Procedure : 2017/2037(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0203/2018

Indgivne tekster :

A8-0203/2018

Forhandlinger :

PV 02/07/2018 - 21
CRE 02/07/2018 - 21

Afstemninger :

PV 03/07/2018 - 11.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0273

BETÆNKNING     
PDF 414kWORD 65k
7.6.2018
PE 618.070v03-00 A8-0203/2018

om byers rolle i Unionens institutionelle ramme

(2017/2037(INI))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Kazimierz Michał Ujazdowski

Ordfører for udtalelse (*):

Jan Olbrycht, Regionaludviklingsudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om byers rolle i Unionens institutionelle ramme

(2017/2037(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 5, stk. 3, og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  henviser til sin beslutning af 7. maj 2009 om Lissabontraktatens indvirkning på udviklingen af den institutionelle balance i Den Europæiske Union(1),

  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder(2), særlig artikel 41,

–  der henviser til Amsterdampagten om EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget af EU's ministre med ansvar for byanliggender den 30. maj 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker(3),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om den europæiske adfærdskodeks for partnerskab inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde(4),

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 18. juli 2014 med titlen "Den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne" (COM(2014)0490),

–  der henviser til erklæringen om EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget af ministrene med ansvar for territorial samhørighed og byanliggender den 10. juni 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 24. juni 2016 om en dagsorden for byerne i EU,

–  der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, der blev vedtaget på det uformelle ministermøde om byudvikling og territorial samhørighed i Leipzig den 24.-25. maj 2007,

  der henviser til den nye dagsorden for byer, der blev vedtaget på FN's konference om boliger og bæredygtig byudvikling (Habitat III) i Quito, Ecuador, den 20. oktober 2016,

–  der henviser til Kommissionens rapport "The State of European Cities 2016",

  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om 2017-rapporten om unionsborgerskab: Styrkelse af borgernes rettigheder i en Union med demokratiske forandringer(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0203/2018),

A.  der henviser til, at man ved Maastrichttraktaten indførte Det Europæiske Regionsudvalg, og at byerne dermed – gennem deres repræsentation i udvalget – kan deltage i dettes rådgivende funktion i EU's beslutningsproces;

B.  der henviser til, at Regionsudvalget udfylder denne rolle ved at udføre en række aktiviteter med det formål at fremme dialogen og den aktive deltagelse i EU's beslutningsproces;

C.  der henviser til, at protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet giver Det Europæiske Regionsudvalg mulighed for at anlægge sag ved EU-Domstolen til prøvelse af lovgivningsmæssige retsakter, hvis nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet ikke bliver overholdt i forbindelse med retsakter, hvis vedtagelse udvalget ifølge traktaten skal høres om; der henviser til, at byer dermed råder over et instrument, som kan bruges til at forsvare deres interesser i EU;

D.  der henviser til, at der bør skelnes klart mellem byernes repræsentanter som fastsat i traktaterne, som f.eks. medlemmer af Regionsudvalget, og sammenslutninger, der repræsenterer byernes interesser;

E.  der henviser til, at størstedelen af EU's befolkning (over 70 %) bor i byområder;

F.  der henviser til, at processen med at fjerne beføjelser fra territorier, hvilket ligger i globaliseringens natur, ikke fjerner behovet for netværk i europæiske byer, hvor EU-borgernes interesser opstår og forfølges;

G.  der henviser til, at hovedparten af EU's politikker og lovgivning gennemføres på lokalt og regionalt niveau, herunder i byerne, og i dag berører næsten alle politiske, økonomiske og samfundsmæssige områder;

H.  der henviser til, at EU's institutionelle opbygning er baseret på princippet om flerniveaustyring og nærhedsprincippet;

I.  der henviser til, at chartret for flerniveaustyring i Europa, som Regionsudvalget har vedtaget, henviser til den tætte sammenhæng mellem et ligeværdigt og loyalt samarbejde mellem EU, medlemsstaterne samt de regionale og lokale organer og til alle regerings- og forvaltningsniveauers ligeberettigede legitimitet og ansvar inden for deres respektive kompetenceområder;

J.  der henviser til, at Regionsudvalget oprettede netværket til overvågning af nærhedsprincippet for at lette udvekslingen af oplysninger mellem lokale og regionale myndigheder i EU og EU's institutioner om Kommissionens dokumenter og lovgivningsmæssige forslag, som har en direkte indvirkning på regionale og lokale myndigheder;

