Procedure : 2017/2225(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0240/2018

Indgivne tekster :

A8-0240/2018

Forhandlinger :

PV 10/09/2018 - 21
CRE 10/09/2018 - 21

Afstemninger :

PV 11/09/2018 - 6.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0323

BETÆNKNING     
PDF 479kWORD 60k
27.6.2018
PE 620.793v02-00 A8-0240/2018

om indvirkningen af EU's samhørighedspolitik på Nordirland

(2017/2225(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Derek Vaughan

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Nordirland rangerer som et af de fattigste regioner i Nordvesteuropa. Dette kan til dels forklares ved tilbagegangen i visse traditionelle industrier. Nordirland har også i flere årtier været berørt af vold mellem befolkningsgrupper. "Langfredagsaftalen" eller Belfastaftalen af 1998 satte en kurs hen imod fred, hvor den britiske og den irske regering og samfundene både nord og syd blev enige om en magtdelingsaftale, der ville sætte en stopper for vold og segregation.

Efter undertegnelsen af Langfredagsaftalen har Den Europæiske Union spillet en stigende rolle med hensyn til at understøtte fredsprocessen i Nordirland. Denne støtte har antaget to hovedformer. For det første bidrager den Europæiske Union til den overordnede politiske ramme for forbindelserne mellem Det Forenede Kongerige, Republikken Irland og Nordirland. For det andet har Den Europæiske Unions samhørighedspolitik i løbet af årene lagt særlig vægt på Nordirland for at støtte den økonomiske og sociale udvikling i forbindelse med fredsprocessen. Med dette for øje ønsker Europa-Parlamentet at undersøge virkningen af EU's samhørighedspolitik i Nordirland med henblik på at fastlægge vejen frem.

Nordirland drager fordel af forskellige samhørighedsprogrammer og navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt Peace-initiativet for Nordirland og Irlands grænseregion og det grænseoverskridende Interreg-programmet.

I nogle tilfælde spiller EU's midler i Nordirland samme rolle som i andre europæiske regioner ved at fremme økonomisk udvikling og social fremgang. Der er også nogle programmer, som er skræddersyet til den særlige situation i Nordirland, og som har til formål at skabe kontakt mellem de to befolkningsgrupper og på tværs af grænsen.

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) i Nordirland

Formålet med EFRU-programmet i Nordirland for perioden 2014-2020 er at styrke den overordnede konkurrenceevne. Der er særlig fokus på forskning og udvikling og teknologioverførsel til virksomheder i Nordirland, og 113 mio. EUR er blevet investeret på dette område.

Mere end 140 mio. EUR er blevet anvendt til at forbedre de små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne og hjælpe dem med at få adgang til kapital via en kombination af finansielle instrumenter og tilskud. Mere end 6 000 virksomheder vil have modtaget finansiel og ikke-finansiel støtte med det mål at skabe 2 800 arbejdspladser. Et tredje mål er at fremme alternative kulstoffattige foranstaltninger i Nordirland. Der er øremærket 47 mio. EUR til at øge energieffektiviteten i socialt boligbyggeri samt til foranstaltninger til fremme af kulstoffattige og bæredygtige former for multimodal bytransport i Belfast.

De seneste vigtige projekter, der er blevet finansieret under EFRU i Nordirland, omfatter besøgscentret på Giant's Causeway, som bidrager til at tiltrække turister til området og dermed styrker den lokale industri.

Det samlede budget for EFRU's operationelle program i Nordirland for perioden 2014-2020 udgør 522 091 481 EUR, hvoraf EU's bidrag ligger på 313 254 888 EUR.

Den Europæiske Socialfond (ESF) i Nordirland

Det vigtigste mål for ESF i Nordirland for perioden 2014-2020 er at forbedre færdigheder, især hos unge. Formålet er at bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at nedbringe arbejdsløsheden.

Det operationelle program tager navnlig sigte på at forbedre beskæftigelsesegnetheden for 40 000 personer, herunder de langtidsledige. Det omfatter erhvervsvejledning, rådgivning og uddannelse af unge arbejdsløse. Fremme af lærlingeuddannelser er også et mål i programmet.

