Procedure : 2017/2273(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0197/2018

Indgivne tekster :

A8-0197/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/06/2018 - 7.13
CRE 14/06/2018 - 7.13

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0268

BETÆNKNING     
PDF 770kWORD 99k
4.6.2018
PE 617.980v02-00 A8-0197/2018

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016

(2017/2273(INI))

Retsudvalget

Ordfører: Kostas Chrysogonos

ERRATA/ADDENDA
ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 UDTALELSE fra Udvalget for Andragender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016

(2017/2273(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 1, 2 og 3,

–   der henviser til Kommissionens 33. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2015) (COM(2016)0463),

–  der henviser til Kommissionens 34. årsberetning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten (2016) (COM(2017)0370),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Evalueringsrapport for EU Pilot" (COM(2010)0070),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "Den anden evalueringsrapport om EU Pilot" (COM(2011)0930),

–  der henviser til sin beslutning af 6. oktober 2016 med titlen "Tilsyn med anvendelsen af EU-retten: Årsberetningen for 2014"(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. december 2016 med titlen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse" (C(2016) 8600),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. marts 2002 om forbindelserne med klagere i sager om overtrædelse af fællesskabsretten (COM(2002)0141),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2012 om ajourføring af meddelelsen om forbindelserne med klagere i sager om anvendelsen af EU-retten (COM(2012)0154),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen(2),

–  der henviser til Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning(4),

–  der henviser til sin beslutning af 10. september 2015 om 30. og 31. årsberetning om kontrol med gennemførelsen af EU-retten (2012-2013)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(6),

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2016 for en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning(7) og beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om Den Europæiske Unions forvaltningslov(8),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. maj 2016 om realisering af fordelene ved EU's miljøpolitikker gennem regelmæssig revision af gennemførelsen af miljøreglerne (COM(2016)0316) og af 3. februar 2017 med titlen "EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne: Fælles udfordringer og en samlet indsats for at levere bedre resultater" (COM(2017)0063),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og Udvalget for Andragender (A8-0197/2018),

A.  der henviser til, at artikel 17 i TEU definerer Kommissionens grundlæggende rolle som "traktaternes vogter";

B.  der henviser til, at det i artikel 2 i TEU fastslås, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; der henviser til, at en korrekt gennemførelse af EU-retten er afgørende for at nå EU's politiske mål, der er fastlagt i traktaterne og den afledte ret; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

C.  der henviser til, at ifølge artikel 2 i TEU og chartrets artikel 21 Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er ligestilling mellem mænd og kvinder en af de grundlæggende værdier, som EU bygger på, og at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, fjerne uligheder og fremme lige muligheder og ligebehandling;

D.  der henviser til, at det i artikel 3 i TEU fastslås, at Unionens mål bl.a. er at fremme fred, dens værdier og befolkningernes velfærd og at arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt samt et højt beskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten, og at Unionen bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelse af børns rettigheder;

E.  der henviser til, at ifølge fast retspraksis ved Den Europæiske Unions Domstol skal medlemsstaterne forsyne Kommissionen med klare og præcise oplysninger om, hvordan de gennemfører EU-direktiver i national lovgivning; og til, at medlemsstaterne, ifølge den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 mellem Kommissionen og medlemsstaterne og Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles politiske erklæring af 27. oktober 2011, når de indberetter nationale gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen, også kan anmodes om at oplyse, hvordan de har gennemført direktiver i national ret;

F.  der henviser til, at i henhold til artikel 4, stk. 3, i TEU, samt artikel 288, stk. 3, og artikel 291, stk. 1, i TEUF har medlemsstaterne det primære ansvar for at gennemføre, anvende og implementere EU's lovgivning korrekt og inden for fristerne samt for at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er omfattet af EU-retten;

G.  der henviser til, at den korrekte anvendelse af EU-retten garanterer alle EU-borgere fordelene ved Unionens politikker og lige vilkår for virksomhederne;

H.  der henviser til, at Kommissionen efter vedtagelsen i december 2019 af meddelelsen med titlen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse" har besluttet at koncentrere sig om tilfælde, hvor medlemsstaterne undlader at meddele gennemførelsesforanstaltninger, hvor disse foranstaltninger ikke omsætter direktiverne korrekt, eller hvor medlemsstaterne undlader at efterkomme en dom fra Den Europæiske Unions Domstol (i henhold til artikel 260, stk. 2, i TEUF), alvorligt skader EU's finansielle interesser eller indskrænker EU's enekompetence;

I.  der henviser til, at chartret om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, i TEU har samme juridiske værdi som traktaterne og er rettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51, stk. 1, i chartret);

J.  der henviser til, at EU-Pilot-procedurerne har til formål at skabe et tættere og mere sammenhængende samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne med det formål at afhjælpe overtrædelser af EU-retten i en tidlig fase gennem bilaterale dialoger for så vidt muligt at undgå formelle traktatbrudsprocedurer;

K.  der henviser til, at det – som en reaktion på det nuværende demokratiske underskud og under henvisning til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder – er nødvendigt at oprette en ny mekanisme, der giver en enkelt og sammenhængende ramme, der bygger på eksisterende instrumenter og mekanismer, som skal anvendes på en ensartet måde i alle EU-institutioner og medlemsstater;

L.  der henviser til, at formålet med EU Pilot, i henhold til de nye politikker, der er vedtaget af Kommissionen for at sikre overholdelse af EU-retten, imidlertid ikke er at forlænge traktatbrudsproceduren, som i sig selv udgør et middel til at indlede en problemløsningsdialog med en medlemsstat;

M.  der henviser til, at Kommissionen – for at sikre en mere strategisk og effektiv tilgang til håndhævelse i forbindelse med overtrædelser – har besluttet, således som det er anført i dens meddelelse med titlen "Bedre resultater gennem bedre anvendelse", at iværksætte traktatbrudsprocedurer uden at være afhængig af EU Pilot-mekanismen, medmindre anvendelsen deraf skønnes nyttig i en given sag;

N.  der henviser til, at Kommissionen i 2016 modtog 3 783 nye klager over potentielle overtrædelser af EU-retten, og at størsteparten af klagerne vedrørte Italien (753), Spanien (424) og Frankrig (325);

O.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 258, stk. 1 og 2, i TEUF afgiver en begrundet udtalelse over for en medlemsstat, når den finder, at denne har tilsidesat en forpligtelse, som påhviler den i henhold til traktaterne, og kan indbringe sagen for Den Europæiske Unions Domstol, såfremt den pågældende medlemsstat ikke retter sig efter udtalelsen inden for en frist, der fastsættes af Kommissionen;

P.  der henviser til, at Kommissionen i 2016 indledte 847 nye traktatbrudsprocedurer på grund af forsinket gennemførelse af direktiver;

Q.  der henviser til, at 95 traktatbrudssager stadig var åbne i 2016, selv om Domstolen har afsagt dom om de berørte medlemsstaters manglende overholdelse;

R.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 25. oktober 2016 om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder anmodede om, at Kommissionen inden september 2017 på grundlag af artikel 295 i TEUF fremlagde forslag til indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder i form af en interinstitutionel aftale, der fastsætter regler til lettelse af samarbejde mellem Unionens institutioner og medlemsstaterne inden for rammerne af artikel 7 i TEU;

S.  der henviser til, at rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger om alle traktatbrudsprocedurer, der indledes med en åbningsskrivelse, men den omfatter ikke den uformelle EU Pilot-procedure forud for indledningen af formelle traktatbrudsprocedurer;

T.  der henviser til, at artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder definerer retten til god forvaltning som enhver persons ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, og til, artikel 298 i TEUF fastsætter, at institutioner, organer, kontorer og agenturer i Unionen under udførelsen af deres opgaver støtter sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning;

U.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 3. februar 2017 "EU's revision af gennemførelsen af miljøreglerne" hævder at have fremlagt en struktureret og bred dialog med medlemsstaterne om gennemførelsen af EU's miljølovgivning, og tilbyder uden at det berører dens håndhævelsesbeføjelser i henhold til EU-traktaterne, at gøre det lettere for medlemsstaterne gennem en ny målrettet ramme;

V.  der henviser til, at artikel 157 og 19 i TEUF giver mulighed for lovgivning til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn;

W.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne i erklæring nr. 19, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, hvorpå Lissabontraktaten blev vedtaget, har forpligtet sig til "at bekæmpe alle former for vold i hjemmet […], forebygge og straffe disse kriminelle handlinger og støtte og beskytte ofrene";

X.  der henviser til, at EU's lovgivning mod menneskehandel, især med kvinder og børn, er blevet vedtaget på grundlag af artikel 79 og 83 i TEUF; der henviser til programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab bl.a. finansierer foranstaltninger, der medvirker til udryddelsen af vold mod kvinder;

Y.  der henviser til, at en række EU-direktiver, navnlig dem, der fokuserer på ligestilling mellem kønnene, ikke er gennemført korrekt i en række medlemsstater, hvorved personer af forskelligt køn ikke er beskyttet mod forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelse og til varer og tjenesteydelser;

Z.  der henviser til, at kønsbaseret forskelsbehandling overlapper andre former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grundlag af race og etnicitet, religion, handicap, sundhed, kønsidentitet, seksuel orientering, alder og/eller socioøkonomiske forhold;

AA.  der henviser til, at 33 % af alle kvinder i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold og 55 % for seksuel chikane, i 32 % af tilfældene på arbejdspladsen; der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for seksuel, fysisk og internetbaseret vold, cybermobning og stalking; der henviser til, at mere end halvdelen af alle kvindelige mordofre myrdes af en partner eller et familiemedlem; der henviser til, at vold mod kvinder er en af verdens mest udbredte menneskerettighedskrænkelser, uanset ofrets alder, nationalitet, religion, uddannelse eller økonomiske og sociale status, og udgør en væsentlig hindring for lighed mellem kvinder og mænd; der henviser til, at problemet med kvindemord ikke er blevet mindre i medlemsstaterne;

AB.  der henviser til, at der i EU's LGBT-undersøgelse konkluderes, at lesbiske, biseksuelle og transpersoner udsættes for en uforholdsmæssig stor risiko for forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at 23 % af lesbiske og 35 % af transkønnede personer har været udsat for fysiske og/eller seksuelle overgreb eller er blevet truet med vold i hjemmet eller andre steder (på gaden, i offentlige transportmidler, på arbejdspladsen osv.) mindst en gang inden for de seneste fem år;

AC.  der henviser til, at gennemførelsen og håndhævelsen af EU's ligestillingsret i medlemsstaterne har vist sig at medføre specifikke problemer i forbindelse med omsætningen og gennemførelsen af de relevante direktiver, f.eks. i form af betydelige mangler i lovgivningen og de nationale domstoles inkonsekvente anvendelse af den;

AD.  der henviser til, at institutioner og mekanismer for ligestilling ofte er marginale i de nationale statslige strukturer, hvor de er opdelt mellem forskellige politikområder og hæmmes af komplekse mandater samt mangler passende personale, uddannelse, data og tilstrækkelige ressourcer og ikke får tilstrækkelig støtte fra de politiske ledere;

AE.  der henviser til, at der ifølge den komparative analyse, der i 2017 blev foretaget af det europæiske netværk af juridiske eksperter i ligestilling og ikke-forskelsbehandling i Europa, stadig i langt de fleste lande hersker alvorlig bekymring vedrørende opfattelse og bevidsthed, fordi folk ofte ikke er informeret om deres ret til beskyttelse mod forskelsbehandling og om beskyttelsesmekanismer; der henviser til, at det af denne analyse fremgår, at der i forbindelse med håndhævelsen af EU's direktiver om bekæmpelse af diskrimination er opstået yderligere problemer som f.eks. organisationers og foreningers manglende (eller for begrænsede) retlige beføjelser til at engagere sig i søgsmål på vegne af eller til støtte for ofre for forskelsbehandling, begrænset anvendelse af omvendt bevisbyrde samt en række hindringer for effektiv adgang til domstolsprøvelse, og at disse problemer udgør hindringer, der effektivt forhindrer borgerne i fuldt omfang at udøve og beskytte deres rettigheder i medfør af bestemmelserne i lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling;

AF.  der henviser til, at kønsligestillingsindekset 2017 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) kun viser en marginal fremgang, hvilket gør det klart, at EU stadig er langt fra at opnå ligestilling mellem kønnene, idet det samlede pointtal nu er 66,2 ud af 100, hvilket kun er fire point højere end for ti år siden;

AG.  der henviser til, at for så vidt angår området for beslutningstagning viser ovennævnte data vedrørende ligestilling en forbedring på næsten 10 point i de seneste ti år, idet det samlede pointtal nu er 48,5 point, men at dette område stadig har det laveste pointtal generelt set; der henviser til, at dette negative tal primært afspejler den ulige repræsentation af mænd og kvinder i politik, og peger på, at der er et demokratisk underskud i EU's forvaltning;

