Procedure : 2018/2028(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0228/2018

Indgivne tekster :

A8-0228/2018

Forhandlinger :

PV 10/09/2018 - 27
CRE 10/09/2018 - 27

Afstemninger :

PV 11/09/2018 - 6.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0332

BETÆNKNING     
PDF 436kWORD 69k
27.6.2018
PE 618.224v02-00 A8-0228/2018

om ligebehandling af sprog i en digital tidsalder

(2018/2028(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Jill Evans

Ordfører for udtalelse: (*):

Marisa Matias, Udvalget om Industri, Forskning og Energi

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ligebehandling af sprog i en digital tidsalder

(2018/2028(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 21, stk. 1, og artikel 22 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til UNESCO's konvention af 2003 om beskyttelse af den immaterielle kulturarv,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/2240 af 25. november 2015 om indførelse af et program om interoperabilitetsløsninger og fælles rammer for europæiske offentlige forvaltninger, virksomheder og borgere (ISA2-programmet) som et middel til at modernisere den offentlige sektor(3),

–  der henviser til Rådets resolution af 21. november 2008 om en europæisk strategi for flersprogethed (2008/C 320/01)(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 - rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF(5),

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UN CRPD), som blev ratificeret af EU i 2010,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2008 med titlen "Flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse"(COM(2008)0566),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 med titlen "En digital dagsorden for Europa" (COM(2010)0245),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2012 med titlen "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e-handel og onlinetjenester" (COM(2011)0942),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 2015 med titlen "En strategi for et digitalt indre marked" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "En digital dagsorden for Europa" (COM(2010)00245)(6),

–  der henviser til henstillingen om fremme og brug af flersprogethed og universel adgang til cyberspace, som blev vedtaget på UNESCO's 32. generalkonference i Paris den oktober 2003,

–  der henviser til den særlige eurobarometerundersøgelse 386 med titlen "Europeans and their Languages", som blev offentliggjort i juni 2012,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 (SN 100/1/02 REV 1),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 1988 om tegnsprog for døve(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2004 om bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed: de europæiske regioners og internationale organisationers rolle (f.eks. UNESCO og Europarådet) (8) og sin beslutning af 4. september 2003 om regionale og mindre udbredte europæiske sprog - mindretalssprog i EU - under hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed(9),

–  der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 om flersprogethed: et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse(10),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2013 om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union(11),

–  der henviser til sin beslutning af 7. februar 2018 om beskyttelse og ikkediskrimination af EU-borgere tilhørende mindretal i EU-medlemsstaterne(12),

–  der henviser til undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste/Enheden for Videnskabeligt Fremsyn (STOA) med titlen "Language equality in the digital age - Towards a Human Language Project", som blev offentliggjort i marts 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0228/2018),

A.  der henviser til, at sprogteknologier kan gøre kommunikationen lettere for døve og hørehæmmede, blinde og synshæmmede og ordblinde, og til, at der i denne betænkning med "sprogteknologi" henvises til teknologi, der støtter ikke kun talte sprog, men også tegnsprog i erkendelse af, at tegnsprog er et vigtigt element i Europas sproglige mangfoldighed;

B.  der henviser til, at udvikling af sprogteknologier dækker mange forskningsområder og discipliner, herunder datalingvistik, kunstig intelligens, datalogi og lingvistik, samt anvendelser som natursprogsbehandling, tekstanalyse, taleteknologi og dataudvinding bl.a.;

C.  der henviser til den særlige eurobarometerundersøgelse 386 med titlen "Europeans and their Languages", som viser, at godt halvdelen af europæerne (54 %) er i stand til at føre en samtale på mindst ét fremmedsprog, at en fjerdedel (25 %) er i stand til at tale mindst to fremmedsprog, og at én ud af ti (10 %) behersker mindst tre fremmedsprog;

D.  der henviser til, at der er 24 officielle sprog og flere end 60 nationale, regionale sprog og mindretalssprog i Den Europæiske Union foruden migrantsprog samt, under FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD), forskellige statsligt anerkendte tegnsprog; der henviser til, at flersprogethed er et af de største aktiver i Europas kulturelle mangfoldighed og samtidig en af de største udfordringer for skabelsen af et ægte integreret EU;

E.  der henviser til, at det er en afgørende forudsætning for en effektiv EU-politik for flersprogethed, at der er støtte til, at lokalsamfund, f.eks. oprindelige, landlige eller fjerntliggende samfund, kan overvinde geografiske, sociale og økonomiske hindringer for bredbåndsadgang;

F.  der henviser til, at flersprogethed er omfattet af flere af EU's politikområder såsom kultur, uddannelse, økonomi, det digitale indre marked, livslang læring, beskæftigelse, social inklusion, konkurrenceevne, ungdom, civilsamfundet, mobilitet, forskning og medier; der henviser til, at der er behov for mere opmærksomhed på at fjerne hindringer for dialog mellem kulturer og sprog med henblik på at fremme den gensidige forståelse;

G.  der henviser til, at Kommissionen erkender, at det digitale indre marked skal være flersproget; der henviser til, at der ikke er blevet foreslået nogen fælles EU-politik til løsning af problemet med sprogbarrierer;

H.  der henviser til, at der anvendes sprogteknologier i stort set alle dagligdags digitale produkter og tjenester, da de fleste anvender sprog i et eller andet omfang, navnlig alle internetrelaterede produkter som søgemaskiner, sociale netværk og e-handelstjenester; der henviser til, at brugen af sprogteknologier også har en indvirkning på sektorer af afgørende betydning for de europæiske borgeres daglige velfærd såsom uddannelse, kultur og sundhed;

I.  der henviser til, at den grænseoverskridende e-handel er meget lav, idet kun 16 % af EU's borgere købte online fra andre EU-lande i 2015; der henviser til, at sprogteknologier kan bidrage til fremtidig europæisk kommunikation på tværs af grænser og sprog, øge den økonomiske vækst og sociale stabilitet og mindske naturlige hindringer og dermed tage hensyn til og fremme samhørighed og konvergens og styrke EU's konkurrenceevne på verdensplan;

