BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF

25.6.2018 - (COM(2016)0852 – C8-0481/2016 – 2016/0362(COD)) - ***I

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Gunnar Hökmark


Procedure : 2016/0362(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A8-0218/2018
Indgivne tekster :
A8-0218/2018
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF

(COM(2016)0852 – C8-0481/2016 – 2016/0362(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0852),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0481/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0218/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[1]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

2016/0362 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet og om ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[2],

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) offentliggjorde den 9. november 2015 term sheet for den samlede tabsabsorberingskapacitet (Total Loss-absorbing Capacity, TLAC) ("TLAC-standarden"), der blev godkendt af G-20 i november 2015. Ifølge TLAC-standarden skal globale systemisk vigtige banker ("G-SIB'er"), kaldet globale systemisk vigtige institutter ("G-SII'er") i EU-retten, have et tilstrækkeligt minimumsbeløb i meget tabsabsorberende forpligtelser (der kan være omfattet af bail-in) for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling. I sin meddelelse af 24. november 2015[4] forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovforslag inden udgangen af 2016, således at TLAC-standarden kunne gennemføres inden den internationalt fastsatte frist i 2019.

(1a)  For at lette langsigtet planlægning og skaffe sikkerhed for så vidt angår de nødvendige buffere har markederne behov for hurtig klarhed om de kriterier, der kræves for, at instrumenterne bliver anerkendt som TLAC/MREL-passiver.

(2)  Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU skal der ligeledes tages hensyn til det eksisterende institutspecifikke minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ("MREL"), der finder anvendelse på alle kreditinstitutter og investeringsselskaber i Unionen, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU13[5]. Da TLAC og MREL har samme mål om at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i Unionen har en tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet, bør de to krav være komplementære elementer i et fælles regelsæt. I praksis bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden for G-SII'er ("TLAC-minimumskravet") indføres i Unionen gennem ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013[6], og det institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav til ikke-G-SII'er, der benævnes minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. 806/2014[7]. De relevante bestemmelser i dette direktiv om institutters tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet bør anvendes sammen med bestemmelserne i ovennævnte retsakter og i direktiv 2013/36/EU[8] på en ensartet måde.

(3)  Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden i EU, skaber yderligere omkostninger og retsusikkerhed ▌og gør det vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for grænseoverskridende institutter. Det forhold, at der ikke er nogen harmoniserede EU-regler, fordrejer ligeledes konkurrencen på det indre marked, da institutternes omkostninger ved at opfylde de eksisterende krav og TLAC-standarden kan være meget forskellige i EU. Det er derfor nødvendigt at fjerne disse hindringer for det indre markeds funktion og at undgå konkurrencefordrejninger som følge af manglende harmoniserede EU-regler om gennemførelsen af TLAC-standarden. Det relevante retsgrundlag for dette direktiv bør derfor være artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis.

(4)  I overensstemmelse med TLAC-standarden bør både SPE-afviklingsstrategien (single point of entry) og MPE-afviklingsstrategien (multiple point of entry) fortsat anerkendes i direktiv 2014/59/EU. Ifølge SPE-strategien afvikles blot én koncernenhed (normalt moderselskabet), hvorimod andre koncernenheder (normalt driftsenheder) ikke afvikles, idet deres tab og rekapitaliseringsbehov overføres til den enhed, der skal afvikles. Ifølge MPE-strategien kan mere end en enhed afvikles. Det er vigtigt, at de enheder, der skal afvikles ("afviklingsenheder"), og deres datterselskaber ("afviklingskoncerner") identificeres klart for at sikre, at den ønskede afviklingsstrategi anvendes effektivt. Denne identificering er ligeledes relevant for fastsættelsen af omfanget af anvendelsen af de regler om tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, som finansielle virksomheder skal overholde. Det er derfor nødvendigt at indføre begreberne "afviklingsenhed" og "afviklingskoncern" og at ændre direktiv 2014/59/EU vedrørende koncernafviklingsplanlægning for at stille et udtrykkeligt krav til afviklingsmyndighederne om at identificere afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i en koncern og grundigt overveje konsekvenserne af en planlagt afviklingshandling i koncernen for at sikre en effektiv koncernafvikling.

(5)  Medlemsstaterne bør sikre, at institutter har en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling med minimal indvirkning på den finansielle stabilitet og skatteyderne. Dette bør opnås ved, at institutterne overholder et institutspecifikt minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ("MREL") fastlagt i direktiv 2014/59/EU.

(6)  Med henblik på at tilpasse de nævnere, der anvendes til at måle institutternes tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, til de nævnere, der anvendes i TLAC-standarden, bør MREL-kravet udtrykkes som en procentdel af målene for det relevante instituts samlede risikoeksponering og gearingsgradens eksponering.

(6a)  For at give markederne sikkerhed og gøre det muligt at opbygge de nødvendige buffere har markederne behov for hurtig klarhed om de kriterier, der kræves for, at instrumenterne bliver anerkendt som TLAC/MREL-passiver.

(7)  Kriterierne for nedskrivningsrelevante passiver, der kan omfattes af bail-in, bør tilpasses nøje til de fastsatte kriterier i forordning (EU) nr. 575/2013 for TLAC-minimumskravet i overensstemmelse med de supplerende justeringer og krav, der er indført i nærværende direktiv. Visse gældsinstrumenter med en indbygget derivatkomponent såsom visse strukturerede obligationer bør navnlig kunne opfylde MREL-kravet, hvis de har en fast hovedstol, som skal tilbagebetales ved forfald, og det ekstra afkast kun er knyttet til et derivat og afhænger af et referenceaktivs afkast. I lyset af den faste hovedstol bør disse instrumenter være meget tabsabsorberende og nemt kunne omfattes af bail-in ved afvikling. Tilpasningen af MREL-kriterierne til dem, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, bør sikre lige konkurrencevilkår for Unionens institutter på globalt plan, hvilket betyder, at niveauet af de krav, der specifikt skal opfyldes med efterstillet gæld, bør fastsættes på niveauet for de TLAC-krav, som er gennemført i EU-retten.

(8)  De forpligtelser, som kan opfylde MREL-kravet, omfatter i princippet alle forpligtelser knyttet til usikrede ikkepriviligerede fordringer (ikkeefterstillede forpligtelser), medmindre de ikke opfylder specifikke kriterier fastlagt i nærværende direktiv. For at forbedre afviklingsmulighederne for institutter gennem en effektiv anvendelse af bail-in-værktøjet bør afviklingsmyndighederne have beføjelse til at kræve, at MREL-kravet opfyldes med efterstillede forpligtelser, navnlig når der er klare tegn på, at kreditorer omfattet af bail-in sandsynligvis vil lide tab ved afvikling, der er større end deres potentielle tab ved insolvens. Kravet om at opfylde MREL med ikkeefterstillede forpligtelser bør kun stilles, i det omfang det er nødvendigt for at undgå, at kreditorernes tab ved afvikling ikke er større end de tab, de ville have lidt ved insolvens. Ethvert krav om efterstillelse af gældsinstrumenter stillet af afviklingsmyndighederne vedrørende MREL-kravet bør ikke berøre muligheden for at opfylde TLAC-minimumskravet med ikkeefterstillede gældsinstrumenter i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 og TLAC-standarden. Dette bør samtidig anerkendes i anvendelsen og beregningen af MREL, såfremt institutterne har et højt niveau af egenkapital. Institutterne bør kunne opfylde MREL-kravene med egentlig kernekapital, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, således at de samme MREL-krav gælder for institutter med såvel højere som lavere niveauer af egenkapital. Målet om at sikre institutterne lige konkurrencevilkår bør også forfølges på globalt plan, navnlig i forbindelse med tilpasningen af MREL-kriterierne til kriterierne for TLAC-minimumskravet.

(9)  MREL-kravet bør give institutter mulighed for at absorbere forventede tab ved afvikling og rekapitalisere instituttet efter afviklingen. Afviklingsmyndighederne bør på grundlag af den valgte afviklingsstrategi behørigt begrunde det pålagte MREL-niveau, navnlig hvad angår behovet for og niveauet for det krav, der er omhandlet i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, i rekapitaliseringsbeløbet. Dette beløb bør omfatte det samlede forventede tab ved afvikling, som svarer til instituttets kapitalgrundlagskrav og det rekapitaliseringsbeløb, som giver instituttet mulighed for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, som er nødvendigt for at kunne få tilladelse til at fortsætte sine aktiviteter inden for rammerne af den valgte afviklingsstrategi, efter afviklingen. MREL-kravet bør udtrykkes som en procentdel af målene for den samlede risikoeksponering og gearingsgraden, og institutterne bør opfylde begge målniveauer samtidigt. Afviklingsmyndigheden bør have beføjelse til at justere rekapitaliseringsbeløbene i behørigt begrundede tilfælde, således at de i tilstrækkelig grad også afspejler de øgede risici, der gør sig gældende for afviklingsmulighederne som følge af afviklingskoncernens forretningsmodel, finansieringsmodel og overordnede risikoprofil, og således i disse begrænsede tilfælde kræve, at de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i artikel 45c, stk. 3, første afsnit, og stk. 4, forhøjes.

(9a)  Nedskrivningsrelevante passiver bør navnlig ikke være genstand for nettingrettigheder eller modregning, der ville forringe deres tabsabsorberende evne ved afvikling. Det er derfor nødvendigt, at de nedskrivningsrelevante passiver ikke er genstand for nettingrettigheder eller modregningsordninger, selv om der ikke er krav om, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer de nedskrivningsrelevante passiver, skal indeholde en bestemmelse, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at instrumentet ikke er genstand for sådanne rettigheder. Tilsvarende er det ikke nødvendigt, at de kontraktlige bestemmelser, der regulerer de nedskrivningsrelevante passiver, præciserer, at disse passiver kan gøres til genstand for nedskrivning eller konvertering. Bestemmelserne, som regulerer de nedskrivningsrelevante passiver, bør ikke indeholde incitamenter til indfrielse og bør ikke give indehaveren ret til at fremskynde den planlagte fremtidige betaling af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med likvidation.

(9b)  Den samlede beholdning af nedskrivningsrelevante instrumenter udstedt inden datoen for vedtagelse af kriterier bør betragtes som nedskrivningsrelevante uden at skulle opfylde de nye kriterier, der blev indført med pakken om risikobegrænsning. En sådan bedstefarklausul er nødvendig, fordi markedsdeltagerne ikke kunne forudse disse ændringer og har brug for tid til at tilpasse deres udstedelser. Bedstefarklausulen bør omfatte alle nye kriterier, herunder netting- og modregningsrettigheder samt fremskyndelsesrettigheder.

(10)  For at forbedre deres afviklingsmuligheder bør afviklingsmyndighederne have beføjelse til at pålægge G-SII'er et institutspecifikt MREL-krav ud over TLAC-minimumskravet fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013. Dette institutspecifikke MREL-krav må kun pålægges, når TLAC-minimumskravet ikke er tilstrækkeligt til at absorbere tab og rekapitalisere et G-SII med den valgte afviklingsstrategi.

(11)  Ved fastsættelsen af MREL-niveauet bør afviklingsmyndighederne tage hensyn til graden af et instituts systemiske betydning og de potentielle negative virkninger for den finansielle stabilitet, hvis et institut bliver nødlidende. De bør tage hensyn til behovet for lige konkurrencevilkår mellem G-SII'er og andre sammenlignelige institutter med systemisk betydning i Unionen. MREL-kravet til institutter, der ikke er identificeret som G-SII'er, men som har en systemisk betydning i Unionen, der er sammenlignelig med G-SII'ers systemiske betydning, bør således ikke afvige uforholdsmæssigt fra niveauet for og sammensætningen af det generelt fastsatte MREL-krav for G-SII'er.

(13)  I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 575/2013 bør institutter, der kan betragtes som afviklingsenheder, kun omfattes af MREL-kravet på konsolideret afviklingskoncernniveau. Afviklingsenheder bør således være forpligtet til at udstede nedskrivningsrelevante instrumenter og elementer for at opfylde MREL-kravet til eksterne tredjemandskreditorer, som omfattes af bail-in, hvis afviklingsenheden afvikles.

(14)  Institutter, der ikke er afviklingsenheder, bør opfylde MREL-kravet på individuelt niveau. Disse institutters tabsabsorberings- og rekapitaliseringsbehov bør generelt dækkes af deres respektive afviklingsenheder gennem afviklingsenhedernes erhvervelse af nedskrivningsrelevante passiver udstedt af disse institutter og deres nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter, når disse institutter ikke længere er levedygtige. Det MREL-krav, der finder anvendelse på institutter, som ikke er afviklingsenheder, bør således anvendes sammen og i overensstemmelse med de krav, der finder anvendelse på afviklingsenheder. Det bør give afviklingsmyndighederne mulighed for at afvikle en afviklingskoncern uden at afvikle visse af koncernens datterselskaber formelt, hvilket potentielt kan forstyrre markedet. ▌Afviklingsmyndighederne bør ligeledes have beføjelse til at dispensere helt fra anvendelsen af MREL-kravet på institutter, der ikke er afviklingsenheder, hvis både afviklingsenheden og dens datterselskaber er etableret i den samme medlemsstat. Anvendelsen af MREL-kravet på institutter, der ikke er afviklingsenheder, bør være i overensstemmelse med den valgte afviklingsstrategi, og den bør navnlig ikke ændre ejerskabsforholdet mellem institutter og deres afviklingskoncern efter rekapitaliseringen af disse institutter.

