Procedure : 2018/2024(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0247/2018

Indgivne tekster :

A8-0247/2018

Forhandlinger :

PV 04/07/2018 - 19
CRE 04/07/2018 - 19

Afstemninger :

PV 05/07/2018 - 6.11
CRE 05/07/2018 - 6.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0311

BETÆNKNING     
PDF 1027kWORD 118k
29.6.2018
PE 623.666v02-00 A8-0247/2018

om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2019-budgetforslaget

(2018/2024(BUD))

Budgetudvalget

Ordfører: Daniele Viotti

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG: FÆLLES ERKLÆRING OM DATOERNE FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJERNE FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2018
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL
 BILAG: SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE
 BILAG: SKRIVELSE FRA FISKERIUDVALGET
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDERS
 BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2019-budgetforslaget

(2018/2024(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Kommissionen den 23. maj 2018 (COM(2018)0600),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2) og dens senere ændring ved Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2017/1123 af 20. juni 2017(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2018, Sektion III – Kommissionen(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. februar 2018 om budgetretningslinjerne for 2019 (06315/2018),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86a,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0247/2018),

Budgetforslag for 2019 – styrkelse af solidaritet og forberedelse af en bæredygtig fremtid

1.  minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 15. marts 2018 fastlagde følgende prioriteter for EU's budget for 2019: bæredygtig vækst, innovation, konkurrenceevne, sikkerhed, bekæmpelse af klimaforandringer og overgangen til vedvarende energi samt migration, og også opfordrede til at rette et særligt fokus mod unge;

2.  minder om, at EU's budget for 2019 vil være det sidste i den indeværende valgperiode og vil blive forhandlet sideløbende med forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og reformen af EU's egne indtægter; minder ligeledes om, at Det Forenede Kongerige har forpligtet sig til at bidrage til og deltage i gennemførelsen af EU's årlige budgetter for 2019 og 2020 på samme måde, som hvis det var forblevet i Unionen efter marts 2019;

3.  glæder sig over Kommissionens forslag og mener, at det stort set stemmer overens med Parlamentets egne prioriteter; agter yderligere at styrke de væsentligste programmer og at sikre et passende finansieringsniveau, som svarer dertil; bemærker forhøjelsen på 3,1 % i forpligtelsesbevillingerne og den lavere BNI-procentdel i forhold til 2018, både for forpligtelsesbevillingerne (1 % sammenholdt med 1,02 %) og betalingsbevillingerne (0,9 % sammenholdt med 0,92 %);

4.  glæder sig over den foreslåede styrkelse af Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF), Erasmus+-programmet samt programmer, der bidrager til at øge EU-borgernes sikkerhed; påpeger imidlertid, at det er nødvendigt yderligere at styrke støtten til SMV'erne, som er afgørende for at muliggøre økonomisk vækst og jobskabelse, og at afsætte passende ressourcer til digitaliseringen af EU's industri og til fremme af digitale færdigheder og digitalt iværksætteri samt til programmer, der støtter unge, og i særdeleshed ErasmusPro; minder om sin overbevisning om, at Erasmus+-budgettet for 2019 mindst skal fordobles;

5.  beklager, at forhøjelsen i henseende til EU's program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) i forhold til 2018-budgettet kun er på 2,3 % (362,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger), og at de foreslåede betalingsbevillinger er 0,6 % lavere; minder om, at dette er et vellykket program, der har langt flere ansøgere end modtagere af midlerne; understreger, at SMV'erne er en vigtig drivkraft for beskæftigelse, økonomisk vækst og konkurrenceevne i EU, udgør rygraden i den europæiske økonomi og har evnen til at skabe vækst og beskæftigelse; opfordrer til, at dette som en topprioritet afspejles i tilstrækkelig finansiering til SMV-programmerne og en yderligere forhøjelse af bevillingerne til Cosme i betragtning af programmets succes;

6.  roser den rolle, som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) spiller med hensyn til at reducere manglen på investeringer i EU; opfordrer inden for rammerne af en optimal regional og sektorbestemt balance til styrkelse af den sociale dimension af EFSI's anvendelse, herunder innovation inden for sundhedspleje og medicin, social infrastruktur, miljøbeskyttelse, bæredygtig transport, vedvarende energi og energilagringsinfrastrukturer; gentager sin mangeårige holdning om, at ethvert nyt initiativ inden for FFR skal finansieres med nye bevillinger, og at finansieringen ikke må gennemføres på bekostning af de eksisterende EU-programmer; gentager endvidere sit tilsagn om at styrke Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF), således at der så vidt muligt foretages en mindskning af nedskæringerne af disse programmer, der skal finansiere forlængelsen af EFSI i 2019-budgettet;

7.  noterer sig tilsagnet om en ny EU-forsvarsdagsorden, nemlig i form af aftalen vedrørende programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri som et første skridt i Den Europæiske Forsvarsfond; mener, at dette fælles tilsagn vil bidrage til at opnå stordriftsfordele og større samordning mellem medlemsstater og virksomheder og dermed gøre det muligt for EU at bevare sin strategiske uafhængighed og blive en reel global aktør;

8.  bemærker, at Kommissionen har foreslået en forhøjelse af bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet på 233 mio. EUR i overensstemmelse med den finansielle programmering; bekræfter endnu en gang, at Parlamentet afviste enhver fremrykning af de 2018-2020-tillægsbevillinger, som var et resultat af midtvejsrevisionen af FFR; fastholder, at budgetmyndigheden bevarer sine beføjelser fuldt ud for så vidt angår fastsættelse af finansieringsniveauerne for alle programmer, herunder de programmer, der har været genstand for midtvejsrevisionen af FFR; understreger vigtigheden af et loyalt samarbejde mellem institutionerne og opfordrer alle berørte parter til at bevare tilliden til hele 2019-budgetproceduren;

9.  er fortsat fast besluttet på at bekæmpe arbejdsløshed og navnlig ungdomsarbejdsløshed; mener i denne forbindelse, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør styrkes yderligere for på den måde at imødekomme behovet for at øge EU-finansieringen til brug for gennemførelsen af søjlen for sociale rettigheder, på trods af den kompleksitet, som er forbundet med at omprogrammere ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF-programmerne, i tilfælde af at bevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ændres; erkender, at ungdomsarbejdsløsheden ikke er blevet behandlet tilstrækkeligt på tværs af EU, og at ungdomsarbejdsløsheden stadig er højere end 2007-niveauet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne ikke erstatter deres egne politikker og deres egen finansiering med finansieringen fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med henblik på at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden, men snarere anvender den som et supplement; understreger, at både erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelse udgør en effektiv praksis for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden; understreger, at mobilitet gennem Erasmus Pro kraftigt stimulerer benchmarking til brug for gennemførelse af bedste praksis;

10.  fremhæver, at de samhørighedspolitiske programmer forventes at være på fuld omdrejningshastighed i 2019 og understreger Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer; glæder sig over, at næsten alle forvaltningsmyndigheder for programmerne for 2014-2020 nu er blevet udpeget; påpeger, at de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer i vid udstrækning skyldtes den sene udpegelse af disse myndigheder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af programmerne fremskyndes med henblik på at indhente forsinkelserne og til at anmode Kommissionen om bistand i denne henseende;

11.  noterer sig rapporterne om, hvordan regional- og samhørighedspolitikken fungerer i EU, og om de økonomiske udfordringer for de tilbagestående regioner, i hvilke der gentagne gange peges på mangler med hensyn til effektivitet og resultater;

12.  noterer sig, at Kommissionens forslag vil gøre det muligt at nå målet om at afsætte 20 % af budgettet til klimaudgifter i 2019; beklager dog, at Kommissionen ikke har fulgt op på Parlamentets anmodning om at modregne de reducerede bevillinger, som blev gennemført i løbet af de første år af FFR; anser dette forslag for at være utilstrækkeligt, eftersom i alt kun 19,3 % af EU's budget for 2014-2020 vil blive afsat til klimarelaterede foranstaltninger, hvilket vil forhindre EU i at opfylde målet om indarbejdning af klimaaspektet på mindst 20 % i perioden 2014-2020, også hvis EU igen tildeler kun 20 % af budgettet til klimabeskyttelse i 2020; beklager, at Kommissionen ikke har været i stand til at forelægge budgetforslag, der er i overensstemmelse med de forpligtelser og mål, EU har fastsat på dette område i Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013; mener, at indsatsen bør styrkes gennem udarbejdelse af en handlingsplan inden for rammerne af de programmer, som indeholder et massivt potentiale, såsom f.eks. Horisont 2020, CEF, ESF, EGFL, ELFUL, EHFF eller LIFE+, da disse programmer navnlig åbner mulighed for investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi; minder om Revisionsrettens begrundede kritik for så vidt angår den metodologi, der anvendes af Kommissionen, og opfordrer til hurtige forbedringer i lyset heraf og i denne henseende;

13.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at forbedre metoden til identificering af biodiversitetsrelaterede udgifter; misbilliger imidlertid den foreslåede nedskæring af de samlede bidrag til beskyttelse af biodiversitet til 8,2 %, hvilket står i kontrast til målet om at standse og vende tabet af biodiversitet og økosystemtjenester senest i 2020;

14.  mener, at sikring af sikkerheden for Unionens borgere og imødegåelse af udfordringerne ved migration og flygtninge fortsat er Unionens to højeste prioriteter i 2019; anser det for afgørende at bevare udgifterne på disse områder på et niveau, der er tilstrækkeligt til at opfylde de behov, der er opstået af migrations- og flygtningekrisen på det afrikanske kontinent, navnlig i Sahel, samt i landene i Levanten og i Middelhavet; mener, at den nødvendige solidaritet mellem medlemsstaterne for at håndtere migrationsstrømmen, navnlig når revisionen af Dublinforordningen er blevet vedtaget, skal afspejles i EU-budgettet; bemærker, at budgetforslaget for 2019 omfatter de budgetmæssige virkninger af Kommissionens forslag;

15.  understreger, at en række vigtige lovgivningsmæssige initiativer, som enten befinder sig på forhandlingsstadiet eller i de tidlige stadier af gennemførelsen, såsom revisionen af Dublinforordningen, oprettelsen af et ind- og udrejsesystem, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, opgraderingen af Schengeninformationssystemet samt initiativet om interoperable informationssystemer for sikkerhed og grænse- og migrationsforvaltning, forventes at få betydelige budgetmæssige virkninger for 2019-budgettet, og fremhæver vigtigheden af tilstrækkelig finansiering til at matche Unionens ambitioner i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at indgå i en åben og proaktiv dialog med budgetmyndigheden om ovennævnte initiativer for om nødvendigt at gøre det muligt for den at justere bevillingerne, og uden at resultatet af de igangværende lovgivningsprocedurer under den årlige budgetprocedure foregribes;

16.  beklager Kommissionens forslag om at finansiere den anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; støtter videreførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, men fastholder, at EU-budgettet – således som Kommissionen foreslog den 14. marts 2018 – bør bidrage til finansieringen af faciliteten med et beløb på 1 mia. EUR, mens medlemsstaterne bør bidrage med 2 mia. EUR i form af bilaterale bidrag med henblik på at sikre, at der i de sidste to år af den nuværende flerårige finansielle ramme bevares tilstrækkelige margener under FFR's særlige instrumenter til uforudsete begivenheder samt til finansieringen af andre prioriteter; fastholder også, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet bør finansieres med nye bevillinger, eftersom der er tale om et nyt initiativ inden for denne flerårige finansielle ramme; beklager, at der trods Parlamentets klare anmodning om at blive fuldt ud knyttet til beslutningsprocessen vedrørende udvidelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, bl.a. for at undgå en gentagelse af proceduren for dens oprettelse, hidtil ikke har fundet forhandlinger sted mellem Parlamentet og Rådet om finansieringen af den anden tranche af faciliteten; meddeler medlemsstaterne, at Parlamentet har al mulig ret til at påtage sig sin rolle som en af parterne i Unionens budgetmyndighed, og at den vil gøre det, som allerede bebudet ved tidligere lejligheder; beklager, at Rådet indtil nu ikke har kunnet finde en fælles holdning om finansieringen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet på trods af den humanitære nødsituation;

17.  bemærker, at budgetforslaget for 2019 efterlader meget begrænsede eller slet ingen margener under FFR-lofterne for udgiftsområderne 1a, 1b, 3 og 4 som følge af den begrænsede fleksibilitet i den nuværende flerårige finansielle ramme med hensyn til at reagere på nye udfordringer og nye initiativer; tilkendegiver sin intention om at anvende fleksibilitetsbestemmelserne i endnu højere grad som led i ændringsprocessen;

18.  er fortsat bekymret for, at der igen skal opstå en pukkel af ubetalte regninger i slutningen af den nuværende FFR-periode; bemærker den beskedne stigning på 2,7 % i betalingsbevillinger i forhold til 2018-budgettet, hovedsagelig på grund af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; bemærker den foreslåede margen på 19,3 mia. EUR under betalingsloftet; opfordrer Kommissionen til fortsat at være på vagt over for udviklingen i betalinger med henblik på at sikre, at budgetmyndigheden i rette tid kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at undgå et unormalt efterslæb; er overbevist om, at EU's troværdighed også er knyttet til dets evne til at sikre et tilstrækkeligt betalingsbevillingsniveau i EU-budgettet med henblik på at leve op til sine forpligtelser;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

19.  bemærker, at Kommissionens forslag for 2019 svarer til en stigning i forpligtelserne under underudgiftsområde 1a på +3,9 % til 22 860 mio. EUR i forhold til 2018; noterer sig, at Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, store infrastrukturprojekter og Erasmus+ tegner sig for en stor del af denne stigning, eftersom forpligtelsesbevillingerne hertil er steget med henholdsvis 8,5 %, 36,4 %, 7,8 % og 10,4 %; understreger imidlertid, at de fleste af disse forhøjelser er i overensstemmelse med den finansielle programmering og således ikke udgør yderligere forhøjelser;

20.  minder om, at programmerne vedrørende forskning og innovation, f.eks. Horisont 2020, er afgørende for jobskabelsen og konkurrenceevnen i Europa; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage dette med i betragtning i sine prioriteter; opfordrer til et passende finansieringsniveau for programmerne vedrørende forskning og innovation; understreger, at navnlig de medlemsstater, der står over for økonomiske og finansielle vanskeligheder, bør støttes på dette område;

21.  minder om, at nye initiativer i de seneste år, såsom EFSI (I og II), Wifi4EU og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, er gennemført på bekostning af adskillige programmer under underudgiftsområde 1a, som blev hårdt ramt af omfordelinger, nemlig Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF), Galileo, ITER, Copernicus og EGNOS;

22.  understreger, at Erasmus+ fortsat er det vigtigste program for at fremme unges mobilitet på alle uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveauer og for at tilskynde de unge til at deltage i det europæiske demokrati; minder om, at der skal ydes en administrativ indsats for at øge adgangen til Erasmus+, og at omfanget af støtteberettigede ansøgninger langt overstiger det nuværende budget; mener derfor, at finansieringsrammen for Erasmus+ bør være i stand til at imødekomme det berettigede behov for dette program, navnlig i forbindelse med livslang læring;

23.  bemærker med bekymring diskussionerne om finansieringen af det europæiske solidaritetskorps, der bekræftede Parlamentets frygt for, at gennemførelsen af de nye initiativer ville ske på bekostning af eksisterende velfungerende programmer; bemærker ligeledes med bekymring den præcedens, der er et resultat af trepartsproceduren, hvor det ikke lykkedes at skabe klarhed om kilderne til finansiering af initiativet, hvilket kræver yderligere afklaring under den årlige budgetprocedure; forventer, at Kommissionen gennemfører aftalen på en måde, der fuldt ud afspejler drøftelserne under trepartsmødet og ånden i aftalen;

24.  glæder sig over, at den aftale, der er indgået om finansieringen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, indeholder langt færre nedskæringer i bevillingerne til programmerne under underudgiftsområde 1a end oprindeligt foreslået af Kommissionen; er imidlertid bekymret over, at Rådet synes at lægge mere vægt på at opretholde margener end på at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til de områder, som det selv betegner som værende områder af høj prioritet;

25.  glæder sig over tildelingen af 500 mio. EUR til programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri for 2019 og 2020; bemærker, at manglen på samarbejde mellem de nationale industrier på dette område i henhold til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes skøn koster EU 10 mia. EUR om året; mener, at forsvarsområdet er et klart eksempel på, hvordan der kan opnås større effektivitet ved at overføre visse af de kompetencer og tiltag, som medlemsstaterne på nuværende tidspunkt henholdsvis besidder og udfører, og de tilsvarende bevillinger til EU; understreger, at dette vil demonstrere europæisk merværdi og gøre det muligt at begrænse de samlede offentlige udgifter i EU;

26.  glæder sig over forslaget om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for højtydende databehandling, der vil fremme den seneste højtydende databehandlings- og datainfrastruktur og støtte udviklingen af dens teknologier og anvendelse på tværs af en lang række områder til gavn for forskere, erhvervsliv og den offentlige sektor;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

