Procedure : 2016/0360A(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0242/2018

Indgivne tekster :

A8-0242/2018

Forhandlinger :

PV 15/04/2019 - 17
CRE 15/04/2019 - 17

Afstemninger :

PV 16/04/2019 - 8.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0369

BETÆNKNING     ***I
PDF 2553kWORD 895k
28.6.2018
PE 613.409v03-00 A8-0242/2018

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

(COM(2016)0850 – C8-0480/2016 – 2016/0360A(COD))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Peter Simon

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 med hensyn til gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsselskaber, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

(COM(2016)0850 – C8-0480/2016 – 2016/0360A(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0850),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0480/2016),

-  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 8. november 2017(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 30. marts 2017(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til Formandskonferencens beslutning af 18. maj 2017 om at give Økonomi- og Valutaudvalget tilladelse til at dele ovennævnte kommissionsforslag op og udarbejde to særskilte lovgivningsmæssige betænkninger på grundlag heraf,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0242/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(3)*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

2016/0360(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(4),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I kølvandet på finanskrisen, som udviklede sig i 2007-2008, gennemførte Unionen en omfattende reform af regelsættet for finansielle tjenesteydelser med henblik på at forbedre modstandsdygtigheden for sine finansieringsinstitutter. Denne reform var generelt baseret på internationalt vedtagne standarder. Blandt mange foranstaltninger omfattede reformpakken vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(6) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(7), som styrkede de tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

(2)  Skønt reformen har gjort det finansielle system mere stabilt og modstandsdygtigt over for mange former for mulige fremtidige chok og kriser, imødegik den ikke alle identificerede problemer. Det skyldes især, at internationale standardiseringsorganisationer som f.eks. Baselkomitéen for Banktilsyn (Baselkomitéen) og Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) på daværende tidspunkt endnu ikke havde afsluttet deres arbejde med internationalt vedtagne løsninger på disse problemer. Nu hvor arbejdet med vigtige yderligere reformer er afsluttet, bør de udestående problemer løses.

(3)  I sin meddelelse af 24. november 2015 anerkendte Kommissionen behovet for yderligere risikobegrænsning og gav tilsagn om, at den ville fremlægge et lovgivningsforslag baseret på internationalt vedtagne standarder. Behovet for at træffe yderligere konkrete lovgivningsmæssige foranstaltninger for at begrænse risiciene i den finansielle sektor anerkendes også i Rådets konklusioner af 17. juni 2016 og i Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2016(8).

(4)  Risikobegrænsende foranstaltninger bør ikke blot styrke det europæiske banksystems modstandsdygtighed og markedernes tillid til det yderligere, men bør også danne grundlag for yderligere fremskridt med hensyn til fuldførelse af bankunionen. Disse foranstaltninger bør også ses på baggrund af de bredere udfordringer, der gør sig gældende for Unionens økonomi, især behovet for at fremme vækst og beskæftigelse i en tid med usikre økonomiske udsigter. I den sammenhæng er forskellige større politiske initiativer, f.eks. investeringsplanen for Europa og kapitalmarkedsunionen, blevet lanceret for at styrke Unionens økonomi. Det er derfor vigtigt, at der er et velfungerede samspil mellem alle risikobegrænsende foranstaltninger og disse politiske initiativer samt med nylige bredere reformer i den finansielle sektor.

(5)  Bestemmelserne i denne ændringsforordning bør svare til internationalt vedtagne standarder og sikre fortsat ækvivalens mellem direktiv 2013/36/EF og denne forordning og Basel III-rammen. De målrettede tilpasninger, der har til formål at afspejle særlige EU-forhold og bredere politiske hensyn, bør begrænses med hensyn til anvendelsesområde eller tid for ikke at påvirke tilsynsrammens overordnede soliditet.

(6)  Eksisterende risikobegrænsende foranstaltninger, og navnlig indberetnings- og oplysningskrav, bør også forbedres med henblik på at sikre, at de kan anvendes på en mere forholdsmæssig måde, og at de ikke medfører en uforholdsmæssig overholdelsesbyrde, især for mindre og mindre komplekse institutter.

(6a)  For at gennemføre målrettede lempelser med henblik på anvendelse af proportionalitetsprincippet er der behov for en præcis definition af små og ikkekomplekse institutter. For at skabe eller fastlægge en passende definition og klassificering af små og ikkekomplekse institutter og for at kunne fastsætte sådanne institutters risici korrekt er det også nødvendigt at se et lille og ikkekomplekst instituts størrelse og risikoprofil i forhold til størrelsen af den samlede samfundsøkonomi i det land, hvor instituttet overvejende har sine aktiviteter. En ensartet, absolut tærskel tager ikke i sig selv hensyn til dette krav. Derfor er der behov for, at de kompetente tilsynsmyndigheder kan benytte deres skønsbeføjelse til at bringe tærsklen i overensstemmelse med de nationale forhold og eventuelt tilpasse den opad eller nedad ved at integrere en relativ komponent, som beregnes på grundlag af en medlemsstats økonomiske resultater. Da et instituts størrelse ikke i sig selv er afgørende for dets risikoprofil, er det desuden nødvendigt at anvende yderligere kvalitative kriterier for at sikre, at et institut kun betragtes som et lille og ikkekomplekst institut og kan drage fordel af de relevante regler om øget forholdsmæssighed, hvis det opfylder alle kriterier.

(7)  Gearingsgrader medvirker til at bevare den finansielle stabilitet, idet de fungerer som bagstopper for risikobaserede kapitalkrav og begrænser opbygningen af overdreven gearing i økonomiske opgangstider. Der bør derfor indføres et gearingsgradkrav for at supplere det nuværende system for indberetning af og offentliggørelse af gearingsgraden.

(8)  For ikke unødigt at indskrænke institutters udlån til virksomheder og private husstande og for at forhindre uberettigede negative indvirkninger på markedets likviditet bør gearingsgradkravet fastsættes på et niveau, hvor det kan udgøre en troværdig bagstopper mod risikoen for overdreven gearing uden at hæmme den økonomiske vækst.

(9)  Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) konkluderede i sin rapport til Kommissionen(9), at en gearingsgrad for kernekapital kalibreret til 3 % for enhver type kreditinstitut ville udgøre en troværdig bagstopperordning. Et gearingsgradkrav på 3 % blev også fastlagt på internationalt plan af Baselkomitéen. Gearingsgradkravet bør derfor kalibreres til 3 %.

(10)  Et gearingsgradkrav på 3 % ville imidlertid indskrænke visse forretningsmodeller og forretningsområder mere end andre. Navnlig offentlige udviklingsbankers offentlige udlån og offentligt garanterede eksportkreditter ville blive påvirket i uforholdsmæssig grad. Gearingsgraden bør derfor tilpasses for sådanne eksponeringer. Der bør derfor fastsættes klare kriterier som en hjælp til at få fastslået sådanne kreditinstitutters offentlige mandat, og de skal omfatte aspekter såsom kreditinstitutternes etablering, hvilke typer aktiviteter, de skal udføre, deres mål, offentlige organers garantiordninger samt begrænsninger på modtagelse af indskud. Beslutningen om bankens etableringsform og -måde bør imidlertid stadig være op til medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndigheder og kan bestå i disse offentlige myndigheders etablering af et nyt kreditinstitut eller i erhvervelse eller overtagelse, herunder gennem koncessioner og i forbindelse med afviklingsprocedurer, af en allerede eksisterende enhed.

(11)  En gearingsgrad bør desuden ikke undergrave institutters levering af centrale clearingtjenester til kunder. De initialmargener på centralt clearede derivattransaktioner, som institutter modtager som likvide midler fra deres kunder, og som de overfører til centrale modparter (CCP'er), bør udelukkes fra eksponeringsmålet bag gearingsgraden.

(12)  Baselkomitéen har revideret den internationale standard for gearingsgraden med henblik på at specificere yderligere aspekter af dens udformning. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses den reviderede standard for at sikre mere lige vilkår på internationalt plan for EU-institutter, som driver virksomhed uden for Unionen, og for at sikre, at gearingsgraden forbliver et effektivt supplement til risikobaserede kapitalgrundlagskrav.

(13)  For institutter, der på grund af deres størrelse, forbundethed, kompleksitet, manglende mulighed for substitution eller globale relevans betegnes som globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er), bør der pålægges et gearingsgradgebyr, idet G-SII'er i en økonomisk nødsituation permanent svækker hele det finansielle system, hvilket kan forårsage en ny kreditstramning i Unionen. På grund af denne fare for det finansielle system og for finansieringen af realøkonomien opstår der en implicit garanti for G-SII'er baseret på forventningen om, at staten vil redde dem. Dette kan medvirke til, at G-SII'er reducerer deres markedsdisciplin og accepterer en for stor risiko, hvilket igen gør en fremtidig nødsituation for et G-SII endnu mere sandsynlig. For effektivt at imødegå disse negative, eksterne virkninger bør den europæiske lovgivning tage hensyn til allerede eksisterende, strengere gearingsgrader i andre jurisdiktioner. I betragtning af de endelige resultater af Baselkomitéens kalibreringsarbejde med gearingsgraden bør gearingsgraden for G-SII'er derfor øges med 50 % af G-SII'ers højere tabsabsorberende risikovægtede krav ud over minimumstærsklen på 3 %.

(14)  Den 9. november 2015 offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet "Total Loss-absorbing Capacity Term Sheet" ("TLAC-standarden" eller "standarden for samlet tabsabsorberingskapacitet"), som blev vedtaget på G20-topmødet i Tyrkiet i november 2015. I henhold til TLAC-standarden skal globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er) have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver (der kan være omfattet af bail-in) til at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling. I sin meddelelse af 24. november 2015 gav Kommissionen tilsagn om, at den inden udgangen af 2016 ville forelægge et lovgivningsmæssigt forslag, som ville gøre det muligt at gennemføre TLAC-standarden inden for den internationalt fastsatte tidsfrist i 2019.

(15)  Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i Unionen skal der tages hensyn til det eksisterende minimumskrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(10). Eftersom TLAC og MREL forfølger det samme mål om at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet, er de to krav indbyrdes komplementære elementer i en fælles ramme. Operationelt bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden indføres i forordning (EU) nr. 575/2013 gennem et nyt krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, mens det selskabsspecifikke tillæg for globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og det selskabsspecifikke krav for ikke-G-SII'er bør indføres gennem målrettede ændringer af direktiv 2014/59/EU og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014(11). De relevante bestemmelser om indførelse af TLAC-standarden i denne forordning (EU) bør sammenholdes med bestemmelserne i ovennævnte retsakter og direktiv 2013/36/EU.

(16)  I overensstemmelse med TLAC-standarden, som kun dækker G-SIB'er, bør det minimumskrav til et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende passiver, der indføres ved denne forordning, kun finde anvendelse på G-SII'er. De regler vedrørende nedskrivningsrelevante passiver, der indføres ved denne forordning, bør imidlertid finde anvendelse på alle institutter i overensstemmelse med de supplerende tilpasninger og krav i direktiv 2014/59/EU.

(17)  I overensstemmelse med TLAC-standarden bør kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver finde anvendelse på afviklingsenheder, som enten selv er G-II'er eller er en del af en koncern, der er udpeget som et G-SII. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør finde anvendelse enten på individuelt niveau eller konsolideret niveau, afhængigt af om de pågældende afviklingsenheder er enkeltstående institutter uden datterselskaber eller moderselskaber.

(18)  I henhold til direktiv 2014/59/EU kan afviklingsværktøjer ikke kun anvendes i forbindelse med institutter, men også i forbindelse med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber. Finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber bør derfor have tilstrækkelig tabsabsorberingskapacitet på samme måde som moderinstitutter.

(19)  For at sikre effektiviteten af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver er det afgørende, at instrumenter, der besiddes med henblik på at opfylde dette krav, har en høj tabsabsorberingskapacitet. Passiver, der er udelukket fra bail-in-værktøjet i direktiv 2014/59/EU, har ikke denne kapacitet, og det har andre passiver, som i praksis kan være problematiske i forbindelse med bail-in, selv om de i princippet kan være omfattet af bail-in, heller ikke. Disse passiver bør derfor ikke anses for relevante for så vidt angår kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver. Kapitalinstrumenter og efterstillede forpligtelser har på den anden side en høj tabsabsorberingskapacitet. Det tabsabsorberende potentiale for passiver, der rangerer på samme niveau som visse udelukkede passiver, bør desuden anerkendes i en vis udstrækning i overensstemmelse med TLAC-standarden.

(19a)  Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU-retten skal det sikres, at institutterne hurtigst muligt opfylder de fastsatte krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for at sikre en smidig tabsabsorberende evne og rekapitalisering under afvikling. Med dette for øje er det nødvendigt at indføre en bestemmelse om sikring af rådighedsforhold for gældspositioner, som opfylder visse kriterier. Derfor bør visse kriterier for kvalitativ udvælgelse ikke tages i anvendelse i forbindelse med passiver, som er udstedt inden den .. [date of entry into force of this Regulation]. En sådan bestemmelse om sikring af rådighedsforhold bør gælde såvel for passiver fra den efterstillede del af TLAC-kravene og den efterstillede del af MREL-kravene i henhold til direktiv 2014/59/EU, som for den ikkeefterstillede del af TLAC-kravene og den ikkeefterstillede del af MREL-kravene i henhold til direktiv 2014/59/EU.

(20)  For at undgå dobbelttælling af passiver i forbindelse med kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver bør der indføres regler om fradrag af beholdninger af nedskrivningsrelevante passivposter, som afspejler den tilsvarende fradragsmetode, der allerede er udviklet i forordning (EU) nr. 575/2013 for kapitalinstrumenter. Efter denne metode bør beholdninger af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter først trækkes fra nedskrivningsrelevante passiver og derefter, i det omfang der ikke er tilstrækkelige passiver, fra supplerende kapitalinstrumenter.

(21)  TLAC-standarden indeholder en række anerkendelseskriterier for passiver, som er strengere end de nuværende anerkendelseskriterier for kapitalinstrumenter. For at sikre overensstemmelse bør anerkendelseskriterierne for kapitalinstrumenter tilpasses med hensyn til manglende anerkendelse af instrumenter udstedt gennem en enhed med særligt formål fra den 1. januar 2022.

(22)  Siden vedtagelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 er den internationale standard for den tilsynsmæssige behandling af institutters eksponeringer mod CCP'er blevet ændret med henblik på at forbedre behandlingen af institutters eksponeringer mod kvalificerende CCP'er (QCCP'er). Vigtige revisioner af denne standard omfattede anvendelsen af en fælles metode til fastsættelse af kapitalgrundlagskravet for eksponeringer, der følger af bidrag til misligholdelsesfonde, et udtrykkeligt loft for de samlede kapitalgrundlagskrav for eksponeringer mod QCCP'er og en mere risikofølsom metode til fastsættelsen af værdien af derivater ved beregningen af en QCCP's hypotetiske ressourcer. Samtidig forblev behandlingen af eksponeringer mod ikkekvalificerende CCP'er uændret. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en behandling, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

(23)  For at sikre, at institutterne administrerer deres eksponeringer i form af andele eller aktier i kollektive investeringsordninger (CIU'er) på passende vis, bør reglerne om behandlingen af disse eksponeringer være risikofølsomme og fremme gennemsigtighed for så vidt angår CIU'ers underliggende eksponeringer. Baselkomitéen har derfor vedtaget en revideret standard, som fastsætter et klart hierarki af metoder til beregning af den risikovægtede eksponeringsværdi for disse eksponeringer. Dette hierarki afspejler gennemsigtigheden af de underliggende eksponeringer. Forordning (EU) nr. 575/2013 bør tilpasses disse internationalt vedtagne regler.

(24)  Når institutter skal beregne eksponeringsværdien af derivattransaktioner inden for rammen for modpartskreditrisiko, kan de i dag vælge mellem tre forskellige standardmetoder i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013: standardmetoden, markedsværdimetoden og den oprindelige eksponeringsmetode.

(25)  Disse standardmetoder anerkender imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den risikobegrænsende karakter af sikkerhed i eksponeringerne. Deres kalibreringer er forældede, og de afspejler ikke den store grad af volatilitet, der blev konstateret under finanskrisen. De anerkender heller ikke nettingfordele i tilstrækkelig grad. For at afhjælpe disse mangler besluttede Baselkomitéen at erstatte standardmetoden og markedsværdimetoden med en ny standardmetode til beregning af eksponeringsværdien af derivateksponeringer, den såkaldte standardmetode for modpartskreditrisiko. Eftersom der med de reviderede internationale standarder blev indført en ny standardmetode, som er mere hensigtsmæssig for det centrale clearingmiljø, bør EU-retten ændres med henblik på at indarbejde disse standarder.

(26)  Standardmetoden for modpartskreditrisiko er mere risikofølsom end standardmetoden og markedsværdimetoden og bør derfor føre til kapitalgrundlagskrav, som i højere grad afspejler de risici, der er forbundet med institutters derivattransaktioner. Gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko er samtidig mere kompleks for institutter. For nogle af de institutter, der i øjeblikket anvender markedsværdimetoden, kan gennemførelsen af standardmetoden for modpartskreditrisiko vise sig at være for kompleks og byrdefuld. For disse institutter og for institutter, som er en del af en koncern med mellemstore derivattransaktioner, bør der indføres en forenklet udgave af standardmetoden for modpartskreditrisiko. Eftersom en sådan forenklet udgave vil være mindre risikofølsom end standardmetoden for modpartskreditrisiko, bør den kalibreres hensigtsmæssigt for at sikre, at den ikke undervurderer eksponeringsværdien af derivattransaktioner.

(27)  I dag anvender hovedparten af institutterne markedsværdimetoden – som er blevet erstattet af standardmetoden for modpartskreditrisiko – til at beregne eksponeringsværdien af deres derivater. Kalibreringen af markedsværdimetoden stammer dog fra de i Basel I vedtagne bestemmelser, er baseret på markedsvilkår fra slutningen af 1980'erne og er ikke tilstrækkeligt præcis til rigtigt at indfange risikoen ved derivattransaktioner. For institutter, der har begrænsede derivatpositioner, og som i dag anvender markedsværdimetoden eller den oprindelige eksponeringsmetode, kan både standardmetoden for modpartskreditrisiko og den forenklede standardmetode for modpartskreditrisiko være for komplekse at gennemføre. Den oprindelige eksponeringsmetode bør derfor være forbeholdt som alternativ for disse institutter, men bør revideres. Denne reviderede form af den oprindelige eksponeringsmetode bør for disse institutter og for institutter, som er en del af en konsolideret koncern, med små derivattransaktioner udgøre et passende alternativ til markedsværdimetoden uden at indeholde manglerne ved denne forældede metode.

(28)  For at hjælpe institutterne med at vælge mellem de tilladte metoder bør der fastsættes klare kriterier. Disse kriterier bør baseres på omfanget af et instituts derivataktiviteter, som angiver den sofistikeringsgrad, som et institut bør kunne håndtere ved beregningen af eksponeringsværdien.

(29)  Under finanskrisen led nogle institutter etableret i Unionen betydelige tab i deres handelsbeholdning. For nogle af dem viste kapitalgrundlaget til dækning af disse tab sig at være utilstrækkeligt, så de måtte anmode om ekstraordinær offentlig finansiel støtte. Disse konstateringer fik Baselkomitéen til at fjerne en række svagheder i den tilsynsmæssige behandling af positioner i handelsbeholdningen, som udgør kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici.

(30)  I 2009 blev det første sæt reformer afsluttet på internationalt plan og gennemført i EU-retten ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EU(12).

(31)  Reformen fra 2009 omhandlede imidlertid ikke de strukturelle svagheder i forbindelse med standarderne for kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko. Den manglende klarhed med hensyn til grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdningen gav mulighed for tilsynsarbitrage, mens det ikke var muligt at tage højde for alle de risici, som institutterne var eksponeret mod, som følge af den manglende risikofølsomhed i kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici.

(32)  Baselkomitéen indledte derfor den grundlæggende revision af handelsbeholdningen (FRTB) for at afhjælpe disse svagheder. Dette arbejde blev afsluttet i januar 2016. FRTB-standarderne forbedrer markedsrisikorammens risikofølsomhed ved at fastsætte et kapitalgrundlagskrav, som er mere forholdsmæssigt i forhold til de risici, der er forbundet med positioner i handelsbeholdningen, og de præciserer definitionen af grænsen mellem positioner i og uden for handelsbeholdningen.

(33)  Ved gennemførelsen af FRTB-standarderne i Unionen skal funktionen af de finansielle markeder i Unionen bevares. Ifølge nylige konsekvensanalyser vedrørende FRTB-standarderne forventes gennemførelsen af FRTB-standarderne at føre til en stejl stigning i det samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici. For at undgå en pludselig nedgang i handelsaktiviteterne i Unionen bør der derfor indføres en indfasningsperiode, således at institutter kan anerkende det samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, der følger af gennemførelsen af FRTB-standarderne i Unionen. Denne indfasningsperiode skal sikre, at Baselstandarderne indføres gradvist for at mindske usikkerheden blandt institutterne om fremtidige kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici. En passende indfasningsperiode skal på den ene side sikre, at gennemførelsen af FRTB-standarderne ikke medfører en pludselig stigning i de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, og skal på den anden side ligeledes sikre, at indfasningsperioden ikke kan medføre lavere kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici i sammenligning med status quo. Der bør sættes særligt fokus på de specifikke forhold omkring europæiske handelsaktiviteter, på tilpasninger til kapitalgrundlagskravene vedrørende statsobligationer og dækkede obligationer og på simple, transparente og standardiserede securitiseringer.

(34)  En forholdsmæssig behandling vedrørende markedsrisici bør også finde anvendelse på institutter med begrænsede aktiviteter i handelsbeholdningen, så flere institutter med mindre handelsaktiviteter får mulighed for at anvende kreditrisikorammen for positioner uden for handelsbeholdningen som fastsat i den reviderede udgave af undtagelsen for institutter med mindre handelsbeholdningsaktiviteter. Institutterne med mellemstore handelsbeholdningsaktiviteter bør desuden have mulighed for at anvende en forenklet standardmetode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i overensstemmelse med den metode, der i dag anvendes i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. Disse lempede krav bør ligeledes gælde for institutter, der er en del af en konsolideret koncern, så længe de som individuelle institutter opfylder ovennævnte krav.

(35)  Rammen for store eksponeringer bør styrkes for at forbedre institutternes evne til at absorbere tab og til bedre at overholde de internationale standarder. Til dette formål bør kapital af højere kvalitet anvendes som kapitalgrundlag for beregningen af grænsen for store eksponeringer, og eksponeringer mod kreditderivater bør beregnes ved hjælp af standardmetoden for modpartskreditrisiko. Grænsen for de eksponeringer, som G-SIB'er kan have mod andre G-SIB'er, bør endvidere nedsættes for at begrænse de systemiske risici, der er forbundet med store institutters indbyrdes forbindelser, og den virkning, som misligholdelse fra G-SIB'ers modpart kan have på den finansielle stabilitet.

(36)  Likviditetsdækningsgraden (LCR) sikrer, at kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber vil kunne modstå alvorligt pres på kort sigt, men den sikrer ikke, at disse kreditinstitutter og investeringsselskaber vil have en stabil finansieringsstruktur på længere sigt. Det stod derfor klart, at der bør udvikles et detaljeret bindende krav vedrørende stabil finansiering på EU-plan, som til enhver tid bør opfyldes for at forhindre overdreven manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver og for stor afhængighed af kortfristet engrosfinansiering.

(37)  I overensstemmelse med Baselkomitéens standarder for stabil finansiering bør der derfor vedtages regler, som definerer kravet vedrørende stabil finansiering som et forhold mellem et instituts beløb af tilgængelig stabil finansiering og dets beløb af krævet stabil finansiering over en tidshorisont på et år. Dette er den bindende net stable funding ratio ("NSFR"). Beløbet af tilgængelig stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets passiver og lovpligtige kapital med relevante faktorer, som afspejler deres pålidelighed over NSFR's tidshorisont på et år. Beløbet af krævet stabil finansiering bør beregnes ved at gange instituttets aktiver og ikkebalanceførte eksponeringer med relevante faktorer, som afspejler deres likviditetskarakteristika og restløbetider over NSFR's tidshorisont på et år.

(38)  NSFR bør udtrykkes som en procentdel og fastsættes til mindst 100 %, som angiver, at et institut er i besiddelse af tilstrækkelig stabil finansiering til at opfylde sine finansieringsbehov i en periode på et år både under normale forhold og under forhold med stress. Hvis NSFR falder til under 100 %, bør instituttet overholde de specifikke krav i artikel 414 i forordning (EU) nr. 575/2013 for snarlig tilbagevenden til minimumsniveauet for NSFR. Tilsynsforanstaltningerne i tilfælde af manglende overholdelse bør ikke være automatiske; i stedet bør de kompetente myndigheder vurdere årsagerne til den manglende overholdelse af NSFR-kravet, inden potentielle tilsynsforanstaltninger fastlægges.

(39)  I overensstemmelse med de anbefalinger, som EBA fremsatte i sin rapport af 15. december 2015 udarbejdet i henhold til artikel 510, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør reglerne for beregning af NSFR nøje tilpasses Baselkomitéens standarder, herunder nye elementer i disse standarder vedrørende behandlingen af derivattransaktioner. Nødvendigheden af at tage visse særlige europæiske forhold i betragtning for at sikre, at NSFR ikke hindrer finansieringen af den europæiske realøkonomi, retfærdiggør imidlertid, at der foretages visse tilpasninger af Baselkomitéens NSFR ved fastsættelsen af den europæiske NSFR. Disse tilpasninger, der følger af de europæiske forhold, anbefales i EBA's rapport om NSFR og vedrører navnlig den specifikke behandling af i) pass-through-modeller generelt og udstedelse af dækkede obligationer i særdeleshed, ii) handelsrelaterede finansieringsaktiviteter, iii) centrale regulerede opsparingsprodukter, iv) garanterede boliglån og v) låneforeninger. Disse foreslåede former for specifik behandling afspejler bredt den præferencebehandling, som disse aktiviteter indrømmes i den europæiske LCR sammenlignet med Baselkomitéens LCR. Fordi NSFR supplerer LCR, bør disse to forhold stemme overens med hensyn til definition og kalibrering. Dette gælder navnlig for de faktorer for krævet stabil finansiering, der anvendes på LCR for likvide aktiver af høj kvalitet med henblik på at beregne NSFR, som skal afspejle de definitioner og haircuts, der anvendes i den europæiske LCR, uanset om de generelle og operationelle krav, der er fastsat for beregningen af LCR, som ikke er hensigtsmæssige inden for NSFR-beregningens tidshorisont på et år, overholdes.

(40)  Ud over særlige europæiske forhold kan behandlingen af derivattransaktioner i Baselkomitéens NSFR have en vigtig indvirkning på institutters derivataktiviteter og følgelig på de europæiske finansielle markeder og slutbrugeres adgang til bestemte aktiviteter. Derivattransaktioner og visse indbyrdes forbundne transaktioner, herunder clearingaktiviteter, kan påvirkes utilbørligt og uforholdsmæssigt af indførelsen af Baselkomitéens NSFR, uden at de har været genstand for omfattende kvantitative konsekvensanalyser og offentlig høring. Det yderligere krav om en beholdning af stabil finansiering på 20 % i forhold til afledte bruttoforpligtelser anses i vide kredse for en grov foranstaltning, der overvurderer yderligere finansieringsrisici i tilknytning til den potentielle vækst i afledte forpligtelser over en tidshorisont på et år. Det forekommer derfor rimeligt at vedtage en alternativ og mere risikofølsom foranstaltning, som ikke hindrer de europæiske finansielle markeders funktion og leveringen af risikodækningsværktøjer til institutter og slutbrugere, herunder selskaber, for at sikre deres finansiering som et mål for kapitalmarkedsunionen. For usikrede derivattransaktioner har Baselkomitéen for nylig gennemgået 2014-bestemmelserne om behandling af derivattransaktioner inden for NSFR og er kommet til den konklusion, at den daværende standard ikke var tilstrækkelig til at fastslå refinansieringskravet, og at kravet om 20 % krævet stabil finansiering ("RSF") var for konservativt. Baselkomitéen er nået til enighed om, at jurisdiktionerne efter eget, nationalt skøn kan sænke værdien af denne faktor, idet der dog er en bundgrænse på 5 %.

(41)  Baselkomitéens asymmetriske behandling af kortsigtet finansiering, f.eks. repoer (finansiering, der ikke anerkendes som stabil), og kortsigtet långivning, f.eks. omvendte repoer (nogen stabil finansiering påkrævet – 10 %, hvis sikret ved likvide aktiver af høj kvalitet (HQLA) på niveau 1 som defineret i LCR, og 15 % for andre transaktioner), i forbindelse med finansielle kunder har til formål at modvirke omfattende kortsigtede finansieringsforbindelser mellem finansielle kunder, som fører til indbyrdes afhængighed og i tilfælde af sammenbrud gør det vanskeligere at afvikle et bestemt institut, uden at risikoen smitter af på resten af det finansielle system. Kalibreringen af denne asymmetri er dog overdrevent konservativ og kan påvirke likviditeten for værdipapirer, der sædvanligvis anvendes som sikkerhedsstillelse i kortsigtede transaktioner, herunder navnlig statsobligationer, da institutterne sandsynligvis vil reducere omfanget af deres aktiviteter på genkøbsmarkeder. Det kan også undergrave market making-aktiviteter, eftersom genkøbsmarkeder letter forvaltningen af den nødvendige beholdning og derved strider mod målene for kapitalmarkedsunionen. Dette ville desuden gøre det vanskeligere hurtigt at konvertere disse værdipapirer til likvide midler til en god pris, hvilket kan true effektiviteten af LCR, som har til formål at tilvejebringe en buffer af likvide aktiver, som nemt kan konverteres til likvide midler i tilfælde af likviditetsstress. Kalibreringen af denne asymmetri kan i sidste ende påvirke interbankmarkedernes likviditet, navnlig i forbindelse med likviditetsstyring, da kortsigtede udlån mellem bankerne vil blive dyrere. Den asymmetriske behandling bør bevares, men RSF-faktorerne bør nedsættes til henholdsvis 5 % og 10 % (i stedet for 10 % og 15 %).

(42)  Ud over rekalibreringen af Baselkomitéens RSF-faktor, som finder anvendelse på kortsigtede omvendte repotransaktioner med finansielle kunder sikret ved statsobligationer (RSF-faktor på 5 % i stedet for 10 %), har visse andre tilpasninger vist sig at være nødvendige for at sikre, at indførelsen af NSFR ikke er til hinder for statsobligationsmarkedernes likviditet. Baselkomitéens RSF-faktor på 5 %, som finder anvendelse på HQLA-niveau 1, herunder statsobligationer, indebærer, at institutterne skal råde over sådanne procenter af umiddelbart tilgængelig langsigtet usikret finansiering, uanset hvornår de forventer at besidde de pågældende statsobligationer. Dette kan potentielt give institutterne yderligere incitament til at deponere likvide midler i centralbanken i stedet for at fungere som primære dealere og tilføre likviditet til statsobligationsmarkederne. Det er desuden ikke i overensstemmelse med LCR, som anerkender disse aktivers fulde likviditet selv i tider med alvorlig likviditetsstress (haircut på 0 %). RSF-faktoren for HQLA-niveau 1 som defineret i EU-LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, bør derfor reduceres fra 5 % til 0 %.

(43)  HQLA-niveau 1 som defineret i EU-LCR, eksklusive dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, der modtages som variationsmargener i derivatkontrakter, bør desuden modregnes derivataktiver, mens kun likvide midler, der overholder gearingsreglernes betingelser, kan modregnes derivataktiver ifølge Baselstandarden. Denne bredere anerkendelse af aktiver modtaget som variationsmargener vil bidrage til statsobligationsmarkedernes likviditet, undgå at straffe slutbrugere, som besidder store mængder statsobligationer, men begrænsede likvide midler (f.eks. pensionsfonde), og undgå at skabe yderligere spændinger i forhold til efterspørgslen efter likvide midler på genkøbsmarkeder.

(44)  NSFR bør finde anvendelse på institutterne på både individuelt og konsolideret grundlag, medmindre de kompetente myndigheder undlader at anvende NSFR på individuelt niveau. Dette fordobler anvendelsesområdet for LCR, som NSFR supplerer. Når der undtages fra NSFR på individuelt niveau, bør transaktioner mellem to institutter, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning, i princippet pålægges symmetriske faktorer for tilgængelig og krævet stabil finansiering for at undgå tab af finansiering på det indre marked og for ikke at hæmme den effektive likviditetsstyring i europæiske koncerner med central likviditetsstyring. En sådan symmetrisk særbehandling bør kun ydes koncerninterne transaktioner, hvor alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger er truffet, på grundlag af yderligere kriterier for grænseoverskridende transaktioner og kun efter de involverede kompetente myndigheders forudgående godkendelse, da det ikke kan antages, at institutter, som har problemer med at opfylde deres betalingsforpligtelser, altid modtager finansiel støtte fra andre virksomheder, som tilhører den samme koncern eller den samme institutsikringsordning.

(44a)  Ligeledes bør små og ikkekomplekse institutter have mulighed for at anvende en forenklet version af NSFR. En forenklet version af NSFR bør på grund af sin lavere detaljeringsgrad kræve indsamling af et mindre antal datapunkter, hvilket på den ene side mindsker kompleksiteten af beregningen for små og ikkekomplekse institutter i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, og samtidig sikrer, at små og ikkekomplekse institutter stadig råder over en tilstrækkeligt stabil finansiering, ved hjælp af en strengere kalibrering.

(45)  Konsolideringen af datterselskaber i tredjelande bør ske under iagttagelse af de krav vedrørende stabil finansiering, der gælder i disse lande. Konsolideringsreglerne i Unionen bør følgelig ikke give tilgængelig og krævet stabil finansiering i tredjelandes datterselskaber en mere favorabel behandling end den, der følger af de pågældende tredjelandes nationale ret.

(46)  I henhold til artikel 508, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 skal Kommissionen aflægge rapport om en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber og om nødvendigt fremsætte et forslag til lovgivningsmæssig retsakt. Indtil denne bestemmelse begynder at finde anvendelse, bør andre investeringsselskaber end systemiske investeringsselskaber fortsat være underlagt medlemsstaternes nationale ret om kravet vedrørende stabil nettofinansiering. Andre investeringsselskaber end systemiske investeringsselskaber bør dog være genstand for det NSFR, der er fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret grundlag, når de indgår i en bankkoncern, for at tillade en hensigtsmæssig beregning af NSFR på konsolideret niveau.

(47)  Institutterne bør forpligtes til at foretage indberetning til deres kompetente myndigheder i indberetningsvalutaen af det bindende detaljerede NSFR for alle poster og særskilt for poster denomineret i hver væsentlig valuta for at sikre en hensigtsmæssig overvågning af mulig valutamismatch. NSFR bør ikke pålægge institutterne dobbelte indberetningskrav eller indberetningskrav, som ikke er i overensstemmelse med de gældende regler, og institutterne bør gives tilstrækkelig tid til at forberede sig på de nye indberetningskravs ikrafttræden.

(48)  Eftersom det er en grundlæggende forudsætning for et sundt banksystem at sørge for meningsfulde og sammenlignelige oplysninger til markedet om de fælles vigtige tilsynsparametre for institutter, er det afgørende at mindske informationsasymmetrien så meget som muligt og at gøre det lettere at sammenligne kreditinstitutters risikoprofiler inden for og mellem jurisdiktioner. Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) offentliggjorde de reviderede oplysningsstandarder for søjle 3 i januar 2015 med henblik på at forbedre sammenligneligheden, kvaliteten og overensstemmelsen af de administrativt fastlagte oplysninger, som institutterne skal give til markedet. De eksisterende oplysningskrav bør derfor ændres for at gennemføre disse nye internationale standarder.

(49)  Respondenterne på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser anførte, at de nuværende oplysningskrav er uforholdsmæssige og byrdefulde for mindre institutter. Uden at det berører den nærmere tilpasning af oplysningspligten til internationale standarder, bør små og mindre komplekse institutter pålægges at foretage mindre hyppige og detaljerede indberetninger end større institutter, så deres administrative byrde mindskes.

(50)  Finansieringsinstitutter bør anvende kønsneutrale aflønningspolitikker i overensstemmelse med det princip, der er fastsat i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Bestemmelserne vedrørende oplysninger om aflønning bør præciseres. Kravene til offentliggørelse af aflønning i denne forordning bør være i overensstemmelse med aflønningsreglernes formål, nemlig at fastlægge og opretholde en aflønningspolitik og -praksis for medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indvirkning på kreditinstitutters og investeringsselskabers risikoprofil, som er i overensstemmelse med en effektiv risikostyring. Institutter, som er omfattet af en undtagelse fra visse aflønningsbestemmelser, bør desuden have pligt til at fremlægge oplysninger om den pågældende undtagelse.

(52)  Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør en af grundpillerne i Unionens økonomi, eftersom de spiller en afgørende rolle for skabelse af økonomisk vækst og beskæftigelse. Da SMV'er bærer en lavere systemisk risiko end større selskaber, bør kapitalkravene til SMV'ers eksponeringer være lavere end til store selskabers eksponeringer for at sikre optimal bankfinansiering af SMV'er. SMV-eksponeringer på op til 1,5 mio. EUR er i øjeblikket genstand for en reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen på 23,81 %. Tærsklen bør hæves til 3,0 mio. EUR. Reduktionen i kapitalkravene bør udvides til SMV-eksponeringer over tærsklen på 3,0 mio. EUR og bør for den del, der overstiger denne tærskel, udgøre reduktion i den risikovægtede værdi af eksponeringen på 15 %;

(53)  Investeringer i infrastruktur er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere jobskabelse. Genopretningen af og den fremtidige vækst i Unionens økonomi afhænger i vidt omfang af adgang til kapital til strategiske investeringer af europæisk betydning i infrastruktur, navnlig bredbånds- og energinet samt transportinfrastruktur og elektromobilitetsinfrastruktur, især i industricentre, uddannelse, forskning og innovation samt vedvarende energi og energieffektivitet. Investeringsplanen for Europa har til formål at fremme yderligere finansiering til levedygtige infrastrukturprojekter gennem bl.a. mobilisering af yderligere private finansieringskilder. For en række potentielle investorer er den største bekymring den opfattede mangel på levedygtige projekter og den begrænsede kapacitet til at vurdere risikoen korrekt som følge af deres iboende komplekse karakter.

(54)  For at tilskynde til private og offentlige investeringer i infrastrukturprojekter er det derfor nødvendigt at indføre et regelsæt, som kan fremme infrastrukturprojekter af høj kvalitet og begrænse risikoen for investorer. Kapitaludgifterne i forbindelse med eksponeringer mod infrastrukturprojekter bør sænkes, såfremt de overholder bestemte kriterier med henblik på at reducere deres risikoprofil og forbedre forudsigeligheden af pengestrømme. Kommissionen bør revidere bestemmelsen senest ... [three years after the entry into force of this Regulation] med henblik på at vurdere: a) dens virkning på omfanget af infrastrukturinvesteringer og b) om den er fyldestgørende fra et tilsynsmæssigt synspunkt. Kommissionen bør også overveje, om anvendelsesområdet bør udvides til selskabers infrastrukturinvesteringer.

(55)  I henhold til artikel 508, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/20132 aflægger Kommissionen rapport om en hensigtsmæssig ordning for tilsyn med investeringsselskaber og med de i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, nr. 2), litra b) og c), omhandlede selskaber, som om nødvendigt efterfølges af et lovgivningsforslag. Dette lovgivningsforslag kan indføre nye krav til disse selskaber. Af hensyn til proportionaliteten og for at undgå unødvendige og gentagne ændringer i reguleringen bør investeringsselskaber, som ikke er systemiske, derfor fritages for at overholde de nye bestemmelser om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013. Investeringsselskaber, som udgør den samme systemiske risiko som kreditinstitutter, bør imidlertid underkastes de samme krav som kreditinstitutter.

(55a)  Som anbefalet af EBA, ESMA og ECB bør infrastrukturen på de finansielle markeder i form af centrale modparter og værdipapircentraler på grund af deres helt særlige forretningsmodel være undtaget fra gearingsgraden, minimumskravet for kapitalgrundlag og net stable funding ratio. Disse institutioner skal udelukkende indhente tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed, fordi de har adgang til dag-til-dag-centralbanksfaciliteter og for at udfylde deres roller som afgørende redskaber til opnåelsen af vigtige politiske og regulatoriske mål i den finansielle sektor. Kommissionen bør i denne sammenhæng sikre efterlevelse af EBA's, ESMA's og ECB's henstillinger ved at give de relevante undtagelser.

(56)  I lyset af det styrkede koncerntilsyn, der følger af styrkelsen af den tilsynsmæssige ramme og etableringen af bankunionen, bør institutterne i endnu højere grad udnytte fordelene ved det indre marked, herunder til at sikre effektiv forvaltning af kapital- og likviditetsressourcer i hele koncernen. Muligheden for at undlade at anvende krav på individuelt niveau for datterselskaber eller moderselskaber bør derfor kunne benyttes af grænseoverskridende koncerner, såfremt der er indført tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltninger til at sikre, at de enheder, som er omfattet af undtagelsen, råder over tilstrækkelig kapital og likviditet. Når alle beskyttelsesforanstaltninger er opfyldt, skal den kompetente myndighed afgøre, om sådanne undtagelser skal indrømmes. Kompetente myndigheders afgørelser bør begrundes behørigt.

(56a)  I overensstemmelse med den gennemgribende revision af handelsbeholdningen (FRTB), som Baselkomitéen har foreslået for at introducere vurderingsrammen for risikofaktormodelérbarhed baseret på fastpriskriterier, bør banker være i stand til at vurdere den nødvendige grænse for en risikofaktor på grundlag af pålidelige prisdata, der afspejler det reelle marked. Transaktionsdata, der udelukkende stammer fra banken, er muligvis ikke tilstrækkelige til en pålidelig risikovurdering. Denne forordning gør det muligt for banker at anvende data-aggregatorer, der også kan stilles til rådighed af tredjeparter, som et instrument der indsamler og grupperer faktiske priser på tværs af markeder, udvider perspektivet for bankens risikovurdering og forbedrer pålideligheden af de data, der bliver anvendt til at fastlægge risikofaktorgrænsen.

(57)  For at fremme institutternes overholdelse af reglerne i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU samt af de reguleringsmæssige tekniske standarder, gennemførelsesmæssige tekniske standarder, retningslinjer og skemaer, der er vedtaget med henblik på at gennemføre disse regler, bør EBA udvikle et IT-værktøj, der har til formål at vejlede institutterne gennem de bestemmelser, standarder og skemaer, der er relevante for deres størrelse og forretningsmodel.

(58)  For at fremme sammenligneligheden mellem oplysninger bør EBA have mandat til at udarbejde standardiserede oplysningsskemaer, som omfatter alle væsentlige oplysningskrav, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013. Ved udarbejdelsen af disse standarder bør EBA tage hensyn til institutternes størrelse og kompleksitet samt karakteren af og risikoniveauet for deres aktiviteter.

(59)  For at sikre en hensigtsmæssig definition af visse specifikke tekniske bestemmelser i forordning (EU) nr. 573/2013 og tage højde for eventuelle tiltag på internationalt plan bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår den liste over produkter og tjenesteydelser, hvis aktiver og passiver kan anses for indbyrdes afhængige, og for så vidt angår fastlæggelsen af, hvordan derivater, sikrede udlån og kapitalmarkedstransaktioner samt usikrede transaktioner med finansielle kunder med en restløbetid på mindre end seks måneder skal behandles ved beregningen af NSFR.

(60)  Kommissionen bør vedtage de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder med hensyn til kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for positioner uden for handelsbeholdningen, instrumenter eksponeret mod resterende risici, beregninger af pludselig misligholdelse (jump to default), tilladelse til at anvende interne modeller for markedsrisiko, back-testing af interne modeller, fordeling af overskud og tab, risikofaktorer, som ikke kan modelleres, og misligholdelsesrisiko i forbindelse med metoden med interne modeller for markedsrisiko, ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen og EBA bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et passende forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres virksomhed.

(61)  Med henblik på anvendelsen af reglerne om store eksponeringer bør Kommissionen gennem retsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde specificere betingelserne for at fastslå, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, og hvordan værdien af eksponeringer fra kontrakter omhandlet i bilag II og kreditderivater, der ikke indgås direkte med en kunde, men som ligger til grund for et gælds- eller kapitalinstrument udstedt af denne kunde, beregnes, samt i hvilke tilfælde og inden for hvilken frist de kompetente myndigheder kan tillade, at eksponeringsgrænsen overskrides. Kommissionen bør også udstede reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive formatet for og hyppigheden af indberetninger vedrørende store eksponeringer samt kriterierne for at identificere skyggebanker, som har pligt til at indberette store eksponeringer.

(61a)  Statsobligationer spiller en helt afgørende rolle for at sikre likvide midler af høj kvalitet til investorer og en stabil finansieringskilde for regeringer. I nogle medlemsstater har finansieringsinstitutterne imidlertid i overdreven grad investeret i obligationer udstedt af deres egen stat, hvilket har resulteret i overdreven hjemlandsfavorisering ("home bias"). Eftersom et af de vigtigste mål med bankunionen er at bryde sammenhængen mellem bankerne og de risici, der er forbundet med statslige låntagere, og Unionens lovgivningsmæssige rammer for forsigtig omgang med statsgæld fortsat bør være i overensstemmelse med den internationale standard, bør bankerne fortsætte deres bestræbelser på at opnå mere diversificerede porteføljer af statsobligationer.

(62)  Med hensyn til modpartskreditrisiko bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår definitionen af aspekter vedrørende de væsentlige risikofaktorer for transaktioner, tilsynsdelta og tillægget for råvarerisikokategorien.

(63)  Inden vedtagelsen af retsakter i henhold til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(64)  For at kunne reagere mere effektivt på udviklingen over tid i forbindelse med oplysningsstandarder på internationalt plan og EU-plan bør Kommissionen have mandat til at ændre oplysningskravene i forordning (EU) nr. 575/2013 ved en delegeret retsakt.

(65)  EBA bør aflægge rapport om mulighederne for at forbedre forholdsmæssigheden af Unionens regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn for så vidt angår anvendelsesområde, detaljeringsgrad og hyppighed og som minimum fremsætte konkrete anbefalinger om, hvordan de små institutters gennemsnitlige overholdelsesomkostninger kan reduceres, ideelt set med 20 % eller mere og som minimum med 10 %, gennem en passende forenkling af kravene.

(65a)  Desuden bør EBA inden for to år efter denne forordnings ikrafttræden og i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder, navnlig ECB, udarbejde en omfattende rapport om den nødvendige revision af indberetningssystemet. Denne bør danne grundlag for et lovgivningsmæssigt forslag fra Kommissionen. Formålet med denne rapport bør være at skabe et integreret og standardiseret system til indberetning af statistiske og tilsynsmæssige data for alle institutter, som er etableret i Unionen. Et sådant system bør blandt andet anvende ensartede definitioner og standarder til de data, som skal indsamles, sikre en pålidelig og permanent udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og etablere et centralt kontor for statistiske og tilsynsmæssige data, som administrerer, samler og fordeler dataanmodninger og indsamlede data. Målet med en sådan centralisering og standardisering af dataindsamling og -anmodninger er at forhindre en masse anmodninger om lignende eller identiske data fra forskellige myndigheder og dermed mindske den administrative og finansielle byrde væsentligt både for de kompetente myndigheder og for institutterne.

(66)  Med henblik på anvendelsen af kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er bør Kommissionen gennem vedtagelse af en reguleringsmæssig teknisk standard præcisere, hvordan institutterne skal beregne de risikovægtede eksponeringsværdier ved hjælp af mandatmetoden, når et af inputtene til denne beregning ikke foreligger.

(67)  Målene for denne forordning, nemlig at styrke og forbedre allerede eksisterende EU-lovgivning for at sikre ensartet anvendelse af de tilsynskrav, der gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Denne forordning bør ikke pålægge institutterne at levere oplysninger på grundlag af andre regnskabsregler en dem, der gælder for dem i henhold til andre EU-retsakter og nationale retsakter.

(67a)  Fuldførelsen af bankunionen er et vigtigt skridt fremad for at skabe velfungerende, grænseoverskridende markeder og for at sikre, at bankkunderne kan drage fordel af de positive virkninger, der følger af et harmoniseret og integreret europæisk bankmarked, som giver lige konkurrencevilkår for europæiske banker. Der er gjort store fremskridt i retning af at få fuldført bankunionen, men der er stadig nogle hindringer – f.eks. hvad angår valgmuligheder og nationale skøn. Harmoniseringen af reglerne er stadig særdeles vanskelig på området for store grænseoverskridende, koncerninterne eksponeringer, idet den fælles tilsynsmekanisme ikke har nogen fælles kompetence på dette område. Desuden er grænseoverskridende aktiviteter inden for bankunionen fuldt ud underlagt den metodologi, der anvendes af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), hvilket gør det mindre attraktivt for en bank, der ligger i et land i euroområdet, at udvide sin virksomhed til et andet land i euroområdet end på sit hjemmemarked. Som følge heraf bør Kommissionen efter tæt samråd med ECB, ESRB og EBA revidere de nuværende rammer, samtidig med at der opretholdes en afbalanceret og tilsynsmæssigt sund tilgang til hjemlande og værtslande og under hensyntagen til potentielle fordele og risici for medlemsstaterne og regionerne.

(68)  Som følge af ændringerne i behandlingen af eksponeringer mod QCCP'er, specifikt af behandlingen af institutternes bidrag til QCCP'ers misligholdelsesfonde, bør de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. 648/2012, som blev indført i nævnte forordning ved forordning (EU) nr. 575/2013, og som specificerer beregningen af en CCP's hypotetiske kapital, som institutterne bruger til at beregne deres kapitalgrundlagskrav, også ændres.

(69)  Visse bestemmelser om nye krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som gennemfører TLAC-standarden, bør som aftalt på internationalt plan finde anvendelse fra den 1. januar 2019.

(70)  Forordning (EU) nr. 575/2013 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 575/2013 foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1Anvendelsesområde

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om generelle tilsynsmæssige krav, som institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der er underkastet tilsyn i henhold til direktiv 2013/36/EU, skal opfylde på følgende områder:

a)  kapitalgrundlagskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og afviklingsrisiko

b)  krav, som begrænser store eksponeringer

c)  likviditetskrav i forbindelse med fuldt ud målelige, ensartede og standardiserede elementer af likviditetsrisiko

d)  indberetningskrav i forbindelse med litra a), b) og c), og gearing

(e)  offentliggørelseskrav.

I denne forordning fastlægges der ensartede bestemmelser om de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, som afviklingsenheder, der er globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) eller en del af G-SII'er, og betydelige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er skal overholde.

Denne forordning indeholder ikke bestemmelser om offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU."

2)  Artikel 2 affattes således:

"Artikel 2Tilsynsbeføjelser

1.  For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver de kompetente myndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2013/36/EU og i denne forordning.

2.  For at kunne overholde bestemmelserne i denne forordning udøver afviklingsmyndigheder de beføjelser og følger de procedurer, som er fastsat i direktiv 2014/59/EU og i denne forordning.

