Procedure : 2017/2146(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0123/2018

Indgivne tekster :

A8-0123/2018

Forhandlinger :

PV 18/04/2018 - 10
CRE 18/04/2018 - 10

Afstemninger :

PV 18/04/2018 - 12.18

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0123

BETÆNKNING     
PDF 457kWORD 77k
27.3.2018
PE 612.030v02-00 A8-0123/2018

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016

(2017/2146(DEC))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Barbara Kappel

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016

(2017/2146(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0364 – C8-257/2017),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2017)0299),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2016, med Kommissionens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 20. februar 2018 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2016 (05078/2018 – C8-0053/2018, 05079/2018 – C8-0054/2018, 05080/2018 – C8-0055/2018, 05082/2018 – C8-56/2018),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou, Benin, den 23. juni 2000(3) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(5),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(6),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(7),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(8),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(9),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(10),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(11),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(12),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0123/2018),

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016

(2017/2146(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0364 – C8-257/2017),

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2017)0299),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2016, med Kommissionens svar(14),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(15) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 20. februar 2018 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2016 (05078/2018 – C8-0053/2018, 05079/2018 – C8-0054/2018, 05080/2018 – C8-0055/2018, 05082/2018 – C8-56/2018),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2014)0367),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou, Benin, den 23. juni 2000(16) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(17),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")(18),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(19),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(20),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(21),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse(22),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(23),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(24),

–  der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(25),

–  der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond(26),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0123/2018),

A.  der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering (PBB) og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016

(2017/2146(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0123/2018),

A.  der henviser til, at hovedformålet med Cotonouaftalen som ramme for Unionens forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og med oversøiske lande og territorier (OLT'er) er at mindske og i sidste ende udrydde fattigdom i overensstemmelse med målene om bæredygtig udvikling og en gradvis integration af AVS-landene og OLT'erne i verdensøkonomien;

B.  der henviser til, at de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne) er Unionens vigtigste finansielle instrument til udviklingssamarbejde med AVS-landene og OLT'erne;

C.  der henviser til, at medlemsstaternes historie pålægger Unionen forpligtelser for så vidt angår udviklingen i AVS-landene og samarbejde med de OLT'er, der er knyttet til EU's fremtid som følge af geopolitiske forhold, globalisering og globale udfordringer såsom virkningerne af klimaændringer og den demografiske udvikling;

D.  der henviser til, at Kommissionen som gennemførelsesorgan er ansvarlig for dechargen for EUF'erne;

E.  der henviser til, at fremkomsten af nye globale udfordringer er ved at forandre mønstrene for levering af bistand fuldstændigt og har fået alle udviklingsaktørerne til at overveje en ny tilgang og omlægning af de nuværende rammer for ekstern bistand;

F.  der henviser til, at principperne om bæredygtighed, politikkohærens og effektivitet er af afgørende betydning for udviklingen af en ny og tværgående EU-tilgang til udvikling med henblik på at øge de positive virkninger af dens udviklingsbistand og resultater;

G.  der henviser til, at gennemsigtighed og ansvarlighed er forudsætninger for både demokratisk kontrol og for overensstemmelsen mellem Unionens bistandsforanstaltninger og andre aktørers, som f.eks. medlemsstaters, internationale organisationers, internationale finansielle institutioners og multilaterale udviklingsbankers, mål;

H.  der henviser til, at effektiv koordinering er afgørende for at begrænse risikoen for fragmentering af bistanden og for at maksimere kohærensen i virkningen og partnernes ejerskab over udviklingsprioriteterne;

I.  der henviser til, at fælles udviklingsfinansiering og -programmer bør omsættes i en bedre målretning af målene, indkredsning af synergier og udveksling af information fra de forskellige organisationers resultatrammer;

J.  der henviser til, at udformningen af nye interventionsformer, som f.eks. blanding, investeringskapacitet eller -platforme og øremærkede trustfonde, er et middel til at skaffe finansiering ud over den officielle udviklingsbistand, men i overensstemmelse med betingelserne om gennemsigtighed, tilførsel af additionalitet og skabelse af en positiv virkning på stedet;

K.  der henviser til, at mobilisering af den private sektor og tiltrækning af yderligere investeringer er af afgørende betydning i betragtning af det finansieringsbehov, der er påkrævet for at nå ambitiøse udviklingsmål med henblik på at sikre det bedste fundament for en bæredygtig udvikling i modtagerlandene i henhold til deres egen administrative kapacitet og inden for deres egen samfundsstruktur;

L.  der henviser til, at budgetstøtte, skønt den er en central drivkraft for forandring og håndtering af de største udviklingsmæssige udfordringer, indebærer en betydelig risiko for de overførte midler (fiduciary risk) og kun bør ydes, hvis den tilvejebringer tilstrækkelig gennemsigtighed, sporbarhed og ansvarlighed og ledsages af et klart tilsagn fra partnerlandene om at reformere deres politikker;

M.  der henviser til, at udviklingsbistand implementeres i en kompleks og skrøbelig geopolitisk kontekst, der påvirkes af problemstillinger såsom svage forvaltningsrammer, korruption, væbnede konflikter, krisesituationer eller situationer efter kriser, som har udløst migration eller tvangsfordrivelser, eller sundhedsmæssige kriser;

N.  der henviser til, at Parlamentet har gentaget sin opfordring til, at EUF'erne opføres på Unionens almindelige budget;

Revisionserklæring

De vigtigste konklusioner angående den finansielle gennemførelse i 2016

1.  glæder sig over den vedvarende indsats, som Kommissionens tjenestegrene har gjort for at forbedre den overordnede finansielle forvaltning af EUF'erne med hensyn til gamle uindfriede forfinansieringsforpligtelser og -betalinger;

2.  bemærker navnlig, at det fastsatte reduktionsmål på 25 % er blevet overgået en smule for gamle åbne forpligtelser ved at nå op på 28 % og 36 % for så vidt angår gamle uindfriede forpligtelser;

