Procedure : 2017/2209(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0144/2018

Indgivne tekster :

A8-0144/2018

Forhandlinger :

PV 02/05/2018 - 33
CRE 02/05/2018 - 33

Afstemninger :

PV 03/05/2018 - 7.15
CRE 03/05/2018 - 7.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0204

BETÆNKNING     
PDF 623kWORD 92k
12.4.2018
PE 613.557v02-00 A8-0144/2018

om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union

(2017/2209(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Barbara Spinelli

Ordfører for udtalelse (*):

Curzio Maltese, Kultur- og Uddannelsesudvalget

(*) Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 MINDRETALSUDTALELSE
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union

(2017/2209(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 7, 9, 10, 11 og 49 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 9, 10 og 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den europæiske socialpagt,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD), der blev vedtaget og åbnet for undertegnelse og ratificering ved FN's Generalforsamlings resolution 2106 af 21. december 1965,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter(1),

–  der henviser til protokol nr. 29 til TEU om offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne,

–  der henviser til det europæiske charter om pressefrihed,

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet,

–  der henviser til erklæringer, anbefalinger og resolutioner fra Europarådets Ministerkomité og Parlamentariske Forsamling og Venedigkommissionens udtalelser og dens liste over retsstatskriterier,

–  der henviser til Europarådets undersøgelse med titlen "Journalists under pressure – Unwarranted interference, fear and self-censorship in Europe" (Journalister under pres – uberettiget indblanding, frygt og selvcensur i Europa),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention mod korruption og UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til generel bemærkning nr. 34 fra FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder,

–  der henviser til de relevante resolutioner fra FN's Generalforsamling og FN's Menneskerettighedsråd og rapporterne fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed,

–  der henviser til FN's handlingsplan om journalisters sikkerhed og spørgsmålet om straffrihed,

–  der henviser til det arbejde, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), navnlig dens repræsentant om mediefrihed, har udført på området for mediefrihed,

–  der henviser til det arbejde, der udføres af Europarådets platform til fremme af beskyttelse af journalistik og journalisters sikkerhed,

–  der henviser til den fælles erklæring om ytringsfrihed og falske nyheder, misinformation og propaganda, der blev udstedt den 3. marts 2017 af FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, OSCE's repræsentant for mediefrihed, Organisationen af Amerikanske Staters (OAS') særlige rapportør om ytringsfrihed og Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Befolkningers Rettigheders (Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions) særlige rapportør om ytringsfrihed og adgang til oplysninger,

–  der henviser til resultaterne af det internationale pressefrihedsindeks (World Press Freedom Index), som offentliggøres af Journalister uden Grænser, og til resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme under Center for Mediepluralisme og Mediefrihed ved Det Europæiske Universitetsinstitut,

–  der henviser til den politiske briefing med titlen "Defining Defamation: Principles on Freedom of Expression and Protection of Reputation" (Definition af ærekrænkelse: principper for ytringsfrihed og beskyttelse af omdømme), der er offentliggjort af ARTICLE 19,

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU(2),

–  der henviser til sine beslutninger af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(3) og af 29. oktober 2015 om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om e-demokrati i Den Europæiske Union: potentiale og udfordringer(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(6),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(7) og af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer(8),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om mediefrihed og -pluralisme i det digitale miljø(9),

–  der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline og til Kommissionens retningslinjer for EU-støtte til mediefrihed og integritet i medierne i udvidelseslandene 2014-2020,

–  der henviser til Kommissionens årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder 2016 med titlen "Mediepluralisme og demokrati" og de relevante bidrag offentliggjort af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til arbejdet i ekspertgruppen på højt plan om falske nyheder og misinformation på internettet, der er nedsat af Kommissionen for at rådgive om omfanget af fænomenet falske nyheder samt definere de relevante interessenters roller og ansvarsområder,

–  der henviser til udtalelse 5/2016 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) om revisionen af e-databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA(10),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 22. juni 2017 om sikkerhed og forsvar,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget (A8-0144/2018),

A.  der henviser til, at retten til menings- og ytringsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed og en ufravigelig betingelse for den enkeltes fulde udvikling og enkeltpersoners aktive deltagelse i et demokratisk samfund, for gennemførelsen af principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed og for opfyldelsen af andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

B.  der henviser til, at pluralisme er uløseligt forbundet med frihed, demokrati og retsstatsprincippet;

C.  der henviser til, at retten til at informere og retten til at blive informeret er blandt de centrale grundlæggende demokratiske værdier, som Den Europæiske Union bygger på;

D.  der henviser til, at betydningen af pluralistiske, uafhængige og troværdige medier som demokratiets og retsstatsprincippets vogter og vagthund ikke kan undervurderes;

E.  der henviser til, at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed er en vigtig del af retten til ytringsfrihed; der henviser til, at medierne spiller en afgørende rolle i demokratiske samfund ved at fungere som offentlighedens vagthund, og at de samtidig bidrager til at oplyse og styrke borgerne ved at udvide deres forståelse af den aktuelle politiske og sociale situation og fremme deres reflekterede deltagelse i det demokratiske liv; der henviser til, at rækkevidden af denne rolle bør udvides til at omfatte onlinejournalistik og borgerjournalistik samt det arbejde, der udføres af bloggere, internetbrugere, aktivister på sociale medier og menneskerettighedsforkæmpere, for at afspejle vore dages helt nye medielandskab, samtidig med at retten til privatlivets fred respekteres; der henviser til, at netneutralitet er et afgørende princip for et åbent internet;

F.  der henviser til, at falske nyheder, cybermobning og hævnporno giver anledning til stigende bekymring i vore samfund, især blandt unge;

G.  der henviser til, at udbredelsen af falske nyheder og misinformation på de sociale medier og søgemaskiner har svækket de traditionelle mediers troværdighed kraftigt, hvilket hæmmer deres evne til at fungere som vagthunde;

H.  der henviser til, at de offentlige myndigheder har pligt til ikke blot at afstå fra at indføre begrænsninger af ytringsfriheden, men også har en positiv forpligtelse til at vedtage en retlig og lovgivningsmæssig ramme, der fremmer udviklingen af frie, uafhængige og pluralistiske medier;

I.  der henviser til, at i henhold til artikel 2 og 4 i ICERD og artikel 30 i verdenserklæringen om menneskerettigheder må ytringsfrihed aldrig anvendes til at forsvare udtryk, der krænker konventionen og erklæringen, såsom hadefuld tale eller propaganda baseret på ideer eller teorier om overlegenhed hos en enkelt race eller en persongruppe af en bestemt hudfarve eller etnisk oprindelse, eller som søger at forsvare eller fremme nogen form for racehad og racediskrimination;

J.  der henviser til, at de offentlige myndigheder har pligt til at beskytte de offentlige mediers uafhængighed og upartiskhed, især som aktører, der tjener det demokratiske samfund og ikke varetager den siddende regerings interesse;

K.  der henviser til, at myndighederne også skal sikre, at medierne overholder gældende love og bestemmelser;

L.  der henviser til, at den seneste politiske udvikling i forskellige medlemsstater, hvor nationalisme og populisme er tiltagende, har ført til øget pres på og trusler mod journalister, hvilket viser, at Den Europæiske Union er nødt til at sikre, fremme og forsvare mediefrihed og mediepluralisme;

M.  der henviser til, at overgreb og forbrydelser, der begås imod journalister af både statslige og ikkestatslige aktører, ifølge Europarådet har en negativ indvirkning på ytringsfriheden; der henviser til, at risikoen for og hyppigheden af uberettiget indblanding forstærker følelsen af frygt blandt journalister, borgerjournalister, bloggere og andre informationsformidlere, hvilket kan føre til en omfattende grad af selvcensur, som undergraver borgernes ret til information og deltagelse;

N.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed i september 2016 mindede om, at regeringer har et ansvar for ikke blot at respektere journalistik, men også for at sikre, at journalister og deres kilder er beskyttet af en stærk lovgivning, retsforfølgning af gerningsmænd og omfattende sikkerhed, hvor det er nødvendigt;

O.  der henviser til, at journalister og andre medieaktører stadig udsættes for vold, trusler, chikane eller offentlig kritik i Den Europæiske Union, navnlig på grund af deres undersøgende arbejde med henblik på at beskytte almenhedens interesse mod magtmisbrug, korruption, overtrædelser af menneskerettighederne eller kriminelle aktiviteter;

P.  der henviser til, at garanti for journalisters og andre medieaktørers sikkerhed er en forudsætning for, at de fuldt ud kan opfylde deres rolle og udøve deres hverv, som er på korrekt vis at informere borgerne og effektivt at deltage i den offentlige debat;

Q.  der henviser til, at ifølge Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed begås mere end halvdelen af tilfældene af overgreb mod mediefolk af statslige aktører;

R.  der henviser til, at undersøgende journalistik bør fremmes som en form for borgerengagement og en borgerlig dydshandling, som bør støttes af kommunikation, læring og uddannelse;

S.  der henviser til, at den radikale forandring af medierne, den hurtige vækst i onlinedimensionen af mediepluralisme og fremkomsten af søgemaskiner og sociale medieplatforme som kilde til nyheder udgør både en udfordring og en mulighed for fremme af ytringsfriheden, for demokratisering af nyhedsproduktionen gennem inddragelse af borgerne i den offentlige debat og for omdannelsen af et stigende antal informationsbrugere til informationsskabere; der dog henviser til, at koncentrationen af magt hos mediekoncerner, platformsoperatører og formidlere på internettet og private selskabers og politiske aktørers kontrol over medierne risikerer at have negative konsekvenser for pluralismen i den offentlige debat og adgangen til informationer og kan have en indvirkning på journalisters og radio- og tv-selskabers frihed, integritet, kvalitet og redaktionelle uafhængighed; der henviser til, at det er nødvendigt med lige betingelser på europæisk plan for at sikre, at søgemaskiner, sociale medieplatforme og andre teknologigiganter overholder reglerne i EU's digitale indre marked på områder såsom privatlivets fred på internettet og konkurrence;

T.  der henviser til, at journalister har brug for direkte, øjeblikkelig og ubesværet adgang til oplysninger fra den offentlige forvaltning for at holde myndighederne ordentligt ansvarlige;

U.  der henviser til, at oplysninger opnået på grundlag af undersøgelsesbeføjelsen samt oplysninger indhentet via whistleblowere supplerer hinanden, og at begge er væsentlige for journalisters mulighed for at udføre deres opgaver og handle i almenhedens interesse;

V.  der henviser til, at journalister har behov for den bedst mulige retsbeskyttelse for at anvende og udbrede sådanne oplysninger af offentlig interesse som led i deres arbejde;

W.  der henviser til, at retten til at anmode om og modtage oplysninger fra den offentlige forvaltning stadig er mangelfuld og usammenhængende i Den Europæiske Union;

X.  der henviser til, at medierne spiller en vigtig rolle i ethvert demokratisk samfund; der henviser til, at den økonomiske krise kombineret med den samtidige stigning i antallet af sociale medieplatforme og andre teknologigiganter og disses meget selektive reklameindtægter på dramatisk vis har øget usikkerheden i arbejdsvilkårene og den sociale usikkerhed for medieaktører, herunder uafhængige journalister, hvilket har ført til et dramatisk fald i de faglige, sociale og kvalitetsmæssige standarder for journalistikken, hvilket kan have en negativ indflydelse på deres redaktionelle uafhængighed;

