Procedure : 2017/2224(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0173/2018

Indgivne tekster :

A8-0173/2018

Forhandlinger :

PV 11/06/2018 - 18
CRE 11/06/2018 - 18

Afstemninger :

PV 12/06/2018 - 5.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0247

BETÆNKNING     
PDF 666kWORD 101k
17.5.2018
PE 616.625v02-00 A8-0173/2018

om modernisering af uddannelser i EU

(2017/2224(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Krystyna Łybacka

Ordfører for udtalelse (*):

Agnieszka Kozłowska-Rajewicz fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om modernisering af uddannelser i EU

(2017/2224(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse - en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (COM(2011)0567),

–  der henviser til retten til uddannelse, som defineret i artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om kvalitetssikring til støtte for uddannelse(1),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(2),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om, hvilken rolle førskoleundervisningen og primæruddannelsen spiller i skabelsen af kreativitet, innovation og digital kompetence(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om "En ny dagsorden for færdigheder i Europa" (COM(2016)0381) og Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om "En ny dagsorden for færdigheder for Europa"(4),

–  der henviser til artikel 2 i tillægsprotokollen til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som omhandler retten til uddannelse,

–  der henviser til protokol 1, artikel 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Europarådets resolution nr. 1904 (2012) om retten til et frit uddannelsesvalg,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens fælles rapport fra 2015 om gennemførelse af strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) med titlen "Nye prioritetsområder for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet"(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11.december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, 1720/2006/EF og 1298/2008/EF(6),

–  der henviser til Pariserklæringen af 17. marts 2015 om fremme af medborgerskab og de fælles værdier frihed, tolerance og ikkediskrimination ved hjælp af uddannelse,

–  der henviser til sin beslutning af 28. april om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen(7),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 10. juni 2016 med titlen "En ny dagsorden for færdigheder i Europa – En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen" (COM(2016)0195),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2017 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1288/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af "Erasmus+": EU-programmet for uddannelse, ungdom og idræt og om ophævelse af afgørelse nr. 1719/2006/EF, nr. 1720/2006/EF og nr. 1298/2008/EF(8),

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb og nye muligheder for voksne(9),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 med titlen "Forbedret og moderniseret uddannelse" (COM(2016)0941),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 med titlen "Skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet" (COM(2017)0248),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 om en ny EU-dagsorden for videregående uddannelse (COM(2017)0247),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 30. maj 2017 om sporing af færdiguddannede (COM(2017)0249),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 30. maj 2017 om en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser (SDW(2017)0322),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. november 2017 om modernisering af skoler og videregående uddannelser,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en ny EU-strategi for uddannelse,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen (COM(2018)0023),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets henstilling af 17. januar 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (COM(2018)0024),

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(10),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til den endelige rapport fra det sociale topmøde om fair job og vækst, der blev afholdt i Göteborg, Sverige, den 17. november 2017(11),

–  der henviser til Rådets konklusioner om førskolepædagogik: hvordan vi giver alle vores børn den bedste begyndelse i fremtidens verden – den 3090. samling i Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport(12),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 1984 om det frie valg af undervisning i Det europæiske Fællesskab(13),

–  der henviser til retten til uddannelse, som defineret i artikel 14 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af højere uddannelse(14),

–  der henviser til Kommissionens fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 8. juni 2016 "En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser" JOIN(2016)29 og til Europa-Parlamentets beslutning herom af 5. juli 2017(15),

–  der henviser til artikel 26 i verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til Europarådets charter om uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse, der blev vedtaget inden for rammerne af henstilling CM/Rec(2010)7,

–  der henviser til artikel 10 i konventionen fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til det strategiske mål B i Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet (1995),

–  der henviser til artikel 6, 28 og 29 i FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, og som trådte i kraft den 1. januar 2016, og navnlig målene for bæredygtig udvikling 4 og 5,

–  der henviser til forretningsordenes artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2018),

A.  der henviser til, at i henhold til artikel 6e i TEUF ligger kompetencen for uddannelse og erhvervsuddannelse hos medlemsstaterne, men Den Europæiske Union spiller en vigtig støttende rolle med hensyn til fastlæggelse af udfordringer og mål og fremme og udveksling af bedste praksis;

B.   der henviser til, at retten til uddannelse er en grundlæggende menneskeret, og uddannelse i alle dens former og på alle niveauer skal have følgende indbyrdes forbundne og væsentlige kendetegn: a) tilgængelighed b) adgang c) accept og d) tilpasning;

C.  der henviser til, at den vigtigste prioritet for den europæiske søjle for sociale rettigheder er sikring af inklusiv almen og faglig uddannelse samt livslang læring af høj kvalitet;

D.   der henviser til, at lige muligheder er et af hovedformålene med uddannelse, og adgang til uddannelse skal derfor være ikke-diskriminerende; der henviser til, at med henblik herpå skal der gøres en yderligere indsats for at sikre, at alle og især de mest sårbare grupper, personer med handicap og særlige behov samt dårligt stillede grupper har de samme muligheder for at få adgang til og afslutte en uddannelse og erhvervsuddannelse og erhverve færdigheder på alle niveauer;

E.   der henviser til, at de europæiske uddannelsessystemer repræsenterer en enorm rigdom af kulturel, social og sproglig mangfoldighed, samtidig med at medlemsstaterne har sammenfaldende mål og udfordringer, såsom sikring af lige adgang til uddannelse for alle, hvilket kan tages op på europæisk plan;

F.   der henviser til, at uddannelsessystemernes mulighed for at imødekomme samfundsmæssige, økonomiske og personlige behov afhænger af deres kvalitet, tilgængelighed, diversitet, effektivitet og lighed samt af tilstrækkelige menneskelige, finansielle og materielle ressourcer;

G.   der henviser til, at det er vigtigt at huske på, at uddannelsessystemerne, herunder læreruddannelserne, er blevet påvirket den økonomiske og finansielle krise, og at offentlige midler til uddannelse spiller en grundlæggende rolle i EU's uddannelsessystemer; der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte til uddannelse, herunder til uddannelse af lærere og deres arbejdsvilkår samt til forskning derfor er afgørende for at sikre fri, inklusiv og tilgængelig offentlig uddannelse;

H.  der henviser til, at almen og faglig uddannelse bør bidrage til unges personlige udvikling og vækst for at gøre dem til proaktive og ansvarlige borgere, der er klædt på til at leve og arbejde i en teknologisk avanceret og globaliseret verden, og give dem det grundlæggende sæt af kompetencer til livslang læring, der er defineret som en kombination af den viden, de færdigheder og de holdninger, som er nødvendige for personlig udfoldelse og udvikling, aktivt medborgerskab og beskæftigelse;

I.  der henviser til, at kvaliteten af undervisningen er en vigtig faktor for elevernes og de studerendes resultater, og at stærk støtte til fremme af kvaliteten i undervisningen og kvalifikationerne hos underviserne derfor er blandt prioriteterne i EU-samarbejdet på uddannelsesområdet;

J.  der henviser til, at retten til uddannelse omfatter friheden til at grundlægge uddannelsesinstitutioner under overholdelse af de demokratiske principper samt forældres ret til at sikre, at deres børn undervises i henhold til deres religiøse, filosofiske og pædagogiske overbevisning;

K.  der henviser til, at den åbne koordinationsmetode, der benyttes inden for uddannelse, giver medlemsstaterne mulighed for at udforme og gennemføre en fælles strategi for almen og faglig uddannelse, herunder onlineplatformen ET 2020 (2020-rammen for almen og faglig uddannelse); der henviser til, at benchmarks for denne strategi årligt analyseres og evalueres i Uddannelsesovervågningsrapporten, der både behandler situationerne i medlemsstaterne og i hele EU;

L.   der henviser til, at i den seneste Uddannelsesovervågningsrapport, som blev offentliggjort i 2017, anerkender Kommissionen, at på trods af vedvarende fremskridt i nedbringelsen af antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er antallet af dem fortsat meget højt i hele EU;

M.   der henviser til, at det fremgår af de seneste PISA-tests, at 20,6 % af EU's skoleelever har problemer med erhvervelsen af grundlæggende færdigheder inden for læsning, matematik og naturvidenskab, og at et betydeligt antal europæiske borgere mangler læse- og skrivefærdigheder; der henviser til, at dette giver anledning til alvorlig bekymring med hensyn til videre læring, personlig udvikling og passende deltagelse i det offentlige liv og på arbejdsmarkedet;

N.  der henviser til, at sikring af adgang til førskoleundervisning og pasningsordninger af høj kvalitet for alle børn er nøglen til en god start på livet og et godt uddannelsesforløb;

O.  der henviser til, at velkvalificeret personale er en grundlæggende faktor i førskoleundervisnings- og pasningsordningstjenester;

P.  der henviser til, at fremme af mobilitet for studerende og personale er en vigtig del af Europas videregående uddannelsessystemer, og at mobilitet bidrager til unges udvikling og kan fremme økonomiske og sociale fremskridt; der henviser til, at der er behov for en kvalitativ forbedring og øget finansiel støtte for at øge mobiliteten for studerende og ansatte under Erasmus +;

Q.  der henviser til, at innovationer inden for metodologi og digital teknologi har potentiale til at udvide adgangen til indhold og viden, men at de ikke kan erstatte den personlige kontakt og informationsudvekslingen, hverken blandt de studerende eller mellem de studerende og lærerne, og ikke bør blive prioriteret af uddannelsessystemerne;

R.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union, som er fastsat i traktaterne, og som bør afspejles i alle EU's politikker, ikke mindst inden for uddannelse og kultur;

S.   der henviser til, at uddannelse er et stærkt instrument til at imødegå kønsbestemt ulighed og diskrimination, men det kan også ofte videreføre eller forværre eksisterende forskelsbehandling; der henviser til, at uligheden mellem mænd og kvinder i uddannelsessystemet både hindrer den personlige udvikling og beskæftigelse og påvirker en lang række sociokulturelle områder;

T.  der henviser til, at den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvens var 11,6 procentpoint i 2015, selv om tre femtedele (57,6 %) af alle kandidater fra videregående uddannelser var kvinder(16);

Viden er en vigtig økonomisk ressource samt en kilde til borgernes velfærd

1.  erklærer, at almen uddannelse af høj kvalitet er et afgørende element i den personlige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige udvikling i et videnbaseret samfund;

2.   mener, at beskyttelsen af de europæiske fælles værdier og opfyldelsen af EU's økonomiske og sociale målsætninger for konkurrenceevne og bæredygtig vækst er knyttet til uddannelse af høj kvalitet gennem fremme af demokratiske værdier, menneskerettigheder, social samhørighed, integration og individuel fremgang;

3.  understreger den afgørende rolle, som uddannelse spiller i udformningen af fremtidens Europa både økonomisk og socialt, samtidig med at de europæiske borgeres behov imødekommes, og der opbygges et samfund, hvor forskellige borgere forenes gennem deres fælles grundlæggende værdier;

4.  understreger, at uddannelses- og videreuddannelsessystemer af høj kvalitet fremmer aktivt borgerskab og fælles værdier og dermed medvirker til at skabe et åbent, inklusivt, pluralistisk, demokratisk og tolerant samfund;

5.   understreger den rolle, som uddannelse spiller i at hjælpe de studerende med at udvikle etiske og borgerretlige værdier og blive til aktive, ansvarlige og fordomsfrie samfundsborgere, der er i stand til at udøve og forsvare deres demokratiske rettigheder og påtage sig deres ansvar i samfundet, værdsætte diversitet, spille en aktiv rolle i det demokratiske liv og tage ansvar for sig selv og for deres fællesskaber; understreger i denne forbindelse betydningen af uddannelse i medborgerskab, samfundsforhold, etik og miljø;

6.   understreger, at for at de unge kan imødegå udfordringer og blive aktive europæiske borgere og have fremgang i deres liv og på arbejdsmarkedet og samtidig skabe verdens fremtid skal kvalitetsfuld og inklusiv uddannelse give dem den viden, de færdigheder, det mediekendskab og den kritiske og selvstændig tænkning, der er nødvendig, samt demokratiske holdninger;

7.   understreger, at sikring af lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet er nøglen til at opnå fortsat social samhørighed gennem bekæmpelse af fattigdom, social udelukkelse af personer, der er dårligt stillede og fra udsatte miljøer, og kønsstereotyper, og derfor stadig udgør den største hjælp til social mobilitet;

8.   bemærker, at uddannelse af høj kvalitet kan fremme forskning og innovation i Europa, som både er relevant og til gavn for samfundet;

9.  anerkender betydningen af uddannelse i at udvikle kulturelle kompetencer og tilskynde til kulturel udvikling; opfordrer til et tættere samspil mellem den uddannelsesmæssige og kulturelle sektor ved at give kunst og kultur en aktiv rolle i formelle, uformelle og ikkeformelle uddannelsesmæssige sammenhænge;

10.  bemærker den rolle, som uddannelse spiller i udviklingen af en positiv holdning til livslang læring, som sætter mennesker i stand til at tilpasse sig de ændrede krav i den moderne verden;

11.  minder om, at skoler og uddannelsesinstitutioner spiller en central rolle med hensyn til at fostre og fremme en positiv holdning til læring, herunder livslang læring;

Ændringerne i den uddannelsesmæssige virkelighed og de dermed forbundne udfordringer

12.   mener, at en altomfattende tilgang til uddannelsespolitikken, der nyder stærk politisk og offentlig støtte, er afgørende for den uddannelsesmæssige reformproces, og at det for at nå disse mål er afgørende at inddrage både samfundet som helhed og alle relevante og interesserede aktører, herunder forældre;

13.  mener, at en effektiv forvaltning og en tilstrækkelig finansiering af alle uddannelsessystemer, uddannelsesressourcer og undervisning, der er moderne og af høj kvalitet, samt motiverede og kompetente lærere og livslang læring er afgørende for at opnå både lighed, mangfoldighed og topkvalitet i uddannelserne;

14.   understreger de muligheder, som nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) og innovation kan give som instrumenter til at tilbyde nye muligheder inden for uddannelse, opfylde de enkelte elevers behov mere effektivt (herunder særlige uddannelsesmæssige behov) og øge fleksibiliteten i lærings- og undervisningsformer, individualisering og ansvarsforhold samt fremme interaktive former for samarbejde og kommunikation;

15.   understreger de muligheder, som digitalisering og oprettelse af fælles uddannelsesplatforme giver for moderne uddannelse, specielt med hensyn til fjernundervisning og blandet læring, hvilket skulle give mulighed for mere fleksibilitet i uddannelsesformerne ved at skræddersy dem bedre til de lærendes individuelle livsvilkår og dermed fremme livslang læring, uddannelse af høj kvalitet, tilgængelighed og udvikling af fremtidige kvalifikationer; understreger behovet for alderspassende IKT og medielæseplaner, som respekterer barnets udvikling og trivsel, og fremhæver vigtigheden af både ansvarligt brug og kritisk tænkning;

16.   bemærker, at effektiv undervisning og læring ved hjælp af digitale teknologier kræver lige adgang, et godt niveau af digitale færdigheder, læringsressourcer af høj kvalitet, uddannelse i at tilpasse teknologien til pædagogiske formål samt fremme af de holdninger og den motivation, der kræves for meningsfyldt digital deltagelse; mener, at digitale færdigheder og mediekendskab bør være en væsentlig del af uddannelsespolitikker og bl.a. omfatte medborgerlige kompetencer og kritisk tænkning; understreger i denne henseende vigtigheden af at kunne foretage en kritisk vurdering af kilder og deres pålidelighed og af mediekendskabsprojekter;

17.   erkender, at i en stadig mere globaliseret og digitaliseret verden er innovative og relevante former for læring, undervisning og evaluering nødvendige sammen med en tilstrækkelig uddannelsesinfrastruktur, som muliggør gruppearbejde og gruppeundervisning og stimulerer kreativ tænkning og problemløsning sammen med andre progressive uddannelsesmetoder; minder om betydningen af at inddrage studerende, lærere og andet skolepersonale i evalueringen af om og hvordan, læringsmålene er blevet opfyldt;