(15)  For at sikre, at MREL-niveauerne er passende med henblik på afvikling, bør afviklingsenhedens afviklingsmyndighed, koncernafviklingsmyndigheden (det øverste moderselskabs afviklingsmyndighed) og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for de andre enheder i afviklingskoncernen, have ansvaret for at fastlægge MREL-niveauet. Tvister mellem myndighederne bør henhøre under Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010[9] med forbehold af de fastsatte vilkår og begrænsninger i dette direktiv.

(16)  Enhver overtrædelse af TLAC-minimumskravet og MREL-kravet bør håndteres og afhjælpes på passende vis af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne. Da manglende overholdelse af disse krav kan udgøre en hindring for et instituts eller en koncerns afvikling, bør de eksisterende procedurer til at fjerne hindringer for afviklingen afkortes med henblik på en hurtig håndtering af eventuelle overtrædelser af kravene. Afviklingsmyndighederne bør ligeledes have beføjelse til at pålægge institutterne at ændre nedskrivningsrelevante instrumenters og elementers løbetidsprofiler og at udarbejde og gennemføre planer for genoprettelse af MREL-niveauet.

(17)  For at sikre en gennemsigtig anvendelse af MREL-kravet bør institutterne rapportere til deres kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om deres beholdninger af nedskrivningsrelevante passiver og sammensætningen af disse forpligtelser, herunder deres løbetidsprofil og prioritet ved almindelig insolvensbehandling. Der bør være konsistens i hyppigheden af tilsynsindberetningen om overholdelse af kapitalgrundlagskravene og MREL-kravet.

(18)  Kravet om at indføre en kontraktmæssig anerkendelse af konsekvenserne af bail-in-værktøjet i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes forpligtelser, som er underlagt lovgivningen i tredjelande, bør sikre, at der kan foretages en bail-in af disse forpligtelser i tilfælde af afvikling. Medmindre og indtil der vedtages lovgivningsrammer for anerkendelse, der sikrer en effektiv grænseoverskridende afvikling i alle tredjelandsjurisdiktioner, bør aftaleforhold, der er behørigt udarbejdet og bredt anvendt, fungere i praksis. Selv om der findes lovgivningsrammer for anerkendelse, bør kontraktlige anerkendelsesordninger bidrage til at styrke retssikkerheden og forudsigeligheden af den grænseoverskridende anerkendelse af afviklingshandlinger. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor det i praksis er vanskeligt for institutterne at indføre disse kontraktvilkår i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes visse forpligtelser, navnlig forpligtelser, som ikke udelukkes fra bail-in i henhold til direktiv 2014/59/EU, dækkede indskud eller kapitalgrundlagsinstrumenter. Det er i praksis navnlig vanskeligt for institutter at indføre kontraktvilkår om anerkendelse af konsekvenserne af bail-in-værktøjet i aftaler eller instrumenter, i henhold til hvilke der skabes forpligtelser, hvis disse kontraktvilkår er ulovlige i de pågældende tredjelande, eller hvis institutterne ikke har forhandlingskraft til at pålægge disse kontraktvilkår. Afviklingsmyndighederne bør derfor kunne dispensere fra anvendelsen af kravet om at indføre disse kontraktvilkår, hvis disse kontraktvilkår indebærer uforholdsmæssige omkostninger for institutterne, og hvis de pågældende forpligtelser ikke vil sikre en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet ved afvikling. Den dispensation bør imidlertid ikke anvendes, hvis en række aftaler eller forpligtelser tilsammen sikrer en tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet ved afvikling. For at sikre, at afviklingen af institutter ikke berøres, bør forpligtelser, der omfattes af dispensation, ikke være nedskrivningsrelevante.

(19)  For at bevare den finansielle stabilitet er det vigtigt, at de kompetente myndigheder har mulighed for at afhjælpe forværringen af et instituts finansielle og økonomiske situation, inden instituttet når til et punkt, hvor myndighederne ikke har noget andet alternativ end at afvikle det. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder tillægges passende beføjelse til tidlig indgriben. Beføjelserne til tidlig indgriben bør omfatte beføjelsen til at suspendere visse kontraktlige forpligtelser i den nødvendige minimumsperiode. Suspensionsbeføjelsen bør fastlægges nøje og bør kun udøves, når det er nødvendigt at vurdere, om der er behov for foranstaltninger til tidlig indgriben, eller om instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Suspensionsbeføjelsen bør imidlertid ikke gælde for forpligtelser i relation til deltagelsen i systemer udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF[10], centrale modparter (CCP'er) og centralbanker, herunder tredjelandes CCP'er, der er anerkendt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed ("ESMA"). Den bør heller ikke finde anvendelse på dækkede indskud. Beføjelserne til tidlig indgriben bør omfatte de beføjelser, der allerede er fastsat i direktiv 2013/36/EU, med henblik på andre omstændigheder end dem, der betragtes som tidlig indgriben, samt andre situationer, hvor det anses for nødvendigt at genoprette et instituts finansielle sundhed.

(20)  Af hensyn til en effektiv afvikling og navnlig for at undgå kompetencekonflikter bør der ikke indledes en almindelig insolvensbehandling for det nødlidende institut, og der bør heller ikke pågå en sådan, mens afviklingsmyndigheden udøver sine afviklingsbeføjelser eller anvender afviklingsværktøjer, bortset fra når det sker på afviklingsmyndighedens initiativ eller med dens samtykke. Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at suspendere visse kontraktlige forpligtelser i en begrænset periode for at give afviklingsmyndigheden tilstrækkelig tid til at foretage vurderingen og tage afviklingsværktøjerne i brug. Denne beføjelse bør fastlægges nøje og bør kun udøves i det tidsrum, der er nødvendigt for at foretage vurderingen eller tage afviklingsværktøjerne i brug. Suspensionsbeføjelsen bør imidlertid ikke gælde for dækkede indskud eller for forpligtelser i relation til deltagelsen i systemer udpeget i henhold til direktiv 98/26/EF, CCP'er og centralbanker, herunder tredjelandes CCP'er, der er anerkendt af ESMA. Direktiv 98/26/EF reducerer den risiko, der er forbundet med deltagelse i betalings- og værdiparpirafregningssystemer, navnlig ved at reducere forstyrrelserne i tilfælde af insolvens hos en deltager i et sådant system. For at sikre, at sådanne sikkerhedsforanstaltninger fungerer hensigtsmæssigt i krisesituationer, og samtidig give operatører af betalings-og værdipapirsystemer og andre markedsdeltagere en passende sikkerhed, bør direktiv 2014/59/EU ændres, således at en kriseforebyggelsesforanstaltning eller en krisestyringsforanstaltning ikke i sig selv vurderes at være en insolvensbehandling henhold til direktiv 98/26/EF, forudsat at de materielle forpligtelser i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Intet i direktiv 2014/59/EU bør imidlertid være til hinder for driften af et system, der er udpeget i henhold til direktiv 98/26/EF, eller retten til sikkerhed i henhold til samme direktiv.

(21)  For at undgå overlappende krav og anvende hensigtsmæssige regler for en effektiv genopretning og afvikling af CCP'er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. [om genopretning og afvikling af CCP'er] bør direktiv 2014/59/EU ændres med henblik på at udelukke de CCP'er, til hvilke medlemsstaterne i medfør af forordning (EU) nr. 648/2012[11] stiller bestemte tilladelseskrav i henhold til direktiv 2013/36/EU, og som derfor også er meddelt tilladelse som kreditinstitutter.

(22)  Udelukkelsen af visse af kreditinstitutternes og investeringsselskabernes forpligtelser fra bail in-værktøjets anvendelsesområde eller fra beføjelserne til at suspendere visse forpligtelser, begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende eller midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder i direktiv 2014/59/EU bør ligeledes gælde for forpligtelser i relation til CCP'er, der er etableret i Unionen, og tredjelandes CCP'er, der er anerkendt af ESMA.

(23)  For at sikre en fælles forståelse af de udtryk, der anvendes i forskellige retsakter, er det hensigtsmæssigt at indarbejde de definitioner og begreber, der er indført i forordning (EU) nr. 648/2012 om en "central modpart" eller "CCP" og "deltager", i direktiv 98/26/EF.

(24)  For at sikre en effektiv afvikling af CCP'er bør de sikkerhedsforanstaltninger, der er indeholdt i direktiv 2002/47/EF[12], ikke finde anvendelse på nogen begrænsning af håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller på nogen begrænsning af virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, nogen slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til forordning (EU) nr. [om genopretning og afvikling af CCP'er].

(25)  Direktiv 2012/30/EU[13], 2011/35/EU[14], 2005/56/EF[15], 2004/25/EF[16] og 2007/36/EF[17] indeholder regler om beskyttelse af aktionærer og kreditorer i CCP'er, der falder ind under disse direktivers anvendelsesområde. I en situation, hvor afviklingsmyndighederne har behov for at handle hurtigt i henhold til forordning (EU) nr. [om genopretning og afvikling af CCP'er], kan disse regler være til hinder for afviklingsmyndighedernes effektive afviklingsindsats og anvendelse af afviklingsværktøjer og -beføjelser. Undtagelserne i direktiv 2014/59/EU bør derfor udvides til at omfatte handlinger truffet i henhold til forordning (EU) nr. [om genopretning og afvikling af CCP'er]. For at sikre størst mulig retssikkerhed for de berørte parter bør undtagelserne defineres klart og snævert, og de bør kun anvendes ud fra almene hensyn, og når kriterierne for udløsning af afvikling er opfyldt. Anvendelsen af afviklingsværktøjer forudsætter, at afviklingsmålene og betingelserne for afvikling, der er fastsat i forordning (EU) nr. [om genopretning og afvikling af CCP'er], opfyldes. For at sikre, at myndighederne kan pålægge sanktioner, når bestemmelserne i forordning (EU) nr. [om genopretning og afvikling af CCP'er] ikke er opfyldt, og at disse sanktionsbeføjelser er i overensstemmelse med regelsættet for genopretning og afvikling af andre finansieringsinstitutter, bør anvendelsesområdet for afsnit VIII i direktiv 2014/59/EU også dække overtrædelser af bestemmelserne i forordning (EU) nr. [om genopretning og afvikling af CCP'er].

(26)  Da målene i dette direktiv, nemlig at fastsætte ensartede regler om genopretning og afvikling, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og på grund af foranstaltningens omfang bedre kan nås på EU-plan, kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(27)  For at sikre en tilstrækkelig frist for gennemførelsen i national ret og anvendelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne have 12 måneder til at gennemføre dette direktiv i national ret fra datoen for direktivets ikrafttræden, og de pågældende institutter bør pålægges at overholde de nye bestemmelser senest seks måneder efter datoen for gennemførelse af direktivet i national ret -

(27a)  Medlemsstaterne bør sikre, at deres nationale insolvenslovgivninger korrekt afspejler tabsabsorberingshierarkiet under afvikling, med henblik på at undgå væsentlige uoverensstemmelser mellem de retlige rammer for afvikling og insolvens og sikre, at de lovregulerede kapitalinstrumenter absorberer tab både i forbindelse med afvikling og insolvens, inden resten af de efterstillede fordringer.

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1Ændringer af direktiv 2014/59/EU1

1.  I artikel 1 tilføjes som stk. 3:

‘3. Direktivet finder ikke anvendelse på de centrale modparter, til hvilke medlemsstaterne i medfør af artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) nr. 648/2012 stiller bestemte tilladelseskrav i henhold til direktiv 2013/36/EU.

Bestemmelserne i direktivs afsnit VIII finder imidlertid også anvendelse på sanktioner, der kan anvendes, såfremt forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] ikke overholdes."

1a.  Artikel 2, stk. 1, nr. 2), affattes således:

"2) "kreditinstitut": et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013, bortset fra de enheder, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 2, stk. 5a, og artikel 2, stk. 5b, i direktiv 2013/36/EU

2.  I artikel 2, stk. 1, nr. 71), erstattes "nedskrivningsrelevante passiver" af "passiver, der kan være omfattet af bail-in".

3.  I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende nr.:

71a)  "nedskrivningsrelevante passiver": passiver, der kan være omfattet af bail-in og opfylder betingelserne i artikel 45b eller artikel 45g, stk. 3, litra a), alt efter hvad der er relevant."

4.  I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende som nr. 83a), 83b), 109) og 110):

"83a) "afviklingsenhed": en enhed, der er etableret i Unionen, og som er identificeret af afviklingsmyndigheden i henhold til artikel 12 som en enhed, der er omfattet af afviklingshandlingerne i handlingsplanen

83b)  "afviklingskoncern":

a)  en afviklingsenhed og dens datterselskaber, der ikke selv er:

i)  afviklingsenheder,

ii)  datterselskaber af andre afviklingsenheder, eller

iii)  enheder, der er etableret i et tredjeland, og som ikke indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen, og deres datterselskaber

b)  kreditinstitutter, der er tilknyttet et centralt organ, det centrale organ og alle institutter, der er underlagt det centrale organs kontrol, hvis mindst én af disse enheder er en afviklingsenhed.

"clearingmedlem": et clearingmedlem som defineret i artikel 2, nr. 14), i forordning (EU) nr. 648/2012

"110)   "bestyrelse": administrations- eller tilsynsorganet, eller begge, oprettet i henhold til national selskabsret, jf. artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 648/2012."

