Procedure : 2018/2023(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0297/2018

Indgivne tekster :

A8-0297/2018

Forhandlinger :

PV 25/10/2018 - 8
CRE 25/10/2018 - 8

Afstemninger :

PV 25/10/2018 - 13.22

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0438

BETÆNKNING     
PDF 564kWORD 81k
1.10.2018
PE 621.006v02-00 A8-0297/2018

om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!

(2018/2023(INI))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Ismail Ertug

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE til Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!

(2018/2023(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. november 2017 med titlen "Mod den bredest mulige anvendelse af alternative brændstoffer – en handlingsplan om infrastruktur for alternative brændstoffer i henhold til artikel 10, stk. 6, i direktiv 2014/94/EU, herunder en vurdering af de nationale politikrammer, jf. artikel 10, stk. 2, i direktiv 2014/94/EU" (COM(2017)0652),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport(2),

–  der henviser til Parisaftalen, afgørelse 1/CP.21 og den 21. partskonference (COP 21) under UNFCCC samt den 11. samling i den partskonference, der tjener som møde for parterne i Kyotoprotokollen (CMP 11), som afholdtes i Paris, Frankrig, fra den 30. november til den 11. december 2015,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 (omarbejdning) (COM(2017)0676),

–  der henviser til den internationale sikkerhedskode for skibe, der anvender gasser eller andre brændstoffer med lavt flammepunkt (IGF-kode), og til de foreslåede ændringer, der skal gøre koden obligatorisk under den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS), med henblik på håndtering af de udfordringer, der er forbundet med at indføre alternative brændstoffer på reguleringsniveau i søfartssektoren, og med sigte på at minimere risikoen for skibe, deres besætning og miljøet, og som henviser til arten af de pågældende brændstoffer,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0297/2018),

A.  der henviser til, at mobilitet er et grundlæggende behov og rygraden i vores samfund og økonomier og bør være ren, bæredygtig, pålidelig, prismæssigt overkommelig og sikker i alle henseender; der henviser til, at rene teknologier i denne sammenhæng giver store muligheder og fordele for samfundet, har en betydelig indvirkning på sundhed og miljø samt på bilindustrien, energileverandørerne, forsyningsselskaberne og netoperatørerne;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne har vedtaget deres nationale politikrammer, der blev vurderet af Kommissionen i dens nylige meddelelse (COM(2017)0652), i hvilken det blev anført, at målene for og etableringen af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, da kun 8 ud af 25 medlemsstater fuldt ud opfylder de krav til nationale politikrammer, der er fastsat i direktiv 2014/94/EU(3), og at 2 medlemsstater ikke indsendte deres nationale politikrammer inden den 16. november 2016, som var fristen fastsat i artikel 3 i direktiv 2014/94/EU;

C.  der henviser til, at dekarboniseringen af transportsektoren vil forbedre luftkvaliteten og styrke Europas energisikkerhed og uafhængighed af importeret energi og fossile brændstoffer og derfor vil kræve en hurtig og ganske betydelig omlægning med hensyn til den energitype, de brændstoffer og de fremdriftssystemer, der anvendes, samt en styrkelse af energieffektiviteten ved at anvende de mest effektive og avancerede teknologier, foretage en omstilling til multimodal transport og ændre mobilitetsadfærd;

D.  der henviser til, at transportsektoren er den eneste større økonomiske sektor i Den Europæiske Union, hvor drivhusgasemissionerne er blevet forøget siden 1990; der henviser til, at den er ansvarlig for 23 % af CO2-emissionerne, og at denne andel er stadigt stigende; der henviser til, at vejtransport står for næsten 75 % af den samlede energi, der forbruges i transportsektoren, og at den forårsager næsten 73 % af transportsektorens drivhusgasemissioner; der henviser til, at der er en konstant stigning i trafikken som følge af væksten i bevægelserne for og mængden af varer, der transporteres i EU, og den øgede mobilitet for personer; der henviser til, at denne stigning, som den forventes i 2030, vil få konsekvenser for klimaændringer, luftkvalitet og energiforbrug og også vil have en indvirkning på infrastrukturen; der henviser til, at dekarboniseringen af vejtransporten gennem anvendelse af bæredygtige alternative brændstoffer kræver en fleksibel tilgang, hvilket betyder, at der kan være behov for forskellige alternative brændstoffer til forskellige køretøjssegmenter;

E.  der henviser til, at skibsfarten tegner sig for over 80 % af verdenshandelen med hensyn til volumen og 3 % af de globale drivhusgasemissioner, hvilket bidrager til luftforurening tæt på kystområder og havne; der henviser til, at skibsfartens gradvise indførelse af alternative brændstoffer vil have en betydelig positiv virkning på miljøet i betragtning af dens væsentlige bidrag til det globale transportmarked;

F.  der henviser til, at vejtransportsektoren for at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C og samtidig stræbe efter det 1,5 °C-mål, der blev skrevet under på i Parisaftalen, er nødt til at være fuldstændig dekarboniseret med en nettoemission på nul senest i 2050; der henviser til, at et skift til alternative brændstoffer kan bidrage til at nå dette mål, selv om der stadig vil være behov for konventionelle brændstoffer i en overskuelig fremtid, indtil efterspørgslen kan dækkes fuldt ud af de alternative brændstoffer;

G.  der henviser til, at skiftet til bæredygtige alternative brændstoffer og fremdriftssystemer under hensyntagen til køretøjernes fulde livscyklus er den bedste måde at dekarbonisere den nuværende og fremtidige køretøjsflåde på; der henviser til, at den overordnede effekt vil blive endnu større, når den slås sammen med øget køretøjseffektivitet, anvendelse af offentlig transport og cykler, udvikling af fælles mobilitet og forbedring af transportsystemernes samlede effektivitet ved hjælp af samarbejdende intelligente trafiksystemer og automatiserings- og digitaliseringsteknologi; der henviser til, at byplanlægning og fysisk planlægning kan understøtte og supplere den teknologiske indsats og understøtte etableringen af opladnings- og optankningsinfrastruktur; der henviser til, at fremme af alternative brændstoffer kan bidrage væsentligt til forbedring af luftkvaliteten i byerne;

H.  der henviser til, at en af de væsentligste hindringer for kundernes købsbeslutninger stadig er de prismæssige ulemper ved køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, i forhold til køretøjer med ordinære forbrændingsmotorer samt manglen på etablering af opladnings- og optankningsinfrastruktur; der henviser til, at bonusser til købere, afgiftsfritagelser og ikke-afgiftsmæssige incitamenter i denne sammenhæng har vist sig at fremskynde udbredelsen på markedet og bør afspejle drivhusgas- og forureningsstofpræstationen for forskellige alternative brændstoffer;

I.  der henviser til, at overgangen til alternative brændstoffer og drivaggregater udgør en mulighed for, at en konkurrencedygtig europæisk industri kan genbekræfte sin teknologiske førerposition, og et incitament til forskning; der henviser til, at denne overgang er afgørende for den internationale konkurrenceevne for så vidt angår viden, teknologi og markedsandele;

J.  der henviser til, at der med omarbejdningen af forordningen om emissionsnormer for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer forhåbentlig vil blive sat ambitiøse reduktionsmål og givet incitamenter til køretøjer med lav- og nuludstødningsemissioner, samtidig med at der bevares en teknologineutral tilgang, hvilket således vil føre til en dekarboniseret EU-køretøjsflåde, der vil kræve etablering af et passende infrastrukturnet for alternative brændstoffer; der henviser til, at revisionen af direktivet om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport supplerer direktivet om alternative brændstoffer ved at sikre efterspørgslen for leverandørerne og øge udbredelsen af renere køretøjer;

K.  der henviser til, at 94 % af Europas transportsektor er afhængig af olie, hvoraf 90 % er nødt til at blive importeret, herunder fra visse politisk ustabile lande;

