyndighed om at behandle ansøgningen med henblik på bødenedsættelse.

Artikel 17

Bødenedsættelse

1.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder har straflempelsesordninger, som giver dem mulighed for at indrømme virksomheder bødenedsættelse.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der alene indrømmes bødenedsættelse, hvis betingelserne i artikel 18 er opfyldt, og ansøgeren afslører sin deltagelse i et hemmeligt kartel og fremlægger bevismateriale om det formodede hemmelige kartel til den nationale konkurrencemyndighed, som indebærer en betydelig merværdi med hensyn til at påvise en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller en tilsvarende bestemmelse i national ret, i forhold til de beviser, som den nationale konkurrencemyndighed allerede er i besiddelse af på tidspunktet for ansøgningen.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder kan indrømme en yderligere bødenedsættelse, hvis ansøgeren fremlægger bevismateriale, som den nationale konkurrencemyndighed benytter, uden behov for yderligere bekræftelse, til at påvise yderligere forhold, som fører til, at deltagerne i det hemmelige kartel pålægges større bøder, end det ellers ville have været tilfældet. Ansøgerens bødenedsættelse skal være proportionel med bødeforhøjelsen.

Artikel 18

Generelle betingelser for straflempelse

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgeren for at være berettiget til straflempelse skal opfylde følgende kumulative betingelser:

a)  ansøgeren har bragt sin deltagelse i det formodede hemmelige kartel til ophør straks efter indgivelse af ansøgningen, bortset fra de aktiviteter, som den kompetente nationale konkurrencemyndighed mener med rimelighed er nødvendige for at sikre undersøgelsens integritet

b)  ansøgeren samarbejder oprigtigt, fuldt ud, vedvarende og effektivt med den nationale konkurrencemyndighed fra det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives, og indtil myndigheden har afsluttet sagen over for alle de parter, undersøgelsen omfatter, ved at vedtage en afgørelse, eller den på anden vis har afsluttet sagen. Det betyder, at ansøgeren:

i.  straks forsyner den nationale konkurrencemyndighed med alle relevante oplysninger og bevismateriale vedrørende det formodede hemmelige kartel, som den kommer i besiddelse af eller har adgang til, navnlig:

- navn og adresse på den retlige enhed, der indgiver ansøgningen om bødefritagelse

- navnene på alle andre virksomheder, der deltager eller har deltaget i det formodede hemmelige kartel

  - en detaljeret beskrivelse af det formodede hemmelige kartel, herunder de berørte produkter, de berørte områder, varigheden og arten af den formodede karteladfærd

  - bevismateriale om det formodede kartel, som ansøger har adgang til

  - oplysninger om tidligere eller eventuelle fremtidige ansøgninger om straflempelse til andre nationale konkurrencemyndigheder eller Kommissionen i forbindelse med det formodede hemmelige kartel.

ii.  er til den nationale konkurrencemyndigheds rådighed med henblik på at besvare eventuelle forespørgsler, der kan bidrage til at fastslå de pågældende kendsgerninger

iii.  stiller nuværende (og om muligt tidligere) ansatte og ledelse til rådighed for interviews med den nationale konkurrencemyndighed

iv.  ikke ødelægger, forfalsker eller skjuler relevante oplysninger eller bevismateriale, og

v.  ikke afslører sin indgivelse af ansøgningen eller noget af dens indhold, før den nationale konkurrencemyndighed har udsendt en klagepunktsmeddelelse i sagen, medmindre andet er aftalt og

c)  forud for sin indgivelse af ansøgningen til den nationale konkurrencemyndighed må ansøgeren ikke:

i.  have ødelagt, forfalsket eller skjult beviser vedrørende det formodede hemmelige kartel eller

ii.  have afsløret sin planlagte indgivelse af ansøgningen eller noget af dens indhold, medmindre der er tale om andre konkurrencemyndigheder.

Artikel 19

Ansøgning om straflempelse

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere skriftligt kan ansøge om straflempelse, og at de nationale konkurrencemyndigheder har ordninger til at modtage samarbejdserklæringer, der afgives mundtligt eller på anden vis, som ikke fører til fremlæggelse af dokumenter, oplysninger eller andet materiale, som ender i ansøgerens besiddelse, varetægt eller kontrol. De nationale konkurrencemyndigheder godkender på ansøgerens anmodning skriftligt, at de har modtaget ansøgningen om straflempelse.

1a.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgninger om straflempelse kan indgives på et af den relevante nationale konkurrencemyndigheds respektive officielle sprog eller på et af Unionens arbejdssprog.

Artikel 20

Registrering af en formel ansøgning om bødefritagelse

1.  Medlemsstaterne sørger for, at virksomheder, der ønsker at ansøge om bødefritagelse, i første omgang kan anmode om registrering hos de nationale konkurrencemyndigheder. Denne registrering sikrer ansøgeren en plads i køen i en given periode, som fastsættes fra sag til sag af den nationale konkurrencemyndighed, der modtager anmodningen om registrering. Det giver ansøgeren mulighed for at indsamle de nødvendige oplysninger til at opfylde det relevante beviskrav for bødefritagelse.

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgninger om registrering kan indgives på et af den relevante nationale konkurrencemyndigheds respektive officielle sprog eller på et af Unionens arbejdssprog.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder har skønsbeføjelse med hensyn til at foretage en sådan registrering. Der kan kun foretages registrering, hvis virksomheden giver den nationale konkurrencemyndighed alle de følgende oplysninger:

a) ansøgerens navn og adresse

b) grundlaget for de betænkeligheder, der har ført til anmodningen om straflempelse

c) navnene på alle andre virksomheder, der deltager eller har deltaget i det formodede hemmelige kartel

d) de berørte produkter og områder

e) varigheden og arten af den formodede hemmelige karteladfærd

f) oplysninger om tidligere eller eventuelle fremtidige ansøgninger om straflempelse til andre konkurrencemyndigheder i forbindelse med det formodede hemmelige kartel.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at en ansøger, som fuldender sin registrering inden for den givne frist, anses for at have indgivet oplysningerne og bevismaterialet på det tidspunkt, hvor registreringen blev foretaget.

3a.  Medlemsstaterne sørger for, at virksomheder, der ønsker at ansøge om bødenedsættelse, i første omgang kan anmode om registrering hos de nationale konkurrencemyndigheder. Stk. 1 til 3 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med en sådan registrering.

Artikel 21

Forkortede ansøgninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere om straflempelse, som enten har anmodet om registrering hos eller har indgivet en fuld ansøgning til Kommissionen vedrørende et formodet kartel, kan indgive en forkortet ansøgning vedrørende det samme hemmelige kartel til de nationale konkurrencemyndigheder, som ansøgeren anser for egnede til at behandle sagen.

Medlemsstaterne sikrer, at forkortede ansøgninger kan indgives på et af den relevante nationale konkurrencemyndigheds respektive officielle sprog eller på et af Unionens andre arbejdssprog.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder godtager forkortede ansøgninger, forudsat at disse antager en af de i artikel 19 nævnte former, vedrører samme produkt, geografiske område og varighed som den ansøgning om straflempelse, der er indgivet til Kommissionen, og indeholder en kort beskrivelse af de i artikel 20, stk. 2, litra a) og litra c)-f), nævnte oplysninger og oplysninger om den medlemsstat, hvor beviserne formodes at foreligge, i det omfang ansøgeren har kendskab hertil på tidspunktet for ansøgningen▌.

3.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder ikke afkræver ansøgeren andre oplysninger▌, før der er behov for fuld ansøgning efter stk. 6.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at nationale konkurrencemyndigheder, som modtager en forkortet ansøgning, bekræfter modtagelsen med angivelse af dato og tidspunkt over for ansøgeren. De nationale konkurrencemyndigheder godkender på ansøgerens anmodning skriftligt, at de har modtaget en forkortet ansøgning.

