Procedure : 2017/0293(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0287/2018

Indgivne tekster :

A8-0287/2018

Forhandlinger :

PV 02/10/2018 - 15
CRE 02/10/2018 - 15
PV 26/03/2019 - 18
CRE 26/03/2019 - 18

Afstemninger :

PV 03/10/2018 - 9.5
CRE 03/10/2018 - 9.5
Stemmeforklaringer
PV 27/03/2019 - 18.5

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0370
P8_TA(2019)0304

BETÆNKNING     ***I
PDF 982kWORD 138k
18.9.2018
PE 619.135v02-00 A8-0287/2018

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette

erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning)

(COM(2017)0676 – C8-0395/2017 – 2017/0293(COD))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Miriam Dalli

(Omarbejdning – forretningsordenens artikel 104)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning)

(COM(2017)0676 – C8-0395/2017 – 2017/0293(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure – omarbejdning)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2017)0676),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0395/2017),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(1),

–  der henviser til skrivelse af 14. marts 2018 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 104, stk. 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 104 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0287/2018),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Considérant 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet16 fastlægger en klar ambition: inden midten af århundredet skal drivhusgasemissionerne fra transport være mindst 60 % lavere end i 1990 og være godt på vej mod nul. Emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, som skader vores helbred, skal reduceres drastisk så hurtigt som muligt. Emissionerne fra konventionelle forbrændingsmotorer skal nedbringes yderligere efter 2020. Der skal indføres nul- og lavemissionskøretøjer, og de skal vinde betydelig udbredelse på markedet inden 2030,

(3)  Transport er den eneste store sektor i EU, hvor udledningen af drivhusgasser stadig er stigende. For at opfylde Unionens forpligtelser, der blev indgået på den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i Paris i 2015, bør dekarboniseringen af hele transportsektoren fremskyndes,og drivhusgasemissionerne fra denne sektor bør være godt på vej mod nulemission inden midten af århundredet. Emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, som i betydelig grad skader vores helbred og miljøet, skal ligeledes reduceres drastisk så hurtigt som muligt. CO2-emissionerne fra konventionelle forbrændingsmotorer skal nedbringes yderligere efter 2020. Der skal indføres nul- og lavemissionskøretøjer, og de skal vinde betydelig udbredelse på markedet inden 2030.

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Udarbejdelsen af forsknings-, forsynings-, forarbejdnings- og produktionsstrategier i udviklingen af letvægtskomponenter er afgørende for at gøre fremskridt i overgangen til lavemissionskøretøjer i bilsektoren. Der forskes i stigende grad i råmaterialer af naturfibre og deres sammensætning som led i den stadig større rolle, som bioøkonomi spiller, og de vedvarende, genanvendelige og bæredygtige produkter, den kan fremstille. Denne udvikling skal ses i lyset af en forståelse for begrænsningerne vedrørende naturressourcer, tilgængelig jord og dermed behovet for at tilbyde bæredygtige løsninger efter udtjent levetid.

Begrundelse

Uanset den teknologineutrale sammenhæng er det de elektriske køretøjer, som ses som en løsning på en overgang til lavemissionskøretøjer i sektoren. Disse køretøjers lette vægt er en afgørende faktor, og bio- og biokompositløsninger har disse egenskaber.

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b)  En socialt acceptabel og retfærdig overgang til emissionsfri mobilitet inden midten af århundredet kræver ændringer i hele automobilværdikæden under hensyntagen til de potentielle negative virkninger for borgere og regioner i alle medlemsstater. Det er vigtigt at se på de sociale virkninger af overgangen og at være proaktiv i håndteringen af konsekvenserne for beskæftigelsen. Det er af afgørende betydning, at de nuværende foranstaltninger også ledsages af målrettede programmer på EU-plan og nationalt og regionalt plan med henblik på omskoling, opkvalificering og omskoling af arbejdstagere samt uddannelse og jobsøgning i ugunstigt stillede lokalsamfund og regioner i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter og de kompetente myndigheder.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 4 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4c)  En vellykket overgang til lavemissionsmobilitet kræver en fælles politikramme for køretøjer, infrastruktur, elnet, bæredygtig batteriproduktion, forsyning og genbrug, hvor økonomiske og beskæftigelsesmæssige incitamenter går hånd i hånd på EU-plan samt på nationalt, regionalt og lokalt plan og støttes af stærkere EU-finansieringsinstrumenter.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  I sine konklusioner af oktober 2014 godkendte Det Europæiske Råd et mål om senest i 2030 at nå en reduktion af drivhusgasemissionerne på 30 % i forhold til 2005 for de sektorer, der ikke indgår i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem. Vejtransportsektoren bidrager væsentligt til emissionerne fra disse sektorer, og dens emissioner ligger fortsat betydeligt over niveauet i 1990. Hvis vejtransportsektorens emissioner vokser yderligere, vil det undergrave andre sektorers indsats for at modvirke klimaændringer.

(6)  Vejtransportsektorens emissioner ligger fortsat betydeligt over niveauet i 1990, hvilket undergraver andre sektorers indsats for at modvirke klimaændringer.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Konklusionen på en evaluering af forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 i 2015 var, at disse forordninger har været relevante og i det store hele sammenhængende og har medført store emissionsbesparelser, samtidig med at de har været mere omkostningseffektive end oprindelig forventet. De har også medført en betydelig merværdi for Unionen, som ikke kunne være nået i samme grad ved hjælp af nationale foranstaltninger.

(9)  Konklusionen på en evaluering af forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 i 2015 var, at disse forordninger har været relevante og i det store hele sammenhængende og har medført store emissionsbesparelser, samtidig med at de har været mere omkostningseffektive end oprindelig forventet. De har også medført en betydelig merværdi for Unionen, som ikke kunne være nået i samme grad ved hjælp af nationale foranstaltninger. I evalueringen konkluderedes det imidlertid også, at de nuværende CO2-besparelser er betydeligt mindre end dem, som prøvningsresultaterne under typegodkendelsesprøvningen antyder, og at "emissionskløften" mellem typegodkendelsesprøvningen og resultaterne ved faktisk kørsel i betydelig grad har undergravet effektiviteten af CO2-præstationsnormerne såvel som forbrugernes tillid til nye køretøjers mulige brændstofbesparelser.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  For at sikre at denne forordning er effektiv, bør CO2-emissionsreduktionerne tilvejebringes på de samme betingelser som ses ved normal drift og brug af køretøjer. Det er derfor hensigtsmæssigt at indarbejde et strengt forbud mod manipulationsanordninger i denne forordning og give myndighederne midler til at sikre, at dette forbud overholdes.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og retningslinjerne i denne forordning. Bestemmelserne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Det er væsentligt, at kravene om nedbringelse af CO2-emissioner fortsat skaber forudsigelighed i hele Unionen og et sikkert grundlag for fabrikanternes planlægning for hele deres flåde af nye personbiler og lette erhvervskøretøjer i Unionen .

(12)  Indførelsen af krav om nedbringelse af CO2-emissioner skaber fortsat forudsigelighed i hele Unionen og et sikkert grundlag for fabrikanternes planlægning for hele deres flåde af nye personbiler og lette erhvervskøretøjer i Unionen.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Elementerne i nærværende ændringsforslag er knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12 a)   I Kommissionens evaluering af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 1999/94/EF1a i 2016 blev der påpeget et behov for yderligere præcisering og forenkling af lovgivningen, der vil kunne styrke direktivets relevans, effektivitet og sammenhæng. Kommissionens henstilling (EU) 2017/9481b har til formål at tilskynde til en harmoniseret anvendelse af direktiv 1999/94/EF. Ikke desto mindre ville bedre udformede og yderligere harmoniserede EU-krav om mærkning af personbiler, der giver forbrugerne sammenlignelige, pålidelige og brugervenlige oplysninger om fordelene ved lavemissionsbiler, herunder oplysninger om luftforurenende stoffer og løbende udgifter foruden CO2-emissioner og brændstofforbrug, kunne støtte udbredelsen af de mest brændstofeffektive og miljøvenlige personbiler i hele Unionen. Kommissionen bør derfor senest den 31. december 2019 revidere direktiv 1999/94/EF og forelægge et relevant lovgivningsmæssigt forslag. Endvidere vil sektoren for lette erhvervskøretøjer i lighed med sektoren for personbiler også kunne drage fordel af indførelsen af en sådan brændstoføkonomi- og CO2-emissionsmærkning. Kommissionen bør derfor også analysere disse muligheder for den pågældende sektor og, hvor det er relevant, fremlægge relevante lovgivningsmæssige forslag.

 

_______________

 

1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler, (EFT L 12 af 18.1.2000, s. 16).

 

1bKommissionens henstilling (EU) 2017/948 af 31. maj 2017 om anvendelsen af brændstofforbrug og CO2-emissionsværdier, som er typegodkendt og målt i overensstemmelse med den verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer, når oplysninger gøres tilgængelige for forbrugere, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF (EUT L 142 af 2.6.2017, s. 100).

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Der bør derfor fastsættes EU-flådedækkende reduktionsniveauer for nye personbiler og lette erhvervskøretøjer for 2025 og for 2030 under hensyntagen til den tid, det tager at forny køretøjsflåden, og til nødvendigheden af, at vejtransportsektoren bidrager til opfyldelsen af klima- og energimålene for 2030. Denne trinvise tilgang sender også bilindustrien et klart og tidligt signal om ikke at forsinke indførelsen på markedet af energieffektive teknologier og nul- og lavemissionskøretøjer.

(13)  Der bør derfor fastsættes EU-flådedækkende reduktionsniveauer for nye personbiler og lette erhvervskøretøjer for 2025 og for 2030 under hensyntagen til den tid, det tager at forny køretøjsflåden, og til nødvendigheden af, at vejtransportsektoren bidrager til opfyldelsen af Unionens klima- og energimål for 2030 og fremefter. Denne trinvise tilgang sender også bilindustrien et klart og tidligt signal om ikke at forsinke indførelsen på markedet af energieffektive teknologier og nul- og lavemissionskøretøjer. For at fastholde fremdriften i reduktionen af emissionerne efter 2030 bør der desuden som minimum anvendes samme emissionsreduktionsudvikling fra den 1. januar 2031, så man kan fortsætte med at reducere CO2-udledningen fra sektoren i overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået under Parisaftalen.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Unionen er blandt verdens største producenter af motorkøretøjer og er teknologisk førende i denne sektor, men konkurrencen er tiltagende, og den globale bilindustri udvikler sig hastigt som følge af innovation inden for elektriske fremdriftssystemer og kooperativ, sammenbundet og automatiseret mobilitet. For at bevare konkurrenceevnen og adgangen til markederne på verdensplan må Unionen have en lovramme, herunder et særligt incitament på området nul- og lavemisionskøretøjer, der skaber et stort hjemmemarked og støtter teknologisk udvikling og innovation.

(14)  Unionen er blandt verdens største producenter af motorkøretøjer og er teknologisk førende i denne sektor, men konkurrencen er tiltagende, og den globale bilindustri udvikler sig hastigt som følge af innovation inden for elektriske fremdriftssystemer og kooperativ, sammenbundet og automatiseret mobilitet. Hvis Unionens industri involverer sig sent i den nødvendige energiomstilling i transportsektoren, risikerer den at miste sin førende rolle. For at bevare konkurrenceevnen og adgangen til markederne på verdensplan må Unionen have en lovramme, herunder et særligt politisk værktøj på området nul- og lavemissionskøretøjer, der skaber et stort hjemmemarked og støtter teknologisk udvikling og innovation.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  Det er umuligt at nå det langsigtede mål om helt kulstoffri mobilitet i Unionen uden teknologisk innovation og tekniske fremskridt. Det er derfor nødvendigt, at Unionen og medlemsstaterne og også på baggrund af den skærpede internationale konkurrence fortsætter deres indsats for at udforske og udvikle initiativer, som styrker de mulige synergier i sektoren i lighed med det, der er sket i Unionens nylige batterisammenslutning, og støtter offentlige og private investeringer i forskning og innovation i Unionens bilindustri for at bevare Unionens teknologiske førerstilling i denne sektor og sikre industrigrundlagets bæredygtighed, effektivitet og konkurrenceevne på verdensmarkedet på længere sigt.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Der bør indføres en særlig incitamentordning for at lette overgangen til emissionsfri mobilitet. Denne kreditordning bør udformes således, at den fremmer indførelsen på EU-markedet af nul- og lavemissionskøretøjer.

(15)  Der bør indføres en særlig politikordning for at lette og fremskynde overgangen til emissionsfri mobilitet. Denne kredit- og debetordning bør udformes således, at den fremmer indførelsen på EU-markedet af nul- og lavemissionskøretøjer, og at den sikrer investeringer med henblik på en rettidig og hensigtsmæssig etablering af den nødvendige opladningsinfrastruktur.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Der bør fastsættes et benchmark for andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i EU-flåden samt en velgennemtænkt mekanisme til tilpasning af en fabrikants specifikke CO2-mål på grundlag af andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens egen flåde, så der sendes et stærkt og troværdigt signal, der tilskynder til udvikling og ibrugtagning af sådanne køretøjer; samtidig bør der være mulighed for at forbedre de konventionelle forbrændingsmotorers effektivitet yderligere.

(16)  Der bør fastsættes et stærkt benchmark for andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i EU-flåden samt en velgennemtænkt mekanisme til tilpasning af en fabrikants specifikke CO2-mål på grundlag af andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens egen flåde, så der sendes et stærkt og troværdigt signal, der tilskynder til udvikling, ibrugtagning og markedsføring af sådanne køretøjer; samtidig bør der være mulighed for at forbedre de konventionelle forbrændingsmotorers effektivitet yderligere.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17)  Ved fastsættelsen af kreditterne for nul- og lavemissionskøretøjer bør der tages hensyn til forskellen i CO2-emissioner mellem køretøjer. Tilpasningsmekanismen bør sikre, at en fabrikant, der overstiger benchmarkniveauet, nyder fordel af et højere specifikt CO2-mål. For at sikre en afbalanceret tilgang bør der være en grænse for, hvor stor en tilpasning der er mulig inden for denne mekanisme. Dette vil skabe incitamenter, der fremmer en rettidig udbygning med ladestandere og tankstationer og i høj grad gavner forbrugerne, konkurrenceevnen og miljøet.