5.  Artikel 12, stk. 1, affattes således:

"1.  Medlemsstaterne sikrer, at koncernafviklingsmyndighederne sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder og efter høring af væsentlige filialers afviklingsmyndigheder, såfremt det er relevant for den pågældende væsentlige filial, udarbejder koncernafviklingsplaner. Koncernafviklingsplanen skal angive foranstaltninger, der skal træffes over for:

a)  modervirksomheden i Unionen

b)  de datterselskaber, der tilhører koncernen og ligger i Unionen

c)  de i artikel 1, stk. 1, litra c) og d), omhandlede enheder,

d)  med forbehold af afsnit VI, de datterselskaber, der tilhører koncernen og ligger uden for Unionen.

I overensstemmelse med de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, skal afviklingsplanen angive følgende for hver koncern:

a)  afviklingsenhederne

b)  afviklingskoncernerne."

6.  Artikel 12, stk. 3, litra a) og b), affattes således:

"a)  fastlægge de afviklingshandlinger, der skal træffes over for afviklingsenheder i de i artikel 10, stk. 3, omhandlede scenarier, og konsekvenserne af disse afviklingshandlinger for de øvrige koncernenheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), for moderselskabet og for datterselskabsinstitutterne

b)  redegøre for, i hvilket omfang afviklingsværktøjerne kan anvendes og afviklingsbeføjelserne udøves på en koordineret måde i forbindelse med afviklingsenheder, der ligger i Unionen, herunder ved foranstaltninger med henblik på at befordre tredjemands opkøb af hele koncernen, af særlige forretningsområder eller aktiviteter, som nogle af koncernenhederne varetager, eller af bestemte koncernenheder eller afviklingskoncerner, og med henblik på at afdække potentielle hindringer for koordineret afvikling."

7.  Artikel 12, stk. 3, litra e), affattes således:

"e)  fastsætte eventuelle yderligere foranstaltninger, der ikke er omhandlet i dette direktiv, som de relevante afviklingsmyndigheder påtænker at træffe i forbindelse med afviklingsenhederne"

8.  I artikel 12, stk. 3, tilføjes følgende som litra a1):

"a1) hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern, fastlægge de afviklingshandlinger, der er planlagt over for de enkelte afviklingskoncerners afviklingsenheder, og konsekvenserne af disse handlinger for:

  i) andre koncernenheder, der tilhører den samme afviklingskoncern

  ii) andre afviklingskoncerner."

9.  I artikel 13, stk. 4, indsættes følgende afsnit efter første afsnit:

"Hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern, udmønter planlægningen af afviklingshandlingerne omhandlet i artikel 12, stk. 3, litra a1), sig i en fælles afgørelse, jf. første afsnit."

10.  Artikel 13, stk. 6, første afsnit, affattes således:

"Foreligger der ikke en fælles afgørelse fra afviklingsmyndighederne inden for fire måneder, træffer hver koncernafviklingsmyndighed med ansvar for et datterselskab, som er uenig i koncernafviklingsplanen, selv afgørelse og identificerer i givet fald afviklingsenheden og udarbejder og opretholder en afviklingsplan for afviklingskoncernen bestående af de enheder, der hører under dens jurisdiktion. De enkelte afgørelser truffet af uenige afviklingsmyndigheder skal være fuldt begrundede, bl.a. ved at gøre rede for grundene til uenigheden, for så vidt angår den foreslåede koncernafviklingsplan, og ved at tage hensyn til de øvrige afviklingsmyndigheders og kompetente myndigheders synspunkter og forbehold. Hver afviklingsmyndighed meddeler sin afgørelse til de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet."

11.  Artikel 16, stk. 1, andet afsnit, affattes således:

"En koncern anses for at kunne afvikles, hvis det er muligt og troværdigt, at afviklingsmyndighederne enten likviderer koncernenheder ved almindelig insolvensbehandling eller anvender afviklingsværktøjer og -beføjelser på afviklingsenheder i denne koncern, idet de i størst muligt omfang forhindrer, at det får betydelige negative virkninger for de finansielle systemer, herunder i en periode med generel finansiel ustabilitet eller begivenheder, der berører hele systemet, i de medlemsstater, i hvilke der ligger koncernenheder, eller i andre medlemsstater eller Unionen, og således at videreførelsen af koncernenhedernes kritiske funktioner sikres, hvis de nemt kan skilles ud i tide eller på anden vis. Koncernafviklingsmyndighederne underretter rettidigt EBA, når en koncern anses for ikke at kunne afvikles."

12.  I artikel 16 indsættes som stk. 4:

"4.  Medlemsstaterne sikrer, at de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern, vurderer den enkelte afviklingskoncerns afviklingsmuligheder i henhold til denne artikel.

Den i første afsnit omhandlede vurdering foretages ud over vurderingen af hele koncernens afviklingsmuligheder."

13.  I artikel 17, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

"Hvis en væsentlig hindring for afvikling skyldes en situation omhandlet i artikel 141a, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, forelægger instituttet senest to uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 afviklingsmyndigheden forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at sikre, at instituttet opfylder artikel 45f eller 45g og kravet i artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU."

14.  I artikel 17, stk. 5, indsættes følgende som litra h1):

"h1)  at pålægge et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at forelægge en plan for fornyet opfyldelse af artikel 45f og 45g og kravet i artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU"

15.  I artikel 17, stk. 5, indsættes følgende som litra j1):

"j1)  at pålægge et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), at ændre løbetidsprofilen for de instrumenter, der er omhandlet i artikel 45b eller artikel 45g, stk. 3, litra a) og b), for at sikre fortsat overholdelse af artikel 45f eller artikel 45g."

16.  I artikel 17, stk. 5, litra i) og j), ændres "artikel 45" til "artikel 45f og artikel 45g".

17.  Artikel 18, stk. 1-7, affattes således:

"1.  Koncernafviklingsmyndigheden tager sammen med datterselskabernes afviklingsmyndigheder efter høring af tilsynskollegiet og afviklingsmyndighederne i jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial, hensyn til den i artikel 16 krævede vurdering i afviklingskollegiet og tager alle rimelige skridt til at nå frem til en fælles afgørelse om anvendelsen af foranstaltninger, som er udpeget i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4, vedrørende alle afviklingsenheder og deres datterselskaber, som tilhører den i artikel 1, stk. 1, omhandlede koncern.

2.  Koncernafviklingsmyndigheden udarbejder og forelægger i samarbejde med den konsoliderende tilsynsmyndighed og EBA i henhold til artikel 25, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010 en rapport til modervirksomheden i Unionen, til datterselskabernes afviklingsmyndigheder, som sender den til datterselskaberne under deres tilsyn, og til afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer. I rapporten, der udarbejdes efter høring af de kompetente myndigheder, analyseres det, hvilke væsentlige hindringer der er for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og for udøvelse af afviklingsbeføjelserne i forbindelse med koncernen og afviklingskoncerner, hvis en koncern omfatter mere end en afviklingskoncern. I rapporten skal konsekvenserne for instituttets forretningsmodel overvejes, og der skal anbefales forholdsmæssige og målrettede foranstaltninger, som myndigheden mener er nødvendige eller egnede til at fjerne de pågældende hindringer.

Hvis hindringen for koncernens afvikling skyldes en situation omhandlet i artikel 141a, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, underretter koncernafviklingsmyndigheden modervirksomheden i Unionen om sin vurdering af denne hindring efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og datterselskabsinstitutternes afviklingsmyndigheder.

3.  Senest fire måneder efter modtagelsen af rapporten kan modervirksomheden i Unionen indsende bemærkninger og forelægge koncernafviklingsmyndigheden forslag til alternative foranstaltninger til afhjælpning af de hindringer, der er påpeget i rapporten.

Hvis disse hindringer skyldes en situation omhandlet i artikel 141a, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU, forelægger modervirksomheden i EU koncernafviklingsmyndigheden senest to uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 2 forslag til mulige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe eller fjerne disse hindringer.

4.  Koncernafviklingsmyndigheden meddeler de foranstaltninger, der måtte være foreslået af modervirksomheden i Unionen, til den konsoliderende tilsynsmyndighed, EBA, datterselskabernes afviklingsmyndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, såfremt det er relevant for den væsentlige filial. Koncernafviklingsmyndighederne og datterselskabernes afviklingsmyndigheder gør efter høring af de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne i de jurisdiktioner, i hvilke der ligger væsentlige filialer, alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse i afviklingskollegiet om udpegelsen af væsentlige hindringer og, om nødvendigt, vurderingen af de foranstaltninger, der er foreslået af modervirksomheden i Unionen, og de foranstaltninger, myndighederne kræver iværksat for at afhjælpe eller fjerne hindringerne, som skal tage hensyn til de potentielle konsekvenser af foranstaltningerne i alle de medlemsstater, hvor koncernen driver virksomhed.

5.  Den fælles afgørelse skal foreligge senest fire måneder efter forelæggelsen af eventuelle bemærkninger fra modervirksomheden i Unionen ved udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist på fire måneder, hvis denne udløber først.

Den fælles afgørelse om hindringen for afvikling som følge af en situation omhandlet i artikel 141a, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU skal foreligge senest to uger efter forelæggelsen af eventuelle bemærkninger fra modervirksomheden i Unionen i henhold til stk. 3.

Den fælles afgørelse skal være begrundet og fremgå af et dokument, som koncernafviklingsmyndigheden sender til modervirksomheden i Unionen.

EBA kan efter anmodning fra en afviklingsmyndighed bistå afviklingsmyndighederne med at nå frem til en fælles afgørelse i overensstemmelse med artikel 31, litra c), i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for den i stk. 5 omhandlede frist, træffer koncernafviklingsmyndigheden selv afgørelse om passende foranstaltninger, der skal iværksættes i henhold til artikel 17, stk. 4, på koncern- eller afviklingskoncernniveau.

Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til modervirksomheden i Unionen af koncernafviklingsmyndigheden.

Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er nævnt i stk. 5, indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder koncernafviklingsmyndigheden sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Den relevante periode, der er nævnt i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordningen. EBA træffer afgørelse inden for en måned eller inden for en uge, hvis sagen indbragt for EBA vedrører en hindring for afvikling som følge af en situation omhandlet i artikel 141a, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU. Efter udløbet af den relevante periode, der er nævnt i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder koncernafviklingsmyndighedens afgørelse anvendelse.

7.  Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse træffer datterselskabernes afviklingsmyndigheder selv afgørelse om, hvilke passende foranstaltninger de enkelte datterselskaber skal træffe i overensstemmelse med artikel 17, stk. 4. Afgørelsen skal være fuldt begrundet og tage hensyn til andre afviklingsmyndigheders synspunkter og forbehold. Afgørelsen fremsendes til det berørte datterselskab og til koncernafviklingsmyndigheden.

Har en afviklingsmyndighed ved udløbet af den relevante periode, der er nævnt i stk. 5, indbragt en sag, jf. nærværende artikels stk. 9, for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder datterselskabets afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, som EBA måtte træffe i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Den relevante periode, der er nævnt i stk. 5, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordningen. EBA træffer afgørelse inden for en måned eller inden for en uge, hvis sagen indbragt for EBA vedrører en hindring for afvikling som følge af en overtrædelse af artikel 45-45i. Efter udløbet af den relevante periode, der er nævnt i stk. 5, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA, finder afgørelsen fra datterselskabets afviklingsmyndighed anvendelse."

20.  Artikel 32, stk. 1, litra b), affattes således:

"b) det ser under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder ikke ud til, at nogen andre foranstaltninger iværksat af den private sektor, herunder foranstaltninger vedrørende en institutsikringsordning, eller af en tilsynsmyndighed, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben eller nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59, stk. 2), over for instituttet inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende."

20a.  Som artikel 32a indsættes:

“Artikel 32aInsolvensbehandling for institutter, der ikke er omfattet af afviklingshandlinger

Medlemsstaterne sikrer, at de nationale bestemmelser om almindelig insolvensbehandling fastsætter, at et institut, for hvilke alle følgende forhold er gældende, er underlagt almindelig insolvensbehandling:

a)  instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a) og

b)  det ser under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder ikke ud til, at nogen andre foranstaltninger iværksat af den private sektor over for instituttet, herunder foranstaltninger vedrørende en institutsikringsordning, eller af en tilsynsmyndighed, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben eller nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 59, stk. 2), vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende inden for en passende tidshorisont, jf. artikel 32, stk. 1, litra b, og

c)  afviklingsmyndigheden har fastslået, at en afviklingshandling ikke er i offentlighedens interesse efter artikel 32, stk. 1, litra c)."

21.  Artikel 33, stk. 2, 3 og 4, affattes således:

2.  "Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne træffer afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis den pågældende enhed opfylder betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1.

3.  Ejes et blandet holdingselskabs datterselskabsinstitutter direkte eller indirekte af et mellemliggende finansielt holdingselskab, sikrer afviklingsplanen, at det mellemliggende finansielle holdingselskab identificeres som en afviklingsenhed, og medlemsstaterne sikrer, at afviklingshandlinger med henblik på koncernafvikling træffes over for det mellemliggende finansielle holdingselskab. Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne ikke træffer afviklingshandlinger med henblik på koncernafvikling over for det blandede holdingselskab.

