Procedure : 2017/2010(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0141/2018

Indgivne tekster :

A8-0141/2018

Forhandlinger :

PV 17/04/2018 - 23

Afstemninger :

PV 18/04/2018 - 12.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0120

BETÆNKNING     
PDF 381kWORD 65k
9.4.2018
PE 612.381v02-00 A8-0141/2018

om årsrapporterne 2015-2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

(2017/2010(INI))

Retsudvalget

Ordfører: Mady Delvaux

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsrapporterne 2015-2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

(2017/2010(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 om bedre lovgivning og til den nyeste udgave, den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning,

–  der henviser til de praktiske foranstaltninger, der blev vedtaget den 22. juli 2011 mellem de kompetente tjenester i Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende gennemførelsen af artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med aftaler ved førstebehandling,

–  der henviser til sin beslutning af 17. maj 2017 om årsrapport 2014 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet(1) og til sin beslutning af 12. april 2016 om årsrapporterne 2012-2013 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet(2),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport 2015 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2016)0469) og til Kommissionens årsrapport 2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet (COM(2017)0600),

–  der henviser til Kommissionens årsrapport 2015 om forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter (COM(2016)0471) og til Kommissionens årsrapport 2016 om forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter (COM(2017)0601),

  der henviser til alle tidligere meddelelser fra Kommissionen om behovet for bedre regulering for at opnå bedre resultater til gavn for EU-borgerne,

–  der henviser til afgørelse truffet af formanden for Europa-Kommissionen den 14. november 2017 om oprettelse af en taskforce om nærhed, proportionalitet og "mindre, men mere effektivt" (C(2017)7810),

–  der henviser til COSAC’s halvårlige beretninger om udviklingen i Den Europæiske Unions procedurer og praksis vedrørende parlamentarisk kontrol af 19. juni 2014, 14. november 2014, 6. maj 2015, 4. november 2015, 18. maj 2016, 18. oktober 2016 og 3. maj 2017,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 5. februar 2014,

–  der henviser til Regionsudvalgets årsrapport om nærhedsprincippet 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og 132,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0141/2018),

A.  der henviser til, at 2015 og 2016 var de to første hele år for Juncker-Kommissionen, der tiltrådte i november 2014; der henviser til, at formand Juncker forpligtede sig til at give overholdelsen af nærhedsprincippet en central plads i den europæiske demokratiske proces og til at sikre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet respekteres i fuldt omfang under hele lovgivningsprocessen;

B.  der henviser til at, den nye interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016(3) indeholder et tilsagn fra de tre institutioner om at overholde og gennemføre nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

C.  der henviser til, at Kommissionen i 2015 modtog otte begrundede udtalelser om tre forslag fra Kommissionen; der henviser til, at der det år i alt blev modtaget 350 indlæg af Kommissionen;

D.  der henviser til, at Kommissionen i 2016 modtog 65 begrundede udtalelser om 26 forslag fra Kommissionen; der henviser til, at dette udgør en stigning på 713 % i forhold til de otte modtagne begrundede udtalelser i 2015 og er det tredje højeste antal begrundede udtalelser, der er blevet modtaget i et kalenderår, siden mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet blev indført med Lissabontraktaten i 2009 (efter 84 i 2012 og 70 i 2013); der henviser til, at det samlede antal indlæg, som Kommissionen modtog det år, steg betydeligt til i alt 620;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 19. maj 2015 vedtog en pakke med foranstaltninger til bedre regulering med nye integrerede retningslinjer for bedre regulering, herunder en opdateret vejledning i vurdering af nærhed og proportionalitet i forbindelse med konsekvensanalyse af nye initiativer;

F.  der henviser til, at Kommissionen i 2015 lancerede webstedet "Let byrden – Deltag i debatten!"(4) og oprettede den nye REFIT-platform, som gav nye måder at kommunikere med Kommissionen på om ineffektivitet i forbindelse med eksisterende lovgivningsmæssige foranstaltninger, herunder spørgsmål om nærhed og/eller proportionalitet;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i 2015 udarbejdede 13 indledende vurderinger, en konsekvensanalyse af indholdsmæssige ændringsforslag og seks efterfølgende konsekvensanalyser; der henviser til, at den også udarbejdede fire betænkninger om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag og to evalueringer af den europæiske merværdi; der henviser til, at Europa-Parlamentets Forskningstjeneste i 2016 udarbejdede 36 indledende vurderinger, en konsekvensanalyse af indholdsmæssige ændringsforslag og 14 efterfølgende europæiske konsekvensanalyser; der henviser til, at den også udarbejdede syv betænkninger om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag og fem evalueringer af den europæiske merværdi;

