Procedure : 2017/2128(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0268/2018

Indgivne tekster :

A8-0268/2018

Forhandlinger :

PV 13/09/2018 - 4
CRE 13/09/2018 - 4

Afstemninger :

PV 13/09/2018 - 10.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0356

BETÆNKNING     
PDF 714kWORD 81k
23.7.2018
PE 618.104v02-00 A8-0268/2018

om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler

(2017/2128(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Pavel Poc

ÆNDRINGSFORSLAG
BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER
 FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

BEGRUNDELSE – RESUMÉ AF FORHOLDENE OG KONKLUSIONER

Generel baggrund og oversigt over dokumentationskilder

I maj 2017 anmodede Europa-Parlamentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) om tilladelse til at udarbejde en betænkning om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, i det følgende benævnt "forordningen". Denne betænkning er en del af ENVI's program for gennemførelseskontrol.

Ekspertise om gennemførelsen af forordningen blev leveret af Enheden for Efterfølgende Evaluering (EVAL) i Direktoratet for Konsekvensanalyse og Europæisk Merværdi under Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning, GD EPRS. Med henblik på at forberede den nødvendige forskningsmæssige dokumentation blev der bestilt en undersøgelse med det formål at evaluere gennemførelsen af forordningen. Resultaterne blev samlet i en European Implementation Assessment (europæisk gennemførelsesvurdering) og offentliggjort i april 2018(1).

Undersøgelsen er baseret på fire indbyrdes forbundne forskningsstrenge:

-  "Evaluering af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og deres virkninger. Kortlægning af medlemsstaternes anvendelse af undtagelserne i forordningens artikel 53"

-  "Vurdering af kriterier og kapacitet til pålidelig og harmoniseret farlighedsidentifikation af aktivstoffer"

-  "Vurdering af medlemsstaternes kapacitet til pålidelig "godkendelse af plantebeskyttelsesmidler" og dens ensartethed"

-  "Kortlægning af den videnskabelige praksis til evaluering (risikovurdering) af aktivstoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler".

Der er aldrig tidligere blevet foretaget en omfattende undersøgelse af forordningens indvirkninger. I forbindelse med den europæiske gennemførelsesvurdering blev der indsamlet nye data og resultater, og den er den primære kilde til information i denne gennemførelsesbetænkning.

Det bør bemærkes, at Kommissionen i november 2016 offentliggjorde en køreplan om Refit-evalueringen(2) af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester, hvis resultater ventes i begyndelsen af 2019.

Hovedformålet med begge evalueringer er at vurdere gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009. Selv om området for Kommissionens evaluering er bredere(3), er det sæt standardkriterier, der er brugt ved evalueringerne, det samme.

Desuden nåede Den Europæiske Ombudsmand i februar 2016 frem til sin konklusion i sag 12/2013/MDC om Kommissionens praksis med hensyn til godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Kommissionen har som den ansvarlige for risikostyring pligt til at sikre, at de aktivstoffer, som den godkender, hverken er til skade for menneskers sundhed, dyrs sundhed eller miljøet. Ombudsmanden fandt, at Kommissionen kan være for eftergivende i sin praksis og måske ikke tager tilstrækkeligt hensyn til forsigtighedsprincippet.

Ordføreren har også taget relevante domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol og andre relevante præjudicielle afgørelser i betragtning.

Den nylige kontrovers om fornyelsen af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat har yderligere understreget, at tilliden til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU er blevet alvorligt undermineret. I oktober 2017 meddelte Kommissionen, at det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider"(4) opfylder betingelserne for behandling. Over 1 million borgere opfordrede Kommissionen til at "foreslå medlemsstaterne at indføre et forbud mod glyphosat, reformere godkendelsesproceduren for pesticider og fastsætte obligatoriske EU-reduktionsmål for anvendelsen af pesticider".

I lyset heraf besluttede Europa-Parlamentet i februar 2018 at nedsætte et udvalg, Det Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider (PEST), med det formål at analysere og vurdere bl.a. godkendelsesproceduren for pesticider i Unionen, herunder den anvendte metode og dens videnskabelige kvalitet, procedurens uafhængighed af branchen samt gennemsigtigheden i beslutningsprocessen og resultaterne heraf.

Derudover foreslog Kommissionen i april 2018 som opfølgning på sit svar til det pågældende borgerinitiativ(5), at der skulle foretages en målrettet revision af den generelle fødevarelovgivning, og offentliggjorde forslag til en forordning om gennemsigtighed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden(6), der bl.a. ændrer de forordninger, hvis gennemførelse behandles her.

Dette viser, at det står højt på den politiske dagsorden at evaluere et komplekst regelsæt til harmonisering og overvågning af markedsføring af plantebeskyttelsesmidler på EU's indre marked.

Alle ovennævnte fakta er brugt som input til den foreliggende betænkning. Ordføreren tager også højde for andre relevante undersøgelser og rapporter udført af nationale myndigheder og aktører.

Forordningen og EU's politik for pesticider

I 2006 vedtog Kommissionen en tematisk strategi for bæredygtig anvendelse af pesticider i alle medlemsstater. Som opfølgning herpå offentliggjorde Kommissionen i 2006 et forslag til en forordning om ophævelse af direktiv 91/414/EØF. Den endelige retsakt (forordning (EF) nr. 1107/2009, som det drejer sig om her) blev offentliggjort i EU-Tidende i 2009.

Ved den forordning blev der fastlagt bestemmelser om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i den form, hvori de frembydes til salg, samt om markedsføring, anvendelse og kontrol heraf i EU. Forordningen indeholder både bestemmelser om godkendelse af aktivstoffer, safenere og synergister, som plantebeskyttelsesmidler indeholder eller består af, og bestemmelser om adjuvanter og hjælpestoffer.

Et vigtigt nyt element, der blev indført ved forordningen, var en række strenge udelukkelseskriterier(7), der benyttes ved godkendelse af aktivstoffer på EU-plan. Disse kriterier blev indført med sigte på at fjerne de mest giftige stoffer fra markedet ved et forbud. Indførelsen af udelukkelseskriterier indebærer, at godkendelsesprocessen bestemmes af en farebaseret tilgang, hvilket ikke var tilfældet under Rådets direktiv 91/414/EF.

Den farebaserede tilgang blev understøttet af et andet princip i EU's miljølovgivning: forsigtighedsprincippet. Medlemsstaterne skal navnlig ikke forhindres i at anvende forsigtighedsprincippet i tilfælde af videnskabelig usikkerhed omkring de risici, som plantebeskyttelsesmidler udgør for menneskers og dyrs sundhed og miljøet.

Reguleringsmæssige procedurer for godkendelse af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler

I Den Europæiske Union er plantebeskyttelsesmidler underlagt en dobbelt godkendelsesproces: Aktivstoffer godkendes på EU-plan, kommercielle plantebeskyttelsesmidler godkendes efterfølgende på medlemsstatsplan.

Tre hovedinstrumenter udgør kernen i forordningen:

a)  godkendelse af aktivstoffer ved de nationale kompetente myndigheder, EFSA og Kommissionen sammen med eksperter fra medlemsstaterne (som er medlem af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder)

b)  godkendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende godkendte aktivstoffer

c)  håndhævelse af de reguleringsmæssige afgørelser, der er truffet som led i godkendelserne.

Godkendelsesproceduren består af en række faser:

1.  Ansøgningen om godkendelse indsendes til et EU-land, som kaldes den rapporterende medlemsstat (RMS)

2.  RMS kontrollerer, om ansøgningen opfylder betingelserne for behandling

3.  RMS udarbejder et udkast til vurderingsrapport

4.  EFSA afgiver sin konklusion

5.  Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder stemmer om godkendelse eller ikkegodkendelse

6.  Vedtagelse ved Kommissionen

7.  Offentliggørelse af en forordning i Den Europæiske Unions Tidende.

Et plantebeskyttelsesmiddel indeholder normalt mere end én komponent. Den aktive komponent mod skadedyr/plantesygdomme kaldes et "aktivstof". Plantebeskyttelsesmidler indeholder mindst et godkendt aktivstof, og disse kan indeholde mikroorganismer, feromoner og planteekstrakter.

Kontrollen af markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler og af deres anvendelse foretages af medlemsstaterne.

De vigtigste områder, der giver anledning til bekymring

Den europæiske gennemførelsesvurdering, som er blevet offentliggjort af EPRS, viser, at der er en række forskellige problemer i forbindelse med gennemførelsen af forordningen. I udkastet til betænkning fokuserer ordføreren hovedsageligt på de aspekter, der har negative følger for opnåelsen af målene for sundheden og miljøet.