27.  bemærker, at de samlede forpligtelsesbevillinger for underudgiftsområde 1b beløber sig til 57 113,4 mio. EUR, hvilket er en stigning på 2,8 % i forhold til 2018-budgettet; bemærker endvidere, at det foreslåede beløb på 47 050,8 mio. EUR i betalingsbevillinger er 1,1 % højere end i 2018;

28.  glæder sig over, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne er ved at nå fuld hastighed, og gentager, at enhver "unormal" ophobning af ubetalte regninger skal undgås fremover; glæder sig endvidere over, at det store flertal af de nationale forvaltningsmyndigheder nu er blevet udpeget; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at løse alle udestående spørgsmål, således at gennemførelsen kan forløbe gnidningsløst;

29.  minder om, at ændringsbudget nr. 6/2017 som følge af reviderede overslag fra medlemsstaterne reducerede betalingsbevillingerne under underudgiftsområde 1b med 5,9 mia. EUR; håber inderligt, at både de nationale myndigheder og Kommissionen har forbedret deres overslag over betalingsbehovene i 2019-budgettet, og at det foreslåede niveau af betalingsbevillinger udnyttes fuldt ud;

30.  understreger, at kløften mellem de hurtigt voksende regioner og de mindst udviklede regioner i en tid med hurtig teknologisk udvikling – herunder på områder såsom kunstig intelligens – ville kunne vokse, hvis virkningen af strukturfondene ikke blev øget ved hjælp af betingelser om effektivitet;

31.  noterer sig Kommissionens forslag om at finansiere videreførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet såvel som den foreslåede mobilisering af 233,3 mio. EUR fra den samlede margen for forpligtelser; minder om, at enhver forhøjelse af den øremærkede bevilling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør matches af tilsvarende beløb fra Den Europæiske Socialfond (ESF); minder om det tilsagn, som Kommissionen gav i forbindelse med forligsproceduren vedrørende budgettet for 2018, om hurtigt at fremlægge revisionen af forordningen om fælles bestemmelser med henblik på at inkludere forhøjelsen af 2018-bevillingen til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; understreger, at Kommissionen ikke har levet op til sin forpligtelse, og anmoder den om at redegøre for årsagerne til forsinkelsen i fremlæggelsen af revisionen af forordningen om fælles bestemmelser;

32.  forpligter sig til hurtigt at vedtage den nye lovgivning om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF for at fremme en ambitiøs forhøjelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets bevillinger i 2019 uden at underminere andre programmer, der kører under ESF i medlemsstaterne, eventuelt ved at fritage medlemsstaterne for deres forpligtelse til at matche ESF-bevillinger, der afsættes til ungdomsbeskæftigelse, under den udtrykkelige forudsætning, at de foreslåede ændringer hverken må gøre det muligt at fritage medlemsstaterne fra deres allerede indgåede finansielle forpligtelser på området eller medføre et generelt fald i bevillingerne fra EU's budget, der er afsat til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

33.  noterer sig de foreslåede 59 991,1 mio. EUR i forpligtelser (+ 1,2 % i forhold til 2018) og 57 790,4 mio. EUR i betalinger (3 %) til udgiftsområde 2; bemærker, at EGFL-udgifterne for 2019 anslås til 44 162,5 mio. EUR, hvilket er lavere end i 2018-budgettet (-547.9 mio. EUR);

34.  bemærker, at Kommissionen har efterladt en margen på 344,9 mio. EUR under loftet for udgiftsområde 2; påpeger, at den øgede volatilitet på landbrugsmarkederne – sådan som det oplevedes i forbindelse med den russiske embargo – eventuelt kan berettige denne margen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den margen, der efterlades under lofterne, er tilstrækkelig til at imødegå eventuelle kriser, der måtte opstå;

35.  bemærker, at visse foranstaltninger vedrørende den russiske embargo, der er inkluderet i 2018-budgettet, ikke vil blive forlænget (f.eks. for frugt og grøntsager, hvor markedssituationen fortsat er vanskelig), mens der stadig forekommer markedsvanskeligheder i mejerisektoren; afventer Kommissionens ændringsskrivelse, som forventes til oktober, og som bør være baseret på opdateret information om EGFL-finansieringen, for at kunne verificere de reelle behov i landbrugssektoren; understreger, at antallet af tilfælde, hvor der er behov for markedsinterventioner under EGFL, stadig er begrænset og kun udgør en forholdsvis lille del af EGFL (ca. 5,9 %);

36.  understreger, at en del af løsningen til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden ligger i en tilstrækkelig støtte til unge i landdistrikter; beklager, at Kommissionen ikke har foreslået at forhøje budgetposten for unge landbrugere;

37.  understreger, at gennemførelsen af Hav- og Fiskerifonden (EHFF) efter en langsom start i begyndelsen af programmeringsperioden skrider hurtigt fremad og burde nå fuld hastighed i 2019; glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til LIFE+-programmet (+ 6 %) i overensstemmelse med den finansielle programmering; noterer sig, at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vil påtage sig yderligere forpligtelser i perioden 2019-2020 med henblik på miljøovervågning og -rapportering samt verifikation af CO2-emissioner fra tunge køretøjer;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og unionsborgerskab

38.  noterer sig, at der foreslås et samlet beløb på 3 728,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger for udgiftsområde 3, hvilket svarer til en stigning på 6,7 % i forhold til 2018, og at de samlede betalingsbevillinger beløber sig til 3 486,4 mio. EUR, dvs. en stigning på 17 % i forhold til sidste års forslag; understreger imidlertid, at disse forhøjelser sker i kølvandet på flere års faldende finansieringsniveauer, og at den overordnede finansiering af forskellige nøgleområder, såsom grænseforvaltning, migration eller indre sikkerhed, stadig kun udgør 2,3 % af det samlede forslag til EU's udgifter i 2019; sætter spørgsmålstegn ved de foreslåede 281,2 mio. EUR i forpligtelser til støtte til lovlig migration til Unionen, fremme af effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og styrkelse af retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier, hvilket udgør et fald på 14,4 % i forhold til 2018; opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere forklaringer på årsagerne til denne nedskæring;

39.  bemærker, at alle margener under loftet for udgiftsområde 3 for fjerde år i træk er udtømt, hvilket illustrerer, at EU-budgettet som situationen ser ud i dag ikke er fuldt udrustet til at håndtere omfanget og dybden af de nuværende migrations- og sikkerhedsmæssige udfordringer, som Unionen står over for; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet med et beløb på 927,5 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger;

40.  forventer, at presset på nogle af medlemsstaternes migrations- og asylsystemer samt ved deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og opfordrer indtrængende Unionen til fortsat at være på vagt med hensyn til eventuelle fremtidige, uforudsigelige behov på disse områder; opfordrer i denne forbindelse til en styrkelse af kontrollen ved de ydre grænser og i denne forbindelse til en tilstrækkelig finansiering og personale til de EU-agenturer, der beskæftiger sig med disse spørgsmål, og bekræfter på ny, at bekæmpelse af de underliggende årsager til migrations- og flygtningekrisen udgør en langsigtet holdbar løsning sammen med stabilisering af EU's naboskabsområder, og at investeringer i migranters og flygtninges oprindelseslande er nøglen til at opnå dette mål;

41.  bemærker, at instrumentet til ydelse af nødhjælp af humanitær karakter inden for Unionen udløber i marts 2019; opfordrer Kommissionen til på baggrund af de vedvarende humanitære behov hos flygtninge og asylansøgere i visse medlemsstater at vurdere, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at reaktivere og tilføre dette instrument nye midler; fremhæver, at der er behov for større solidaritet med de lande, hvor der ankommer flest asylansøgere, og hvor de er koncentreret; understreger i mellemtiden betydningen af den fortsatte tilgængelighed af støtte i form af nødhjælp inden for rammerne af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), navnlig med henblik på fortsat græsk støtte; mener, at der også bør ydes finansiel støtte til Italien; opfordrer derfor Kommissionen til at angive de grunde, som har ført den til ikke at foreslå dette; minder om, at Italien er den eneste medlemsstat, hvor størstedelen af befolkningen mener, at de ikke har nydt godt af medlemskab af Den Europæiske Union; beklager det bratte fald i forpligtelsesbevillingerne til den anden AMIF-komponent "Støtte til lovlig migration til Unionen, fremme af effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og styrkelse af retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier";

42.  mener, at EU-budgettet i forbindelse med en lang række sikkerhedsspørgsmål, herunder ændrede former for radikalisering, cyberkriminalitet, vold og terrorisme, som overstiger de enkelte medlemsstaters evne til at reagere, bør tilskynde til samarbejde om sikkerhedsrelaterede spørgsmål med hjælp fra EU's etablerede agenturer; sætter i denne forbindelse spørgsmålstegn ved, hvordan denne højrisikosikkerhedssituation er forenelig med den foreslåede markante nedskæring af forpligtelsesbevillingerne (-26,6 %) til Fonden for Intern Sikkerhed (ISF); fremhæver, at udgifterne på dette område kun er effektive, når hindringerne for samarbejde og målrettet udveksling af oplysninger inden for Europa fjernes, samtidig med at enhver relevant databeskyttelse anvendes fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivningen; beklager, at Kommissionen stadig ikke har forelagt et forslag, som kunne give udtryk for finansiel solidaritet på EU-niveau til ofre for terrorhandlinger og deres familier, og opfordrer Kommissionen til at gøre det, der skal til for at sikre, at en sådan støtte indføres snarest;

43.  noterer sig den foreslåede revision af retsgrundlaget for Unionens civilbeskyttelsesordning, som, når den er vedtaget, forventes at få store budgetmæssige konsekvenser i de sidste to år af den nuværende flerårige finansielle ramme, hvor 256,9 mio. EUR alene skal bæres af udgiftsområde 3; insisterer på, at det er logisk, at denne betydelige forbedring af en af Unionens vigtigste politikker bør finansieres ved hjælp af nye og supplerende midler; advarer imod anvendelse af omfordelinger, som klart sker på bekostning af andre værdifulde, velfungerende politikker og programmer;

44.  bekræfter på ny Parlamentets stærke støtte til EU-programmer på områderne kultur, retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab; glæder sig over den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til programmet Et Kreativt Europa; insisterer desuden på, at programmet "Europa for Borgerne" og det europæiske borgerinitiativ tilføres tilstrækkelige midler, navnlig i tiden op til valget til Europa-Parlamentet;

45.  minder om Parlamentets støtte til programmerne for rettigheder, ligestilling, unionsborgerskab og retlige anliggender; understreger, at EU bør fastholde sine tilsagn om at håndhæve kvinders og LGBTI-personers rettigheder;

46.  glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til fødevare- og foderprogrammet, hvilket bør give Unionen mulighed for effektivt at forvalte ethvert udbrud af alvorlige dyresygdomme og skadegørere, herunder den seneste epidemi af aviær influenza, der har ramt en række medlemsstater i de seneste år;

47.  opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige budgetmidler til at øge synligheden af valget til Europa-Parlamentet i 2019 og øge effektiviteten af mediedækningen heraf, navnlig for at fremme kendskabet til "spidskandidaterne", dvs. kandidaterne til posten som formand for Kommissionen;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

48.  noterer sig den samlede forhøjelse af finansieringen til udgiftsområde 4, som beløber sig til 11 384,2 mio. EUR (+13,1 % i forhold til 2018-budgettet) i forpligtelsesbevillinger; noterer sig, at denne stigning hovedsagelig er knyttet til finansieringen af den anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, for hvilken Kommissionen forslår at mobilisere den samlede margen for forpligtelser (1 116,2 mio. EUR); bemærker, at dette forslag vil efterlade en margen under loftet for udgiftsområde 4;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at yde større bidrag til Nødtrustfonden for Afrika, "Madadtrustfonden" og Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling med henblik på at støtte stabilisering i kriseområder, yde bistand til flygtninge og fremme social og økonomisk udvikling på det afrikanske kontinent og i landene i det europæiske naboskabsområde;

50.  er fortsat overbevist om, at de udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med EU's optræden udadtil, kræver en vedvarende finansiering, som overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4; fastholder, at nye initiativer bør finansieres med nye bevillinger, og at alle fleksibilitetsmuligheder bør udnyttes fuldt ud; er dog modstander af den foreslåede finansiering af faciliteten for udvidelse, da en sådan i væsentlig grad vil begrænse såvel finansieringsmulighederne for andre prioriterede områder inden for udgiftsområde 4 som EU-budgettets afgørende rolle i forbindelse med at nå ud til mennesker i nød og fremme grundlæggende værdier;

51.  glæder sig over de forhøjelser, der tager sigte på migrationsrelaterede projekter i tilknytning til den centrale Middelhavsrute, samt den moderate forhøjelse af bevillingerne til den østlige del af Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) og omfordelingen af prioriteter under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) til Mellemøsten; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til UNRWA for at sikre fortsat støtte til palæstinensiske flygtninge i regionen i lyset af den seneste amerikanske beslutning om at trække sit bidrag til agenturet tilbage;

52.  glæder sig over den øgede støtte til regionale initiativer i Vestbalkanlandene; er imidlertid af den opfattelse, at støtten til politiske reformer bør styrkes yderligere; beklager den øgede støtte til politiske reformer i Tyrkiet (IPA II) og sætter spørgsmålstegn ved sin tilpasning til budgetmyndighedens beslutning om at nedskære bevillingerne på denne budgetpost for det løbende regnskabsår; gentager sin holdning, hvori det opfordrede til, at midler til de tyrkiske myndigheder under IPA II gøres betinget af forbedringer inden for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; opfordrer til, at bevillingerne på denne budgetpost – hvis ikke der gøres fremskridt på disse områder og med tanke på det begrænsede spillerum – hovedsageligt omledes til aktører i civilsamfundet med henblik på at gennemføre foranstaltninger, som støtter mål i relation til retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder og mediefrihed; støtter den generelle nedadgående tendens i tildelingerne til Tyrkiet under budgetposten "politiske reformer";

53.  understreger den betydelige nedskæring af det beløb, der skal indbetales til budgettet for 2019 til Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), samt den betydelige nedskæring af den planlagte makrofinansielle bistand (MFA) som følge af et lavere antal udestående EIB-lån end tidligere anslået og en lavere udbetaling af MFA-lån i forhold til den seneste finansielle programmering;

54.  genbekræfter sin fulde støtte til de løfter, som EU afgav på Bruxelleskonferencen om Syrien, og som bekræftede de tidligere tilsagn, der blev givet på Londonkonferencen; er enig i styrkelsen af ENI og af den humanitære bistand med 120 mio. EUR til hver med henblik på at indfri dette løfte i 2019;

55.  gentager sin støtte til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til EU's strategiske kommunikation med henblik på at tackle misinformationskampagner og cyberangreb, samt at fremme et objektivt billede af Unionen uden for dens grænser;

Udgiftsområde 5 – Administration

56.  bemærker, at udgifterne til udgiftsområde 5 er steget med 3,0 % i forhold til 2018-budgettet til 9 956,9 mio. EUR (+ 291,4 mio. EUR) i forpligtelsesbevillinger; bemærker, at forhøjelsen på linje med de tidligere regnskabsår hovedsageligt er styret af udviklingen i forbindelse med pensioner (+ 116.7 mio. EUR), hvilket svarer til 20,2 % af udgiftsområde 5; bemærker, at andelen af udgifter til administration i budgetudkastet forbliver uændret på 6,0 % i forpligtelsesbevillinger;

57.   anerkender den indsats, som Kommissionen har gjort for at integrere alle muligheder for besparelser og rationaliseringer i forbindelse med ikkelønrelaterede udgifter på sit eget budget; bemærker, at udviklingen i forbindelse med Kommissionens udgifter (+ 2,0 %) primært skyldes den automatiske tilpasning af lønudgifter og kontraktlige forpligtelser; noterer sig endvidere Kommissionens interne personaleomfordeling med henblik på at opfylde sine nye prioriteter;

58.  bemærker, at den faktiske margen beløber sig til 575,2 mio. EUR under loftet efter modregningen af 253,9 mio. EUR for anvendelsen af margenen for uforudsete udgifter, som blev mobiliseret i 2018; finder margenen vigtig i nominel forstand og mener, at den afspejler den indsats, som Kommissionen har gjort, navnlig indefrysningen af udviklingen i forbindelse med ikkelønrelaterede udgifter; mener, at en yderligere indsats for at stabilisere eller nedbringe Kommissionens administrative udgifter kan føre til, at vigtige investeringer udskydes, eller at administrationens korrekte funktion bringes i fare;