(17)  Ved fastsættelsen af referenceværdierne for andelen af nul- og lavemissionskøretøjer bør der tages hensyn til forskellen i CO2-emissioner mellem køretøjer. Tilpasningsmekanismen bør sikre, at en fabrikant, der overstiger referenceniveauet, nyder fordel af et højere specifikt CO2-mål, hvorimod en fabrikant, der ikke når referenceværdien er nødt til at overholde et strengere CO2-mål. For at sikre en afbalanceret tilgang bør der være en grænse for, hvor stor en tilpasning der er mulig inden for denne mekanisme. Dette vil skabe incitamenter, der fremmer en rettidig udbygning med ladestandere og tankstationer og i høj grad gavner forbrugerne, konkurrenceevnen og miljøet.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17 a) Der bør foretages en rettidig og tilstrækkelig investering i både produktion og udrulning af nulemissionskøretøjer og køretøjer med lav emission og i den samlede infrastruktur, der kræves, herunder bæredygtig batteriproduktion, -forsyning og -genanvendelse. De forskellige støtteordninger på både EU- og medlemsstatsniveau bør arbejde effektivt sammen om at mobilisere betydelige offentlige og private investeringer. Der er behov for en hurtig genopladnings- og optankningsinfrastruktur for at skabe tillid hos forbrugerne og give sikkerhed til køretøjsfabrikanterne. Der bør derfor ydes støtte til fremstilling af batterier og battericeller i Unionen, så vidt muligt i nærheden af steder, hvor der fremstilles køretøjer.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Der bør dog sikres en balance mellem incitamenter til miljøinnovation og de teknologier, for hvilke den emissionsreducerende virkning er påvist ved den officielle prøvningsprocedure. Derfor bør der opretholdes et loft over de besparelser opnået gennem miljøinnovation, som en fabrikant kan medregne med henblik på opfyldelse af sine mål. Kommissionen bør have mulighed for at tage loftets niveau op til revision, navnlig for at tage hensyn til virkningerne af ændringen i den officielle prøvningsprocedure. Det bør også præciseres, hvordan besparelserne skal beregnes med henblik på målopfyldelsen.

(23)  Der bør dog sikres en balance mellem incitamenter til miljøinnovation og de teknologier, for hvilke den emissionsreducerende virkning er påvist ved den officielle prøvningsprocedure. Derfor bør der opretholdes et loft over de besparelser opnået gennem miljøinnovation, som en fabrikant kan medregne med henblik på opfyldelse af sine mål. Kommissionen bør have mulighed for at tage loftets niveau op til revision og nedjustere det, navnlig for at tage hensyn til virkningerne af ændringen i den officielle prøvningsprocedure. Det bør også præciseres, hvordan besparelserne skal beregnes med henblik på målopfyldelsen.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a)  Hvis der er et teknisk problem med, at vægten af et let erhvervskøretøj (klasse N1, gruppe III) som følge af tilføjelsen af et elektrisk batteri øges således, at det omklassificeres til et klasse N2-køretøj, skal et sådant teknisk problem håndteres.

Begrundelse

Elektrificering af lette køretøjer kan øge deres vægt på grund af vægten af batterierne. Hvis den højere vægt betyder, at vægtgrænsen i dens klasse overskrides, vil der ikke med denne forordning kunne tages højde for indsatsen med at øge antallet af lav- og nulemissionskøretøjer i en flåde. En måde at tage højde for dette på kunne være at øge vægtgrænsen for denne klasse i de tilfælde, hvor vægtstigningen tydeligvis hænger sammen med indsatsen for at reducere emissioner gennem et alternativt fremdriftssystem.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  Proceduren for indrømmelse af undtagelser til nichefabrikanter fra det flådedækkende mål på 95 g CO2/km sikrer, at den reduktionsindsats, der kræves af nichefabrikanter, står i et rimeligt forhold til den indsats, der kræves af fabrikanter med stor produktionsvolumen, for så vidt angår dette mål. Erfaringen viser imidlertid, at nichefabrikanter har samme potentiale til at opfylde CO2-målene som store fabrikanter, og for så vidt angår de mål, der gælder fra og med 2025, anses det ikke for hensigtsmæssigt at skelne mellem de to kategorier af fabrikanter.

(28)  Erfaringen viser, at nichefabrikanter har samme potentiale til at opfylde CO2-målene som store fabrikanter, og der bør derfor ikke længere skelnes mellem de to kategorier af fabrikanter.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Elementerne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  Nye personbilers og lette erhvervskøretøjers specifikke emissioner af CO2 måles på et harmoniseret grundlag i Unionen efter metoden i forordning (EF) nr. 715/2007. For at minimere den administrative byrde ved denne forordning bør opfyldelsen måles på grundlag af data om registreringer af nye personbiler og lette erhvervskøretøjer i Unionen , som medlemsstaterne indsamler og rapporterer til Kommissionen. Af hensyn til sammenhængen i de data, der anvendes til at vurdere opfyldelsen, bør reglerne for indsamling og rapportering af disse data så vidt muligt harmoniseres. Det bør derfor klart fastslås, at de kompetente myndigheder er ansvarlige for at fremlægge korrekte og fuldstændige data, og at der skal være et effektivt samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen om at løse eventuelle datakvalitetsproblemer.

(37)  Nye personbilers og lette erhvervskøretøjers specifikke emissioner af CO2 måles på et harmoniseret grundlag i Unionen efter metoden i forordning (EF) nr. 715/2007. For at minimere den administrative byrde ved denne forordning bør opfyldelsen måles på grundlag af data om registreringer af nye personbiler og lette erhvervskøretøjer i Unionen , som medlemsstaterne indsamler og rapporterer til Kommissionen. Af hensyn til sammenhængen i de data, der anvendes til at vurdere opfyldelsen, bør reglerne for indsamling og rapportering af disse data harmoniseres. Det bør derfor klart fastslås, at de kompetente myndigheder er ansvarlige for at fremlægge korrekte og fuldstændige data, og at der skal være et effektivt samarbejde mellem disse myndigheder og Kommissionen om at løse eventuelle datakvalitetsproblemer.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Elementerne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)   Fabrikanternes opfyldelse af målene i denne forordning bør vurderes på EU-plan. Fabrikanter, hvis gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overstiger grænserne i denne forordning, bør pålægges en afgift for emissionsoverskridelsen for hvert kalenderår.. Afgifterne for emissionsoverskridelser bør betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget.

(38)   Fabrikanternes opfyldelse af målene i denne forordning bør vurderes på EU-plan. Fabrikanter, hvis gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overstiger grænserne i denne forordning, bør pålægges en afgift for emissionsoverskridelsen for hvert kalenderår.. Afgifterne for emissionsoverskridelser bør betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget, og bør anvendes til at bidrage til overgangen til emissionsfri mobilitet. Disse beløb bør også anvendes til at supplere målrettede programmer for omskoling, opkvalificering og uddannelse af arbejdstagere, der er berørt af strukturelle ændringer i bilsektoren, og til omfordeling af arbejds- og jobsøgningsinitiativer i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter, lokalsamfund og de kompetente myndigheder i de regioner, der er berørt af ændringer i beskæftigelsen.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 41

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(41)  Hvor effektivt de mål, der er fastsat i denne forordning, medvirker til at reducere de faktiske CO2-emissioner, afhænger i høj grad af den officielle prøvningsprocedures repræsentativitet. I overensstemmelse med udtalelsen fra mekanismen for videnskabelig rådgivning (SAM)23 og Europa-Parlamentets henstilling som følge af dets undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien24 bør der iværksættes en mekanisme til vurdering af, om de værdier for køretøjers CO2-emissioner og energiforbrug, der fastslås i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold. Kommissionen bør have beføjelser til at sikre, at disse oplysninger er offentligt tilgængelige, og til, om nødvendigt, at tilrettelægge procedurer for kortlægning og indsamling af de data, der er nødvendige for sådanne vurderinger.

(41)  Hvor effektivt de mål, der er fastsat i denne forordning, medvirker til at reducere de faktiske CO2-emissioner, afhænger i høj grad af den officielle prøvningsprocedures repræsentativitet. I overensstemmelse med udtalelsen fra mekanismen for videnskabelig rådgivning (SAM)23 og Europa-Parlamentets henstilling som følge af dets undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien24 bør der iværksættes en mekanisme til vurdering af, om de værdier for køretøjers CO2-emissioner og energiforbrug, der fastslås i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold. Den mest pålidelige metode til at sikre, at typegodkendelsesværdierne er repræsentative for de faktiske forhold, er at indføre CO2-emissionsprøvning under faktiske forhold. Kommissionen bør derfor med delegerede retsakter og under hensyntagen til hensigtsmæssigheden af at bruge PEMS udvikle CO2-emissionsprøvningen under faktiske forhold og indføre dem senest to år efter anvendelsesdatoen for denne forordning. Indtil denne prøvning finder anvendelse, bør overholdelsen af denne forordning sikres ved at anvende data fra de brændstofforbrugsmålere, der er rapporteret af fabrikanterne, og indføre en grænse for hver fabrikant i 2021, som en procentsats, der ikke må overskrides. Kommissionen bør have beføjelser til at sikre, at oplysninger om brændstofforbrug er offentligt tilgængelige, og til at tilrettelægge procedurer for rapportering af de data for brændstofforbrug, der er nødvendige for sådanne vurderinger. Kommissionen bør træffe passende foranstaltninger, hvis fabrikanterne ikke overholder de faktiske CO2-emissionskrav i henhold til denne forordning.

__________________

__________________

23 Gruppen af Videnskabelige Rådgivere på Højt Plan, Scientific Opinion 1/2016 "Closing the gap between light-duty vehicle real-world CO2 emissions and laboratory testing".

23 Gruppen af Videnskabelige Rådgivere på Højt Plan, Scientific Opinion 1/2016 "Closing the gap between light-duty vehicle real-world CO2 emissions and laboratory testing".

24 Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2908 (RSP)).

24 Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2908 (RSP)).

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 41 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(41a)  For øjeblikket findes der ikke nogen harmoniseret metode til vurdering af emissioner fra lette erhvervskøretøjer i hele deres livscyklus. Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen udfører en sådan analyse inden udgangen af 2026 for at give et bredt billede af kulstofemissionerne fra sektoren for lette erhvervskøretøjer. Med henblik herpå bør Kommissionen ved brug af delegerede retsakter udvikle en fælles EU-metodologi til brug for pålidelig datarapportering fra fabrikanterne senest fra 2025 om CO2-emissioner for alle de brændstoftyper og fremdriftssystemer for køretøjer, de markedsfører. Metodologien bør også være i overensstemmelse med de relevante ISO-standarder og tage hensyn til det globale opvarmningspotentiale (GWP) fra køretøjernes emissioner i forbindelse med oliekilde-til-hjul, tank-til-hjul og udrangering. Kommissionens analyse bør være baseret på data, der indberettes af fabrikanterne, samt alle andre tilgængelige relevante oplysninger.

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 46

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(46)  For at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på ændring af bilag II og III for så vidt angår datakrav og -parametre, supplering af reglerne om fortolkningen af kriterierne for indrømmelse af undtagelser fra de specifikke emissionsmål, om indholdet af ansøgninger om undtagelse og om indholdet og vurderingen af programmer for nedbringelse af specifikke CO2-emissioner, tilpasning af værdien for M0 og TM0 , jf. artikel 13, loftet på 7 g CO2/km, jf. artikel 11, og tilpasning af formlerne i bilag I, jf. artikel 14, stk. 3 . Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau , og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning . For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter .

(46)  For at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i bestemmelserne i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på ændring af bilag II og III for så vidt angår datakrav og -parametre, fastsættelse af kravene til sikring af overholdelse af forbuddet mod manipulationsanordninger og det krævede indhold i den udvidede dokumentationspakke, jf. artikel 4, stk. 3c, fastsættelse af bestemmelser og procedurer for rapportering af emissioner pr. livscyklus, jf. artikel 7, stk. 8a, supplering af reglerne om fortolkningen af kriterierne for indrømmelse af undtagelser fra de specifikke emissionsmål, om indholdet af ansøgninger om undtagelse og om indholdet og vurderingen af programmer for nedbringelse af specifikke CO2-emissioner, tilpasning af værdien for M0 og TM0 , jf. artikel 13, loftet på 7 g CO2/km, jf. artikel 11, udvikling af CO2-emissionsprøvning under faktiske forhold, jf. artikel 12, stk. 1a, og tilpasning af formlerne i bilag I, jf. artikel 14, stk. 3. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

Begrundelse

Nødvendig tilpasning som følge af de nye delegerede beføjelser i artikel 7, stk. 8a, og artikel 12, stk. 1a – se begrundelserne der.

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I Ved denne forordning fastsættes præstationsmål for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked.

1.  Ved denne forordning fastsættes præstationsmål for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner med henblik på at nå Unionens klima- og miljømål og leve op til dens klimaforpligtelser på internationalt plan på en måde, der er forenelig med et velfungerende indre marked.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Fra og med den 1. januar 2025 gælder følgende EU-flådedækkende mål:

4.  Fra og med den 1. januar 2025 gælder følgende EU-flådedækkende mål:

a)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye personbiler, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 15 % set i forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 6.1.1

a)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye personbiler, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 20 % set i forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 6.1.1

b)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 15 % i set forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del B, punkt 6.1.1

b)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 20 % i set forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del B, punkt 6.1.1

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

For andelen af nul- og lavemissionskøretøjer finder fra 1. januar 2025 et benchmark svarende til en markedsandel på 20 % af salget af nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer i 2025 anvendelse, hvilket skal fastsættes i overensstemmelse med henholdsvis bilag I, del A, punkt 6.3, og bilag I, del B, punkt 6.3.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Fra og med 1. januar 2030 gælder følgende mål:

5.  Fra og med 1. januar 2030 gælder følgende mål:

a)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye personbiler, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 30% set i forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 6.1.2

a)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye personbiler, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 45 % set i forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del A, punkt 6.1.2

b)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 30 % set i forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del B, punkt 6.1.2

b)  for de gennemsnitlige CO2-emissioner fra nye lette erhvervskøretøjer, et EU-flådedækkende mål svarende til en reduktion på 45 % set i forhold til gennemsnittet af de specifikke emissionsmål for 2021 som fastsat i overensstemmelse med bilag I, del B, punkt 6.1.2

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 5 – afsnit 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

For andelen af nul- og lavemissionskøretøjer finder fra 1. januar 2030 et benchmark svarende til en markedsandel på 40 % af salget af nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer i 2030 anvendelse, hvilket skal fastsættes i overensstemmelse med henholdsvis bilag I, del A, punkt 6.3, og bilag I, del B, punkt 6.3.

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  klasse N1, som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF, med en referencemasse på højst 2 610 kg og klasse N1, som typegodkendelsen er udvidet til i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 ("lette erhvervskøretøjer"), der er registreret i Unionen for første gang, og som ikke tidligere har været registreret uden for Unionen ("nye lette erhvervskøretøjer").

b)  klasse N1, som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF, med en referencemasse på højst 2 610 kg og klasse N1, som typegodkendelsen er udvidet til i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 ("lette erhvervskøretøjer"), der er registreret i Unionen for første gang, og som ikke tidligere har været registreret uden for Unionen ("nye lette erhvervskøretøjer"). Kommissionen har i overensstemmelse med denne forordnings mål beføjelse til om nødvendigt at opdatere grænsen for referencemasse (2610 kg) for lette erhvervskøretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og som kræver ekstra vægt på grund af tungere drivaggregater og energilagringsenheder (f.eks. batterier) i forhold til køretøjer, der anvender konventionelt brændstof.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 4 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

4a.  Denne forordning finder anvendelse på køretøjer, der bruger alternative brændstoffer, hvis højeste tilladte masse er over 3 500 kg, men ikke over 4 250 kg, forudsat at massen over 3 500 kg udelukkende skyldes den overskydende masse i fremdriftssystemet i forhold til fremdriftssystemet i et køretøj med samme mål, der er udstyret med en konventionel forbrændingsmotor med styret tænding eller kompressionstænding.

