Procedure : 2017/2087(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0165/2018

Indgivne tekster :

A8-0165/2018

Forhandlinger :

PV 30/05/2018 - 29
CRE 30/05/2018 - 29

Afstemninger :

PV 31/05/2018 - 7.11
CRE 31/05/2018 - 7.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0241

BETÆNKNING     
PDF 537kWORD 69k
7.5.2018
PE 616.861v02-00 A8-0165/2018

om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF)

(2017/2087(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Frédérique Ries

ÆNDRINGSFORSLAG
BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Indledning

Den Europæiske Union arbejder hen imod at omlægge den europæiske økonomi til en lavemissionsøkonomi og en mere bæredygtig økonomi. En række forskellige politikker og foranstaltninger viser dette: den ledende rolle, der blev indtaget ved indgåelsen af Parisaftalen om klimaændringer, investering af over 220 mio. EUR i EU-budgettet i grønne og kulstoffattige projekter, præcisering af reglerne om mærkning af energieffektivitet og bedre forbrugeroplysning(1).

Stordriftsfordele og en bedre forvaltning af energi og råstoffer, der kan udbygges, hvis EU udnytter hele potentialet for miljøvenligt design, der i artikel 2, nr. 23), i direktiv 2009/125/EF, der er genstand for denne gennemførelsesbetænkning, er defineret således: ""miljøvenligt design": integrationen af miljøaspekter i produktdesignet med henblik på at forbedre produktets miljømæssige egenskaber i hele dets livscyklus".

Der bør således sættes ind allerede i produktionsfasen, hvor de tekniske muligheder er størst. 80% af miljøbelastningen og 90% af produktionsomkostningerne hidrører fra produkternes design.

En europæisk ramme skabt i 2005 og udvidet i 2009

Ordføreren havde allerede i 2005 ansvaret for på Europa-Parlamentets vegne at bidrage til udarbejdelsen af den første lovramme om miljøvenligt design for energiforbrugende produkter(2). Dette rammedirektiv stillede ikke bindende krav. De bindende krav er fastlagt i gennemførelsesforanstaltningerne, der er vedtaget ved komitologiprocedurer for visse energiforbrugende produkter som varmtvandskedler, vandvarmere, computere, lamper, tv-apparater mv.

En omarbejdning af det oprindelige direktiv i 2009 udvidede anvendelsesområdet til energirelaterede produkter for at øge udbuddet af energibesparende og miljøvenlige produkter(3). Disse produkter skal opfylde følgende kriterier:

- Der skal sælges mere end 200 000 enheder af det pågældende produkt om året i Den Europæiske Union.

- Produktet skal have en væsentlig miljøpåvirkning.

- Det skal have et betydeligt udviklingspotentiale.

Den samlede virkning af direktivet om miljøvenligt design for energirelaterede produkter

Der er tale om en reel merværdi, som både anerkendes af de berørte industrisektorer, NGO'er og medlemsstaternes sagkyndige.

Ifølge Kommissionens skøn(4) er politikken for miljøvenligt design og energimærkning effektiv og lovende: Besparelsen i primærenergi anslås at udgøre ca. 175 Mtoe primærenergi om året. Dette tal er større end tallet for Italiens årlige forbrug af primærenergi og svarer til en reduktion af CO2-udledningerne på 320 mio. ton årligt. For forbrugerne svarer det til en årlig besparelse i energiudgifterne på 490 EUR pr. husstand.

Disse tal stemmer overens med data, der er forelagt af gruppen BSH Hausgeräte GmbH, der er Europas største producent af husholdningsapparater (data fra BSH, 2017).

Ifølge denne kilde har gruppen reduceret energiforbruget for tørretumblere, der produceres af gruppen, med gennemsnitlig 75 % i perioden 2001-2016, for elektriske ovne med 43 %, køleskabe med 55 %, frysere med 59 % og vaskemaskiner med 68%.

Direktivet om miljøvenligt design savner imidlertid politisk anerkendelse, nogle gange på højeste beslutningsniveau. Ordføreren beklager, at princippet om miljøvenligt design ofte er blevet "taget som gidsel", f.eks. under valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 og under folkeafstemningen i Storbritannien i juni 2016.

Den "afventende" holdning har haft direkte konsekvenser: Siden udvidelsen af anvendelsesområdet i 2009 til energirelaterede produkter er ingen af denne slags produkter blevet omfattet af gennemførelsesforanstaltninger om miljøvenligt design.

For byggematerialers vedkommende er det blevet vurderet, at det ikke er nødvendigt med reguleringsmæssig opfølgning. Det undersøges stadig, om vinduer, vandhaner og brusere bør omfattes alene af lovgivningen om energimærkning. I forbindelse med den seneste arbejdsplan for 2016-2019 bliver nye energirelaterede produkter som solpaneler og bygningsautomations- og bygningsstyringssystemer undersøgt.

Ordføreren mener på denne baggrund, at de 29 gennemførelsesforordninger, der er vedtaget om miljøvenligt design, hvortil bør føjes 16 delegerede forordninger om energimærkning og tre frivillige aftaler (om komplekse settopbokse, spilkonsoller og billedreproducerende udstyr), har bevist deres nytte, og at strategien med miljøvenligt design, dvs. innovation af hensyn til miljøet, fortsat bør tilskyndes af Europa-Parlamentet.

En undersøgelse offentliggjort i 2015 af britiske myndigheder konkluderede i øvrigt, at hvert pund, der investeres i miljøvenligt design, generer en indtjening 3,8 gange så stor til den britiske økonomi, og at denne politik dermed er rentabel(5).

Til gengæld er der grund til opholde sig ved proceduren, idet flertallet af aktørerne, dvs. producenter og medlemsstater, påpegede tilbagevendende forsinkelser i beslutningsprocessen. Kommissionen opfordrer derfor til at afhjælpe denne situation og fastsætte klarere frister og etaper for udarbejdelsen af gennemførelsesforanstaltninger. En sådan regel er i øvrigt for nylig blevet fastlagt af Parlamentet og Rådet i artikel 11 i forordning (EU) 2017/1369 om energimærkning.

Fra energibesparelser til ressourcebesparelser

Ordføreren mener, at hele potentialet i det nuværende direktiv bør udnyttes, og at den fulde miljødimension ved produkter bør tages i betragtning for at kunne imødegå den nye udfordring i form af en cirkulær økonomi: sammensætning, holdbarhed, demontering, reparerbarhed og genanvendelse.

Europa-Parlamentet har gentagne gange fremhævet vigtigheden af en politisk målsætning, der tager højde for produkters samlede miljøegenskaber:

- betænkning af Sirpa Pietikäinen, vedtaget i juli 2015, om "effektivitet i udnyttelsen af ressourcer: på vej mod en cirkulær økonomi"(6);

- betænkning af Pascal Durand, vedtaget i juli 2017, om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(7).

