Procedure : 2017/2279(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0138/2018

Indgivne tekster :

A8-0138/2018

Forhandlinger :

PV 16/04/2018 - 27
CRE 16/04/2018 - 27

Afstemninger :

PV 17/04/2018 - 6.14
CRE 17/04/2018 - 6.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0105

BETÆNKNING     
PDF 623kWORD 91k
5.4.2018
PE 616.856v02-00 A8-0138/2018

om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union: den 7. rapport fra Europa-Kommissionen

(2017/2279(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Marc Joulaud

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Budgetudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union: den 7. rapport fra Europa-Kommissionen

(2017/2279(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 4, 162, 174-178 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17.december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(5),

–  der henviser til Kommissionens syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen "Min region, mit Europa, vores fremtid: Den syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed" (COM(2017)0583 af 9. oktober 2017),

–  der henviser til Amsterdampagten om EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU's ministre med ansvar for byanliggender den 30. maj 2016 i Amsterdam,

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 15. december 2015(6),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret den 17. november 2017 i Göteborg af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. april 2017 om at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, relevant og synlig for borgerne(7),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 15. november 2017 om synergier og forenkling med hensyn til samhørighedspolitikken efter 2020(8),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid – EU-27 i 2025: overvejelser og scenarier (COM(2017)2025),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 26. april 2017 om Europas sociale dimension (COM(2017)0206),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 10. maj 2017 om styring af globaliseringen (COM(2017)0240),

–  der henviser til Kommissionens oplæg af 31. maj 2017 om en dybere økonomisk og monetær union (COM(2017)0291),

  der henviser til Kommissionens oplæg af 28. juni 2017 om fremtiden for EU's finanser,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 10. april 2017 om konkurrenceevnen i lavindkomst- og lavvækstregioner: rapport om de mindre udviklede regioner (SWD(2017)0132),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Why Regional Development matters for Europe’s Economic Future" (WP 07/2017)(9),

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. februar 2018 om en ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020 (COM(2018)0098),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 om et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi (COM(2017)0623),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 11. maj 2017 med titlen "Samhørighedspolitikkens fremtid efter 2020 – For en stærk og effektiv europæisk samhørighedspolitik efter 2020"(10),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 25. maj 2016 om Kommissionens meddelelse med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde"(11)

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen(12),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker(13),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)(14),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik(15),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)(16),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger(17),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i beskæftigelse og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af den i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser nævnte rapport(18),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om byggesten til EU's samhørighedspolitik efter 2020(19),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde(20),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF(21),

–  der henviser til sin beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(22),

  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU(23),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om den næste FFR: forberedelse af Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme efter 2020(24),

–  der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra højniveaugruppen vedrørende forenklinger for ESI-fondenes støttemodtagere,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget samt udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0138/2018),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken har til formål at fremme en harmonisk og afbalanceret udvikling i hele Unionen og dens regioner, hvilket fører til en styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, i en ånd af solidaritet og med henblik på at fremme bæredygtig vækst, beskæftigelse, social inklusion og at mindske forskellene mellem og inden for regionerne samt at mindske efterslæbet i de mindst begunstigede områder i overensstemmelse med traktaterne;

B.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser, at de regionale forskelle igen mindskes, men at situationen er meget uensartet mellem de forskellige områder, uanset om der måles i BNP pr. indbygger, beskæftigelse eller andre indikatorer, og at visse uligheder fortsat findes, forskyder sig eller vokser mellem og inden for regionerne, herunder inden for euroområdet;

C.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport indeholder foruroligende oplysninger om arbejdsløsheden, herunder ungdomsarbejdsløsheden, som i mange regioner ikke er kommet tilbage på førkriseniveauet, om konkurrenceevne, fattigdom og social inklusion;

D.  der henviser til, at 24 % af europæerne, eller næsten 120 millioner mennesker, er fattige, lever i risiko for fattigdom eller lider alvorlige materielle afsavn og/eller lever i husholdninger med lav arbejdsintensitet; der henviser til, at antallet af fattige arbejdstagere er stigende, og antallet af arbejdsløse unge fortsat er højt;

E.  der henviser til, at arbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden i Unionen er faldet støt siden 2013, men at niveauet (i december 2017) med henholdsvis 7,3 % og 16,1 % fortsat er højere end i 2008(25), og til, at der er store forskelle mellem og i medlemsstaterne, navnlig for de EU-medlemsstaters vedkommende, der blev hårdest ramt af finanskrisen; der henviser til, at de regionale forskelle er begyndt at blive mindre; der henviser til, at forskellen i arbejdsløsheden mellem medlemsstaterne stadig er betydelig og svinger fra 2,4 % i Tjekkiet og 3,6 % i Tyskland til 16,3 % i Spanien og 20,9 % i Grækenland ifølge de seneste tal(26); der henviser til, at den skjulte arbejdsløshed – fænomenet med arbejdsløse, der er villige til at arbejde, men ikke aktivt søger arbejde – lå på 18 % i 2016;

F.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser regionernes og områdernes store mangfoldighed, også inden for de eksisterende kategorier af regioner, alt efter deres særlige kendetegn (den yderste periferi, lav befolkningstæthed, lav indkomst, lav vækst osv.), hvilket gør det nødvendigt at udforme skræddersyede territoriale strategier for de enkelte regioner;

G.  der henviser til, at et af de vigtigste bidrag i den syvende samhørighedsrapport er, at rapporten påpeger, at visse regioner synes at være havnet i en slags "mellemindkomstfælde" og risikerer at sakke bagud, stagnere eller blive hægtet af udviklingen;

H.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser, at der findes enklaver af fattigdom, at der er risiko for en territorial fragmentering, og at der kan konstateres voksende ulighed inden for regionerne, selv i relativt velhavende regioner;

I.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport viser, at "virkningerne af globalisering, migration, fattigdom, manglende innovation, klimaforandringer, energiomstilling og forurening ikke er begrænset til mindre udviklede regioner";

J.  der henviser til, at om end samhørighedspolitikken har spillet en væsentlig rolle i genopretningen af EU's økonomi ved at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, ligger de offentlige investeringer i EU stadig under niveauet før krisen med store mangler i nogle af de medlemsstater, der er mest berørt af krisen, idet de er faldet fra 3,4 % af BNP i 2008 til 2,7 % i 2016;

K.  der henviser til, at den syvende samhørighedsrapport klart fremviser samhørighedspolitikkens resultater i form af vækst, beskæftigelse, transport, energi, miljø og uddannelse, som dokumenteret i programmeringsperioden 2014-2020 ved den støtte, der er ydet til 1,1 mio. SMV'er, hvilket direkte har ført til oprettelsen af yderligere 420 000 nye arbejdspladser, hjælp til mere end 7,4 mio. arbejdsløse med at finde et job samt hjælp til over 8,9 mio. mennesker med at erhverve nye kvalifikationer, således at samhørighedspolitikken er blevet den lim, der holder Europa sammen;

Samhørighedspolitikkens merværdi

1.  anser det for yderst vigtigt, at samhørighedspolitikken i den nye programmeringsperiode fortsat på passende vis dækker samtlige europæiske regioner og fortsat er EU's væsentligste instrument til offentlige investeringer, som bygger på en langsigtet strategi og langsigtede perspektiver og råder over et budget, som står i forhold til de nuværende og nye udfordringer samt sikrer opfyldelsen af de grundlæggende mål for politikken; understreger, at hvis samhørighedspolitikken udelukkende koncentreres om de mindst udviklede regioner, vil det hæmme udviklingen af EU's politiske prioriteter som helhed;

2.  understreger, at samhørighedspolitikken giver europæisk merværdi ved at bidrage til fælles europæiske mål og prioriteter (såsom vækst, social inklusion, innovation og miljøbeskyttelse) samt til offentlige og private investeringer, og at den er et grundlæggende instrument til opfyldelse af traktatens mål om bekæmpelse af uligheder med henblik på opadgående tilpasning af levestandarder og mindskelse af underudviklingen i de mindst begunstigede regioner;

3.  gentager sin stærke støtte til delt forvaltning og partnerskabsprincippet, der bør bevares og styrkes efter 2020, samt forvaltning på flere myndighedsniveauer (flerniveaustyring) og nærhedsprincippet, som bidrager til samhørighedspolitikkens merværdi; understreger, at merværdien i denne politik først og fremmest manifesterer sig ved, at der tages hensyn til nationale behov samt de forskellige regioners og områders behov og særlige kendetegn, og at Den Europæiske Union bringes tættere på borgerne;

4.  understreger, at den europæiske merværdi kommer stærkt til udtryk i det europæiske territoriale samarbejde (ETC) i alle dens dimensioner (grænseoverskridende, transnationalt og interregionalt samarbejde, både internt og eksternt), som bidrager til de overordnede økonomiske, sociale og territoriale samhørighedsmålsætninger samt til solidaritet; gentager, at en større andel af samhørighedspolitikkens budget bør øremærkes til dette formål, og at der samtidig bør foretages en bedre koordinering mellem de forskellige programmer for at undgå overlapning; minder om betydningen af at gennemføre de makroregionale strategier for at kunne opfylde samhørighedspolitikkens mål;

5.  bemærker, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken i en region kan frembringe eksternaliteter og direkte og indirekte positive følgevirkninger i hele EU, bl.a. takket være den deraf følgende øgede handel, der styrker det indre marked; påpeger imidlertid, at disse ydelser varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, afhængig af navnlig den geografiske nærhed og strukturen af medlemsstaternes økonomier;

6.  understreger behovet for at udvikle en "omkostninger ved manglende samhørighedspolitik"-metode for at yde supplerende målelig dokumentation for den europæiske merværdi af samhørighedspolitikken, i lighed med eksemplet med det arbejde, der er udført af Europa-Parlamentet om "omkostningerne ved manglende EU-tiltag";

Den territoriale dimension

7.  konstaterer, at byområderne på den ene side kombinerer betydelige muligheder for vækst, investering og innovation og på den anden side en række miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer, bl.a. på grund af den høje koncentration af mennesker, og fordi der findes enklaver af fattigdom selv i relativt velhavende byer; understreger derfor, at risikoen for fattigdom eller social udstødelse fortsat er en central udfordring;

