Procedure : 2017/2088(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0157/2018

Indgivne tekster :

A8-0157/2018

Forhandlinger :

PV 28/05/2018 - 26
CRE 28/05/2018 - 26

Afstemninger :

PV 29/05/2018 - 7.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0211

BETÆNKNING     
PDF 565kWORD 76k
2.5.2018
PE 613.625v02-00 A8-0157/2018

om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks redskaber for unge landbrugere i EU efter 2013-reformen

(2017/2088(INI))

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Nicola Caputo

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Indledning

Denne betænkning indeholder oplysninger om status for gennemførelsen af den nuværende ordning for unge landbrugere i den fælles landbrugspolitik. Den indeholder en række politiske henstillinger, der sigter mod at forbedre de eksisterende støtteordninger og støtte unge landbrugere med at håndtere de store hindringer for at starte en aktivitet som landbruger.

De vigtigste resultater(1)

1. Nye muligheder for unge landbrugere og nytilkomne landbrugere

1.1 Fortsættelse af støtten til unge landbrugere

Samlet set er opfattelsen af den nuværende støtte, at den i vid udstrækning giver en ny generation af landbrugere mulighed for at starte en aktivitet inden for sektoren. Som led i den nye fælles landbrugspolitik efter 2020 anbefaler ordføreren at fortsætte støtten til ordningen for unge landbrugere i den fælles landbrugspolitik, og at det maksimale finansieringsniveau forhøjes til over 2 %. Flere af landene i undersøgelsen har angivet, at støtteordningerne var overtegnede, dvs. der var ikke tilstrækkelige midler til rådighed til at imødekomme alle positivt bedømte ansøgninger.

2. Tilskyndelse til jordmobilitet

Manglende adgang til jord er den største hindring for nye landbrugere i Europa. Dette er blevet konstateret i en række undersøgelser(2). Manglende adgang til jord er begrænset ved, at der i mange regioner er et ringe udbud af jord til salg eller til leje, og at der er en konkurrence fra andre landbrugere, investorer og privatpersoner. Problemet med adgang til jord forværres af den nuværende ordning med direkte betalinger, som bremser tilskyndelsen til at sælge og udleje jord og bidrager til jordspekulation.

2.1 Fornyet vurdering af strukturen med direkte betalinger

Den nuværende struktur med direkte betalinger kræver minimal aktiv anvendelse af jorden og tildeler i vid udstrækning støtten på grundlag af ejerskab til jord. Eksisterende landbrugere tilskyndes til at bevare adgangen til jord for at bevare adgangen til tilskud, men de tilskyndes ikke til at sikre den bedst mulige udnyttelse af jorden. Direkte betalinger anvendes også af ældre landbrugere som en form for pension. Ordføreren anbefaler at øge det aktivitetsniveau, som udløser betalinger, og målrette støtten i forhold til opnåelsen af bestemte resultater (f.eks. produktion af specifikke miljømæssige eller sociale goder). Ordføreren tvivler på nytten af at give mulighed for at købe og sælge tilskudsrettigheder separat fra de jordområder, i forhold til hvilke de oprindeligt er givet. Denne praksis tilskynder til, at investorer og ikke landbrugere akkumulerer tilskudsrettigheder, og øger grundværdien på kunstig vis. EU bør give medlemsstaterne større frihed til at regulere deres markeder for jord for at begrænse køb af jord til investeringsformål (i stedet for til produktive formål). Det er vigtigt at bemærke, at Kommissionen er i færd med at evaluere bedste praksis for udlændinges adgang til landbrugsjord.

2.2. Genovervejelse af "farm-exit ordningen" og andre incitamenter til pensionering

Resultaterne af undersøgelsen(3) tyder på, at et generationsskifte og også unges adgang til landbrugsjord i mange medlemsstater hæmmes af for sen overdragelse. Den nuværende fælles landbrugspolitik mangler incitamenter for ældre landbrugere til at overdrage deres virksomheder til yngre generationer. På trods af de blandede erfaringer med "førtidspensioneringsordningen" anbefales det at genoverveje at indføre foranstaltninger, der kan motivere ældre indehavere til at overdrage deres landbrugsbedrifter til unge landbrugere. Disse foranstaltninger kunne omfatte bestemmelser vedrørende pension (f.eks. begrænse enkeltpersoner i at få adgang til både statslige pensioner og landbrugsstøtte) og pensionsmuligheder til pensionerede landbrugere.

2.3. Kravet om sikker langsigtet adgang til jord bør revideres

Modtagelse af tilskud kan lette adgangen til jord og andre ressourcer. Jordejeres modvilje mod at udleje jord på langtidsbasis er en vigtig hindring i nogle regioner. Større fleksibilitet i tilskudsformerne, navnlig i relation til adgangen til jord er nødvendig for at give flest mulige nytilkomne mulighed for at etablere sig.

3. Yderligere hindringer for nytilkomne

Undersøgelsen(4) konstaterede også følgende store hindringer for nye landbrugere: adgang til kapital, lav rentabilitet og uddannelse/kompetenceudvikling. Disse resultater stemmer overens med resultaterne af Agri-fokusgruppen om landbrug til nytilkomne under det europæiske innovationspartnerskab(5).

3.1 Adgang til privat kapital

Unge landbrugere, der overtager bestående landbrug, eller nytilkomne, der starter deres egen virksomhed, kan få støtte fra de finansielle tilskud, der ydes under søjle II. Supplerende finansielle ressourcer skal hentes fra private långivere. Adgang til disse supplerende finansielle ressourcer er ikke tilstrækkelige og skaber en af de største hindringer for nystartede virksomheder i landbrugssektoren. Derfor anbefales det at forbedre adgangen til finansiering. Dette kan opnås gennem subsidierede rentesatser på lån til nytilkomne. Der findes muligheder for at udvikle målrettede finansielle instrumenter på nationalt plan via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Italien har således for nylig oprettet et finansielt instrument, som letter adgangen til finansiering og investeringer i små og mellemstore virksomheder, der producerer, forarbejder og distribuerer landbrugsprodukter (i otte regioner). Tilsvarende støtter kunne målrettes mod unge landbrugere og nytilkomne. Et tilbud om indkomststabiliseringsstøtte eller forsikring på nye lån (f.eks. for at imødekomme overskudsvariationer) vil også mindske de risici, der er forbundet med udsving i råvarepriserne og mindske risikoen for akkumulering af stor gæld. Omnibusforordningen, som skal gennemføres i januar 2018, vil give muligheder for at udløse forsikring i tilfælde af frost, tørke og oversvømmelser og omfatter indkomststabilitetsværktøjer til at modvirke markedsmæssige risici.

3.2. Større erhvervsfærdigheder hos nytilkomne og unge landbrugere

Inden for de nuværende foranstaltninger kan der finansieres rådgivningstjenester for unge landbrugere. Der er blevet taget godt imod ordningerne for rådgivningstjenesterne, der hvor de er indført, og det fører til udvikling af nye færdigheder og udvikling af bæredygtige forretningsplaner. På nuværende tidspunkt gives de fleste af de direkte støtter til nytilkomne gennem den tilskudsordning, hvor støtten er differentieret efter bedriftens beliggenhed, størrelsen af den påtænkte virksomhed, skabelse af flere arbejdspladser osv. Der er behov for, at yderligere uddannelse tilbydes nytilkomne og unge landbrugere, navnlig om virksomhedsledelse og finansielle færdigheder. Ordføreren anbefaler en afbalancering af støttemulighederne for at øge omfanget af rådgivningstjenester og uddannelsesmuligheder. Ordføreren anbefaler desuden, at disse uddannelsesmuligheder tilbydes forud for adgang til formel støtte til nytilkomne (dvs. potentielle såvel som faktiske nytilkomne landbrugere, der er i færd med at udvikle forretningsplaner). Dette vil gøre det muligt for nytilkomne at forstå det ansvar, der er forbundet med at starte en ny bedrift. Erhvervsudviklingsuddannelse bør også tage fat på spørgsmål vedrørende rentabilitet, så nuværende og potentielle nye markedsdeltagere får mulighed for at finde passende afsætningsmuligheder. Adgang til erhvervsuddannelse for unge forventes at lette den økonomiske udvikling i landdistrikterne i almindelighed. Unge landbrugere og nytilkomne landbrugere, der starter en virksomhed i landbrugssektoren, har behov for mere information om forvaltning og tekniske aspekter af landbrugsproduktionen såvel som adgang til delte eksempler på god praksis. Undersøgelsen(6) påpegede, at landbrugere i høj grad værdsætter rådgivningstjenester, der er skræddersyet til bedriftens situation. Sådan rådgivning bør kombinere tekniske aspekter af landbrug samt administrative og finansielle aspekter vedrørende de eksisterende politikker.

3.3. Støtte til overdragelsesplanlægning

Der blev i casestudierne konstateret manglende planlægning af overdragelse af bedrifterne. På nuværende tidspunkt er uddannelsesstøtte rettet mod nytilkomne snarere end hele familievirksomheder. I betragtning af gennemsnitsalderen for landbrugere er planlægning af overdragelse af bedriften relevant for de fleste landbrug. Tilgængelig rådgivning om forretningsplanlægning og især planlægning af overdragelser kan forventes at øge hastigheden af overdragelsesprocedurerne og den generelle økonomiske rentabilitet af Europas familielandbrug.