4.  Med forbehold af nærværende artikels stk. 3, kan afviklingsmyndighederne, uanset om en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), ikke måtte opfylde betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1, træffe afviklingshandlinger over for en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  enheden er en afviklingsenhed

b)  et eller flere datterselskaber af denne enhed, som er institutter, men ikke afviklingsenheder, opfylder betingelserne fastsat i artikel 32, stk. 1

c)  disse datterselskabers aktiver og passiver er af et sådant omfang, at deres sammenbrud udgør en trussel mod afviklingskoncernen som helhed, og afviklingshandlinger over for den i artikel 1, stk. 1, litra c) eller d), omhandlede enhed er nødvendige for afvikling af sådanne datterselskaber, der er institutter, eller for afvikling af den relevante afviklingskoncern som helhed."

21 a)  Som artikel 33a indsættes:

"Artikel 33a

Beføjelse til at suspendere visse forpligtelser

1.  Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne efter samråd med den kompetente myndighed har beføjelse til at suspendere enhver betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til enhver kontrakt, som et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), har indgået, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

  a)  det er konstateret, at instituttet eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a)

  b)   der er ikke umiddelbart nogen foranstaltninger iværksat af den private sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra b), som vil kunne forhindre, at instituttet bliver nødlidende

  c)   udøvelsen af suspensionsbeføjelsen er både:

1)    nødvendig for at undgå en yderligere forværring af den finansielle situation for instituttet eller enheden som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d) og eller

2), i)    nødvendig for at nå frem til den konstatering, der er nævnt i artikel 32, stk. 1, litra b) og c) eller

2), ii)   nødvendig for at vælge passende afviklingshandlinger eller for at sikre en effektiv anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer.

2.  Varigheden af den i stk. 1 omhandlede suspensionsperiode må ikke overskride den minimumsperiode, som afviklingsmyndigheden finder nødvendig til de formål, der er nævnt i det pågældende stykke, og den kan under alle omstændigheder højst fastsættes til to arbejdsdage.

3.  Ved udløbet af den i stk. 2 omhandlede suspensionsperiode ophæves suspensionen.

4.  Hvis der er iværksat suspension i henhold til stk. 1 i denne artikel, udøves de beføjelser, der er omhandlet i artikel 69, først for den samme enhed mindst 10 forretningsdage efter udløbet af den suspension, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel.

5.  En suspension i henhold til stk. 1 i denne artikel finder ikke anvendelse på betalings- og leveringsforpligtelser over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, eller over for centrale modparter og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af ESMA i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, og heller ikke over for centralbanker.

6.  Når en afviklingsmyndighed beslutter, om den vil udøve en beføjelse i henhold til nærværende artikel, skal den træffe afgørelse på grundlag af en vurdering af den indvirkning, som udøvelsen af den pågældende beføjelse kan have på de finansielle markeders ordnede funktion. Afviklingsmyndigheden fastlægger omfanget af suspensionen på grundlag af omstændighederne i hver enkelt sag. Navnlig skal afviklingsmyndigheden nøje vurdere hensigtsmæssigheden af at medtage dækkede indskud i suspensionens anvendelsesområde.

7.  Hvis en beføjelse til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til denne artikel udøves i relation til dækkede indskud, anses disse indskud ikke for at være disponible med henblik på artikel 2, stk. 1, nr. 8), i direktiv 2014/49/EU.

8.  Medlemsstaterne kan fastsætte, at afviklingsmyndighederne, såfremt beføjelsen til at suspendere betalings- eller leveringsforpligtelser udøves i forbindelse med dækkede indskud, skal tillade, at indskyderne hæver et passende dagligt beløb i løbet af suspensionsperioden.

9.  En betalings- eller leveringsforpligtelse, som ville være forfaldet i suspensionsperioden, forfalder umiddelbart efter udløbet af denne periode.

10.  Når betalings- eller leveringsforpligtelserne i en kontrakt suspenderes i henhold til stk. 1, suspenderes enhedens modparters betalings- eller leveringsforpligtelser i henhold til kontrakten i samme periode.

11.  For et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som ifølge afviklingsplanen skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling, kan medlemsstaterne opretholde eller vedtage bestemmelser, der går ud over omfanget og varigheden af den i nærværende artikel omhandlede suspensionsbeføjelse. De i denne artikel fastsatte betingelser for anvendelse af suspensionsbeføjelsen griber ikke ind i betingelserne for sådanne mere vidtrækkende nationale regler.

22.  Artikel 44, stk. 2, litra f), affattes således:

"f) forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i overensstemmelse med direktiv 98/26/EF, eller deres deltagere og som følge af deltagelse i et sådant system eller over for tredjelandes CCP'er, der er anerkendt af ESMA."

22 a)  I artikel 44 indsættes følgende som stk. 2a og 2b:

“2a. Medlemsstaterne forbyder de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), omhandlede institutter eller enheder at fremkomme med nogen form for antydning, formidling eller fremstilling af, at et passiv, bortset fra de i denne artikel, stk. 2, litra a)-g), nævnte passiver, ikke vil være genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser. Enhver overtrædelse af et sådant forbud bør være underlagt administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i henhold til artikel 110 og 111.

2b. Medlemsstaterne sikrer med henblik på artikel 25 i direktiv 2014/65/EU, at gældsinstrumenter omhandlet i artikel 108, stk. 2, betragtes som komplekse, og at bestemmelserne i dette direktiv vedrørende eksistensen af interessekonflikter håndhæves strengt i forbindelse med salg af sådanne instrumenter til eksisterende kunder hos den udstedende institution. Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne ikke anses for at opfylde deres forpligtelser i henhold til direktiv 2014/65/EU, hvis de betaler eller betales et gebyr eller en provision, eller giver eller modtager en naturalieydelse, eller hvis de ikke videregiver specifikke interne salgsretningslinjer i forbindelse med markedsføring af ikkeprivilegerede seniorgældsinstrumenter til investorer, der ikke betragtes som professionelle i henhold til nævnte direktiv.

23.  Artikel 45 erstattes af følgende artikler:

"Artikel 45Anvendelse og beregning af minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1.  Medlemsstaterne sikrer, at institutter eller enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), på alle tidspunkter opfylder kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 45-45i.

2.  Det i stk. 1 omhandlede krav beregnes efter artikel 45c, stk. 3 eller 4, alt efter hvad der er relevant, som kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, udtrykt som en procentdel af:

a)  den samlede risikoeksponering for den relevante enhed som omhandlet i stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013

b)  eksponeringsmålet bag gearingsgraden for den relevante enhed som omhandlet i stk. 1 beregnet i overensstemmelse med artikel 429, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

2a.  De i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede institutter og enheder kan opfylde en hvilken som helst del af de i stk. 1 i denne artikel nævnte krav med egentlig kernekapital, supplerende kapitalinstrumenter eller hybride kernekapitalinstrumenter.

2b.  Uanset stk. 1 i denne artikel fastsætter afviklingsmyndighederne en passende overgangsperiode for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b) og c) og d), til at opfylde kravene i artikel 45f eller 45g eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 3, alt efter hvad der er relevant. Den endelige frist for opfyldelse af kravene i artikel 45f eller 45g eller et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 3, er den 1. januar 2024.

Afviklingsmyndigheden fastsætter et mellemliggende mål for kravene i artikel 45f eller 45g eller for et krav, der hidrører fra anvendelsen af artikel 45b, stk. 3, alt efter hvad der er relevant. Et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), skal opfylde dette mellemliggende mål inden den 1. januar 2022. Det mellemliggende mål sikrer en lineær opbygning af nedskrivningsrelevante passiver og kapitalgrundlag hen imod opfyldelse af kravet.

Artikel 45aUndtagelse fra minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1.  Uanset artikel 45 skal afviklingsmyndighederne undtage realkreditinstitutter, som finansieres med dækkede obligationer, og som i overensstemmelse med national ret ikke må modtage indskud, fra kravet i artikel 45, stk. 1, hvis de opfylder alle følgende betingelser:

a)  disse institutter vil blive likvideret ved hjælp af nationale insolvensprocedurer eller andre typer af procedurer, som er gennemført i overensstemmelse med artikel 38, 40 eller 42, der gælder for disse institutter

b)  disse nationale insolvensprocedurer eller andre typer af procedurer vil sikre, at disse institutters kreditorer, herunder indehavere af dækkede obligationer, hvor det er relevant, vil bære tabet på en måde, som er i overensstemmelse med afviklingsmålene.

2.  Institutter, der er undtaget fra kravet fastsat i artikel 45, stk. 1, er ikke omfattet af konsolideringen som omhandlet i artikel 45f, stk. 1.

Artikel 45bNedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder

1.  Nedskrivningsrelevante passiver indgår kun i afviklingsenhedernes kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, hvis de opfylder betingelserne fastsat i følgende artikler i forordning (EU) nr. 575/2013:

a)  artikel 72a

b  artikel 72b, med undtagelse af stk. 2, litra d)

c)  artikel 72c.

1a.  Uanset stk. 1 kan passiver udstedt før... [datoen for dette ændringsdirektivs ikrafttræden], som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 72b, stk. 2, litra g)-o), i forordning (EU) nr. 575/2013, indgå i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver for afviklingsenheder inkluderet i MREL.

2.  Uanset artikel 72a, stk. 2, litra l), i forordning (EU) nr. 575/2013 indgår forpligtelser hidrørende fra gældsinstrumenter med derivategenskaber, såsom strukturerede obligationer, kun i kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver, hvis de opfylder alle følgende betingelser:

a)  et givent passivbeløb hidrørende fra gældsinstrumentet kendes inden udstedelsestidspunktet, er fast og har ikke derivategenskaber

b)  gældsinstrumentet, herunder dets derivategenskaber, er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen foretages ikke i henhold til artikel 49, stk. 3.

ba)  enheden har på tilfredsstillende vis godtgjort over for afviklingsmyndigheden, at instrumentet er tilstrækkeligt tabsabsorberende og kan omfattes af bail-in uden unødig kompleksitet, idet der tages hensyn til de principper for forsigtig værdiansættelse, der er fastsat i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013.

De i første afsnit omhandlede passiver indgår kun i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver med et beløb svarende til det, der henvises til i første afsnit, litra a).

3.  Efter høring af de kompetente myndigheder vurderer og beslutter afviklingsmyndighederne om, og i hvilket omfang kravet som omhandlet i artikel 45f opfyldes af afviklingsenhederne med instrumenter, der opfylder alle de betingelser, der er omhandlet i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013, med henblik på at sikre, at afviklingsenheden kan afvikles på en måde, som indebærer, at afviklingsmålene opfyldes.

Afviklingsmyndighedens afgørelse i henhold til dette stykke skal omfatte begrundelsen for den pågældende afgørelse. Begrundelsen skal være baseret på følgende:

a)  den omstændighed, at de ikkeefterstillede forpligtelser, der henvises til i stk. 1 og 2, har samme prioritet i den nationale prioritetsrækkefølge ved insolvens som visse forpligtelser, der er udelukket fra anvendelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3

b)  risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse passiver som følge af en planlagt anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser på ikkeefterstillede passiver, som ikke er udelukket fra anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne i henhold til artikel 44, stk. 2 eller 3, lider større tab, end de ville have gjort ved likvidation under almindelig insolvensbehandling

Beløbet for kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, som i henhold til en afgørelse i medfør af dette stykke skal opfyldes med instrumenter, der opfylder alle de i artikel 72a i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede betingelser, må ikke overstige den højeste af følgende værdier:

a)  en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, i nævnte forordning

b)  en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål som omhandlet i artikel 429, stk. 4, i nævnte forordning,

med forbehold af bestemmelserne i artikel 72b, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 og overgangsbestemmelserne i nævnte forordnings artikel 494.

Med forbehold af tredje afsnit skal beløbet for kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, der kræves i henhold til en afgørelse i medfør af dette stykke, være tilstrækkeligt til at sikre, at de i andet afsnit, litra b), omhandlede kreditorer ikke lider tab, der er større end de tab, de ville have lidt ved en likvidation under almindelig insolvensbehandling.

4.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende foranstaltninger, der præciserer de betingelser, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, litra a).

Artikel 45cFastlæggelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1.  Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav for hver enhed fastlægges af afviklingsmyndigheden i samarbejde med den kompetente myndighed på grundlag af følgende kriterier:

a)  behovet for at sikre, at afviklingsenheden kan afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne, herunder i givet fald bail-in-værktøjet, på en måde, hvormed afviklingsmålsætningerne opfyldes

b)  behovet for i hensigtsmæssigt omfang at sikre, at afviklingsenheden og dens datterselskaber, som er institutter, men ikke afviklingsenheder, har tilstrækkelige nedskrivningsrelevante passiver til, såfremt bail-in-værktøjet eller nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser anvendes på dem hver især, at sikre, at tabene kan dækkes og den samlede kapitalprocent og gearingsgraden i form af de pågældende enheders egentlige kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at de fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsat kan udføre de aktiviteter, hvortil de er godkendt i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU

c)  behovet for at sikre, at afviklingsenheden, såfremt det ifølge afviklingsplanen forventes, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passiver kan udelukkes fra bail-in, jf. artikel 44, stk. 3, eller kan overføres til en modtager i deres helhed ved en delvis overførsel, har tilstrækkelige øvrige nedskrivningsrelevante passiver til at sikre, at tabene kan dækkes, og kapitalkravende eller i påkommende tilfælde gearingsgraden i form af afviklingsenhedens egentlige kernekapitalprocent kan genoprettes til det niveau, som er nødvendigt for, at den fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsat kan udføre de aktiviteter, for hvilke den er godkendt i henhold til direktiv 2013/36/EU eller direktiv 2014/65/EU

d)  enhedens størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil

f)  i hvilket omfang det forhold, at enheden er nødlidende, har negative virkninger for den finansielle stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre institutter eller enheder på grund af enhedens indbyrdes forbundethed med andre institutter eller enheder eller med det finansielle system generelt.