AH.  der henviser til, at der i Eurofounds rapport om den kønsbestemte forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens anslås, at denne forskel koster EU omkring 370 mia. EUR om året eller 2,8 % af EU's BNP;

AI.  der henviser til, at den sammensatte indikator for betalt og ubetalt arbejdstid ifølge Eurofounds undersøgelse af arbejdsbetingelser viser, at når betalte og ubetalte arbejdstimer lægges sammen, har kvinder længere arbejdstid;

AJ.  der henviser til, at på trods af EU's bestræbelser på at opnå ligestilling på beslutningstagningsområdet udviser EU-agenturernes bestyrelser en alvorlig mangel på balance mellem kønnene og et vedvarende mønster med kønsopdeling;

AK.  der henviser til, at feminiseringen af fattigdom er en realitet i EU, og at en korrekt og fuldstændig anvendelse og håndhævelse af EU's lovgivning om ligestilling bør gå hånd i hånd med politikker til bekæmpelse af den meget høje arbejdsløshed, fattigdom og sociale udelukkelse blandt kvinder, idet disse fænomener hænger tæt sammen med budgetnedskæringer, der rammer offentlige tjenesteydelser såsom sundhedspleje, uddannelse, sociale ydelser og velfærdsydelser; der henviser til, at manglende ligestillingspolitikker og mangelfuld gennemførelse af ligestillingslovgivning bringer kvinder yderligere i fare og øger risikoen for fattigdom og social udstødelse ved at udelukke dem fra arbejdsmarkedet;

AL.  der henviser til, at en korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning er afgørende for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at selv om det omarbejdede direktiv 2006/54/EF klart forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling, og til trods for at kvinder i gennemsnit opnår et højt uddannelsesniveau, lå den kønsbestemte lønforskel stadig på 16,3 % i 2015;

AM.  der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd skal være en væsentlig del af kontrollen med gennemførelsen af den eksisterende EU-lovgivning;

AN.  der henviser til, at indsamling af data, så vidt muligt opdelt efter køn, er særlig vigtig for at kunne kontrollere de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til anvendelsen af EU-retten;

1.  glæder sig over Kommissionens beslutning(9) om at sikre, at overtrædelser af EU-retten behandles hurtigt, og støtter dens bestræbelser på at løse problemer med hensyn til gennemførelsen af EU-retten på uformel vis; opfordrer Kommissionen til at forbedre EU Pilot-ordningens problemløsningsmekanisme;

2.  er foruroliget over, at det samlede antal traktatbrudsprocedurer voksede i 2016, således at der blev registreret det højeste antal af sådanne sager i de seneste fem år;

3.  glæder sig over Kommissionens årsberetning for 2016 om tilsyn med anvendelsen af EU-retten og bemærker, at ifølge denne beretning var de fire områder, hvor der blev indledt flest traktatbrudssager mod medlemsstater på grund af forsinket gennemførelse i 2016, miljø, retlige anliggender og forbrugere, beskatning og det indre marked;

4.  minder om, at retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet er en af grundpillerne i unionsborgerskabet, som nedfældet i artikel 20 og 227 i TEUF og i artikel 44 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at denne ret i henhold til nye undersøgelser indtager andenpladsen for, hvad der har betydning for borgerne; understreger betydningen af andragender som et middel for borgere og bosiddende til at føle sig involverede i Unionens aktiviteter og til at give udtryk for deres bekymring over tilfælde af forkert anvendelse eller overtrædelse af EU-lovgivning og mulige huller i lovgivningen, samtidig med at disse mangler fremhæves i håb om en hurtig og effektiv løsning af de problemer, der rejses; er enig med Kommissionen i, at det arbejde, der udføres for at sikre en effektiv håndhævelse af EU's eksisterende lovgivning, skal anerkendes som værende af samme betydning som arbejdet med at udarbejde ny lovgivning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre sin behandling af andragender ved at levere rettidige og grundige svar;

5.  henleder opmærksomheden på en undersøgelse bestilt af Udvalget for Andragender via Temaafdeling C om "Monitoring the implementation of EU law: tools and challenges" (Tilsyn med gennemførelse af EU-lovgivningen: værktøjer og udfordringer), og glæder sig over de konkrete anbefalinger til Parlamentet om tiltag; henleder opmærksomheden på den nyligt offentliggjorte undersøgelse bestilt via Temaafdeling C om "Effektiv adgang til retsvæsenet" på grund af de tilbagevendende påstande, der er fremgået af behandlingen af adskillige andragender; støtter Kommissionens forslag om at fremme uddannelse af retsvæsenets aktører i EU-lovgivning for de forskellige medlemsstater med henblik på at sikre konsekvens i afgørelserne og dermed lige håndhævelse af rettigheder i hele Unionen;

6.  glæder sig over den øgede gennemsigtighed og tilrådighedsstillelsen af flere statistiske oplysninger i Kommissionens rapport for 2016 sammenlignet med tidligere rapporter; beklager imidlertid, at den ikke indeholder præcise oplysninger om antallet af andragender, der har ført til indledning af en EU-pilotprocedure eller en traktatbrudsprocedure, og anmoder Kommissionen om at fremlægge disse specifikke oplysninger; bemærker med beklagelse, at hverken Parlamentet eller andragerne er inddraget i disse procedurer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at dele oplysninger med Parlamentet om alle de EU-pilotprocedurer og traktatbrudsprocedurer, der indledes, med henblik på at øge gennemsigtigheden, reducere tidsrammen for bilæggelse af tvister gennem Udvalget for Andragender, opbygge tilliden til EU-projektet og i sidste ende øge legitimiteten af EU-pilotproceduren, navnlig når der er tale om traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til systematisk at meddele sine afgørelser og de forskellige foranstaltninger, der er truffet af kommissærkollegiet, og til at offentliggøre dagsordenen og de vigtigste resultater af pakkedrøftelser; anerkender Domstolens afgørelse fra maj 2017 i sag C-39/05 P, C-52/05 P og C-562/14 P, i henhold til hvilke dokumenter i EU-pilotproceduren ikke bør offentliggøres, hvis der er en risiko for, at dette vil påvirke arten af traktatbrudsproceduren, ændre procedurens forløb eller undergrave procedurens mål; opfordrer Kommissionen til at fremlægge de dokumenter, der udveksles med medlemsstaterne, når risikoen ikke længere eksisterer, nemlig når EU-pilotproceduren er afsluttet; støtter anbefalingerne fra Den Europæiske Ombudsmand vedrørende rettidighed og gennemsigtighed i sager forud for indledning af en traktatbrudsprocedure; understreger betydningen af at holde alle berørte aktører underrettet og af at skabe mere gennemsigtighed i EU-pilotprocedurer; beklager det manglende engagement fra Kommissionens side i forbindelse med dens reaktioner på de bekymringer, der rejses i EU-pilotprocedurer af MEP’er, og opfordrer Kommissionen til at informere Udvalget for Andragender om eventuelle væsentlige nye skridt i undersøgelser og den løbende dialog med medlemsstaterne, hvis de berører igangværende andragender; gentager sin opfordring til Kommissionen til i dens årlige rapport også at opføre gennemførelsesgraden for både EU-forordninger og -direktiver;

7.  mener, at det høje antal traktatbrudsprocedurer viser, at det stadig er en stor udfordring og en prioritet at sikre rettidig og korrekt anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne i betragtning af den nye, mere strategiske og effektive tilgang til håndhævelse, som Kommissionen vedtog for 2016; mener, at nogle af de pågældende traktatbrud er resultatet af manglen på ressourcer til den offentlige forvaltning i nogle medlemsstater;

8.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at sikre, at overtrædelser af EU-retten behandles hurtigt, og støtter dens bestræbelser for at løse problemer med hensyn til gennemførelsen af EU-retten på uformel vis; opfordrer Kommissionen til at forbedre EU Pilot-ordningens problemløsningsmekanisme;

9.  understreger, at antallet af nye klager ligger på det højeste niveau siden 2011 svarende til en stigning på 67,5 % over det seneste år, hvor der er indgivet i alt 3 783 nye klager, hvilket er et rekordhøjt antal, mens der er sket et fald i antallet af afsluttede sager, og at 1 657 traktatbrudssager fortsat var uafsluttede ved udgangen af 2016, mens der blev påbegyndt 986 traktatbrudssager i 2016, heriblandt 847 sager om forsinket gennemførelse i national ret; noterer sig med bekymring, at 95 traktatbrudssager fortsat er uafsluttede, selv om der foreligger en afgørelse fra EU-Domstolen, fordi det er Kommissionens opfattelse, at de pågældende medlemsstater endnu ikke har efterlevet de domme, der er afsagt, jf. artikel 258 i TEUF, og at områderne beskæftigelse og forbrugerretlige spørgsmål er de mest fremtrædende, efterfulgt af det indre marked, industrien, iværksættervirksomhed og SMV’er, beskatning og told samt miljøet;

10.  glæder sig over faldet i antallet af nye EU Pilot-sager, der blev indledt i 2016 (790 mod 881 i 2014) og over, at dette tal er faldet til det laveste niveau siden 2011, selv om Kommissionen ikke iværksætter EU Pilot-procedurer i forbindelse med forsinket gennemførelse af direktiver; noterer sig dog, at løsningsraten faldt en smule i forhold til 2015 (fra 75 % til 72 %); anmoder Kommissionen om at give nærmere oplysninger om, hvordan den fastsætter prioriteter for sin håndhævelsespolitik, hvori det hedder, at den vil fokusere håndhævelsesindsatsen på områder, hvor EU kan gøre en reel forskel, og på politisk prioriterede områder forfølge sager, som afslører systemiske svagheder i en medlemsstats retssystem;

11.  bemærker, at Kommissionens erklærede hensigt om at være mere strategisk, når det drejer sig om håndhævelse af EU-retten, for nyligt har ført til afslutning af traktatbrudssager af politiske grunde; opfordrer derfor Kommissionen til at forklare de overvejelser, der ligger bag sådanne beslutninger, i kommende tilsynsberetninger;

12.  understreger, at de fleste EU Pilot-sager, som førte til formelle traktatbrudsprocedurer, hovedsageligt vedrørte politikområder, der er forbundet med miljøet, det indre marked, industrien, iværksætteri og SMV'er, energi og beskatning og told; bemærker også, at Ungarn, Tyskland, Spanien og Polen havde de højeste antal sager i EU Pilot-ordningen, som blev behandlet gennem traktatbrudsprocedurer;

13.  anerkender, at det er medlemsstaterne, der har det primære ansvar for at gennemføre og anvende EU-retten korrekt, men påpeger, at dette ikke fritager EU-institutionerne fra deres pligt til at respektere den primære EU-ret, når de udarbejder afledt EU-ret, især når det gælder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med hensyn til chartret om grundlæggende rettigheder;

14.  påpeger, at korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten er afgørende for at nå EU's politik med hensyn til det i traktaterne nedfældede princip om ligestilling mellem mænd og kvinder og for at tilskynde til og fremme den gensidige tillid mellem offentlige institutioner både på EU-niveau og nationalt niveau samt mellem institutioner og borgere, samtidig med at tillid og retssikkerhed tjener som grundlag for både et godt samarbejde og en effektiv anvendelse af EU-retten;

15.  er foruroliget over, at der i nogle medlemsstater fortsat foreligger væsentlige mangler ved gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning, især inden for områder som affaldshåndtering, infrastruktur til spildevandsbehandling og overholdelse af grænseværdier for luftkvalitet;

16.  fremhæver den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer, EU-borgere og andre aktører spiller i tilsynet med og indberetningen af mangler i forbindelse med gennemførelsen og anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne; glæder sig derfor over borgernes øgede engagement i forbindelse med gennemførelsen af EU's lovgivning, herunder den afgørende rolle, som whistleblowere spiller i den private og offentlige sektor; understreger, at EU-borgere ipso jure skal være de første til på en klar, effektiv, tilgængelig, gennemsigtig og rettidig måde at blive gjort opmærksomme på, hvorvidt og hvilke nationale love der er blevet vedtaget til gennemførelse af EU-retsakter, og hvilke nationale myndigheder der er ansvarlige for at sikre, at disse love gennemføres korrekt;

17.  noterer sig den betydning, som Kommissionen tillægger en rettidig og korrekt gennemførelse af EU-retten i national lovgivning og eksistensen af klare interne rammebestemmelser, der pålægger medlemsstaterne at prioritere denne målsætning for at undgå overtrædelser af EU-retten, samtidig med at det sikres, at enkeltpersoner og virksomheder vil kunne drage fordel af en effektiv og virkningsfuld gennemførelse heraf;