3.  For at sikre efterlevelsen af kravene til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver samarbejder de kompetente myndigheder og afviklingsmyndighederne.

4.  Med henblik på at sikre overholdelse inden for deres respektive kompetencer sikrer Den Fælles Afviklingsinstans, som er oprettet ved artikel 42 i forordning (EU) nr. 806/2014, og ECB regelmæssig og pålidelig udveksling af relevante oplysninger og giver hinanden adgang til deres respektive databaser."

3)  Artikel 4 ændres således:

a)  Stk. 1, nr. 7), affattes således:

"7)  "kollektiv investeringsordning" eller "CUI": et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitut) som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(13) eller en alternativ investeringsfond (AIF) som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(14)".

b)  Stk. 1, nr. 20), affattes således:

"20) "finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er institutter eller finansieringsinstitutter, og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab.

Datterselskaberne af et finansieringsinstitut er hovedsagelig institutter eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst ét er et institut, og hvor mindst 50 % af aktiekapitalen, de konsoliderede aktiver, indtjeningen, medarbejderne eller en anden indikator, som anses for relevant af den kompetente myndighed for finansieringsinstituttet, er tilknyttet datterselskaber, som er institutter eller finansieringsinstitutter"

c)  Stk. 1, nr. 26), affattes således:

"26) "finansieringsinstitut": en virksomhed, som ikke er et institut eller et rent industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF(15) og et porteføljeadministrationsselskab, men ikke forsikringsholdingselskaber og blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1, litra f) og g), i direktiv 2009/138/EF".

ca)  Stk. 1, nr. 27), litra e), affattes således:

"e) et tredjelandsforsikringsselskab (ikke fra EU)"

cb)  Stk. 1, nr. 27), litra g), affattes således:

"g) et tredjelandsgenforsikringsselskab (ikke fra EU)"

cc)  Følgende afsnit indsættes efter litra l), i stk. 1, nr. 27):

  "I denne forordning klassificeres de i litra d), f) og h) nævnte virksomheder som enheder i den finansielle sektor, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

  a) virksomhedernes aktier er ikke noteret på et EU-reguleret marked

  b) virksomhederne handler ikke efter en forsikringsforretningsmodel med lav finansiel risiko

  c) instituttet ejer mere end 15 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden.

  Uanset ovenstående bevarer medlemsstaternes kompetente myndigheder beføjelsen til at klassificere sådanne enheder som enheder i den finansielle sektor, hvis de ikke er tilfredse med graden af risikostyring og de procedurer for finansiel analyse, som instituttet specifikt har vedtaget for at overvåge investeringerne i virksomheden eller holdingselskabet."

d)  I stk. 1, nr. 39), indsættes følgende afsnit:

"To eller flere fysiske eller juridiske personer, der opfylder betingelserne i litra a) eller b) på grund af deres direkte eksponering mod den samme CCP for så vidt angår clearingaktiviteter, anses ikke for en gruppe af indbyrdes forbundne kunder".

da)  Følgende nr. 39a) indsættes:

  ""nærtstående part": enten en fysisk person eller et nært medlem af den pågældendes familie eller en juridisk person, der har forbindelser til et instituts ledelsesorgan"

e)  I stk. 1, nr. 71), litra b), affattes indledningen således:

"b) med henblik på artikel 97, summen af følgende:".

f)  Stk. 1, nr. 72), litra a), affattes således:

"a) Den er et reguleret marked eller et tredjelandsmarked, der anses for at svare til et reguleret marked efter proceduren i artikel 25, stk. 4, litra a), i direktiv 2014/65/EU."

g)  Stk. 1, nr. 86), affattes således:

"86) "handelsbeholdning": alle positioner i finansielle instrumenter og råvarer, som instituttet besidder med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på videresalg, eller positioner omhandlet i artikel 104, stk. 2, undtagen positioner omhandlet i artikel 104, stk. 3"

h)  Stk. 1, nr. 91), affattes således:

"91) "handelseksponering": et clearingmedlems eller en kundes nuværende eksponering, herunder den variationsmargen, som clearingmedlemmet eller kunden har til gode, men endnu ikke har modtaget, og enhver potentiel fremtidig eksponering mod en CCP som følge af kontrakter og transaktioner som anført i artikel 301, stk. 1, litra a), b) og c), samt initialmargenen".

i)  Stk. 1, nr. 96), affattes således:

"96) "intern afdækning": en position, der i væsentlig udstrækning dækker komponentrisikoelementerne mellem en position i handelsbeholdningen og én eller flere positioner uden for handelsbeholdningen eller mellem to handelsenheder".

ia)  Stk. 1, nr. 127), litra a), affattes således:

"a)  institutterne er omfattet af samme institutsikringsordning som omhandlet i artikel 113, stk. 7, eller hvis et net er fast tilknyttet et centralt organ".

j)  I stk. 1 tilføjes følgende numre:

129) "afviklingsmyndighed": en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU

130) "afviklingsenhed": en afviklingsenhed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83a), i direktiv 2014/59/EU

131) "afviklingskoncern": en afviklingskoncern som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 83b), i direktiv 2014/59/EU

132) "globalt systemisk vigtigt institut" (G-SII): et G-SII, der er udpeget i henhold til artikel 131, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU

133) "globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut" (tredjelands-G-SII): globale systemisk vigtige bankkoncerner eller banker (G-SIB'er), som ikke er G-SII'er, og som ikke er opført på den regelmæssigt ajourførte liste over G-SIB'er, der offentliggøres af Rådet for Finansiel Stabilitet

134) "betydeligt datterselskab": et datterselskab, som på individuelt eller konsolideret grundlag opfylder en af følgende betingelser:

a)  Datterselskabet besidder mere end 5 % af de konsoliderede risikovægtede aktiver i det oprindelige moderselskab

b)  datterselskabet genererer mere end 5 % af det oprindelige moderselskabs samlede driftsindtægter

c)  datterselskabets samlede eksponeringsmål bag gearingsgraden udgør mere end 5 % af det konsoliderede eksponeringsmål bag gearingsgraden for det oprindelige moderselskab.

135) "G-SII-enhed": en enhed med status som juridisk person, som er et G-SII eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII

136) "bail-in-værktøj": bail-in-værktøj som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 57), i direktiv 2014/59/EU

137) "koncern": en gruppe af selskaber, hvoraf mindst ét er et institut, og som består af et moderselskab og dets datterselskaber eller af selskaber, som er indbyrdes forbundet, jf. artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU(16)

138) "værdipapirfinansieringstransaktion" eller "VFT": en genkøbstransaktion, en udlåns- eller indlånstransaktion i værdipapirer eller råvarer eller en margenudlånstransaktion

139) "systemisk investeringsselskab": et investeringsselskab, der er udpeget som et G-SII eller et O-SII i henhold til artikel 131, stk. 1, 2 eller 3, i direktiv 2013/36/EU

140) "initialmargen" eller "IM": sikkerhedsstillelse, bortset fra variationsmargen, fra eller til en enhed med henblik på at dække den nuværende og potentielle fremtidige eksponering som følge af en transaktion eller en portefølje af transaktioner i den periode, der er nødvendig for at afvikle disse transaktioner eller igen afdække deres markedsrisici efter modpartens misligholdelse af transaktionen eller porteføljen af transaktioner

141) "markedsrisiko": risiko for tab på grund af udsving i markedspriser

142) "valutakursrisiko": risiko for tab på grund af udsving i valutakurser

143) "råvarerisiko": risiko for tab på grund af udsving i råvarepriser

144) "handelsenhed": en velidentificeret gruppe af dealere, som instituttet har etableret til i fællesskab at forvalte en portefølje af positioner i handelsbeholdningen i overensstemmelse med en veldefineret og konsekvent forretningsstrategi og under den samme risikostyringsstruktur

144a) "lille og ikkekomplekst institut": et institut, der opfylder alle følgende betingelser, forudsat at det ikke er et stort institut som defineret i nr. 144b):

a)  den samlede værdi af dets aktiver på individuelt grundlag eller, hvis det er relevant, på konsolideret grundlag i overensstemmelse med denne forordning og direktiv 2013/36/EU er i gennemsnit lig med eller lavere end en tærskel på 5 mia. EUR i fireårsperioden umiddelbart forud for den indeværende årlige indberetningsperiode

b)  instituttet er ikke omfattet af forpligtelser eller er omfattet af forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 direktiv 2014/59/EU

c)  aktiviteterne i dets handelsbeholdning klassificeres som små i henhold til artikel 94

d)  den samlede værdi af dets derivatpositioner er lig med eller mindre end 2 % af de samlede balanceførte og ikkebalanceførte aktiver, idet der ved beregning af derivatpositionerne kun medtages derivater, der betragtes som positioner, der besiddes med henblik på handel

e)  instituttet anvender ikke nogen interne modeller til beregning af sit kapitalgrundlagskrav

f)  instituttet har ikke over for den kompetente myndighed gjort indsigelse mod at blive klassificeret som et lille og ikkekomplekst institut

g)  den kompetente myndighed har ikke på grundlag af en analyse af dets størrelse, forbundethed, kompleksitet eller risikoprofil besluttet, at instituttet ikke kan vurderes som et lille og ikkekomplekst institut.

Uanset litra a), og forudsat at den kompetente tilsynsmyndighed finder det nødvendigt, kan den kompetente myndighed efter eget skøn nedsætte tærskelværdien fra 5 mia. EUR til så lavt som 1,5 mia. EUR eller så lavt som 1 % af bruttonationalproduktet i den medlemsstat, hvor instituttet er etableret, forudsat at det beløb, der svarer til 1 % af bruttonationalproduktet i den pågældende medlemsstat, er mindre end 1,5 mia. EUR.

Uanset litra e) kan den kompetente myndighed tillade begrænset brug af interne modeller til beregning af egenkapitalkravene for datterselskaber, som anvender de interne modeller udarbejdet på koncernniveau, forudsat at koncernen er omfattet af oplysningskravene i artikel 433a eller 433c på konsolideret niveau

144b) ''stort institut'': et institut, der opfylder en af følgende betingelser:

a)  instituttet er blevet udpeget som et globalt systemisk vigtigt institut ("G-SII") i henhold til artikel 131, stk. 1 og 2, i direktiv 2013/36/EU

b)  instituttet er blevet udpeget som et andet systemisk vigtigt institut (O-SII) i henhold til artikel 131, stk. 1 og 3, i direktiv 2013/36/EU

c)  instituttet er, i den medlemsstat hvor det er etableret, et af de tre største institutter målt på den samlede værdi af dets aktiver

d)  den samlede værdi af instituttets aktiver med udgangspunkt i dets konsoliderede situation er lig med eller større end 30 mia. EUR

e)  forholdet mellem dets samlede aktiver og BNP for den medlemsstat, hvor det er etableret, er i gennemsnit lig med eller større end 20 % i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for indeværende årlige indberetningsperiode

144c) "stort datterselskab": et datterselskab, der klassificeres som et stort institut

144d) "ikkebørsnoteret institut": et institut, som ikke har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/65/EU

144e) "værdipapircentral" eller "CSD": en CSD som defineret i artikel 2, nr. 1), og godkendt i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 909/2014

144f) "CSD-bank": et kreditinstitut, der er udpeget i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 909/2014 til at yde bankmæssige accessoriske tjenesteydelser som omhandlet i afsnit C i bilaget til forordning (EU) nr. 909/2014

144g) "finansielt markedsinfrastruktur-kreditinstitut" eller "FMI-kreditinstitut": en central modpart, der er godkendt i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller en CSD, der også er godkendt som kreditinstitut eller CSD-bank

144h) "afhændelser i stort omfang": afhændelser, der gennemføres af institutter inden for rammerne af et flerårigt program, der sigter mod væsentligt at reducere antallet af misligholdte eksponeringer i deres balancer, og som institutterne på forhånd har underrettet deres kompetente myndighed om. De skal omfatte mindst 15 % af alle konstaterede misligholdelser som omhandlet i artikel 181, stk. 1, litra a), i løbet af programmets gennemførelsesperiode.".

k)  Følgende tilføjes som stk. 4:

"4. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som angiver de omstændigheder, hvorunder betingelserne i nr. 39), første afsnit, litra a) eller b), er opfyldt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [one year after the entry into force of the Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

4)  Artikel 6 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"Institutterne overholder bestemmelserne i anden til femte del samt syvende og ottende del på individuelt niveau."

b)  Som stk. 1a indsættes:

"1a.   Uanset stk. 1 skal kun institutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII'er eller en del af et G-SII, og som ikke har datterselskaber, overholde kravet i artikel 92a på individuelt niveau.

Kun betydelige datterselskaber af globale systemisk vigtige tredjelandsinstitutter, som ikke er datterselskaber af et moderselskab i Unionen, som ikke er afviklingsenheder, og som ikke har datterselskaber, skal overholde artikel 92b på individuelt niveau."

ba)  Stk. 4 affattes således:

"4. Kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringsservices og -aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF, overholder bestemmelserne i sjette del på individuelt niveau. FMI-kreditinstitutter, som ikke foretager løbetidsændringer, skal ikke pålægges at overholde forpligtelserne i artikel 413, stk. 1, på individuelt niveau. Indtil Kommissionens rapport i henhold til artikel 508, stk. 3, foreligger, kan de kompetente myndigheder fritage investeringsselskaber fra at overholde de bestemmelser, der er fastsat i sjette del, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter."

bb)  Stk. 5 affattes således:

"5. Institutter, bortset fra de investeringsselskaber, der er omhandlet i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, og de institutter, for hvilke de kompetente myndigheder har gjort brug af undtagelsen i artikel 7, stk. 1 eller 3, skal overholde bestemmelserne i syvende del på individuelt niveau. FMI-kreditinstitutter skal ikke pålægges at overholde forpligtelserne i syvende del på individuelt niveau."

5)  Artikel 7, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. De kompetente myndigheder kan undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et datterselskab, hvis både datterselskabet og moderselskabet har deres hovedkontor i den samme medlemsstat, og datterselskabet er omfattet af det konsoliderede tilsyn med moderselskabet, som er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, og alle følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem moderselskabet og datterselskabet:

a)  Der er ingen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for hurtig overførsel af kapitalgrundlagsmidler eller tilbagebetaling af forpligtelser fra moderselskabet til datterselskabet

b)  enten godtgør moderselskabet over for den kompetente myndighed, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at det med tilladelse fra den kompetente myndighed stiller garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risiciene i datterselskabet er ubetydelige

c)  moderselskabets procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter datterselskabet

d)  moderselskabet besidder mere end 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan.

2. Efter høring af den konsoliderende tilsynsmyndighed kan den kompetente myndighed undlade at anvende artikel 6, stk. 1, på et datterselskab, som har sit hovedkontor i en anden medlemsstat end dets moderselskab, og som er omfattet af det konsoliderede tilsyn med dette moderselskab, som er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Betingelserne i stk. 1, litra a)-c)

aa)  den del af kapitalgrundlagskravet, der er givet afkald på, overstiger ikke 25 % af minimumskapitalgrundlagskravet

ab)  moderselskabet besidder 100% af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i datterselskabet, eller har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan

b)  instituttet stiller en garanti til dets datterselskab, som til enhver tid opfylder følgende betingelser:

i)  Garantien stilles for et beløb, som mindst svarer til det kapitalgrundlagskrav, der ikke finder anvendelse på datterselskabet

ii)  garantien udløses, når datterselskabet ikke kan betale sin gæld eller andre forpligtelser, når de forfalder, eller der er foretaget en konstatering i henhold til artikel 59, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU vedrørende datterselskabet, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst

iii)  der er stillet en sikkerhed for garantien på mindst 50 % af garantibeløbet gennem en finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF(17)

iv)  garantien og den finansielle sikkerhedsstillelse er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor datterselskabet har sit hovedkontor, medmindre den kompetente myndighed for datterselskabet angiver andet

v)  sikkerheden for garantien er en gyldig sikkerhedsstillelse, jf. artikel 197, som efter passende konservative haircuts er tilstrækkelig til fuldt ud at dække beløbet omhandlet i nr. iii)

vi)  sikkerheden for garantien er ubehæftet og anvendes ikke som sikkerhed for en anden garanti

vii)  der er ingen juridiske, tilsynsmæssige eller operationelle hindringer for overførslen af sikkerhed fra moderselskabet til det pågældende datterselskab.

2a.  Stk. 2 gælder ikke for et datterselskab, som overstiger tærsklen for betydning som fastsat i artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1024/2013.

2b.  EBA skal i samarbejde med alle kompetente myndigheder:

a)  undersøge muligheden for at hæve den tærskel, der er nævnt i stk. 2, litra b), og

b)  undersøge virkningerne af fritagelser fra anvendelsen af kravene på individuelt niveau i henhold til stk. 2.

Denne vurdering skal bl.a. omfatte følgende:

a)  mulige tilpasninger med hensyn til aftalemæssige og lovgivningsmæssige betingelser, som kan forbedre de eksisterende forordninger

b)  mulige aktuelle eller fremtidige lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige eller praktiske hindringer for aktivering af garantien og overførsel af sikkerheden fra det institut, som stiller garantien, til det institut eller den koncern af institutter, som undtagelsen gælder for, og som drager fordel af garantien og de mulige afhjælpende foranstaltninger

c)  håndteringen af store eksponeringer, der stilles som garanti i form af koncerninterne eksponeringer, og som ikke allerede er undtaget fra de eksisterende tilsynsmæssige regler i henhold til artikel 400, stk. 2, litra c), eller artikel 493, stk. 3, litra c).

EBA rapporterer sine resultater til Kommissionen senest den ... [1 year after the application of this Regulation]. [Bemærk – skal ses i sammenhæng med det nye ændringsforslag om, at artikel 7, stk. 2, først finder anvendelse tre år efter denne forordnings ikrafttræden].

Baseret på konklusionerne i denne rapport kan EBA enten udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder eller anbefale Kommissionen at forelægge et eller flere lovgivningsmæssige forslag. Udkastene til reguleringsmæssige tekniske standarder præciserer kravene i artikel 7, stk. 2, navnlig betingelserne og garantierne på grundlag af hvilke, den kompetente myndighed kan indrømme en undtagelse.

Kommissionen tillægges beføjelse til at ændre denne forordning ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen kan alternativt senest den ... [three years after the report has come into force] foretage ændringer i de reguleringsmæssige tekniske standarder eller om nødvendigt forelægge et eller flere lovgivningsmæssige forslag om gennemførelse af EBA's anbefalinger.".

6)  Artikel 8 affattes således:

"Artikel 8Undtagelse fra anvendelsen af likviditetskravene på individuelt niveau

1.  De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber, som har deres hovedkontor i den samme medlemsstat som instituttets hovedkontor, og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe, hvis de opfylder alle følgende betingelser:

a)  Moderinstituttet på konsolideret niveau eller et datterinstitut på delkonsolideret niveau opfylder kravene i sjette del

b)  moderinstituttet på konsolideret niveau eller datterinstituttet på delkonsolideret niveau overvåger og kontrollerer til enhver tid likviditetspositionerne i alle likviditetsundergruppens institutter, som er omfattet af undtagelsen i dette stykke, og sikrer, at alle disse institutter råder over tilstrækkelig likviditet

c)  institutterne i likviditetsundergruppen har på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde indgået kontrakter om fri overførsel af midler mellem hinanden for at kunne indfri deres individuelle og fælles forpligtelser, efterhånden som de forfalder

d)  der er ingen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for opfyldelse af de i litra c) omtalte kontrakter.

2.  De kompetente myndigheder kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på et institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber, som har deres hovedkontor i den samme medlemsstat som instituttets hovedkontor, og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe efter gennemførelse af proceduren i artikel 21 og kun på de institutter, hvis kompetente myndigheder kan godkende følgende:

a)  deres vurdering af, hvorvidt betingelserne omhandlet i stk. 1 er opfyldt

b)  deres vurdering af, hvorvidt strategien for og behandlingen af likviditetsrisikoen opfylder kriterierne i artikel 86 i direktiv 2013/36/EU i hele likviditetsundergruppen

c)  fordelingen af, placeringen af og ejerforholdet til de krævede likvide aktiver, som likviditetsundergruppen skal besidde

d)  afgørelsen om mindstebeholdningerne af likvide aktiver, som skal besiddes af de institutter, der undtages fra bestemmelserne i sjette del

e)  behovet for strengere parametre end dem, der er fastsat i sjette del

f)  en ubegrænset udveksling af fuldstændige oplysninger mellem de kompetente myndigheder

g)  en fuld forståelse af følgerne af en sådan undtagelse.

3.  En myndighed, der har kompetence til på individuelt grundlag at føre tilsyn med et institut og alle eller nogle af dets datterselskaber, som har deres hovedkontor i andre medlemsstater end instituttets hovedkontor, kan helt eller delvis undlade at anvende sjette del på dette institut og på alle eller nogle af dets datterselskaber og føre tilsyn med dem som en enkelt likviditetsundergruppe, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Betingelserne omhandlet i stk. 1, og stk. 2, litra b)

b)  moderinstituttet på konsolideret grundlag eller et datterinstitut på delkonsolideret grundlag yder instituttet eller koncernen af institutter, som har deres hovedkontor i en anden medlemsstat, en garanti, som opfylder alle følgende betingelser:

i)  Garantien stilles for et beløb, der mindst svarer til de udgående nettopengestrømme, som garantien erstatter, og som beregnes i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61(18) på individuelt niveau for instituttet eller på delkonsolideret niveau for koncernen af institutter, som er omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet for, uden hensyntagen til eventuel særbehandling

ii)  garantien udløses, når instituttet eller koncernen af institutter, som er omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet for, ikke kan betale sin gæld eller andre forpligtelser, når de forfalder, eller der er foretaget en konstatering i henhold til artikel 59, stk. 3, i direktiv 2014/59/EU vedrørende instituttet eller koncernen af institutter, som er omfattet af undtagelsen, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst

iii)  der er stillet fuld sikkerhed for garantien gennem en finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i artikel 2, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF

iv)  garantien og den finansielle sikkerhedsstillelse er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor instituttet eller koncernen af institutter, som er omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet for, har sit hovedkontor, medmindre den kompetente myndighed for disse institutter angiver andet

v)  sikkerheden for garantien anses for at være likvide aktiver af høj kvalitet som defineret i artikel 10-13 og artikel 15 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 og dækker efter anvendelsen af de haircuts, der er omhandlet i nævnte forordnings afsnit II, kapitel 2, mindst 50 % af de udgående nettopengestrømme beregnet i henhold til nævnte forordning på individuelt niveau for instituttet eller på delkonsolideret niveau for koncernen af institutter, som er omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet for, uden hensyntagen til eventuel særbehandling

vi)  sikkerheden for garantien er ubehæftet og anvendes ikke som sikkerhed for andre transaktioner

vii)  der er ingen nuværende eller forventede juridiske, tilsynsmæssige eller praktiske hindringer for overførslen af sikkerheden fra det institut, der yder garantien, til instituttet eller koncernen af institutter, som er omfattet af undtagelsen, og som garantien er ydet for.

4.  De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på et eller flere datterselskaber tilhørende et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab og føre tilsyn med det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab og de datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, eller kun de datterselskaber, der er omfattet af undtagelsen, som en enkelt likviditetsundergruppe. Henvisninger i stk. 1, 2 og 3 til moderinstituttet forstås som det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab.

5.  De kompetente myndigheder kan også anvende stk. 1, 2 og 3 på institutter, som deltager i den samme institutsikringsordning, jf. artikel 113, stk. 7, forudsat at disse institutter opfylder alle betingelserne deri, og på andre institutter, mellem hvilke der består en forbindelse som omhandlet i artikel 113, stk. 6, forudsat at de opfylder alle betingelserne deri. I dette tilfælde udpeger de kompetente myndigheder blandt de institutter, der er omfattet af undtagelsen, et institut, som skal opfylde kravene i sjette del på konsolideret niveau for alle institutterne i likviditetsundergruppen.

6.  Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1-5, kan de kompetente myndigheder også anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på likviditetsundergruppen og undlade at anvende artikel 86 i direktiv 2013/36/EU eller dele heraf på individuelt niveau.

Er der indrømmet en undtagelse i henhold til stk. 1-5, anvender de kompetente myndigheder, for de dele af sjette del, som undtagelsen omfatter, indberetningsforpligtelserne som fastsat i denne forordnings artikel 415 på den enkelte likviditetsundergruppe og fritager for anvendelsen af artikel 415 på individuelt niveau.

7.  Når en undtagelse i henhold til stk. 1-5 ikke er indrømmet institutter, som tidligere er blevet indrømmet en undtagelse på individuelt niveau, tager de kompetente myndigheder hensyn til den tid, disse institutter har brug for for at forberede sig på anvendelsen af sjette del eller en del heraf, og fastsætter en hensigtsmæssig overgangsperiode, inden disse bestemmelser anvendes på disse institutter."

6a)  Som artikel 8a indsættes:

"Artikel 8a

1. Den 31. marts hvert år informerer de kompetente myndigheder EBA om de tilfælde, hvor de har indrømmet en undtagelse fra anvendelse af tilsynskravene på individuelt niveau i henhold til artikel 7 og fra anvendelse af likviditetskravene på individuelt niveau i henhold til artikel 8, og fremlægger følgende oplysninger:

a) navnet på og/eller identifikationskoden for den retlige enhed i det datter- og moderselskab, som drager fordel af undtagelsen

b) medlemsstaten, hvor datter- og moderselskabet er beliggende

c) retsgrundlaget for undtagelsen og datoen, hvor undtagelsen blev indrømmet

d) detaljer om tilsynsmæssige undtagelser, der er indrømmet, og en medfølgende begrundelse herfor.

2. EBA overvåger anvendelsen og indrømmelsen af undtagelser inden for Unionen og forelægger Kommissionen en rapport herom den 1. september hvert år. EBA udvikler et standardformat for indberetning af undtagelserne og de detaljerede oplysninger.

3. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om kompetente myndigheders indrømmelse af undtagelser fra tilsyns- og likviditetskravene, navnlig i grænseoverskridende situationer."

7)  Artikel 11 affattes således:

"Artikel 11Generelt

1.  Når kravene i denne forordning anvendes på konsolideret niveau, finder udtrykkene "institut", "moderinstitut i en medlemsstat", "moderinstitut i Unionen" og "moderselskab" også anvendelse på finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som er meddelt tilladelse i henhold til artikel 21a i direktiv 2013/36/EU.

2.  Moderinstitutter i en medlemsstat opfylder i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18, kravene i anden til fjerde del og syvende del på konsolideret niveau. Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, etablerer en passende organisatorisk struktur og egnede interne kontrolordninger for at sikre, at de data, der er nødvendige til konsolidering, behandles og fremsendes på behørig vis. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på korrekt konsolidering.

3.  Uanset stk. 2 skal kun moderinstitutter udpeget som afviklingsenheder, som også er G-SII'er eller en del af et G-SII eller et tredjelands-G-SII, overholde artikel 92a på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18.

Kun moderselskaber i Unionen, der er betydelige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er og ikke er afviklingsenheder, skal overholde artikel 92b på konsolideret niveau i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 18.

4.  Moderinstitutter i Unionen overholder sjette del på grundlag af deres konsoliderede situation, såfremt koncernen omfatter et eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som er meddelt tilladelse til at levere de investeringstjenester og ‑aktiviteter, der er nævnt i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2004/39/EF. Indtil Kommissionens rapport i henhold til nærværende forordnings artikel 508, stk. 2, foreligger, og hvis koncernen kun omfatter investeringsselskaber, kan de kompetente myndigheder fritage moderinstitutter i Unionen fra sjette del på konsolideret niveau under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets aktiviteter.

Er der indrømmet en undtagelse i henhold til artikel 8, stk. 1-5, overholder institutterne og efter omstændighederne de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, som er del af en likviditetsundergruppe, sjette del på konsolideret niveau eller på delkonsolideret niveau for likviditetsundergruppen.

5.  Finder artikel 10 anvendelse, opfylder det i nævnte artikel omtalte centrale organ kravene i anden til ottende del på konsolideret niveau for det centrale organ og dets tilknyttede institutter som helhed.

6.  Ud over kravene i stk. 1-5 og med forbehold af andre bestemmelser i denne forordning og direktiv 2013/36/EU kan de kompetente myndigheder, hvis det i tilsynsøjemed er berettiget på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, eller når en medlemsstat vedtager national lovgivning, der kræver strukturel adskillelse inden for en bankkoncern, kræve, at instituttet opfylder forpligtelserne i anden til fjerde del og sjette til ottende del i denne forordning og i afsnit VII i direktiv 2013/36/EU på delkonsolideret niveau.

Anvendelse af den i første afsnit omhandlede fremgangsmåde berører ikke det effektive tilsyn på konsolideret niveau og må hverken få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed og ej heller udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.

6a.  De kompetente myndigheder kan frafalde anvendelsen af denne artikels stk. 1 eller 3 på et moderselskab forstået som et institut, der tilhører en gruppe af kooperative kreditinstitutter, som permanent er tilknyttet en central instans, der opfylder betingelserne i artikel 113, stk. 6, og når alle betingelserne i henholdsvis artikel 7, stk. 3, eller artikel 8, stk. 1, er opfyldt."

8)  Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12Konsolideret beregning for G-SII'er med flere afviklingsenheder

Hvis mere end en G-SII-enhed, der tilhører det samme G-SII, er en afviklingsenhed, beregner dette G-SII's moderinstitut i Unionen værdien af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a). Denne beregning foretages på grundlag af EU-moderinstituttets konsoliderede situation, som om det var G-SII'ets eneste afviklingsenhed.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til stk. 1, er lavere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, handler afviklingsenhederne i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU.

Hvis den værdi, der beregnes i henhold til stk. 1, er højere end summen af værdierne af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, jf. artikel 92a, stk. 1, litra a), for alle afviklingsenheder, der tilhører dette G-SII, kan afviklingsenhederne handle i overensstemmelse med artikel 45d, stk. 3, og artikel 45h, stk. 2, i direktiv 2014/59/EU."

9)  Artikel 13 affattes således:

"Artikel 13Anvendelse af oplysningskravene på konsolideret niveau

1.  Moderinstitutter i Unionen overholder ottende del på grundlag af deres konsoliderede situation.

Store datterselskaber af moderinstitutter i Unionen offentliggør oplysningerne i artikel 437, 438, 440, 442, 450, 451, 451a og 453 på individuelt niveau eller, hvis det er relevant i henhold til denne forordning og direktiv 2013/36/EU, på delkonsolideret niveau.

2.  Institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, som er globale systemisk vigtige institutter eller er en del af et globalt systemisk vigtigt institut, skal overholde ottende del på grundlag af deres konsoliderede finansielle situation.

3.  Stk. 1, første afsnit, finder hverken anvendelse på moderinstitutter i Unionen, finansielle moderholdingselskaber i Unionen, blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller afviklingsenheder, hvis de er omfattet af tilsvarende oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har givet på konsolideret niveau.

Stk. 1, andet afsnit, finder ikke anvendelse på datterselskaber af moderselskaber, der er etableret i et tredjeland, hvis disse datterselskaber betragtes som store datterselskaber.

4.  Finder artikel 10 anvendelse, overholder det i nævnte artikel omtalte centrale organ ottende del på grundlag af det centrale organs konsoliderede situation. Artikel 18, stk. 1, finder anvendelse på det centrale organ, og de tilknyttede institutter betragtes som datterselskaber af det centrale organ."

9a)  Artikel 14 affattes således:

"Artikel 14

Anvendelse af kravene i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 på konsolideret niveau

1.  Moderselskaber og deres datterselskaber, der er omfattet af denne forordning, opfylder de i artikel 5 i forordning (EU) 2017/2402 fastsatte krav på konsolideret eller delkonsolideret niveau for at sikre, at de ordninger, procedurer og mekanismer, som kræves i disse bestemmelser, er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De sikrer navnlig, at de datterselskaber, der ikke er omfattet af denne forordning, indfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på at sikre overholdelse af disse bestemmelser.

2.  Institutterne anvender en supplerende risikovægt i overensstemmelse med artikel 407, når artikel 92 anvendes på konsolideret eller delkonsolideret niveau, hvis bestemmelserne i artikel 5 i forordning (EU) nr. 2017/2402 overtrædes af en enhed, som er etableret i et tredjeland, og som indgår i konsolideringen i overensstemmelse med artikel 18, såfremt overtrædelsen er væsentlig i forhold til koncernens generelle risikoprofil.

10)  Artikel 18 affattes således:

"Artikel 18Konsolideringsmetoder

1.  De institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som skal opfylde kravene i afdeling 1 i dette kapitel på grundlag af deres konsoliderede situation, foretager fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres datterselskaber. Denne artikels stk. 3-7 finder ikke anvendelse, hvis sjette del finder anvendelse på konsolideret niveau for et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, eller på delkonsolideret niveau for en likviditetsundergruppe, jf. artikel 8 og 10.

Institutter, der skal overholde kravene omhandlet i artikel 92a eller 92b på konsolideret niveau, gennemfører en fuld konsolidering af alle institutter og finansieringsinstitutter, der er deres datterselskaber i de relevante afviklingskoncerner.

2.  Når der i henhold til artikel 111 i direktiv 2013/36/EU skal udøves tilsyn på konsolideret niveau, skal virksomheder, der yder accessoriske tjenesteydelser, medtages i konsolideringen i de samme tilfælde og efter de samme metoder som dem, der er foreskrevet i nærværende artikel.

3.  Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 22, stk. 7, i direktiv 2013/34/EU, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan konsolideringen skal gennemføres.

4.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed stiller krav om pro rata-konsolidering i forhold til kapitalandelen i institutter og finansieringsinstitutter, der forvaltes af en virksomhed, som indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når disse virksomheders ansvar er begrænset til den kapitalandel, som de besidder.

5.  I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 4 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om og hvordan der foretages konsolidering. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

6.  De kompetente myndigheder bestemmer, om og hvordan der foretages konsolidering i følgende tilfælde:

  når et institut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver betydelig indflydelse på et eller flere institutter eller finansieringsinstitutter, men ikke besidder kapitalinteresser eller har kapitaltilknytning til de pågældende institutter, og

  når to eller flere institutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser.

De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 22, stk. 7-9, i direktiv 2013/34/EU. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn.

7.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i denne artikels stk. 2-6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

11)  Artikel 22 affattes således:

"Artikel 22Delkonsolidering i forbindelse med enheder i tredjelande

1.  Institutter, der er datterselskaber, anvender bestemmelserne i artikel 89-91 samt tredje og fjerde del på grundlag af deres delkonsoliderede situation, hvis disse institutter har et institut eller et finansieringsinstitut som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.

2.  Uanset stk. 1 kan institutter, der er datterselskaber, ikke anvende bestemmelserne i artikel 89-91 samt tredje og fjerde del på et delkonsolideret niveau, hvis de samlede aktiver tilhørende deres datterselskab i tredjelandet udgør mindre end 10 % af datterselskabets samlede aktiver og ikkebalanceførte poster."

12)  Overskriften til anden del affattes således:

"KAPITALGRUNDLAG OG NEDSKRIVNINGSRELEVANTE PASSIVER".

12a)  I artikel 26 indsættes følgende stykke:

"3a. Såfremt de nye egentlige kernekapitalinstrumenter, som skal udstedes, er identiske i den forstand, at de ikke adskiller sig for så vidt angår kriterierne i artikel 28 eller, hvor det er relevant, i artikel 29, fra instrumenter, som den kompetente myndighed allerede har godkendt, er instituttet, uanset stk. 3, frit stillet med hensyn til kun at underrette den kompetente myndighed om, at det agter at udstede nye egentlige kernekapitalinstrumenter.

Desuden skal instituttet tilsende den kompetente myndighed alle oplysninger, som den kompetente myndighed har brug for for at kunne vurdere, om instrumenterne er godkendt af den kompetente myndighed."

12b)  I artikel 28, stk. 3, tilføjes følgende afsnit:

"Den betingelse, der er fastsat i stk. 1, litra h), nr. v), anses for at være opfyldt, uanset om instituttet er forpligtet til at foretage betalinger til nogle eller alle indehavere af instrumenterne, forudsat at instituttet har mulighed for at undgå et uforholdsmæssigt stort træk på egenkapitalen ved at styrke sin egentlige kernekapital, navnlig gennem allokering af overskud til midlerne til generel bankrisiko eller til den tilbageholdte indtjening, inden der foretages betalinger til indehaverne."

13)  Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således:

"c) gevinster og tab værdiansat til dagsværdi i forbindelse med instituttets afledte finansielle forpligtelser, der skyldes ændringer i instituttets egen kreditrisiko."

14)  Artikel 36 ændres således:

a)  Stk. 1, litra b), affattes således:

"b)  immaterielle aktiver med undtagelse af software

EBA udarbejder med henblik på denne artikel udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet "software". Denne definition skal sikre en tilsynsmæssigt forsvarlig fastlæggelse af de omstændigheder, hvorunder en undladelse af fradrag af software fra instituttets egentlige kernekapitalposter ville være berettiget ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel, og tage behørigt hensyn til følgende:

i.  udviklingen i banksektoren i et endnu mere digitalt miljø og de muligheder og trusler, som bankerne står over for i digitaliseringens tidsalder

ii.  de internationale forskelle i den reguleringsmæssige behandling af investeringer i software, hvor software ikke er fratrukket kapital (f.eks. hvis det betragtes som materielle aktiver) samt de forskellige tilsynsregler, der gælder for banker og forsikringsselskaber

iii.  mangfoldigheden i den finansielle sektor i Unionen, herunder ikkeregulerede enheder som "fintech"-virksomheder.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [six months after entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i litra b) omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

b)  Litra j) affattes således:

"de poster, som i henhold til artikel 56 skal fradrages i de hybride kernekapitalposter, og som overstiger instituttets hybride kernekapitalposter"

15)  I artikel 37 foretages følgende ændringer:

a)  Litra b) affattes således:

"b) det beløb, som skal fratrækkes, omfatter goodwill, som indgår i værdiansættelsen af instituttets væsentlige investeringer. Institutter må ikke tilbageføre negativ goodwill til deres kernekapitalinstrumenter"

b)  Som litra c) indsættes:

"c) det beløb, som skal fratrækkes, reduceres med værdien af den regnskabsmæssige revaluering af datterselskabernes immaterielle aktiver som følge af konsolideringen af datterselskaber, der henføres til andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."

16)  I artikel 39, stk. 2, første afsnit, affattes indledningen således:

"Udskudte skatteaktiver, som ikke afhænger af fremtidig rentabilitet, er begrænset til udskudte skatteaktiver, som skyldes midlertidige forskelle, opstået inden den [date of adoption by the College of the amending Regulation], hvis alle følgende betingelser er opfyldt:"

17)  Artikel 45, litra a), nr. i), affattes således:

"i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den lange positions restløbetid er mindst 365 dage"

18)  I artikel 49 foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau må institutterne ikke – når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF – fratrække besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, i hvilken moderinstituttet, det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller ‑institut har en væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-d) i nærværende stykke er opfyldt:

a) Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab

b) det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab:

i)  er omfattet af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen, eller

ii)  konsolideres af instituttet ved brug af nettotilgangsmetoden, og de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at niveauet for risikokontrol og de finansielle analyseprocedurer, som instituttet specifikt har indført for at overvåge investeringen i enheden eller holdingselskabet, er fyldestgørende

c) de kompetente myndigheder er på et vedvarende grundlag tilfredse med, at niveauet af integreret forvaltning, risikostyring og intern kontrol med hensyn til de enheder, der skulle indgå i konsolideringsområdet under metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt

d) besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:

i) moderkreditinstituttet

ii) det finansielle moderholdingselskab

iii) det blandede finansielle moderholdingselskab

iv) instituttet

v) et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-iv), som er omfattet af konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

Den valgte metode anvendes konsekvent over tid.

1a. Efter den 31. december 2022 og uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder med henblik på opgørelse af kapitalgrundlaget på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau – når de kompetente myndigheder stiller krav om eller tillader, at institutter anvender metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF – tillade institutterne ikke at fratrække besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor, hvori moderinstituttet, det finansielle moderholdingselskab eller det blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut har en væsentlig investering, forudsat at betingelserne i litra a)-c) i nærværende stykke er opfyldt:

a) Enheden i den finansielle sektor er et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab eller et forsikringsholdingselskab

b) det pågældende forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab er omfattet af samme supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF som det moderinstitut, finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab eller -institut, der har besiddelsen

c) instituttet har fået forudgående tilladelse fra de kompetente myndigheder

d) de kompetente myndigheder finder det, før de giver den i litra c) nævnte tilladelse, på et vedvarende grundlag godtgjort, at omfanget af integreret ledelse, risikostyring og intern kontrol for så vidt angår de enheder, som vil være omfattet af konsolideringen efter metode 1, 2 eller 3, er tilstrækkeligt

e) besiddelserne i enheden tilhører et af følgende:

i) moderkreditinstituttet

ii) det finansielle moderholdingselskab

iii) det blandede finansielle moderholdingselskab

iv) instituttet

v) et datterselskab af en af de enheder, der er nævnt i nr. i)-iv), som er omfattet af konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2.

Den valgte metode anvendes konsekvent over tid."

b)  I stk. 2 tilføjes følgende afsnit i slutningen:

"Dette stykke finder ikke anvendelse ved beregning af kapitalgrundlagskravene i artikel 92a og 92b."

19)  Artikel 52, stk. 1, ændres således:

a)  Litra a) affattes således:

"a) instrumenterne er udstedt direkte af et institut og er fuldt betalt"

aa)  Litra l), nr. i), affattes således:

"i) de udbetales af de elementer, der kan udloddes, eller reserver der er opbygget i henhold til national lovgivning"

b)  Litra p) affattes således:

"p) hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis den er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve beføjelsen omhandlet i artikel 59 i direktiv 2014/59/EU nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter"

c)  Følgende indsættes som litra q) og r):

"q) hvis udstederen er etableret i en medlemsstat eller er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, hvis udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. artikel 59 i direktiv 2014/59/EU, i henhold til denne lovgivning har retskraft og kan fuldbyrdes på grundlag af lovbestemmelser eller retsgyldige kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger

r) instrumenterne er ikke omfattet af modregningsordninger eller nettingrettigheder, der ville forringe deres tabsabsorberende evne.".

19a)  I artikel 54, stk. 1, tilføjes følgende litra:

  "da) hvis hybride kernekapitalinstrumenter er udstedt af et datterselskab etableret i et tredjeland, beregnes udløseren på 5,125 % eller derover omhandlet i litra a), i overensstemmelse med tredjelandets lovgivning eller kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, forudsat at den kompetente myndighed efter høring af EBA finder det godtgjort, at disse bestemmelser mindst svarer til de krav, der er fastsat i denne artikel"."

20)  Artikel 56, litra e), affattes således:

"e) de poster, som i henhold til artikel 66 skal fradrages i de supplerende kapitalposter, og som overstiger instituttets supplerende kapitalposter"."

21)  Artikel 59, litra a), nr. i), affattes således:

"i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den lange positions restløbetid er mindst 365 dage".

22)  Artikel 62, litra a), affattes således:

"a) kapitalinstrumenter og efterstillede lån, når betingelserne i artikel 63 er opfyldt, og i det omfang, der er angivet i artikel 64".

23)  Artikel 63 ændres således:

a)  Litra a) affattes således:

"a) instrumenterne er udstedt direkte af et institut, eller de efterstillede lån er optaget direkte af et institut og er fuldt betalt".

b)  Litra d) affattes således:

"d) fordringen på instrumenternes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, eller efter omstændighederne i fordringen på de efterstillede låns hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer de efterstillede lån, er efterstillet alle fordringer fra nedskrivningsrelevante passivinstrumenter".

c)  Litra n) affattes således:

"n) hvis udstederen er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, eller hvis den er etableret i en medlemsstat, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter afviklingsmyndighedens afgørelse om at udøve beføjelsen omhandlet i artikel 59 i direktiv 2014/59/EU nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Hvis udstederen er etableret i et tredjeland og ikke er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, skal instrumenternes hovedstol i henhold til den lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer instrumenterne, efter den relevante tredjelandsmyndigheds afgørelse nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter".

d)  Følgende indsættes som litra o) og p):

"o) hvis udstederen er etableret i en medlemsstat eller er etableret i et tredjeland og er udpeget i henhold til artikel 12 i direktiv 2014/59/EU som en del af en afviklingskoncern, hvis afviklingsenhed er etableret i Unionen, må instrumenterne kun udstedes i henhold til eller på anden måde være omfattet af et tredjelands lovgivning, hvis udøvelsen af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. artikel 59 i direktiv 2014/59/EU, i henhold til denne lovgivning har retskraft og kan fuldbyrdes på grundlag af lovbestemmelser eller retsgyldige kontraktlige bestemmelser, der anerkender afviklings- eller andre nedskrivnings- eller konverteringshandlinger

p) instrumenterne er ikke omfattet af modregningsordninger eller nettingrettigheder, der ville forringe deres tabsabsorberende evne.".

24)  Artikel 64 affattes således:

"Artikel 64Amortisering af supplerende kapitalinstrumenter

1.  Den fulde værdi af supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mere end fem år betragtes som supplerende kapitalposter.

2.  I hvilket omfang supplerende kapitalinstrumenter kan betragtes som supplerende kapitalposter i løbet af de sidste fem år af instrumenternes løbetid, beregnes ved at gange et resultat, der fremkommer ved beregningen i litra a), med det beløb, der er omhandlet i litra b):

a)  den regnskabsmæssige værdi af instrumenterne eller de efterstillede lån på førstedagen af de resterende fem år af deres kontraktlige løbetid ganget med antallet af kalenderdage i denne periode

b)  antallet af resterende kalenderdage i instrumenternes eller de efterstillede låns kontraktlige løbetid.".

25)  I artikel 66 tilføjes følgende som litra e):

"e) de poster, som i henhold til artikel 72e skal fradrages i de nedskrivningsrelevante passivposter, der overstiger instituttets nedskrivningsrelevante passiver.".

26)  Artikel 69, litra a), nr. i), affattes således:

"i) den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med eller senere end forfaldstidspunktet for den lange position, eller den lange positions restløbetid er mindst 365 dage".

27)  Efter artikel 72 indsættes følgende kapitel 5a:

"KAPITEL 5aNedskrivningsrelevante passiver

Afdeling 1Nedskrivningsrelevante passivposter og -instrumenter

Artikel 72aNedskrivningsrelevante passivposter

1.  Nedskrivningsrelevante passivposter består af følgende, medmindre de falder ind under en af de kategorier af udelukkede passiver, der er anført i stk. 2:

a)  nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, når betingelserne i artikel 72b er opfyldt, for så vidt som de ikke kan betragtes som egentlige kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter og supplerende kapitalposter

b)  supplerende kapitalinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år, for så vidt som de ikke kan betragtes som supplerende kapitalposter i henhold til artikel 64.

2.  Uanset stk. 1 er følgende passiver udelukket fra nedskrivningsrelevante passivposter:

a)  dækkede indskud

b)  anfordringsindskud og kortfristede indskud med en oprindelig løbetid på mindre end et år

c)  den del af berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, som overstiger dækningsniveauet som omhandlet i artikel 6 i direktiv 2014/49/EU

d)  indskud, der ville være berettigede indskud fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små- og mellemstore virksomheder, hvis de ikke var blevet foretaget gennem filialer beliggende uden for Unionen af institutter, der er etableret i Unionen

e)  sikrede passiver, herunder dækkede obligationer og passiver i form af finansielle instrumenter, der anvendes til risikoafdækning, og som udgør en integreret del af dækningspuljen, og som i henhold til national ret er sikret på samme måde som dækkede obligationer, såfremt alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje for dækkede obligationer er uberørte, holdes adskilt og finansieres i tilstrækkeligt omfang, og eksklusive en hvilken som helst del af et sikret passiv eller et passiv, for hvilket der er stillet sikkerhed, som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed

f)  ethvert passiv, der opstår som følge af besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der besiddes på vegne af kollektive investeringsordninger, under forudsætning af at denne kunde er beskyttet i henhold til gældende insolvensret

g)  ethvert passiv, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem afviklingsenheden eller et af dens datterselskaber (som administrator) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret

h)  passiver i forhold til institutter, undtagen enheder, der indgår i samme koncern, med en oprindelig løbetid på mindre end syv dage

i)  passiver med en resterende løbetid på mindre end syv dage, over for systemer eller systemansvarlige, der er udpeget i henhold til direktiv 98/26/EF, eller deres deltagere og som følge af deltagelse i et sådant system

j)  et passiv over for en af følgende:

i)  en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse, undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, og undtagen den variable del af lønnen for væsentlige risikotagere som omhandlet i artikel 92, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU

ii)  en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering til instituttet eller moderselskabet af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af instituttets eller moderselskabets aktiviteter, herunder IT-tjenester, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler, hvor kreditor ikke selv er et institut

iii)  skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse passiver har fortrinsret i henhold til gældende ret

iv)  indskudsgarantiordninger, hvor passivet følger af forfaldne bidrag i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU

k)  passiver hidrørende fra derivater

l)  passiver hidrørende fra gældsinstrumenter med indbyggede derivater

la)  passiver, som har forrang for usikrede privilegerede kreditorer i henhold til den relevante nationale insolvenslovgivning.

Med henblik på litra l) omfatter indbyggede derivater ikke instrumenter, for hvilke betingelserne omfatter muligheden for førtidig tilbagebetaling for udstederen eller indehaveren af dette instrument.

Med henblik på litra l) anses gældsinstrumenter med variabel rente, der skyldes en bredt anvendt referencerente, som f.eks. Euribor eller Libor, ikke for at være gældsinstrumenter med indbyggede derivater alene på grund af denne egenskab.

Artikel 72bNedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.  Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt de opfylder betingelserne i denne artikel, og kun i det omfang, der er anført i denne artikel.