8.  understreger, at en styrkelse af samhørighedspolitikkens territoriale dimension også kræver, at der lægges større vægt på problemstillinger i byperiferierne og i landdistrikterne med hensyn til de lokale myndigheders ekspertise, og at der fokuseres i særlig grad på mellemstore byer i hver medlemsstat;

9.  understreger vigtigheden af at støtte landdistrikterne i al deres mangfoldighed, ved at værdsætte deres potentiale, fremme investeringer i projekter, der støtter de lokale økonomier samt bedre transportforbindelser, tilgængelighed og højhastighedsbredbånd, og bistå disse områder i de udfordringer, de står over for, nemlig affolkning af landdistrikterne, social inklusion, manglende jobmuligheder, iværksætterstøtte og økonomisk overkommelige boliger, faldende befolkningstal, svækkelse af bycentre, områder med lægemangel osv.; understreger i denne forbindelse betydningen af den fælles landbrugspolitiks anden søjle i at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne;

10.  mener, at det er nødvendigt i højere grad at tage hensyn til visse territoriale særpræg, f.eks. i de områder, der nævnes i artikel 174, stk. 3, i TEUF, som f.eks. øregioner, bjergregioner, landdistrikter, grænseregioner, de nordligste regioner, kystområder eller randområder, når der tages stilling til prioriteringen af investeringer; understreger betydningen af at skabe skræddersyede strategier, programmer og aktioner til disse forskellige regioner eller endog at undersøge en eventuel iværksættelse af nye specifikke dagsordener, således som det f.eks. er gjort med EU's dagsorden for byerne og Amsterdampagten;

11.  minder om, at den særlige strukturelle sociale og økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi gør det berettiget at gennemføre særlige foranstaltninger, herunder med hensyn til betingelserne for adgang til ESI-fondene, i overensstemmelse med artikel 349 TEUF; understreger, at det er nødvendigt at fastholde alle de undtagelser, der skal kompensere for deres strukturelle ulemper, samt at forbedre de særlige foranstaltninger for disse regioner ved at justere dem, hvis det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at påberåbe sig EU-Domstolens dom af 15. december 2015 for at sikre, at artikel 349 i TEUF anvendes korrekt hvad angår betingelserne for at få adgang til strukturfondene; foreslår navnlig at lade de sociale aspekter være omfattet af det særlige tilskud til regionerne i den yderste periferi og således opretholde det nuværende niveau af EU-samfinansiering i disse regioner og sørge for en bedre tilpasning af den tematiske koncentration; understreger potentialet for regionerne i den yderste periferi, som f.eks. privilegerede områder til gennemførelse af forsøgsprojekter;

12.  mener, at indførelsen af integrerede strategier for bæredygtig udvikling i byområder er et positivt fænomen, som derfor fortjener at blive styrket samt gentaget i andre subregionale områder, f.eks. ved at indføre en integreret territorial tilgang ved siden af de tematiske målsætninger, men uden at dette berører den tematiske koncentration; understreger betydningen af lokaludvikling, der styres af lokalsamfundet, for således at styrke samhørighedspolitikkens evne til at inddrage lokale aktører; understreger behovet for at undersøge mulighederne for indførelse af nationale og regionale operationelle programmer baseret på integrerede territoriale strategier og strategier for intelligent specialisering;

"Mellemindkomstregioner": Hvordan fremmer man modstandskraften i de svækkede områder for at undgå, at de hægtes af udviklingen?

13.  understreger, at mellemindkomstregionerne ikke har oplevet den samme vækst som hverken lavindkomstregionerne (som stadig er nødt til at indhente resten af EU) eller regionerne med meget høj indkomst, og at de står over for en udfordring i form af "mellemindkomstfælden", fordi de har for høje omkostninger i forhold til lavindkomstregionerne og for svage innovationssystemer i forhold til regioner med meget høj indkomst; bemærker endvidere, at disse regioner er kendetegnet ved en svækket forarbejdningsindustri og ved deres sårbarhed over for globaliseringens chokvirkninger og de deraf følgende samfundsøkonomiske ændringer;

14.  er overbevist om, at det bliver en stor udfordring for den fremtidige samhørighedspolitik at give mellemindkomstregionerne passende støtte, bl.a. for at skabe et investeringsvenligt klima, og at samhørighedspolitikken på én og samme tid bør formindske skævhederne og ulighederne, men også forebygge, at svækkede områder bliver hægtet af udviklingen, under hensyntagen til forskelle i udviklingstendenser, dynamik og omstændigheder;

15.  opfordrer Kommissionen til at tackle de udfordringer, som de mellemindkomstregioner, der er karakteriseret ved en lav vækstrate sammenlignet med gennemsnittet i EU, står over for, med henblik på at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed; minder om, at med henblik på at støtte disse regioner og tilbyde løsninger på deres problemer bør den fremtidige samhørighedspolitik dække, støtte og inkludere dem i den næste programmeringsperiode, herunder gennem oprettelse og gennemførelse af skræddersyede strategier, programmer og aktioner; minder i denne forbindelse om betydningen af supplerende indikatorer til supplering af BNP for at give et mere præcist billede af de økonomiske forhold i disse regioner; mener, at der bør lægges mere vægt på tidlig kortlægning af svagheder, således at samhørighedspolitikken kan støtte regionernes modstandsdygtighed og forhindre udvikling af nye skævheder i alle typer regioner;

16.  glæder sig over, at Kommissionen har iværksat et pilotprojekt, som har til formål at give støtte, der er skræddersyet til de særlige udfordringer i de regioner, som befinder sig i en industriel omstillingsproces; opfordrer Kommissionen til at trække på erfaringerne fra pilotprojektet og forventer at se de forventede resultater så hurtigt som muligt; mener, at strategier for intelligent specialisering har potentialet til – gennem en holistisk tilgang – at tilbyde bedre støtte til disse regioner i deres udviklingsstrategier og, mere overordnet set, fremme en differentieret gennemførelse på regionalt plan, men kunne også støttes gennem yderligere samarbejde og udveksling af viden og erfaringer mellem regionerne; glæder sig over tiltag som f.eks. Vanguardinitiativet for at anvende intelligent specialiseringsstrategi for at fremme vækst og industriel fornyelse i prioriterede områder i EU;

17.  understreger, at social og finanspolitisk konvergens bidrager til at fremme målsætningen om samhørighed og samtidig forbedrer det indre markeds funktion; mener, at divergerende praksis på dette punkt kan være i modstrid med målsætningen om samhørighed og kan forværre situationen for de regioner, der er ved at blive hægtet af udviklingen, eller som er mest sårbare over for globaliseringen, og henleder opmærksomheden på det fortsatte behov for, at mindre udviklede regioner indhenter resten af EU; mener, at samhørighedspolitikken kan bidrage til at fremme social og finanspolitisk konvergens (på lige fod med økonomisk og territorial konvergens) på en måde, der skaber positive incitamenter; understreger i denne forbindelse muligheden for at støtte sig til f.eks. den europæiske søjle for sociale rettigheder; opfordrer Kommissionen til i højere grad at tage højde for dette aspekt i det europæiske semester, således at samhørighedspolitikkens sociale dimension integreres bedre i den økonomiske politik, samtidig med at de lokale og regionale myndigheder reelt inddrages med henblik på at øge processens effektivitet og styrke ejerskabet heraf;

Indsatsområder

18.  støtter en stærk tematisk koncentration på et begrænset antal prioriteringer, der knytter sig til de store politiske mål på EU-plan, samtidig med at forvaltningsmyndighederne får mere fleksibilitet til at udarbejde deres territoriale strategier på grundlag af deres behov og potentiale efter inklusive, lokale og regionale høringer i forbindelse med udarbejdelsen af partnerskabsaftaler; understreger, at beskæftigelse (herunder ungdomsarbejdsløshed), social inklusion, bekæmpelse af fattigdom, støtte til innovation, digitalisering, støtte til SMV'er og nystartede virksomheder, klimaændringer, den cirkulære økonomi og infrastruktur bør være prioriterede indsatsområder i den fremtidige samhørighedspolitik;

19.  glæder sig over vedtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som markerer et fremskridt i opbygningen af et socialt Europa; udtaler på ny sin støtte til Den Europæiske Socialfond (ESF), som en stærk, integreret del af ESI-fondene, samt til ungdomsgarantiordningen, ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og det europæiske solidaritetskorps, i betragtning af deres rolle med hensyn til at håndtere udfordringerne inden for beskæftigelse, økonomisk vækst, social inklusion, lærlingeuddannelser og erhvervsuddannelser;

20.  understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik i højere grad bør lægge vægt på at beskytte og støtte befolkninger og områder, som er negativt ramt af globaliseringen (flytning af virksomheder, tab af arbejdspladser) samt lignende tendenser inden for EU; opfordrer til, at samordning mellem strukturfondene og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i de relevante tilfælde undersøges nærmere med henblik på bl.a. at dække udflytninger inden for EU;

21.  bemærker, at sårbarheden over for klimaændringer varierer fra det ene område til det andet; mener, at ESI-fondene bør anvendes så effektivt som muligt til at hjælpe EU med at opfylde sine forpligtelser i henhold til klimaaftalen fra Paris (COP21), f.eks. med hensyn til vedvarende energi, energieffektivitet og udveksling af god praksis, navnlig i boligsektoren, og tage hensyn til FN's mål for bæredygtig udvikling; kræver, at solidaritetsinstrumenterne skal kunne mobiliseres i tilfælde af katastrofesituationer så hurtigt som muligt under de givne omstændigheder og altid på en koordineret måde;

22.  opfordrer til, at ESI-fondene bruges på en bæredygtig måde til at håndtere de demografiske udfordringer (aldring, tilbagegang i befolkningstallet, demografisk pres, manglende evne til at tiltrække eller fastholde tilstrækkelig menneskelig kapital), som påvirker de europæiske regioner på forskellig vis; understreger navnlig nødvendigheden af at yde tilstrækkelig støtte til områder som f.eks. visse regioner i den yderste periferi;

23.  understreger, at en specifik finansieringsmekanisme for perioden efter 2020 skal oprettes i medfør af artikel 349 i TEUF til at integrere migranter i regionerne i den yderste periferi, som skal overkomme et større migrationspres på grund af deres særlige egenskaber og derved bidrage til deres bæredygtige udvikling;

24.  er af den opfattelse, at EU-midler skal overholde FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og bør fortsætte med at fremme afinstitutionalisering;

25.  understreger potentialet i yderligere investeringer i kultur, uddannelse, kulturarv, ungdom, idræt og bæredygtig turisme for at skabe arbejdspladser, herunder arbejdspladser af høj kvalitet for unge, samt vækst og at forbedre den sociale samhørighed, samtidig med at fattigdom og forskelsbehandling bekæmpes, hvilket er særlig vigtigt med hensyn til f.eks. regioner i den yderste periferi, landdistrikter og fjerntliggende regioner; støtter udviklingen af kulturelle og kreative industrier, der er tæt knyttet til innovation og kreativitet;

Programlægning efter 2020

26.  understreger, at den syvende samhørighedsrapport har vist, at det er nødvendigt at tage hensyn til supplerende indikatorer ud over BNP pr. indbygger – som fortsat bør være den vigtigste indikator – ved fordelingen af midler og at tilbyde et mere præcist billede af socioøkonomiske forhold på linje med de udfordringer og behov, der bliver kortlagt, også på subregionalt plan; bemærker, at det er vigtigt at basere sig på troværdige, ajourførte, strukturerede og tilgængelige data af god kvalitet; opfordrer derfor Kommissionen og Eurostat til at sørge for størst mulige detaljeringsgrad og geografisk opdeling i de statistikker, der er relevante for samhørighedspolitikken, således at de i tilstrækkelig grad viser behovene i regionerne i forbindelse med programmeringsprocessen; gør sig til talsmand for, at der tages hensyn til sociale, miljømæssige og demografiske kriterier, navnlig arbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden;

27.  går ind for, at de integrerede strategier bliver styrket, og understreger kraftigt, at ESF fortsat bør være en integrerende del af den europæiske regionalpolitik på grund af sin vigtige samhørighedsdimension;

28.  understreger, at tilskud fortsat bør være det vigtigste samhørighedspolitiske finansieringsinstrument, men anerkender, at finansielle instrumenter kan være en effektiv løftestang, og at de bør fremmes, hvis de skaber merværdi og på grundlag af en passende forhåndsvurdering. understreger imidlertid, at anvendelsen af dem må ikke blive et mål i sig selv, og at deres effektivitet afhænger af mange faktorer (projektets karakter, områdets karakter eller risikoens karakter), og at alle regioner uanset udviklingsniveau frit bør kunne vælge den bedst egnede finansieringsform; vil modsætte sig, at der fastsættes nogen form for bindende målsætning hvad angår anvendelsen af finansielle instrumenter;

29.  mener, at det er nødvendigt at forenkle betingelserne for at anvende de finansielle instrumenter og at lette en samordning af disse instrumenter med tilskud med henblik på komplementaritet, effektivitet og territoriale forhold; understreger vigtigheden af den administrative kapacitet og kvaliteten af forvaltningen samt af den supplerende rolle, som nationale banker og institutioner spiller i forbindelse med at udvikle gennemførelsen af finansielle instrumenter, der er skræddersyet til at opfylde lokale behov; mener, at det er påkrævet at harmonisere reglerne om finansielle instrumenter så meget som muligt, uanset hvordan de forvaltes; foreslår, ud over de allerede eksisterende finansielle instrumenter for samhørighedspolitikken, også at fremme deltagelsesbaserede finansielle instrumenter;

30.  mener, at en forbindelse mellem samhørighedspolitikken og garantien for et investeringsvenligt miljø med en effektiv og god anvendelse af midlerne også er nyttig for at opnå målene for samhørighedspolitikken, men understreger samtidig, at hensigten med samhørighedspolitikken ikke er, at det blot skal være et instrument for prioriteringer, som ikke står i sammenhæng med målsætningerne for denne politik; understreger behovet for at anvende den fælles holdning om stabilitets- og vækstpagten vedrørende fleksibilitet i forbindelse med konjunkturforhold, strukturreformer og offentlige investeringer; mener, at foranstaltninger, som sammenkæder ESI-fondenes effektivitet med forsvarlig økonomisk styring, som beskrevet i forordning (EU) nr. 1303/2013, bør analyseres nøje, herunder gennem inddragelse af alle interessenter; er af den opfattelse, at Kommissionen bør overveje tilpasninger af, hvordan samhørighedspolitikken og det europæiske semester hænger sammen, med henblik på at styrke den territoriale og sociale dimension og tage højde for andre faktorer, som medvirker til at realisere samhørighedspolitikkens målsætninger som f.eks. reel styring; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse og inden for rammerne af det europæiske semester at undersøge den regionale og nationale medfinansiering under ESI-fondene og dens indvirkning på de nationale underskud;

31.  opfordrer til, at strategierne for intelligent specialisering intensiveres som en ny mulighed for at fortsætte investeringer i langsigtet vækstpotentiale i en situation med hastige teknologiske ændringer og globalisering; anerkender nytten af forhåndsbetingelser, men understreger, at de i visse tilfælde har kompliceret og forsinket programlægningens udformning og iværksættelse; noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om forhåndsbetingelser i sin særberetning nr. 15/2017; opfordrer Kommissionen til at overveje i givet fald at mindske antallet af strategier og styrke proportionalitets- og nærhedsprincipperne på dette område og støtte sig mest muligt til de eksisterende strategidokumenter, der kan opfylde fremtidige forhåndsbetingelser; understreger, at forhåndsbetingelserne bør være tæt knyttet til investeringernes effektivitet, samtidig med at det sikres, at alle medlemsstater behandles ens;

32.  bemærker, at den offentlige forvaltnings kvalitet og stabilitet, som god uddannelse og lokal rådgivning er forudsætninger for, er fortsat en afgørende faktor for regional vækst og en effektiv udnyttelse af ESI-fondene; understreger behovet for at forbedre kvaliteten af forvaltningen og at sikre, at der er tilstrækkelig teknisk bistand til rådighed, da disse har en alvorlig indvirkning på en forsvarlig gennemførelse af samhørighedspolitikken og kan variere betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket er særlig synligt, f.eks. i regioner, der halter bagefter; opfordrer navnlig Kommissionen til at evaluere det fremtidige Jaspers-program på baggrund af henstillingerne fra Den Europæiske Revisionsret;

33.  går ind for, at samhørighedspolitikken udvikler sig fra en mere bogføringsteknisk tilgang til en mere resultat- og indholdsorienteret tilgang og giver forvaltningsmyndighederne større fleksibilitet, når de skal tage stilling til, hvordan de vil nå de opstillede målsætninger, samtidig med at principperne om bl.a. partnerskab, gennemsigtighed og ansvarlighed respekteres;

34.  anser det for nødvendigt at fastholde bekæmpelsen af svig, og opfordrer til nultolerance over for korruption;

En forenklet samhørighedspolitik

35.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne fra højniveaugruppen vedrørende forenkling i sine fremtidige lovgivningsforslag;

36.  understreger behovet for at skabe en ramme, der sikrer retlig stabilitet takket være enkle, klart formulerede og forudsigelige regler, navnlig hvad angår forvaltning og revision, for at sikre en korrekt balance mellem målsætningerne om resultater og forenkling; opfordrer i den næste programmeringsperiode til en reduktion i omfanget af lovgivning og retningslinjer (med forsigtighed, så der i tæt samarbejde med interessenterne sikres den nødvendige kontinuitet af regler og procedurer, som de berørte emner og forvaltningsmyndigheder er bekendt med); opfordrer til, at alle relevante dokumenter oversættes til alle EU-sprog, og til at enhver form for anvendelse og fortolkning af reglerne med tilbagevirkende kraft undgås i så vid udstrækning som muligt; opfordrer til en ensartet retlig ramme og retningslinjer for grænseoverskridende projekter;

37.  understreger samtidig behovet for at undgå overregulering, og at det er nødvendigt at gøre strategidokumenterne for de operationelle programmer mere konkrete, præcise og fleksible ved at indføre en forenklet procedure for ændringer i løbet af programmets løbetid (f.eks. i tilfælde af naturkatastrofer), med henblik på i tilstrækkelig grad at kunne reagere på skiftende globale realiteter og den regionale efterspørgsel;

38.  mener, at der bør etableres ét samlet regelsæt for ESI-fondene, herunder yderligere harmonisering af fælles regler for instrumenter, der bidrager til det samme tematiske mål; mener, at det er nødvendigt at strømline udbudsprocedurerne under fondene og fremskynde procedurerne for statsstøtte, når overholdelse er påkrævet; ønsker en ensartet behandling på en mere sammenhængende måde af de direkte forvaltede EU-midler og samhørighedspolitikkens midler, når det gælder statsstøtte, og – mere generelt – harmoniserede regler for de EU-ordninger, som retter sig mod de samme modtagere; understreger, at det er vigtigt at opnå en større komplementaritet mellem samhørighedspolitikken og det kommende EU-forskningsprogram for at dække den samlede cyklus – fra grundforskning til kommerciel udnyttelse; mener, at den tematiske koncentration bør bibeholdes med henblik på at muliggøre synergier mellem de forskellige finansieringskilder på projektniveau;

39.  konstaterer, at der er nedsat en taskforce om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og forventer, at denne arbejdsgruppe forelægger konkrete forslag til at styrke disse to principper inden for rammerne af samhørighedspolitikken; støtter sikring af anvendelsen af disse principper med henblik på en ægte flerniveaustyring, hvilket kræver en styrkelse af de lokale og regionale myndigheder samt andre berørte parter;

40.  beklager, at Kommissionen ikke har udarbejdet en mere integreret evaluering af tværgående politikker, mens synergierne mellem forskellige EU-politikker ikke er blevet rapporteret; anmoder om ambitiøse strategier, finansiering og foranstaltninger, som vil øge synergien med andre EU-fonde og tiltrække supplerende finansiel støtte; understreger behovet for yderligere at optimere synergierne mellem ESI-fondene og andre instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), samt med andre centralt forvaltede programmer såsom Horisont 2020, som supplerer samhørighedspolitikken med hensyn til støtte til forskning og innovation;

41.  anmoder om, at kravene til planlægning, gennemførelse og kontrol af ESI-fondenes aktiviteter fremover kommer til at hvile på principperne om differentiering og proportionalitet, der tager udgangspunkt i gennemsigtige og rimelige kriterier ud fra beløbsstørrelse, risikoprofil, forvaltningens kvalitet og størrelsen af eget bidrag;

42.  anser det for påkrævet, at forbindelsen mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne udvikler sig i retning af en "tillidsbaseret aftale"; minder i denne forbindelse om vigtigheden af at have en passende og velfungerende ramme for flerniveaustyring; opfordrer Kommissionen til at drage fordel af det arbejde, der allerede er udført med en forsvarlig forvaltning af offentlige midler, ved at indføre et princip om kvalitetsgodkendelse af forvaltningsmyndigheder, som har vist deres evne til at følge reglerne; mener med hensyn til kontrol, at der i højere grad bør tages udgangspunkt i nationale og regionale regler, når deres effektivitet er kontrolleret og bekræftet;

43.  mener, at det er nødvendigt at styrke princippet om én enkelt revision, at fremskynde gennemførelsen af e-samhørighed og at gøre anvendelsen af forenklede omkostninger til almindelig praksis, da dette bl.a. har vist sig at være lettere at gennemføre og ikke har givet anledning til fejl; understreger digitaliseringens potentiale for så vidt angår overvågning og rapportering; er af den opfattelse, at udveksling af ekspertviden bør fremmes ved at etablere en videndelingsportal til udveksling af bedste praksis;

44.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte idéer til forbedring af samhørighedspolitikkens reaktion på uforudsete begivenheder og gentager i denne sammenhæng sin opfordring til oprettelse af en reserve af en sådan art, at regionerne får øget fleksibilitet uden at bringe de langsigtede mål i de operationelle programmer i fare;

Udfordringer og perspektiver

45.  er yderst foruroliget over de scenarier, som Kommissionen for nylig har fremlagt, om mulige budgetnedskæringer i samhørighedspolitikken som led i den kommende FFR – nedskæringer, som ville betyde, at mange regioner bliver udelukket fra samhørighedspolitikken; ønsker et ambitiøst budget, der står i et rimeligt forhold til de udfordringer, regionerne står over for, og kræver, at samhørighedspolitikken ikke bliver gjort til en justerbar variabel; fastslår, at Europa-Parlamentet ikke vil gå på kompromis med hensyn til kravet om dækning af samtlige regioner i Unionen; understreger, at teorien om "grupper af økonomisk udvikling" bekræfter, at det er vigtigt at give differentieret støtte til samtlige europæiske regioner, heriblandt regioner med en meget høj indkomst, som bør forblive konkurrencedygtige i forhold til deres konkurrenter på verdensplan;

46.  mener, at samhørighedspolitikken kan bidrage til at imødegå nye udfordringer som f.eks. sikkerhed eller integration af flygtninge under international beskyttelse; understreger imidlertid, at det ikke kan forventes, at samhørighedspolitikken løser alle kriser, og modsætter sig, at de midler, der er afsat til samhørighedspolitikken, bruges til at dække kortsigtede finansieringsbehov uden for denne politiks anvendelsesområde, idet der mindes om, at hensigten hermed er den socioøkonomiske udvikling i EU på mellemlang og lang sigt;

47.  noterer sig EFSI's positive resultater, men mener dog, at EFSI skal investere endnu mere gennemsigtigt og målrettet; understreger, at samhørighedspolitikken og EFSI bygger på forskellige koncepter og målsætninger, som i visse tilfælde kan supplere hinanden, men som ikke kan træde i stedet for hinanden, uanset hvilket udviklingsniveau regionerne befinder sig på, navnlig da EFSI, i modsætning til strukturfondene, i overvejende grad er lånebaseret; minder om betydningen af at foretage en passende sondring mellem EFSI og samhørighedspolitikken samt at indkredse klare muligheder for at kombinere dem;

48.  gentager sin tilslutning til en langsigtet planlægningsperiode; mener, at det eneste brugbare alternativ til den nuværende varighed på 7 år er en FFR-periode på 5+5 år med en midtvejsrevision; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et klart forslag om fastlæggelse af metoderne for den praktiske gennemførelse af en finansiel ramme på 5 + 5 år;

49.  opfordrer til, at der gøres alt for at undgå forsinkelser i programlægningen for den nye periode for at undgå forsinkede betalinger og frigørelser, som hæmmer de positive resultater af samhørighedspolitikken; understreger, at det er vigtigt, at samtlige dokumenter om den fremtidige retlige ramme foreligger rettidigt på alle officielle sprog med henblik på at sikre rimelige og rettidige oplysninger til alle modtagere;

50.  opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at forbedre kommunikationen til de europæiske borgere og således øge offentlighedens bevidsthed om de konkrete resultater af samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at styrke den rolle, der spilles af forvaltningsmyndigheder og projektansvarlige, som benytter en innovativ kommunikationsform på lokalt plan til at informere om resultaterne af anvendelsen af midlerne i regionerne; understreger, at det er nødvendigt at forbedre oplysnings- og kommunikationsindsatsen ikke blot længere fremme i processen (ESI-fondenes resultater), men også tidligere i processen (finansieringsmuligheder), særlig med hensyn til små projektansvarlige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere mekanismer og brede institutionaliserede platforme for samarbejde med henblik på at forbedre synligheden og bevidstgørelsen;

51.  noterer sig, at visse europæiske regioner er særlig udsatte for konsekvenserne af brexit; understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik bør begrænse skadevirkningerne af brexit på andre europæiske regioner mest muligt, og mener, at det er relevant at undersøge mulighederne for at videreføre partnerskaber inden for rammerne af det territoriale samarbejde;

°

°  °

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4)

JO L 347, 20.12.2013, p. 281.

(5)

JO L 347, 20.12.2013, p. 259.

(6)

Judgment of the Court of Justice of 15 December 2015, Parliament and Commission/Council, C-132/14 to C-136/14, ECLI:EU:C:2015:813.

(7)

D

(8)

Doc. 14263/17

(9)

Iammarino, S., Rodríguez-Pose, A., Storper, M. (2017), ‘Why regional development matters for Europe’s economic future’, Working Papers 07/2017, Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik, Europa-Kommissionen.

(10)

CDR 1814/2016.

(11)

EUT C 303 af 19.8.2016, s. 94.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0308.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0307.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0211.

(15)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0222.

(16)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0320.

(17)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321.

(18)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.

(19)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0254.

(20)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0245.

(21)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316.

(22)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.

(23)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0067.

(24)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0075.

(25)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8631691/3-31012018-BP-EN.pdf/bdc1dbf2-6511-4dc5-ac90-dbadee96f5fb

(26)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8701418/3-01032018-AP-EN/37be1dc2-3905-4b39-9ef6-adcea3cc347a


BEGRUNDELSE

I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er der fastsat følgende bestemmelse: "Kommissionen aflægger hvert tredje år rapport... om fremskridtene i forbindelse med virkeliggørelsen af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed...".

Kommissionen offentliggjorde den syvende samhørighedsrapport den 9. oktober 2017, dvs. nogle måneder før forslaget om den kommende flerårige finansielle ramme samt forslagene om rammebestemmelserne for de europæiske struktur- og investeringsfonde efter 2020.

I denne særlige kontekst har ordføreren bestræbt sig på at tage ved lære af den rapport, som Kommissionen har offentliggjort, ved at omsætte erfaringerne til konkrete forslag om den fremtidige samhørighedspolitik.

På et tidspunkt, hvor der med rette bliver lagt vægt på begrebet "europæisk merværdi", er det ordførerens opfattelse, at denne merværdi først og fremmest viser sig i samhørighedspolitikkens evne til at bringe Unionen tættere på borgerne, takket være en gennemførelse, der foregår så lokalt som muligt, og takket være nærhedsprincippet, som bør styrkes. Samhørighedspolitikken bør således være en manifestation af et konkret og nyttigt Europa i vores regioner.

I Kommissionens rapport fastslås det, at "virkningerne af globalisering, migration, fattigdom, manglende innovation, klimaforandringer, energiomstilling og forurening ikke er begrænset til mindre udviklede regioner". Ordføreren deler denne opfattelse og er overbevist om, at det derfor er af afgørende betydning, at den fremtidige samhørighedspolitik fortsat dækker samtlige europæiske regioner takket være et budget, der står i forhold til behovene.

Selv om alle regioner bør være omfattet af denne politik, viser Kommissionens rapport med al ønskelig tydelighed, i hvor høj grad de forskellige områder og deres behov adskiller sig indbyrdes inden for Unionen. I denne forbindelse bør samhørighedspolitikkens territoriale dimension forstærkes for at sikre en skræddersyet indfaldsvinkel, der gør det muligt at finde bedre løsninger på de udfordringer, der kendetegner de forskellige områder, uanset om det er byområder, områder i byperiferien, landdistrikter, øer, bjergområder eller grænseområder. Den særegne strukturelle sociale og økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi bør desuden i overensstemmelse med traktaterne give anledning til, at der vedtages særlige foranstaltninger, som bør forbedres og tilpasses efter behov.

Den syvende samhørighedsrapport viser, at de regionale forskelle igen mindskes, men at situationen er modsætningsfyldt mellem de forskellige områder, og at visse uligheder fortsat findes, forskyder sig eller vokser mellem og inden for regionerne;

Efter ordførerens opfattelse er et af de vigtigste bidrag i den syvende samhørighedsrapport, at det påpeges, at visse regioner er havnet i en slags "mellemindkomstfælde" og risikerer at blive hægtet af udviklingen. Disse regioner har ikke oplevet den samme vækst som lavindkomstregioner og regioner med meget høj indkomst, fordi de har for høje omkostninger i forhold til lavindkomstregionerne og for svage innovationssystemer i forhold til regioner med meget høj indkomst.

For at håndtere denne situation bør samhørighedspolitikken fremover ikke blot formindske uligheder, men også fremme modstandskraften og forebygge, at svækkede områder bliver hægtet af udviklingen, under hensyntagen til forskelle i udviklingstendenser og dynamik.

Endelig fremgår det af Kommissionens rapport, at der findes enklaver af fattigdom, at der er risiko for en territorial fragmentering, og at der kan konstateres voksende ulighed på subregionalt plan, selv i relativt velhavende regioner. Det drejer sig om en problematik, som der bør lægges særlig vægt på, eksempelvis ved at formulere en integreret territorial målsætning ved siden af de tematiske målsætninger.

Med hensyn til indsatsområder er ordføreren tilhænger af en stærk tematisk koncentration på et begrænset antal prioriteringer svarende til de store politiske mål på EU-plan, idet det bør overlades til forvaltningsmyndighederne at udarbejde deres territoriale strategier. Beskæftigelse, innovation, støtte til SMV'er, bekæmpelse af klimaændringer og cirkulær økonomi bør udgøre de prioriterede indsatsområder i den fremtidige samhørighedspolitik.

For at håndtere disse udfordringer er det nødvendigt at tage hensyn til supplerende indikatorer ud over BNP pr. indbygger ved fordelingen af midler. Disse indikatorer bør være i overensstemmelse med de målsætninger og udfordringer, der er defineret først og fremmest på beskæftigelsesområdet, og derfor går ordføreren ind for, at der tages hensyn til sociale indikatorer, navnlig arbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden.

Selv om ordføreren deler ambitionen om at styrke Den Europæiske Unions sociale dimension og ønsker en bedre koordinering af de instrumenter, der bidrager hertil, mener han samtidig, at Den Europæiske Socialfond fortsat bør være en integrerende del af samhørighedspolitikken. Denne fond har nemlig ubestrideligt en territorial dimension. Det ville være en strategisk fejl at fokusere på kommunikation i stedet for effektivitet ved at fjerne fonden fra samhørighedspolitikken.

Samhørighedspolitikken har sit eget retsgrundlag i traktaterne, og ordføreren mener derfor, at denne politik ikke må gøres til et instrument for prioriteringer uden sammenhæng med de opstillede målsætninger og ikke bør anvendes som en straffesanktion. Ordføreren mener imidlertid, at det er berettiget at etablere en sammenhæng mellem samhørighedspolitikken og tilvejebringelsen af et investeringsvenligt miljø med en effektiv og god anvendelse af midler.

I denne forbindelse mener ordføreren, at det er nødvendigt uden tabuer at drøfte spørgsmålet om sammenhængen mellem samhørighed og social og finanspolitisk konvergens, for så vidt som social og finanspolitisk konvergens er et aspekt af samhørighedsmålsætningen og samtidig kan forbedre det indre markeds funktion. Omvendt må det konstateres, at divergerende praksis på dette punkt kan være i modstrid med målsætningen om samhørighed og kan forværre situationen for de områder, der er ved at blive hægtet af udviklingen, eller som er mest sårbare over for globaliseringen, som f.eks. de mellemindkomstfælder, der er beskrevet i Kommissionens rapport.

Med hensyn til finansieringsformer bør man fremme finansielle instrumenter, når de har en merværdi, men de skal være enklere at anvende. I øvrigt bør forvaltningsmyndighederne være i stand til frit at vælge den bedst egnede finansieringsform, hvilket er grunden til, at der bør gælde et forbud mod enhver form for bindende mål for anvendelse af finansielle instrumenter.

Endelig mener ordføreren, at kravet om en forenkling bør være et centralt aspekt af reformen af samhørighedspolitikken. På et tidspunkt, hvor talrige potentielle støttemodtagere vender sig bort fra EU-finansiering, er det EU's troværdighed, der står på spil. Det gælder om at få sat en stopper for, at der bliver vedtaget stadig flere ulæselige regler. Det drejer sig ligeledes om at etablere et ensartet regelsæt for de forskellige fonde og sikre en homogen behandling af direkte forvaltede midler og samhørighedspolitikkens midler, navnlig når det gælder statsstøtte. Afslutningsvis må ordføreren fastslå, at det er vigtigt at udvise en pragmatisk holdning, således at kravene til planlægning og kontrol fremover kommer til at hvile på principperne om differentiering og proportionalitet, navnlig under hensyntagen til forvaltningens kvalitet og programbeløbenes størrelse.


UDTALELSE fra Budgetudvalget (21.3.2018)

til Regionaludviklingsudvalget

om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union: den 7. rapport fra Europa-Kommissionen

(2017/2279(INI))

Ordfører for udtalelse: Younous Omarjee

FORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger den afgørende rolle, som samhørighedspolitikken har spillet i forbindelse med opnåelsen af økonomisk, social og territorial konvergens i EU og gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling; udtrykker imidlertid bekymring over de vedvarende uligheder mellem rige og fattige regioner og uddybelsen af de socioøkonomiske forskelle med hensyn til indkomst, adgang til sundhed mellem forskellige sociale grupper af borgere; udtrykker bekymring over den generelle forarmelse i en række regioner, herunder i overgangsregioner siden den finansielle krise i 2008; fremhæver samhørighedspolitikkens potentiale med hensyn til at tilpasse de europæiske økonomier til den teknologiske revolution for at hjælpe dem med at håndtere befolkningens aldring og åbningen af det europæiske marked og verdensmarkederne; understreger, at investeringer i nye teknologier, modernisering, nye færdigheder og viden, innovation og forskning og udvikling, som vil hjælpe mindre udviklede regioner med at bevæge sig op i værdikæden, bør modtage omfattende støtte under samhørighedspolitikken; understreger, at hverken samhørighedspolitikkens mål eller finansieringen fra EU-budgettet på nogen måde bør svækkes; understreger, at samhørighedspolitikken fortsat bør komme alle regioner til gode;

2.  bemærker manglerne i systemet for finansiel planlægning og gennemførelse, hvilket har ført til forsinkelser i betalingsanmodninger, betalinger og til akkumulering af ubetalte regninger, hvilket er i modstrid med traktaternes ånd; udtrykker bekymring over de betydelige forsinkelser i vedtagelsen af de operationelle programmer og udpegningen af forvaltnings-, betalings- og certificeringsmyndigheder under samhørighedspolitikken, som er blevet forstærket af den sene afslutning af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2014-2020 (FFR) og den sene vedtagelse af forordningerne for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), og som har ført til ekstremt lave udnyttelsesgrader inden for samhørighedspolitikken i den nuværende programmeringsperiode, hvilket rammer de projektansvarlige særlig hårdt; opfordrer i denne forbindelse til, at den forenkling, der blev påbegyndt som led i revisionen af finansforordningen(1), der har været i kraft siden den 1. januar 2016, øges, navnlig ved at lægge større vægt på efterfølgende kontrol, harmonisering af procedurer og indførelse af større fleksibilitet i den næste FFR; understreger, at niveauet for betalingsbevillinger som minimum bør svare til tidligere forpligtelser; noterer sig endvidere anbefalingerne fra Højniveaugruppen af Uafhængige Eksperter til at Overvåge Forenkling til Gavn for de Europæiske Struktur- og Investeringsfondes Støttemodtagere;

3.  noterer sig den store forskel mellem anslåede udgifter og faktiske betalinger fra EU-budgettet til samhørighedspolitikken hvert år, og opfordrer Kommissionen til at fastlægge en metode til bedre at planlægge EU-budgettets gennemførelse i tæt samarbejde med medlemsstaterne; understreger, at indførelsen af e-samhørighedssystemet, hvori medlemsstaterne vil indtaste data vedrørende projektplanlægning, udbudsplaner med planlagte og aktuelle datoer for udbud, kontraktindgåelse og gennemførelse samt finansielle og regnskabsmæssige data vedrørende fakturaer, medfinansiering, udgifternes støtteberettigelse osv., vil være et vigtigt bidrag til bedre forvaltning og overvågning af gennemførelsen af samhørighedspolitikken i medlemsstaterne og gøre det muligt at udarbejde mere præcise overslag over betalinger fra EU-budgettet;

4.  understreger, at finansielle instrumenter i samhørighedspolitikken ikke bør erstatte tilskud og direkte støtte, men de bør opfattes som supplerende redskaber, som rækker længere end projekterne eller det område, hvori projekter skaber indtægter; understreger i denne forbindelse, at ESI-fondene og EFSI forvaltes gennem forskellige tilgange, og at samarbejdet mellem disse to fonde kan være til gavn for store projekter, men at sådanne forbindelser ikke på nogen måde må undergrave den strategiske sammenhæng, den territoriale koncentration og de langsigtede perspektiver af samhørighedspolitikkens programmer;

5.  fastholder, at de lovgivningsmæssige forslag til den næste FFR skal fremlægges hurtigst muligt for at undgå forsinkelser i programmeringen for den næste periode; er af den opfattelse, at samhørighedspolitikkens lofter bør holdes på samme niveau for EU-27 i den næste programmeringsperiode, samtidig med at man øger deres effektivitet og forenkler de dermed forbundne procedurer, således at EU kan råde over alle de midler, der er nødvendige for at opfylde dets mål og prioriteter som fastsat i traktaterne; påpeger, at samhørighedspolitikken beskytter EU's borgere mod visse virkninger af globaliseringen, yder finansiel bistand til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), støtter forsknings- og samarbejdsprojekter og fremmer deltagelse i initiativer til udvikling af menneskelig kapital, og at den derfor fortsat skal være stærk, effektiv og synlig for borgerne;

6.  understreger sammenhængen mellem kvaliteten af forvaltningen og vellykkede offentlige og private investeringer, innovation og vækst; glæder sig over den holistiske tilgang i Kommissionens 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, og opfordrer til, at disse punkter tages fuldt ud i betragtning i fremtidige samhørighedsmidler;

7.  mener, at en økonomisk, social og territorial samhørighedspolitik bør fortsat tilgodese alle regioner og navnlig regioner med det største udviklingsefterslæb og regioner i den yderste periferi, og at den inden for de mest udviklede regioner bør gavne fjerntliggende områder og de områder, der er mest ramt af fattigdom, og som er mindst attraktive for så vidt angår udvikling og beskæftigelsesmuligheder, og navnlig være udformet til at yde støtte til infrastruktur for at bringe deres isolation til ophør;

8.  kræver større sammenhæng mellem samhørighedspolitikken og andre EU-politikker, der, som f.eks. handelsaftaler, undergraver den regionalpolitiske indsats med henblik på at nå målet om konvergens i EU;

9.  understreger behovet for at fortsætte og styrke samhørighedspolitikken i den næste programmeringsperiode for FFR; er imod ethvert forsøg på at beskære budgettet eller fordreje regionalpolitikken, som fortsat er EU's eneste væsentlige solidaritetspolitik.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

4

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, André Elissen, Eider Gardiazabal Rubial, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, John Howarth, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Urmas Paet, Pina Picierno, Răzvan Popa, Paul Rübig, Jordi Solé, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Tiemo Wölken, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jean-Paul Denanot, Georgios Kyrtsos, Ivana Maletić, Tomáš Zdechovský

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

29

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Gérard Deprez, Urmas Paet

ECR

Zbigniew Kuźmiuk

GUE/NGL

Liadh Ní Riada, Younous Omarjee

PPE

Richard Ashworth, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, Georgios Kyrtsos, Ivana Maletić, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Patricija Šulin, Inese Vaidere, Tomáš Zdechovský

S&D

Jean-Paul Denanot, Eider Gardiazabal Rubial, Iris Hoffmann, John Howarth, Vladimír Maňka, Pina Picierno, Răzvan Popa, Manuel dos Santos, Daniele Viotti, Tiemo Wölken

VERTS/ALE

Jordi Solé, Indrek Tarand

4

-

ECR

Bernd Kölmel

ENF

André Elissen, Marco Zanni

NI

Eleftherios Synadinos

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT L 286 af 30.10.2015, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (22.3.2018)

til Regionaludviklingsudvalget

om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union: den 7. rapport fra Europa-Kommissionen

(2017/2279(INI))

Ordfører for udtalelse: Marita Ulvskog

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at arbejdsløsheden og ungdomsarbejdsløsheden i Unionen er faldet støt siden 2013, men at niveauet med henholdsvis 7,3 % og 16,1 % fortsat er højere end i 2008 (december 2017)(1), og til, at der er store forskelle mellem og i medlemsstaterne, navnlig for de EU-medlemsstaters vedkommende, der blev hårdest ramt af finanskrisen; der henviser til, at de regionale forskelle er begyndt at blive mindre; der henviser til, at forskellen i arbejdsløsheden mellem medlemsstaterne stadig er betydelig og svinger fra 2,4 % i Den Tjekkiske Republik og 3,6 % i Tyskland til 16,3 % i Spanien og 20,9 % i Grækenland ifølge de seneste tal(2); der henviser til, at den skjulte arbejdsløshed - arbejdsløse, der er villige til at arbejde, men ikke aktivt søger arbejde - lå på 18 % i 2016;

B.  der henviser til, at langtidsledighed stadig er udbredt og udgør over 50 % af den samlede arbejdsløshed i nogle medlemsstater, 45,6 % i EU som helhed og 49,7 % i euroområdet; der henviser til, at arbejdsløshedsprocenten kun registrerer personer, der ikke har et job, og som aktivt har søgt arbejde inden for de sidste fire uger, mens langtidsledighedsprocenten kun måler andelen af den erhvervsaktive befolkning i alderen 15 til 74 år, der har været arbejdsløs i et år eller mere;

C.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen i EU er steget fire år i træk og nu er 72,3 %, hvilket er højere end i 2008, men stadig ligger under niveauet før krisen i nogle medlemsstater(3); der henviser til, at mens der stadig er markante forskelle i den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens mellem og i mere og mindre udviklede regioner, er de regionale forskelle er begyndt at blive mindre; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen svinger fra i nogle medlemsstater at ligge langt under EU-gennemsnittet, f.eks. 58 % i Grækenland, 64 % i Kroatien, 63 % i Italien og 66 % i Spanien, til at være på over 75 % i Nederlandene, Danmark, Det Forenede Kongerige, Tyskland, Den Tjekkiske Republik, Estland, Litauen, Letland, Østrig og Sverige(4); der henviser til, at beskæftigelsen målt i arbejdstimer pr. ansat fortsat ligger 3 % under niveauet før krisen i EU og 4 % i euroområdet(5); der henviser til, at unge i stigende grad arbejder under ikkestandardmæssige og atypiske ansættelsesformer(6); der henviser til, at misbruget af deltidskontrakter bør fordømmes;

D.  der henviser til, at BNP pr. indbygger i mange mindre udviklede regioner nærmer sig EU-gennemsnittet takket være en hastigere vækst i produktiviteten, men at beskæftigelsen er gået tilbage; der henviser til, at husholdningernes disponible bruttoindkomst pr. indbygger i mange medlemsstater endnu ikke er har genvundet niveauet før krisen; der henviser til, at stigningen i indkomstulighed ikke er blevet vendt fra begyndelsen af krisen i flere medlemsstater og i nogle tilfælde endda er blevet værre(7); der henviser til, at forskelle i arbejdsløshed og indkomst på tværs af EU tilskynder folk til at flytte for at finde bedre muligheder; der henviser til, at en skæv og hurtig ændring i befolkningen, der er forbundet med hjerneflugt, skaber komplikationer, især for landdistrikter i EU13.

E.  der henviser til, at mindskelsen af forskellene i beskæftigelse og dernæst i BNP pr. indbygger er tydelig på regionalt plan i hele EU;

F.  der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i EU fortsat ligger på over 10 procentpoint (11,6 %), idet beskæftigelsesfrekvensen ligger på 76,9 % for mænd og 65,3 % for kvinder, og til, at der er endnu større forskelle blandt personer, der ikke er født i EU, og romakvinder;

G.  der henviser til, at selv om risikoen for fattigdom eller social udstødelse i EU er tilbage på niveauet før krisen, er den stadig meget høj, også i mere udviklede regioner, og langt fra Europa 2020-målet for fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at ulighederne fortsat stiger; der henviser til, at 118,8 mio. mennesker i 2015 var truet af fattigdom eller social udstødelse, hvilket er 1,7 mio. flere end i 2008 og langt fra Europa 2020-strategiens mål om at reducere dette tal med 20 mio.; der henviser til andelen af børn (aldersgruppen 0-17 år), som var truet af fattigdom eller social udstødelse, i 2016 udgjorde 26,4 % , hvilket var højere end de tilsvarende tal for voksne (aldersgruppen 16-64 år, 24,2 %) og næsten 10 procentpoint højere end for ældre (aldersgruppen 65+, 18,3 %)(8); der henviser til, at antallet af børn, der er truet af fattigdom eller social udelukkelse i Europa, fortsat er alarmerende højt og var på 24,8 mio. EUR i 2016(9); der henviser til, at alle EU's medlemsstater har undertegnet FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder målet om at "udrydde fattigdom i alle afskygninger";

H.  der henviser til, at det vigtigste mål med samhørighedspolitikken er at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at mindske de regionale forskelle både i og mellem medlemsstaterne, forbedre velfærden for EU's borgere og give dem lige muligheder, uanset hvor de bor; der henviser til, at samhørighedspolitikken har spillet en vigtig rolle i bekæmpelsen af virkningerne af den økonomiske og sociale krise i de senere år ved at imødekomme påtrængende behov for offentlige investeringer; der henviser til, at samhørighedspolitikken i den nuværende finansielle periode forventes at yde bidrage med støtte til 1,1 mio. SMV'er, hjælpe 7,4 mio. arbejdsløse med at finde et arbejde og 8,9 mio. mennesker med at erhverve nye kvalifikationer, investere 16 mia. EUR i den digitale økonomi og gøre betydelige investeringer i social infrastruktur;

I.  der henviser til, at de infraregionale skævheder vokser, herunder i mere velstående regioner, der rummer fattigdomslommer; der henviser til, at de mest velstående regioner udgør en drivkraft for vækst;

J.  der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør vise større vilje til at anvende artikel 174 og 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF);

1.  understreger, at samhørighedspolitikken er grundlaget for at forbedre den sociale konvergens i opadgående retning og skabe fælles velstand i EU og bør have fokus på større samfundsmæssige udfordringer som f.eks. levevilkår, arbejdsløshed, jobusikkerhed, fattigdom, udstødelse, forskelsbehandling, migration og klimaændringer; er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken som Unionens vigtigste offentlige investeringspolitik til disse formål bør fastholdes på mindst samme niveau i den næste flerårige finansielle ramme;

2.  understreger behovet for en væsentlig forøgelse af Den Europæiske Socialfond (ESF), som er EU's vigtigste redskab til social samhørighed og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, herunder integration og reintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet, samt for støtteforanstaltninger til social integration, bekæmpelse af fattigdom og ulighed samt skabelse af lige muligheder, samtidig med at finansieringen af indsatsen mod fattigdom og social udstødelse bør fastholdes på 20 %; mener, at et scenarie, hvor ESF går op i en enkelt social investeringsfond, vil være en trussel mod samhørighedspolitikkens integritet, hvis traktatfastsatte mål om social samhørighed hovedsagelig opnås gennem ESF-midler; understreger, at ESF derfor fortsat bør være en integreret del af samhørighedspolitikken - og for at sikre, at EU's fornyede fokus på et socialt Europa kan realiseres i praksis;

3.  mener, at EU's regionale indeks for sociale fremskridt bør overvejes som et muligt supplement til BNP-indikatoren, eftersom en stigning i BNP pr. indbygger ikke svarer til samme stigning i beskæftigelsen i alle regioner og ikke i sig selv er tilstrækkelig til at måle nye former for uligheder mellem EU's regioner, og at økonomisk vækst ikke indvirker på visse determinanter for sociale fremskridt og inklusion; opfordrer Kommissionen til også at tage højde for brugen af nye sociale kriterier ved fastsættelsen af tildelingen af EU-midler til tematiske mål med en social dimension og til at integrere samhørighedspolitikken bedre på områder, som allerede er udpeget som genstand for EU's indsats; mener, at sociale indikatorer vil kunne anvendes som et evalueringsredskab til vurdering af, om EU-finansiering formår at skabe bedre sociale resultater;

4.  minder om, at de offentlige investeringer i EU stadig ligger under niveauet før krisen, hvorfor regionerne og medlemsstaterne har behov for mere støtte for at kunne imødegå nuværende og fremtidige udfordringer; mener på baggrund af de stigende sociale forskelle i EU, at strategien for sociale investeringer bør stå i centrum for en sammenhængende politisk ramme, hvor EU's styringsramme og dens budget er afstemt efter behovet for sociale investeringer; understreger, at disse typer investeringer med langsigtet afkast er afgørende for EU's regioners fremtidige konkurrenceevne;

5.  noterer sig oplysningerne i den syvende samhørighedsrapport, der viser tegn på en generel forbedring i den sociale situation, men samtidig fremhæver vedvarende sociale forskelle mellem medlemsstaterne, der er blevet forværret som følge af de skadelige virkninger af den økonomiske krise og årerne med spareforanstaltninger; bemærker med bekymring, at risikoen for fattigdom eller social udstødelse trods de positive tegn fortsat er en central udfordring og sammen med en stigning i ulighederne i mange medlemsstater er en af de vigtigste udfordringer for den sociale samhørighed;

6.  mener, at et af de vigtigste resultater af programmeringsperioden 2014-2020 var, at programmeringen af samhørighedspolitikken blev bundet til kvantificerbare Europa 2020-mål, såsom nedbringelsen af fattigdom; mener, at hovedformålet med Europas strategi for tiden efter 2020 bør være at bidrage til den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU med udgangspunkt i de internationalt vedtagne mål for bæredygtig udvikling;

7.  bekræfter, at det er nødvendigt at styrke EU-budgettet på grundlag af nationale bidrag, hvor der tages hensyn til bruttonationalindkomst, for at kunne fremme offentlige investeringer, der kan støtte de nationale produktionssektorer og medvirke til at reducere de mange former for strukturel afhængighed, fremme beskæftigelse, hvortil er knyttet rettigheder, og offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet samt til fuldt ud at udnytte medlemsstaternes samlede potentiale;

8.  konstaterer, at nogle af de mere betydelige beskæftigelsesmæssige og sociale ubalancer og sociale forskelle i Europa såsom opdelingen af arbejdsmarkedet, lønforskelle eller børnefattigdom ikke er blevet afhjulpet, men er forværret, hvilket vidner om, at de offentlige politikker på nationalt plan og de europæiske mekanismer er utilstrækkelige til at opbygge en stærkere social samhørighed og et mere retfærdigt europæisk arbejdsmarked; fremhæver, at der er behov for stærkere og mere omfattende EU-politikker for at kunne supplere den indsats, der i øjeblikket gøres af medlemsstaterne; understreger, at der er et kritisk behov for finanspolitisk fleksibilitet for at kunne støtte sociale investeringer i sociale rettigheder samt for en effektiv integration på alle stadier af alle principperne under den europæiske søjle;

9.  understreger vigtigheden af forenelighed mellem familieliv og arbejdsliv i alle regioners økonomiske udvikling og samhørighed;

10.  beklager den træge gennemførelse af programmerne for 2014-2020, idet kun 39 % af de samlede midler var tildelt pr. juli 2017(10); mener, at der er behov for hurtigere gennemførelse, en mere glidende overgang mellem programmeringsperioder, klare mål, benchmarks og resultatindikatorer, reel forenkling og kapacitetsopbygning;

11.  noterer sig i denne forbindelse det forslag, der omtales i Kommissionens oplæg om fremtiden for EU's finanser(11) om, at sammenhængen kunne forbedres med et fælles regelsæt for samhørighedspolitikken og andre finansieringsinstrumenter med programmer eller projekter af samme type, hvilket ville sikre mere udtalt komplementaritet mellem samhørighedspolitikken og udgifter til innovation og infrastruktur samt forenkling for modtagerne; mener, at en mere effektiv og fleksibel anvendelse af midlerne vil være afgørende i den nye FFR-periode;

12.  mener, at regionale myndigheder bør inddrages og indikatorerne for sociale fremskridt i samhørighedspolitikken ændres, inden de sociale midler kan knyttes til politiske prioriteringer, som er aftalt med medlemsstaterne i forbindelse med det europæiske semester; understreger, at landerapporterne og de landespecifikke henstillinger ikke kan være de eneste referencedokumenter for programmeringen af EU's investeringer på stedet, navnlig sociale investeringer.

13.  anmoder Kommissionen om at indføre politikker til bekæmpelse af faldende befolkningstal og afvandring; understreger, at samhørighedspolitikken som en af sine prioriteter bør have fokus på regioner med faldende befolkningstal; opfordrer derfor til strategiske investeringer i disse regioner, navnlig i adgang til bredbånd, med henblik på at gøre dem mere konkurrencedygtige og styrke deres industri og territoriale struktur;

14.  minder om, at proportionalitetsprincippet bør have forrang i forvaltningen og kontrollen af samhørighedsprogrammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for et online-ansøgningssystem, der gør det lettere for projektledere at strømline administrative procedurer;

15.  understreger, at af de mange udfordringer, som de europæiske regioner vil komme til at stå over for i de kommende år, er social inklusion og fattigdom, arbejdsløshed og ulighed både mellem og i regioner af særlig relevans for samhørighedspolitikken; minder om, at uligheder er en fare for det europæiske projekts fremtid, undergraver dets legitimitet og kan skade tilliden til EU som en drivkraft for sociale fremskridt, og at reduktionen af ulighed skal være en af de vigtigste prioriteter på europæisk plan, som fastslået af Parlamentet for nylig; mener, at det er afgørende at forbedre politikkoordineringsprocessen på nationalt plan for bedre at kunne overvåge, forebygge og rette op på negative tendenser, der kan øge uligheden og svække den sociale samhørighed eller have en negativ indvirkning på social retfærdighed, ved om nødvendigt at iværksætte forebyggende og korrigerende foranstaltninger; understreger, at der for effektivt at kunne bekæmpe fattigdom og social udstødelse i lokalsamfund er behov for en bottom-up-tilgang, da disse spørgsmål kræver en skræddersyet reaktion og aktiv inddragelse af de direkte berørte myndighedsniveauer;

16.  er af den opfattelse, at EU-midlers jobskabelsespotentiale stadigvæk er utilstrækkeligt og derfor bør styrkes yderligere ved hjælp af en mere effektiv og resultatorienteret politikudformning og -gennemførelse, der støttes af effektiv teknisk bistand, og som har særligt fokus på fremtidsorienterede sektorer med potentiale for nettoskabelse af kvalitetsbetonede job, særligt i den grønne og cirkulære økonomi, social- og sundhedssektoren og den digitale sektor; mener endvidere, at der bør være lettere adgang til finansiering for alle berettigede, herunder aktører i den sociale økonomi, SMV'er, NGO'er, mindre kommuner og selvstændige;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i færdigheder, der øger den økonomiske vækst, ved at mindske kvalifikationskløften og bekæmpe børnefattigdom og social udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til at være mere opmærksomme på landdistrikter, som ikke i tilstrækkelig grad har nydt godt af økonomisk vækst;

18.  opfordrer medlemsstaterne, især dem med lave produktivitetsniveauer, til at iværksætte eller fortsætte med strukturelle reformer med henblik på at forbedre konkurrencen, erhvervsklimaet og fagligt potentiale;

19.  understreger, at gennemsigtige offentlige indkøb er af afgørende betydning for at kunne fremme udvikling og fair konkurrence; mener, at offentlige indkøb er den bedste måde til at tilvejebringe socialt og miljømæssigt gavnlige investeringer;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte med initiativer, der sigter mod at øge adgangen til kvalitativ og inklusiv offentlig uddannelse, herunder videregående uddannelse, erhvervsrettet uddannelse, arbejdsbaseret læring og erhvervelse og ajourføring af færdigheder, navnlig digitale færdigheder, samt adgang til bæredygtig og inklusiv beskæftigelse af høj kvalitet, især for unge, lavtuddannede og ældre arbejdstagere; bemærker i den forbindelse vigtigheden af den nye dagsorden for færdigheder i Europa og især dets initiativ vedrørende opkvalificeringsforløb; gør opmærksom på, at uddannelsesprogrammer, som finansieres under Den Europæiske Socialfond, bør være skræddersyet til arbejdstagernes behov samt tage hensyn til mulighederne på arbejdsmarkedet;

21.  gentager sin bekymring over den stigende tendens til underbeskæftigelse og skjult arbejdsløshed samt til, at langtidsledighed udvikler sig til et kronisk fænomen, og over omfanget af ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed; minder om betydningen af investering i planer, der prioriterer nedbringelse af langtidsledighed ved at kombinere erhvervsuddannelse med personlig vejledning

22.  opfordrer til en styrkelse af budgetposter, der fremmer en effektiv indsats i forbindelse med modtagelse og social inklusion af flygtninge og migranter;

23.  understreger, at social og finanspolitisk konvergens bidrager til samhørighedsmålet, og at forskellig praksis på dette område kan give anledning til yderligere problemer for de områder, der er mest sårbare over for globaliseringen;

24.  understreger, at det er nødvendigt at bibeholde skoler og uddannelsesinstitutioner tæt på hjemmet, og kræver en landsdækkende politik for dette, om muligt med støtte fra de europæiske strukturfonde;

25.  er af den opfattelse, at EU-midler skal overholde FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og bør fortsætte med at fremme afinstitutionalisering.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

6

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Michael Detjen, Lampros Fountoulis, Czesław Hoc, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Miroslavs Mitrofanovs, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Dennis Radtke, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Renate Weber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Maria Arena, Georges Bach, Amjad Bashir, Lynn Boylan, Tania González Peñas, Sergio Gutiérrez Prieto, Paloma López Bermejo, Ivari Padar, Sven Schulze, Jasenko Selimovic, Tom Vandenkendelaere, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jytte Guteland

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

34

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Robert Rochefort, Jasenko Selimovic, Yana Toom, Renate Weber

EFDD

Laura Agea

PPE

Georges Bach, David Casa, Danuta Jazłowiecka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Dennis Radtke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Sven Schulze, Romana Tomc, Tom Vandenkendelaere

S&D

Maria Arena, Guillaume Balas, Brando Benifei, Michael Detjen, Jytte Guteland, Sergio Gutiérrez Prieto, Agnes Jongerius, Ivari Padar, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Siôn Simon, Flavio Zanonato

VERTS/ALE

Jean Lambert, Miroslavs Mitrofanovs

NI

Lampros Fountoulis

6

-

PPE

Jeroen Lenaers

GUE/NGL

Lynn Boylan, Tania González Peñas, Paloma López Bermejo

ENF

Dominique Martin, Joëlle Mélin

5

0

PPE

Ádám Kósa

ECR

Amjad Bashir, Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

20.3.2018

(1)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8631691/3-31012018-BP-EN.pdf/bdc1dbf2-6511-4dc5-ac90-dbadee96f5fb

(2)

http://ec.europa.eu/eurostat/documents/2995521/8701418/3-01032018-AP-EN/37be1dc2-3905-4b39-9ef6-adcea3cc347a

(3)

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=en&catId=89&newsId=9051&furtherNews=yes, diagram 14, s. 21.

