Procedure : 2018/2008(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0267/2018

Indgivne tekster :

A8-0267/2018

Forhandlinger :

PV 13/09/2018 - 5
CRE 13/09/2018 - 5

Afstemninger :

PV 13/09/2018 - 10.15
CRE 13/09/2018 - 10.15
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0357

BETÆNKNING     
PDF 628kWORD 90k
19.7.2018
PE 618.324v02-00 A8-0267/2018

om to forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked

(2018/2008(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

Ordfører: Olga Sehnalová

Ordfører for udtalelse (*):

Biljana Borzan, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 Begrundelse
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om to forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked

(2018/2008(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2017 om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter — specifikt i forbindelse med fødevarer,

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 25. maj 2016 om vejledningen om gennemførelse/anvendelse af direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (SWD(2016)0163),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. maj 2016 om en omfattende tilgang til stimulering af grænseoverskridende e-handel for europæiske borgere og virksomheder (COM(2016)0320),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. oktober 2017 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2018: En dagsorden for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk Union (COM(2017)0650),

–  der henviser til Kommissionens formand, Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand den 13. september 2017,

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 9. marts 2017, navnlig punkt 3,

–  der henviser til konklusionerne fra det 3 524. møde i Rådet for Landbrug og Fiskeri den 6. marts 2017,

–  der henviser til konklusionerne fra det 2 203. møde i Rådet den 8. marts 2017,

–  der henviser til briefingdokumentet om vildledende emballagepraksis udarbejdet af Temaafdeling A i januar 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik(4),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2012 om en strategi for styrkelse af sårbare forbrugeres rettigheder(5), navnlig punkt 6,

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF(6),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om illoyal handelspraksis i fødevarekæden(7),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om årsberetning om EU's konkurrencepolitik(8), navnlig punkt 14,

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2017 om årlig beretning om EU's konkurrencepolitik(9), navnlig punkt 178,

–  der henviser til sin større forespørgsel af 15. marts 2017 om forskelle i produkters indholdsdeklaration, sammensætning og smag på markederne i central-/østeuropæiske og vesteuropæiske EU-medlemsstater(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets Forskningstjenestes briefing fra juni 2017 med titlen "Dual quality of branded food products: Addressing a possible east-west divide",

–  der henviser til den undersøgelse om fødevarer og de tjekkiske forbrugere, som den tjekkiske fødevarekontrol gennemførte i februar 2016,

–  der henviser til den særlige undersøgelse af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter og sammensætningen af produkter, som markedsføres på EU's indre marked, set i lyset af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse (især om urimelig handelspraksis), konkurrencelovgivningen (navnlig om illoyal konkurrence) og industrielle ejendomsrettigheder, udarbejdet ved det juridiske fakultet ved Palacký-universitetet i Olomouc i 2017,

–  der henviser til de forskellige undersøgelser, analyser og test, der er gennemført i de seneste år af fødevaremyndighederne i en række medlemsstater i Central- og Østeuropa,

–  der henviser til Nielsen-rapporten fra november 2014 "The state of private label around the world",

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 11. april 2018 om en ny aftale for forbrugerne (COM(2018)0183),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 11. april 2018 om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(11),

–  der henviser til artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,

–  der henviser til den fælles skrivelse af 23. marts 2018 fra Republikken Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Republikken Litauen, Republikken Polen og Den Slovakiske Republik til Kommissionen vedrørende spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af produkter i forbindelse med den nye aftale for forbrugerne,

–  der henviser til resultaterne af de komparative undersøgelser, der er udført af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og -organisationer i flere EU-medlemsstater,

–  der henviser til Kommissionens forslag om at ajourføre direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis med henblik på at gøre udtrykkeligt opmærksom på, at de nationale myndigheder kan vurdere og imødegå vildledende handelspraksis, der omfatter markedsføring af produkter som værende identiske i flere EU-lande, når deres sammensætning eller egenskaber er væsentligt forskellige,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0267/2018),

A.  der henviser til, at virksomheder, når de reklamerer for, sælger eller leverer varer, bør give forbrugerne nøjagtige og letforståelige oplysninger om den eksakte produktsammensætning, også om lokale produkter og opskrifter, således at de bliver i stand til at træffe et informeret valg;

B.  der henviser til, at et centralt princip for varemærker bør være, at forbrugerne har tillid til et produkts sammensætning, værdi og kvalitet; der henviser til, at det derfor er fabrikanternes ansvar at sikre, at disse forventninger opfyldes;

C.  der henviser til, at forbrugerne ikke er opmærksomme på, at produkter af samme fabrikat og med samme emballage er tilpasset til lokale præferencer og lokal smag, og til, at den varierende produktkvalitet giver anledning til bekymring over, at nogle medlemsstater behandles anderledes end andre; der henviser til, at EU allerede har udviklet mærker med henblik på at imødekomme særlige forventninger hos forbrugerne og tage højde for særlige forhold i forbindelse med fremstillingen, som anerkendes gennem anvendelse af kvalitetsbetegnelser;

D.  der henviser til, at direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis (UCPD) er Unionens primære lovgivningsmæssige instrument til at sikre, at forbrugerne ikke udsættes for vildledende reklame og anden urimelig praksis i forbindelse med transaktioner mellem virksomheder og forbrugere, herunder markedsføring af produkter med identiske varemærker på en måde, der eventuelt kan vildlede forbrugerne;

E.  der henviser til, at urimelig handelspraksis i UCPD kan være formuleret således at den er forbudt under alle omstændigheder eller blot under visse omstændigheder; der henviser til, at Kommissionens konklusioner tilsiger, at opførelse af en praksis på listen i bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis, hvor dette er relevant, fører til større retssikkerhed og dermed mere fair konkurrence mellem producenterne på markedet;

F.  der henviser til, at forbrugerne foretager en associativ forbindelse mellem mærke, produkt og kvalitet og således forventer, at produkter af samme mærke og/eller med identisk udseende også er af identisk kvalitet, hvad enten de bliver solgt i deres eget land eller i en anden medlemsstat;

G.  der henviser til, at forbrugerne også foretager en associativ forbindelse mellem et landbrugs- eller fødevareprodukts fabrikat og varemærke/emballage og produktets kvalitet og således forventer, at produkter af samme fabrikat, som markedsføres med samme varemærke eller er identiske af udseende, også er identiske både med hensyn til kvalitet og sammensætning, hvad enten de bliver solgt i deres eget land eller i en anden medlemsstat; der henviser til, at alle landbrugere i Den Europæiske Union producerer varer med samme høje standard, og at kunderne forventer, at denne ensartede kvalitet også gælder andre produkter i fødevarekæden, uanset hvilken medlemsstat de er bosiddende i;

H.  der henviser til, at alle EU-borgere fortjener ligebehandling for så vidt angår fødevarer og nonfoodprodukter, der sælges på det indre marked;

I.  der henviser til, at urimelig handelspraksis i denne henseende skal bringes til ophør for at forhindre, at forbrugerne vildledes, og til, at kun en stærk synergi på EU-niveau kan løse dette grænseoverskridende problem;

J.  der henviser til, at vurderingen af, om en handelspraksis er urimelig i henhold til direktivet om urimelig handelspraksis, skal foretages på individuelt grundlag af medlemsstaterne, undtagen for så vidt angår de former, der er anført i bilag I;

K.  der henviser til, at Kommissionens formand Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017 understregede, at det ikke er acceptabelt, at folk i visse dele af Europa sælges fødevarer af lavere kvalitet end i andre lande, selv om emballagen og mærkningen er identiske;

L.  der henviser til, at der har været væsentlige forskelle i gennemførelsen af direktivet om urimelig handelspraksis fra den ene medlemsstat til den anden, og at de metodologiske tilgange til og effektiviteten af gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet om urimelig handelspraksis varierer betydeligt mellem medlemsstaterne;

M.  der henviser til, at varemærket ofte spiller den største rolle ved bestemmelsen af et produkts værdi;

N.  der henviser til, at en styrket og mere effektiv samarbejdsramme for håndhævelse ville styrke forbrugernes tillid og begrænse skaden for forbrugerne;

O.  der henviser til, at alle forbrugere i EU har de samme rettigheder; der henviser til, at analyser viser, at visse producenter og fabrikanter har solgt produkter af forskellige kvalitetsstandarder under samme varemærke og med et vildledende identisk udseende, og at visse produkter i nogle lande indeholder mindre af hovedingrediensen, eller at ingredienser af ringere kvalitet erstatter ingredienser af højere kvalitet; der henviser til, at dette problem er mere udbredt i de medlemsstater, der er tiltrådt EU siden 2004; der henviser til, at der i analyserne blev fundet tilfælde, hvor de samme produkter eller produkter med vildledende identisk udseende og af ringere kvalitet eller med en anden smag, konsistens eller andre sensoriske egenskaber blev solgt til priser, der varierede betydeligt fra ét land til et andet; der henviser til, at dette – om end det ikke er et brud på principperne for den frie markedsøkonomi eller overtræder de gældende regler om mærkning eller anden lovgivning vedrørende fødevarer – stadig er et misbrug af et varemærkes identitet og derfor udgør en hindring for princippet om ligebehandling af alle forbrugere;

P.  der henviser til, at der er set tilfælde af væsentlige forskelle på produkter såsom babymad, hvilket sår tvivl om producenternes principper og påstande, når de hævder, at de tilpasser deres produkter med henblik på at imødekomme lokale præferencer; der henviser til, at visse laboratorieresultater bekræfter, at produkter af ringere kvalitet kan indeholde mindre sunde kombinationer af ingredienser og dermed står i vejen for princippet om ligebehandling af alle forbrugere; der henviser til, at nogle repræsentanter for producenter og fabrikanter har indvilget i at ændre deres produktopskrifter i visse lande, således at der udbydes identiske produkter på det indre marked;

Q.  der henviser til, at denne uacceptable praksis benyttes af velkendte multinationale landbrugsfødevarevirksomheder med henblik på at maksimere deres fortjeneste ved at udnytte forskellene i købekraft mellem de enkelte medlemsstater;

