Procedure : 2018/2038(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0244/2018

Indgivne tekster :

A8-0244/2018

Forhandlinger :

PV 10/09/2018 - 22
CRE 10/09/2018 - 22

Afstemninger :

PV 11/09/2018 - 6.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0324

BETÆNKNING     
PDF 538kWORD 56k
28.6.2018
PE 620.798v03-00 A8-0244/2018

om gennemførelsen af specifikke foranstaltninger for Grækenland i henhold til forordning 2015/1839

(2018/2038(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Pascal Arimont

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Den økonomiske og finansielle krise i 2008 havde en markant indvirkning på de nationale og regionale budgetter, idet der blev afsat færre midler til alle typer af investeringer i alle medlemsstater som helhed og i Grækenland i særdeleshed.

I Grækenland faldt programmeringsperioden 2007-2013 sammen med en langvarig og dyb recession, som blev udløst af den globale økonomiske og finansielle krise, og som blotlagde de langsigtede strukturelle svagheder i økonomien. Mellem 2007 og 2013 faldt BNP med 26 % i faste priser, og selv om recessionen sluttede i 2014, var væksten over de to år mindre end 1 %. Beskæftigelsesfrekvensen faldt fra 66 % af de 20-64-årige i 2007 til 53 % i 2013, hvilket betyder, at kun lidt over halvdelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder var beskæftiget. Arbejdsløsheden steg fra 8,4 % af arbejdsstyrken til 27,5 % i samme periode.

Den finansielle balance i den offentlige sektor, som allerede var i betydeligt underskud i 2007, blev yderligere forværret, da BNP kollapsede. I 2009 steg underskuddet til 15 % af BNP, og til trods for de økonomiske stramninger, som blev gennemtvunget af de finansielle institutioner til gengæld for udlån, var det stadig 13 % af BNP i 2013. Den konsoliderede offentlige gæld, som allerede var stor inden krisen, voksede til 178 % af BNP i 2013 og lå på stort set samme niveau i 2015. De offentlige investeringer i forhold til BNP blev halveret mellem 2007 og 2013, og selv om der var en vis stigning i de efterfølgende to år, udgjorde de i 2015 kun lidt over 50 % af niveauet i 2006 i faste priser.

I denne temmelig vanskelige økonomiske kontekst fik ESI-fondene langt større betydning for medfinansieringen af offentlige investeringsprogrammer. Forpligtelsesbevillingerne fra ESI-fondene spillede en afgørende rolle i Grækenland som i mange andre medlemsstater, idet de i visse tilfælde stod for mere end 50 % af de samlede offentlige investeringer.

Grækenland modtog i alt 20,4 mia. EUR inden for rammerne af samhørighedspolitikken i perioden 2007-2013. EFRU og Samhørighedsfonden hjalp i denne periode Grækenland til at skabe over 21 000 job, starte over 2 400 nye virksomheder og investere direkte i over 30 000 SMV'er, udvide bredbåndsinternetdækningen til yderligere 800 000 borgere, forbedre bytransporten til gavn for over 27 000 mennesker og investere i vandprojekter til gavn for over 450 000 mennesker.

I indeværende periode 2014-2020 har Grækenland gennem 20 nationale og regionale programmer fået tildelt 20,38 mia. EUR fra ESI-fondene, som sammen med de nationale bidrag på 4,6 mia. EUR hæver budgettet til i alt 24,98 mia. EUR, der skal investeres på forskellige områder.

Mellem 2008 og 2015 oplevede alle de græske regioner enorme fald i deres BNP pr. indbygger set i forhold til EU-gennemsnittet, hvorved den konvergens, der var opnået mellem 2000 og 2008, blev mere end ophævet. I de fleste græske regioner udgjorde faldet over 3 % om året. I 2008 havde tre ud af de 13 regioner et BNP pr. indbygger på over 75 % af gennemsnittet for EU, mens kun to regioner i 2015 lå over dette gennemsnit (hovedstadsregionen Attiki (95 %) og Notio Aigaio, de sydlige øer i Det Ægæiske Hav (75 %)).

Samtidig har Grækenland oplevet en hidtil uset tilstrømning af flygtninge og migranter. Mellem januar 2015 og marts 2016 rejste over en million mennesker igennem Grækenland, og over 57 000 migranter er fortsat i Grækenland.

