Procedure : 2016/0364(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0243/2018

Indgivne tekster :

A8-0243/2018

Forhandlinger :

PV 15/04/2019 - 17
CRE 15/04/2019 - 17

Afstemninger :

PV 16/04/2019 - 8.12

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0370

BETÆNKNING     ***I
PDF 819kWORD 174k
28.6.2018
PE 613.410v02-00 A8-0243/2018

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger

(COM(2016)0854 – C8-0474/2016 – 2016/0364(COD))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Peter Simon

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger

(COM(2016)0854 – C8-0474/2016 – 2016/0364(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2016)0854),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0474/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 8. november 2017(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0243/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

2016/0364 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om ændring af direktiv 2013/36/EU med hensyn til fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og ‑beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(5) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(6) blev vedtaget som reaktion på finanskrisen, som udfoldede sig i 2007-2008. Disse lovgivningsforanstaltninger har ydet et væsentligt bidrag til styrkelsen af det finansielle system i Unionen og gjort institutter mere modstandsdygtige over for eventuelle rystelser i fremtiden. Selv om disse foranstaltninger var ekstremt vidtrækkende, omhandlede de ikke alle identificerede svagheder, som påvirker institutter. Nogle af de oprindeligt foreslåede foranstaltninger var underlagt krav om gennemgang eller har ikke været tilstrækkeligt specifikke til at kunne gennemføres smidigt.

(2)  Formålet med direktivet er at afhjælpe de problemer, der er opstået i forbindelse med bestemmelser, som har vist sig ikke at være tilstrækkeligt klare, og som derfor har været genstand for divergerende fortolkninger, eller som har vist sig at være unødigt byrdefulde for visse institutter. Det indeholder også tilpasninger af direktiv 2013/36/EU, som er nødvendige efter enten vedtagelsen af anden relevant EU-lovgivning, f.eks. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(7), eller de foreslåede parallelle ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013. Endelig sikrer ændringsforslagene bedre tilpasning mellem den nuværende lovgivningsramme og internationale tiltag med det formål at fremme overensstemmelse og sammenlignelighed mellem jurisdiktioner.

(2a)  En af vigtigste erfaringer fra finanskrisen i Europa var, at den institutionelle og politiske ramme var utilstrækkelig til at forebygge og imødegå ubalancer i EU. I lyset af den seneste institutionelle udvikling i Unionen er en omfattende revision af den makroprudentielle politiske ramme berettiget. Det er vigtigt at strømline koordineringsmekanismen mellem myndighederne, forenkle aktiveringen af makroprudentielle politiske redskaber og udvide den makroprudentielle værktøjskasse for at sikre, at myndighederne er i stand til at håndtere systemiske risici rettidigt og effektivt. De lovgivningsmæssige ændringer bør bl.a. omfatte revision af de respektive beføjelser hos makroprudentielle myndigheder på nationalt plan og på EU-plan for bedre at afgrænse ansvarsområder inden for risikovurdering og politisk beslutningstagning, herunder koordinerings- og underretningsprocedurer mellem myndigheder. ESRB bør spille en afgørende rolle i koordineringen af makroprudentielle foranstaltninger og fremsendelsen af oplysninger om de planlagte makroprudentielle foranstaltninger i medlemsstaterne, navnlig ved at offentliggøre de vedtagne makroprudentielle foranstaltninger på sit websted og udveksle oplysninger mellem myndighederne efter meddelelse af de planlagte makroprudentielle foranstaltninger.

(3)  Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber kan være moderselskaber for bankkoncerner, og det foreslås, at tilsynskrav finder anvendelse på grundlag af sådanne holdingselskabers konsoliderede situation. Eftersom det institut, der kontrolleres af sådanne holdingselskaber, ikke altid overholder kravene på et konsolideret grundlag, ligger det inden for konsolidering, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber omfattes direkte af anvendelsesområdet for direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013. Der er følgelig behov for en specifik procedure for meddelelse af tilladelse for finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber samt tilsyn udøvet af de kompetente myndigheder. Dette vil sikre, at konsoliderede tilsynskrav overholdes umiddelbart af holdingselskabet, som ikke underkastes tilsynskrav på individuelt niveau.

(4)  Den konsoliderende tilsynsmyndighed pålægges hovedansvaret for tilsyn på konsolideret grundlag. Meddelelse af tilladelse i forbindelse med tilsyn og tilsyn med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber bør derfor nødvendigvis også overlades til den konsoliderende tilsynsmyndighed. Den Europæiske Centralbank bør, når den udfører sin opgave med at føre tilsyn på konsolideret grundlag med kreditinstitutters moderselskaber i henhold til artikel 4, stk. 1, litra g), i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013(8), også have ansvaret for at meddele tilladelse til og føre tilsyn med finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber.

(5)  Kommissionen konstaterede i sin rapport COM(2016) 510 af 28. juli 2016, at nogle af principperne, dvs. reglerne om lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter i kapitalkravsdirektivets artikel 94, stk. 1, litra l) og m), er uforholdsmæssigt belastende og ikke står i forhold til deres tilsynsmæssige fordele, når de finder anvendelse på små og ikkekomplekse institutter. Kommissionen konstaterede ligeledes, at omkostningerne i forbindelse med anvendelsen af disse krav overstiger deres tilsynsmæssige fordele for medarbejdere, hvis variable aflønning er lav, eftersom sådanne niveauer af variabel aflønning ikke eller kun i begrænset omfang tilskynder medarbejdere til uforholdsmæssig risikotagning. Mens alle institutter generelt bør have pligt til at anvende alle reglerne over for alle deres medarbejdere, hvis professionelle aktiviteter har væsentlig indflydelse på deres risikoprofil, bør små og ikkekomplekse institutter og medarbejdere, hvis variable aflønning er lav, følgelig i direktivet fritages for reglerne om lønudskydelse og udbetaling i form af finansielle instrumenter.

(6a)  Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet i artikel 157 i traktaten for Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Det skal anvendes konsekvent af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Derfor bør de føre en kønsneutral aflønningspolitik.

(6)  Det er nødvendigt med klare, overensstemmende og harmoniserede kriterier til identifikation af disse små og ikkekomplekse institutter samt lave niveauer af variabel aflønning for at sikre konvergens i tilsynet og for at fremme lige vilkår for institutter og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Samtidig bør de kompetente myndigheder gives en vis fleksibilitet med hensyn til at benytte en strengere metode, hvis de finder dette nødvendigt. 

(7)  I henhold til direktiv 2013/36/EU skal en væsentlig del, og i alle tilfælde mindst 50 % af enhver form for variabel løn, bestå af en afbalanceret kombination af aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur eller instrumenter baseret på aktier eller, for ikkenoterede institutter, tilsvarende ikkelikvide instrumenter, og om muligt andre hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder visse betingelser. Dette princip begrænser anvendelsen af instrumenter baseret på aktier til ikkenoterede institutter og kræver, at noterede institutter anvender aktier. Kommissionen konstaterede i sin rapport COM(2016) 510 af 28. juli 2016, at anvendelsen af aktier kan pålægge noterede institutter betydelige administrative byrder og omkostninger. Samtidig kan tilsvarende tilsynsmæssige fordele opnås ved at tillade noterede institutter at anvende instrumenter baseret på aktier, forudsat at de følger aktieværdien tæt. Muligheden for at anvende instrumenter baseret på aktier bør derfor udvides til noterede institutter.

(8)  Krav om yderligere kapitalgrundlag pålagt af de kompetente myndigheder er et vigtigt element i et instituts overordnede kapitalgrundlag og er relevante for markedsaktører, eftersom størrelsen af kravet om yderligere kapitalgrundlag påvirker triggerpunktet for restriktioner på udlodninger, bonusudbetalinger og betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter. Der bør gives en klar definition af betingelserne for krav om tillæg til kapitalgrundlaget for at sikre, at reglerne anvendes ensartet på tværs af medlemsstaterne, og for at sikre, at markedet fungerer korrekt.

(9)  Krav om yderligere kapitalgrundlag pålagt af de kompetente myndigheder bør fastsættes i forhold til et instituts specifikke situation og bør begrundes behørigt. Disse krav bør ▌ anvendes til at dække de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge af deres aktiviteter, herunder de risici, der afspejler visse forretningsmodellers eller markedsudviklingens indvirkning på et individuelt instituts risikoprofil. De bør dog ikke være i strid med den behandling, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 573/2013 med sigte på at undgå utilsigtet påvirkning af den finansielle stabilitet, udbuddet af udlån og realøkonomien.

(9a)  Der bør i forbindelse med beregning af gearingsgraden ud over bufferne også tages hensyn til risici, som er forbundet med et instituts systemiske relevans, jf. Baselkomitéens beslutning om en buffer for globale systemisk vigtige banker. Af den grund bør der indføres en regulering af gearingsgraden for globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er), som skal fastsættes til 50 % af et G-SII's højere tabsabsorberende risikovægtede krav.

(9b)  Der bør ved tilsynskontrollen og vurderingen tages hensyn til institutternes størrelse, struktur og interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet. Har forskellige institutter lignende risikoprofiler, f.eks. fordi de har lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af deres eksponeringer, eller fordi de er tilsluttet samme institutsikringsordning, bør de kompetente myndigheder kunne tilpasse metoden i forbindelse med kontrol- og vurderingsprocessen for at tage højde for de fælles karakteristika og risici for institutter med samme risikoprofil. En sådan tilpasning bør dog hverken forhindre de kompetente myndigheder i at tage behørigt hensyn til de specifikke risici, der påvirker hvert institut, eller ændre den institutspecifikke karakter af de pålagte foranstaltninger.

(10)  Gearingsgradkravet er parallelt med de risikobaserede kapitalgrundlagskrav. Krav om yderligere kapitalgrundlag pålagt af kompetente myndigheder for at imødegå risikoen for overdreven gearing bør derfor lægges til minimumskravet til gearingsgrad og ikke til minimumskravet til risikobaseret kapitalgrundlag. Desuden kan egentlig kernekapital, som institutter bruger til at opfylde krav vedrørende gearing, også bruges til at opfylde kravene til risikobaseret kapitalgrundlag, herunder de kombinerede bufferkrav.

(11)  De kompetente myndigheder bør have mulighed for at meddele et institut eventuel yderligere regulering af den kapital, som dette institut forventes at råde over ud over minimumskravene til kapitalgrundlag, de yderligere kapitalgrundlagskrav og de kombinerede bufferkrav, hvis det skal kunne håndtere fremadrettede og fjerne situationer. Eftersom denne vejledning udgør et kapitalmål, bør det anses for at være placeret over kapitalgrundlagskravene og det kombinerede bufferkrav, og manglende opfyldelse af et sådant mål bør ikke udløse restriktionerne på udlodning, jf. dette direktivs artikel 141, og der bør i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 ikke fastsættes obligatoriske oplysningskrav vedrørende vejledningen. Hvis et institut gentagne gange undlader at opfylde kapitalmålet, bør den kompetente myndighed kunne træffe tilsynsforanstaltninger og om nødvendigt stille krav om yderligere kapitalgrundlag.

(12)  Respondenter i Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation om EU's regelsæt for finansielle tjenesteydelser påpegede, at rapporteringsbyrden vokser som følge af den systematiske rapportering, der kræves af kompetente myndigheder ud over kravene i forordning (EU) nr. 575/2013. Kommissionen bør udarbejde en rapport, hvori disse yderligere systematiske rapporteringskrav udpeges, og vurdere, om de er i overensstemmelse med det fælles regelsæt om indberetning med henblik på tilsyn.

(13)  Bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU om renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er kædet sammen med de relevante bestemmelser i [forordning XX om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013], som kræver en længere gennemførelsesperiode for institutter. For at tilpasse anvendelsen af reglerne om renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter bør de bestemmelser, som er nødvendige for at overholde de relevante bestemmelser i dette direktiv, finde anvendelse fra den samme dato som de relevante bestemmelser i forordning (EU) nr. [XX].