Interessant er det at bemærke, at der er opstået nye professioner knyttet til miljøvenligt design: materialeingeniør, ingeniør med fokus på miljøforvaltning og bæredygtig udvikling samt specialiserede konsulenter - professioner, der viser, at miljøvenligt design begynder at vinde indpas i virksomhederne. Også mange lokale og regionale myndigheder, f.eks. med ansvar for håndtering af husholdningsaffald, viser interesse herfor. Der er følgelig mange gode grunde til, at den europæiske lovgiver bør sikre optimale rammer for udvikling af miljøvenligt design inden for den europæiske økonomi.

Hvordan med mobiltelefoner og smartphones?

Kommissionen anerkender disse produkters potentiale for den cirkulære økonomi, men foreslår ikke desto mindre, at de ikke integreres i arbejdsplanen om miljøvenligt design på grund af deres særlige kendetegn. En europæisk forbruger udskifter i gennemsnit sin mobiltelefon hvert andet år, mens den europæiske proces i forbindelse med miljøvenligt design strækker sig over varer fire år. Virksomhedernes og lovgivningsprocessens tidsrammer er således ude af trit med hinanden.

Ordføreren mener, at det er yderst vigtigt, at mobiltelefoner og smartphones medtages i arbejdsplanen for miljøvenligt design for at få fastlagt bestemmelser om ikke om produkternes energimæssige effektivitet så i det mindste om genanvendelse af sjældne metaller, der indgår i produkterne, og om en bedre sammensætning af deres enkelte bestanddele med mulighed for at kunne demontere batteriet.

Det anslås, at det i øjeblikket kun er mellem 1 og 5 % af de sjældne metaller, der anvendes til fremstilling af mobiltelefoner, såsom wolfram, kobolt, grafit og indium, der genanvendes.

Bedre markedsovervågning

Dette er den anden store udfordring for den europæiske politik for miljøvenligt design, hvis man ønsker, at miljøvenligt designede produkter bliver normen, og vil undgå, at producenter, der overholder reglerne, bliver straffet. Dette er et aspekt, der er fremhævet flere gange i undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Parlamentarisk Forskning, der danner grundlag for udarbejdelsen af denne gennemførelsesbetænkning, og hvor det påpeges, at markedsovervågning er en opgave, der påhviler medlemsstaterne(8).

Kommissionen skønner, at mellem 10 og 25 % af de produkter, der er omfattet af direktivet, ikke er i overensstemmelse med kravene om miljøvenligt design og energimærkning. Dette er uacceptabelt.

Ordføreren stiller flere forslag, der skal sikre en bedre koordinering af de nationale markedsovervågningsmyndigheder:

- Der skal tages hensyn til bedste praksis i de medlemsstater, der allerede deler resultaterne af deres markedsovervågning gennem informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning (ICSMS) for produktsikkerhed, og den bør udvides til dem, der er omfattet af foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design.

- Der bar indføres hurtige screeningsmetoder med henblik på afsløring af produkter, der i særlig grad mistænkes for ikke at være overensstemmende, i samarbejde med sagkyndige fra industrien.

Der bør vedtages afskrækkende foranstaltninger for få flere til at overholde reglerne for miljøvenligt design. F.eks. bør man ved anvendelsen af sanktioner mod producenter, der ikke overholder reglerne, sikre sig, at de står i et rimeligt forhold til virkningerne af den manglende overensstemmelse for hele det europæiske marked. Endelig bør der overvejes erstatning til forbrugere, der har købt et produkt, der ikke er i overensstemmelse med reglerne om miljøvenligt design, også efter udløbet af den lovfastsatte garantiperiode på to år.

Andre forslag

Spørgsmålet om for tidlig forældelse af meget udbredte produkter såsom tablets, kaffemaskiner og printere bør også berøres i denne betænkning, der vurderer gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design.

Den 4. juli 2017 opfordrede Europa-Parlamentet i øvrigt i en ikke-bindende beslutning til, at der fastsættes kriterier per produktkategori for, hvad produkter skal kunne tåle. Disse kriterier kunne understøttes af standarder udviklet af alle tre europæiske standardiseringsorganisationer (CEN, Cenelec og ETSI)(9).

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse fra 2014 ville 77 % af europæerne foretrække at reparere deres ejendele frem for at købe nye, men afholdes derfra af reparationsprisen. Derfor opfordres Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte producenter af modulopbyggede produkter med dele, der nemt kan demonteres og udskiftes. Dette er, hvad miljøvenligt design handler om, og det er også afgørende for produkternes miljøpræstation.

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter.

(4)

Arbejdsplan for miljøvenligt design for 2016-2019, COM (2016)0773, s. 2.

(5)

Rapport fra Department for Environment, Food and Rural Affairs: https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/406225/defra-regulation-assessment-2015.pdf

(6)

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI)).

(7)

Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder (2016/2272(INI)).

(8)

Anna Zygierewicz (coord.), The Ecodesign Directive (2009/125/EC) European Implementation Assessment, EPRS. PE 611.015, November 2017, s. 43-44, 50, 80, etc.

(9)

Europa-Parlamentets beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder (2016/2272(INI)).


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF)

(2017/2087(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 114,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter ("direktivet om miljøvenligt design") samt gennemførelsesbestemmelserne og de frivillige aftaler, der er vedtaget under dette direktiv(1),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsplan for miljøvenligt design 2016-2019 (COM(2016)0773), der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv 2009/125/EF,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1369 om opstilling af rammer for energimærkning og om ophævelse af direktiv 2010/30/EU(2),

–  der henviser til Unionens målsætninger for reduktion af drivhusgasemissioner og energieffektivitet,

–  der henviser til Parisaftalen om klimaændringer og den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21),

–  der henviser til EU's og medlemsstaternes ratificering af Parisaftalen,

–  der henviser til det langsigtede mål, der er fastsat i ovennævnte aftale, nemlig at holde stigningen i den gennemsnitlige globale temperatur godt under 2 °C i forhold til de førindustrielle niveauer og at udfolde bestræbelser på at begrænse stigningen til 1,5 °C,

–  der henviser til det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 (Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013)(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 med titlen "En EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi" (COM(2018)0028),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse og arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 16. januar 2018 om gennemførelse af pakken om cirkulær økonomi: løsningsmuligheder vedrørende samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen (COM(2018)0032),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. september 2017 om 2017-listen over råstoffer af kritisk betydning for EU (COM(2017)0490),

–  der henviser til Rådets konklusioner om miljøinnovation: fremme af omstillingen til en cirkulær økonomi, vedtaget den 18. december 2017(4),

–  der henviser til Emissions Gap Report 2017 fra FN's miljøprogram i november 2017,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(5),