De omfatter især en stigning i antallet af undtagelser, der indrømmes under henvisning til artikel 53 uden tilfredsstillende begrundelser, eller det, at et antal afgørende aspekter ikke vurderes i tilstrækkeligt omfang (f.eks. ikketilsigtede blandinger og effekter som følge af kombinationer, miljømæssig indvirkning på biodiversiteten, pesticidnedbrydning ved lave koncentrationer, udviklingsmæssig immunotoksicitet og udviklingsmæssig neurotoksicitet).

Forordningen har ganske vist resulteret i klare fremskridt i form af bedre beskyttelse af folkesundheden og miljøet som følge af indførelsen af de faremæssige udelukkelseskriterier, men utilstrækkelig harmonisering (f.eks. økotoksikologi) er til hinder for evaluering af stoffer og dermed for effektiv gennemførelse på relevante videnskabelige områder.

Evalueringen har påpeget en række problemområder vedrørende gennemsigtighed. Særlig problematisk er, at der ikke er økonomisk overkommelige og tilgængelige alternativer til rådighed, og at man ikke i tilstrækkelig grad fremmer god landbrugspraksis i forbindelse med integreret skadedyrsbekæmpelse og heller ikke øget brug og tilrådighedsstillelse af lavrisikostoffer. Det ser også ud til, at forordningens formål og instrumenter tilsyneladende ikke er i tråd med EU's politikker inden for landbrug, fødevaresikkerhed, klimaændringer og bæredygtig brug af pesticider samt maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer og foder. Håndhævelsen af forordningen er problematisk. Der er tegn på en stigning i handelen med ulovlige og forfalskede plantebeskyttelsesmidler, hvilket er blevet konstateret i de seneste år.

Ordførerens henstillinger

Ordføreren er overbevist om, at det er nødvendigt med en yderligere indsats på både EU-plan og nationalt plan for at sikre effektiv gennemførelse af forordningen. Selv om forordningens målsætninger for sundhed og miljø beskrives som relevante for det faktiske behov, har evalueringen vist, at disse to målsætninger ikke opfyldes i praksis. Det er et resultat af de problemer med den praktiske gennemførelse af de tre vigtigste instrumenter i forordningen, som viste sig i EPRS's evaluering - a) godkendelse af stoffer, b) godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder godkendte stoffer, og c) håndhævelse af reguleringsmæssige afgørelser, der træffes som led i godkendelser.

For så vidt angår de negative indvirkninger på folkesundheden og miljøet anser ordføreren en række aspekter af gennemførelsen for at være særlig problematiske. Det drejer sig bl.a. om følgende: misbrug af godkendelsesproceduren for nødsituationer som dokumenteret af det øgede antal undtagelser, der gøres i henhold til artikel 53, hyppig brug af proceduren med bekræftende data, forordningens forenelighed med forsigtighedsprincippet, ufuldstændig harmonisering af datakrav og de metoder, der anvendes inden for nogle videnskabelige områder, og som anvendes til evaluering af stoffer ud fra udelukkelseskriterierne.

Ordføreren glæder sig over de nylige forslag fra Kommissionen om gennemsigtighed og bæredygtighed i EU's risikovurderingsmodel, der bl.a. dækker plantebeskyttelsesmidler, men må samtidig konstatere, at nogle af de afgørende aspekter i den proces, hvor man træffer de reguleringsmæssige afgørelser, ikke behandles i tilstrækkeligt omfang i dette forslag, og navnlig risikostyringsfasen hos Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder i forbindelse med godkendelse af aktivstoffer. Øget gennemsigtighed er også nødvendig for de dele af godkendelsen, som ligger hos medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Dertil kommer, at effektiv gennemførelse ikke kan opnås uden en bedre harmonisering med EU's politikker og uden øgede incitamenter til at fremme alternative løsninger.

Den foreliggende dokumentation viser, at håndhævelsen af reguleringsmæssige afgørelser inden for rammerne af forordningen ikke er tilstrækkelig, og at det er nødvendigt med bedre kontrol på nationalt plan.

(1)

http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_STU(2018)615668

(2)

https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/refit_en

(3)

Den dækker navnlig forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, som der er fokus på i denne gennemførelsesbetænkning, og forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på fødevarer og foder af vegetabilsk og animalsk oprindelse.

(4)

http://ec.europa.eu/citizens-initiative/public/initiatives/successful/details/follow-up/2017/000002/en?lg=en

(5)

http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/3/2017/EN/C-2017-8414-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF

(6)

https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/initiatives/com-2018-179_en

(7)

I artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastslås, at et aktivstof kun bliver godkendt, hvis det ikke klassificeres som kræftfremkaldende, mutagent, reproduktionstoksisk, persistent og bioakkumulerende, toksisk for miljøet eller som hormonforstyrrende for mennesker og arter uden for målgruppen. Det betyder, at hvis den fase, hvor farer identificeres, resulterer i klassificering af et aktivstof som opfyldende et hvilket som helst af ovennævnte udelukkelseskriterier, bør stoffet forbydes, og som følge heraf bør dets anvendelse i plantebeskyttelsesmidler også forbydes i Den Europæiske Union (Bozzini 2018, Bilag II til den europæiske gennemførelsesvurdering, s. 21).


FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler

(2017/2128(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(4),

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse(5),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 18. februar 2016 i sag 12/2013/MDC om Kommissionens praksis med hensyn til godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticider)(6),

–  der henviser til den europæiske gennemførelsesvurdering af forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og de relevante bilag dertil som offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (GD EPRS)(7) i april 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 23. november 2016 i sag C-673/13 P, Kommissionen mod Stichting Greenpeace Nederland og PAN Europe, og C-442/14, Bayer CropScience mod Board for the authorisation of plant protection products and biocides,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 11. april 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 [om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer](8),

–  der henviser til kommissoriet for og arbejdet i Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider (PEST),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0268/2018),

A.  der henviser til, at evalueringen af gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 (i det følgende benævnt "forordningen") har vist, at målsætningerne om at beskytte menneskers og dyrs sundhed og miljøet ikke er blevet opfyldt fuldt ud, og at der bør foretages forbedringer med henblik på at opfylde alle målsætningerne i forordningen;

B.  der henviser til, at evalueringen af gennemførelsen af forordningen bør ses i sammenhæng med EU's overordnede politik for pesticider, herunder bestemmelserne i direktiv 2009/128/EF (direktivet om bæredygtig anvendelse), forordning (EU) nr. 528/2012 (biocidforordningen), forordning (EF) nr. 396/2005 (forordningen om maksimalgrænseværdier) og forordning (EF) nr. 178/2002 (den generelle fødevarelovgivning);

C.  der henviser til, at gennemførelsen af forordningen ikke er tilfredsstillende og bør være i overensstemmelse med EU-politikker inden for relaterede områder, herunder pesticidområdet;

D.  der henviser til, at den foreliggende dokumentation viser, at den praktiske gennemførelse af forordningens tre vigtigste områder – de to typer godkendelse og håndhævelsen af reguleringsmæssige afgørelser – giver anledning til forbedring og ikke sikrer en fuldstændig opfyldelse af målsætningerne i forordningen;

E.  der henviser til, at Kommissionen slet ikke har anvendt visse af forordningens bestemmelser, navnlig artikel 25 om godkendelse af safenere og synergister samt artikel 27 om en negativliste over uacceptable hjælpestoffer;

F.  der henviser til, at andre centrale bestemmelser såsom anvendelsen af udelukkelseskriterier for hormonforstyrrende aktivstoffer er blevet væsentligt forsinket som følge af Kommissionens ulovlige adfærd;

G.  der henviser til, at interessenter har givet udtryk for bekymring vedrørende evalueringsmetoden, som den er fastsat ved lov, navnlig for så vidt angår hvem der skal foretage videnskabelige undersøgelser og fremlægge dokumentation for evalueringer af aktivstoffer og anvendelse af den farebaserede tilgang i forbindelse med disse evalueringer;

H.  der henviser til, at bevisbyrden fortsat skal være pålagt ansøgeren for at sikre, at der ikke anvendes offentlige midler ved undersøgelser, som i sidste ende kan gavne private interesser; der henviser til, at der samtidig skal sikres gennemsigtighed i samtlige af godkendelsesprocedurens faser i fuld overensstemmelse med intellektuelle ejendomsrettigheder, og at det ligeledes skal sikres, at principperne for god laboratoriepraksis overholdes i hele Unionen;

I.  der henviser til, at den praktiske gennemførelse af den fastlagte evalueringsmetode giver anledning til bekymring; der henviser til, at der navnlig er betydelig bekymring over den ufuldstændige harmonisering af datakrav og metoder, der anvendes, og som kan være til hinder for evalueringsprocessen;