Y.  der henviser til, at Det Europæiske Audiovisuelle Observatorium under Europarådet har fordømt fremkomsten af en digital duopol med Google og Facebook, som i 2016 tegnede sig for op mod 85 % af væksten på det digitale reklamemarked, og som truer fremtiden for traditionelle reklamefinansierede medievirksomheder såsom kommercielle tv-kanaler, aviser og tidsskrifter, der har et langt mere begrænset seer- og læsertal;

Z.  der henviser til, at Kommissionen i forbindelse med udvidelsespolitikken har pligt til at kræve fuld overholdelse af Københavnskriterierne, herunder ytrings- og mediefriheden, og at EU derfor bør foregå med et godt eksempel for de højeste standarder på dette område; der henviser til, at stater, når de først er blevet medlem af EU, fortsat og utvetydigt er bundet af deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet i medfør af EU-traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder, og til, at respekten for ytringsfriheden og medierne i medlemsstaterne bør være underlagt regelmæssig kontrol; der henviser til, at EU kun kan være troværdig på den globale scene, når presse- og mediefriheden beskyttes og respekteres i Unionen selv;

AA.  der henviser til, at undersøgelser konsekvent viser, at kvinder er i mindretal i mediesektoren, især i kreative roller, og er stærkt underrepræsenterede på ledende, beslutningstagende niveauer; der henviser til, at undersøgelser af kvinders deltagelse i journalistik tyder på, at selv om der er en relativt god kønsbalance blandt nyansatte journalister, er fordelingen af ansvaret for beslutningstagning kendetegnet ved en betydelig ubalance mellem kønnene;

AB.  der henviser til, at bestemmelserne i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i EU-traktaten, som sikrer overholdelse af disse principper, skal realiseres gennem positive tiltag til fremme af mediefrihed og mediepluralisme og fremme af kvaliteten, adgangen til og tilgængeligheden af oplysninger (positiv frihed), men også kræver fravær af indblanding fra de offentlige myndigheders side for at undgå skadelige overgreb (negativ frihed);

AC.  der henviser til, at ulovlig og arbitrær overvågning, navnlig når den udføres i stort omfang, er i strid med menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, bl.a. ytringsfrihed – herunder pressefrihed og beskyttelse af fortrolige journalistiske kilder – retten til privatlivets fred og databeskyttelse; der henviser til, at internettet og de sociale medier spiller en rolle i spredningen af hadefuld tale og radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, ved at rundsende ulovligt indhold, navnlig på bekostning af unge; der henviser til, at bekæmpelsen af disse problemer kræver et tæt og koordineret samarbejde mellem alle relevante aktører på alle forvaltningsniveauer (lokalt, regionalt og nationalt plan) samt med civilsamfundet og den private sektor; der henviser til, at effektive sikkerhedsbestemmelser og terrorbekæmpelseslove og -tiltag samt foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe og forebygge hadefuld tale og voldelig ekstremisme, altid bør være omfattet af forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder, så man undgår enhver konflikt med beskyttelse af ytringsfriheden;

AD.  der – idet der mindes om Europarådets henstillinger – henviser til, at whistleblowing er et grundlæggende aspekt af ytringsfrihed og spiller en central rolle for at opdage og indberette uregelmæssigheder og forseelser og styrke den demokratiske ansvarlighed og gennemsigtighed; der henviser til, at whistleblowing er en afgørende kilde til information i forbindelse med bekæmpelse af organiseret kriminalitet, opdagelse og offentliggørelse af tilfælde af korruption i den offentlige og private sektor samt i forbindelse med afsløring af skatteundgåelsesordninger, der er oprettet af private virksomheder; der henviser til, at passende beskyttelse af whistleblowere på EU-plan, nationalt og internationalt plan samt fremme af en kultur, der anerkender den vigtige rolle, whistleblowere spiller i samfundet, er en forudsætning for at sikre, at en sådan rolle fungerer effektivt;

AE.  der henviser til, at undersøgende journalistik i forbindelse med bekæmpelse af korruption og dårlig forvaltning i EU bør have særlig opmærksomhed og finansiel støtte som et redskab, der tjener almenvellet;

AF.  der henviser til, at ifølge resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme er medieejerskabet stærkt koncentreret, og dette udgør en betydelig risiko for den mangfoldighed af informationer og synspunkter, der kommer til udtryk i medieindholdet;

AG.  der henviser til, at dækningen af EU-anliggender og EU-institutionernes og -agenturernes arbejde bør være underlagt de samme kriterier for mediepluralisme og mediefrihed som dækningen af nationale nyheder og bør modtage flersproget støtte for at nå ud til det størst mulige antal EU-borgere;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger, herunder sikre tilstrækkelig offentlig finansiering, til at sikre og fremme et frit, uafhængigt og pluralistisk medielandskab, som tjener et demokratisk samfund, herunder public service-mediers og lokale og ikkekommercielle mediers uafhængighed og levedygtighed, hvilket er afgørende for at fremme et gunstigt miljø for de grundlæggende rettigheder ytrings- og informationsfrihed;

2.  fremhæver det fælles ansvar, der påhviler lovgivere, journalister, forlæggere og internetformidlere, men også borgerne som forbrugere af oplysninger;

3.  opfordrer EU's institutioner til at sikre fuld gennemførelse af EU's charter om grundlæggende rettigheder i alle deres afgørelser, foranstaltninger og politikker som et middel til at bevare mediepluralisme og mediefrihed på alle områder og beskytte medierne mod uberettiget indblanding fra de nationale myndigheders side; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at indføre konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder med henblik på at evaluere sine lovforslag og at fremsætte et forslag om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med den relevante parlamentsbeslutning;

4.  understreger, at det er nødvendigt at indføre uafhængige overvågningsordninger til at vurdere situationen med hensyn til mediefrihed og mediepluralisme i EU som et middel til at fremme og beskytte de rettigheder og friheder, der er nedfældet i artikel 11 i chartret om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og til omgående at reagere på eventuelle trusler mod og krænkelser af disse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og styrke de redskaber, der allerede er udviklet i den forbindelse, såsom Observatoriet for Mediepluralisme og Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed;

5.  opfordrer Kommissionen til som traktaternes vogter at behandle forsøg fra medlemsstaternes regeringer på at skade mediefriheden og mediepluralismen som alvorlig og systematisk magtmisbrug og handlinger, der strider mod Den Europæiske Unions grundlæggende værdier, som er nedfældet i artikel 2 i TEU, henset til den omstændighed, at retten til menings- og ytringsfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, og at mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed spiller en væsentlig rolle i et demokratisk samfund, herunder ved at fungere som en kontrol af regeringens og statens magt;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage en uafhængig gennemgang af deres relevante love og praksisser med henblik på at beskytte ytringsfriheden og pressefriheden og mediepluralismen;

7.  udtrykker dyb bekymring over de krænkelser, forbrydelser og dødbringende angreb, der stadig begås mod journalister og mediearbejdere i medlemsstaterne på grund af deres aktiviteter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at forhindre denne vold, sikre ansvarlighed og undgå straffrihed samt sikre, at ofrene og deres familier får adgang til passende retsmidler; opfordrer medlemsstaterne til at oprette et uafhængigt og upartisk tilsynsorgan i samarbejde med journalistorganisationer, der skal overvåge, dokumentere og rapportere om vold og trusler mod journalister og sørge for beskyttelsen af journalisters sikkerhed på nationalt plan; opfordrer desuden medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre Europarådets rekommandation CM/Rec(2016)4 om beskyttelse af journalistik og sikkerheden for journalister og andre medieaktører;

8.  udtrykker sin bekymring over de forværrede arbejdsvilkår for journalister og omfanget af psykisk vold, som journalister oplever; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udarbejde nationale handlingsplaner i tæt samarbejde med journalistorganisationer med henblik på at forbedre journalisters arbejdsvilkår og sikre, at journalister ikke bliver ofre for psykisk vold;

9.  er bekymret over situationen med hensyn til mediefrihed i Malta efter drabet i oktober 2017 på journalisten Daphne Caruana Galizia, der bekæmpede korruption, og som desuden var udsat for chikane, herunder indefrysning af hendes bankkonti ved en retskendelse og trusler fra multinationale selskaber;

10.  glæder sig over beslutningen om at opkalde Europa-Parlamentets presserum efter den myrdede journalist Daphne Caruana Galizia; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til at indstifte en årlig pris fra Europa-Parlamentet til undersøgende journalister, som bør opkaldes efter hende;

11.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte initiativet iværksat af Journalister uden Grænser for oprettelse af en særlig repræsentant for FN's generalsekretær for journalisters sikkerhed;

12.  opfordrer medlemsstaterne til både i lovgivningen og i praksis at skabe og vedligeholde et sikkert miljø for journalister og andre medieaktører, herunder udenlandske journalister, der udøver deres virke i medlemsstaterne, så de kan udføre deres arbejde i fuld uafhængighed og uden unødig indblanding – såsom trusler om vold, chikane, økonomisk og politisk pres, pres for at videregive fortrolige kilder og materialer og målrettet overvågning; understreger behovet for, at medlemsstaterne sikrer effektive klageprocedurer for så vidt angår ovennævnte handlinger for journalister, hvis frihed til at udøve deres hverv er blevet truet, således at man undgår selvcensur; understreger betydningen af at anvende en kønssensitiv tilgang, når der overvejes foranstaltninger til at håndtere journalisters sikkerhed;

13.  understreger betydningen af at sikre passende arbejdsvilkår for journalister og mediearbejdere, der er i fuld overensstemmelse med kravene i EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske socialpagt, som et middel til at undgå unødigt internt og eksternt pres, afhængighed, sårbarhed og ustabilitet og dermed risikoen for selvcensur; understreger, at uafhængig journalistik ikke kan garanteres og fremmes af markedet alene; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme og udvikle nye, socialt bæredygtige økonomiske modeller, der tager sigte på at finansiere og støtte journalistik af høj kvalitet og uafhængig journalistik, og at sikre, at offentligheden får korrekte oplysninger; anmoder medlemsstaterne om at styrke den økonomiske støtte til public service-udbydere og undersøgende journalistik, men at afstå fra indblanding i redaktionelle beslutninger;

14.  fordømmer forsøg fra regeringer på at lukke munden på kritiske medier og ødelægge mediefriheden og mediepluralismen, herunder med mere avancerede midler, der typisk ikke medfører en varsling af Europarådets platform for journalistik og beskyttelse af journalisters sikkerhed, såsom regeringsmedlemmers eller deres venners opkøb af kommercielle medieforetagender og kapring af public service-medier med henblik på at fremme partipolitiske interesser;

15.  understreger nødvendigheden af at støtte og udvide anvendelsesområdet for Det Europæiske Center for Presse- og Mediefriheds aktiviteter, navnlig dets juridiske bistand til truede journalister;