–  der henviser til EU’s affaldslovgivning,

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2017 om længere levetid for produkter: fordele for forbrugere og virksomheder(6),

–  der henviser til den EU-gennemførelsesvurdering, der er udarbejdet af Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning som supplement til undersøgelsen af gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0165/2018),

A.  der henviser til, at formålet med direktivet om miljøvenligt design er at øge energieffektiviteten og miljøbeskyttelsesniveauet gennem harmoniserede krav, som sikrer det indre markeds funktion og fremmer en løbende reduktion af den samlede miljøindvirkning af energirelaterede projekter; der henviser til, at disse foranstaltninger også har en positiv indvirkning på energiforsyningssikkerheden gennem reduktion af energiforbruget;

B.  der henviser til, at direktivet om miljøvenligt design foreskriver foranstaltninger, der skal træffes for at begrænse energirelaterede produkters miljøindvirkning gennem hele deres livscyklus, der henviser til, at de beslutninger, der er truffet i medfør af direktivet, hidtil hovedsagelig har været koncentreret om at nedbringe energiforbruget på forbrugsstadiet;

C.  der henviser til, at anvendelsen af direktivet i høj grad kan bidrage til EU's bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten og medvirke til virkeliggørelsen af de mål, der forfølges gennem klimaaktionen;

D.  der henviser til, at reduktionen af miljøindvirkningen fra energiprodukter i fasen for miljøvenligt design gennem fastsættelse af mindstekriterier vedrørende nævnte produkters holdbarhed og opdateringspotentiale, reparationsegnethed, genvinding og genanvendelse kan skabe betragtelige muligheder med hensyn til oprettelse af arbejdspladser;

E.  der henviser til, at der ved begyndelsen af 2018 var vedtaget 29 specifikke retsakter, der dækker forskellige produktgrupper, og at tre frivillige aftaler desuden var indgået under direktivet;

F.  Der henviser til, at direktivet om miljøvenligt design anerkender frivillige aftaler eller andre selvreguleringsforanstaltninger som alternativer til gennemførelsesforanstaltninger, når visse kriterier er opfyldt; Der henviser til, at ikke alle nuværende frivillige aftaler har vist sig at være mere effektive end regulerende foranstaltninger;

G.  der henviser til, at miljøvenligt design medfører økonomiske fordele for erhvervslivet og forbrugerne og bidrager betydeligt til Unionens klima- og energipolitikker og politikker for en cirkulær økonomi;

H.  der henviser til, at lovgivningen om miljøvenligt design er tæt knyttet til EU-lovgivningen om energimærkning, og at de foranstaltninger, der er truffet under disse to direktiver inden 2020, forventes at generere en yderligere årlig indtægt på 55 mia. EUR om året for industrien samt engros- og detailsektorerne og anslås at ville give primære energibesparelser på 175 Mtoe om året fra 2020 og dermed vil bidrage med op til halvdelen af Unionens energibesparelsesmål i 2020 samt nedbringe afhængigheden af energiimport; der henviser til, at lovgivningen også bidrager væsentligt til EU’s klimamål ved at reducere drivhusgasemissionerne med 320 ton CO2-ækvivalenter om året; Der henviser til, at potentialet for energibesparelser er endnu større på længere sigt;

I.  der henviser til, at det i Kommissionens rapport fra 2016 om beregninger af virkningerne af miljøvenligt design anslås, at EU-forbrugerne i 2020 under ét vil spare op til 112 mia. EUR eller ca. 490 EUR om året pr. husstand;

J.  der henviser til, at mere end 80 % af miljøindvirkningen fra energirelaterede produkter kortlægges i designfasen;

K.  der henviser til, at der for flertallet af interessenter kan identificeres tre overordnede hindringer for lovgivningens fulde gennemførelse: fraværet af klar politisk støtte og retning, langsommelighed i lovgivningsprocessen og utilstrækkeligt markedstilsyn i medlemsstaterne;

L.  der henviser til, at det anslås, at 10-25 % af produkterne på markedet ikke er i overensstemmelse med direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning, og at dette fører til at tab på ca. 10 % af de forventede energibesparelser og unfair konkurrence;

M.  der henviser til, at mens anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design i 2009 blev udvidet til at dække alle energirelaterede produkter (undtagen transportmidler), er ingen ikkeenergiforbrugende produkter endnu blevet omfattet af krav om miljøvenligt design;

N.   der henviser til, at alle produkter i EU bør designes, fremstilles og markedsføres under anvendelse af et minimum af farlige stoffer, idet produktets sikkerhed garanteres for at fremme dets recycling og genudnyttelse og samtidig bevare høje niveauer for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet;

O.  der henviser til, at det i direktivet om miljøvenligt design anføres, at det faktum, at det supplerer REACH-forordningen om kemikalier, bør bidrage til at øge retsakternes respektive virkninger og til at opbygge en sammenhængende lovgivningsramme for producenterne; der henviser til, at kravene til anvendelse af farlige kemikalier og genvinding af dem hidtil har været begrænsede;

P.  der henviser til, at der i forbindelse med den nye forordning om energimærkning oprettes en ny database, og at ICSMS-databasen til markedsovervågning anvendes i nogle, men ikke alle medlemsstaterne;

Q.  der henviser til, at et af de prioriterede mål for EU's overordnede miljøhandlingsprogram frem mod 2020 (det syvende miljøhandlingsprogram) består i at gøre EU til en ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi; der henviser til, at det af miljøhandlingsprogrammet fremgår, at EU's politiske rammer bør sikre, at prioriterede produkter, der markedsføres i EU, har et "miljøvenligt design" med henblik på at optimere ressource- og materialeeffektiviteten;

R.  der henviser til, at EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi omfatter en forpligtelse til at lægge vægt på aspekter vedrørende den cirkulære økonomi i fremtidige krav til produktdesign i henhold til direktivet om miljøvenligt design, idet der skal foretages en systematisk analyse af bl.a. reparerbarhed, holdbarhed, opgraderbarhed og genanvendelighed og udpegelse af bestemte materialer og stoffer;

S.  der henviser til, at Parisaftalen fastsætter et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning godt under 2 °C over det førindustrielle niveau og om fortsat at gøre en indsats for at begrænse den til 1,5°C over det førindustrielle niveau; der henviser til, at EU er forpligtet til at yde et rimeligt bidrag til opnåelsen af disse mål i kraft af en nedbringelse af emissionerne inden for alle sektorer;

T.  der henviser til, at foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design bør omfatte hele produkternes livscyklus med henblik på at forbedre ressourceeffektiviteten i Unionen, under hensyntagen til, at mere end 80 % af et produkts miljøindvirkning bestemmes i designfasen, som derfor spiller en meget vigtig rolle for så vidt angår at fremme aspekter vedrørende den cirkulære økonomi samt et produkts holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder, genbrug og genanvendelse;