K.  der henviser til, at det i sin ovennævnte beslutning af 12. december 2017 opfordrede Kommissionen til med henblik på at styrke unionsborgerskabet og udøvelsen heraf at tilskynde lokale myndigheder til at udpege byrådsmedlemmer med ansvar for europæiske anliggender, da dette er det niveau, som er tættest på borgerne;

L.  der henviser til, at Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer anvender udtrykket "europæiske byer";

M.  der henviser til, at borgmesterpagten har bidraget til udviklingen af integrerede strategier til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, forbedring af energieffektiviteten og større anvendelse af vedvarende energi; der henviser til, at disse initiativer viser, hvordan samarbejde mellem byer og udveksling af bedste praksis kan bidrage til at nå EU's politiske mål;

N.  der henviser til, at de europæiske byer ifølge Leipzigchartret betragtes som "et værdifuldt og uerstatteligt økonomisk, socialt og kulturelt aktiv" og bør have ansvar for den territoriale samhørighed, mens en af hovedkonklusionerne i Kommissionens rapport om byer fra 2016 er, at byerne spiller en central rolle med henblik på at nå EU's vigtigste økonomiske, sociale og miljømæssige mål; der henviser til, at byerne derfor bør gives en central rolle i samhørighedspolitikken;

O.  der henviser til, at man i Leipzigchartret anerkender forpligtelsen for medlemsstaternes ansvarlige ministre til at arbejde for en afbalanceret territorial organisation baseret på en europæisk polycentrisk bystruktur og anfører, at byerne bør være de vigtigste centre for udvikling af byområder og samtidig være ansvarlige for territorial samhørighed;

P.  der henviser til, at EU's dagsorden for byerne ("Amsterdampagten"), samtidig med at den bekræfter sin fulde overholdelse af nærhedsprincippet og kompetencerne i henhold til EU-traktaterne, skaber en platform for samarbejde mellem medlemsstater, regioner, byer, Kommissionen, Parlamentet, EU's rådgivende organer og andre interesserede parter i forbindelse med partnerskaber, med henblik på at yde et uformelt bidrag til udformningen og revisionen af både kommende og eksisterende EU-lovgivning;

Q.  der henviser til, at anvendelsesområdet for EU's dagsorden for byerne navnlig omfatter en søjle om bedre regulering, der sigter mod at fokusere på en mere effektiv og sammenhængende gennemførelse af EU's politikker, lovgivning og retlige instrumenter, men ikke mod at tage initiativ til ny lovgivning;

R.  der henviser til, at Kommissionen som en del af pakken om bedre regulering opfordrer lokale myndigheder til på ad hoc-basis at deltage i territoriale konsekvensanalyser af fremtidige lovgivningsforslag;

S.  der henviser til, at Rådet i sine konklusioner af 24. juni 2016 glædede sig over Amsterdampagten og bl.a. opfordrede Kommissionen, medlemsstaterne, de lokale og regionale myndigheder og Europa-Parlamentet til at træffe yderligere foranstaltninger i denne forbindelse, idet det opfordrede Parlamentet til med udgangspunkt i retningslinjerne fra generaldirektørerne med ansvar for byspørgsmål at tage hensyn til partnerskabernes resultater og henstillinger i forbindelse med dagsordenen for de relevante udvalg, når der drøftes relevant ny og eksisterende EU-lovgivning;

T.  der henviser til, at man i samme dagsorden for byerne opfordrer bl.a. Kommissionen til at tage hensyn til partnerskabernes resultater og henstillinger, når den udarbejder eller reviderer relevant EU-lovgivning, -instrumenter og -initiativer, og til at arbejde med bymyndighederne og deres repræsentative organisationer gennem de forskellige eksisterende muligheder for høringer og tilbagemeldinger, der foreligger, når den udvikler nye politik- og lovinitiativer og evaluerer eksisterende EU-strategier, -politikker og -lovgivning;

U.  der henviser til, at de nye udfordringer vedrørende sikkerhed og indvandring, demografisk ændring, ungdomsarbejdsløshed, udfordringerne i forbindelse med kvaliteten af de offentlige tjenester, adgang til ren og økonomisk overkommelig energi, naturkatastrofer og miljøbeskyttelse kræver lokale tiltag og derfor et stærkere engagement fra byerne, når de udformer og gennemfører EU-politikker;

