Procedure : 2017/2255(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0169/2018

Indgivne tekster :

A8-0169/2018

Forhandlinger :

PV 13/06/2018 - 22
CRE 13/06/2018 - 22

Afstemninger :

PV 14/06/2018 - 7.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0262

BETÆNKNING     
PDF 427kWORD 69k
14.5.2018
PE 615.438v02-00 A8-0169/2018

om strukturelle og økonomiske hindringer i adgangen til kultur

(2017/2255(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Bogdan Andrzej Zdrojewski

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om strukturelle og økonomiske hindringer i adgangen til kultur

(2017/2255(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til artikel 15 i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22 og 25,

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse(2),

–  der henviser til sin beslutning af 30. november 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(3),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2007 om kunstneres sociale status(5),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(6),

–  der henviser til sin beslutning af 20. februar 2004 om bredere adgang til kultur: Skolernes og undervisningens betydning(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 med titlen "På vej mod en akt for det digitale indre marked"(8),

–  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa"(9),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om betydningen af interkulturel dialog, kulturel mangfoldighed og uddannelse for fremme af EU's grundlæggende værdier(10),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden(11),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om fremme af de europæiske kulturelle og kreative sektorer som kilder til økonomisk vækst og beskæftigelse(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2016 om en sammenhængende europæisk politik for kulturelle og kreative industrier(13),

–  der henviser til sin beslutning af 1. juni 2017 om momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter(14),

–  der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om kulturindustrien i Europa(15),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om Europeana – næste fase(16),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(17),

–  der henviser til sin beslutning af 30. november 2017 om gennemførelsen af den europæiske handicapstrategi(18),

–  der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 2. marts 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(19),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD) og navnlig artikel 30 vedrørende deltagelse i kulturlivet, rekreative aktiviteter, fritidsaktiviteter og sport,

–  der henviser til mål 11 i FN' 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og de bæredygtige udviklingsmål, som blev underskrevet i 2015, der sigter mod at gøre byer og bebyggelser sikre, robuste og bæredygtige,

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der blev vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) af 27. oktober 2005,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(20),

–  der henviser til Rådets resolution af 16. november 2007 om den europæiske kulturdagsorden,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. december 2014 om en arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018)(21),

–  der henviser til EU's arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om kulturelle og kreative krydsninger for at stimulere innovation, økonomisk bæredygtighed og social integration,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 31. maj 2016 om Europeanas rolle i forbindelse med digital adgang til, synlighed og brug af europæisk kulturarv,

–  der henviser til Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter,

–  der henviser til Kommissionens fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser") (JOIN(2016)0029),

–  der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske kulturdagsorden (COM(2010)0390),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 med titlen "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale" (COM(2010)0183),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv (2018) (COM(2016)0543),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 om fremme af de kulturelle og kreative sektorers bidrag til vækst og beskæftigelse i EU (COM(2012)0537),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2012 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (COM(2014)0477),

–  der henviser til rapporten fra arbejdsgruppen bestående af eksperter fra medlemsstaterne fra 2012 om adgang til kultur,

–  der henviser til resultaterne af Eurobarometerundersøgelse nr. 399 om adgang til og deltagelse i kultur og nr. 466 om kulturarv,

–  der henviser til resultaterne af Eurostats statistiske undersøgelser (kulturelle statistikker) for 2016,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0169/2018),

A.  der henviser til, at verdenserklæringen om menneskerettighederne i artikel 27 fastsætter, at "enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder"; der henviser til, at adgangen til kultur og til kreative udtryk er et vigtigt grundlag for et demokratisk samfund baseret på ytringsfrihed og lighed;

B.  der henviser til, at Farokonventionen anerkender retten til kulturarven og opfordrer til fremme af innovative metoder til forvaltning af kulturarven, således at de offentlige myndigheder samarbejder med andre aktører, herunder foreninger og private;

C.  der henviser til, at artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder indeholder en opfordring til respekt for den kulturelle mangfoldighed, og at de ældres ret til at deltage i kulturlivet anerkendes i medfør af artikel 25;

D.  der henviser til, at kultur har en stærk indvirkning på fremme, forståelse og udvikling af solidariteten mellem de europæiske og transeuropæiske fællesskaber;

E.  der henviser til, at de fleste forfatninger i EU's medlemsstater direkte eller indirekte henviser til kultur og tilgængeligheden heraf;

F.  der henviser til, at EU kan supplere og tilskynde kulturpolitikker, selv om det i henhold til artikel 167 i TEUF fortsat er myndighederne på nationalt, regionalt og lokalt plan, der er de hovedansvarlige for kulturpolitikker i EU i overensstemmelse med nærhedsprincippet;

G.  der henviser til, at enhver form for hindring, der hæmmer enkeltpersoners eller lokalsamfunds fulde deltagelse i kulturelle processer og kulturelle økosystemer, hæmmer udviklingen af et ægte demokratisk og inklusivt samfund;

H.  der henviser til, at kultur giver de europæiske borgere større muligheder for at udvikle personlige, sociale, kunstneriske og interkulturelle kompetencer;

I.  der henviser til, at halvdelen af verdens befolkning, dvs. 3,5 mia. mennesker, ifølge FN's skøn aktuelt er bosat i byer, og at næsten 60 % af verdens befolkning i 2030 vil være bosat i byområder; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at udvikle strategier for effektive politikker for at løse de problemer, der stadig findes, og sikre tilstrækkelig tid til at foretage ændringer med henblik på at skabe byområder, der virkelig er inklusive;

J.  der henviser til, at Europa-Parlamentet og Rådet i deres henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring medregner kulturel bevidsthed og udtryksevne som grundlæggende kompetencer, som er nødvendige for personlig tilfredsstillelse og udvikling, aktivt medborgerskab, social samhørighed og beskæftigelse(22);

K.  der henviser til Kommissionen i sin meddelelse af 10. maj 2007 med titlen "Meddelelse om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden" (COM(2007)0242) understregede behovet for at lette adgangen til kultur og kulturelle frembringelser samt fremme kulturel mangfoldighed;

L.  der henviser til, at fremtiden for den kulturelle innovation i EU afhænger af, hvor meget der investeres i kreative ressourcer, viden og talenter;