U.  der henviser til, at det ikke er nok at skabe mere bæredygtige og ressourceeffektive produkter, men at principperne om deleøkonomi og tjenestebaseret økonomi bør styrkes, samtidig med at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod lavindkomsthusstande, herunder dem, der er truet af energifattigdom, når de fremlægger programmer til fremme af udbredelsen af de mest ressourceeffektive produkter og tjenester;

V.  der henviser til, at Unionen er medundertegner af Stockholmkonventionen om resistente organiske miljøgifte (POP'er) og dermed forpligtet til at træffe foranstaltninger om udfasning af disse farlige stoffer, herunder ved at begrænse brugen heraf på produktdesignstadiet;

Et effektivt redskab til omkostningseffektive besparelser

1.  mener, at direktivet om miljøvenligt design har været et succesrigt instrument til forbedring af energieffektivitet og har ført til en betydelig reduktion af drivhusgasemissioner og har ført til besparelser for forbrugerne;

2.  henstiller, at Kommissionen fortsat inkluderer flere produktgrupper, som udvælges på grundlag af deres potentielle miljøvenlige design, herunder både energi- og materialeeffektivitetspotentiale og andre miljømæssige aspekter ved hjælp af den metode, der er fastsat i direktivets artikel 15, og at den holder de nuværende standarder opdaterede for at udnytte det fulde potentiale af direktivets anvendelsesområde og mål;

3.  understreger, at direktivet om miljøvenligt design fremmer et velfungerende indre EU-marked ved at fastlægge fælles produktstandarder; understreger, at den fortsatte vedtagelse af harmoniserede produktkrav på EU-plan understøtter innovation, forskning og EU-producenternes konkurrenceevne og sikrer fair konkurrence, samtidig med at man undgår unødvendigt bureaukrati;

4.  erindrer om, at det i direktivet kræves, at Kommissionen fremlægger gennemførelsesforanstaltninger, som omfatter produkter, der opfylder kriterierne vedrørende betydelige salgsmængder, væsentlige miljøpåvirkninger og et betydeligt potentiale med hensyn til at mindske disse påvirkninger; understreger Kommissionens ansvar for at respektere dette mandat og sikre, at fordelene for forbrugerne, den cirkulære økonomi og miljøet gennemføres effektivt, idet det erkendes, at sådanne produktstandarder kun kan anvendes på EU-plan, og at medlemsstaterne derfor sætter sin lid til, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger;

5.  mener, at koordinering med initiativer, der er forbundet med den cirkulære økonomi, vil kunne gøre direktivet endnu mere effektivt; opfordrer derfor til en ambitiøs plan for miljøvenligt design og den cirkulære økonomi, som rummer både miljømæssige fordele og muligheder for bæredygtig vækst og beskæftigelse, bl.a. i SMV-sektoren samt fordele for forbrugerne; bemærker, at højere ressourceeffektivitet og anvendelse af sekundære råstoffer til fremstilling rummer et betragteligt potentiale med hensyn til mindre affald og ressourcebesparelser;

6.  understreger, at direktivet om miljømæssigt design er et element i en større værktøjskasse, og at dets effektivitet afhænger af synergier med andre instrumenter, navnlig energimærkning; mener, at overlappende lovgivning bør undgås;

Styrkelse af beslutningsprocessen

7.  understreger, at konsultationsforummet spiller en central rolle ved at samle industrien, civilsamfundet og andre interessenter i beslutningsprocessen, og mener, at det fungerer godt;

8.  er bekymret over de nogle gange betydelige forsinkelser i udviklingen og vedtagelsen af gennemførelsesforanstaltninger, idet forsinkelser skaber usikkerhed for erhvervsdrivende, har ført til tab af store muligheder for energibesparelser for forbrugerne og de dermed forbundne nedbringelser af drivhusgasudledningerne og kan bevirke, at de vedtagne foranstaltninger er bagud i forhold til den teknologiske udvikling;

9.  bemærker, at forsinkelser i gennemførelsen delvis skyldes de begrænsede midler, der er til rådighed hos Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til processen med miljøvenligt design i betragtning af direktivets store merværdi for EU;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undgå forsinkelser i forbindelse med vedtagelsen og offentliggørelsen af gennemførelsesforanstaltninger og anbefaler, at der opstilles klare frister og milepæle for deres færdiggørelse og for revisionen af eksisterende bestemmelser; mener, at foranstaltninger på området for miljøvenligt design bør vedtages enkeltvis og offentliggøres, så snart de er afsluttede;

11.  understreger, at det er nødvendigt at holde sig til den tidsplan, der er fastsat i arbejdsplanen for miljøvenligt design 2016-2019;

12.  understreger behovet for at basere kravene om miljøvenligt design på velfunderede tekniske analyser og konsekvensanalyser, idet man som reference anvender de mest effektive produkter og teknologier på markedet og den teknologiske udvikling i de enkelte sektorer; opfordrer Kommissionen til at prioritere iværksættelsen og gennemgangen af foranstaltninger vedrørende produkter, der samtidig har det største besparelsespotentiale med hensyn til såvel primærenergi som cirkulær økonomi;

13.  anerkender, at direktivet om miljøvenligt design giver mulighed for at anvende frivillige aftaler; understreger, at frivillige aftaler kan anvendes i stedet for gennemførelsesforanstaltninger, når de dækker størstedelen af markedet og er fundet egnet til at sikre mindst samme niveau for miljøvenlighed, og at de bør sikre en hurtigere beslutningsproces; mener, at effektiviteten af overvågningen af frivillige aftaler bør styrkes, og at der bør sikres en passende inddragelse af civilsamfundet; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens henstilling (EU) 2016/2125 om retningslinjer for selvregulerende foranstaltninger, der er vedtaget af branchen, og anmoder Kommissionen om at holde et skarpt øje med alle frivillige aftaler, der godkendes i henhold til direktivet om miljøvenligt design;

14.  tilskynder til integration af teknologimæssige læringskurver i metodologien for miljøvenligt design af energirelaterede produkter (MEERP) for at være på forkant med de teknologiske forbedringer, når bestemmelserne træder i kraft, og sikre, at bestemmelserne er up to date;

15.  opfordrer Kommissionen til at medtage vurderinger af udslippet af mikroplast i vandmiljøet i foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design, hvis det er hensigtsmæssigt; opfordrer Kommissionen til at indføre obligatoriske krav om mikroplastfiltre ved gennemgangen af foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt design på området for vaskemaskiner og vaske-/tørremaskiner til husholdninger;

Fra energibesparelser til ressourceeffektivitet

16.  gentager sin opfordring til en ny indsats rettet mod aspekter af den cirkulære økonomi i forbindelse med produkter og mener, at direktivet om miljøvenligt design rummer betydeligt potentiale for forbedring af ressourceeffektivitet, som stadigvæk ikke udnyttes fuldt ud;