Det samlede budget for Den Europæiske Socialfonds operationelle program i Nordirland for perioden 2014-2020 udgør 513 382 725 EUR, hvoraf EU's bidrag ligger på 205 353 090 EUR.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i Nordirland

Programmet for udvikling af landdistrikterne i Nordirland er særlig vigtigt i betragtning af den fortsat store betydning af landbrugssektoren for den lokale økonomi. Programmet fokuserer hovedsageligt på bevarelse og styrkelse af økosystemer, lokal udvikling i landdistrikterne og forbedring af konkurrenceevnen i landbrugsfødevareindustrien.

Det skal navnlig bemærkes, at landbrugere modtager støtte med henblik på at afsætte 12 % af den nordirske landbrugsjord til bevarelse af biodiversiteten, og der plantes 1 200 hektar skov for at modvirke klimaændringer. I perioden 2014-2020 vil næsten 20 % af Nordirlands bedrifter modtage investeringsstøtte til omstrukturering og modernisering af deres virksomheder. Dertil kommer, at 10 % af bedrifterne og 25 % af landbrugsfødevarevirksomhederne vil modtage støtte til at udvikle korte forsyningskæder og lokale markeder. Programmet vil også skabe næsten 30 000 erhvervsuddannelsespladser til landbrugere og andre virksomheder i landdistrikterne. Endvidere forventes det, at alle landdistriktsbeboere i Nordirland vil blive omfattet af en lokal udviklingsstrategi, mens ca. 12 % af befolkningen i landdistrikter vil få gavn af forbedrede tjenesteydelser og infrastruktur.

Det samlede budget for det operationelle program i Nordirland for perioden 2014 -2020 udgør 760 100 000 EUR, hvoraf EU's bidrag ligger på 228 400 000 EUR.

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) i Nordirland

EHFF støtter maritime aktiviteter og fiskeri og bidrager til at nå målene i den fælles fiskeripolitik.

Der ydes støtte til projekter, som kan skabe bæredygtig økonomisk vækst i fiskeri- og akvakultursektoren. Navnlig kan der ydes økonomisk støtte til forbedringer af fiskerfartøjer, herunder energiforbedringer og udskiftning af motorer, til fiskeopdræt, forarbejdning og afsætning af fisk, til investeringer i kystbaserede faciliteter, til tjenesteydelser til fiskerierhvervet, til jobskabelse og uddannelse og til det marine miljø og fiskeri i indre farvande.

Det samlede budget for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond i Nordirland for perioden 2014-2020 udgør 18 310 000 EUR, hvoraf EU's bidrag ligger på 13 730 000 EUR.

PEACE-programmet for Nordirland og grænseregionen i Irland

PEACE IV er et enestående program i EU's samhørighedspolitik, der har til formål at styrke et fredeligt og stabilt samfund ved at fremme forsoningen i Nordirland og grænseregionen i Irland, navnlig i amterne Cavan, Donegal, Leitrim, Louth, Monaghan og Sligo. Det har til formål at støtte tiltag, der skal opbygge tillid og bringe folk tættere på hinanden på tværs af befolkningsgrupper og grænser og bidrage til at skabe et fælles samfund for alle.

Det er forskelligt fra ovennævnte fonde og programmer ved det, at finansieringen ikke forvaltes af nationale eller regionale organer, men af agenturet Special EU Programmes Body (Foras Um Chláir Speisialta An AE/Boord O Owre Ocht UE Projecks). Dette er et særligt grænseoverskridende organ, der er oprettet som led i Langfredagsaftalen, og som anerkendes både i Det Forenede Kongerige og Republikken Irland. Programmet fokuserer på fire mål.

Målet om fælles uddannelse har til formål at øge den direkte, varige og uddannelsesprogrambaserede kontakt mellem elever og lærere fra alle baggrunde. Målet er at få 350 skoler og 144 000 elever til at deltage i fælles uddannelsesaktiviteter. Der er også planlagt læreruddannelser.