Som følge af konsekvenserne af finanskrisen og flygtningekrisen stod Grækenland over for likviditetsproblemer og mangel på offentlige midler til de offentlige investeringer, der var nødvendige for at fremme en holdbar økonomisk genopretning.

Det var desuden af afgørende betydning, at manglen på likviditet og offentlige midler i Grækenland ikke hindrede investeringer i programmer, der modtog støtte fra EFRU, ESF og Samhørighedsfonden og fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

På denne baggrund måtte denne ekstraordinære situation imødegås med specifikke foranstaltninger, hvorfor Kommissionen foreslog, at forordningen om fælles bestemmelser blev ændret med det formål at tilvejebringe målrettede foranstaltninger specifikt for Grækenland. Parlamentet og Rådet tilsluttede sig som de to lovgivende parter hurtigt Kommissionens forslag. Formålet var hurtigt at tilvejebringe målrettede foranstaltninger specifikt for Grækenland.

Forordning 2015/1839 indførte specifikke foranstaltninger for Grækenland, bl.a. en forhøjelse af EU-medfinansieringssatsen til 100 %, en fjernelse af loftet på 95 % for det kumulerede samlede beløb af forfinansieringsbetalinger og mellemliggende betalinger for programmerne for 2007-2013 vedrørende EFRU, ESF og Samhørighedsfonden, og en forhøjelse på 7 % af den første forfinansiering for perioden 2014-2020 for EFRU, ESF, Samhørighedsfonden og EHFF i 2015 og 2016.

Som følge af disse ekstraordinære foranstaltninger modtog Grækenland ca. 2 mia. EUR i EU-støtte i 2015 og 2016 ud over, hvad der allerede var planlagt. Denne fremrykning af finansielle ressourcer bidrog til den samlede indsats for at hjælpe Grækenland og har spillet en vigtig rolle med hensyn til at holde gang i økonomien i en periode, hvor der stilledes store krav til den finansielle likviditet.

De beløb, der blev udbetalt af EU som følge af gennemførelsen af forordning 2015/1839, bidrog i vid udstrækning til betydeligt at reducere antallet af projekter, der ellers ikke ville være blevet afsluttet ved programmeringsperiodens afslutning, hvilket førte til en vellykket afslutning af perioden 2007-2013 og havde en positiv virkning for økonomien i almindelighed.

De yderligere investeringer fra samhørigheds- og regionaludviklingspolitikkerne skønnes at have øget det græske BNP i 2015 med lidt over 2 % over det niveau, det ville have ligget på uden støtte.

EU's regionalpolitik kunne således takket være ændringsforordningen gennem forhøjelsen af medfinansieringssatsen og gennemførelsen af EU-investeringer på en fleksibel måde yde et effektivt bidrag til at afbøde konsekvenserne af den økonomiske og finansielle krise i Grækenland.

Man kan ganske vist under helt særlige omstændigheder tilskynde til en sådan fleksibilitet, men man skal huske på, at det primære formål med EU's samhørighedspolitik er at tilføre merværdi til offentlig og privat finansiering. Ekstraordinære foranstaltninger som fastsat i forordning 2015/1839 kan derfor kun retfærdiggøres i undtagelsestilfælde.


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelsen af specifikke foranstaltninger for Grækenland i henhold til forordning 2015/1839

(2018/2038(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2015 "En ny start for beskæftigelse og vækst i Grækenland" (COM(2015)0400),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1839 af 14. oktober 2015 om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår specifikke foranstaltninger for Grækenland(2),

–  der henviser til forordning (EU) 2017/825 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020(3),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 19. september 2016 om efterfølgende evalueringer af EFRU og Samhørighedsfonden for 2007-2013 (SWD(2016)0318),

–  der henviser til rapporten fra det græske ministerium for økonomi og udvikling om anvendelsen af beløbene i henhold til forordning (EU) 2015/1839 (programmeringsperioden 2007-2013)(4),

der henviser til mundtlig forespørgsel O-000100/2017 (B8-0001/2018) til Kommissionen om gennemførelse af forordning (EU) 2015/1839 for så vidt angår specifikke foranstaltninger for Grækenland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 samt til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0244/2018),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er et udtryk for solidaritet og EU's vigtigste investeringsinstrument, som dækker alle regioner og mindsker uligheder; der henviser til, at betydningen af dens merværdi og fleksibilitet under den økonomiske og finansielle krise er blevet bekræftet ved flere lejligheder; der henviser til, at samhørighedspolitikken med de eksisterende budgetmidler har bidraget til at opretholde stærkt tiltrængte offentlige investeringsmuligheder, bidraget til at forebygge, at krisen forværredes, og sat medlemsstaterne og regionerne i stand til at tage skræddersyede løsninger i brug for at øge deres modstandsdygtighed over for uventede hændelser og eksterne chok;

