Procedure : 2017/2211(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0184/2018

Indgivne tekster :

A8-0184/2018

Forhandlinger :

PV 12/06/2018 - 19
CRE 12/06/2018 - 19

Afstemninger :

PV 13/06/2018 - 8.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0254

BETÆNKNING     
PDF 602kWORD 74k
23.5.2018
PE 619.126v03-00 A8-01840/2018

om samhørighedspolitikken og den cirkulære økonomi

(2017/2211(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Davor Škrlec

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Cirkulær økonomi er et nyt europæisk politikkoncept, der sigter på en strukturel reform af vores økonomi med henblik på at gå bort fra "take, make, dispose"-modellen til en cyklisk model, der er mere i overensstemmelse med det levende system. Med henblik på at foretage dette skift og omlægge vores fremtid offentliggjorde Europa-Kommissionen derfor handlingsplanen for den cirkulære økonomi i december 2015. Handlingsplanen er en bred ramme for EU's offentlige politik, der sigter mod at omdefinere vores samfundsmæssige tilgang til produktion og forbrug af varer og tjenester. Samhørighedspolitikken, der er en af de centrale europæiske politikker, opfattes som en af de vigtigste investeringskilder. Derudover giver samhørighedspolitikken de bedste gennemførelsesværktøjer i forhold til den cirkulære økonomi med hensyn til proportionalitets- og nærhedsprincipperne. Forvaltning på flere niveauer, som er samhørighedspolitikkens grundidé, henhører under samme princip. Disse to offentlige politikker drives derfor af samme logik og bør supplere hinanden, samtidig med at de realiserer deres politiske mål. Vi må anerkende og styrke eksisterende politikværktøjer inden for begge politikker for at udnytte det omtalte potentiale fuldt ud.

Samhørighedspolitikkens rolle i forhold til fremme af den cirkulære økonomi

I forbindelse med forberedelsen af programmeringsperioden 2014-2020 blev den cirkulære økonomi ikke anerkendt som et prioriteret politikområde i EU. Efter vedtagelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi er der derfor blevet gjort en indsats for at anerkende relevant og tilgængeligt investeringspotentiale i ESI-fondene, som endvidere kan strømlines mod gennemførelsen af den cirkulære økonomi.

Til en forbedring af affaldshåndteringen og et forbedret fokus på forebyggelse, genbrug og genanvendelse af affald, som er de foretrukne former for affaldsbehandling i EU, er der et investeringspotentiale på 5,5 mia. EUR. Der er desuden 2,3 mia. EUR i form af miljøvenlige produktionsprocesser og ressourceeffektivitet i SMV'er. Samhørighedspolitikken kan støtte genbrug af vand med 15 mia. EUR bevilget til investering i vandsektoren i perioden 2014-2020. Der er desuden vigtige muligheder for finansiering af forskning og innovation, og den cirkulære økonomi har førsteprioritet inden for de intelligente specialiseringsstrategier, der styrer disse investeringer.

Cirkulær økonomi som en drivkraft for bæredygtig og regional udvikling

Alle byer og kommuner i EU skal være drivkraft for foranstaltninger inden for den cirkulære økonomi. De lokale og regionale myndigheder er dem, der er tættest på borgerne og lokale udfordringer, og de har derfor et bedre indblik i lokale udfordringer og muligheder. Det er derfor særdeles vigtigt at sikre tilstrækkelig funktionel og finansiel uafhængighed for lokale og regionale myndigheder, især med hensyn til retten til at udarbejde og gennemføre egne udviklingsstrategier, lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integreret territorial investering, for at hjælpe lokale aktører til at kombinere støttemidler og planlægge lokale initiativer, der er målrettet en cirkulær økonomi.

Tænkning i systemer er et af de grundlæggende principper inden for den cirkulære økonomi, idet skiftet fra en lineær økonomisk model til en cirkulær kun kan tilvejebringes via samarbejde og sammenhæng i forretnings- og produktionsmodeller. I betænkningen bliver der desuden lagt vægt på SMV'ers rolle som dem, der kender de lokale markeder bedst og kan øge bevidstheden om positive praksisser gennem samarbejde med lokalsamfundene og skabe lokal værdi samt bæredygtige lokale job. SMV'er giver markedet og samfundet nye løsninger og cirkulære forretningsmodeller gennem innovation og udvikling. I denne proces er de afhængige af samhørighedspolitikken, herunder især den intelligente specialisering og synergierne i Horisont 2020, de europæiske struktur- og investeringsfonde samt investeringer udløst via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) osv. Vi bør støtte disse tiltag og skræddersy begge politikker hertil med det formål, at innovationer af i dag bliver morgendagens virkelighed. Der er desværre stadig mangel på efterspørgsel efter cirkulære produkter og tjenester, ofte fordi de er dyrere end lineære produkter og tjenester, og fordi der ikke tages højde for de negative eksterne virkninger. Grønne offentlige indkøb kombineret med cirkulære indkøb udgør et formidabelt værktøj for offentlige myndigheder som incitament for cirkulære økonomiske markeder.

Den makroregionale tilgang er desuden nøglen til at opnå samarbejde og koordination regionalt samt en mulighed for at etablere regionale markeder, især for sekundære råvarer. Vi skal derfor strømline oprettelsen af fælles kapacitet, f.eks. med hensyn til regenerering af olieaffald og anden genanvendelseskapacitet. Grænseoverskridende og tværnationale samarbejdsprogrammer er afgørende for at øge det interregionale samarbejde om cirkulære økonomiske aktiviteter samt fremme industriel symbiose, oplysning og udveksling af viden og bedste praksis.

Hele denne indsats skal gøre EU's regioner og lokalsamfund mere robuste og konkurrencedygtige på de globale markeder. Cirkulær økonomi giver lokale job og forretningsmodeller, der er baseret i hjertet af EU samt i EU's regioner og lokale kommuner. En af de primære forudsætninger for at opnå en fuldt funktionsdygtig model for den cirkulære økonomi er en stigning i bæredygtig og lokal energiproduktion, samtidig med at ressourceeffektiviteten og strømmen af nyttiggjorte materialer øges. Vedvarende energikilder er en af de vigtige støttesøjler i den cirkulære økonomi, og vedvarende energikilder udgør derfor en af de vigtigste indirekte investeringer i den cirkulære økonomi med et betydeligt potentiale for fremme af lokal grøn beskæftigelse.