R.  der henviser til, at Kommissionen i sit forslag til nye aftalebetingelser for forbrugerne, en målrettet gennemgang af EU's direktiver på forbrugerområdet som opfølgning på kvalitetskontrollen af EU's forbruger- og markedsføringslovgivning, har foreslået at ajourføre direktivet om urimelig handelspraksis med henblik på at tydeliggøre, at nationale myndigheder er i stand til at vurdere og sætte ind over for vildledende handelspraksis, der involverer markedsføring af produkter som værende identiske i forskellige EU-lande, når deres sammensætning eller egenskaber i realiteten er væsentligt forskellig(e);

S.  der henviser til, at forbrugerne ikke bør vildledes, men at produktdifferentiering og innovation ikke bør begrænses som sådan;

T.  der henviser til, at det indre marked har givet aktører i fødevareforsyningskæden omfattende fordele, og at fødevarehandelen i stigende grad har en grænseoverskridende dimension og er af særlig betydning for det indre markeds funktion;

U.  der henviser til, at det for at udnytte alle fordelene ved det indre marked er af afgørende betydning at sikre en bedre anvendelse af den eksisterende EU-lovgivning på fødevare- og forbrugerområdet for at identificere og sætte ind over for uberettigede dobbelte standarder og dermed beskytte forbrugerne mod vildledende oplysninger og handelspraksis;

V.  der henviser til, at der er et løbende behov for at styrke forbrugersammenslutningers rolle i denne forbindelse; der henviser til, at forbrugersammenslutninger spiller en enestående rolle med hensyn til at sikre forbrugernes tillid og bør støttes yderligere gennem supplerende retlige og økonomiske foranstaltninger og kapacitetsopbygning;

W.  der henviser til, at dokumenterede forskelle i ingredienserne i sammenlignelige produkter på lang sigt kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed, især for sårbare forbrugere som børn og personer med kostmæssige og/eller sundhedsmæssige problemer, og dermed bidrage til en forringelse af borgernes velfærd; der henviser til, at dette f.eks. er tilfældet, hvis indholdet af fedt og/eller sukker er højere end forventet, hvis animalske fedtstoffer erstattes med fedtstoffer af vegetabilsk oprindelse eller omvendt, hvis sukker erstattes med kunstige sødestoffer, eller hvis saltindholdet er øget; der henviser til, at mærkning, som ikke giver et nøjagtigt billede af de anvendte tilsætningsstoffer eller mængden af erstatningsstoffer for basisingredienser, vildleder forbrugerne og kan udgøre en sundhedsrisiko;

X.  der henviser til, at der ikke findes nogen lovgivningsmæssige bestemmelser på området "to forskellige kvaliteter" på EU-plan, hvilket gør det umuligt at sammenligne kvaliteten eller udpege tilfælde af to forskellige kvaliteter, ligesom det betyder, at der ikke findes instrumenter, som kan anvendes til at afhjælpe situationen; der henviser til, at Kommissionens tjeneste for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet jævnligt har rapporteret om mangler vedrørende gennemførelse og håndhævelse af gældende krav i EU-fødevarelovgivningen, eksempelvis med hensyn til mærkning af maskinsepareret kød(12) eller anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer(13);

Y.  der henviser til, at forskelle i sammensætningen, der potentielt kan være sundhedsskadelige for forbrugere, ikke blot findes i fødevarer, men også i kosmetik, hygiejneprodukter og rengøringsprodukter;

Z.  der henviser til, at foranstaltninger til at reducere indholdet af fedt, sukker og salt i fødevarer halter bagud i mange central-, øst- og sydøsteuropæiske lande;

1.  understreger, at resultaterne af talrige test og undersøgelser udført i flere medlemsstater, fortrinsvis i Central- og Østeuropa, med forskellige laboratorieprøvningsmetoder har vist, at der er forskelle af større eller mindre målestok – bl.a. i sammensætning og anvendte ingredienser – mellem produkter, der markedsføres og distribueres på det indre marked under samme varemærke og i en tilsyneladende identisk emballage, hvilket er til skade for forbrugerne; noterer sig, at langt de fleste forbrugere ifølge en undersøgelse, der er gennemført på vegne af en national kompetent myndighed, er bekymrede over sådanne forskelle; konkluderer derfor på grundlag af resultaterne af disse test og undersøgelser, at forbrugerne er bekymrede over forskelsbehandling mellem forskellige markeder i medlemsstaterne; understreger, at en sådan forskelsbehandling i enhver form er uacceptabel, og at alle EU-forbrugere bør have adgang til samme produktkvalitetsniveau;

2.  understreger, at sager med sådanne væsentlige forskelle ikke kun vedrører fødevarer, men ofte også nonfoodprodukter, herunder rengøringsmidler, kosmetik, toiletartikler og produkter beregnet til spædbørn;

3.  minder om, at Parlamentet i 2013 opfordrede Kommissionen til at gennemføre en meningsfuld undersøgelse for at vurdere, om der var behov for en tilpasning af den eksisterende EU-lovgivning, og til at underrette Parlamentet og forbrugerne om resultaterne;

4.  glæder sig over de seneste initiativer, som Kommissionen har bebudet til at løse dette problem, navnlig dens tilsagn om at få indført en fælles prøvningsmetode og afsætte et budget til udarbejdelse og håndhævelse heraf, samt til indsamling af yderligere pålidelig og sammenlignelig dokumentation, og til at få ajourført direktivet om urimelig handelspraksis og oprettet videnscentret for fødevaresvindel og -kvalitet;

5.  noterer sig det mandat, som Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde har fået af Det Europæiske Råd til at behandle spørgsmålet om to forskellige kvaliteter; opfordrer medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder til aktivt at deltage i igangværende initiativer, herunder udviklingen og inddragelsen i deres arbejdsgang af en fælles testmetode og indsamlingen af yderligere dokumentation; understreger, at det er nødvendigt, at de parter, der repræsenterer forbrugernes interesser, inddrages aktivt, og at de får lov til at afgive udtalelser på deres vegne, herunder repræsentanter for forbrugerorganisationer, fabrikanter og forskningsinstitutioner, der har gennemført produkttest i medlemsstaterne; mener, at Parlamentet bør inddrages i alle igangværende initiativer, der kan have indvirkning på forsøg på at løse problemet med to forskellige kvaliteter;

6.  anbefaler, at de berørte medlemsstater foretager deres egen vurdering af håndhævelsesmetoden og effektiviteten af håndhævelsen af direktivet om urimelig handelspraksis og anden eksisterende lovgivning om spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af fødevarer og andre produkter og sender dem til Kommissionen, som foretager en objektiv vurdering af problemets alvor;

7.  glæder sig over Parlamentets vedtagelse af et pilotprojekt for 2018, som omfatter en række markedsundersøgelser af flere kategorier af forbrugerprodukter med henblik på at vurdere forskellige aspekter af problemet med to forskellige kvaliteter; forventer, at projektet gennemføres og offentliggøres til tiden som oprindelig planlagt; mener også, at projektet bør forlænges ind i 2019 for at sikre en bredere viden, og at det bør omfatte nonfoodsektoren; opfordrer til, at medlemmerne af Europa-Parlamentet inddrages i højere grad i overvågningen af projektet; tilskynder Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne til at tage alle tilgængelige værktøjer i anvendelse, herunder pilotprojekter og nationale projekter for at vurdere forskellige aspekter af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter nærmere;

8.  understreger, at detaljerede oplysninger om den offentlige myndighed, der har ansvaret for at træffe foranstaltninger, og om den relevante administrative eller retlige procedure, herunder muligheden for at medlemmer af offentligheden kan indgive klager online, er af afgørende betydning for en effektiv håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis; finder det derfor negativt, at der mangler oplysninger i de berørte medlemsstater, der, på trods af at de har givet udtryk for, at der er behov for at løse problemet med to forskellige kvaliteter af produkter, ikke gør disse oplysninger tilgængelige på de ansvarlige myndigheders websteder;

9.  understreger, at Kommissionen allerede har modtaget underretning om en ny national mærkningsforanstaltning, som har til formål at advare forbrugerne om forskelle i sammensætningen af fødevarer;

10.  glæder sig over, at Kommissionen med henblik på at forbedre forbrugerbeskyttelsen i EU yderligere har lanceret et onlineuddannelsesprogram, som skal hjælpe virksomhederne til bedre at forstå og håndhæve forbrugerrettighederne i EU;

Meddelelse fra Kommissionen om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter.

11.  noterer sig Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EU's fødevare- og forbrugerlovgivning på produkter med to forskellige kvaliteter; påpeger, at denne meddelelse har til formål at bistå de nationale myndigheder i at fastslå, om en virksomhed overtræder EU's fødevare- og forbrugerlovgivning, når den sælger produkter med to forskellige kvaliteter i forskellige lande, og rådgive dem om, hvordan de kan samarbejde indbyrdes; er bekymret over, at den trinvise strategi, som de nationale myndigheder ifølge meddelelsen skal anvende til identifikation af, om producenterne overtræder EU-retten, ikke anvendes af myndighederne i praksis i øjeblikket, hvilket kan betyde, at forbrugerrettighederne overtrædes;

12.  er enig med Kommissionen i, at forbrugerne i det indre marked, hvor man har en generel forståelse af principperne om fri bevægelighed for og lige adgang til varer, som udgangspunkt ikke forventer, at mærkevarer, der sælges i forskellige lande, er forskelligartede; minder om, at undersøgelser om varemærkeloyalitet ifølge Kommissionen viser, at varemærker i forbrugernes bevidsthed anses for at være en garanti for kontrolleret og konstant kvalitet; er endvidere enig med Kommissionen i, at dette forklarer, hvorfor nogle forbrugere kan forvente, at mærkevarer er af ensartet kvalitet om ikke nøjagtig samme kvalitet, uanset hvor og hvornår de købes, og at varemærkeejerne informerer dem, når de beslutter at ændre i deres produkters sammensætning;

13.  mener derfor ikke, at det er tilstrækkeligt med supplerende oplysninger – selv ikke hvis de er anbragt på et meget synligt sted på emballagen – medmindre forbrugeren klart forstår, at det pågældende produkt er anderledes end tilsyneladende identiske produkter af samme mærke, der sælges i en anden medlemsstat;

