Procedure : 2017/2190(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0139/2018

Indgivne tekster :

A8-0139/2018

Forhandlinger :

PV 02/05/2018 - 21
CRE 02/05/2018 - 21

Afstemninger :

PV 03/05/2018 - 7.9
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0198

BETÆNKNING     
PDF 463kWORD 75k
6.4.2018
PE 612.207v02-00 A8-0139/2018

om den årlige rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2016

(2017/2190(INI))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Marco Valli

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den årlige rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2016

(2017/2190(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) aktivitetsberetning for 2016,

–  der henviser til EIB's finansielle beretning for 2016 og statistiske beretning for 2016,

–  der henviser til bæredygtighedsrapporten for 2016, rapporten for 2016 om vurdering af de tre søjler i forbindelse med EIB's aktiviteter i EU og rapporten for 2016 om resultaterne af Den Europæiske Investeringsbanks virksomhed uden for EU,

–  der henviser til de årlige rapporter fra EIB's Revisionsudvalg for 2016,

–  der henviser til EIB-Gruppens aktivitetsberetning vedrørende bekæmpelse af svig for 2016,

–  der henviser til rapporten om gennemførelsen af EIB’s politik for gennemsigtighed i 2016 og til rapporten om corporate governance for 2016,

–  der henviser til aktivitetsrapporten for 2016 fra EIB's kontor for regelefterlevelse,

–  der henviser til EIB-Gruppens operationelle planer for 2015-2017 og 2016-2018,

–  der henviser til artikel 3 og 9 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 15, 126, 174, 175, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og dens protokol nr. 5 vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank og protokol nr. 28 om økonomisk, social og territorial samhørighed,

–  der henviser til protokol nr. 1 til TEUF om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Den Europæiske Investeringsbanks forretningsorden,

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – Årsberetning 2012(1), af 30. april 2015 om Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – Årsberetning 2013(2), af 28. april 2016 om Den Europæiske Investeringsbank (EIB) – Årsberetning 2014(3) og af 27. april 2017 om årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2015(4),

–   der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1080/2011/EU af 25. oktober 2011 om EIB's eksterne mandat for 2007-2013(5) og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2014/EU af 16. april 2014 om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 om en investeringsplan for Europa (COM(2014)0903),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 – Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2015 med titlen "Arbejde sammen for at skabe beskæftigelse og vækst: Nationale erhvervsfremmende bankers rolle i forbindelse med investeringsplanen for Europa" (COM(2015)0361),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juni 2016 med titlen "Europa investerer igen – Status over investeringsplanen for Europa og videre tiltag" (COM(2016)0359),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 14. september 2016 om forlængelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og indførelse af tekniske forbedringer i fonden og i Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (COM(2016)0597, SWD(2016)0297 og SWD(2016)0298),

–  der henviser til EIB's projektevaluering i forbindelse med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringers (EFSI's) funktion fra september 2016,

–  der henviser til Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2016 om forslag til en forordning om forhøjelse og forlængelse af EFSI,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 19/2016 "Gennemførelse af EU's budget gennem finansielle instrumenter - hvad man kan lære af programperioden 2007-2013",

–  der henviser til Ernst & Youngs ad-hoc-revision af 8. november 2016 om anvendelsen af forordning (EU) nr. 2015/1017 ("EFSI-forordningen"),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 16. juni 2017 om forvaltningen af garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i 2016 (COM(2017)0326 og SWD(2017)0235),

–  der henviser til trepartsaftalen fra september 2016 mellem Europa-Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank,

–  der henviser til skrivelse af 22. juli 2016 fra Den Europæiske Ombudsmand til formanden for Den Europæiske Investeringsbank,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0139/2018),

A.  der henviser til, at EIB er EU's bank, jf. definitionen i artikel 308 og 309 i TEUF, og den største multilaterale bank og offentlige långiver i verden, der opererer på de internationale kapitalmarkeder;

B.  der henviser til, at EIB er bundet af traktaterne til at bidrage til EU-integration, økonomisk og social samhørighed samt regional udvikling gennem målrettede investeringsinstrumenter såsom lån, egenkapital, garantier, risikodelingsfaciliteter og rådgivningstjenester;

C.  der henviser til, at udfordringerne vedrørende bæredygtighed tiltager, især i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som skal omsættes i en række EIB-resultater;

D.  der henviser til, at EIB spiller en central rolle for gennemførelsen af et stigende antal finansielle instrumenter, der vil kunne skabe en løftestangseffekt for EU's budgetmidler;

E.  der henviser til, at investering i innovation og færdigheder er afgørende for at udvikle Europas videnbaserede økonomi og nå Europa 2020-målene;

F.  der henviser til, at EIB's vigtigste opgave i henhold til artikel 309 i TEUF er at bidrage til en afbalanceret og gnidningsløs udvikling af det indre marked ved at yde finansiering til projekter i mindre udviklede regioner og til projekter, der ikke fuldt ud kan finansieres af enkelte medlemsstater;

G.  der henviser til, at moderne, bæredygtig infrastruktur spiller en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer og i forbindelse med sammenknytningen af de indre markeder og europæiske økonomier; der henviser til, at alle dermed forbundne investeringer fra EIB bør sikre, at EU har den bæredygtige, effektive, miljøvenlige og velintegrerede infrastruktur, der skal til for at skabe et "intelligent Europa" og støtte en virkelig bæredygtig og inklusiv vækst på lang sigt;

H.  der henviser til, at EIB er en referencebank, der sigter mod at fremme nystartede og innovative virksomheders vækst;

I.  der henviser til, at EIB's långivning til klimaforanstaltninger bør støtte overgangen til en kulstoffri, miljøvenlig, klimarobust økonomi, navnlig gennem projekter, som fremmer effektiv anvendelse af naturressourcer, vedvarende energi og energieffektivitet;

J.   der henviser til, at investeringsplanen for Europa består af tre søjler: mobilisering af finansielle midler til investeringer, sikring af, at investeringerne når ud i realøkonomien og forbedring af investeringsklimaet i Unionen;

K.  der henviser til, at EIB's investeringer ikke kun bør være solide transaktioner, men også bør leve op til bæredygtighedskriterier og forvaltningsmæssige standarder i overensstemmelse med traktatens krav om, at EIB skal varetage sine opgaver uden sigte på fortjeneste i Unionens interesse;

L.  der henviser til, at den gennemsigtighedspolitik, der er udviklet i EIB, udfordres af bankens dobbelte karakter, idet den både er et offentligt organ – EU-banken – og en forretningsbank, der forvalter og opbevarer oplysninger om EIB's kunder;

M.  der henviser til, at EIB bør opretholde sin AAA-rating, som er et grundlæggende aktiv for dens forretningsmodel, der består af kapitalrejsning og udlån på fordelagtige vilkår samt solide aktivporteføljer;

N.  der henviser til, at EIB – i sagens natur – undertiden er nødt til at involvere sig med private profitorienterede virksomheder, men at dens primære rolle er at tjene EU-borgernes interesser frem for private virksomheders eller selskabers;

Fremme af økonomisk bæredygtige aktiviteter med henblik på en solid langsigtet virkning af EIB's investeringer

1.  noterer sig, at EIB-Gruppens samlede finansiering i 2016 på 83,8 mia. EUR samme år mobiliserede 280 mia. EUR i samlede investeringer;

2.  noterer sig EIB's årsberetninger for 2016, som redegør for de forskellige investeringsaktiviteter og deres forventede virkninger; gentager sin anmodning om, at EIB fremlægger en mere omfattende, detaljeret og harmoniseret årlig aktivitetsrapport og væsentlig forbedrer præsentationen af oplysningerne ved at inkludere detaljerede og pålidelige opdelte oplysninger om de investeringer, som er godkendt, undertegnet og udbetalt for det pågældende år, og om de anvendte finansieringskilder (egne indtægter, EFSI, programmer, der forvaltes centralt af EU osv.), samt oplysninger om modtagerne (medlemsstater, den offentlige eller private sektor, formidlere eller direkte modtagere), de sektorer, der støttes, og resultaterne af de efterfølgende evalueringer;

3.  opfordrer EIB til at fortsætte bestræbelserne i denne retning ved at give de politiske beslutningstagere fuldstændige og udtømmende oplysninger om de konkrete og opnåede økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, om merværdien og om resultaterne af dens transaktioner i medlemsstaterne og uden for EU i form af henholdsvis 3PA-rapporter og rapporter over resultatmålinger (REM); understreger, at det er vigtigt, at der for hvert projekt gennemføres en uafhængig forudgående og efterfølgende evaluering; opfordrer EIB til ved rapportering af investeringernes virkninger at give detaljerede eksempler på tværnational merværdi samt nøgleindikatorer for sektorielle og tværsektorielle succeser; opfordrer EIB til at forelægge resultaterne af den efterfølgende evaluering for Parlamentet;