B.  der henviser til, at støtten mellem 2007 og 2015 fra EFRU og Samhørighedsfonden i Grækenland beløb sig til 15,8 mia. EUR, svarende til omkring 19 % af de samlede offentlige kapitaludgifter;

C.  der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise havde ført til vedvarende negative vækstrater i Grækenland, hvilket ikke kunne imødegås gennem de tre internationale hjælpepakker, samt til alvorlige likviditetsproblemer og en mangel på offentlige midler;

D.  der henviser til, at Grækenland og de græske øer har været — og fortsat er — særligt hårdt ramt af flygtninge- og migrationskrisen og er under stort pres på grund af den øgede tilstrømning af migranter og flygtninge, der medfører et stort tilbageslag for lokale økonomiske aktiviteter, navnlig inden for turisme;

E.  der henviser til , at Grækenlands BNP fra 2007 til 2013 faldt med 26 % i faste priser, og at væksten i de efterfølgende to år var mindre end 1 %, selv om recessionen sluttede i 2014; der henviser til, at beskæftigelsesraten faldt fra 66 % til 53 % i 2013, hvilket indebar, at kun halvdelen af de erhvervsaktive personer var i beskæftigelse, mens arbejdsløsheden steg fra 8,4 % til 27,5 % i samme periode, hvilket i høj grad påvirker den græske befolknings købekraft og i alvorlig grad rammer en række sektorer, herunder sundhedssektoren; der henviser til, at arbejdsløshedsraten ifølge de seneste data fra Eurostat ligger på 20,8 %, med et højt niveau af ungdomsarbejdsløshed;

F.  der henviser til, at Kommissionen og den lovgivende myndigheds to parter i 2015 anerkendte, at Grækenland er blevet ramt af virkningerne af den finansielle krise på en måde, der er uden sidestykke, hvilket kunne have haft alvorlige konsekvenser for såvel færdiggørelsen af operationerne under de operationelle programmer for 2000-2006 og 2007-2013 som for starten på gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken for 2014-2020;

G.  der henviser til, at vedtagelsen af forordning (EU) 2015/1839 havde til formål at forsyne Grækenland med likviditet på et afgørende tidspunkt, inden gennemførelsen af programmerne gik i stå og nødvendige investeringsmuligheder blev forpasset, idet der ville være blevet inddrevet betydelige beløb i tilfælde af manglende færdiggørelse af projekter fra perioderne 2000-2006 og 2007-2013;

H.  der henviser til, at forordning (EU) 2015/1839 fastsætter en supplerende første forfinansiering for programmeringsperioden 2014-2020 i to rater på hver 3,5 % af støttebeløbet fra samhørighedspolitikkens midler og fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) samt anvendelse for programmeringsperioden 2007-2013 af en medfinansieringssats på 100 % af de støtteberettigede udgifter og en tidlig frigivelse af de sidste 5 % af de tilbageværende EU-betalinger, som burde have været tilbageholdt indtil afslutningen af programmerne;

I.  der henviser til, at forordningen blev vedtaget med henblik på at reagere så hurtigt som muligt på en alvorlig krisesituation og sikre, at Grækenland havde tilstrækkelige midler til at færdiggøre projekterne under programmeringsperioden 2007-2013 og til at påbegynde gennemførelsen i indeværende periode;

J.  der henviser til, at Grækenland i henhold til artikel 152, stk. 6, nr. 2), inden udgangen af 2016 skulle forelægge Kommissionen en rapport om gennemførelsen af bestemmelserne vedrørende anvendelsen af medfinansieringssatsen på 100 %, og loftet for betalinger til programmerne i slutningen af programmeringsperioden;

K.  der henviser til, at EU også betalte 95 % af de samlede investeringsomkostninger under finansieringsperioden 2007-2013 i Grækenland (der gælder ellers et loft på 85 %), gennem den såkaldte "supplerende" foranstaltning i forordning (EU) nr. 1311/2011;