18.  påpeger imidlertid, at urealistiske frister for gennemførelsen af lovgivning kan gøre det umuligt for medlemsstaterne at opfylde kravene, hvilket indebærer stiltiende accept af forsinket gennemførelse; opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at blive enige om mere realistiske tidsplaner for gennemførelsen af forordninger og direktiver, under behørig hensyntagen til den tid, der er nødvendig til kontrol og høringer; mener, at Kommissionen bør fremlægge rapporter, resuméer og lovgivningsmæssige revisioner på de datoer, som er aftalt mellem de to lovgivere, og som er i overensstemmelse med de retlige bestemmelser;

19.  påpeger, at der var 70 direktiver, der skulle gennemføres i 2016, i forhold til 56 i 2015; udtrykker bekymring over den kraftige stigning i antallet af nye traktatbrudssager om forsinket gennemførelse fra 543 til 847; beklager, at 868 traktatbrudssager om forsinket gennemførelse ved udgangen af 2016 stadig ikke var afsluttet, hvilket svarer til en stigning på 67,5 % i forhold til de 518 sager, der var åbne ved udgangen af 2015;

20.  udtrykker bekymring over, at det i 2015 ikke lykkedes medlemsstaterne at opfylde alle deres forpligtelser til at forelægge forklarende dokumenter sammen med de foranstaltninger, de havde truffet for at gennemføre direktiver i national lovgivning; mener, at Kommissionen i lyset af de forklarende dokumenters ujævne kvalitet bør yde mere bistand til medlemsstaterne i forbindelse med udarbejdelsen af dem og ved udarbejdelsen af sammenligningstabeller;

21.  understreger det faktum, at undladelse af at sikre rettidig og korrekt gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med uddannelse, beskæftigelse og erhverv, lige løn for lige arbejde og ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og de eksisterende bestemmelser for at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv og gøre en ende på alle former for vold mod kvinder og piger i sidste ende fratager borgerne og virksomhederne de fordele, som de har ret til i henhold til EU-retten;

22.  understreger det faktum, at EU blev oprettet som en union, der bygger på retsstaten og respekt for menneskerettighederne (artikel 2 i TEU); bemærker, at gennemførelsen af EU-lovgivningen i medlemsstaterne til fulde skal overholde de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; gentager, at en omhyggelig overvågning af medlemsstaternes og EU-institutionernes handlinger og undladelser er af allerstørste betydning;

23.  gentager sin bekymring over antallet af andragender til Europa-Parlamentet og klager til Kommissionen om problemer, der angiveligt skulle være løst af Kommissionen;

24.  fremhæver betydningen af at beskytte integriteten af EU's retsorden, som omfatter primær og sekundær ret og blød lovgivning; opfordrer derfor til rettidig vedtagelse af de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der kræves for at gøre den europæiske søjle for sociale rettigheder til en realitet for borgerne; opfordrer Kommissionen til at udvise størst mulig gennemsigtighed og sammenhæng i sine bestræbelser på at skabe en ny ramme, der er rettet mod en korrekt gennemførelse af EU’s lovgivning, som f.eks. revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne; opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en sådan ramme, som særligt vedrører en rimelig og afbalanceret udvikling, beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion i forbindelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder;

25.  gentager i forlængelse af sin beslutning af 25. oktober 2016 sin anmodning til Kommissionen om at forelægge et forslag til indgåelse af en EU-pagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder og således effektivt samle de relevante årlige tematiske rapporter samt resultatet af de eksisterende overvågningsmekanismer og periodiske evalueringsredskaber, således at de alle fremlægges på samme tidspunkt; minder om, at Kommissionen i sin egenskab af traktaternes vogter under fuld hensyntagen til principperne om god og effektiv forvaltning, jf. artikel 298 i TEUF og artikel 41 og 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, har pligt til at overvåge og evaluere medlemsstaternes samt alle Unionens institutioners og organers korrekte gennemførelse af EU-retten og respekten for traktaternes principper og målsætninger og til at overholde sit tilsagn om aktivt at hjælpe medlemsstaterne med at omsætte og gennemføre visse direktiver og forordninger; henstiller derfor, at denne opgave bliver taget i betragtning inden for rammerne af den politiske cyklus om demokrati, retsstat og grundlæggende rettigheder, således at Kommissionen fra 2018 samler de relevante årlige tematiske rapporter samt resultatet af de eksisterende overvågningsmekanismer og periodiske evalueringsredskaber, og de alle fremlægges på samme tidspunkt;

26.  minder om, at Parlamentet ved flere lejligheder har opfordret Kommissionen til at overvåge, styre og støtte gennemførelsen af miljølovgivning og -politik mere proaktivt;

27.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til aktivt at hjælpe medlemsstaterne med at omsætte og gennemføre EU-lovgivningen ved at udarbejde gennemførelsesplaner for visse direktiver og forordninger.

28.  mener, at da Parlamentet ifølge den interinstitutionelle aftale og i lyset af dets relevante kontrolfunktioner med hensyn til Kommissionen som fastlagt i artikel 14 i TEU er medansvarligt for at sikre gennemførelse og håndhævelse af EU's lovgivning, bør det automatisk underrettes om alle indledte EU-pilotprocedurer og traktatbrudsprocedurer og gives tilstrækkelig adgang til dokumenter vedrørende disse to typer procedurer, navnlig når de udspringer af andragender, samtidig med at den fortrolighed sikres, der er nødvendig for en vellykket håndtering af sager;

29.  foreslår, at repræsentanter fra medlemsstaterne er mere til stede ved drøftelser af andragender i Udvalget for Andragender;

30.  noterer sig det utilfredsstillende niveau for anvendelse af EU-retten blandt medlemsstaterne, således som det fremgår af det store antal klager, Kommissionen modtager, og den væsentlige strøm af andragender, der indgives til Parlamentet; bifalder Kommissionens hensigt, som udtrykt i dens meddelelse fra december 2016, om at øge anvendelsen af forebyggende værktøjer såsom pakkedrøftelser, gennemførelsesretningslinjer, ekspertgrupper OG specialiserede netværk, inklusive SOLVIT-netværket, og om at støtte kapacitetsopbygning i medlemsstaterne til at håndhæve EU-retten; opfordrer Kommissionen til at anvende bestemmelserne i artikel 197 i TEUF til at gennemføre denne fornyede håndhævelsespolitik i fuldt partnerskab med medlemsstaterne og EU-institutionerne; opfordrer Kommissionen til at forbedre sin behandling af andragender ved at levere rettidige og grundige svar;

31.  bemærker, at 95 traktatbrudsprocedurer stadig er åbne, og at EU-Domstolen har fastslået, at medlemsstaterne ikke har overholdt deres forpligtelser, men at Kommissionen kun har indbragt tre af disse sager for Domstolen i henhold til artikel 260 i TEUF; mener, at det er af allerstørste betydning at sikre en fuldstændig og rettidig opfyldelse af Domstolens afgørelser og om nødvendigt gøre fuld brug af bestemmelserne i artikel 279 i TEUF med henblik på at undgå en underminering af EU-retten og EU-Domstolens myndighed; opfordrer Kommissionen til at afhjælpe denne situation og til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om de fremskridt, der bliver gjort i så henseende;

32.  fremhæver det faktum, at alle EU-institutionerne er bundet af EU-traktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder(10);

33.  henstiller, at alle interparlamentariske debatter om demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder inddrager civilsamfundet og aktivt medborgerskab, f.eks. gennem andragender til Parlamentet og det europæiske borgerinitiativ;

34.  understreger, at aftalememoranda, der er indgået mellem EU-institutionerne og medlemsstaterne, ikke betragtes som EU-retsakter i henhold til artikel 288 i TEUF;

35.  fremhæver den altafgørende betydning, som effektivitet, gennemsigtighed og klare ansvarsforhold spiller ved EU-institutionernes udarbejdelse og anvendelse af EU-retten, fremhæver navnlig princippet om demokratisk ansvarliggørelse – og den rolle, Parlamentet spiller for at garantere dette princip – samt EU-borgernes ret til retfærdighed og god forvaltning som fastsat i artikel 41 og 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; påpeger, at disse rettigheder og principper kræver, at borgerne gives passende og let adgang til forslagene til de retsakter, som vedrører dem; minder om, at disse selvsamme rettigheder og principper også bør være af største betydning for medlemsstaterne, når de fremsætter forslag til retsakter til gennemførelse af EU-retten; mener derfor, at Parlamentet bør have mulighed for at foretage en grundlæggende kontrol af større beslutninger, der påvirker EU, medlemsstaterne og deres befolkninger, som f.eks. beslutninger om nationale budgetter og reformer;

36.  er bekymret over, at de finanspolitiske foranstaltninger (herunder reduktioner i udgifterne til pensioner, sundhedssystemet og den offentlige forvaltning) og de påtænkte reformer i strukturtilpasningsprogrammerne ikke har haft de tilsigtede virkninger

37.  opfordrer Kommissionen til, hvor det er muligt og nødvendigt, at styrke EU’s finansielle ressourcer, som f.eks. Den Europæiske Socialfond, hvor de er afsat til "styrkelse af den institutionelle kapacitet for offentlige myndigheder og interessenter og af effektiviteten i den offentlige forvaltning" for at fremme social velfærd og økonomisk udvikling og for at gøre en fordelagtig lovgivning mere effektiv; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af artikel 197 i TEUF for at styrke kapacitetsopbygningen i medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten;

38.  opfordrer Kommissionen til at udvikle instrumenter, der er beregnet på at hjælpe medlemsstaterne med at genkende gennemførelsesproblemer, løse dem på et tidligt tidspunkt i traktatbrudsproceduren og finde fælles løsninger;

39.  minder om, at den lovgivning, der giver anledning til de mest åbenlyse traktatbrudsprocedurer, er resultatet af direktiver; minder om, at forordninger er bindende og gælder umiddelbart i alle medlemsstaterne; opfordrer derfor Kommissionen til at anvende forordninger så vidt muligt, når den påtænker at fremsætte lovgivningsforslag; mener, at en sådan tilgang kan mindske risikoen for overregulering;

40.  minder om, at præjudicielle afgørelser bidrager til at afklare, hvordan EU-retten skal anvendes; mener, at denne procedure giver mulighed for en ensartet fortolkning og gennemførelse af EU-lovgivningen; tilskynder derfor de nationale domstole til at forelægge spørgsmål for EU-Domstolen i tilfælde af tvivl og dermed forhindre traktatbrudssager;

41.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på sin kontrol med gennemførelsen af Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion(11), og til, om nødvendigt, at indlede traktatbrudssager og herved være særlig på vagt med hensyn til ukorrekt eller mangelfuld anvendelse;

42.  glæder sig over Kommissionens fortsatte bestræbelser for at håndhæve EU's miljøregler med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår for alle medlemsstater og økonomiske aktører og for at afhjælpe mangler i gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning, herunder at ty til traktatbrudsprocedurer, hvis det er nødvendigt; fremhæver imidlertid de kendte begrænsninger i effektiviteten af EU's miljøregler og navnlig miljøansvarsdirektivet; opfordrer Kommissionen til at notere sig Parlamentets beslutning om gennemførelsen af miljøansvarsdirektivet; påpeger, at retten til et sundt miljø i visse medlemsstater undergraves af mangler i gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning, navnlig når det drejer sig om at forebygge skader på luft og vand, affaldshåndtering og infrastruktur til spildevandsbehandling; understreger, at en konsekvent gennemførelse af EU-miljølovgivningen kunne give årlige besparelser for EU's økonomi på 50 mia. EUR med hensyn til navnlig sundhedsudgifter og direkte miljøomkostninger;

43.  understreger, at den gældende EU-ret også omfatter internationale aftaler, som EU har indgået; bemærker med alvorlig bekymring, at EU's miljøregler muligvis ikke er i overensstemmelse med Århuskonventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (herefter "Århuskonventionen")(12), idet de ikke giver miljøorganisationer og borgere tilstrækkelig adgang til domstolsprøvelse; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til konklusionerne og henstillingerne fra Århuskonventionens overvågningskomité (13) og Rådets holdning af 13. juli 2017(14), og undersøge metoder og midler til at overholde Århuskonventionen på en måde, som er forenelig med de grundlæggende principper i Unionens retsorden og dens system for domstolsprøvelse;

44.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på gennemførelsen af vedtagne foranstaltninger på området asyl og migration med henblik på at sikre, at de overholder de principper, der er nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, til at samarbejde med medlemsstaterne om at løse eventuelle problemer ved denne gennemførelse og til at indlede de nødvendige traktatbrudsprocedurer, hvor dette er relevant; bemærker med bekymring, at visse medlemsstater ser bort fra deres forpligtelser på områderne asyl og migration, navnlig for så vidt angår omfordeling af asylansøgere; understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved manglen på solidaritet mellem visse medlemsstater med hensyn til asyl og migration, således at alle medlemsstater opfylder deres forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at imødegå den voksende menneskehandel med henblik på udnyttelse som arbejdskraft og med henblik på seksuel udnyttelse;