2.  Passiver betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Passiverne er udstedt eller efter omstændighederne optaget direkte af et institut og er fuldt betalt

b)  ingen af følgende har købt passiverne:

i)  instituttet eller en enhed i den samme afviklingskoncern

ii)  en virksomhed, hvori instituttet har direkte eller indirekte kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller kapitalen i virksomheden, enten direkte eller gennem kontrol

iii)   detailkunder som defineret i nr. 11) i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, medmindre begge følgende betingelser er opfyldt:

a) De investerer et samlet beløb på højst 10 % af deres portefølje af finansielle instrumenter, og

b) det investerede beløb er på mindst 10 000 EUR

c)  købet af passiverne er ikke direkte eller indirekte finansieret af afviklingsenheden

d)  fordringen på passivernes hovedstol i henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, er efterstillet alle fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2. Dette krav om efterstillelse anses for opfyldt i følgende situationer:

i)  de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2

ii)  den retsakt, som regulerer passiverne, fastsætter, at fordringen på instrumenternes hovedstol i tilfælde af almindelig insolvensbehandling, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 47), i direktiv 2014/59/EU, er efterstillet fordringer, der følger af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2

iii) instrumenterne er udstedt af en afviklingsenhed, der ikke har medtaget udelukkede passiver, jf. artikel 72a, stk. 2, i balancen, som er sidestillet med eller efterstillet nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

f)  ingen af følgende har stillet sikkerhed for passiverne eller underlagt dem en garanti eller nogen anden ordning, som forbedrer fordringens rangorden:

i)  instituttet eller dets datterselskaber

ii)  moderselskabet for instituttet eller dets datterselskaber

iii)  enhver virksomhed, som har tætte forbindelser med de i nr. i) og ii) nævnte enheder

g)  passiverne er ikke omfattet af modregningsordninger eller nettingrettigheder, der ville forringe deres tabsabsorberende evne under afvikling

h)  de bestemmelser, som regulerer passiverne, indeholder ikke et incitament til, at hovedstolen, alt efter omstændighederne, bliver opkrævet, indfriet, genkøbt før udløb eller førtidsindfriet af instituttet, undtagen i den i artikel 72c, stk. 2a, beskrevne situation

i)  passiverne kan ikke indfries før udløb af indehaverne af instrumenterne, jf. dog artikel 72c, stk. 2

j)  hvis passiverne indeholder en eller flere call options eller optioner for førtidig indfrielse, kan optionerne udelukkende udnyttes efter udstederens valg

k)  med forbehold af artikel 72c, stk. 2 og 2a, kan passiverne kun opkræves, indfries ved udløb, genkøbes eller førtidsindfries, når betingelserne i artikel 77 og 78 er opfyldt

m)  de bestemmelser, som regulerer passiverne, giver ikke indehaveren ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag, undtagen i forbindelse med afviklingsenhedens insolvens eller likvidation

n)  størrelsen af de forfaldne renter eller udlodninger på passiverne vil ikke blive ændret på grundlag af kreditsituationen for afviklingsenheden eller dens moderselskab

o)  den gældende lov eller de kontraktlige bestemmelser, som regulerer passiverne, kræver, at passivernes hovedstol, når afviklingsmyndigheden har besluttet at udøve nedskrivnings- og konverteringsbeføjelsen, jf. artikel 48 i direktiv 2014/59/EU, nedskrives permanent eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Hvis nogle af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, i henhold til national insolvenslovgivning er efterstillet almindelige usikrede fordringer, bl.a. på grund af at de besiddes af en kreditor, der har et særligt forhold til skyldneren ved at være eller have været aktionær, står i et kontrol- eller koncernforhold, er medlem af ledelsesorganet eller beslægtet med nogen af de ovennævnte personer, skal vurderingen af rangordningen med henblik på litra d), udelukke de fordringer, der følger af sådanne udelukkede passiver.

3.  Ud over passiverne, jf. stk. 2, kan afviklingsmyndigheden tillade, at passiver kvalificeres som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter op til et samlet beløb, som ikke overstiger 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 og 4, såfremt:

a)  alle betingelserne i stk. 2, med undtagelse af betingelsen i litra d), er opfyldt

b)  passiverne er sidestillet med de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, med den laveste prioritet; undtaget herfra er de i stk. 2, sidste afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national insolvenslovgivning er efterstillet almindelige usikrede fordringer, og

c)  afviklingsmyndigheden sikrer, at kapaciteten til udelukkelse eller delvis udelukkelse af passiver fra bail-in ikke vil medføre væsentlig risiko for en vellykket retssag eller gyldige erstatningskrav.

Afviklingsmyndigheden tillader et institut at medtage de passiver, der er omhandlet i første afsnit, i de nedskrivningsrelevante passivposter.

4.  Hvis en afviklingsmyndighed tillader et institut at træffe beslutning om at tælle passiver som omhandlet i stk. 3, andet afsnit, betragtes passiver som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i tillæg til de passiver, der er omhandlet i stk. 2, forudsat at:

a)  Instituttets beslutning om ikke at medtage passiverne omhandlet i stk. 3, første afsnit, i de nedskrivningsrelevante passivposter er gældende i henhold til stk. 5

b)  alle betingelserne i stk. 2 med undtagelse af betingelsen i litra d), er opfyldt

c)  passiverne er sidestillet med eller foranstillet de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, med den laveste prioritet; undtaget herfra er de i stk. 2, sidste afsnit, anførte udelukkede passiver, der i henhold til national insolvenslovgivning er efterstillet almindelige usikrede fordringer

d)  i instituttets balance overstiger beløbet af de udelukkede passiver omhandlet i artikel 72a, stk. 2, som er sidestillet med eller efterstillet disse passiver ved insolvens, ikke 5 % af instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

e)  medtagelsen af disse passiver i nedskrivningsrelevante passivposter har ikke en væsentlig negativ indvirkning på instituttets afviklingsmuligheder, som bekræftet af afviklingsmyndigheden efter vurdering af elementerne omhandlet i artikel 45b, stk. 3, litra b) og c), i direktiv 2014/59/EU.

5.  En afviklingsmyndighed kan tillade et institut at anvende undtagelsen i stk. 3 eller stk. 4. Et institut kan ikke beslutte at medtage passiver omhandlet i både stk. 3 og 4 i de nedskrivningsrelevante passivposter.

Beslutningen offentliggøres i årsberetningen og træder i kraft seks måneder efter offentliggørelsen af denne beretning. Beslutningen er gældende i mindst ét år.

6.  Afviklingsmyndigheden hører den kompetente myndighed, når den undersøger, om betingelserne i denne artikel er opfyldt.

Artikel 72cAmortisering af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

1.  Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindst ét år betragtes fuldt ud som nedskrivningsrelevante passivposter.

Nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med en restløbetid på mindre end et år betragtes ikke som nedskrivningsrelevante passivposter.

2.  Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter en indfrielsesmulighed, som indehaveren kan udøve inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor indehaveren kan udøve indfrielsesmuligheden og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.

2a.  Såfremt et nedskrivningsrelevant passivinstrument omfatter et incitament for udstederen til at opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe instrumentet inden udløbet af instrumentets oprindelige løbetid, defineres instrumentets løbetid med henblik på stk. 1 som den tidligst mulige dato, hvor udstederen kan udøve optionen og anmode om indfrielse eller tilbagebetaling af instrumentet.

Artikel 72dFølger af manglende opfyldelse af anerkendelsesbetingelserne

Hvis de gældende betingelser i artikel 72b i forbindelse med et nedskrivningsrelevant passivinstrument ikke længere opfyldes, betragtes passiverne med øjeblikkelig virkning ikke længere som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

Passiver omhandlet i artikel 72b, stk. 2, kan fortsat betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, så længe de betragtes som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i henhold til 72b, stk. 3, eller artikel 72b, stk. 4.

Afdeling 2Fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

Artikel 72eFradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

1.  Institutter, der er udpeget i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36, fradrager følgende i de nedskrivningsrelevante passivposter:

a)  instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, herunder egne passiver, som instituttet kan være forpligtet til at købe i medfør af eksisterende kontraktlige forpligtelser

b)  instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, med hvilke instituttet har besiddelser i krydsejerskab, som efter de kompetente myndigheders opfattelse har til formål kunstigt at øge afviklingsenhedens tabsabsorberingskapacitet og rekapitaliseringsevne

c)  den relevante værdi opgjort i henhold til artikel 72i af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter G-SII-enheder, når instituttet ikke har væsentlige investeringer i disse enheder

d)  instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, når instituttet har væsentlige investeringer i disse enheder, undtagen emissionspositioner, der besiddes i under fem arbejdsdage.

2.  Med henblik på denne afdeling behandles alle instrumenter, der er sidestillet med nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med undtagelse af instrumenter, der er sidestillet med instrumenter, der anerkendes som nedskrivningsrelevante passiver i henhold til artikel 72b, stk. 3 og 4.

3.  Med henblik på denne afdeling kan institutterne beregne værdien af besiddelserne af de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er omhandlet i artikel 72b, stk. 3, på følgende måde:

hvor

h  = værdien af besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3

I  = indekset for det udstedende institut

Hi  = den samlede værdi af det udstedende instituts i besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter omhandlet i artikel 72b, stk. 3

li  = værdien af passiver medtaget i nedskrivningsrelevante passivposter af det udstedende institut i inden for de grænser, der er anført i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger

Li  = den samlede værdi af de udestående passiver for det udstedende institut i omhandlet i artikel 72b, stk. 3, ifølge det udstedende instituts seneste oplysninger.

4.  Såfremt et moderinstitut i Unionen eller et moderinstitut i en medlemsstat, som er omfattet af artikel 92a, har direkte, indirekte eller syntetiske besiddelser af kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et eller flere datterselskaber, som ikke tilhører den samme beslutningsgruppe som dette moderinstitut, kan moderinstituttets afviklingsmyndighed efter aftale med berørte datterselskabers afviklingsmyndigheder tillade, at moderinstituttet fraviger stk. 1I, stk. 1, litra d), og stk. 2, ved at fratrække en lavere værdi angivet af afviklingsmyndigheden i hjemlandet. Denne lavere værdi skal mindst være lig med værdien (m) beregnet på følgende måde:

hvor

I  = indekset for datterselskabet

Oi   = værdien af kapitalgrundlagsinstrumenter udstedt af datterselskabet i, som medregnes i moderselskabets konsoliderede kapitalgrundlagskrav

Pi   = værdien af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er udstedt af datterselskabet i, og som er i moderinstituttets besiddelse

rRG   = det forhold, der gælder for den pågældende afviklingskoncern i henhold til artikel 92a, stk. 1, litra a), og artikel 45d i direktiv 2014/59/EU

Ri   = det samlede risikoeksponeringsbeløb for G-SII-enheden i beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4.

Såfremt det tillades moderinstituttet at fradrage den laveste værdi i henhold til første afsnit, fradrager datterselskabet forskellen mellem værdien beregnet i henhold til stk. 1I, stk. 1, litra d), og stk. 2, og dette laveste beløb fra det tilsvarende element af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver.

Artikel 72fFradrag af besiddelser af egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra a), opgør institutterne besiddelserne på grundlag af lange bruttopositioner med følgende undtagelser:

a)  Institutterne kan opgøre værdien af besiddelserne på grundlag af lange nettopositioner, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i)  De lange og korte positioner er i samme underliggende eksponering, og der er ikke forbundet nogen modpartsrisiko med de korte positioner.

ii)  enten indgår både de lange og korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen

b)  institutterne opgør den værdi, der skal fratrækkes for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks

c)  institutterne kan modregne lange bruttopositioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som er fremkommet ved besiddelser af indekspapirer, mod korte positioner i egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der er fremkommet ved korte positioner i de underliggende indeks, herunder når der med disse korte positioner er forbundet en modpartsrisiko, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

i)  De lange og korte positioner er i samme underliggende indeks

ii)  enten indgår både de lange og de korte positioner i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen.

Artikel 72gFradragsgrundlag for nedskrivningsrelevante passivposter

Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra b), c) og d), fradrager institutter lange bruttopositioner med de undtagelser, der er fastsat i artikel 72h-72i.

Artikel 72hFradrag af besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver i andre G-SII-enheder

Institutter, der ikke benytter undtagelsen i artikel 72j, foretager fradragene omhandlet i artikel 72e, stk. 1, litra I) og d), i henhold til følgende:

a)  De kan opgøre direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passiver på grundlag af lange nettopositioner i samme underliggende eksponering, såfremt følgende to betingelser begge er opfyldt:

(i)  Den korte positions forfaldstidspunkt er sammenfaldende med forfaldstidspunktet for den lange position eller har en restløbetid på mindst ét år

(ii)  enten indgår både den lange position og den korte position i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen

b)  de opgør den værdi, der skal fradrages for direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af indekspapirer, ved at beregne den underliggende eksponering for egne nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i disse indeks.

Artikel 72iFradrag af nedskrivningsrelevante passiver i de tilfælde, hvor instituttet ikke har væsentlige investeringer i G-SII-enheder

1.  Med henblik på artikel 72e, stk. 1, litra I), beregner institutterne det relevante beløb, der skal fradrages, ved at multiplicere det i litra a) i nærværende stykke omhandlede beløb med den faktor, der fremkommer ved den i litra b) i nærværende stykke omhandlede beregning:

a)  Det samlede beløb, hvormed instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, overstiger 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter beregnet efter anvendelse af følgende:

(i)  artikel 32-35

(ii)  artikel 36, stk. 1, litra a)-g), litra k, nr. ii)-v), og litra l), undtagen det beløb, der skal fradrages for udskudte skatteaktiver, som afhænger af fremtidig rentabilitet, og som skyldes midlertidige forskelle

(iii)  artikel 44 og 45

b)  værdien af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvor instituttet ikke har væsentlige investeringer, divideret med den samlede værdi af instituttets direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori afviklingsenheden ikke har væsentlige investeringer.

2.  Institutterne udelukker emissionspositioner, der besiddes i under fem arbejdsdage, fra de i stk. 1, litra a), omhandlede beløb og fra beregningen af den i stk. 1, litra b), nævnte faktor.

3.  Det beløb, der skal fradrages i henhold til stk. 1, fordeles på hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument i en G-SII-enhed, der besiddes af instituttet. Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som fradrages i henhold til stk. 1, ved at multiplicere det i litra a) omhandlede beløb med den i litra b) omhandlede andel:

a)  værdien af de besiddelser, som skal fradrages i henhold til stk. 1

b)  den andel af instituttets samlede direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i G-SII-enheder, hvori instituttet ikke har væsentlige investeringer, der udgøres af de enkelte nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som instituttet besidder.

4.  Værdien af de i artikel 72e, stk. 1, litra I), nævnte besiddelser, som er lig med eller udgør mindre end 10 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i stk. 1, litra a), nr. i), ii) og iii), fradrages ikke og tildeles de relevante risikovægte i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, kapitel 2 eller 3 og, hvor det er relevant, kravene i tredje del, afsnit IV.

5.  Institutterne beregner den del af hvert nedskrivningsrelevant passivinstrument, som risikovægtes i henhold til stk. 4, ved at multiplicere værdien af de besiddelser, der skal risikovægtes i henhold til stk. 4, med den andel, der følger af beregningen i stk. 3, litra b).

Artikel 72jHandelsbeholdning, der fritages for fradrag i nedskrivningsrelevante passivposter

1.  Institutterne kan beslutte ikke at fradrage en udpeget del af deres direkte, indirekte og syntetiske besiddelser af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som samlet og målt på lang bruttobasis er lig med eller mindre end 5 % af instituttets egentlige kernekapitalposter efter anvendelse af bestemmelserne i artikel 32-36, såfremt begge følgende betingelser er opfyldt:

a)  Besiddelserne er i handelsbeholdningen

b)  de nedskrivningsrelevante passivinstrumenter besiddes i højst 30 arbejdsdage.

2.  Beløb for poster, som ikke fradrages i henhold til stk. 1, er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende poster i handelsbeholdningen.

3.  Såfremt betingelserne i stk. 1 ikke længere opfyldes for besiddelser fradraget i henhold til dette stykke, fradrages besiddelserne i henhold til artikel 72g uden anvendelse af undtagelserne i artikel 72h og 72i.

Afdeling 3Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Artikel 72kNedskrivningsrelevante passiver

Et instituts nedskrivningsrelevante passiver består af instituttets nedskrivningsrelevante passivposter efter fradragene omhandlet i artikel 72e.

Artikel 721Kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

Et instituts kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver består af summen af dets kapitalgrundlag og dets nedskrivningsrelevante passiver."

28)  I anden del, afsnit I, affattes overskriften til kapitel 6 således:

"Generelle krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver".

29)  Artikel 73 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:

"Udlodninger på instrumenter".

b)  Stk. 1, 2, 3 og 4 affattes således:

"1. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke et institut efter eget valg kan foretage udlodninger i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, medmindre instituttet har fået den kompetente myndigheds forudgående tilladelse.

2. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 1 omhandlede tilladelse, hvis de anser alle følgende betingelser for at være opfyldt:

a)  Instituttets evne til at annullere udbetalinger i forbindelse med instrumentet vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages

b)  instrumentets eller passivets evne til at dække tab vil ikke blive påvirket negativt af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages

c)  kvaliteten af kapitalinstrumentet eller passivet vil ikke på anden måde blive forringet af det i stk. 1 omhandlede valg eller af den form, i hvilken udlodningerne kan foretages.

Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden med hensyn til et instituts opfyldelse af disse betingelser, inden tilladelsen i stk. 1, indrømmes.

3. Kapitalinstrumenter og passiver, med hensyn til hvilke en anden juridisk person end det udstedende institut efter eget valg kan beslutte eller kræve, at udbetalingen af udlodninger på disse instrumenter eller passiver foretages i en anden form end likvide midler eller kapitalgrundlagsinstrumenter, kvalificeres ikke som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

4. Institutterne kan anvende et bredt markedsindeks som et af grundlagene for fastsættelsen af udlodningernes størrelse på hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.".

c)  Stk. 6 affattes således:

"6. Institutterne indberetter og offentliggør de brede markedsindeks, som deres kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter afhænger af.".

30)  I artikel 75 affattes indledningen således:

"Kravene om løbetid for de korte positioner, der er omhandlet i artikel 45, litra a), artikel 59, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), anses for at være opfyldt med hensyn til positioner, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:".

31)  Artikel 76, stk. 1, 2 og 3, affattes således:

"1. Med henblik på artikel 42, litra a), artikel 45, litra a), artikel 57, litra a), artikel 59, litra a), artikel 67, litra a), artikel 69, litra a), og artikel 72h, litra a), kan institutterne reducere værdien af en lang position i et kapitalinstrument med den del af indekset, der består af samme underliggende eksponering, som afdækkes, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Enten indgår både den lange position, der afdækkes, og den korte position i et indeks, der anvendes til afdækning af den lange position, i handelsbeholdningen, eller de indgår begge uden for handelsbeholdningen

b)  de i litra a) omhandlede positioner opgøres til dagsværdi i instituttets balance.

2. Når de kompetente myndigheder har givet forudgående tilladelse kan et institut anvende et konservativt skøn over sin underliggende eksponering mod de instrumenter, der indgår i indeksene, som et alternativ til, at det beregner sin eksponering mod instrumenterne i et eller flere af følgende litraer:

a)  egne egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som indgår i indeksene

b)  egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter i enheder i den finansielle sektor, som indgår i indeksene

c)  institutters nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som indgår i indeksene.

3. De kompetente myndigheder giver kun den i stk. 2 omhandlede tilladelse, såfremt instituttet over for dem har godtgjort, at det vil være en stor administrativ byrde for instituttet at overvåge sin underliggende eksponering mod instrumenterne i et eller flere af litraerne i stk. 2, alt efter hvad der er relevant."

32)  Artikel 77 affattes således:

"Artikel 77Betingelser for reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1. Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre det ene eller begge af følgende:

a)  reducere, indfri ved udløb eller genkøbe egentlige kernekapitalinstrumenter udstedt af instituttet på en måde, som er tilladt i henhold til gældende national ret

b)  førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter før den kontraktlige udløbsdato."

1a.  Et institut skal have den kompetente myndigheds forudgående tilladelse til at gøre det ene eller begge af følgende:

a)  førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, før det kontraktlige forfaldstidspunkt

b)  førtidsindfri, indfri ved udløb, tilbagebetale eller genkøbe instrumenter med en restløbetid på under et år, der tidligere blev betragtet som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, som ikke er omfattet af stk. 1, hvor instituttet på individuelt niveau eller den afviklingskoncern, som instituttet er datterselskab af, på konsolideret niveau, ikke overholder minimumskravene for kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter.

1b.  De kompetente myndigheder kan erstatte kravet om forudgående tilladelse i stk. 1 med et underretningskrav, hvis reduktionen i den egentlige kernekapital, den hybride kernekapital og den supplerende kapital er uvæsentlig.

1c.  Hvis et institut giver den kompetente myndighed tilstrækkelig sikkerhed for, at det er i stand til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der i tilstrækkelig grad overstiger værdien af de krav, der er fastsat i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, kan institutter træffe foranstaltninger i henhold til stk. 1, under forudsætning af at:

a)  En sådan foranstaltning ikke fører til en reduktion af kapitalgrundlaget, som vil resultere i en situation, hvor instituttets kapitalgrundlag falder til et lavere niveau end de krav, som er fastsat i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU, og en yderligere margen på 2,5% af det samlede risikoeksponeringsbeløb i henhold til artikel 92, stk. 3 i denne forordning

b)  instituttet underretter den kompetente myndighed om, at det agter at træffe foranstaltninger i henhold til stk. 1, og fremsender alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i første afsnit af dette stykke er opfyldt.

Hvis et institut giver afviklingsmyndigheden tilstrækkelig sikkerhed for, at det er i stand til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der i tilstrækkelig grad overstiger værdien af de krav, der er fastsat i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU og direktiv 2014/59/EU, kan institutter træffe foranstaltninger i henhold til stk. 1, under forudsætning af at:

a)  En sådan foranstaltning ikke fører til en reduktion af kapitalgrundlaget og nedskrivningsrelevante passiver, som vil resultere i en situation, hvor instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter falder til et lavere niveau end de krav, som er fastsat i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU, i direktiv 2014/59/EU og en yderligere margen på 2,5% af det samlede risikoeksponeringsbeløb i henhold til artikel 92, stk. 3, i denne forordning

b)  instituttet underretter den kompetente myndighed og afviklingsmyndigheden om, at det agter at træffe foranstaltninger i henhold til stk. 1, og fremsender alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om betingelserne i første afsnit af dette stykke er opfyldt.".

33)  Artikel 78 affattes således:

"Artikel 78Tilsynsmyndighedens tilladelse til reduktion af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver

1.  Den kompetente myndighed giver tilladelse til, at et institut reducerer, genkøber, førtidsindfrier eller ved udløb indfrier egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)  Før eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede foranstaltning erstatter instituttet de i artikel 77 omhandlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne

b)  instituttet har over for den kompetente myndighed godtgjort, at instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver efter den nævnte foranstaltning vil overstige de krav, der er fastsat i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og i direktiv 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig.

Den kompetente myndighed hører afviklingsmyndigheden, inden denne tilladelse gives.

Hvis et institut giver tilstrækkelig sikkerhed for, at det er i stand til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger værdien af de krav, der er fastsat i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og i direktiv 2014/59/EU, kan afviklingsmyndigheden efter at have hørt den kompetente myndighed give dette institut en generel forhåndstilladelse til førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb, tilbagebetaling eller genkøb af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i dette stykkes litra a) og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en bestemt periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af afviklingsmyndigheden. Afviklingsmyndigheder underretter de kompetente myndigheder om generelle forhåndstilladelser, som de giver.

Hvis et institut giver tilstrækkelig sikkerhed for, at det er i stand til at drive virksomhed med et kapitalgrundlag, der overstiger værdien af de krav, der er fastsat i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og i direktiv 2014/59/EU, kan den kompetente myndighed efter at have hørt afviklingsmyndigheden give dette institut en generel forhåndstilladelse til førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb, tilbagebetaling eller genkøb af nedskrivningsrelevante passivinstrumenter med forbehold af kriterier, der sikrer, at sådanne fremtidige foranstaltninger vil være i overensstemmelse med betingelserne i dette stykkes litra a) og b). Denne generelle forhåndstilladelse gives kun for en bestemt periode på højst et år, hvorefter den kan forlænges. Den generelle forhåndstilladelse gives kun for et bestemt på forhånd fastsat beløb, som fastsættes af den kompetente myndighed. For egentlige kernekapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 3 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 10 % af det beløb, hvormed den egentlige kernekapital overstiger summen af egentlige kernekapitalkrav fastsat i denne forordning, i direktiv 2013/36/EU og i direktiv 2014/59/EU, med en margen, som den kompetente myndighed anser for nødvendig. For hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter må dette på forhånd fastsatte beløb ikke overstige 10 % af den relevante udstedelse, og det må ikke overstige 3 % af den samlede værdi af udestående hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, alt efter hvad der er relevant. For nedskrivningsrelevante passivinstrumenter fastsættes det på forhånd fastsatte beløb af afviklingsmyndigheden efter høring af den kompetente myndighed.

De kompetente myndigheder trækker den generelle forhåndstilladelse tilbage, hvis et institut overtræder et af de kriterier, der ligger til grund for tilladelsen.

2.  Ved vurderingen af erstatningsinstrumenternes forsvarlighed i forhold til instituttets indtjeningsevne i henhold til stk. 1, litra a), overvejer de kompetente myndigheder, i hvilket omfang disse erstatningskapitalinstrumenter og -passiver vil være mere omkostningsfulde for instituttet end dem, som de skal erstatte.

3.  Såfremt et institut træffer en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, litra a), og det i henhold til gældende national ret er forbudt at nægte indfrielse af egentlige kernekapitalinstrumenter som omhandlet i artikel 27, kan den kompetente myndighed fravige betingelserne i stk. 1, forudsat at den kompetente myndighed kræver, at instituttet i passende omfang begrænser indfrielsen af sådanne instrumenter.

4.  De kompetente myndigheder kan give tilladelse til et instituts førtidsindfrielse, indfrielse ved udløb, tilbagebetaling eller genkøb af hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i en periode på fem år efter deres udstedelsesdato, såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt samtidig med en af følgende betingelser:

a)  Der sker en ændring i den forskriftsmæssige klassificering af disse instrumenter, som sandsynligvis vil medføre, at de udelukkes fra kapitalgrundlaget eller omklassificeres til kapitalgrundlag af lavere kvalitet, og de to følgende betingelser begge er opfyldt:

i)  Den kompetente myndighed anser denne ændring for at være tilstrækkeligt sikker

ii)  instituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at den forskriftsmæssige omklassificering af disse instrumenter ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse

b)  der sker en ændring i den gældende skattebehandling af disse instrumenter, som instituttet over for den kompetente myndighed godtgør er væsentlig og ikke med rimelighed kunne forudses på tidspunktet for deres udstedelse

c)  instrumenterne er omfattet af overgangsbestemmelserne i kapitalkravsforordningens artikel 484

d)  før eller samtidig med den i artikel 77 omhandlede foranstaltning erstatter instituttet de i artikel 77 omhandlede instrumenter med kapitalgrundlagsinstrumenter eller nedskrivningsrelevante passivinstrumenter af samme eller højere kvalitet på betingelser, som er forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne, og den kompetente myndighed har givet tilladelse til denne foranstaltning med den begrundelse, at den vil være gavnlig ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv og er begrundet i særlige omstændigheder

e)  de hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter genkøbes med henblik på market making.

Den kompetente myndighed drøfter disse betingelser med afviklingsmyndigheden, inden denne tilladelse gives.

5.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)  betydningen af "forsvarlige i forhold til instituttets indtjeningsevne"

b)  det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen omhandlet i stk. 3

c)  proceduren, herunder grænserne og procedurerne for de kompetente myndigheders forhåndsgodkendelse af en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, og datakravene i forbindelse med et instituts ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at træffe en foranstaltning som omhandlet i artikel 77, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan ansøgning

d)  de særlige omstændigheder, jf. stk. 4

e)  betydningen af udtrykket "market making", jf. stk. 4.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [3 months after entry into force].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.".

34)  Artikel 79 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:

"Midlertidig fravigelse af bestemmelserne om fradrag i kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver".

b)  Stk. 1 affattes således:

"1. Såfremt et institut besidder kapitalinstrumenter eller passiver eller har givet efterstillede lån, der midlertidigt kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter i en enhed i den finansielle sektor eller som nedskrivningsrelevante passivinstrumenter i et institut, og den kompetente myndighed skønner, at hensigten med disse besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at reorganisere og redde denne enhed eller dette institut, kan den kompetente myndighed midlertidigt fravige bestemmelserne om fradrag, som ellers ville finde anvendelse på disse instrumenter."

35)  Artikel 80 ændres således:

a)  Overskriften affattes således:

"Løbende kontrol med kvaliteten af kapitalgrundlaget og de nedskrivningsrelevante passiver".

b)  Stk. 1 affattes således:

"1. EBA overvåger kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter udstedt af institutter i hele Unionen og underretter straks Kommissionen, hvis der foreligger væsentligt bevis for, at de pågældende instrumenter ikke opfylder kriterierne denne forordning.

De kompetente myndigheder skal efter anmodning fra EBA omgående fremsende alle de oplysninger, som EBA anser for relevante vedrørende nye kapitalinstrumenter eller nye typer passiver, der udstedes, for at EBA kan overvåge kvaliteten af kapitalgrundlagsinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter, der udstedes af institutter i hele Unionen."

c)  I stk. 3 affattes indledningen således:

"3. EBA yder teknisk rådgivning til Kommissionen om alle væsentlige ændringer, som den finder det nødvendigt at foretage af definitionen af kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver som følge af:".

36)  Artikel 81, stk. 1, affattes således:

"1. Minoritetsinteresser omfatter summen af et datterselskabs egentlige kernekapitalposter, når følgende betingelser er opfyldt:

a)  Datterselskabet antager en af følgende former:

i)  et institut

ii)  en virksomhed, som i medfør af gældende national ret er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU

iii)  et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, som er omfattet af tilsynsmæssige krav, der lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning

b)  datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2

c)  de i indledningen til dette stykke omhandlede egentlige kernekapitalposter ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."

37)  Artikel 82 affattes således:

"Artikel 82Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag

Kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital, supplerende kapital og kvalificerende kapitalgrundlag omfatter et datterselskabs minoritetsinteresser, hybride kernekapital- eller supplerende kapitalinstrumenter plus overført resultat og overkurs ved emission i tilknytning hertil, når følgende betingelser er opfyldt:

(a)  Datterselskabet antager en af følgende former:

i)  et institut

ii)  en virksomhed, som i medfør af gældende national ret er omfattet af kravene i denne forordning og i direktiv 2013/36/EU

iii)  et mellemliggende finansielt holdingselskab i et tredjeland, som er omfattet af tilsynsmæssige krav, der lige så strenge som dem, der anvendes på kreditinstitutter i dette tredjeland, og hvor Kommissionen i henhold til artikel 107, stk. 4, har truffet afgørelse om, at disse tilsynsmæssige krav som minimum svarer til reglerne i denne forordning

b)  datterselskabet indgår fuldt ud i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2

c)  instrumenterne ejes af andre personer end de virksomheder, som indgår i konsolideringen efter bestemmelserne i første del, afsnit II, kapitel 2."

38)  I artikel 83, stk. 1, affattes indledningen således:

"1. Hybride kernekapital- og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af en SPE og overkurs ved emission i tilknytning hertil kan kun indregnes i kvalificerende hybrid kernekapital, kernekapital eller supplerende kapital eller, efter omstændighederne, kvalificerende kapitalgrundlag indtil den 31. december 2021, hvis følgende betingelser er opfyldt:".

38a)  I artikel 85 tilføjes følgende stykke:

"4. Hvis kreditinstitutter, som i et netværk er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en krydsgarantiordning, som fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæssige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.".

38b)  I artikel 87 tilføjes følgende stykke:

"4. Hvis kreditinstitutter, som i et netværk er fast tilknyttet et centralt organ, og institutter, der er etableret inden for en institutsikringsordning og omfattet af de i artikel 113, stk. 7, fastsatte betingelser, har etableret en krydsgarantiordning, som fastsætter, at der ikke er nogen nuværende eller forudsete væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for overførslen af den værdi af kapitalgrundlaget, der ligger over de reguleringsmæssige krav, fra modparten til kreditinstituttet, er disse institutter undtaget fra bestemmelserne i nærværende artikel for så vidt angår fradrag og kan fuldt ud indregne minoritetsinteresser i en krydsgarantiordning.".

39)  Artikel 92 ændres således:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende litraer:

"d)  en gearingsgrad på 3 %

da)  som en undtagelse fra litra d), skal ethvert G-SII lægge 50 % af den G-SII-buffer, der er beregnet i henhold til artikel 131, nr. 4), i direktiv 2013/36/EU, oveni kravet om en gearingsgrad på 3 %.".

b)  Stk. 3, litra b), c) og d), affattes således:

"b)  kapitalgrundlagskravene vedrørende et instituts handelsbeholdningsaktiviteter for så vidt angår følgende:

i)  markedsrisici opgjort efter bestemmelserne i afsnit IV i nærværende del

ii)  store eksponeringer, der overstiger de i artikel 395-401 fastsatte grænser, såfremt et institut har fået tilladelse til at overskride disse grænser, som fastsat i henhold til fjerde del

c)  kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici som fastsat i afsnit IV i nærværende del for alle forretningsaktiviteter, der genererer valutakursrisici eller råvarerisici

d)  kapitalgrundlagskravene opgjort i henhold til afsnit V med undtagelse af artikel 379 for så vidt angår afviklingsrisiko."

40)  Følgende indsættes som artikel 92a og 92b:

"Artikel 92aKrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for globale systemisk vigtige institutter

1.  Med forbehold af artikel 93 og 94 og undtagelserne, jf. nærværende artikels stk. 2, skal institutter, der er udpeget som afviklingsenheder, og som er G-SII'er eller er en del af et G-SII, til enhver tid overholde følgende krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver:

a)  en risikobaseret sats på 18 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 og 4

b)  en ikkerisikobaseret sats på 6,75 %, som repræsenterer instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver udtrykt som en procentdel af det samlede eksponeringsmål omhandlet i artikel 429, stk. 4.

2.  Kravet i stk. 1, finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)  inden for tre år efter den dato, hvor instituttet eller den koncern, som instituttet tilhører, er blevet udpeget som et globalt systemisk vigtigt institut

b)  inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har anvendt bail-in-værktøjet i henhold til direktiv 2014/59/EU

c)  inden for to år efter den dato, hvor afviklingsmyndigheden har indført en anden foranstaltning iværksat af den private sektor, jf. artikel 32, stk. 1, litra b), i direktiv 2014/59/EU, hvorved kapitalinstrumenter og andre passiver er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlig kernekapital med henblik på at rekapitalisere afviklingsenheden uden anvendelse af afviklingsværktøjer.

3.  Når den sum, der følger af anvendelsen af kravene i stk. 1, litra a), på hver afviklingsenhed inden for det samme G-SII overstiger det krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er beregnet i henhold til artikel 12, kan afviklingsmyndigheden for moderinstituttet i Unionen efter at have hørt de øvrige relevante afviklingsmyndigheder træffe foranstaltninger i henhold til artikel 45d, stk. 3, eller artikel 45h, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.

Artikel 92bKrav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver for tredjelands-G-SII'er

1. Institutter, som er betydelige datterselskaber af tredjelands-G-SII'er, og som ikke er afviklingsenheder, skal til enhver tid opfylde et krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver på mellem 75 % og 90 % af de krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, der er fastsat i artikel 92a.

Med henblik på opfyldelse af stk. 1 medregnes hybride kernekapitalinstrumenter, supplerende kapitalinstrumenter og nedskrivningsrelevante passivinstrumenter kun, når de besiddes af instituttets moderselskab i et tredjeland.

2. Kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver inden for det spektrum, som er angivet i stk. 1, fastsættes af værtsafviklingsmyndigheden for det betydelige datterselskab i samråd med myndigheden i afviklingskoncernens hjemland, idet der tages hensyn til koncernens afviklingsstrategi og indvirkningen på den finansielle stabilitet.".

41)  Artikel 94 affattes således:

"Artikel 94Undtagelser for mindre handelsbeholdningsaktiviteter

1.  Uanset artikel 92, stk. 3, litra b), kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2, såfremt omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er lig med eller under begge følgende tærskler på grundlag af en månedlig vurdering ved anvendelse af oplysninger fra den sidste dag i måneden:

a)  5 % af instituttets samlede aktiver

b)  50 mio. EUR.

2.  Når betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan institutterne beregne kapitalgrundlagskravet vedrørende deres handelsbeholdningsaktiviteter på følgende måde:

a)  for kontrakter nævnt i bilag II, punkt 1, kontrakter vedrørende aktier nævnt i bilag II, punkt 3, og kreditderivater kan institutterne fritage disse positioner for kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b)

b)  for positioner i handelsbeholdningen, som ikke er omhandlet i litra a), kan institutterne erstatte kapitalgrundlagskravet omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b), med kravet beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, litra a).

3.  Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter på en bestemt dato med henblik på stk. 1 i overensstemmelse med følgende krav:

a)  Alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen i henhold til artikel 104, medtages i beregningen med undtagelse af:

(i)  positioner vedrørerende valuta- og råvarederivater, der er interne risikoafdækninger af eksponeringer mod valuta- og råvarerisici uden for handelsbeholdningen

(ii)  kreditderivater, der anses for interne risikoafdækninger af eksponeringer mod kreditrisici eller modpartsrisici uden for handelsbeholdningen

b)  alle positioner ansættes til deres markedspris på denne bestemte dato; hvis markedsprisen for en position ikke er tilgængelig på denne dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi

c)  lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.

3a.  Når begge betingelser i denne forordnings artikel 94, stk. 1, er opfyldt, finder bestemmelserne i tredje del, afsnit 1, kapitel 3, artikel 102, 103, 104b og 105, stk. 3, i denne forordning ikke anvendelse, uanset betingelserne i artikel 74 og 83 i direktiv 2013/36/EU".

4.  Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til deres handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2.

5.  Et institut, der ikke længere opfylder en af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed herom.

6.  Et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til stk. 2 inden for tre måneder i hvert af følgende tilfælde:

a)  Instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i tre på hinanden følgende måneder

b)  instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.

7.  Hvis et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene i relation til sine handelsbeholdningsaktiviteter i henhold til denne artikel, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 har været opfyldt i en uafbrudt periode på et år.

8.  Institutterne må ikke indgå en position i handelsbeholdningen alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 i den månedlige vurdering."

42)  Artikel 99 affattes således:

"Artikel 99Indberetning vedrørende kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata

1.  Institutterne foretager indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende de i artikel 92 fastsatte krav i henhold til denne artikel.

  Afviklingsenheder foretager indberetning til de kompetente myndigheder vedrørende de i artikel 92a og 92b fastsatte krav mindst hvert halve år.

2.  Ud over indberetningen af kapitalgrundlag, jf. stk. 1, indberetter institutterne regnskabsdata til deres kompetente myndigheder, hvis de er:

a)  et institut, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1606/2002

b)  et kreditinstitut, som udarbejder sit konsoliderede regnskab i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder i henhold til artikel 5, litra b), forordning (EF) nr. 1606/2002.

3.  De kompetente myndigheder kan kræve, at kreditinstitutter, som beregner deres kapitalgrundlag på konsolideret niveau efter internationale regnskabsstandarder i henhold til nærværende forordnings artikel 24, stk. 2, indberetter regnskabsdata som fastsat i denne artikel.

4.  De i stk. 1 nævnte indberetninger foretages af små og ikkekomplekse institutter halvårligt eller hyppigere. De i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger foretages af små og ikkekomplekse institutter årligt.

Alle andre institutter foretager med forbehold af stk. 6 de påkrævede indberetninger i henhold til stk. 1-3 halvårligt eller hyppigere.

5.  De i stk. 2 og 3 nævnte regnskabsdata indberettes kun i det omfang, det er nødvendigt for at få et fyldestgørende billede af instituttets risikoprofil og af de systemiske risici, som institutterne udgør for den finansielle sektor eller for realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede formater for, hyppighed af og datoer for indberetning, definitioner og de IT-løsninger, der skal anvendes til indberetningen omhandlet i stk. 1-3 og artikel 100.

Indberetningskravene i denne artikel finder anvendelse på institutterne på en måde, der står i rimeligt forhold til institutternes størrelse og kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for deres aktiviteter.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  EBA vurderer den finansielle virkning på institutterne af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014(19) for så vidt angår overholdelsesomkostninger og forelægger Kommissionen sine resultater senest den [31. december 2019]. I denne rapport undersøges det navnlig, om indberetningskravene er blevet anvendt på en tilstrækkeligt forholdsmæssig måde. Dette skal navnlig undersøges, når der er tale om små og ikkekomplekse institutter.

Med henblik herpå skal rapporten:

a)  inddele institutter i kategorier efter deres størrelse og kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for deres aktiviteter. Rapporten skal navnlig indeholde en kategori til små og ikkekomplekse institutter

b)  måle de indberetningsomkostninger, der påhviler hver kategori af institutter i den relevante periode for at opfylde indberetningskravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014, under hensyntagen til følgende:

i)  Indberetningsbyrden måles som forholdet mellem instituttets overholdelsesomkostninger og nettoindtjening i den omhandlede periode

ii)  overholdelsesomkostningerne omfatter alle udgifter, der direkte eller indirekte er forbundet med gennemførelsen og den løbende drift af indberetningssystemerne, herunder udgifter til personale, IT-systemer, juridisk bistand, regnskabsføring, revision og konsulenttjenester

iii)  den relevante periode er hver årlig periode, hvor institutterne har afholdt overholdelsesomkostninger med henblik på at forberede gennemførelsen af indberetningskravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 og fortsætte den løbende drift af indberetningssystemerne

c)  vurdere om og hvorvidt overholdelsesomkostningerne i væsentlig grad har forhindret nyetablerede institutter i at få adgang til markedet

ca)  vurdere merværdien og nødvendigheden af de indsamlede og indberettede data til tilsynsformål

d)  vurdere virkningen af overholdelsesomkostningerne, jf. litra b), nr. ii), på hver kategori af institutter for så vidt angår offeromkostninger og

e)  anbefale ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 med det formål at mindske indberetningsbyrden for institutter eller angivne kategorier af institutter, hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af de mål, der er fastsat i denne forordning og direktiv 2013/36/EU, og for at mindske hyppigheden af de indberetninger, der er krav om i medfør af artikel 100, 394 og 430. Desuden skal rapporten vurdere, om indberetningskravene i henhold til artikel 100 kunne fraviges, hvis aktivbehæftelsen ligger under en vis tærskel, og hvis banken betragtes som lille og ikkekompleks. I rapporten anbefales det som minimum, hvordan omfanget og detaljeringsgraden af indberetningskravene for små og ikkekomplekse institutter kan reduceres, således at de forventede gennemsnitlige overholdelsesomkostninger for små og ikkekomplekse institutter ideelt set er 20 % eller mere og mindst 10 % lavere, når de reducerede indberetningskrav er blevet anvendt fuldt ud.

Baseret på resultaterne af denne rapport fra EBA ændrer Kommission senest den [31. december 2020] de pågældende reguleringsmæssige tekniske standarder og forelægger om nødvendigt et eller flere lovgivningsmæssige forslag til gennemførelse af disse anbefalinger.

8.  Med henblik på stk. 7, litra d), forstås ved "offeromkostninger" værdi, som institutter mister på tjenesteydelser, der ikke leveres til kunder, som følge af overholdelsesomkostninger.

9.  De kompetente myndigheder hører EBA om, hvorvidt andre institutter end de i stk. 2 og 3 omhandlede bør indberette regnskabsdata på konsolideret niveau i henhold til stk. 2, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  de pågældende institutter foretager ikke allerede indberetning på konsolideret niveau

()  de pågældende institutter er omfattet af et regnskabssystem i henhold til direktiv 86/635/EØF

c)  indberetning af regnskabsdata anses for nødvendig for at få et fyldestgørende billede af risikoprofilen for disse institutters aktiviteter og af de systemiske risici, som de udgør for den finansielle sektor eller realøkonomien, i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de formater, som institutterne omhandlet i første afsnit skal anvende til de i dette afsnit anførte formål.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

10.  Hvis en kompetent myndighed mener, at oplysninger, som ikke er omfattet af de i stk. 6 omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder, er nødvendige med henblik på formålene i stk. 5, underretter den EBA og ESRB om de supplerende oplysninger, den finder det nødvendigt at medtage i de i det nævnte stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

11.  En kompetent myndighed kan fritage for kravene om indberetning af data angivet i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder omhandlet i denne artikel og i artikel 100, 101, 394, 415 og 430, reducere indberetningsfrekvensen eller give instituttet tilladelse til at indberette i et andet indberetningsformat, hvis mindst ét af følgende forhold gør sig gældende:

a)  Disse data er allerede tilgængelige for den kompetente myndighed på anden måde end angivet i de ovennævnte gennemførelsesstandarder, herunder i et andet format eller med en anden detaljeringsgrad. Den kompetente myndighed kan i så fald kun indrømme de i dette stykke omhandlede undtagelser, hvis data modtaget, indsamlet eller aggregeret ved hjælp af sådanne alternative metoder er identiske med de datapunkter, der ellers skulle indberettes i henhold til de pågældende gennemførelsesmæssige tekniske standarder

b)  datapunkterne eller -formaterne er ikke blevet opdateret i henhold til ændringerne i denne forordning inden for en passende tidsramme inden fristen for indberetning af data.

Kompetente myndigheder, afviklingsmyndigheder, udpegede myndigheder og relevante myndigheder skal i det omfang, det er muligt, gøre brug af dataudveksling for at kunne give fritagelse for indberetningskrav.".

43)  Artikel 100 affattes således:

"Artikel 100Krav om indberetning af aktivbehæftelser

1.  Institutterne indberetter deres niveau af aktivbehæftelser til deres kompetente myndigheder.

2.  Indberetningen, jf. stk. 1, omfatter en opdeling af aktivbehæftelser efter type, f.eks. genkøbsaftaler, værdipapirudlån, securitiserede eksponeringer eller lån tilknyttet som sikkerhed for dækkede obligationer. ".

43a)  Følgende artikel indsættes:

"Artikel 101a

Oprettelse af et ensartet og integreret system til indsamling af statistiske og tilsynsmæssige data

EBA udvikler et ensartet og integreret system til indsamling af statistiske og tilsynsmæssige data og forelægger Kommissionen sine resultater senest den [31. december 2019]. Rapporten, der involverer alle de kompetente myndigheder samt myndigheder med ansvar for indskudsgarantiordninger, statistiske myndigheder, alle relevante myndigheder, navnlig ECB og dens tidligere arbejde med indsamling af statistiske data, og tager højde for det tidligere arbejde, der er udført med hensyn til en EU-rapporteringsramme, skal være baseret på en samlet cost-benefit-analyse, bl.a. hvad angår oprettelsen af et centralt indsamlingssted, og skal mindst omfatte

a)  en oversigt over mængden og omfanget af de data, som er blevet indsamlet af de kompetente myndigheder på deres pågældende område, samt disses oprindelse og detaljeringsgrad

b)  en vurdering af færdiggørelsen af et fælles glossar over de data, der skal indsamles, for at øge konvergensen af indberetningskravene, både i forbindelse med de regelmæssige indberetningskrav og de oplysninger, som institutternes kompetente myndigheder anmoder om ad hoc, og for at undgå overflødige anmodninger

c)  med udgangspunkt i et lille og ikkekomplekst instituts forretningsaktiviteter, en vurdering af, hvilke af de gældende datapunkter, der ikke er nødvendige for at vurdere et instituts overholdelse af de tilsynsmæssige krav eller dets finansielle situation, og hvilke datapunkter, der eventuelt kan slås sammen

d)  en tidsplan for, hvordan der kan skabes et integreret fælles indberetningssystem med et centralt indsamlingssted, som

i) omfatter et centralt dataregister med alle statistiske og tilsynsmæssige data i den nødvendige detaljeringsgrad og indberetningsfrekvens for det enkelte institut, og som opdateres med de nødvendige intervaller

ii) fungerer som et kontaktpunkt for de kompetente myndigheder, hvor de modtager, behandler og samler alle dataanmodninger, hvor anmodningerne kan sammenlignes med allerede indsamlede indberettede data, og som giver de kompetente myndigheder hurtig adgang til de oplysninger, der er anmodet om

iii) fungerer som eneste kontaktpunkt for de institutter, der er under tilsyn, videresender statistiske og tilsynsmæssige dataanmodninger fra de kompetente myndigheder til institutterne og registrerer de indsamlede data i det centrale dataregister

iv) har en koordinerende rolle i forbindelse med udveksling af information og data mellem kompetente myndigheder

v) kun videresender ad hoc-anmodninger fra de kompetente myndigheder til de institutter, der er under tilsyn, efter at anmodningen er blevet krydstjekket med eksisterende anmodninger og det i litra b) nævnte fælles glossar, for at undgå overlapninger

vi) har tilstrækkelige organisatoriske, finansielle og personalemæssige strukturer og ressourcer til at kunne opfylde sit mandat

vii) tager højde for andre kompetente myndigheders fremgangsmåder og processer og overfører dem til et fælles system

viii) sikrer, at nyindførte indberetningskrav tidligst tages i anvendelse to år efter deres offentliggørelse, og at skemaer til endelige indberetninger gøres tilgængelige mindst et år forud for anvendelsesdatoen.

Senest ... [one year after presentation of the report] forelægger Kommissionen, hvis det er relevant og under hensyntagen til den rapport, der er omhandlet i denne artikel, et eller flere lovgivningsmæssige forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af et fælles og integreret indberetningssystem til indberetningskravene.".

44)  I artikel 101, stk. 1, affattes indledningen således:

"1.   Institutterne indberetter hvert halve år følgende aggregerede data til de kompetente myndigheder for hvert af de nationale ejendomsmarkeder, som de er eksponeret for:".

45)  Artikel 101, stk. 4 og 5, affattes således:

"4.   EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede formater for, definitioner på, hyppigheden af og datoer for indberetning af de i stk. 1 omhandlede aggregerede data, samt de IT-løsninger, der skal anvendes hertil.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.   Uanset stk. 1 indberetter små institutter som defineret i artikel 430a de i stk. 1 omhandlede oplysninger en gang om året.".

46)  Artikel 102 ændres således:

a)  Stk. 2, 3 og 4 affattes således:

"2. En handelshensigt skal fremgå af de strategier, politikker og procedurer, som instituttet har fastlagt til at forvalte positionen eller porteføljen i overensstemmelse med artikel 103 og 104.

3. Institutterne opretter og vedligeholder systemer og kontroller til forvaltning af deres handelsbeholdning i overensstemmelse med artikel 103.

4. Positioner i handelsbeholdningen fordeles på handelsenheder, som instituttet har etableret i henhold til artikel 104b, medmindre instituttet er omfattet af behandlingen i artikel 94 eller er blevet indrømmet undtagelsen omhandlet i artikel 104b, stk. 3."

Følgende indsættes som stk. 5 og 6:

"5. Positioner i handelsbeholdningen er omfattet af kravene til forsigtig værdiansættelse i artikel 105.