L.  der henviser til, at der i oktober 2015 blev oprettet en øremærket konto, hvortil alle midler afsat til finansiering af EU-finansierede projekter blev overført, for at sikre at de udelukkende blev anvendt til udbetalinger til støttemodtagere og operationer under de operationelle programmer;

M.  der henviser til, at Grækenland siden 2011 også har modtaget støtte gennem Kommissionens taskforce for Grækenland, der yder teknisk bistand til landets reformproces, og siden 2015 gennem Strukturreformtjenesten, der yder bistand til udarbejdelse, udformning, gennemførelse og evaluering af vækstfremmende reformer; der henviser til, at forordning (EU) 2017/825 om oprettelse af støtteprogrammet for strukturreformer for perioden 2017-2020 trådte i kraft den 20. maj 2017 og havde stor betydning for Strukturreformtjenestens forpligtelser over for de berørte medlemsstater, herunder Grækenland;

1.  understreger på ny den vigtige rolle, som samhørighedspolitikken spiller for opnåelsen af EU's målsætninger om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, bekæmpelse af arbejdsløshed, formindskelse af ulighed og styrkelse af konkurrenceevnen i alle EU's regioner, for at udtrykke europæisk solidaritet og med hensyn til at supplere andre politikker; minder desuden om, at de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) er den største kilde til direkte investeringer i Grækenland;

2.  noterer sig den rapport om anvendelsen af beløbene i henhold til forordning (EU) 2015/1839 vedrørende programmeringsperioden 2007-2013, som skulle have været indgivet ved udgangen af 2016; bemærker, at rapporten blev indgivet af de græske myndigheder i maj 2017 og stillet til rådighed for Parlamentet i december 2017 efter gentagne anmodninger; glæder sig over, at Kommissionen har givet Parlamentet en foreløbig vurdering af den liste over 181 prioriterede projekter til et samlet beløb på 11,5 mia. EUR, svarende til ca. 55 % af de samlede bevillinger under EFRU, Samhørighedsfonden og ESF til Grækenland for perioden 2007-2013, hvoraf 118 allerede var blevet gennemført med et positivt resultat ved udgangen af programmeringsperioden, og 24 blev betragtet som udfaset;

3.  understreger, at det fremgår af oplysningerne i ovennævnte rapport, at den direkte indvirkning på likviditeten i 2015 efter vedtagelsen af forordningen for så vidt angår specifikke foranstaltninger for Grækenland var på 1 001 709 731,50 EUR og i 2016 beløb sig til 467 674 209,45 EUR; bemærker endvidere, at Grækenland sammen med forhøjelsen af den første forfinansiering for programmeringsperioden 2014-2020 modtog ca. 2 mia. EUR i 2015-2016;

4.  påskønner, at de udbetalte beløb var rettet mod en bred vifte af projekter: transport og andre infrastrukturer (miljø, turisme, kultur, byfornyelse og fornyelse i landdistrikter, sociale infrastrukturer), informationssamfundsprojekter og tiltag til udvikling af menneskelige ressourcer; glæder sig desuden over, at 63 % af de samlede udbetalinger til statsstøtteprojekter vedrørte støtte til virksomheder og virksomhedsprojekter, som bidrager direkte til konkurrenceevnen og reduktion af iværksætterrisikoen, mens 37 % vedrørte statsstøtte til infrastrukturprojekter, som supplement til ordningerne inden for markedsvilkår og forbedring af forretningsprocesserne;

5.  påskønner, at det i rapporten fra de græske myndigheder anerkendes, at likviditetsforøgelsen samtidig udgjorde en forøgelse af de finansielle indtægter, med ca. 1,5 mia. EUR, og af det offentlige investeringsprogram for 2015-2016;

6.  glæder sig over virkningerne af foranstaltningerne for så vidt angår styrkelse af den økonomiske aktivitet, normalisering og konsolidering af et betydeligt antal virksomheders omsætning og arbejdskapital, skabelse og bevarelse af arbejdspladser og fuldførelse af vigtige produktionsinfrastrukturer, som også afspejles i en betydelig indvirkning på skatteindtægterne i budgettet;

7.  forstår, at de midler, der blev udbetalt af EU som følge af gennemførelsen af forordningen, i 2015 blev anvendt til afslutning af projekterne under de operationelle programmer indtil støtteberettigelsesperiodens ophør, og at de resterende beløb, som blev udbetalt sammen med nationale ressourcer, i 2016 også bidrog til afslutning af andre projekter;