V.  der henviser til, at de europæiske byers værdi også udspringer af, at de er hjemsted for en væsentlig del af Europas fælles kulturarv;

W.  der henviser til, at byerne svarer til det politiske niveau, som borgerne bedst kan forholde sig til, og derfor har et stort potentiale som steder, hvor borgerne kan indgå i konstruktive drøftelser, hvilket Regionsudvalgets erfaringer med organiseringen af borgerdialogerne i samarbejde med lokale og regionale partnere giver lovende udsigter til;

X.  der henviser til, at byerne på baggrund af de politiske krav, der er udsprunget af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og klimaaftalen fra Paris, har styrket deres evne til at udvikle innovative politiske løsninger og instrumenter til gavn for social, økologisk og økonomisk bæredygtighed samt retfærdige handelssystemer og stå sammen for deres gennemførelse på tværs af eksisterende formater inden for EU og internationalt;

Y  der henviser til, at erklæringen om EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget af EU's ministre med ansvar for territorial samhørighed og byanliggender i juni 2015, anerkender den vigtige rolle, som Regionsudvalget, Eurocities og De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR) har med hensyn til at give udtryk for byområdernes interesser;

Z.  der henviser til, at byerne kan gøre det muligt at udnytte potentialet for europæisk medborgerskab og styrke det ved at fremme aktivt medborgerskab som følge af anerkendelsen af, at byerne kan gennemføre formidlingsstrukturer mellem EU og dets borgere med større effektivitet;

AA.  der henviser til, at deltagelse fra byernes side i EU's politikker bidrager til øget lokalt ejerskab af EU-processer, bedre forvaltning gennem mere deltagelsesdemokrati i EU, forbedret administrativ kapacitet og en bedre kvalitet af de offentlige tjenester i hele EU, og derved bidrager til gennemførelsen af retten til god forvaltning som fastsat i artikel 41 i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

BB.  der henviser til, at det er vigtigt at involvere lokale og regionale myndigheder så tidligt som muligt i politikudformningscyklussen og at fremme deres deltagelse i gennemførelsen af territoriale konsekvensanalyser;

CC.  der henviser til, at de nuværende former for deltagelse fra byernes side fortsat er utilfredsstillende med hensyn til den ønskede indflydelse på udformningen og gennemførelsen af EU's politikker og lovgivning; der henviser til, at denne indflydelse desuden ville blive større, hvis byerne sluttede sig sammen i netværk, der bygger på fælles historiske, geografiske, demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle ligheder;

1.  bemærker, at inddragelsen af byer, forstået som byer og by- og storbyområder samt små og mellemstore byer, i beslutningsprocessen på EU-plan lettes gennem deres deltagelse i Regionsudvalget som et rådgivende organ; mener, at den nuværende institutionelle struktur giver mulighed for at fremme platforme for samarbejde mellem byerne og mellem byerne og deres repræsentative organisationer og de beslutningstagende organer på både nationalt plan og EU-plan i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde, nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

2.  påpeger, at der ikke er nogen overordnet definition af, hvad der udgør en by i henseende til befolkning, areal, funktion eller omfanget af selvstyre, men kun i henseende til urbaniseringsgrad og indbyggerkoncentration, og at hver medlemsstat derfor kan og vil have en forskellig tilgang til begrebet;

3.  bemærker, at EU i stigende grad styrker den bymæssige dimension i flere af sine politikker, hvilket bl.a. fremgår af konceptet "intelligente byer" (Det Europæiske Innovationspartnerskab) og af initiativer som Urban I, Urban II, bæredygtig byudvikling (artikel 7 i EFRU-forordningen(8)), netværket til byudvikling, nyskabende foranstaltninger i byerne, Europæisk Kulturhovedstad, Europas Miljøhovedstad og Europæisk Innovationshovedstad, borgmesterpagten og EU's dagsorden for byerne;

4.  minder om, at byerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med gennemførelsen af bestemte EU-politikker og -instrumenter, f.eks. inden for samhørighedspolitikken og de europæiske struktur- og investeringsfonde; opfordrer derfor byerne til at arbejde på en integreret måde ved at samarbejde med alle niveauer i administrationen, den private sektor og civilsamfundet i overensstemmelse med partnerskabsprincippet;