H.  der henviser til, at delegerede beføjelser i Unionens lovgivningsmæssige retsakter tillægges, hvor der er behov for fleksibilitet og effektivitet, og hvor dette ikke kan opnås ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure; der henviser til, at vedtagelsen af regler, der er væsentlige for det behandlede emne, er forbeholdt lovgiverne;

I.  der henviser til, at nærhed og proportionalitet er centrale overvejelser i forbindelse med konsekvensanalyser og retrospektive evalueringer, hvorved det vurderes, om foranstaltninger på EU-plan er nødvendige, om målene mere effektivt kan nås på andre måder, og om foranstaltningerne reelt leverer de forventede resultater med hensyn til effektivitet, nyttevirkning, kohærens, relevans og merværdi på EU-plan;

J.  der henviser til, at tre nationale kamre (det danske Folketing, det nederlandske Tweede Kamer og Det Forenede Kongeriges House of Lords) i 2014 udsendte rapporter med detaljerede forslag til, hvorledes de nationale parlamenters rolle i beslutningsprocessen kan styrkes;

1.  minder om vigtigheden af de årsrapporter om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, som udarbejdes af Kommissionen; bemærker, at Kommissionens årsrapporter for 2015 og 2016 er mere detaljerede og udtømmende end rapporterne om de foregående år;

2.  understreger vigtigheden af, at Den Europæiske Union kun handler, såfremt den kan skabe merværdi, for at mindske det "demokratiske underskud";

3.  understreger, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er grundlæggende principper, som EU-institutionerne bør tage hensyn til ved udøvelsen af EU's kompetencer for at sikre, at Unionens foranstaltninger skaber merværdi; minder om, at disse principper har til formål at forbedre Unionens funktionsmåde ved at sikre, at foranstaltningerne på EU-plan er nødvendige, at deres mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne på egen hånd, at deres form og indhold ikke går videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne, og at foranstaltningerne altid træffes på det mest hensigtsmæssige forvaltningsniveau; henleder opmærksomheden på, at disse principper kan misbruges til at tjene EU-fjendske formål, og understreger, at EU-institutionerne bør være på vagt for at undgå og modvirke denne risiko;

4.  erindrer om, at nærhedsprincippet er et grundlæggende princip for føderationer og desuden er et begreb uden en juridisk definition, som følgelig må fortolkes politisk;

5.  forstår, at nærhedsprincippet ikke kan anvendes til at foretage indskrænkende fortolkninger af de beføjelser, som er tildelt EU i medfør af traktaterne;

6.  mener, at alle overvejelser om nærhedsprincippet og kontrollen med dette princip bør ske under hensyntagen til, at borgerne i stigende grad stiller krav om, at EU skal imødegå store globale udfordringer som f.eks. interkontinentale finansielle strømme, sikkerhed, migration og klimaændringer;

7.  glæder sig over henvisningen til nærhedsprincippet i Romerklæringen af 25. marts 2017; mener, at nærhedsprincippet bør have en fremtrædende placering i overvejelserne om EU's fremtid;

8.  noterer sig det initiativ, som Kommissionens formand Jean-Claude Juncker annoncerede i sin tale om Unionens tilstand i 2017, om at oprette en taskforce om nærhed, proportionalitet og "mindre, men mere effektivt" under ledelse af Kommissionens næstformand Frans Timmermans; minder om, at Parlamentet mente, at man ved at deltage i den af Kommissionen oprettede taskforce ville se bort fra Parlamentets institutionelle rolle og stilling som den eneste direkte valgte EU-institution, der repræsenterer borgerne på EU-plan og udøver politisk kontrol med Kommissionen, og at det følgelig besluttede at afslå invitationen til at deltage i taskforcen;

9.  noterer sig Kommissionens metodologi i årsrapporterne for 2015 og 2016, hvor der bruges statistikker til at klassificere de begrundede udtalelser fra nationale parlamenter om en pakke af forslag som én enkelt begrundet udtalelse og ikke som en begrundet udtalelse om hvert enkelt forslag;

10.  noterer sig, at det antal begrundede udtalelser (65), der blev indgivet af de nationale parlamenter i 2016, er det tredjehøjeste antal i et kalenderår, siden mekanismen til kontrol af nærhedsprincippet blev indført i Lissabontraktaten; bemærker, at der er sket en markant stigning (+713 %) i forhold til de otte begrundede udtalelser, der blev indgivet i 2015; bemærker tillige den væsentlige stigning – fra 350 til 620 – i antallet af udtalelser, som Kommissionen har modtaget inden for rammerne af den politiske dialog; understreger, at disse tendenser har manifesteret sig på baggrund af et faldende antal lovgivningsaktiviteter, hvilket også viser, at der er sket en udvikling i de nationale parlamenters deltagelse i forhold til tidligere år; glæder sig over den markante interesse, som de nationale parlamenter udviser for EU's beslutningstagning;