J.  der henviser til, at den teknologiske udvikling i stadig højere grad er sprogbaseret og har konsekvenser for vækst og samfund; der henviser til, at der er et presserende behov for mere sprogbevidste politikker og for teknologisk, men også virkelig tværfaglig forskning og uddannelse i digital kommunikation og sprogteknologier og deres relation til vækst og samfund;

K.  der henviser til, at opfyldelsen af Barcelona-målet om at sætte borgerne i stand til at kommunikere godt på deres modersmål samt to andre sprog vil give folk flere muligheder for adgang til kulturelt, uddannelsesmæssigt og videnskabeligt indhold i digital form og for at kunne deltage som borgere foruden adgang til det digitale indre marked; der henviser til, at yderligere redskaber og værktøjer, navnlig leveret af sprogteknologier, er afgørende for at kunne håndtere flersprogetheden i Europa på tilfredsstillende vis og fremme individuel flersprogethed;

L.  der henviser til, at der er sket betydelige gennembrud inden for kunstig intelligens, og at udviklingen inden for sprogteknologier er foregået hurtigt; der henviser til, at sprogcentreret kunstig intelligens giver nye muligheder for digital kommunikation, digitalt forbedret kommunikation, teknologibaseret kommunikation og samarbejde på alle europæiske sprog (og andre sprog), giver folk, der taler forskellige sprog, lige adgang til oplysninger og viden og forbedrer it-netværkenes funktioner;

M.  der henviser til, at de fælles europæiske værdier samarbejde, solidaritet, ligestilling, anerkendelse og respekt bør betyde, at alle borgere har fuld og lige adgang til digitale teknologier, hvilket ikke alene vil forbedre den europæiske samhørighed og velfærd, men også bane vejen for et flersproget digitalt indre marked;

N.  der henviser til, at tilgængeligheden af teknologiske værktøjer som videospil og uddannelsesapplikationer på mindretalssprog og mindre benyttede sprog er afgørende for udviklingen af sprogfærdigheder, navnlig hos børn;

O.  der henviser til, at personer, som taler mindre benyttede europæiske sprog, bør kunne udtrykke sig på kulturelt meningsfulde måder og skabe deres eget kulturelle indhold på lokale sprog;

P.  der henviser til, at udviklingen af metoder som deep learning, der er baseret på øget datakraft og adgang til umådelige datamængder, gør sprogteknologier til en virkelig løsning på overvindelse af sprogbarrierer;

Q.  der henviser til, at sprogbarrierer har en betragtelig indvirkning på skabelsen af den europæiske identitet og fremtiden for den europæiske integrationsproces; der henviser til, at EU's beslutningstagning og politikker bør meddeles EU's borgere på deres modersmål både online og offline;

R.  der henviser til, at sprog udgør en meget stor del af det evigt voksende omfang af big data;

S.  der henviser til, at der udtrykkes enorme mængder data i menneskelige sprog; der henviser til, at forvaltningen af sprogteknologier kan skabe mulighed for en lang række innovative it-produkter og tjenesteydelser inden for industri, handel, forvaltning, forskning, offentlige tjenester og administration og dermed reducere naturlige hindringer og markedsomkostninger;

Nuværende hindringer for opnåelse af lighed mellem sprogene i den digitale tidsalder i Europa

1.  beklager, at der grundet manglen på målrettede politikker i Europa for tiden er en voksende teknologisk kløft mellem ressourcestærke sprog og sprog med færre ressourcer, uanset om de sidstnævnte sprog er officielle, sidestillet officielle eller uofficielle sprog i EU; beklager desuden, at mere end 20 europæiske sprog er i fare for at uddø digitalt; bemærker, at EU og dens institutioner har pligt til at styrke, fremme og bevare sproglig mangfoldighed på det europæiske kontinent;

2.  understreger, at digitale teknologier i løbet af det seneste årti har haft en betydelig indvirkning på sprogudviklingen, som det fortsat er vanskelig at vurdere; anbefaler politiske beslutningstagere alvorligt at grunde over de undersøgelser, der viser, at digital kommunikation svækker de unges læse- og skrivefærdigheder, hvilket skaber grammatiske og sproglige barrierer generationerne imellem og medfører en generel forringelse af sproget; er af den opfattelse, at digital kommunikation bør udvide, berige og fremme sprogene, og at disse ambitioner bør afspejles i de nationale politikker for uddannelse samt læse- og skrivefærdighed;

3.  understreger, at mindre udbredte europæiske sprog er væsentligt ringere stillet på grund af en udtalt mangel på værktøjer, ressourcer og forskningsmidler, hvilket hæmmer og indsnævrer rækkevidden af den indsats, der gøres af forskere, som, selv om de har de nødvendige teknologiske færdigheder, ikke er i stand til at drage den fulde fordel af sprogteknologier;

4.  bemærker den stadig større digitale kløft mellem meget benyttede og mindre benyttede sprog og den stigende digitalisering af det europæiske samfund, som fører til forskelle i adgangen til information, navnlig for lavtuddannede, ældre, personer med lave indkomster og socialt dårligt stillede; understreger, at uligheden kunne reduceres ved at gøre indhold tilgængeligt på forskellige sprog;

5.  bemærker, at selv om Europa har et stærkt videnskabeligt fundament inden for sprogteknologi på et tidspunkt, hvor sprogteknologier udgør en enorm mulighed for det, så er Europa både økonomisk og kulturelt fortsat langt bagefter på grund af fragmenteringen af markedet, utilstrækkelig investering i viden og kultur, dårligt koordineret forskning, utilstrækkelig finansiering og juridiske hindringer; bemærker endvidere, at markedet i øjeblikket domineres af ikke-europæiske aktører, som ikke beskæftiger sig med de specifikke behov i et flersproget Europa; fremhæver behovet for et paradigmeskift og for at styrke Europas førende stilling inden for sprogteknologi gennem oprettelsen af et projekt, der er skræddersyet Europas behov og krav;