5.  understreger den vigtige rolle, som byer og lokale myndigheder generelt spiller i udarbejdelsen, udformningen, finansieringen og gennemførelsen af vigtige EU-politikker, f.eks. indsatsen mod klimaændringer, gennem en bymæssig, økonomisk, social og territorial udviklingsproces, der sætter byerne i stand til at reagere på nye udfordringer og udnytte mulighederne i EU's kommende finansieringsperiode med henblik på at mobilisere de disponible ressourcer ikke blot til intelligente og bæredygtige, men også kreative byer i fremtiden; understreger i denne forbindelse også betydningen af verdensomspændende strategier og initiativer såsom FN's mål for bæredygtig udvikling og den globale borgmesterpagt;

6.  understreger, at eftersom byerne har bevist, at de er i stand til effektivt at lede integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling, bør de have en større rolle i forbindelse med gennemførelsen af alle relevante politikker;

7.  understreger potentialet for at give byerne en vigtig rolle i Unionens eksterne politikker som et redskab for det offentlige diplomati, der kan bringe mennesker fra forskellige lande sammen med henblik på at tage fat på problemer, der af forskellige årsager er fraværende i de politiske dagsordener på højere niveauer, og opfordrer derfor til en bedre finansiering af de relevante EU-støttemekanismer;

8.  påpeger imidlertid, at byerne i nogle tilfælde ikke har de rette værktøjer og den fornødne administrative kapacitet til at deltage i udbudsprocedurer, der kan give adgang til EU-midler; glæder sig derfor over etableringen af en one-stop-shop for byer, hvis websted og dokumenter bør være til rådighed på alle Unionens officielle sprog; opfordrer til en bedre koordinering og integrering af de instrumenter og programmer, der er tiltænkt byer i EU's forskellige politikker, gennem udpegelsen af en kommissær, som skal have det overordnede politiske ansvar på området og udstikke strategiske retningslinjer for disse politikker – i overensstemmelse med den voksende opmærksomhed, der i EU's politikker udvises over for byområder – og herved også tage hensyn til de mangeartede forskelle mellem de lokale myndigheder i Europa og deres respektive potentiale; understreger betydningen af at fremme en mere afbalanceret tilgang til byer, uanset deres størrelse, med hensyn til adgangen til de omhandlede instrumenter og programmer, navnlig ved at udvikle den rådgivende kapacitet;

9.  bifalder EU's dagsorden for byerne, der er en ny model for flerniveaustyring baseret på partnerskaber, som inddrager byer i gennemgangen af eksisterende lovgivning og overvejelser om den fremtidige udformning af politikker; understreger behovet for en integreret og overordnet tilgang i den praktiske gennemførelse af den flerniveaustyring, der er fastlagt i EU's retsakter, i overensstemmelse med de grundlæggende mål for EU's politikker; bemærker den vigtige supplerende rolle i stedbaserede tilgange og bottom-up-tilgange, f.eks. i form af lokaludvikling styret af lokalsamfundet (Community-Led Local Development, CLLD);

10.  opfordrer til, at dagsordenen for byerne koordineres, styrkes og formaliseres; mener, at det ikke bør være en frivillig proces, og at medlemsstaterne og Kommissionen bør påtage sig et større ansvar for den og forpligte sig til nøje at undersøge og om muligt gennemføre de modtagne henstillinger;

11.  opfordrer de partnerskaber, der virker inden for rammerne af dagsordenen for byerne, til hurtigt at vedtage deres henstillinger og handlingsplaner; opfordrer desuden Kommissionen til at vise, hvordan sådanne konkrete forslag bliver taget i betragtning, navnlig hvad angår bedre regulering, finansiering og viden, og til, hvor det er relevant, at indarbejde dem i fremtidige lovgivningsforslag; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om disse resultater;

12.  bifalder, at samarbejdsplatforme mellem byer gør det muligt at skabe synergier for grænseoverskridende samarbejde og bedre gennemførelse af EU's politikker i praksis; mener, at EU's borgmesterpagt om klima og energi er et godt eksempel til efterfølgelse;

13.  glæder sig over Kommissionens oprettelse af Urban Data-platformen; opfordrer imidlertid Eurostat og Kommissionen til at indsamle og sammenstille mere detaljerede data, navnlig flowdata, med henblik på en effektiv tilpasning af de eksisterende politikker og en effektiv udformning af fremtidige politikker;