Bioøkonomi, der er et veletableret område for europæisk offentlig politik, består af vigtige politiske foranstaltninger, der kan yde et væsentligt bidrag til gennemførelsen af den cirkulære økonomi. Omstillingen til biologiske råstoffer og forarbejdningsmetoder kan, når vi når 2030, spare op til 2,5 mia. t CO2-ækvivalenter om året og samtidig mindske den afhængighed af fossile brændstoffer, der udgør en væsentlig langsigtet udfordring for EU. Biobaserede, bionedbrydelige og komposterbare materialer samt varige materialer er vigtige for at opnå en bedre ressourceeffektivitet og lagring af værdifulde materialer i cirkulære kredsløb. Det fremtidige innovationspotentiale består i at opnå en mere effektiv håndtering af biomaterialer samt en udfasning af giftige stoffer fra alle materialer.

Et af de første lovgivningsmæssige skridt mod at gennemføre pakken om cirkulær økonomi var affaldspakken, der definerede en lang række nødvendige bestemmelser vedrørende korrekt håndtering af affald, som er den primære udfordring for lokale kommuner og regioner. Det kan ikke undgås, at opfyldelsen af målene i affaldspakken skal støttes finansielt af samhørighedspolitikken. I betragtning af niveauerne for genanvendelse, der er opstillet på EU-plan, og den tilsigtede tidsramme for gennemførelse er det nødvendigt at rette investeringer mod de højeste niveauer i affaldshierarkiet for at kunne opfylde målene og undgå langsigtede teknologiske fastlåsninger. Medlemsstaterne bør anvende nationale strategier inden for cirkulær økonomi og nationale affaldshåndteringsplaner som de langsigtede politikværktøjer, der kan give klare retningslinjer for alle aktører og sende et signal til Kommissionen om, at de er på rette vej i forhold til at opnå cirkulær økonomi.

Fødevarespild anerkendes globalt som et alvorligt økonomisk og etisk problem, der bør håndteres for hvert led i fødevareværdikæderne. I EU går der p.t. ca. 173 kg fødevarer pr. person til spilde om året, hvilket svarer til 20 % af den årlige fødevareproduktion i Europa. Lokale aktiviteter har vist sig at være effektive med hensyn til håndtering af denne overordnede udfordring, da der er flere succeshistorier og gennemførte projekter i EU. Der bør derfor ske en stigning i finansieringsmuligheder, der er rettet mod dette vigtige politikområde.

Henkastning af affald har også vist sig at være en af de presserende globale udfordringer, der typisk påvirker lokale samfund og deres livskvalitet mest. Visse skøn viser, at oprydning koster hver af EU's skatteydere ca. 25 EUR pr. år, i nogle medlemsstater når udgifterne helt op på 54 EUR årligt. Håndteringen af affald skal fremmes og finansieres bedre via ESI-fonde, da det har både miljømæssige og sociale fordele. De fattigste samfundslag er dem, der påvirkes mest af manglende handling. Løsningen af problemet med affald i havet skal starte med forebyggelsen af henkastning af affald på land.

Cirkulær økonomi i samhørighedspolitikken efter 2020

Samhørighedspolitik og cirkulær økonomi handler ikke kun om infrastrukturpolitikker, men også om social sammenhæng og solidaritet. De giver svar på de udfordringer, som lokal- og regionalsamfundene står over for med hensyn til, hvordan de vigtigste klimarelaterede spørgsmål skal gribes an. I denne betænkning overvejes indførelse af en bestemmelse om en forhåndsbetingelse for at opnå cirkulær økonomi inden for rammerne af samhørighedspolitikken med det formål at lade nye operationelle programmer afspejle principperne i den cirkulære økonomi bedre. I denne betænkning kræves det, at der gennemføres en relevant sporingsmetode for en præcis overvågning af samhørighedspolitikkens bidrag til at opnå en cirkulær økonomi, og der opfordres til en væsentlig stigning i investeringer i den cirkulære økonomi og klimarelaterede områder i samhørighedspolitikken efter 2020.


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om samhørighedspolitikken og den cirkulære økonomi

(2017/2211(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 11, 174-178, 191 og 349,

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP11), og som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til artikel 7, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, i Parisaftalen, der anerkender den lokale, subnationale og regionale dimension af klimaændringer og klimapolitik,

–  der henviser til FN's nye mål for bæredygtig udvikling, særlig udviklingsmål 7 om at "sikre adgang til billig, pålidelig og bæredygtig og moderne energi for alle" og udviklingsmål 11 om at "gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om de generelle bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(7),

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2017 med titlen "Affald-til-energis rolle i den cirkulære økonomi" (COM(2017)0034),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. januar 2017 med titlen "Rapport om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi" (COM(2017)0033),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. december 2015 med titlen "Investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde" (COM(2015)0639),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2015 med titlen "Kredsløbet lukkes – en EU-handlingsplan for den cirkulære økonomi" (COM(2015)0614),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2 juli 2014 med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion" (COM(2014)0398),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "En grøn handlingsplan for SMV'er: Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye forretningsmuligheder" (COM(2014)0440),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 med titlen "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2012 med titlen "Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa" COM(2012)0060),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juli 2012 om "Intelligente byer og samfund – Det Europæiske Innovationspartnerskab" (COM(2012)4701),

–  der henviser til den undersøgelse fra december 2017 med titlen "Integration of environmental concerns in Cohesion Policy Funds (ERDF, ESF, CF) – Results, evolution and trends through three programming periods (2000-2006, 2007-2013, 2014-2020)", som blev bestilt af Kommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af den i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser nævnte rapport(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger(9),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om synergi for at fremme innovation: De europæiske struktur- og investeringsfonde, Horisont 2020 og andre europæiske innovationsfonde og EU-programmer(10),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi(11),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om grønne vækstmuligheder for små og mellemstore virksomheder(12),

–  der henviser til sin erklæring af 28. marts 2017 om intelligente øer,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0184/2018),

A.  der henviser til, at lokale og regionale myndigheder, som er de mest fortrolige med lokale og regionale spørgsmål og er vigtige aktører for en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken, også går forrest i forbindelse med overgangen til en cirkulær økonomi; der henviser til, at en europæisk model for forvaltning på flere myndighedsniveauer, der er baseret på et aktivt og konstruktivt samarbejde mellem forskellige forvaltningsniveauer og interessenter, sammen med passende information og aktiv inddragelse af borgerne er nøglen til at opnå denne ændring;

B.  der henviser til, at byerne udgør blot 3 % af jordens overflade, men huser over halvdelen af verdens befolkning, forbruger over 75 % af verdens ressourcer og udleder 60-80 % af drivhusgasemissionerne, og der henviser til, at 70 % af verdens befolkning forventes at flytte til byerne inden 2050;