J.  der henviser til, at man fandt, at de nationale kompetente myndigheders arbejde er en særdeles vigtig faktor, der påvirker vurderingen af aktivstoffer; der henviser til, at der er væsentlige forskelle fra medlemsstat til medlemsstat for så vidt angår tilgængelig ekspertise og personale; der henviser til, at forordningen og de relevante understøttende lovkrav ikke gennemføres på en ensartet måde i alle medlemsstater, og at dette har betydelige konsekvenser for sundhed og miljø;

K.  der henviser til, at gennemsigtigheden bør forbedres i alle faser af godkendelsesproceduren, og at øget gennemsigtighed kan bidrage til at vinde befolkningens tillid til det system, der regulerer plantebeskyttelsesmidler; der henviser til, at gennemsigtigheden i de kompetente myndigheders aktiviteter i forbindelse med godkendelsen i mange tilfælde også er utilfredsstillende; der endvidere henviser til, at Kommissionen har foreslået ændringer til den generelle fødevarelovgivning med henblik på at øge gennemsigtigheden og imødekomme bekymringerne vedrørende de data og den dokumentation, der fremlægges under evalueringsprocessen;

L.  der henviser til, at godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, som udelukkende finder sted på nationalt plan, ofte udsættes for forsinkelser i risikostyringsmæssige afgørelser; der henviser til, at dette medfører, at der i nogle tilfælde sker en stigning i antallet af godkendelser, som medlemsstaterne giver efter undtagelsesordningen, hvor der gøres brug af forordningens artikel 53; der henviser til, at der er tilfælde, hvor en sådan undtagelse anvendes stik imod, hvad der var lovgiverens oprindelige hensigt;

M.  der henviser til, at forordningen indfører en bestemmelse om, at integreret bekæmpelse af skadegørere skal indgå i de lovbestemte forvaltningskrav i henhold til den fælles landbrugspolitiks regler for krydsoverensstemmelse, men at dette endnu ikke er sket;

N.  der henviser til, at den foreliggende dokumentation viser, at denne lovgivning på EU-plan øger værdien af og tilfører værdi til de nationale bestræbelser og aktioner;

O.  der henviser til, at der som regel først tænkes i alternativer, når der er gennemført lovændringer; der henviser til, at det fremgår af de seneste vurderinger (30/5/2018)(9), f.eks. i forbindelse med det udvidede forbud mod neonicotinoider, at der i 78 % af de tilfælde, hvor der bruges neonicotinoider, findes ikke-kemiske alternativer;

P.  der henviser til, at der ikke er indgivet ansøgning om godkendelse af nye aktivstoffer siden den 31. maj 2016; og at innovation og udvikling af nye produkter, især lavrisikoprodukter, er afgørende;

Q.  der henviser til, at tilgængeligheden af forfalskede pesticider er meget bekymrende; der henviser til, at de kan skade både miljøet og forordningens effektivitet;

De vigtigste konklusioner

1.  mener, at EU er det rette niveau, hvor reguleringsmæssige tiltag på området pesticider fortsat bør finde sted;

2.  påpeger, at miljømæssige foranstaltninger med henblik på at forebygge, begrænse og inddæmme spredningen af patogener og skadedyr skal forblive fokus for alle nuværende og yderligere foranstaltninger;

3.  mener, at forordningens vedtagelse og gennemførelse er et vigtigt fremskridt i behandlingen af plantebeskyttelsesmidler i EU sammenlignet med tidligere;

4.  fremhæver, at der bør lægges særlig vægt på små og mellemstore virksomheders rolle ved udviklingen af nye produkter, da små og mellemstore virksomheder ofte mangler de betydelige ressourcer, der er nødvendige i processen for udvikling og godkendelse af nye stoffer;

5.  er bekymret over, at forordningen ikke er blevet gennemført effektivt, og at dens målsætninger for så vidt angår landbrugsproduktion og innovation som følge heraf ikke bliver opfyldt i praksis; fremhæver, at antallet af pesticidaktive stoffer er faldende, til dels som følge af et lavt innovationsniveau;

6.  minder om, at der er et stort behov for en integreret tilgang, og at forordning (EF) nr. 1185/2009 om statistik over pesticider(10) skal indgå i vurderingen, idet resultaterne skal bruges til at reducere mængder og derved minimere risiciene og deres negative indvirkning på sundhed og miljø;

7.  bemærker, at forordningens formål og instrumenter og gennemførelsen af den ikke altid er tilstrækkelig strømlinet med EU's politikker inden for landbrug, sundhed, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, vandkvalitet, klimaændringer, bæredygtig brug af pesticider og maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer og foder;

8.  minder om, at forsigtighedsprincippet er et generelt princip i EU, der er nedfældet i artikel 191 i TEUF, at det tager sigte på at sikre et højt beskyttelsesniveau på miljøområdet i kraft af forebyggende beslutninger i tilfælde af risici; påpeger, at anvendelsen heraf tydeligvis er utilstrækkelig inden for den generelle ramme for analyse af risici i forbindelse med pesticider;

9.  finder det uacceptabelt, at godkendelseskravene for safenere og synergister stik mod forordningens artikel 25 endnu ikke er blevet anvendt;

10.  finder det uacceptabelt, at negativlisten over hjælpestoffer endnu ikke er blevet vedtaget, især efter forbuddet mod kombinationen af POE-tallowamin og glyphosat, som har understreget, at visse hjælpestoffer kan have skadelige virkninger;

11.  bemærker Kommissionens løbende Refit-evaluering af forordning (EF) nr. 1107/2009 og dens planlagte gennemførelse inden november 2018; har tillid til, at disse resultater vil være et passende grundlag for medlovgiverne til at diskutere den fremtidige udvikling af forordningen;

12.  er bekymret over den støt stigende brug og de konstaterede tilfælde af misbrug af godkendelser i nødsituationer, som gives under henvisning til artikel 53 i nogle medlemsstater; bemærker, at nogle medlemsstater benytter artikel 53 væsentligt oftere end andre; bemærker den tekniske bistand, der ydes af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i overensstemmelse med artikel 53, stk. 2, i forordningen i forbindelse med undersøgelsen af brugen af godkendelser i nødsituationer; bemærker resultaterne af EFSA's undersøgelse af brugen af godkendelser i nødsituationer i 2017 for tre neonicotinoider, som viste, at mens nogle godkendelser i nødsituationer var nødvendige og inden for rammerne af de parametre, der er fastlagt i lovgivningen, var andre uberettigede; finder det væsentligt, at medlemsstaterne leverer de data, der er nødvendige for at gøre EFSA i stand til reelt at opfylde sit mandat;

13.  understreger betydningen af, at den politiske beslutningstagning hviler på et videnskabeligt grundlag, dvs. verificer- og reproducerbar dokumentation produceret efter internationalt anerkendte videnskabelige principper, med hensyn til aspekter såsom retningslinjer, god laboratoriepraksis og peer-reviewed forskning;

14.  er bekymret for, at den ufuldstændige harmonisering af data- og testkrav inden for visse videnskabelige områder fører til ineffektive arbejdsmetoder, manglende tillid mellem nationale myndigheder og unødige forsinkelser i tildelingen af godkendelser, hvilket kan have negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed, miljøet og landbrugsproduktionen;

15.  beklager de begrænsede offentligt tilgængelige oplysninger om evaluerings- og godkendelsesproceduren samt den begrænsede adgang til oplysninger; beklager, at der er en ringe grad af gennemsigtighed hos de rapporterende medlemsstater (når de agerer inden for rammerne af godkendelsesproceduren); mener, at oplysningernes tilgængelighed og brugervenlighed i fasen hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kan forbedres, og at gennemsigtighed i risikostyringsfasen synes at mangle og også anses for problematisk af aktører; glæder sig over Det Europæiske Kemikalieagenturs bestræbelser på via agenturets websted at øge gennemsigtigheden og brugervenligheden og mener, at denne model også fremover kan anvendes til at forbedre gennemsigtigheden;

16.  fremhæver, at troværdigheden ved systemet til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler afhænger stærkt af offentlighedens tillid til EU's agenturer, som leverer de videnskabelige udtalelser, der ligger til grund for godkendelse og risikostyring; understreger, at gennemsigtighed i den videnskabelige vurderingsproces er vigtig for at opretholde offentlighedens tillid; opfordrer derfor til, at relevante agenturer finansieres tilstrækkeligt og råder over det nødvendige personale til at sikre en uafhængig, gennemsigtig og rettidig godkendelsesproces; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen i sin Refit-evaluering af den generelle fødevarelovgivning konkluderede, at EFSA har været meget gennemsigtig og har delt data inden for rammerne af de strenge fortrolighedsregler, der er fastsat af medlovgiverne; glæder sig desuden over EFSA's løbende bestræbelser på at forbedre sit system for at sikre uafhængighed og håndtering af potentielle interessekonflikter, der blev rost af Revisionsretten som det mest avancerede system blandt de reviderede agenturer i 2012, og som for nylig er blevet opdateret i juni 2017; opfordrer Kommissionen til at foreslå forbedringer for yderligere at forbedre reguleringsprocessens gennemsigtighed, herunder adgang til data i sikkerhedsundersøgelser, der indsendes af producenter i forbindelse med deres ansøgninger om markedsgodkendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU; anerkender nødvendigheden af at revidere proceduren for at forbedre vurderingerne, øge uafhængigheden af de myndigheder, der har til opgave at foretage undersøgelserne, undgå interessekonflikter og gøre proceduren mere gennemsigtig;