14.  anser det for nødvendigt at styrke byernes tidlige og koordinerede inddragelse i beslutningsprocessen på EU-plan inden for rammerne af EU's nuværende institutionelle struktur, navnlig hvad angår lovgivning, der påvirker dem direkte, på en måde, der sikrer gennemsigtighed og effektivitet i politikudformning og beslutningstagning under overholdelse af medlemsstaternes respektive forfatninger; anmoder om større gennemsigtighed og inddragelse af borgerne i EU's beslutningsproces; bifalder i den forbindelse det europæiske borgerinitiativ og opfordrer til bedre fremme af dette redskab i medlemsstaterne;

15.  er overbevist om, at det er nødvendigt at styrke byernes rolle i udformningen af EU's fremtidige politikker i betragteligt omfang; opfordrer derfor EU til at genoverveje indførelsen af en europæisk bypolitik, navnlig i forbindelse med langsigtede overvejelser;

16.  minder om, at Regionsudvalget koordinerer Europa 2020-overvågningsplatformen (EUROPE 2020MP), hvis hovedopgave er at sikre, at der tages hensyn til byernes, regionernes og andre lokale myndigheders synspunkter i definitionen af Kommissionens strategi for økonomisk vækst og innovation;

17.  anbefaler, at byerne og kommunerne får en stærkere repræsentation i EU's institutionelle rammer, også ved at overveje en styrkelse af byernes repræsentation af medlemsstaterne i Regionsudvalget, uden at indskrænke regionernes og landområdernes rolle;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at mangfoldigheden i deres territoriale strukturer afspejles fuldt ud i deres forslag til udpegelse af medlemmer af Regionsudvalget, og til, hvor det er relevant, at stille forslag om udnævnelse af flere repræsentanter for det lokale niveau i Regionsudvalget;

19.  understreger betydningen af sammenslutninger, der repræsenterer byer, såsom Eurocities og CEMR; støtter en konsolidering af inddragelsen af europæiske sammenslutninger, der repræsenterer de lokale myndigheders og byernes interesser i politikudformningen, såsom netværket Eurocities og CEMR m.fl., og mener, at sådanne sammenslutninger bør være centrale partnere i EU's institutioner gennem oprettelse af en permanent, struktureret mekanisme for dialog, herunder gennem Regionsudvalget, navnlig i den lovforberedende fase;

20.  anbefaler, at der udarbejdes territoriale konsekvensanalyser af alle politiske foranstaltninger og al lovgivning, som vedrører det lokale plan; mener, at en dialog med repræsentative sammenslutninger fra lokale myndigheder og bymyndigheder bør sætte dem i stand til at bidrage til territoriale konsekvensanalyser, rådgive om forberedende undersøgelser i forbindelse med politikudformning og yde regelmæssig, målrettet teknisk ekspertbistand i forbindelse med gennemførelsen af EU-lovgivning på subnationalt plan; minder om, at Regionsudvalget udfører territoriale konsekvensanalyser;

21.  tilskynder til større samarbejde mellem Rådet og de lokale myndigheder; opfordrer til, at byernes og regionernes og deres repræsentative sammenslutningers rådgivende rolle i Rådet styrkes, når det behandler sager, der vedrører det lokale plan;

22.  mener, at byerne, bycentrene og kommunerne bør betragtes mere bredt end blot som offentlige forvaltningsstrukturer under demokratisk kontrol og bør opfattes som potentielle fora for offentlig debat og overførsel af viden og for udformningen af det politiske rum i EU uden at underminere landområdernes rolle; bemærker, at der er behov for at fastlægge de elementer, der opretholder det europæiske offentlige rum, som er karakteriseret ved grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og værdier såsom ligestilling, ikkediskriminering og retfærdighed;

23.  understreger, at civilsamfundet har stor betydning for det politiske liv i EU; mener, at byerne udgør det niveau, hvor borgerne lettest kan blive involveret, idet det har en privilegeret adgang til en stor del af EU's befolkning; bemærker, at byerne dermed kan have en legitimerende rolle og kan bidrage til bevidstgørelseskampagner om EU-borgernes rettigheder;

24.  minder om, at regionerne og byerne bør anerkendes som centre med en positiv rolle i udformningen af EU's strategier, hvor globale spørgsmål opstår lokalt og løses lokalt, og som bidrager til at styrke EU's system med flerniveaustyring, og at dette perspektiv har en praktisk konsekvens med hensyn til de institutionelle rammer for bottom-up- eller top-down-beslutningsprocessen i EU;