C.  der henviser til, at overgangen til en stærkere og mere cirkulær økonomi både er en stor mulighed og en udfordring for EU, medlemsstaterne og EU-borgerne med hensyn til at modernisere den europæiske økonomi og styre den i en mere bæredygtig retning; der henviser til, at overgangen navnlig er en mulighed for alle europæiske regioner og lokale myndigheder, som er det myndighedsniveau, der er tættest på lokalsamfundene; der henviser til, at overgangen skaber muligheder for udvikling og vækst i de europæiske regioner og kan hjælpe dem med at opbygge en bæredygtig model, hvorved der opnås økonomisk udvikling, eksisterende sektorer ændres, deres balance med hensyn til handel og industriel konkurrenceevne med øget produktivitet forbedres, og der skabes nye vellønnede job af høj kvalitet og nye værdikæder;

D.  der henviser til, at ca. 60 % af EU's affald i øjeblikket ikke genanvendes, og at der kan skabes store omkostningsfordele og erhvervsmuligheder ved at udforske og indføre nye cirkulære forretningsmodeller til gavn for EU's SMV'er;

E.  der henviser til, at opfyldelsen af Parisaftalens mål kræver et skift i retning af en mere cirkulær økonomi og er et afgørende bidrag til udviklingen af en økonomisk model, som ikke kun har fortjeneste som mål, men også beskyttelse af miljøet;

F.  der henviser til, at samhørighedspolitikken ikke kun giver mulighed for investeringer, som modsvarer lokale og regionale behov via de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), men også tilvejebringer en integreret politisk ramme for at mindske de udviklingsmæssige forskelle mellem de europæiske regioner og hjælpe dem med at håndtere rækken af udfordringer for deres udvikling, herunder gennem støtte til ressourceeffektivitet og bæredygtig udvikling samt territorialt samarbejde og kapacitetsopbygning, og også med henblik på at tiltrække og fremme private investeringer;

G.  der henviser til, at den nuværende lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken ikke nævner overgangen til en cirkulær økonomi som et mål, og at bæredygtig udvikling er et horisontalt princip for brugen af ESI-fondene som defineret i artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser og i den fælles strategiske ramme (bilag 1), hvilket vil gøre det muligt at skabe sammenhæng mellem de eksisterende instrumenter, således at projekter inden for den cirkulære økonomi kan styrkes;

H.  der henviser til, at mange af de tematiske mål, der er fastsat for ESI-fondene for at overholde Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og de relaterede forhåndsbetingelser, er relevante for målene for en cirkulær økonomi;

I.  der henviser til, at artikel 6 i forordningen om fælles bestemmelser gør det obligatorisk for operationer, der støttes af ESI-fondene, at overholde gældende EU-ret og national lovgivning vedrørende anvendelse af EU-retten, herunder navnlig miljølovgivning;

J.  der henviser til, at den cirkulære økonomis målsætninger er at reducere affald, som føres til deponering, og der henviser til, at sikring og oprydning af lovlige og ulovlige deponeringsanlæg i medlemsstaterne bør betragtes som en absolut prioritet;

K.  der henviser til, at Kina har forbudt import af plastskrot og usorteret papiraffald fra den 1. januar 2018, og at dette forbud vil give Unionen udfordringer på genanvendelsesområdet, som skal håndteres på regionalt og lokalt plan;

Samhørighedspolitikkens rolle i forbindelse med fremme af den cirkulære økonomi

1.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at støtte den cirkulære økonomi gennem samhørighedspolitikken, navnlig gennem opsøgende aktiviteter for at bistå medlemsstaterne og regionerne i EU med at udnytte midler fra samhørighedspolitikken i relation til den cirkulære økonomi;

2.  bemærker, at EU-støtten for perioden 2014-2020 til innovation, SMV'er, en økonomi med lave kulstofemissioner og miljøbeskyttelse ifølge Kommissionens rapport om gennemførelse af handlingsplanen for den cirkulære økonomi udgør 150 mia. EUR, og at mange af disse områder bidrager til opnåelsen af en cirkulær økonomi;

3.  bemærker, at analysen af resultatet af forhandlingerne om partnerskabsaftaler og Den Europæiske Socialfonds (ESF's) operationelle programmer for den nuværende programmeringsperiode viste, at ESF er blevet anvendt til at støtte foranstaltninger til introduktion af grønnere modeller for organisering af arbejdet og foranstaltninger i den grønne sektor;

4.  bemærker imidlertid, at den nuværende politiske ramme ikke åbner mulighed for, at samhørighedspolitikken kan yde sit fulde bidrag til den cirkulære økonomi, hvilket understreges i en undersøgelse, der er bestilt af Kommissionen; påpeger i denne henseende, at definitionen af de nuværende kategorier for "interventionsområder", der bruges til finansielle bevillinger, ikke dækker den cirkulære økonomi som sådan;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre de planlagte foranstaltninger for den cirkulære økonomi under iagttagelse af god reguleringspraksis og understreger behovet for at overvåge gennemførelsesforanstaltningerne;

6.  understreger nødvendigheden af at gennemføre Kommissionens tilsagn om en ramme for overvågning af den cirkulære økonomi(13) med henblik på at øge og evaluere fremskridt i overgangen til en cirkulær økonomi på EU- og medlemsstatsniveau, samtidig med at den administrative byrde mindskes;

7.  opfordrer Kommissionen til at træffe ekstraordinære foranstaltninger til at rydde op i områder, der er blevet anvendt til ulovlig udtømning og deponering af farligt affald, som skader de berørte borgeres sundhed og økonomiske og sociale velfærd;

8.  understreger den rolle, som Horisont 2020 – EU's rammeprogram for forskning og innovation og LIFE-programmet 2014-2020 spiller med hensyn til at finansiere innovative projekter og støtte projekter vedrørende begrænsning, genanvendelse og genbrug af affald, der er relevante for den cirkulære økonomi;

9.  glæder sig over, at adskillige regioner har anvendt deres strategier for intelligent specialisering til at fastsætte prioriteter for den cirkulære økonomi og styre deres samhørighedspolitiske investeringer på forsknings- og innovationsområdet mod dette mål, hvorved de spiller en grundlæggende rolle med hensyn til at støtte investeringer og infrastruktur, der opfylder SMV'ers behov; opfordrer de regionale myndigheder til at anvende denne gode praksis som en fælles modus operandi og gennemføre disse strategier for intelligent specialisering;

10.  glæder sig over oprettelsen af et europæisk ekspertisecenter for ressourceeffektivitet for SMV'er og finansieringsplatformen for den cirkulære økonomi;

11.  gentager sit synspunkt om, at den cirkulære økonomi går videre end affaldshåndtering og omfatter områder såsom grønne job, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, bioøkonomien, landbrugs- og fiskeripolitikker med deres biobaserede industrier, der skal have til formål at erstatte fossile brændstoffer, vandforvaltning, energieffektivitet, fødevarespild, havaffald, forbedring af luftkvaliteten, forskning og udvikling og innovation inden for beslægtede områder; anerkender imidlertid, at affaldsinfrastruktur er en afgørende faktor for at reducere lineære produktions- og forbrugsmønstre, og at det er nødvendigt at støtte innovationer inden for miljøvenligt design med henblik på at mindske omfanget af plastaffald;