Begrundelse

Elektrificering af lette køretøjer kan øge deres vægt på grund af vægten af batterierne. Hvis den højere vægt betyder, at vægtgrænsen i dens klasse overskrides, vil der ikke med denne forordning kunne tages højde for indsatsen med at øge antallet af lav- og nulemissionskøretøjer i en flåde. En måde at tage højde for dette på kunne være at øge vægtgrænsen for denne klasse i de tilfælde, hvor vægtstigningen tydeligvis hænger sammen med indsatsen for at reducere emissioner gennem et alternativt fremdriftssystem.

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra n a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

na)  "manipulationsanordning": enhver anordning, som registrerer temperatur, køretøjets hastighed, motorens omdrejningstal (rpm), det anvendte gear, vakuum i indsugningsmanifolden eller enhver anden parameter med henblik på at aktivere, modulere, forsinke eller deaktivere driften af et givet system eller dele af et system, som øger CO2-emissionerne under betingelser, som man med rimelighed kan forvente at komme ud for under køretøjets normale drifts- og brugsforhold.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Bestemmelserne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Fabrikanten skal sikre, at de komponenter i køretøjet, der med sandsynlighed vil påvirke emissionen, er udformet, konstrueret og samlet, således at fabrikantens personbiler eller lette erhvervskøretøjer ved normal brug er i overensstemmelse med de specifikke emissionsmål og øvrige krav i denne forordning og dens gennemførelsesforanstaltninger.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Bestemmelserne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b.  Brugen af manipulationsanordninger er forbudt. Forbuddet skal ikke gælde, hvor:

 

a)  anordningen er nødvendig for at beskytte motoren mod skade eller uheld samt for, at køretøjet kan fungere sikkert

 

b)  anordningen kun fungerer i forbindelse med start af motoren eller

 

c)  anvendelsen af en sådan anordning i væsentligt omfang er medtaget i prøvningsmetoderne omhandlet i artikel 1.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Bestemmelserne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 3 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3c.  For at de godkendende myndigheder kan vurdere overensstemmelsen med stk. 3, litra a) og b), skal fabrikanten fremlægge en udvidet dokumentationspakke. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16, som supplerer nærværende forordning med krav, der skal sikre, at forbuddet mod manipulationsanordninger overholdes, og at den udvidede dokumentationspakke har det påkrævede indhold.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Bestemmelserne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  For hvert kalenderår registrerer hver medlemsstat oplysninger om hver ny personbil og hvert nyt let erhvervskøretøj , som registreres på dens område, jf. del A i bilag II og III. Disse oplysninger stilles til rådighed for fabrikanterne og deres udpegede importører eller repræsentanter i de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne gør alt for at sikre, at rapporteringsorganerne arbejder på en gennemskuelig måde. Hver medlemsstat sikrer, at de specifikke CO2-emissioner fra personbiler, som ikke er typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, måles og registreres i typeattesten.

1.  For hvert kalenderår registrerer hver medlemsstat oplysninger om hver ny personbil og hvert nyt let erhvervskøretøj , som registreres på dens område, jf. del A i bilag II og III. Disse oplysninger stilles til rådighed for fabrikanterne og deres udpegede importører eller repræsentanter i de enkelte medlemsstater. Medlemsstaterne sikrer, at rapporteringsorganerne arbejder på en gennemskuelig måde. Hver medlemsstat sikrer, at de specifikke CO2-emissioner fra personbiler, som ikke er typegodkendt i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, måles og registreres i typeattesten.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Bestemmelserne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Registeret skal være offentligt tilgængeligt.

Registeret skal være offentligt tilgængeligt, herunder i digitalt format.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 5 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fabrikanterne kan inden tre måneder efter underretningen om den foreløbige beregning, jf. stk. 4, underrette Kommissionen om eventuelle fejl i dataene med angivelse af, i hvilken medlemsstat fejlen efter fabrikantens mening er sket.

Fabrikanterne skal inden tre måneder efter underretningen om den foreløbige beregning, jf. stk. 4, underrette Kommissionen om eventuelle fejl i dataene med angivelse af, i hvilken medlemsstat fejlen efter fabrikantens mening er sket.

Begrundelse

I henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 510/2011 skal der foretages en revision af målene og bestemmelserne i denne forordning. Bestemmelserne i nærværende ændringsforslag er uløseligt knyttet til formålet med denne forordning og til opfyldelsen af de heri fastsatte mål.

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 8 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen kan vedtage nærmere bestemmelser om procedurerne for indberetning af sådanne afvigelser og for, hvordan de tages i betragtning ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke emissioner. Disse procedurer vedtages ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

Kommissionen vedtager nærmere bestemmelser om procedurerne for indberetning af sådanne afvigelser og for, hvordan de tages i betragtning ved beregningen af de gennemsnitlige specifikke emissioner. Disse procedurer vedtages ved gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

8a.  Fra den 1. januar 2025 skal producenter aflægge rapport til Kommissionen på grundlag af en harmoniseret EU-metode, om livscyklussen for CO2 fra alle nye personbiler og lette erhvervskøretøjer, som de markedsfører fra denne dato. Til dette formål vedtager Kommissionen senest 31. december 2022 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at supplere denne forordning med detaljerede bestemmelser om procedurerne for rapportering af CO2-emissioner pr. livscyklus for alle de brændstoftyper og fremdriftssystemer for køretøjer, der registreres på EU-markedet.

 

Senest den 31. december 2026 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en analyse af de samlede livscyklusemissioner fra nye lette erhvervskøretøjer i Unionen, herunder en analyse af mulige lovgivningsmæssige foranstaltninger for bedre at kunne målrette den fremtidige politiske indsats inden for emissionsreduktioner i sektoren. Analysen gøres offentligt tilgængelig.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.   Afgifterne for emissionsoverskridelser betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget.

4.   Afgifterne for emissionsoverskridelser betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget. Disse beløb anvendes til at supplere EU-foranstaltninger og nationale foranstaltninger i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter for at fremme udvikling af færdigheder og omflytning af arbejdstagere i bilsektoren i alle de berørte medlemsstater, navnlig i de regioner og samfund, der er mest berørt af ændringerne, med henblik på at bidrage til en retfærdig overgang til emissionsfri mobilitet.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Finder Kommissionen det godtgjort, at fabrikanten er berettiget til en undtagelse, der er ansøgt om efter stk. 1, og at fabrikantens forslag til specifikt emissionsmål er i overensstemmelse med reduktionspotentialet, herunder det økonomiske og teknologiske potentiale til at nedbringe de specifikke CO2-emissioner, og under hensyntagen til de særlige forhold på markedet for den type let erhvervskøretøj, der fremstilles, indrømmer Kommissionen fabrikanten en undtagelse. Ansøgningen forelægges senest den 31. oktober i det første år, som undtagelsen skal gælde for.

3.  Finder Kommissionen det godtgjort, at fabrikanten er berettiget til en undtagelse, der er ansøgt om efter stk. 1, og at fabrikantens forslag til specifikt emissionsmål er i overensstemmelse med reduktionspotentialet, herunder det økonomiske og teknologiske potentiale til at nedbringe de specifikke CO2-emissioner, og under hensyntagen til de særlige forhold på markedet for den type personbil eller let erhvervskøretøj, der fremstilles, indrømmer Kommissionen fabrikanten en undtagelse. Ansøgningen forelægges senest den 31. oktober i det første år, som undtagelsen skal gælde for.

Begrundelse

Rettelse af en udeladelse i teksten.

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der tages kun hensyn til disse teknologier, hvis den metodologi, der bruges til at vurdere dem, er i stand til at tilvejebringe resultater, som kan verificeres, gentages og sammenlignes.

Der tages kun hensyn til disse teknologier, hvis den metodologi, der bruges til at vurdere dem, er i stand til at tilvejebringe resultater, som kan verificeres, gentages og sammenlignes, og kun så længe den WLTP-målte værdi ikke suppleres eller erstattes af andre data, der er mere repræsentative for de faktiske emissioner.

Begrundelse

En uundgåelig følge af tekstens indre logik.

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Senest 12 måneder efter godkendelsen af en innovativ teknologi eller en innovativ teknologipakke forelægger leverandøren eller fabrikanten af en sådan godkendt innovativ teknologi eller teknologipakke dokumentation, der er baseret på resultaterne fra emissionsprøvninger under faktiske forhold af seriefremstillede køretøjer, for at validere det positive resultat af de godkendte innovative teknologier.

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen kan tilpasse loftet med virkning fra og med 2025. Sådanne tilpasninger foretages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16.

Kommissionen kan tilpasse loftet nedad med virkning fra og med 2025. Sådanne tilpasninger foretages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16.

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  De innovative teknologier må ikke være omfattet af obligatoriske bestemmelser som følge af supplerende foranstaltninger gennemført for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km, jf. artikel 1, eller være obligatoriske i henhold til andre EU- retlige bestemmelser. Fra og med den 1. januar 2025 finder dette kriterium ikke anvendelse på effektivitetsforbedringer af luftkonditioneringsanlæg.

d)  De innovative teknologier må ikke være omfattet af obligatoriske bestemmelser som følge af supplerende foranstaltninger gennemført for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km, jf. artikel 1, eller være obligatoriske i henhold til andre EU-retlige bestemmelser. Fra og med den 1. januar 2025 finder dette kriterium ikke anvendelse på effektivitetsforbedringer af luftkonditioneringsanlæg og varmeanlæg.

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.   Kommissionen overvåger og vurderer, om de værdier for CO2-emissioner og energiforbrug, der bestemmes i henhold til forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold. Den sikrer, at offentligheden informeres om, hvordan denne repræsentativitet udvikler sig med tiden.

1.   Kommissionen overvåger og vurderer, om de værdier for CO2-emissioner og energiforbrug, der bestemmes i henhold til forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold.

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.   For at sikre den repræsentativitet, der er omhandlet i stk. 1, kontrolleres efterlevelsen af denne forordning fra 1. januar 2023 ved hjælp af CO2-emissionsprøvning under faktiske forhold. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 senest to år efter anvendelsesdatoen for denne forordning med henblik på at supplere denne forordning ved at udvikle CO2-emissionsprøvning under faktiske forhold ved hjælp af PEMS.

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b.   Indtil proceduren for CO2-emissionsprøvning under faktiske forhold træder i kraft, vil opfyldelsen af målene blive kontrolleret på grundlag af data fra brændstofforbrugsmålere og være underlagt et loft, der for hver producent fastsættes som en procentforskel, der ikke må overskrides, og som beregnes som forskellen mellem fabrikantens specifikke CO2-emissioner, der måles i forbindelse med procedurer for typegodkendelsescertificering indledt fra og med 2021 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007.

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1c.   Hvis en fabrikants specifikke CO2-emissioner overskrider den grænse, der er fastsat i punkt 1b, skal det specifikke CO2-emissionsmål for denne fabrikant, der anvendes med henblik på overholdelse af denne forordning, justeres med den konstaterede overskridelse.

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.   Kommissionen sikrer, at offentligheden informeres om, hvordan denne repræsentativitet under faktiske forhold, der er omhandlet i stk. 1, udvikler sig med tiden.

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b.  I de tilfælde, hvor der ikke foreligger passende standarder for nøjagtigheden af udstyr til måling af brændstofforbruget, der er monteret i køretøjer, stiller Kommissionen forslag om vedtagelse af tekniske standarder og indførelse heraf i EU-lovgivningen senest den 1. januar 2020.

Begrundelse

På nuværende tidspunkt findes der ikke passende standarder for nøjagtigheden af udstyr til måling af brændstofforbruget monteret i batteridrevne elektriske køretøjer, brændselscelledrevne køretøjer og LPG-drevne køretøjer.

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen kan vedtage de foranstaltninger, der er omhandlet i denne artikel, ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

3. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter detaljerede regler for procedurerne for rapportering af data fra brændstofforbrugsmålere. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 15, stk. 2.

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen tager den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 12, i betragtning og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, revidere de procedurer for måling af CO2-emissioner, der er angivet i forordning (EF) nr. 715/2007 . Navnlig fremsætter Kommissionen forslag, der kan sikre en tilpasning af procedurerne, så de på passende vis afspejler personbilers og lette erhvervskøretøjers faktiske CO2-emissioner. .

2.  Kommissionen tager den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 12, i betragtning og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, revidere de procedurer for måling af CO2-emissioner, der er angivet i forordning (EF) nr. 715/2007. Navnlig fremsætter Kommissionen forslag, der kan sikre en tilpasning af procedurerne, så de på passende vis afspejler personbilers og lette erhvervskøretøjers faktiske CO2-emissioner, herunder anvendelse af et PEMS og fjerndetektion.

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.   Kommissionen reviderer senest den 31. december 2019 direktiv 1999/94/EF og fremsætter om nødvendigt et relevant lovgivningsmæssigt forslag med henblik på at give forbrugerne præcise, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om brændstofforbrug for samt CO2- og luftforurenende emissioner fra nye markedsførte personbiler.

 

I forbindelse med den i første afsnit omhandlede revision evaluerer Kommissionen også mulighederne for at indføre en brændstoføkonomi— og CO2-emissionsmærkning for nye lette erhvervskøretøjer og forelægger i givet fald et lovgivningsforslag herom.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen forelægger, hvor det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag med henblik på at fastsætte yderligere emissionsreduktionsmål for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer fra den 1. januar 2031 med henblik på at opretholde som minimum den emissionsreducerende kurs, der er opnået i perioden frem til 2030.

Begrundelse

Hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 7, andet afsnit, artikel 10, stk. 8, artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, andet afsnit, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden] .

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3c, artikel 7, stk. 7, andet afsnit, artikel 7, stk. 8a, artikel 10, stk. 8, artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 12, stk. 1a , artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, andet afsnit, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

 

 

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.   Den i artikel artikel 7, stk. 7, andet afsnit, artikel 10, stk. 8, artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

2.   Den i artikel 7, stk. 7, andet afsnit, artikel 7, stk. 8a, artikel 10, stk. 8, artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 12, stk. 1a, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel artikel 7, stk. 7, andet afsnit, artikel 10, stk. 8, artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

4.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3c, artikel 7, stk. 7, andet afsnit, artikel 7, stk. 8a, artikel 10, stk. 8, artikel 11, stk. 1, fjerde afsnit, artikel 12, stk. 1a, artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 3, andet afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1

Forordning (EF) nr. 715/2007

Artikel 11a – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 15 for at fastlægge procedurerne for kontrol af lette køretøjers overensstemmelse efter ibrugtagning med værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug i typeattesten."

2.  Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 14a for at fastlægge procedurerne for kontrol af lette køretøjers overensstemmelse efter ibrugtagning med værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug i typeattesten."

