Procedure : 2018/2046(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0313/2018

Indgivne tekster :

A8-0313/2018

Forhandlinger :

PV 22/10/2018 - 14
CRE 22/10/2018 - 14

Afstemninger :

PV 24/10/2018 - 11.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0404

BETÆNKNING     
PDF 1024kWORD 171k
11.10.2018
PE 626.971v02-00 A8-0313/2018(Del 1)

om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(11737/2018 – C8-0410/2018 – 2018/2046(BUD))

Del 1: Forslag til beslutning

Budgetudvalget

Ordførere: Daniele Viotti (Sektion III – Kommissionen)

Paul Rübig (Øvrige sektioner)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
 UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (11737/2018 – C8-0410/2018 – 2018/2046(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5),

–  der henviser til sin beslutning af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2019(7),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Kommissionen den 21. juni 2018 (COM(2018)0600),

–  der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019, vedtaget af Rådet den 4. september 2018 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2018 (11737/2018 – C8-0410/2018),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet om budgetforslaget for 2019(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0313/2018),

Afsnit II

Generelt overblik

1.  understreger, at Parlamentets behandling af budgettet for 2019 fuldt ud afspejler de politiske prioriteringer, som blev vedtaget af et overvældende flertal i ovennævnte beslutninger af 15. marts 2018 om de generelle retningslinjer og af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet; minder om, at kernen i disse prioriteringer er: bæredygtig vækst, innovation, konkurrenceevne, sikkerhed, håndtering af de grundlæggende årsager til flygtninge- og migrationsstrømme, håndtering af flygtninge- og migrationsstrømme, bekæmpelse af klimaforandringer og omstilling til bæredygtig energi samt et særligt fokus på unge;

2.  fremhæver, at Unionen forud for Det Forenede Kongeriges udtræden har brug for de nødvendige finansielle ressourcer til at imødekomme borgernes forventninger, således at Unionen effektivt kan håndtere de mange ovennævnte prioriteter og udfordringer, den står over for, og forbedre borgernes dagligdag;

3.  påpeger, at EU's borgere forventer, at Unionen virkelig anstrenger sig for at sikre økonomisk vækst og fremme jobskabelse ligeligt i alle sine regioner; minder om, at imødekommelsen af disse forventninger kræver investeringer i forskning og innovation, digitalisering, uddannelse, infrastruktur og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fremme af beskæftigelsen, navnlig blandt Europas unge; udtrykker misbilligelse over, at Rådet endnu en gang foreslår nedskæringer i de selvsamme programmer, der er udformet med henblik på at gøre Unionens økonomi mere konkurrencedygtig og innovativ; understreger endvidere, at mange af disse programmer, f.eks. Horisont 2020, er stærkt overtegnede, hvilket er en dårlig udnyttelse af ressourcerne og betyder, at mange fremragende projekter ikke modtager finansiering; fremhæver desuden, at programmer som Erasmus+, Horisont 2020 og programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (COSME) klart demonstrerer fordelene ved at arbejde sammen på tværs af Unionen og bidrager til at skabe en følelse af europæisk tilhørsforhold; beslutter derfor at styrke Erasmus+ betydeligt og styrke de programmer, der bidrager til vækst og jobskabelse, herunder Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten (CEF) og COSME;

4.   gentager sit tilsagn om at opfylde sine løfter, der blev givet under forhandlingerne om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), nemlig at begrænse virkningerne af EFSI-relaterede nedskæringer i Horisont 2020 og CEF inden for rammerne af den årlige budgetprocedure; foreslår derfor at udligne disse nedskæringer ved at genoprette den oprindelige årlige profil for disse to programmer med henblik på at give dem mulighed for fuldt ud at nå de mål, der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af den relevante lovgivning; 

5.  understreger, at ungdomsarbejdsløsheden er lavere end i de foregående år, men stadig er uacceptabelt høj i visse medlemsstater, navnlig i de regioner, der økonomisk halter bagefter, og at situationen for unge mennesker, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og de langtidsledige er særligt bekymrende; understreger, at unge er i størst risiko for fattigdom og social og økonomisk udstødelse; beslutter derfor at styrke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det niveau, som Kommissionen har foreslået; understreger, at en sådan styrkelse på ingen måde bør ses som en fremrykning af den tildeling til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der blev godkendt i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR'en; understreger imidlertid, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør forbedres yderligere og gøres mere effektivt for at øge dets EU-merværdi i forhold til ungdomsbeskæftigelsespolitikkerne i medlemsstaterne, navnlig ved at sikre, at det ikke erstatter finansieringen af tidligere nationale politikker;

6.  minder om, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle i Unionens udvikling og vækst og i konvergensen i medlemsstaterne og regionerne; understreger Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som repræsenterer en af Unionens centrale politikker;

7.   beklager, at der ifølge de aktuelle prognoser kun vil blive afsat 19,3 % af Unionens budget for 2014-2020 til klimarelaterede foranstaltninger, og at målet om 20 % – et mål, der var fastsat før klimaaftalen fra Paris – dermed ikke nås; forstår, at dette i høj grad skyldes forsinkelser i samhørighedspolitikken og programmerne for udvikling af landdistrikterne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne, som forvalter dem, til at fremskynde deres gennemførelse og sætte fokus på klimarelaterede udgifter for at opveje de lavere bevillinger i FFR'ens første år; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan inden for programmer, der har et enormt potentiale til at bidrage til at nå det klimarelaterede udgiftsmål; opfordrer desuden til en solid årlig konsolideringsmanøvre for at gøre fremskridt i retning af målet om klimamainstreaming, med konkrete og sammenhængende sikkerhedsforanstaltninger, som garanterer, at klimasikre budgetbeslutninger er i overensstemmelse med Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, og med omfattende rapportering med henblik på iværksættelse af initiativer, hvis målene ikke nås;

8.  understreger, at udgiftsområde 3 i vid udstrækning i de seneste år er blevet anvendt til at tackle migrations- og flygtningeudfordringen, og at sådanne foranstaltninger bør videreføres og styrkes, så meget og så længe det er nødvendigt; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge, om bevillingerne under udgiftsområde 3 er tilstrækkelige, og fuldt ud anvende alle disponible instrumenter til at reagere rettidigt på eventuelle uforudsete begivenheder, der kan kræve yderligere finansiering på migrationsområdet, med særlig vægt på øregioner, der er omfattet af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; beslutter at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) for fuldt ud at dække Unionens behov på migrationsområdet, navnlig for at støtte medlemsstaterne i at forbedre modtagelsesforhold, integrationsforanstaltninger og -praksisser for asylansøgere og migranter og øge solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne samt retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier; bemærker endnu en gang, at loftet for udgiftsområde 3 er utilstrækkeligt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til den interne dimension af disse prioriteter samt til andre prioriterede programmer, f.eks. inden for områderne sundhed, fødevaresikkerhed, sikkerhed, retlige anliggender, medborgerskab og kultur; mener, at lokale myndigheder, der er villige til at støtte Unionens genbosættelsesprogram, bør støttes yderligere gennem den del af AMIF, der gennemføres under delt forvaltning;

9.  fastholder, at midlerne under udgiftsområde 3 i lyset af de seneste sikkerhedsproblemer i hele Unionen også bør lægge særlig vægt på foranstaltninger, der vil føre til øget sikkerhed for EU-borgerne; beslutter derfor at styrke agenturerne på området retlige og indre anliggender såsom Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol), Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store It-systemer (eu-LISA), Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust) og Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) , der som følge af den øgede arbejdsbyrde og de ekstra opgaver har oplevet mangel på personale og finansiering i de senere år;

10.  gentager, at en del af løsningen på migrations- og flygtningeudfordringerne samt på EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer ligger i at tackle de grundlæggende årsager til migration og afsætte tilstrækkelige finansielle midler til interne og eksterne instrumenter, der tager sigte på at tackle problemer som f.eks. fattigdom og mangel på beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder, ustabilitet, konflikter og klimaforandringer i de europæiske naboskabsområde og i Afrika; er af den opfattelse, at Unionen bør gøre optimal brug af de finansielle midler under udgiftsområde 4, som har vist sig at være utilstrækkelige til at imødegå alle eksterne udfordringer;

11.  anerkender de udfordringer, som nogle medlemsstater står over for som følge af den store tilstrømning af migranter og asylansøgere; beklager, at alle bestræbelser på at etablere en fair og medmenneskelig migrantordning på EU-plan hidtil ikke har givet resultat;

12.  beklager, at Parlamentet ikke er blevet behørigt inddraget i drøftelserne om udvidelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer ikke må finansieres på bekostning af Unionens eksisterende eksterne projekter; fastholder under henvisning til sin støtte til videreførelsen af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, at Unionens budget – i betragtning af det pres, der er på udgiftsområde 4 med henblik på at imødegå eksterne udfordringer, herunder migration – bør bidrage til finansieringen af den anden tranche i samme størrelsesorden som til den første, dvs. 1 mia. EUR, mens medlemsstaterne bør bidrage med 2 mia. EUR til finansieringen heraf;

13.  genopfører alle de nedskæringer, som Rådet har foreslået til budgetforslaget for 2019 (BF 2019), på tværs af alle udgiftsområder, med begrænsede undtagelser under udgiftsområde 4 og underudgiftsområde 1b; nægter at acceptere de foreslåede nedskæringer af de programmer med størst EU-merværdi, f.eks. af Horisont 2020 og CEF – to programmer, som allerede er berørt af omfordelinger til EFSI – eller størstedelen af nedskæringerne på de eksterne politikker; understreger, at logikken bag Rådets nedskæringer ikke er underbygget af de faktiske gennemførelsestal og ikke tager hensyn til de forskellige gennemførelsesmønstre for visse programmer;

14.  konkluderer, at det med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle presserende behov og i lyset af de meget snævre eller ikkeeksisterende margener under visse udgiftsområder i 2019 vil være nødvendigt at anvende alle disponible fleksibilitetsrelaterede midler i FFR-forordningen; forventer, at Rådet vil tilslutte sig denne tilgang, og at man nemt vil kunne nå frem til en aftale under forligsmødet, som vil gøre det muligt for Unionen at komme på højde med situationen og tage de fremtidige udfordringer op på effektiv vis, navnlig i betragtning af at dette års forligsmøde vil være det sidste forud for valget til Europa-Parlamentet i maj 2019;

15.  fastsætter de samlede bevillinger for 2019 til 166 340 936 313 EUR i forpligtelsesbevillinger og 149 349 039 847 EUR i betalingsbevillinger, hvilket er en stigning på 721 061 034 EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til BF 2019;

Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

16.  afviser Rådets uberettigede nedskæringer på 794 mio. EUR i underudgiftsområde 1a, som udgør lidt over halvdelen af Rådets samlede nedskæringer i forpligtelsesbevillinger i FFR'ens udgiftsområder; bemærker, at disse nedskæringer er i modstrid med Rådets erklærede politiske prioriteringer; er endvidere bekymret for, at de kan hæmme gennemførelsen af programmer, som spiller en afgørende rolle i skabelsen af arbejdspladser og vækst, hvilket kan have en negativ indvirkning på økonomien;

17.  peger i den forbindelse på programmer som Horisont 2020 og CEF og flagskibsprogrammerne, som f.eks. Copernicus, der tilvejebringer meget stor EU-merværdi; beklager Rådets betydelige nedskæringer i den fælles strategiske ramme for forskning og innovation, som vil have en voldsom negativ indvirkning på Horisont 2020, og beklager især nedskæringer i relevante budgetposter som posterne til styrkelse af forskning i fremtidige og fremspirende teknologier og til styrkelse af den europæiske forskningsinfrastruktur; bemærker ligeledes, at mange af disse programmer yder et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af klimaforandringer, og mener, at det bidrag bør styrkes; beslutter derfor at annullere alle Rådets nedskæringer og desuden fuldt ud at genopføre den oprindelige profil for budgetposterne for Horisont 2020 og CEF, som blev beskåret med henblik på tilførsler til EFSI-garantifonden;

18.  minder om, at Erasmus+ fortsat er et meget værdsat og meget populært program til fremme af læringsmobilitet blandt unge og erhvervsuddannelse, hvilket fremgår af mængden af modtagne ansøgninger, som langt overstiger de disponible midler, og bemærker endvidere, at det bidrager til at fremme en stærk europæisk identitetsfølelse og et incitament for unge til at tage del i det europæiske demokrati; beklager dybt, at forslaget til budget 2019 for Erasmus+ ligger et godt stykke under Parlamentets forventninger, idet det ikke overstiger de programmerede beløb under den nuværende FFR; mener derfor, at det er afgørende at styrke uddannelses- og ungdomsdelene af Erasmus+ som en logisk konsekvens af styrkelsen af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet under underudgiftsområde 1b;

19.  minder om vigtigheden af at fremme omfattende synergier mellem CEF-transport og CEF-digital med henblik på at maksimere den finansielle løftestang til projekter, som har til formål at fremme digitaliseringen af TEN-T-korridorerne;

20.  fremhæver endnu en gang, at SMV'er er en meget væsentlig del af Unionens økonomi og spiller en afgørende rolle for jobskabelsen i hele Unionen; mener, at der er behov for at skabe et SMV-venligt erhvervsklima samt for at støtte SMV-klynger og -netværk og også yde støtte til kooperative virksomheder med sociale, solidariske og etiske praksisser; bemærker imidlertid med dyb bekymring Rådets nedskæring af SMV-instrumentet, som sender et modstridende signal til virksomheder i Unionen; mener, at Unionens budget og adgang til finansiering støttet af det for nystartede virksomheder og mikrovirksomheder kan være et vigtigt redskab til at gøre SMV'erne mere konkurrencedygtige og innovative og til at fremme iværksætterånden i Unionen; minder i denne forbindelse om COSME og Horisont 2020;

21.  beslutter derfor at forhøje bevillingerne – ud over BF 2019 og niveauet forud for EFSI – til de programmer, som er afgørende for fremme af vækst og beskæftigelse og bekæmpelse af klimaforandringer, og som afspejler EU-prioriteter, om hvilke der er bred enighed, nemlig Erasmus+, Horisont 2020 (herunder Marie Curie, Førerposition i rummet, Det Europæiske Forskningsråd, SMV-instrumentet), COSME, CEF og programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI);

22.  forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1a over niveauet i BF 2019 med 566 773 112 EUR (eksklusive genopførelsen til niveauet forud for EFSI, kompensation for forslaget om Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), som skal finansieres inden for den disponible margen og gennem en yderligere mobilisering af den samlede margen for forpligtelser;

23.  glæder sig over engagementet i en ny EU-forsvarsdagsorden, nemlig gennem aftalen om programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP); udtrykker sin intention om at være særligt opmærksom på Kommissionens gennemførelse af de aftaler, som er indgået med hensyn til EDIDP og det europæiske solidaritetskorps, og som der bør redegøres for i den ændringsskrivelse, som Kommissionen skal komme med i oktober 2018;

Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed

24.  glæder sig over den faldende ungdomsarbejdsløshed på EU-plan med 14,8 % (pr. 1. oktober 2018), men beklager, at niveauet stadig er uacceptabelt højt i visse medlemsstater; understreger, at det for at løse dette problem er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og Den Europæiske Socialfond (ESF); glæder sig over aftalen om behovet for at tilføre nye midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og medtagelsen af de tilsvarende bevillinger i BF 2019; mener ikke desto mindre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i betragtning af de udfordringer og risici, der er forbundet med ungdomsarbejdsløshed, bør have fordel af øgede bevillinger, og beslutter derfor at bringe ungdomsbeskæftigelsesinitiativet op på 580 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i 2019; betragter denne forhøjelse som et supplement til det beløb til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som i øjeblikket er programmeret for perioden 2014-2020;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at gennemførelsen af samhørighedspolitikkens programmer fremskyndes for at indhente forsinkelserne; bemærker, at selv om Rådet ikke har sat spørgsmålstegn ved det niveau af betalingsbevillinger, som Kommissionen har foreslået, agter Parlamentet nøje at granske Kommissionens ajourførte prognoser med henblik på at justere betalingsbevillingerne til de reelle behov for at undgå, at der oparbejdes et betalingsefterslæb ved udgangen af den nuværende FFR;

26.  tilslutter sig – i overensstemmelse med den aftale, der er indgået om revisionen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) – overførslen af 40 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 17,2 mio. EUR i betalingsbevillinger fra underudgiftsområde 1b til udgiftsområde 2;

Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer

27.  minder om, at Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2019;

28.  bemærker Rådets nedskæringer på 310 mio. EUR i forpligtelsesbevillingerne (-0,52 % i forhold til BF 2019) og -328,13 mio. EUR i betalingsbevillingerne (-0,57 % i forhold til BF 2019), men mener, at Kommissionens ændringsskrivelse fortsat bør danne grundlag for enhver troværdig revision af EGFL's bevillinger, og genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra BF 2019, indtil denne ændringsskrivelse behandles på forligsmødet;

29.   beslutter at øge finansieringen til nødhjælp, navnlig til svinekød, mod den afrikanske svinepest, for at mindske de negative virkninger for landbrugere og ansatte i de regioner, der er hårdest ramt af sygdommen; beslutter at give udtryk for sin stærke støtte til landbrugssektoren i Unionen ved at øge bevillingerne til frugt og grøntsager for at imødegå virkningerne af krisen i sektoren og virkningerne af den russiske embargo samt til foranstaltninger med henblik på at imødegå virkningerne af plaques xiella fastidiosa og udsvingene i priserne på olivenolie;

30.  påpeger den vigtige rolle, som EU's decentraliserede agenturer spiller på miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet ved at hjælpe Unionen og medlemsstaterne med at træffe informerede og videnskabeligt baserede beslutninger om beskyttelse og forbedring af miljøet og folkesundheden og samtidig styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne for at tage hensyn til EU-borgernes bekymringer;

31.  beslutter at foreslå en forhøjelse på 20 mio. EUR over niveauet i BF 2019 af bevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at fremme innovation i landbrugs- og skovbrugssektoren og sikre, at disse levebrød er rentable og bæredygtige i fremtiden;

32.  beslutter i overensstemmelse med EU's Europa 2020-mål og dets internationale forpligtelser til at tackle klimaforandringer at foreslå en forhøjelse på 15,6 mio. EUR over niveauet i BF 2019 til klimarelaterede foranstaltninger; minder endvidere om EU's tilsagn om at standse og vende tilbagegangen i biodiversiteten og understreger, at denne forhøjelse også bidrager til beskyttelsen af biodiversitet;

33.  beslutter på baggrund af den vellykkede afslutning af forhandlingerne om revisionen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) at frigive den af Rådet indførte reserve vedrørende de beløb, der er overført fra underudgiftsområde 1b;

34.  peger på virkningerne af den ekstreme tørke, der har påvirket medlemsstaterne i de seneste måneder og forårsaget betydelige tab for landbruget og bragt et stort antal virksomheder i fare, og fremhæver i den forbindelse behovet for at sikre støtteforanstaltninger med henblik på at hjælpe de værst ramte landbrugere;

35.  beslutter at anvende de maksimale bevillinger til POSEI-programmerne, der er fastsat i den relevante forordning(9), og dermed understrege relevansen af disse programmer for landbrugsproducenternes modstandsdygtighed, og fremhæver den skrøbelige økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, som stadig er hårdt ramt af krisen;

36.   forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 154,1 mio. EUR, eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, hvilket giver en margen på 190,8 mio. EUR under loftet for forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 2;

Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab

37.  gentager sin mangeårige overbevisning om, at loftet for udgiftsområde 3 har vist sig at være helt utilstrækkeligt til i passende grad at finansiere den interne dimension af væsentlige udfordringer, som på den ene side er relateret til indre sikkerhed og på den anden side til migration;

38.  forventer, at presset på de medlemsstaters migrations- og asylsystemer og på deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og i de kommende år, og mener derfor, at der er behov for yderligere midler på flygtninge- og migrationsområdet, også med henblik på eventuelle fremtidige uforudsigelige behov på dette område; styrker derfor AMIF med henblik på at støtte lovlig migration til Unionen og fremme en effektiv integration af tredjelandsstatsborgere og styrke retfærdige og effektive tilbagesendelsesstrategier, navnlig for at støtte medlemsstaterne i at forbedre integrationsforanstaltninger for flygtninge og migranter, navnlig børn og uledsagede mindreårige;

39.  glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til AMIF med henblik på at finansiere den nye Dublin II-lovgivning (forudsat at den vedtages ved udgangen af 2018) og forkaster Rådets beslutning om at flytte de tilhørende bevillinger til en reserve;

40.  understreger, at intern sikkerhed fortsat skal være en af Unionens topprioriteter, og understreger den rolle, som Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) spiller som det vigtigste finansielle instrument til støtte for medlemsstaterne på sikkerhedsområdet, herunder bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, alvorlig og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet; beslutter derfor at øge budgetbevillingerne til Fonden for Intern Sikkerhed, også for at styrke støtten til grænseforvaltning og yde bistand til ofre for terrorhandlinger;

41.  påpeger den vigtige rolle, som Unionens agenturer spiller på området retlige og indre anliggender med hensyn til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne for at imødekomme EU-borgernes bekymringer; beslutter at øge budgetbevillingerne og personalenormeringen for så vidt angår Europol, Cepol, eu-LISA, Eurojust og EPPO;

42.  insisterer i denne forbindelse på, at der tildeles tilstrækkelige midler og personale til EPPO; bemærker, at EU's bidrag i BF 2019 beløber sig til 4 911 000 EUR i alt; påpeger, at denne bevilling er bestemt til at dække EPPO's personaleudgifter, infrastruktur, andre administrative udgifter og driftsudgifter; bemærker, at der kun er afsat midler til 35 stillinger, hvilket indebærer, at der efter fradrag af stillingerne til de 23 europæiske anklagere kun er 12 stillinger til varetagelse af administrative opgaver; mener ikke, at dette er realistisk, navnlig med henblik på de to yderligere medlemsstater, der for nylig har besluttet at tilslutte sig EPPO; beslutter derfor at fremrykke den forøgelse af personalet, der var planlagt til at finde sted i 2020, og tilpasse lønindplaceringen af chefanklageren og de europæiske anklagere til chefniveauet i OLAF og Europol;

43.  beklager Rådets vilkårlige nedskæringer på mere end 35 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i adskillige programmer på områderne kultur, medborgerskab, retlige anliggender og folkesundhed på trods af disse programmers fremragende udnyttelsesgrader og den allerede utilstrækkelige finansiering, der bevirker, at mange projekter af høj kvalitet forbliver ufinansierede; genopfører alle disse budgetposter til som minimum niveauet i budgetforslaget og foreslår samtidig yderligere midler til relevante poster;

44.  fremhæver værdien af Et Kreativt Europa med hensyn til at støtte til Unionens audiovisuelle og kulturelle sektorer, og insisterer på, at finansieringsniveauet skal svare til ambitionerne i programmet; opfordrer til en forøgelse af udvalgenes bevillinger til underprogrammerne Media og Kultur, bl.a. for at løse problemet med de lave succesrater for ansøgningerne; øger ligeledes bevillingerne til multimedieaktiviteter og til at styrke SMV'ers finansielle kapacitet i de europæiske kulturelle og kreative erhverv;

45.  minder om sin støtte til programmerne for rettigheder, ligestilling, medborgerskab og retlige anliggender; beslutter at øge forpligtelsesbevillingerne til instrumenter vedrørende ikke-forskelsbehandling og ligestilling i almindelighed, navnlig Daphne-programmet, og til at bekæmpe kønsbaseret vold og håndhæve kvinders rettigheder og LGBTQI+-rettigheder;

46  minder om, at kultur- og uddannelsesrelaterede projekter støttes gennem en række forskellige EU-programmer og -instrumenter, navnlig ESI-fondene, EFSI og Horisont 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre synergierne på tværs af programmerne for at opnå en effektiv udnyttelse af midlerne; opfordrer navnlig Kommissionen til fuldt ud at udnytte de potentielle synergieffekter mellem forskellige EU-programmer – såsom Horisont 2020, CEF, Erasmus+, EaSI, Et Kreativt Europa og COSME, EFSI og ESI-fondene – til at støtte flere projekter inden for de kulturelle og kreative erhverv;

47.  styrker udgiftsområde 3 med 127,75 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i forhold til budgetforslaget, eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og foreslår at finansiere disse forhøjelser med en yderligere mobilisering af særlige instrumenter;

Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa

48.  understreger, at de komplekse geopolitiske udfordringer, som Unionen står over for, kræver en stærkere EU-tilstedeværelse udadtil hurtigst muligt; understreger endnu en gang, at Unionens optræden udadtil kun kan være troværdig, hvis den understøttes af tilstrækkelige finansielle ressourcer; minder om, at finansieringsbehovet markant overstiger den nuværende størrelse af udgiftsområde 4, og opfordrer til et passende råderum i tilfælde af uforudsete eksterne kriser;

49.  minder om, at implementeringen af FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG) skal gå på tværs af Unionens interne og eksterne politikker, idet der skal sættes særligt fokus på tilvejebringelse af en tilstrækkelig mængde fødevarer af god kvalitet, rent vand og anlæggelse af yderligere spildevandsanlæg med henblik på at opfylde SDG-mål 2 og 6; henleder endvidere opmærksomheden på omfanget og implikationerne af energifattigdommen i udviklingslandene og kræver yderligere tiltag til reduktion af energifattigdom i tråd med SDG-mål 7, navnlig i fjerntliggende landdistrikter i regioner, der ikke er tilsluttet el-nettet;

50.  bekræfter i denne forbindelse på ny – i overensstemmelse med sin holdning som udtrykt i beslutning af 5. juli 2018 – at den nuværende andel af bidraget til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet fra Unionens budget (1 mia. EUR) og medlemsstaterne (2 mia. EUR) bør fastholdes ved finansieringen af anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; beslutter derfor at reducere bidragene fra Unionens budget fra 1,45 mia. EUR til 450 mio. EUR; mener, at forskellen i stedet bør finansieres af medlemsstaternes bilaterale bidrag;

51.  mener, at fremme af fred, sikkerhed og retfærdighed i udviklingslandene er af afgørende betydning for at afhjælpe de grundlæggende årsager til migration og de tilsvarende humanitære udfordringer i det sydlige naboskabsområde, f.eks. i Libyen; understreger vigtigheden af at støtte god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet og et aktivt civilsamfund for effektivt at bekæmpe fattigdom på lang sigt og håndtere udfordringerne i forbindelse med klimaforandringer i udviklingslandene; beslutter derfor at øge ressourcerne til udviklings- og samarbejdsinstrumentet (DCI) og den sydlige del af Det Europæiske Naboskabsinstrument (ENI) under de forskellige indsatsområder for også at afspejle det betydelige pres, som ENI fortsat vil være under i 2019;

52.   minder om, at Unionen i sin eksterne politik har forpligtet sig til i vidt omfang at beskytte og fremme børns, pigers og kvinders rettigheder såvel som personer med handicap og særlige behov; fremhæver, at det er vigtigt at gennemføre EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Den Europæiske Union, Den Europæiske Unions ligestillingshandlingsplan og den europæiske handicappolitik i de eksterne forbindelser; finder det i denne ånd passende at afsætte 10 % af de midler, der er til rådighed inden for rammerne af den humanitære bistand, til adgang til uddannelse i kriseområder;

53.   understreger den strategiske betydning af at yde tilstrækkelig finansiering til landene på Vestbalkan for at konsolidere deres vej mod tiltrædelse; forstår ikke Rådets forslag om at nedskære bevillingen til politiske reformer, da disse udgør rygraden i enhver demokratisk omstilling; understreger, at der er behov for passende finansiel støtte til handlingsplanen for 2018-2020 til strategien for landene på Vestbalkan, og beslutter derfor at øge bevillingen til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) for regionen;

54.  fremhæver, at situationen i landene i Det Østlige Partnerskab også udgør en væsentlig udfordring for Unionen; er overbevist om, at det er vigtigt at tilvejebringe yderligere midler til støtte for vore nabolandes reformbestræbelser, bidrage til at øge modstandsdygtigheden, fremme fred og forbedre dagligdagen for borgerne i disse lande;

55.  opfordrer til øget EU-støtte til UNRWA i overensstemmelse med sin beslutning af 8. februar 2018(10) i betragtning af den stadig værre situation på stedet og USA's beslutning om at standse sit årlige bidrag til organet; præciserer, at den foreslåede forhøjelse udelukkende er forbeholdt UNRWA for at kompensere for det pågældende tab;

56.  er overbevist om potentialet i mellemfolkelige kontakter og ungdomsmobilitet, også som en af de centrale strategier til at forbedre gennemslagskraften af Unionens optræden udadtil og synligheden heraf blandt befolkningen i partnerlandene; har derfor besluttet at styrke bidragene fra DCI, ENI, IPA II og partnerskabsinstrumentet til Erasmus+;

57.  støtter i overensstemmelse med konditionalitetsprincippet en nedskæring på alle budgetposter af de beløb, der er afsat til Tyrkiet, i betragtning af de vedvarende tilbageskridt med hensyn til retsstatsprincippet, demokratiet og menneskerettighederne; finder det samtidig nødvendigt yderligere at styrke den direkte støtte til civilsamfundet og de mellemfolkelige kontakter;

58.  finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, at fremme velfærden for maronitter, der ønsker at blive genbosat, og for alle isolerede personer som aftalt i den tredje Wien-aftale, og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;

59.  anerkender den moderate forhøjelse af midlerne til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), som Kommissionen har foreslået, men bemærker samtidig, at FUSP-budgettet stadig er under hårdt pres, også i betragtning af udvidelsen af en række missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som risikerer at forværre problemet i 2019; annullerer den af Rådet foreslåede nedskæring af midlerne til andre krisestyringsforanstaltninger og -operationer, der ville give mindre fleksibilitet over for håndteringen af uventede kriser;

60.  beslutter som følge heraf at annullere næsten alle Rådets nedskæringer for at styrke udgiftsområde 4 med 425,4 mio. EUR over BF 2019 (eksklusive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), samtidig med at budgetposten for faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og andre Tyrkiet-relaterede budgetposter skæres ned, og Rådets nedskæringer med en samlet virkning på -1,24 mia. EUR ikke genopføres, hvilket medfører en nettoforskel på -819,1 mio. EUR under BF 2019 for udgiftsområde 4;

Udgiftsområde 5 – Administration: andre budgetposter – administrations- og støtteudgifter til forskning

61.  mener, at Rådets nedskæringer er uberettigede og ikke afspejler de reelle behov; genopfører derfor BF 2019 for alle Kommissionens administrationsudgifter, herunder administrations- og støtteudgifter til forskning under udgiftsområde 1-4;

Decentraliserede agenturer

62.  støtter som et generelt princip Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som de er blevet pålagt; bemærker med særlig irritation den vilkårlige nedskæring på blot 10 000 EUR til Cepol, og opfordrer Rådet til at give Parlamentet nærmere oplysninger om, hvorfor det anser sådanne nedskæringer for at være nødvendige og rimelige;

63.  bemærker, at gebyrfinansieringen af agenturer mindsker byrden for Unionens budget med 1 mia. EUR om året; understreger, at offentlige opgaver, som f.eks. sundhed, miljø eller sikkerhed og retlige anliggender, altid bør holdes inden for Unionens budget; mener dog, at Kommissionen fortsat bør adressere risikoen for interessekonflikter, der potentielt kan opstå i gebyrfinansierede agenturer, og træffe passende foranstaltninger for at undgå sådanne konflikter;

64.  minder om betydningen for Unionen af at fokusere på konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; mener i denne forbindelse, at der er behov for yderligere bevillinger og personale til Det Europæiske GNSS-agentur (GSA) og Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER); noterer sig oprettelsen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og fremhæver behovet for at mobilisere nye ressourcer til den; genopfører Rådets betydelige nedskæringer i bevillingerne til de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er), samtidig med at dele af deres bevillinger opføres i reserven, indtil der er gjort fremskridt med revisionen af ESA'erne;

65.  beslutter i forbindelse med de udfordringer, som Unionen stadig står over for med hensyn til sikkerhed, og i betragtning af behovet for en koordineret europæisk reaktion, at styrke bevillingerne til Europol, eu-LISA, Cepol, Eurojust, Cepol, Eurojust, EPPO og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);

66.  forventer, at presset på nogle medlemsstaters migrations- og asylsystemer og på deres grænser fortsat vil være højt i 2019 og eventuelt vil stige, og understreger, at det fremtidige behov i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) med hensyn til operationelle ressourcer og personale skal overvåges nøje og eventuelt ajourføres i forbindelse med budgettet for 2019; afventer derfor Kommissionens ændringsskrivelse; anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremlægge en oversigt over budgetbehovet i 2019-budgettet til de foreslåede reformer af disse agenturer;

67.  gentager sit standpunkt om, at målet om en personalereduktion på 5 % er nået; giver udtryk for sin intention om at vedlægge en fælles erklæring fra alle institutioner, som bekræfter, at denne engangsøvelse er afsluttet; mener, at de nye stillinger, som Parlamentet har godkendt i sin holdning, er nødvendige for at udføre ekstra opgaver som følge af ny politikudvikling og ny lovgivning;

68.  minder om, at den interinstitutionelle arbejdsgruppe om decentrale agenturers ressourcer (gruppe 2) afsluttede sit arbejde med at vedtage anbefalinger om de erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med tilgangen til at nå målet om 5 % reduktion af personalet, behandlingen af nye opgaver, evalueringer af agenturer, agenturers deling af omkostninger, evalueringen af agenturer med flere placeringer og modellen for gebyrfinansiering af agenturer; glæder sig over institutionernes godkendelse af disse anbefalinger; giver udtryk for sin intention om fortsat at kontrollere Kommissionens arbejde med disse anbefalinger fremover;

Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PP'er og FF'er)

69.  minder om vigtigheden af pilotprojekter (PP'er) og forberedende foranstaltninger (FF'er) som redskaber til fastlæggelse af politiske prioriteringer og til lancering af nye initiativer, som har potentiale til at udvikle sig til at blive faste EU-aktiviteter og -programmer; beslutter efter at have foretaget en omhyggelig analyse af alle de indsendte forslag og under hensyntagen til Kommissionens vurdering af deres overholdelse af de retlige krav og deres gennemførlighed, at godkende en afbalanceret pakke af PP'er og FF'er, der afspejler Parlamentets politiske prioriteter;

70.  glæder sig over lanceringen af Discover EU, uddelingen af 15 000 interrailbilletter til 18-årige europæere i 2018 samt Kommissionens forslag om 700 mio. EUR til FFR 2021-2027, hvilket stemmer godt overens med Unionens ambitioner om at fremme læringsmobilitet, aktivt medborgerskab, social inklusion og solidaritet blandt alle unge mennesker; beslutter at videreføre den relevante forberedende foranstaltning i 2019 og er fast besluttet på også at videreføre den i 2020;

Særlige instrumenter

71.  minder om nytteværdien af særlige instrumenter med hensyn til at skabe fleksibilitet ud over de meget stramme lofter i den nuværende FFR og ser med tilfredshed på de forbedringer, som er opnået via midtvejsrevisionen af FFR-forordningen; opfordrer til en omfattende udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet og den samlede margen for forpligtelser i 2019-budgettet for at finansiere en lang række nye udfordringer og ekstra ansvarsområder, som Unionens budget står over for; minder også om betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF);

Betalinger

72.  gentager sin bekymring over, at underudnyttelsen af betalingsbevillingerne, til trods for det der er indhentet på det seneste, har været historisk lav i de sidste tre år, navnlig inden for underudgiftsområde 1b; beklager, at sådanne forsinkelser forhindrer, at Unionens prioriteter og projekter kan levere deres fulde potentiale til borgerne på rettidig vis; påpeger, at BF 2019 derfor har en hidtil uset margen på 19,3 mia. EUR under betalingsloftet; styrker betalingsbevillingerne på de budgetposter, hvor der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne;

Øvrige sektioner

Sektion I - Europa-Parlamentet

73.  bibeholder i overensstemmelse med sin beslutning om overslag over indtægter og udgifter, som blev vedtaget på plenarmødet den 19. april 2018(11), det samlede niveau for sit budget for 2019 uændret på 1 999 144 000 EUR; indarbejder budgetneutrale tekniske tilpasninger for at afspejle ajourførte oplysninger, der ikke var tilgængelige tidligere på året;

74.  bemærker, at niveauet for budgetoverslaget for 2019 svarer til 18,53 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2018 (18,85 %), og den laveste andel af udgiftsområde V i mere end 15 år;

75.  bemærker, at udgifterne på grund af valget til Europa-Parlamentet i 2019 vil blive højere på nogle områder, navnlig for så vidt angår medlemmer, der ikke genvælges og deres assistenter, mens der – om end i mindre omfang – vil blive skabt besparelser på andre områder som følge af nedgangen i omfanget af parlamentarisk arbejde i et valgår;

76.  glæder sig over, at budgettet for 2019 vil omfatte yderligere rater af betydelige investeringer, som blev påbegyndt i 2016 med henblik på at forbedre sikkerheden i Parlamentet væsentligt; påpeger, at disse projekter dækker forskellige områder, hovedsagelig bygninger, dvs. sikkerhedsopgradering af indgange, udstyr og personale, som f.eks. iPACS-projektet, men også forbedringer inden for cybersikkerhed og sikring af kommunikation;

77.  noterer sig Præsidiets afgørelse om at vælge to muligheder, strukturel renovering og nyindretning, til den yderligere udbygning af PHS-Bygningen; opfordrer indtrængende generalsekretæren og Præsidiet til at forelægge budgetmyndigheden et detaljeret budget for hver af disse muligheder såvel som alle de tekniske specifikationer;

78.  reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2019 med 59 stillinger (personalereduktionsmålet på 1 %) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016, ifølge hvilken foranstaltningerne vedrørende Parlamentets årlige personalereduktion skal fortsætte indtil 2019;

79.  bemærker Rettens afgørelse af 25. september 2018, hvori den bekræftede Parlamentets afvisning af at give aktindsigt i dokumenter vedrørende MEP'ers dagpenge, rejseudgifter og godtgørelse til parlamentarisk assistance (dom i sag T-639/15 til T-666/15 Maria Psara m.fl. mod Parlamentet og T-94/16 Gavin Sherdan mod Parlamentet);

80.  minder om, at Parlamentet den 23. oktober 1997 i sin beslutning om det almindelige budget for 1998 opfordrede sit Præsidium til at anmode Revisionsretten om at undersøge Parlamentets frivillige pensionsordning, hvilket førte til afgivelse af Revisionsrettens udtalelse nr. 5/99 af 16. juni 1999 om pensionsfonden og ordningen for medlemmer af Europa-Parlamentet; opfordrer nu Præsidiet til hurtigst muligt at anmode Revisionsretten om at afgive en ny udtalelse om pensionsordningen og fonden i 2019;

81.  minder om, at Parlamentets generalsekretær i et notat af 8. marts 2018 til Præsidiet accepterede, at den pensionsfond, der er knyttet til medlemmernes frivillige pensionsordning, vil opbruge sin kapital, længe inden pensionsforpligtelserne udløber og muligvis allerede i 2024; opfordrer derfor generalsekretæren og Præsidiet til hurtigst muligt, samtidig med at de til fulde respekterer statutten for medlemmerne, at fastlægge en klar plan med pensionsfonden, således at Parlamentet påtager sig sine forpligtelser og sit ansvar for sine medlemmers frivillige pensionsordning umiddelbart efter valget i 2019;

82.  kræver yderligere EU-opbakning til den parlamentariske dimension af WTO, navnlig gennem en øget finansiel og personalemæssig støtte til det ansvarlige sekretariat;

83.  opfordrer til at opgradere det europæiske videnskabelige mediecentrum, som blev vedtaget i 2018-budgettet, og til et samarbejde med TV-stationer, sociale medier og andre partnere med henblik på at etablere uddannelsesforløb for unge journalister, navnlig i relation til nye videnskabelige og teknologiske udviklinger og faktabaserede, peerevaluerede nyheder;

84.  minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, i hvilken omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning blev anslået til at være 114 mio. EUR om året; noterer sig endvidere konklusionen i sin betænkning af 20. november 2013 om placeringen af arbejdsstederne for den Europæiske Unions institutioner(12) om, at 78 % af alle tjenesterejser, der foretages af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af dets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; gør på ny opmærksom på offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og opfordrer derfor til en køreplan for ét enkelt hjemsted og en nedskæring af de relevante budgetposter;

85.  opfordrer indtrængende generalsekretæren til at udtænke detaljerede ordninger for, hvordan Parlamentet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i højere grad kan dele backoffice-funktioner og tjenesteydelser;

Sektion IV – Domstolen

86.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret, og som er af afgørende betydning for Domstolens funktion, og genopfører overslagene for to budgetposter med henblik på at forbedre Domstolens evne til at håndtere en stadig højere efterspørgsel efter oversættelsesydelser;

87.  genopretter de 16 stillinger og de dermed forbundne bevillinger, som Kommissionen har nedskåret i BF 2019, for at undgå flaskehalse, som kan være til skade for domstolenes produktivitet i forbindelse med nye aktiviteter, der er blevet iværksat af Domstolen, og den fortsatte stigning i arbejdsbyrden; mener, at oprettelsen af 16 nye faste stillinger til støttetjenesterne, som oprindeligt blev foreslået af Domstolen og afvist af Kommissionen, bør tildeles;

Sektion V – Revisionsretten

88.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret, for at muliggøre gennemførelsen af Revisionsrettens arbejdsprogram og udarbejdelsen af de planlagte revisionsberetninger;

Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

89.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret;

90.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs egne overslag;

Sektion VII – Regionsudvalget

91.  genopfører BF 2019 for alle de konti, som Rådet har nedskåret;

92.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med Regionsudvalgets egne overslag;

Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand

93.  bibeholder det overordnede niveau af Ombudsmandens budget for 2019 uændret som foreslået af Kommissionen i BF 2019;

Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

94.  beslutter ikke at genopføre BF 2019 på den af Rådet nedskårede budgetpost på grund af en kraftig stigning i det samlede budget i forhold til det foregående år;

Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

95.  genopfører BF 2019 for alle de poster, som Rådet har nedskåret;

96.  forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over BF 2019 i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens egne overslag;

97.  gentager sin støtte til den strategiske kommunikationskapacitet og styrker den med henblik på at tilvejebringe en stærkere koordineret EU-reaktion på problemet med disinformation;

98.  genopretter de 28 stillinger + 5 yderligere og genopfører de dertil knyttede bevillinger, som Rådet har nedskåret, da dette er en moderat personaleforøgelse, som er begrundet i EU-Udenrigstjenestens væsentlige nye ansvarsområder, navnlig dem der er forbundet med Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen, dvs. oprettelse af en ny EU-delegation i London og en ny enhed i hovedkvarteret, og vedtagelsen af en række initiativer på sikkerheds- og forsvarsområdet i de seneste måneder;

o

o  o

99.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

(1)

EUT L 168 af 7.6.2014, s. 105.

(2)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(3)

EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.

(4)

EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(5)

EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(6)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2018)0089.

(7)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2018)0182.

(8)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2018)0311.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013 af 13. marts 2013 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 (EUT L 78 af 20.3.2013, s. 23).

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0042.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0182.

(12)

EUT C 436 af 24.11.2016, s. 2.


UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (31.8.2018)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Brando Benifei

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  anerkender forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne til udgiftsområde 4; noterer dog, at hovedparten af denne forhøjelse skyldes det øgede bidrag til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; understreger, at EU's optræden udadtil, i lyset af de mange internationale udfordringer, kun kan være troværdig, hvis der afsættes tilstrækkelige midler;

2.  udtrykker bekymring over, at budgetforslaget helt udtømmer margenerne for udgiftsområde 4 og giver Unionen meget lidt spillerum i tilfælde af uforudsete eksterne kriser;

3.  understreger den strategiske betydning af at yde tilstrækkelig finansiering til Vestbalkan, der er en nøgleprioritet for EU, for at konsolidere landenes bevægelse hen imod tiltrædelse og beklager i denne forbindelse forslaget om at reducere bevillingerne til politiske reformer på Vestbalkan med 10 mio. EUR; henstiller til en radikal ændring af denne tilgang, eftersom politiske reformer er rygraden i enhver demokratisk omstilling og også i EU-tiltrædelsesprocessen; understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til at gennemføre handlingsplanen for 2018-2020 for landene på det vestlige Balkan og til at prioritere fremme af retsstatsprincippet og den regionale integration; opfordrer til en fordobling af IPA II-bidraget til Erasmus+, som strategien lægger op til;

4.  støtter i overensstemmelse med princippet om sammenkædning af støtte og krav, en reduktion på alle budgetposter af de beløb, der er afsat til Tyrkiet i betragtning af de fortsatte tilbageskridt med retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder; mener samtidig, at den direkte støtte til civilsamfundet og mellemfolkelige kontakter bør forstærkes yderligere i lyset af den stigende polarisering af det tyrkiske samfund og af de foranstaltninger, som de tyrkiske myndigheder iværksætter i kølvandet på kupforsøget mod grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og mod menneskerettighedsforkæmpere; mener i den henseende, at der bør lægges særlig vægt på mediefrihed og LGBTI-personers rettigheder;

5.  mener, at den nuværende andel af bidrag til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet fra Unionens budget (1 mia. EUR) og medlemsstaterne (2 mia. EUR) bør opretholdes; kræver en tilsvarende tilpasning af de foreslåede 2019-bidrag til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet i overensstemmelse med Parlamentets holdning, der blev fremsat i dens beslutning af 5. juli 2018 om mandatet med henblik på trepartsmødet om 2019-budgetforslaget(1); mener desuden, at det skal sikres, at ikke et eneste bidrag fra udgiftsområde 4 til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet medfører en nedskæring af de midler, der er afsat til de eksisterende programmer; insisterer endvidere på behovet for nøje at kontrollere anvendelsen af midler i faciliteten for flygtninge i Tyrkiet ved at sikre, at disse midler nøje målrettes flygtningeprojekter og ikke anvendes til andre formål; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til budgetmyndigheden om foreneligheden af de foranstaltninger, der finansieres med det underliggende retsgrundlag;

6.  bemærker med beklagelse nedskæringen i den finansielle støtte til fremme af økonomisk udvikling i det tyrkisk-cypriotiske samfund; opfordrer til, at det aktuelle støtteniveau genopføres i budgettet uden nedskæringer;

7.  understreger den strategiske betydning af EU's nære naboskab mod øst og mod syd; påpeger, at situationen i EU's nabolande fortsat udgør en væsentlig udfordring for EU; er bekymret over, at det europæiske naboskabsinstrument (ENI) fortsat vil være under stærkt pres i 2019, hvilket yderligere forværres af, at ENI-midler anvendes til finansiering af tilsagnet til Syrien og projekter inden for rammerne af EU-Nødtrustfonden for Afrika; kræver, at disse nye forpligtelser fuldt ud kompenseres med øgede midler; glæder sig over stigningen i forpligtelsesbevillingerne til tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger samt forebyggelse og bilæggelse af konflikter i landene omkring Middelhavet; understreger i den forbindelse behovet for behørig støtte til sårbare grupper, navnlig (uledsagede) børn, kvinder og ofre for seksuelle overgreb i og uden for væbnede konflikter;

8.  glæder sig over Kommissionens intention om fortsat at yde øget støtte til Ukraine, især hvad angår den verserende konflikt i det østlige Ukraine, og til Tunesien, navnlig i forbindelse med landets kamp mod fattigdom og ungdomsarbejdsløshed; kræver i lyset af den seneste politiske udvikling på stedet flere midler til støtte for stabiliseringen af Libyen, herunder til støtte for civilsamfundet og fastholdelse af menneskerettighedsstandarderne og international ret; mener, at det i den forbindelse bør være særlig opmærksomhed på at sikre, at EU-midlerne til Libyen ikke anvendes til at finansiere vilkårlige tilbageholdelser og tilbageholdelse af sårbare personer, navnlig børn, i overensstemmelse med EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder, og på at migranter behandles i fuld overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; bemærker, at stabiliseringen af Libyen kun vil være et første skridt, og at der vil være behov for yderligere støtte til genopbygning og reformer; kræver øget støtte til politiske reformer og demokratiske processer i Georgien og Republikken Moldova; insisterer på, at der er behov for behørig overvågning af gennemførelse og fremskridt med reformer i de berørte partnerlande;

9.  anmoder om flere midler under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder til at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, som er i fare, herunder gennem mekanismen til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere (ProtectDefenders.eu) i lyset af det stigende antal overgreb, der sker i en række lande; mener endvidere, at der skal sikres tilstrækkelige midler til udsendelse af EU's valgobservationsmissioner, som kan bidrage til at styrke demokratiske institutioner og give befolkningerne tillid til valghandlingerne og derved fremme stabilitet og understøtte andre af udenrigspolitikkens målsætninger;

10.  beklager nedskæringerne i EU's bidrag til European-Inter University Centre for Human Rights and Democratisation (EIUC) og til centrets globale campus for menneskerettigheder, der alvorligt vil underminere funktionen af dette akademiske EU-flagskibsprogram; opfordrer Kommissionen til at opretholde de finansielle bevillinger til EIUC på et niveau, der stemmer overens med tidligere bidrag;

11.  kræver, at EU's støtte til fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA øges i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om UNRWA' situation(2), og i lyset af den stadigt forværrede situation i området og USA's beslutning om en drastisk reduktion af sit engagement; er fortsat bekymret over ødelæggelsen og konfiskeringen af EU-finansieret humanitær bistand på Vestbredden;

12.  anerkender den moderate forhøjelse af midler til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), samtidig med at det noterer sig, at FUSP-budgettet fortsat er under hårdt pres, også i lyset af at udvidelsen af en række missioner inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik risikerer at forværre problemet i 2019; opfordrer til en ophævelse af den af Rådet foreslåede nedskæring af midlerne til andre krisestyringsforanstaltninger og -operationer, der ville give mindre fleksibilitet til håndtering af uventede kriser, og i stedet at forhøje FUSP-budgettet tilsvarende;

13.  kræver flere midler til instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP), idet det er afgørende i forbindelse med krisehåndtering, kriseberedskab, konfliktforebyggelse og fredsopbyggende tiltag; understreger betydningen af den fortsatte gennemførelse af sammenhængen mellem udvikling og sikkerhed inden for rammerne af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, og kræver yderligere midler, som skal anvendes som led i de eksisterende IcSP-komponenter;

14.  fremhæver vigtigheden af, at rammen om EU's fælles forsvarspolitik er progressiv, og understreger behovet for at støtte yderligere finansiering til at sikre dens gennemførelse;

15.  glæder sig over vedtagelsen for nylig af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), der skal understøtte europæisk samarbejde og innovation på forsvarsområdet og dets integration i 2019-budgetforslaget; mener, at dette program sammen med de fortsatte forberedelser til EU's forsvarsforskning vil bidrage til udviklingen af en forsvarsindustri i EU; understreger betydningen af SMV'ers og midcapselskabers deltagelse på tværs af grænserne;

16.  opfordrer til, at støtten øges til ikkespredning og nedrustning i overensstemmelse med forpligtelserne, der følger af traktaten om ikkespredning af kernevåben, og i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 27. oktober 2016 om nuklear sikkerhed og ikkespredning(3);

17.  opfordrer til en forøgelse af bidragene til Erasmus+ fra alle eksterne finansieringsinstrumenter, eftersom mellemfolkelige kontakter og ungdomsmobiliteten er en af de centrale strategier for at forbedre gennemslagskraften af EU's optræden udadtil og synligheden heraf blandt befolkningen i vores partnerlande;

18.  minder om, at følgerne af klimaændringerne har en konkret indvirkning på flere aspekter af menneskers liv og i stigende grad mærkes i udviklingslandene; opfordrer til en øget tildeling af midler til klimaindsatser, hvilket bedre afspejler EU's stærke forpligtelse og det øgede engagement inden for klimadiplomatiet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

43

5

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Nikos Androulakis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Elmar Brok, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule-Pēterse, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Wajid Khan, Andrey Kovatchev, Ilhan Kyuchyuk, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Alojz Peterle, Tonino Picula, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Dobromir Sośnierz, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, László Tőkés, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Boris Zala

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Asim Ademov, Brando Benifei, Andrea Bocskor, Tanja Fajon, Neena Gill, Ana Gomes, Liisa Jaakonsaari, Jo Leinen, Miroslav Poche, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

43

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Iveta Grigule-Pēterse, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Jozo Radoš, Ivo Vajgl

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

PPE

Asim Ademov, Michèle Alliot-Marie, Andrea Bocskor, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, László Tőkés

S&D

Nikos Androulakis, Brando Benifei, Tanja Fajon, Eugen Freund, Neena Gill, Ana Gomes, Liisa Jaakonsaari, Wajid Khan, Jo Leinen, Andrejs Mamikins, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Tonino Picula, Miroslav Poche, Elena Valenciano, Boris Zala

5

-

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa

NI

James Carver, Dobromir Sośnierz

8

0

ECR

Amjad Bashir, Bas Belder, Anna Elżbieta Fotyga, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2018)0311.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA-PROV(2018)0042.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0424.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (6.9.2018)

til Budgetudvalget

om forslag til den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Arne Lietz

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at målene for bæredygtig udvikling (SDG'er) for 2030, navnlig mål 3 om sundhed, mål 4 om uddannelse, mål 5 om ligestilling mellem mænd og kvinder og mål 13 om klimaindsatsen kræver tilstrækkelig bistand fra Unionen og bør afspejles i Unionens budget for 2019, hvilket viser, at den langsigtede indsats for at udrydde fattigdom prioriteres højt som fastsat i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); minder om, at gennemførelsen af denne dagsorden skal ske på tværs af Unionens interne og eksterne politikker samt på en afbalanceret og sammenhængende måde integrere de tre dimensioner af bæredygtig udvikling, samtidig med at der tages højde for de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige SDG'er; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre SDG'erne for 2030 til en strategisk prioritet og afspejle dem i Unionens budget;

2.  minder om, at Unionen i vidt omfang har forpligtet sig til at beskytte og fremme børns rettigheder i sin eksterne politik i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's konvention om barnets rettigheder; understreger betydningen af at gennemføre EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder i Unionens eksterne forbindelser; opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om fremskridt med hensyn til børns rettigheder i Unionens eksterne programmer;

3.  gentager sin faste afvisning af enhver brug af udviklingsmidler til ikke-udviklingsrelaterede formål såsom grænseforvaltning eller militær kapacitetsopbygning og understreger, at finansiering, som ikke opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (ODA), fuldt skal ud komme fra andre instrumenter end instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og Den Europæiske Udviklingsfond EUF; gentager, at hvis man ønsker at bekæmpe fattigdom på lang sigt og overholde artikel 208 i TEUF bør foranstaltninger til afhjælpning af de dybt rodfæstede årsager til fattigdom foretrækkes frem for andre, som opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand; bekræfter på ny sin støtte til, at EUF opføres på budgettet, og understreger, at det er vigtigt at begrænse de budgetter, der er afsat til regionerne i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS);

4.  understreger, at selv om den fleksibilitet og den hurtighed, hvormed de pågældende beløb kan anvendes, udgør en fordel i form af en god forvaltning af midlerne, kan disse fordele på ingen måde begrunde, at udviklingsmidlerne omdirigeres andre steder, hvilket begrænser kontrolbeføjelserne hos Parlamentet, der er det eneste demokratisk valgte organ, eller den systematiske planlægning af foranstaltninger på lang sigt; opfordrer derfor til, at oprettelsen af ekstraordinære instrumenter, f.eks. trustfonde, begrænses mest muligt, og til at tage hensyn til disse principper ved struktureringen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR);

5.  understreger, at Unionen og dens medlemsstater skal opfylde deres kollektive tilsagn, som blev bekræftet i 2015, om at øge ODA til 0,7% af deres bruttonationalindkomst (BNI) senest i 2030; minder om Unionens samlede forpligtelse til at yde ODA til de mindst udviklede lande (LDC'er) på kort sigt mellem 0,15 % og 0,20 % af BNI; understreger, at Unionens samlede ODA faldt med 2,4 % i 2017 i forhold til tallene for 2016; er bekymret over, at Unionen ikke vil være i stand til at opfylde sine forpligtelser over for LDC'erne, hvis BNI-andelen fortsat er på 0,11 % i 2016; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forberede og forelægge en rimelig tidsplan for en gradvis forøgelse i retning af dette mål; opfordrer medlemsstaterne til at holde flygtningeudgifter i donorlande uden for beregningen af ODA; gentager Kommissionens tilsagn om at afsætte mindst 20 % af sin samlede ODA til menneskelig udvikling og social inklusion; opfordrer til en øget tildeling af ODA i 2019 til sundhed, uddannelse og social beskyttelse for at nå sit tilsagn inden udgangen af den nuværende FFR; understreger navnlig behovet for at fremme og beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for derved at imødegå den globale mundkurv, som blev genindført af den amerikanske regering; bekræfter, at Unionens udviklingsbistand bør bruges mere effektivt, og at ODA bør målrettes mod de sektorer, hvor behovet er størst, f.eks. for så vidt angår kapacitetsopbygning, god regeringsførelse, sundhed, uddannelse, landbrug, vandforsyning og sanitet samt energi; understreger behovet for støtte til vedligeholdelse med tilstrækkelig adgang til reservedele og lokalt uddannede tekniske eksperter;

6.  insisterer på grund af Det Forenede Kongeriges vigtige rolle i udviklingen på, at der bør opretholdes nære forbindelser mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter dets udtræden med henblik på at minimere de deraf følgende tab;

7.  anerkender, at der ikke findes noget land, som har udviklet sig uden at indgå i nogen form for yderligere handelsmæssig forbindelse med deres nabolande og resten af verden; tilskynder til yderligere finansiering af "bistand til handel"-aktiviteter for at gøre det muligt for udviklingslandene i langt højere grad at deltage i globale værdikæder i fremtiden; understreger i denne forbindelse den voksende betydning af digital konnektivitet med henblik på at opnå en mere ligelig fordeling af globaliseringens fordele til gavn for udviklingslandene;

8.  fremhæver, at det er meget vigtigt at støtte mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og opfordrer navnlig til udarbejdelse af lokale løsninger for bedre adgang til finansiering med en yderligere styrkelse af mikrofinansieringslån og garantiordninger;

9.  opfordrer til at udvide "Erasmus for unge iværksættere" -programmet ud over Europas grænser, navnlig så det kommer til at omfatte udviklingslandene, og til samtidig at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler hertil;

10.  tilskynder til oprettelse af institutioner for tosporet erhvervsuddannelse, hvor unge, mens de følger et erhvervsfagligt lærlingeprogram med vægt på praktiske aspekter af et erhverv, også vil have teoretiske forelæsninger på specialiserede erhvervsfaglige skoler;

11.  insisterer på i betragtning af den dramatiske situation på området for humanitær bistand, at de aktuelle globale behov for humanitær bistand kommer til udtryk i en betydelig forhøjelse af midlerne til budgetposterne for humanitær bistand for at lette deres anvendelse; gentager, at uddannelse af både drenge og piger spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af menneskeskabte humanitære kriser ved at undgå konflikter, beskytte børn og give dem perspektiver; glæder sig over, at en betydelig del af den humanitære bistand i forvejen bruges på uddannelse i nødsituationer; opfordrer imidlertid til en passende forøgelse af denne andel og til mere støtte til budgetposten for DCI under Erasmus +, idet uddannelse i nødsituationer er afgørende for, at befolkningen kan udvikle sig efter nødsituationen, og det må derfor ikke glemmes, at denne nødsituation endda kan vare i adskillige år;

12.  bemærker, at margenerne og fleksibilitetsmekanismerne er opbrugt inden for Unionens budget og i Unionens optræden udadtil, som ofte anvendes til at mobilisere yderligere midler til at imødekomme uforudsete behov, herunder humanitære kriser; modsætter sig i den forbindelse Kommissionens forslag om finansiering af den anden tranche af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet (FRT), hvor der ikke er tilstrækkelige margener tilbage under udgiftsområde 4 og FFR's særlige instrumenter til uforudsete humanitære kriser som følge af, at medlemsstaterne ikke har forpligtet sig bilateralt til at bidrage med 2 mia. EUR til faciliteten for Tyrkiet; er bekymret over den fortsatte mobilisering af EUF-reserven til at supplere bidragene til Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika, senest med 500 mio. EUR; understreger, at denne overførsel af midler ikke blot kanaliserer midler væk fra EUF's mål om at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og i retning af migrationsstyring, men også betydeligt begrænser muligheden for at mobilisere yderligere midler til fremtidige humanitære kriser i AVS-regionerne i de kommende år; opfordrer på ny medlemsstaterne til at øge deres bidrag til faciliteten til Tyrkiet og Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika, hvortil bidragene for øjeblikket beløber sig til 3 mia. EUR (inden de yderligere 500 mio. EUR) fra Unionens budget og EUF og kun 430 mio. EUR fra EU-medlemsstaterne og andre donorer;

13.  mener, at det er af allerstørste vigtighed for Unionen at fremme fred, sikkerhed og retfærdighed i udviklingslandene for at tackle de grundlæggende årsager til migration; erkender, at udgifterne til sikkerhed er særligt relevante i forbindelse med den nuværende indsats for på fyldestgørende måde at adressere sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling og gennemføre mål 16 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

14.  understreger betydningen af at øge tildelingen af midler, der har til formål at støtte god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet i udviklingslandene med henblik på at fremme ansvarlige og gennemsigtige institutioner, støtte kapacitetsopbygningen og fremme deltagelsesbaseret beslutningstagning og offentlig adgang til information;

15.  minder om betydningen af at støtte udgifter, der er direkte forbundet med opfyldelsen af målene i politikken for humanitær bistand, bl.a. udgifter til teknisk og administrativ bistand;

16.  understreger betydningen af at opretholde betalingsbevillingerne i kapitlet om humanitær bistand mindst på samme niveau som forpligtelsesbevillingerne for at undgå en alvorlig og konstant mangel på midler til betalinger, komplicerede hasteinterventioner og akkumulering af ubetalte regninger, som også havde negativ indvirkning på gennemførelsesparterne;

17.  understreger betydningen af at levere rent vand og opførelse af yderligere anlæg til spildevandsbortskaffelse;

18.  henleder opmærksomheden på omfanget og konsekvenserne af energifattigdom i udviklingslandene og på Unionens stærke engagement i bestræbelserne på at reducere denne fattigdom; understreger behovet for en stærk og samordnet indsats fra regeringernes og de berørte parters side i de berørte lande for at mindske energifattigdommen og nå SDG 7, navnlig i afsidesliggende landdistrikter i områder, der ikke er forbundet med energinettene;

19.  kræver, at der afsættes tilstrækkelige finansielle midler til De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten for at sikre fortsat støtte til palæstinensiske flygtninge i regionen;

20.  glæder sig over stigningen i bevillingerne til støtte for udviklingsinitiativer i udviklingslandene, der gennemføres af eller for civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder; minder i forbindelse med humanitær bistand Kommissionen og Rådet om Grand Bargain-aftalen om lokalisering, som indeholder en forpligtelse til at betale mindst en fjerdedel af den humanitære bistand så direkte som muligt til lokale og nationale aktører, og opfordrer derfor til en revision af Rådets forordning (EF) nr. 1257/96(1) (fra 1996) for at sikre, at den fremtidige finansiering af den humanitære bistand fortsat er baseret på behov og i overensstemmelse med den europæiske konsensus om humanitær bistand, men også er tilpasset en foranderlig sammenhæng og bliver mere effektiv, navnlig med hensyn til at fremme sammenhængen mellem humanitær bistand og udvikling og bidrage til at opfylde de forpligtelser, der blev indgået på det humanitære verdenstopmøde i 2016 og som en del af Grand Bargain-aftalen;

21.  gentager, at det er vigtigt at fokusere på de vigtigste humanitære kriser, herunder glemte humanitære kriser; opfordrer til at sikre humanitær bistand til følgende kriser: Yemen (22 mio. mennesker med behov for humanitær bistand), krisen i Syrien, herunder i nabolandene (over 13 mio. mennesker med behov for humanitær bistand i Syrien) samt til de glemte humanitære kriser som f.eks. Sahel (1,6 millioner børn, der er i fare for at lide af alvorlig akut fejlernæring, og 6.8 mio. mennesker, der lider under fødevaremangel), og Den Demokratiske Republik Congo (13 mio. mennesker i nød og mere end 2 mio. børn, der er ramt af alvorlig akut fejlernæring);

22.  understreger behovet for at garantere humanitær bistand og udviklingsbistand til Sahel; understreger, at kronisk fattigdom, klimaforandringer og intensiveringen af konflikter og næsten en lavsæson i år har resulteret i, at 6,8 millioner mennesker har behov for humanitær bistand i en region med strukturelle svagheder, der begrænser adgangen til grundlæggende sociale tjenester; opfordrer derfor til at øge den humanitære bistand og udviklingsmidlerne til regionen for både at dække de livsvigtige interventioner og den langsigtede indsats for at tackle de underliggende årsager til sårbarhed over for fødevare- og ernæringsusikkerhed og styrke de grundlæggende sociale tjenester;

23.  understreger, at behovet for at sikre sammenhæng mellem humanitær bistand og udvikling bør afspejles i Unionens budget for 2019 med fokus på nøglesektorer som ernæring; opfordrer derfor Kommissionen, navnlig Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan og Generaldirektoratet for Humanitær Bistand og Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling til at lukke den humanitære og udviklingsmæssige kløft ved både at afsætte humanitære midler og langsigtet finansiering til ernæring i Unionens budget for 2019, hvilket giver børn med alvorlig akut fejlernæring mulighed for at få adgang til behandling i alle sammenhænge, nødstilfælde og i forbindelse med udvikling;

24.  minder om, at følgerne af klimaændringerne har en konkret indvirkning på flere aspekter af menneskers liv og i stigende grad mærkes i udviklingslandene; kræver yderligere ressourcer fra andre instrumenter end DCI og/eller EUF i forbindelse med klimaindsatsen, hvilket afspejler den stærke forpligtelse til og det øgede engagement i klimadiplomati ved at fremme navnlig sektoren for vedvarende energi med henblik på at bekæmpe klimaændringer; minder om, at adgang til drikkevand er en nøglefaktor i den sociale og økonomiske udvikling, som gør det muligt at bekæmpe fattigdom og give adgang til uddannelse og sundhedspleje; opfordrer medlemsstaterne og andre til at opfylde de forpligtelser, de har indgået til bekæmpelse af global opvarmning og klimaændringer; understreger, at tildelingen skal komme fra andre midler end udviklingsfinansiering;

25.  minder om, at investeringer i katastroferisikoreduktion og -beredskab i udviklingsprogrammer i forbindelse med klimaændringer er af afgørende betydning for at forebygge menneskelige lidelser og tab af menneskeliv, at bidrage til at bevare de resultater, der opnås gennem udviklingssamarbejde i partnerlandene, og mindske behovet for beredskabstjenester;

26.  beklager, at Kommissionen ikke har opfyldt målet om at afsætte 20 % af sin ODA til menneskelig udvikling og social inklusion og endda har reduceret den relevante budgetpost; anmoder derfor om en kraftig forøgelse af disse bevillinger;

27.  understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; anmoder om fortsat støtte til igangværende og nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

28.  understreger, at det er vigtigt at opretholde det stærkeste samarbejde med Det Forenede Kongerige på området for udviklingssamarbejde efter brexit;

29.  bemærker den foreslåede stigning på 134 % i budgetposten for samarbejdet med Mellemøsten og stigningen på 6 % i budgetposten for migration og asyl; beklager Kommissionens manglende redegørelse for de to stigninger i en situation, hvor migrationsstrømmene til Europa er faldet kraftigt; foreslår derfor at nedskære de tilsvarende bevillinger med henblik på at finansiere den nødvendige forøgelse af midlerne på budgetposten for menneskelig udvikling.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

1

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Lola Sánchez Caldentey, Jean-Luc Schaffhauser, Mirja Vehkaperä, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Frank Engel, Cécile Kashetu Kyenge, Paul Rübig, Kathleen Van Brempt

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Mirja Vehkaperä

EFDD

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano

GUE/NGL

Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey

PPE

Frank Engel, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta

S&D

Cécile Kashetu Kyenge, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Kathleen Van Brempt

VERTS/ALE

Maria Heubuch

1

-

ENF

Jean-Luc Schaffhauser

2

0

PPE

Joachim Zeller, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1).


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (29.8.2018)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: William (The Earl of) Dartmouth

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at Unionens handelsdagsorden bliver stadig mere ambitiøs, som det fremgår af "Handel for alle"-strategien; understreger behovet for at give tilstrækkelig politisk og administrativ støtte til at sikre, at handelsaftaler kan indgås inden for passende tidsrammer; understreger, at finansieringen af "bistand til handel"-initiativer bør øges, og at Kommissionens GD Handel bør tildeles tilstrækkelige ressourcer, så det bliver i stand til at gennemføre det stigende antal aktiviteter, navnlig for at sikre gennemførelsen og håndhævelsen af de bestemmelser, der er indeholdt i både de bilaterale og multilaterale aftaler; understreger vigtigheden af at foretage vurderinger forud for, under og efter indgåelsen af disse aftaler med henblik på at opnå en mere inklusiv strategi; anerkender i denne henseende, at der er behov for kønsopdelte data; gentager, at det er nødvendigt i tilstrækkelig grad at finansiere gennemførelsen af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for at fremme hurtige undersøgelser og muliggøre en hurtig vedtagelse heraf; understreger behovet for at sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til samarbejde med og bistand til tredjelande for at fremme og lette deres tilslutning til bilaterale og multilaterale handelsinitiativer og -aftaler, herunder Wassenaar-arrangementet, Kimberley-processen og den internationale alliance for torturfri handel; opfordrer til, at Unionens handelsrelaterede bistand i højere grad lægger vægt på at støtte øget lokal og intraregional handel i vore partnerlande og -regioner for derved at styrke den selvhjulpne og vedvarende nationale økonomiske udvikling i de pågældende lande; opfordrer endvidere Kommissionen til at samordne gennemførelsen heraf med henblik på at maksimere dens effektivitet;

2.  understreger, at international handel er et centralt redskab i EU's udenrigspolitik, som – hvis den finansieres tilstrækkeligt og gennemføres ved hjælp af sammenhængende strategier – bidrager til bæredygtig udvikling, navnlig i udviklingslandene; betragter den fælles handelspolitik som et af Unionens mest effektive redskaber til håndtering af migrationsårsager;

3.  understreger behovet for en gennemgribende omorganisering af Unionens budget og dets struktur, herunder en mere ambitiøs og væsentlig rolle til Europa-Parlamentet, inden for rammerne af gennemgangen af den næste FFR og med henblik på den handelspolitiske dagsorden, og opfordrer Kommissionen til at tage initiativ hertil over for Rådet og Parlamentet;

4.  anmoder Kommissionen om at vurdere de eksisterende redskaber, der tager sigte på at fremme SMV'ernes internationalisering, for så vidt angår deres kohærens med andre EU-støtteinstrumenter for SMV'er og for så vidt angår subsidiaritet, ikke-overlapning og komplementaritet med medlemsstaternes programmer; opfordrer Kommissionen til at finansiere SMV'ers internationaliseringsprogrammer yderligere og til at bestræbe sig på at skabe en mekanisme til beregning af oprindelsesregler, der er skræddersyet til SMV'er, og som specifikt bør sætte dem i stand til at anvende de præferencer, der er tilgængelige i henhold til eksisterende aftaler, således at præferenceudnyttelsesgraden kan øges;

5.  bemærker, at inddragelsen af civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af handelsaftaler kan være til gavn for legitimiteten og effektiviteten af den fælles handelspolitik, at EU-borgerne ønsker flere informationer om og mere engagement i Unionens handelspolitik, og at Kommissionen har gjort denne borgerinteresse til en prioritet; mener, at det er afgørende, at der bevilges tilstrækkelige midler til at inddrage borgerne aktivt i udformningen af Unionens handelspolitik og til at fremme et større kendskab til dens fordele blandt EU-borgerne; opfordrer til, at de nationale rådgivende grupper og fælles platforme, der på nuværende tidspunkt er underbudgetterede, inddrages i borgerdialogen, da de er de vigtigste midler til at opnå civilsamfundets effektive deltagelse i håndhævelsen og overvågningen af kapitlerne om handel og bæredygtighed i handelsaftalerne; opfordrer til, at der udvikles centrale præstationsindikatorer, som ønskes anvendt til vurdering af toldmyndighedernes præstationer på nationalt plan og på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle med hensyn til at forklare merværdien af Unionens handelspolitik, eftersom det er medlemsstaterne, der fastlægger forhandlingsmandaterne;

6.  understreger, at den handelsrelaterede tekniske og økonomiske bistand, som ydes under den europæiske naboskabspolitik (ENP) til Unionens partnere i de lande, der grænser op til EU i øst, samt til de lande, der har gennemlevet det arabiske forår, yder et vigtigt bidrag til stabiliteten i disse regioner;

7.  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af, hvordan Unionens handelspolitik bidrager til at nå FN's mål for bæredygtig udvikling, herunder henstillinger med henblik på at bringe politikken i overensstemmelse med 2030-dagsordenen.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

3

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Karoline Graswander-Hainz, Yannick Jadot, France Jamet, Elsi Katainen, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, David Martin, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franck Proust, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Bendt Bendtsen, Seán Kelly, Sander Loones, Bolesław G. Piecha, Fernando Ruas, Paul Rübig, Lola Sánchez Caldentey, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Nessa Childers

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

25

+

ALDE

Elsi Katainen

ECR

Sander Loones, Emma McClarkin, Bolesław G. Piecha, Joachim Starbatty

EFDD

William (The Earl of) Dartmouth

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Bendt Bendtsen, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Seán Kelly, Sorin Moisă, Franck Proust, Fernando Ruas, Paul Rübig, Jarosław Wałęsa

S&D

Maria Arena, Nessa Childers, Karoline Graswander-Hainz, Bernd Lange, David Martin, Alessia Maria Mosca, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster

3

-

ENF

France Jamet, Danilo Oscar Lancini

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur

3

0

GUE/NGL

Lola Sánchez Caldentey, Helmut Scholz

VERTS/ALE

Yannick Jadot

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (28.9.2018)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Joachim Zeller

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at forslaget til Unionens budget for 2019 udgør 166 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvilket svarer til en stigning på 3 % i forhold til 2018, med henblik på at investere i en stærkere og mere robust europæisk økonomi og fremme af solidaritet og sikkerhed på begge sider af Unionens grænser;

B.  der henviser til, at dette budgetforslag ud over den hidtidige konsolideringsindsats også indeholder støtte til nye initiativer: Det Europæiske Solidaritetskorps, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, udvidelsen af støtteprogrammet for strukturreformer; oprettelsen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri, en reserve af civilbeskyttelseskapacitet på EU-plan og oprettelsen af den nye europæiske anklagemyndighed (EPPO);

Udformning af Unionens budget

1.  bemærker, at Unionens budget er opdelt i sektioner, som svarer til de aktiviteter, der gennemføres af institutionerne (aktivitetsbaseret budgettering); mener, at denne udformning ikke sikrer en klar og hurtig forståelse af de mål, som forfølges; bemærker derimod, at den flerårige finansielle ramme (FFR) er opdelt efter udgiftsområder, der svarer til politikområder;

2.  bemærker, at programerklæringerne for aktionsudgifter, der ledsager budgetforslaget, udgør forbindelsen mellem hver budgetpost og de politiske mål, som forfølges;

3.  anmoder Kommissionen om at præsentere Unionens budget i overensstemmelse med FFR's politiske mål;

Programerklæringer for aktionsudgifter, som ledsager budgettet for 2019

4.  glæder sig over programerklæringerne for aktionsudgifter, som ledsager budgettet for 2019, og som i henhold til finansforordningens artikel 38 for de enkelte udgiftsprogrammer indeholder oplysninger om:

–  rationalet bag og EU-merværdien af de enkelte programmer

–  en oversigt over (nuværende og kommende) gennemførelse

–  fremskridt med hensyn til programmets performance (mål, indikatorer, milepæle og målsætninger) og bidrag til Unionens vigtigste politikker og -mål;

5.  bemærker med bekymring, at Kommissionen anvender to sæt mål og indikatorer til at måle den finansielle forvaltnings performance; mener, at Europa-Kommissionens generaldirektører på den ene side i deres årlige aktivitetsrapporter (AAR'er) evaluerer opnåelsen af målene i deres forvaltningsplaner, og at Kommissionens på den anden side måler udgiftsprogrammernes performance via programerklæringerne for aktionsudgifter med næsten ingen krydshenvisninger; mener, at dette vanskeliggør sammenligneligheden mellem de forskellige typer af resultatdokumenter;

6.  påpeger navnlig, at generaldirektørerne i deres årlige aktivitetsrapporter rapporterer om opfyldelsen af generelle og specifikke mål, men ikke angiver de tilsvarende udgifter; opfordrer derfor Kommissionen til fuldt ud at gennemføre princippet om resultatbaseret budgettering i budgetplanlægningen, -gennemførelsen og -rapporteringen, hvilket vil muliggøre efterfølgende rapportering om de midler, der anvendes til at opfylde målene;

7.  minder om, at den nuværende resultatramme for programmerne, som indgår i programredegørelserne, omfatter 716 indikatorer af forskellig art, der måler resultaterne i forhold til 61 generelle og 228 specifikke mål;

8.  glæder sig over, at der på dette stadium af gennemførelsen allerede er indberettet (eller delvist er indberettet) faktiske resultater for næsten 90 % af indikatorerne; mener, at dette er en støt stigning i forhold til de foregående år (60 % i programerklæringerne for 2017 og 80 % i programerklæringerne for 2018); påpeger, at programerklæringerne indeholder data om de faktiske resultater for 2014-2016 eller 2017;

9.  anmoder Kommissionen om at:

a)  strømline resultatrapporteringen ved

–  yderligere at reducere antallet af mål og indikatorer, som den anvender til sine forskellige resultatrapporter, og koncentrere sig om dem, der bedst kan måle EU-budgettets sociale, miljømæssige og økonomiske resultater, men samtidig undgå en one-size-fits-all-tilgang

–  at fremlægge de finansielle oplysninger på en måde, der gør dem sammenlignelige med resultatoplysninger, således at der er en klar forbindelse mellem udgifter og resultater

–  at forklare og forbedre den overordnede sammenhæng mellem sine to sæt af mål og indikatorer for henholdsvis programmerne og generaldirektoraterne;

b)  sikre bedre balance i resultatrapporteringen ved klart at fremlægge oplysninger om de vigtigste udfordringer, der stadig mangler at blive opfyldt;

10.  glæder sig over, at programerklæringerne for 2019 vedrører opnåelsen af tværgående politiske målsætninger såsom bekæmpelse af klimaændringer, den biologiske mangfoldighed og kønsspørgsmål; påskønner, at Kommissionen også forelægger de relevante udgiftsprogrammer, der bidrager til opnåelsen af Juncker-Kommissionens ti prioriteter, og fremhæver de nyeste og mest relevante initiativer, som bidrager til målene for bæredygtig udvikling, men ofte på en indirekte og ikke-kvantificerbar måde;

11.  opfordrer sit Budgetudvalg til i samarbejde med de sektorspecifikke EP-udvalg at fremme en reel resultatbaseret kultur med sigte på optimering af udnyttelsen af midlerne og overveje at fjerne udgifter fra programmer med svage præstationer;

Europa 2020-strategien

12.  understreger, at Europa 2020-strategien indeholder prioriterede mål og mål for den nuværende programmeringsperiode, og at Unionens budget derfor er et afgørende instrument for gennemførelsen af strategiens mål og forventede resultater; er imidlertid bekymret over, at Unionen ifølge de vigtigste økonomiske og sociale indikatorer stadig ikke har nået disse mål og resultater, mens der fortsat er uligheder og forskelle inden for Unionen og dens medlemsstater, hvilket udgør en risiko for det europæiske projekt;

13.  bemærker, at det samlede bidrag i budgetforslaget for 2019 til Europa 2020-strategien ifølge Kommissionen anslås til 66,2 % (106 958,3 mio. EUR) og således fortsat er på niveau med de foregående år; fastholder i lyset af de ressourcemæssige begrænsninger, at Kommissionen bør gøre sit yderste for at målrette de disponible ressourcer bedre og for at opnå en mere effektiv udnyttelse af midlerne med henblik på i væsentlig grad at forbedre gennemførelsen af de vigtigste mål i Europa 2020-strategien, hvor manglende fremskridt er mest bekymrende — nedbringelse af fattigdomsniveauet og fremme af social inklusion;

Den fælles landbrugspolitik

14.  fremhæver den nuværende fordeling i den fælles landbrugspolitiks udgifter: 44,7 % af alle Unionens landbrugsbedrifter havde en årlig indkomst på under 4 000 EUR, og at omtrent 60 % af betalingerne i 2016 gik til de 10 % af modtagerne, som modtog mest i direkte støtte under den fælles landbrugspolitik; bemærker, at fordelingen af direkte betalinger i høj grad afspejler koncentrationen af jord, idet 20 % af landbrugerne også ejer 80 % af jorden, idet der tages hensyn til forskellene mellem de enkelte medlemsstater;

15.  opfordrer Kommissionen til nøje at analysere årsagerne til det samlede fald i landbrugernes indkomst siden 2013, navnlig i forhold til omkostningerne i forhold til fortjeneste for de forskellige elementer i fødevarekæden (producenter, forarbejdningsvirksomheder, transport, detailhandlere osv. — dette burde vise, hvor størstedelen af fortjenesten går til), og til at foretage en behovsvurdering og fastlægge et nyt centralt resultatmål ledsaget af resultat- og virkningsindikatorer, der tager sigte på at afbøde de indkomstuligheder, der er mellem landbrugere;

Fremskyndelse af samhørighedspolitikken

16.  er bekymret over, at medlemsstaterne mere tre år efter starten på perioden 2014-2020 kun har udpeget 77 % af de programmyndigheder, der skal være ansvarlige for samhørighedspolitikkens fonde; minder om, at udgifterne i de endelige regnskaber, som Kommissionen modtog den 1. marts 2017, kun dækkede 0,7 % af det budget, der er afsat for hele programmeringsperioden, og at i midten af 2017 var forsinkelserne i budgetgennemførelsen større, end de var på samme tidspunkt i perioden 2007-2013; bemærker, at uindfriede forpligtelser ved udgangen af den nuværende finansieringsperiode derfor kunne være endnu højere end i den foregående;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af samhørighedspolitiske programmer og dertil knyttede betalinger og til at anvende de ressourcer, den har til rådighed, til at bistå medlemsstaterne med at styrke deres administrative kapacitet med henblik på at reducere gennemførelsestiden i de næste flerårige finansielle rammer til år n+2;

Det europæiske semester

18.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samordningen mellem samhørighed, økonomisk styring og det europæiske semester med henblik på at genskabe balancen i det europæiske semester ved at sikre, at politikker, der fremmer større social lighed og social samhørighed, prioriteres;

Migration

19.  bemærker, at Kommissionen anslår, at der vil blive behov for i alt 2,3 mia. EUR i 2019 under udgiftsområde 3 Sikkerhed og medborgerskab for at klare udfordringerne i forbindelse med migration og sikkerhed, men beklager, at Den Europæiske Revisionsret i sin sidste årsberetning konstaterede, at "det samlede beløb for alle midler, der er mobiliseret i forbindelse med flygtninge- og migrationskrisen, ikke blev oplyst af Kommissionen, og det er vanskeligt at foretage et skøn af dette" (Revisionsrettens årsberetning 2016, punkt 2.28); frygter, at dette stadig er tilfældet i budgetforslaget for 2019 og derfor kan vanskeliggøre kortlægningen af behov, der måtte opstå; glæder sig over, at Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på en omfattende oversigt over oplysninger om indvandring;

20.  minder om, at Kommissionen mente, at det er vanskeligt, om ikke helt umuligt, at fremkomme med de anslåede omkostninger, der betales for migranter/ansøgere, pr. land, eftersom forvaltningen af migrationsstrømme omfatter en lang række aktiviteter(1);

Finansielle instrumenter og trustfonde

21.  beklager, at 6,7 % af de samlede betalinger til finansieringstekniske instrumenter (900 mio. EUR) i 2016 gik til forvaltningsomkostninger og -gebyrer; anser dette beløb for at være uacceptabelt højt; opfordrer igen indtrængende Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden for så vidt angår anvendelsen af finansieringstekniske instrumenter og til regelmæssigt at rapportere om løftestangseffekter, tab og risici samt til at fremlægge en cost-benefit-analyse af de finansieringstekniske instrumenter sammenlignet med mere direkte former for projektfinansiering;

22.  understreger, at trustfonde kun bør oprettes, når deres anvendelse er berettiget, og de krævede foranstaltninger ikke er mulige ved hjælp af andre eksisterende finansieringskanaler; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje at sætte en stopper for trustfonde, der ikke er i stand til at tiltrække et væsentligt bidrag fra andre donorer, eller som ikke giver en merværdi i forhold til Unionens "traditionelle" eksterne instrumenter; finder det uacceptabelt, at inddragelsen af EUF i trustfonde yderligere begrænser Parlamentets mulighed for at kontrollere Unionens udgifter;

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

23.  insisterer på, at der tildeles tilstrækkelige midler og personale til EPPO; bemærker, at EU's bidrag i budgetforslaget for 2019 udgør i alt 4 911 000 EUR; påpeger, at denne bevilling er bestemt til at dække udgifter i forbindelse med EPPO's personale, infrastruktur og driftsudgifter og aktionsudgifter til at indlede udviklingen af EPPO's sagsstyringssystem;

24.  beklager, at der kun foreslås 35 stillinger, hvilket indebærer, at efter fradrag af 23 stillinger som viceanklagere, er der kun 12 stillinger til varetagelse af administrative opgaver; mener ikke, at dette er realistisk.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Inés Ayala Sender, Jonathan Bullock, Tamás Deutsch, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Wolf Klinz, Arndt Kohn, Bogusław Liberadzki, Monica Macovei, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Bart Staes, Indrek Tarand, Joachim Zeller, Dennis de Jong

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Richard Ashworth, Karin Kadenbach

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

Wolf Klinz

ECR

Monica Macovei

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Dennis de Jong

NI

Cătălin Sorin Ivan

PPE

Richard Ashworth, Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Joachim Zeller

S&D

Inés Ayala Sender, Karin Kadenbach, Arndt Kohn, Bogusław Liberadzki, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski

VERTS/ALE

Bart Staes, Indrek Tarand

1

-

EFDD

Jonathan Bullock

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Svar på forespørgsel til skriftlig besvarelse 23 – CONT's høring af kommissionsmedlem Avramopoulos af 29. november 2016.


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (31.8.2018)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Luděk Niedermayer

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer til, at budgettet for 2019 fokuserer på de prioriteter, der er fastlagt i det europæiske semester, Europa-Parlamentets beslutninger, og på afhjælpning af EU-borgernes vigtigste problemer, som helt eller delvist er EU's fulde ansvar som f.eks. beskrevet i Eurobarometer 2018, ifølge hvilken de mest presserende spørgsmål navnlig findes inden for sikkerhed og forsvar;

2.  understreger, at fremme af en socialt afbalanceret og bæredygtig økonomisk udvikling og vækst, samtidig med at man fortsætter med strukturreformer for at modernisere EU's økonomier, hvilket fremmer konvergensen mellem EU's regioner og bekæmper ungdomsarbejdsløsheden, er blandt de spørgsmål, der kræver en hurtig indsats for at bremse klimaændringerne, tilgodese miljøet og beskytte biodiversiteten, mindske ulighederne og finansiere migrations-, asyl- og flygtningepolitikker; understreger betydningen af målene for bæredygtig udvikling rolle for at løse disse problemer;

3.  minder om, at Unionens budget grundlæggende er et investeringsbudget;

4.  understreger betydningen af at sikre tilstrækkelige ressourcer til koordinering og overvågning af makroøkonomiske politikker; understreger, at gennemsigtig kommunikation og opsøgende arbejde over for borgerne og aktører med hensyn til fremtiden for ØMU'en, herunder euroen, bør fortsætte;

5.  understreger betydningen af den rolle, som de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) spiller med hensyn til at fremme en ægte europæisk tilgang til et finansielt tilsyn, fremme tilsynskonvergens, en ensartet anvendelse af EU-retten og bedre koordinering mellem nationale myndigheder samt med hensyn til at sikre finansiel stabilitet, fremme de finansielle markeders funktion og sikre beskyttelse for detailinvestorer og forbrugere; opfordrer Budgetudvalget til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer, som, når de er blevet fuldstændigt rationaliseret, vil gøre det muligt for ESA'erne at være tilstrækkeligt bemandet og for at råde over sikre og effektive IT-systemer, samtidig med at der tages behørigt hensyn til de gradvist stigende opgaver, der er overdraget til dem;

6.  understreger, at Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA's) arbejde ikke bør afbrydes af brexit og dens flytning; understreger, at det er vigtigt at færdiggøre den tilsvarende lovgivning snarest muligt for at have tilstrækkelig tid til en omkostningseffektiv flytning; understreger, at den relevante kommende lovgivning fuldt ud bør respektere Europa-Parlamentets rolle i procedurerne for oprettelse eller flytning af europæiske agenturer i fremtiden;

7.  noterer sig den potentielt betydelige stigning i ESA'ernes budgetoverslag for 2019, der hovedsagelig skyldes indførelsen af de nye opgaver, som blev foreslået i revisionen af ESA'erne og andre lovgivningssager, som der for øjeblikket forhandles om, men insisterer dog på fuld gennemsigtighed i forbindelse med fordelingen af disse supplerende finansielle ressourcer; mener, at betingede budgetposter, der dækker udgifterne til de nye opgaver, bør indføres og vil først blive aktiveret, efter at lovgivningen er vedtaget; konstaterer, at en sådan finansiering vil blive anvendt, indtil der er vedtaget og indført en ny finansieringsmekanisme;

8.  understreger betydningen af at afslutte revisionen af forordningen om oprettelse af ESA'erne inden udgangen af Europa-Parlamentets 8. valgperiode med henblik på i overensstemmelse med udviklingen i anvendelsen af det institutspecifikke tilsyn at indføre muligheden for passende og forholdsmæssigt tilpassede gebyrer for markedsdeltagerne til delvis erstatning af de nationale kompetente myndigheders bidrag, uden at det samtidig går ud over ESA'ernes uafhængighed;

9.  understreger, at ESA'erne løbende bør bestræbe sig på at øge deres effektivitet uden at gå på kompromis med kvaliteten af deres arbejde med fokus på løbende revurdering af arbejdsmetoder, overførsel af knowhow og andre former for gensidig bistand mellem ESA'erne samt en effektiv anvendelse af de menneskelige og finansielle ressourcer; minder om, at ESA'erne strengt skal holde sig til det mandat, som de har fået tildelt af EU-lovgiverne, og ikke må stræbe efter i realiteten at udvide deres mandat;

10.  mener, at der i budgettet for 2019 bør afsættes flere midler til at modtage og hjælpe flygtninge og migranter, især til medlemsstater ved EU's sydlige og østlige grænser og til medlemsstater, der lever op til deres tilsagn på dette område;

11.  understreger behovet for at sikre tilstrækkelige midler til at støtte Unionens indsats med bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

42

6

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Hugues Bayet, Pervenche Berès, David Coburn, Thierry Cornillet, Markus Ferber, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Danuta Maria Hübner, Petr Ježek, Barbara Kappel, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Alex Mayer, Caroline Nagtegaal, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Martin Schirdewan, Peter Simon, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Simona Bonafè, Andrea Cozzolino, Ashley Fox, Ramón Jáuregui Atondo, Danuta Jazłowiecka, Rina Ronja Kari, Thomas Mann, Siegfried Mureşan, Andreas Schwab, Tibor Szanyi

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

42

+

ALDE

Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Caroline Nagtegaal, Ramon Tremosa i Balcells

ECR

Ashley Fox, Sander Loones, Bernd Lucke, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner

PPE

Markus Ferber, Brian Hayes, Danuta Maria Hübner, Danuta Jazłowiecka, Georgios Kyrtsos, Ivana Maletić, Thomas Mann, Gabriel Mato, Siegfried Mureşan, Luděk Niedermayer, Dariusz Rosati, Anne Sander, Andreas Schwab, Tom Vandenkendelaere

S&D

Hugues Bayet, Pervenche Berès, Simona Bonafè, Andrea Cozzolino, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Ramón Jáuregui Atondo, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Alex Mayer, Alfred Sant, Peter Simon, Tibor Szanyi, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

VERTS/ALE

Philippe Lamberts, Ernest Urtasun

6

-

EFDD

David Coburn

ENF

Marco Zanni

GUE/NGL

Rina Ronja Kari, Dimitrios Papadimoulis, Martin Schirdewan, Miguel Viegas

2

0

EFDD

Marco Valli

ENF

Barbara Kappel

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (30.8.2018)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Marita Ulvskog

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at bæredygtig vækst og bæredygtige investeringer er afgørende for skabelsen af ordentlige arbejdspladser, som fører til kvalitetsbeskæftigelse og øget velstand for alle; mener, at det er nødvendigt at målrette strukturfondsmidler og -investeringer mere effektivt hen imod fremme af inklusiv vækst, reducere uligheder og fremme opadgående social konvergens;

2.  understreger, at 2019-budgettet bør bidrage til at nå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, i forbindelse med gennemførelsen af erklæringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig når det drejer sig om at bekæmpe ungdoms- og langtidsarbejdsløshed, voksende ulighed, social udstødelse og fattigdom, herunder navnlig børnefattigdom; fremhæver behovet for fortsat støtte til inklusion af migranter;

3.  understreger, at 2019-budgettet ikke kan betragtes isoleret fra sammenhængen i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (FFR); peger på, at fondsprogrammer på det sociale og beskæftigelsesmæssige område skal skabe synergier, der skal bidrage til at mindske sociale divergenser og uligheder, som krisen har forværret; advarer om, at enhver reduktion i budgettet for disse områder kun vil gøre det vanskeligt for de respektive politikker at være virkningsfulde og nå deres mål; minder imidlertid om, at princippet om europæisk merværdi i forbindelse med de nuværende budgetmæssige begrænsninger bør udgøre hjørnestenen i alle fremtidige udgifter, og at en effektiv og produktiv anvendelse af midlerne er lige så vigtig som de samlede lofter i budgettet;

4.  afviser enhver nedskæring af budgetposterne for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion; minder om, at der skal findes en passende balance mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger med henblik på at gøre det muligt at udnytte disse politikkers potentiale fuldt ud; er især bekymret over de nedskæringer, som Rådet har introduceret på disse områder, da de kan forhindre EU i at levere og i at leve op til borgernes forventninger;

5.  bemærker den generelle årlige forhøjelse af bevillingerne, som Kommissionen har foreslået under udgiftsområde 1 – Intelligent og inklusiv vækst (+3,1 % i forpligtelsesbevillinger og +1,3 % i betalingsbevillinger);

6.  anerkender den beskedne forhøjelse af bevillingerne, som Kommissionen har foreslået under udgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed (+2,8 % i forpligtelsesbevillinger og +1,1 % i betalingsbevillinger);

7.  gentager sin opfordring til at sikre, at der i 2019-budgettet er tilstrækkelige bevillinger og især betalingsbevillinger til ESF, eftersom fonden står på tærsklen til en periode med intensiv implementering, og antallet af betalingsanmodninger fra medlemsstaterne vil stige, og beklager derfor den foreslåede nedskæring i betalingsbevillingerne (- 2,6 %);

8.  glæder sig over forslaget om at øge forpligtelsesbevillingerne til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede og til Globaliseringsfonden (hver med + 2 %); bemærker med bekymring faldet (- 60 %) i betalingsbevillinger til Globaliseringsfonden samt nedskæringerne (på henholdsvis 1,5 % og 0,4 %) i forpligtelses- og betalingsbevillinger til EaSI; understreger, at forpligtelsesbevillingerne til "Mikrofinansiering og socialt iværksætteri" skal fastholdes på et ambitiøst niveau;

9.  minder om, at EU befinder sig i en tilstand af nær-stagnation og utilstrækkelige lønstigninger i visse medlemsstater(1), og at både Kommissionen og ECB anbefaler en generel forøgelse af lønningerne og forbedringer i kvaliteten af beskæftigelsen; understreger desuden, at budgetposterne til støtte for den europæiske sociale dialog og foranstaltninger for arbejdsmarkedets parter er af største betydning, når det drejer sig om at styrke inddragelsen af arbejdsmarkedets parter, f.eks. i det europæiske semester og i gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; anerkender den lille forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne (6,4 %), men beklager den nedskæring i betalingsbevillinger (-21,8 %), som Kommissionen har foreslået for så vidt angår industrielle relationer og den sociale dialog; peger på, at velfungerende systemer for industrielle relationer har positive indvirkninger på produktivitet, jobskabelse og -vedligeholdelse, jobkvalitet og anstændige lønninger;

10.  påpeger, at ungdomsarbejdsløsheden i visse af EU's medlemsstater stadig er uacceptabelt høj, og at navnlig situationen for unge mennesker, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), og de langtidsarbejdsløse er bekymrende; påpeger, at unge er den gruppe, som er i størst fare for fattigdom og social og økonomisk udstødelse; understreger, at det, for at imødegå problemerne, er af yderste vigtighed at sikre en fortsat, forøget og rettidig finansiering af ungdomsgarantien gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet (YEI) samt tilstrækkelig støtte til foranstaltninger mod ulighed, også ud over beskæftigelsesområdet, gennem ESF;

11.  bemærker Kommissionens forslag om en forøgelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet med 233,3 mio. EUR for 2019; mener dog, at det samlede budget for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet stadig ikke er tilstrækkeligt til at sikre, at ungdomsgarantien når sine mål; opfordrer derfor til, at forpligtelsesbevillingerne til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i 2019 opretholdes på samme niveau som i 2018, dvs. på 350 mio. EUR;

12.  fremhæver det vigtige bidrag, som agenturerne yder i forbindelse med håndteringen af en lang række beskæftigelsesmæssige og sociale spørgsmål; understreger i denne forbindelse, at deres opgaver hele tiden vokser, og at de derfor skal have de nødvendige ressourcer til at løse deres opgaver og frembringe de bedst mulige resultater til gavn for EU's lovgivningsmæssige og politiske mål; beklager derfor den foreslåede nedskæring i finansieringen af Cedefop (- 5,8 % i både forpligtelser og betalinger); gentager sin bekymring over de negative budgetmæssige virkninger af den stigende irske landekoefficient, som i stigende grad risikerer at underminere Eurofounds finansielle evne til at opfylde sit mandat; forventer, at Unionens institutioner træffer foranstaltninger, der skal opveje disse virkninger, som det kom til udtryk i dechargebetænkningen om Eurofound for 2016; fremhæver behovet for yderligere finansiering for at opretholde niveauet af den forskning, agenturet udfører, navnlig for at sikre det arbejde, der udføres med tværeuropæiske undersøgelser;

13.  glæder sig over oprettelsen af den europæiske arbejdstilsynsmyndighed, som forventes at påbegynde sit arbejde i løbet af 2019; understreger behovet for passende finansiering, som afspejler de opgaver, der er fastlagt i den kommende forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige finansielle ressourcer til oprettelse heraf; bemærker, at den finansiering, som Kommissionen foreslår (11 mio. EUR, hvor bevillingerne opføres under reserven, indtil basisretsakten er vedtaget af lovgiver), er af en lavere størrelsesorden end for andre EU-agenturer på området beskæftigelse og sociale anliggender; fastholder, at denne finansiering ikke kan findes ved at omfordele bevillinger fra de andre agenturer for beskæftigelse og sociale anliggender;

14  bemærker, at den europæiske portal for jobmobilitet, EURES-portalen, i løbet af 2019 og 2020 gradvist vil blive omlagt til at ligge under ELA og opfordrer til, at denne overførsel af aktiviteter ikke leder til hverken nedskæringer i EURES-budgettet eller til nogen form for afbrydelser i portalens funktioner;

15.  gentager, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er værdifulde værktøjer til iværksættelse af nye aktiviteter og politikker inden for beskæftigelse og social inklusion, og at flere idéer fra EMPL tidligere er blevet gennemført med succes som pilotprojekter/forberedende foranstaltninger; opfordrer til fuld udnyttelse af de margener, der findes under hvert udgiftsområde.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

10

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Michael Detjen, Geoffroy Didier, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Marian Harkin, Danuta Jazłowiecka, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Jean Lambert, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Miroslavs Mitrofanovs, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Dennis Radtke, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Heinz K. Becker, Paloma López Bermejo, António Marinho e Pinto, Edouard Martin, Rory Palmer, Evelyn Regner, Jasenko Selimovic, Birgit Sippel, Michaela Šojdrová, Helga Stevens, Neoklis Sylikiotis

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

32

+

ALDE

Marian Harkin, António Marinho e Pinto, Jasenko Selimovic, Renate Weber

PPE

Georges Bach, Heinz K. Becker, Geoffroy Didier, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Dennis Radtke, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Michaela Šojdrová, Romana Tomc

S&D

Guillaume Balas, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Michael Detjen, Elena Gentile, Jan Keller, Edouard Martin, Rory Palmer, Georgi Pirinski, Evelyn Regner, Siôn Simon, Birgit Sippel, Marita Ulvskog

VERTS/ALE

Jean Lambert, Miroslavs Mitrofanovs, Terry Reintke

10

-

ECR

Arne Gericke, Anthea McIntyre, Helga Stevens, Ulrike Trebesius

ENF

Dominique Martin

GUE/NGL

Rina Ronja Kari, Patrick Le Hyaric, João Pimenta Lopes, Neoklis Sylikiotis

NI

Lampros Fountoulis

1

0

GUE/NGL

Paloma López Bermejo

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Jf. f.eks. Det europæiske semester 20182017 European Semester: Kommissionens meddelelse om landespecifikke henstillinger, s. 3 og 8: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/2017-european-semester-country-specific-recommendations-commission-recommendations-communication.pdf

Navnlig

Landespecifik henstilling nr. 2 vedrørende Tyskland: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/2018-european-semester-country-specific-recommendation-commission-recommendation-germany-en.pdf

Landespecifik henstilling nr. 2 vedrørende Nederlandene: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/file_import/2018-european-semester-country-specific-recommendation-commission-recommendation-netherlands-en.pdf


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (30.8.2018)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Adina-Ioana Vălean

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at 20,1 % af de samlede forpligtelsesbevillinger i budgetforslaget for 2019 (BF 2019) er klimarelaterede; beklager, at der ifølge den nuværende tendens for Unionens budget – til trods for målet om at afsætte 20 % af Unionens budgetudgifter til håndtering af klimaændringer – kun vil være 19,3 % til rådighed i den nuværende flerårige finansielle ramme; understreger, at alt bør sættes ind på at nå målet på 20 %; understreger, at et passende niveau for finansiel støtte er af afgørende betydning for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer;

2.  noterer sig, at 8,2 % af de samlede forpligtelser har til formål at vende tabet af biodiversitet; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til beskyttelse af biodiversiteten; minder om, at ifølge Kommissionens meddelelse "Et budget for Europa 2020" kræver finansieringen af Unionens biodiversitetsstrategi frem til 2020 og dens mål om at standse og vende tilbagegangen i biodiversiteten i Unionen, at biodiversitetsmålene integreres i hele Unionens budget;

3.  bemærker forhøjelsen på 31,3 mio. EUR i forpligtelser til LIFE (+ 6 %); beklager, at LIFE kun udgør 0,3 % af budgetforslaget for 2019;

4.  noterer sig de foreslåede 68,3 mio. EUR i forpligtelser (+ 2,9 %) og 61,3 mio. EUR i betalinger (+ 9,6 %) til sundhed; beklager, at dette beløb kun udgør 0,04 % af budgetforslaget for 2019 og 1,8 % af udgiftsområde 3 (i forpligtelser);

5.  mener, at midlerne til sundhed bør forhøjes, navnlig dem, der er øremærket til forskning i psykiske sygdomme; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvilke programmer der kunne gennemføres for at øge de beløb, der er øremærket til forskning og udvikling på dette område med henblik på den næste FFR-periode, og til at aflægge rapport til Parlamentet;

6.  noterer sig de foreslåede 297,7 mio. EUR i forpligtelser (+ 6,3 %) og 245,8 mio. EUR i betalinger (- 1 %) til fødevarer og foder; beklager, at dette beløb kun udgør 0,18 % af budgetforslaget for 2019 og 8 % af udgiftsområde 3 (i forpligtelser);

7.  bemærker stigningen i forpligtelserne til EU's civilbeskyttelsesmekanisme (149,6 mio. EUR, + 350 %), som er en hjørnesten i Unionens solidaritet; understreger, at denne stigning er nødvendig, idet budgetforslaget for 2019 omfatter virkningen af Kommissionens forslag om at revidere EU's civilbeskyttelsesmekanisme;

8.  bemærker, at de faste og midlertidige stillinger til Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), der er godkendt inden for rammerne af budgetforslaget for 2019, forbliver uændrede i forhold til 2018-budgettet, mens disse stillinger forhøjes for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) (+ 1)(1) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) (+ 3); understreger, at disse agenturer skal have tildelt flere finansielle og menneskelige ressourcer, hvor det er hensigtsmæssigt, for at kunne opfylde deres mandat og udføre deres opgaver og fremme en videnskabeligt baseret tilgang i Unionen;

9.  konstaterer, at de midlertidige stillinger, der blev godkendt inden for rammerne af 2019-budgetforslaget for ECHA, skal forhøjes med yderligere tre stillinger; påpeger, at en sådan forhøjelse har til formål at bringe ECHA's biocidressourcer tættere på det oprindeligt planlagte niveau og at kompensere for manglende ressourcer i 2018; bemærker imidlertid, at ECHA har fået tildelt yderligere opgaver i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets reviderede direktiv 2008/98/EF(2) (affaldsrammedirektivet), hvortil der i øjeblikket ikke er afsat nogen stillinger eller midler i budgetforslaget for 2019; bemærker endvidere, at der også er taget højde for nye opgaver for ECHA i den forestående omarbejdning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte(3) og i EU's giftinformationscenterordning, og opfordrer til, at der stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for ECHA til at gennemføre disse nye aktiviteter;

10.  fremhæver, at EEA ud over en betydelig forøgelse af dets eksisterende opgaver har fået tildelt nye ansvarsområder, som medfører en stigning i EEA's finansielle og personalemæssige behov, samtidig med at målene om personalenedskæringer og budgetstabilisering respekteres; understreger, at der uden tilføjelser til stillingsfortegnelsen er risiko for en væsentlig forstyrrelse i EEA's kapacitet til at støtte udviklingen og gennemførelsen af miljøpolitikken på EU-plan og på nationalt plan;

11.  bemærker, at EMA er stillet over for en stigende arbejdsmængde og yderligere budgetbehov i 2019 som følge af Det Forenede Kongeriges beslutning om at trække sig ud af Unionen; mener, at der bør gives tilladelse til at afsætte yderligere finansielle ressourcer og personale i en begrænset periode, således at EMA kan overføre og bevare den kritiske viden og de færdigheder, der er nødvendige for fortsat at kunne udføre dets opgaver effektivt og genoptage de aktiviteter, som på nuværende tidspunkt udsættes;

12.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger inden for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed;

13.  minder om, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger inden for miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed bør modtage tilstrækkelige midler i hele deres livscyklus, for at de kan nå deres fulde potentiale;

14.  minder om princippet om ansvarlighed over for skatteyderne og forbrugerne og opfordrer derfor til en stærk årlig budgetdisciplin for at tage behørigt hensyn til borgernes finansielle byrder; understreger, at omkostningseffektiviteten af de nuværende politikker, programmer og foranstaltninger bør gennemgås årligt, og at der om nødvendigt bør træffes passende foranstaltninger.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

6

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Pilar Ayuso, Ivo Belet, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Arne Gericke, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Urszula Krupa, Giovanni La Via, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Michèle Rivasi, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Guillaume Balas, Cristian-Silviu Buşoi, Elena Gentile, Anja Hazekamp, Norbert Lins, Younous Omarjee, Christel Schaldemose, Bart Staes, Keith Taylor, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Olle Ludvigsson

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

EFDD

Piernicola Pedicini

GUE/NGL

Stefan Eck, Anja Hazekamp

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Cristian-Silviu Buşoi, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Giovanni La Via, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Adina-Ioana Vălean

S&D

Guillaume Balas, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Elena Gentile, Karin Kadenbach, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Pavel Poc, Christel Schaldemose, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Margrete Auken, Benedek Jávor, Michèle Rivasi, Bart Staes, Keith Taylor

6

-

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter, Jadwiga Wiśniewska

1

0

GUE/NGL

Younous Omarjee

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

  EFSA har anmodet om en yderligere stilling til at besætte stillingen som chef for EU-agenturernes kontor for støttetjenester i Bruxelles. Finansieringen af denne stilling vil blive delt mellem EU-agenturerne, uden at der kræves et yderligere budget i denne henseende.

(2)

  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 109).

(3)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (25.9.2018)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Jens Geier

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  afviser Rådets nedskæring på 3,61 % i forpligtelsesbevillinger og 0,22 % i betalingsbevillinger på budgetposterne, der henhører under ITRE-udvalgets sagsområder under udgiftsområde 1a i Unionens budget for 2019, i forhold til Kommissionens forslag; noterer sig i Kommissionens forslag forhøjelsen på 3,9 % i forpligtelsesbevillinger og 1,8 % i betalingsbevillinger på de budgetposter, der henhører under ITRE-udvalgets sagsområder under udgiftsområde 1a i Unionens budget, i forhold til 2018; glæder sig over det fokus, som budgettet for 2019 sætter på vækst, innovation, konkurrenceevne, digitalisering, bæredygtighed, klimaforandringer og overgangen til en højeffektiv økonomi baseret på vedvarende energikilder i overensstemmelse med Parisaftalen, samt på den succes, der er opnået med hensyn til unge og kvindelige forskere og iværksættere;

2.  mener, at forskning, SMV'er og konkurrenceevne fortsat vil yde et væsentligt bidrag til jobskabelse og vækst i hele Unionen; mener, at det budget, som er blevet afsat til det succesrige Horisont 2020 og Cosme-programmet i 2019 bør være tilstrækkeligt til at sikre programmernes videreførelse;

3.  understreger nødvendigheden af at udvikle lederskab inden for innovation og banebrydende teknologier; beklager derfor Rådets markante nedskæring af forpligtelsesbevillingerne på 0,3 mia. EUR og betalingsbevillingerne på 18 mio. EUR inden for den fælles strategiske ramme for forskning og innovation, som vil have en voldsom negativ indvirkning på Horisont 2020, og beklager især nedskæringer på de relevante budgetposter, såsom posterne til styrkelse af forskning i fremtidige og fremspirende teknologier og til styrkelse af den europæiske forskningsinfrastruktur, der gør det muligt at forbedre levestandarden, lette adgangen til viden og fremme den sociale og økonomiske udvikling; noterer sig den i Kommissionens forslag foreslåede forhøjelse af forpligtelsesbevillingerne til Horisont 2020 på 8,5 % i det almindelige budget for 2019; minder om den store underfinansiering af Horisont 2020 under FFR 2014-2020, som resulterer i en lavere succesrate (11,6 % og helt ned til 3 % for nogle programmer) for ansøgninger end i den foregående FFR-periode, hvilket betyder, at færre projekter af høj kvalitet inden for forskning og innovation modtager EU-finansiering; gentager derfor sin dybe bekymring med hensyn til det uambitiøse finansieringsniveau for Horisont Europa, som Kommissionen har foreslået for den næste FFR, og agter at sikre minimum 120 mia. EUR i 2018-priser til dette program i løbet af de kommende forhandlinger om FFR 2021-2027 og understreger sin holdning om, at klimarelaterede udgifter i medfør af Parisaftalen bør øges markant i forhold til den nuværende FFR;

4.  mener, at 2019-budgettet bør anvendes til at understøtte alle relevante instrumenter, som har til formål at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, navnlig i de EU-regioner, som halter bagud i økonomisk henseende, idet der bør fokuseres på erhvervsfremme og fremme af digitale færdigheder;

5.  anerkender vigtigheden af og den succes, som kan noteres i forbindelse med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); beklager, at det var nødvendigt at skære midlerne til Horisont 2020 ned med henblik på at sikre yderligere finansiering til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer; understreger, at Unionens almindelige budget ikke bør finansiere nye initiativer på bekostning af eksisterende EU-programmer og -politikker; agter at leve op til de tilsagn, som Parlamentet gav under EFSI-forhandlingerne, med henblik på i videst muligt omfang at mindske indvirkningen på dette program og forhøje bevillingerne til de berørte budgetposter for 2019;

6.  minder om vigtigheden af at fremme omfattende synergier mellem CEF-transport og CEF-digital med henblik på at maksimere den finansielle løftestang til projekter, som har til formål at fremme digitaliseringen af TEN-T-korridorerne;

7.  fremhæver vigtigheden af at fuldende energiunionen og af samtidig at nå de europæiske klimamål ved at opfylde Parisaftalen og FN's mål for bæredygtig udvikling; peger på Europa-Parlamentets krav i betænkningen om hurtigere innovation inden for ren energi (2017/2084 (INI)) om større sammenhæng mellem Unionens forpligtelser i henhold til Parisaftalen og dens finansieringspolitikker for energiunionens fem gensidigt støttende dimensioner; minder i denne forbindelse om det vedtagne princip om "energieffektivitet først" samt Unionens mål om at blive førende inden for vedvarende energi; opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille de nødvendige midler til rådighed til investeringer inden for disse områder samt til bæredygtig udvikling med henblik på at bekæmpe energifattigdom og sikre en retfærdig omstilling og til at sikre industrien lige vilkår i overgangsprocessen til renere produktionsprocesser med henblik på at opnå en kulstoffri økonom i 2050; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens skøn om, at klimaudgifterne vil nå op på 20,1 % i budgettet for 2019, men gentager, at dette forslag kun vil lade 19,3 % af Unionens budget for 2014-2020 blive afsat til klimarelaterede foranstaltninger; mener, at det for at nå disse mål er nødvendigt at opretholde de nødvendige midler til CEF; er bekymret over Rådets markante nedskæring af forpligtelses- og betalingsbevillingerne til programmet CEF-Energi;

8.  er opmærksom på den store betydning af budgetposterne til samfundsmæssige udfordringer og mere specifikt af budgetposten til forbedring af livslang sundhed og velfærd med henblik på at øge levestandarden i Unionen; opfordrer Kommissionen til at opretholde tilstrækkelige midler til sådanne formål og beklager Rådets foreslåede nedskæringer;

9.  understreger betydningen af at nå målene for det digitale indre marked for at forbedre digitaliseringen i Unionen og den digitale inklusion af den europæiske økonomi, den offentlige sektor og borgerne; anerkender i den forbindelse betydningen af initiativer som WIFI4EU; beklager dybt Rådets nedskæring af midlerne til dette initiativ;

10.  understreger, at SMV'er er en vigtig del af den europæiske økonomi, idet de giver ansættelse til et stort antal personer i Unionen, og konstaterer behovet for at skabe et SMV-venligt erhvervsklima samt at støtte SMV-klynger og -netværk; bemærker imidlertid med dyb bekymring Rådets nedskæring af midlerne til SMV-instrumentet, som sender et modstridende signal til europæiske virksomheder;

11.  noterer sig programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP); understreger, at en sådan aktivitet bør tildeles nye midler i betragtning af dens betydelige indvirkning på Unionens budget; er bekymret over Rådets nedskæring af midlerne til CEF og til de europæiske rumprogrammer, såsom lederskab i rummet og Copernicus, med henblik på at finansiere EDIDP, eftersom midler til civile programmer ikke bør trækkes tilbage til fordel for at yde støtte til programmer på forsvarsområdet;

12.  understreger behovet for at reformere den europæiske mobilitetssektor for at opnå en bæredygtig, ren og konkurrencedygtig transport i Unionen samt for at gøre EU's bilindustri klar til fremtiden og nå vores klimamål; understreger derfor, at der er behov for at sikre tilstrækkelige midler til programmer, der støtter mål som CEF-Transport og fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (BCB 2); er således bekymret over Rådets nedskæring af midlerne til disse programmer;

13.  minder om vigtigheden af at sikre tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer til alle de agenturer, som er omfattet af ITRE's sagsområder, for at sikre, at de kan udføre deres opgaver på behørig vis; understreger, at personalenedskæringen på 5 % og omrokeringspuljen ophører med dette almindelige budget, og opfordrer Kommissionen til at afstå fra lignende aktioner i fremtiden; insisterer på, at ressourcerne øges i overensstemmelse med de berørte agenturers øgede opgaver; glæder sig i den forbindelse over stigningen i antallet af ansatte i ENISA og GSA; bemærker med bekymring, at disse forhøjelser er utilstrækkelige, og opfordrer også til en forøgelse af personalet i ACER, hvis de pågældende agenturer skal opfylde deres mandat, herunder behovet for at ansætte og vedligeholde højt specialiserede eksperter og planlægge fremtidige roller og ansvarsområder;

14.  understreger, at Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Unionen ikke forventes at få direkte konsekvenser for programmer, der er omfattet af ITRE's sagsområder, eftersom Det Forenede Kongerige har meddelt, at det vil bidrage til budgetterne for 2019 og 2020;

15.  understreger, at en undladelse af at opfylde sine juridiske og politiske forpligtelser med hensyn til betalingsbevillinger fra Unionens side ville skade dens pålidelighed og få alvorlige negative konsekvenser for tilliden til, at EU-institutionerne er i stand til at udfylde deres rolle, og påpeger, at dette styrkes af det forhold, at EU nærmer sig afslutningen på den nuværende FFR, og at gennemførelsen af de flerårige programmer skal ske hurtigt.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

24.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

39

5

4

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Bendt Bendtsen, José Blanco López, Jonathan Bullock, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Angelo Ciocca, Jakop Dalunde, Igor Gräzin, Rebecca Harms, Barbara Kappel, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Tilly Metz, Nadine Morano, Dan Nica, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Julia Reda, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Evžen Tošenovský, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho, Anna Záborská, Pilar del Castillo Vera

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Amjad Bashir, Michał Boni, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Marisa Matias, Gesine Meissner, Pavel Telička

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Bernd Kölmel

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

39

+

ALDE

Igor Gräzin, Gesine Meissner, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Pavel Telička, Lieve Wierinck

ECR

Bernd Kölmel, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský

EFDD

Dario Tamburrano

PPE

Bendt Bendtsen, Michał Boni, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Françoise Grossetête, Werner Langen, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Hermann Winkler, Anna Záborská

S&D

Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Dan Nica, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Benedek Jávor, Tilly Metz, Julia Reda

5

-

ECR

Amjad Bashir

EFDD

Jonathan Bullock

ENF

Angelo Ciocca, Christelle Lechevalier

S&D

José Blanco López

4

0

ENF

Barbara Kappel

GUE/NGL

Paloma López Bermejo, Marisa Matias, Neoklis Sylikiotis

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (12.7.2018)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Jasenko Selimovic

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) som led i budgetproceduren har ansvaret for budgetposter under afsnit 2 (Det indre marked, erhvervspolitik, iværksætteri og SMV'er), afsnit 14 (Beskatning og toldunion) og afsnit 33 (Retlige anliggender og forbrugere);

2.  understreger, at det indre marked er en af Europas største bedrifter, som har gjort det muligt for personer, varer, tjenesteydelser og kapital at bevæge sig mere frit i Unionen, har styrket EU's bruttonationalprodukt med 1,7 % og har skabt 3,6 millioner nye arbejdspladser siden 1990, og mener derfor, at den fulde gennemførelse af det indre marked bør være en af prioriteterne i 2019-budgettet, da det er afgørende for at gøre Unionen til en mere konkurrencedygtig og dynamisk videnbaseret økonomi til gavn for både dens borgere og virksomheder; understreger i den forbindelse, at der er behov for at gøre Unionen mere konkurrencedygtig, og opfordrer til, at der bevilges et budget, der kan bidrage til at tilpasse aktiviteterne til en digital verden;

3.  minder om, at et sundt og styrket forbrugermiljø er en vigtig faktor i fuldførelsen af det indre marked og for den økonomiske vækst i Europa og understreger, at EU's lovgivning om forbrugerbeskyttelse har givet borgere og virksomheder den nødvendige forudsigelighed og retssikkerhed på en lang række områder såsom flypassagerers rettigheder, forbrugerrettigheder og bekæmpelsen af urimelig handelspraksis og urimelige aftalevilkår;

4.  bemærker samtidig, at flere nylige skandaler har vist, at der stadig findes farlige produkter eller produkter, der ikke opfylder kravene, på EU-markedet, hvilket understreger behovet for at afsætte midler til et mere effektivt og koordineret markedstilsyn og foranstaltninger til sikring af forbrugernes sikkerhed;

5.  glæder sig over, at IMCO's hovedprioriteter på områderne toldunionens funktion, forbrugerbeskyttelse, konkurrenceevne og det indre marked for varer og tjenesteydelser på passende vis er blevet taget i betragtning i forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 (budgetforslag for 2019) og er blevet tildelt tilstrækkelige budgetbevillinger i form af forpligtelsesbevillinger, og opfordrer Rådet til at bekræfte disse bevillinger;

6.  understreger, at politikken for det indre marked bør prioriteres som led i bestræbelserne på at sikre en bedre anvendelse af budgetmidlerne, og at der bør findes tilsvarende besparelser på andre områder for at opfylde udgiftsforpligtelserne;

7.  glæder sig over det øgede niveau af forpligtelsesbevillinger til modernisering af toldunionen til støtte for gennemførelsen af EU-toldkodeksen (kodeksen) og udviklingen af de elektroniske toldsystemer, eftersom den fulde og ensartede gennemførelse af kodeksen er afgørende for en bedre beskyttelse af borgerne og Unionens finansielle interesser, og e-told er den største udfordring i de kommende år for at sikre et mere velfungerende indre marked, og understreger, at en forenkling af toldprocedurerne og en effektiv håndhævelse af toldsystemerne er af afgørende betydning for at bekæmpe svig og styrke konkurrencen;

8.  understreger, at der stadig er en række udfordringer i forbindelse med beskyttelsen af Unionens forbrugere, navnlig for så vidt angår den digitale økonomi og udviklingen af grænseoverskridende detailhandel i EU, og beklager derfor, at bevillingerne til forbrugerprogrammet i budgetforslaget for 2019 ikke er tilstrækkelige; opfordrer derfor til en passende finansiering til forbrugerprogrammet til at fuldføre gennemførelsen af et reelt digitalt indre marked i Europa, til at sikre en høj grad af beskyttelse af forbrugerne, navnlig de sårbare forbrugere, og til at sikre, at nye udfordringer for forbrugerpolitik tages behørigt i betragtning;

9.  understreger betydningen af værktøjer til forvaltning af det indre marked, ikke blot for at sikre en korrekt anvendelse af EU-reglerne, men også for at tilvejebringe bedre information og bistand til forbrugere og virksomheder, og henstiller, at Kommissionen støtter programmer til information om deres rettigheder og passende foranstaltninger, når disse rettigheder overtrædes; opfordrer derfor til at forhøje den relevante budgetpost 02 03 04 for at sikre et mere velfungerende indre marked og navnlig informations- og bistandstjenester;

10.  bemærker, at 91,6 % af borgerne og virksomhederne ikke er bekendt med nogen informations- eller bistandstjeneste på europæisk plan(1), og mener, at det er af afgørende betydning, at forbrugere og virksomheder er opmærksomme på informations- og bistandsredskaberne, navnlig Dit Europa-portalen og Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre, og at der er behov for en betydelig indsats for at øge bevidstheden herom, og forventer derfor en betydelig forøgelse af bevillingerne;

11.  bemærker, at Unionens institutioner allerede er nået uformelt til enighed om Kommissionens forslag til en forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og forventer tilstrækkelige finansieringsbevillinger allerede i 2019 til forberedelsen af portalen;

12.  minder i forbindelse med ikrafttrædelsen den 3. december 2018 af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302(2) Kommissionen om dets tilsagn om senest i marts 2020 at gennemføre en grundig analyse af muligheden for at udvide denne forordnings anvendelsesområde til fuldt ud at omfatte ophavsretligt beskyttet elektronisk leverede tjenesteydelser, herunder audiovisuelle tjenesteydelser, og opfordrer derfor til en tilstrækkelig tildeling af midler til dette formål allerede i 2019;

13.  minder om, at programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) er et vigtigt værktøj til at fremme en iværksætterkultur, støtte eksisterende små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og sikre deres konkurrenceevne, bæredygtighed og vækst, hjælpe dem med at tage den digitale omstilling til sig samt til at fremme udviklingen af det videnbaserede samfund, og forventer, at nedsættelsen af betalingsbevillingerne til Cosme i budgetforslaget for 2019 udelukkende skyldes en detaljeret beregning af udestående beløb foretaget af Kommissionen, eftersom det er af afgørende betydning at undgå flaskehalse og manglende betalinger i forbindelse med foranstaltningerne under Cosme;

14.  glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne i budgetforslaget for 2019 på budgetpost 02 02 01 "Fremme af iværksætterånd og forbedring af EU-virksomheders konkurrenceevne og markedsadgang", men er fortsat bekymret over omfanget af programmerede betalingsbevillinger, da en forbedring af SMV'ers adgang til finansiering fortsat er en vigtig prioritet for IMCO i 2019-budgettet;

15.  glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne i budgetforslaget for 2019 på budgetpost 33 04 01 "Beskytte forbrugernes interesser, forbedre deres sikkerhed og give dem bedre information"; minder om, at det er af afgørende betydning for det digitale indre marked, at gennemsnitsforbrugernes uddannelse og bevidsthed styrkes; opfordrer til en styrkelse af det indre markeds værktøjer, som øger bevidstheden om reglerne for det indre marked; understreger vigtigheden af at fortsætte de finansielle midler til SOLVIT, Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre og Fin-Net;

16.  understreger betydningen af standarder for Unionens konkurrenceevne på markedet; minder om, at passende finansiel støtte er nødvendig for de aktiviteter, der udføres af de europæiske standardiseringsorganisationer;

17.  anmoder om finansiering af alle de pilotprojekter, der blev godkendt af IMCO, og navnlig dem om overvågning af mulig illoyal forbrugerprofilering og prisjusteringer fra luftfartsselskabers side (der undersøger, om luftfartsselskaberne anvender den såkaldte "forbruger profilering" med henblik på at tilpasse billetpriserne), om anvendelse af krav om webtilgængelighed i webredigeringsværktøjer og -platforme som standard (som tilskynder og støtter vedtagelsen af de relevante tilgængelighedskrav i den europæiske standard EN 301 549 V1.1.2 ved at yde tilskud til virksomheder), og om vurdering af de påståede forskelle i kvaliteten af de produkter, der sælges på det indre marked" (der udvikler yderligere relevant forbruger- og markedsrelateret forskning om påstande om to forskellige kvaliteter på det indre marked);

18.  opfordrer Kommissionen til, med hensyn til pilotprojektet om vurdering af de påståede forskelle i kvaliteten af de produkter, der sælges på det indre marked, at sikre, at medlemmer af IMCO er tæt involveret i planlægningen og tilsynet med alle aktiviteter, der vedrører dette pilotprojekt, og gentager, at medlemmernes rolle bør være fremtrædende med hensyn til at informere den brede offentlighed om resultaterne af den endelige betænkning;

19.  understreger nødvendigheden af at koble samtlige programmer vedrørende det indre marked til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(3);

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Pascal Arimont, Dita Charanzová, Carlos Coelho, Sergio Gaetano Cofferati, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Maria Grapini, Liisa Jaakonsaari, Eva Maydell, Marlene Mizzi, Jiří Pospíšil, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Richard Sulík, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Mihai Ţurcanu, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Birgit Collin-Langen, Julia Reda, Marc Tarabella, Matthijs van Miltenburg, Sabine Verheyen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Asim Ademov, Isabella De Monte, Sylvie Goddyn, Nosheena Mobarik

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

34

+

ALDE

Dita Charanzová, Jasenko Selimovic, Matthijs van Miltenburg

ECR

Daniel Dalton, Nosheena Mobarik, Richard Sulík, Anneleen Van Bossuyt

EFDD

Marco Zullo

GUE/NGL

Dennis de Jong

PPE

Asim Ademov, Pascal Arimont, Carlos Coelho, Birgit Collin-Langen, Anna Maria Corazza-Bildt, Eva Maydell, Jiří Pospíšil, Andreas Schwab, Ivan Stefanec, Róża Gräfin von Thun und Hoheinstein, Mihai Turcanu, Sabine Verheyen

S&D

Biljana Borzan, Sergio Gaetano Cofferati, Nicola Danti, Isabella De Monte, Maria Grapini, Liisa Jaakonsaari, Marlene Mizzi, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella

Verts/ALE

Pascal Durand, Julia Reda

3

-

EFDD

John Stuart Agnew

Verts/ALE

Sylvie Goddyn, Mylène Troszczynski

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

2017-oplysninger taget fra "Study on information and assistance needs of businesses operating cross-border within the EU, including gap and cost analysis" (undersøgelse af informations- og bistandsbehov i virksomheder, der opererer på tværs af grænserne i EU, herunder mangel- og omkostningsanalyser), s. 30.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/302 af 28. februar 2018 om imødegåelse af uberettiget geoblokering og andre former for forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted i det indre marked og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og (EU) 2017/2394 og af direktiv 2009/22/EF (EUT L 60 I af 2.3.2018, s. 1).

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).


UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (30.8.2018)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Pavel Telička

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig det foreslåede forslag til budget for EU's transportpolitik under udgiftsområde 1a, afsnit 6 "mobilitet og transport"; insisterer på, at Unionens transportpolitik er afgørende for personers og varers frie bevægelighed, for den globale europæiske integration, for den sociale og territoriale samhørighed i Unionen og for den overordnede konkurrenceevne; understreger derfor, at denne politik har brug for et ambitiøst budget for transportsektoren for at bevare troværdigheden for igangværende projekter, sikre et passende net af infrastrukturer og sikre, at det fungerer korrekt og sikkert, sikre langsigtede investeringer, der styrker de europæiske virksomheder, og mobilisere supplerende privat finansiering;

2.  mener, at Connecting Europe-faciliteten (CEF) er et afgørende instrument, der tilfører en betydelig europæisk merværdi med hensyn til optimering af transportnettet i hele Unionen ved at forbinde og/eller modernisere ny og eksisterende transportinfrastruktur; fremhæver den afgørende rolle, som CEF har spillet i transportsektoren med hensyn til at nå at færdiggøre TEN-T-hovednettet og det samlede net, og påpeger, at CEF med henblik på langsigtet planlægning har brug for en stabil og tilstrækkelig finansiering; beklager, at der tidligere er foretaget budgetnedskæringer på bekostning af CEF, og insisterer på, at eventuelle nye nedskæringer i dette program ikke er acceptable; noterer sig, at Kommissionen for CEF-transport foreslår en stigning på henholdsvis 39,4 % og 5,3 % i henholdsvis forpligtelser og betalinger, og mener i betragtning af, at 2019 er det første år i den nuværende flerårige finansielle ramme, hvor der kan anmodes om yderligere finansiering til projekter, som er påbegyndt mellem 2014 og 2016, at disse beløb er et minimum;

3.  glæder sig over, at der i 2019 overføres 1,7 mia. EUR fra Samhørighedsfonden til programmet CEF-transport; minder om, at disse midler udelukkende øremærkes TEN-T-infrastrukturprojekter i de medlemsstater, der er berettiget til bidrag fra Samhørighedsfonden;

4.  understreger, at Rail Baltica-projektet, som er baseret på den europæiske sporvidde, er et af de vigtigste af denne type projekter i Unionen, men at den foreslåede finansiering er utilstrækkelig; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at EU-finansieringen opretholdes på det hidtidige niveau;

5.  glæder sig over, at der blev iværksat en ny indkaldelse til CEF-transport i maj 2018 til støtte for de politiske retningslinjer under 3. pakke om ren mobilitet, og at yderligere forslagsindkaldelser vil blive iværksat i 2019; minder om den vellykkede indkaldelse med blandet finansiering i 2017 og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gentage en sådan indkaldelse for 2019; understreger igen i år, at det er nødvendigt at sikre komplementariteten mellem CEF og andre fonde, navnlig EFSI til indtægtsskabende projekter, for at maksimere Unionens merværdi i forbindelse med projektfinansiering og udløse yderligere private investeringer i omfattende innovationer som ERTMS og digitale forbedringer; minder samtidig om, at bæredygtig infrastruktur og grænseoverskridende projekter langs TEN-T-korridorerne på området CEF-transport fortsat primært skal finansieres via finansielle tilskud;

6.  minder om de forpligtelser, der følger af Parisaftalen; påpeger, at Europa i nærmeste fremtid vil stå over for stigende udfordringer med hensyn til transport, såsom modvirkning af klimaforandringer og stigende efterspørgsel inden for godstransport, hvilket vil kræve energiomstilling og nye former for mobilitet; minder endvidere om, at der skal afsættes tilstrækkelige midler til at håndtere disse udfordringer, hvis Europa skal forblive inklusivt og konkurrencedygtigt; understreger derfor, at det er af afgørende betydning at støtte og afsætte tilstrækkelige midler til modalskift, til virkeliggørelse af et fælles europæisk jernbaneområde med lave CO2-emissioner, f.eks. ved indførelse af ERTMS, banegodstransport, højhastighedsjernbaner, grænseoverskridende jernbaneforbindelser, til fremme af motorveje til søs og indre vandveje, herunder færger med lave emissioner, for at opnå en bæredygtig transportsektor; understreger endvidere, at en effektiv grøn logistikstyring for alle transportformer i Unionen kan yde et vigtigt bidrag til aflastning af trafikken og reduktion af CO2-emissionerne, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme digitaliseringen af logistik;

7.  minder om vigtigheden af at fremme omfattende synergier mellem CEF-transport og CEF-digital med henblik på at maksimere den finansielle løftestang til projekter, som har til formål at fremme digitaliseringen af TEN-T-korridorerne;

8.  mener, at EU-budgettets bidrag til transportrelaterede EU-agenturer bør afspejle deres opgaver; bemærker, at det budget, der er afsat til EASA, er stabilt, at budgettet for EMSA er øget en smule, og at budgettet for ERA desværre er reduceret i forhold til det foregående regnskabsår; minder om, at ERA's, EASA's og EMSA's kompetencer for nylig er blevet udvidet, hvilket kræver tilstrækkelig finansiering og personale for at sikre en vellykket varetagelse af deres nye ansvarsområder; minder i denne henseende om den meget væsentlige udvikling i EASA-mandatet som følge af den nylige vedtagelse af den reviderede grundforordning, der førte til en række nye kompetencer såsom droner, ATM/ANS, miljø, cybersikkerhed, forskning og international tilstedeværelse, og mener derfor, at budgetforslaget for EASA bør øges i form af menneskelige og finansielle ressourcer, så agenturet råder over tilstrækkelige midler til at opretholde et højt sikkerhedsniveau for Unionens borgere;

9.  minder om, at rumfart er en strategisk sektor for Unionen, at Galileo og EGNOS i vidt omfang bruges i transportsektoren, og at EGNOS har været fuldt operationelt siden 2011 til gavn for alle transportformer; understreger, at Galileo finansieres fuldt ud af EU-budgettet, og at dets fulde udbredelse vil medføre store fordele for EU's økonomi ved at levere reelle tjenesteydelser til virksomhederne og borgerne; bemærker, at Galileo i øjeblikket opererer med 22 satellitter, og at dets fulde udbredelse bør være nået i 2020, når dets 30 satellitter vil være i kredsløb; mener derfor og under hensyntagen til den akutte udfordring med cybersikkerhed, at det er af allerstørste betydning, at der afsættes et passende budget til at sikre de næste satellitopsendelser; fremhæver de grundlæggende opgaver for Det Europæiske GNSS-agentur for så vidt angår Galileo og den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste (EGNOS); mener, at Det Europæiske GNSS-agentur skal råde over tilstrækkeligt personale til at sikre, at programmerne for de europæiske satellitnavigationssystemer (GNSS) fungerer korrekt og kan udnyttes med fordel;

10.  mener, at en forbedring af transportsektorens effektivitet og en reduktion af dens emissioner er indbyrdes afhængige mål, som forskning og innovation i høj grad kan bidrage til at nå med bistand fra de relevante EU-agenturer; noterer sig den foreslåede stabilitet for det budget, der er tildelt under programmet Horisont 2020 til fællesforetagenderne SESAR 2 (både til FoU og til gennemførelsen af lufttrafikstyringssystemet (ATM-systemet)), Shift2Rail, Clean Sky 2 og fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2, men understreger samtidig, at det er vigtigt at sikre en passende finansiering med henblik på disse programmers succes;

11.  mener, at EU-støtte til transportinfrastruktur bør tage hensyn til følgende aspekter:

-  sammenkobling af korridorerne og det samlede net samt grænsekrydsende forbindelser;

-  intermodalitet som grundlag for beslutninger om projekter;

-  interoperabilitet som en betingelse for samfinansiering af transportprojekter;

-  kvaliteten af samfinansierede projekter frem for antallet heraf eller størrelsen;

-  borgernes deltagelse i en gennemsigtig beslutningsproces og overvågning af udviklingen af store projekter med en samlet investering på over 1 mia. EUR;

12.  beklager, at det ikke altid er lykkedes Unionen at kommunikere om de direkte virkninger af dens politikker og finansielle programmer, samt at der mangler en vurdering af disse virkninger; påpeger, at for så vidt angår transportsektoren er den generelle manglende bevidsthed om passagerernes rettigheder i Unionen meget bekymrende, og beklager, at disse regler, navnlig inden for luftfart og jernbanetransport, ikke altid anvendes konsekvent i alle medlemsstater; understreger, at der i en tid, hvor der let kan iværksættes misinformationskampagner, bør afsættes mere støtte til dette område;

13.  understreger, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er nyttige muligheder for Parlamentet til at give et direkte finansielt incitament til initiativer, der støtter dets lovgivningsmæssige arbejde, og for hvilke Kommissionen er direkte ansvarlig; beklager, at resultaterne fra disse projekter og tiltag ikke altid rapporteres konsekvent og anmoder Kommissionen om inden udgangen af mandatet at forelægge dels en grundig analyse af de projekter, der er finansieret under denne valgperiode, dels retningslinjer, der ikke blot afklarer formålet med disse projekter, men også den metode, hvorefter de er udvalgt.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Markus Pieper, Gabriele Preuß, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Janusz Zemke, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jakop Dalunde, Markus Ferber, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, Matthijs van Miltenburg, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Anna Hedh

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

33

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Matthijs van Miltenburg, Dominique Riquet, Pavel Telička

ECR

Kosma Złotowski

ENF

Georg Mayer

PPE

Georges Bach, Wim van de Camp, Deirdre Clune, Markus Ferber, Dieter-Lebrecht Koch, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Henna Virkkunen, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

S&D

Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Ismail Ertug, Maria Grapini, Karoline Graswander-Hainz, Anna Hedh, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Gabriele Preuß, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, István Ujhelyi, Janusz Zemke

VERTS/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

0

-

 

 

3

0

ECR

Jacqueline Foster, Peter Lundgren

EFDD

Daniela Aiuto

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (4.9.2018)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Derek Vaughan

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger betydningen af samhørighedspolitikken som EU's vigtigste investeringspolitik, der bidrager til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem og inden for EU's regioner og forhindrer, at områder sakker bagud, fremmer intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst, skaber nye jobs og bekæmper arbejdsløshed, forbedrer SMV'ernes konkurrenceevne og adgang til globale markeder, fremmer innovation i by- og landområder og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at overgå til en kulstofneutral økonomi; bemærker, at hver enkel euro, der investeres inden for samhørighedspolitikken, har et dokumenteret investeringsafkast på 174 %(1), og at færre investeringer ville betyde mindre vækst og færre arbejdspladser til borgerne; understreger, at samhørighedspolitikken er til gavn for alle medlemsstater; opfordrer til at sikre, at samhørighedsfondene bevarer deres rolle som den vigtigste investeringspolitik i Den Europæiske Union med et budget, som svarer til samhørighedspolitikkens ambitiøse mål;

2.  minder om, at samhørighedspolitikken er et af de vigtigste instrumenter til at tackle de vigtigste prioriteter, der er defineret i Kommissionens budgetforslag for 2019, som består i at opbygge en stærkere og mere modstandsdygtig europæisk økonomi, mindske forskellene inden for EU, skabe arbejdspladser og solidaritet og sikkerhed inden for og uden for EU's grænser samt sikre en korrekt gennemførelse af EU-budgettet; understreger i den forbindelse betydningen af de forpligtelser, der er indgået i henhold til Parisaftalen, og opfyldelsen af EU's klima- og energimål; understreger vigtigheden af at gøre EU-midlerne mere synlige og af at sikre, at resultaterne af samhørighedspolitikken videreformidles på en bedre måde; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at øge kendskabet til de forskellige EU-investeringsmuligheder med henblik på at fremvise innovative projekter og til at udveksle god praksis;

3.  bemærker – i betragtning af underudnyttelsen i de første år af perioden 2014-2020 – med tilfredshed, at gennemførelsen af de nuværende programmer endelig er ved at nå op på fuld hastighed, og at gennemførelsen af betalinger og projektudvælgelsessatsen er forbedret; gør opmærksom på, at forsinkelserne i starten af programmeringsperioden kan resultere i et efterslæb af betalingsanmodninger i 2019; anerkender den indsats, som Kommissionen har gjort for at forhindre, at der opstod et unødvendigt efterslæb; mener, at det er nødvendigt straks at tilvejebringe de nødvendige betalingsbevillinger med henblik på at sikre en gnidningsløs gennemførelse; opfordrer – i betragtning af at visse medlemsstater ifølge nylige rapporter om udbetalinger opdelt efter medlemsstater halter temmelig langt bagud med hensyn til udbetalte midler – Kommissionen til at undersøge manglerne og træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre udnyttelsen af ESI-fondene;

4.  bemærker den foreslåede forhøjelse på 1,1 % i betalingsbevillinger – med nedskæringer på 8,9 % og 3,6 % for henholdsvis Samhørighedsfonden og til det europæiske territoriale samarbejde – samt forhøjelsen på 2,8 % i forpligtelsesbevillinger under udgiftsområde 1b i budgetforslaget for 2019 sammenlignet med det foregående budget; er bekymret for, om disse beløb er tilstrækkelige til at matche tempoet for programgennemførelsen under dette udgiftsområde og til at forhindre, at der igen opstår en ophobning af ubetalte fordringer, hvilket ville undergrave samhørighedspolitikkens troværdighed; understreger derfor, at der er behov for et højere betalingsbevillingsniveau for at vise, at EU er i stand til at opfylde sine forpligtelser og dermed øge dets troværdighed;

5.  minder Kommissionen om forsinkelserne i forbindelse med udpegelsen af nationale forvaltningsmyndigheder; påpeger, at der pr. 31. maj 2018 fortsat skulle udpeges nationale myndigheder i forbindelse med 16 programmer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde aktivt om at færdiggøre udpegningsprocessen snarest muligt for at sikre en smidig gennemførelse af de nuværende programmer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre alt for at øge deres absorptionskapacitet og fremskynde gennemførelsen af projekter, således at de forsinkelser, der er forårsaget af ikkegennemført samhørighedsfinansiering i løbet af det indeværende regnskabsår, begrænses; understreger endnu en gang behovet for at forbedre gennemførelsen af finansieringen og reducere de administrative byrder og opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tættere sammen med Kommissionens arbejdsgruppe for at sikre en bedre gennemførelse og dermed konsolidere forvaltningskapaciteten i forbindelse med samhørighedsfinansiering;

6.  noterer sig forslaget om at øge budgettet til støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) med 80 mio. EUR for perioden 2019-2020, heraf 40 mio. EUR i budgetforslaget for 2019, hvilket bringer den samlede bevillingsramme for støtteprogrammet for strukturreformer op på 222,8 mio. EUR; advarer om, at forhøjelsen bør finansieres ved at anvende det særlige instrument og ikke på bekostning af samhørighedspolitikken; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheder for yderligere synergier og komplementaritet med ESI-fondene og andre EU-programmer vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne, såsom Horisont, f.eks. med henblik på at fremme innovation og digitalisering i landdistrikter og i landdistriktsøkonomier;

7.  noterer sig de overvældende positive virkninger, som samhørighedsfondene har på konfliktområder, herunder Peace-programmet i Nordirland; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte deres støtte til fredsprocessen gennem fortsat finansiering af visse specifikke programmer, såsom Peace-programmet, på betingelser, som skal fastsættes, og med forbehold for de igangværende forhandlinger; påpeger, at midler fra de europæiske territoriale samarbejdsprogrammer, dvs. til grænseoverskridende samarbejde om EU's ydre grænser, også kan være til gavn for udvidelsespolitikken.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pascal Arimont, Mercedes Bresso, Aleksander Gabelic, Michela Giuffrida, Ivan Jakovčić, Louis-Joseph Manscour, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Mirosław Piotrowski, Liliana Rodrigues, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Raffaele Fitto, Elsi Katainen, Tonino Picula, Maria Gabriela Zoană

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

23

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

Raffaele Fitto, Mirosław Piotrowski, Ruža Tomašić

GUE/NGL

Younous Omarjee

PPE

Pascal Arimont, Daniel Buda, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Ramón Luis Valcárcel Siso

S&D

Mercedes Bresso, Aleksander Gabelic, Michela Giuffrida, Louis-Joseph Manscour, Tonino Picula, Liliana Rodrigues, Derek Vaughan, Kerstin Westphal, Maria Gabriela Zoană

VERTS/ALE

Monika Vana

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 19. september 2016 med titlen "Ex post evaluation of the ERDF and Cohesion Fund 2007-13" (SWD(2016)0318).


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (30.8.2018)

til Budgetudvalget

om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Ramón Luis Valcárcel Siso

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over de 60 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 57,8 mia. EUR i betalingsbevillinger, som Kommissionen foreslår i budgetforslaget (BF) for 2019 til udgiftsområde 2, og som udgør en forhøjelse på 1,2 % i forpligtelsesbevillinger og 3,0 % i betalingsbevillinger henholdsvis i forhold til budgettet for 2018; bemærker imidlertid, at denne forhøjelse for så vidt angår EGFL skyldes de lavere formålsbestemte indtægter, som blev anslået at være til rådighed for EGFL i budgetforslaget for 2019 i forhold til 2018-budgettet; anbefaler, at der bør gøres alt for at undgå ophobning af uindfriede betalinger i den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027) (FFR);

2.  fastholder, at det er nødvendigt at afsætte midler til at kompensere for de økonomiske tab, som landbrugerne lider under som følge af markedskriser og sundhedsmæssige eller plantesundhedsmæssige kriser såsom xylella fastidiosa, og gentager, at det er nødvendigt at anvende de disponible margener under udgiftsområde 2 i kombination med udgiftsområde 3 til dette formål; fastholder, at kompensation for udryddelse også bør omfatte genoprettelse af landbrugsøkosystemer, herunder af jorden, og etablering af en robust biologisk mangfoldighed, navnlig sikring af genetisk mangfoldighed af plantemateriale, hvilket ideelt set indbefatter tolerance eller resistens over for sygdomme; mener, at et af formålene med eventuel støtte bør være at sikre afbalancerede og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer og landskaber, der er mindre udsatte for fremtidige angreb;

3.  insisterer på, at enhver indtægt i EU-budgettet, der stammer fra formålsbestemte indtægter eller tilbagebetalinger fra uregelmæssigheder fra landbruget i tidligere år, skal blive under udgiftsområde 2;

4.  opfordrer til, at der øremærkes yderligere finansiering til sektoren for olivendyrkning og olivenolie for at udligne de tab, som landbrugerne har lidt som følge af xylella fastidiosa-udbruddet, og til at optrappe de forebyggende foranstaltninger i Europa samt at omstrukturere sektoren og konsolidere den videnskabelige forskning i patogenet og dets bærere;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til rettidigt at overvåge landbrugsprodukternes prisudsving, som har skadelige virkninger på landbrugernes indtægt, og til at reagere omgående og effektivt, når det er nødvendigt;

6.  understreger, at det er afgørende, at de midler, der er øremærket til forskning i landbrugsfødevaresektoren, navnlig fra Horisont 2020-budgettet, forbliver fuldt tilgængelige som sådan med henblik på at stimulere og fremme innovation og intelligente løsninger inden for landbrugssektoren og udvikling af landdistrikter, således som det er tilfældet med midler fra Connecting Europe-faciliteten (CEF) med henblik på at muliggøre etablering af bredbånd i landdistrikterne; understreger betydningen af den praktiske anvendelighed af resultaterne på bedriftsniveau og den rolle, som landbrugskonsulenttjenester spiller; bemærker, at integrerede "intelligente" løsninger – såsom intelligente landsbyer, præcisionslandbrug, digitalisering, den fælles og cirkulære økonomi og sociale initiativer – kan bidrage til landbruget og den generelle velfærd i landdistrikterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge finansieringen af "intelligente" tilgange i lyset af reformen af den fælles landbrugspolitik og Cork 2.0-erklæringen; fremhæver, at disse "intelligente" løsninger bør bevare sammenhængen med miljø-, klima- og biodiversitetspolitiske mål og sikre et tæt samarbejde med relevante interessenter fra alle medlemsstater; understreger betydningen af at investere i præcisionslandbrug med henblik på at strømline produktionsmetoder og reducere tab og skabe incitamenter og støtte initiativer, der er skræddersyet til behovene hos små bedrifter uden stordriftsfordele, således at de kan drage fordel af nye teknologier;

7.  understreger, at oplagringsprogrammer har vist sig at være effektive i krisetider, og at en reduktion af de finansielle ressourcer, der øremærkes i planlægningsprocessen, ville virke mod hensigten;

8.  beklager de bebudede nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik i Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme; påpeger især, at landbrugspolitikken er en fælles politik, og at nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik vil få uforholdsmæssige virkninger, da de ikke kan erstattes af nationale midler på grund af statsstøttereglerne;

9.  glæder sig over den forhøjelse af bevillinger, som Kommissionen har foreslået til producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, og understreger deres voksende bidrag til at genskabe balancen i forhandlingspositionen i fødevareforsyningskæden og understreger fortsat behovet for at finansiere foranstaltninger, der kan øge antallet af medlemmer af blandt landbrugsproducenterne;

10.  understreger betydningen af at kortlægge støtteforanstaltninger, der kan konsolidere landbrugernes rolle i forsyningskæden, samt nye måder at fremme landbrugsorganisationer på;

11.  beklager, at støtteforanstaltningerne i forbindelse med den russiske embargo ikke er blevet forlænget, idet mange EU-producenter, navnlig i mælkesektoren og i frugt- og grøntsagssektoren, stadig påvirkes negativt, uden at de selv har begået fejl, eftersom landbrugerne ikke kan blive holdt ansvarlige for Unionens diplomatiske politik; opfordrer derfor til, at foranstaltningerne til støtte for landbrugsproducenterne opretholdes på det nuværende niveau, hvor der fortsat er markedsvanskeligheder som følge af det russiske forbud; opfordrer endvidere til at oprette en ny krisereserve, der ikke er afhængig af en årlig ordning for finansiel disciplin, således at den kan reagere rettidigt på krisesituationer, der opstår; anerkender, at visse medlemsstater, der ikke har haft handelsforbindelser med Rusland, er blevet indirekte berørt af embargoen, og fastholder, at støtte også skal dække tab som følge af oversvømmelsen af markederne med produkter, der var bestemt til det russiske marked;

12.  glæder sig over de øgede bevillinger, som Kommissionen har foreslået for salgsfremmende foranstaltninger, hvilket bekræfter effektiviteten af de forbedringer, som den seneste reform har foretaget; mener, at salgsfremmende foranstaltninger er afgørende for at øge andelen af EU's eksport på markeder over hele verden og for at imødegå de restriktioner, som visse tredjelande har indført på EU-produkter, f.eks. den russiske embargo eller den nylige amerikanske beslutning om indførelse af antidumping- og udligningstold på importen af modne spanske oliven;

13.  peger på virkningerne af den ekstreme tørke, der har påvirket medlemsstaterne i de seneste måneder og forårsaget betydelige tab for landbruget og bragt et stort antal virksomheder i fare, og fremhæver i den forbindelse behovet for at garantere særlige støtteforanstaltninger med henblik på at hjælpe de værst ramte landbrugere;

14.  glæder sig over Europa-Kommissionens tilsagn om at opretholde det nuværende finansieringsniveau for biavlssektoren, som er af afgørende betydning for at kunne dække udgifterne til de nationale programmer;

15.  glæder sig over de øgede bevillinger til forskning og udvikling inden for landbrug under Horisont 2020;

16.  advarer om, at mange europæiske producenter vil komme under yderligere finansielt pres, hvis en frihandelsaftale med Mercosur-landene ikke yder tilstrækkelig beskyttelse til følsomme sektorer i Unionens landbrug;

17.  mener, at Unionen kan yde et afgørende bidrag til fremme af sunde kostvaner på grundlag af bæredygtig produktion, især blandt børn, og mener derfor, at det er afgørende fuldt ud at anvende de lofter, der er fastsat for Unionens skoleordninger i den nuværende forordning; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres nationale programmer med henblik på at sikre fuld udnyttelse af de maksimale disponible bevillinger (250 mio. EUR for Unionen);

18.  noterer sig de nylige overførsler fra første til anden søjle, som Frankrig, Litauen og Nederlandene har besluttet, og som har ført til et fald i bevillingerne til direkte betalinger i BF 2019;

19.  bekræfter på ny skolefrugt- og skolegrøntsagsordningens afgørende betydning, navnlig i betragtning af det nuværende niveau for fejlernæring af børn i Unionen; opfordrer derfor Kommissionen til at mindske bureaukratiet og understreger behovet for at fremme sunde kostvaner hos børn og forbrug af økologisk frugt og grønt;

20.  beklager den utilstrækkelige gennemførelse af betalinger til unge landbrugere i de seneste år og opfordrer medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af disse bevillinger i det følgende år med henblik på at fremme generationsskifter og undgå koncentration af jord og land grabbing; påpeger, at manglen på arbejdstagere i landbruget er en faktor, der begrænser landbrugssektorens udvikling, og understreger behovet for støtteforanstaltninger med henblik på at tiltrække arbejdstagere til landbrugssektoren;

21.  fremhæver betydningen af forpligtelserne og udgifterne til udvikling af landdistrikterne og deres potentiale for at skabe økonomisk aktivitet og beskæftigelse i især fjerntliggende områder præget af høj arbejdsløshed, navnlig for de yngre generationer; fastholder, at de initiativer, der er rettet mod unge landbrugere, herunder regionsspecifikke programmer, bør opretholdes, hvilket vil støtte innovation og den nødvendige fornyelse af produktionen; mener, at støtte til unge bør fokusere på deres nuværende behov og samtidig undgå at tilskynde dem til at påtage sig for stor gæld;

22.  bemærker, at adgangen til finansieringsinstrumenter til støtte for landbrugsbedrifternes investeringer bør tilpasses bedre til investeringsbehovene og de højere risikoprofiler for nytilkomne;

23.  anmoder om, at bevillingerne til POSEI-programmerne fastholdes på det maksimale niveau, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning, især da disse programmer er relevante for landbrugsproducenternes modstandsdygtighed, og fremhæver den skrøbelige økonomiske situation i regionerne i den yderste periferi, som stadig er hårdt ramt af krisen, samt de strukturelle ulemper, der er omhandlet i artikel 349 i TEUF (fjern beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomisk afhængighed af nogle få produkter);

24.  understreger betydningen af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for innovation inden for landbruget og udviklingen af landdistrikter: anmoder om fortsat støtte til igangværende og nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

25.  er dybt bekymret over de nedskæringer i den fælles landbrugspolitik, som fremgår af Kommissionens forslag for 2021-2027, og især for regionerne i den yderste periferi og POSEI;

26.  beklager den betydelige nedskæring af budgetposten for den frivillige ordning for koblet støtte, da koblet støtte er et vigtigt redskab til at bevare afgrøder, der er forbundet med flere landbrugsmæssige og miljømæssige fordele;

27.  udtrykker sin tilfredshed med stigningen på 25 % i bevillingerne til bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrsangreb, da Unionen står over for betydelige risici og et større antal udbrud.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

2

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Daniel Buda, Jacques Colombier, Michel Dantin, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Franc Bogovič, Michela Giuffrida, Karin Kadenbach, Elsi Katainen, Momchil Nekov, Annie Schreijer-Pierik, Ramón Luis Valcárcel Siso

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

36

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Ulrike Müller

ECR

Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Laurenţiu Rebega

EFDD

Giulia Moi, Marco Zullo

ENF

Jacques Colombier, Philippe Loiseau

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Esther Herranz García, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Ramón Luis Valcárcel Siso

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Michela Giuffrida, Karine Gloanec Maurin, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Maria Gabriela Zoană

Verts/ALE

Martin Häusling, Bronis Ropė

2

-

EFDD

John Stuart Agnew

GUE/NGL

Anja Hazekamp

3

0

ALDE

Jan Huitema

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Fiskeriudvalget (31.8.2018)

til Budgetudvalget

om den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Alain Cadec

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  bemærker, at de finansielle ressourcer i den fælles fiskeripolitik (FFP) samt de obligatoriske bidrag til regionale fiskeriforvaltningsorganisation og til aftaler om bæredygtigt fiskeri er koncentreret omkring sektion III og under afsnit 11: "Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) i budgettet;

B.  bemærker, at det centrale formål med den fælles fiskeripolitik er at skabe balance mellem levedygtigheden af en sektor, der er af strategisk økonomisk betydning for Den Europæiske Union – en sektor, som bidrager til fødevareforsyningen, beskæftigelsen og den økonomiske og sociale samhørighed i kystområderne og regionerne i Unionens yderste periferi – og behovet for at bevare de marine økosystemer ved at udvikle et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri;

1.  insisterer på, at EU-budgettet for 2019 bør indeholde et passende niveau af forpligtelses- og betalingsbevillinger for at imødekomme behovet for finansiering af den fælles fiskeripolitik; mener, at passende og tilgængelige midler til fiskeriet er nødvendige for at sikre langsigtede investeringer med henblik på at gennemføre den fælles fiskeripolitik fuldt ud og sikre bæredygtigheden af europæisk akvakultur og fiskeri;

2.  understreger, at fiskerisektoren er stærkt koncentreret i bestemte regioner, der er stærkt afhængige af fiskeri, og at fiskeriet, navnlig lokalt kystfiskeri, bidrager til den socioøkonomiske og kulturelle struktur i mange kystområder og regioner i den yderste periferi og på mange øer;

3.  bemærker, at bevillingerne til 2019-budgettet, i betragtning af at over 60 % af de fiskeriprodukter, der forbruges i EU, kommer fra internationale farvande og tredjelandes eksklusive økonomiske zoner, skal være tilstrækkelige, navnlig som følge af at protokollerne, der er indgået med Mauretanien og Senegal, skal fornyes i 2019;

4.  mener, at den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik gør det vigtigt, at der udarbejdes realistiske budgetoverslag med henblik på finansiering af bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande;

5.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af EHFF for 2014-2020 stadig er utilfredsstillende fire år efter vedtagelsen heraf den 15. maj 2014, eftersom kun 4,5 % af budgettet er blevet gennemført indtil nu (en del af EHFF under delt forvaltning); håber, at graden af gennemførelse af EHFF stiger på sigt og understreger, at det lave gennemførelsesniveau til dels skyldes bureaukratiske begrænsninger på nationalt plan og EU-plan samt manglende ambitioner i medlemsstaterne, navnlig når det drejer sig om at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af landingsforpligtelsen; påpeger, at der vil være behov for midler til at støtte fiskerisektoren, mens landingsforpligtelsen indføres;

6.  understreger, at det er nødvendigt at bibeholde tilstrækkelige finansielle bevillinger til samfinansierede aktiviteter for at give sektorerne for kystfiskeri, ikkeindustrielt fiskeri og lystfiskeri mulighed for at opnå finansiering; mener endvidere, at det er særlig vigtigt at afsætte passende midler til modernisering af fiskeriinfrastrukturen; mener, at medlemsstaterne med udgangspunkt i den overordnede ramme, som EHFF fremmer, er nødt til at fastlægge deres finansieringsprioriteter på en sådan måde, at de imødegår de særlige problemer inden for disse sektorer;

7.  fremhæver den betydning, som fiskeriets sociale og økonomiske dimension har for lokalsamfundene og visse hav- og kystregioner; anerkender nødvendigheden af at opretholde tilstrækkelige finansielle midler til at gøre det muligt for kystnære, ikkeindustrielle flådesektorer at opnå finansiering;

8.  understreger, at videnskabelige data er afgørende for bedre at forstå, hvordan de marine økosystemer fungerer, hvilket er en uomgængelig forudsætning for at opnå det størst mulige bæredygtige udbytte af fiskeriet; minder om, at det er nødvendigt at forbedre indsamlingen af videnskabelige data og at fremme samarbejde og udveksling af videnskabelige data mellem hav- og fiskerisektoren på den ene side og det videnskabelige samfund på den anden side; påpeger, at det er nødvendigt at indsamle videnskabelige data om virkningerne af det rekreative fiskeri på fiskebestandene;

9.  gentager, at det er vigtigt at udarbejde grundige og uafhængige videnskabelige udtalelser, når fiskeressourcernes tilstand vurderes, så der kan træffes forvaltningsbeslutninger, som gør det muligt at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY); opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende EHFF-midler til indsamling af videnskabelige data, hvilket er en vigtig opgave, der gør det muligt at træffe rationelle og videnskabeligt baserede beslutninger om fiskeripolitikspørgsmål;

10.  understreger betydningen af overvågningen af fiskeriaktiviteter, som er én af hjørnestenene i den fælles fiskeripolitik; mener, at denne aktivitet fortsat bør modtage EU-midler, og at medlemsstaterne bør øge deres bestræbelser på at anvende disse midler;

11.  understreger, at det er vigtigt at opretholde det nuværende finansieringsniveau for EU-Fiskerikontrolagenturet for at sikre, at det kan udføre sine inspektions- og overvågningsopgaver inden for fiskeriet på en korrekt måde; opfordrer til, at agenturets rolle styrkes i fremtiden med henblik på at gøre det muligt at nå den fælles fiskeripolitiks mål, og for at agenturet kan intensivere sine aktiviteter vedrørende forvaltningen af fiskerflåder og tilsynet med overvågningsprocedurerne;

12.  bemærker, at en af udfordringerne for fiskeriet er et generationsskifte, og at dette først og fremmest bør fremmes ved hjælp af særlige politiske foranstaltninger og finansielle støtteforanstaltninger med henblik på at tilskynde unge til at arbejde i sektoren og tilbyde dem vilkår, der svarer til vilkårene inden for andre økonomiske sektorer, navnlig i regionerne i den yderste periferi;

13.  understreger behovet for at anvende EHFF og andre EU-finansieringsordninger med henblik på at lette unges adgang til job i fiskerisektoren;

14.  er af den opfattelse, at brexit ikke må bruges som en undskyldning for at reducere midlerne; mener, at Den Europæiske Union skal finde de nødvendige ressourcer til at finansiere den fælles fiskeripolitik på en ordentlig måde.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

29.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, Richard Corbett, João Ferreira, Mike Hookem, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Annie Schreijer-Pierik, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ole Christensen, Rosa D’Amato, Seán Kelly, Francisco José Millán Mon, Nosheena Mobarik

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE

António Marinho e Pinto

GUE

João Ferreira

PPE

Alain Cadec, Carlos Iturgaiz, Seán Kelly, Werner Kuhn, Gabriel Mato, Annie Schreijer-Pierik, Jarosław Wałęsa

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Ole Christensen, Richard Corbett, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas

VERTS/ALE

Ian Hudghton

1

-

EFDD

Mike Hookem

3

0

ECR

Nosheena Mobarik, Remo Sernagiotto, Peter van Dalen

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (4.9.2018)

til Budgetudvalget

om den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at Erasmus+ fortsat er et meget værdsat og meget populært program til fremme af læringsmobilitet blandt unge, hvilket fremgår af omfanget af modtagne ansøgninger, som overstiger de disponible midler; beklager dybt, at forslaget til budget 2019 for Erasmus+ ligger et godt stykke under Parlamentets forventninger, idet det ikke overstiger de programmerede beløb under den nuværende FFR, herunder ved at stille de resterende supplerende midler til rådighed for det program, der blev aftalt i forbindelse med revisionen af FFR; opfordrer derfor til en stigning på 20 % i finansieringen over budgetforslaget for 2019 (BF 2019) på tværs af alle fire budgetposter under Erasmus for at imødekomme de aktuelle behov, imødekomme borgernes forventninger til programmet og give europæiske unge den fremtid, som de forventer af EU; gentager i den forbindelse sin støtte til en tredobling af midlerne til Erasmus+ i den næste FFR og dens planer om at bekæmpe denne stigning;

2.  gentager sin bekymring over, hvordan det europæiske solidaritetskorps oprindeligt blev oprettet uden retsgrundlag og uden en selvstændig budgetpost; er desuden utryg ved, at den endelige afgørelse om finansieringskilder for korpset – med undtagelse af bestemmelsen om Erasmus+-programmet – er blevet overladt til den årlige budgetprocedure; bekræfter, at den vil granske ændringsskrivelsen fra Kommissionen med stor omhu for at sikre, at trilogaftalen overholdes fuldt ud;

3.  fremhæver værdien af Et Kreativt Europa med hensyn til at støtte til EU's audiovisuelle og kulturelle sektorer, og insisterer på, at finansieringsniveauet skal svare til ambitionerne i programmet; noterer sig med hensyn til Media-delprogrammet, at budgettet for at kunne finansiere alle projekter af høj kvalitet skal forhøjes med ca. 44 %; opfordrer derfor til en betydelig finansieringsforøgelse på 22 % i budgetforslaget for 2019 med henblik på at gøre noget ved den lave procentdel af ansøgninger, der imødekommes, at styrke støtten til netværket for europæiske biografaktører samt at integrere – og finansiere – den vellykkede forberedende foranstaltning vedrørende undertekstning af kulturelt indhold uden at bringe finansieringen af de centrale aktioner i fare; gentager, at både kulturdelprogrammet og det tværfaglige delprogram fortsat er kronisk underfinansierede, og anmoder om en finansieringsforøgelse på mindst 10 % i budgetforslaget for 2019 på begge poster; foreslår med hensyn til kulturdelprogrammet yderligere 3 mio. EUR i støtte i budgetforslaget for 2019 – ud over stigningen på 10 % – for at styrke de allerede vellykkede, men i øjeblikket begrænsede, forsøgsforanstaltninger vedrørende kunstneres og kulturarbejderes individuelle mobilitet som forberedelse til det næste "Et Kreativt Europa"-program;

4.  glæder sig over at konstatere, at det nye programforslag gør det muligt at støtte mediepluralisme og mediefrihed samt mediekendskab under det tværfaglige delprogram; anmoder i mellemtiden om, at budgetposten vedrørende digitalt indhold samt AV-industrien og andre medieindustrier (09 02 05) styrkes for at sætte skub i bestræbelserne på at bekæmpe falske nyheder via øget mediekendskabsarbejde og ved at yde direkte støtte til organisationer, der overvåger og fremmer mediefrihed og -pluralisme;

5.  glæder sig over inddragelsen af støtte til musiksektoren i det nye "Et Kreativt Europa"-program; bemærker, at dette bygger på pilotinitiativets succes i Kommissionen og den forberedende foranstaltning "Music Moves Europe", som udvalget har foreslået;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en fuldstændig gennemgang – som skal forelægges for Parlamentet – af alle aktiviteter under budgetposten "Multimedieaktiviteter" for at sikre, at de opfylder deres vigtigste mål; opfordrer til yderligere 4,2 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i 2019 for at sikre det vigtige arbejde inden for rammerne af Euranet Plus i den resterende del af FFR-perioden; påpeger atter, at netværkets nuværende "fra hånden til munden-eksistens" er uholdbar, hvilket nødvendiggør en langsigtet løsning; bemærker, at finansieringsmålet for Euranet Plus fra 2020 og fremover er 8,4 mio. EUR om året;

7.  fremhæver værdien af Europa for Borgerne med hensyn til at øge borgernes forståelse af EU og fremme en følelse af medborgerskab; insisterer på, at de planlagte nedskæringer i programmet for at finansiere det forbedrede europæiske borgerinitiativ trækkes tilbage; beklager dybt, at det lovgivningsmæssige forslag til det nye ECI ikke udspecificerer den budgetmæssige indvirkning på Europa for Borgerne, hvilket betyder, at lovgiveren mangler væsentlige oplysninger; anmoder ud over en genoprettelse af disse midler på budgetposten om en stigning på 10 % i budgetforslaget for 2019 – baseret på tallene i den nuværende FFR-programmering – til at sikre den nødvendige minimumsforøgelse af et program, som er kronisk underfinansieret, og som har svært ved at opnå tilfredsstillende succesrater og ikke opfylder ansøgernes forventninger;

8.  minder om, at Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union skaber særligt akutte udfordringer for Europaskolerne, navnlig i betragtning af størrelsen af den engelske afdeling (ca. 21 % af samtlige elever) og omfanget af engelsk som andetsprog (61 % af alle elever i skoleåret 2016-2017); mener, at der stadig er betydelige budgetmæssige og uddannelsesmæssige spørgsmål med hensyn til den langsigtede ydelse af førsteklasses engelsksproget undervisningsmateriale og den fortsatte anerkendelse af den europæiske studentereksamen i Det Forenede Kongerige, uanset bestemmelserne i artikel 120 i udkastet til udtrædelsesaftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen og Europaskolernes Øverste Råd til at aflægge rapport til Udvalget om Kultur og Uddannelse om deres langsigtede planer til at tackle udfordringerne i forbindelse med brexit;

9.  minder om, at kultur- og uddannelsesrelaterede projekter støttes gennem en række forskellige EU-programmer og -instrumenter, navnlig ESI-fondene, EFSI og Horisont 2020; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre synergierne på tværs af programmerne for at opnå en effektiv udnyttelse af midlerne; opfordrer navnlig Kommissionen til fuldt ud at udnytte de potentielle synergieffekter mellem de forskellige EU-programmer såsom Horisont 2020, Connecting Europe-faciliteten, Erasmus+, EaSI, programmet Et Kreativt Europa og Cosme, EFSI og ESI-fondene til at støtte flere projekter inden for de kulturelle og kreative erhverv;

10.  fremhæver potentialet i pilotprojekter og forberedende foranstaltninger (PPPA'er) som redskaber til at teste tiltag på Unionens politikområder og introducere nye innovative initiativer, som kan udvikle sig til at blive langsigtede EU-foranstaltninger; understreger, at en række PPPA'er, der er foreslået af udvalget i den nuværende valgperiode, har vist sig at være meget vellykkede, hvilket baner vejen for udformningen af den nye generation af uddannelses- og kulturprogrammer; beklager, at Kommissionens foreløbige vurdering af PPPA efterlader meget begrænset tid til, at de rådgivende udvalg i Parlamentet kan tage stilling til bedømmelser og bemærkninger; beklager endvidere, at Kommissionens bedømmelser og bemærkninger i nogle tilfælde ikke er fuldt ud objektive, og at de synes at være påvirket af institutionelle eller personlige præferencer; minder om, at manglende gennemførelse af en PPPA inden for Kommissionen aldrig kan retfærdiggøre en lav vurdering;

11.  opfordrer indtrængende Budgetudvalget til at revidere proceduren for at håndtere og træffe afgørelse om pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som på nuværende tidspunkt mangler gennemsigtighed og ikke giver tilstrækkelig plads til, at individuelle rådgivende udvalg kan forme de politiske prioriteter for PPPA inden for deres respektive kompetenceområder; anmoder Budgetudvalget om at engagere sig mere aktivt i de individuelle rådgivende udvalg inden afstemningen om PPPA-pakken og overveje, hvordan det kan uddelegere større ansvar til de rådgivende udvalg – eventuelt gennem en ikke-bindende finansiel ramme for hvert udvalg på grundlag af Parlamentets prioriteringer og tidligere udgifter på det relevante politikområde blandt andre kriterier – med henblik på vedtagelse af deres egne prioriterede PPPA'er; foreslår, at en sådan fremgangsmåde kan bidrage til at imødekomme Kommissionens kritik i forbindelse med udbredelsen af PPPA-forslag i de senere år ved at fremme en mere fokuseret, prioritetsbaseret metode i udvalgene.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

5

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Morten Messerschmidt, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Norbert Erdős, Dietmar Köster, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Michel Reimon, Remo Sernagiotto

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Mark Demesmaeker

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

17

+

ALDE

Morten Løkkegaard

PPE

Andrea Bocskor, Norbert Erdős, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Michaela Šojdrová, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Dietmar Köster, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward

VERTS/ALE

Michel Reimon

5

-

ECR

Mark Demesmaeker, Emma McClarkin, Morten Messerschmidt, Remo Sernagiotto

ENF

Dominique Bilde

-

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (4.9.2018)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Kostas Chrysogonos

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over forhøjelsen (+ 6,7 % i forhold til 2018) af forpligtelsesbevillingerne for udgiftsområde III (Sikkerhed og medborgerskab) fra 3,49 mia. EUR i 2018 til 3,73 mia. EUR i 2019; fremhæver, at denne forhøjelse kræver, at loftet for udgiftsområde III hæves med mere end 25 % for at supplere det med 927,5 mio. EUR i 2019 (+ 10 % i forhold til 2018); bemærker, at dette er det femte år i træk, at fleksibilitetsinstrumentet er blevet anvendt til støtte for foranstaltninger, der har været under gennemførelse siden 2015; opfordrer derfor Kommissionen til som led i den nye flerårige finansielle ramme efter 2020 at etablere en permanent og bæredygtig mekanisme til finansiering af migrations- og sikkerhedsmæssige foranstaltninger og til kun at anvende fleksibilitetsmekanismer til finansiering af reelt uforudsete kriser;

2.  understreger, at det fortsat skal være en af Unionens topprioriteter at håndtere intern sikkerhed, og understreger den rolle, som Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) spiller som det vigtigste finansielle instrument til støtte for medlemsstaterne på sikkerhedsområdet, herunder bekæmpelse af terrorisme og radikalisering, alvorlig og organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet; bemærker imidlertid afbalanceringen af forpligtelsesbevillinger mellem ISF og Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) til fordel for sidstnævnte efter resultatet af midtvejsgennemgangen af de to fonde; glæder sig over den meget markante stigning i forpligtelsesbevillingerne til AMIF på 401,7 mio. EUR (+ 56 % i forhold til 2018) med henblik på at finansiere den nye Dublinlovgivning (forudsat at den vedtages inden udgangen af 2018); opfordrer i den forbindelse Kommissionen til under alle omstændigheder at prioritere omfordelinger i 2019 og glæder sig endvidere over den finansielle ramme på 175 mio. EUR til Grækenland, navnlig i betragtning af at det humanitære nødhjælpsinstrument ophører den 1. januar 2019;

3.  opfordrer Kommissionen til at forhøje antallet af budgetposter under AMIF for at gøre det lettere at gennemskue, hvordan de finansielle midler, der afsættes til de forskellige målsætninger og dermed til disse budgetposter, vil blive anvendt; opfordrer især Kommissionen til at holde udgifterne til styrkelse af retfærdige hjemsendelsesstrategier adskilt fra udgifterne til lovlig migration og fremme en effektiv integration af tredjelandes statsborgere i alle fremtidige budgetforslag; mener, at der, for så vidt angår AMIF, bør gives prioritet til projekter, der støtter asylansøgere og integration af migranter og flygtninge; anerkender i den forbindelse de positive bidrag fra regionale og lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer; understreger navnlig den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller med hensyn til at redde migranters og asylansøgeres liv ved de ydre grænser samt med hensyn til at beskytte, fremme og gennemføre deres rettigheder; anmoder derfor Unionen og medlemsstaterne om at støtte civilsamfundet og de aktioner, som udføres af civilsamfundsorganisationer, herunder ved at give dem direkte adgang til AMIF;

4.  glæder sig over opstillingen af et budget på 4,9 mio. EUR til Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), der skal retsforfølge kriminalitet mod Unionens finansielle interesser på tværs af grænserne (BFI-kriminalitet); beklager en kontraproduktiv nedskæring af forpligtelsesbevillingerne til programmet for retlige anliggender på 2,5 mio. EUR (- 5,4 % i forhold til 2018); udtrykker sin bekymring over, at en sådan nedskæring er uholdbar i betragtning af den operationelle vækst og de politiske prioriteter inden for sikkerhed og retfærdighed, herunder inden for terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet;

5.  beklager den foreslåede nedskæring af budgettet og stillingsfortegnelsen for Eurojust i forhold til andre agenturer på området for retlige og indre anliggender (RIA-agenturer), som bevirker, at Unionen standser på halvvejen i sine bestræbelser på at bekæmpe aktuelle sikkerhedstrusler, eftersom det ikke giver mulighed for at foretage en effektiv juridisk opfølgning; bemærker, at Eurojust er det eneste EU-organ, som er i stand til at garantere dette gennem samordning og samarbejde mellem efterforskningsmyndigheder i bekæmpelsen af terrorisme, cyberkriminalitet, migrantsmugling og organiseret kriminalitet; understreger, at tildelingen af tilstrækkelige finansielle midler til Eurojust er en væsentlig forudsætning for, at det kan fungere efter hensigten og udvikle alle sine strategiske og operationelle aktiviteter med henblik på at imødegå de øgede arbejdsopgaver og koordineringsaktiviteter samt for at undgå negative indvirkninger på dets operationer; opfordrer derfor indtrængende til at styrke Eurojust med et budget for 2019 på 41,2 mio. EUR og i alt 217 stillinger; understreger behovet for at matche Eurojusts budgetmæssige behov med en realistisk prognose i FFR for perioden efter 2020 i overensstemmelse med Parlamentets holdning vedrørende behovet for at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed i FFR for perioden efter 2020 til RIA-agenturer med henblik på at undgå systematisk anvendelse af fleksibilitetsbestemmelserne i FFR hvert år;

6.  glæder sig over, at det foreslåede finansieringsniveau for Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) stemmer overens med agenturets oprindelige anmodning til Kommissionen; forventer, at Kommissionen vil fremlægge et ændringsbudget, som skal øge finansieringen til operationer, hvis den operationelle støtte, som medlemsstaterne anmoder om, øges i 2019;

7.  påpeger, at 2019 vil blive et udfordrende år for Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) i betragtning af den betydelige forøgelse af de opgaver og det budget, som agenturet er blevet tildelt, og at det vil have behov for tilstrækkelige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver i overensstemmelse med sit mandat; udtrykker derfor bekymring over såvel den foreslåede utilstrækkelige finansiering som det utilstrækkelige personale til eu-LISA i lyset af agenturets stadig mere komplekse opgaver, herunder opdatering af eksisterende databaser (Schengeninformationssystemet (SIS), Eurodac og visuminformationssystemet) samt gennemførelse og operationel forvaltning af andre store IT-systemer inden for RIA; fremhæver, at forpligtelsesbevillinger er nødvendige for eu-LISA, navnlig med hensyn til at gennemføre de planlagte aktiviteter i 2019, herunder anden fase af det automatiske fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) og SIS; understreger nødvendigheden af at styrke eu-LISA's ressourcer og tildele yderligere 25 kontraktansatte med henblik på at gøre det muligt for agenturet at for at udføre sine opgaver i overensstemmelse med sit mandat;

8.  glæder sig over forhøjelsen af bevillinger (+16 % i forhold til 2018) for så vidt angår Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses administrationsudgifter med henblik på at dække udgifter i tilknytning til dennes nye ansvar for sekretariatet for Det Europæiske Databeskyttelsesråd samt i tilknytning til supplerende behov i forbindelse med de nye databeskyttelsesbestemmelser i EU's institutioner og til at kontrollere og sikre overholdelsen af reglerne om databeskyttelse i agenturer under den tidligere tredje søjle;

9.  opfordrer til at øge de AD-stillinger, som er oprettet til den ansvarlige for grundlæggende rettigheder i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), for at hjælpe agenturet med at opnå ekspertise på højt niveau på området for grundlæggende rettigheder og løse de yderligere opgaver, som er blevet pålagt den ansvarlige for grundlæggende rettigheder;

10.  beklager, at budgettet til Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) ikke blev forhøjet, eftersom agenturet forventes at blive konfronteret med nye opgaver og ansvarsområder i 2019, idet de grundlæggende rettigheder fortsat er under pres; understreger, at omfanget af yderligere opgaver, der er tildelt FRA, er steget betydeligt siden 2015 som følge af en øget tilstrømning af flygtninge, migranter og asylansøgere; er bekymret over, at FRA's mandat stadig begrænser dets rolle med hensyn til at støtte grundlæggende rettigheder; understreger, at FRA bør være i stand til på eget initiativ at fremsætte udtalelser om forslag til lovgivning, og at dets mandat bør omfatte alle områder af rettigheder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder f.eks. spørgsmål vedrørende politisamarbejdet og det retlige samarbejde; foreslår derfor at øge FRA's finansielle og menneskelige ressourcer på passende vis for at kunne løse de nye opgaver, som følger af anmodninger fra EU-institutionerne, medlemsstaterne og andre EU-agenturer; gentager, at Kommissionen fortsat bør fokusere på retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, navnlig i lyset af de demokratiske tilbageskridt i visse medlemsstater, herunder ved at foreslå stærkere overvågnings- og søgsmålsmekanismer;

11.  påpeger, at der er behov for flere menneskelige og finansielle ressourcer for at give Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol) mulighed for at gennemføre sit nye retsgrundlag for 2015, som udvidede målgruppen fra politichefer til retshåndhævende embedsmænd i hele Unionen og dens nabolande; mener, at dette vil hjælpe med at slå bro over den uddannelsesmæssige kløft, som forhindrer medlemsstaternes retshåndhævende tjenester i fuldt ud at udnytte samarbejdsinstrumenter og -systemer på EU-plan inden for organiseret kriminalitet og terrorisme, samtidig med at der tages hånd om grundlæggende rettigheder som et tværgående spørgsmål inden for uddannelse i retshåndhævelse;

12.  fremhæver den meget betydelige forhøjelse fra 10 mia. EUR i 2018 til 11,38 mia. EUR i 2019 (+ 13,1 %) i forpligtelsesbevillinger såvel som i betalingsbevillinger (+17,0 %) for udgiftsområde IV ("Et globalt Europa"); glæder sig over forslaget om for 2019 at gøre fuld brug af den uudnyttede margen under udgiftsområde IV samt af 1 116,3 mio. EUR fra den samlede margen for forpligtelser til at styrke humanitær bistand og det europæiske naboskabsinstrument (ENI) med henblik på opfyldelse af de løfter, der blev afgivet på 2018-konferencen om Syrien; bemærker, at der er afsat 1,45 mia. EUR på EU's budget til at finansiere faciliteten for flygtninge i Tyrkiet II (FRT II), og at der er afsat 560 mio. EUR på budgettet til at håndtere krisen i Syrien; understreger den meget kraftige stigning i bidraget fra Unionens budget til FRT II; opfordrer Kommissionen til effektivt at overvåge, at dette bidrag fordeles og gennemføres korrekt i lyset af den igangværende forringelse af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, retsstatsprincippet og domstolenes manglende uafhængighed i Tyrkiet.

13.  glæder sig over Kommissionens forslag om at revidere EU-civilbeskyttelsesmekanismen med henblik på at styrke den generelle tilgang til katastrofehåndtering; understreger, at forhøjelsen af forpligtelsesbevillinger (+ 46,1 %) og betalingsbevillinger (+ 33,6 %) til EU-civilbeskyttelsesmekanismen i 2019 sammenlignet med 2018 afspejler den forventede anvendelse for aktioner i tredjelande; mener, at det er positivt, at 2019-bevillingerne til aktiviteter inden for humanitær bistand omfatter en forhøjelse i forhold til den finansielle programmering på 120 mio. EUR og 3,2 mio. EUR til opskalering af katastrofebredskabsforanstaltninger;

14.  opfordrer Kommissionen til at øge støtten til undersøgende journalistik, herunder grænseoverskridende undersøgende journalistik, og mediefrihed gennem dedikerede midler, såsom en foranstaltning, der bidrager til at bekæmpe kriminalitet og til at øge opmærksomheden blandt Unionens borgere. OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

30.8.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Monika Beňová, Daniel Dalton, Rachida Dati, Frank Engel, Tanja Fajon, Romeo Franz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Barbara Kudrycka, Cécile Kashetu Kyenge, Claude Moraes, Ivari Padar, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Kristina Winberg, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Carlos Coelho, Gérard Deprez, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Jean Lambert, Andrejs Mamikins, Ana Miranda, Angelika Mlinar, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy, Barbara Spinelli, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jonathan Bullock, Kostadinka Kuneva, Luigi Morgano, Gabriele Preuß

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Gérard Deprez, Nathalie Griesbeck, Sophia in 't Veld, Angelika Mlinar, Maite Pagazaurtundúa Ruiz

GUE/NGL

Kostadinka Kuneva, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat

PPE

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Carlos Coelho, Rachida Dati, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Barbara Kudrycka, Traian Ungureanu, Axel Voss

S&D

Monika Beňová, Tanja Fajon, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Cécile Kashetu Kyenge, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Luigi Morgano, Ivari Padar, Gabriele Preuß, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, Birgit Sippel, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Romeo Franz, Jean Lambert, Ana Miranda, Judith Sargentini

8

-

ECR

Daniel Dalton, Branislav Škripek, Helga Stevens, Kristina Winberg

EFDD

Jonathan Bullock

ENF

Auke Zijlstra

NI

Udo Voigt

PPE

Frank Engel

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (4.7.2018)

til Budgetudvalget

om den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Danuta Maria Hübner

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at 2019 vil være året med valg til Europa-Parlamentet og Det Forenede Kongeriges udtræden af EU;

1.  glæder sig over den foreslåede forhøjelse på 4,1 % i forpligtelsesbevillinger og 2,1 % i betalingsbevillinger til programmet "Europa for Borgerne" og forhøjelsen på 3,7 % i forpligtelsesbevillinger og 24,4 % i betalingsbevillinger til "Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab" i forhold til budgettet for 2018, da disse programmer bidrager til at styrke borgernes deltagelse i Unionens politikker og udøvelsen af de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet;

2.  mener, at en styrkelse af Unionens institutioner ud fra en forfatningsmæssig synsvinkel er nødvendig, og at de grænseoverskridende udfordringer, der skal håndteres, såsom bl.a. klimaændringer og indvandring kræver et budget for 2019, der er højere i faste priser end i 2018;

3.  kræver en forhøjelse på 10 % af bevillingerne til programmet "Europa for Borgerne" i lyset af resultaterne af midtvejsevalueringen af gennemførelsen af programmet(1), hvoraf det fremgår, at et betydeligt antal projekter, som kunne have bidraget til, at programmet havde haft en større virkning, ikke kunne finansieres;

4.  mener, at yderligere budgetbevillinger bør afsættes til at styrke niveauet af viden om Den Europæiske Union, navnlig, men ikke udelukkende, ved at afsætte midler til finansiering af udviklingen af en model for en fælles læseplan i uddannelse i medborgerskab;

5.  glæder sig over forhøjelsen på 46 % i forpligtelsesbevillinger til det europæiske borgerinitiativ (ECI), og beklager reduktionen på 3 % i betalingsbevillinger til dette program i forhold til niveauerne for 2018;

6.  glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne til de europæiske politiske partier med 35 % i forpligtelses- og betalingsbevillinger i overensstemmelse med de ændringer, som for nylig er foretaget ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/673 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde(2);

7.  bemærker stigningen i midlerne til kommunikationstiltag med 5,3 % i forpligtelsesbevillinger og 2,3 % i betalingsbevillinger og beklager, at stigningen ikke er mere omfattende, især da 2019 er året med valg til Europa-Parlamentet;

8.  mener, at de europæiske offentlige rum har et uudnyttet potentiale for at informere borgerne om, hvad der står på spil ved valget til Europa-Parlamentet, og inddrage dem i debatten om Europas fremtid; mener derfor, at netværket af europæiske offentlige rum bør udvides til at omfatte alle medlemsstater; beklager, at dette mål ikke kan nås til valget til Europa-Parlamentet i 2019, idet der kun eksisterer 18 europæiske offentlige rum, selv om der skulle have været 21 senest i 2019 ifølge den finansielle programmering;

9.   mener, at budgettet for 2019 bør yde supplerende finansiering til programmer, der fremmer og integrerer indvandrere og flygtninge, navnlig i Unionens grænsestater, også med henblik på at garantere deres fuldstændige integrering i Den Europæiske Union, som er et retssamfund;

10.  beklager, at Kommissionen fortsat anvender midler fra eksisterende budgetposter til finansiering af nyoprettede fonde, som er uden for Unionens budget og dermed ikke er genstand for parlamentarisk kontrol.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

2.7.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Mercedes Bresso, Elmar Brok, Richard Corbett, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Ramón Jáuregui Atondo, Alain Lamassoure, Jo Leinen, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, Helmut Scholz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski, Guy Verhofstadt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ashley Fox, Jérôme Lavrilleux, David McAllister, Cristian Dan Preda

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Daniela Aiuto, Jonás Fernández, Birgit Sippel

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Guy Verhofstadt

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

NI

Kazimierz Michał Ujazdowski

PPE

Elmar Brok, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Jérôme Lavrilleux, Markus Pieper, Paulo Rangel, György Schöpflin

S&D

Mercedes Bresso, Richard Corbett, Jonás Fernández, Jo Leinen, Pedro Silva Pereira, Birgit Sippel

VERTS/ALE

Pascal Durand, Josep Maria Terricabras

3

-

ECR

Ashley Fox

EFDD

Daniela Aiuto

ENF

Gerolf Annemans

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

COM(2018)0170.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2018/673 af 3. maj 2018 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (EUT L 114I af 4.5.2018, s. 1).


UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (28.9.2018)

til Budgetudvalget

om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019 – alle sektioner

(2018/2046(BUD))

Ordfører for udtalelse: Malin Björk

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bl.a. er baseret på værdien ligestilling mellem kønnene, og at det af artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fremgår, at fremme af denne ligestilling er et af Unionens grundlæggende principper, og at ligestilling mellem mænd og kvinder skal integreres i alle politikker og adresseres på alle niveauer i budgetproceduren gennem integration af kønsaspektet og kønsbudgettering;

B.  der henviser til, at ulighed er et voksende problem i Unionen, hvilket kommer til udtryk i det aktuelle tilbageslag for kvinders rettigheder og ligestillingen mellem kønnene, og at Unionens budget i højere grad skal være konstrueret til at yde et væsentligt bidrag til at beskytte og udvikle sociale rettigheder og forbedre ligestillingen mellem kønnene og kvinders situation;

C.  der henviser til, at kønsbudgettering medfører en integration af kønsaspektet i budgetproceduren og indebærer en kønsbaseret vurdering af budgetter, idet kønsaspektet indføres på alle niveauer af budgetproceduren, og indtægter og udgifter omstruktureres med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene(1);

D.  der henviser til, at kvinder bruger mere tid end mænd på ubetalt pasningsarbejde, hvilket er en af hovedårsagerne til kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet; der henviser til, at efterspørgslen efter tilgængelig og prismæssigt overkommelig børnepasning af høj kvalitet og langtidspleje er større end det nuværende udbud, og at nogle familier fra socialt dårlige kår har vanskeligt ved at betale for private pasningsydelser;

E.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til at sikre tilstrækkelig finansiering og har forsøgt at fastholde en så høj profil som muligt for Daphne-programmets specifikke mål i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for at beskytte kvinder og piger imod vold;

F.  der henviser til, at kønsorienterede budgetter og de dertil hørende politikker, der har til formål at bidrage til at opnå ligestilling mellem kønnene, fører til mere bæredygtig og inklusiv vækst og beskæftigelse og øger gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med de offentlige udgifter;

G.  der henviser til, at et af hovedformålene med forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for 2019 er strategiske investeringer og bæredygtig vækst med henblik på at fremme økonomisk samhørighed og skabe jobs, især for unge; der henviser til, at det i den forbindelse er vigtigt at fokusere på at forbedre kvinders potentiale i alle økonomiens sektorer, herunder sektoren for den digitale økonomi og sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), samt inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene); der henviser til, at det med særligt fokus på kønsaspektet er nødvendigt at tackle de betydelige kønsforskelle og de manglende EU-dækkende færdigheder inden for IKT- og STEM-sektorerne;

H.  der henviser til, at internationale organisationer såsom Den Internationale Valutafond i høj grad fremmer kønsorienteret budgettering som et værktøj til god forvaltningspraksis inden for offentlige finanser og anser kønsbudgettering for at være god budgettering; der henviser til, at OECD anerkender kønsbudgettering som et vigtigt redskab til gennemførelse af ligestilling mellem kønnene i forbindelse med offentlige finanser; der henviser til, at Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er knyttet som bilag til FFR 2014-2020, forpligter de tre institutioner sig til at "integrere kønsaspektet i EU-budgettet efter behov", men at det af Kommissionens "strategiske indsats for ligestilling mellem mænd og kvinder" 2016-2020 fremgår, at kønsbudgettering ikke anvendes systematisk i EU's almindelige budget;

I.  der henviser til, at EU er fast besluttet på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder, og at kvinder og mænd derfor også bør nyde godt af offentlige midler og tjenester; der dog henviser til, at der på trods af EU's politiske tilsagn på højt plan til ligestilling mellem kønnene og integrering af kønsaspektet ikke er taget hensyn til ligestilling mellem kønnene inden for alle politikområder;

J.  der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater tilsammen er verdens førende donor af global udviklingsbistand og leverer over 50 % af den samlede globale udviklingsbistand; der henviser til, at reduktionen af bistanden fra andre donorer på området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og kvinders reproduktive sundhed kræver en forhøjelse af Unionens finansiering, især på de områder, der har en særlig kønsdimension;

K.  der henviser til, at EU i den fælles erklæring om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse har forpligtet sig til at gøre fremskridt med at gøre sine handels- og udviklingspolitikker mere kønsorienterede med henblik på at rapportere herom i 2019; der henviser til, at Parlamentet har vedtaget en beslutning om ligestilling i EU's handelsaftaler, som kræver en række nye foranstaltninger inden for ligestilling mellem kønnene og handel, hvilket forudsætter betydelige budgetmæssige og politiske forpligtelser;

L.  der henviser til, at menneskehandel er en ødelæggende forbrydelse, som truer samfundets mest ugunstigt stillede medlemmer, især kvinder og piger, der udnyttes i prostitutionsindustrien;

1.  opfordrer Kommissionen og Rådet til systematisk at anvende kønsbudgettering i forbindelse med alle offentlige udgifter, herunder når man forhandler om og konkret fastsætter den næste flerårige finansielle ramme (FFR) med det formål at være kønsspecifik og opfylde målene for bæredygtig udvikling ved at fremme og gennemføre mål 5 om ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af kønsaspektet i alle mål for bæredygtig udvikling;

2.  har forpligtet sig til at sikre fremme og beskyttelse af ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder under 2019-budgetproceduren; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at integrere kønsbudgettering i budgetproceduren i alle budgetposter og ikke kun i programmer, hvor det er mest oplagt at opnå ligestilling mellem kønnene, således at budgetindtægter og -udgifter fremmer ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder;

3.  er bekymret over, at målene for ligestilling mellem kønnene på trods af stærke interinstitutionelle og politiske erklæringer ikke udtrykkeligt fremgår af EU's budgetdokumenter eller tages i betragtning i alle faser af budgetprocessen, og at det i de senere år er blevet umuligt at spore budgetforpligtelser til fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder som følge af, at specifikke budgetposter for ligestilling mellem kønnene er blevet fjernet; understreger nødvendigheden af at knytte målene for ligestilling mellem kønnene sammen med øremærkede budgetbevillinger; tilføjer, at disse bevillinger både bør fremme integration af kønsaspektet og målrettede foranstaltninger, da den dobbelte tilgang er af afgørende betydning for en positiv indvirkning på ligestillingen mellem kønnene; 

4.  minder om, at kønsbudgettering er et af aspekterne i en bredere strategi for integrering af kønsaspektet, og understreger betydningen af at gennemføre integration af kønsaspektet i alle faser af politikcyklussen; understreger, at der er en klar mulighed for på passende vis at gennemføre integreringen af kønsaspektet i udformningen af nye politikker og organer;

5.  understreger, at "et moderne, målrettet EU-budget" ikke kan opnås uden et klart og fuldstændigt kønsperspektiv, som er nøglen til en bedre og mere evidensbaseret beslutningstagning, hvilket til gengæld bidrager til at sikre en effektiv anvendelse af offentlige midler og en EU-merværdi i alle dets aktioner;

6.  anmoder om en holistisk tilgang til udformningen af den nye europæiske arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) ved at indføre et krav om at gennemføre kønsbudgettering i forbindelse med ELA-forordningen og en individuel budgetpost på budgettet for 2019 med henblik på at gennemføre integrationen af kønsaspektet inden for rammerne af ELA's beføjelser

7.  gentager sin anmodning om øgede midler, f.eks. under Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og EU's Samhørighedsfond, for at beskytte kvinders økonomiske og sociale rettigheder, især gennem kvinders beskæftigelse og investeringer i offentlige pasningsordninger, der er tilgængelige og af høj kvalitet, og mindske kønsulighed, bl.a. ved at anvende de eksisterende instrumenter på EU-plan og i medlemsstaterne samt oprette en individuel budgetpost til dette formål;

8.  kræver bevillinger til at støtte kvindelige iværksættere og til at sikre og fremme adgangen for kvinder til lån og egenkapitalfinansiering ved hjælp af EU-programmer og -fonde som f.eks. COSME, Horisont 2020 og Den Europæiske Socialfond;

9.  opfordrer til, at piger og yngre kvinder deltager på lige fod i de foranstaltninger, der er omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, og til at sikre, at der lægges særlig vægt på, at de tilbydes kvalitetsuddannelse og -beskæftigelse, herunder inden for den digitaliserede økonomi, IKT og STEM-fagene;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre initiativer til velstruktureret kønsbudgettering, som fremmer ligestilling gennem uddannelse og sundhedsydelser, navnlig omfattende seksualundervisning og SRSR-ydelser;

11.  minder om, at et af de krav, der stilles for at gennemføre kønsbudgettering, er at oprette uafhængige budgetposter for de ligestillingsmål, der er fastlagt i et program; understreger behovet for at forhøje midlerne til bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger samt kønsbaseret vold mod LGBTQI-personer, bl.a. ved at oprette en uafhængig budgetpost for Daphne og for at fremme ligestilling mellem kønnene og fremme integrering af kønsaspektet inden for rammerne af programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab med mindst det samme udgiftsniveau som i 2011 for perioden 2014-2020 og fremme behovet for at oprette en særskilt budgetpost til dette specifikke mål med henblik på forberedelsen af den næste flerårige finansielle ramme; kræver, at der stilles bæredygtig og tilstrækkelig finansiering til rådighed for de aktioner, der tager sigte på en effektiv gennemførelse af Istanbul-konventionen med særlig vægt på og mulighed for finansiel støtte til løbende uddannelse af retslige og udenretslige ansatte, der behandler klager over seksuelt misbrug og kønsbaseret vold;

12.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at medtage konkrete foranstaltninger og afsætte tilstrækkelige finansielle midler til at bekæmpe vold mod kvinder og piger og sikre beskyttelse af migranter og kvindelige flygtninge samt kvinder i en irregulær situation, mod vold; insisterer på målrettede investeringer for at sikre kvinders rettigheder og sikkerhed i hele asylproceduren;

13.  minder om, at et meget stort antal flygtninge og asylansøgere, der rejser ind i EU, er kvinder og børn; understreger, at integration af kønsaspektet også er blandt de grundlæggende principper for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), og gentager sin opfordring til, at kønsaspektet også tages i betragtning i migrations- og asylpolitikkerne ved at tildele specifikke midler til bekæmpelse af kønsbaseret vold og sikre adgang til sundhed og reproduktiv sundhed og rettigheder;

14.  opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at intensivere deres indsats for at udrydde handel med kvinder og piger med henblik på seksuel udnyttelse gennem tilstrækkelige budgetmæssige forpligtelser i hele Unionen og i stigende grad investere i ofrets rettigheder og beskyttelse samt foranstaltninger, der mindsker efterspørgslen efter kvinder og piger, som er ofre for handelen; 

15.  opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at fremme kvinderettighedsorganisationer, styrkelse af piger og kvinders repræsentation i beslutningstagning via EU's udviklingsbistand; minder om det presserende behov for at øge Unionens støtte til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for at modvirke konsekvenserne af det finansieringsunderskud, som USA har efterladt efter genindførelsen og udvidelsen af dets "globale mundkurv";

16.  understreger behovet for at modvirke den svindende plads for civilsamfundet og opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at prioritere investeringer i støtte og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere og særligt kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, som står over for unikke kønsspecifikke hindringer og trusler i deres arbejde, ved at give dem synlig politisk støtte og anerkendelse, navnlig ved snarest muligt at yde tilskud fra EIDHR's nødfond til menneskerettighedsforkæmpere i fare;

17.  er af den opfattelse, at Kommissionen med henblik på at opfylde sine forpligtelser til at nå mål for bæredygtig udvikling 5 og navnlig dens mål om at sikre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR) bør afsætte øremærkede midler til SRHR, herunder familieplanlægning, via en eksplicit SRHR-budgetpost eller ved at udpege SRHR som et mål under dens forskellige budgetposter for f.eks. sundhed, uddannelse, unges myndiggørelse, menneskerettigheder og kønsspørgsmål;

18.  opfordrer indtrængende Unionen og medlemsstaterne til at øge støtten til pigers og kvinders sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder i partnerlandene; opfordrer i denne forbindelse alle parter til at sikre en forbedret gennemførelse af EU's kønshandlingsplan II på grundlag af resultaterne fra de årlige beretninger;

19.  minder om den vigtige rolle, som Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder spiller, og kræver, at instituttets budget, stillingsfortegnelse og uafhængighed opretholdes.

20.  opfordrer Unionen til at støtte udviklingen af nye foranstaltninger, der kan fremme og støtte ligestilling mellem kønnene, kvinders menneskerettigheder og deres økonomiske indflydelse i dens handelspolitik og at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til disse forpligtelser.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Beatriz Becerra Basterrechea, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, André Elissen, Iratxe García Pérez, Mary Honeyball, Angelika Mlinar, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, Ernest Urtasun, Jadwiga Wiśniewska, Michaela Šojdrová

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Stefan Eck, José Inácio Faria, Kostadinka Kuneva, Jérôme Lavrilleux, Jordi Solé

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marek Plura, Damiano Zoffoli

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

18

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Angelika Mlinar

EFDD

Daniela Aiuto

GUE/NGL

Malin Björk, Stefan Eck, Kostadinka Kuneva

PPE

Anna Maria Corazza Bildt, José Inácio Faria, Jérôme Lavrilleux, Marek Plura

S&D

Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Mary Honeyball, Maria Noichl, Pina Picierno, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Jordi Solé, Ernest Urtasun

3

-

ECR

Jadwiga Wiśniewska

ENF

André Elissen

PPE

Marijana Petir

1

0

PPE

Michaela Šojdrová

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG ()

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

27

5

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Iris Hoffmann, Monika Hohlmeier, John Howarth, Bernd Kölmel, Zbigniew Kuźmiuk, Vladimír Maňka, Siegfried Mureşan, Jan Olbrycht, Younous Omarjee, Răzvan Popa, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Jordi Solé, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Monika Vana, Daniele Viotti, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrey Novakov

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Auke Zijlstra

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

27

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Jean Arthuis, Gérard Deprez

ECR

Zbigniew Kuźmiuk

PPE

Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Paul Rübig, Petri Sarvamaa, Patricija Šulin, Inese Vaidere

S&D

Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Iris Hoffmann, John Howarth, Vladimír Maňka, Răzvan Popa, Manuel dos Santos, Isabelle Thomas, Daniele Viotti, Tiemo Wölken

5

-

ECR

Bernd Kölmel

EFDD

Eleonora Evi

ENF

Auke Zijlstra

GUE/NGL

Younous Omarjee

NI

Eleftherios Synadinos

2

0

VERTS/ALE

Jordi Solé, Monika Vana

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 19. oktober 2018Juridisk meddelelse