12.  minder om, at det grundlæggende problem, som først skal løses, er markedet for sekundære råstoffer, for hvis råstoffer koster mindre end genanvendte materialer, er det klart, at indsatsen hen imod en grøn økonomi aftager betydeligt, og at midlerne fra strukturfondene risikerer at gå tabt i en ond cirkel; mener i denne forbindelse, at visse ad hoc-retsakter (såsom Kommissionens kommende forslag om engangsplastprodukter) og en passende skat på EU-plan som en del af de egne indtægter i den næste flerårige finansielle ramme kan yde et afgørende bidrag i retning af en cirkulær økonomi;

13.  understreger, at genanvendte materialer i gennemsnit kun dækker ca. 10 % af EU's efterspørgsel efter materialer; erkender for så vidt angår den nye udvikling på verdensmarkederne, navnlig Kinas seneste forbud mod plastskrot og usorteret papiraffald, at regionerne og lokalsamfundene har fået en ny mulighed for at investere i infrastruktur for genanvendelse, skabe nye grønne job og håndtere de nuværende udfordringer, som EU står over for;

14.  fremhæver eksistensen og betydningen af forhåndsbetingelser knyttet til ESI-fondene med relation til særlig målsætningen om bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet; fremhæver især forhåndsbetingelsen om "at fremme økonomisk og miljømæssigt bæredygtige investeringer i affaldssektoren"; beklager imidlertid den manglende hensyntagen til affaldshierarkiet og manglen på en grundig miljøvurdering af de langsigtede resultater af investeringer inden for rammerne af ESI-fondene;

15.  opfordrer til samordning og større samarbejde mellem regioner, SMV'er og andre offentlige/private enheder med henblik på at lancere nye tematiske platforme for intelligent specialisering, navnlig mellem landbrugsfødevare-, energi- og industrisektorerne;

16.  understreger betydningen af at anvende affaldshierarkiet som en forudsætning for at opnå en cirkulær økonomi og behovet for større gennemsigtighed i forsyningskæden, således at udtjente produkter og materialer kan overvåges og nyttiggøres på effektiv vis; erkender desuden en negativ tendens, hvor ESI-fondsmidler investeres på de lavere niveauer af affaldshierarkiet, navnlig i mekanisk-biologiske behandlingsanlæg og forbrænding, hvilket i visse tilfælde kan medføre overkapacitet og langsigtet teknologisk fastlåsning og dermed potentielt forhindre, at EU's genanvendelsesmål nås; minder om, at tilskyndelse af erhvervslivet til at følge hierarkiet bør generere yderligere materialer i ressourcestrømmen og tilbyde afsætningsmuligheder for deres anvendelse i fremstillingsprocessen;

17.  minder om de nye affaldsmål for 2025, 2030 og 2035, der er fastsat i revisionen af EU's affaldslovgivning, og understreger, at opfyldelsen af disse mål forudsætter politisk engagement på nationalt, regionalt og lokalt plan samt økonomiske investeringer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de tilgængelige EU-midler til støtte for sådanne investeringer, og understreger, at disse vil skabe betydelige afkast i form af økonomisk vækst og jobskabelse;

18.  understreger betydningen af regionale projekter til behandling af restaffald, der ikke kan genanvendes på nogen måde, med henblik på at producere bæredygtige andengenerationsbiobrændstoffer efter omhyggelig adskillelse eller særskilt indsamling i overensstemmelse med affaldshierarkiet;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle definitioner vedrørende affald er i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet, og at der foreligger sammenlignelige data om de fremskridt, der bliver gjort af medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

20.  understreger betydningen af initiativet om nyskabende foranstaltninger i byerne, inden for hvilket der hidtil er blevet bevilget EFRU-midler til otte innovative projekter med tilknytning til den cirkulære økonomi inden for bymyndighederne, og opfordrer Kommissionen til at overvåge og evaluere gennemførelsen heraf med henblik på at udforme bredere politikker for en cirkulær økonomi; 

Den cirkulære økonomi som drivkraft for bæredygtig og regional udvikling

21.  understreger betydningen af partnerskabsprincippet og den vigtige rolle, som alle aktører, navnlig de regionale og lokale myndigheder og den ikkestatslige sektor, herunder SMV'er og sociale virksomheder, spiller under udarbejdelsen af partnerskabsaftaler og operationelle programmer; opfordrer til en reel inddragelse af partnere i politiske processer med oprettelse af tværgående partnerskaber og til en passende indarbejdelse af mål relateret til den cirkulære økonomi i programmeringsdokumenter; tilskynder medlemsstaterne til at udvikle deres egne nationale strategier på dette område i samordning med EU's tilgang til den cirkulære økonomi; påpeger den ledende rolle, som de lokale myndigheder kan spille i gennemførelsen af den cirkulære økonomi;

22.  understreger betydningen af den rolle, som offentlig-private partnerskaber spiller i udformningen og planlægningen af nye produkter og tjenesteydelser, som tager hensyn til livscyklus, med henblik på at gennemføre de fire designmodeller, der kan anvendes i en cirkulær økonomi: design med henblik på lang levetid, design med henblik på leje/service, design med henblik på genbrug inden for fremstilling og design med henblik på materialenyttiggørelse;

23.  understreger, at det er nødvendigt at ændre og tilpasse de nuværende strategier og markedsmodeller, der skal ledsage regionerne i overgangen til denne mere bæredygtige form for økonomi og samtidig styrke den økonomiske, industrielle og miljømæssige konkurrenceevne;

24.  opfordrer til gennemførelse af den cirkulære økonomi inden for rammerne af den koordinerede forvaltning på flere myndighedsniveauer og partnerskabsprincippet, i fuld åbenhed, med inddragelse af lokalsamfundet og med bred offentlig deltagelse;

25.  fremhæver behovet for at fremme en større grad af samarbejde mellem alle interessenter, der er involveret i den cirkulære økonomis processer;

26.  bemærker, at projekter, der har forbindelse med den cirkulære økonomi, og som har modtaget støtte under samhørighedspolitikken, har skabt større fordele til mere udviklede regioner; anerkender den begrænsede administrative kapacitet i mindre udviklede regioner og opfordrer derfor medlemsstaternes nationale myndigheder og Kommissionen til at udnytte alle de eksisterende muligheder for at yde ekspertbistand og styrke kapaciteten i disse regioner for at hjælpe dem med at øge deres bestræbelser og skabe betingelser for at opnå teknologiske kvantespring ved at gennemføre flere projekter, som opfylder principperne for cirkulær økonomi, og ved at udvikle partnerskaber og et tættere samarbejde med interessenter såsom materialeeksperter, kemikere, fabrikanter og genanvendelsesvirksomheder, navnlig inden for rammerne af initiativet "Industri 2020 i den cirkulære økonomi";