Begrundelse

Forordning (EF) nr. 715/2007 er endnu ikke blevet bragt i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Parlamentet har imidlertid udtrykt sin klare holdning i Dess-betænkningen og EMIS-henstillingerne, nemlig at den eneste egnede fremgangsmåde til fastsættelse af prøvningsprocedurerne er delegerede retsakter.

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 715/2007

Artikel 14 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 14a

 

Udøvelse af de delegerede beføjelser

 

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser.

 

2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2, tillægges Kommissionen for fem år fra ... [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser, senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

 

3.  Den i artikel 11a, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning*.

 

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11a, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

 

___________________

 

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Begrundelse

Forordning (EF) nr. 715/2007 er endnu ikke blevet bragt i overensstemmelse med Lissabontraktaten. Parlamentet har imidlertid udtrykt sin klare holdning i Dess-betænkningen og EMIS-henstillingerne, nemlig at den eneste egnede fremgangsmåde til fastsættelse af prøvningsprocedurerne er delegerede retsakter.

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6 – nr. 6.3 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Med henblik på beregningen af denne formel korrigeres det specifikke emissionsmål for 2021 som fastlagt i punkt 4 for at tage højde for forskellen mellem de målte CO2-emissioner efter WLTP og de anmeldte CO2-emissioner efter WLTP.

 

For nytilkomne bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre denne forordning ved at udarbejde en formel til beregning af det relevante specifikke emissionsmål for 2021 for hver fabrikant.

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6.3 – stk. 3 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 1,0 alt efter omstændighederne

For perioden 2025 til 2029 er ZLEV-faktoren (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05. Hvis denne sum er mellem 1,0 og 0,98 fastsættes ZLEV-faktoren til 1,0. Hvis ZLEV-faktoren er mindre end 0,95, fastsættes ZLEV-faktoren til 0,95.

 

Fra og med 2030 er ZLEV-faktoren (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 0,95, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 0,95 alt efter omstændighederne

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6.3 – stk. 4 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

x er 15 % i årene fra 2025 til 2029 og 30 % fra og med 2030.

x er 20 % i årene fra 2025 til 2029 og 40 % fra og med 2030.

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – nr. 6.3 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Med henblik på beregningen af denne formel korrigeres det specifikke emissionsmål for 2021 som fastlagt i punkt 4 for at tage højde for forskellen mellem de målte CO2-emissioner efter WLTP og de anmeldte CO2-emissioner efter WLTP.

 

For nytilkomne bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre denne forordning ved at udarbejde en formel til beregning af det relevante specifikke emissionsmål for 2021 for hver fabrikant.

Ændringsforslag    66

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6.3.1 – stk. 3 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 1,0 alt efter omstændighederne

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05. Hvis denne sum er mellem 1,0 og 0,98 fastsættes ZLEV-faktoren til 1,0. Hvis ZLEV-faktoren er mindre end 0,95, fastsættes ZLEV-faktoren til 0,95.

Ændringsforslag    67

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6.3.1 – stk. 4 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

x er 15 %.

x er 20 %.

Ændringsforslag    68

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – nr. 6.3 – nr. 6.3.2 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Med henblik på beregningen af denne formel korrigeres det specifikke emissionsmål for 2021 som fastlagt i punkt 4 for at tage højde for forskellen mellem de målte CO2-emissioner efter WLTP og de anmeldte CO2-emissioner efter WLTP.

 

For nytilkomne på markedet bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 med henblik på at ændre denne forordning ved at udarbejde en formel til beregning af det relevante specifikke emissionsmål for 2021 for hver fabrikant.

Ændringsforslag    69

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6.3.2 – stk. 3 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 1,0 alt efter omstændighederne

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 0,95, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 0,95 alt efter omstændighederne

Ændringsforslag    70

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6.3.2 – stk. 4 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

x er 30 %.

x er 40 %.

BEGRUNDELSE

Forbedrede præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner giver mulighed for at reducere CO2-emissionerne, samtidig med at de bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne og modvirke klimaændringer. På samme tid kan passende normer give forbrugerne betydelige brændstofbesparelser og desuden føre til forbedring af luftkvaliteten for borgerne.

Ordføreren er af den opfattelse, at de rette CO2-mål for køretøjer i tråd med Parisaftalen er grundlæggende for overgangen til en dekarbonisering af økonomien. Dette er nødvendigt, hvis Den Europæiske Union skal bidrage med sin rimelige andel til den globale klimaindsats, samtidig med at konkurrenceevnen sikres for den europæiske køretøjsfremstillingsindustri.

Der sker hurtigt ændringer i bilsektorens nuværende globale landskab. Et stærkere fokus på innovation og nye teknologier vil hjælpe den europæiske industri med at tilpasse sig til de ændrede krav. Endvidere forventes den stadige udvikling inden for batteri- og brændselscelleteknologien i de kommende år at resultere i en hurtigere stigning i nul- og lavemissionskøretøjernes globale markedsandele.

Ordføreren anerkender, at det indtil nu var de allerede gennemførte ambitiøse normer for emissionsreduktion, der muliggjorde yderligere innovation. Herudover er bilindustrien en økonomisk sektor, hvor der allerede findes økonomisk overkommelige emissionsreduktionsteknologier, og disse kan åbne mulighed for en mere omkostningseffektiv og omfattende omstilling. På denne baggrund er de CO2-mål og benchmarkniveauer for nul- og lavemissionskøretøjer, der er fastsat i denne forordning, nødt til at være tilstrækkeligt ambitiøse til at være i overensstemmelse med Unionens klimamål og bidrage til en effektiv teknologisk omstilling til en lavemissionsøkonomi.

Det er vigtigt at have de rette CO2-mål og de påkrævede strategiske mekanismer til understøttelse af nul- og lavemissionskøretøjer på plads, hvis man vil opnå teknologineutralitet, forebygge markedsforvridning og stimulere produktion og udvikling af teknologi i EU. For at være sikre på, at vi er i overensstemmelse med vores klimaforpligtelser, samtidig med at bilindustriens konkurrenceevne opretholdes, må CO2-reduktionerne være fuldt på plads i 2025. Hvis reduktionsmålene først planlægges til så sent som i 2030, vil det resultere i fald, der udelukkende er teoretiske. Den nuværende forordning må derfor fastsætte stærkere og mere ambitiøse CO2-reduktions- og ZLEV-mål for at sikre, at EU er i overensstemmelse med sine langsigtede klimaforpligtelser og drager nytte heraf til gavn for vores borgere og forbrugere.

Ordføreren mener, at de ambitiøse CO2-reduktionsmål for lette erhvervskøretøjer og et stærkt og stabilt hjemmemarked for ZLEV'er vil bidrage til at stimulere den økonomiske vækst, samtidig med at konkurrenceevnen i den europæiske industri styrkes. Skiftet væk fra afhængigheden af importeret olie og olieprodukter i retning af hjemligt produceret energi og elektricitet forventes at resultere i både en stigning i BNP og i den hjemlige beskæftigelse inden for elforsyningssektoren og beslægtede sektorer. Omstillingen til lavemissionsmobilitet vil endvidere bidrage til at skabe vækst i forsyningskæden i køretøjssektoren og til at øge beskæftigelsen de i relevante industrisektorer. På trods af formodede og midlertidigt højere indledende omkostninger ved køb af køretøjer vil forbrugerne, dvs. ejerne af både nye og brugte køretøjer, i det lange løb drage fordel af en markant reduktion i de samlede omkostninger ved at eje en bil, da de kommer til at betale langt mindre for brændstof og vedligeholdelse af deres køretøjer. Dette forventes at give forbrugerne flere penge til rådighed, som de kan bruge til at købe andre varer og tjenesteydelser for, og det vil således booste realindkomsterne og forbruget og yderligere øge BNP.

Overgangen til alternative fremdriftssystemer vil være forbundet med strukturelle ændringer i bilindustriens værdikæde. Af denne årsag er det afgørende, at der tages oprigtigt hensyn til de uundgåelige sociale konsekvenser af overgangen til en lavemissionsøkonomi i automobilsektoren. Det er ligeledes vigtigt, at Den Europæiske Union proaktivt håndterer konsekvenserne for beskæftigelsen, der vil være særlig udtalte i de mest berørte områder. De nuværende politiske tiltag skal derfor ledsages af målrettede programmer for omrokering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne. Der skal gennemføres uddannelsesprogrammer og jobsøgningsinitiativer i tæt dialog med alle relevante sociale partnere. Disse indsatser bør medfinansieres ved hjælp af øremærkede indtægter fra de opkrævede afgifter, der betales for meremissioner i henhold til denne forordning.

En vellykket overgang til nul- og lavemissionsmobilitet kræver en sammenhængende strategisk ramme for køretøjer, infrastruktur, elnet, beskæftigelsesprogrammer og økonomiske incitamenter både på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan. Dette går hånd i hånd med en behørig etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer. Denne infrastruktur skal være på plads hurtigst muligt med henblik på at skabe tillid hos forbrugerne og de potentielle købere af nul- og lavemissionskøretøjer. Følgelig er der behov for, at der gennem de forskellige støtteordninger på både EU- og medlemsstatsniveau arbejdes sammen om at mobilisere betydelige offentlige og private investeringer.

Ordføreren understreger, at forbrugerne kræver realistiske værdier for brændstofforbrug for at kunne træffe velinformerede købsbeslutninger. Til gengæld vil sådanne oplysninger bidrage til at genetablere forbrugernes tillid. Bedre udformede og yderligere harmoniserede EU-krav om mærkning af biler vil bidrage til at give forbrugerne sammenlignelige, pålidelige og brugervenlige oplysninger om fordelene ved nul- og lavemissionskøretøjer. Mærkningen skal indeholde oplysninger om luftforurenende stoffer, CO2-emissioner og brændstofforbrug samt løbende udgifter. Den korrekte mærkning af biler vil også bidrage til at støtte udbredelsen af de mest brændstofeffektive og miljøvenlige biler på tværs af Den Europæiske Union.

Den voksende kløft mellem de officielle tal ved typegodkendelse og de faktiske CO2-emissioner for nye personbiler er foruroligende. Den var 42 % i 2015 og er stadig stigende. Ordføreren er bekymret for, at denne kløft reducerer effektiviteten af de nuværende CO2-bestemmelser betydeligt og påkalder sig øjeblikkelig opmærksomhed omkring bestemmelserne efter 2020. Selvom skiftet fra NEDC til WLTP sandsynligvis giver mere repræsentative tal for CO2-typegodkendelsesemissionerne, forventes det ikke, at kløften til de faktiske emissioner kan lukkes fuldstændigt. Denne voksende kløft har betydelige konsekvenser for forbrugerne, luftkvaliteten, byerne og beslutningstagerne og skal imødegås på seriøs og effektiv vis.

Ordførerens holdning er, at den mest pålidelige metode til at sikre, at typegodkendelsesværdierne er repræsentative for de faktiske forhold, er at indføre CO2-emissionsprøvning under faktiske forhold, hvilket Kommissionen vil skulle tillægges beføjelser til at udvikle. Men i mellemtiden, og indtil en sådan prøvning under faktiske forhold er trådt i kraft og finder anvendelse, bør der sikres overholdelse ved hjælp af data fra brændstofforbrugsmålere, der indberettes af fabrikanten, og en maksimumsgrænse, der bør fastsættes.

På længere sigt er ordførerens vision, at der skal sikres en klar forståelse af de samlede emissioner pr. livscyklus for køretøjernes forskellige brændstoftyper. Ved hjælp af sådanne oplysninger kan den fremtidige politiske beslutningstagning inden for sektoren blive bedre udformet og på den måde sikre betydelige emissionsreduktioner i hele værdikæden.

(1)

EFT C 77 af 28.3.2002, s. 1.


BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

D(2018)16997

Adina-Ioana VĂLEAN

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

ASP 13E102

Bruxelles

Vedr.:  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning)

COM(2017)0676 - C8-0395/2017 - 2017/0293 (COD)

Kære formand

Retsudvalget har behandlet ovennævnte forslag, jf. artikel 104 om omarbejdning, som er blevet indført i Parlamentets forretningsorden.

Denne artikels stk. 3 har følgende ordlyd:

"Finder det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne, underretter udvalget det kompetente udvalg herom.

Det kompetente udvalg kan i så fald kun behandle ændringsforslag, som opfylder betingelserne i artikel 169 og 170, og som vedrører de dele af forslaget, der indeholder ændringer.

Formanden for det korresponderende udvalg kan dog undtagelsesvis efter en konkret vurdering beslutte, at der kan stilles ændringsforslag til de dele af forslaget, der forbliver uændrede, hvis han eller hun skønner, at det er tvingende nødvendigt af hensyn til den indre sammenhæng i teksten, eller fordi ændringsforslagene hænger uløseligt sammen med andre ændringsforslag, der opfylder betingelserne for behandling. Disse grunde anføres i en skriftlig begrundelse til ændringsforslagene."

Efter udtalelse fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommission, som har behandlet forslaget, og i overensstemmelse med ordførerens henstillinger, finder Retsudvalget, at forslaget ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i forslaget, og at forslaget, for så vidt angår kodifikationen af de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer.

Retsudvalget besluttede derfor på sit møde den 24. april 2018 med 21 stemmer for og 0 imod, mens 2 hverken stemte for eller imod(1), at anbefale, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, behandler ovennævnte forslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 104.

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

BILAG: UDTALELSE FRA DEN RÅDGIVENDE GRUPPE BESTÅENDE AF DE JURIDISKE TJENESTER I EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

 

 

 

 

DE JURIDISKE TJENESTERS

RÅDGIVENDE GRUPPE

Bruxelles, den 21.3.2018

UDTALELSE

TIL  EUROPA-PARLAMENTET

          RÅDET

          KOMMISSIONEN

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning)

COM(2017) 676 final of 8.11.2017 - 2017/0293 (COD)

I henhold til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter, særlig punkt 9, behandlede den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen på mødet den 23. og 30. januar 2018 ovennævnte forslag fra Kommissionen.

Under behandlingen på disse møder(2) af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer konstaterede den rådgivende gruppe samstemmende følgende:

1. Følgende burde have været markeret med den gråskravering, der normalt anvendes til at markere indholdsmæssige ændringer:

i betragtning 22 udeladelsen af ordene "tager hensyn til"

i betragtning 29 tilføjelsen af ordene "og nye lette erhvervskøretøjer" og "og lette erhvervskøretøjer" samt udskiftningen af ordet "biler" med "køretøjer" og ordet "personbiler" med "lette køretøjer"

i betragtning 38 udeladelsen af tredje og fjerde punktum i betragtning 27 i forordning (EU) nr. 510/2011

udeladelsen af betragtning 30 i forordning (EF) nr. 443/2009

i artikel 1, stk. 1, udeladelsen af andet punktum i artikel 1, stk. 1, i forordning (EF) nr. 443/2009 og af andet punktum i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. 510/2011

i artikel 4, stk. 2, udeladelsen af den eksisterende ordlyd af artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 510/2011

i indledningen til artikel 9, stk. 1, tilføjelsen af ordene "ved hjælp af gennemførelsesretsakter" og udeladelsen af ordene "for hver fabrikant"

i artikel 14, stk. 2, udeladelsen af det sidste punktum i artikel 13, stk. 3, i forordning (EU) nr. 443/2009

i bilag I, del A, punkt 2, udskiftningen af ordene "et kalenderår" med "2020"

i bilag I, del A, punkt 4, tilføjelsen af ordene "i køreklar stand"

i bilag I, del B, punkt 1, udeladelsen af ordene "målt i gram pr. km"

i bilag II udeladelsen af del A, punkt 2, tredje punktum, af del A, punkt 3, litra e), og af hele teksten i del B i bilag II til forordning (EF) nr. 443/2009

i bilag III udeladelsen af tredje punktum i del A, punkt 2, i forordning (EU) nr. 510/2011.