14.  er i denne sammenhæng endvidere enig med Kommissionen i, at producenterne ikke nødvendigvis behøver at tilbyde identiske produkter på tværs af forskellige geografiske områder, og at den fri bevægelighed for varer ikke indebærer, at alle produkter skal være identiske overalt i det indre marked; fremhæver, at de erhvervsdrivende har lov til at markedsføre og sælge varer med en anden sammensætning og andre egenskaber på grundlag af legitime faktorer, forudsat at de overholder EU-lovgivningen fuldt ud; understreger dog, at disse produkter ikke bør være af forskellig kvalitet, når de tilbydes til forbrugerne på forskellige markeder;

15.  mener, at det er af afgørende betydning at give forbrugerne nøjagtige og letforståelige oplysninger, når det gælder om at tackle produkters forskellige kvalitet; har den klare holdning, at produkter – i tilfælde, hvor en virksomhed ønsker at markedsføre et produkt, hvor visse egenskaber er forskellige, i forskellige medlemsstater – ikke må mærkes ens og bære et tilsyneladende identisk varemærke;

16.  bemærker, at der kan være acceptable forskelle i sammensætningen af et enkelt varemærkes produkter, og at produkterne kan være forskellige på grund af regionale forbrugerpræferencer, indkøb af lokale ingredienser, krav i den nationale lovgivning eller målsætninger vedrørende ændringer af fødevarers sammensætning; understreger, at det ikke er hensigten at fastsætte eller harmonisere krav vedrørende fødevarekvalitet, og at det ikke er ønskeligt, at producenterne foreskrives den nøjagtige sammensætning af de forskellige produkter; mener dog ikke, at forbrugerpræferencer bør bruges som en undskyldning for at forringe kvaliteten eller tilbyde forskellige kvaliteter på forskellige markeder; understreger, at forbrugerne skal informeres klart og gøres bevidste om denne tilpasning for de enkelte produkters vedkommende, og ikke bare generelt om, at denne "faste praksis" eksisterer;

17.  mener, at meddelelsen primært opfattes som relateret til fødevarer; mener, at bestemmelser om anvendelsen af forbrugerbeskyttelseslovgivningen bør gælde for alle fødevarer og nonfoodprodukter, der er tilgængelige på det indre marked i almindelighed, og at etiketten skal være læselig for forbrugerne og fuldt informativ;

18.  henleder opmærksomheden på Kommissionens vejledning fra 2016 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis, der fastslår følgende: "Varer af samme mærke og med samme eller lignende emballage kan adskille sig med hensyn til sammensætning afhængigt af produktionsstedet og destinationsmarkedet, dvs. at de kan variere fra medlemsstat til medlemsstat", og "I henhold til direktivet om urimelig handelspraksis er en handelspraksis, hvor produkter markedsføres med forskellige sammensætninger, ikke i sig selv urimelig"; understreger betydningen af de vejledninger, Kommissionen har udarbejdet for at fremme en korrekt og konsekvent anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis; opfordrer derfor Kommissionen til at præcisere forholdet mellem meddelelsen, vejledningen og det dokument, der er udarbejdet af undergruppen vedrørende det indre marked under Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde,

19.  bemærker, at der kan være forskellige krav til de nationale kompetente myndigheders kontrolmetoder; understreger, at der allerede er gennemført forskellige analyser, der kan tjene som grundlag for udformningen og gennemførelsen af den fælles prøvningsmetodologi, om end deres metoder varierede, og resultaterne ikke blev vurderet på samme måde; mener, at formålet med arbejdet med at udvikle en metode, som ledes af Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC), klart bør angives, med henblik på at sikre en ensartet fortolkning af den metode, der kommer ud af det, herunder en definition af "væsentlig forskel", og således at de kompetente myndigheder kan anvende den; påpeger, at en bestemmelse af, hvilket af de forskellige produkter, der er det mest almindelige, og dermed "referenceproduktet", faktisk vil kunne hindre den overordnede vurdering, da det kan være for vanskelig at afgøre;

20.  glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at bistå de nationale håndhævelsesmyndigheder med at finde frem til urimelig handelspraksis i forbindelse med markedsføring af produkter; opfordrer Kommissionen til at koordinere de nationale kompetente myndigheder i denne henseende; understreger, at målet med en sådan metode er at sikre, at medlemsstaterne indsamler pålidelig og sammenlignelig dokumentation på et fælles grundlag og at bidrage til en samlet vurdering af, hvor alvorligt og udbredt problemet med to forskellige kvaliteter på det indre marked er; minder om, at den faktuelle karakter af urimelig praksis formentlig fortsat kun vil blive bedømt fra sag til sag, da omfanget af vildledning af forbrugerne altid beror på en subjektiv vurdering fra den kompetente myndigheds eller domstols side;

21.  glæder sig over, at Kommissionen opfordrer kompetente myndigheder til at gennemføre markedstest inden for medlemsstater, der indebærer produktsammenligninger på tværs af forskellige regioner og lande; påpeger, imidlertid, at sådanne test ifølge Kommissionen bør gennemføres med en fælles testtilgang, som endnu ikke er udviklet fuldt ud; understreger, at der er behov for at overholde tidsplanen, således at resultaterne af de test, der udføres i henhold til en fælles fremgangsmåde gennemføres, offentliggøres på alle officielle EU-sprog i en offentligt tilgængelig database og analyseres så tidligt som muligt, men senest inden udgangen af 2018; understreger desuden, at det er nødvendigt omgående at offentliggøre disse resultater med henblik på at informere forbrugere og producenter for at øge bevidstheden herom og dermed bidrage til at mindske antallet af tilfælde af to forskellige kvaliteter af produkter;

Andre aspekter af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter

22.  understreger, at egne mærker er blevet en essentiel del af indholdet i forbrugernes indkøbskurve, og at deres markedsandel er vokset inden for de fleste produktkategorier i de fleste medlemsstater i løbet af det seneste årti; har den holdning, at egne mærker ikke bør give indtryk af at være en mærkevare, for at undgå forvirring blandt forbrugerne; fastholder, at spørgsmålet om egne mærker kræver særlig opmærksomhed fra Kommissionens side, for at sætte en stopper for sammenblandingen af private handelsmærker og mærkevarer; henviser til, at det indre marked er tilgængeligt for producenter og fabrikanter, men at det også er præget af en skarp konkurrence, og at visse varemærker er velkendte og velanskrevne i hele Unionen;

23.  minder om, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at fastslå, om to forskellige kvaliteter af produkter har negative følger for lokale og regionale produkter, navnlig SMV'ers; beklager, at Kommissionen indtil videre ikke har fremlagt nogen data;

24.  understreger, at forfalskning af mærkevarer udsætter forbrugerne for sundheds- og sikkerhedsrisici, undergraver forbrugernes tillid til varemærker og medfører indtægtstab for producenterne; noterer sig, at sortimentet af forfalskede varer, der beslaglægges i EU, fortsat er bredt og omfatter næsten alle typer af varer;

25.  er bekymret over de restriktioner, som erhvervsdrivende pålægges, når de køber varer, og som kan have en negativ indvirkning på forbrugernes valg; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udpege de faktorer, der bidrager til en fragmentering af det indre marked for varer og uretmæssigt begrænser forbrugernes mulighed for at drage fuld fordel af det indre marked, med særlig fokus på territoriale forsyningsbegrænsninger og deres konsekvenser; opfordrer Kommissionen til i relevant omfang at gøre brug af konkurrencelovgivningen med henblik på at bekæmpe denne praksis;

26.  påpeger, at de nationale kompetente myndigheder kun kan udtage prøver og foretage prøvninger på deres medlemsstats område; understreger, at der er behov for et styrket, effektivt, gennemsigtigt og hurtigt grænseoverskridende samarbejde og udveksling af data, herunder udveksling vedrørende potentielt ikke-overensstemmende produkter og oplysninger om mulige former for urimelig praksis, mellem nationale forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og fødevaremyndigheder, forbrugersammenslutninger og Kommissionen med henblik på at håndtere problemet med to forskellige kvaliteter og forbedre og tilnærme håndhævelsen af lovgivningen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at engagere sig mere intensivt i dette samarbejde; glæder sig over vedtagelsen af den reviderede forordning om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (CPC-forordningen) som styrker undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelserne, forbedrer informations- og dataudvekslingen samt adgangen til alle relevante oplysninger og fastlægger harmoniserede regler for procedurerne for koordinering af undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger med dette for øje;

27.  anerkender nytten af kontrolaktioner, der tjener som en vigtig form for håndhævelseskoordinering inden for rammerne af CPC-forordningen, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke dem yderligere og udvide deres anvendelsesområde;

Anbefalinger og yderligere tiltag

28.  understreger værdien af en bred og rettidig offentlig debat, der fører til øget forbrugerbevidsthed om produkter og deres egenskaber; bemærker, at nogle producenter og ejere af egne mærker allerede har bebudet ændringer til opskrifter eller brugen af en fælles produktionsstandard på EU-plan; fremhæver vigtigheden af industriens rolle i at forbedre gennemsigtighed og klarhed med hensyn til varers sammensætning, kvalitet og eventuelle ændringer dertil; glæder sig over Kommissionens initiativ til at udarbejde en adfærdskodeks i denne henseende; opfordrer til, en endnu større inddragelse af både producenter og forhandlere af hensyn til deres egne interesser, for at bidrage til at finde et effektivt middel til at afhjælpe den nuværende situation så hurtigt som muligt uden anvendelse af håndhævelsesprocedurer, og for at give europæiske forbrugere mulighed for at få adgang til produkter af samme kvalitet i hele det indre marked; opfordrer producenter til at overveje at påføre emballagen et logo som indikation af, at indholdet og kvaliteten af et varemærke er den samme i alle medlemsstater;

29.  opfordrer forbrugerorganisationer, civilsamfundsorganisationer og bemyndigede nationale organer med ansvar for håndhævelse af direktivet om urimelig handelspraksis og anden relevant lovgivning til at spille en mere aktiv rolle i den offentlige debat og i at informere forbrugerne; er overbevist om, at forbrugerorganisationerne kan yde et væsentligt bidrag til at løse problemet med to forskellige kvaliteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres støtte til nationale forbrugerorganisationer gennem finansielle og retlige mekanismer, så de kan opbygge kapacitet, udvikle deres testaktiviteter, udføre sammenlignende undersøgelser og, sammen med de kompetente myndigheder, bidrage til at opspore og afsløre tilfælde af urimelig produktdifferentiering; mener endvidere, at der bør fremmes en forbedret grænseoverskridende informationsudveksling mellem forbrugerorganisationer;