17.  mener derfor, at gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design - som supplement til de fortsatte bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten - nu systematisk bør rettes mod den fulde livscyklus for hvert enkelt produktgruppe, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde ved, at der fastlægges mindstekriterier for ressourceeffektivitet, som bl.a. skal omfatte holdbarhed, modstandsdygtighed, reparationsegnethed og opgraderingsmuligheder, men også delingspotentiale, genbrug, skalerbarhed, genanvendelighed og mulighed for genfremstilling, indholdet af genvundne eller sekundære råstoffer og brugen af kritiske råvarer;

18.  mener, at valget af kriterier for cirkulær økonomi for hver produktgruppe skal være nøje angivet og defineret på en klar og objektiv måde, idet de skal være let målbare og kunne erhverves til rimelige omkostninger, for at sikre, at direktivet fortsat er gennemførligt;

19.  kræver, at der systematisk foretages dybtgående analyser af potentialet med hensyn til aspekter vedrørende cirkulær økonomi i fasen for forberedende undersøgelser af specifikke foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design for de enkelte produktgrupper;

20.  opfordrer Kommissionen til også at indføre etiske kriterier for bl.a. de anvendte materialers oprindelse og metoderne for udvindingen af dem samt arbejdstagernes og de lokale beboeres sociale forhold;

21.  fremhæver vigtigheden af, at producenterne giver klare og objektive anvisninger, som sætter brugere og uafhængige reparatører i stand til lettere at reparere produkterne uden brug af specifikt udstyr; understreger ligeledes vigtigheden af at oplyse om reservedelenes tilgængelighed og produkternes levetid, når det er muligt;

22.  påpeger de mulige fordele ved at fokusere på andre miljøaspekter end energiforbrug, f.eks. farlige kemiske produkter, udslip af mikroplast, affaldsproduktion og materialeinput, og opfordrer til, at de værktøjer, der er omhandlet i direktivet, bruges til at øge gennemsigtigheden for forbrugerne;

23.  anmoder Kommissionen om at udarbejde obligatoriske krav med hensyn til tilgængeligheden af opdateringer for software, der anvendes af elektronisk udstyr, som er omfattet af direktivets anvendelsesområde;

24.  understreger behovet for at øge genanvendeligheden ved at bruge forenelige plastpolymerer eller kun en enkelt polymer, hvilket vil fremme udnyttelsen af genvundne materialer;

25.  mener, at stoffer, der kan være problematiske, i vid udstrækning kan undgås, erstattes eller begrænses på designstadiet, da mere end 80 % af et produkts miljøpåvirkning afhænger af forhold på dette stadie; understreger, at anvendelse af materialer og stoffer af kritisk betydning såsom sjældne jordarter eller stoffer, der er giftige eller giver anledning til bekymring, f.eks. resistente organiske miljøgifte (POP) og hormonforstyrrende stoffer, specifikt skal tages i betragtning i forbindelse med de udvidede krav om miljøvenligt design for at begrænse brugen heraf eller erstatte dem, hvor det er relevant, eller i det mindste sikre muligheden for at udvinde/udskille dem, når de er udtjente, uden at dette får indvirkning på andre harmoniserede juridiske krav vedrørende disse stoffer, der er fastlagt på EU-plan;

26.  opfordrer til, at krav til miljøvenligt design for energirelaterede produkter ikke skaber målsætninger, der fører til vanskeligheder med opfyldelse af disse målsætninger for EU-producenter, i særdeleshed små og mellemstore virksomheder, hvis potentiale i forhold til patenterede teknologier er betragteligt mindre end virksomheder, der indtager en førende position på markedet;

27.  påskønner i denne forbindelse arbejdsprogrammet for miljøvenligt design 2016-2019, som indeholder tilsagn om formulering af krav til og standarder for materialeeffektivitet og støtter anvendelsen af sekundære råstoffer, og opfordrer Kommissionen til at prioritere færdiggørelsen af dette arbejde; mener, at disse kriterier bør være produktspecifikke, baseres på solide undersøgelser og fokusere på områder med et klart potentiale for forbedringer, og at de bør håndhæves og kontrolleres af markedstilsynsmyndigheder; mener, at brugen af resultater fra tidligere og igangværende forskningsaktiviteter og avancerede nyskabelser inden for genvinding af affaldsprodukter i form af elektrisk og elektronisk udstyr bør fremmes, når bedste praksis udpeges;

28.  mener, at det at anlægge en "systembaseret tilgang", hvor ikke blot produktet, men hele det system, som er nødvendigt for, at det virker, tages i betragtning i processen med miljøvenligt design, bliver en stadig mere afgørende succesfaktor for at øge ressourceeffektiviteten; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage flere af denne slags muligheder på systemniveau i det næste arbejdsprogram for miljøvenligt design; 

29.  mener, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod vandforbrugende produkter, som er et område, hvor der kan opnås væsentlige miljømæssige fordele og store besparelser for forbrugerne;

30.  opfordrer Kommissionen til også at tilskynde til genvinding af råstoffer af kritisk betydning fra mineaffald;

31.  bemærker, at Kommissionen har udsat foranstaltninger om informations- og kommunikationsteknologier (IKT) såsom mobiltelefoner og smartphones, idet den afventer yderligere vurderinger og på grund af den hurtige teknologiske udvikling i denne produktgruppe; mener imidlertid, at disse produkter, der sælges i stort antal og hyppigt udskiftes, har et klart potentiale for forbedringer, navnlig med hensyn til ressourceeffektivitet, og de derfor bør omfattes af kriterier vedrørende miljøvenligt design, og at der bør gøres en indsats for at strømline reguleringsprocessen; understreger behovet for nøje at undersøge, hvordan man kan forbedre miljøvenligt design af produktgrupper, for hvilke mulighed for reparation og udskiftning af reservedele er vigtige parametre for miljøvenligt design;

32.  understreger behovet for, at

a)  muligheden for opgradering fremmes ved hjælp af tilgængelige softwareopdateringer til elektronisk udstyr

b)  muligheden for reparation fremmes gennem tilgængeligheden af reservedele i hele et produkts levetid til en rimelig pris i forhold til produktets samlede pris

c)  genanvendeligheden øges ved anvendelse af én enkelt type eller kompatibel polymerplast;

33.  minder om sit krav om en omfattende revision af EU's ramme for produktpolitik for at kunne drage omsorg for ressourceeffektivitet; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at undersøge, om de nuværende metoder for miljøvenligt design kan anvendes for andre produktkategorier i tillæg til energirelaterede produkter, og til at fremsætte forslag til ny lovgivning, hvis det er relevant;

