Procedure : 2017/2136(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0137/2018

Indgivne tekster :

A8-0137/2018

Forhandlinger :

PV 18/04/2018 - 10
CRE 18/04/2018 - 10

Afstemninger :

PV 18/04/2018 - 12.16
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0121

BETÆNKNING     
PDF 1277kWORD 208k
4.4.2018
PE 612.402v02-00 A8-0137/2018

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Joachim Zeller

1.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 2.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 3.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 4.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 5.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 6.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 7.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 8.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 9.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

1.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2016 (COM(2017)0351),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05940/2018 – C8-0042/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(6);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.2.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.

(4)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(5)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(6)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


2.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2016

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2016(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2016, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.2.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 384 af 14.11.2017, s. 2.

(4)

  EUT C 417 af 6.12.2017, s. 63.

(5)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(6)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(8)

  EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(9)

  EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.

(10)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


3.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2016

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2016(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2016, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af "Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder" og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.2.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 384 af 14.11.2017, s. 11.

(4)

  EUT C 417 af 6.12.2017, s. 74.

(5)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(6)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(8)

  EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(9)

  EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.

(10)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


4.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2016

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2016(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2016, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(9),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på ændring af "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer" til "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer"(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(11);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.12.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 384 af 14.11.2017, s. 2.

(4)

  EUT C 417 af 6.12.2017, s. 52.

(5)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(6)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(8)

  EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(9)

  EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.

(10)

  EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.

(11)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


5.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2016

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2016(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2016, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for Det Europæiske Forskningsråd for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.12.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 384 af 14.11.2017, s. 9.

(4)

  EUT C 417 af 6.12.2017, s. 171.

(5)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(6)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(8)

  EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(9)

  EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.

(10)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


6.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2016

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2016(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2016, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2018 – C8-0043/2018),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.12.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 384 af 14.11.2017, s. 12.

(4)

  EUT C 417 af 6.12.2017, s. 252.

(5)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(6)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(8)

  EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(9)

  EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54

(10)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


7.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2016

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2016(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2016, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2017 – C8-0043/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(10);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.12.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 384 af 14.11.2017, s. 11.

(4)

  EUT C 417 af 6.12.2017, s. 247.

(5)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(6)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(8)

  EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(9)

  EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.

(10)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


8.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2016 (COM(2017)0365 – C8-0247/2017)(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2015 (COM(2017)0379),

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2016 (COM(2017)0351),

–  der henviser til Kommissionens årlige beretning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2016 (COM(2017)0497), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2017)0306),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2016, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2016 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05940/2018 – C8-0042/2018),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. februar 2018 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016 (05942/2017 – C8-0043/2017),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(6), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2016(7);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter og medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

  EUT L 48 af 24.12.2016.

(2)

  EUT C 323 af 28.9.2017, s. 1.

(3)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 1.

(4)

  EUT C 322 af 28.9.2017, s. 10.

(5)

  EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(6)

  EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(7)

  Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA-PROV(2018)0000.


9.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0137/2018),

A.  der henviser til, at Unionens udgifter er et vigtigt instrument til at nå politiske mål og i gennemsnit udgør 1,9 % af medlemsstaternes samlede offentlige udgifter;

B.  der henviser til, at Parlamentet, når det meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet opfyldt;

C.  der henviser til, at dechargemyndigheden inden for rammerne af dechargeproceduren gerne vil understrege, at det er særlig vigtigt at styrke EU-institutionernes demokratiske legitimitet yderligere ved at forbedre gennemsigtigheden og ansvarligheden, gennemføre begrebet resultatbaseret budgettering og sørge for god forvaltning af menneskelige ressourcer;

D.  der henviser til, at budgetprincipperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed skal overholdes i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget;

E.  der henviser til, at udgifterne i Unionens budget har til formål at forbedre borgernes levevilkår og livskvalitet, og at det derfor er nødvendigt at lukke hullerne i Unionens socialpolitik;

F.  der henviser til, at Unionens budget skal tage hensyn til gennemførelsen af en social søjle;

G.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er en kilde til offentlige investeringer, der har til formål at tilføre en klar merværdi og forbedre EU-borgernes livskvalitet;

Politiske prioriteter

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bringe Unionens politiske mål og finansielle cyklusser, Parlamentets valgperiode og Kommissionens mandat på linje;

2.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet en midtvejsevaluering af den nuværende regnskabsperiode og en evaluering af de tidligere regnskabsperioder for at indkredse, hvilke programmer der ikke har vist en klar merværdi, og dernæst foretage en udgiftsrevision;

3.  minder om, at Kommissionen i sine forslag til en ny flerårig finansiel ramme (FFR) bør tage hensyn til, at visse politikområder som f.eks. samhørighed eller forskning ofte bygger på mere langsigtet programmering og har behov for mere tid til at nå politiske mål end andre politikområder; mener, at der dog bør gives passende fleksibilitet i nødsituationer;

4.  insisterer på, at Unionens budget som følge af "initiativet om et resultatorienteret budget" fremlægges i overensstemmelse med Unionens politiske mål for den flerårige finansielle ramme; minder om, også i lyset af den flerårige finansielle ramme efter 2020, at Unionens budget bør være et budget med reel europæisk merværdi og med fælles EU-mål for øje, der fremmer en bæredygtig økonomisk og social udvikling i hele Unionen, som ikke kan nås af enkelte medlemsstater alene og derfor ikke blot bør opfattes som en nettosaldo eller en fordel for enkelte medlemsstater;

5.  mener, at der er behov for at oprette et uafhængigt indberetnings-, rådgivnings- og henvisningsorgan med henblik på at hjælpe whistleblowere med at bruge de rette kanaler til at videregive oplysninger om mulige uregelmæssigheder og samtidig beskytte deres fortrolighed og tilbyde den nødvendige støtte og rådgivning;

6.  opfordrer Kommissionen til på baggrund af Revisionsrettens undersøgelsesresultater at forpligte sig til en grundlæggende revision af ordningen for unge landbrugere og ordningen for grøn omlægning for den næste flerårige finansielle periode;

7.  opfordrer Kommissionen til i sine resultatrapporter at medtage vurderinger vedrørende kvaliteten af de anvendte data og en erklæring om kvaliteten af resultatoplysningerne;

8.  opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Revisionsretten en mere afbalanceret rapportering ved i sine resultatrapporter at medtage mere gennemsigtige oplysninger om udfordringer, faldgruber og mangler;

9.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer og hermed forbundne betalinger med henblik på at afkorte gennemførelsesperiodens varighed, i første omgang til år n+2;

10.  opfordrer Kommissionen til at opfylde det oprindelige udgiftsmål på 20 % ved at integrere klimaindsatsen i Unionens forskellige udgiftsprogrammer;

11.  insisterer på, at Kommissionen én gang for alle pålægger alle sine generaldirektorater at offentliggøre deres forslag til landespecifikke henstillinger i deres respektive årlige aktivitetsrapporter, i tråd med Parlamentets opfordring;

12.  opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til finansieringen af migrationspolitikken, således som det anbefales af Revisionsretten i dens årsberetning for 2016, og til aktivt at overvåge procedurer for offentlige indkøb, som indledes i nødsituationer;

13.  opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden af forskningen og politikken for udvikling af landdistrikter med det formål at indkredse og korrigere årsagerne til særligt høje og vedvarende fejlprocenter, således som det er anført i Revisionsrettens årsberetninger;

14.  opfordrer Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til trustfonde og rapporterne om forvaltningen af bistanden til tredjelande ved regelmæssigt at stille alle de oplysninger, den råder over, til rådighed;

15.  opfordrer Kommissionen til at forhandle om en nedsættelse af de gebyrer, der opkræves af Den Europæiske Investeringsbank for at oprette og forvalte finansielle instrumenter, og til regelmæssigt at fremlægge oplysninger om støttemodtagerne og de resultater, der er opnået ved hjælp af disse instrumenter;

16.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde udarbejdelsen af Unionens regnskaber for at sikre, at pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne om udgifter under delt forvaltning indhentes mere rettidigt, og for at fremlægge ledelsens syn på Unionens udgifter tidligere og sammen med regnskaberne med henblik på at vedtage en afgørelse om decharge i år n+1 og samtidig sikre høj datakvalitet og forsvarlig økonomisk forvaltning;

Revisionsrettens revisionserklæring

17.   glæder sig over, at Revisionsretten har afgivet en blank erklæring om rigtigheden af regnskabet for 2016, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at indtægterne var uden væsentlig fejlforekomst i 2016; noterer sig med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der blev afsluttet den 31. december 2016, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

18.  glæder sig over den positive tendens for den mest sandsynlige fejlprocent, som Revisionsretten har fastsat i forhold til de seneste år, idet betalingerne i 2016 var behæftet med en mest sandsynlig fejlprocent på 3,1 %; minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2015 blev anslået til 3,8 %, 4,4 % i 2014, 4,7 % i 2013, 4,8 % i 2012, 3,9 % i 2011, 3,7 % i 2010, 3,3 % i 2009, 5,2 % i 2008 og 6,9 % i 2007; finder det vigtigt – eftersom Revisionsrettens anslåede fejlforekomst ikke er endelig – at Kommissionens restfejlfrekvens tages i betragtning ved vurderingen af effektiviteten af Unionens finansiering;

19.  understreger, at den anslåede fejlforekomst for Samhørighed som følge af de forskellige metoder, der er nødvendige for at beregne den, ikke omfatter en kvantificering af 2016-udbetalinger på i alt 2,5 mia. EUR til finansielle instrumenter, som Revisionsretten mener ligger uden for den støtteberettigelsesperiode, der er fastsat i artikel 56, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006; påpeger, at hvis Revisionsretten havde kvantificeret denne uregelmæssighed, ville den mest sandsynlige fejlprocent have været betydeligt højere; beklager Kommissionens ensidige beslutning om at acceptere udgifter frem til den 31. marts 2017; påpeger, at Kommissionen burde have udarbejdet det nødvendige lovgivningsforslag for at sætte en stopper for denne uregelmæssighed;

20.  beklager, at den stigende anvendelse af finansielle instrumenter til at mindske værdien af Unionens budget indebærer en større risiko for ansvarligheden og samordningen af Unionens politikker og operationer;

21.  påpeger, at der ikke foreligger tilstrækkelig information til at kunne foretage en passende evaluering af de finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til deres sociale og miljømæssige konsekvenser; understreger, at finansielle instrumenter kan supplere tilskud, men ikke bør erstatte dem;

22.  noterer sig med tilfredshed, at Revisionsretten for første gang i 23 år har afgivet en erklæring med forbehold (i stedet for en afkræftende erklæring) om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, hvilket betyder, at Revisionsretten er af den opfattelse, at der er sket en vigtig forbedring i forvaltningen af Unionens finanser, og at væsentlige fejl primært var begrænset til godtgørelsesbaserede udgifter, som udgør omkring halvdelen af de reviderede betalinger;

23.  beklager, at betalingerne for 23. år i træk er væsentligt fejlbehæftede som følge af, at forvaltnings- og kontrolsystemerne kun er delvist effektive med hensyn til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning og rettidig betaling;

24.  bemærker med bekymring, at hvis de korrigerende foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne og Kommissionen, ikke var blevet anvendt på de betalinger, som Revisionsretten reviderede, ville den samlede anslåede fejlforekomst have været 4,3 % i stedet for 3,1 % (dvs. samme niveau som i 2015, jf. punkt 1.34 i Revisionsrettens årsberetning for 2016);

25.  bemærker, at forvaltningsmetoden har en begrænset indvirkning på fejlforekomsten, eftersom Revisionsretten finder samme anslåede fejlforekomst under delt forvaltning med medlemsstaterne og for alle andre former for driftsudgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, nemlig 3,3 %;

26.  påpeger, at Revisionsretten fandt de højest anslåede fejlforekomster i udgifterne til udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri (4,9 %), til økonomisk, social og territorial samhørighed (4,8 %) og til konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,1 %), mens administrative udgifter havde den laveste anslåede fejlforekomst (0,2 %);

27.  bemærker, at de forskellige risikomønstre for refusionsordninger og rettighedsbaserede ordninger ifølge Revisionsrettens undersøgelsesresultater har haft stor indflydelse på forekomsterne af fejl på de forskellige udgiftsområder; bemærker, at fejlforekomsten på de områder, hvor Unionen godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter på grundlag af støttemodtagernes omkostningsanmeldelser, er på 4,8 % (5,2 % i 2015), mens fejlprocenten er 1,3 % (1,9 % i 2015) på de områder, hvor der ikke godtgøres omkostninger, men foretages betaling, når bestemte betingelser er opfyldt;

Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport: resultater på forvaltningsområdet

28.  påpeger, at på trods af de konvergerende konklusioner, som Kommissionen og Revisionsretten har truffet, er Revisionsrettens udtalelse i dens årsberetning og den analyse, som Kommissionen har fremlagt i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, delvist forskellige;

29.  bemærker navnlig, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016(1) påpeger, at de forbehold, som generaldirektørerne fremsatte i deres årlige aktivitetsrapporter, er steget og beløber sig til 35,3 mia. EUR, hvilket svarer til 26 % af betalingerne (i 2015 var tallet 29,8 mia. EUR og 21 % af betalingerne);

30.  påpeger, at den faktiske finansielle virkning for så vidt angår risikobeløbet ved rapportering ifølge Kommissionen også steg i 2016 til 1,6 mia. EUR (i 2015 var det 1,3 mia. EUR );

31.   påpeger, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport noterer sig en forværring af den finansielle forvaltning af indikatorer hvad angår forbeholdene i de årlige aktivitetsrapporter og har forklaret, at det skyldes de vanskeligheder, der er forbundet med at indføre nye og mere krævende ordninger, navnlig for grøn omlægning(2), samtidig med at Revisionsretten påpeger, at der er sket en klar forbedring på netop dette politikområde;

32.  bemærker navnlig, at Revisionsretten fastslår, at EGFL er uden væsentlig fejlforekomst på 1,7 %, hvilket er en reel forbedring i forhold til 2015, hvor den var på 2,2 %, og anslår fejlforekomsten for rettighedsbaserede udgifter til at ligge på 1,3 %, samtidig med at det bemærkes, at den største del af første søjle i den fælles landbrugspolitik indgår i denne type udgifter;

33.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at der ikke er "gennemgribende" fejl i udgifterne (Revisionsrettens årsberetning, punkt 1.8); opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at afstemme deres metoder ved at anvende de internationale revisionsstandarder, inden den næste årsrapport eller årlige aktivitetsrapport udsendes;

34.  fremhæver, at Kommissionen i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016 konstaterer, at udgifterne er væsentlig fejlbehæftede, idet Kommissionens samlede gennemsnitlige fejlprocent anslås at ligge på mellem 2,1 % og 2,6 % (i 2015 mellem 2,3 % og 3,1 %) af de samlede relevante udgifter, og det dertil knyttede anslåede samlede risikobeløb ved betalingen udgør mellem 2,9 og 3,6 mia. EUR (mens det i 2015 var på mellem 3,3 og 4,5 mia. EUR);

35.  bemærker, at dette fald ifølge Kommissionen hovedsagelig skyldes samhørighedsområdets lavere iboende fejlrisiko for programmer under den nuværende flerårige finansielle ramme; er forundret over denne forklaring i betragtning af den meget lave grad af budgetgennemførelse på dette område; opfordrer Kommissionen til yderligere at forklare sagen;

36.  påpeger, at denne lave gennemførelsesgrad kan forklares ved, at der på samhørighedsområdet ikke blev attesteret nogen udgifter i de årsregnskaber, der blev indgivet til Kommissionen i 2016, og at Kommissionen heller ikke pålagde nogen finansielle korrektioner efter sine revisionsaktiviteter (Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016, bilag 4, side 20);

37.  bemærker, at Kommissionen anslår, at den i de kommende år vil afdække og rette op på fejl svarende til mellem 2,0 og 2,1 mia. EUR eller mellem 1,5 % og 1,6 %;

38.  er enig med Revisionsretten i, at Kommissionens metode til vurdering af det risikobehæftede beløb er blevet forbedret i årenes løb, men at enkelte generaldirektoraters anslåede niveau for regelstridige udgifter ikke er baseret på en konsekvent metode; opfordrer Kommissionen til at anvende den samme metode til at anslå det risikobehæftede beløb for alle generaldirektorater og til at underrette dechargemyndigheden om de fremskridt, der gøres;

39.   noterer sig, at Kommissionen trods forbedringer ikke har fjernet risikoen for, at de korrigerende foranstaltningers effekt ansættes for højt;

40.  påpeger navnlig, at Kommissionens generaldirektorater for mere end tre fjerdedele af udgifterne i 2016 baserer deres skøn over risikobeløbet på data fra de nationale myndigheder, mens det – desværre – fremgår af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens berørte generaldirektorater (navnlig GD AGRI og GD REGIO), at selv om medlemsstaternes kontrolrapporter afspejler de fejl, som medlemsstaten har konstateret, er pålideligheden af visse af medlemsstaternes kontrolrapporter fortsat et problem; understreger vigtigheden af, at medlemsstaternes data er pålidelige;

41.  påpeger, at eftersom fejl kan korrigeres mere end ti år, efter at de er indtruffet, er det kunstigt at basere den anslåede effekt af fremtidige korrektioner på grundlag af de registrerede korrektioner i de seneste seks år;

42.  påpeger, at Kommissionen i regnskabsredegørelsen og -analysen aflægger rapport om samlede gennemførte finansielle korrektioner og inddrivelser for i alt 3,4 mia. EUR (3,9 i 2015), at ca. 0,6 mia. EUR (1,2 mia. EUR i 2015) af korrektionerne og inddrivelserne blev gennemført ved kilden (inden Kommissionen godkendte udgifterne), og at de resterende 2,8 mia. EUR, ca. 0,6 mia. EUR, udgør medlemsstaters tilbagetrækninger, som blev gennemført, efter at udgifterne blev godkendt, ved at erstatte ikke-støtteberettigede beløb med nye samhørighedsprojekter;

43.  gentager på det kraftigste sin opfordring til, at Kommissionen og medlemsstaterne indfører forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger, og til, at de tilvejebringer oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalinger foretages, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner anføres i noterne til regnskabet;

Kommissionens interne styringsværktøjer

44.  minder om det synspunkt, som Revisionsretten gav udtryk for i sin særberetning nr. 27/2016 om, at den sondring, der blev indført i Kinnock-Prodi-reformen mellem kommissærernes politiske ansvar og generaldirektørernes operationelle ansvar, betyder, at det ikke altid er blevet præciseret, om "politisk ansvar" omfatter påtagelse af ansvaret for generaldirektoraternes budgetgennemførelse eller er adskilt fra det;

45.  påpeger, at kommissærkollegiet ikke i overensstemmelse med bedste praksis og den almindelige praksis i medlemsstaterne udarbejder en årlig erklæring om styring; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en årlig erklæring om styring for at gøre sit kollegium mere gennemsigtigt og ansvarligt;

46.   anmoder Kommissionen om at gennemføre anbefaling nr. 2 i Revisionsrettens særberetning nr. 27/2016 og derudover vedlægge sit årsregnskab en årlig erklæring om styring og intern kontrol, der navnlig omfatter:

a)   en beskrivelse af Kommissionens interne forvaltningsværktøjer

b)   en vurdering af de operationelle og strategiske risikoaktiviteter i løbet af året og en redegørelse for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang og lang sigt;

Politiske forbehold

47.  støtter de forbehold, som generaldirektørerne for GD REGIO, EMPL, MARE, HOME, DEVCO og AGRI fremsatte i deres årlige aktivitetsrapporter; er af den opfattelse, at disse forbehold viser, at de kontrolprocedurer, der er indført i Kommissionen og i medlemsstaterne, kan give den nødvendige garanti for lovligheden og den formelle rigtighed af alle de underliggende transaktioner inden for de pågældende politikområder, hvis de nødvendige korrektionsprocedurer gennemføres med succes;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

48.  påpeger, at forsinkelserne i gennemførelsen af programmer i de første tre år af den nuværende flerårige finansielle ramme, som skyldtes den sene vedtagelse af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og betydelige nyskabelser, der blev indført for perioden 2014-2020 og forårsagede administrative vanskeligheder til trods for bestræbelser på forenkling, resulterede i overførslen af forpligtelsesbevillinger fra 2014, især til 2015 og 2016, og i lave betalinger i 2016 (og gennemførelsen af Unionens budget på 7 % i perioden 2014-2016 i den nuværende flerårige finansielle ramme); påpeger imidlertid, at 2017 var det første år, hvor gennemførelsen af programmer under ESI-fondene blev fremskyndet; forventer, at denne tendens fortsætter i 2018 og 2019; mener, at der med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse bør stilles tilstrækkelige betalings- og forpligtelsesbevillinger til rådighed;

49.  ser med bekymring på det komplekse net af ordninger i og omkring Unionens budget, da dette hæmmer ansvarlighed, gennemsigtighed, offentlig kontrol og demokratisk kontrol med Unionens budget og de finansielle ordninger, der er knyttet til det; beklager i denne forbindelse Unionens budgets manglende enhed og tilslutter sig fuldt ud Revisionsrettens bekymring med hensyn til kompleksiteten af Unionens budget;

50.  frygter, at de overskydende beløb på trods af den omfattende brug af særlige instrumenter (nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og fleksibilitetsinstrumentet) og margener muligvis ikke er tilstrækkelige til at finansiere uforudsete begivenheder, som stadig kan indtræffe før 2020;

51.  bemærker med bekymring, at der er blevet skabt et hidtil uset højt niveau af uindfriede forpligtelser, som ved udgangen af 2016 nåede et rekordhøjt niveau på 238 mia. EUR, hvilket er 72 % højere end i 2007 og svarer til 2,9 års betalinger sammenlignet med 2,2 år i 2007; mener, at dette har øget de beløb, som Unionen skylder, og dermed EU-budgettets finansielle eksponering;

52.  beklager, at EU-budgettets samlede finansielle eksponering er vokset med betydelige langsigtede passiver, garantier og retlige forpligtelser, hvilket indebærer, at der bør anvendes omhyggelig forvaltning i fremtiden;

53.  minder om, at Unionen i stigende grad gør brug af finansielle instrumenter, og beklager, at oprettelsen af EFSI skaber nye forvaltningsordninger med begrænset offentlig kontrol, som fortsat er utilfredsstillende, hvilket derfor kræver en mere omhyggelig overvågning fra Parlamentets side; understreger, at ethvert lovgivningsforslag bør forbedre EFSI's geografiske dækning betydeligt; minder om, at EFSI fortsat bør være et supplerende redskab til at styrke investeringer, eftersom samhørighedspolitikken bør forblive Unionens investeringspolitik; bemærker dog den vellykkede gennemførelse og den store mængde af privat kapital, som fonden har mobiliseret, og anerkender de yderligere forbedringer, der blev vedtaget med hensyn til gennemsigtigheden under forhandlingerne om forlængelsen af EFSI, den såkaldte EFSI 2.0; opfordrer Revisionsretten til at forbedre sin oversigt over planlægningen og udnyttelsen af ESI-fondene;

54.  minder om, at revisionen af finansforordningen er et vigtigt skridt fremad i denne henseende, da den takket være bidrag fra Parlamentet indeholder et forslag til en mere effektiv udformning af finansielle instrumenter og for første gang giver budgetgarantier og yder finansiel bistand inden for denne ramme;

55.  påpeger, at EU-midler i overensstemmelse med principperne for samhørighedspolitikken udgør en betydelig andel af visse medlemsstaters udgifter, og navnlig at udestående forpligtelser vedrørende ESI-midler i ni medlemsstater (Litauen, Bulgarien, Letland, Rumænien, Ungarn, Polen, Kroatien, Estland og Slovakiet) udgør økonomisk støtte på mere end 15 % af de generelle offentlige udgifter; opfordrer Kommissionen til også at udarbejde en positiv reklamekampagne med henblik på at informere borgerne i disse lande nærmere om de direkte fordele ved deres medlemskab;

56.  frygter, at de medlemsstater, hvor de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) udgør en betydelig procentdel af de generelle offentlige udgifter, muligvis finder det udfordrende at indkredse projekter, der er af tilstrækkelig høj kvalitet, som de disponible EU-midler kan bruges på, eller at yde medfinansiering; opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at lægge større vægt på de foreslåede investeringsprojekters bæredygtighed og til kritisk at vurdere, hvor hensigtsmæssige de er;

57.  er bekymret over årsagerne til, hvorfor medlemsstaterne tre år efter starten på perioden 2014-2020 kun havde udpeget 77 % af de programmyndigheder, der skal være ansvarlige for at gennemføre ESI-fondene; er imidlertid tilfreds med, at dette tal på nuværende tidspunkt ligger på 99 %; sætter spørgsmålstegn ved behovet for at ændre procedurerne i begyndelsen af hver programmeringsperiode; opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at analysere, hvorfor visse regioner stadig har en lav udnyttelsesgrad af midlerne, og til at træffe særlige foranstaltninger med henblik på at løse de strukturelle problemer;

58.  understreger, at mængden af EU-midler og tidspunktet for deres modtagelse kan have en betydelig makroøkonomisk indvirkning, f.eks. på investeringer, vækst og beskæftigelse;

59.  understreger, at offentlige investeringer er nødvendige for at lukke investeringskløften, øge beskæftigelsen og væksten og sikre sociale standarder i Unionen;

60.  bemærker, at Kommissionen mobiliserede forskellige ressourcer for at håndtere flygtninge- og migrationskrisen, men beklager, at den ikke etablerede en rapporteringsstruktur, som sætter den i stand til at aflægge udførlig rapport om anvendelsen af de involverede midler; beklager, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at vide, hvor meget der bruges på hver migrant eller flygtning;

61.  bemærker, at betalingerne – for så vidt angår de finansielle instrumenter på samhørighedsområdet – til endelige modtagere beløb sig til 15 192,18 mio. EUR ved afslutningen (31. marts 2017), hvoraf 10 124,68 mio. EUR var strukturfonde, og nåede op på en udbetalingsrate til endelige modtagere på næsten 93 % af beløbene fra de operationelle programmer udbetalt til finansieringstekniske instrumenter, dvs. en stigning på 20 % i forhold til det, der blev oplyst ved udgangen af 2015;

62.  bemærker, at de indberettede udbetalingsrater til endelige modtagere varierede betydeligt mellem finansieringstekniske instrumenter, med variationer ikke alene mellem medlemsstaterne, der spænder fra 60 % til 99 %, men også mellem indsatsområderne;

63.  frygter, at der kan opstå et efterslæb af betalinger hen imod udgangen af den nuværende flerårige finansielle ramme og i de første år af den næste flerårige finansielle ramme; mener, at finansiering af den nye flerårige finansielle ramme vil kræve realistiske budgetmæssige bevillinger til at dække de forventede udestående forpligtelser;

Foranstaltninger, der skal træffes

64.  opfordrer Kommissionen til:

a)  at tage hensyn til væksten i udestående forpligtelser i sine overslag over betalingsbevillinger for den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at hjælpe med at sikre en bestemt balance mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger

b)  at fremsætte forslag til Parlamentet og Rådet for at sikre en konsekvent tilgang til spørgsmålet om, hvorvidt særlige instrumenter skal holdes inden for lofterne for betalingsbevillinger i den flerårige finansielle ramme

c)  af hensyn til forvaltning og rapportering at etablere en måde at registrere Unionens budgetudgifter på, som vil gøre det muligt at rapportere om alle midler vedrørende flygtninge- og migrationskrisen

d)  som led i dechargeproceduren at forelægge Parlamentet en omfattende rapport om indirekte EU-budgetmidler, som forvaltes og gennemføres af EIB-Gruppen (EIB og EIF), bortset fra dens eksterne mandat fra og med regnskabsåret 2017

e)  i forbindelse med drøftelserne om Europas fremtid at overveje, hvordan Unionens budgetsystem kan reformeres med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt budget til at sikre finansiering til de planlagte politikker, en bedre balance mellem forudsigelighed og reaktionsevne samt at overveje, hvordan det bedst kan sikres, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplicerede end nødvendigt for at opfylde Unionens politiske mål og garantere ansvarlighed

f)  også at overveje muligheden for at lade de myndigheder, der er udpeget eller akkrediteret til at opfylde forvaltnings-, certificerings- og revisionsfunktionerne i perioden 2014-2020, som har bevist deres kapacitet, fortsætte gennemførelsen af disse funktioner i den næste programmeringsperiode uden afbrydelser eller forsinkelser

g)  årligt at udarbejde et ajourført langsigtet likviditetsoverslag, som spænder over en syv- til tiårig tidshorisont, og som omfatter budgetlofter, betalingsbehov, kapacitetsbegrænsninger og potentielle frigørelser for bedre at matche betalingsbehov og de midler, der er til rådighed – en anmodning, der er fremsat flere gange tidligere

h)  proaktivt at hjælpe medlemsstater, som har vanskeligt ved rettidigt og gnidningsløst at absorbere de disponible EU-midler, ved at anvende de ressourcer, der er til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ;

Opnåelse af resultater ved hjælp af Unionens budget

65.  bemærker med bekymring, at Kommissionen benytter to sæt mål og indikatorer til at måle sine tjenestegrenes og udgiftsprogrammers resultater med næsten ingen krydshenvisninger, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne forskellige typer af resultatdokumenter; beklager, at der stort set ikke findes anvendelige og effektive virknings- og resultatindikatorer til at måle – og formidle oplysninger om – resultaterne af Unionens udgifter;

66.  påpeger, at der i generaldirektørernes årlige aktivitetsrapporter aflægges rapport om generaldirektoraternes årlige betalinger opdelt efter aktivitetstype eller udgiftsprogram, samtidig med at de med hensyn til performance aflægger rapport om opnåelsen af generelle og specifikke mål uden angivelse af de tilsvarende udgifter; er uenig i Kommissionens forklaring om, at det ikke er muligt at vurdere, hvor meget der blev brugt på at forfølge de opstillede mål; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre princippet om resultatbaseret budgettering for budgetplanlægning, gennemførelse og rapportering, hvilket vil gøre det muligt efterfølgende at aflægge rapport om de midler, der er blevet brugt til at forfølge målene; 

67.  minder om, at OECD i 2016 gennemførte en undersøgelse vedrørende resultatbudgettering i OECD-landene og i Kommissionen; glæder sig i denne forbindelse over OECD's anerkendelse af datakvaliteten og gennemførelsen af Unionens budget; minder om, at OECD fandt Kommissionens resultatramme mest vidtgående, hvilket til dels kan forklares ved antallet af lovkrav i Unionen;

68.  bemærker, at OECD's diagram indikerer, at anvendelsen og konsekvenserne af rammerne for beslutningstagning ikke afspejler denne højere specifikationsgrad (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 3.21);

69.  bemærker, at programerklæringerne til Unionens forslag til det almindelige budget for 2017 indeholder 294 målsætninger og 709 indikatorer, som er særdeles stærkt koncentreret under den flerårige finansielle rammes udgiftsområde 1a, 3, 4, og at Kommissionen gennem initiativet "det resultatorienterede budget" for øjeblikket er i færd med at revidere sine indikatorer for at give input til den næste generation af udgiftsprogrammer; understreger, at Kommissionen fortrinsvis bør anvende resultatindikatorer, der har en værdi, som er relevant for resultaterne;