L.  der henviser til, at alternative brændstoffer ifølge direktiv 2014/94/EU stadig omfatter brændstoffer af fossil oprindelse, hvilket er i modstrid med målet om dekarbonisering og udfasning af fossile brændstoffer; der henviser til, at der bør gives prioritet til løsninger vedrørende lav- og nuludstødningsemissioner gennem køretøjernes fulde livscyklus; der henviser til, at LNG og CNG for tunge køretøjer og i skibsfartssektoren på kort og mellemlang sigt kan bidrage til forbedring af luftkvaliteten, navnlig omkring havne og langs kysterne;

M.  der henviser til, at det er nødvendigt at knytte energi- og transportsektoren tættere sammen for at muliggøre indgående dekarbonisering af mobilitetssektoren; der henviser til, at energibærere som elektricitet og brint åbner mulighed for nulemissionsmobilitet, samtidig med at de vedvarende energikilder integreres; der henviser til, at der med en energisektor, der gradvist går over til kun at anvende vedvarende energikilder, er behov for at sørge for lagring af overskudsenergi i perioder med lav efterspørgsel; der henviser til, at batteridrevne elkøretøjer og elbiler med brændstofceller kan bidrage til dette formål; der henviser til, at lavemissionsenergikilder vil være et mellemliggende trin i overgangen til nulemissionsmobilitet; der henviser til, at teknologineutralitet derfor bør være udgangspunktet for etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer;

N.  der henviser til, at lithium-ion-celler, som er en nøglekomponent i elektriske køretøjsbatterier, næsten alle produceres uden for Den Europæiske Union, hovedsagelig i Asien;

O.  der henviser til, at stærke intelligente elnet, bedre integrering af el- og gasnet gennem el til gas, adgang til nettet for tjenesteydere, der sørger for opladning, og for private ladestationer samt udrulning af brintladestationer er væsentlige for elektromobiliteten; der henviser til, at intelligent og kontrolleret opladning i sammenhæng med batteridrevne elkøretøjer og elbiler med brændstofceller kan bidrage til at skabe ligevægt i nettene, men at der stadig mangler en lovmæssig, skattemæssig og teknisk ramme;

P.  der henviser til, at TEN-T udgør det centrale transportnet i Den Europæiske Union; der henviser til, at det bør være en nøgleprioritet at fokusere på at etablere infrastruktur til alternative brændstoffer og stræbe efter det fastlagte mål i meddelelsen for at yde fuld dækning af det transeuropæiske transportnets (TEN-T) hovednetkorridorer med ladestationer senest i 2025; der henviser til, at dette mål bør suppleres yderligere med udrulningen af infrastruktur for alternative brændstoffer både i det samlede TEN-T-net og i byområder, landdistrikter og tyndt befolkede områder, idet der tages hensyn til strukturelle og økonomiske begrænsninger for at opnå en afbalanceret dækning;

1.  hilser den førnævnte meddelelse fra Kommissionen om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer velkommen; fremhæver, at der er behov for yderligere koordinering og samarbejde på EU-plan for at dekarbonisere transportsektoren senest i 2050, og understreger de muligheder for industri, teknologi og beskæftigelse, som udbredelsen af alternative brændstoffer og den tilhørende infrastruktur frembyder;

Intensivering af indsatsen

2.  opfordrer imidlertid Kommissionen til at foretage en revision af direktiv 2014/94/EU, samtidig med at den nuværende definition af alternative brændstoffer bibeholdes, jf. artikel 2, og til at fokusere på en korrekt gennemførelse heraf, under hensyntagen til at kun 8 ud af 25 medlemsstater indtil videre har gennemført det fuldt ud, således at hullerne i infrastrukturen for alternative brændstoffer kan udfyldes i hele Den Europæiske Union; understreger behovet for at øge anvendelsen af alternative brændstoffer og skabe et stabilt investeringsklima;

3.  bemærker, at Kommissionens evaluering af de nationale rammeplaner viser forskellige indsats- og ambitionsniveauer og forskellige niveauer for tilgængelig finansiering blandt medlemsstaterne, og at etableringen af alternative brændstoffer ikke er tilstrækkeligt omfattende og er ulige fordelt; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af projekter under de nationale rammeplaner og af disses ambitionsniveauer, foreslå yderligere foranstaltninger, hvor der er behov for det, og støtte medlemsstaterne med eksempler på bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at erstatte systemet med nationale rammeplaner med mere effektive instrumenter, herunder konkrete, bindende mål, som kan håndhæves, med henblik på at udarbejde bæredygtighedskriterier; foreslår, at Kommissionen tager hensyn til den forventede og opnåede udbredelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og den teknologiske udvikling heraf, giver medlemsstaterne fleksibilitet til at afgøre, hvordan de vil nå målene, og stræber efter at få et transeuropæisk infrastrukturnet for alle alternative brændstoffer, der er tilgængeligt, kompatibelt og interoperabelt;

4.  opfordrer til, at der tages hensyn til den forventede stigning i antallet af rejser og i transportmængderne frem til 2030 for at beregne omfanget og indrette den nye infrastruktur på passende vis; understreger betydningen af de teknologiske fremskridt, der allerede er undervejs eller under udvikling på batteri-, brint- og energilagringsområdet, og understreger behovet for at tage hensyn til disse fremskridt i forbindelse med de strategiske valg, der skal træffes; bemærker, at ny infrastruktur skal kunne tilpasses ændringer, både med hensyn til volumen og teknologier; understreger eksempelvis, at en massiv stigning i antallet af elektriske køretøjer kombineret med en forøgelse af sådanne køretøjers rækkevidde til 400 km vil have en indvirkning på udbredelsestætheden af ladestationsnettet og på den type opladning, der kræves;

5.  foreslår en årlig evaluering af medlemsstaternes gennemførelsesstatus og udvidelse af direktivets anvendelsesområde med henblik på at ændre det fra udrulning langs TEN-T-hovednettet til også at omfatte det samlede TEN-T-net, de bymæssige og regionale knudepunkter og områder, der når det "høje" niveau i det europæiske luftkvalitetsindeks i mere end 35 dage på et år og har en befolkningstæthed, der er seks gange så høj som EU-gennemsnittet, således at der opnås en geografisk bred dækning, og at infrastruktur til offentlige køretøjsflåder også omfattes; opfordrer Kommissionen til at udvide Connecting Europe-facilitetens anvendelsesområde i denne henseende og til at øge dens finansiering;

6.  støtter elektrificerede veje, der gør det muligt for elektriske køretøjer at lade op, mens de kører; opfordrer til en videre udvikling heraf som minimum langs veje i TEN-T-hovednettet og det samlede net; mener, at elektrificerede veje kan være en løsning med hensyn til at reducere størrelsen af batterier og dermed også prisen på nye køretøjer;

7.  opfordrer Kommissionen til at skabe lige vilkår for de forskellige alternative brændstoffer ved at sørge for teknologineutralitet, navnlig ved fremme af distributionsinfrastruktur, og således gøre brintinfrastruktur obligatorisk og stille de samme etableringskrav som for CNG, men med en tilpasning af disse etableringskrav;

8.  understreger betydningen af bæredygtig byplanlægning og overgangen fra privat til fælles og offentlig brug af transport og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til især at vende deres opmærksomhed mod etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer til brug for kollektiv og offentlig transport såsom busser, sporvogne, tog, delebiler, taxier og minivarevogne samt cykler, scootere og motorcykler; tilskynder til udbredelse af infrastruktur for alternative brændstoffer i by- og forstadsområder, idet der gives fortrinsret til områder, hvor luftkvaliteten er dårlig;

9.  tilskynder de lokale og regionale myndigheder, der deltager i den globale borgmesterpagt for klima og energi, til at bestræbe sig på at indarbejde konkrete foranstaltninger i deres handlingsplaner for bæredygtig energi, navnlig med hensyn til etablering eller færdiggørelse af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer;

10.  opfordrer Kommissionen til at supplere de klimarelaterede mål i direktiv 2014/94/EU med yderligere foranstaltninger vedrørende ren luft efter kvalitetskontrollen af EU's direktiver om luftkvalitet(4);