6.  bemærker, at sprogteknologier først er tilgængelige på engelsk; er klar over, at store globale og europæiske producenter og virksomheder også ofte udvikler sprogteknologier for de store europæiske sprog med forholdsvis store markeder, nemlig spansk, fransk og tysk (disse sprog mangler allerede ressourcer på visse underområder); understreger imidlertid, at der bør træffes generelle foranstaltninger på EU-plan (politisk, finansielt, forsknings- og uddannelsesmæssigt) for at sikre udviklingen af sprogteknologier for mindre udbredte officielle EU-sprog, og at der bør iværksættes særlige foranstaltninger på EU-plan (politisk, finansielt, forsknings- og uddannelsesmæssigt) med henblik på at inkludere og fremme regionale sprog og mindretalssprog i en sådan udvikling;

7.  fastholder, at det er nødvendigt at gøre bedre brug af nye teknologiske fremgangsmåder, der er baseret på øget datakraft og bedre adgang til store mængder data, med henblik på at fremme udviklingen af "deep-learning" neurale netværk, der gør natursprogsteknologier til en reel løsning på problemet med sprogbarrierer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til at støtte en sådan teknologisk udvikling;

8.  noterer sig, at sprog, der tales af færre, har behov for behørig støtte fra de berørte parter, herunder fremstillere af typer til diakritiske tegn, tastaturproducenter og indholdsstyringssystemer, for at gøre det muligt at lagre, behandle og vise indhold korrekt på disse sprog; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan en sådan støtte kan iværksættes og gøres til en anbefaling i EU's udbudsprocedure;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme flersprogethed i digitale tjenester som mobilapplikationer;

10.  bemærker med bekymring, at det digitale indre marked fortsat er splittet på grund af et antal barrierer, herunder sprogbarrierer, hvilket hæmmer e-handel, kommunikation på sociale netværk og via andre kommunikationskanaler og grænseoverskridende udveksling af kulturelt, kreativt og audiovisuelt indhold såvel som en bredere udnyttelse af fælleseuropæiske offentlige tjenester; understreger, at kulturel mangfoldighed og flersprogethed i Europa kunne have gavn af grænseoverskridende adgang til indhold, især til uddannelsesformål; opfordrer Kommissionen til at udvikle en effektiv og koordineret strategi for det flersprogede digitale indre marked;

11.  bemærker, at sprogteknologier i øjeblikket ikke spiller nogen rolle i den europæiske politiske dagsorden til trods for, at respekt for sproglig mangfoldighed er nedfældet i traktaterne;

12.  fremhæver den vigtige rolle, som tidligere EU-støttede forskningsnetværk som FLaReNet, CLARIN, HBP og META-NET (herunder META-SHARE) har spillet ved at bane vej for opbygningen af en europæisk sprogteknologisk platform;

Forbedring af de institutionelle rammer for sprogteknologipolitikker på EU-plan

13.  opfordrer Rådet til at udarbejde en henstilling om beskyttelse og fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Unionen, herunder inden for sprogteknologier;

14.  opfordrer Kommissionen til for at styrke sprogteknologiernes profil i Europa at tilføje området "flersprogethed og sprogteknologi" til en kommissærs ansvarsområde; mener, at den ansvarlige kommissær bør have til opgave at fremme sproglig mangfoldighed og ligestilling på EU-plan i betragtning af betydningen af sproglig mangfoldighed for Europas fremtid;

15.  foreslår at sikre omfattende retlig beskyttelse på EU-plan af de 60 regionale sprog og mindretalssprog, anerkendelse af nationale og sproglige mindretals kollektive rettigheder i den digitale verden og modersmålsundervisning for personer, der taler officielle og ikkeofficielle EU-sprog;

16.  opfordrer de medlemsstater, der allerede har udviklet deres egne succesrige politiske strategier for sprogteknologi, til at dele deres erfaringer og god praksis for at hjælpe andre nationale, regionale og lokale myndigheder med at udvikle egne strategier;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme omfattende sprogrelaterede politikker samt til at afsætte ressourcer og anvende passende værktøjer til at fremme sproglig mangfoldighed og flersprogethed på det digitale område; understreger det ansvar, som EU og medlemsstaterne deler sammen med universiteter og andre offentlige institutioner med hensyn til at bevare deres sprog i den digitale verden og udvikle databaser og oversættelsesteknologier for alle EU-sprog, herunder sprog, der er mindre udbredt; opfordrer til koordinering mellem forskning og virksomhederne med det fælles mål for øje at forbedre de digitale muligheder for oversættelse og med åben adgang til de data, der kræves til teknologiske fremskridt;

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier og politikker til at fremme flersprogethed på det digitale marked; kræver i denne forbindelse, at Kommissionen og medlemsstaterne definerer et minimum af sproglige ressourcer, som alle europæiske sprog bør besidde, f.eks. datasæt, leksika, taleoptagelser, oversættelseshukommelser, korpora med forklarende noter og encyklopædisk indhold, for at undgå digital udryddelse;

19.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et center for sproglig mangfoldighed, som skal sætte fokus på vigtigheden af mindre benyttede regionale sprog og mindretalssprog, bl.a. inden for sprogteknologier;

20.  anmoder Kommissionen om at revidere sin "rammestrategi for flersprogethed" og fremlægge en klar handlingsplan for fremme af sproglig mangfoldighed og overvindelse af sprogbarrierer på det digitale område;

21.  opfordrer Kommissionen til at prioritere sprogteknologi til små medlemsstater med egne sprog som udtryk for forståelse for deres sproglige udfordringer;