11.  glæder sig over, at flere nationale kamre har afgivet begrundede udtalelser (26 ud af 41 i 2016 i forhold til 8 i 2015); noterer sig de markante forskelle mellem de kamre, som er aktive inden for rammerne af politisk dialog og begrundede udtalelser; understreger, at de nationale parlamenter fortsat har større interesse i at få indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen end i at identificere tilfælde, hvor nærhedsprincippet kan være et problem; bemærker, at de nationale parlamenters beføjelse til at overvåge overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet også omfatter en ret til at anmode EU's lovgivende myndighed om at handle på EU-plan om nødvendigt;

12.  anerkender det arbejde, der udføres af Udvalget for Konsekvensanalyse og dets efterfølger fra og med juli 2015 Udvalget for Forskriftskontrol; bemærker, at Udvalget for Konsekvensanalyse og Udvalget for Forskriftskontrol anslog, at omkring 23 % af de konsekvensanalyser, som det vurderede i 2015, krævede forbedringer angående nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet eller begge dele; bemærker, at Udvalget for Forskriftskontrol i 2016 anså 15 % af konsekvensanalyserne for utilfredsstillende; glæder sig over, at disse procentdele er faldet i forhold til de foregående år; understreger, at Kommissionen reviderede alle de pågældende konsekvensanalyser under hensyntagen til analyserne fra Udvalget for Forskriftskontrol;

13.  noterer sig, at gennemførelsen af dagsordenen for bedre lovgivning har foranlediget Kommissionen til at udvikle bedre interne instrumenter og procedurer med det formål at undgå overtrædelser af nærhedsprincippet; understreger, at konsekvensanalyser er et vigtigt redskab til at sikre respekten for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og til at fremme ansvarlighed; fremhæver navnlig den rolle, som Udvalget for Forskriftskontrol spiller, og er tilfreds med, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet nu indgår i den kvalitetskontrol, som udvalget udfører; understreger dog, at udvalgets uafhængighed kan styrkes yderligere;

14.  glæder sig over, at Kommissionen i maj 2015 vedtog en ny pakke med foranstaltninger til bedre regulering for at sikre, at EU-lovgivningen tjener den offentlige interesse mere effektivt og garanterer overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet på en mere omfattende måde, som igen vil bidrage til en højere grad af gennemsigtighed i EU-beslutningsprocessen; mener, at den nye ramme for bedre regulering bør være et redskab for Den Europæiske Union til at handle i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger dog, at selvom det bør indbefatte kontrol af overholdelsen af disse principper, så det sikres, at Unionen udelukkende handler, såfremt dette skaber merværdi, bør det ikke give anledning til unødvendige forsinkelser i vedtagelsen af relevant lovgivning;

15.  glæder sig over Kommissionens offentliggørelse den 24. oktober 2017 af meddelelsen med titlen "Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater", hvor Kommissionen redegør for sin indsats for at øge gennemsigtigheden, legitimiteten og ansvarligheden for så vidt angår dens arbejde for bedre lovgivning, navnlig med hensyn til høringsprocessen og interessenternes muligheder for at give deres synspunkter til kende angående dens forslag;

16.  glæder sig over Kommissionens indførelse af en ny hørings- og feedbackmekanisme for nye politiske initiativer i 2015;

17.  understreger vigtigheden af tilstrækkelig forklaring af behovet for lovgivningsinitiativer og deres konsekvenser for alle vigtige sektorer (økonomiske, miljømæssige og sociale) med det formål at respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

18.  støtter Kommissionens tilsagn om at "evaluere først", inden potentielle ændringer af lovgivningen overvejes; mener i denne forbindelse, at Den Europæiske Union og medlemsstaternes myndigheder bør arbejde tæt sammen for at sikre bedre overvågning, måling og evaluering af EU-lovgivnings faktiske indvirkning på borgerne, økonomien, samfundsstrukturerne og miljøet;

19.  glæder sig over Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens undertegnelse af en ny interinstitutionel aftale om bedre lovgivning i 2016; minder om, at Kommissionen er forpligtet til i sine begrundelser at begrunde sine forslag i forhold til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; glæder sig over, at Kommissionen i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har givet tilsagn om at gøre konsekvensanalyserne af dens lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag tilgængelige for de nationale parlamenter; erindrer om, at denne aftale også understregede behovet for større åbenhed i lovgivningsprocessen, og at de oplysninger, der fremsendes til de nationale parlamenter, skal gøre det muligt for sidstnævnte at udøve deres beføjelser fuldt ud i henhold til traktaterne;