(14)  Med henblik på at harmonisere beregningen af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter, når institutternes interne systemer til måling af denne risiko ikke er tilfredsstillende, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder for at fastlægge enkeltdelene i en standardmetode gennem de reguleringsmæssige tekniske standarder, jf. artikel 84, stk. 4, i direktiv 2013/36/EU, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(15)    For at forbedre de kompetente myndigheders udpegning af de institutter, som kan pådrage sig uforholdsmæssige tab i forbindelse med deres ikkehandelsmæssige aktiviteter som følge af potentielle renteændringer, bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som alle institutter skal anvende, når de beregner ændringer i den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, jf. artikel 98, stk. 5, og de fælles antagelser, baseret på internationale standarder, som institutter skal indføre i deres interne systemer til brug for denne beregning, og med henblik på at fastlægge det potentielle behov for specifikke kriterier for udpegning af de institutter, for hvilke tilsynsforanstaltninger kan være nødvendige efter et fald i nettorenteindtægten som følge af renteændringer, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

(17)  Offentlige udviklingsbanker og låneforeninger i visse medlemsstater har historisk set været undtaget fra Unionens lovgivning om kreditinstitutter. For at sikre lige vilkår bør det også kunne tillades, at andre offentlige udviklingsbanker og låneforeninger undtages fra Unionens lovgivning om kreditinstitutter og alene omfattes af nationale reguleringsforanstaltninger i overensstemmelse med de risici, de pådrager sig. Af hensyn til retssikkerheden skal der fastsættes klare kriterier for sådanne yderligere undtagelser, og bør beføjelsen til at vedtage retsakter tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelse af, om specifikke institutter eller kategorier af institutter opfylder disse fastsatte kriterier.

(17a)  Fuldendelsen af bankunionen er et vigtigt skridt fremad for at skabe velfungerende, grænseoverskridende markeder og for at sikre, at bankkunderne kan drage fordel af de positive virkninger, der følger af et harmoniseret og integreret europæisk bankmarked, som giver lige konkurrencevilkår for europæiske banker. Der er gjort store fremskridt i retning af at få færdiggjort bankunionen, men der er stadig nogle hindringer – f.eks. hvad angår valgmuligheder og nationale skøn. Harmoniseringen af reglerne er stadig særdeles vanskelig på området for store grænseoverskridende, koncerninterne eksponeringer, idet den fælles tilsynsmekanisme ikke har nogen fælles kompetence på dette område. Desuden er grænseoverskridende aktiviteter inden for bankunionen fuldt ud underlagt den metodologi, der anvendes af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), hvilket gør det mindre attraktivt for en bank, der ligger i et land i euroområdet, at udvide sin virksomhed til et andet land i euroområdet end på sit hjemmemarked. Som følge heraf bør Kommissionen efter tæt samråd med ECB, ESRB og EBA revidere de nuværende rammer, samtidig med at der opretholdes en afbalanceret og tilsynsmæssigt sund tilgang til hjemlande og værtslande og under hensyntagen til potentielle fordele og risici for medlemsstaterne og regionerne.

(17b)  Statsobligationer spiller en helt afgørende rolle for tilvejebringelsen af likvide midler af høj kvalitet til investorer og stabile finansieringskilder til regeringer. I nogle medlemsstater har finansieringsinstitutterne imidlertid i overdreven grad investeret i obligationer udstedt af deres egen stat, hvilket har resulteret i overdreven hjemlandsfavorisering ("home bias"). Et af de vigtigste mål med bankunionen er at bryde sammenhængen mellem banker, stat og risici, og Unionens lovgivningsmæssige rammer for forsigtig omgang med statsgæld bør fortsat være i overensstemmelse med den internationale standard, men samtidig bør bankerne fortsætte deres bestræbelser på at opnå mere diversificerede porteføljer af statsobligationer.

(18)  Inden vedtagelsen af retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF er det navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(19)  Målene for dette direktiv, nemlig at styrke og forbedre allerede eksisterende EU-lovgivning for at sikre ensartet anvendelse af tilsynskrav, som finder anvendelse på kreditinstitutter og investeringsselskaber i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(20)  I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(21)  Direktiv 2013/36/EU bør derfor ændres —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1Ændring af direktiv 2013/36/EU

I direktiv 2013/36/EU foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 2 affattes således:

a)  Stk. 5 ændres således:

1)  Nr. 16) affattes således:

"16) i Nederlandene: "Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV", "NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij", "NV Industriebank Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering", "Overijsselse Ontwikkelingsmaatschappij NV" og kredietunies".

2)  Følgende tilføjes som nr. 24):

"24) i Kroatien: "kreditne unije" og "Hrvatska banka za obnovu i razvitak"."

b)  Følgende indsættes som stk. 5a og 5b:

"5a.  Uden at det berører de institutter, der er nævnt i stk. 5, finder dette direktiv ikke anvendelse på et institut, såfremt Kommissionen i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 148 på grundlag af de foreliggende oplysninger bestemmer, at instituttet opfylder alle følgende betingelser, uden at det berører anvendelsen af statsstøttereglerne:

a)  det er etableret ▌af centralregeringen eller regionale eller lokale myndigheder i en medlemsstat

b)  love og bestemmelser for instituttet bekræfter, at ▌dets mål omfatter aktiviteter af almen interesse, f.eks. ydelse af finansiering til fremme eller udvikling af specifikke økonomiske aktiviteter, eller geografiske områder i den pågældende medlemsstat 

c)  det er underlagt en tilsynsramme, der sikrer dets finansielle stabilitet

d)  den relevante centralregering eller de relevante regionale eller lokale myndigheder er forpligtet til at opretholde instituttets levedygtighed eller garanterer direkte eller indirekte mindst 75 % af instituttets passiver eller kapitalgrundlagskrav, finansieringskrav eller eksponeringer

e)  det kan ikke acceptere detailindskud, med undtagelse af dem, der er garanteret af staten eller den regionale eller lokale myndighed 

f)  hvis instituttet er etableret af en regional eller lokal myndighed, er hovedparten af dets aktiviteter begrænset til den medlemsstat, hvor dets hovedkontor er beliggende

g)  for institutter, hvis kapitalgrundlagskrav, finansieringskrav eller eksponeringer i et omfang på mindre end 75 % garanteres direkte eller indirekte af medlemsstatens centralregering eller regionale eller lokale myndigheder i henhold til litra d), overstiger den samlede værdi af instituttets aktiver ikke 30 mia. EUR

h)  forholdet mellem instituttets samlede aktiver og den pågældende medlemsstats BNP er mindre end 30 %.

Kommissionen vurderer regelmæssigt, om et institut, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 148, fortsat opfylder betingelserne i første afsnit.

5b.  Uden at det berører de institutter, der er nævnt i stk. 5, finder dette direktiv ikke anvendelse på kategorier af institutter i en medlemsstat, såfremt Kommissionen i en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 148 på grundlag af de foreliggende oplysninger bestemmer, at institutterne i denne kategori udgør låneforeninger (credit unions) efter en medlemsstats nationale ret og opfylder alle følgende betingelser:

a)  de er finansielle institutter, som har karakter af andelsselskaber

b)  deres medlemskreds er begrænset til en gruppe af medlemmer, som deler visse fastsatte personlige egenskaber eller interesser

c)  de må kun yde kredit og finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer

d)  de må kun acceptere indskud eller tilbagebetalingspligtige midler fra deres medlemmer ▌

e)  de må kun udøve de aktiviteter, der er opført på listen i dette direktivs bilag I, punkt 1-6 og 15

f)  de er omfattet af passende og effektive tilsynsmæssige krav, herunder minimumskrav til kapitalgrundlag, og af en passende tilsynsmæssig ramme, som har samme virkning som den ramme, der er fastsat i EU-retten

g)  den samlede værdi af denne kategori af institutters aktiver overstiger ikke 3 % af den pågældende medlemsstats BNP ▌

h)  deres aktiviteter er begrænset til den medlemsstat, hvor deres hovedkontor er beliggende.

Kommissionen vurderer regelmæssigt, om en kategori af institutter, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 148, fortsat opfylder betingelserne i første afsnit."

c)  Stk. 6 affattes således:

"6. De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 1) og nr. 3)-24), og i delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 5a og 5b, betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3."

ca)  Følgende stykke indsættes:

"6a. Medlemsstaterne sikrer, at en liste over de enheder, der er udelukket fra anvendelsen af dette direktiv, offentliggøres i henhold til stk. 5a og 5b, sammen med oplysninger om omfanget af enhver indskudsbeskyttelse."

d)  Følgende tilføjes som stk. 7:

"Kriterierne i stk. 5a og 5b, ifølge hvilke et institut kan undtages ved en delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 148, gælder ikke under nogen omstændigheder for institutter, der tidligere har været undtaget i henhold til listen i stk. 5.

Senest [5 år efter ikrafttræden] kan Kommissionen for de enheder, der er opført i overensstemmelse med stk. 5a og 5b, gennemgå den nationale retlige ramme og det nationale tilsyn, der gælder for disse enheder, under hensyntagen til de kriterier, der er beskrevet i stk. 5a og 5b.

2)  Artikel 3 ændres som følger:

a)  I stk. 1 tilføjes følgende numre:

"60) "afviklingsmyndighed": en afviklingsmyndighed som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i direktiv 2014/59/EU

61) "globalt systemisk vigtigt institut" (G-SII): et G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 132), i forordning (EU) nr. 575/2013

62) "globalt systemisk vigtigt tredjelandsinstitut" (tredjelands-G-SII): et tredjelands-G-SII som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 133), i forordning (EU) nr. 575/2013

63) "koncern": en koncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 137), i forordning (EU) nr. 575/2013

64) "tredjelandskoncern": en koncern, hvor moderselskabet er etableret i et tredjeland

64a)  "kønsneutral aflønningspolitik i et kreditinstitut eller investeringsselskab": en aflønningspolitik, der er baseret på lige løn for kvinder og mænd for lige arbejde eller arbejde af samme værdi."

b)  Følgende tilføjes som stk. 3:

"3. Når kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendes på konsolideret grundlag, og når tilsyn udøves på konsolideret grundlag i overensstemmelse med dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, finder udtrykkene "institut", "moderinstitut i en medlemsstat", "moderinstitut i Unionen" og "moderselskab" også anvendelse på finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, som er omfattet af kravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret grundlag og er meddelt tilladelse i henhold til artikel 21a."

3)  Artikel 4, stk. 8, affattes således:

"8. Medlemsstaterne sikrer, at når andre myndigheder end de kompetente myndigheder har beføjelse til at forestå afvikling, skal disse andre myndigheder arbejde tæt sammen med og konsultere de kompetente myndigheder om udarbejdelsen af afviklingsplanerne og i alle andre tilfælde, hvor dette er påkrævet i henhold til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU(9) eller forordning (EU) nr. 575/2013."

3a)  Artikel 8, stk. 1, affattes således:

Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditinstitutter er meddelt tilladelse fra kompetente myndigheder, før de påbegynder deres virksomhed, herunder dem der er opført i bilag 1. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 10-14, fastsætter medlemsstaterne kravene herfor og underretter EBA herom."

4)  Artikel 8, stk. 2, ændres således:

a)  Litra a) affattes således:

"a) de oplysninger, der skal forelægges for de kompetente myndigheder ved ansøgningen om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, herunder driftsplanen, jf. artikel 10, og de oplysninger, der er nødvendige for de krav om tilladelse, som medlemsstaterne har fastsat og meddelt EBA i henhold til stk. 1"

b)  Litra b) affattes således:

"b) de krav, som finder anvendelse på aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificerede kapitalandele, eller, såfremt der ikke er nogen kvalificerede andele, på de 20 største aktionærer eller selskabsdeltagere, jf. artikel 14, og".