70.  understreger nødvendigheden af en gennemsigtig og demokratisk proces for etablering af resultatindikatorer, der inddrager alle EU's institutioner, partnere og berørte interessenter for at sikre, at indikatorerne er hensigtsmæssige til at måle gennemførelsen af EU-budgettet og at imødekomme EU-borgernes forventninger;

71.  beklager, at de årlige aktivitetsrapporter fra generaldirektørerne i Kommissionen, som Revisionsretten gennemgik, indeholdt få oplysninger om manglende resultater og udfordringer i forhold til generaldirektoraternes mål (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 3.26);

72.  beklager, at forvaltnings- og effektivitetsrapporterne for 2015 og 2016 ikke fuldt ud dækkede resultaterne og var alt for positive, idet de eneste mangler, de nævner, er forsinkelser i gennemførelsen; beklager, at rapporterne også:

a)   gav begrænset indsigt i resultaterne af Europa 2020-strategien, på trods af at Parlamentet havde anmodet om dette i sin dechargeafgørelse for 2014

b)   ikke altid klart forklarede eksterne faktorers indvirkning på resultaterne

c)   blev offentliggjort for sent til at blive behandlet af Revisionsretten i dens årsberetning;

73.  støtter Revisionsrettens synspunkt (årsberetning 2016, punkt 3.38) om, at bedømmerne bør fremsætte anbefalinger, som Kommissionen skal overveje, herunder handlingsplaner til at afhjælpe svagheder;

74.  beklager, at Kommissionen ikke har foretaget eller fået foretaget en undersøgelse om sin anvendelse af evalueringsresultater siden 2005;

75.  påpeger, at Kommissionen ikke har et dokumenteret institutionelt system til regelmæssig opfølgning af evalueringer;

76.  påpeger navnlig, at generaldirektoraternes forvaltningsplaner for 2016 i praksis ikke gav noget grundlag for at overvåge opfølgningen af evalueringen;

77.  beklager endvidere, at Kommissionen, eftersom den ikke har et overblik over konklusioner, anbefalinger eller handlingsplaner som følge af evalueringerne og heller ikke sporer gennemførelsen af disse på institutionelt plan eller generaldirektoratsplan, ikke kan informere interessenterne om evalueringernes positive virkninger;

78.  beklager, at de årlige aktivitetsrapporter ikke indeholder en erklæring om kvaliteten af de indberettede resultatdata, og at kommissærkollegiet derfor i forbindelse med vedtagelsen af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport påtager sig det overordnede politiske ansvar for forvaltningen af EU-budgettet, men ikke for oplysningerne om performance og resultater;

79.  glæder sig over og noterer sig nøje Revisionsrettens bemærkninger om resultatrammer og rapportering fra enheder inden og uden for EU, især for så vidt angår resultatdataenes kvalitet og erklæringer om kvaliteten af resultatdataene;

80.  bemærker, at der ikke findes et centralt websted om performance med oplysninger fra alle Kommissionens tjenestegrene om alle områder af EU-budgettet;

81.  deler Revisionsrettens opfattelse om, at den ramme for resultatrapportering, som Kommissionen anvender, kunne have gavn af at anvende god international praksis;

Foranstaltninger, der skal træffes

82.  anmoder Kommissionen om at:

a)  strømline resultatrapporteringen ved

–  yderligere at reducere antallet af de mål og indikatorer, som den anvender til sine forskellige resultatrapporter, og koncentrere sig om dem, der bedst kan måle EU-budgettets resultater, i forbindelse med forberedelsen af den næste flerårige finansielle ramme at foreslå færre og mere hensigtsmæssige virknings- og resultatindikatorer i rammebestemmelserne for den næste generation af programmer; Kommissionen bør i den forbindelse også overveje, om det er relevant at have indikatorer, der først kan skaffes oplysninger om efter flere års forløb

–   at fremlægge de finansielle oplysninger på en måde, der gør dem sammenlignelige med resultatoplysninger, således at der er en klar forbindelse mellem udgifter og resultater

–   at forklare og forbedre den overordnede sammenhæng mellem sine to sæt af mål og indikatorer for henholdsvis programmerne og generaldirektoraterne

b)   sikre bedre balance i resultatrapporteringen ved klart at fremlægge oplysninger om de vigtigste udfordringer, der endnu mangler at blive opfyldt

c)   dokumentere bedre, at evalueringsresultaterne anvendes fornuftigt, navnlig ved at kræve, at evalueringerne altid indeholder konklusioner eller anbefalinger, som Kommissionen derefter bør følge op på

d)   tage det overordnede politiske ansvar i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for oplysningerne om performance og resultater og angive, efter bedste evne, om oplysningerne vedrørende performance er af tilstrækkelig høj kvalitet

e)   gøre oplysningerne om performance lettere tilgængelige ved at udvikle en særlig webportal og en søgemaskine;

EU-budgettets udformning

83.  bemærker, at Unionens budget er udformet i sektioner, som svarer til aktiviteter, der ledes af institutionerne (aktivitetsbaseret budgettering); mener, at denne udformning ikke sikrer en klar og hurtig forståelse af de mål, som forfølges; bemærker derimod, at den flerårige finansielle ramme er udformet efter udgiftsområder, der svarer til politikområder;

84.  bemærker, at de operationelle programmer, der ledsager budgetforslaget, udgør forbindelsen mellem hver budgetpost og de politiske mål, som forfølges;

85.   anmoder Kommissionen om at udforme Unionens budget i overensstemmelse med de politiske mål for den flerårige finansielle ramme;

Indtægter

86.  glæder sig over, at Revisionsrettens samlede revisionsbevis indikerer, at indtægterne ikke er væsentligt fejlbehæftede, og at de undersøgte indtægtsrelaterede systemer samlet set er effektive; bemærker dog for så vidt angår de traditionelle egne indtægter, at de centrale interne kontroller i visse medlemsstater, som Revisionsretten besøgte, imidlertid kun var delvist effektive;

87.   bemærker med bekymring, at OLAF i begyndelsen af 2017 afsluttede en undersøgelse vedrørende en sag om svig i Det Forenede Kongerige, der omfatter et muligt tab for Unionens budget på 1 987 mia. EUR i form af ubetalt told på tekstilvarer og sko importeret fra Kina gennem Det Forenede Kongerige i perioden 2013-2016; påpeger, at undersøgelsen også viste betydelig momsunddragelse i forbindelse med import via Det Forenede Kongerige gennem misbrug af suspensionen af momsindbetalingerne (toldprocedure 42);

88.  noterer sig med bekymring, at generaldirektøren for Generaldirektoratet for Budget for så vidt angår indtægterne for 2016 har fremsat et forbehold vedrørende traditionelle egne indtægter på baggrund af OLAF's sag om svig i forbindelse med Det Forenede Kongeriges toldafgifter;

89.  påpeger, at for 2016 beløber de indtægter, der er berørt af det kvantificerbare forbehold, sig til ca. 517 mio. EUR i forhold til et samlet beløb på 20,1 mia. EUR i traditionelle egne indtægter, dvs. 2,5 % af traditionelle egne indtægter eller 0,38 % af alle ressourcer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge præcise oplysninger vedrørende denne sag om svig, der indirekte også kan påvirke momsgrundlaget i visse medlemsstater og dermed de momsrelaterede indtægter samt Kommissionens BNI-relaterede balance(3);

90.  beklager, at Kommissionen i sine konklusioner konstaterede, at de britiske myndigheder i oktober 2017 ikke havde truffet afhjælpende foranstaltninger for at forhindre fortsatte tab af traditionelle egne indtægter; bemærker, at de britiske myndigheder fra den 12. oktober 2017 midlertidigt begyndte at anvende tærskelværdier i forbindelse med toldbehandling af visse erhvervsaktører (den såkaldte "Customs Operation Swift Arrow"), som umiddelbart førte til en drastisk reduktion af tabene af traditionelle egne indtægter i Det Forenede Kongerige;

91.  beklager forskellene i omfanget af toldkontrol mellem de forskellige medlemsstater; fremhæver vigtigheden af en harmonisering af kontrollen ved alle indgangssteder til toldunionen og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en samordnet, ensartet og effektiv gennemførelse af et grænsesystem, der afskrækker divergerende praksis mellem medlemsstaterne, for at reducere antallet af eksisterende smuthuller i toldkontrolsystemerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge de forskellige praksisser for toldkontrol i EU og deres indvirkning på omdirigeringen af handelen, navnlig med fokus på EU's toldpraksis ved de ydre grænser, og til at udarbejde referenceanalyser og oplysninger om toldoperationer og de procedurer, der anvendes i medlemsstaterne;

92.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af momsreglerne i hver enkelt medlemsstat for at sikre denne kilde til Unionens egne indtægter;

93.  minder om, at det i den nye beslutning om Unionens ordning for egne indtægter (2014), som trådte i kraft den 1. oktober 2016, med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014, blev fastslået, at det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENA 2010) bør anvendes ved beregningen af BNI med henblik på egne indtægter, og at dette indebærer, at udgifterne til forskning og udvikling skal betragtes som en investering (i stedet for som løbende udgifter i henhold til den foregående ENS 95-ordning); bemærker, at de samme overvejelser bør anvendes, når det gælder andre programmer med stor merværdi for EU såsom CEF;

94.  bemærker, at Irlands indberettede BNI steg betydeligt i 2015 som følge af, at multinationale virksomheder flyttede FoU-aktiver til landet;

95.   påpeger, at Kommissionen er nødt til at gøre mere for at vurdere de potentielle indvirkninger af multinationale aktiviteter på de nationale regnskaber, med hensyn til både metoden og kontrolprocessen, og at dette kunne udløse justeringer af medlemsstaternes BNI-bidrag;

96.  påpeger, at Revisionsretten og Kommissionen med hensyn til forvaltningen af de egne traditionelle indtægter konstaterede svagheder i forvaltningen af fordringer (kaldet B-regnskabet) i visse medlemsstater;

97.  understreger, at Revisionsretten konstaterede, at Belgien udvalgte efterfølgende kontroller på grundlag af de enkelte transaktioners karakteristika og ikke på grundlag af selskabernes risikoprofil, og at der generelt ikke blev udført efterfølgende revisioner (Revisionsrettens årsberetning 2016, punkt 4.18);

98.  beklager, at Kommissionen bemærkede, at seks medlemsstater – Belgien, Estland, Italien, Portugal, Rumænien og Slovenien – enten ikke foretog en efterfølgende revision eller ikke fremlagde nogen oplysninger om disse revisioner;

Foranstaltninger, der skal træffes

99.  anmoder Kommissionen om at:

a)  træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre opkrævning af Unionens egne indtægter, som ikke er blevet opkrævet af de britiske myndigheder med hensyn til import af tekstiler og sko fra Kina, og sætte en stopper for momsunddragelsen

b)  overveje at indlede en rettidig traktatbrudsprocedure vedrørende sagen om svig med toldafgifter i Det Forenede Kongerige

c)  undersøge alle potentielle konsekvenser af multinationale aktiviteter for beregningen af BNI i samarbejde med medlemsstaterne og vejlede dem i, hvordan sådanne aktiviteter skal behandles ved udarbejdelsen af nationalregnskaber

d)  bekræfte i kontrolcyklussen, at FoU-aktiver er registreret korrekt i medlemsstaternes nationalregnskaber, med særligt fokus på værdiansættelsen af FoU-aktiver og på hjemstedskriterier i tilfælde, hvor multinationale aktiviteter er blevet flyttet

e)  fremsætte forslag til nye egne ressourcer for at sikre stabiliteten i Unionens budget;

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Revisionsrettens konklusioner

100.  noterer sig, at Revisionsretten for første gang afgav en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne; understreger, at der fortsat er større risiko for, at refusionsordninger er fejlbehæftede end rettighedsbaserede ordninger; påpeger imidlertid, at de data, der er registreret under udgiftsområdet "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", grundlæggende ikke har ændret sig i forhold til tidligere år;

101.  minder om, at 59 % af udgifterne går til forskning og innovation via det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling 2007-2013 ("syvende rammeprogram for forskning") og Horisont 2020 – rammeprogrammet for forskning og innovation 2014-2020 ("Horisont 2020");

102.  bemærker, at Revisionsretten anslog fejlprocenten til at være 4,1 %; bemærker, at ikke-støtteberettigede direkte personaleomkostninger udgjorde 44 %, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger 12 %, indirekte omkostninger 16 %, og at ikke-støtteberettigede projekter eller støttemodtagere udgjorde 16 %; bemærker imidlertid, at Kommissionen eller de uafhængige revisorer i 19 tilfælde, hvor støttemodtagerne havde begået kvantificerbare fejl, havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, inden udgifterne blev godkendt;

103.  bemærker, at hvis Kommissionen eller de uafhængige revisorer havde anvendt alle de oplysninger, de havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 1,2 procentpoint lavere;

104.  værdsætter, at Kommissionen har gjort en væsentlig indsats med hensyn til forenkling, hvilket har reduceret den administrative kompleksitet, ved at indføre en ny definition af supplerende vederlag til forskere, strømline Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2018-2020, yde målrettet støtte til nystartede virksomheder og innovatorer og gøre større brug af forenklede omkostningsordninger; bemærker imidlertid, at Revisionsretten ser både muligheder og risici i en yderligere forenkling af den retlige ramme;

105.  konstaterer, at Revisionsretten undersøgte performancespørgsmål i forsknings- og innovationsprojekter; er imidlertid af den opfattelse, at konklusionerne hvad angår resultater, omkostninger og formidling bør betragtes som foreløbige;

Den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD F&I)

106.  bemærker, at i overensstemmelse med EU 2020-strategien forfølger GD F&I ifølge den "strategiske plan for 2016-2020" fire målsætninger:

a)  ny fremdrift i beskæftigelse, vækst og investeringer

b)  et forbundet digitalt indre marked

c)  en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer og

d)  EU som en stærkere global aktør;

107.  glæder sig over, at kommissær Carlos Moedas i forfølgelsen af disse mål har fastsat tre prioriteter, nemlig "åben innovation," åben forskning" og "åben for verden";

108.  bemærker, at GD F&I for at måle fremskridtene hen imod disse fastsatte mål anvendte fem centrale resultatindikatorer (KPI'er):

a)  andelen af midler, der blev bevilget til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i Horisont 2020 med henblik på at løse samfundsmæssige udfordringer og fremme støtte- og industriteknologier og andelen af Unionens finansielle bidrag, der er afsat til SMV-instrumentet

b)  andelen af nytilkomne blandt udvalgte ansøgere i Horisont 2020

c)  klimarelaterede og bæredygtighedsrelaterede udgifter i Horisont 2020

d)  andelen af tredjelandes deltagelse i Horisont 2020

e)  andelen af undertegnede tilskudsaftaler, hvor der maksimalt går 245 dage, før tilskuddet udbetales;

109.  anerkender, at GD F&I i sine svar på skriftlige spørgsmål offentliggjorde en liste over lande, der er omfattet af GD F&I's landespecifikke henstillinger; opfordrer indtrængende GD F&I til at offentliggøre direktoratets forslag til landespecifikke henstillinger direkte i sin årlige aktivitetsrapport i overensstemmelse med Parlamentets gentagne anmodninger;

110.  minder om, at evalueringen af RP7 blev behandlet i den foregående dechargebetænkning(4);

111.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort for at nå direktoratets generelle centrale resultatindikatorer for Horisont 2020:

a)  23,9 % af EU's finansielle bidrag gik til SMV'er (målet for 2020 er 20 %)

b)  55 % af de udvalgte ansøgere var nye (målet for 2020 er 70 %)

c)  26 % af EU's finansielle bidrag var klimarelaterede (målet for 2020 er 25 %)

d)  54,9 % af EU's finansielle bidrag var bæredygtighedsrelaterede (målet for 2020 er 60 %)

e)  tredjelande deltager i 3,6 % af projekterne under Horisont 2020 (målet for 2020 er 4,73 %)

f)  i 91 % af tilfældene overholdt GD F&I behandlingstiden på 245 dage (målet for 2020 er 100 %);

112.  påpeger, at den territoriale fordeling af Horisont 2020 er tydeligt begrænset, idet 72,5 % (12 121 mio. EUR) af midlerne fra Horisont 2020 går til Tyskland (3 464 mio. EUR), Det Forenede Kongerige (3 083 mio. EUR), Frankrig (2 097 mio. EUR), Spanien (1 813 mio. EUR) og Italien (1 664 mio. EUR);

113.  bemærker, at 183 tilskudsaftaler for Horisont 2020 blev underskrevet med deltagere fra tredjelande i 2016; påpeger, at 299,5 mio. EUR er blevet afsat til deltagere fra Schweiz i tilskudsaftaler, der blev undertegnet i 2016, mens Schweiz' bidrag til Horisont 2020 beløb sig til 180,9 mio. EUR; nægter at give et af de rigeste lande i verden "status som nettomodtager"; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til lovgivning for at udligne en sådan ubalance;

114.  anerkender de positive resultater af det fælles støttecenter og dets bidrag til forenkling og juridisk og teknisk bistand; anmoder GD F&I om at oplyse, hvilke forenklingsforanstaltninger det agter at foreslå for perioden efter 2020;

115.  noterer sig betalingsbevillingerne til GD F&I i 2016:

Betalingsbevillingerne til GD F&I, herunder EFTA-landenes bidrag

Forvaltningsmetode

Gennemførelse

i mio. EUR

Procentpoint

Meddelegeret eller videredelegeret til andre GD'er

161,20

5,34

GD F&I direkte

1 878,28

62,17

GD F&I til artikel 185-organer

86,40

2,86

GD F&I til EIB

312,72

10,35

GD F&I til fællesforetagender

582,37

19,28

I alt

3 020,97

100%

116.  fremhæver, at 14,39 % af budgettet, som svarer til næsten 444 mio. EUR, blev gennemført via finansielle instrumenter;

117.  fremhæver ligeledes, at 39,36 % (mod 28,14 % i 2015) af GD F&I's budget blev overdraget til andre enheder uden for Kommissionen, primært for at gennemføre dele af rammeprogrammerne under (indirekte) forvaltning af tilskud og finansielle instrumenters kontrolsystemer;

118.  fandt det interessant at erfare, at GD F&I har indført en kontrolstrategi for finansielle instrumenter, og vil derfor gerne vide, hvordan GD F&I afgør, om de finansielle og forskningsrelaterede mål er blevet nået;

119.  bemærker, at GD F&I anslog den samlede konstaterede fejlprocent til 4,42 % med en restfejlfrekvens på 3,03 %;

120.  bemærker, at Kommissionen anslog de samlede risikobeløb ved afslutningen til at ligge mellem 73,5 og 104 mio. EUR;

121.  glæder sig over GD F&I's undersøgelse af omkostningseffektiviteten af den direkte og indirekte forvaltning af tilskud;

122.  beklager, at GD F&I igen fremsatte et horisontalt forbehold for så vidt angår restfejlfrekvensen i omkostningsanmeldelser i det syvende forskningsrammeprogram, som gennemføres direkte af GD F&I;

123.  minder om sit synspunkt, som der blev givet udtryk for i stk. 76 i beslutningen om decharge til Kommissionen for 2015, om, at Kommissionen omsider bør: udarbejde en mere meningsfuld, risikobaseret tilgang og anvende specifikke forbehold, når det er nødvendigt;

Foranstaltninger, der skal træffes

124.  opfordrer GD F&I til at offentliggøre direktoratets forslag til landespecifikke henstillinger i sin årlige aktivitetsrapport;

125.  opfordrer GD F&I til at følge op på henstillingerne fra Den Interne Revisionstjeneste (IAS), ifølge hvilken der blev konstateret svagheder i sikringen af en ensartet projektovervågningstilgang på tværs af Horisont 2020's gennemførelsesorganer;

126.  opfordrer GD F&I til at aflægge rapport om de fremskridt, som den fælles revisionstjeneste har gjort med hensyn til at øge de interne procedurers løbetid;

127.  opfordrer GD F&I til at aflægge rapport til Parlamentets kompetente udvalg om dets kontrolstrategi for finansielle instrumenter og om, hvordan GD F&I afgør, hvorvidt de finansielle og forskningsrelaterede mål er blevet nået;

128.  opfordrer GD F&I til over for Parlamentets kompetente udvalg at redegøre for, hvilke foranstaltninger det har truffet for at undgå horisontale forbehold for så vidt angår restfejlfrekvensen i omkostningsanmeldelser;

129.  mener, at inden for såvel forsknings- og innovationsprojekter som samordnings- og støtteaktioner støtter standarder og standardisering forskningsresultaters indvirkning på forskellige teknologiske modenhedsgrader, eftersom de forbedrer omsætteligheden og overførslen af innovative produkter og løsninger; bemærker endvidere, at standarder og relaterede aktiviteter støtter formidlingen af projektresultaterne under Horisont 2020 gennem udbredelse af viden, også efter at projekterne er afsluttet, ved at gøre den offentligt tilgængelig; opfordrer Kommissionen til at fremhæve standardisering i kommende indkaldelser og til at udarbejde centrale resultatindikatorer, som tager hensyn til standardiseringsaktiviteter;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Indledning

130.  erfarer på baggrund af den syvende rapport om den økonomiske og sociale samhørighed(5), at konvergens på den ene side er en skrøbelig proces, som let kan standses og vendes af økonomiske kriser, men at offentlige investeringer på den anden side kan begrænse krisernes konsekvenser;

131.  glæder sig over, at beskæftigelsesfrekvensen i 2016 igen nåede op på niveauet fra før krisen i 2008 på 71 %, men situationen varierer betydeligt i EU, og dette tal ligger et godt stykke under Europa 2020-målet på 75 %; bemærker med bekymring, at arbejdsløsheden stadig er for høj, især blandt unge og langtidsledige;

132.  er fortsat overbevist om, at der er behov for bedre og flere forbindelser mellem mekanismerne for økonomisk styring og samhørighedspolitikken; mener, at der kunne indføres positive incitamenter til dette formål;

133.  glæder sig over, at GD REGIO som svar på Parlamentets spørgsmål præciserede sine landespecifikke henstillinger;

134.  er klar over, at nogle af bestemmelserne i den reviderede finansforordning vedrørende samhørighedspolitikken forventes at træde i kraft med tilbagevirkende kraft;

135.  er bekymret over, at disse ændringer kan blive en kilde til yderligere fejl, idet programmerne og projekterne blev udvalgt på grundlag af de forordninger, som trådte i kraft den 1. januar 2014;

Revisionsrettens konklusioner

136.  noterer sig, at Revisionsretten for første gang afgav en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne; understreger, at der fortsat er større risiko for, at refusionsordninger er fejlbehæftede end rettighedsbaserede ordninger; påpeger imidlertid, at de data, der er registreret under udgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" grundlæggende ikke havde ændret sig i forhold til det foregående år;

137.  minder om, at det disponible beløb under udgiftsområdet "Økonomisk og social samhørighed" i 2016 udgjorde 51,25 mia. EUR, hvilket svarer til 33 % af Unionens budget;

138.  bemærker, at Revisionsretten anslog fejlforekomsten på dette politikområde til at være 4,8 %; bemærker endvidere, at Revisionsretten konstaterede, at den anslåede fejlforekomst for samhørighedsområdet ikke omfattede en kvantificering af 2016-udbetalinger på i alt 2,5 mia. EUR til finansielle instrumenter, som efter Revisionsrettens opfattelse blev afholdt uden for den støtteberettigelsesperiode, der er fastsat i artikel 56, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25) (jf. punkt 6.20 og 6.21); bemærker, at disse udbetalinger ville udgøre en anslået fejlforekomst på 2,0 % for de samlede EU-udgifter(6).

139.  påpeger, at fejl på samhørighedsområdet bidrog til 43 % af den samlede anslåede fejlforekomst på 3,1 %; bemærker, at en af årsagerne til den høje fejlprocent er kompleksiteten af Unionens og medlemsstaternes lovgivning;

140.  noterer sig, at Revisionsretten analyserede en stikprøve på 180 transaktioner fra 54 mellemliggende betalinger for 2007-2013 og i forbindelse med 92 projekter under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), 36 projekter under Samhørighedsfonden (SF), 40 projekter under Den Europæiske Socialfond (ESF), 11 finansielle instrumenter under EFRU og 1 finansielt instrument under ESF;

141.  opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til bemærkningerne fra Revisionsretten, som konstaterede unøjagtigheder i analysen af resultaterne for mindst fire af de 12 finansielle instrumenter under EFRU og ESF, som blev undersøgt i Revisionsrettens beretning for 2016; deler samme bekymring som Revisionsretten, som fremhæver, at disse fejl indebærer, at instrumenternes performance overdrives, og de kan, hvis de ikke korrigeres, kunstigt forhøje de anmeldte støtteberettigede udgifter ved afslutningen, især i forbindelse med garantifonde;

142.  noterer sig ligeledes, at 42 % af fejlene var forårsaget af ikke-støtteberettigede omkostninger, der er medtaget i udgiftsanmeldelserne, 30 % vedrører alvorlige brud på reglerne om offentlige udbud, og 28 % vedrører ikke-støtteberettigede projekter, aktiviteter eller støttemodtagere;

143.  bemærker med beklagelse, at en af de primære kilder til udgiftsrelaterede fejl under udgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" fortsat er overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb; påpeger, at alvorlige overtrædelser af reglerne om offentlige indkøb omfatter direkte tildeling af yderligere kontrakter eller supplerende arbejder eller tjenesteydelser, for hvilke der ikke gives en begrundelse, ulovlig udelukkelse af tilbudsgivere, interessekonflikter og diskriminerende udvælgelseskriterier; mener, at det er nødvendigt med en politik med fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til oplysninger om kontrahenter og underleverandører med henblik på at rette op på fejl og misbrug af reglerne;

144.  glæder sig over, at Revisionsretten fremhævede, at projekter med forenklede omkostningsmuligheder er genstand for færre fejl end godtgørelser af faktisk afholdte omkostninger;

145.  er bekymret over, at stikprøven også omfattede tre "store projekter", som krævede Kommissionens godkendelse, og for hvilke medlemsstaternes myndigheder endnu ikke havde fremsendt den nødvendige ansøgning inden afslutningsfristen den 31. marts 2017; bemærker, at Kommissionen derfor bør inddrive udgifterne;

146.  er utilfreds med, at fejlprocenten, ligesom i de foregående år, kunne have været 3,7 procentpoint lavere, dvs. 1,1 %, hvis medlemsstaterne havde anvendt de oplysninger, de havde til rådighed, til at forhindre eller til at opdage og korrigere fejlene i kontrollerne på første niveau, inden de anmeldte udgifterne til Kommissionen;

147.  er bekymret over, at medlemsstaterne tre år efter starten på perioden 2014-2020 kun har udpeget 77 % af de programmyndigheder, der skal være ansvarlige for samhørighedspolitikkens fonde; udgifterne i de endelige regnskaber, som Kommissionen modtog den 1. marts 2017, dækkede kun 0,7 % af det budget, der er afsat for hele programmeringsperioden; i midten af 2017 var forsinkelserne i budgetgennemførelsen større, end de var på samme tidspunkt i perioden 2007-2013; bemærker, at uindfriede forpligtelser ved udgangen af den nuværende finansieringsperiode derfor kunne være endnu højere end i den foregående;

148.  glæder sig over, at kapitlet om "Økonomisk, social og territorial samhørighed" også indeholder et afsnit om resultater af projekter; beklager imidlertid, at dette afsnit først og fremmest koncentrerer sig om kvantitative oplysninger, dvs. antallet af eksisterende systemer til resultatmåling;

Finansieringstekniske instrumenter

149.  minder om, at sammendraget af oplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til finansieringen og gennemførelsen af finansieringstekniske instrumenter i 2016, først blev offentliggjort den 20. september 2017, og at Revisionsretten derfor ikke kunne fremsætte bemærkninger til dokumentet;

150.  noterer sig, at nøgletallene for 2016 er følgende:

a)  der er 25 medlemsstater, som gør brug af finansieringstekniske instrumenter, hvoraf 25 anvender dem til virksomhedsstøtte, 11 til byudvikling og 9 til energieffektivitet og vedvarende energi

b)  der er 1 058 finansieringstekniske instrumenter i hele Unionen, som består af 77 holdingfonde og 981 specifikke fonde

c)  89 % af disse finansieringstekniske instrumenter yder støtte til virksomheder, 7 % til byudviklingsprojekter og 4 % til energieffektivitet og vedvarende energi

d)  betalinger til finansieringstekniske instrumenter beløb sig til 16,4 mia. EUR, herunder 11,3 mia. EUR fra strukturfonde

e)  betalinger til endelige modtagere beløber sig til 15,2 mia. EUR, herunder 10,1 mia. EUR fra strukturfondene, dvs. 93 % af de samlede betalinger til finansieringstekniske instrumenter

f)  på grundlag af 81 % af de indberettede finansieringstekniske instrumenter beløb forvaltningsomkostninger og -gebyrerne sig til i alt 0,9 mia. EUR eller 6,7 % af de samlede betalinger til de pågældende finansieringstekniske instrumenter

g)  8,5 mia. EUR af midlerne blev sendt tilbage

h)  314 000 endelige modtagere modtog støtte;

151.  påpeger, at anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter gennem årene og finansieringsperioderne er steget markant, hvilket har gjort strukturfondenes finansiering mere kompleks og dermed indebærer risici for den demokratiske ansvarlighed; bemærker, at det forventes, at 20,1 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden (SF) vil blive ydet via finansielle instrumenter ved udgangen af 2020;

152.  er i denne forbindelse bekymret over, at de nationale revisionsmyndigheder ikke i tilstrækkelig grad dækkede gennemførelsen af finansieringstekniske instrumenter;

153.  fastslår, at 63 % (675) af de finansieringstekniske instrumenter blev iværksat i Polen (247), Frankrig (152), Ungarn (139) og Italien (137);

154.  beklager, at 6,7 % af de samlede betalinger til finansieringstekniske instrumenter (900 mio. EUR) gik til forvaltningsomkostninger og -gebyrer; anser dette beløb for at være uacceptabelt højt;

155.  bemærker, at der fortsat er en række fejl og uoverensstemmelser i rapporteringen af data; disse omfatter små, men betydelige mængder af de operationelle programmers midler, der afsættes i finansieringsaftalerne, men ikke betales til finansieringstekniske instrumenter ved afslutningen, en stigning i både forpligtede beløb og betalinger til en række finansieringstekniske instrumenter efter den 31. december 2015 og i nogle tilfælde højere beløb udbetalt til de endelige modtagere i stedet for til finansieringstekniske instrumenter(7);

Den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO)

156.  noterer sig, at den efterfølgende evaluering af EFRU-SF viser, at selv om den regionale konvergens i programmeringsperioden 2007-2013 var utilstrækkelig, ville der uden samhørighedspolitikken have været divergens, fordi den finansielle krise i 2007-2008 skabte et dårligt klima for investeringer og konvergens;

157.  understreger, at antallet af konklusioner med hensyn til performance fortsat er begrænset, da dette ville kræve en mere omfattende gennemgang af de performancedata, der er blevet indberettet gennem programmerne for 2007-2013, som først vil blive afsluttet i august 2017; opfordrer Kommissionen til at informere Budgetkontroludvalget om resultatet af denne gennemgang;