20.  opfordrer de nationale parlamenter til klart at angive fra begyndelsen, at deres indlæg er en begrundet udtalelse i henhold til protokol nr. 2 til traktaterne og de(t) forslag til retsakt(er), der henvises til, til klart at angive grundene til, at forslaget anses for at være i strid med nærhedsprincippet, til at vedlægge et kort resumé af argumentationen og til at overholde fristen på otte uger fra datoen for fremsendelse af det relevante udkast til lovgivningsmæssig retsakt; bemærker, at dette vil lette en rettidig og passende behandling af de begrundede udtalelser fra alle de involverede institutioners side;

21.  er af den opfattelse, at inddragelsen af de nationale parlamenter i EU's lovgivningsprocedurer har udviklet sig betydeligt siden vedtagelsen af Lissabontraktaten, ved hjælp af kontakter med andre nationale parlamenter; tilskynder de nationale parlamenter til at fortsætte og yderligere styrke de interparlamentariske kontakter, også på bilateralt grundlag, som et middel til forbedring af samarbejdet mellem medlemsstaterne, og til at gøre dette med en demokratisk europæisk vision, hvor Unionen kan tilføre en merværdi, og i en ånd af solidaritet, der bygger på retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; understreger, at disse kontakter kan fremme udveksling af bedste praksis med hensyn til anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

22.  glæder sig over, at Parlamentet i stigende grad og mere regelmæssigt spiller rollen som samtalepartner med og mellemled mellem de nationale parlamenter for så vidt angår nærheds- og proportionalitetsmekanismerne; mener, at en forbedret dialog på politisk plan med de nationale parlamenter kan være et middel til at rationalisere nærheds- og proportionalitetskontrollerne via en bedre behandling af indholdet af lovgivningsmæssige forslag;

23.  henleder opmærksomheden på, at 14 kamre i 11 nationale parlamenter i 2016 indgav begrundede udtalelser om forslaget til direktiv om ændring af direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser(5), hvorved man nåede op på den tærskel på en tredjedel af stemmerne, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 2, i protokol nr. 2 til traktaterne for at udløse proceduren med "gult kort"; minder om, at de argumenter, som de nationale parlamenter fremførte, blev genstand for en omfattende debat i Parlamentet med Kommissionen; bemærker, at Kommissionen indledte en dialog med de nationale parlamenter inden for rammerne af COSAC; bemærker, at Kommissionen offentliggjorde en meddelelse, hvori den gav en omfattende begrundelse for at opretholde forslaget(6); mener, at Kommissionen med den deri anførte begrundelse opfyldte sin forpligtelse til at begrunde sin afgørelse på trods af de betænkeligheder, som nogle nationale parlamenter havde givet udtryk for;

24.  bemærker, at syv nationale kamre i relation til ovennævnte forslag fra Kommissionen sendte udtalelser inden for rammerne af den politiske dialog, hvori forslaget i det væsentlige blev betragtet som foreneligt med nærhedsprincippet; bemærker, at Regionsudvalgets ekspertgruppe vedrørende nærhedsprincippet fandt, at forslagets mål bedre kunne nås på EU-plan;

25.  minder om, at proceduren med "gult kort" tidligere er blevet udløst to gange (én gang i 2012 og én gang i 2013), hvilket, sammen med denne nye procedure med "gult kort", viser, at systemet fungerer, og at de nationale parlamenter let og rettidigt kan deltage i nærhedsdebatten, når de ønsker det; mener under alle omstændigheder, at en øget bevidsthed om de nationale parlamenters rolle og et bedre samarbejde mellem dem kan forbedre den forudgående overvågning af nærhedsprincippet;

26.  minder om, at EU-institutionerne i henhold til artikel 7 i protokol nr. 2 til traktaterne bør tage hensyn til de begrundede udtalelser, der fremsættes af de nationale parlamenter eller af et kammer i et af disse parlamenter; noterer sig, at nogle nationale parlamenter tidligere har udtrykt skuffelse over Kommissionens svar i tilfælde, hvor der er blevet udstedt "gule kort"; bemærker imidlertid, at Kommissionen har indført procedurer for at sikre, at den rettidigt giver de nationale parlamenter materielle og politiske svar på deres bekymringer; opfordrer Kommissionen til systematisk at sende sine svar på begrundede udtalelser til Europa-Parlamentet;

27.  noterer sig de ændringer af mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, som visse nationale parlamenter har foreslået; glæder sig over konklusionen fra COSAC om, at eventuelle forbedringer af mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet ikke bør medføre traktatændringer; bemærker, at en forlængelse af den frist på otte uger, som de nationale parlamenter har til at afgive en begrundet udtalelse, ville kræve en ændring af traktaterne eller de tilhørende protokoller; minder om konteksten for skrivelsen af 1. december 2009 om de praktiske bestemmelser for anvendelsen af mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, der blev sendt af formanden og næstformanden for Kommissionen til formændene for de nationale parlamenter, og hvori Kommissionen anførte, at man for at tage hensyn til de nationale parlamenters sommerferie ikke ville medregne august måned ved fastlæggelsen af den frist, der er omhandlet i protokol nr. 2; minder om forslaget fra nogle nationale parlamenter om, at Kommissionen også bør overveje muligheden af at se bort fra de nationale parlamenters ferie i december ved beregningen af fristen på otte uger;