11.  henleder opmærksomheden på betydningen af bæredygtige offentlige indkøb af køretøjer med alternative drivmidler som en drivkraft for efterspørgslen efter alternative brændstoffer og infrastruktur for alternative brændstoffer;

12.  tilskynder til at stille miljøvenlig energiforsyning til rådighed i lufthavne (til brug i stationære fly og til mobilt udstyr i lufthavne) med henblik på at nedbringe petroleumsforbruget, forbedre luftkvaliteten, nedbringe virkningerne af klimaændringer og reducere støjniveauet;

Fond for ren mobilitet: finansiering af infrastruktur for alternative brændstoffer

13.  glæder sig over Kommissionens bestræbelse på at yde yderligere 800 mio. EUR i startfinansiering for at støtte udbredelsen af infrastruktur for alternative brændstoffer; tvivler dog på, at løftestangseffekten vil være tilstrækkelig i betragtning af behovet for 5,2 mia. EUR frem til 2020 og for yderligere 16-22 mia. EUR i samlet investering frem til 2025(5); opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge den indledende finansiering, støtte ikke blot etableringen, men også driften af sådan infrastruktur i løbet af den urentable markedsudbredelsesfase, og fokusere på behovene hos de offentlige transportselskaber, herunder for understøttende infrastruktur såsom vedligeholdelsesværksteder; fremhæver, at der er behov for yderligere offentlige og særligt private investeringer;

14.  foreslår, at den anslåede nødvendige investering på 25 mia. EUR frem til 2025 bliver medfinansieret med et bidrag på ca. 10 % fra Den Europæiske Union og på ca. 90 % fra industrien, især fabrikanter, leverandører, energi- og brændstofproducenter og øvrige interessenter; understreger, at projekter vedrørende infrastruktur for alternative brændstoffer bør have adgang til tilskud og lån, der ydes af CEF, EIB og Kommissionens investeringsplan for Europa, samtidig med at det til stadighed sikres, at markedet ikke forvrides; anmoder om, at de finansielle ressourcer fra fonden tildeles i overensstemmelse med kriterier for bæredygtighed, gennemførlighed, teknologineutralitet, klimamål, europæisk merværdi, gennemførelse af etableringsmålene og samhørighedspolitikken; anmoder om, at INEA, der i forvejen fører tilsyn med CEF, bliver ansvarligt agentur;

15.  mener, at de europæiske struktur- og investeringsfonde 2 (ESI-fondene 2) samt Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden, Invest EU og Horisont Europa er egnede instrumenter til at støtte etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer og fortsatte investeringer i forskning og innovation, så der kan opnås et bedre niveau for sektorkobling, som f.eks. transport og energi;

16.  opfordrer Kommissionen til at revidere direktiv 1999/94/EF om forbrugeroplysninger om personbiler; er af den opfattelse, at en sådan revision bør have til formål i væsentlig grad at forbedre de oplysninger, forbrugerne modtager om brændstofforbrug, CO2-emissioner og forurenende emissioner, og gøre det muligt at sammenligne effektiviteten af og emissioner fra traditionelle og alternative brændstofteknologier ved transport under faktiske forhold;

17.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en forordning om roaming i forhold til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative brændstoffer, i hvert fald i TEN-T-nettet;

18.  bemærker, at beskatning har en stor indvirkning på de alternative brændstoffers priskonkurrenceevne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemgå deres energibeskatningsramme for at lette og tilskynde til udbredelse af kulstoffattige og kulstoffri alternative brændstoffer og fjerne nuværende forskelle i energibeskatning mellem forskellige transportformer, f.eks. af elektricitet, der anvendes til at forsyne skibe med strøm fra land, og energi, der anvendes til at producere alternative brændstoffer, herunder el til gas som lagring til intermitterende vedvarende energikilder;

19.  opfordrer Kommissionen til at støtte dekarboniseringen af søfarts- og skibsfartssektoren med et klart fokus på innovation, digitalisering og tilpasning af havne og skibe; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og deres regioner til at etablere et fælles "projekt om blå LNG-korridorer for øer", navnlig for regionerne i den yderste periferi; understreger, at energiforsyning fra land både i indlands- og søhavne kan bidrage væsentligt til at reducere støj-, CO2- og andre forurenende emissioner og samtidig forbedre luftkvaliteten;

Alternative brændstoffer – en alternativ industripolitik

20.  beklager, at fremskridtene med hensyn til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og tilgængeligheden af køretøjer med alternative drivmidler er for langsomme, idet der kun var 19 batteridrevne elektriske køretøjer og 25 opladelige hybridbiler tilgængelige i 2017 til sammenligning med 417 modeller med ordinære forbrændingsmotorer, og opfordrer fabrikanterne til at øge deres indsats på dette område; anerkender, at der er behov for politikker, der tilskynder til brug af køretøjer med nul- og lavudstødningsemissioner og stimulerer udbuddet af lette og tunge køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, såsom de ambitiøse emissionsstandarder i 2025 og 2030 for nye lette og tunge køretøjer, herunder stærke incitamenter til køretøjer med nul- og lavudstødningsemissioner; anerkender samtidig behovet for større offentlige og private investeringer;

21.  understreger, at der er forbindelse mellem tilgængeligheden af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, udrulningen af infrastruktur for alternative brændstoffer og forbrugernes efterspørgsel efter disse teknologier; fremhæver i den forbindelse, at overgangen til alternative brændstoffer og fremdriftssystemer kan hjælpe industrien til at blive konkurrencedygtig på verdensplan og bevare arbejdspladser af høj kvalitet i Europa, samtidig med at der med denne overgang rådes bod på de forspildte muligheder for dekarbonisering af bilindustrien og de manglende investeringer i bæredygtig transport; understreger, at den øgede anvendelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, vil mindske produktionsomkostningerne og fremskynde nedbringelsen af de totale udgifter ved ejerskab;

22.  minder om betydningen af et velfungerende indre marked, der sikrer nem adgang til tankstationer, interoperabilitet mellem betalingstjenester og tekniske standarder, gennemsigtig prissætning af brændstof og interoperabilitet mellem servere og dataformater; understreger i denne henseende vigtigheden af rettidige, let forståelige, nøjagtige, tilgængelige og gennemsigtige oplysninger til forbrugerne og af adgangen til disse oplysninger via en åben dataplatform; opfordrer til etablering af multienergistationer for at undgå, at der oprettes forskellige distributionsnet for hver type energiforsyning;

23.  bemærker, at opladning af elektriske køretøjer mest vil finde sted derhjemme eller på arbejdspladsen, suppleret med opladning på offentlige og halvoffentlige steder såsom supermarkeder, togstationer eller lufthavne; understreger i denne sammenhæng, at der er behov for at fokusere mere på løsninger for intelligent opladning, og at der skal sikres netstabilitet og åbnes mulighed for egetforbrug; understreger, at der er behov for hurtige og ultrahurtige ladestationer til langdistanceelektromobilitet langs motorveje, hovedvejssystemer og knudepunkter i nettet; fremhæver, at åben adgang til ladestandere, interoperabilitet mellem teknologi og betalinger og frit valg af energi, herunder vedvarende energi, og leverandører er afgørende faktorer for et velfungerende system;

24.  hilser Kommissionens initiativ om EU's bæredygtige batterialliance velkommen og støtter på det kraftigste iværksættelse af europæisk battericelleproduktion, der har fokus på næstegenerationsteknologi; opfordrer Kommissionen til at udvide initiativet til andre fremdriftssystemer såsom brændselsceller for at opretholde EU's teknologiske førerskab;

25.  opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af livscyklusvurderinger af alle alternative brændstoffer, batterier og fremdriftsløsninger med henblik på at dekarbonisere transportsektoren på en bæredygtig måde og vurdere deres emissioner og indvirkning på energi- og vandefterspørgslen, arealanvendelsen, miljøet og lokalsamfundene;

°

°    °

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(2)

EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5.