25.  mener, at byernes repræsentation ikke bør begrænses til officielle repræsentanter, der deltager i forvaltnings- og høringsstrukturerne, og at byerne og landsbyerne – og ikke kun landenes og regionernes hovedstæder – kan blive centre for debat om EU's fremtid og politikker;

26.  mener, at kommunerne med henblik på at blive centre for debat om EU's fremtid og politikker skal udpege et byrådsmedlem med ansvar for europæiske anliggender, og at der bør oprettes et netværk for lokale byrådsmedlemmer med et sådant mandat;

27.  opfordrer til, at byerne og de lokale myndigheder får tilstrækkelig støtte til kunne at forbedre den bymæssige dimension i EU's politik;

28.  anbefaler, at man udnytter potentialet i EU's byer med henblik på udformningen og gennemførelsen af EU's politikker gennem drøftelser og høringer på områder, der vedrører dem og rækker ud over bypolitik i snæver forstand;

29.  fastholder, at det kun vil være muligt at nå dette mål, hvis drøftelserne og høringerne finder sted i andre byområder end de nationale eller regionale hovedstæder, som kan udgøre et let tilgængeligt forum for de borgere, som bor i nærheden, herunder i byer og landsbyer, med det hovedformål at bringe EU tættere på borgerne;

30.  anerkender betydningen af at udarbejde inddragelsesmodeller, som er skræddersyet til forskellige sammenhænge og byområder af forskellig størrelse og betydning, fra europæiske hovedstæder til små og mellemstore byer;

31.  mener, at Parlamentet sammen med Regionsudvalget er de naturlige fortalere for en sådan proces som nogle organer, der er i stand til at udforme de spørgsmål, som danner udgangspunkt for drøftelserne og høringerne, og drage konklusioner på grundlag af de indhentede udtalelser, synspunkter og projekter;

32.  foreslår, at høringerne af borgerne tilrettelægges af Parlamentet og Regionsudvalget i samarbejde med de europæiske byråd, der anerkendes som fora for europæisk debat, og at disse fora i tæt samarbejde med medlemsstaterne primært etableres i byer, hvis område har betydning for og berører de fleste af indbyggerne i den pågældende region, så man sikrer den bredest mulige deltagelse;

33.  mener endvidere, at byrådene i de byer, der anerkendes som fora for europæisk debat, bør have ansvaret for at forsyne universiteter, lokale skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt medier, sociale organisationer og foreninger og den brede offentlighed med omfattende erfaring fra erhvervslivet og det offentlige og give dem fri og åben adgang samt mulighed for at deltage i drøftelserne og høringerne; mener, at byrådene også bør have ansvaret for at invitere repræsentanter for alle byforvaltningsniveauer, herunder mindre enheder eller partnerbyråd fra storbyregionen, og at det også vil være hensigtsmæssigt at præcisere det territoriale anvendelsesområde for en sådan forpligtelse i den aftale, der indgås mellem de relevante organer på EU-plan og byrådet i den europæiske forumby;

34.  foreslår, at der oprettes et pilotprogram for 54 fora for europæisk debat – for at sikre en velafbalanceret territorial repræsentation og repræsentation af byer af forskellig størrelse – som skal afholdes i ikke-hovedstæder i medlemsstaterne, med henblik på at etablere et system med kommunale drøftelser og høringer om EU-anliggender;

35.  understreger, at der er behov for udveksling af god praksis mellem europæiske byer, da nogle af dem har gennemført vellykkede programmer vedrørende migration eller klimaændringer eller innovativ byplanlægning;

36.  understreger, at en konsolidering af byernes position i udformningen af EU's politikker, bl.a. i Regionsudvalget, ikke undergraver tilliden til andre myndighedsniveauer, men snarere styrker den, da den understøtter flerniveaustyringen og nærhedsprincippet baseret på bilateral tillid mellem EU, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder;

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT C 212 E af 5.8 2010, s. 82.

(2)

EUT L 326 af 26.10.2012, s. 391.

(3)

EUT C 316 af 22.9.2017, s. 124.