6. Institutterne behandler interne risikoafdækninger i henhold til artikel 106."

47)  Artikel 103 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Institutterne har klart definerede politikker og procedurer for den generelle forvaltning af handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omhandler som minimum:

a)  hvilke aktiviteter der efter instituttets opfattelse er handelsaktiviteter og indgår i handelsbeholdningen med henblik på kapitalgrundlagskravet

b)  i hvilket omfang en position på dagsbasis kan opgøres til markedsværdi med udgangspunkt i et aktivt, likvidt marked for køb og salg

c)  for positioner, der opgøres til modelværdi, i hvilket omfang instituttet kan:

i)  identificere alle væsentlige risici i forbindelse med positionen

ii)  afdække alle væsentlige risici i forbindelse med positionen med instrumenter, for hvilke der findes et aktivt, likvidt marked for køb og salg

iii)  udarbejde pålidelige estimater for vigtige forudsætninger og parametre, som anvendes i modellen

d)  i hvilket omfang instituttet kan og skal foretage værdiansættelser af positionen, som kan valideres eksternt på en konsistent måde

e)  i hvilket omfang retlige begrænsninger eller andre operationelle krav vil hæmme instituttets evne til at afvikle eller risikoafdække en position på kort sigt

f)  i hvilket omfang instituttet kan eller skal foretage aktiv risikostyring af positionen som led i sine handelsaktiviteter

g)  i hvilket omfang instituttet kan overføre risici eller positioner, der ligger uden for handelsbeholdningen, til handelsbeholdningen og omvendt samt kriterierne for sådanne overførsler som omhandlet i artikel 104a.".

b)  I stk. 2 affattes indledningen således:

"2. Instituttet skal ved forvaltningen af sine positioner eller porteføljer af positioner i handelsbeholdningen opfylde alle følgende krav:".

c)  Stk. 2, litra a), affattes således:

"a)  instituttet har en klart dokumenteret handelsstrategi for positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen, som er godkendt af den øverste ledelse, og hvoraf fremgår den forventede besiddelsesperiode.".

d)  I stk. 2 affattes indledningen i litra b) således:

"b)  instituttet har klart definerede politikker og procedurer for aktiv forvaltning af positionerne eller porteføljerne i handelsbeholdningen. Disse politikker og procedurer omfatter følgende:".

e)  Stk. 2, litra b), nr. i), affattes således:

"i) hvilke positioner eller porteføljer af positioner hver handelsenhed eller, efter omstændighederne, udpegede dealere kan indgå".

48)  Artikel 104 affattes således:

Artikel 104Indregning i handelsbeholdningen

1.  Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af, hvilke positioner der skal medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregningen af deres kapitalkrav, i overensstemmelse med kravene i artikel 102, definitionen af handelsbeholdning i artikel 4, stk. 1, nr. 86), og bestemmelserne i denne artikel og under hensyntagen til instituttets risikostyringskapacitet og -praksis. Instituttet dokumenterer i fuldt omfang, at disse politikker og procedurer overholdes, og underkaster dem intern revision mindst en gang om året og stiller resultaterne af denne revision til rådighed for de kompetente myndigheder.

2.  Positioner i følgende instrumenter skal indgå i handelsbeholdningen:

a)  instrumenter, der opfylder kriterierne for at blive indregnet i korrelationshandelsporteføljen ("CTP'en"), jf. stk. 7-9

b)  finansielle instrumenter, der forvaltes af en handelsenhed, som er etableret i henhold til artikel 104b

c)  finansielle instrumenter, der giver anledning til en kort nettokredit- eller nettoaktieposition

d)  instrumenter, der følger af tegningstilsagn

e)  instrumenter, der holdes som regnskabsmæssige handelsaktiver eller -passiver opgjort til dagsværdi

f)  instrumenter, der følger af market making-aktiviteter

g)  kollektive investeringsordninger, såfremt de opfylder betingelserne i denne artikels stk. 10

h)  noterede aktier

i)  handelsrelaterede værdipapirfinansieringstransaktioner

j)  optioner, herunder todelte indbyggede derivater fra instrumenter uden for handelsbeholdningen, som vedrører kredit- eller aktierisiko.

Med henblik på litra c) i dette stykke skal et institut have en kort nettoaktieposition, hvor et fald i aktiekursen giver instituttet en gevinst. Et institut skal tilsvarende have en kort nettokreditposition, hvis en stigning i kreditspændet eller en forringelse af kreditværdigheden for en udsteder eller en gruppe af udstedere giver instituttet en gevinst.

3.  Positioner i følgende instrumenter skal ikke indgå i handelsbeholdningen:

a)  instrumenter udpeget til securitiseringswarehousing

b)  besiddelser af fast ejendom

c)  kredit vedrørende detailvirksomheder og SMV'er

d)  andre kollektive investeringsordninger end de i stk. 2, litra g), nævnte, hvor instituttet ikke kan gennemgå den kollektive investeringsordning dagligt, eller hvor instituttet ikke kan opnå reelle priser for sin kapitalandel i ordningen fra dag til dag

e)  derivataftaler med underliggende instrumenter omhandlet i litra a)-d)

f)  instrumenter, der besiddes med henblik på at afdække en bestemt risiko tilknyttet en position i et instrument omhandlet i litra a)-e).

4.  Uanset stk. 2 kan et institut undlade at medtage en position i et instrument omhandlet i stk. 2, litra e)-i), i handelsbeholdningen, såfremt instituttet over for de kompetente myndigheder godtgør, at positionen ikke besiddes med henblik på handel eller ikke afdækker positioner, der besiddes med henblik på handel.

5.  Kompetente myndigheder kan kræve, at et institut dokumenterer, at en position, som ikke er omhandlet i stk. 3, skal indgå i handelsbeholdningen. Hvis passende dokumentation ikke fremlægges, kan de kompetente myndigheder kræve, at instituttet flytter denne position uden for handelsbeholdningen, med undtagelse af de positioner, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-d).

6.  Kompetente myndigheder kan kræve, at et institut dokumenterer, at en position, som ikke er omhandlet i stk. 2, litra a)-d), skal opføres uden for handelsbeholdningen. Hvis passende dokumentation ikke fremlægges, kan de kompetente myndigheder kræve, at institutter lader denne position indgå i handelsbeholdningen, medmindre positionen er omhandlet i stk. 3.

7.  Securitiseringspositioner i CTP'en og nth-to-default kreditderivater, der opfylder alle følgende kriterier, indgår i CTP'en:

a)  Positionerne er hverken resecuritiseringspositioner eller optioner på en securitiseringstranche eller andre derivater af securitiseringseksponeringer, der ikke giver en pro rata-andel i afkastet af en securitiseringstranche

b)  alle deres underliggende instrumenter er:

i)  single name-instrumenter, herunder single name-kreditderivater, for hvilke der findes et likvidt marked for både køb og salg

ii)  almindeligt handlede indeks, som er baseret på de i nr. i) omhandlede instrumenter.

Det vurderes, at der findes et marked for både køb og salg, hvis der foreligger uafhængige tilbud baseret på god tro om at købe og sælge, således at der inden for en dag kan fastsættes en pris, som står i rimeligt forhold til den seneste salgspris eller aktuelle konkurrencedygtige noteringer for køb og salg baseret på god tro, og der kan ske afvikling til en sådan pris i løbet af relativt kort tid i overensstemmelse med normal handelskutyme.

8.  Positioner i et af følgende underliggende instrumenter kan ikke indgå i CTP'en:

a)  underliggende instrumenter, som kan henføres til de eksponeringsklasser, der er omhandlet i artikel 112, litra h) eller i)

b)  en fordring på en SPE med direkte eller indirekte sikkerhed i en position, der i henhold til stk. 6 ikke i selv opfylder betingelserne for indregning i CTP'en.

9.  Institutterne kan i CTP'en indregne positioner, der hverken er securitiseringspositioner eller nth-to-default kreditderivater, men som afdækker andre positioner i denne portefølje, forudsat at der eksisterer et likvidt marked for både køb og salg som beskrevet i stk. 7, sidste afsnit, for det pågældende instrument eller dets underliggende instrumenter.

10.  Et institut lader en position i en kollektiv investeringsordning indgå i handelsbeholdningen, hvis mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a)  Instituttet kan dagligt gennemgå den kollektive investeringsordning

b)  instituttet kan dagligt indhente priserne på den kollektive investeringsordning."

49)  Følgende indsættes som artikel 104a og artikel 104b:

"Artikel 104aOmklassificering af en position

1.  Institutterne skal have klart definerede politikker til fastlæggelse af, hvilke særlige omstændigheder der kan begrunde, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt en position uden for handelsbeholdningen til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af deres kapitalgrundlagskrav på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde. Institutterne reviderer disse politikker mindst en gang om året.

En omklassificering af instrumenter er kun tilladt under særlige omstændigheder. Disse kan omfatte en bankomstrukturering, der fører til permanent lukning af handelsenheder, hvilket kræver nedlæggelse af de forretningsaktiviteter, der vedrører instrumentet eller porteføljen, eller en ændring af regnskabsstandarderne, som gør det muligt at værdiansætte et element rimeligt via resultatopgørelsen. Markedsrelaterede hændelser, forandringer i et finansielt instruments likviditet eller en ændring af handelshensigten udgør ikke i sig selv en gyldig grund til at ændre et instruments betegnelse, så det tilhører en anden beholdning. En omklassificering sker med forbehold af stk. 2-5 og sikrer, at kravene i artikel 104 overholdes. Omklassificering af instrumenter med henblik på regelarbitrage er forbudt.

2.  Ud over omklassificeringer, som håndhæves direkte i medfør af artikel 104, giver kompetente myndigheder tilladelse til, at en position i handelsbeholdningen omklassificeres til en position uden for handelsbeholdningen, eller omvendt en position uden for handelsbeholdningen til en position i handelsbeholdningen, med henblik på beregningen af et instituts kapitalgrundlagskrav, såfremt instituttet har forelagt de kompetente myndigheder skriftlig dokumentation for, at beslutningen om at omklassificere den pågældende position følger af særlige omstændigheder, som er i overensstemmelse med de politikker, instituttet har fastlagt i henhold til stk. 1. Til dette formål fremlægger instituttet tilstrækkelig dokumentation for, at positionen ikke længere opfylder betingelsen for at blive klassificeret som en position i handelsbeholdningen eller en position uden for handelsbeholdningen, jf. artikel 104.

Beslutningen omhandlet i første afsnit skal være godkendt af instituttets ledelse.

3.  Hvis de kompetente myndigheder har givet en tilladelse, i henhold til stk. 2, skal instituttet:

a)  på den næste indberetningsdato offentliggøre oplysningen om, at dets position er blevet omklassificeret

b)  med forbehold af behandlingen, jf. stk. 4, fra den næste indberetningsdato opgøre kapitalgrundlagskravene vedrørende den omklassificerede position i henhold til artikel 92.

4.  Hvis nettoændringen i værdien af instituttets kapitalgrundlagskrav som følge af omklassificeringen af positionen på den næste indberetningsdato fører til et nettofald i kapitalgrundlagskravet, skal instituttet have et supplerende kapitalgrundlag svarende til denne nettoændring og offentliggøre beløbet for dette supplerende kapitalgrundlag. Beløbet for dette supplerende kapitalgrundlag forbliver uændret, indtil positionen udløber, medmindre de kompetente myndigheder giver instituttet tilladelse til at udfase dette beløb på et tidligere tidspunkt.

5.  Omklassificeringen af en position i henhold til denne artikel, bortset fra omklassificeringer, som er direkte håndhævet i medfør af artikel 104, er uigenkaldelig.

Artikel 104bKrav til handelsenheder

1.  Institutterne etablerer handelsenheder og henfører hver af deres positioner i handelsbeholdningen til en af disse handelsenheder. Positioner i handelsbeholdningen henføres kun til den samme handelsenhed, hvis de opfylder den fastlagte forretningsstrategi for handelsenheden og løbende forvaltes og overvåges i henhold til stk. 2.

2.  Institutters handelsenheder skal til enhver tid opfylde alle følgende krav:

a)  Hver handelsenhed skal have en veldefineret og særlig forretningsstrategi og en risikostyringsstruktur, der passer til dens forretningsstrategi

b)  hver handelsenhed skal have en klar organisationsstruktur, og positioner i en handelsenhed skal forvaltes af udpegede dealere inden for instituttet; hver dealer skal have udpegede funktioner i handelsenheden, en dealer tilknyttes kun én handelsenhed, og en dealer i hver handelsenhed leder tilsynet med de øvrige dealeres aktiviteter i handelsenheden

c)  positionsgrænser fastsættes inden for hver handelsenhed i overensstemmelse med handelsenhedens forretningsstrategi

d)  rapporter om aktiviteter, rentabilitet, risikostyring og lovkrav på handelsenhedsniveau udarbejdes mindst en gang om ugen og forelægges regelmæssigt instituttets ledelse

e)  hver handelsenhed skal have en klar årlig forretningsplan, herunder en veldefineret aflønningspolitik baseret på sunde kriterier for resultatmåling.

2a.  Uanset litra b) kan den kompetente myndighed tillade, at dealere tilknyttes mere end én handelsenhed, hvis instituttet har en kooperativ eller institutionel sikringsordningsstruktur og til den kompetente myndigheds tilfredshed dokumenterer, at dets centraliserede markedsrisikostyring er effektiv.

3.  Institutterne underretter de kompetente myndigheder om, hvordan de efterlever stk. 2. De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut ændrer sine handelsenheders struktur eller organisation med henblik på overholdelse af denne artikel.

4.  Uanset stk. 1 kan institutter, der anvender de i artikel 325, stk. 1, litra a) og c), omhandlede metoder til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, anmode om fritagelse fra nogle af eller alle de krav, der er fastsat i denne artikel. Kompetente myndigheder kan give denne fritagelse, hvis instituttet godtgør, at:

a)  Manglende efterlevelse af stk. 2 ikke har væsentlig negativ indvirkning på instituttets evne til effektivt at forvalte og overvåge markedsrisiciene i forbindelse med dets positioner i handelsbeholdningen

b)  instituttet overholder de generelle krav til forvaltning af handelsbeholdningen i artikel 103."

50)  Artikel 105 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1.   Alle positioner i handelsbeholdningen og alle positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi skal opfylde standarderne for forsigtig værdiansættelse som fastsat i denne artikel. Institutterne sikrer navnlig, at den forsigtige værdiansættelse af deres positioner i handelsbeholdningen har en passende grad af sikkerhed i forhold til den dynamiske karakter af positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi, kravene om tilsynsmæssig soliditet og kapitalkravenes funktion og formål for så vidt angår positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi."

b)  Stk. 3 og 4 affattes således:

"3.   Institutterne skal mindst dagligt værdiansætte positionerne i handelsbeholdningen til dagsværdi. Ændringer i disse positioners værdi angives i instituttets resultatopgørelse.

4.   Institutterne opgør deres positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi til markedsværdi, når det er muligt, også når de opgør det relevante kapitalkrav for disse positioner."

c)  Stk. 3 og 4 affattes således:

"6.   Hvis det ikke er muligt at foretage opgørelse til markedsværdi, skal institutterne konservativt opgøre deres positioner og porteføljer til modelværdi, herunder når de opgør kapitalgrundlagskrav for positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen opgjort til dagsværdi."

d)  Stk. 7, sidste afsnit, affattes således:

"Med henblik på litra d) skal modellen udvikles eller godkendes uafhængigt af handelsenhederne og testes på uafhængig vis, herunder validering af det matematiske grundlag, forudsætningerne og softwareimplementeringen."

e)  Stk. 11, litra a), affattes således:

"a)  den yderligere tid, der vil medgå til at afdække positionen eller risiciene inden for positionen ud over de likviditetshorisonter, som er tildelt risikofaktorerne for positionen i henhold til artikel 325be".

51)  Artikel 106 ændres således:

a)  Stk. 2 og 3 affattes således:

"2.   Kravene i stk. 1 finder anvendelse, uden at dette berører kravene til den afdækkede position uden for handelsbeholdningen eller i handelsbeholdningen, hvor dette er relevant.

3.   Hvis et institut afdækker en kreditrisikoeksponering eller en modpartsrisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne kreditderivatposition for at være en intern risikoafdækning af kreditrisikoeksponeringen eller modpartsrisikoeksponeringen uden for handelsbeholdningen med henblik på beregningen af de risikovægtede eksponeringer omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når instituttet med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning indgår en anden kreditderivattransaktion, der opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.

Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og kreditderivatet indgået med den eksterne udbyder medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici."

b)  Følgende indsættes som stk. 4, 5 og 6:

"4.   Hvis et institut afdækker en aktierisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et aktiederivat, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne aktiederivatposition for at være en intern risikoafdækning af aktierisikoeksponeringer uden for handelsbeholdningen med henblik på beregning af de risikovægtede eksponeringer omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra a), når instituttet med en anerkendt ekstern udbyder af risikoafdækning indgår en anden aktiederivattransaktion, der opfylder kravene til ufinansieret kreditafdækning uden for handelsbeholdningen og dækker hele markedsrisikoen forbundet med den interne afdækning.

Både en intern afdækning anerkendt i henhold til første afsnit og aktiederivatet indgået med den eksterne udbyder medtages i handelsbeholdningen med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko.

5. Hvis et institut afdækker en renterisikoeksponering, der ligger uden for handelsbeholdningen, med en renterisikoposition, der indgår i handelsbeholdningen, anses denne position for at være en intern risikoafdækning med henblik på vurdering af de renterisici, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen i henhold til artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  Positionen er tildelt en handelsenhed, der er etableret i henhold til artikel 104b, hvis forretningsstrategi alene vedrører forvaltning og afbødning af markedsrisikoen forbundet med interne afdækninger af renterisikoeksponering. Til dette formål kan denne handelsenhed indgå andre renterisikopositioner med eksterne udbydere eller instituttets øvrige handelsenheder, såfremt disse handelsenheder dækker hele markedsrisikoen forbundet med disse andre renterisikopositioner ved at indgå modsatrettede renterisikopositioner med eksterne udbydere

b)  instituttet har udførligt dokumenteret, hvordan positionen afbøder renterisici, der følger af positioner uden for handelsbeholdningen for så vidt angår kravene i artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU.

6. Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for alle de positioner, der er tildelt eller indgået af handelsenheden omhandlet i stk. 3, litra a), beregnes særskilt som en separat portefølje og som tillæg til kapitalgrundlagskravene vedrørende de øvrige positioner i handelsbeholdningen."

52)  Artikel 107, stk. 3, affattes således:

"3. Med henblik på denne forordning behandles eksponeringer mod et investeringsselskab i et tredjeland, eksponeringer mod et kreditinstitut i et tredjeland og eksponeringer mod børser i et tredjeland kun som eksponeringer mod et institut, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til en sådan enhed, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.".

52a)  Artikel 117, stk. 2, affattes således:

"2.  Eksponeringer mod følgende multilaterale udviklingsbanker tildeles en risikovægt på 0 %:

a)  Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling

b)  Den Internationale Finansieringsinstitution

c)  Den Interamerikanske Udviklingsbank

d)  Den Asiatiske Udviklingsbank

e)  Den Afrikanske Udviklingsbank

f)  Europarådets Udviklingsbank

g)  Den Nordiske Investeringsbank

h)  Den Caribiske Udviklingsbank

i)  Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling

j)  Den Europæiske Investeringsbank

k)  Den Europæiske Investeringsfond

l)  Det Multilaterale Investeringsgarantiorgan

m)  Den Internationale Finansieringsfacilitet for Immunisering

n)  Den Islamiske Udviklingsbank

na)  Den Internationale Udviklingssammenslutning.

Med henblik på dette stykke tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for under hensyntagen til eksisterende forskriftsmæssige ækvivalensvurderinger at præcisere hvorvidt multilaterale udviklingsbanker, som endnu ikke er optaget på listen i dette stykke, opfylder betingelserne for at kunne tildeles en risikovægt på 0 %.".

52b)  I artikel 123 indsættes som afsnit 3a:

"Eksponeringer over for lån, der er sikret gennem løn- eller pensionsudbetalinger og er garanteret af alle følgende elementer:

i)  en obligatorisk forsikring, der dækker risici i tilfælde af låntagerens død, uarbejdsdygtighed eller arbejdsløshed

ii)  direkte tilbagebetalinger, som arbejdsgiveren eller pensionskassen trækker fra debitors løn- eller pensionsudbetaling, og

iii)  månedlige afdrag, der ikke overstiger 35 % af den månedlige nettoløn eller nettopensionsudbetalingen,

tildeles en risikovægt på 35 %".

52c)  Artikel 124 affattes således:

  "1.  En eksponering eller en del af en eksponering, som er fuldt sikret ved pant i fast ejendom, tildeles en risikovægt på 100 %, hvis betingelserne i artikel 125 eller 126 ikke er opfyldt, med undtagelse af eventuelle dele af eksponeringen, som henføres en anden eksponeringsklasse. Den del af eksponeringen, som overstiger låneværdien af ejendommen, tildeles den risikovægt, der finder anvendelse på den involverede modparts usikrede eksponeringer.

Den del af en eksponering, der betragtes som fuldt ud sikret ved fast ejendom, må ikke være større end den pantsatte del af markedsværdien eller af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurdering af belåningsværdien.

2.  På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og andre relevante indikatorer vurderer de kompetente myndigheder med regelmæssige mellemrum og mindst hvert år eller efter anmodning fra den udpegede myndighed, jf. artikel 458, stk. 1, om risikovægten på 30 % for eksponeringer sikret ved pant i beboelsesejendom, jf. artikel 125, og risikovægten på 50 % for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom, jf. artikel 126, beliggende på deres område er passende ud fra:

a)  tabserfaringerne for eksponeringer sikret ved fast ejendom

b)  markedsudviklingen for fast ejendom.

De kompetente myndigheder deler resultatet af deres vurdering med de udpegede myndigheder.

3.  Hvis en kompetent myndighed på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, konkluderer, at de risikovægte, der er angivet i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2, ikke afspejler den reelle risiko, der er forbundet med eksponeringer, som er fuldt ud sikret ved pant i beboelsesejendom eller erhvervsejendom beliggende i den kompetente myndigheds medlemsstat, skal den øge risikovægtene for disse eksponeringer eller indføre strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, eller artikel 126, stk. 2.

Den udpegede myndighed kan anmode den kompetente myndighed om at foretage en vurdering i henhold til stk. 2 i denne artikel. Den udpegede myndighed kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier end dem, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, og artikel 126, stk. 2, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Den har rådført sig med den kompetente myndighed og ESRB om ændringerne

b)  den mener, at undladelse af at gennemføre ændringerne i væsentlig grad vil påvirke den aktuelle eller fremtidige økonomiske stabilitet i dens medlemsstat. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med EBA og informere den udpegede myndighed om justeringer af de anvendte risikovægte og kriterier.

De kompetente og udpegede myndigheder skal underrette EBA og ESRB om eventuelle justeringer af de anvendte risikovægte og kriterier i henhold til dette stykke.

EBA og ESRB offentliggør de risikovægte og kriterier, som myndighederne fastsætter for de eksponeringer, der er omhandlet i artikel 125, 126 og artikel 199, stk. 1, litra a).

4.  Med henblik på anvendelsen af stk. 3 kan de udpegede myndigheder fastsætte risikovægtene inden for følgende intervaller:

a)  30 % til 150 % for eksponeringer med sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse

b)  50 % til 150 % for eksponeringer med sikkerhed i form af pant i erhvervsejendom.

4a.  Når den kompetente eller udpegede myndighed fastsætter højere risikovægte eller strengere kriterier i henhold til stk. 3, skal institutterne have en overgangsperiode på seks måneder med henblik på anvendelse af de nye risikovægte. Institutterne skal anvende højere risikovægte eller strengere kriterier på alle deres relevante eksponeringer sikret ved pant i erhvervs- eller beboelsesejendom i den pågældende medlemsstat.

4b.  EBA udarbejder i samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de i stk. 1 omhandlede strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien og de i stk. 2 omhandlede betingelser, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til, når der fastsættes højere risikovægte.

EBA fremsender disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen senest den 31. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.  Institutterne i en medlemsstat skal anvende de risikovægte og kriterier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat for eksponeringer sikret ved pant i erhvervsejendom og beboelsesejendom beliggende i denne medlemsstat."

52d)  Artikel 125 affattes således:

"Artikel 125

Eksponeringer fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom

1.   Medmindre de kompetente myndigheder har truffet anden afgørelse i overensstemmelse med artikel 124, stk. 2, behandles eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, på følgende måde:

a)   Eksponeringer eller en del af en eksponering, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, tildeles en risikovægt på 30%

b)   eksponeringer mod lejere i forbindelse med lejetransaktioner vedrørende beboelsesejendomme, hvor instituttet er udlejer, og lejeren har en købsoption, tildeles en risikovægt på 35 %, såfremt instituttets eksponering er fuldt og helt sikret ved ejendomsretten til ejendommen.

2.   Institutterne må kun betragte en eksponering eller en del af en eksponering som fuldt og helt sikret med henblik på stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)   Den faste ejendoms værdi afhænger ikke i væsentlig grad af låntagers kreditkvalitet. Når institutter i denne forbindelse skal fastslå, om der er tale om væsentlig afhængighed, kan de se bort fra situationer, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker både ejendommens værdi og låntagerens betalingsevne

b)   låntagerens risiko afhænger ikke i væsentlig grad af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden via andre kilder, og indfrielsen af faciliteten afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. For de andre kilders vedkommende skal institutterne som led i deres udlånspolitik fastlægge, hvor stort et lån der maksimalt kan ydes i forhold til indkomsten, og sikre sig passende dokumentation for den relevante indkomst ved ydelsen af lånet

c)  kravene i artikel 208 og værdiansættelsesreglerne i artikel 229, stk. 1, er opfyldt

d)  den del af lånet, som risikovægtes med 30%, overstiger – med mindre andet er fastsat i henhold til artikel 124, stk. 2 – ikke 75 % af markedsværdien af den pågældende faste ejendom eller 75 % af belåningsværdien af den pågældende faste ejendom i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien.

3.  Institutterne kan fravige stk. 2, litra b), for eksponeringer, som er fuldt og helt sikret ved pant i beboelsesejendom beliggende på en medlemsstats område, hvis de kompetente myndigheder i nævnte medlemsstat har offentliggjort dokumentation for, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for beboelsesejendomme i nævnte medlemsstat med tabsprocenter, der ikke overskrider følgende grænser:

a)  Tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i beboelsesejendom på op til 80 % af markedsværdien eller 80 % af belåningsværdien, jf. dog artikel 124, stk. 2, overstiger ikke 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i beboelsesejendom i et givet år

b)  det samlede tab på lån med sikkerhed i beboelsesejendom overstiger ikke 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i beboelsesejendom i et givet år.

4.   Hvis en af de grænser, der er anført i stk. 3, overskrides i et bestemt år, bortfalder retten til at anvende stk. 3, og den betingelse, der er anført i stk. 2, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i stk. 3 opfyldes i et efterfølgende år.".

53)  Artikel 128, stk. 1 og 2, affattes således:

"1. Institutterne tildeler eksponeringer, som er forbundet med særlig høje risici, en risikovægt på 150 %.

2. Med henblik på denne artikel behandler institutter spekulativ finansiering af fast ejendom som eksponeringer, der er forbundet med særligt høje risici.".

54)  Artikel 132 affattes således:

"Artikel 132Kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

1.  Institutterne beregner den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i stk. 2, første afsnit, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.

2.  Når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, kan institutterne anvende transparensmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1, eller mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2.

Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, skal institutter, der ikke anvender transparensmetoden eller mandatmetoden, tildele en risikovægt på 1 250 % ("fallbackmetoden") til deres eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU.

Institutterne kan beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at kombinere de metoder, der er omhandlet i dette stykke, såfremt betingelserne for anvendelsen af disse metoder er opfyldt.

3.  Institutterne kan fastlægge den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af de i artikel 132a omhandlede metoder, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  CIU'en er en af følgende:

(i)  et institut for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS eller investeringsinstitutter) omfattet af direktiv 2009/65/EF

(ii)  en EU-AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som er registreret i henhold til artikel 3, stk. 3, i direktiv 2011/61/EU

(iii)  en AIF, der forvaltes af en EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 2011/61/EU

(iv)  en AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF, som har erhvervet tilladelse i henhold til artikel 37 i direktiv 2011/61/EU

(v)  en ikke-EU-AIF, der forvaltes af en ikke-EU-FAIF og markedsføres i henhold til artikel 42 i direktiv 2011/61/EU

b)  CIU'ens prospekt eller tilsvarende dokument indeholder følgende:

(i)  de aktivkategorier, som CIU'en har tilladelse til at investere i

(ii)  hvis der gælder investeringsgrænser: relative grænser og metoder til at beregne disse

c)  CIU'ens indberetning til instituttet opfylder følgende krav:

(i)  CIU'en aflægger beretning om sin virksomhed mindst lige så hyppigt som instituttet

(ii)  regnskabsdataene er tilstrækkeligt detaljerede til, at instituttet kan beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af den metode, som instituttet har valgt

(iii)  hvis instituttet anvender transparensmetoden, bekræftes oplysninger om de underliggende eksponeringer af en uafhængig tredjepart.

4.  Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Tredjeparten er en af følgende:

(i)  depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut

(ii)  for CIU'er, som ikke er omfattet af nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at dette selskab opfylder kriterierne i stk. 3, litra a)

b)  tredjeparten udfører beregningen ved hjælp af metoderne omhandlet i artikel 132a, stk. 1, 2 og 3, alt efter hvad der er relevant

c)  en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2, såfremt institutterne ikke råder over de data eller informationer, som er nødvendige for at eftergøre beregningerne.

5.  Hvis et institut anvender metoderne omhandlet i artikel 132a til at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer ("niveau 1-CIU"), og en eller flere af niveau 1-CIU'ens underliggende eksponeringer er en eksponering i form af andele eller aktier i en anden CIU ("niveau 2-CIU"), kan den risikovægtede værdi af niveau 2-CIU'ens eksponeringer beregnes ved hjælp af en af de tre metoder omhandlet i stk. 2. Instituttet kan kun bruge transparensmetoden til at beregne de risikovægtede værdier af CIU'ers eksponeringer på niveau 3 og efterfølgende niveauer, hvis det anvendte denne metode til beregningen på det foregående niveau. I alle andre scenarier skal det anvende fallbackmetoden.

6.  Den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer beregnet ved hjælp af transparensmetoden og mandatmetoden kan ikke overstige den risikovægtede værdi af denne CIU's eksponeringer beregnet ved hjælp af fallbackmetoden.

7.  Uanset stk. 1 kan institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til artikel 132a, stk. 1, beregne den risikovægtede værdi af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med risikovægten (RWi*) beregnet efter den formel, der er fastsat i artikel 132c, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

(a)  Institutterne måler værdien af deres beholdning af andele eller aktier i en CIU til anskaffelsesværdien, mens de måler værdien af CIU'ens underliggende aktiver til dagsværdi, hvis de anvender transparensmetoden

b)  en ændring i markedsværdien af de andele eller aktier, for hvilke institutterne måler værdien til anskaffelsesværdi, ændrer hverken værdien af disse institutters kapitalgrundlag eller den eksponeringsværdi, der er forbundet med disse beholdninger.

8.  Hvad angår ikkebalanceførte minimumsværdiforpligtelser, som udgør en forpligtelse til at yde erstatning for en investering i andele eller kapitalandele i en eller flere CIU'er, såfremt markedsværdien af den underliggende eksponering for CIU'en eller CIU'erne falder under en bestemt faktor, anvendes en konverteringsfaktor på 20 % til at fastsætte eksponeringens værdi, hvis:

i)  Den aktuelle markedsværdi af de underliggende eksponeringer for CIU'en dækker eller overstiger nutidsværdien af tærsklen, og

(ii)  hvis instituttet eller en anden virksomhed, som indgår i den samme konsolidering, kan påvirke sammensætningen af de underliggende eksponeringer for CIU'en med henblik på at begrænse mulighederne for en yderligere reduktion af overskridelsen, eller for så vidt som instituttet har underordnet sin garanti til CIU'ens eller CIU'ernes anvendelse af retningslinjer, der vil have den samme virkning, nemlig at begrænse mulighederne for en yderligere reduktion af overskridelsen.".

55)  Som artikel 132a indsættes:

"Artikel 132aMetoder til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer

1.  Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.

2.  Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer til at anvende transparensmetoden, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i CIU'ens mandat og relevant lovgivning.

Med henblik på første afsnit foretager institutterne beregningerne ud fra den antagelse, at CIU'en først udsætter sig for eksponeringer i det maksimale omfang, der er tilladt ifølge dens mandat eller relevant lovgivning, gennem eksponeringer, der medfører de højeste kapitalgrundlagskrav, og derefter fortsætter med at udsætte sig for eksponeringer i faldende orden, indtil den maksimale samlede eksponeringsgrænse er nået.

Institutterne foretager beregningen omhandlet i første afsnit ved hjælp af de metoder, der er fastsat i dette kapitel, i dette afsnits kapitel 5, og i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5.

Som led i denne beregning skal institutterne antage, at en CIU øger gearingen til det maksimalt tilladte omfang i henhold til dens mandat eller eventuelt relevant lovgivning.

3.  Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2, erstatte kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for derivateksponeringer for denne CIU med et beløb svarende til 50 % af eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant.

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

4.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan institutterne skal beregne den risikovægtede værdi af eksponeringer omhandlet i stk. 2, hvis input, der kræves til denne beregning, ikke er tilgængeligt.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [nine months after entry into force].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

56)  Følgende indsættes som artikel 132b:

"Artikel 132bUndtagelser fra metoderne til beregning af den risikovægtede værdi af CIU'ers eksponeringer

1.  Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 udelukker institutter egentlige kernekapitalinstrumenter, hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, der besiddes af en CIU, som skal fratrækkes i henhold til henholdsvis artikel 36, stk. 1, artikel 56 og artikel 66.

2.  Fra beregningerne omhandlet i artikel 132 kan institutterne udelukke eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er i henseende til artikel 150, stk. 1, litra g) og h), og i stedet behandle disse eksponeringer som fastsat i artikel 133.".

56a)  Følgende indsættes som artikel 132c:

"Artikel 132cBehandling af ikkebalanceførte eksponeringer til CIU'er

Institutterne beregner den risikovægtede eksponeringsværdi af de af deres ikkebalanceførte poster, der har potentiale til at blive konverteret til eksponeringer i form af andele eller aktier i en CIU, ved at multiplicere eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i overensstemmelse med artikel 111 med følgende risikovægt (RWi*):

(a)  for alle eksponeringer, for hvilke institutterne anvender en af metoderne i artikel 132a,

 

hvor

i = indekset for CIU'en

RW= det beløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 132a

= eksponeringsværdien af eksponeringerne i CIU i

= regnskabsværdien af aktiverne i CIU i

 

b)  for alle andre eksponeringer, ".

57)  Artikel 152 affattes således:

"Artikel 152Behandling af eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er

1.  Institutterne beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er ved at multiplicere den risikovægtede værdi af CUI'ens eksponeringer beregnet efter de metoder, der er omhandlet i denne artikel, med den procentdel af andele eller aktier, som disse institutter besidder.

2.  Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, gennemgår institutter, der har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, disse underliggende eksponeringer med henblik på at beregne den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponeringer, idet alle CIU'ens underliggende eksponeringer risikovægtes, som om de var disse institutters direkte besiddelser.

3.  Uanset artikel 92, stk. 3, litra d), kan institutter, der beregner den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 eller 2, erstatte kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for derivateksponeringer for denne CIU med et beløb svarende til 50 % af eksponeringsværdien af disse eksponeringer beregnet i henhold til dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 eller 5, alt efter hvad der er relevant.

Uanset første afsnit kan et institut fra beregningen af kapitalgrundlagskravet for kreditværdijusteringsrisiko udelukke derivateksponeringer, som ikke ville være underlagt dette krav, hvis instituttet havde påtaget sig disse direkte.

4.  Institutter, der anvender transparensmetoden i henhold til stk. 2 og 3, og som opfylder betingelserne for permanent delvis anvendelse i henhold til artikel 150, eller som ikke opfylder betingelserne for at anvende metoderne omhandlet i dette kapitel for alle eller dele af CIU'ens underliggende eksponeringer, beregner de risikovægtede værdier af deres eksponeringer og forventede tab i overensstemmelse med følgende principper:

a)  For eksponeringer, der tilhører aktieeksponeringsklassen i artikel 147, stk. 2, litra e), anvender institutterne den forenklede risikovægtningsmetode, som er omhandlet i artikel 155, stk. 2

b)  for eksponeringer, der tilhører securitiseringseksponeringsklassen, anvender institutterne den ratingbaserede metode, som er omhandlet i artikel 261

c)  for alle andre underliggende eksponeringer anvender institutterne standardmetoden omhandlet i dette afsnits kapitel 2.

Hvis instituttet med henblik på anvendelse af første afsnit, litra a), ikke kan sondre mellem private equity-eksponeringer, børsnoterede eksponeringer og andre aktieeksponeringer, skal det behandle de pågældende eksponeringer som andre aktieeksponeringer.

5.  Hvis betingelserne i artikel 132, stk. 3, er opfyldt, kan institutter, der ikke har tilstrækkelige oplysninger om en CIU's enkelte underliggende eksponeringer, beregne den risikovægtede værdi af disse eksponeringer ved hjælp af mandatmetoden omhandlet i artikel 132a, stk. 2. For eksponeringerne nævnt i denne artikels stk. 4, litra a), b) og c), anvender institutterne imidlertid de der anførte metoder.

6.  Med forbehold af artikel 132b, stk. 2, anvender institutter, som ikke anvender transparensmetoden i henhold til denne artikels stk. 2 og 3 eller mandatmetoden i henhold til denne artikels stk. 5, fallbackmetoden omhandlet i artikel 132, stk. 2.

7.  Institutter, som ikke har tilstrækkelige data eller oplysninger til at beregne den risikovægtede værdi af en CIU's eksponeringer ved hjælp af metoderne omhandlet i stk. 2-5, kan benytte beregninger udført af en tredjepart, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Tredjeparten er en af følgende:

(i)  depotinstituttet eller depotfinansieringsinstituttet for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos dette depotinstitut eller depotfinansieringsinstitut

(ii)  for CIU'er, som ikke er omfattet af nr. i), CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a)

b)  for andre eksponeringer end dem, der er anført i stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af metoden omhandlet i artikel 132a, stk. 1

c)  for eksponeringer, der er anført i stk. 4, litra a), b) og c), foretager tredjeparten beregningen ved hjælp af de der omhandlede metoder

d)  en ekstern revisor har bekræftet rigtigheden af tredjepartens beregning.

Institutter, som benytter tredjeparters beregninger, skal multiplicere den risikovægtede værdi af CIU'ens eksponering, der fås ved disse beregninger, med en faktor på 1,2, såfremt de ikke råder over de data eller informationer, som er nødvendige for at eftergøre beregningerne.

8.  Med henblik på denne artikel finder bestemmelserne i artikel 132, stk. 5 og 6, og artikel 132b anvendelse."

57a)  Artikel 164, stk. 5, 6 og 7, affattes således:

"5.  På grundlag af de data, som er indsamlet i henhold til artikel 101, og andre relevante indikatorer, og under hensyntagen til den fremadrettede markedsudvikling for fast ejendom skal de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert år eller efter anmodning fra den udpegede myndighed, jf. artikel 458, stk. 1, vurdere, om LGD-mindsteværdierne i denne artikels stk. 4 og LGD-værdierne af erhvervseksponeringer sikret ved pant i fast ejendom er passende for eksponeringer sikret ved pant i de beboelses- eller erhvervsejendomme, der er beliggende på deres område.

De kompetente myndigheder deler resultatet af deres vurdering med de udpegede myndigheder.

Hvis en kompetent myndighed på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i første afsnit i dette stykke, konkluderer, at de LGD-mindsteværdier, der er omhandlet i stk. 4, ikke er tilstrækkelige, eller hvis den mener, at LGD-værdierne for erhvervseksponeringer sikret ved fast ejendom ikke er tilstrækkelige, fastsætter den højere LGD-mindsteværdier for disse eksponeringer på dens område. Sådanne højere mindsteværdier kan også anvendes for et eller flere ejendomssegmenter ved eksponeringer beliggende i en eller flere dele af dens område.

Den udpegede myndighed kan anmode den kompetente myndighed om at foretage en vurdering i henhold til stk. 2 i denne artikel. Den udpegede myndighed kan fastsætte højere LGD-mindsteværdier, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Den har rådført sig med den kompetente myndighed og ESRB om ændringerne

b)  den mener, at undladelse af at gennemføre ændringerne i væsentlig grad vil påvirke den aktuelle eller fremtidige økonomiske stabilitet i dens medlemsstat.

De kompetente myndigheder underretter EBA og den udpegede myndighed om de ændringer, som de i overensstemmelse med andet afsnit foretager i LGD-mindsteværdierne, og EBA offentliggør disse LGD-værdier.

De udpegede myndigheder underretter ESRB om de ændringer, som de i overensstemmelse med andet afsnit foretager i LGD-mindsteværdierne, og EBA offentliggør disse LGD-værdier.

6.  EBA udarbejder i samarbejde med ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, som de kompetente myndigheder skal tage højde for ved vurderingen af hensigtsmæssigheden af LGD-værdier som led i den vurdering, der er omhandlet i stk. 5.

EBA fremsender disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til Kommissionen senest den 31. december 2019.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  Institutterne i en medlemsstat skal anvende de højere LGD-mindsteværdier, som en anden medlemsstats myndigheder har fastsat i henhold til stk. 5, på alle deres tilsvarende eksponeringer i denne medlemsstat.".

57b)  I artikel 181, stk. 1, tilføjes følgende litra efter litra a):

"aa) for at supplere litra a) i dette stykke kan et institut i tilfælde af afhændelser i stort omfang justere dets LGD-estimater ved helt eller delvis at modregne virkningen af disse afhændelser på LGD-estimaterne. Hvis et institut beslutter sig for at søge om en sådan justering, informerer instituttet de kompetente myndigheder om omfanget og sammensætningen af afhændelserne og datoen herfor. Hvis den kompetente myndighed fastslår, at en justering som omhandlet i dette afsnit ikke udgør en afhændelse i stort omfang, beslutter den inden for maksimalt 30 dage efter underretningen, at instituttet, der har foretaget underretningen, ikke må anvende justeringen. I sådanne tilfælde underretter den kompetente myndighed straks det institut, der har foretaget underretningen, om denne afgørelse.

Bestemmelsen i afsnit 1 er gældende i perioden fra den 23. november 2016 til den [date of entry into force of this Regulation + 5 years].".

58)  Artikel 201, stk. 1, litra h), affattes således:

"h) kvalificerende centrale modparter".

59)  Som artikel 204a indsættes:

"Artikel 204aAnerkendte typer af aktiederivater

1.  Institutterne kan kun anvende aktiederivater, som er total return swaps eller i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, som anerkendt kreditrisikoafdækning med henblik på intern afdækning.

Hvis et institut køber kreditafdækning i form af en total return swap og registrerer de modtagne nettobetalinger fra denne swap som nettoindkomst, men ikke registrerer modsvarende fald i værdien af det aktiv, der afdækkes, enten gennem nedsættelse af dagsværdien eller ved tillæg til reserverne, kan nævnte kreditafdækning ikke anerkendes.

2.  Hvis et institut benytter et aktiederivat til intern afdækning, skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at kreditrisikoafdækningen kan anerkendes med henblik på dette kapitel.

Hvis intern afdækning foretages i overensstemmelse med første afsnit, og kravene i dette kapitel er opfyldt, anvender institutterne reglerne i afdeling 4-6 i dette kapitel til beregning af den risikovægtede værdi af eksponeringerne og forventede tab i forbindelse med erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning.".

60)  Artikel 223 ændres således:

a)  Stk. 3, sidste afsnit, affattes således:

"For transaktioner i OTC-derivater beregner institutter, som anvender den metode, der er omhandlet i kapitel 6, afdeling 6, EVA som følger:

.".

b)  Stk. 5, sidste afsnit, affattes således:

"For transaktioner i OTC-derivater skal institutter, som anvender de metoder, der er omhandlet i dette afsnits kapitel 6, afdeling 3, 4 og 5, tage hensyn til de risikobegrænsende virkninger af sikkerheden i overensstemmelse med bestemmelserne i disse afdelinger, alt efter hvad der er relevant."

60a)  Artikel 247, stk. 3, affattes således:

"3.  Uanset stk. 2 skal anerkendte udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning i artikel 201, stk. 1, litra b)-h), med undtagelse af kvalificerende centrale modparter, være omfattet af en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI, som er henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til artikel 136, og som på det tidspunkt, da kreditrisikoafdækningen først blev anerkendt, var henført til kreditkvalitetstrin 2 eller derover. Institutter, som har tilladelse til at anvende IRB-metoden i forbindelse med direkte eksponering i forhold til udbyderen af kreditrisikoafdækning, kan vurdere anerkendelse i henhold til første punktum på grundlag af overensstemmelsen mellem PD for udbyderen af kreditrisikoafdækning og den PD, der er forbundet med de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i artikel 136."

61)  Artikel 272, nr. 6) og 12), affattes således:

"6) risikoafdækningsgruppe": en gruppe transaktioner tilhørende samme nettinggruppe, for hvilken fuld eller delvis modregning tillades med henblik på at fastsætte den potentielle fremtidige eksponering ifølge de metoder, der er omhandlet i dette kapitels afdeling 3 eller 4

12) "aktuel markedsværdi" (Current Market Value, "CMV"): med henblik på dette kapitels afdeling 3-5, nettomarkedsværdien af alle transaktioner i en nettinggruppe uden hensyntagen til eventuel modtaget eller stillet sikkerhed, hvor positive og negative markedsværdier nettes ved beregningen af CMV".

62)  I artikel 272 indsættes følgende nr. 7a) og 12a):

"7a) envejsmargenaftale": en margenaftale, hvorefter et institut skal stille variationsmargener over for en modpart, men ikke har ret til at modtage en variationsmargen fra denne modpart, eller omvendt

"12a) "NICA" eller "net independent collateral amount": summen af den volatilitetsjusterede værdi af nettosikkerhedsstillelse til eller fra den fastsatte netting, alt efter hvad der er relevant, bortset fra variationsmargen".

63)  Artikel 273 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1.  Institutterne beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, der er opført i bilag II på baggrund af en af de metoder, der er omhandlet i afdeling 3-6 i dette kapitel i overensstemmelse med denne artikel.

Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 2, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 4 i dette kapitel. Et institut, der ikke opfylder betingelserne i artikel 273a, stk. 3, må ikke anvende den metode, der er omhandlet i afdeling 5 i dette kapitel.

Et institut må ikke anvende metoden i afdeling 5 i dette kapitel til at ansætte eksponeringsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag II, punkt 3.

Institutterne må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i afdeling 3-6 i dette kapitel, sideløbende inden for en koncern. Et enkelt institut må ikke permanent sideløbende anvende de metoder, der er omhandlet i afdeling 3-6 i dette kapitel."

b)  Stk. 6, 7, 8 og 9 affattes således:

"6. Eksponeringsværdien for en given modpart svarer i alle metoderne i afdeling 3-6 i dette kapitel til summen af de eksponeringsværdier, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.

Uanset første afsnit beregnes eksponeringsværdien, når en margenaftale gælder for flere nettinggrupper med denne modpart, og instituttet anvender en af metoderne fastsat i afdeling 3 og 6 i dette kapitel til at beregne eksponeringsværdien for disse nettinggrupper, i overensstemmelse med den pågældende afdeling.

For en given modpart svarer eksponeringsværdien for en given nettinggruppe af OTC-derivatinstrumenter i bilag II beregnet i overensstemmelse med dette kapitel til den største af nul og differencen mellem summen af eksponeringsværdier for alle nettinggrupper med modparten og summen af CVA for den pågældende modpart, som instituttet har indregnet som en nedskrivning. Kreditværdijusteringerne beregnes uden hensyntagen til en eventuel modsvarende debetværdijustering, der kan henføres til firmaets egen kreditrisiko, og som allerede er udeladt af kapitalgrundlaget i henhold til artikel 33, stk. 1, litra c).

7. Ved beregningen af eksponeringsværdien ved hjælp af metoderne i afdeling 3-5 kan institutterne behandle to OTC-derivatkontrakter, der indgår i den samme nettingaftale, og som er fuldt overensstemmende, som om de var én kontrakt med en nominel hovedstol lig nul.

Med henblik på første afsnit er to OTC-derivatkontrakter fuldt overensstemmende, hvis de opfylder alle følgende betingelser:

a)  Deres risikopositioner er modsatrettede

b)  deres egenskaber, bortset fra handelsdatoen, er identiske

c)  deres pengestrømme udligner hinanden fuldt ud.

8. Institutterne fastsætter eksponeringsværdien for eksponeringer, der skyldes terminsforretninger, ved hjælp af en af metoderne i afdeling 3-6, uanset hvilken metode instituttet har valgt til at beregne OTC-derivater og genkøbstransaktioner, udlåns- eller indlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer og margenudlånstransaktioner. Ved beregning af kapitalgrundlagskrav for terminsforretninger kan et institut, der anvender metoden omhandlet i kapitel 3, anvende risikovægtene i henhold til metoden omhandlet i kapitel 2 permanent og uanset disse positioners væsentlighed.

9. For så vidt angår metoderne i afdeling 3-6 i dette kapitel behandler institutterne transaktioner, hvor der er konstateret specifikke wrong way-risici, i henhold til artikel 291.".

64)  Følgende indsættes som artikel 273a og 273b:

"Artikel 273aBetingelser for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien

1.  Et institut kan beregne eksponeringsværdien af derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 4, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller ikke overstiger følgende tærskler ifølge en månedlig vurdering:

a)  10 % af instituttets samlede aktiver

b)  300 mio. EUR.

2.  Et institut kan beregne eksponeringsværdien af derivatpositioner i overensstemmelse med metoden i afdeling 5, såfremt omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er lig med eller ikke overstiger følgende tærskler ifølge en månedlig vurdering:

a)  5 % af instituttets samlede aktiver

b)  100 mio. EUR.

3.  Med henblik på stk. 1 og 2 beregner institutter omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter på en bestemt dato i overensstemmelse med følgende krav:

a)  Derivatpositioner ansættes til deres markedsværdi på denne bestemte dato. Hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til dagsværdien på denne dato. Hvis dagsværdien eller markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på denne dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi

b)  lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes

ba)  alle deres derivatpositioner medtages, bortset fra kreditderivater, der anses for at være interne risikoafdækninger af eksponeringer mod kreditrisici uden for handelsbeholdningen.

4.  Institutterne underretter de kompetente myndigheder om de metoder omhandlet i afdeling 4 eller 5 i dette kapitel, som de anvender eller ophører med at anvende til at beregne eksponeringsværdien af deres derivatpositioner.

5.  Institutterne må ikke indgå en derivattransaktion alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 og 2 ved den månedlige vurdering.

Artikel 273bManglende overholdelse af betingelserne for anvendelse af forenklede metoder til beregning af eksponeringsværdien af derivater

1.  Et institut, der ikke længere opfylder en af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, underretter straks den kompetente myndighed herom.

2.  Et institut ophører med at anvende artikel 273a, stk. 1 eller 2, senest tre måneder efter en af følgende hændelser:

a)  Instituttet opfylder ingen af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, i tre på hinanden følgende måneder

b)  instituttet opfylder ingen af betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.

3.  Når et institut ophører med at anvende artikel 273a, stk. 1 eller 2, kan det kun beregne eksponeringsværdien af dets derivatpositioner ved hjælp af metoderne i afdeling 4 eller 5 i dette kapitel, alt efter hvad der er relevant, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i artikel 273a, stk. 1 eller 2, har været opfyldt i en uafbrudt periode på et år.".

65)  Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3, affattes således:

"Afdeling 3Standardmetoden for modpartskreditrisiko

Artikel 274Eksponeringsværdi

1.  Et institut kan beregne en enkelt eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau for alle de transaktioner, der er omfattet af en kontraktlig nettingaftale, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Nettingaftalen tilhører en af de typer kontraktlige nettingaftaler, der er omhandlet i artikel 295

b)  nettingaftalen er anerkendt af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 296

c)  instituttet har opfyldt forpligtelserne i artikel 297 for så vidt angår nettingaftalen.

Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt, behandler instituttet hver transaktion, som om den var en separat nettinggruppe.