2. I betragtning 19 burde andet punktum i betragtning 12 i forordning (EF) nr. 443/2009 ("En egnet parameter til at beskrive denne nytte er massen, der skaber en sammenhæng med de nuværende emissioner og derfor fører til mere realistiske og konkurrencemæssigt upartiske mål") have været til stede, og den foreslåede udeladelse heraf burde have været markeret med gråskravering.

3. I betragtning 28 burde tilføjelsen af ordet "sikrer" have været udpeget som en formel tilpasning af den eksisterende tekst i betragtning 9 i forordning (EU) nr. 333/2014.

4. I artikel 3, stk. 1, litra h), burde udeladelsen af udtrykket "CO2" i ordene "en personbils CO2-emissioner", udskiftningen af udtrykket "CO2-emission" med "CO2-masseemission", tilføjelsen af ordet "køretøjets" før "typeattest" og udeladelsen af ordene "for personbiler" efter ordene "er præciseret" have været udpeget som formelle tilpasninger til den eksisterende ordlyd af artikel 3, stk. 1, litra f), i forordning (EF) nr. 443/2009.

5. I bilag I, del A, punkt 1, burde udeladelsen af betegnelsen "c)" før ordene "Fra 2020" have været udpeget som en formel tilpasning af den eksisterende ordlyd i bilag I, punkt 1, litra c), i forordning (EU) nr. 443/2009. Rubrikken med henvisninger, der angiver, at den relevante tekst stammer fra forordning (EU) nr. 333/2014, burde have været foranstillet de udeladte ord "c)Fra 2020".

6. I del A, punkt 3, og del B, punkt 3, i bilag I bør ordene "i nærværende bilag" udgå.

7. I bilag I, del B, punkt 1, burde udeladelsen af betegnelsen "c)" før ordene "from 2020" have været udpeget som en formel tilpasning af den eksisterende ordlyd i bilag I, punkt 1, litra c), i forordning (EU) nr. 510/2011.

8. I bilag I, del B, punkt 5, bør henvisningen til artikel 11 tilpasses, så den udgør en henvisning til artikel 10.

Efter behandlingen af forslaget var der i den rådgivende gruppe enighed om, at forslaget ikke indeholder andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne. Den rådgivende gruppe konstaterede desuden, at forslaget, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer.

F. DREXLER      H. LEGAL      L. ROMERO REQUENA

Juridisk rådgiver      Juridisk rådgiver      Generaldirektør

(1)

Følgende medlemmer var til stede: Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Angel Dzhambazki, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka, Kosma Złotowski, Luis de Grandes Pascual.

(2)

Den rådgivende gruppe benyttede den engelske originaludgave af forslaget som grundlag for behandlingen.


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (4.9.2018)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning)

(COM(2017)0676 – C8-0395/2017 – 2017/0293(COD))

Ordfører for udtalelse: Karima Delli

ÆNDRINGSFORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet16 bygger på en klar ambition: inden midten af århundredet skal drivhusgasemissionerne fra transport være mindst 60 % lavere end i 1990 og være godt på vej mod nul. Emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, som skader vores helbred, skal reduceres drastisk så hurtigt som muligt. Emissionerne fra konventionelle forbrændingsmotorer skal nedbringes yderligere efter 2020. Der skal indføres nul- og lavemissionskøretøjer, og de skal vinde betydelig udbredelse på markedet inden 2030.

(3)  Den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet16 bygger på en klar ambition: inden midten af århundredet skal drivhusgasemissionerne fra transport være mindst 60 % lavere end i 1990 og være godt på vej mod nul. Emissioner af luftforurenende stoffer fra transport, som skader vores helbred, skal reduceres drastisk så hurtigt som muligt. Emissionerne fra konventionelle forbrændingsmotorer skal nedbringes yderligere efter 2020. Der skal indføres nul- og lavemissionskøretøjer, og de skal vinde betydelig udbredelse på markedet inden 2030, idet der også tages hensyn til politikker til støtte for bilindustrien. For at opfylde Unionens forpligtelser fra den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der blev afholdt i Paris i 2015, bør dekarboniseringen af transportsektoren fremskyndes, og drivhusgasemissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer bør være godt på vej mod nulemission inden midten af århundredet. Ambitionerne bør holdes på et realistisk niveau for at give bilindustrien mulighed for at tilpasse sig og for ikke at øge bilproducenternes omkostninger, hvilket vil virke hæmmende for fremstilling og køb af nye personbiler i Unionen og have en indvirkning bl.a. på beskæftigelsen. Tilsvarende gælder det, at hvis der foreslås for høje ambitiøse mål, og emissionerne fra transport ikke reduceres tilstrækkeligt, kan det indebære en risiko for ikke at opfylde de mål for reduktion af drivhusgasemissioner, der er fastsat i Parisaftalen.

_________________

_________________

16 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (COM(2016) 501 final).

16 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet (COM(2016)0501 final).

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  I Kommissionens meddelelser "Et mobilt Europa"17 og "Fremme af lavemissionsmobilitet — En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne"18 fremhæves det, at CO2-emissionsstandarder for personbiler og lette erhvervskøretøjer er en stærk drivkraft for innovation og effektivitet og vil bidrage til at styrke bilindustriens konkurrenceevne og bane vejen for nul- og lavemissionskøretøjer på en teknologineutral måde.

(4)  I Kommissionens meddelelser "Et mobilt Europa"17 og "Fremme af lavemissionsmobilitet — En Europæisk Union, der beskytter planeten, styrker forbrugernes rettigheder og forsvarer industrien og arbejdstagerne"18 fremhæves det, at CO2-emissionsstandarder for personbiler og lette erhvervskøretøjer er en stærk drivkraft for innovation og effektivitet og vil bidrage til at styrke bilindustriens konkurrenceevne og bane vejen for nul- og lavemissionskøretøjer på en teknologineutral måde. Ikke desto mindre er markedsandelen af rene køretøjer stadig lille, og størstedelen af bilerne i Unionen drives stadig af benzin- eller dieselmotorer. Hvis Unionens forbrugere skal have bæredygtige og økonomisk overkommelige løsninger, kræver det derfor en holistisk tilgang, der omfatter støtte til udbredelsen af rene køretøjer både i den private og den offentlige sektor samt fremskyndelse af etableringen af alternativ infrastruktur.

_________________

_________________

17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et mobilt Europa — En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle (COM(2017) 283 final)

17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Et mobilt Europa — En dagsorden for en socialt retfærdig omstilling til ren, konkurrencedygtig og sammenbundet mobilitet for alle (COM(2017)0283 final)

18 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: […].

18 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: […].

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Den strukturelle overgang til alternative fremdriftssystemer vil være forbundet med strukturelle ændringer i bilindustriens værdikæder. Dette rejser spørgsmålet om, hvor komponenterne fremstilles og fremskaffes, og hvordan Unionens leverandører forbliver konkurrencedygtige. I denne sammenhæng hilses Kommissionens initiativer såsom Unionens batterisammenslutning velkommen, men de vil kræve, at Kommissionen overvåger udviklingen løbende.

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a)  I betragtning af den usikkerhed, der er uløseligt forbundet med sektorens fremtidige teknologiske og sociologiske udvikling, er det mest hensigtsmæssigt at undersøge potentialet og de mulige synergier i de forskellige teknologier, der i øjeblikket er tilgængelige, i stedet for at der i en tidlig fase prioriteres en eller flere radikale tekniske løsninger, som på et generelt plan kan vise sig at være mindre relevante i fremtiden. I den henseende er det på sin plads at minde om det grundlæggende princip om teknologineutralitet, som Unionen har tilsluttet sig og skal overholde.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Derfor bør målene for disse forordninger fortsat forfølges, ved at der fastsættes nye EU-flådedækkende CO2-reduktionsmål for personbiler og lette erhvervskøretøjer for perioden frem til 2030. Ved fastlæggelsen af reduktionsniveauerne er der taget hensyn til, hvor virkningsfuldt de vil bidrage til en omkostningseffektiv reduktion senest i 2030 af emissionerne i de sektorer, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling [.../...]; endvidere er der taget hensyn til de resulterende omkostninger og besparelser for samfundet, fabrikanterne og køretøjsbrugerne og til de direkte og indirekte virkninger for beskæftigelsen, konkurrenceevnen og innovation samt sidegevinsterne i form af mindre luftforurening og øget energisikkerhed.

(10)  Derfor bør målene for disse forordninger fortsat forfølges, ved at der fastsættes nye EU-flådedækkende CO2-reduktionsmål for personbiler og lette erhvervskøretøjer for perioden frem til 2030. Ved fastlæggelsen af reduktionsniveauerne er der taget hensyn til, hvor virkningsfuldt de vil bidrage til en omkostningseffektiv reduktion senest i 2030 af emissionerne i de sektorer, der er omfattet af forordningen om indsatsfordeling [.../...]; endvidere er der taget hensyn til de resulterende omkostninger og besparelser for samfundet, fabrikanterne og køretøjsbrugerne og til de direkte og indirekte virkninger for beskæftigelsen, konkurrenceevnen og innovation samt sidegevinsterne i form af mindre luftforurening og øget energisikkerhed. Brugen af vedvarende ikkefossile brændstoffer (fokus på syntetiske brændstoffer efter definitionen/definitionerne i artikel 2 i direktivet om fremme af vedvarende energi (RED) II for så vidt angår avancerede vedvarende brændstoffer (bilag IX til RED II) i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne) kan medføre en betydelig CO2-reduktion i oliekilde-til-hjul-processen i den nye og den eksisterende køretøjsflåde. For at tilskynde til teknologiudvikling og øge andelen af disse brændstoffer på markedet bør der tages højde for brugen af vedvarende ikkefossile brændstoffer i fabrikanternes specifikke emissionsmål i tilfælde af en fabrikants frivillige tilsagn.

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a)  Omarbejdningen af forordning (EF) nr. 715/2007 sigter mod i væsentlig grad at nedbringe anvendelsen af kulstofbaseret energi til fremdrift af lette personbiler og lette erhvervskøretøjer. Omarbejdningen tjener således tre formål: et miljømæssigt formål, dvs. bekæmpelse af klimaændringer og nedbringelse af emissioner, som er skadelige for menneskers sundhed, et bæredygtighedsrelateret formål, dvs. mindskning af anvendelsen af fossile brændstoffer, og et økonomisk formål, dvs. forbedring af Unionens bilindustris konkurrenceevne uden at forårsage uoprettelig skade i sektoren.

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 11 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  Selv om indførelsen af den nye verdensomspændende harmoniserede prøvningsprocedure for lette køretøjer (WLTP-prøvningsproceduren) i sammenligning med New European Driving Cycle (NEDC) bør føre til en reduktion af afvigelsen mellem de indberettede CO2-emissionsværdier og køretøjernes faktiske emissioner, vil en sådan afvigelse imidlertid fortsat bestå. Det er derfor vigtigt at videreføre bestræbelserne på at udvikle og gennemføre prøvninger i og uden for laboratoriet, der ligger så tæt på virkeligheden som muligt ved måling af energiforbruget og emissionerne under faktiske kørselsforhold. I dette øjemed bør Kommissionen indføre disse prøvninger i lovrammen, så snart de er færdigudviklet.

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Det er væsentligt, at kravene om nedbringelse af CO2-emissioner fortsat skaber forudsigelighed i hele Unionen og et sikkert grundlag for fabrikanternes planlægning for hele deres flåde af nye personbiler og lette erhvervskøretøjer i Unionen.

(12)  Det er påvist, at kløften mellem erklærede CO2-emissionsrater og dem, der forekommer under faktiske kørselsforhold, er vokset betydeligt siden ikrafttrædelsen af Unionens indledende lovgivning om CO2-standarder for lette køretøjer, og selv om WLTP'en i højere grad burde afspejle de typiske faktiske kørselsforhold end NEDC'en, vil den stadig være begrænset til en prøvningsprocedure i laboratorium, hvilket betyder, at kløften kan vokse igen efter få år, men også at den ulovlige anvendelse af manipulationsanordninger vedbliver at være mulig uden at kunne spores.

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  Det er af afgørende betydning, at denne omarbejdning af forordning (EF) nr. 715/2007 om fastsættelse af krav om nedbringelse af CO2-emissioner indgår i en kontinuitet og sigter mod at bevare en vis stabilitet og forudsigelighed for sektorens forskellige aktører i Unionen, især køretøjsfabrikanterne, for så vidt angår hele deres flåde af nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer på Unionens område. Målet skal derfor være at fortsætte bestræbelserne for at forbedre elementerne i den oprindelige forordning og tilpasse dem til de miljømæssige krav og sektorens nye teknologiske potentiale, på en sådan måde at betydningsfulde sektorer i Unionen ikke bringes ud af balance, og at Unionens konkurrenceevne og innovation derimod fremmes.

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Der bør derfor fastsættes EU-flådedækkende reduktionsniveauer for nye personbiler og lette erhvervskøretøjer for 2025 og for 2030 under hensyntagen til den tid, det tager at forny køretøjsflåden, og til nødvendigheden af, at vejtransportsektoren bidrager til opfyldelsen af klima- og energimålene for 2030. Denne trinvise tilgang sender også bilindustrien et klart og tidligt signal om ikke at forsinke indførelsen på markedet af energieffektive teknologier og nul- og lavemissionskøretøjer.

(13)  Det er derfor afgørende at fortsætte arbejdet med at tilvejebringe mere pålidelig og realistisk CO2-prøvning, navnlig for at udarbejde en prøvningsmetodologi for målinger af emissioner under faktisk kørsel. Med henblik herpå bør Det Fælles Forskningscenter undersøge og sammenligne forskellige prøvningsmetoder, der også omfatter mulige uoverensstemmelser i forhold til fysiske forhold og kørselsadfærd. Det er endvidere vigtigt at revidere prøvningsproceduren regelmæssigt.