(4)

EUT L 74 af 14.3 2014, s. 1.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0049.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0048.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0487.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (15.5.2018)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om byers rolle i Unionens institutionelle ramme

(2017/2037(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Jan Olbrycht

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  erkender, at byer, forstået som mindre byer, storbyer, by- og storbyområder samt små og mellemstore byer, som er rygraden i EU's territorier, mangler en formel rolle i Unionens institutionelle ramme, når der ses bort fra deres repræsentanter i Regionsudvalget, som kun har en rådgivende rolle; understreger imidlertid, at næsten alle EU's politikker har en betydelig direkte eller indirekte indvirkning på byerne, og at de lokale folkevalgte (i medfør af partnerskabs- og flerniveaustyringsprincipperne) kan være et vigtigt bindeled mellem EU og borgerne og burde være konkret involveret i den europæiske integrationsproces, bl.a. gennem bedre gensidig kommunikation samt information af høj kvalitet om de forskellige politikker;

2.  påpeger, at Leipzigcharteret identificerer byer som uerstattelige økonomiske, sociale og kulturelle aktiver og erklærer, at byerne bør have ansvar for den territoriale samhørighed; understreger derfor den vigtige rolle, byerne bør tildeles i samhørighedspolitikken;

3.  påpeger, at der ikke er nogen overordnet definition af, hvad der udgør en by i henseende til befolkning, areal, funktioner og omfanget af selvstyre, med undtagelse af urbaniseringsgrad og indbyggerkoncentration, og at hver medlemsstat kan og vil have forskellige tilgange til begrebet;

4.  bemærker, at EU i stigende grad styrker den bymæssige dimension i flere af sine politikker, hvilket bl.a. fremgår af det europæiske initiativ om intelligente byer og af initiativer som Urban I, Urban II, bæredygtig byudvikling (artikel 7 EFRU), netværket til byudvikling, nyskabende foranstaltninger i byerne, Europæisk Kulturhovedstad, Europas Miljøhovedstad og Europæisk Innovationshovedstad, borgmesterpagten og EU's dagsorden for byerne;

5.  understreger den vigtige rolle, som byer og lokale myndigheder generelt spiller i udarbejdelsen, udformningen, finansieringen og gennemførelsen af vigtige EU-politikker, f.eks. indsatsen mod klimaændringer, gennem en bymæssig, økonomisk, social og territorial udviklingsproces, der sætter byerne i stand til at reagere på nye udfordringer og udnytte mulighederne i EU's kommende finansieringsperiode med henblik på at mobilisere de disponible ressource ikke blot til intelligente og bæredygtige, men også kreative byer i fremtiden; understreger i denne forbindelse også betydningen af verdensomspændende strategier og initiativer såsom FN's bæredygtige udviklingsmål og den globale borgmesteraftale;

6.  understreger potentialet for, at byerne kan spille en vigtig rolle i Unionens eksterne politikker som et redskab for det offentlige diplomati, der kan bringe mennesker fra forskellige lande sammen med henblik på at tage fat på problemer, der af forskellige årsager er fraværende i de politiske dagsordener på højere niveauer, og opfordrer derfor til en bedre finansiering af de relevante EU-støttemekanismer;

7.  påpeger imidlertid, at byerne i nogle tilfælde ikke har de rette værktøjer og den fornødne administrative kapacitet til at deltage i udbudsprocedurer, der kan give adgang til EU-midler; glæder sig derfor over etableringen af en one-stop-shop for byer, hvis websted og dokumenter bør være til rådighed på alle Unionens officielle sprog, og opfordrer til en bedre koordinering og integrering af de instrumenter og programmer, der er tiltænkt byer i EU's forskellige politikker, gennem udpegelsen af en kommissær, som skal have det overordnede politiske ansvar på området og udstikke strategiske retningslinjer for disse politikker i overensstemmelse med den voksende opmærksomhed, der i EU's politikker udvises over for byområder, og i denne forbindelse også tage hensyn til de mangeartede forskelle mellem de lokale myndigheder i Europa og deres respektive potentiale; understreger betydningen af at fremme en mere afbalanceret tilgang til byer, uanset deres størrelse, i forbindelse med adgangen til instrumenter og programmer, navnlig ved at udvikle den rådgivende kapacitet;

8.  bifalder EU's dagsorden for byerne, der er en ny model for flerniveaustyring baseret på partnerskaber, som bl.a. inddrager byer i gennemgangen af eksisterende lovgivning og overvejelser om den fremtidige udformning af politikker; understreger behovet for en integreret og overordnet tilgang i den praktiske gennemførelse af den flerniveaustyring, der er fastlagt i EU's retsakter, i overensstemmelse med de grundlæggende mål for EU's politikker og bemærker den vigtige supplerende rolle i stedbaserede tilgange og bottom-up-tilgange, f.eks. i form af lokaludvikling styret af lokalsamfundet (Community-Led Local Development, CLLD);