34.  understreger, at det for at sikre anvendelsen af genanvendte/sekundære materialer er afgørende at have tilgængelighed af genanvendte/sekundære materialer af høj kvalitet, og at der derfor bør etableres et velorganiseret marked for disse materialer;

35.  understreger vigtigheden af at pålægge producenter ansvar og udvide garantiperioder og -betingelser, forpligte producenter/sælgere til at tage ansvar for hele et produkts livscyklus, fremme reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, modularitet og genanvendelighed og sikre, at råmaterialer og affaldshåndtering forbliver inden for Den Europæiske Union;

36.  efterlyser en forlængelse af minimumsgarantien for varige forbrugsgoder;

Bedre markedsovervågning

37.  understreger behovet for at styrke overvågningen af produkter, der markedsføres i det indre marked gennem bedre samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne og mellem Kommissionen og de nationale myndigheder og ved, at der stilles tilstrækkelige finansielle midler til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at oprette et digitalt produktfaktablad ("produktpas"), som anført i Rådets konklusioner af 18. december 2017 om økoinnovation, som et redskab til at afsløre materialer og stoffer, der anvendes i produkter, som ville også lette markedsovervågningen;

39.  opfordrer til en mere kohærent og omkostningseffektiv markedsovervågningsordning i Unionen for at sikre overensstemmelse med direktivet om miljøvenligt design og fremsætter følgende henstillinger:

–  krav til de nationale myndigheder om at anvende ICSMS-databasen til deling af alle resultaterne af produktoverensstemmelseskontrol og forsøg med alle produkter, der er omfattet af bestemmelser om miljøvenligt design; denne database bør indeholde alle relevante oplysninger om overensstemmende og ikke-overensstemmende produkter for at undgå unødvendig afprøvning i andre medlemsstater og bør være brugervenlig og let tilgængelig;

–  den generelle produktregistreringsdatabase for energimærkede produkter bør udvides til alle produkter, der er omfattet af bestemmelserne om miljøvenligt design;

–  krav til de nationale myndigheder om at udarbejde konkrete planer for deres markedsovervågningsaktiviteter på området for miljøvenligt design, som de øvrige medlemsstater og Kommissionen skal informeres om som foreskrevet i forordning (EF) nr. 765/2008(7); medlemsstaterne bør inkludere tilfældig kontrol på disse planer;

–  der bør anvendes hurtige screeningsmetoder til at afsløre produkter, som ikke overholder bestemmelserne, og disse metoder bør udvikles i samarbejde med sagkyndige fra industrien og deles med de offentlige instanser;

–  Kommissionen overvejer at fastsætte en minimumsprocentdel af produkterne på markedet samt udvikler et mandat til at udføre sin egen uafhængige markedsovervågning og fremsætte relevante forslag;

–  der bør vedtages afskrækkende foranstaltninger, bl.a.: sanktioner mod producenter, der ikke overholder bestemmelserne, idet disse sanktioner skal stå i forhold til følgerne af overtrædelsen for hele det europæiske marked, og kompensation til forbrugere, der har erhvervet ikke-overensstemmende produkter, også efter udløbet af den lovfastsatte garantiperiode, herunder gennem kollektive retsmidler;

–  at der lægges særlig vægt på at importen fra ikke EU-lande og produkter, der sælges online;

–  der sikres sammenhæng med Kommissionens forslag til en forordning om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniseringslovgivning for produkter (COM(2017)0795), hvis anvendelsesområde omfatter produkter, der er reguleret i henhold til direktivet om miljøvenligt design; støtter i denne forbindelse fremme af fælles afprøvning på EU-plan;

40.  fremhæver betydningen af passende og klart definerede harmoniserede afprøvningsstandarder og understreger, at der bør udvikles forsøgsprotokoller, der er så tæt som muligt på de virkelige forhold; understreger, at afprøvningsmetoderne bør være solide, og at de bør udformes og udføres på en sådan måde, at tilsigtet eller utilsigtet manipulation og forbedring af resultaterne umuliggøres; mener, at afprøvningerne ikke bør give anledning til en urimelig byrde for virksomhederne, navnlig med hensyn til SMV'er, som ikke har samme kapacitet som deres større konkurrenter; glæder sig over Kommissionens forordning (EU) 2016/2282 om brug af tolerancer i verifikationsprocedurer;

41.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres håndhævelse og for øget samarbejde, når der konstateres, at et produkt ikke opfylder kravene; understreger behovet for vejledning til fabrikanter og importører om de detaljerede krav om de dokumenter, der er nødvendige for markedsovervågningsmyndighederne;

Yderligere henstillinger

42.  understreger behovet for at sikre overensstemmelse og konvergens mellem bestemmelserne om miljøvenligt design og horisontale bestemmelser såsom Unionens lovgivning om kemikalier og affald, herunder REACH-, WEEE- og RoHS-direktiverne, og fremhæver behovet for at styrke synergier med grønne offentlige indkøb og EU's miljømærke;

43.  understreger desuden sammenhængen mellem direktivet om miljøvenligt design og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne; opfordrer medlemsstaterne til at fremme udbredelsen på markedet af energieffektive produkter og tjenester og til at optrappe deres kontrol- og rådgivningsaktiviteter; mener, at et forbedret miljøvenligt design for energirelaterede produkter på sin side kan indvirke positivt på bygningers energimæssige ydeevne;

44.  understreger behovet for at give offentligheden og navnlig medierne klare oplysninger om fordelene ved miljøvenligt design, inden en foranstaltning frigives, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kommunikere proaktivt om fordelene ved foranstaltninger for miljøvenligt design som en integreret del af processen med vedtagelse af disse foranstaltninger og til sammen med interessenterne at gøre en mere aktiv indsats for at forbedre den almene forståelse af lovgivningen;

45.  understreger, at overgangen til en bæredygtig og cirkulær økonomi ikke alene vil byde på mange muligheder, men også sociale udfordringer; mener, at ingen bør overlades til sig selv, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør lægge særlig vægt på lavindkomsthusstande, der risikerer energifattigdom, når de fremlægger programmer for at fremme udbredelsen af de mest ressourceeffektive produkter; mener, at sådanne programmer ikke bør forhindre innovation, men fortsat bør give fabrikanterne mulighed for at tilbyde forbrugerne en bred vifte af produkter af høj kvalitet, og at de også burde fremme udbredelsen på markedet af energi- og vandforbrugende produkter, der er i stand til at opnå større ressourceeffektivitet og besparelser for forbrugere;

46.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at gå foran som et godt eksempel ved at indføre og gøre fuld brug af den cirkulære økonomi og grønne offentlige indkøbsstrategier for at prioritere produkter, der er dokumenteret bæredygtige, f.eks. produkter med miljømærket og de højeste standarder for ressourceeffektivitet, i alle investeringer og fremme en udbredt anvendelse af grønne offentlige indkøb, også i den private sektor;

º

º  º

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(2)

EUT L 198 af 28.7.2017, s. 1.