17.  opfordrer Kommissionen til at indføre et anvendelseskatalog på europæisk plan for at forbedre harmoniseringen af forordningen;

18.  er bekymret over, at de plantebeskyttelsesmidler, der er til rådighed på markedet, og deres anvendelse fra brugernes side i nogle tilfælde ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de relevante godkendelsesbetingelser for så vidt angår deres sammensætning og brug, fremhæver, at ikke-professionel brug så vidt muligt bør begrænses for at forebygge misbrug;

19.  understreger vigtigheden af uddannelse for professionelle brugere for at sikre en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler; finder det passende at skelne mellem professionelle og ikke-professionelle brugere; bemærker, at plantebeskyttelsesmidler bruges i private haver, på jernbaner og i offentlige parker;

20.  fastslår, at medlemsstaternes ret til at nægte godkendte plantebeskyttelsesmidler forbliver upåvirket;

21.  understreger, at forordningen bør afspejle behovet for at fremme landbrugsmetoder baseret på integreret skadedyrsbekæmpelse bedre, herunder ved at fremme udvikling af lavrisikostoffer; fremhæver, at det manglende udbud af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler hindrer udviklingen af integreret skadedyrsbekæmpelse; bemærker med bekymring, at kun ti ud af de 500 stoffer, der findes på EU's marked, er godkendt som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler;

22.  understreger, at godkendelse og fremme af lavrisikopesticider, som ikke er kemiske, er en vigtig foranstaltning til fremme af bekæmpelse af skadegørere med lav pesticidanvendelse; anerkender, at der er behov for yderligere forskning i disse midler, da de i deres sammensætning og funktion adskiller sig radikalt fra konventionelle midler; understreger, at dette også kræver større ekspertise hos EFSA og de nationale myndigheder med henblik på vurdering af de biologiske aktivstoffer; understreger, at plantebeskyttelsesmidler af biologisk oprindelse bør underkastes samme strenge vurderinger som andre stoffer; opfordrer Kommissionen til, i tråd med sin beslutning af 8. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse, at fremsætte et særligt lovforslag om ændring af forordning (EF) nr. 1107/2009, uden for den generelle revision i forbindelse med Refit-initiativet, med henblik på at indføre en forenklet evaluerings-, godkendelses- og registreringsprocedure for lavrisikopesticider;

23.  finder, at forordning (EF) nr. 1107/2009 også skal tilpasses for i højere grad at medtage stoffer, der ikke betragtes som plantebeskyttelsesmidler, og som, når de anvendes til plantebeskyttelse, er underlagt denne forordning; bemærker, at sådanne stoffer er interessante alternativer med hensyn til integrerede produktionsmetoder og visse biokontrolprodukter;

24.  understreger, at der navnlig bør lægges vægt på og ydes støtte til plantebeskyttelsesmidler til mindre udbredte anvendelser, da virksomhedernes økonomiske incitament til at udvikle sådanne produkter aktuelt er begrænset; glæder sig over oprettelsen af koordineringsfaciliteten for mindre udbredte anvendelser som et forum for forbedring af koordineringen mellem medlemsstaterne, produktionsorganisationer og industrien i udviklingen af løsninger til mindre udbredte anvendelser;

25.  fremhæver, at mange godkendte plantebeskyttelsesmidler ikke er blevet evalueret i forhold til EU's standarder i mere end 15 år som følge af forsinkelser i godkendelsesprocedurerne;

26.  understreger betydningen af at skabe et innovationsvenligt regelsæt, der gør det muligt at erstatte ældre kemi med nye og bedre plantebeskyttelsesmidler; understreger betydningen af tilgængeligheden af et bredt spektrum af plantebeskyttelsesmidler med forskellige virkemåder for at undgå udvikling af resistens og opretholde en effektiv anvendelse af plantebeskyttelsesmidler;

27.  er bekymret over, at harmoniseringen af retningslinjer endnu ikke er konsolideret;

28.  understreger, at manglende eller ufuldstændige retningslinjer er alvorlige mangler, som har negative konsekvenser for gennemførelsen af forordningen og dermed for opfyldelsen af dens mål;

29.  fremhæver, at de tilgængelige vejledninger ikke altid er juridisk bindende, hvilket skaber reguleringsmæssig usikkerhed for ansøgere og rejser tvivl om resultaterne af de evalueringer, der foretages inden for rammerne af godkendelsesprocedurerne;

30.  bifalder zonesystemet og dets mål om at sikre en effektiv godkendelse af plantebeskyttelsesmidler; betragter proceduren for gensidig anerkendelse som et vigtigt redskab til at øge arbejdsdelingen og sikre overholdelse af frister; beklager gennemførelsesproblemerne i forbindelse med princippet om gensidig anerkendelse; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre den måde, hvorpå zonesystemet fungerer; understreger, at den fulde gennemførelse af den eksisterende lovgivning bør have til formål at undgå dobbeltarbejde og gøre nye stoffer tilgængelige for landbrugere uden unødige forsinkelser;

31.  understreger behovet for videndeling og erhvervelse af kompetencer i forbindelse med alternativer til kemiske pesticider og integreret bekæmpelse af skadegørere, herunder at finde det optimale sædskifte for landbrugsmarkeder og klimatiske forhold; bemærker endvidere, at dette allerede er blevet fastlagt i den horisontale regulering af den fælles landbrugspolitik – også i bedriftsrådgivningstjenesterne, der er finansieret under udvikling af landdistrikterne;

32.  udtrykker bekymring over den lille mængde af nye stoffer, der er blevet godkendt, samtidig med at andre stoffer er blevet taget af markedet; understreger betydningen af en passende værktøjskasse med plantebeskyttelsesmidler for at landbrugerne kan sikre EU's fødevareforsyning;

33.  udtrykker bekymring over, at EU's nuværende videnbaserede evalueringssystem for plantebeskyttelsesmidler i nyere debatter i stadig højere grad er blevet draget i tvivl; understreger betydningen af bevarelse og yderligere styrkelse af et system, der er videnskabeligt velfunderet, objektivt og baseret på dokumentation, der har gennemgået peer review og er indhentet via en åben og uafhængig, holistisk og tværfaglig videnskabelig tilgang i forbindelse med godkendelse af et aktivstof i overensstemmelse med EU's principper om fareanalyse og forsigtighedsprincippet som fastsat i den generelle fødevarelovgivning; insisterer på, at proceduren for den fornyede godkendelse af aktivstoffer skal tage hensyn til den faktiske anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt videnskabelige og teknologiske fremskridt på dette område; påpeger, at kompleksiteten i den nuværende evaluerings- og godkendelsesordning fører til, at fristerne overskrides, og kan betyde, at hele systemet ikke kan fungere ordentligt; påpeger derfor behovet for at revidere og forenkle ordningen;

34.  fremhæver ubalancen i antallet af ansøgninger mellem nogle medlemsstater i samme zone, som er af tilsvarende størrelse og har tilsvarende landbrugsbetingelser;

Henstillinger

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv gennemførelse af forordningen i hver deres rolle i de to godkendelsesprocedurer;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at afhjælpe den alvorlige og vedvarende underbemanding af de nationale kompetente myndigheder, som forsinker både fareidentifikationen og den indledende risikovurdering, der udføres af medlemsstaterne;

37.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende, at beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed samt miljøet er lovgivningens vigtigste målsætninger, samtidig med at landbrugsproduktionen forbedres og landbrugssektorens konkurrenceevne sikres;

38.  opfordrer industrien til at indsende alle data og videnskabelige undersøgelser til de rapporterende medlemsstater og EU's agenturer i et ensartet elektronisk og maskinlæsbart format; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en harmoniseret model for datainput for at lette dataudvekslingen mellem medlemsstaterne i alle processens faser; anerkender, at disse data skal håndteres inden for rammerne af EU's lovgivning om databeskyttelse og intellektuel ejendomsret;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at anvende forordningens artikel 9 om ansøgningers antagelighed stringent og kun acceptere fuldstændige ansøgninger om vurdering af aktivstoffer;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld og ensartet anvendelse af de faremæssige udelukkelseskriterier, jf. eksisterende harmoniserede retningslinjer, og til at sikre, at stoffer kun vurderes med hensyn til deres risiko, hvis det er godtgjort, at de ikke har farlige (udelukkelses-) egenskaber, således som det kræves i forordningen;