18.   bemærker, at der skal gøres en ekstra indsats for at tilpasse det uddannelsesmæssige paradigme, således, at der bliver bedre balance mellem en tilgang, der fokuserer på lærer og indhold, og som individuelt og specifikt er tilpasset de lærende og deres livsbetingelser, og en forståelsesbaseret tilgang, der kombinerer læringsmetoder, der er tilpasset både traditionelle og internetbaserede læringsmoduler, hvilket vil styrke individualiseringen af uddannelsesprocessen og øge fastholdelsesprocenten og beståelsesprocenten;

19.  understreger, at uddannelsessystemerne bør fremme og udvikle tværfaglige, samarbejdsfokuserede og kreative tilgange og teamwork, der har til formål at give eleverne og de studerende viden og færdigheder herunder tværfaglige og bløde kompetencer samt professionelle tværfaglige, sociale og medborgerskabsmæssige kompetencer;

20.  minder om, at undervisning og læring af høj kvalitet er en kontinuerlig proces, som omfatter dialog, en evne til at dele og til at stille spørgsmål, og at det bør gives forrang, når uddannelsessystemerne moderniseres;

21.   understreger, at fremme af lige adgang til inklusiv uddannelse af høj kvalitet er afgørende for integration i samfundet af elever med handicap og for deres autonomi; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til almen inkluderende kvalitetsuddannelse under hensyntagen til behovene hos alle elever med alle former for handicap, hvilket eksempelvis vil sige at give døve børn tosproget inklusiv uddannelse, der tager højde for deres særlige sproglige behov; opfordrer skolerne til at tilbyde både formelle og uformelle differentierede tjenester og ekstra støtte, bl.a. ved at udnytte potentialet i nye teknologier, således at de individuelle behov hos alle lærende kan opfyldes; opfordrer Kommissionen til at overvåge skolerne med hensyn til deres ikkeafvisningspolitik og opstille handicapspecifikke indikatorer i Europa 2020-strategien;

22.  fastholder, at de europæiske uddannelsessystemer først og fremmest skal tage sigte på at udvikle ræsonnement, refleksion og videnskabelige nysgerrighed, at de skal kunne bygge på grundlagene af en kunstnerisk, videnskabelig og teknisk humanistiske kultur, og at de med udgangspunkt i den konkrete lokale, regionale, nationale og europæiske virkelighed skal kunne give den uddannelse, der er nødvendig for at løse de nationale og europæiske problemer og øge bevidstheden om problemer i det internationale samfund;

23.  anerkender tilstedeværelsen af individuelle forskelle i kognitive evner og personlighedstræk, som i samspil med sociale og miljømæssige faktorer har betydning for uddannelsesresultaterne; fremhæver i denne sammenhæng, at uddannelse er mere effektiv, egalitær og retfærdig, når der tages højde for disse forskelle;

24.  anerkender, at det i en konkurrencepræget verden er afgørende at opdage og fremme europæiske talenter så tidligt som muligt;

25.  understreger, at det er muligt at forbedre de gennemsnitlige uddannelsesresultater og samtidig stimulere talentfulde studerende til at opnå topresultater; bemærker i denne forbindelse betydningen af at udforme passende interventionsprogrammer til at styrke de psykologiske træk, der er relevante for at maksimere folks potentiale;

26.  fremhæver behovet for at lægge vægt på visuelle færdigheder som en ny livskompetence i erkendelse af, at mennesker nu om dage i langt højere grad kommunikerer via billeder end via traditionelle kommunikationsformer;

27.   bemærker forslaget om at oprette et europæisk uddannelsesområde, som det blev fremlagt på det sociale topmøde om fair job og vækst, der blev afholdt i Göteborg i 2017; minder om, at dette initiativ bør fremme samarbejde, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer og øget mobilitet og vækst;

28.  støtter Rådets konklusioner af 14. december 2017, hvori der opfordres til at fremme studerendes mobilitet og deltagelse i uddannelsesmæssige og kulturelle aktiviteter, bl.a. gennem et "europæisk studiekort", der skal lette anerkendelsen af beståede eksamener på videregående uddannelser i andre medlemsstater;

29.  mener, at Erasmus+ er EU's flagskibsprogram inden for uddannelse, og at dets virkninger og popularitet er blevet fuldt ud bekræftet gennem årene; opfordrer derfor til, at der bevilliges væsentlig flere midler til dette program i den kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027 med henblik på at gøre det mere tilgængeligt og inklusivt og nå ud til flere studerende og lærere;

30.  understreger, at ungdomsarbejdsløshed er et fælleseuropæisk fænomen, som ifølge indberetningerne er dobbelt så høj som den gennemsnitlige samlede arbejdsløshedsprocent; udtrykker sin bekymring med hensyn til de alarmerende høje tal (Eurostat) for ungdomsarbejdsløsheden i medlemsstaterne i Middelhavsområdet i Spanien (44,4 %), Italien (37,8 %) og Grækenland (47,3 % og for tallet på 30,5 % af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er));

31.  påpeger, at uagtet at der er to millioner ledige stillinger i EU, sidder 30 % af de kvalificerede unge med eksamensbeviser i job, der ikke svarer til deres kvalifikationer og ambitioner, mens 40 % af de europæiske arbejdsgivere har svært ved at finde folk med de nødvendige færdigheder(17);

32.  fastholder, at der på alle niveauer i uddannelsessystemerne er behov for at holde sig kønsaspektet for øje og derfor tage hensyn til behovet hos personer, der er udsat for forskellige former for forskelsbehandling, herunder personer med handicap, LGBTI-personer og personer fra marginaliserede samfundsgrupper;

Førskoleundervisning og børnepasning

33.  understreger, at adgang til førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet skaber et grundlag for mere retfærdige og effektive uddannelsessystemer samt sikrer den enkeltes personlige udvikling og trivsel og lægger grunden til effektiv læring senere i skolen;

34.   understreger de store fordele for alle børn ved at deltage i førskoleundervisning, navnlig børn fra dårligt stillede grupper og understreger i denne forbindelse vigtigheden af at sikre, at alle børn har adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger; noterer sig med bekymring, at efterspørgslen efter førskoleundervisning og børnepasning i flere lande er højere end udbuddet, navnlig for småbørn;

35.  understreger betydningen af at overvåge kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning for at give børn mulighed for at udvikle deres kognitive færdigheder og for at afgøre, om der tages hensyn til barnets tarv;

Skoleuddannelse

36.   betragter skoler som selvstændige centre, der fremmer kritisk og kreativ tænkning, demokratiske værdier og aktivt borgerskab; mener, at skoler bør fokusere på at hjælpe unge med at erhverve de kvalifikationer, der er nødvendige for at forstå og anvende de tilgængelige oplysninger, og på at udvikle deres læringsautonomi og sprogfærdigheder;

37.   påpeger, at alle skoleelevers specifikke behov bør være i fokus i et effektivt skolesystem, hvilket kræver fastsættelse af fælles mål og en klar dagsorden for gennemførelsen af disse samt et nært samarbejde mellem hele skolesamfundet og interessenterne, hvor det er relevant;

38.   mener, at moderne læseplaner bør være kompetencedrevne, forbedre personlige færdigheder og sundheds- og fremtidsorienterede livsfærdigheder og fokusere på formativ evaluering og elevernes fysiske og følelsesmæssige trivsel; mener, at enhver elev skal have mulighed for at udnytte sit fulde intellektuelle potentiale; understreger, at udvikling og styrkelse af færdigheder er en kontinuerlig proces, som er nyttig på alle uddannelsesniveauer og på arbejdsmarkedet, og at færdigheder og kompetencer bør tages i betragtning både i uddannelsesprocessen og i anerkendelsen af uddannelsesmæssige kvalifikationer;

39.   understreger, at beherskelse af grundlæggende skrive-, læse- og regnefærdigheder er afgørende for eleverne for at sikre deres videre læring, personlige udvikling og erhvervelse af digitale kompetencer; understreger, at strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET2020) og Kommissionens dagsorden for nye kvalifikationer bør supplere nationale foranstaltninger og støtte medlemsstaterne i denne henseende; opfordrer medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne til at styrke de grundlæggende færdigheder via blandt andre løsninger projekt- og problembaseret undervisning;

40.  mener, at medlemsstaterne bør sikre, at ingen forlader skolen uden grundlæggende færdigheder, herunder grundlæggende digitale færdigheder; understreger, at de fleste job nu kræver større læse- og regnefærdigheder, digitale færdigheder og andre centrale færdigheder, og at moderne uddannelsessystemer derfor bør kombinere alle de otte nøglekompetencer, der er skitseret i Kommissionens forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, som også omfatter viden og holdninger; glæder sig over, at også digitale færdigheder defineres som grundlæggende færdigheder i forslaget;

41.  mener, at uanset den nye teknologis indvirkning på uddannelse bør skolen fortsat være en grundlæggende læringsmiljø, hvor potentialer udvikles, og hvor den enkelte kan finde plads og tid til personlig og social udvikling;

42.  henleder opmærksomheden på, at det at give skoler mere autonomi med hensyn til læseplaner, evaluering og finansiering har vist sig at øge elevernes præstationer, forudsat at der udøves en effektiv skolestyring og skolebaseret ansvarlighed for elevernes læring;

43.   fremhæver den positive virkning af kulturel mangfoldighed og flersprogethed i skolerne på elevernes sproglige og kognitive udvikling og på fremme af interkulturel bevidsthed, respekt og pluralisme;

44.  understreger behovet for at styrke sprogindlæringen med henblik på at beherske to sprog ud over modersmålet og på gymnasieniveau at fremme undervisning på et ikke-modersmål i mindst to fag;

45.  understreger, at udveksling af elever mellem gymnasier skaber et stærkt incitament hos eleverne til at tilegne sig færdigheder, kompetencer, holdninger og værdier, der hører til et dynamisk EU-borgerskab, og udvikle en konstruktiv og kritisk tankegang;

46.  understreger behovet for at gøre skolerne mere åbne med henblik på at fremme anerkendelsen af ikke-formel og uformel læring og sikre en mere gnidningsfri overgang mellem forskellige uddannelsesveje, såsom tekniske og akademiske;

47.  understreger, at elever skal tilskyndes til at bruge selvvurderingsteknikker til at måle deres læringsfremskridt; opfordrer uddannelsesinstitutionerne til at sikre, at feedbackværktøjer giver nyttige informationer gennem brug af forskellige instrumenter, såsom elevspørgeskemaer, fokusgrupper og forslagskasser;

48.   understreger betydningen af at føre et aktivt liv med sport; understreger i denne sammenhæng behovet for at fremme fysiske aktiviteter og idræt og give dem større betydning i læseplanerne på alle niveauer samt styrke mulighederne for at indgå samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og lokale idrætsforeninger; tilskynder også til uddannelsesinitiativer og aktiviteter uden for den almindelige skolegang med henblik på at støtte opfyldelsen af elevernes individuelle behov og interesser, samtidig med at der bygges bro til lokalsamfund;

49.  understreger, at uddannelse, erhvervsuddannelse samt frivilligt og lokalt samfundsarbejde af høj kvalitet spiller en vigtig rolle med henblik på at øge status for de arbejdsbaserede erhverv;

50.  bemærker, at der skabes et betydeligt antal nye job i brancher, som beskæftiger sig med vedvarende energi, og at de grønne sektorer og erhverv bør afspejles i skolernes undervisningsplaner i overensstemmelse hermed;

51.  understreger, at informationshåndteringsfærdigheder, kritisk tænkning og evnen til at anvende erhvervet viden er vigtige mål for den akademiske uddannelse;

52.  anerkender nødvendigheden af at styrke videntrekanten og forbedre forbindelserne mellem forskning og undervisning ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer til relevante programmer og ved at sikre, at studerende, der er involveret i forskningsprogrammer, bevilges tilstrækkelige finansielle midler til at udføre deres forskning;

53.   mener, at de videregående uddannelsessystemer bør være mere fleksible og åbne, at vekseluddannelsesforløb på universiteter og højere læreanstalter bør fremmes, navnlig ved at fremme lærlingeuddannelser, at der bør gives mulighed for anerkendelse af uformel og ikke-formel læring, at der bør sikres en mere gnidningsfri overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer, herunder mellem erhvervsuddannelse og videregående uddannelser, og at forskellige former for programgennemførelse bør fremmes; fremhæver, at ovennævnte bør være baseret på en bedre forståelse af de færdiguddannedes kunnen;

Videregående uddannelse

54.   understreger med henblik på at skabe et europæisk uddannelsesområde betydningen af at støtte samarbejde og af at tage udgangspunkt i alle de europæiske universiteters potentiale og de studerende for at stimulere netværkssamarbejde, internationalt samarbejde og konkurrence;

55.  er af den opfattelse, at en altomfattende tilgang til internationalisering, herunder øget mobilitet for personale og studerende (også praktikanter og lærlinge), og en international dimension i læseplanen samt inden for undervisning, forskning, samarbejde og yderligere aktiviteter bør være et væsentligt element af Europas videregående uddannelsesinstitutioner;

56.  går ind for mere fokus på tværdisciplinære studieprogrammer og opfordrer til, at man samtidig fremmer STEAM-fag (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst, matematik), humaniora og samfundsvidenskab; understreger nødvendigheden af at støtte kvinders og andre underrepræsenterede gruppers interesse for STEAM-fag og de relevante erhverv;

57.   er fortaler for et samspil mellem højere uddannelse og samfundet i bred forstand med henblik på at fremme innovativ vækst og social velfærd; mener, at samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner og eksterne aktører er ønskeligt, da eksterne aktører kan bidrage med viden og ekspertise vedrørende udformningen og gennemførelsen af programmer for videregående uddannelser; understreger dog, at ansvaret for beslutningstagningen altid skal ligge hos de studerende og de pædagogiske eksperter;

58.  anerkender den centrale rolle, som akademikere og studerende spiller, når det gælder udbredelsen af viden, empiriske fund og fakta til den bredere offentlighed; tilskynder i denne forbindelse til økonomisk og politisk uafhængig forskning, som er relevant og gavnlig for samfundet;

59.  fremhæver den rolle, som forskningsbaseret uddannelse og pædagogisk forskning spiller som et værktøj til at fremme aktiv læring, styrke udviklingen af færdigheder og forbedre undervisningsmetoderne;

60.  understreger, at elever skal opmuntres til at bruge selvvurderingsteknikker til at måle deres læringsfremskridt;

Læreren som garant for undervisningens kvalitet

61.  mener, at lærerne og deres færdigheder, engagement og effektivitet er grundlaget for uddannelsessystemerne;

62.   understreger behovet for at tiltrække flere motiverede ansøgere med en sund akademisk eller erhvervsmæssig baggrund og pædagogiske kompetencer til lærererhvervet; ser gerne, at der indføres egnede udvælgelsesprocedurerne og specifikke foranstaltninger og initiativer til at forbedre lærernes status, uddannelse, faglige muligheder, arbejdsforhold, herunder aflønning, der undgår usikre former for beskæftigelse, sociale rettigheder, sikkerhed og beskyttelse, og at lærerne tilbydes støttemateriale, herunder i form af mentorprogrammer, peer-to-peer-undervisning og udveksling af bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at fremme større ligestilling mellem kønnene i lærerfaget;

63.   understreger betydningen af at reformere og investere i læreuddannelse helt fra de første faser og gennem hele lærernes faglige udvikling for at give dem solid og opdateret viden, færdigheder og kompetencer, der er grundlæggende for at sikre høje undervisningsstandard, hvilket omfatter forskelligartede undervisningsmetoder såsom fjernundervisning, som de digitale undervisningsteknologier har gjort mulig; understreger betydningen af løbende faglig udvikling af lærere, herunder programmer for livslang læring, efter- og videreuddannelse, omskoling og opkvalificering gennem hele deres karriere, der giver praktiske løsningsmuligheder på de udfordringer, som lærere står over for i klasseværelset, samt af, at lærerne har mulighed for at deltage i internationale udvekslinger, således at en institutionel læringskultur fremmes;

64.  er enig i, at pædagogisk, psykologisk og metodisk uddannelse af høj kvalitet af lærere og undervisere i skoler og på videregående uddannelser er en central forudsætning for en vellykket uddannelse af de kommende generationer; understreger i denne forbindelse betydningen af udveksling af bedste praksis og udvikling af færdigheder og kompetencer gennem internationalt samarbejde og mobilitetsprogrammer såsom Erasmus+ og lønnede praktikophold i andre medlemsstater;