(3)

EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(4)

2004/107/EF og 2008/50/EF.

(5)

COM(2017)0652.


BEGRUNDELSE

I 2015 undertegnede 195 medlemsstater i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) Parisaftalen. De blev navnlig enige om målet om i dette århundrede at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og at bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Dette betyder, at EU skal reducere sine drivhusgasemissioner med 80 til 95 %. Da transportsektoren for øjeblikket er ansvarlig for en fjerdedel af EU's drivhusgasemissioner, skal den yde en betragtelig indsats for at nå dette mål.

Transportsektoren er den eneste større økonomiske sektor i EU, hvor drivhusgasemissionerne er blevet forøget siden 1990. Den er ansvarlig for 23 % af CO2-emissionerne, og denne andel er stadigt stigende. Vejtransport udgør næsten 75 % af den samlede energi, der forbruges i transportsektoren, og den forårsager næsten 73 % af transportsektorens drivhusgasemissioner. 94 % af Europas transportsektor er afhængig af olie, hvoraf 90 % er nødt til at blive importeret, herunder fra visse lande med en politisk ustabil situation.

Europa vil for at opfylde sine forpligtelser til at bekæmpe klimaændringer, beskytte miljøet og styrke sin energiuafhængighed være nødt til at øge indsatsen inden for dekarbonisering af økonomien. Der er mange måder at opnå dette mål på inden for transportsektoren. Det har vist sig at være effektivt med standarder for effektivitet, emissioner og brændstofforbrug. Brugen af nye teknologier såsom C-ITS eller automatiseret kørsel kan bidrage til at forbedre trafikstrømmen og mindske forbruget. Byplanlægning og fysisk planlægning kan ligeledes skabe trafiksystemer, der kan understøtte brugen af offentlig og fælles transport, og tilskynde til miljøvenlige valgmuligheder såsom at gå eller cykle og derved mindske emissionerne. Fremme af et skift i transportform fra vej til jernbane eller indre vandveje er en anden tilgang til at reducere transportemissioner. Særligt hvad vejtransport angår, udgør skiftet til alternative brændstoffer og fremdriftssystemer en direkte metode til dekarbonisering. Da disse brændstoffer kræver særlig infrastruktur, er der behov for at fremme udbredelsen heraf.

Mangler ved det nuværende direktiv

Direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer blev vedtaget i 2014. Desværre blev de bindende mål for hver medlemsstat, der var planlagt i Kommissionens forslag, fjernet. Evalueringen af de nationale rammeplaner, der blev indført med direktivet, viste, at indsats- og ambitionsniveauerne i vid udstrækning er forskellige blandt medlemsstaterne. I deres nuværende form er de ikke egnede til at anspore til en hurtig etablering af en tilstrækkelig og omfattende infrastruktur for alternative brændstoffer.

Som følge heraf er etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer sakket bagud i forhold til de oprindelige planer: Af de omtrent 800 000 ladestationer, der er planlagt til 2025, er kun lidt over 100 000 allerede på plads. Med hensyn til CNG mangler to tredjedele af tankstationerne stadig at blive bygget. Med hensyn til brint – der i henhold til direktivet ikke er obligatorisk – er situationen endnu værre.

Derfor bør direktivet gennemgås snarest muligt. Det bør indeholde konkrete og bindende mål for medlemsstaterne, der afspejler den nuværende og planlagte udbredelse på markedet af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og tilvejebringer et passende infrastrukturnet for alternative brændstoffer sideløbende med TEN-T-nettet samt i byområder og i regionale knudepunkter.

Alternative brændstoffer

Direktivet fastsætter tre brændstoftyper som værende alternative: elektricitet, brint og gas (CNG og LNG). Mens elektricitet fra vedvarende energikilder og grøn brint er reelle alternativer til fossile brændstoffer, er CNG og LNG stadig hovedsagelig af fossil oprindelse. Det er muligt at erstatte dem med biogas eller syntetiske gasser. Men for at være virkelig bæredygtig bør førstnævnte fremstilles lokalt og helst fra affald, og da sidstnævnte har et højt energitab i forhold til den direkte anvendelse af elektricitet til transport, bør den derfor kun fremstilles af overskudsenergi, der ellers ville være gået tabt. En fuldstændig overgang til alternative brændstoffer uden fossil oprindelse må være hovedmålet.

Da der findes forskellige transportformer, -typer og -miljøer, der hver har deres egne særlige krav for så vidt angår brændstoffer og fremdriftsteknologi, er et miks af alternative brændstoffer den mest perspektivrige tilgang på mellemlang sigt. Energi bør ligeledes anvendes så effektivt som muligt med henblik på dekarbonisering. Dette angår køretøjs- og motoreffektivitet, men også brændstof- og energiproduktion.

Tank-til-hjul-effektiviteten af alternative fremdriftssystemer kan variere, men er sædvanligvis højere end for forbrændingsmotorer, der kører på benzin eller diesel. Deres totale udgifter ved ejerskab (TCO) forventes at falde betydeligt i en nær fremtid, og visse køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, har allerede omkostningsfordele. Dog er der tre centrale hindringer for deres masseindførelse, når der sammenlignes med køretøjer med forbrændingsmotor. For det første er priserne stadig højere, selv om de muligvis kan falde på grund af teknologisk fremgang og højere produktionsvolumener. For det andet er antallet af tilgængelige køretøjsmodeller stadig lavere. For det tredje er tankinfrastrukturnettet for alternative brændstoffer ikke så tæt. Selvom de offentlige myndigheder bør støtte etableringen af tilstrækkelig infrastruktur for alternative brændstoffer, skal industrien også bidrage ved at tilbyde mere attraktive køretøjer, der anvender alternative brændstoffer.

Sammenkædning af sektorer

Øget anvendelse af elbaserede brændstoffer vil bringe transport- og energisektoren tættere sammen. Det er dog vigtigt også at stræbe efter målet om at dekarbonisere energiproduktionen ved at gå helt over til vedvarende energikilder. Da vedvarende energikilder er intermitterende, er det nødvendigt at afstemme energiudbuddet og -efterspørgslen ved at anvende lagringsmekanismer.

Overskudsenergi kan anvendes i el til gas-anvendelser til at producere grøn brint, der på sin side kan anvendes direkte som brændstof til el-biler med brændstofceller eller tilføres gasnettet. Denne teknologi er i rivende udvikling og vil føre grøn brint ud på markedet til en konkurrencedygtig pris. Det er afgørende at sikre ikkediskriminerende adgang til gasnettet i sammenhæng med denne anvendelse.

En anden mulighed for at skabe ligevægt i energinettene er intelligent og kontrolleret opladning. Med et øget antal batteridrevne elektriske køretøjer vil der blive opbygget en betydelig lagringskapacitet i form af bilbatterier. For at undgå spidsbelastning på visse tidspunkter af dagen kunne opladningen af de batteridrevne elektriske køretøjer fjernstyres og udsættes, hvorved energiefterspørgslen og opladningsaktiviteten spredes ud over et længere tidsrum. Skønt dette stadig kun foregår i én retning, vil de såkaldte intelligente opladningsløsninger muliggøre tovejsopladning, der vil åbne mulighed for, at energileverandører op- og aflader batterierne i en bestemt periode og således mere aktivt kan skabe ligevægt i deres net. Over for forbrugerne skal der dog garanteres fuld prisgennemsigtighed og respekteres høje standarder for data- og forbrugerbeskyttelse.

Tilsvarende gælder det for elektricitet, at ikkediskriminerende adgang til nettet er afgørende. Dette gælder også kundernes adgang til offentlige ladestandere. Der bør være fuld prisgennemsigtighed og interoperabilitet med hensyn til betalingsmetoder, men ingen forpligtelse til at tegne abonnement. Offentlige ladestandere skal suppleres af private ladestandere. Opladningsadfærden for batteridrevne elektriske køretøjer er forskellig fra den for køretøjer med forbrændingsmotor, for hvilke der er behov for en central plads til at tanke i løbet af et kort tidsrum. Hurtig opladning er væsentlig for elektriske langdistanceture og forbrugernes tillid, men opladning vil dog alligevel mestendels foregå, når køretøjet er parkeret – for eksempel om natten eller på arbejdspladsen – og opladningsadfærden vil ændre sig med tiden og med kundernes erfaring.