Med hensyn til børn og unge sigter programmet mod at investere i gode forbindelser og mentorordninger med henblik på at øge interaktionen mellem børn og unge fra alle baggrunde, fremme respekten for mangfoldighed og styrke deres ønske om at danne positive relationer. Der er særlige foranstaltninger for de mest marginaliserede, de mest udsatte og de vanskeligste at nå ud til. Over 43 000 børn og unge mennesker vil tilegne sig nye færdigheder og kompetencer. Disse foranstaltninger omfatter lokale myndigheder og lokalsamfund samt lovpligtige og frivillige organisationer.

Ved at skabe fælles rum og tjenesteydelser er målet at ændre samfundenes relationer i de områder, som programmet dækker, og navnlig i Nordirland. Det tilskynder også til øget økonomisk og socialt engagement på tværs af grænserne og befolkningsgrupperne. For så vidt angår tjenesteydelser sigter programmet mod ofre og overlevende ofre for konflikten, f.eks. ved at afhjælpe traumer, vurdere de fysiske og mentale sundhedsbehov og hjælpe familier med at bearbejde forløbet af konflikten.

I arbejdet med at opbygge positive relationer er målet at skabe respekt mellem samfundsgrupper og på tværs af grænserne. Dette omfatter konfliktløsning og mægling, lokale og regionale projekter for at opbygge gensidig tillid og forståelse, projekter til at kigge på historien med mere forståelse, aktiviteter inden for sport, kunst og kultur samt projekter til fremme af personlige kontakter og mobilitet mellem beboere fra splittede kvarterer.

Det samlede budget for det operationelle program i perioden 2014-2020 udgør 269 610 967 EUR, hvoraf EU's bidrag ligger på 229 169 320 EUR.

Interreg-programmerne i Nordirland

Nordirland deltager i Interreg V-A programmet sammen med de tilstødende dele af Republikken Irland og den vestlige del af Skotland. Agenturet Special EU Programmes Body forvalter også dette program.

Programmet fokuserer på fire områder, der er afgørende for jobskabelse og vækst: grænseoverskridende initiativer på området forskning og innovation, bevarelse af det fælles miljø, bæredygtig mobilitet på tværs af grænserne og grænseoverskridende sundheds- og socialydelser. Ordningerne til fremme af grænseoverskridende offentlig transport og adgang til moderne sundhedspleje i grænseområder er særligt vigtige.

Det samlede budget for det operationelle program for Interreg V-A Nordirland-Irland-Skotland i perioden 2014-2020 udgør 282 761 998 EUR, hvoraf EU's bidrag ligger på 240 347 696 EUR.

Nordirland får også støtte under Interreg V-B (tværnationalt: Northern Periphery and Arctic Programme, North West Europe Programme and Atlantic Area Programme) og Interreg V-C (interregional, dvs. EU-dækkende).

Undersøgelsesmission til Nordirland

For at kunne vurdere virkningerne af samhørighedspolitikken i Nordirland i detaljer sendte Regionaludviklingsudvalget en undersøgelsesmission til Nordirland fra den 21. til den 23. marts 2018. I løbet af denne undersøgelsesmission mødtes medlemmerne med forskellige interessenter for at indsamle oplysninger om samhørighedspolitikken i Nordirland og besøgte en række projekter, der finansieres med støtte fra samhørighedsprogrammerne. Disse omfattede byudviklingsprojekter i Belfast, grænseoverskridende projekter i Derry/Londonderry-området og projekter i landdistrikterne i Giant's Causeway-området.

Medlemmerne besøgte navnlig Skainos Center i det østlige Belfast og Girdwood-knudepunktet i det nordlige Belfast, som er eksempler på fælles rum, der deles af befolkningsgrupperne. I Derry/Londonderry besøgte delegationens medlemmer North West Regional Science Park (Catalyst Inc), som hjælper små og mellemstore virksomheder i den videnbaserede økonomi med at vokse. På Giant's Causeway besøgte udvalgets repræsentanter besøgscentret, der er vigtigt for at tiltrække turisme til området, men hørte også om tre lokale virksomheder og initiativer, der havde fået EU-støtte til at fremme udviklingen af den lokale økonomi. I Belfast blev der også holdt møder med Europa-Kommissionen, Special EU Programmes Body, finansministeriet og ministeriet for økonomi.