16.  understreger, at professionelle mediefolk ofte arbejder under usikre ansættelsesforhold hvad angår deres kontrakter, lønninger og social sikring, hvilket har en negativ indflydelse på deres evne til at udføre deres arbejde ordentligt og dermed begrænser mediefriheden;

17.  erkender, at ytringsfriheden kan underkastes begrænsninger – forudsat at disse er i overensstemmelse med lovgivningen, forfølger et legitimt formål og er nødvendige i et demokratisk samfund – med henblik på bl.a. at beskytte andres rettigheder og omdømme; giver imidlertid udtryk for bekymring over de negative og afdæmpende virkninger, som injurielovgivning kan have på retten til ytringsfrihed, pressefrihed og offentlig debat; opfordrer medlemsstaterne til at afholde sig fra ethvert misbrug af injurielovgivning ved at sikre en rimelig balance mellem retten til ytringsfrihed og retten til respekt for privatliv og familieliv, herunder omdømme, samtidig med at retten til adgang til effektive retsmidler og undgåelse af alt for store og uforholdsmæssige bøder og sanktioner sikres i overensstemmelse med de kriterier, der er fastlagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

18.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et direktiv mod såkaldte SLAPP-metoder (Strategic Lawsuit Against Public Participation – strategiske retssager mod offentligt engagement), som skal beskytte uafhængige medier mod chikanerende søgsmål, der har til formål at lukke munden på eller intimidere dem i EU;

19.  mener, at deltagelsen i demokratiske processer først og fremmest bygger på effektiv og ikkediskriminerende adgang til oplysninger og viden; opfordrer EU og medlemsstaterne til at udforme formålstjenlige politikker, der sikrer adgang til internettet for alle, og til at anerkende internetadgang – herunder netneutralitet – som en grundlæggende rettighed;

20.  beklager den beslutning, der er truffet af USA's Federal Communications Commission om at ophæve 2015-reglerne om netneutralitet, og fremhæver de negative følger, som denne beslutning kan have i en globalt forbundet digital verden for retten til adgang til oplysninger uden forskelsbehandling; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at styrke princippet om netneutralitet ved at bygge på og videreudvikle retningslinjerne fra Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) om de nationale tilsynsmyndigheders gennemførelse af de europæiske netneutralitetbestemmelser;

21.  fremhæver den vigtige rolle, som uafhængige og pluralistiske medier spiller i den politiske debat og for retten til pluralistisk information, både i valgperioder og i de mellemliggende perioder; understreger behovet for at sikre fuld ytringsfrihed for alle politiske aktører i overensstemmelse med bestemmelserne om afskaffelse af alle former for racediskrimination og basere den andel af sendetiden, som tildeles public service radio- og tv-kanaler på journalistiske og professionelle kriterier og ikke på graden af deres institutionelle repræsentativitet eller politiske holdninger;

22.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at afholde sig fra at træffe unødvendige foranstaltninger, der sigter mod vilkårligt at begrænse adgangen til internettet og udøvelsen af grundlæggende menneskerettigheder eller mod at kontrollere offentlige meddelelser, såsom vedtagelsen af repressive bestemmelser om oprettelse og drift af medieforetagender og/eller websteder, en vilkårlig indførelse af nødsituationer, teknisk kontrol med digitale teknologier – dvs. blokering, filtrering, jamming og lukning af digitale mødesteder – eller de facto-privatisering af kontrolforanstaltninger ved at presse formidlere til at træffe foranstaltninger for at begrænse eller fjerne internetindhold; opfordrer desuden EU og medlemsstaterne til at forhindre, at private aktører vedtager sådanne foranstaltninger;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld gennemsigtighed fra private virksomheders og regeringers side i forbindelse med anvendelsen af algoritmer, kunstig intelligens og automatisk beslutningstagning, som ikke bør indføres og udvikles på en måde, så de medfører eller har til formål at opnå vilkårlig blokering, filtrering og fjernelse af internetindhold, og at sikre, at alle EU's politikker og strategier på det digitale område udfærdiges med en menneskerettighedsbaseret tilgang, der sørger for passende retsmidler og garantier og er i fuld overensstemmelse med de relevante bestemmelser i chartret om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention;

24.  gentager, at cybermobning, hævnporno og materiale om seksuelt misbrug af mindreårige giver anledning til stigende bekymring i vore samfund og kan have meget alvorlige virkninger, navnlig for unge og børn, og understreger, at mindreåriges interesser og rettigheder skal respekteres fuldt ud i forbindelse med massemedier; opfordrer alle medlemsstaterne til at udarbejde fremadrettet lovgivning til håndtering af disse fænomener, herunder bestemmelser til opdagelse, mærkning og fjernelse af indhold fra sociale medier, som er åbenlyst skadeligt for den menneskelige værdighed; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres bestræbelser på at opbygge effektive modfortællinger og give klare retningslinjer for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed for brugere og tjenesteudbydere og internetsektoren som helhed, samtidig med at der sikres mulighed for domstolsprøvelse i overensstemmelse med national ret for at kunne reagere mod misbrug af sociale medier til terrorformål; understreger imidlertid, at der i overensstemmelse med internationale standarder, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis og artikel 52 i EU's charter om grundlæggende rettigheder kun under nøje definerede og legitime omstændigheder og under streng retslig kontrol må vedtages foranstaltninger, der begrænser eller fjerner internetindhold;

25.  noterer sig den adfærdskodeks om bekæmpelse af ulovlige hadefulde udtalelser på internettet, der fremmes af Kommissionen; påpeger, at der overlades et vidt skøn til private virksomheder med hensyn til at bestemme, hvad der udgør "ulovlighed", og opfordrer til, at denne skønsmargen begrænses for at undgå risici for censur og vilkårlige begrænsninger af ytringsfriheden;

26.  bekræfter, at kryptering og anonymitet er essentielle redskaber til udøvelsen af demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, til fremme af tilliden til den digitale infrastruktur og digital kommunikation og til beskyttelse af fortrolige journalistiske kilder; anerkender, at kryptering og anonymitet sikrer den beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed, som er nødvendig for udøvelsen af retten til menings- og ytringsfrihed i den digitale tidsalder, og minder om, at fri adgang til oplysninger nødvendigvis indebærer beskyttelse af de personlige oplysninger, som borgerne efterlader sig, når de færdes på internettet; noterer sig, at kryptering og anonymitet også kan give anledning til misbrug og forseelser og gøre det vanskeligt at forhindre kriminelle aktiviteter og foretage undersøgelser, som påpeget af de retshåndhævende myndigheder og de embedsmænd, der arbejder med terrorbekæmpelse; minder om, at restriktioner med hensyn til kryptering og anonymitet skal være begrænset i overensstemmelse med principperne om lovlighed, nødvendighed og proportionalitet; opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og gennemføre henstillingerne i rapporten af 22. maj 2015 fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, som behandler brugen af kryptering og anonymitet i forbindelse med digital kommunikation;

27.  opfordrer til udvikling af etiske kodekser for journalister og medievirksomheder for at sikre journalisters og mediers fulde uafhængighed;

28.  understreger, at de retshåndhævende og retlige myndigheder støder på mange hindringer, når de vil efterforske og retsforfølge lovovertrædelser online, også på grund af forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning;

29.  noterer sig, at der i forbindelse med udviklingen af det digitale økosystem er dukket nye formidlere op, som har evnen til at påvirke og kontrollere oplysninger og ideer online ved at erhverve "gatekeeper"-funktioner og -beføjelser; understreger, at der skal være tilstrækkeligt uafhængige og autonome onlinekanaler, -tjenester og -kilder med kapacitet til at levere en mangfoldighed af meninger og demokratiske ideer til offentligheden vedrørende spørgsmål af almen interesse; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nye eller eksisterende nationale politikker og foranstaltninger i denne henseende;

30.  erkender, at det nye digitale miljø har forværret problemet med spredning af misinformation eller såkaldte "falske" nyheder; minder imidlertid om, at dette ikke er et nyt fænomen, og at det heller ikke er begrænset til onlinemiljøet; understreger, at det er vigtigt at sikre retten til oplysninger af høj kvalitet ved at forbedre borgernes adgang til pålidelige oplysninger og undgå udbredelse af misinformation, online såvel som offline; minder om, at anvendelsen af udtrykket "falske nyheder" aldrig bør tage sigte på at undergrave offentlighedens tillid til medierne eller at miskreditere og kriminalisere kritiske røster; udtrykker sin bekymring over den potentielle trussel, som begrebet falske nyheder kan indebære for tale- og ytringsfriheden og for mediernes uafhængighed, men understreger samtidig de negative følger, som spredning af falske nyheder kan have på kvaliteten af den politiske debat og på deltagelsen af velinformerede borgere i det demokratiske samfund; understreger vigtigheden af at sikre effektive selvregulerende mekanismer baseret på principperne om nøjagtighed og gennemsigtighed og sørge for passende forpligtelser og instrumenter i forbindelse med kildeverificering og kontrol af fakta foretaget af uafhængige, upartiske og certificerede faktatjekkende tredjepartsorganer for at sikre oplysningernes objektivitet og beskyttelse;

31.  tilskynder udbydere af sociale medier og onlineplatforme til at udvikle redskaber, der gør det muligt for brugerne at anmelde og mærke potentielle falske nyheder, for at fremme en hurtig rettelse og for at muliggøre en evaluering fra uafhængige, upartiske og certificerede faktatjekkende tredjepartsorganer, der har til opgave at give præcise definitioner af falske nyheder og misinformation med henblik på at reducere den skønsmargen, der er overladt til private aktører, og til fortsat at vise oplysninger, der har vist sig at være "falske nyheder", og mærke disse som sådanne med henblik på at stimulere den offentlige debat og forhindre genopdukken af samme misinformation i en anden form;

32.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at nedsætte en ekspertgruppe på højt plan om falske nyheder og misinformation på internettet bestående af repræsentanter for civilsamfundet, sociale medieplatforme, nyhedsmedier, journalister og akademikere for at analysere disse nye trusler og foreslå operative foranstaltninger, der skal træffes både på europæisk og nationalt plan;

33.  understreger, at aktørerne på internettet har ansvar for at undgå at udbrede ubekræftede eller usande oplysninger med det ene formål at øge onlinetrafikken gennem brugen af f.eks. såkaldte clickbait;

34.  erkender, at pressens rolle og investeringer i undersøgende, professionel og uafhængig journalistik er afgørende for at bekæmpe spredningen af "falske nyheder", og understreger behovet for at sikre levedygtigheden af pluralistisk indhold fra redigerede medier; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at investere tilstrækkelige finansielle ressourcer i udviklingen af mediekompetencer og digitale færdigheder og i udviklingen af kommunikationsstrategier sammen med internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer med henblik på at styrke borgernes og internetbrugernes evne til at genkende og være opmærksomme på tvivlsomme informationskilder og til at opdage og afsløre falsk indhold og propaganda, der spredes bevidst; tilskynder med dette for øje desuden medlemsstaterne til at integrere mediekompetencer og IT-færdigheder i de nationale uddannelsessystemer; opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis på nationalt plan med henblik på at sikre journalistikkens kvalitet og troværdigheden af de offentliggjorte oplysninger;