For at gennemføre dækningen med private ladestandere skal net og tilslutninger styrkes for at muliggøre ladestandernes tilslutning, og samtidig skal myndighedernes godkendelsesprocedurer være nemmere og hurtigere.

Beskatning og reguleringsmæssige rammer

Beskatning har en stor indvirkning på de alternative brændstoffers priskonkurrenceevne. Beskatning af vedvarende energi, der anvendes til produktion af grøn brint, kan være en byrde for dens markedspris. Det samme gælder for opladning af skibe med elektricitet fra land, hvor energiproduktion med ombordværende forbrændingsmotorer, der anvender urent brændstof, er skattefritaget, hvorimod elektriciteten fra land ligger under for beskatning og højere leveringsomkostninger på grund af efterspørgslens meget specielle karakter.

Målet med denne betænkning er specifikt at imødegå infrastrukturmanglerne ved at tage hensyn til den større sammenhæng og de forskellige problemer og perspektiver, der vedrører dekarboniseringen af transportsektoren.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (17.8.2018)

til Transport- og Turismeudvalget

om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!

(2018/2023(INI))

Ordfører for udtalelse: Christel Schaldemose

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bifalder handlingsplanen om infrastruktur for alternative brændstoffer; minder om, at transport er en af Europas primære kilder til kulstofemissioner, og at transportsektoren er den eneste sektor, hvor emissionerne stadig stiger; understreger, at der er behov for yderligere samordning på lokalt, regionalt og EU-plan inden for alle politikområder, der er forbundet med infrastruktur for alternative brændstoffer i forhold til at sikre fortsat europæisk konkurrenceevne med hensyn til viden, teknologi og markedsandel; understreger målsætningen om at etablere et passende infrastrukturnetværk for alternative brændstoffer med henblik på en fuldstændig dekarbonisering af transportsektoren senest i 2050; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at foreslå en køreplan for de næste fem år, der skitserer de fælles politiske rammer og de fælles mål for alle medlemsstater;

2.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en hurtig udbredelse af og yderligere støtte til tilstrækkelig infrastruktur for alternative brændstoffer samt hurtige og ultrahurtige opladningsløsninger langs TEN-T-hovednettet og det samlede net, herunder i by- og landområder, gennem videreudvikling og gennemførelse af ambitiøse og sammenhængende nationale politikrammer; understreger, at tilgængeligheden af og adgangen til privat og offentlig infrastruktur for opladning og brændstofpåfyldning er afgørende for at øge forbrugernes accept af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer; mener, at der bør gives prioritet til løsninger, som har størst mulighed for at reducere emissionerne i løbet af et køretøjs samlede livscyklus under hensyntagen til princippet om teknologisk neutralitet;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at tage behørigt hensyn til de principper, der er fastlagt i TEN-T-hovednettet og det samlede net samt i den fælles transportpolitik, når de udarbejder deres nationale politikrammer;

4.  opfordrer indtrængende de medlemsstater, hvis nationale strategiske rammer overvejende er koncentreret om naturgas, til at genoverveje dette valg, der er i modstrid med det elektromobilitetsorienterede scenarie, som er på vej frem i Europa, og som i sidste ende ikke bidrager til at fremskynde nedbringelsen af emissionerne i transportsektoren på lang sigt; opfordrer disse medlemsstater til at omlægge deres nationale strategiske rammer, således at de er fokuseret på elektricitet fra vedvarende kilder, syntetisk methan fra elektricitet, biogas og biomethan;

5.  understreger betydningen af bæredygtig byplanlægning, af skiftet fra privat brug til delt og offentlig brug af transport og af investeringer i etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer inden for offentlige transporttjenester, navnlig udbredelsen af elbusser, der kun udgjorde 10 % af alle nye busser, der blev indkøbt i Europa i 2017;

6.  opfordrer til, at der gives forrang til hurtige og ultrahurtige opladningsløsninger på ringveje, parkeringspladser og hovedgader i tætbefolkede byområder; mener, at samarbejdet mellem og koordineringen af lokale myndigheder, eldistributionsselskaber og private investorer bør styrkes til dette formål;

7.  støtter elektrificerede veje, der gør det muligt for elektriske køretøjer at lade op, mens de kører; opfordrer til en videre udvikling heraf som minimum langs veje i TEN-T-hovednettet og det samlede net; mener, at elektrificerede veje kan være en løsning med hensyn til at reducere størrelsen af batterier og dermed også prisen på nye køretøjer;

8.  bemærker med bekymring, at ambitionsniveauet og graden af opfyldelse af de nationale politikrammer varierer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat, og at den generelle udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer, herunder elektrisk opladningsinfrastruktur, halter bagud; beklager, at kun otte medlemsstater fuldt ud opfylder kravene i de nationale politikrammer, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer(1), og at to medlemsstater ikke har forelagt deres nationale politikrammer i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i direktivets artikel 3; understreger i denne forbindelse, at de nationale politikrammer er afgørende i forhold til at få private partnere til at finansiere opladningsinfrastruktur; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at indføre bindende nationale mål såvel som regelmæssig national rapportering for at sikre udarbejdelsen af en basisinfrastruktur for alternative brændstoffer langs TEN-T-nettet senest i 2025;

9.  understreger, at medlemsstaterne bør fastlægge konkrete, bindende og gennemførlige mål for distributionsnettet for alternative brændstoffer, som afspejler både den faktiske og den planlagte markedsindtrængning for køretøjer, der kører på sådanne brændstoffer;

10.  beklager, at brændstoffer af fossil oprindelse, som f.eks. naturgas og LPG, stadig betragtes som alternative brændstoffer i henhold til direktiv 2014/94/EU, hvilket underminerer Unionens målsætning om dekarbonisering af transportsektoren senest i midten af dette århundrede;

11.  opfordrer Kommissionen til at foretage en detaljeret analyse af de forskellige nationale politikrammer og tage hensyn til vellykkede nationale og regionale foranstaltninger i sine henstillinger til de øvrige medlemsstater;

12.  opfordrer Kommissionen til at foreslå bæredygtighedskriterier for brintbrændstoffer og syntetiske brændstoffer på grundlag af livscyklusemissioner, der tager højde for opstrømsemissioner fra elproduktion, som er nødvendige for alle produktionsprocesser, og deres indvirkning på vandefterspørgsel og arealanvendelse;

13.  tilskynder medlemsstaterne til at øge udbuddet af ladestandere til elektriske køretøjer, der er tilgængelige for offentligheden i by- og forstadsområder;

14.  mener, at udviklingen af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer bør prioriteres i områder, hvor luftkvaliteten er dårlig, og at oplysninger om foranstaltninger, der allerede er truffet eller planlagt for at fremme elektromobilitet, bør medtages i planerne for luftkvalitet;

15.  opfordrer til fortsatte investeringer i forskning og innovation med henblik på yderligere at kombinere vedvarende energikilder og bæredygtige transportformer med henblik på at opnå en CO2-neutral mobilitet senest i midten af dette århundrede;

16.  bemærker, at elbilejere oftest oplader deres køretøjer hjemme eller på arbejdspladsen; understreger behovet for en omfattende og interoperabel privat og delt offentlig opladningsinfrastruktur for elektriske køretøjer og elcykler hjemme og på arbejdspladsen såvel som på grundlag af en forpligtelse til at stille en sådan opladningsinfrastruktur til rådighed ved tankstationer beliggende på langdistanceruter; tager hensyn til behovet for såvel offentlige som private investeringer med henblik på at opnå optimal dækning; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at etablere tilstrækkelig opladningsinfrastruktur i både nye og eksisterende bygninger; bemærker, at øget formidling af oplysninger og inddragelsen af den private sektor er afgørende for at nå de fastlagte mål;