4. Administration af de gennemførte foranstaltninger

Det er nødvendigt at mindske de administrative barrierer for unge landbrugere og nytilkomne. På trods af de berørte parters positive vurdering af de gennemførte foranstaltninger er det nødvendigt at reducere de administrative procedurer i forbindelse med den eksisterende ordning for unge landbrugere. Den overordnede forvaltning af direkte betalinger og foranstaltningerne i programmet for udvikling af landdistrikter (PULD) opfattes som vanskelig, særligt af nytilkomne, der ikke er fortrolige med betalingssystemet. Det anbefales at mindske de administrative byrder for nytilkomne med en forenklet administration (svarende til ordningen for små landbrugere, som forenkler og forbedrer adgangen til den fælles landbrugspolitik).

Det anbefales også at give landbrugerne større fleksibilitet med hensyn til at reagere på ændrede vilkår på markederne med deres forretningsplaner. Ændringer i betaling i rater bør overvejes (en tidsplan kan anvendes, hvor landbrugerne får tilskud i henhold til finansieringsplanen i stedet for efterfølgende betalinger).

5. Nye støtteformer

5.1 Udveksling af praktisk viden

En særlig støtteforanstaltning for innovative tilgange om, hvordan man tiltrækker nytilkomne, og hvordan man støtter unge landbrugere i forbindelse med overdragelser, bør overvejes. Det er vigtigt at bemærke, at der er et nyt projekt under Horisont 2020: NEWBIE— New Entrant netWork: Forretningsmodeller for innovation, iværksætteri og modstandsdygtighed i de europæiske landbrug (2018-2021) — som vil etablere et netværk for nytilkomne i hele Europa og fremme udvekslingen af praktiske erfaringer og udviklingsmuligheder.

5.2 Målrettet mod særlige størrelser og former for landbrug

Nytilkomne landbrugere er mere tilbøjelige til at vælge at blive aktive inden for små nichemarkeder. Dette afspejler de udfordringer, som adgangen til jord og vanskelighederne med at samle tilstrækkelig kapital til at konkurrere på store markeder udgør.

Konklusioner og henstillinger

Ordføreren er af den opfattelse, at følgende centrale politiske anbefalinger bør indføres.

- Det anbefales, at støtten til unge landbrugere under den fælles landbrugspolitik fortsættes, og at det maksimale finansieringsniveau forhøjes til over 2 %.

- Adgang til jord er den største hindring for unge landbrugere og nytilkomne. Dette problem kræver en revurdering af ordningen med direkte betalinger og skabelse af incitamenter for ældre landbrugere til at overdrage deres landbrug til yngre generationer.

- Det anbefales at fokusere på at mindske yderligere hindringer for unge landbrugere, såsom adgang til kapital, mangel på erhvervsfærdigheder og utilstrækkelige overdragelsesplaner.

- Det anbefales også at reducere de administrative hindringer og at sikre EU's landbrugere mere fleksibilitet til at reagere på skiftende vilkår på markeder med deres forretningsplaner.

- Der bør tages hensyn til nye former for støtte, hvor der lægges tryk på innovative metoder til deling af viden.

(1)

Resultaterne er baseret på den forskning, der er bestilt af COMAGRI med titlen "Unge landbrugere — Politisk gennemførelse efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013": http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/602006/IPOL_STU(2017)6020

06_EN.pdf

(2)

- Fokusgruppen EIP Agri om nytilkomne til landbrug: https://ec.europa.eu/eip/agriculture/sites/agri-eip/files/eip-agri_fg_new_entrants_final_report_2016_en.pdf

— Unge landbrugere — Politisk gennemførelse efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/602006/IPOL_STU(2017)6020

06_EN.pdf

(3)

Unge landbrugere — Politisk gennemførelse efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/602006/IPOL_STU(2017)6020

06_EN.pdf

(4)

Unge landbrugere — Politisk gennemførelse efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/602006/IPOL_STU(2017)6020

06_EN.pdf

(5)

Fokusgruppen EIP Agri om nytilkomne til landbrug: https://ec.europa.eu/eip/agriculture/sites/agri-eip/files/eip-agri_fg_new_entrants_final_report_2016_en.pdf

(6)

Unge landbrugere — Politisk gennemførelse efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/602006/IPOL_STU(2017)6020

06_EN.pdf


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks redskaber for unge landbrugere i EU efter 2013-reformen

(2017/2088(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2393 af 13. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), (EU) nr. 1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1307/2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og (EU) nr. 652/2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale(3),

–  der henviser til undersøgelsen om "Unge landbrugere: Gennemførelse af politikken efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 ", som var bestilt af Temaafdeling B – Struktur- og Samhørighedspolitik – og forelagt på mødet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 23. november 2017,

–  der henviser til sin høring om implementering af politikker omhandlende unge landmænd efter reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013, der fandt sted den 23. november 2017,

–  der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 10/2017 om, at EU's støtte til unge landbrugere bør målrettes bedre for at fremme et effektiv generationsskifte,

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord?(4),

–  der henviser til undersøgelsen fra Det Europæiske Råd for Unge Landmænd (CEJA) med titlen "Young farmers are key in the future CAP" (unge landbrugere er centrale i den fremtidige fælles landbrugspolitik), som blev offentliggjort den 17. maj 2017,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om "Støtte til unge europæiske landbrugere" (NAT-VI/012, 2017),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0157/2018),

A.  der henviser til, at kun 6 % af alle bedriftsledere i EU er under 35 år, og at mere end halvdelen er over 55 år, samt at der er store forskelle mellem medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at disse tal ikke har ændret sig væsentligt i løbet af de sidste ti år, og at den faldende andel af unge landbrugere og landbefolkningens aldring er et stort problem; der henviser til, at situationen i forbindelse med generationsskifte i landbruget varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, og opfordrer derfor til en fleksibel og diversificeret tilgang;

C.  der henviser til, at den udvikling af landbruget, der er blevet støttet af den fælles landbrugspolitik, i mere end 50 år overalt har fremmet udvidelser, sammenlægning af bedrifter og en kraftig kapitalisering af produktionsmidlerne, hvilket har gjort det vanskeligt at overdrage visse bedrifter til de unge eller for de unge at overtage bedrifter på grund af den kapitalmængde, der er fornøden;

D.  der henviser til, at landbrugsbefolkningens aldring er særlig akut i husdyrsektoren og ganske særligt inden for fåre- og gedeavlen på grund af de eksisterende begrænsninger i den økonomiske rentabilitet;

E.  der henviser til, at antallet af unge landbrugere i EU som helhed i perioden 2007-2013 faldt fra 3,3 til 2,3 mio., og at det areal, der dyrkes af unge landbrugere, i samme periode faldt fra 57 til 53 mio. hektar;

F.  der henviser til, at det i lyset af de demografiske forandringer såsom affolkning og befolkningernes aldring i landdistrikterne er afgørende, at der skabes fremtidsmuligheder for landbruget som en moderne og tiltrækkende sektor for at kunne tilskynde unge til at forfølge en landbrugskarriere;

G.  der henviser til, at der er skarp konkurrence om adgangen til jord mellem unge, der ønsker at etablere sig, og allerede etablerede landbrugere og i nogle tilfælde også mellem unge og investeringsselskaber, som er begyndt at interessere sig for landbrug;

H.  der henviser til, at en hel landbrugsudviklingsmodel baseret på familiebedrifter i fremtiden vil være truet;

I.  der henviser til, at den fælles landbrugspolitik spiller en afgørende rolle i denne forbindelse;

J.  der henviser til, at generationsskiftet i landbruget på en og samme tid drejer sig om den nye generations problemer med at få adgang og den nuværende generations problemer med at udtræde, og der henviser til, at manglen på unge mennesker, der gør karriere inden for landbruget, bringer landdistrikternes økonomiske og sociale bæredygtighed samt EU's selvforsyning med fødevarer og fødevaresikkerhed i fare; der henviser til, at en tilfredsstillende økonomisk situation er den første forudsætning for at gøre landbrug til et attraktivt erhverv;

K.  der henviser til, at den seneste reform af den fælles landbrugspolitik har bekræftet og indført en række redskaber, der kan kombineres og tilpasses de nationale forhold i medlemsstaterne, bl.a. den obligatoriske betaling til unge landbrugere under første søjle (6,9 mia. EUR til 180 000 unge landbrugere) og under anden søjle foranstaltninger så som etableringsstøtte, finansierings- og kreditmuligheder og muligheden for indførelse af et tematisk delprogram for unge landbrugere (2,6 mia. EUR);

L.  der henviser til, at ikke alle EU's medlemsstater har en egentlig politik for etablering inden for landbrug, og at det heller ikke er alle, der anvender alle de redskaber, som den fælles landbrugspolitik stiller til deres rådighed for at støtte unge landbrugere, navnlig foranstaltningen under anden søjle vedrørende etableringsstøtte til unge landbrugere;

M.  der henviser til, at unge kvinder, der overtager ansvaret for at drive en landbrugsvirksomhed, kun udgør en lille andel af alle unge landbrugere, men de er ikke nogen homogen gruppe og har derfor andre behov, når de påbegynder denne løbebane;