3.  bemærker også foranstaltningerne for at reducere og afslutte åbne, udløbne kontrakter, idet forsinkelser på over 18 måneder efter afslutningen af deres operationelle periode udgør en betydelig risiko for forekomsten af fejl med hensyn til formel rigtighed, for så vidt som bilagene måske ikke længere er til rådighed, og de medarbejdere, der var ansvarlige for forvaltningen af disse kontrakter, måske heller ikke længere er der til at sikre kontinuiteten i transaktionerne;

4.  bemærker, at den samlede andel af udløbne kontrakter i porteføljen for Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling (GD DEVCO) udgjorde 15,15 % ved udgangen af 2016 i forhold til målet på 15 %; beklager, at 1 058 (eller 56 %) ud af 1 896 udløbne kontrakter vedrører forvaltningen af EUF-operationer, og at den operationelle periode for 156 ud af de 1 058 udløbne EUF-kontrakter udløb for mere end 5 år siden og repræsenterer en værdi af 323 mio. EUR;

5.  beklager imidlertid, at overvågnings- og kontrolsystemerne ifølge Revisionsretten stadig kun blev vurderet som delvist effektive;

EUF-regnskabets rigtighed

6.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring om, at det endelige årsregnskab for 8., 9., 10. og 11. EUF for regnskabsåret 2016 i alt væsentligt giver et retvisende billede af EUF'ernes finansielle stilling pr. 31. december 2016, samt at resultaterne af EUF'ernes transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiverne for det regnskabsår, der afsluttes på den nævnte dato, er i overensstemmelse med finansforordningen for EUF og med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at løse problemet med inddrivelse af ikkeanvendt forfinansiering, der fejlagtigt er blevet registreret som driftsindtægter, da denne forkerte bogføring af driftsindtægter har ført til korrektioner for sammenlagt 3,2 mio. EUR;

8.  beklager, at disse indkodningsfejl er forekommet siden 2015 i forbindelse med håndteringen af indtægtsordrer; bemærker imidlertid, at GD DEVCO i 2016 udsendte detaljerede instrukser til de ansatte om registrering af indtægtsordrer af denne type;

EUF-transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

9.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring om, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for regnskabsåret 2016, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

10.  giver på ny udtryk for bekymring over Revisionsrettens vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, og som i væsentlig grad er fejlbehæftede;

11.  bemærker, at den anslåede fejlforekomst for de udgifter, der ligger til grund for regnskabet for 8., 9., 10. og 11. EUF, ifølge Revisionsrettens skøn i årsberetningen er 3,3 %, hvilket tyder på et lille fald i sammenligning med 3,8 % i 2014 og 2015, 3,4 % i 2013 og 3 % i 2012;

12.  bemærker og beklager, at 24 % af de transaktioner, der er omfattet af undersøgelsen (35 ud af 143), var behæftet med fejl; noterer sig resultaterne af stikprøverne i forbindelse med projekterne, hvor 35 ud af 130 betalinger (27 %) var fejlbehæftede, og navnlig, at 26 ud af disse 35 betalinger (74 %) blev kategoriseret som kvantificerbare fejl, og at 9 endelige transaktioner blev godkendt, efter at alle forudgående kontroller var blevet gennemført;

13.  bemærker med bekymring, at Kommissionens tjenestegrene i forbindelse med to tilfælde af kvantificerbare fejl havde tilstrækkelige oplysninger i deres forvaltningssystemer til at forhindre, opdage og korrigere fejl, før udgifterne blev godkendt, hvilket havde en direkte positiv indvirkning på den anslåede forekomst, som ville have været 0,7 procentpoint lavere, samt at fem fejlbehæftede transaktioner ikke blev opdaget af eksterne revisorer eller tilsynsførende;

14.  bemærker for så vidt angår budgetstøtte og internationale organisationers gennemførelse af multidonorprojekter med anvendelse af den "teoretiske tilgang", at deres finansieringsmåde og betalingsmetoder begrænser omfanget af fejlmuligheder i transaktionerne; gentager sin tilbagevendende bekymring, både hvad angår sammenlægningen af EU-midler med andre donorers bistand, og især det forhold, at midlerne ikke øremærkes til specifikke identificerbare udgiftsposter, og hvad angår de begrænsninger på Revisionsrettens revisionsarbejde, der følger af anvendelsen af den teoretiske tilgang;

15.  er bekymret over de tilbagevendende og vedvarende typer af fejl, navnlig i forbindelse med offentlige indkøb, på trods af flere på hinanden følgende korrigerende handlingsplaner, dvs. manglende overholdelse af udbudsbestemmelserne med et tilfælde af tildeling af en tjenesteydelseskontrakt uden en konkurrencebaseret udvælgelsesprocedure, ikkeafholdte udgifter, ikkestøtteberettigede udgifter eller manglende bilag; bemærker, at disse fejl også var knyttet til transaktioner i forbindelse med programoverslag, tilskud og bidragsaftaler mellem Kommissionen og internationale organisationer; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at gøre noget ved manglerne i forbindelse med kontraktforvaltning, udvælgelsesprocedurer, dokumenthåndtering og udbudssystemet;

16.  gentager, at Kommissionen bør optrappe sin indsats inden for disse særlige samarbejdsområder ved at forbedre den eksisterende korrigerende handlingsplan, navnlig når kvantificerbare fejl peger på mangler i de internationale organisationers kontrol af overholdelsen af kontraktbestemmelserne, som led i den generelle indsats for at forbedre risikostyringsmetoderne, den overordnede styrkelse af overvågningssystemerne og driftskontinuiteten;

17.  anmoder GD DEVCO om at være særligt opmærksomt på indkodningen og overvågningen af betalinger med henblik på at overholde de fastsatte frister i det finansielle kredsløb og arbejdsgangene;

Kontrolrammens effektivitet

18.  glæder sig over GD DEVCO's løbende bestræbelser på at forbedre gennemførelsen af dets kontrolramme, navnlig indsatsen for så vidt angår højrisikoområder i forbindelse med midler under indirekte forvaltning gennem internationale organisationer og udviklingsorganisationer og tilskud under direkte forvaltning; bemærker udvidelsen af forbeholdet til også at gælde tilskud og programoverslag under indirekte forvaltning;