Møderne og besøgene for at studere projekter er nærmere beskrevet i den rapport, som offentliggøres separat.

Konklusion

Ordførerens overordnede konklusion om samhørighedspolitikkens konsekvenser for Nordirland er, at samhørighedspolitikken har haft meget store positive virkninger på livet i Nordirland, navnlig i dårligt stillede by- og landdistrikter og med hensyn til forbindelserne mellem befolkningsgrupperne. EU's samhørighedspolitik har bidraget til at forbedre den økonomiske og sociale situation i Nordirland efter gennemførelsen af fredsprocessen i Nordirland, hvilket betyder, at Nordirland nu har en langt mindre udviklingsmæssigt efterslæb end for nogle få årtier siden.

Med hensyn til forbindelser mellem befolkningsgrupperne er PEACE-programmet særlig vigtigt. Det forvaltes af et uafhængigt organ, der er adskilt fra nationale eller regionale myndigheder og har et særligt fokus på at skabe forbindelser mellem samfund i Nordirland og på tværs af grænsen. Disse forbindelser ville havde været svære at skabe uden det EU-støttede Peace-program.

Med hensyn til samhørighedspolitikkens fremtid i Nordirland mener ordføreren, at samhørighedsfinansiering bør opretholdes efter 2020, hvis det er muligt. Efterfølgerne til det nuværende PEACE- og Interreg V-A program i Nordirland og grænseområderne bør have en endnu højere prioritet i denne henseende, eftersom finansiering af projekter på tværs af befolkningsgrupper og grænser bør fortsætte.


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om indvirkningen af EU's samhørighedspolitik på Nordirland

(2017/2225(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til indvirkningen af EU's samhørighedspolitik på Nordirland,

–  der henviser til bestemmelserne i Belfast-aftalen fra 1998 (Langfredagsaftalen),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til dens artikel 1, stk. 1, litra e), samt bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0240/2018),

A.  der henviser til, at EU's samhørighedspolitikker i Nordirland udfolder sig igennem forskellige instrumenter, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, Peace-programmet for Nordirland og Nordirlands grænseregion og det grænseoverskridende Interreg-programmet;

B.  der henviser til, at det er klart, at Nordirland er en region, som har haft stor gavn af EU's samhørighedspolitik; der henviser til, at tilsagnene om fremtidig finansiering i Kommissionens udkast til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 er meget velkommen;

C.   der henviser til, at foruden de mere generelle samhørighedspolitiske midler har Nordirland især haft gavn af de særlige programmer, der omfatter tiltag på tværs af grænser og befolkningsgrupper, herunder Peace-programmet;

D.   der henviser til, at EU's samhørighedspolitik navnlig gennem Peace-programmet har bidraget afgørende til fredsprocessen i Nordirland, understøtter Langfredagsaftalen og fortsat støtter forsoningen mellem de to befolkningsgrupper;

E.  der henviser til, at efter oprettelsen af det første PEACE-program i 1995 er mere end 1,5 mia. EUR blevet brugt med det dobbelte formål at fremme samhørigheden mellem lokalsamfund, der er involveret i konflikten i Nordirland, og de tilgrænsende grevskaber i Irland samt på at sikre økonomisk og social stabilitet;

F.  der henviser til, at succesen af EU's samhørighedsfinansiering til dels skyldes, at det opfattes som "neutrale" penge ", dvs. ikke direkte knyttet til en af befolkningsgruppernes interesser;

