Procedure : 2017/2119(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0163/2018

Indgivne tekster :

A8-0163/2018

Forhandlinger :

PV 28/05/2018 - 24
CRE 28/05/2018 - 24

Afstemninger :

PV 29/05/2018 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0210

BETÆNKNING     
PDF 456kWORD 64k
4.5.2018
PE 616.912v03-00 A8-0163/2018

om optimering af værdikæden i EU's fiskerisektor

(2017/2119(INI))

Fiskeriudvalget

Ordfører: Clara Eugenia Aguilera García

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om optimering af værdikæden i EU's fiskerisektor

(2017/2119(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvorved der oprettes en fælles markedsordning for fiskevarer,

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, særlig artikel 35 om målsætningerne for den fælles markedsordning,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11. december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/204 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og navnlig artikel 11, 13, 41 til 44, 48, 63, 66, 68 og 70 til 73,

–  der henviser til Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM's) midtvejsstrategi (2017-2020), der omhandler bæredygtighed i fiskeriet i Middelhavet og Sortehavet,

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om status for fiskebestande og fiskerisektorens socioøkonomiske situation i Middelhavsområdet(2),

  der henviser til Kommissionens nye strategi for et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi, som blev offentliggjort den 24. oktober 2017,

  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om sporbarhed for fiskeri- og akvakulturprodukter i restaurant- og detailhandelssektoren (2016/2532(RSP)),

  der henviser til sin beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i EU's yderste periferi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0163/2018),

A.  der henviser til, at EU's fiskerisektor står over for stadig større og mere komplekse udfordringer; der henviser til, at situationen med hensyn til ressourcer og stigende udgifter, navnlig udsving i brændstofprisen, kan påvirke fiskernes indkomster; der i denne forbindelse henviser til, at nedsættelserne af fangstkvoterne betyder, at de lokale samfund står over for situationer, der vanskeliggøres af reduktionen i fangstaktiviteten; der henviser til, at de øgede transportomkostninger, som skyldes dobbeltvirkningen af de højere brændstofpriser, desuden omfatter den konkurrence, som importen af varer fra tredjelande indebærer, og at selv om disse og andre problemer anerkendes, er der i mange tilfælde stadig ikke taget hånd om årsagerne til forværringen af den socioøkonomiske situation i fiskerisektoren, herunder de utilstrækkelige oplysninger om førstesalgspriser for fisk;

B.  der henviser til, at fiskerisektoren er strategisk vigtig for den offentlige forsyning af fisk og for fødevarebalancen i flere medlemsstater og i Unionen, samt for dens betydelige bidrag til kystsamfundenes socioøkonomiske velfærd, til lokal udvikling, beskæftigelsen, bevarelsen og skabelsen af økonomiske aktiviteter både i forudgående og efterfølgende led og bevarelsen af lokale kulturelle traditioner;

C.  der henviser til, at småskalafiskere, ikke-industrielle fiskere og kystfiskere udgør 83 % af EU's aktive fiskerifartøjer og 47 % af den samlede beskæftigelse i EU's fiskerisektor; der henviser til, at det i forordning (EU) nr. 1380/2013 fastlægges, at "Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at give præferentiel adgang for småskalafiskere, ikke-industrielle fiskere og kystfiskere", og at denne bestemmelse ikke overholdes;

D.  der henviser til, at de fleste distributører af fiskeri- og akvakulturprodukter såsom supermarkeder har gjort overholdelse af EU's forordninger obligatorisk, men at virkningen af denne overholdelse på fiskeres arbejdsforhold og indtjening varierer, hvilket kan være unfair for små fiskerfartøjer;

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at tage hensyn til de betydelige forskelle mellem flåder, flådesegmenter, målarter, fiskeredskaber, produktivitet, forbrugspræferencer og fiskeforbruget pr. indbygger i de forskellige EU-medlemsstater samt fiskeindustriens særlige karakteristika, der skyldes de forskellige fiskeriregioners sociale struktur og markedsføringsmetoder og de strukturelle og naturbestemte forskelle mellem dem;

F.  der henviser til, at traditionelle fiskere for at blive en del af de nye markedssegmenter har brug for økonomisk bistand og støtte;

G.  der henviser til fiskernes usikre indtægter og lønninger, der skyldes den måde, handelen foregår på i sektoren, og prisdannelsen ved det første salg samt fiskeriets uregelmæssige karakter, hvilket bl.a. indebærer, at det er nødvendigt, at sektoren fortsat modtager national og offentlig EU-støtte;