5.  Medlemsstaterne sikrer, at nationale konkurrencemyndigheder, som modtager en forkortet ansøgning, kontrollerer om de på modtagelsestidspunktet allerede har modtaget en tidligere forkortet ansøgning eller fuld ansøgning om straflempelse i forbindelse med det samme formodede hemmelige kartel og i givet fald underretter ansøgeren herom, medmindre det ville skade integriteten af undersøgelsen.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere først har mulighed for at indgive en ansøgning om straflempelse, som fuldender den i stk. 1 omhandlede forkortede ansøgning, til de berørte nationale konkurrencemyndigheder, så snart Kommissionen har meddelt de pågældende myndigheder, at den ikke agter at behandle hele eller dele af sagen. Kommissionen holder de pågældende nationale konkurrencemyndigheder løbende underrettet om processen og træffer den omtalte afgørelse uden ubegrundet forsinkelse. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder har beføjelse til at fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken ansøgeren skal indgive sin fulde ansøgning sammen med de relevante beviser og oplysninger.

7.  Medlemsstaterne sikrer, at en ansøger, som indgiver en fuld ansøgning efter stk. 6 inden for den af de nationale konkurrencemyndigheder fastsatte frist, anses for at have indgivet de pågældende oplysninger på den dato og det tidspunkt, hvor den forkortede ansøgning blev modtaget. Hvis ansøgeren indgav den forkortede ansøgning inden for fem arbejdsdage efter at have ansøgt om straflempelse hos Kommissionen, anses den forkortede ansøgning for at være blevet indgivet på samme dato og tidspunkt, som ansøgningen om straflempelse til Kommissionen.

Artikel 22

Samspil mellem straflempelsesordninger og sanktioner over for fysiske personer

Medlemsstaterne sørger for, at nuværende og tidligere ansatte og ledelse i virksomheder, som har ansøgt de nationale konkurrencemyndigheder om bødefritagelse, fuldt ud og omgående beskyttes mod strafferetlige og administrative sanktioner og mod sanktioner, der pålægges ved ikkestrafferetlige procedurer, i forbindelse med deres deltagen i det hemmelige kartel, som ansøgningen vedrører, herunder i grænseoverskridende tilfælde og udelukkende forudsat, at de ansatte og ledelsen aktivt samarbejder med de pågældende konkurrencemyndigheder, og ansøgningen om bødefritagelse er indgivet før det tidspunkt, hvor medlemsstatens kompetente myndigheder gjorde de ansatte og ledelsen opmærksom på straffesagen.

KAPITEL VII

GENSIDIG BISTAND

Artikel 23

Samarbejde mellem de nationale konkurrencemyndigheder

Medlemsstaterne sørger for, at når nationale administrative konkurrencemyndigheder i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 1/2003 foretager kontrolundersøgelser på vegne af en anden national konkurrencemyndighed og i dennes navn, har tjenestemænd og andre ledsagende personer, som er bemyndiget af den bistandssøgende nationale konkurrencemyndighed, ret til at deltage i og aktivt bistå den bistandssøgte nationale konkurrencemyndighed under kontrolundersøgelsen ved at udøve de beføjelser, der er omhandlet i artikel 6 og 7.

Artikel 24

Anmodning om meddelelse af foreløbige klagepunkter eller afgørelser

1.  Uden at dette berører andre former for meddelelse fra en national konkurrencemyndighed i den bistandssøgende medlemsstat i overensstemmelse med de gældende regler i den pågældende medlemsstat, sikrer medlemsstaterne, at den bistandssøgte myndighed på anmodning fra den bistandssøgende myndighed og på vegne heraf meddeler adressaterne de foreløbige klagepunkter vedrørende den formodede overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102 og foreløbige afgørelser, som anvender disse artikler, samt alle dokumenter vedrørende fuldbyrdelse af afgørelser om bødepålæg eller pålæg af tvangsbøder.

2.  Den bistandssøgte myndighed sørger for, at meddelelsen i den bistandssøgte medlemsstat foretages i overensstemmelse med de love, forskrifter og administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.

Artikel 25

Anmodning om fuldbyrdelse af afgørelser om bødepålæg eller pålæg af tvangsbøder

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den bistandssøgte myndighed på anmodning fra den bistandssøgende myndighed fuldbyrder afgørelser om bødepålæg eller pålæg af tvangsbøder, som den bistandssøgende myndighed har vedtaget efter artikel 12 og 15. Dette gælder i de tilfælde, hvor:

a)  den virksomhed, som bøden eller tvangsbøden skal inddrives hos, ikke har en juridisk tilstedeværelse i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat, eller

b)   det tydeligt fremgår, at den virksomhed, som bøden eller tvangsbøden skal inddrives hos, ikke besidder tilstrækkelige aktiver i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.

2.  Den bistandssøgte myndighed sørger for, at fuldbyrdelsen i den bistandssøgte medlemsstat foretages i overensstemmelse med de love og forskrifter og den administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat.

3.  Den bistandssøgende myndighed kan udelukkende anmode om fuldbyrdelse, hvis den afgørelse, der hjemler fuldbyrdelse i den bistandssøgende medlemsstat, er endelig og ikke længere kan prøves efter almindelige retsmidler, og hvis den har gjort rimelige forsøg på at fuldbyrde afgørelserne på sit eget område.

4.  Spørgsmål om forældelse afgøres ud fra de regler, der gælder i den bistandssøgende medlemsstat.

5.  Den bistandssøgte myndighed har ikke pligt til at fuldbyrde afgørelser efter stk. 1, hvis den kan påvise en rimelig begrundelse over for den ansøgende myndighed, der viser, at dette åbenlyst strider imod de grundlæggende retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Artikel 26

Tvister vedrørende anmodninger om meddelelse eller fuldbyrdelse af afgørelser om bødepålæg eller pålæg af tvangsbøder

1.  Tvister vedrørende lovligheden af en foranstaltning, som skal meddeles, eller en afgørelse om bødepålæg eller pålæg af tvangsbøder, jf. artikel 12 og 15, vedtaget af en bistandssøgende myndighed hører under de kompetente organers kompetence i den bistandssøgende medlemsstat og er underlagt de nationale regler i denne medlemsstat.

2.  Tvister vedrørende de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der træffes i den bistandssøgte medlemsstat, eller vedrørende gyldigheden af en meddelelse foretaget af den bistandssøgte myndighed hører under de kompetente organers kompetence i den bistandssøgte medlemsstat og er underlagt de gældende regler i denne medlemsstat.

Artikel 26a

Omkostningsfordeling mellem nationale konkurrencemyndigheder

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder, der anmoder om bistand, på anmodning fra den anmodede myndighed:

a)   bærer alle rimelige ekstra omkostninger, herunder omkostninger til oversættelse og administration, i forbindelse med foranstaltninger, der træffes i henhold til artiklerne 23 og 24;

b)   giver den bistandssøgte myndighed mulighed for at inddrive alle rimelige administrative omkostninger fra en opkrævet bøde eller tvangsbøde i forbindelse med foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 25.

KAPITEL VIII

FORÆLDELSESFRISTER

Artikel 27

Suspension af forældelsesfrister for pålæg af sanktioner

1.  Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristerne for de nationale konkurrencemyndigheders pålæggelse af bøder eller tvangsbøder efter artikel 12 og 15 suspenderes i hele det tidsrum, hvor nationale konkurrencemyndigheder i andre medlemsstater eller Kommissionen behandler sager om overtrædelse i forbindelse med den samme aftale, vedtagelse af sammenslutning eller samordnede praksis. Suspensionen gælder fra det tidspunkt, hvor den virksomhed, som er genstand for sagen, meddeles den første formelle undersøgelsesforanstaltning. Den ophører på den dag, hvor den berørte myndighed lukker sagen og underretter virksomheden herom. Suspensionens varighed berører ikke de absolutte forældelsesfrister, der måtte gælde efter national ret.

2.  Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe en sag om en konkurrencemyndigheds afgørelse verserer for en appeldomstol.