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Vejtransport skal være fuldstændig kulstoffri, således at Unionen kan nå sine klimamål for 2050. Derfor bør nye CO2-udledende biler og nye CO2-udledende lette erhvervskøretøjer være udfaset senest i 2040. Kommissionen bør vurdere, hvordan der kan tages hensyn til de ibrugtagne køretøjer gennem markedsovervågningsredskaber, men også gennem incitamenter til eftermontering af køretøjer, når denne foregår på en effektiv og konkurrencedygtig måde. Med henblik herpå ville yderligere sonderende undersøgelser være nyttige til at bidrage til at udvikle en EU-ramme for eftermonteringsteknologier. Vedvarende energi spiller også en vigtig rolle med hensyn til at reducere drivhusgasemissionerne fra transport i Unionen, og derfor er det afgørende at tage hensyn til alle former for vedvarende energi og mindre kulstofintensive brændstoffer og skabe incitamenter til effektivt at bidrage til dekarbonisering af Unionens transportsektor og eftermontering af ibrugtagne køretøjer. Denne forordning tager ikke hensyn til indholdet af vedvarende energi i de anvendte flydende og/eller gasformige brændstoffer til vejtransport, da der i målingsfasen ikke skelnes mellem CO2, der stammer fra ikkevedvarende og vedvarende energikilder. Der bør udvikles en metodologi, der gør det muligt at tage højde for indholdet af vedvarende energi i flydende og/eller gasformige brændstoffer til vejtransport i bestemmelsen af de specifikke CO2-emissioner fra nye biler og nye lette erhvervskøretøjer.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Unionen er blandt verdens største producenter af motorkøretøjer og er teknologisk førende i denne sektor, men konkurrencen er tiltagende, og den globale bilindustri udvikler sig hastigt som følge af innovation inden for elektriske fremdriftssystemer og kooperativ, sammenbundet og automatiseret mobilitet. For at bevare konkurrenceevnen og adgangen til markederne på verdensplan må Unionen have en lovramme, herunder et særligt incitament på området nul- og lavemisionskøretøjer, der skaber et stort hjemmemarked og støtter teknologisk udvikling og innovation.

(14)  Unionen er blandt verdens største producenter af motorkøretøjer og er teknologisk førende i denne sektor, men konkurrencen er tiltagende, og den globale bilindustri udvikler sig hastigt som følge af innovation inden for elektriske fremdriftssystemer og kooperativ, opkoblet og automatiseret mobilitet. Hvis Unionens industri involverer sig sent i den nødvendige energiomstilling i transportsektoren, vil den miste sin førende rolle. For at bevare konkurrenceevnen og adgangen til markederne på verdensplan må Unionen have en lovramme, herunder et særligt incitament på området nul- og lavemissionskøretøjer, der skaber et stort hjemmemarked og støtter teknologisk udvikling og innovation.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  Det er umuligt at nå det langsigtede mål om helt kulstoffri mobilitet i Unionen uden teknologisk innovation og tekniske fremskridt. Det er således nødvendigt, at Unionen og medlemsstaterne – også for at tackle en skærpet international konkurrence – viderefører deres indsats for at udforske og udvikle initiativer, som styrker de mulige synergier i sektoren, i lighed med Unionens nylige batterisammenslutning, og støtter offentlige og private investeringer i forskning og innovation i Unionens bilindustri for at bevare Unionens teknologiske førerstilling i denne sektor og sikre industrigrundlagets bæredygtighed, effektivitet og konkurrenceevne på verdensmarkedet på længere sigt.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 14 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14b)  Det er af afgørende betydning at tage de sociale og miljømæssige virkninger af omstillingen i betragtning og være proaktiv med hensyn til at håndtere den uundgåelige jobnedlæggelse, som den gennemgribende industrielle omstilling medfører. I denne sammenhæng bør omrokering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne, uddannelse og jobsøgningsinitiativer i dialog med arbejdsmarkedets parter være en nøgleprioritet, inden der opstår sociale skader.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Der bør indføres en særlig incitamentordning for at lette overgangen til emissionsfri mobilitet. Denne kreditordning bør udformes således, at den fremmer indførelsen på EU-markedet af nul- og lavemissionskøretøjer.

(15)  Der bør indføres en særlig incitamentordning for at lette overgangen til emissionsfri og rettidig mobilitet. Denne kreditordning bør udformes således, at den fremmer indførelsen på EU-markedet af nul- og lavemissionskøretøjer. Denne ordning bør være neutral over for alle teknologier eller innovative brændstoffer.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a)  En hurtig og hensigtsmæssig udbygning med ladestandere og tankstationer til alternative brændstoffer er afgørende for udviklingen af markedet for nul- og lavemissionskøretøjer, navnlig for at vække forbrugernes tillid. Det er afgørende, at investeringerne i deres udbredelse fortsættes og øges gennem forskellige støtteinstrumenter i både Unionen og medlemsstaterne for at bidrage til at opnå et omfattende støttelandskab, herunder også pålidelige bilmærkningsordninger, streng håndhævelse af luftkvalitetsnormer og standarder for modvirkning af klimaændringer samt stærke støtteordninger for arbejdstagerne i bilindustrien. Spørgsmålet om ladestandere og tankstationer hænger uadskilleligt sammen med køretøjernes rækkevidde, for jo større rækkevidde, desto mindre behov for hyppig optankning og opladning, og Kommissionen bør derfor tage hensyn til den teknologiske udvikling, især batteriernes rækkevidde, i udbygningen af infrastrukturen.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17b)  Bedre udformet mærkning af personbiler, der giver forbrugerne sammenlignelige, pålidelige og brugervenlige oplysninger om fordelene ved lavemissionsbiler, herunder oplysninger om luftforurenende stoffer og løbende udgifter foruden CO2-emissioner og brændstofforbrug, kunne støtte udbredelsen af de mest brændstofeffektive og miljøvenlige personbiler i hele Unionen. Kommissionen bør derfor senest den 31. december 2019 revidere direktiv 1999/94/EF og forelægge et relevant lovgivningsmæssigt forslag.

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  For at opretholde diversiteten på markedet for personbiler og lette erhvervskøretøjer og dets evne til at imødekomme forskellige forbrugerbehov bør CO2-målene fastsættes som en lineær funktion af køretøjernes nytte. At bevare masse som nytteparameteren anses for forenelig med den eksisterende ordning. For bedre at afspejle massen af køretøjer, der er i brug på vejene, bør parameteren med virkning fra 2025 ændres fra masse i køreklar stand til køretøjets prøvningsmasse som fastsat i forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017.

(19)  For at opretholde diversiteten på markedet for personbiler og lette erhvervskøretøjer og dets evne til at imødekomme forskellige forbrugerbehov bør CO2-målene fastsættes som en lineær funktion af køretøjernes nytte. At bevare masse som nytteparameteren anses for forenelig med den eksisterende ordning. For bedre at afspejle massen af køretøjer, der er i brug på vejene, bør parameteren med virkning fra 2030 ændres fra masse i køreklar stand til køretøjets prøvningsmasse som fastsat i forordning (EU) 2017/1151 af 1. juni 2017.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Det bør undgås, at de EU-flådedækkende mål ændres som følge af ændringer i flådens gennemsnitlige masse. Ændringer i den gennemsnitlige masse bør derfor uden forsinkelse afspejles i beregningerne af de specifikke emissionsmål, og justeringen af den værdi for den gennemsnitlige masse, der anvendes til dette formål, bør derfor finde sted hvert andet år med virkning fra 2025.

(20)  Det bør undgås, at de EU-flådedækkende mål ændres som følge af ændringer i flådens gennemsnitlige masse. Ændringer i den gennemsnitlige masse bør derfor uden forsinkelse afspejles i beregningerne af de specifikke emissionsmål, og justeringen af den værdi for den gennemsnitlige masse, der anvendes til dette formål, bør derfor finde sted hvert andet år med virkning fra 2030.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  For at fordele emissionsreduktionsindsatsen på en konkurrencemæssigt neutral og retfærdig måde, der afspejler diversiteten på markedet for personbiler og lette erhvervskøretøjer, og med henblik på overgangen i 2021 til WLTP-baserede specifikke emissionsmål bør grænseværdikurvens hældning fastsættes på grundlag af de specifikke emissioner fra samtlige nyregistrerede køretøjer i 2021, og der bør tages hensyn til ændringerne i de EU-flådedækkende mål i henholdsvis 2021, 2025 og 2030 for at sikre, at alle fabrikanter bidrager i lige grad til reduktionsindsatsen. Hvad angår lette erhvervskøretøjer, bør der for fabrikanter af lettere varevogne, som er afledt af personbiler, gælde samme fremgangsmåde som for fabrikanter af personbiler, mens der for fabrikanter af køretøjer i de tungere markedssegmenter bør fastlægges en stejlere, uændret hældning for hele målperioden.

(21)  For at fordele emissionsreduktionsindsatsen på en konkurrencemæssigt neutral og retfærdig måde, der afspejler diversiteten på markedet for personbiler og lette erhvervskøretøjer, og med henblik på overgangen i 2021 til WLTP-baserede specifikke emissionsmål bør grænseværdikurvens hældning fastsættes på grundlag af de specifikke emissioner fra samtlige nyregistrerede køretøjer i 2021, og der bør tages hensyn til ændringerne i de EU-flådedækkende mål i henholdsvis 2021 og 2030 for at sikre, at alle fabrikanter bidrager i lige grad til reduktionsindsatsen. Hvad angår lette erhvervskøretøjer, bør der for fabrikanter af lettere varevogne, som er afledt af personbiler, gælde samme fremgangsmåde som for fabrikanter af personbiler, mens der for fabrikanter af køretøjer i de tungere markedssegmenter bør fastlægges en stejlere, uændret hældning for hele målperioden.

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Sigtet med denne forordning er at skabe incitamenter for bilindustrien til at investere i nye teknologier. Denne forordning fremmer aktivt miljøinnovation og tilvejebringer en mekanisme, der burde være rustet til den fremtidige teknologiske udvikling. Erfaringen viser, at miljøinnovation har bidraget betydeligt til omkostningseffektiviteten i forbindelse med forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 og til reduktionen af de faktiske CO2-emissioner. Denne metode bør derfor videreføres, og anvendelsesområdet bør udvides for at tilskynde til effektivitetsforbedringer i luftkonditioneringsanlæg.

(22)  Sigtet med denne forordning er at muliggøre reduktion af de faktiske emissioner ved at skabe incitamenter for bilindustrien til at investere i nye teknologier samt til at reducere de faktiske emissioner og samtidig forblive teknologineutral. Denne forordning fremmer aktivt miljøinnovation og tilvejebringer en mekanisme, der burde være rustet til den fremtidige teknologiske udvikling. Erfaringen viser, at miljøinnovation har bidraget betydeligt til omkostningseffektiviteten i forbindelse med forordning (EF) nr. 443/2009 og forordning (EU) nr. 510/2011 og til reduktionen af de faktiske CO2-emissioner. Denne metode bør derfor videreføres, og anvendelsesområdet bør udvides for at tilskynde til effektivitetsforbedringer i luftkonditioneringsanlæg og til CO2- og NOx-emissionsreduktioner samt bør tage højde for motorernes eftermontering og tage hensyn til produktionsmaterialet, fremstillingsprocessen og udrangeringsfasen i køretøjernes livscyklus.

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22a)  CO2-emissioner fra nye biler og nye lette erhvervskøretøjer, der er registreret i Unionen, måles i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 715/2007, hvor der i målingsfasen ikke skelnes mellem CO2, der stammer fra henholdsvis ikkevedvarende og vedvarende energikilder. Der bør udvikles en metodologi, der tager højde for indholdet af vedvarende energi i flydende og/eller gasformige brændstoffer til vejtransport i bestemmelsen af de specifikke CO2-emissioner fra biler og nye lette erhvervskøretøjer.

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 22 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22b)  Anvendelsen af visse alternative brændstoffer kan give betydelige CO2-reduktioner i oliekilde-til-hjul-processen, men en robust metodologi til at indkalkulere dette er endnu ikke tilgængelig. Det anbefales derfor, at Kommissionen støtter den forberedende forskning i denne retning, så den hurtigst muligt medtages i de lovgivningsmæssige rammer.

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 22 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22c)  Da målet med denne forordning er at mindske CO2-emissioner under faktiske forhold, bør Kommissionen også tage højde for og hensyn til off cycle-teknologier, der ikke er omfattet af den normale prøvecyklus, og som ikke falder ind under anvendelsesområdet for miljøinnovationsmekanismen, hvis de viser målbare, påviselige og bekræftede CO2-reduktioner.

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 22 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22d)  I lyset af uvisheden om markedets interesse for køretøjer med alternative drivmidler, udbygningen af relevant infrastruktur og forbrugernes ændrede efterspørgsel skal ambitionsniveauet ændres på en gennemsigtig måde. Kommissionens forslag til et direktiv om infrastruktur for alternative brændstoffer indeholder vejledning om behovet for alternativ infrastruktur.

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Betragtning 22 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(22e)  Udviklingen af innovative fremdriftsteknologier bør især fremmes, da de forårsager betydeligt lavere emissioner end traditionelle personbiler. Dermed fremmes konkurrenceevnen for Unionens erhvervsliv på lang sigt, og der skabes flere arbejdspladser af høj kvalitet.

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Der bør dog sikres en balance mellem incitamenter til miljøinnovation og de teknologier, for hvilke den emissionsreducerende virkning er påvist ved den officielle prøvningsprocedure. Derfor bør der opretholdes et loft over de besparelser opnået gennem miljøinnovation, som en fabrikant kan medregne med henblik på opfyldelse af sine mål. Kommissionen bør have mulighed for at tage loftets niveau op til revision, navnlig for at tage hensyn til virkningerne af ændringen i den officielle prøvningsprocedure. Det bør også præciseres, hvordan besparelserne skal beregnes med henblik på målopfyldelsen.

(23)  Der bør dog sikres en balance mellem incitamenter til miljøinnovation og de teknologier, for hvilke den emissionsreducerende virkning er påvist ved den officielle prøvningsprocedure. Derfor bør der opretholdes et loft over de besparelser opnået gennem miljøinnovation, som en fabrikant kan medregne med henblik på opfyldelse af sine mål. Kommissionen bør tage loftets niveau op til revision, navnlig for at tage hensyn til virkningerne af ændringen i den officielle prøvningsprocedure. Det bør også præciseres, hvordan besparelserne skal beregnes med henblik på målopfyldelsen.

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  Proceduren for indrømmelse af undtagelser til nichefabrikanter fra det flådedækkende mål på 95 g CO2/km sikrer, at den reduktionsindsats, der kræves af nichefabrikanter, står i et rimeligt forhold til den indsats, der kræves af fabrikanter med stor produktionsvolumen, for så vidt angår dette mål. Erfaringen viser imidlertid, at nichefabrikanter har samme potentiale til at opfylde CO2-målene som store fabrikanter, og for så vidt angår de mål, der gælder fra og med 2025, anses det ikke for hensigtsmæssigt at skelne mellem de to kategorier af fabrikanter.

(28)  Proceduren for indrømmelse af undtagelser til nichefabrikanter fra det flådedækkende mål på 95 g CO2/km sikrer, at den reduktionsindsats, der kræves af nichefabrikanter, står i et rimeligt forhold til den indsats, der kræves af fabrikanter med stor produktionsvolumen, for så vidt angår dette mål.