(3)

EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.

(4)

http://www.consilium.europa.eu/media/32274/eco-innovation-conclusions.pdf

(5)

EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0287.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (22.3.2018)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om gennemførelsen af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF)

(2017/2087(INI))

Ordfører for udtalelse: Michèle Rivasi

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at miljøvenligt design medfører økonomiske fordele for erhvervslivet og forbrugerne og bidrager betydeligt til Unionens klima- og energipolitikker og politikker for en cirkulær økonomi;

B.  der henviser til, at Kommissionen skønner, at direktivet om miljøvenligt design, sammen med forordningen om energimærkning, bidrager til omkring halvdelen af energisparemålene for 2020 og har et endnu større potentiale på længere sigt, og at begge retsakter bør mindske afhængigheden af import af fossile brændstoffer med 23 % for naturgas og 37 % for kul, ligesom de bør bidrage til at nå vores klimamål om at nedbringe CO2-emissionerne med 320 mio. ton om året;

C.  der henviser til, at de energibesparelser, der forventes opnået gennem direktivet om miljøvenligt design og energimærkningsdirektivet, kan omsættes til en årlig nedbringelse af energiregningerne for hver enkelt husstand på 490 EUR, samtidig med at de vil generere ekstra indtægter på 55 mia. EUR for erhvervslivet og engros- og detailsektoren hvert år og have potentiale til at skabe 800 000 nye direkte arbejdspladser i disse sektorer;

D.  der henviser til, at foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design bør omfatte hele produkternes livscyklus med henblik på at forbedre ressourceeffektiviteten i Unionen, under hensyntagen til, at mere end 80 % af et produkts miljøindvirkning bestemmes i designfasen, som derfor spiller en meget vigtig rolle for så vidt angår at fremme aspekter vedrørende den cirkulære økonomi samt et produkts holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder, genbrug og genanvendelse;

E.  der henviser til, at det ikke er nok at skabe mere bæredygtige og ressourceeffektive produkter, men at principperne om deleøkonomi og tjenestebaseret økonomi bør styrkes, samtidig med at medlemsstaterne bør rette særlig opmærksomhed mod lavindkomsthusstande, herunder dem, der er truet af energifattigdom, når de fremlægger programmer til fremme af udbredelsen af de mest ressourceeffektive produkter og tjenester;

F.  der henviser til, at Unionen er medundertegner af Stockholmkonventionen om resistente organiske miljøgifte (POP'er) og dermed forpligtet til at træffe foranstaltninger om udfasning af disse farlige stoffer, herunder ved at begrænse brugen heraf på produktdesignstadiet;

G.  der henviser til, at Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg sammen med forbrugerbeskyttelsesaktører, forskersamfundet og en bred vifte af civilsamfundsorganisationer ved adskillige lejligheder har opfordret til, at anvendelsesområdet for direktivet om miljøvenligt design udvides;

1.  anbefaler, at flere forbrugerprodukter omfattes af direktivet om miljøvenligt design (2009/125/EF); understreger, at der bør gives prioritet til IKT-produkter, der sælges i stort antal og ofte erstattes; understreger, at Kommissionen nøje bør vurdere og evaluere, hvordan man kan forbedre og verificere bæredygtigheden af disse produktgrupper, navnlig mobiltelefoner/smartphones, for hvilke reservedele, batterier og tilbehør bør være letudskiftelige og universelle;

2.  anerkender, at teknologien bag IKT-produkter er under hastig udvikling, hvilket kan medføre, at lovgivning om disse produkter allerede er forældet, når den træder i kraft; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremskynde de lovgivningsmæssige procedurer for miljøvenligt design af IKT-produkter og undersøge alternativer, som kan supplere foranstaltningerne inden for miljøvenligt design, med henblik på at overvåge ressourceeffektiviteten, når produkterne er i brug, f.eks. big data-teknikker;

3.  mener, at direktivet om miljøvenligt design har været et vigtigt redskab for så vidt angår produkters energieffektivitet, og mener, at den fremtidige koordinering med initiativer forbundet med den cirkulær økonomi kan fremme energieffektiviteten yderligere; opfordrer derfor til en ambitiøs plan om miljøvenligt design og den cirkulære økonomi, hvilket ville give både miljømæssige fordele og en enestående mulighed for jobudvikling;

4.  understreger, at der er behov for gradvist at vedtage målbare og gennemførlige produktkrav, som er fuldstændig harmoniseret på EU-plan, for at sikre et velfungerende indre marked og støtte innovation, forskning og europæiske producenters konkurrenceevne, og at sikre fair konkurrence, uden at skabe unødvendige administrative byrder;

5.  opfordrer til, at kravene om miljøvenligt design udvides til også at omfatte ressourceeffektivitet, den cirkulære økonomi og produkters sundhedsaspekter; mener, at det er nødvendigt at kombinere ressourceeffektivitet og materialers cirkularitet med vedvarende energibesparelser, idet der tages højde for den hidtidige forbedringsrate og opstilles nye krav; understreger, at energi, navnlig vedvarende energi, bør betragtes som en vigtig ressource, og at produkter bør optimeres for så vidt angår energi- og vandforbrug samt materialeanvendelse set ud fra et livscyklusperspektiv; mener, at holdbarhed, opgraderingsmuligheder, reparationsmuligheder og genanvendelighed også kan bidrage til jobskabelse;

6.  understreger behovet for at indføre etiske kriterier, der navnlig er forbundet med oprindelsen og udvindingen af de anvendte materialer samt de sociale vilkår for arbejdstagerne og lokalbefolkningen;

7.  beklager, at der kun er gjort begrænsede fremskridt inden for at inkludere aspekter vedrørende den cirkulære økonomi i gennemgangen af eksisterende produktspecifikke foranstaltninger og nye produktgrupper; bemærker, at der ganske vist på lovende vis er blevet lagt særlig vægt på aspekter vedrørende den cirkulære økonomi i arbejdsplanen for miljøvenligt design 2016-2019, Kommissionens pakke om cirkulær økonomi og dette emnes betydning, men at arbejdet på dette område har været skuffende; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fremskynde indsatsen for at sikre, at direktivet om miljøvenligt design yder et væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi;

8.  understreger behovet for, at

a)  muligheden for opgradering fremmes ved hjælp af tilgængelige softwareopdateringer til elektronisk udstyr

b)  muligheden for reparation fremmes gennem tilgængeligheden af reservedele i hele et produkts levetid til en rimelig pris i forhold til produktets samlede pris

c)  genanvendeligheden øges ved anvendelse af én enkelt type eller kompatibel polymerplast;