158.  bemærker på baggrund af Kommissionens rapporter, hvad angår gennemførelsen af finansieringsperioden 2014-2020, at der blev udvalgt mere end 50 000 projekter, hvilket svarer til 64,1 mia. EUR i samlede investeringer, at der er blevet oprettet 45 000 samarbejdsprojekter mellem virksomheder med forskningsinstitutioner, og at mere end 380 000 små og mellemstore virksomheder (SMV'er) har modtaget støtte fra Samhørighedsfonden, hvilket har skabt mere end 1 000 000 arbejdspladser;

159.  bemærker desuden på baggrund af Kommissionens rapporter for samme finansieringsperiode, at mere end 75 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden støtter målene for energiunionen og tilpasninger til klimaforandringer; dertil kommer, at over 5 000 projekter blev udvalgt for at støtte lavemissionsøkonomien;

160.  bemærker, at nedenstående tabel viser de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger, som blev godkendt i 2016:

2016 i mio. EUR

 

Godkendte forpligtelsesbevillinger

Godkendte betalingsbevillinger

Administrative udgifter vedrørende politikområdet regionalpolitik og bypolitik

16,75

24,52

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og andre regionale foranstaltninger

27 163,16

22 911,83

Samhørighedsfonden (SF)

8 775,98

7 456,71

Instrument til førtiltrædelsesbistand – regionaludvikling og regionalt og territorialt samarbejde

54,14

522,95

Solidaritetsfonden

81,48

68,48

I alt

36 091,51

30 984,47

161.  bemærker imidlertid, at disse statistiske oplysninger kun giver få oplysninger om disse projekters bæredygtighed og performance;

162.  minder om den store vægt, der lægges på forhåndsbetingelserne for sektorspecifikke og horisontale betingelser for at sikre effektiv udnyttelse af ESIF-midlerne; når forhåndsbetingelserne er opfyldt, og der tilbageholdes 10 % fra betalingerne i overensstemmelse med den reviderede gældende forordning, bør gennemførelsen af projekter blive lettere og mindre fejlbehæftet; noterer sig imidlertid, at der i Revisionsrettens særberetning nr. 15/2017 sættes spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang dette reelt har ført til ændringer i praksis;

163.  beklager, at kun 87 % (181 ud af 209) af attesteringsmyndighederne var blevet udpeget ved udgangen af 2016, og at der ikke var udpeget nogen myndighed for 28 hovedprogrammer (i Østrig blev der udpeget en myndighed for kun ét program, i Belgien for kun to, i Tyskland for kun otte, i Finland for kun ét, i Frankrig for kun to, i Irland for kun to, i Italien for kun seks, i Rumænien for kun fire, i Slovakiet for kun ét og i Det Forenede Kongerige for kun ét);

164.  bemærker med forbavselse, at de primære vanskeligheder, der blev konstateret i forbindelse med udpegningsprocessen, vedrørte etableringen af IT-systemer, som skal indeholde nye elementer for perioden 2014-2020 vedrørende rapportering og udformningen af procedurer for at sikre et solidt tilsyn med forvaltningsmyndighederne via de bemyndigede organer;

165.  beklager endvidere, at der generelt kun var udvalgt 26,1 % af projekterne, og at kun 3,7 % af de disponible strukturfonde var blevet anvendt ved udgangen af 2016, mens udvælgelsesprocessen tog fart i 2017; mener, at den langsomme start kan føre til et højt antal udestående forpligtelser ved udgangen af den nuværende finansieringsperiode; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der gøres en yderligere indsats for at styrke de nationale, regionale og lokale myndigheders administrative kapacitet;

166.  understreger, at projektudvælgelsen var særlig langsom i Spanien, Cypern, Rumænien, Østrig, Tjekkiet, Kroatien og Slovakiet;

167.  bemærker, at der for de fleste operationelle programmers vedkommende (247 ud af 295) ikke blev attesteret nogen beløb i regnskaberne (der var "nul konti"), da der ikke var indberettet nogen udgifter indtil den 31. juli 2016;

168.  er tilfreds med, at Kommissionen på grundlag af forudgående revisionserklæringer om de modtagne kontrolpakker ikke fandt nogen væsentlige uoverensstemmelser;

169.  er imidlertid bekymret over, at syv ud af ni af Kommissionens revisioner af operationelle programmer med høj risiko eller områder afslørede væsentlige mangler (i Ungarn inden for transport, elektronisk forvaltning og gennemførelse af de operationelle programmer; i Italien, operationelle programmer inden for netværk, mobilitet og uddannelse (Reti e mobilità, istruzione), prioritet 3 og teknisk bistand; i Rumænien, operationelle programmer inden for konkurrenceevne og miljø;

170.  bemærker, at 278 af 322 forvaltnings- og kontrolsystemer modtog en erklæring uden forbehold eller en "kvalificeret erklæring med moderat virkning", hvorimod Kommissionen i 40 tilfælde udstedte en erklæring med forbehold med betydelig virkning;

171.  bemærker, at Kommissionen beregnede det samlede risikobeløb ved betalingen til mellem 644,7 og 1 257,3 mio. EUR, og at Kommissionen som følge af sin tilsynsrolle gennemførte finansielle korrektioner for 481 mio. EUR i 2016;

172.  bemærker, at Kommissionen anslog den samlede gennemsnitlige fejlprocent i betalingerne for 2016 for programmerne under EFRU/Samhørighedsfonden for 2007-2013 til at ligge i intervallet 2,2 % til 4,2 %, og den resterende fejlprocent ved afslutningen til at være på ca. 0,4 %; understreger endnu en gang, at udgiftsområdet "Samhørighed" bidrog mest til den anslåede fejlforekomst for 2016, efterfulgt af "Naturressourcer", "Konkurrenceevne" og "Et globalt Europa"; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde sammen med medlemsstaterne om at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og til fortsat at anvende tilgængelige retlige tilsynsværktøjer for at sikre, at alle væsentlige fejl er rettet;

173.  bemærker, at Kommissionen tog 68 forbehold vedrørende den foregående finansieringsperiode og to forbehold vedrørende den aktuelle finansieringsperiode;

Særlige spørgsmål

Grækenland

174.  glæder sig over GD REGIO's bestræbelser på at gøre fremskridt med den prioriterede projektliste i Grækenland;

175.  glæder sig i denne forbindelse over:

a)  etableringen af fire motorvejskoncessioner (Athen-Thessaloniki, Korinthos-Tripoli-Kalamata, Korinthos-Patras og Patras-Ioannina, som tilsammen dækker mere end 1 000 km vej), som nu er operationelle og højt værdsat af brugerne

b)  programmet "energibesparelser i husstande" (kombination af finansieringstekniske instrumenter med tilskud), som forbedrede energieffektiviteten i 46 000 husstande og skabte 6 000 arbejdspladser; efterspørgslen var så høj, at der straks blev oprettet et efterfølgende program for 2014-2020

c)  finansielle instrumenter, navnlig JEREMIE, som gør det muligt at skabe eller bevare over 20 000 arbejdspladser

d)  projektet om e-recept til lægemidler, der hver måned forvalter mere end 5,5 millioner elektroniske recepter og 2,4 millioner diagnoserelaterede henvisninger med deltagelse af 13 000 apoteker og 50 000 læger, har ført til betydelige besparelser på det græske budget for folkesundhed;

176.  beklager på den anden side, at

a)  metroprojekterne i Athen (udvidelse af linje 3 til Piraeus) og Thessaloniki (basislinjen) har været ramt af alvorlige forsinkelser, der gjorde det nødvendigt at udfase programmeringsperioden 2014-2020

b)  en række centrale projekter inden for jernbanesektoren, den digitale sektor og energisektoren blev aflyst eller er forsinket og følgelig er blevet indfaset eller overført i deres helhed til programmeringsperioden 2014-2020

c)  en stor del af infrastrukturen for spildevand og håndtering af fast affald endnu ikke er blevet gennemført;

177.  glæder sig over, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har afsluttet den administrative undersøgelse af det tjekkiske projekt "stork nest"; noterer sig, at OLAF's sagsakt er blevet offentliggjort af de tjekkiske medier; beklager, at OLAF konstaterede alvorlige uregelmæssigheder;

178.  opfordrer GD REGIO til at inddrive Unionens medfinansiering, dvs. 1,67 mio. EUR, og til at iværksætte nødvendige sanktioner;

179.  bemærker, at Tjekkiet den 25. januar 2018 tilbagetrak EU-finansieringen til projektet "stork nest", og at projektet, under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet, allerede er genstand for domstolsprøvelse i Tjekkiet;

180.  er bekymret over, at Kommissionen har konstateret, at den andel af tildelte kontrakter, hvor der kun var ét bud, var på 36 % i Ungarn; bemærker, at Unionen i gennemsnit ligger på 17 %; opfordrer Kommissionen til at fremme konkurrence i forbindelse med udbudsprocedurer;

181.  glæder sig over den positive vurdering af ti år med mekanismen for samarbejde og kontrol for Bulgarien og Rumænien(8); er bekymret over de seneste tilbageskridt i bekæmpelsen af korruption på højt plan i Bulgarien og Rumænien; opfordrer Kommissionen til at støtte og bistå de retshåndhævende og korruptionsbekæmpende myndigheder i begge medlemsstater; fremhæver de imponerende resultater, som korruptionsbekæmpelsesagenturet i Rumænien har opnået med hensyn til at løse korruptionssager på mellemhøjt og højt plan; understreger, at opretholdelsen af denne indsats er af allerstørste betydning for at konsolidere bekæmpelsen af korruption;

182.  fordømmer den forbrydelse, som for nylig blev begået mod en slovakisk journalist, og som kan være relateret til dennes undersøgelsesarbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at underrette Parlamentet om Unionens landbrugsmidler i Slovakiet;

183.  bemærker, at OLAF også har afsluttet en administrativ undersøgelse vedrørende et lån, der er blevet ydet til Volkswagen Group af Den Europæiske Investeringsbank (EIB);

184.  noterer sig en erklæring fra EIB's formand, Werner Hoyer, hvoraf det fremgår, at: "Vi stadig ikke kan udelukke, at et af vores lån, på 400 mio. EUR, til "Volkswagen Antrieb RDI", var knyttet til emissionsbegrænsende teknologier, der blev udviklet på det tidspunkt, hvor manipulationssoftwaren blev udformet og anvendt. Vi vil nu gennemgå OLAF's konklusioner og overveje alle tilgængelige og relevante foranstaltninger. [...] Vi er meget skuffede over det, der hævdes i OLAF's undersøgelse, nemlig at EIB er blevet vildledt af VW omkring anvendelsen af manipulationsanordningen.";

Den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion (GD EMPL)

185.  bemærker, at GD EMPL fremhæver følgende som dets bidrag til Unionens 2020-mål:

a)  Unionens beskæftigelsesfrekvens for de 20-64-årige nåede op på 71,2 % i tredje kvartal af 2016; denne sats ligger nu for første gang over niveauet i 2008 (70,3 %), og målsatsen for Europa 2020-strategien kan nås, hvis denne tendens fortsætter

b)  den samlede arbejdsløshed er fortsat faldende og er nu under 10 % i både EU og euroområdet; ungdomsarbejdsløsheden og langtidsledigheden udgør imidlertid fortsat store udfordringer for EU på trods af det konstaterede fald fra henholdsvis 19,5 % i december 2015 til 18,6 % i december 2016 og fra 4,3 % i tredje kvartal af 2015 til 3,8 % i tredje kvartal af 2016

c)  det økonomiske opsving, der begyndte i 2013, har også været ledsaget af en vedvarende, om end utilstrækkelig, reduktion af fattigdom, målt i den andel af mennesker, der trues af fattigdom, som faldt fra 24,7 % i 2012 til 23,7 % i 2015, men opsvinget er stadig ikke nået ud til alle dele af samfundet, og der var i 2016 118 millioner mennesker, der var truet af fattigdom og social udstødelse (1,7 millioner personer over niveauet i 2008), hvilket er langt fra opfyldelsen af Europa 2020-målet om fattigdom og social udstødelse

d)  investeringer for at forbedre betingelserne for den geografiske og erhvervsmæssige mobilitet og samtidig for at imødegå risikoen for fordrejning og misbrug har bidraget til en gradvis stigning i mobiliteten inden for EU, som nåede op på 3,6 % af befolkningen i 2015;

186.  beklager dog, at forskellen i indkomstfordelingen steg mellem 2013 og 2014 og er i visse tilfælde, selv om den er forblevet stabil siden da, fortsat vokset; er bekymret over, at de rigeste 20 % af befolkningen havde en disponibel indkomst, som var ca. fem gange højere end for de fattigste 20 % i 2016, med store forskelle landene imellem (og en stigning i uligheden i visse lande);

187.  glæder sig over ESF's efterfølgende evaluering for programperioden 2007-2013, som blev afsluttet den 12. december 2016; bemærker, at det heri blev konstateret, at mindst 9,4 millioner EU-borgere havde fundet et job med støtte fra ESF ved udgangen af 2014, 8,7 millioner havde opnået et eksamensbevis eller certifikat, og 13,7 millioner deltagere havde indberettet andre positive resultater, f.eks. øgede færdighedsniveauer; bemærker, at ESF også har haft en positiv indvirkning på bruttonationalproduktet (BNP) i de 28 medlemsstater (en stigning på 0,25 %) samt produktiviteten ifølge makroøkonomiske simuleringer;

188.  bemærker, at disse kvantitative data faktisk viser en positiv tendens, men ikke siger meget om foranstaltningernes resultater og bæredygtighed;

189.  kritiserer på det kraftigste GD EMPL for ikke at have offentliggjort direktoratets forslag til landespecifikke henstillinger, selv om Europa-Parlamentet flere gange har anmodet om det;

190.  bemærker, at nedenstående tabel viser de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger, som blev godkendt i 2016:

2016 i mio. EUR

 

Godkendte forpligtelsesbevillinger

Godkendte betalingsbevillinger

Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

12 438,2

8 132

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD)

534,7

278

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

27,6

27,6

Instrumentet til førtiltrædelsesbistand – Udvikling af menneskelige ressourcer (IPA-HRD)

0

82,3

Direkte forvaltning (programmet for beskæftigelse og social innovation, programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, Erasmus+) og agenturer

289

275

I alt

13 290

8 795

191.  glæder sig over, at GD EMPL har udviklet en metode til årligt at vurdere programmernes resultater, men stiller spørgsmålstegn ved den informative værdi af kriterier såsom "godt", "tilfredsstillende" eller "ringe";

192.  er bekymret over, at kun 87 % af attesteringsmyndighederne var blevet udpeget pr. marts 2017;

193.  glæder sig over, at GD EMPL den 15. februar 2017 havde modtaget en fuldstændig kontrolpakke, herunder regnskaberne, den årlige kontrolrapport og erklæringerne uden forbehold om regnskaberne, forvaltnings- og kontrolsystemet og lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner og erklæringen og den årlige sammenfatning for alle programmer; bemærker, at GD EMPL generelt kun havde mindre bemærkninger og accepterede årsregnskabet;

194.  glæder sig også over, at GD EMPL ved udgangen af 2016 havde færdiggjort sin flerårige revisionsplan, og at 89 revisionsmyndigheder ud af 92 som følge heraf var blevet revideret, hvilket omfattede 115 af de 118 operationelle programmer;

195.  bemærker, at GD EMPL i 2016 gennemførte finansielle korrektioner, der beløb sig til 255,8 mio. EUR; bemærker, at de samlede kumulative godkendte eller fastlagte beløb for finansielle korrektioner for programmeringsperioden 2007-2013 ved udgangen af 2016 udgør 1 454 mio. EUR, og at medlemsstaterne for samme periode indberettede finansielle korrektioner til en værdi af 2 253,8 mio. EUR;

196.  beklager, at GD EMPL opretholdt eller fremsatte følgende forbehold vedrørende:

a)  forvaltnings- og kontrolsystemerne for et operationelt program under ESF i Italien for programmeringsperioden 2000-2006 (forbehold for så vidt angår omdømme)

b)  forvaltnings- og kontrolsystemer for 23 specifikke operationelle programmer under ESF for programmeringsperioden 2007-2013 og

c)  forvaltnings- og kontrolsystemerne for tre operationelle programmer under ESF eller ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og et operationelt program under FEAD for programmeringsperioden 2014-2020;

197.  bemærker, at det samlede anslåede risikobehæftede beløb for udgifter i 2016 er på 279 mio. EUR;

Specifikke spørgsmål

Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI)

198.  blev orienteret om de første resultater af en undersøgelse vedrørende gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI), hvoraf det fremgik, at:

a)  ved udgangen af 2016 var antallet af unge, som ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og som havde deltaget i projekter med støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der forbedrer deres færdigheder eller giver dem mulighed for at få arbejdserfaring, tredoblet i forhold til ved udgangen af 2015 (1,3 i forhold til 0,5 millioner mennesker)

b)  blandt disse havde 712 000 arbejdsløse og erhvervsinaktive deltagere, som ikke var under uddannelse, gennemført et tiltag finansieret via ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; mere end halvdelen af dem (ca. 346 000 arbejdsløse og erhvervsinaktive deltagere, som ikke var under uddannelse) har opnået et positivt resultat, da de har påbegyndt en almen eller faglig uddannelse, har fået et eksamensbevis eller er i beskæftigelse (herunder selvstændig virksomhed), efter at have deltaget i dette tiltag

c)  i Italien viste en kontrafaktisk evaluering, at nye innovative politikker, som i vid udstrækning støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, øgede beskæftigelsesmulighederne for unge med 7,8 %, på trods af betydelige regionale forskelle, som viser, at der er større vanskeligheder i områder med den højeste ungdomsarbejdsløshed;

199.  bemærker endvidere, at:

a)  Italien og Spanien har mobiliseret et betydeligt antal unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, ved hjælp af tiltag under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på trods af den fortsat høje ungdomsarbejdsløshed i disse lande

b)  Slovakiet har flyttet fokus væk fra offentlige beskæftigelsesordninger for unge i retning af mere effektive foranstaltninger såsom øget udbud af faglig uddannelse

c)  i Italien viste en kontrafaktisk evaluering, at nye innovative politikker, som i vid udstrækning støttes af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, øgede beskæftigelsesmulighederne for unge med 7,8 %, på trods af betydelige regionale forskelle

d)  i Portugal viste iværksætterprogrammer, der var samfinansieret af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, sig at være mere vellykkede end tiltag i forbindelse med videregående uddannelse

e)  Grækenland har konstateret, at der er behov for at revidere landets kuponordning for beskæftigelse og uddannelse af unge

f)  i Polen modtog 62 % af deltagerne i ungdomsbeskæftigelsesinitiativet et tilbud om beskæftigelse, erhvervsuddannelse eller almen uddannelse med en generel høj grad af tilfredshed blandt deltagerne;

200.  beklager dog, at knap 30 % af de tilgængelige midler er blevet anvendt, hvilket afspejler den oprindelige forfinansiering og mellemliggende betalinger;

201.  glæder sig over, at alle de medlemsstater, for hvem forhåndsbetingelsen om romaer fandt anvendelse (Østrig, Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet og Spanien), havde opfyldt betingelsen inden oktober 2017 og derfor havde en national integrationsstrategi for romaer;

202.  bemærker, at to investeringsprioriteter under ESF tager direkte fat på ikke-forskelsbehandling og integration af romaer (se nedenstående tabel) for programmeringsperioden 2014-2020;

Investeringsprioritet

Medlemsstater, som har valgt investeringsprioriteten

Finansiel tildeling (mio. EUR)

 

Bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling og fremme af lige muligheder

11 medlemsstater (BE, CY, CZ, DE, ES, FR, GR, IE, PL, PT og SK).

447

Socioøkonomisk integration af marginaliserede samfund såsom romaer

12 medlemsstater (AT, BE, BG, CZ, ES, FR, GR, HU, IT, PL, RO og SK).

1 600

Størstedelen af midlerne (1,2 mio. EUR) er koncentreret i følgende lande: BG, CZ, HU og RO

203.  bemærker, at selv om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen har et maksimalt årligt budget på 150 mio. EUR, anvendte den kun 28 mio. EUR til forpligtelser fra reserven i 2016 til gavn for otte medlemsstater;

Foranstaltninger, der skal træffes

204.  opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til under den finansielle periode efter 2020 at lægge større vægt på:

a)  at skabe EU-merværdi med samhørighedspolitikken

b)  at opbygge stærkere koordinering mellem samhørigheden, den økonomiske styring og det europæiske semester, bl.a. positive incitamenter til at styrke opfyldelsen af målene for samhørighedspolitikken for at afhjælpe skævheder og uligheder, således som det er beskrevet i traktaterne, inden for dens tre dimensioner – den økonomiske, sociale og territoriale

c)  at udforme et system, der gør det muligt at koncentrere samhørighedsmidlerne om de regioner, som har mest behov for det

d)  at yde strategisk administrativ støtte til de regioner, som har svært ved at absorbere midlerne

e)  at udarbejde et fælles sæt regler for strukturfondene

f)  at gøre fremskridt med hensyn til at gennemføre princippet om én enkelt revision

g)  at gennemføre programmer og projekter hurtigere med henblik på at respektere den syvårige finansieringsperiode (n+3)

h)  at sætte de nationale revisionsmyndigheder i stand til at revidere finansielle instrumenter under EU-budgettet, mindske antallet af finansielle instrumenter og indføre strengere regler for fondsforvalteres rapportering, herunder fra EIB-gruppen og andre internationale finansielle institutioner om performance og opnåede resultater, og dermed øge gennemsigtigheden og ansvarligheden

i)  at tage hensyn til de erfaringer, der er indhøstet fra den nuværende periode, og behovet for mere forenkling med henblik på at oprette en afbalanceret ordning, der sikrer opnåelsen af resultater og forsvarlig økonomisk forvaltning uden en alt for stor administrativ byrde, som ville afskrække potentielle støttemodtagere og føre til flere fejl

j)  den geografiske og sociale balance for at sikre, at investeringer foretages, hvor der er størst behov for dem;

205.  insisterer på, at GD REGIO og GD EMPL offentliggør deres forslag til de landespecifikke henstillinger i deres respektive årlige aktivitetsrapporter, således som Parlamentet gentagne gange har krævet;

206.  opfordrer GD REGIO:

a)  til at rapportere tilbage til Parlamentets kompetente udvalg om de forskellige verserende OLAF-sager, når de tilknyttede retssager er blevet afsluttet

b)  til som led i Kommissionens opfølgning på decharge for 2016 at rapportere tilbage til Parlamentets kompetente udvalg om de fremskridt, der er gjort med alle ovennævnte projekter;

207.  opfordrer indtrængende EIB til snarest muligt at gennemgå OLAF's resultater og drage den nødvendige konklusion; opfordrer EIB til at informere Parlamentet om sine konklusioner og trufne foranstaltninger;

208.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at de forenklede omkostningsordninger, som blev indført ved "omnibusforordningen", anvendes;

209.  opfordrer GD EMPL til at gennemføre anbefalingen fra Den Interne Revisionstjeneste (IAS) med hensyn til en hurtig gennemførelse af kontrolstrategien for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) og underrette Parlamentet om dens fuldførelse;

210.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at reglerne forenkles yderligere, og at den administrative byrde mindskes for at sænke fejlfrekvensen endnu mere;

Naturressourcer

Centrale resultatindikatorer (KPI'er) og en fair fælles landbrugspolitik

211.  påpeger, at ifølge den årlige aktivitetsrapport fra GD AGRI (side 15 – central resultatindikator 1: faktorindkomst i landbruget pr. fuldtidsansat) faldt sektorens værditilvækst og produktivitet en smule igen i 2016, og at det for GD AGRI er vanskeligt at pege på, hvad der har forårsaget den generelle nedgang i faktorindkomsten siden 2013;

212.  minder om, at central resultatindikator 4 om beskæftigelsesfrekvensen inden for udvikling af landdistrikterne ikke er relevant, eftersom beskæftigelsesfrekvensen inden for udviklingen af landdistrikterne ikke kun påvirkes af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik;

213.  beklager, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets henstillinger i dets beslutning, der ledsagede dechargeafgørelsen for regnskabsåret 2015, om at omdefinere central resultatindikator 4 med henblik på at understrege de specifikke virkninger af foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik på beskæftigelsen inden for disse områder;

214.  påpeger, at 51 % af modtagerne af direkte betalinger i 2016 blev bevilget mindre end 1 250 EUR, hvilket svarer til i alt 4 % af de samlede direkte betalinger(9);

215.  minder om sine bemærkninger(10) om den uholdbare opbygning for så vidt angår udgifterne inden for den fælles landbrugspolitik: 44,7 % af alle Unionens landbrugsbedrifter havde en indkomst på under 4 000 EUR, og i gennemsnit modtog 10 % af modtagerne af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte ca. 60 % af betalingerne i 2016(11); bemærker, at fordelingen af direkte betalinger i vid udstrækning afspejler koncentrationen af jord, eftersom 20 % af landbrugerne også ejer 80 % af jorden (svar på skriftlig forespørgsel 17 ved CONT-udvalgets høring med Phil Hogan den 28. november 2017); er bekymret over den høje koncentration af støttemodtagere og understreger, at der skal findes en bedre balance mellem små og store støttemodtagere;

216.  bemærker, at ca. 72 % af støtten udbetales til bedrifter på mellem 5 og 250 hektarer, som generelt er familieejede;

217.  anmoder GD AGRI om at fastlægge mål, der er ledsaget af indikatorer for at mindske indkomstforskellene mellem bedrifter i den næste flerårige finansielle ramme;

218.  gentager sit synspunkt om, at direkte betalinger muligvis ikke fuldt ud kan spille deres rolle som sikkerhedsnet for at stabilisere landbrugsindkomster, især for mindre bedrifter, i betragtning af den skæve fordeling af betalinger;

219.  er af den opfattelse, at større landbrugsindkomster ikke nødvendigvis har behov for den samme grad af støtte til stabilisering af landbrugsindtægterne som mindre bedrifter i en tid med svingende indtjening, da de kan drage fordel af stordriftsfordele, der sandsynligvis kan gøre dem mere modstandsdygtige;

220.  opfordrer Kommissionen til at sørge for en reel forenkling af proceduren, herunder i den dokumentation, som er nødvendig for at få adgang til finansiering, uden at tilsidesætte principperne for kontrol og overvågning; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på administrativ støtte til mindre producenter, for hvem finansieringen er en afgørende forudsætning for deres virksomheders overlevelse;

Fejlforekomst

221.  påpeger, at Revisionsretten har anslået, at fejlforekomsten for kapitlet naturressourcer som helhed er 2,5 % (2,9 % i 2015 og 3,6 % i 2014); glæder sig over den positive udvikling i fejlprocenten, samtidig med at det bemærkes, at tallet for 2016 ligger over væsentlighedstærsklen;

222.  glæder sig over, at det i Revisionsrettens vurdering af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) konstateres, at markedsstøtten og betalingerne af støtte var uden væsentlige fejlforekomster i 2016, og at Revisionsretten anslår den mest sandsynlige fejlprocent til 1,7 % (2,2 % i 2015);

223.  understreger, at Revisionsretten konstaterede, at der var færre fejl som følge af overvurderede eller ikke-støtteberettigede arealer anmeldt af landbrugeren, hvilket skyldes indførelsen af en ny og mere fleksibel definition af permanente græsarealer, gennemførelsen af handlingsplaner for at forbedre dataenes kvalitet i markidentifikationssystemet og det nye geospatiale onlinesystem til at indsende ansøgninger;

224.  bemærker, at forgrønnelsesbetalingerne har været en kilde til fejl, der har påvirket 17 % af den fejlforekomst, som Revisionsretten har anslået, og at fejlene hovedsagelig var forbundet med kravene om arealer med miljømæssigt fokus, selv om fejlprocenten for EGFL lå under væsentlighedstærsklen; glæder sig i denne forbindelse over faldet i fejlprocenten for EGFL til 1,7 %;

225.  påpeger, at Revisionsretten også konstaterede svagheder med hensyn til beskyttelsen af permanente græsarealer, at Tjekkiet og Polen ikke har de historiske data til at kontrollere opfyldelsen af forpligtelsen om, at agerjord skal være dækket af græs i fem på hinanden følgende år, mens Tyskland, Frankrig, Italien, Portugal og Det Forenede Kongerige ikke havde klassificeret permanente græsarealer på en fuldt ud pålidelig måde;

226.  fremhæver den positive tendens i de fejlprocenter, som Revisionsretten har fastsat, til trods for udviklingen i de risikobeløb, der blev indberettet af GD AGRI i dets årlige aktivitetsrapport, nemlig fra 1,38 % i 2015 til 1,996 % i 2016 (markedsforanstaltningerne med en fejlprocent på 2,85 % er ikke medtaget) og 4 % for begge regnskabsår i forbindelse med udvikling af landdistrikterne; forstår, at dette ikke afspejler statistisk væsentlige afvigelser;

227.  beklager, at betalingerne inden for udvikling af landdistrikterne, miljø, klimaindsats og fiskeri ikke var uden væsentlig fejlforekomst i 2016, idet den mest sandsynlige fejlprocent anslås til 4,9 % (5,3 % i 2015); bemærker, at hvis alle de oplysninger, som de nationale myndigheder havde til rådighed, var blevet brugt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,5 procentpoint lavere;

228.  noterer sig, at tre af de største berettigelsesfejl inden for udvikling af landdistrikterne involverede støttemodtagere, der ikke oplyste, at de var kontrolleret af, ansøgte sammen med eller købte ind fra forbundne virksomheder i strid med EU-regler eller nationale regler (Revisionsrettens årsberetning, punkt 7.26);

Forvaltnings- og kontrolsystemer

229.  påpeger, at generaldirektøren for GD AGRI i sin årlige aktivitetsrapport fremsatte et forbehold med hensyn til direkte betalinger vedrørende 18 betalingsorganer, der omfatter 12 medlemsstater, og at det beløb, der forvaltes af betalingsorganerne med et forbehold og er sat under forstærket kontrol, udgør 13 618,6 mio. EUR, mens det faktiske risikobeløb for udgifter, der er omfattet af et forbehold, udgør 541,2 mio. EUR;

230.  understreger, at svaghederne navnlig blev konstateret i Ungarns forvaltnings- og kontrolsystem (vedrørende forsinket forvaltningserklæring fra betalingsorganet og mangler i forbindelse med forgrønnelsesbetalinger), Bulgarien (vedrørende forgrønnelse og landbrugeres økologiske status), Polen (vedrørende forgrønnelsesbetalinger) og Italien (vedrørende mangler med hensyn til en korrekt fastlæggelse af støtteberettigede arealer og aktive landbrugere);

231.  beklager de seneste tilfælde af svindel i forbindelse med betalingsorganer i Italien; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge situationen og fremsende relevante oplysninger til Parlamentet i opfølgningen på dechargeproceduren;

232.  anmoder Kommissionen om at fremskynde den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, der blev indledt den 8. januar 2016, for at få detaljerede og præcise oplysninger om risikoen for interessekonflikter i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Tjekkiet; noterer sig, at manglende afhjælpning af en interessekonflikt i sidste ende kan medføre, at den kompetente myndighed trækker sin godkendelse af betalingsorganet tilbage, eller at Kommissionen indfører finansielle korrektioner; opfordrer Kommissionen til omgående at underrette Parlamentet, hvis OLAF ved afslutningen af den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure fremsender oplysninger til GD AGRI vedrørende eventuelle tilfælde af svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser;