17.  bemærker med bekymring, at der i 2017 kun var 19 batteridrevne elkøretøjer og 25 opladelige hybridbiler til salg på markedet i Europa, mens europæiske forbrugere kunne vælge mellem over 417 køretøjsmodeller med benzin- og dieselforbrændingsmotorer(2);

18.  understreger, at anvendelsen af alternative brændstoffer ikke kan øges uden et passende distributionsnet; understreger behovet for distributionsforpligtelser med henblik på at mindske usikkerheden omkring omfanget af infrastruktur;

19.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en forordning om roaming i forhold til offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative brændstoffer, i hvert fald i TEN-T-nettet;

20.  bemærker, at de nationale planer, der er fremsendt til Kommissionen som led i gennemførelsen af direktiv 2014/94/EU, viser, at der – baseret på Kommissionens henstilling om én ladestander for hver ti elkøretøjer – er tilstrækkelig mange ladestandere i Unionen i forhold til antallet af elektriske køretøjer på vejene;

21.  bemærker ligeledes, at de nationale planer for etablering af offentlige opladningsinfrastrukturer senest i 2020 i hele EU også forventes at holde trit med den forventede stigning i antallet af køretøjer, og at der desuden vil være tilstrækkelig mange hurtigladestandere langs de vigtigste motorveje med mindst én hurtiglader for hver 40 km;

22.  understreger, at der fra 2020 og fremefter vil være behov for betydeligt flere investeringer, der går videre end de eksisterende planer, for at modsvare antallet af elbiler, der forventes på vejene, og at EU's finansiering vil være vigtig, især på mindre udviklede markeder;

23.  understreger, at der er behov for at lægge større vægt på intelligente opladningsløsninger; bemærker, at dette kan opnås ved at sikre, at kravene til private og delte offentlige opladningsinfrastrukturer går videre end de minimumskrav, der er fastsat i omarbejdningen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne(3); understreger, at en utilstrækkelig opladningsinfrastruktur er en af de største hindringer i forhold til at opnå en bæredygtig transportsektor i EU;

24.  understreger, at det er nødvendigt at finde integrerede løsninger for beboelses- og erhvervsejendomme og kombinere opladningsfaciliteter med andre eksisterende infrastrukturer, f.eks. gadelamper, eftersom det ikke er muligt for alle brugere at oplade elektriske køretøjer derhjemme;

25.  bemærker, at væksten i markedet for elektriske køretøjer vil øge efterspørgslen efter elektricitet på nettet, men at Det Europæiske Miljøagentur (EEA) anslår, at en køretøjsflåde, hvoraf 80 % er elektrificeret, i gennemsnit kun vil medføre en stigning på 10 % i efterspørgslen efter elektricitet i EU i 2050;

26.  bemærker, at opladningsinfrastruktur i byområder bør gøres tilgængelig for alle køretøjstyper, herunder fælles køretøjer, elektriske varevogne, elcykler og tohjulede motorkøretøjer;

27.  fremhæver de forbedringer, der vil opstå ved at anvende strømforsyning fra land for så vidt angår reducerede CO2-emissioner, mindre støjforurening, forbedret luftkvalitet og andre miljømæssige fordele; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe politikbaserede incitamenter til udvikling af strømforsyning fra land ved både indlands- og søhavne med henblik på at reducere emissioner fra transportmidler, som anvender fossile brændstoffer; tilskynder i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle integrerede planer for en hurtig ibrugtagning af fuldelektriske færger; bemærker, at der vil være behov for supplerende nationale bestemmelser for at sikre, at fortøjede skibe er forpligtet til at anvende enhver ren strøm, der er til rådighed på land; opfordrer endvidere til, at der ydes øget økonomisk støtte til udvikling af strømforsyning fra land ved både indlands- og søhavne, eftersom høje omkostninger hæmmer den økonomiske gennemførlighed heraf; fremhæver de muligheder, der er forbundet med Connecting Europe-faciliteten med hensyn til at støtte yderligere udvikling på dette område;

28.  beklager de alt for langsomme fremskridt i forbindelse med etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer og tilgængeligheden af køretøjer, som anvender alternative brændstoffer, og opfordrer fabrikanterne til at intensivere indsatsen i den henseende;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemgå deres energibeskatningsramme for at lette og tilskynde til udbredelse af alternative brændstoffer og fjerne tyngende beskatning af elektricitet, der anvendes til at producere alternative brændstoffer, herunder el til gas, som lagring til intermitterende vedvarende energikilder;

30.  tilskynder til at stille miljøvenlig energiforsyning til rådighed i lufthavne (til brug i stationære fly og til mobilt udstyr i lufthavne) med henblik på at nedbringe petroleumsforbruget, forbedre luftkvaliteten, nedbringe virkningerne af klimaændringer og reducere støjniveauet;

31.  bemærker, at et krydstogtskib med et ekstra lad på 4,6 MW sandsynligvis vil bruge over 700 liter brændstof pr. time, hvilket er mere, end hvad 688 lastbiler anvender, når deres motorer er tændt;

32.  tilskynder europæiske bilfabrikanter til at investere mere i udviklingen af køretøjer med ultralave emissioner som en af måderne til at fremskynde deres udbredelse på EU-markedet; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og bilindustrien til yderligere at udvikle udbuddet af lette og tunge køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, f.eks. ved at støtte ambitiøse mål for en gennemsnitlig nedbringelse af emissioner, der skal nås senest i 2025 eller 2030 for flåden af nye personbiler, nye lette erhvervskøretøjer og nye tunge køretøjer i hele EU;

33.  opfordrer medlovgiverne til at fastlægge tidslinjen, den rette incitamentsordning og ambitionsniveauet for andelen af lav- og nul-emissionskøretøjer i den samlede EU-flåde med det formål at opnå en fuldstændig dekarbonisering af transportsektoren senest i 2050; mener, at dette er nødvendigt for at skabe investeringssikkerhed for markedet for køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og for at fremskynde etableringen af tilstrækkelig infrastruktur; anerkender, at de udfordringer, der er forbundet med overgangen til bæredygtig transport, skabes over hele forsyningskæden;

34.  tilskynder medlemsstaterne til at øge udbredelsen af opladningsinfrastruktur til offentlige transportmidler såvel som til at stimulere efterspørgslen efter busser, der anvender alternative brændstoffer, og andre elektriske offentlige transportmidler, hvor der gives forrang til de mest emissionsneutrale systemer set ud fra et køretøjs samlede livscyklus;

35.  tilskynder de lokale og regionale myndigheder, der deltager i den globale borgmesterpagt for klima og energi, til at bestræbe sig på at indarbejde konkrete foranstaltninger i deres handlingsplaner for bæredygtig energi, navnlig med hensyn til etablering eller færdiggørelse af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer;

36.  tilskynder de lokale og regionale offentlige myndigheder til i højere grad at gøre brug af de eksisterende samfinansieringsmuligheder for bæredygtig mobilitet i byerne under Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) med henblik på at færdiggøre infrastrukturen til opladning og brændstofpåfyldning af nulemissions- og lavemissionskøretøjer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

47

2

8

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Jo Leinen, Peter Liese, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Julia Reid, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Guillaume Balas, Anja Hazekamp, Jan Huitema, Merja Kyllönen, Alojz Peterle, Christel Schaldemose, Keith Taylor

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. forretningsordenens art. 200, stk. 2

Marc Joulaud, Stanisław Ożóg

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

47

+

ALDE

Catherine Bearder, Jan Huitema, Frédérique Ries

EFDD

Piernicola Pedicini

GUE/NGL

Stefan Eck, Anja Hazekamp, Merja Kyllönen

NI

Zoltán Balczó

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Karl Heinz Florenz, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Marc Joulaud, Giovanni La Via, Peter Liese, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle, Annie Schreijer Pierik, Renate Sommer, Adina Ioana Vălean

S&D

Guillaume Balas, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Daciana Octavia Sârbu, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Marco Affronte, Margrete Auken, Bas Eickhout, Davor Škrlec, Keith Taylor

2

-

EFDD

Julie Reid

ENF

Sylvie Goddyn

8

0

ALDE

Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Stanisław Ożóg, Bolesław G. Piecha, John Procter

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(2)

"Availability and Affordability of ZEVs Interim Report", Element Energy, oktober 2017.