65.  understreger lærerens vigtige rolle, når det gælder om at skabe et rummeligt læringsmiljø, som forudsætter anvendelse af en række metoder og tilgange, der opfylder forskellige behov og dermed giver alle elever mulighed for at blive inddraget i tilrettelæggelsen, opnåelsen og vurderingen af deres læringsresultater; anerkender lærernes afgørende funktion som proaktive vejledere og mentorer, der lærer eleverne, hvordan de skal evaluere informationer, har en støttende rolle i forhold til udfordringer og ruster eleverne til livet;

66.  mener, at inddragelsen af lærere og skoleledere i moderniseringen af uddannelsessystemerne er af afgørende betydning for effektive reformprocesser og for at motivere uddannelsespersonalet til at foretage yderligere forbedringer af skolepolitikkerne;

67.  er af den opfattelse, at en samlet skolepolitik skal sikre effektiv støtte til lærerne, således at uddannelsesmålene nås, der skabes et gunstigt skolemiljø, skolerne bliver velfungerende og udvikles effektivt og styringen bliver præget af samarbejde;

68.  anerkender betydningen af undervisere samt af samarbejdet mellem forældre, lærere og skolemyndigheder inden for formel, ikkeformel eller uformel uddannelse i støtten til nuværende og kommende generationer; opfordrer i den forbindelse til et styrket samarbejde mellem alle relevante aktører inden for formel, ikke-formel og uformel læring;

69.  er af den opfattelse, at et styrket samarbejde mellem skolelærere, forskere og akademikere er gavnligt for alle berørte parter og medfører en forbedring og ajourføring af undervisningsindhold, læringspraksis og pædagogik, ligesom det fremmer innovation, kreativitet og nye færdigheder;

Henstillinger

70.  mener, at det europæiske uddannelsesområde bør fokusere på at nå fælles mål, herunder sikring af undervisning af høj kvalitet for alle og bør udformes i overensstemmelse med eksisterende politikker og bygge på en kritisk vurdering af disse samt på uddannelsesmæssige tendenser og tal i EU og uden for EU for at sikre sammenhæng, konsekvens og opnåelige resultater, samtidig med at der sikres en udvikling af disse politikker, og samtidig med at princippet om kompetencefordeling, nærhedsprincippet og frihedsprincippet overholdes, og den institutionelle og uddannelsesmæssige autonomi sikres;

71.  mener, at det europæiske uddannelsesområde ikke må bringe Bolognaprocessen i fare eller træde i stedet for den, og at Bolognaprocessen snarere bør udvikles og styrkes; understreger vigtigheden af gensidige forbindelser og komplementaritet mellem det europæiske uddannelsesområde og det europæiske område for videregående uddannelse;

72.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af et europæisk uddannelsesområde og styrke samarbejdet om at udvikle og gennemføre målene for det; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at sørge for, at idéer og god praksis deles med henblik på at nå disse mål;

73.  støtter som et grundlag for øget samarbejde, der omfatter institutioner for videregående uddannelse både i og uden for EU, oprettelsen af et europæisk netværk af universiteter, der er baseret på en bottom-up-tilgang og universiteternes egne initiativer, og som bl.a. bør bidrage til, at det europæiske uddannelsesområde bliver til et mere innovativt, vitalt og tiltrækkende lærings- og forskningsområde;

74.   opfordrer medlemsstaterne til at anerkende uddannelse som en investering i menneskelig kapital og til at sikre større offentlig finansiering på en gennemsigtig måde af initiativer, der tager sigte på at forbedre kvalitet, inklusivitet og lighed i undervisning og læring;

75.  understreger, at større investeringer i uddannelsessystemer såvel som en modernisering og tilpasning af disse er en afgørende forudsætning for social og økonomisk fremgang; understreger derfor betydningen af at sikre, at sociale investeringer, især i almen uddannelse og erhvervsuddannelse for alle, prioriteres i den kommende programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2020-2026;

76.  opfordrer med hensyn til øget inklusion og uddannelsesvalg til, at der ydes passende finansiel støtte til skoler af alle kategorier og på alle niveauer, dvs. både statslige skoler og almennyttige private skoler, forudsat at det uddannelsesprogram, der tilbydes, er baseret på de principper, der er nedfældet i chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder, og overholder de retlige systemer og regler og forskrifter vedrørende kvaliteten af uddannelse og anvendelsen af sådanne midler i den pågældende medlemsstat;

77.  mener, at det er på høje tid at foretage de nødvendige investeringer i uddannelsesinfrastruktur i mindre udviklede regioner, idet den koordinerede investering dog altid skal tilpasses de særlige kendetegn i den relevante region; understreger, at det i denne forbindelse navnlig er vigtigt at tillade større støtte fra Den Europæiske Investeringsbank og de europæiske fonde for regionale initiativer, som er rettet mod udvikling af uddannelse;

78.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udveksle erfaringer og bedste praksis om offentlige finansieringsmekanismer og -metoder, herunder resultatbaseret finansiering og konkurrencemæssig forskningsfinansiering med henblik på at opnå bæredygtig og gennemsigtig diversificering af finansieringen;

79.  opfordrer til øget samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med moderniseringen af uddannelse; opfordrer medlemsstaterne til at begynde at gennemføre principperne under den europæiske søjle for sociale rettigheder, der omfatter metoder til at reducere ulighed i Europa gennem uddannelse, efteruddannelse og livslang læring;

80.  understreger det europæiske semesters rolle med hensyn til at fremme nationale reformer, nemlig ved at fastlægge de uddannelsesrelaterede landespecifikke henstillinger;

81.  forventer, at handlingsplanen for digital uddannelse vil støtte medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne med hensyn til i højere og mere effektiv grad at gøre brug af den nyeste teknologi inden for læring, undervisning og evaluering, som opfylder standarder for kvalitetssikring; er af den opfattelse, at enhver digital uddannelsesplan regelmæssigt bør foretage en vurdering af forbindelsen mellem digitale undervisningsmidler og kvalifikationsrammer, der baserer sig på læringsresultater;

82.  anbefaler, at medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne fremmer elevcentrerede og individuelle læringsmetoder, herunder skræddersyede kurser, der er baseret på og som kombinerer den akademiske og faglige erfaring hos den lærende, samt fremmer innovative metoder og interaktion mellem undervisere og studerende med henblik på at støtte videreuddannelse og fremme realiseringen af de forventede læringsresultater, hvor eleverne deltager aktivt i deres egen læringsproces;

83.  opfordrer medlemsstaterne til at følge en helhedsmodel på uddannelsesområdet og også tilbyde de lærende specifikke, fleksible læringstilbud, som kan give dem de nødvendige kernekompetencer til en vellykket indtræden på arbejdsmarkedet;

84.  opfordrer til øget brug af undersøgende, aktiv, projekt- og problembaseret læring i uddannelsesprogrammerne på alle niveauer med henblik på at fremme samarbejde og teamwork; anbefaler, at uddannelsessystemerne bestræber sig på at styrke tværgående og bløde færdigheder og livskompetencer;

85.  understreger, at retten til uddannelse skal sikres for alle handicappede, lige fra førskoleundervisning til universitetet; understreger endvidere vigtigheden af at råde over tilstrækkelige didaktiske og tekniske bevillinger, vurderingsforanstaltninger og kvalificeret personale for at sikre, at handicappede reelt sikres denne ret;

86.  støtter og anerkender gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende udvikling af mediekendskab og kritisk tankegang gennem uddannelse og efteruddannelse; minder om de eksisterende forpligtelser på dette område, som er beskrevet i Rådets konklusioner af maj 2016; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at samordne de politiske udviklinger på EU-plan inden for mediekendskab med henblik på at formidle den nyeste viden og bedste praksis på dette område; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke foranstaltninger for at fremme og støtte medie- og IT-kompetenceprojekter, f.eks. pilotprojektet Media Literacy for All (mediekendskab for alle) og at udvikle en omfattende politik for mediekendskab og IT-kompetence med særligt fokus på skoleuddannelse;

87.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der findes muligheder for at udvikle nøglekompetencer med henblik på at bevare og tilegne sig færdigheder med særligt fokus på grundlæggende færdigheder, STEAM-fag, sproglige kompetencer, iværksætterfærdigheder, digitale færdigheder, kreativitet, kritisk tænkning og teamwork; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme brugen af EU's ramme for nøglekompetencer i forbindelse med alle uddannelser og gøre det muligt at anvende den til formel, ikke-formel og uformel læring og dermed højne dens potentiale som et vigtigt værktøj til livslang læring;

88.  opfordrer medlemsstaterne til at øge offentlighedens kendskab til livslang læring og til at integrere et kønsperspektiv i udviklingen af relevante politikker og programmer med særligt fokus på kvinder, der har et lavere uddannelsesniveau, både i byer og landdistrikter for på at give dem muligheder for opkvalificering;

89.  støtter det styrkede EU-benchmark for deltagelse i livslang læring; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at foreslå former for bedste praksis med henblik på at nå dette ambitiøse mål; opfordrer til, at der lægges større vægt på livslang læring på alle uddannelsesniveauer; understreger i denne forbindelse de videregående uddannelsesinstitutioners rolle i gennemførelsen af en strategi for livslang læring, uddannelsen af erhvervsaktive personer, udviklingen af kompetencer og skabelsen af en læringskultur for folk i alle aldre og med forskellig baggrund;

90.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at udvikle, fremme og styrke efteruddannelses- og uddannelsesprogrammer, der fremmer voksenlæring og aktiv inklusion af voksne i uddannelsessystemet; minder om, at voksenlæring og -uddannelse bør tilbyde en række forskellige læringsveje og fleksible læringsmuligheder, herunder støtte til mennesker til selv at forvalte deres livslange læring og programmer for at give en ny chance til personer, som aldrig har gået i skole, er gået tidligt ud af skolen eller er droppet ud af skolen; opfordrer Kommissionen til at virkeliggøre indgåede forpligtelser, såsom færdighedsgarantien, som er omhandlet i EU's nye dagsorden for færdigheder, og til at gøre en indsats for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for lavt kvalificerede voksne i EU;

91.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle projekter på tværs af generationer, der fremmer forståelsen for de udfordringer, som ældre personer står over for, samt giver dem mulighed for at dele deres kvalifikationer, viden og erfaring;

92.  opfordrer til udvikling af synergier og samarbejde mellem formelle, ikke-formelle og uformelle uddannelsesformer; glæder sig over fremskridtene i de seneste år i gennemførelsen af Rådets henstilling om validering af ikke-formel og uformel læring inden udgangen af 2018; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser ud over 2018 for yderligere at forbedre gennemførelsen af disse henstillinger og til at etablere relevante juridiske rammer og udforme omfattende valideringsstrategier for at muliggøre validering; fremhæver, at anerkendelse af uformel og ikke-formel læring, herunder gennem gratis onlinekurser er af central betydning for idéen om at gøre uddannelse tilgængelig for de dårligere stillede personer;

93.  understreger den vigtige rolle, som forældre spiller som led i uddannelsestrekanten med hensyn til at støtte børns læring; fremhæver fordelene ved forældrenes deltagelse i børns uddannelse med hensyn til at forbedre elevernes præstationer og sikre deres trivsel og skolemæssige udvikling;

94.  opfordrer Kommissionen til at støtte grænseoverskridende initiativer inden for åben læring på internettet;

95.  understreger, at uddannelseskvaliteten bør måles på, i hvor høj grad en elev har tilegnet sig ikke blot viden og kompetencer, men også på evnen til at forfølge og udvikle livslang læring og kreative bestræbelser;

96.  bakker op om Kommissionens indsats for at udarbejde en resultattavle, der skal støtte udvikling af nøglekompetencer samt kompetencebaseret uddannelse, læring og efteruddannelse;

97.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe kønsstereotyper inden for uddannelse for at sikre, at kvinder har de samme muligheder og den samme valgfrihed med hensyn til den karriere, de ønsker at forfølge; er i denne forbindelse bekymret over de stereotyper, der stadig eksisterer i undervisningsmaterialet i nogle medlemsstater, og lærernes forskellige adfærdsmæssige forventninger til piger og drenge; påpeger, at det er nødvendigt at indarbejde princippet om kønsligestilling både i lærernes grund- og videreuddannelse samt i undervisningspraksisser med henblik på at fjerne alle hindringer for, at eleverne kan indfri deres fulde potentiale uanset deres køn; opfordrer medlemsstaterne til ved gennemførelsen af ligestillingsforanstaltninger i regionale uddannelsessystemers uddannelsesprogrammer og læseplaner at tage særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi i betragtning af den omfattende vold mod kvinder, som registreres der; understreger, at uddannelsessystemer på alle niveauer skal omfatte et kønsaspekt og tage hensyn til behovet hos personer, der udsættes for forskelsbehandling;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme principperne om lighed og ikke-diskrimination i uddannelsesinstitutionerne gennem både formel og uformel læring;

99.  anbefaler, at Kommissionen og/eller medlemsstaterne indfører og fremmer en europæisk/national pris, der har fokus på spørgsmålet om kønsligestilling i uddannelsesinstitutionerne, med henblik på at fremme bedste praksis på området;

100.  understreger, at uddannelse er et vigtigt redskab til social integration og forbedring af færdigheder og kvalifikationer blandt indvandrere og flygtninge, både mindreårige og voksne; tilskynder i den forbindelse til at udveksle bedste praksis om integration gennem uddannelse og formidling af fælles værdier, til at forbedre og lette anerkendelsen af eksamensbeviser og kvalifikationer og til at tilbyde stipendier og etablere partnerskaber med universiteter i oprindelseslande samt til at bygge videre på de værdifulde erfaringer med uddannelseskorridorerne;

101.   understreger, at der bør gøres en større indsats for at sikre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse på alle niveauer for elever fra indfødte mindretal og for at støtte uddannelsesinstitutioner, der underviser på modersmålet blandt indfødte etniske eller sproglige mindretal; opfordrer Kommissionen til at fremme programmer, der har fokus på udveksling af erfaringer og bedste praksis med hensyn til undervisning i regionale sprog og mindretalssprog i Europa opfordrer medlemsstaterne til at fremme udviklingen af undervisning i elevers og studerendes modersmål;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at øge niveauerne af sproglige kompetencer ved at gøre brug af god praksis såsom officiel certificering af fremmedsproglige færdigheder, der er erhvervet før en vis alder;

103.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at indføre et system af innovative og fleksible tilskud til fremme af talenter, kunstneriske evner og sportstalenter på uddannelsesområdet; støtter de medlemsstater, som søger at indføre stipendieordninger for studerende med dokumenterede sportslige eller kunstneriske evner;

104.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder i Europa(18), som indeholder bud på løsninger på problemerne med kvalifikationsmismatch og manglende kvalifikationer og på måder til at finde frem til det rigtige system til anerkendelse af kvalifikationer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at etablere kvalitetsbaserede tosporede uddannelsessystemer (med den største værdi, hvad angår holistisk personlig vækst og udvikling af kvalifikationer for livslang læring) og erhvervsuddannelsessystemer i samarbejde med lokale og regionale aktører og i overensstemmelse med de enkelte uddannelsessystemers specifikke natur; bemærker fordelene ved og den stigende tiltrækningskraft af hybride erhvervsuddannelsessystemer, der i lige høj grad kombinerer skolebaserede og arbejdspladsbaserede forløb;

105.  anbefaler en styrkelse af uddannelsesvejledningssystemerne, som er et vigtigt instrument til på en fleksibel måde at gennemgå de forskellige uddannelsessystemer, samtidig med at viden og færdigheder øges og ajourføres;

106.  giver sin fulde støtte til uddannelses- og erhvervsvejledning, der er en vigtig uddannelsesmæssig opgave med henblik på at sikre de unge generationers individuelle og sociale udvikling;

107.  mener, at iværksætterånd er en drivkraft for vækst og jobskabelse og en måde til at gøre økonomierne mere konkurrencedygtige og innovative, hvilket bidrager til at styrke kvinders stilling;