45.  opfordrer Kommissionen til at reagere virkningsfuldt på den hastige udvikling på området migration og sikkerhed og til at håndhæve den europæiske dagsorden for migration og de dertil knyttede gennemførelsespakker på effektiv vis; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre tilbagesendelsesdirektivet (2008/115/EF)(15) korrekt og til regelmæssigt at aflægge beretning om gennemførelsen af den europæiske dagsorden for migration;

46.  opfordrer Kommissionen til at kontrollere foreneligheden af ansættelseskontrakter uden fast timetal med EU's beskæftigelseslovgivning, herunder direktivet om deltidsbeskæftigelse, da mange af de andragender, der blev modtaget i 2016, vedrørte usikre ansættelsesforhold;

47.  glæder sig over, at beretningen anerkender den rolle, som Parlamentet udfylder, når det gør Kommissionen opmærksom på mangler i anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne ved hjælp af parlamentariske spørgsmål og forespørgsler samt andragender; påpeger, at en tættere kontrol fra de nationale parlamenters side med deres respektive regeringer, når disse er involveret i lovgivningsprocessen, vil fremme en mere effektiv anvendelse af EU-retten som foreskrevet i traktaterne;

48.  udtrykker bekymring over, at det på grund af uoverensstemmende oversættelser af mange direktiver til EU’s officielle sprog er sandsynligt, at forskellige sprogudgaver resulterer i uensartede fortolkninger af de respektive tekster og i forskelligheder ved gennemførelsen af dem i medlemsstaterne; beklager derfor dybt, at sådanne forskelligheder i gennemførelsen og den juridiske fortolkning af direktiver ikke kan afdækkes systematisk, men kun gennem de præciseringer, der gives i afgørelserne fra Den Europæiske Unions Domstol;

49.  minder om, at de nationale parlamenter har en vigtig rolle at spille både før lovgivningsprocessen ved at kontrollere forslag til EU-retsakter og efter lovgivningsprocessen ved at kontrollere, hvorvidt medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivningen korrekt; opfordrer de nationale parlamenter til at varetage denne opgave proaktivt;

50.  mener, at der altid bør tages hensyn til anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med Kommissionens bestræbelser på at producere bedre og mere effektiv EU-regulering.

51.  gentager sin opfordring til, at der inden for de relevante generaldirektorater (GD IPOL, GD EXPO og GD EPRS) oprettes et uafhængigt system til efterfølgende vurdering af virkningerne af de vigtigste EU-retsakter, som er vedtaget af Parlamentet ved fælles beslutningstagning og i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure;

52.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på sin kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivning, hvorved der fastlægges regler til bekæmpelse af korruptionspraksisser, som direkte indvirker på det indre markeds funktion, og til at træffe passende foranstaltninger til håndtering af sådanne fænomener;

53.  minder medlemsstaterne og EU-institutionerne om, at det fortsat er en prioritet for EU at sikre rettidig og korrekt anvendelse af lovgivningen i medlemsstaterne; understreger betydningen af at respektere princippet om kompetencetildeling, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, såvel som princippet om lighed for loven med henblik på et bedre tilsyn med anvendelsen af EU-retten; erindrer om betydningen af at øge bevidstheden om bestemmelserne i de eksisterende direktiver, der behandler forskellige aspekter af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, og gennemføre dette i praksis;

54.  opfordrer EU-institutionerne til vedvarende at opfylde deres pligt til at respektere den primære EU-ret, når de fastlægger bestemmelser i den afledte EU-ret og soft law, udvikler politikker og indgår aftaler eller overenskomster med institutioner uden for EU, til at bistå medlemsstaterne med alle til rådighed stående midler i disses bestræbelser på at gennemføre EU-lovgivningen på alle områder og til at overholde Unionens værdier og principper, navnlig på baggrund af de seneste udviklingstendenser i medlemsstaterne;

55.  er enig med Kommissionen i, at individuelle klagere spiller en vigtig rolle med hensyn til at indkredse bredere problemer i forbindelse med håndhævelsen og anvendelsen af EU-retten, som vedrører borgernes og virksomhedernes interesser;

56.  understreger, at manglen på et sammenhængende og omfattende sæt af kodificerede regler for god forvaltning i hele Unionen gør det svært for borgere og virksomheder let og fuldt ud at forstå deres rettigheder i henhold til EU-retten; understreger derfor, at kodificering af reglerne for god forvaltning i form af en forordning, hvori de forskellige aspekter af forvaltningsproceduren fastlægges – herunder anmeldelser, bindende tidsfrister, retten til at blive hørt og enhver persons ret til at få adgang til sine sagsakter – styrker borgernes rettigheder og sikrer gennemsigtighed; mener, at denne lovgivning vil skabe større tilgængelighed, klarhed og sammenhæng i fortolkningen af de eksisterende regler til gavn for borgere og virksomheder og for administrationen og tjenestemændene;

57.  minder om, at Parlamentet i sine beslutninger af 15. januar 2013 og 9. juni 2016 opfordrede til vedtagelse af en forordning om en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning på grundlag af artikel 298 i TEUF, og noterer sig, at denne anmodning endnu ikke er blevet fulgt op af et forslag fra Kommissionen; opfordrer derfor igen Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om en europæisk forvaltningslov under hensyntagen til de hidtidige skridt, som Parlamentet har taget på dette område;

58.  understreger, at en utilstrækkelig integration af miljørelaterede hensyn i andre politikområder er en af de grundlæggende årsager til mangelfuld gennemførelse af miljølovgivning og -politik;

59.  understreger, at der er behov for at opretholde et højt niveau for miljøbeskyttelse samt for sundhed og fødevaresikkerhed;

60.  understreger, at en effektiv håndhævelse af EU-reglerne på områderne sundhed, fødevaresikkerhed og miljø har stor betydning for de europæiske borgere, eftersom dette påvirker deres daglige tilværelse og tjener almenvellet;

61.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge miljørelaterede traktatbrudssager med en grænseoverskridende dimension, navnlig hvad angår lovgivningen om ren luft, herunder korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten i kommende medlemsstater; opfordrer endvidere Kommissionen til på en passende og gennemsigtig måde og rettidigt at informere klagerne om de argumenter, der er fremsat af de berørte medlemsstater som svar på klagen;

62.  noterer sig, at antallet af traktatbrudssager af relevans for miljøet faldt i 2016 i forhold til 2015, men er foruroliget over, at der skete en stigning i antallet af procedurer vedrørende sundhed og fødevaresikkerhed, og opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på dette forhold;

63.  understreger, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's centrale principper, der bør integreres i alle politikker;

64.  understreger den grundlæggende rolle, som retsstatsprincippet spiller med hensyn til legitimiteten af enhver form for demokratisk regeringsførelse; understreger, at dette er en hjørnesten i EU's retsorden og som sådan er i overensstemmelse med konceptet for en Union baseret på retsstatsprincippet;

65.  erindrer om, at princippet om ligestilling – for så vidt angår lige løn for lige arbejde – har været nedfældet i traktaterne siden 1957 (jf. artikel 157 i TEUF), og fremhæver, at artikel 153 i TEUF gør det muligt for EU generelt at træffe foranstaltninger med hensyn til lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv;

66.  noterer sig med tilfredshed, at EU-Domstolens brede fortolkning af begrebet lige løn for lige arbejde, som formuleret i dens afgørelser og dens omfattende retspraksis vedrørende den relevante artikel, i høj grad har udvidet mulighederne for at bekæmpe både direkte og indirekte kønsbetinget forskelsbehandling på lønområdet og for at mindske lønforskellene mellem kønnene, men understreger, at der stadig mangler at blive gjort mere for at afhjælpe de vedvarende kønsbestemte lønforskelle i EU;

67.  er dybt bedrøvet over, at indførelsen af retsprincipper, der forbyder lønforskel mellem mænd og kvinder, ikke har vist sig at være tilstrækkelig i sig selv til at udrydde de vedvarende kønsbestemte lønforskelle; understreger, at det omarbejdede direktiv 2006/54/EF kræver, at medlemsstaterne sikrer, at alle bestemmelser i kollektive overenskomster, løntariffer, lønaftaler og individuelle ansættelseskontrakter, der er i strid med ligelønsprincippet, er eller kan erklæres ugyldige eller kan ændres;

68.  understreger, at udover de eksisterende redskaber til gennemførelse af EU-retten bør både medlemsstaterne og Kommissionen i højere grad være opmærksomme på alternative instrumenter, som giver mulighed for en bredere gennemførelse af EU-retten, især bestemmelserne om ligeløn; fremhæver derfor betydningen af kollektive overenskomster for at opnå ligeløn, forældreorlov og andre beskæftigelsesrelaterede rettigheder ved hjælp af overenskomstforhandlinger;

69.  erindrer om sin beslutning af 15. januar 2013, hvori der opfordres til vedtagelse af en EU-forordning om en europæisk forvaltningslov i henhold til artikel 298 i TEUF; bemærker med skuffelse, at Kommissionen har undladt at følge Parlamentets anmodning om at fremsætte et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt om en forvaltningslov.

70.  erkender betydningen af at indsamle data, så vidt muligt opdelt efter køn, for at evaluere fremskridt i bestræbelserne på at fremme kvinders rettigheder;

71.  beklager manglerne i Kommissionens tilgang til dyrevelfærd, da den ser stort på alvorlige uoverensstemmelser, som er blevet indberettet af et stort antal borgere, der har benyttet sig af deres ret til at indgive andragender; gentager sin opfordring til, at der iværksættes en ny strategi på EU-plan for at lukke alle de eksisterende huller og sikre fuld og reel beskyttelse af dyrs velfærd gennem en klar og udtømmende lovramme, der fuldt ud opfylder kravene i artikel 13 i TEUF;

72.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af andragender, der vedrører forskelle i kvaliteten på fødevareprodukter af samme mærke i forskellige medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte en stopper for urimelig handelspraksis og sikre, at alle forbrugere behandles på lige fod;

73.  påpeger, at forskelsbehandling på grundlag af en medlemsstats officielle sprog i skoler og den offentlige administration hindrer den frie bevægelighed som fastsat i artikel 26, stk. 2, i TEUF; opfordrer Kommissionen til at undersøge denne overtrædelse af reglerne for det indre marked.

74.  tilskynder Kommissionen til effektivt at overvåge, hvorvidt de nationale domstole lever op til deres ansvar med hensyn til at indhente præjudicielle afgørelser fra EU-Domstolen i overensstemmelse med artikel 267 i TEUF; opfordrer Kommissionen til derfor at overveje at oprette et register, som skal indeholde alle de nationale domstolsafgørelser vedrørende fortolkning af EU-retten, i forbindelse med hvilke der ikke er indhentet en præjudiciel afgørelse fra EU-Domstolen;

75.  beklager, at der mangler at blive vedtaget og gennemført passende og effektiv EU-lovgivning, som regulerer arbejdsvilkår og arbejdstid, herunder arbejde på helligdage og søndage og arbejde uden pauser og hviletider; påpeger, at denne mangel på ensartet lovgivning er er en hindring for at opnå en passende balance mellem arbejdsliv og fritid, og at dette især berører kvinder og deres stilling på arbejdsmarkedet;

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0385.

(2)

EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.

(3)

EFT L 174 af 27.6.2001, s. 25.

(4)

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(5)

EUT C 316 af 22.9.2017, s. 246.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0409.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0279.

(8)

EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17.

(9)

EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.

(10)

Den Europæiske Unions Domstols dom af 20. september 2016 i de forenede sager C-8/15 P - C-10/15 P, Ledra Advertising Ltd (sag C-8/15 P), Andreas Eleftheriou (sag C-9/15 P), Eleni Eleftheriou (sag C-9/15 P), Lilia Papachristofi (sag C-9/15 P), Christos Theophilou (sag C-10/15 P), Eleni Theophilou (sag C-10/15 P) mod Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(11)

EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1.

(12)

EUT L 124 af 17.5.2005, s. 4.

(13)

ACCC/C/2008/32 (EU), Del II, vedtaget den 17. marts 2017

(14)

11150/17; Interinstitutionel sag: 2017/0151 (NLE);

(15)

EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98 .