28.  understreger, at vedtagelse af retsakter kræver samtykke fra et stort flertal i Rådet, der består af nationale ministre fra alle medlemsstaterne, som bør være ansvarlige over for deres nationale parlamenter;

29.  bemærker, at der allerede findes en række værktøjer, som gør det muligt for de nationale parlamenter og borgerne at deltage i alle faser af lovgivningsprocessen, og som sikrer overvågning af overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; opfordrer derfor til, at der gøres fuld brug af disse eksisterende værktøjer, idet det i videst muligt omgang undgås at skabe endnu flere komplekse administrative strukturer og langvarige procedurer i en tid, hvor EU kæmper for at blive forstået af borgerne, og altid med det formål at respektere og beskytte borgernes rettigheder og interesser; opfordrer medlemsstaterne til at organisere oplysningskampagner og relevante seminarer for at give borgerne præcise oplysninger om deres muligheder for at deltage i alle faser af lovgivningsprocessen;

30.  understreger, at lovgivningen bør være forståelig og klar, så de berørte parter har let ved at forstå deres rettigheder og pligter, omfatte passende krav med hensyn til indberetning, overvågning og evaluering, undgå uforholdsmæssige omkostninger og være praktisk gennemførlig;

31.  understreger vigtigheden af at fremme adgangen til de konsekvensanalyser og køreplaner, der bliver udarbejdet af Kommissionen, at deltage i offentlige høringer og/eller interessenthøringer organiseret af Kommissionen og/eller Europa-Parlamentet og at komme med forslag via REFIT-platformen "Lighten the load: Suggestions"; bemærker i denne forbindelse, at webstedet og REFIT-platformen fungerer godt og har gjort det siden 2016;

32.  erindrer om, at det er nødvendigt at forbedre de eksisterende samarbejdsformer og indføre muligheder for at forbedre IPEX-platformen for at gøre de nationale parlamenter mere bevidste om deres rolle i nærheds- og proportionalitetskontrollerne, bistå dem med en mere effektiv håndtering af de oplysninger, der modtages inden for rammerne af det tidlige varslingssystem, og forbedre deres indbyrdes samarbejde og koordinering; tilskynder de nationale parlamenter til at afgive udtalelser om Kommissionens forslag, som alle til enhver tid kan konsulteres på den interne database CONNECT; minder om, at alle oplysningerne er tilgængelige på platformen REGPEX;

33.  opfordrer de nationale og regionale parlamenter til at udbygge deres forbindelser med Regionsudvalget, som har en gruppe på 12 eksperter, der undersøger lovgivningsforslag i forhold til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

34.  glæder sig over, at visse nationale parlamenter har vist en interesse i at spille en mere positiv og proaktiv rolle i europæiske anliggender ved hjælp af en procedure med "grønt kort"; bemærker, at de nationale parlamenter har forskellige synspunkter vedrørende de nærmere regler for denne procedure; mener, at en uformel mekanisme baseret på interparlamentarisk samarbejde kan bidrage til at fremme den politiske dialog med de nationale parlamenter;

35.  bemærker i relation til ovenstående, at 20 parlamentskamre i 2015 underskrev eller støttede det første "grønt kort"-initiativ om madspild, og at ni parlamentskamre i juli 2016 underskrev det andet "grønne kort", hvorved Kommissionen blev opfordret til at fremsætte et lovgivningsforslag om gennemførelse af principperne om virksomhedernes sociale ansvar på europæisk plan; bemærker, at nogle af forslagene i det første "grønt kort"-initiativ efterfølgende blev afspejlet i den reviderede pakke om cirkulær økonomi, der blev vedtaget af Kommissionen i december 2015; bemærker derfor, at de nationale parlamenter allerede spiller en konstruktiv rolle inden for de institutionelle rammer, og at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at skabe nye institutionelle og administrative strukturer, som ville gøre hele processen unødigt kompliceret;

36.  bemærker, at nogle regionale parlamenter i 2016 direkte underrettede Kommissionen om deres holdninger til visse forslag fra Kommissionen; noterer sig, at Kommissionen har taget hensyn til disse udtalelser, når det har været relevant; minder om, at de nationale parlamenter eller kamrene i de nationale parlamenter i henhold til artikel 6 i protokol nr. 2, når det er relevant, skal konsultere de regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence;

37.  noterer sig de domme vedrørende nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der blev afsagt af EU-Domstolen i 2015 og 2016; understreger, at Domstolen har fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsespligten er overholdt af EU-lovgiver, ikke blot bør vurderes i forhold til den anfægtede retsakts ordlyd, men tillige i forhold til den sammenhæng, hvori den indgår, og sagens omstændigheder, og at oplysningerne bør være tilstrækkelige og forståelige for de nationale parlamenter, borgerne og domstolene; fremhæver endvidere, at Domstolen i relation til proportionalitetsprincippet har bekræftet, at der må indrømmes EU-lovgiver et vidt skøn inden for områder, der for lovgiver indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, og hvor lovgiver skal foretage komplekse vurderinger;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0210.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0103.