5)  Artikel 9, stk. 2, affattes således:

"2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler modtages af:

a)  en medlemsstat

b)  en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat

c)  offentlige internationale organisationer, som en eller flere medlemsstater er medlem af

d)  personer eller virksomheder, hvis adgang til og udøvelse af virksomhed udtrykkeligt er omfattet af anden EU-ret end dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013

e)  enheder omhandlet i artikel 2, stk. 5, 5a og 5b, hvis aktiviteter er omfattet af national lovgivning."

6)  Artikel 10 affattes således:

"Artikel 10 Driftsplan og organisationsstruktur

Medlemsstaterne stiller krav om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med angivelse af arten af de påtænkte forretninger og kreditinstituttets organisationsstruktur, herunder angivelse af moderselskaber, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inden for koncernen."

7)  Artikel 14, stk. 2, affattes således:

"2. De kompetente myndigheder afviser at meddele tilladelse til at påbegynde udøvelse af virksomhed som kreditinstitut, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af et kreditinstitut ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed i overensstemmelse med kriterierne i artikel 23, stk. 1. Artikel 23, stk. 2 og 3, og artikel 24 finder anvendelse."

8)  Artikel 18, litra d), affattes således:

"d) ikke længere opfylder tilsynskravene i tredje, fjerde eller sjette del, bortset fra kravene i artikel 92a og 92b, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 104, stk. 1, litra a), eller artikel 105 i dette direktiv eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som dets indskydere har betroet det."

9)  Følgende indsættes som artikel 21a og artikel 21b:

"Artikel 21aGodkendelse af finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

1.  Medlemsstaterne stiller krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber indhenter tilladelse fra den konsoliderende tilsynsmyndighed udpeget i henhold til artikel 111.

Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed er forskellig fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab er oprettet, hører den konsoliderende tilsynsmyndighed den kompetente myndighed.

2.  Den i stk. 1 omhandlede ansøgning om tilladelse skal indeholde oplysninger om følgende:

a)  organisationsstrukturen for den koncern, hvori det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab indgår, med klar angivelse af datterselskaberne og eventuelle moderselskaber

b)  overholdelse af kravene vedrørende varetagelse af den faktiske ledelse og hovedkontorets beliggenhed i artikel 13

c)  overholdelse af kravene vedrørende aktionærer og selskabsdeltagere i artikel 14.

3.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed meddeler kun tilladelse, hvis den finder det godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab, som er omfattet af kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013, kan sikre, at disse krav overholdes

b)  det finansielle holdingselskab eller det blandede finansielle holdingselskab hindrer ikke effektivt tilsyn med institutter, der er datterselskaber, eller moderinstitutter.

4.  Konsoliderende tilsynsmyndigheder stiller krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber meddeler dem de oplysninger, som de har behov for, således at de kan overvåge koncernens organisationsstruktur og overholdelse af de krav til tilladelse, der er omhandlet i denne artikel.

5.  De konsoliderende tilsynsmyndigheder kan kun inddrage en tilladelse meddelt et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, såfremt et sådant finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab:

a)  ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller har solgt alle dets datterselskaber, der er institutter

b)  har opnået tilladelsen gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler

c)  ikke længere opfylder de betingelser, på hvilke tilladelsen blev meddelt

d)  er omfattet af kravene i dette direktiv og i forordning (EU) nr. 575/2013 på konsolideret grundlag og ikke længere opfylder tilsynskravene i tredje, fjerde og sjette del i forordning (EU) nr. 575/2013 eller artikel 104, stk. 1, litra a), eller artikel 105 i dette direktiv eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer

e)  befinder sig i en anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning, eller

f)  begår en af overtrædelserne i artikel 67, stk. 1.

Artikel 21b Intermediært moderselskab i Unionen

1.  ▌To eller flere institutter i Unionen, som indgår i den samme tredjelandskoncern, skal have et fælles intermediært moderselskab, som er oprettet i Unionen.

1a.  De kompetente myndigheder kan tillade, at de institutter, der er omhandlet i stk. 1, har to intermediære moderselskaber i Unionen, hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at et fælles intermediært moderselskab i Unionen ville:

i)  være i strid med et obligatorisk krav om adskillelse af aktiviteter i henhold til reglerne i det tredjeland, hvor tredjelandskoncernens øverste moderselskab har sit hovedkontor, eller

ii)  gøre afvikling mindre effektiv end i de tilfælde, hvor der er to intermediære moderselskaber i Unionen, ifølge en vurdering foretaget af den afviklingsmyndighed, der er kompetent med hensyn til i det intermediære moderselskab i Unionen, efter samråd med afviklingsmyndigheden for moderselskabet for det intermediære moderselskab i Unionen.

1b.   Hvis to eller flere institutter i Unionen, der indgår i samme tredjelandskoncern, har to intermediære moderselskaber i Unionen, jf. stk. 1a, som er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i henhold til artikel 8 eller er godkendt som et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til artikel 21a, udøves tilsyn på et konsolideret grundlag af:

i)  den kompetente myndighed for kreditinstituttet eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum

ii)  den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum, hvis koncernen ikke omfatter nogen kreditinstitutter, i de tilfælde, hvor det intermediære moderselskab i EU er godkendt som et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til artikel 21a.

Uanset dette stykkes nr. i) er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på et individuelt grundlag med mere end ét kreditinstitut inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på et individuelt grundlag med et eller flere kreditinstitutter inden for koncernen, hvis den samlede balancesum for disse kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden kompetent myndighed fører tilsyn med på et individuelt grundlag.

Uanset dette stykkes nr. ii) er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på et individuelt grundlag med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på et individuelt grundlag med et eller flere af investeringsselskaberne inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.

Den tilsynsførende, der udpeges i overensstemmelse med dette stykke, skal være den konsoliderende tilsynsmyndighed som omhandlet i afsnit VII, kapitel 3.

1c.   Såfremt to intermediære moderselskaber i Unionen er blevet tilladt i henhold til stk. 1a, betragtes de som en koncern i forbindelse med udpegelse af en koncernafviklingsmyndighed som omhandlet i direktiv 2014/59/EU, og den koncernafviklingsmyndighed har alle de beføjelser og al den myndighed med hensyn til de intermediære moderselskaber i Unionen, som den ville have haft, hvis de havde udgjort en koncern med et moderselskab i Unionen.

2.  Medlemsstaterne stiller krav om, at intermediære moderselskaber i Unionen er meddelt tilladelse som et institut i henhold til artikel 8 eller som et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab i henhold til artikel 21a.

3.  Stk. 1, 1a og 2 finder ikke anvendelse, såfremt den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i Unionen er lavere end 30 mia. EUR, medmindre tredjelandskoncernen er et tredjelands-G-SII.

4.  I denne artikel omfatter den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i Unionen summen af følgende:

a)  de samlede aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i Unionen ifølge deres konsoliderede balance og

b)  de samlede aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er meddelt tilladelse i Unionen i henhold til artikel 47.

Uanset dette stykke og efter skriftlig anmodning fra en tredjelandskoncern kan den kompetente myndighed helt eller delvist fravige kravet i litra b) afhængigt af den enkelte sag og efter samråd med den kompetente afviklingsmyndighed og myndigheden for tredjelandskoncernen i dennes hjemland samt efter en vurdering af omfanget og kompleksiteten af tredjelandkoncernens aktiviteter i Unionen, størrelsen af aktiverne i tredjelandkoncernens filialer og størrelsen af den samlede værdi af tredjelandskoncernens aktiver i Unionen sammenlignet med den samlede værdi af tredjelandkoncernen aktiver. De kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvori tredjelandkoncernen har registrerede filialer, skal høres og skal indvilge i, at kravet i litra b) fraviges helt eller delvist.

5.  De kompetente myndigheder underretter EBA om enhver tilladelse, der er meddelt i henhold til stk. 2, og giver den følgende oplysninger om hver af de tredjelandskoncerner, der opererer inden for deres jurisdiktion:

a)  navnene på de institutter, som tilhører en tredjelandskoncern, og som er underlagt tilsyn, og beløbene for deres samlede aktiver samt de typer af aktiviteter, de har tilladelse til at udføre

b)   navnene på de filialer, som er meddelt tilladelse i den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 47, og beløbene for deres samlede aktiver

c)  navnet på ethvert intermediært moderselskab i Unionen, som er oprettet i den pågældende medlemsstat, og dets retlige form samt navnet på den tredjelandskoncern, som det er en del af.

6.  EBA offentliggør på sit websted en liste over alle de intermediære moderselskaber i Unionen, der er meddelt tilladelse i Unionen.

De kompetente myndigheder sikrer, at der er etableret et intermediært moderselskab i Unionen for alle institutter, der indgår i den samme tredjelandskoncern.

6a.  Uanset stk. 1 skal koncerner, der driver virksomhed gennem mere end et institut i Unionen, og hvis samlede aktiver andrager 30 mia. EUR eller mere, eller datterselskaber af et tredjelands-G-SII den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden] have et intermediært moderselskab i Unionen eller i det i stk. 1a omhandlede tilfælde to intermediære moderselskaber i Unionen senest den ... [anvendelsesdatoen for dette direktiv + tre år].

6b.  EBA forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, hvori oplysninger modtaget i medfør af stk. 5 tages i betragtning, senest den ... [datoen for dette direktivs ikrafttræden + fire år]. Denne rapport vurderer mindst:

a)  om kravene i denne artikel er anvendelige, nødvendige og forholdsmæssige, og om andre foranstaltninger ville være mere hensigtsmæssige

b)  virkningen af strukturelle adskillelseskrav i andre jurisdiktioner.

6c.  Senest to år efter dette direktivs ikrafttræden forelægger EBA Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om behandling af tredjelandsfilialer under medlemsstaternes relevante lovgivning. Denne rapport vurderer mindst:

a)  hvorvidt og i hvilket omfang tilsynspraksis i national ret for tredjelandsfilialer er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat

b)  hvorvidt forskellig behandling af tredjelandsfilialer kan føre til regelarbitrage

c)  hvorvidt yderligere harmonisering af nationale ordninger for tredjelandsfilialer er nødvendig og hensigtsmæssig, navnlig for så vidt angår betydelige tredjelandsfilialer.

Kommissionen forelægger i givet fald Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af anbefalingerne fra EBA."

10)  Artikel 23, stk. 1, litra b), affattes således:

"b) omdømme, viden, kompetence og erfaring, jf. artikel 91, stk. 1, hos de medlemmer af ledelsesorganet, som kommer til at lede kreditinstituttets virksomhed som følge af den påtænkte erhvervelse".

11)  Artikel 47, stk. 2, affattes således:

"2. De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:

a)  enhver tilladelse til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland

b)  de regelmæssigt rapporterede samlede aktiver og passiver tilhørende filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland, som er meddelt tilladelse.

EBA offentliggør på sit websted en liste over alle tredjelandsfilialer, som er meddelt tilladelse til at drive virksomhed i medlemsstaten, med angivelse af medlemsstaten og hver filials samlede aktiver."

11a)  I artikel 56, tilføjes litra fa) og fb):

"fa)  kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 48 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849

fb)  kompetente myndigheder eller organer, der er ansvarlige for anvendelsen af regler om strukturel adskillelse inden for en bankkoncern. "

11b)  Artikel 57, stk. 1, indledningen, affattes således:

"Uanset bestemmelserne i artikel 53, 54 og 55 sikrer medlemsstaterne, at der finder udveksling af oplysninger sted mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med:"

11c)  I artikel 63, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

"Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder som minimum kan kræve udskiftning af en person som omhandlet i første afsnit, hvis denne person handler i strid med sine forpligtelser i henhold til første afsnit."

11d)  Artikel 74 affattes således:

"1. Institutter skal have robuste ledelsesordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for, fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis, og en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring. Denne aflønningspolitik og -praksis skal være kønsneutral.