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Betragtning 29 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(29a)  Alternative drivaggregater, som omfatter hybride drivaggregater, er drivaggregater, der til den mekaniske fremdrift bruger energi fra et brændstof, der forbruges, og/eller et batteri eller en anden elektrisk eller mekanisk kraftlagringsenhed. Brugen af alternative drivaggregater til lette erhvervskøretøjer kan betyde ekstra vægt, men reducerer forureningen. Denne ekstra vægt bør ikke medregnes, så det går ud over køretøjets nyttelast, da dette ville medføre, at vejtransportsektoren straffes økonomisk. Den ekstra vægt bør dog heller ikke medføre, at køretøjets lasteevne forøges. Kommissionen bør derfor undersøge, hvorvidt det er muligt at tillade ekstra vægt for nye lette erhvervskøretøjer til alternative brændstoffer (med tungere drivaggregater end på køretøjer til konventionelt brændstof) uden at tilsidesætte denne forordnings globale mål om nedbringelse af CO2-emissionerne.

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(30a)  For at sikre, at værdierne for CO2-emissioner og brændstofeffektivitet for trinvis færdigopbyggede køretøjer er repræsentative, bør Kommissionen fremlægge en særlig procedure samt overveje at revidere lovgivningen om typegodkendelse og at oprette et EU-agentur for markedsovervågning af vejtransport, der vil være ansvarligt for markedsovervågningsaktiviteter, i særdeleshed hvad angår CO2-emissioner, og som vil have bemyndigelse til at tilrettelægge tværeuropæiske tilbagekaldelsesprogrammer og trække typegodkendelser tilbage, når det er relevant. Derudover bør agenturet igangsætte en prøvning eller et eftersyn efter indgivelse af kontrolresultater fra en tredjepartsprøvning, som viser tegn på en mistænkelig emissionsadfærd.

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  Fabrikanternes opfyldelse af målene i denne forordning bør vurderes på EU-plan. Fabrikanter, hvis gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overstiger grænserne i denne forordning, bør pålægges en afgift for emissionsoverskridelsen for hvert kalenderår. Afgifterne for emissionsoverskridelser bør betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget.

(38)  Fabrikanternes opfyldelse af målene i denne forordning bør vurderes på EU-plan. Fabrikanter, hvis gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner overstiger grænserne i denne forordning, bør pålægges en afgift for emissionsoverskridelsen for hvert kalenderår. Afgifterne for emissionsoverskridelser bør betragtes som indtægter, der primært skal øremærkes dels til Unionens vejtransportsektor for at muliggøre en retfærdig overgang til lavemissionsmobilitet og bidrage til forskning og udvikling inden for bilindustrien af teknologier som f.eks. nye drivsystemer, brændstoffer og prøvningsmetoder samt dels til trafiksikkerhed. Afgifterne bør endvidere anvendes til proaktivt at tackle de uundgåelige sociale virkninger af overgangen til en kulstoffattig bilindustri, der vil være særlig udtalte i visse meget berørte regioner. Det er derfor afgørende, at de nuværende foranstaltninger til at lette overgangen til lavemissionsøkonomien også er ledsaget af målrettede programmer for omrokering, omskoling og opkvalificering af arbejdstagerne samt uddannelses- og jobsøgningsinitiativer i tæt dialog med arbejdsmarkedets parter.

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Betragtning 41

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(41)  Hvor effektivt de mål, der er fastsat i denne forordning, medvirker til at reducere de faktiske CO2-emissioner, afhænger i høj grad af den officielle prøvningsprocedures repræsentativitet. I overensstemmelse med udtalelsen fra mekanismen for videnskabelig rådgivning (SAM)23 og Europa-Parlamentets henstilling som følge af dets undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien24 bør der iværksættes en mekanisme til vurdering af, om de værdier for køretøjers CO2-emissioner og energiforbrug, der fastslås i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold. Kommissionen bør have beføjelser til at sikre, at disse oplysninger er offentligt tilgængelige, og til, om nødvendigt, at tilrettelægge procedurer for kortlægning og indsamling af de data, der er nødvendige for sådanne vurderinger.

(41)  Hvor effektivt de mål, der er fastsat i denne forordning, medvirker til at reducere de faktiske CO2-emissioner, afhænger i høj grad af den officielle prøvningsprocedures repræsentativitet. I overensstemmelse med udtalelsen fra mekanismen for videnskabelig rådgivning (SAM)23 og Europa-Parlamentets henstilling som følge af dets undersøgelse af emissionsmålinger i bilindustrien24 bør der iværksættes en mekanisme til vurdering af, om de værdier for køretøjers CO2-emissioner og energiforbrug, der fastslås i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold. Den mest pålidelige måde at sikre, at de typegodkendte værdier er repræsentative for de faktiske forhold, er ved at indføre en CO2-emissionsprøvning under faktiske forhold. Det Fælles Forskningscenter bør derfor gives mandat til at påbegynde arbejdet vedrørende denne prøvnings gennemførlighed for at gøre det muligt at medtage den i lovgivningsrammen så snart som muligt. De faktiske emissioner fra køretøjer bør ligge inden for en maksimumsgrænse på højst 15 % over de typegodkendte værdier, der måles i 2021 ved hjælp af WLTP-prøvningen, og som fastsættes for hver fabrikant i 2021 i henhold til deres emissionsmål for 2025 og 2030. Kommissionen bør have beføjelser til at sikre, at disse oplysninger samt oplysninger fra brændstofforbrugsmålere er offentligt tilgængelige, og til, om nødvendigt, at tilrettelægge procedurer for kortlægning og indsamling af de data, der er nødvendige for sådanne vurderinger.

__________________

__________________

23 Gruppen af Videnskabelige Rådgivere på Højt Plan, Scientific Opinion 1/2016 "Closing the gap between light-duty vehicle real-world CO2 emissions and laboratory testing".

23 Gruppen af Videnskabelige Rådgivere på Højt Plan, Scientific Opinion 1/2016 "Closing the gap between light-duty vehicle real-world CO2 emissions and laboratory testing".

24 Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2908 (RSP)).

24 Europa-Parlamentets henstilling af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien (2016/2908 (RSP)).

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Betragtning 41 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(41a)  Selv om formålet med denne forordning er at nedbringe lette køretøjers CO2-emissioner, bør der stadig tages hensyn til den samlede kulstofbalance i disse køretøjers livscyklus fra produktion til anvendelse og demontering samt til det anvendte brændstofs udvindings-, produktions-, transport- og forbrugscyklus (oliekilde-til-hjul). I den henseende bør Kommission udarbejde harmoniserede metoder til rapportering af kulstofbalancen i disse køretøjers livscyklus og energiforbruget, således at der opnås et samlet overblik over deres miljøindvirkning og sikres sammenhæng i de anvendte midler til at forfølge Unionens klimamål.

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Betragtning 42

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(42)  I 2024 er det hensigten at evaluere fremskridtene i forbindelse med [forordningen om indsatsfordeling og direktivet om emissionshandelssystemet]. Derfor bør effektiviteten af nærværende forordning vurderes i samme år, så der kan foretages en koordineret og sammenhængende vurdering af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til disse tre retsakter.

(42)  I 2024 er det hensigten at evaluere fremskridtene i forbindelse med [forordningen om indsatsfordeling og direktivet om emissionshandelssystemet]. I 2023 vil den nye emissionsprøvningsprocedure have været trådt i kraft i to år for alle lette køretøjer. Derfor kan og bør effektiviteten af nærværende forordning vurderes i samme år og det EU-flådedækkende CO2-emissionsmål for 2030 samt benchmarket for nul- og lavemissionskøretøjer bekræftes, så der kan foretages en koordineret og sammenhængende vurdering af de foranstaltninger, der er gennemført i henhold til disse tre retsakter, og så snart som muligt tages hensyn til emissioner, der stammer fra tidligere faser af produktionsprocessen og fra selve brændstoffremstillingen. Ved beregningen af det enkelte køretøjs miljøindvirkning bør der tages hensyn til den lasttype, der er forbundet med emissionsmængden, og Kommissionen bør derfor overveje indførelse af harmoniserede metoder af typen "x g CO2/km pr. passager/pr. ton varer" for at reducere tomkørsel med lette køretøjer både til vare- og passagertransport.

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  I Ved denne forordning fastsættes præstationsmål for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked.

1.  Ved denne forordning fastsættes præstationsmål for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner med henblik på at sikre, at Unionens klimaforpligtelser og -mål nås.

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Denne forordning vil indtil den 31. december 2024 blive suppleret med foranstaltninger for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km inden for Unionens integrerede tilgang, jf. meddelelsen af 2007 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet27.

3.  Denne forordning vil blive suppleret med foranstaltninger for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km inden for Unionens integrerede tilgang , jf. meddelelsen af 2007 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet27.

_________________

_________________

27 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 7. februar 2007, Resultater af revisionen af Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (KOM(2007) 19 endelig).

27 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 7. februar 2007, Resultater af revisionen af Fællesskabets strategi for nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (COM(2007)0019).

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  klasse N1, som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF, med en referencemasse på højst 2 610 kg og klasse N1, som typegodkendelsen er udvidet til i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 ("lette erhvervskøretøjer"), der er registreret i Unionen for første gang, og som ikke tidligere har været registreret uden for Unionen ("nye lette erhvervskøretøjer").

b)  klasse N1, som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF, med en referencemasse på højst 2 610 kg og klasse N1, som typegodkendelsen er udvidet til i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2007 ("lette erhvervskøretøjer"), der er registreret i Unionen for første gang, og som ikke tidligere har været registreret uden for Unionen ("nye lette erhvervskøretøjer"). Kommissionen har i overensstemmelse med denne forordnings mål beføjelse til om nødvendigt at opdatere grænsen for referencemasse (2 610 kg) for lette erhvervskøretøjer til alternative brændstoffer, som kræver ekstra vægt på grund af tungere drivaggregater og energilagringsenheder (f.eks. batterier) end på køretøjer til konventionelt brændstof.

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra n a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

na)  "eftermontering": ændringer af dele af et køretøjs motor med forureningsnedsættende og/eller brændstofbesparende teknologier. Disse omfatter brændstofbesparende teknologier såsom hybridisering eller mere omfattende ændringer af elektriske eller andre teknologier, der anvender alternative brændstoffer, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/94/EU

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Fabrikanten sikrer, at hans gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner ikke overskrider følgende specifikke emissionsmål:

1.  Med henblik på at fastslå, om en fabrikant overholder de specifikke emissionsmål som nævnt i denne artikel, skal den gennemsnitlige, specifikke CO2-emission reduceres, hvis fabrikanten har indført vedvarende, ikkefossile brændstoffer med CO2-begrænsende virkning på brændstofmarkedet i registreringsåret for de nye køretøjer. Den CO2-reducerende virkning dokumenteres i henhold til definitionen i den relevante udgave af mekanismen i direktivet om vedvarende energi (RED). Fabrikanten indberetter energimængden for de forskellige ikkefossile brændstoffer (Brændstofi1a), der er kommet på markedet i driftsåret, til en myndighed, som udpeges af Kommissionen. Det ikkefossile brændstof må ikke medregnes i CO2-målet i andre forordninger (RED II eller ETS) for at undgå enhver form for dobbelttælling. Fabrikanten sikrer, at hans gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner ikke overskrider følgende specifikke emissionsmål:

 

 

_________________

 

1a Værdier, der skal indberettes: Brændstofi = energimængde i det vedvarende ikkefossile brændstof, der indføres på markedet (MJ).

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  for hvert kalenderår fra 2021 til 2024, de specifikke emissionsmål som fastsat i overensstemmelse med bilag I, punkt 3 og 4 i del A eller B, alt efter hvad der er relevant, eller, såfremt en fabrikant har fået en undtagelse efter artikel 10 , i overensstemmelse med denne undtagelse og bilag I, punkt 5 i del A eller B.

b)  For hvert kalenderår fra 2021 til 2029, de specifikke emissionsmål som fastsat i overensstemmelse med bilag I, punkt 3 og 4 i del A eller B, alt efter hvad der er relevant, eller, såfremt en fabrikant har fået en undtagelse efter artikel 10, i overensstemmelse med denne undtagelse og bilag I, punkt 5, i del A eller B.

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  for hvert kalenderår fra og med 2025, de specifikke emissionsmål som fastsat i overensstemmelse med bilag I, punkt 6.3 i del A eller B.

c)  for hvert kalenderår fra og med 2030, de specifikke emissionsmål som fastsat i overensstemmelse med bilag I, punkt 6.3, i del A eller B.

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  den klasse af køretøjer registreret som M1 eller N1, som poolordningen gælder for.

d)  den klasse af køretøjer registreret som M1 og N1, som poolordningen gælder for.

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 6 – stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

8a.  For at bestemme de gennemsnitlige specifikke M1- og N1-emissioner af CO2 for hver fabrikant tages der, når en fabrikant mere end når M1- eller N1-målet for CO2, højde for dennes resultater for den samme fabrikant eller for andre fabrikanter. I dette tilfælde fratrækkes forskellen mellem fabrikantens M1- eller N1-specifikke emissionsmål og dennes gennemsnitlige specifikke emissioner fra de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for det M1- eller N1-specifikke mål vægtet med registreringsvolumener. Det samlede bidrag fra disse kreditoverførsler mellem M1- eller N1-fabrikanter kan være op til 10 g CO2/km pr. fabrikant.

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 4 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Registeret skal være offentligt tilgængeligt.

Registeret skal være offentligt tilgængeligt, herunder i digitalt format.

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 8 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

8a.  Fra 2025 og fremefter rapporterer fabrikanterne om CO2-emissioner pr. livscyklus for de køretøjstyper, som de markedsfører efter den 1. januar 2025, på grundlag af Unionens harmoniserede metodologi og med henblik på indberetning og overvågning indtil 2030. Med henblik herpå udvikler Kommissionen i kraft af delegerede retsakter senest 1. januar 2022 en pålidelig og repræsentativ harmoniseret metodologi om CO2-emissioner pr. livscyklus for alle de brændstoftyper og fremdriftssystemer for køretøjer, der findes på Unionens marked. Denne metodologi skal være i overensstemmelse med de relevante ISO-standarder og tage hensyn til det globale opvarmningspotentiale (GWP) fra emissioner i forbindelse med køretøjernes fremstilling, anskaffelse af råvarer hertil, oliekilde-til-hjul samt genanvendelse og demontering af køretøjerne.

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 9 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9a.  I overvågnings- og indberetningsfasen skal der tages højde for mængden af avancerede flydende og gasformige biobrændstoffer, der sælges på tankstationerne, og den skal trækkes fra de CO2-emissioner, der indberettes i typegodkendelsesfasen. Disse værdier anvendes til beregning af kulstofkorrektionsfaktoren (KKF).

Kulstofkorrektionsfaktoren (KKF) beregnes ved hjælp af følgende formel:

KKF = national andel af anvendte avancerede flydende og gasformige biobrændstoffer.