Pålideligheden af de data, som medlemsstaterne indsender

233.  påpeger, at eftersom forvaltnings- og kontrolsystemerne i visse medlemsstater er berørt af mangler, justerer GD AGRI de indberettede kontrolstatistikker, primært på grundlag af sine egne og Revisionsrettens revisioner, der er foretaget i de sidste tre år, og af certificeringsorganets udtalelse for det pågældende regnskabsår;

234.  påpeger, at på trods af den omstændighed, at attesteringsorganerne i medlemsstaterne siden 2015 har haft pligt til at kontrollere lovligheden og den formelle rigtighed af transaktionerne:

a)  har GD AGRI, for så vidt angår markedsforanstaltninger, foretaget justeringer af i alt 32 ordninger (dvs. mindre end 20 % af det samlede antal ordninger, for hvilke der blev opgivet udgifter i 2016)

b)  blev der, for så vidt angår direkte betalinger, foretaget justeringer i 52 tilfælde (ud af 69), mens hovedparten af disse justeringer var på mindre end 1 %, syv var på mellem 1 % og 2 %, og ni var på mere end 2 %

c)  er der, for så vidt angår udvikling af landdistrikterne, blevet foretaget "top ups" for 39 betalingsorganer ud af 72 med 21 tilpasninger af mere end 1 % og 16 på over 2 %;

Performancespørgsmål i forbindelse med udvikling af landdistrikterne

235.  glæder sig over, at Revisionsretten har undersøgt performancerelaterede spørgsmål for stikprøveudvalgte transaktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne i de sidste tre år; noterer sig med tilfredshed, at 95 % af de projekter, der var afsluttet på revisionstidspunktet, var blevet gennemført som planlagt, men beklager, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at omkostningerne var rimelige;

236.   understreger, at næsten alle de projekter, som Revisionsretten reviderede, anvendte et system, som godtgjorde de påløbne omkostninger, og bemærker, at medlemsstaterne i programmeringsperioden 2014-2020 som et alternativ kan anvende et system med forenklede omkostningsmuligheder, der omfatter standardskalaer for enhedsomkostninger, engangsbeløb og finansiering efter takst, hvilket effektivt begrænser risikoen for for høje priser;

Forgrønnelse

237.  bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2016 (punkt 7.17) med hensyn til forgrønnelsesbetalinger til 63 undersøgte bedrifter konstaterede, at:

a)  alle, der var underlagt kravet om afgrødediversificering, opfyldte det

b)  de fleste fejl i forbindelse med forgrønnelse vedrørte manglende overholdelse af krav om arealer med miljømæssigt fokus

c)  parcellerne blev registreret korrekt i markidentifikationssystemet (LPIS) hvad angår vedligeholdelse af eksisterende permanente græsarealer

d)  ikke alle permanente græsarealer var blevet korrekt registreret som sådan;

238.  er dog særlig bekymret over de første konklusioner, som Kommissionen har draget i sit arbejdsdokument "Revision af forgrønnelsen efter et år", SWD (2016)218, side 14, anden del, om at landbrugerne generelt ville skulle ændre afgrøder på mindre end 1 % af den samlede agerjord i Unionen med henblik på at opfylde kravet om afgrødediversificering, og at eftersom størstedelen af agerjorden i Unionen er underlagt kravet om afgrødediversificering, synes denne begrænsede virkning at afspejle den gældende praksis hos de landbrugere, som allerede overholder kravet;

239.  fremhæver, at Revisionsretten i sin årsberetning (punkt 7.43 til 7.54) bekræfter den analyse, som Kommissionen har foretaget, hvori det påpeges, at afgrødediversificering og ordningen med miljømæssige fokusområder ikke førte til nogen ændringer for de fleste af de bedrifter, der blev besøgt (89 % for afgrødediversificering og 67 % for miljømæssige fokusområder);

240.  er særlig bekymret over, at det af Revisionsrettens særberetning 21/2017 med titlen "Forgrønnelse: en mere kompleks indkomststøtteordning, som endnu ikke er miljømæssigt effektiv" fremgår, at "forgrønnelsesordningen næppe vil give væsentlige fordele for miljøet og klimaet (...), fordi forgrønnelseskravene generelt er lette at opfylde og i vid udstrækning blot afspejler normal landbrugspraksis" (side 47);

241.  påpeger endvidere, at Revisionsretten anfører, at de fleste landbrugere (65 %) som følge af omfattende undtagelser desuden er i stand til at drage fordel af forgrønnelsesbetalingen uden rent faktisk at være underlagt forgrønnelsesforpligtelser; forgrønnelsesordningen fører derfor kun til positive ændringer i landbrugsmetoderne på en meget lille del af EU's landbrugsjord;

242.  beklager, at forgrønnelsesordninger i højere grad er et instrument til at støtte landbrugernes indkomst end til at øge den fælles landbrugspolitiks miljø- og klimamæssige performance; mener, at hvis landbrugsprogrammerne skal imødekomme miljø- og klimapolitiske krav, bør de indeholde resultatmål og finansiering, der afspejler de afholdte omkostninger og indkomsttabet som følge af de aktiviteter, som rækker ud over det miljømæssige udgangspunkt;

243.  beklager, at forgrønnelsesordningerne i programmets egentlige udformning, eftersom de er en del af arealbaserede betalinger, kunne øge ubalancerne i fordelingen af støtte under den fælles landbrugspolitik; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at overveje de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat i særberetning nr. 21/2017;

244.  bemærker, at ifølge Kommissionen: afhænger den faktiske virkning (af de grønne ordninger) på miljøresultater af de valg, som medlemsstaterne og landbrugerne træffer, og at det indtil videre kun er få medlemsstater, som har gjort brug af muligheden for at begrænse anvendelsen af pesticider og gødningsstoffer i de miljømæssige fokusområder;

245.  understreger, at for så vidt angår den offentlige forvaltning ligger byrden med forgrønnelse først og fremmest i at udvikle nye forvaltningsværktøjer såsom laget af miljømæssige fokusområder i LPIS, hvilket delvist forklarer, hvorfor GD AGRI har øget antallet af forbehold og handlingsplaner, som medlemsstaterne pålægges;

246.  noterer sig, at forgrønnelsen i betydelig grad øger kompleksiteten af den fælles landbrugspolitik på grund af overlapninger med den fælles landbrugspolitiks øvrige miljøpolitiske styringsmidler (krydsoverensstemmelse og miljømæssige foranstaltninger under søjle II); noterer sig i denne forbindelse Revisionsrettens særberetning nr. 21/2017 om forgrønnelse, hvori det hedder, at "Kommissionen og medlemsstaterne mindsker den dermed forbundne risiko for dødvægt og dobbeltfinansiering";

Ordningen for unge landbrugere

247.  påpeger, at med de enorme forskelle i udviklingen af EU's landbrugssektor udgør den demografiske udfordring et stort problem, som kræver politikker til at afhjælpe manglen på unge landbrugere med henblik på at sikre landbrugets langsigtede bæredygtighed i Unionen;

248.  understreger, at de unge landbrugere står over for særlige vanskeligheder med at få adgang til finansiering og lav omsætning i de første virksomhedsår, kombineret med et langsomt generationsskifte og problemer med at få adgang til landbrugsjord;

249.  påpeger, at faldet i antallet af unge i sektoren gør generationsfornyelsen mere vanskelig og kan medføre tab af værdifulde færdigheder og værdifuld viden, eftersom ældre, erfarne personer, går på pension; fastholder som følge heraf, at der er behov for støtte til både landbrugere, der går på pension, og unge efterfølgere, der overtager en landbrugsbedrift;

250.  er særlig bekymret over, at Revisionsretten i sin særberetning 10/2017 om støtte til unge landbrugere bemærker, at støtten for så vidt angår direkte betalinger til unge landbrugere:

a)  ikke er baseret på en grundig behovsvurdering

b)  ikke afspejler det generelle mål om at tilskynde til et generationsskifte

c)  ikke engang altid ydes til unge landbrugere, der har behov for den og

d)  undertiden ydes til bedrifter, hvor unge landbrugere kun spiller en mindre rolle;

251.  beklager, at Revisionsretten hvad angår støtten til unge landbrugere gennem ordninger til udvikling af landdistrikterne konkluderede, at foranstaltningerne generelt er baseret på en vag behovsvurdering, og at der ikke foretages en reel koordinering mellem betalingerne under søjle I og støtte til unge landbrugere inden for søjle II;

Foranstaltninger, der skal træffes

252.  opfordrer:

a)  Kommissionen til omhyggeligt at analysere årsagerne til det samlede fald i faktorindkomsten siden 2013 og til at fastsætte et nyt centralt performancemål for den næste flerårige finansielle ramme, der ledsages af resultat- og virkningsindikatorer, med det formål at afbøde indkomstulighederne mellem landbrugere

b)  medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at medtage mere pålidelige og ajourførte oplysninger i deres LPIS-database

c)  Kommissionen til at gennemgå betalingsorganernes tilgang til klassificering og ajourføring af arealkategorier i deres markidentifikationssystemer og til at udføre de nødvendige krydskontroller med henblik på at reducere risikoen for fejl i forgrønnelsesbetalinger

d)  Kommissionen til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at kræve, at medlemsstaternes handlingsplaner for udvikling af landdistrikterne indeholder afhjælpende foranstaltninger til modvirkning af hyppigt konstaterede årsager til fejl

e)  Kommissionen til at yde vejledning og udbrede bedste praksis blandt de nationale myndigheder og blandt støttemodtagerne og deres sammenslutninger for at sikre, at deres kontroller indkredser forbindelser mellem ansøgere og andre interessenter, der er involveret i de støttede projekter om udvikling af landdistrikterne

f)  Kommissionen til fortsat at være årvågen med hensyn til de kontroller, der udføres, og de data, der fremsendes af medlemsstaternes myndigheder, og til at tage disse konklusioner i betragtning, når revisionsbyrden fastsættes på grundlag af risikovurderinger

g)  medlemsstaterne samt støttemodtagerne og deres sammenslutninger til fuldt ud at udnytte de muligheder, som ordningen med forenklede omkostningsmuligheder giver i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne

h)  Kommissionen til i forbindelse med den næste reform af den fælles landbrugspolitik at forberede og udvikle en fuldstændig interventionslogik for EU's miljø- og klimaindsats inden for landbruget, som omfatter specifikke mål og er baseret på en opdateret videnskabelig forståelse af de pågældende fænomener;

253.  opfordrer Kommissionen til at følge nedenstående principper i opbygningen af et nyt forslag om forgrønnelse:

a)  landbrugere bør drage fordel af betalinger under den fælles landbrugspolitik, hvis de overholder et sæt grundlæggende miljønormer, herunder GLM-normer og de forgrønnelseskrav, som er mere vidtgående end miljølovgivningens krav; glæder sig i denne forbindelse over logikken i Kommissionens tilgang med et "resultatorienteret budget"; mener, at et fremtidigt gennemførelsessystem bør være mere resultatorienteret

b)  specifikke, lokale miljømæssige og klimarelaterede behov kan mest hensigtsmæssigt tilgodeses gennem mere effektive målrettede programmerede tiltag vedrørende landbrug

c)  når medlemsstaterne gives forskellige muligheder at vælge imellem i deres gennemførelse af den fælles landbrugspolitik, skal de inden gennemførelsen kunne påvise, at de muligheder, de vælger, er effektive med hensyn til at opfylde de politiske mål og navnlig dem vedrørende fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og deres indvirkning på sundhed, forgrønnelse, god fysisk planlægning og landskabsarkitektur og kampen mod affolkning i EU;

254.  opfordrer Kommissionen til:

a)  at foretage en omfattende evaluering af alle de eksisterende politikker og redskaber under den fælles landbrugspolitik, som kan kombineres med henblik på at hjælpe unge landbrugere og indkredse hindringerne for at give adgang til eksisterende bedrifter eller etablere nye bedrifter for unge landmænd, hvilket kan behandles i forbindelse med den kommende revision af den fælles landbrugspolitik

b)  at sikre, at der som et led i landbrugsreformen foretages yderligere forbedringer af rammen til udvikling af landdistrikterne som fastsat i bl.a. Cork 2.0-erklæringen med henblik på at sikre, at støtteprogrammerne til unge landbrugere bliver en succes

c)  i den fælles landbrugspolitik efter 2020 at indarbejde (eller kræve, at medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning angiver) en klar interventionslogik for de politikinstrumenter, der skal fremme et generationsskifte i landbruget. Interventionslogikken bør omfatte:

–   en grundig vurdering af unge landbrugeres behov

–   en vurdering af, hvilke behov der kan imødekommes med EU's politikinstrumenter, og hvilke behov der kan eller allerede nu imødekommes bedre gennem medlemsstaternes politikker, samt en analyse af, hvilke former for støtte (f.eks. direkte betalinger, faste beløb, finansielle instrumenter) der er bedst egnet til at imødekomme de konstaterede behov

–  oplysningskampagner rettet mod myndigheder, støttemodtagere og deres sammenslutninger vedrørende mulige former for bistand i forbindelse med tidligere overdragelse af bedriften til en efterfølger med ledsagende rådgivningstjenester eller -foranstaltninger som f.eks. en tilfredsstillende pensionsordning baseret på den nationale eller regionale indkomst eller indtjening inden for landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren

–   en fastsættelse af SMART-mål, som tydeliggør og kvantificerer de politiske instrumenters forventede resultater med hensyn til den forventede generationsskifterate og bidrag til de støttede bedrifters levedygtighed; det bør især gøres klart, om de politiske instrumenter bør tage sigte på at støtte så mange unge landbrugere som muligt eller en bestemt type af unge landbrugere

d)  sikring af, at Kommissionen og medlemsstaterne ved gennemførelsen af foranstaltningerne under den fælles landbrugspolitik efter 2020 (i overensstemmelse med bestemmelserne om delt forvaltning) forbedrer overvågnings- og evalueringssystemet;

Et globalt Europa

Fejlforekomster

255.  påpeger, at udgifterne til "Et globalt Europa" ifølge Revisionsrettens undersøgelsesresultater er væsentligt fejlbehæftede med en anslået fejlforekomst på 2,1 % (2,8 % i 2015 og 2,7 % i 2014); glæder sig over den positive udvikling i fejlprocenten på dette politikområde;

256.  beklager, at fejlprocenten for bestemte transaktioner, der forvaltes direkte af Kommissionen, når der ses bort fra transaktionerne vedrørende multidonorprojekter og budgetstøtte, er blevet vurderet til 2,8 % (3,8 % i 2015, 3,7 % i 2014);

257.  påpeger, at Kommissionen og dens gennemførelsespartnere begik flere fejl i transaktioner med relation til tilskud og bidragsaftaler med internationale organisationer end i forbindelse med andre former for støtte; påpeger navnlig, at de budgetstøttetransaktioner, som Revisionsretten undersøgte, ikke var behæftet med fejl med hensyn til lovlighed og formel rigtighed;

258.  bemærker, at hvis alle de oplysninger, som Kommissionen – og de revisorer, som var udpeget af Kommissionen – havde til rådighed, var blevet anvendt til at korrigere fejl, ville den anslåede fejlprocent for kapitlet Et globalt Europa have været 0,9 procentpoint lavere, dvs. 1,4 %, og derfor under væsentlighedstærsklen;

259.  påpeger, at:

a)  37 % af den anslåede fejlforekomst kan tilskrives udgifter, som ikke var underbygget af væsentlige bilag

b)  28 % af den anslåede fejlforekomst vedrører to sager, hvor Kommissionen havde godkendt udgifter, som i virkeligheden ikke var blevet afholdt; beklager, at denne situation allerede blev konstateret sidste år, og påpeger, at Revisionsrettens efterprøvning af transaktioner afslørede visse kontrolsvagheder i Kommissionens systemer

c)  26 % af den anslåede fejlforekomst vedrører ikke-støtteberettigede udgifter, dvs. udgifter, der vedrører aktiviteter, som ikke er dækket af en kontrakt, eller som er afholdt uden for den støtteberettigede periode, som ikke overholder oprindelsesreglerne, ikke-støtteberettigede afgifter og indirekte omkostninger, der fejlagtigt er registreret som direkte omkostninger;

Revisionserklæring

260.  er dybt bekymret over den omstændighed, at GD NEAR's revisorer ifølge Revisionsretten havde opdaget svagheder i den indirekte forvaltning af det andet instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II), nærmere bestemt hos revisionsmyndighederne i de tre lande, der modtager støtte fra dette instrument – Albanien, Tyrkiet og Serbien; og dette til trods for, at de albanske og serbiske revisionsmyndigheder har foretaget ændringer, der sigter mod at løse de konstaterede problemer; i Tyrkiets tilfælde er der i revisionsmyndighedens systemer visse væsentlige områder, som fortsat vil kunne begrænse den sikkerhed, den kan give Kommissionen (Revisionsrettens årsberetning 2016, punkt 9.24);

261.  er bekymret over, at Revisionsretten vurderede, at GD NEAR's korrigerende effekt er blevet overvurderet, hvilket dermed også gør sig gældende for det samlede risikobeløb ved betalingen;

Performance

262.  bemærker, at GD DEVCO i sin årlige aktivitetsrapport har fastsat centrale resultatindikatorer vedrørende menneskelig udvikling, klimaforandringer, kønsaspektet og fejlprocent, men beklager, at ingen af disse indikatorer kan måle resultaterne af politikken for udviklingssamarbejde, idet de kun angiver den del af støtten, der er tildelt de enkelte målsætninger i stedet for at måle den konkrete indvirkning og de fremskridt, der gøres for at forfølge målene;

263.   er bekymret over, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste har fastslået, at der for så vidt angår rapportering kun fremlægges begrænsede former for oplysninger om GD DEVCO's performance i de forskellige rapporter om strategisk planlægning og programmering (den årlige aktivitetsrapport, rapporter fra den underdelegerede anvisningsberettigede, EAMR), og der foretages ikke en egentlig vurdering af, om målene er nået eller ej;

Rapporter om forvaltningen af bistanden til tredjelande

264.  beklager endnu en gang, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande (EAMR) fra EU-delegationscheferne ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR, således som det er fastsat i artikel 67, stk. 3, i finansforordningen; beklager, at de systematisk betragtes som fortrolige, selv om de ifølge finansforordningens artikel 67, stk. 3, "stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter";

265.  noterer sig, at kommissær Oettinger i sit svar til ordførerens skrivelse oplyste, at Kommissionen er ved at undersøge et nyt format for rapporter, der gør fremsendelse til Parlamentet mulig uden behov for fortrolighedsprocedurer, men på en måde, der ikke er til skade for Unionens diplomatiske forbindelser;

266.  glæder sig over, at GD DEVCO offentliggjorde en liste over de delegationer, der deltager i EAMR, og fremlagde en analyse af GD DEVCO's centrale resultatindikatorer i sin årlige aktivitetsrapport; insisterer dog på, at finansforordningen skal respekteres fuldt ud;

Trustfonde

267.  minder om, at det er meningen, at Kommissionens mulighed for at oprette og forvalte EU-trustfonde skal:

a)  øge Unionens internationale rolle samt styrke synligheden og effektiviteten af EU's optræden udadtil og udviklingsbistand

b)  sørge for en hurtigere beslutningsproces i forbindelse med valget af de foranstaltninger, der skal gennemføres, hvilket er afgørende i nødsituationer eller indsatser efter nødsituationer

c)  sikre gennemslagskraft, således der kan afsættes yderligere ressourcer til foranstaltninger udadtil og

d)  øge koordineringen mellem Unionens forskellige donorer i udvalgte indsatsområder gennem sammenlægning af ressourcer;

268.  udtrykker i lyset af de seneste erfaringer en vis bekymring med hensyn til opnåelsen af de mål, der forfølges med oprettelsen af trustfonde, og bemærker navnlig, at:

a)  dette nye værktøjs løftestangseffekt ikke nødvendigvis er sikret, eftersom andre donorers bidrag i visse tilfælde er meget begrænsede

b)  synligheden af Unionens optræden udadtil er ikke blevet forbedret, selv om der findes forskellige ordninger med interessenter, og en bedre koordinering af alle de berørte parters indsats er derfor ikke nødvendigvis sikret

c)  forhåndspræference for medlemsstaternes agenturer i nogle af trustfondenes oprettelsesaftaler fører til en interessekonflikt snarere end et incitament for medlemsstaterne til at tilvejebringe flere finansielle ressourcer;

269.  minder navnlig om, at trustfonden for Afrika har en værdi af mere end 3,2 mia. EUR, hvoraf mere end 2,9 mia. EUR kommer fra Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og 228 667 mio. EUR fra andre donorer; finder det uacceptabelt, at inddragelsen af EUF i trustfonde yderligere begrænser Parlamentets mulighed for at kontrollere anvendelsen af EU's midler;

270.  påpeger, at sammenlægningen af ressourcer fra EUF og EU-budgettet samt andre donorer ikke bør have som konsekvens, at midler, som er øremærket til AVS-stater, ikke når deres normale støttemodtagere;

271.  fremhæver, at den stigende brug af andre finansielle mekanismer såsom trustfonde til at gennemføre EU-politikker sammen med EU's budget risikerer at underminere ansvarligheds- og gennemsigtighedsniveauet, da ordningerne for rapportering, revision og offentlig kontrol ikke er tilpasset hinanden (Revisionsrettens årsberetning, punkt 2.31); understreger derfor vigtigheden af Kommissionens tilsagn om at holde budgetmyndigheden regelmæssigt underrettet om finansieringen af trustfondene og deres planlagte og igangværende transaktioner, herunder bidrag fra medlemsstaterne;

Midler til den palæstinensiske myndighed

272.  understreger, at undervisnings- og uddannelsesprogrammer, der finansieres ved hjælp af EU-midler såsom PEGASE, bør afspejle fælles værdier som frihed, tolerance og ikkeforskelsbehandling inden for uddannelse, således som det blev vedtaget af Unionens undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris;

Foranstaltninger, der skal træffes:

273.  opfordrer GD NEAR (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 9.37):

a)  til at arbejde sammen med revisionsmyndighederne i IPA II-modtagerlandene for at forbedre deres kompetence

b)  til at udvikle risikoindeks med henblik på at forbedre den vurdering, der er baseret på modeller for intern kontrol, som generaldirektoratet med rette havde indført for bedre at kunne måle fejlenes effekt

c)  til i den næste årlige aktivitetsrapport at angive omfanget af undersøgelsen af restfejlfrekvensen korrekt og anføre den anslåede nedre og øvre fejlgrænse

d)  til at forbedre beregningen af den korrigerende effekt i 2017 ved at vurdere de mangler, som Revisionsretten har påpeget;

274.  opfordrer GD DEVCO og GD NEAR til i samarbejde med GD HOME at overveje at fastsætte en central resultatindikator vedrørende udryddelse af de underliggende og grundlæggende årsager til ulovlig migration;

275.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe de konstaterede mangler, som blev opdaget af dens egen interne revisionstjeneste for så vidt angår GD DEVCO's resultatrapportering, og til at omdanne EAMR til et pålideligt og fuldt offentligt dokument, som behørigt underbygger revisionserklæringen fra delegationscheferne og generaldirektøren for GD DEVCO; anmoder GD DEVCO om at fastsætte centrale resultatindikatorer på en sådan måde, at det bliver muligt at måle resultaterne af politikken for udviklingssamarbejde, og om at gøre dette, uden at det går ud over EU's diplomatiske forbindelser via dets delegationer;

276.  anser det for afgørende, at suspension af førtiltrædelsesfinansiering ikke kun bør være muligt i tilfælde af et fastslået misbrug af midler, men også i tilfælde, hvor førtiltrædelseslande på enhver måde krænker de rettigheder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

277.  understreger, at trustfonde kun bør oprettes, når anvendelsen heraf er berettiget, og de ønskede foranstaltninger ikke er mulige ved hjælp af andre eksisterende finansieringskanaler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til, når den opretter trustfonde, at opstille vejledende principper for udførelse af præcise og strukturerede vurderinger af trustfondes komparative fordele i forhold til andre bistandsinstrumenter og til også at foretage analyser af, hvilke specifikke mangler trustfondene skal afhjælpe; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje at nedlægge trustfonde, som ikke er i stand til at tiltrække et væsentligt bidrag fra andre donorer, eller som ikke skaber merværdi sammenlignet med EU's "traditionelle" eksterne instrumenter;

278.  beklager dybt de konstaterede tilfælde af vold, seksuelle overgreb og komplet upassende adfærd fra arbejdstagernes side i forbindelse med humanitær bistand til civile i konflikt- og postkonfliktsituationer; noterer sig, at Kommissionen er fast besluttet på at gennemgå og om nødvendigt suspendere finansieringen til disse partnere, som ikke overholder de høje etiske standarder, der kræves; opfordrer indtrængende Kommissionen til med henblik på at udrydde denne plage og undgå enhver gentagelse at styrke forebyggelsesmekanismer i personaleudvælgelsesprocedurerne og til endvidere at tilbyde grunduddannelse og videreuddannelse i denne henseende; opfordrer desuden til, at der udformes en politik til at beskytte whistleblowere i disse sager;

279.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde sine strategidokumenter mere omhyggeligt med henblik på at sikre en mere omfattende og præcis vurdering af finansieringsbehovene og de bedste instrumenter, der kan anvendes;

280.  anmoder Kommissionen om at sikre, at EU's finansiering udbetales i overensstemmelse med UNESCO's standarder for fred og tolerance;

281.  mener, at det er afgørende, at den administrative kapacitet i de lande, der modtager støtte, støttes aktivt af Kommissionen gennem passende teknisk bistand;

Migration og sikkerhed

282.  bemærker, at Revisionsretten i kapitel 8 i sin årsberetning om "sikkerhed og medborgerskab"(12) ikke beregnede en fejlprocent på grundlag af de 15 transaktioner, som den undersøgte, da det ikke var hensigten, at denne stikprøve skulle være repræsentativ for udgifterne under dette FFR-udgiftsområde;

283.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten har konstateret, at det gik trægt med betalingerne inden for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF(13)) med delt forvaltning to år inde i de syv år, som programmeringsperioden strækker sig over (Revisionsrettens årsberetning for 2016, tekstboks 8.2);

284.   påpeger, at Revisionsretten fandt flere svagheder i systemet vedrørende SOLID, AMIF og ISF i Kommissionen og på medlemsstatsniveau;

285.  beklager navnlig, at

a)  Revisionsretten fremhævede det store antal udkast til AMIF- eller ISF-programmer, der var udarbejdet af medlemsstaterne og evalueret af Kommissionen forud for deres godkendelse, som kan forsinke gennemførelsen

b)   Kommissionens vurdering af medlemsstaternes AMIF- og ISF-systemer ifølge Revisionsretten ofte var baseret på utilstrækkeligt detaljerede oplysninger, navnlig med hensyn til revisionsstrategier

c)  der var forsinkelser i rapporteringen om efterfølgende juridisk-kritiske revisioner i forbindelse med SOLID-programmerne og utilstrækkeligt dokumenterede procedurer for kvalitetskontrol af outsourcet revisionsarbejde;

286.  beklager, at Revisionsretten også konstaterede følgende mangler på medlemsstatsniveau: utilstrækkeligt dokumenteret kontrol på stedet, mangel på et særligt IT-værktøj til forvaltning og kontrol med midler og visse svagheder i den kontrol, der udføres af revisionsmyndighederne i medlemsstaterne;

287.  beklager, at Revisionsretten i sin årsberetning konstaterede, at "det samlede beløb for alle midler, der er mobiliseret i forbindelse med flygtninge- og migrationskrisen ikke blev oplyst af Kommissionen i 2016, og det er vanskeligt at foretage et skøn af dette" (Revisionsrettens årsberetning for 2016, punkt 2.28);

288.  beklager, at Revisionsretten for så vidt angår de såkaldte hotspots (Revisionsrettens særberetning nr. 6/2017) konkluderede, at:

a)  på trods af betydelig støtte fra Unionen var modtagelsesfaciliteterne i Grækenland og Italien ved udgangen af 2016 stadig ikke tilfredsstillende

b)  der også manglede passende faciliteter til at indkvartere uledsagede mindreårige og til at behandle deres sager i overensstemmelse med internationale standarder

c)  hotspot-tilgangen endvidere kræver, at migranter kanaliseres ind i hensigtsmæssige opfølgningsprocedurer, dvs. enten en national asylansøgning eller tilbagevenden til oprindelseslandet, og gennemførelsen af disse procedurer er langsom og ofte underlagt forskellige flaskehalse, som kan have indvirkning på driften af hotspottene;

289.  beklager, at kvinder ifølge Human Rights Watch har indberettet hyppig seksuel chikane i hotspottene i Grækenland;

290.  deler Revisionsrettens vurdering af, at der mangler gennemsigtighed vedrørende opdelingen af midler mellem offentlige ressourcer og migranters ressourcer for så vidt angår nødhjælp til at transportere tredjelandsmigranter fra de græske øer til det græske fastland, således som Revisionsretten henviste til i sin årsberetning (Revisionsrettens årsberetning for 2016, tekstboks 8.4); minder om, at EU-lovgivningen ikke tillader modtagere af EU-tilskud at opnå overskud på gennemførelsen af et projekt; mener, at denne sag rejser spørgsmål om Kommissionens omdømme og stiller spørgsmålstegn ved dens håndtering ud fra et etisk synspunkt;

Foranstaltninger, der skal træffes

291.  opfordrer:

a)  GD HOME til i samarbejde med GD DEVCO og GD NEAR at fastsætte en central resultatindikator med henblik på at udrydde de underliggende og grundlæggende årsager til irregulær migration

b)  Kommissionen til at samle de budgetposter, der finansierer migrationspolitikken, under et enkelt udgiftsområde med henblik på at øge gennemsigtigheden

c)  Kommissionen til at fastlægge specifikke strategier med EU's støttegrupper for at sikre sikkerheden for kvinder og uledsagede mindreårige i hotspots

d)  Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilvejebringe passende modtagelsesfaciliteter i Grækenland og Italien

e)  Kommissionen og medlemsstaterne til at afhjælpe de svagheder, som Revisionsretten har påvist i forvaltningen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden/Fonden for Intern Sikkerhed

f)   Kommissionen til at fremlægge de anslåede omkostninger, der betales pr. migrant eller asylansøger pr. land

g)  Kommissionen til at indføre en overvågningsordning med henblik på at sikre, at menneskerettighederne for flygtninge og asylansøgere respekteres

h)  Kommissionen til at skærpe den kontrol, der foretages af midler til flygtninge, som ofte tildeles af medlemsstaterne i nødsituationer på en måde, som ikke er forenelig med de gældende regler;

Adfærdskodeks for kommissærer og procedurer for udnævnelse af højtstående tjenestemænd

292.  glæder sig over, at Kommissionen har reageret behørigt på opfordringerne til at revidere adfærdskodeksen for kommissærer inden udgangen af 2017, herunder ved at definere, hvad der udgør en interessekonflikt, indføre kriterier for vurderingen af foreneligheden af beskæftigelse efter mandatets ophør og udvide "afkølingsperioden" til tre år for Kommissionens formand; bemærker, at den nye kodeks trådte i kraft den 1. februar i år;

293.  minder om, at fraværet af en interessekonflikt også skal være en forudsætning for afholdelse af kommissærhøringer, og at formularer for økonomiske interesseerklæringer derfor skal udfyldes og gøres tilgængelige, inden kommissæren høres af det kompetente udvalg i Parlamentet, og skal ajourføres mindst én gang om året, og hver gang oplysningerne ændres;

294.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør stille kommissærens særlige rådgivere mere til ansvar og gøre deres professionelle forbindelser og baggrund gennemsigtige og åbne for offentlig kontrol for at forhindre potentielle interessekonflikter, eftersom de har uhindret adgang til Kommissionen; mener, at disse skridt vil medvirke til at begrænse mulighederne for lobbyvirksomhed på højeste niveau ad bagvejen;

295.  påpeger, at udvidelsen af "afkølingsperioden" til tre år også bør gælde for medlemmerne af Kommissionen, således som Parlamentet har anmodet om ved flere lejligheder; insisterer på, at udtalelser fra det etiske udvalg offentliggøres, når de er udfærdiget;

296.  frygter, at procedurerne for udnævnelse af den uafhængige etiske komité ikke sikrer dens uafhængighed, og understreger, at uafhængige eksperter ikke selv bør have haft hvervet som kommissær og heller ikke have haft en stilling som ledende tjenestemand i Kommissionen; anmoder Kommissionen om at vedtage nye regler om den uafhængige etiske komité i overensstemmelse med denne anmærkning;

297.  opfordrer Kommissionen til – for at sikre en fremragende europæisk offentlig forvaltning – inden udgangen af 2018 at fremsætte et forslag til en procedure for udnævnelse af højtstående tjenestemænd, som sikrer, at de bedst egnede kandidater udvælges inden for en ramme af størst mulig gennemsigtighed og lige muligheder, og som er tilstrækkelig bred til, at den kan finde anvendelse på andre institutioner såsom Parlamentet og Rådet;

298.  anmoder med henblik på fremtiden Kommissionen om at overveje at indføre følgende forbedringer:

a)  accept af gaver fra donorer fra medlemsstaterne bør være forbudt (artikel 6, stk. 4)

b)  kommissærers deltagelse i national politik i løbet af deres mandatperiode bør være suspenderet eller begrænset til passivt medlemskab af et politisk parti

c)   afklaring af henvisningen til "diplomatic or courtesy usage" (diplomatisk skik og brug eller høflighedshensyn) (artikel 6, stk. 2 og stk. 5), som mangler præcision og klarhed, og risikerer at blive misbrugt

d)   kommissærers deltagelse i nationale valgkampagner bør bringes på linje med deltagelse i europæiske valgkampagner (artikel 9 og 10) i begge tilfælde bør kommissærerne være forpligtede til at tage valgorlov uden løn

e)   der bør skabes større klarhed over kriterierne for en sådan eventuel forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 245 eller 247 i TEUF

f)  kommissærerne bør oplyse om alle deres relevante interesser (som aktionærer, bestyrelsesmedlemmer, rådgivere og konsulenter, medlemmer af associerede fonde osv.) i stedet for kun at udvælge dem, som de mener kan anses for at kunne give anledning til interessekonflikter

g)  interesseerklæringer bør forbedres i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 1. december 2016 om kommissærers interesseerklæringer – retningslinjer (2016/2080(INI));

Administration

Revisionsrettens konklusioner

299.  bemærker, at institutionerne kollektivt nedbragte antallet af stillinger i stillingsfortegnelsen med 4,0 % i perioden fra 2013 til 2017 (fra 39 649 til 38 072 stillinger), og at institutionerne reducerede antallet af medarbejdere (stillinger, som reelt er besat af en medarbejder) med 1,4 % mellem 2013 og 2017 (fra 37 153 til 36 657 stillinger);

300.  bemærker også Revisionsrettens yderligere konklusioner:

"30. Budgetmyndigheden har imidlertid i samme periode tildelt institutioner, organer og agenturer nye stillinger inden for rammerne af den årlige budgetprocedure. Disse stillinger blev hovedsagelig stillet til rådighed for udviklingen af deres aktiviteter (hvilket forklarer den betydelige stigning i antallet af stillinger til agenturer), Kroatiens tiltrædelse og de politiske grupper i Europa-Parlamentet.