2a.  Kommissionen skal sikre, at meddelelsen om indledning af de formelle undersøgelsesforanstaltninger fra en national konkurrencemyndighed i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 stilles til rådighed for de nationale konkurrencemyndigheder i andre medlemsstater inden for ECN (Det Europæiske Konkurrencenetværkssystem).

KAPITEL IX

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 28

De nationale administrative konkurrencemyndigheders rolle i forhold til de nationale domstole

1.  Medlemsstater, der både har udpeget en national administrativ konkurrencemyndighed, som har kompetence til at undersøge overtrædelser af traktatens artikel 101 eller 102, og en national retslig konkurrencemyndighed, som har kompetence til at vedtage afgørelser om overtrædelse og/eller om bødepålæg, sikrer, at den nationale administrative konkurrencemyndighed kan indbringe en sag direkte for den nationale retslige konkurrencemyndighed.

2.  I tilfælde hvor håndhævelsesafgørelser vedtaget af nationale konkurrencemyndigheder under anvendelse af traktatens artikel 101 eller 102 skal prøves ved de nationale domstole, sørger medlemsstaterne for, at den nationale administrative konkurrencemyndighed selv kan deltage som anklager, sagsøgt eller indstævnet og har de samme rettigheder som de offentlige parter i sagen.

Artikel 29

Begrænsning af brugen af oplysninger

1.  Oplysninger, der er indhentet på grundlag af bestemmelserne i dette direktiv, bør udelukkende bruges til de formål, hvortil de er indhentet. De bør ikke bruges som beviser med henblik på at pålægge sanktioner over for fysiske personer. Dette stykke berører ikke krav i henhold til national strafferet.

1a.  Medlemsstaterne sikrer, at nationale konkurrencemyndigheder, deres embedsmænd, ansatte og andre personer, der arbejder under tilsyn af disse myndigheder, ikke videregiver oplysninger, der er erhvervet i henhold til dette direktiv, og som ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der alene gives adgang til samarbejdserklæringer eller forligsindlæg med det formål at udøve retten til forsvar i sager ved en national konkurrencemyndighed. Medlemsstaterne sikrer, at de oplysninger, der stammer fra sådanne samarbejdserklæringer eller forligsindlæg, kun kan benyttes af en part, der har opnået aktindsigt, når det er nødvendigt for udøvelsen af retten til forsvar i sager ved domstole i medlemsstaterne, der har direkte forbindelse til den sag, som der er givet aktindsigt i, og som vedrører:

a)  fordelingen mellem karteldeltagere af en bøde, som den nationale konkurrencemyndighed har pålagt dem med solidarisk hæftelse eller

b)  prøvelse af en afgørelse fra en national konkurrencemyndighed om fastslåelse af en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller af nationale konkurrenceregler.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at følgende kategorier af oplysninger, som er indhentet i forbindelse med en sag ved en national konkurrencemyndighed, ikke kan benyttes i sager ved de nationale domstole, før den nationale konkurrencemyndighed har afsluttet sagen mod alle de parter, undersøgelsen omfatter, ved at vedtage en afgørelse som omhandlet i artikel 9 eller 11, eller på anden vis har lukket sagen:

a)  oplysninger, som er tilvejebragt af andre fysiske eller juridiske personer specielt til brug for den nationale konkurrencemyndigheds behandling af sagen, og

b)  oplysninger, som den nationale konkurrencemyndighed har udarbejdet og fremsendt til parterne i forbindelse med dens behandling af sagen.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder kun udveksler samarbejdserklæringer efter artikel 12 i forordning (EF) nr. 1/2003:

a)  med ansøgerens samtykke, eller

b)  når den modtagende myndighed også har modtaget en ansøgning om straflempelse i forbindelse med den samme overtrædelse fra den samme ansøger som den videregivende myndighed, forudsat at det på det tidspunkt, hvor oplysningerne videregives, ikke er muligt for ansøgeren at trække de oplysninger tilbage, som den har givet den modtagende myndighed, eller

c)  hvis den modtagende myndighed har afgivet et skriftligt tilsagn om, at hverken den selv eller andre myndigheder, som oplysningerne senere måtte blive videregivet til, vil anvende oplysninger, som de har fået videregivet, eller andre oplysninger, som de eventuelt har modtaget efter fremsendelsesdatoen og -tidspunktet som angivet af den videregivende myndighed, til at iværksætte sanktioner over for ansøgeren eller andre juridiske eller fysiske personer omfattet af den lempelige behandling, som den videregivende myndighed har indrømmet som følge af en ansøgning under ordningen for straflempelse, eller over for nogen af de ovennævnte personers ansatte eller tidligere ansatte,

og forudsat at den modtagende nationale konkurrencemyndigheds beskyttelse mod afsløring af oplysninger svarer til den beskyttelse, som den videregivende nationale konkurrencemyndighed yder.

5.  Hvis en konkurrencemyndighed videregiver oplysninger efter artikel 12 i forordning (EF) nr. 1/2003, som ansøgeren frivilligt har givet, uden dennes samtykke, sikrer medlemsstaterne, at de modtagende nationale konkurrencemyndigheder opfylder de i stk. 4, litra c), omhandlede kriterier.

6.  Stk. 2-5 finder anvendelse, uanset hvilken form samarbejdserklæringerne indgives i, jf. artikel 19.

Artikel 30

De nationale konkurrencemyndigheders antagelse af bevismateriale

Medlemsstaterne sikrer, at de former for bevismateriale, som kan antages af de nationale konkurrencemyndigheder, omfatter dokumenter, mundtlige erklæringer, optagelser og alle andre genstande indeholdende oplysninger, uanset hvilket medie oplysningerne er lagret på.

Artikel 31

Det Europæiske Konkurrencenetværk

1.  Kommissionens omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse og udvikling af Det Europæiske Konkurrencenetværkssystem og samarbejdet inden for netværket afholdes over Den Europæiske Unions almindelige budget inden for de disponible bevillinger.

2.  Det Europæiske Konkurrencenetværk skal med passende frekvens offentliggøre nyttige anbefalinger og bedste praksis fra forskellige nationale konkurrencemyndigheder vedrørende uafhængighed, ressourcer, beføjelser, bøder og gensidig bistand.

KAPITEL X

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 32

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den [two year period for transposition]. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 32a

Revision

Senest den ... [syv år efter datoen for vedtagelse af dette direktiv], forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af direktivet, om nødvendigt ledsaget af et passende lovgivningsforslag.

Artikel 33

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 34

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

For Europa-Parlamentet  For Rådet

Formanden  Formanden

(1)

* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

(2)

EUT C , , s. .

(3)

  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT L 349 af 5.12.2014, s. 1).

(5)

  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (21.11.2017)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked

(COM(2017)0142 – C8-0119/2017 – 2017/0063(COD))

Ordfører for udtalelse: Eva Maydell

KORT BEGRUNDELSE

De nationale konkurrencemyndigheder spiller en afgørende rolle i håndhævelsen af EU's konkurrencelovgivning (artikel 101 og 102 i TEUF) sammen med Europa-Kommissionen og bidrager herved væsentligt til et velfungerende, konkurrencedygtigt og forbrugervenligt indre marked. Ordføreren erkender, at med henblik på at bevare og styrke de kompetente nationale myndigheders funktioner skal de håndhævelsesbeføjelser, der er oprettet med forordning 1/2003, understøttes af de nødvendige instrumenter, midler og procedurer for alle nationale konkurrencemyndigheder. En lignende værktøjskasse og vejledende principper for alle nationale konkurrencemyndigheder vil sikre en mere ensartet, effektiv og konsekvent håndhævelse af konkurrencereglerne i hele EU. Ordføreren erkender således, at Kommissionens forslag kunne indebære konkrete fordele til bekæmpelse af konkurrenceforvridning og er et vigtigt skridt i retning af at udvikle det fulde potentiale af EU's indre marked.