Den korrigerede beregning af CO2-køretøjsflåden beregnes således på følgende måde:

CO2-køretøjsflåde = (CO2-typegodkendelse)*(1-KKF).

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Afgifterne for emissionsoverskridelser betragtes som indtægter, der indgår i Unionens almindelige budget.

4.  Afgifterne for emissionsoverskridelser betragtes, hvor det er relevant, som indtægter til brug for en retfærdig overgang i berørte regioner, herunder omskoling og omrokering af arbejdstagere i automobilsektoren, indførelse af ren mobilitet og lavemissionsøkonomi, transportinfrastruktur, forskning og udvikling, dækning af negative eksterne virkninger af vejtransport og trafiksikkerhed.

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  de EU-flådedækkende mål for 2025 og 2030, jf. artikel 1, stk. 4, og 5, som fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med bilag I, del A og B, punkt 6.1.1 og 6.1.2

a)  de EU-flådedækkende mål for 2030, jf. artikel 1, stk. 4, som fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med bilag I, del A og B, punkt 6.1

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  værdierne for a2021, a2025 og a2030 som fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med bilag I, del A og B, punkt 6.2.

b)  værdierne for a2021 og a2030 som fastsat af Kommissionen i overensstemmelse med bilag I, del A og B, punkt 6.2.

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Efter anmodning fra en leverandør eller en fabrikant tages der hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier eller en kombination af innovative teknologier ("innovative teknologipakker").

Efter anmodning fra en leverandør eller en fabrikant tages der hensyn til CO2-besparelser opnået ved anvendelse af innovative teknologier (såsom eftermontering) eller en kombination af innovative teknologier ("innovative teknologipakker").

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det samlede bidrag fra disse teknologier til reduktion af en fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner kan være op til 7 g CO2/km.

Det samlede bidrag fra disse teknologier til reduktion af en fabrikants gennemsnitlige specifikke emissioner kan være op til 9 g CO2/km.

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – afsnit 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen kan tilpasse loftet med virkning fra og med 2025. Sådanne tilpasninger foretages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16.

Kommissionen tilpasser loftet med virkning fra og med 2021 for at afspejle WLTP-beregningen. Sådanne tilpasninger foretages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16.

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  De innovative teknologier må ikke være omfattet af obligatoriske bestemmelser som følge af supplerende foranstaltninger gennemført for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km, jf. artikel 1, eller være obligatoriske i henhold til andre EU-retlige bestemmelser. Fra og med den 1. januar 2025 finder dette kriterium ikke anvendelse på effektivitetsforbedringer af luftkonditioneringsanlæg.

d)  De innovative teknologier må ikke være omfattet af obligatoriske bestemmelser som følge af supplerende foranstaltninger gennemført for at opnå en reduktion på 10 g CO2/km, jf. artikel 1, eller være obligatoriske i henhold til andre EU-retlige bestemmelser. Dette kriterium finder ikke anvendelse på effektivitetsforbedringer af luftkonditioneringsanlæg.

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen overvåger og vurderer, om de værdier for CO2-emissioner og energiforbrug, der bestemmes i henhold til forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold. Den sikrer, at offentligheden informeres om, hvordan denne repræsentativitet udvikler sig med tiden.

1.  Kommissionen overvåger og vurderer, om de værdier for CO2-emissioner og energiforbrug, der bestemmes i henhold til forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold. Den sikrer, at offentligheden informeres om, hvordan denne repræsentativitet udvikler sig med tiden, og iværksætter yderligere undersøgelser af visse fabrikanter efter påvisning af en væsentlig overskridelse af CO2-emissioner.

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Til dette formål sørger Kommissionen for, at den råder over robuste anonymiserede data fra fabrikanterne eller, alt efter omstændighederne, de nationale myndigheder om personbilers og lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og energiforbrug under faktiske forhold.

2.  Til dette formål skal Kommissionen alt efter omstændighederne gøre robuste anonymiserede data fra fabrikanterne eller de nationale myndigheder om personbilers og lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og energiforbrug under faktiske forhold offentligt tilgængelige i et digitalt søgbart format.

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  For at sikre den effektive reduktion af CO2-emissioner, som er formålet med denne forordning, jf. artikel 1, anvendes WLTP-prøvninger til at fastlægge emissionsniveauet, indtil Kommissionen har udviklet test under faktiske kørselsforhold, som i højere grad svarer til virkeligheden, til at erstatte dem.

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen forelægger i 2024 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om denne forordnings effektivitet, eventuelt ledsaget af et forslag om ændring af forordningen. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvorvidt de værdier for CO2-emissioner og energiforbrug, der er fastlagt i henhold til forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold, om indførelsen på EU-markedet af nul- og lavemissionskøretøjer og om udbygningen med ladestandere og tankstationer som indberettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU29.

1.  Kommissionen forelægger i 2023 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om denne forordnings effektivitet, eventuelt ledsaget af et forslag om ændring af forordningen. Kommissionen kan få bistand af uafhængige eksperter, der skal vurdere alle væsentlige parametre med indflydelse på udbredelsen af alternative fremdriftssystemer. Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om:

 

hvorvidt de værdier for CO2-emissioner og energiforbrug, der er fastlagt i henhold til forordning (EU) 2017/1151, er repræsentative for de faktiske forhold, herunder også indeholde en vurdering af køretøjernes livscyklus og virkningen af emissioner fra oliekilde-til-hjul for så vidt angår brændstoffer

 

indførelsen på EU-markedet af nul- og lavemissionskøretøjer og om udbygningen med ladestandere og tankstationer som indberettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU29.

 

Til brug for denne rapport tager Kommissionen hensyn til følgende indikatorer:

 

– udvalg af køretøjer (batteridrevne elektriske køretøjer, opladelige hybridbiler, brændselscelledrevne elektriske køretøjer osv.)

 

– olie-, brændstof- og energipriser.

__________________

__________________

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1)

29 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1).

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen tager den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 12, i betragtning og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, revidere de procedurer for måling af CO2-emissioner, der er angivet i forordning (EF) nr. 715/2007. Navnlig fremsætter Kommissionen forslag, der kan sikre en tilpasning af procedurerne, så de på passende vis afspejler personbilers og lette erhvervskøretøjers faktiske CO2-emissioner..

2.  Kommissionen tager den vurdering, der er foretaget i henhold til artikel 12, i betragtning og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, revidere de procedurer for måling af CO2-emissioner, der er angivet i forordning (EF) nr. 715/2007. Navnlig fremsætter Kommissionen forslag, der kan sikre en tilpasning af procedurerne, så de på passende vis afspejler personbilers og lette erhvervskøretøjers faktiske CO2-emissioner, herunder anvendelse af et bærbart emissionsmålingssystem og fjerndetektion.

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 – afsnit 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen reviderer senest den 31. december 2019 direktiv 1999/94/EF og fremsætter om nødvendigt et relevant forslag med henblik på at give forbrugerne præcise, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om brændstofforbrug for samt CO2- og luftforurenende emissioner fra nye markedsførte personbiler.

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6 – punkt 6.3 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det specifikke emissionsmål fra og med 2025

Det specifikke emissionsmål fra og med 2030

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6 – punkt 6.3 – afsnit 3 – underafsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

specifikt emissionsreferencemål er det specifikke CO2-emissionsreferencemål fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.1 for perioden fra 2025 til 2029 og punkt 6.2.2 fra og med 2030

specifikt emissionsreferencemål er det specifikke CO2-emissionsreferencemål fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2 fra og med 2030

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6 – punkt 6.3 – afsnit 3 – underafsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 1,0 alt efter omstændighederne

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,15 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,15 eller 1,0 alt efter omstændighederne

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6 – punkt 6.3 – afsnit 4 – underafsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

y er andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens flåde af nyregistrerede personbiler beregnet som det samlede antal nul- og lavemissionskøretøjer, hvor de hver især tælles som ZLEVspecific i overensstemmelse med nedenstående formel, divideret med det samlede antal personbiler, som er registreret i det relevante kalenderår

y er andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens flåde af nyregistrerede personbiler beregnet som det samlede antal nul- og lavemissionskøretøjer, hvor de hver især tælles som ZLEVspecific i overensstemmelse med nedenstående formel, divideret med det samlede antal personbiler, som er registreret i det relevante kalenderår ZLEVspecific = 1 - [(specifikke emissioner x 0,5) / 50]

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6 – punkt 6.3 – afsnit 4 – underafsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

?????

udgår

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Bilag I – del A – punkt 6 – punkt 6.3 – afsnit 4 – underafsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

x er 15 % i årene fra 2025 til 2029 og 30 % fra og med 2030.

x er 20 % fra og med 2030.

Ændringsforslag    66

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 4 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  For kalenderårene 2021-2024 beregnes det specifikke emissionsmål for en fabrikant således:

4.  For kalenderårene 2021-2029 beregnes det specifikke emissionsmål for en fabrikant således:

Ændringsforslag    67

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – punkt 6.3 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6,3.  Specifikke emissionsmål fra og med 2025

6,3.  Specifikke emissionsmål fra og med 2030

Ændringsforslag    68

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – punkt 6.3 – punkt 6.3.1.

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6.3.1.  Fra 2025 til 2029

udgår

Det specifikke emissionsmål = (specifikt emissionsreferencemål = EU-flådedækkende – (øtargets – EU-flådedækkende mål2025)) · ZLEV-faktor

 

hvor

 

specifikt emissionsreferencemål er det specifikke emissionsreferencemål for fabrikanten fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.1

 

øtargets er gennemsnittet (vægtet efter antallet af nyregistrerede lette erhvervskøretøjer for hver enkelt fabrikant) af alle de specifikke emissionsreferencemål, som er fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.1

 

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 1,0 alt efter omstændighederne

 

hvor

 

y er andelen af nul- og lavemissionskøretøjer i fabrikantens flåde af nyregistrerede lette erhvervskøretøjer beregnet som det samlede antal nul- og lavemissionskøretøjer, hvor de hver især tælles som ZLEVspecific i overensstemmelse med nedenstående formel, divideret med det samlede antal lette erhvervskøretøjer, som er registreret i det relevante kalenderår

 

?????

 

x er 15 %.

 

Ændringsforslag    69

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – punkt 6.3 – punkt 6.3.2. – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det specifikke emissionsmål = (specifikt emissionsreferencemål = EU-flådedækkende – (øtargets – EU-flådedækkende mål2030)) · ZLEV-faktor

Det specifikke emissionsmål = specifikt emissionsreferencemål · ZLEV-faktor

Ændringsforslag    70

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – punkt 6.3 – punkt 6.3.2. – afsnit 3 – underafsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

øtargets er gennemsnittet (vægtet efter antallet af nyregistrerede lette erhvervskøretøjer for hver enkelt fabrikant) af alle de specifikke emissionsreferencemål, som er fastsat i overensstemmelse med punkt 6.2.2

udgår

Ændringsforslag    71

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – punkt 6.3 – punkt 6.3.2. – afsnit 3 – underafsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,05 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,05 eller 1,0 alt efter omstændighederne

ZLEV-faktor er (1+y-x), medmindre denne sum er større end 1,15 eller mindre end 1,0, i hvilket tilfælde ZLEV-faktoren fastsættes til 1,15 eller 1,0 alt efter omstændighederne

Ændringsforslag    72

Forslag til forordning

Bilag I – del B – punkt 6 – punkt 6.3 – punkt 6.3.2. – afsnit 4 – underafsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

x er 30 %.

x er 15 %.

Ændringsforslag    73

Forslag til forordning

Bilag II – del A – punkt 1 – afsnit 1 – litra t a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ta)  CO2-emissioner for køretøjsfamilier pr. livscyklus, hvis de forefindes.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden (omarbejdning)

Referencer

COM(2017)0676 – C8-0395/2017 – 2017/0293(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for vedtagelse

ENVI

5.2.2018

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

5.2.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Karima Delli

16.1.2018

Behandling i udvalg

25.4.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

10.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

18

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Marie-Christine Arnautu, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Karima Delli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Markus Pieper, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Keith Taylor, Pavel Telička, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Marie-Pierre Vieu, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jakop Dalunde, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, Werner Kuhn, Evžen Tošenovský, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Anna Hedh

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVAG

23

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička

ECR

Jacqueline Foster, Evžen Tošenovský, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Peter van Dalen

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Werner Kuhn, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Henna Virkkunen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

18

-

ECR

Peter Lundgren

EFDD

Daniela Aiuto

ENF

Marie-Christine Arnautu

GUE/NGL

Merja Kyllönen, Marie-Pierre Vieu

S&D

Lucy Anderson, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Karoline Graswander-Hainz, Anna Hedh, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Gabriele Preuß, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, Janusz Zemke

VERTS/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

2

0

ENF

Georg Mayer

S&D

Maria Grapini

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner (omarbejdning)

Referencer

COM(2017)0676 – C8-0395/2017 – 2017/0293(COD)

Dato for høring af EP

8.11.2017

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

5.2.2018

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

5.2.2018

IMCO

5.2.2018

TRAN

5.2.2018

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

IMCO

4.12.2017

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Miriam Dalli

16.1.2018

 

 

 

Behandling i udvalg

16.5.2018

20.6.2018

 

 

Dato for vedtagelse

10.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

23

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Pilar Ayuso, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Peter Liese, Lukas Mandl, Jiří Maštálka, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, John Procter, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Dominique Bilde, Michel Dantin, Jørn Dohrmann, Eleonora Evi, Eleonora Forenza, Elena Gentile, Christophe Hansen, Rebecca Harms, Martin Häusling, Jan Huitema, Norbert Lins, Christel Schaldemose

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jacques Colombier, Karine Gloanec Maurin, John Howarth, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Kathleen Van Brempt, Julie Ward, Joachim Zeller

Dato for indgivelse

18.9.2018


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

38

+

ALDE

Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Jan Huitema, Anneli Jäätteenmäki, Frédérique Ries, Nils Torvalds

ECR

Mark Demesmaeker, Jørn Dohrmann

EFDD

Evi Eleonora, Piernicola Pedicini

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Eleonora Forenza

PPE

José Inácio Faria

S&D

Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Elena Gentile, Karine Gloanec Maurin, John Howarth, Karin Kadenbach, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Kathleen Van Brempt, Julie Ward, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Margrete Auken, Bas Eickhout, Rebecca Harms, Martin Häusling, Michèle Rivasi, Davor Škrlec

23

-

ECR

Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter, Jadwiga Wiśniewska

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin Langen, Michel Dantin, Angélique Delahaye, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Christophe Hansen, György Hölvényi, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Lukas Mandl, Miroslav Mikolášik, Adina Ioana Vălean, Joachim Zeller

7

0

ENF

Dominique Bilde, Jacques Colombier, Sylvie Goddyn

GUE/NGL

Kateřina Konečná, Jiří Maštálka

PPE

Karl Heinz Florenz, Annie Schreijer Pierik

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0 : undlod at stemme

Seneste opdatering: 6. november 2018Juridisk meddelelse