2.  Institutterne beregner eksponeringsværdien af en nettinggruppe ved hjælp af standardmetoden for modpartskreditrisiko på følgende måde:

hvor

RC   =   genanskaffelsesomkostninger beregnet i henhold til artikel 275

PFE   =   den potentielle fremtidige eksponering beregnet i henhold til artikel 278

α   =   1,4.

3.  Eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der er omfattet af en kontraktlig margenaftale, kan ikke oversige eksponeringsværdien af den samme nettinggruppe, som ikke er omfattet af nogen form for margenaftale.

4.  Hvis flere margenaftaler finder anvendelse på den samme nettinggruppe, henfører institutterne hver margenaftale til den gruppe af transaktioner i nettinggruppen, som denne margenaftale kontraktligt finder anvendelse på, og beregner en eksponeringsværdi særskilt for hver af disse grupperede transaktioner.

5.  Institutterne kan fastsætte eksponeringsværdien af en nettinggruppe, der opfylder alle følgende betingelser, til nul:

a)  Nettinggruppen består alene af solgte optioner

b)  nettinggruppens aktuelle markedsværdi er altid negativ

c)  instituttet har på forhånd modtaget præmien for alle optioner, der indgår i nettinggruppen, som garanti for opfyldelsen af kontrakterne

d)  nettinggruppen er ikke omfattet af en margenaftale.

6.  I en nettinggruppe erstatter institutterne en transaktion, som er en lineær kombination af købte eller solgte call- eller put-optioner, med alle de enkelte optioner, der udgør denne lineære kombination, betragtet som en enkelt transaktion, med henblik på beregning af eksponeringsværdien af nettinggruppen i overensstemmelse med denne afdeling.

Artikel 275Genanskaffelsesomkostninger

1.  Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne ("RC") for nettinggrupper, som ikke er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

2.  Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for enkelte nettinggrupper, som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

 

hvor

VM    =   den volatilitetsjusterede værdi af nettovariationsmargenen, der regelmæssigt modtages eller stilles for nettinggruppen med henblik på at begrænse ændringer i nettinggruppens CMV  

TH    =   den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse

MTA    =  det mindste overførselsbeløb, der finder anvendelse på nettinggruppen i henhold til margenaftalen.

3.  Institutterne beregner genanskaffelsesomkostningerne for flere nettinggrupper, som er omfattet af en margenaftale, efter følgende formel:

hvor

i  =   indekset for de nettinggrupper, der er omfattet af den enkelte margenaftale

CMVi  =   CMV for nettinggruppen "i"

VMMA   =   summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der regelmæssigt modtages eller stilles for flere nettinggrupper med henblik på at begrænse ændringer af deres CMV

NICAMA  =   summen af den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhed, der modtages eller stilles for flere nettinggrupper, bortset fra VMMA.

Med henblik på første afsnit kan NICAMA beregnes på handelsniveau, på nettinggruppeniveau eller på niveauet for alle de nettinggrupper, der er omfattet af margenaftalen, afhængigt af hvilket niveau margenaftalen finder anvendelse på.

Artikel 276Anerkendelse og behandling af sikkerhed

1.  Med henblik på denne afdeling beregner institutterne størrelsen af sikkerheden for VM, VMMA, NICA og NICAMA, ud fra alle følgende krav:

a)  når alle transaktioner i en nettinggruppe indgår i handelsbeholdningen, anerkendes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 299

b)  hvis en nettinggruppe indeholder mindst én transaktion, der er uden for handelsbeholdningen, anerkendes kun sikkerhed, der er anerkendt i henhold til artikel 197

c)  sikkerhed fra en modpart anerkendes med et plus, og sikkerhed til en modpart anerkendes med et minus

d)  den volatilitetsjusterede værdi af enhver type stillet eller modtaget sikkerhed beregnes i overensstemmelse med artikel 223. Med henblik på denne beregning anvender institutterne ikke den metode, der er omhandlet i artikel 225

e)  den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VM og NICA

f)  den samme sikkerhedspost medtages ikke samtidig i både VMMA og NICAMA

g)  sikkerhed til en modpart, der er adskilt fra denne modparts aktiver, og der som følge af denne adskillelse er konkursbeskyttet i tilfælde af denne modparts misligholdelse eller insolvens, medtages ikke i beregningen af NICA og NICAMA.

2.  Ved beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af stillet sikkerhed omhandlet i stk. 1, litra d), erstatter institutterne formlen i artikel 223, stk. 2, med følgende formel:

3.  Med henblik på stk. 1, litra d), fastsætter institutterne den likvidationsperiode, der er relevant for beregningen af den volatilitetsjusterede værdi af modtaget eller stillet sikkerhed i overensstemmelse med en af følgende tidshorisonter:

a)  For nettinggrupper omhandlet i artikel 276, stk. 1, er tidshorisonten et år

b)  for nettinggrupper omhandlet i artikel 276, stk. 2 og 3, er tidshorisonten margenrisikoperioden, jf. artikel 279d, stk. 1, litra b).

Artikel 277Henførelse af transaktioner til risikokategorier

1.  Institutterne henfører hver transaktion i en nettinggruppe til en af følgende seks risikokategorier med henblik på at fastlægge nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering som omhandlet i artikel 278:

a)  renterisiko

b)  valutakursrisiko

c)  kreditrisiko

d)  aktierisiko

e)  råvarerisiko

f)  andre risici.

2.  Institutterne foretager henførelsen omhandlet i stk. 1 på grundlag af den primære risikofaktor for transaktionen. For andre transaktioner end de i stk. 3 omhandlede er den primære risikofaktor den eneste væsentlige risikofaktor for en derivatposition.

3.  Fra den [date of application of this Regulation] er den primære risikofaktor for en derivattransaktion, der indgår i handelsbeholdningen, for hvilken et institut anvender de metoder, der er fastlagt i kapitel 1a eller 1b til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, den risikofaktor, der er forbundet med den højeste absolutte følsomhed blandt alle følsomhederne for denne transaktion beregnet i overensstemmelse med kapitel 1b i afsnit IV.

4.  Uanset stk. 1 og 2 anvender institutterne følgende krav, når de henfører transaktioner til de risikokategorier, der er anført i stk. 1:

a)  Når den primære risikofaktor for en transaktion er inflationsbestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for renterisiko

b)  når den primære risikofaktor for en transaktion er klimabestemt, henfører institutterne transaktionen til kategorien for råvarerisiko.

5.  Uanset stk. 2 henfører institutterne derivattransaktioner, som har mere end én væsentlig risikofaktor, til mere end én risikokategori. Hvis alle de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører den samme risikokategori, skal institutterne kun henføre denne transaktion til denne risikokategori én gang baseret på den væsentligste af disse risikofaktorer. Hvis de væsentlige risikofaktorer for en af disse transaktioner tilhører forskellige risikokategorier, henfører institutterne denne transaktion én gang til hver risikokategori, for hvilken transaktionen har mindst én væsentlig risikofaktor, baseret på de væsentligste risikofaktorer i denne risikokategori.

6.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)  en metode til at identificere den eneste væsentlige risikofaktor for andre transaktioner end de i stk. 3 omhandlede

b)  en metode til at identificere transaktioner, der har mere end én væsentlig risikofaktor, og til at identificere den væsentligste af disse risikofaktorer med henblik på stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [6 months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 277aRisikoafdækningsgrupper

1.  Institutterne fastlægger de relevante risikoafdækningsgrupper for hver risikokategori tilknyttet en nettinggruppe og henregner hver transaktion til disse risikoafdækningsgrupper på følgende måde:

a)  Transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor er denomineret i den samme valuta

b)  transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor er angivet i det samme valutapar

c)  alle transaktioner, der er henført til kategorien for kreditrisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe

d)  alle transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko, henregnes til den samme risikoafdækningsgruppe

e)  transaktioner, der er henført til kategorien for råvarerisiko, henregnes til en af følgende fem risikoafdækningsgrupper afhængigt af karakteren af deres primære risikofaktor:

i)  energi

ii)  metaller

iii)  landbrugsvarer

iv)  klimaforhold

v)  andre råvarer

f)  transaktioner, der er henført til kategorien for andre risici, henregnes kun til den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor er identisk.

Med henblik på litra a) henregnes transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt, til andre separate risikoafdækningsgrupper end de risikoafdækningsgrupper, som er fastlagt for transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko, hvis primære risikofaktor er inflationsbestemt. Disse transaktioner henregnes kun den samme risikoafdækningsgruppe, hvis deres primære risikofaktor er denomineret i den samme valuta.

2.  Uanset stk. 1 fastlægger institutterne særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper i hver risikokategori for følgende transaktioner:

a)  Transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor er enten markedsbestemt volatilitet eller en risikofaktors realiserede volatilitet eller korrelationen mellem to risikofaktorer

b)  transaktioner, for hvilke den primære risikofaktor er forskellen mellem to risikofaktorer henført til den samme risikokategori, eller transaktioner, som består af to betalingselementer denomineret i den samme valuta, og for hvilke en risikofaktor fra den samme risikokategori for den primære risikofaktor er indeholdt i det andet betalingselement end det, der indeholder den primære risikofaktor.

Med henblik på litra a) i første afsnit henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis deres primære risikofaktor er identisk.

Med henblik på litra b) i første afsnit henregner institutterne kun transaktioner til den samme risikoafdækningsgruppe i den relevante risikokategori, hvis risikofaktorparret i disse transaktioner som omhandlet i litra b) er identisk, og der er positiv korrelation mellem de to risikofaktorer, der er indeholdt i parret. Ellers henregner institutterne transaktioner omhandlet i litra b) til en af de risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til stk. 1, på grundlag af kun en af de to risikofaktorer, der er omhandlet i litra b).

3.  Institutterne meddeler efter anmodning fra de kompetente myndigheder det antal risikoafdækningsgrupper, der er etableret i henhold til stk. 2 for hver risikokategori, den primære risikofaktor eller parret af risikofaktorer for hver af disse risikoafdækningsgrupper og antallet af transaktioner i hver af disse risikoafdækningsgrupper.

Artikel 278Potentiel fremtidig eksponering

1.  Institutterne beregner en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering ("PFE") på følgende måde:

hvor

a  =   indekset for de risikokategorier, der er medtaget i beregningen af nettinggruppens potentielle fremtidige eksponering

AddOn(a)  =   tillægget for risikokategorien "a" beregnet i henhold til artikel 280a-280f, alt efter hvad der er relevant

multiplier  =   multiplikatorfaktoren beregnet efter formlen omhandlet i stk. 3.

Med henblik på denne beregning medtager institutterne tillægget for en bestemt risikokategori i beregningen af en nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering, hvis mindst én af nettinggruppens transaktioner er blevet henført til denne risikokategori.

2.  Den potentielle fremtidige eksponering for flere nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, jf. artikel 275, stk. 3, beregnes som summen af alle de individuelle nettinggrupper, der betragtes, som om de ikke var omfattet af nogen form for margenaftale.

3.  Med henblik på stk. 1 beregnes multiplikatorfaktoren på følgende måde:

hvor

Floorm  =   5%;

y     =   

z    =

NICAi   =  NICA beregnet kun for transaktioner i nettinggruppen "i". NICAi beregnes på handelsniveau eller nettinggruppeniveau afhængigt af margenaftalen.

Artikel 279Beregning af risikoposition

Med henblik på beregning af de tillæg for risikokategori, der er omhandlet i artikel 280a-280f, beregner institutterne risikopositionen for hver transaktion i en nettinggruppe på følgende måde:

hvor

δ    =   tilsynsdelta for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279a

AdjNot  =   transaktionens justerede nominelle værdi beregnet i henhold til artikel 279b

MF     =   løbetidsfaktoren for transaktionen beregnet efter formlen i artikel 279c.

Artikel 279aTilsynsdelta

1.  Instituttet beregner tilsynsdelta (δ) på følgende måde:

a)  For call- og put-optioner, der giver optionskøberen ret til at købe eller sælge et underliggende instrument til en positiv pris på en enkelt dato i fremtiden, benytter institutterne, såfremt disse optioner ikke er henført til kategorien for renterisiko, følgende formel:

hvor

fortegn  =  -1, hvor transaktionen er en solgt call-option eller en købt put-option

      +1, hvor transaktionen er en købt call-option eller en solgt put-option

type    =  -1, hvor transaktionen er en put-option

      +1, hvor transaktionen er en call-option

N(x)    =  den kumulative fordelingsfunktion for en standardiseret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med "x")

P    =  spot- eller terminsprisen for optionens underliggende instrument

K    =   strikeprisen for optionen

T     =  udløbsdatoen for optionen, som er den eneste fremtidige dato, hvor optionen kan udøves. Udløbsdatoen udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention

σ    =  optionens tilsynsbaserede volatilitet fastlagt i overensstemmelse med tabel 1 på grundlag af risikokategorien for transaktionen og karakteren af optionens underliggende instrument.

Tabel 1

Risikokategori

Underliggende instrument

Tilsynsbaseret volatilitet

Valuta

Alle

15%

Kredit

 

Single name-instrument

100%

Multi name-instrument

80%

Aktie

 

Single name-instrument

120%

Multi name-instrument

75%

Råvare

Elektricitet

150%

Andre råvarer (ekskl. elektricitet)

70%

Andre

Alle

150%

Institutter, der anvender terminsprisen for en options underliggende instrument, sikrer, at:

i) terminsprisen er i overensstemmelse med optionens karakteristika

ii) terminsprisen er beregnet med en relevant rente, som er gældende på indberetningsdatoen

iii) terminsprisen integrerer det underliggende instruments forventede pengestrømme inden optionens udløb.

b)   For trancher af en syntetisk securitisering benytter institutterne følgende formel:

hvor

fortegn  =

A  =   tranchens attachment point

D  =  tranchens detachment point.

c)  For transaktioner, der ikke er omhandlet i litra a) eller b), benytter institutterne følgende tilsynsdelta:

2.  Med henblik på denne afdeling indebærer en lang position i den primære risikofaktor, at transaktionens markedsværdi stiger, når værdien af den primære risikofaktor stiger, og en kort position i den primære risikofaktor indebærer, at transaktionens markedsværdi falder, når værdien af den primære risikofaktor stiger.

For transaktioner omhandlet i artikel 277, stk. 3, er en lang position en transaktion, hvor den primære risikofaktors følsomhed har positivt fortegn, og en kort position er en transaktion, hvor den primære risikofaktors følsomhed har negativt fortegn. For andre transaktioner end de i artikel 277, stk. 3, omhandlede, afgør institutterne, om disse transaktioner er lange eller korte positioner i den primære risikofaktor, ud fra objektive oplysninger om disse transaktioners struktur eller formål.

3.  Institutterne afgør, om en transaktion med mere end én væsentlig risikofaktor er en lang position eller en kort position i hver af de væsentlige risikofaktorer ved hjælp af den metode, der anvendes for den primære risikofaktor i stk. 2.

4.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)  den formel, som institutter skal anvende til at beregne tilsynsdelta for call- og put-optioner henført til kategorien for renterisiko, som er forenelig med markedsbetingelser, hvor renterne kan være negative, og den tilsynsbaserede volatilitet, der er hensigtsmæssig til denne formel

b)  hvilke objektive oplysninger vedrørende en transaktions struktur og formål institutterne skal bruge til at afgøre, om en transaktion, der ikke er omhandlet i artikel 277, stk. 2, er en lang eller kort position i dens primære risikofaktor.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [6 months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 279bJusteret nominel værdi

1.  Institutterne beregner den justerede nominelle værdi på følgende måde:

a)  For transaktioner, der er henført til kategorien for renterisiko eller kreditrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af derivatkontraktens nominelle værdi multipliceret med den tilsynsmæssige varighedsfaktor, der beregnes på følgende måde:

hvor

R   =   den tilsynsbaserede diskonteringssats R = 5%;

S  =  startdatoen, som er den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger, bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed under en margenaftale. Hvis transaktionen allerede har fastsat eller foretaget betalinger på indberetningsdatoen, er startdatoen lig 0. Startdatoen udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

Hvis en transaktion har en eller flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb, er startdatoen lig med den tidligste af følgende:

i) Den dato eller den tidligste af flere fremtidige datoer, hvor instituttet eller modparten kan beslutte at bringe transaktionen til ophør inden dens kontraktlige udløb

ii) den dato, hvor en transaktion begynder at fastsætte eller foretage betalinger bortset fra betalinger vedrørende udveksling af sikkerhed under en margenaftale.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes startdatoen for transaktionen på grundlag af den tidligste dato, hvor det underliggende instrument begynder at fastsætte eller foretage betalinger.

E  =   udløbsdatoen, som er den dato, hvor værdien af den sidste aftalte betaling i en transaktion udveksles mellem instituttet og modparten. Udløbsdatoen udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

Hvis en transaktion har et finansielt instrument som det underliggende instrument, der kan give anledning til kontraktlige forpligtelser ud over de forpligtelser, der følger af transaktionen, fastsættes udløbsdatoen for transaktionen på grundlag af den sidste kontraktlige betaling fra transaktionens underliggende instrument.

b)  For transaktioner, der er henført til kategorien for valutakursrisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi på følgende måde:

i)  hvis transaktionen består af ét betalingselement, er den justerede nominelle værdi derivatkontraktens nominelle værdi

ii)  hvis transaktionen består af to betalingselementer, og det ene betalingselements nominelle værdi er denomineret i instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi det andet betalingselements nominelle værdi

iii)  hvis transaktionen består af to betalingselementer, og begge betalingselementers nominelle værdi er denomineret i en anden valuta end instituttets indberetningsvaluta, er den justerede nominelle værdi den største af de to betalingselementers nominelle værdier, efter at disse værdier er konverteret til instituttets indberetningsvaluta til den gældende spotkurs.

c)  For transaktioner, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, beregner institutterne den justerede nominelle værdi som produktet af markedsprisen for en enhed af transaktionens underliggende instrument og antallet af enheder i det underliggende instrument, som transaktionen refererer til.

  Institutterne anvender den nominelle værdi som den justerede nominelle værdi, når en transaktion, der er henført til kategorien for aktierisiko eller råvarerisiko, kontraktligt udtrykkes som en nominel værdi og ikke som antallet af enheder i det underliggende instrument.

2.  Institutterne fastlægger den nominelle værdi af eller antallet af enheder i det underliggende instrument med henblik på beregning af den justerede nominelle værdi af en transaktion, jf. stk. 1, på følgende måde:

a)  Hvis den nominelle værdi af eller antallet af enheder i en transaktions underliggende instrument først fastsættes ved dens kontraktlige udløb:

i)  For deterministiske nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi det vægtede gennemsnit af alle deterministiske elementer af nominelle værdier af eller antal enheder i det underliggende instrument, alt efter hvad der er relevant, indtil transaktionens kontraktlige udløb, hvor vægten er den del af perioden, hvor hvert element af den nominelle værdi finder anvendelse

ii)  for stokastiske nominelle værdier af og antal enheder i det underliggende instrument er den nominelle værdi den værdi, der fås ved at fastsætte den aktuelle markedsværdi i formlen for beregning af de fremtidige markedsværdier

b)  for binære og digitale optioner er den nominelle værdi den største værdi af de mulige tilstande for optionens afkast ved optionens udløb.

Hvis en mulig tilstand for optionens afkast er stokastisk, anvender instituttet, uanset første afsnit, den metode, der er beskrevet i litra a), nr. ii), til at fastsætte værdien af den nominelle værdi

c)  for kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af den nominelle værdi, multipliceres den nominelle værdi med antallet af resterede betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakterne

d)  for kontrakter, der indebærer multiplikation af pengestrømsbetalinger eller multiplikation af kontraktens underliggende, justeres den nominelle værdi af instituttet, så der tages hensyn til multiplikationens virkninger på disse kontrakters risikostruktur.

3.  Institutterne konverterer en transaktions justerede nominelle værdi til deres indberetningsvaluta til den gældende spotkurs, hvis den justerede nominelle værdi beregnes i henhold til denne artikel ud fra en kontraktlig nominel værdi af eller en markedspris på antallet af enheder i det underliggende instrument denomineret i en anden valuta.

Artikel 279cLøbetidsfaktor

1.  Institutterne beregner løbetidsfaktoren ("MF") på følgende måde:

a)  For transaktioner, der indgår i nettinggrupper som omhandlet i artikel 275, stk. 1, anvender institutterne følgende formel:

hvor

M      =  transaktionens restløbetid, som er lig med det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med transaktionen. Enhver optionalitet i en derivatkontrakt anses i den henseende for en kontraktlig forpligtelse. Restløbetiden udtrykkes i år ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

Hvis en transaktion har en anden derivatkontrakt som underliggende instrument, der kan give anledning til yderligere kontraktlige forpligtelser ud over de kontraktlige forpligtelser, der følger af transaktionen, er restløbetiden for transaktionen det tidsrum, der medgår til at opfylde alle kontraktlige forpligtelser i forbindelse med det underliggende instrument.

OneBusinessYear  =  et år udtrykt i bankdage ved hjælp af den relevante bankdagskonvention.

b)  For transaktioner, der indgår i nettinggrupper, jf. artikel 275, stk. 2 og 3, defineres løbetidsfaktoren som:

hvor

MPOR    =   margenrisikoperioden for nettinggruppen fastsat i overensstemmelse med artikel 285, stk. 2-5.

Når margenrisikoperioden fastsættes for transaktioner mellem en kunde og et clearingmedlem, erstatter et institut, der fungerer som kunde eller clearingmedlem, den minimumsperiode, der er fastsat i artikel 285, stk. 2, litra b), med fem arbejdsdage.

2.  Med henblik på stk. 1 er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato for transaktioner, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres, således at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte betalingsdatoer.

Artikel 280Tilsynsfaktorkoefficient for risikoafdækningsgrupper

Med henblik på at beregne tillægget for en risikoafdækningsgruppe som omhandlet i artikel 280a-280f er tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgrupper "ϵ" fastsat til følgende:

  1 for den risikoafdækningsgruppe, der er etableret i henhold til artikel 277a, stk. 1

ϵ = 5 for den risikoafdækningsgruppe, der er etableret i henhold til artikel 277a, stk. 2, litra a)

  0,5 for den risikoafdækningsgruppe, der er etableret i henhold til artikel 277a, stk. 2, litra b)

Artikel 280aTillæg for kategorien for renterisiko

1.  Med henblik artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for renterisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

j    = indekset for alle de renterisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra a), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen

AddOnIRj  = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for renterisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

2.  Tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for renterisiko beregnes på følgende måde:

hvor

ϵj  =  tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med den gældende værdi, jf. artikel 280

SFIR   =  tilsynsfaktoren for kategorien for renterisiko med en værdi svarende til 0,5 %

EffNotIRj  =  den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" beregnet i overensstemmelse med stk. 3 og 4.

3.  Med henblik på at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" henfører institutterne først hver transaktion til risikoafdækningsgruppen i den relevante undergruppe i tabel 2. Dette gøres på grundlag af udløbsdatoen for hver transaktion som fastsat i henhold til artikel 279b, stk. 1, litra a):

Tabel 2

Undergruppe

Udløbsdato

(i år)

1

>0 og <=1

2

>1 og <= 5

3

> 5

Institutterne beregner derefter den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" efter følgende formel:

hvor:

l  =  indekset for risikopositionen

Dj,k   =  den faktiske nominelle værdi af undergruppen "k" i risikoafdækningsgruppen "j" beregnet på følgende måde:

Artikel 280bTillæg for kategorien for valutakursrisiko

1.  Med henblik på artikel 278 beregnes tillægget for kategorien for valutakursrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

j  = indekset for de valutakursrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra b), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen

AddOnFXj   =  tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for valutarisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

2.  Tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for valutakursrisiko beregnes på følgende måde:

hvor

ϵj    =   tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" beregnet i overensstemmelse med artikel 280

SFFX    =   tilsynsfaktoren for kategorien for valutakursrisiko med en værdi svarende til 4 %

EffNotIRj  =  den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" beregnet på følgende måde:

Artikel 280cTillæg for kategorien for kreditrisiko

1.  Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante kreditreferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:

a)   Der skal være én kreditreferenceenhed for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko. Single name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referencegældsinstrument er udstedt af den samme udsteder

b)  der skal være én kreditreferenceenhed for hver gruppe af referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for kreditrisiko. Multi name-transaktioner henregnes kun til den samme kreditreferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referencegældsinstrumenter eller single name-kreditderivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.

2.  Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for kreditrisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

j    =   indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra a), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen

AddOnCreditj  =  tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for kreditrisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2.

3.  Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for kreditrisiko på følgende måde:

hvor

j       =  indekset for kreditreferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1

ϵj      =   tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med artikel 280

AddOn(Entityj)   =   tillægget for kreditreferenceenheden "j" fastsat i overensstemmelse med stk. 4

ρjCredit     =   korrelationsfaktoren for enheden "j". Når kreditreferenceenheden "j" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er ρjCredit = 50 %. Når kreditreferenceenheden "j" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er ρjCredit = 80 %.

4.  Institutterne beregner tillægget for kreditreferenceenheden "j" på følgende måde:

hvor

EffNotCreditj   =  den faktiske nominelle værdi af kreditreferenceenheden "j" beregnet på følgende måde:

hvor

l    =   indekset for risikopositionen

SFj,lCredit  =   den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden "j" fastsat i overensstemmelse med stk. 5.

5.  Med henblik på stk. 4 beregner institutterne den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på kreditreferenceenheden "j", på følgende måde:

a)  For kreditreferenceenheden "j", der er fastlagt i overensstemmelse med stk. 1, litra a), henføres SFj,lCredit til en af de seks tilsynsfaktorer, som er anført i denne artikels tabel 3, på grundlag af en ekstern kreditvurdering fra et udpeget ECAI af den tilsvarende individuelle udsteder. For en individuel udsteder, for hvilken der ikke foreligger en kreditvurdering foretaget af et udpeget ECAI, gælder følgende:

i)  Et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 3, henfører den interne vurdering af den individuelle udsteder til en af de eksterne kreditvurderinger

ii)  et institut, der anvender metoden i afsnit II, kapitel 2, henregner SFj,lCredit = 0,54 % til denne kreditreferenceenhed. Hvis et institut anvender artikel 128 til at risikovægte modpartskreditrisikoeksponeringer mod denne individuelle udsteder, henregnes dog SFj,lCredit = 1,6 %

b)  for kreditreferenceenheder "j", der er etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b):

i)  hvis en position "l", der er tildelt kreditreferenceenheden "j", er et kreditindeks, som er noteret på en anerkendt børs, fordeles SFj,lCredit til en af de to tilsynsfaktorer anført i denne artikels tabel 4 baseret på den dominerende kreditkvalitet i de enkelte dele

ii)  hvis en position "l", der er tildelt kreditreferenceenheden "j", ikke er omhandlet i dette litras nr. i), er SFj,lCredit det vægtede gennemsnit af de tilsynsfaktorer, der henregnes til hver del i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i dette stykkes litra a), såfremt vægtene er defineret ved andelen af nominelle dele i denne position.

Tabel 3

Kreditkvalitetstrin

Tilsynsfaktor for single name-transaktioner

1

0,38%

2

0,42%

3

0,54%

4

1,06%

5

1,6%

6

6,0%

Tabel 4

Dominerende kreditkvalitet

Tilsynsfaktor for noterede indekser

Investeringsklasse

0,38%

Uden for investeringsklasse

1,06%

Artikel 280dTillæg for kategorien for aktierisiko

1.  Med henblik på stk. 2 etablerer institutterne de relevante aktiereferenceenheder for nettinggruppen i overensstemmelse med følgende:

a)  Der skal være én aktiereferenceenhed for hver udsteder af et referenceaktieinstrument, som ligger til grund for en single name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko. Single name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis disse transaktioners underliggende referenceaktieinstrument er udstedt af den samme udsteder

b)  der skal være én aktiereferenceenhed for hver gruppe af referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater, som ligger til grund for en multi name-transaktion, der henføres til kategorien for aktierisiko. Multi name-transaktioner henregnes kun til den samme aktiereferenceenhed, hvis gruppen af underliggende referenceaktieinstrumenter eller single name-aktiederivater vedrørende disse transaktioner består af de samme dele.

2.  Med henblik på artikel 278 beregner institutterne for en given nettinggruppe tillægget for kategorien for aktierisiko på følgende måde:

hvor

j    =   indekset for alle de kreditrisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra d), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen

AddOnEquityj   =  tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for kreditrisiko fastsat i overensstemmelse med stk. 3.

3.  Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for aktierisiko på følgende måde:

 

   hvor

j   =   indekset for aktiereferenceenhederne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 1

ϵj     = tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" fastsat i overensstemmelse med artikel 280

AddOn(Entityj) =  tillægget for aktiereferenceenheden "j" fastsat i overensstemmelse med stk. 4

ρjEquity    =  korrelationsfaktoren for enheden "j". Når aktiereferenceenheden "j" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er ρjEquity = 50 %. Når aktiereferenceenheden "j" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er ρjEquity = 80%.

4.  Institutterne beregner tillægget for aktiereferenceenheden "j" på følgende måde:

hvor

SFjEquity   =   den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på aktiereferenceenheden "j". Når aktiereferenceenheden "j" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra a), er SFjEquity = 32 %. Når aktiereferenceenheden "j" er blevet etableret i overensstemmelse med stk. 1, litra b), er SFjEquity = 20%.

EffNotEquityj  =  den faktiske nominelle værdi af aktiereferenceenheden "j" beregnet på følgende måde:

Artikel 280eTillæg for kategorien for råvarerisiko

1.  Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for råvarerisiko for en given nettinggruppe på følgende måde:

j     =  indekset for de råvarerisikoafdækningsgrupper, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra e), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen

AddOnComj   = tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for råvarerisiko fastsat i overensstemmelse med stk. 4.

2.  Med henblik på at beregne tillægget for en råvarerisikoafdækningsgruppe for en given nettinggruppe i overensstemmelse med stk. 4 etablerer institutterne de relevante råvarereferencetyper for hver risikoafdækningsgruppe. Råvarederivattransaktioner henregnes kun til den samme råvarereferencetype, hvis disse transaktioners underliggende råvareinstrument er af samme art.

3.  Uanset stk. 2 kan kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har store og koncentrerede porteføljer af råvarederivater, tager andre karakteristika end arten af det underliggende råvareinstrument i betragtning, når råvarereferencetyperne for en råvarerisikoafdækningsgruppe etableres i overensstemmelse med stk. 2.

EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere detaljer at præcisere, hvad der forstås ved store og koncentrerede porteføljer af råvarederivater som omhandlet i første afsnit.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [15 months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.  Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for råvarerisiko på følgende måde:

hvor

k      =  indekset for råvarereferencetyperne for nettinggruppen, der er etableret i overensstemmelse med stk. 2

ϵj       =  tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" beregnet i overensstemmelse med artikel 280

AddOn(Typejk)   =  tillægget for råvarereferencetypen "k" beregnet i overensstemmelse med stk. 5

ρCom      =  korrelationsfaktoren for kategorien for råvarerisiko med en værdi svarende til 40 %.

5.  Institutterne beregner tillægget for råvarereferencetypen "k" på følgende måde:

hvor

SFkCom   =   den tilsynsfaktor, der finder anvendelse på råvarereferencetypen "k".

Når råvarereferencetypen "k" svarer til transaktioner, der henføres til den risikoafdækningsgruppe, der er omhandlet i artikel 277b, stk. 1, litra e), nr. i), er SFkCom = 40 %, ellers er SFkCom = 18%.

EffNotComk  =   den faktiske nominelle værdi af råvarereferencetypen "k" beregnet på følgende måde:

Artikel 280fTillæg for kategorien for andre risici

1.  Med henblik på artikel 278 beregner institutterne tillægget for kategorien for andre risici for en given nettinggruppe på følgende måde:

hvor

j    =   indekset for de risikoafdækningsgrupper for andre risici, der er etableret i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1, litra f), og artikel 277a, stk. 2, for nettinggruppen

AddOnOtherj   =   tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for andre risici fastsat i overensstemmelse med stk. 2.

2.  Institutterne beregner tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for andre risici på følgende måde:

hvor   

ϵj     =   tilsynsfaktorkoefficienten for risikoafdækningsgruppen "j" beregnet i overensstemmelse med artikel 280

SFOther   =   tilsynsfaktoren for kategorien for andre risici med en værdi svarende til 8 %

EffNotOtherj = den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" beregnet på følgende måde:

"

66)  Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 4, affattes således:

"Afdeling 4Forenklet standardmetode for modpartskreditrisiko

Artikel 281Beregning af eksponeringsværdien

1.  Instituttet beregner en fælles eksponeringsværdi på nettinggruppeniveau i overensstemmelse med afdeling 3 i dette kapitel, jf. dog stk. 2.

2.  Eksponeringsværdien af en nettinggruppe beregnes i overensstemmelse med følgende krav:

a)  Institutterne må ikke anvende behandlingen i artikel 274, stk. 6

b)  uanset artikel 275, stk. 1, anvender institutterne følgende:

For nettinggrupper, der ikke er omhandlet i artikel 275, stk. 2, beregner institutterne genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:

;

c)  uanset artikel 275, stk. 2, anvender institutterne følgende:

For nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs, nettinggrupper af transaktioner, der cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller nettinggrupper af transaktioner, for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, beregner institutterne genanskaffelsesomkostningerne efter følgende formel:

hvor

TH  =   den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse

MTA  =  det mindste overførselsbeløb, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen

d)  uanset artikel 275, stk. 3, anvender institutterne følgende:

For nettinggrupper, der er omfattet af en margenaftale, som gælder for flere nettinggrupper, beregner institutterne genanskaffelsesomkostningerne som summen af genanskaffelsesomkostningerne for hver enkelt nettinggruppe beregnet i overensstemmelse med stk. 1, som om de ikke var omfattet af en margenaftale

e)  alle risikoafdækningsgrupper etableres i overensstemmelse med artikel 277a, stk. 1

f)  institutterne anvender værdien 1 som multiplikator i formlen til at beregne den potentielle fremtidige eksponering i artikel 278, stk. 1, på følgende måde:

;

g)  uanset artikel 279a, stk. 1, anvender institutterne følgende:

For alle transaktioner beregner institutterne tilsynsdelta på følgende måde:

;

h)  den formel, der anvendes til at beregne den tilsynsmæssige varighedsfaktor i artikel 279b, stk. 1, litra a), læses på følgende måde:

;

i)  løbetidsfaktoren i artikel 279c, stk. 1, beregnes på følgende måde:

(a) for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 1, MF = 1

(b) for transaktioner i nettinggrupper i artikel 275, stk. 2 og 3, MF = 0,42

j)  den formel, der anvendes til at beregne den faktiske nominelle værdi af risikoafdækningsgruppen "j" i artikel 280a, stk. 3, læses på følgende måde:

k)  den formel, der anvendes til at beregne tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for kreditrisiko i artikel 280c, stk. 3, læses på følgende måde:

l)  den formel, der anvendes til at beregne tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for aktierisiko i artikel 280d, stk. 3, læses på følgende måde:

m)  den formel, der anvendes til at beregne tillægget for risikoafdækningsgruppen "j" i kategorien for råvarerisiko i artikel 280e, stk. 3, læses på følgende måde:

"

67)  Tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 5, affattes således:

"Afdeling 5Den oprindelige eksponeringsmetode

Artikel 282Beregning af eksponeringsværdien

1.  Institutterne kan beregne en fælles eksponeringsværdi for alle transaktioner omfattet af en kontraktlig nettingaftale, såfremt alle betingelserne i artikel 274, stk. 1, er opfyldt.

2.  Eksponeringsværdien af en nettinggruppe eller transaktion er produktet af 1,4 gange summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og den potentielle fremtidige eksponering.

3.  De aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 fastsættes på følgende måde:

a)  For nettinggrupper af transaktioner, som handles på en anerkendt børs, nettinggrupper af transaktioner, der cleares centralt af en central modpart, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller som er anerkendt i overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 648/2012, eller nettinggrupper af transaktioner, for hvilke sikkerhedsstillelse udveksles bilateralt med modparten i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EU) nr. 648/2012, beregner institutterne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 efter følgende formel:

hvor

TH  =   den margentærskelværdi, der gælder for nettinggruppen i henhold til margenaftalen, og under hvilken instituttet ikke kan kræve sikkerhedsstillelse

MTA  =  det mindste overførselsbeløb, der finder anvendelse på nettinggruppen i henhold til margenaftalen.

b)  For alle andre nettinggrupper eller individuelle transaktioner beregner institutterne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger i stk. 2 på følgende måde:

For at beregne de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ajourfører institutterne de aktuelle markedsværdier mindst hver måned.

4.  Institutterne beregner den potentielle fremtidige eksponering i stk. 2 på følgende måde:

a)  En nettinggruppes potentielle fremtidige eksponering er summen af den potentielle fremtidige eksponering for alle transaktioner i nettinggruppen beregnet i overensstemmelse med litra b)

b)  den potentielle fremtidige eksponering for en enkelt transaktion er dens nominelle værdi multipliceret med:

i)  produktet af 0,5 % multipliceret med transaktionens restløbetid i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende renter

(ia)  produktet af 6 % multipliceret med transaktionens restløbetid i forbindelse med derivatkontrakter med underliggende kreditinstrumenter

ii)  4 % i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende valuta

iii)  18 % i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende alle varer undtagen elektricitet

iiia) 40 % i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende elektricitet

iiib) 32 % i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende aktier

c)  den nominelle værdi omhandlet i litra b) fastsættes i overensstemmelse med artikel 279b, stk. 1, litra a), b) og c, og artikel 279b, stk. 2 og 3, alt efter hvad der er relevant

d)  nettinggruppers potentielle fremtidige eksponering i stk. 3, litra a), multipliceres med 0,42.

Med henblik på at beregne den potentielle fremtidige eksponering i forbindelse med rentekontrakter i overensstemmelse med litra b), nr. ii), kan et institut vælge at anvende den oprindelige løbetid i stedet for kontrakternes restløbetid."

68)  Artikel 283, stk. 4, affattes således:

"4. For alle transaktioner med OTC-derivater og terminsforretninger, på hvilke et institut ikke har modtaget tilladelse i henhold til stk. 1 til at anvende metoden med interne modeller, anvender instituttet metoderne i afdeling 3 eller 5. Disse metoder kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern."

69)  Artikel 298 affattes således:

"Artikel 298Virkninger af anerkendelse af aftaler om netting som risikoreducerende

For så vidt angår afdeling 3-6 anerkendes netting som fastlagt heri."

70)  I artikel 299, stk. 2, udgår litra a).

71)  Artikel 300 ændres således:

a)  Indledningen affattes således:

"I denne afdeling og syvende del forstås ved:".

b)  Som nr. 5)-11) indsættes:

"5) "kontanttransaktioner": transaktioner i kontanter, gældsinstrumenter og aktier samt spotvaluta- og spotråvaretransaktioner, idet genkøbstransaktioner og udlåns- eller indlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer ikke er kontanttransaktioner

6) "indirekte clearingordning": en ordning, der opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 648/2012

7) "kundestruktur med flere niveauer": en indirekte clearingordning, hvor clearingydelser leveres til et institut af en enhed, som ikke er et clearingmedlem, men som selv er kunde hos et clearingmedlem eller hos en kunde på højere niveau

8) "kunde på højere niveau": den enhed, der leverer clearingydelser til en kunde på lavere niveau

9) "kunde på lavere niveau": den enhed, der får adgang til en CCP's ydelser gennem en kunde på højere niveau

10) "ikkeindbetalt bidrag til misligholdelsesfond": et bidrag, som et institut, der fungerer som clearingmedlem, ved kontrakt har forpligtet sig til at yde til en CCP, efter at CCP'en har opbrugt misligholdelsesfonden til at dække tab, der er opstået som følge af et eller flere af dens clearingmedlemmers misligholdelse

11) "fuldt garanteret udlåns- eller indlånstransaktion i indskud": en pengemarkedstransaktion med fuld sikkerhedsstillelse, hvor to modparter udveksler indskud, og en CCP stiller sig mellem dem for at sikre, at disse modparters betalingsforpligtelser opfyldes."

72)  Artikel 301 affattes således:

"Artikel 301Materielt anvendelsesområde

1.  Denne afdeling finder anvendelse på følgende kontrakter og transaktioner, forudsat at de er udestående eksponeringer med en CCP:

a)  de kontrakter, der er opført i bilag II, og kreditderivater

b)  VFT'er og fuldt garanterede udlåns- eller indlånstransaktioner i indskud

c)  terminsforretninger.

Denne afdeling finder ikke anvendelse på eksponeringer, der følger af afvikling af kontanttransaktioner. Institutterne anvender behandlingen i afsnit V i denne del på handelseksponeringer, der følger af disse transaktioner, og en risikovægt på 0 % på bidrag til misligholdelsesfonde, som kun dækker disse transaktioner. Institutterne anvender behandlingen i artikel 307 på bidrag til misligholdelsesfonde, som dækker kontrakter anført i første afsnit ud over kontanttransaktioner.

2.  I denne afdeling gælder følgende:

a)  Initialmargen omfatter ikke bidrag til en CCP vedrørende gensidige tabsdelingsordninger

b)  initialmargen omfatter sikkerhedsstillelse fra et institut, der fungerer som clearingmedlem, eller fra en kunde ud over det minimumsbeløb, der kræves af henholdsvis CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, såfremt CCP'en eller det institut, der fungerer som clearingmedlem, i påkommende tilfælde kan forhindre, at det institut, der fungerer som clearingmedlem, eller kunden trækker den pågældende overskydende sikkerhed tilbage

c)  hvis en CCP anvender initialmargen til at gensidiggøre tab blandt sine clearingmedlemmer, behandler institutter, der fungerer som clearingmedlemmer, denne initialmargen som et bidrag til misligholdelsesfonde."

73)  Artikel 302, stk. 2, affattes således:

"2. Institutterne vurderer gennem passende scenarieanalyser og stresstest, om kapitalgrundlaget sammenholdt med eksponeringer mod en CCP, herunder potentielle fremtidige krediteksponeringer eller eventuelle krediteksponeringer, eksponeringer fra misligholdelsesfonde og, hvis instituttet fungerer som clearingmedlem, eksponeringer, der følger af ved kontrakt indgåede arrangementer som fastsat i artikel 304, på passende vis vedrører de risici, der er forbundet med disse eksponeringer."

74)  Artikel 303 affattes således:

"Artikel 303Behandling af clearingmedlemmers eksponeringer mod CCP'er

1.  Et institut, der fungerer som clearingmedlem, enten til egne formål eller som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende sine eksponeringer mod en CCP på følgende måde:

a)  Det anvender behandlingen i artikel 306 på sine handelseksponeringer mod CCP'en

b)  det anvender behandlingen i artikel 307 på sine bidrag til misligholdelsesfonden i forbindelse med CCP'en.

2.  Med henblik på stk. 1 må summen af et instituts kapitalgrundlagskrav vedrørende dets eksponeringer mod en QCCP som følge af handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde ikke overstige en øvre grænse på summen af de kapitalgrundlagskrav, der ville finde anvendelse på de samme eksponeringer, hvis CCP'en var en ikkekvalificerende CCP."

75)  Artikel 304 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Et institut, der fungerer som clearingmedlem og i den kapacitet fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktioner med kunden i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit og med afsnit VI i denne del, alt efter hvad der er relevant."

b)  Stk. 3, 4 og 5 affattes således:

"3. Hvis et institut, der fungerer som clearingmedlem, anvender metoderne i afdeling 3 eller 6 i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer, gælder følgende:

a)  Uanset artikel 285, stk. 2, kan instituttet anvende en margenrisikoperiode på mindst fem arbejdsdage i forbindelse med sine eksponeringer mod en kunde

b)  instituttet anvender en margenrisikoperiode på mindst ti arbejdsdage i forbindelse med sine eksponeringer mod en CCP

c)  uanset artikel 285, stk. 3, kan instituttet, såfremt en nettinggruppe, som indgår i beregningen, opfylder betingelsen i litra a) i nævnte stykke, tilsidesætte den grænse, der er fastsat i nævnte litra, såfremt nettinggruppen ikke opfylder betingelsen i litra b) i nævnte stykke og ikke indeholder omtvistede handler

d)  hvis en CCP fastholder en variationsmargen mod en transaktion, og instituttets sikkerhedsstillelse ikke er beskyttet mod CCP'ens insolvens, anvender instituttet en margenrisikoperiode, som er den korteste af ét år og transaktionens restløbetid, dog mindst ti arbejdsdage.

4. Uanset artikel 281, stk. 2, litra h), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender metoden i afdeling 4 i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende en løbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning.

5. Uanset artikel 282, stk. 4, litra d), kan et institut, der fungerer som clearingmedlem og anvender metoden i afdeling 5 i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravet for sine eksponeringer mod en kunde, anvende en løbetidsfaktor på 0,21 ved denne beregning."

c)  Som stk. 6 og 7 indsættes:

"6. Et institut, der fungerer som clearingmedlem, kan anvende den reducerede eksponeringsværdi ved misligholdelse, der følger af beregningerne i stk. 3, 4 og 5, med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene for kreditværdijusteringsrisikoen i overensstemmelse med afsnit VI.

7. Et institut, der fungerer som et clearingmedlem, der modtager sikkerhedsstillelse fra en kunde for en CCP-relateret transaktion og videregiver sikkerhedsstillelsen til CCP'en, kan bogføre denne sikkerhedsstillelse med henblik på at reducere sin eksponering mod kunden i forbindelse med den pågældende CCP-relaterede transaktion.

I tilfælde af en kundestruktur med flere niveauer kan behandlingen i første afsnit anvendes på hvert niveau i denne struktur."

76)  Artikel 305 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Et institut, der er kunde, beregner kapitalgrundlagskravene for sine CCP-relaterede transaktioner med sit clearingmedlem i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel, med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit og med afsnit VI i denne del, alt efter hvad der er relevant."

b)  Stk. 2, litra c), affattes således:

"c) kunden har foretaget en tilstrækkeligt grundig juridisk gennemgang, som den har ajourført, og som dokumenterer, at de ordninger, der sikrer, at betingelsen i litra b) er opfyldt, er lovlige, gyldige, bindende og kan fuldbyrdes i henhold til relevant lovgivning i den eller de relevante jurisdiktioner."

c)  I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"Et institut kan tage hensyn til tidligere klare overførsler af kundepositioner og af tilsvarende sikkerhedsstillelse for en CCP og branchens eventuelle planer om at videreføre denne praksis, når instituttet vurderer, om den overholder betingelsen i første afsnit, litra b)."

d)  Stk. 3 og 4 affattes således:

"3. Uanset stk. 2 kan et institut, der er kunde, hvis det ikke opfylder betingelsen i nævnte stykkes litra a), fordi dette institut ikke er beskyttet mod tab i det tilfælde, at clearingmedlemmet og en anden af clearingmedlemmets kunder i fællesskab misligholder deres forpligtelser, men alle de andre betingelser i nævnte stykkes litra a) er opfyldt, beregne kapitalgrundlagskravene for sine handelseksponeringer i CCP-relaterede transaktioner med clearingmedlemmet i overensstemmelse med artikel 306 med forbehold af erstatning af 2 % risikovægt i artikel 306, stk. 1, litra a), med en risikovægt på 4 %.

4. I tilfælde af en kundestruktur med flere niveauer kan et institut, der er kunde på lavere niveau, som får adgang til en CCP's tjenesteydelser gennem en kunde på højere niveau, kun anvende behandlingen i stk. 2 eller 3, når betingelserne i hvert stykke er opfyldt på hvert niveau i denne struktur."

77)  Artikel 306 ændres således:

a)  Stk. 1, litra c), affattes således:

"c) når et institut fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet ikke er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, kan det sætte eksponeringsværdien af den handelseksponering mod CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion, til nul".

b)  I stk. 1 tilføjes følgende som litra d):

"d) når et institut fungerer som finansiel formidler mellem en kunde og en CCP, og betingelserne for den CCP-relaterede transaktion foreskriver, at instituttet er forpligtet til at yde godtgørelse til kunden for tab, der skyldes ændringer i værdien af transaktionen, i tilfælde af at CCP'en misligholder sine forpligtelser, anvender det behandlingen i litra a) eller b), alt efter hvad der er relevant, på den handelseksponering mod CCP'en, der svarer til den CCP-relaterede transaktion.".

c)  Stk. 2 og 3 affattes således:

"2. Uanset stk. 1 kan instituttet, når aktiver posteret som sikkerhedsstillelse til en CCP eller et clearingmedlem er konkursbeskyttede, i tilfælde af at CCP'en, clearingmedlemmet eller et eller flere af clearingmedlemmets andre kunder bliver insolvente, tildele modpartskreditrisikoeksponeringer over for nævnte aktiver en eksponeringsværdi på nul.

3. Et institut beregner eksponeringsværdien af sine handelseksponeringer mod en CCP i overensstemmelse med afdeling 1-8 i dette kapitel og med afdeling 4 i kapitel 4 i dette afsnit, alt efter hvad der er relevant."

78)  Artikel 307 affattes således:

"Artikel 307Kapitalgrundlagskrav for bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP

Et institut, der fungerer som clearingmedlem, skal anvende følgende behandling på de eksponeringer, som opstår i forbindelse med dets bidrag til misligholdelsesfonden for en CCP:

a)  Det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 308

b)  det beregner kapitalgrundlagskravet for sine indbetalte og ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 309

c)  det beregner kapitalgrundlagskravet for sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond i overensstemmelse med behandlingen i artikel 310."

79)  Artikel 308 ændres således:

a)  Stk. 2 og 3 affattes således:

"2. Instituttet beregner kapitalgrundlagskravet (Ki) til dækning af den eksponering, der opstår i forbindelse med det indbetalte bidrag (DFi), som følger:

 

hvor

i =  indekset for clearingmedlemmet

KCCP  = QCCP'ens hypotetiske kapital, som QCCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012

DFCM   = summen af indbetalte bidrag fra alle QCCP'ens clearingmedlemmer, som QCCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012

DFCCP  = CCP'ens indbetalte finansielle ressourcer, som CCP'en har meddelt instituttet i overensstemmelse med artikel 50c i forordning (EU) nr. 648/2012.

3. Et institut beregner med henblik på artikel 92, stk. 3, risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en QCCP, som kapitalgrundlagskravet (KCMi) fastsat i overensstemmelse med stk. 2 multipliceret med 12,5."

b)  Stk. 4 og 5 udgår.

80)  Artikel 309 affattes således:

"Artikel 309Kapitalgrundlagskrav for indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond og for ikkeindbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP

1.  Et institut anvender følgende formel til at beregne kapitalgrundlagskravet (K) for de eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til en ikkekvalificerende CCP's misligholdelsesfond (DF) og fra ikkeindbetalte bidrag (UC) til en sådan CCP:

 

2.  Et institut beregner med henblik på artikel 92, stk. 3, risikovægtede eksponeringer, der opstår i forbindelse med dets indbetalte bidrag til misligholdelsesfonden for en ikkekvalificerende CCP, som kapitalgrundlagskravet (K) fastsat i overensstemmelse med stk. 1 multipliceret med 12,5."

81)  Artikel 310 affattes således:

"Artikel 310Kapitalgrundlagskrav for ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond

Et institut anvender en risikovægt på 0 % på sine ikkeindbetalte bidrag til en QCCP's misligholdelsesfond."