35.  minder om den enkeltes ret til at bestemme, hvad der skal ske med hans eller hendes personlige data, især eneretten til at kontrollere brug og videregivelse af personlige oplysninger samt retten til at blive glemt, defineret som muligheden for hurtig fjernelse af indhold, som kan være skadeligt for den pågældendes værdighed, fra sociale medier og søgemaskiner;

36.  anerkender, at internettet og mere generelt udviklingen af det digitale miljø har udvidet omfanget af flere menneskerettigheder, hvilket bl.a. blev bevist ved Den Europæiske Unions Domstols dom af 13. maj 2014 i sag C-131/12, Google Spain SL og Google Inc. mod Agencia Española de Protección de Datos (AEPD) og Mario Costeja González(11); opfordrer i denne henseende EU's institutionerne til at iværksætte en deltagerbaseret proces med henblik på at udarbejde et europæisk charter om internetrettigheder under hensyntagen til bedste praksis i medlemsstaterne – især den italienske erklæring om internetrettigheder – der skal bruges som referencepunkt, sammen med de relevante europæiske og internationale instrumenter på menneskerettighedsområdet med henblik på at indføre regulering på det digitale område;

37.  understreger, at whistleblowere er afgørende for at beskytte almenhedens interesse og for at fremme en kultur med offentlig ansvarlighed og integritet i både offentlige og private institutioner; gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at opstille og implementere en passende, avanceret og omfattende ramme for en fælles europæisk lovgivning til beskyttelse af whistleblowere ved fuldt ud at tilslutte sig Europarådets henstillinger og Parlamentets seneste beslutninger af 14. februar og 24. oktober 2017; anser det for nødvendigt at sikre, at rapporteringsmekanismer er tilgængelige, trygge og sikre, og at whistlebloweres og undersøgende journalisters påstande undersøges på en kompetent måde;

38.  understreger, at den retlige beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger navnlig er baseret på offentlighedens ret til at modtage disse oplysninger; understreger, at ingen bør miste retten til beskyttelse alene ud fra den begrundelse, at den pågældende har fejlbedømt de faktiske omstændigheder, eller at den formodede trussel mod almenhedens interesse ikke bliver en realitet, forudsat at den pågældende på indberetningstidspunktet har haft rimelig grund til at nære tillid til troværdigheden af sit udsagn; minder om, at personer, som bevidst indberetter forkerte eller vildledende oplysninger til de kompetente myndigheder, ikke bør betragtes som whistleblowere og derfor ikke bør være omfattet af beskyttelsesmekanismerne; fremhæver desuden, at enhver person, der lider skade, direkte eller indirekte, på grund af indberetning eller afsløring af unøjagtige eller vildledende oplysninger, bør have ret til at anvende effektive retsmidler;

39.  opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at beskytte fortroligheden af informationskilder med henblik på at imødegå enhver form for diskriminerende handlinger eller trusler;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at journalister får de korrekte redskaber til at foretage undersøgelser og modtage oplysninger fra EU's og medlemsstaternes offentlige forvaltninger, jf. forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, uden at blive udsat for vilkårlige afgørelser, som nægter dem ret til aktindsigt; noterer sig, at oplysninger, der er indhentet i kraft af journalisters eller borgeres undersøgelsesbeføjelse, heriblandt oplysninger fra whistleblowere, både supplerer hinanden og er væsentlige for journalisters evne til at varetage deres opgaver i almenhedens interesse; gentager, at adgang til offentlige kilder og begivenheder bør afhænge af objektive, ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier;

41.  understreger, at pressefrihed kræver uafhængighed fra politisk og økonomisk magt, hvilket indebærer ligebehandling uanset redaktionel orientering; gentager betydningen af at bevare journalistik, der drager fordel af mekanismer, som forebygger koncentration hos enkeltstående, monopolitiske eller monopollignende grupper, således at der sikres fri konkurrence og redaktionel mangfoldighed; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre lovgivning om medieejerskab for at undgå horisontal koncentration af ejerskab i mediesektoren, indirekte ejerskab og ejerskab på tværs af medier og for at sikre gennemsigtighed og offentliggørelse af og let adgang for borgerne til information om mediernes ejerskabsforhold, finansieringskilder og ledelsesstruktur; understreger betydningen af at anvende relevante begrænsninger vedrørende medieejerskab på personer, der bestrider et offentligt hverv, samt af at sikre et uafhængigt tilsyn og effektive håndhævelsesmekanismer for at forhindre interessekonflikter og svingdørsproblemer; finder det afgørende at have uafhængige og upartiske nationale myndigheder for at sikre en effektiv kontrol af den audiovisuelle mediesektor;

42.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle deres egen strategiske kapacitet og indgå i dialog med lokalsamfund i EU og i EU's nabolande for at fremme et pluralistisk mediemiljø og formidle EU's politikker på en sammenhængende og effektiv måde;

43.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at støtte og tilslutte sig de henstillinger fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om mediepluralisme og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab, der blev vedtaget den 7. marts 2018;

44.  minder om den vigtige rolle, som offentlig radio- og tv-virksomhed spiller for bevarelsen af mediepluralisme, som det fremhæves i protokol nr. 29 til traktaterne; opfordrer medlemsstaterne til at tildele disse virksomheder tilstrækkelige finansielle og tekniske midler, så de kan varetage deres sociale opgaver og tjene almenhedens interesse; opfordrer medlemsstaterne til i denne henseende at sikre deres redaktionelle uafhængighed ved at beskytte dem – ved hjælp af klart fastlagte forskriftsmæssige rammer – mod enhver form for statslig, politisk eller forretningsmæssig indblanding og påvirkning, samtidig med at det sikres, at alle offentlige organer og enheder, der udøver deres beføjelser inden for radio-/tv-spredning og telekommunikation, nyder fuld ledelsesautonomi og uafhængighed;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse deres politik for udstedelse af sendetilladelser til national radio- og tv-virksomhed til princippet om respekt for mediepluralisme; understreger, at de opkrævede gebyrer og strengheden af de forpligtelser, der er forbundet med udstedelsen af sendetilladelser, bør være underlagt kontrol og ikke bør true mediefriheden;

46.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, om medlemsstaterne udsteder deres sendetilladelser til radio- og tv-virksomhed på grundlag af objektive, gennemskuelige, upartiske og proportionelle kriterier;

47.  foreslår, med henblik på effektivt at beskytte mediefrihed og mediepluralisme, at deltagelse i offentlige udbudsprocedurer bliver forbudt for selskaber, hvis egentlige ejer også ejer en medievirksomhed, eller at der i hvert fald skal herske fuld åbenhed omkring en sådan deltagelse; foreslår, at medlemsstaterne bør være forpligtet til regelmæssigt at rapportere om al offentlig finansiering af medievirksomheder, og at al offentlig finansiering til medieejere bør overvåges regelmæssigt; understreger, at medieejere ikke bør være dømt eller fundet skyldige i strafbare forhold;

48.  understreger, at enhver form for offentlig finansiering af medieorganisationer bør foregå på grundlag af ikkediskriminerende, objektive og gennemsigtige kriterier, som alle medier bør informeres om på forhånd;

49.  minder om, at medlemsstaterne bør finde måder at støtte medier på ved f.eks. at sikre momsneutralitet som anbefalet i Europa-Parlamentets beslutning af 1. oktober 2011 om momssystemets fremtid(12) og ved at støtte initiativer relateret til medier;

50.  opfordrer Kommissionen til at yde permanent og tilstrækkelig finansiering i EU's budget til at støtte Observatoriet for Mediepluralisme ved Centret for Mediepluralisme og Mediefrihed og til at oprette en årlig overvågningsmekanisme med henblik på vurdering af risici for mediepluralismen i medlemsstaterne; understreger, at den samme mekanisme bør anvendes til vurdering af mediepluralismen i kandidatlandene, og at resultaterne fra Observatoriet for Mediepluralisme bør have en reel indflydelse på udviklingen i forhandlingsprocessen;

51.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og indsamle oplysninger og statistikker om mediefrihed og mediepluralisme i alle medlemsstater og til nøje at analysere tilfælde af overtrædelser af journalisters grundlæggende rettigheder under hensyntagen til nærhedsprincippet;

52.  understreger behovet for at styrke udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaternes audiovisuelle reguleringsmyndigheder;

53.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til henstillingerne i Parlamentets beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(13); opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at medtage resultaterne og henstillingerne fra Observatoriet for Mediepluralisme om risici for mediepluralismen og mediefriheden i EU ved udarbejdelsen af sin årlige rapport om demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

54.  tilskynder medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at styrke mediekendskabet og fremme uddannelsesinitiativer blandt alle borgere gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse fra et livslangt læringsperspektiv, også ved at være opmærksom på indledende uddannelse og videreuddannelse af undervisere og undervisningsstøtte og ved at opfordre til dialog og samarbejde mellem uddannelsessektoren og alle relevante interessenter, inklusive mediefolk, civilsamfundet og ungdomsorganisationer; bekræfter behovet for at støtte alderssvarende innovative redskaber til fremme af selvstændighed og onlinesikkerhed som obligatoriske fag i skolen samt at bygge bro over den digitale kløft gennem projekter rettet mod udviklingen af teknologiske færdigheder og med tilstrækkelige investeringer i infrastruktur for at sikre universel adgang til information;

55.  understreger, at udviklingen af en sans for kritisk vurdering og analyse, hvad angår brug af medieindhold, er af afgørende betydning for borgernes forståelse af aktuelle spørgsmål og bidrag til det offentlige liv, samt deres viden om både det forandringspotentiale og de trusler, der er forbundet med det stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne mediemiljø; understreger, at mediekendskab er en vigtig demokratisk færdighed, der styrker borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme og støtte mediekendskabsprojekter såsom pilotprojektet om mediekendskab for alle og at udvikle en omfattende politik for mediekendskab rettet mod borgere i alle aldersgrupper og alle medietyper som en integrerende del af EU's uddannelsespolitik, støttet af EU's finansieringsmuligheder såsom ESI-fondene og Horisont 2020;

56.  bemærker med bekymring, at mindretals, lokale og regionale samfunds, kvinders og personer med handicaps adgang til medierne, som fremhævet af 2016-rapporten fra Observatoriet for Mediepluralisme, er i fare; understreger, at et inkluderende medielandskab er afgørende i et åbent, frit og pluralistisk medielandskab, og at alle borgere har ret til adgang til uafhængig information på deres modersmål, det være sig et nationalt sprog eller et mindretalssprog; understreger nødvendigheden af at tilbyde europæiske journalister, især dem der arbejder med mindre anvendte sprog og mindretalssprog, tilstrækkelige uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til og støtte forskning, projekter og politikker, der forbedrer adgangen til medier samt relevante initiativer rettet mod sårbare mindretalsgrupper (f.eks. pilotprojektet om praktikmuligheder i medier, der benytter mindretalssprog), og til at sikre alle borgere mulighed for deltagelse og ytringsfrihed;

57.  tilskynder mediesektoren til at sikre ligestilling mellem kønnene i mediepolitik og -praksis gennem samreguleringsmekanismer, interne adfærdskodekser og andre frivillige foranstaltninger;