(3)

EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.


UDTALELSE til Udvalget om Industri, Forskning og Energi (10.7.2018)

til Transport- og Turismeudvalget

om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!

(2018/2023(INI))

Ordfører for udtalelse: Zdzisław Krasnodębski

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at medlemsstaterne har vedtaget deres nationale politikrammer, der blev vurderet af Kommissionen i dens nylige meddelelse (COM(2017)0652), i hvilken det blev anført, at målene for og etableringen af opladningsinfrastruktur til elektriske køretøjer varierer betydeligt fra den ene medlemsstat til den anden, da kun 8 ud af 25 medlemsstater fuldt ud opfylder de krav til nationale politikrammer, der er fastsat i direktiv 2014/94/EU(1), og at 2 medlemsstater ikke indsendte deres nationale politikrammer inden den 16. november 2016, som var fristen fastsat i artikel 3 i direktiv 2014/94/EU;

B.  der henviser til, at transportsektoren er Europas primære kilde til kulstofemissioner, og at det er den eneste sektor, hvor emissionerne stadig stiger; der henviser til, at yderligere koordinering på EU-plan er nødvendig for at sikre etableringen af et passende infrastrukturnet for alternative brændstoffer med henblik på målet om dekarbonisering af transportsektoren inden 2050;

C.  der henviser til, at dekarbonisering af transportsektoren i EU bør følge princippet om teknologisk neutralitet, hvilket vil sikre lige konkurrencevilkår for de forskellige teknologier for ren mobilitet med et lavt niveau af emissioner og fremme et konkurrencepræget miljø og yderligere innovation på dette område;

1.  understreger, at Unionen har potentiale til at blive frontløber inden for ren transport og til at lede denne globale omstilling; bemærker, at omstillingen til ren energi giver mange nye vækstmuligheder for industrien og styrker Europas energisikkerhed; understreger, at mere end 65 % af de batteridrevne elkøretøjer og opladelige hybridbiler for tiden produceres uden for Unionen, og at ny mobilitet vil føre til en ændring af påkrævede færdigheder, hvilket betyder, at det er afgørende at sikre, at fremdriften bibeholdes for at styrke vores industri og skabe nye kvalitetsarbejdspladser i Europa; mener, at det er afgørende at sætte skub i vores batteriindustri ved at skabe en bæredygtig battericelleproduktion i Unionen og sikre en fuld EU-baseret værdikæde under anvendelse af potentialet for batteri- og råstofgenvinding i overensstemmelse med princippet om den cirkulære økonomi;

2.  glæder sig over ovennævnte meddelelse fra Kommissionen om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, men noterer sig imidlertid, at de nationale rammeplaner ikke sikrer en tilstrækkelig etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer med henblik på den planlagte udbredelse af mobilitet med alternative brændstoffer inden 2025; opfordrer derfor Kommissionen til at kræve af medlemsstaterne, at de i de nationale rammeplaner indfører obligatoriske mindstemål, samtidig med at der tages hensyn til den planlagte og gennemførte udbredelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, den teknologiske fremgang for disse køretøjer, samt målet om at etablere et transeuropæisk infrastrukturnet for alle alternative brændstoffer;

3.  bemærker med bekymring, at ambitionsniveauet i medlemsstaterne varierer meget; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en hurtig etablering af tilstrækkelig infrastruktur for alternative brændstoffer; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og tilpasse deres nationale politikrammer til dette mål ved at tage hensyn til den forventede og faktiske udbredelse af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, og de teknologiske fremskridt for disse; opfordrer medlemsstaterne til at optrappe gennemførelsesindsatsen med tilstrækkeligt ambitiøse mål;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde udnyttelsen af forskningsresultater inden for elektromobilitet ved at gøre fuld nytte af EU-finansieringsmulighederne; glæder sig over Kommissionens forslag om at tilvejebringe yderligere 800 mio. EUR via EU-finansiering; understreger imidlertid, at yderligere støtteinstrumenter på EU-plan og medlemsstatsplan er nødvendige for at mobilisere de nødvendige offentlige og private investeringer;

5.  bemærker, at elektrificering er et nødvendigt led i dekarboniseringen af EU's transportsektor og opfyldelsen af EU's klimamål; understreger betydningen af at fokusere på at kombinere de mest effektive foranstaltninger, der er til rådighed, for at opfylde EU's klimamålsætninger, da en række emissionsfattige valgmuligheder er tilgængelige, såsom elektricitet, avancerede biobrændstoffer, brint og LNG; opfordrer derfor til, at den teknologineutrale tilgang opretholdes, samtidig med at CO2-emissionerne reduceres;

6.  opfordrer transmissions- og distributionssystemoperatører til at sikre stabiliteten i lokale net, tage højde for behovet for bedre grænseoverskridende strømme og mindske fremtidige spidsbelastninger i energiforbruget; understreger, at reformen af udformningen af elektricitetsmarkedet bør indeholde en korrekt reguleringsramme for at sikre netstabilitet, overkommelige priser og forsyningssikkerhed og skabe mulighed for eget forbrug, reaktion på efterspørgslen og aktive forbrugere; understreger derfor, at det er vigtigt at investere i intelligente opladeteknologier, herunder intelligente net for som bidrag til en vellykket energiomstilling;

7.  understreger betydningen af at sikre lige adgang til udvikling, drift og brændstofpåfyldning af ladestandere for alle relevante aktører, herunder lokale myndigheder, kommunale virksomheder og aktører fra andre medlemsstater for at undgå monopolsituationer; opfordrer Kommissionen til at fremme åben adgang til markedet for alle relevante aktører og støtte initiativer til etablering af ladestandere med henblik på at sikre, at forbrugerne frit kan vælge mellem energileverandører og -kilder; understreger, at infrastrukturløsninger bør være markedsbaserede; insisterer på, at distributionsnet for forskellige brændstoffer og offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer primært skal bygge på markedsvilkår, forudsat at markedsdeltagerne er i stand til at levere tjenester til en rimelig pris og rettidigt;

8.  understreger behovet for en omfattende privat og offentlig opladningsinfrastruktur, som giver mulighed for opladning af elektriske køretøjer og cykler hjemme og på arbejdspladsen, idet der tages hensyn til behovet for såvel offentlige som private investeringer for at opnå de minimumskrav, der er fastsat i revisionen af direktivet om bygningernes energimæssige ydeevne(2);

9.  påpeger, at selv om der vil opstå digitale muligheder fra den videre udvikling af elektromobilitet såsom intelligente net, e-betaling eller tilslutning af andre beslægtede tjenester, vil intelligent opladning og dataudveksling medføre nye udfordringer i forbindelse med f.eks. databeskyttelse, systemers indbyrdes kompatibilitet, fremtidssikrede systemer og frie datastrømme;

10.  minder om vigtigheden af at opretholde et harmoniseret marked ved at fremme interoperabiliteten mellem servere og dataformater såvel som standardiserede protokoller for alle typer køretøjer; tager godt imod CEN-CENELEC's nylige resultater, der delvist løser problemet med standardisering.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

53

3

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Adam Gierek, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Edouard Martin, Tilly Metz, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Michał Boni, Benedek Jávor, Olle Ludvigsson, Marisa Matias, Rupert Matthews, Gesine Meissner, Dominique Riquet

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. forretningsordenens art. 200, stk. 2

Romeo Franz, Ulrike Rodust

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

53

+

ALDE

Fredrick Federley, Gesine Meissner, Morten Helveg Petersen, Dominique Riquet, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Zdzisław Krasnodębski, Rupert Matthews, Evžen Tošenovský

EFDD

Dario Tamburrano

ENF

Angelo Ciocca, Barbara Kappel, Christelle Lechevalier

EPP

Bendt Bendtsen, Michał Boni, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Christian Ehler, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Angelika Niebler, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Hermann Winkler, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera

S&D

Zigmantas Balčytis, José Blanco López, Jakop Dalunde, Romeo Franz, Adam Gierek, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Benedek Jávor, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Tilly Metz, Csaba Molnár, Dan Nica, Miroslav Poche, Ulrike Rodust, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

3

-

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Marisa Matias, Neoklis Sylikiotis

1

0

GUE/NGL

Jaromír Kohlíček

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1.