82)  Artikel 311 affattes således:

"Artikel 311Kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP'er, der ophører med at opfylde visse betingelser

1.  Institutterne anvender den behandling, der er beskrevet i denne artikel, når de efter en offentlig meddelelse eller underretning fra den kompetente myndighed for en CCP, som institutterne anvender, eller fra CCP'en selv er blevet bekendt med, at CCP'en ikke længere vil opfylde betingelserne for tilladelse eller anerkendelse, alt efter hvad der er relevant.

2.  Når kun betingelsen i stk. 1 er opfyldt, skal institutterne senest tre måneder efter en hændelse som beskrevet i nævnte stykke eller før, hvis institutternes kompetente myndigheder kræver det, gøre følgende med hensyn til deres eksponeringer mod den pågældende CCP:

a)  anvende behandlingen i artikel 306, stk. 1, litra b), på deres handelseksponeringer mod CCP'en

b)  anvende behandlingen i artikel 309 på deres indbetalte bidrag til CCP'ens misligholdelsesfond og på deres ikkeindbetalte bidrag til CCP'en

c)  behandle andre eksponeringer end dem i litra a) og b) i dette stykke mod CCP'en som eksponeringer mod en virksomhed i overensstemmelse med standardmetoden for kreditrisiko i kapitel 2 i dette afsnit."

82a)  I artikel 316, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

"Uanset første afsnit kan institutterne vælge ikke at anvende posterne i resultatopgørelsen, jf. artikel 27 i direktiv 86/635/EØF, på finansiel og operationel leasing med henblik på beregning af den relevante indikator og kan i stedet:

(a) medtage renteindtægter fra finansiel og operationel leasing og overskud fra leasede aktiver i den post, der er omhandlet i punkt 1 i tabel 1

(b) medtage renteudgifter fra finansiel og operationel leasing, tab, afskrivning og værdiforringelse af operationelt leasede aktiver i den post, der er omhandlet i punkt 1 i tabel 1."

83)  Tredje del, afsnit IV, kapitel 1, affattes således:

"Kapitel 1Almindelige bestemmelser

Artikel 325Metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici

1.  Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for alle positioner i handelsbeholdningen og positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, ved hjælp af følgende metoder:

a)  fra den 1. januar 2022, standardmetoden beskrevet i kapitel 1a i dette afsnit

b)  fra den 1. januar 2022, metoden for interne modeller, som er beskrevet i kapitel 1b i dette afsnit, kun for de positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse fra de kompetente myndigheder til at anvende denne metode som omhandlet i artikel 325ba

c)  efter den 1. januar 2022 kan kun institutter, der opfylder betingelserne fastsat i artikel 325a, stk. 1, anvende den forenklede standardmetode omhandlet i stk. 4 til at fastlægge deres kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici

d)  indtil den 1. januar 2022, den forenklede metode for interne modeller, som er beskrevet i kapitel 5 i dette afsnit, for de risikokategorier, for hvilke instituttet har fået tilladelse i henhold til artikel 363 til at anvende denne metode. Efter [date of application of this Regulation] anvender institutterne ikke længere den forenklede metode for interne modeller, som er beskrevet i kapitel 5, til at fastlægge kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici.

2.  Kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici beregnet ved hjælp af den standardmetode, som er omhandlet i stk. 1, litra c), er lig med summen af følgende kapitalgrundlagskrav, alt efter hvad der er relevant:

a)  kapitalgrundlagskravene vedrørende positionsrisici i kapitel 2 i dette afsnit

b)  kapitalgrundlagskravene vedrørende valutakursrisici i kapitel 3 i dette afsnit

c)  kapitalgrundlagskravene vedrørende råvarerisici i kapitel 4 i dette afsnit.

3.  Et institut må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1, litra a) og b), sideløbende inden for en koncern, såfremt kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici, der er beregnet efter den metode, som er beskrevet i litra a), ikke overstiger 90 % af de samlede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici. Ellers skal instituttet anvende den metode, som er beskrevet i stk. 1, litra a), for alle de positioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici.

Den kompetente myndighed kan på grundlag af den metode, instituttet har valgt for sammenlignelige enheder, beslutte at udpege enheder som værende omfattet af den metode, der er beskrevet i stk. 1, litra b).

4.  Et institut må permanent anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1, litra c) og d), sideløbende inden for en koncern i overensstemmelse med artikel 363.

5.  Et institut må ikke anvende de metoder, der er beskrevet i stk. 1, litra a) og b), i kombination med den metode, der er beskrevet i litra c).

6.  Institutterne må ikke anvende den metode, der er beskrevet i stk. 1, litra b), for instrumenter i handelsbeholdningen, der er securitiseringspositioner eller positioner i CTP'en som defineret i artikel 104, stk. 7-9.

7.  Med henblik på at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisici ved hjælp af den avancerede metode, der er beskrevet i artikel 383, kan institutterne fortsat anvende metoden med den forenklede interne model, som er beskrevet i kapitel 5 i dette afsnit, efter den [date of application of this Regulation], hvor institutterne skal ophøre med at anvende denne metode til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici.

8.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere detaljer at præcisere, hvordan institutterne skal opgøre kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for positioner uden for handelsbeholdningen, der er udsat for valutakursrisici eller råvarerisici, efter de metoder, der er beskrevet i stk. 1, litra a) og b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [6 months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325aBetingelser for anvendelse af den forenklede standardmetode

1.  Et institut kan beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici med den metode, der er beskrevet i artikel 325, stk. 1, litra c), såfremt omfanget af instituttets balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter udsat for markedsrisici er lig med eller ikke overstiger følgende tærskler ifølge en månedlig vurdering:

a)  10 % af instituttets samlede aktiver

b)  300 mio. EUR.

Efter anmodning fra et institut kan den kompetente myndighed give instituttet tilladelse til på individuelt niveau at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i henhold til metoden i artikel 325, stk. 1, litra c), forudsat at omfanget af dets balanceførte og ikkebalanceførte handler, der er udsat for markedsrisici, ikke overskrider 500 millioner EUR på grundlag af en månedlig vurdering.

2.  Institutterne beregner omfanget af deres balanceførte og ikkebalanceførte aktiviteter, der er udsat for markedsrisici, på en given dato i overensstemmelse med følgende krav:

a)  Alle positioner, som indgår i handelsbeholdningen, medtages

b)  alle positioner uden for handelsbeholdningen, der genererer valutarisici eller råvarerisici, medtages

c)  alle positioner ansættes til deres markedsværdi på denne dato, bortset fra positioner i litra b). Hvis markedsværdien for en position ikke er tilgængelig på en given dato, værdiansættes positionen til den seneste markedsværdi

d)  alle de positioner uden for handelsbeholdningen, som genererer råvarerisici, anses for at være en samlet nettovalutaposition og værdiansættes i overensstemmelse med artikel 352

e)  alle de positioner uden for handelsbeholdningen, som genererer råvarerisici, værdiansættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 357-358

f)  lange positioners absolutte værdi og korte positioners absolutte værdi adderes.

3.  Institutterne underretter de kompetente myndigheder, hvis de beregner eller ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i overensstemmelse med denne artikel.

4.  Et institut, der ikke længere opfylder en af betingelserne i stk. 1, underretter straks den kompetente myndighed.

5.  Institutterne ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i henhold til stk. 1 inden for tre måneder i hvert af følgende tilfælde:

a)  Instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i tre på hinanden følgende måneder

b)  instituttet opfylder ingen af betingelserne i stk. 1 i mere end seks ud af de sidste 12 måneder.

6.  Hvis et institut ophører med at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i henhold til stk. 1, må det kun beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i henhold til stk. 1, når det over for den kompetente myndighed har godtgjort, at alle betingelserne i stk. 1 har været opfyldt i en uafbrudt periode på et år.

7.  Institutterne må ikke indgå en position alene for at overholde en af betingelserne i stk. 1 i den månedlige vurdering.

Artikel 325bBeregning af konsoliderede kapitalkrav

1.  Kun med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav i henhold til dette afsnit på konsolideret niveau kan institutterne anvende positioner i et institut eller en virksomhed til at modregne positioner i et andet institut eller en anden virksomhed, jf. dog stk. 2.

2.  Institutterne kan kun anvende stk. 1, hvis de har fået tilladelse hertil af de kompetente myndigheder, som giver tilladelsen, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Der skal være en tilfredsstillende fordeling af kapitalgrundlaget inden for koncernen.

b)  De forskrifter, love eller kontraktmæssige bestemmelser, der gælder for institutterne, skal sikre gensidig økonomisk støtte inden for koncernen.

3.  Hvis der er virksomheder hjemmehørende i tredjelande, skal samtlige følgende betingelser være opfyldt ud over betingelserne i stk. 2:

a)  Sådanne virksomheder skal være godkendt i et tredjeland og enten opfylde definitionen af et kreditinstitut eller være anerkendte investeringsselskaber fra tredjelande.

b)  Sådanne virksomheder skal på individuel basis opfylde kapitalgrundlagskrav svarende til dem, der er fastsat i denne forordning.

c)  Der findes ikke i de pågældende tredjelande bestemmelser, der i væsentlig grad kan have indflydelse på overførsel af midler inden for koncernen.

Artikel 325cStrukturel afdækning af valutakursrisiko

1.  De kompetente myndigheder kan give et institut tilladelse til at udelukke visse valutarisikopositioner, som et institut bevidst har indgået for at afdække de negative virkninger af valutakurser på kapitalprocenterne omhandlet i artikel 92, stk. 1, fra beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

a)  Udelukkelsen er begrænset til det største af følgende beløb:

i)  investeringen i tilknyttede enheder angivet i udenlandske valutaer, men som ikke er konsolideret med instituttet

ii)  investeringen i konsoliderede datterselskaber i udenlandske valutaer

b)  udelukkelsen fra beregningen af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici sker for mindst seks måneder

c)  instituttet har meddelt de kompetente myndigheder detaljerne om denne position, har godtgjort, at positionen er blevet indgået med henblik på helt eller delvist at afdække de negative virkninger af valutakurser på kapitalprocenterne omhandlet i artikel 92, stk. 1, og beløbene for den position, der er udeladt fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko som omhandlet i litra a).

2.  Enhver udelukkelse af positioner fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i overensstemmelse med stk. 1 anvendes konsekvent og i hele aktivernes eller de andre posters levetid.

3.  De kompetente myndigheder godkender instituttets efterfølgende ændringer af de beløb, der skal udelukkes fra kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i overensstemmelse med stk. 1."

84)  I tredje del, afsnit IV, indsættes følgende som kapitel 1a og 1b:

"Kapitel 1aStandardmetoden

Afdeling 1Almindelige bestemmelser

Artikel 325dStandardmetodens anvendelsesområde og struktur

Et institut beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko efter standardmetoden for en portefølje af positioner i handelsbeholdningen eller positioner uden for handelsbeholdningen, som genererer valutakursrisici og råvarerisici, som summen af følgende tre komponenter:

a)  kapitalgrundlagskravet efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2 i dette kapitel

b)  kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko, som er beskrevet i afdeling 5 i dette kapitel, som kun finder anvendelse på positioner i handelsbeholdningen omhandlet i denne afdeling

c)  kapitalgrundlagskravene vedrørende resterende risici, som er beskrevet i afdeling 4 i dette kapitel, som kun finder anvendelse på de positioner i handelsbeholdningen, der er omhandlet i denne afdeling.

Afdeling 2Kapitalgrundlagskrav efter følsomhedsmetoden

Artikel 325eDefinitioner

I dette kapitel forstås ved:

1) "risikoklasse": en af følgende syv kategorier: i) generel renterisiko, ii) kreditspændsrisiko, som ikke er securitisering, iii) kreditspændsrisiko, som er securitisering (uden for CTP'en), iv) kreditspændsrisiko, som er securitisering (i CTP'en), v) aktierisiko, vi) råvarerisiko og vii) valutakursrisiko

2) "følsomhed": den relative ændring i en positions værdi beregnet efter instituttets værdiansættelsesmodel som følge af en ændring i værdien af en af de relevante risikofaktorer for positionen

3) "undergruppe": en underkategori af positioner i en risikoklasse med en tilsvarende risikoprofil, som er tildelt en risikovægt, jf. afdeling 3, underafdeling 1, i dette kapitel.

Artikel 325fFølsomhedsmetodens komponenter

1.  Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende markedsrisiko efter følsomhedsmetoden ved at aggregere følgende tre kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 325i:

a)  kapitalgrundlagskrav vedrørende deltarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer og under forudsætning af en lineær værdiansættelsesfunktion

b)  kapitalgrundlagskrav vedrørende vegarisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets volatilitetsrelaterede risikofaktorer

c)  kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko, som omfatter risikoen for ændringer af et instruments værdi som følge af bevægelser i dets væsentligste ikkevolatilitetsrelaterede risikofaktorer, der ikke er omfattet af deltarisiko.

2.  Med henblik på beregningen i stk. 1:

d)  er alle positioner af instrumenter med optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a), b) og c)

e)  er alle positioner af instrumenter uden optionalitet omfattet af kapitalgrundlagskravene i stk. 1, litra a).

Med henblik på dette kapitel omfatter instrumenter med optionalitet bl.a.: call-optioner, put-optioner, optioner med øvre (caps) eller nedre grænse (floors), swaptioner, barriereoptioner og eksotiske optioner. Indbyggede optioner, som f.eks. optioner på førtidig indfrielse eller adfærdsmæssige optioner, anses for at være separate positioner i optioner med henblik på beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici.

Med henblik på dette kapitel anses instrumenter, hvis pengestrømme kan angives som en lineær funktion af det underliggende instruments nominelle værdi, for at være instrumenter uden optionalitet.

Artikel 325gKapitalgrundlagskrav vedrørende delta- og vegarisici

1.  Institutterne anvender de delta- og vegarisikofaktorer, som er beskrevet i afdeling 3, underafdeling 1, i dette kapitel til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.

2.  Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 3-8, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- og vegarisici.

3.  For hver risikoklasse beregnes følsomheden af alle instrumenter, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene vedrørende delta- eller vegarisici, for hver af de gældende delta- eller vegarisikofaktorer, som er omfattet af den pågældende risikoklasse efter de tilsvarende formler i afdeling 3, underafdeling 2, i dette kapitel. Hvis et instruments værdi afhænger af flere risikofaktorer, fastlægges følsomheden særskilt for hver risikofaktor.

4.  Følsomheder henregnes til en af undergrupperne "b" inden for hver risikoklasse.

5.  I hver undergruppe "b" modregnes de positive og negative følsomheder for samme risikofaktor for at få nettofølsomheden () for hver risikofaktor k i en undergruppe.

6.  Nettofølsomhederne for hver risikofaktor () i hver undergruppe multipliceres med de tilsvarende risikovægte (RWk), som er fastsat i afdeling 6, for at få de vægtede følsomheder (WSk) for hver risikofaktor i denne undergruppe efter følgende formel:

7.  De vægtede følsomheder for de forskellige risikofaktorer i hver undergruppe aggregeres efter formlen nedenfor, hvor antallet i kvadratrodsfunktionen har en nedre grænse på nul, for at få den undergruppespecifikke følsomhed (Kb). De tilsvarende korrelationer for vægtede følsomheder i den samme undergruppe (), som er fastlagt i afdeling 6, anvendes.

8.  Den undergruppespecifikke følsomhed (Kb) beregnes for hver undergruppe i en risikoklasse i overensstemmelse med stk. 5-7. Når den undergruppespecifikke følsomhed er blevet beregnet for alle undergrupper, aggregeres vægtede følsomheder for alle risikofaktorer på tværs af undergrupper efter formlen nedenfor ved hjælp af de tilsvarende korrelationer γbc for vægtede følsomheder i forskellige undergrupper, som er fastlagt i afdeling 6, for at få de risikoklassespecifikke delta- eller vegakapitalgrundlagskrav:

hvor for alle risikofaktorer i undergruppen b og i undergruppen c. Når disse værdier for og giver et negativt tal for den samlede sum af , beregner instituttet kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen ved hjælp af en alternativ specifikation, hvor for alle risikofaktorer i undergruppen b og for alle risikofaktorer i undergruppen c.

De risikoklassespecifikke delta- eller vegakapitalgrundlagskrav beregnes for hver risikoklasse i overensstemmelse med stk. 1-8.

Artikel 325hKapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko

1.  Institutterne anvender den procedure, der er beskrevet i stk. 2-6 til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko.

2.  Ved hjælp af de følsomheder, der beregnes i overensstemmelse med artikel, stk. 4, beregnes for hver risikoklasse et nettokrav vedrørende curvaturerisiko for hver risikofaktor (k), som er medtaget i denne risikoklasse, efter formlen nedenfor

hvor

i = indekset for et instrument udsat for curvaturerisici med risikofaktoren k

= det nuværende niveau for risikofaktoren k

= værdien af et instrument i estimeret ved hjælp af instituttets værdiansættelsesmodel med den nuværende værdi af risikofaktoren k

og = værdien af et instrument i, efter at er justeret henholdsvis op eller ned i overensstemmelse med de tilsvarende risikovægte

= risikovægten for curvaturerisikofaktoren k for instrumentet i fastsat i overensstemmelse med afdeling 6

= deltafølsomheden for instrumentet i med hensyn til den deltarisikofaktor, der svarer til curvaturerisikofaktoren k.

3.  For hver risikoklasse henregnes nettokravene vedrørende curvaturerisiko beregnet i overensstemmelse med stk. 2 en af undergrupperne b) inden for den pågældende risikoklasse.

4.  Alle nettokrav vedrørende curvaturerisiko i hver undergruppe b) aggregeres efter formlen nedenfor, hvor der anvendes de tilsvarende fastsatte korrelationer rkl blandt par af risikofaktorer k,l i hver undergruppe, for at få de undergruppespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko:

  

hvor

y = en funktion, der antager værdien 0, hvis og begge har negative fortegn. I alle andre tilfælde antager yværdien 1.

5.  Nettokapitalgrundlagskravene vedrørende curvaturerisiko aggregeres på tværs af undergrupper inden for hver risikoklasse efter formlen nedenfor, hvor der anvendes de tilsvarende fastsatte korrelationer γbc for sæt af nettokrav vedrørende curvaturerisiko, som tilhører forskellige undergrupper. Dette giver de risikoklassespecifikke curvaturekapitalgrundlagskrav

  

hvor

for alle risikofaktorer i undergruppen b og i undergruppen c

er en funktion, der tager værdien 0, hvis og begge har negative fortegn. I alle andre tilfælde tager værdien 1.

Når disse værdier for og giver et negativt tal for den samlede sum af , beregner instituttet kapitalgrundlagskravet vedrørende curvaturerisikoen ved hjælp af en alternativ specifikation,

hvor for alle risikofaktorer i undergruppen b

og for alle risikofaktorer i undergruppen c.

6.  De risikoklassespecifikke curvaturekapitalgrundlagskrav beregnes for hver risikoklasse i overensstemmelse med stk. 2-5.

Artikel 325iAggregering af risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisici

1.  Institutterne aggregerer risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisici efter den procedure, der er beskrevet i stk. 2 og 3.

2.  Den procedure for beregning af risikoklassespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende delta-, vega- og curvaturerisici, som er beskrevet i artikel 325g og 325h, udføres tre gange for hver risikoklasse, hvor der hver gang anvendes et forskelligt sæt korrelationsparametre (korrelation mellem risikofaktorer i en undergruppe) og (korrelation mellem undergrupper i en risikoklasse). Hvert af disse tre sæt svarer til et forskelligt scenarie som følger:

a)  scenariet "mellemhøj korrelationer", hvor korrelationsparametrene og forbliver uændrede i forhold til de i afdeling 6 angivne

b)  scenariet "høj korrelation", hvor korrelationsparametrene og , som er angivet i afdeling 6, alle multipliceres med 1,25, idet og højst kan udgøre 100 %

c)  scenariet "lav korrelation", hvor de tilsvarende fastsatte korrelationer, der er angivet i afdeling 6, alle multipliceres med 0,75.

3.  For hvert scenarie fastlægger instituttet et scenariespecifikt kapitalgrundlagskrav på porteføljeniveau. Det scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav på porteføljeniveau beregnes som summen af de kapitalgrundlagskrav, der gør sig gældende for dette scenaries risikoklasse.

4.  De endelige kapitalgrundlagskrav i porteføljen svarer til de største af de tre scenariespecifikke kapitalgrundlagskrav på porteføljeniveau beregnet i overensstemmelse med stk. 3.

Artikel 325jBehandling af indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter

1.  Institutterne anvender look-through-metoden til indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter, når alle dele af indekset eller optionen har deltarisikofølsomheder med samme fortegn. Følsomhederne for de risikofaktorer, der er forbundet med indeksinstrumenter og optioner med flere underliggende instrumenter, kan modregnes følsomheder med single name-instrumenter uden begrænsninger, undtagen for positioner i CTP.

2.  Optioner med flere underliggende instrumenter med deltarisikofølsomheder med forskellige fortegn fritages for delta- og vegarisiko, men er omfattet af tillægget for restrisici omhandlet i afdeling 4 i dette kapitel.

Artikel 325kBehandling af kollektive investeringsordninger

1.  Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for en position i en kollektiv investeringsordning ("CIU") ved hjælp af en af følgende metoder:

a)  Et institut, der dagligt kan udpege de underliggende investeringer i CIU'en eller indeksinstrumentet, gennemgår disse underliggende investeringer og beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko for denne position i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i artikel 325j, stk. 1

b)  hvis der kan indhentes dagspriser for CIU'en, og instituttet har kendskab til CIU'ens mandat, anser dette institut positionen i CIU'en for at være et aktieinstrument med henblik på følsomhedsmetoden

c)  hvis der kan indhentes dagspriser for CIU'en, og instituttet ikke har kendskab til CIU'ens mandat, anser dette institut positionen i CIU'en for at være et aktieinstrument med henblik på følsomhedsmetoden og tildeler risikovægten for undergruppen for aktierisikoen "anden sektor" til denne position i CIU'en.

2.  Institutterne kan anvende følgende tredjeparter til at beregne og indberette deres kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisiko for positioner i CIU'er efter de metoder, der er beskrevet i dette kapitel:

a)  depositaren for CIU'en, forudsat at CIU'en udelukkende investerer i værdipapirer og deponerer samtlige værdipapirer hos denne depositar

b)  for andre CIU'er CIU-administrationsselskabet, forudsat at CIU-administrationsselskabet opfylder kriterierne i artikel 132, stk. 3, litra a).

3.  EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere detaljer at præcisere, hvilke risikovægte der skal tildeles positioner i CIU'en i stk. 1, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [fifteen months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325lEmissionspositioner

1.  Institutterne kan anvende den procedure, der er beskrevet i denne artikel, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for emissionspositioner i gælds- eller aktieinstrumenter.

2.  Institutterne anvender en af de relevante multiplikationsfaktorer i tabel 1 på nettofølsomhederne for alle emissionspositioner i hver enkelt udsteder, bortset fra emissionspositioner, som tredjemænd har tegnet sig for eller forpligtet sig til at aftage på grundlag af en formel aftale, og beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici efter den metode, der er beskrevet i dette kapitel, på grundlag af de justerede nettofølsomheder.

Tabel 1

0. arbejdsdag

0 %

1. arbejdsdag

10 %

2. til 3. arbejdsdag

25 %

4. arbejdsdag

50 %

5. arbejdsdag

75 %

efter 5. arbejdsdag

100 %

I denne artikel er "0. arbejdsdag" den arbejdsdag, hvor instituttet uden yderligere betingelser har forpligtet sig til at aftage en kendt mængde værdipapirer til en aftalt pris.

3.  Institutterne underretter de kompetente myndigheder om deres brug af den procedure, der er beskrevet i denne artikel.

Afdeling 3Definitioner af risikofaktorer og følsomheder

Underafdeling 1Definitioner af risikofaktorer

Artikel 325m

Almindelige renterisikofaktorer

1.  For alle almindelige renterisikofaktorer, herunder inflationsrisiko og valutabasisrisiko, er der én undergruppe pr. valuta, som hver især indeholder forskellige typer risikofaktorer.

De almindelige deltarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på rentefølsomme instrumenter, er de relevante risikofrie satser for hver valuta og for hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne tildeler risikofaktorer til de angivne toppunkter ved lineær interpolation eller ved hjælp af en metode, der stemmer bedst overens med de værdiansættelsesfunktioner, som instituttets uafhængige risikokontrolfunktion anvender til at rapportere markedsrisici eller overskud og tab til den øverste ledelse.

2.  Institutterne indhenter de risikofrie satser for hver valuta fra pengemarkedsinstrumenter i instituttets handelsbeholdning, som har den laveste kreditrisiko, f.eks. overnight index swaps.

3.  Kan institutterne ikke anvende metoden i stk. 2, baseres de risikofrie satser på en eller flere markedsbestemte swapkurver, som institutterne anvender til at opgøre positioner til markedsværdi, f.eks. swapkurverne for interbankrenten.

Foreligger der ikke tilstrækkelige data om de markedsbestemte swapkurver, der er beskrevet i stk. 2 og første afsnit i dette stykke, kan de risikofrie satser udledes af den mest hensigtsmæssige statsobligationskurve for en given valuta.

Anvender institutterne de risikofaktorer, der er udledt efter proceduren i andet afsnit, for statsobligationsinstrumenter, fritages statsobligationsinstrumentet ikke fra kapitalgrundlagskravet vedrørende kreditspændsrisiko. Er det i disse tilfælde ikke muligt at isolere den risikofrie sats fra kreditspændskomponenten, henføres følsomheden for denne risikofaktor både til klassen for almindelig renterisiko og til klassen for kreditspændsrisiko.

4.  For risikofaktorer vedrørende almindelig renterisiko udgør hver valuta en særskilt undergruppe. Institutterne tildeler forskellige risikovægte til risikofaktorer i den samme undergruppe, men med forskellige løbetider i overensstemmelse med afdeling 6.

Institutterne anvender yderligere risikofaktorer for inflationsrisiko på gældsinstrumenter, hvis pengestrømme funktionelt afhænger af inflationsraten. Disse yderligere risikofaktorer består af en vektor af de markedsbestemte inflationsrater for forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er inflationsrater, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.

5.  Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for den yderligere risikofaktor for inflationsrisiko i stk. 4 som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe behandler institutterne inflation som en enkelt risikofaktor, uanset antallet af komponenter i hver vektor. Institutterne modregner alle følsomheder over for inflation i en undergruppe, der er beregnet som beskrevet ovenfor, for at få en enkelt nettofølsomhed for hver undergruppe.

6.  Gældsinstrumenter, der omfatter betalinger i forskellige valutaer, er også udsat for valutabasisrisiko mellem disse valutaer. Med henblik på følsomhedsmetoden skal de risikofaktorer, som institutterne anvender, være valutabasisrisikoen for hver valuta i forhold til USD eller EUR. Institutterne beregner en valutabasis, der hverken vedrører basis i forhold til USD eller basis i forhold til EUR, som enten "basis i forhold til USD" eller "basis i forhold til EUR".

Hver valutabasisrisikofaktor består af en vektor af valutabasis med forskellige løbetider for hver valuta. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er valutabaser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe.

Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for denne risikofaktor som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. I hver undergruppe er der to mulige særskilte risikofaktorer: "basis over EUR" og "basis over USD", uanset antallet af komponenter i hver valutabasisvektor. Det maksimale antal nettofølsomheder for hver undergruppe er to.

7.  De almindelige vegarenterisikofaktorer, som finder anvendelse på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for den almindelige rente, er de implicitte volatiliteter af de relevante risikofrie satser som beskrevet i stk. 2 og 3, som henregnes til undergrupper afhængigt af valutaen og henføres til følgende løbetider i hver undergruppe: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er en undergruppe for hver valuta.

Med henblik på netting anser institutterne implicitte volatiliteter, som er tilknyttet de samme risikofrie satser og henført til de samme løbetider, for at udgøre den samme risikofaktor.

Når institutterne henfører implicitte volatiliteter til løbetiderne som omhandlet i dette stykke, gælder følgende:

a)  Hvis optionens løbetid er tilpasset det underliggende instruments løbetid, tages en enkelt risikofaktor, som henføres i overensstemmelse med den pågældende løbetid, i betragtning

b)  hvis optionens løbetid er kortere end det underliggende instruments løbetid, tages følgende risikofaktorer i betragtning på følgende måde:

i)  Den første risikofaktor henføres i overensstemmelse med optionens løbetid

ii)  den anden risikofaktor henføres i overensstemmelse med restløbetiden for optionens underliggende instrument på optionens udløbsdato.

8.  De almindelige curvaturerenterisikofaktorer, som institutterne skal anvende, består af en vektor af risikofrie satser, som repræsenterer en specifik risikofri rentekurve for hver valuta. Hver valuta udgør en særskilt undergruppe. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for risikofrie satser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.

9.  Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen , i henhold til artikel 325h. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som svarer til forskellige rentekurver og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme valuta. Institutterne modregner følsomheder over for den samme risikofaktor. Der må kun være én nettofølsomhed for hver undergruppe.

Der er ingen kapitalgrundlagskrav vedrørende curvaturerisiko for inflationsrisici og valutabasisrisici.

Artikel 325n

Kreditspændsrisikofaktorer for ikkesecuritiseringsinstrumenter

1.  De deltakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er kreditspændssatser for udstedere, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps og henført til hver af følgende løbetider: 0,25 år, 0,5 år, et år, to år, tre år, fem år, ti år, 15 år, 20 år og 30 år. Institutterne anvender kun én risikofaktor for hver udsteder og hver løbetid, uanset om disse kreditspændssatser for udstedere er udledt af gældsinstrumenter eller credit default swaps. Undergrupperne er sektorbestemte undergrupper, jf. afdeling 6, og hver undergruppe indeholder alle de risikofaktorer, der henføres til den pågældende sektor.

2.  De vegakreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende ikkesecuritiseringsinstrumenter, som er følsomme over for kreditspænd, er de implicitte volatiliteter for kreditspændssatserne for udstederne af de underliggende instrumenter beregnet som anført i stk. 1, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.

3.  De curvaturekreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på ikkesecuritiseringsinstrumenter, består af en vektor af kreditspændssatser, som repræsenterer en specifik kreditspændskurve for udstederen. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Der anvendes de samme undergrupper som ved deltakreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringsinstrumenter.

4.  Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen , i overensstemmelse med artikel 325h. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme udsteder.

Artikel 325o

Kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringsinstrumenter

1.  Institutterne anvender de kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringer i CTP'en, jf. stk. 3, på securitiseringspositioner, der tilhører CTP'en, jf. artikel 104, stk. 7-9.

Institutterne anvender de kreditspændsrisikofaktorer for securitiseringer, som ikke indgår i CTP'en, jf. stk. 5, på securitiseringspositioner, der ikke tilhører CTP'en, jf. artikel 104, stk. 7-9.

2.  De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der tilhører CTP'en, er de samme som de undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for ikkesecuritiseringer, jf. afdeling 6.

De undergrupper, der finder anvendelse på kreditspændsrisikoen for securitiseringer, der ikke tilhører CTP'en, er specifikke for denne risikoklassekategori, jf. afdeling 6.

3.  De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, der tilhører CTP'en, er følgende:

a)  Deltarisikofaktorerne er alle de relevante kreditspændssatser for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er udledt af de relevante gældsinstrumenter og credit default swaps, og for hver af følgende løbetider: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år

b)  de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, som tilhører CTP'en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer, der er beregnet som anført i litra a) i dette stykke, og som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den tilsvarende option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.

c)  curvaturerisikofaktorerne er de relevante kreditspændsafkastkurver for udstederne af securitiseringspositionens underliggende eksponeringer udtrykt som en vektor af kreditspændssatser for forskellige løbetider, der er beregnet som anført i litra a) i dette stykke. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for kreditspændssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.

4.  Institutterne beregner securitiseringspositionens følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen , i overensstemmelse med artikel 325h. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som er udledt af relevante gældsinstrumenter eller credit default swaps og har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme udsteder.

5.  De kreditspændsrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på securitiseringspositioner, der ikke tilhører CTP'en, henviser til tranchens spænd og ikke de underliggende instrumenters spænd og svarer til følgende:

a)  Deltarisikofaktorerne er de relevante kreditspændssatser for tranchen henført til følgende løbetider i overensstemmelse med tranchens løbetid: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år

b)  de vegarisikofaktorer, der finder anvendelse på optioner med securitiseringspositioner, der ikke tilhører CTP'en som underliggende instrumenter, er de implicitte volatiliteter for kreditspændene for trancherne, som hver især henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiden for den option, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år

c)  curvaturerisikofaktorerne er de samme som beskrevet i litra a) i dette stykke. En fælles risikovægt finder anvendelse på alle disse risikofaktorer, jf. afdeling 6.

Artikel 325p

Aktierisikofaktorer

1.  Undergrupperne for alle aktierisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling 6.

2.  De deltaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende, er alle aktiespotkurserne og alle satserne for aktiegenkøbsaftaler eller aktiegenkøbssatserne.

Med henblik på aktierisiko udgør en specifik aktiegenkøbskurve en enkelt risikofaktor, der udtrykkes som en vektor af genkøbssatser for forskellige løbetider. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er forskellige løbetider for genkøbssatser, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument.

Institutterne beregner instrumentets følsomhed over for denne risikofaktor som ændringen i instrumentets værdi ifølge dets værdiansættelsesmodel som et resultat af en ændring i hver af vektorens komponenter på ét basispoint. Institutterne modregner følsomheder over for risikofaktoren for den samme akties genkøbssats, uanset antallet af komponenter i hver vektor.

3.  De vegaaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for aktierisiko, er de implicitte volatiliteter for aktiespotkurser, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Der er ingen vegarisikokapitalkrav for aktiegenkøbssatser.

4.  De curvatureaktierisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for aktierisiko, er alle aktiespotkurserne, uanset de tilsvarende optioners løbetid. Der er ingen curvaturerisikokapitalkrav for aktiegenkøbssatser.

Artikel 325q

Råvarerisikofaktorer

1.  Undergrupperne for alle råvarerisikofaktorer er de sektorbestemte undergrupper, der er omhandlet i afdeling 6.

2.  De deltaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for råvarer, er alle råvarespotpriserne for hver råvaretype og hver kvalitetsgrad. Institutterne anser kun to råvarepriser på den samme type råvare med samme løbetid og samme type kontraktklasse for at udgøre den samme risikofaktor, når de juridiske vilkår vedrørende leveringssted er identiske.

3.  De vegaråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for råvarerisici, er de implicitte volatiliteter for råvarepriser for hver råvaretype, som henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år. Institutterne anser følsomheder over for den samme råvaretype, som er henført til den samme løbetid, for at være én enkelt risikofaktor, som institutterne derefter modregner.

4.  De curvatureråvarerisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for råvarerisici, er et sæt råvarepriser med forskellige løbetider for hver råvaretype udtrykt som en vektor. For hvert instrument indeholder vektoren lige så mange komponenter, som der er priser på denne råvare, der anvendes som variabler i instituttets værdiansættelsesmodel for det pågældende instrument. Institutterne sondrer ikke mellem råvarepriser efter klasse eller leveringssted.

Instrumentets følsomhed over for hver risikofaktor, der er anvendt i curvaturerisikoformlen , beregnes i overensstemmelse med artikel 325h. Med henblik på curvaturerisikoen anser institutterne vektorer, som har et forskelligt antal komponenter, for at være den samme risikofaktor, såfremt disse vektorer svarer til den samme råvaretype.

Artikel 325r

Valutakursrisikofaktorer

1.  De deltavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på instrumenter, der er følsomme over for valutarisici, er alle spotvalutakurserne mellem den valuta, som et instrument er denomineret i, og instituttets indberetningsvaluta. Der er en undergruppe for hvert valutapar, som indeholder en enkelt risikofaktor og en enkelt nettofølsomhed.

2.  De vegavalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, som er følsomme over for valutarisici, er de implicitte volatiliteter for valutakurser mellem valutaparrene i stk. 1. Disse implicitte volatiliteter for valutakurser henføres til følgende løbetider i overensstemmelse med løbetiderne for de tilsvarende optioner, der er omfattet af kapitalgrundlagskrav: 0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år.

3.  De curvaturevalutakursrisikofaktorer, som institutterne skal anvende på optioner med underliggende instrumenter, der er følsomme over for valutarisici, er de samme som omhandlet i stk. 1.

4.  Institutterne skal ikke sondre mellem onshore- og offshorevarianter af en valuta for alle delta-, vega- og curvaturerisikofaktorer for valutakurser.

Underafdeling 2: Definitioner af følsomheder

Artikel 325s

Deltarisikofølsomheder

1.  Institutterne beregner delta-GIRR-følsomheder på følgende måde:

(a)  Følsomhederne over for risikofaktorer, der består af risikofrie satser, beregnes på følgende måde:

 

hvor

= satsen for en risikofri kurve k med løbetiden t

Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i

x,y = andre variabler i værdiansættelsesfunktionen.

(b)  følsomhederne over for risikofaktorer, der består af inflationsrisiko og valutabasisrisiko (), beregnes på følgende måde:

 

hvor

= en vektor af m komponenter, som repræsenterer den implicitte inflationskurve eller valutabasiskurven for en given valuta j, hvor m er lig med det antal inflations- eller valutarelaterede variabler, der er anvendt i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i

= enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)

Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i

y, z = andre variabler i værdiansættelsesmodellen.

2.  Institutterne beregner følsomhederne over for deltakreditspændsrisiko for alle securitiserings- og ikkesecuritiseringspositioner () på følgende måde:

hvor

= værdien af kreditspændssatsen for en udsteder j ved løbetiden t

Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i

x,y = andre variabler i værdiansættelsesfunktionen.

3.  Institutterne beregner følsomhederne over for deltaaktierisiko på følgende måde:

a)  Følsomhederne over for risikofaktorer k (sk), der består af aktiespotkurser, beregnes på følgende måde:

hvor

k er en specifik aktie

EQk er værdien af spotkursen for denne aktie, og

Vi (.) er værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i.

x,y er andre variabler i værdiansættelsesmodellen

b)  følsomhederne over for risikofaktorer, der består af aktierepokurser, beregnes på følgende måde:

 

hvor

k = indekset for aktien

= en vektor af m komponenter, der repræsenterer løbetidsændringen ved genkøb for en specifik aktie k, hvor m er lig med det antal genkøbssatser, der svarer til de forskellige løbetider, der anvendes i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i

= enhedsmatricen for dimensionen (1 x m)

Vi (.) = værdiansættelsesfunktionen for instrumentet i

y, z = andre variabler i værdiansættelsesmodellen for instrumentet i.

4.  Institutterne beregner følsomhederne over for deltaråvarerisiko for hver risikofaktor k (sk) på følgende måde:

hvor

k = en given råvarerisikofaktor

CTYk = værdien af risikofaktoren k

Vi (.) = markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren k.

5.  Institutterne beregner følsomhederne over for deltavalutakursrisiko for hver valutakursrisikofaktor k (sk) på følgende måde:

hvor

k = en given valutakursrisikofaktor

FXk = værdien af risikofaktoren

Vi (.) = markedsværdien af instrumentet i som en funktion af risikofaktoren k.

Artikel 325tVegarisikofølsomheder

1.  Institutterne beregner en options vegarisikofølsomhed over for en given risikofaktor k (sk) på følgende måde:

hvor

k = en specifik vegarisikofaktor, der består af implicit volatilitet

= værdien af denne risikofaktor, der bør udtrykkes som en procentdel

x,y = andre variabler i værdiansættelsesfunktionen.

2.  I tilfælde af risikoklasser hvor vegarisikofaktorer har en løbetidsdimension, men hvor reglerne om henførelse af risikofaktorer ikke finder anvendelse, fordi optionerne ikke har en løbetid, henfører institutterne disse risikofaktorer til den længste løbetid, der er fastsat. Sådanne optioner er omfattet af tillægget for restrisici.

3.  Ved andre optioner end strike- eller barriereoptioner og optioner med flere strike- eller barrieremuligheder anvender institutterne den henførelse for strikes og løbetid, som instituttet anvendte internt ved værdiansættelsen af optionen. Sådanne optioner er også omfattet af tillægget for restrisici.

4.  Institutterne beregner ikke vegarisikoen for securitiseringstrancher, der indgår i CTP'en, jf. artikel 104, stk. 7-9, som ikke har en implicit volatilitet. Delta- og curvaturerisikokapitalkrav beregnes for disse securitiseringstrancher.

Artikel 325u

Krav til beregninger af følsomhed

1.  Institutterne udleder følsomheder ved at anvende de formler, som er fastlagt i denne underafdeling af instituttets værdiansættelsesmodeller, der tjener som basis for indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse.

Uanset første afsnit kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut, som har fået tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. kapitel 1b i dette afsnit, anvender værdiansættelsesmodellerne i risikomålingsmodellen under metoden med interne modeller til beregning af følsomheder i henhold til dette kapitel til at beregne og indberette kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, jf. artikel 325ba, stk. 2, litra b).

2.  Institutterne antager, at den implicitte volatilitet forbliver konstant, når de beregner deltafølsomhederne for instrumenter, der er omfattet af optionalitet.

3.  Institutterne antager, at optionens underliggende instrument følger en lognormal eller normal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, hvormed følsomheder udledes i forbindelse med beregningen af følsomheden over for almindelig vegarenterisiko eller kreditspændsrisiko. Institutterne antager, at det underliggende instrument følger en lognormal eller normal fordeling i de værdiansættelsesmodeller, hvormed følsomheder udledes i forbindelse med beregningen af følsomheden over for vegaaktierisiko, vegaråvarerisiko eller vegavalutakursrisiko.

4.  Institutterne beregner alle følsomheder eksklusive kreditværdijusteringer.

4a.  Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse anvende alternative definitioner af deltarisikofølsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:

  a)  Disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring og til indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet

  b)  instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange de relevante følsomheder for positionen end de formler, der er fastlagt i denne underafdeling, og at de deraf følgende følsomheder ikke i væsentlig grad afviger fra disse formler.

4b.  Uanset stk. 1 kan et institut med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse beregne vegafølsomheder på grundlag af en lineær transformering af alternative definitioner af følsomheder ved beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende en position i handelsbeholdningen i henhold til dette kapitel, hvis instituttet opfylder begge følgende betingelser:

  a)  Disse alternative definitioner anvendes med henblik på intern risikostyring og til indberetning af overskud og tab til den øverste ledelse af en uafhængig risikokontrolenhed i instituttet

  b)  instituttet dokumenterer, at disse alternative definitioner er mere hensigtsmæssige til at opfange følsomhederne for positionen end de formler, der er fastsat i denne underafdeling, og den lineære transformering i første afsnit afspejler en vegarisikofølsomhed.

Afdeling 4Tillægget for restrisici

Artikel 325vKapitalgrundlagskrav vedrørende restrisici

1.  Ud over kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko, som er beskrevet i afdeling 2 i dette kapitel, anvender institutterne yderligere kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med denne artikel på instrumenter, der er eksponeret mod restrisici.

2.  Instrumenter er eksponeret mod restrisici, når de opfylder en af følgende betingelser:

a)  Instrumentet vedrører et eksotisk underliggende instrument.

  Instrumenter med eksotiske underliggende instrumenter omfatter handelsbeholdningsinstrumenter med en underliggende eksponering, der ikke er omfattet af delta-, vega- eller curvaturerisikobehandlingerne efter følsomhedsmetoden, som er omhandlet i kapitel 2, eller kapitalkravet vedrørende misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i kapitel 5.

  Eksotiske underliggende eksponeringer omfatter: levetidsrisiko, vejrforhold, naturkatastrofer og den fremtidige realiserede volatilitet

b)  instrumentet bærer andre restrisici.

  Instrumenter, der bærer andre restrisici, er dem, der opfylder følgende kriterier:

  (i)  Et instrument er omfattet af kapitalgrundlagskrav vedrørende vega- og curvaturerisici efter følsomhedsmetoden, som er beskrevet i afdeling 2, og genererer afkast, der ikke kan replikeres som en finit lineær kombination af plain vanilla-optioner med en enkelt underliggende aktiekurs, råvarepris, valutakurs, obligationskurs, credit default swap-kurs eller renteswap, eller

  (ii)  et instrument er en securitiseringsposition, der tilhører CTP'en, jf. artikel 104, stk. 7-9. Ikkesecuritiseringsafdækninger, der tilhører CTP'en, tages ikke i betragtning.

3.  Institutterne beregner de yderligere kapitalgrundlagskrav i stk. 1 som summen af den nominelle bruttoværdi af de instrumenter, der er omhandlet i stk. 2, multipliceret med følgende risikovægte:

a)  1,0 % for instrumenter i stk. 2, litra a)

b)  0,1 % for instrumenter i stk. 2, litra b).

4.  Uanset stk. 1 anvender instituttet ikke kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici på et instrument, der opfylder en af følgende betingelser:

a)  Instrumentet er noteret på en anerkendt børs

b)  instrumentet er kvalificeret til central clearing i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 648/2012

c)  instrumentet dækker hele markedsrisikoen forbundet med en anden position i handelsbeholdningen, hvorved de to positioner i handelsbeholdningen, som fuldstændigt matcher hinanden, fritages for kapitalgrundlagskravene vedrørende restrisici.

5.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere detaljer at præcisere, hvad der udgør et eksotisk underliggende instrument, og hvilke instrumenter der er eksponeret mod andre restrisici med henblik på stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [fifteen months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afdeling 5Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko

Artikel 325w

Definitioner og almindelige bestemmelser

1.  Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko finder anvendelse på gælds- og aktieinstrumenter, derivatinstrumenter, der har førstnævnte instrumenter som underliggende instrumenter, og derivater, hvis afkast eller dagsværdi påvirkes af misligholdelse fra en låntager, som ikke er modpart i selve derivatinstrumentet. Institutterne beregner kravene vedrørende misligholdelsesrisiko særskilt for hver af følgende typer instrumenter: ikkesecuritiseringer, securitiseringer, der ikke tilhører CTP, og securitiseringer, der tilhører CTP. De endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for et institut er summen af disse tre komponenter.

2.  I denne afdeling forstås ved:

a)  "kort eksponering": en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til en gevinst for instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen

b)  "lang eksponering": en udsteders eller en gruppe af udstederes misligholdelse fører til et tab for instituttet, uanset hvilken type instrument eller transaktion der skaber eksponeringen

c)  "bruttobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)": den estimerede størrelse af det tab eller den gevinst, som låntagerens misligholdelse ville medføre ved en bestemt eksponering

d)  "nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)": den estimerede størrelse af det tab eller den gevinst, som låntagerens misligholdelse ville medføre for et specifikt institut efter modregning af bruttobeløb for JTD

e)  "tab givet misligholdelse" eller "LGD": tabet ved låntagerens misligholdelse af et instrument, der er udstedt af denne låntager, udtrykt som en andel af instrumentets nominelle værdi

f)  "vægte for misligholdelsesrisiko": den procentdel, der repræsenterer den estimerede sandsynlighed for misligholdelse for hver låntager afhængigt af denne låntagers kreditværdighed.

Underafdeling 1Kapitalgrundlagskrav vedrørende

misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer

Artikel 325x

Bruttobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)

1.  Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse for hver lang eksponering mod gældsinstrumenter efter følgende formler:

JTDlong = max{LGD · Vnotional + P&Llong + Adjustmentlong; 0}

hvor

Vnotional = instrumentets nominelle værdi

P&Llong = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den lange eksponering. Gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab indsættes med negativt fortegn.

Adjustmentlong = det beløb, hvormed instituttets tab som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument. Stigninger indsættes i udtrykket Adjustmentlong med positivt fortegn, og fald indsættes med negativt fortegn.

2.  Institutterne beregner bruttobeløbene for pludselig misligholdelse for hver kort eksponering mod gældsinstrumenter efter følgende formler:

JTDshort = min{LGD · Vnotional + P&Lshort + Adjustmentshort; 0}

hvor

Vnotional = instrumentets nominelle værdi, som indsættes i formlen med negativt fortegn

P&Lshort = et udtryk, der justerer for gevinster eller tab, som instituttet allerede har medregnet som følge af ændringer i dagsværdien af det instrument, der skaber den korte eksponering. Gevinster indsættes i formlen med positivt fortegn, og tab indsættes med negativt fortegn.

Adjustmentshort = det beløb, hvormed instituttets gevinst som følge af derivatinstrumentets opbygning i tilfælde af misligholdelse stiger eller falder i forhold til det fulde tab på det underliggende instrument. Stigninger indsættes i udtrykket Adjustmentshort med positivt fortegn, og fald indsættes med negativt fortegn.

3.  LGD for gældsinstrumenter, som institutterne anvender til den beregning, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er følgende:

a)  eksponeringer mod efterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 100 %

b)  eksponeringer mod ikkeefterstillede gældsinstrumenter tildeles en LGD på 75 %

c)  eksponeringer mod dækkede obligationer, jf. artikel 129, tildeles en LGD på 25 %.

4.  Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er de nominelle værdier af gældsinstrumenter de pågældende gældsinstrumenters pålydende værdi. Med henblik på de beregninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, er de nominelle værdier af derivatinstrumenter, som har et underliggende gældsbevis, det underliggende gældsinstruments pålydende værdi.

5.  For eksponeringer mod aktieinstrumenter beregner institutterne bruttobeløbene for JTD på følgende måde og ikke som omhandlet i stk. 1 og 2:

 

hvor

V = aktiens dagsværdi eller for derivatinstrumenter på grundlag af aktier, dagsværdien af den aktie, der ligger til grund for derivatinstrumentet.

6.  Institutterne tildeler en LGD på 100 % til aktieinstrumenter med henblik på beregningen i stk. 6.

7.  For eksponeringer mod misligholdelsesrisiko, der hidrører fra derivatinstrumenter, hvis afkast i tilfælde af låntagers misligholdelse ikke afhænger af den nominelle værdi af et specifikt instrument udstedt af denne låntager, eller mod LGD for låntageren eller et instrument udstedt af denne låntager anvender institutterne alternative metoder til at beregne bruttobeløbene for JTD, som opfylder definitionen af brutto-JTD i artikel 325t, stk. 3.

8.  EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på i yderligere detaljer at præcisere, hvordan institutterne skal beregne JTD-beløb for forskellige typer instrumenter i overensstemmelse med denne artikel, og hvilke alternative metoder institutterne skal anvende til at estimere bruttobeløbene for JTD, som er omhandlet i stk. 7.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [fifteen months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325y

Nettobeløb for pludselig misligholdelse (JTD)

1.  Institutterne beregner nettobeløb for pludselig misligholdelse ved at modregne bruttobeløbene for JTD for korte og lange eksponeringer. Modregning kan kun ske mellem eksponeringer mod den samme låntager, når korte eksponeringer har samme eller lavere rangorden end lange eksponeringer.

2.  Modregningen skal være fuldstændig eller delvis, afhængigt af løbetiderne for modregningseksponeringerne:

a)  Fuldstændig modregning sker, når alle modregningseksponeringer har en løbetid på et år eller mere

b)  delvis modregning sker, når mindst én af modregningseksponeringerne har en løbetid på under et år, i hvilket tilfælde JTD-beløbet for hver eksponering med en løbetid på under et år nedjusteres med forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år.