58.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte sociale kampagner, uddannelsesprogrammer og mere målrettede uddannelses- og oplysningsaktiviteter (herunder for beslutningstagere i sektoren) for at fremme værdier og praksis, der er baseret på ligebehandling, gennem finansiering og fremme på både nationalt og europæisk plan med henblik på at imødegå kønsskævheder i mediesektoren mere effektivt;

59.  anbefaler, at Kommissionen udvikler en sektorspecifik strategi for den europæiske mediesektor for at fremme mediernes innovation og bæredygtighed; mener, at en sådan strategi bør styrke samarbejdet på tværs af grænserne og samproduktioner mellem medieaktører i EU for at fremhæve deres mangfoldighed og fremme interkulturel dialog, styrke samarbejdet med individuelle nyhedsredaktioner og audiovisuelle tjenester i alle europæiske institutioner, navnlig med Parlamentet, og at fremme synlighed og mediedækning af EU-spørgsmål;

60.  understreger vigtigheden af at udvikle yderligere modeller for oprettelsen af en europæisk offentlig radio- og tv-spredningsplatform, der fremmer EU-dækkende politiske debatter baseret på fakta, afvigende holdninger og respekt, bidrager til et væld af mangfoldige holdninger i det nye konvergerende mediemiljø og fremmer synligheden af EU i sine relationer udadtil;

61.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at beskytte mediefriheden og ytringsfriheden i moderne kunst ved at stimulere tilblivelsen af kunstværker, der giver udtryk for sociale bekymringer, fremmer kritisk debat og inspirerer til modargumenter;

62.  understreger nødvendigheden af at afskaffe geografisk blokering af medieindhold og dermed give EU's borgere onlineadgang til on-demand streaming af andre medlemsstaters tv-kanaler;

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Europarådets generalsekretær.

(1)

EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(2)

EUT C 55 af 12.2.2016, s. 33.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0388.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0095.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0022.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.

(9)

EUT C 32 af 4.2 2014, s. 6.

(10)

EUT L 88 af 31.3 2017, s. 6.

(11)

ECLI:EU:C:2014:317.

(12)

EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 5.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.


BEGRUNDELSE

Med vedtagelsen af Lissabontraktaten har Den Europæiske Union udpeget sig selv som et værdifællesskab, hvori menneskerettighederne udgør hjørnestenen. Ytrings- og informationsfriheden er internationalt anerkendt som et af de centrale elementer i menneskerettighederne og i opbygningen af grundlæggende rettigheder. Den er bl.a. nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention. Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt det arbejde, der udføres af flere internationale organisationer (FN, OSCE, Europarådet), har udviklet og uddybet dens anvendelsesområde. Artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har formelt udvidet dens anvendelsesområde ved at medtage mediefrihed og mediepluralisme under dens beskyttelsesområde. Til sammen har alle disse instrumenter defineret et præcist ansvar for medlemsstaterne og EU selv til fuldt ud at beskytte denne grundlæggende menneskerettighed og samtidig at iværksætte positive foranstaltninger for proaktivt at fremme dens udvikling.

Ud over sin iboende status som en menneskerettighed spiller ytringsfriheden og pluralistiske og uafhængige medier også en vigtig social rolle, idet de optræder som offentlighedens vagthund, beskytter borgere mod misbrug af statslige såvel som private interesser og sætter dem i stand til at deltage aktivt i det demokratiske liv.

Betingelserne for effektiv mediefrihed, mediepluralisme og mediernes uafhængighed fra politisk pres og økonomiske interesser er blevet forværret siden vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om EU-chartret: standarder for mediefrihed i EU, som det understreges i konklusionerne i det internationale pressefrihedsindeks for 2017, offentliggjort af Journalister uden Grænser (RSF)(1) og konklusionerne i Det Europæiske Universitetsinstituts politiske rapport fra 2017(2).

Truslerne mod ytringsfrihed og mediepluralisme er mangfoldige og omfatter en bred vifte af foranstaltninger, der er iværksat både af statslige og private aktører.

Vold, trusler og pres mod journalister

Selv i EU's medlemsstater er journalister fortsat mål for dødelige angreb. Mordet på den maltesiske journalist Daphne Caruana Galizia er blot den seneste hændelse af denne art. Presset mod journalister antager imidlertid mange forskellige former. Som fremhævet af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder omfatter de trusler om vold, hændelser i forbindelse med offentlige forsamlinger, påstået indblanding fra politiske aktører, pres for at videregive fortrolige kilder og materialer, indblanding fra sikkerheds- og efterretningstjenester samt finansielt og økonomisk pres(3). Disse faktorer, kombineret med politisk indblanding samt en høj grad af koncentration i mediesektoren, bidrager ligeledes til udbredelse af selvcensur, således som det fremgår af Europarådets undersøgelse "Journalists under pressure: Unwarranted interference, fear and self-censorship in Europe"(4). Forværringen af de arbejdsmæssige og økonomiske vilkår i mediesektoren som følge af den økonomiske krise samt fremkomsten af nye internationale aktører såsom teknologigiganter og sociale medieplatforme, der er i stand til at dominere markedet for onlinereklamer, og de budgetnedskæringer, der gennemføres i visse medlemsstater over for public service radio- og tv-selskaber, forstærker usikkerheden, samtidig med at selvcensuren vokser.

Den digitale sfære

Digitale teknologier har uden tvivl givet os nye instrumenter, der grundlæggende har forandret deltagelsesdemokratiet og udvidet dette på en revolutionerende måde samt givet borgerne mulighed for at udvikle sig fra informationsbrugere til informationsskabere. Risikoen for fejlinformationer, som er indbygget i den virale udbredelse af indhold på internettet, i vanskelighederne ved at udfordre og rette disse informationer i tide, samt i den censur, som potentielt kan udøves af sociale medieplatforme og teknologigiganter, udgør imidlertid bagsiden af denne udvikling. På grundlag af folkeretten bør problemet med "falske nyheder" imidlertid håndteres med største forsigtighed, og man bør have in mente, at de mest benyttede resultatstyrede medier har været – og er – lige så tilbøjelige til at sprede falske nyheder, og at forbuddet mod "falske" nyheder ofte har fungeret som et instrument til at kontrollere og begrænse mediernes redaktionelle frihed. Vi erkender, at løgnagtige oplysninger kan medføre alvorlige skader (som skader personers omdømme og krænker deres privatliv), men restriktioner over for "falske nyheder" er ikke løsningen. Absolut "sandhed" og "objektivitet" er flertydige og farlige begreber. Kravet om kun at offentliggøre sandfærdige beretninger er ikke blot urealistisk, men også undertrykkende. Desuden bør man holde sig for øje, at den digitale tidsalder har gjort det nemmere, end det var tilfældet med de traditionelle medier, at verificere fakta: Manipulation af digitalt materiale kan undersøges, hvis der er vilje hertil, og på internettet findes der instrumenter og infrastruktur til at tjekke kilder og fakta. At give offentlige embedsmænd beføjelser til at beslutte, hvad der er sandt, er ensbetydende med at acceptere, at de til enhver tid siddende magthavere har ret til at bringe kritiske røster til tavshed. Hvad angår "hadefuld tale" eller "terrorisme" er begrebet "falske nyheder" for vagt til at forhindre subjektive og vilkårlige fortolkninger. Det ville heller ikke være betryggende at have private virksomheder som Facebook til at foretage disse vurderinger i stedet for offentlige myndigheder.

Nationale foranstaltninger og det såkaldte Københavnsdilemma

National sikkerhed og bekæmpelse af terrorisme udgør en rød tråd i medlemsstaternes vedtagelse af lovgivning og andre foranstaltninger med en dyb indvirkning på menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket bevises af Snowdensagen og den relevante retspraksis fra Domstolen. National lovgivning, der for nylig er vedtaget i forskellige medlemsstater, styrker sikkerheds- og politistyrkernes og efterretningstjenesternes overvågningsbeføjelser, og denne overvågning af kommunikation og opbevaring af personoplysninger risikerer – uden behørige retlige garantier og retsmidler – at underminere selve essensen af ytringsfriheden og andre grundlæggende rettigheder, bl.a. retten til privatlivets fred og databeskyttelse.

Lignende foranstaltninger, der begrænser udøvelsen af ytrings- og informationsfriheden eller frie og uafhængige mediers grundlæggende funktion, som f.eks. den blotte eksistens af injurielovgivning, har samme potentiale til at skade den demokratiske debat.

Kandidatlande skal i henhold til artikel 49 i TEU påvise overholdelsen af EU's værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU: en forpligtelse, der er stadfæstet i Københavnskriterierne. Der findes imidlertid ikke noget reelt EU-instrument til at sikre en effektiv overholdelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet i medlemsstaterne ud over den såkaldte "nukleare mulighed" i artikel 7 i TEU. Den politiske indblanding i de seneste årtier i bl.a. Italien, Polen, Spanien og Ungarn illustrerer behovet for at have en fyldestgørende institutionel EU-mekanisme for tilsyn og klageadgang.

Whistleblowere

Whistleblowing er almindeligt anerkendt som et grundlæggende aspekt af ytringsfrihed og et vigtigt redskab til at garantere gennemsigtighed og ansvarlighed i demokratiske institutioner. Behovet for en effektiv beskyttelse af whistleblowere er gentagne gange blevet påberåbt af flere internationale organisationer såsom Europarådet og FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed og af Europa-Parlamentet selv. Der er imidlertid stadig ikke vedtaget en fælles EU-ramme, og flere medlemsstater mangler et passende system i denne henseende.

(1)

Journalister uden Grænser (RSF), 2017 World Press Freedom Index, Journalism weakened by democracy’s erosion, https://rsf.org/en/journalism-weakened-democracys-erosion

(2)

Center for Mediepluralisme og Mediefrihed (CMPF), Det Europæiske Universitetsinstitut, "Monitoring Media

Pluralism in Europe: Application of the Media Pluralism Monitor 2016 in the European Union, Montenegro and Turkey", http://cmpf.eui.eu/media-pluralism-monitor/mpm-2016-results/

(3)

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Violence, threats and pressures against journalists and other media actors in the EU, bidrag til det årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder – november 2016, http://fra.europa.eu/en/publication/2016/violence-threats-and-pressures-against-journalists-and-other-media-actors-european

(4)

Marilyn Clark og Anna Grech, Journalists under pressure – Unwarranted interference, fear and self-censorship in Europe, Europarådets udgivelser, 2017.


MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenes artikel 52a, stk. 4

Marek Jurek

I den vedtagne betænkning behandles spørgsmålet om mediefrihed og mediepluralisme, som er af afgørende betydning for demokratiet, men visse aspekter, som er afgørende for dette spørgsmål, og som blev identificeret i udvalget og under forhandlingerne, er bevidst udeladt. Disse vedrører især de nye former for begrænsninger af ytringsfriheden som f.eks. indførelsen af fængselsstraffe i Frankrig for "udøvelse af moralsk pres".