Afviklingsmyndigheden sikrer, at niveauet af det krav, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, står i et rimeligt forhold til de særlige forhold i afviklingsenhedens forretnings- og finansieringsmodeller under hensyntagen til:

i)  forekomsten af indskud i finansieringsstrukturen

ii)  den manglende erfaring i at udstede gældsinstrumenter på grund af den begrænsede adgang til grænseoverskridende markeder og engroskapitalmarkeder

iii)  det forhold, at instituttet først og fremmest vil bygge på CET1- og kapitalinstrumenter for at opfylde det krav, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1.

2.  Hvis afviklingsplanen omfatter iværksættelse af afviklingshandlinger i overensstemmelse med det relevante afviklingsscenarie som omhandlet i artikel 10, stk. 3, skal det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav svare til et beløb, der er tilstrækkeligt til at sikre, at:

a)  de tab, som enheden kan forventes at lide, absorberes fuldt ud ("tabsabsorbering")

b)  enheden eller dens datterselskaber, som er institutter, men ikke afviklingsenheder, rekapitaliseres til det niveau, som er nødvendigt for, at de fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og fortsætte de aktiviteter, som de har tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, direktiv 2014/65/EU eller tilsvarende lovgivning ("rekapitalisering").

Hvis enheden ifølge afviklingsplanen skal likvideres ved almindelig insolvensbehandling, må det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav for den pågældende enhed ikke overstige et beløb, der er tilstrækkeligt til at absorbere tab i henhold til første afsnit, litra a).

2a.  Afviklingsmyndighederne sikrer, at det i stk. 2, litra a), omhandlede tabsabsorberingsbeløb ikke automatisk anses for at være større end eller lig med enhedens faktiske kapitalgrundlag.

3.  Med forbehold af sidste afsnit i dette stykke beregner afviklingsmyndigheden med henblik på at fastsætte det beløb, der henvises til i stk. 2, for afviklingsenheder, ▌det største af følgende:

a)  summen af:

i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til afviklingsenhedens krav, jf. artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, på konsolideret afviklingskoncernniveau

ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver afviklingskoncernen hidrørende fra afviklingen mulighed for fornyet opfyldelse af sit samlede kapitalprocentkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og kravet, jf. artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, på konsolideret afviklingskoncernniveau efter gennemførelsen af den valgte afviklingshandling;

b)  summen af:

i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til afviklingsenhedens krav til gearingsgrad, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, på konsolideret afviklingskoncernniveau; og

ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver afviklingskoncernen hidrørende fra afviklingen mulighed for fornyet opfyldelse af kravet til gearingsgrad, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, på konsolideret afviklingskoncernniveau efter gennemførelsen af den valgte afviklingshandling.

Med henblik på første afsnit, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii) skal rekapitaliseringsbeløbet også suppleres med et yderligere beløb, som afviklingsmyndigheden finder nødvendigt for at bevare tilstrækkelig markedstillid efter afviklingen under hensyntagen til afviklingsenhedens forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

Buffersatsbeløbet i henhold til andet afsnit i dette stykke må ikke overstige det kombinerede bufferkrav, jf. artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU, med undtagelse af kravet omhandlet i litra a) i nævnte bestemmelse, medmindre et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afviklingen fortsat opfylder kravene til tilladelse i en passende periode, dog højst et år.

Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med dette stykkes litra a) divideret med den samlede risikoeksponering.

Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med dette stykkes litra b) divideret med eksponeringsmålet bag gearingsgraden.

Afviklingsmyndigheden fastsætter de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i ovenstående afsnit, i overensstemmelse med de planlagte afviklingshandlinger i afviklingsplanen og kan tilpasse disse rekapitaliseringsbeløb, således at de i tilstrækkelig grad afspejler de risici, der gør sig gældende for afviklingsmulighederne som følge af afviklingskoncernens forretningsmodel, finansieringsmodel og overordnede risikoprofil.

3a.  Hvis afviklingsmyndigheden vurderer, at et institut, hvis det er nødlidende, ville blive likvideret eller underlagt insolvensbehandling, må det i artikel 45, stk. 1, i dette direktiv omhandlede krav ikke overstige de krav, der er omhandlet i artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 104a i direktiv 2013/36/EU.

4.  Med forbehold af sidste afsnit i dette stykke beregner afviklingsmyndigheden med henblik på at fastsætte det beløb, der henvises til i stk. 2, for enheder, som ikke selv er afviklingsenheder, ▌det største af følgende:

a)  summen af:

i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til enhedens krav, jf. artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 104a i direktiv 2013/36/EU

ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver enheden mulighed for fornyet overholdelse af sit samlede kapitalprocentkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013, og kravet, jf. artikel 104a i direktiv 2013/36/EU, efter udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59 i dette direktiv;

b)  summen af:

i) de tab, der skal absorberes ved afvikling, og som svarer til enhedens gearingsgradkrav, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013

ii) et rekapitaliseringsbeløb, som giver enheden mulighed for fornyet overholdelse af sit krav til gearingsgrad, jf. artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, efter udøvelsen af beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver i overensstemmelse med artikel 59 i dette direktiv;

Med henblik på første afsnit, litra a), nr. ii), og litra b), nr. ii) suppleres rekapitaliseringsbeløbet også med et yderligere beløb, som afviklingsmyndigheden finder nødvendigt for at bevare tilstrækkelig markedstillid efter afviklingen under hensyntagen til enhedens forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.

Buffersatsbeløbet i henhold til andet afsnit i dette stykke må ikke overstige det kombinerede bufferkrav, jf. artikel 128, stk. 6, i direktiv 2013/36/EU, med undtagelse af kravet omhandlet i litra a) i nævnte bestemmelse, medmindre et højere niveau er nødvendigt for at sikre, at enheden efter afviklingen fortsat opfylder kravene til tilladelse i en passende periode, dog højst et år.

Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra a), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med litra a) divideret med den samlede risikoeksponering.

Med henblik på artikel 45, stk. 2, litra b), udtrykkes kravet i artikel 45, stk. 1, i procent som beløbet beregnet i overensstemmelse med litra b) divideret med eksponeringsmålet bag gearingsgraden.

Afviklingsmyndigheden fastsætter de rekapitaliseringsbeløb, der er omhandlet i ovenstående afsnit, i overensstemmelse med de planlagte afviklingshandlinger i afviklingsplanen og kan tilpasse disse rekapitaliseringsbeløb, således at de i tilstrækkelig grad afspejler de risici, der gør sig gældende for rekapitaliseringsbehovene som følge af enhedens forretningsmodel, finansieringsmodel og overordnede risikoprofil.

5.  Hvis afviklingsmyndigheden forventer, at visse kategorier af nedskrivningsrelevante passiver kan udelukkes fra bail-in, jf. artikel 44, stk. 3, eller kan overføres til en modtager i deres helhed ved en delvis overførsel, må det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav ikke overstige et beløb, der er tilstrækkeligt til at:

a)  dække de udelukkede forpligtelser identificeret i overensstemmelse med artikel 44, stk. 3

b)  sikre, at de i stk. 2 omhandlede betingelser er opfyldt.

6.  Afviklingsmyndighedens afgørelse om at pålægge et minimumkrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante forpligtelser i henhold til denne artikel skal omfatte begrundelsen for afgørelsen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der henvises til i stk. 2-5.

7.  I stk. 3 og 4 tolkes kapitalkrav i overensstemmelse med den kompetente myndigheds anvendelse af overgangsbestemmelserne i tiende del, afsnit I, kapitel 1, 2 og 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 og i de bestemmelser i den nationale lovgivning, i henhold til hvilke de beføjelser, der er tillagt de kompetente myndigheder ved nævnte forordning, udøves.

8.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på præcisere de kriterier, der er omhandlet i stk. 1, og som danner grundlag for fastlæggelsen af kravet til kapitalgrundlag og tilladte forpligtelser i overensstemmelse med denne artikel.

EBA skal forelægge disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [1 month after the entry into force].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 45dFastlæggelse af minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for G-SII-enheder

1.  Kravet i artikel 45, stk. 1, for en afviklingsenhed, som er et G-SII eller indgår i et G-SII, består af:

a)  den højeste af følgende værdier, hvis intet andet fremgår af bestemmelserne i artikel 72b, stk. 3, og 4, og overgangsbestemmelserne i artikel 494 i forordning (EU) nr. 575/2013:

i)  en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4, i nævnte forordning

ii)  en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4, i nævnte forordning, og

b)  ethvert krav om supplerende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver fastsat af afviklingsmyndigheden for en specifik enhed i medfør af stk. 2, der opfyldes med forpligtelser, som opfylder betingelserne i artikel 45b, stk. 1 og 2.

2.  Afviklingsmyndigheden kan kun stille krav om supplerende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1, litra b):

a)  hvis kravet i stk. 1, litra a), ikke er tilstrækkeligt til at opfylde de fastsatte betingelser i artikel 45c og

b)  i det omfang kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver ikke overstiger det niveau, der er nødvendigt for at opfylde betingelserne i artikel 45c.

3.  Hvis flere G-SII-enheder, der tilhører samme EU-G-SII, er afviklingsenheder, beregner de relevante afviklingsmyndigheder det beløb, der er omhandlet i stk. 2:

a)  for hver afviklingsenhed

b)  for moderenheden i Unionen, som om den var EU-G-SII'ets eneste afviklingsenhed.

4.  Afviklingsmyndighedens afgørelse om at stille krav om supplerende kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i stk. 1, litra b), skal omfatte begrundelsen for afgørelsen, herunder en fuld vurdering af de elementer, der henvises til i stk. 2.

Artikel 45fAnvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på afviklingsenheder

1.  Afviklingsmyndighederne skal opfylde kravene fastsat i artikel 45c-45e på et konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau.

2.  Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til en afviklingsenhed på konsolideret afviklingskoncernniveau skal fastlægges i henhold til artikel 45h på grundlag af de kriterier, der er fastsat i artikel 45c-45e, og ud fra, hvorvidt koncernens datterselskaber i tredjelande skal afvikles separat i overensstemmelse med afviklingsplanen.

2a.  For afviklingskoncerner som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b, litra b), beslutter den relevante afviklingsmyndighed hvilke afviklingsenheder i afviklingskoncernen, identificeret i henhold til samme bestemmelse, der skal opfylde kravet i artikel 45c, stk. 3, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed opfylder kravet i denne artikels stk. 1 og 2.

Artikel 45gAnvendelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på enheder, som ikke selv er afviklingsenheder

1.  Institutter, som er datterselskaber af en afviklingsenhed og ikke selv er afviklingsenheder, skal opfylde kravene fastsat i artikel 45c ▌ på individuel basis. En afviklingsmyndighed kan efter høring af den kompetente myndighed beslutte at anvende kravet i nærværende artikel på en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), som er et datterselskab af en afviklingsenhed og ikke selv en afviklingsenhed.

Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til en enhed som omhandlet i første afsnit skal fastlægges i henhold til artikel 45h og på grundlag af de kriterier, der er fastsat i artikel 45c ▌.

2.  Det i artikel 45, stk. 1, omhandlede krav til enheder, der er omhandlet i stk. 1, er baseret på følgende kriterier:

a)  afviklingsenheden opfylder det konsoliderede krav, der er fastsat i artikel 45f

b)  summen af alle de krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datterselskaber, skal dækkes af og må ikke overstige det konsoliderede krav omhandlet i artikel 45f, medmindre dette udelukkende skyldes virkningerne af konsolideringen på afviklingskoncernniveau i overensstemmelse med artikel 45f, stk. 1

c)  kravet fastsættes på mellem 75 % og 90 % af de krav, der er beregnet i henhold til artikel 45, stk. 1, og må ikke overstige datterselskabets bidrag til det konsoliderede krav, der er omhandlet i artikel 45f, stk. 1

d)  det skal opfylde kriterierne i stk. 3.

3.  Kravet skal opfyldes med en eller flere af følgende:

a)  passiver, der:

i) udstedes til og købes af afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i den samme afviklingskoncern, som købte passiverne fra den enhed, der er omfattet af denne artikel, eller af en eksisterende aktionær, der ikke indgår i samme afviklingskoncern, så længe udøvelsen af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen i henhold til artikel 59-62 ikke påvirker afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet

ii) opfylder kriterierne i artikel 72a, med undtagelse af artikel 72b, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

iii) har en lavere prioritet ved almindelig insolvensbehandling end andre forpligtelser, bortset fra dem, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav og udstedes til og købes af andre enheder end afviklingsenheden

iv) er genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til artikel 59-62, som er i overensstemmelse med afviklingskoncernens afviklingsstrategi, navnlig ved ikke at berøre afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.

b)  kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt til og købt af andre enheder end afviklingsenheden, når anvendelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelsen i henhold til artikel 59-62 ikke berører afviklingsenhedens kontrol med datterselskabet.

3a.  Uanset denne artikels stk. 3, litra a, punkt ii, kan passiver udstedt før... [date of entry into force of this amending Directive], som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 72b, stk. 2, litra g)-o), i forordning (EU) nr. 575/2013, indgå i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver.