1.  fremhæver det vigtige og positive bidrag af EU's samhørighedspolitik i Nordirland, navnlig i form af bistand til genopretning af nedslidte byområder og landdistrikter, til bekæmpelsen af klimaforandringer og til opbygningen af relationer mellem befolkningsgrupperne og grænseoverskridende kontakter inden for rammerne af fredsprocessen; bemærker navnlig, at støtte til dårligt stillede byområder og landdistrikter ofte tager form af støtte til nye former for økonomisk udvikling, der fremmer vidensøkonomien, f.eks. videnskabsparkerne i Belfast og Derry/Londonderry;

2.  understreger, at mere end 1 mia. EUR i finansiel bistand fra EU vil blive brugt på den økonomiske og sociale udvikling i Nordirland og de tilgrænsende regioner i den nuværende finansieringsperiode, hvoraf 230 mio. EUR vil blive investeret i Peace-programmet for Nordirland (med et samlet budget på næsten 270 mio. EUR) og 240 mio. EUR i Interreg V-A- programmet for Nordirland, Irland og Skotland (med et samlet budget på 280 mio. EUR);

3.   mener, at de særlige EU-programmer for Nordirland og særligt Peace-programmet er af afgørende betydning for at understøtte fredsprocessen, da de fremmer forsoning mellem befolkningsgrupper og kontakter på tværs af grænserne; bemærker, at sociale knudepunkter og fælles tjenester på tværs af befolkningsgrupper og grænser er særligt vigtige i denne henseende;

4.  glæder sig over de vigtige skridt fremad, der er taget i Nordirland under Peace-programmet, og anerkender det arbejde, der udføres af alle parter i denne proces;

5.   mener, at tillidsskabende foranstaltninger på tværs af befolkningsgrupperne, som f.eks. fælles rum og støttenetværk har spillet en vigtig rolle i fredsprocessen, da fælles rum gør det muligt for de to nordirske befolkningsgrupper at finde sammen om fælles aktiviteter og dermed bidrager til at overkomme splittelsen;

6.  understreger betydningen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet og af bottom-up-tilgangen, og opfordrer alle samfundsgrupper til at tage ejerskab af projekter og dermed styrke fredsprocessen;

7.  bemærker, at alle aktører i Nordirland går ind for opretholdelse af EU's samhørighedspolitiske mål i regionen; understreger i denne forbindelse betydningen af en koordineret forvaltning på flere niveauer og af partnerskabsprincippet;

8.   er ikke desto mindre af den mening, at der skal gøres mere for at øge den generelle bevidsthed om virkningen af EU's finansiering i Nordirland og dens nødvendighed og af at gøre den mere synlig, navnlig ved at informere den brede offentlighed om virkningerne af EU-finansierede projekter for fredsprocessen og den økonomiske udvikling i regionen;

9.  glæder sig over, at forvaltningen og kontrolsystemerne i regionerne fungerer korrekt, og at EU's finansielle bistand derfor bliver brugt effektivt; understreger ikke desto mindre, at ud over overensstemmelsesaspektet skal der altid tages højde for de underliggende mål med Peace-programmet ved vurderingen af resultatet af dette program;

10.  mener, uden at dette berører de igangværende forhandlinger mellem EU og Det Forenede Kongerige, at det er afgørende, at Nordirland for perioden efter 2020 kan deltage i visse EU-programmer såsom Peace og Interreg V-A-programmet for Nordirland, Irland og Skotland, da dette ville være til stor gavn for en bæredygtig økonomisk og social udvikling, særligt i ugunstigt stillede landdistrikter og grænseområder ved at mindske eksisterende forskelle; opfordrer endvidere, som led i den flerårige finansielle ramme efter 2020 til at alle relevante finansielle instrumenter anvendes til at muliggøre en videreførelse af målene for samhørighedspolitikken;

11.  finder, at efter 2020 og uden at dette berører de igangværende forhandlinger mellem EU og Det Forenede Kongerige, bør EU's støtte til territorialt samarbejde, især med hensyn til grænseoverskridende projekter og projekter på tværs af samfundene, videreføres i lyset af resultaterne af de særlige EU's samhørighedsprogrammer for Nordirland, navnlig Peace-programmet og Interreg-programmet, som er særligt vigtige for stabiliteten i regionen; frygter, at et stop for disse programmer vil bringe grænseoverskridende og tillidsskabende aktiviteter mellem forskellige samfundsgrupper i fare og som følge heraf fredsprocessen;