I betænkningen henledes opmærksomheden på statens ansvar for at sikre forudsætningerne for pluralisme – men behovet for at genskabe reelle betingelser for pluralisme i samfund, som har oplevet totalitært tyranni, nævnes ikke. I lande, der tidligere blev styret af kollaborerende kommunistiske regimer, blev sociale grupper, der af myndighederne blev betragtet som fjendtlige, udsat for særligt diskriminerende praksis gennem flere generationer, og deres synspunkter og værdier blev metodisk bagvasket gennem offentlig propaganda. At sikre, at borgerne kan deltage fuldt ud i det offentlige liv, er helt klart enhver demokratisk regerings ansvar, og dette bør støttes af Den Europæiske Union.

Betænkningen indeholder desuden en uautoriseret henvisning til Istanbulkonventionen, som en tredjedel af medlemsstaterne ikke har ratificeret, og der opfordres til etablering af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, hvilket er en idé, som mange lande ligeledes har afvist. En betænkning, der behandler spørgsmålet om pluralisme, bør ikke bruges til at fremføre en sådan ensidig idé, som et stort antal borgere i vores lande er modstandere af.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (5.3.2018)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union

(2017/2209(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Curzio Maltese

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at ytrings- og informationsfriheden, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (artikel 11), i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (artikel 19) og i den europæiske menneskerettighedskonvention, er afgørende for at opnå et pluralistisk samfund, jf. artikel 2 traktaten om Den Europæiske Union; understreger, at adgang til gratis og uafhængige oplysninger af høj kvalitet er en grundlæggende menneskeret, at mediefrihed og -pluralisme er hjørnestenene i demokratiet, og at mediernes uafhængighed af politisk og økonomisk pres og enhver form for uretmæssige påvirkninger skal sikres i overensstemmelse hermed for at undgå enhver chikane eller intimidering, der kan påvirke redaktionelle indhold;

2.  fremhæver, at borgerne, for at kunne deltage aktivt og effektivt i samfundslivet og medvirke i politiske debatter, har behov for at være fuldt oplyst;

3.  mener, at årsagerne til den tiltagende offentlige mistillid til medier bør søges åbenlyst og alvorligt; minder om, at dannelsen af den offentlige mening er baseret på et tillidsforhold mellem borgerne og mediefolk, der sigter mod at informere offentligheden og fremme en offentlig ansvarligheds- og gennemsigtighedskultur af hensyn til den almene interesse; bemærker med stor bekymring, at pressens finansieringssystem står over for mange udfordringer, herunder en høj koncentration af medieejerskab, som fører til, at dominerende medieaktører har anvendt data til at forfølge politiske og kommercielle propagandamål og derved markant sænket oplysningernes kvalitet, diversitet, pålidelighed og troværdighed og givet anledning til fænomener som "falske nyheder"; bifalder derfor Kommissionens forslag om at give nyhedsforlag retten til at tillade gengivelse af deres pressepublikationer og stille dem til rådighed online for at fremme et afbalanceret forhold med online-erhvervsaktører og en rimelig del af indtægterne fra pressepublikationerne online;

4.  noterer sig de nye udfordringer, som traditionelle og nye medier – i forbindelse med et hurtigt skiftende medielandskab – står overfor som følge af de nye teknologiers fremmarch og digitaliseringen, såsom "filterboble"-fænomenet, der er direkte forbundet til den omfattende brug af algoritmer og behovet for respekt for den grundlæggende ret til privatlivets fred; understreger navnlig, at fænomenet ”fake news" er en voksende og bekymrende tendens til spredning af falske fortællinger og forsætlig vildledning, hvilket kan føre til sociale spændinger og udgøre en grundlæggende trussel mod demokratier; påpeger, at journalister og medievirksomheder har et individuelt ansvar for holdningsdannelser og den offentlige debat, og at de bør forpligte sig til at forfølge evidensbaserede oplysninger; opfordrer derfor til medieuafhængighed og -gennemsigtighed, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en sammenhængende og integreret strategi, som sigter mod på den ene side at fremme journalistik af høj kvalitet ved at styrke den finansielle og juridiske støtte til uafhængige medier og undersøgende journalistik og samtidig afstå fra indblanding i de redaktionelle beslutninger, og på den anden side at støtte mediekendskab blandt alle EU-borgere;

5.  understreger, at public service-medierne spiller en uerstattelig rolle med hensyn til mediepluralisme, og at de har et vigtigt ansvar for at afspejle kulturelle, sproglige, sociale og politiske forskelle og for at sikre, at offentligheden informeres behørigt; anbefaler, at medlemsstaterne yder passende, proportionel og stabil finansiering til offentligt ejede medier for derved at sikre, at de kan udføre deres kulturelle, sociale og uddannende rolle og bidrage til et inkluderende samfund, samtidig med at det sikrer deres uafhængighed fra politisk påvirkning eller censur og forhindrer dem i at blive brugt af sådanne medier som værktøj til propaganda eller indoktrinering;

6.  minder om, at medlemsstaterne bør finde måder at støtte medier på ved f.eks. at sikre momsneutralitet som anbefalet i Europa-Parlamentets beslutning af 1. oktober 2011 om momssystemets fremtid(1) og ved at støtte initiativer relateret til medier;

7.  understreger, at brugen af digitale medier har ført til nye udfordringer og muligheder for mediefrihed, og at mediepluralisme, herunder i onlinemiljøet, er alvorligt truet af overdreven koncentration af medieejerskab, foruroligende medvirken, når det opstår, mellem medieindustrien og politik og virksomheders manglende overholdelse af konkurrence- og skatteregler; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at overvinde lovgivningsmæssige mangler med henblik på at skabe juridisk klarhed og sammenhæng for at sikre reel mangfoldighed, adgang til medieindhold og mediefrihed og forhindre, at webgiganter får dominerende stillinger gennem en moderniseret EU-konkurrencepolitik, der sikrer retfærdig konkurrence i den europæiske mediesektor i forbindelse med online konvergens og den stigende betydning af online platforme som mellemled og på et retsgrundlag, der gør udstedelsen af licens til erhvervsmæssig anvendelse af beskyttede presseartikler obligatorisk, således at der sikres en retfærdig betaling af pressevirksomheder og i sidste ende journalister; understreger i denne henseende, at medieejerskabsstrukturer skal være gennemsigtige, og at nationale tilsynsmyndigheder især skal kontrollere dette aspekt;

8.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre en ordning med lovbestemt selvregulering i hele EU for at sikre, at medieaktører indleder, forhandler og indfører deres egne etiske standarder for onlineinformation uden direkte politisk involvering;

9.  bemærker, at en stor mængde af den information, som traditionelle medier producerer, nu er tilgængelig både online og på traditionelle platforme, og at disse derfor stadig er underlagt national lovgivning; minder om, at dette ikke er tilfældet, hvor udelukkende online medieplatforme leder til urimelig konkurrence mellem disse platforme og traditionelle medieforetagender; bemærker, at lignende ydelser med lignende funktioner bør reguleres på samme måde; efterlyser harmonisering af reglerne og reguleringen af medier for at sikre ensartede konkurrencevilkår;

10.  fremhæver, at ytringsfrihed og fri udveksling af oplysninger i Europa er truet af stigende intimidering af og trusler mod journalister, hvilket fremgår af det drab, der netop har fundet sted, på Daphne Caruana Galizia; gentager i denne henseende, at medlemsstaterne skal sikre den grundlæggende menneskerettighed – journalisternes ytringsfrihed – til at videregive oplysninger ved at sikre beskyttelse og formidling af deres arbejde ligesom den øvrige offentligheds grundlæggende rettigheder til at modtage de nævnte oplysninger; understreger den undersøgende journalistiks særlige situation samt vigtigheden af kildebeskyttelse; anmoder medlemsstaterne om at sikre, at deres juridiske rammer og retshåndhævelsespraksisser sikrer nødvendig beskyttelse, hjælp og støtte til journalister og andre medieaktører, og at de er særligt opmærksomme på de særlige farer i relation til kønsidentitet og seksuel og etnisk identitet;

11.  understreger, at whistleblowing er et vigtigt element i opsøgende journalistik og pressefrihed; minder om, at journalister risikerer at blive retsforfulgt snarere end retligt beskyttet, når de i offentlighedens interesse videregiver oplysninger eller underretter om embedsmisbrug, forseelser, svig eller ulovlige aktiviteter; minder om sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer(2); opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag, der vil sikre et højt beskyttelsesniveau for whistleblowere i EU;

12.  anerkender oprettelsen af det europæiske center for presse- og mediefrihed (ECPMF) i konteksten af et europæisk pilotprojekt og fremhæver ECPMF's velkendte arbejde med at modvirke angreb på presse- og mediefrihed gennem systematisk registrering af brud på mediefriheden i Europa og tilbyder direkte støtte til journalister og mediefrihedsaktivister, der er truede og i risiko for at blive ofre for vold; anmoder Kommissionen om at udvikle de nødvendige værktøjer og stille den nødvendige finansiering til rådighed for at gøre ECPMF til en permanent EU-struktur;

13.  understreger, at fremkomsten af hadefulde udtalelser, overgreb og trusler i onlinefora, der er fremhævet i Eurobarometerundersøgelsen 2016 om mediepluralisme og demokrati, skal imødegås for at sikre ytringsfriheden og meningsmangfoldigheden i onlinemedier; anmoder Kommissionen om at vurdere onlineovergreb og deres følgevirkninger og at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for effektivt at undgå og modvirke dem;

14.  understreger, at professionelle mediefolk, navnlig de yngste, for ofte arbejder under usikre ansættelsesforhold hvad angår deres ansættelseskontrakter, lønninger og sociale garantier og retsgarantier, hvilket ødelægger deres evne til at arbejde hensigtsmæssigt og dermed påvirker tilgængeligheden af upartiske og uafhængige nyheder og oplysninger, hvilket endelig skader mediefriheden; opfordrer medlemsstaterne og medievirksomheder til at sikre, at journalister kan udføre deres arbejde efter de højeste standarder ved at sikre retfærdige og rimelige arbejdsvilkår for alle mediefolk og til fremme af kvalitet og løbende uddannelse, både for dem, der arbejder på hhv. kontrakt- og på freelancebasis; tilskynder mediesektoren til at fremme ligestilling mellem kønnene i mediepolitik og -praksis, f.eks. gennem samreguleringsmekanismer og interne adfærdskodekser;

15.  tilskynder medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at styrke mediekendskabet og fremme uddannelsesinitiativer blandt alle borgere gennem formel, ikkeformel og uformel uddannelse fra et livslangt læringsperspektiv, også ved at være opmærksom på indledende og igangværende forberedelse af undervisere og støtte og ved at opfordre til dialog og samarbejde inden for uddannelsessektoren og alle relevante interessenter, inklusive mediefolk, civilsamfundet og ungdomsorganisationer; bekræfter behovet for at støtte alderssvarende innovative redskaber til at fremme selvstændighed og onlinesikkerhed som obligatoriske fag i skoler og bygge bro over den digitale kløft gennem bestemte teknologiske kundskabsprojekter og med tilstrækkelige investeringer i infrastruktur for at sikre universel adgang til information;