22.  understreger, at udviklingen af sprogteknologi vil forenkle tekstning, eftersynkronisering og oversættelse af videospil og softwareprogrammer til mindretalssprog og mindre benyttede sprog;

23.  understreger behovet for at mindske teknologikløften mellem sprog gennem en styrket overførsel af viden og teknologi;

24.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive metoder til styrkelse af deres modersmål;

Anbefalinger til EU-forskningspolitikker

25.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde et omfattende, langsigtet og koordineret program for finansiering af forskning, udvikling og innovation inden for sprogteknologier på europæisk, nationalt og regionalt niveau, som er skræddersyet specielt til EU's behov og krav; understreger, at programmet bør tilstræbe at tackle dyb naturlig sprogforståelse og øge effektiviteten gennem udveksling af viden, infrastruktur og ressourcer med henblik på at udvikle innovative teknologier og tjenester og nå frem til næste videnskabelige gennembrud på dette område samt for at bidrage til at mindske teknologikløften mellem europæiske sprog; understreger, at dette bør gøres med deltagelse af forskningscentre, universiteter, virksomheder (især SMV'er og nystartede virksomheder) og andre relevante interessenter; understreger desuden, at dette projekt bør være åbent, cloudbaseret og interoperabelt og tilvejebringe udpræget skalérbare og højtydende grundværktøjer til flere forskellige sprogteknologiapplikationer;

26.  mener, at der bør gives økonomiske incitamenter til IKT-integratorer i EU med henblik på at fremskynde tilvejebringelsen af cloudbaserede tjenester for at muliggøre en gnidningsløs integration af natursprogsteknologier i deres e-handelsapplikationer, navnlig med henblik på at sikre, at SMV'er får gavn af automatiseret oversættelse;

27.  understreger, at Europa er nødt til at sikre sin førerposition på området for sprogcentreret kunstig intelligens; minder om, at EU-virksomheder har de bedste forudsætninger for at levere løsninger, der er tilpasset vores særlige kulturelle, samfundsmæssige og økonomiske behov;

28.  mener, at langsigtet grundforskning samt overførsel af viden og teknologi mellem lande og regioner bør fremmes i specifikke programmer under de nuværende finansieringsordninger såsom Horisont 2020 samt i nye finansieringsprogrammer;

29.  anbefaler, at der oprettes en europæisk sprogteknologiplatform med repræsentanter fra alle europæiske sprog, der gør det muligt at dele sprogligteknologiske ressourcer og tjenester og open source-kodepakker, navnlig mellem universiteter og forskningscentre, og at det samtidig sikres, at alle finansieringsordninger både kan arbejde med open source-samfund, og at de også er tilgængelige for dem;

30.  anbefaler, at der oprettes eller udvides projekter såsom Digital Language Diversity Project, der udfører forskning i de digitale behov blandt alle europæiske sprog, herunder såvel dem, der tales af meget få, som dem, der tales af mange, med henblik på at løse problemet med it-kløften og bidrage til at forberede disse sprog til en bæredygtig digital fremtid;

31.  opfordrer til en ajourføring af META-NET White Paper Series, som er en i 2012 offentliggjort paneuropæisk undersøgelse af status for sprogteknologier, ressourcer for alle europæiske sprog, oplysninger om sprogbarrierer og emnerelaterede politikker med henblik på at kunne vurdere og udvikle sprogteknologipolitikker;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en finansieringsplatform for natursprogteknologi i lyset af de erfaringer, der hidtil er gjort med det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF); mener desuden, at Kommissionen bør lægge vægt på forskningsområder, der er nødvendige for at sikre en dybtgående forståelse af sprog såsom datalingvistik, lingvistik, kunstig intelligens, sprogteknologier, datalogi og kognitiv videnskab;

33.  påpeger, at sprog kan være en hindring for overførsel af videnskabelig viden; bemærker, at de fleste indflydelsesrige videnskabelige tidsskrifter udkommer på engelsk, hvilket fører til en stor forskydning i affattelsen og udbredelsen af videnskabelig viden; understreger behovet for at tage hensyn til disse forhold for fremstilling af viden i de europæiske forsknings- og innovationspolitikker og -programmer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at søge løsninger til at sikre, at videnskabelig viden stilles til rådighed på andre sprog end engelsk, og fremme udviklingen af kunstig intelligens for naturlige sprog;

Uddannelsespolitik til forbedring af sprogteknologiernes fremtid i Europa

34.  mener, at de europæiske uddannelsespolitikker i den nuværende situation, hvor ikke-europæiske aktører dominerer markedet for sprogteknologier, bør rettes mod at fastholde talenter i Europa, analysere de aktuelle uddannelsesmæssige behov i forbindelse med sprogteknologi (herunder alle involverede områder og discipliner) og på grundlag heraf udstikke retningslinjer for iværksættelsen af en samlet og fælles indsats på europæisk plan samt bidrage til at øge bevidstheden blandt skoleelever og studerende om karrieremulighederne inden for sprogteknologisk virksomhed, herunder sprogcentreret kunstig intelligens;

35.  mener, at digitale undervisningsmaterialer også skal være tilgængelige på mindretalssprog og regionale sprog - hvilket er vigtigt for at undgå diskrimination - hvis vi ønsker at skabe lige muligheder og ligebehandling;

36.  minder om nødvendigheden af at fremme kvinders stadig større deltagelse i europæiske studier af sprogteknologier, hvilket er en afgørende faktor for udviklingen af forskning og innovation;

37.  foreslår, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer brugen af sprogteknologier inden for kulturel og uddannelsesmæssig udveksling mellem europæiske borgere, f.eks. i forbindelse med Erasmus+, herunder Erasmus+ sproglig onlinesupport, for at begrænse de hindringer, som sproglig mangfoldighed kan indebære for interkulturel dialog og gensidig forståelse, især i forbindelse med skriftligt og audiovisuelt indhold;