27.  understreger, at skøn viser, at et skift til biologiske råstoffer og forarbejdningsmetoder kan spare op til 2,5 mia. ton CO2-ækvivalenter om året inden 2030 og dermed øge markederne for biobaserede råstoffer og nye forbrugerprodukter væsentligt; understreger den afgørende betydning af en bæredygtig forvaltning af naturressourcer og bevarelsen af biodiversitet, samtidig med at ressourcer omdannes til biobaserede produkter, materialer og brændstoffer;

28.  mener, at bioøkonomien er af afgørende betydning for den regionale og lokale udvikling, eftersom den øger samhørigheden mellem regioner gennem sit potentiale til at skabe beskæftigelse og vækst i landdistrikterne; opfordrer til en øget anvendelse af ESI-fondene til gennemførelsen af eksisterende innovationer gennem politikker, der skal tilskynde interessenter, samtidig med at innovation i forbindelse med udviklingen af biobaserede, bionedbrydelige, genanvendelige og komposterbare materialer fremstillet af bæredygtigt forvaltede bioråmaterialer yderligere fremmes; minder om, at en konsekvent gennemførelse af bioøkonomien også kan løse problemet med fødevarespild; opfordrer til et bedre samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder med hensyn til at oprette systemer og platforme, der forbinder forskellige aktører fra sektorerne for fødevareproduktion, transport, detailhandel, forbrugere og affald og andre berørte interessenter, således at der opnås større synergi for at skabe effektive løsninger;

29.  påpeger, at der ud over til de lokale, regionale og nationale myndigheder også bør gives incitamenter til forbrugerne, som konstant bør underrettes og tilskyndes til at ændre deres forbrugeradfærd med hensyn til affaldshåndtering og -produktion, genanvendelse og spørgsmål om bæredygtige løsninger til deres hverdag;

30.  opfordrer til en bedre, nemmere og mere gennemsigtig adgang til finansiering for lokale og regionale myndigheder, herunder gennem en styrkelse af deres administrative kapaciteter og gennem øget samarbejde med EIB inden for rammerne af Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning med henblik på at muliggøre øgede investeringer i grønne job, affaldshåndtering, intelligent specialisering, yderligere udvikling af landdistrikter, herunder for så vidt angår den nødvendige infrastruktur og miljøvenlige teknologier, overgangen fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder og lokal energiomstilling, herunder energieffektivitet, decentraliseret distribution af energi, innovation inden for ren energi og den cirkulære økonomi; glæder sig over, at EIB i løbet af de sidste fem år har ydet omkring 2,4 mia. EUR i samfinansiering til projekter vedrørende den cirkulære økonomi med henblik på affaldshåndtering, vandforvaltning eller forskning og udvikling på landbrugsområdet; understreger vigtigheden af bedre samordning af ESI-fondene og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) inden for den cirkulære økonomi, også med henblik på at sikre, at programmer omfatter en regional tilgang og gør bedre brug af det regionale potentiale til bæredygtige energikilder;

31.  opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at tilskynde til etablering af og støtte til genbrugs- og reparationsnetværk, navnlig dem, der fungerer som sociale virksomheder, med henblik på at forlænge produkters levetid gennem genbrug, reparation og genanvendelse, ved at lette disse netværks adgang til affaldsindsamlingssteder og ved at fremme anvendelsen af ESI-fondene, økonomiske instrumenter, indkøbskriterier eller andre foranstaltninger i denne henseende;

32.  understreger, at livscyklusbæredygtigheden ved genbrug og genanvendelse også afhænger af energiforbruget til transport; understreger, at dette navnlig er relevant i landdistrikterne, hvor de længere afstande mellem indsamlingssteder og forarbejdningsanlæg bør indregnes; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at tage højde for livscyklustilgangen i deres strategier for en cirkulær økonomi i landdistrikterne for at undgå, at de samlede virkninger for miljøet og klimaet bliver negative;

33.  gør opmærksom på, at en stikprøve af 32 operationelle programmer, der blev vurderet til en undersøgelse af integrationen af miljøhensyn i samhørighedspolitikfondene, viste, at ni tager hånd om den cirkulære økonomi, og seks beskæftiger sig med grønne job; glæder sig over nationale og regionale myndigheders nuværende indsats, men opfordrer samtidig medlemsstaterne til en bedre integration af den cirkulære økonomi i deres operationelle og regionale programmer og partnerskabsaftaler; opfordrer indtrængende til, at der ydes støtte til regionerne med henblik på at sikre en så problemfri overgang som muligt til den cirkulære økonomi;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den cirkulære økonomi indarbejdes på passende vis i uddannelses-, erhvervsuddannelses- og omskolingsprogrammer som et tværgående emne for at danne nye holdninger, der vil bidrage til at definere nye forretningsmodeller og skabe nye arbejdspladser;

35.  opfordrer de nationale og regionale myndigheder med ansvar for at udarbejde operationelle programmer til i højere grad at integrere den cirkulære økonomi i de territoriale samarbejdsprogrammer, navnlig i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, med henblik på at iværksætte grænseoverskridende løsninger, der kan skabe mere effektive og billigere resultater;

36.  mener, at den fremtidige planlægning af ESI-fondene i den næste programmeringsperiode bør samordnes bedre med de nationale energi- og klimaplaner for 2030 ved at anvende indikatorer, der svarer til dem, som er fastsat i forordningen om forvaltning af energiunionen, hvis det er muligt; opfordrer til en ambitiøs og sammenhængende strategi for medlemsstaterne med henblik på at opfylde de allerede eksisterende obligatoriske mål på EU-plan om modvirkning af klimaændringer;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte muligheden for yderligere at integrere den cirkulære økonomi i deres nuværende operationelle programmer under revisionsperioden; mener, at Kommissionen bør fremme denne proces og samtidig bistå medlemsstaterne med at analysere den nuværende situation og mulige områder, hvor den cirkulære økonomi og dens principper kan anvendes og tilføjes;

38.  mener, at det europæiske territoriale samarbejdes rolle med hensyn til at håndtere udfordringer i tilknytning til gennemførelsen af den cirkulære økonomi bør styrkes yderligere; opfordrer medlemsstaterne til at fremme det grænseoverskridende samarbejde, navnlig gennem det europæiske territoriale samarbejde, for at gennemføre projekter inden for den cirkulære økonomi; understreger endvidere, at det er vigtigt at finde bæredygtige løsninger gennem førtiltrædelsesaftaler med tredjelande for at håndtere de aktuelle udfordringer, især inden for luftforurening;