(3)

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(4)

http://ec.europa.eu/smart-regulation/refit/simplification/consultation/contributions_da.htm

(5)

COM(2016)0128.

(6)

Kommissionens meddelelse af 20.7.2016 om forslag til direktiv om ændring af direktivet om udstationering af arbejdstagere for så vidt angår nærhedsprincippet, jf. protokol nr. 2 (COM(2016)0505).


BEGRUNDELSE

Denne betænkning om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har til formål at analysere anvendelsen af disse principper fra EU-institutionernes og deres partneres side med henblik på så vidt muligt at opfylde forventningerne hos borgerne og deres nationale institutioner. Den indgår i rækken af sådanne betænkninger, der hvert år udarbejdes af Retsudvalget. I betragtning af efterslæbet med vedtagelsen af disse betænkninger siden begyndelsen af valgperioden blev det besluttet at fusionere analyserne for årene 2015 og 2016.

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er nogle grundlæggende principper, som er uløseligt forbundet med et effektivt EU. Lissabontraktaten sikrer dem allerede er fremtrædende plads, da de er nedfældet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Nærhedsprincippet er en regel om kompetencefordeling mellem Unionen og dens medlemsstater. EU kan således uden for de områder, hvor det har enekompetence, kun gribe ind, hvis det kan handle mere effektivt end EU-landene på nationalt eller lokalt plan. Proportionalitetsprincippet går ud på, at de midler, som EU bruger til at opfylde målene i traktaterne, ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt.

Disse principper sikrer en effektiv EU-lovgivningsproces, samtidig med at den nationale suverænitet respekteres. Det er vores pligt at sikre, at denne balance bevares ved anvendelsen af disse principper. I de seneste år er principperne imidlertid blevet misbrugt af politikere med tendens til EU-skepsis som et våben mod det europæiske projekt. Denne betænkning skal minde om, at disse principper er til gavn for EU og ikke hindrer det i at fungere effektivt.

Når man ser på Kommissionens rapporter for årene 2015 og 2016, konklusionerne fra COSAC, arbejdet i Regionsudvalget og udtalelserne og forslagene fra de nationale parlamenter, får man det indtryk, at alle parter gør en indsats for at samarbejde. Betænkningen hilser denne stigende interesse i EU-politikken hos de forskellige aktører velkommen.

Det konstateres navnlig, at de nye værktøjer, der bl.a. er indført ved REFIT, har muliggjort en større inddragelse af de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen. Det påpeges, at Kommissionen fortsætter med at gennemføre sit program for bedre regulering, og at man nu kan se virkningerne af denne indsats, i modsætning til hvad der var tilfældet i den seneste årsrapport for 2014.

I betragtning af at alle de eksisterende redskaber gør det muligt for borgerne, de berørte parter og de nationale parlamenter at engagere sig i de forskellige faser af EU's lovgivningsproces, anbefales det ikke i betænkningen, at der skabes nye værktøjer. Det ville ikke være særlig hensigtsmæssigt at komplicere det eksisterende system, som man i øvrigt bestræber sig på at forenkle i denne valgperiode. Information og fuld brug af de allerede tilgængelige værktøjer vil derimod være vejen frem ved anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (28.2.2018)

til Retsudvalget

om årsrapporterne 2015-2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

(2017/2010(INI))

Ordfører for udtalelse: Cristian Dan Preda

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig, at det antal begrundede udtalelser (65), der blev indgivet af de nationale parlamenter i 2016, er det tredjehøjeste antal i et kalenderår, siden mekanismen til kontrol af nærhedsprincippet blev indført i Lissabontraktaten; bemærker, at der er sket en markant stigning (+713 %) i forhold til de otte begrundede udtalelser, der blev indgivet i 2015; bemærker tillige den væsentlige stigning – fra 350 til 620 – i antallet af udtalelser, som Kommissionen har modtaget inden for rammerne af den politiske dialog; understreger, at disse tendenser har manifesteret sig på baggrund af et faldende antal lovgivningsaktiviteter, hvilket også viser, at der er sket en udvikling i de nationale parlamenters deltagelse i forhold til tidligere år; glæder sig over den markante interesse, som de nationale parlamenter udviser for EU's beslutningstagning;