108.  fremhæver, at socialt iværksætteri er et område i vækst, som kan sætte skub i økonomien og samtidig afhjælpe afsavn, social udstødelse og andre samfundsproblemer; mener derfor, at iværksætteruddannelser bør indeholde en social dimension og behandle emner såsom fairtrade, sociale virksomheder, virksomhedernes sociale ansvar og alternative forretningsmodeller såsom kooperativer med henblik på at tilstræbe virkeliggørelsen af en mere social, inklusiv og bæredygtig økonomi;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på uddannelse i iværksætteri og finansielle forhold, frivilligt arbejde og fremmedsprogsfærdigheder i uddannelsen og til også at prioritere disse færdigheder inden for erhvervsuddannelser;

110.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til de konkrete beskæftigelsesmuligheder, som erhvervsuddannelser giver adgang til, samt til deres relevans for arbejdsmarkedet;

111.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle former for karrierevejledning, der kan fremme indkredsningen af elevers og studerendes evner og tilbøjeligheder og styrker processen med individualiseret undervisning;

112.  understreger den særlige uddannelsessituation for børn og unge, hvis forældre rejser i Europa i medfør af deres arbejde, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af disse børn og unges særlige situation med hensyn til de udfordringer, de oplever i forbindelse med førskole- og skolegang;

113.  anbefaler Kommissionen, at den i medfør af artikel 349 i TEUF yder større hjælp til medlemsstater, som har ultraperifære regioner, for at forbedre deres uddannelsessystemer på alle uddannelsesniveauer;

114.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til regelmæssigt at vurdere og overvåge relevansen af uddannelsespolitikkerne, -strategierne, og -programmerne og heri også tage hensyn til tilbagemeldinger fra lærere og lærende for at sikre, at uddannelsessystemerne fortsat imødekommer de skiftende behov og den skiftende samfundsøkonomiske situation i det pårørende land; anbefaler at styrke de indbyrdes forbindelser blandt uddannelsespolitikker og andre politikker med henblik på at fremme og vurdere effektiviteten og resultaterne af uddannelsesreformer;

115.  gentager, at det er vigtigt at overvåge resultaterne og konsekvensanalyserne af de EU- programmer, der sigter mod ungdomsbeskæftigelse; bemærker vigtigheden af effektive og bæredygtige investeringer;

116.  sætter pris på Kommissionens aktiviteter inden for modernisering af uddannelsessystemerne og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til i højere grad at involvere og engagere sig i gennemførelsen af de foreslåede forbedringer;

117.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med Kommissionen at støtte uddannelsesinstitutionerne i at modernisere reformprocesser ved at oprette særlige kontaktpunkter på nationalt og/eller regionalt plan, der kan give relevante oplysninger, vejledning og bistand;

118.  fremhæver atter nødvendigheden af at skabe rettighedsbaserede læringsmiljøer, hvor der tages hensyn til kønsaspektet, så de studerende bliver i stand til at lære om og kæmpe for menneskerettigheder, herunder kvinders og børns rettigheder, de grundlæggende værdier og aktivt medborgerskab, borgeres rettigheder og forpligtelser, demokrati og retsstatsprincippet, så de bliver mere identitetsbevidste, bliver bevidste om, at deres stemme bliver hørt, og føler sig værdsat af de fællesskaber, de hører til;

Førskoleundervisning og børnepasning

119.   opfordrer medlemsstaterne til at sikre fri og fair adgang til førskoleundervisning og børnepasningsordninger af høj kvalitet, opfordrer dem til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de materielle og finansielle betingelser er opfyldt for, at alle børn uden forskelsbehandling har adgang til førskoleundervisning, og opfordrer dem til at oprette flere pladser i vuggestuer og børnehaver;

120.  opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en fælles europæisk ramme for førskoleundervisning og børnepasning, der bygger på de principper, som foreslås i kvalitetsrammen; støtter fastlæggelsen af et europæisk benchmarkssystem over kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning, der bør udformes i samarbejde med lærere og fagfolk på området og på linje med nationale eller regionale kvalitetsindikatorer;

121.  mener, at medlemsstaterne bør gøre en større indsats for at tilskynde ledelsesorganerne i førskole- og børnehaveinstitutioner til at undersøge muligheden for at gennemføre EU-dækkende projekter; understeger, at fagfolk dermed vil kunne følge de pædagogiske innovationer og gøre førskoleundervisningen mere meningsfuld;

122.  understreger vigtigheden af, at man ikke ekskluderer børnehaver fra det europæiske uddannelsesområde; mener, at disse institutioner også bør fremme vidensudvekslingen mellem medlemsstaterne, især hvad angår deling af information om implementering af innovationsprojekter;

123.   anbefaler, at samarbejdet mellem børnepasningspersonale og lærerne inden for førskoleundervisning styrkes med henblik på at forbedre kvaliteten af undervisningen og forbindelsen mellem uddannelsesniveauer, forberede børn i førskolealderen på overgangen til grundskolen og sætte fokus på børns udvikling; fremhæver betydningen af relationer mellem førskoleundervisnings- og børnepasningsinstitutioner og børnenes forældre og værger samt mellem skolepersonale og børn og blandt børnene selv;

124.  opfordrer medlemsstaterne til at øge finansieringen af førskoleundervisning, yde mere støtte og iværksætte initiativer (såsom skattelettelser og tilskud og nedsat betaling) til forældre og værger, navnlig over for personer med en svag socioøkonomisk baggrund for at gøre det muligt for dem at gøre brug af førskoleundervisnings- og børnepasningstilbud;

125.  opfordrer medlemsstaterne til at investere yderligere i personale for at tilskynde flere personer til at vælge denne karriere og således sikre, at der er højt kvalificeret personale til rådighed for førskoleundervisning og børnepasning;

126.  opfordrer medlemsstaterne til at reformere og forbedre deres systemer med henblik på at nå Barcelonamålet om, at mindst 33 % af børn under tre år skal deltage i førskoleundervisnings- og børnepasningsprogrammer;

Skoleuddannelse

127.   anbefaler gennemførelsen af en samlet tilgang for hele skolen med henblik på at øge social inklusion, tilgængelighed, demokratisk styring og kvalitet og diversitet inden for uddannelse såvel som for at løse problemet med skolefrafald og med NEET'er (unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse), samtidig med at det bør tilstræbes at sætte læringsresultater, de lærendes behov, trivsel og engagement i skolelivet i centrum for alle aktiviteter; opfordrer til fremme af og støtte til demokratiske repræsentative strukturer for skoleelever;

128.  understreger, at det store antal NEET'er – næsten 6,3 millioner unge i aldersgruppen 15-24 år – kan nedbringes ved at forebygge tidligt skolefrafald og ved at gøre skoler mere praktisk orienterede og forbundet med deres nærmiljø og ved at udvikle forbindelser til lokale virksomheder, lokale myndigheder, sociale institutioner og NGO'er; er af den opfattelse, at tidligt skolefrafald, der er en af grundene til, at unge senere bliver NEET'er, kunne bekæmpes ved at tackle fattigdom og social udstødelse; mener, at det også er vigtigt at give elever støtte til at finde frem til deres egne læringsmetoder, herunder onlinekurser og blandet læring; glæder sig over indførelsen af relevante og engagerende læseplaner og stærke og veludviklede vejledningssystemer med rådgivnings- og vejledningstjenester af høj kvalitet for alle studerende;

129.  understreger behovet for at styrke mulighederne og strukturerne for internt og eksternt samarbejde på skoleniveau, herunder tværfagligt samarbejde, gruppeundervisning, skoleklynger og interaktion med aktører, der beskæftiger sig med udformning og gennemførelse af læringsveje, herunder forældre; bemærker betydningen af international udveksling og partnerskaber mellem skoler via programmer såsom Erasmus+ og eTwinning;

130.  understreger, at skoleuddannelsen også bør udformes mere fleksibelt for at passe bedre til elevernes faktiske livsbetingelser, f.eks. ved øget brug af online-tilbud, således at f.eks. også mulighederne for blandet læring kan forbedres;

131.   mener, at jo tidligere personer tilegner sig STEAM-færdigheder, jo større vil deres chance være for fremtidig uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig succes; ser gerne flere STEAM-initiativer på skoleniveau og opfordrer til, at humaniora og samfundsvidenskab samtidig fremmes gennem bl.a. styrket og differentieret samarbejde med videregående uddannelsesinstitutioner og videnskabelige forskningsinstitutioner;

132.  opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af sprogkundskaber blandt unge europæere inden for både formelle og ikke-formelle uddannelsesrammer ved at udvikle innovative flersproglige pædagogikker, dele former for bedste praksis inden for flersproglig pædagogik og styrke lærernes sprogkompetencer;

133.   opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte igangværende initiativer og til at udvikle og implementere altomfattende politikker om inkluderende uddannelse og strategier, der retter sig mod imødekommelse af specifikke behov, fremme af rettighederne for de mest sårbare grupper, skabelse af mere inkluderende læringsmiljøer og fremme af åbenhed og engagement; opfordrer Kommission til sammen med Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning at udvikle innovative metoder og undervisningsredskaber til at fremme inklusion og til at imødekomme de enkelte elevers behov;

134.  anbefaler, at medlemsstaterne integrerer undervisning om EU i gymnasiernes læseplaner for at gøre eleverne bekendt med Unionens funktionsmåde, dens historie og værdien af europæisk medborgerskab;

135.  understreger betydningen af, at der i skolernes undervisningsplaner og i det uddannelsesmæssige indhold medtages og fremmes viden om kvinders historiske løsrivelse og især kvinders valgret, herunder i forbindelse med symbolske årsdage (f.eks. 100-års dagen for kvinders valgret i Polen og Tyskland i 2018) med henblik på at øge kendskabet hertil og således, at kvinders rettigheder fremmes inden for en uddannelsesmæssig ramme;

136.  understreger vigtigheden af undervisning i sundhed og relationer, der skal omfatte, at børn og unge lærer om relationer baseret på lighed, samtykke, respekt og gensidighed samt om kvinders og pigers rettigheder, herunder den reproduktive og seksuelle sundhed og de reproduktive og seksuelle rettigheder, hvilket vil være et værktøj til at bekæmpe stereotyper og kønsbaseret vold og fremme trivsel;

137.  tilskynder til Røde Kors-undervisning på skoler for elever, lærere og andet personale som hjælp til at lære om grundlæggende førstehjælpsfærdigheder og til at kunne reagere i nødsituationer;

138.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en pilotordning for at støtte udvekslinger af elever på gymnasialt niveau med ophold på mindst et halvt studieår i en anden medlemsstat;

139.  opfordrer medlemsstaterne til at begrænse brugen af standardiserede prøver som instrumenter til at bedømme niveauet af de erhvervede kundskaber og færdigheder til det nødvendige minimum;

140.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at træffe foranstaltninger til at sikre anerkendelse af skoleperioder i udlandet, der ikke resulterer i et eksamensbevis eller en kvalifikation; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå retningslinjer for anerkendelse af uddannelsesperioder i udlandet, der tager hensyn til medlemsstaternes eksisterende bedste praksis, princippet om gensidig anerkendelse mellem uddannelsessystemer, den nøglekompetencebaserede tilgang samt de særlige kendetegn ved de nationale uddannelsessystemer og kulturer;

141.   opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at håndtere mobning, cybermobning, chikane, afhængighed og vold gennem udvikling af forebyggelsesprogrammer og oplysningskampagner på skolerne og i samarbejde med alle de direkte modtagere og alle berørte parter (navnlig lærere, forældreorganisationer og specialiserede NGO'er);

142.  anbefaler, at medlemsstaterne, deres uddannelsesinstitutioner og Kommissionen engagerer sig mere aktivt i at fremme sportsudøvelse blandt eleverne;

Videregående uddannelse

143.  opfordrer til, der er oprettes et europæisk uddannelsesområde, der bygger på potentialet i de eksisterende rammer, f.eks. det europæiske forskningsrum og "Innovation i EU" og det europæiske område for videregående uddannelse, således at de styrker og supplerer hinanden;

144.  opfordrer medlemsstaterne til at investere mindst 2 % af deres BNP i højere uddannelse og til at opfylde EU's mål om at investere 3 % af EU's BNP i FoU senest i 2020;

145.   foreslår, at medlemsstaterne og de regionale myndigheder ved anvendelsen af de nationale og regionale midler og ved tildelingen af midler fra europæiske struktur- og investeringsfonde prioriterer uddannelsesprogrammer samt fremmer samarbejdet mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet, industrien, forskningssamfund og samfundet som helhed;

146.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme mere inklusiv og tilgængelig mobilitet for studerende, undervisere, forskere og administrativt personale, da dette både bidrager til deres personlige og faglige udvikling og til øget kvalitet i læring, undervisning, forskning og administration; går ind for at fremme mobilitet for alle ved hjælp af blandt andre foranstaltninger smidig anerkendelse af meritter og eksamensbeviser og faglige kvalifikationer, der er opnået i udlandet, tilstrækkelig finansiering og personlig bistand, garanti for sociale rettigheder og, hvis det er relevant, integrering af uddannelsesmæssig mobilitet som en del af uddannelsesprogrammerne; bemærker i denne forbindelse de nye initiativer fra Kommissionens side, herunder eCard-systemet til at lette studerendes mobilitet på tværs af grænserne;

147.  anser det for nødvendigt at øge finansieringen til læreres og forskeres mobilitet ved at indføre stipendier til studier/forskning foruden godtgørelse af udgifter, forlængelse af opholdsperioderne i udlandet, forenkling af godkendelsesprocedurerne og fremme af forskellige former for lærer/forsker-vejledning i fællesskab;

148.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at fremme mobilitet i forbindelse med voksenundervisning, hvilket allerede er en del af Erasmus+;

149.  understreger vigtigheden af at garantere gensidig anerkendelse på tværs af grænserne samt sikre kvalifikationers og akademiske graders kompatibilitet med henblik på at styrke et system, der sikrer kvalitet på europæisk plan og i alle lande, der har tilsluttet sig det europæiske område for videregående uddannelse;

150.   understreger behovet for at udvikle omfattende strategier og egnede redskaber til at bestemme kvaliteten af nye former for undervisning og indlæring, f.eks. e-læring, MOOC'er (massive open online course) og ressourcer med åben adgang; anerkender i denne sammenhæng ENQA's (Den Europæiske Sammenslutning for Kvalitetssikringsorganisationer inden for Videregående Uddannelse og de relevante europæiske netværks rolle med hensyn til at bidrage til indførelsen af kvalitetssikring;

151.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelse blandt højere uddannelsesinstitutioner, regionale og lokale myndigheder og arbejdsgivere med henblik på at tackle højere uddannelsesinstitutioners og studerende behov og udfordringer, skabe forbindelser med lokale og regionale aktører og nå ud til lokalsamfundene, fremme lokal og regional udvikling og innovation, opbygge inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer, styrke samarbejdet med arbejdsmarkedet og tackle de regionale behov for færdigheder; opfordrer ligeledes de højere læreanstalter til at involvere sig mere i den lokale og regionale udvikling ved blandt andre foranstaltninger at deltage i lokale kooperative projekter;

152.   opfordrer til opfyldelse af forpligtelsen i den nye dagsorden for færdigheder, der bl.a. består i at hjælpe medlemsstaterne med at give flere oplysninger om, hvordan nyuddannede kommer videre på arbejdsmarkedet; glæder sig i denne forbindelse over forslaget om at oprette et europæisk system til sporing af færdiguddannede inden 2020; mener, at oplysninger og indsamling af nøjagtige og relevante oplysninger om færdiguddannede (ikke kun på nationalt, men også på EU-plan) er afgørende for kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelser af høj kvalitet;

153.  opfordrer Kommissionen til at øge sin indsats for at mindske forsknings- og innovationskløften blandt medlemsstater og regioner ved at foreslå nye initiativer inden for rammerne af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne og til at støtte kombinationen af forsknings- og undervisningsaktiviteter for de modtagere af Marie Skłodowska-Curie-aktiviteter, der forbereder en akademisk karriere;

154.  ser gerne, at EU-STE(A)M-koalitionen inkluderer en lang række discipliner for at forberede de studerende til at leve og arbejde i en dynamisk foranderlig virkelighed;