30.  mener ud fra tidligere erfaringer, at de kompetente myndigheder har været ude af stand til effektivt at håndtere specifikke tilfælde af to forskellige kvaliteter på nationalt plan alene eller håndhæve eksisterende lovgivning, eller at de kun har forsøgt at gøre det i begrænset omfang, hvilket til dels skyldes, at der ikke findes en eksplicit juridisk bestemmelse på EU-plan; minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for at håndhæve direktivet om urimelig handelspraksis, og at de derfor bør gøre det for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes af urimelig markedsføringspraksis; understreger, at medlemsstaterne bør sikre, at de kompetente nationale myndigheder er i besiddelse af tilstrækkelig teknisk, finansiel og menneskelig kapacitet til at sikre en effektiv håndhævelse; opfordrer medlemsstaterne til at forsyne forbrugerne med et forum til indgivelse af klager og efterfølgende behandling af disse og så vidt muligt at oplyse forbrugerne om deres rettigheder og muligheder i forbindelse med håndhævelse af eksisterende lovgivning og sælgernes forpligtelser til at oplyse dem om sammensætningen af deres produkter og – hvor det er relevant – deres oprindelse;

31.  henleder opmærksomheden på, at spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af produkter er direkte knyttet til det indre markeds funktion og forbrugernes tillid, som begge står på spil, og kræver derfor bl.a. en løsning på EU-plan via direkte bindende foranstaltninger; er overbevist om, at handling på EU-plan set på baggrund af muligheden for tiltag på nationalt plan vil sikre det indre markeds integritet; opfordrer Kommissionen til at kortlægge eksisterende nationale standarder for fødevarer og nonfoodprodukter i EU og vurdere deres relevans i tilfælde af to forskellige kvaliteter i det indre marked;

32.  opfordrer til hurtig udvikling af kapaciteter og mekanismer på EU-plan i en specialiseret overvågnings- og tilsynsenhed i et eksisterende EU-organ (JRC, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) eller et andet organ), til at begrænse bureaukratiet til et minimum, overvåge sammenhængen i sammensætningen og den proportionale anvendelse af ingredienser i fødevarer, som er ens mærket og emballeret, og vurdere komparative laboratorieanalyser med henblik på at identificere denne uredelige handelspraksis ved markedsføring af fødevarer;

33.  glæder sig over Kommissionens forslag til nye aftalebetingelser for forbrugerne, der tager sigte på at gribe ind over for to forskellige kvaliteter af produkter ved at ændre artikel 6 i direktivet om urimelig handelspraksis med henblik på at udpege markedsføring af et produkt som værende identisk med den samme vare, der markedsføres i flere andre medlemsstater, som vildledende handelspraksis, når de pågældende produkter har en forskellig sammensætning eller forskellige egenskaber; bemærker imidlertid, at forslaget også indeholder visse uklare bestemmelser, som kræver præcisering for at sikre korrekt fortolkning og anvendelse;

34.  understreger, at resultatet af lovgivningsprocessen bør være en klar definition af, hvad der kan betragtes som to forskellige kvaliteter af produkter, og hvordan de kompetente myndigheder bør vurdere og håndtere de enkelte tilfælde; understreger dog i denne forbindelse, at den åbne liste over såkaldte "legitime faktorer" kan stå i vejen for de kompetente myndigheders evne til at foretage en vurdering og anvende lovgivningen; er bekymret over, at brugen af begrebet "definerede forbrugerpræferencer" ved en vurdering af, om en differentiering i produktsammensætningen er berettiget eller ej, kan føre til modstridende fortolkninger hos de kompetente myndigheder;

35.  opfordrer Kommissionen til at udvide mandatet til JRC til at arbejde på en harmoniseret metode for hele Europa til at sammenligne egenskaber af nonfoodprodukter og på retningslinjer til at forbedre produktgennemsigtigheden inden der er gået et år, og til at evaluere resultaterne af prøverne; påpeger, at JRC også med henblik på udveksling af bedste praksis inden for området bør bestræbe sig på at samarbejde med de myndigheder i medlemsstaterne, der allerede har foretaget deres egen produktafprøvning, men endnu ikke har meddelt resultaterne til de nationale myndigheder i andre medlemsstater;

36.  påpeger, at fødevaresikkerheden og -kvaliteten samt beskyttelsen af forbrugerne mod vildledning har allerhøjeste prioritet; minder Kommissionen om dens forpligtelse til at sikre en bedre overvågning og styrke den korrekte anvendelse af EU-lovgivningen; er af den opfattelse, at de kompetente nationale myndigheder bør overvåge overholdelsen af de gældende regler på disse områder effektivt;

37.  opfordrer Kommissionen til at etablere et specialiseret direktorat under det eksisterende kompetente EU-agentur med fagfolk inden for det pågældende område, som skal udføre kontroller på producenternes fabrikker og gennemføre revision af produktionsstrømmen med henblik på at verificere, hvorvidt sammensætningen af produktet svarer til det, der er opgivet af producenten, i de tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at et produkt har to forskellige kvaliteter;

38.  glæder sig over Kommissionens forslag om at øge gennemsigtigheden af videnskabelige undersøgelser inden for fødevaresikkerhed som et svar på den offentlige bekymring og således fremme adgangen til den information, der er nødvendig for at træffe købsbeslutninger, som er baseret på en pålidelig, videnskabeligt baseret risikovurdering;

39.  opfordrer de nationale fødevaremyndigheder til i hver enkelt sag at slå fast, om den formodede diskriminerende praksis rent faktisk er ulovlig på grundlag af bestemmelserne i direktivet om urimelig handelspraksis og deres samspil med kravene om fair oplysning i forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne;

40.  bemærker, at alle EU-borgere påvirkes af denne praksis med to forskellige kvaliteter, bl.a. når de rejser mellem medlemsstater;

41.  understreger dog, at betydelige forskelle i produkter til spædbørn, f.eks. babymad og småbørnsføde, ikke kan retfærdiggøres af regionale smagsmæssige præferencer alene;

42.  afviser på det kraftigste visse producenters påstand om, at ændringer i sammensætningen og/eller kvaliteten foretages, således at priserne er i overensstemmelse med forbrugernes forventninger; understreger, at flere undersøgelser har vist, at produkter af lavere kvalitet ofte er dyrere end deres modstykke af højere kvalitet andre steder i EU;

43.  opfordrer stærkt til anvendelse af princippet om den cirkulære økonomi i forbindelse med produktemballage og understreger, at producenten, hvis et produkts emballage i én medlemsstat følger dette princip, skal yde en koordineret indsats for at sikre, at dette også gælder for alle vedkommendes produkter, der markedsføres under samme varemærke og i samme type emballage i og uden for EU;

44.  understreger, at to forskellige kvaliteter af et produkt i nogle tilfælde skyldes manglende håndhævelse af EU-lovgivningen; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til hurtigst muligt at håndhæve allerede gældende EU-regler om mærkning af fødevarer, herunder eksempelvis i forbindelse med maskinsepareret kød;

º

º  º

45.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 149 af 11.6 2005, s. 22.

(2)

EUT L 345 af 27.12.2017, s. 1.

(3)

EUT L 304 af 22.11 2011, s. 18.

(4)

EUT C 65 af 19.2.2016, s. 2.

(5)

EUT C 264E af 13.9.2013, s. 11,

(6)

EUT C 93 af 24.3.2017, s. 27.

(7)

EUT C 86 af 6.3 2018, s. 40.

(8)

EUT C 11 af 12.1 2018, s. 2.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0027.

(10)

O-000019/2017.

(11)

EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(12)

http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=76

(13)

http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=115


Begrundelse

Selv om varemærket, udformningen af emballagen og markedsføringen ved første øjekast er de samme, har adskillige undersøgelser gennemført i forskellige medlemsstater i EU's indre marked afsløret produkter, der har klart forskellige sammensætninger for så vidt angår opskriften, den grundlæggende råvare eller andelen heraf i produktet, alt afhængigt af i hvilket land de købes. Endvidere kan det ikke udelukkes, at disse konklusioner om to forskellige kvaliteter af produkter ikke kun vedrører fødevarer og drikkevarer, men at de også kan gælde for forbrugsvarer som rengøringsmidler eller hygiejneartikler.

Fænomenet to forskellige kvaliteter af produkter i forskellige medlemsstater eller på forskellige regionale og lokale markeder kan ifølge en retlig undersøgelse foretaget af eksperter fra Det Juridiske Fakultet ved universitetet Palackého Olomouc, iagttages i følgende former:

•  en fabrikant markedsfører produkter med varierende smagstilsætninger og sammensætninger (dvs. forskellige primære ingredienser), men med identiske eller ensartede emballager (så forbrugeren ikke kan skelne)

•  en fabrikant markedsfører produkter af forskellige kvaliteter, men med identiske eller ensartede emballager (så forbrugeren ikke kan skelne)

•  en fabrikant markedsfører produkter af forskellig vægt men med identiske eller ensartede emballager (så forbrugeren ikke kan skelne)

•  ved lanceringen af et nyt produkt på et bestemt marked anvender en producent et produkt med en højere kvalitet (f.eks. en større mængde kød eller højere kvalitet af ingredienserne i produktet) for at tiltrække forbrugernes opmærksomhed og "lære" forbrugerne at købe produktet/tage det til sig. Efter en vis periode ændres "opskriften" imidlertid, uden nogen åbenlyse ændringer i produktets emballage (undtagen i produktsammensætningen, der angives med lille skrift på bagsiden af etiketten).

Fabrikanten udfører alle disse aktiviteter uden klart, udtrykkeligt, på gennemsigtig vis og uden vildledning at fremhæve den kendsgerning for forbrugeren, at produktet er et andet produkt med en anden sammensætning, vægt, kvalitet eller andre relaterede egenskaber.