4.  minder om, at aktiviteter, der modtager støtte fra EIB, skal være forenelige med bankens vigtigste opgave i henhold til TEUF, med principperne bag EU's politiske mål som beskrevet i Europa 2020-strategien og med COP 21-aftalen; understreger derfor, at det er EIB's opgave at puste nyt liv i den europæiske økonomi med henblik på at fremme job af høj kvalitet og understøtte en intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst i Unionen samt større samhørighed, hvilket er nødvendigt for sætte en stopper for den øgede ulighed både inden for og mellem medlemsstater; håber i denne forbindelse, at der kan etableres et stadigt tættere samarbejde mellem EIB, Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på at forbedre planlægningen og definitionen af mål, der fører til en omprioritering af finansieringsmål;

5.  understreger, at investeringer i SMV'er, nystartede virksomheder, forskning, innovation, den digitale økonomi og energieffektivitet som følge af deres indvirkning på og betydning for økonomien på både lokalt og nationalt plan er den vigtigste faktor for den økonomiske genopretning i EU og for fremme af skabelsen af job af høj kvalitet;

6.  påpeger det tilbagevendende behov for, at EIB bidrager til at begrænse det vedvarende investeringsunderskud på grundlag af solide økonomiske kriterier; understreger, at der i vurderingen af de støttede projekter også bør tages hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige eksterne indvirkninger (både positive og negative), navnlig indvirkninger på lokalsamfundene, så det kan blive klarlagt, om de giver EU-borgerne en reel merværdi;

7.  mener, at godkendelsen af investeringsprojekter bør være baseret på solide, uafhængige analyser, der vurderer den finansielle bæredygtighed og risiciene forbundet med projekterne med henblik på at undgå risikoen for, at tabene væltes over på samfundet, og afkastene privatiseres, når der er offentlige midler involveret; understreger, at ydelse af offentlige tilskud kun bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af opgaver af almen interesse, og hvor markedet ikke kan levere de nødvendige offentlige politiske resultater;

8.  gentager Parlamentets bekymring med hensyn til fastlæggelsen af en afbalanceret strategi med en dynamisk og gennemsigtig geografisk fordeling af projekter og investeringer mellem EU's medlemsstater under hensyntagen til det særlige fokus på de mindre udviklede lande og regioner; bemærker, at 70 % af EIB's samlede udlån i 2016 (46,8 mia. EUR) er koncentreret i seks medlemsstater, hvilket er udtryk for, at ikke alle medlemsstater eller regioner er i stand til at udnytte investeringsmulighederne i samme udstrækning;

9.  udtrykker sin støtte til EIB's fire offentlige politiske mål og de to horisontale målsætninger, der går på tværs af de nævnte mål, nemlig økonomisk og social samhørighed samt klimaforanstaltninger, og dækker mange forskellige problemstillinger: fra at afhjælpe regionale ubalancer til at hjælpe de svagere regioner med at blive mere tiltrækkende med henblik på at udvikle et gunstigt miljø for bæredygtig og inklusiv vækst; gentager imidlertid sin opfordring til EIB til at genindføre økonomisk, social og territorial samhørighed som det primære politiske mål;

10.  opfordrer EIB til i forbindelse med store infrastrukturprojekter at tage hensyn til alle risici, der sandsynligvis kan have indvirkning på miljøet, og til først og fremmest at finansiere de projekter, for hvilke der er godtgjort en reel merværdi for miljøet, økonomien eller den lokale befolkning; understreger, at det er vigtigt nøje at overvåge mulige risici for korruption og svig, og anmoder EIB om at standse ethvert lån til projekter, som der er indledt en officiel undersøgelse af;

11.  beklager, at mange medlemsstater ikke har kapacitet til at gennemføre finansielle instrumenter, etablere offentlig-private partnerskaber (OPP'er) og opnå synergier mellem forskellige typer af finansiering, hvilket indvirker negativt på de samlede fremskridt med hensyn til investeringerne;

12.  understreger, at det er nødvendigt at optimere anvendelsen af EU-midler og -tilskud sammen med EIB's tilgang til at levere teknisk bistand og finansiel rådgivning til medlemsstaterne på en let tilgængelig måde baseret på en kombination af långivning (projektlån, formidlede lån, mikrofinansiering, venturekapital, investeringer i egenkapital og fonde), blandet finansiering (direkte finansiering, som understøttes af supplerende investeringskilder såsom garantier, projektobligationer) og rådgivning (finansiel og teknisk ekspertise); opfordrer derfor EIB til i samarbejde med Kommissionen at yde mere teknisk bistand inden for rådgivnings- og analysetjenester, projektstyring og kapacitetsopbygning til de medlemsstater, der modtager en lav andel af EIB's finansiering; minder om, at finansielle instrumenter såsom projektobligationer bør vurderes strengt med hensyn til deres økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger for at undgå, at hele risikobyrden væltes over på offentligheden;

13.  erkender, at der kan være forskelle mellem en banks vurdering af gennemførligheden af projekter og en traditionel sektorvurdering, som anvendes i forbindelse med strukturfondene; mener endvidere, at interventionernes effektivitet bør vurderes ud fra de finansielle instrumenters potentiale og bæredygtighed, idet der også tages højde for de kvantificerbare resultater, der kan opnås;

14.  opfordrer EIB til i betragtning af det store antal mandater, som banken forvalter, at være opmærksom på omkostningseffektiviteten i forbindelse med dens driftsaktiviteter ved nøje at overvåge og rapportere administrationsomkostninger og -gebyrer; anser det for afgørende, at der udvikles aktiviteter med forholdsmæssige omkostninger; opfordrer EIB til i sin rapportering at medtage omfattende oplysninger om strukturen af (direkte, indirekte og kumulative) administrationsomkostninger og -gebyrer, afhængigt af hvilken type mandat der forvaltes, projekternes størrelse og de anvendte finansielle instrumenter, dvs. lån, garantier eller egenkapital;

15.  mener, at AAA-ratingen er et vigtigt aktiv for udviklingen af EIB's investeringsstrategi og langsigtede udlånsprioriteringer; minder imidlertid om, at EIB's instrumenter og interventioner – især dem, der er baseret på risikooverførsler – ikke kan være risikofri, hvis de skal bidrage til den økonomiske udvikling i EU;

16.  bemærker, at Det Forenede Kongerige deltog med 16,1 % af EIB's kapital og dermed tegnede sig for 3,5 mia. EUR i indbetalt kapital og 35,7 mia. EUR af den del af bankens kapital, der kan kræves indbetalt; anmoder EIB's ledelse til hurtigt at udpege og underrette Parlamentet om konsekvenserne af brexit for EIB med henblik på at sikre, at EIB fortsat vil være i stand til at nå sine politiske mål;

17.  opfordrer i lyset af den presserende udfordring, som Det Forenede Kongeriges beslutning om at aktivere artikel 50 har skabt, og i erkendelse af, at de nærmere betingelser for udtrædelsen ikke kan foregribes, EIB til at forelægge Parlamentet en detaljeret oversigt over projekterne og stadierne af gennemførelsen indtil udgangen af 2017 sammen med en foreløbig vurdering af eventuelle risici;

Forbedring af overvågningen af merværdi og additionalitet inden for EIB's finansielle forvaltning

18.  bemærker, at EIB's portefølje af lån, garantier og investeringer mobiliserede 280 mia. EUR i samlede investeringer i 2016; bemærker, at 67,7 mia. EUR af investeringerne var knyttet til EFSI-godkendelser i 2016, som primært var afsat til mindre virksomheder (31 %), energisektoren (22 %), og forskning, udvikling og innovation (22 %); beklager imidlertid, at en stor del af investeringerne under EFSI-porteføljen var øremærket til projekter, der var knyttet til fossile brændstoffer; gentager behovet for en tilbundsgående analyse og evaluering af de miljømæssige indvirkninger af hvert projekt;

19.  mener, at det er afgørende at styrke løftestangseffekten og sikre additionaliteten; noterer sig modelleringen og den anslåede virkning af EIB's aktiviteter, hvilket burde bidrage til en yderligere BNP-vækst på 1,1 % og skabe yderligere 1,4 mio. arbejdspladser frem mod 2030; glæder sig over, at 385 000 SMV'er vil drage fordel af EIF's finansiering, og minder om, at SMV'erne er rygraden i EU's økonomi og drivkraften bag beskæftigelse og bæredygtig vækst; anmoder EIB om regelmæssigt at rapportere om ajourførte løftestangseffekter; forstår imidlertid, at løftestangseffekten varierer mellem sektorer, og at et projekt med en lavere selvfinansieringsgrad ikke nødvendigvis er ensbetydende med lav merværdi;

20.  understreger, at EIB's aktiviteter i den nuværende træge opsvingsperiode skal være nøje rettet mod projekter af høj kvalitet, der sikrer en styrket additionalitet i forhold til andre eksisterende EU-instrumenter og EIB's primære transaktioner; håber i denne forbindelse, at der kan etableres et tættere samarbejde mellem EIB, Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på større fleksibilitet på markedet og forbedring af digitale og transportmæssige infrastrukturer, idet manglen herpå ofte opfattes som en hindring for investering;