Pilotprojekter – forberedende foranstaltninger

59.  understreger vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som kan udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; har til hensigt at fortsætte med at sammensætte en afbalanceret pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som afspejler Europa-Parlamentets politiske prioriteter og tager hensyn til Kommissionens passende og rettidige forudgående vurdering; bemærker, at margenerne under visse udgiftsområder i det nuværende forslag er begrænsede eller sågar ikkeeksisterende, og agter at undersøge, hvordan der kan gøres plads til eventuelle PP'er og FF'er på måder, der ikke går ud over andre politiske prioriteter;

Agenturer

60.  noterer sig den samlede stigning i budgetforslaget for 2019 for så vidt angår bevillingerne til de decentrale agenturer og organer på 10,8 % (uden hensyntagen til formålsbestemte indtægter) og + 259 stillinger; glæder sig over, at de fleste agenturer øger deres egne budgetter, samtidig med at bidraget fra EU falder; bemærker i denne forbindelse, at Parlamentet i øjeblikket er i færd med at undersøge mulighederne for yderligere at udvide gebyrfinansieringen af de decentrale agenturer; bemærker med tilfredshed, at agenturer med "nye opgaver" (ESMA, eu-LISA og Frontex) tildeles en betydelig forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne og af stillingsfortegnelsen; opfordrer til yderligere finansiel støtte til de agenturer, der beskæftiger sig med migrations- og sikkerhedsmæssige udfordringer; mener, at Europol og Eurojust bør styrkes yderligere, og at EASO bør modtage passende finansiering til sin omdannelse til Det Europæiske Asylagentur;

61.  gentager sin holdning om, at målet om en personalereduktion på 5 % er blevet nået, og understreger, at denne praksis – i lyset af Revisionsrettens hurtige sagsgennemgang (Rapid Case Review) – ikke nødvendigvis nåede frem til de forventede resultater; mener, at de decentrale agenturer skal vurderes fra sag til sag; glæder sig over alle institutioners godkendelse af henstillingerne fra den interinstitutionelle arbejdsgruppe;

62.  glæder sig over oprettelsen af to nye EU-organer, der betragtes som decentraliserede agenturer, henholdsvis Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) og Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed; bemærker, at bevillinger til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er blevet opført i reserven, mens man afventer færdiggørelsen af lovgivningsprocessen; bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed har sæde i Luxembourg og opfordrer den til at forelægge budgetmyndighedens to parter alle oplysninger vedrørende sin ejendomspolitik i henhold til finansforordningen; mener, at nye agenturer skal oprettes gennem tildeling af nye ressourcer og nye stillinger, samtidig med at enhver form for omfordeling undgås, medmindre det klart påvises, at visse aktiviteter er blevet overført fuldt ud fra Kommissionen eller fra andre eksisterende organer – såsom Eurojust – til de nye agenturer; bemærker, at Eurojust fortsat er kompetent til at behandle sager om beskyttelse af finansielle interesser i nært samarbejde med EPPO, samtidig med at det er fuldt engageret i at sikre operationel støtte til medlemsstaterne i kampen mod organiseret kriminalitet, terrorisme, cyberkriminalitet og smugling af migranter; minder om bestemmelserne i den fælles tilgang for så vidt angår nyoprettede decentraliserede agenturer;

63.  forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2019 vil være baseret på princippet om, at begge grene af budgetmyndigheden forpligter sig til at indlede forhandlinger så tidligt som muligt og til fuldt ud at udnytte tidsrummet af hele forligsperioden, samtidig med at der skabes et repræsentationsniveau, der sikrer en reel politisk dialog;

64.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(3)

EUT L 163 af 24.6.2017, s. 1.

(4)

EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0089.


BILAG: FÆLLES ERKLÆRING OM DATOERNE FOR BUDGETPROCEDUREN OG RETNINGSLINJERNE FOR ARBEJDET I FORLIGSUDVALGET I 2018

A.  I henhold til del A i bilaget til den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning er Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen enige om følgende nøgledatoer for budgetproceduren i 2019:

1.  Kommissionen vil bestræbe sig på at forelægge budgetoverslaget for 2019 i slutningen af maj.

2.  Der indkaldes til trepartsmøde den 12. juli om formiddagen inden vedtagelsen af Rådets holdning.

3.  Rådet vil bestræbe sig på at vedtage sin holdning og fremsende den til Europa-Parlamentet senest i uge 37 (den tredje uge af september) med henblik på i tide at nå frem til en aftale med Europa-Parlamentet.

4.  Europa-Parlamentets Budgetudvalg stemmer om ændringsforslag til Rådets holdning senest inden udgangen af uge 41 (midten af oktober).

5.  Der indkaldes til trepartsmøde den 18. oktober om morgenen inden Europa-Parlamentets behandling.

6.  Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om sin behandling i uge 43 (plenarmødet den 22.-25. oktober).

7.  Forligsperioden vil begynde den 30. oktober. I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 314, stk. 4, litra c), i TEUF vil forligsperioden udløbe den 19. november 2018.

8.  Forligsudvalget vil mødes den 7. november om morgenen med Europa-Parlamentet som vært og den 16. november med Rådet som vært og kan mødes igen efter behov. Forligsudvalgets møder vil blive forberedt på et eller flere trepartsmøder. Der er fastsat et trepartsmøde til den 7. november om formiddagen. Der kan indkaldes til yderligere trepartsmøder i løbet af forligsperioden på 21 dage, herunder eventuelt den 14. november (Strasbourg).

B.  Retningslinjerne for Forligsudvalgets arbejde findes i del E i bilaget til ovennævnte interinstitutionelle aftale.


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (19.6.2018)

til Budgetudvalget

om budget 2019 – Mandat for trepartsmødet

(2018/2024(BUD))

Ordfører for udtalelse: Marita Ulvskog

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at 2019-budgettet bør bidrage til at nå de af Europa 2020-strategiens mål på det sociale og beskæftigelsesmæssige område, der er længst fra at blive opfyldt, og til en vellykket gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig når det drejer sig om at bekæmpe ungdoms- og langtidsledighed, voksende ulighed, social udstødelse og fattigdom; understreger i denne forbindelse, at 2019-budgettet ikke kan betragtes isoleret fra sammenhængen i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR);

2.  minder om, at et solidt opsving og bæredygtig vækst er afgørende faktorer for at skabe anstændige job, der fører til beskæftigelse af høj kvalitet, øge den fælles velstand og fremme opadgående social konvergens, og at de europæiske struktur- og investeringsfonde bør målrettes mere effektivt mod at skabe beskæftigelse, fremme inklusiv vækst, fremme social og territorial samhørighed, støtte strukturreformer, mindske ulighed og fremme foranstaltninger med henblik på opgradering af færdigheder og livslang læring; fremhæver betydningen af forskning og innovation for at stimulere vækst og jobskabelse;

3.  gør opmærksom på behovet for, at der afsættes midler til bekæmpelse af fattigdom, navnlig børnefattigdom, og til støtteforanstaltninger til opfyldelse af børns grundlæggende behov såsom mad, bolig, uddannelse og sundhedspleje;

4.  fremhæver, at det er vigtigt, at der er tilstrækkelige midler til de programmer og initiativer under FFR 2014-2020, der sigter mod at bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, og navnlig dem, der er rettet mod de dårligst stillede i samfundet, såsom Den Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), de forskellige akser i programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI), herunder støtte til SMV'er som kilde til jobskabelse, samt Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD); insisterer derfor på, at midlerne til disse programmer forøges i faste priser i 2019-budgettet eller som minimum fastholdes på de samme niveauer som i det foregående år;

5.  understreger desuden, at budgetposterne til støtte for den europæiske sociale dialog og foranstaltninger for arbejdsmarkedets parter er af største betydning, når det drejer sig om at styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, f.eks. i det europæiske semester og i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; mener derfor, at denne finansiering er helt afgørende;

6.  påpeger, at manglen på fremtidsudsigter for unge er en meget reel social nødsituation i nogle områder, som kræver innovative og målrettede løsninger, der skal gennemføres omgående med henblik på at skabe konkrete forbedringer på kort sigt; forventer derfor, at 2019-budgettet fortsat fremviser et højt ambitionsniveau med hensyn til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden;

7.  forpligter sig til hurtigt at vedtage den nye lovgivning om ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF for at fremme en ambitiøs forhøjelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativets bevillinger i 2019 uden at underminere andre programmer, der kører under ESF i medlemsstaterne, eventuelt ved at fritage medlemsstaterne for deres forpligtelse til at matche ESF-bevillinger, der afsættes til ungdomsbeskæftigelse, under den udtrykkelige forudsætning, at de foreslåede ændringer hverken må gøre det muligt at fritage medlemsstaterne fra deres allerede indgåede finansielle forpligtelser på området eller medføre et generelt fald i bevillingerne fra EU's budget, der er afsat til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed;

8.  anerkender, at ungdomsgarantien repræsenterer et fremskridt i kampen mod ungdomsarbejdsløshed; bemærker imidlertid, at nyere dokumentation viser, at ungdomsgarantien i nogle områder ikke giver de forventede resultater i det forventede tempo af årsager, som ikke er relateret til selve ordningen, men til gennemførelsen heraf, hovedsagelig på grund af manglende kompromiser og manglende politisk vilje fra visse nationale regeringers side, manglende inddragelse af arbejdsmarkedets parter og af regionale og lokale myndigheder, den tvivlsomme kvalitet af tilbuddene eller manglende reel integration af deltagerne på arbejdsmarkedet, når tilbuddet ikke længere gælder;

9.  opfordrer til, at indsatsen for at forbedre gennemførelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fortsætter, bl.a. ved at det sikres, at tilbuddene om beskæftigelse, uddannelse eller praktik matcher deltagernes profiler og efterspørgslen på arbejdsmarkedet med henblik på at skaffe deltagerne varig beskæftigelse;

10.  anmoder Kommissionen om at iværksætte en nødplan for ungdomsbeskæftigelse, som skal være et supplement til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, med et budget på 500 mio. EUR for at støtte gennemførelsen af programmer, der fremmer jobskabelse og muligheder for iværksætteri i de regioner i EU, hvor ungdomsarbejdsløshedsraten er over 40 %; understreger, at denne ordning bør finansiere innovation, kvalitet og god praksis og belønne de projekter, der har det højeste niveau af kvalitet og holdbarhed i jobskabelsen for unge under 30 år;

11.  bemærker, at de betalingsbevillinger, der er afsat i budgettet for 2018, indtil nu har været tilstrækkelige til at imødekomme medlemsstaternes betalingsanmodninger og ifølge Kommissionens prognose forventes at svare til deres årlige behov, hvilket ikke var tilfældet i de foregående år af den nuværende programmeringsperiode, hvor strukturfondsmidlerne ikke blev absorberet så hurtigt som forventet; understreger, at det som følge heraf er nødvendigt at sikre tilstrækkelige betalingsbevillinger i 2019-budgettet; bemærker, at den lave udnyttelsesgrad til dels skyldes administrative hindringer; opfordrer derfor til, at de administrative hindringer reduceres yderligere for at forbedre adgangen til midlerne;

12.  insisterer på, at der sikres tilstrækkelige forpligtelses- og navnlig betalingsbevillinger til ESF i 2019-budgettet, eftersom fonden er på vej ind en periode med intensiv implementering, og antallet af betalingsanmodninger fra medlemsstaterne vil stige;

13.  minder om, at proportionalitetsprincippet bør være fremherskende i forvaltningen og kontrollen af strukturprogrammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for et online-ansøgningssystem for projektledere, som i højere grad bidrager til administrativ forenkling;

14.  opfordrer Kommissionen til bedre at kortlægge og overvåge de midler, som er øremærket til arbejdskraftens mobilitet inden for rammerne af EaSI og ESF, og sikre komplementaritet og bedre overvågning af resultaterne af disse midler og dermed af deres effektive anvendelse, i overensstemmelse med Revisionsrettens særberetning nr. 06/2018;

15.  gentager, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er meget værdifulde redskaber til iværksættelse af nye aktiviteter og politikker; understreger, at en række idéer fremsat af Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender tidligere er blevet gennemført med succes som pilotprojekter eller forberedende foranstaltninger; kræver, at Kommissionen regelmæssigt og detaljeret opdaterer Parlamentet om de forskellige stadier af gennemførelsen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og opfordrer Kommissionen til for sit vedkommende at gennemføre disse projekter og foranstaltninger hurtigt og respektere deres indhold som aftalt og godkendt af Parlamentet og Rådet;

16.  fremhæver det vigtige bidrag, som alle agenturerne for beskæftigelse og sociale anliggender (Cedefop, ETF, Eurofound og EU-OSHA) yder til håndteringen af en lang række beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål; understreger i denne forbindelse, at deres opgaver hele tiden vokser, og at de derfor skal have de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at løse deres opgaver på deres respektive kompetenceområder og frembringe de bedst mulige resultater til gavn for EU's lovgivningsmæssige og politiske mål; støtter oprettelsen af den europæiske arbejdstilsynsmyndighed, som forventes at påbegynde sit arbejde i løbet af 2019; fremhæver, at det er nødvendigt at tilvejebringe ekstra finansiering for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til dens oprettelse, og at dette ikke kan ske ved at omfordele bevillinger fra de andre agenturer for beskæftigelse og sociale anliggender;

17.  gør på ny opmærksom på sin bekymring over de negative budgetmæssige konsekvenser af den stigende irske landekoefficient, som i stigende grad risikerer at underminere Eurofounds økonomiske evne til at opfylde sit mandat; forventer, at Unionens institutioner træffer foranstaltninger for at opveje disse virkninger, som det kom til udtryk i dechargebetænkningen om Eurofound for 2016; fremhæver behovet for yderligere finansiering for at opretholde niveauet af den forskning, agenturet udfører, navnlig for at sikre det arbejde, der udføres med tværeuropæiske undersøgelser.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

7

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Enrique Calvet Chambon, Ole Christensen, Michael Detjen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Czesław Hoc, Rina Ronja Kari, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Kostadinka Kuneva, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Miroslavs Mitrofanovs, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Dennis Radtke, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Yana Toom

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Heinz K. Becker, Rosa D’Amato, António Marinho e Pinto, Edouard Martin, Ivari Padar, Evelyn Regner, Anne Sander, Joachim Schuster, Michaela Šojdrová, Ivo Vajgl, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Malin Björk, Karoline Graswander-Hainz, Jytte Guteland, Angelika Mlinar, Keith Taylor

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

37

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, António Marinho e Pinto, Angelika Mlinar, Robert Rochefort, Yana Toom, Ivo Vajgl

GUE/NGL

Kostadinka Kuneva

PPE

Georges Bach, Heinz K. Becker, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Marek Plura, Dennis Radtke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Anne Sander, Michaela Šojdrová, Romana Tomc

S&D

Guillaume Balas, Ole Christensen, Michael Detjen, Elena Gentile, Karoline Graswander-Hainz, Jytte Guteland, Javi López, Edouard Martin, Ivari Padar, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Evelyn Regner, Joachim Schuster, Siôn Simon

VERTS/ALE

Miroslavs Mitrofanovs, Keith Taylor

7

-

ECR

Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Kosma Złotowski

ENF

Dominique Martin

GUE/NGL

Malin Björk, Rina Ronja Kari, João Pimenta Lopes

3

0

EFDD

Laura Agea, Rosa D’Amato

NI

Lampros Fountoulis

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (21.6.2018)

til Budgetudvalget

om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2019

(2018/2024(BUD))

Ordfører for udtalelse: Ramón Luis Valcárcel Siso

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger den vigtige rolle, som landbrug og udvikling af landdistrikter spiller for at nå en række af EU's målsætninger inden for fødevaresikkerhed, bæredygtig økonomisk vækst, dyrevelfærd, jobskabelse, skovbrug, klimaændringer, innovation og territorial og miljømæssig balance; understreger det faktum, at landbrug og udvikling af landdistrikter udgør en betydelig del af EU's samlede budget, og understreger behovet for en vedvarende finansiering af disse områder; minder om, at udgifterne til landbruget er faldet, og at de budgetmæssige nedskæringer i den fælles landbrugspolitik kan have negative virkninger, der går ud over overvågnings- og kontrolprocessen og bringer opfyldelsen af målene for den fælles landbrugspolitik i fare;

2.  understreger, at det er af afgørende betydning, at midler, der er øremærket til forskning inden for landbrugsfødevaresektoren, navnlig fra Horisont 2020-budgettet, forbliver fuldt ud tilgængelige til dette formål for at stimulere innovation inden for landbrugssektoren;

3.  forsvarer stabilitet i landbrugsbudgettet og modsætter sig derfor på det kraftigste enhver nedskæring på landbrugsområdet i 2019-budgettet, navnlig i lyset af den alvorlige krise og de prisudsving, som landbrugssektoren har lidt under i de seneste år;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bidrag til Unionens budget for at sikre stabilitet og afværge risikoen for fremtidige kriser i landbrugssektoren;

5.  fremhæver behovet for en mere rimelig fordeling af den fælles landbrugspolitiks direkte støtte mellem lande og mellem store, små og mellemstore landbrugere;

6.  bemærker, at hyppigheden af kriser og øgede prisudsving viser, at der er behov for et større budget til landbruget;