31. Som følge heraf er antallet af stillinger i stillingsfortegnelserne faldet med 1,1 % mellem 2012 og 2017 med store forskelle mellem institutionerne (-3,5 %), de decentraliserede organer (+13,7 %) og forvaltningsorganerne (+42,9 %). Antallet af reelt besatte stillinger fra 1. januar 2013 til 1. januar 2017 steg med 0,4 % i perioden (-1,3 % for institutioner og organer og +11,3 % for agenturer, med 9,6 % i decentraliserede organer og 33,7 % i forvaltningsorganer). Det gennemsnitlige antal ledige stillinger er faldet fra 6,9 % pr. 1. januar 2013 til 4,5 % pr. 1. januar 2017 og nåede et niveau på under 2 % i visse institutioner og organer;"(14)

301.  bemærker med bekymring den fortsatte forskelsbehandling af EU-ansatte i Luxembourg på trods af Domstolens dom fra oktober 2000 i Ferlini-sagen (C-411/98) og direktiv 2011/24/EU, som begge fordømmer denne praksis; understreger, at overfaktureringen fortsætter idet der anvendes to aftaler med Luxembourgs hospitalssammenslutning (FH) og sammenslutningen af læger og tandlæger (AMD), som fastsætter en grænse på 15 % for overfakturering, men giver mulighed for 500 % for behandling på hospitaler; beklager dybt, at Domstolens dom fra 2000 og direktiv 2011/24/EU er blevet overtrådt ikke alene af aftalerne, men også af en række nationale sundhedsaktører; opfordrer Kommissionen til for det første at beregne de årlige ekstraomkostninger ved overfaktureringen for EU-budgettet (JSIS) og begrunde dem, til for det andet at indlede en traktatbrudsprocedure eller et lignende søgsmål mod Storhertugdømmet, til for det tredje at underrette Parlamentet om udfaldet af andragende nr. 765, der blev forelagt det luxembourgske Deputeretkammer, og af den offentlige debat, der blev afholdt den 19. oktober 2017, og til for det fjerde at protestere mod de to aftaler med FH og AMD;

302.  glæder sig over kommissær Oettingers erklæringer om at gøre en ende på begrænsningerne i personalepolitikken med henblik på at undgå en situation, hvor de europæiske institutioner ikke længere kan fungere tilfredsstillende, og på at sikre kvaliteten af de offentlige tjenester, som EU yder europæiske borgere; understreger vigtigheden af at have en stærk europæisk offentlig forvaltning, som tjener borgerne og er i stand til at imødekomme de udfordringer, som EU står over for, gennemføre sine politikker med den størst mulige kompetence og professionalisme og yde disse tjenester med alle de nødvendige retlige og budgetmæssige ressourcer; understreger vigtigheden af igen at gøre den europæiske offentlige forvaltning til en attraktiv mulighed for unge fagfolk i EU; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om begrænsningernes konsekvenser for EU-forvaltningens tiltrækningskraft og om dens nuværende underbemandede tilstand, som indeholder forslag til løsninger, der kan hjælpe med at bringe forvaltningen tættere på EU-borgerne og øge deres interesse i at arbejde for den;

303.  understreger vigtigheden af at finde en løsning på problemet med den overdrevne, og i mange tilfælde bedrageriske, fakturering af lægeudgifter for Parlamentets medarbejdere og medlemmer i visse medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at finde løsninger på dette problem, der i lande som Luxembourg koster ca. to mio. EUR om året (f.eks. forhandlinger med medlemsstaternes sociale sikringssystemer, offentlige eller private, oprettelsen af et kort, der svarer til det europæiske sygesikringskort til udlandsrejser osv.);

Jean Monnet-Bygningen (JMO I, JMO) i Luxembourg

304.  erkender, at opførelsen af den nye Jean Monnet-Bygning (JMOII) har været ramt af betydelige forsinkelser, der er forbundet med yderligere omkostninger;

305.  beklager, at det tog Kommissionen og de luxembourgske myndigheder 15 år (1994-2009) at nå til enighed om de fremtidige betingelser for husning af Kommissionens tjenestegrene i Luxembourg;

306.  ser frem til at modtage hele historikken for JMO I/JMO II mellem 1975 og 2011, som Kommissionen lovede i sit skriftlige svar forud for høringen med kommissær Günther Oettinger den 23. januar 2018;

307.  beklager, at selv om der blev udarbejdet en fuldstændig oversigt over materialer indeholdende asbest i JMO I i 1997, forlod Kommissionen ikke bygningen indtil januar 2014, og beklager, at det tog AIB-Vinçotte Luxembourg frem til 2013 at gennemgå sine resultater; bemærker, at asbestpladerne i JMO I var af en lavere densitet end tidligere antaget, og at de derfor var mere følsomme over for mekanisk påvirkning (grundlæggende friktion var tilstrækkelig til at frigøre fibre i luften, hvorfra de kunne indåndes); mener, at Kommissionen i betragtning af de alvorlige sundhedsmæssige risici som følge af indåndingen af asbest burde have taget hensyn til den sagkyndiges rapport og erklæringer med forbehold fra andre eksperter på området, navnlig efter hændelserne i Berlaymont-bygningen i Bruxelles; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om, hvorvidt alle arbejdstagere blev behørigt informeret om situationen og om de alvorlige sundhedsmæssige risici, de blev udsat for, hvorvidt der blev opdaget sygdom, der kunne være opstået som følge af indånding af asbestpartikler, og hvilke foranstaltninger der blev truffet i sådanne sager, og hvorvidt der blev truffet forebyggende foranstaltninger (screening og tests for tidlig påvisning osv.); opfordrer også Kommissionen til at aflægge rapport om, hvorvidt den har anlagt sag mod AIB-Vinçotte Luxembourg i denne henseende;

308.  bemærker, at Kommissionen og de luxembourgske myndigheder i december 2015 nåede til enighed om at dele de omkostninger, der er forbundet med den tidlige flytning fra JMO I; bemærker, at det oprindeligt var meningen, at JMO II skulle have være tilgængelig den 31. december 2014;

309.  opfordrer Kommissionen til at aflægge detaljeret rapport om udgifterne til leje af de seks bygninger, som Kommissionen benytter i mellemtiden (ARIA, LACC, HITEC, DRB, BECH, og T2) som følge af den forsinkede opførelse af JMO II, og konsekvenserne af de udvidede leasingaftaler; opfordrer Kommissionen til at sikre, at arbejdsvilkårene forbedres i disse seks bygninger, i tæt samarbejde med Udvalget om Sundhed og sikkerhed på Arbejdspladsen (CHSW), og til hurtigt at afslutte forhandlingerne med de luxembourgske myndigheder om at forbedre vilkårene for mobilitet og adgangen til dem; minder om, at der bør etableres lægekontorer i hver bygning i overensstemmelse med luxembourgsk lovgivning;

310.  har for nylig erfaret, at den første byggefase af JMO II først forventes at være afsluttet i 2020 og den anden fase i 2024; bemærker, at Kommissionen har fremført følgende forklaringer på forsinkelserne:

a)  arkitektkonsortiet KSP anmodede om at revidere visse bestemmelser i forvaltningskontrakten

b)  der var administrative problemer med en udbudsprocedure for jordarbejdet

c)  betydelige ændringer vedrørende sikkerhedsforanstaltningerne;

311.  ønsker at modtage bilag, der underbygger disse forklaringer, inden senest den 30. juni 2018;

Europaskolerne

312.  minder om, at Kommissionen betalte 61 % (177,8 mio. EUR) af skolernes budget i 2016;

313.  beklager, at der efter mere end 15 år(15) stadig ikke er noget solidt økonomisk forvaltningssystem for Europaskolerne;

314.  henviser i den forbindelse til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2016, som afslørede følgende svagheder(16):

"27. Retten konstaterede væsentlige svagheder i anvendelsen af periodiseret regnskabsføring i regnskabet for det centrale kontor og skolerne i Karlsruhe og Alicante, navnlig beregningen og bogføringen af omkostninger vedrørende personaleydelser og registrering af gæld og fordringer. Væsentlige fejl blev rettet i konsolideringsproceduren. Selv om de interne kontrolsystemer hos skolerne i Alicante og Karlsruhe viste begrænsede svagheder, er der fortsat betydelige svagheder i det interne kontrolsystem hos det centrale kontor. Revisionsrapporterne fra den uafhængige eksterne revisor afslørede også væsentlige svagheder i ansættelses, indkøbs- og betalingsprocedurerne. Revisionsretten er således ikke i stand til at bekræfte, at den økonomiske forvaltning var udført i overensstemmelse med den generelle ramme."

315.  anerkender, at generaldirektøren derfor handlede helt logisk, da hun fremsatte forbehold i sin revisionserklæring: Generaldirektøren har i sin egenskab af anvisningsberettiget ved delegation underskrevet revisionserklæringen, om end kvalificeret ved et omdømmemæssigt forbehold vedrørende den effektive forvaltning af nogle af Kommissionens midler til Europaskolerne(17);

316.  beklager, at Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2016 afslørede mange svagheder: mener, at den finansielle ansvarlighed i Europaskolesystemet bør bringes op på et passende niveau ved hjælp af en særskilt dechargeprocedure for 177,8 mio. EUR, der stilles til dets rådighed;

317.  gentager Parlamentets holdning om, at der er et presserende behov for en "gennemgribende revision" af Europaskolesystemet med henblik på at overveje "en reform, der omfatter ledelsesmæssige, finansielle, organisatoriske og pædagogiske spørgsmål", og minder om sin anmodning om, at "Kommissionen hvert år skal forelægge en rapport om sin vurdering af fremskridtene" for Parlamentet;

318.  anmoder Kommissionen om at få vide, hvornår den forventer, at der foreligger et solidt økonomisk forvaltningssystem for Europaskolerne; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der indføres en forsvarlig økonomisk forvaltning for Europaskolerne så hurtigt som muligt;

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

319.  er forbløffet over, at udviklingen af et nyt sagshåndteringssystem, som udarbejdes internt, vil koste 12,2 mio. EUR; vil gerne vide, om OLAF foretog en markedsanalyse for at finde billigere løsninger, inden det accepterede denne udgift; forventer, at Kommissionen og OLAF for dechargemyndigheden fremlægger en grundig redegørelse for de forventede omkostninger og de foranstaltninger, der er truffet for at nå frem til en mere økonomisk løsning;

320.  har store betænkeligheder for så vidt angår:

a)  oprettelse af stillinger, der kun har til formål at fungere som springbræt for en udstationering

b)  højtstående tjenestemænd, der ikke overholder en "afkølingsperiode", inden de accepterer en stilling med tætte forbindelser til deres tidligere ansættelse

c)  højtstående tjenestemænd, som løber en risiko for at blive viklet ind i en interessekonflikt mellem loyalitet over for deres tidligere og nuværende arbejdsgiver;

Ekspertgrupper

321.  opfordrer Kommissionen til at sikre en afbalanceret sammensætning af ekspertgrupper; noterer sig rapporten "Corporate interests continue to dominate key expert groups" ("Erhvervslivets interesser dominerer fortsat centrale ekspertgrupper") af 14. februar 2017 fra Corporate Europe Observatory(18); er bekymret over dens konklusion, navnlig med hensyn til ubalancen i ekspertgrupperne GEAR2030, ekspertgruppen for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, det fælles forum for interne afregningspriser, platformen vedrørende god forvaltningspraksis på skatteområdet og arbejdsgruppen om motorkøretøjer og dens undergruppe for emissioner under faktisk kørsel for lette køretøjer; mener, at Parlamentet endnu ikke har modtaget et formelt svar på sin beslutning af 14. februar 2017 om kontrol af registret over og sammensætningen af Kommissionens ekspertgrupper(19); opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe et fyldestgørende svar hurtigst muligt;

Volkswagen Group

Undersøgende journalistik og bekæmpelse af korruption

322.  fordømmer mordet på den slovakiske undersøgende journalist Jan Kuciak og hans forlovede Martina Kusnirova den 22. februar 2018 og er meget bekymret over oplysninger, hvoraf det fremgår, at mordet kan knyttes til overførslen af svigagtige udbetalinger af EU-midler til en person med bopæl i Slovakiet og med påståede forbindelser til den organiserede kriminelle gruppe 'Ndràngheta; anmoder Kommissionen og OLAF om nøje at undersøge denne sag og om at aflægge rapport herom inden for rammerne af opfølgningen på decharge til Kommissionen;

Overgangsgodtgørelser

323.  noterer sig resultaterne og anbefalingerne fra Parlamentets Temaafdeling D's undersøgelse "Transitional allowances for former EU office holders - too few conditions?" ("Overgangsgodtgørelser til tidligere EU-ansatte – For få betingelser?"); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse anbefalinger og til at indlede en revision af overgangsgodtgørelser til tidligere EU-ansatte for at øge gennemsigtigheden og ansvarliggørelsen af EU-budgettet over for borgerne;

Forvaltningsorganer

324.  opfordrer de pågældende forvaltningsorganer:

a)  til at følge op på og gennemføre anbefalingerne fra Den Interne Revisionstjeneste

b)  til så vidt muligt at undgå fremførsler ved at indføre opdelte budgetbevillinger, der bedre afspejler aktiviteternes flerårige karakter

c)  til at føre detaljerede og omfattende registre over offentlige udbuds- og ansættelsesprocedurer.

Udvalgenes holdninger

Udenrigsanliggender

325.  noterer sig den endelige rapport om den eksterne evaluering af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, som blev offentliggjort i juni 2017; glæder sig over tegnene på, at valgobservation bidrager til EIDHR's overordnede og specifikke mål; understreger vigtigheden af at sikre fortsat opbakning blandt lokalbefolkningerne til valgobservationsmissioner; henleder i denne henseende opmærksomheden på behovet for at sikre omkostningseffektivitet og indføre proportionalitet mellem de ressourcer, der bruges på valgobservationsmissioner, og opfølgning af deres henstillinger; opfordrer Kommissionen til at overveje forslagene i den endelige rapport om den eksterne evaluering af EIDHR med henblik på yderligere at skærpe opfølgningen af de henstillinger, der er resultatet af valgovervågning;

326.  ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort, men bemærker, at fire ud af ti civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) endnu ikke er blevet anerkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med finansforordningens artikel 60; opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere arbejdet med henblik på at akkreditere alle civile FSFP-missioner i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling og dermed give dem ret til at få overdraget indirekte forvaltede budgetgennemførelsesopgaver; Udvikling og samarbejde

327.  er meget bekymret over en tydelig tendens i Kommissionens for nyligt fremsatte forslag om at se bort fra juridisk bindende bestemmelser i forordning (EU) nr. 233/2014(20), når det drejer sig om støtteberettigede udgifter til officiel udviklingsbistand og støtteberettigede lande under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI); minder om, at lovligheden af Unionens udgifter er et centralt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning, og at politiske overvejelser ikke bør have forrang for klare lovbestemmelser; minder om, at DCI først og fremmest er et instrument til bekæmpelse af fattigdom;

328.  støtter anvendelsen af budgetstøtte, men opfordrer indtrængende Kommissionen til bedre at definere og klart vurdere de udviklingsresultater, der skal opnås i de enkelte tilfælde, og navnlig til at styrke kontrolmekanismerne vedrørende modtagerstaters adfærd med hensyn til korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati, frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet;

329.  er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at der er en alvorlig risiko for, at Unionen ikke vil opfylde sit mål om at integrere klimaindsatsen i Unionens budget, og at målet om at bruge 20 % af udgifterne til klimarelaterede tiltag ikke vil blive nået;

330.  er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ikke er fuldt ud pålidelig; fremhæver de potentielle negative konsekvenser for udviklingslandene, som Revisionsretten påpegede: "Kommissionen krævede f.eks. ikke, at frivillige ordninger kontrollerer, at den produktion af biobrændstoffer, som de certificerer, ikke forårsager betydelige risici for negative socioøkonomiske virkninger såsom konflikter om jordbesiddelse, tvangs- eller børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer"; anmoder Kommissionen om at se på denne problemstilling;

331.  ser frem til at blive fuldt ud informeret og hørt om midtvejsrevisionen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som forventes at tage højde for 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling;

332.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet og bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at desto flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer til opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, udryddelse af korruption, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, jo mere støtte bør det modtage fra Unionen; understreger, at denne tilgang med "positiv konditionalitet" med hovedvægt på finansiering af mindre projekter for landdistrikterne kan bidrage til en reel forandring og sikre, at EU-skatteborgernes penge bruges på en mere bæredygtig måde; fordømmer på den anden side på det kraftigste ethvert forsøg på at gøre støtten betinget af grænsekontrol;

Beskæftigelse og sociale anliggender

333.  er bekymret over, at det i løbet af Revisionsrettens gennemgang af 168 afsluttede projekter under udgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" blev konstateret, at kun en tredjedel havde et performancemålingssystem med output- og resultatindikatorer i tilknytning til målene for det operationelle program, og at 42 % ikke havde nogen resultatindikatorer eller mål, hvilket gør det umuligt at vurdere disse projekters specifikke bidrag til programmets overordnede mål;

334.  noterer sig Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen, når den genovervejer udformningen og gennemførelsesmekanismen for ESI-fondene efter 2020, bør styrke programmets fokus på performance og forenkle betalingsmekanismen ved, hvor det er relevant, at tilskynde til, at man i stedet for blot at godtgøre omkostninger indfører yderligere foranstaltninger, der forbinder betalingsniveauerne med performance;

335.  glæder sig over de resultater, der er opnået under de tre akser af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) i 2016; henleder opmærksomheden på betydningen af EaSI-støtte og navnlig på betydningen af de fremskridt, som dets underprogrammer "Progress" og "Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet" (Eures) har opnået, med henblik på gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker med bekymring, at den tematiske del "socialt iværksætteri" inden for rammerne af EaSI Mikrofinansiering og socialt iværksætteri stadig ikke fremviser tilstrækkelige resultater; opfordrer Kommissionen til at insistere på, at Den Europæiske Investeringsfond forpligter sig til fuldt ud at udnytte ressourcerne under den tematiske del "socialt iværksætteri";

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

336.  understreger, at der blev iværksat en handlingsplan i 2016 efter bemærkninger fra Revisionsretten for at sikre forbedringer i forbindelse med forsinkede betalinger under LIFE-programmet; bemærker, at andelen af forsinkede betalinger for 2016 nåede op på 3,9 %;

337.  beklager, at der ikke findes nogen specifik rapporteringsramme, der forvaltes af Kommissionen, med hensyn til identifikation og måling af uønskede virkninger af Unionens politikker, som har en negativ virkning på klimaændringerne, og med hensyn til kvantificeringen af andelen af disse udgifter i Unionens samlede budget;

338.  understreger, at interne revisioner også viste, at der var forsinkelser i gennemførelsen af en meget vigtig IT-sikkerhedsrelateret henstilling (om forvaltningen af sikkerheden ved EU ETS' IT-system), som udsætter Kommissionens tjenestegrene for risikoen for sikkerhedsbrud;

339.  bemærker, at den efterfølgende evaluering af det andet sundhedsprogram, som blev indledt i juli 2016, viste, at programmet leverede værdifulde resultater med en klar tilknytning til Unionens og nationale sundhedspolitiske prioriteter, men at der stadig var plads til forbedringer med hensyn til formidling af resultaterne af foranstaltningerne og synergier med andre af EU's finansieringsinstrumenter som f.eks. strukturfondene;

Transport og turisme

340.  beklager, at Revisionsretten på et tidspunkt, hvor den næste flerårige finansielle ramme er under udarbejdelse, ikke har givet omfattende oplysninger vedrørende de revisioner, der er udført inden for transportsektoren på området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", især vedrørende CEF;

341.  bemærker, at CEF ved udgangen af 2016 havde ydet støtte til 452 transportprojekter til et samlet beløb af 19,4 mia. EUR i investeringer i Europa; gentager betydningen af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet og for etableringen af et fælles europæisk transportområde; understreger, at de budgetmæssige nedskæringer af CEF, der er foretaget tidligere som følge af finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), bør undgås i fremtiden;

342.  bemærker, at EFSI i 2016 ydede 3,64 mia. EUR til finansiering af 29 foranstaltninger: 25 transportprojekter og fire fonde, der dækker flere sektorer, med forventede samlede investeringer på 12,65 mia. EUR; beklager, at Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ikke har fremlagt omfattende oplysninger på årsbasis og fordelt på sektorer om de projekter, der støttes af EFSI;

343.  noterer sig iværksættelsen i 2016 af programmet "Green Shipping Guarantee" gennem det nye CEF-låneinstrumentet og EFSI, som potentielt vil kunne mobilisere tre mia. EUR til investeringer med henblik på at udstyre fartøjer med ren teknologi; anmoder Kommissionen om at fremlægge detaljerede oplysninger om gennemførelsen af dette program, herunder om de finansielle og teknologiske aspekter samt om de miljømæssige og økonomiske virkninger;

344.  konstaterer, at antallet af finansielle instrumenter er steget betydeligt, hvilket giver nye muligheder for blandet finansiering i transportsektoren, samtidig med at det skaber et indviklet net af ordninger i Unionens budget; er bekymret for, at disse instrumenter ved siden af Unionens budget kunne risikere at underminere graden af ansvarlighed og gennemsigtighed, eftersom rapporteringen, revisionen og den offentlige kontrol ikke er tilpasset hinanden; beklager endvidere, at med anvendelsen af EFSI-midler tillægges EIB gennemførelsesbeføjelser, hvilket indebærer en mere begrænset offentlig kontrol end for andre instrumenter, der støttes af Unionens budget;

345.  opfordrer Kommissionen til at forelægge transportsektoren en klar vurdering af EFSI's indvirkning på andre finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til CEF, samt på CEF-låneinstrumentets sammenhæng med andre EU-initiativer i god tid inden forslaget til den næste flerårige finansielle ramme og til den næste CEF; anmoder om, at denne vurdering giver en klar analyse af den geografiske fordeling af investeringerne i transportsektoren; minder imidlertid om, at størrelsen af de beløb, der bruges under et finansielt instrument, ikke bør betragtes som det eneste relevante kriterium for at vurdere dets performance; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en mere dybtgående vurdering af de resultater, der er opnået inden for EU-finansierede transportprojekter, og måle deres merværdi;

346.  gentager sin anmodning om, at Kommissionen, i betragtning af de mange forskellige finansieringskilder, sikrer en nem adgang til projekter – i form af en one-stop-shop – for at give borgerne mulighed for klart at følge udviklingen og finansieringen af infrastruktur, som er medfinansieret af EU-midler og EFSI;

347.  opfordrer Kommissionen til at vurdere den økonomiske effektivitet af aftalen med Eurocontrol vedrørende præstationsvurderingsorganet og til at fremme forslaget om at etablere præstationsvurderingsorganet som et europæisk økonomisk reguleringsorgan under Kommissionens tilsyn; opfordrer desuden Kommissionen til i lyset af nødvendigheden af snarest muligt at implementere det fælles europæiske luftrum og for at øge luftfartsindustriens konkurrenceevne at fremme forslaget om at gøre netadministratorer til selvstændige tjenesteudøvere i form af et branchepartnerskab;

348.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering af virkningerne af de projekter, der finansieres af medlemsstaterne på transportområdet under Donau-strategien, og til at fremsætte et forslag om at øge merværdien af de fremtidige projekter med henblik på at bidrage til færdiggørelsen af denne vigtige transportkorridor;

349.  beklager dybt, at der, fordi der ikke er en specifik budgetpost for turisme, mangler gennemsigtighed, hvad angår de EU-midler, der anvendes til at støtte foranstaltninger for turisme; gentager sin anmodning om at opføre en budgetpost til turisme i Unionens fremtidige budgetter;

Regionaludvikling

350.  henleder opmærksomheden på den rolle, som administrativ kapacitet spiller i den regelmæssige anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene); mener, at en udveksling af bedste praksis kunne bidrage effektivt til at styrke medlemsstaternes kapacitet på dette område;

351.  er dybt bekymret over, at den store forsinkelse med gennemførelsen af politikkerne for økonomisk, social og territorial samhørighed har skærpet de mange uligheder, både i Unionen som helhed og inden for medlemsstaterne og regionerne, og derved bringer Unionens integritet i fare;

352.  noterer sig 2017-strategirapporten om gennemførelsen af ESI-fondene(21), hvori det understreges, at udvælgelsen af ESI-finansierede projekter samlet androg 278 mia. EUR, eller 44 % af den samlede investering, der er planlagt for 2014-2020, som er blevet ydet til Europas realøkonomi siden begyndelsen af finansieringsperioden; mener, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne nu er nået op på fuld hastighed og har bevist merværdien af investeringerne i samhørighedspolitik for alle regioner i Unionen, men også behovet for en yderligere indsats for at styrke den forvaltningsmæssige kapacitet hos nationale, regionale og lokale myndigheder;

Landbrug og udvikling af landdistrikter

353.  glæder sig over, at markidentifikationssystemet (LPIS) er blevet yderligere forbedret og mere præcist, hvilket gør det til et fantastisk værktøj til at mindske fejlprocenten og den administrative byrde for landbrugere og betalingsorganer;

354.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at holde øje med de store prisudsving for landbrugsprodukter, som har negative følger for landbrugernes indkomster, og til at gribe hurtigt og effektivt ind, når der er behov for det;

355.  bemærker, at det første hele år med gennemførelsen af grøn omstilling tilsyneladende ikke har påvirket fejlprocenten, hvilket kan betragtes som en vigtig bedrift for landbrugere og betalingsorganer i betragtning af kompleksiteten af reglerne for grøn omstilling; deler Kommissionens synspunkt om, at det stadig er for tidligt at drage konklusioner om de præcise miljøresultater; bemærker, at navnlig andre faktorer, ud over grøn omstilling, også indvirker på de miljømæssige resultater i landbrugssektoren; understreger, at "grøn omstilling" er et eksempel på det øgede behov for forvaltningsrevision også inden for landbruget;

356.  glæder sig over den grønne ordning og dens mål om at gøre Unionens bedrifter mere miljøvenlige med praksis som afgrødediversificering, bevarelse af eksisterende permanente græsarealer og etablering af miljømæssige fokusområder på agerjord, således som det er skitseret i Revisionsrettens årsberetning;

357.  minder om, at der er en betydelig forskel mellem typerne og omfanget af fejl, f.eks. mellem utilsigtede udeladelser af administrativ art og tilfælde af svig, og at udeladelser i reglen ikke medfører nogen økonomisk skade for skatteyderne, hvilket der også bør tages højde for, når den faktiske fejlprocent anslås; minder Kommissionen om, at risikoen for utilsigtede fejl som følge af komplekse regler i sidste ende bæres af støttemodtageren; beklager, at Revisionsretten, selv om investeringerne har været effektive, i tilfælde af fejl i forbindelse med offentlige udbud stadig vurderer, at udgifterne er 100 % ikkestøtteberettigede, understreger derfor, at fejlberegningsmetoden bør rationaliseres yderligere;

358.  bemærker, at adgang til data og god overvågning, især af miljøforhold, er af afgørende betydning i betragtning af, at visse naturressourcer danner grundlaget for produktiviteten i landbruget på lang sigt, f.eks. jord og biodiversitet.