2.  erindrer om, at nærhedsprincippet er et grundlæggende princip for føderationer og desuden er et begreb uden en juridisk definition, som følgelig må fortolkes politisk;

3.  forstår, at nærhedsprincippet ikke kan anvendes til at foretage indskrænkende fortolkninger af de beføjelser, som er tildelt EU i medfør af traktaterne;

4.  mener, at alle overvejelser om nærhedsprincippet og kontrollen med dette princip bør ske under hensyntagen til, at borgerne i stigende grad stiller krav om, at EU skal imødegå store globale udfordringer som f.eks. interkontinentale finansielle strømme, sikkerhed, migration og klimaændringer;

5.  bemærker, at den tredje "gult kort-procedure" (den første procedure under den nuværende Kommission) blev udløst i 2016 i forbindelse med revisionen af direktivet om udstationering af arbejdstagere (direktiv 96/71/EF); understreger, at en øget bevidsthed om de nationale parlamenters rolle og et bedre samarbejde mellem dem kan styrke den forudgående overvågning af nærhedsprincippet;

6.  glæder sig over, at flere nationale parlamenter har afgivet begrundede udtalelser (26 ud af 41 i 2016 i forhold til 8 i 2015); noterer sig de markante forskelle mellem de parlamenter, som er aktive inden for rammerne af politisk dialog og begrundede udtalelser; understreger, at de nationale parlamenter fortsat har større interesse i at få indflydelse på indholdet af EU-lovgivningen end i at identificere tilfælde, hvor nærhedsprincippet kan være et problem; bemærker, at de nationale parlamenters beføjelse til at overvåge overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet også omfatter en ret til at anmode EU's lovgivende myndighed om at handle på EU-plan om nødvendigt;

7.  glæder sig over, at Parlamentet i stigende grad og mere regelmæssigt spiller rollen som samtalepartner med og mellemled mellem de nationale parlamenter for så vidt angår nærheds- og proportionalitetsmekanismerne; mener, at en forbedret dialog på politisk plan med de nationale parlamenter kan være et middel til at rationalisere nærheds- og proportionalitetskontrollerne via en bedre behandling af indholdet af lovgivningsmæssige forslag;

8.  erindrer om, at det er nødvendigt at forbedre de eksisterende samarbejdsformer og indføre muligheder for at forbedre IPEX-platformen for at gøre de nationale parlamenter mere bevidste om deres rolle i nærheds- og proportionalitetskontrollerne, bistå dem med en mere effektiv håndtering af de oplysninger, der modtages inden for rammerne af det hurtige varslingssystem, og forbedre deres indbyrdes samarbejde og koordinering;

9.  er tilfreds med, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet indtager en central plads i EU's beslutningstagning, jf. Kommissionens politiske prioriteringer og vedtagelsen af pakken om bedre lovgivning; glæder sig over vedtagelsen af denne pakke, som vil sikre, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet gennemføres på en mere integreret og omfattende måde, som til gengæld vil bidrage til en højere grad af åbenhed i EU's beslutningstagning; glæder sig over, at Kommissionen i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har givet tilsagn om at gøre konsekvensanalyserne af dens lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag tilgængelige for de nationale parlamenter; erindrer om, at denne aftale også understregede behovet for større åbenhed i lovgivningsprocessen, og at de oplysninger, der fremsendes til de nationale parlamenter, skal gøre det muligt for sidstnævnte at udøve deres beføjelser fuldt ud i henhold til traktaterne; opfordrer Kommissionen til at forbedre kvaliteten af sine begrundelsesmemoranda vedrørende nærhedsprincippet og øge sit engagement i begrundede udtalelser;

10.  noterer sig, at gennemførelsen af dagsordenen for bedre lovgivning har foranlediget Kommissionen til at udvikle bedre interne instrumenter og procedurer med det formål at undgå overtrædelser af nærhedsprincippet; understreger, at konsekvensanalyser er et vigtigt redskab til at sikre respekten for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og til at fremme ansvarlighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte større fokus på nærhed og proportionalitet, når den gennemfører sine konsekvensanalyser inden for rammerne af retningslinjerne for bedre lovgivning; fremhæver navnlig den rolle, som Udvalget for Forskriftskontrol spiller, og er tilfreds med, at nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet nu indgår i den kvalitetskontrol, som udvalget udfører; understreger dog, at udvalgets uafhængighed kan styrkes yderligere;