M.  der henviser til, at arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018), der blev vedtaget af Rådet i december 2014, definerer tilgængelig og inklusiv kultur og fremme af kulturel mangfoldighed som prioriteter;

N.  der henviser til, at et af målene for EU og dets medlemsstater bør være at mindske de sociale og økonomiske uligheder med henblik på at fremme et inklusivt samfund, hvor alle kan være med; der henviser til, at en stærk, dynamisk og mangesidet kultursektor er grundlæggende i et inklusivt samfund;

O.  der henviser til, at deltagelse i kulturelle aktiviteter er en måde at skabe en følelse af tilhørsforhold til et samfund på; der henviser til, at skabelsen af social identitet er nært forbundet med deltagelse i kultur; der henviser til, at deltagelse i kulturelle aktiviteter kan bidrage til at højne selvfølelsen og livskvaliteten, især hos mennesker, som oplever en form for marginalisering på grund af arbejdsløshed, sygdom eller af andre grunde;

P.  der henviser til, at en inklusivt kultursektor muliggør, at alle har de samme muligheder for at deltage og udvikle deres kreative kompetencer uafhængigt af deres socioøkonomiske, kulturelle eller religiøse baggrund og af enhver form for handicap;

Q.  der henviser til, at borgerne i mange regioner i vid udstrækning bruger offentlige biblioteker og kulturinstitutioner, og at de ofte er de eneste steder, hvor der er adgang til information og til kultur, hvilket især gælder i landområder eller i fjerntliggende områder;

R.  der henviser til den påvirkning, som de nye digitale teknologier kan have på forvaltningen af kulturområdet, på dialogen og på udbredelsen af kulturelle aktiviteter;

S.  der henviser til, at nye digitale teknologier og onlineplatforme tilbyder yderst vigtige muligheder for at styrke niveauet af deltagelse og kulturel skabelse;

T.  der henviser til, at folk fra tredjelande er underrepræsenteret på forskellige kulturelle områder i EU; der henviser til, at det også gælder for personer med handicap;

U.  der henviser til, at rapporten fra arbejdsgruppen af eksperter fra EU's medlemsstater om adgang til kultur(23) definerer adgang som det at give nye målgrupper mulighed for at benytte tilgængelige kulturelle tilbud; der henviser til, at dette indebærer nye målgrupper eller borgere og at bringe dem nærmere til kulturarv og andre kulturelle ressourcer;

V.  der henviser til, at digitale teknologier har ændret den måde, hvorpå mennesker får adgang til, producerer, udbreder og anvender kulturelt indhold;

W.  der henviser til, at platformen Europeana, der blev lanceret i 2008, er blevet et fælles europæisk kulturelt projekt, der fremmer digital adgang til Europas kulturarv;

X.  der henviser til, at et af de specifikke mål for programmet "Et Kreativt Europa" er at nå ud til et nyt publikum og forbedre adgangen til kulturelle og kreative frembringelser i og uden for Unionen med særligt fokus på børn, unge, personer med handicap og underrepræsenterede grupper;

Y.   der henviser til, at der findes initiativer på fællesskabsplan og i medlemsstaterne med det formål at skabe bedre adgang til kulturel infrastruktur og kulturelle aktiviteter for personer med handicap;

Z.  der henviser til, at mangfoldigheden af EU-landenes skatteprocedurer og -systemer besværliggør kunstneres og alle kulturarbejderes bevægelighed ved at skabe et uforholdsmæssigt bureaukrati, som ofte ikke står i forhold til de konkrete, beskedne indtægter fra deres aktiviteter;

AA.  der henviser til, at udviklingen af pålidelige, sammenlignelige og ajourførte kulturelle statistikker, som danner grundlaget for fornuftig politikudformning på kulturområdet, er en af de tværgående prioriteter i arbejdsplanen på kulturområdet (2015-2018), der understøtter det økonomiske potentiale for kulturelle og kreative industrier og deres indflydelse på den sociale velfærd;

AB.  der henviser til, at adgangen til kvalitativ forskning og komparative dataressourcer er et middel til effektiv overvågning og analyse af kulturpolitikkernes kulturelle, økonomiske og sociale virkninger;

AC.  der henviser til, at kultur bidrager til at fremme et samfund baseret på viden, deling af oplevelser og i samklang med verdenshistorien;

AD.  der henviser til, at omkring 8,4 mio. personer er ansat på kulturområdet i EU (3,7 % af den samlede arbejdsstyrke)(24), og at deres økonomiske vækstpotentiale stadig ikke er fuldt ud realiseret;

AE.  der henviser til, at dem, der gennem kulturproduktion søger at bidrage til at udtrykke deres identitet og at udvide og på bæredygtig vis udvikle adgangen til kultur står over for problemer og udfordringer;

Adgang til og deltagelse i kultur

1.  understreger, at det anerkender adgangen til kultur som en grundlæggende rettighed for alle borgere i overensstemmelse med artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, som anerkender deltagelse i det kulturelle liv som en af de grundlæggende menneskerettigheder; minder endvidere om, at denne ret er nedfældet i Farokonventionen, som anerkender retten til at deltage i kulturlivet og fremhæver kulturarvens rolle i opbygningen af et fredeligt og demokratisk samfund; opfordrer derfor signatarmedlemsstaterne til at fremskynde ratificeringsprocessen og de øvrige stater, der ikke har tiltrådt konventionen, til at undertegne den og udnytte den unikke mulighed i det europæiske år for kulturarv; 

2.  minder om betydningen af en holistisk anvendelse af begrebet adgang og dets værdi som et redskab til at sikre, at enhver person, der nyder godt af kultur og kulturelle steder og initiativer, betragtes i sin bredeste og mest fuldkomne forstand, og at der derfor især tages hensyn til de særlige behov hos personer med handicap for at sikre dem lige muligheder, reel social integration og aktiv deltagelse i samfundslivet;