39.  understreger de igangværende makroregionale strategiers uudnyttede potentiale, som skal bidrage til at håndtere udfordringer forbundet med gennemførelsen af den cirkulære økonomi, ikke kun i medlemsstaterne, men også i tredjelande beliggende i det samme geografiske område; understreger, at disse strategier bør fokusere på prioriteter, der kunne støtte skabelsen af et marked for sekundære råstoffer i Unionen; opfordrer til, at der udarbejdes EU-initiativer vedrørende samarbejde med nabolande;

40.  gentager sin holdning om vigtigheden af tilstrækkelig kapacitetsopbygning og ‑vedligeholdelse hos lokale, regionale og nationale offentlige myndigheder, hvilket også er yderst relevant for overgangen til en cirkulær økonomi; understreger den vigtige rolle, som teknisk bistand kan spille på dette område; anerkender, at regioner og byer spiller en afgørende rolle for at fremme ejerskab af bottom up-energiomstillingen og er bedst egnede til at afprøve og gennemføre integrerede energiløsninger i direkte forbindelse med borgerne; understreger den rolle, som initiativerne om "intelligente byer" kan spille i den cirkulære økonomi ved at fremme grønne teknologimodeller som led i strategierne for bæredygtig byudvikling; understreger, at bæredygtige og "cirkulære" byer er et instrument til at opnå en effektiv cirkulær økonomi;

41.  understreger vigtigheden af grønne offentlige indkøb som en drivkraft for den cirkulære økonomi med et potentielt marked på ca. 1,8 billioner EUR om året til levering af offentlige anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser(14);

42.  understreger behovet for lovgivning på energiområdet, som tilskynder borgere og energisamfund til at deltage i energiomstillingen gennem retten til selv at producere og forbruge og gennem vedvarende støtteordninger, garanteret prioriteret netadgang og forrang ved lastfordeling for vedvarende energi;

43.  tilskynder regionale og lokale myndigheder til at investere yderligere i uddannelsesprogrammer, erhvervsuddannelse og omskoling af arbejdstagere og i oplysningskampagner for offentligheden om fordelene ved alle foranstaltninger, der tager sigte på at gennemføre den cirkulære økonomi via projekter under samhørighedspolitikken, og dermed øge borgernes deltagelse og påvirke kundeadfærd; understreger i denne forbindelse de muligheder, som ESF tilbyder; understreger, at den skal tilskynde unge iværksættere til at bevæge sig hen imod den cirkulære økonomi, navnlig i områder med lav indkomst og vækst; understreger også, at den cirkulære økonomi er en mulighed for landdistrikterne for at modvirke affolkningen, diversificere deres økonomier og opnå sikkerhed mod risici; påpeger i denne forbindelse, at landdistrikter har behov for incitamenter til overgangen til bæredygtige værdikæder; understreger betydningen af at udvikle en specifik strategi for øområder;

44.  tilskynder Kommissionen til at fremme anvendelsen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer for at hjælpe lokale aktører med at kombinere finansieringsstrømme og planlægge lokale initiativer, der er rettet mod den cirkulære økonomi;

45.  bemærker, at 80 % af havaffaldet stammer fra landbaserede kilder; understreger derfor betydningen af at bekæmpe henkastning af affald på land og i havet gennem lokale og regionale tiltag, som indebærer fordele for både miljøet og menneskers sundhed; opfordrer medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder til at fokusere deres bestræbelser på at forebygge henkastning af affald på land;

46.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med det europæiske semester at undersøge, hvordan beregningen af offentlige underskud påvirkes af regionale og nationale investeringer, der samfinansieres af ESI-fonde, i projekter med relation til den cirkulære økonomi;

47.  glæder sig over det forslag om at revidere drikkevandsdirektiv 98/83/EF, der vil lette overgangen til en cirkulær økonomi ved at reducere plastaffald fra vandflasker, hvilket indebærer store energibesparelser og en effektiv forvaltning af drikkevandsressourcerne;

Den cirkulære økonomi i samhørighedspolitikken efter 2020

48.  opfordrer Kommissionen til for den næste programmeringsperiode at udarbejde en relevant sporingsmetode med passende indikatorer, der skal muliggøre en bedre overvågning af samhørighedspolitikkens bidrag til opnåelsen af en cirkulær økonomi, med henblik på at give et mere præcist billede af miljømæssige og socioøkonomiske forhold;

49.  påpeger, at andre programmer, som f.eks. LIFE, COSME og Horisont 2020, også yder betydelig støtte til gennemførelsen af overgangen til en cirkulær økonomi; understreger behovet for at forbedre synergieffekterne mellem ovennævnte instrumenter med henblik på at opfylde de mål, der er fastsat i Kommissionens handlingsplan for den cirkulære økonomi;

50.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med de nye lovgivningsmæssige forslag om den kommende samhørighedspolitiske ramme at udvikle passende forhåndsbetingelser knyttet til opnåelsen af en cirkulær økonomi; mener, at strategier for den cirkulære økonomi bør udvikles i partnerskab med de nationale, regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og andre repræsentanter for erhvervslivet;

51.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at Horisont 2020-programmet i endnu større grad øger opmærksomheden på og finansieringen af innovations- og forskningsprojekter inden for den cirkulære økonomi;

52.  understreger vigtigheden af at styrke støtten inden for rammerne af samhørighedspolitikken til bæredygtig byudvikling og udvikling af landdistrikterne og opfordrer til, at mål relateret til den cirkulære økonomi i den forbindelse får en mere fremtrædende rolle; opfordrer til, at innovative foranstaltninger for byer og landdistrikter på dette område fortsættes, og opfordrer Kommissionen til at gøre maksimal brug af erfaringerne fra perioden 2014-2020, når den udarbejder forslag vedrørende fremtiden; opfordrer til en fleksibel og skræddersyet tilgang til gennemførelsen af dagsordenen for byerne, der indeholder incitamenter og vejledning til fuldt ud at udnytte byers potentiale til at gennemføre den cirkulære økonomi;

53.  opfordrer Kommissionen til at gøre den europæiske interessentplatform for cirkulær økonomi til et sted, hvor der udveksles bedste praksis, med henblik på at gøre bedst mulig brug af de samhørighedspolitiske ressourcer i forbindelse med overgangen til en cirkulær økonomi;

54.  understreger den indbyrdes afhængighed mellem den cirkulære økonomi og modvirkning af klimaændringer og opfordrer derfor til betydeligt flere investeringer i den cirkulære økonomi og klimarelaterede områder i samhørighedspolitikken efter 2020; understreger desuden, at klimarelaterede bevillinger generelt bør øges i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) i forhold til den nuværende;

°

°  °

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.