41.  opfordrer Kommissionen til omsider at gennemføre bestemmelserne om hjælpestoffer, safenere og synergister og til at opstille en liste over uacceptable hjælpestoffer og regler, så safenere og synergister afprøves på EU-plan, og for at sikre, at det kun er de kemikalier, der opfylder EU's godkendelseskriterier, der kan markedsføres;

42.  glæder sig over Kommissionens fortolkning af forsigtighedsprincippet som udtrykt i Refit-evalueringen af den generelle fødevarelovgivning(11) gående ud på, at det ikke er et alternativ til en risikohåndteringstilgang, men snarere en specifik form for risikostyring; minder om, at dette synspunkt også støttes af EU-Domstolens afgørelser(12); opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de udelukkelseskriterier, der er fastsat i forordningen, er egnede til formålet i denne henseende;

43.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til, når de fungerer som ansvarlige for risikostyringen i godkendelsesprocedurerne, at anvende forsigtighedsprincippet på behørig vis og til at være særlig opmærksomme på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper som defineret i forordningens artikel 3, stk. 14;

44.  opfordrer Kommissionen, agenturerne og de kompetente myndigheder til at revidere og forbedre kommunikationen om risikovurderingsprocedurer og risikostyringsbeslutninger for at øge befolkningens tillid til godkendelsessystemet;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre gennemførelse af godkendelsesprocedurerne på nationalt plan med henblik på at begrænse undtagelserne og forlængelserne i henhold til forordningens artikel 53 til at gælde i reelle nødsituationer; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udøve sine kontrolbeføjelser i henhold til artikel 53, stk. 2 og 3; opfordrer desuden medlemsstaterne til fuldt ud at overholde forpligtelsen i henhold til artikel 53, stk. 1, til at oplyse de øvrige medlemsstater og Kommissionen, navnlig vedrørende foranstaltninger, der er truffet for at beskytte brugernes, sårbare gruppers og forbrugernes sikkerhed;

46.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre metoder til afgørelse af, hvornår visse undtagelser bør tages i brug, især for så vidt angår "ubetydelig eksponering" og "alvorlig fare for plantesundheden", uden at ændre lovens bogstav eller ånd; advarer Kommissionen om, at enhver genfortolkning af begrebet "ubetydelig eksponering" som "ubetydelig risiko" ville være i modstrid med lovens bogstav og ånd;

47.  opfordrer til flere investeringer fra Kommissionens og medlemsstaternes side for at fremme forskningsinitiativer vedrørende aktivstoffer, herunder biologiske lavrisikostoffer, og plantebeskyttelsesmidler inden for Horisont Europa og den flerårige finansielle ramme 2021-2027; understreger vigtigheden af et regelsæt på EU-plan om plantebeskyttelsesmidler, der beskytter miljøet og menneskers sundhed, og som desuden fremmer forskning og innovation med henblik på udvikling af effektive og sikre plantebeskyttelsesmidler og samtidig sikrer bæredygtige landbrugsmetoder og integreret skadedyrsbekæmpelse; fremhæver, at der er behov for en lang række sikre og effektive værktøjer til beskyttelse af plantesundheden; påpeger det potentiale, som teknikker til præcisionslandbrug og teknologisk innovation kan have med hensyn til at hjælpe de europæiske landmænd med at optimere skadedyrsbekæmpelse på en mere målrettet og bæredygtig måde;

48.  opfordrer Kommissionen til strengt at begrænse anvendelsen af proceduren med bekræftende data til det formål, der er fastsat i forordningens artikel 6, litra f), dvs. hvor der fastsættes nye krav under evalueringsprocessen eller som et resultat af ny videnskabelig og teknisk viden; understreger vigtigheden af fuldstændige dossierer i forbindelse med godkendelse af aktivstoffer; beklager, at proceduren med undtagelse ud fra bekræftende data har gjort, at visse plantebeskyttelsesmidler, der ellers ville være blevet forbudt, er blevet på markedet i længere tid;

49.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge gennemsigtigheden generelt i procedurerne, herunder ved at tilvejebringe udtømmende referater af komitologidrøftelserne og de respektive holdninger, især ved at forklare og begrunde beslutninger truffet af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre bedre sammenhæng mellem på den ene side forordningen og dens gennemførelse og på den anden side relateret EU-lovgivning og relaterede EU-politikker, navnlig direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider, og til at skabe incitamenter, herunder ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed, som på kort sigt fremmer og stimulerer udviklingen og anvendelsen af sikre og ikke-giftige alternativer til plantebeskyttelsesmidler; bemærker, at regelsættet ikke tager højde for uundgåelige indvirkninger på arter uden for målgruppen, især på bier og andre bestøvere og insekter, der er gunstige for landbruget som rovdyr over for skadedyr; noterer sig den nylige videnskabelige undersøgelse, som understreger det "insect Armageddon", hvorved 75 % vingede insekter er uddøde regionalt over hele Tyskland, selv i naturreservater, hvor der ikke er blevet brugt pesticider til landbrug; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik og lovgivningen om plantebeskyttelsesmidler, navnlig ved at opretholde forpligtelserne i forordning (EF) nr. 1107/2009 og direktiv 2009/128/EF om listen over lovbestemte forvaltningskrav (SMR 12 og SMR 13) som foreslået af Kommissionen i sit forslag til forordningen om de strategiske planer(13);

51.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre effektiv håndhævelse af forordningen, navnlig med hensyn til kontrol af de plantebeskyttelsesmidler, der markedsføres i EU, uanset om de er produceret i EU eller importeret fra tredjelande;

°

°  °

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

(2)

EUT L 70 af 16.03.2005, s. 1.

(3)

EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(4)

EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

(5)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0042.

(6)

https://www.ombudsman.europa.eu/en/cases/decision.faces;jsessionid=414F07CA7B69C35675EE16710B5AB5AC

(7)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2018/615668/EPRS_STU(2018)615668_EN.pdf

(8)

KOM(2018)0179.

(9)

ANSES – det nationale agentur for fødevaresikkerhed, miljøsikkerhed og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (Frankrig) – konklusioner, 2018.

(10)

EUT L 324 af 10.12.2009, s. 1.

(11)

SWD(2018)0038.

(12)

For eksempel Rettens dom af 9. september 2011, Frankrig mod Kommissionen, T-257/07, ECLI:EU:T:2011:444.

(13)

Forslag til forordning vedrørende strategiske planer under den fælles landbrugspolitik COM(2018)0392.


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (22.6.2018)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler

(2017/2128(INI))

Ordfører: Peter Jahr

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger vigtigheden af et regelsæt, som styrker konkurrenceevnen og stimulerer og fremmer forskning og innovation med henblik på at udvikle bedre og sikrere plantebeskyttelsesprodukter, samtidig med at der sikres adgang til en bred vifte af plantebeskyttelsesmidler; mener, at fremtidige revisioner af de lovgivningsmæssige rammer bør tilskynde til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der er forenelige med bæredygtigt landbrug, som er miljømæssigt forsvarlige, effektive og økonomisk overkommelige, og som også tager behørigt hensyn til virkninger på arter uden for målgruppen, navnlig bier og andre bestøvere og andre insekter til gavn for landbruget, som f.eks. naturlige rovdyr, der dræber skadegørere;

2.  bemærker, at EU's godkendelsesproces for plantebeskyttelsesmidler er en af de strengeste i verden og i øjeblikket tager over 11 år, kræver et gennemsnit på over 200 videnskabelige undersøgelser og koster over 220 mio. EUR at bringe et produkt på EU-markedet; understreger sin overbevisning om, at forordningens mål kan opnås mest effektivt, hvis landbrugere og producenter, uanset hvilken medlemsstat de opererer i, har adgang til en bred vifte af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler, som giver dem mulighed for effektivt at bekæmpe skadedyr; understreger, at tilgængeligheden af en bred vifte af plantebeskyttelsesmidler er grundlaget for enhver meningsfuld reduktionsstrategi, da landbrugerne ellers ville være afhængige af mindre målrettede og dermed mindre effektive plantebeskyttelsesmidler, hvilket medfører et højere forbrug; udtrykker derfor sin bekymring over det ringe antal nye aktivstoffer, der er blevet godkendt, siden forordning (EF) nr. 1107/2009 trådte i kraft; påpeger, at kun otte nye aktivstoffer er blevet godkendt til brug på EU's marked, siden de nuværende regler blev indført; understreger, at bæredygtige lavrisikoplantebeskyttelsesmidler (og aktivstofferne i dem) spiller en central rolle her; fremhæver den kendsgerning, at landbrugerne, hvis de ikke havde plantebeskyttelsesmidler til deres rådighed, ville være magtesløse i forhold til at forhindre udviklingen af ​​visse naturlige patogener, der findes i afgrøderne, hvilket ville bringe vores fødevaresikkerhed i fare;