3.   understreger den ubestridelige betydning af en aktiv og tilgængelig kulturel sektor for udviklingen af et inklusivt samfund og styrkelsen af en fælles kerne af universelle værdier og et aktivt europæisk medborgerskab, hvilket er grundlaget for, at borgerne på en frugtbar og meningsfuld måde kan deltage i det offentlige liv, og samtidig fremmer Europas kulturarv og udvikler den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa; opfordrer derfor medlemsstaterne og Unionen til, inden for deres kompetenceområder, at udvikle og gennemføre de specifikke nødvendige foranstaltninger, der skal sikre adgangen til og deltagelsen i kulturlivet;

4.  opfordrer til at gøre inklusion og diversitet til en integreret del af programlægningen, den organisatoriske udvikling og af rekrutteringen på kulturområdet på europæisk, nationalt og regionalt plan; opfordrer også til, at medlemsstaterne foretager en systematisk overvågning af tiltagene til at nå dette mål;

5.  minder om betydningen af EU's rolle i forbindelse med at fremme og lette en bedre koordinering af kulturpolitikker på alle niveauer; bemærker, at kun således vil aktører fra hele EU være i stand til at udvikle en omfattende og effektiv politik til fremme af adgang til og deltagelse i kultur og samtidig placere kultur som en vigtig del af det europæiske integrationsprojekt;

6.  betragter adgangen til og deltagelsen i kultur som et tværgående anliggende, og understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at samordne kulturpolitik med andre politikområder som f.eks. uddannelses-, social-, regional- og udenrigspolitikken, den økonomiske politik samt politikken for digitale medier;

7.  anbefaler, at medlemsstaterne udvikler en strategi for kulturel handling rettet mod børn og unge;

8.  anerkender fremme og opnåelse af inklusiv og meningsfuld adgang til kultur som en af prioriteterne på den politiske dagsorden og opfordrer til at integrere adgang til og deltagelse i kultur i andre politikområder, hvilket ikke kun vil være et positivt bidrag til disse områder, men også vil indvirke på det synergiskabende samarbejde på tværs af sektorerne i tråd med artikel 167 i TEUF;

9.  fastslår, at kompendiet af nationale kulturpolitikker, som udformet og forvaltet af Europarådet og en platform af eksperter, har været et meget anvendeligt redskab for kulturpolitikker i og uden for Europa; beklager dog, at der siden 2011 har været begrænset fremgang med hensyn til indsamling og især analyse af data, og anbefaler derfor, at Rådet fortsætter med en evaluering af det nuværende indhold, herunder også kulturpolitikkernes lokale og regionale niveau;

10.  understreger, at begreberne adgang til og deltagelse i kultur er tæt forbundet; understreger, at strategier for styrkelse af tilgængeligheden af og deltagelsen i kulturelle aktiviteter bør gennemføres ved identificering af underrepræsenterede grupper, projektering og gennemførelse af initiativer eller programmer, der har til formål at øge disses deltagelse samt fjerne eksisterende barrierer;

11.  understreger nødvendigheden af at indsamle oplysninger om deltagelse af personer med handicap i kulturelle aktiviteter;

12.  beklager, at finansielle barrierer stadig forhindrer borgerne, især dem, som tilhører de dårligst stillede grupper, i fuldt ud at nyde deres grundlæggende ret til at deltage i kulturlivet og at have adgang til kultur, og at dette hæmmer den effektive udøvelse af denne grundlæggende rettighed;

13.  minder om, at det er vigtigt at udvikle platforme til deling og udveksling af erfaringer på regionalt, nationalt og europæisk plan;

14.  understreger, at det er vigtigt at sikre et kulturudbud af høj kvalitet til alle borgere som grundlag for at fremme et aktivt, demokratisk og inkluderende medborgerskab;

Økonomiske hindringer

15.   understreger, at offentlige midler spiller en afgørende rolle i at sikre et blomstrende kulturliv og fortsat er et uundværligt instrument til at støtte kulturelle aktiviteter i EU, således at de kan udnytte deres økonomiske potentiale til at bidrage til bæredygtig vækst og social samhørighed, og til at finansiere kulturel infrastruktur; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til inden for rammerne af deres beføjelser at afsætte en passende budgetandel til offentlig støtte til kultur og styrke synergierne med EFRU og andre kulturelle støttemidler, herunder programmer, som fremmer forskning og innovation og de tilgængelige samhørighedspolitiske instrumenter;

16.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den offentlige kulturstøtte ikke begrænses, uanset hvilke mulige økonomiske vanskeligheder medlemsstaterne i fremtiden måtte møde;

17.   beklager, at økonomiske recessioner ofte har medført og stadig alt for ofte først og fremmest medfører nedskæringer i de offentlige udgifter til kultur og har negative konsekvenser for bevillingerne til kulturelle aktiviteter;

18.   minder om, at investeringer i de kulturelle og kreative sektorer giver mulighed for at frigøre disse sektorers betydelige og stadig undervurderede potentiale til at fremme kulturel mangfoldighed og social innovation og samtidig skabe bæredygtig økonomisk velstand og kvalitetsjob, og at sådanne investeringer har en direkte indvirkning på udviklingen af nye færdigheder, digitalisering, innovation og nye forretningsmodeller og samtidig styrker konkurrenceevnen i Europas kulturelle og kreative sektorer, som griber mulighederne og opnår adgang til nye internationale muligheder, markeder og målgrupper; mener derfor, at den private sektor spiller en afgørende og supplerende rolle i de offentlige investeringer, og opfordrer medlemsstaterne til at overveje gennemførelsen af lovgivningsmæssige foranstaltninger, der giver mulighed for skattefradrag ved private pengedonationer til støtte for kulturen;

19.  påpeger, at den kreative sektor er fragmenteret, har en lav værdiskabelse og beskæftiger mange selvstændige mænd og kvinder, og minder om, at disse aktiviteter generelt betragtes som interessante aktivitetsprofiler, men at dette ikke må føre til, at den kulturelle og kreative økonomi bliver en model for dårligt betalt arbejde med dårlig social sikring; foreslår derfor, at der udarbejdes stabile evalueringsprocesser for godt arbejde i den kreative sektor;

20.  understreger, at befolkningens adgang til kulturelle varer og tjenesteydelser samt støtte til kulturproduktion og kulturelle udtryk styrker den kreative økonomi og bidrager til landets udvikling;

