Procedure : 2018/2044(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0374/2018

Indgivne tekster :

A8-0374/2018

Forhandlinger :

PV 11/12/2018 - 13
CRE 11/12/2018 - 13

Afstemninger :

PV 12/12/2018 - 12.14
CRE 12/12/2018 - 12.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0512

BETÆNKNING     
PDF 654kWORD 124k
21.11.2018
PE 621.073v02-00 A8-0374/2018

om resultater og henstillinger fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme

(2018/2044(INI))

Det Særlige Udvalg om Terrorisme

Ordfører: Monika Hohlmeier, Helga Stevens

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om resultater og henstillinger fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme

(2018/2044(INI))

Europa-Parlamentet,

der henviser til sin afgørelse af 6. juli 2017 om nedsættelse af et særligt udvalg om terrorisme, dets beføjelser, medlemstal og funktionsperiode(1) vedtaget i henhold til forretningsordenens artikel 197,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Terrorisme (A8-0374/2018),

Indledning

A.  der henviser til, at Unionen bygger på værdierne menneskelig værdighed, frihed, lighed og solidaritet, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder såvel som principperne om demokrati og retsstat; der henviser til, at terrorhandlinger udgør en af de alvorligste krænkelser af disse universelle værdier og principper;

B.  der henviser til, at EU bør gøre sit absolut yderste for at sikre sine borgeres fysiske og psykiske integritet, som er truet af terrorister; der henviser til, at bekæmpelsen af terror kræver, at dens ofre sættes i centrum; der henviser til, at samfund skal beskytte, anerkende, støtte og yde erstatning til terrorofre; der henviser til, at artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder både sikrer retten til frihed og retten til sikkerhed, som supplerer hinanden,

C.  der henviser til, at reaktionen på en terrortrussel altid bør være i fuld overensstemmelse med de principper, der er anerkendt i artikel 2 i TEU, og bør respektere de grundlæggende rettigheder og friheder samt de principper, der navnlig er anerkendt i chartret om grundlæggende rettigheder, i betragtning af den mulige indvirkning på uskyldige mennesker, der udgør langt størstedelen af befolkningen;

D.  der påpeger, at terrorisme i alle dens former og udtryk, uanset hvem den begås af, uanset hvor og til hvilke formål, må fordømmes, da den udgør en af de alvorligste trusler mod den internationale fred og sikkerhed;

E.  der henviser til, at terrortruslen er taget til og har udviklet sig hurtigt i de senere år; der henviser til, at terrorangreb har ramt os alle dybt, og at mange uskyldige mennesker har mistet livet eller er blevet såret; der henviser til, at den grænseoverskridende karakter af terrorisme kræver en stærk og koordineret reaktion og et stærk og koordineret samarbejde i og mellem medlemsstaterne samt med og blandt de kompetente EU-agenturer og -organer og med relevante tredjelande;

Institutionelle rammer

F.  der henviser til, at sikkerheden i én medlemsstat er sikkerhed for alle i Unionen; der henviser til, at de trusler, som terrorisme udgør, kræver en holistisk tilgang, der forbinder den interne og eksterne sikkerhed og sikrer national og europæisk koordinering; der henviser til, at EU og medlemsstaterne har gjort fremskridt med at imødegå disse trusler, men at disse fremskridt desværre sker under pres fra begivenheder frem for gennem proaktive foranstaltninger, og at der ikke er opnået samme fremskridt i alle medlemsstater;

G.  der henviser til, at den nationale sikkerhed er medlemsstaternes eneansvar, jf. artikel 4, stk. 2, i TEU og artikel 73 i TEUF, mens Unionen og medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, og artikel 42 i TEU skal bistå hinanden med at udføre de opgaver, der følger af traktaterne; der henviser til, at den nationale sikkerhed i stigende omfang er afhængig af den bredere europæiske dimension, og at national sikkerhed ikke er defineret på EU-niveau, hvilket giver medlemsstaterne en vid skønsmargen;

H.  der henviser til, at artikel 4, stk. 2, i TEUF samtidig udpeger området med frihed, sikkerhed og retfærdighed som et område med delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne; der henviser til, at EU har særlige beføjelser med hensyn til at lette og fremme koordineringen og samarbejdet mellem medlemsstaterne, herunder harmonisering af medlemsstaternes love og praksis; der henviser til, at mandatet for EU-foranstaltninger er fastsat i artikel 67 i TEUF med henblik på at sikre et "højt sikkerhedsniveau ved hjælp af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet";

I.  der henviser til, at de nationale sikkerheds- og efterretningstjenester i EU-medlemsstaterne og i visse tredjelande samarbejder meget effektivt gennem Terrorismebekæmpelsesgruppen (CTG), som er et uformelt organ uden for EU, og på bilateral og multilateral basis; der henviser til, at CTG har en platform for udveksling af operationelle efterretninger, som har forbedret hastigheden og kvaliteten af delte efterretninger; der henviser til, at EU har et etableret system af strukturer, der helt eller delvist beskæftiger sig med terrorisme, navnlig via Europols Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC), der er det centrale knudepunkt for udveksling af retshåndhævelsesoplysninger og samarbejde om terrorbekæmpelse på EU-plan, og EU's Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN) som gateway for strategiske efterretninger fra efterretnings- og sikkerhedstjenesterne til EU, hvorigennem CTG-oplysninger når frem til EU's politiske beslutningstagere, og at dette lettes af EU's antiterrorkoordinator;

J.  der henviser til, at der ikke altid er en klar skillelinje mellem EU-kompetencer og nationale kompetencer på grund af forskellige karakteristika og geografiske prærogativer, hvilket understreger betydningen af samarbejde mellem de to forvaltningsniveauer; der henviser til, at det mangfoldige landskab af regionale, nationale, europæiske og internationale aktører inden for terrorbekæmpelse med overlappende beføjelser og utilstrækkeligt afgrænsede mandater, mængden af formelle og uformelle fora for samarbejde og informationsudveksling samt kompetencefordelingen mellem de forskellige regionale og nationale organer, mellem retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester og mellem EU og medlemsstaterne understreger kompleksiteten af og kan give anledning til problemer med hensyn til koordineringen, effektiviteten og sammenhængen i reaktionen på terrortruslen;

K.  der henviser til, at kommissæren med ansvar for sikkerhedsunionen er en værdsat aktør, når det drejer sig om at binde Kommissionens politikudvikling, gennemførelse, overvågning og evaluering sammen; der henviser til, at oprettelsen af en stilling som kommissær med ansvar for sikkerhedsunionen signalerer EU's engagement i at fremme og støtte samarbejde mellem medlemsstaterne om spørgsmål vedrørende intern sikkerhed, såvel som at harmonisere terrorbekæmpelseslovgivning og sikre bedre samarbejde mellem retshåndhævende og retslige myndigheder, samtidig med at det fuldt ud respekteres, at disse spørgsmål har status af nationale kompetencer som fastsat i traktaterne;

L.  der henviser til, at EU's antiterrorkoordinator spiller en vigtig rolle i opfølgningen på gennemførelsen af EU's terrorbekæmpelsesstrategi; der henviser til, at EU's antiterrorkoordinator i overensstemmelse med sit mandat som fastsat af Rådet sikrer gennemførelse og vurdering af strategien og koordinering af arbejdet i Unionen samt fremmer kontakten mellem Unionen og tredjelande; der henviser til, at EU's antiterrorkoordinator giver værdifuld rådgivning til, opretholder kontakt med og hjælper med at styrke koordinationen mellem EU-institutioner, agenturer og medlemsstater; der henviser til, at vedkommendes mandat og status imidlertid er dårligt defineret;

M.  der henviser til, at Europa-Parlamentet den 6. juli 2017 nedsatte et midlertidigt særligt udvalg om terrorisme (TERR) med det formål at tilkendegive Parlamentets opfattelse af, hvilke praktiske og lovgivningsmæssige mangler i den nuværende terrorbekæmpelse der har muliggjort de seneste terrorangreb i EU, og fremsætte henstillinger, der kan medvirke til at tackle terrortruslen på EU-plan;

N.  der henviser til, at Den Europæiske Anklagemyndighed, der oprettes på grundlag af Rådets forordning (EU) 2017/1939, skal have den vigtige opgave at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser; der henviser til, at oprettelsen og tildelingen af finansielle ressourcer til dette nye organ ikke bør indvirke negativt på kapaciteten i eksisterende strukturer såsom Eurojust til at lette medlemsstaternes bestræbelser på at bekæmpe terror;

O.  der henviser til, at kun en fjerdedel af de 88 retligt bindende terrorbekæmpelsesforanstaltninger, der blev foreslået fra september 2001 til sommeren 2013, var genstand for konsekvensanalyser, og kun tre for offentlige høringer(2); der henviser til, at denne ratio er blevet bedre i de senere år, og at de seneste initiativer, som Kommissionen fremlagde i 2017 og 2018, var ledsaget af de nødvendige begrundelser; der henviser til, at Kommissionen med dagsordenen om bedre lovgivning, som blev vedtaget i 2015, ligeledes har styrket sin politik vedrørende høring af interessenter; der henviser til, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme kan være mere effektive og sammenhængende, hvis der foretages høring af relevante interessenter, og der gennemføres konsekvensanalyser;

P.  der henviser til, at Kommissionen i sin omfattende evaluering af EU's sikkerhedspolitik nævnte ufuldstændig gennemførelse som en af udfordringerne ved sikkerhedsunionen;

Q.  der henviser til, at evaluering af terrorbekæmpelsesforanstaltninger er helt afgørende for at vurdere deres effektivitet, relevans, sammenhæng og overholdelse af grundlæggende rettigheder, og for at fastslå, om der er behov for yderligere tiltag for at rette op på mangler; der henviser til, at der er forskel på at overvåge graden af gennemførelse og de gennemførte foranstaltningers faktiske effektivitet; der henviser til, at der mellem 2001 og 2016 var 17 rapporter om overvågning og evaluering af gennemførelsen, mens der var 10 terrorbekæmpelsesstrategier og 55 lovgivningsmæssige og ikkebindende foranstaltninger; der henviser til, at det er nødvendigt for medlemsstaterne at gennemføre EU's sikkerhedslovgivning hurtigt, så der ikke opstår smuthuller i EU's omfattende net af terrorbekæmpelse;

Terrortruslen

R.  der henviser til, at EU's medlemsstater i de seneste år har været udsat for store terrorangreb; der henviser til, at de mest dødbringende angreb har været begået eller inspireret af jihadistiske grupper som Daesh eller Al-Qaeda; der henviser til, at disse terrorgrupper(3) og deres aktiviteter undertiden lettes af visse lande; der henviser til, at voldelig ekstremisme fra højreekstremistiske, venstreekstremistiske og etnisk-nationalistiske og separatistisk grupperinger, der har til formål at forkaste de demokratiske værdier og det system, der er reguleret af retsstatsprincippet i EU gennem ulovlig brug af vold, også fortsat giver anledning til bekymring;

S.  der henviser til, at de fleste af de terrorangreb, der er blevet udført i EU i 2017, ganske vist blevet rubriceret som separatistangreb (137 ud af 205), men at Europols TESAT 2018-rapport klart fastslår, at ingen af de rapporterede aktiviteter i nogen af terrorkategorierne har været så dødbringende og haft så stor en indvirkning på samfundet som helhed som dem, der er begået af jihadistiske terrorister; der henviser til, at den stigende risiko for gengældelsesterror er et alvorligt problem, som ikke bør undervurderes;

T.  der henviser til, at når et terrorangreb begås "som led i et omfattende eller systematisk angreb mod en civilbefolkning", er terrormordene omfattet af og hører til under artikel 7 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol af 17. juli 1998;

U.  der henviser til, at udviklingen og den manglende stabilitet i Mellemøsten og Nordafrika (MENA) har gjort det muligt for Daesh og andre terrorgrupper at vinde fodfæste i lande, der grænser op til EU, og rekruttere krigere fra EU i et hidtil uset omfang; der påpeger, at sammenhængen mellem intern og ekstern sikkerhed som følge heraf er blevet mere iøjnefaldende;

V.  der henviser til, at tusinder af borgere, der er født eller har været bosiddende i EU har sluttet sig til Daesh i terrorhandlinger i Syrien og Irak, men at der er sket en ændring af strategien siden Daeshs militære sammenbrud, med et fald i antallet af personer, der rejser til disse lande med terror for øje, mens jihadiske terrorister og "sovende celler" i EU tilskyndes til at udføre angreb i deres hjemlande eller opholdslande;

W.  der henviser til, at de seneste angreb har vist, at skydevåben og sprængstoffer stadig er traditionelle metoder, der anvendes af terrorgrupper; der henviser til, at enkeltpersoner imidlertid i stigende grad anvender andre våben og metoder, der er langt mindre sofistikerede og vanskeligere at opdage, og som sigter mod at ramme så mange tilfældige ofre som muligt blandt civile;

X.  der henviser til, at udenlandske terrorkrigeres og deres familiers tilbagevenden udgør særlige udfordringer med hensyn til sikkerhed og radikalisering, navnlig hjemvendte børn, som udgør særlige problemer, da de har behov for beskyttelse som ofre, men samtidig også kan være potentielle gerningsmænd;

Y.   der henviser til, at nogle af disse hjemvendte personer har været udsat for langvarig ideologisk indoktrinering og gennemgået militær træning i brugen af våben og sprængstoffer samt i forskellige taktikker i forbindelse med camouflering, vold og kamphandlinger, og i nogle tilfælde har etableret forbindelser med andre terrorister, eventuelt tidligere fremmedkrigere, med hvem de danner tværnationale netværk(4);