N.  der henviser til, at generationsskifte bør være en af de vigtigste prioriteter for den fremtidige fælles landbrugspolitik, der bør tilbyde en fælles politisk ramme for nationale skræddersyede strategier, og der henviser til, at fremme af generationsskifte er en nødvendig forudsætning for at bevare landbruget i hele EU og for at holde liv i landdistrikterne og gøre dem attraktive, navnlig ved at fremme mangfoldighed i landbruget og bæredygtige familiebrug;

O.  der henviser til, at adgang til jord er blevet identificeret som en af de største hindringer for unge landbrugere og nytilkomne, og at dette har været gældende i årevis og kræver reelle løsninger; der henviser til, at adgang til jord ofte hindres af på den ene side tab af landbrugsjord på grund af arealbefæstelse, byudvikling, turisme, infrastrukturprojekter, ændret arealanvendelse og øget ørkendannelse som følge af klimaændringer, og på den anden side koncentration af ejendomsretten til jord; der henviser til, at spekulationsbetingede prisstigninger skaber alvorlige og i stigende grad alarmerende problemer for nytilkomne og unge landbrugere i mange medlemsstater; der henviser til, at de nuværende former for støtte ganske vist letter adgangen til finansiering eller kapital, men ikke løser det væsentlige problem med at få adgang til jord med henblik på at etablere en ny bedrift;

P.  der henviser til, at nytilkomne som f.eks. unge landmænd er særligt sårbare over for prisudsving, og til, at de desuden har vanskeligheder med at få adgang til finansiering fra banker eller andre kreditprogrammer på grund af mangel på finansielle aktiver, der kan stilles som sikkerhed;

Q.  der henviser til, at EU's støtte til unge landbrugere bør være mere målrettet for at sikre generationsskiftet og imødegå nedgangen i og koncentrationen af bedrifter;

R.  der henviser til, at der på trods af EU's støtteforanstaltninger stadig findes udfordringer at leve op til i forbindelse med unge landbrugeres etablering og med generationsskifte i EU's landbrugssektor;

S.  der henviser til, at der blandt nytilkomne landbrugere er forholdsvis flere kvinder med landbrug som hovederhverv, end der er i landbrugssektoren generelt;

T.  der henviser til, at der i visse af EU's regioner er stor ubalance i befolkningssituationen, idet der kun bor få eller slet ingen unge mennesker der;

U.  der henviser til, at unge og nytilkomne landbrugere er vigtige kilder til innovation og iværksættervirksomhed inden for landbruget og er til gavn for f.eks. indførelsen af ny viden eller teknik, udvikling af nye forretningsmodeller baseret på slutbrugerne, udvikling af mere bæredygtige landbrugssystemer, udvikling af nye organisatoriske modeller (f.eks. delelandbrug, forfinansiering, crowdsourcing), udvidelse af forbindelserne mellem landbrug og lokalsamfund og tilpasning af traditionel viden med henblik på at udvikle virksomhedsinnovation (f.eks. håndværksmæssig fødevareproduktion);

V.  der henviser til, at store dele af bjergområderne har særlige vanskeligheder som følge af lavere investeringskvoter, specifikke forhold og vanskeligt terræn, hvilket afholder unge fra at blive i eller starte virksomhed i disse områder;

W.  der henviser til, at dette gør det nødvendigt at overveje en mere fleksibel tilgang for nationale og/eller regionale myndigheder, når de anvender foranstaltningerne til fordel for unge landbrugere i lande med sådanne områder;

X.  der henviser til, at nytilkomne landbrugere har en tendens til at drive mindre gårde og derfor kæmper for at få rå- og hjælpestoffer til konkurrencedygtige priser og for at producere de mængder, der skal til for at opnå stordriftsfordele;

Y.  der henviser til, at 80 % af støtten fra den fælles landbrugspolitik fordeles til kun 20 % af EU's landbrugsbedrifter, og at den reelle fordeling af støtten måske er endnu mere ulige, fordi de til rådighed værende statistikker ikke gør det muligt at påvise noget om ejerskab til og kontrol med bedrifterne;

Z.  der henviser til, at det i "Young Farmers Manifesto", som blev lanceret i 2015 af Det Europæiske Råd for Unge Landmænd, opfordres til: adgang til jord og lån via offentlige støtteforanstaltninger; foranstaltninger til at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden; foranstaltninger til at begrænse svingende indkomster for unge landbrugere; og støtte til investeringer og til adgang til jord med henblik på at sikre og beskytte jorden og optimere unge landbrugeres arealanvendelse til fødevareproduktion;

AA.  der henviser til, at unge landbrugere er nøglen til en bæredygtig, diversificeret og inklusiv landbrugssektor, og at fremme af deres adgang til landbrug vil medvirke til at sikre fødevareproduktionen i fremtiden og beskytte miljøet og landskaberne;

AB.  der henviser til, at de ekstreme prisudsving for landbrugsprodukter er en betydelig hindring for dem, der måtte ønske at etablere en landbrugsbedrift, og ofte får dem til at fokusere på nicheprodukter med sikrere fortjenstmargener;

AC.  der henviser til, at EU-retten anerkender begreberne "unge landbrugere" og "landbrugere, der indleder en landbrugsaktivitet";

AD.  der henviser til, at koncentrationen af land bliver stadig mere udtalt; der henviser til, at der fra 2005 til 2015 er blevet 3,8 mio. færre landbrugsbedrifter, mens størrelsen af dem i gennemsnit er øget med 36 %;

AE.  der henviser til, at der i Cork 2.0-erklæringen af 6. september 2016 udtrykkes bekymring med hensyn til affolkningen af landdistrikterne og ungdomsflugten, og enighed om, at der er behov for at sikre, at landdistrikter og landsbysamfund (landområder, bedrifter, landsbyer og mindre byer) forbliver attraktive steder at bo og arbejde i ved at forbedre adgangen til tjenesteydelser såsom skoler, hospitaler med fødeafdelinger, bredbånd og fritidsfaciliteter samt muligheder for borgerne i landdistrikter for at fremme iværksættervirksomhed inden for både traditionelle landbrugsområder og nye økonomiske sektorer;

AF.  der henviser til, at generationsfornyelsen først og fremmest afhænger af en reel vilje blandt de folkevalgte (på EU- og nationalt plan) politikere og de relevante fagfolk og navnlig blandt ældre; der henviser til, at en sådan vilje forudsætter en ambitiøs og sammenhængende overordnet politik - som reelt ikke findes i dag - som både rummer redskaber under den fælles landbrugspolitik og forskellige nationale politiske instrumenter inden for så forskellige områder som jord, finansiering, jordbesiddelsesordninger og bedriftsstrukturpolitikker, beskatning, arveret, pensionsordninger, uddannelse mv.;

AG.  der henviser til, at de unge landbrugere i EU i dag skal gøre sig gældende i en landbrugssektor, der er i hastig udvikling; der henviser til, at innovation, forskning og præcisionslandbrug har potentiale for at forbedre landbrugets udbytte og samtidig kan muliggøre en bedre forvaltning af ressourcerne;

AH.  der henviser til, at antallet af ansøgninger, der er indgivet til foranstaltningen vedrørende etablering af unge landbrugere under den fælles landbrugspolitiks anden søjle, i nogle medlemsstater har overskredet værdien for det samlede antal nyetablerede bedrifter, der er forudset i programmeringsperioden 2014-2020;

AI.  der henviser til, at unge landbrugere, der som alle andre landbrugere i EU fremstiller og bringer deres produkter i omsætning på EU's indre marked, ikke nyder godt af de samme virksomheds- eller lånebetingelser i alle medlemsstater;

AJ.  der henviser til, at der er iværksat initiativer som f.eks. "EU's indsats for intelligente landsbyer";

AK.  der henviser til, at landdistrikterne fortsat bør være befolkede, både med unge i den arbejdsdygtige alder og ældre;

Henstillinger

Budget og adgang til finansiering

1.  går ind for at opretholde en stærk fælles landbrugspolitik med henblik på den kommende reform, fordi det ville være det bedste incitament for unge, der måtte ønske at starte med at arbejde i landbrugssektoren;

2.  anmoder om, at de nylige afgørelser, der er truffet i omnibusforordningen, gennemføres, og at støtten til ordningen for unge landmænd fortsættes, og at grænseværdien for finansiering forhøjes til over 2 % for obligatoriske betalinger under første søjle, og at støtteniveauet under anden søjle forhøjes med henblik på at fremme generationsskifte; understreger, at det i en fremtidig fælles landbrugspolitik bør overvejes at styrke etableringsstøtten for unge landbrugere;

3.  glæder sig over, at medlemsstaterne under omnibusforordningen har mulighed for at øge tildelingen til unge landbrugere under første søjle med op til 50 % inden for de eksisterende tærskler (mod tidligere 25 %); anbefaler, at den periode, som en bedrift kan nyde godt af denne støtte i, forlænges for at fremme generationsskifte; glæder sig over beslutningen om gennem omnibusforordningen at ændre begrænsningen af adgang til den støtte, der gives mulighed for under første søjle, og forhøje den fra fem til ti år efter etableringen af en bedrift;

4.  bifalder den mulighed, der i omnibusforordningen gives unge landbrugere for at modtage landdistriktsudviklingsstøtte til deres første landbrugsbedrift, også hvis de etablerer virksomhed sammen med andre landbrugere, uanset om de er over 40 år, med henblik på et større generationsskifte, eller unge, gennem fordobling af støtten;

5.  bemærker, at den fælles landbrugspolitiks instrumenter for unge landbrugere bør målrettes de unge landbrugeres specifikke behov, herunder deres økonomiske og sociale behov;

6.  henstiller, at støtten også justeres i forhold til de unge landbrugeres alder og uddannelsesniveau;

7.  hilser oprettelsen af et garantiinstrument for landbruget, der skulle gøre det lettere for unge landbrugere at få adgang til lån, som foreslået af Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i marts 2015, velkommen; anbefaler, at adgangen til finansiering forbedres gennem subsidierede rentesatser på lån til nytilkomne, også fra private finansielle aktører, navnlig ved gennemførelse af finansielle instrumenter til udstedelse af rentefri lån til investeringer for unge landbrugere; opfordrer til et bedre samarbejde med EIB og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) med hensyn til at fremme oprettelsen af finansielle instrumenter, der afsættes til unge landbrugere i alle medlemsstater;

8.  mener, at det er nødvendigt at fremme nye former for participatorisk finansiering i landbruget og vedrørende bedriftoverdragelse, som allerede er konstateret inden for EU, og som kan kombineres med disse nye finansielle instrumenter;

9.  henstiller til, at bankernes og kreditinstitutternes vurdering af bedrifters kreditværdighed forbedres, bl.a. ved at udvikle af de finansielle instrumenter under den fælles landbrugspolitik;

10.  anbefaler at gøre det lettere for unge landbrugere at få adgang til de muligheder, som de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) - som supplement til støtte fra den fælles landbrugspolitik - rummer, til at udvikle og gennemføre de finansielle instrumenter på en måde, der sikrer synergivirkninger, i form af lån, garantier eller aktiefonde; bemærker, at en solid forretningsplan for landbruget normalt er et væsentligt element for at opnå finansiering og mener, at normerne for forsigtig långivning bør finde anvendelse; understreger behovet for mægling for landbrugere og anbefaler derfor, at støtte ledsages af kvalificeret og uafhængig finansiel rådgivning;

11.  understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne sørger for at øge kendskabet til ordningen for unge landbrugere, og opfordrer til et udvidet samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med henblik på at udbrede information om de støtteredskaber, der står til rådighed for unge landbrugere;

12.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om støtteforanstaltninger i forbindelse med investering i intelligent landbrug med henblik på at øge unge landbrugeres adgang til de teknologiske fremskridt;

Forvaltning og forenkling af de gennemførte foranstaltninger

13.  glæder sig over, at der med reformen af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020 blev indført nye foranstaltninger til at støtte unge landbrugeres etablering af bedrifter; udtrykker bekymring over, at omfanget af bureaukrati og administrative byrder ofte hæmmer udnyttelsen af disse foranstaltninger; bemærker, at den overordnede forvaltning af direkte betalinger og af foranstaltninger under programmerne for udvikling af landdistrikterne opfattes som meget kompleks og vanskelig, især for nytilkomne, som ikke er fortrolige med betalingsordningen; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at forenkle procedurerne og nedbringe fristen for godkendelse af betalinger;

14.  glæder sig over de ændringer, der er foretaget i omnibusforordningen til støtte for unge, der forbedrer deres adgang til de finansielle instrumenter og forhøjer enkeltbetalingen under den første søjle;

15.  opfordrer til at systematisere adgangen til konsulentbistand, navnlig for unge, der ikke stammer fra landdistrikter;

16.  lykønsker Kommissionen med dens hensigt om at udbygge de foranstaltninger, der har til formål at fremme et generationsskifte som led i den kommende reform af den fælles landbrugspolitik, men mener, at disse nye initiativer bør ledsages af et tilstrækkelig stort EU-budget, for i modsat fald vil de ikke få den ønskede virkning;

17.  er skuffet over den manglende koordinering mellem betalinger til unge landbrugere og etableringsstøtteforanstaltningen, som forvaltes af forskellige myndigheder;

18.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en mere holistisk tilgang, der giver mulighed for større synergi mellem støtte under søjle I og søjle II, og understreger, at sidstnævnte bør gennemføres af alle medlemsstater;

19.  bemærker, at de fleste nyoprettede bedrifter er placeret i et konkurrencepræget miljø med hurtigt skiftende betingelser; anbefaler, at EU's landmænd får større fleksibilitet med hensyn til at reagere på ændrede vilkår på markederne i deres forretningsplaner; mener, at det bør overvejes at ændre i ratebetalingerne;

20.  bemærker, at medlemsstaterne har mulighed for at anvende yderligere instrumenter under begge søjler i den fælles landbrugspolitik, og tilskynder de medlemsstater, der står over for særlige geografiske udfordringer såsom bjergområder eller i visse tilfælde mindre gunstigt stillede områder, til at overveje at indføre en multiplikationsfaktor (f.eks. 2), der tager hensyn til, hvor mange gange om året der kan høstes, eller hvilke afgrøder der kan dyrkes, når de yder støtte til unge landbrugere, der ønsker at etablere sig i disse områder, med henblik på at skabe incitamenter til at drive virksomhed i de pågældende områder og dermed forsøge at imødegå de demografiske udfordringer der;

21.  påpeger, at illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden, der sætter køberen og/eller forarbejderen eller forhandleren i stand til at udnytte deres stærke forhandlingsposition i forhold til deres leverandører, udgør en alvorlig trussel mod landbrugsvirksomhedernes stabilitet; opfordrer Kommissionen til at vedtage passende regulering på EU-plan;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer for at sikre, at støtte til unge til etablering og forbedring af landbrugsbedrifter klassificeres som kapitaltilskud og ikke almindelig støtte i al national lovgivning;

23.  anerkender, at landbrugerne skal være i stand til at bevare kontrollen over deres jord, og at en bedrift for at kunne fungere godt bør være fri og fleksibel som alle andre typer virksomhed;

24.  understreger, at betalinger til unge landbrugere ikke bør forsinkes, men foretages regelmæssigt og på en forudsigelig måde for at undgå, at de unge landbrugere bliver tvunget til at stifte gæld, og at deres projekter dermed vanskeliggøres;

25.  opfordrer indtrængende til, at der anvendes en resultatorienteret tilgang, der stimulerer udviklingen af nye innovationer og en bedre ressourceforvaltning og dermed styrker motiverede unge landbrugeres stilling;

26.  understreger, at en landbrugsbedrift for at være økonomisk rentabel skal kunne vokse med henblik på at nå en kritisk størrelse i forhold til den økonomiske virkelighed på markedet;

27.  understreger behovet for at tage hensyn til mangfoldigheden af territorier og navnlig til de vanskelige territorier, som kræver skræddersyet støtte;

Adgang til jord og bekæmpelse af "land grabbing"

28.  bemærker, at adgang til jord er en af de største hindringer for unge landbrugere og nytilkomne til landbrugserhvervet i EU og begrænses af det ringe udbud af jord til salg eller leje i mange regioner samt af konkurrencen fra andre landbrugere og investorer og anvendelsen til beboelse foruden problemerne med at opnå finansiering; mener, at der bør foretages yderligere undersøgelser af de forhold, der virker begrænsende på adgangen til jord i de enkelte medlemsstater; mener, at adgang til jord er et problem, der forværres af den nuværende struktur med direkte betalinger, som kan føre til højere forpagtningsomkostninger og jordpriser, kræver minimal aktiv brug af jorden og tildeler støtte hovedsageligt på grundlag af ejendomsretten til jord; mener, at nogle landbrugere, uanset om de er ejere eller lejere, er tilbøjelige til at fortsætte deres virksomhed for fortsat at kunne modtage støtte ved at bruge tjenesteudbydere til at dyrke deres jord eller ved selv blot at udføre et minimum af arbejde på deres jord; anbefaler at øge det krævede aktivitetsniveauet under hensyntagen til nye landbrugsmodeller, når der tildeles støtte, der er målrettet opnåelsen af specifikke resultater (f.eks. den faktiske arbejdstid, der anvendes på bedriften, hensyntagen til ny innovation, fremstilling af specifikke miljømæssige eller sociale goder), og at forbyde en urimelig akkumulering af støtte og udbetaling af alderspension;

29.  minder om, at unge landbrugere for at kunne drive bæredygtigt landbrug skal have mulighed for at investere i og erhverve landbrugsjord og for at anskaffe nye eller brugte maskiner og optimere deres landbrugsteknik;

30.  understreger, at ejerne skal have frihed til at sælge til hvem de vil, og opfordrer Kommissionen til at lette overdragelsen af jord og navnlig arv for at gøre det lettere for unge at etablere sig;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe spekulation i landbrugsjord, eftersom adgang til jord er det største problem for unge og nye landbrugere;

32.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte anbefalinger på EU-niveau om fremme af mere aktive nationale politikker om adgang til jord, der er baseret på bedste praksis;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at give nytilkomne og unge landbrugere prioritet i forbindelse med adgangen til landbrugsjord ved at gøre fuldt brug af lovgivningsmæssige instrumenter, der allerede med held er blevet taget i anvendelse i nogle medlemsstater, på linje med Kommissionens fortolkningsmeddelelse om erhvervelse af landbrugsjord og EU-retten(5); mener i denne forbindelse, at medlemsstaterne kan udvikle redskaber så som jordbanker for yderligere at lette unge landbrugeres adgang til jord og for at kortlægge de uudnyttede arealer, der til rådighed for unge landbrugere;

34.  finder det vigtigt, at der indføres en undtagelse for unge landmænd fra den nuværende grænse på 10 % for investeringer i jord, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om strukturfondene og retningslinjer for statsstøtte;

35.  opfordrer til, at støtten i højere grad rettes mod isolerede og tyndt befolkede områder eller områder, som i særlig grad er mærket af et utilstrækkeligt generationsskifte;

36.  opfordrer Kommissionen til at støtte udveksling af bedste praksis vedrørende adgang til jord i medlemsstaterne;

37.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en vurdering af de direkte og indirekte virkninger af tredjelandsstatsborgeres opkøb af jord og landbrugsarealer på adgangen til og prisen på jord;

38.  foreslår, at medlemsstaterne som led i deres nationale politikker bør fremme landbrugsrådgivnings- og bedriftforvaltningstjenester med henblik på at støtte og fremme jordmobilitet og overdragelsesplanlægningstjenester;

39.  opfordrer alle medlemsstater til at indføre bistandsprogrammer for overdragelse af bedrifter for at støtte landbrugere på over 55 år uden arvtagere, som kan befinde sig i en vanskelig situation, når det er tid til at gå på pension, på den betingelse, at de overdrager hele eller en del af deres bedrift til én eller flere unge;

40.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indføre mekanismer, der garanterer delt ejendomsret til landbrugsbedrifter, idet der især fokuseres på unge kvinder med henblik på at sikre, at deres rettigheder respekteres;

41.  mener, at denne definition af en aktiv landbruger ikke må medføre administrative byrder ud over dem, der følger af den seneste reform, eller begrænse adgangen til landbrugssektoren for unge ved at stille urimelige betingelser;

42.  bemærker, at i mange medlemsstater hindres et generationsskifte og unges adgang til landbrugsjord af for sen overdragelse; mener, at den nuværende fælles landbrugspolitik ikke længere mangler incitamenter for ældre landbrugere til at videregive deres virksomheder til yngre generationer; anbefaler at genoverveje gennemførelsen af foranstaltninger, der kan motivere ældre indehavere til at overdrage deres bedrifter til unge landbrugere, såsom "farm-exit ordning" og andre incitamenter til pensionering for at undgå, at jorden koncentreres hos nabobedrifter; påpeger, at der er behov for retlige strukturer som f.eks. "Groupements Agricoles d'Exploitation en Commun"(GAEC), som kan hjælpe unge med at etablere virksomhed sammen og lette generationsskiftet;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af mulighederne i programmerne for udvikling af landdistrikterne til at støtte nye foranstaltninger med henblik på at fremme jordmobilitet, som f.eks. jordbanker, initiativer til matchning af landbrugsjord og andre initiativer på lokalt plan til at fremme adgang til jord for nytilkomne;

44.  mener, at unge landbrugere i hele Unionen bør have adgang til lån på samme betingelser og til de samme rentesatser, og at disse ikke bør variere; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til sammen med Den Europæiske Investeringsbank at indføre passende støtteforanstaltninger og långivningsfaciliteter for unge landbrugere;

45.  opfordrer til fremme af nye samarbejdsmodeller mellem generationer af landbrugere gennem partnerskaber, landbrugsmaskinekooperativer, langsigtet leasing og andre langsigtede ordninger, farm-to-farm ordninger og midler til nationale og regionale organisationer, der beskæftiger sig med at fremme og lette matchningen mellem unge og ældre landbrugere (såsom jordmobilitetstjenester);

46.  påpeger, at større og stærkere organisering af landbrugerne gennem etablering af kooperativer og producentorganisationer (PO'er) i sektorer, der er reguleret på EU-plan via forordningen om den fælles markedsordning, kan bidrage til at gøre landbrug mere rentable og bidrage til beskyttelse af landbrugernes indkomst, navnlig for unge landbrugere, ved at yde bistand i forbindelse med produktionsvalg og optimal udnyttelse af landdistrikternes karakteristika; mener, at en strukturel reform af producentorganisationer med henblik på at gøre dem stærkere, mere ansvarlige og mere effektive samt øget sammenlægning kan være et effektivt bidrag til først og fremmest at beskytte og øge sektorens rentabilitet over tid;

47.  bemærker, at der er forskel på situationen med et generationsskifte inden for familien og med nytilkomne; mener, at erhvervsuddannelser og faglige kurser skal tilpasses behovet hos dem, der planlægger at overtage familievirksomheden, eller hos dem, der planlægger at starte en ny virksomhed, at efter deres respektive behov;

48.  understreger, at unge kvinder bør tilskyndes til at tage ansvar for ledelsen af landbrugsbedrifter og bør modtage passende støtte i form af adgang til jord, kredit og detaljeret kendskab til regler og bestemmelser;

49.  mener, at det er op til medlemsstaterne at vælge, om de vil regulere adgangen til landbrugsjorden og indføre incitamenter eller begrænsninger i denne henseende, navnlig med henblik på at tackle fænomenet land grabbing i EU og opmuntre unge landbrugere til at starte deres egen bedrift;

50.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og interesserede parter yderligere at udvikle den nyligt vedtagne meddelelse om systemet med kriterier for handel med jord for at sikre, at EU-retten reelt giver lige vilkår for alle potentielle købere af jord - herunder positiv særbehandling af EU-landbrugere - og således at det, i forbindelse med de fire grundlæggende frihedsrettigheder, bliver fuldstændig klart for EU-medlemsstaterne, hvilke regulerende foranstaltninger det er tilladt at træffe på markedet for jord for således at give landbrugere mulighed for lettere at erhverve jord til landbrugs- og skovbrugsformål; opfordrer Kommissionen til at indstille de igangværende traktatbrudsprocedurer, der har til formål at vurdere, om medlemsstaternes love om salg af landbrugsjord er forenelig med EU-retten, indtil den endelige meddelelse med de ovennævnte kriterier bliver offentliggjort;

51.  mener, at de nationale politikker for jord-, by- og fysisk planlægning (f.eks. transportinfrastruktur) bør tage fat på problemerne med jordspild og opgivelse af jord med henblik på genopdyrkning for at tilvejebringe flere opdyrkelige arealer til unge landbrugere, der ønsker at etablere sig;

52.  glæder sig over Kommissionens fortolkningsmeddelelse om erhvervelse af landbrugsjord og EU-retten, men påpeger, at det ikke af denne meddelelse tydeligt nok fremgår, hvordan køb af andele i landbrugsselskaber foretaget af koncerner, som ofte opererer tværnationalt, skal behandles; opfordrer Kommissionen til at opdatere meddelelsen i denne henseende;

53.  understreger betydningen af sammenhæng mellem lokale, nationale og europæiske foranstaltninger for unge landbrugere; opfordrer medlemsstaterne til at lette generationsskifte ved hjælp af f.eks. arve- og beskatningslovgivning, regler om adgang til jord, fysisk planlægning og strategier for generationsskifte i landbruget;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at giver kvinder fair adgang til jord med henblik på at anspore dem til at etablere sig i landdistrikter og spille en aktiv rolle i landbrugssektoren;

55.  opfordrer Kommissionen til at finansiere en undersøgelse af den nuværende situation vedrørende koncentration af jordbesiddelser i EU, der behandler fænomenet koncerner med datterselskaber, som erhverver og kontrollerer jord via køb af andele, og analyserer de risici, som koncentrationen af jordbesiddelser indebærer, ikke kun med hensyn til unge og nytilkomne landbrugeres adgang til jord, men også med hensyn til fødevareforsyning, beskæftigelse, miljø, jordbundskvalitet og udvikling af landdistrikterne i almindelighed;

56.  mener, at EU bør have en lovgivning om jordkvalitet, eftersom jordkvaliteten løbende forringes som følge af en uhensigtsmæssig udvikling i landbruget; påpeger, at denne jordforringelse påvirker markedet for og prisen på jord, men også reducerer produktionsevnen på den jord, der videregives til de kommende generationer af landbrugere;

57.  bemærker, at det nuværende betalingssystem under den fælles landbrugspolitik og navnlig de afkoblede betalinger ikke fremmer overførsel af landbrugsjord og ikke i tilstrækkelig grad beskytter unge landbrugere fra udsving i landbrugspriserne, som de er mere udsatte for af klare grunde, fordi de netop starter op og mangler praktiske erfaringer eller kun har et begrænset antal finansielle instrumenter til rådighed;

Uddannelse, innovation og kommunikation

58.  bemærker, at der er behov for at modernisere erhvervsuddannelsesudbuddet og i landdistrikterne og forbedre nyttigheden af dem ved aktivt at inddrage nationale rådgivningstjenester; mener, at adgangen til Den Europæiske Socialfond (ESF) bør lettes, og at budgettet til erhvervsuddannelse i landdistrikterne bør øges;

59.  fremhæver det seneste EU-initiativ - det europæiske solidaritetskorps - som giver unge mulighed for at arbejde frivilligt eller med projekter vedrørende naturressourcer og inden for forskellige områder såsom landbrug, skovbrug og fiskeri;

60.  anbefaler at fremme inddragelsen af disse unge i kooperativer, hvor de automatisk vil få adgang til vigtig rådgivning om markedsføring, produktion og andre aspekter i forbindelse med deres landbrugsbedrift;

61.  understreger, at det er nødvendigt at revidere kriterierne for at støtte unges inddragelse i et selskab, som de ikke kontrollerer, således at den modtagne støtte bliver proportional med den unges betydning i det pågældende selskab;

62.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde flere muligheder for uddannelse og rådgivning for potentielle og bekræftede unge landbrugere, herunder færdigheder i opstart af landbrugsbedrift og landbrug, teknologiske færdigheder og nye teknologier og iværksætterfærdigheder såsom markedsføring, etablering af netværk, kommunikation, innovation, multifunktionalitet og diversificering og finansiel ekspertise;

63.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde flere uddannelsesmuligheder og flere muligheder for og tilskyndelser til international mobilitet; opfordrer til, at der indføres en ordning i stil med Erasmus sammen med erhvervsuddannelsen med henblik på at styrke unge landbrugeres færdigheder og erfaringer, også med hensyn til nye teknologier og nye forretningsmodeller, og på at muliggøre en effektiv overførsel af viden;

64.  mener, at det er vigtigt at fremme udvidelsen af netværket af forskere, akademikere, forvaltere og unge europæiske landbrugere, som er interesseret i at indkredse nye modeller for økonomisk udvikling med henblik på at finde innovative løsninger på de sociale og markedsrelaterede behov, der opstår i de nye virksomheder i landdistrikterne;

65.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til stille information til rådighed for unge og nytilkomne landbrugere om innovative og ikke-konventionelle fremgangsmåder, som passer bedst til opstart af en ny landbrugsbedrift, såsom udvikling af nye forretningsmodeller baseret på slutbrugerne, udvikling af mere bæredygtige landbrugssystemer, udvikling af nye organisatoriske modeller (f.eks. delelandbrug, forfinansiering, crowdsourcing), forøgelse af forbindelserne mellem landbrug og lokalsamfund og tilpasning af traditionel viden med henblik på nye forretningsmodeller (f.eks. håndværksmæssig fødevareproduktion);

66.  opfordrer med henblik på i videst muligt omfang at sikre virksomhedernes overlevelse til, at der anvendes en mekanisme til overvågning eller rådgivning af virksomheder med henblik på fortsat at støtte de unge i forbindelse med beslutningstagning, i hvert fald de tre først år af deres virksomheds aktiviteter;

67.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til initiativer som f.eks. det franske "Demain je serai paysan", som sigter mod at fremme landbruget som erhverv blandt unge og give dem alle de oplysninger, de behøver om uddannelse og etablering af bedrift;

68.  mener, at der bør skabes et positivt miljø for modtagelse af unge i landbruget via kollektive og solidariske strukturer såsom bedriftsfællesskaber (landbrugsselskaber), kooperativer for fælles anvendelse af landbrugsredskaber, kooperativer for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, grupper for deling af arbejdskraft, vikartjenester, grupper for gensidig bistand, grupper for rådgivning og innovation i landbruget, foreninger for landbrugere og forbrugere, netværk mellem aktører i og uden for landbruget (LEADER), osv.; understreger, at disse organisationsformer bidrager til at dele erfaringer, rådgivning og visse udgifter, hvilket er vigtigt for budgettet og indtægterne for unge, som ofte må betale betydelige startomkostninger;

69.  påpeger vigtigheden af, at unge i landdistrikter ikke diskrimineres med hensyn til adgang til tjenester og infrastruktur (f.eks. adgang til højhastighedsbredbånd, skoler og førskoleundervisning, veje osv.) i forhold til unge i byområder; mener, at det er af afgørende betydning at sikre, at unge landbrugere i landdistrikterne er i stand til at udvikle deres landbrug og forsørge deres familier;

70.  opfordrer til at fremme kvinders iværksætterånd og -initiaver, navnlig ved at understøtte kvindeligt ejerskab, netværk af unge kvindelige landbrugere, nytilkomne og iværksættere, og ved at der i finanssektoren gives lettere adgang til investering og lån for kvindelige erhvervsdrivende i landdistrikterne, således at de bliver i stand til at opbygge en erhvervsvirksomhed, som kan give dem en stabil økonomisk tilværelse;

71.  mener, at generationsskifte er afhængigt af landbrugserhvervets tiltrækningskraft, men især af dets evne til at generere en indkomst for dem, der ønsker at leve af det; understreger, at hvis landbrug skal være økonomisk bæredygtigt, er det nødvendigt at den fælles landbrugspolitik tillader et minimum af markedsregulering, navnlig hvis markederne fungerer dårligt eller bevirker kriser; påpeger, at den nuværende afregulering af markederne har en negativ indvirkning på udviklingen af landbruget, vender de unge væk fra landbruget og påvirker generelt særlig voldsomt unge nyetablerede, som har en betydelig gæld på grund af deres opstartsinvesteringer;

Offentlige tjenester

72.  mener, at udviklingen af moderne former for agroøkologisk landbrugspraksis og nye forretningsmodeller vil gøre landbruget mere attraktivt for unge landbrugere; understreger, at unge landbrugere skal uddannes og oplæres i de nyeste teknologier for navnlig at kunne imødegå nuværende og fremtidige miljøudfordringer; understreger behovet for at støtte innovative og ikke-konventionelle fremgangsmåder såsom agroøkologi, nye forretningsmodeller baseret på slutbrugerne, digitale landbrugsteknologier og intelligente løsninger og opfordrer Kommissionen til at sikre, at enhver fremtidig fælles landbrugspolitik afspejler dette;

73.  bemærker, at unge landbrugere udgør et stort potentiale for innovation og diversificering, idet de ofte har flere færdigheder og større ledelsesmæssige evner og er mere tilbøjelige til at komme ind på nye markeder, udvikle nye produktionsmetoder og gøre bedst mulig brug af teknologiske fremskridt og innovation i landbrugssektoren, hvilket navnlig kan bidrage til at håndtere de miljømæssige udfordringer, som landbruget står overfor; mener derfor, at det er nødvendigt at yde en afgørende støtte til unge, der ønsker at indføre innovative produktionsteknikker og -processer, såsom systemer med præcisionsdyrkning og jordbundsbevarende teknikker, der har til formål at forbedre rentabiliteten og miljøbæredygtigheden i landbrugssektoren; opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i anvendelse af teknologier og landbrugsmetoder, der gør det muligt at drive bæredygtigt landbrug med lav miljøpåvirkning; fremhæver, det er af afgørende betydning at skabe og fastholde nye arbejdspladser og fremme innovation og digitalisering inden for den landbrugsfaglige uddannelse for at sikre konkurrenceevnen for landbrug i EU;

74.  understreger, at landbrugerne skal have adgang til infrastruktur, prismæssigt overkommelige og kvalitetsbetonede offentlige faciliteter og tjenesteydelser, herunder sundhedspleje, uddannelse, højhastighedsbredbånd, bistand, uddannelse, kultur, posthuse, offentlig transport og bedre veje; bemærker, at der bør sikres de samme betingelser og samme levestandard for unge, der bor i landdistrikterne, som for dem, der bor i byområder, så vi ikke øger affolkning af landdistrikterne og den regionale kløft yderligere;

75.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig målrettet i etableringen af direkte afsætningskanaler, der vil sætte unge landbrugere i stand til at sælge deres produkter på lokale markeder på en mere bæredygtig måde og med større fortjeneste;

76.  påpeger, at det er nødvendigt med et generationsskifte for at mindre landbrugsbedrifter og landdistrikter kan videreudvikle sig på en bæredygtig måde;

77.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en "dagsorden for landdistrikterne", som skal rumme koordinerede foranstaltninger under de forskellige europæiske, nationale, regionale og lokale politikker for udvikling af landdistrikterne;

78.  påpeger, at den fælles landbrugspolitik har brug for intelligente fremgangsmåder, fordi disse nye løsninger gør livet på landet og i landsbyerne attraktivt for unge;

Foranstaltninger til at standse affolkningen af landdistrikterne

79.  finder det nødvendigt at tilbyde unge landmænd langsigtede perspektiver for at standse afvandringen fra landbruget og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for nye initiativer, der kan garantere etablering af den nødvendige infrastruktur til støtte for nye iværksættere og deres familier i landdistrikterne;

80.  anbefaler i denne forbindelse, at det overvejes at harmonisere foranstaltningerne under programmerne for udvikling af landdistrikter og første søjle i den fælles landbrugspolitik, foranstaltninger under den europæiske samhørighedspolitik og foranstaltninger på nationalt, regionalt og lokalt plan for at gøre dem mere effektive;

81.  påpeger, at innovation ikke kun er et spørgsmål om landbrugsmetoder og nye maskiner, men også omfatter udvikling af nye forretningsmodeller, herunder salgs- og markedsføringsinstrumenter, efteruddannelse og indsamling af data og oplysninger;

82.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den kommende reform af den fælles landbrugspolitik at rette de direkte betalinger mod små landbrugsbedrifter og agroøkologiske landbrug, da dette i højere grad vil gavne unge og nytilkomne landbrugere;

83.  påpeger, at landdistrikterne også bør have tjenester til rådighed, der kan lette presset på landbrugsvirksomheden, såsom faglig og finansiel rådgivning og rådgivning om driftsledelse;

84.  understreger behovet for bredbåndsforbindelser i landdistrikterne og fjerntliggende områder; glæder sig over de forskellige initiativer i tilknytning til "intelligente landsbyer", hvis endelige mål skal være at skabe nye jobmuligheder og beskæftigelse for unge i landdistrikterne, enten i form af supplerende aktiviteter i landbrug eller inden for ikke-landbrugsmæssige aktiviteter (social omsorg, mobilitet, sundhedspleje, turisme, energi); mener, at den stadig stigende produktivitet i landbruget og de faldende priser på landbrugsprodukter vil gøre det stadigt vanskeligere at opnå en tilstrækkelig indkomst fra det basale landbrug, navnlig på små landbrugsbedrifter;

85.  mener, at en vellykket strategi for generationsskifte og støtte til unge landbrugere bør tage udgangspunkt i en holistisk tilgang med henblik på at fremme unge landbrugeres adgang til jord, finansieringstjenester, rådgivning og uddannelse og tage hensyn til fornyelsen på tværs af generationerne til gavn for både unge og ældre landbrugere; understreger, at dette bør gøre landbruget, der er af afgørende betydning for menneskeheden, til et attraktivt erhverv for unge landbrugere og samfundet som helhed.

86.  fastslår, at det er absolut nødvendigt med kraftig støtte til unge landbrugere og udvikling af nye erhvervsaktiviteter i EU's landbrugssektor for at sikre landdistrikternes fremtid, og at dette må fremmes inden for rammerne af den nye fælles landbrugspolitik efter 2020;

Miljø og bæredygtighed

87.  opfordrer Kommissionen til at sikre større sammenhæng mellem miljøforanstaltninger og sikre, at disse foranstaltninger er harmoniserede; gentager, at unge landbrugere har behov for foranstaltninger, som er klare og lette at omsætte til praksis;

88.  mener, at der for at opretholde bosætningen i landdistrikterne og sikre samme levestandard i landdistrikterne som i byområder er et presserende behov for at få fjernet lovgivningsmæssige og administrative hindringer, således at landbrugere får mulighed for at påtage sig supplerende landbrugsmæssige og ikke-landbrugsmæssige aktiviteter, navnlig inden for social omsorg, sundhedspleje, turisme, mobilitet for ældre og energisektorer, hvilket vil kunne give landbrugerne og deres familier en rimelig indkomst og mindske risikoen for affolkning af landdistrikterne;

89.  forlanger en ny dialog med samfundet om landbrugsfødevaresektorens fremtid med henblik på at formidle et realistisk billede af landbrugserhvervet og forbedre kendskabet til, hvad det vil sige at være landmand, og hvordan fødevarer produceres;

Andet

90.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre landbrugernes indkomster i lyset af de forskellige klimatiske, sundhedsmæssige og økonomiske risici, navnlig ved at indføre nye og styrke eksisterende redskaber til risikostyring, og dermed gøre bedrifterne mere modstandsdygtige;

91.  minder om de særlige karakteristika, der kendetegner regionerne i EU's yderste periferi, som har unikke miljø-, klima- og sundhedsforhold, der afviger meget fra forholdene på det europæiske kontinent, og opfordrer derfor til, at der i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF tages større hensyn til disse regioner samt til deres særlige behov og værdier i forbindelse med gennemførelsen og udviklingen af den fælles landbrugspolitiks instrumenter for unge landbrugere, herunder for så vidt angår adgang til finansiering;

92.  fremhæver, at små og familiedrevne bedrifter, der arbejder under vanskelige betingelser og søger supplerende indtægtskilder, bør støttes endnu mere, for eksempel gennem finansiering af rådgivningstjenester eller innovative forretningsmodeller;

93.  henstiller, at et generationsskifte også skal tage højde for fornyelse på tværs af generationer til gavn for både unge og ældre landbrugere; bemærker, at det er vigtigt, at landbrugere udarbejder en plan for generationsskifte i landbruget, og bemærker behovet for en overgangsbetaling for at lette dette skifte;

º

º  º

94.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608.

(3)

EUT L 350 af 20.12.2013, s. 15.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0197.

(5)

EUT C 350 af 18.10.2017, s. 5.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (22.3.2018)

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om gennemførelsen af den fælles landbrugspolitiks redskaber for unge landbrugere i EU efter 2013-reformen

(2017/2088(INI))

Ordfører for udtalelse: Mairead McGuinness

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om "Situationen omkring koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjord i EU: hvordan kan landmændene nemmere få adgang til jord?",

A.  der henviser til, at der blandt nye landbrugere er forholdsvis flere kvinder, der figurerer som primær landbruger, end der er i landbrugssektoren generelt;

1.  mener, at det er afgørende for EU's landbrugssektor, navnlig i lyset af den aldrende europæiske befolkning i landdistrikterne, at tilskynde en ny generation af unge landbrugere til at indføre bæredygtig praksisser, blive bevidste om globale spørgsmål og øge deres opmærksomhed omkring miljøspørgsmål med henblik på at foretage et skift i retning af et kulstoffattigt, ressourceeffektivt samfund og for at tackle de mange udfordringer, der ligger forude, bl.a. klimaændringer, bevarelse af naturressourcerne (vand og luft), forbedring af jordbundens kvalitet, fremme større biodiversitet og fremme bæredygtige landbrugsproduktionsformer i hele produktionskæden gennem udvikling af produktionsteknikker, der øger sikkerheden og kvaliteten af produkter, og hvor der er fokus på sunde og nærende fødevarer;

2.  er af den opfattelse, at udvikling af moderne og miljøvenlige landbrugsmetoder og øget anvendelse af korte distributionskanaler, der giver producenterne større vægt i værdikæden og fremmer fødevarekvaliteten, vil gøre landbruget mere attraktivt for unge;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre større sammenhæng mellem miljøforanstaltninger og harmoniseringen heraf; gentager, at unge landbrugere har behov for foranstaltninger, som er klare og lette at omsætte til praksis;

4.  understreger behovet for at tage hensyn til mangfoldigheden af territorier og navnlig til de vanskelige territorier, som kræver skræddersyet støtte;

5.  opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i anvendelsen af landbrugsteknologier og -metoder, der gør det muligt at drive bæredygtigt landbrug med lav miljøpåvirkning;

6.  minder om, at unge landbrugere for at kunne drive bæredygtigt landbrug skal have mulighed for at investere i og erhverve landbrugsjord og anskaffe nye eller brugte maskiner og optimere deres landbrugsteknik;

7.  understreger, at den nuværende fælles landbrugspolitiks instrumenter for unge og nye landbrugere bør forstærkes og forenkles for at imødekomme disses reelle behov ved at indføre nye instrumenter såsom gensidige fonde eller forsikringer mod indtægtstab, som er i stand til at beskytte landbrugernes indkomster mod udsving i markedspriserne; bemærker, at disse redskaber skal være rettet mod de unge landmænds særlige behov, herunder med fokus på især adgang til jord og deres økonomiske og sociale behov, og de bør sigte mod at fremme projekter med den største merværdi for landbrugere, som beskytter miljøet, og mener at der i den forbindelse bør tilstræbes en klar sondring mellem nytilkomne og unge landbrugere; tilføjer, at unge EU-landbrugere bør have mulighed for at diversificere deres landbrugsvirksomheder; understreger, at de administrative procedurer for unge landbrugere bør være effektive og enkle for at minimere de administrative byrder for støttemodtagerne og de offentlige myndigheder; mener, at anvendelsen af miljø- og klimavenlige innovative løsninger og teknologier med henblik på at styrke landbrugets konkurrenceevne og den langsigtede fødevaresikkerhed er et spørgsmål af afgørende betydning;

8.  mener, at det antal år, som en bedrift kan opnå støtte i, bør revideres og øges til mindst syv år i stedet for fem for at fremme et generationsskifte;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og finansiere forskning i innovative miljøvenlige metoder og udviklingen af vedvarende energi på bedrifter, og de bør fremme udvekslingen af bedste praksis mellem landbrugere;

10.  understreger, at generationsskifte er afgørende for at opretholde levende landdistrikter og familiedrevne bedrifter rundt omkring i Europa, der skaber beskæftigelse og bæredygtige forretningsaktiviteter, og hvor det samtidig sikres, at landbrugsproduktionen videreføres, at det lokale natur- og kulturlandskab bevares, og at lokalsamfundene bliver stærkere;

11.  er af den opfattelse, at man i forbindelse med generationsskifte bør tage hensyn til de unge landbrugeres alder og fremme bedriftsoverdragelser på et tidligere stadium;

12.  bemærker, at dette kræver vedtagelse af et langsigtet perspektiv, navnlig hvad angår adgang til infrastruktur og tjenesteydelser, herunder sundhedspleje, sociale tjenester, uddannelse, transport, højhastighedsbredbånd, adgang til kredit på rimelige vilkår, passende skattelettelser ved køb eller forpagtning af jord, mindre administrative byrder, oprettelse af organer — eller styrkelse af dem, hvis de allerede eksisterer — der kan levere målrettede tjenesteydelser for unge landbrugere i overensstemmelse med deres behov, og nye digitale teknologier; mener derfor, at det er vigtigt at sikre, at unge landbrugere i landdistrikterne får mulighed for at udvikle deres landbrug og forsørge deres familier;

13.  påpeger, at større og stærkere organisering af landbrugerne gennem etablering af kooperativer og producentorganisationer (PO'er) i sektorer, der er reguleret på EU-plan via forordningen om den fælles markedsordning, kan bidrage til at gøre landbrug mere rentable og beskytte landbrugernes indkomst, navnlig for unge landbrugere, ved at bistå med produktionsvalg og optimal udnyttelse af landdistrikternes karakteristika; mener, at en strukturel reform af producentorganisationer med henblik på at gøre dem stærkere, mere ansvarlige og mere effektive samt øget sammenlægning kan være et effektivt bidrag til først og fremmest at beskytte og øge sektorens rentabilitet over tid;