(2)

EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13.


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (5.6.2018)

til Transport- og Turismeudvalget

om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer i Den Europæiske Union: tid til handling!

(2018/2023(INI))

Ordfører for udtalelse: Matthijs van Miltenburg

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bifalder handlingsplanen om infrastruktur for alternative brændstoffer; minder om transportens indvirkning på klimaændringer og bemærker, at drivhusgasemissionerne fra transportsektoren skal være tæt på nul i 2050 for at kunne opfylde Parisaftalens mål; understreger derfor, at bæredygtigheden af køretøjer, der anvender alternative brændstoffer, i høj grad afhænger af brugen af vedvarende energikilder og understreger behovet for at fokusere på ensartede krav for alle medlemsstater vedrørende kvaliteten af alternative brændstoffer og systemer for overensstemmelsesvurderinger; understreger, at et tættere samarbejde mellem alle relevante interessenter, navnlig bilindustrien og Kommissionen, skal finde sted, for at Unionen kan opfylde dekarboniseringsmålene;

2.  understreger fordelene ved innovationer med lav CO2-udledning for EU's globale konkurrenceevne og energisikkerhed; opfordrer til, at EU bliver en global leder i transportsektoren inden for dekarbonisering; opfordrer desuden indtrængende medlemsstaterne, navnlig dem, der sakker mest bagud, og industrien til at påvise et øget ambitionsniveau og at fremskynde handlingsplanens gennemførelse, herunder gennem udvikling af effektive, fyldestgørende og sammenhængende nationale politikrammer, der gennemføres rettidigt, med henblik på at sikre den stabilitet, som er nødvendig for at opnå investeringer fra både offentlige og private kilder;

3.  fremhæver sammenhængen mellem tilgængeligheden af og adgangen til genopladnings- og optankningsinfrastruktur for alternative brændstoffer i hele EU, både i offentlige og private faciliteter, og forbrugernes accept af nye transportsystemer; understreger, at der er behov for en mere harmoniseret tilgang, også med hensyn til fælles tekniske standarder for at sikre interoperabilitet mellem betalingstjenester og ladestandere med alternative brændstoffer, som giver brugerne mulighed for at udnytte den tilgængelige infrastruktur, når de rejser i EU; understreger behovet for gennemsigtige forbrugeroplysninger og kontinuitet på tværs af grænserne; opfordrer indtrængende til øget samarbejde mellem offentlige og private aktører i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at styrke forbrugeraspektet og levere en harmoniseret strategi for information til forbrugerne om behovet for at anvende alternative brændstoffer, oplysninger om ladestandere i medlemsstaterne og betalingsmetoderne;

4.  understreger betydningen af rettidige, letforståelige, præcise, tilgængelige og gennemsigtige oplysninger til forbrugerne; bemærker i denne henseende relevansen af den planlagte prissammenligning mellem konventionelle og alternative brændstoffer; anmoder om, at disse oplysninger indsamles og behandles af en platform med åbne data;

5.  glæder sig over koordineringen på EU-plan; opfordrer Kommissionen til i løbet af 2018 at vurdere, om interoperabilitet af betalingstjenester bedst kan fremmes ved lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, samtidig med at innovation på markedet ikke hæmmes;

6.  tilskynder Kommissionen til at drage fordel af synergierne mellem de europæiske transport-, energi- og digitaliseringspolitikker, f.eks. i forbindelse med intelligent opladning og intelligente transportsystemer, samtidig med at der sikres overensstemmelse med standardsystemer for databeskyttelse; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen, f.eks. inden for forummet for bæredygtig transport, for at sikre kontinuitet på tværs af grænserne;

7.  støtter en teknologineutral tilgang til en markedsbaseret udvikling af infrastruktur for alternative brændstoffer, med særligt fokus på at mindske drivhusgasemissionerne samt sikre flere og bedre valgmuligheder for forbrugerne; mener, at indførelse af digitalt forbundet infrastruktur for alternative brændstoffer bør sammenholdes med det faktiske antal af køretøjer, som anvender alternative brændstoffer; understreger derfor nødvendigheden af at øge antallet af elektriske køretøjer, der bringes i omsætning, med henblik på at øge deres synlighed på mellemlang og lang sigt og således fremme offentlige og private investeringer på dette område.

8.  opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne og den private sektor til at øge deres finansielle støtte til etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer; understreger navnlig, at det er nødvendigt at styrke EU-finansieringen af infrastruktur for alternative brændstoffer i den næste FFR; anmoder om, at de geografiske forskelle i infrastruktur for alternative brændstoffer og støtte til infrastruktur for alternative brændstoffer samt de høje omkostninger i forbindelse med omstilling i landdistrikterne, der kan forhindre etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer, bør tages i betragtning som en væsentlig hindring; opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de positive virkninger af tilskudsordninger, offentlig-private partnerskaber og skattemæssige incitamenter til udbredelsen af køretøjer, som anvender alternative brændstoffer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.6.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

1

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

John Stuart Agnew, Pascal Arimont, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Nosheena Mobarik, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Cristian-Silviu Buşoi, Birgit Collin-Langen, Roberta Metsola, Marc Tarabella, Sabine Verheyen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. forretningsordenens art. 200, stk. 2

Asim Ademov, Clara Eugenia Aguilera García, Klaus Buchner, Peter Liese, Emilian Pavel, Annie Schreijer-Pierik, Tomáš Zdechovský

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

28

+

ALDE

Jasenko Selimovic

ECR

Daniel Dalton, Nosheena Mobarik, Anneleen Van Bossuyt

EFDD

Marco Zullo

PPE

Asim Ademov, Pascal Arimont, Cristian-Silviu Buşoi, Carlos Coelho, Birgit Collin-Langen, Philippe Juvin, Peter Liese, Roberta Metsola, Jiří Pospíšil, Annie Schreijer-Pierik, Sabine Verheyen, Tomáš Zdechovský

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Liisa Jaakonsaari, Emilian Pavel, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Marc Tarabella

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Pascal Durand

1

-

EFDD

John Stuart Agnew

2

0

ENF

Mylène Troszczynski

GUE/NGL

Dennis de Jong

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

29

0

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Georges Bach, Deirdre Clune, Michael Cramer, Isabella De Monte, Andor Deli, Ismail Ertug, Dieter-Lebrecht Koch, Innocenzo Leontini, Peter Lundgren, Gesine Meissner, Markus Pieper, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Keith Taylor, Pavel Telička, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Wim van de Camp

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Francisco Assis, Jakop Dalunde, Mark Demesmaeker, Maria Grapini, Werner Kuhn, Ramona Nicole Mănescu, Evžen Tošenovský

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. forretningsordenens art. 200, stk. 2

Miriam Dalli, Aleksander Gabelic, John Howarth, Martina Werner


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

29

+

ALDE

PPE

 

S&D

 

VERTS/ALE

 

Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Werner Kuhn, Innocenzo Leontini, Ramona Nicole Mănescu, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Wim van de Camp

Francisco Assis, Miriam Dalli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Aleksander Gabelic, Maria Grapini, John Howarth, Gabriele Preuß, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, David-Maria Sassoli, Martina Werner, Janusz Zemke

 

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

 

0

-

 

 

6

0

ECR

 

Mark Demesmaeker, Peter Lundgren, Tomasz Piotr Poręba, Evžen Tošenovský, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 16. oktober 2018Juridisk meddelelse