359.  håber, at Revisionsretten udvikler sine kontrolmetoder, således at kontrollen af anvendelsen af midler får lige så meget vægt som kontrollen med fordelingen heraf;

Fiskeri

360.  opfordrer indtrængende Revisionsretten til i sine kommende beretninger at fremlægge en særskilt fejlforekomst for fiskeri og maritime anliggender for at eliminere de skævheder, som skyldes, at andre områder lægges under det samme udgiftsområde; bemærker, at området maritime anliggender og fiskeri ikke er behandlet tilstrækkeligt detaljeret i Revisionsrettens årsberetning, hvilket gør det vanskeligt at foretage en korrekt vurdering af den finansielle forvaltning;

361.  roser Kommissionen for den meget høje udnyttelsesgrad i afsnit 11 i sektion III i 2016-budgettet i relation til maritime anliggender og fiskeri, både for forpligtelsesbevillinger (99,2 %) og betalingsbevillinger (94,7 %); minder om, at i henhold til artikel 13 i forordning nr. 508/2014(22) opdeles budgetmidlerne i overensstemmelse med deres tildelinger, og at det derfor ville være hensigtsmæssigt for Kommissionen at redegøre nærmere for gennemførelsesraten for hver budgetpost i sin beretning;

362.  bemærker forbeholdet i GD MARE's årlige aktivitetsrapport vedrørende ikke-støtteberettigede udgifter i Den Europæiske Fiskerifond (EFF), som vedrører otte medlemsstater;

363.  støtter GD MARE i bestræbelserne på at kontrollere de bevillinger, der gennemføres under delt forvaltning, især foranstaltningerne vedrørende Den Europæiske Fiskerifond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

364.  bemærker, at 5,9 mio. EUR risikerer at gå tabt, og at Kommissionen traf de nødvendige foranstaltninger til at evaluere udgifterne i 2017 og i givet fald til at tilbagesøge de tildelte midler;

365.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for perioden 2014-2020 tre år efter dens vedtagelse den 15. maj 2014 stadig er utilfredsstillende, idet kun 1,7% af de 5,7 mia. EUR, der var stillet til rådighed under delt forvaltning, var blevet brugt i september 2017; bemærker, at anvendelsen af EHFF er medlemsstaternes ansvar; minder om, at i henhold til artikel 13 i forordning nr. 508/2014 opdeles budgetmidlerne i overensstemmelse med deres tildelinger, og at det derfor ville være hensigtsmæssigt for Kommissionen at redegøre nærmere for gennemførelsesraten for hver budgetpost i sin beretning;

366.  mener, at det er nødvendigt at yde medlemsstaterne al mulig hjælp med henblik på at sikre en behørig og fuldstændig udnyttelse af EHFF's ressourcer med en høj gennemførelsesgrad i overensstemmelse med medlemsstaternes respektive prioriteringer og behov, navnlig for så vidt angår bæredygtig udvikling af fiskerisektoren;

Kultur og uddannelse

367.  glæder sig over, at Erasmus+ gav 500 000 mennesker mulighed for at studere, tage i praktik eller udføre frivilligt arbejde i udlandet i 2016 og er godt på vej til at nå sit mål på fire millioner deltagere inden 2020; understreger, at Erasmus+-studerende ofte udvikler et bredt sæt overførbare færdigheder, kompetencer og viden og har bedre karrieremuligheder end studerende, der ikke rejser, og at programmet er en strategisk investering i Europas unge; fremhæver imidlertid behovet for at sikre bredere adgang til programmet navnlig for unge med færre muligheder;

368.  påskønner, at ansøgningsproceduren for Erasmus+-tilskud nu i vid udstrækning foregår online; mener imidlertid, at proceduren kan forenkles yderligere, hvis man ophæver kravet om, at projektpartnere skal underskrive akkrediteringsskrivelser fysisk;

369.  bemærker, at der stadig er problemer med adgang til Erasmus+-tilskud inden for området "ungdom", fordi programmet forvaltes decentralt af nationale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, f.eks. ved at centralisere en del af denne finansiering inden for forvaltningsorganet; opfordrer desuden Kommissionen til at tilvejebringe de redskaber, der er nødvendige for at opnå en større inddragelse af alle tilskudsmodtagere, f.eks. gennem nedsættelse af stående område-specifikke underudvalg som foreskrevet i forordning (EU) nr. 1288/2013(23);

370.  fastholder, at det, som hidtil har været nøglen til succes under Erasmus+, nemlig universitetsudvekslingerne, ikke skal undergraves gennem udnyttelse af bevillingerne til et andet program eller gennem udvidelse af Erasmus+ til andre modtagere som f.eks. migranter;

371.  er foruroliget over den kronisk lave succesrate for projekter under programmet "Europa for Borgerne" og kulturdelprogrammet "Et Kreativt Europa" (henholdsvis 16% og 11% i 2016); understreger, at lave succesrater skaber frustration blandt ansøgere og er symptomatiske for utilstrækkelige finansieringsniveauer, hvilket ikke er i overensstemmelse med de ambitiøse mål for programmerne;

372.  påpeger, at Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) udtaler, at programmet "Europa for Borgerne" nåede fuld udfoldelse i 2016 i sit tredje gennemførelsesår ; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at tage behørigt hensyn til de lange tidsfrister, der har vist sig at være nødvendige for den fulde gennemførelse af nye programmer indenfor den flerårige finansielle ramme fra 2014-2020, for at undgå, at lignende forsinkelser gentager sig i den finansielle ramme for tiden efter 2020;

373.  roser EACEA's rolle i gennemførelsen af de tre kultur- og uddannelsesprogrammer, som fremgår af den positive evaluering af agenturets arbejde i 2016; glæder sig over EACEA's større brug af e-rapportering for finansierede projekter, som bør kunne forbedre indsamlingen af data og overvågningen af projekter og bidrage til Kommissionens politiske arbejde og være til gavn for modtagerne; glæder sig over, at EACEA foretager 92 % af sine betalinger inden for de i finansforordningen fastsatte frister; opfordrer EACEA til at stræbe efter bedre resultater, eventuelt ved hjælp af en indikator for den tid, det gennemsnitligt tager at foretage betalinger, eftersom det ofte er meget små organisationer, der modtager støtte under uddannelses- og kulturprogrammer;

374.  bemærker lanceringen i 2016 af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer med et budget på 121 mio. EUR frem til 2022 og den oprindelige interesse, som sektoren og de finansielle formidlere har vist; opfordrer til hurtig gennemførelse af den planlagte fremrykning af 60 mio. EUR til faciliteten fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); minder om, at lån supplerer andre væsentlige kilder til finansiering af sektoren som f.eks. tilskud;

375.  er bekymret over det meget lave niveau af EFSI-finansiering til uddannelsessektoren og de kulturelle og kreative sektorer i 2016; mener, at skræddersyet, sektorspecifik støtte er afgørende for at sikre, at den kulturelle og kreative sektor nyder godt af EFSI-lån;

376.  gentager sin støtte til uafhængig mediedækning af europæiske anliggender, navnlig gennem budgetstøtte til tv, radio og onlinenetværk; påskønner videreførelsen af bevillingen til Euranet+ indtil 2018 og opfordrer Kommissionen til at finde frem til en mere bæredygtig finansieringsmodel for netværket;

Borgernes rettigheder og retlige og indre anliggender

377.  minder om, at der i 2016 i vid udstrækning blev anvendt særlige instrumenter som reaktion på den humanitære situation, som asylansøgere i Unionen befandt sig i, og at der derfor er en risiko for, at de beløb, der er tilbage frem til udløbet af den nuværende flerårige finansielle ramme, muligvis ikke er tilstrækkelige til at reagere på uventede hændelser, der kan indtræffe inden 2020; anmoder Kommissionen om at løse dette strukturelle problem i den næste flerårige finansielle ramme og orientere Parlamentet på korrekt vis;

378.  opfordrer indtrængende til, at der opstilles en sammenhængende og systematisk strategi med klarere, stærkere og langsigtede politiske og operationelle prioriteter for beskyttelse af grundlæggende rettigheder og friheder, samtidig med at der sikres en effektiv gennemførelse heraf, bl.a. ved at der ydes tilstrækkelige midler til dette formål.

Kvinders rettigheder og ligestilling

379.  understreger, at ligestilling mellem mænd og kvinder bør integreres i alle relevante politikområder; gentager derfor sin opfordring til at anvende kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse;

380.  beklager, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 ikke specifikt angiver de ressourcer, der er afsat til hver enkel af programmets målsætninger, som er knyttet til ligestilling mellem kønnene; glæder sig over, at netværket kvinder mod vold (Women Against Violence Network) og Den Europæiske Kvindelobby i 2016 modtog tilskud inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og ligestilling mellem kønnene;

381.  gentager sin opfordring til at bevare en separat budgetpost til Daphne-programmets specifikke mål med øgede midler for at vende nedgangen i de midler, der er afsat til Daphne-programmet i perioden 2014-2020;

382.  beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke omfatter et kønsperspektiv, og understreger, at en vellykket genopretningsproces ikke er mulig uden at tage hånd om de konsekvenser, som krisen har for kvinder;

383.  fremhæver, at integration af kønsaspektet også er blandt grundprincipperne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF); beklager imidlertid, at der trods Parlamentets gentagne opfordringer til også at tage kønsaspektet i betragtning inden for migrations- og asylpolitikken mangler målrettede foranstaltninger om ligestilling mellem kønnene med specifikke budgetposter;

384.  gentager sit krav om at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af Unionens budget, under behørig hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og navnlig i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

385.  opfordrer til, at kønsspecifik konsekvensanalyse indgår som en del af de generelle forhåndsbetingelser, der er knyttet til EU-støtte, og til, at der, hvis det er muligt, indsamles kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere;

386.  glæder sig over den relativt kønsafbalancerede deltagelse (52 % kvinder mod 48 % mænd) i Den Europæiske Socialfonds interventioner i 2016;

387.  opfordrer til et fornyet tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende ligestilling mellem kønnene i den næste flerårige finansielle ramme i form af en fælles erklæring, der knyttes til den flerårige finansielle ramme, og som omfatter en forpligtelse til at anvende kønsbudgettering og til at foretage en effektiv overvågning af gennemførelsen af denne erklæring i den årlige budgetprocedure med indførelsen af en bestemmelse i en revisionsklausul i den nye FFR-forordning.

31.1.2018

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Cristian Dan Preda

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over faldet i antallet af væsentlige fejl under udgiftsområde 4 i regnskabsåret 2016 i forhold til 2015 (fra 2,8 % til 2,1 %) som anslået af Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) i sin årsberetning; støtter fuldt ud alle de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat, og tilskynder Kommissionen til hurtigt at gennemføre dem;

2.  understreger, at, når der ses bort fra de budgetstøttetransaktioner og projekter, der finansieres af flere donorer, er den anslåede fejlforekomst betydeligt højere; understreger, at Kommissionen kunne have reduceret den anslåede fejlforekomst med yderligere 0,7 %, hvis alle de oplysninger, som den rådede over, var blevet brugt; insisterer på, at budgetstøtten knyttes til aktiv bekæmpelse af korruption;

3.  understreger, at de fleste fejl (37 %) skyldes, at der mangler vigtig dokumentation; minder om vigtigheden af at forbedre overvågningen af tilskud og den tekniske bistand, der ydes til dette formål; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik herpå;

4.  understreger, at den samlede rapportering om udgifter til migration og flygtningekrisen bør være mere sammenhængende og omfattende; er i denne forbindelse bekymret over, at anvendelsen af andre finansieringsmekanismer end EU-budgettet til gennemførelse af EU's politikker, som f.eks. trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, risikerer at undergrave ansvarlighed og gennemsigtighed;

5.  bemærker med bekymring svaghederne hos revisionsmyndigheder, som arbejder inden for indirekte forvaltning i visse lande, der er omfattet af det andet instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II); opfordrer GD NEAR til nøje at bistå de relevante nationale myndigheder med at udbedre manglerne og mere specifikt forbedre deres revisionsmetodologi, planlægning og kontrol samt rekrutteringen og uddannelsen af deres personale; minder om, at tildelingen af førtiltrædelsesbistand skal være knyttet til forpligtelsen til reformer og fremskridt med hensyn til gennemførelsen af disse reformer i modtagerlandene;

6.  noterer sig den endelige rapport om den eksterne evaluering af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), som blev udstedt i juni 2017;glæder sig over tegn på, at valgobservation bidrager til EIDHR's overordnede og specifikke mål; understreger vigtigheden af at sikre fortsat opbakning blandt lokalbefolkningerne til valgobservationsmissioner; henleder i denne henseende opmærksomheden på behovet for at sikre omkostningseffektivitet og indføre proportionalitet mellem de ressourcer, der bruges på valgobservationsmissioner, og opfølgning af deres henstillinger; opfordrer Kommissionen til at overveje forslagene i den endelige rapport om den eksterne evaluering af EIDHR til yderligere at skærpe opfølgningen af de henstillinger, der er resultatet af valgovervågning;

7.  ser med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort, men bemærker, at fire ud af ti civile missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) endnu ikke er blevet anerkendt af Kommissionen som værende i overensstemmelse med finansforordningens artikel 60; opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere arbejdet med henblik på at akkreditere alle civile FSFP-missioner i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefaling og dermed give dem ret til at få overdraget indirekte forvaltede budgetgennemførelsesopgaver;

8.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning om "EU's bistand til Tunesien" og noterer sig med tilfredshed, at EU gennem dets finansiering har ydet et stort og rettidigt bidrag til overgangen til demokrati og til landets økonomiske udvikling i en vanskelig kontekst; glæder sig over Revisionsrettens anbefalinger og opfordrer Kommissionen til at gennemføre dem, herunder hvad angår "mere for mere"-princippet og behovet for at reducere antallet af prioriteter med henblik på at øge virkningen af EU's bistand; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at fremskynde procedurerne for godkendelse af makrofinansiel bistand, navnlig når der er tale om nødfinansiering;

9.  noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 om "EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik"; glæder sig over alle de anbefalinger, som Revisionsretten har udarbejdet, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre dem; understreger på denne baggrund navnlig betydningen af at imødegå bekymringerne angående koordinering blandt interessenter, tiltrækning af flere donorer, gennemsigtighed og omkostningseffektivitet samt behovet for fuldt ud at udvikle overvågnings- og evalueringsmekanismer;

10.  glæder sig ligeledes over Revisionsrettens særberetning om "EU's støtte til bekæmpelse af menneskehandel i Syd- og Sydøstasien"; opfordrer Kommissionen til i samråd med EU-Udenrigstjenesten at fortsætte udviklingen af den strategiske ramme for bekæmpelse af menneskehandel, som også ville omfatte Syd- og Sydøstasien, for at forstærke virkningen af de projekter, der gennemføres på dette område, og sikre, at resultaterne bliver bæredygtige;

11.  anmoder i betragtning af den betydelige bilaterale støtte til Libyen inden for en række sektorer, herunder civilsamfundet, regeringsførelse, sundhed, uddannelse, migration og beskyttelse, støtte til den politiske proces samt sikkerhed og mægling, Revisionsretten om at udarbejde en særberetning om EU's bistand til Libyen.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

50

3

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Victor Boştinaru, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule-Pēterse, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Tonino Picula, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Alyn Smith, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, László Tőkés, Miguel Urbán Crespo, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brando Benifei, Rebecca Harms, Marek Jurek, Jo Leinen, Miroslav Poche, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Tiemo Wölken

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

50

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Iveta Grigule-Pēterse, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Jozo Radoš, Ivo Vajgl

ECR

Amjad Bashir, Bas Belder, Marek Jurek, Ryszard Antoni Legutko

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Lars Adaktusson, Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Lorenzo Cesa, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Sandra Kalniete, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, László Tőkés, Traian Ungureanu

S&D

Nikos Androulakis, Francisco Assis, Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, Victor Boştinaru, Eugen Freund, Jo Leinen, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Miroslav Poche, Tiemo Wölken

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Rebecca Harms, Tamás Meszerics, Alyn Smith, Bodil Valero

3

-

EFDD

James Carver

NI

Georgios Epitideios, Janusz Korwin-Mikke

5

0

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Miguel Urbán Crespo, Marie-Christine Vergiat

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

2.2.2018

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Doru-Claudian Frunzulică

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets (Revisionsrettens) særberetning nr. 33/2016 om Den Europæiske Unions civilbeskyttelsesmekanisme (EU-civilbeskyttelsesmekanismen); fremhæver Revisionsrettens konklusion om, at Kommissionen generelt har været effektiv i sin koordinerende rolle, som det kunne observeres under oversvømmelserne i Bosnien-Hercegovina (2014), i forbindelse med udbruddet af ebolavirussen i Vestafrika (2014-2016) og jordskælvet i Nepal (2015); opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger om yderligere at forbedre EU-civilbeskyttelsesmekanismens funktion;

2.  fremhæver de positive revisionsresultater i Revisionsrettens særberetning nr. 30/2016 om effektiviteten af EU's støtte til prioriterede sektorer i Honduras og nr. 3/2017 om EU's bistand til Tunesien; understreger, at Revisionsretten i overensstemmelse med tidligere særberetninger om EU's udviklingsudgifter vurderede, at EU-midlerne generelt er blevet anvendt fornuftigt, hvilket er et bevis på den høje kvalitet af EU's udviklingsudgifter; bemærker den stærke kontrast til andre politikområder som f.eks. udgifter afholdt under den eksterne del af EU's migrationspolitik, hvor revisionsresultaterne er langt mere negative(24);

3.  bemærker, at det fremgår af Revisionsrettens særberetning nr. 9/2017 om EU's støtte til bekæmpelse af menneskehandel i Syd- og Sydøstasien, at Unionens strategi for bekæmpelse af menneskehandel var delvis effektiv med hensyn til at støtte bekæmpelsen af menneskehandel i denne region, selv om det ikke var klart, i hvilket omfang forbedringerne skyldtes Unionens indsats; påpeger, at der ikke er indgået partnerskaber til bekæmpelse af menneskehandel med nogen af landene i regionen; bemærker, at de fleste projekter giver positive resultater, men at de sjældent er bæredygtige; beklager, at der mangler nationalt ejerskab og engagement; er bekymret over usikkerheden med hensyn til varigheden af de opnåede resultater;

4.  glæder sig over de positive revisionsresultater i Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 om Bêkou-trustfonden for Den Centralafrikanske Republik, som opfylder nødhjælps- og rehabiliteringsbehov og knytter denne indsats til udvikling; bemærker den grundlæggende forskel mellem denne type trustfonde og trustfonden for Afrika; støtter anbefalingen om udarbejdelse af en vejledning om valg af bistandsinstrument og understreger, at denne vedledning skal afspejle de mulige risici og ulemper, der er forbundet med at anvende trustfonde, og de blandede erfaringer, der hidtil er gjort med anvendelsen heraf; opfordrer Kommissionen til med detaljeret og regelmæssig rapportering at sikre effektive mekanismer for parlamentarisk kontrol med fondens gennemførelse;

5.  er meget bekymret over en tydelig tendens i Kommissionens for nyligt fremsatte forslag om at se bort fra juridisk bindende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014(25), når det drejer sig om støtteberettigede udgifter til officiel udviklingsbistand og støtteberettigede lande under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI); minder om, at lovligheden af Unionens udgifter er et centralt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning, og at politiske overvejelser ikke bør have forrang for klart definerede lovbestemmelser; minder om, at DCI først og fremmest er et instrument til bekæmpelse af fattigdom;

6.  støtter anvendelsen af budgetstøtte, men opfordrer indtrængende Kommissionen til bedre at definere og klart vurdere de udviklingsresultater, der skal opnås i de enkelte tilfælde, og navnlig til at styrke kontrolmekanismerne vedrørende modtagerstaters adfærd med hensyn til korruption, respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet; udtrykker dyb bekymring over den mulige anvendelse af budgetstøtte i lande, der mangler demokratisk kontrol, enten på grund af manglen på et velfungerende parlamentarisk demokrati, frihedsrettigheder for civilsamfundet og medierne eller på grund af tilsynsorganernes manglende kapacitet; noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 35/2016 om anvendelsen af budgetstøtte til at forbedre mobiliseringen af indenlandske indtægter (DRM) i Afrika syd for Sahara, i henhold til hvilken Kommissionens forudgående analyser af mobiliseringen af indenlandske indtægter ikke er tilstrækkeligt detaljerede og ikke følger egne retningslinjer, Kommissionen ofte undlader at vurdere skattefritagelser og ulovlige kapitalstrømme og ikke behørigt tager hensyn til udvindingsudbytter og til, om der er betalt afgifter på adgang til naturressourcer; er bekymret over Kommissionens begrænsede og undertiden ikke relevante anvendelse af DRM-specifikke betingelser i budgetstøttekontrakter;

7.  er bekymret over Revisionsrettens konstatering af(26), at der er en alvorlig risiko for, at Unionen ikke vil opfylde sit mål om at integrere klimaindsatsen i Unionens budget, og at målet om at bruge 20 % af udgifterne til klimarelaterede tiltag ikke vil blive nået;

8.  er bekymret over Revisionsrettens konklusion om, at Unionens ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer ikke er fuldt ud pålidelig(27); fremhæver de potentielle negative konsekvenser for udviklingslandene, som Revisionsretten påpegede: "Kommissionen krævede f.eks. ikke, at frivillige ordninger kontrollerer, at den produktion af biobrændstoffer, som de certificerer, ikke forårsager betydelige risici for negative socioøkonomiske virkninger såsom konflikter om jordbesiddelse, tvangsarbejde/børnearbejde, dårlige arbejdsvilkår for landbrugere og sundheds- og sikkerhedsmæssige farer", og anmoder Kommissionen om at tage denne problematik op;

9.  fremhæver Revisionsrettens revisionsresultater i dens særberetning nr. 8/2017 om EU's fiskerikontrol og beklager de betydelige svagheder, som blev konstateret; understreger den betydelige risiko for, at de indberettede fangster rent faktisk er lavere end i virkeligheden, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for fiskebestandene i udviklingslandenes farvande; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009(28) fuldt ud;

10.  ser frem til at blive fuldt ud informeret og hørt om midtvejsrevisionen af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, som forventes at tage højde for 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling;

11.  henleder opmærksomheden på EU's kollektive tilsagn om at forhøje Unionens og medlemsstaternes officielle udviklingsbistand til 0,7 % af deres bruttonationalindkomst;

12.  opfordrer Kommissionen til at indarbejde en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet og bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at desto flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer til opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, udryddelse af korruption, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, jo mere støtte bør det modtage fra Unionen; understreger, at denne tilgang med "positiv konditionalitet" med hovedvægt på finansiering af mindre projekter for landdistrikterne kan bidrage til reel forandring og sikre, at EU-skatteborgernes penge bruges på en mere bæredygtig måde; fordømmer på den anden side på det kraftigste ethvert forsøg på at gøre støtten betinget af grænsekontrol.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Doru-Claudian Frunzulică, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, György Hölvényi, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleftherios Synadinos, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ádám Kósa, Paul Rübig, Judith Sargentini, Adam Szejnfeld

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jean Lambert, Miroslav Mikolášik

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE

Charles Goerens

PPE

György Hölvényi, Ádám Kósa, Miroslav Mikolášik, Paul Rübig, Adam Szejnfeld, Bogdan Brunon Wenta

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein

Verts/ALE

Jean Lambert, Judith Sargentini

1

-

NI

Eleftherios Synadinos

4

0

EFDD

Ignazio Corrao, Mireille D'Ornano

GUE/NGL

Lola Sánchez Caldentey

PPE

Joachim Zeller

Key to symbols:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

24.1.2018

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Claude Rolin

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at der er sket en vedvarende forbedring i den samlede anslåede fejlforekomst i betalingerne fra EU-budgettet i de seneste år (4,4 % i 2014, 3,8 % i 2015 og 3,1 % i 2016); bemærker endvidere, at rettighedsbetalinger, som udgør en betydelig del af de reviderede udgifter og tegner sig for ca. 49 % af Unionens udgifter, viste niveauer (1,3 %) under tærsklen på 2 % for væsentlig fejlforekomst; glæder sig over, at Revisionsretten for første gang siden 1994 har afgivet en erklæring med forbehold om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet for 2016;

2.  anerkender den overordnede positive effekt af de korrigerende foranstaltninger, som medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen har iværksat, hvilket har indvirket positivt på den anslåede fejlforekomst, og uden hvilken den anslåede fejlforekomst ville have været 1,2 % højere;

3.  bemærker med bekymring den høje anslåede fejlforekomst på politikområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" på 4,8 %, hvilket fortsat ligger over væsentlighedstærsklen på 2 % og over fejlforekomsten for EU-budgettet som helhed (3,1 %); bemærker imidlertid, at der er tale om et lille fald i forhold til det foregående år (5,2 %);

4.  bemærker, at den høje anslåede fejlforekomst på politikområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" hovedsagelig skyldes indførelsen af ikkestøtteberettigede omkostninger i støttemodtagernes anmeldelser, udvælgelsen af ikkestøtteberettigede aktiviteter, projekter eller støttemodtagere samt brud på reglerne om offentlige udbud; understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger til at mindske disse fejlkilder, samtidig med at der opnås en høj præstation;

5.  bemærker med bekymring, at den anslåede fejlfrekvens for området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" er på 4,1 %, og at de fleste af fejlene vedrørte godtgørelse af ikkestøtteberettigede personaleomkostninger og indirekte omkostninger, som støttemodtagere havde anmeldt vedrørende forskningsprojekter; understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger til at mindske disse fejlkilder, samtidig med at der opnås en høj præstation;

6.  beklager, at medlemsstaterne, som det var tilfældet i de foregående år, rådede over tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere et betydeligt antal fejl; bemærker, at den anslåede fejlforekomst i de samlede udgifter til "Økonomisk, social og territorial samhørighed" ville have været på 1,1 %, dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 %, og for de samlede udgifters vedkommende på området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" på 2,9 %, såfremt disse oplysninger var blevet brugt til at korrigere fejl; noterer sig Revisionsrettens anbefaling om ikke at indføre yderligere kontrol af Unionens udgifter, men derimod at sikre, at de eksisterende kontrolmekanismer håndhæves korrekt;

7.  er bekymret over, at det i løbet af Revisionsrettens gennemgang af 168 afsluttede projekter under udgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" blev konstateret, at kun en tredjedel havde et performancemålingssystem med output- og resultatindikatorer i tilknytning til målene for det operationelle program, og at 42 % ikke havde nogen resultatindikatorer eller mål, hvilket gør det umuligt at vurdere disse projekters specifikke bidrag til programmets overordnede mål;

8.  bemærker med bekymring, at medlemsstaterne tre år efter begyndelsen af perioden 2014-2020 kun har udpeget 77 % af de programmyndigheder, som skal have ansvar for gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og at forsinkelserne i budgetgennemførelsen fra midten af 2017 er højere end på samme tidspunkt i perioden 2007-2013;

9.  noterer sig Revisionsrettens anbefaling om, at Kommissionen, når den genovervejer udformningen og gennemførelsesmekanismen for ESI-fondene efter 2020, bør styrke programmets fokus på performance og forenkle betalingsmekanismen ved, hvor det er relevant, at tilskynde til, at man i stedet for blot at godtgøre omkostninger indfører yderligere foranstaltninger, der forbinder betalingsniveauerne med performance;

10.  henleder opmærksomheden på Revisionsrettens bemærkninger i dens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2016, ifølge hvilke den i løbet af de sidste fem år ikke kvantificerede fejl i forbindelse med brugen af forenklede omkostningsordninger for transaktioner under politikområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed"; mener derfor, at fremme af en mere udbredt anvendelse af forenklede omkostningsordninger kan føre til en reduktion af de administrative byrder, medføre færre fejl end godtgørelser af faktiske omkostninger og øge fokusset på præstationer og resultater; anmoder derfor Kommissionen om fortsat at yde vejledning og bistand til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af forenklede omkostningsordninger i betragtning af deres stigende anvendelighed med hensyn til at fremme den videst mulige anvendelse af forenklede omkostningsordninger;

11.  glæder sig over de resultater, som Den Europæiske Socialfond (ESF) og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI) har opnået i 2016, og over, at de støttede næsten tre gange så mange mennesker i 2016 end i perioden 2014-2015 (7,8 mio. mennesker i 2016 sammenlignet med 2,7 mio. i 2014-2015); bemærker, at 787 000 deltagere var i beskæftigelse, 820 000 deltagere opnåede formelle kvalifikationer, og 276 000 deltagere fulgte en uddannelse eller en erhvervsuddannelse som følge af støtten fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

12.  glæder sig over de resultater, der er opnået under de tre akser af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) i 2016; henleder opmærksomheden på betydningen af EaSI-støtte og navnlig på betydningen af de fremskridt, som dets underprogrammer "Progress" og "Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet"(Eures) har opnået, med henblik på gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker med bekymring, at den tematiske del "socialt iværksætteri" inden for rammerne af EaSI Mikrofinansiering og socialt iværksætteri stadig ikke fremviser tilstrækkelige resultater, og opfordrer Kommissionen til at insistere på, at Den Europæiske Investeringsfond forpligter sig til fuld udnyttelse af ressourcerne under den tematiske del "socialt iværksætteri".