9.  understreger, at det ikke er nok at sikre genanvendelighed, men at også den faktiske anvendelse af genvundne materialer bør fremmes; mener på den ene side, at genanvendelighed og nem demontering af produkter bør indarbejdes i designfasen, således at udtjente produkter kan konverteres til sekundære råmaterialer af høj kvalitet, og på den anden side, at den faktiske genanvendelse af disse sekundære råmaterialer i nye produkter skal fremmes og støttes, f.eks. ved at indføre en obligatorisk minimal anvendelse af genanvendte materialer til nye produkter;

10.  understreger, at det for at sikre anvendelsen af genanvendte/sekundære materialer er afgørende at have tilgængelighed af genanvendte/sekundære materialer af høj kvalitet, og at der derfor bør etableres et velorganiseret marked for disse materialer;

11.  understreger vigtigheden af at pålægge producenter ansvar og udvide garantiperioder og -betingelser, forpligte producenter/sælgere til at tage ansvar for hele et produkts livscyklus, fremme reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, modularitet og genanvendelighed og sikre, at råmaterialer og affaldshåndtering forbliver inden for Den Europæiske Union;

12.  understreger, at anvendelse af materialer og stoffer af kritisk betydning såsom sjældne jordarter eller stoffer, der er giftige eller giver anledning til bekymring, f.eks. resistente organiske miljøgifte (POP) og hormonforstyrrende stoffer, specifikt skal tages i betragtning i forbindelse med de udvidede krav om miljøvenligt design for at begrænse brugen heraf eller i det mindste at sikre muligheden for at udvinde/udskille dem, når de er udtjente;

13.  understreger, at der er behov for at optimere og beskytte beslutningsprocessen; understreger, at foranstaltninger inden for miljøvenligt design bør vedtages individuelt inden for fastsatte og meddelte frister og straks bør gennemføres; opfordrer Kommissionen til at afsætte de nødvendige ressourcer til gennemførelsen;

14.  fastholder, at det er nødvendigt at optimere markedsovervågningen af markedsførte produkter gennem et bedre samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og mellem medlemsstaterne indbyrdes; anbefaler, at der organiseres en EU-dækkende koordinering, der forestås af Kommissionen, mellem de nationale markedstilsynsmyndigheder;

15.  understreger, at forsøgsprotokoller bør være tættere på de virkelige forhold, bl.a. at produkterne skal afprøves under forhold og i et miljø, der så tæt som muligt simulerer den gennemsnitlige forbrugers; opfordrer til, at både leverandørers og markedsovervågningsmyndigheders afprøvningsmetoder etableres og udføres på en sådan måde, at enhver tilsigtet eller utilsigtet manipulation eller forbedring af testresultaterne opdages og elimineres, og at de tilladte afvigelser mellem afprøvede og deklarerede resultater begrænses til måleudstyrets statistiske fejlmargen;

16.  fremhæver Kommissionens overslag, der viser, at 10-25 % af produkterne på markedet ikke overholder kravene vedrørende miljøvenligt design og energimærkning, hvilket svarer til, at ca. 10 % af de forventede besparelser går tabt; opfordrer indtrængende til bedre overvågning af overensstemmelsen; fremhæver det store potentiale ved hurtige screeningmetoder for så vidt angår at afsløre de produkter og produkttyper, der er mest tilbøjelige til ikke at leve op til direktivet om miljøvenligt design;

17.  opfordrer til større sammenhæng og synergi med anden sektorspecifik lovgivning og europæiske instrumenter, herunder kriterierne for ansvarlige offentlige indkøb, miljømærket og fælles anvendelse af den produktdatabase, der er oprettet ved forordning (EU) 2017/1369 om opstilling af rammer for energimærkning;

18.  opfordrer til ordentlig finansiering, således at EU og medlemsstaterne kan sikre tilstrækkelig overvågning af politikudviklingen, foretage markedsovervågning, skabe nye forretningsmuligheder, foretage høringer på nationalt plan, inden medlemsstaterne stemmer om gennemførelsesforanstaltninger og udformer proaktive kommunikationsstrategier; opfordrer Kommissionen til proaktivt at kommunikere fordelene ved miljøvenligt design til de europæiske borgere som en integrerende del af proceduren for vedtagelse af disse foranstaltninger;

19.  opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at gå foran som et godt eksempel ved at indføre og gøre fuld brug af den cirkulære økonomi og grønne offentlige indkøbsstrategier for at prioritere produkter, der er dokumenteret bæredygtige, f.eks. produkter med miljømærket og de højeste standarder for ressourceeffektivitet, i alle investeringer og fremme en udbredt anvendelse af grønne offentlige indkøb, også i den private sektor;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

58

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Julia Reda, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jakop Dalunde, Luděk Niedermayer, Dennis Radtke, Dominique Riquet, Pavel Telička

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Gerolf Annemans, Rosa D’Amato, Emilian Pavel

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

58

+

ALDE

Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Dominique Riquet, Pavel Telička

ECR

Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský

EFDD

Rosa D'Amato, Dario Tamburrano

ENF

Christelle Lechevalier

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis

PPE

Bendt Bendtsen, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Gunnar Hökmark, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Angelika Niebler, Luděk Niedermayer, Dennis Radtke, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská

S&D

Zigmantas Balčytis, José Blanco López, Adam Gierek, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Dan Nica, Emilian Pavel, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Julia Reda, Claude Turmes

3

-

EFDD

Jonathan Bullock

ENF

Angelo Ciocca

PPE

Hermann Winkler

1

0

ENF

Gerolf Annemans

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

59

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Joëlle Mélin, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Renate Sommer, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nikos Androulakis, Cristian-Silviu Buşoi, Caterina Chinnici, Fredrick Federley, Anja Hazekamp, Norbert Lins, Rupert Matthews, Alojz Peterle, Stanislav Polčák, Carolina Punset, Christel Schaldemose

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jude Kirton-Darling, Jeroen Lenaers, Mylène Troszczynski


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

59

+

ALDE

Fredrick Federley, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Carolina Punset, Frédérique Ries

ECR

Urszula Krupa, Rupert Matthews, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Piernicola Pedicini

ENF

Sylvie Goddyn, Joëlle Mélin, Mylène Troszczynski

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Anja Hazekamp, Kateřina Konečná, Estefanía Torres Martínez

NI

Zoltán Balczó

PPE

Pilar Ayuso, Cristian-Silviu Buşoi, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Jeroen Lenaers, Peter Liese, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Stanislav Polčák, Adina-Ioana Vălean

S&D

Nikos Androulakis, Biljana Borzan, Nessa Childers, Caterina Chinnici, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jude Kirton-Darling, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Damiano Zoffoli

Verts/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec

1

-

EFDD

Julia Reid

1

0

PPE

Renate Sommer

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 22. maj 2018Juridisk meddelelse