155.  støtter tildeling af ECTS-meritpoint (det europæiske meritoverførselssystem) til studerende for udført frivilligt samfundsarbejde som et middel til at bidrage til de studerendes faglige og personlige udvikling;

156.  understreger, at de internationale samarbejdsprogrammer, det kulturelle diplomati og de politiske dialoger med tredjelande angående videregående uddannelse ikke blot gør det muligt, at viden udbredes mere frit, men de bidrager også til forbedret kvalitet og international status af de videregående uddannelser i Europa og øger samtidig forskning og innovation, fremmer mobilitet og interkulturel dialog og tilgodeser den internationale udvikling i overensstemmelse med målene for EU's optræden udadtil;

157.  er af den opfattelse, at fremtidssikrede uddannelsessystemer bør omfatte undervisning i bæredygtighed og fredsopbygning, og dette bør blive en del af en bredere overvejelse om erhvervsfærdigheder set i lyset af en stigende digitalisering og robotisering af de europæiske samfund, idet der ikke blot skal fokuseres på økonomisk vækst, men også på de studerendes personlige udvikling, sundhed og trivsel;

158.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsverdenen med henblik på bedre at forberede de studerende til at komme ind på arbejdsmarkedet samt til at træffe foranstaltninger om behovet for at tackle misforhold mellem efterspurgte og udbudte kvalifikationer og manglen på kvalifikationer; tilskynder i denne forbindelse til inddragelse af relevante praktikophold af høj kvalitet, som anerkendes gennem ECTS-meritpoint, i programmer for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, til samarbejde mellem højere uddannelsesinstitutioner, arbejdslivet, forskningssektoren og lokale og regionale økonomiske aktører i skabelsen af kvalitetsbaserede tosporede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, erhvervsvejledning, lærepladser, praktikophold og også til virkelighedsbaseret praktik, der bør være en del af de erhvervsfaglige og videregående uddannelsers læseplaner; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre retten for alle unge i EU til at blive tilbudt et job, en læreplads, efteruddannelse eller en kombination af arbejde og uddannelse;

159.  mener, at det med henblik på at sikre, at der tilbydes lærepladser og praktikpladser af høj kvalitet, er afgørende, at der eksisterer kontrakter, som skitserer roller og ansvarsområder for alle parter og fastsætter varighed, læringsmål og opgaver svarende til klart identificerede målfærdigheder, beskæftigelsesstatus, passende løn/godtgørelse, herunder for overarbejde, social beskyttelse og socialsikringsordninger i henhold til gældende national ret, gældende overenskomster eller begge;

160.  understreger, at det er nødvendigt at tilbyde passende lærings- og uddannelsesindhold og anstændige arbejdsvilkår under praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre, at de fortsat spiller en vigtig rolle i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv; understreger, at praktikophold og lærlingeuddannelser aldrig bør anvendes som en erstatning for arbejdspladser, ligesom praktikanter og lærlinge ikke bør betragtes som billig eller sågar gratis arbejdskraft;

161.  foreslår, at universiteter og uddannelsescentre tilbyder grunduddannelse og videregående uddannelse af lærerne på erhvervsuddannelserne med bidrag fra specialister på de arbejdsområder, der svarer til erhvervsuddannelsernes kurser;

Læreren som garant for undervisningens kvalitet

162.   opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte lærere i at indarbejde innovation og teknologi i undervisningen via styrkelse af lærernes digitale færdigheder samt ved at give dem relevante ressourcer og støtte ved f.eks. at tilbyde opfriskningskurser og ved at udvikle onlinefællesskaber, åbne uddannelsesressourcer og kurser;

163.  støtter oprettelsen af et akademi for undervisning og læring som en supplerende facilitet, der kan give lærere mulighed for at øve og udveksle god praksis på europæisk plan, og som kan være et centrum for onlineudveksling af bedste praksis, deling af erfaringer og gensidig læring samt et sted for regelmæssige møder i form af workshopper, seminarer og konferencer for at fremme samarbejde mellem lærere, forbedre undervisningens kvalitet og fremme lærernes faglige udvikling; opfordrer Kommissionen til at foreslå et projekt til etablering af et sådant akademi, som også er baseret på knowhow fra European Schoolnet Academy;

164.  minder om vigtigheden af, at lærere på videregående uddannelsesinstitutioner undervises i pædagogik, og af at betragte pædagogiske kompetencer som mindst lige så vigtige som forskningskompetencer i forbindelse med ansættelsen; fremhæver, at forskningsbaseret undervisning og pædagogisk forskning kan fungere som middel til at stimulere en tilgang til læring og undervisning, der har den studerende i centrum, og som et middel til aktiv læring og til at øge udviklingen af færdigheder og forbedre undervisningsmetoderne;

165.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter for at tiltrække og motivere unge og kvalificerede undervisere til at indgå i og arbejde i uddannelsessystemet;

166.  understreger behovet for at anerkende den erhvervsmæssige status for ansatte inden for førskolepædagogik;

167.  opfordrer til at støtte lærere, der giver flersprogede timer, eftersom disse er en vigtig faktor for internationalisering af uddannelse;

168.  fremhæver den tværkulturelle lærings store rolle i læreruddannelsen, der har til formål at øge lærernes interkulturelle kompetencer og fremme europæisk kultur og fælles værdier og en europæisk dimension i undervisningen; bemærker, at tværkulturelle kompetencer er grundlæggende for at kunne arbejde i stadigt mere forskelligartede samfund og for at fremme internationaliseringen på skoleniveau;

169.  erkender nødvendigheden af at skabe synergier mellem lærernes viden og elevernes teknologiske potentiale for at maksimere læringsresultaterne;

170.  anbefaler, at praktikpladser for lærere under vejledning af uddannede mentorer bliver en del af hele læreruddannelsen;

171.  opfordrer lærere og skoleledere til at fremme og indtage en førende rolle med hensyn til at gennemføre innovation i skolemiljøet og fremme udvikling af det;

172.  opfordrer videregående uddannelsesinstitutioner til at prioritere, støtte og belønne forbedring og opdatering af den pædagogiske viden hos undervisere og forskere ved videregående uddannelser, inklusive de uddannelsesmuligheder, der tilbydes af den moderne teknologi, som et middel til at forbedre de studerendes resultater og undervisningens effektivitet;

173.  støtter udviklingen af nye, innovative og ambitiøse undervisningsteknikker og uddannelsesstandarder for bedre at reagere på de studerendes og de videregående uddannelsesinstitutioners behov og på udfordringerne i en verden i hastig udvikling;

174.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 183 af 14.6.2014, s. 30.

(2)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(3)

EUT C 172 af 27.5.2015, s. 17.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0360.

(5)

EUT C 417 af 15.12.2015, s. 25.

(6)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 50.

(7)

EUT C 346 af 21.9.2016, s. 2.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0018.

(9)

EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(10)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(11)

http://www.socialsummit17.se/wp-content/uploads/2017/11/Concluding-report-Gothenburg-summit.pdf

(12)

https://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/en/educ/122123.pdf

(13)

EUT C 104 af 16.4.1984, s. 69.

(14)

EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12.

(15)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0303.

(16)

http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Gender_statistics

(17)

 http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/3072, https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1502en_0.pdf

(18)

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2016 om en ny digital dagsorden for Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381).


BEGRUNDELSE

"Hvis vi underviser på samme måde i sag, som vi gjorde i går, fratager vi vores børn morgendagen."

John Devery

Vi lever i en verden i dynamisk forandring.

Den teknologiske udvikling og globaliseringen medfører nye udfordringer, herunder for vores uddannelsessystemer.

I informationssamfundet er uddannelsessystemernes opgave er ikke kun at overføre viden og de færdigheder, der kræves for at anvende det, men også at lære borgerne at skabe viden, som er en kilde til konkurrenceevne og velstand for offentligheden og en afgørende økonomisk ressource.

Værdien af moderne menneskelig kapital er skabt af intellektuelt potentiale, evnen til at tilpasse sig ændringer i omgivelserne, en innovationsfremmende holdning og en åben indstilling til risiko. Ordføreren har i sit arbejde med moderniseringen af uddannelsessystemer fulgt de tre vigtigste værdimæssige antagelser:

1.   Det traditionelle læringsmiljø, dvs. skoler, er nu suppleret med mange andre tilgængelige informationskilder. Moderne teknologi har frigjort uddannelse, skabt muligheder for flerdimensionale uddannelsesaktiviteter og etableret et UDDANNELSESRUM. Det er en stor udfordring at sikre, at skolen er det mest interessante sted i dette rum.

2.   Uddannelsens rolle er at forme det bredt funderede MENNESKE, der er i stand til at realisere sig selv i hans eller hendes faglige, sociale, kulturelle og samfundsmæssige liv i et mangfoldigt, globalt miljø.

3.   Menneskelig udvikling kræver ikke blot sikkerhed, som stater er villige til at bruge penge på og skabe forsvarspagter for. En forudsætning for en vellykket udvikling er en CIVILISATIONSPAGT, som bygger på inklusive og tilstrækkeligt finansierede uddannelsessystemer af høj kvalitet.

Ordføreren har vedtaget følgende betænkning.

For det første understregede ordføreren betydningen af uddannelse som et centralt aspekt af økonomisk potentiale og en afgørende faktor for udvikling i informationssamfundet. Derefter undersøgte hun den foranderlige virkelighed, der kendetegner uddannelser, og de udfordringer, dette udgør for bestemte uddannelsestrin. Endvidere tog ordføreren fat på emnet lærere som garant for en vellykket modernisering af uddannelsessystemerne. Endelig fremsatte ordføreren en række henstillinger med henblik på en effektiv udvikling og gennemførelse af uddannelsesreformprocessen.

Europas demografiske og sociale udfordringer, arbejdsmarkedets krav, nye teknologier, personlige præferencer og uddannelsesmæssige behov bestemmer retningen af ændringer inden for uddannelse. Det er vigtigt, at uddannelsessystemerne tager hensyn til disse faktorer, ikke blot for at tilbyde viden af høj kvalitet, men også for at sikre passende kompetencer, herunder den centrale kompetence i det 21. århundrede: evnen til effektiv læring hele livet igennem.

Førskoleundervisning

Ordføreren understreger betydningen af førskoleundervisning for børns overordnede udvikling med henblik på at forme en positiv indstilling over for uddannelse og udvikle indlæringsfærdigheder. I denne forbindelse lagde ordføreren særlig vægt på at lette adgangen til førskoleundervisning af høj kvalitet for alle, og på behovet for at yde støtte, både med hensyn til infrastruktur og finansiering til dårligt stillede familier. Professionalisme og kompetence hos personer, som arbejder med børn, samt regulering af deres erhvervsmæssige status er også af afgørende betydning. Ordføreren opfordrer også til udvikling af en europæisk ramme for førskoleundervisning, der vil sikre en holistisk udvikling af barnet, samt til overvågning af kvaliteten af førskoleundervisning. Den sidste fase inden for førskoleundervisning bør omfatte samarbejde mellem personer, der arbejder med børn, og deres fremtidige lærere, for at kunne udforme en personaliseret læringsproces, der fremmer barnets alsidige personlige udvikling under hensyntagen til hans eller hendes evner og præferencer. Individualiseringen af undervisningen, sammenholdt med klart definerede læringsresultater og et motiverende læringsmiljø, er efter ordførerens opfattelse en vigtig udfordring og målet for et moderniseret skolesystem.

Skoler

En skole, hvor en lærer fungerer som den eneste formidler af viden, som eleverne skal beherske, hører fortiden til. Ordføreren ser skoler som centre for kritisk og kreativ tænkning; Dette kræver et paradigmeskift i undervisningen. Udenadslære skal erstattes af tænkning, forståelse og diskussion. Dette kræver læseplaner af høj kvalitet og særlig opmærksomhed på beherskelsen af grundlæggende færdigheder. Den globaliserede verden kræver også sprogkundskaber.

Moderne teknologier og de muligheder, de skaber, kan gøre samspillet mellem lærer og elev lettere, afhjælpe uddannelsesmæssige mangler som følge af elevernes opvækstmiljø og gøre undervisningsprocessen effektiv og interessant.

Skolerne bør ud over deres uddannende funktion have en mangesidet social funktion og fremme integration, lige uddannelsesmuligheder, evner til teamwork, projektgennemførelse og medborgerkompetencer. Skolerne skal også være et sikkert sted for elever og lærere. Dette er grunden til, at ordføreren opfordrer til udvikling af strategier til bekæmpelse af vold mellem jævnaldrende, elektronisk mobning, forskelsbehandling og alle former for chikane.

Dette er ikke muligt uden en kompetent forvaltning, støtte til lærere og skolernes hierarkier og en tilgang, der omfatter alle skoler, i hvilken skolen som helhed sammen med eksterne interessenter og lokalsamfundet samarbejder for at sikre skolens kvalitet og effektiviteten af alle dens funktioner.

Sikring af, at skolerne er stærkt forankret i lokalområdet, fører til decentralisering og større autonomi. Dette vil være nyttigt, forudsat at skolerne har evnen til effektivt at planlægge og styre deres udvikling og er ansvarlige over for forældre, lokalsamfundet og myndighederne for deres arbejde.

Videregående uddannelse

Videregående uddannelse spiller en afgørende rolle for udviklingen af den europæiske økonomis potentiale og konkurrenceevne. Uddannelsesniveauet, social iværksættervirksomhed og innovationsfremmende holdninger er garanter for, at det europæiske projekt lykkes.

Ordføreren understreger i denne forbindelse behovet for at styrke "videntrekanten" og forbedre forbindelserne mellem forskning og undervisning; Ordføreren understreger i øvrigt, at de videregående uddannelsessystemer skal være langt mere fleksible og åbne, lette overgangen mellem forskellige uddannelsesniveauer, muliggøre anerkendelse af ikke-formel og uformel læring og gennemføre læseplanerne på forskellige måder, bl.a. gennem anvendelse af nye teknologier, som gør det muligt at fokusere på de studerende og at gennemføre tværfaglige programmer.

For at udvikle tværfaglige, sociale kompetencer og medborgerkompetencer er det vigtigt at medtage praktikophold i form af ECTS-point i programmerne for videregående uddannelse og tosporet uddannelse, samt at tage hensyn til lokale forhold og behov ved at integrere dem i læseplaner og forskningsprojekter og dermed styrke udviklingen af intelligente specialiseringer.

Ordføreren mener, at udveksling af bedste praksis og omfattende samarbejde gennem øget mobilitet for studerende og personale, forbedring af anerkendelsen af eksamensbeviser og den internationale dimension af læseplaner og forskningsprogrammer bør være vigtige aspekter af de europæiske videregående uddannelsesinstitutioner.

Lærere som garanter for kvaliteten af undervisningen

Lærere og deres kvalifikationer og engagement er et nøgleelement ved enhver ændring i uddannelsessystemerne. Ordføreren understreger behovet for at ansætte højt motiverede kandidater med en disposition for undervisning. Efter ordførerens opfattelse er det nødvendigt at ændre både læseplanerne og undervisningsmetoderne i lærernes uddannelse. God akademisk viden er en forudsætning for en lærers arbejde, men evnen til at arbejde med børn og unge er også af afgørende betydning.

I den forbindelse understreger ordføreren den enorme betydning af at indføre et langt praktikmodul i på læreruddannelsen samt behovet for at udstyre lærere med avancerede digitale kompetencer for at opnå den ønskede synergi mellem henholdsvis lærernes og elevernes viden og kompetencer.

Ordføreren understreger også behovet for at forbedre lærernes status, deres arbejdsvilkår, karrieremuligheder og løn, behovet for at investere i lærernes løbende faglige udvikling og for at øge deres deltagelse i internationale udvekslinger.

I lyset af ovenstående tilslutter ordføreren sig Kommissionens ide om at skabe et europæisk uddannelsesområde. Ordføreren understreger imidlertid, at det skal være i overensstemmelse med, hvad der hidtil er opnået med det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske område for forskning og innovation. Hun mener endvidere, at det europæiske uddannelsesområde bør have stærk politisk opbakning fra medlemsstaterne, hvis samlede indsats vil give nye impulser til den uddannelsesmæssige udvikling, samtidig med at den respekterer nærhedsprincippet, frihed inden for uddannelse og institutionel autonomi.