Ordføreren vil gerne understrege, at på grund af manglen på tilstrækkelige finansielle ressourcer hos visse nationale konkurrencemyndigheder kan prioriteringen af procedurer og derved de pågældende nationale konkurrencemyndigheder håndhævelseskapaciteter blive påvirket i negativ retning. Det er ikke muligt at afgøre, hvad der anses for at være tilstrækkelige ressourcer til alle medlemsstaternes nationale konkurrencemyndigheder, men forslaget kan styrkes ved at give de nationale konkurrencemyndigheder større budgetmæssig autonomi i forbindelse med gennemførelsen af de tildelte budgetter. En sådan bestemmelse vil gøre det muligt for de nationale konkurrencemyndigheder at prioritere deres sagsbehandling, give dem mulighed for at foretage flere inspektioner på samme tid og vil øge graden af deres afhængighed. De ændringsforslag, som ordføreren foreslår, lægger op til mere budgetmæssig selvstændighed til de nationale konkurrencemyndigheder under samtidig overholdelse af alle nationale budgetregler.

Ordføreren mener, at de nationale konkurrencemyndigheders uvildighed og deres beskyttelse mod politisk og økonomisk indflydelse bør være et centralt element, og i endnu højere grad når det handler om at udstyre dem med yderligere instrumenter, midler og, i nogle tilfælde, nye ansvarsområder. Garantier mod interessekonflikter og de nationale konkurrencemyndigheders og deres ledelses gennemsigtige forpligtelser vedrørende udnævnelse og afskedigelse kunne styrke det nuværende forslag. Sådanne bestemmelser kan bidrage til at øge bevidstheden og øge offentlighedens tillid til de nationale konkurrencemyndigheder.

Med hensyn til størrelsen på de bøder, der pålægges af de nationale konkurrencemyndigheder, erkender ordføreren, at virksomheder kan straffes med meget forskellige bøder for de samme overtrædelser i forskellige medlemsstater. Denne situation er til fare for den ensartede håndhævelse af konkurrencelovgivningen. Ordføreren glæder sig over de bestræbelser, der beskrives i forslaget, på at imødegå disse udfordringer, og mener, at en fælles maksimumsgrænse for bøder kan give de rette incitamenter til forbedring.

Ordføreren er endvidere af den opfattelse, at de nationale konkurrencemyndigheders beføjelser til at indsamle dokumentation kan forbedres ved at minimere visse administrative procedurer og ved bedre at tilpasse deres undersøgelsesbeføjelser til virksomheders digitale virkelighed i dag. Ordføreren foreslår derfor i denne forbindelse tilføjelser til forslaget.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") er ufravigelige retsgrundsætninger og bør anvendes effektivt overalt i Unionen for at sikre, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. Det er nødvendigt at sikre en effektiv håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 for at skabe mere åbne og konkurrenceprægede markeder i Europa, hvor virksomhederne konkurrerer på egne meritter uden virksomhedsskabte hindringer for markedsadgang og således kan bidrage til vækst og jobskabelse. Effektiv håndhævelse af disse regler beskytter forbrugerne mod forretningsmetoder, der holder priserne på varer og tjenesteydelser kunstigt høje, og giver dem et større udvalg af innovative varer og tjenesteydelser.

(1)  Artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") er ufravigelige retsgrundsætninger og bør anvendes effektivt overalt i Unionen for at sikre, at konkurrencen i det indre marked ikke fordrejes. Det er nødvendigt at sikre en effektiv håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 for at skabe mere åbne og konkurrenceprægede markeder i Europa, hvor virksomhederne sættes i stand til at konkurrere på egne meritter og bidrage til vækst og jobskabelse. Effektiv håndhævelse af disse regler beskytter forbrugerne mod forretningsmetoder, der holder priserne på varer og tjenesteydelser kunstigt høje, og giver dem et større udvalg af innovative varer og tjenesteydelser.

Begrundelse

Ordførerens intention er at gøre teksten klarere og mere præcis.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Nationale love afskærer mange nationale konkurrencemyndigheder fra de garantier for uafhængighed og håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser, der er nødvendige for at kunne håndhæve disse regler på effektiv vis. Det undergraver deres mulighed for effektivt at anvende traktatens artikel 101 og 102 alene eller parallelt med de nationale konkurrenceregler, hvor det er relevant. Eksempelvis har mange nationale konkurrencemyndigheder ikke efter deres nationale lovgivning tilstrækkelige redskaber til at indhente beviser for overtrædelse af traktatens artikel 101 og 102 eller udstede bøder til virksomheder, som overtræder reglerne, eller de tildeles ikke de fornødne ressourcer til at anvende traktatens artikel 101 og 102 effektivt. Det kan forhindre dem i overhovedet at træffe foranstaltninger eller begrænse deres muligheder for håndhævelse. Denne mangel på redskaber og garantier til effektivt at kunne anvende traktatens artikel 101 og 102 hos mange nationale konkurrencemyndigheder betyder, at sager vedrørende virksomheder, som benytter sig af konkurrencebegrænsende metoder, kan falde meget forskelligt ud, alt efter hvilken medlemsstat virksomhederne er aktive i: For nogle virksomheder håndhæves bestemmelserne i traktatens artikel 101 eller 102 måske slet ikke eller blot i begrænset omfang. I nogle medlemsstater kan virksomhederne f.eks. slippe for en bøde ved blot at omstrukturere. Den uensartede håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 samt af de nationale konkurrenceregler parallelt med traktatens artikel 101 og 102 medfører forspildte muligheder for at fjerne adgangsbarrierer og skabe mere åbne og konkurrenceudsatte markeder i hele Den Europæiske Union, hvor virksomhederne konkurrerer på lige vilkår på basis af egne meritter. Situationen er værst for virksomheder og forbrugere i de medlemsstater, hvor de nationale konkurrencemyndigheder er dårligt rustede til at håndhæve reglerne effektivt. Virksomheder kan ikke konkurrere på deres egne meritter i områder, hvor der frit kan gøres brug af konkurrencefordrejende metoder, f.eks. fordi der ikke kan indhentes beviser for konkurrencebegrænsende adfærd, eller fordi virksomhederne slipper for bøder. Virksomhederne har derfor ingen interesse i at gå ind på sådanne markeder og udøve deres etableringsret til at tilbyde varer og tjenesteydelser. Forbrugere i medlemsstater med et lavere håndhævelsesniveau går glip af fordelene ved en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Den uensartede håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 og af de nationale konkurrenceregler parallelt med traktatens artikel 101 og 102 i Europa fordrejer således konkurrencen i det indre marked og undergraver dets funktionsmåde.

(5)  Nationale love afskærer mange nationale konkurrencemyndigheder fra de garantier for uafhængighed og håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser, der er nødvendige for effektivt at anvende artikel 101 og 102 i TEUF og bestemmelser i den nationale konkurrencelovgivning parallelt. Eksempelvis har mange nationale konkurrencemyndigheder ikke efter deres nationale lovgivning tilstrækkelige redskaber til at indhente beviser for overtrædelse af traktatens artikel 101 og 102 eller udstede bøder til virksomheder, som overtræder reglerne, eller de tildeles ikke de fornødne ressourcer til at anvende traktatens artikel 101 og 102 effektivt. Det kan forhindre dem i overhovedet at træffe foranstaltninger eller begrænse deres muligheder for håndhævelse. Denne mangel på redskaber og garantier til effektivt at kunne anvende traktatens artikel 101 og 102 hos mange nationale konkurrencemyndigheder betyder, at sager vedrørende virksomheder, som benytter sig af konkurrencebegrænsende metoder, kan falde meget forskelligt ud, alt efter hvilken medlemsstat virksomhederne er aktive eller etableret i: For nogle virksomheder håndhæves bestemmelserne i traktatens artikel 101 eller 102 måske slet ikke eller blot i begrænset omfang. I nogle medlemsstater kan virksomhederne f.eks. slippe for en bøde ved blot at omstrukturere. Den uensartede håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 samt af de nationale konkurrenceregler parallelt med traktatens artikel 101 og 102 medfører forspildte muligheder for at fjerne adgangsbarrierer og skabe mere åbne og konkurrenceudsatte markeder i hele Den Europæiske Union, hvor virksomhederne konkurrerer på lige vilkår på basis af egne meritter. Situationen er værst for virksomheder og forbrugere i de medlemsstater, hvor de nationale konkurrencemyndigheder er dårligt rustede til at håndhæve reglerne effektivt. Virksomheder kan ikke konkurrere på deres egne meritter i områder, hvor der frit kan gøres brug af konkurrencefordrejende metoder, f.eks. fordi der ikke kan indhentes beviser for konkurrencebegrænsende adfærd, eller fordi virksomhederne slipper for bøder. Virksomhederne har derfor ingen interesse i at gå ind på sådanne markeder og udøve deres etableringsret til at tilbyde varer og tjenesteydelser. Forbrugere i medlemsstater med et lavere håndhævelsesniveau går glip af fordelene ved en effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Den uensartede håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102 og af de nationale konkurrenceregler parallelt med traktatens artikel 101 og 102 i Europa fordrejer således konkurrencen i det indre marked og undergraver dets funktionsmåde.