21.  påpeger, at manglen på finansiering til den kulturelle branche ville være mindre, hvis der var skattemæssige incitamenter knyttet til private sponsorater;

22.  henleder opmærksomheden på problemerne med opkrævning af indkomstskat på tværs af grænserne, som kunstnere, der optræder i hele Europa, må kæmpe med, og anbefaler derfor en standardmodel, som kommer ansatte og selvstændige til gode, og som forhindrer dobbeltbeskatning;

23.  anmoder om, at der investeres i mikrovirksomheder for at fremme kreativitet og innovation for således at fremme den regionale og lokale udvikling;

24.  understreger, at høje priser på kulturelle varer og tjenesteydelser er en af de hindringer for deltagelse i kultur, som respondenterne i Eurobarometer- og Eurostatundersøgelserne(25) har understreget; anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne og regionerne i denne forbindelse træffer foranstaltninger, der er målrettet specifikke målgrupper, især studerende, familier med mange børn og ældre, og tager sigte på at fjerne økonomiske hindringer for adgang;

25.  understreger, at høje forsikringsudgifter for udstillingsobjekter og optræden også er årsagen til de høje entré- eller billetpriser på museer, teatre og gallerier og ofte gør det umuligt for mindre foretagender at udvikle deres programmer i overensstemmelse med deres publikum og ambitioner; mener, at denne situation skaber en stadigt større afstand mellem mindre foretagender, der er tæt på deres publikum, og større, internationalt anerkendte institutioner;

26.  understreger den rolle som en hensigtsmæssig finanspolitik i relation til de kulturelle og kreative sektorer kan spille med hensyn til at øge adgangen til og deltagelsen i kultur; bemærker imidlertid, at indirekte støtte til kulturarv gennem indførelse af reducerede momssatser ikke kan erstatte direkte støtte; opfordrer til bedre samordning af nationale kulturpolitikker og momssatser, der anvendes som et redskab til at fremme deltagelsen i kulturlivet;

27.  minder om, hvor vigtigt det er for medlemsstaterne at se på muligheden for en mere sammenhængende politik for beskatning af indtægter for kulturarbejdere og kunstnere, som opholder sig i kortere perioder i forskellige lande og kan være underkastet forskellig lovgivning og forvaltning i forbindelse med hver enkelt optræden, workshop eller ophold; foreslår, at et mindstemål af harmonisering for at støtte kunstneres og kulturarbejderes mobilitet skal ses som en prioritet med henblik på at fremme mangfoldigheden inden for kreativitet og kultur i hele EU og udenfor, i stedet for at der skabes barrierer i form af administrative byrder, som er ude af proportion med de faktiske indtægter fra kulturarbejde;

28.  opfordrer til, at medlemsstaterne og de offentlige institutioner investerer i decentralisering i afholdelsen af kulturelle aktiviteter, enten gennem oprettelsen af infrastrukturer i fjerntliggende regioner eller gennem forskellige midlertidige kulturelle arrangementer; opfordrer de private kulturinstitutioner til også at investere i geografisk decentralisering;

29.  glæder sig over forslaget om en ændring af momsdirektivet, som vil give medlemsstaterne mulighed for at anvende de samme momssatser for elektroniske og trykte publikationer; mener, at sondringen mellem momssatserne for fysiske og elektroniske publikationer er forældet og uholdbar i den digitale tidsalder; opfordrer Rådet til at vedtage Kommissionens forslag uden unødig forsinkelse;

30.  understreger vigtigheden af en forening mellem arbejdsliv og privatliv for at få adgang til, drage nytte af og deltage i forskellige kulturelle aktiviteter;

Uddannelsesmæssige hindringer og udfordringer

31.  understreger, at uddannelsesniveauet er en af de vigtigste faktorer, der har væsentlig indvirkning på niveauet af deltagelse i kultur; understreger, at et højere uddannelsesniveau giver sig udslag i større deltagelse i kulturelle arrangementer(26); understreger, at humaniora, sprogundervisning i skolen og kulturel dannelse er en integreret del af almen uddannelse, som kan medvirke til at nedbryde sociale skel og derfor bør fremmes som STEAM-fag;

32.  understreger, at viden opfattes som et produkt af et kulturelt samspil, som agerer og retroagerer i forhold til det menneske, der inkorporerer et kulturelt aftryk;

33.  opfordrer til, at der anvendes en interaktiv og inklusiv tilgang med forankring i lokalsamfundet til udvikling af kultur- og uddannelsespolitikker med henblik på at øge interessen for og deltagelsen i kulturlivet, promovere Europas kulturarv og udvikle kulturel og sproglig mangfoldighed i Europa;

34.  bemærker, at manglen på interesse er en af de oftest udtrykte hindringer for deltagelse i kultur blandt respondenterne i Eurobarometer- og Eurostatundersøgelserne(27); påpeger i denne forbindelse, at fremme af efterspørgslen, forstået som opbygning af interesse og forståelse for kultur gennem formaliseret, ikkeformaliseret og uformel uddannelse, bør være en prioriteret opgave med henblik på øget adgang til og deltagelse i kultur;

35.  anbefaler en almen udbredelse af det europæiske studiekort og at det kommer til at give gratis entré til kulturinstitutioner i EU;

36.  minder om den grundlæggende rolle, som skoler og familier spiller som centrale platforme, der kan bringe unge i kontakt med kultur og skabe behov og kulturelle kompetencer; opfordrer medlemsstaterne til at tage skridt hen imod en større integration af kulturel og kunstnerisk uddannelse i skolernes læseplaner og skolepensum, både inden for formel og uformel undervisning;

37.  understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder, og via finansiering og/eller støtte, sikrer uddannelse i musik i de offentlige uddannelsesinstitutioner;

38.  anbefaler, at medlemsstaterne betragter uddannelse som en af de vigtigste aktiviteter på kulturområdet, da fremme af efterspørgslen på dette område især betyder, at man giver folk kompetencer og viden, som gør dem i stand til at værdsætte kunst; minder om, at stimuleringen af interessen for kultur er mere effektiv, når den foretages i en ung alder, og mener derfor, at kulturen derfor bør styrkes i skolernes læseplaner, og at der bør stilles flere menneskelige og materielle ressourcer til rådighed for at nå dette mål; foreslår, at skolerne modtager finansiering til museumsbesøg og besøg i andre kulturinstitutioner, eftersom dette på samme tid vil styrke interessen for kultur og unges deltagelse og give ekstra midler til kulturinstitutionerne;