19.  anerkender, at udviklingsbistand ofte implementeres under vanskelige, ustabile eller kritiske forhold, som skaber tendens til at begå fejl;

20.  gentager sin opfordring til, at der konstant holdes fokus på de tilbagevendende svagheder, der er konstateret i forbindelse med udførelsen af centrale trin i kontrolproceduren, nemlig angribeligheden af de forudgående kontroller, der gennemføres, inden der gennemføres betalinger til projekterne, og den eksterne revision og kontrol af udgifterne; bemærker, at GD DEVCO i øjeblikket er ved at revidere mandatet for revisioner og kontroller for at få oplysninger, der kan gøre det muligt at foretage en kvalitetsvurdering;

21.  glæder sig over, at der for femte år i træk blev gennemført en undersøgelse af restfejlfrekvensen (RER) i overensstemmelse med metoden til beregning af RER, som således udgør en byggesten i GD DEVCO's procedure for opnåelse af sikkerhed;

22.  glæder sig over, at GD DEVCO har gjort noget ved alle de svagheder, som Revisionsretten rapporterede om i 2013, men bemærker dog, at den specifikke metode til vurdering af restfejlfrekvensen stadig giver en for bred skønsmargin, når de individuelle fejlforekomster beregnes;

23.  bemærker med interesse, at RER-undersøgelsen i 2016 anslog restfejlfrekvensen til 1,7 %, hvilket er under væsentlighedsgrænsen på 2 %, og således bekræfter en tendens i nedadgående retning siden 2014 svarende til et risikobehæftet beløb på 105 mio. EUR (eller 1,9 % af udgifterne i 2016) med en korrigerende kapacitet – eller anslåede fremtidige korrektioner – på 25 mio. EUR (24 %), idet der dog bør huskes på de konstaterede mangler i bogføringen af indtægtsordrer i regnskabssystemet; mener imidlertid, at der hele tiden bør rettes særlig opmærksomhed mod budgetstøttetransaktioner i betragtning af deres høje iboende risiko;

24.  gentager sin opbakning til skiftet fra et generelt forbehold til fremsættelsen af forskelligartede forbehold efter anmodning fra Parlamentet i dets tidligere EUF-beslutninger for gradvis at styrke sikkerhedskortlægningen af de forskellige operationelle processer med i) et forbehold baseret på fejlfrekvenser for de fire følgende største risikoområder, der er konstateret, nemlig tilskud under direkte og indirekte forvaltning, indirekte forvaltning med internationale organisationer og udviklingsorganisationer og programoverslag samt ii) et specifikt og fornyet forbehold vedrørende fredsfaciliteten for Afrika (APF); opfordrer Kommissionen til fortsat at forbedre sine forvaltningsprocedurer i henhold til risikoen og omfanget af finansielle midler og eventuelt tilføje supplerende betingelser;

25.  støtter op om, at Kommissionen har fastholdt sit forbehold vedrørende fredsfaciliteten for Afrika for så vidt angår forvaltning og rapportering om korrigerende foranstaltninger i forbindelse med forvaltningen af midler; gentager sin opfordring til Kommissionen til at fortsætte indsatsen inden for søjleevalueringsprocessen for at styrke kontrolsystemet til overvågning af forvaltningen og driften af APF for at beskytte EUF'erne mod ulovlige og uregelmæssige udgifter; anmoder Kommissionen om fortsat at forbedre udformningen og effektiviteten af de afhjælpende foranstaltninger på kontraktniveau;

26.  noterer sig, at der blev inddrevet 14,16 mio. EUR i tilbagebetaling af beløb, der var uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder og fejl;

27.  bemærker, at omkostningerne ved kontrollen beløb sig til 280,17 mio. EUR eller 4,26 % af de samlede betalinger, som GD DEVCO gennemførte i 2016; mener i denne forbindelse, at der regelmæssigt bør arbejdes med den generelle effektivitet af rammen for kontrolaktiviteter og disses overensstemmelse med principperne for god forvaltningspraksis for at sikre tilstrækkelige garantier;

28.  mener, at det er nødvendigt at opretholde en sammenhængende kontrolstrategi, der sikrer en balance mellem absorptionsevnen i partnerlandene, respekten for overholdelsesbestemmelser og mål, der vedrører performance, som bør afspejles behørigt i forvaltningen af de forskellige bistandsforanstaltninger og leveringsmåder;

29.  mener, at en uafhængig forudgående vurdering, der tager de sociale og miljømæssige virkninger af projekter såvel som deres merværdi i betragtning, er af afgørende betydning i forbindelse med infrastrukturprojekter, der finansieres gennem EUF'erne;

Overvågning og rapportering af GD DEVCO's resultater med hensyn til opfyldelsen af dets målsætninger

30.  anmoder GD DEVCO om i betydelig grad at forbedre sine rapporteringssystemer for overvågning og resultater for at sikre, at de centrale indikatorer, der er fastlagt i de forskellige resultatovervågningssystemer, overvåges systematisk og regelmæssigt, og at der rettidigt leveres passende og pålidelige oplysninger til den øverste ledelse; gentager, at sociale og miljømæssige aspekter såvel som økonomiske aspekter skal tages i betragtning ved vurderingen af udviklingsmålene;

31.  mener, at hyppigheden af overvågningen og rapporteringen bør fastlægges under hensyntagen til de mål, der skal overvåges, typen af indikator og indsamlingsmetoderne samt overvågning- og rapporteringsbehovet;

32.  opfordrer GD DEVCO til sammen med andre udenrigspolitiske aktører at videreudvikle sin kommunikationsstrategi og sine kommunikationsredskaber ved at fremhæve de vigtigste resultater, der er opnået, og yderligere styrke den generelle synlighed af EUF-støttede projekter for at nå ud til et bredere publikum ved at give relevante oplysninger om EU's bidrag til at tackle globale udfordringer;

33.  betragter de 86 fremskridtsrapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande (External Assistance Management Reports (EAMR)) fra EU-delegationerne som et nyttigt bidrag både til kontrolkæden og til måling af resultaterne for hver af EU-delegationerne, men insisterer samtidig på, at de data, der anvendes i disse rapporter, skal være pålidelige; noterer sig den positive tendens for GD DEVCO hvad angår EU-delegationernes resultater, idet målene blev nået for 21 ud af 24 centrale resultatindikatorer (Key Performance Indicators – KPI'er) i 2016 (mod 20 i 2015 og 15 i 2014), undtagen for tre KPI'er vedrørende "nøjagtigheden af de finansielle prognoser til brug for beslutningstagning", "procentdel af betalinger, der blev foretaget inden for fristen på tredive dage" og "overholdelse af fleksibilitetsordninger for anvendelse af personale på EU-delegationerne";

34.  er imidlertid bekymret over, at 980 ud af de 3 151 projekter (31 %) blev kategoriseret som problematiske, og at seks EU-delegationer stadig ligger under benchmarket på 60 % grønne KPI'er; opfordrer Kommissionens tjenestegrene til nøje at overvåge de delegationer, som først for nylig har nået 60 %-målet eller som ligger lige over 60 %-målet, med henblik på at forbedre og konsolidere EU-delegationernes tendensanalyse;

35.  anmoder GD DEVCO om at overveje muligheden for at omlægge eller opgradere benchmarket på 60 %; gentager, at definitionen af visse KPI'er også kan revideres, afhængigt af typen af problemer, der identificeres, eller den enkelte EU-delegations risikomiljø, med henblik på at finde nye muligheder for forbedring;

36.  påpeger, at det er vigtigt at sikre, at programmerne er nøjagtigt tilpasset og ikke alt for ambitiøse, hvilket ville bringe de forventede resultater af bistanden i fare; anmoder GD DEVCO om som følge af overvågningen af EU-delegationernes resultater hele tiden at have realistiske porteføljer af mulige nye projekter på EU-delegationerne;

37.  finder det afgørende, at delegationscheferne fortsat regelmæssigt på ad hoc-seminarer eller regionale seminarer mindes om deres centrale rolle i konsolideringen af GD DEVCO's sikkerhedskæde og deres overordnede ansvar for forvaltningen af projektporteføljen, som kræver en passende vurdering og vægtning af forskellige komponenter, der formodes at kunne udløse fremsættelsen af et forbehold, ved siden af deres politiske opgaver; bemærker, at ingen af EU-delegationerne fremsatte forbehold i deres rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR) i 2016;

38.  anmoder Kommissionen om straks at aflægge rapport om de særlige afbødende foranstaltninger, der er truffet, når et projekt har været klassificeret som "rødt" to år i træk, for hurtigt at kunne genoverveje projektets oprindelige udformning, i sidste instans omfordele midler til mere bæredygtige projekter og behov eller sågar overveje muligheden af at indstille projektet;

Tilsyn med og forvaltning af EU's trustfonde

Komplementaritet og virkning

39.  understreger, at finansielle udviklingsinstrumenters kohærens og komplementaritet med EUF's strategi og de overordnede mål for Unionens udviklingspolitik løbende bør sikres;

40.  erkender, at EU's trustfonde blev udformet med henblik på at sikre en hurtig politisk reaktion i en situation med mangel på midler til visse kritiske situationer eller store kriser, som f.eks. migrationskrisen, eller behovet for at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling;

41.  forstår, at øremærkede EU-trustfonde under sådanne omstændigheder tilvejebringer fleksibilitet og en række muligheder for at kombinere geografiske og tematiske foranstaltninger via forskellige vinduer;

42.  understreger dog, at Kommissionen skal sikre, at sådanne trustfonde føjer merværdi til eksisterende aktiviteter, bidrager til at øge synligheden af EU's optræden udadtil og bløde magt og undgår overlapning med andre finansielle instrumenter;

43.  bemærker, at ud af de samlede betalingstilsagn til alle EU's trustfonde (5 026 mio. EUR ved udgangen af november 2017) kommer 2 403 mio. EUR fra EUF'erne, heraf 2 290 mio. EUR til EU's nødtrustfond for Afrika (EU-trustfonden for Afrika) og 113 mio. EUR til EU's trustfond for Den Centralafrikanske Republik (Bêkou-trustfonden);

44.  minder imidlertid om de store iboende risici ved disse udviklingsinstrumenter og de indtil videre blandede erfaringer med deres gennemførelse; gentager, at der er behov for at sikre størst mulig gennemsigtighed i og ansvarlighed ved anvendelsen af disse instrumenter;

45.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 om Bêkou-trustfonden; anerkender, at Bêkou-trustfonden på trods af visse mangler var en lovende begyndelse, og bemærker, at oprettelsen af en trustfond var en hurtig reaktion på behovet for at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling; opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger med henblik på at udarbejde en vejledning om valg af bistandsinstrument (trustfond eller andet); mener, at en sådan vedledning skal afspejle de mulige risici og ulemper, der er forbundet med at anvende trustfonde, og tage hensyn til de blandede erfaringer, der hidtil er gjort med anvendelsen heraf; beklager, at Bêkou-trustfonden ikke i væsentlig grad har forbedret den overordnede koordination mellem donorerne;

46.  opfordrer til, at bedste praksis identificeres for at bidrage til en bedre koordinering af de forskellige donorers bilaterale bistand og bistandskøretøjer;

47.  minder om, at formålet med EU's trustfonde skal være forankret i tilvejebringelsen af additionalitet, navnlig for i tilstrækkeligt omfang at kunne imødekomme partnerlandenes behov og prioriteter efter konflikter eller katastrofer, og samtidig fokusere på de områder, hvor merværdien og den strategiske virkning er størst;

48.  er af den opfattelse, at både EU-trustfonde øremærket til et enkelt land og EU-trustfonde, der støtter programmer for flere lande, er mere effektive, når de har en formel og sammenhængende forvaltningsstruktur, der kan fremme interessenternes holdninger, værdier og fælles resultatrammer;

49.  anser det for afgørende, at EU's trustfonde sigter mod at rejse yderligere midler fra medlemsstaterne og andre donorer;