Z.  der henviser til, at gerningsmændene bag terrorangreb i EU meget ofte indbefatter EU-statsborgere, ofte anden- eller tredjegenerationsindvandrere, der er vokset op i de medlemsstater, som de har angrebet, samt udlændinge, der i nogle tilfælde kan have været bosiddende i en længere periode i den medlemsstat, der er blevet angrebet;

AA.  der henviser til, at vores åbne samfund og åbne grænser er sårbare og udnyttes af terrorgrupper; der henviser til, at terrorister har gjort brug af migranternes og asylansøgernes adgangsveje til europæiske lande og udnyttet den frie bevægelighed i hele Europa;

AB.  der henviser til, at der er dokumenterede tilfælde(5), hvor ofre for alvorlige forbrydelser begået af Daesh-terrorister på syrisk eller irakisk område – mens de har troet sig sikre – har mødt gerningsmændene igen på EU's territorium, hvor begge parter har bedt om beskyttelse;

AC.  der henviser til, at strømmen af irregulære migranter og flygtninge skaber udfordringer for deres integration i de europæiske samfund og kræver en styrket og specifik investering rettet mod social og kulturel inklusion;

AD.  der henviser til, at nye former for terror kan bruges til angreb, herunder cyberterrorisme og brugen af masseødelæggelsesvåben, muligvis i forbindelse med nyt teknisk udstyr såsom droner; der henviser til, at der er et fortilfælde med et afværget angreb, der involverede det meget giftige biologiske agens ricin; der henviser til, at der er tilfælde, hvor terrorgrupper har brugt eller planlagt at bruge kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare (CBRN) materialer og via sociale medier har udbredt mulige taktikker og metoder til angreb og mål;

AE.  der henviser til, at medlemsstaterne har forskellige strategier, når det gælder om at imødegå hybride og CBRN-relaterede trusler, og derfor har forskellige beredskabsniveauer;

AF.  der henviser til, at Europarådet den 28. juni 2018 hilste den fælles meddelelse om Europas modstandsdygtighed over for hybride og CRBN-relaterede trusler velkommen med henblik på at få identificeret områder, hvor indsatsen bør forstærkes for yderligere at uddybe og styrke EU's væsentlige bidrag til at imødegå disse trusler, og også opfordrede medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde om at gennemføre CRBN-handlingsplanen fuldt ud hurtigst muligt;

AG.  der henviser til, at der bør fares med lempe i den politiske debat, der udnyttes af både venstre- og højreorienterede agitatorer til at tale for eller imod terrortruslen, for at undgå polarisering i samfundet og ikke undergrave demokratiet, den sociale samhørighed og menneskerettighederne og således spille kortene i hænderne på terrororganisationer;

AH.  der henviser til, at den europæiske dagsorden om sikkerhed fra april 2015 fremhævede behovet for at tackle forbindelsen mellem terrorisme og organiseret kriminalitet, idet det blev understreget, at organiseret kriminalitet understøtter terrorisme gennem mange forskellige kanaler, bl.a. våbenleverancer, finansiering gennem narkotikasmugling og infiltrering af de finansielle markeder;

AI.  der henviser til, at store internationale terrororganisationer som Daesh og Al-Qaeda er finansielt selvforsynende, og at ulovlig handel med bl.a. varer, våben, råmaterialer, olie, narkotika, cigaretter og kulturgenstande samt menneskehandel, slaveri, udnyttelse af børn, opkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning har vist sig, at være metoder, som terrorgrupper benytter til at skaffe sig finansiering; der henviser til, at forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og terrorgrupper udgør en betydelig sikkerhedstrussel; der henviser til, at disse kilder kan muliggøre fortsat finansiering af deres fremtidige kriminelle aktiviteter;

AJ.  der henviser til, at interaktioner mellem terrororganisationer og organiserede kriminelle grupper, hvor der skabes forbindelse mellem kapaciteten til at forårsage mange ofre i civilbefolkningen i EU's medlemsstater og den logistiske kapacitet, som gør det muligt, udgør en betydelig risiko; der henviser til, at der er et lavt niveau af retshåndhævelse og efterretningsrapportering samt analyse vedrørende forbindelsen mellem organiseret kriminalitet og terrorisme; der henviser til, at der ofte mangler efterforskningsmæssig og retlig kapacitet med fokus på organiseret kriminalitet i mange medlemsstater og på EU-plan;

AK.  der henviser til, at terrorisme søger at svække og bekæmpe demokratier; der henviser til, at politikere og regeringer er væsentlige aktører, når det drejer sig om at opnå bred konsensus og social modstandsdygtighed og effektivt forsvare vores demokratiske systemer;

Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme

AL.  der henviser til, at ekspertisecentret Radicalisation Awareness Network (netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering) udgør er en vigtig platform for udveksling af bedste praksis blandt aktørerne, herunder de retshåndhævende myndigheder, og har bidraget til indsamlingen af vigtig viden inden for forebyggelse og bekæmpelse af voldelig ekstremisme(6);

AM.  der henviser til, at situationen er forskellig i hver enkelt medlemsstat, og at en nyligt revideret EU-strategi for bekæmpelse af radikalisering kan understøtte nationale strategier, som er vigtige for at skabe overordnede rammer for programmer på nationalt og lokalt plan; der henviser til, at disse strategier skal være sammenhængende og effektive, og at lokale myndigheder og interessenter fra civilsamfundet skal have tilstrækkelig finansiering til, at disse programmer kan gennemføres;

AN.  der henviser til, at det er umuligt kun at pege på én vej mod radikalisering; der henviser til, at f.eks. social samhørighed, politisk kontekst, økonomiske forhold, religiøse og ideologiske idealer, personlige traumer og psykisk sårbarhed samt omgivelser og netværk kan udgøre faktorer og udløsende omstændigheder; der henviser til, at kønsaspektet indtil for nylig var undervurderet, og at der er en misforståelse med hensyn til den rolle, kvinder kan spille; der henviser til, at kvinder ikke altid er passive, og at de også kan mobilisere, rekruttere, være fundraisere og endda begå terrorhandlinger;

AO.  der henviser til, at visse lavindkomstkvarterer i europæiske byer kæmper med massearbejdsløshed og systematisk nedbrydning af retsstatsprincippet, hvilket skaber grobund for religiøs ekstremisme og terrorisme; der henviser til, at fremme af social inklusion og aktivt fremme af demokratiske værdier, som alle borgere skal respektere, kan bidrage til at mindske følelsen af marginalisering og mindske risikoen for radikalisering; der henviser til, at bekæmpelse af radikalisering og voldelig ekstremisme kræver et tæt og koordineret samarbejde mellem alle berørte aktører på alle ledelsesniveauer (lokalt, regionalt og nationalt) såvel som med civilsamfundet og den private sektor;

AP.  der henviser til, at eksperter fremhæver de positive erfaringer, der ligger i en tilgang med inddragelse af flere instanser med fokus på at skabe infrastrukturer, der tager hensyn til de forskellige veje til radikalisering og de demografiske risici, og som sikrer støtte på et tidligt tidspunkt til dem, der er sårbare over for radikalisering, og deres familier fra forskellige myndigheder og organisationer på flere forskellige niveauer, idet det fremhæves, at politiet også spiller en understøttende rolle og dermed styrker forholdet;

AQ.  der henviser til, at der indtil videre ikke findes nogen klare metoder til at måle effektiviteten af projekter til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering;

AR.  der henviser til, at flere europæiske fonde og programmer kan anvendes til projekter vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af radikalisering på EU-niveau samt på nationale, regionale og lokale niveauer; der henviser til, at EU-budgettet frem til 2020 har afsat 314 mio. EUR til antiradikaliseringsprojekter(7); der henviser til, at der er behov for en løbende evaluering af disse programmers effektivitet; der henviser til, at det i sig selv er vanskeligt at måle, hvor effektive forebyggende antiradikaliseringstiltag er, og at det kræver tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, individuelle interessenter og forskere;

AS.  der henviser til, at data fra Europol estimerer, at der i 2018 vil være omkring 30 000 radikaliserede jihadister i EU;

AT.  der henviser til, at en voldelig, radikaliseret ekstremistisk diskurs i stadig stigende grad har været til stede på mange EU's medlemsstaters område, ofte i trykt form, eller som undervisningsmateriale eller audiovisuelt indhold, herunder på sociale medier og satellitbaserede TV-kanaler; der henviser til, at denne diskurs går imod demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, undergraver pluralisme, opildner til vold og intolerance over for alle andre religioner, er åbenlyst antisemitisk, afviser ligestilling mellem mænd og kvinder og fremmer en reaktionær vision om kultur og samfund;

AU.  der henviser til, at der er i visse boghandler og online i Europa er en udbredt forekomst af specifikt wahhabitisk og salafistisk litteratur, der næres af hadefuld tale; der henviser til, at denne globaliserede og simplificerede version af islam, bryder med praksis i muslimske samfund i Europa og bidrager til at undergrave en bredere integration af disse;

AV.  der henviser til, at den radikale islamiske fundamentalisme stræber efter, at religion skal dominere på alle livets områder – individuelle, politiske og sociale – hvilket kan resultere i en form for kommunitarisme, der er sårbar over for jihadistiske rekrutteringsmetoder;

AW.  der henviser til, at der rundt omkring i Europa er påvist et betydeligt antal radikale hadprædikanter; der henviser til, at hadprædikanter ofte kommer fra lande uden for EU, og at nogle moskeer modtager uigennemsigtig støtte fra tredjelande, hvoraf mange har autoritære og religiøse regimer, der ikke regerer i overensstemmelse med demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder;

AX.  der henviser til, at der i EU findes selvudråbte religiøse undervisningscentre, som udbreder ekstremistiske idéer i EU, hvor unge mennesker – herunder små børn – kan blive udsat for et læringsindhold, der er i strid med demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, herunder voldeligt indhold; der henviser til, at ekstremistiske organisationer, der lægger grunden til rekruttering af terrorister, ofte udnytter unges sårbarhed ved at tiltrække dem med sociale og kulturelle tilbud;

AY.  der henviser til, at den sofistikerede internetkommunikationsstrategi med at markedsføre terrorisme ved at glorificere den, som især anvendes af Daesh, men også af andre store internationale terrorgrupperinger, der tilbyder design, der er kopieret fra den globale "ungdomskultur’, som f.eks. onlinegaming, og dermed appellerer kraftigt til børn og unge mennesker; der henviser til, at denne model også lokker dem med sociale og kulturelle muligheder;

AZ.  der henviser til, at flere nylige undersøgelser har vist, at internettet og navnlig de sociale medier kan spille en rolle som drivkraft for radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, samt udgøre et værktøj for fremmedfjendske grupper til at formidle hadefuld tale og ulovligt indhold, især blandt unge;

BA.  der henviser til, at store internetfirmaer efter gentagne opfordringer til større engagement i bekæmpelsen af terrorisme er begyndt at leve op til deres ansvar; der henviser til, at virksomheder på Det Europæiske Internetforum, som blev lanceret i 2015, samarbejder på frivillig basis om at fjerne terrorrelateret indhold fra deres websteder, hvis de mener, at det er i strid med deres betingelser og vilkår; der henviser til, at der blev gennemført et adfærdskodeks for store IT-virksomheder i maj 2016 med det formål at bekæmpe ulovlige hadefuld tale online; der henviser til, at dette frivillige samarbejde ikke desto mindre er utilstrækkeligt;

BB.  der henviser til, at Europols europæiske enhed for indberetning af internetindhold (EU IRU) ved udgangen af andet kvartal 2018 allerede havde vurderet 54 752 stykker indhold på 10 forskellige sprog på tværs af 170 onlineplatforme, hvilket førte til, at der blev truffet 52 716 afgørelser om indberetning, og at der var en succesrate på 89,5 % for så vidt angår fjernelse på grundlag af frivillig behandling fra misbrugte onlinetjenesteudbyderes side(8);

BC.  der henviser til, at der ganske vist er gjort visse fremskridt med hensyn til fjernelse af terrorrelateret indhold fra internettet, men at der er behov for at optrappe virksomhedernes engagement; der henviser til, at fjernelser ofte ikke er hverken fuldstændige, rettidige eller permanente, idet indhold fjernes fra én hjemmeside, men efterlades på en anden tilhørende samme virksomhed, eller det tillades, at kontoen fortsat er aktiv og/eller åbner igen, efter at den har offentliggjort indhold i strid med en virksomheds betingelser; der henviser til, at der skal ske en forbedring inden for effektiv, omfattende og gennemsigtig rapportering fra virksomhederne og retshåndhævelse; der henviser til, at de pågældende virksomheder og brugere bør kunne søge domstolsprøvelse;

BD.  der henviser til, at terrorgrupper som reaktion på, at større virksomheder fjerner mere indhold, i stigende grad benytter nye og/eller mindre platforme, som er mindre egnede til hurtig fjernelse af terrorrelateret materiale; der henviser til, at denne diversificering til mindre platforme gør yderligere teknisk support helt afgørende, så det f.eks. bliver muligt at indføre platformsuafhængige automatiserede værktøjer som hashkodeteknologi, der på forhånd kan identificere terrorrelateret indhold på internettet med en høj grad af præcision og forhindre offentliggørelse;

BE.  der henviser til, at udviklingen af nye teknologier og adgang til kunstig intelligens og algoritmer kan gøre det muligt at afdække og indberette terrorrelateret indhold på internettet øjeblikkeligt; der henviser til, at brugen af automatiserede værktøjer også indebærer risici for falske hit;

BF.  der henviser til, at undersøgelser og rapporter viser, hvordan et fængsel nemt kan udvikle sig til et mikrokosmos for forbindelser mellem forbrydelser og terror, hvor der foregår rekruttering og netværksarbejde; der henviser til, at den interne situation i mange fængsler forstærker truslen om radikalisering hos lovovertrædere, udklækker og muliggør terrorisme; der henviser til, at mange af dem, der afsoner fængselsstraffe, snart vil blive løsladt og sendt tilbage til deres lokalsamfund med særlige reintegreringsbehov og stor risiko for tilbagefald; der henviser til, at overvågningen af sådanne højrisikolovovertrædere er yderst ressourcekrævende for medlemsstaternes sikkerhedstjenester; der henviser til, at fængselssystemer og risikostyring kan spille en betydelig rolle med hensyn til at mindske risikoen for disse trusler; der henviser til, at medlemsstaterne ganske vist erkender behovet for at gøre noget ved stigningen i fængselsradikaliseringen, men at der er behov for mere effektive foranstaltninger;

Samarbejde og udveksling af oplysninger

Horisontale emner

BG.  der henviser til, at lagring af data under behørig hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis er en afgørende del af efterforskningsprocessen; der henviser til, at politiet og de retlige myndigheder og efterretningstjenester som regel er stærkt afhængige af kommunikationsdata for at kunne komme videre med deres behandling af sagerne; der henviser til, at nødvendigheden af en passende datalagringsordning for terrorbekæmpelsen også konstant blev bragt op i forbindelse med TERR-udvalgets arbejde;

BH.  der henviser til, at brugen af kryptering på den ene side vil udgøre et væsentligt bidrag til sikkerheden inden for IT, men på den anden side også vil blive brugt af terrorister til at beskytte deres kommunikation eller lagrede data, hvilket udgør en betydelig udfordring for retshåndhævelses-, sikkerheds- og efterretningstjenesterne idet de kan nægtes adgang til væsentlige efterretninger og bevismateriale; der henviser til, at kryptering bliver særlig kritisk, når selv de ansvarlige onlinetjenesteudbydere er uvillige eller ude af stand til at dekryptere kommunikationen;

Informationssystemer

BI.  der henviser til, at der er en fragmenteret ramme af eksisterende systemer, nye systemer under udvikling, forslag til fremtidige systemer og forslag til reformer med henblik på at udbedre konstaterede mangler og barrierer, som stadig er under forhandling; der henviser til, at denne fragmenterede ramme er resultatet af historiske faktorer og en reaktiv tilgang i forslaget og vedtagelsen af ny lovgivning;

BJ.  der henviser til, at der er sket en betydelig stigning i informationsudvekslingen siden angrebene i Paris i 2015, men at data om udveksling af oplysninger viser, at et lille antal lande er ansvarlige for en stor del af det tilgængelige indhold og søgninger i EU's databaser;

BK.  der henviser til, at der er en række hindringer for informationssystemernes funktion, f.eks. en komplet manglende eller ufuldstændig gennemførelse, manglende kendskab til og/eller utilstrækkelig uddannelse i de eksisterende systemer samt mangel på tilstrækkelige ressourcer, herunder menneskelige ressourcer, eller et tilstrækkeligt materialegrundlag og dårlig kvalitet af data i informationssystemerne;

BL.  der henviser til, at informationssystemer kan inddeles i centrale og decentrale systemer, hvoraf førstnævnte forvaltes af EU og dets agenturer og sidstnævnte af medlemsstaterne; der henviser til, at de centraliserede informationssystemer omfatter Schengeninformationssystemet (SIS), visuminformationssystemet (VIS), Eurodac, ind- og udrejsesystemet (EES), det foreslåede EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og det foreslåede europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre for tredjelandsstatsborgere (ECRIS-TCN);

BM.  der henviser til, at decentraliserede systemer og mekanismer til informationsudveksling forvaltes af medlemsstaternes myndigheder og omfatter: det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) til udveksling af nationale oplysninger fra strafferegistre, EU's system for passagerlister (PNR), som pålægger luftfartsselskaber at udveksle passageroplysninger med nationale myndigheder for alle flyvninger mellem tredjelande og EU, Systemet til forhåndsinformation om passagerer (API-systemet), der indsamler oplysninger om passagerer forud for flyvninger til EU, og Prümrammen til udveksling af DNA, fingeraftryk og oplysninger fra køretøjsregistre;

BN.  der henviser til, at SIS er det største, mest udbredte og mest effektive IT-system i Den Europæiske Union på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed, og at det støttes af netværket af SIRENE-kontorer, hvilket giver en betydelig merværdi inden for internationalt politisamarbejde og grænsekontrol og især i terrorbekæmpelsen;

BO.  der henviser til, at man ved evalueringen af VIS i 2016 konstaterede, at adgangen til VIS til retshåndhævelsesformål har været begrænset og fragmenteret på tværs af medlemsstaterne;

BP.  der henviser til, at de enkelte medlemsstater til trods for gentagne opfordringer til at implementere et EU-system til registrering af passageroplysninger (PNR) ikke har udvist engagement i det, og at de fleste af dem har ikke overholdt fristen for gennemførelse af denne lov; der henviser til, at medlemsstater, der ikke overholder denne frist, uden videre bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at gennemføre dette direktiv fuldt ud med øjeblikkelig virkning;

BQ.  der henviser til, at der er ved at blive gennemført en række pilotprojekter, som sigter mod at løse ulemperne ved et decentralt PNR-system for EU; der henviser til, at der er behov for et hurtigt svar på anmodninger fra passageroplysningsenheder (PIU'er) i andre medlemsstater, hvilket kan vise sig at være en udfordring, da de behandles manuelt;

BR.  der henviser til, at der i forbindelse med informationsstyringsstrategiens 6. aktionsliste i øjeblikket er to igangværende pilotprojekter, der sigter mod at sikre sammenkobling med decentrale systemer, nemlig ADEP-projektet (Automatisering af dataudvekslingsprocesser vedrørende politidokumenter) og QUEST-projektet ("Søgning i Europolsystemer"); der henviser til, at seks medlemsstater allerede er involveret i et ADEP-pilotprojekt, vedrørende automatisk udveksling af politiets oplysninger mellem forskellige lande, og at dette projekt fungerer godt; der henviser til, at sådanne projekter bidrager til at levere reelle og brugbare løsninger på de problemer, der affødes af manglen på sammenkobling af decentrale informationssystemer, og bidrager til at skabe tillid og samarbejde mellem medlemsstaterne;

Interoperabilitet

BS.  der henviser til, at Kommissionen har forelagt to forslag til en forordning om oprettelse af en ramme for interoperabilitet mellem eksisterende og foreslåede centraliserede informationssystemer inden for politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration, grænseforvaltning og visa, nemlig VIS, SIS, EES og Eurodac samt ETIAS og ECRIS-TCN, når de respektive retsgrundlag er blevet vedtaget;

BT.  der henviser til, at kriminelle i dag stadig kan være i registreret i forskellige, ikkesammenkoblede databaser under forskellige kaldenavne; der henviser til, at EU's nuværende datastyringsstruktur derfor skal forbedres ved at sikre interoperabilitet for at lukke informationshuller, opdage personer med flere falske identiteter og formidle de rette oplysninger på det rigtige tidspunkt;

BU.  der henviser til, at der inden for en medlemsstats område kan være en lang række separate decentrale databaser på føderalt, regionalt og lokalt plan med forskellige datainput i forskellige systemer og komplekse procedurer – eller slet ingen – for, hvordan de relevante myndigheder på forskellige niveauer skal dele eller kontrollere dataene;

BV.  der henviser til, at anvendelsen af et fælles meddelelsesformat på EU-plan, f.eks. et universelt meddelelsesformat (UMF), vil fremme en mere gnidningsløs udveksling af data og information mellem parterne og på tværs af interoperabilitetssystemer; der henviser til, at det kan bidrage til at forbedre datakvaliteten i alle de systemer, hvorigennem der udveksles meddelelser, hvis det fastlægges, at man skal anvende bestemte UMF-felter til bestemte udvekslinger; der henviser til, at Europol og Interpol også bør tilskyndes til at anvende dette fælles meddelelsesformat;

BW.  der henviser til, at eu-LISA bør indføre mekanismer og procedurer for automatiseret datakvalitetskontrol og fælles datakvalitetsindikatorer og minimumskvalitetsstandarder for data, der lagres i informationssystemerne; der henviser til, at målet skulle være, at EU's informationssystemer og interoperabilitetskomponenterne automatisk skal kunne identificere tilsyneladende forkerte eller inkonsekvente dataregistreringer, så den medlemsstat, hvorfra dataene kommer, kan verificere dataene og træffe eventuelle nødvendige afhjælpende foranstaltninger.

Samarbejde og udveksling af oplysninger i og mellem medlemsstaterne

BX.  der henviser til, at hindringerne for et mere gnidningsløst samarbejde ofte hænger sammen med organisatoriske og juridiske vanskeligheder mellem de forskellige nationale, regionale og lokale strukturer i medlemsstaterne selv, f.eks.: overlappende kompetencer og utilstrækkeligt afgrænsede mandater, tøven med at udveksle oplysninger, da dette kan medføre tab af ansvar eller tab af vigtige informationsstrømme, retlige hindringer for udveksling af oplysninger mellem forskellige myndigheder, tjenester, der er nødt til at konkurrere med hinanden om ressourcer, samt tekniske hindringer for udveksling af oplysninger;

BY.  der henviser til, at princippet om dataejerskab er afgørende for at sikre antiterrormyndighedernes tillid i forbindelse med udveksling af oplysninger via EU-databaser mellem medlemsstaterne og med Europol;

BZ.  der henviser til, at sammenblanding af efterretnings- og retshåndhævelsesoplysninger indebærer store juridiske udfordringer og risici som følge af de forskellige regler om ansvarlighed, der finder anvendelse på de to typer oplysninger, herunder risici vedrørende mistænktes grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, når efterretningsoplysninger anvendes som beviser i retssager; der henviser til, at der bør indføres en retlig ramme for udveksling af oplysninger mellem efterretningsmyndigheder og retshåndhævende myndigheder, navnlig fordi efterretninger ofte vedrører oplysninger om personer, der endnu ikke er mistænkte inden for rammerne af strafferetlige efterforskninger, men kan tilhøre terrornetværk eller være fremmedkrigere; der henviser til, at dette imidlertid ikke må give anledning til lavere retlige standarder;

CA.  der henviser til, at politi- og efterretningstjenester modtager, behandler og overfører både klassificerede og ikkeklassificerede oplysninger, som involverer forskellige ordninger i alle faser af anvendelsen af oplysningerne; der henviser til, at det også er nødvendigt at skelne mellem oplysninger, der anvendes til efterretning, dvs. oplysninger, der behandles af eksperter til et bestemt formål og almindelig information; der henviser til, at det er nødvendigt i det mindste at skelne mellem kriminalefterretning, der er relateret til en kriminel sag inden for politiet, og sikkerhedsefterforskning, der behandles inden for en administrativ ramme;

CB.  der henviser til, at efterretningsoplysninger bør gives et særligt eller endda højere beskyttelsesniveau end politioplysninger, eftersom der er tale om andre arbejdsmetoder, herunder indsamling af fortrolige oplysninger fra kilder og meddelere, som skal sikres anonymitet, og andre mål, der kræver større følsomhed;

CC.  der henviser til, at der også kunne ligge en mulig løsning i oprettelsen af terrorbekæmpelsescentre eller -enheder på det nationale område; der henviser til, at sådanne centre giver repræsentanter for de forskellige tjenester mulighed for at kommunikere regelmæssigt med hinanden og drøfte, hvordan man bedst kan samarbejde og udveksle oplysninger; der henviser til, at dette bidrager til at opbygge tillid mellem tjenesterne og fremmer en bedre forståelse af deres respektive arbejdsmetoder og udfordringer;

CD.  der henviser til, at sikkerhedstjenesterne tenderer mod at samarbejde og udveksle oplysninger bilateralt eller multilateralt, navnlig gennem Terrorismebekæmpelsesgruppen (CTG) og med EU's organer via EU INTCEN, ved udveksling af strategiske efterretninger; der henviser til, at det er nødvendigt at finde en praktisk løsning for at udfylde de eksisterende huller mellem de parallelle spor, som de retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenesterne følger, f.eks. ved at udpege særlige samarbejdsområder, med henblik på at muliggøre et mere effektivt samarbejde, samtidig med at de holdes adskilt;

CE.  der henviser til, at det er muligt at gøre brugen af Terrorismebekæmpelsesgruppens (CTG's) og EU's Efterretnings- og Situationscenters (EU INTCEN's) strukturer til udveksling af oplysninger mere effektiv;

CF.  der henviser til, at medlemsstaternes civile og militære sikkerheds- og efterretningstjenester systematisk udveksler efterretninger, herunder vedrørende terrorisme, med EU's Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) inden for rammerne af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), som leverer efterretningsanalyser, tidlig varsling og situationsrapporter til de forskellige beslutningstagende EU-organer;

CG.  der henviser til, at det nogle gange ikke er tilstrækkeligt kun at underrette SIRENE-kontoret i den medlemsstat, der indberetter efter artikel 36, og ikke andre medlemsstater om oplysninger efter et hit med henblik på at følge op på personers bevægelser, når der er tale om personer med relation til terrorisme, eller registrere de relevante oplysninger om sådanne personer; der henviser til, at tidlig varsling af andre medlemsstater, der kan være berørt, f.eks. kan være nødvendig, hvis personen ikke vender direkte tilbage til oprindelsesmedlemsstaten, eller hvis vedkommende ledsagedes af statsborgere fra en anden/andre medlemsstat(er), som ikke er indberettet, eftersom de er ukendte for den eller de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder;

CH.  der henviser til, at den britiske regering har meddelt EU, at landet har til hensigt at forlade Unionen den 29. marts 2019; der henviser til, at det imidlertid har udtrykt ønske om at fortsætte sit samarbejde med EU på området for sikkerhed og terrorbekæmpelse; der henviser til, at EU og Det Forenede Kongerige er stærkt afhængige af hinanden på området for sikkerhed og terrorbekæmpelse, idet Det Forenede Kongerige deltager i mange centrale EU-retlige instrumenter inden for retligt samarbejde i straffesager og har adgang til mange EU-systemer og databaser til udveksling af oplysninger; der henviser til, at der bør findes ordninger med EU for så vidt angår alle verserende sager; der henviser til, at enhver fremtidig aftale bør søge at give Det Forenede Kongerige og EU mulighed for fortsat at dele, indsamle og analysere vigtige oplysninger i bekæmpelsen af grov kriminalitet; der henviser til, at udtrædelsesaftalen bør sikre en gnidningsløs overgang og så vidt muligt forhindre operationelle huller eller hindringer, der begrænser EU's evne til effektivt at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme;

Samarbejde og udveksling af oplysninger med EU-agenturerne

CI.  der henviser til, at effektivt og systematisk samarbejde mellem medlemsstaterne og EU-agenturerne, i overensstemmelse med deres juridiske mandater, og mellem agenturerne på terrorbekæmpelsesområdet er bydende nødvendigt, navnlig samarbejde mellem Europol og Eurojust med henblik på effektivt at støtte indsatsen for at afsløre, forhindre, efterforske og retsforfølge gerningsmændene bag et terrorangreb; der henviser til, at Eurojust har udnævnt en særlig antiterroranklager, der skal fungere som mellemled til ETCT hos Europol med henblik på at øge samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de to agenturer;

CJ.  der henviser til, at udvekslingen af oplysninger mellem EU's agenturer ikke er optimal, fordi der anvendes forskellige sikrede kommunikationsmidler; der henviser til, at indførelsen af et sikret interinstitutionelt kommunikationsmiddel vil kunne lette og forbedre udvekslingen af oplysninger mellem agenturer som EU INTCEN, Europol og Frontex;

CK.  der henviser til, at udpegede forbindelsesofficerer for terrorbekæmpelse kan tilføre merværdi, både til agenturernes arbejde og til deres egne medlemsstater;

CL.  der henviser til, at der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til antallet af kompetente myndigheder, der kan søge i Europols databaser eller være i kontakt med Europol uden at skulle gå via de nationale forbindelsesofficerer; der henviser til, at nogle medlemsstater ikke har sikre nationale kommunikationsnetværk udelukkende til brug for politiet, hvilket forhindrer deres kompetente myndigheder i at få decentral adgang, navnlig til netværksprogrammet til sikker informationsudveksling CT-SIENA;

CM.  der henviser til, at flere EU-instrumenter, såsom afgørelse 2005/671/RIA, terrorbekæmpelsesdirektivet og Europolforordningen, pålægger medlemsstaterne at udveksle oplysninger om terrorisme med de relevante agenturer; der henviser til, at en øget udveksling af oplysninger med Europol og Eurojust regelmæssigt og rettidigt og på en systematisk måde med tilhørende kontekstuelle oplysninger, i overensstemmelse med deres juridiske mandater, letter deres arbejde med at opdage forbindelser mellem sager og give et overblik over udfordringer og bedste praksis i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af og domfældelse for terrorrelaterede forbrydelser; der henviser til, at medlemsstaterne inden for rammerne af afgørelse 2005/671/RIA stadig ikke er forpligtede til automatisk at udveksle relevante oplysninger med andre medlemsstater, når sådanne oplysninger kan anvendes til at forebygge, opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger; der henviser til, at mængden af oplysninger udvekslet med Eurojust er steget gennem de seneste år, men at der fortsat er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til mængden, typen og omfanget af udvekslede oplysninger, hvilket kan gøre de tilgængelige oplysninger fragmenterede;

CN.  der henviser til, at Cepol i væsentlig grad bidrager til undervisning af medlemsstaternes og prioriterede tredjelandes retshåndhævelsespersonale i bekæmpelse af terrorisme;

Gensidig anerkendelse og gensidig retlig bistand

CO.  der henviser til, at mekanismer for gensidig retlig bistand gradvis er ved at blive erstattet af instrumenter for gensidig anerkendelse, idet sidstnævnte bidrager til at forbedre det grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder i EU ved at fremskynde og strømline procedurerne; der henviser til, at afgørelsen om den europæiske arrestordre og direktivet om den europæiske efterforskningskendelse er eksempler på instrumenter for gensidig anerkendelse, som aktørerne har fundet nyttige;

CP.  der henviser til, at princippet om gensidig anerkendelse på den ene side afhænger af eksistensen af en høj grad af gensidig tillid mellem medlemsstaterne og på den anden side bidrager til at øge den gensidige tillid ved at give myndighederne i forskellige medlemsstater mulighed for at arbejde effektivt sammen om terrorbekæmpelse;

CQ.  der henviser til, at fælles efterforskningshold (JIT'er) letter koordineringen af efterforskning og retsforfølgning i sager med en grænseoverskridende dimension og giver mulighed for udveksling af oplysninger/bevismateriale i realtid; der henviser til, at de praktiske fordele, der følger af anvendelsen af fælles efterforskningshold omfatter forbedret informationsudveksling, udveksling af bedste praksis, øget indsamling af bevismateriale og gensidig anerkendelse af de aktioner, der gennemføres af parterne; der henviser til, at de fælles efterforskningshold kræver passende finansiering, hvis de skal arbejde effektivt;

CR.  der henviser til, at det er nødvendigt, at udbydere af onlinetjenester samarbejder tæt, når det gælder sikring og indhentning af elektronisk bevismateriale efter anmodning fra den ansvarlige retshåndhævende myndighed og på grundlag af en retsstatslig procedure, i betragtning af dets betydning for efterforskningen af terrorhandlinger;

CS.  der henviser til, at Schengenområdet uden indre grænser er en grundlæggende bedrift fra EU's side, som kun er holdbar, hvis de ydre grænser er effektivt sikret og beskyttet, de ulovlige grænsepassager ophører, og der er truffet interne sikkerhedsforanstaltninger for at imødegå risikoen for alvorlige forbrydelser; der henviser til, at der er vedtaget mange forslag med henblik på at styrke sikkerhedskontrollen ved de ydre grænser; der henviser til, at nogle medlemsstater har anmodet om større fleksibilitet med hensyn til midlertidig genindførelse af kontrol ved de indre grænser i tilfælde af alvorlige trusler mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, sådan som Kommissionen har foreslået;

CT.  der henviser til, at den nye forordning 2017/458(9) om ændring af Schengengrænsekodeksen trådte i kraft den 7. april 2017 og navnlig blev vedtaget som en reaktion på den øgede terrortrussel med det formål at indføre systematisk kontrol af alle personer, der krydser de ydre grænser, herunder personer med ret til fri bevægelighed, i relevante databaser;

CU.  der henviser til, at visse af forordningens områder, som regulerer visse dele af grænsekontrollen, f.eks. den systematiske søgning i databaser under selve grænsekontrollen og grundig kontrol af de indrejsebetingelser, der skal opfyldes, ikke er blevet gennemført;

CV.  der henviser til, at det forpurrede angreb på Thalystoget den 21. august 2015, angrebene i Paris den 13. november 2015 og angrebene i Bruxelles den 22. marts 2016 har vist, at terrorister i et begrænset antal tilfælde har misbrugt mangler i EU's og flere medlemsstaters grænseforvaltningspolitikker, som ikke var klar til en massiv tilstrømning; der henviser til, at de retshåndhævende myndigheder har rapporteret om, at mindst otte af disse angreb er begået af gerningsmænd, der er kommet ind i EU via irregulære migrationsstrømme i juli, august og oktober 2015; der henviser til, at fremtidige gerningsmænd i andre tilfælde var forblevet i medlemsstater, til trods for at de skulle have været udrejst eller tilbagesendt; der henviser til, at dette viser, at der er visse mangler i EU's grænseforvaltningspolitikker og gennemførelsen heraf på medlemsstatsniveau;

CW.  der henviser til, at der i Rådets konklusioner 10152/17 henstilles til medlemsstaterne, at de, når de støder på irregulære migranter, i relevant omfang kontrollerer dem på nationalt plan i databaser, der føres og anvendes af kompetente myndigheder, og i det nationale automatiske fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS), på europæisk og internationalt plan i SIS-, Europol-, VIS-, Eurodac- og Interpol-databaserne (I-24/7-netværket), og mere specifikt i databasen over nominaldate, stjålne og bortkomne rejsedokumenter (SLTD), fremmedkrigere og rejsedokumenter med tilknyttede notifikationer (TDAWN);

CX.  der henviser til, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) på grundlag af artikel 11 i forordning (EF) nr. 1168/2011 og en positiv udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har lov til at behandle personoplysninger; der imidlertid henviser til, at Frontex oplever problemer med overvågning af terrorisme på grund af den korte opbevaringsperiode for personoplysninger, som er fastlagt ved forordning (EF) nr. 2016/1624, og som kun omfatter 90 dage; der henviser til, at der mellem Eurojust og Frontex kun er et aftalememorandum, som omfatter udveksling af generelle, strategiske og tekniske oplysninger, men ikke udveksling af personoplysninger; der henviser til, at der er behov for en særlig retlig ramme, således at Frontex kan behandle personoplysninger med henblik på at kunne udføre sine opgaver;

CY.  der henviser til, at Frontex' tjenestemænd har behov for også at kunne få adgang til Eurodac-, SIS-, EES- og VIS-databaserne ved grænseovergangsstederne for at kunne foretage kontroller;

CZ.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen minimumsstandarder og fælles regler for sikkerheden i forbindelse med unionsborgeres identitetskort eller opholdsdokumenter udstedt til unionsborgere og deres familiemedlemmer, som udøver deres ret til fri bevægelighed;

DA.  der henviser til, at tre fjerdedele af de falske dokumenter, der opdages ved de ydre grænser og i EU, er efterligninger af identitetsdokumenter udstedt af medlemsstaterne og lande, der er associeret med Schengenområdet; der henviser til, at nationale identitetskort med et lavere sikkerhedsniveau er dem, der oftest forfalskes;

DB.  der henviser til, at nogle medlemsstater ikke pålægger luftfartsselskaber på deres område at foretage overensstemmelseskontrol af passagerernes personlige data på deres billet og ID-kort eller pas, hvilket gør det vanskeligt at fastslå, om den opgivne identitet svarer til personens sande identitet; der henviser til, at dette er af afgørende betydning for flyvninger inden for EU; der henviser til, at korrekt identitetskontrol og autentificering af rejsedokumenter imidlertid bør forblive en opgave for politimyndighederne;

DC.  der henviser til, at bevismateriale fra krigszoner ofte er afgørende for at identificere potentielle fremmedkrigere og ofre, og at det skal medtages i de relevante databaser for at nå ud til grænsevagterne i realtid og for at blive udvekslet med efterforskere og anklagemyndigheder i forbindelse med efterforskninger og retsforfølgning;

DD.  der henviser til, at FSFP-flådemissionen EUNAVFORMED (kendt som Operation Sophia) har teknisk og menneskelig kapacitet til at bidrage til terrorbekæmpelsen; der henviser til, at mandatet for Operation Sophia skal ændres, hvis den skal bidrage effektivt til denne indsats, således at det specifikt omfatter terrorbekæmpelsen, og således at den kan operere i alle medlemsstaternes nationale farvande i Middelhavet og i andre kyststaters nationale farvande, for hvilke der skal anmodes om en bilateral aftale eller et mandat fra Sikkerhedsrådet;

Finansiering af terror

DE.  der henviser til, at adskillige medlemsstater endnu ikke har ratificeret Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme af 16. maj 2005, også kendt som "Warszawakonventionen", som udgør den mest omfattende internationale konvention om hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; der henviser til, at beslaglæggelse af aktiver genereret ved kriminelle aktiviteter er et meget effektivt redskab til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme, eftersom det fratager kriminelle indtægterne af deres ulovlige aktiviteter, og forhindrer terrorister i at planlægge et angreb; der henviser til, at Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) fastsætter globale standarder om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og identificerer jurisdiktioner med svage foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

DF.  der henviser til, at EU har vedtaget to lovgivningsinstrumenter til at gennemføre FATF's anbefalinger, nemlig det 4. og 5. direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge (hvidvaskdirektiver), med henblik på at afhjælpe de mangler, der blev konstateret i lyset af terrorangreb; der henviser til, at fristen for medlemsstaternes gennemførelse af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge var den 26. juni 2017, men at de ikke alle har gjort det; der henviser til, at adskillige medlemsstater fortsat tillader, at reelle ejere af truster, fonde og selskaber i sidste instans forbliver anonyme, og det samme gælder ihændehaveraktier, som gør det lettere at skjule de finansielle strømmes oprindelse og destination og ejerskabet til økonomiske aktiviteter, der omfatter finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet; der henviser til, at det 5. hvidvaskdirektiv vil øge gennemsigtigheden i disse spørgsmål;

DG.  der henviser til, at Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande om overtrædelser af og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten for så vidt angår hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse (PANA) har konstateret, at skatteunddragere får aktiv hjælp fra professionelle mellemmænd, der tilsyneladende overholder de lovgivningsmæssige forpligtelser;

DH.  der henviser til, at Kommissionen og Europol i juli 2017 blev tildelt observatørstatus i Egmontgruppen, som er et fælles internationalt organ bestående af 156 finansielle efterretningsenheder (FIU'er), der har til formål at øge samarbejdet ikke blot mellem FIU'erne, men også mellem andre kompetente myndigheder;

DI.  der henviser til, misbrug og forkert brug af fundraising via sociale medier, nonprofitorganisationer, små elektroniske pengeoverførsler og forudbetalte kort er nogle af finansieringsmetoderne for Daesh og andre terrororganisationer; der henviser til, at platforme for mikrolån benyttes til at fremme alle disse typer;

DJ.  der henviser til, at nylige terrorangreb har vist, at ikke blot traditionelle terrorfinansieringsmetoder som private donationer, afpresning, kidnapning med løsesum, misbrug og forkert brug af nonprofitorganisationer, formelle og uformelle overførselssystemer, brug af udbyttet fra kriminelle aktiviteter og overførsel af kontanter eller midler via banker, men også nye finansieringsmetoder, f.eks. brugen af elektroniske, online og nye betalingsmetoder som virtuel valuta eller anonyme forudbetalte kort og uformelle systemer til overførsel af værdier, er i fare for at kunne blive misbrugt af terrororganisationer til at finansiere deres aktiviteter; der henviser til, at den anonymitet, der omgiver visse kryptovalutaer, fører til øget brug af dem til ulovlige aktiviteter; der henviser til, at organiserede kriminelle gruppers brug af disse til at finansiere kriminelle aktiviteter og terrorisme og hvidvaske udbyttet fra kriminelle aktiviteter er blevet mere omfattende i de senere år; der henviser til, at Europol har samarbejdet med de nationale myndigheder om at lukke ned for adskillige kriminelle aktiviteter, som involverede handel med kryptovalutaer;

DK.  der henviser til, at den udbredte brug af mobile banktjenester i visse lande med mindre udviklede banksystemer ofte gør det vanskeligt at identificere modtagerne af pengeoverførsler; der henviser til, at sådanne pengeoverførsler via mobilbanktjenester udgør en alvorlig risiko for finansiering af terrorisme, og at de kompetente tjenester omvendt skal kunne spore visse terrorfinansieringsaktiviteter uden at støde på bankhemmeligheder i de allerfleste tilfælde; der henviser til, at brugen og overførslen af penge via alternative overførselssystemer også udgør en risiko for finansiering af terrorisme;

DL.  der henviser til, at samarbejde og udveksling af informationer mellem forpligtede enheder, FIU'er og kompetente myndigheder er afgørende for en effektiv bekæmpelse af finansiering af terrorisme; der henviser til, at FIU'er i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver bør have adgang til oplysninger og være i stand til at udveksle dem, herunder gennem et passende samarbejde med de retshåndhævende myndigheder; der henviser til, at det er afgørende at øge deres effektivitet yderligere ved at få medlemsstater til at bringe klarhed over deres beføjelser og samarbejdet mellem dem;

DM.  der henviser til, at programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) er et nyttigt redskab til bekæmpelse af terrorfinansiering; der henviser til, at det ikke giver mulighed for at spore terrorfinansieringsaktiviteter ved hjælp af SEPA-transaktioner, hvilket fører til en betydelig mangel på oplysninger; der henviser til, at et TFTS-system som supplement til den eksisterende TFTP-aftale ville styrke EU's kapacitet til at forhindre og efterforske terrorangreb ved at tilvejebringe vigtige supplerende oplysninger om terrorfinansieringsaktiviteter og ville være mere effektivt og virkningsfuldt end at følge de finansielle oplysninger om mistænkelige transaktioner gennem bilaterale eller multilaterale oplysninger og/eller anmodninger om retlig bistand; der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til at indføre dette system, herunder i sin beslutning af 25. november 2015 om forebyggelse af terrororganisationers radikalisering og rekruttering af europæiske borgere(10);

Beskyttelse af kritisk infrastruktur

DN.  der henviser til, at hændelser, der involverer kritisk infrastruktur, navnlig i forbindelse med terrorangreb eller forsøg på angreb, kan have alvorlige og grænseoverskridende konsekvenser for de europæiske borgeres og staters sikkerhed;

DO.  der henviser til, at tjenesteydelser leveres gennem stadig mere komplekse systemer, som gør den nuværende sektorspecifikke tilgang til europæisk kritisk infrastruktur (ECI) forældet;

DP.  der henviser til, at cyberangreb på elektroniske tjenester eller sammenkoblede systemer er et centralt element i hybride trusler; der henviser til, at et stigende antal cyberangreb har eller kan have fysisk indvirkninger på kritisk infrastruktur og dens brugere; der henviser til, at det er nødvendigt at øge beredskabet til bekæmpelse af cybertrusler;

DQ.  der henviser til, at det fremgår af Kommissionens omfattende evaluering af EU's sikkerhedspolitik og evalueringsundersøgelsen af direktiv 2008/114/EF, at: truslen mod kritisk infrastruktur sandsynligvis vil fortsætte med at vokse, at der er behov for at forbedre beredskabs- og reaktionskapaciterne og for at revidere direktiv 2008/114/EF, og at der er interesse i at gøre transportinfrastruktur til mål; der henviser til, at der er behov for bedre rammer for at forbedre jernbanesikkerheden og gøre noget ved spørgsmålet om beskyttelse af offentlige transportinfrastrukturområder som lufthavne, havne og maritime transportanlæg samt jernbanestationer og også energiproduktionsanlæg, med særligt fokus på atomkraftværker;

DR.  der henviser til, at angreb på kritisk infrastruktur kan have katastrofale konsekvenser; der henviser til, at medlemsstaterne skal sikre en passende og effektiv beskyttelse af sådanne anlæg;

DS.  der henviser til, at indberetningen af hændelser er afgørende for at identificere mangler, forbedre effektiviteten af eksisterende foranstaltninger, vurdere kritiske infrastrukturers præstationsevne under en forstyrrende hændelse, øge bevidstheden om behovet for at revidere eksisterende sikkerhedsplaner og opdage fremkomsten af nye trusler;

DT.  der henviser til, at medlemsstaterne er nødt til at afholde flere øvelser i krisestyring, herunder i tredjelande, som de ønsker at samarbejde med, og at opgradere kapaciteten;

DU.  der henviser til, at beskyttelsen og forsikringen af kritisk infrastruktur og bløde mål kræver et tæt offentligt-privat samarbejde, herunder på cyberområdet;

DV.  der henviser til, at private sikkerhedstjenester spiller en rolle, når det gælder om at sikre modstandsdygtige sikkerhedskæder, og at offentlige indkøb af deres tjenester derfor bør være underlagt særlige kvalitetskriterier med hensyn til aspekter som uddannelse, undersøgelse og screening af personale, kvalitetskontrol og sikring af overholdelse af reglerne, implementering af teknologisk udvikling og kontraktforvaltning;

DW.  der henviser til, at Kommissionen efter evalueringen i 2012 af direktiv 2008/114/EF iværksatte en pilotfase, der omfatter fire kritiske infrastrukturer af europæisk dimension (Eurocontrol, Galileo, eltransmissionsnettet og gastransmissionsnettet);

DX.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om den nye flerårige finansielle ramme foreslår at øge EU-finansieringen til sikkerhed og forsvar, herunder intern sikkerhed i EU, betydeligt;

DY.  der henviser til, at en række terrorangreb i EU er blevet begået af personer, der var kendt af myndighederne; der henviser til, at biludlejningsfirmaer mangler mulighed for at udveksle oplysninger, f.eks. booking- eller reservationsoplysninger, med de retshåndhævende myndigheder med henblik på at foretage krydskontroller mod officielle observationslister og politidatabaser;

Udgangsstoffer til eksplosivstoffer

DZ.  der henviser til, at der i 2015 og 2016 blev anvendt sprængstoffer i 40 % af de terrorangreb, der blev begået i EU(11);

EA.  der henviser til, at det sprængstof, som blev anvendt i de fleste af angrebene var triacetoneperoxid (TATP)(12) – et hjemmelavet sprængstof, der stadig er terroristernes foretrukne sprængstof; der henviser til TATP nemt kan fremstilles ved hjælp af blot nogle få stoffer; der henviser til, at mange civile fabrikker og faciliteter, som anvender disse stoffer, fortsat er tilgængelige for kriminelle, herunder terrorister, eftersom medlemsstaterne ikke har håndhævet nogen kontrolforanstaltninger på trods af EU's CBRN-handlingsplan;

EB.  der henviser til, at nogle terrorister til trods for forordning 98/2013 stadig erhverver sig udgangsstoffer til eksplosivstoffer, navnlig til TATP; der henviser til, at det stadig er muligt at købe de stoffer, der er opført i bilag I; der henviser til, at forordning 98/2013 ikke indeholder tilstrækkelige restriktioner og kontroller, f.eks. ved kun at kræve registrering af transaktioner; der henviser til, at sikring af strengere kontrol er en central prioritet;

EC.  der henviser til, at det største problem i forbindelse med gennemførelsen bl.a. er den manglende bevidsthed om den eksisterende lovgivning i hele forsyningskæden på grund af det store antal økonomiske aktører (detailhandlere af husholdningsprodukter) og håndhævelsen af begrænsningerne på internetsalg, import og bevægelser inden for EU;

ED.  der henviser til, at der med Kommissionens forslag af 17. april 2018 til en forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer til eksplosivstoffer (COM(2018)209) indføres strengere og mere harmoniserede bestemmelser om tilgængeliggørelse, indførsel, besiddelse og brug af stoffer eller blandinger, der kan misbruges til ulovlig fremstilling af eksplosivstoffer, med det formål at begrænse den brede offentligheds adgang til disse stoffer og sikre en passende indberetning af mistænkelige transaktioner i hele leverandørkæden;

EE.  der henviser til, at kemikalier kan findes på onlinemarkedspladser via deres skriftlige navn, deres betegnelse eller deres registreringsnummer i Chemical Abstracts Service (CAS), men i mange tilfælde kun er angivet ved deres generiske navn; der henviser til, at der er så mange variationer af navnene, at det ville være lettere at identificere opførelser af bestemte stoffer, hvis der også var krav om angivelse af et CAS-nummer, man kunne søge på;

EF.  der henviser til, at forordningen kun omfatter salg til offentligheden og ikke til professionelle brugere, som ikke er defineret i forordningen; der henviser til, at kriterierne for definition af, hvem der er en professionel bruger, er forskellige rundt omkring på det indre marked;

EG.  der henviser til, at det i konsekvensanalyse af 17. april 2018 (SWD(2018)0104) og det tilhørende forslag til forordning (COM(2018)0209) foreslås, at uddannelsen af toldmyndighederne i at genkende eksplosivstoffer og udgangsstoffer til eksplosivstoffer under udførelsen af deres arbejde ved den eksterne grænse udvides;

Ulovlige våben

EH.  der henviser til, at adgang til skydevåben og komponenter til eksplosive anordninger spiller en meget afgørende rolle i at muliggøre terrorangreb; der henviser til, at voldelige ekstremistiske grupper ofte nødt til at henvende sig til kriminelle netværk for at købe våben i EU; der henviser til, at der ifølge Europols rapport Te-Sat 2018 blev brugt skydevåben i 41 % af alle angreb, hvilket er en lille stigning i forhold til 2016 (38 %)(13);

EI.  der henviser til, at der i de senere år er observeret en stigning i antallet af ombyggede våbenattrapper og våben, som efter at have været gjort ubrugelige er gjort brugbare igen; der henviser til, at flere af de nylige angreb er blevet udført med forskellige typer knive;

EJ.  der henviser til, at sammenhængen mellem kriminalitet og terror også gør det lettere for terrorister at få adgang til skydevåben;

EK.  der henviser til, at medlemsstaterne i Rådets konklusioner af 8. oktober 2015 opfordres til systematisk at give Interpol og Europol relevante oplysninger;

Eksterne dimensioner

EL.  der henviser til, at en række regioner i EU's naboskabsområde, som MENA og også Balkan, står over for store udfordringer, som f.eks. dem, der vedrører håndteringen af fremmedkrigere og hjemvendte såvel som "hjemmedyrkede" radikale celler;

EM.  der henviser til, at Vestbalkan fortsat er en vigtig region for europæisk stabilitet; der henviser til, at udfordringerne med terrorisme og islamistisk ekstremisme forværrer en regional kontekst, der allerede er svækket som følge af etnisk, politisk og social polarisering samt af kriminelle netværk; der henviser til, at landene i regionen allerede har været mål for terror (angrebene blev forhindret) og allerede benyttes som transitlande for mennesker og våben;

EN.  der henviser til, at alle MENA-landene har været udsat for større terrorhandlinger og fortsat er vigtige mål; der henviser til, at disse lande, ud over kritiske sociale og økonomiske situationer, også kan stå over for diverse udfordringer i forhold til hjemvendte fremmedkrigere fra Daesh og Al-Qaeda, i betragtning af det store antal jihadister fra denne region; der henviser til, at udveksling af oplysninger og stærke partnerskaber med disse vigtige tredjelande gennem en EU-koordineret tilgang ved at tilbyde samarbejde og bistand i form af kapacitetsopbygning, gør det muligt at forpurre angreb og optrævle terrornetværk;

EO.  der henviser til, at regioner som f.eks. MENA, Sahel, Afrikas Horn, Vestafrika, Golfen og Centralasien også har oplevet udvikling af terrornetværk med tilknytning til Daesh og Al-Qaeda; der henviser til, at religiøs ekstremisme og sekterisk vold, der nyder godt af finansiering, er en alvorlig bekymring, idet de giver terrornetværk mulighed for at udbredes, hægte sig på andre kriminelle aktiviteter og operere i de pågældende regioner, og ramme Europa og europæiske interesser;

EP.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at EU at opretholde et stærkt samarbejde med tredjelandspartnere inden for terrorbekæmpelse; der henviser til, at dialogen om foranstaltninger og tiltag til bekæmpelse af terrorisme, terrorfinansiering og forebyggelse af radikalisering skal opretholdes specielt med Golfstaterne; der henviser til, at det interparlamentariske samarbejde med disse vigtige tredjelande er et af de værktøjer, som bør styrkes;

EQ.  der henviser til, at EU samarbejder med tredjelande på terrorbekæmpelsesområdet på en række forskellige måder; der henviser til, at en række af EU's instrumenter kan anvendes til at finansiere terrorbekæmpelsesprogrammer i udlandet; der henviser til, at EU har udviklet et net af eksperter i terrorbekæmpelse på EU-delegationerne; der henviser til, at EU-agenturer såsom Europol, Eurojust og Cepol også samarbejder med tredjelande inden for terrorbekæmpelse gennem f.eks. strategiske og operationelle aftaler;

ER.  der henviser til, at der er et EU-sanktionssystem på terrorbekæmpelsesområdet med tre typer af foranstaltninger, der gennemføres af EU-Udenrigstjenesten; der henviser til, at dette system er ufuldstændigt og underudnyttet på grund af proceduremæssige begrænsninger og tøven fra medlemsstaternes side;

ES.  der henviser til, at der i Rådets konklusioner af 19. juni 2017 om EU's foranstaltninger udadtil vedrørende terrorbekæmpelse mindes om den rolle, som missionerne og operationerne inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) spiller i bekæmpelsen af terrorisme ved at styrke sikkerhed, stabilitet, grænsekontrol og en reform af sikkerhedssektoren, og i opbygningen af terrorbekæmpelseskapacitet og informationsdeling;

Ofre for terrorisme

ET.  der henviser til, at alt for mange mennesker er blevet direkte ofre for terror på tværs af EU, og at den har efterladt tusindvis af familier med posttraumatiske problemer, der påvirker deres trivsel på lang sigt; der henviser til, at der mangler harmoniserede tal for det nøjagtige antal ofre; der henviser til, at de fleste terrorofre før 2001 primært kunne tilskrives IRA og ETA, mens størstedelen af dødsfaldene siden da har været et resultat af terrorhandlinger udført eller inspireret af al-Qaeda og Daesh;

EU.  der henviser til, at dødsfald forårsaget af terrorangreb ødelægger familier, og at mange af de sårede overlevende ofre for terrorangreb lider under handicap, vansirende og livsforandrende tab af lemmer og psykiske problemer, samtidig med at deres vanskelige situation har voldsom indvirkning på nære familiemedlemmer og samfundet, og at ofrenes langsigtede behov alt for ofte forsømmes, når mediernes fokus er forsvundet; der henviser til, at posttraumatisk stresssyndrom er et stort folkesundhedsproblem i Europa; der henviser til, at der ikke findes nogen samlede europæiske tal for følgevirkningerne af terrorisme for befolkningens mentale sundhed efter de forskellige angreb;

EV.  der henviser til, at terrorofre har en meget speciel status, og at opfyldelsen af deres behov ikke kun er en retlig forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen og international og national lovgivning, men også er hele vores samfunds ansvar; der henviser til, at der i de nylige angreb i EU var ofre, der stammede fra en lang række forskellige medlemsstater;

EW.  der henviser til, at der på europæisk plan ikke er fastlagt en juridisk status for terrorofre med henblik på adgang til samfundsgoder eller ret til skadeserstatning; der henviser til, at ofrene for de nylige terrorangreb i Europa stadig ikke har fået retfærdighed, korrekt behandling eller adgang til støttetjenester for ofre og økonomisk bistand; der henviser til, at ofre for terrorisme risikerer en sekundær viktimisering, som påvirker dem, ikke blot i retssager, men også i de mange interaktioner, de har med andre statslige og ikkestatslige enheder;

EX.  der henviser til, at der stadig er forskelle i måden, hvorpå bestemmelserne i direktiv 2012/29/EU er blevet omsat til procedurer på nationalt plan; der henviser til, at Kommissionen stadig ikke har forelagt sin rapport om gennemførelsen af dette direktiv; der henviser til, at Europa-Parlamentet den 30. maj 2018 vedtog en beslutning om gennemførelsen af dette direktiv(14);

EY.  der henviser til, at erstatning til ofrene for terrorisme fungerer både som en form for anerkendelse fra samfundets side af de skader, som angrebet har forårsaget, og som et middel til økonomisk støtte og genoprettelse af den tidligere tilstand; der henviser til, at erstatningsniveauer og -procedurer er meget forskellige medlemsstaterne imellem, hvilket forværrer ofrenes følelse af uretfærdighed, og de lidelser, de gennemgår;

EZ.  der henviser til, at der bør oprettes støttesystemer på en sådan måde, at det sikres, at også grænseoverskridende ofre løbende og systematisk tages i betragtning og får støtte i deres land, samtidig med at de holder kontakten med støtteyderne i det land, hvor angrebet fandt sted;

FA.  der henviser til, at Eurojust har gjort det lettere at indgive anmodninger om gensidig retlig bistand med henblik på at koordinere og yde hjælp til, at terrorofre kan udøve deres rettigheder under hensyntagen til udenlandske ofres forskellige rettigheder og roller i de nationale retssystemer;

FB.  der henviser til, at virksomheder, herunder SMV'er, også kan lide skade pga. terrorisme, f.eks. beskadigelse af ejendom og afbrydelse af forretningsaktiviteter;

FC.  der henviser til, at Parlamentet har foreslået et pilotprojekt med henblik på at oprette et "europæisk koordinationscenter for terrorofre" ved at samle vigtige operationelle eksperter, fortalere for ofre og relevante organisationer fra hele Europa med henblik på at indkredse de vigtigste prioriteter og problemstillinger for terrorofre og levere koordineret støtte på tværs af grænserne;

Grundlæggende rettigheder

FD.  der henviser til, at Den Europæiske Union har en nødvendig rolle at spille med hensyn til at fremme respekten for demokratiske værdier, herunder retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder; der henviser til, at der imidlertid findes ekstreme religiøse og politiske holdninger og praksisser i EU, der grundlæggende er imod disse værdier;

FE.  der henviser til, at foranstaltninger til terrorbekæmpelse og beskyttelse af frihedsrettigheder ikke er modstridende, men komplementære mål, der gensidigt styrker hinanden; der henviser til, at de grundlæggende rettigheder skal sikres og beskyttes for hver enkelt person, og at alle foranstaltninger i kampen mod terrorisme bør påvirke den uskyldige og den ikke-involverede almindelige befolkning så lidt som muligt;

FF.  der henviser til, at alle terrorbekæmpelsesforanstaltninger altid skal sikre fuld garanti for alle grundlæggende rettigheder og principper, herunder dem, der vedrører privatlivets fred og databeskyttelse, retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, såvel som processuelle garantier, herunder princippet om uskyldsformodning, retten til en retfærdig rettergang og retten til information, således at det sikres, at enkeltpersoner har effektive retsmidler til rådighed til at anfægte enhver overtrædelse af deres grundlæggende rettigheder, herunder muligheden for domstolsprøvelse, og at gældende EU-ret om proceduremæssige rettigheder respekteres; der henviser til, at sådanne foranstaltninger bør tage behørigt hensyn til retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstols;

FG.  der henviser til, at det er afgørende, at efterforskningsaktiviteter i forbindelse med terrorbekæmpelse lever op til høje standarder med hensyn til professionalisme, og at alle de foranstaltninger, der træffes, er målrettede, forholdsmæssige og nødvendige; der henviser til, at politikker for terrorbekæmpelse ikke bør føre til social udstødelse og stigmatisering; der henviser til, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder kan anmodes om at afgive en udtalelse om terrorbekæmpelseslovgivningen inden for rammerne af dets flerårige ramme;

FH.  der henviser til, at det retshåndhævende og retlige personale går forrest, når det gælder terrorbekæmpelsesoperationer; der henviser til, at der findes mange dokumenterede sager, hvor politi og retsembedsmænd og deres familier er blevet udset som mål for og udsat for trusler fra voldelige ekstremister, hvilket i visse tilfælde er kulmineret med både voldelige fysiske angreb og endda drab; der henviser til, at det er afgørende vigtigt at sikre politisk og offentlig opbakning til det retshåndhævende og retlige personale, som sikrer de grundlæggende rettigheder ved efterforskning i forbindelse med terrorbekæmpelse, idet de risikerer liv og lemmer;

FI.  der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder forbyder forskelsbehandling på grund af handicap og anerkender retten for personer med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet; der henviser til, at rettighederne for personer med handicap i EU også er beskyttet af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

Henstillinger

Institutionelle rammer

1.  mener, at medlemsstaterne ganske vist fortsat står i første linje i forhold til at forebygge og reagere på trusler på grund af deres suveræne beføjelser, men at der er et klart behov for fuldt ud at anerkende Den Europæiske Unions rolle og betydningen af de foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, der er vedtaget inden for rammerne af "sikkerhedsunionen" ved at støtte dem, koordinere og udveksle bedste praksis, tilvejebringe fælles løsninger og merværdi, således at de bedre kan imødegå fænomenerne radikalisering, ekstremisme og terrorisme; mener, at en europæisk indsats er afgørende for at sikre et højt sikkerhedsniveau på hele EU's område, som er et område uden indre grænser, og at et tættere samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og med Den Europæiske Union er afgørende for effektivt at kunne reagere på og forebygge terrortrusler og beskytte borgerne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU-institutionerne til at arbejde hen imod en fælles strategisk kultur;

2.  mener, at EU og medlemsstaterne bør forbedre deres samarbejde ved at styrke de eksisterende EU-organer, specialiserede EU-agenturer og -tjenester samt samarbejdskanalerne mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og retsinstitutioner; er af den opfattelse, at der burde afsættes tilstrækkelige midler til disse EU-instanser for at gøre dem i stand til at klare den voksende arbejdsbyrde;

3.  understreger vigtigheden af udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne i EU, samt med tredjelande; bifalder de initiativer, som er taget af visse medlemsstater, samt på lokalt niveau af en række byer og private aktører, for at finde effektive instrumenter til bekæmpelse af terror;

4.  opfordrer den næste formand for Kommissionen til at bibeholde en selvstændig portefølje for kommissæren med ansvar for sikkerhedsunionen;

5.  opfordrer Rådet til at bevare rollen som EU's antiterrorkoordinator; mener, at EU's antiterrorkoordinator fortsat bør spille en proaktiv rolle i at styrke EU's beredskab i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme; efterlyser en afklaring af antiterrorkoordinatorens status og rolle som brobygger mellem EU's kompetente institutioner og medlemsstaternes agenturer;

6.  mener, at frihed, sikkerhed og retfærdighed er tre aspekter, som ikke kan analyseres hver for sig; mener, at respekten for grundlæggende rettigheder bør være et afgørende del af alle lovgivningsinitiativer om terrorisme; opfordrer indtrængende til, at Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggenders ansvarsområde fortsat skal omfatte terrorbekæmpelse for at sikre sammenhængen med andre lovgivningssager på området frihed, sikkerhed og retfærdighed;

7.  opfordrer Rådet til at udvide Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terrorisme;

8.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre en yderligere styrkelse af og opbakning til ATLAS-netværket bestående af særlige civile antiterrorenheder i EU-medlemsstaterne;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre konsekvensanalyser og høringer af interessenter blandt borgere og eksperter om fremtidige lovgivningsmæssige forslag vedrørende terrorbekæmpelse;

Terrortruslen

10.  opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med medlemsstaterne hen imod større gennemsigtighed og en fælles forståelse af trusselsniveauerne; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at videresende oplysninger om ændring af trusselsniveauet og begrundelsen herfor; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til ikke at begrænse deres opfattelse af terrorisme til jihadisme, men til fortsat at være lige årvågne med hensyn til terrortrusler baseret på andre motiver som f.eks. dem, der er nævnt i Europols Te-Sat-rapporter;

11.  opfordrer Kommissionen til i de relevante internationale fora at slå til lyd for udtrykkeligt at betragte terrorisme som "en forbrydelse mod menneskeheden" som omhandlet i artikel 7 i Romstatutten, der førte til etableringen af Den Internationale Straffedomstol;

12.  opfordrer alle medlemsstater til, i forlængelse af Europarådets konklusioner(15), at anerkende, at Daesh har begået folkedrab, navnlig mod yazidierne, kristne mindretal og ikkesunnimuslimske mindretal, og anmoder alle medlemsstater om at træffe hurtige og effektive foranstaltninger i overensstemmelse med deres forpligtelse ifølge 1948-konventionen om folkedrab til at forhindre og straffe folkedrab samt deres generelle ansvar for at gribe ind over for forbrydelser i henhold til international lov;

13.  opfordrer medlemsstaterne og de relevante EU-agenturer til at overvåge alle udenlandske terrorkrigere og sikre harmoniseret sikkerhed og retslig opfølgning på identificerede terrorkrigere, der vender tilbage til Europa; opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne med at indføre klassifikationssystemer, som er bragt på linje med hinanden, til at skelne mellem høj-, middel- og lavrisikohjemvendte;

14.  anbefaler medlemsstaterne at sørge for passende strukturer til at tage sig af hjemvendte børn, og navnlig udvikle et specialværktøj til risiko- og behovsvurdering af hjemvendte børn på grundlag af deres udviklingstrin og deres grad af involvering i kriminelle aktiviteter i udlandet; understreger, at rehabiliteringsprogrammer bør baseres på en tværfaglig tilgang, der samler forskellige former for ekspertise, herunder erfarne fagfolk inden for områderne traumer, ekstremisme, børns udvikling, uddannelse og risikovurdering, og skræddersyes til de lokale og nationale forhold, samt suppleres med klare juridiske og organisatoriske strukturer til at håndtere dette alarmerende fænomen; opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Den Internationale Røde Kors Komité, da den har særlig adgang til og besidder særlig ekspertise på dette område;

15.  opfordrer Kommissionen til at revidere og opdatere CBRN-handlingsplanen og medlemsstaterne til at etablere eller styrke og opretholde passende "civilforsvarsforanstaltninger" med henblik på beredskab over for CBRN-angreb ved at ansætte kvalificeret personale, der gennemgår regelmæssig uddannelse og omfatter både fuldtidsansatte og frivillige, samt passende teknisk infrastruktur, herunder indsatsressourcer som specialiserede mobile systemer, der kan opspore sådanne angreb, lagre af livsvigtige lægemidler, behandling af ofre og udveksling af bedste praksis; understreger, at disse foranstaltninger skal være i overensstemmelse med en tværfaglig strategi, der omfatter koordineringsmetoder, indberetningsprocedurer, standardprotokoller, evakueringsplanlægning, systemer til at alarmere befolkningen og indberetning af hændelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til gradvis at harmonisere disse strategier; opfordrer medlemsstaterne til at oprette eller styrke specialiserede laboratorier; opfordrer Kommissionen til sammen med Europa-Parlamentet støtte relevante grænseoverskridende forskningsaktiviteter; opfordrer til øget samarbejde med NATO's ekspertisecenter om CBRN for at sikre en overførsel af bedste praksis mellem beredskabsorganisationer i EU- og NATO-medlemsstater;

16.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at samarbejde med den private sektor om at etablere mekanismer, der sikrer en pålidelig, konsekvent og tilstrækkelig forsyning af sådanne medicinske modforanstaltninger, herunder potentielt bruge EU's mekanisme for fælles indkøb, som blev oprettet ved afgørelse nr. 1082/2013/EU om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler(16);

17.  opfordrer med henblik på at lette tilgængeligheden til og ajourføringen og udvidelsen af Europols europæiske bombedatasystem til, at det europæiske analyseprojekt – der tjener som et knudepunkt for information og koordination vedrørende alle CBRN-relaterede hændelser i hele EU – suppleres med et tilstrækkeligt bemandet tværfagligt analyseteam;

18.  glæder sig over Kommissionens planer om at styrke EU's CBRN-beredskab og -reaktion gennem tværsektorielle aktiviteter med fokus på retshåndhævelse, sundhedsstrukturer til beskyttelse af civilbefolkningen og, hvor det er relevant, grænse- og toldmyndigheder i forbindelse med de eksisterende finansielle instrumenter og operationelle værktøjer, navnlig EU-civilbeskyttelsesmekanismen, Cepol og instrument for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte fælles standarder for sikkerhedskontrolprocedurer på sårbare anlæg som atomkraftværker og specialiserede laboratorier;

20.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at anvende tekniske systemer til detektering af CBRN-stoffer, navnlig ved store offentlige arrangementer, og opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til at afsætte flere EU-midler til at støtte omfattende indkøb af sådanne systemer;

21.  glæder sig over, at der i det Europæiske Center for Terrorbekæmpelse (ECTC) er oprettet et videncenter om CBRN og relaterede aktiviteter i forbindelse med eksplosiver, som skal fungere sammen med det europæiske uddannelsescenter inden for nuklear sikkerhed (EUSECTRA); efterspørger en standardprocedure, hvor de enkelte medlemsstater effektivt deler oplysninger med centret med henblik på indsamling af viden;

22.  glæder sig over vedtagelsen af en forordning om fælles regler for civil luftfartssikkerhed og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's) mandat samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 216/2008(17); opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til sikkerhedsaspekter ved kommende delegerede bestemmelser og gennemførelsesbestemmelser om droner og droneoperationer, herunder regelmæssigt ajourførte risikovurderinger, obligatorisk registrering, elektronisk identifikation og geofencing inden for alle kategorier af droner, og obligatoriske sikkerhedslicenser og uddannelseskurser for operatører af sikkerheds- og inspektionsmissioner;

23.  bemærker, at man ved, at mange at de personer, der har udført terrorhandlinger i EU, er begyndt med at lave småkriminalitet og er blevet indoktrineret til den voldelige ekstremisme, mens de sad i fængsel; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres strafferetlige systemer straffer kriminelle på behørig vis og giver mulighed for nøje overvejelse af risikoen for tilbagefald, inden der gives tilladelse til tidlig løsladelse; understreger, at fængselstiden bør muliggøre rehabilitering, reintegration og forebyggelse af gentagne overtrædelser i stedet for at fremkalde voldelig ekstremisme;

24.  understreger den konstante trussel om forbindelser mellem terrororganisationer og organiseret kriminalitet, navnlig med hensyn til logistikkapacitet og ulovlig handel med våben, som kan muliggøre omfattende angreb;

25.  bemærker den stigende cybertrussel og understreger vigtigheden af at intensivere arbejdet med cybersikkerhed, også på terrorbekæmpelsesområdet;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for tilstrækkelige ressourcer til deres offentlige organer, som er involveret i terrorbekæmpelsesaktiviteter, og alle de tekniske, økonomiske, uddannelsesmæssige og juridiske midler, som er nødvendige for at beskytte sig mod voldelige ekstremister under udførelsen af deres opgaver;

Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme

Strukturer til bekæmpelse af radikalisering

27.  opfordrer til, at der oprettes et "EU-ekspertisecenter for forebyggelse af radikalisering", som efterfølger til netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering (RAN), som forankres i Kommissionen med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer; mener, at dets opgaver bør omfatte koordinering, fremme af samarbejde og udveksling af viden, fyrtårnsprojekter og god praksis blandt medlemsstaterne, politiske beslutningstagere, fagfolk (ved at inddrage tidligere RAN- og ESCN strukturer) samt engagement med religiøse ledere eller samfund, akademikere og eksperter, herunder IT-specialister, inden for forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering; påpeger, at dets aktiviteter bør omfatte uddannelse af forskellige kategorier af fagfolk, herunder dommere og anklagere, også gennem partnerskaber med centrale strategiske tredjelande; mener, at dette center også bør fastlægge videnskabelige metoder til at evaluere og måle effektiviteten af programmer og projekter, således af de relevante politikker om fornødent kan blive justeret;

28.  bemærker, at det i Den Europæiske Revisionsrets beretning fra 2018 om afradikalisering blev konstateret, at Kommissionen ikke vedligeholder en fuldstændig oversigt over EU-finansierede foranstaltninger, og at der ikke anvendes nogen indikatorer eller mål for EU's midler til at måle, i hvilken udstrækning tilgangen er vellykket; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der øremærkes tilstrækkelig finansiering under Fonden for Intern Sikkerhed til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering, som kan strømline de midler, der i dag er spredt ud på tværs af forskellige fonde og programmer, og muliggøre en bedre koordinering og synlighed såvel som en større effektivitet af deres anvendelse på grundlag af kriterier, som kunne udvikles af ekspertisecentret for forebyggelse af radikalisering;

29.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage omfattende nationale og regionale strategier til forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering med tilstrækkelige finansielle ressourcer til lokalsamfund og partnere på lokalt plan, som er involveret i oprettelsen og gennemførelsen af programmer baseret på disse strategier, og opfordrer til en tilgang med inddragelse af flere instanser; understreger, at de bedste resultater opnås i partnerskab med lokalsamfundene; understreger endvidere, at objektive kvalitative og kvantitative indikatorer, som kan udvikles af ekspertisecentret for forebyggelse af radikalisering, vil sætte de lokale og regionale myndigheder i stand til at kortlægge de lokale karakteristika ved radikalisering og skræddersy programmer bedre til det specifikke område;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe radikalisering holistisk, også i samarbejde med lokale forvaltninger, og til at supplere sikkerhedsstrategier fra strategier for social inklusion, økonomisk og kulturel integration og ved langsigtede politikker og investeringer i offentlige tjenester og infrastruktur; tilskynder både Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme antidiskrimineringskampagner;

31.  understreger vigtigheden af at gennemføre specifik forskning i kvinders rolle i udvalgte regioner, lande og samfund for at få større forståelse af deres rolle og udpege områder, hvor kvindeorganisationer kunne bidrage til at opbygge større modstandsdygtighed over for radikalisering;

32.  opfordrer til, at der oprettes en europæisk pris for modstandskraft, som hvert år skal tildeles af Europa-Parlamentet i tæt samråd med ekspertisecentret for forebyggelse af radikalisering til de bedste sociale og kulturelle projekter på lokalt niveau i EU og dermed fremme samfundsengagement, i fuld overensstemmelse med principperne om demokrati, retsstat og menneskerettigheder og med det formål at opbygge samfund, som har modstandskraft over for radikalisering;

33.  opfordrer Eurojust til at fortsætte sit arbejde med at overvåge medlemsstaternes retspraksis med hensyn til radikalisering, der fører til terrorisme, herunder brugen af alternativer til retsforfølgelse og frihedsberøvelse, samt til regelmæssigt at give tilbagemelding i sin rapport "Terrorism Conviction Monitor" (TCM); opfordrer med dette for øje medlemsstaterne til at tilsende Eurojust alle relevante oplysninger om retsforfølgelse og domfældelse for terrorhandlinger, som påvirker eller kan påvirke to eller flere medlemsstater;

Religiøs ekstremisme

34.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere religionsfrihed og retten til at udøve den frit, som nedfældet i chartret om grundlæggende rettigheder, samt i denne forbindelse navnlig også at tilskynde til og kun tolerere religiøs praksis, som er i fuld overensstemmelse med demokrati, retsstatsprincipper, menneskerettigheder og gældende love i medlemsstaterne; glæder sig over initiativerne fra religiøse samfund i hele Europa med henblik på at modvirke de farlige fortællinger fra deres lokalsamfund; fremhæver behovet for at opfordre til tværreligiøs og tværkulturel dialog og samarbejde med religiøse samfund og lokale myndigheder for at forhindre radikalisering;

35.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre forudgående screeninger af imamer og mullaher og til konsekvent at sortliste alle hadprædikanter fra sag til sag; opfordrer Kommissionen til at indføre en EU-observationsliste for bedre at kunne udveksle oplysninger om ekstremistiske imamer og mullaher i det omfang, det er tilladt i henhold til loven; tilskynder medlemsstaterne til at finde en fælles forståelse og udarbejde retningslinjer, på grundlag af hvilke disse imamer, mullaher mv. kan screenes;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at øge udbuddet af videregående uddannelsesmuligheder for imamer, mullaher mv. i EU med gennemsigtig kontrol og kun godkende teologiske uddannelsesprogrammer, som fuldt ud respekterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighederne og de europæiske landes neutralitet og demokratiske sekularisering, samt ophæve undervisningslicenser i tilfælde af mindre forseelser;

Tiltag imod hadefulde ytringer og ekstremistiske grupper

37.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre terrorbekæmpelsesdirektivet og rammeafgørelsen mod racisme og fremmedhad, i henhold til hvilket tilskyndelse til at begå en terrorhandling eller hadforbrydelse er strafbart, for med alle lovlige midler at udelukke hadprædikanter fra offentlige aktiviteter, bl.a. gennem afslag på visum eller udvisning af EU, samt til at indlede retssager mod sådanne prædikanter og alle personer, der medvirker til ekstremistisk og terrorrelateret proselytisme;

38.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lukke religiøse samlingssteder og forbyde foreninger, som ikke er i fuld overensstemmelse med gældende EU- og national lovgivning, demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettighederne, og som tilskynder til terrorhandlinger, had, diskrimination eller vold;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge, hvordan det kan sikres, at religiøse samlingssteder, uddannelsessteder og religiøse undervisningssteder, velgørende organisationer, kulturelle sammenslutninger, fonde og lignende organer fremlægger detaljerede oplysninger om oprindelsen af deres økonomiske midler og fordelingen heraf, både i og uden for EU, og hvordan data om disse organer, når der er mistanke om eller rimelige grunde til at nære mistanke om forbindelser med terrorgrupper, kan registreres og analyseres af kompetente myndigheder i overensstemmelse med EU's retlige rammer og databeskyttelsesregler; opfordrer medlemsstaterne til at forbyde finansiering fra tredjelande, der modsætter sig demokrati, retsstatsforhold og menneskerettigheder;

40.   opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at træffe retlige foranstaltninger til at forbyde og så vidt muligt fjerne al trykt og digital propaganda på deres område, der eksplicit tilskynder til voldelig ekstremisme og terrorhandlinger, herunder al indhold, der produceres eller spredes af grupper og personer, der er omfattet af EU- eller FN-sanktioner; anmoder om, at denne propaganda fjernes fra butikker og onlineplatforme som led i indberetningerne fra EU IRU, der kunne styrkes med mere personale og kapacitet, hvis det er nødvendigt; opfordrer til, at der gøres en stor indsats for at spore og/eller identificere kilder til denne propaganda;

41.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med direktivet om audiovisuelle medietjenester at træffe foranstaltninger mod satellit-TV-kanaler, der udbreder vold, hadefulde ytringer og tilskyndelse til terrorisme; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud og hurtigt at gennemføre direktivet for at sikre, at artikel 6 om forebyggelse af tilskyndelse til vold og had er i kraft i hele EU; anmoder Kommissionen om at udarbejde en analyse af mulige lovgivningsmæssige ændringer i direktivet med henblik på at øge effektiviteten af at blokere sådanne kanaler, der sender fra tredjelande;

Uddannelse

42.  fremhæver, at medlemsstaterne skal sikre, at alle uddannelsesinstitutioner leverer uddannelse, som er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention, gennem kontrol af læseplaner, regelmæssige inspektioner og sanktioner for manglende overholdelse;