38.  anbefaler medlemsstaterne også at udvikle programmer for digitale færdigheder på Europas mindretalssprog og regionale sprog og indføre undervisning i sprogteknologi og værktøjer hertil i undervisningsplanerne for deres skoler, universiteter og erhvervsskoler; understreger endvidere, at læse- og skrivefærdighed fortsat er en væsentlig faktor og en absolut forudsætning for fremskridt i den digitale integration af lokalsamfund;

39.  understreger, at medlemsstaterne bør yde den støtte, som uddannelsesinstitutionerne har behov for, for at forbedre digitaliseringen af sprog i EU;

Sprogteknologier: fordele for både private virksomheder og offentlige myndigheder

40.  understreger behovet for at støtte udviklingen af investeringsinstrumenter og acceleratorprogrammer, som sigter mod at øge brugen af sprogteknologier i den kulturelle og kreative sektor, navnlig rettet mod lokalsamfund med begrænsede ressourcer og med det formål at fremme udviklingen af sprogteknologikapaciteter i områder, hvor denne sektor står svagt;

41.  opfordrer til udvikling af foranstaltninger og passende finansieringsmuligheder med det formål at lette og styrke europæiske SMV'ers og nyetablerede virksomheders adgang til og anvendelse af sprogteknologi med henblik på at skabe vækst for deres virksomheder online ved at opnå adgang til nye markeder og udviklingsmuligheder og derved øge deres innovations- og jobskabelseskapacitet;

42.  opfordrer EU-institutionerne til at øge bevidstheden om fordelene for virksomheder, offentlige myndigheder og borgere ved tilgængeligheden af onlinetjenester, -indhold og -produkter på flere sprog, herunder mindre udbredte og regionale sprog samt mindretalssprog, med henblik på at overvinde sprogbarrierer og bidrage til at bevare kulturarven i form af sprogsamfund;

43.  støtter udviklingen af flersprogede offentlige e-tjenester hos europæiske, nationale og i givet fald regionale og lokale forvaltninger med innovative og inklusive sprogteknologier med hjælpefunktioner, som vil reducere uligheder mellem sprog og sprogsamfund, fremme lige adgang til tjenester, stimulere mobiliteten hos virksomheder, borgere og arbejdstagere i Europa og sikre virkeliggørelsen af et inklusivt, flersproget digitalt indre marked;

44.  opfordrer myndigheder på alle niveauer til at forbedre adgangen til onlinetjenester og -information på forskellige sprog, navnlig hvad angår tjenester i grænseoverskridende regioner og kulturrelaterede spørgsmål, og til at anvende eksisterende, gratis og open source-baseret sprogteknologi såsom maskinoversættelse, talegenkendelse, tekst-til-tale-teknologi og intelligente sprogsystemer såsom dem, der kan foretage flersproget informationssøgning, sammenfatning og taleforståelse, med henblik på at forbedre tilgængeligheden af disse tjenester;

45.  fremhæver betydningen af tekst- og dataudvindingsteknikker for udviklingen af sprogteknologier; understreger behovet for at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og dataejere; understreger behovet for at tilpasse lovrammen og sikre en mere åben og interoperabel anvendelse og indsamling af sprogressourcer; bemærker, at følsomme oplysninger ikke bør overdrages til kommercielle virksomheder og deres gratis software, da det er uklart, hvordan de anvender den indsamlede viden, f.eks. i forbindelse med sundhedsdata;

°

°  °

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 345 af 31.12.2003, s. 90.

(2)

EUT L 175 af 27.6.2013, s. 1.

(3)

EUT L 318 af 4.12.2015, s. 1.

(4)

EUT C 320 af 16.12.2008, s. 1.

(5)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965.

(6)

EUT C 54 af 19.2.2011, s. 58.

(7)

EUT C 187 af 18.7 1988, s. 236.

(8)

EUT C 92 E af 16.4. 2004, s. 322.

(9)

EUT C 76 E af 25.3. 2004, s. 374.

(10)

EUT C 117 E af 6.5. 2010, s. 59.

(11)

EUT C 93 af 9.3.2016, s. 52.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0032.


BEGRUNDELSE

EU er et enestående projekt, der involverer mere end 500 mio. borgere, der benytter omkring 80 forskellige sprog. Samtidig med at flersprogetheden er en af de største værdier i Europa, udgør den også en af de største udfordringer for skabelsen af et kulturelt og socialt integreret EU samt en hindring for opfyldelsen af målene for det digitale indre marked.

Sprogteknologier indgår i mange dagligdags digitale produkter, da de fleste anvender sprog i et vist omfang; Mobil kommunikation, sociale medier, intelligente assistenter og talebaserede grænseflader er ved at ændre den måde, hvorpå borgere, virksomheder og offentlige forvaltninger interagerer i den digitale verden. Hertil kommer, at sprogteknologier også kan bidrage til at udvikle flersprogede ressourcer og indhold uden for det digitale område. Til trods for at sprogteknologier er et yderst vigtigt element i denne digitale revolution, er de ikke tilstrækkeligt repræsenteret i de europæiske beslutningstageres dagsorden.

Sprogteknologier bidrager til ligestilling af alle europæiske borgere i deres dagligdag, uanset hvilket sprog de taler.

Selv om mindre sprog eller mindretalssprog vil vinde mest ved sprogteknologier, er værktøjerne og ressourcerne til dem ofte knappe og i nogle tilfælde ikke-eksisterende. Der er reelt en voksende teknologisk kløft mellem store, velfinansierede sprog og de øvrige officielle sprog, sprog med sidestillet officiel status eller ikke-officielle EU-sprog, hvoraf nogle måske allerede er truet af digital udryddelse.

For at slå bro over denne teknologikløft er det nødvendigt med en politik, der fremmer teknologisk udvikling for alle europæiske sprog. Bevarelsen af et sprog og dermed af den kultur, der udvikler sig omkring det, er i høj grad betinget af dets evne til at fungere og være nyttigt i moderne og foranderlige miljøer som den digitale verden. Kulturel og sproglig mangfoldighed er således tæt forbundet med kapaciteter og ressourcer i den digitale verden.