3.  Hvis modregning ikke kan foretages, er bruttobeløbene for JTD lig med nettobeløbene for JTD, når der er tale om eksponeringer med en løbetid på et år eller mere. Bruttobeløb for JTD med en løbetid på under et år justeres med henblik på at beregne nettobeløbene for JTD.

Justeringsfaktoren for disse eksponeringer er forholdet mellem eksponeringens løbetid og ét år, dog mindst tre måneder.

4.  Med henblik på stk. 2 og 3 tages løbetiden for derivatkontrakter og ikke deres underliggende instrumenter i betragtning. Likvide aktieeksponeringer tildeles efter instituttets skøn en løbetid på et år eller tre måneder.

Artikel 325z

Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko

1.  Nettobeløb for JTD multipliceres, uanset modpartens type, med de tilsvarende misligholdelsesrisikovægte i overensstemmelse med deres kreditkvalitet, jf. tabel 2:

Tabel 2

Kreditkvalitetskategori

Misligholdelsesrisikovægt

Kreditkvalitetstrin 1

0,5 %

Kreditkvalitetstrin 2

3 %

Kreditkvalitetstrin 3

6 %

Kreditkvalitetstrin 4

15 %

Kreditkvalitetstrin 5

30 %

Kreditkvalitetstrin 6

50 %

Ikkerated

15 %

Misligholdte

100 %

2.  Eksponeringer, der ville blive tildelt en risikovægt på 0 % efter standardmetoden for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 2, tildeles en misligholdelsesrisikovægt på 0 % i forbindelse med kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko.

3.  Det vægtede netto-JTD fordeles på følgende undergrupper: selskaber, stater og lokale myndigheder.

4.  Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:

hvor

i = indekset for et instrument, der tilhører undergruppen b

= kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppen b

= rate for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som beregnes på følgende måde:

 

Adderingen af lange og korte positioner med henblik på og foretages for alle positioner i en undergruppe, uanset på hvilket kreditkvalitetstrin disse positioner er placeret, hvorved det undergruppespecifikke kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko opnås.

5.  Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for så vidt angår ikkesecuritiseringer beregnes som en simpel sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.

Underafdeling 2Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer (uden for CTP'en)

Artikel 325aa

Beløb for pludselig misligholdelse

1.  Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer er dagsværdierne af securitiseringseksponeringerne.

2.  Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for JTD for lange eksponeringer og bruttobeløb for JTD for korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har den samme underliggende pulje af aktiver og tilhører den samme tranche. Modregning kan ikke foretages mellem securitiseringseksponeringer, som har forskellige underliggende puljer af aktiver, selv om de har samme attachment og detachment points.

3.  Når andre eksisterende securitiseringseksponeringer kan replikeres fuldstændigt, bortset fra løbetiden, ved at opdele eller kombinere eksisterende securitiseringseksponeringer, kan de eksponeringer, der følger af opdelingen eller kombinationen, anvendes i stedet for de oprindelige med henblik på modregning.

4.  Når hele tranchestrukturen for en eksisterende securitiseringseksponering kan replikeres fuldstændigt ved at opdele eller kombinere eksisterende eksponeringer i underliggende navne, kan de eksponeringer, der følger af opdelingen eller kombinationen, anvendes med henblik på modregning. Når underliggende navne anvendes på denne måde, fjernes de fra behandlingen af misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringer.

5.  Artikel 325y finder anvendelse på både originale og replikerede securitiseringseksponeringer. De relevante løbetider er løbetiderne for securitiseringstrancherne.

Artikel 325ab

Beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer

1.  Nettobeløb for JTD for securitiseringseksponeringer multipliceres med 8 % af den risikovægt, der finder anvendelse på den relevante securitiseringseksponering, inklusive STS-securitiseringer, uden for handelsbeholdningen i overensstemmelse med det hierarki af metoder, der er beskrevet i afsnit II, kapitel 5, afdeling 3, og uanset modpartens type.

2.  Der anvendes en løbetid på et år på alle trancher, hvor risikovægte beregnes i overensstemmelse med SEC-IRBA og SEC-ERBA.

3.  De risikovægtede JTD-beløb for individuelle likvide securitiseringseksponeringer begrænses til positionens dagsværdi.

4.  De risikovægtede nettobeløb for JTD fordeles på følgende undergrupper:

a)  en fælles undergruppe for alle selskaber, uanset region

b)  44 forskellige undergrupper svarende til en undergruppe pr. region for hver af de 11 definerede aktivklasser. De 11 aktivklasser er ABCP, billån/-leases, RMBS, kreditkort, CMBS, Collateralised Loan Obligations (CLO), CDO-squared, små og mellemstore virksomheder, studielån, øvrig detail og øvrig engros. De fire regioner er Asien, Europa, Nordamerika og øvrige regioner.

5.  Ved tildelingen af en securitiseringseksponering til en undergruppe anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet. Institutterne tildeler kun hver securitiseringseksponering til én af ovennævnte undergrupper. En securitiseringseksponering, som et institut ikke kan tildele til en type eller region med hensyn til det underliggende instrument, tildeles henholdsvis kategorien "øvrig detail", "øvrig engros" eller "øvrige regioner".

6.  Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe på samme måde som for misligholdelsesrisiko vedrørende ikkesecuritiseringseksponeringer efter formlen i artikel 325z, stk. 4, hvorved kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for hver undergruppe opnås.

7.  Det endelige kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, for så vidt angår ikkesecuritiseringer, beregnes som en simpel sum af kapitalgrundlagskravene på undergruppeniveau.

Underafdeling 3Kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer (i CTP'en)

Artikel 325acAnvendelsesområde

1.  For CTP'en omfatter kapitalkravet misligholdelsesrisikoen for securitiseringseksponeringer og for ikkesecuritiseringsafdækninger. Disse afdækninger medtages ikke i beregningerne af misligholdelsesrisikoen for ikkesecuritiseringer. Der er ingen diversificeringsfordele mellem kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for ikkesecuritiseringer, kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer (uden for CTP'en) og kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko for securitiseringer i CTP'en.

2.  For handlede kredit- og aktiederivater, der ikke er securitiseringer, bestemmes JTD-beløbene for den retlige enhed, der har udstedt den enkelte del, ved hjælp af transparensmetoden.

Artikel 325adBeløb for pludselig misligholdelse for CTP'en

1.  Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for securitiseringseksponeringer og ikkesecuritiseringseksponeringer i CTP'en er dagsværdierne af disse eksponeringer.

2.  Nth-to-default-produkter behandles som trancheopdelte produkter med følgende attachment og detachment points:

a)  attachment point = (N – 1) / Total Names

b)  detachment point = N / Total Names

hvor "Total Names" er det samlede antal navne i den underliggende undergruppe eller pulje.

3.  Nettobeløb for JTD bestemmes ved at modregne bruttobeløb for JTD for lange og korte eksponeringer. Modregning kan kun foretages mellem eksponeringer, der er identiske bortset fra løbetid. Modregning kan kun foretages i følgende tilfælde:

a)  For indeksprodukter kan modregning foretages på tværs af løbetider i samme indeksfamilie, -serie og -tranche, med forbehold af specifikationerne for eksponeringer med en løbetid på under et år, jf. artikel 325y. Bruttobeløb for pludselig misligholdelse for lange og korte eksponeringer, som er fuldstændige replikationer, kan modregnes gennem opdeling i single name-ækvivalente eksponeringer ved hjælp af en værdiansættelsesmodel. Med henblik på denne artikel forstås ved opdeling ved hjælp af en værdiansættelsesmodel, at en single name-del af en securitisering værdiansættes som forskellen mellem securitiseringens ubetingede værdi og securitiseringens betingede værdi, idet det antages, at den pågældende single name-del misligholdes med en LGD på 100 %. I sådanne tilfælde skal summen af bruttobeløb for pludselig misligholdelse for single name-ækvivalente eksponeringer, der er beregnet ved opdeling, være lig med bruttobeløbet for pludselig misligholdelse for den ikkeopdelte eksponering

b)  modregning gennem opdeling som beskrevet i litra a) kan ikke foretages for resecuritiseringer

c)  for indekser og indekstrancher kan der foretages modregning på tværs af løbetider inden for den samme indeksfamilie, ‑serie og ‑tranche ved replikation eller opdeling. I forbindelse med denne artikel forstås ved

i)  replikation: kombinationen af individuelle securitiseringsindekstrancher kombineres med henblik på at replikere en anden tranche i samme indeksserie eller replikere en ikketrancheopdelt position i indeksserien

ii)  opdeling: replikation af et indeks ved en securitisering, hvis underliggende eksponeringer i puljen er identiske med de single name-eksponeringer, der udgør indekset.

Hvis de lange og korte eksponeringer er ækvivalente, når der bortses fra en restkomponent, tillades modregning, og nettobeløbet for pludselig misligholdelse afspejler resteksponeringen

d)  der kan ikke foretages modregning mellem forskellige trancher i den samme indeksserie, forskellige serier i det samme indeks og forskellige indeksfamilier.

Artikel 325aeBeregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko for CTP'en

1.  Nettobeløbene for JTD multipliceres med:

a)  for trancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene svarende til deres kreditkvalitet, jf. artikel 325z, stk. 1 og 2

b)  for ikketrancheopdelte produkter: misligholdelsesrisikovægtene, jf. artikel 325ab, stk. 1.

2.  Risikovægtede nettobeløb for JTD tildeles undergrupper, der svarer til et indeks.

3.  Vægtede nettobeløb for JTD aggregeres i hver undergruppe efter følgende formel:

hvor

i = et instrument, der tilhører undergruppen b

= kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for undergruppen b

ctp = raten for indregning af en fordel for afdækningsforhold i en undergruppe, som beregnes efter formlen i artikel 325z, stk. 4, men med lange og korte positioner på tværs af hele CTP'en og ikke kun positionerne i den pågældende undergruppe.

4.  Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet vedrørende misligholdelsesrisiko for CTP'en (DRCCTP) efter følgende formel:

  

Afdeling 6Risikovægte og korrelationer

Underafdeling 1Deltarisikovægte og -korrelationer

Artikel 325afRisikovægte for almindelig renterisiko

1.  For valutaer, der ikke indgår i underkategorien for mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325be, stk. 5, litra b), er risikovægtene for risikofaktorerne for risikofrie satser følgende:

Tabel 3

Løbetid

0,25 år

0,5 år

1 år

2 år

3 år

Risikovægt (procentpoint)

2,4%

2,4%

2,25%

1,88%

1,73%

Løbetid

5 år

10 år

15 år

20 år

30 år

Risikovægt (procentpoint)

1,5%

1,5%

1,5%

1,5%

1,5%

2.  Der fastsættes en fælles risikovægt på 2,25 % for alle inflationsrisikofaktorer og cross currency-basisrisikofaktorer.

3.  For valutaer, der indgår i underkategorien mest likvide valutaer omhandlet i artikel 325be, stk. 7, litra b), og instituttets nationale valuta er risikovægtene for den risikofrie rentes risikofaktorer de risikovægte, der er anført i tabel 3 i denne artikel divideret med .

Artikel 325agKorrelationer for almindelig renterisiko inden for den samme undergruppe

1.  Mellem renterisikofaktorer i den samme undergruppe, som er tildelt samme løbetid, men som svarer til forskellige kurver, fastsættes korrelationen rkl til 99,90 %.

2.  Mellem renterisikofaktorer i den samme undergruppe, som svarer til den samme kurve, men som har forskellige løbetider, fastsættes korrelationen efter følgende formel:

hvor

(henholdsvis ) = løbetiden vedrørende den risikofrie sats

=

3.  Mellem renterisikofaktorer i den samme undergruppe, som svarer til forskellige kurver og har forskellige løbetider, er korrelationen rkl lig med den korrelationsparameter, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.

4.  Mellem risikofaktorer for risikofrie satser og inflationsrisikofaktorer fastsættes korrelationen til 40 %.

5.  Mellem cross currency-basisrisikofaktorer og andre almindelige renterisikofaktorer, herunder en anden cross currency-basisrisikofaktor, fastsættes korrelationen til 0 %.

Artikel 325ahKorrelationer på tværs af undergrupper for almindelig renterisiko

1. Parameteren γbc = 50 % anvendes til at aggregere risikofaktorer, som tilhører forskellige undergrupper.

2. Parameteren γbc = 80 % anvendes til at aggregere risikofaktorer, som tilhører forskellige undergrupper i artikel 325aw, stk. 2a.

Artikel 325aiRisikovægte for kreditspændsrisiko (ikkesecuritiseringer)

1.  Risikovægtene er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe.

Tabel 4

Under-gruppe nr.

Kreditkvalitet

Sektor

Risikovægt (procentpoint)

1

Alle

En medlemsstats centrale forvaltning, herunder centralbanker

0,50 %

2

Kredit-

kvalitetstrin

1-3

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, og artikel 118

0,5 %

3

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

1,0 %

4

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

5,0 %

5

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

3,0 %

6

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

3,0 %

7

Teknologi og telekommunikation

2,0 %

8

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

1,5 %

9

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i medlemsstater

1,0 %

10

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande

4,0 %

11

Kredit-

kvalitetstrin

4-6

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, og artikel 118

3,0 %

12

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

4,0 %

13

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

12,0 %

14

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

7,0 %

15

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

8,5 %

16

Teknologi og telekommunikation

5,5 %

17

Sundhedspleje, offentlig forsyning samt liberale og tekniske tjenesteydelser

5,0 %

18

Andre sektorer

12,0 %

2.  For at tildele en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter industrisektor. Kreditinstitutter tildeler hver udsteder til kun én af sektorundergrupperne i tabellen i stk. 1. Risikopositioner fra en udsteder, som et kreditinstitut ikke kan tildele til en sektor på denne måde, tildeles til undergruppe nr. 18.

Artikel 325ajKorrelationer for kreditspændsrisiko (ikkesecuritiseringer) inden for den samme undergruppe

1.  Mellem to følsomheder 𝑊S𝑘 og 𝑊S𝑙 i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren l på følgende måde:

𝜌𝑘l= 𝜌𝑘l (name) ⋅ 𝜌𝑘l (tenor) ⋅ 𝜌𝑘l (basis)

hvor

𝜌𝑘l (name) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er identiske, og ellers 35 %

𝜌𝑘l (tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers 65 %

𝜌𝑘l (basis) er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers 99,90 %.

2.  Ovennævnte korrelationer finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 18, som er omhandlet i artikel 325ai, stk. 1. Kapitalkravet vedrørende aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 18 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt undergruppe 18:

  

Artikel 325akKorrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko (ikkesecuritiseringer)

1.  Korrelationsparameteren γbc , der finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper, fastsættes på følgende måde:

𝛾𝑏c=𝛾𝑏c(rating) ⋅ 𝛾𝑏c(sector)

hvor

𝛾𝑏c(rating) er lig med 1, når de to undergrupper er i samme kreditkvalitetskategori (enten kreditkvalitetstrin 1-3 eller kreditkvalitetstrin 4-6), og ellers 50 %. Med henblik på denne beregning anses undergruppe 1 for at være i den samme kreditkvalitetskategori som undergrupper, der er tildelt kreditkvalitetstrin 1-3

𝛾𝑏c(sector) er lig med 1, når de to undergrupper tilhører samme sektor, og ellers følgende procentdele:

Tabel 5

Undergruppe

1, 2 og 11

3 og 12

4 og 13

5 og 14

6 og 15

7 og 16

8 og 17

9 og 10

1, 2 og 11

 

75%

10%

20%

25%

20%

15%

10%

3 og 12

 

 

5%

15%

20%

15%

10%

10%

4 og 13

 

 

 

5%

15%

20%

5%

20%

5 og 14

 

 

 

 

20%

25%

5%

5%

6 og 15

 

 

 

 

 

25%

5%

15%

7 og 16

 

 

 

 

 

 

5%

20%

8 og 17

 

 

 

 

 

 

 

5%

9 og 10

 

 

 

 

 

 

 

 

2.  Kapitalkravet vedrørende undergruppe nr. 18 lægges til kapitalen for det samlede risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i forhold til andre undergrupper.

Artikel 325alRisikovægte for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (CTP)

Risikovægtene er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe.

Tabel 6

Under-gruppe nr.

Kredit-kvalitet

Sektor

Risikovægt (procent-point)

1

Alle

En EU-medlemsstats centrale forvaltning, herunder centralbanker

4 %

2

Kredit-kvalitetstrin 1-3

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, og artikel 118

4 %

3

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

4 %

4

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

8 %

5

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

5 %

6

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

4 %

7

Teknologi og telekommunikation

3 %

8

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

2 %

9

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i EU-medlemsstater

3 %

10

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i tredjelande

6 %

11

Kredit-kvalitetstrin 4-6

Et tredjelands centrale forvaltning, herunder centralbanker, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer omhandlet i artikel 117, stk. 2, og artikel 118

13 %

12

Regional eller lokal myndighed og offentlige enheder

13 %

13

Enheder i den finansielle sektor, herunder kreditinstitutter, der er etableret af en central forvaltning eller en regional eller lokal myndighed, og støttelångivere

16 %

14

Råvarer, energi, industriprodukter, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

10 %

15

Forbrugervarer og -tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester

12 %

16

Teknologi og telekommunikation

12 %

17

Sundhedspleje, forsyningsvirksomhed samt liberale og tekniske tjenesteydelser

12 %

18

Andre sektorer

13 %

Artikel 325amKorrelationer for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (CTP)

1.  Deltarisikokorrelationen l udledes i henhold til artikel 325aj, bortset fra, at 𝜌𝑘l (basis), for så vidt angår dette stykke, er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers 99,00 %.

2.  Korrelationen 𝛾𝑏c udledes i henhold til artikel 325ak.

Artikel 325anRisikovægte for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (uden for CTP'en)

1.  Risikovægtene er de samme for alle løbetider (0,5 år, et år, tre år, fem år og ti år) i hver undergruppe.

Tabel 7

Undergruppe nr.

Kreditkvalitet

Sektor

Risikovægt (procentpoint)

1

Ikkeefterstillede og kreditkvalitetstrin 1-3

RMBS - Prime

0,9 %

2

RMBS - Mid-Prime

1,5 %

3

RMBS - Sub-Prime

2,0 %

4

CMBS

2,0 %

5

ABS - studielån

0,8 %

6

ABS - kreditkort

1,2 %

7

ABS - bil

1,2 %

8

CLO uden for CTP'en

1,4 %

9

Efterstillede og kreditkvalitetstrin 1-3

RMBS - Prime

1,125 %

10

RMBS - Mid-Prime

1,875 %

11

RMBS - Sub-Prime

2,5 %

12

CMBS

2,5 %

13

ABS - studielån

1 %

14

ABS - kreditkort

1,5 %

15

ABS - bil

1,5 %

16

CLO uden for CTP'en

1,75 %

17

Kreditkvalitetstrin 4-6

RMBS - Prime

1,575 %

18

RMBS - Mid-Prime

2,625 %

19

RMBS - Sub-Prime

3,5 %

20

CMBS

3,5 %

21

ABS - studielån

1,4 %

22

ABS - kreditkort

2,1 %

23

ABS - bil

2,1 %

24

CLO uden for CTP'en

2,45 %

25

Andre sektorer

3,5 %

2.  For at tildele en risikoeksponering til en sektor anvender institutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter industrisektor. Kreditinstitutter tildeler hver tranche til kun én af sektorundergrupperne i tabellen i stk. 1. Risikopositioner fra en tranche, som et kreditinstitut ikke kan tildele til en sektor på denne måde, tildeles til undergruppe nr. 25.

Artikel 325aoKorrelationer for kreditspændsrisiko (securitiseringer) inden for den samme undergruppe (uden for CTP'en)

1.  Mellem to følsomheder 𝑊S𝑘 og 𝑊S𝑙 i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren l på følgende måde:

𝜌𝑘l= 𝜌𝑘l (tranche) ⋅ 𝜌𝑘l (tenor) ⋅ 𝜌𝑘l (basis)

hvor

𝜌𝑘l (tranche) er lig med 1, når de to navne på følsomhederne k og l er i den samme undergruppe og er relateret til den samme securitiseringstranche (mere end 80 % overlapning i nominelle tal), og ellers 40 %

𝜌𝑘l (tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers 80%

basis: er lig med 1, når de to følsomheder er relateret til de samme kurver, og ellers 99,90 %.

2.  Ovennævnte korrelationer finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 25. Kapitalkravet vedrørende aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 25 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:

Artikel 325apKorrelationer på tværs af undergrupper for kreditspændsrisiko (securitiseringer) (uden for CTP'en)

1.  Korrelationsparameteren 𝛾𝑏c finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper og fastsættes til 0 %.

2.  Kapitalkravet vedrørende undergruppe nr. 25 lægges til den samlede kapital på risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i forhold til andre undergrupper.

Artikel 325aqRisikovægte for aktierisiko

1.  Risikovægtene for følsomhederne over for aktie og aktiegenkøbssatser er anført i følgende tabel:

Tabel 8

Under-gruppe nr.

Markedskapitali-sering

Økonomi

Sektor

Risikovægt for aktiespot-kurs (procent- point)

Risikovægt for aktierepo-rente (procent-point)

1

Stor

Ny markedsøkonomi

Forbrugervarer og ‑tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed

55 %

0,55 %

2

Telekommunikation og industriprodukter

60 %

0,60 %

3

Råvarer, energi, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

45 %

0,45 %

4

Finansielle produkter, herunder statsstøttede finansielle produkter, ejendomsaktiviteter og teknologi

55 %

0,55 %

5

Højt udviklet økonomi

Forbrugervarer og ‑tjenesteydelser, transport og godshåndtering, administrative tjenesteydelser og hjælpetjenester, sundhedspleje og forsyningsvirksomhed

30 %

0,30 %

6

Telekommunikation og industriprodukter

35 %

0,35 %

7

Råvarer, energi, landbrug, fremstilling, råstofudvinding

40 %

0,40 %

8

Finansielle produkter, herunder statsstøttede finansielle produkter, ejendomsaktiviteter og teknologi

50 %

0,50 %

9

Lille

Ny markeds-økonomi

Alle sektorer beskrevet under undergruppe nr. 1, 2, 3 og 4

70 %

0,70 %

10

Højt udviklet økonomi

Alle sektorer beskrevet under undergruppe nr. 5, 6, 7 og 8

50 %

0,50 %

11

Andre sektorer

70 %

0,70 %

2.  En stor markedskapitalisering er en markedskapitalisering større end eller lig med 1,75 mia. EUR, og en lille markedskapitalisering er en markedskapitalisering mindre end 1,75 mia. EUR.

3.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør nye markedsøkonomier og højt udviklede økonomier for så vidt angår denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [fifteen months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.  Ved tildeling af en risikoeksponering til en sektor anvender kreditinstitutterne en klassificering, der sædvanligvis anvendes på markedet til at gruppere udstedere efter industrisektor. Kreditinstitutterne tildeler hver udsteder til en af sektorundergrupperne i tabellen i stk. 1 og tildeler alle udstedere fra den samme industri til den samme sektor. Risikopositioner fra en udsteder, som et kreditinstitut ikke kan tildele til en sektor på denne måde, tildeles til undergruppe nr. 11. Multinationale aktieudstedere eller aktieudstedere med aktiviteter inden for flere sektorer tildeles til en bestemt undergruppe på grundlag af den vigtigste region og sektor, hvori aktieudstederen har aktiviteter.

Artikel 325arKorrelationer for aktierisiko inden for den samme undergruppe

1.  Deltarisikokorrelationen ρkl fastsættes til 99,90 % mellem to følsomheder 𝑊S𝑘 og 𝑊S𝑙 i den samme undergruppe, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiereporente, når de begge er relateret til det samme aktieudstedernavn.

2.  I andre tilfælde end de i stk. 1 nævnte fastsættes korrelationsparameteren ρkl mellem to følsomheder S og S over for aktiespotkurs i den samme undergruppe på følgende måde:

a)  15 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under stor markedskapitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 1, 2, 3 eller 4)

b)  25 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under stor markedskapitalisering, højt udviklet økonomi (undergruppe nr. 5, 6, 7 eller 8)

c)  7,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under lille markedskapitalisering, ny markedsøkonomi (undergruppe nr. 9)

d)  12,5 % mellem to følsomheder i den samme undergruppe, der henhører under lille markedskapitalisering, højt udviklet økonomi (undergruppe nr. 10).

3.  Korrelationsparameteren ρkl mellem to følsomheder 𝑊S𝑘 og 𝑊S𝑙 over for aktiereporente i den samme undergruppe fastsættes i overensstemmelse med stk. 2.

4.  Mellem to følsomheder 𝑊S𝑘 og 𝑊S𝑙 i den samme undergruppe fastsættes, når den ene er en følsomhed over for en aktiespotkurs, og den anden er en følsomhed over for en aktiereporente, og når de to følsomheder er relateret til hver sit aktieudstedernavn, korrelationsparameteren ρkl til de korrelationer, der er anført i stk. 2, multipliceret med 99,90 %.

5.  Ovennævnte korrelationer finder ikke anvendelse på undergruppe nr. 11. Kapitalkravet vedrørende aggregeringsformlen for deltarisiko i undergruppe nr. 11 er lig med summen af de absolutte værdier af de nettovægtede følsomheder, der er tildelt denne undergruppe:

Artikel 325asKorrelationer på tværs af undergrupper for aktierisiko

1.  Korrelationsparameteren 𝛾𝑏c finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper. Den fastsættes til 15 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10.

2.  Kapitalkravet vedrørende undergruppe nr. 11 lægges til kapitalen for det samlede risikoklasseniveau uden indregning af diversificerings- eller afdækningsvirkninger i forhold til andre undergrupper.

Artikel 325atRisikovægte for råvarerisiko

Risikovægtene for følsomhederne over for råvarer er anført i følgende tabel:

Tabel 9

Undergruppe nr.

Undergruppenavn

Risikovægt (procentpoint)

1

Energi - faste brændsler

30 %

2

Energi - flydende brændsler

35 %

3

Energi - elektricitet og kulstofhandel

60 %

4

Fragt

80 %

5

Metaller - ikkeædle

40 %

6

Gasformige brændsler

45 %

7

Ædelmetaller (inklusive guld)

20 %

8

Korn og olieplanter

35 %

9

Husdyr og mejeriprodukter

25 %

10

Landbrugsprodukter

35 %

11

Andre råvarer

50 %

Artikel 325auKorrelationer for råvarerisiko inden for den samme undergruppe

1.  Med henblik på korrelation anses to råvarer for at være forskellige råvarer, hvis der på markedet findes to kontrakter, der kun adskiller sig ved den underliggende råvare, der skal leveres ifølge hver kontrakt.

2.  Mellem to følsomheder 𝑊S𝑘 og 𝑊S𝑙 i den samme undergruppe fastsættes korrelationsparameteren l på følgende måde:

𝜌𝑘l= 𝜌𝑘l (commodity) ⋅ 𝜌𝑘l (tenor) ⋅ 𝜌𝑘l (basis)

hvor

𝜌𝑘l (commodity) er lig med 1, når de to råvarer med følsomhederne k og l er identiske, og ellers korrelationerne inden for den samme undergruppe anført i tabellen i stk. 3

𝜌𝑘l (tenor) er lig med 1, når de to toppunkter for følsomhederne k og l er identiske, og ellers 99%

𝜌𝑘l (basis) er lig med 1, når de to følsomheder er identiske med hensyn til både i) råvarens kontraktklasse og ii) leveringsstedet for en råvare, og ellers 99,90 %.

3.  Korrelationerne 𝜌𝑘l (commodity) inden for den samme undergruppe er:

Tabel 10

Undergruppe nr.

Undergruppenavn

Korrelation (commodity)

1

Energi - faste brændsler

55 %

2

Energi - flydende brændsler

95 %

3

Energi - elektricitet og kulstofhandel

40 %

4

Fragt

80 %

5

Metaller - ikkeædle

60 %

6

Gasformige brændsler

65 %

7

Ædelmetaller (inklusive guld)

55 %

8

Korn og olieplanter

45 %

9

Husdyr og mejeriprodukter

15 %

10

Landbrugsprodukter

40 %

11

Andre råvarer

15 %

Artikel 325avKorrelationer på tværs af undergrupper for råvarerisiko

Korrelationsparameteren 𝛾𝑏c, som finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder mellem forskellige undergrupper, fastsættes til:

a)  20 %, når de to undergrupper falder inden for undergruppe nr. 1-10,

b)  og 0 %, når en af de to undergrupper er undergruppe nr. 11.

Artikel 325awRisikovægte for valutakursrisiko

1.  En risikovægt på 30 % finder anvendelse på alle følsomheder over for valuta.

2.  Risikovægten for valutakursrisikofaktorerne vedrørende valutapar, der består af euro og valutaen for en medlemsstat, der deltager i anden fase af Den Økonomiske og Monetære Union, er en af følgende:

a)  den i stk. 1 nævnte risikovægt divideret med 3

b)  det maksimale udsving inden for det udsvingsbånd, som medlemsstaterne og Den Europæiske Centralbank formelt har fastlagt, hvis det er snævrere end det udsvingsbånd, der er fastlagt inden for rammerne af anden fase af Den Økonomiske Monetære Union (ERM II).

3.  Risikovægten for de valutakursrisikofaktorer, der er omfattet af underkategorien mest likvide valutapar, jf. artikel 325be, stk. 7, litra c), er risikovægten omhandlet i stk. 1 divideret med

Artikel 325axKorrelationer for valutakursrisiko

En ensartet korrelationsparameter 𝛾𝑏c, som er lig med 60 %, finder anvendelse på aggregeringen af følsomheder over for valuta.

Underafdeling 2Vega- og curvaturerisikovægte og -korrelationer

Artikel 325ayVega- og curvaturerisikovægte

1.  De deltaundergrupper, der er omhandlet i underafdeling 1, finder anvendelse på vegarisikofaktorer.

2.  Risikovægten for en given vegarisikofaktor bestemmes som en andel af den aktuelle værdi af denne risikofaktor k, som repræsenterer den implicitte volatilitet af et underliggende instrument, som beskrevet i afdeling 3.

3.  Andelen omhandlet i stk. 2 afhænger af den forudsatte likviditet for hver type risikofaktor efter følgende formel:

hvor

fastsættes til 55 %

er den lovbestemte likviditetshorisont, som anvendes ved fastlæggelsen af hver vegarisikofaktor . fastsættes i overensstemmelse med følgende tabel:

Tabel 11

Risikoklasse

 

GIRR

60

CSR ikkesecuritiseringer

120

CSR securitiseringer (CTP)

120

CSR securitiseringer (uden for CTP'en)

120

Aktie (large cap)

20

Aktie (small cap)

60

Råvare

120

FX

40

4.  Undergrupper, som er omhandlet i forbindelse med deltarisiko i underafdeling 1, anvendes også i forbindelse med curvaturerisiko, medmindre andet fremgår af dette kapitel.

5.  For valuta- og curvatureaktierisikofaktorer er curvaturerisikovægtene relative skift, som er lig med de deltarisikovægte, der er omhandlet i underafdeling 1.

6.  For curvaturerisikofaktorer vedrørende den almindelige rente, kreditspænd og råvarer er curvaturerisikovægten det parallelle skift i alle toppunkter for hver kurve baseret på den højeste fastsatte deltarisikovægt i underafdeling 1 for hver risikoklasse.

Artikel 325azVega- og curvaturerisikokorrelationer

7.  Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for risikoklassen GIRR fastsættes korrelationsparameteren rkl på følgende måde:

  

hvor

er lig med , hvor fastsættes til 1 %, og og er løbetiderne for de optioner, for hvilke vegafølsomhederne er udledt, udtrykt som antal år

er lig med , hvor fastsættes til 1 %, og og er løbetiderne for de instrumenter, der ligger til grund for de optioner, for hvilke vegafølsomhederne er udledt minus løbetiderne for de tilsvarende optioner, i begge tilfælde, udtrykt som antal år.

8.  Mellem vegarisikofølsomheder i den samme undergruppe for de øvrige risikoklasser fastsættes korrelationsparameteren rkl på følgende måde:

hvor

er lig med deltakorrelationen inden for den samme undergruppe svarende til den undergruppe, som vegarisikofaktorerne k og l ville blive tildelt til

er defineret som i stk. 1.

9.  Med hensyn til vegarisikofølsomheder mellem undergrupper inden for en risikoklasse (GIRR og ikke-GIRR) finder de samme korrelationsparametre γbc, som anført for deltakorrelationer for hver risikoklasse i afdeling 4 anvendelse i forbindelse med vegarisiko.

10.  Der indregnes ingen diversificerings- eller afdækningsfordele mellem vega- og deltarisikofaktorer efter standardmetoden. Kapitalgrundlagskravene vedrørende vega- og deltarisici aggregeres ved simpel addition.

11.  Curvature-risikokorrelationer er kvadratroden af de tilsvarende deltarisikokorrelationer γbc , som er omhandlet i underafdeling 1.

Kapitel 1bMetoden med interne modeller

AFDELING 1TILLADELSE OG KAPITALGRUNDLAGSKRAV

Artikel 325baTilladelse til at anvende interne modeller

1.  Når de kompetente myndigheder har bekræftet, at institutterne overholder kravene i artikel 325bi-325bk, giver de institutterne tilladelse til at beregne deres kapitalgrundlagskrav ved hjælp af deres interne modeller i henhold til artikel 325bb for porteføljen af alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, som opfylder følgende krav:

a)  Handelsenhederne er blevet etableret i henhold til artikel 104b

b)  den kompetente myndighed vurderer resultatet af den i artikel 325bh fastlagte vurdering vedrørende fordeling af overskud og tab i handelsenheden i de seneste 12 måneder som tilfredsstillende

c)  handelsenhederne har opfyldt de back-testingkrav, der er omhandlet i artikel 325bg, stk. 1, i de umiddelbart forudgående 250 arbejdsdage

d)  handelsenheder, som er blevet tildelt mindst én af de positioner i handelsbeholdningen, som er omhandlet i artikel 325bm, opfylder kravene i artikel 325bn vedrørende den interne model for misligholdelsesrisiko.

2.  Institutter, som er blevet givet tilladelsen omhandlet i stk. 1 til at anvende deres interne modeller for en eller flere handelsenheder, indberetter følgende til de kompetente myndigheder:

a)  den ugentlige værdi for unconstrained expected shortfall UESt beregnet i overensstemmelse med stk. 5 for alle positioner i handelsenheden, som månedligt skal indberettes til de kompetente myndigheder

b)  for hver enhed, som er omfattet af denne tilladelse, det månedlige kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici beregnet i overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit, hvis instituttet ikke har fået tilladelsen omhandlet i stk. 1, og med alle de positioner, der er fordelt til hver enkelt handelsenhed, i hver deres portefølje. Disse beregninger indberettes månedligt til de kompetente myndigheder

ba)  de i henhold til kapitel 1a i dette afsnit beregnede månedlige kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici i instituttets samlede portefølje, der beregnes, som om instituttet ikke havde fået tildelt tilladelsen i henhold til stk. 1. Disse beregninger indberettes månedligt til de kompetente myndigheder.

3.  Et institut, som har fået den i stk. 1 omhandlede tilladelse, underretter straks de kompetente myndigheder, hvis en af dets handelsenheder ikke længere opfylder kravene i stk. 1. Instituttet kan i så fald ikke længere anvende dette kapitel på nogen af de positioner, der er fordelt til denne handelsenhed, og beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i kapitel 1a, på alle de positioner, der er fordelt til denne handelsenhed, fra den tidligste indberetningsdato og indtil instituttet over for de kompetente myndigheder har godtgjort, at handelsenheden igen opfylder kravene i stk. 1.

4.  Uanset stk. 3 kan kompetente myndigheder under særlige omstændigheder give et institut tilladelse til fortsat at anvende dets interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for en handelsenhed, der ikke længere opfylder betingelserne i stk. 1, litra b) eller c), hvis mindst 10 % af de aggregerede kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici hidrører fra positioner i handelsenheder, der er berettiget til at anvende den interne metode til markedsrisici. Disse særlige omstændigheder kan skyldes betydelige grænseoverskridende stressperioder på finansmarkederne, eller at banker udsættes for en betydelig systemisk forskydning. Når de kompetente myndigheder udøver dette skøn, underretter de EBA og begrunder deres beslutning.

5.  For positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke et institut ikke har fået tilladelsen omhandlet i stk. 1, beregner dette institut kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko i overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit. Med henblik på denne beregning betragtes alle disse positioner isoleret som en separat portefølje.

6.  For en given handelsenhed forstås ved målet for unconstrained expected shortfall, som er omhandlet i stk. 2, litra a), målet for unconstrained expected shortfall beregnet i henhold til artikel 325bc for alle de positioner, der er tildelt den pågældende handelsenhed betragtet isoleret som en separat portefølje. Uanset artikel 325bd skal institutterne opfylde følgende krav, når de beregner målet for unconstrained expected shortfall for hver handelsenhed:

a)  Den stressperiode, der anvendes til at beregne værdien PEStFC for partial expected shortfall for en given handelsenhed, er den stressperiode, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 1, litra c), med henblik på fastsættelse af PEStFC for alle de handelsenheder, for hvilke institutterne har fået tilladelsen omhandlet i stk. 1

b)  ved beregningen af værdierne for partial expected shortfall PEStRS og PEStRC for en given handelsenhed finder de fremtidige stødscenarier kun anvendelse på de modellerbare risikofaktorer for positioner tildelt handelsenheden, som er medtaget i den række af modellerbare risikofaktorer, som instituttet har valgt i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 1, litra a), med henblik på at fastsætte PEStRS for alle de handelsenheder, for hvilke institutterne er har fået tilladelsen omhandlet i stk. 1.

7.  Væsentlige ændringer i anvendelsen af interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, udvidet anvendelse af interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende, og væsentlige ændringer af instituttets valg af rækken af modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 365bd, stk. 2, kræver særskilt tilladelse fra de kompetente myndigheder.

Institutterne underretter de kompetente myndigheder om alle andre udvidelser og ændringer af anvendelsen af de interne modeller, som instituttet har fået tilladelse til at anvende.

8.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)  betingelserne for at vurdere væsentligheden af udvidelser og ændringer af anvendelsen af interne modeller og ændringer i rækken af modellerbare risikofaktorer, som er omhandlet i artikel 325bd

b)  den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder anvender til at bekræfte, at et institut efterlever kravene i artikel 325bi-370.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [two years after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325bbKapitalgrundlagskrav ved anvendelse af interne modeller

1.  Et institut, der anvender en intern model, beregner kapitalgrundlagskravene i relation til porteføljen af alle positioner, der er tildelt handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, som det højeste af følgende:

a)  den højeste af følgende værdier:

i)  instituttets risikoværdi for expected shortfall for den foregående dag beregnet i henhold til artikel 325bc (ESt-1)

ii)  et gennemsnit af den daglige risikoværdi for expected shortfall beregnet efter artikel 325bc for hver af de forudgående 60 bankdage (ESavg) multipliceret med multiplikationsfaktoren (mc) i henhold til artikel 325bg

b)  den højeste af følgende værdier:

i)  instituttets stressscenariebaserede risikoværdi for den foregående dag beregnet i overensstemmelse med afdeling 5 i dette afsnit (SSt-1)

ii)  et gennemsnit af den daglige stressscenariebaserede risikoværdi beregnet i overensstemmelse med afdeling 5 i dette afsnit for hver af de forudgående 60 bankdage (SSavg).

2.  Institutter, der har positioner i handlede gælds- og aktieinstrumenter, som er omfattet af anvendelsesområdet for den interne model for misligholdelsesrisiko og tildelt handelsenheder, som er omhandlet i stk. 1, skal opfylde et yderligere kapitalgrundlagskrav udtrykt som den højeste af følgende værdier:

a)  det seneste kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko beregnet i overensstemmelse med afdeling 3

b)  gennemsnittet af beløbet omhandlet i litra a) over de forudgående 12 uger.

Afdeling 2Generelle krav

Artikel 325bcRisikomål for expected shortfall

1.  Institutterne beregner risikomålet for expected shortfall "ESt", som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, litra a), for en given dato "t" og for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen på følgende måde:

hvor

i  =   indekset for de fem brede risikofaktorkategorier, der er anført i den første kolonne i tabel 13 i artikel 325be

UESt    =  målet for unconstrained expected shortfall beregnet som følger:

UESti   =   = målet for unconstrained expected shortfall for den brede risikofaktorkategori "i" beregnet på følgende måde:

ρ     =  den tilsynsmæssige korrelationsfaktor på tværs af brede risikokategorier ρ = 50 %

PEStRS  =  værdien for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 2

PEStRC   =   værdien for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 3

PEStFC   =   værdien for partial expected shortfall, der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 4

PEStRS,i   =  værdien for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori "i", der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 2

PEStRC,i   =  værdien for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori "i", der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 3

PEStFC,i   =   værdien for partial expected shortfall for den brede risikofaktorkategori "i", der beregnes for alle positioner i porteføljen i henhold til artikel 325bd, stk. 4.

2.  Institutterne anvender kun fremtidige stødscenarier på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer, som finder anvendelse på hver værdi for partial expected shortfall, jf. artikel 325bd, når de fastsætter hver værdi for partial expected shortfall i forbindelse med beregningen af risikomålet for expected shortfall i overensstemmelse med stk. 1.

3.  Når mindst én transaktion i porteføljen har mindst én modellerbar risikofaktor, som er henført til den brede risikokategori "i" i henhold til artikel 325be, beregner institutterne målet for unconstrained expected shortfall for den brede risikofaktorkategori "i" og indsætter den i formlen for risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i stk. 2.

Artikel 325bdBeregning af partial expected shortfall

1.  Institutterne beregner alle værdier for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bc, stk. 1, på følgende måde:

a)  daglige beregninger af værdier for partial expected shortfall

b)  ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval

c)  for en given portefølje af positioner i handelsbeholdningen beregner instituttet værdien for partial expected shortfall på tidspunktet "t" efter følgende formel:

j      =   indekset for de fem likviditetshorisonter, der er anført i den første kolonne i tabel 1

LHj      =  varigheden af likviditetshorisonter j som udtrykt i dage i tabel 1

T      =  basistidshorisonten, hvor T= 10 dage

PESt(T)   =   den værdi for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødscenarier med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hver værdi for partial expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2

PESt(T, j)   =   den værdi for partial expected shortfall, som er bestemt ved kun at anvende fremtidige stødscenarier med en tidshorisont på ti dage på den specifikke række af modellerbare risikofaktorer for de positioner i porteføljen, der er beskrevet i stk. 2, 3 og 4, for hver værdi for partial expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, og for hvilken den effektive likviditetshorisont som bestemt i overensstemmelse med artikel 325be, stk. 2 er lig med eller længere end LHj.

Tabel 1

Likviditetshorisont

j

Varighed af likviditetshorisont j

(dage)

1

10

2

20

3

40

4

60

5

120

2.  Med henblik på at beregne værdierne for partial expected shortfall PEStRS og PEStRS,i , som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, skal institutterne i tillæg til kravene i stk. 1 opfylde følgende krav:

a)  Ved beregningen af PEStRS anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på en række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som instituttet har valgt på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde, således at følgende betingelse opfyldes på tidspunktet t, idet summen beregnes for de forudgående 60 bankdage:

Et institut, der ikke længere opfylder kravet i første afsnit i dette litra, underretter straks de kompetente myndigheder og ajourfører rækken af modellerbare risikofaktorer inden for to uger med henblik på at opfylde dette krav. Hvis det pågældende institut efter to uger ikke har opfyldt dette krav, benytter det den metode, som er beskrevet i kapitel 1a, til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for visse handelsenheder, indtil dette institut over for den kompetente myndighed kan godtgøre, at det opfylder kravet i første afsnit i dette litra

b)  ved beregningen af PEStRS,i anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som instituttet har valgt med henblik på litra a), og som er fordelt til den brede risikofaktorkategori i i henhold til artikel 325be

c)  de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter historiske data fra en sammenhængende stressperiode på 12 måneder, som angives af instituttet, med henblik på at maksimere værdien af PEStRS. Institutterne reviderer angivelsen af denne stressperiode mindst månedligt og meddeler resultatet af denne revision til de kompetente myndigheder.Med henblik på at angive denne stressperiode anvender institutterne en observationsperiode, som mindst starter fra den 1. januar 2007, på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde

d)  modelinputtene for PEStRS,i kalibreres efter den stressperiode på 12 måneder, som instituttet har angivet i forbindelse med litra c).

3.  Med henblik på at beregne værdierne for partial expected shortfall PEStRC og PEStRC,i , som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, skal institutterne i tillæg til kravene i stk. 1 opfylde følgende krav:

a)  Ved beregningen af PEStRC anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i stk. 3, litra a)

(b)  ved beregningen af PEStRC,i anvender institutterne kun fremtidige stødscenarier på den række af modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er omhandlet i stk. 3, litra b)

(c)  de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter historiske data ud fra den forudgående periode på 12 måneder. Disse data ajourføres mindst en gang om måneden.

4.  Med henblik på at beregne værdierne for partial expected shortfall PEStFC og PEStFC,i, som er omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, skal institutterne i tillæg til kravene i stk. 1 opfylde følgende krav:

a)  Ved beregningen af PEStFC anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen

b)  ved beregningen af PEStFC,i anvender institutterne fremtidige stødscenarier på alle modellerbare risikofaktorer for positioner i porteføljen, som er fordelt til den brede risikofaktorkategori i i henhold til artikel 325be

c)  de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, jf. litra a) og b), kalibreres efter historiske data ud fra den forudgående periode på 12 måneder. Disse data ajourføres mindst en gang om måneden. Hvis der opstår en betydelig stigning i prisvolatiliteten for et betydeligt antal modellerbare risikofaktorer i et instituts portefølje, som ikke indgår i den række af risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 2, litra a), kan de kompetente myndigheder kræve, at et institut anvender historiske data fra en periode, der er kortere end de forudgående 12 måneder, idet en sådan kortere periode dog ikke må være kortere end den forudgående periode på seks måneder. De kompetente myndigheder underretter EBA om enhver beslutning om, at et institut skal anvende historiske data fra en kortere periode end 12 måneder, og begrunder denne beslutning.

5.  Ved beregningen af en given værdi for partial expected shortfall omhandlet i artikel 325bc, stk. 2, bevarer institutterne værdierne for de modellerbare risikofaktorer, på hvilke de i henhold til stk. 2, 3 og 4 ikke skal anvende fremtidige stødscenarier for denne værdi for partial expected shortfall.

6.  Uanset stk. 1, litra a), kan institutterne beslutte at beregne værdierne for partial expected shortfall PEStRS,i, PEStRC,i og PEStFC,i ugentligt.

Artikel 325beLikviditetshorisonter

1.  Institutterne henfører hver risikofaktor for positioner, der er tildelt til handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, eller er ved at få den pågældende tilladelse, til en af de brede risikofaktorkategorier, der er anført i tabel 2, og til en af de brede underkategorier for risikofaktorer, der er anført i samme tabel.

2.  Likviditetshorisonten for en risikofaktor for de positioner, der er omhandlet i stk. 1, er likviditetshorisonten for den tilsvarende brede underkategori for risikofaktorer, som den er henført til.

3.  Uanset stk. 1 kan et institut for en given handelsenhed vælge at erstatte likviditetshorisonten for en bred underkategori for risikofaktorer anført i tabel 2 med en af de længere likviditetshorisonter, der er anført i tabel 1. Hvis et institut vælger dette, finder den længere likviditetshorisont anvendelse på alle de modellerbare risikofaktorer for de positioner, der er henført til denne handelsenhed og henregnet til denne brede underkategori for risikofaktorer med henblik på at beregne værdierne for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 1, litra c).

Et institut underretter de kompetente myndigheder om handelsenhederne og de brede underkategorier for risikofaktorer, på hvilke det vælger at anvende behandlingen omhandlet første afsnit.

4.  Med henblik på at beregne værdierne for partial expected shortfall i overensstemmelse med artikel 325bd, stk. 1, litra c), beregnes den effektive likviditetshorisont "EffectiveLH" for en given modellerbar risikofaktor for en given position i handelsbeholdningen på følgende måde:

 

hvor

Mat        =   løbetiden for positionen i handelsbeholdningen

SubCatLH      =   varigheden af likviditetshorisonten for den modellerbare risikofaktor fastsat i overensstemmelse med stk. 1

minj {LHj/LHj ≥ Mat}  =   varigheden af en af likviditetshorisonterne i tabel … som er tættest på, men over løbetiden for positionen i handelsbeholdningen.

5.  Valutapar, der består af euro og valutaen for en medlemsstat, der deltager i anden fase af Den Økonomiske og Monetære Union, medtages i underkategorien for de mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2.

6.  Et institut kontrollerer mindst en gang om måneden, at henførelsen, jf. stk. 1, er hensigtsmæssig.

7.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)  hvordan institutterne skal fordele positioner i handelsbeholdningen til brede risikofaktorkategorier og brede underkategorier for risikofaktorer for så vidt angår stk. 1

b)  de valutaer, der udgør underkategorien for de mest likvide valutaer i den brede risikofaktorkategori for renter i tabel 2

c)  de valutapar, der udgør underkategorien for de mest likvide valutapar i den brede risikofaktorkategori for valuta i tabel 2

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [six months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Tabel 2

Brede risikofaktor-kategoier

Brede underkategorier for risikofaktorer

Likviditets-horisonter

Varighed af likviditets-horisonten (dage)

Rente

Mest likvide valutaer og national valuta

1

10

Andre valutaer (ekskl. mest likvide valutaer)

2

20

Volatilitet

4

60

Andre typer

4

60

Kreditspænd

En EU-medlemsstats centrale forvaltning, herunder centralbanker

2

20

Dækkede obligationer udstedt af kreditinstitutter i EU-medlemsstater (Investment Grade)

2

20

Stat (Investment Grade)

2

20

Stat (High Yield)

3

40

Selskaber (Investment Grade)

3

40

Selskaber (High Yield)

4

60

Volatilitet

5

120

Andre typer

5

120

Aktie

Aktiekurs (stor kapitalisering)

1

10

Aktiekurs (lille kapitalisering)

2

20

Volatilitet (stor kapitalisering)

2

20

Volatilitet (lille kapitalisering)

4

60

Andre typer

4

60

Valuta

Mest likvide valutapar

1

10

Andre valutapar (ekskl. mest likvide valutapar)

2

20

Volatilitet

3

40

Andre typer

3

40

Råvare

Energipris og CO2-emissionspris

2

20

Ædelmetalpris og pris på ikkejernholdigt metal

2

20

Priser på andre råvarer (ekskl. energipris, CO2-emissionspris, ædelmetalpris og pris på ikkejernholdigt metal)

4

60

Energivolatilitet og CO2-emissionsvolatilitet

4

60

Ædelmetalvolatilitet og volatilitet for ikkejernholdigt metal

4

60

Volatiliteter for andre råvarer (ekskl. energivolatilitet, CO2-emissionsvolatilitet, ædelmetalvolatilitet og volatilitet for ikkejernholdigt metal)

5

120

Andre typer

5

120

Artikel 325bfVurdering af risikofaktorers modellerbarhed

1.  Institutterne vurderer månedligt modellerbarheden af alle risikofaktorer for de positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, eller er ved at få den pågældende tilladelse.