5.  Afviklingsmyndigheden for et datterselskab, som ikke er en afviklingsmyndighed, kan helt dispensere fra anvendelsen af denne artikel på det pågældende datterselskab, såfremt:

a)  både datterselskabet og afviklingsenheden er underlagt krav om tilladelse og tilsyn fra den samme kompetente myndighed, eller begge er beliggende i deltagende medlemsstater som defineret i forordning (EU) nr. 1024/2013

b)  afviklingsenheden på delkonsolideret grundlag opfylder kravet i artikel 45f

c)  der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsenhedens hurtige overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til datterselskabet, der er blevet truffet en beslutning om i overensstemmelse med artikel 59, stk. 3, navnlig når afviklingshandlingen træffes over for afviklingsenheden

d)  afviklingsenheden over for de kompetente myndigheder godtgør, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med samtykke fra den kompetente myndighed har stillet garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risikoen i datterselskabet er uden betydning

e)  afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet

f)  afviklingsenheden besidder over 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan

5a.  Afviklingssmyndigheden for en enhed i afviklingskoncernen, som ikke er en afviklingsenhed, skal foretage en vurdering og kan derefter helt eller delvis dispensere for anvendelsen af stk. 1-5 på den pågældende enhed, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a)  afviklingskoncernens afviklingsenhed er det centrale organ i et netværk eller en kooperativ koncern;

b)  enheden er et kreditinstitut, der er permanent tilknyttet det pågældende centrale organ

c)  medlemmerne af netværket er underlagt en juridisk baseret intern solidaritetsmekanisme.

Artikel 45hProcedure for fastlæggelse af kravet

1.  Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed, koncernafviklingsmyndigheden, hvis den adskiller sig fra førstnævnte, og de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for afviklingskoncernens datterselskaber på individuel basis, gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles afgørelse om:

a)  niveauet for det krav, der finder anvendelse på konsolideret niveau for hver afviklingsenhed

b)  niveauet for det krav, der finder anvendelse på hvert enkelt datterselskab i afviklingsenheden på individuelt niveau.

Den fælles afgørelse skal sikre overholdelsen af artikel 45f og 45g, være fuldt begrundet og fremsendes til:

a)  afviklingsenheden af dens afviklingsmyndighed

b)  afviklingsenhedens datterselskaber af deres respektive afviklingsmyndigheder

c)  koncernens modervirksomhed i Unionen af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed, når den pågældende modervirksomhed i Unionen ikke selv er en afviklingsenhed i den samme afviklingskoncern.

2.  Hvis flere G-SII-enheder, der tilhører samme EU-G-SII, er afviklingsenheder, skal de i første afsnit omhandlede afviklingsmyndigheder drøfte og, hvis dette er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med G-SII'ets afviklingsstrategi, nå til enighed om anvendelsen af artikel 72e i forordning (EU) nr. 575/2013 og om en eventuel justering med henblik på at minimere eller fjerne forskellen mellem summen af de i artikel 45d, stk. 3, litra a), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb for individuelle afviklingsenheder og summen af de i artikel 45d, stk. 3, litra b), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb.

Denne justering kan anvendes på følgende betingelser:

a)  justeringen kan anvendes i forbindelse med forskelle i beregningen af den samlede risikoeksponering mellem de relevante medlemsstater ved at justere kravet

b)  justeringen må ikke anvendes til at fjerne forskelle som følge af eksponeringer mellem afviklingskoncerner.

Summen af de i artikel 45d, stk. 3, litra a), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb for individuelle afviklingsenheder må ikke være lavere end summen af de i artikel 45d, stk. 3, litra b), og artikel 12 i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede beløb.

3.  Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse inden for fire måneder, træffes en afgørelse i henhold til stk. 4-6.

4.  Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om det konsoliderede krav, træffer afviklingsenhedens afviklingsmyndighed en afgørelse om det konsoliderede krav under behørig hensyntagen til:

a)  den vurdering af datterselskaberne, som de relevante afviklingsmyndigheder har foretaget

b)  koncernafviklingsmyndighedens opfattelse, hvis denne myndighed adskiller sig fra afviklingsenhedens afviklingsmyndighed.

Har en af de pågældende afviklingsmyndigheder ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder afviklingsenhedens afviklingsmyndighed sin afgørelse og afventer den afgørelse, EBA måtte vedtage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin afgørelse i overensstemmelse med EBA's afgørelse.

I sin afgørelse skal EBA tage hensyn til første afsnit, litra a) og b).

Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en måned.

Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.

Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned, finder afgørelsen fra afviklingsenhedens afviklingsmyndighed anvendelse.

5.  Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om niveauet for det krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datterselskaber på individuel basis, træffer de respektive afviklingsmyndigheder for datterselskaberne en afgørelse, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  der er taget behørigt hensyn til de synspunkter og forbehold, som afviklingsenhedens afviklingsmyndighed har givet udtryk for

b)  der er taget behørigt hensyn til koncernafviklingsmyndighedens opfattelse, hvis denne myndighed adskiller sig fra afviklingsenhedens afviklingsmyndighed

c)  der er foretaget en vurdering af overholdelsen af artikel 45g, stk. 2.

Har afviklingsenhedens afviklingsmyndighed eller koncernafviklingsmyndigheden ved udløbet af perioden på fire måneder indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for datterselskaberne på individuel basis, deres afgørelser og afventer den afgørelse, EBA måtte vedtage i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres afgørelser i overensstemmelse med EBA's afgørelse. I sin afgørelse skal EBA tage hensyn til første afsnit, litra a), b) og c).

Perioden på fire måneder anses for at være forligsfasen i nævnte forordnings forstand. EBA træffer afgørelse inden for en måned.

Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles afgørelse, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.

Foreligger der ikke nogen afgørelse fra EBA inden for en måned, finder afgørelserne fra datterselskabernes afviklingsmyndigheder anvendelse.

Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.

6.  Hvis der ikke træffes en fælles afgørelse inden for fire måneder på grund af uenighed om niveauet for det konsoliderede krav og niveauet for det krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datterselskaber på individuel basis, gælder følgende:

a)  der træffes en afgørelse om det konsoliderede krav i henhold til stk. 4

b)  der træffes en afgørelse om niveauet for det krav, der finder anvendelse på afviklingskoncernens datterselskaber på individuel basis, i henhold til stk. 4 på baggrund af:

i) behørig hensyntagen til den afgørelse, som er omhandlet i litra a)

ii) en vurdering af overholdelsen af artikel 45g, stk. 2.

7.  Den fælles afgørelse som omhandlet i stk. 1 og en eventuel afgørelse truffet af afviklingsmyndigheder som omhandlet i stk. 4, 5 og 6, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, er bindende for de pågældende afviklingsmyndigheder.

Den fælles afgørelse og enhver afgørelse, der træffes, såfremt der ikke foreligger nogen fælles afgørelse, gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvor det er relevant.

8.  Afviklingsmyndighederne skal i samordning med de kompetente myndigheder kræve og kontrollere, at enhederne opfylder kravet i artikel 45, stk. 1, og skal træffe en eventuel afgørelse i henhold til nærværende artikel parallelt med udarbejdelsen og opretholdelsen af afviklingsplanerne.

9.  Afviklingsenhedens afviklingsmyndighed skal underrette EBA om det fastsatte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:

a)  på konsolideret afviklingskoncernniveau

b)  for afviklingskoncernens datterselskaber på individuel basis.

Artikel 45iTilsynsindberetning og offentliggørelse af kravet

1.  De enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, aflægger på anmodning og mindst en gang om året beretning for deres kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder om følgende:

a)  niveauerne for de instrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 45b eller artikel 45g, stk. 3, og for kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver angivet i overensstemmelse med artikel 45, stk. 2, efter anvendelse af fradrag i henhold til artikel 72e-72j i forordning (EU) nr. 575/2013 samt niveauerne for de passiver som ikke er udelukket fra anvendelsesområdet for artikel 44 i henhold til samme artikels stk. 2

b)  sammensætningen af de instrumenter, der henvises til i litra a), herunder deres løbetidsprofil og prioritet ved almindelig insolvensbehandling.

2.  De enheder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, offentliggør mindst en gang om året følgende oplysninger:

a)  niveauerne for de instrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 45b eller artikel 45g, stk. 3

b)  sammensætningen af de instrumenter, der henvises til i litra a), herunder deres løbetidsprofil og prioritet ved almindelig insolvensbehandling.

2a.  Denne artikels stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på enheder, der opfylder følgende betingelser:

a)  såfremt der er tale om et institut, lever enheden op til en gearingsgrad på mindst 10 % som defineret i forordning (EU) nr. 575/2013, og

b)  enheden skal ifølge afviklingsplanen likvideres ved almindelig insolvensbehandling.

3.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere ensartede formater og skemaer og ensartet hyppighed og skemaer for den tilsynsindberetning og offentliggørelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2.

EBA skal forelægge disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [12 months from the entry into force].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.  Medlemsstaterne anvender artikel stk. 2, fra den 1. januar 2025.

Artikel 45jRapportering til EBA

1.  Afviklingsmyndighederne skal i samordning med de kompetente myndigheder underrette EBA om det for hvert institut i dets jurisdiktion fastsatte minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.

2.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere ensartede formater, skemaer og definitioner for identifikation og videregivelse af oplysninger fra afviklingsmyndighederne, efter samordning med de kompetente myndigheder, til EBA med henblik på stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [12 months after entry into force] ...[18]*.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 45kManglende overholdelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1.  En enheds overtrædelse af minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver afhjælpes af de relevante myndigheder på mindst en af følgende måder:

a)  udøvelse beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med artikel 17 og 18

b)  foranstaltninger i henhold til artikel 104 i direktiv 2013/36/EF

c)  foranstaltninger til tidlig indgriben i henhold til artikel 27

d)  administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger i henhold til artikel 110 og artikel 111.

1a.  Opløsningsmyndighederne overvåger på kvartalsmæssig basis opfyldelsen af minimumskravet for egenkapital og nedskrivningsrelevante passiver og underretter den kompetente myndighed om eventuelle overtrædelser eller andre relevante begivenheder, der kan påvirke opfyldelsen af minimumskravet.

2.  Afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder hører hinanden, når de udøver deres respektive beføjelser i henhold til stk. 1, litra a)-d).

2a.  Uanset artikel 141a, stk. 1, i direktiv 2013/36/EF skal et institut ikke anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav i forbindelse med anvendelsen af artikel 141 i nævnte direktiv, såfremt det opfylder betingelserne i litra a) og b) i artikel 141a, stk. 2, i nævnte direktiv, såfremt den manglende opfyldelse af dette krav kun vedrører minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 45c og 45d i dette direktiv, og hvis den manglende opfyldelse af dette krav ikke varer længere end 12 måneder.

Artikel 45lRapporter

1.  EBA forelægger i samarbejde med de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne Kommissionen en rapport med vurderinger af mindst følgende:

a)  hvordan kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er blevet gennemført på nationalt plan, og navnlig om der har været forskelle mellem medlemsstaterne i de niveauer, der er fastsat for sammenlignelige enheder

b)  hvordan afviklingsmyndighederne har udøvet beføjelsen til at kræve, at institutter opfylder kravet med de instrumenter, der er omhandlet i artikel 45b, stk. 2, og om medlemsstaterne har udøvet denne beføjelse forskelligt.

2.  Rapporten i stk. 1 skal omhandle følgende:

a)  effekten af minimumskravet og eventuelle forslag til harmoniserede niveauer for minimumskravet med hensyn til følgende:

i)  de finansielle markeder i almindelighed og markederne for usikret gæld og derivater i særdeleshed

ii)  institutters forretningsmodeller og balancestruktur, navnlig institutters finansieringsprofil og finansieringsstrategi, samt koncerners retlige og operationelle struktur

iii)  institutters rentabilitet, navnlig deres finansieringsomkostninger

iv)  migration af eksponeringer til enheder, der ikke er omfattet af tilsyn

v)  finansiel innovation

vi)  udbredelsen af kontraktlige bail-in-instrumenter samt arten og mulighederne for afsætning af disse instrumenter

vii)  institutters risikoadfærd

viii)  omfanget af institutters aktivbehæftelser

ix)  institutters tiltag med henblik på at overholde minimumskravene, og navnlig i hvilket omfang minimumskravene er blevet opfyldt ved nedgearing på aktivsiden, udstedelse af langfristede gældsbeviser og kapitaltilførsel, og

x)  omfanget af kreditinstitutternes udlånsvirksomhed med særlig fokus på udlån til mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, lokale myndigheder, regionale forvaltninger og offentlige enheder samt handelsfinansiering, herunder udlån i henhold til officielle eksportkreditforsikringsordninger

b)  samspillet mellem minimumskravene og kravene til kapitalgrundlag, gearingsgrad og likviditetskravene fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 og i direktiv 2013/36/EU

c)  institutters kapacitet til på egen hånd at skaffe kapital eller finansiering på markederne med henblik på at opfylde et eventuelt krav om harmoniserede minimumsniveauer.