3.  påpeger, at denne forordning er en del af EU's bredere ordning for plantebeskyttelsesmidler, som også omfatter direktivet om bæredygtig anvendelse og forordningen om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer og forordningen om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, og at alle fire dele skal vurderes samlet med henblik på at fastslå, om de er egnet til formålet, herunder med henblik på at reducere den samlede mængde anvendte plantebeskyttelsesmidler, navnlig ved at medlemsstaterne og Kommissionen sikrer gennemførelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og tilskynder til brugen af lavrisikopesticider samt skånsomme landbrugsmetoder; minder om, at der er et stort behov for en integreret tilgang, og at forordning (EF) nr. 1185/2009 om statistikker over pesticider bør tages i betragtning;

4.  bemærker, at en korrekt og hensigtsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal overholde bestemmelserne i direktiv 2009/128/EF og især de generelle principper om integreret bekæmpelse af skadegørere og deres helhedsorienterede tilgang; beklager, at disse principper ikke er gennemført fuldt ud i medlemsstaterne, og at udviklingen af integreret bekæmpelse af skadegørere er blevet hæmmet af den begrænsede tilgængelighed af lavrisikoprodukter og ikkekemiske pesticider, herunder alternative lavrisikoplantebeskyttelsesmidler; bemærker, at resistens er en biologisk uundgåelighed, når man beskæftiger sig med hurtigt reproducerende skadedyr og sygdomme; understreger, at anvendelse af integreret bekæmpelse af skadegørere er et middel til at forebygge resistens, og at det er nødvendigt at undgå at give alt samme behandling, når der ofte ikke er opdaget en enkelt skadegører;

5.  fremhæver vigtigheden af løbende undervisning af landbrugere i korrekt og hensigtsmæssig brug af plantebeskyttelsesmidler; opfordrer medlemsstaterne og de kompetente myndigheder til bedre at udnytte alle tilgængelige foranstaltninger for at opnå mere sikker anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og mindske skadelige miljøeffekter; minder om nødvendigheden af at skelne mellem professionel og privat anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, eftersom de ikke er underlagt de samme forpligtelser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skelne tydeligt mellem disse to anvendelsestyper og tilpasse reglerne i overensstemmelse hermed; understreger, at plantebeskyttelsesmidler ikke kun anvendes i landbruget, men også til bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i byområder, herunder offentlige parker og jernbaner; understreger, at faglige og ikke-professionelle brugere af plantebeskyttelsesmidler bør modtage fyldestgørende undervisning;

6.  fremhæver det potentiale, som teknikker til præcisionslandbrug og teknologisk innovation kan have til at hjælpe europæiske landbrugere med at optimere skadedyrsbekæmpelse på en mere målrettet og bæredygtig måde i overensstemmelse med principperne i direktiv 2009/128/EF; fremhæver de potentielle effektivitetsgevinster inden for plantebeskyttelse, som kan realiseres gennem anvendelse af teknologier for præcisionslandbrug, hvilket vil føre til en væsentlig reduktion i de mængder, der bruges, og også mindske indvirkningen på miljøet; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at omfavne denne form for videnskabelige og teknologiske fremskridt og sikre, at landbrugerne, forbrugerne og miljøet drager fordel af dem;

7.  bemærker, at det, for at nogle værktøjer i "værktøjssættet" kan fungere, såsom biologiske kontroller ved hjælp af naturlige rovdyr, som lever af skadedyr, eller parasitter eller parasitoider, er vigtigt, at ikke-målrettede bredspektrede pesticider bør undgås og kun bruges som sidste udvej;

8.  fremhæver den vigtige rolle, som plantebeskyttelsesmidler spiller for muligheden for at dyrke og høste afgrøder med reducerede tab som følge af sygdomme og skadedyrsangreb samt øgede kvalitetsudbytter og landbrugsindkomster;

9.  bemærker, at plantebeskyttelsesmidler udgør en betydelig udgift for landbrugerne som en del af deres afgrødeproduktionssystemer;

10.  understreger behovet for videndeling og erhvervelse af kompetencer i forbindelse med alternativer til kemiske pesticider og integreret bekæmpelse af skadegørere, herunder at finde det optimale sædskifte for landbrugsmarkeder og klimatiske forhold; bemærker endvidere, at dette allerede er blevet fastlagt i den horisontale regulering af den fælles landbrugspolitik – også i bedriftsrådgivningstjenesterne, der er finansieret under udvikling af landdistrikterne;

11.  understreger det bidrag, som godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler med lav risiko giver til en bæredygtig landbrugssektor i EU, betydningen af at sikre deres tilgængelighed og den vigtige rolle, som lavrisikoplantebeskyttelsesmidler kan spille for en samlet strategi for integreret bekæmpelse af skadegørere; henleder opmærksomheden på vigtigheden af at bidrage til et bedre fungerende landbrugsøkosystem og en bæredygtig landbrugssektor, men påpeger samtidig, at det manglende udbud af plantebeskyttelsesmidler kan bringe diversificering af landbruget i fare og føre til, at skadelige organismer bliver resistente over for plantebeskyttelsesmidler; mener i denne forbindelse, at en vurdering af deres effektivitet og risici samt deres evne til at opfylde landbrugets miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske behov skal garanteres med henblik på at øge accepten og fremme en bred anvendelse i landmændenes strategier for beskyttelse af afgrøder; opfordrer til, at udvikling af plantebeskyttelsesmidler med lav risiko fremmes; bemærker, at det ikke bør være nødvendigt med langvarige godkendelsesprocedurer ved naturlige stoffer og produkter, der vides at indebære mindre risiko: opfordrer derfor til indførelse af en fremskyndet procedure (dvs. hasteprocedure) for evaluering, godkendelse og registrering af biologiske lavrisikoplantebeskyttelsesmidler;

12.  udtrykker bekymring over den lille mængde af nye stoffer, der er blevet godkendt, samtidig med at andre stoffer er blevet taget af markedet; understreger betydningen af en passende værktøjskasse med plantebeskyttelsesmidler for at landbrugerne kan sikre EU's fødevareforsyning;

13.  glæder sig over, at en rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009 er iværksat for at kontrollere forordningens effektivitet med henblik på at sikre fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse og et højt beskyttelsesniveau for menneskers, planters og dyrs sundhed; understreger behovet for samtidig at sikre konkurrenceevnen i EU's landbrugssektor ved at sikre lige vilkår gennem adgang til en bred vifte af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler til rimelige priser for alle landbrugere og producenter, uanset hvilken medlemsstat de er aktive i; minder om ottende betragtning i forordning (EF) nr. 1107/2009, som klart understreger, at der bør lægges særlig vægt på beskyttelsen af sårbare befolkningsgrupper, og at forsigtighedsprincippet bør anvendes; udtrykker i denne forbindelse bekymring for, at medlemsstaterne ikke er tilstrækkeligt rustede til at håndtere ulovlige og forfalskede plantebeskyttelsesmidler;

14.  bemærker Kommissionens løbende Refit-evaluering af forordning (EF) nr. 1107/2009 og dens planlagte gennemførelse inden november 2018; har tillid til, at disse resultater vil være et passende grundlag for medlovgiverne i forhold til at diskutere den fremtidige udvikling af forordning (EF) nr. 1107/2009;

15.  påpeger den omstændighed, at antallet af godkendte aktive plantebeskyttelsesmidler mellem 1993 og 2009 er blevet reduceret med 70 %, mens der i denne periode var en stigning i antallet af skadedyrsangreb i EU;

16.  erkender, at plantebeskyttelsesmidler har spillet en betydelig rolle i forbedringen af landbrugets evne til at opfylde de globale ernæringsmæssige behov, hvilket ifølge FAO har bidraget til at reducere den globale andel af underernærede mennesker i befolkningen fra 18,6 % i 1990-1992 til ca. 10,9 % i 2014-2016(1); mener derfor, at den nuværende ordning bør forbedres ved at intensivere indsatsen for at fjerne negative virkninger, i stedet for at den forkastes, uden at der er alternativer, der ligeledes er i stand til at opretholde og yderligere øge udbuddet af fødevarer;