12.  understreger, at 85 % af midlerne til PEACE- og Interreg-programmerne kommer fra EU; mener derfor, at det er vigtigt, at EU fortsat når ud til begge befolkningsgrupper i Nordirland efter 2020 ved at spille en aktiv rolle i forvaltningen og finansieringen af de tilgængelige EU-midler til samhørighed og foranstaltninger mellem befolkningsgrupperne i Nordirland og dermed hjælpe dem med at overvinde deres indbyrdes splittelse; mener i denne forbindelse, at finansieringen bør fastholdes på et passende niveau efter 2020; understreger, at dette er vigtigt for at gøre det muligt at fortsætte arbejdet med fredsopbygning;

13.  opfordrer Kommissionen til at udbrede kendskabet til erfaringerne fra samhørighedsmidlerne, navnlig med hensyn til Peace-programmet, som et eksempel på, hvordan EU håndterer konflikter mellem befolkningsgrupper; understreger i denne forbindelse, at den nordirske forsoningsproces er et positivt eksempel for andre områder i EU, som har oplevet konflikter;

14.  understreger, at god praksis med samhørighedsmidler og Peace-programmet bør ses som EU's model og fremmes for at overvinde mistillid blandt befolkningsgrupper i konflikten og for at opnå varig fred i andre dele af Europa og sågar på verdensplan;

15.  mener, at det er af afgørende betydning, at befolkningen i Nordirland, og især unge, fortsat har adgang til økonomisk, social og kulturel udveksling i hele Europa, navnlig programmet Erasmus+;

16.   bemærker, at Kommissionen har til hensigt at foreslå en videreførelse af Peace- og Interregprogrammerne i sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027; bemærker endvidere det britiske oplæg om samhørighedspolitikkens fremtid fra april 2018, hvori Det Forenede Kongerige anfører sin vilje til at undersøge en mulig efterfølger til PEACE IV samt Interreg V-A for perioden efter 2020 sammen med den nordirske og den irske regering og EU ud over sit engagement for at opfylde forpligtelserne til Peace-programmet og Interreg under den nuværende FFR;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, det nordirske parlament og den nordirske regering og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til deres regioner.


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (15.5.2018)

til Regionaludviklingsudvalget

om indvirkningen af EU's samhørighedspolitik på Nordirland

(2017/2225(INI))

Ordfører for udtalelse: Derek Vaughan

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til indvirkningen af EU's samhørighedspolitik på Nordirland,

–  der henviser til bestemmelserne i Belfast-aftalen fra 1998 (Langfredagsaftalen),

A.  der henviser til, at Nordirland har haft stor gavn af EU's samhørighedspolitik;

B.  der henviser til, at foruden de mere generelle samhørighedspolitiske midler har Nordirland især haft gavn af de særlige programmer, der omfatter tiltag på tværs af grænser og befolkningsgrupper, herunder Peace-programmet i Nordirland; der henviser til, at disse programmer har bidraget afgørende til fredsprocessen i Nordirland og til at støtte Langfredagsaftalen og fortsætter med at støtte forsoningen mellem de katolske og protestantiske befolkningsgrupper;

C.  der henviser til, at efter oprettelsen af det første Peace-program i 1995 er mere end 1,5 mia. EUR blevet brugt med det dobbelte formål at fremme samhørigheden mellem lokalsamfund, der er involveret i konflikten i Nordirland og de tilgrænsende grevskaber i Irland, samt på at sikre økonomisk og social stabilitet;

1.  understreger, at mere end 1 mia. EUR i finansiel bistand fra EU vil blive brugt på den økonomiske og sociale udvikling i Nordirland og de tilgrænsende regioner i den nuværende finansieringsperiode, hvoraf 230 mio. EUR vil blive investeret i Peace-programmet for Nordirland (med et samlet budget på næsten 270 mio. EUR) og 240 mio. EUR i Interreg V-A- programmet for Nordirland, Irland og Skotland (med et samlet budget på 280 mio. EUR);