50.  fremhæver, at selektiviteten af, tilsynet med og ansvarliggørelsen for de resultater, EU's trustfonde skaber, skal forstærkes inden for partnerskabsprogrammerne og nødvendigvis må bero på en foreløbig vurdering af EU-trustfondenes komparative fordele i forhold til andre bistandskanaler; påpeger, at det er nødvendigt at sikre fuld gennemsigtighed og adgang til oplysninger samt klare regler for kontrol og overvågning;

Bêkou-trustfonden

51.  glæder sig over oprettelsen af Bêkou-trustfonden og dens bidrag til den internationale reaktion på krisen i Den Centralafrikanske Republik; anerkender, at denne første trustfond på flere måder kan betragtes som et stort pilotprojekt, og at det er nødvendigt at udvikle mere præcis vejledning om de systemiske problemer med donorkoordinering, overvågning og evaluering i henhold til en mere systematisk tilgang med henblik på opnåelse af garantier;

52.  er af den opfattelse, at der er behov for mere tid til at evaluere Bêkou-trustfondens effektivitet ordentligt og lære yderligere af dens operationelle gennemførelse;

53.  mener, at der også bør sættes særligt fokus på effektiviteten og den politiske styring af EU's trustfonde samt på fraværet af garantier og tilsyn med den endelige anvendelse af de tildelte midler;

54.  mener, at der bør sættes særligt fokus på Bêkou-trustfondens begrænsede indvirkning på koordineringen mellem aktørerne, og at Kommissionen bør gøre alt, hvad der står i dens magt, for at udnytte de erfaringer, den har indhøstet i forbindelse med EUF'ernes aktiviteter inden for områder som gennemførelse og koordinering af investeringer, der involverer flere parter, og styring af ejerskabet over resultaterne;

55.  giver udtryk for sin bekymring over, at medlemsstaternes bidrag til Bêkou-trustfonden indtil videre har været forholdsvis lavt; opfordrer medlemsstaterne til at involvere sig yderligere for at sikre, at Bêkou-trustfonden leverer de forventede politikmål;

56.  mener, at der bør udvises behørig omhu med forvaltningen af administrationsomkostninger i forhold til de samlede bidrag, med beregningen af de samlede forvaltningsomkostninger og med at finde metoder til at maksimere den andel af den bevilgede bistand, som går til de endelige støttemodtagere;

57.  opfordrer Kommissionen til at indføre omfattende kontrolmekanismer for at sikre politisk kontrol fra Parlamentets side med forvaltningen, styringen og gennemførelsen af disse nye instrumenter inden for rammerne af dechargeproceduren; finder det vigtigt, at der udvikles særlige tilsynsstrategier for EU's trustfonde med specifikke overordnede mål, delmål og evalueringer;

Gennemførelse af budgetstøtteaktiviteter

Kriterier for tildeling og iboende risici

58.  bemærker, at budgetstøttebetalingerne finansieret af EUF'erne i 2016 beløb sig til 644 mio. EUR; bemærker, at antallet af igangværende budgetstøtteforanstaltninger under EUF'erne var 109 i 2016 med 56 udbetalinger;

59.  erkender, at Kommissionen har fleksibilitet til at vurdere, hvorvidt de generelle betingelser for støtteberettigelse er opfyldt i forbindelse med gennemførelsen af betalingerne til partnerlandet (differentiering og en dynamisk tilgang til støtteberettigelse) som følge af en bred fortolkning af de retlige bestemmelser, og er bekymret over den endelige anvendelse af de overførte midler og den manglende sporbarhed, når EU-midlerne blandes med partnerlandets budgetmidler;

60.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide den resultatorienterede budgetstøtte ved mere præcist at definere de udviklingsresultater, der skal opnås i hvert enkelt budgetstøtteprogram og hver enkelt sektor, og frem for alt at styrke kontrolmekanismerne i forhold til modtagerstaters adfærd hvad angår korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati eller frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet; opfordrer til, at der etableres en korruptionsfri udgiftskæde; anser det for en prioritet at knytte denne støtte til effektiv korruptionsbekæmpelse i lande, der nyder godt af budgetstøtte;

61.  minder om, at risikoen for, at ressourcer bliver dirigeret væk, stadig er stor, og at der ofte er knyttet risici for korruption og svig til forvaltningen af offentlige finanser og reformer; gentager, at der bør sættes større fokus på disse risici inden for rammerne af den politiske dialog og udformningen af en strategi for fremtidige budgetstøtteaftaler, navnlig for at vurdere en regerings lydhørhed og evne til at håndhæve reformer; påpeger, at det er nødvendigt at holde nøje øje med risiciene og resultaterne af forudgående og efterfølgende kontroller;

62.  opfordrer imidlertid Kommissionen til at sikre, at budgetstøtten og udbetalingen af midler revideres, indstilles, reduceres eller annulleres, når klare og indledende mål ikke opfyldes, og/eller når Unionens politiske og finansielle interesser står på spil;

63.  minder om, at EUF'erne er nødt til at kunne tilbyde maksimal åbenhed og gennemsigtighed; støtter offentliggørelsen af relevante budgetoplysninger vedrørende budgetstøtteprogrammer for at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden over for alle interessenter, herunder borgerne;

Budgetstøtte til at forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter i Afrika syd for Sahara

64.  fremhæver vigtigheden af mobilisering af indenlandske indtægter i udviklingslande, da det mindsker afhængigheden af udviklingsbistand, fører til forbedringer i den offentlige forvaltning og spiller en central rolle i statsopbygningen; opfordrer til, at anvendelsen af udbetalingsbetingelser, som er specifikke for mobilisering af indenlandske indtægter, styrkes i forbindelse med aftaler om god regeringsførelse og udvikling;

65.  påpeger, at Kommissionen endnu ikke har udnyttet budgetstøtteaftaler effektivt til at støtte mobiliseringen af indenlandske indtægter i lavindkomstlande og mellemindkomstlande i den nederste tranche i Afrika syd for Sahara; bemærker imidlertid, at Kommissionens nye tilgang har forøget denne bistandsforms potentiale til effektivt at støtte mobiliseringen af indenlandske indtægter; anmoder Kommissionen om i sine rapporter om budgetstøtte at give mere information om brugen af budgetstøtteaftaler til at styrke mobiliseringen af indenlandske indtægter;

66.  understreger, at en styrkelse af skattesystemerne ikke kun bidrager til at skabe mere forudsigelige indtægter, men også til at stille regeringer til ansvar ved at skabe en direkte forbindelse mellem skatteyderne og deres regering; støtter den eksplicitte inddragelse af forbedringer med hensyn til mobilisering af indenlandske indtægter i Kommissionens liste over de vigtigste udfordringer på udviklingsområdet, som tackles ved hjælp af budgetstøtte;

67.  peger på udfordringerne i forbindelse med skatteundgåelse, skatteunddragelse og ulovlige finansielle strømme; opfordrer Kommissionen til at følge sine egne retningslinjer i forbindelse med makroøkonomiske vurderinger og vurderinger af aspekter af forvaltningen af de offentlige finanser i relation til mobilisering af indenlandske indtægter for at få et bedre overblik over de mest problematiske spørgsmål, f.eks. omfanget af skatteincitamenter, afregningspriser og skatteunddragelse;

68.  opfordrer endvidere Kommissionen til at øge sit engagement i bekæmpelsen af skatteunddragelse og -misbrug ved at mindske sin finansielle støtte til sortlistede skattely ved hjælp af EUF'erne for at skabe et incitament for disse sortlistede lande, der tilskynder til skadelige skattepraksisser, til at overholde EU's rimelige skattekriterier;

69.  påpeger, at der mangler overvågningsværktøjer, der er egnede til at vurdere, i hvor høj grad budgetstøtten har bidraget til generelle forbedringer af mobiliseringen af indenlandske indtægter;

70.  mener, at det er afgørende at fortsætte med at fremme retfærdige og gennemsigtige indenlandske skattesystemer inden for skattepolitikken, øge støtten til tilsynsprocesser og -organer på området for naturressourcer og fortsætte med at støtte forvaltningsreformer, der fremmer bæredygtig og gennemsigtig udnyttelse af naturressourcerne;

71.  understreger nødvendigheden af, at der oftere stilles betingelser, der er specifikke for mobilisering af indenlandske indtægter, eftersom dette klart knytter udbetalingen af budgetstøttemidler sammen med partnerlandets fremskridt med hensyn til reformer inden for mobilisering af indenlandske indtægter;

72.  opfordrer Kommissionen til at udvide komponenten vedrørende kapacitetsopbygning i forbindelse med budgetstøtte, idet dette skaber et solidt fundament for langsigtet økonomisk og social forandring og gør noget ved de væsentligste hindringer for den effektive inddrivelse af offentlige indtægter;

73.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med alle eksisterende og fremtidige budgetstøtteaftaler med en kapacitetsopbygningskomponent, der er øremærket til mobilisering af indenlandske indtægter, at øge partnerlandenes bevidsthed om, at der er adgang til denne støtte, og fremme brugen af den, navnlig for at afhjælpe kapacitetsopbygningsbehov, der endnu ikke er dækket af andre donorer;

Behov for øget samarbejde med internationale organisationer

74.  bemærker, at betalingerne fra EUF i 2016 til flerdonorprojekter, der blev gennemført af internationale organisationer, beløb sig til 914 mio. EUR;

75.  mener, at multilaterale finansielle udviklingsinstitutioner bør arbejde på at gøre anvendelsen af blandet finansiering mere effektiv, navnlig hvad angår additionalitet;

76.  understreger, at multilaterale udviklingsbanker bør bidrage på en koordineret og harmoniseret måde til at opnå den sektorfinansiering til FN's ambitiøse mål for bæredygtig udvikling, der er fastsat for 2030, navnlig gennem en effektiv anvendelse af blandet finansiering og aktiv udnyttelse af privat finansiering, for at øge bistandsmidlernes effektivitet og nyttevirkning;

77.  tilskynder Kommissionen til i højere grad at gøre brug af mikrofinansieringsinstrumentet, der anses for at være et vigtigt og effektivt redskab til fattigdomsbekæmpelse og til at give lokale økonomier et løft;

78.  minder om, at der er behov for finansielle redskaber under EUF til at tiltrække yderligere investeringer fra den private sektor; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan, der kan imødekomme dette behov, og til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres;

79.  opfordrer Kommissionen til at tage højde for den dobbelte målsætning om gennemsigtighed og synlighed for EU og til at give yderligere oplysninger om projekter, der forvaltes med EU-midler, i sin næste rapportering; mener, at uddybningen af dialogen med FN og Verdensbankgruppen bør intensiveres med henblik på øget gennemsigtighed og forenkling af fælles samarbejdsinstrumenter;

80.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre oplysninger ikke blot om finansieringen af NGO'er, men også detaljerede rapporter om de finansierede projekter; giver udtryk for bekymring over de nylige beskyldninger om uredelighed, der er fremsat mod visse NGO'er; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge situationens udvikling og om nødvendigt revurdere de bevilgede midler;

Håndtering af nye globale udviklingsprioriteter

Operationelle udfordringer og nye drivkræfter

81.  erkender, at det er nødvendigt at udvikle nye mønstre for udformning af instrumenter til udviklingsbistand og dertil knyttede konditionaliteter i overensstemmelse med de forpligtelser, der hidrører fra målene for bæredygtig udvikling og den nye europæiske konsensus om udvikling, for at tage højde for nye faktorer af afgørende betydning, f.eks. sammenhængen mellem udvikling og humanitær bistand, sammenhængen mellem udvikling, migration og mobilitet, sammenhængen med klimaforandringer og sammenhængen mellem fred og sikkerhed;

82.  understreger, at den private sektor kan spille en afgørende rolle i lyset af det finansieringsunderskud, der skal dækkes for at nå de ambitiøse mål for bæredygtig udvikling; bemærker, at blanding kan være et nyttigt instrument til at mobilisere yderligere ressourcer, forudsat at anvendelsen heraf er behørigt begrundet, merværdien kan påvises, og principperne om udviklingseffektivitet er opfyldt;

83.  understreger imidlertid, at EUF'erne ikke bør gå ud over deres anvendelsesområde, og at etableringen af en ny sammenhæng for at imødegå nye udfordringer ikke bør undergrave opfyldelsen af andre udviklingsmål, og at etableringen heraf skal være ledsaget af præcise, klare og gennemsigtige regler, der er fastsat på grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier opstillet af Kommissionen;