17.  udtrykker bekymring over, at EU's nuværende videnbaserede evalueringssystem for plantebeskyttelsesmidler i nyere debatter i stadig højere grad er blevet draget i tvivl; understreger betydningen af bevarelse og yderligere styrkelse af et system, der er videnskabeligt velfunderet, objektivt, og baseret på dokumentation, der har gennemgået peer review og er indhentet via en åben og uafhængig, holistisk og tværfaglig videnskabelig tilgang, i forbindelse med godkendelse af et aktivstof i overensstemmelse med EU's principper om fareanalyse og forsigtighedsprincippet som fastsat i den generelle fødevarelovgivning (forordning (EF) nr. 178/2002); insisterer på, at proceduren for den fornyede godkendelse af aktivstoffer skal tage hensyn til den faktiske anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt videnskabelige og teknologiske fremskridt på dette område; påpeger, at kompleksiteten i den nuværende evaluerings- og godkendelsesordning fører til, at fristerne overskrides, og kan betyde, at hele systemet ikke kan fungere ordentligt; påpeger derfor behovet for at revidere og forenkle ordningen;

18.  glæder sig over Kommissionens fortolkning af forsigtighedsprincippet som udtrykt i Refit-evalueringen af den generelle fødevarelovgivning(2) gående ud på, at det ikke er et alternativ til en risikohåndteringstilgang, men snarere en specifik form for risikostyring; minder om, at dette synspunkt også støttes af EU-Domstolens afgørelser(3); opfordrer Kommissionen til at vurdere, om de udelukkelseskriterier, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1107/2009, er egnede til formålet i denne henseende;

19.  bemærker, at den rapporterende medlemsstat skal udarbejde en rapport ("udkastet til vurderingsrapport"), som den forelægger Kommissionen med en kopi til myndigheden, og som indeholder medlemsstatens vurdering af, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4; fremhæver, at den rapporterende medlemsstat skal foretage en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden;

20.  udtrykker sin bekymring for, at forordning (EF) nr. 834/2007 ikke leverer nogen tilsvarende videnskabeligt velfunderet og fyldestgørende ordning til vurdering af indvirkninger på menneskers og dyrs sundhed samt på miljøet i forbindelse med godkendelsen af stoffer til plantebeskyttelse i økologisk produktion; bemærker, at princippet om adskillelse af risikovurdering og risikostyring ikke finder anvendelse i den nævnte forordning;

21.  udtrykker bekymring over de systematiske forsinkelser i godkendelsesprocesserne og den stigende anvendelse af undtagelser som fastsat i artikel 53 i forordning (EF) nr. 1107/2009; understreger, at disse forsinkelser alvorligt hindrer markedsintroduktionen af effektive og sikrere innovative produkter, og at de også fører til en stigende brug af nødtilladelser, der medfører en højere miljøbelastning; understreger nødvendigheden af, at medlemsstaterne overholder de lovbestemte frister for at sikre forudsigelighed for ansøgere og lette markedsintroduktionen af innovative plantebeskyttelsesmidler, som er i overensstemmelse med strengere krav; mener desuden, at enhver undtagelse bør være behørigt begrundet og revurderes regelmæssigt; minder om betragtning 10 i forordning (EF) nr. 1107/2009, som klart understreger, at stoffer kun bør bruges i plantebeskyttelsesmidler, hvis de bevisligt indebærer klare fordele for planteproduktionen og ikke formodes at ville have skadelige virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller en uacceptabel indvirkning på miljøet; fremhæver, at en revision, der blev foretaget af Kommissionen i 2016 og 2017 i syv medlemsstater, viste, at flertallet af de gennemgåede medlemsstater ikke havde de rigtige systemer til at sikre behandling af ansøgninger inden for de fastsatte tidsfrister, som ikke skulle overskride 120 dage;

22.  beklager dybt medlemsstaternes ensidige beslutninger, som kan medføre udelukkelse eller begrænsning af anvendelsen af produkter, der er godkendt af andre medlemsstater, og den manglende harmonisering af fristerne for behandling af anmodninger om tilladelse, som skaber konkurrenceforvridning i det indre marked og fører landbrugerne ind i tekniske blindgyder, der både er skadelige for miljøet og udgør en hindring for landbrugenes konkurrencedygtighed;

23.  fremhæver, at troværdigheden ved systemet til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler afhænger stærkt af offentlighedens tillid til EU's agenturer, som leverer de videnskabelige udtalelser, der ligger til grund for godkendelser og risikostyring; understreger, at gennemsigtighed i den videnskabelige vurderingsproces er vigtig for at opretholde offentlighedens tillid; opfordrer derfor til, at relevante agenturer finansieres tilstrækkeligt og råder over det nødvendige personale til at sikre en uafhængig, gennemsigtig og rettidig godkendelsesproces; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen i sin Refit-evaluering af den generelle fødevarelovgivning(4) kommer til den konklusion, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har været meget gennemsigtig og har delt data inden for rammerne af de strenge fortrolighedsregler, der er fastlagt af medlovgiverne; glæder sig desuden over EFSA's løbende bestræbelser på at forbedre sit system for at sikre uafhængighed og håndtering af potentielle interessekonflikter, der blev rost af Revisionsretten som det mest avancerede system blandt de reviderede agenturer i 2012(5), og som for nylig er blevet opdateret i juni 2017(6); opfordrer Kommissionen til at foreslå forbedringer for yderligere at forbedre reguleringsprocessens gennemsigtighed, herunder adgangen til data i sikkerhedsundersøgelser, der indsendes af producenter som del af deres ansøgninger om markedsgodkendelse af plantebeskyttelsesmidler i EU; anerkender nødvendigheden af at revidere proceduren for at forbedre vurderingerne, øge uafhængigheden af de myndigheder, der har til opgave at foretage undersøgelserne, undgå interessekonflikter og gøre proceduren mere gennemsigtig;

24.  fremhæver ubalancen i antallet af ansøgninger mellem nogle medlemsstater i samme zone og af tilsvarende størrelse og landbrugsbetingelser;

25.  understreger behovet for at fremme arbejdsdeling og udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem ved at fremme tilgængeligheden og anvendelsen af harmoniserede metoder og modeller til at foretage evalueringer og samtidig reducere forekomsten af unødvendige yderligere nationale krav for at sikre en optimal funktion af det indre marked; påpeger eksistensen af ​​specifikke krav i de enkelte medlemsstater og den manglende harmonisering af de metoder, der anvendes i evalueringer, som de vigtigste årsager til den manglende tillid mellem medlemsstaterne og anvendelsen af en revurdering, der er baseret på deres egne nationale modeller; understreger medlemsstaternes rolle i forbindelse med den effektive gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009; fremhæver fordelene ved effektiv godkendelse, herunder mere rettidig adgang til plantebeskyttelsesmidler, inklusive lavrisikoalternativer; mener, at det er afgørende at forbedre harmoniseringen af lovgivningen om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler på markedet i EU for at undgå konkurrenceforvridning; understreger, at den fulde gennemførelse af eksisterende lovgivning bør have til formål at undgå dobbeltarbejde og gøre nye stoffer tilgængelige for landbrugere uden unødige forsinkelser;

26.  glæder sig over idéen med og målene for det zonebaserede godkendelsessystem, men erkender, at disse mål potentielt kunne opnås mere effektivt ved hjælp af et enkelt godkendelsessystem på EU-plan; beder Kommissionen om at vurdere, om godkendelsesprocessen kunne opnås på en mere tids- og omkostningseffektiv måde ved enten at forbedre det nuværende system (f.eks. ved at styrke harmoniseringen af metoder, modeller og ansøgningskrav og/eller ved at indføre en obligatorisk tilladelse for hele zonen efter en positiv vurdering fra den zonerapporterende medlemsstat) eller ved at oprette et fælles EU-godkendelsessystem;

27.  glæder sig over idéen med og målsætningen for det zonebaserede godkendelsessystem og minder om, at dette system i princippet bør føre til en godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, som er mere tids- og omkostningseffektiv for alle berørte parter; påpeger, at formålet med den zonebaserede vurdering af plantebeskyttelsesmidler, som giver ansøgerne mulighed for at foreslå en zonerapporterende medlemsstat at udføre vurderingen, bør føre til, at de berørte medlemsstater i samarbejde med hinanden træffer en afgørelse inden for en frist på 120 dage efter, at den zonerapporterende medlemsstat har udarbejdet registreringsrapporten; udtrykker sin bekymring over, at disse fordele i praksis næsten ikke har materialiseret sig overhovedet, hvilket har ført til systematiske forsinkelser i godkendelsesprocessen og en øget brug af godkendelser i nødsituationer; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at benytte den mulighed for arbejdsdeling, som det zonebaserede godkendelsessystem giver, og opfordrer Kommissionen og de kompetente myndigheder til at støtte medlemsstaterne i denne forbindelse;