Ordføreren opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at øge deres investeringer i uddannelse gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde samt til at støtte lærere og ledere, både inden for moderne teknologier og i udviklingen af elevcentrerede undervisningsmetoder, samtidig med at de sikrer uddannelse af høj kvalitet, som måles ud fra rigdommen af viden og færdigheder samt kreativitet og kapacitet til livslang læring.

Under udarbejdelsen af betænkningen kontaktede ordføreren en bred vifte af interessenter, der repræsenterede EU-institutionerne, de forskellige uddannelsesniveauer og sammenslutninger, der beskæftiger sig med uddannelse. Ordføreren afholdt også et seminar om modernisering af uddannelse med deltagelse af bl.a. kommissær Tibor Navracsics, formand for Udvalget om Kultur og Uddannelse, Petra Kammerevert, medlemmer af Europa-Parlamentet og repræsentanter for Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt repræsentanter fra den akademiske verden og en lang række organisationer og sammenslutninger(1).

(1)

Paneldeltagere i seminaret: Dr. Jan Peeters, Centre for Innovation in the Early Years; Larissa Nenning, Organising Bureau of European School Student Unions; Dr. Thomas Ekman Jørgensen, European University Association; Sarika Vij, The Guild of European Research-Intensive Universities; Asa Morberg, Association for Teacher Education in Europe; Eduardo Nadal, European Trade Union Committee for Education; Brikena Xhomaqi, Lifelong Learning Platform; Horst Dreimann, European Association of Institutes for Vocational Training.

Deltagende organisationer (ikke-udtømmende liste): Democracy and Human Rights Education in Europe, AEGEE / European Students’ Forum, International Organization for the Development of Freedom of Education, Erasmus Student Network, European University Foundation, World Scout Bureau - European Regional Office, European Association of Service Providers for Persons with Disabilities, European Youth Forum, European Association for Quality Assurance in Higher Education, ThinkYoung, European Association of Regions and Local Authorities for Lifelong Learning, European Association of Institutions in Higher Education, The European Council for Steiner Waldorf Education Georg Jürgens, European Council of National Associations of Independent Schools, Youth for Exchange and Understanding, German Academic Exchange Service, European Educational Exchanges - Youth for Understanding, European Federation for Intercultural Learning, Association for Teacher Education in Europe, ADS Insight Sprl. Modtagne holdningsdokumenter: European Parents’ Association, European Students’ Union, International Certificate Conference Languages.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (11.4.2018)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om modernisering af uddannelser i EU

(2017/2224(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Agnieszka Kozłowska-Rajewicz

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at EU's medlemsstater bærer ansvaret for deres uddannelsessystemer, og at EU hjælper dem med at fastsætte fælles mål og udveksle god praksis;

2.  minder om, at uddannelse, som bør øge evnen til kritisk, analytisk og uafhængig tænkning og have fokus på kulturelle og samfundsmæssige aspekter samt arbejdsmarkedets behov, er afgørende for ansvarligt medborgerskab, der bygger på en kultur af gensidig respekt og grundlæggende værdier, og er en grundlæggende menneskerettighed;

3.  minder desuden om det første princip i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som fastsætter, at alle har ret til god og inkluderende undervisning og livslang læring for at erhverve og udvikle færdigheder, der sætter dem i stand til at deltage fuldt ud i samfundslivet og håndtere skift på arbejdsmarkedet med succes;

4.  bemærker endvidere i forbindelse med de voksende socioøkonomiske skel i Unionen i det seneste tiår, at kvalitetsuddannelse på alle niveauer bidrager til at mindske socioøkonomiske uligheder, herunder mellem generationer, samt kønsstereotyper og uligheder mellem kønnene, og spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge opadgående social mobilitet og konvergens;

5.  fremhæver, at lærernes kvalitet og frihed til at tilpasse sig uddannelsesprogrammer og vælge undervisningsmetoder er en forudsætning for uddannelse af høj kvalitet, som giver eleverne det bedste grundlag for at fortsætte og opnå succes på arbejdsmarkedet;

6.  understreger på denne baggrund navnlig, at alle børn og studerende i EU, herunder børn med handicap, uanset deres forældres socioøkonomiske, geografiske eller kulturelle status, bør have adgang til uddannelse af høj kvalitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at investere i kvalitetsundervisning og -uddannelsessystemer;

7.  mener, at det bør være gratis og obligatorisk at fuldføre uddannelse på sekundærtrinnet, og opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at give personer, som er faldet ud af grundskolen eller en skole på sekundærtrinnet, en chance for at komme ind i skolesystemet igen og færdiggøre deres skolegang;

8.  understreger, at opretholdelsen af skoler og uddannelsesinstitutioner lokalt i alle EU's regioner er en grundlæggende forudsætning for god uddannelse og for lige muligheder i harmoniseringen af leve- og arbejdsvilkårene i Europa;

9.  påpeger, at forandringer i den avancerede karakter af EU's økonomi samt digitaliseringen, automatiseringen og robotiseringen af arbejdsmarkedet i EU i den postindustrielle tidsalder har øget efterspørgslen efter kvalifikationer og færdigheder på højt niveau (de hastige forandringer i IKT-sektorerne vil eksempelvis resultere i, at der i 2020 vil være 756 000 ubesatte stillinger for IKT-uddannede i hele EU's økonomi), mens efterspørgslen efter kvalifikationer og færdigheder på lavt niveau er faldet(1); opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af den indvirkning, som digitalisering, automatisering og robotisering har og fremover vil få på antallet af og typen af job;

10.  bemærker, at arbejdsstyrkens kvalifikationer hyppigt ikke svarer til arbejdsmarkedets behov, samt – med dette in mente – at omkring 20 % af alle europæere, herunder 1 % af universitetskandidaterne, trods arbejdsmarkedets store efterspørgsel efter færdigheder på højt niveau og uddannelsessystemets modsvar i form af en betydelig udvikling af videregående uddannelsesinstitutioner (Higher Education Institutes)(2) mangler grundlæggende færdigheder såsom læse- og regnefærdigheder(3); minder endvidere om, at 44 % af alle europæere mangler grundlæggende digitale færdigheder, hvilket skaber alvorlige hindringer for at komme ind på det teknologisk avancerede arbejdsmarked samt for deres deltagelse i samfundet som aktive medborgere;

11.  bemærker, at medlemsstaterne bør sikre, at ingen forlader skolen uden grundlæggende færdigheder, herunder grundlæggende digitale færdigheder; understreger, at de fleste job nu kræver større læse- og regnefærdigheder, digitale færdigheder og andre centrale færdigheder, og at moderne uddannelsessystemer derfor bør kombinere alle de otte nøglekompetencer, der er skitseret i Kommissionens forslag til Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring, som også omfatter viden og holdninger; glæder sig over, at digitale færdigheder i forslaget også defineres som grundlæggende færdigheder;

12.  mener på baggrund heraf, at det er vigtigt at anvende digitalisering mest muligt i alle former for uddannelse; opfordrer derfor medlemsstaterne og regionerne til at fremme digital og digitaliseret undervisning i alle slags skoler;

13.  opfordrer navnlig medlemsstaterne til fra en tidlig alder at forbedre borgernes digitale færdigheder gennem passende undervisning, som udvikler de sproglige, logiske og matematiske færdigheder samt den symbolske tænkeevne, ved hjælp af kodning, programmering og lignende aktiviteter, der er vigtige for job i højteknologiske sektorer og på det digitaliserede arbejdsmarked generelt; bemærker, at disse færdigheder er universelle og kan være nyttige i mange andre sektorer samt i hverdagen; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens initiativer, som f.eks. Coding Week (kodeugen) og koalitionen for digitale færdigheder og job, og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle omfattende nationale strategier for digitale færdigheder, der kan hjælpe og støtte såvel lærere som lærende i erhvervelsen af digitale færdigheder;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at beherskelse af grundlæggende færdigheder skal være en forudsætning for at afslutte ethvert skoleforløb fra grundskole- til universitetsniveau, herunder på voksenuddannelsescentre, og opfordrer medlemsstaterne til at prioritere opkvalificering af voksne med et lavt kvalifikationsniveau; bifalder i denne forbindelse initiativet om opkvalificeringsforløb – et vigtigt program i den nye dagsorden for færdigheder i Europa;

15.  finder det afgørende, at der i uddannelsen af lærere indgår erhvervelse af digitale kompetencer og kvalifikationer, både på universitetsniveau og i faglig videreuddannelse i løbet af lærernes karriere;

16.  understreger, at grundlæggende digitale kompetencer og digitale færdigheder, som udvikles gennem uddannelsessystemerne, bør omfatte undervisning i fornuftig brug af elektronisk udstyr med henblik på at undgå overdreven anvendelse af computere, internet og mobiltelefoner og for at redde børn fra at blive adfærdsmæssigt afhængige af e-spil og sociale medier;

17.  understreger vigtigheden af livslang karrierevejledning som et middel til at sikre deltagelse i hensigtsmæssige og fleksible uddannelses- og karriereforløb af høj kvalitet; understreger behovet for at fremme mulighederne for praktikophold og uddannelse gennem bevidstgørelsesinitiativer for elever, deres forældre, voksne lærende, uddannelsesudbydere, arbejdsgivere og offentlige arbejdsformidlinger;

18.  minder om vigtigheden af livslang læring ved hjælp af opkvalificering og omskoling i forhold til at åbne for nye muligheder for aktiv inklusion og for udvikling af færdigheder og kvalifikationer, navnlig for lavtuddannede, langtidsledige, personer med særlige behov, de ældre generationer og migranter; understreger behovet for at tilstræbe en individuel tilgang til karriereudvikling og livslang uddannelse og læring; tilskynder Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i at udvikle almene og erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer, som fremmer aktiv inklusion og genintegration af voksne, der vender tilbage til arbejdsmarkedet;

19.  opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme og udbrede information om de muligheder, der findes for lavtuddannede voksne for at forbedre deres færdigheder, herunder adgang til vejledning og karriererådgivningstjenester; minder om, at denne information skal foreligge i tilgængelige og brugervenlige formater;

20.  påpeger, at 30 % af de kvalificerede unge med eksamensbeviser, uagtet at der er to millioner ledige stillinger i EU, sidder i job, der ikke svarer til deres kvalifikationer og ambitioner, mens 40 % af de europæiske arbejdsgivere har svært ved at finde folk med de nødvendige færdigheder(4);

21.  bemærker, at kvalifikationsmismatch ikke kun skyldes utilstrækkelige kvalifikationer, men også under- og overkvalificering;

22.  understreger, at kvalifikationsmismatch og mangel på kvalifikationer er væsentlige faktorer på arbejdsmarkedet både med hensyn til ledighed og ubesatte stillinger(5); mener, at disse foruroligende fænomener bør imødegås ved blandt andet:

– tættere samarbejde mellem uddannelsessystemerne og erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, såsom arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger, eksempelvis ved at fagfolk og praktikere opfordres til at spille en rolle i skabelsen af lærepladser og praktikpladser, der har en reel uddannelsesmæssig værdi

– forbedret grænseoverskridende mobilitet mellem regioner, herunder udveksling af ekspertise på højeste politiske plan, og

– fokus på en helhedsorienteret udvikling af de studerende, ikke blot på deres beskæftigelsesegnethed, men også deres sociale kompetencer og medborgerkompetencer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at fokusere mere på tværgående og bløde færdigheder, interkulturelle færdigheder, evnen til kritisk og kreativ tænkning, problemløsning og iværksætterånd, som alle er færdigheder, der kræves på arbejdsmarkedet;

23.  bemærker, at forskellige job kan kræve de samme kvalifikationer og bestå af de samme opgaver; er derfor af den opfattelse, at uddannelsessystemerne bør være færdigheds- og opgaveorienterede med henblik på at muliggøre en hurtig overgang mellem job; fremhæver, at uddannelsessystemerne i lyset af udviklingen i samfundet og på arbejdsmarkedet bør fokusere på at udstyre de studerende med det rigtige sæt af færdigheder, kompetencer og viden, der kan hjælpe dem til at blive aktive europæiske borgere og få succes på arbejdsmarkedet; understreger, at udvikling og styrkelse af færdigheder er en løbende proces, der foregår gennem alle uddannelsesniveauer og fortsætter på arbejdsmarkedet; mener, at man både ved certificering af færdigheder og kompetencer i løbet af uddannelsen og i forbindelse med anerkendelse af uddannelse og kvalifikationer bør anvende systemet med mikroeksamensbeviser – korte, certificerede kurser;

24.  glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder i Europa(6), som indeholder bud på løsninger på problemerne med kvalifikationsmismatch og manglende kvalifikationer og på det rigtige system til anerkendelse af kvalifikationer; minder om vigtigheden af de ti aktioner, der er iværksat som led i denne dagsorden, og som sikrer den rette uddannelse af personer i EU og støtter deres tilegnelse af færdigheder; er af den opfattelse, at forståelse af efterspørgselstendenser og -mønstre med hensyn til færdigheder og job sætter folk i stand til at træffe bedre karrierevalg, finde kvalitetsjob og forbedre deres chancer i livet; opfordrer derfor til udarbejdelse af flere prognoser for behovet for færdigheder;

25.  bemærker endvidere, at Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for perioden frem til 2025 forudser en parallel stigning i færdigheder fra både udbuds- og efterspørgselssiden, og at efterspørgslen efter kvalifikationer på højt niveau på arbejdsmarkedet vil overstige udbuddet af nyuddannede fra uddannelsessystemet; minder navnlig om, at manglen på arbejdstagere inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik i EU i 2020 forventes at nå op på over 200 000; opfordrer til et bedre samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at tage hensyn til arbejdsmarkedets behov, og til udarbejdelse af flere prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet; glæder sig over, at brugerne af Europassplatformen med henblik på at vejlede dem i deres lærings- og karrierevalg vil modtage viden om færdigheder;

26.  bemærker, at der skabes et betydeligt antal nye job i brancher, som beskæftiger sig med vedvarende energi, og at grønne sektorer og erhverv i overensstemmelse hermed bør afspejles i skolernes undervisningsplaner;

27.  understreger, at det store antal NEET'er – næsten 6,3 millioner unge i aldersgruppen 15-24 år er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse – kan nedbringes ved at forebygge tidligt skolefrafald og ved at gøre skoler mere praktisk orienterede og forbundet med deres nærmiljø ved at udvikle forbindelser til lokale virksomheder, lokale myndigheder, sociale institutioner og NGO'er; er af den opfattelse, at tidligt skolefrafald, der er en af grundene til, at unge senere bliver NEET'er, kunne bekæmpes ved at tackle fattigdom og social udstødelse; mener, at det også er vigtigt at give elever støtte til at finde frem til deres egne læringsmetoder, herunder onlinekurser og blandet læring; glæder sig over indførelsen af relevante og engagerende læseplaner og stærke og veludviklede vejledningssystemer med rådgivnings- og vejledningstjenester af høj kvalitet for alle studerende;

28.  påpeger behovet for at forbedre kvalifikationsniveauet og kvalifikationerne blandt migranter og flygtninge; fremhæver, at der både på EU-plan og nationalt er behov for tiltag til at støtte effektiv integration på arbejdsmarkedet samt arbejdsmarkedsreformer med henblik på at udnytte eksisterende færdigheder, viden og kvalifikationer; minder om behovet for at forbedre systemerne for anerkendelse og validering af færdigheder og kvalifikationer, herunder dem, der er erhvervet uden for EU;

29.  er særdeles tilfreds med, at Kommissionen som led i sine bestræbelser på at modernisere skoleundervisningen i EU særligt henviser til vigtigheden af at fremme inkluderende undervisning ved at udveksle bedste praksis for integration af indvandrerelever og formidle fælles værdier;

30.  understreger endvidere, at omskoling og andre praktiske foranstaltninger til uddannelse og undervisning af flygtninge og migranter bør fremmes yderligere;

31.  understreger den særlige uddannelsessituation for børn og unge, hvis forældre rejser i Europa i medfør af deres arbejde, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af deres særlige situation med hensyn til de udfordringer, de oplever i forbindelse med førskole- og skolegang;