H.  der henviser til, at en analyse af de vigtigste punkter i værdikæden for fiskevarer kan føre til, at lokale fiskere og producenter kan beholde en større del af denne værdi med åbningen af nye lokale markeder og kontakten med lokale interessenter, hvilket kan påvirke lokalsamfundene positivt ved at skabe en dynamisk, rentabel og bæredygtig økonomisk aktivitet på området;

I.  der henviser til, at artikel 349 i TEUF anerkender den særlige økonomiske og sociale situation for regionerne i den yderste periferi, som forværres af strukturelle faktorer (afsides beliggenhed, økarakter, ringe størrelse, vanskelige topografiske og klimatiske forhold, afhængighed af få produkter osv.), der er permanente og tilsammen i alvorlig grad hæmmer deres udvikling og værdikæden i fiskerisektoren;

J.  der henviser til, at primærproducenter, på trods af at de spiller en afgørende rolle i værdikæden, ikke altid drager nytte af den merværdi, der skabes i værdikædens senere faser;

K.  der henviser til, at den fælles fiskeripolitik (FFP) har til formål at styrke bæredygtigheden og konkurrenceevnen i EU's fiskeri- og akvakultursektor;

L.  der henviser til, at en af måderne til at garantere, at fiskevarer fra regionerne i den yderste periferi er konkurrencedygtige, er at sikre, at transportudgifterne ikke tvinger prisen på fiskevarerne i vejret, når de når ud til de vigtigste bestemmelsesmarkeder;

M.  der henviser til, at EU er den største globale aktør hvad angår markedsføring af fiskevarer og akvakulturprodukter;

N.  der henviser til, at mange faktorer påvirker handelsstrømmene for fiskevarer og akvakulturprodukter, f.eks. forbrugernes præferencer i de forskellige geografiske områder;

O.  der henviser til, at den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter har til formål at øge gennemsigtigheden og stabiliteten på markederne, navnlig hvad angår økonomisk viden om og forståelse af markederne for fiskevarer og akvakulturprodukter i de forskellige led af forsyningskæden;

P.  der henviser til, at forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter i artikel 38 indeholder bestemmelser om obligatorisk angivelse af fangst- eller produktionsområdet og, i forbindelse med fiskevarer fanget på havet, navnet på skrift på underområdet eller afsnittet, der er opført i FAO-området;

Q.  der henviser til, at gennemsigtighed er et middel til at beskytte forbrugernes ret til med størst mulig nøjagtighed at kende egenskaberne ved de produkter, de køber; der henviser til, at dette kræver en bedre mærkning, der skal indeholde de samme nøjagtige oplysninger om oprindelsen af fiskene, både når fisken sælges frisk, og når den sælges i form af forarbejdede produkter;

R.  der henviser til, at den nuværende salgsdynamik ikke tillader, at udsving i produktionsfaktoromkostningerne, herunder brændstof, overføres på fiskepriserne, og til at gennemsnitspriserne ved første salg ikke er fulgt med de endelige forbrugspriser;

S.  der henviser til, at det i et studie, der blev offentliggjort af Temaafdelingen for Struktur- og Samhørighedspolitik i 2016 med titlen "Small-Scale Fisheries Markets: Value Chain, Promotion and Labelling", klart anføres, at mærkningen af fiskevarer i EU kan forvirre forbrugerne;

T.  der henviser til, at producentorganisationerne i fiskeri- og akvakultursektoren spiller en afgørende rolle med hensyn til at opfylde målsætningerne for den fælles fiskeripolitik og den fælles markedsordning og forvalte dem på behørig vis;

U.  der henviser til, at Unionen bestræber sig på at sikre høje kvalitetsstandarder for fiskevarer, navnlig i lyset af handelsforbindelserne med tredjelande;

V.  der henviser til den store betydning, som forarbejdnings- og konserveringssektoren har;

W.  der henviser til, at de lokale aktionsgrupper inden for fiskeriet spiller en vigtig rolle som led i den fælles fiskeripolitik med hensyn til at udforme og gennemføre multisektorale og integrerede lokaludviklingsstrategier, der opfylder behovene i deres lokale fiskeriområder; der henviser til, at det anerkendes, at de har spillet en vigtig rolle med hensyn til at diversificere fiskeriaktiviteterne;

X.  der henviser til, at fiskeriforsyningskæden ikke eksisterer isoleret, og at etablering af forbindelser på tværs af sektorer er af yderste vigtighed for at udvikle nyskabende produkter og få adgang til nye markeder og styrke de salgsfremmende foranstaltninger;