Alt dette fører til en situation, hvor en forbruger fra ét land, der opholder sig i et andet land, ikke kan være sikker på, at et produkt med visse egenskaber, som vedkommende kender fra sit hjemland, svarer til det produkt, den pågældende køber i det land, hvor vedkommende opholder sig for øjeblikket.

Ordførerens holdning

Ordføreren begyndte at følge spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af produkter tæt i 2011, da en undersøgelse foretaget af den slovakiske forbrugersammenslutning viste, at sammensætningen af seks mærkebeskyttede fødevareprodukter og deres priser varierede betydeligt mellem syv EU-lande. Som en opfølgning på denne undersøgelse henvendte ordføreren sig første gang sig til Kommissionen med en forespørgsel om, hvorvidt Kommissionens mente, at dette problem med to forskellige kvaliteter af produkter var et problem, der vedrørte det indre markeds funktion og forbrugerbeskyttelsen.

I 2015 var ordføreren med til at foranstalte en undersøgelse, der blev foretaget af universitetet for kemi og teknologi i Prag, som sammenlignede de kvalitative kendetegn ved de 24 produkter, der hidrørte fra detailmarkederne i Tjekkiet og Tyskland, med henblik på at vurdere deres overensstemmelse eller mangel på samme. Der blev konstateret betydelige forskelle i en tredjedel af prøverne (f.eks. var et produkts vigtigste komponent maskinsepareret fjerkrækød, når det blev solgt i Tjekkiet, selv om produktet på det tyske marked indeholdt svinekød). Undersøgelsen satte også spørgsmålstegn ved relevansen af de ofte anvendte argumenter om forskellige smags- og prismæssige præferencer i forskellige lande, fordi priserne på de forskellige produkter, næsten ikke adskilte sig, og fordi de smagsmæssige præferencer ifølge certificerede smagsdommere ikke svarede til det marked, produkterne angiveligt skulle være tilpasset.

Ordføreren ønsker på ingen måde at harmonisere produkter i det indre marked eller at foreskrive, at fabrikanter skal ændre sammensætningen af deres produkter, eller at fastsætte den nøjagtige sammensætning af de enkelte produkter. Desuden er ordføreren også klar over, at der kan være objektive faktorer, som påvirker sammensætningen af produkter.

Ordføreren er imidlertid overbevist om, at princippet om lige adgang til varer af høj kvalitet på en ikke-diskriminerende måde i det indre marked bør være en reel ret for alle EU-borgere. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan det indre markeds funktion og forbrugernes tillid til det indre marked tage alvorlig skade.

De seneste initiativer, som Kommissionen har bebudet til at afhjælpe dette problem, navnlig dens tilsagn om at indføre en fælles prøvningsmetode på EU-plan, hilses velkommen af ordføreren. I betragtning af at problematikken om to forskellige kvaliteter af produkter knytter sig til det indre markeds funktion, er det indlysende, at der er behov for europæiske data og en fælles tilgang. Dette er grunden til, at ordføreren allerede i 2013 via Europa-Parlamentets beslutning om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik foreslog at opfordre Kommissionen til at foretage en formålstjenelig undersøgelse af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter, som vil gøre det muligt at vurdere, hvorvidt der er behov for at justere den gældende EU-lovgivning.

Ordføreren understreger, at forbrugere bør være præcist og gennemsigtigt informerede om, at det produkt, de har købt eller kender fra en anden medlemsstat, er anderledes, for at undgå vildledning af forbrugeren og vedkommendes overordnede indtryk af det produkt, der købes. Det er også vigtigt at bevidstgøre forbrugerne om produkter, deres egenskaber og sammensætning.

Ifølge ordføreren udgør salg af det, forbrugeren let kan opfatte som identiske produkter, med bevidst forskellig sammensætning til forbrugere i forskellige dele af EU en urimelig praksis og bør derfor være uacceptabel. Ordføreren mener derfor, at en tilføjelse af en anden type vildledende handelspraksis i bilag I til direktivet om urimelig handelspraksis er den mest effektive metode til at afhjælpe eventuelle åbenlyse tilfælde af produkter med to forskellige kvaliteter i hele Den Europæiske Union.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (22.6.2018)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om to forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked

(2018/2008(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Biljana Borzan

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked(3),

–  der henviser til artikel 17, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. september 2017 om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter – specifikt i forbindelse med fødevarer (C(2017) 6532),

–  der henviser til den fælles skrivelse af 23. marts 2018 fra Republikken Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Republikken Litauen, Republikken Polen og Den Slovakiske Republik til Kommissionen vedrørende spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter i forbindelse med den nye aftale for forbrugerne,

–  der henviser til, at Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holdt en tale om Unionens tilstand den 13. september 2017, hvori han understregede, at det ikke er acceptabelt, at borgere i visse dele af EU tilbydes fødevarer af lavere kvalitet end i andre dele, selv om emballagen og mærkningen er identiske,

–  der henviser til konklusionerne fra mødet i Rådet for Landbrug og Fiskeri den 6. marts 2017,

–  der henviser til meddelelse af 11. april 2018 fra Kommissionen om en ny aftale for forbrugerne (COM(2018)0183),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler (COM(2018)0185),

–  der henviser til resultaterne af de komparative undersøgelser udført af forbrugerbeskyttelsesmyndigheder og -organisationer i flere EU-medlemsstater,

–  der henviser til Kommissionens forslag om at ajourføre direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis med henblik på at gøre udtrykkeligt opmærksom på, at de nationale myndigheder kan vurdere og imødegå vildledende handelspraksisser, der omfatter markedsføring af produkter som værende identiske i adskillige EU-lande, når deres sammensætning eller egenskaber er væsentligt forskellige,

–  der henviser til sin større forespørgsel af 15. marts 2017 om forskellene i produkters indholdsdeklaration, sammensætning og smag på markederne i central-/østeuropæiske og vesteuropæiske EU-medlemsstater (O-000019/2017),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik(4),

A.  der henviser til, at resultaterne af analyser i flere medlemsstater har vist, at der er betydelige forskelle i sammensætningen og kvaliteten af visse produkter, der bringes i omsætning under samme mærke og med samme emballage, og som reklameres for på samme måde i hele EU; der henviser til, at disse forskelle ofte skyldes brugen af ingredienser, der er billigere og af ringere kvalitet, og som ligeledes ofte kan have en lavere næringsværdi;

B.  der henviser til, at disse analyser også viser, at visse produkter indeholder mindre af hovedingrediensen, ingredienser, der opfattes som mindre sunde og af ringere kvalitet, og ingredienser med en anden smag, konsistens og andre organoleptiske egenskaber;

C.  der henviser til, at flere medlemsstater på ovennævnte møde i Rådet for Landbrug og Fiskeri fremlagde resultaterne af undersøgelser, der viste, at produkter blev solgt i EU med samme navn og samme emballage, men med forskellige kvalitetsniveauer, forskellig smag og/eller forskellige ingredienser, og påpegede, at denne praksis kan vildlede forbrugerne og skaber urimelig konkurrence;

D.  der henviser til, at produkter af samme mærke kan have forskellige egenskaber, der skyldes berettigede forhold, såsom forbrugernes præferencer i de områder, produkterne er bestemt til, den geografiske beliggenhed af fremstillingsstedet, særlige lokale krav eller forskelle i råvareforsyningen som følge af råvarernes geografiske eller sæsonbestemte tilgængelighed;

E.  der henviser til, at fødevaresikkerheden og -kvaliteten samt beskyttelsen af forbrugerne mod vildledning har højeste prioritet;

F.  der henviser til, at dokumenterede forskelle i ingredienserne i sammenlignelige produkter på lang sigt kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed, især for sårbare forbrugere såsom børn og personer med kostmæssige og/eller sundhedsmæssige problemer, hvilket dermed bidrager til en forringelse af borgernes velfærd; der henviser til, at dette f.eks. er tilfældet, hvis indholdet af fedt og/eller sukker er højere end forventet, hvis animalske fedtstoffer erstattes med fedtstoffer af vegetabilsk oprindelse eller omvendt, hvis sukker erstattes med kunstige sødestoffer, eller hvis saltindholdet er øget; der henviser til, at mærkning, som ikke giver et nøjagtigt billede af de anvendte tilsætningsstoffer eller mængden af erstatningsstoffer for basisingredienser, vildleder forbrugerne og kan ligeledes udgøre en sundhedsrisiko;

G.  der henviser til, at der ikke findes lovgivningsmæssige bestemmelser om spørgsmålet om to forskellige kvaliteter på EU-plan, hvilket gør det umuligt at sammenligne kvaliteten eller identificere tilfælde af to forskellige kvaliteter og betyder, at der ikke findes instrumenter, som kan anvendes til at afhjælpe situationen; der henviser til, at Kommissionens tjeneste for audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet jævnligt rapporterer om mangler vedrørende gennemførelse og håndhævelse af gældende krav i EU-fødevarelovgivningen, eksempelvis med hensyn til mærkning af maskinsepareret kød(5) eller anvendelsen af fødevaretilsætningsstoffer(6); der henviser til, at producenter af fødevarer og andre forbrugsvarer i almindelighed kan udnytte de nationale kompetente myndigheders afvigende fortolkninger af EU-lovgivningen og/eller ringe gennemførelse og håndhævelse af denne til at tilpasse deres produkter til skade for forbrugerne; der henviser til, at det forskellige indhold i produkter, der markedsføres under samme mærke og med samme emballage, mindsker forbrugernes tillid og underminerer EU-lovgivningens omdømme;

H.  der henviser til, at tilstedeværelsen af produkter på EU's indre marked, der markedsføres som værende identiske i flere medlemsstater, men som har en væsentligt anderledes sammensætning eller egenskaber, fuldstændig underminerer de grundlæggende principper, som det indre marked er baseret på; der henviser til, at forbrugere på det indre marked bør have samme beskyttelsesniveau i alle medlemsstater;

I.  der henviser til, at forskelle i sammensætningen, der potentielt kan være sundhedsskadelige for forbrugere, ikke blot findes i fødevarer, men også i kosmetik, hygiejneprodukter eller rengøringsprodukter;

J.  der henviser til, at foranstaltninger til at reducere indholdet af fedt, sukker og salt i fødevarer halter bagud i mange central-, øst- og sydøsteuropæiske lande;