32.  mener, at skoler bør yde støtte og tilbyde inklusiv uddannelse til alle lærende, især personer med handicap; understreger, at inklusion af børn/elever med handicap i undervisningen er nødvendig, for at de kan føre et selvstændigt liv og blive fuldt integreret i samfundet som aktive deltagere og reelle bidragydere; mener, at elever med handicap i kraft af den nuværende teknologiske udvikling har lettere adgang til uddannelse ved hjælp af formelle og ikkeformelle læringsmetoder; opfordrer medlemsstaterne til at lette adgangen til almen inkluderende kvalitetsuddannelse under hensyntagen til behovene hos alle elever med alle former for handicap, hvilket eksempelvis vil sige at give døve børn tosproget inklusiv uddannelse, der tager højde for deres særlige sproglige behov; opfordrer medlemsstaterne til at overvåge skolerne med hensyn til deres ikkeafvisningspolitik;

33.  påpeger, at det tempo, hvori arbejdsmarkedet forandres, uddannelsessystemernes forskelligartethed, arbejdstagernes stigende mobilitet samt stigende migration kræver, at arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner anerkender kvalifikationer, færdigheder og kompetencer, der er erhvervet, herunder ved ikkeformel og uformel læring(7), i henhold til et bedømmelsessystem, der muliggør sammenligning, og under anvendelse af bedste praksis i medlemsstater, der allerede har indført sådanne værktøjer; fremhæver i denne forbindelse behovet for politiske foranstaltninger, der er rettet mod sårbare grupper på arbejdsmarkedet;

34.  minder om, at Rådets henstilling fra 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(8) indeholdt en opfordring til medlemsstaterne til senest i 2018 at have indført ordninger for validering af ikkeformel og uformel læring;

35.  minder atter om vigtigheden af at forbedre eller indføre procedurer for anerkendelse af uformel og ikkeformel uddannelse(9) under anvendelse af bedste praksis i medlemsstater, der allerede har indført sådanne værktøjer;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres bestræbelser på at muliggøre anerkendelse og validering af ikkeformel og uformel læring og opfordrer medlemsstaterne til at anerkende vigtigheden og anvendeligheden af mikroeksamensbeviser; bifalder udviklingen af onlinemasselæringskurser (MOOC'er), som vil kunne øge adgangen til uddannelse for dårligt stillede grupper eller personer, hvis situation forhindrer dem i at deltage i fysisk undervisning, og dermed øge deres chancer for at få et bedre job og et bedre liv, hvilket gør det muligt at bekæmpe ledighed, især blandt unge;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at internationalisere uddannelsessystemerne og udvide mobilitetsprogrammerne for studerende for at forberede de studerende bedre til det europæiske arbejdsmarked, hvor manglende færdigheder i fremmedsprog og kendskab til fremmede kulturer er den første hindring for mobilitet; understreger, at mobilitetsprogrammer for studerende har bidraget til europæisk integration og har en positiv indvirkning på ungdomsbeskæftigelsen; opfordrer i denne forbindelse til at ofre det grænseoverskridende aspekt af uddannelse særlig opmærksomhed, f.eks. ved at fremme tilegnelse af og undervisning i nabolandes sprog og navnlig til at indføre nye akademiske prioriteter på dette område i såvel akademiske som erhvervsrettede uddannelsesforløb; anser det for vigtigt at sikre, at disse tiltag omfatter alle former for skoler og alle uddannelsesniveauer med henblik på at gøre EU's arbejdsmarked tilgængeligt ikke blot for dimittender fra universiteterne, men også dimittender fra det erhvervsrettede uddannelsessystem;

38.  opfordrer Kommissionen til at fremkomme med et forslag til sikring af, at mobilitetsprogrammer, f.eks. Erasmus+, anerkendes gensidigt af medlemsstaterne, og til at sikre vedvarende øgede investeringer i Erasmus+ samt finansiel og individuel støtte; anerkender den kendsgerning, at 725 000 europæere i 2016 modtog mobilitetsstipendier via Erasmus+ til at studere, uddanne sig, undervise, arbejde eller udføre frivilligt arbejde i udlandet, og at programmet er godt på vej til at opfylde sit mål om at yde støtte til 3,7 % af EU's unge mellem 2014 og 2020;

39.  foreslår, at Kommissionen bibeholder iværksætteruddannelse som en af prioriteterne for et fremtidigt Erasmus+-program i den næste finansieringsperiode (efter 2020), i alle sine aktioner, heriblandt mobilitet;

40.  beklager i lyset af den tiltagende efterspørgsel efter kvalifikationer og færdigheder på højt niveau, at den betydelige udvikling inden for højere uddannelse resulterer i diplominflation, samtidig med at en tiltagende mangel på erhvervsfaglige kompetencer og -kvalifikationer fører til ubalancer på arbejdsmarkedet;

41.  opfordrer i denne forbindelse til at skabe flere færdigheder, der er tilpasset arbejdsmarkedet, og til en kraftig stigning i andelen af praksisorienteret uddannelse; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at udvikle mere videregående erhvervsuddannelse, således at de studerende får mulighed for at erhverve kvalifikationer på højt niveau vedrørende praktiske færdigheder og praktisk uddannelse; fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af fleksible veje mellem forskellige uddannelsessystemer;

42.  bemærker, at andelen af kandidater med kvalifikationer på højt plan uanset det stigende antal studerende varierer mellem medlemsstaterne, og at antallet af kandidater med meget ringe kvalifikationer ligger på mellem 10 % og 50 %; insisterer på, at evalueringskriterierne i politikkerne for videregående uddannelse også bør omfatte kvalitative kriterier, og at der eksempelvis i forbindelse med benchmarket vedrørende vækst i antallet af studerende(10) ikke udelukkende bør lægges vægt på antallet af eksamensbeviser, men også på det faktiske færdighedsniveau;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme den fornyede EU-dagsorden for videregående uddannelse blandt højere uddannelsesinstitutioner, regionale og lokale myndigheder og arbejdsgivere med henblik på at håndtere de behov og udfordringer, som højere uddannelsesinstitutioner og studerende står overfor, ved at skabe forbindelser til lokale og regionale aktører, oprette kontakter til lokalsamfundene, fremme lokal og regional udvikling og innovation, opbygge inkluderende og forbundne videregående uddannelsessystemer, styrke samarbejdet med arbejdsmarkedet og finde løsninger på de regionale behov for færdigheder;

44.  understreger endvidere, at der er mangel på inklusiv erhvervsvejledning af høj kvalitet i medlemsstaterne, og mener, at kun attraktive, efterspurgte erhvervsuddannelser og uddannelsesprogrammer, som er udformet med input fra og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, kan fremme dette valg blandt de studerende;

45.  understreger derfor, at der er behov for at forbedre kvaliteten af erhvervsvejledningen i skolerne, og at skræddersyet uddannelsesmæssig vejledning og støtte på alle uddannelsesniveauer kan medvirke til at lette adgangen til arbejdsmarkedet;

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kendskabet til de konkrete beskæftigelsesmuligheder, som erhvervsuddannelser giver adgang til, samt til erhvervsuddannelsers relevans for arbejdsmarkedet;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre erhvervsrettet uddannelse mere synlig ved at fremme platforme som Eures, sikre, at erhvervsrettet uddannelse er tilgængelig for alle, har en ligelig kønsfordeling og er ikkediskriminerende, garantere, at den modtager tilstrækkeligt mange midler, styrke dens kvalitet og tiltrækningskraft samt fremme tosporede uddannelsesforløb, arbejdsbaseret læring og virkelighedsbaseret læring på alle niveauer af og i alle former for uddannelse, herunder højere uddannelse, med henblik på at sikre stærkere bånd mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet og skabe fleksible veje mellem forskellige typer uddannelser; understreger i denne forbindelse behovet for moderne teknisk udstyr og passende digitale infrastrukturer på uddannelsessteder, og at de råder over den fornødne digitale infrastruktur; opfordrer til, at politikkerne vedrørende praktikpladser og iværksætteri for unge udvikles og styrkes med henblik på at strømline unges indtræden på arbejdsmarkedet;

48.  mener, at det med henblik på at sikre, at der tilbydes lærepladser og praktikpladser af høj kvalitet, er afgørende, at der eksisterer kontrakter, som skitserer roller og ansvarsområder for alle parter og fastsætter varighed, læringsmål og opgaver svarende til klart identificerede målfærdigheder, beskæftigelsesstatus, passende løn/godtgørelse, herunder for overarbejde, social beskyttelse og socialsikringsordninger i henhold til gældende national ret, gældende overenskomster eller begge dele;

49.  understreger, at det er nødvendigt at tilbyde passende lærings- og uddannelsesindhold og anstændige arbejdsvilkår under praktikophold og lærlingeuddannelser for at sikre, at de fortsat spiller en afgørende rolle i overgangen fra uddannelse til arbejdsliv; understreger, at praktikophold og lærlingeuddannelser aldrig bør anvendes som en erstatning for arbejdspladser, ligesom praktikanter og lærlinge ikke bør betragtes som billig eller sågar gratis arbejdskraft;

50.  minder om, at fremragende kvalitet inden for uddannelse i dag kræver en virkelig integration af skole og arbejdsmarked, og understreger, at denne integration både styrker kvaliteten af de regne- og læsefærdigheder, som børn tilegner sig, og de faglige færdigheder, som de har behov for at erhverve; bifalder i denne forbindelse tosporede uddannelsessystemer og virkelighedsbaseret uddannelse – en innovativ tilgang, hvor skoler driver rigtige virksomheder, som tilbyder rigtige produkter eller tjenester, og som deltager i arbejdsmarkedet;

51.  mener, at oplysninger om dimittenders erhvervsmæssige karriere og indsamling af nøjagtige og relevante oplysninger (ikke kun nationalt, men også på EU-plan) er afgørende for kvalitetssikring og udvikling af uddannelse af høj kvalitet, som er indholdsbaseret og svarer til arbejdsmarkedets behov, samt for at reformere uddannelsessystemerne, så de bliver mere fleksible og inklusive;

52.  finder, at systemet, som gør det muligt at følge dimittenders erhvervsmæssige karriere og overvåge beskæftigelsesprocenten blandt dimittender og andre karriereindikatorer, også bør anvendes til evaluering af skolernes læseplaner og pædagogiske organisation, ikke blot for at øge dimittendernes chancer på arbejdsmarkedet, men også for at styrke deres position og indflydelse på opbygningen af økonomien og skabelse af nye arbejdspladser;

53.  opfordrer til indsamling af kønsopdelte data om dimittenders karriere efter afsluttet videregående uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på en eventuel bedre anvendelse af disse data i forbindelse med dimittenders beskæftigelsessituation samt med henblik på at vurdere undervisningens kvalitet ud fra et kønsbaseret perspektiv;

54.  understreger, at større investeringer i uddannelsessystemer såvel som en modernisering og tilpasning af disse er en afgørende forudsætning for social og økonomisk fremgang; understreger derfor betydningen af at sikre, at sociale investeringer, især i almen uddannelse og erhvervsuddannelse for alle, prioriteres i den nye programmeringsperiode for den flerårige finansielle ramme for 2020-2026;

55.  opfordrer Kommissionen til gennem ESF og det europæiske semester at gøre en forstærket indsats for at støtte omfattende offentlige politikker i medlemsstaterne, som fokuserer på at lette overgangen fra uddannelse og (langtids-)ledighed til arbejde, og især til fuldstændig gennemførelse af de foranstaltninger på nationalt plan, der er beskrevet i Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet;

56.  gentager, at det er vigtigt at overvåge resultaterne og konsekvensanalyserne af EU- programmer, der sigter mod ungdomsbeskæftigelse; bemærker, at effektive og bæredygtige investeringer er vigtige.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

22

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Guillaume Balas, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Mara Bizzotto, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Michael Detjen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Dominique Martin, Miroslavs Mitrofanovs, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Karima Delli, Tania González Peñas, Ivari Padar, Anne Sander, Sven Schulze, Jasenko Selimovic, Csaba Sógor, Neoklis Sylikiotis, Ivo Vajgl

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jude Kirton-Darling, Ana Miranda, James Nicholson, Massimo Paolucci

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

26

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Marian Harkin, Robert Rochefort, Jasenko Selimovic, Ivo Vajgl, Renate Weber

ECR

Amjad Bashir, Arne Gericke, Czesław Hoc, James Nicholson, Ulrike Trebesius

PPE

Georges Bach, Heinz K. Becker, David Casa, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Marek Plura, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Csaba Sógor, Romana Tomc

S&D

Siôn Simon

22

EFDD

Tiziana Beghin

ENF

Mara Bizzotto, Dominique Martin

GUE/NGL

Tania González Peñas, Patrick Le Hyaric, João Pimenta Lopes, Neoklis Sylikiotis

NI

Lampros Fountoulis

S&D

Guillaume Balas, Brando Benifei, Michael Detjen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jude Kirton-Darling, Ivari Padar, Massimo Paolucci, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marita Ulvskog

VERTS/ALE

Karima Delli, Ana Miranda, Miroslavs Mitrofanovs

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=738&langId=en&pubId=7711.

(2)

Kilde: Rapporten om uddannelsesovervågning 2017, OECD's undersøgelse af voksnes færdigheder 2016.

(3)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2016/587312/IPOL_STU%282016%29587312_EN.pdf, https://www.oecd.org/skills/piaac/Skills_Matter_Further_Results_from_the_Survey_of_Adult_Skills.pdf [bilag A, tabel A3.3 (L), A 3.3 (N)].

(4)

 http://www.cedefop.europa.eu/en/publications-and-resources/publications/3072, https://www.eurofound.europa.eu/sites/default/files/ef_publication/field_ef_document/ef1502en_0.pdf.

(5)

http://www.cedefop.europa.eu/en/events-and-projects/projects/assisting-eu-countries-skills-matching.

(6)

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2016 om en ny digital dagsorden for Europa: En fælles indsats for at styrke den menneskelige kapital, beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevnen (COM(2016)0381).

(7)

Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om en ny digital dagsorden for Europa. Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0360.

(8)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(9)

Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2017 om en ny digital dagsorden for Europa.

(10)

Rapporten om uddannelsesovervågning 2017.