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

8

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Michael Detjen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Dennis Radtke, Terry Reintke, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Lynn Boylan, Rosa D’Amato, Tania González Peñas, Krzysztof Hetman, Paloma López Bermejo, António Marinho e Pinto, Edouard Martin, Ivari Padar, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Geoffroy Didier, Morten Messerschmidt

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

39

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Marian Harkin, António Marinho e Pinto

GUE/NGL

Lynn Boylan, Tania González Peñas, Rina Ronja Kari, Paloma López Bermejo

PPE

Georges Bach, David Casa, Geoffroy Didier, Krzysztof Hetman, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Dennis Radtke, Claude Rolin, Romana Tomc

S&D

Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Michael Detjen, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Edouard Martin, Ivari Padar, Georgi Pirinski, Siôn Simon, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato

VERTS/ALE

Jean Lambert, Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

8

-

ECR

Arne Gericke, Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Morten Messerschmidt, Ulrike Trebesius

ENF

Dominique Martin, Joëlle Mélin

NI

Lampros Fountoulis

2

0

EFDD

Rosa D'Amato

GUE/NGL

João Pimenta Lopes

Tegnforklaring:

+  :  for:

-  :  imod:

0  :  hverken/eller:

25.1.2018

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Adina-Ioana Vălean

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  udtrykker tilfredshed med Kommissionens samlede gennemførelse af de udgiftsområder, der vedrører miljø, klimaindsats, folkesundhed og fødevaresikkerhed i 2016;

2.  er tilfreds med det arbejde, der udføres af de fem decentrale agenturer, der henhører under dets ansvarsområde, og som udfører tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, der hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker inden for miljø, klima, folkesundhed og fødevaresikkerhed, og med den måde, hvorpå disse agenturers budgetter gennemføres;

3.  bemærker, at der ifølge Revisionsrettens beretning for 2016 har været en mindre reduktion af den samlede fejlforekomst for sektionen "Udvikling af landdistrikter, fiskeri, miljø og klima" med 4,9 % mod 5,3 % i 2015 og 6,2 % i 2014; glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet for at mindske fejlprocenten, men bemærker, at der er behov for yderligere bestræbelser; bemærker endvidere, at halvdelen af de ti transaktioner på området miljø, klimaindsats og fiskeri i stikprøven var behæftet med fejl;

Miljø og klimaindsats

4.  understreger, at budgettet for GD ENV hovedsagelig gennemføres ved hjælp af direkte central forvaltning, og at forpligtelses- og betalingsbevillingerne i 2016 beløb sig til henholdsvis 438,31 mio. EUR og 357,62 mio. EUR; understreger, at det er tilfredsstillende, at udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillingerne ved udgangen af året nåede op på 98,95 %, og at den for betalingsbevillingerne nåede op på 99,17 %;

5.  noterer sig, at LIFE-programmet i 2016 ydede 315 mio. EUR til medfinansiering af 157 nye projekter i 23 medlemsstater, hvilket ansporede til yderligere investeringer på 236 mio. EUR;

6.  understreger, at der blev iværksat en handlingsplan i 2016 efter bemærkninger fra Revisionsretten for at sikre forbedringer i forbindelse med forsinkede betalinger under LIFE-programmet; bemærker, at andelen af forsinkede betalinger for 2016 nåede op på 3,9 %;

7.  beklager, at der ikke findes nogen specifik rapporteringsramme, der forvaltes af Kommissionen, med hensyn til identifikation og måling af uønskede virkninger af Unionens politikker, som har en negativ virkning på klimaændringerne, og med hensyn til kvantificeringen af andelen af disse udgifter i Unionens samlede budget;

8.  bemærker, at interne revisioner foretaget i 2016 viste, at det i GD ENV var muligt at forbedre forvaltningen af menneskelige ressourcer, da dette generaldirektorat ikke var i stand til effektivt at overvåge og sammenligne arbejdsbyrden inden for generaldirektoratet;

9.  understreger, at interne revisioner også viste, at der var forsinkelser i gennemførelsen af en meget vigtig IT-sikkerhedsrelateret henstilling (om forvaltningen af sikkerheden ved EU ETS' IT-system), som udsætter generaldirektoratet for risikoen for sikkerhedsbrud;

10.  fremhæver, at budgettet for GD CLIMA hovedsagelig gennemføres ved hjælp af direkte central forvaltning, og at forpligtelses- og betalingsbevillingerne for 2016 beløb sig til henholdsvis 118,1 mio. EUR og 59,25 mio. EUR; understreger, at udnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillinger var på 99,72 %, men at den kun var på 70,49 % for betalingsbevillinger, hvilket skyldes, at tre nye transaktioner under det finansielle instrument til privatfinansiering af energieffektivitet (PF4EE) først blev underskrevet ved udgangen af december 2016;

Folkesundhed

11.  bemærker, at GD SANTE i 2016 var ansvarlig for at gennemføre bevillinger for 184,40 mio. EUR under budgetposter for folkesundhed, hvoraf der på tilfredsstillende vis er indgået forpligtelser for 89,88 %; noterer sig, at gennemførelsesniveauet for betalinger er på 89,86 %;

12.  bemærker, at den efterfølgende evaluering af det andet sundhedsprogram, som blev afsluttet i juli 2016, viste, at programmet leverede værdifulde resultater med en klar tilknytning til EU's og nationale sundhedspolitiske prioriteter, men at der stadig var plads til forbedringer med hensyn til formidling af resultaterne af foranstaltningerne og synergier med andre af EU's finansieringsinstrumenter, som f.eks. strukturfondene;

Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed

13.  bemærker, at GD SANTE i 2016 var ansvarlig for at gennemføre bevillinger for 240,5 mio. EUR under budgetposter for fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed, hvoraf der på tilfredsstillende vis er indgået forpligtelser for 98,37 %; noterer sig, at gennemførelsesniveauet for betalinger er på 98,00 %;

14.  bemærker, at Revisionsretten offentliggjorde en særberetning om en forvaltningsrevision vedrørende programmer for udryddelse af dyresygdomme for perioden 2009-2014, som konkluderede, at Kommissionens tilgang var hensigtsmæssig, og anerkendte, at der var opnået en række overbevisende resultater, som f.eks. nedgangen i antallet af tilfælde af bovin spongiform encephalopati (BSE) hos kvæg, salmonella hos fjerkræ og rabies hos vilde dyr;

15.  noterer sig, at Revisionsretten har offentliggjort en særberetning om, hvordan en yderligere indsats er nødvendig for at gennemføre Natura 2000-nettet til sit fulde potentiale, herunder anbefalinger til forbedringer, som f.eks. en mere præcis og fuldstændig vurdering af de faktiske udgifter og den nødvendige fremtidige finansiering på lokalitetsniveau;

16.  bemærker, at GD SANTE i 2016 lancerede det første produkt under initiativet "Sundhedstilstanden i EU", nemlig den fælles rapport fra OECD og Kommissionen "Fokus på helbredet: Europa 2016", oprettede 23 europæiske referencenetværk for sjældne sygdomme, etablerede en taskforce om antimikrobiel resistens og oprettede en ny EU-platform for madtab og madspild;

17.  mener på grundlag af de foreliggende oplysninger og beretningen om gennemførelsen, at Kommissionen kan meddeles decharge for gennemførelsen af budgettet for så vidt angår udgifterne inden for områderne miljø- og klimapolitik, folkesundhed og fødevaresikkerhed i regnskabsåret 2016.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

7

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Seb Dance, Stefan Eck, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Martin Häusling, Norbert Lins, Nuno Melo, Ulrike Müller, Christel Schaldemose, Bart Staes, Keith Taylor, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jiří Maštálka

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

ALDE

Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Ulrike Müller, Frédérique Ries

GUE/NGL

Stefan Eck, Jiří Maštálka

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Nuno Melo, Renate Sommer, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

S&D

Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Susanne Melior, Gilles Pargneaux, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Marco Affronte, Martin Häusling, Bart Staes, Keith Taylor

7

-

ECR

Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Julia Reid

1

0

EFDD

Piernicola Pedicini

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

20.2.2018

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Isabella De Monte

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  konstaterer, at Revisionsretten har erklæret, at Unionens konsoliderede regnskab for regnskabsåret 2016 er rigtigt, og at de transaktioner, der ligger til grund for Kommissionens regnskab for regnskabsåret 2016, generelt og i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige, bortset fra betalingerne til godtgørelse af udgifter, som er behæftet med fejl; beklager, at den samlede anslåede fejlforekomst på 3,1 % ligger over Revisionsrettens væsentlighedstærskel (2 %); forventer, at Revisionsretten vil fremlægge en detaljeret redegørelse for fejlene for Parlamentet;

2.   glæder sig over, at Revisionsretten for første gang siden 1994 har afgivet en erklæring med forbehold vedrørende de betalinger, der er afholdt over Unionens budget, hvilket afspejler en væsentlig forbedring i forvaltningen af Unionens finanser;

3.  beklager, at Revisionsretten på et tidspunkt, hvor den næste flerårige finansielle ramme (FFR) er under udarbejdelse, ikke har givet omfattende oplysninger om de revisioner, der er udført inden for transportsektoren på området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", især vedrørende CEF;

4.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om risikoen for ophobning af ubetalte fordringer i de sidste år af den nuværende FFR og i de første år af den næste FFR; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet en vurdering af konsekvenserne ledsaget af sektorspecifikke henstillinger;

5.  bemærker, at der i 2016 var:

–   4 346 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 321 mio. EUR i betalingsbevillinger til rådighed til transportpolitikker, herunder CEF, transportsikkerhed og passagerrettigheder, transportagenturer og transportrelateret forskning og innovation (Horisont 2020)

–   3 854,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 1 794,6 mio. EUR til rådighed til Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) til CEF - transport (kapitel 06 02 01) og Horisont 2020 (transport — artikel 06 03 03);  

–   71,3 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger til rådighed til administrationsudgifter;

6.  bemærker, at CEF ved udgangen af 2016 havde ydet støtte til 452 transportprojekter til et samlet beløb af 19,4 mia. EUR i investeringer i Europa; gentager betydningen af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet og for etableringen af et fælles europæisk transportområde; understreger, at de budgetmæssige nedskæringer af CEF, der er foretaget tidligere som følge af finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), bør undgås i fremtiden;

7.   beklager de ret begrænsede fremskridt, der er gjort med hensyn til fuldførelsen af de strategiske TEN-T-netværk, der er planlagt under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden; anmoder Kommissionen om at undersøge, hvordan problemer i relation til udnyttelsesgrader og ubalance mellem medlemsstaterne kan løses; opfordrer de europæiske TEN-T-koordinatorer til at foretage en grundig vurdering af de færdiggjorte projekter og de opnåede forbedringer i TEN-T-korridorerne i den nuværende programmeringsperiode og til at fremlægge vurderingen for Kommissionen og Parlamentet; anmoder endvidere Kommissionen om at foreslå en mekanisme, herunder teknisk bistand, til at øge merværdien af de europæiske fonde i forbindelse med færdiggørelse af TEN-T-korridorerne og maksimere fremskridtene;

8.  bemærker, at EFSI i 2016 ydede 3,64 mia. EUR til finansiering af 29 foranstaltninger: 25 transportprojekter og 4 fonde, der dækker flere sektorer, med forventede samlede investeringer på 12,65 mia. EUR; beklager, at Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) ikke har fremlagt omfattende oplysninger på årsbasis og fordelt på sektorer om de projekter, der støttes af EFSI;

9.  noterer sig iværksættelsen i 2016 af programmet "Green Shipping Guarantee" gennem det nye finansielle produkt CEF-låneinstrumentet og EFSI, som potentielt vil kunne mobilisere 3 mia. EUR til investeringer med henblik på at udstyre fartøjer med ren teknologi; anmoder Kommissionen om at fremlægge detaljerede oplysninger om gennemførelsen af dette program, herunder om de finansielle og teknologiske aspekter samt om de miljømæssige og økonomiske virkninger;

10.  konstaterer, at antallet af finansielle instrumenter er steget betydeligt, hvilket giver nye muligheder for blandet finansiering i transportsektoren, samtidig med at det skaber et indviklet net af ordninger i Unionens budget; er bekymret for, at disse instrumenter ved siden af Unionens budget kunne risikere at underminere graden af ansvarlighed og gennemsigtighed, eftersom rapporteringen, revisionen og den offentlige kontrol ikke er tilpasset hinanden; beklager endvidere, at med anvendelsen af EFSI-midler tillægges EIB gennemførelsesbeføjelser, hvilket indebærer en mere begrænset offentlig kontrol end for andre instrumenter, der støttes af Unionens budget;

11.  støtter Revisionsrettens anbefalinger, navnlig om behovet for at finde frem til, hvordan EU's budgetsystem kan reformeres, særlig med hensyn til, hvordan man bedst sikrer, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplekse end nødvendigt for at opfylde EU's politiske mål og sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og mulighed for revision;

12.  opfordrer Kommissionen til at forelægge transportsektoren en klar vurdering af EFSI's indvirkning på andre finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til CEF, samt på CEF-låneinstrumentets sammenhæng med andre EU-initiativer i god tid inden forslaget til den næste FFR og til den næste CEF; anmoder om, at denne vurdering giver en klar analyse af den geografiske fordeling af investeringerne i transportsektoren; minder imidlertid om, at størrelsen af de beløb, der bruges under et finansielt instrument, ikke bør betragtes som det eneste relevante kriterium for at vurdere dets performance; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en mere dybtgående vurdering af de resultater, der er opnået inden for EU-finansierede transportprojekter, og måle deres merværdi;

13.  gentager sin anmodning om, at Kommissionen, i betragtning af de mange forskellige finansieringskilder, sikrer en nem adgang til projekter — i form af en one-stop-shop - for at give borgerne mulighed for klart at følge udviklingen og finansieringen af infrastruktur, som er medfinansieret af EU-midler og EFSI;

14.  bemærker, at forskning og innovation tegner sig for 59 % af udgifterne til FFR-underudgiftsområde "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse"; er bekymret over, at fejlprocenten er høj (4,1 %); understreger, at innovation er en forudsætning for at sikre bæredygtig transport; opfordrer Kommissionen til at foreslå yderligere forenklingsforanstaltninger og sikre, at der stilles teknisk og finansiel støtte til rådighed, således at finansieringen anvendes hensigtsmæssigt, og flere deltagere, navnlig SMV'er, vil drage fordel af EU-midler; gentager behovet for at sikre tilstrækkelige EU-midler i form af tilskud i den næste FFR for forskning og innovation;

15.  glæder sig over erklæringen om idriftsættelse af Galileo i 2016; understreger betydningen af Egnos for transportsektoren; bemærker i denne forbindelse, at der ved udgangen af 2016 var 219 Egnos-lufthavne, hvor der var gennemført Egnos-baserede landingsprocedurer i EU, og at der inden for vejtransport var 1,1 mio lastbiler, der benyttede Egnos til vejafgifter; opfordrer Kommissionen til i de næste årlige budgetter at sikre den nødvendige finansiering til opnåelse af Egnos-dækning på hele EU's område;

16.  opfordrer Kommissionen til at vurdere den økonomiske effektivitet af aftalen med Eurocontrol vedrørende præstationsvurderingsorganet og til at fremme forslaget om at etablere præstationsvurderingsorganet som et europæisk økonomisk reguleringsorgan under Kommissionens tilsyn; opfordrer desuden Kommissionen til i lyset af nødvendigheden af snarest muligt at implementere det fælles europæiske luftrum og for at øge luftfartsindustriens konkurrenceevne at fremme forslaget om at gøre netadministratorer til selvstændige tjenesteudøvere i form af et branchepartnerskab;

17.  bemærker, at INEA i 2016 har vedtaget INEA-revisionsstrategien for 2017-2024, og at der endnu ikke foreligger skøn over fejlforekomster, da de første revisioner vedrørende CEF vil finde sted i 2017;

18.  glæder sig over INEA's forudgående kontrolstrategi for transport, som blev vedtaget i 2016 under hensyntagen til bedste praksis fra TEN-T-programmet samt de særlige karakteristika, der gør sig gældende for CEF's delprogram for transport, og som gennemføres ved hjælp af målrettet prøveudtagning med henblik på at opretholde en lav fejlprocent; glæder sig også over, at forudgående kontrol gør det muligt på et tidligt tidspunkt at vurdere lovligheden og den formelle rigtighed af de omkostningsanmeldelser, som modtagerne har indsendt;

19.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering af virkningerne af de projekter, der finansieres af medlemsstaterne på transportområdet under Donau-strategien, og til at fremsætte et forslag om at øge merværdien af de fremtidige projekter med henblik på at bidrage til færdiggørelsen af denne vigtige transportkorridor;

20.  beklager dybt, at der, fordi der ikke er en specifik budgetpost for turisme, mangler gennemsigtighed, hvad angår de EU-midler, der anvendes til at støtte foranstaltninger for turisme; gentager sin anmodning om at opføre en budgetpost til turisme i Unionens fremtidige budgetter;

21.  foreslår for så vidt angår de områder, der hører ind under Transport- og Turismeudvalget, at Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2016.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Marian-Jean Marinescu, Renaud Muselier, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Jill Seymour, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Marie-Pierre Vieu, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jakop Dalunde, Michael Detjen, Markus Ferber, Maria Grapini, Rolandas Paksas, Jozo Radoš, Evžen Tošenovský, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Olle Ludvigsson

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

37

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Jozo Radoš, Dominique Riquet, Pavel Telička

ECR

Tomasz Piotr Poręba, Evžen Tošenovský, Roberts Zīle

GUE/NGL

Marie-Pierre Vieu

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Markus Ferber, Dieter-Lebrecht Koch, Marian-Jean Marinescu, Renaud Muselier, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Henna Virkkunen, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

S&D

Lucy Anderson, Isabella De Monte, Michael Detjen, Ismail Ertug, Maria Grapini, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Olle Ludvigsson, Gabriele Preuß, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, István Ujhelyi, Janusz Zemke

VERTS/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

4

-

ECR

Jacqueline Foster

EFDD

Rolandas Paksas, Jill Seymour

ENF

Marie-Christine Arnautu

1

0

EFDD

Daniela Aiuto

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

21.2.2018

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016: Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Iskra Mihaylova

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at den anslåede fejlforekomst i udgifterne til "Økonomisk, social og territorial samhørighed" som anført i Revisionsrettens årsberetning faldt fra 5,2 % i 2015 til 4,8 % i 2016; bemærker den vedvarende forbedring i de seneste tre år; glæder sig over, at Revisionsretten har afgivet en erklæring med forbehold for den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet for 2016; anerkender, at fejlforekomsten for programmeringsperioden 2007-2013 fortsat ligger betydeligt under de fejlforekomster, der er rapporteret for den foregående periode, hvilket viser den samlede positive virkning af de korrigerende foranstaltninger, der er truffet; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at arbejde sammen med medlemsstaterne om at forbedre deres forvaltnings- og kontrolsystemer og til fortsat at anvende tilgængelige retlige tilsynsværktøjer for at sikre, at alle væsentlige fejl er rettet; tager højde for de yderligere kvalitetssikringskrav i 2014-2020-programmerne, som indebærer en årlig procedure for godkendelse af attesterede regnskaber med henblik på en varig nedbringelse af antallet af restfejl; understreger, at yderligere forenkling af reglerne og reduktion af den administrative byrde kan bidrage til at mindske fejlforekomst yderligere;

2.  bemærker, at medlemsstaterne, ligesom det var tilfældet i tidligere år, havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller korrigere en betydelig del af fejlene, før de anmodede om godtgørelse, og at den anslåede fejlforekomst kunne have været reduceret til under væsentlighedstærsklen; noterer sig Revisionsrettens beretning, om at der ikke er behov for yderligere kontrol af EU-udgifterne, men at de eksisterende kontroller skal håndhæves korrekt ; opfordrer derfor medlemsstaterne til en korrekt håndhævelse af deres forvaltnings- og kontrolsystemer med henblik på at opdage og korrigere uregelmæssigheder på grundlag af deres egne kontroller og revisioner; understreger, at den samlede korrigerende kapacitet i den nye periode 2014-2020 er styrket yderligere i kraft af Kommissionens mulighed for at foretage finansielle nettokorrektioner i tilfælde af påvisning af alvorlige mangler, hvilket vil være et vigtigt incitament for medlemsstaterne til selv at påvise og korrigere alvorlige uregelmæssigheder, inden de attesterer årsregnskaber over for Kommissionen; opfordrer Kommissionen til effektivt at anvende alle de redskaber, den har til rådighed, herunder teknisk assistance, til at støtte myndighederne i medlemsstaterne;

3.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med deres nationale, regionale og lokale myndigheder at fortsætte deres bekæmpelse af svig og fortsat være ambitiøse med hensyn til at undgå uregelmæssigheder, forebygge og påvise svig og yderligere reducere fejlforekomst; mener, at kapacitetsopbygning med dette formål bør fortsættes, også i samarbejde med de relevante interessenter, såvel som gennemførelsen af integritetspagter; understreger behovet for konstant klar kommunikation med offentligheden vedrørende forskellen mellem svig og fejl; minder om, at ikke alle uregelmæssigheder nødvendigvis er svig, og om at der bør skelnes mellem svigagtige og ikke-svigagtige uregelmæssigheder; det er til dels af denne grund, at suspension af betalinger i tilfælde af uregelmæssigheder kun bør benyttes som sidste udvej;

4.  gør opmærksom på den rolle, som forvaltningsmæssige kapaciteter spiller for en lovlig anvendelse af de Europæiske Struktur- og Investeringsfonde (ESI-fondene), og mener, at en udveksling af bedste praksis kan bidrage effektivt til at styrke medlemsstaternes kapacitet på dette område;

5.  bemærker, at hovedkilderne til fejl var inklusionen af ikkestøtteberettigede omkostninger i støttemodtagernes anmeldelser (inklusionen af ikkestøtteberettigede omkostninger i udgiftsanmeldelser tegner sig for 42 % af den anslåede fejlforekomst beregnet af Revisionsretten), såvel som brud på reglerne om offentlige udbud (30 % af den anslåede fejlforekomst); opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe passende forebyggende og korrigerende foranstaltninger; er dybt bekymret over, at medlemsstaterne ifølge Revisionsrettens årsberetning tre år efter starten på perioden 2014-2020 kun har udpeget 77 % af programmyndighederne, og tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde tæt sammen om at fuldføre processen; opfordrer Kommissionen til at gennemgå statsstøttelovgivningen og forslå ændringer, der vil reducere den administrative byrde for de nationale myndigheder og støttemodtagere og fjerne hindringer, som stiller EU-virksomheder og –organisationer ugunstigt i forhold til deres konkurrenter fra tredjelande;

6.  er bekymret over forsinkelserne i gennemførelsen af programmerne for ESI-fondene for 2014-2020 og de følger, som disse har for regionerne med hensyn til at mobilisere og anvende EU-midlerne og dermed gå videre med offentlige investeringer, som er mere nødvendige end nogensinde oven på det sidste årtis mange kriser; påpeger, at de samlede budgetmæssige forpligtelser, der ved udgangen af 2016 var tildelt udvalgte projekter, androg omkring 186,6 milliarder EUR, og at der kun var betalt 41,9 milliarder EUR, hvilket betød en akkumulation af mere end 77 % udestående forpligtelser (144,6 milliarder EUR), hovedsagelig som følge af disse gennemførelsesforsinkelser; understreger, at dette beløb forventes at stige frem til 2020; understreger, at afviklingen af dette efterslæb bør være en prioritet i forbindelse med planlægningen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR); understreger, at gennemførelsesforsinkelser under ingen omstændigheder bør fortolkes som et aftagende behov for EU-finansiering;

7.  minder om, at fejl inden for "Økonomisk, social og territorial samhørighed" hovedsageligt skyldes ikkeberettigede støttemodtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter (betalinger til godtgørelse af udgifter); understreger, at regnskabsåret 2016 er det sidste, hvor alle reviderede udgifter var forbundet med FFR-perioden 2007-2013, og at vi i de kommende år forventer at se en stigende andel af midler fra FFR-perioden 2014-2020;

8.  er dybt bekymret over, at den store forsinkelse med gennemførelsen af politikkerne for økonomisk, social og territorial samhørighed har skærpet de mange uligheder, både i Unionen som helhed og inden for medlemsstaterne og regionerne, og derved bringer Unionens integritet i fare;

9.  noterer sig 2017-strategirapporten om gennemførelsen af ESI-fondene(29), hvori det understreges, at udvælgelsen af ESI-finansierede projekter samlet androg 278 milliarder EUR, eller 44 % af den samlede investering, der er planlagt for 2014-2020, som er blevet ydet til Europas realøkonomi siden begyndelsen af finansieringsperioden; mener, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne nu er nået op på fuld hastighed og har bevist merværdien af investeringerne i samhørighedspolitik for alle regioner i Europa, men også behovet for en yderligere indsats for at styrke den forvaltningsmæssige kapacitet hos nationale, regionale og lokale myndigheder;

10.  understreger, at forsinkelserne i budgetgennemførelsen medio 2017 var større end på samme tidspunkt i perioden 2007-2013.

11.  bemærker, at den gennemsnitlige udbetalingsrate for finansielle instrumenter kun var på 75 % ved udgangen af 2015; bemærker dog, at udbetalingerne til de endelige støttemodtagere fra finansielle instrumenter androg 93 % per 31. marts 2017, og at Kommissionen ved regnskabsafslutningen rapporterede om et betydeligt fremskridt i den gennemsnitlige udbetalingsrate, hvilket viser disse instrumenters praktiske nytteværdi; mener dog, at tilskud udgør den primære form for støtte under samhørighedspolitikken, hvilket skyldes, at ikke alle investeringer kan finansieres af kreditinstitutter eller giver kvantificerbare resultater på kort sigt; påpeger, at den revision af finansforordningen, der forventes at træde i kraft i 2018, kan bidrage væsentligt til at forenkle, forbedre og optimere anvendelsen af dem i indeværende programmeringsperiode; understreger behovet for en yderligere forbedring af absorptionsgraden;

12.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 5/2017 og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger for at øge dækningen og effektiviteten af ungdomsgarantiordningerne;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Revisionsrettens anbefalinger i årsberetningen for 2016 vedrørende rammen for performancerapportering og til at tilslutte sig international bedste praksis i gennemgangen af effektiviteten af de anvendte indikatorer under initiativet "et resultatorienteret EU-budget" (BFOR), og til at forbedre det nuværende performancemålingssystem, såvel som i genovervejelserne af leveringsmekanismerne for perioden efter 2020; understreger derfor, at Kommissionen bør forenkle performancemålingen; opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke programmernes fokus på resultater og til at forenkle gennemførelsen af ESI-fondene.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mercedes Bresso, Steeve Briois, Andrea Cozzolino, Raymond Finch, John Flack, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Paul Nuttall, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Andor Deli, Ivana Maletić, Urmas Paet, Tonino Picula, Georgi Pirinski, Bronis Ropė, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Anna Hedh, Bogdan Brunon Wenta

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

36

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Urmas Paet

ECR

John Flack, Sławomir Kłosowski, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

EFDD

Eleonora Evi

ENF

Steeve Briois

GUE/NGL

Martina Michels, Ángela Vallina

PPE

Daniel Buda, Andor Deli, Krzysztof Hetman, Ivana Maletić, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller, Milan Zver

S&D

Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Anna Hedh, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Tonino Picula, Georgi Pirinski, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Kerstin Westphal

VERTS/ALE

Bronis Ropė

2

-

EFDD

Raymond Finch, Paul Nuttall

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

24.1.2018

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Karin Kadenbach

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at Den Europæiske Revisionsret for så vidt angår landbrug anvendte stikprøver på 217 transaktioner under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 21 lande og 163 transaktioner i 20 lande vedrørende fiskeri, miljø/klima og udvikling af landdistrikter (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne) og glæder sig over det fortsatte fald i fejlprocenten til 2,5 % i 2016 (fra 2,9 % i 2015), som fastslået af Revisionsretten for "naturressourcer";

2.  påpeger, at den korrigerende effekt af finansielle korrektioner og inddrivelser er blevet styrket, hvorved risikobeløbet i relation til den fælles landbrugspolitik er blevet mindsket væsentligt, nemlig med 2,04 % for 2016; bemærker, at fejlprocenten forbliver den samme (2,5 %), men at den finansielle effekt reduceres som følge af sådanne finansielle korrektioner og inddrivelser, fordi en del af de uretmæssigt udbetalte beløb kommer tilbage til budgettet; 3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de midler, der var afsat til reserven til kriser i landbruget i budgettet for 2016, og som derefter ikke er blevet udnyttet, stilles fuldt ud til rådighed som direkte betalinger i det efterfølgende regnskabsår;

4.  glæder sig over, at markidentifikationssystemet (LPIS) er blevet yderligere forbedret og mere præcist, hvilket gør det til et fantastisk værktøj til at mindske fejlprocenten og den administrative byrde for landbrugere og betalingsorganer;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at holde øje med de store prisudsving for landbrugsprodukter, som har negative følger for landbrugernes indkomster, og til at gribe hurtigt og effektivt ind, når der er behov for det;

6.  bemærker, at det første hele år med gennemførelsen af grøn omstilling tilsyneladende ikke har påvirket fejlprocenten, hvilket kan betragtes som en vigtig bedrift for landbrugere og betalingsorganer i betragtning af kompleksiteten af reglerne for grøn omstilling; men deler Kommissionens synspunkt om, at det stadig er for tidligt at drage konklusioner om de præcise miljøresultater; bemærker, at navnlig andre faktorer, ud over grøn omstilling, også indvirker på de miljømæssige resultater i landbrugssektoren; understreger, at "grøn omstilling" er et eksempel på det øgede behov for forvaltningsrevision også inden for landbruget;

7.  glæder sig over den grønne ordning og dens mål om at gøre Unionens bedrifter mere miljøvenlige med praksis som afgrødediversificering, bevarelse af eksisterende permanente græsarealer og etablering af miljømæssige fokusområder på agerjord, som skitseret i Revisionsrettens årsberetning;

8.  bemærker, at et lille antal støttemodtagere modtager de største betalinger, og at 4 % af de direkte betalinger er fordelt mellem mere end halvdelen af de nuværende støttemodtagere, som modtager mindre end 1 250 EUR om året; mener, at det er afgørende for den fælles landbrugspolitiks troværdighed, at der er konvergens, hvad angår betalinger til modtagerne, både mellem medlemsstaterne og internt i medlemsstaterne;

9.  understreger imidlertid, at disse bedrifters årlige omsætning er på under 2 000 EUR, og at de ikke drives på et forretningsmæssigt, markedsbaseret grundlag, men med henblik på dyrkning af fødevareafgrøder af landbrugere, som har anden beskæftigelse, og at de tegner sig for under 4,6 % af det udnyttede landbrugsareal i Unionen; mener derfor, at det er nødvendigt at korrigere en række misforståelser omkring påstanden om, at "20 % af landbrugsbedrifterne modtager 80 % af støtten", eftersom dette tal omfatter alle bedrifter på 10 ha og derover, som dyrker over 88 % af Unionen landbrugsareal og tegner sig for 90 % af Unionens landbrugsproduktion;

10.  noterer sig Revisionsrettens anbefalinger vedrørende foranstaltninger, der har til formål at sænke landbrugsbefolkningens alder, og behovet for mere målrettede programmer til dette formål;

11.  glæder sig over, at fejlprocenten for udvikling af landdistrikter er faldet til 4,9 % fra 5,3 % i 2015 og 6 % i 2014; erkender, at problemer i landdistrikterne kræver komplekse investeringsprogrammer, og at fejlprocenten skyldes de forskellige mål for håndteringen af udfordringer i relation til økonomi, landdistrikternes infrastruktur, miljø og dyresundhed, hvilket står i kontrast til EGFL-satsen på 1,7 %; beklager derfor, at der sættes fokus på forenkling af søjle I, når det anerkendes, at søjle II er mere kompleks; mener endvidere, at investeringer i udvikling af landdistrikterne er en central del af politikken, som skal opretholdes sammen med afprøvede solide og gavnlige risikostyringsmodeller; er bekymret over den faldende beskæftigelse i landbruget og mener, at investeringer under søjle 2 er vigtige for landdistrikternes udvikling og infrastruktur; understreger, at metoden til beregning af fejlprocenten for betalinger under den fælles landbrugspolitik (navnlig programmerne for udvikling af landdistrikterne) kan forbedres, f.eks. ved forenkling og mindre bureaukrati;

12.  minder om, at der er en betydelig forskel mellem typerne og omfanget af fejl, f.eks. mellem utilsigtede udeladelser af administrativ art og tilfælde af svig, og at udeladelser i reglen ikke medfører nogen økonomisk skade for skatteyderne, hvilket der også bør tages højde for, når den faktiske fejlprocent anslås; minder Kommissionen om, at risikoen for utilsigtede fejl som følge af komplekse regler i sidste ende bæres af støttemodtageren; beklager, at Revisionsretten, selv om investeringerne har været effektive, i tilfælde af fejl i forbindelse med offentlige udbud stadig vurderer, at udgifterne er 100 % ikkestøtteberettigede, understreger derfor, at fejlberegningsmetoden bør rationaliseres yderligere.