2.  Et institut anser en risikofaktor for en position i handelsbeholdningen for at være modellerbar, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  Instituttet har udpeget mindst 24 kontrollerbare priser, som har indeholdt denne risikofaktor i den forudgående periode på 12 måneder

b)  der er højst en måned mellem datoerne for to på hinanden følgende observationer af kontrollerbare priser, som instituttet har udpeget i overensstemmelse med litra a)

c)  der er en klar og indlysende forbindelse mellem værdien af risikofaktoren og hver kontrollerbar pris, som instituttet har udpeget i overensstemmelse med litra a), hvilket betyder, at kontrollerbare priser, som observeres ved en transaktion, skal tælle for en observation af alle de pågældende risikofaktorer.

3.  Med henblik på stk. 2 er en kontrollerbar pris enhver af følgende:

a)  markedsprisen for en faktisk transaktion, hvori instituttet var en af parterne

b)  markedsprisen for en faktisk transaktion, som tredjeparter er indgået i, og for hvilken prisen og handelsdatoen er offentligt tilgængelige eller er oplyst af en tredjepart

c)  den pris, der er indhentet fra et forpligtende tilbud afgivet af en tredjepart.

4.  Med henblik på stk. 3, litra b) og c) kan institutterne betragte en pris eller et forpligtende tilbud afgivet af en tredjepart som værende en kontrollerbar pris, såfremt tredjeparten efter anmodning accepterer at fremlægge dokumentation for transaktionen eller et forpligtende tilbud for de kompetente myndigheder.

Som dokumentation skal tredjeparten fremlægge detaljerede oplysninger om transaktionsbeløbet (som er nødvendigt for at kontrollere, at transaktionen ikke vedrørte et ubetydeligt beløb) og transaktionsprisen (for at vurdere "ægtheden" af transaktionerne).

5.  Et institut kan fastlægge en kontrollerbar pris, jf. stk. 2, litra a), for mere end én risikofaktor.

6.  Institutterne skal betragte risikofaktorer udledt af en kombination af modellerbare risikofaktorer som værende modellerbare.

7.  Hvis et institut anser en risikofaktor for at være modellerbar i overensstemmelse med stk. 1, kan instituttet anvende andre data end de kontrollerbare priser, som det anvendte til at godtgøre, at risikofaktoren er modellerbar i henhold til stk. 2, til at beregne de fremtidige stødscenarier, der anvendes på denne risikofaktor med henblik på at beregne værdien af den partial expected shortfall, som er omhandlet i artikel 365, såfremt disse datainput opfylder de relevante krav, der er beskrevet i artikel 325bd.

8.  Institutterne anser en risikofaktor, som ikke opfylder alle de betingelser, der er anført i stk. 2, for at være ikkemodellerbar og beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende denne risikofaktor i henhold til artikel 325bl.

9.  Institutterne anser risikofaktorer udledt af en kombination af modellerbare og ikkemodellerbare risikofaktorer for at være ikkemodellerbare.

Institutterne kan tilføje modellerbare risikofaktorer og erstatte ikkemodellerbare risikofaktorer med en basis mellem disse supplerende modellerbare risikofaktorer og disse ikkemodellerbare risikofaktorer. Denne basis anses derefter for at være en ikkemodellerbar risikofaktor.

10.  Uanset stk. 2 kan kompetente myndigheder give et institut tilladelse til at betragte en risikofaktor, der opfylder alle betingelserne i stk. 2, som værende ikkemodellerbar i en periode på højst et år.

Artikel 325bgReguleringsmæssige back-testingkrav og multiplikationsfaktorer

1.  For en given dato opfylder et instituts handelsenhed de back-testingkrav, der er omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, såfremt antallet af overskridelser, jf. stk. 2, for denne handelsenhed i løbet af de seneste 250 arbejdsdage ikke overskrider en af følgende:

a)  12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af back-testing af hypotetiske ændringer i porteføljens værdi

b)  12 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 99-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af back-testing af faktiske ændringer i porteføljens værdi

c)  30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af back-testing af hypotetiske ændringer i porteføljens værdi

d)  30 overskridelser for value-at-risk-værdien beregnet ved et 97,5-percentil ensidigt konfidensinterval på grundlag af back-testing af faktiske ændringer i porteføljens værdi.

2.  Med henblik på stk. 1 tæller institutterne daglige overskridelser på grundlag af back-testing af hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljens værdi sammensat af alle de positioner, der er tildelt den pågældende handelsenhed. En overskridelse er en endagsændring i denne porteføljes værdi, som overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af instituttets interne model i overensstemmelse med følgende krav:

a)  en besiddelsesperiode på en dag

b)  fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er omhandlet i artikel 325bh, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325bf

c)  de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, kalibreres efter historiske data fra den forudgående periode på 12 måneder. Disse data ajourføres mindst en gang om måneden

d)  medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets interne model på de modelberegningsforudsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, litra a).

3.  Institutterne tæller de daglige overskridelser omhandlet i stk. 2 i overensstemmelse med følgende:

a)  Back-testing på grundlag af hypotetiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi og under antagelse af uændrede positioner med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag

b)  back-testing på grundlag af faktiske ændringer i porteføljeværdien udføres ved at sammenholde porteføljens daglige slutværdi med dens værdi ved slutningen af den efterfølgende dag eksklusive gebyrer, provisioner og nettorenteindtægt

c)  en overskridelse tælles for hver arbejdsdag, instituttet ikke kan vurdere porteføljens værdi eller ikke kan beregne value-at-risk-værdien omhandlet i stk. 1.

4.  Et institut beregner, jf. stk. 5 og 6, multiplikationsfaktoren (mc) omhandlet i artikel 325bb for porteføljen af alle positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelsen som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1. Denne beregning ajourføres mindst en gang om måneden.

5.  Multiplikationsfaktoren (mc) er summen af værdien 1,5 og et tillæg på 0-0,5 i overensstemmelse med tabel 3. For den portefølje, der er omhandlet i stk. 4, beregnes dette tillæg ud fra antallet af overskridelser i de seneste 250 arbejdsdage ifølge instituttets back-testing af value-at-risk-værdien beregnet i henhold til litra a) i dette stykke i overensstemmelse med følgende:

a)  En overskridelse er en endagsændring i denne porteføljes værdi, som overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, der er beregnet ved hjælp af instituttets interne model i overensstemmelse med følgende:

i)  en besiddelsesperiode på en dag

ii)  et 99-percentil ensidigt konfidensinterval

iii)  fremtidige stødscenarier finder anvendelse på risikofaktorerne for handelsenhedens positioner, som er omhandlet i artikel 325bh, stk. 3, og som anses for at være modellerbare i henhold til artikel 325bf

iv)  de datainput, der anvendes til at bestemme de fremtidige stødscenarier, som anvendes på de modellerbare risikofaktorer, kalibreres efter historiske data fra den forudgående periode på 12 måneder. Disse data ajourføres mindst en gang om måneden

v)  medmindre andet er anført i denne artikel, baseres instituttets interne model på de modelberegningsforudsætninger, der også blev anvendt til at beregne risikomålet for expected shortfall, som er omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, litra a)

b)  antallet af overskridelser er lig med det højeste af antallet af overskridelser under hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljens værdi

c)  ved optællingen af daglige overskridelser anvender institutterne bestemmelserne i stk. 3.

Tabel 3

Antal overskridelser

Tillæg

Under 5

0,00

5

0,20

6

0,26

7

0,33

8

0,38

9

0,42

Over 9

0,50

7.  De kompetente myndigheder kontrollerer, at multiplikationsfaktoren, jf. stk. 4, er hensigtsmæssig, og at handelsenheden overholder back-testingkravene i stk. 1. Institutterne underretter omgående og under alle omstændigheder senest fem arbejdsdage efter en overskridelse de kompetente myndigheder om overskridelser, der skyldes deres back-testingprogram, og giver en forklaring på disse overskridelser.

8.  Uanset stk. 2 og 5 kan de kompetente myndigheder give et institut tilladelse til ikke at tælle en overskridelse, hvis en endagsændring i værdien af dets portefølje, der overstiger den relaterede value-at-risk-værdi, som er beregnet ved hjælp af det pågældende instituts interne model, skyldes en ikkemodellerbar risikofaktor. Instituttet skal i et sådant tilfælde over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det stressscenariebaserede risikomål, der er beregnet i henhold til artikel 325bl, for denne ikkemodellerbare risikofaktor er højere end den positive forskel mellem værdien af instituttets portefølje og den relaterede value-at-risk-værdi.

9.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de tekniske elementer, der skal medtages i hypotetiske og faktiske ændringer i værdien af et instituts portefølje, for så vidt angår denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [six months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325bhKrav vedrørende fordeling af overskud og tab

1.  For en given måned opfylder et instituts handelsenhed kravene vedrørende fordeling af overskud og tab i henhold til artikel 325ba, stk. 1, såfremt denne handelsenhed opfylder de krav, der er fastsat i denne artikel.

2.  Kravet vedrørende fordeling af overskud og tab sikrer, at de teoretiske ændringer i en handelsenheds porteføljeværdi på grundlag af instituttets risikomålingsmodel ligger tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i handelsenhedens porteføljeværdi baseret på instituttets prisfastsættelsesmodel.

3.  Et instituts opfyldelse af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab fører for hver position i en given handelsenhed til opstilling af en præcis liste over risikofaktorer, som anses for at være hensigtsmæssige til at bekræfte instituttets opfyldelse af det back-testingkrav, der er omhandlet i artikel 325bg.

4.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere:

a)  de kriterier, der sikrer, at de teoretiske ændringer i en handelsenheds porteføljeværdi ligger tilstrækkeligt tæt på de hypotetiske ændringer i handelsenhedens porteføljeværdi med henblik på stk. 2, i lyset af den internationale reguleringsmæssige udvikling

b)  de tekniske elementer, der skal medtages i de teoretiske og hypotetiske ændringer i en handelsenheds porteføljeværdi med henblik på denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [six months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 325biKrav vedrørende risikomåling

1.  Institutter, som bruger en intern risikomålingsmodel til at beregne kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici, jf. artikel 325bb, sikrer, at denne model opfylder alle følgende krav:

a)  Den interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer, som omfatter mindst de risikofaktorer, der er omhandlet i kapitel 1a, afdeling 3, underafdeling 1, medmindre instituttet over for de kompetente myndigheder godtgør, at udelukkelsen af disse risikofaktorer ikke har væsentlig indvirkning på resultaterne af kravet vedrørende fordeling af overskud og tab, jf. i artikel 325bh. Et institut skal over for de kompetente myndigheder kunne forklare, hvorfor det har anvendt en risikofaktor i dets prisfastsættelsesmodel, men ikke i dets interne risikomålingsmodel

b)  den interne risikomålingsmodel skal tage højde for optioners og andre produkters ikkelineære karakter samt korrelationsrisikoen og basisrisikoen. Når der anvendes tilnærmede værdier for risikofaktorer, skal der tidligere være opnået gode resultater i forbindelse med de positioner, der reelt besiddes

c)  den interne risikomålingsmodel skal indregne en række risikofaktorer, der svarer til renterne i de enkelte valutaer, som instituttet har rentefølsomme balance- og ikkebalanceførte positioner i. Instituttet skal gengive rentekurverne under anvendelse af generelt accepterede fremgangsmåder. For væsentlige eksponeringer mod renterisici i de væsentligste valutaer og på de væsentligste markeder skal afkastkurven opdeles i mindst seks løbetidssegmenter for at opfange forskelle i rentevolatilitet langs afkastkurven, og det antal risikofaktorer, der anvendes til at modellere afkastkurven, skal stå i forhold til karakteren og kompleksiteten af instituttets handelsstrategier. Modellen skal desuden opfange risikoen for, at korrelationen mellem forskellige afkastkurver ikke er fuldstændig

(d)  den interne risikomålingsmodel skal indregne risikofaktorer, der svarer til guld og til de enkelte fremmede valutaer, som instituttets positioner er denomineret i. For CIU'er tages der hensyn til deres reelle valutapositioner. Institutterne kan anvende tredjepartsindberetninger om CIU'ens valutaposition, såfremt det i tilstrækkelig grad er sikret, at indberetningen er korrekt. En CIU's valutapositioner, som et institut ikke har kendskab til, udskilles fra metoden med interne modeller og behandles i overensstemmelse med kapitel 1a i dette afsnit

e)  den interne risikomålingsmodel skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hvert af de aktiemarkeder, hvor instituttet har større positioner. Modelberegningsteknikkens sofistikeringsgrad skal stå i forhold til betydningen af institutternes aktiviteter på aktiemarkederne. Modellen skal indregne mindst én risikofaktor, der opfanger systemiske bevægelser i aktiekurser og denne risikofaktors afhængighed af de enkelte risikofaktorer for hvert aktiemarked. For væsentlige eksponeringer mod aktiemarkeder skal modellen omfatte mindst én idiosynkratisk risikofaktor for hver aktieeksponering

f)  den interne risikomålingsmodel skal mindst anvende en særskilt risikofaktor for hver af de råvarer, hvori instituttet har større positioner, medmindre instituttet har en lille samlet råvareposition i forhold til dets samlede handelsaktiviteter, i hvilket tilfælde en særskilt risikofaktor for hver bred råvaretype accepteres. For væsentlige eksponeringer mod råvaremarkeder skal modellen opfange risikoen for ikkefuldstændig korrelation mellem sammenlignelige, men ikke identiske råvarer, eksponeringen mod ændringer i terminspriserne som følge af manglende løbetidsmatch og convenience yield mellem positioner i derivater og likvide midler

g)  tilnærmede værdier skal være tilstrækkeligt konservative og må kun anvendes, hvis de foreliggende data er utilstrækkelige, herunder i stressperioden

h)  for væsentlige eksponeringer mod volatilitetsrisici i forbindelse med instrumenter med optionalitet skal den interne risikomålingsmodel opfange afhængigheden af implicitte volatiliteter på tværs af strikepriser og optioners løbetider.

2.  Instituttet må kun anvende empiriske korrelationer inden for brede risikofaktorkategorier og, med henblik på at beregne målet for unconstrained expected shortfall , jf. artikel 325bc, stk. 1, på tværs af brede risikofaktorkategorier, hvis instituttets metode til måling af disse korrelationer er pålidelig, er forenelig med de relevante likviditetshorisonter og anvendes forsvarligt.

Artikel 325bjKvalitative krav

1.  Interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, skal være pålidelige og anvendes forsvarligt og skal overholde alle følgende kvalitetskrav:

a)  Interne risikomålingsmodeller, der anvendes til beregning af kapitalkrav vedrørende markedsrisici, skal udgøre en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedure og danne grundlag for rapportering om risikoeksponering til den øverste ledelse

b)  instituttet skal have en risikokontrolfunktion, der er uafhængig af handelsfunktioner, og som rapporterer direkte til den øverste ledelse. Risikokontrolfunktionen skal være ansvarlig for udformningen og implementeringen af alle interne risikomålingsmodeller. Risikokontrolfunktionen skal foretage den indledende og løbende validering af interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, og bærer ansvaret for det overordnede risikostyringssystem. Risikokontrolfunktionen skal dagligt udarbejde og analysere rapporter om resultaterne fra interne modeller til beregning af kapitalkrav vedrørende markedsrisici og om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende handelsbegrænsninger

c)  instituttets ledelsesorgan og øverste ledelse skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, og risikokontrolfunktionens daglige rapporter skal behandles på et ledelsesniveau, der har tilstrækkelige beføjelser til at kunne reducere positioner, som individuelle handlere har taget, såvel som til at kunne reducere instituttets samlede risikoeksponering

d)  instituttet skal råde over et tilstrækkeligt stort antal medarbejdere, der er kvalificerede til at benytte sofistikerede interne risikomålingsmodeller inden for områderne handel, risikokontrol, revision og administration af handler/positioner

e)  instituttet skal have fastlagte procedurer til overvågning og sikring af, at instituttets skriftligt fastlagte interne retningslinjer og kontrolforanstaltninger vedrørende den generelle anvendelse af dets interne risikomålingsmodeller efterleves

f)  interne risikomålingsmodeller skal have vist sig at være rimelig nøjagtige til risikomåling

g)  instituttet skal hyppigt gennemføre et omfattende stresstestprogram, herunder omvendte stresstest, som indbefatter interne risikomålingsmodeller. Resultaterne af disse stresstest skal analyseres af den øverste ledelse mindst en gang om måneden og skal være i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, som instituttets ledelse har godkendt. Instituttet skal træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, hvis resultaterne af disse stresstest afslører uforholdsmæssige tab fra instituttets handelsaktiviteter under visse omstændigheder

h)  instituttet skal foretage en uafhængig gennemgang af dets interne risikomålingsmodeller enten som led i dets regelmæssige interne revision eller ved at give en tredjepart til opgave at foretage denne gennemgang på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.

Med henblik på litra h) er en tredjepart en virksomhed, som leverer revisions- og konsulenttjenester til institutterne, og som råder over tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere på området for markedsrisici i forbindelse med handelsaktiviteter.

2.  Den gennemgang, som er omhandlet i stk. 1, litra h), skal omfatte både handelsfunktionens og den uafhængige risikokontrolfunktions aktiviteter. Instituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af risikostyringsprocessen som helhed. Gennemgangen skal se nærmere på følgende:

a)  Hvorvidt dokumentationen vedrørende risikostyringsmodellen og ‑processen samt organisationen af risikokontrolfunktionen er fyldestgørende

b)  hvorledes risikovurderingerne integreres i den daglige risikostyring, og hvorvidt ledelsesrapporteringen fungerer fyldestgørende

c)  de processer, som instituttet anvender ved godkendelse af risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handelsfunktioner og administrative funktioner

d)  de risici, der tages højde for i modellen, nøjagtigheden og hensigtsmæssigheden af risikomålingssystemet og valideringen af eventuelle større ændringer i den interne risikomålingsmodel

e)  hvorvidt opgørelsen af positioner er nøjagtig og fuldstændig, hvorvidt volatilitets- og korrelationsskønnene er nøjagtige og hensigtsmæssige, hvorvidt vurderingen og beregningen af risikofølsomheden er nøjagtig, og hvorvidt systemet til generering af tilnærmede værdier er nøjagtigt og hensigtsmæssigt, når de foreliggende data er utilstrækkelige til at opfylde kravene i dette kapitel

f)  den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af, om de informationskilder, der bruges til den interne risikomålingsmodel, er konsistente, aktuelle og pålidelige, samt om sådanne informationskilder er uafhængige

g)  den kontrolproces, som instituttet anvender ved vurderingen af back-testingkravene og kravene vedrørende fordeling af overskud og tab, som foretages med henblik på at vurdere de interne risikomålingsmodellers nøjagtighed

h)  når gennemgangen foretages af en tredjepart, jf. stk. 1, litra h), bekræftelsen af, at den interne kontrolproces, der er beskrevet i artikel 325bk, opfylder sit mål.

3.  Institutterne ajourfører de teknikker og fremgangsmåder, de anvender i forbindelse med de interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, i takt med udviklingen af nye teknikker og bedste praksis for så vidt angår disse interne risikomålingsmodeller.

Artikel 325bkIntern validering

1.  Institutterne skal indføre procedurer, der sikrer, at interne risikomålingsmodeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, er tilstrækkeligt valideret af parter med passende kvalifikationer, som ikke deltager i udviklingsproceduren, for at sikre, at sådanne modeller er velfungerende og tager tilstrækkeligt højde for alle væsentlige risici.

2.  Institutterne foretager valideringen omhandlet i stk. 1 under følgende omstændigheder:

a)  Når interne risikomålingsmodeller først udvikles, og derefter når de ændres væsentligt

b)  med regelmæssige mellemrum, og navnlig i forbindelse med væsentlige strukturelle ændringer af markedet eller ændringer i porteføljens sammensætning, som kan medføre, at den interne risikomålingsmodel ikke længere er hensigtsmæssig.

3.  Valideringen af et instituts interne risikomålingsmodeller må ikke begrænses til back-testing og krav vedrørende fordeling af overskud og tab, men skal som et minimum omfatte følgende:

a)  Test, der bekræfter, at de forudsætninger, som den interne model baseres på, er hensigtsmæssige og ikke resulterer i, at risikoen undervurderes eller overvurderes

b)   ud over de obligatoriske back-testingprogrammer egne interne modelvalideringstest, herunder back-testing, af de risici og strukturer, der kendetegner deres porteføljer

c)  anvendelsen af hypotetiske porteføljer for at sikre, at den interne risikomålingsmodel kan tage hensyn til de særlige strukturelle faktorer, der måtte vise sig, f.eks. væsentlige basisrisici og koncentrationsrisici eller risici i forbindelse med anvendelsen af referenceværdier.

Artikel 325blBeregning af det stressscenariebaserede risikomål

1.  På tidspunktet t beregner et institut den stressscenariebaserede risikoværdi for alle de ikkemodellerbare risikofaktorer vedrørende porteføljepositioner i handelsbeholdningen på følgende måde:

hvor

m    =    indekset for de ikkemodellerbare risikofaktorer vedrørende

porteføljepositioner, som repræsenterer en idiosynkratisk risiko, der er blevet fordelt til den brede risikofaktorkategori for kreditspænd i henhold til artikel 325be, stk. 1, og for hvilken instituttet over for de kompetente myndigheder har godtgjort, at disse risikofaktorer ikke er indbyrdes forbundne

l    =  indekset for alle de ikkemodellerbare risikofaktorer vedrørende porteføljepositioner, som ikke er anført under indekset "m"

ICSStm   =   den stressscenariebaserede risikoværdi, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2 og 3, for den ikkemodellerbare risikofaktor "m"

SStl    =   det stressscenariebaserede risikomål, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 2 og 3, for den ikkemodellerbare risikofaktor "l".

2.  Det stressscenariebaserede risikomål for en ikkemodellerbar risikofaktor er det tab, der opstår inden for alle porteføljepositioner i handelsbeholdningen, hvilket omfatter den pågældende ikkemodellerbare risikofaktor, når et ekstremt fremtidigt stødscenario anvendes på denne risikofaktor.

3.  Institutterne fastsætter hensigtsmæssige ekstreme fremtidige stødscenarier for alle modellerbare risikofaktorer på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde.

4.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)  Hvordan institutterne skal fastsætte det ekstreme fremtidige stødscenario, der finder anvendelse på ikkemodellerbare risikofaktorer, og hvordan de skal anvende dette ekstreme fremtidige stødscenario på disse risikofaktorer

b)  et reguleringsmæssigt ekstremt fremtidigt stødscenario for hver bred underkategori af risikofaktorer, som er anført i tabel 2 i artikel 325be, som institutterne kan anvende, når de ikke kan fastsætte et ekstremt fremtidigt stødscenario i overensstemmelse med litra a), eller som de kompetente myndigheder kan pålægge instituttet at anvende, når disse myndigheder ikke er tilfredse med det ekstreme fremtidige stødscenario, som instituttet har fastsat.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til, at niveauet af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici for en ikkemodellerbar risikofaktor, jf. denne artikel, skal være lige så højt som det niveau af kapitalgrundlagskrav vedrørende markedsrisici, der ville blive beregnet i henhold til dette kapitel, hvis denne risikofaktor var modellerbar.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [six months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

AFDELING 2INTERN MODEL FOR MISLIGHOLDELSESRISIKO

Artikel 325bmAnvendelsesområde for den interne model for misligholdelsesrisiko

5.  Alle instituttets positioner, der er fordelt til handelsenheder, for hvilke instituttet har fået tilladelse som omhandlet i artikel 325ba, stk. 1, er omfattet af et kapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko, hvor positionerne indeholder mindst én risikofaktor, som er henført til de brede risikokategorier "aktie" eller "kreditspænd" i henhold til artikel 325be, stk. 1. Dette kapitalgrundlagskrav, som forøges i forhold til de risici, der er omfattet af kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325bb, stk. 1, beregnes ved hjælp af instituttets interne model for misligholdelsesrisiko, som skal overholde de krav, der er fastlagt i denne afdeling.

6.  Der skal være en udsteder af handlede gælds- eller aktieinstrumenter relateret til mindst én risikofaktor for af de positioner, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 325bnTilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  De kompetente myndigheder giver et institut tilladelse til at anvende en intern model for misligholdelsesrisiko til at beregne kapitalgrundlagskravene omhandlet i artikel 325bb, stk. 2, for alle positioner i handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bm, som er tildelt en given handelsenhed, forudsat at den interne model for misligholdelsesrisiko er i overensstemmelse med artikel 325bo, 325bp, 325bq, 325bj og 325bk for så vidt angår denne handelsenhed.

2.  EBA udsteder retningslinjer vedrørende kravene i artikel 325bo, 325bp og 325bq senest den [two years after the entry into force of this Regulation].

3.  Når et instituts handelsenhed, som har fået tildelt mindst én af positionerne i handelsbeholdningen omhandlet i artikel 325bm, ikke opfylder kravene i stk. 1, beregnes kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisici for alle positioner, som er tildelt denne handelsenhed, efter den metode, der er beskrevet i kapitel 1a.

Artikel 325boKapitalgrundlagskrav vedrørende misligholdelsesrisiko ved anvendelse af en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  Institutterne beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko for porteføljen bestående af alle de positioner, der omhandlet i artikel 325bm, på følgende måde:

a)  Kapitalgrundlagskravene skal være lig med en value-at-risk-værdi, der måler potentielle tab i porteføljens markedsværdi som følge af udstederes misligholdelse i forbindelse med disse positioner ved et 99,9 %- konfidensinterval over en periode på et år

b)  det potentielle tab, der er omhandlet i litra a), er et direkte eller indirekte tab inden for en positions markedsværdi som følge af udstedernes misligholdelse, og som forøges i forhold til tab, der allerede er indregnet i den aktuelle værdiansættelse af positionen. Ved misligholdelse fra udstedere af aktiepositioner falder udstedernes aktiekurser til nul

c)  institutterne fastsætter misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere ved hjælp af en velfungerende metode og med objektive historiske data om markedskreditspænd eller aktiekurser, som dækker en periode på mindst ti år, herunder den stressperiode, som instituttet har angivet i henhold til artikel 325bd, stk. 2. Beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem forskellige udstedere kalibreres efter en tidshorisont på et år

d)  i den interne model for misligholdelsesrisiko forudsættes en position at være konstant i en periode på et år.

2.  Institutterne beregner kapitalgrundlagskravet for misligholdelsesrisiko ved hjælp af en intern model for misligholdelsesrisiko, jf. stk. 1, mindst en gang om ugen.

3.  Uanset stk. 1, litra a) og c), kan et institut erstatte tidshorisonten på et år med en tidshorisont på 60 dage med henblik på at beregne misligholdelsesrisikoen i forbindelse med aktiepositioner, i hvilket tilfælde beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og sandsynlighed for misligholdelse skal stemme overens med en tidshorisont på 60 dage, og beregningen af misligholdelseskorrelationer mellem aktiekurser og obligationskurser skal foretages med en tidshorisont på et år.

Artikel 325bpIndregning af afdækning i en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  Institutterne kan indregne afdækninger i deres interne model for misligholdelsesrisiko, og de kan modregne positioner, når lange og korte positioner refererer til samme finansielle instrument.

2.  Institutterne kan i deres interne model for misligholdelsesrisiko kun indregne afdæknings- eller diversificeringsvirkninger af lange og korte positioner med forskellige instrumenter eller forskellige værdipapirer med samme låntager samt lange og korte positioner med forskellige udstedere ved udtrykkeligt at modelberegne lange og korte positioner brutto i de forskellige instrumenter, herunder modelberegning af basisrisici mellem forskellige udstedere.

3.  Institutterne tager i deres interne model for misligholdelsesrisiko højde for væsentlige risici, som måtte opstå i intervallet mellem afdækningens løbetid og tidshorisonten på et år, og potentialet for væsentlige basisrisici i afdækningsstrategierne efter produkt, rangorden i kapitalstrukturen, intern eller ekstern rating, løbetid, emissionstidspunkt og andre forskelle mellem deres instrumenter. Institutterne indregner kun en afdækning, hvis den kan opretholdes, selv om låntager nærmer sig en kredithændelse eller anden hændelse.

Artikel 325bqSærlige krav til en intern model for misligholdelsesrisiko

1.  Den interne model for misligholdelsesrisiko, som er omhandlet i artikel 325bn, stk. 1, skal kunne modelberegne enkelte udstederes misligholdelse og flere udstederes samtidige misligholdelse og tage højde for virkningen af disse misligholdelser på markedsværdierne for de positioner, som denne model anvendes på. Til dette formål modelberegnes hver enkelt udsteders misligholdelse ved hjælp af mindst to typer systematiske risikofaktorer og mindst én idiosynkratisk risikofaktor.

2.  Den interne model for misligholdelsesrisiko skal afspejle konjunkturudviklingen, herunder den indbyrdes afhængighed mellem inddrivelsesraterne og de systematiske risikofaktorer, der er omhandlet i stk. 1.

3.  Den interne model for misligholdelsesrisiko skal tage højde for den ikkelineære effekt af optioner og andre positioner med væsentlig ikkelineær udvikling hvad angår prisudsving. Institutterne skal også tage behørigt hensyn til omfanget af den modelrisiko, der er forbundet med værdiansættelse og estimering af prisrisici i forbindelse med disse produkter.

4.  Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være baseret på objektive og ajourførte data.

5.  Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater over sandsynligheden for misligholdelse opfylde følgende krav:

a)  Sandsynligheden for misligholdelse skal være mindst 0,03 %

b)  sandsynligheden for misligholdelse skal baseres på en tidshorisont på et år, medmindre andet er anført i denne afdeling

c)  sandsynligheden for misligholdelse måles ved hjælp af misligholdelsesdata fra en historisk tidsperiode på mindst fem år enten alene eller i kombination med aktuelle markedspriser. Sandsynligheden for misligholdelse beregnes ikke alene ud fra aktuelle markedspriser

d)  et institut, som har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, anvender den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, til at beregne sandsynligheden for misligholdelse

e)  et institut, som ikke har fået tilladelse til at estimere sandsynligheden for misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, udvikler en intern metode eller anvender eksterne kilder til at estimere sandsynligheden for misligholdelse. I begge situationer skal estimaterne over sandsynligheden for misligholdelse være i overensstemmelse med kravene i denne artikel.

6.  Med henblik på at simulere udstederes misligholdelse i den interne model for misligholdelsesrisiko skal institutternes estimater over tab givet misligholdelse (LGD) opfylde følgende krav:

a)  Tab givet misligholdelse er estimeret til en nedre grænse på 0 %

b)  det estimerede tab givet misligholdelse skal afspejle hver positions rangorden

c)  et institut, som har fået tilladelse til at estimere tab givet misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, anvender den metode, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, til at beregne det estimerede tab givet misligholdelse

d)  et institut, som ikke er blevet givet tilladelse til at estimere tab givet misligholdelse i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 3, afdeling 1, skal udvikle en intern metode eller benytte eksterne kilder til at estimere dette. I begge situationer skal estimaterne over tab givet misligholdelse være i overensstemmelse med kravene i denne artikel.

7.   Som led i den uafhængige gennemgang og validering af deres interne modeller, der anvendes med henblik på dette kapitel, herunder med henblik på risikomålingssystemet, skal institutterne træffe alle følgende foranstaltninger:

a)  sikre, at deres modelmetode for korrelationer og prisudsving passer til deres porteføljesammensætning, bl.a. hvad angår valg og vægtning af de systematiske risikofaktorer i modellen i)

b)  gennemføre en række stresstest, herunder følsomhedsanalyser og scenarieanalyser, til vurdering af den interne model for misligholdelses kvalitative og kvantitative egenskaber, især med hensyn til behandlingen af koncentrationer. Disse test må ikke være begrænset til tidligere oplevede hændelser

a)  anvende passende kvantitativ validering med de relevante interne modelbenchmarks.

8.  Den interne model for misligholdelsesrisiko skal i tilstrækkelig grad afspejle udstederkoncentrationer og koncentrationer, der kan opstå i og mellem produktklasser under stress.

9.  Den interne model for misligholdelsesrisiko skal være i overensstemmelse med instituttets interne risikostyringsmetoder til identificering, måling og styring af handelsrisici.

10.  Institutterne skal have klart definerede politikker og procedurer til fastlæggelse af forudsætningerne for korrelation mellem forskellige udstedere i forbindelse med misligholdelse i henhold til artikel 325bo, stk. 2.

11.  Institutterne skal dokumentere deres interne modeller, således at deres korrelations- og andre modelantagelser er klare for de kompetente myndigheder.

12.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de krav, der skal opfyldes af et instituts interne metode eller eksterne kilder til estimering af sandsynligheden for misligholdelse og tab givet misligholdelse i henhold til stk. 5, litra e), og stk. 6, litra d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [15 months after the entry into force of this Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

85)  Overskriften til kapitel 2 i tredje del, afsnit IV, affattes således:

"Kapitel 2Kapitalgrundlagskrav vedrørende positionsrisici efter den forenklede standardmetode".

86)  Overskriften til kapitel 3 i tredje del, afsnit IV, affattes således:

"Kapitel 3Kapitalgrundlagskrav vedrørende valutakursrisiko efter den forenklede standardmetode".

87)  Overskriften til kapitel 4 i tredje del, afsnit IV, affattes således:

"Kapitel 4Kapitalgrundlagskrav vedrørende råvarerisici efter den forenklede standardmetode".

88)  Overskriften til kapitel 5 i tredje del, afsnit IV, affattes således:

"Kapitel 5Beregning af kapitalgrundlagskrav ved hjælp af den forenklede metode for interne modeller".

89)  Artikel 384, stk. 1, indledningen, affattes således:

"1. Et institut, der ikke beregner kapitalgrundlagskravene vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for sine modparter i henhold til artikel 383, skal beregne et porteføljerelateret kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditværdijusteringsrisiko for hver modpart efter følgende formel, idet der tages hensyn til kreditværdijusteringsafdækning, som kan indregnes i henhold til artikel 386:".

90)  Definitionen af EADitotal i artikel 384, stk. 1, erstattes af følgende:

"EADitotal = den samlede værdi af modpart "i"s modpartsrisiko (sammenlagt på tværs af dens nettinggrupper), herunder virkningen af sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med metoderne i afdeling 3-6 i afsnit II, kapitel 6, der anvendes på beregningen af kapitalgrundlagskravene vedrørende modpartsrisiko for den pågældende modpart."

91)  Artikel 390 affattes således:

"Artikel 390Beregning af eksponeringsværdien

1.  Eksponeringerne mod en gruppe af indbyrdes forbundne kunder beregnes ved at addere eksponeringerne mod de enkelte kunder i denne gruppe.

2.  De samlede eksponeringer mod enkelte kunder beregnes ved at addere eksponeringerne i handelsbeholdningen og eksponeringerne uden for handelsbeholdningen.

3.  For eksponeringer i handelsbeholdningen kan institutter:

a)  modregne deres lange positioner og korte positioner i de samme finansielle instrumenter udstedt af en given kunde med nettopositionen i hvert af de forskellige instrumenter, som beregnes efter metoderne fastlagt i tredje del, afsnit IV, kapitel 2

b)  kun modregne deres lange positioner og korte positioner i forskellige finansielle instrumenter udstedt af en given kunde, hvis den korte position er efterstillet den lange position eller positionerne har samme rang.

Med henblik på litra a) og b) kan værdipapirer henføres til undergrupper baseret på forskellige rangordner med henblik på at fastlægge positioners relative rangorden.

4.  Institutterne beregner eksponeringer, der opstår som følge af derivatkontrakter, jf. bilag II, og kreditderivater, der indgås direkte med en kunde efter en af de metoder, der er beskrevet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 3-5, alt efter hvad der er relevant.

Institutterne skal også følge principperne i artikel 299, når de beregner eksponeringsværdien af de kontrakter, som er omhandlet i første afsnit, og som er opført i handelsbeholdningen. Uanset dette stykkes første afsnit kan institutter, der har tilladelse til at anvende metoden med interne modeller, jf. artikel 283, anvende den metode, der er omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.

5.  Til eksponeringerne mod en kunde lægger institutterne de eksponeringer, der opstår som følge af de kontrakter, der er omhandlet i bilag II, og kreditderivater, som ikke er indgået direkte med denne kunde, men som ligger til grund for et gælds- eller aktieinstrument, der er udstedt af den pågældende kunde.

6.  Eksponeringerne omfatter ikke:

a)  ved valutatransaktioner: eksponeringer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling i et tidsrum på to arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted

b)  ved køb eller salg af værdipapirer: eksponeringer, der er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret, alt efter hvilken dato der ligger først

c)  ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til kunder: forsinket modtagelse af finansiering og andre eksponeringer, der opstår som følge af kundeaktivitet, og som ikke varer længere end til den følgende arbejdsdag

d)  ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling i en hvilken som helst valuta og korrespondentbank: intradageksponeringer mod institutter, der yder disse tjenester

e)  eksponeringer, der fratrækkes egentlige kernekapitalposter eller hybride kernekapitalposter i henhold til artikel 36 og 56, eller andre fradrag fra disse poster, som reducerer soliditetsgraden, der offentliggøres i henhold til artikel 437.

7.  For at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med kunder, som instituttet har eksponeringer mod gennem de i artikel 112, litra m) og o), nævnte transaktioner eller gennem andre transaktioner, når der er en eksponering mod underliggende aktiver, skal et institut vurdere de underliggende eksponeringer under hensyntagen til den økonomiske substans i transaktionsstrukturen og de risici, der er forbundet med selve transaktionsstrukturen, for at fastslå, om den udgør en yderligere eksponering.

8.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)  betingelserne for og metoderne til at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med de typer af eksponeringer, der er omhandlet i stk. 7

b)  de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

9.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på stk. 5 at præcisere, hvordan de eksponeringer, der opstår som følge af de kontrakter, der er omhandlet i bilag II, og kreditderivater, der ikke er indgået direkte med en kunde, men som ligger til grund for et gælds- eller aktieinstrument, der er udstedt af den pågældende kunde, skal fastlægges, således at de kan indregnes i eksponeringerne mod kunden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [9 months after entry into force].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

92)  I artikel 391 tilføjes følgende stykke:

"Med henblik på første stykke kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2.".

93)  Artikel 392 affattes således:

"Artikel 392Definition af en stor eksponering

Et instituts eksponering mod en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som en stor eksponering, når den udgør 10 % eller mere af instituttets kernekapital.".

94)  Artikel 394 affattes således:

"Artikel 394Indberetningskrav

1.  Institutterne indberetter til deres kompetente myndigheder følgende oplysninger for hver stor eksponering, de besidder, herunder store eksponeringer, som ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:

a)  Identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor eksponering mod

b)  eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er relevant

c)  typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes

d)  eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395, stk. 1, når det er relevant.

Institutter, der er omfattet af tredje del, afsnit II, kapitel 3, indberetter til deres kompetente myndigheder deres 20 største eksponeringer på konsolideret niveau, eksklusive de eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1.

Institutterne indberetter også til deres kompetente myndigheder eksponeringer med en værdi, der overstiger eller er lig med 300 mio. EUR, men som udgør mindre end 10 % af instituttets kernekapital.

2.  Ud over de i stk. 1 omhandlede oplysninger indberetter institutterne følgende oplysninger til deres kompetente myndigheder vedrørende deres ti største eksponeringer på konsolideret niveau mod institutter og mod enheder i skyggebanksektoren, som udfører uregulerede bankaktiviteter, herunder store eksponeringer, der ikke er omfattet af artikel 395, stk. 1:

a)  Identiteten af den kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som et institut har en stor eksponering mod

b)  eksponeringsværdien, inden der tages hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion, såfremt det er relevant

c)  typen af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, hvor en sådan anvendes

d)  eksponeringsværdien efter hensyntagen til virkningen af kreditrisikoreduktion beregnet med henblik på artikel 395, stk. 1, når det er relevant.

3.  De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indberettes til de kompetente myndigheder med følgende hyppighed:

a)  Små institutter som defineret i artikel 430a foretager indberetning en gang om året

b)  andre institutter foretager indberetning mindst halvårligt, jf. dog stk. 4.

4.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)  de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede indberetning og vejledning i anvendelsen af disse formater

b)  hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede indberetning

c)  de IT-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk. 3 omhandlede indberetning.

Indberetningskravene i udkastet til gennemførelsesmæssige tekniske standarder skal stå i rimeligt forhold til institutternes størrelse og kompleksitet samt arten af og risikoniveauet for deres aktiviteter.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder træder i kraft et år efter, at Kommissionen vedtager dem.

5.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for at identificere enheder i skyggebanksektoren, som er omhandlet i stk. 2.

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager EBA hensyn til internationale tiltag og internationalt fastlagte standarder for skyggebanksektoren og undersøger, om:

a)  forbindelsen til en enhed eller en gruppe enheder kan medføre risici for instituttets solvens eller likviditetsposition

b)  enheder, der er omfattet af solvens- eller likviditetskrav svarende til de krav, som er fastsat i denne forordning og forordning (EU) nr. 1093/2010, fritages helt eller delvist fra de i stk. 2 omhandlede indberetningskrav vedrørende enheder i skyggebanksektoren.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [one year after entry into force of the Amending Regulation].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

95)  Artikel 395 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Et institut må ikke, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, påtage sig en eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, hvis størrelse overstiger 25 % af dets kernekapital. Er kunden et institut, eller omfatter gruppen af indbyrdes forbundne kunder et eller flere institutter, må denne størrelse ikke overstige 25 % af instituttets kernekapital eller 150 mio. EUR, idet det er den højeste størrelse, der gælder, forudsat at summen af eksponeringsværdierne, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, mod alle de indbyrdes forbundne kunder, som ikke er institutter, ikke overstiger 25 % af instituttets kernekapital.

Overstiger beløbet på 150 mio. EUR 25 % af instituttets kernekapital, må eksponeringsværdien, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, ikke overstige en rimelig grænse i forhold til instituttets kernekapital. Denne grænse fastsættes af instituttet i overensstemmelse med de i artikel 81 i direktiv 2013/36/EU omhandlede politikker og procedurer for håndtering og kontrol af koncentrationsrisici. Grænsen må ikke overstige 100 % af instituttets kernekapital.

De kompetente myndigheder kan fastsætte en lavere grænse end 150 mio. EUR og skal i så fald underrette EBA og Kommissionen herom.

Uanset første afsnit må et institut, der er udpeget som et G-SII i henhold til artikel 131 i direktiv 2013/36/EU, ikke indgå en eksponering mod et andet institut, der er udpeget som et G-SII, hvis værdi, efter at der er taget hensyn til virkningen af kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med artikel 399-403, overstiger 15 % af dets kernekapital. En sådan grænse overholdes af et institut senest 12 måneder, efter at det er udpeget som et G-SII."

b)  Stk. 5 affattes således:

"5. De i denne artikel fastsatte grænser kan overskrides for eksponeringer i instituttets handelsbeholdning, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  Eksponeringen uden for handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke den grænse, der er fastsat i stk. 1, idet denne grænse beregnes med reference til kernekapitalen, således at overskridelsen alene vedrører handelsbeholdningen

b)  instituttet opfylder et yderligere kapitalgrundlagskrav for den del af eksponeringen, der overskrider den i stk. 1 fastsatte grænse, der beregnes i henhold til artikel 397 og 398

c)  eksponeringen i handelsbeholdningen mod den pågældende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder overstiger ikke 500 % af instituttets kernekapital, når der er gået ti dage eller mindre siden overskridelsen omhandlet i litra b)

d)  overskridelser, der har varet i mere end ti dage, overstiger tilsammen ikke 600 % af instituttets kernekapital.

I de tilfælde, hvor grænsen er overskredet, indberetter instituttet straks overskridelsens omfang og navnet på den pågældende kunde og, hvor det er relevant, navnet på gruppen af indbyrdes forbundne kunde til de kompetente myndigheder.".

96)  Artikel 396 ændres således:

a)  Stk. 1 ændres således:

i)  Første afsnit affattes således:

"Hvis det beløb på 150 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 395, stk. 1, finder anvendelse, kan de kompetente myndigheder i individuelle tilfælde tillade, at grænsen på 100 % af instituttets kernekapital overskrides."

ii)  Følgende afsnit tilføjes:

"Når en kompetent myndighed i de særlige tilfælde, der er omhandlet i første og andet afsnit, tillader et institut at overskride den grænse, der er nævnt i artikel 395, stk. 1, i en periode på mere end tre måneder, forelægger instituttet en for den kompetente myndighed tilfredsstillende plan for rettidig fornyet overholdelse af grænsen og gennemfører denne plan inden for en frist, som aftales med den kompetente myndighed. De kompetente myndigheder overvåger gennemførelsen af planen og kræver om nødvendigt hurtigere fornyet overholdelse.".

b)  Følgende tilføjes som stk. 3:

"3. Med henblik på stk. 1 udsteder EBA retningslinjer, som præciserer:

a)  de særlige tilfælde, hvor den kompetente myndighed kan tillade, at grænsen overskrides i henhold til stk. 1

b)  den tid, der anses for hensigtsmæssig for så vidt angår fornyet overholdelse

c)  de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe for at sikre rettidig fornyet overholdelse fra instituttets side.

Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

97)  I artikel 397, kolonne 1 i tabel 1, erstattes udtrykket "det justerede kapitalgrundlag" med udtrykket "kernekapitalen".

98)  Artikel 399 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Et institut anvender en teknik til kreditrisikoreduktion ved beregning af en eksponering, hvis det har anvendt denne teknik til at beregne kapitalkrav vedrørende kreditrisiko i henhold til med tredje del, afsnit II, og såfremt det opfylder betingelserne i denne artikel.

Med henblik på artikel 400-403 omfatter "garanti" kreditderivater, der er anerkendt i medfør af tredje del, afsnit II, kapitel 4, bortset fra "credit linked notes"."

aa)  Følgende stykke indsættes:

  "1a. Uanset stykke 1 og efter den kompetente myndigheds godkendelse må institutter, der har anvendt en teknik til kreditrisikoreduktion ved beregning af kapitalkravene vedrørende kreditrisiko i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, ikke bruge denne teknik med henblik på artikel 395, stk. 1, til eksponeringer i form af en sikkerhedsstillelse eller en garanti stillet af et officielt eksportkreditagentur eller af en anerkendt udbyder af risikoafdækning jf. artikel 201, som kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover, til offentligt støttede eksportkreditter og boliglån.".

b)  I stk. 2 tilføjes følgende afsnit:

"Hvis et institut anvender standardmetoden til kreditrisikoreduktion, finder artikel 194, stk. 3, litra a), ikke anvendelse i forbindelse med dette stykke."

c)  Stk. 3 affattes således:

"3. Kreditrisikoreduktionsteknikker, som kun er tilgængelige for institutter, der anvender en af IRB-metoderne, kan ikke anvendes til at reducere eksponeringsværdierne i forbindelse med store eksponeringer, medmindre der er tale om eksponeringer sikret ved fast ejendom i henhold til artikel 402."

99)  Artikel 400 ændres således:

a)  Stk. 1, første afsnit, ændres således:

i)  Litra j) affattes således:

"j) handelseksponeringer og bidrag til misligholdelsesfonde til kvalificerede centrale modparter".

ii)  Som litra l) og la) indsættes følgende:

"l) afviklingsenheders besiddelser af de instrumenter og anerkendte kapitalgrundlagsinstrumenter, der er omhandlet i artikel 45, stk. 3, litra g), i direktiv 2014/59/EU og er udstedt af andre enheder, der tilhører den samme afviklingskoncern

la) eksponeringer, der følger af en minimumsværdiforpligtelse, som opfylder alle krav i henhold til artikel 132, stk. 8.".

aa)  Stk. 2, litra c), affattes således:

  "c) eksponeringer, herunder kapitalinteresser eller andre interesser, som et institut har indgået med sit moderselskab, med moderselskabets øvrige datterselskaber eller med sine egne datterselskaber, og kvalificeret deltagelse, for så vidt som disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret niveau, som instituttet selv er underlagt i overensstemmelse med denne forordning, direktiv 2002/87/EF eller tilsvarende regler i et tredjeland. Eksponeringer, der ikke opfylder disse kriterier, behandles, uanset om de er undtaget fra artikel 395, stk. 1, eller ej, som eksponeringer mod en tredjepart".

b)  I stk. 2, udgår litra k).

c)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

"De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvorvidt de agter at benytte en af de fritagelser, der er omhandlet i stk. 2, i overensstemmelse med litra a) og b) i nærværende stykke, og begrunder anvendelsen af disse fritagelser over for EBA."

d)  Følgende tilføjes som stk. 4:

"4. Samtidig anvendelse af mere end én fritagelse, jf. stk. 1 og 2, på den samme eksponering tillades ikke."

100)  Artikel 401 affattes således:

"Artikel 401Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktionsteknikker

1.  Til beregningen af størrelsen af eksponeringer med henblik på artikel 395, stk. 1, kan et institut benytte den fuldt justerede størrelse af eksponeringen (E*) som beregnet efter tredje del, afsnit II, kapitel 4, under hensyntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 4.

2.  Med undtagelse af institutter, der anvender den enkle metode for finansielle sikkerheder, anvender institutter med henblik på første afsnit den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, uanset hvilken metode de har anvendt til beregning af kapitalgrundlagskrav vedrørende kreditrisiko.

Uanset stk. 1 og dette stykkes første afsnit kan institutter, der har tilladelse til at anvende metoden omhandlet i tredje del, afsnit II, kapitel 6, afdeling 6, fortsætte med at bruge denne metode til beregning af eksponeringsværdien af værdipapirfinansieringstransaktioner.

3.  Ved beregningen af eksponeringsværdien med henblik på artikel 395, stk. 1, gennemfører institutterne regelmæssige stresstest af deres kreditrisikokoncentrationer, herunder vedrørende realisationsværdien af modtaget sikkerhedsstillelse.

Disse regelmæssige stresstest, som er omhandlet i første afsnit, skal tackle risici, der hidrører fra potentielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på instituttets kapitalgrundlag, og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer.

De stresstest, der gennemføres, skal være tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af disse risici.

Institutterne skal inkludere følgende i deres strategier for reduktion af koncentrationsrisici:

a)  politikker og procedurer for reduktion af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem eksponeringer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne eksponeringer

b)  politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker, navnlig fra store indirekte krediteksponeringer, f.eks. mod en enkelt udsteder af værdipapirer, der er accepteret som sikkerhedsstillelse.

4.  Hvis et institut reducerer en eksponering mod en kunde gennem en anerkendt kreditrisikoreduktionsteknik i henhold til artikel 399, stk. 1, anser det på den måde, der er fastsat i artikel 403, den del af eksponeringen, hvormed eksponeringen mod kunden er blevet reduceret, for at være knyttet til udbyderen af kreditrisikoafdækning og ikke til kunden.".

101)  Artikel 403, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"Er der af tredjemand stillet sikkerhed for en eksponering mod en kunde, eller er en sådan eksponering sikret ved sikkerhedsstillelse udstedt af tredjemand, med undtagelse af eksponeringer omhandlet i artikel 399, stk. 1a, og bruges kreditrisikoreduktionen til at beregne kapitalkrav vedrørende kreditrisiko i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, skal et institut:".

102)  I sjette del affattes overskriften til afsnit I således:

"DEFINITIONER OG LIKVIDITETSKRAV".