8.  glæder sig over, at de græske myndigheder forpligtede sig til at omlægge projektklassificeringen og identificere store projekter, som blev udvalgt til færdiggørelse; understreger, at dette bidrog væsentligt til at overvinde institutionelle og administrative hindringer og faslægge prioriterede foranstaltninger, der skulle gennemføres uden yderligere forsinkelse, og således også undgå finansielle korrektioner; glæder sig over, at de midler, der blev udbetalt af EU i henhold til forordning (EU) 2015/1839, i væsentlig grad reducerede antallet af projekter, der blev erklæret for uafsluttede; bemærker, at i forhold til programmeringsperioden 2000-2006, hvor ca. 900 projekter ikke blev afsluttet, var 79 projekter endnu ikke afsluttet på tidspunktet for indsendelse af de endelige udgiftsanmeldelser for programmeringsperioden 2007-2013, men at disse forventes at blive afsluttet ved anvendelse af nationale midler;

9.  understreger, at absorptionsraten for strukturfondsmidler er steget markant, og at betalingsgraden i Grækenland for programmeringsperioden 2007-2013 ved udgangen af marts 2016 var på over 97 %(5)4, og at Grækenland i henhold til status over gennemførelsen af de samlede betalinger og de uindfriede forpligtelser for programmerne for 2007-2013 pr. 31. marts 2018 ikke har nogen uindfriede forpligtelser under udgiftsområde 1b5; glæder sig over, at Grækenland er den første medlemsstat, der har gjort fuldt brug af de disponible midler og er nået op på en udnyttelsesgrad på 100 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 96 %;

10.  erkender imidlertid, at udnyttelsesgraderne kun giver vejledende information, og at der ikke bør fokuseres på udnyttelsen af midlerne på bekostning af investeringernes effektivitet, merværdi og kvalitet; bemærker, at de specifikke foranstaltninger er af makroøkonomisk karakter, og at deres virkninger er vanskelige at spore til individuelle projekter;

11.  minder om, at ESI-midlerne har en betydelig indvirkning på BNP og andre indikatorer i flere medlemsstater, og på social, økonomisk og territorial samhørighed i det hele taget, og at investeringer støttet af samhørighedspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter i Grækenland skønnes at have forøget BNP i 2015, ved afslutningen af den foregående programmeringsperiode, med lidt over 2 % over det niveau, det ville have ligget på uden den finansiering, der blev stillet til rådighed; minder om, at anvendelsen af EU's strukturfondsmidler altid bør fokusere på at opfylde de traktatbaserede mål samt på at opnå reel EU-merværdi og nå videre end blot til vækst i BNP;

12.  noterer sig den primært kvantitative analyse i den rapport, som de græske myndigheder har indgivet om anvendelsen af beløbene i henhold til forordning (EU) 2015/1839 for programmeringsperioden 2007-2013, som er i overensstemmelse med de retlige krav; erkender, at virkningerne af de specifikke foranstaltninger ikke kan adskilles fra den samlede virkning af ESI-fondene i Grækenland, men mener, at en kvalitativ vurdering ville bidrage til at supplere analysen og forstå de opnåede resultater, skønt den er vanskelig at lave; tilskynder Kommissionen til at levere flere oplysninger vedrørende øget konkurrenceevne og produktivitet og bæredygtigheden af de sociale og miljømæssige aspekter;

13.  påskønner, at de samlede betalingsanmodninger fra de græske myndigheder beløb sig til 1,6 mia. EUR ifølge de endelige oplysninger, der blev fremsendt til Kommissionen den 31. december 2016, og at Grækenland pr. 31. marts 2018 viste sig at være blandt de medlemsstater, der generelt havde klaret sig bedst, med en gennemførelsesrate for programmeringsperioden 2014-2020 på 28 %(6)6, selv om der kunne ses visse forskelle i opsplitningsgraden eller absorptionsraten mellem de forskellige fonde; bifalder endvidere vedtagelsen af forordning 2015/1839 som et vigtigt tiltag, der egner sig godt til at yde skræddersyet støtte på et tidspunkt af afgørende betydning for Grækenland; glæder sig over, at den yderligere forfinansiering som krævet var dækket fuldt ud af mellemliggende betalingsanmodninger fra EFRU og Samhørighedsfonden, men bemærker samtidig, at den ikke var dækket fuldt ud af Den Europæiske Socialfond (ca. 4 %) eller af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond;