7.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til rettidigt at overvåge landbrugsprodukternes prisudsving, som har skadelige virkninger på landbrugernes indtægt, og til at reagere omgående og effektivt, når det er nødvendigt, således at landbrugerne får mulighed for at bekæmpe sådanne prisudsving direkte;

8.  fremhæver behovet for at vende den langsigtede tendens i de seneste årtier med faldende indtægter for landbrugere;

9.  udtrykker sin bekymring og beklagelse efter at have noteret sig de vanskeligheder, som producenter oplever i forbindelse med at finde nye markeder som følge af Kommissionens beslutning om pr. 30. juni 2018 at sætte en stopper for foranstaltninger til støtte for sektorer, der er negativt påvirket af det russiske veto, hvilket i praksis svarer til at straffe disse sektorer for begivenheder, de ikke var herre over;

10.  opfordrer Kommissionen til vedvarende at forny sine bestræbelser på at finde nye afsætningsmuligheder;

11.  understreger, at udviklingen af nye markeder er vigtig for at bevare det europæiske landbrugs konkurrenceevne og styrke dets modstandsdygtighed over for markedskriser som i tilfældet med den russiske embargo; opfordrer derfor til, at der ydes økonomisk støtte til nye markedsmuligheder;

12.  opfordrer Kommissionen til at træffe afgørelse om at forlænge støtten til dem, der er berørt af Ruslands våbenembargo, før vedtagelsen af forslag til lovgivning om budgettet for 2019 eller senest i ændringsskrivelsen i efteråret;

13.  udtrykker sin bekymring over de budgetmæssige følger, som de igangværende forhandlinger om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU kan have for budgettet for 2019;

14.  henleder opmærksomheden på mængden af importerede fødevarer, der i øjeblikket er bestemt til markedet i Det Forenede Kongerige, som efterfølgende vil skulle absorberes inden for det indre marked;

15.  opfordrer Kommissionen til at støtte bæredygtigt landbrug, der er tilpasset EU's marked, og til at tilskynde til brug af sikre og miljøvenlige alternativer til pesticider samt øge støtten til sådanne løsninger i 2019 i overensstemmelse hermed;

16.  stiller sig endnu en gang tvivlende over for værdien af den nuværende krisereserve og ordningen for finansiel disciplin, som igen i 2019-budgettet blot vil være en bureaukratisk byrde; bemærker, at europæisk landbrug i stigende grad har været udsat for kriser i de senere år; opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge muligheden for at indføre en flerårig reserve, der er afkoblet fra direkte betalinger og håndterer overophedning af markeder og alvorlige kriser;

17.  påpeger, at markedsorganisationerne skal garantere målrettet mængdekontrol med henblik på at undgå overskudsproduktion;

18.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forhøje støtteforanstaltningerne for unge landmænd i 2019 for at fremme generationsfornyelsen i landbrugssektoren, som stadig befinder sig på et lavt niveau og har langsigtede konsekvenser for europæisk landbrug; påpeger, at det utilstrækkelige generationsskifte blandt andet skyldes manglen på en retfærdig og bæredygtig tilbagevenden fra landbruget; mener derfor, at det er vigtigt at forenkle og reducere de bureaukratiske hindringer, som unge støder på, og fremme god praksis, der er gennemført med succes i en række medlemsstater, der påviseligt kan bidrage til generationsskiftet;

19.  fremhæver vigtigheden af at investere i ny teknologi og innovation for at gøre europæisk landbrug mere konkurrencedygtigt og miljømæssigt bæredygtigt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at udarbejde et landbrugsbudget med særligt fokus på landbrugerens behov og politiske mål med en højere udnyttelse af intelligente og innovative metoder, som vil sikre levedygtigheden af EU's landbrug på lang sigt.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

1

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Franc Bogovič, Karin Kadenbach, Elsi Katainen, Anthea McIntyre, Momchil Nekov, Miguel Viegas

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Krzysztof Hetman

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Ulrike Müller

ECR

Jørn Dohrmann, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, Anthea McIntyre

ENF

Philippe Loiseau

NI

Diane Dodds

PPE

Richard Ashworth, Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Krzysztof Hetman, Peter Jahr, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Karine Gloanec Maurin, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Maria Noichl, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană

Verts/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

1

-

EFDD

John Stuart Agnew

7

0

ALDE

Jan Huitema

EFDD

Giulia Moi, Marco Zullo

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez, Miguel Viegas

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (7.6.2018)

til Budgetudvalget

om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2019

(2018/2024(BUD))

Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  påpeger, at programmer på områderne uddannelse, ungdom, kultur og borgerskab fortsat er vigtige værktøjer til overordnet set at øge bevidstheden om vores fælles europæiske identitet;

2.  minder bl.a. i lyset af Erasmus+programmets 30-årsdag om, at det fortsat er det vigtigste program til at fremme unges mobilitet, hvilket fremgår af antallet af ansøgninger, der ikke alle kan imødekommes med de midler, der er til rådighed; beklager dybt, at de foreslåede finansieringsniveauer for Erasmus+programmet i budgetforslaget for 2019 ligger et godt stykke under Parlamentets forventninger og blot afspejler den omstændighed, at finansieringsniveauerne for Erasmus+ nu har nået deres maksimale niveauer for den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), og at det således ikke er lykkedes at tilvejebringe de resterende supplerende midler til programmet i forbindelse med revisionen af FFR; insisterer på, at det er nødvendigt at øge finansieringen, navnlig med hensyn til løbende uddannelse og ungdomssektoren, herunder uformel uddannelse, og at sikre, at flere fra sårbare grupper deltager, særligt unge med handicap; gentager sin opfordring til at tredoble midlerne til Erasmus+ i den næste FFR som følge af programmets popularitet og samtidig dets evne til at skabe en følelse af europæisk tilhørsforhold og forbedre beskæftigelsesudsigterne for unge Eurasmus+deltagere;

3.  understreger endvidere, at det er nødvendigt at give det initiativ, som på nuværende tidspunkt kaldes det europæiske solidaritetskorps, og som i øjeblikket er under forhandling, en særskilt budgetpost og egne indtægter bestående af midlerne til den tidligere europæiske volontørtjeneste under Erasmus+ og yderligere midler, der udelukkende bør komme fra uudnyttede margener;

4.  understreger værdien af Et Kreativt Europa med henblik på at støtte Unionens audiovisuelle og kulturelle sektorer; insisterer på, at finansieringsniveauerne bør stå i forhold til programmets ambitioner, især for så vidt angår kulturdelprogrammet, som er kronisk underfinansieret, og som derfor har svært ved at opnå tilfredsstillende succesrater og ikke opfylder ansøgernes forventninger; understreger, at lave succesrater er symptomatiske for utilstrækkelige finansieringsniveauer, hvilket ikke er i overensstemmelse med programmets ambitiøse mål; mener, at en styrkelse af den tværfaglige streng i programmet Et Kreativt Europa kunne give Kommissionen en mulighed for at optrappe indsatsen for at bekæmpe falske nyheder, både gennem øget mediekendskab og ved at fremme den sektorspecifikke dialog; mener endelig, at udnyttelsen af synergier mellem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer bør fortsætte, blandt andet for at sætte de kulturelle og kreative industrier i stand til fuldt ud at vise deres dobbeltsidige værdi med hensyn til at beskytte og fremhæve Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed og støtte skabelsen af kvalitetsjob, generere bæredygtig vækst samt fremme innovation og produktion; insisterer på, at EFSI skal yde et betydeligt finansielt bidrag til investeringer i almen uddannelse, erhvervsuddannelse og forskning, og at der bør gives passende støtte til de kulturelle og kreative sektorer; fremhæver, at det er nødvendigt med skræddersyet og sektorspecifik støtte for at sikre, at de kulturelle og kreative sektorer nyder godt af EFSI-lån;

5.  noterer sig den interesse, som lanceringen af det europæiske år for kulturarv i 2018 har vakt; opfordrer derfor til, at de forvaltningsmæssige tiltag og instrumenter med tilknytning til det europæiske år for kulturarv fortsætter efter 2018, blandt andet ved hjælp af øremærkede midler under andre flerårige programmer som f.eks. programmer vedrørende forskning, foranstaltninger udadtil, samhørighed, Erasmus+ og initiativer til digitalisering af kulturarven og til integration i handlingsplanen for digital uddannelse;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en fuldstændig gennemgang – som skal forelægges for Parlamentet – af alle aktiviteter under budgetposten "Multimedieaktiviteter" for at sikre, at de opfylder deres vigtigste mål, og at den næste FFR sikrer den rigtige finansieringsbalance på tværs af foranstaltninger; minder om, at budgetposten "Multimedieaktiviteter" blev etableret til at finansiere generelle oplysninger til borgerne om Unionens aktiviteter for at skabe større synlighed om EU-institutionernes arbejde, de beslutninger, der træffes, og om de forskellige faser af opbygningen af Europa; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at finansiere igangværende aktiviteter under denne budgetpost, som tjener andre formål, via andre relevante budgetposter; opfordrer til yderligere finansiering i 2019 til at sikre arbejdet inden for rammerne af Euranet Plus under den resterende del af FFR; insisterer imidlertid på, at netværkets nuværende "fra hånden til munden-eksistens" er uholdbar, og opfordrer til et langsigtet finansieringsgrundlag i den næste FFR;

7.  bemærker succesen for den forberedende foranstaltning med titlen "Undertekstning af europæisk kulturelt TV-indhold i hele Europa", som i øjeblikket gennemføres af ARTE Europe, og som ikke længere vil være berettiget til støtte fra EU's budget efter 2018; understreger, at dette projekt gør det muligt at sende europæisk kulturelt indhold på fem (snart seks) EU-sprog og dermed nå omkring 70 % af EU's borgere på deres modersmål via forskellige medieplatforme; mener, at projektet er blevet usædvanlig godt modtaget af publikum og yder et vigtigt bidrag til at forbedre grænseoverskridende adgang til europæisk kulturelt indhold og fremme interkulturel udveksling; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til fortsat at støtte flersproget adgang til kvalitetsprogrammer for et stort antal EU-borgere ved at indarbejde undertekstningsinitiativet i et eksisterende program eller under en bestemt budgetpost, f.eks. under programmet Et Kreativt Europa;

8.  opfordrer i lyset af den alvorligt forværrede situation for presse- og mediefriheden i Europa til, at videreførelsen af centret for mediepluralisme og mediefrihed i Firenze og Det Europæiske Center for Presse- og Mediefrihed i Leipzig sikres for resten af FFR'en, og til, at der afsættes yderligere midler til dette formål i 2019; bemærker, at disse centre supplerer hinanden perfekt i deres aktiviteter, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at garantere dem et langsigtet finansieringsgrundlag i den næste FFR for at sætte dem i stand til så uafhængigt som muligt at udvikle effektive europæiske instrumenter til at sikre mediernes frihed og mediepluralisme og give journalister i farlige situationer skræddersyet bistand og støtte;

9.  understreger værdien af programmet Europa for Borgerne med hensyn til at øge borgernes forståelse af Unionen og fremme en følelse af medborgerskab og med hensyn til den operationelle støtte, programmet yder til europæiske civilsamfundsorganisationer, som spiller en afgørende rolle i Unionen og behøver målrettet finansiel bistand; bekræfter sin forpligtelse til at forbedre programmets finansieringsniveau ved hjælp af alle tilgængelige midler med henblik på at øge projektets succesrate i 2019, hvor der er valg til Europa-Parlamentet, og i de efterfølgende år, for at sikre et ordentligt finansieringsniveau; minder om, at Kommissionen i budgettet for 2018 og til trods for Parlamentets modstand reducerede budgettet for Europa for Borgerne med 740 000 EUR i forhold til den finansielle programmering for at fremme det europæiske borgerinitiativ (ECI); beklager derfor, at der i henhold til ajourføringen af den finansielle programmering fra januar 2018, som Kommissionen har fremsendt, vil blive taget yderligere 2,5 mio. EUR (1,1 mio. EUR i 2019 og 1,4 mio. EUR i 2020) fra programmet Europa for Borgerne til at finansiere det nye europæiske borgerinitiativ, hvilket i henhold til ajourføringen er fastsat i forslaget til den nye forordning om det europæiske borgerinitiativ; bemærker, at der hverken i selve forslaget eller i den ledsagende finansieringsoversigt henvises til eventuelle budgetmæssige virkninger på programmet Europa for Borgerne; minder om, at Parlamentet skal være i besiddelse af alle de faktiske omstændigheder, når den gennemgår forslag til lovgivning, og minder Kommissionen om dens forpligtelse til at offentliggøre disse oplysninger; understreger sit tilsagn til et effektivt og tilstrækkeligt finansieret program Europa for Borgerne, sin stærke modstand mod den foreslåede budgetnedskæring og sin hensigt om at ophæve disse nedskæringer i budgetprocedurerne for 2019 og 2020;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre synergien mellem kultur- og uddannelsesprogrammerne og den finansiering, der er tilgængelig gennem andre programmer og instrumenter, navnlig de europæiske struktur og investeringsfonde (ESI-fondene), EFSI og Horisont 2020; minder i denne forbindelse om, at kultur- og uddannelsesrelaterede projekter har tegnet sig for mindst 11 mia. EUR i programmeringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020 under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

11.  understreger den afgørende rolle, som ungdomsbeskæftigelsesinitiativet spiller i forbindelse med bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshed; understreger behovet for, at finansieringen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet står i et rimeligt forhold til de fastsatte mål, og for øgede synergier mellem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Socialfond og medlemsstaternes nationale budgetter;

12.  opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige budgetmidler til at øge synligheden af valget til Europa-Parlamentet i 2019 og øge effektiviteten af mediedækningen heraf, navnlig for at fremme kendskabet til "spidskandidaterne", dvs. kandidaterne til posten som formand for Kommissionen;

13.  understreger potentialet i pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som redskaber til at teste tiltag på Unionens politikområder og introducere nye innovative initiativer, som kan udvikle sig til at blive langsigtede EU-foranstaltninger;

14.  minder om, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen skaber særlige akutte udfordringer for Europaskolerne, navnlig i betragtning af den engelske sektions størrelse (ca. 21 % af samtlige elever) og det forhold, at hovedparten af eleverne har engelsk som andetsprog (61 % af alle elever i skoleåret 2016-2017); glæder sig over de hidtidige fremskridt i forhandlingerne og navnlig den foreløbige aftale om en overgangsperiode, hvor Det Forenede Kongerige vil fortsætte med at være en del af Europaskolerne indtil udgangen af skoleåret 2020-2021; bemærker imidlertid, at der stadig er betydelige budget- og uddannelsesmæssige spørgsmål med hensyn til leveringen af førsteklasses undervisning på engelsk på lang sigt og den fortsatte anerkendelse af den europæiske studentereksamen i Det Forenede Kongerige, uanset bestemmelserne i artikel 120 i udkastet til udtrædelsesaftalen; opfordrer Kommissionen og Europaskolernes Øverste Råd til at aflægge rapport til Udvalget om Kultur og Uddannelse om deres langsigtede planer til at tackle udfordringerne i forbindelse med brexit;

15.  glæder sig over den indsats, som er gjort i de seneste år for at tage fat på problemet med betalingsefterslæb; påpeger, at forsinkelser i afslutningen af kontrakter mellem de relevante organer og støttemodtagerne og forsinkede betalinger bringer Kommissionens fuldstændige gennemførelse af programmerne i fare; påpeger, at en forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne bør ledsages af en tilsvarende forhøjelse af betalingsbevillingerne for at sikre rettidige betalinger;

16.  understreger betydningen af inklusivitet og opfordrer til, at der indføres tegnsprogstolkning på Europa-Parlamentets plenarforsamling;

17.  understreger, hvor vigtig inklusion er for migranter og flygtninge, og hvordan sikring af lige adgang til almen uddannelse, erhvervsuddannelse og lærlingeuddannelse i deres nye opholdsland og til landets unikke kultur, hjælper dem med at føle sig velkomne, blive integreret og bosætte sig;

18.  anerkender den sociale værdi af både natur- og kulturarven og fordelen ved at udnytte potentialet heri som en økonomisk drivkraft;

19.  understreger, at det er vigtigt at tackle social udstødelse og inkludere mennesker med ugunstige baggrunde for at sikre, at de har fuld og lige adgang til både kultur og uddannelse.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

7.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

0

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Rupert Matthews, Luigi Morgano, John Procter, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Andrzej Zdrojewski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Norbert Erdős, Sylvie Guillaume, Morten Løkkegaard, Martina Michels

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Flack, Gabriel Mato

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Morten Løkkegaard

EFDD

Isabella Adinolfi

GUE/NGL

Nikolaos Chountis, Martina Michels

PPE

Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Svetoslav Hristov Malinov, Gabriel Mato, Sabine Verheyen, Bogdan Andrzej Zdrojewski

S&D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Giorgos Grammatikakis, Sylvie Guillaume, Petra Kammerevert, Luigi Morgano, Julie Ward

Verts/ALE

Jill Evans

0

-

4

0

ECR

John Flack, Rupert Matthews, John Procter

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (20.6.2018)

til Budgetudvalget

om mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2019

(2018/2024(BUD))

Ordfører for udtalelse: Malin Björk

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at det fremgår af artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i EU, hvilket gør integration af kønsaspektet og kønsbudgettering til vigtige redskaber inden for budgetproceduren til at integrere dette princip i EU's politikker, foranstaltninger og tiltag med henblik på at fremme ligestilling, bekæmpe forskelsbehandling og øge den aktive inddragelse af kvinder på arbejdsmarkedet samt i økonomiske og sociale aktiviteter;

B.  der henviser til, at ulighed er et voksende problem i EU, og til, at EU-budgettet i stigende grad skal være udformet med henblik på at yde et væsentligt bidrag til at sikre og udvikle sociale rettigheder, adgangen til offentlige velfærdstjenester, navnlig sundhedstjenester, uddannelse, boliger og ordentlige arbejdsvilkår, med særligt fokus på forbedring af ligestillingen mellem kønnene og kvinders og pigers situation;

C.  der henviser til, at stereotyper stadig udgør en hindring for kvinder, ikke mindst på arbejdsmarkedet; der henviser til, at fremme af balancen mellem arbejdsliv og privatliv er gavnlig både for styrkelsen af kvinders status og for udviklingen af EU's økonomi;

D.  der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en forhåndsbetingelse i forordningen om fælles bestemmelser inden for den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020; understreger, at en af de fælles erklæringer fra de tre institutioner, som er vedføjet FFR, bekræfter, at man vil integrere kønsspecifikke elementer i de årlige budgetprocedurer, idet der vil blive taget hensyn til, hvordan Unionens samlede finansielle ramme bidrager til øget ligestilling mellem kønnene (og sikrer integration af kønsaspektet i alle EU-politikker);

E.  der henviser til, at styrkelse af kvinders status beviseligt fører til økonomisk vækst, og at kvinders iværksætterpotentiale er en uudnyttet kilde til økonomisk udvikling og jobskabelse; der henviser til, at kvinder i landdistrikterne står over for særlige udfordringer, hvis de vil udvikle deres egne virksomheder, og EU's budget skal være skræddersyet til at yde et væsentligt bidrag til at forbedre lige adgang til information, uddannelse og finansiering;

F.  der henviser til, at økonomisk uafhængighed er en central faktor i kvinders frigørelse; der henviser til, at beskæftigelsesraten for kvinder i EU stadig ligger på et uacceptabelt lavt niveau, og kvinders og pigers potentiale skal øges yderligere, navnlig inden for den digitale økonomi og i STEM- og IKT-sektorerne, for at opnå reel ligestilling mellem kønnene, overvinde kønsstereotyper og bidrage til vækst og fornyelse af økonomien;

G.  der henviser til, at antallet af kvinder, der arbejder inden for det digitale område, er faldende til trods for den stigende efterspørgsel efter IKT-specialister og digitale profiler(1); der henviser til, at flere kvinder i digitale job ifølge selvsamme undersøgelse kan give et årligt løft af EU's BNP på 16 mia. EUR; der henviser til, at manglen på digitale færdigheder og kvindelige rollemodeller i STEM-sektorerne afskrækker kvinder og piger fra at gå ind i teknologisektoren; der henviser til, at IKT-sektoren har et betydeligt potentiale til at opnå en god balance mellem arbejds- og privatliv ved at gøre det muligt for kvinder at kombinere arbejde og børnepasning takket være de muligheder, som ligger i fjernarbejde;

H.  der henviser til, at ca. én ud af tre kvinder har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold efter det fyldte 15. år, skønt der i EU stadig er en kronisk underrapportering af tilfælde af vold i hjemmet, og gerningsmændene ofte ikke anmeldes, enten på grund af frygt eller manglende information om ofrenes rettigheder; der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) har anslået, at omkostningerne ved partnervold mod kvinder i EU kan beløbe sig til 109 mia. EUR om året(2); der henviser til, at kønsbaseret vold mod kvinder og piger samt mod LGBTQI-personer er en krænkelse af menneskerettighederne, som berører alle niveauer i samfundet; der henviser til, at det er af afgørende betydning for gennemførelsen af programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, at Daphneinitiativet fortsat profileres så højt som muligt; der henviser til, at Kommissionen skal tage hensyn til behovet for at opretholde tilstrækkelige finansieringsniveauer og for at sikre kontinuitet i aktiviteterne og forudsigelighed i finansieringen på alle områder, der er omfattet af specifikke mål;

I.  der henviser til, at EU er i færd med at tiltræde Istanbulkonventionen, hvilket er et nødvendigt skridt for at forbedre og styrke dets indsats for at udrydde kønsbestemt vold overalt i Europa; der imidlertid henviser til, at en række medlemsstater ikke har ratificeret konventionen;

J.  der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater tilsammen er verdens førende donor og leverer over 50 % af den samlede globale udviklingsbistand; der henviser til, at reduktionen af bistanden fra andre donorer på området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og kvinders reproduktive sundhed gør det nødvendigt, at Unionen og dens medlemsstater øger den nuværende finansiering, især på de områder, der har en særlig kønsdimension;

1.  understreger, at kønsbudgettering skal være en integreret del af budgetproceduren i alle dens faser og på alle budgetposter, og ikke kun i de programmer, hvor kønsaspektets indvirkning er mest åbenlys, således at budgetudgifter bliver et effektivt redskab til at fremme ligestilling mellem kønnene; anmoder på ny om flere midler til at værne om kvinders og pigers rettigheder, fremme deres økonomiske uafhængighed og mindske kønsulighed, bl.a. gennem anvendelse af de eksisterende instrumenter på EU-plan og på medlemsstatsplan, som f.eks. kønsspecifikke konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen og Rådet til systematisk at anvende kønsbudgettering til offentlige udgifter og til at integrere kønsaspektet i alle budgettets udgiftsområder, navnlig når der forhandles om den næste flerårige finansielle ramme;

2.  beklager, at integration af kønsaspektet ikke er gennemført konsekvent i hovedparten af de eksisterende EU-programmer, finansielle instrumenter og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); opfordrer derfor Kommissionen til at ændre denne situation i den næste programmeringsperiode for at sikre en korrekt fordeling af de midler, der er øremærket til ligestilling mellem kønnene;

3.  opfordrer medlemsstaterne og lokale myndigheder til at gøre brug af de eksisterende midler, der er til rådighed under Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Leader+ og Horisont 2020; opfordrer endvidere til større synergier mellem de instrumenter, der er til rådighed, med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene, skabe bedre balance mellem arbejde og privatliv og skabe bedre leve- og arbejdsvilkår for alle ved hjælp af særlige, skræddersyede politikker rettet mod at styrke kvinder og piger gennem uddannelse og sundhedsydelser, navnlig ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, herunder alsidig seksualundervisning, rådgivning, behandling og pleje for ofre for kønsbaseret og seksuel vold, samt til øget finansiering til sådanne offentlige plejeydelser af høj kvalitet;

4.  opfordrer til, at der bevilges midler til programmer, der støtter kvindelige iværksættere og deres adgang til arbejdsmarkedet, herunder SMV'er, der etableres og ledes af kvinder, som led i Cosme-programmet, og at kvinders adgang til lån og egenkapitalfinansiering sikres og fremmes; opfordrer til, at kvindelige og mandlige iværksættere med omsorgsforpligtelser støttes, eftersom denne type iværksætteri ikke kun er et eksempel på en vellykket afstemning af balancen mellem arbejds- og privatliv, men også tjener til at sætte gang i nye jobmuligheder og rollemodeller og dermed tilskynder især kvinder til at føre deres egne projekter ud i livet og fremmer kvinders økonomiske uafhængighed og frigørelse.

5.  understreger, at der er behov for at tiltrække flere kvinder til STEM- og IKT-sektorerne; fremhæver behovet for at finansiere programmer, der fokuserer på at tackle de udfordringer, som kvinder oplever med at tilpasse sig den digitale tidsalder, og på at afhjælpe den kønsrelaterede digitale kløft ved at udvikle kvinders digitale færdigheder, give kvinder og piger uddannelse af høj kvalitet og skabe opmærksomhed om de muligheder, som STEM- og IKT-sektorerne kan tilbyde, som led i Horisont 2020, Erasmus+, ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

6.  gentager sin opfordring til, at hvert af de specifikke mål i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab – bl.a. med henblik på udarbejdelsen af den næste FFR – får sin egen budgetpost for at øge gennemsigtigheden, for at sikre de nødvendige midler til hvert af de specifikke mål, navnlig hvad angår bekæmpelsen af kønsbaseret vold og seksuel chikane og målet om ligestilling mellem kønnene, og for at disse mål bliver synlige, med særligt fokus på at øge borgernes bevidsthed, informere kvindelige ofre om deres rettigheder og de tjenester, der står til rådighed for dem, og tilbyde uddannelse til de relevante fagfolk; opfordrer til, at der afsættes en øget budgetbevilling til kvindekrisecentre, som leverer tjenesteydelser til kvinder og børn, der er ofre for kønsbaseret vold og vold i hjemmet, for at styrke deres arbejde med forebyggelse og støtte til og selvstændiggørelse af ofrene;

7.  insisterer på, at forpligtelserne til at gennemføre Istanbulkonventionen, som indbefatter foranstaltninger til beskyttelse af ofre, retsforfølgning af gerningsmænd samt støtte til organer og institutioner, og til at udrydde kønsbestemt vold mod kvinder, piger og LGBTQI-personer uanset deres opholdsstatus, skal omsættes til konkrete budgetmæssige forpligtelser og anbefalinger i EU's kommende budget;

8.  minder om, at et meget stort antal flygtninge og asylansøgere, der rejser ind i EU, er kvinder og børn; minder om, at integration af kønsaspektet er blandt grundprincipperne for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF); opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at medtage konkrete foranstaltninger og afsætte tilstrækkelige finansielle midler til at sikre, at kvindelige flygtninge beskyttes mod vold under hele asylproceduren, ved at levere sundhedspleje af høj kvalitet, separate og sikre soveområder og sanitetsområder forbeholdt kvinder i transit- og modtagelsesfaciliteter, ved at skabe sikre rum og sørge for, at der er et tilstrækkeligt antal kvindelige medarbejdere til stede, oplyse om rettigheder og bistandstjenester, sørge for, at personale, der arbejder i transit- og modtagelsesfaciliteter, får specifik uddannelse i at kunne genkende tegn på og forebygge kønsbaseret vold, og støtte programmer for genbosættelse og flytning, der fremmer sikre og lovlige måder, hvorpå asylsøgere og flygtninge kan komme til Europa – med særligt fokus på udsatte grupper som kvinder, piger og LGBTQI-personer;

9.  opfordrer EU til at fremme kvinderettighedsorganisationer, civilsamfundsorganisationer, der arbejder med og fremmer kønsspørgsmål, kvinders rettigheder og styrkelse af pigers og kvinders repræsentation i beslutningstagning, gennem EU's udviklingsbistand; minder om det presserende behov for at øge EU's støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og inddrage medlemsstaterne for at modvirke konsekvenserne af det finansieringsunderskud, som USA har efterladt efter genindførelsen og udvidelsen af dets "globale mundkurv";

10.  opfordrer EU til at øge budgetbevillingen til civilsamfundsorganisationer, der fremmer kvinders rettigheder, og til at styrke kvinderettighedsorganisationers kapacitet i Europa og i Syd;

11.  opfordrer EU til at sikre, at dets mål for integration af kønsaspektet i udviklingsbistanden opfyldes, og ligeledes sikre, at der konsekvent anvendes kønsmarkører og formålskoder i al EU-rapportering, herunder dem, der anvendes af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC), som også overvåger målene for ligestilling mellem kønnene i gennemførelsen af den officielle udviklingsbistand (ODA);

12.  minder om den vigtige rolle, som EIGE spiller, og behovet for et konsolideret budget til indsamling af data og indhentning af ekspertise inden for ligestilling, herunder bekæmpelse af vold mod kvinder og piger; opfordrer til, at EIGE's budget, stillingsfortegnelse og uafhængighed fastholdes på det nuværende niveau.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Maria Arena, Beatriz Becerra Basterrechea, Heinz K. Becker, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Florent Marcellesi, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Margot Parker, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská, Maria Gabriela Zoană

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

José Inácio Faria, Lívia Járóka, Kostadinka Kuneva, Marc Tarabella, Mylène Troszczynski, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ivan Štefanec

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Malin Björk, Kostadinka Kuneva, João Pimenta Lopes

PPE

Heinz K. Becker, José Inácio Faria, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Ivan Štefanec

S&D

Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Hedh, Maria Noichl, Pina Picierno, Liliana Rodrigues, Marc Tarabella, Julie Ward, Maria Gabriela Zoană

VERTS/ALE

Florent Marcellesi, Terry Reintke, Ernest Urtasun

5

-

ECR

Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Margot Parker

ENF

Mylène Troszczynski

PPE

Michaela Šojdrová, Anna Záborská

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Undersøgelse udarbejdet for Kommissionen, "Kvinder i den digitale tidsalder", marts 2018.

(2)

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, ”Estimating the costs of gender-based violence in the European Union", Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2014.


BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

Skrivelse af 19. juni 2018 fra David McAllister, formand for Budgetkontroludvalget, og Brando Benifei, ordfører for Udvalget om Udenrigsanliggender, til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget

Oversættelse

Ref.: D(2018)22136

Jean Arthuis

Formand

Budgetudvalget

Om:  AFET's bidrag til betænkningen om mandatet for trepartsmødet om budgettet

Kære formand

I betragtning af Deres udvalgs betænkning om budgettet for 2019: mandatet for trepartsmødet (2018/2024 (BUD)) ønsker vi at informere Dem om Udenrigsudvalgets (AFET's) prioriteter for EU's budget for 2019.

Vi er overbeviste om, at EU skal være udstyret med tilstrækkelige ressourcer for at være i stand til at udnytte sit fulde potentiale som en global aktør. I den aktuelle globale situation, som er præget af en høj grad af ustabilitet og et stigende antal trusler og udfordringer, er det nødvendigt at stille flere midler til rådighed for EU's optræden udadtil. Vi anerkender forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til udgiftsområde 4, selv om hovedparten af denne forhøjelse skyldes det øgede bidrag til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet. Endvidere ønsker vi at fremhæve, at budgetforslaget fuldstændig udtømmer margenerne for udgiftsområde 4. Som en konsekvens heraf vil EU have meget lidt spillerum i tilfælde af uforudsete eksterne kriser. Parlamentet er nødt til at søge at opnå garantier for, at det vil være muligt at tilføre udgiftsområde 4 supplerende midler i tilfælde af at der opstår et presserende behov herfor.

Vi vil fortsætte med at lægge stor vægt på udvidelsesprocessen og den tilhørende finansielle støtte til (potentielle) kandidatlande gennem instrumentet for førtiltrædelsesbistand (IPA II). Vi understreger navnlig behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til at gennemføre handlingsplanen for 2018-2020 for landene i det vestlige Balkan og til at prioritere at yde støtte til retsstatsprincippet og regional integration. I denne forbindelse er det skuffende, at Kommissionen foreslår at nedskære bevillingerne til politiske reformer på Vestbalkan med 10 mio. EUR. På den anden side er den væsentlige forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne til regionale aktiviteter på Vestbalkan et positivt skridt i retning af at nå målene i Strategien for landene på Vestbalkan.

I lyset af de vedvarende tilbageskridt på områder, der har relation til retsstatsprincippet, demokrati og grundlæggende rettigheder, støtter vi i overensstemmelse med konditionalitetsprincippet den tilsvarende nedskæring af det beløb, der er afsat til Tyrkiet i forbindelse med foranstaltninger, som vedrører økonomisk, social og territorial udvikling, samt en nyorientering hen imod civilsamfundet og de grundlæggende rettigheder.

Hvad angår finansieringen af den anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet bør Parlamentet insistere på at opretholde det nuværende bidrag (2 mia. EUR fra medlemsstaterne og 1 mia. EUR fra EU-budgettet), jf. Kommissionens forslag af 14. marts 2018. De foreslåede bevillinger i budgetforslaget bør derfor revideres med henblik på at bringe det samlede bidrag fra EU ned til 1 mia. EUR (under hensyntagen til eventuelle midler, der stilles til rådighed under budgettet for 2018). Det skal desuden sikres, at ethvert bidrag fra udgiftsområde 4 til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ikke medfører en nedskæring af de midler, der er afsat til de eksisterende programmer. Parlamentet insisterer endvidere på nødvendigheden af at overvåge anvendelsen af midlerne til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet nøje, samt på at sikre, at udbetalingerne sker under fuld overholdelse af retsgrundlaget herfor.

En anden nøgleprioritet for AFET består i at sikre støtte til de østlige og sydlige nabolande, eftersom dette er af enorm strategisk betydning for EU. Vi er bekymrede over det forhold, at budgettet til det europæiske naboskabsinstrument (ENI) fortsat vil være under et stærkt pres i 2019. Dette pres forstærkes af, at ENI-midlerne anvendes til finansiering af det tilsagn, der blev givet på Bruxelles II-konferencen om krisen i Syrien og de lande, der er ramt af konflikten, og at yderligere 100 mio. EUR er tildelt migrationsrelaterede projekter inden for rammerne af EU's nødtrustfond for Afrika (EUTF). Selv om vi fuldt ud støtter tilsagnet til Syrien og de foranstaltninger, der er rettet mod at tackle de underliggende årsager til migration, bør dette ikke ske på bekostning af andre prioriteter i naboskabslandene. Desværre opvejes disse nye forpligtelser kun delvist af forhøjelser, hvilket fører til en nedskæring af midlerne til ENI's kernevirksomhedsområder. Vi opfordrer indtrængende Budgetudvalget til at behandle dette problem i budgetforhandlingerne.

AFET glæder sig over Kommissionens intention om fortsat at yde øget støtte til Ukraine og Tunesien. Desuden bør det i lyset af den seneste politiske udvikling overvejes at yde finansiering til støtte for stabiliseringen af Libyen. Vi understreger endvidere nødvendigheden af at støtte politiske reformer i Moldova og Georgien. Vi insisterer naturligvis på, at der sikres behørig overvågning af reformfremskridtene, og at gennemførelse sker på korrekt vis i de berørte partnerlande. Derudover er det afgørende, at EU's støtte til fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA styrkes, også i betragtning af den forværrede situation på stedet og USA's beslutning om at reducere sit engagement drastisk.

Med hensyn til Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder bør der afsættes flere midler til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere i fare, herunder ved hjælp af mekanismen til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere (ProtectDefenders.eu), som bør være i stand til at operere på en forudsigelig måde. Derudover vil vi gerne se øget finansiel bistand til parlamenterne i tredjelande med henblik på aktivt at støtte udviklingen af en intern ekspertise på menneskerettighedsområdet. Der skal desuden sikres tilstrækkelig finansiering af EU's valgobservationsmissioner.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) er fortsat under hårdt pres, og udvidelsen af en række missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik risikerer at forværre dette problem i 2019. Endvidere er budgetposten for nødforanstaltninger reduceret med mere end en tredjedel (10,1 mio. EUR), hvilket vil resultere i mindre fleksibilitet i håndteringen af uventede kriser. Denne nedskæring bør derfor reverseres og FUSP's budget forhøjes tilsvarende.

Vi understreger endvidere betydningen af den fortsatte gennemførelse af sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed inden for rammerne af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og opfordrer derfor til at tilvejebringe yderligere midler, som skal anvendes som led i de gældende IcSP-komponenter.

Endelig glæder vi os over, at budgetforslaget for 2019 integrerer programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP). Vi understreger, at ekstra opgaver kræver tilsvarende ekstra finansielle midler fra EU's medlemsstater til Unionens budget og ikke bør finansieres ved hjælp af budgetbevillinger til andre politikker. Sammen med den forberedende foranstaltning vedrørende EU's forsvarsforskning er dette program af afgørende betydning for at fremme samarbejdet omkring kapacitetsudvikling og konsolideringen af den europæiske forsvarsindustri. Desuden gentager vi vores opfordring om at lade EU-budgettet dække de administrative udgifter og aktionsudgifterne i forbindelse med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og det permanente strukturerede samarbejde (PESCO).

Vi ville være meget taknemmelige, hvis udvalgets forslag blev taget i betragtning i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Med venlig hilsen

David McAllister  Brando Benifei

Kopi:  Daniele Viotti, ordfører for EU's budget for 2019


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL

Udvalget om International Handel

Formanden

EXPO-COM-INTA D (2018) 24544

Daniele Viotti

Ordfører for 2019-budgettet

Budgetudvalget

Om:  Mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2019

Kære Daniele Viotti

Som formand for Udvalget om International Handel (INTA), vil jeg gerne informere Dem om INTA's prioriteringer for 2019-budgettet, som aftalt af INTA-udvalgets koordinatorer den 20. juni 2018.

Først og fremmest mener INTA, at eftersom Kommissionen definerer handel som en af topprioriteringerne i sit arbejdsprogram, bør EU's budget afsætte tilstrækkelige finansielle midler hertil. Handel er ikke blot et stærkt instrument til at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, men også et vigtigt udenrigspolitisk redskab til fremme af europæiske værdier i udlandet. Handel er også et redskab til at stabilisere den geopolitiske situation i nærtliggende lande ved at skabe bedre fremtidsudsigter, nye markeder for de lokale producenter og en kilde til udenlandske direkte investeringer.

Handelsrelateret bistand – EU yder handelsrelateret bistand til partnerlande, f.eks. støtte til Aid for Trade-ordningen. Erfaringen viser, at intet land har formået at opnå langsigtet økonomisk vækst uden at deltage i det regionale og globale marked. Øget handel bidrager til mere effektiv produktion gennem specialisering og deltagelse i regionale og globale værdikæder. Hvis den gennemføres korrekt, kan handelsrelateret bistand bidrage til styrkelse af forhandlingskapaciteten og kapaciteten til at etablere et regelsæt, der letter handelen. Unionens handelsrelaterede bistand skal lægge større vægt på at støtte øget intraregional handel i vores partnerregioner.

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) – SMV'er udgør rygraden i Europas økonomi, tegner sig for 85 % af alle nye job og er et vigtigt redskab til at styrke den sociale samhørighed i EU. I budgettet bør der lægges vægt på støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) ved at gøre fuld brug af EU's midler til støtte af internationalisering.

Det er anerkendt, at små og mellemstore virksomheder leder økonomien, de følger den ikke. Det er også i vid udstrækning SMV'er, der skaber vækst og innovation. Dette bidrag bør også anerkendes i EU-budgettet.

Handelsaftaler – EU's nuværende dagsorden for handelsforhandlinger er mere ambitiøs, end den nogensinde har været. EU har for nylig afsluttet forhandlinger med Japan, Singapore, Vietnam, Mexico, og forhandlingerne er i gang med bl.a. Mercosur-landene, Indonesien, Chile, Australien, New Zealand og Tunesien. For at denne dagsorden skal lykkes, bør den matches af passende ressourcer til interimsevalueringer og efterfølgende evalueringer af tredjelandes overholdelse af deres forpligtelser over for EU med hensyn til andre politiske spørgsmål i forbindelse med handelsaftaler, såsom menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og gennemførelse af miljøstandarder. Der skal tage større hensyn til civilsamfundets krav om mere gennemsigtighed, og tilstrækkelige midler skal afsættes til analyse og dialog med de berørte parter.

En værdibaseret handelspolitik – Mens international handelspolitik primært tjener til at fremme gensidigt fordelagtig økonomisk vækst, er den også et redskab til at fremme andre værdier, som EU presser på for i den multilaterale arena, såsom respekt for menneskerettigheder, herunder lige rettigheder for kvinder og mænd, retsstatsprincippet, gennemførelse af internationale arbejdsstandarder og miljøbeskyttelse. Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling skal være fuldt ud bindende og eksigible, og tredjelandes forpligtelser under den generelle toldpræferenceordning kræver tilstrækkelige ressourcer til overvågning, dialog og samarbejde om disse spørgsmål.

Udfyldning af brexithullet – når Det Forenede Kongerige forlader EU, vil dets medlemsstatsbidrag til EU-budgettet ophøre for den næste flerårige finansielle ramme. Det kommende britiske finansielle bidrag i forbindelse med landets samarbejde med EU er endnu ikke fastlagt. Under alle omstændigheder vil brexit medføre en væsentlig forringelse i indtægterne. For at opnå en gnidningsløs overgang fra de nuværende EU-politikker og frem til tidspunktet for den næste flerårige finansielle ramme vil der skulle tages højde for det forventede indtægtstab i forbindelse med budgettet for 2019. Forhåbentlig vil EU indgå en tilfredsstillende handelsaftale med Det Forenede Kongerige. Begge parter ville drage fordel af en sådan løsning.

Med venlig hilsen

Bernd Lange


BILAG: SKRIVELSE FRA BUDGETKONTROLUDVALGET

Skrivelse af 31. maj 2018 fra Ingeborg Gräßle, formand for Budgetkontroludvalget og Joachim Zeller, medlem af Budgetkontroludvalget, til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget

Oversættelse

Om:  Bidrag på vegne af Budgetkontroludvalget for så vidt angår mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2019

Kære Jean Arthuis

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende forhold i dets mandat til trepartsmødet om budgettet

1.  Udvalget er som i de tidligere år af meget bekymret over det rekordhøje niveau af uindfriede forpligtelser. De udestående forpligtelser har nået et rekordhøjt niveau på 238 mia. EUR ved udgangen af 2016, hvilket er 72 % højere end i 2007 og svarer til 2,9 års betalinger i forhold til 2,2 års betalinger i 2007. Udvalget understreger, at de endelige udestående forpligtelser nåede op på 266,8 mia. EUR den 31.12.2017, og at stigningen i 2017 var højere end forventet, idet den nåede op på 28,8 mia. EUR.

2.   Udvalget påpeger navnlig, at forsinkelserne i gennemførelsen af programmerne i de første tre år af den nuværende FFR førte til overførsel af forpligtelsesbevillinger fra 2014, 2015 og 2016 og til lave betalinger i 2016 (og gennemførelsen af Unionens budget på 7 % i perioden 2014-2016 af den nuværende FFR). Vi anerkender dog, at gennemførelsen af programmer under ESI-fondene i 2017 blev fremskyndet. Vi forventer, at denne tendens fortsætter i 2018 og 2019. Udvalget mener, at et tilstrækkeligt niveau af midler bør stilles til rådighed, for at gennemførelsen kan forløbe gnidningsløst.

3.   Udvalget frygter, at der igen kan opstå et efterslæb af betalinger hen imod udgangen af den nuværende FFR og i de første år af den næste FFR. Vi mener, at finansiering af den nye FFR vil kræve realistiske budgetmæssige bevillinger til at dække de forventede udestående forpligtelser.

4.   Udvalget påpeger, at EU-midler udgør en betydelig andel af visse medlemsstaters offentlige udgifter, og navnlig at udestående forpligtelser vedrørende ESI-midler i ni medlemsstater (Litauen, Bulgarien, Letland, Rumænien, Ungarn, Polen, Kroatien, Estland og Slovakiet) svarer til finansiel støtte for mere end 15 % af de samlede offentlige udgifter.

5.   Udvalget beklager, at den samlede finansielle eksponering af Unionens budget er vokset med betydelige langsigtede forpligtelser, garantier og retlige forpligtelser. Disse forpligtelser kræver omhyggelig forvaltning i fremtiden.

6.   Udvalget frygter, at de overskydende beløb på trods af den omfattende brug af særlige instrumenter (nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og fleksibilitetsinstrumentet) og margener, som resterer på budgetposterne, muligvis ikke er tilstrækkelige til at finansiere uforudsete begivenheder, som kan indtræffe før 2020.

7.   Udvalget bemærkede navnlig, at Kommissionen mobiliserede forskellige midler for at håndtere flygtninge- og migrationskrisen, men beklager, at Kommissionen ikke etablerede en rapporteringsstruktur, som sætter den i stand til at aflægge udførlig rapport om anvendelsen af midlerne inden for det pågældende område. Vi beklager, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at vide, hvor mange penge der blev brugt på hver migrant eller flygtning.

8.   Udvalget insisterer på, at Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) skal have tilstrækkeligt med midler og personale til rådighed; bemærker, at EU's bidrag i budgetforslaget for 2019 udgør i alt 4 911 000 EUR; påpeger, at denne bevilling er bestemt til at dække udgifter i forbindelse med EPPO's personale, infrastruktur og driftsudgifter og aktionsudgifter til at indlede udviklingen af EPPO's sagsstyringssystem; beklager, at der kun foreslås 35 stillinger, hvilket indebærer, at efter fradrag af (23) stillinger som viceanklagere, er der 12 stillinger til varetagelse af administrative opgaver; mener ikke, at det er realistisk;

9.  Udvalget minder også om, at Unionen i stigende grad gør brug af finansielle instrumenter, og beklager desuden, at oprettelsen af EFSI skabte nye forvaltningsordninger, for hvilke den offentlige kontrol stadig er utilstrækkelig, hvilket kræver en mere omhyggelig overvågning fra Europa-Parlamentets side.

10.  Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at:

a)  træffe foranstaltninger til nøje at overholde regler og tidsplaner vedrørende udestående forpligtelser

b)  proaktivt at hjælpe medlemsstater, som har vanskeligt ved rettidigt og gnidningsløst at absorbere de disponible EU-midler, ved at anvende de ressourcer, der er til rådighed til teknisk bistand på Kommissionens initiativ

c)  indføre af hensyn til forvaltning og rapportering en måde at registrere Unionens budgetudgifter på, som vil gøre det muligt at rapportere om alle midler vedrørende flygtninge- og migrationskrisen.

11.  Udvalget minder endelig om, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 247 i udkastet til en revideret finansforordning vil være forpligtet til senest den 31. juli efter det afsluttede regnskabsår at sende Europa-Parlamentet og Rådet et integreret sæt af rapporter om regnskab og ansvarlighed, der navnlig indeholder en langsigtet prognose for fremtidige ind- og udgående pengestrømme for de næste fem år.

Med venlig hilsen

Ingeborg Gräβle     Joachim Zeller

Formand for Budgetkontroludvalget    Ordfører for Kommissionens decharge


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED

D(2018) 22301

Daniele VIOTTI

Hovedordfører for 2019-budgettet

Budgetudvalget

ASP 15G217

Kære Daniele Viotti

I overensstemmelse med den beslutning, der blev truffet af Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) den 20. marts 2018, forelægger jeg herved i min egenskab af både formand for ENVI og fast ordfører for budgettet vores anbefalinger vedrørende mandatet for trepartsmødet om budgetforslaget for 2019.

På et mere generelt plan vil jeg gerne på vegne af ENVI-udvalget gentage vores stærke overbevisning om, at integration af klima- og ressourceeffektivitet er af horisontal betydning for alle EU-politikker for at nå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien. EU-budgettet skal støtte opfyldelsen af internationale forpligtelser, herunder gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen. Kun et passende niveau af finansiel støtte vil kunne bidrage til at modvirke klimaændringer og lette overgangen til en cirkulær og kulstoffattig økonomi. Desuden bør EU-finansierede projekter ikke have en negativ indvirkning på denne overgang. I denne forbindelse er vi meget bekymret over risikoen for, at det ikke vil lykkes at opfylde målet om, at mindst 20 % af EU-budgettet skal anvendes til klimarelaterede foranstaltninger mellem 2014 og 2020. Jeg vil derfor gerne understrege, at der bør gøres alle bestræbelser på at stille de relevante bevillinger i budgetforslaget for 2019 til rådighed på et niveau, der vil sikre, at EU's overordnede budgetmål vil blive nået inden udgangen af 2020. Desuden vil jeg gerne understrege, at vi noterer os med interesse den seneste udvikling inden for grøn og bæredygtig finansiering som et yderligere middel til at fremme investering i en kulstoffattig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. I denne forbindelse er det vigtigt at finde frem til en afbalanceret definition af bæredygtige aktiver.

Desuden vil jeg gerne opfordre til, at der i 2019-budgettet afsættes tilstrækkelige midler til at sikre den langsigtede beskyttelse af biodiversiteten i EU. Tab af biodiversitet er en af vores vigtigste prioriteter, der er tæt forbundet med modvirkning af klimaændringer. Det er derfor vigtigt, at biodiversitetshensyn integreres i andre politikområder. I forbindelse med finansieringen af Natura 2000 bør der stilles tilstrækkelig finansiering til rådighed for de forskellige projekter ved at gøre brug af synergier mellem de forskellige finansieringskilder. Desuden bør metoden til sporing af biodiversitetsudgifter forbedres, og navnlig bør man også kunne spore "negative" udgifter, som er i strid med beskyttelsen af naturen.

Desuden bør medlemsstaterne i deres bestræbelser på at fremme den økonomiske genopretning betragte miljø- og klimavenlige politikker samt alle foranstaltninger og projekter som en mulighed for at forbedre folkesundheden og fremme jobskabelse og økonomisk vækst blandt SMV'er.

Sundhed er en værdi i sig selv og en forudsætning for at fremme væksten i hele EU. Det er derfor yderst vigtigt, at sundhedsprogrammet genetableres som et selvstændigt program i den næste FFR. Folkesundhed er en prioritet for ENVI-udvalget, og derfor er det vigtigt, at den nødvendige finansiering for det igangværende arbejde med bl.a. antimikrobiel resistens og medicinske teknologivurderinger, er tilstrækkelig til at sikre en ambitiøs sundhedspolitik i EU, der vil stimulere og supplere foranstaltninger på medlemsstatsplan.

Miljø, klimaændringer, folkesundhed, civilbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og fødevare- og fodersikkerhed optager i høj grad EU's borgere. Derfor vil jeg vil gerne på vegne af ENVI-udvalget understrege, at de lofter, som er fastlagt i den flerårige finansielle ramme, fuldt ud overholdes, og at man klart forkaster alle de ændringer, som reducerer budgetplanlægningen for de respektive budgetposter. Jeg vil også gerne understrege betydningen af LIFE og Sundhed for Vækst-programmerne samt Unionens civilbeskyttelsesordning, som skal bevares i fremtiden. Derudover må mindre programmer ikke blive tilsidesat til fordel for dem, som der i højere grad fokuseres på i offentligheden og på politisk plan. Herudover bør de nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som indgår i 2018-budgettet inden for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, følges op af forpligtelsesbevillinger i 2019-budgettet, for at sikre deres omfattende gennemførelse.

Desuden vil jeg understrege, at vi især er bekymrede over de budgetstramninger, der påvirker de af EU's decentrale agenturer, der henhører under udvalgets ansvarsområde. Selv om deres opgaver og pligter konstant er stigende, har de fleste af dem uanset deres arbejdsbyrde absorberet betydelige personalenedskæringer i de seneste år. Jeg mener, at disse agenturer skal have tildelt flere finansielle og menneskelige ressourcer, hvor det er hensigtsmæssigt, for at kunne opfylde deres mandat og udføre deres opgaver og fremme en videnskabeligt baseret tilgang i EU. Derfor bakker vi kraftigt op om, at behovene hos de enkelte decentraliserede agenturer vurderes fra sag til sag.

Endelig kræver vi i afventning af de budgetmæssige konsekvenser af Det Forenede Kongeriges udtrædelse af EU, at disse midler styrkes og bevares, ikke kun for de agenturer, der hører under dets ansvarsområde (navnlig Det Europæiske Lægemiddelagentur), men også for EU's fonde og programmer inden for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed.

Jeg har sendt en tilsvarende skrivelse til Jean Arthuis, formand for Budgetudvalget.

Med venlig hilsen

Adina-Ioana Vălean


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI

Jean ARTHUIS

Formand

Budgetudvalget (BUDG)

Europa-Parlamentet

D(2018)21285

AA/ge

Strasbourg, den

Om:  ITRE-udvalgets prioriteter for mandat for trepartsmødet om budgetforslaget for 2019

Kære formand for Budgetudvalget, hr. Arthuis

Som ITRE-udvalgets talsmænd for budgettet for 2019 og i lyset af det kommende trepartsmøde om budgetforslaget vil vi hermed gerne forelægge Dem Udvalgets prioriteter for budgettet for 2019.

Indledningsvis ønsker vi på vegne af ITRE's medlemmer at udtrykke vores påskønnelse over for Daniele Viotti, ordfører for budgettet for 2019, for den indsigtsfulde drøftelse i Udvalget den 24. april 2018 og for de nyttige oplysninger om procedurespørgsmål, som vi har modtaget fra BUDG's sekretariat.

Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning om de generelle retningslinjer for forberedelse af 2019-budgettet (2017/2286 (BUD)) den 15. marts 2018. Vi har på vegne af ITRE-udvalget gransket disse retningslinjer. Vi er yderst tilfredse med, at vores hovedprioriteter for 2019-budgettet, som også blev fremhævet under drøftelserne med hr. Viotti i marts, allerede har fundet vej ind i Budgetudvalgets beslutning.

Vi påskønner, at centrale ITRE-anliggender såsom vækst, forskning og innovation, konkurrenceevne, digitalisering, bekæmpelse af klimaforandringer og overgangen til vedvarende energi i tråd med EU's forpligtelser under Paris-aftalen er blevet opstillet som prioriteter for 2019-budgettet og er enige med Budgetudvalget i, at EU's budget er et centralt instrument til på rette vis at tage hånd om disse udfordringer. ITRE-udvalget tilslutter sig således Budgetudvalgets anmodning om en forhøjelse under udgiftsområde 1a og navnlig for relevante programmer og budgetposter, som vi vil uddybe nærmere herunder. Dette er så meget desto vigtigere som følge af Rådets omfattende nedskæringer på dette udgiftsområde på 2018-budgettet.

Forskning og innovation er nøgleredskaber til at opnå bæredygtig vækst, kvalitetsjobs og konkurrenceevne på verdensmarkedet for et fremadskuende EU-industrigrundlag. EU bør derfor bestræbe sig på at gøre sig førende inden for innovation og banebrydende teknologi i alle de europæiske regioner, hvor dette i øjeblikket halter bagefter. Det er i denne henseende alarmerende, at kun en fjerdedel af de fremlagte højkvalitet-forslag er blevet godtaget til finansiering under Horisont 2020, hvilket fører til yderst lave succesrater. Dette er et tydeligt fingerpeg om, at dette succesrige program er stærkt underfinansieret. De laveste succesrater under programmet knytter sig til tiltagene "fremtidig og fremspirende teknologi", SMV-instrumentet, "Europa i en verden i forandring – rummelige, innovative og reflekterende samfund" og "Adgang til risikovillig kapital" – alle programmer af højeste betydning for at blive førende inden for innovation, gøre innovationsskridtet fra forskning til kommerciel implementering og imødegå de ovennævnte udfordringer. ITRE-udvalget vil derfor sætte stor pris på, at de pågældende budgetposter forhøjes på 2019-budgettet.

Vi deler Budgetudvalgets synspunkt, at SMV'er udgør rygraden i den europæiske økonomi. Det udgør endvidere en kilde til kvalitetssikret og bæredygtig beskæftigelse og kan sammen med nystartede virksomheder, vækstvirksomheder og midcapselskaber fungere som en drivkraft for innovation, f.eks. miljøinnovationer. Derfor tilslutter vi os jeres opfordring til, at der skabes et miljø, der er gunstigt for innovation og forskning med særligt fokus på SMV'er, såvel som til en forhøjelse af COSME-bevillingerne til dette formål.

ITRE-udvalget bifalder også jeres fokus på den yngre generation og på at støtte kvindelig iværksætterånd i den hensigt at skabe bæredygtig beskæftigelse for alle dele af samfundet. Vi finder det derfor vigtigt, at EU's potentiale udnyttes til fulde, og opfordrer Kommissionen til at sørge for ny, forhøjet støtte til unge og kvindelige iværksættere gennem programmer som Horisont 2020 og COSME.

For så vidt angår energipolitik, ønsker ITRE-udvalget at fremhæve betydningen af at færdiggøre det indre marked for energi såvel som at sammenknytte og dekarbonisere vores energisystemer. Vi finder det derfor nødvendigt at opprioritere de budgetområder, der bidrager til dette område, navnlig ved at yde fyldestgørende midler til projekter om vedvarende energi, energieffektivitet, emissionsbesparelser, sektor-sammenkædning, intelligente net og bekæmpelse af energifattigdom gennem f.eks. EFSI-teknisk bistand og Horisont 2020. Med henblik på at støtte sammenkobling af vores el- og gasnetværk og diversificeringen af energikilderne for at opnå ren, økonomisk overkommelig og sikker energi til alle europæere, understreger ITRE-udvalget betydningen af tilstrækkelig finansiering af projekter af fælles interesse såvel som supplerende midler til EFSI-teknisk bistand med sigte på at sammenhobe og skabe projekter om intelligente net, energieffektivitet og vedvarende energi. ITRE-udvalget understreger også betydningen af finansiering af RPEI (projekter inden for vedvarende energi af interesse for energiunionen).

Af samme grund samt for at udbygge sektor-sammenkædningen mellem energi, transport og digitale netværk, understreger ITRE-udvalget betydningen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) og opfordrer derfor til en forhøjelse af dennes budget for 2019.

Dekarbonisering af økonomien og bekæmpelsen af klimaforandringer er, som Budgetudvalget har fremhævet, afgørende for EU's bestræbelser på at indfri sine klimamål såvel som at opfylde FN's bæredygtighedsmål og Paris-aftalen. ITRE-udvalget er derfor yderst tilfreds med Budgetudvalgets opfordring til, at der sker en optimering af mekanismen til indarbejdelse af klimapolitikken. Vi gør på ny opmærksom på, at målet for finansiering af tiltag inden for vedvarende energi og klimaforandringer endnu ikke er blevet nået, og vi bakker derfor op om Budgetudvalgets anmodning om et udgiftsniveau på mindst 20 % af EU-budgettet til klima- og dekarboniseringsformål. Der bør desuden afsættes de fornødne midler til at sikre rimelig overgang for kul- og kulstofintensive regioner.

Vi anerkender betydningen og nytten af EFSI og dens udvidelse, og fremhæver jeres udtalelse om, at fonden bør gøre fremskridt hen imod bedre geografisk dækning, således at den kan fostre udvikling i alle regioner. I betragtning af, at Horisont 2020 og CEF er afgørende instrumenter til indfrielse af EU's prioriteter, foreslår ITRE-udvalget dog en genopretning af budgetposterne for disse programmer, som der blev beskåret af EFSI-garantifonden. Dette ville kunne ske ved at anvende alle de finansielle midler, der er til rådighed under den eksisterende FFR-forordning. ITRE-udvalget minder i denne forbindelse om Parlamentets tilsagn under EFSI-forhandlingerne om at begrænse de skadelige følger på disse to programmer til et minimum. Vi fremhæver Budgetudvalgets overordnede holdning, at nye prioriteter skal finansieres via nye bevillinger.

Vi tager som følge af denne logik de sikkerhedsudfordringer til efterretning, som Den Europæiske Union står over for, og program for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), der er blevet vedtaget af Parlamentet. Vi bifalder, at Budgetudvalget indtager den holdning, at dette program alene skal finansieres gennem finansielle ressourcer fra ikke-tildelte marginer eller særlige instrumenter, og vi gentager, at ingen eksisterende programmer bør svækkes af EDIDP.

Digitalisering er endnu et centralt emne for ITRE-udvalget, da det er herigennem, at vores samfund og økonomi gøres rede til fremtiden. Af den grund er det vigtigt at få færdiggjort det digitale indre marked. Derfor opfordrer ITRE-udvalget til, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til WIFI4EU-initiativet, og lægger vægt på, at der ikke røres ved forpligtelsen til at udbetale 120 mio. EUR til initiativet mellem 2017 og 2019.

ITRE-udvalget glæder sig desuden over, at I har draget omsorg for tilstrækkelig finansiering til agenturer for at sikre, at de sættes i stand til på behørig vis at gennemføre EU's lovgivningsprioriteter. Vi understreger også, at 5 %-nedskæringerne i personale og omfordelingspuljen er tilendebragt med dette budget. Derfor slutter ITRE-udvalget op om den holdning, at der ikke må skæres i ressourcetildelingen til agenturerne. Derudover minder vi om, at Udvalgets holdning er, at menneskelige og finansielle ressourcer til agenturer, der pålægges udvidede eller nye arbejdsopgaver, skal øges tilsvarende. Eftersom den aktuelle lovgivning lægger yderligere opgaver ud til ACER og ENISA, og formentlig snart også til BEREC, støtter vi således, at der sker en forhøjelse af disse agenturers personale og budget. ITRE-udvalget har gentagne gange betonet behovet for, at udvidede mandater ledsages af en tilstrækkelig styrkelse af ressourcer. En kronisk knaphed på ressourcer undergraver i alvorlig grad agenturernes evne til at indfri deres lovfastsatte mandater. ITRE-udvalget anser det også for nødvendigt at højne de menneskelige og finansielle ressourcer til GNSS-agenturet, idet dette står over for den voksende opgave at sikre cybersikkerhed, og i betragtning af at udlicitering på dette følsomme område formentlig vil medføre interessekonflikter.

Endvidere er ITRE-udvalget yderst tilfreds med, at Det Forenede Kongerige vil bidrage til og deltage i 2019- og 2020-budgetterne, som om det fortsat havde været medlem af EU. Vi mener derfor ikke, at brexit vil få nogen direkte indvirkning på 2019-budgettet, således heller ikke på programmer henhørende under ITRE's ressort.

Slutteligt er ITRE-udvalget enig med Budgetudvalget om, at der er et stigende og afgørende behov for tilstrækkelige finansielle ressourcer, idet vi nu nærmer os afslutningen på den nuværende FFR, hvorfor implementeringen af de flerårige programmer skrider hastigt frem.

Vi ville være yderst taknemmelige, hvis Budgetudvalget kunne se sig i stand til at tage vores prioriteter og bemærkninger i betragtning ved udarbejdelsen af sin betænkning om mandatet for trepartsmødet. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet mellem vores to udvalg under hele budgetcyklussen for 2019 og videre frem.

Med venlig hilsen

Jerzy Buzek            Jens Geier  

Formand for ITRE            ITRE-ordfører for

              budgettet for 2019

cc: Daniele Viotti, ordfører for budgettet for 2019


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

CM/ds

D(2018)19768

Jean Arthuis

Formand for Budgetudvalget

WIC M02024

Om:   Skrivelse – udtalelse om mandatet for trepartsmødet om budgettet i juli

Kære formand

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) opfordrer Budgetudvalget til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager om mandatet til at forhandle om budgettet for 2019:

IMCO ønsker at minde om, at et velfungerende indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital er en central faktor, der skaber økonomisk vækst i EU, som fremmer industriens konkurrenceevne, der opretholder skabelsen af job af høj kvalitet og bidrager til at forbedre levestandarden for borgerne. I dag begrænser uberettigede hindringer for den frie udveksling af varer og tjenesteydelser, utilstrækkelig håndhævelse af eksisterende regler, lave niveauer for grænseoverskridende offentlige indkøb og utilstrækkelig politisk støtte til strukturreformer stadig mulighederne for virksomheder (navnlig SMV'er) og borgere, hvilket resulterer i færre job og unødvendigt høje priser.

Derfor er IMCO af den opfattelse, at en passende grad af deltagelse fra Unionens budget til støtte for fuldførelsen af et velfungerende indre marked og en effektiv forbrugerbeskyttelse er af afgørende betydning, især i den aktuelle situation med omlægning af økonomiske aktiviteter i den digitale tidsalder. IMCO opfordrer, i overensstemmelse med Kommissionens strategi for det indre marked og strategien for det digitale indre marked, til en passende finansiering af følgende centrale elementer i budgettet for 2019:

1 – Forbrugerbeskyttelse

Et sundt forbrugermiljø er en afgørende faktor for gennemførelsen af det indre marked og for økonomisk vækst i hele Europa. EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning har givet borgere og virksomheder forudsigelighed og tillid på mange områder såsom flypassagerers rettigheder, forbrugerrettigheder og bekæmpelsen af illoyal handelspraksis og urimelige aftalevilkår, forfalskning af produkter eller to forskellige kvaliteter af produkter.

Der er dog stadig udfordringer på det forbrugerpolitiske område, både i det digitale og det fysiske rum. Der findes stadig usikre produkter og produkter, der ikke opfylder kravene, på det europæiske marked, hvilket er et argument for bedre koordinering og højere effektivitet af markedsovervågningen. For så vidt angår det digitale indre marked, er øget uddannelse og bevidstgørelse af gennemsnitsforbrugeren af afgørende betydning såvel som tilpasning af forbrugernes rettigheder til den teknologiske udvikling. IMCO ønsker derfor at sikre, at tilstrækkelig finansiering er rettet mod forbrugerbeskyttelse i budgettet for 2019 under hensyntagen til, at vigtige retsakter inden for dette område forventes at træde i kraft i 2018 eller i 2019, bl.a.:

•  "direktiv om aftaler om salg af varer (COM(2015)0635COM(2017)0637 – 2015/0288 (COD) IMCO/8/05564)",

•  "direktiv om aftaler om levering af digitalt indhold (COM(2015)0634 – 2015/0287 (COD) CJ24/8/06371)",

•  "forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 – COM(2017)0256 final – 2017/0086 (COD) – IMCO/8/09874",

•  ”forordning om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den Europæiske Union – COM(2017)0495 final – 2017/0228 (COD) – IMCO/8/11036",

•  "direktiv om adgang til indbringelse af sager til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser (COM(2018)0184 – 2018/0089 (COD) – IMCO/8/12818)",

•  "direktiv om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185 – 2018/0090 (COD) – IMCO/8/12813)",

•  "forordning om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked (COM(2016)0289 – 2016/0152 (COD) – IMCO/8/06772”,

•  ”Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler og procedurer for overholdelse og håndhævelse af EU's harmoniseringslovgivning for produkter – COM(2017)0795 – 2017(0353) COD”.

2 – Toldpolitik

Toldpolitikken bør være et afgørende eksempel på et område, hvor de offentlige udgifter har potentiale til at kickstarte forbedringer, der gavner økonomien som helhed, såvel som enhver medlemsstat og enhver virksomhed eller person, der ønsker at deltage i handelsaktiviteter. Told beskytter det indre marked samt borgernes sundhed og sikkerhed. I EU-toldkodeksen fastsættes de retlige rammer på toldområdet. Der skal mindes om, at fordelene ved EU-toldkodeksen først får fuld virkning, efter at alle transaktioner er blevet overført til elektroniske behandlingsmetoder.

Med henblik herpå bør den generelle toldstrategi være sammenhængende, ambitiøs og kunne gennemføres på en effektiv måde. Forenklingen af procedurerne og den effektive håndhævelse heraf er afgørende for at bekæmpe svig og fremme konkurrencen.

Det er nødvendigt at bevare en rimelig balance mellem medlemsstaternes indsats og EU-budgettets og at revurdere, hvorvidt udgifterne på dette område bør styrkes med henblik på at medfinansiere en hurtig udvikling af interoperable IT-systemer. En fuldt elektronisk ramme for toldaktiviteter ville bidrage til effektivt at afskrække eksportører til Unionen fra at benytte sig af den såkaldte "port shopping"-praksis med at "shoppe rundt" mellem havne samt afsløre en eventuel undervurdering af importen på passende vis for at sikre passende opkrævning af Unionens egne indtægter. Dette er især relevant i forbindelse med den mulige ikrafttræden i 2019 af forslaget om ændring af EU-toldkodeksens artikel 278, der forlænger den midlertidige anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker (COM(2018)0085 final – 2018/0040 (COD) – IMCO/8/12381), hvilket i praksis forlænger den periode, hvor forholdsvis mindre effektive papirbaserede procedurer er tilladt, indtil det tidspunkt i fremtiden, hvor de elektroniske systemer, der skal erstatte dem, vil være operationelle.

Tildeling af tilstrækkelige midler i de kommende år til dette politikområde ville sikre et afkast fra investering i fremtiden, hvilket gør det til et eksempel på bedre anvendelse af EU's midler. Et tilstrækkeligt antal ansatte i Kommissionen på dette område er også afgørende for at sikre en smidig afvikling af overgangen til et effektivt elektronisk toldsystem.

3 – SMV'er og mikrovirksomheder

SMV'er og mikrovirksomheder er centrale elementer i den europæiske økonomi. IMCO anser det for at være yderst vigtigt, at de fortsat drager fordel af informations- og bistandstjenester såsom SOLVIT eller Dit Europa og generelt om EU-lovgivning af relevans for deres aktivitet, for at give dem større støtte til at komme ind på de udenlandske markeder, som åbnes, og hjælpe dem med at imødekomme den digitale omstilling og tage den cirkulære økonomis forretningsmodeller til sig. Et passende kapitalniveau kan fungere som løftestangseffekt for deres kapacitet til at imødegå udfordringerne i økonomien og dens overgang til digital handel. Derfor er betydningen af et passende budget til COSME understreget.

4 – Standardiseringsaktiviteter

Endelig er det yderst vigtigt at bevare et tilstrækkeligt finansieringsniveau for de europæiske standardiseringsorganisationers standardiseringsaktiviteter. Standarder er hjørnestenen i det indre marked og styrker europæisk industris konkurrenceevne. Forbrugere og interessenter bør være en del af processen for fastsættelse af standarder som fastsat i EU-retten.

Med venlig hilsen

Anneleen Van Bossuyt

CC: Daniele Viotti


BILAG: SKRIVELSE FRA FISKERIUDVALGET

Skrivelse af 11. april 2018 fra Alain Cadec, formand for Fiskeriudvalget, til Daniele Viotti, hovedordfører for 2019-budgettet

Oversættelse

Om:  Fiskeriudvalgets prioriteter for Kommissionens budget for 2019

Kære kollega

Fiskeriudvalget har besluttet at orientere Budgetudvalget om sine prioriteter for Kommissionens budget for 2019 ved skriftlig procedure i form af en skrivelse, der blev vedtaget af udvalgets koordinatorer den 28. marts 2018.

Fiskeriudvalget har derfor besluttet, at følgende principper bør indarbejdes i mandatet for trepartsforhandlingerne:

De finansielle ressourcer under den fælles fiskeripolitik (FFP) er koncentreret omkring sektion III og afsnit 11, "Maritime anliggender og fiskeri, Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)" samt de obligatoriske bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisationer og aftaler om bæredygtigt fiskeri.

1.  Der er behov for øremærkede og tilgængelige midler til fiskeri for at kunne gennemføre den fælles fiskeripolitik (FFP), for at sikre bæredygtigheden af europæisk akvakultur og fiskeri, for at kunne klare den finansielle byrde ved landingsforpligtelsen og for at nå målet om et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

2.  Den Europæiske Union er verdens største importør af fiskevarer. Over 60 % af tilførslen af fiskeriprodukter til EU kommer fra internationale farvande og eksklusive økonomiske zoner i tredjelande. Der skal beregnes tilstrækkelige og pålidelige budgetbevillinger i det årlige budget for 2019, navnlig som følge af fornyelsen af protokollerne med Mauretanien og Senegal.

3.  Fiskeriudvalget understreger, at det er nødvendigt at bibeholde tilstrækkelige finansielle bevillinger til samfinansierede aktiviteter for at give sektorerne for kystfiskeriflåder og ikke-industrielle fiskeriflåder mulighed for at opnå finansiering; erkender, at medlemsstaterne med udgangspunkt i den overordnede ramme, som EHFF fremmer, er nødt til at fastlægge deres finansieringsprioriteter på en sådan måde, at de imødegår de særlige problemer inden for denne sektor;

4.  bemærker, at alle de operationelle programmer vedrørende fiskeri er blevet vedtaget af medlemsstaterne, og at Kommissionen og de nationale myndigheder i forbindelse med budgetproceduren for 2019 bør optrappe indsatsen for at sikre en rettidig gennemførelse af de pågældende projekter;

5.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af EHFF for 2014-2020 fire år efter dens vedtagelse den 15. maj 2014 stadig er utilfredsstillende, idet kun 3,5 % af fondens midler på 6,4 mia. EUR var blevet anvendt pr. marts 2018; håber, at niveauet for gennemførelsen af EHFF med tiden vil blive forbedret; fremhæver, at den lave gennemførelsesgrad hovedsagelig skyldes bureaukratiske byrder på nationalt plan;

6.  efterlyser større fleksibilitet ved tildelingen af midler, og mener navnlig, at de budgetposter vedrørende data, der ikke forbruges af medlemsstaterne, bør kunne overføres til forskningsinstitutioner og – med henblik på kontrol – bør kunne overføres til Det Europæiske Fiskerikontrolagentur (EFCA);

7.  bemærker kvaliteten og relevansen af agenturets samarbejde inden for rammerne af det fælles pilotprojekt med Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed og Frontex om etableringen af en kystvagtfunktion; minder dog Kommissionen om, at agenturet bør gives tilstrækkelige midler til sådanne projekter eller ethvert andet fremtidigt projekt;

8.  fremhæver den fremragende udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillinger (99,6 %), som er en forbedring i forhold til det foregående år, og for betalingsbevillinger (88,5 %);

9.  fremhæver betydningen af, at der som minimum bibeholdes det samme niveau af finansielle ressourcer til maritime undersøgelser og fiskeriundersøgelser for at kunne opnå det maksimale bæredygtige udbytte og konsolidere genopretningen af stærkt udtyndede fiskearter;

10.  minder om, at det er nødvendigt at forbedre indsamlingen af videnskabelige data og sikre bedre adgang til dem og at fremme samarbejde og udveksling af videnskabelige data mellem hav- og fiskerisektoren på den ene side og det videnskabelige samfund på den anden side;

11.  påpeger vigtigheden af fiskerikontrol og indsamling af videnskabelige data, idet disse aktiviteter udgør søjler i den fælles fiskeripolitik; mener, at de fortsat skal modtage EU-midler, og at medlemsstaterne bør intensivere deres bestræbelser på at øge udnyttelsen af disse midler.

Med venlig hilsen

Alain CADEC


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDERS

IPOL-COM-LIBE D(2018)16301

Jean ARTHUIS

Formand for Budgetudvalget

ASP 09G205

Bruxelles

Om:  LIBE-udvalgets prioriteter med hensyn til budgetforslaget for 2019

Kære formand

Jeg skriver til Dem for at gøre opmærksom på LIBE-udvalgets prioriteter for budgetforslaget for 2019.

Udvalget forventer, at niveauet for de finansielle ressourcer, der er fastsat på området retlige og indre anliggender i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2019, herunder "den supplerende finansiering", der blev aftalt for udgiftsområde III (Sikkerhed og unionsborgerskab) som led i midtvejsrevisionen i 2017, vil være fuldt ud budgetteret. Med hensyn til nødhjælp af humanitær karakter inden for Unionen forventer jeg ligeledes af Kommissionen, at den samlede bevillingsramme på 650 mio. EUR for perioden fra 2016 til 2018 som planlagt vil være blevet brugt ved udgangen af 2018. Som følge af de vedvarende udfordringer i forbindelse med den øgede tilstrømning af migranter til EU's grænser er det af fuldstændig afgørende betydning at tilvejebringe den nødvendige finansiering til at omdanne Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) til et selvstændigt Europæisk Asylagentur, som sikrer overvågning og overholdelse af de processuelle rettigheder for alle ansøgere, tilvejebringe tilstrækkelige modtagefaciliteter samt træffe foranstaltninger til støtte for migranternes integration. LIBE-udvalget opfordrer endvidere Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at der tildeles tilstrækkelige midler til asylområdet, hvis der vedtages vigtige spørgsmål på asylområdet i år. I denne sammenhæng er det også vigtigt at sikre, at Frontex tildeles tilstrækkelig finansiering til at kunne opfylde sit mandat effektivt og tackle udfordringerne ved EU's ydre grænser.

For så vidt angår Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) forventer udvalget, at Kommissionen vil arbejde tæt sammen med medlemsstaterne i 2018 med henblik på at sikre, at de gennemfører de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne absorbere de disponible midler under AMIF og ISF i 2019. Situationen ved udgangen af 2017, som resulterede i en omfordeling af 275 mio. EUR i betalingsbevillinger fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden på grund af problemer med absorptionsevnen i visse medlemsstater, skal forebygges i fremtiden. I denne sammenhæng ønsker udvalget at fastholde sin anmodning om at oprette en særskilt budgetpost for hvert af sine mål (4 budgetposter i stedet for 2) med henblik på at give LIBE-udvalget mulighed for at udfylde sin tilsynsrolle og forbedre gennemsigtigheden af EU-finansiering. Den nuværende opdeling af budgetposter under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden er meget utilfredsstillende for LIBE-udvalget, således som de vedtagne budgetændringsforslag på udvalgsniveau sidste år afspejlede. Der bør ligeledes oprettes en særskilt budgetpost for finansiel støtte til eftersøgnings- og redningsaktioner til søs, som gennemføres af medlemsstaterne eller af visse støtteberettigede private aktører.

Med henblik på beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder vil udvalget gerne understrege vigtigheden af at sikre tilstrækkelig finansiering til tilsynsmekanismer på området retlige og indre anliggender. Eftersom det står klart, at de grundlæggende rettigheder er under pres i Den Europæiske Union, anbefaler udvalget, at budgettet for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) bør forhøjes. I denne forbindelse bør der også sikres tilstrækkelig finansiel støtte til menneskerettigheds- og ligestillingsorganer. Det vil også være vigtigt at sikre EU-LISA tilstrækkelige ressourcer i 2019, således at agenturet kan ansætte det nødvendige personale og sikre sig den ekspertise, det behøver for at udføre de yderligere opgaver, som det er blevet pålagt.

Med hensyn til Fonden for Intern Sikkerhed vil udvalget gerne understrege, at styrkelse af politisamarbejde og retligt samarbejde med henblik på bekæmpelse af terrorisme og anden grov grænseoverskridende kriminalitet og cyberkriminalitet er en prioritet. Der bør i 2019 også sikres tilstrækkelige midler til bekæmpelse af miljøkriminalitet og menneskehandel. Eftersom der har været en væsentlig stigning i sådanne fænomener i hele Den Europæiske Union, bør budgettet til Eurojust sikres tilstrækkelige ressourcer til at forbedre sin rolle, hvad koordineringen af efterforskninger og retsforfølgninger mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder angår, navnlig ved at gøre det lettere at yde international gensidig retshjælp og efterkomme anmodninger om udlevering. Udvalget insisterer også på at sikre passende finansiering til at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) så hurtigt som muligt. Også Europol bør sikres tilstrækkelig finansiering i lyset af dets vigtige rolle i kampen mod de forskellige typer af kriminalitet og dets udvidede samarbejde med tredjelande.

Endvidere bør finansieringen af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) forhøjes med henblik på at sætte det i stand til effektivt at opfylde sin hovedopgave, som består i at levere pålidelige og sammenlignelige oplysninger om narkotika i Europa samt udvikle den infrastruktur og de redskaber, der er nødvendige for at indsamle data på en harmoniseret og optimal måde. Dette er vigtigt på grund af stigningen i narkotikahandelen, der også spiller en væsentlig rolle i forbindelse med finansieringen af global terrorisme, og stigningen i opioidrelaterede dødsfald i Den Europæiske Union.

Udvalget betragter revisionen af Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerheds (ENISA) mandat som afgørende for at forbedre bekæmpelsen af IT-kriminalitet, øge beskyttelsen af kritiske infrastrukturer samt for at beskytte de grundlæggende rettigheder online ved hjælp af bedre standarder for IT-sikkerhed. I den forbindelse bør gennemførelsen af revisionen af ENISA's mandat finansieres på tilstrækkelig vis i 2019.

Med venlig hilsen

Claude MORAES


BILAG: SKRIVELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Formanden

Ref.: D(2018)18206

Jean Arthuis

Formand for Budgetudvalget

Altiero Spinelli-Bygningen

ASP 09G205

B-1047 Bruxelles

Om:  AFCO's prioriteter for mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2019

Kære formand

På grund af den meget stramme tidsplan for vedtagelsen af betænkningen om mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2019 har jeg som ordfører for AFCO's udtalelse om 2019-budgettet fået mandat til at forberede vores bidrag til dette udkast til betænkning i form af en skrivelse, der beskriver AFCO's prioriteter for næste års budget.

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender vil derfor gerne henlede opmærksomheden på følgende prioriterede områder, som fortjener at blive taget op under dette års budgetforhandlinger:

– AFCO er som altid opsat på at sikre en passende finansiering til programmet "Europa for Borgerne" og for det europæiske borgerinitiativ (ECI). Vi mener, at disse to programmer supplerer hinanden, men at de samtidig bør finansieres uafhængigt, da de begge er vigtige for borgernes engagement på forskellige måder.

– Som De måske ved, arbejder vi i øjeblikket på Kommissionens udkast til forslag om en reform af det europæiske borgerinitiativ, hvor vi insisterer på, at det holdes økonomisk adskilt fra programmet "Europa for Borgerne". Vi ønsker at opnå fuld gennemsigtighed hvad angår finansieringen af de to programmer og mener derfor, at deres budgetmæssige kilder bør strømlines og kunne spores uden problemer.

– En anden prioritet for AFCO er at sikre tilstrækkelig finansiering til kommunikation med borgerne i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2019 og begyndelsen af den nye valgperiode. Vi vil også gerne styrke debatten om Europas fremtid. I dette perspektiv ønsker vi at undersøge mulighederne for at anvende EU-budgettet til at finansiere såkaldte "borgerhøringer".

Jeg er overbevist om, at Budgetudvalget vil tage vores forslag i betragtning i forbindelse med udarbejdelsen af mandatet for trepartsmødet om budgettet for 2019.

Med venlig hilsen

Prof. Danuta Hübner

CC:  Daniele Viotti, BUDG, ordfører for 2019-budgettet – Sektion III – Kommissionen

  Paul Rübig, BUDG, ordfører for 2018-budgettet – andre sektioner


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

28.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

4

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jean Arthuis, Richard Ashworth, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, André Elissen, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, John Howarth, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Urmas Paet, Paul Rübig, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Daniele Viotti, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jonathan Bullock, David Coburn, Thomas Waitz, Bogdan Brunon Wenta


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ALDE

Jean Arthuis, Gérard Deprez, Urmas Paet

PPE

Richard Ashworth, José Manuel Fernandes, Esteban González Pons, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, Siegfried Mureşan, Paul Rübig, Inese Vaidere, Bogdan Brunon Wenta

S&D

Eider Gardiazabal Rubial, John Howarth, Vladimír Maňka, Manuel dos Santos, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Tiemo Wölken

VERTS/ALE

Indrek Tarand

4

-

EFDD

Jonathan Bullock, David Coburn

ENF

André Elissen

NI

Eleftherios Synadinos

1

0

VERTS/ALE

Thomas Waitz

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 4. juli 2018Juridisk meddelelse