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (4.4.2018)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om modernisering af uddannelser i EU

(2017/2224(INI))

Ordfører for udtalelse: Michaela Šojdrová

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at EU har en vigtig støttefunktion i forbindelse med at fastsætte fælles mål og fremme udvekslingen af god praksis baseret på artikel 165 og 167 i TEUF, selvom beslutningen om at forbedre kvaliteten af uddannelser påhviler medlemsstaterne;

B.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip i Den Europæiske Union som fastsat i traktaterne og bør afspejles i alle EU's politikker, ikke mindst inden for uddannelse og kultur;

C.  der henviser til, at uddannelse er en unik mulighed for at styrke pigers og kvinders stilling og bekæmpe alle former for forskelsbehandling og stereotyper, men at dette potentiale ikke er blevet udnyttet fuldt ud i EU; der henviser til, at Eurostat-data fra 2014 viser, at flere kvinder end mænd (henholdsvis 42,3 % mod 33,6 %) fortsætter på videregående uddannelser, men at mange kvinder vælger humaniora frem for videnskabelige områder; der henviser til, at kun 9,6 % af de kvindelige studerende på videregående uddannelser tager en IKT-relateret uddannelse i forhold til 30,6 % af de mandlige studerende; der henviser til, at kønsstereotyper inden for uddannelse kan have en afgørende indvirkning på livsvalg, som får følger for arbejdsmarkedet, hvor kvinder står over for både horisontal og vertikal opdeling af arbejdsmarkedet; der henviser til, at kvinder ofte udsættes for vold, der kan udryddes gennem uddannelse; der henviser til, at kvinder fortsat er kraftigt underrepræsenterede i initiativer, der har til formål at fremme e-uddannelse og e-færdigheder yderligere, f.eks. EU's programmeringsuge, IKT for bedre uddannelse, Startup Europe Leaders Club og det storstilede samarbejde om digitale job;

D.  der henviser til, at adgang til uddannelse af høj kvalitet er afgørende for den personlige kompetenceudvikling og ansvarligt medborgerskab og hjælper med at udvikle forståelse og respekt for menneskerettigheder og fælles grundlæggende værdier, sikrer social samhørighed og bekæmper socioøkonomiske og kønsbestemte uligheder, kønsstereotyper og vold; der henviser til, at uddannelse er et virkningsfuldt redskab til at overvinde dybt rodfæstede kønsbaserede stereotyper og diskrimination; der henviser til, at der i uddannelsessystemerne ikke kun bør være fokus på arbejdsmarkedet, men også på de menneskelige, samfundsmæssige og kulturelle behov; der henviser til, at alle børn bør have adgang til uddannelse af høj kvalitet uden forskelsbehandling; der henviser til, at den socioøkonomiske kløft i Europa er blevet større i løbet af de sidste årtier, og at uligheden er tæt forbundet med beskæftigelsesmuligheder og -typer; der henviser til, at det er afgørende, at uddannelse modtager tilstrækkelig løbende finansiering, idet adgang til uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed; der henviser til, at lærere spiller en central rolle i udformningen af deres elevers personlige, medborgerlige og sociale uddannelse, herunder for så vidt angår kønsrelaterede spørgsmål og sociale uligheder;

E.  der henviser til, at spareforanstaltninger og store nedskæringer i de offentlige udgifter generelt har reduceret budgettet for offentlig uddannelse, hvilket har haft en negativ indvirkning på unge og studerende, især kvinder og piger;

F.  der henviser til, at iværksættervirksomhed ofte er forbundet med færdigheder inden for proaktiv forvaltning af projekter, forhandling og proaktiv adfærd; der henviser til, at disse færdigheder bør tilskyndes og fremmes;

G.  der henviser til, at digitaliseringen har revolutioneret og grundlæggende ændret den måde, hvorpå personer får adgang til og giver oplysninger, hvilket har et stort potentiale inden for uddannelse, herunder i form af uddannelsesmuligheder for kvinder og piger; der henviser til, at der er en betydelig kønsbetinget skævhed i adgangen til erhvervs- og uddannelsesmæssige muligheder i forhold til informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og computerfærdigheder;

H.  der henviser til, at kvinder kun udgør 20 % af videnskabsfolk og kun 27 % af færdiguddannede ingeniører(1); der henviser til, at kun 29 ud af 1 000 kvinder med en kandidatgrad har en bachelor i IKT (sammenlignet med 95 ud af 1000 mænd med en kandidatgrad), og at kun 3 % af alle kvinder med en kandidatgrad har den i IKT (sammenlignet med næsten 10 % af de alle mænd med en kandidatgrad), og at kun 4 ud af 1 000 kvinder vil komme til at arbejde i IKT-sektoren; der henviser til, at det kan medvirke til at styrke kvinders økonomiske position og uafhængighed, og dermed reducere den kønsbestemte lønforskel, hvis antallet af kvinder i IKT-sektoren, som er en af de højeste betalende sektorer, øges, hovedsageligt ved at få kvinder ind på uddannelser og universitetsuddannelser inden for IKT og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM); der henviser til, at 60 % af EU’s skoleelever aldrig bruger digitalt udstyr i deres klasseværelser; der henviser til, at der er få kvinder i beslutningstagende stillinger i videnskabs- og teknologisektorerne; der henviser til, at der er behov for flere kvindelige rollemodeller på traditionelt mandsdominerede områder;

I.  der henviser til, at livslang læring spiller en vigtig rolle i forbindelse med at øge kvinders konkurrenceevne og beskæftigelsesegnethed på arbejdspladsen; der henviser til, at kun 15 %(2) af kvinder med et lavere uddannelsesniveau fortsat deltager i livslang læring og uddannelse; der henviser til, at dette antal skal øges, hvis kvinder skal være i stand til at overvinde de vanskeligheder, de støder på i forbindelse med ajourføring af deres kvalifikationer, så de svarer til de skiftende behov på arbejdsmarkedet;

J.  der henviser til, at uforholdsmæssig overrepræsentationen af kvinder i visse fag såsom lærerfaget potentielt kan have den virkning, at professionens status reduceres, og lønningerne sænkes;

K.  der henviser til, at de nationale myndigheder skal fremme kønsligestilling i uddannelsesinstitutionerne med alle de midler, der ligger inden for deres formåen, og at uddannelse i kønsligestilling skal finde sted på tværs af uddannelsesprogrammer og læseplaner; der henviser til, at de europæiske og nationale myndigheder skal sikre, at undervisningsmaterialerne ikke har diskriminerende indhold;

L.  der henviser til, at et stort antal piger og drenge fra fattige socioøkonomiske baggrunde ikke har lige adgang til uddannelse på grund af lav levestandard;

M.  der henviser til, at forældrene spiller en vigtig rolle i deres børns uddannelse og derfor bør være aktivt involveret i enhver indsats og politik, hvis formål er at modernisere uddannelse;

N.  der henviser til, at der er behov for at holde gang i skoler og uddannelsesfaciliteter i lokalsamfundet i alle EU's regioner som en grundlæggende forudsætning for at opnå god uddannelse og lige muligheder for piger;

1.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige muligheder for alle studerende inden for deres uddannelsessystemer, især for personer med en svag socioøkonomisk baggrund, og til at overvåge deres lige adgang til uddannelse af høj kvalitet; er af den opfattelse, at skoleadgang, undertiden fysisk og geografisk, er et af midlerne til at imødegå ulighed mellem kønnene inden for uddannelse; insisterer på, at bredere sociale faktorer bør tages i betragtning for at forbedre situationen for marginaliserede piger i EU; minder om, at et stort antal elever fra marginaliserede befolkningsgrupper forlader skolen, inden de har færdiggjort deres studier, og/eller uddannes i segregerede skoler; er af den opfattelse, at uddannelse er den eneste vej ud af fattigdom og udstødelse for marginaliserede børn; påpeger, at fattigdom og økonomiske problemer har stor indvirkning på ligestilling mellem kønnene i uddannelsessystemet, hvilket også berører pigers adgang til skoler og universiteter; tilskynder derfor medlemsstaterne til at tage initiativer målrettet mod at nedbringe direkte og indirekte uddannelsesudgifter for ugunstigt stillede familier; bifalder fremme af inklusiv uddannelse gennem udveksling af bedste praksis om integration af migrantelever og udveksling af oplysninger med det formål at identificere fælles værdier;

2.  påpeger, at den lave deltagelse af kvinder og piger på IKT-relaterede uddannelser og senere i IKT-jobs er resultatet af et komplekst samspil af kønsstereotyper, der starter tidligt i livet og i skolen og fortsætter på arbejdspladsen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe kønsstereotyper og fremme ligestilling mellem kønnene på alle niveauer og typer af uddannelse, herunder i forbindelse med kønsbestemte studievalg og karrierer i overensstemmelse med prioriteterne i strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet ("ET 2020");

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til åbent at samarbejde inden for rammerne af ET 2020 om at finde løsninger og udveksle bedste praksis vedrørende tidlig digital uddannelse, der er inkluderende for piger, herunder e-kvalifikationer og kodning, og i senere stadier i forbindelse med programmer, der tager sigte på at øge andelen af kvinder, der beslutter at tage og færdiggøre universitetsuddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM);

4.  understreger betydningen af at sikre digitale færdigheder og kvinders og pigers deltagelse i IKT-uddannelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge større vægt på at tilbyde uddannelsesmuligheder for piger inden for STEM- og IKT-områder samt på at bekæmpe den kønsrelaterede digitale kløft ved at udvikle deres digitale færdigheder gennem integration af kodning, nye medier og teknologier i undervisningsplaner på alle niveauer, herunder for lærere, med henblik på at mindske og udrydde forskelle inden for digitale færdigheder; tilskynder medlemsstaterne til at indføre alderstilpasset IKT-uddannelse i de tidlige skoleår med særligt fokus på at inspirere piger til at udvikle interesse for og talent på det digitale område, eftersom piger flytter deres fokus væk fra STEM-fagene tidligere i deres uddannelsesforløb på grund af kønsstereotyper vedrørende disse fag, mangel på rollemodeller og opdeling af aktiviteter og legetøj; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til konsekvent at investere i informations-, bevidstgørelses- og uddannelseskampagner og til at forbedre erhvervsvejledningen for piger og drenge ved at bekæmpe stereotype opfattelser af kønsrollerne og kønsstereotyperne inden for erhvervsvejledning, især for så vidt angår naturvidenskab, ingeniørvirksomhed og nye teknologier; påpeger, at dette vil bidrage til at mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og styrke kvinders stilling og samtidig gøre det muligt at få fuld gavn af den menneskelige kapital, som findes i piger og kvinder i EU;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe kønsstereotyper inden for uddannelse med henblik på at sikre, at kvinder har de samme muligheder og den samme valgfrihed med hensyn til den karriere, de ønsker at forfølge; er i denne forbindelse bekymret over de stereotyper, der stadig eksisterer i undervisningsmaterialet i nogle medlemsstater og lærernes forskellige adfærdsmæssige forventninger til piger og drenge; påpeger, at det er nødvendigt at indarbejde princippet om kønsligestilling både i lærernes grund- og videreuddannelse samt i undervisningspraksisser med henblik på at fjerne alle hindringer for, at eleverne udnytter deres fulde potentiale uanset deres køn; opfordrer medlemsstaterne til ved gennemførelsen af ligestilling mellem kønnene i regionale uddannelsessystemers uddannelsesprogrammer og læseplaner at tage særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi i betragtning af den omfattende vold mod kvinder, som registreres der; understreger, at uddannelsessystemer på alle niveauer skal omfatte et kønsaspekt og tage hensyn til behovet hos personer, der udsættes for forskelsbehandling;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at deres engagement vedrørende kønsligestilling rækker ud over erklæringer om principper og politiske hensigter og giver udslag i en betydelig intensivering af indsatsen og de investerede ressourcer i betragtning af, hvor vigtig uddannelse er for at skabe kulturelle forandringer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bekæmpe alle former for forskelsbehandling og chikane i undervisningsmiljøer; opfordrer medlemsstaterne til at støtte medtagelse af objektive oplysninger om LGBTI-spørgsmål i skolernes undervisningsplaner;

7.  anbefaler, at medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne træffer forebyggende foranstaltninger mod kønsbaseret vold; understreger betydningen af forebyggende foranstaltninger, især på højere læreanstalter, i forbindelse med at tackle tilfælde af seksuel chikane;

8.  fremhæver den positive indvirkning, som seksual- og samlivsundervisning har på unges sundhed og trivsel samt på opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og styrkelsen af pigers stilling; opfordrer medlemsstaterne til i skolernes undervisningsprogram at medtage omfattende seksualundervisning, der bl.a. omfatter sexisme, kønsroller og begreberne samtykke, respekt og gensidighed;

9.  understreger betydningen af førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og minder om, at de bør være tilgængelige for alle med henblik på at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv, navnlig for kvinder og mødre; minder om, at førskoleundervisning og børnepasning spiller en afgørende rolle med hensyn til på passende vis at forberede børn på grundskolen;

10.  understreger betydningen af aldersrelevant, børnevenlig uddannelse og modsætter sig enhver form for unødig, tidlig seksualisering af børn i daginstitutioner, børnehaver eller skoler;

11.  påpeger, at kvinders rolle og resultater inden for fagene historie, videnskab og andre områder ikke altid afspejles og repræsenteres tilstrækkeligt i læseplaner og uddannelsesprogrammer; understreger behovet for, at medlemsstaterne - i samarbejde med Kommissionen på relevante områder - tager skridt til at fremsætte og inddrage kvinder i uddannelsesmæssigt indhold på en mere synlig og afbalanceret måde; opfordrer ligeledes medlemsstaterne og Kommissionen til at tilrettelægge foranstaltninger, herunder kampagner, til at udbrede viden om kvinder i fagene historie, videnskab og andre områder med det ekstra formål at fremme kvindelige rollemodeller for piger og kvinder på alle uddannelsesniveauer;

12.  påpeger betydningen af, at der i skolernes undervisningsplaner og i det uddannelsesmæssige indhold medtages og fremmes viden om kvinders historiske løsrivelse og især kvinders valgret, herunder i forbindelse med symbolske årsdage (f.eks. 100-års dagen for kvinders valgret i Polen og Tyskland i 2018), med henblik på at øge kendskabet hertil, således at kvinders rettigheder fremmes inden for en uddannelsesmæssig ramme;

13.  mener, at iværksætterånd er en drivkraft for vækst og jobskabelse samt en måde at gøre økonomierne mere konkurrencedygtige og innovative, hvilket bidrager til at styrke kvinders stilling;

14.  minder om, at der inden for rammerne af moderniseringen af de videregående uddannelser i EU bør udvikles et tættere samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre interessenter, navnlig inden for regional innovation, med henblik på at forbedre ligestilling mellem kønnene i iværksætterkarrierer;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at øge offentlighedens kendskab til livslang læring og til at integrere et kønsperspektiv i forbindelse med udviklingen af relevante politikker og programmer med særligt fokus på kvinder, der har et lavere uddannelsesniveau, både i byer og landdistrikter, med henblik på at give dem muligheder for opkvalificering;

16.  opfordrer medlemsstaterne til i uddannelser at fokusere på undervisning i iværksætteri og finansielle forhold, frivilligt arbejde og fremmedsprogsfærdigheder og til også at prioritere disse færdigheder inden for erhvervsuddannelser;

17.  opfordrer medlemsstaterne og uddannelsesinstitutionerne til at sikre øget repræsentation af kvinder i bestyrelser på skoler, universiteter og forskningsinstitutter, hvor de er kraftigt underrepræsenterede, samt i skolers og studenterforeningers styrelsesorganer og i taskforcer, der arbejder på at gennemføre reformer af uddannelsessystemerne;

18.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at hjælpe uddannelsesinstitutionerne med at fjerne alle dokumenter og kommunikationskanaler med kønsstereotypt sprog, som risikerer at forværre uligheden mellem kønnene;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde eller skærpe nationale lovgivning, der skal imødegå den negative indflydelse fra stereotype kønsroller, som stammer fra værdier formidlet gennem medier og reklamer, der alt for ofte undergraver skolernes arbejde på disse områder;

20.  anbefaler, at Kommissionen og/eller medlemsstaterne at indfører og fremmer en europæisk/national pris, der har fokus på spørgsmålet om kønsligestilling i uddannelsesinstitutionerne, med henblik på at fremme bedste praksis.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

2

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Heinz K. Becker, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Angelika Niebler, Margot Parker, Marijana Petir, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Maria Gabriela Zoană

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stefan Eck, Urszula Krupa, Branislav Škripek, Dubravka Šuica, Mylène Troszczynski, Julie Ward, Josef Weidenholzer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Howarth, Arne Lietz, Francis Zammit Dimech

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

ALDE

Angelika Mlinar

ECR

Urszula Krupa, Branislav Škripek, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Malin Björk, Stefan Eck

PPE

Heinz K. Becker, Anna Maria Corazza Bildt, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Dubravka Šuica, Francis Zammit Dimech

S&D

Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, John Howarth, Arne Lietz, Liliana Rodrigues, Julie Ward, Josef Weidenholzer, Maria Gabriela Zoană

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Terry Reintke, Ernest Urtasun

2

-

EFDD

Margot Parker

ENF

Mylène Troszczynski

3

0

PPE

Marijana Petir, Michaela Šojdrová, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Europa-Kommissionen: Uddannelsesovervågningsrapport 2017, tilgængelig på https://ec.europa.eu/education/sites/education/files/monitor2017_en.pdf

(2)

EIGE's indeks for ligestilling mellem kønnene 2017.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Stefano Maullu, Momchil Nekov, Yana Toom, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Eider Gardiazabal Rubial, Elena Gentile, Sylvie Guillaume, Emma McClarkin, Martina Michels, Michel Reimon, Liliana Rodrigues, Remo Sernagiotto, Francis Zammit Dimech


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

27

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

ECR

Angel Dzhambazki, Emma McClarkin, Remo Sernagiotto

EFDD

Isabella Adinolfi

GUE/NGL

Curzio Maltese, Martina Michels

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Eider Gardiazabal Rubial, Elena Gentile, Sylvie Guillaume, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Momchil Nekov, Liliana Rodrigues, Julie Ward

Verts/ALE

Jill Evans, Michel Reimon

1

-

ENF

Dominique Bilde

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 7. juni 2018Juridisk meddelelse