14.  minder om vigtigheden af relevante strukturreformer; anerkender den indsats, der er gjort, og opfordrer Grækenland til fortsat at gøre fuldt brug af mulighederne for støtte under SRSP for at skabe et sundt erhvervsklima med henblik på en effektiv og virkningsfuld anvendelse af ESI-fondene og på at maksimere deres socioøkonomiske virkninger;

15.  anerkender, at regionalpolitikken dæmpede virkningerne af den finansielle krise og af den vedholdende finanspolitiske konsolidering i flere medlemsstater ved at støtte offentlige investeringer og anvende EU's investeringer på en fleksibel måde gennem omprogrammering af midler eller ved at hæve medfinansieringssatsen; fremhæver i denne forbindelse betydningen af at sikre passende finansiering heraf i den næste flerårige finansielle ramme; gentager imidlertid, at samhørighedspolitikken bør betragtes som det vigtigste redskab til offentlige investeringer og som en katalysator for at tiltrække supplerende offentlig og privat finansiering, og at lignende foranstaltninger, som resulterer i en reduktion af de nationale medfinansieringskvoter, der kræves for at modtage støtte til operationelle programmer finansieret via strukturfondene, for Grækenland eller andre medlemsstater kun bør overvejes i undtagelsestilfælde og forud for vedtagelsen og gennemførelsen skal undersøges for så vidt angår deres effektivitet og skal være behørigt begrundede;

16.  noterer sig, at nogle regioner oplever vanskeligheder med at medfinansiere projekter under ESI-fondene; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigst muligt inden for rammerne af det europæiske semester og stabilitets- og vækstpagten at tage højde for indvirkningen af regionale investeringer, der medfinansieres gennem ESI-fondene, på beregningen af de offentlige underskud, navnlig i de mindre udviklede regioner;

17.  minder de græske myndigheder om vigtigheden af at sikre ordentlig kommunikation om og synlighed af investeringer, der foretages under ESI-fondene;

18.  glæder sig over den foreløbige vurdering, at programmeringsperioden 2007-2013 forventes at blive afsluttet, uden at Grækenland mister nogen midler; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om resultaterne af afslutningsprocessen, som forventes at blive færdiggjort i første halvdel af 2018, samt til at give en opdatering vedrørende de projekter, der skal afsluttes ved hjælp af nationale midler, og dem, der stadig var uafsluttede pr. 31. marts 2018;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 270 af 15.10.2015, s. 1.

(3)

EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1.

(4)

Athen, maj 2017.

(5)

4 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om efterfølgende evalueringer af EFRU og Samhørighedsfonden for 2007-2013.

5 Status over gennemførelsen af de samlede betalinger og størrelsen af de uindfriede forpligtelser for udgiftsområde 1b (programmerne for 2007-2013) - udpegelse af nationale myndigheder og status over gennemførelsen af mellemliggende betalinger for ESI-fondenes operationelle programmer for 2014-2020 (status pr. 31. marts 2018).

(6)

6 Status over gennemførelsen af de samlede betalinger og størrelsen af de uindfriede forpligtelser for udgiftsområde l b (programmerne for 2007-2013) - udpegelse af nationale myndigheder og status over gennemførelsen af mellemliggende betalinger for ESI-fondenes operationelle programmer for 2014-2020 (status pr. 31. marts 2018).


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, John Flack, Aleksander Gabelic, Michela Giuffrida, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Konstantinos Papadakis, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Ángela Vallina, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

John Howarth, Elsi Katainen, Tunne Kelam, Ivana Maletić, Bronis Ropė, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jonathan Bullock, Andrzej Grzyb


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

36

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

John Flack, Sławomir Kłosowski, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

EFDD

Rosa D'Amato

GUE/NGL

Martina Michels, Ángela Vallina

PPE

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Andrzej Grzyb, Marc Joulaud, Tunne Kelam, Ivana Maletić, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Ramón Luis Valcárcel Siso, Joachim Zeller, Milan Zver

S&D

Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, Aleksander Gabelic, Michela Giuffrida, John Howarth, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Liliana Rodrigues, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

VERTS/ALE

Bronis Ropė, Monika Vana

2

-

EFDD

Jonathan Bullock

NI

Konstantinos Papadakis

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 29. august 2018Juridisk meddelelse