Forbedringer af sprogteknologier afhænger især af evnen til at få adgang til og vedligeholde stadig større og mere finjusterede sproglige data og ressourcer. Tæt samarbejde mellem forskning, industri, offentlige og private dataejere bliver en nødvendighed. Dertil kommer, at reglerne for anvendelse af sådanne data bør gøres langt mere åbne, og de centrale sproglige ressourcer (corpora, leksika, ontologier mv.) bør gøres kompatible og deles i et åbent miljø. Den ramme, der er fastlagt i direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (direktiv 2003/98/EF, "PSI-direktivet"), giver mulighed for, at de enorme mængder data og informationer, der genereres af offentlige myndigheder, kan anvendes til værdifulde sprogteknologiske ressourcer.

I et flersproget Europa forventes sprogbarrierer at få store og indbyrdes forbundne økonomiske og sociale konsekvenser såsom: (1) forværring af sprogkløfter, (2) begrænsning af arbejdstagernes mobilitet, (3) hindringer for adgangen til grænseoverskridende offentlige tjenester, (4) begrænsning af borgernes engagement og deltagelse i den politiske proces, (5) skabelse af opsplittede markeder for grænseoverskridende handel og e-handel, navnlig for SMV'er, og (6) begrænsning af adgangen til kulturelle og uddannelsesmæssige ressourcer.

Desuden peger det europæiske sprogteknologiske samfund på, at der mangler koordinering mellem forskningsindsatsen og markedet for sprogteknologiske programmer og tjenester. Dog har nylige initiativer som META-NET, Cracking the Language Barrier, LT-Innovate og Connecting Europe-faciliteten gjort meget for at bringe dette splittede samfund sammen.

Flersprogethed i Europa er imidlertid et komplekst emne, der involverer mange interessenter i forskellige lande med sammenflettede interesser. Ingen enkelt politik kan løse de ovennævnte problemer. Tværtimod, for fuldt ud at kunne få greb om mulighederne i et flersproget Europa er det nødvendigt med en fælles og koordineret indsats på europæisk, nationalt og regionalt plan med deltagelse af en række forskellige aktører.

Europa kan blive førende i verden inden for sproglig mangfoldighed og ligestilling. De værktøjer og metoder, der udvikles til at fremme udbredt anvendelse af alle europæiske sprog, kan udvides til resten af verden. Det skal bemærkes, at der findes omkring 80 europæiske sprog, mens der på verdensplan er omkring 6000 sprog, hvoraf kun omkring 2000 er skriftsprog, og at der for kun omkring 300 findes en standardiseret udgave. De værktøjer og metoder, der udvikles i Europa, vil kunne være nyttige for mindst 200 andre sprog rundt om i verden.

Denne betænkning foreslår derfor forskellige politiske løsninger, der vil kunne give større sproglig ligestilling i Europa gennem brug af ny teknologi ved at (1) forbedre de institutionelle rammer for sprogteknologiske politikker, (2) skabe nye forskningspolitikker med henblik på at øge anvendelsen af sprogteknologi i Europa, (3) gøre brug af uddannelsespolitikker til at sikre sproglig ligestilling i fremtiden i den digitale tidsalder, og (4) øge støtten til forbedring af både private virksomheders og offentlige organers udnyttelse af sprogteknologier.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (25.4.2018)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om ligebehandling af sprog i en digital tidsalder

(2018/2028(INI))

Ordfører for udtalelse: Marisa Matias

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har 24 officielle sprog og mere end 60 nationale og regionale sprog samt mindretalssprog, tegnsprog og migrantsprog;

B.  der henviser til, at mere end 20 europæiske sprog er i fare for at uddø digitalt; der henviser til, at sprogteknologier spiller en væsentlig rolle med hensyn til at beskytte og fremme den sproglige mangfoldighed, især for så vidt angår mindre anvendte sprog;

C.  der henviser til, at ifølge UNESCO er kun 30-50 % af onlineindholdet på verdensplan på engelsk; der henviser til, at maskinoversættelse og maskinstøttet oversættelse af høj kvalitet vil bidrage til at overvinde sprogbarrierer og forbedre den tværsproglige adgang til information;

D.  der henviser til, at flersprogethed er et af Europas største aktiver og et grundlæggende princip for EU, idet det fremmer større nærhed i et Europa for borgerne, men det er også en af Europas største udfordringer og bør fremme udviklingen af gigabitsamfundet;

E.  der henviser til, at Kommissionen erkender, at det digitale indre marked skal være flersproget; der henviser til, at der ikke er blevet foreslået nogen fælles EU-politik til løsning af problemet med sprogbarrierer;

F.  der henviser til, at EU og dets institutioner har pligt til at styrke, fremme og bevare den sproglige mangfoldighed på det europæiske kontinent;

G.  der henviser til, at udbredelsen af e-handel på tværs af grænserne er meget lav; der henviser til, at sprogteknologier kan bidrage til fremtidig europæisk kommunikation på tværs af grænser og sprog, øge den økonomiske vækst og sociale stabilitet og mindske naturlige hindringer og dermed tage hensyn til og fremme samhørighed og konvergens og styrke EU's konkurrenceevne på verdensplan;

H.  der henviser til, at sprogteknologier vil lette kommunikationen og samarbejdet på andre sprog, give personer, der taler forskellige sprog, lige adgang til oplysninger og viden og forbedre IT-netværkenes funktioner;

I.  der henviser til, at sprog udgør en meget stor del af det evigt voksende omfang af big data;

J.  der henviser til, at vanskeligheder med at få adgang til sproglige data (herunder onlinedata og forskningsdatasæt) hæmmer den teknologiske udvikling af sprogteknologier;