84.  mener, at bedre koordinering og synergi mellem støtten fra forskellige donorer og bistandsinstrumenter er af afgørende betydning; opfordrer de forskellige interessenter til at forbedre kvaliteten af resultatrammerne for foranstaltningerne og af udviklingsresultaterne på lokalt plan;

85.  anerkender de praktiske vanskeligheder eller udfordringer, der opstår, navnlig med hensyn til opbygning af konsensus og især når det drejer sig om koordinering af et stort antal donorer i en kompleks kontekst, der hele tiden ændrer sig, og i lyset af skiftende behov;

86.  mener, at det fortsat er en nøgleprioritet for EU at investere i sårbare lande, selv om opretholdelsen af en nøgtern tilgang til overvågning om nødvendigt kan føre til, at finansieringen standses; mener, at praksis med resultatbedømmelse og deling heraf i forbindelse med skrøbelige eller konfliktramte lande skal styrkes;

87.  støtter bestræbelserne på at tackle problemstillinger med hensyn til udviklingsresultaternes holdbarhed for så vidt angår mobilisering af indenlandske indtægter, ejerskab og politisk økonomi;

88.  minder om, at klimaforandringer er en af de største udfordringer, som Unionen og regeringer overalt i verden står over for; opfordrer kraftigt Kommissionen til at opfylde sine forpligtelser på grundlag af Parisaftalen til at styrke klimakonditionaliteterne for EU-finansiering, således at der kun finansieres klimavenlige projekter, der afspejler EU's klimamål, hvilket vil kræve øget konsekvens i udvælgelseskriterierne;

89.  er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ikke er helt pålidelig(27); fremhæver de potentielt negative konsekvenser for udviklingslandene, fordi Kommissionen, som Revisionsretten anfører, ikke har krævet frivillige ordninger med henblik på at kontrollere, at den produktion af biobrændstoffer, som den certificerer, ikke forårsager betydelige risici for negative socioøkonomiske virkninger såsom konflikter om jordbesiddelse, tvangsarbejde/børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer, og anmoder derfor Kommissionen om at tage denne problematik op;

90.  opfordrer til, at det etiske aspekt integreres i udformningen af politiske tiltag;

91.  insisterer på, at undervisningsmateriale, der finansieres med EU-midler, herunder PEGASE (Mécanisme Palestino-européen de Gestion de l'Aide Socio-économique), er i overensstemmelse med de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse, der blev vedtaget af EU's undervisningsministre i Paris den 17. marts 2015; anmoder Kommissionen om at sikre, at EU-midlerne anvendes i overensstemmelse med UNESCO-baserede standarder for fred og tolerance inden for uddannelse;

Operationalisering af sammenhængen mellem udvikling og migration

92.  bemærker, at der blev godkendt 106 projekter til en samlet værdi af 1 589 mio. EUR, hvoraf der blev indgået kontrakter for 594 mio. EUR og udbetalt 175 mio. EUR i 2016 til en bedre styring af migrationsstrømmene og for at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration gennem trustfonden for Afrika og de tilknyttede regionale vinduer; bemærker, at et af de aftalte mål henviser til "velforvaltede migrationspolitikker";

93.  anmoder Kommissionen om at rapportere på en struktureret måde om virkningerne af de programmer, der er igangsat under trustfonden for Afrika, navnlig på grundlag af EU's resultatorienterede overvågning og resultatrammen for trustfonden for Afrika, for at kaste lys over de kollektive resultater;

94.  bemærker desuden i denne forbindelse, at den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling som led i planen for europæiske eksterne investeringer vil fokusere på lande i Afrika syd for Sahara med 400 mio. EUR, der ydes af EUF'erne;

95.  støtter en forhøjelse af AVS-landenes effektfinansieringsramme, et særskilt vindue under AVS-investeringsfaciliteten, med 300 mio. EUR for at nå op på en samlet kapacitet på 800 mio. EUR til målrettede projekter til direkte bekæmpelse af de grundlæggende årsager til migration, og en omdannelse af rammen til en revolverende fond;

96.  bemærker, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) med AVS-investeringsfaciliteten hovedsagelig støtter projekter, der fremmer udviklingen af den private sektor, mens støtteberettigede projekter i den offentlige sektor også kommer i betragtning under AVS-migrationspakken; glæder sig over udviklingen af nye partnerskaber inden for rammerne af AVS-investeringsfaciliteten, som forvaltes af EIB; opfordrer imidlertid EIB til at fremlægge yderligere oplysninger om løftestangseffektens komponenter, nemlig de respektive dele, der kommer fra egenkapitalandelen og fra offentlige EU-midler eller andre multilaterale udviklingsbanker, samt de tilbageførsler, der geninvesteres i AVS-investeringsfacilitetens funktion;

97.  støtter Kommissionen i, at der skal oprettes en migrationskode i Komiteen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling med henblik på at øge den effektive anvendelse og sporbarheden af den dertil hørende finansiering;

Frem imod et nyt partnerskabsbaseret AVS

98.  forventer at blive informeret fuldt ud og hørt om midtvejsrevisionen af den 11. EUF, som skal tage højde for 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling, men som også fuldt ud bør overholde principperne om udviklingseffektivitet, som på ny blev bekræftet af det globale partnerskabs forum på højt plan i Nairobi, i særdeleshed modtagerlandenes ejerskab over prioriteterne;

99.  gentager sin opfordring til, at EUF'erne opføres på det almindelige budget.