Begrundelse

Ordførerens intention er at gøre teksten klarere og mere præcis. Virksomheder kan være aktive i mere end én EU-medlemsstat, men resultaterne af drøftelserne kan være forskellige alt afhængigt af deres etableringssted, dvs. den relevante nationale konkurrencemyndighed, der behandler sagen.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Mangler i og begrænsninger af de nationale konkurrencemyndigheders redskaber og garantier undergraver systemet med parallelle kompetencer til håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102, der skal fungere som et sammenhængende hele på grundlag af et nært samarbejde i Det Europæiske Konkurrencenetværk. Systemet beror på, at myndighederne hjælper hinanden og kan træffe undersøgelsesforanstaltninger på hinandens vegne. Det kan imidlertid ikke fungere efter hensigten, hvis der stadig findes nationale konkurrencemyndigheder, som ikke råder over tiltrækkelige undersøgelsesredskaber. På andre centrale områder er de nationale konkurrencemyndigheder ikke i stand til at yde gensidig bistand. For eksempel kan virksomheder, som er aktive på tværs af grænserne, undgå at betale bøder i de fleste medlemsstater, blot fordi de ikke har en juridisk tilstedeværelse i nogle af de medlemsstater, som de er aktive i. Det mindsker incitamentet til at efterleve traktatens artikel 101 og 102. Den deraf følgende ineffektive håndhævelse fordrejer konkurrencen for de lovlydige virksomheder og undergraver forbrugertilliden i det indre marked, især på det digitale område.

(6)  Mangler i og begrænsninger af de nationale konkurrencemyndigheders redskaber og garantier undergraver systemet med parallelle kompetencer til håndhævelse af traktatens artikel 101 og 102, der skal fungere som et sammenhængende hele på grundlag af et nært samarbejde i Det Europæiske Konkurrencenetværk. Systemet beror på, at myndighederne hjælper hinanden og kan træffe undersøgelsesforanstaltninger på hinandens anmodning. Det kan imidlertid ikke fungere efter hensigten, hvis der stadig findes nationale konkurrencemyndigheder, som ikke råder over tilstrækkelige undersøgelsesredskaber. På andre centrale områder er de nationale konkurrencemyndigheder ikke i stand til at yde gensidig bistand. For eksempel kan virksomheder, som er aktive på tværs af grænserne, undgå at betale bøder i de fleste medlemsstater, blot fordi de ikke har en juridisk tilstedeværelse i nogle af de medlemsstater, som de er aktive i. Det mindsker incitamentet til at efterleve traktatens artikel 101 og 102. Den deraf følgende ineffektive håndhævelse fordrejer konkurrencen for de lovlydige virksomheder og undergraver forbrugertilliden i det indre marked, især på det digitale område.

Begrundelse

Ordførerens intention er at sørge for, at teksten er i overensstemmelse med definitionerne "bistandssøgende myndighed" og "bistandssøgt myndighed". En national konkurrencemyndighed i en medlemsstat kan gennemføre undersøgelser på anmodning af en national konkurrencemyndighed i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Indførelsen af minimumsgarantier for at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder effektivt kan anvende traktatens artikel 101 og 102, berører ikke medlemsstaternes mulighed for at bevare eksisterende eller indføre mere vidtrækkende garantier for de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed og ressourcer eller mere detaljerede regler for disse myndigheders håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser. Medlemsstaterne kan navnlig tillægge de nationale konkurrencemyndigheder yderligere beføjelser, der går videre end de grundlæggende beføjelser i dette direktiv, for at styrke deres effektivitet endnu mere.

(9)  Indførelsen af minimumsgarantier for at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder ensartet og effektivt kan anvende traktatens artikel 101 og 102, berører ikke medlemsstaternes mulighed for at bevare eksisterende eller indføre mere vidtrækkende garantier for de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed og ressourcer eller mere detaljerede regler for disse myndigheders håndhævelses- og bødeudstedelsesbeføjelser. Medlemsstaterne kan navnlig tillægge de nationale konkurrencemyndigheder yderligere beføjelser, der går videre end de grundlæggende beføjelser i dette direktiv, for at styrke deres effektivitet endnu mere.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Derimod er der behov for detaljerede regler vedrørende betingelserne for straflempelse ved hemmelige karteller. Virksomhederne vil kun afsløre hemmelige karteller, som de har deltaget i, hvis der er tilstrækkelig retssikkerhed om mulighederne for at opnå bødefritagelse. De markante forskelle mellem de forskellige stramlempelsesordninger i medlemsstaterne skaber usikkerhed for potentielle ansøgere og risikerer at mindske incitamentet til at ansøge om straflempelse. Hvis medlemsstaterne har mulighed for at gennemføre eller anvende enten strengere eller lempeligere regler på det område, som dette direktiv vedrører, vil det ikke alene gå imod målet om at fastholde incitamentet til at ansøge om straflempelse med henblik på at styrke håndhævelsen af konkurrencereglerne i Unionen, men risikerer også at skabe mere ulige vilkår for virksomhederne i det indre marked. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende straflempelsesordninger ikke alene i forbindelse med karteller, men også ved andre overtrædelser af traktatens artikel 101 eller 102 og tilsvarende nationale bestemmelser.

(10)  Derimod er der behov for detaljerede regler vedrørende betingelserne for straflempelse ved afsløring af karteller. Virksomhederne vil kun afsløre karteller, som de har deltaget i, hvis der er tilstrækkelig retssikkerhed om mulighederne for at opnå bødefritagelse. De markante forskelle mellem de forskellige straflempelsesordninger i medlemsstaterne skaber usikkerhed for potentielle ansøgere og risikerer at mindske incitamentet til at ansøge om straflempelse. Hvis medlemsstaterne har mulighed for at gennemføre eller anvende enten strengere eller lempeligere regler på det område, som dette direktiv vedrører, vil det ikke alene gå imod målet om at fastholde incitamentet til at ansøge om straflempelse med henblik på at styrke håndhævelsen af konkurrencereglerne i Unionen, men risikerer også at skabe mere ulige vilkår for virksomhederne i det indre marked. Dette forhindrer ikke medlemsstaterne i at anvende straflempelsesordninger ikke alene i forbindelse med karteller, men også ved andre overtrædelser af traktatens artikel 101 eller 102 og tilsvarende nationale bestemmelser.