2.  anerkender den vigtige rolle, som EU's samhørighedspolitik har haft for at opretholde freden i Nordirland og i fremme af forsoning mellem samfundsgrupperne;

3.  glæder sig over, at forvaltningen og kontrolsystemerne i regionerne fungerer korrekt, og at EU's finansielle bistand derfor bliver brugt effektivt; understreger ikke desto mindre, at ud over overensstemmelsesaspektet, skal der altid tages højde for de underliggende mål med Peace-programmet ved vurderingen af resultatet af dette program;

4.  er ikke i stand til at forudse, hvilken løsning der kan findes for Nordirland efter 2020 inden for rammerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, men understreger betydningen af en løsning for regionen, som gør det muligt at fortsætte det vigtige arbejde med fredsopbygning;

5.  er overbevist om, at det vil være til gavn for Det Forenede Kongerige, Irland og hele EU at fortsætte finansieringen af Peace-programmet for Nordirland og Interreg V-A- programmet for Nordirland, Irland og Skotland med henblik på at støtte en fredelig og fremgangsrig udvikling i disse regioner; opfordrer alle parter til at være kreative med hensyn til, hvordan finansieringen af disse vigtige mål kan tilvejebringes;

6.  understreger, at 85 % af midlerne til Peace og Interreg-programmerne kommer fra EU, og projekter, der finansieres af disse programmer, kan blive bragt i fare, hvis EU-finansieringen ophører;

7.  glæder sig over den britiske regerings forslag fra august 2017 om sammen med den nordirske og den irske regering at undersøge en mulig efterfølger til Peace IV-programmet for perioden efter 2020(1); fremhæver det positive svar i den fælles rapport af december 2017, hvor både forhandlerne fra Den Europæiske Union og den britiske regering indvilligede i at undersøge mulighederne for fremtidig støtte af Peace- og Interreg-finansieringsprogrammerne(2); bemærker endvidere, at Kommissionen har til hensigt at foreslå en videreførelse af disse programmer i sit forslag til den næste flerårige finansielle ramme(3).

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

11

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Jonathan Bullock, Martina Dlabajová, Raffaele Fitto, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Georgi Pirinski, Claudia Schmidt, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Brian Hayes, Julia Pitera

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

11

+

ALDE

Martina Dlabajová

ECR

Raffaele Fitto

PPE

Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Julia Pitera, Claudia Schmidt, Tomáš Zdechovský

S&D

Zigmantas Balčytis, Cătălin Sorin Ivan, Georgi Pirinski, Derek Vaughan

1

-

EFDD

Jonathan Bullock

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Nordirland og Irland: positionspapir, punkt 17, august 2017.

(2)

Fælles rapport fra Den Europæiske Unions og den britiske regerings forhandlere om de fremskridt, der er gjort i fase 1 af forhandlingerne i henhold til artikel 50 i TEU om Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union (TF50 (55/2017)), punkt 55, december 2017.

(3)

Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd om status over forhandlingerne med Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union, COM(2017) 784, s. 9.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

2

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, John Flack, Aleksander Gabelic, Michela Giuffrida, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Martina Anderson, John Howarth, Elsi Katainen, Tunne Kelam, Ivana Maletić, Bronis Ropė, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jonathan Bullock, Andrzej Grzyb


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

32

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

EFDD

Rosa D'Amato

GUE/NGL

Martina Anderson, Martina Michels, Ángela Vallina

PPE

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andrzej Grzyb, Marc Joulaud, Tunne Kelam, Ivana Maletić, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller, Milan Zver

S&D

Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Aleksander Gabelic, Michela Giuffrida, John Howarth, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Liliana Rodrigues, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

VERTS/ALE

Bronis Ropė, Monika Vana

2

-

EFDD

Jonathan Bullock

NI

Konstantinos Papadakis

4

0

ECR

John Flack, Sławomir Kłosowski, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 29. august 2018Juridisk meddelelse