21.  er af den opfattelse, at der bør angives relevante kvalitative forvaltningsoplysninger for alle berørte projekter på grundlag af kontrol- eller additionalitetsindikatorer og risikoeksponering med det formål at muliggøre en korrekt vurdering af projektets merværdi, potentielle rolle som drivkraft for effektivitet eller dets bidrag til EU's økonomi;

22.  opfordrer EIB til, når EU's løftestangseffekt på offentlige midler står på spil, at forelægge præcise oplysninger om de minimale og gennemsnitlige løftestangseffekter, der er opnået og kanaliseret til støttemodtagere eller projekter, og om omfanget af den private finansiering, der er blevet tiltrukket; anmoder om, at det tydeligt anføres, hvilken andel af løftestangseffekten der stammer fra offentlige midler, og hvilken der stammer fra privat kapital; mener, at der er en risiko for, at multiplikatoreffekten overvurderes, og at de opstillede mål og resultater blot var vurderinger og ikke bekræftet af konkrete, præcise, klare og ajourførte statistikker;

EFSI's hidtidige resultater

23.  bemærker, at EFSI ved udgangen af 2016 forventede at mobilisere støtteberettigede investeringer på i alt 163,9 mia. EUR; bemærker imidlertid også, at i henhold til EIB-Gruppens forretningsplan for 2018 androg det faktiske omfang af investeringer, der var mobiliseret under infrastruktur- og innovationsvinduet (IIW) og SMV-vinduet (SMEW), sig i 2016 til 85,5 mia. EUR, som sammen med 37 mia. EUR for 2015, resulterer i et samlet beløb på 122,5 mia. EUR i investeringer mobiliseret af EFSI;

24.  stiller spørgsmålstegn ved, om målet på 500 mia. EUR kan nås i forbindelse med gennemførelsen af EFSI 2.0, og opfordrer EIB til at bevise merværdien af EFSI som et finansielt instrument til at stimulere private investeringer;

25.  minder om, at det grundlæggende formål med EFSI, som støttes af EU-budgettet i modsætning til andre af EIB's nuværende finansieringsinstrumenter, er at skabe additionalitet ved at udpege reelt supplerende, innovative og fremtidsorienterede sektorer og projekter med højere risici sammen med nye partnere fra den private sektor;

26.  bemærker, at komplementariteten mellem de forskellige søjler i investeringsplanen for Europa stadig er i sin startfase; anerkender, at EIB-Gruppen ganske vist har stor indflydelse på Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning (EIAH) under søjle 2, men at den har meget begrænset indflydelse på resten af søjle 2 (sikring af, at investeringerne når ud i realøkonomien) og søjle 3 (forbedring af investeringsklimaet - reguleringsreform);

27.  understreger betydningen af additionalitetskriterierne, som indebærer, at der skal støttes transaktioner, der kun er berettiget til EFSI-støtte, når der er tale om klart identificerede markedssvigt eller suboptimale investeringssituationer, og som ikke kunne være blevet gennemført i samme omfang eller inden for samme tidsramme uden EFSI; anmoder om, at EIB-Gruppen drager fuld fordel af sin risikobærende kapacitet med henblik på at udvælge virksomheder, der er innovative, men som samtidig udviser potentiale til at skabe reel merværdi, f.eks. i form af stabile job af god kvalitet;

28.   minder om, at vurderingen af alle EFSI-støttede projekters additionalitet skal være behørigt dokumenteret; beklager, at resultattavlerne for de godkendte transaktioner ikke offentliggøres under EFSI 1.0; minder om, at denne manglende offentliggørelse skaber både ansvarligheds- og gennemsigtighedsproblemer; understreger vigtigheden af gennemsigtighed i forbindelse med EFSI's resultattavle med indikatorer, hvilket også er nødvendigt i betragtning af behovet for at holde EFSI's investeringskomité ansvarlig, og noterer sig derfor med tilfredshed, at resultattavlen med indikatorer vil blive offentliggjort under EFSI 2.0; fremhæver ligeledes nødvendigheden af en mere klar definition af princippet om additionalitet i forhold til aktiviteter med en højere risiko end normale EIB-foranstaltninger for at sikre større sammenhæng og gennemsigtighed i udvælgelsen af projekter;

29.  opfordrer EIB til at fremlægge fuldstændige og relevante kvalitative forvaltningsoplysninger om gennemførelsen af EFSI's erklærede mål, idet deres reelle additionalitet og indvirkning i forhold til benchmarks angives;

30.   opfordrer banken til at redegøre for EFSI-projekter, der kunne omfatte infrastrukturanlæg med en høj indvirkning på miljøet og tvivlsom additionalitet, herunder bioraffinaderier, stålværker, anlæg til forgasning og oplagring af gas samt motorveje; opfordrer banken til seriøst at tage hensyn til erklæringer fra lokale myndigheder, interessentgrupper og civilsamfundsgrupper i henhold til due diligence-procedurerne; anbefaler EIB til med henvisning til forsigtighedsprincippet at standse og om nødvendigt tilbagetrække finansiering, såfremt der er videnskabelig dokumentation eller alvorlig risiko for overtrædelser af miljølovgivningen og skader på samfundet eller lokalsamfundene;

31.  insisterer af hensyn til ansvarliggørelse på, at der udvikles resultatorienterede investeringer, som investeringskomitéen regelmæssigt skal vurdere ved hjælp af resultattavlen med indikatorer med henblik på at identificere projekter, der er målrettede med hensyn til deres makroøkonomiske indvirkning eller stimulerende bidrag til bæredygtig vækst og jobskabelse; opfordrer til, at der udarbejdes en objektiv oversigt over disse projekters additionalitet og merværdi samt deres overensstemmelse med Unionens politikker eller andre klassiske EIB-aktiviteter;

32.  beklager, at kun 20 % af EFSI-finansieringen har støttet projekter, der bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, mens EIB's normale portefølje har nået tærsklen på 25 %; opfordrer EIB til at sikre, at dens maksimumstandarder overholdes i alle forhold med det formål at beskytte miljøet og opfylde COP21-kriterierne;

33.  er bekymret over, at EFSI's investeringer i sociale infrastrukturer (menneskelig kapital, kultur og sundhed) ved udgangen af 2016 kun udgjorde 4 % (mindre end 900 mio. EUR), hvilket indebærer, at det er den sektor, der modtager mindst støtte fra EFSI som helhed og inden for de to individuelle vinduer (infrastruktur- og innovationsvinduet og SMV-vinduet); understreger, at der er et klart og presserende behov for væsentligt at øge andelen og omfanget af sådanne investeringer;

34.   beklager, at de eksisterende støttetjenester ikke er til stede lokalt i de enkelte medlemsstater til at imødegå kapacitetssvagheder; mener, at der bør stilles passende præciseringer eller strategiske retningslinjer til rådighed for de lokale og regionale aktører, navnlig med hensyn til EFSI's stilling og mulige kombination med andre EU- eller EIB-midler; bemærker, at samarbejdet mellem EFSI og andre kilder til EU-støtte (Cosme, Horisont 2020) bør styrkes for at give bedre synergier; understreger, at EFSI ikke bør betragtes som blot endnu en finansieringskilde, og at der bør udvises behørig omhu for at undgå overlapning med hensyn til mål og finansiering;

35.  noterer sig stigningen i omfanget af EIB's særlige aktiviteter som følge af det første halvandet år af EFSI; mener, at EIB's særlige aktiviteter, der støttes af EFSI, bør medføre additionalitet sammenlignet med andre af EIB's, EIF's eller EU's finansielle instrumenter;

36.  anmoder indtrængende om, at der foretages en forbedring af gennemsigtigheden i processen til udvælgelse af transaktioner, og at alle operationelle oplysninger om de undertegnede transaktioner offentliggøres via resultattavlen med indikatorer, og at det samme skal gælde for ansvarlighed i transaktionerne;

37.  anmoder om, at forvaltningsordningerne strømlines, så man bedre kan fastlægge det ansvar, der påhviler henholdsvis Kommissionen og EIB, sikre uafhængighed og forebygge interessekonflikter hos de forskellige aktører, der deltager i beslutningsprocessen, navnlig medlemmerne af EFSI's investeringskomité.