39.  understreger vigtigheden af de offentlige uddannelsessystemer, når børn introduceres til kulturens mangfoldige univers, og at de hermed bidrager til at skabe nye publikumssegmenter og til udbredelsen af kultur; påpeger vigtigheden af, at kulturinstitutionerne skaber partnerskaber med de lokale, regionale og nationale uddannelsesinstitutioner;

40.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at støtte kulturelle uddannelsesprogrammer uden for skolen, som er for alle, især for ugunstigt stillede børn og unge, gennem programmer, der har til formål at indføre de unge de forskellige kunstarter eller at styrke kendskabet til den eksisterende kulturarv;

41.  understreger den rolle, som lokale kulturinstitutioner, herunder kulturcentre og biblioteker, spiller som centrale aktører for at overvinde hindringer for adgang til og deltagelse i kultur; opfordrer derfor medlemsstaterne til aktivt at støtte sådanne kulturinstitutioner;

42.  appellerer til en større værdsættelse og forståelse af offentlige bibliotekers og samfundenes kulturinstitutioners sociale rolle, især i landområder og fjerntliggende regioner, ikke kun ved at styrke den offentlige finansiering, men også ved dannelsen af partnerskaber, som giver dem passende IKT-ressourcer og menneskelige ressourcer med adgang til uddannelse, så de herigennem bliver til institutioner, som er i stand til at forbedre folks liv og bidrage til den lokale udvikling;

43.  understreger, at oprettelsen af partnerskaber er grundlæggende for at tiltrække potentielle målgrupper til kunstneriske aktiviteter, og at det kan gennemføres f.eks. via samarbejde med organisationer, der repræsenterer studerende, migranter eller personer med handicap, så man på passende vis imødekommer deres interesser og behov;

44.  understreger, at det er vigtigt at fremme initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan, som fremmer kontakt, samarbejde og erfaringsudveksling mellem de traditionelle kunstarter, kulturinstitutioner og forskellige multikulturelle institutioner eller minoritetsinstitutioner samt mellem professionelle kultursektorer og amatørkultursektorer;

45.  anbefaler, at der udvikles en sammenhængende strategi til støtte for pædagogiske projekter foreslået af kulturinstitutioner; understreger, at disse projekter er nyttige redskaber til at støtte og skabe bevidsthed og kulturelle kompetencer og interkulturel viden og derigennem tjener som udgangspunkt for langsigtet inddragelse af borgerne i kulturelle aktiviteter;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette programmer for fritidsaktiviteter for unge i kulturinstitutionerne;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at sikre mere udbredt adgang til kulturinstitutioner og udvikle en omfattende europæisk strategi vedrørende adgangen til det offentlige rum, navnlig vedrørende kultur i bymæssig bebyggelse, såsom museer, teatre, biografer, biblioteker, koncertsale, osv.;

48.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til oprettelsen af stipendier eller praktikpladser for studerende inden for offentlige eller private uddannelsesnetværk i kulturinstitutioner eller inden for kulturforvaltningsinstitutioner;

Strukturelle hindringer

49.  gør i denne forbindelse opmærksom på den strukturelt betingede, ofte lavere grad af deltagelse i kultur blandt indbyggere i landdistrikterne(28), og i denne forbindelse på den rolle, som små, lokale kulturcentre, transportinfrastruktur og støtte til bæredygtig kulturturisme spiller for at lette adgangen til kulturinstitutioner;

50.  understreger, at europæisk kulturarv er unik i verden, fordi den er mangfoldig og rig, og fremhæver, at kulturturisme har et enormt potentiale for at kunne bidrage til en bæredygtig økonomi og fostre social samhørighed og inklusion; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge deres indsatser og investeringer for at udvikle en politik for bæredygtig og langsigtet kulturturisme;

51.  opfordrer til større investeringer på kulturområdet for at stimulere de lokale økonomier og bidrage til kulturturisme; gør opmærksom på, at kulturturisme i synergi med videnskab, den primære sektor, centre for kunsthåndværk og industricentre samt mobilitet er afgørende faktorer for et mere nærværende og mere humanistisk Europa;

52.  foreslår større investering i adgangen til kultur for regionerne i den yderste periferi samt i bjergrige og fjerntliggende områder, så der skabes decentraliserede kulturtilbud;

53.  bemærker, at der er behov for at forbedre adgangen til en kulturinfrastruktur uden teknologiske eller fysiske hindringer og til kulturelle aktiviteter og medier for personer med handicap; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til inden for deres respektive kompetenceområder at fortsætte deres arbejde med at integrere personer med handicap gennem kultur og at bestræbe sig på at fjerne eksisterende hindringer;

54.  anerkender behovet for deltagelsesmetoder til forvaltning af kulturarven, der er baseret på en tilgang, der fokuserer på lokalsamfund, for at opfange efterspørgslen og involvere større dele af offentligheden under hensyntagen til især unge, personer med handicap og underrepræsenterede og marginaliserede grupper;

55.  anmoder medlemsstaterne og de kulturinstitutioner, der er afhængige af dem, om at sikre kulturtilbud, der er tilgængeligt for alle, med specifikke tiltag over for særlige befolkningsgrupper, som f.eks. børn og unge, ældre, personer med handicap eller migranter;

56.  understreger, at der er behov for, at medlemsstaterne foretager større investeringer i implementeringen af den universelle kodeks for læsning og skrivning ved berøring (Braille-systemet) i meget forskellige kulturelle infrastrukturer og teknologier; appellerer til større investering i produktion af bøger, magasiner og aviser i audioformat, og i anvendelsen af tegnsprog i teaterforestillinger;

57.  viser behovet for at fjerne hindringer, og først og fremmest skattemæssige hindringer, for mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere; understreger betydningen af disse aktiviteter for udbredelsen af kulturelle tilbud i Europa; hilser programmet Et Kreativt Europa velkomment, da det bidrager til, at den kulturelle mobilitet og de professionelles mobilitet på området lykkes bedre, og fordi det fremmer udbredelsen af kulturelle kvalitetsarrangementer og -projekter;