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (28.3.2018)

til Retsudvalget

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016

(2017/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Marijana Petir

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fastslår, at en effektiv anvendelse af EU-retten, på alle områder og også fra EU-institutionernes egen side, er afgørende for at udnytte de fordele, som EU's politikker indebærer for borgerne og erhvervslivet, og at en ensartet anvendelse af EU-retten i samtlige medlemsstater er en central forudsætning for EU's succes; påpeger, at en ineffektiv anvendelse af EU-retten skaber unfair konkurrence mellem medlemsstaterne;

2.  noterer sig, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union har ansvaret for gennemførelse, anvendelse og effektiv håndhævelse af lovgivning, mens medlemsstaterne har det primære ansvar for en korrekt inkorporering, anvendelse og gennemførelse af EU-retten;

3.  minder om, at en konsekvent gennemførelse af EU-miljøretten kunne give årlige besparelser for EU's økonomi på 50 mia. EUR med hensyn til sundhedsudgifter og direkte miljøomkostninger;

4.  understreger, at enkle, klare og troværdige retlige rammer på europæisk plan er en afgørende forudsætning for en effektiv og ensartet anvendelse af EU-retten;

5.  understreger, at en utilstrækkelig integration af miljørelaterede hensyn i andre politikområder er en af de grundlæggende årsager til mangelfuld gennemførelse af miljølovgivning og -politik;

6.  minder om, at Parlamentet ved flere lejligheder har opfordret Kommissionen til mere proaktivt at overvåge, styre og støtte gennemførelsen af miljølovgivning og -politik;

7.  påpeger, at Kommissionen har beføjelse og pligt til at føre tilsyn med anvendelsen af EU-retten og til at indlede en traktatbrudsprocedure mod en medlemsstat, der har tilsidesat en forpligtelse, der påhviler den i henhold til traktaterne;

8.  er foruroliget over, at der i nogle medlemsstater fortsat foreligger væsentlige mangler ved gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning, især inden for affaldshåndtering, infrastruktur til spildevandsbehandling og overholdelse af grænseværdier for luftkvalitet;

9.  mener, at Kommissionen inden indførelsen af ny lovgivning bør sikre effektiv anvendelse af den eksisterende EU-lovgivning overalt i EU;

10.  glæder sig over Kommissionens beslutning(1) om at sikre, at overtrædelser af EU-retten behandles hurtigt, og støtter dens bestræbelser for at løse problemer med hensyn til gennemførelsen af EU-retten på uformel vis; opfordrer Kommissionen til at forbedre EU Pilot-ordningens problemløsningsmekanisme;

11.  er foruroliget over, at det samlede antal traktatbrudsprocedurer voksede i 2016, således at der blev registreret det højeste antal af sådanne sager i de seneste fem år;

12.  understreger, at der er behov for at opretholde et højt niveau for miljøbeskyttelse samt for sundhed og fødevaresikkerhed;

13.  understreger, at en effektiv håndhævelse af EU-reglerne om sundhed, fødevaresikkerhed og miljø har stor betydning for de europæiske borgere, eftersom dette påvirker deres daglige tilværelse og tjener almenvellet;

14.  noterer sig det voksende antal klager i tidsrummet 2012-2016; understreger, at offentligheden, erhvervslivet og civilsamfundet på afgørende vis bidrager til at overvåge, hvordan EU-lovgivningen bliver gennemført og anvendt, ved at fremsende oplysninger til Kommissionen om de problemer, der opstår i forbindelse med medlemsstaternes anvendelse af EU-lovgivningen; påpeger, at et voksende antal klager om en ineffektiv anvendelse af EU-retten ikke nødvendigvis betyder en forringet gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne, men også kan være et tegn på, at borgerne og erhvervslivet er bedre informeret om deres rettigheder i henhold til EU-retten; understreger derfor, at adgang til miljøoplysninger, som påkrævet i henhold til Aarhus-konventionen, er nødvendig for at sætte offentligheden og civilsamfundet i stand til at indgive klager over medlemsstaterne;

15.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge miljørelaterede traktatbrudssager med en grænseoverskridende dimension, navnlig hvad angår lovgivningen om ren luft, herunder korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten i kommende medlemsstater; opfordrer endvidere Kommissionen til på en passende og gennemsigtig måde og rettidigt at informere klagerne om de argumenter, der er fremsat af de berørte medlemsstater som svar på klagen;

16.  noterer sig, at antallet af traktatbrudssager af relevans for miljøet faldt i 2016 i forhold til 2015, men er foruroliget over, at der skete en stigning i antallet af procedurer vedrørende sundhed og fødevaresikkerhed, og opfordrer Kommissionen til at være særligt opmærksom på dette forhold;

17.  fremhæver den vigtige opgave, Parlamentet varetager, når det på baggrund af andragender og forespørgsler gør opmærksom på mulige mangler i den måde, hvorpå medlemsstaterne anvender EU-retten;

18.  opfordrer Kommissionen til ved udarbejdelsen og vurderingen af retsakter at tage mere hensyn til behovet for at mindske SMV'ernes administrative byrde; understreger, at SMV'erne, når det gælder inkorporering af EU-regler om offentlige udbud og koncessioner, bør have mulighed for at byde på offentlige kontrakter på en lettere og billigere måde under fuld overholdelse af EU's principper om gennemsigtighed og konkurrence;

19.  glæder sig over indførelsen af det såkaldte Environmental Implementation Review (EIR) som et redskab, der kan bidrage til at sikre resultater af EU's miljølovgivning og -politik i forhold til erhvervslivet og borgerne via en bedre gennemførelse;

20.  mener, at der altid bør tages hensyn til anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i overensstemmelse med Kommissionens bestræbelser på at producere bedre og mere effektiv EU-regulering(2).

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

50

10

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Alberto Cirio, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Lukas Mandl, Valentinas Mazuronis, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Cristian-Silviu Buşoi, Nicola Caputo, Albert Deß, Eleonora Evi, Christofer Fjellner, Elena Gentile, Norbert Lins, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Dubravka Šuica, Keith Taylor, Carlos Zorrinho

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

50

+

ALDE

Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Eleonora Evi

GUE/NGL

Stefan Eck, Kateřina Konečná

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Cristian-Silviu Buşoi, Alberto Cirio, Angélique Delahaye, Albert Deß, Christofer Fjellner, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Lukas Mandl, Annie Schreijer-Pierik, Dubravka Šuica, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

S&D

Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nicola Caputo, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Elena Gentile, Pavel Poc, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho

10

-

EFDD

Julia Reid

ENF

Sylvie Goddyn, Jean-François Jalkh

NI

Zoltán Balczó

VERTS/ALE

Marco Affronte, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Davor Škrlec, Keith Taylor

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.

(2)

COM(2017)0651 af 24. oktober 2017.


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (21.3.2018)

til Retsudvalget

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016

(2017/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Kazimierz Michał Ujazdowski

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at EU blev oprettet som en union, der bygger på retsstaten og respekt for menneskerettighederne (artikel 2 i TEU); fremhæver, at en omhyggelig overvågning af EU-institutionernes handlinger og undladelser er af allerstørste betydning;

2.  understreger, at en effektiv gennemførelse af EU-retten er afgørende for at øge borgernes tillid til EU’s politik og institutioner; minder om artikel 197 i TEUF, ifølge hvilken en "effektiv gennemførelse af EU-retten i medlemsstaterne er af afgørende betydning for, at Unionen kan fungere tilfredsstillende, og betragtes som et område af fælles interesse"; fastholder, at EU's borgere vil føle sig mere trygge ved EU-lovgivningen, når den bliver gennemført i medlemsstaterne på en effektiv måde;

3.  anerkender, at medlemsstaterne har hovedansvaret for den korrekte gennemførelse og anvendelse af EU-retten; bemærker imidlertid, at dette ikke fritager EU-institutionerne fra deres pligt til at respektere EU's primære ret, navnlig når de udarbejder afledt EU-ret;

4.  glæder sig over denne første beretning om tilsyn med anvendelsen af EU-retten, efter at dagsordenen for bedre regulering trådte i kraft i 2015; minder om, at principperne for bedre lovgivning omfatter kravet om at påvise et behov for at lovgive på EU-plan på en måde, der står i nøje forhold til formålet med den lovgivningsmæssige foranstaltning, og sikre, at lovgivningen gennemføres korrekt på det rette niveau; understreger derfor, at det er vigtigt at respektere princippet om kompetencetildeling, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, såvel som principperne om retssikkerhed og lighed for loven med henblik på et bedre tilsyn med anvendelsen af EU-retten;

5.  beklager, at rettidig og korrekt anvendelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne stadig giver anledning til alvorlig bekymring, hvilket kan ses af det store antal traktatbrudsprocedurer; beklager dybt det store antal negative tendenser, der afdækkes i beretningen, især den betydelige stigning i antallet af indledte traktatbrudsprocedurer, der svarer til en stigning på 67,5 % over de seneste år og er det højeste antal i fem år, tillige med den registrerede stigning i klager og faldet i andelen af løste sager; noterer sig, at ifølge oversigten over åbne traktatbrudssager ultimo 2016 var de fire politikområder, hvor der blev indledt flest traktatbrudssager mod medlemsstater på grund af manglende overholdelse af gennemførelsesbestemmelserne, det indre marked, finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen, mobilitet og transport;

6.  bemærker, at Kommissionens erklærede hensigt om at være mere strategisk, når det drejer sig om håndhævelse af EU-retten, for nyligt har ført til afslutning af traktatbrudssager af politiske grunde; opfordrer derfor Kommissionen til at forklare de overvejelser, der ligger bag sådanne beslutninger, i kommende tilsynsberetninger;

7.  glæder sig over faldet i antallet af nye EU Pilot-sager, som hermed har nået deres laveste niveau siden 2011; noterer sig Kommissionens mål, i tråd med dens meddelelse med titlen "EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse"(1), om kun at benytte sig af EU Pilot-ordningen, hvis den udgør en reel merværdi i forbindelse med løsning af et traktatbrudsproblem; påpeger dog, at EU Pilot er et arbejdsredskab, som ikke har nogen juridisk status, og som giver Kommissionen nogle skønsmæssige beføjelser, der ikke er i overensstemmelse med de normale standarder for gennemsigtighed og ansvarliggørelse; mener, at disse mangler kunne afhjælpes gennem vedtagelse af en retsakt, som skal afklare klageres og Kommissionens juridiske rettigheder og pligter;

8.  glæder sig over, at beretningen anerkender den rolle, som Europa-Parlamentet udfylder, når det gør Kommissionen opmærksom på mangler i anvendelsen af EU-retten i medlemsstaterne ved hjælp af parlamentariske forespørgsler og andragender; påpeger, at en tættere kontrol fra de nationale parlamenters side med deres respektive regeringer, når disse er involveret i lovgivningsprocessen, vil fremme en mere effektiv anvendelse af EU-retten som foreskrevet i traktaterne;

9.  fremhæver den altafgørende betydning, ud over effektivitet, som gennemsigtighed og ansvarliggørelse spiller ved EU-institutionernes udarbejdelse og anvendelse af EU-retten, dvs. at EU-lovgivning skal være klar, forståelig, sammenhængende, præcis og umiddelbart tilgængelig for borgerne, samtidig med at den tilgodeser Den Europæiske Unions Domstols retspraksis, hvori der insisteres på, at retsregler er nødt til at være forudsigelige(2);

10.  understreger, at EU-borgere ipso jure skal være de første til på en klar, effektiv, tilgængelig, gennemsigtig og rettidig måde at blive gjort opmærksomme på, hvorvidt og hvilke nationale love der er blevet vedtaget til gennemførelse af EU-retsakter, og hvilke nationale myndigheder der er ansvarlige for at sikre, at disse love gennemføres korrekt; anerkender den væsentlige rolle, som arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer spiller med hensyn til at overvåge og forbedre effektiviteten af retlige skridt mod EU-retten;

11.  gentager bestemmelsen i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning, hvori medlemsstaterne opfordres til, når de i forbindelse med gennemførelse af EU-direktiver i national ret vælger at tilføje elementer, som ikke har noget som helst at gøre med den pågældende EU-lovgivning, at gøre sådanne tilføjelser identificerbare, enten via gennemførelsesloven eller via dertil knyttede dokumenter;

12.  udtrykker bekymring over, at det på grund af uoverensstemmende oversættelser af mange direktiver til EU’s officielle sprog er sandsynligt, at forskellige sprogudgaver resulterer i forskellige fortolkninger af de respektive tekster og i forskelligheder ved gennemførelsen af dem i medlemsstaterne; beklager derfor dybt, at sådanne forskelligheder i gennemførelsen og den juridiske fortolkning af direktiver ikke kan afdækkes systematisk, men kun gennem de præciseringer, der gives i afgørelserne fra Den Europæiske Unions Domstol;

13.  minder om, at de nationale parlamenter har en vigtig rolle at spille både før lovgivningsprocessen ved at kontrollere forslag til EU-retsakter og efter lovgivningsprocessen ved at kontrollere, hvorvidt medlemsstaterne gennemfører EU-lovgivningen korrekt; opfordrer de nationale parlamenter til at varetage denne opgave proaktivt;

14.  tilskynder Kommissionen til effektivt at overvåge, hvorvidt de nationale domstole lever op til deres ansvar med hensyn til at indhente præjudicielle afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol som nedfældet i artikel 267 i TEUF; opfordrer Kommissionen til derfor at overveje at oprette et register, som skal indeholde alle de nationale domstolsafgørelser vedrørende fortolkning af EU-retten, i forbindelse med hvilke der ikke er indhentet en præjudiciel afgørelse hos Den Europæiske Unions Domstol;