38.  glæder sig over EFSI 2.0's øgede ansvarlighed over for Europa-Parlamentet (bl.a. gennem regelmæssige rapporter og en repræsentant for Europa-Parlamentet i EFSI's styringsråd) samt øget gennemsigtighed i EFSI's resultattavle med indikatorer; forventer derfor, at offentliggørelsen af projektvurderingerne gennemføres ud fra resultattavlen med indikatorer i overensstemmelse med EFSI 2.0-forordningen, så det sikres, at EU-budgetmidler kun anvendes som garanti for projekter, hvis karakter retfærdiggør en sådan ekstra offentlig støtte; beklager imidlertid, at forslaget om forlængelse af EFSI hverken blev ledsaget af en konsekvensanalyse som omhandlet i retningslinjerne for bedre regulering eller af en forhåndsevaluering som krævet i artikel 30 og 140 i finansforordningen for udgiftsprogrammer og finansielle instrumenter;

39.  anbefaler, at de årlige rapporter viser, hvordan EIB har integreret de henstillinger, som er fremsat i Europa-Parlamentets beslutninger, da dette er en praksis for ansvarlighed, som bør formaliseres;

Kortlægning af løftestænger for forandring og værdiskabelse i gennemførelsen af EU's offentlige politiske mål

40.  noterer sig rapporten om EIB's transaktioner inden for EU i 2016, der opridser den finansiering, som den ydede på fire grundlæggende offentlige politikområder, nemlig innovation og færdigheder (19,6 % af EIB's undertegnede tilsagn i 2016 - 13,1 mia. EUR), finansiering af SMV'er og midcapselskaber (31,7 % - 21,3 mia. EUR), infrastruktur (27,1 % - 18,1 mia. EUR) og miljø (21,6 % - 14,5 mia. EUR);

41.  beklager, at der i rapporten om EIB's transaktioner inden for EU i 2016 ikke gives nogen strukturerede oplysninger om en af EIB's tværgående politikker, dvs. økonomisk og social samhørighed; udtrykker sin bekymring over, at EIB i 2016 for andet år i træk ikke nåede det planlagte mål på 30 % for så vidt angår investeringer i samhørighed (26,8 % i 2016 og 25,2 % i 2015 inden for EU);

42.  understreger behovet for, at der i EIB's årsberetninger indgår en mere detaljeret analyse af investeringsbehovene pr. sektor i EU med henblik på at gøre det muligt at udpege områder, hvor investeringer ikke lever op til, hvad der er nødvendigt for at virkeliggøre EU's prioriteter; mener, at EIB bør evaluere sine investeringsinstrumenters evne til at afhjælpe sådanne mangler;

43.  mener, at en forøgelse af EIB's långivningsaktiviteter kan opnås gennem en mere effektiv og strategisk tildeling af ressourcer, der er målrettet mod produktive og bæredygtige investeringsprojekter med en dokumenteret merværdi samt bedre synergier med offentlige midler med henblik på at øge de offentlige investeringer og stimulere den interne efterspørgsel; understreger, at denne forøgelse bør ledsages af en tilsvarende diversificering af EIB's produktsortiment, herunder en mere effektiv og gennemsigtig anvendelse af offentlig-private partnerskaber - samtidig med at balancen mellem offentlige og private fordele fastholdes - og andre innovative løsninger for bedre at kunne imødekomme behovene i realøkonomien;

44.  henleder opmærksomheden på de talrige opfordringer, der er blevet rettet til EIB om at katalysere og fremme udbredelsen af bedste praksis i alle medlemsstater, særligt gennem de relevante nationale erhvervsfremmende banker, investeringsplatforme og institutioner, som udgør et vigtigt redskab for at sikre et samordnet EU-svar på det lave investeringsniveau;

45.  beklager, at de sociale investeringer beløber sig til mindre end 6 % af EIB's årlige portefølje; understreger, at social samhørighed er et centralt horisontalt prioriterede mål for EIB, og insisterer på, at banken bør tage hensyn til behovet for at reducere uligheder og skævheder inden for EU og for at investere i den sociale sektor og på en bredere geografisk skala;

Støtte til SMV'er og midcapselskaber

46.  erkender, at tendensen til at udvikle flere finansielle instrumenter til støtte af SMV'er (i sammenligning med klassiske tilskud) udgør en politisk udfordring og et skifte i form af overvågning af transaktioner, forvaltning af midler og niveauet eller hastigheden for udbetalinger til SMV'er; påpeger, at SMV'er og midcapselskaber spiller en afgørende rolle for den europæiske økonomi ved at skabe arbejdspladser og velstand samt fremme innovation; understreger, at SMV'er udgør mere end 90 % af virksomhederne i EU og beskæftiger to tredjedele af den erhvervsaktive befolkning, hvorfor det fortsat skal være en hovedprioritet for EIB at støtte SMV'ers og midcapselskabers adgang til finansiering; minder om, at EIB bør være en af de institutioner, der bidrager til at reducere det finansieringsunderskud, som SMV'er står over for;

47.  bemærker, at EIB's støtte til SMV'er tegnede sig for omkring 33,6 % af dens finansiering i 2016 via Den Europæiske Investeringsfond, idet den mobiliserede 36,2 mia. EUR i investeringer gennem finansielle formidlere med det formål at opretholde 3,8 mio. arbejdspladser;

48.  bemærker den udvidede vifte af InnovFin-produkter, eftersom to nye finansieringsfaciliteter, der er rettet mod demonstrationsprojekter inden for vedvarende energi og smitsomme sygdomme, er blevet oprettet; glæder sig over den nye foranstaltning på 140 mio. EUR, der indebærer en peer-to-peer-långivningsplatform, som sætter investorer og SMV'er, der søger finansiering, i forbindelse med hinanden;

49.  opfordrer EIB til at arbejde tættere sammen med dens finansielle formidlere i medlemsstaterne for at udbrede relevante oplysninger til potentielle støttemodtagere med henblik på at skabe et iværksættervenligt miljø, der giver SMV'er lettere adgang til finansiering; understreger, at EIB spiller en betydningsfuld rolle i forbindelse med at lette indgåelsen af partnerskaber og styrke støtteinstrumenterne til finansiering af aktiviteterne i mikro-, små- og mellemstore virksomheder samt innovative opstartsvirksomheder; opfordrer endvidere EIB til at arbejde tættere sammen med regionale offentlige institutioner med henblik på at optimere SMV'ers finansieringsmuligheder;

50.  understreger, at EIB er nødt til yderligere at udvikle sin risikokultur med henblik på at forbedre sin effektivitet og komplementariteten mellem sine interventioner og de forskellige EU-politikker, navnlig i økonomisk dårligt stillede regioner eller regioner, der er præget af manglende stabilitet, i overensstemmelse med det tilbagevendende og langvarige mål om at give SMV'er lettere adgang til finansiering, men uden at det går ud over principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;

51.  understreger behovet for at skræddersy investeringsprogrammer til mindre projekter for at sikre SMV'ernes deltagelse; mener, at EIB bør bidrage til at afhjælpe mulige finansieringskløfter for mikrovirksomheder gennem en øget brug af finansielle instrumenter og produkter som mikrofinansieringsfaciliteter og -garantier;

52.  understreger, at adgang til finansiering og internationalisering er nogle af de største hindringer, som SMV'erne står overfor; understreger, at SMV'erne udgør rygraden i den europæiske økonomi; mener, at EIB bevæger sig i den rigtige retning, men bør gøre mere for at sikre nemmere og mere effektiv adgang til finansiering for SMV'er, så disse kan integreres i globale værdikæder; mener, at EIB skal støtte EU-virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i tredjelande, også via handelsfinansieringsfaciliteten;

Innovation og færdigheder

53.  understreger, at investeringer i innovation og færdigheder er afgørende for udviklingen af Europas videnbaserede økonomi og for virkeliggørelsen af Europa 2020-målene, herunder at 3 % af BNP skal bruges på forskning og udvikling; håber navnlig, at EIB i samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne vil finansiere projekter, som på kort til mellemlang sigt kan gøre det muligt at dække manglen på kvalificeret arbejdskraft, hvilket er en stor hindring for investeringer;

54.  bemærker, at lån til innovative projekter i 2016 beløb sig til i alt 13,5 mia. EUR, hvoraf 12,2 mia. EUR vedrørte førstegangsundertegnelser, mens de samlede projektinvesteringsomkostninger til nye transaktioner beløb sig til 50,2 mia. EUR;

55.  opfordrer indtrængende EIB til at sikre sin støtte til innovative virksomheder i deres udvikling og markedsføring af nye produkter, processer og tjenesteydelser, eftersom de har problemer med at opnå finansiel støtte fra forretningsbanker; understreger EIB's rolle i bestræbelserne på at fuldføre Europas digitale netværk (f.eks. hurtigt bredbånd) og oprette et digitalt indre marked, herunder digitale tjenester; tilskynder EIB til at udvikle incitamenter med henblik på at fremme den offentlige og private sektors investeringer i forskning og udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, biovidenskab, fødevarer, bæredygtigt landbrug, skovbrug og teknologier med lavt kulstofforbrug;

56.  glæder sig over revisionen af videnøkonomiens låneprogram på uddannelsesområdet, som har ført til, at finansieringen er blevet udvidet til andre initiativer end dem, der er rettet mod unge, således at det også omfatter erhvervsuddannelse og livslang læring for alle aldersgrupper;