58.  minder om, at hindringerne i adgangen til kultur ses tydeligere på lokalt plan, hvorfor man bør styrke investeringer i forskellige kulturelle mobilitetsprojekter, så de udvikler og fremmer samhørigheden i lokalsamfund;

59.  opfordrer Kommissionen til at tage mobiliteten hos europæiske kunstnere og kunstnere fra tredjelande i betragtning som en merværdi til fremme af fred, deling af visioner og nedbrydning af sociale og kulturelle stereotyper;

60.  minder om, at sprogbarrierer kan have negativ indvirkning på kulturel efterspørgsel, og opfordrer derfor til at styrke flersprogetheden i kulturelle produktioner;

61.  anbefaler medlemsstaterne at gennemføre de nødvendige foranstaltninger for at fremme transport og adgang til kulturinstitutioner for personer med handicap og personer med nedsat mobilitet;

Digitale hindringer og udfordringer

62.   er overbevist om, at digitale værktøjer, når de anvendes og implementeres ordentligt og ledsages af et ensartet niveau af digitale færdigheder, kan hjælpe med at overvinde hindringer i adgangen til kultur, der er betinget af faktorer såsom ugunstig geografisk beliggenhed, handicap, social baggrund, sprog og manglende tidsmæssige og økonomiske ressourcer; påpeger, at digitale værktøjer også kan være et redskab til at overvinde sociale eller mentale barrierer, uden at det fører til manglende investeringer i den geografiske decentralisering af de kulturelle aktiviteter; mener derfor, at digital uddannelse i den forbindelse bør indgå i læringsprocessen fra en tidlig alder for at udvikle passende viden og færdigheder;

63.  anbefaler Kommissionen at udforme en sammenhængende digital strategi rettet mod kulturelle infrastrukturer og aktiviteter for at styrke deres kapacitet;

64.  bemærker problemet med digital eksklusion og understreger behovet for at bekæmpe det; minder i denne sammenhæng om, at digitalisering kræver, at kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner og forbrugerne selv opnår nye kompetencer og kvalifikationer og ny viden; understreger især behovet for kapacitetsopbygning i forbindelse med anvendelsen af nye digitale teknologier i kulturinstitutioner og for, at de tilpasses udfordringerne i forbindelse med den teknologiske udvikling;

65.  understreger, at digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale i Europa til fulde bør respektere skaberne og de intellektuelle ejendomsrettigheder; mener i den forbindelse ikke, at intellektuelle ejendomsrettigheder bør hæmme det almene offentlige mål om at øge adgangen til, og favorisere udbredelsen af, kreativt indhold og kreativ information og viden; fremhæver desuden det presserende behov for at etablere et sikkert digitalt miljø, hvor kunstnere og ophavsmænd kan få et passende vederlag for deres arbejde, og som sikrer rimelige vederlag, med adgang på tværs af landegrænserne;

66.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte prioriteringen af innovative tilgange til publikumsudvikling og inddragelse af forbrugerne, bl.a. gennem nye teknologier, inden for rammerne af EU-programmer, navnlig programmet "Et Kreativt Europa" og dets fremtidige generationer;

67.  opfordrer medlemsstaterne til at tage højde for publikumsudvikling i deres kulturelle og digitale strategier samt støtte anvendelsen af digitale teknologier med henblik på at lette adgangen til kulturelt indhold;

68.  anerkender bidraget fra platformen Europeana og medlemsstaternes institutioner til digitaliseringen af og adgangen til kulturelt indhold; opfordrer til i forbindelse med det europæiske år for kulturarv varigt at støtte projektet med flere midler og at fremme offentlig adgang til digitale ressourcer og tjenesteydelser inden for kulturarv; efterspørger en reel omstrukturering af webstedet, så det er i bedre overensstemmelse med avancerede teknologier, og en reel kommunikationspolitik, der står mål med den rigdom af indhold, som er samlet på webstedet;

69.  understreger behovet for indsamling af kulturelle data og forvaltning af disse med henblik på digitale forbrugere, for at gøre det muligt for kulturelle organisationer at opnå bedre forståelse af modtagernes behov og udvikle en ensartet tilgang til det digitale publikum;

70.  er af den opfattelse, at kulturelt indhold spiller en hovedrolle i den bredere offentligheds accept af de pågældende nye teknologier og i udviklingen af EU-borgernes IT-færdigheder og mediekendskabsniveau;

o

o  o

71.   pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 142.

(2)

EUT C 93 af 9.3.2016, s. 95.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0486.

(4)

EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25.

(5)

EUT C 125 E af 22.5.2008, s. 223.

(6)

EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135.

(7)

EUT C 98 E af 23.4.2004, s. 179.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0009.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0293.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0005.

(11)

EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 32.

(12)

EUT C 93 af 9.3.2016, s. 95.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0486.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0233.

(15)

EUT C 247 E af 15.10.2009, s. 25.

(16)

EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 16.

(17)

Vedtagne tekster, P7_TA(2011)0453.

(18)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0474.

(19)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0062.

(20)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221.

(21)

EUT C 463 af 23.12.2014, s. 4.

(22)

EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10.

(23)

Rapport med titlen: "Policies and good practices in the public arts and cultural institutions to promote better access to and wider participation in culture", oktober 2012.

(24)

Eurostat - Culture statistics - cultural employment (2017), http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Culture_statistics_-_cultural_employment

(25)

Eurobarometer 399.

(26)

Eurostat, Culture statistics, udgave 2016, s. 116-136; Eurostat (data fra 2015 - EU Survey on Income and Living Conditions (EU-SILC).

(27)

Eurobarometer 399, Eurostat (data fra 2015 - EU Survey on Income and Living Conditions (EU-SILC).

(28)

Eurostat (data fra 2015 - EU Survey on Income and Living Conditions (EU-SILC).