11.  gentager, at det er nødvendigt at øge fleksibiliteten i det tidlige varslingssystem, navnlig med hensyn til fristen på otte uger til indgivelse af begrundede udtalelser for inden for rammerne af EU-traktaterne, for at give de nationale parlamenter mulighed for at deltage mere indgående i EU's lovgivningsproces og for at tage en formel forlængelse af fristen i betragtning, i tilfælde af at traktaterne ændres; understreger ligeledes behovet for fortsat at overveje indførelsen af en mekanisme i tråd med forslagene i rapporten om gennemførelsen af traktatbestemmelserne om de nationale parlamenter, som kan udgøre grundlaget for indsendelsen af begrundede udtalelser til Kommissionen med det formål at påvirke EU's politikker på en positiv måde; mener, at dette kan udgøre et positivt og konstruktivt redskab til at forøge de nationale parlamenters deltagelse i EU's lovgivningsproces;

12.  udtrykker sin skuffelse over nogle af Kommissionens svar til de nationale parlamenter i tilfælde, hvor der er blevet udstedt "gule kort"; mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen svarer udførligt på alle de betænkeligheder, som de nationale parlamenter måtte give udtryk for; understreger, at det er vigtigt at give passende forklaringer på behovet for lovgivningsmæssige initiativer og deres konsekvenser, navnlig for økonomien, miljøet og samfundet, i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

13.  noterer sig oprettelsen af Kommissionens taskforce om nærhed, proportionalitet og "en mindre, men mere effektiv indsats"; tager med i betragtning, at denne taskforce vil kaste et kritisk blik på alle politikområder for at sikre sig, at EU kun handler i tilfælde, hvor en sådan handling skaber en merværdi; anmoder Kommissionen om at give en mere detaljeret beskrivelse af de planlagte beføjelser og arbejdsgange; ser frem til taskforcens rapport, der forventes at foreligge den 15. juli 2018, og som bør indeholde anbefalinger om, hvordan Den Europæiske Union i højere grad kan tage hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, både hvad angår tildeling og udøvelse af EU's beføjelser, og fastsætte metoder til at sikre en bedre inddragelse af regionale og lokale myndigheder i udformningen af EU's politik; mener, at dette initiativ kan bidrage til at udpege situationer, hvor en konkret foranstaltning kan gennemføres på passende og mere effektiv vis af EU, medlemsstaterne og regionale myndigheder; håber, at de forslag, der fremsættes i denne kontekst, vil blive gennemført hurtigt af Kommissionen;

14.  tilskynder de nationale parlamenter til at afgive udtalelser om Kommissionens forslag, som alle til enhver tid kan konsulteres på den interne database CONNECT; opfordrer indtrængende de nationale og regionale parlamenter til at udbygge deres forbindelser med Regionsudvalget, som har en ekspertgruppe, der gennemgår lovgivningsforslag i lyset af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; mener, at en uformel mekanisme baseret på interparlamentarisk samarbejde kan bidrage til at fremme den politiske dialog med de nationale parlamenter;

15.  understreger, at vedtagelse af retsakter kræver samtykke fra et stort flertal i Rådet, der består af nationale ministre fra alle medlemsstaterne, som bør være ansvarlige over for deres nationale parlamenter;

16.  glæder sig over henvisningen til nærhedsprincippet i Romerklæringen af 25. marts 2017; mener, at nærhedsprincippet bør have en fremtrædende placering i overvejelserne om EU's fremtid.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mercedes Bresso, Richard Corbett, Pascal Durand, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Max Andersson, Enrique Guerrero Salom, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jérôme Lavrilleux, Mairead McGuinness, Cristian Dan Preda, Jasenko Selimovic

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Seán Kelly, Jeroen Lenaers, Ramón Luis Valcárcel Siso

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic

ECR

Morten Messerschmidt, Kazimierz Michał Ujazdowski

EFDD

Eleonora Evi

GUE/NGL

Barbara Spinelli

PPE

Danuta Maria Hübner, Seán Kelly, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Mairead McGuinness, Cristian Dan Preda, Ramón Luis Valcárcel Siso

S&D

Mercedes Bresso, Richard Corbett, Enrique Guerrero Salom, Ramón Jáuregui Atondo, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Max Andersson, Pascal Durand

1

-

NI

Diane James

0

0

 

 

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Kostas Chrysogonos, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvia-Yvonne Kaufmann, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Luis de Grandes Pascual, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Evelyne Gebhardt, Angelika Niebler, Virginie Rozière, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Mylène Troszczynski


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

19

+

ALDE

António Marinho e Pinto

EFDD

Joëlle Bergeron

GUE/NGL

Kostas Chrysogonos

PPE

Rosa Estaràs Ferragut, Luis de Grandes Pascual, Emil Radev, Pavel Svoboda, József Szájer, Rainer Wieland, Francis Zammit Dimech

S&D

Enrico Gasbarra, Evelyne Gebhardt, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Virginie Rozière

VERTS/ALE

Max Andersson, Pascal Durand, Julia Reda

0

-

 

 

3

0

ECR

Angel Dzhambazki

ENF

Marie-Christine Boutonnet, Mylène Troszczynski

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 13. april 2018Juridisk meddelelse