Y.  der henviser til manglen på struktur og sammenslutninger inden for fiskerisektoren i nogle af Unionens medlemsstater;

Z.  der henviser til, at fiskeriet i regionerne i den yderste periferi har specifikke begrænsninger, som anerkendes i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som påvirker deres struktur;

AA.  der henviser til, at brancheorganisationerne (som omhandlet i den fælles markedsordning) har potentiale til at bidrage til at styrke koordineringen af afsætningsaktiviteterne i de forskellige led i forsyningskæden og til at fremme foranstaltninger af interesse for hele sektoren;

AB.  der henviser til, at eftersom fiskebestandene er fælles ressourcer, kan de i visse tilfælde udnyttes mest bæredygtigt og effektivt af organisationer, der består af medlemmer fra forskellige stater og regioner i Unionen, og fremgangsmåden og undersøgelserne bør derfor være regionsopdelte;

AC.  der henviser til, at fiskerisektoren spiller en central rolle for den socioøkonomiske situation, beskæftigelsen og for fremme af økonomisk og social sammenhørighed i regionerne i den yderste periferi, hvis økonomier er præget af vedvarende strukturelle begrænsninger, og som kun har få muligheder for økonomisk diversificering;

AD.  der henviser til, at manglen på unge erhvervsdrivende er en hæmsko for moderniseringen og forbedringen af sektoren og udgør en stor trussel for mange kystsamfunds overlevelse;

AE.  der henviser til, at kvindernes rolle i fiskerisektoren ikke er særlig synlig, selv om de kvinder, der ofte udfører det bagvedliggende arbejde såsom logistisk assistance eller administrative funktioner i forbindelse med aktiviteten, også er fiskere og fiskeskippere på nogle fiskerfartøjer;

AF.  der henviser til, at landingsforpligtelsen udgør en reel økonomisk og social begrænsning, som formindsker den finansielle rentabilitet og indvirker på værdikæden, og som bør minimeres;

AG.  der henviser til, at der er behov for at fremme større bevidsthed blandt forbrugerne om betydningen af sund kost og bæredygtig produktion;

AH.  der henviser til, at også mindskelsen af fiskepriserne ved første salg og stigningen i brændstofudgifterne skal anses for at være blandt årsagerne til forværringen af den sociale og økonomiske situation;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med de regionale myndigheder at nedsætte grupper af eksperter, der har til opgave at analysere og foreslå korrigerende foranstaltninger vedrørende brugen af de forskellige konti under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, med henblik på at fastslå årsagerne til manglende gennemførelse og eventuelle tab af midler samt garantere et passende kontrol- og gennemsigtighedsniveau og kræve en bedre forvaltning fra de relevante administrationers side;

2.  tilskynder medlemsstaterne til at overholde bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1380/2013 og til at give reel præferentiel adgang til fiskemuligheder for EU's småskalafiskere og ikke-industrielle fiskere;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at lette oprettelsen af producentorganisationer ved at fjerne bureaukratiske hindringer i den fastlagte procedure og sænke kravet om minimumsproduktion for at fremme små producenters adgang; påpeger, at det også er nødvendigt at styrke producentorganisationernes virksomhed ved at give dem større indflydelse og fremme deres adgang til den fornødne finansielle støtte, således at de bliver i stand til at udføre en bredere vifte af opgaver ud over den daglige forvaltning af fiskeri, samtidig med at de rammer, der er opstillet med målene for den fælles fiskeripolitik, respekteres, især for så vidt angår regionerne i den yderste periferi, som skal kunne tilpasse producentorganisationernes og brancheorganisationernes funktionsmåde lokalt i deres områder, som er kendetegnet ved afsides beliggenhed, isolation, beskeden størrelse, overvejende ikke-industrielt fiskeri og stor sårbarhed over for import;

4.  fastholder, at de operationelle programmer – med passende økonomisk støtte – bør fremme producentorganisationernes mulighed for selv at markedsføre deres produkter og således rykke op i værdikæden for derved at øge værdien af deres produktion og merværdien af fiskevarerne;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at støtte til sikkerheds- og hygiejneforanstaltninger om bord ikke bliver en del af en konkurrenceproces, og at man afsætter et større budget til det ikke-industrielle fiskeri;