3.  Den i stk. 1 omhandlede rapport skal omfatte to kalenderår og fremsendes til Kommissionen senest den 30. september i kalenderåret efter det seneste kalenderår dækket af rapporten. "

23a.  I artikel 48 indsættes følgende som stk. 6a:

"6a. For at muliggøre en effektiv anvendelse af bail-in-værktøjet og/eller nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelserne uden at krænke det generelle princip, der er fastsat i artikel 34, stk. 1, litra g), sikrer medlemsstaterne også, at kapitalinstrumenterne (kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter) i den nationale lovgivning vedrørende insolvensbehandlinger, placeres i insolvens under den rangordning, der er fastsat for resten af de efterstillede fordringer, der ikke kvalificerer som kapitalinstrumenter."

24.  Artikel 55 affattes således:

"Artikel 55Kontraktmæssig anerkendelse af bail-in

1.  Medlemsstaterne pålægger institutterne og de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede enheder at indføre en bestemmelse, hvormed kreditor eller en part i aftalen eller instrumentet, i henhold til hvilket passivet oprettes, anerkender, at forpligtelsen kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, og indvilliger i at være bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse/mortificering, der berøres af afviklingsmyndighedens udøvelse af disse beføjelser, forudsat at dette passiv opfylder alle følgende betingelser:

a)  passivet er ikke udelukket efter artikel 44, stk. 2

b)  passivet er ikke et indskud som omhandlet i artikel 108, litra a)

c)  passivet er omfattet af lovgivningen i et tredjeland

d)  passivet er udstedt eller indgået efter den dato, på hvilken medlemsstaterne anvender de bestemmelser, der er vedtaget med henblik på gennemførelse i national ret af denne afdeling.

1a.  Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på passiver i institutter eller enheder, for hvilke kravene i artikel 45, stk. 1, er lig med det i artikel 45c, stk. 2, litra a), definerede tabsabsorberingsbeløb, forudsat at de pågældende passiver ikke medregnes i kravet.

2.  Kravet i stk. 1 finder muligvis ikke anvendelse, hvis enten:

a)  forpligtelserne eller instrumenterne kan gøres til genstand for nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser, der udøves af afviklingsmyndigheden i en medlemsstat i overensstemmelse med tredjelandets lovgivning eller med en bindende aftale, der er indgået med det pågældende tredjeland, eller det både

b)  ▌rent juridisk ▌ eller på anden måde i praksis er vanskeligt for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), at indføre en sådan bestemmelse i visse forpligtelser, og

c)  en sådan undladelse af at anvende det i stk. 1 omhandlede krav for de pågældende forpligtelser ikke er til hinder for afvikling af institutterne eller enhederne omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d).

De i litra b) og c) omhandlede forpligtelser omfatter ikke ▌ hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter. De foranstilles desuden de forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 108, stk. 2, litra a), b) og c), og, hvis de er gældsinstrumenter, skal de være sikrede. Summen af passiver, der er omfattet af en undtagelse i henhold til litra b) og c), må ikke overstige 15 % af de samlede forpligtelser, som både er foranstillet de forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 108, stk. 2, litra a), b) og c), og opfylder betingelserne i denne artikels stk. 1, litra a), b) og d).

▌forpligtelser, som ikke indeholder den i stk. 1 påkrævede bestemmelse, eller for hvilke den i stk. 1 omhandlede bestemmelse i henhold til litra b) og c), ikke er påkrævet, medregnes ikke i minimumskravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.

Afviklingsmyndigheder skal overvåge anvendelsen af fritagelsen for kontraktmæssig anerkendelse i henhold til første afsnit, litra b) og c). Til dette formål skal de have ret til at føre tilsyn med kontrakter, for hvilke et institut eller en enhed har fastslået, at litra b) og c) i første afsnit finder anvendelse.

Såfremt afviklingsmyndighederne mener, at betingelserne for fritagelsen i litra b) og c) i første afsnit ikke er opfyldt, kan de rette en beslutning til det pågældende institut eller den pågældende enhed og kræve, at det/den ændrer sin politik vedrørende anvendelsen af fritagelsen for kontraktmæssig anerkendelse af bail-in.

3.  Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne kan pålægge institutter og enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) og d), at forelægge myndighederne en juridisk udtalelse om den retlige eksigibilitet og virkning af den i stk. 1 omhandlede bestemmelse.

4.  Indsætter et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), ikke i kontraktbestemmelserne vedrørende et relevant passiv ▌en bestemmelse som krævet i overensstemmelse med stk. 1, forhindrer dette ikke afviklingsmyndigheden i at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne i forhold til dette passiv.

5.  EBA udarbejder under hensyntagen til de berørte institutters forskellige forretningsmodeller udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge listen over forpligtelser, som udelukkelsen i stk. 1 finder anvendelse på, og indholdet af den i stk. 1 omhandlede kontraktbestemmelse.

EBA skal forelægge disse udkast til tekniske reguleringsstandarder for Kommissionen senest den ... [one year after the date of entry into force of this amending Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de betingelser, under hvilke det rent juridisk ▌eller på anden måde i praksis vil være vanskeligt for et institut eller en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), at indføre den i stk. 1 omhandlede bestemmelse i visse forpligtelser, og under hvilke en undladelse af at anvende det i stk. 1 omhandlede krav ikke ville være til hinder for det pågældende instituts eller den pågældende enheds afvikling.

EBA forelægger disse udkast til tekniske reguleringsstandarder for Kommissionen senest den ... [one year after the date of entry into force of this amending Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6a.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 115 vedrørende ændring af den i denne artikels stk. 2, andet afsnit fastsatte procentdel af summen af forpligtelser, der er omfattet af en undtagelse i henhold til litra b) og c) i første afsnit af denne artikels stk. 2"

27.  I overskriften til artikel 59 og 60 indsættes "og nedskrivningsrelevante passiver".

28.  Artikel 59, stk. 1, affattes således:

"1.  Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passiver kan udøves enten:

a)  uafhængigt af afviklingshandlinger, eller

b)  kombineret med en afviklingshandling, når betingelserne for afvikling i artikel 32 og 33 er opfyldt.

Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere nedskrivningsrelevante passiver uafhængigt af afviklingshandlinger kan kun udøves i forbindelse med nedskrivningsrelevante passiver, der opfylder betingelserne i artikel 45g, stk. 3, litra a), med undtagelse af betingelsen vedrørende forpligtelsernes restløbetid."

29.  "Kapitalinstrumenter" i artikel 59, stk. 2 og 3, ændres til "kapitalinstrumenter og passiver som omhandlet i stk. 1".

30.  "Kapitalinstrumenter" i artikel 59, stk. 4 og 10, ændres til "kapitalinstrumenter eller passiver som omhandlet i stk. 1".

31.  I artikel 60, stk. 1, tilføjes følgende som litra d):

"d)  hovedstolen af nedskrivningsrelevante passiver som omhandlet i artikel 59, stk. 1, nedskrives eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller begge dele, i det omfang det er nødvendigt for at nå de i artikel 31 fastsatte afviklingsmål eller inden for de relevante nedskrivningsrelevante passiver, alt efter hvad der er lavest."

32.  Artikel 60, stk. 2, affattes således:

"2.  Når hovedstolen af et relevant kapitalinstrument eller et nedskrivningsrelevant passiv nedskrives:

a)  skal nedbringelsen af hovedstolen være permanent, dog med forbehold af eventuel opskrivning i overensstemmelse med refusionsordningen i artikel 46, stk. 3

b)  er der ikke længere nogen forpligtelse over for ejeren af det relevante kapitalinstrument og passiv som omhandlet i artikel 59, stk. 1, under eller i forbindelse med det nedskrevne instruments beløb, undtagen for enhver forpligtelse, som allerede fandtes, og enhver forpligtelse til skadeserstatning, som kan opstå som følge af en påklage vedrørende lovligheden af udøvelsen af nedskrivningsbeføjelsen

c)  betales der ingen anden kompensation til en ejer af de relevante kapitalinstrumenter og passiver som omhandlet i artikel 59, stk. 1, end den i henhold til stk. 3."

33.  I artikel 60, stk. 3, ændres "de relevante kapitalinstrumenter" til "de relevante kapitalinstrumenter og passiver som omhandlet i artikel 59, stk. 1".

34.  Artikel 69, stk. 4, litra b), affattes således:

"b) betalings- og leveringsforpligtelser over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, centrale modparter, tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af ESMA i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, og centralbanker."

35.  Artikel 70, stk. 2, affattes således:

"2. Afviklingsmyndigheder skal ikke udøve den i stk. 1 omhandlede beføjelse i forhold til sikkerhedsrettigheder tilhørende systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, centrale modparter og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af ESMA i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, og centralbanker i aktiver, som instituttet under afvikling har stillet som hel eller delvis sikkerhed."

36.  Artikel 71, stk. 3, affattes således:

"3. En suspension i henhold til stk. 1 eller 2 finder ikke anvendelse på systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i forbindelse med direktiv 98/26/EF, centrale modparter og tredjelandes centrale modparter, der er anerkendt af ESMA i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller centralbanker."

37.  I artikel 88 erstattes "artikel 45" med "artikel 45-45i."

38.  Artikel 88, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"Med forbehold af artikel 89 opretter koncernafviklingsmyndighederne afviklingskollegier for at gennemføre de i artikel 12, 13, 16, 18, 45-45i, 91 og 92 omhandlede opgaver og i givet fald sikre samarbejde og koordinering med afviklingsmyndigheder i tredjelande."

39.  Artikel 89 affattes således:

"Artikel 89Europæiske afviklingskollegier

1.  Har et tredjelandsinstitut eller et moderselskab i et tredjeland EU-datterselskaber eller modervirksomheder i Unionen, som er etableret i to eller flere medlemsstater, eller to eller flere EU-filialer, der anses for væsentlige af to eller flere medlemsstater, opretter afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor disse enheder er etableret, eller hvor disse væsentlige filialer er beliggende, et fælles europæisk afviklingskollegium.

2.  Det i stk. 1 omhandlede europæiske afviklingskollegium varetager de funktioner og udfører de opgaver, der er nævnt i artikel 88, for så vidt angår i de stk. 1 omhandlede enheder, og, for så vidt disse opgaver er relevante, for filialer.

De opgaver, der skal udføres af det europæiske afviklingskollegium som omhandlet i stk. 2, omfatter fastlæggelsen af det i artikel 45-45i omhandlede krav.

Ved fastlæggelsen af det i artikel 45-45i omhandlede krav tager medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium hensyn til en eventuel global afviklingsstrategi vedtaget af myndigheder i tredjelande.

Hvis det er i overensstemmelse med den globale afviklingsstrategi, er EU-datterselskaber eller en modervirksomhed i Unionen og dens datterselskabsinstitutter ikke afviklingsenheder, og hvis medlemmerne af det europæiske afviklingskollegium er enige i denne strategi, skal EU-datterselskaberne eller modervirksomheden i Unionen opfylde kravet i artikel 45g, stk. 1, på et konsolideret grundlag gennem udstedelse af de i artikel 45g, stk. 3, litra a) og b), nedskrivningsrelevante instrumenter til afviklingsenheden i tredjelandet.

3.  Er alle tredjelandsinstituttets eller moderselskabet i et tredjelands EU-datterselskaber ejet af en enkelt modervirksomhed i Unionen, varetages det europæiske afviklingskollegiums formandskab af afviklingsmyndigheden i den medlemsstat, hvor modervirksomheden i Unionen er etableret.

Finder første afsnit ikke anvendelse, varetager afviklingsmyndigheden for en modervirksomhed i Unionen eller et EU-datterselskab, hvis samlede balanceførte aktiver har den højeste værdi, det europæiske afviklingskollegiums formandskab.

4.  Medlemsstaterne kan ved fælles aftale mellem alle relevante parter fravige kravet om at oprette et europæisk afviklingskollegium, hvis en anden koncern eller et andet kollegium varetager de samme funktioner og udfører de samme opgaver som dem, der er anført i nærværende artikel, og opfylder alle de i nærværende artikel og artikel 90 fastsatte betingelser og procedurer, herunder med hensyn til medlemskab af og deltagelse i europæiske afviklingskollegier. I så fald skal alle henvisninger til europæiske afviklingskollegier i dette direktiv også forstås som henvisninger til disse andre koncerner eller kollegier.

5.  Det europæiske afviklingskollegium fungerer i øvrigt i overensstemmelse med artikel 88, jf. dog denne artikels stk. 3 og 4."