Investering i infrastruktur

57.  mener, at det bør være en prioritet for Unionen at gennemføre projekter med reel europæisk merværdi; er overbevist om, at en innovativ og effektiv økonomi har brug for et avanceret, miljøvenligt transportsystem af høj kvalitet og en infrastruktur med samme kvaliteter, og at disse bør være blandt EU's prioriteter med særligt fokus på innovative multimodale løsninger inden for infrastruktur og transport i tyndt befolkede områder;

58.  opfordrer EIB til at være mere opmærksom på gennemførelsen af infrastrukturprojekter, især i svagere regioner, for at undgå en afmatning af den økonomiske konvergensproces; opfordrer derfor til overvejelser på EU-plan om offentlig finansiering til foranstaltninger, selv af midlertidig karakter, der kan føre til en reel genoplivning af offentlige investeringer i infrastrukturer;

59.  understreger behovet for en europæisk investeringspolitik, der tager større hensyn til horisontale spørgsmål, især hvad angår fremtidige bæredygtige transportmidler og -tjenesteydelser, hvilket vil kræve, at der samtidig sker en sammenhængende udvikling af alternative energi- og kommunikationsnetværk; understreger, at EIB derfor spiller en afgørende rolle i forbindelse med at yde den langsigtede finansiering på konkurrencedygtige vilkår, der er nødvendig for sådanne projekter;

60.  noterer sig EIB's finansieringsaktiviteter på området for infrastruktur og transport, der i 2016 beløb sig til i alt 18,1 mia. EUR, og minder om betydningen af at skabe en reel økonomisk, miljømæssig og social merværdi for EU's-borgerne samt af både at udføre en detaljeret forhåndsevaluering af de udvalgte projekter og en efterfølgende evaluering af de opnåede resultater;

61.  opfordrer EIB til med hensyn til infrastrukturoperationer inden for EU at afsætte langt flere ressourcer til omfattende rådgivningsbistand til lokale myndigheder og mindre kommuner på et tidligere tidspunkt i forbindelse med udvælgelse og forudgående vurdering af projekter;

62.  giver udtryk for bekymring med hensyn til EIB's eventuelle finansiering af det transadriatiske rørledningsprojekt, som - i varierende omfang i transitlandene, dvs. Albanien, Grækenland og Italien - ikke efterlever de miljømæssige og sociale minimumsstandarder fastlagt i ækvatorprincipperne; beklager, at EBRD allerede har bevilget 500 mio. EUR i finansiering, og er af den opfattelse, at dette projekt ikke er en passende investering for EIB og ikke bør komme i betragtning til finansiering fra nogen bank, der stræber efter at foretage socialt og miljømæssigt ansvarlige investeringer;

Miljø og klimaindsats

63.  noterer sig EIB's forpligtelse til, at mindst 25 % af EU's låneportefølje går til kulstoffattig og klimaresistent vækst; bemærker, at den samlede værdi af investeringer relateret til miljø i 2016 beløb sig til 14,4 mia. EUR, hvoraf de, der relaterede til bæredygtig transport tegnede sig for 4,9 mia. EUR, de, der relaterede til miljøbeskyttelse og naturressourceeffektivitet tegnede sig for 5 mia. EUR, og investeringer relateret til vedvarende energi og energieffektivitet tegnede sig for 4,6 mia. EUR; bemærker endvidere, at undertegnelserne for de tværgående mål for klimaindsatsen beløb sig til 17,5 mia. EUR;

64.  fremhæver betydningen af de mål, der er fastlagt i COP21 vedrørende transport med henblik på at bekæmpe klimaændringer; udtrykker sin bekymring over, at transport udgør næsten en fjerdedel af Europas drivhusgasemissioner og er den primære årsag til luftforurening i byerne, og at emissionerne i denne sektor er højere end i 1990; bemærker, at EIB i perioden 2014-2016 finansierede fossile energiprojekter i medlemsstaterne til et samlet beløb på 5,3 mia. EUR, navnlig to olieprojekter, et kulprojekt og 27 gasrelaterede projekter, og at EIB via den eksterne garanti finansierede seks projekter uden for EU til 976 mio. EUR, hvoraf det ene projekt vedrørte kul og fem af dem fossil gas; understreger, at finansieringen bør skabe gode betingelser for en omlægning fra vejtransport til mere bæredygtige transportformer;

65.  understreger, at det er vigtigt, at de planlagte projekter, der finansieres eller samfinansieres af EIB, er forenelige med de nationale klimapolitiske mål, der er knyttet til gennemførelsen af COP21;

66.  opfordrer EIB til at fremme finansieringen af projekter i overensstemmelse med sin klimastrategi og Parisaftalen og udfase støtten til fossile brændstoffer med henblik på at blive et centralt instrument i EU i den globale fælles indsats for at bekæmpe klimaforandringer, og til at støtte bæredygtig udvikling og opnåelsen af et mere konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i overensstemmelse med energistrategien for 2030; opfordrer med henblik herpå EIB til at afholde sig fra at finansiere projekter, der omfatter stærkt forurenende og forældede teknologier, navnlig i forbindelse med fremme af investeringer i energisektoren; opfordrer EIB til at øge sine udlån til offentlige infrastrukturprojekter, som har til formål at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne (såsom oversvømmelser) og til små projekter om vedvarende energi.

67.  opfordrer EIB til yderligere at øge sin støtte til sektoren for vedvarende energi, navnlig til decentraliserede og mindre projekter;

Håndtering af globale udfordringer

68.  minder om, at 10 % af EIB's samlede udlånsaktivitet er afsat til aktiviteter uden for Unionen, og glæder sig over, at det samlede bevillingsbeløb, som EIB har tildelt initiativtagere til projekter uden for Unionen, er steget i forhold til 2015; understreger af denne grund vigtigheden af EIB's årlige rapportering af sine transaktioner uden for EU med hensyn til overholdelse af de generelle principper, som ligger bag EU's optræden udadtil, og af, at EIB spiller en passende rolle inden for rammerne af EU's fornyede engagement i udviklingsvenlig politikkohærens og i overensstemmelse med EU's andre politikker, FN's 2030-dagsorden og Parisaftalen støtter uddannelse og skabelse af ordentlige jobs, sikrer fuld respekt for menneskerettighederne og for arbejdstagerrettigheder og miljømæssige rettigheder samt fremmer ligestillingen mellem kønnene; understreger, at EIB bør tage behørigt hensyn til EU's handelsstrategi, herunder eksisterende og fremtidige handelsaftaler, når EU's virksomheder i tredjelande støttes;

69.  opfordrer EIB til at udvikle en metodologi i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens GD DEVCO til at måle virkningen af sine långivningstransaktioner uden for EU om EU's samlede udviklingssamarbejde, særligt med hensyn til 2030-dagsorden og indvirkningen på menneskerettighederne;

70.  bemærker de af EIB's initiativer, der har til formål at styrke den økonomiske modstandskraft i de lande, hvor migranterne kommer fra, og især bestræbelserne på at udvikle en stærk multiplikatoreffekt for EU's eksterne politik i Afrika;

71.  mener, at det er afgørende, at EIB styrker sin kapacitet til at påtage sig risici og dække risici, navnlig i forbindelse med projekter til fremme af udvikling og styrkelse af den private sektor og projekter inden for rammerne af initiativet med henblik på økonomisk modstandsdygtighed;

72.   gentager behovet for, at Revisionsretten skærper sine evalueringer af de EIB-transaktioner, der får tilskud fra EU's budget, og skærper kontrollen af transaktionerne under EIB's eksterne lånemandat (ELM);

73.  understreger, at EIB's eksterne transaktioner bør fungere som en støtte for politikområder af stor betydning for EU;

74.  noterer sig, at EIB er ved at øge effektfinansieringsrammens kapacitet i AVS-landene og omdanne den til en revolverende fond, hvoraf 300 mio. EUR er afsat til direkte håndtering af migration ved at støtte initiativer i den private sektor; bemærker, at EIB under AVS-investeringsfaciliteten vil stille 500 mio. EUR til rådighed, som skal målrettes offentlige projekter med fokus på migration; understreger betydningen af ikke at bruge EIB-midler med henblik på sikkerhed og grænsekontrol; mener, at der i stedet bør fokuseres på bæredygtig udvikling af tredjelande; gentager betydningen af at gennemføre detaljerede menneskerettighedsrelaterede due diligence-kontroller med hensyn til de gennemførte projekter; opfordrer EIB til, når den gennemfører sine projekter, at tage eventuelle krænkelser af menneskerettighederne i betragtning og til at afbryde alle lån i sådanne tilfælde;

75.  gør opmærksom på effektiviteten af investeringsfaciliteten, der blev lanceret i 2003 inden for rammerne af Cotonouaftalen, og opfordrer til, at der bibeholdes et instrument af denne type efter genforhandlingen i 2020 af de aftaler, som binder EU til dens AVS-partnere;