K.  der henviser til, at enorme mængder data er udtrykt i menneskeligt sprog; der henviser til, at forvaltningen af sprogteknologier kan skabe mulighed for en lang række innovative IT-produkter og tjenesteydelser inden for industri, handel, forvaltning, forskning, offentlige tjenester og administration og dermed reducere naturlige hindringer og markedsomkostninger;

L.  der henviser til, at sprogteknologierne i Europa stadig halter langt bagefter på grund af fragmenteringen af markedet, utilstrækkelig investering i viden og kultur, ukoordineret forskning, utilstrækkelig finansiering og juridiske hindringer, men at deres nuværende udvikling skrider hurtigt frem, og at der er et enormt potentiale for yderligere fremskridt;

M.  der henviser til, at den teknologiske udvikling i stadig højere grad er sprogbaseret og har konsekvenser for vækst og samfund; der henviser til, at der er et presserende behov for mere sprogbevidste politikker og for teknologisk, men også reelt tværfaglig forskning og uddannelse i digital kommunikation og sprogteknologier og deres relation til vækst og samfund;

N.  der henviser til, at tilgængeligheden af teknologiske redskaber såsom videospil og undervisningsapplikationer på mindretalssprog er afgørende for udvikling af sproglige færdigheder, især hos børn;

O.  der henviser til, at europæiske natursprogsteknologier frembyder enorme muligheder for Den Europæiske Union både i økonomisk henseende og set ud fra et kulturelt synspunkt;

P.  der henviser til, at hovedaktørerne på sprogteknologiområdet ikke er europæiske og ikke tager hensyn til de specifikke behov i Europa;

Q.  der henviser til, at strategien for det digitale indre marked kun kort omtaler flersprogede tjenester;

R.  der henviser til, at der er sket et betydeligt gennembrud på området for kunstig intelligens; der henviser til, at sprogteknologier er af afgørende betydning for at sikre, at kunstig intelligens er flersproget;

1.  understreger, at det digitale indre marked ikke kan gennemføres uden teknologiske løsninger til at overvinde sprogbarriererne; anmoder Kommissionen om at udvikle en stærk og koordineret strategi for det flersprogede digitale indre marked;

2.  støtter kraftigt iværksættelsen af et koordineret initiativ med en solid, varig, omfattende og langsigtet støtte til sprogteknologier med det videnskabelige formål at udvikle en dybtgående forståelse af natursprog og øge effektiviteten ved at dele viden, infrastruktur og ressourcer; understreger, at finansieringsordningen skal fungere på europæisk, nationalt og regionalt plan under medvirken af forskningscentre, den akademiske verden, virksomheder, navnlig SMV'er og nyetablerede virksomheder samt andre relevante interesserede parter; understreger, at dette projekt bør være åbent, cloudbaseret og interoperabelt og tilvejebringe udpræget skalérbare og højtydende grundværktøjer til flere forskellige sprogteknologiapplikationer;

3.  noterer sig den indsats, der gøres, og det engagement, der udvises af frivillige med hensyn til lokalisering og internationalisering i forbindelse med udvikling af open source-software; anbefaler, at det i forbindelse med alle finansieringsordninger for natursprogteknologi sikres, at de både kan arbejde med open source-samfund, og at de også er tilgængelige for dem;

4.  understreger behovet for at mindske teknologikløften mellem sprog ved at styrke overførslen af viden og teknologi;

5.  understreger, at både den kulturelle mangfoldighed og flersprogetheden i Europa kunne have gavn af grænseoverskridende adgang til indhold, især til uddannelsesformål;

6.  opfordrer til udvikling af foranstaltninger og passende finansieringsmuligheder med det formål at lette og styrke europæiske SMV'ers og nyetablerede virksomheders adgang til og anvendelse af sprogteknologi med henblik på at skabe vækst for deres virksomheder online ved at opnå adgang til nye markeder og udviklingsmuligheder og derved øge deres innovations- og jobskabelseskapacitet;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oprette en finansieringsplatform for natursprogteknologi i lyset af de erfaringer, der hidtil er gjort med det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF); mener desuden, at Kommissionen bør lægge vægt på forskningsområder, der er nødvendige for at sikre en dybtgående forståelse af sprog såsom datalingvistik, lingvistik, kunstig intelligens, sprogteknologier, datalogi og kognitiv videnskab;

8.  understreger den rolle, som EU, medlemsstaterne, universiteter og andre offentlige institutioner spiller med hensyn til at bevare deres sprog i den digitale verden og udvikle databaser og oversættelsesteknologier til alle EU-sprog, herunder sprog, der tales i mindre udbredt omfang; opfordrer til koordinering mellem forskning og industri med det fælles mål for øje at forbedre de digitale muligheder for oversættelse og med åben adgang til de data, der kræves til teknologiske fremskridt;

9.  bemærker den voksende kløft mellem engelsk og andre EU-sprog på det teknologiske område, som medfører ulige adgang til oplysninger for forskellige aldersgrupper, regioner og medlemsstater samt for personer med forskelligt uddannelsesniveau; understreger, at uligheden kunne reduceres ved at gøre indholdet tilgængeligt på forskellige EU-sprog;

10.  påpeger, at sprog kan være en hindring for overførsel af videnskabelig viden; bemærker, at de fleste indflydelsesrige videnskabelige tidsskrifter udkommer på engelsk, hvilket skaber en større forskydning i forbindelse med affattelse og udbredelse af videnskabelig viden; understreger behovet for at tage hensyn til disse forhold for fremstilling af viden i de europæiske forsknings- og innovationspolitikker og -programmer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at søge løsninger til at sikre, at videnskabelig viden stilles til rådighed på andre sprog end engelsk og fremme udviklingen af kunstig intelligens for naturlige sprog;

11.  bemærker, at open source- og open software- systemer har fordele for EU's borgere, eftersom kommercielle algoritmer ikke er offentligt tilgængelige, hvorimod alle frit kan revidere open source-algoritmer og deltage i den yderligere udvikling af denne teknologi, hvilket igen bidrager til at holde maskinsprog opdateret og velfungerende;