BEGRUNDELSE

Indledning

Denne betænkning er den første omfattende betænkning fra Udvalget om Kultur og Uddannelse, der direkte vedrører spørgsmål om adgangen til kultur. Ordføreren betragter problemet med adgang til kultur som et centralt spørgsmål inden for kulturpolitik, såvel på nationalt plan som på EU-plan, og frem for alt et væsentligt spørgsmål for borgerne. Ordføreren minder om den afgørende betydning af en aktiv og tilgængelig kultursektor for udviklingen af et inklusivt demokratisk samfund, understreger betydningen af at fremme og forbedre adgangen til kultur som en af sine vigtigste prioriteter på den politiske dagsorden og opfordrer til, at adgang til og deltagelse i kultur integreres i andre politikområder.

Formålet med denne betænkning er at foretage en tværgående undersøgelse af de nuværende hindringer for adgang til og deltagelse i kultur. Betænkningens tematiske omfang er betydeligt bredere, end hvad dens titel antyder. Det vedrører ikke kun strukturelle og økonomiske hindringer for adgang, men også sociale og digitale hindringer samt det absolut vigtigste problem med uddannelsesmæssige hindringer. De fleste af de analyserede hindringer eksisterer side om side eller er tæt forbundne, hvilket viser kompleksiteten af problemet med adgang til og deltagelse i kultur og understreger ordførerens argument om, at dette er et tværgående problem, og at det er vigtigt at samordne kulturpolitik med andre politikker.

Adgang til kultur som en ret og værdi

Adgang til kultur er en af de grundlæggende rettigheder, som er sikret ved en række juridiske dokumenter, fra FN's verdenserklæring om menneskerettighederne, hvis artikel 27 fastsætter, at "enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder", til forfatningerne i de fleste lande i Den Europæiske Union, som direkte eller indirekte henviser til kultur og tilgængeligheden heraf. Spørgsmålet om adgang til og deltagelse i kultur betragtes også som en prioritet på EU-plan. I den nuværende arbejdsplan på kulturområdet (2015-2018), som Rådet vedtog i 2014, nævnes tilgængelig og inklusiv kultur som den højeste prioritet.

Hindring for adgang til og deltagelse i kultur

Ordføreren ønsker at understrege, at han betragter begreberne adgang til og deltagelse i kultur som indbyrdes tæt forbundne. Han deler også den opfattelse, at strategier til at styrke adgangen til og deltagelse i kultur bør gennemføres gennem identifikation af underrepræsenterede grupper og udformning og gennemførelse af initiativer eller programmer, der skal øge deres deltagelse og fjerne eksisterende hindringer. Ordføreren anser det i denne forbindelse for afgørende med en evidensbaseret politikudformning ved hjælp af omfattende forskning og indsamling af data om hindringer for adgang til og deltagelse i kultur, publikumsudvikling og deres indvirkning på individuelt og socialt plan. Ordføreren værdsætter indsatsen fra Eurostat og ESSnet-Culture med hensyn til kulturelle statistikker og minder om, at ajourførte statistiske og kvalitative undersøgelser og adgang til sammenlignelige datakilder fortsat spiller en afgørende rolle for, at der kan foretages effektiv overvågning og analyse af den kulturelle, økonomiske og sociale indvirkning af kulturpolitikker.

Ordføreren er af den opfattelse, at de eksisterende hindringer for adgang udgør et udgangspunkt for at udvikle strategier til at imødegå eksisterende udfordringer, som kulturelle institutioner, medlemsstaterne og de regionale eller lokale myndigheder, der har hovedansvaret for at udforme kulturpolitik i overensstemmelse med nærhedsprincippet, står overfor. Ordføreren understreger dog EU's afgørende rolle i forbindelse med at fremme og lette en bedre samordning af kulturpolitikker på alle niveauer. Ordføreren glæder sig i denne forbindelse over foranstaltningerne under den åbne koordinationsmetode, som er den primære samarbejdsmetode mellem medlemsstaterne i forbindelse med kulturpolitik. I forbindelse med denne betænkning understreger ordføreren værdien af den rapport, der er udarbejdet af arbejdsgruppen af eksperter fra medlemsstaterne om adgang til kultur(1) under anvendelse af den åbne koordinationsmetode.

Økonomiske hindringer

Ordføreren påpeger, at økonomiske overvejelser altid er en af de væsentligste hindringer for adgangen til og deltagelsen i kulturlivet. Han bemærker, at den høje pris for kulturelle varer og tjenesteydelser er den anden hindring for deltagelse i kultur, som nævnes af respondenterne i den særlige Eurobarometerundersøgelse 399 om adgang til og deltagelse i kultur. Økonomiske overvejelser afholder respondenter fra blandt andet at gå til koncerter (25 %), i biografen (22 %), i teatret (20 %) eller til opera, ballet eller danseforestillinger (14 %)(2). I denne forbindelse understreger ordføreren, at det vigtigste redskab for finansiering af kulturelle aktiviteter fortsat er offentlig støtte, og opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres respektive kompetencer at afsætte en tilstrækkelig budgetandel til offentlig kulturstøtte. Ordføreren opfordrer til at fremme adgangen ved hjælp af lavere priser for specifikke grupper, men er enig i, at for at disse foranstaltninger kan blive fuldt ud effektive med hensyn til at øge deltagelsen, bør de indgå i den bredere strategi og nøje samordnes med nationale kulturpolitikker. På samme måde med hensyn til skattepolitik anerkender ordføreren dens ubestridelige potentiale til indirekte at stimulere deltagelsen i og adgangen til kultur, men påpeger, at indførelsen af nedsatte momssatser ikke kan erstatte direkte tilskud, og opfordrer til bedre samordning af nationale kulturpolitikker og de momssatser, der anvendes som et værktøj til at fremme deltagelsen i kulturlivet.