76.  opfordrer EIB til med henvisning til sit nye eksterne lånemandat at sikre, at reel merværdi og additionalitet tilknyttes til den nye prioritet om migration, der er tilføjet til de tidligere prioriteter, nemlig klima, SMV'er og den socioøkonomiske infrastruktur; understreger derfor behovet for på en hensigtsmæssig måde at gennemføre det nyligt oprettede initiativ med henblik på økonomisk modstandsdygtighed, således at projekter, som er forskellige fra dem, der tidligere er blevet finansieret, får støtte;

77.  glæder sig over EIB's rolle i udviklingen af den lokale private sektor og bankens støtte til mikrofinansiering, og erkender, at bankens aktiviteter giver nye økonomiske muligheder og handelsmuligheder; understreger behovet for en korrekt og effektiv tilpasning af EIB's aktiviteter til de aktuelle internationale udfordringer; opfordrer til en udvidelse af EIB's eksterne lånemandat med henblik på at øge dets rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling og yde et bidrag til strategiske løsninger til at tackle de underliggende årsager til migration og til at tage mere aktivt del i den nye strategi for den private sektor; opfordrer i denne forbindelse EIB til at intensivere sin involvering i projekter for den infrastruktur, transport og digitalisering, der er nødvendig for at fremme lokale og regionale handelsruter, og til at støtte SMV'ernes internationalisering og derved aktivt at bidrage til gennemførelsen af WTO's aftale om handelslettelser; gentager, at EIB bør bringe sine aktiviteter i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling;

78.  bemærker, at EIB i 2016 godkendte nye faciliteter for mikrofinansiering, én for Caribien, én for Stillehavet og to for Afrika, til et samlet beløb af 110 millioner EUR, og én for det sydlige naboskabsområde med 75 millioner EUR; minder om, at EIB's mikrofinansieringsinstrumenter og tekniske bistand har tilført mere end 1,5 millioner modtagere 300 millioner EUR; opfordrer EIB til i sin næste rapport at medtage løftestangseffekterne af disse faciliteter sammen med de midler, der tildeles gennem de finansielle instrumenter for EU's optræden udadtil;

79.  noterer sig, at halvdelen af alle EIB's udlånsaktiviteter i 2016 under det eksterne långivningsmandat gik til lokale finansielle formidlere med det formål at fremme mikrokreditter; opfordrer EIB til at gennemføre en evaluering af kønsaspektet i de finansielle formidleres videreudlån, eftersom mikrokreditter oftest er rettet mod kvindelige iværksættere;

80.  bemærker, at EIB planlægger at oprette et datterselskab for udvikling inden for EIB-Gruppen med det formål at blive EU's udviklingsbank; opfordrer EIB og Kommissionen til at gå videre med disse forberedelser på en så gennemsigtig og inklusiv måde som mulig, herunder en offentlig høringsproces;

81.  bemærker, at EIB gennem sine låneinstrumenter kan være en vigtig løftestang for EU's nye økonomiske diplomati; understreger i denne forbindelse, at EIB skal tage hensyn til økonomisk diplomati i sine aktiviteter;

82.  støtter et intensiveret partnerskab mellem EIB og medlemsstaternes udviklingsagenturer og projekter, der gennemføres af EIB og andre multilaterale udviklingsbanker i fællesskab, navnlig når de er rettet mod opfyldelsen af FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling;

83.  bemærker, at der i de seneste år har været mangel på støtteoperationer i form af udenlandske direkte investeringer (FDI) rettet mod Asien; understreger, at EU's investorer, og navnlig SMV'er, bør have en større tilstedeværelse på det kinesiske marked, det indiske marked og ASEAN-landenes markeder og bør drage nytte af lige konkurrencevilkår; opfordrer EIB til at yde direkte finansiering til EU-virksomheder til støtte for investeringer i tredjelande, herunder gennem det eksterne lånemandat;

Forbedring af EIB's standarder inden for selskabsledelse, forretningspraksis, gennemsigtighed og ansvarlighed

84.  mener, at forbindelsen mellem indvirkning og resultatkontrol på den ene side og større ansvarlighed og synlighed på den anden bør fremmes på grundlag af en sikkerhedsproces, der er bindende for alle interessenter (finansielle formidlere, projektledere og endelige støttemodtagere, idet der foretages grundig kontrol med integriteten og kundens baggrund); opfordrer EIB til at fremlægge oplysninger om delprojekter med høj risiko og til at udveksle erfaringer med andre internationale multilaterale udviklingsbanker, navnlig udveksling af oplysninger om resultaterne af due diligence-kontroller på virksomheds- eller skatteområdet eller undersøgelser af kundens baggrund;

85.  anerkender betydningen af øget bevidsthed på lokalt og regionalt plan om mulighederne for at opnå finansiering og teknisk bistand i hele EU; anerkender endvidere, at det er afgørende, at de forskellige interessenter er tilstrækkeligt bekendte med EIB's deltagelse i finansieringen af projekter, hvis borgerne på lokalt plan skal få kendskab til deres ret til at indgive klager til bankens interne klageinstans og til Den Europæiske Ombudsmand; bemærker, at der i 2016 blev registreret 89 klager, hvoraf 84 opfyldte kravene for behandling, og at der i sammenligning blev modtaget 56 klager i 2015;

86.  udtrykker sin bekymring over den foreslåede politikrevision vedrørende EIB's klagemekanisme (EIB-CM) og opfordrer navnlig EIB til at sikre, at lederen af EIB's klagemekanisme registrerer alle klager behørigt og underretter klagerne om modtagelsen af deres klager, inden der træffes en afgørelse om, hvorvidt klagen opfylder betingelserne for behandling; til at sikre, at chefen for EIB's klagemekanisme er uafhængig af andre dele af bankens ledelsesstruktur og er i stand til at træffe alle afgørelser vedrørende klagers antagelse til behandling uden at høre EIB-Gruppens tjenester, og også til at træffe afgørelser om en klages antagelse til undersøgelse/gennemgang af overholdelse eller mægling, selv om der ikke er indgået en aftale med EIB's tjenester, generalinspektøren eller direktionen; til at følge Den Europæiske Ombudsmands eksempler til definition af dårlig forvaltning, så de også omfatter former for mangelfuld eller undladt administration såsom administrative uregelmæssigheder, urimelig behandling, forskelsbehandling, magtmisbrug, manglende svar, afvisning af at give oplysninger og unødige forsinkelser; og til at sikre, at proceduren er så gennemsigtig som mulig, hvilket indebærer, at klagemekanismen proaktivt videregiver oplysninger om sine procedurer, operationer og sager, og at ansættelsesprocedurerne for chefen og personalet i klagemekanismen gøres mere gennemsigtige;

87.  henleder opmærksomheden på de betænkeligheder, der blev rejst under de offentlige høringer i forbindelse med visse forslag til revision af EIB's interne klageinstans, nemlig udelukkelse af klagemekanismen fra sager vedrørende offentlige indkøb samt spørgsmål vedrørende lovligheden af EIB's politik, og begrænsningen af den interne klageinstans' uafhængighed ved et foreslået krav om, at andre tjenester skal konsulteres, før det vurderes, om en klage kan antages til behandling, og ved at begrænse instansens mulighed for at fremsætte henstillinger; opfordrer indtrængende direktionen til at tage hensyn til disse betænkeligheder;

88.  understreger betydningen af, at Den Europæiske Ombudsmand fører offentlig kontrol med EIB;

89.  glæder sig over offentliggørelsen af protokollerne fra møderne i EIB's bestyrelse og anbefaler, at EIB også overvejer at offentliggøre ikke-fortrolige oplysninger fra møderne i direktionen; gentager sin anmodning om på projektniveau systematisk at offentliggøre gennemførelsesrapporter om EIB's aktiviteter uden for Europa samt 3PA- og REM-bladene for EIB's projekter; mener, at praksissen med at offentliggøre resultattavlen med indikatorer, sådan som det er planlagt for EFSI 2.0, bør gælde for alle projekter, der gennemføres af EIB;

90.   er dybt bekymret over, at bankens ledelse hidtil ikke har givet nogen svar til de specifikke bestemmelser i punkt 75 og 76 i Parlamentets beslutning om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2015, og minder om, at der er behov for strengere regler om interessekonflikter og klare, strenge og gennemsigtige kriterier for at forhindre enhver form for korruption; gentager, at EIB er nødt til at revidere sin adfærdskodeks med henblik på at sikre, at dens næstformænd ikke er ansvarlige for transaktioner i deres hjemlande, da dette udgør en risiko for institutionens uafhængighed; er dybt bekymret over de konstaterede mangler i EIB's eksisterende mekanismer til forebyggelse af eventuelle interessekonflikter i de ledende organer; opfordrer EIB til i den forbindelse at tage hensyn til ombudsmandens henstillinger og ændre sin adfærdskodeks så hurtigt som muligt for bedre at kunne forhindre interessekonflikter i de ledende organer og mulige "svingdørsproblemer"; opfordrer EIB til at tilslutte sig den interinstitutionelle aftale om EU's åbenhedsregister, så snart forhandlingerne mellem Kommissionen, Parlamentet og Rådet er blevet afsluttet;

91.  understreger, at det bør forblive en vigtig prioritet for EIB at bekæmpe af alle former for skadelig skattepraksis; opfordrer EIB til hurtigt at anvende EU's relevante lovgivning og standarder om skatteunddragelse, skattely og andre relaterede emner og til at kræve, at dens kunder overholder disse regler; udtrykker sin bekymring over manglen på oplysninger fra EIB om reelt ejerskab, navnlig når finansieringen er baseret på private equity-fonde; opfordrer indtrængende EIB til at træffe proaktive foranstaltninger og øge sine due diligence-foranstaltninger, hvor det konstateres, at EIB's projekter har forbindelse til jurisdiktioner, der giver anledning til skattemæssig bekymring;

92.  fastholder, at det er nødvendigt for EIB at udarbejde en fyldestgørende offentlig liste over udvælgelseskriterierne for finansielle formidlere, således at EU's engagement i bekæmpelsen af skattemisbrug styrkes, og risikoen for korruption og infiltration af organiseret kriminalitet og terrorisme forebygges mere effektivt; understreger, at det er nødvendigt at forbedre kriterierne for evaluering af projekter for at sikre, at EU-midlerne ikke investeres gennem enheder i tredjelande, der ikke overholder internationale skattestandarder;

93.  understreger, at standarder for gennemsigtighed og god forvaltningspraksis på skatteområdet skal styrkes, navnlig for så vidt angår bestemmelser om skatteundgåelse; noterer sig, at der ved udgangen af 2017 blev vedtaget en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; opfordrer i denne henseende EIB til at styrke sin politik over for ikkegennemsigtige og ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner i sin igangværende undersøgelse, således at der udvikles en bredere ansvarlig skattepolitik; opfordrer EIB til at påvise gennemførligheden af højere standarder for skattemæssig gennemsigtighed ved at vedtage en politik, som rækker ud over de lovpligtige minimumskrav, og hvor EIB er udpeget som vejleder på området for fair beskatning; understreger navnlig, at der er behov for at gøre tildelingen af direkte eller indirekte lån afhængig af, at skattemæssige og økonomiske oplysninger offentliggøres for hvert land, og af at oplysninger om det reelle ejerskab bag støttemodtagerne og de finansielle formidlere, som er involveret i finansieringstransaktionerne, offentliggøres uden undtagelse;

94.  glæder sig over den betydning, som EIB tillægger sin politik om nultolerance over for svig, korruption og hemmelige aftaler; opfordrer EIB til at træffe alle passende foranstaltninger, herunder suspension af betalinger og udbetalinger af lån, med henblik på at beskytte EIB's og EU's finansielle interesser, når OLAF eller strafferetlige undersøgelser kræver det, og opfordrer desuden EIB til at tilpasse sine interne bestemmelser i overensstemmelse hermed; understreger behovet for at udbrede oplysninger om systemet for kontraktindgåelse og underentrepriser for at undgå enhver risiko for svig og korruption; understreger, at EIB's websted bør have et målrettet og synligt område, hvor udelukkede enheder står offentligt opført, så der sikres en afskrækkende virkning; understreger betydningen af, at EIB indgår i et gensidigt udelukkelsesnetværk med andre multilaterale långivere; opfordrer EIB til at harmonisere sin udelukkelsespolitik med andre multilaterale långivere såsom Verdensbanken, som har en liste på mere end 800 enkeltpersoner og virksomheder, som er "udelukket", til trods for at omfanget af Verdensbankens finansiering er ca. halvdelen af EIB's;

95.  håber, at EIB i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse fra 2016 vil fortsætte med at gennemføre og forbedre en ekstern strategi for effektiv beskatning for at sikre overholdelse af internationale standarder for gennemsigtighed på skatteområdet og fremme landeopdelt rapportering på internationalt plan; opfordrer EIB til at sikre en høj kvalitet af oplysningerne om de endelige modtagere og til effektivt at forhindre transaktioner med finansielle formidlere, der har negative konsekvenser med hensyn til gennemsigtighed, svig, korruption, organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge eller skadelige sociale og miljømæssige konsekvenser;

96.  beklager, at "Dieselgate"-sagen gav anledning til en række spørgsmål vedrørende den omstændighed, at Volkswagen havde modtaget lån fra EIB på grundlag af svig og bedrag; anmoder EIB om at følge OLAF's henstillinger om at tage aktive skridt i gennemførelsen af sin politik for bekæmpelse af svig;

97.  påpeger, at den langvarige efterforskning af korruption i forbindelse med skandalen omkring MOSE-systemet blev afsluttet den 14. september 2017 med en dom fra Domstolen i Venedig, som idømte to fremtrædende personer, der var direkte involveret i skandalen, fire års fængsel, og konfiskerede 9 575 000 EUR; beklager, at EIB mellem 2011 og 2013 udstedte tre lån til en værdi af 1,2 mia. EUR til gennemførelse af MOSE-projektet, hvoraf det sidste lån blev udstedt, efter at de nationale myndigheder havde indledt korruptionsundersøgelser; opfordrer EIB til at sikre, at dens nultolerancepolitik over for svig gennemføres så strengt som muligt, og til at trække hele sin finansiering tilbage både for MOSE-projektet og projekterne, der er knyttet dertil via det system af virksomheder og støttemodtagere, der var involveret i gennemførelsen af projekter i regionen Veneto, med særlig henvisning til den strækning af A4-motorvejen, der er kendt som Passante di Mestre, i forbindelse med hvilken, der stadig er igangværende undersøgelser af skattesvig, korruption og infiltrationer fra organiseret kriminalitet, og til den tredje kørebane for motorvej A4 på strækningen mellem Venedig og Trieste; opfordrer indtrængende EIB til at gennemføre passende interne undersøgelser vedrørende udvælgelsen af støttemodtagere og udbetaling og forvaltning af dens midler samt til at offentliggøre resultaterne;

98.  glæder sig over den regelmæssige gennemgang af de bedste rammer og bedste praksis for bankvirksomhed i EIB-Gruppen, som gennemføres for at påpege manglende overholdelse af reglerne; mener, at EIB's og EIF's mandater kræver en omfattende og regelmæssig ordning for risikovurdering og tilsyn på EIB-Gruppeniveau, hvilket gør, at det er afgørende for EIB's overordnede ansvarlighed at foretage en finpudsning af de centrale forretningsprocesser og udveksle oplysninger vedrørende forvaltningen af mandater;

99.  glæder sig over forslagene om selskabsledelse og gennemsigtighed fra EIB's udvalg vedrørende deontologi og compliance, herunder forslaget om indførelse af etiske spørgsmål i dens ansvarsområde, mekanismer til bedre at forhindre interessekonflikter i de ledende organer og mulige "svingdørsproblemer", indførelse af en suspenderingsprocedure for medlemmer af forvaltningsudvalget og oprettelse af det nye rådgivende udvalg, der vil få mulighed for at afgive udtalelser, før medlemmer af direktionen formelt udnævnes;

100.  understreger betydningen af at styrke integritetsforpligtelserne efter en jobfratrædelse og indføre konkrete sanktioner over for mulige "svingdørsproblemer" mellem EIB's øverste ledelse og den private sektor; mener derfor, at den "karensperiode", i hvilken tidligere medlemmer af bestyrelsen ikke må udøve lobbyvirksomhed over for EIB's styrende organer eller medarbejdere, bør være på mindst 12 måneder;

101.  glæder sig over, at der er iværksat en gennemgang af EIB's politik om whistleblowing samt ajourføringer af gennemførelsen af AML-CFT-rammen (bekæmpelse af hvidvaskning af penge og af finansiering af terrorisme), efter at EIB vedtog den i 2014, i tæt tilknytning til EIB's krav om, at man i eksisterende porteføljer og ved nye forretningsaktiviteter skal kende kundens baggrund;

Opfølgning på Parlamentets henstillinger

102.  gentager sin opfordring til EIB om at aflægge beretning om situationen omkring og status for de henstillinger, som Parlamentet tidligere har fremsat i sine årlige beslutninger, navnlig med hensyn til virkningerne af dens udlånsaktiviteter;

o

o o

103.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA (2014)0201.

(2)

  Vedtagne tekster, P8_TA (2015)0183.

(3)

  Vedtagne tekster, P8_TA (2016)0200.

(4)

  Vedtagne tekster, P8_TA (2017)0138.

(5)

  EUT L 280 af 27.10.2011, s. 1.

(6)

  EUT L 135 af 8.5.2014, s. 1.

(7)

  EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (20.2.2018)

til Budgetkontroludvalget

om årlig rapport om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter for 2016

(2017/2190(INI))

Ordfører for udtalelse: Sander Loones

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at 10 % af EIB's samlede udlånsaktivitet er afsat til aktiviteter uden for Unionen, og glæder sig over, at det samlede bevillingsbeløb, som EIB har tildelt initiativtagere til projekter uden for Unionen, er steget i forhold til 2015; understreger af denne grund vigtigheden af EIB's årlige rapportering af sine transaktioner uden for EU med hensyn til overholdelse af de generelle principper, som ligger bag EU's optræden udadtil, og af, at EIB spiller sin passende rolle inden for rammerne af EU's fornyede engagement i udviklingsvenlig politikkohærens og med udgangspunkt i overensstemmelse med EU's andre politikker, FN's 2030-dagsorden og klimaaftalen fra Paris støtter uddannelse og skabelse af ordentlige jobs, sikrer fuld respekt for menneskerettighederne og for arbejdstagerrettigheder og miljømæssige rettigheder samt fremmer ligestillingen mellem kønnene; understreger, at EIB bør tage behørigt hensyn til EU's handelsstrategi, herunder eksisterende og fremtidige handelsaftaler, når EU's virksomheder i tredjelande støttes;

2.  opfordrer EIB til at udvikle en metodologi i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens GD DEVCO til at måle virkningen af sine långivningstransaktioner uden for EU om EU's samlede udviklingssamarbejde, særligt med hensyn til 2030-dagsorden og indvirkningen på menneskerettighederne;

3.  bemærker, at EIB gennem sine låneinstrumenter kan være en vigtig løftestang for EU's nye økonomiske diplomati; understreger i denne forbindelse, at EIB skal tage hensyn til økonomisk diplomati i sine aktiviteter;

4.  støtter et intensiveret partnerskab mellem EIB og medlemsstaternes udviklingsagenturer og projekter, der gennemføres af EIB og andre multilaterale udviklingsbanker i fællesskab, navnlig når de er rettet mod opfyldelsen af FN's 2030-mål for bæredygtig udvikling (SDG'erne);

5.  understreger, at adgang til finansiering og internationalisering er nogle af de største hindringer, som SMV'erne står overfor; understreger, at SMV'erne udgør rygraden i den europæiske økonomi; mener, at EIB bevæger sig i den rigtige retning, men bør gøre mere for at sikre nemmere og mere effektiv adgang til finansiering for SMV'er, så disse kan integreres i globale værdikæder; mener, at EIB skal støtte EU-virksomheder, der ønsker at gøre forretninger i tredjelande, også via handelsfinansieringsfaciliteten;

6.  bemærker, at der i de seneste år har været mangel på støtteoperationer i form af udenlandske direkte investeringer (FDI) rettet mod Asien; understreger, at EU's investorer, og navnlig SMV'er, bør have en større tilstedeværelse på det kinesiske marked, det indiske marked og ASEAN-landenes markeder og bør drage nytte af lige konkurrencevilkår; opfordrer EIB til at yde direkte finansiering til EU-virksomheder til støtte for investeringer i tredjelande, herunder gennem det eksterne långivningsmandat;

7.  påpeger, at landene i det europæiske naboskabsområde og AVS-landene bør have prioriteret adgang til EIB's investeringsprojekter; beklager derfor, at Afrika er den verdensdel, der modtog det mindste rammebeløb for 2016; opfordrer til, at denne tendens vendes i de kommende år;

8.  gør opmærksom på effektiviteten af investeringsfaciliteten, der blev lanceret i 2003 inden for rammerne af Cotonouaftalen, og opfordrer til, at der bibeholdes et instrument af denne type efter genforhandlingen af de aftaler, som binder EU til dens AVS-partnere i 2020;

9.  glæder sig over EIB's rolle i udviklingen af den lokale private sektor og bankens støtte til mikrofinansiering, og erkender, at bankens aktiviteter giver nye økonomiske muligheder og handelsmuligheder; understreger behovet for en korrekt og effektiv tilpasning af EIB's aktiviteter til de aktuelle internationale udfordringer; opfordrer til en udvidelse af EIB's eksterne långivningsmandat med henblik på at øge dets rolle i opnåelsen af bæredygtig udvikling og yde et bidrag til strategiske løsninger til at tackle de underliggende årsager til migration og til at tage mere aktivt del i den nye strategi for den private sektor; opfordrer i denne forbindelse EIB til at intensivere sin involvering i projekter for den infrastruktur, transport og digitalisering, der er nødvendig for at fremme lokale og regionale handelsruter, og til at støtte SMV'ernes internationalisering og derved aktivt at bidrage til gennemførelsen af WTO's aftale om handelslettelser; gentager, at EIB bør bringe sine aktiviteter i overensstemmelse med FN's SDG'er;

10.  bemærker, at EIB i 2016 godkendte nye faciliteter for mikrofinansiering, én for Caribien, én for Stillehavet og to for Afrika, til et samlet beløb af 110 millioner EUR, og én for det sydlige naboskabsområde med 75 millioner EUR; minder om, at EIB's mikrofinansieringsinstrumenter og tekniske bistand har tilført mere end 1,5 millioner modtagere 300 millioner EUR; opfordrer EIB til i sin næste rapport at medtage løftestangseffekterne af disse faciliteter sammen med de midler, der tildeles gennem de finansielle instrumenter for EU's optræden udadtil;

11.  noterer sig, at halvdelen af alle EIB's udlånsaktiviteter i 2016 under det eksterne långivningsmandat gik til lokale finansielle formidlere med det formål at fremme mikrokreditter; opfordrer EIB til at gennemføre en evaluering af de finansielle formidleres videreudlån, eftersom mikrokreditter oftest er rettet mod kvindelige iværksættere;

12.  mener, at det er afgørende, at EIB styrker sin kapacitet til at påtage sig risici og garantere for risici, navnlig i forbindelse med projekter til fremme af udvikling og styrkelse af den private sektor og projekter inden for rammerne af initiativet med henblik på økonomisk modstandsdygtighed;

13.  opfordrer EIB til at forbedre adgangen til oplysninger om systemet med udbuds- og underleverandøraftaler og de finansielle data vedrørende projekter, der finansieres af EIB, samt deres overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling; anmoder specifikt EIB om at levere bedre og mere systematiske oplysninger, navnlig til Europa-Parlamentet, med henblik på de finansielle formidleres videreudlån og med det formål at forbedre effektiviteten af den parlamentariske kontrol og gennemsigtighed; understreger betydningen af en inklusiv beslutningsproces med deltagelse af de relevante parter og organisationer i civilsamfundet;

14.  opfordrer EIB til at fremme finansieringen af projekter i overensstemmelse med sin klimastrategi og Parisaftalen, udfase støtten til fossile brændstoffer for at udgøre et centralt instrument i EU i den globale fælles indsats for at bekæmpe klimaforandringer, og til at støtte bæredygtig udvikling og opnåelsen af et mere konkurrencedygtigt, sikkert og bæredygtigt energisystem i overensstemmelse med energistrategien for 2030; opfordrer med henblik herpå EIB til at afholde sig fra at finansiere projekter, der omfatter stærkt forurenende og forældede teknologier, navnlig i forbindelse med fremme af investeringer i energisektoren; opfordrer EIB til at øge sine udlån til offentlige infrastrukturprojekter, som er sigtet mod at mindske konsekvenserne af klimaforandringerne (såsom oversvømmelser) og til små projekter om vedvarende energi.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Karoline Graswander-Hainz, Heidi Hautala, Nadja Hirsch, Patricia Lalonde, Bernd Lange, David Martin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Hannu Takkula, Iuliu Winkler, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bendt Bendtsen, Klaus Buchner, Nicola Danti, Agnes Jongerius, Sajjad Karim, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Mario Borghezio, Jacques Colombier

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

31

+

ALDE

Nadja Hirsch, Patricia Lalonde, Marietje Schaake, Hannu Takkula

ECR

David Campbell Bannerman, Sajjad Karim, Joachim Starbatty, Jan Zahradil

GUE/NGL

Helmut Scholz

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Bendt Bendtsen, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Sorin Moisă, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Tokia Saïfi, Adam Szejnfeld, Jarosław Wałęsa, Iuliu Winkler

S&D

Nicola Danti, Karoline Graswander-Hainz, Agnes Jongerius, Bernd Lange, David Martin, Alessia Maria Mosca, Joachim Schuster

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Heidi Hautala

2

-

ENF

Mario Borghezio, Jacques Colombier

1

0

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Ryszard Czarnecki, Martina Dlabajová, Raffaele Fitto, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Jean-François Jalkh, Wolf Klinz, Arndt Kohn, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Bart Staes, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrey Novakov, Patricija Šulin

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Laura Ferrara, Norbert Lins, Lieve Wierinck


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ALDE

Martina Dlabajová, Wolf Klinz, Lieve Wierinck

ECR

Ryszard Czarnecki

EFDD

Laura Ferrara, Marco Valli

PPE

Ingeborg Gräßle, Norbert Lins, Andrey Novakov, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Patricija Šulin, Joachim Zeller

S&D

Inés Ayala Sender, Arndt Kohn, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Derek Vaughan

VERTS/ALE

Bart Staes, Indrek Tarand

0

-

 

 

3

0

ECR

Raffaele Fitto

ENF

Jean-François Jalkh

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 12. april 2018Juridisk meddelelse