2. De i stk. 1 omhandlede ordninger, procedurer og mekanismer omfatter hele virksomheden og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forretningsmodellen og instituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier i artikel 76-95.

3. EBA udsteder retningslinjer for de ordninger, procedurer og mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med stk. 2. Et år efter vedtagelsen af dette direktiv udsteder EBA retningslinjer for kønsneutral aflønningspolitik for kreditinstitutter og investeringsselskaber. To år efter offentliggørelsen af disse retningslinjer og baseret på de oplysninger, der indsamles af de nationale kompetente myndigheder, udarbejder EBA en rapport om kreditinstitutters og investeringsselskabers gennemførelse af kønsneutrale aflønningspolitikker."

12)  Artikel 75, stk. 1, affattes således:

"1. De kompetente myndigheder indsamler de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med kriterierne for offentliggørelse fastsat i artikel 450, stk. 1, litra g), h), i) og k), i forordning (EU) nr. 575/2013 samt oplysninger fra kreditinstitutter og investeringsselskaber om lønforskellen mellem mænd og kvinder og anvender disse oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA."

13)  Artikel 84 affattes således:

"Artikel 84Renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører interne systemer eller anvender standardmetoden til at identificere, vurdere, styre og afbøde de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutter indfører systemer til at vurdere og overvåge de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af kreditspænd, som påvirker både den økonomiske værdi af et instituts kapitalgrundlag og nettorenteindtægterne fra et instituts ikkehandelsmæssige aktiviteter, og som ikke kan forklares med de i stk. 1 omhandlede risici.

3.  De kompetente myndigheder kan kræve, at et institut anvender den i stk. 1 omhandlede standardmetode, såfremt de interne systemer, som det pågældende institut har indført med henblik på at vurdere de i stk. 1 omhandlede risici, ikke er tilfredsstillende. I så fald skal de kompetente myndigheder underrette instituttet om deres begrundelse.

4.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for i forbindelse med denne artikel at fastsætte principperne for den standardmetode, som institutter kan anvende til at vurdere de i stk. 1 omhandlede risici, herunder en konservativt kalibreret, alternativ, forenklet standardmetode til institutter, hvis samlede aktiver er under 5 mia. EUR.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [et år efter direktivets ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.  EBA udsteder retningslinjer for at præcisere:

a)  kriterierne for vurderingen ved hjælp af et instituts interne system af de risici, der er omhandlet i stk. 1

b)  kriterierne for institutternes identifikation, styring og afbødning af de risici, der er omhandlet i stk. 1

c)  kriterierne for institutternes vurdering og overvågning af de risici, der er omhandlet i stk. 2

d)  kriterierne for at bestemme, hvilke af de interne systemer, som institutter gennemfører i forbindelse med stk. 1, der ikke er tilfredsstillende, jf. stk. 3.

EBA udsteder disse retningslinjer senest den [et år efter direktivets ikrafttræden]."

14)  Artikel 85, stk. 1, affattes således:

"1. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter gennemfører politikker og processer til vurdering og håndtering af eksponeringen for operationel risiko, herunder modelrisici og risici som følge af outsourcing, og til dækning af sjældne og meget alvorlige hændelser. Institutterne præciserer, hvad der forstås ved operationel risiko med henblik på disse politikker og procedurer."

14a)  I artikel 88, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

  "Medlemsstaterne sikrer mindst, at et instituts ledelsesorganer løbende overvåger lån til nærtstående parter og underretter den kompetente myndighed om sådanne lån, såfremt de vil kunne give anledning til interessekonflikter. De kompetente myndigheder har beføjelse til at forbyde eller begrænse sådanne lån."

14b)  I artikel 89 tilføjes følgende nye stykke:

"5a.  Inden den 1. januar 2020 vurderer Kommissionen efter høring af EBA, EIOPA og ESMA, dels hvorvidt de i stk. 1, litra a)-f), omhandlede oplysninger stadigvæk er hensigtsmæssige, i hvilken forbindelsen den tager hensyn til tidligere konsekvensanalyser, internationale aftaler og den lovgivningsmæssige udvikling i Unionen, dels hvorvidt yderligere relevante oplysninger kan tilføjes i stk. 1.

Senest den 30. juni 2020 aflægger Kommissionen på grundlag af høringen af EBA, EIOPA og ESMA rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om den i stk. 5a omhandlede vurdering og forelægger om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag."

14c)  Artikel 91 ændres som følger:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Institutter, herunder finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, har det primære ansvar for at sikre, at medlemmerne af ledelsesorganet til enhver tid har et tilstrækkeligt godt omdømme og tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udføre deres opgaver. ▌Medlemmerne af ledelsesorganet skal navnlig opfylde de i stk. 2-8 fastsatte krav."

b)  Artikel 7 og 8 affattes således:

"7. Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå instituttets aktiviteter, herunder de største risici. Ledelsesorganets generelle sammensætning skal også afspejle en tilstrækkelig bred vifte af erfaring."

"8. Hvert medlem af ledelsesorganet udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse, dersom det er nødvendigt, og for effektivt at kunne føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning. Dette krav fører ikke til forbud mod, at medlemmer af tilknyttede selskaber eller tilknyttede enheder sidder i ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion."

c)  Følgende stykke tilføjes:

"13a. Uanset artikel 13, stk. 1, kan de kompetente myndigheder efter eget skøn vurdere institutternes overholdelse af kravene i artikel 91, stk. 1-8, vedrørende ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion før eller efter udnævnelse af et af dets medlemmer."

15)  Artikel 92 ændres som følger:

a)  Stk. 1 udgår.

b)  I stk. 2 affattes indledningen således:

De kompetente myndigheder sikrer, at institutter, når de udformer og anvender politikker for den samlede løn, der omfatter løn og frivillige pensioner for de kategorier af medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, herunder ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der placerer den pågældende i samme lønramme som ledelsen ▐, efterlever følgende principper på en måde, som svarer til deres størrelse og interne organisation og til deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet: "

ba)  I stk. 2 indsættes følgende litra:

"aa) aflønningspolitikken er kønsneutral: kvindelige og mandlige arbejdstagere vil blive lige lønnet for lige arbejde eller arbejde af samme værdi"

bb)  Følgende stykke indsættes:

"2a. Denne artikels stk. 2 og artikel 94 og 95 berører ikke den fulde udøvelse af de grundlæggende rettigheder som sikret ved artikel 153, stk. 5, i TEUF, de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsret, EU-retten og den nationale ret om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende instituts ledelsesorganer og heller ikke, hvor det er relevant, arbejdsmarkedets parters ret til at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med national ret og sædvane."

16)  Artikel 94 ændres som følger:

a)  Stk. 1, litra l), nr. i), affattes således:

"i) aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ejerskabsinteresser eller instrumenter baseret på aktier eller, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur, tilsvarende ikkelikvide instrumenter."

aa) Stk. 1, litra m), affattes således:

"(m) En væsentlig del og i alle tilfælde mindst 40 % af den variable aflønningskomponent udskydes i mindst ▌ fem år og skal behørigt tilpasses virksomhedens karakter, dens risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.

Aflønning, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, skal ikke godtgøres hurtigere end på proratabasis. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes. Længden af udskydningsperioden fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, forretningens art, risiciene forbundet hermed og de pågældende medarbejderes aktiviteter.

b)  Følgende stykker tilføjes:

"3. Uanset stk. 1 finder principperne i litra l), litra m) og i litra o), andet afsnit, som minimum ikke anvendelse på:

a)  et institut på individuel basis, som også kan være underlagt tilsynskonsolidering eller en del af en bankkoncern, og hvis aktivers værdi i gennemsnit er lig med eller mindre end 8 mia. EUR i perioden på fire år umiddelbart forud for det indeværende regnskabsår

b)  en medarbejder, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en fjerdedel af medarbejderens samlede årsløn.

Uanset litra a) kan en kompetent myndighed beslutte, at undtagelsen ikke finder anvendelse på institutter på individuel basis, der også kan være underlagt tilsynskonsolidering eller en del af en bankkoncern, og hvis aktivers samlede værdi ligger under tærsklen, jf. litra a), som følge af arten og omfanget af deres aktiviteter, deres interne organisation eller, hvis relevant, karakteristikaene for den koncern, som de tilhører.

Uanset litra b), kan en kompetent myndighed beslutte, at undtagelsen ikke finder anvendelse på medarbejdere, hvis årlige variable aflønning ligger under tærsklen og andelen, jf. litra b), som følge af særlige nationale markedsforhold med hensyn til aflønningspraksisser eller som følge af karakteren af de pågældende medarbejderes ansvar og jobprofil.

4. Senest den [fire år efter direktivets ikrafttræden] gennemgår og aflægger Kommissionen i nært samarbejde med EBA rapport om anvendelsen af stk. 3 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport, om nødvendigt ledsaget af et lovgivningsforslag.

5. EBA vedtager retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 3 og sikrer, at de anvendes konsekvent."

17)  Artikel 97 ændres som følger:

a)  I artikel 97, stk. 1, udgår litra b)

b)  Følgende nye stykke indsættes:

"4a. De kompetente myndigheder kan skræddersy metoder til anvendelsen af den kontrol- og vurderingsproces, som er omhandlet i stk. 1, for at tage hensyn til institutter med en lignende risikoprofil, såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af eksponeringer. Sådanne skræddersyede metoder kan omfatte risikoorienterede benchmarks og kvantitative indikatorer og må ikke berøre den institutspecifikke art af de i overensstemmelse med artikel 104a pålagte foranstaltninger.

I tilfælde af at de kompetente myndigheder anvender skræddersyede metoder i henhold til dette stykke, skal de underrette EBA herom. EBA overvåger tilsynspraksis og udsteder retningslinjer med henblik på at præcisere, hvordan tilsvarende risikoprofiler skal vurderes med henblik på dette stykke, og at sikre ensartet og forholdsmæssig anvendelse af lignende institutskræddersyede metoder i hele Unionen. Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

18)  Artikel 98 ændres som følger:

a)  I stk. 1 udgår litra j).

aa)  Som stk. 3a og 3b indsættes:

"3a. Under hensyntagen til de erfaringer, der er høstet ved anvendelsen af de i artikel 395, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede retningslinjer, udarbejder EBA senest den ... [to år efter dette direktivs ikrafttræden] et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til udvikling af en metodologisk standard til de kompetente myndigheder til fastlæggelse af en hensigtsmæssig samlet grænse for eksponering for skyggebankenheder, der udøver bankvirksomhed uden for en reguleret ramme, og individuelle grænser for eksponering for sådanne enheder.

Med henblik på dette stykke udvikler EBA passende kriterier for fastlæggelse af definitionen på termen "skyggebankenhed" som en virksomhed, der mindst udfører en eller flere kreditformidlingsaktiviteter.

EBA forelægger dette udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [dato].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3b. Senest den 1. december 2021 foretager de kompetente myndigheder overvågning af komplekse strukturerede finansielle transaktioner som omhandlet i artikel 449b i forordning (EU) nr. 575/2013 med henblik på at identificere transaktioner, der er struktureret til potentielt at give betydelige skattefordele.

De underretter Kommissionen om enhver transaktion, der således er identificeret som udgørende en risiko for at give betydelige skattefordele."

b)  Stk. 5 affattes således:

"5. Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter. Der skal mindst kræves iværksat tilsynsforanstaltninger, når der er tale om institutter, hvor den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag, jf. artikel 84, stk. 1, falder med mere end 15 % af deres kernekapital som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter, eller når instituttet oplever en stor nedgang i sine nettorenteindtægter som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne som anført i et af de to stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter. Det er ikke nødvendigt at iværksætte tilsynsforanstaltninger, hvis de kompetente myndigheder på grundlag af kontrollen og vurderingen af renterisikoen mener, at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter, og at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig.

Med henblik på denne artikel forstås ved tilsynsforanstaltninger en af følgende foranstaltninger:

a)  foranstaltninger i henhold til artikel 104, stk. 1, og artikel 104a

b)  andre fælles modellerings- og parameterantagelser end dem, som er blevet identificeret i medfør af stk. 5a, litra b), og som institutter skal anvende i deres beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag i henhold til artikel 84, stk. 1."

c)  Som stk. 5a indsættes:

"5a. EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende for så vidt angår stk. 5:

a)  seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som finder anvendelse på renter for hver valuta

b)  fælles modellerings- og parameterantagelser, som institutter skal anvende i deres beregning af den økonomiske værdi af deres kapitalgrundlag i henhold til stk. 5

c)  fælles modellerings- og parameterantagelser, som institutter skal anvende i deres beregning af nettorenteindtægt og af, hvad der udgør en stor nedgang.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [et år efter direktivets ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

ca)  Som stk. 7a, 7b og 7c indsættes:

"7a. Med henblik på proportional anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 skal de kompetente myndigheder, når de gennemfører tilsynskontrollen og vurderingsprocessen, give en detaljeret beskrivelse af, hvordan de har taget hensyn til størrelsen og omfanget af et instituts aktiviteter såvel som til kompleksiteten af de risici, der følger af instituttets forretningsmodel.

7b. Med henblik på stk. 3b udsteder EBA inden den 1. juni 2021 retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 med henblik på at fastlægge kvalitative og kvantitative kriterier og målestokke til identifikation af transaktioner, der er struktureret, så de potentielt skaber betydelige skattefordele.

7c. EBA undersøger, hvorvidt der bør indføres tekniske kriterier for tilsynskontrollen med og vurderingen af risici i forbindelse med eksponeringer for aktiviteter, som i det væsentlige forbindes med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål, med henblik på at vurdere bl.a. de mulige kilder til og effekter af sådanne risici for institutter, og tager i den forbindelse hensyn til institutternes eksisterende rapportering om bæredygtighed såvel som arbejdet med den rapport, der er omhandlet i artikel 501da, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Med henblik på første afsnit skal EPA's rapport mindst omfatte følgende:

a)  definition af ESG-relaterede risici, fysiske risici og overgangsrisici, herunder risici i forbindelse med afskrivning af aktiver som følge af reguleringsmæssige ændringer, og kvalitative og kvantitative kriterier og målestokke af relevans for vurdering af sådanne risici samt en metode til vurdering af, hvorvidt sådanne risici kan opstå på kort, mellemlang eller lang sigt og kan have en væsentlig, finansiel indvirkning på et institut

b)  hvorvidt betydelige koncentrationer af konkrete krediteksponeringer vil kunne øge ESG-relaterede risici, fysiske risici og overgangsrisici for det pågældende institut

c)  en beskrivelse af de processer, som et institut kan anvende til at identificere, vurdere og håndtere ESG-relaterede risici, fysiske risici og overgangsrisici

d)  parametre og målestokke, som tilsynsførende og institutter kan anvende til at vurdere indvirkningen af ESG-relaterede risici, fysiske risici og overgangsrisici på kort, mellemlangt og langt sigt på lån og finansielle formidlingsaktiviteter

e)  hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at udvikle specifikke kriterier for stresstest og en fremtidsorienteret analyse baseret på klimascenarier af regulerede enheders porteføljer med det formål at vurdere deres miljørelaterede risici, fysiske risici og overgangsrisici, herunder risici i forbindelse med afskrivning af aktiver som følge af reguleringsmæssige ændringer og klimatilpasning af udlånsporteføljer på EU-niveau.

EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en rapport om sine resultater senest [to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

På grundlag af denne rapport kan EBA om nødvendigt vedtage retningslinjer med det formål at indføre kriterier vedrørende ESG-relaterede risici for tilsynskontrollen og vurderingsprocessen, som tager hensyn til resultaterne af den i dette stykke nævnte EBA-rapport."

19)  I artikel 99, stk. 2, udgår litra b).

20)  Artikel 103 udgår.

21)  Artikel 104 ændres som følger:

a)  Artikel 1 og 2 affattes således:

"1. Med henblik på artikel 97, artikel 98, stk. 4 og 5, artikel 101, stk. 4, og artikel 102 samt anvendelsen af forordning (EU) nr. 575/2013 har de kompetente myndigheder mindst beføjelser til:

a)  at stille krav om, at institutterne har et supplerende kapitalgrundlag, der er større end kravene fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013, på de betingelser, der er fastsat i artikel 104a

b)  at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 73 og 74, styrkes

c)  at stille krav om, at institutterne forelægger en plan for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013, og fastsætte en frist for dens gennemførelse, herunder forbedringer af den pågældende plan med hensyn til anvendelsesområde og frist

d)  at stille krav om, at institutterne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller behandling af aktiver for så vidt angår kapitalgrundlagskravene

e)  at begrænse institutternes forretningsområde, transaktioner eller netværk eller stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et instituts soliditet

f)  at stille krav om, at risikoen i forbindelse med institutternes virksomhed, produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres

g)  at stille krav om, at institutterne begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindkomsten, når dette er uforeneligt med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag

h)  at stille krav om, at institutterne anvender nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget

i)  at stille krav om, at et institut begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetaling til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis dette forbud ikke betragtes som misligholdelse fra instituttets side

j)  at indføre supplerende eller hyppigere rapporteringskrav, herunder rapportering om kapital- og likviditetspositioner

k)  at indføre særlige likviditetskrav, herunder begrænsning af manglende løbetidsmatch mellem aktiver og passiver

l)  at stille yderligere oplysningskrav alene på et ad hoc-grundlag.

2. Med henblik på stk. 1, litra j), kan de kompetente myndigheder kun stille krav om yderligere eller hyppigere rapportering til institutter, såfremt de oplysninger, der skal rapporteres, ikke er overlappende, og en af følgende betingelser er opfyldt:

a)  en af betingelserne i artikel 102, stk. 1, litra a) og b), er blevet opfyldt

b)  den kompetente myndighed anser det for rimeligt at stille disse krav for at indsamle den i artikel 102, stk. 1, litra b), omhandlede dokumentation

c)  de yderligere oplysninger er nødvendige i hele perioden for instituttets tilsynsprogram som omhandlet i artikel 99.

Oplysninger, der kan kræves fra institutter, anses for overlappende, jf. første afsnit, såfremt de samme eller væsentligt de samme oplysninger allerede er tilgængelige for den kompetente myndighed, kan produceres af den kompetente myndighed eller fremskaffes på anden måde end ved at pålægge instituttet krav om rapportering. Såfremt oplysninger er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format eller en anden detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal rapporteres, stiller den kompetente myndighed ikke krav om de yderligere oplysninger, hvis det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den i at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme."

b)  Stk. 3 udgår.

22)  Følgende artikel 104a, 104b og 104c indsættes:

"Artikel 104aKrav om yderligere kapitalgrundlag

1.  De kompetente myndigheder stiller ▌ krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), såfremt de på grundlag af kontrollerne ifølge artikel 97 og 101 konstaterer en af følgende situationer for et enkelt institut:

a)  instituttet er eksponeret for risici eller risikoelementer, som ikke er omfattet eller ikke er tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, jf. stk. 2

b)  instituttet opfylder ikke kravene i artikel 73 og 74 i dette direktiv eller i artikel 393 i forordning (EU) nr. 575/2013, og anvendelsen af andre administrative foranstaltninger eller tilsynsforanstaltninger alene vil måske ikke være nok til at forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum

c)  reguleringerne, jf. artikel 98, stk. 4, anses for utilstrækkelige til at gøre det muligt for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår

d)  den vurdering, der er udført i henhold til artikel 101, stk. 4, har afdækket, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af den tilladte metode sandsynligvis medfører utilstrækkelige kapitalgrundlagskrav

e)  instituttet gentagne gange undlader at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104b, stk. 1.

ea)  andre institutspecifikke situationer, som af den kompetente myndighed anses for at give anledning til væsentlige tilsynsmæssige betænkeligheder.

De kompetente myndigheder stiller ▌krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), for at dække de risici, som individuelle institutter påtager sig som følge af deres aktiviteter, herunder de risici, der afspejler visse forretningsmodellers eller markedsudviklingens indvirkning på et individuelt instituts risikoprofil.

2.  Med henblik på stk. 1, litra a), anses risici eller risikoelementer for ikke at være omfattet eller for ikke at være tilstrækkeligt omfattet af kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013, såfremt den størrelse, type og fordeling af kapital, der anses for passende af den kompetente myndighed under hensyntagen til tilsynskontrollen af den vurdering, som instituttet har gennemført i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, er højere end instituttets kapitalgrundlagskrav, jf. tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013.

Med henblik på første afsnit omfatter kapital, der anses for passende, alle væsentlige risici eller risikoelementer, som er underlagt eller ikke i tilstrækkelig grad er underlagt et specifikt kapitalgrundlagskrav. Dette kan omfatte risici eller risikoelementer, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013. De kan bestå af følgende:

a)  væsentlige institutspecifikke risici eller elementer af sådanne risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013

b)  væsentlige institutspecifikke risici eller risikoelementer, som potentielt er blevet undervurderet, selv om de gældende krav i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 er opfyldt.

De kompetente myndigheder vurderer under hensyntagen til det enkelte instituts risikoprofil de risici, som instituttet er eksponeret for. Risici eller risikoelementer, jf. stk. 1, litra a), omfatter ikke risici, for hvilke der ved dette direktiv eller forordning (EU) nr. 575/2013 er fastsat en overgangsbehandling, eller risici, der er omfattet af en overgangsordning.

Renterisici, der følger af positioner i forbindelse med ikkehandelsmæssige aktiviteter, kan anses for væsentlige, hvis der opstår et tilfælde som omhandlet i artikel 98, stk. 5, medmindre den kompetente myndighed i forbindelse med dens gennemførelse af tilsynskontrollen og vurderingsprocessen kommer til den konklusion, at instituttet ikke i overdreven grad er eksponeret for renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter, og at instituttets håndtering af renterisiko som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter er hensigtsmæssig.

3.  De kompetente myndigheder fastsætter det krævede niveau af yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for passende i henhold til stk. 2, og kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013.

4.  De kompetente myndigheder kræver, at institutterne opfylder kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), med kapitalgrundlag i henhold til følgende betingelser:

a)  ▌ tre fjerdedele af kravet om yderligere kapitalgrundlag opfyldes med kernekapital

b)  ▌ tre fjerdedele af kernekapitalen består af egentlig kernekapital.

Uanset første afsnit kan den kompetente myndighed pålægge instituttet at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag med en højere andel af kernekapital eller egentlig kernekapital efter behov og under hensyntagen til de specifikke forhold, der gør sig gældende for instituttet.

Kapitalgrundlag, som bruges til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), må ikke anvendes til at opfylde nogen af kapitalgrundlagskravene i litra a), b) og c) og artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013, det kombinerede bufferkrav, jf. nærværende direktivs artikel 128, stk. 6, eller vejledningen om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104b.

Uanset tredje afsnit må kapitalgrundlag, som bruges til at opfylde kravet om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), som kompetente myndigheder har pålagt for at afhjælpe risici for overdreven gearing, som ikke er tilstrækkeligt omfattet af artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013, anvendes til at opfylde det kombinerede bufferkrav, jf. dette direktivs artikel 128, stk. 6.

5.  Den kompetente myndighed skal skriftligt over for hvert institut begrunde beslutningen om at stille krav om yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 104, stk. 1, litra a), ved mindst at give en klar redegørelse for den udførlige vurdering af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-4. Dette skal omfatte i det tilfælde, der er anført i stk. 1, litra e), en specifik begrundelse for, at indførelse af kapitalvejledningen ikke længere anses for tilstrækkelig.

Artikel 104bVejledning om yderligere kapitalgrundlag

1.  I henhold til de strategier og processer, der er omhandlet i artikel 73, og efter høring af den kompetente myndighed etablerer institutter et passende kapitalgrundlagsniveau, som tilfredsstiller den kompetente myndighed og er tilstrækkeligt højere end kravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og i dette direktiv, herunder de kompetente myndigheders krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), herunder med henblik på at sikre, at instituttets kapitalgrundlag kan absorbere de potentielle tab, der identificeres i forbindelse med stresstesten som led i tilsynsprocessen, jf. artikel 100, uden at overtræde:

a)   et fast minimumsniveau for kapitalgrundlag, der er fastsat af de kompetente myndigheder, hvor de kompetente myndigheder kan tage hensyn til de troværdige ledelsesmæssige handlinger og dynamiske reguleringer af balancen, der kan finde sted i prognoseperioden, eller

b)  ▌kapitalgrundlagskravene i tredje, fjerde, femte og syvende del af forordning (EU) nr. 575/2013 og kompetente myndigheders krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), hvor de kompetente myndigheder tager hensyn til de troværdige ledelsesmæssige handlinger og dynamiske reguleringer af balancen, der kan finde sted i prognoseperioden.

2.  De kompetente myndigheder fører regelmæssigt tilsyn med det kapitalgrundlagsniveau, der fastsættes af hvert institut i henhold til stk. 1, under hensyntagen til resultatet af de tilsyn og vurderinger, der gennemføres i henhold til artikel 97 og 101, herunder resultaterne af stresstest omhandlet i artikel 100.

3.  De kompetente myndigheder meddeler institutterne resultatet af tilsynet, jf. stk. 2, og deres vejledning som led i tilsynsprocessen om det kapitalgrundlag, der er fastsat i henhold til stk. 1.

4a.  Kapitalgrundlag, som bruges til at nå op på niveauet for yderligere kapitalgrundlag, jf. denne artikels stk. 1, må ikke anvendes til at opfylde nogen som helst af kapitalgrundlagskravene i artikel 92, stk. 1, litra a), b), og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, kravet i artikel 104a i dette direktiv eller det kombinerede bufferkrav, der er defineret i artikel 128, stk. 6, i dette direktiv.

5.  Et institut, der ikke opfylder forventningerne i stk. 3, gøres ikke til genstand for restriktionerne i artikel 141.

5a.  EBA gennemgår anvendelsen af denne artikel, herunder stk. 1, litra a) og b), og aflægger rapport herom til Kommissionen inden for de tre år, der følger efter dette direktivs ikrafttræden. På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag.

Artikel 104cSamarbejde med afviklingsmyndigheder

1.  De kompetente myndigheder hører afviklingsmyndighederne, inden de fastsætter krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), og inden de meddeler institutterne deres forventninger vedrørende reguleringer af kapitalgrundlagsniveauet i henhold til artikel 104b. Til disse formål forelægger de kompetente myndigheder alle tilgængelige oplysninger for afviklingsmyndighederne.

2.  De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om krav om yderligere kapitalgrundlag, der pålægges institutter i henhold til artikel 104, stk. 1, litra a), og om eventuelle forventninger vedrørende reguleringer af kapitalgrundlagsniveauet, som er meddelt institutterne i henhold til artikel 104b."

23)  Artikel 105, litra d), udgår.

24)  Artikel 108, stk. 3, udgår.

25)  Artikel 109, stk. 2 og 3, affattes således:

"2. De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, opfylder de i afdeling II i dette kapitel fastsatte forpligtelser på konsolideret eller delkonsolideret grundlag for at sikre, at deres ordninger, processer og mekanismer som krævet i afdeling II i dette kapitel er konsekvente og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De kompetente myndigheder sikrer navnlig, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, gennemfører sådanne ordninger, processer og mekanismer i de af deres datterselskaber, der ikke er omfattet af dette direktiv, herunder datterselskaber etableret i offshorefinanscentre. Disse ordninger, processer og mekanismer skal også være konsekvente og velintegrerede, og disse datterselskaber skal også kunne fremlægge relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn. Datterselskaber, som ikke selv er omfattet af dette direktiv, skal opfylde de sektorspecifikke krav på individuelt niveau.

3. De forpligtelser, der følger af afdeling II i dette kapitel vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af dette direktiv, finder ikke anvendelse, hvis moderinstituttet i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelsen af afdeling II strider mod lovgivningen i det tredjeland, hvor datterselskabet er etableret.

3a. Med henblik på stk. 2 udarbejder EBA i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige standarder vedrørende de praktiske aspekter af anvendelsen af aflønningsreglerne i dette direktiv på datterselskaber, der ikke selv er omfattet af dette direktiv.

I disse udkast til reguleringsmæssige standarder fastsættes kvalitative og passende kvantitative kriterier til identifikation af kategorier af risikotagere i koncernen og de klasser af instrumenter, der afspejler koncernens risikoprofil, idet der tages hensyn til instituttets størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter og til, at specifik sektorlovgivning har forrang i de tilfælde, hvor de specifikke krav i dette direktiv er i strid med de sektorspecifikke krav.

I denne forbindelse vurderer EBA i samråd med ESMA og ændrer om nødvendigt de eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder for kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på et instituts risikoprofil, jf. artikel 92, stk. 2, i dette direktiv.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. "

26)  Artikel 113 affattes således:

"Artikel 113Fælles beslutninger om institutspecifikke tilsynskrav

1.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen i en medlemsstat skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning:

a)  om anvendelse af artikel 73 og 97 til at bestemme, om størrelsen af koncernens konsoliderede kapitalgrundlag svarer til dens finansielle situation og risikoprofil og det krævede kapitalgrundlags størrelse med henblik på anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), på hver enhed i koncernen på konsolideret grundlag

b)  om foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesresultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 86, og behovet for institutspecifikke likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 105

1a.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller af et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat om enhver forventning om reguleringer af det konsoliderede kapitalgrundlagsniveau i overensstemmelse med artikel 104b, stk. 3.

2.  De i stk. 1 nævnte fælles beslutninger træffes:

a)  med henblik på stk. 1, litra a), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for kreditinstitutkoncernen i overensstemmelse med artikel 104a for de andre relevante kompetente myndigheder

b)  med henblik på stk. 1, litra b), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport med en vurdering af kreditinstitutkoncernens likviditetsrisikoprofil i overensstemmelse med artikel 86 og 105

c)  med henblik på stk. 1, litra c), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for kreditinstitutkoncernen i overensstemmelse med artikel 104b.

Der skal også i fælles beslutninger tages behørigt hensyn til de risikovurderinger af datterselskaber, der foretages af de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 73, 97, 104a og 104b.

De fælles beslutninger, jf. stk. 1, litra a) og b), skal fremgå af dokumenter, der indeholder de fulde begrundelser, som af den konsoliderende tilsynsmyndighed skal sendes til moderinstituttet i Unionen. I tilfælde af uenighed hører den konsoliderende tilsynsmyndighed EBA efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.

3.  Foreligger der ikke en sådan fælles beslutning fra de kompetente myndigheder inden for de frister, der er omhandlet i stk. 2, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutning om anvendelse af artikel 73, 86 og 97, artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105 på konsolideret grundlag efter behørig hensyntagen til de risikovurderinger af datterselskaber, der er foretaget af de relevante kompetente myndigheder. Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af de i stk. 2 nævnte frister indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.

Beslutningen om anvendelse af artikel 73, 86 og 97, og artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105, træffes af de respektive kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, på individuelt eller delkonsolideret grundlag efter behørig hensyntagen til de synspunkter og forbehold, som den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for. Hvis en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af en af de i stk. 2 nævnte frister har indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder de konsoliderende tilsynsmyndigheder deres beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer deres beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. De perioder, der er nævnt i stk. 2, anses for at være forligsperioder i overensstemmelse med nævnte forordning. EBA træffer afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af perioden på fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.

Beslutningerne skal fremgå af et dokument, der indeholder de fulde begrundelser, og skal tage hensyn til den risikovurdering og de synspunkter og forbehold, som andre kompetente myndigheder har givet udtryk for i de i stk. 2 nævnte perioder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender dokumentet til alle de berørte kompetente myndigheder og til moderinstituttet i Unionen.

Når EBA er blevet hørt, tager alle kompetente myndigheder hensyn til dens råd og redegør for enhver væsentlig afvigelse derfra.

4.  De i stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og de beslutninger, der træffes af de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, jf. stk. 3, anses for at være endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

De i stk. 1 omhandlede fælles beslutninger og enhver beslutning, der træffes, når der ikke foreligger en fælles beslutning i overensstemmelse med stk. 3, ajourføres én gang om året eller under særlige omstændigheder, hvis en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen indgiver en skriftlig og fuldt begrundet anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed om ajourføring af beslutningen om anvendelse af artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105. I sidstnævnte tilfælde kan ajourføringen tages op på bilateralt grundlag mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen.

5.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i denne artikel nævnte fælles beslutningsproces med hensyn til anvendelsen af artikel 73, 86, 97, artikel 104, stk. 1, litra a), artikel 104b og artikel 105, med henblik på at lette de fælles beslutninger.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

27)  I artikel 116, første afsnit, tilføjes følgende punktum:

"Tilsynskollegier etableres også, når alle datterselskaber af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen er beliggende i et tredjeland."

27a)  I artikel 117 tilføjes følgende stykke:

"4a. Kompetente myndigheder, finansielle efterretningsenheder og myndigheder, der er blevet pålagt en offentlig pligt til at føre tilsyn med de forpligtede enheder, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, nr. 1) og 2), i direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår overholdelse af dette direktiv, samarbejder tæt med hinanden inden for deres respektive kompetenceområder og giver hinanden oplysninger, der er relevante for dette, i henhold til dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv (EU) 2015/849."

28)  Artikel 119, stk. 1, affattes således:

"1. Medlemsstaterne vedtager alle nødvendige foranstaltninger for at medtage finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn, jf. dog artikel 21a."

29)  Artikel 120, stk. 2, affattes således:

"2. Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2009/138/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter aftale med den koncerntilsynsførende i forsikringssektoren mulighed for kun at anvende de bestemmelser i direktivet, der vedrører den vigtigste finansielle sektor, jf. definitionen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, på det blandede finansielle holdingselskab."

29a)  I artikel 125 indsættes følgende stykke:

"1a. Hvis den konsoliderende tilsynsmyndighed for en koncern med et blandet finansielt moderholdingselskab i medfør af artikel 111 er forskellig fra den koordinator, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 2002/87/EF, samarbejder de to myndigheder med henblik på anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013 på et konsolideret grundlag. For at lette og etablere et effektivt samarbejde skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og koordinatoren råde over skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger."

29b)  Artikel 129 affattes således:

a)  Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

"Medlemsstater, der beslutter at anvende en sådan undtagelse, underretter ESRB. ESRB videresender inden for en fastsat tidsramme underretningerne til Kommissionen, ▌EBA og de kompetente og de udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater i overensstemmelse hermed.

b)  Stk. 5 affattes således:

"5. Institutterne anvender ikke egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde kravet i stk. 1, til at opfylde eventuelle krav i henhold til artikel 104, 104a eller vejledningen i henhold til artikel 104b.

29 c)  Artikel 130 affattes således:

a)  Stk. 2, tredje afsnit, affattes således:

"Medlemsstater, der beslutter at anvende en sådan undtagelse, underretter ESRB. ESRB videresender inden for en fastsat tidsramme underretningerne til Kommissionen, ▌EBA og de kompetente og de udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater i overensstemmelse hermed.

b)  Stk. 5 affattes således:

"Institutterne skal opfylde kravet i stk. 1 ved hjælp af egentlig kernekapital i tillæg til enhver egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 92, stk. 1, litra a)-c), i forordning (EU) nr. 575/2013, kravet om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer i henhold til artikel 129 i dette direktiv og eventuelle krav i henhold til artikel 104a og 104b i dette direktiv."

30)  Artikel 131 ændres som følger:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Medlemsstaterne udpeger den myndighed, som er ansvarlig for på konsolideret grundlag at identificere globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag, alt efter hvad der er relevant, at identificere andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er), som er institutter, der har tilladelse i deres jurisdiktion. Denne myndighed er den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed. Medlemsstaterne kan udpege mere end én myndighed.

G-SII'er skal være:

a)   en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller

b)   et institut, der ikke er et datterselskab af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen.

O-SII'er kan enten være en koncern under ledelse af et moderinstitut i Unionen, et finansielt moderholdingselskab i Unionen, et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et institut."

b)  Stk. 3, andet afsnit, affattes således:

"EBA udarbejder efter høring af ESRB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for kriterierne til fastlæggelse af betingelserne for anvendelse af dette stykke i forbindelse med vurderingen af O-SII'er og metoden til udformning og kalibrering af buffersatser. I disse reguleringsmæssige tekniske standarder tages der hensyn til internationale regler for nationale, systemisk vigtige institutter og til særlige EU-forhold og særlige nationale forhold.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2020.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

c)  Stk. 5 affattes således:

"5. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan på konsolideret, delkonsolideret eller individuelt grundlag, alt efter hvad der er relevant, kræve, at hvert O-SII opretholder en O-SII-buffer på op til 3 % af det samlede beregnede risikoeksponeringsbeløb ▌. Denne buffer består af og supplerer den egentlige kernekapital. I den forbindelse skal kriterierne for identifikation af O-SII'et tages i betragtning."

d)  Som stk. 5a indsættes:

"5a. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed kan kræve en O-SII-buffer på over 3 % af det samlede beregnede risikoeksponeringsbeløb, forudsat at Kommissionen godkender det.

ESRB forelægger senest to måneder efter den i stk. 7 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt O-SII-bufferen anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Kommissionen vedtager senest to måneder efter underretningen og under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis den er overbevist om, at O-SII-bufferen ikke får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, en gennemførelsesretsakt, som bemyndiger den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed til at vedtage den foreslåede foranstaltning."

e)  I stk. 7 affattes indledningen således:

“7. Inden fastsættelsen eller genfastsættelsen af O-SII-bufferen underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed ESRB ▌ en måned inden offentliggørelsen af den i stk. 5 omhandlede beslutning. ESRB videresender inden for en fastsat tidsramme underretningerne til Kommissionen, EBA og de kompetente og de udpegede myndigheder i medlemsstaterne. Denne underretning gør nærmere rede for:"

f)  Stk. 8 affattes således:

“8. Såfremt et O-SII er et datterselskab af enten et G-SII eller et O-SII, der er et moderinstitut i Unionen og er underlagt en O-SII-buffer på konsolideret grundlag, må den buffer, der gælder på individuelt eller delkonsolideret grundlag for O-SII'et, ikke overstige det laveste af følgende, jf. dog artikel 133 og nærværende artikels stk. 5:

a) summen af den højeste af den G-SII- eller O-SII-buffersats, der finder anvendelse på koncernen på konsolideret grundlag, og 1% af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3 i forordning (EU) nr. 575/2013 og

b) 3 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 eller den sats, som Kommissionen har godkendt til anvendelse på koncernen på konsolideret grundlag."

g)  Stk. 9 affattes således:

"9. Der skal være ▌fem underkategorier af G-SII'er. Undergrænsen og grænserne mellem underkategorierne bestemmes af de tal, som identifikationsmetoden giver. Skæringstallene mellem to underkategorier defineres klart og følger princippet om en konstant lineær stigning i den systemiske signifikans mellem hver underkategori som følge af en lineær stigning i kravet til den egentlige kernekapital, undtagen for den højeste underkategori. Med henblik på dette stykke er systemisk signifikans den forventede indvirkning af G-SII'ets betalingsvanskeligheder på det globale finansmarked. For den laveste underkategori fastsættes der en G-SII-buffer på 1 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, og den buffer, der er fastsat for hver underkategori, stiger i trin på mindst 0,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 til og med den fjerde underkategori. For den højeste underkategori i G-SII-bufferen skal bufferen være på 3,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Hvis et institut anbringes i den højeste underkategori af G-SII-bufferen, skal der omgående tilføjes en ny underkategori. Bufferen for hver efterfølgende kategori stiger i trin på 1 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013."

h)  Stk. 12 affattes således:

"12. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed indberetter navnene på G-SII'erne og O-SII'erne og den underkategori, som hvert af G-SII'erne er anbragt i, til ESRB. ESRB videresender indberetningerne til Kommissionen og EBA inden for en fastsat tidsramme, og offentliggør deres navne. De kompetente myndigheder eller de udpegede myndigheder offentliggør, hvilken underkategori hvert G-SII er anbragt i.

Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed reviderer hvert år identifikationen af G-SII'er og O-SII'er og anbringelsen af G-SII'erne i de forskellige underkategorier og indberetter resultatet til det pågældende systemisk vigtige institut og til ESRB, som videresender resultaterne til Kommissionen og EBA inden for en fastsat tidsramme. Den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed offentliggør den ajourførte liste over identificerede systemisk vigtige institutter for offentligheden og offentliggør den underkategori, som hvert identificeret G-SII er anbragt i."

i)  Stk. 13 affattes således:

"13. Systemisk vigtige institutter anvender ikke egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde kravet i nærværende artikels stk. 4 og 5, til at opfylde eventuelle krav i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 og nærværende direktivs artikel 129 og 130 samt eventuelle krav efter nærværende direktivs artikel 102 og 104."

j)  Stk. 14 affattes således:

"14. Såfremt en koncern på konsolideret grundlag er underlagt en G-SII-buffer og en O-SII-buffer, finder den højeste buffer anvendelse.

Såfremt et institut på et individuelt eller delkonsolideret grundlag er underlagt en O-SII-buffer og en systemisk buffer i overensstemmelse med artikel 133, finder summen af de to anvendelse.

Såfremt en koncern på konsolideret grundlag er underlagt en G-SII-buffer, en O-SII-buffer og en systemisk buffer i overensstemmelse med artikel 133, finder summen af følgende anvendelse:

a) den højeste af G-SII-bufferen og O-SII-bufferen

b) den systemiske buffer i overensstemmelse med artikel 133."

30a)  Artikel 133 ændres som følger:

a)  Stk. 1 affattes således:

"1. Den enkelte medlemsstat kan indføre en systemisk buffer af egentlig kernekapital for den finansielle sektor eller en eller flere undergrupper af denne sektor for alle eksponeringer eller en undergruppe af eksponeringer for at forebygge og begrænse ▌systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 og nærværende direktivs artikel 131, dvs. en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat."

b)  Stk. 3 og 4 affattes således:

"3. Med henblik på denne artikels stk. 1 kan institutterne pålægges at opretholde en systemisk buffer af egentlig kernekapital ud over den egentlige kernekapital, der opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravene i artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013, på grundlag af de eksponeringer, som den systemiske buffer af egentlig kernekapital finder anvendelse på i overensstemmelse med stk. 8 i nærværende artikel på individuelt, konsolideret eller delkonsolideret grundlag, jf. første del, afsnit II, i nævnte forordning.

Den samlede systemiske buffersats for et institut beregnes som summen af de beløb, der er angivet i litra a) og b), divideret med det beløb, der er angivet i litra c), udtrykt i procent:

a) enhver systemisk buffer anvendt på alle eksponeringer i forbindelse med alle institutter eller, hvor det er relevant, alle eksponeringer ved undergrupper af institutter

b) enhver systemisk buffer anvendt på eksponeringer i forbindelse med enkelte sektorer eller delsektorer og

c) det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

Den relevante kompetente eller udpegede myndighed kan pålægge institutterne at opretholde den systemiske buffer på individuelt og konsolideret eller delkonsolideret grundlag. Den systemiske buffer skal anvendes på risici, der hverken er dækket af G-SII-bufferen eller O-SII-bufferen i overensstemmelse med artikel 131.

4. Institutterne anvender ikke egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde kravet i stk. 3, til at opfylde eventuelle krav i henhold til artikel 92 i forordning (EU) nr. 575/2013 og artikel 129, 130 og 131 i dette direktiv samt eventuelle krav i henhold til artikel 102, 104 og 104a og vejledningen i artikel 104b i dette direktiv.

c)  Stk. 6 affattes således:

"6. Såfremt et institut indgår i en koncern eller en delkoncern, som et G-SII eller et O-SII hører til, må dette aldrig indebære, at det pågældende institut på individuelt grundlag er underlagt et kombineret bufferkrav, der er lavere end summen af kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske kapitalbuffer og summen af den O-SII-buffer og systemiske buffer, der finder anvendelse på det på individuelt grundlag."

d)  Stk. 9 affattes således:

9.  En systemisk buffer finder anvendelse på alle institutter eller en eller flere undergrupper af disse institutter, i forhold til hvilke myndighederne i den pågældende medlemsstat er kompetente i henhold til dette direktiv, og fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasningstrin . Der kan indføres forskellige krav til forskellige undergrupper i en sektor, sektoreksponeringer eller, hvor det er relevant, undergrupper af sektoreksponeringer. Den systemiske buffer vedrører ikke risici, som er omfattet af den ramme, der er fastsat i artikel 131.

e)  Stk. 11 ændres som følger:

i)  Indledningen affattes således:

"11. Inden fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats på op til 3 % underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed ▌ESRB ▌en måned inden offentliggørelsen af den i stk. 16 omhandlede beslutning. ESRB videresender underretningerne til Kommissionen, EBA og de kompetente og de udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater inden for en fastsat tidsramme. Hvis bufferen anvendes på eksponeringer, der befinder sig i tredjelande, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed også ESRB. ESRB videresender underretningen til tilsynsmyndighederne i de pågældende tredjelande Denne underretning gør nærmere rede for:"

ii)  Litra e) udgår.

f)  Stk. 12 ændres som følger:

i)  Indledningen affattes således:

"12. Inden fastsættelsen eller genfastsættelsen af en systemisk buffersats på over 3 % underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed ESRB. ESRB videresender underretningerne til Kommissionen, ▌EBA og de kompetente og de udpegede myndigheder i de berørte medlemsstater inden for en fastsat tidsramme. Hvis bufferen anvendes på eksponeringer, der befinder sig i tredjelande, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed også ESRB. ESRB videresender underretningen til tilsynsmyndighederne i de pågældende tredjelande Denne underretning gør nærmere rede for:"

ii)  Litra e) udgår.

g)  Stk. 14 affattes således:

"14.Såfremt en enhed i den finansielle sektor er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i en anden medlemsstat, underretter den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed myndighederne i denne medlemsstat samt Kommissionen og ESRB. Kommissionen og ESRB udsteder inden for 30 arbejdsdage efter underretningen en henstilling om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med dette stykke. Hvis myndighederne ikke er enige heri eller i tilfælde af negativ henstilling fra både Kommissionen og ESRB, kan den kompetente myndighed eller den udpegede myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Beslutningen om at fastsætte en buffer for disse eksponeringer stilles i bero, indtil EBA har truffet en afgørelse."

h)  Stk. 15, første afsnit, affattes således:

"15. ESRB forelægger inden for 30 arbejdsdage efter den i artikel 12 omhandlede underretning en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010."

i)  Stk. 16, første afsnit, ændres som følger:

i) Litra a) affattes således:

"den systemiske buffersats eller de systemiske buffersatser"

ii) Følgende litra indsættes:

"ba) de eksponeringer, den systemiske buffer finder anvendelse på"

30b)  Artikel 134, stk. 2, affattes således:

"2. Hvis medlemsstaterne anerkender en systemisk buffersats for indenlandsk godkendte institutter, underretter de ESRB. ESRB videresender underretninger til Kommissionen, EBA og den medlemsstat, der fastsætter den pågældende systemiske buffersats, inden for en fastsat tidsramme.