(3)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(5)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.

(6)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.

(7)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0311.

(11)

EUT C 265 af 11.8.2017, s. 65.

(12)

EUT C 353 af 27.9.2016, s. 27.

(13)

Kommissionens meddelelse af 16. januar 2018 om en overvågningsramme for den cirkulære økonomi (COM(2018)0029),

(14)

"Køb grønt! Håndbog om grønne offentlige indkøb", 3. udgave, Europa-Kommissionen, 2016.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (27.4.2018)

til Regionaludviklingsudvalget

om samhørighedspolitikken og den cirkulære økonomi

(2017/2211(INI))

Ordfører for udtalelse: Stanislav Polčák

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at overgangen fra en lineær økonomisk model til en cirkulær ikke er et valg, men en nødvendighed; mener, at overgangen til en cirkulær økonomi kan reducere spild, skabe nye arbejdspladser af høj kvalitet, øge SMV'ernes konkurrenceevne, skabe muligheder for social integration, styrke udviklingen af rene teknologier, forbedre energi- og ressourceeffektivitet og mindske forbruget af råstoffer og Europas afhængighed af importerede råstoffer og energi som f.eks. kulbrinter, men mener, at denne overgang kræver innovative forretningsmodeller, der er beregnet til at opfylde befolkningens behov uden at have en negativ indvirkning på miljøet;

2.  betoner den cirkulære økonomis rolle i den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; påpeger, at opbygningen af et samfund med cirkulær økonomi kræver en ny slags knowhow og tilgang, samarbejde mellem aktører, udvikling af et operativt miljø og ændringer i de måder, som virksomhederne driver forretning på; mener, at det er afgørende, at midlerne til samhørighedspolitikken kanaliseres mere effektivt hen imod foranstaltninger, der støtter den cirkulære økonomi, herunder uddannelsesaktiviteter;

3.  opfordrer til et fleraktørpartnerskab som middel til at fremme gode synergier mellem samhørighedspolitikken og principperne for den cirkulære økonomi gennem inddragelse på lige fod af alle aktører i produktionslivscyklussen, dvs. offentlige myndigheder, den private sektor, akademikere og NGO'er;

4.  opfordrer til større opmærksomhed rettet mod modvirkning af klimaændringer og mod en mere effektiv kobling af bioøkonomiens potentiale til den cirkulære økonomi, da dette også vil kunne være en metode til at øge levestandarden og eksistensgrundlaget i landdistrikter; påpeger, at overgangen til en bæredygtig, kulstoffattig cirkulær økonomi vil kunne fremskyndes ved at omfordele støtte fra fossile produkter til vedvarende produkter og produktion;

5.  mener, at de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer kan imødegås gennem bedre finansiering og passende regionale udviklingsinstrumenter samt ved at støtte den cirkulære økonomi; understreger, at der er behov for et langsigtet perspektiv og klare investeringssignaler for omstillingen til en cirkulær økonomi; mener, at forhåndsbetingelserne har bidraget til gennemførelsen af de strategiske mål for de nuværende samhørighedsfonde, men at de kunne defineres yderligere for tiden efter 2020; opfordrer i denne forbindelse til en overholdelse af affaldshierarkiet, som kan præciseres i en række forhåndsbetingelser, der begrænser brugen af midler til gennemførelsen af den cirkulære økonomi uden at krænke nærhedsprincippet; opfordrer til indførelse af finansielle incitamenter til forebyggelse af affald i nøje overensstemmelse med affaldshierarkiet, jf. artikel 4 i rammedirektivet om affald(1); understreger, at de samhørighedsmidler, der afsættes til forebyggelse, genanvendelse og genbrug af affald, også bør overholde dette hierarki; opfordrer medlemsstaterne, som er forpligtede til at anvende EU-affaldshierarkiet, til at prioritere forebyggelse, genbrug, forberedelse til genbrug og genanvendelse i deres investeringer i affaldshåndteringsinfrastrukturer; understreger, at der er behov for at fastsætte regler om, hvilke instrumenter og organer der skal benyttes til at overvåge affaldsreduktionsdata inden for alle områder af produktion, forarbejdning og forbrug;

6.  går ind for, at der indføres skærpede krav til producentansvar, og mener, at anvendelsen af plastik til emballage bør nedbringes væsentligt, og at der bør gennemføres genbrugsemballageordninger hos de store detailkæder som et praktisk værktøj til at forebygge affald; understreger, at der skal træffes yderligere skridt til at forlænge holdbarheden af produkter og for at anspore til genbrug og genanvendelighed, herunder indførelse af finansielle sanktioner for overskydende emballage;

7.  minder om de nye mål for 2025, 2030 og 2035, der er fastsat i revisionen af EU's affaldslovgivning, og understreger, at opfyldelsen af disse mål forudsætter politisk engagement på nationalt, regionalt og lokalt plan samt økonomiske investeringer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de tilgængelige EU-midler til støtte for sådanne investeringer, og understreger, at disse vil skabe betydelige afkast i form af økonomisk vækst og jobskabelse;

8.  understreger, at der er behov for at indsamle biologisk affald separat ved kilden og etablere de nødvendige rammer for brug af kompost fra biologisk affald inden for landbruget og i andre sektorer; fremhæver, at biologisk affald udgør en høj procentdel af blandet kommunalt affald, og påpeger, at der ikke er tilstrækkelige muligheder for at indsamle sådant affald separat, og at det således er umuligt at sikre, at biologisk affald bliver udnyttet og vender tilbage til jorden som kompost;

9.  understreger, at livscyklusbæredygtigheden ved genbrug og genanvendelse også afhænger af energiforbruget til transport; understreger, at dette navnlig er relevant i landdistrikterne, hvor de længere afstande mellem indsamlingssteder og forarbejdningsanlæg bør indregnes; opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at tage højde for livscyklustilgangen i deres strategier for en cirkulær økonomi i landdistrikterne for at undgå, at de samlede virkninger for miljøet og klimaet bliver negative;

10.  understreger betydningen af regionale projekter til behandling af restaffald, der ikke kan genanvendes på nogen måde, med henblik på at producere bæredygtige andengenerationsbiobrændstoffer efter omhyggelig adskillelse eller særskilt indsamling i overensstemmelse med affaldshierarkiet;

11.  minder om betydningen af uddannelse for nye job i den grønne økonomi: Den Europæiske Socialfond bør sammen med investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bidrage til oprettelsen af nye job med henblik på en cirkulær økonomi;