12.  bemærker den følsomme karakter af nogle af de oplysninger, der indgår i oversættelsessystemerne, og som af hensyn til beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred ikke kan overdrages til kommercielle virksomheder og deres gratis programmer, fordi det er uklart, hvordan virksomhederne kunne anvende den viden, der indsamles via oversættelsesprogrammer i forbindelse med f.eks. oversættelse af sundhedsdata;

13.  bemærker, at der er behov for tværfaglig forskning og tværfaglige undersøgelser vedrørende konsekvenserne af sprogbegrænsning i den digitale verden og indvirkningen heraf på ligestilling og adgang til information;

14.  støtter udviklingen af flersprogede offentlige e-tjenester hos europæiske, nationale og i givet fald regionale og lokale forvaltninger med innovative og inklusive sprogteknologier med hjælpefunktioner, som vil reducere uligheder mellem sprog og sprogsamfund, fremme lige adgang til tjenester, stimulere mobiliteten hos virksomheder, borgere og arbejdstagere i Europa og sikre virkeliggørelsen af et inklusivt, flersproget digitalt indre marked;

15.  bemærker, at sprogteknologier først er tilgængelige på engelsk; er klar over, at store globale og europæiske producenter og virksomheder også ofte udvikler sprogteknologier for de større europæiske sprog med forholdsvis store markeder, nemlig spansk, fransk og tysk (disse sprog mangler allerede ressourcer på visse underområder); understreger imidlertid, at der bør træffes generelle foranstaltninger på EU-plan (politik, finansiering, forskning og uddannelse) for at sikre udviklingen af sprogteknologier for mindre udbredte officielle EU-sprog, og at der bør iværksættes særlige foranstaltninger på EU-plan (politik, finansiering, forskning og uddannelse) med henblik på at inkludere og fremme regionale sprog og mindretalssprog i en sådan udvikling;

16.  fastholder, at det er nødvendigt at gøre bedre brug af nye teknologiske fremgangsmåder, der er baseret på øget datakraft og bedre adgang til store mængder data, med henblik på at fremme udviklingen af "deep-learning" neurale netværk, der gør natursprogsteknologier til en reel løsning på problemet med sprogbarrierer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre tilstrækkelig finansiering til at støtte en sådan teknologisk udvikling;

17.  noterer sig, at sprog, der tales af færre, har behov for behørig støtte fra de berørte parter, herunder producenter af typer til diakritiske tegn, tastaturfabrikanter og med henblik på indholdsstyringssystemer for at lagre, behandle og vise indhold korrekt på sådanne sprog; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan en sådan støtte kan iværksættes og gøres til en anbefaling i EU's udbudsprocedure;

18.  understreger, at det er nødvendigt at styrke samarbejdet mellem industri og dataejere; understreger behovet for at tilpasse lovrammen og sikre en mere åben, interoperabel anvendelse og indsamling af sprogressourcer;

19.  mener, at der bør gives økonomiske incitamenter til aktører, der integrerer IKT i EU, med henblik på at fremskynde tilvejebringelsen af cloudbaserede tjenester for at muliggøre en gnidningsløs integration af natursprogsteknologier i deres e-handelsapplikationer, navnlig med henblik på at sikre, at SMV'er får gavn af automatiseret oversættelse;

20.  understreger, at Europa er nødt til at sikre sin førerposition på området for sprogcentreret kunstig intelligens; minder om, at EU-virksomheder har de bedste forudsætninger for at levere løsninger, der er tilpasset vores særlige kulturelle, samfundsmæssige og økonomiske behov;

21.  opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til tekstning, eftersynkronisering og oversættelse af computerspil og software til mindretalssprog;

22.  bemærker, at de nuværende digitale værktøjer og ressourcer til mindre sprog, herunder digital adgang til al ortografi og midler til tolkning og digitalisering af tegnsprog, er utilstrækkelige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde økonomisk støtte til projekter, der udvikler, indsamler og fremmer bedste ressourcer, herunder tastaturudformning, ordbøger, oversættelsessoftware og bedste praksis for anvendelse af sprog, der står over for truslen om digital udelukkelse.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.4.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

61

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Julia Reda, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pilar Ayuso, Cornelia Ernst, Francesc Gambús, Françoise Grossetête, Werner Langen, Rupert Matthews, Răzvan Popa, Dominique Riquet, Theodor Dumitru Stolojan

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Rosa D’Amato

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

61

+

ALDE

Fredrick Federley, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Dominique Riquet, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Rupert Matthews, Evžen Tošenovský

EFDD

Rosa D’Amato, Dario Tamburrano

ENF

Barbara Kappel

GUE/NGL

Cornelia Ernst, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis

NI

David Borrelli

PPE

Pilar Ayuso, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Francesc Gambús, Françoise Grossetête, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Angelika Niebler, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Theodor Dumitru Stolojan, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Hermann Winkler

S&D

Zigmantas Balčytis, José Blanco López, Adam Gierek, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Csaba Molnár, Dan Nica, Miroslav Poche, Răzvan Popa, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Julia Reda, Claude Turmes

1

-

EFDD

Jonathan Bullock

2

0

ENF

Angelo Ciocca, Christelle Lechevalier

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marlene Mizzi, Liliana Rodrigues, Algirdas Saudargas, Remo Sernagiotto, Francis Zammit Dimech


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

21

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

GUE/NGL

Curzio Maltese

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Algirdas Saudargas, Michaela Šojdrová, Bogdan Brunon Wenta, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Marlene Mizzi, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Liliana Rodrigues, Julie Ward

VERTS/ALE

Jill Evans

0

-

 

 

4

0

ECR

Angel Dzhambazki, Rupert Matthews, Remo Sernagiotto

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 29. august 2018Juridisk meddelelse