6.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gøre det lettere for producentorganisationerne og tilskynde disse til at inddrage værdikæden i produktions- og markedsføringsplaner med henblik på at tilpasse udbuddet til efterspørgslen og sikre fiskerne en rimelig indkomst, således at de europæiske forbrugere kan finde produkter, der tilfredsstiller deres behov, idet der tages hensyn til differentiering; bemærker i denne forbindelse, at de strategier, der er tilpasset specifikke lokale forhold, er et væsentligt redskab, og bør inkludere muligheden for direkte salg og omfatte sektor- eller produktspecifikke kampagner, som bidrager til en bedre oplysning og bevidstgørelse af forbrugerne, herunder en mærkning, der giver forståelig information;

7.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de regionale og lokale regeringer til at styrke ikke-industrielt fiskeri ved at tilskynde til lokalt forbrug via direkte og mere specialiseret markedsføring, 0 km-handelskanaler, herunder forbedret samarbejde mellem den offentlige sektor og fiskerisektoren gennem levering af offentlige institutioner såsom skoler og hospitaler med lokale fiskevarer samt reklamekampagner, der også bør samarbejde med private initiativer til at fremme lokale fødevarer såsom Slowfish-initiativet, og til at respektere sæsonfaktoren i visse fangster; opfordrer samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte samarbejdet mellem fiskeri og turisme og til at udarbejde en liste over god praksis om erfaringer med at fremme nye former for samarbejde;

8.  understreger, at en af forudsætningerne for disse markedsføringsstrategier er den obligatoriske angivelse i mærkningen af fiskeprodukternes oprindelse, både når fisken sælges frisk, og når den sælges i form af forarbejdede produkter;

9.  anmoder om, at der indføres mekanismer til forbedring af prisen ved første salg til gavn for fiskerne, således at aflønningen af deres arbejde forøges, og til fremme af en retfærdig og hensigtsmæssig fordeling af den merværdi, der opnås i sektorens værdikæde, ved at reducere mellemmændenes fortjeneste, øge producenternes priser og lægge begrænsninger på de priser, der betales af den endelige forbruger; mener, at medlemsstaterne i tilfælde af stor ubalance i kæden må kunne benytte interventionsformer såsom fastsættelse af maksimumsgrænser for mellemhandleravancer i forhold til hver aktør i kæden;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe bevægelsen, der repræsenterer EU's småskalafiskeres organisationer, med at udvikle et dedikeret logo, som garanterer: en frisk fiskevare, førsteklasses kvalitet, kontrollerede sundhedsstandarder, overholdelse af 0 km-kravene (begunstigelse af lokale varer frem for varer, der transporteres langt væk fra), kort afstand til forbrugerne, overensstemmelse med traditioner osv.;

11.  påpeger, at det med hensyn til gennemsigtigheden og beskyttelse af forbrugernes rettigheder er nødvendigt med en revision af bilaget til Rådets forordning (EØF) nr. 1536/1992 om markedsføring af konserves;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en ordning med mærkning, som klart angiver oprindelseslandet, for både den friske fangst og forarbejdede produkter;

13.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at lægge stor vægt på at fremme en bedre struktur og mere samarbejde i fiskerisektoren;

14.  opfordrer Kommissionen til i handelsaftalerne med tredjelande at indføje en bestemmelse om EU's kvalitetsstandarder, således at importerede produkter skal overholde de samme normer som EU's fiskevarer;

15.  opfordrer med henblik på at sikre lige vilkår mellem importerede produkter og EU's fiskeri- og akvakulturprodukter Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at overvåge overholdelsen af produkter, der indføres i Unionen med de nuværende EU-regler for sikkerhed, hygiejne og kvalitet samt forordningen om IUU-fiskeri;

16.  insisterer på en strengere gennemførelse af EU-lovgivningen om mærkning og forbrugeroplysning, både på detailmarkeder og i hotel-, restaurant- og cateringsektoren (HORECA); mener, at dette er vigtigt for alle fiskevarer, både importerede og EU-producerede; mener, at gennemførelsen af kontrolforordningen bør styrkes til dette formål i alle medlemsstater, og at forordningerne bør tilpasses, således at de omfatter alle stadier af forsyningskæden;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af importens indvirkninger på det lokale fiskeri;

18.  forlanger, at Kommissionen giver mulighed for at gøre passende brug af en regionalisering med særligt fokus på regioner i den yderste periferi og en differentiering af støtteværktøjerne samt for tilpasning af disse værktøjer til de forskellige typer af producentorganisationer og deres specifikke behov;

19.  understreger vigtigheden af at konstruere politikkerne på en sådan måde, at det bliver muligt for de lokale kystkommuner at tilbyde integrerede tjenester, hvor man gør brug af de synergier, der skabes i de forskellige produktionssektorer, som er i stand til at skabe og tilskynde til udvikling på lokalt plan; opfordrer derfor til, at finansieringsmidler hørende under den fælles fiskeripolitik kombineres med andre EU-programmer under Den Europæiske Socialfond eller under den fælles landbrugspolitik; fremhæver, at denne kombination af ressourcer og programmer skal understøtte de lokale samfunds og iværksætteres initiativer med fokus på udvikling af landdistrikterne og forbedring af leveforholdene og bidrage til at konsolidere indtægterne og især diversificere indkomstkilderne;

20.  finder det afgørende, at støtten til transport af fisk fra regionerne i den yderste periferi til det internationale marked opretholdes og om muligt øges med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår med produkter fra andre lokaliteter;

21.  opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for så snart som muligt at skabe et finansielt instrument, der specifikt skal støtte fiskeriet på basis af POSEI for landbrugssektoren i den yderste periferi, som virkelig kan styrke deres fiskeripotentiale; mener, at man bør overveje muligheden for i dette specifikke instrument at samle navnlig bestemmelserne i artikel 8 (statsstøtte), artikel 13, stk. 5 (budgetmidler under delt forvaltning), artikel 70 (godtgørelsesordning), artikel 71 (beregning af godtgørelsen), artikel 72 (godtgørelsesplan) og artikel 73 (statsstøtte til gennemførelse af godtgørelsesplaner) i den eksisterende EHFF-forordning;

22.  mener, at disse lokale udviklingsplaner for kystsamfundene skal understøtte nye aktiviteter og virksomheder, hvor det er muligt at integrere kvalitetsråvarer, specifikke forarbejdningsprocesser og de berørte samfunds kulturarv og historiske arv i værdikæden; påpeger desuden, at de skal skabe grobund for markedsføringsmekanismer som f.eks. den obligatoriske mærkning med specificering af produkternes oprindelse, hvilket synliggør disse kvaliteter på markedet og kan medvirke til, at hovedparten af den genererede indkomst vender tilbage til disse samfund;

23.  fremhæver endvidere betydningen af havet, havressourcer og fiskevarer i forbindelse med fremme af samhørigheden og udviklingen i den yderste periferi og gennemførelsen af artikel 349 i TEUF; opfordrer indtrængende Kommissionen til i denne sammenhæng at overholde artikel 349 i TEUF, også i forbindelse med fiskeri, ved helt at genindføre det uafhængige POSEI-program for fiskeri, som blev afskaffet som led i reformen af det aktuelle EHFF-program;

24.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at fremme oprettelsen af brancheorganisationer, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer på tværnationalt niveau (som fastsat allerede i den fælles markedsordning), med udgangspunkt i biogeografiske regioner eller på EU-plan; påpeger, at dette er et vigtigt redskab til at styrke producentorganisationerne og give dem større forhandlingsstyrke;

25.  opfordrer til, at processen fremmes og udvikles med særlig opmærksomhed på kønspolitikkerne for at sikre, at kvinderne bliver passende repræsenteret i disse organisationer; påpeger, at vægten af kvinder i sektoren skal afspejles således, og der skal skabes mulighed for, at kvinder kan spille en større rolle heri;

26.  understreger vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem videnskab og fiskeri for at afhjælpe de komplicerede afhængighedsforhold og svagheder i værdikædeprocesserne for at forbedre indsatsen og gavne interessenterne;

27.  opfordrer Kommissionen til at øge, fremme og udbrede brugen af de oplysninger, som tilvejebringes af det europæiske markedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA), således at alle erhvervsdrivende i kæden kan råde over gennemsigtige, pålidelige og ajourførte oplysninger og dermed træffe effektive afgørelser; anmoder i denne henseende Kommissionen om at tilvejebringe ajourførte data om de nye udfordringer for kommercielle aktører såsom onlinesalg eller ændringer i forbrugsvaner;

28.  mener, at der bør foretages en gennemgribende revision af den fælles markedsordning for fiskevarer for at øge dens bidrag til at sikre indtægtsniveauet inden for sektoren og stabiliteten på markedet samt fremme markedsføringen af fiskevarer og øge merværdien;

29.  anmoder Kommissionen om at inkludere fiskevarer i sit kommende forslag til lovgivning vedrørende kampen mod ufine handelspraksisser, som er et generelt problem i fødevaresektoren;

30.  opfordrer Kommissionen til at revidere systemet for mærkning af fiskevarer, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1379/2013 på basis af FAO-fiskeriområderne, som blev fastlagt for over halvfjerds år siden med det formål at informere om fangster, og som ikke er udformet til at orientere forbrugeren, eftersom det nævnte system skaber forvirring og ikke bidrager til at videregive klar, gennemsigtig og forståelig information;

31.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder om at undersøge manglen på faglige kvalifikationer i fiskerisektoren, navnlig manglen på unge fagfolk, således at uddannelsesprogrammerne for fagfolk i fiskerisektoren kan garanteres og afpasses efter de reelle behov i sektoren og dermed bidrage til at modernisere og fremme sektoren og fastholde befolkningen i fiskersamfundene samt skabe passende jobmuligheder i akvakulturen, landbrugs- og kystområder, i den yderste periferi samt i regioner, der er afhængige af fiskeriaktiviteter;

32.  påpeger, at det er vigtigt at etablere hjemmemarkeder for traditionelle produkter af en særlig høj kvalitet, der kan promoveres på messer og i forhold til små virksomheder og restaurationsbranchen, med henblik på at fremme lokale fiskevarers merværdi og den lokale udvikling;

33.  påpeger vigtigheden af at udarbejde specifikke uddannelsesstrategier inden for digitale færdigheder rettet mod forvaltningen og især mod markedsføringen som et vigtigt redskab til at forbedre produkternes stilling i værdikæden;

34.  minder om, at disse planer for opkvalificering bør omfatte både de traditionelle fag, der først og fremmest udøves af kvinder i sektoren, og specifikke planer med fokus på at øge kvinders beskæftigelse og antallet af kvindelige iværksættere; understreger, at en medtagelse af disse elementer i de regulære uddannelser desuden vil have logiske juridiske virkninger og forbedre disse erhvervsudøveres status på arbejdsmarkedet;

35.  opfordrer Kommissionen til at undersøge styrkede mekanismer til fremme af forarbejdede fiskevarer med større merværdi, navnlig konserves, i lighed med bestemte landbrugsprodukter, og programmer til at sikre, at EU's fiskevarer promoveres i udlandet, navnlig ved at udbrede kendskabet til dem på internationale udstillinger og messer;

36.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at hjælpe fiskerivirksomhederne med at få adgang til viden, netværk og den nødvendige finansiering til at iværksætte innovative aktiviteter og designe nye produkter ("novel foods"), navnlig i værdiansættelsen af arter, der allerede er fanget med ringe økonomisk værdi, og inddrage forskningsinstitutioner og institutter som f.eks. oceanografiske institutter med henblik på at drage fordel af deres omfattende kendskab til de grundlæggende råstoffer og deres biologiske, ernæringsmæssige og organoleptiske egenskaber; i et forsøg på at undgå affald, maksimere værdien af friske produkter og stimulere synergier mellem de forskellige dele af værdikæden og gøre sektoren mere modstandsdygtig;

37.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale forvaltninger til at samarbejde om at udvikle informationskampagner rettet mod forbrugerne, som skal være virkningsfulde og rettet mod konkrete produkter, med henblik på at øge bevidstheden omkring spørgsmål som vigtigheden af at forbruge lokale fiskeriprodukter, synliggøre sektorens indvirkning på den lokale beskæftigelse og på sammenhængskraften i kystsamfundene, fremhæve de ernæringsmæssige kvaliteter af frisk fisk, og skabe bevidsthed omkring behovet for at inkludere fiskevarer i en sund kost osv.;

38.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en klar definition og udforme grundlaget for et fremtidigt europæisk program til støtte for det ikke-industrielle fiskeri, som kan bidrage til at forbedre den miljømæssige og socioøkonomiske bæredygtighed i EU's fiskerisektor, og som gør det muligt at identificere, differentiere og bedre fremhæve værdien af produkter fra det ikke-industrielle fiskeri, således at nye generationer tilskyndes til at arbejde i fiskerisektoren, og der dermed sker et generationsskifte, således at ikke-industrielle fiskere af begge køn sikres anstændige kvoter og en større kontrol med ressourcerne, hvilket kan skabe større social samhørighed i kystsamfundene i EU;

39.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte specifikke offentlige onlinehøringer på EU-plan for at indsamle data vedrørende forsyningskæder, problemer med markedsgennemsigtighed, værdideling, mærkning og forbrugerbehov fra en bred vifte af interessenter i EU's fiskerisektor;

40.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, på hvilken måde de globale værdikæder kan hjælpe det ikke-industrielle fiskeri til lettere at blive integreret i den globale økonomi, idet merværdien af produkterne fra det ikke-industrielle fiskeri øges, og det får mulighed for at opretholde sin virksomhed og aktiviteterne i lokalsamfundene; understreger vigtigheden af uddannelse i digitale færdigheder i denne forbindelse;

41.  mener, at værdikæden af fiskevarer er kompleks, da den går fra producenter via forskellige mellemmænd til detailhandleren eller restauranten; fremhæver, at formidlere og forarbejdningsvirksomheder i fiskerisektoren spiller en vigtig rolle i værdikæden; bemærker, at den gennemsnitlige margen i værdikæden er, at kun 10 % går til producenterne, og de resterende 90 % går til mellemmændene; understreger, at afkortningen af værdikæden, navnlig gennem oprettelse af producentorganisationer, som er nøglespillere via deres produktions- og markedsføringsplaner, er udgangspunktet for at forbedre indkomsten ved småskalafiskeri, men også for at få et bedre produkt (muligvis til en bedre pris) til forbrugeren;

42.  understreger vigtigheden af at investere i unge fagfolk for at engagere og selvstændiggøre den næste generation af fiskere og opfordrer til at skabe muligheder for unge fiskere, således at de udvikler nye færdigheder, opbygger modstandsdygtige forretninger, bliver aktive medlemmer af deres lokalsamfund og bidrager positivt til værdikæden i fiskerisektoren;

43.  anmoder medlemsstaterne og de regionale myndigheder om at gøre brug af de muligheder, som de lokale aktionsgruppers støtte giver for at tilpasse fiskeriet til de lokale behov på mange områder som f.eks. uddannelse og diversificering af aktiviteter, der bygger på innovation, og hjælpe fiskere og medlemmer af lokale myndigheder med at få adgang til eksisterende EU-hjælpeprogrammer og -finansiering;

44.  anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at etablere en mekanisme for nyttiggørelse af uønskede fangster som følge af landingsforpligtelsen, der er i værdikædens aktørers og især fiskernes, økonomiske og sociale interesse, og støtte lokale initiativer;

45.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale instanser til at styrke informationsformidlingen vedrørende eksisterende støtteprogrammer og intensivere den administrative bistand f.eks. ved hjælp af informationsplatforme.

46.  opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte initiativer om at øge selektiviteten for at reducere uønskede fangster og i sidste ende forbedre fiskeriets økonomiske bæredygtighed ved at målrette det mod arter, som lever op til forbrugernes forventninger;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at inddrage kønsaspektet i fiskeripolitikken for at synliggøre den vigtige rolle, som kvinder spiller i EU's fiskerisektor, og for at styrke deres position;

48.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forbindelsen mellem arbejdsliv og skoler, f.eks. ved at sørge for, at tekniske søfartsskoler i deres uddannelsesplan omfatter fag vedrørende fiskeri og akvakultur;

49.  henstiller til Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder, at de koordinerer indsatserne for at sætte gang i de tiltag, som foreslås i denne betænkning med henblik på at forbedre rentabiliteten af fiskeriaktiviteterne;

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, medlemsstaternes regeringer og de rådgivende råd.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0316

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0255.


BEGRUNDELSE

Baggrund og kontekst

EU er verdens største udbyder af fiskeri- og akvakulturprodukter i verden målt i værdi. I 2015 brugte de europæiske forbrugere 54 000 mio. EUR på fiskeri- og akvakulturprodukter, hvilket er det højeste beløb, der nogensinde er blevet registreret. I 2014 var værdien af landede fiskeriprodukter i EU 7 300 mio. EUR, svarende til 8 % mere end gennemsnittet for årtiet. Mængden af landede fangster i EU var 4,5 mio. tons, den største i de sidste syv år.

Samtidig er beskæftigelsen i fiskerisektoren koncentreret i nogle få lande. Spanien tegner sig alene for en fjerdedel af alle arbejdspladser i hele EU, og de fire lande, hvor beskæftigelsesniveauet i fiskerisektoren er højest (Spanien, Italien, Portugal og Grækenland), tegner sig for omkring 70 % af alle sektorens arbejdspladser. I forarbejdningsindustrien er der ca. 3 500 virksomheder, der fokuserer på forarbejdning af fisk. Denne sektor beskæftigede 123 000 personer i hele EU mellem 2008 og 2012. Heraf var 55 % kvinder og 86 % var ansat i virksomheder med færre end 50 ansatte.

Værdikæden omfatter en bred vifte af aktiviteter, der udføres for at bringe et produkt eller en tjenesteydelse fra dets oprindelse til dets endelige anvendelse hos forbrugerne. For fiskeriprodukters vedkommende omfatter denne proces fangst af fisk, transport, anløb af havn, forarbejdning (når der er tale om frosne produkter) og salg. Logistik, markedsføring, salg og menneskelige ressourcer forbinder de enkelte trin i produktionen.

Formål

Hovedformålet er at forsøge at finde ud af, hvilke forbedringer der kan foretages, for at forarbejdningsvirksomheder og lokale fiskere kan beholde størstedelen af den skabte værdi. Optimeringen af disse processer kan bidrage til at udnytte produktet bedre og puste nyt liv i økonomien i de lokale fiskersamfund. Det er relevant at foretage denne analyse, eftersom der bliver stadigt færre produkter fra fiskefangst på grund af tendensen til indskrænkning af fiskerivirksomheden, hvorfor det er hensigtsmæssigt at udnytte produktet mest muligt.

Hvis lokale fiskere og producenter kan beholde denne værdi, kan det påvirke lokalsamfundene positivt takket være tilstedeværelsen af en økonomisk aktivitet, der er dynamisk, rentabel og bæredygtig. Det ville også få betydning for beskæftigelsen, især for at fastholde befolkningen i disse samfund og tiltrække unge med uddannelse ved at gøre sektoren attraktiv for dette segment af befolkningen. Samtidig ville sektoren nyde godt af at have fagfolk med de rette kvalifikationer for at blive bedre til at innovere.

Ordførerens holdning til udkastet til betænkning

Indledningsvis er alle foreliggende oplysninger fra sekundære kilder inden for EU-institutionerne blevet gennemgået. Der er blevet gennemgået mange dokumenter, og de mest relevante er følgende:

•  Talrige dokumenter(1) fra de lokale aktionsgruppers netværk FARNET og konklusionerne fra deres internationale seminar i Thessaloniki (Grækenland) den 18.-20. oktober 2016 om "Boosting Business along the Value Chain" (Fremme af den økonomiske aktivitet i hele værdikæden).

•  De studier, der blev offentliggjort af temaafdelingen for struktur- og samhørighedspolitik i 2016 og 2017, med følgende titler: "Small-Scale Fisheries Markets:" Value Chain, Promotion and Labelling", "Small-scale fisheries and Blue Growth in the EU" og "Feasibility of Measuring Socio-Economic and Environmental Impacts of Recreational and Semi-Subsistence Fisheries in the EU".

•  Den undersøgelse, der blev offentliggjort af Kommissionen i oktober 2016 med titlen "Study on the subsidies to the fisheries, aquaculture, and marketing and processing subsectors in major fishing nations beyond the EU" (Undersøgelse af støtten til fiskeri, akvakultur og til forarbejdnings- og afsætningssektorerne i større fiskerinationer uden for EU).

Fiskeriudvalget har haft to drøftelser. Endvidere har ordføreren udarbejdet et arbejdsdokument, der er blevet præsenteret og drøftet i Fiskeriudvalget.

Ordføreren har været i tæt kontakt med de forskellige interesserede parter. Desuden har ordføreren deltaget i møder med fiskeriforeninger og rederisammenslutninger om værdikæden for fiskevarer. Her kan specielt nævnes mødet i Det Rådgivende Råd for Markederne i GD MARE i Bruxelles den 27. september 2017.

(1)

Blandt disse kan nævnes retningslinje nr. 3 fra 2011 om at øge værdien af lokale fiskerivarer og akvakulturprodukter, brochure nr. 12 fra 2017 om fremme af den økonomiske aktivitet i hele værdikæden og den tekniske rapport fra 2017 om tilvejebringelse af information om den nuværende og fremtidige støtte fra EHFF til det kystnære og ikke-industrialiserede fiskeri.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Alain Cadec, David Coburn, Linnéa Engström, Sylvie Goddyn, Mike Hookem, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Ulrike Rodust, Annie Schreijer-Pierik, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Ruža Tomašić, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Izaskun Bilbao Barandica, John Flack, Francisco José Millán Mon, David-Maria Sassoli


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

21

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Norica Nicolai

ECR

John Flack, Remo Sernagiotto, Ruža Tomašić

ENF

Sylvie Goddyn

PPE

Alain Cadec, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, Gabriel Mato, Francisco José Millán Mon, Annie Schreijer-Pierik, Jarosław Wałęsa

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Ulrike Rodust, David-Maria Sassoli, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas

Verts/ALE

Marco Affronte, Linnéa Engström, Ian Hudghton

2

-

EFDD

David Coburn, Mike Hookem

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 24. maj 2018Juridisk meddelelse