K.  der henviser til, at mærker har en væsentlig indvirkning på forbrugerens opfattelse af produkter, deres værdi og deres kvalitet; der henviser til, at forbrugerne ikke a priori forventer, at mærkevarer, der sælges i forskellige lande i det indre marked, kan have forskellige egenskaber;

L.  der henviser til, at forbrugere i forskellige medlemsstater og/eller dem, der rejser mellem medlemsstaterne, ikke selv er i stand til at vurdere de potentielle forskelle i smagen og sammensætningen af visse produkter, når disse forskelle ikke registreres på etiketten, og at de derfor ikke er i stand til at træffe en informeret købsbeslutning på grund af manglende relevante oplysninger, hvilket kan forvride deres økonomiske adfærd;

M.  der henviser til, at flere offentlige opinionsundersøgelser har vist, at forbrugerne er rystede over denne forskel i kvalitet, der får dem til at føle sig som andenrangsborgere i EU;

1.  glæder sig over tildelingen af 2 mio. EUR til udvikling af fælles prøvningsmetoder og medtagelsen i EU's budget for 2018 af et pilotprojekt, der har til formål at vurdere forskellige aspekter af spørgsmålet om to forskellige kvaliteter inden for flere produktgrupper; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og de nationale myndigheder til aktivt at deltage i igangværende initiativer til at lette processen og integrere denne metode i deres arbejdspraksis; understreger vigtigheden af en dybdegående og rettidig analyse af ikke blot fødevarer, men også af nonfoodprodukter, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tildele økonomiske ressourcer med henblik på at udføre komparative test under en markedsundersøgelsesperiode på minimum to år med det formål at afskrække de producenter, der har anvendt denne vildledende praksis;

2.  opfordrer Kommissionen til at etablere et specialiseret direktorat under det eksisterende kompetente EU-agentur med fagfolk inden for det pågældende område, som skal udføre kontroller på producenternes fabrikker og gennemføre revision af produktionsstrømmen med henblik på at verificere, hvorvidt sammensætningen af produktet svarer til det, der er opgivet af producenten, i de tilfælde, hvor der opstår mistanke om, at et produkt har to forskellige kvaliteter; opfordrer til, at dette nye direktorat skal oprette en onlineplatform i form af et europæisk offentligt register, som skal opdeles i ét afsnit, der indeholder oplysninger om alle produkter, som de kompetente myndigheder anser for at have to forskellige kvaliteter, og et andet afsnit, der indeholder oplysninger, som producenter frivilligt har fremlagt om produkter, der markedsføres i EU; understreger, at disse oplysninger bør være lettilgængelige og lette at sammenligne, således at forbrugerne kan træffe informerede valg forud for et køb;

3.  noterer sig Kommissionens offentliggørelse af en EU-harmoniseret metode for udvælgelse, prøveudtagning og testning af fødevarer for at vurdere deres kvalitetsrelaterede egenskaber; fremhæver forpligtelsen til at stille testresultater for hele EU til rådighed inden slutningen af indeværende år; opfordrer medlemmerne af Parlamentet til i større grad at involvere sig i processen; understreger, at det ud over en ensartet metode til at teste føde- og drikkevarers to forskellige kvaliteter også er nødvendigt at udarbejde en ensartet metode til evaluering af testresultaterne og fortolkning af konklusionerne;

4.  glæder sig over debatten om to forskellige kvaliteter i Forummet på Højt Plan for en Bedre Fungerende Fødevareforsyningskæde; understreger behovet for at involvere så mange interesseparter som muligt;

5.  glæder sig over Kommissionens forslag om at øge gennemsigtigheden af videnskabelige undersøgelser inden for fødevaresikkerhed som et svar på den offentlige bekymring og således fremme adgangen til den information, der er nødvendig for at træffe købsbeslutninger, og som er baseret på en pålidelig, videnskabelig risikovurdering;

6.  beklager, at Kommissionens meddelelse om anvendelse af EU's fødevare- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af fødevarer mangler ambition, eftersom lovgivningen vedrørende forbrugerbeskyttelse bør finde anvendelse på alle produkter generelt, og at meddelelsen foreslår foranstaltninger, der ikke er tilstrækkelige til at løse problemet med to forskellige kvaliteter af produkter i det indre marked; understreger, at det er vigtigt at udvikle klar og effektiv vejledning og støtte til forbrugermyndigheder, og at korrigerende foranstaltninger er tvingende nødvendige for at bekæmpe diskriminerende praksis over for forbrugerne; advarer imod vildledning af forbrugerne og opfordrer de nationale fødevaremyndigheder til i hver enkelt sag at slå fast, om denne praksis er ulovlig, på grundlag af bestemmelserne i direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis og deres samspil med kravene om fair oplysningspraksis i forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne;

7.  er bekymret over, at erhvervsdrivende oplever territoriale begrænsninger i forbindelse med køb af varer; opfordrer Kommissionen til straks at undersøge illoyal praksis for handel mellem virksomheder (B2B), som f.eks. når leverandører tvinger supermarkeder til at købe deres produkter fra en bestemt fabrik, hvilket kan forhindre forbrugerne i at købe produkter af potentielt højere kvalitet fra en anden medlemsstat og forvride det indre marked;

8.  bemærker, at de lokale producenter har svært ved at få adgang til det fælles marked; opfordrer Kommissionen til at fastslå, om spørgsmålet om to forskellige kvaliteter af produkter har negative følger for lokal og regional produktion;

9.  understreger betydningen af at højne forbrugernes bevidsthed og forbedre adgangen til oplysninger; mener, at forelæggelsen af disse oplysninger bør være obligatorisk og ikke blot frivillig; opfordrer Kommissionen og de relevante nationale organer til at tilrettelægge kommunikationskampagner, der er målrettet forbrugere i hele EU og med særligt fokus på de vestlige medlemsstater, hvor kendskabet til problemet kan være mindre udbredt: bemærker, at alle EU-borgere påvirkes af denne praksis med to forskellige kvaliteter, bl.a. når de rejser mellem medlemsstater; glæder sig over de erklæringer, som nogle fabrikanter har fremsat om, at de ville ændre deres opskrifter; opfordrer til, at det sikres, at sådanne ændringer ikke vil føre til en forringelse af produktkvaliteten i medlemsstaterne; understreger industriens rolle i at give forbrugerne klare og korrekte oplysninger på emballagen, sætte en stopper for diskriminerende praksisser og genskabe forbrugernes tillid; glæder sig over Kommissionens initiativ til at gøre det nemmere for producenter og sammenslutninger at udvikle en adfærdskodeks;

10.  understreger, at det er uhensigtsmæssigt at standardisere smagen af fødevarer og opskrifterne i hele EU, eftersom fødevareopskrifter også afspejler mangfoldigheden af regionale smagsmæssige præferencer i EU; understreger dog, at betydelige forskelle i produkter til spædbørn, som f.eks. fødevarer til spædbørn og småbørn, ikke kan retfærdiggøres af regionale smagsmæssige præferencer alene; anerkender argumentet om, at andre produkter i visse tilfælde kan være forskellige af legitime grunde; understreger imidlertid, at forbrugerne klart og omgående bør informeres om eventuelle forskelle; er af den opfattelse, at fødevarer af samme mærke lejlighedsvis kan være forskellige med hensyn til smag og opskrift på grund af visse betingelser på lokale markeder inden for EU, og at brugen af lokale råvarer og behovet for at tage hensyn til national lovgivning eller målsætninger vedrørende ændringer af fødevarers sammensætning kan resultere i forskelle;

11.  understreger civilsamfundets betydning med hensyn til at analysere, udfordre og bevidstgøre om praksisser i forhold til to forskellige kvaliteter; opfordrer til øget støtte til de nationale forbrugerorganisationer, navnlig i lande, hvor de fortsat er relativt svage, således at de kan opbygge kapacitet, udvikle deres testaktiviteter og sammen med de kompetente myndigheder bidrage til at overvåge og afsløre situationer med urimelig produktdifferentiering; opfordrer til en bedre beskyttelse af institutionelle og individuelle whistleblowere inden for fødevaresikkerhed og forbrugerrettigheder;

12.  understreger, at argumenter med henvisning til forbrugernes præferencer og ændring af fødevarers sammensætning, når de ikke ledsages af tilstrækkelige og passende oplysninger, som f.eks. overholdelse af de relevante nationale regler, på ingen måde kan berettige markedsføringen af produkter med to forskellige kvaliteter, eftersom disse produkter ikke afspejler forbrugernes generelle interesse, og at forbrugernes præferencer ikke fastsættes på en gennemsigtig måde;

13.  afviser på det kraftigste visse producenters påstand om, at ændringer i sammensætningen og/eller kvaliteten foretages, således at priserne er i overensstemmelse med forbrugernes forventninger; understreger, at flere undersøgelser har vist, at produkter af lavere kvalitet ofte er dyrere end deres modstykke af højere kvalitet andre steder i EU;

14.  mener, at der i princippet på det indre marked ingen forskel bør være i kvalitet eller næringsværdi mellem produkter, der markedsføres i en bestemt og identisk udseende type emballage; bemærker, at produkter af samme mærke imidlertid kan have forskellige egenskaber, der skyldes berettigede faktorer, som f.eks. geografisk beliggenhed, specifikke lokale krav eller forskelle i indkøb af råvarer på grund af deres geografiske eller sæsonbestemte tilgængelighed, men at forbrugerne behørigt bør informeres på en klar og synlig måde på produktemballagen om eventuelle variationer i sammensætning og egenskaber i forhold til den oprindelige opskrift; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at foreslå en ændring af lovgivningen om mærkning af produkter;

15.  opfordrer stærkt til anvendelsen af princippet om den cirkulære økonomi i forbindelse med produktemballage og understreger, at producenten, hvis et produkts emballage i én medlemsstat følger dette princip, skal yde en samordnet indsats for at sikre, at dette også gælder for alle vedkommendes produkter, der markedsføres under samme varemærke og i samme type emballage i og uden for EU;

16.  fastholder betydningen af begrebet "referenceprodukt" som målestok for forbrugernes forventninger; understreger, at forbrugerne skal være tilstrækkeligt informeret om sammensætningen af de produkter, de køber, således at de ikke køber et produkt, hvis sammensætning adskiller sig fra den, som de forventer;

17.  understreger, at to forskellige kvaliteter af et produkt i nogle tilfælde skyldes manglende håndhævelse af EU-lovgivningen; opfordrer medlemsstaternes myndigheder til hurtigst muligt at håndhæve allerede gældende EU-regler om mærkning af fødevarer, herunder eksempelvis i forbindelse med maskinsepareret kød;

18.  glæder sig over Kommissionens nylige initiativer til at behandle spørgsmålet om to forskellige kvaliteter, navnlig ajourføringen af direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis i det forslag om forbrugerbeskyttelse, der er kendt som den nye aftale for forbrugerne; beklager imidlertid, at den foreslåede ændring af artikel 6 i direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis måske ikke fører til en større retssikkerhed; mener, at en ændring af bilag I til direktivet om virksomheders urimelige handelspraksis ved at opføre praksis med to forskellige kvaliteter af et produkt på sortlisten er den mest effektive måde, hvorpå man kan imødegå tilfælde af to forskellige kvaliteter af produkter på markedet; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en juridisk ramme, hvor forbrugere kan indgive klager over producenter, hvis forbrugerens rettigheder er blevet overtrådt.