28.  understreger, at den gensidige godkendelsesprocedure for medlemsstater, der tilhører en specifik geografisk zone, havde til formål at forenkle procedurerne inden for rammerne af det indre marked og øge tilliden mellem medlemsstaterne; betragter anvendelsen af proceduren for gensidig anerkendelse som et vigtigt redskab til at øge arbejdsdelingen og sikre overholdelse af frister og samtidig garantere brugere optimal beskyttelse og give ansøgere mulighed for at ansøge om tilladelse i en anden medlemsstat, som gør samme brug af det pågældende middel til den samme landbrugspraksis, baseret på den vurdering, som er en forudsætning for godkendelse i den oprindelige medlemsstat, som for sin del til enhver tid skal påtage sig ansvaret for den evaluering, der er udsendt til medlemsstater, der gør brug af gensidige anerkendelse;

29.  finder, at disse mål ikke er nået i betragtning af den divergerende praksis medlemsstaterne imellem og listen over de produkter, der reelt er blevet godkendt; henleder opmærksomheden på, at princippet om gensidig anerkendelse ikke kan anvendes effektivt, hvis de betydelige forskelle med hensyn til tilladte plantebeskyttelsesmidler og mistilliden mellem medlemsstaterne varer ved; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre funktionen af ordningen for gensidig anerkendelse ved at gå frem i to faser:

a)  revision af proceduren for gensidig anerkendelse med det formål at øge effektiviteten og forbedre gennemførelsen heraf, overholdelsen af frister og en øget gensidig tillid mellem medlemsstaterne;

b)  udførelse af en konsekvensanalyse for at vurdere muligheden for at indføre en procedure for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler (eventuelt på EU-niveau og koordineret af Kommissionen), hvor der tages højde for de geografiske særegenheder, med det formål at harmonisere reglerne medlemsstaterne imellem, at reducere omkostninger og frister betydeligt og at løse problemerne med illoyal konkurrence ved at styrke det indre marked for plantebeskyttelsesmidler under hensyntagen til, at en sådan EU-godkendelsesprocedure ikke kan iværksættes uden tilstrækkelige budgetmidler og ekspertise fra medlemsstaterne;

30.  forventer, at konsekvensanalysen bekræfter, hvorvidt indførelsen af ​​en enkelt myndighed på EU-plan, der er ansvarlig for alle aspekter i forbindelse med evaluering og godkendelse af aktivstoffer, vil kunne forhindre dobbeltarbejde, hvilket ville reducere omkostninger og administrative byrder betydeligt og sikre et højt og ensartet niveau for beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed samt tilbyde en "kvikskranke" for evaluering og registrering af aktivstofferne;

31.  mener, at en harmoniseret procedure til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler på EU-niveau kan give fælles løsninger for små landbrugsbedrifter, der i dag befinder sig i tekniske blindgyder på grund af udgifterne til opnåelse af godkendelse og manglende investeringer og forskning fra såvel private som offentlige aktørers side;

32.  bemærker, at den manglende koordinering mellem medlemsstaterne fører til dobbeltarbejde, hvilket medfører ineffektive udgifter og administrative byrder;

33.  bemærker med bekymring, at landbrugere har færre værktøjer til rådighed på grund af det lave antal nye aktivstoffer, som er blevet godkendt siden gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009; minder Kommissionen og medlemsstaterne om vigtigheden af at finansiere forskning og innovation, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber, med sigte på at finde bæredygtige, sikre og effektive løsninger til plantebeskyttelse i miljømæssig, sundhedsmæssig og økonomisk henseende og understreger behovet for at støtte landbrugerne i gennemførelsen af disse alternative løsninger, så de kan mindske deres anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, og sikre, at bæredygtigt landbrug opfylder kravene fra en voksende global befolkning samt tager hånd om miljø- og sundhedsmæssige problemer; understreger, at forskning og teknologi spiller en vigtig rolle i forhold til at øge antallet af værktøjer, der er til rådighed til at imødegå de aktuelle og fremtidige udfordringer, som landbruget står overfor, såsom modvirkning af resistens;

34.  glæder sig over Kommissionens indsats for at oprette ​​det koordinerende redskab til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler til mindre udbredte anvendelser, men påpeger behovet for at gøre aktivstoffer til disse formål mere bredt tilgængelige, og minder om, at de mindre udbredte anvendelser udgør et stort flertal af afgrøderne i mange medlemsstater;

35.  finder, at forordning (EF) nr. 1107/2009 også bør ændres for i højere grad at medtage stoffer, der ikke betragtes som plantebeskyttelsesmidler, og som, når de anvendes til plantebeskyttelse, er underlagt denne forordning; sådanne stoffer er interessante alternativer med hensyn til integrerede produktionsmetoder og visse biokontrolprodukter;

36.  glæder sig over oprettelsen af koordineringsfaciliteten for mindre udbredte anvendelser som et forum for forbedring af koordineringen mellem medlemsstaterne, produktionsorganisationerne og industrien i forbindelse med udviklingen af løsninger til mindre udbredte anvendelser; understreger behovet for langvarig og vedvarende finansiering af denne facilitet;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udveksle informationer og god praksis baseret på forskning i bekæmpelse af skadegørere i forbindelse med afgrøder og dermed bane vejen for alternative løsninger, der er levedygtige ud fra en miljømæssig, sundhedsmæssig og økonomisk betragtning;

38.  fremhæver, at der bør lægges særlig vægt på små og mellemstore virksomheders rolle i udviklingen af nye produkter, da små og mellemstore virksomheder ofte mangler de store ressourcer, der er nødvendige i processen for udvikling og godkendelse af nye stoffer;

39.  opfordrer Kommissionen til at styrke koordineringen af datagenerering, navnlig data om rester, i alle medlemsstater;

40.  mener, at produkter, der importeres fra lande uden for EU, hvor der er blevet gjort brug af plantebeskyttelsesmidler, skal underlægges de samme strenge kriterier som produkter, der produceres i EU; er bekymret over, at plantebeskyttelsesmidler, der ikke er registreret i EU, kan anvendes til produktion af importerede produkter;

41.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et paneuropæisk godkendelsessystem for mindre udbredte anvendelser og specialafgrøder samt en fælles liste over større/mindre afgrøder, der skal anvendes på EU-plan;

42.  mener, at lavrisikopesticider kan spille en vigtig rolle for integreret bekæmpelse af skadegørere og opfordrer til en fremskyndet godkendelsesproces for disse stoffer for at lette deres integration i plantebeskyttelsesstrategierne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

11

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Richard Ashworth, José Bové, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Marc Tarabella, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Franc Bogovič, Karin Kadenbach, Elsi Katainen, Anthea McIntyre, Momchil Nekov, Miguel Viegas

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens artikel 200, stk. 2)

Krzysztof Hetman

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Ulrike Müller

ECR

Jørn Dohrmann, Beata Gosiewska, Zbigniew Kuźmiuk, Anthea McIntyre

NI

Diane Dodds

PPE

Richard Ashworth, Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Krzysztof Hetman, Peter Jahr, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Karine Gloanec Maurin, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Maria Noichl, Maria Gabriela Zoană

11

-

EFDD

John Stuart Agnew, Giulia Moi, Marco Zullo

ENF

Philippe Loiseau

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez, Miguel Viegas

VERTS/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

1

0

S&D

Marc Tarabella

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Se FAO (2015): The State of Food Security in the World, http://www.fao.org/3/a-i4646e.pdf

(2)

SWD(2018)0038.

(3)

For eksempel Rettens dom af 9. september 2011, Frankrig mod Kommissionen, T-257/07, ECLI:EU:T:2011:444.

(4)

SWD(2018)0038.

(5)

https://www.eca.europa.eu/Lists/News/NEWS1210_11/NEWS1210_11_EN.PDF

(6)

https://www.efsa.europa.eu/sites/default/files/corporate_publications/files/policy_independence.pdf


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

2

8

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Guillaume Balas, Anja Hazekamp, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Alojz Peterle, Christel Schaldemose, Keith Taylor

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens artikel 200, stk. 2)

Marc Joulaud, Stanisław Ożóg


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

48

+

ALDE

Catherine Bearder, Jan Huitema, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries

ECR

Mark Demesmaeker

EFDD

Piernicola Pedicini

ENF

Sylvie Goddyn

GUE/NGL

Stefan Eck, Anja Hazekamp, Merja Kyllönen

NI

Zoltán Balczó

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Marc Joulaud, Giovanni La Via, Peter Liese, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Annie Schreijer-Pierik, Adina-Ioana Vălean

S&D

Guillaume Balas, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Davor Škrlec, Keith Taylor

2

-

EFDD

Julie Reid

PPE

Julie Girling

8

0

ECR

Arne Gericke, Urszula Krupa, Stanisław Ożóg, Bolesław G. Piecha, John Procter

PPE

Karl-Heinz Florenz, György Hölvényi, Renate Sommer

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 29. august 2018Juridisk meddelelse