12.  noterer sig, at Kinas nye restriktive tilgang til indførsel af europæisk affald på kort sigt kan få negative konsekvenser for affaldshåndteringen i EU; mener samtidig, at dette faktum i princippet kan være en fordel for affaldshåndteringen i EU, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at nedbringe affaldsproduktionen, genoverveje deres affaldshåndteringspolitikker, forbedre deres ressourceforvaltning og skabe en velfungerende europæisk infrastruktur for genanvendelse, hvilket vil kunne sætte skub i den cirkulære økonomi i EU; hilser i denne kontekst Kommissionens nye strategi for plastik velkommen og opfordrer til en højere grad af konvergens mellem EU og Kina og andre partnere, der kan skabe grundlaget for en bæredygtig plastikøkonomi, hvor design og produktion åbner mulighed for større holdbarhed, genbrug og genanvendelse af høj kvalitet;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle definitioner vedrørende affald er i overensstemmelse med affaldsrammedirektivet, og at der foreligger sammenlignelige data om de fremskridt, der bliver gjort af medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

14.  opfordrer Kommissionen til at styrke tilsynet med gennemførelsen i medlemsstaterne for at sikre, at overgangen til den cirkulære økonomi bliver fuldført;

15.  understreger, at mange medlemsstater endnu ikke har udviklet den nødvendige infrastruktur for affaldshåndtering; påpeger, at det derfor er vigtigt at opstille langsigtede politiske mål som retningslinje for foranstaltninger og investeringer, navnlig ved at forhindre skabelsen af strukturel overkapacitet for behandling af restaffald og fastlåsning af genanvendelige materialer på lavere trin i affaldshierarkiet; bemærker, at det er afgørende at gøre brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde med henblik på at finansiere udviklingen af den affaldshåndteringsstruktur, der er nødvendig for forebyggelse, genbrug og genanvendelse;

16.  henviser til, at det grundlæggende problem, som først skal løses, er markedet for sekundære råstoffer, for hvis råstoffer koster mindre end genanvendte materialer, er det klart, at indsatsen hen imod en grøn økonomi aftager betydeligt, og at midlerne fra strukturfondene risikerer at gå tabt i en ond cirkel; mener i denne forbindelse, at visse ad hoc-retsakter (såsom Kommissionens kommende forslag om engangsplastikprodukter) og en passende skat på EU-plan som en del af de egne indtægter i den næste flerårige finansielle ramme kan yde et afgørende bidrag i retning af en cirkulær økonomi;

17.  glæder sig over forslaget om at revidere drikkevandsdirektiv 98/83/EF, hvilket vil lette overgangen til en cirkulær økonomi ved at reducere plastikaffald fra vandflasker, der involverer store energibesparelser og effektiv forvaltning af vandressourcer;

18.  udtrykker sin støtte til regionale projekter vedrørende nyskabende gødningsbehandling og afslutning af den animalske mineralske cyklus, der bidrager til at mindske emissioner af drivhusgasser og udvaskning af nitrat og til produktionen af bioenergi;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre den planlagte cirkulære økonomi under iagttagelse af god reguleringspraksis og understreger behovet for at føre tilsyn med gennemførelsesforanstaltninger;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme synergier mellem regionale projekter vedrørende den cirkulære økonomi inden for organiske gødningsstoffer, såsom ledende mineralkoncentrater fra gødningsbehandling, og europæiske lovgivningsmæssige rammer, bl.a. ved at tillade mineralkoncentrater som grønne alternativer til kunstgødning, forudsat at de har en tilstrækkelig høj tilgængelighed og dermed bidrager til at forbedre kvaliteten af grundvand og overfladevand; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for retlig forskelsbehandling over for bæredygtig organisk gødning baseret på husdyrgødning i forhold til konventionelle mineralske gødningsstoffer og til at ændre EU's lovgivning og definitioner i dette øjemed;

21.  anser det for nødvendigt, at medlemsstaterne ved udarbejdelsen af deres nationale strategier for affaldshåndtering og planlægning af investeringer i infrastrukturen for affaldshåndtering og den cirkulære økonomi gør fornuftig brug af de europæiske struktur- og investeringsfonde ved først at fremme forebyggelse og genbrug og derefter genanvendelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet; mener, at Kommissionen i overensstemmelse med affaldshierarkiet bør skabe større synergier mellem Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde for at etablere en effektiv finansiel ramme, der hjælper lokale myndigheder med at gennemføre kravene i EU's affaldslovgivning, og finansiere indførelsen af nyskabende affaldshåndteringsteknologier og -metoder;

22.  understreger nødvendigheden af at gennemføre Kommissionens tilsagn om en ramme for overvågning af den cirkulære økonomi med henblik på at øge og evaluere fremskridt i overgangen til en cirkulær økonomi på EU- og medlemsstatsniveau, samtidig med at den administrative byrde mindskes.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

25.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

59

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Joëlle Mélin, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Renate Sommer, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nikos Androulakis, Cristian-Silviu Buşoi, Caterina Chinnici, Fredrick Federley, Anja Hazekamp, Norbert Lins, Rupert Matthews, Alojz Peterle, Stanislav Polčák, Carolina Punset, Christel Schaldemose

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jude Kirton-Darling, Jeroen Lenaers, Mylène Troszczynski

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

59

+

ALDE

Fredrick Federley, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Carolina Punset, Frédérique Ries

ECR

Urszula Krupa, Rupert Matthews, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Piernicola Pedicini

ENF

Sylvie Goddyn, Joëlle Mélin, Mylène Troszczynski

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Anja Hazekamp, Kateřina Konečná, Estefanía Torres Martínez

PPE

Pilar Ayuso, Cristian-Silviu Buşoi, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Giovanni La Via, Jeroen Lenaers, Peter Liese, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Stanislav Polčák, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean

S&D

Nikos Androulakis, Biljana Borzan, Nessa Childers, Caterina Chinnici, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jude Kirton-Darling, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec

1

EFDD

Julia Reid

1

0

NI

Zoltán Balczó

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver ((EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3)).


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

3

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Aleksander Gabelic, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Paul Nuttall, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, John Howarth, Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Bronis Ropė, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Dariusz Rosati, Boris Zala


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

31

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

Sławomir Kłosowski, Ruža Tomašić

EFDD

Isabella Adinolfi, Rosa D'Amato

GUE/NGL

Younous Omarjee

PPE

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Dariusz Rosati, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller

S&D

Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Aleksander Gabelic, John Howarth, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Liliana Rodrigues, Kerstin Westphal, Boris Zala, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Bronis Ropė, Davor Škrlec

3

EFDD

Paul Nuttall

ENF

Steeve Briois

NI

Konstantinos Papadakis

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 1. juni 2018Juridisk meddelelse