13.  støtter Kommissionens opfattelse af, at udvikling af landdistrikter fortsat er et område, som skal kontrolleres nøje; glæder sig over, at Kommissionen fremmer brugen af forenklede omkostningsordninger, især da sådanne foranstaltninger vil begrænse risikoen for overpriser og mindske den administrative byrde for landbrugerne; opfordrer Kommissionen til at fremme brugen af forenklede omkostningsordninger yderligere, da anvendelsen heraf er begrænset i Unionen; glæder sig over Revisionsrettens beslutning om at udarbejde en detaljeret beretning om brugen af forenklede omkostningsmuligheder, som skal foreligge i 2018;

14.  tilskynder Kommissionen til fortsat at arbejde hen imod en fælles revisionsordning, som vil gøre det muligt at reducere den administrative byrde, som kontrollen skaber, på alle niveauer, samtidig med at der opretholdes en effektiv kontrol med lovligheden og den formelle rigtighed af betalingerne;

15.  bemærker, at den samlede værdi af landbrugsproduktionen i 2016 ifølge Eurostat var på 405 mia. EUR, dvs. en smule mindre (2,8 %) end i 2015, hvilket skyldes faldende priser på landbrugsråvarer;

16.  bemærker, at adgang til data og god overvågning, især af miljøforhold, er af afgørende betydning i betragtning af, at visse naturressourcer danner grundlaget for produktiviteten i landbruget på lang sigt, f.eks. jord og biodiversitet.

17.  håber, at Revisionsretten udvikler sine kontrolmetoder, således at kontrollen af anvendelsen af midler får lige så meget vægt som kontrollen med fordelingen heraf;

18.  glæder sig over offentliggørelsen af GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2016, som klart viser det bidrag, som den fælles landbrugspolitik yder til at øge beskæftigelsesfrekvensen i landdistrikterne, navnlig ved at bidrage til, at den kommer tilbage på niveauet før krisen med 65 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse sammenlignet med 64,8 % i 2008 og det laveste niveau på 62,5 % i 2011; glæder sig over, at de direkte betalinger nu i højere grad er målrettet mod unge landbrugere, mindre landbrugere og landbrugere i områder med naturbetingede begrænsninger;

19.  glæder sig over, at de samlede fejlprocenter, som rapporteres af Revisionsretten og i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2016 for den fælles landbrugspolitik, ligger meget tæt på hinanden, hvilket viser effektiviteten af de afhjælpende handlingsplaner, som de berørte medlemsstater har gennemført i de foregående år, navnlig med hensyn til forbedring af deres markidentifikationssystemer;

20.  gentager Europa-Parlamentets anmodning af 8. september 2015 (beslutning A8-0240/2015) om, at Kommissionen, medlemsstaterne og Revisionsretten udvikler yderligere risikobaserede revisionsstrategier, som tager højde for alle relevante data;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Franc Bogovič, Stefan Eck, Jens Gieseke, Maria Heubuch, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Tom Vandenkendelaere, Thomas Waitz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Stanisław Ożóg

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

37

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Ulrike Müller

ECR

Richard Ashworth, Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Stanisław Ożóg

EFDD

Marco Zullo

ENF

Laurentiu Rebega

GUE/NGL

Stefan Eck, Luke Ming Flanagan

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Esther Herranz García, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Tom Vandenkendelaere

S & D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Jean-Paul Denanot, Karin Kadenbach, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

VERTS/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

2

-

EFDD

John Stuart Agnew

ENF

Philippe Loiseau

0

0

-

-

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

2.3.2018

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III - Europa-Kommissionen og forvaltningsagenturerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Alain Cadec

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2016; noterer sig Revisionsrettens årsberetning om regnskabsåret 2016; noterer sig GD MARE's årlige aktivitetsrapport for 2016;

2.  bemærker, at den positive tendens i budgetforvaltningen i de seneste år er blevet opretholdt, og at Revisionsretten ikke har særlige bemærkninger til GD MARE's aktivitetsrapport for 2016;

3.  opfordrer indtrængende Revisionsretten til i sine kommende beretninger at fremlægge en særskilt fejlforekomst for fiskeri og maritime anliggender for at eliminere de skævheder, som skyldes, at andre områder lægges under det samme udgiftsområde; bemærker, at området maritime anliggender og fiskeri ikke er behandlet tilstrækkeligt detaljeret i Revisionsrettens årsberetning, hvilket gør det vanskeligt at foretage en korrekt vurdering af den finansielle forvaltning;

4.  understreger, at Revisionsretten i sin beretning påpeger, at den samlede fejlprocent er faldet i forhold til det foregående regnskabsår, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte denne faldende tendens;

5.  roser Kommissionen for den meget høje udnyttelsesgrad i afsnit 11 i sektion III i 2016-budgettet i relation til fiskeri, både for forpligtelsesbevillinger (99,2%) og betalingsbevillinger (94,7%); minder om, at i henhold til artikel 13 i forordning nr. 508/2014 opdeles budgetmidlerne i overensstemmelse med deres tildelinger, og at det er derfor hensigtsmæssigt at angive i beretningen gennemførelsesraten for hver budgetpost;

6.  bemærker forbeholdet i GD MARE's årlige aktivitetsrapport vedrørende ikke-støtteberettigede udgifter i Den Europæiske Fiskerifond (EFF), som vedrører otte medlemsstater;

7.  støtter GD MARE i bestræbelserne på at kontrollere de bevillinger, der gennemføres under delt forvaltning, især foranstaltningerne vedrørende Den Europæiske Fiskerifond og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);

8.  bemærker, at 5,9 mio. EUR risikerer at gå tabt, og at Kommissionen traf de nødvendige foranstaltninger til at evaluere udgifterne i 2017 og i givet fald til at tilbagesøge de tildelte midler;

9.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for perioden 2014-2020 tre år efter dens vedtagelse den 15. maj 2014 stadig er utilfredsstillende, idet kun 1,7% af de 5,7 mia. EUR, der var stillet til rådighed under delt forvaltning, var blevet brugt i september 2017; bemærker, at anvendelsen af EHFF er medlemsstaternes ansvar; minder om, at i henhold til artikel 13 i forordning nr. 508/2014 opdeles budgetmidlerne i overensstemmelse med deres tildelinger, og at det er derfor hensigtsmæssigt at angive i beretningen gennemførelsesraten for hver budgetpost;

10  mener, at det er nødvendigt at yde medlemsstaterne al mulig hjælp med henblik på at sikre en behørig og fuldstændig udnyttelse af EHFF's ressourcer med en høj gennemførelsesgrad i overensstemmelse med medlemsstaternes respektive prioriteringer og behov, navnlig for så vidt angår bæredygtig udvikling af fiskerisektoren;

11.  foreslår på grundlag af de foreliggende oplysninger, at Kommissionen meddeles decharge for sine udgifter inden for maritime anliggender og fiskeri for regnskabsåret 2016.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

4

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Alain Cadec, David Coburn, Linnéa Engström, João Ferreira, Sylvie Goddyn, Mike Hookem, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Annie Schreijer-Pierik, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Norbert Erdős, Maria Lidia Senra Rodríguez

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Liliana Rodrigues

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE

António Marinho e Pinto, Norica Nicolai

ECR

Peter van Dalen, Remo Sernagiotto, Ruža Tomašić

PPE

Alain Cadec, Norbert Erdős, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, Gabriel Mato, Annie Schreijer-Pierik, Jarosław Wałęsa

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Liliana Rodrigues, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas

4

-

EFDD

David Coburn, Mike Hookem

ENF

Sylvie Goddyn

VERTS/ALE

Linnéa Engström

2

0

GUE/NGL

João Ferreira, Liadh Ní Riada

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

26.1.2018

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Bogdan Andrzej Zdrojewski

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at Erasmus+ gav 500.000 mennesker mulighed for at uddanne sig eller udføre frivilligt arbejde i udlandet i 2016 og er godt på vej til at opnå sit mål på 4 millioner deltagere inden 2020; understreger, at Erasmus+-studerende ofte udvikler et bredt sæt overførbare færdigheder, kompetencer og viden og har bedre karrieremuligheder end studerende, der ikke rejser, og at programmet repræsenterer en strategisk investering i Europas unge; fremhæver imidlertid behovet for at sikre bredere adgang til programmet navnlig for unge med færre muligheder;

2.  påskønner, at ansøgningsproceduren for Erasmus+-tilskud nu i vid udstrækning foregår online; mener imidlertid, at proceduren kan forenkles yderligere, hvis man ophæver kravet om, at projektpartnere skal underskrive akkrediteringsskrivelser fysisk;

3.  bemærker, at der stadig er problemer med adgang til Erasmus+-tilskud inden for området "ungdom", fordi programmet forvaltes decentralt af nationale myndigheder; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger, f.eks. ved at centralisere en del af denne finansiering inden for forvaltningsorganet; opfordrer desuden Kommissionen til at tilvejebringe de redskaber, der er nødvendige for at opnå en større inddragelse af alle tilskudsmodtagere, f.eks. gennem nedsættelse af stående område-specifikke underudvalg som foreskrevet i forordning (EU) nr. 1288/2013(30);

4.  fastholder, at det, som hidtil har været nøglen til succes under Erasmus+, nemlig universitetsudvekslingerne, ikke skal undergraves gennem udnyttelse af bevillingerne til et andet program eller gennem udvidelse af Erasmus+ til andre modtagere, som f.eks. migranter;

5.   bemærker den lave udnyttelse og utilstrækkelige geografiske dækning af Erasmus + studielånsgarantifaciliteten; håber, at den nylige direkte aftale med Luxembourgs universitet vil vise vejen til en mere effektiv lånemodel; opfordrer Kommissionen og den Europæiske Investeringsfond til at forstærke deres indsats for at maksimere facilitetens effektivitet og tilskynder Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af facilitetens fordele;

6.  er foruroliget over den kronisk lave succesrate for projekter under programmet "Europa for Borgerne" og kulturdelprogrammet "Et Kreativt Europa" (henholdsvis 16% og 11% i 2016); understreger, at lave succesrater skaber frustration blandt ansøgere og er symptomatiske for utilstrækkelige finansieringsniveauer, hvilket ikke er i overensstemmelse med de ambitiøse mål for programmerne;

7.  påpeger, at Kommissionens Forvaltningsorgan for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) udtaler, at programmet "Europa for Borgerne" nåede fuld udfoldelse i 2016 i sit tredje gennemførelsesår ; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at tage behørigt hensyn til de lange tidsfrister, der har vist sig at være nødvendige for den fulde gennemførelse af nye programmer indenfor den flerårige finansielle ramme fra 2014-2020, for at undgå, at lignende forsinkelser gentager sig i den finansielle ramme for tiden efter 2020;

8.  roser EACEA's rolle i gennemførelsen af de tre kultur- og uddannelsesprogrammer, som fremgår af den positive evaluering af agenturets arbejde i 2016; glæder sig over EACEA's større brug af e-rapportering for finansierede projekter, som bør kunne forbedre indsamlingen af data og overvågningen af projekter og bidrage til Kommissionens politiske arbejde og være til gavn for modtagerne; glæder sig over, at EACEA foretager 92 % af sine betalinger indenfor de i finansforordningen fastsatte frister; opfordrer EACEA til at stræbe efter bedre resultater, eventuelt ved hjælp af en indikator for den tid, det gennemsnitligt tager at foretage betalinger, eftersom det ofte er meget små organisationer, der modtager støtte under uddannelses- og kulturprogrammer;

9.  bemærker lanceringen i 2016 af garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer med et budget på 121 millioner EUR frem til 2022 og den oprindelige interesse, som sektoren og de finansielle formidlere har vist; opfordrer til hurtig gennemførelse af den planlagte fremrykning af 60 millioner EUR til faciliteten fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); minder om, at lån supplerer andre væsentlige kilder til finansiering af sektoren som f.eks. tilskud;

10.  er bekymret over de meget få midler fra EFSI, som i 2016 gik til uddannelse og til de kulturelle og kreative sektorer; mener, at det er nødvendigt med en skræddersyet og sektorspecifik støtte for at sikre, at den kulturelle og kreative sektor kan nyde godt af EFSI-lån;

11.  gentager sin støtte til uafhængig mediedækning af europæiske anliggender, navnlig gennem budgetstøtte til tv, radio og online-netværk; påskønner videreførelsen af bevillingen til Euranet+ indtil 2018 og opfordrer Kommissionen til at finde frem til en mere bæredygtig finansieringsmodel for netværket;

12.  er fortsat bekymret over at Europaskolerne har undladt at håndtere uregelmæssigheder i deres regnskaber, som gentagne gange er blevet påpeget af Den Europæiske Revisionsret og understreget af Europa-Parlamentet i sine dechargebetænkninger; bemærker f.eks., at mens skolerne generelt har gjort fremskridt med hensyn til lukning af konti, formåede to ud af de fjorten skoler og generalsekretærens kabinet ikke at aflægge regnskab indenfor den lovbestemte frist; beklager, at der, på trods af Europaskolernes anstrengelser for at forbedre den interne kontrol og den velkomne indførelse af en ekstern revision, bliver ved med at være mangler med hensyn til udbuds-, ansættelses- og betalingsprocedurer;

13.   glæder sig over, at Revisionsretten ikke fandt bevis for væsentlige fejl, men beklager, at den ikke er i stand til at bekræfte, at Europaskolernes finansielle forvaltning i 2016 blev gennemført i overensstemmelse med finansforordningen, dennes gennemførelsesbestemmelser og vedtægten; mener, at Europaskolerne skal have et passende og ansvarligt forvaltningssystem, som opfylder de grundlæggende krav til udførelse af offentligt hverv og derfor skal opfylde højere standarder for ansvarlighed og ledelsesansvar; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen i 2017 af en revideret finansforordning for Europaskolerne, som bør fastsætte en retlig ramme for at adressere nogle af de mangler, som Revisionsretten har påpeget, navnlig med hensyn til adskillelse af regnskabsroller fra andre opgaver; minder imidlertid om, at en korrekt gennemførelse af de nye regler fortsat er nøglen til at levere resultater med hensyn til Revisionsrettens anbefalinger; insisterer derfor på, at Europaskolernes Øverste Råd aflægger beretning til Europa-Parlamentet vedrørende fremskridtene med gennemførelsesforanstaltningerne inden udgangen af 2018;

14.   minder om, at Europaskolerne har et samlet årligt budget på næsten 300 mio. EUR, hvoraf omkring 60 procent kommer fra Europa-Kommissionen; fremhæver, at budgettet for 2018 omfatter bevillinger, der har til formål at fastlægge en ny regnskabsmæssig forvaltning og gennemføre den reviderede finansforordning; understreger, at Kommissionen kun har én stemme inden for Europaskolernes Øverste Råd og at hovedansvaret for Europaskolernes korrekte finansielle forvaltning derfor ligger hos medlemsstaterne; opfordrer medlemsstaterne til at støtte Kommissionen og Europaskolerne i deres bestræbelser på at følge op på Revisionsrettens anbefalinger;

15.   mener, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union rejser nogle særligt vanskelige spørgsmål med hensyn til Europaskolerne, navnlig eftersom ca. 21 % af eleverne i skoleåret 2016-2017 gik i den engelske afdeling (kun den franske afdeling havde flere elever) og 61 % af alle elever havde valgt engelsk som andetsprog; er klar over, at usikkerheden med hensyn til at levere engelsksproget undervisning efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse er anledning til bekymring blandt forældre og elever på Europaskolerne; opfordrer Europa-Kommissionen og Europaskolerne til at orientere Kultur- og Uddannelsesudvalget om deres planer for at løse de specifikke udfordringer, der forårsages af Det Forenede Kongeriges udtrædelse, og om hvordan de fortsat agter at levere førsteklasses undervisning på engelsk i Europaskolerne, herunder overvejelser om mulige alternative kontraktordninger for lærere;

16.  bemærker, at der, som Revisionsretten har gjort opmærksom på, i regnskabsåret 2016 blev sat en ny rekord for betalinger, der blev fremført til fremtidige budgetter; opfordrer Kommissionen og Rådet til at begrænse differencen mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger til et minimum ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for rettidigt at opfylde de kontraktlige forpligtelser, der er indgået med tilskudsmodtagere;

17.  mener, at det er nødvendigt at gøre EU-budgettet mere uafhængigt af direkte nationale bidrag; støtter forslaget om en reform af ordningen for egne indtægter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Stefano Maullu, Luigi Morgano, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Algirdas Saudargas

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

ALDE

Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

ECR

Angel Dzhambazki, Rupert Matthews, John Procter

EFDD

Isabella Adinolfi

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Algirdas Saudargas, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski

S&D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Julie Ward

Verts/ALE

Jill Evans, Helga Trüpel

0

-

3

0

ENF

Dominique Bilde

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Curzio Maltese

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

7.2.2018

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Kostas Chrysogonos

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over erklæringen fra Den Europæiske Revisionsret om Unionens regnskab for 2016; fremhæver navnlig den yderligere reduktion af antallet af fejl i betalingerne i 2016 til det hidtil laveste niveau på 3,1 % og bemærker, at det er første gang siden 1994, at Revisionsretten afgiver en erklæring med forbehold vedrørende betalingerne; bemærker, at Revisionsretten ikke har beregnet fejlforekomsten for betalinger under udgiftsområde 3 (Sikkerhed og medborgerskab) på grund af det lille udsnit af transaktioner, der blev revideret;

2.  påpeger, at det er gået langsomt med betalingerne under fælles forvaltning til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed i betragtning af, at 2016 allerede var det tredje år af gennemførelsen af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR); understreger, at det er vigtigt at reducere risikoen for forsinkelser med gennemførelsen af nationale planer og med korrektionen af mangler i medlemsstaternes kontrolsystemer; fremhæver betydningen af at vurdere medlemsstaternes kontrolsystemer på basis af tilstrækkeligt detaljerede oplysninger;

3.  bemærker, at Kommissionen i 2016 ikke har rapporteret det samlede beløb, der er mobiliseret til migrations- og asylområdet, og at det er vanskeligt at anslå; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en sammenhængende, omfattende og specifik rapporteringsstruktur til dette formål; minder om sin opfordring til Kommissionen om at opdele budgetposter for at forbedre gennemsigtigheden og øge den økonomiske effektivitet;

4.  minder om, at der også i 2016 i vid udstrækning blev anvendt særlige instrumenter, navnlig som reaktion på den humanitære situation, som asylansøgere i Unionen befandt sig i, og at der derfor er en risiko for, at de beløb, der er tilbage frem til udløbet af den nuværende FFR, muligvis ikke er tilstrækkelige til at reagere på uventede hændelser, der kan indtræffe inden 2020; anmoder Kommissionen om at løse dette strukturelle problem i den næste FFR og orientere Parlamentet på korrekt vis;

5.  påpeger, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste konstaterede, at kvaliteten af visse agenturers arbejdsprogrammer var mangelfuld med hensyn til opstilling af mål og fastlæggelse af centrale resultatindikatorer; understreger, at GD HOME systematisk bør afgive en udtalelse om dets agenturers arbejdsprogrammer;

6.  opfordrer indtrængende til, at der opstilles en sammenhængende og systematisk strategi med klarere, stærkere og langsigtede politiske og operationelle prioriteter for beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og friheder, samtidig med at der sikres en effektiv gennemførelse heraf, bl.a. ved at der ydes tilstrækkelige midler til dette formål.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

1.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

6

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Frank Engel, Cornelia Ernst, Raymond Finch, Lorenzo Fontana, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Filiz Hyusmenova, Sophia in ‘t Veld, Dietmar Köster, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Roberta Metsola, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Sergei Stanishev, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Kostas Chrysogonos, Carlos Coelho, Gérard Deprez, Maria Grapini, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Marek Jurek, Andrejs Mamikins, Angelika Mlinar, Jaromír Štětina

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georges Bach, Jonathan Bullock, Julia Reda, Francis Zammit Dimech

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

45

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Filiz Hyusmenova, Sophia in 't Veld, Angelika Mlinar

ECR

Marek Jurek, Branislav Škripek, Helga Stevens

GUE/NGL

Kostas Chrysogonos, Cornelia Ernst, Marie-Christine Vergiat

PPE

Asim Ademov, Georges Bach, Heinz K. Becker, Michał Boni, Carlos Coelho, Frank Engel, Kinga Gál, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Barbara Kudrycka, Roberta Metsola, Csaba Sógor, Jaromír Štětina, Traian Ungureanu, Francis Zammit Dimech, Tomáš Zdechovský

S&D

Caterina Chinnici, Ana Gomes, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Dietmar Köster, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Birgit Sippel, Sergei Stanishev, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Julia Reda, Judith Sargentini

6

-

EFDD

Jonathan Bullock, Raymond Finch, Kristina Winberg

ENF

Lorenzo Fontana, Auke Zijlstra

NI

Udo Voigt

1

0

GUE/NGL

Malin Björk

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

2.2.2018

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Barbara Matera

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og at Unionen er forpligtet til at fremme integration af kønsaspektet i alle sine foranstaltninger som fastsat i artikel 8 TEUF;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at integrere kønsaspektet og anvende kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse på forskellige politikområder og opfordret Revisionsretten til at indarbejde et kønsperspektiv i sin vurdering af gennemførelsen af Unionens budget;

1.  understreger, at ligestilling mellem mænd og kvinder bør integreres i alle relevante politikområder; gentager derfor sin opfordring til at anvende kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse;

2.  beklager, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 ikke specifikt angiver de ressourcer, der er afsat til hver enkel af programmets målsætninger, som er knyttet til ligestilling mellem kønnene; glæder sig over, at netværket kvinder mod vold (Women Against Violence Network) og Den Europæiske Kvindelobby i 2016 modtog tilskud inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og ligestilling mellem kønnene;

3.  opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene nævnes udtrykkeligt i "Udgiftsområde 3 - Sikkerhed og medborgerskab";

4.  gentager sin opfordring til at bevare en separat budgetpost til Daphne-programmets specifikke mål med øgede midler for at vende nedgangen i de midler, der er afsat til Daphne-programmet i perioden 2014-2020;

5.  beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke omfatter et kønsperspektiv, og understreger, at en vellykket genopretningsproces ikke er mulig uden at tage hånd om de konsekvenser, som krisen har for kvinder;

6.  fremhæver, at integration af kønsaspektet også er blandt grundprincipperne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF); beklager imidlertid, at der trods Parlamentets gentagne opfordringer til også at tage kønsaspektet i betragtning inden for migrations- og asylpolitiken mangler målrettede foranstaltninger om ligestilling mellem kønnene med specifikke budgetposter;

7.  gentager sit krav om også at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af Unionens budget, under behørig hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og navnlig i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

8.  opfordrer til, at kønsspecifik konsekvensanalyse indgår som en del af de generelle forhåndsbetingelser, der er knyttet til EU-støtte, og til, at der, hvis det er muligt, indsamles kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere;

9.  glæder sig over den relativt kønsafbalancerede deltagelse (52 % kvinder mod 48 % mænd) i Den Europæiske Socialfonds interventioner i 2016;

10.  opfordrer til et fornyet tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende ligestilling mellem kønnene i den næste FFR i form af en fælles erklæring, der knyttes til FFR, og som omfatter en forpligtelse til at anvende kønsbudgettering og til at foretage en effektiv overvågning af gennemførelsen af denne erklæring i den årlige budgetprocedure med indførelsen af en bestemmelse i en revisionsklausul i den nye FFR-forordning.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Heinz K. Becker, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Anna Hedh, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Catherine Bearder, Izaskun Bilbao Barandica, Lívia Járóka, Urszula Krupa, Edouard Martin, Clare Moody, Monika Vana

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Artis Pabriks, Jarosław Wałęsa

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

26

+

ALDE

Catherine Bearder, Izaskun Bilbao Barandica, Angelika Mlinar

ECR

Arne Gericke

EFDD

Daniela Aiuto

PPE

Heinz K. Becker, Anna Maria Corazza Bildt, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Lívia Járóka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Artis Pabriks, Michaela Šojdrová, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jarosław Wałęsa

S&D

Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Edouard Martin, Clare Moody, Maria Noichl

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Ernest Urtasun, Monika Vana

1

-

ECR

Urszula Krupa

4

0

GUE/NGL

Malin Björk, João Pimenta Lopes, Ángela Vallina

PPE

Marijana Petir

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

2.2.2018

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2017/2136(DEC))

Ordfører for udtalelse: Barbara Matera

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og at Unionen er forpligtet til at fremme integration af kønsaspektet i alle sine foranstaltninger som fastsat i artikel 8 TEUF;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at integrere kønsaspektet og anvende kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse på forskellige politikområder og opfordret Revisionsretten til at indarbejde et kønsperspektiv i sin vurdering af gennemførelsen af Unionens budget;

1.  understreger, at ligestilling mellem mænd og kvinder bør integreres i alle relevante politikområder; gentager derfor sin opfordring til at anvende kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse;

2.  beklager, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 ikke specifikt angiver de ressourcer, der er afsat til hver enkel af programmets målsætninger, som er knyttet til ligestilling mellem kønnene; glæder sig over, at netværket kvinder mod vold (Women Against Violence Network) og Den Europæiske Kvindelobby i 2016 modtog tilskud inden for bekæmpelse af vold mod kvinder og ligestilling mellem kønnene;

3.  opfordrer til, at ligestilling mellem kønnene nævnes udtrykkeligt i "Udgiftsområde 3 - Sikkerhed og medborgerskab";

4.  gentager sin opfordring til at bevare en separat budgetpost til Daphne-programmets specifikke mål med øgede midler for at vende nedgangen i de midler, der er afsat til Daphne-programmet i perioden 2014-2020;

5.  beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke omfatter et kønsperspektiv, og understreger, at en vellykket genopretningsproces ikke er mulig uden at tage hånd om de konsekvenser, som krisen har for kvinder;

6.  fremhæver, at integration af kønsaspektet også er blandt grundprincipperne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF); beklager imidlertid, at der trods Parlamentets gentagne opfordringer til også at tage kønsaspektet i betragtning inden for migrations- og asylpolitiken mangler målrettede foranstaltninger om ligestilling mellem kønnene med specifikke budgetposter;

7.  gentager sit krav om også at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af Unionens budget, under behørig hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og navnlig i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

8.  opfordrer til, at kønsspecifik konsekvensanalyse indgår som en del af de generelle forhåndsbetingelser, der er knyttet til EU-støtte, og til, at der, hvis det er muligt, indsamles kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere;

9.  glæder sig over den relativt kønsafbalancerede deltagelse (52 % kvinder mod 48 % mænd) i Den Europæiske Socialfonds interventioner i 2016;

10.  opfordrer til et fornyet tilsagn fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende ligestilling mellem kønnene i den næste FFR i form af en fælles erklæring, der knyttes til FFR, og som omfatter en forpligtelse til at anvende kønsbudgettering og til at foretage en effektiv overvågning af gennemførelsen af denne erklæring i den årlige budgetprocedure med indførelsen af en bestemmelse i en revisionsklausul i den nye FFR-forordning.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Heinz K. Becker, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Anna Hedh, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Catherine Bearder, Izaskun Bilbao Barandica, Lívia Járóka, Urszula Krupa, Edouard Martin, Clare Moody, Monika Vana

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Artis Pabriks, Jarosław Wałęsa

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

26

+

ALDE

Catherine Bearder, Izaskun Bilbao Barandica, Angelika Mlinar

ECR

Arne Gericke

EFDD

Daniela Aiuto

PPE

Heinz K. Becker, Anna Maria Corazza Bildt, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Lívia Járóka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Artis Pabriks, Michaela Šojdrová, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jarosław Wałęsa

S&D

Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Mary Honeyball, Edouard Martin, Clare Moody, Maria Noichl

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Ernest Urtasun, Monika Vana

1

-

ECR

Urszula Krupa

4

0

GUE/NGL

Malin Björk, João Pimenta Lopes, Ángela Vallina

PPE

Marijana Petir

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Ryszard Czarnecki, Martina Dlabajová, Raffaele Fitto, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Jean-François Jalkh, Arndt Kohn, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Bart Staes, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Benedek Jávor, Andrey Novakov, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Anneli Jäätteenmäki, Norbert Lins, Rupert Matthews, Lieve Wierinck

(1)

  COM(2017)0351, s. 81.

(2)

  Årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2016, s. 82, GD AGRI, årlig aktivitetsrapport, bilag 10, s. 140.

(3)

  Se Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2016, s. 81.

(4)

  P8_TA(2017)0143, punkt 120 og 121.

(5)

  Rapporten kan findes her: http://ec.europa.eu/regional_policy/en/information/cohesion-report/.

(6)

  EUT C 322/2017 af 28.9.2017, s. 19, rubrik 1.2, fodnote 1.

(7)

  Sammendrag af data om de fremskridt, der er gjort i forbindelse med finansiering og gennemførelse af finansieringstekniske instrumenter, der indberettes af forvaltningsmyndighederne i overensstemmelse med artikel 67, stk. 2, litra j), i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006, side 11.

(8)

  Undersøgelsen "Assessment of the 10 years' Cooperation and Verification Mechanism for Bulgaria and Romania" (Vurdering af ti år med mekanismen for samarbejde og kontrol for Bulgarien og Rumænien), GD IPOL, temaafdeling D: Budgetanliggender

(9)

  Se GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2016, s. 17.

(10)

  Jf. punkt 207 i Europa-Parlamentets beslutning af 27. april 2017 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309).

(11)

  Jf. Vejledende tal for fordelingen af støtten efter størrelsesordenen af støtten, modtaget i forbindelse med direkte støtte udbetalt til producenterne i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) Nr. 1307/2013 – Regnskabsåret 2016.

(12)

  FFR-udgiftsområde 3 omfatter en række politikker; det vigtigste udgiftsområde er "Migration og sikkerhed"; men der ydes også finansiering til "Fødevarer og foder" og kulturelle og kreative aktiviteter samt programmer vedrørende retfærdighed, rettigheder, lighed og medborgerskab samt forbrugere og sundhed.

(13)

  AMIF erstatter programmet om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (SOLID).

(14)

  Den Europæiske Revisionsret "Rapid case review on the implementation of the 5% reduction of staff posts, s. 27."

(15)

  P8_TA(2017)0143, punkt 276, 281, 282.

(16)

  Beretning om årsregnskabet for Europaskolerne for regnskabsåret 2016 med skolernes svar, november 2017, punkt 11 og 12.

(17)

  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/aar-hr-2016_en_0.pdf, s.10.

(18)

  https://corporateeurope.org/expert-groups/2017/02/corporate-interests-continue-dominate-key-expert-groups.

(19)

  (2015/2319(INI))

(20)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).

(21)

  http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/how/stages-step-by-step/strategic-report/.

(22)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(23)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

(24)

Særberetning nr. 9/2016 Udgifter afholdt under den eksterne del af EU's migrationspolitik i landene i det sydlige Middelhavsområde og de østlige nabolande indtil 2014

(25)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).

(26)

Særberetning nr. 31/2016 Mindst én ud af fem euro fra EU-budgettet skal bruges på klimaindsatsen: Der er sat ambitiøse tiltag i værk, men der er en alvorlig risiko for, at målet ikke kan nås.

(27)

Særberetning nr. 18/2016 EU's ordning for certificering af bæredygtige biobrændstoffer.

(28)

Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(29)

http://ec.europa.eu/regional_policy/en/policy/how/stages-step-by-step/strategic-report/.

(30)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50).

Seneste opdatering: 13. april 2018Juridisk meddelelse