Uddannelsesmæssige hindringer og udfordringer

Ordføreren er af den opfattelse, at det i dag ikke er udbuddet, men efterspørgslen, der er vigtigst for deltagelsen i kultur. I denne sammenhæng er de seneste data fra Eurostat om deltagelse i kultur, der viser, at næsten 40 % af manglende deltagelse i kulturelle arrangementer i EU var begrundet i mangel på interesse(3), særdeles bekymrende! Ordføreren mener, at disse tal er symptomatiske for de uddannelsesmæssige hindringer og udfordringer, vi står overfor i forbindelse med deltagelse i kultur. Ordføreren anser uddannelsesniveauet for at være en af de vigtigste faktorer, der har betydelig indvirkning ikke kun på omfanget af, men også, og frem for alt, på kvaliteten af deltagelsen i kulturlivet. Han er stærkt overbevist om, at fremme af efterspørgslen, forstået som opbygning af interesse og forståelse for kultur gennem uddannelse, er en prioriteret opgave med henblik på at øge adgang til og deltagelse i kultur. Han understreger i denne forbindelse den grundlæggende rolle, som skoler spiller for dannelsen af kulturelle behov og kompetencer, og understreger ligeledes den vigtige rolle, som lokale kulturcentre og biblioteker spiller som centrale aktører for at overvinde hindringer for adgang til og deltagelse i kultur;

Strukturelle hindringer

For så vidt angår strukturelle hindringer ønsker ordføreren først og fremmest at henlede opmærksomheden på en hindring, der kan defineres som geografisk, nemlig afstanden fra kulturelle institutioner såsom teatre, museer, biblioteker, kulturhuse eller biografer. Det fremgår af Eurobarometer 399, at personer, der bor i landdistrikter eller langt fra store byområder, er langt mindre tilbøjelige til at deltage i det kulturelle liv, først og fremmest på grund af manglen på udbudte kulturelle aktiviteter og først derefter på grund af økonomisk knaphed. Det er interessant, at den manglende interesse for kultur blandt indbyggerne i landdistrikterne og mindre byer er sammenlignelige (henholdsvis 38 % og 37 %), og ikke afviger så meget fra den, som angives for indbyggere i store byer (32 %)(4). Ordføreren understreger i denne forbindelse betydningen af at forbedre transportinfrastrukturen og støtte kulturturismen for at lette adgangen til kulturelle institutioner. Ordføreren er ligeledes bekendt med de udfordringer, som vi står overfor med hensyn til at forbedre adgangen til kulturel infrastruktur, kulturaktiviteter og medier for personer med handicap. Han påpeger ligeledes, at vi ikke har tilstrækkelige data om tilgængeligheden af de kulturelle institutioner for personer med handicap. Hverken Eurobarometer 345 om tilgængelighed i bred forstand eller Eurobarometer 399 har forsøgt at behandle disse aspekter nærmere. Med hensyn til at udvide de kulturelle tilbud er det vigtigt at påpege de eksisterende hindringer for mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere i Europa.

Digitale hindringer og udfordringer

Ordføreren understreger betydningen af direkte kontakt med kultur og mener, at digitalisering og onlineadgang til kulturelt indhold er afgørende for at give bredere adgang til kultur og viden. Han påpeger ligeledes, at anvendelsen af ny teknologi til kulturelle formål gør det muligt at nå ud til nye ikke-traditionelle forbrugere, som ikke er let tilgængelige. I den forbindelse er det værd at minde om, at der er blevet udviklet nye former for adgang til og deltagelse i kultur online, delvist som følge af det større antal husstande, der har adgang til internettet, og bemærker, at mellem 2010 og 2015 steg andelen af husstande med internetadgang i EU fra 70 % til 83 %(5). Ordføreren bemærker dog, at denne betydelige forhøjelse også indirekte fremhæver problemet med digital udelukkelse, som også udgør en hindring for adgang til og deltagelse i kultur. Ordføreren minder i denne sammenhæng om, at digitalisering kræver, at kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner forbrugerne selv opnår nye kvalifikationer og ny viden. Ordføreren ønsker især at understrege behovet for kapacitetsopbygning i forbindelse med anvendelsen af nye teknologier og digitale muligheder i kulturelle institutioner og for, at de tilpasses udfordringerne i forbindelse med den teknologiske udvikling. Endelig minder ordføreren i forbindelse med alle aktiviteter med relation til digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale om behovet for fuld respekt for ophavsmænds rettigheder, samtidig med at der sigtes mod den bredest mulige adgang til kulturelt indhold.

Konklusioner

Ordføreren mener, at identifikationen og diagnosticeringen af ovenstående hindringer er afgørende for processen med at øge adgangen til og deltagelsen i kultur. Ordføreren erkender betydningen af kreativitet og innovation som iboende aspekter af kultur og understreger behovet for at lette kunstneres kunstneriske aktiviteter samt at give borgerne adgang til de kulturelle og kreative sektorers produktioner. Ordføreren fremhæver på det kraftigste det kulturelle områdes tværgående natur og dets indvirkning på andre områder af samfundslivet, herunder kulturens betydning for økonomisk vækst. I denne forbindelse anerkender ordføreren specifikt nødvendigheden af, at medlemsstaternes regeringer sørger for tilstrækkelig uddannelse af kunstnere og offentligheden og beskytter den kunstneriske infrastruktur og materielle kulturarv. Opfyldelsen af de nævnte mål vil på længere sig gøre det muligt at udvikle et rummeligt samfund og at styrke et aktivt europæisk medborgerskab.

(1)

Rapport med titlen: "Policies and good practices in the public arts and cultural institutions to promote better access to and wider participation in culture", oktober 2012.

(2)

Eurobarometer 399.

(3)

Eurostat (oplysninger fra 2015 - EU Survey on Income and Living Conditions (EU-SILC).

(4)

Eurobarometer 399.

(5)

Eurostats kulturelle statistikker, 2016-udgaven.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Momchil Nekov, Yana Toom, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Eider Gardiazabal Rubial, Elena Gentile, Sylvie Guillaume, Emma McClarkin, Martina Michels, Michel Reimon, Liliana Rodrigues, Remo Sernagiotto


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

27

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

ECR

Angel Dzhambazki, Emma McClarkin, Remo Sernagiotto

EFDD

Isabella Adinolfi

ENF

Dominique Bilde

GUE/NGL

Curzio Maltese, Martina Michels

PPE

Andrea Bocskor, Stefano Maullu, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Eider Gardiazabal Rubial, Elena Gentile, Sylvie Guillaume, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Momchil Nekov, Liliana Rodrigues, Julie Ward

VERTS/ALE

Jill Evans, Michel Reimon

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 31. maj 2018Juridisk meddelelse