19.  bemærker, at to forskellige kvaliteter af produkter ikke kun vedrører fødevarer, men ligeledes omfatter mange forskellige brancher såsom kosmetikbranchen; opfordrer til en øget indsats for at fastsætte ikkediskriminerende praksisser mellem medlemsstaterne og regler for alle produkter på det indre marked;

20.  understreger behovet for en effektiv og omfattende lovgivning, der indeholder klare instrukser om, hvordan problemet med to forskellige kvaliteter kan løses.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

51

9

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Lukas Mandl, Valentinas Mazuronis, Joëlle Mélin, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Herbert Dorfmann, Eleonora Evi, Eleonora Forenza, Peter Jahr, Norbert Lins, Christel Schaldemose, Bart Staes, Dubravka Šuica

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Clare Moody, Thomas Waitz

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

51

+

ALDE:

Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries

ECR:

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter, Jadwiga Wiśniewska

EFDD:

Eleonora Evi

GUE/NGL:

Stefan Eck, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Estefanía Torres Martínez

NI :

Zoltán Balczó

PPE:

Pilar Ayuso, Birgit Collin-Langen, José Inácio Faria, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Peter Jahr, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Dubravka Šuica, Ivica Tolić, Adina-Ioana Vălean

S&D:

Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Clare Moody, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Claudiu Ciprian Tănăsescu

VERTS/ALE:

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Bart Staes, Thomas Waitz

9

-

ENF

Sylvie Goddyn, Jean-François Jalkh, Joëlle Mélin

EPP

Herbert Dorfmann, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Lukas Mandl, Renate Sommer

3

0

EPP

Francesc Gambús

S&D:

Simona Bonafè, Damiano Zoffoli

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(2)

EUT L 304 af 22.11 2011, s. 18.

(3)

EUT L 149 af 11.6 2005, s. 22.

(4)

EUT C 65 af 19.2.2016, s. 2.

(5)

http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=76

(6)

http://ec.europa.eu/food/audits-analysis/overview_reports/details.cfm?rep_id=115


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (17.5.2018)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om to forskellige kvaliteter af varer på det indre marked

(2018/2008(INI))

Ordfører for udtalelse: Momchil Nekov

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at forbrugerne foretager en associativ forbindelse mellem et landbrugs- eller fødevareprodukts fabrikat og varemærke, emballage og produktets kvalitet og forventer, at produkter af samme fabrikat, som markedsføres med samme varemærke eller er identiske af udseende, også er identiske med hensyn til kvalitet og indhold, hvad enten de bliver solgt i deres oprindelsesland eller i en anden medlemsstat; der henviser til, at alle landbrugere i Den Europæiske Union producerer varer med samme høje standard, og at kunderne forventer, at denne ensartede kvalitet også gælder andre produkter i fødevarekæden, uanset hvilken medlemsstat de er bosiddende i;

B.  der henviser til, at urimelig handelspraksis i denne henseende skal bringes til ophør for at forhindre, at forbrugerne vildledes, og til, at kun en stærk synergi på EU-niveau kan løse dette grænseoverskridende problem;

C.  der henviser til, at der for nylig er blevet foretaget komparative organoleptiske test og analyser af produktindhold og -mærkning, hvor en række produkter blev sammenlignet med de tilsvarende produkter fra andre lande på godkendte laboratorier i en række EU-lande, heriblandt Bulgarien, Tjekkiet, Kroatien, Ungarn, Slovenien og Slovakiet, for så vidt angår visse produkter, der markedsføres i disse lande; der henviser til, at ingen europæisk forbruger bør behandles som andenklassesborger på det indre marked ved at blive tilbudt produkter med samme varemærke, men af en ringere kvalitet end i andre medlemsstater;

D.  der henviser til, at medlemsstaterne ikke individuelt er i stand til at sammenligne alle fødevareprodukter med dem, der fås i andre medlemsstater; der henviser til, at det er nødvendigt med en robust europæisk metode, som alle aktører i fødevareforsyningskæden accepterer, og at et fælles EU-organ eller -system for anmeldelse eller udveksling af data kunne give umiddelbar adgang til oplysninger om et produkts sammensætning og ingredienser; der henviser til, at Kommissionens løbende drøftelser og fulde inddragelse af interessenter – eksempelvis forbrugerorganisationer, producenter af landbrugsfødevarer og nationale myndigheder inden for netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde – er af afgørende betydning for udviklingen af en fælles metode til komparativ testning af fødevarer i forskellige medlemsstater med henblik på at få belyst problemets omfang bedre;

E.  der henviser til, at alle forbrugere i EU har de samme rettigheder; der henviser til, at det af analyser fremgår, at visse producenter og fabrikanter har solgt produkter af forskellige kvalitetsstandarder under samme varemærke og med et vildledende identisk udseende, og at visse produkter i nogle lande indeholder mindre af hovedingrediensen, eller at ingredienser af ringere kvalitet erstatter ingredienser af højere kvalitet; der henviser til, at dette problem er mere udbredt i de medlemsstater, der er tiltrådt EU siden 2004; der henviser til, at der i analyserne blev fundet tilfælde, hvor de samme produkter eller produkter med vildledende identisk udseende og af ringere kvalitet eller med en anden smag, konsistens eller andre sensoriske karakteristika blev solgt til priser, der varierede betydeligt fra ét land til et andet; der henviser til, at dette – om end det ikke er et brud på principperne for den frie markedsøkonomi eller overtræder de gældende regler om mærkning eller anden lovgivning vedrørende fødevarer – er et misbrug af varemærkets identitet og derfor udgør en hindring for princippet om ligebehandling af alle forbrugere;

F.  der henviser til, at der i nogle tilfælde har været væsentlige forskelle på produkter såsom babymad, hvilket sår tvivl om principper og påstande hos producenterne, som hævder, at de tilpasser deres produkter med henblik på at imødekomme lokale præferencer; der henviser til, at nogle laboratorieresultater bekræfter, at produkter af ringere kvalitet kan indeholde mindre sunde kombinationer af ingredienser og dermed står i vejen for princippet om ligebehandling af alle forbrugere; der henviser til, at nogle producenters og fabrikanters repræsentanter har indvilget i at ændre deres produktopskrifter i visse lande, således at der udbydes identiske produkter på det indre marked;

G.  der henviser til, at denne uacceptable praksis benyttes af velkendte multinationale landbrugsfødevarevirksomheder med henblik på at maksimere deres fortjeneste ved at udnytte forskellene i købekraft mellem de forskellige medlemsstater;

H.  der henviser til, at forbrugerne ikke er opmærksomme på, at produkter af samme fabrikat og med samme emballage er tilpasset til lokale præferencer og lokal smag, og til, at den varierende produktkvalitet har givet anledning til bekymring over, at nogle medlemsstater behandles anderledes end andre; der henviser til, at EU allerede har udviklet mærkning med henblik på at imødekomme særlige forventninger hos forbrugerne og tage højde for særlige forhold i forbindelse med fremstillingen, som anerkendes gennem anvendelse af kvalitetsbetegnelser;

1.  glæder sig over, at Det Fælles Forskningscenter (JRC) har fået tildelt 2 mio. EUR til at udvikle en mere solid europæisk metode, der accepteres af forskellige aktører, til fastsættelse af retningslinjer for en harmoniseret testprocedure og til anvendelse af denne metode til at foretage sammenlignende testning af fødevareprodukter i forskellige medlemsstater; bemærker, at der allerede er foretaget analyser på højt niveau, som bør tages i betragtning i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af denne metode; forventer, at testningen gennemføres hurtigst muligt og helst i 2018; opfordrer medlemsstaternes relevante myndigheder til at deltage aktivt i testningen og inkorporere denne metode i deres arbejdsgange;

2.  minder om, at det i henhold til den nuværende lovgivning er tilladt at sælge varer med forskellig sammensætninger eller karakteristika, hvis de blot fuldt ud overholder EU's bestemmelser og ikke markedsføres på en måde, som potentielt kan vildlede forbrugerne; understreger, at forbrugere har en bestemt opfattelse af mærkevarers primære karakteristika, og at forskelle med hensyn til specifikke legitime forventninger til et produkt skal fremhæves, især når et produkt adskiller sig væsentligt fra disse forventninger; understreger, at der snarest muligt bør træffes specifikke foranstaltninger til at forbyde praksis, som ikke er fuldt begrundet i nødvendigheden af at benytte lokale ingredienser, lokale præferencer med hensyn til smag eller bestræbelser på at forbedre folkesundheden ved at ændre sammensætningen af næringsstoffer, og at forbrugeren tydeligt skal gøres opmærksom herpå;

3.  opfordrer – i betragtning af, at der ydes EU-støtte til gennemførelsen af analyserne – Kommissionen til at gøre det obligatorisk at offentliggøre analyseresultaterne på alle officielle EU-sprog, så forbrugerne kan blive ordentligt orienteret om de pågældende produkters kvalitet og træffe deres valg i overensstemmelse hermed;