Begrundelse

Straflempelse indrømmes i praksis til den første deltager i kartellet, der videregiver oplysninger om kartellet, snarere end hele kartellet. Karteller er i sagens natur hemmelige og derfor er "et hemmeligt kartel" redundant i hele teksten. Ved at udelade "hemmelig" bringes teksten i overensstemmelse med den terminologi, der anvendes i direktiv 2014/104. Se også ændringsforslag 10.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  De nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør styrkes for at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af traktatens artikel 101 og 102. I den forbindelse bør national ret indeholde specifikke bestemmelser, der sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 er beskyttet mod udefrakommende indblanding og politisk pres, som kan lægge hindringer i vejen for en uafhængig vurdering af de sager, de får til behandling. Der bør derfor på forhånd fastlægges regler for, af hvilke grunde medlemmer af de nationale konkurrencemyndigheders beslutningsorganer kan afskediges, for at fjerne enhver tvivl om disse organers neutralitet og uimodtagelighed over for udefrakommende indblanding.

(14)  De nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør styrkes for at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af traktatens artikel 101 og 102. I den forbindelse bør national ret indeholde specifikke bestemmelser, der sikrer, at de nationale konkurrencemyndigheder ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 er beskyttet mod udefrakommende indblanding og politisk pres, som kan lægge hindringer i vejen for en uafhængig vurdering af de sager, de får til behandling. Der bør derfor på forhånd fastlægges klare og gennemsigtige regler og procedurer for, af hvilke grunde medlemmer af de nationale konkurrencemyndigheders beslutningsorganer kan udpeges og afskediges, for at fjerne enhver tvivl om disse organers neutralitet og uimodtagelighed over for udefrakommende indblanding.

Begrundelse

Ordførerens begrundelse er, at eftersom forslaget vil øge visse nationale konkurrencemyndigheders beføjelser og kompetence, bør det ledsages af en forøgelse af deres uafhængighed og ekspertise for så vidt angår de nationale konkurrencemyndigheders personale. Meritbaserede og gennemsigtige udnævnelser og objektive afskedigelser kan forventes at fremme beslutningsmæssig uafhængighed og øge offentlighedens tillid til de nationale konkurrencemyndigheder.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  For at sikre de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør de ansatte og medlemmerne af beslutningsorganet udvise integritet og afstå fra enhver handling, der er uforenelig med varetagelsen af deres opgaver. For at forebygge en eventuel underminering af de ansattes eller medlemmerne af beslutningsorganets uafhængighed bør det fastsættes, at de under deres ansættelses- eller embedsperiode og i en rimelig periode derefter skal afstå fra at udøve enhver form for uforenelig lønnet eller ulønnet virksomhed. Det indebærer også, at de i løbet af deres ansættelse eller embede ikke bør have interesser i virksomheder eller organisationer, som er i kontakt med en national konkurrencemyndighed, for så vidt som dette potentielt vil kunne påvirke deres uafhængighed. Ansatte og medlemmer af beslutningsorganet bør oplyse om eventuelle interesser eller aktiver, der kan give anledning til interessekonflikter i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver. De bør have pligt til at meddele det til beslutningsorganet, de øvrige medlemmer eller den udpegende myndighed ved nationale konkurrencemyndigheder, hvor beslutningerne alene træffes af én person, hvis de i forbindelse med deres opgaver kommer ud for at skulle træffe afgørelse i en sag, som de måtte have interesser i, og som risikerer at påvirke deres uvildighed.

(15)  For at sikre de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør de ansatte, medlemmerne af beslutningsorganet og ledelsen udvise integritet og afstå fra enhver handling, der er uforenelig med varetagelsen af deres opgaver. For at forebygge en eventuel underminering af de ansattes eller medlemmerne af beslutningsorganets og ledelsen i de nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed bør det fastsættes, at de under deres ansættelses- eller embedsperiode og i en rimelig periode derefter skal afstå fra at udøve enhver form for lønnet eller ulønnet virksomhed, der kan give anledning til interessekonflikter eller på anden måde er uforenelig. Det indebærer også, at de i løbet af deres ansættelse eller embede ikke bør have interesser i virksomheder eller organisationer, som er i kontakt med en national konkurrencemyndighed, for så vidt som dette potentielt vil kunne påvirke deres uafhængighed. Ansatte, medlemmer af beslutningsorganet og ledelsen i de nationale konkurrencemyndigheder bør oplyse om eventuelle interesser eller aktiver, der kan give anledning til interessekonflikter i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver. Med henblik herpå afgiver ansatte, medlemmer af beslutningsorganet og ledelsen i den nationale konkurrencemyndighed hvert år en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de angiver direkte eller indirekte interesser, som kan anses for at berøre deres uafhængighed og kan påvirke deres resultater. De bør have pligt til at meddele det til beslutningsorganet, de øvrige medlemmer eller den udpegende myndighed ved nationale konkurrencemyndigheder, hvor beslutningerne alene træffes af én person, hvis de i forbindelse med deres opgaver kommer ud for at skulle træffe afgørelse i en sag, som de måtte have interesser i, og som risikerer at påvirke deres uvildighed.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18a)  De nationale konkurrencemyndigheders uafhængighed vil blive styrket, hvis de på uafhængig vis kan forvalte de budgetter, der er afsat til dem. En sådan frihed til at forvalte de afsatte budgetter bør gennemføres inden for rammerne af nationale budgetregler og -procedurer.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  De nationale administrative konkurrencemyndigheder bør have tilstrækkelige undersøgelsesbeføjelser til at imødegå udfordringerne med håndhævelse på det digitale område, og disse beføjelser bør sætte de nationale konkurrencemyndigheder i stand til at indhente alle oplysninger i digital form, herunder ved hjælp af kriminaltekniske metoder, vedrørende den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, som er genstand for undersøgelsen, uanset hvilket medie oplysningerne er lagret på, f.eks. bærbare computere, mobiltelefoner eller andre mobile enheder.

(21)  De nationale administrative konkurrencemyndigheder bør have tilstrækkelige undersøgelsesbeføjelser til at imødegå udfordringerne med håndhævelse på det digitale område, og disse beføjelser bør sætte de nationale konkurrencemyndigheder i stand til at indhente alle oplysninger i digital form, herunder ved hjælp af kriminaltekniske metoder, vedrørende den virksomhed eller virksomhedssammenslutning, som er genstand for undersøgelsen, uanset hvilket medie oplysningerne er lagret på, f.eks. bærbare computere, mobiltelefoner, andre mobile enheder og cloudlagring.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  "hemmeligt kartel": en aftale og/eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter om at samordne deres konkurrencemæssige adfærd på markedet og/eller påvirke de relevante konkurrenceparametre gennem forskellige former for praksis, f.eks. fastsættelse af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser, tildeling af produktions- eller salgskvoter, markedsdeling, herunder samordning af tilbudsgivning, import- eller eksportbegrænsninger og/eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger over for andre konkurrenter, og som ingen andre end de deltagende parter har hverken fuldt eller delvist kendskab til

(9)  "kartel": en aftale eller samordnet praksis mellem to eller flere konkurrenter om at samordne deres konkurrencemæssige adfærd på markedet eller påvirke de relevante konkurrenceparametre gennem forskellige former for praksis, f.eks., men ikke udelukkende, fastsættelse eller koordinering af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbetingelser, herunder i forbindelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, tildeling af produktions- eller salgskvoter, markedsdeling og fordeling af kunder, herunder samordning af tilbudsgivning, import- eller eksportbegrænsninger eller konkurrencebegrænsende foranstaltninger over for andre konkurrenter

(Hvis ændringsforslaget vedtages, skal ændringer af den definerede term foretages i hele teksten.)