2.2.2018

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2016

(2017/2146(DEC))

Ordfører for udtalelse: Doru-Claudian Frunzulică

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  støtter anvendelsen af budgetstøtte, men opfordrer indtrængende Kommissionen til bedre at definere og klart vurdere de udviklingsresultater, der skal opnås i de enkelte tilfælde, og navnlig til at styrke kontrolmekanismerne vedrørende modtagerstaters adfærd med hensyn til korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati eller frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet; noterer sig Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 35/2016 om anvendelsen af budgetstøtte til at forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter (DRM) i Afrika syd for Sahara, i henhold til hvilken Kommissionens forudgående analyser af mobiliseringen af indenlandske indtægter ikke er tilstrækkeligt detaljerede og ikke følger egne retningslinjer, Kommissionen ofte undlader at vurdere skattefritagelser og ulovlige kapitalstrømme og ikke behørigt tager hensyn til udvindingsudbytter og til, om der er betalt afgifter på adgang til naturressourcer; er bekymret over Kommissionens begrænsede og undertiden ikke relevante anvendelse af DRM-specifikke betingelser i budgetstøttekontrakter;

2.  beklager den gentagne manglende overholdelse af reglerne for offentlige indkøb i EUF's udgifter(28); understreger, at dette er et vedvarende problem, som Den Europæiske Revisionsret har påpeget i flere år; opfordrer Kommissionen til at tage fat på dette problem, som risikerer at blive endnu større som følge af fremskyndede bud inden for rammerne af EU's Nødtrustfond for Afrika;

3.  glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 11/2017 om EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik; erkender, at trustfonden på trods af visse mangler var en lovende begyndelse, og bemærker, at oprettelsen af en trustfond var en hurtig reaktion på behovet for at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling; opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger om at udarbejde en vejledning om valg af bistandsinstrument (trustfond eller andet); mener, at en sådan vedledning skal afspejle de mulige risici og ulemper, der er forbundet med at anvende trustfonde, og tage hensyn til de blandede erfaringer, der hidtil er gjort med anvendelsen heraf; beklager, at trustfonden ikke i væsentlig grad har forbedret den overordnede koordinering mellem donorerne;

4.  forventer at blive informeret fuldt ud og hørt om midtvejsrevisionen af den 11. EUF, som forventes at tage hensyn til 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling, men som også fuldt ud bør overholde principperne om udviklingseffektivitet, som på ny blev bekræftet af det globale partnerskab på forummet på højt plan i Nairobi, i særdeleshed modtagerlandenes ejerskab af prioriteterne;

5.  understreger, at den private sektor kan spille en afgørende rolle i lyset af det finansieringsgab, der skal dækkes for at nå de ambitiøse udviklingsmål; bemærker, at blandet finansiering kan være et nyttigt instrument til at mobilisere yderligere ressourcer, hvis anvendelsen heraf er behørigt begrundet, merværdien kan påvises, og principperne for udviklingseffektivitet er opfyldt.

6.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet og bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at desto flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer til opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, udryddelse af korruption, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, jo mere støtte bør det modtage fra Unionen; understreger, at denne tilgang med "positiv konditionalitet" med hovedvægt på finansiering af mindre projekter for landdistrikterne kan bidrage til reel forandring og sikre, at EU-skatteborgernes penge bruges på en mere bæredygtig måde; fordømmer på den anden side på det kraftigste ethvert forsøg på at gøre støtten betinget af grænsekontrol;

7.  er bekymret over Den Europæiske Revisionsrets konstatering(29) af, at der er en alvorlig risiko for, at EU ikke vil opfylde sit mål om at integrere klimaindsatsen i Unionens budget, og at målet om at bruge 20 % af udgifterne til klimarelaterede tiltag ikke vil blive nået;

8.  er bekymret over Den Europæiske Revisionsrets konklusion om, at EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ikke er fuldt ud pålidelig(30); fremhæver de potentielle negative konsekvenser for udviklingslandene, som Revisionsrettens påpegede: "Kommissionen krævede f.eks. ikke, at frivillige ordninger kontrollerer, at den produktion af biobrændstoffer, som de certificerer, ikke forårsager betydelige risici for negative socioøkonomiske virkninger såsom konflikter om jordbesiddelse, tvangsarbejde/børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer", og anmoder derfor Kommissionen om at tage denne problematik op.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Doru-Claudian Frunzulică, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, György Hölvényi, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleftherios Synadinos, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ádám Kósa, Paul Rübig, Judith Sargentini, Adam Szejnfeld

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jean Lambert, Miroslav Mikolášik

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

17

+

ALDE

Charles Goerens

NI

Eleftherios Synadinos

PPE

György Hölvényi, Ádám Kósa, Miroslav Mikolášik, Paul Rübig, Adam Szejnfeld, Bogdan Brunon Wenta

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein

Verts/ALE

Jean Lambert, Judith Sargentini

0

-

4

0

EFDD

Ignazio Corrao, Mireille D'Ornano

GUE/NGL

Lola Sánchez Caldentey

PPE

Joachim Zeller

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Benedek Jávor, Barbara Kappel, Wolf Klinz, Arndt Kohn, Miroslav Poche, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Bart Staes, Marco Valli, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Gerben-Jan Gerbrandy, Brian Hayes, Andrey Novakov

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Howarth

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ALDE

Gerben-Jan Gerbrandy, Wolf Klinz

EFDD

Marco Valli

ENF

Barbara Kappel

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Dennis de Jong

PPE

Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Andrey Novakov, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt

S&D

Inés Ayala Sender, John Howarth, Arndt Kohn, Miroslav Poche, Derek Vaughan

VERTS/ALE

Benedek Jávor, Bart Staes

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 281.

(2)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 289.

(3)

  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(4)

  EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(5)

  EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(6)

  EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(7)

  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(8)

  EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.

(9)

  EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(10)

  EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(11)

  EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(12)

  EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.

(13)

  EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.

(14)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 281.

(15)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 289.

(16)

  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(17)

  EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.

(18)

  EUT L 344 af 19.12.2013, s. 1.

(19)

  EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.

(20)

  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.

(21)

  EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.

(22)

  EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(23)

  EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.

(24)

  EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.

(25)

  EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.

(26)

  EUT L 58 af 3.3.2015, s. 17.

(27)

  Særberetning nr. 18/2016: EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer.

(28)

Årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2016, Den Europæiske Revisionsret

(29)

Særberetning nr. 31/2016 Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås", Den Europæiske Revisionsret, 2016.

(30)

Særberetning nr. 18/2016: EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer.

Seneste opdatering: 13. april 2018Juridisk meddelelse