16.  understreger, at udviklingen af en sans for kritisk vurdering og analyse, hvad angår brug af medieindhold, er af afgørende betydning for borgernes forståelse af de aktuelle spørgsmål og bidrag til det offentlige liv, samt deres viden om både det forandringspotentiale og trusler, der er forbundet med det stadig mere komplekse og indbyrdes forbundne mediemiljø; understreger, at mediekendskab er en vigtig demokratisk færdighed, der styrker borgere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at fremme og støtte mediekendskabsprojekter såsom pilotprojektet om mediekendskab for alle og at udvikle en omfattende politik for mediekendskab rettet mod borgere i alle aldersgrupper og alle medietyper som en integrerende del af EU's uddannelsespolitik, støttet af EU's finansieringsmuligheder såsom ESI-fondene og Horisont 2020;

17.  bemærker med bekymring, at adgang til medierne blandt mindretal, lokale og regionale samfund, kvinder og personer med handicap, som fremhævet af 2016-Observatoriet for Mediepluralisme, er i fare; understreger, at et inkluderende medielandskab er afgørende i et åbent, frit og pluralistisk medielandskab, og at alle borgere har ret til adgang til uafhængig information på deres modersmål, det være sig et nationalt sprog eller et minoritetssprog; understreger vigtigheden af at tilbyde europæiske journalister, især dem der arbejder med mindre anvendte sprog og minoritetssprog, tilstrækkelige uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde og støtte forskning, projekter og politikker, der forbedrer adgangen til medier samt relevante initiativer rettet mod sårbare mindretalsgrupper (f.eks. pilotprojektet om praktikmuligheder for medier, der benytter mindretalssprog), og til at sikre alle borgere mulighed for deltagelse og ytringsfrihed;

18.  anbefaler, at Kommissionen udvikler en sektorspecifik strategi for den europæiske mediesektor for at fremme mediernes innovation og bæredygtighed; mener, at en sådan strategi bør styrke samarbejdet på tværs af grænserne og samproduktioner mellem medieaktører i EU for at fremhæve deres mangfoldighed og fremme interkulturel dialog, styrke samarbejdet med individuelle nyhedsredaktioner og audiovisuelle tjenester i alle europæiske institutioner, navnlig med Parlamentet, og at fremme synlighed og mediedækning af EU-spørgsmål;

19.  minder om EU's forpligtelse til at beskytte og fremme ytringsfrihed og information i hele EU og i tredjelande; understreger, at principperne om mediefrihed, ytringsfrihed og mediepluralisme er lige så relevante for førtiltrædelseslande og det europæiske naboskabsområde, som det er for medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at sikre, at disse principper styrkes og overvåges tilstrækkeligt i disse lande, og at bistandsprogrammerne gennemføres i kandidat-, nabo- og tredjelande;

20.  understreger, at en mere mangfoldig dækning af EU-nyheder, der respekterer den kulturelle mangfoldighed blandt de enkelte medlemsstater, og fuld udnyttelse af værktøjer, såsom kommunikation, medier, sociale medier og interaktive platforme, vil bidrage til at bygge bro over kløften mellem og skabe bedre kontakt mellem EU-borgerne og EU-anliggender ved at hjælpe enkeltpersoner med at danne og dele meninger, træffe velovervejede beslutninger og bidrage med kritisk engagement til en positiv reformation og udvikling af EU;

21.  bekræfter behovet for uafhængigt at kontrollere mediefriheden og mangfoldighedssituationen i EU og anmoder derfor Kommissionen om at fortsætte med at støtte værktøjet Observatoriet for Mediepluralisme og at tilskynde til dets videre udvikling for at få en omfattende og nøjagtig risikovurdering for mediepluralismen i EU; tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og alle relevante interessenter til straks at imødegå de fremhævede risici ved at træffe de nødvendige foranstaltninger;

22.  understreger vigtigheden af at udvikle yderligere modeller for oprettelsen af en europæisk offentlig radio- og TV-spredningsplatform, der fremmer EU-dækkende politiske debatter baseret på fakta, afvigende holdninger og respekt, bidrager til et væld af mangfoldige holdninger i det nye konvergerende mediemiljø og fremmer synligheden af EU i sine relationer udadtil;

23.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at beskytte mediefriheden og ytringsfriheden i moderne kunst ved at stimulere tilblivelsen af kunstværker, der giver udtryk for sociale bekymringer, fremmer kritisk debat og inspirerer til modargumenter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

22

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Francis Zammit Dimech

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

22

+

ALDE

Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Curzio Maltese

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Bogdan Brunon Wenta, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Michaela Šojdrová

S&D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward, Krystyna Łybacka

Verts/ALE

Helga Trüpel

0

-

2

0

EFDD

Isabella Adinolfi

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 94 E af 3.4.2013, s. 5.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0402.


UDTALELSE fra Retsudvalget (1.3.2018)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om mediepluralisme og mediefrihed i Den Europæiske Union

(2017(INI))

Ordfører for udtalelse: Heidi Hautala

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at mediepluralisme omfatter mange aspekter, heriblandt regler for fusionskontrol, indholdskrav til transmissionslicenssystemer, gennemsigtighed og begrænset koncentration af medieejerskab, etablering af redaktionelle friheder, uafhængighed og status for public service-radio- og TV-virksomheder, journalisters faglige situation, forholdet mellem medier og politiske aktører samt økonomiske aktører, adgang til medieindhold for kvinder og minoriteter, fri meningsdannelse osv.;

2.  minder om, at ytrings- og informationsfrihed er en grundlæggende rettighed, der er fastlagt i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention og artikel 19 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og at det er en af de mest grundlæggende værdier, når det drejer sig om at beskytte demokratiet og styrke vores europæiske identitet; understreger, at mediefrihed og -pluralisme er rodfæstet i den grundlæggende ret til ytringsfrihed, som er en hovedhjørnesten i demokratiet, og at den politiske sektor aktivt skal bakke op omkring mediefrihed og -pluralisme; påpeger, at ytringsfrihed også kan beskytte hele samfundets ret til at modtage oplysninger om alle spørgsmål af interesse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at sikre og fremme pluralistiske, uafhængige og frie medier for at sikre ytringsfrihed og demokrati;

3.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og indsamle oplysninger og statistikker om mediefrihed og -pluralisme i alle medlemsstater og til at analysere tilfælde af overtrædelser af den grundlæggende ret til ytringsfrihed og journalisters og andre mediefolks grundlæggende rettigheder under hensyntagen til nærhedsprincippet; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at håndtere resultaterne af disse evalueringer;

4.  fremhæver, at borgerne i et pluralistisk og demokratisk samfund har behov for at være korrekt og fuldstændig informeret for at kunne deltage aktivt og effektivt i samfundslivet og politiske debatter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en sund politisk debat og et vedvarende politisk engagement med hensyn til respekt for grundlæggende menneskerettigheder gennem mediekendskab samt mediepluralisme og -etik; er foruroliget over, at begrænsninger i mediefrihed og -pluralisme fører til et demokratisk underskud, og at et demokratisk underskud i én medlemsstat kan påvirke hele Den Europæiske Union, navnlig når de offentlige mediers uafhængighed kan blive bragt i fare på grund af regeringsflertallets indflydelse; påpeger, at en sådan indflydelse kan modvirkes af tilstrækkeligt udstyrede, finansierede og uafhængige public service-medier, der kan modstå statslig indblanding og præsentere en vifte af politiske holdninger; mener, at der bør vedtages fornuftige retsforskrifter og god administrativ praksis vedrørende public service-medier, bl.a. hvad angår statsstøtte og offentlig finansiering, med henblik på at styrke deres uafhængighed og deres evne til at opfylde deres mission i almenvellets interesse;

5.  bemærker med beklagelse, at koncentrationen af medieejerskab ikke har påkaldt sig tilstrækkelig interesse på medlemsstatsplan og på EU-plan; understreger, at EU's konkurrenceregler spiller en vigtig rolle for at forebygge etablering eller misbrug af dominerende stilling, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at disse regler bliver gennemført korrekt og effektivt; opfordrer medlemsstaterne til via deres nationale reguleringsmyndigheder at overvåge mediekoncentration og til at forelægge lettilgængelige og fuldt ud gennemsigtige oplysninger om medieejerskab, herunder reelle ejere, samt økonomisk indflydelse over og støtte til medielandskabet, herunder onlinemedier; henstiller, at disse oplysninger bliver gjort offentligt tilgængelige i samtlige medlemsstater for at indkredse mulige kilder til kontrol og indflydelse på medierne, styrke mediernes ansvarlighed, sikre redaktionel og journalistisk uafhængighed og beskytte mediernes rolle som offentlighedens vagthund;

6.  er dybt betænkelig over, at visse medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at begrænse og kontrollere deres medier enten direkte eller indirekte, navnlig i den offentlige mediesektor, eller for ikke at støtte mediepluralisme; understreger, at det er medlemsstaterne, som har en positiv forpligtelse til at sikre mediepluralisme og et miljø, hvor borgerne kan deltage i den offentlige debat og give udtryk for ideer og synspunkter uden frygt; understreger, at det grundlæggende princip om redaktionel uafhængighed i forhold til regeringer og/eller politiske eller kommercielle interesser skal beskyttes og garanteres, men også uafhængighed i forhold til private interesser, som kan være en trussel mod mediepluralisme og -frihed; understreger, at enhver form for dækning af valgkampagner og andre relevante begivenheder bør være fair, afbalanceret og upartisk, navnlig når disse begivenheder har væsentlig indflydelse på samfundslivet og den offentlige opinion; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilslutte sig Europarådets anbefalinger og resolutioner vedrørende de offentlige mediers uafhængighed og henviser til de europæiske standarder, der er fastslået i traktaterne i denne henseende; understreger, at tilsynet med public service-medier bør udføres af uafhængig organer og ikke direkte af politiske institutioner som f.eks. regeringer; understreger desuden, at den redaktionelle uafhængighed skal være garanteret i forbindelse med statsfinansierede public service-medier;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og udvikle nye socialt bæredygtige økonomiske modeller med det formål at finansiere og støtte kvalitetsbetonet og uafhængig journalistik og styrke bæredygtigheden i public service-medierne, hvilket er en forudsætning for et pluralistiske mediesystem;

8.  foreslår, med henblik på effektivt at beskytte mediefrihed og -pluralisme, at deltagelse i offentlige udbudsprocedurer bliver forbudt for selskaber, hvis egentlige ejer også ejer en medievirksomhed, eller at der i hvert fald skal herske fuld åbenhed omkring en sådan deltagelse; foreslår, at medlemsstaterne bør være forpligtet til regelmæssigt at rapportere om al offentlig finansiering af medievirksomheder, og at al offentlig finansiering til medieejere bør overvåges regelmæssigt; understreger, at medieejere ikke bør være dømt eller fundet skyldige i strafbare forhold;

9.  understreger, at enhver form for offentlig finansiering af medieorganisationer bør foregå på grundlag af ikke-diskriminerende, objektive og gennemsigtige kriterier, som alle medier bør informeres om på forhånd;

10.  foreslår, at enhver form for offentlig finansiering af medier kun bør være tilgængelig for medieorganisationer, der offentliggør en adfærdskodeks, som er lettilgængelig for offentligheden;