4.  glæder sig over offentlighedens interesse for emnet i de lande, hvor der er blevet foretaget analyser, og bemærker, at borgernes tillid til det indre marked er på spil, hvilket risikerer at få negative konsekvenser for både Unionen og de involverede interessenter, herunder producenter og fabrikanter;

5.  henviser til, at producenter og fabrikanter har adgang til det indre marked, men at dette også er præget af en skarp konkurrence, og til, at visse varemærker er velkendte og velanskrevne i hele EU;

6.  bemærker, at lokale producenter og fabrikanter har svært ved at deltage i det indre marked, hvilket bl.a. skyldes utilstrækkelige ressourcer eller utilstrækkelig markedsadgang og skarp konkurrence på markedet;

7.  mener, at EU er nødt til at forbedre de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, som fastlægger de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre, at forbrugerne oplyses om fødevarer og ikke vildledes af urimelig handelspraksis over for forbrugerne, når de skal træffe en købsbeslutning, også for at imødekomme bekymringer hos de europæiske borgere og i sektoren med hensyn til forskellige produkter med et vildledende identisk udseende, men forskellige kvalitetsstandarder og/eller ingredienser, der sælges under samme varemærke i forskellige medlemsstater, i lyset af den skadelige virkning, som denne praksis har for det indre markeds funktion;

8.  mener, at medlemsstaternes myndigheder og forbrugerorganisationer i mellemtiden bør gøre fuld brug af de eksisterende muligheder for retlige foranstaltninger som beskrevet i Kommissionens meddelelse af 26. september 2017 om anvendelse af EU's føde- og forbrugerbeskyttelseslovgivning i spørgsmål om to forskellige kvaliteter af produkter (2017/C 327/01(1)) for at undgå forstyrrelser på det indre marked;

9.  mener også, at der skal sættes en stopper for praksissen med "ét mærke, ét produkt, men forskelligt indhold og forholdsmæssig sammensætning" ved en ændring af artikel 6 og listen over former for handelspraksis i bilag I til direktiv 2005/29/EF(2) af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne; opfordrer på det kraftigste til, at der foretages ændringer af lovgivningen med henblik på at sikre, at varer af samme fabrikat, men af forskellig kvalitet eller med forskellige ingredienser, markedsføres med forskellig mærkning, og at virksomheder, som gør sig skyldige i fortsat urimelig handelspraksis, straffes hårdt og eventuelt udelukkes fra visse markeder;

10.  opfordrer medlemsstaterne og deres respektive myndigheder og laboratorier til at foretage og fortolke analyser, der sammenligner fødevarers sammensætning – især produkter, der sælges under internationale varemærker og under private handelsmærker – i overensstemmelse med fælles vedtagne standarder såsom de standarder, der er udarbejdet af Kommissionens Fælles Forskningscenter, inden for ovennævnte rammer eller stykke, til at give producenter og fabrikanter mulighed for at fremsætte bemærkninger til resultaterne, inden de offentliggøres, og til at forelægge resultaterne på en objektiv og gennemsigtig måde ved at give offentligheden adgang til de fuldstændige rapporter;

11.  er af den opfattelse, at fabrikanterne ikke bør vente, til den nye lovgivning indføres, men være proaktive og træffe passende forholdsregler for at sikre gennemsigtighed med hensyn til sammensætningen af deres produkter og fuld respekt for forbrugerne; støtter aktiv inddragelse af borgerne med hensyn til at identificere og bekæmpe produkter med to forskellige kvaliteter gennem et europæisk varslingssystem; mener, at der, indtil denne praksis ændres, kunne indføres en ordning, hvor det anføres, at der ved fremstillingen af bestemte produkter er blevet anvendt en lokal opskrift, således at forbrugerens ret til et informeret valg respekteres, og synligheden af fabrikanternes initiativer vedrørende anvendelsen af traditionelle lokale praksisser øges; opfordrer Kommissionen til at videreudvikle begrebet "referenceprodukt", som lokalt eller regionalt tilpassede opskrifter kan sammenlignes med, og som giver mulighed for at tydeliggøre forskellene over for forbrugeren, og etablere en offentlig database med henblik på oplysning af forbrugerne om de specifikke kriterier, som fabrikanter og producenter anvender til produkter med "forskellige opskrifter" i en given medlemsstat samt årsagerne til, at disse strategier anvendes; glæder sig i den forbindelse over initiativet fra de producenter og fabrikanter, der har meddelt, at de vil ændre deres opskrifter;

12.  støtter producenters og fabrikanters initiativer med hensyn til specifik mærkning af varer og minder om, at den europæiske lovgivning allerede giver mulighed for at indføre kvalitetsmærker såsom "beskyttet oprindelsesbetegnelse" (BOB) og "beskyttet geografisk betegnelse" (BGB) for produkter med en særlig tilknytning til en bestemt region, "garanteret traditionel specialitet" (GTS) for produkter, som er kendetegnet ved en traditionel fremstillingsproces, produkter fra bjergegne eller produkter fra regionerne i EU's yderste periferi; understreger, at sådanne ordninger både tilgodeser forbrugernes ret til et informeret valg og et velfungerende indre marked; er overbevist om, at et af midlerne til bekæmpelse af misbrug i forbindelse med mærkning er fremme af korte forsyningskæder i fødevareindustrien og etablering af lokale kvalitetsmærker; anerkender, at det har negative konsekvenser for landbrugerne og fødevareforarbejdningssystemet, når landbrugsfødevarer og deres kvalitet drages i tvivl; opfordrer medlemsstaterne, og især de nationale forbruger- og fødevaremyndigheder, til at sikre, at EU's forbrugerlovgivning overholdes, samt til at håndhæve den europæiske fødevaresikkerheds- og fødevaremærkningslovgivning på nationalt niveau;

13.  opfordrer producenter til at overveje at påføre emballagen et logo som indikation af, at det samme varemærke og den samme emballage anvendes med samme indhold og kvalitet i alle medlemsstater;

14.  opfordrer til hurtig udvikling af kapaciteter og mekanismer på EU-plan i en specialiseret overvågnings- og tilsynsenhed i et eksisterende EU-organ (JRC, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) eller andre), til at begrænse bureaukratiet til et minimum, overvåge sammenhængen i sammensætningen og den proportionale anvendelse af ingredienser i fødevarer, som er ens mærket og emballeret, og vurdere komparative laboratorieanalyser med henblik på at identificere denne uredelige handelspraksis ved markedsføring af fødevarer;

15.  opfordrer til bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder inden for rammerne af de eksisterende retsforskrifter, f.eks. netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, om nødvendigt med støtte fra eksisterende europæiske institutioner, navnlig EFSA, Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA) og JRC;

16.  understreger, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle med hensyn til at gøre offentligheden bevidst om producenters og fabrikanters urimelige handelspraksis, og opfordrer til øget støtte til borgeraktiviteter og institutionelle og individuelle whistleblowere inden for fødevaresikkerhed og forbrugerrettigheder;

17.  er bekymret for, at manglende eller langsommelig indsats fra EU's side kan føre til en risiko for at der skabes afstand mellem borgerne og EU, idet der ikke træffes konkrete foranstaltninger på kort sigt for at løse problemet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

16.5.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Jacques Colombier, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Beata Gosiewska, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Paul Brannen, Elsi Katainen, Gabriel Mato, Susanne Melior, Momchil Nekov, Annie Schreijer-Pierik, Ramón Luis Valcárcel Siso, Thomas Waitz

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Birgit Collin-Langen

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

41

+

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Ulrike Müller

ECR

Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Laurenţiu Rebega

EFDD

Marco Zullo

ENF

Jacques Colombier, Philippe Loiseau

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Anja Hazekamp, Maria Lidia Senra Rodríguez

PPE

Daniel Buda, Birgit Collin-Langen, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Gabriel Mato, Mairead McGuinness, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Ramón Luis Valcárcel Siso

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Paul Brannen, Nicola Caputo, Susanne Melior, Momchil Nekov, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Maria Gabriela Zoană

Verts/ALE

José Bové, Bronis Ropė, Thomas Waitz

1

EFDD

John Stuart Agnew

1

0

S&D

Paolo De Castro

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 327 af 29.9.2017, s. 1.

(2)

EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.


BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

Den følgende liste udarbejdes på frivillig basis og udelukkende på ordførerens ansvar. Ordføreren har modtaget input fra følgende foretagender eller personer som led i udarbejdelsen af betænkningen inden vedtagelsen i udvalget:

Enhed og/eller person

ANEC

BEUC

Czech Confederation of Commerce and Tourism

dTest

EuroCommerce

Det Europæiske Hjertenet

FoodDrinkEurope

Henkel

Independent Retail Europe

International Association for Soaps, Detergents and Maintenance Products

Nestlé

Potravinářská komora České republiky

Trade union in the food industry of the Czech Republic

University of Chemistry and Technology Prague

Verbraucherzentrale


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Maria Grapini, Liisa Jaakonsaari, Eva Maydell, Marlene Mizzi, Nosheena Mobarik, Jiří Pospíšil, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Richard Sulík, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Birgit Collin-Langen, Julia Reda, Marc Tarabella, Matthijs van Miltenburg, Sabine Verheyen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Asim Ademov, Isabella De Monte, Sylvie Goddyn, Kateřina Konečná


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

33

+

ALDE

Dita Charanzová, Matthijs van Miltenburg, Jasenko Selimovic

ECR

Daniel Dalton, Nosheena Mobarik, Richard Sulík, Anneleen Van Bossuyt

EFDD

Marco Zullo

GUE/NGL

Kateřina Konečná

PPE

Asim Ademov, Carlos Coelho, Birgit Collin-Langen, Anna Maria Corazza Bildt, Eva Maydell, Jiří Pospíšil, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mihai Ţurcanu, Sabine Verheyen

S&D

Biljana Borzan, Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Isabella De Monte, Maria Grapini, Liisa Jaakonsaari, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella

VERTS/ALE

Pascal Durand, Julia Reda

3

-

EFDD

John Stuart Agnew

ENF

Sylvie Goddyn, Mylène Troszczynski

1

0

GUE/NGL

Dennis de Jong

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 29. august 2018Juridisk meddelelse