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De nationale konkurrencemyndigheders udøvelse af de beføjelser, der er omhandlet i dette direktiv, skal være underlagt passende sikkerhedsgarantier, herunder respekt for virksomhedernes ret til forsvar og adgang til effektive retsmidler, i overensstemmelse med EU-rettens almindelige principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

De nationale konkurrencemyndigheders udøvelse af de beføjelser, der er omhandlet i dette direktiv, skal være underlagt passende sikkerhedsgarantier, herunder respekt for virksomhedernes ret til forsvar, retten til god forvaltning, retten til retfærdig rettergang og adgang til effektive retsmidler, i overensstemmelse med EU-rettens almindelige principper og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne kan varetage deres opgaver og udøve deres beføjelser ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 uafhængigt af politisk eller anden udefrakommende indblanding

a)  direktøren, de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne kan varetage deres opgaver og udøve deres beføjelser ved anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 uafhængigt af politisk eller anden udefrakommende indblanding

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne hverken søger eller modtager instrukser fra en regering eller en anden offentlig eller privat enhed ved varetagelsen af deres opgaver eller udøvelsen af deres beføjelser i forbindelse med anvendelse af traktatens artikel 101 og 102

b)  direktøren, de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne hverken søger eller modtager instrukser fra en regering eller en anden offentlig eller privat enhed ved varetagelsen af deres opgaver eller udøvelsen af deres beføjelser i forbindelse med anvendelse af traktatens artikel 101 og 102

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  de ansatte i de nationale administrative konkurrencemyndigheder og medlemmerne af beslutningsorganerne afstår fra enhver handling, der er uforenelig med varetagelsen af deres opgaver eller udøvelsen af deres beføjelser med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102

c)  direktøren, de ansatte, medlemmerne af beslutningsorganerne og ledelsen i de nationale administrative konkurrencemyndigheder afstår fra enhver handling, der er uforenelig med varetagelsen af deres opgaver eller udøvelsen af deres beføjelser med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102. Denne forpligtelse indebærer navnlig, at de i løbet af deres ansættelse eller embede ikke bør have interesser i virksomheder eller organisationer, som er i kontakt med en national konkurrencemyndighed, for så vidt som dette potentielt vil kunne påvirke deres uafhængighed

Begrundelse

Ordføreren ønsker at styrke de nationale konkurrencemyndigheders personales og medlemmers upartiskhed.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  Ansatte, medlemmer af beslutningsorganet og ledelsen i de nationale konkurrencemyndigheder oplyser om eventuelle interesser eller aktiver, der kan give anledning til interessekonflikter i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver. Med henblik herpå afgiver ansatte, medlemmer af beslutningsorganet og ledelsen i den nationale konkurrencemyndighed hvert år en loyalitetserklæring og en interesseerklæring, hvori de angiver direkte eller indirekte interesser, som kan anses for at berøre deres uafhængighed og kan påvirke deres resultater.

Begrundelse

Ordføreren ønsker at styrke konkurrencemyndighedernes uafhængighed af politisk eller forretningsmæssig indflydelse. Lignende bestemmelser findes allerede i sektorforordningerne, f.eks. for tilsynsmyndigheder i jernbanesektoren (direktiv 2012/34, artikel 55).

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  medlemmerne af de nationale administrative konkurrencemyndigheders beslutningsorganer alene kan afskediges, hvis de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at varetage deres opgaver, eller hvis de har gjort sig skyldige i alvorlige forseelser i henhold til national lovgivning. Afskedigelsesgrundene bør være fastlagt på forhånd i national ret. Medlemmerne må ikke blive afskediget af årsager relateret til en korrekt varetagelse af deres opgaver eller udøvelse af deres beføjelser med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 som defineret i artikel 5, stk. 2

d)  direktøren og medlemmerne af de nationale administrative konkurrencemyndigheders beslutningsorganer alene kan afskediges, hvis de ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at varetage deres opgaver, eller hvis de er fundet skyldige i alvorlige forseelser i henhold til national lovgivning. Afskedigelsesgrundene bør være fastlagt på forhånd i national ret. Medlemmerne må ikke blive afskediget af årsager relateret til en korrekt varetagelse af deres opgaver eller udøvelse af deres beføjelser med henblik på anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 som defineret i artikel 5, stk. 2, i dette direktiv

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2 – litra e a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea)  medlemmerne af beslutningsorganet i de nationale administrative konkurrencemyndigheder udvælges og udpeges i henhold til klare og gennemsigtige regler og procedurer, der er fastsat på forhånd.

Begrundelse

Ordføreren ønsker at styrke konkurrencemyndighedernes uafhængighed af politisk eller forretningsmæssig indflydelse. Lignende bestemmelser findes allerede i sektorforordningerne, f.eks. for tilsynsmyndigheder i jernbanesektoren (direktiv 2012/34, artikel 55).

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder råder over de menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, der er nødvendige for effektivt at kunne varetage deres opgaver og udøve deres beføjelser i forbindelse med anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 som defineret i stk. 2.

1.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder råder over de menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, der er nødvendige for effektivt og uafhængigt at kunne varetage deres opgaver og udøve deres beføjelser i forbindelse med anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 som defineret i stk. 2.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Medlemsstaterne sørger for, at de nationale konkurrencemyndigheder råder over særskilte budgetbevillinger og under hensyntagen til nationale budgetregler er i stand til at forvalte de afsatte budgetter uafhængigt med henblik på prioritering af undersøgelser af specifikke sager.

Begrundelse

Ved at give de nationale konkurrencemyndigheder ret til selvstændigt at fordele deres finansielle ressourcer mellem forskellige sager skabes fleksibilitet og uafhængighed til at vælge, hvilke sager der fortjener mere opmærksomhed. For visse nationale konkurrencemyndigheder kan dette være en væsentlig forbedring for så vidt angår uafhængighed.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  at kontrollere bøger og andre forretningspapirer, uanset hvilket medie de er lagret på, herunder beføjelse til at få adgang til oplysninger, som den kontrollerede enhed har adgang til

b)  at kontrollere bøger og andre forretningspapirer, uanset hvilket medie de er lagret på, f.eks. bærbare computere, mobilenheder og cloudlagring, herunder beføjelse til at få adgang til oplysninger, som den kontrollerede enhed har adgang til

Begrundelse

Ordføreren ønsker at sikre, at forslaget passer til den digitale tidsalder, og at de nationale konkurrencemyndigheder får bedre adgang til relevante medier. Oplysninger om karteller er sjældent dokumenteret skriftligt, men findes snarere i elektronisk korrespondance.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder ved en afgørelse kan påbyde virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at stille alle nødvendige oplysninger for anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 til rådighed inden for en given frist. Denne pligt omfatter oplysninger, som virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har adgang til.

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale administrative konkurrencemyndigheder kan påbyde virksomheder eller virksomhedssammenslutninger at stille alle nødvendige oplysninger for anvendelse af traktatens artikel 101 og 102 til rådighed inden for en given frist. Denne pligt omfatter oplysninger, som virksomheden eller virksomhedssammenslutningen har adgang til.

Begrundelse

Ordføreren ønsker at gøre det lettere for de kompetente konkurrencemyndigheder, når de anmoder om oplysninger, give dem større fleksibilitet og fremskynde procedurerne.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 12 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  afgiver ukorrekte, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en anmodning som omhandlet i artikel 8, eller undlader at give oplysningerne inden for den fastsatte frist

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sikrer, at den maksimale størrelse af den bøde, som de nationale konkurrencemyndigheder kan pålægge hver af de virksomheder eller virksomhedssammenslutninger, der deltager i en overtrædelse af traktatens artikel 101 eller 102, fastsættes til mindst 10 % af virksomhedernes samlede omsætning på verdensplan i det regnskabsår, der går forud for afgørelsen.

(Vedrører ikke den danske tekst)  

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis en overtrædelse begået af en virksomhedssammenslutning vedrører medlemmernes aktiviteter, fastsættes bødens maksimale størrelse til mindst 10 % af summen af den samlede omsætning på verdensplan for hvert af de medlemmer, der er aktive på det marked, der er berørt af den af sammenslutningen begåede overtrædelse. Den enkelte virksomheds økonomiske ansvar i forbindelse med betaling af bøden må dog ikke overstige det maksimale beløb, der er fastsat efter stk. 1.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 19 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere skriftligt kan ansøge om straflempelse, og at de nationale konkurrencemyndigheder har ordninger til at modtage samarbejdserklæringer, der afgives mundtligt eller på anden vis, som ikke fører til fremlæggelse af dokumenter, oplysninger eller andet materiale, som ender i ansøgerens besiddelse, varetægt eller kontrol.

Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere skriftligt kan ansøge om straflempelse, og at de nationale konkurrencemyndigheder har ordninger til at modtage samarbejdserklæringer, der afgives mundtligt eller på anden vis, som ikke fører til fremlæggelse af dokumenter, oplysninger eller andet materiale, som ender i ansøgerens besiddelse, varetægt eller kontrol. Medlemsstaterne gør det muligt for de nationale konkurrencemyndigheder at acceptere ansøgninger om fuldstændig straflempelse og forkortede ansøgninger på et andet officielt EU-sprog ud over de(t) officielle sprog i den medlemsstat, hvor den nationale konkurrencemyndighed har til huse.

Begrundelse

Ordføreren ønsker at give virksomhederne et yderligere incitament til at ansøge om straflempelse ved at reducere omkostningerne til oversættelse af ansøgninger om straflempelse, hvis det er muligt.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 21 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere om straflempelse, som enten har anmodet om registrering hos eller har indgivet en fuld ansøgning til Kommissionen vedrørende et formodet hemmeligt kartel, kan indgive en forkortet ansøgning vedrørende det samme kartel til de nationale konkurrencemyndigheder, som ansøgeren anser for egnede til at behandle sagen.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere om straflempelse, som enten har anmodet om registrering hos eller har indgivet en fuld ansøgning til Kommissionen vedrørende et formodet kartel, kan indgive en forkortet ansøgning vedrørende det samme kartel til de nationale konkurrencemyndigheder, som ansøgeren anser for egnede til at behandle sagen.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 22 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sørger for, at nuværende og tidligere ansatte og ledelse i virksomheder, som har ansøgt de nationale konkurrencemyndigheder om bødefritagelse, beskyttes mod strafferetlige og administrative sanktioner og mod sanktioner, der pålægges ved ikkestrafferetlige procedurer, i forbindelse med deres deltagen i det hemmelige kartel, som ansøgningen vedrører, hvis de ansatte og ledelsen aktivt samarbejder med de pågældende konkurrencemyndigheder, og ansøgningen om bødefritagelse er indgivet før straffesagens indledning.

Medlemsstaterne sørger for, at nuværende og tidligere ansatte og ledelse i virksomheder, som har ansøgt de nationale konkurrencemyndigheder om bødefritagelse, beskyttes mod strafferetlige og administrative sanktioner og mod sanktioner, der pålægges ved ikkestrafferetlige procedurer, i forbindelse med deres deltagen i det hemmelige kartel, som ansøgningen vedrører, hvis de ansatte og ledelsen aktivt samarbejder med de pågældende konkurrencemyndigheder, og ansøgningen om bødefritagelse er indgivet før det tidspunkt, hvor medlemsstatens kompetente myndigheder gjorde de ansatte og ledelsen opmærksom på straffesagens indledning.

Begrundelse

En alt for bred bestemmelse om straflempelse kan fjerne sanktionernes afskrækkende virkning.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 25 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Den bistandssøgte myndighed har ikke pligt til at fuldbyrde afgørelser efter stk. 1, hvis dette åbenlyst strider imod de grundlæggende retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

5.  Den bistandssøgte myndighed skal fuldbyrde afgørelser efter stk. 1, medmindre myndigheden kan påvise en rimelig begrundelse over for den ansøgende myndighed, der viser, at dette åbenlyst strider imod de grundlæggende retsprincipper i den pågældende medlemsstat.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 26 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 26a

 

Omkostningsfordeling mellem nationale konkurrencemyndigheder

 

Medlemsstaterne sikrer, at den ansøgende myndighed efter anmodning fra den ansøgte myndighed:

 

a)  i forbindelse med foranstaltninger i medfør af artikel 23 og 24 afholder alle rimelige ekstraomkostninger, herunder oversættelse og administrative omkostninger

 

b)  i forbindelse med foranstaltninger i medfør af artikel 25 tillader den anmodede myndighed at dække alle rimelige administrative omkostninger ved det opkrævede bøde- eller sanktionsbeløb.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 27 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Kommissionen skal sikre, at meddelelsen om indledning af de formelle undersøgelsesforanstaltninger fra en national konkurrencemyndighed i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1/2003 stilles til rådighed for de nationale konkurrencemyndigheder i andre medlemsstater inden for ECN.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 29 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Oplysninger, der er indhentet på grundlag af bestemmelserne i dette direktiv, bør udelukkende bruges til de formål, hvortil de er indhentet. De bør ikke bruges som beviser med henblik på at pålægge sanktioner over for fysiske personer.

1.  Oplysninger, der er indhentet på grundlag af bestemmelserne i dette direktiv, bør udelukkende bruges til de formål, hvortil de er indhentet. De bør ikke bruges som beviser med henblik på at pålægge sanktioner over for fysiske personer. Når det drejer sig om en enkeltpersons strafferetlige ansvar, kan konkurrencemyndigheden videregive oplysninger fra sagsakterne til domstolen eller til den offentlige anklager.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked

Referencer

COM(2017)0142 – C8-0119/2017 – 2017/0063(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

26.4.2017

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

26.4.2017

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Eva Maydell

25.4.2017

Behandling i udvalg

4.9.2017

11.10.2017

20.11.2017

 

Dato for vedtagelse

21.11.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Marlene Mizzi, Nosheena Mobarik, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Igor Šoltes, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Richard Sulík, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Kaja Kallas, Arndt Kohn

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Heidi Hautala, Jaromír Štětina

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

34

+

ALDE

ECR

ENF

GUE/NGL

PPE

 

 

S&D

 

 

Verts/ALE

Dita Charanzová, Kaja Kallas, Jasenko Selimovic

Daniel Dalton, Nosheena Mobarik, Richard Sulík, Anneleen Van Bossuyt

Mylène Troszczynski

Dennis de Jong

Pascal Arimont, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Philippe Juvin, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Jaromír Štětina, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mihai Ţurcanu

Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Arndt Kohn, Marlene Mizzi, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler

Heidi Hautala, Igor Šoltes

0

-

 

 

1

0

EFDD

Marco Zullo

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked

Referencer

COM(2017)0142 – C8-0119/2017 – 2017/0063(COD)

Dato for høring af EP

23.3.2017

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

26.4.2017

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

26.4.2017

IMCO

26.4.2017

JURI

26.4.2017

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

ITRE

25.4.2017

JURI

12.4.2017

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Andreas Schwab

21.3.2017

 

 

 

Behandling i udvalg

11.7.2017

9.10.2017

21.11.2017

 

Dato for vedtagelse

27.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, David Coburn, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Bernard Monot, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Tibor Szanyi, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Jakob von Weizsäcker

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Enrique Calvet Chambon, Jan Keller, Verónica Lope Fontagné, Paloma López Bermejo, Thomas Mann, Michel Reimon, Andreas Schwab, Romana Tomc, Miguel Urbán Crespo, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Zbigniew Kuźmiuk, Edouard Martin

Dato for indgivelse

6.3.2018


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Petr Ježek, Wolf Klinz, Caroline Nagtegaal, Ramon Tremosa i Balcells

ECR

Zbigniew Kuźmiuk, Bernd Lucke, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Kay Swinburne, Roberts Zīle

PPE

Burkhard Balz, Markus Ferber, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Dariusz Rosati, Anne Sander, Andreas Schwab, Theodor Dumitru Stolojan, Romana Tomc, Tom Vandenkendelaere, Esther de Lange

S&D

Hugues Bayet, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Jan Keller, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Costas Mavrides, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Tibor Szanyi, Jakob von Weizsäcker

Verts/ALE

Philippe Lamberts, Michel Reimon, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun

5

-

EFDD

David Coburn

ENF

Bernard Monot

GUE/ NGL

Paloma López Bermejo, Dimitrios Papadimoulis, Miguel Urbán Crespo

1

0

EFDD

Marco Valli

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 23. marts 2018Juridisk meddelelse