15.  fremhæver princippet om gennemsigtighed som forankret i EU-traktaterne samt EU-borgernes ret til domstolsprøvelse og god forvaltning som fastsat i artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; påpeger, at disse rettigheder og principper kræver, at borgerne gives passende og let adgang til forslagene til de retsakter, som vedrører dem; minder om, at disse rettigheder og principper også bør være af største betydning for medlemsstaterne, når de fremsætter forslag til retsakter til gennemførelse af EU-lovgivningen;

16.  opfordrer alle EU-institutioner, der deltager i lovgivningsprocessen, til at forpligte sig til at øge kvaliteten af forslagene til lovgivningsmæssige tekster i tråd med forpligtelsen i dagsordenen for bedre lovgivning; minder om, at den interinstitutionelle aftale fra 1998 om fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse er nødt til at blive tilpasset, for at denne målsætning kan nås;

17.  glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til aktivt at hjælpe medlemsstaterne med at omsætte og gennemføre EU-lovgivningen ved at udarbejde gennemførelsesplaner for visse direktiver og forordninger; opfordrer Kommissionen til at yde bedre vejledning og bistand til medlemsstaterne ved hjælp af konkrete værktøjer med henblik på at opnå bedre resultater med gennemførelsen af EU-lovgivningen; tilskynder Kommissionen til at bistå medlemsstater, som på forhånd ser ud til at have udfordringer med at implementere og gennemføre EU-lovgivning, og til at gøre noget ved disse udfordringer ved at øge offentlige myndigheders institutionelle kapacitet på teknisk plan;

18.  fremhæver vigtigheden af rolle, som arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og andre aktører spiller i udarbejdelsen af lovgivning og i overvågningen og indberetningen af mangler ved medlemsstaternes gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen; foreslår, at denne rolle fremmes af de nationale myndigheder og EU-institutionerne;

19.  minder om behovet for, at Parlamentet også kan overvåge Kommissionens håndhævelse af forordninger, ligesom det gør det med direktiver; opfordrer derfor indtrængende EU-institutionerne til at samarbejde mere effektivt og virkningsfuldt i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, i TEU; gentager sin anmodning til Kommissionen om, at den sikrer, at oplysningerne om gennemførelsen af forordninger fremgår klart af dens fremtidige årsberetninger om tilsyn med anvendelsen af EU-retten; minder medlemsstaterne om deres forpligtelse til at forelægge Kommissionen national lovgivning til gennemførelse eller implementering af retsakter i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde som nedfældet i artikel 4, stk. 3, i TEU;

20.  gentager sin opfordring til, at der inden for de relevante generaldirektorater (GD IPOL, GD EXPO og GD EPRS) oprettes et uafhængigt system til efterfølgende vurdering af virkningerne af de vigtigste EU-retsakter, som er vedtaget af Europa-Parlamentet ved fælles beslutningstagning og i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure;

21.  gentager, at alle EU-institutioner, selv når de optræder som medlemmer af en international långivergruppe, er bundet af EU-traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

22.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på sin kontrol med gennemførelsen af EU-lovgivning, hvorved der fastlægges regler til bekæmpelse af korruptionspraksisser, som direkte indvirker på det indre markeds funktion, og til at træffe passende foranstaltninger til håndtering af sådanne fænomener;

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Michał Boni, Mercedes Bresso, Elmar Brok, Fabio Massimo Castaldo, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Jo Leinen, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, Helmut Scholz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Max Andersson, Pervenche Berès, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jérôme Lavrilleux, Cristian Dan Preda, Jasenko Selimovic, Rainer Wieland

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

23

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic

ECR

Morten Messerschmidt, Kazimierz Michał Ujazdowski

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

PPE

Michał Boni, Elmar Brok, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Markus Pieper, Paulo Rangel, György Schöpflin

S&D

Pervenche Berès, Mercedes Bresso, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Max Andersson, Pascal Durand

1

-

ENF

Gerolf Annemans

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

C/2016/8600, EUT C 18 af 19.1.2017, s. 10.

(2)

Domstolens dom af 10. september 2009, Plantanol GmbH & Co. KG mod Hauptzollamt Darmstadt, C-201/08, ECLI:EU:C:2009:539, præmis 46.


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (12.4.2018)

til Retsudvalget

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016

(2017/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Marijana Petir

PA_NonLeg

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

-  der henviser til direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978, der pålægger medlemsstaterne en gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring;

-  der henviser til direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992, der indfører foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer;

-  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser;

-  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF,

-  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF,

-  der henviser til direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor;

-  der henviser til direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre, der har det formål at beskytte en person "mod en anden persons strafbare handling, der kan bringe vedkommendes liv, fysiske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelle integritet i fare", og gøre det muligt for en kompetent myndighed i en anden medlemsstat at fortsætte beskyttelsen af personen på denne anden medlemsstats område; dette direktiv styrkes ved forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige søgsmål, der sikrer, at foranstaltninger for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger anerkendes overalt i EU,

-  der henviser til direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA,

A.  der henviser til, at det af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fremgår, at Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; der henviser til, at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

B.  der henviser til, at ifølge artikel 2 i TEU og artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er ligestilling mellem mænd og kvinder en af de grundlæggende værdier, som EU bygger på, og at Unionen i alle sine aktiviteter tilstræber at bekæmpe alle former for forskelsbehandling, fjerne uligheder og fremme lige muligheder og ligebehandling;

C.  der henviser til, at artikel 157 og 19 i TEUF giver mulighed for lovgivning til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling, herunder på grund af køn;

D.  der henviser til, at EU og medlemsstaterne i erklæring nr. 19, der er knyttet som bilag til slutakten fra den regeringskonference, hvorpå Lissabontraktaten blev vedtaget, har forpligtet sig til "at bekæmpe alle former for vold i hjemmet […], forebygge og straffe disse kriminelle handlinger og støtte og beskytte ofrene";

E.  der henviser til, at EU's lovgivning mod menneskehandel, især med kvinder og børn, er blevet vedtaget på grundlag af artikel 79 og 83 i TEUF; der henviser til programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab bl.a. finansierer foranstaltninger, der medvirker til udryddelsen af vold mod kvinder;

F.  der henviser til, at EU-direktiver, der specielt fokuserer på ligestilling mellem kønnene, ikke er gennemført korrekt i en række medlemsstater, hvorved personer af forskelligt køn ikke er beskyttet mod forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelse og til varer og tjenesteydelser;

G.  der henviser til, at kønsbaseret forskelsbehandling overlapper andre former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grundlag af race og etnicitet, religion, handicap, sundhed, kønsidentitet, seksuel orientering, alder og/eller socioøkonomiske forhold;

H.  der henviser til, at 33 % af alle kvinder i EU har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold og 55 % for seksuel chikane, i 32 % af tilfældene på arbejdspladsen; der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for seksuel, fysisk og internetbaseret vold, cybermobning og stalking; der henviser til, at mere end halvdelen af alle kvindelige mordofre myrdes af en partner eller et familiemedlem; der henviser til, at vold mod kvinder er en af verdens mest udbredte menneskerettighedskrænkelser, uanset alder, nationalitet, religion, uddannelse samt økonomisk og social status, og udgør en væsentlig hindring for lighed mellem kvinder og mænd; der henviser til, at problemet med kvindemord ikke er blevet mindre i medlemsstaterne;

I.  der henviser til, at der i EU's LGBT-undersøgelse konkluderes, at lesbiske, biseksuelle og transpersoner udsættes for en uforholdsmæssig stor risiko for forskelsbehandling på grund af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet; der henviser til, at 23 % af alle lesbiske og 35 % af alle transkønnede personer har været udsat for fysiske og/eller seksuelle overgreb eller er blevet truet med vold i hjemmet eller andre steder (på gaden, i offentlig transport, på arbejdspladsen osv.) mindst en gang inden for de seneste fem år;

J.  der henviser til, at gennemførelsen og håndhævelsen af EU's ligestillingsret i medlemsstaterne har vist sig at medføre specifikke problemer i forbindelse med omsætningen og gennemførelsen af de relevante direktiver, f.eks. i form af betydelige mangler i lovgivningen og de nationale domstoles inkonsekvente anvendelse af den;

K.  der henviser til, at institutioner og mekanismer for ligestilling ofte er marginale i de nationale statslige strukturer, hvor de er opdelt mellem forskellige politikområder og hæmmes af komplekse mandater samt mangler passende personale, uddannelse, data og tilstrækkelige ressourcer og ikke får tilstrækkelig støtte fra de politiske ledere;

L.  der henviser til, at der ifølge den komparative analyse, der i 2017 blev foretaget af det europæiske netværk af juridiske eksperter i ligestilling, af lovgivningen om ikke-forskelsbehandling i Europa, stadig i langt de fleste lande hersker alvorlig bekymring vedrørende opfattelse og bevidsthed, fordi folk ofte ikke er informeret om deres ret til beskyttelse mod forskelsbehandling og om beskyttelsesmekanismer; der henviser til, at det af denne analyse fremgår, at der i forbindelse med håndhævelsen af EU's direktiver om bekæmpelse af diskrimination er opstået yderligere problemer som f.eks. organisationers og foreningers manglende (eller for begrænsede) retlige beføjelser til at engagere sig i søgsmål på vegne af eller til støtte for ofre for forskelsbehandling, begrænset anvendelse af omvendt bevisbyrde samt en række hindringer for effektiv adgang til domstolsprøvelse, og at disse problemer udgør en hindring for, at borgerne i fuldt omfang kan udøve og beskytte deres rettigheder i medfør af bestemmelserne i lovgivningen om forbud mod forskelsbehandling;

M.  der henviser til, at kønsligestillingsindekset 2017 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) kun viser en marginal fremgang, hvilket gør det klart, at EU stadig er langt fra at opnå ligestilling mellem kønnene, idet det samlede pointtal nu er 66,2 ud af 100, hvilket kun er fire point højere end for ti år siden;

N.  der henviser til, at for så vidt angår området for beslutningstagning viser ovennævnte data vedrørende ligestilling en forbedring på næsten 10 point i de seneste ti år, idet det samlede pointtal nu er 48,5 point, men at dette område stadig har det laveste pointtal generelt set; der henviser til, at dette negative tal primært afspejler den ulige repræsentation af mænd og kvinder i politik, og peger på, at der er et demokratisk underskud i EU's forvaltning;

O.  der henviser til, at der i Eurofounds rapport om den kønsbestemte forskel i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens anslås, at denne forskel koster EU omkring 370 mia. EUR om året eller 2,8 % af EU's BNP;

P.  der henviser til, at den sammensatte indikator for betalt og ubetalt arbejdstid ifølge Eurofounds undersøgelse af arbejdsbetingelser viser, at når betalte og ubetalte arbejdstimer lægges sammen, har kvinder længere arbejdstid;

Q.  der henviser til, at på trods af EU's bestræbelser på at opnå ligestilling på beslutningstagningsområdet udviser EU-agenturernes bestyrelser en alvorlig mangel på balance mellem kønnene og et vedvarende mønster med kønsopdeling;

R.  der henviser til, at feminiseringen af fattigdom er en realitet i EU, og at en korrekt og fuldstændig anvendelse og håndhævelse af EU's lovgivning om ligestilling bør gå hånd i hånd med politikker til bekæmpelse af den meget høje arbejdsløshed, fattigdom og sociale udelukkelse blandt kvinder, idet disse fænomener hænger tæt sammen med budgetnedskæringer, der rammer offentlige tjenesteydelser såsom sundhedspleje, uddannelse, sociale ydelser og velfærdsydelser; der henviser til, at manglende gennemførelse af ligestillingspolitikker og -lovgivning bringer kvinder yderligere i fare og øger risikoen for fattigdom og social udstødelse ved at udelukke dem fra arbejdsmarkedet;

S.  der henviser til, at en korrekt gennemførelse af den eksisterende lovgivning er afgørende for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd; der henviser til, at selv om det omarbejdede direktiv 2006/54/EF klart forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling, og til trods for at kvinder i gennemsnit opnår et højt uddannelsesniveau, lå den kønsbestemte lønforskel stadig på 16,3 % i 2015;

T.  der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd skal være en væsentlig del af kontrollen med gennemførelsen af den eksisterende EU-lovgivning;

U.  der henviser til, at indsamling af data, så vidt muligt opdelt efter køn, er særlig vigtig for at kunne kontrollere de fremskridt, der hidtil er gjort med hensyn til anvendelsen af EU-retten;

1.  understreger, at ligestilling mellem kvinder og mænd er et af EU's centrale principper, der bør integreres i alle politikker;

2.  understreger den grundlæggende rolle, som retsstatsprincippet spiller med hensyn til legitimiteten af enhver form for demokratisk regeringsførelse; understreger, at dette er en hjørnesten i EU's retsorden og som sådan er i overensstemmelse med konceptet for en Union baseret på retsstatsprincippet;