30c)  Artikel 136 ændres som følger:

a)  I stk. 3 affattes indledningen således:

"3. Hver udpeget myndighed vurderer kvartalsvis intensiteten af den cykliske, makroprudentielle eller systemiske risiko, og i tilfælde af ændringer fastsætter eller justerer den en passende kontracyklisk bufferrate for sin medlemsstat. I den forbindelse tager hver udpeget myndighed hensyn til:"

b)  Stk. 7 affattes således:

"7.  De udpegede myndigheder offentliggør en meddelelse om den gældende kvartalsvise kontracykliske buffersats på deres websted. Bekendtgørelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)  den gældende kontracykliske buffersats

b)  det relevante långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens

c)  den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2

d)  en begrundelse for den pågældende buffersats

e)  såfremt buffersatsen er forhøjet, den dato, fra hvilken institutterne skal anvende denne forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer

f)  såfremt den i litra e) omhandlede dato ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den bekendtgørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse

g)  såfremt buffersatsen er reduceret, den vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, sammen med en begrundelse for denne periode.

De udpegede myndigheder underretter kvartalsvis ESRB om den gældende kontracykliske buffersats og de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-g). ESRB offentliggør alle sådanne buffersatser, som den er blevet underrettet om, og oplysninger i forbindelse hermed på sit websted."

De udpegede myndigheder i de deltagende medlemslande, som defineret i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013, underretter også ECB kvartalsvis om den gældende kontracykliske buffersats og de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-g)."

31)  Artikel 141, stk. 1-6, affattes således:

"1. Uden at det berører nogen af foranstaltningerne i artikel 104 i dette direktiv og i kapitel II og III i direktiv 2014/59/EU, forbyder de kompetente myndigheder institutter, som opfylder det kombinerede bufferkrav, at foretage udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital eller foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede bufferkrav ikke længere er opfyldt.

2. Uden at det berører nogen af foranstaltningerne i artikel 104 i dette direktiv og i kapitel II og III i direktiv 2014/59/EU, pålægger de udpegede myndigheder de institutter, der ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, at beregne det maksimale udlodningsbeløb ("MUB") i overensstemmelse med stk. 4 og at underrette den kompetente myndighed om dette beregnede MUB.

Såfremt første afsnit finder anvendelse, forbyder de kompetente myndigheder ethvert sådant institut at foretage følgende handlinger, før det har beregnet MUB:

a)  foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital

b)  indføre en forpligtelse til at betale variabel aflønning eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel aflønning, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte de kombinerede bufferkrav

c)  foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.

3. De kompetente myndigheder forbyder ethvert institut, der enten ikke opfylder eller overskrider det kombinerede bufferkrav ▌, at udlodde mere end MUB som beregnet i overensstemmelse med stk. 4 ved de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) og c). ▌

4. De kompetente myndigheder pålægger institutterne at beregne MUB ved at multiplicere det beløb, der beregnes i overensstemmelse med stk. 5, med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 6. MUB reduceres som følge af enhver af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c).

5. Det beløb, der skal multipliceres i overensstemmelse med stk. 4, består af:

a)  det foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet ethvert beløb, der er betalt som følge af de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c),

plus

b)  det overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, fraregnet enhver betaling vedrørende de handlinger, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2, andet afsnit, litra a), b) eller c),

c)  tilbageholdt overskud, mellemliggende resultater og årsresultater, der allerede er indregnet i den egentlige kernekapital i det omfang, de genereres løbende, og forudsat at:

i) udlodning er begrænset til et beløb, der forhindrer, at instituttet sænker sin egentlige kernekapital til en lavere kvartil af det kombinerede bufferkrav

ii) instituttet demonstrerer til den kompetente myndigheds tilfredshed, at det er i stand til at generere et sådant overskud i de 12 måneder, der følger efter overtrædelsen, og

iii) den kompetente myndighed godkender den kapitalbevaringsplan, der er omhandlet i artikel 142

minus

d)  beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er omhandlet i litra a) og b) i dette stykke, blev overført.

6. Faktoren bestemmes som følger:

a)  såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs første (dvs. den laveste) kvartil, er faktoren 0

b)  såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs anden kvartil, er faktoren 0,2

c)  såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs tredje kvartil, er faktoren 0,4

d)  såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 92a og artikel 92, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) nr. 575/2013, i henhold til artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU og i henhold til dette direktivs artikel 104, stk. 1, litra a), udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, befinder sig i det kombinerede bufferkravs fjerde (dvs. den højeste) kvartil, er faktoren 0,6.

Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:

 

 

"Qn" angiver den berørte kvartils ordenstal."

32)  Som artikel 141a indsættes:

"Artikel 141aManglende opfyldelse af det kombinerede bufferkrav

1.  Et institut anses for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav i forbindelse med artikel 141, når det ikke har kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver af den størrelse og den kvalitet, der kræves for samtidig at opfylde kravet i artikel 128, stk. 6, og hvert af følgende krav i:

a)  artikel 92, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)

b)  artikel 92, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)

c)  artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 og kravet i nærværende direktivs artikel 104, stk. 1, litra a)

ca)  artikel 92, stk. 1, litra d) og da), i forordning (EU) nr. 575/2013, hvor det er relevant, og kravet i nærværende direktivs artikel 104a

d)  artikel 92a i forordning (EU) nr. 575/2013 og i artikel 45c og 45d i direktiv 2014/59/EU.

Kapitalgrundlag, der opretholdes for at opfylde kravet i artikel 128, nr. 6, må ikke bruges til også at opfylde kravene i artikel 45c, 45d og 45e i direktiv 2014/59/EU.

2.  Uanset stk. 1 anses et institut ikke for ikke at opfylde det kombinerede bufferkrav i forbindelse med artikel 141, såfremt alle følgende betingelser er opfyldt:

a)  instituttet opfylder det kombinerede bufferkrav som defineret i artikel 128, nr. 6, når det betragtes ud over hvert af kravene anført i stk. 1, litra a), b) og c)

b)  manglende opfyldelse af kravet i artikel 128, nr. 6, når det betragtes ud over kravene i stk. 1, litra d), skyldes alene instituttets manglende evne til at udstede eller erstatte passiver, som ikke eller ikke længere opfylder kriterierne for nedskrivningsrelevans og udløb fastsat i artikel 72b og 72c i forordning (EU) nr. 575/2013

c)  manglende opfyldelse af kravene i stk. 1, litra d), varer højst seks måneder

ca)  det omhandlede institut er ikke et G-SII."

(32a)  Artikel 142 ændres som følger:

a)  Stk. 1 affattes således:

"Såfremt et institut ikke opfylder enten

a)  det kombinerede bufferkrav eller

b)  det kombinerede krav til gearingsgradreguleringen, der består af en institutspecifik gearingsgradregulering og en O-SII-gearingsgradregulering,

udarbejder det en kapitalbevaringsplan og forelægger den for den kompetente myndighed senest fem arbejdsdage efter at have konstateret, at det ikke opfylder nævnte krav, medmindre den kompetente myndighed tillader en længere frist på op til ti dage.

De kompetente myndigheder udsteder kun sådanne tilladelser på grundlag af et kreditinstituts individuelle situation og under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter."

b)  Stk. 2, litra c), affattes således:

"c) en plan og tidsramme for forhøjelse af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde de krav, som instituttet ikke opfylder jf. stk. 1, fuldt ud"

c)  Stk. 3 affattes således:

Den kompetente myndighed vurderer kapitalbevaringsplanen og godkender kun planen, hvis den mener, at det med planen, hvis den gennemføres, med rimelighed kan forventes, at der kan bevares eller rejses tilstrækkelig kapital til at sætte instituttet i stand til at opfylde de krav, som det ikke opfylder jf. stk. 1, inden for en frist, som den kompetente myndighed anser for passende."

33)  I artikel 145 tilføjes følgende som litra j) og k):

"j) supplering af artikel 2, stk. 5a) og 5b), ved på grundlag af de foreliggende oplysninger at afgøre

i)  om institutter eller kategorier af institutter opfylder betingelserne i disse artikler, eller

ii)  om institutter eller kategorier af institutter ikke længere opfylder betingelserne i disse artikler

k) ændringer af listen i artikel 2, stk. 5:

i)  ved at slette institutter eller kategorier af institutter, såfremt det pågældende institut eller den pågældende kategori af institutter ikke længere findes

ii)  ved at foretage de nødvendige ændringer, såfremt navnet på det pågældende institut eller den pågældende kategori af institutter er ændret."

34)  Artikel 146, litra a), udgår.

35)  I artikel 161 tilføjes som stk. 10:

"10. Senest den 31. december 2023 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om gennemførelsen og anvendelsen af de tilsynsbeføjelser, der er omhandlet i artikel 104, stk. 1, litra j) og l), og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport. ".

Artikel 2Gennemførelse i national ret

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [et år efter dette direktivs ikrafttræden] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra [et år + en dag efter direktivets ikrafttræden]. De love og bestemmelser, der er nødvendige for at overholde ændringerne i artikel 1, nr. 13) og 18), vedrørende ændringer af artikel 84 og 98 i direktiv 2013/36/EU, finder dog anvendelse fra [to år efter direktivets ikrafttræden].

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3 Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4 Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne  På Rådets vegne

Formand  Formand

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Undtagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og -beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger

Referencer

COM(2016)0854 – C8-0474/2016 – 2016/0364(COD)

Dato for høring af EP

23.11.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

19.1.2017

 

 

 

Ordførere

Dato for valg

Peter Simon

24.11.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

28.2.2017

25.4.2017

3.5.2017

11.12.2017

 

22.2.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

18.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

5

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Hugues Bayet, Pervenche Berès, David Coburn, Thierry Cornillet, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Sven Giegold, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Barbara Kappel, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Gabriel Mato, Alex Mayer, Bernard Monot, Caroline Nagtegaal, Stanisław Ożóg, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Ashley Fox, Doru-Claudian Frunzulică, Syed Kamall, Alain Lamassoure, Thomas Mann, Luigi Morgano, Michel Reimon, Joachim Starbatty

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Christofer Fjellner, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Rupert Matthews

Dato for indgivelse

28.6.2018

(1)

EUT C 34 af 31.1.2018, s. 5.

(2)

* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌.

(3)

EUT C […] af […], s. […].

(4)

EUT C […] af […], s. […].

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(7)

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

(8)

Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT L 287 af 29.10.2013, s. 63).

(9)

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

44

+

ALDE

Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Caroline Nagtegaal, Ramon Tremosa i Balcells

ECR

Ashley Fox, Syed Kamall, Rupert Matthews, Stanisław Ożóg, Joachim Starbatty, Joachim Starbatty

ENF

Barbara Kappel

PPE

Burkhard Balz, Markus Ferber, Christofer Fjellner, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Esther de Lange, Werner Langen, Ivana Maletić, Thomas Mann, Fulvio Martusciello, Gabriel Mato, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Theodor Dumitru Stolojan

S&D

Hugues Bayet, Pervenche Berès, Andrea Cozzolino, Jonás Fernández, Doru-Claudian Frunzulică, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Luigi Morgano, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

5

-

EFDD

David Coburn, Bernard Monot

ENF

Gerolf Annemans, Marco Zanni

S&D

Alfred Sant

8

0

EFDD

Marco Valli

GUE/NGL

Marisa Matias, Martin Schirdewan, Miguel Viegas

VERTS/ALE

Sven Giegold, Philippe Lamberts, Michel Reimon, Ernest Urtasun

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 20. juli 2018Juridisk meddelelse