14.  understreger, at unge og nye landbrugere er vigtige kilder til innovation og iværksætteri inden for landbruget, og at de fremmer f.eks. anvendelse af ny viden, udvikling af nye forretningsmodeller baseret på slutbrugerne, udvikling af mere bæredygtige landbrugssystemer, udvikling af nye organisatoriske modeller (f.eks. delelandbrug, forfinansiering, crowdsourcing), styrkelse af forbindelserne mellem landbrug og lokalsamfund og tilpasning af traditionel viden med henblik på nye forretningsmodeller (f.eks. håndværksmæssig fødevareproduktion);

15.  påpeger, at illoyal handelspraksis i fødevareforsyningskæden sætter køberen og/eller forarbejderen eller forhandleren i stand til at udnytte deres stærke forhandlingsposition i forhold til deres leverandører, hvilket udgør en alvorlig trussel mod landbrugsvirksomhedernes stabilitet, afskrækker den unge generation fra at overtage deres forældres bedrift samt forhindrer større inddragelse af unge landbrugere i generationsskiftet i landdistrikterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage hensigtsmæssige regler på europæisk plan;

16.  påpeger, at adgangen til jord er blevet identificeret som den største hindring for unge og nye landbrugere;

17.  minder om, at overførsel af viden til aktører, der er ansvarlige for gennemførelsen af miljøpolitikker, er en central udfordring, som skal tackles hurtigst muligt med den nødvendige tekniske og finansielle støtte; understreger, at det er nødvendigt at uddanne unge landbrugere og give dem færdigheder ved hjælp af kvalitetskurser med særligt fokus på de færdigheder, der er størst mangel på, så de kan blive i stand til at udvikle sig fagligt og finde frem til de stadig mere komplekse løsninger, der kræves for at kunne imødegå de nuværende og fremtidige miljømæssige, kvalitetsmæssige og økonomiske og udfordringer, herunder vedrørende anvendelse af den nyeste teknologiske udvikling i landbruget; mener, at uddannelsesniveauet blandt unge landbrugere vil spille en central rolle for tacklingen af fremtidige udfordringer og at højere uddannelsesniveauer derfor bør honoreres med et højere finansielt bidrag; understreger, at denne uddannelse skal fremmes og støttes af institutionerne med henblik på at mindske den teknologiske kløft; opfordrer i den forbindelse til udvikling og formidling af viden og innovation; understreger, at for at fremme vellykkede løsninger og innovation må de administrative byrder ikke øges;

18.  opfordrer til at indføre en ordning i stil med Erasmus med henblik på at styrke unge landbrugeres færdigheder og erfaring; mener, at et sådant program bør lægge vægt på erhvervsuddannelse, og at det vil gavne unge landbrugere og samtidig fremme ordningen for unge landbrugere;

19.  anser det for nødvendigt at modernisere udbuddet af erhvervsuddannelser i landdistrikterne; mener, at adgangen til Den Europæiske Socialfond (ESF) bør lettes, og at budgettet til erhvervsuddannelse i landdistrikterne bør øges;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde flere uddannelsesmuligheder for potentielt nye og erfarne unge landbrugere, herunder færdigheder i opstart af landbrugsbedrift samt landbrugs-, teknologi- og iværksætterfærdigheder såsom markedsføring, etablering af netværk, kommunikation og finansiel ekspertise;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre landbrugernes indkomster i lyset af de forskellige klimatiske, sundhedsmæssige og økonomiske risici, navnlig ved at indføre nye og styrke eksisterende redskaber til risikostyring, og dermed gøre bedrifterne mere modstandsdygtige;

22.  understreger betydningen af sammenhæng mellem lokale, nationale og europæiske foranstaltninger for unge landbrugere; opfordrer medlemsstaterne til at lette generationsskiftet, herunder gennem love om arv og skat, regler om adgang til jord, gennemsigtige procedurer, fysisk planlægning og strategier for generationsskifte i landbruget; bemærker, at det nuværende betalingssystem under den fælles landbrugspolitik og navnlig de afkoblede betalinger kan føre til højere leje og købspriser og ikke fremmer overførsel af landbrugsjord og ikke i tilstrækkelig grad beskytter unge landbrugere fra udsving i landbrugspriserne, som de er mere udsatte for af klare grunde, fordi de netop starter op og mangler praktiske erfaringer eller kun kan udnytte et begrænset antal finansielle instrumenter;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til at gøre en indsats for at støtte direkte afsætningskanaler, der kan sætte unge landbrugere i stand til at sælge deres produkter på lokale markeder på en mere bæredygtig måde og med større fortjeneste;

24.  anbefaler at genoverveje gennemførelsen af foranstaltninger, der kan motivere ældre indehavere til at overdrage deres bedrifter til unge landbrugere, såsom "farm-exit ordningen" og andre incitamenter til pensionering;

25.  mener, at en vellykket strategi for generationsskifte bør baseres på en holistisk tilgang, der fremmer miljøvenlige metoder og sigter mod at skabe nye jobmuligheder for unge, sikre kontinuiteten i landbrugsproduktionen, sikre udkommet af jorden, styrke lokalsamfundene, fremme unge landbrugeres adgang til jord ved hjælp af gennemsigtige procedurer og rimelige kontrakter via bankers finansiering og andre former for kredit såsom finansiering på lempelige vilkår, der er målrettet unge nytilkomne, særlig til små bedrifter, fremme udveksling mellem unge landbrugere fra forskellige lande i lighed med Erasmusprogrammet, yde rådgivning og landbrugsfaglig uddannelse og sikre bæredygtige former for landbrugspraksis; understreger, at dette bør gøre bæredygtigt landbrug, der er af afgørende betydning for menneskeheden, til et attraktivt og bæredygtigt erhverv for unge landbrugere og samfundet som helhed; understreger, at unge landbrugeres arbejde bør anerkendes af civilsamfundet som værende til gavn for offentligheden, og at unge landbrugere også bør modtage anerkendelse herfor;

26.  minder om de særlige karakteristika, der kendetegner regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi, som har unikke miljø- klima- og sundhedsforhold, der afviger meget fra forholdene på det europæiske kontinent, og opfordrer derfor til, at der i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF tages større hensyn til disse forhold samt til de særlige behov og værdier i regionerne i den yderste periferi ved gennemførelsen og udviklingen af den fælles landbrugspolitiks instrumenter for unge landbrugere, herunder for så vidt angår adgang til finansiering;

27.  fremhæver, at små og familiedrevne bedrifter, der arbejder under vanskelige betingelser og søger supplerende indtægtskilder, bør støttes endnu mere, for eksempel gennem finansiering af rådgivningstjenester eller innovative forretningsmodeller;

28.  mener, at det er vigtigt at fremme udvidelsen af netværket af forskere, akademikere, forvaltere og unge europæiske landbrugere, som er interesseret i at indkredse nye modeller for økonomisk udvikling med henblik på at finde innovative løsninger på de sociale og markedsrelaterede behov, der opstår i de nye virksomheder i landdistrikterne;

29.  henstiller, at et generationsskifte også skal tage højde for fornyelse på tværs af generationer til gavn for unge og ældre landbrugere; bemærker, at det er vigtigt, at landbrugere udarbejder en plan for generationsskifte i landbruget, og bemærker behovet for en overgangsbetaling for at lette dette skifte;

30.  understreger, at det bør overvejes at indføre en obligatorisk støtteforanstaltning til unge landbrugeres virksomhedsopstart i enhver fremtidig fælles landbrugspolitik.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

61

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Lukas Mandl, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Christofer Fjellner, Elena Gentile, Merja Kyllönen, Norbert Lins, Gesine Meissner, Ulrike Müller, Mihai Ţurcanu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Fernando Ruas, Ruža Tomašić

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

61

+

ALDE:

Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Gesine Meissner, Ulrike Müller, Frédérique Ries

ECR:

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Ruža Tomašić, Jadwiga Wiśniewska

EFDD:

Piernicola Pedicini

ENF:

Sylvie Goddyn

GUE/NGL:

Stefan Eck, Kateřina Konečná, Merja Kyllönen

PPE:

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, Christofer Fjellner, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Lukas Mandl, Fernando Ruas, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Mihai Ţurcanu, Adina-Ioana Vălean

S&D:

Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Daciana Octavia Sârbu, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE:

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Michèle Rivasi, Davor Škrlec

1

-

EFDD

Julia Reid

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

2

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Jacques Colombier, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, Maria Noichl, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bas Belder, Franc Bogovič, Jens Gieseke, Karin Kadenbach, Elsi Katainen, Momchil Nekov, Ivari Padar, Tom Vandenkendelaere, Thomas Waitz

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Stanisław Ożóg


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

33

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Ulrike Müller

ECR

Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, Stanisław Ożóg, Laurenţiu Rebega

EFDD

Giulia Moi, Marco Zullo

ENF

Jacques Colombier, Philippe Loiseau

GUE/NGL

Matt Carthy

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Esther Herranz García, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Tom Vandenkendelaere

S & D

Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Maria Noichl, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană

2

-

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez

3

0

VERTS/ALE

Martin Häusling, Bronis Ropė, Thomas Waitz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 18. maj 2018Juridisk meddelelse