3.  erindrer om, at princippet om ligestilling – for så vidt angår lige løn for lige arbejde – har været nedfældet i traktaterne siden 1957 (artikel 157 i TEUF), og fremhæver, at artikel 153 i TEUF gør det muligt for EU generelt at træffe foranstaltninger med hensyn til lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv;

4.  påpeger, at korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten er afgørende for at nå EU's politik med hensyn til det i traktaterne nedfældede princip om ligestilling mellem mænd og kvinder og for at tilskynde til og fremme den gensidige tillid mellem offentlige institutioner både på EU-niveau og nationalt niveau samt mellem institutioner og borgere, samtidig med at tillid og retssikkerhed tjener som grundlag for både et godt samarbejde og en effektiv anvendelse af EU-retten;

5.  gentager Kommissionens rolle som "traktaternes vogter" og dens pligt til at overvåge anvendelsen af EU-retten og understreger, at medlemsstaterne har det primære ansvar for at sikre gennemførelsen og håndhævelsen heraf; påpeger, at manglende gennemførelse, forkert anvendelse og manglende håndhævelse af eksisterende EU-lovgivning på området for ligestilling mellem kvinder og mænd påvirker Unionens effektivitet og troværdighed;

6.  minder medlemsstaterne og EU's institutioner om, at det fortsat er en prioritet for EU at sikre rettidig og korrekt anvendelse af lovgivningen i medlemsstaterne; understreger betydningen af at respektere princippet om kompetencetildeling, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5 i TEU, såvel som lighed for loven med henblik på et bedre tilsyn med anvendelsen af EU-retten; erindrer om betydningen af at øge bevidstheden om bestemmelserne i de eksisterende direktiver, der behandler forskellige aspekter af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd, og gennemføre dette i praksis;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats med hensyn til rettidig omsætning og gennemførelse af lovgivningen og således gennemføre ligestilling mellem kvinder og mænd i praksis;

8.  understreger, at undladelse af at sikre rettidig og korrekt gennemførelse af den eksisterende EU-lovgivning om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med uddannelse, beskæftigelse og erhverv, lige løn for lige arbejde og ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og de eksisterende bestemmelser for at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv og gøre en ende på alle former for vold mod kvinder og piger i sidste ende fratager borgerne og virksomhederne de fordele, som de har ret til i henhold til EU-lovgivningen.

9.  understreger den betydning, som den effektive anvendelse af EU-retten har for at styrke EU-institutionernes troværdighed; betragter derfor Kommissionens årsberetning, retten til at indgive andragender og det europæiske borgerinitiativ som vigtige redskaber for EU's lovgiverne til at kortlægge mulige smuthuller;

10.  erkender betydningen af at indsamle data, så vidt muligt opdelt efter køn, for at evaluere fremskridt i bestræbelserne på at fremme kvinders rettigheder;

11.  understreger, at traktatbrudsprocedurerne er et værdifuldt redskab til at sikre den korrekte gennemførelse af EU-lovgivningen;

12.  gentager, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet et sæt bindende grundlæggende EU-rettigheder, og at chartret forbyder enhver form for forskelsbehandling, uden at begrænse dette forbud til noget specifikt område, og gælder for EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer og for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at imødegå den voksende menneskehandel med henblik på udnyttelse som arbejdskraft og med henblik på seksuel udnyttelse, eftersom det stadig er den mest udbredte form for menneskehandel;

14.  noterer sig med tilfredshed, at Den Europæiske Unions Domstol med sin brede fortolkning af begrebet lige løn for lige arbejde, som formuleret af Domstolen og dens omfattende retspraksis vedrørende den relevante artikel, i høj grad har udvidet mulighederne for at bekæmpe både direkte og indirekte kønsbetinget forskelsbehandling på lønområdet og for at mindske lønforskellene mellem kønnene, men understreger, at der stadig mangler at blive gjort mere for at afhjælpe de vedvarende kønsbestemte lønforskelle i EU;

15.  beklager, at der mangler at blive vedtaget og gennemført EU-lovgivning, som på passende måde regulerer arbejdsvilkår og arbejdstid, herunder arbejde på helligdage og søndage og arbejde uden pauser og hviletider; påpeger, at denne mangel på ensartet lovgivninger er en hindring for, at opnå en balance mellem arbejdsliv og fritid, og at dette især berører kvinder og deres stilling på arbejdsmarkedet;

16.  er dybt bedrøvet over, at indførelsen af retsprincipper, der forbyder lønforskel mellem mænd og kvinder, ikke har vist sig at være tilstrækkelig i sig selv til at udrydde de vedvarende kønsbestemte lønforskelle; understreger, at det omarbejdede direktiv kræver, at medlemsstaterne sikrer, at bestemmelser i kollektive overenskomster, løntariffer, lønaftaler eller individuelle ansættelseskontrakter, der er i strid med ligelønsprincippet, kan erklæres ugyldige eller kan ændres;

17.  understreger, at udover de eksisterende redskaber til gennemførelse af EU-retten bør både medlemsstaterne og Kommissionen i højere grad være opmærksomme på alternative instrumenter, som giver mulighed for en bredere gennemførelse af EU-retten, især bestemmelserne om ligeløn; fremhæver derfor betydningen af kollektive overenskomster for at opnå ligeløn, forældreorlov og andre beskæftigelsesrelaterede rettigheder ved hjælp af overenskomstforhandlinger;

18.  erindrer om sin beslutning af 15. januar 2013, hvori der opfordres til vedtagelse af en EU-forordning om en europæisk forvaltningslov i henhold til artikel 298 i TEUF(1); bemærker med skuffelse, at Kommissionen har undladt at følge Parlamentets anmodning om at fremsætte et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt om en forvaltningslov.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

1

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Marijana Petir, João Pimenta Lopes, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lívia Járóka, Urszula Krupa, Kostadinka Kuneva, Nosheena Mobarik, Jordi Solé, Marc Tarabella, Mylène Troszczynski, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Margrete Auken

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

17

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar

ECR

Nosheena Mobarik

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Kostadinka Kuneva, Ángela Vallina

PPE

Anna Maria Corazza Bildt, Marijana Petir, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

S&D

Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Julie Ward, Marc Tarabella

VERTS/ALE

Margrete Auken, Florent Marcellesi, Jordi Solé

1

-

ENF

Mylène Troszczynski

5

0

ECR

Urszula Krupa, Jadwiga Wiśniewska

GUE/NGL

João Pimenta Lopes

PPE

Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Lívia Járóka

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 440 af 30.12.2015, s. 17.


UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (23.3.2018)

til Retsudvalget

om tilsyn med anvendelsen af EU-retten 2016

(2017/2273(INI))

Ordfører for udtalelse: Cecilia Wikström

FORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet er en af grundpillerne i unionsborgerskabet, som nedfældet i artikel 20 og 227 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og i artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at denne ret i henhold til nye undersøgelser indtager andenpladsen for, hvad der har betydning for borgerne; understreger betydningen af andragender som et middel for borgere og bosiddende til at føle sig involverede i Unionens aktiviteter og til at give udtryk for deres bekymring over tilfælde af forkert anvendelse eller overtrædelse af EU-lovgivning og mulige huller i lovgivningen, samtidig med at disse mangler fremhæves i håb om en hurtig og effektiv løsning af de problemer, der rejses; er enig med Kommissionen i, at det arbejde, der udføres for at sikre en effektiv håndhævelse af EU's eksisterende lovgivning, skal anerkendes som værende af samme betydning som arbejdet med at udarbejde ny lovgivning; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre sin behandling af andragender ved at levere rettidige og grundige svar;

2.  henleder opmærksomheden på en undersøgelse bestilt af Udvalget for Andragender via Temaafdeling C om "Monitoring the implementation of EU law: tools and challenges" (Tilsyn med gennemførelse af EU-lovgivningen: værktøjer og udfordringer)(1), og glæder sig over de konkrete anbefalinger til Parlamentet om tiltag; henleder opmærksomheden på den nyligt offentliggjorte undersøgelse bestilt via Temaafdeling C om "Effektiv adgang til retsvæsenet"(2) på grund af de tilbagevendende påstande, der er fremgået af behandlingen af adskillige andragender; støtter Kommissionens forslag om at fremme uddannelse af retsvæsenets aktører i EU-lovgivning for de forskellige medlemsstater med henblik på at sikre konsekvens i afgørelserne og dermed lige håndhævelse af rettigheder i hele Unionen;

3.  bemærker, at andragere meget ofte henviser til overtrædelser af EU-retten, og gør opmærksom på, at der i 2016 blev registreret mange andragender om det indre marked, retfærdighed, grundlæggende rettigheder og miljøet;

4.  understreger, at en korrekt gennemførelse af EU-retten er afgørende for at nå EU's politiske mål, der er fastlagt i traktaterne og den afledte ret, som f.eks. retsstatsprincippet som fastlagt i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU); understreger, at manglende håndhævelse ikke kun underminerer effektiviteten af det indre marked og har omkostningskrævende konsekvenser som f.eks. uoprettelige skader på miljøet, men også har en direkte effekt på individuelle rettigheder og dermed påvirker Unionens image og troværdighed; understreger i denne forbindelse, at gennemførelse og håndhævelse er baseret på den fordeling af beføjelser, der er fastlagt i traktaterne, og at medlemsstaterne og Kommissionen således har et fælles ansvar for at gennemføre og håndhæve EU-retten, med Kommissionen som traktaternes endelige vogter; påpeger samtidig, at alle EU-institutioner deler ansvaret for at sikre gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten, som fastsat i den interinstitutionelle aftale fra 2016 om bedre lovgivning;

5.  glæder sig over den øgede gennemsigtighed og tilrådighedsstillelsen af flere statistiske oplysninger i Kommissionens rapport for 2016 sammenlignet med tidligere rapporter; beklager imidlertid, at den ikke indeholder præcise oplysninger om antallet af andragender, der har ført til indledning af en EU-pilotprocedure eller en traktatbrudsprocedure, og anmoder Kommissionen om at fremlægge disse specifikke oplysninger; bemærker med beklagelse, at hverken Parlamentet eller andragerne er inddraget i disse procedurer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at dele oplysninger med Parlamentet om alle de EU-pilotprocedurer og traktatbrudsprocedurer, der indledes, med henblik på at øge gennemsigtigheden, reducere tidsrammen for bilæggelse af tvister gennem Udvalget for Andragender, opbygge tilliden til EU-projektet og i sidste ende øge legitimiteten af EU-pilotproceduren, navnlig når der er tale om traktatbrudsprocedurer; opfordrer Kommissionen til systematisk at meddele sine afgørelser og de forskellige foranstaltninger, der er truffet af kommissærkollegiet, og til at offentliggøre dagsordenen og de vigtigste resultater af pakkedrøftelser; anerkender Domstolens afgørelse fra maj 2017 i sag C-39/05 P, C-52/05 P og C-562/14 P, i henhold til hvilke dokumenter i EU-pilotproceduren ikke bør offentliggøres, hvis der er en risiko for, at dette vil påvirke arten af traktatbrudsproceduren, ændre procedurens forløb eller undergrave procedurens mål; opfordrer Kommissionen til at fremlægge de dokumenter, der udveksles med medlemsstaterne, når risikoen ikke længere eksisterer, nemlig når EU-pilotproceduren er afsluttet; støtter anbefalingerne fra Den Europæiske Ombudsmand vedrørende rettidighed og gennemsigtighed i sager forud for indledning af en traktatbrudsprocedure; understreger betydningen af at holde alle berørte aktører underrettet og af at skabe mere gennemsigtighed i EU-pilotprocedurer; beklager det manglende engagement fra Kommissionens side i forbindelse med dens reaktioner på de bekymringer, der rejses i EU-pilotprocedurer af MEP’er, og opfordrer Kommissionen til at informere Udvalget for Andragender om eventuelle væsentlige nye skridt i undersøgelser og den løbende dialog med medlemsstaterne, hvis de berører igangværende andragender; gentager sin opfordring til Kommissionen til i dens årlige rapport også at opføre gennemførelsesgraden for både EU-forordninger og -direktiver;

6.  mener, at da Parlamentet ifølge den interinstitutionelle aftale og i lyset af dets relevante kontrolfunktioner med hensyn til Kommissionen som fastlagt i artikel 14 i TEU er medansvarligt for at sikre gennemførelse og håndhævelse af EU's lovgivning, bør det automatisk underrettes om alle indledte EU-pilotprocedurer og traktatbrudsprocedurer og gives tilstrækkelig adgang til dokumenter vedrørende disse to typer procedurer, navnlig når de udspringer af andragender, samtidig med at den fortrolighed sikres, der er nødvendig for en vellykket håndtering af sager;