9.  opfordrer til, at dagsordenen for byerne koordineres, styrkes og formaliseres; mener, at det ikke bør være en frivillig proces, og at medlemsstaterne og Kommissionen bør påtage sig et større ansvar for den og forpligte sig til nøje at undersøge og om muligt gennemføre de modtagne henstillinger;

10.  opfordrer de partnerskaber, der virker inden for rammerne af dagsordenen for byerne, til hurtigt at vedtage deres henstillinger og handlingsplaner; opfordrer desuden Kommissionen til at vise, hvordan sådanne konkrete forslag bliver taget i betragtning, navnlig i forbindelse med bedre regulering, finansiering og viden, og til, hvor det er relevant, at indarbejde dem i fremtidige lovforslag; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om disse resultater;

11.  understreger, at eftersom byerne har bevist, at de er i stand til effektivt at lede integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling, bør de have en større rolle i forbindelse med gennemførelsen af alle relevante politikker;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre en bredt anlagt territorial konsekvensanalyse af den bymæssige dimension af alle relevante EU-politikker for at sikre, at al fremtidig lovgivning baseres på en analyse af konsekvenserne af gennemførelse på lokalt og regionalt plan; opfordrer til en kraftigere og mere aktiv inddragelse af byer, bysammenslutninger, lokale og regionale myndigheder, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget gennem et effektivt samarbejde i denne proces;

13.  glæder sig over Kommissionens oprettelse af Urban Data-platformen; opfordrer imidlertid Eurostat og Kommissionen til at indsamle og sammenstille mere detaljerede data, navnlig flowdata, med henblik på en effektiv tilpasning af de eksisterende politikker og en effektiv udformning af de fremtidige;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at mangfoldigheden i deres territoriale strukturer afspejles fuldt ud i deres forslag til udpegelse af medlemmer af Regionsudvalget, og til, hvor det er relevant, at stille forslag om udnævnelse af flere repræsentanter for det lokale niveau i Regionsudvalget;

15.  understreger betydningen af sammenslutninger, der repræsenterer byer, såsom Eurocities og De Europæiske Kommuners og Regioners Råd (CEMR); opfordrer til en tættere og aktiv inddragelse af dem i de relevante ekspertgrupper i Kommissionen og arbejdsgrupper i Rådet, hvis og når det er relevant; understreger desuden betydningen af den rolle, som civilsamfundet spiller i EU's politiske liv og i udformningen af den europæiske bypolitik;

16.  er overbevist om, at det er nødvendigt i betragteligt omfang at styrke byernes rolle i udformningen af EU's fremtidige politikker; opfordrer derfor EU til, navnlig i forbindelse med langsigtede overvejelser, at genoverveje indførelsen af en europæisk bypolitik.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Aleksander Gabelic, Ivan Jakovčić, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Paul Nuttall, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Matthijs van Miltenburg, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Isabella Adinolfi, John Howarth, Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Bronis Ropė, Davor Škrlec, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Dariusz Rosati, Boris Zala

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

31

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

Sławomir Kłosowski, Ruža Tomašić

EFDD

Isabella Adinolfi, Rosa D’Amato

GUE/NGL

Younous Omarjee

PPE

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Ivana Maletić, Miroslav Mikolášik, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Dariusz Rosati, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller

S&D

Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Aleksander Gabelic, John Howarth, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Liliana Rodrigues, Kerstin Westphal, Boris Zala, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Bronis Ropė, Davor Škrlec

3

-

EFDD

Paul Nuttall

ENF

Steeve Briois

NI

Konstantinos Papadakis

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mercedes Bresso, Richard Corbett, Pascal Durand, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Jo Leinen, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Martina Anderson, Jérôme Lavrilleux, Jiří Pospíšil, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Eduard Kukan, Fernando Ruas


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

18

+

GUE/NGL

Martina Anderson, Barbara Spinelli

NI

Kazimierz Michał Ujazdowski

PPE

Danuta Maria Hübner, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Eduard Kukan, Markus Pieper, Jiří Pospíšil, Fernando Ruas, György Schöpflin, Rainer Wieland

S&D

Mercedes Bresso, Richard Corbett, Ramón Jáuregui Atondo, Jo Leinen, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Pascal Durand

1

-

NI

Diane James

1

0

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 22. juni 2018Juridisk meddelelse