11.  er foruroliget over, at magtfulde kommercielle enheder benytter sig af SLAPP-praksis (Strategic Lawsuit Against Public Participation) i deres bestræbelser på at bringe journalister til tavshed, forhindre dem i at udføre deres arbejde eller på anden måde gribe ind i deres indhold; opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på denne udviklingstendens og foreslå lovgivning, der kan standse dette misbrug;

12.  er foruroliget over det høje antal journalister og andre mediefolk i Europa., der i voksende grad bliver udsat for trusler, chikane, overvågning, fysiske angreb eller ligefrem drab, fordi deres undersøgende journalistik og rapportering om magtmisbrug, korruption, menneskeretskrænkelser og kriminelle aktiviteter; beklager, at kun en lille procentdel af trusler eller chikane over for journalister bliver meldt til politiet; opfordrer medlemsstaterne til at fremme beskyttelse af journalistik og journalisters og andre mediefolks sikkerhed ved at sikre en korrekt håndhævelse af de gældende love og via overvågning og anmeldelse af trusler og chikane;

13.  gentager, at gode arbejdsbetingelser og journalister og andre mediefolks sikkerhed er forudsætninger for, at de kan udfylde deres rolle og informere borgerne om spørgsmål af offentlig interesse; anmoder derfor medlemsstaterne og medievirksomhederne om at sikre rimelige arbejdsforhold for journalister og andre mediefolk;

14.  Opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de følger op på erklæringen fra Europarådets Ministerkomité om beskyttelse af journalistik og journalister og andre medieaktørers sikkerhed;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at journalister får de korrekte redskaber til at foretage undersøgelser og modtage oplysninger fra EU's og medlemsstaternes offentlige forvaltninger, jf. forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, uden at blive udsat for vilkårlige afgørelser om at nægte dem retten til aktindsigt; noterer sig, at oplysninger, der er indhentet i kraft af journalisters eller borgeres undersøgelsesbeføjelse, heriblandt oplysninger fra whistleblowere, både supplerer hinanden og er væsentlige for journalisters evne til at opfylde deres mission i almenvellets interesse; gentager, at adgang til offentlige kilder og begivenheder bør afhænge af objektive, ikke-diskriminerende og gennemsigtige kriterier;

16.  noterer sig, at medlemsstaterne bør sikre, at der indføres passsende instrumenter til at identificere de personer, der har ansvaret for at skade andre via medierne, selv online, under fuld hensyntagen til de grundlæggende rettigheder;

17.  anerkender, at journalister har behov for den bedst mulige retsbeskyttelse for at anvende og udbrede sådanne oplysninger af offentlig interesse som led i deres arbejde;

18.  anerkender retten til at optræde som whistleblower i alle sager, hvor oplysninger bliver videregivet i god tro, og dette tydeligvis sker i offentlighedens interesse, f.eks. når der er sket overtrædelser af grundlæggende rettigheder eller straffelovgivningen, herunder aktiv eller passiv korruption, eller når det drejer sig om kendsgerninger, der afslører en trussel mod sikkerhed, sundhed eller miljø;

19.  noterer sig, at whistleblowere, der handler fuldt berettiget, kan være uundværlige kilder til oplysninger for undersøgende journalister og således bidrage til en uafhængig presse; opfordrer derfor Kommissionen til at sørge for beskyttelse i hele EU i overensstemmelse med traktaterne og Unionens mål om demokrati, meningspluralisme og ytringsfrihed; understreger, at beskyttelse af whistleblowere går hånd i hånd med journalisters kildebeskyttelse, som skal afvejes mod tiltalte fysiske og juridiske personers grundlæggende rettigheder;

20.  understreger, at falske anklager eller vildledende oplysninger kan have vidtrækkende konsekvenser for mennesker og virksomheder; minder om, at de ansvarlige skal drages til ansvar i tilfælde af falske beskyldninger og ikke nyde godt af den beskyttelse, der ydes til whistleblowere; understreger, at en person, der bliver udsat for bagtale ved hjælp af forkerte eller vildledende oplysninger, bør have adgang til effektive retsmidler;

21.  understreger, at misinformation, der skabes eller spredes med fuldt overlæg for økonomisk eller politisk vindings skyld – altså falske nyheder eller "fake news" – ødelægger tillidsforholdet mellem medierne og borgerne og er en potentiel fare for de liberale demokratier og også har potentiale til at undergrave vores demokratiske værdier som f.eks. ytringsfriheden og retsstatsprincippet; påpeger, at det er meget lettere at udbrede sådanne falske oplysninger via de sociale medier end via de traditionelle medier, og at det er nødvendigt at finde løsningsmodeller, hvor ophavsmændene til falske nyheder kan blive draget til ansvar for deres handlinger i de digitale medier, ligesom det allerede er tilfældet i offline-miljøet; understreger, at streng regulering eller censur af tanker og synspunkter ikke er det rette svar, men at en delvis løsningsmodel med hensyn til at bekæmpe misinformation og propaganda består i at sikre, at oplysningerne er troværdige, og at borgerne uddannes til at have kritisk sans og være mediekyndige; opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at bekæmpe misinformation og til at træffe koordinerede foranstaltninger over for udgivere og distributører af forsætlige falske nyheder; fokuserer i denne forbindelse på, at medieforbrugerne skal være i stand til at sondre mellem kendsgerninger og deciderede synspunkter; understreger, at EU-Udenrigstjenesten via sin afdeling for strategisk kommunikation og navnlig den såkaldte East StratCom-taskforce har gjort en indsats for aktivt at bidrage til udvikling og gennemførelse af en strategi mod spredning af falske nyheder, og at denne indsats bør opgraderes generelt og tildeles flere ressourcer, således at disse opgaver kan udføres effektivt; fremhæver, at der er behov for, at medlemsstaterne bør præstere et supplement til EU's indsats for at bekæmpe falske oplysninger og engagere sig på alle niveauer, også i samarbejde med EU's naboskab, for at fremme et pluralistisk mediemiljø, hvor EU's politikker kan blive formidlet sandfærdigt, sammenhængende og udførligt; glæder sig over, at Kommissionen har erklæret, at den er i færd med at forberede en strategi til bekæmpelse af falske nyheder, der vil blive bekendtgjort senere;

22.  noterer sig, at de nye teknologier har haft dramatiske konsekvenser for den traditionelle presses forretningsmodel; mener ikke desto mindre, at digitaliseringen med konsekvente retlige rammer har potentialet til at fremme konkurrence mellem medieaktører og demokratisere adgang til og produktionen af information og indhold;

23.  noterer sig, at der i forbindelse med udviklingen af de digitale mediers økosystem er dukket nye formidlere op, som har evnen til at påvirke og kontrollere oplysninger og ideer online ved at erhverve "gatekeeper"-funktioner og -beføjelser; understreger, at der skal være tilstrækkeligt uafhængige og autonome online-kanaler, -tjenester og -kilder med kapacitet til at levere en mangfoldighed af meninger og demokratiske ideer til offentligheden vedrørende spørgsmål af almen interesse; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle nye eller eksisterende nationale politikker og foranstaltninger i denne henseende;

24.  understreger, at pressens uafhængighed dækker både offentlige og private medier; fremhæver i denne henseende betydningen af etiske kodekser for journalister og redaktører; Understreger, at sådanne etiske kodekser bør omfatte en forpligtelse til at kontrollere information og kilder; fremhæver, at udbredelse af indhold online bør være omfattet af den samme diligensforpligtelse som udbredelse offline; er foruroliget over, at standarderne tilsyneladende er blevet sænket i et online-miljø under hurtig forandring, hvor kvantitet, hurtighed og clickbait tillægges større betydning end nøjagtighed;

25.  glæder sig over, at det årlige kollokvium om grundlæggende rettigheder i 2016 fokuserede på mediepluralisme og demokrati, og over anbefalingerne fra højniveaugruppen om mediefrihed og pluralisme; efterlyser på ny lovgivningsmæssige foranstaltninger, som kan sikre standarder for mediepluralisme på europæisk plan for de trykte medier, injurier, koncentration og gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab osv.; fastslår, at Europas fælles sociale og politiske rum kræver mediefrihed og -pluralisme for at sikre et velfungerende demokrati;

26.  understreger, at principperne om mediefrihed, ytringsfrihed og mediepluralisme er lige så relevante for førtiltrædelseslande og det europæiske naboskabsområde, som de er for medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse principper styrkes og overvåges tilstrækkeligt i disse lande, og at bistandsprogrammerne bliver gjort betinget af overholdelsen af disse principper;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.2.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Evelyn Regner, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Evelyne Gebhardt, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Norbert Erdős, Michaela Šojdrová

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

EFDD

ENF

GUE/NGL

PPE

S&D

VERTS/ALE

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

Joëlle Bergeron

Marie-Christine Boutonnet, Gilles Lebreton

Kostas Chrysogonos

Daniel Buda, Norbert Erdős, Rosa Estaràs Ferragut, Emil Radev, Michaela Šojdrová, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Mady Delvaux, Evelyne Gebhardt, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jytte Guteland, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner

Max Andersson, Heidi Hautala

0

-

 

 

2

0

ECR

Angel Dzhambazki, Kosma Złotowski

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Jan Philipp Albrecht, Heinz K. Becker, Monika Beňová, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Tanja Fajon, Laura Ferrara, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Jussi Halla-aho, Cécile Kashetu Kyenge, Juan Fernando López Aguilar, Monica Macovei, Roberta Metsola, Claude Moraes, Ivari Padar, Judith Sargentini, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Sergei Stanishev, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Harald Vilimsky, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Ignazio Corrao, Gérard Deprez, Maria Grapini, Marek Jurek, Miltiadis Kyrkos, Nuno Melo, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Emilian Pavel, Morten Helveg Petersen, Petri Sarvamaa, Elly Schlein, Barbara Spinelli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

André Elissen, Marc Joulaud, Christelle Lechevalier, Martina Michels, Liadh Ní Riada, Anna Záborská


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

44

+

ALDE

Gérard Deprez, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Cecilia Wikström

ECR

Monica Macovei, Helga Stevens

EFDD

Ignazio Corrao, Laura Ferrara

GUE/NGL

Martina Michels, Liadh Ní Riada, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat

PPE

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Rachida Dati, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Marc Joulaud, Nuno Melo, Roberta Metsola, Nadine Morano, Petri Sarvamaa, Csaba Sógor, Traian Ungureanu, Anna Záborská

S&D

Monika Beňová, Caterina Chinnici, Tanja Fajon, Ana Gomes, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Cécile Kashetu Kyenge, Miltiadis Kyrkos, Juan Fernando López Aguilar, Claude Moraes, Ivari Padar, Emilian Pavel, Elly Schlein, Sergei Stanishev, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Jan Philipp Albrecht, Judith Sargentini, Bodil Valero

3

-

ENF

André Elissen, Christelle Lechevalier

NI

Udo Voigt

4

0

ECR

Jussi Halla-aho, Marek Jurek, Branislav Škripek

ENF

Harald Vilimsky

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 26. april 2018Juridisk meddelelse