40.  Artikel 110 ændres som følger:

a)   Stk. 1, første punktum, affattes således:

"Uden at dette berører medlemsstaternes ret til at fastsætte og iværksætte strafferetlige sanktioner, fastlægger medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der kan anvendes, såfremt de nationale bestemmelser til gennemførelsen af dette direktiv eller bestemmelserne i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] ikke overholdes, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres."

b)  Stk. 2 affattes således:

ʻ2. Medlemsstaterne sikrer, at der, såfremt de i stk. 1 omhandlede forpligtelser finder anvendelse på institutter, finansieringsinstitutter og modervirksomheder i Unionen som defineret i dette direktiv eller CCP'er, clearingmedlemmer af CCP'er eller modervirksomheder som defineret i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs], i tilfælde af overtrædelser kan anvendes administrative sanktioner på de betingelser, der er fastsat i national ret, over for medlemmerne af ledelsesorganet som defineret i dette direktiv eller over for bestyrelsesmedlemmerne som defineret i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] og andre fysiske personer, som i national ret er ansvarlige for overtrædelsen."

c)  Stk. 3, første punktum, affattes således:

"Beføjelsen til at indføre administrative sanktioner i medfør af dette direktiv tillægges afviklingsmyndighederne eller, i andre tilfælde, de kompetente myndigheder, afhængigt af overtrædelsens art. "  

41.  Artikel 111 ændres som følger:

a)  Stk. 1, litra a), b) og c), affattes således:

"a) undladelse af i strid med artikel 5 eller 7 i dette direktiv eller artikel 9 i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] at udarbejde, vedligeholde og ajourføre genopretningsplaner og koncerngenopretningsplaner

b) undladelse af i strid med artikel 25 i dette direktiv at meddele den kompetente myndighed, at hensigten er at yde koncernintern finansiel støtte

c) undladelse af i strid med artikel 11 i dette direktiv eller artikel 14 i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] at fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelse af afviklingsplaner

ca)  fremkommelse med enhver form for antydning, formidling eller fremstilling af, at et passiv, bortset fra de i artikel 44, stk. 2, litra a)-g), nævnte passiver, ikke ville være genstand for nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser og dermed en tilsidesættelse af artiklens stk. 2a

d) undladelse fra ledelsesorganets side i et institut eller i en enhed som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i dette direktiv eller fra bestyrelsens side i en CCP som defineret i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] af – i strid med artikel 81 i dette direktiv eller artikel 68, stk. 1, i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] – at give den kompetente myndighed meddelelse om, at det eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i dette direktiv omhandlede institut eller enhed eller CCP'en er nødlidende eller forventeligt nødlidende."

b)  Stk. 2 affattes således:

i) litra a) affattes således:

"a) en offentlig meddelelse, hvori den ansvarlige fysiske person, det ansvarlige institut, det ansvarlige finansieringsinstitut, den ansvarlige modervirksomhed i Unionen, den ansvarlige CCP eller anden ansvarlig juridisk person og overtrædelsens art næves"

ii) litra c) affattes således:

"c) et midlertidigt forbud over for et medlem af ledelsesorganet eller den daglige ledelse i det eller den i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i dette direktiv omhandlede institut eller enhed, eller over for bestyrelsen i CCP'en eller enhver anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig, til at varetage opgaver i de i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i dette direktiv omhandlede institutter eller enheder eller i CCP'er "

42.  Artikel 112 ændres som følger:

a)  Stk. 1, første punktum, affattes således:

"Medlemsstaterne sikrer, at afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder på deres officielle websted offentliggør i det mindste alle de administrative sanktioner, som de pålægger for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne fastsat i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs], såfremt sådanne sanktioner ikke er genstand for klage, eller hvis klagemuligheden er udtømt."

b)   Stk. 2, litra c), affattes således:

"c) hvis offentliggørelsen ville forårsage en uforholdsmæssig stor skade, såfremt den kan beregnes, for institutterne eller enhederne som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), c) eller d), i dette direktiv eller for de CCP'er eller personer, der deltager."

c)  Stk. 4 affattes således:

i) Første punktum affattes således:

"Senest den 3. juli 2016 forelægger EBA Kommissionen en rapport om medlemsstaternes anonymiserede offentliggørelse, jf. stk. 2, af sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelsen af dette direktiv, og navnlig om, hvorvidt der har været betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, hvad dette angår."

ii) Følgende afsnit tilføjes:

"Senest den […] forelægger ESMA Kommissionen en tilsvarende rapport om offentliggørelsen af sanktioner for overtrædelser af bestemmelserne fastsat i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs]."

43.  Artikel 113 affattes således:

"Artikel 113EBA's og ESMA's centrale database

1.  Med forbehold for de i artikel 84 omhandlede krav om tavshedspligt underretter afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder EBA om alle administrative sanktioner, som de har pålagt i henhold til artikel 111 for overtrædelser af de nationale bestemmelser til gennemførelsen af dette direktiv, og om status for denne klage og resultatet deraf.

Med forbehold for de i artikel 71 i forordning (EU) nr. [on the recovery and resolution of CCPs] omhandlede krav om tavshedspligt underretter afviklingsmyndighederne og de kompetente myndigheder på samme måde ESMA om alle administrative sanktioner pålagt for overtrædelser af nævnte forordning.

2.  EBA og ESMA fører centrale databaser over de sanktioner, der indberettes til dem, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem afviklingsmyndigheder, der alene er tilgængelige for afviklingsmyndigheder, og som skal ajourføres på grundlag af de oplysninger, som afviklingsmyndighederne indberetter.

3.  EBA og ESMA fører centrale databaser over de sanktioner, der indberettes til dem, udelukkende til brug for udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, der alene er tilgængelige for kompetente myndigheder, og som skal ajourføres på grundlag af de oplysninger, som de kompetente myndighederne indberetter.

4.  EBA og ESMA ajourfører websteder med links til hver afviklingsmyndigheds offentliggørelse af sanktioner og hver kompetent myndigheds offentliggørelse af sanktioner i henhold til artikel 112 og angiver, hvor længe hver enkelt medlemsstat offentliggør sanktionerne."

Artikel 2

Ændring af direktiv 98/26/EF

Artikel 1 ændres som følger:

a)  følgende indsættes som litra aa):

"aa) tredjelande som defineret i artikel 2, litra ma), omfattet af lovgivningen i et andet land end en medlemsstat."

b) litra b) affattes således:

"b) deltagere i sådanne systemer"

Artikel 2, litra c), affattes således:

"c) "central modpart" eller "CCP": en central modpart som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. 648/2012."

Artikel 2, litra f), affattes således:

f) "f) "deltager": et institut, en central modpart, et afregningsfirma, et clearinginstitut, en systemoperatør eller et clearingmedlem af en CCP, der er meddelt tilladelse i medfør af artikel 17 i forordning (EU) nr. 648/2012."

I artikel 2 tilføjes følgende som litra ma):

"ma) "tredjelandssystem": et system, der er etableret i et andet land end en medlemsstat, der opfylder betingelserne i artikel 10, stk. 2a."

I artikel 10 tilføjes som stk. 2a:

"Et tredjelandssystem og operatøren af det pågældende system skal medtages i dette direktivs anvendelsesområde i henhold til stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  mindst én faktisk eller potentiel direkte deltager i tredjelandssystemet har sit hovedkontor i EU

b)    såfremt der er tale om et tredjelandssystem for clearing og afvikling af finansielle instrumenter, har ESMA sikret sig, at de regler, der gælder for det pågældende tredjeland er tilfredsstillende

c)   såfremt der er tale om et tredjelandssystem til behandling af betalinger, er der blevet oprettet en samarbejdsaftale mellem den relevante udstedende centralbank i Unionen af hver enkelt EU-valuta, der behandles i det pågældende system, og de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med systemet i det pågældende tredjelandssystem.

Den udstedende centralbank underretter ESMA om den i dette punkt omhandlede tilsynsordning.

ESMA offentliggør på sit websted en liste over tredjelandsystemer, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. "

Artikel 3

Ændringer af direktiv 2002/47/EF

I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 1, stk. 6, affattes således:

"6. Artikel 4-7 i nærværende direktiv finder ikke anvendelse på nogen begrænsning af håndhævelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse eller nogen begrænsning af virkningen af en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse, nogen slutafregnings- eller modregningsbestemmelse, der pålægges i henhold til afsnit IV, kapitel V eller VI, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU eller til afsnit V, kapitel IV, i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution], eller på nogen begrænsninger, der pålægges i henhold til tilsvarende beføjelser i en medlemsstats lovgivning med henblik på at lette afviklingen af en enhed som omhandlet i stk. 2, litra c), nr. iv), og som er underlagt sikkerhedsforanstaltninger, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit IV, kapitel VII, i direktiv 2014/59/EU og i afsnit V, kapitel V, i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution]."

Artikel 9a affattes således:

"Artikel 9a

Direktiv 2008/48/EF og 2014/59/EU og forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution].

Nærværende direktiv tilsidesætter ikke direktiv 2008/48/EF og 2014/59/EU og forordning (EU) nr. [on CCP recovery and resolution]."

Artikel 4

Ændring af direktiv 2004/25/EF

Artikel 4, stk. 5, affattes således:

"5.  Medlemsstaterne sikrer, at artikel 5, stk. 1, i dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU eller i afsnit V i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution]."

Artikel 5

Ændring af direktiv 2005/56/EF

I artikel 3 affattes stk. 4 således:

"4.  Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse på det eller de selskaber, der er omfattet af anvendelsen af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU eller i afsnit V i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution]."

Artikel 6

Ændring af direktiv 2007/36/EC

I direktiv 2007/36/EU foretages følgende ændringer:

a)  Artikel 1, stk. 4, affattes således:

"4.  Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU eller i afsnit V i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution]."

b)  Artikel 5, stk. 5, affattes således:

"5. Medlemsstaterne sikrer, at generalforsamlingen med henblik på direktiv 2014/59/EU og forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution] med et flertal på mindst to tredjedele af de gyldigt afgivne stemmer kan vedtage eller ændre vedtægten til at foreskrive, at en indkaldelse til en generalforsamling, hvor der skal træffes afgørelse om en kapitalforøgelse, sker med et kortere varsel end som fastsat i stk. 1 i nærværende artikel, når blot denne generalforsamling ikke finder sted inden for ti kalenderdage efter indkaldelsen, og såfremt betingelserne i artikel 27 eller 29 i direktiv 2014/59/EU eller i artikel 19 i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution] er opfyldt, og såfremt den pågældende kapitalforøgelse er nødvendig for at undgå de betingelser for afvikling, der er fastsat i artikel 32 og 33 i direktiv 2014/59/EU eller i artikel 22 i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution]."

Artikel 7

Ændring af direktiv 2011/35/EU

Artikel 1, stk. 4, affattes således:

"4.  Medlemsstaterne sikrer, at dette direktiv ikke finder anvendelse på det eller de selskaber, der er omfattet af anvendelsen af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU eller i afsnit V i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution]."

Artikel 8

Ændring af direktiv 2012/30/EU

Artikel 45, stk. 4 affattes således:

"4.  Medlemsstaterne sikrer, at artikel 10, artikel 19, stk. 1, artikel 29, stk. 1, 2 og 3, artikel 31, stk. 2, første afsnit, artikel 33-36 og artikel 40, 41 og 42 i dette direktiv ikke finder anvendelse i tilfælde af anvendelse af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er omhandlet i afsnit IV i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU eller i afsnit V i forordning (EU) nr. [CCP recovery and resolution]."

Artikel 9Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [date 12 months from the date of entry into force] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den [date – 6 months from transposition date].

2.  Når medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

3.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 10Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1, stk. 1, stk. 40, stk. 41, stk. 42 og stk. 43, samt artikel 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 træder i kraft den [date - when the Regulation [CCP Recovery and Resolution enters into force].

Artikel 11Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den.

For Europa-Parlamentet  For Rådet

Formanden  Formanden

  • [1] * Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
  • [2]  EUT C […] af […], s. […].
  • [3]  EUT C […] af […], s. […].
  • [4] Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Hen imod fuldførelsen af bankunionen", 24.11.2015, COM(2015) 587 final.
  • [5]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
  • [6]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
  • [7]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1)
  • [8]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338)
  • [9]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
  • [10]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45)
  • [11]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
  • [12]  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
  • [13]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 74).
  • [14]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 om fusioner af aktieselskaber (EUT L 110 af 29.4.2011, s. 1).
  • [15]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 1).
  • [16]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
  • [17]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).
  • [18] *  OJ please insert date: 12 months after the date of entry into force of this Directive..

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberende evne og rekapitaliseringsevne og ændring af direktiv 98/26/EF, 2002/47/EF, 2012/30/EU, 2011/35/EU, 2005/56/EF, 2004/25/EF og 2007/36/EF

Referencer

COM(2016)0852 – C8-0481/2016 – 2016/0362(COD)

Dato for høring af EP

23.11.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

1.2.2017

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

1.2.2017

ITRE

1.2.2017

JURI

1.2.2017

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

EMPL

15.12.2016

ITRE

12.1.2017

JURI

25.1.2017

 

Ordførere

       Dato for valg

Gunnar Hökmark

24.11.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

28.2.2017

25.4.2017

3.5.2017

11.12.2017

 

22.2.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

14

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, David Coburn, Thierry Cornillet, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Barbara Kappel, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Gabriel Mato, Alex Mayer, Bernard Monot, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Ashley Fox, Doru-Claudian Frunzulică, Syed Kamall, Alain Lamassoure, Thomas Mann, Luigi Morgano, Michel Reimon, Joachim Starbatty

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Christofer Fjellner, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz

Dato for indgivelse

25.6.2018

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

38

+

ALDE

Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Ramon Tremosa i Balcells

ENF

Barbara Kappel

PPE

Burkhard Balz, Markus Ferber, Christofer Fjellner, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Esther de Lange, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Fulvio Martusciello, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan

S&D

Pervenche Berès, Andrea Cozzolino, Jonás Fernández, Doru-Claudian Frunzulică, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Luigi Morgano, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

14

-

ALDE

Caroline Nagtegaal

ECR

Ashley Fox, Syed Kamall, Stanisław Ożóg, Joachim Starbatty, Kay Swinburne

EFDD

David Coburn, Bernard Monot, Marco Valli

ENF

Gerolf Annemans, Marco Zanni

GUE/NGL

Marisa Matias, Martin Schirdewan, Miguel Viegas

5

0

S&D

Hugues Bayet

VERTS/ALE

Sven Giegold, Philippe Lamberts, Michel Reimon, Ernest Urtasun

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 10. juli 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik