Procedure : 2018/2054(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0266/2018

Indgivne tekster :

A8-0266/2018

Forhandlinger :

PV 10/09/2018 - 29
CRE 10/09/2018 - 29

Afstemninger :

PV 11/09/2018 - 6.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0327

BETÆNKNING     
PDF 463kWORD 70k
18.7.2018
PE 620.924v02-00 A8-0266/2018

om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseområder

(2018/2054(INI))

Regionaludviklingsudvalget

Ordfører: Krzysztof Hetman

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseområder

(2018/2054(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 4, 162, 174-178 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(2),

–  der henviser til forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS)(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser(4),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 20. september 2017 med titlen "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" (COM(2017)0534),

–  der henviser til arbejdsdokument af 20. september 2017 fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager Kommissionens meddelelse "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner" (SWD(2017)0307),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om mindre udviklede regioner i EU(5),

  der henviser til sin beslutning af 17. april 2018 om styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU; den 7. rapport fra Europa-Kommissionen(6),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om byggesten til EU's samhørighedspolitik efter 2020(7),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2017 om større partnerengagement og større synlighed i forbindelse med gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde(8),

–  der henviser til sin beslutning af 18. maj 2017 om det rette finansieringsmiks for Europas regioner: afbalancering af finansielle instrumenter og tilskud i EU's samhørighedspolitik(9),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om investering i job og vækst – maksimering af bidraget fra de europæiske struktur- og investeringsfonde: en evaluering af rapporten i medfør af artikel 16, stk. 3 i Regionaludviklingsudvalgets fælles bestemmelser(10),

  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 8. februar 2017 om manglende transportforbindelser i grænseregioner(11),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om samhørighedspolitik og forsknings- og innovationsstrategier for intelligent specialisering (RIS3)(12),

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om europæisk territorialt samarbejde – bedste praksis og innovative foranstaltninger(13),

–  der henviser til sin beslutning af 10. maj 2016 om nye territoriale udviklingsredskaber i samhørighedspolitikken 2014-2020: integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD)(14),

–  der henviser til konklusionerne og henstillingerne fra højniveaugruppen vedrørende overvågning af forenklinger for ESI-fondenes støttemodtagere,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0266/2018),

A.  der henviser til, at EU og dets nærmeste naboer i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) har 40 interne landgrænser og EU-interne grænseregioner, og at disse regioner dækker 40 % af EU's område, tegner sig for 30 % af EU's befolkning og producerer næsten en tredjedel af EU's BNP;

B.  der henviser til, at grænseregioner, navnlig dem med en lavere befolkningstæthed, ofte har ringere forudsætninger for social og økonomisk udvikling og generelt klarer sig dårligere økonomisk end andre regioner i medlemsstaterne, og at deres fulde økonomiske potentiale ikke udnyttes;

C.  der henviser til, at fysiske og/eller geografiske hindringer også bidrager til at begrænse den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed mellem grænseregioner både i og uden for EU, navnlig i bjergområder;

D.  der henviser til, at der på trods af den indsats, der allerede er gjort, fortsat findes hindringer – hovedsagelig bestående af administrative, sproglige og juridiske barrierer – som hæmmer vækst, økonomisk og social udvikling og samhørighed i grænseregionerne;

E.  der henviser til, at Kommissionen i 2017 anslog, at fjernelse af bare 20 % af de eksisterende hindringer i grænseregionerne ville medføre en stigning på 2 % i disse regioners BNP, svarende til ca. 91 mia. EUR, hvilket ville udmønte sig i ca. en million nye arbejdspladser; der henviser til, at det er almindeligt anerkendt, at territorialt samarbejde, herunder grænseoverskridende samarbejde, skaber reel og synlig merværdi, navnlig for EU-borgere, der bor ved de indre grænser;

F.  der henviser til, at der i alt er ca. 2 millioner grænsearbejdere og studerende, der er aktive i et andet EU-land, hvoraf 1,3 millioner er arbejdstagere, hvilket svarer til 0,6 % af alle arbejdstagere i EU-28;

G.  der henviser til, at 95 % af midlerne til de transeuropæiske transportnet (TEN-T) og Connecting Europe-faciliteten (CEF) i den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) går til hovedkorridorerne i TEN-T, mens mindre projekter vedrørende det samlede net og foranstaltninger med henblik på opkobling på TEN-T-nettet, ofte ikke er berettigede til medfinansiering eller national finansiering, selv om de afgørende for løsningen af specifikke problemer og udviklingen af grænseoverskridende forbindelser og økonomier;

H.  der henviser til, at Kommissionen også agter at fremlægge sin holdning til de indre maritime grænseområder;

I.  der henviser til, at de mange udfordringer, som regionerne ved EU's ydre grænser står overfor, herunder regionerne i den yderste periferi, landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, og regioner i Unionen, der lider under deres fjerne beliggenhed, status som øsamfund eller andre alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, jf. artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), også fortjener, at Kommissionen vedtager en holdning;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om "Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner", der som et resultat af to års forskning og dialog giver en værdifuld indsigt i de udfordringer og hindringer, som EU's interne grænseregioner står overfor; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at bruge og offentliggøre eksempler på god praksis og succeshistorier, således som denne meddelelse fra Kommissionen gør, og opfordrer indtrængende til en opfølgning med lignende analyser vedrørende regionerne ved EU's ydre grænser;

En målrettet indsats mod vedholdende hindringer

2.  påpeger, at adgangen til offentlige tjenester i overensstemmelse med deres udvikling er afgørende for den store befolkning på 150 millioner mennesker i interne grænseområder, og at adgangen til disse tjenester ofte hæmmes af en lang række retlige og administrative, herunder sproglige, hindringer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres indsats og øge samarbejdet for at fjerne disse hindringer og fremme og indføre e-forvaltning, navnlig når det drejer sig om sundhedstjenester, transport, etablering af vital fysisk infrastruktur, uddannelse, kultur, sport, kommunikation, mobilitet på arbejdsmarkedet, miljø, regulering samt handel og virksomhedsudvikling på tværs af grænserne;

3.  understreger, at de problemer og udfordringer, som grænseregionerne står overfor, i et vist omfang er fælles, men også varierer fra region til region eller medlemsstaterne imellem, og afhænger af de særlige retlige, administrative, økonomiske og geografiske særpræg i en given region, hvilket gør det nødvendigt med en individuel tilgang til hver enkelt region; anerkender, at de grænseoverskridende regioner generelt har et fælles udviklingspotentiale; tilskynder til skræddersyede, integrerede og stedbaserede tilgange såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet;

4.  understreger, at de forskellige retlige og institutionelle rammer i medlemsstaterne kan føre til juridisk usikkerhed i grænseregionerne, hvilket resulterer i en stigning i tidsforbruget og omkostningerne ved gennemførelsen af projekterne og udgør en yderligere hindring for borgere, institutioner og virksomheder i grænseregioner, og ofte står i vejen for gode initiativer; understreger derfor, at en større komplementaritet, bedre koordinering og kommunikation, interoperabilitet og vilje til at tackle hindringer mellem medlemsstater eller i det mindste på grænseregionsniveau er ønskelig;

5.  anerkender den særlige situation for grænsearbejdere, der er hårdest ramt af de aktuelle udfordringer i grænseregioner, herunder især med hensyn til anerkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationer opnået efter efteruddannelse, sundhedspleje, transport og adgang til oplysninger om ledige stillinger, social sikring og skattesystemer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at overvinde disse hindringer og give mulighed for større beføjelser, flere midler og tilstrækkelig fleksibilitet for de regionale og lokale myndigheder i grænseregionerne til en bedre koordinering af de nationale retlige og administrative systemer i nabolande med henblik på at forbedre livskvaliteten for grænsearbejdere; understreger i denne sammenhæng betydningen af formidling og brug af bedste praksis i hele EU; understreger, at disse problemer er endnu mere komplekse for grænsearbejdere til og fra lande uden for EU;

6.  påpeger de udfordringer, der er forbundet med aktiviteter udført i grænseregionerne, navnlig i forbindelse med vedtagelse og gennemførelse af arbejdsmarkeds- og erhvervsret, beskatning, offentlige indkøb eller sociale sikringsordninger; opfordrer medlemsstaterne og regionerne til i højere grad at tilpasse eller harmonisere de relevante lovbestemmelser i forhold til de udfordringer, der er knyttet til grænseområder, og til at fremme komplementaritet og opnå konvergens inden for de lovgivningsmæssige rammer for at give mulighed for større retlig kohærens og fleksibilitet i gennemførelsen af national lovgivning samt til at forbedre formidlingen af oplysninger om grænseoverskridende spørgsmål, f.eks. ved at oprette kvikskranker, således at arbejdstagere og virksomheder kan opfylde deres forpligtelser og fuldt ud udøve deres rettigheder, som fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor de leverer deres tjenesteydelser; opfordrer til en bedre udnyttelse af eksisterende løsninger og garanti for finansiering af eksisterende samarbejdsstrukturer;

7.  udtrykker skuffelse over, at Kommissionens meddelelse ikke indeholdt en særlig vurdering af små og mellemstore virksomheder (SMV'er), herunder ekstra støtte, der kan ydes til dem; mener, at SMV'er står over for særlige udfordringer, når det kommer til interaktion på tværs af grænserne, som blandt andet omfatter, men ikke er begrænset til udfordringer med hensyn til sprog, administrativ kapacitet, kulturelle og retlige forskelle; understreger, at det er særlig vigtigt at tage denne udfordring op, da SMV'er beskæftiger 67 % af arbejdstagerne i EU's ikke-finansielle erhvervssektorer og skaber 57 % af værditilvæksten(15);

8.  påpeger, at transporttjenesterne, især offentlige transporttjenester på tværs af grænserne, stadig ikke er tilstrækkeligt udviklede og koordinerede i grænseområder, navnlig grænseområder med en lavere befolkningstæthed, til dels som følge af manglende eller nedlagte forbindelser, hvilket hæmmer den grænseoverskridende mobilitet og mulighederne for økonomisk udvikling; understreger endvidere, at grænseoverskridende transportinfrastruktur også påvirkes særligt negativt af komplekse lovgivningsmæssige og administrative ordninger; understreger det eksisterende potentiale for udvikling af bæredygtig transport, primært baseret på offentlig transport, og afventer i den forbindelse den kommende undersøgelse fra Kommissionen af manglende jernbaneforbindelser langs de indre EU-grænser; understreger, at sådanne undersøgelser eller fremtidige henstillinger bl.a. bør bygge på oplysninger og erfaringer fra lokale, regionale og nationale myndigheder og tage hensyn til eventuelle forslag om grænseoverskridende samarbejde og, hvor et sådant allerede er etableret, til bedre forbindelser på tværs af grænserne og opfordrer regionale myndigheder i grænseområder til at foreslå metoder til at afhjælpe eksisterende mangler i transportnettene; minder om, at visse eksisterende jernbaneinfrastrukturer står ubenyttede hen på grund af manglende støtte; understreger de fordele, som en yderligere udvikling af vandvejene kan give de lokale og regionale økonomier; opfordrer til, at der etableres en CEF-akse med et passende budget til at slå bro over de manglende forbindelser i den bæredygtige transportinfrastruktur i grænseregioner; understreger behovet for at fjerne transportflaskehalse, som hæmmer de økonomiske aktiviteter, såsom transport, turisme og persontrafik;

9.  noterer sig, at grænseområdernes tiltrækningskraft med hensyn til bopæl og investeringer i høj grad afhænger af livskvaliteten, tilgængeligheden af offentlige og kommercielle tjenester for borgere og virksomheder og kvaliteten af transport — betingelser, som kun kan opfyldes og opretholdes gennem et tæt samarbejde mellem nationale, regionale og lokale myndigheder samt virksomheder på begge sider af grænsen;

10.  beklager, at forskellige og komplekse procedurer for forhåndstilladelse i forbindelse med sundhedsydelser og de anvendte betalings- og godtgørelsesmetoder, administrative byrder for patienter, der konsulterer specialister på tværs af grænserne, uforeneligheder med hensyn til anvendelse af teknologi og udveksling af patientdata samt mangel på ensartet tilgængelig information ikke blot begrænser tilgængeligheden fra begge sider af grænsen og dermed hæmmer den fulde anvendelse af sundhedsfaciliteter, men også forhindrer nød- og redningstjenesterne i at udføre deres interventioner på tværs af grænserne;

11.  lægger vægt på den rolle, EU's grænseregioner kan spille med hensyn til miljøet og bevarelsen heraf, eftersom miljøforurening og naturkatastrofer ofte er grænseoverskridende spørgsmål; støtter i denne forbindelse grænseoverskridende projekter om miljøbeskyttelse for regioner ved EU's ydre grænser, da disse regioner ofte står over for miljømæssige udfordringer som følge af forskelle i miljøstandarder og retsforskrifter i EU's nabolande; opfordrer også til bedre samarbejde om og koordinering af den interne vandforvaltning for at forebygge naturkatastrofer som f.eks. oversvømmelser;

12.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at løse de problemer, der opstår som følge af fysiske og geografiske barrierer mellem grænseregioner;

Styrkelse af samarbejde og tillid

13.  mener, at gensidig tillid, politisk vilje og en fleksibel tilgang blandt interessenter på flere niveauer, fra lokalt til nationalt niveau, herunder civilsamfundet, er afgørende for at overvinde de ovennævnte vedvarende hindringer; mener, at værdien af samhørighedspolitikken for grænseregionerne er baseret på målet om at fremme beskæftigelse og vækst, og at dette arbejde skal igangsættes på EU- og medlemsstatsniveau samt på regionalt og lokalt plan; opfordrer derfor til en bedre koordinering og dialog, en mere effektiv udveksling af oplysninger og yderligere udveksling af bedste praksis mellem myndighederne, navnlig på lokalt og regionalt plan; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke et sådant samarbejde og yde finansiering til samarbejdsstrukturer med henblik på at sikre de respektive lokale og regionale myndigheder tilstrækkelig funktionel og finansiel autonomi;

14.  understreger betydningen af uddannelse og kultur, og navnlig mulighederne for at intensivere bestræbelserne på at fremme flersprogethed og interkulturel dialog i grænseregioner; fremhæver skolernes og de lokale massemediers potentiale i disse bestræbelser og opfordrer medlemsstater, regioner og kommuner langs de indre grænser til at indføre undervisning i nabolandenes sprog i deres læseplaner fra førskoleundervisningen; understreger endvidere betydningen af at fremme en flersproget tilgang på alle administrative niveauer;

15.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lette og fremme den gensidige anerkendelse og bedre forståelse af certifikater, eksamensbeviser og erhvervsmæssige og faglige kvalifikationer mellem naboregioner; opfordrer derfor til, at der medtages specifikke færdigheder i læseplanerne med det formål at øge beskæftigelsesmulighederne på tværs af grænserne, herunder validering og anerkendelse af kvalifikationer;

16.  opfordrer til forskellige foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling i grænseregionerne og på at nedbryde barriererne for sårbare personer, når de skal finde beskæftigelse og integreres i samfundet; støtter i den forbindelse fremme og udvikling af sociale virksomheder i grænseregionerne som en kilde til jobskabelse, navnlig for sårbare grupper såsom unge arbejdsløse og personer med handicap;

17.  glæder sig over handlingsplanen for e-forvaltning 2016-2020(16) som et værktøj til at opnå en effektiv og inklusiv offentlig forvaltning, og anerkender den særlige værdi af denne plan for forenklingsforanstaltninger i grænseregioner; bemærker, at der er behov for interoperabilitet mellem de eksisterende e-forvaltningssystemer på de nationale, regionale og lokale administrative niveauer; er imidlertid bekymret over den mangelfulde gennemførelse af planen i nogle medlemsstater; er også bekymret over den ofte utilstrækkelige interoperabilitet mellem myndighedernes elektroniske systemer og det lave niveau af onlinetjenester til rådighed for udenlandske iværksættere, som begynder at drive virksomhed i et andet land; opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at lette adgangen, herunder sprogværktøjer, til deres digitale tjenester for potentielle brugere fra naboområderne, og opfordrer myndighederne i grænseregioner til at oprette elektroniske portaler til udvikling af erhvervsinitiativer på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder til at øge deres indsats i forbindelse med e-forvaltningsprojekter, som vil have en positiv indvirkning på borgernes liv og arbejde;

18.  noterer sig, at nogle interne og eksterne grænseregioner står over for alvorlige migrationsudfordringer, som ofte går ud over grænseregionens kapacitet, og tilskynder til en hensigtsmæssig anvendelse af Interreg-programmer samt udveksling af god praksis mellem de lokale og regionale myndigheder i grænseområderne som led i integrationen af flygtninge under international beskyttelse; understreger behovet for støtte og koordinering på europæisk plan samt for, at de nationale regeringer bistår de lokale og regionale myndigheder med at tackle disse udfordringer;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge sin viden om håndteringen af de udfordringer, som de indre maritime grænseområder samt regionerne ved de ydre grænser står overfor; anmoder om yderligere støtte til grænseoverskridende projekter mellem regionerne ved EU's ydre grænser og grænseregioner i nabolande, navnlig regioner i de tredjelande, der er involveret i EU's integrationsproces; gentager i denne forbindelse, at de karakteristika og udfordringer, som alle grænseregionerne står overfor, i et vist omfang er fælles, men samtidig kræver en differentieret og skræddersyet tilgang; understreger behovet for at give særlig opmærksomhed og yde passende støtte til regionerne i den yderste periferi langs EU's ydre grænser;

20.  understreger, at den fremtidige samhørighedspolitik bør tage passende hensyn til og yde støtte til de EU-regioner, der er mest påvirket af følgerne af Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union, navnlig dem, der som følge heraf selv kommer til at befinde sig ved EU's (hav- eller land-)grænse;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at øge komplementariteten i deres sundhedstjenester i grænseregionerne og sikre et reelt samarbejde i forbindelse med levering af beredskabstjenester på tværs af grænserne som f.eks. sundhedspleje, politiarbejde og tjenesteydelser i forbindelse med brandberedskab for at sikre, at patienternes rettigheder overholdes, som fastsat i direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser, og for at øge tilgængeligheden og kvaliteten af ydelserne; opfordrer medlemsstaterne, regionerne og kommunerne til at indgå bilaterale eller multilaterale rammeaftaler om grænseoverskridende sundhedssamarbejde og henleder i den forbindelse opmærksomheden på de såkaldte ZOAST-områder (zone Organisées d'Accès aux Soins transfronliers), hvor indbyggere i grænseområder kan modtage sundhedsydelser på begge sider af grænsen i udpegede sundhedsinstitutioner uden administrative eller finansielle hindringer, og som er blevet benchmarks for grænseoverskridende sundhedssamarbejde i Europa;

22.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at styrke samarbejdet og overvinde hindringer for den regionale udvikling ved de ydre grænser til naboregioner, navnlig til regionerne i de lande, der forbereder sig til tiltrædelse af EU;

23.  understreger betydningen af små og grænseoverskridende projekter, når det drejer sig om at bringe folk sammen og på den måde skabe et nyt potentiale for lokaludvikling;

24.  understreger betydningen af at tage ved lære af og i højere grad anvende potentialet i succeshistorier fra visse grænseregioner;

25.  understreger vigtigheden af sport som et redskab til at fremme integrationen af samfund, der bor i grænseregioner, og opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at afsætte passende økonomiske ressourcer til territoriale samarbejdsprogrammer til finansiering af lokal sportsinfrastruktur;

Udnyttelse af EU's redskaber til at skabe bedre sammenhæng

26.  understreger den meget vigtige og positive rolle, som programmerne for europæisk territorialt samarbejde spiller, og navnlig programmerne for grænseoverskridende samarbejde, i den økonomiske og sociale udvikling og samhørighed i grænseregioner, herunder maritime og ydre grænseområder; glæder sig over, at europæiske territorialt samarbejde i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 bevares som et vigtigt mål med en mere særskilt rolle inden for samhørighedspolitikken efter 2020, og opfordrer til et væsentligt forøget budget, navnlig for den grænseoverskridende komponent; understreger den mærkbare europæiske merværdi af europæisk territorialt samarbejde og opfordrer Rådet til at vedtage de foreslåede bevillinger i denne henseende; understreger på samme tid behovet for at forenkle programmerne, sikre bedre overensstemmelse mellem europæisk territorialt samarbejde og EU's overordnede mål og give programmerne den fleksibilitet, der er nødvendig for bedre at kunne håndtere lokale og regionale udfordringer, mindske de administrative byrder for støttemodtagerne og fremme flere investeringer i bæredygtige infrastrukturprojekter gennem samarbejdsprogrammer på tværs af grænserne; opfordrer myndighederne i grænseregionerne til at gøre mere intensiv brug af den støtte, der ydes gennem disse programmer;

27.  opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at forelægge Europa-Parlamentet en rapport om de hindringer, der er blevet fjernet inden for grænseoverskridende samarbejde; opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af eksisterende innovative værktøjer, som bidrager til den igangværende modernisering og udvidelse af det grænseoverskridende samarbejde, såsom grænsekontaktpunkter, et styrket Solvit-system samt den fælles digitale portal, hvis formål er at tilvejebringe ekspertise og rådgivning om grænseoverskridende regionale aspekter, og til yderligere at udvikle nye værktøjer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til så vidt muligt at gøre offentlige forvaltninger digitale for at sikre borgerne og virksomhederne i grænseregioner digitale offentlige end-to-end-tjenester;

28.  understreger betydningen af, at Kommissionen indsamler oplysninger om interaktion på tværs af grænserne med henblik på en bedre og mere oplyst beslutningsproces i samarbejde med medlemsstaterne, regionerne og kommunerne og støtter og finansierer pilotprojekter, programmer, undersøgelser, analyser og territorial forskning;

29.  opfordrer til en bedre udnyttelse af potentialet i EU's makroregionale strategier til løsning af de udfordringer, der er knyttet til grænseregioner;

30.  mener, at samhørighedspolitikken bør være mere gearet til at investere i mennesker, eftersom økonomierne i grænseregionerne kan fremmes ved en effektiv blanding af investeringer i innovation, menneskelig kapital, god forvaltning og institutionel kapacitet;

31.  beklager, at potentialet i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde ikke udnyttes fuldt ud, hvilket dels kan skyldes de lokale og regionale myndigheders forbehold, dels deres frygt for en overførsel af kompetencer og et vedvarende manglende kendskab til deres respektive kompetencer; opfordrer til, at andre mulige årsager til denne situation hurtigt identificeres og behandles; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger til at fjerne hindringerne for en effektiv anvendelse af dette instrument; minder om, at Kommissionens primære rolle i programmerne under det europæiske territoriale samarbejde bør være at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne;

32.  opfordrer indtrængende til, at der tages hensyn til erfaringerne i de mange euroregioner, der findes og opererer på tværs af EU's interne og eksterne grænseregioner med henblik på at fremme mulighederne for økonomisk og social udvikling og livskvalitet for de borgere, der bor i grænseregioner; opfordrer til, at der foretages en vurdering af euroregionernes arbejde med hensyn til regionalt samarbejde og deres forhold til initiativerne og arbejdet i EU's grænseregioner med henblik på at koordinere og optimere resultaterne af deres arbejde på dette område;

33.  understreger, at de territoriale konsekvensanalyser bidrager til en bedre forståelse af den geografiske virkning af politikker; opfordrer Kommissionen til at overveje at give territoriale konsekvensanalyser en mere fremtrædende rolle, når der fremlægges EU-lovgivningsinitiativer;

34.  er overbevist om, at en europæisk grænseoverskridende aftale, som i tilfælde af en territorialt afgrænset grænseoverskridende infrastruktur eller tjenesteydelse (f.eks. et hospital eller en tramline) ville gøre det muligt at anvende de nationale normative rammer og/eller standarder fra blot et af de to eller flere berørte lande, yderligere ville mindske hindringer på tværs af grænserne; glæder sig i denne forbindelse over det nyligt offentliggjorte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en mekanisme til at imødegå retlige og administrative hindringer i en grænseoverskridende sammenhæng (COM (2018) 0373);

35.  afventer det kommende forslag til forordning fra Kommissionen om et grænseoverskridende samarbejdsstyringsværktøj med henblik på at vurdere dets nytteværdi for de pågældende regioner;

°

°  °

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter og EØSU.

(1)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.

(2)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.

(3)

EUT L 210 af 31.7.2006, s. 19.

(4)

EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0067.

(6)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0105.

(7)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0254.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0245.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0222.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0053.

(11)

EUT C 207 af 30.6.2017, s. 19.

(12)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0320.

(13)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0321.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0211.

(15)

Annual Report on European SMEs 2016/2017, s. 6.

(16)

Kommissionens meddelelse af 19. april 2016 med titlen "EU-handlingsplan for e-forvaltning 2016-2020: Fremskyndelse af forvaltningernes digitale omstilling" (COM(2016)0179).


BEGRUNDELSE

De interne grænseregioner i Den Europæiske Union udgør så meget som 40 % af dets territorium og er hjem for 150 mio. europæere. De skaber også en fjerdedel af Europas BNP. Trods disse kendsgerninger står grænseregionerne over for vedvarende hindringer, der hæmmer deres vækst og udvikling, og som følge heraf klarer de sig dårligere økonomisk set end regionerne, der er beliggende dybere inde i medlemsstaterne.

Med henblik på at finde en forklaring på dette forhold og foreslå løsninger har Europa-Kommissionen foretaget den grænseoverskridende revision 2015-2017, som bestod i en undersøgelse af de retlige og administrative barrierer, omfattende offentlige høringer og en række workshops med interessenter. Resultatet af denne undersøgelse er meddelelsen om Fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseregioner, der peger på de ti hyppigst forekommende hindringer for udvikling af grænseregioner og foreslår løsninger til at løse disse problemer.

Ordføreren glæder sig over Kommissionens dokument, som er en værdifuld og grundig analyse af de eksisterende hindringer, og han glæder sig over de foreslåede løsninger. Han er overbevist om, at det mest effektive værktøj til at imødegå hindringerne for udvikling af grænseregionerne er gensidig tillid og politisk vilje hos alle de ansvarlige myndigheder. Lokale og regionale myndigheder bør derfor gives mere tillid fra Kommissionen og de nationale regeringer. Deres effektive samarbejde om grænseområder kræver mere fleksibilitet og indførelse af særlige ordninger, da retssystemerne i de involverede medlemsstater ofte ikke er komplementære. Dette gælder også med hensyn til EU-retten, eftersom gennemførelsen af direktiverne kan variere i de forskellige medlemsstater. Derfor mener han, at territoriale konsekvensanalyser bør gøres obligatorisk i forbindelse med al ny EU-lovgivning.

Ordføreren understreger, at presserende problemer såsom adgang til offentlige tjenester, juridisk usikkerhed for grænsearbejdere og lønmodtagere eller utilstrækkelige transportnet kræver mere målrettede og intensive foranstaltninger primært på medlemsstatsniveau, men også på EU-plan. Arbejdstagere er nødt til at få deres kvalifikationer anerkendt, og de skal være velinformerede om deres socialsikringsdækning. Hindringerne for grænseoverskridende virksomheder skal også fjernes, eftersom virksomheder, der opererer på tværs af grænserne, i øjeblikket har udgifter, der er ca. 60 % højere end for dem, der opererer på hjemmemarkedet. Samarbejdet mellem de interne grænseregioner og deres udvikling og samhørighed kan endvidere øges yderligere ved at forenkle de administrative procedurer, som borgere og virksomheder står over for i hverdagen. Det er derfor af afgørende betydning at øge indsatsen med henblik på yderligere forenkling.

Ordføreren værdsætter i høj grad den positive virkning af programmerne for europæisk territorialt samarbejde med hensyn til fjernelse af barrierer ved grænserne, men han mener, at der stadig er plads til forbedringer. Han går derfor stærkt ind for at bevare det europæiske territoriale samarbejde og øge dets budget i den næste programmeringsperiode. Samtidig påpeger han, at finansiering og investeringer er vigtige, men ikke tilstrækkelige til en forbedring af situationen, og han mener derfor, at instrumenter såsom den europæiske gruppe for territorialt samarbejde bør styrkes. Endvidere bør det overvejes at udvikle nye instrumenter, såsom nye grænseoverskridende samarbejdsforvaltningsredskaber.

Ordføreren glæder sig over oprettelsen af et grænsekontaktpunkt i Kommissionen, som vil tilbyde rådgivning til nationale og regionale myndigheder til at tackle de juridiske og administrative hindringer i grænseområderne. Han understreger Kommissionens vigtige rolle i nedbringelsen af grænseoverskridende hindringer gennem forslag til lovgivning eller finansieringsordninger eller ved at støtte medlemsstaterne i at skabe bedre ordninger og uddybe deres samarbejde for at nedbryde barriererne i grænseregioner.

Ordføreren bemærker, at Kommissionens meddelelse kun henviser til EU's indre grænseregioner. Ordføreren støtter Kommissionens logik med kun at fokusere på disse regioner, da de står over for fælles udfordringer. Han finder det dog vigtigt at udarbejde en tilsvarende undersøgelse for de eksterne og maritime grænseområder for at finde frem til effektive løsninger på de udfordringer og hindringer, som disse regioner står overfor.


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (25.6.2018)

til Regionaludviklingsudvalget

om fremme af vækst og samhørighed i EU's grænseområder

(2018/2054(INI))

Ordfører for udtalelse: Theodoros Zagorakis

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Regionaludviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender de udfordringer, som grænseregionerne står overfor, og understreger, at socioøkonomiske forskelle, herunder de kulturelle og sproglige forskelle, mellem de forskellige grænseregioner kan hindre integration, begrænse interaktion og reducere mulighederne for personer og virksomheder på begge sider af grænsen;

2.  understreger, at EU har bidraget positivt til grænseregionernes udvikling, og at de fremtidige finansieringsprogrammer bør fortsætte på den mest effektive og virkningsfulde måde, idet der fokuseres på områder med en særlig høj europæisk merværdi, og hvor det sikres, at løsningen af grænserelaterede problemer har en central plads i de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer;

3.  fastlægger, at samhørighedspolitikken bør fortsætte med at støtte sårbare og marginaliserede mennesker, tackle den voksende ulighed og skabe solidaritet gennem investeringer i undervisning, uddannelse og kultur, idet der lægges særlig vægt på grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, hvor der er fokus på de eksisterende kulturelle, territorielle og administrative hindringer og kommende udfordringer i disse regioner;

4.  understreger, at EU's grænser omfatter både land- og søgrænser, hvilket skal tages med i betragtning; opfordrer derfor Kommissionen til at se på de udfordringer, som søgrænseregionerne står overfor, for at muliggøre en holistisk analyse af de hindringer, som alle grænseregioner står overfor, såvel som af det potentielle samarbejde og væksten i alle disse regioner;

5.  fremhæver vigtigheden af grænseoverskridende samarbejdsprogrammer, herunder makroregionale og interregionale programmer, i forbindelse med finansieringen af uddannelsesmæssige, kulturelle, kreative, sportslige, kunstneriske og andre aktiviteter, hvis europæiske merværdi bringer borgere tættere sammen, skaber synergier på tværs af grænser, fremmer gensidig tillid og forståelse og hjælper med at tackle forskellige fordomme og stereotyper i grænseregioner; betoner i denne forbindelse de kulturelle og kreative industriers (KKI'ernes) potentiale i tråd med de intelligente specialiseringsstrategier og det store antal Interreg-projekter helliget kultur og kulturarv, som viser, at grænseregioner har et stærkt ønske om at investere i fælles traditionelle kulturelle aktiver såvel som i udviklingen af moderne, kreative projekter samt projekter inden for de kreative industrier og kulturarv; gentager sit synspunkt om, at EU's finansielle støtte til disse initiativer er af afgørende betydning og derfor bør styrkes yderligere i den næste FFR, navnlig gennem støtte fra ESI-fondene; opfordrer Kommissionen til at identificere og fremme synergier mellem de lokale prioriteringer og eksisterende EU-strategier og -målsætninger samt til at udvikle grænseregionernes fulde potentiale;

6.  påpeger kompleksiteten ved den nuværende ramme for de grænseoverskridende samarbejdsprogrammer samt de strukturelle vanskeligheder og den administrative byrde, som potentielle modtagere støder på ved udarbejdelsen af sådanne projekter; bifalder i den forbindelse de forenklingstiltag, der er foreslået for perioden efter 2020, og betragter dem som et vigtigt skridt med hensyn til at forenkle og forbedre de grænseoverskridende samarbejdsprogrammers gennemførelse og tilgængelighed;

7.  minder om vigtigheden af kultur og kulturarv i forbindelse med byers og regioners velstand og opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for på effektiv vis at beskytte og fremme deres materielle og immaterielle kulturarv og til i den forbindelse at anvende alle de værktøjer, som er til rådighed inden for samhørighedspolitikken;

8.  opfordrer til, at der iværksættes en ny informationsstrategi for grænseoverskridende og regionalt samarbejde for at komme tættere på indbyggerne i grænseregionerne, øge deres bevidsthed om de muligheder, som EU's grænseoverskridende programmer giver, og dermed bidrage til en holdningsændring i retning af en større åbenhed for så vidt angår regionale og grænseoverskridende spørgsmål;

9.  understreger sportens vigtighed for den økonomiske og sociale udvikling i grænseregionerne, sådan som det fremgår af de talrige territoriale samarbejdsprojekter, hvor sport er blevet anvendt som et redskab til social og kulturel integration;

10.  opfordrer unge til at handle, deltage og være involveret i alle aspekter af den regionale og grænseoverskridende samfundsudvikling; støtter grænseoverskridende idéer og aktiviteter på ungdomsområdet, såsom oprettelse af platforme til udveksling af idéer og god praksis, bevidstgørelse og udveksling af information om grænseoverskridende samarbejde samt udbredelse af information via sociale medier og andre medier med henblik på at forbedre de unges deltagelse og muligheder i grænseoverskridende projekter;

11.  understreger den manglende information om EU-finansierede muligheder i grænseoverskridende samarbejdsprogrammer i EU's grænseregioner; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre udbredelsen af information om grænseoverskridende spørgsmål, f.eks. ved at oprette kvikskranker;

12.  understreger nødvendigheden af en større finansiel forpligtelse til fremme af grænseoverskridende sportsaktiviteter og navnlig til opførelsen af mindre infrastruktur til græsrodssport;

13.  opfordrer Kommissionen til at betragte kultur og uddannelse som en horisontal prioritet for den næste generation af programmer inden for rammerne af samhørighedspolitikken;

14.  støtter kraftigt grænseoverskridende projekters og programmers rolle i at forbedre unges uddannelse, beskæftigelsesegnethed, inklusion og inddragelse i samfundet ved at tackle de sociale problemer, som unge står over for i grænseregionerne, såsom arbejdsløshed og radikalisering; Opfordrer til et mere systematisk samarbejde på tværs af grænseregionerne med henblik på at styrke de unges muligheder for beskæftigelse, almen uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur, sport og andre sociale politikområder;

15.  understreger, at sprogbarrierer stadig udgør en vigtig hindring for grænseoverskridende samarbejde, især i grænseområder, der ikke har en mangeårig tradition for samarbejde; bemærker, at sproget er en vigtig faktor, der styrker tilliden og hjælper med at mindske de sociokulturelle vanskeligheder; mener, at en mere målrettet brug af ESI-fonde sammen med samt øget finansiering af sprogteknologier kan forbedre kommunikationen og således understøtte den systematiske fremme af flersprogethed og Europas sproglige mangfoldighed inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse i grænseregioner, fra førskoleundervisning og fremefter, herunder via afholdelsen af sportsbegivenheder og kulturelle begivenheder;

16.  mener, at det grænseoverskridende samarbejde mellem undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne bør styrkes ved at fremme grænseoverskridende skolebesøg og fritidsaktiviteter for børn fra en meget ung alder med henblik på at give børnene en unik mulighed, der går ud over klasseværelsets fire vægge, for at få direkte kontakt og førstehåndserfaringer med deres naboers kulturelle, sproglige og historiske mangfoldighed;

17.  bemærker, at nogle grænseområder har et fælles sprog, som ikke er et officielt EU-sprog; mener, at et øget finansieringsniveau for undervisning i og fremme af mindre anvendte grænseoverskridende sprog vil styrke samarbejdet, øge mobiliteten på tværs af grænserne og berige den kulturelle mangfoldighed og kulturarven i disse områder;

18.  gentager, at det er vigtigt at samle nøgleaktører fra forskningsmiljøet, virksomhederne, højere uddannelse, offentlige myndigheder og civilsamfundet; opfordrer medlemsstaterne til at lette grænseoverskridende partnerskaber blandt almene uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner og mellem dem og virksomhederne i grænseregioner med henblik på at fremme mobiliteten for studerende, lærere, undervisere og administrativt personale såvel som ph.d.-studerende og forskere, herunder erhvervsrettede uddannelser (VET); understreger, at brugen af flersprogethed inden for sådanne grænseoverskridende partnerskaber kan bidrage til at forberede nyuddannede på at komme ind på arbejdsmarkedet på begge sider af grænsen; er af den opfattelse, at der også bør lægges vægt på regionale mindretalssprog, som altid er i fare, hvis der ikke indføres stærke sprogpolitikker; mener, at EU-finansieringen bør fortsætte med henblik på bevarelse af og støtte til regionale mindretalssprog;

19.  opfordrer Kommissionen til at fremme grænseoverskridende initiativer og forskellige typer udvekslinger og interkulturelle aktiviteter og uddannelsesaktiviteter, som tager sigte på at gøre borgerne mere bevidste om de lovgivningsmæssige og administrative krav i grænseregionerne samt på at forbedre samarbejdet mellem de lokale forvaltninger og kultur- og uddannelsesinstitutionerne;

20.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lette og fremme den gensidige anerkendelse og bedre forståelse af certifikater, eksamensbeviser og erhvervsmæssige og faglige kvalifikationer mellem naboregioner; opfordrer derfor til, at specifikke færdigheder medtages i pensum med det formål at øge beskæftigelsesmulighederne på tværs af grænserne, herunder validering og anerkendelse af kvalifikationer;

21.  opfordrer til, at man samordner de fælles offentlige tjenester og aktiviteter i grænseregioner, der støder op til hinanden, med henblik på at udvikle en række målrettede interventioner til støtte for lavtuddannede og lavtkvalificerede voksne i grænseregionerne og på at hjælpe dem med at forbedre deres læsefærdigheder, talfærdigheder og digitale færdigheder ved at give dem et bredere sæt kompetencer og højere kvalifikationer;

22.  opfordrer til grænseoverskridende samarbejde og programmer for tosporet erhvervsuddannelse blandt forskellige grænseregioner; er af den opfattelse, at et bedre grænseoverskridende samarbejde og investeringer i færdigheder i grænseregionerne vil bidrage til at lukke den eksisterende kvalifikationskløft, mindske fattigdom, arbejdsløshed og social udstødelse og tackle manglen på færdigheder og hjerneflugten i disse perifere områder;

23.  mener, at multikulturalisme er særligt relevant for grænseregioner; opfordrer kraftigt til et grænseoverskridende kulturelt samarbejde inden for og mellem grænseregionerne ved at styrke samarbejdet mellem kreative personer og kulturelle aktører såsom kunstnere og repræsentanter for kulturelle organisationer, administrationer og netværk i specifikke grænseoverskridende og tværeuropæiske projekter;

24.  gentager, at kunstneres og kulturformidleres mobilitet er blevet uvurderlig, når det gælder om at fremme Europas kulturelle og sociale fremskridt og udviklingen af en regional, national og europæisk kulturarv; er af den opfattelse, at et stærkt grænseoverskridende samarbejde på området for kulturelle og kreative industrier (KKI'er), med særligt fokus på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (også via klyngedannelse af virksomheder), NGO'er og mindre sammenslutninger, kan bidrage til at skabe socioøkonomisk værdi, bæredygtig beskæftigelse og vækst, navnlig for de unge, samt fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed og innovation; mener også, at dette samarbejde vil bidrage til at bygge bro mellem borgerne, øge den gensidige forståelse, løfte fælles udfordringer, styrke kulturelt diplomati og skabe en europæisk identitet gennem fælles initiativer om projekter, der vedrører den materielle og immaterielle kulturarv, og om kulturarvsrelaterede projekter f.eks. via fælles børnepasningsfaciliteter, tilgængelig flersproget undervisning eller partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner; understreger KKI'ernes vigtighed, når det gælder om at fremme og bevare den kulturelle mangfoldighed, styrke den sociale samhørighed, spille en hovedrolle i Europas genindustrialisering og udløse en innovationsafsmitning på mange andre sektorer;

25.  mener, at udviklingen af et grænseoverskridende kulturelt samarbejde giver et vigtigt bidrag til den bæredygtige udvikling af grænseoverskridende territorier, som har indflydelse på økonomien, den sociale samhørighed og miljøet; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at udarbejde en fælles strategisk tilgang til udviklingen af og støtten til de kulturelle og kreative industrier, så der bygges bro mellem KKI'erne og samfundet og økonomien med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig vækst i EU's grænseregioner;

26.  fremhæver de uforholdsmæssigt mange hindringer, der er for kulturelle og kreative industriers adgang til finansiering som følge af deres karakter og størrelse (KKI'er er fortrinsvis mikrovirksomheder og SMV'er), samt de problemer, der opstår som følge af de ofte ringere økonomiske resultater i nogle grænseregioner; gentager sit synspunkt om, at det er af yderste vigtighed at udvikle kulturelle og kreative færdigheder og iværksætterfærdigheder for at overvinde disse strukturelle mangler;

27.  understreger, at regionerne har en dokumenteret evne til at udvikle grænseoverskridende samarbejde inden for KKI-sektoren, og bemærker de positive virkninger af intelligent specialisering; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastholde og styrke eksisterende politikker på dette område og til at sikre en effektiv anvendelse af den finansiering, der er tilgængelig gennem EU-programmerne og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF'erne);

28.  mener, at samhørighedspolitikken kan bidrage positivt til udviklingen af nye idéer og samarbejdsmuligheder mellem museer, orkestre og grænseoverskridende radio- og tv-projekter i grænseregioner ved at tackle de juridiske og finansielle vanskeligheder, som kunstnere har med deres fælles grænseoverskridende projekter;

29.  støtter kraftigt grænseoverskridende kulturelle projekter og samarbejde mellem de europæiske kulturhovedstæder og grænseregioner i hele Europa med henblik på at oprette en kæde af kulturelle "sammensvejsninger" og skabe en ny dimension af europæiske kulturnetværk, hvor der udvikles nye former for kulturel mangfoldighed, som integreres i gennemførelsen af konkrete europæiske projekter;

30.  beklager, at kultur- og fritidsaktiviteter ofte ikke tiltrækker personer fra forskellige grænseregioner i nabolande, selv om personer, der bor i disse områder, har de samme interesser og er meget tæt på hinanden; støtter de regionale EU-portaler, der er oprettet i flere grænseregioner for at give folk adgang til information om kultur- og fritidsaktiviteter, og opfordrer til, at lignende portaler fremmes i alle grænseregioner;

31.  er af den faste overbevisning, at grænseregioner, takket være tilstedeværelsen af veletablerede kontakter mellem kulturinstitutioner, KKI'er og interessenter på tværs af grænserne, kan skabe gunstige vilkår for kunstnerisk og kulturel mobilitet og derfor kan være afgørende for tematisk turisme og bidrage til at fremme Europa som et konkurrence- og bæredygtigt rejsemål, øge Europas tiltrækningskraft på internationalt plan og derudover aktivt puste nyt liv i den europæiske integrationsproces ved at fremme kontakterne mellem Europas borgere og skabe et fælles tilhørsforhold; opfordrer Kommissionen til at medtage en kulturel dimension i de grænseoverskridende udviklingsinitiativer for både historiske kulturarvsaktiver og den moderne kreativitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge deres indsats og investeringer med henblik på at udvikle en politik for bæredygtig langsigtet kulturturisme;

32.  minder om, at uddannelses- og kulturudvekslinger på tværs af grænserne fremmer interkulturel dialog, gensidig forståelse, konfliktløsning og fredsskabelse, navnlig i grænseregioner, hvor der tidligere har været konflikter; understreger i den forbindelse den risiko, som brexit udgør for mellemfolkelige udvekslinger og mobilitet for studerende, elever, kunstnere og kulturelle aktører i grænseregionerne mellem Nordirland og Republikken Irland;

33.  opfordrer til forskellige foranstaltninger, der tager sigte på at bekæmpe alle former for forskelsbehandling i grænseregionerne og på at nedbryde barriererne for sårbare personer, når de skal finde beskæftigelse og integreres i samfundet; støtter i den forbindelse fremme og udvikling af sociale virksomheder i grænseregionerne som en kilde til jobskabelse, navnlig for sårbare grupper såsom unge arbejdsløse og personer med handicap;

34.  er af den faste overbevisning, at medier og kommunikation har potentiale til at styrke EU's grænseregioner gennem den kreative sektor, og at de digitale platforme er i stand til at fremme inklusion og beskytte den kulturelle mangfoldighed i disse grænseregioner; mener endvidere, at biografer og fjernsyn samt kreative dokumentarserier og andre former for digitalt indhold er platforme, som kan anvendes til at støtte kulturarven og de unikke særpræg i EU's grænseregioner;

35.  opfordrer kraftigt medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at forbedre udbredelsen af information om grænseoverskridende kultur- og uddannelsesaktiviteter og spørgsmål samt til at styrke udvekslingen af bedste praksis på disse områder ved at oprette en særlig portal og et særligt websted;

36.  understreger behovet for at tackle de specifikke udfordringer i forbindelse med kunstnerisk og kulturel mobilitet på områder som f.eks. social sikring, beskatning (så man undgår dobbeltbeskatning af kunstnere og kulturformidlere) og information om mobilitetsmulighederne (mobilitetsstipendier, bopælsprogrammer osv.);

37.  understreger, at sportsturisme udgør en stadig større sektor i den europæiske økonomi; opfordrer derfor til, at der afsættes finansielle ressourcer til opførelsen af sportsinfrastrukturer med henblik på at fremme turismen gennem sport;

38.  bemærker, at grænseoverskridende samarbejde, der er én af EU's vigtigste politiske målsætninger, har bidraget til at afbøde de negative virkninger af indre grænser og kan føre til forbedrede grænseoverskridende resultater på uddannelses- og kulturområdet;

39.  støtter lærlingeforanstaltninger og multistakeholderplatforme i grænseregioner, der har til formål at forbedre lærlingeuddannelsernes kvalitet, antal og omdømme samt fremme grænsemobilitet blandt unge lærlinge; er af den opfattelse, at man ved at samle de relevante interessenter med henblik på at skabe grænseoverskridende muligheder for lærlingeuddannelser, praktikophold og praktikordninger vil styrke konkurrencen, uddannelserne, færdighederne og arbejdsmarkederne i disse regioner; opfordrer navnlig til, at der skabes praktikmuligheder i regionale og lokale institutioner, som er involveret i grænseoverskridende og internationalt samarbejde;

40.  bemærker de alvorlige migrationsudfordringer, som nogle grænseregioner står overfor; opfordrer derfor til en effektiv anvendelse af den tilgængelige finansiering til EU's grænseoverskridende programmer samt til udveksling af god praksis mellem de lokale og regionale myndigheder i grænseområderne som led i integrationen af flygtninge under international beskyttelse; understreger behovet for, at de nationale regeringer støtter lokale og regionale myndigheder med at imødegå disse udfordringer;

41.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale myndigheder til at samarbejde om at finde og fjerne alle juridiske eller administrative barrierer, der hindrer grænseoverskridende uddannelses- eller kulturaktiviteter, bl.a. ved at harmonisere de relevante lovgivningsrammer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

19.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Stefano Maullu, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marlene Mizzi, Liliana Rodrigues, Algirdas Saudargas, Remo Sernagiotto, Francis Zammit Dimech

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

ALDE

María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

ECR

Angel Dzhambazki, Rupert Matthews, Remo Sernagiotto

GUE/NGL

Curzio Maltese

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Algirdas Saudargas, Michaela Šojdrová, Bogdan Brunon Wenta, Francis Zammit Dimech, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Marlene Mizzi, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Liliana Rodrigues, Julie Ward

VERTS/ALE

Jill Evans

0

-

 

 

1

0

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Steeve Briois, Rosa D’Amato, Aleksander Gabelic, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Mirosław Piotrowski, Stanislav Polčák, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Maria Spyraki, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ivana Maletić, Dimitrios Papadimoulis


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

32

+

ALDE

Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

Sławomir Kłosowski, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

EFDD

Rosa D'Amato

GUE/NGL

Younous Omarjee, Dimitrios Papadimoulis

PPE

Pascal Arimont, Franc Bogovič, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Ramón Luis Valcárcel Siso, Lambert van Nistelrooij

S&D

Victor Boştinaru, Mercedes Bresso, Aleksander Gabelic,Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour,Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

VERTS/ALE

Terry Reintke, Monika Vana

1

-

ENF

Steve Briois

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 29. august 2018Juridisk meddelelse