(4)

Tallene er hentet i Employment and Social Developments in Europe, Quarterly Review, februar 2018.

(5)

Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen 2018, afsnit 1.1.

(6)

Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen 2018, afsnit 3.2.1.

(7)

Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen 2018, afsnit 3.4.1.

(8)

Udkast til fælles rapport om beskæftigelsen 2018, afsnit 1.2.

(9)

http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-eurostat-news/-/EDN-20171120-1

(10)

Kommissionens syvende rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, s. 175.

(11)

https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/reflection-paper-eu-finances_da.pdf, s. 25.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Regionaludviklingsudvalget

om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union: den 7. rapport fra Europa-Kommissionen

(2017/2279(INI))

Ordfører for udtalelse: Mircea Diaconu

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at kultur, uddannelse, ungdom og sport spiller en afgørende rolle for fremme af social samhørighed og udformningen af EU's fremtid, især med hensyn til opbygningen af et fællesskab af borgere, som er forenet i en mangfoldighed af solidaritetsbånd, og rummer et kæmpemæssigt potentiale, bl.a. for at skabe europæisk merværdi og økonomisk velstand i alle EU’s regioner, navnlig inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

2.  minder om betydningen af kultur og kulturarv, herunder for den økonomiske velstand i byer og regioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til effektivt at beskytte materiel og immateriel kulturarv og til at benytte alle til rådighed stående samhørighedspolitiske instrumenter til dette formål; henstiller, at kulturarven betragtes som en tværgående prioritet for alle søjler i samhørighedspolitikken i den næste generation af programmer, og at de henstillinger, der formuleres i europæiske år for kulturarv i 2018, og resultaterne heraf tages i betragtning;

3.  understreger vigtigheden af at sørge for lige muligheder for personer, som er ugunstigt stillet i fysisk eller geografisk henseende, og af at sikre dem lige adgang til både kultur og uddannelse;

4.  understreger, at investeringer i kultur, uddannelse, ungdom og sport øger den sociale samhørighed i EU, især ved at lette den sociale integration af EU's borgere;

5.  erkender vigtigheden af at beskytte både natur- og kulturarven og udnytte deres potentiale som økonomiske drivkræfter;

6.  beklager, at Kommissionens 7. rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed ikke fremhæver investeringerne i kultur og hverken bringer kvantitative eller kvalitative sektoropdelte oplysninger om kulturrelaterede projekter, uanset at de tegnede sig for mindst 11 mia. EUR af udgifterne til samhørighedspolitikken i programmeringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020, som blev tildelt over Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

7.  bemærker, at EU's politikker for samhørighed og udvikling af landdistrikter kan bidrage til at fremme restaurering af kulturarven, støtte kulturelle og kreative industrier og finansiere kapacitetsopbygning blandt kulturarbejdere;

8.  understreger betydningen af lige adgang til uddannelse, erhvervsuddannelse og kulturaktiviteter for at opnå reel konvergens og mindske skævheder og socioøkonomiske uligheder mellem europæiske regioner;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fortsat at investere i kultur, uddannelse, ungdom og sport og bygge videre på de positive resultater af de to foregående programgenerationer (2007-2013 og 2014-2020);

10.  opfordrer til, at der i næste programmeringsperiode skabes muligheder for at finansiere kultur, uddannelse, ungdom og sport gennem særligt udformede tematiske mål for investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene);

11.  fremhæver den kulturelle og kreative sektors potentiale for så vidt angår ungdomsbeskæftigelse; understreger, at yderligere fremme af og investeringer i den kulturelle og kreative sektor i væsentlig grad kan bidrage til at styrke investering, vækst, innovation og beskæftigelse; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje de enestående muligheder, som hele den kulturelle og kreative sektor, herunder især NGO'er og mindre sammenslutninger, rummer;

12.  opfordrer Kommissionen til at indføje kultur og uddannelse blandt de prioriterede og strategiske målsætninger for den næste programmeringsperiode, både som fokusområder og som tværgående dimensioner i de regionale udviklingspolitikker;

13.  opfordrer medlemsstaterne til inden for rammerne af samhørighedspolitikken at udvikle langsigtede og bæredygtige strategier på områderne kultur, uddannelse, ungdom og sport, som kan danne grundlag for strategiske investeringer i programmeringsperioden 2021-2027;

14.  insisterer på, at de udvalgte projekter bør supplere hinanden, og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte de potentielle synergier mellem ESI-fondene, Den Europæiske Investeringsbanks finansielle instrumenter (Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)) og EU's øvrige programmer for programmeringsperioden 2014-2020 med særlig henvisning til Erasmus + og Et Kreativt Europa og til at sørge for bedre information i hele EU og langt mere resolut gennemførelse i medlemsstaterne og deres regioner; understreger, at støtten ikke blot bør sigte mod at udvikle infrastrukturen, men også mod at skabe "kulturelle klynger", som kombinerer en række beslægtede områder, eksempelvis kulturarv, kulturelle og kreative erhverv, uddannelsesprogrammer, kulturturisme og lokale kunstformer og håndværk;

15.  opfordrer til, at der i næste programmeringsperiode udpeges specifikke foranstaltninger og afsættes midler til fysisk infrastruktur, f.eks. væksthuse, digital infrastruktur (f.eks. bredbånd) og immateriel infrastruktur til uddannelses-, kultur- og forskningsinstitutioner;

16.  mener, at investeringerne i kultur og uddannelse inden for rammerne af samhørighedspolitikken efter 2020 bør være mere effektive, både hvad angår kvaliteten og kvantiteten af de projekter, som gennemføres;

17.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte videnpartnerskaber mellem universiteter, undervisningsinstitutioner, erhvervsskoler, forskningsinstitutioner og kulturinstitutioner for at imødekomme det voksende krav om nye kompetencer og efteruddannelse i den kulturelle og kreative sektor;

18.  anmoder Kommissionen om at indføje kvalitetsindikatorer for kulturarvsrelaterede investeringer i den reviderede forordning om fælles bestemmelser, således som det også kræves i Parlamentets beslutning af 8. september 2015, som bærer titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa".

19.  minder om de kulturelle og kreative industriers rolle og gentager sin opfordring til Kommissionen om at gøre de kulturelle og kreative industrier til en tværgående prioritet; understreger, at regionerne har en dokumenteret evne til at udvikle klynger og grænseoverskridende samarbejde på dette område, og bemærker de positive virkninger af intelligent specialisering i de kulturelle og kreative industrier, hvilket de betydelige resultater, der hidtil er registreret, er vidnesbyrd om; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastholde og styrke deres politikker på dette område og til at udnytte de midler, der er til rådighed under EU-programmerne og ESI-fondene;

20.  opfordrer til et større teoretisk og praktisk spillerum for mellem- og langfristede projekter på det kulturelle, audiovisuelle og kreative område ved at muliggøre en kombineret anvendelse af ESI-fondene og EFSI;

21.  opfordrer til, at der i samhørighedspolitikken lægges større vægt på investeringer i kultur- og uddannelsessektorerne, navnlig i byer og oplandsområder gennem udnyttelse af omskolings- og inklusionsværktøjer;

22.  opfordrer Kommissionen til at udnytte kapaciteten i EFRU til at støtte udviklingen af idrætsinfrastruktur og fremme bæredygtige idræts- og udendørsaktiviteter og gøre den til et værktøj til udvikling af regioner og landdistrikter samt til at udnytte Den Europæiske Socialfond til at styrke færdighederne og beskæftigelsesegnetheden blandt arbejdstagere i idrætssektoren;

23.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte en del af midlerne under samhørighedspolitikken til kultur- og uddannelsesprojekter af høj kvalitet, der, selv om de fortjener finansiering, ikke modtager EU-støtte, fordi der mangler finansielle midler;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte integrerede territoriale projekter med kulturelt sigte som eksempelvis kulturruter, der fremmer kvalitativ territorial udvikling og samarbejde mellem den offentlige og den private sektor inden for kulturturisme.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Morten Messerschmidt, Luigi Morgano, John Procter, Yana Toom, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Elena Gentile, Liliana Rodrigues, Algirdas Saudargas

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Howarth, Luděk Niedermayer

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

23

+

ALDE

Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

EFDD

Isabella Adinolfi

ENF

Dominique Bilde

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Curzio Maltese

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Luděk Niedermayer, Algirdas Saudargas, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Elena Gentile, John Howarth, Petra Kammerevert, Luigi Morgano, Liliana Rodrigues, Krystyna Łybacka

0

-

4

0

ECR

Rupert Matthews, Morten Messerschmidt, John Procter

Verts/ALE

Jill Evans

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

4

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Raymond Finch, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Paul Nuttall, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Elena Gentile, Elsi Katainen, Ivana Maletić, Tonino Picula, Bronis Ropė, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ricardo Serrão Santos


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

35

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

GUE/NGL

Martina Michels, Younous Omarjee, Ángela Vallina

PPE

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Daniel Buda, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller

S&D

Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Elena Gentile, Michela Giuffrida, Constanze Krehl, Tonino Picula, Liliana Rodrigues, Ricardo Serrão Santos, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Bronis Ropė, Davor Škrlec

4

-

EFDD

Raymond Finch, Paul Nuttall

ENF

Steeve Briois

NI

Konstantinos Papadakis

1

0

EFDD

Rosa D'Amato

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 13. april 2018Juridisk meddelelse