7.  minder om, at Den Europæiske Union bygger på retsstatsprincippet, og at gennemførelse og håndhævelse af EU-retten er kernen i dette princip; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke indsatsen mod for sen gennemførelse og til at sikre korrekt og rettidig gennemførelse af direktiver og fuld overholdelse af EU-retten; forpligter sig hvad det angår til at fremme et tættere samarbejde og styrke forbindelserne med de nationale parlamenter i lovgivningsprocessen, navnlig ved at hjælpe dem i forbindelse med vedtagelse af lovgivning, der gennemfører EU-lovgivningen korrekt; understreger endvidere betydningen af undersøgelsesmissioner, der er baseret på andragender og foretages til medlemsstaterne med det formål at forbedre undersøgelsen af andragernes påstande, som et vigtigt redskab for Parlamentet til ikke kun at indsamle oplysninger om, hvorvidt EU-retten er overholdt til fulde i en konkret situation, men også som et enestående middel til at komme tættere på borgerne og vise, at deres bekymringer tages alvorligt; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets rapporter om undersøgelsesrejser og beslutninger baseret på andragender; understreger, at der er behov for opfølgende foranstaltninger til at afhjælpe disse specifikke tilfælde af mangler i anvendelsen og gennemførelsen af EU-retten i medlemsstaterne;

8.  foreslår, at repræsentanter fra medlemsstaterne er mere til stede ved drøftelser af andragender i Udvalget for Andragender;

9.  glæder sig over fremlæggelsen i rapporten af Kommissionens reviderede strategi for tilsyn med anvendelsen af EU-retten, da denne politik er skitseret i meddelelsen fra 2016 med titlen "Bedre resultater gennem bedre anvendelse", og tager dens indhold til efterretning; udtrykker bekymring over, at Kommissionen agter at tilskynde andragerne til at klage på nationalt plan i tilfælde, hvor klagen ikke rejser mere principielle spørgsmål, ikke rejser systemiske spørgsmål og kan løses tilfredsstillende ved brug af andre ordninger på EU-plan eller på nationalt plan; udtrykker bekymring over, at ovennævnte rationale bag Kommissionens håndhævelsespolitik vil kunne skuffe borgere, som sætter deres lid til EU, når det drejer sig om beskyttelse af deres rettigheder, og til Kommissionen i særdeleshed som traktaternes vogter, jf. artikel 17 i TEU; anmoder Kommissionen om at give præciserende oplysninger om dens prioriteter for denne politik og om formuleringen "rejser mere principielle spørgsmål"; opfordrer til, at den ovennævnte håndhævelsespolitik tages op til fornyet overvejelse, så det sikres, at den på ingen måde skader behandlingen af visse sager, hvis effektive løsning bedre kan opnås på EU-plan; noterer sig, at Kommissionen har til hensigt kun at indlede en EU-pilotprojektprocedure, hvis det kan vise sig at være nyttigt i en sag, og at gå videre med traktatbrudsprocedurer uden at være afhængig af EU-pilotprocedurer for således at fremskynde undersøgelser af overtrædelser af EU-lovgivningen; er imidlertid bekymret over, at denne tilgang kan føre til ineffektiv behandling af klager gennem andragender i tilfælde, hvor tiltag på EU-plan kunne vise sig at være mere passende på grund af specifikke nationale forhold eller involverede interesser; noterer sig den klart faldende tendens i antallet af EU-pilotprocedurer samme år;

10.  bemærker den vedvarende og stadig forværrede situation med forsinket gennemførelse af direktiver, idet der i 2016 blev registreret 847 nye traktatbrudssager vedrørende forsinket gennemførelse, hvilket svarer til en stigning på mere end 60 % i forhold til året før og har resulteret i en situation med 868 åbne sager om forsinket gennemførelse ved udgangen af 2016; udtrykker bekymring for så vidt angår efterlevelse af Domstolens afgørelser; bemærker, at 95 traktatbrudssager stadig er åbne, på trods af at Domstolen har afsagt dom om medlemsstaternes manglende overholdelse, og bemærker, at kun tre af disse sager er indbragt for Domstolen af Kommissionen på grundlag af artikel 260 i TEUF; beklager dybt det ubetydelige antal sager, som Kommissionen har indbragt for Domstolen på grundlag af artikel 260; forlanger fuldstændig og streng anvendelse af proceduren i artikel 260, stk. 3, i sager om manglende meddelelse af gennemførelsesforanstaltninger for at sikre en rettidig og effektiv klagemekanisme; anser det for at være af allerstørste betydning at sikre fuldstændig og rettidig gennemførelse af Domstolens afgørelser, herunder om nødvendigt at gøre fuld brug af bestemmelserne i artikel 279 i TEUF; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort for så vidt angår medlemsstaternes efterlevelse af Domstolens afgørelser;

11.  bemærker det stigende antal klager, der indgives til Kommissionen (3 783), og at der blev indledt 986 nye traktatbrudsprocedurer i 2016 oven i de 1 657 allerede verserende traktatbrudsprocedurer; beklager dybt de bekymrende aktuelle tendenser i medlemsstaternes gennemførelse og det stigende antal situationer, hvor EU-lovgivningen anvendes ukorrekt eller slet ikke anvendes, hvilket tyder på, at rettidig og korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen fortsat er en udfordring; beklager manglen på offentligt tilgængelige oplysninger om, hvordan de 3 783 klager, som blev indgivet til Kommissionen i 2016, er blevet behandlet, og om traktatbrudsprocedurernes varighed på forskellige stadier såvel som i forskellige medlemsstater og på forskellige politikområder; efterlyser en mere gennemsigtig gennemførelse af håndhævelsespolitikken; tilskynder Kommissionen til at anvende en mere aktiv tilgang i forbindelse med indsamling af oplysninger og håndtering af borgernes bekymringer;

12.  bemærker, at antallet af klager, der modtages af Kommissionen, nåede et historisk højt niveau i 2016, idet det oversteg niveauet i 2014 og fulgte efter det bemærkelsesværdige fald i 2015; beklager den kraftige stigning i traktatbrudssager som følge af forsinket gennemførelse i medlemsstaterne (på over 50 %); understreger, at miljøområdet stadig er blandt de politikområder, der ligger i top, når det drejer sig om åbnede traktatbrudssager, og at vandkvalitet, affaldshåndtering, luftkvalitet og biodiversitet er de hyppigste emner;

13.  noterer sig det utilfredsstillende niveau for anvendelse af EU-retten blandt medlemsstaterne, således som det fremgår af det store antal klager, Kommissionen modtager, og den betydelige strøm af andragender, der indgives til Parlamentet; bifalder Kommissionens hensigt, som udtrykt i dens meddelelse fra december 2016, om at øge anvendelsen af forebyggende værktøjer såsom pakkedrøftelser, gennemførelsesretningslinjer, ekspertgrupper og specialiserede netværk, f.eks. SOLVIT-netværket, og om at støtte kapacitetsopbygning i medlemsstaterne med henblik på at håndhæve EU-retten; opfordrer Kommissionen til at anvende disse værktøjer i yderste respekt for princippet om god og effektiv forvaltning som fastsat i artikel 298 i TEUF og i artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder; tilskynder Kommissionen til at anvende bestemmelserne i artikel 197 i TEUF til at gennemføre denne fornyede håndhævelsespolitik i fuldt partnerskab med medlemsstaterne og EU-institutionerne; opfordrer Kommissionen og Rådet til fuldt ud at gennemføre den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2016(3) og den fælles politiske erklæring om forklarende dokumenter fra 2011(4);

14.  anbefaler, at der etableres kortere hurtige procedurer for sager om eventuel overtrædelse af EU-lovgivning, der skal betragtes som hastesager, og i forbindelse med hvilke det kan være nødvendigt for Kommissionen at handle hurtigt;

15.  fremhæver betydningen af at beskytte integriteten af EU's retsorden, som omfatter primær og sekundær ret og blød lovgivning; opfordrer derfor til rettidig vedtagelse af de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der kræves for at gøre den europæiske søjle for sociale rettigheder til en realitet for borgerne; understreger, at rettidig vedtagelse af lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer er en nødvendighed, der anerkendes af både Kommissionen og Parlamentet;

16.  bemærker, at ifølge Standard Eurobarometer 86 er fri bevægelighed for EU-borgere – der gør det muligt for dem at bo, arbejde, studere og gøre forretninger overalt i EU – EU's mest positive resultat, og at et flertal af EU's borgere går ind for en fælles EU-politik på områder som f.eks. forsvar, migration og terrorisme; minder om, at hvis sådanne politikker skal lykkes, er det af afgørende betydning, at de gennemføres på en rettidig og ensartet måde i alle medlemsstater; bemærker med bekymring, at visse medlemsstater ser bort fra deres forpligtelser på områderne asyl og migration, navnlig for så vidt angår omfordeling af asylansøgere og migranter; understreger, at det er nødvendigt at gøre noget ved manglen på solidaritet mellem visse medlemsstater med hensyn til asyl og migration, således at alle medlemsstater opfylder deres forpligtelser;

17.  bemærker det proaktive arbejde, som Kommissionen har udført vedrørende anvendelsen af EU-retten inden for rammerne af pakken om bedre lovgivning, og den støtte, den tilbyder medlemsstaterne gennem planer for gennemførelse af nye direktiver; påpeger dog, at medlemsstaterne bør leve op til deres ansvar for at håndhæve de regler, de i fællesskab har vedtaget, og at de bør undgå en praksis med overregulering i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning, for at borgerne ikke skal blive forvirrede med hensyn til sondringen mellem EU-retten og national ret, og for ikke at give borgerne indtryk af, at EU overregulerer;

18.  beklager manglerne i Kommissionens tilgang til dyrevelfærd, da den sidder alvorlige uoverensstemmelser, som indberettes af et stort antal borgere, der har benyttet sig af deres ret til at indgive andragender, overhørig; gentager sin opfordring til, at der iværksættes en ny strategi på EU-plan for at lukke alle de eksisterende huller og sikre fuld og reel beskyttelse af dyrs velfærd gennem en klar og udtømmende lovramme, der fuldt ud opfylder kravene i artikel 13 i TEUF;

19.  opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af andragender, der vedrører forskelle i kvaliteten på fødevareprodukter af samme mærke i forskellige medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sætte en stopper for urimelig handelspraksis og sikre, at alle forbrugere behandles lige;

20.  beklager dybt, at retten til sundhed i visse medlemsstater undermineres af store mangler, der fortsat truer gennemførelsen og håndhævelsen af EU's miljølovgivning, navnlig når det drejer sig om overholdelse af grænseværdierne for luftkvalitet, affaldshåndtering og infrastruktur til spildevandsbehandling;

21.  påpeger, at forskelsbehandling på grundlag af en medlemsstats officielle sprog i skoler og den offentlige administration hindrer den frie bevægelighed som fastsat i artikel 26, stk. 2, i TEUF; opfordrer Kommissionen til at undersøge denne overtrædelse af reglerne for det indre marked.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.3.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Soledad Cabezón Ruiz, Eleonora Evi, Takis Hadjigeorgiou, Peter Jahr, Svetoslav Hristov Malinov, Lukas Mandl, Notis Marias, Ana Miranda, Marlene Mizzi, Cristian Dan Preda, Gabriele Preuß, Sofia Sakorafa, Yana Toom, Jarosław Wałęsa, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michela Giuffrida, Carlos Iturgaiz, Peter Kouroumbashev, Kostadinka Kuneva, Julia Pitera, László Tőkés

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Emil Radev

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

PPE

 

S&D

 

VERTS/ALE

Beatriz Becerra Basterrechea, Yana Toom, Cecilia Wikström

 

 

 

Carlos Iturgaiz, Peter Jahr, Svetoslav Hristov Malinov, Lukas Mandl, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Emil Radev, László Tőkés, Jarosław Wałęsa

Soledad Cabezón Ruiz, Michela Giuffrida, Peter Kouroumbashev, Marlene Mizzi, Gabriele Preuß

Margrete Auken, Ana Miranda

1

-

ECR

Notis Marias

4

0

EFDD

GUE/NGL

Eleonora Evi

Takis Hadjigeorgiou, Kostadinka Kuneva, Sofia Sakorafa

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596799/IPOL_STU(2017)596799_EN.pdf

(2)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/596818/IPOL_STU(2017)596818_EN.pdf

(3)

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(4)

EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Pavel Svoboda, Axel Voss, Francis Zammit Dimech

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Geoffroy Didier, Pascal Durand, Jytte Guteland, Virginie Rozière

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Dominique Bilde


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

19

+

ALDE

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

EFDD

Joëlle Bergeron

GUE/NGL

Kostas Chrysogonos

PPE

Geoffroy Didier, Rosa Estaràs Ferragut, Emil Radev, Pavel Svoboda, Axel Voss, Francis Zammit Dimech

S&D

Mady Delvaux, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jytte Guteland, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Virginie Rozière

VERTS/ALE

Max Andersson, Pascal Durand, Heidi Hautala

2

-

ENF

Dominique Bilde, Marie-Christine Boutonnet

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 7. juni 2018Juridisk meddelelse