43.  mener, at uddannelse som en proces til at opdage, udforske, engagere sig i og blive præsenteret for historie, civilisationer, kulturer, ideologier og religioner skal blive et fuldt udbygget redskab i kampen mod al ekstremistisk vold og voldelige radikaliseringsprocesser; understreger behovet for at lære børn om ikke-diskrimination og respekt for andre menneskers tro og fremme social inklusion af alle børn i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder og FN's konvention om barnets rettigheder;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at fastlægge politikker til forebyggelse af radikalisering, både specifikke (sårbare grupper) og ikke-specifikke (generelt); mener, at arrangementer på skolerne med besøg af ofre, hjemvendte og deres familier og personer, der har overvundet radikalisering, kunne være et effektivt værktøj til forebyggelse af radikalisering; tilskynder til bevidsthedsuddannelse til fagfolk, der muligvis skal interagere med tilbagevendte børn; bemærker, at de bedste resultater ofte opnås i partnerskab med lokalsamfundene og udfordrer den centrale kommunikation fra terrorgrupper med modfortællinger;

45.  opfordrer medlemsstaterne til at integrere medie- og informationsforståelse og brugen af internettet i de nationale uddannelsessystemer med henblik på at udruste de unge borgere med værktøjer til at forstå og vurdere de ofte ufiltrerede oplysninger, der cirkulerer online, og til at bruge internettet ansvarligt med henblik på at undgå mulige risici for radikalisering;

46.  henstiller, at medlemsstaterne fastlægger retningslinjer for skoler med henblik på at tackle den mulige radikalisering af elever og udvikle enkle og klare procedurer for, hvordan de skal håndtere dem; understreger, at det er nødvendigt at inddrage børnebeskyttelsesmyndighederne og de sociale myndigheder gennem et bedre samarbejde med de relevante enheder i de retshåndhævende og retlige organer, i processen med at tackle de alvorligste tilfælde af radikalisering;

Internettet

47.  understreger nødvendigheden, at terrorrelateret indhold på nettet automatisk detekteres og fjernes systematisk, hurtigt, permanent og fuldstændigt på grundlag af klare retlige bestemmelser, herunder sikkerhedsforanstaltninger og vurderinger, der foretages af mennesker; påpeger endvidere nødvendigheden af at forhindre, at allerede fjernet indhold genuploades; glæder sig over Kommissionens lovgivningsforslag om at forhindre udbredelse af terrorrelateret indhold på nettet ved at forpligte platforme til at fjerne det fuldstændigt; opfordrer medlovgiverne til straks at indlede arbejdet med dette forslag; opfordrer medlemsstaterne til at træffe nationale foranstaltninger, hvis vedtagelsen af lovgivningen forsinkes;

48.  mener, at indberetningen bør omfatte beskrivelser og statistikker om, hvilket indhold der er blevet fjernet, og hvorfor, hvor mange gange indholdet er blevet set, inden det blev fjernet, hvor længe indholdet var online, inden det blev fjernet, og hvorvidt den konto, der er knyttet til det krænkende indhold, er blevet slettet og hvornår; understreger, at passende gennemsigtighed er nødvendig for at kunne vurdere, om de statslige myndigheder spiller en relevant rolle i efterforskningen og forfølgelsen af overtrædelser, når der indberettes ulovligt indhold;

49.  glæder sig over arbejdet i Global Internet Forum to Counter Terrorism (GIFCT, globalt internetforum til terrorbekæmpelse) og opfordrer dets stiftende selskaber til at intensivere deres arbejde med den fælles industridatabase over hash ved også at dele deres viden med mindre teknologivirksomheder; opfordrer teknologivirksomheder til at øge deres indsats og finansiering til udvikling af metoder til fjernelse af terrorrelateret indhold hurtigt, men uden at sætte ytringsfriheden over styr;

50.   glæder sig over det arbejde, der udføres af Europols EU IRU; opfordrer til, at der i de enkelte medlemsstater indføres en specialenhed, som har til opgave at indberette ulovligt indhold, og som kan samarbejde med EU IRU med hensyn til at sikre komplementaritet og undgå unødvendige duplikering i indberetningen af terrorrelateret indhold til IT-virksomheder; opfordrer til, at EU IRU styrkes for at lette og koordinere medlemsstaternes bestræbelser på at opfange, anmelde og slette terrorrelateret indhold på nettet; mener desuden, at det er afgørende at indsamle oplysningerne om slettet terrorrelateret onlineindhold og onlinekonti hos Europol for at forhindre, at de bliver uploadet igen, og gøre det muligt at foretage analyser og strafferetlige efterforskninger;

51.  opfordrer Kommissionen til at oprette en europæisk onlineplatform, som borgerne kan benytte til at anmelde terrorrelateret indhold på internettet og anmoder virksomhederne om at have tilstrækkelig kapacitet til at modtage, gennemgå, behandle og reagere på anmeldt indhold;

52.  opfordrer til en effektiv partnerskabstilgang mellem de retshåndhævende myndigheder, de retslige myndigheder, IT-industrien, internetudbydere, internetværtsudbydere, sociale medievirksomheder og civilsamfundsorganisationer i forbindelse med udviklingen og udbredelsen af effektive modfortællinger, men også i hensigtsmæssigt omfang ved at inddrage ofre og tidligere voldelige ekstremister, og til at sikre, at søgemaskiner placerer modfortællinger højt; tilskynder Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder til at styrke deres bestræbelser på at udvikle effektive modfortællinger og andre strategiske kommunikationsværktøjer;

Fængsler

53.  opfordrer medlemsstaterne til at sørge for sikre og trygge fængselsforhold for både tilbageholdte og personale og til at skabe særlige procedurer og indikatorer til at identificere og gribe ind over for radikaliserede indsatte for at forhindre, at andre radikaliseres, samt til at sikre en målrettet overvågning og målrettede adskillelsesforanstaltninger og uddanne fængselspersonalet i overensstemmelse hermed;

54.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere sikkerheden og fængselspersonalets fysiske og psykiske integritet og yde dem psykologisk rådgivning; opfordrer medlemsstaterne til at yde tilstrækkelige ressourcer, målrettet uddannelse og overvågning til fængselsmyndigheder på alle niveauer og særligt til personalet på frontlinjen, som samarbejder tæt med unge lovovertrædere og radikaliserede indsatte; mener, at personalet især skal være tilstrækkeligt uddannet til at opdage tegn på radikalisering på et tidligt stadium; opfordrer medlemsstaterne til at gøre status over de uddannelseskurser, der er udviklet med EU-midler af Confederation of European Probation (CEP), EuroPris og European Prison Training Academy-netværket (EPTA); opfordrer til et yderligere EU-bidrag til forbedring af uddannelsen for fængselsbetjente på områder vedrørende radikalisering og potentielle terrortrusler;

55.  understreger, at fængselsmyndighederne skal udvikle særlige redskaber og metoder til at identificere og overvåge radikaliserede indsatte i overensstemmelse med deres grad af radikalisering og til deres obligatoriske vurdering, inden de løslades; opfordrer Kommissionen til at fremme forskellige medlemsstaters bedste praksis for metoder til risikovurdering af radikaliserede indsatte; mener, at de indsatte, der er klassificeret som de farligste, skal anmeldes til de retslige myndigheder og/eller nationale og eksterne myndigheder med ansvar for terrorbekæmpelse med krav om en effektiv prøveløsladelse for dem, der kan forventes at true den offentlige sikkerhed; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke indsamlingen af efterretninger om radikaliserede indsatte og deres opfølgning på grundlag af bedste praksis i medlemsstaterne såsom etableringen af fængselsefterretningsprocedurer; fremhæver, at det kan være nyttigt at udpege en kontaktperson, der er ansvarlig for at bekæmpe radikalisering i fængselssystemet;

56.  understreger, at fængselstiden bør muliggøre rehabilitering og reintegration i stedet for at fremme radikalisering; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde tværfaglige tilbagetrædelsesprogrammer i fængslerne; mener, at resocialiseringsforanstaltninger skal internaliseres i fængselsopholdet for at forberede de indsattes løsladelse; mener, at CoE PR kunne foretage en opfølgning på handlingsplanerne mod radikalisering i fængsler og i udslusningsfasen;

57.  understreger, at umenneskelige fængselsbetingelser, overfyldte fængsler og dårlig behandling er kontraproduktive hvad angår målet i bekæmpelsen af radikalisering og voldelig ekstremisme; påpeger, at det for at forhindre radikalisering i fængslerne er absolut nødvendigt at etablere regler for tilbageholdelse, der er differentierede, afhængigt af hvor farlige de indsatte er; understreger i denne forbindelse, at alle programmer, der er rettet specifikt mod en bestemt gruppe af indsatte skal overholde de samme menneskerettighedsforpligtelser og internationale forpligtelser som for alle andre indsatte;

58.  opfordrer Kommissionen til at lancere et europæisk forum vedrørende fængselsforhold for at fremme udvekslingen af bedste praksis mellem eksperter og fagfolk i alle medlemsstater;

59.  henleder opmærksomheden på indsmuglingen af forskellige ulovlige varer i fængslerne og navnlig indsmuglingen af mobiltelefoner, der gør det muligt for de indsatte at forblive i kontakt med terrornetværk uden for fængslet;

60.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme adgangen til reelle imamer og mullaher, da det mindsker risikoen for selvorganisering af radikale religiøse celler; foreslår, at der indføres en godkendelsesordning for imamers og mullahers adgang til fængsler for at forhindre, at ekstremistiske synspunkter spredes blandt højrisikopopulationer, og opfordrer Rådet til med støtte fra Kommissionen at udarbejde retningslinjer herom på grundlag af bedste praksis; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at evaluere og overvåge de imamer og mullaher, der har adgang til fængsler; opfordrer medlemsstaterne til at kræve, at imamer og mullaher, der arbejder i fængsler, har en standarduddannelse baseret på bedste praksis, som er udviklet af medlemsstaternes fængselsmyndigheder, også i samarbejde med tredjelande;

Samarbejde og udveksling af oplysninger

Horisontale emner

61.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud og rettidigt at gennemføre den gældende lovgivning og opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige støtte; opfordrer Kommissionen til at analysere manglerne i gennemførelsen og håndhævelsen af den eksisterende lovgivning og at bruge sine beføjelser til at indlede en traktatbrudsprocedure, når medlemsstater undlader at gennemføre lovgivning korrekt;

62.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de råder over det tekniske udstyr, den software, de sikkerhedssystemer og de kvalificerede menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at udnytte de eksisterende informationssystemer og samarbejdsmekanismer fuldt ud; gentager vigtigheden af at sikre, at personale med adgang til sådant udstyr har fået den nødvendige uddannelse med hensyn til data;

63.  bemærker den utilstrækkelige karakter af den sikkerhedsforskning, der gennemføres af offentlige institutioner; opfordrer til en mere proaktiv definition af behovene (dvs. en styrkelse af Det Europæiske Netværk af Teknologiske Tjenester inden for Retshåndhævelse (ENLETS), der definerer de teknologiske behov for retshåndhævelse); opfordrer til at støtte pilotprojekter vedrørende kunstig intelligens og blockchainteknologi (pengeoverførsler); opfordrer til en aktiv inddragelse af EU-agenturer som Europol og CEPOL i EU's sikkerhedsforskningsprojekter; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at udarbejde studier om fremtidige trusselsscenarier; støtter Kommissionens fortsatte finansiering til oprettelse af moderniserede databaser og til tilvejebringelse af opdateret teknisk udstyr og uddannelse af personale og opfordrer til en mere ambitiøs tilgang i denne henseende;

64.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle den nødvendige tekniske standardisering, forbedringer med hensyn til datakvalitet og en retlig ramme for en fremtidig tilgang med "udveksling af oplysninger som standard", når det drejer sig om udveksling af terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger med andre medlemsstater og relevante EU-agenturer og -organer på grundlag af de gældende underliggende juridiske bestemmelser for hvert informationssystem, således at sådanne oplysninger udveksles som en regel, og at der kun i særlige tilfælde afstås fra en sådan udveksling, hvor videregivelse af oplysninger ville bringe igangværende efterforskninger eller en persons sikkerhed i fare, hvilket ville være i strid med den pågældende medlemsstats væsentlige sikkerhedsinteresser; opfordrer Kommissionen til at indsamle data om gennemførelsen af de eksisterende forpligtelser med hensyn til udveksling af oplysninger som standard;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres forpligtelser i henhold til terrorbekæmpelsesdirektivet og afgørelse 2005/671/RIA for hurtigst muligt at udveksle relevante oplysninger i forbindelse med terrorhandlinger med de kompetente myndigheder i andre medlemsstater; er af den opfattelse, at de kompetente retshåndhævende myndigheder – uden at det er nødvendigt med en forudgående anmodning – bør levere oplysninger og efterretninger til de kompetente retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater i de tilfælde, hvor der er faktuelle årsager til at mene, at disse oplysninger og efterretninger vil kunne bidrage til forebyggelse, opdagelse eller efterforskning af handlinger;

66.  påpeger, at nogle medlemsstaters eksisterende fravalg af politimæssige og retssamarbejdsmæssige foranstaltninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og finansiering af terrorisme kan bringe hastigheden og effektiviteten af terrorismeefterforskninger i fare og kan have skadelige virkninger; opfordrer medlemsstaterne til at holde sig dette for øje og til grundigt at overveje fordelene og ulemperne ved at fravælge samarbejde på dette vigtige område;

67.  bemærker, at den nuværende situation med 28 forskellige retlige ordninger for lagring af data kan være kontraproduktiv for samarbejde og udveksling af oplysninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere lovgivningsforslag om lagring af data, der respekterer principperne om principperne om formålsbegrænsning, proportionalitet og nødvendighed, under hensyntagen til de kompetente myndigheders behov og de særlige forhold på området for terrorbekæmpelse, ved blandt andre foranstaltninger at tage højde for nye former for kommunikation, etablere stærke beskyttelsesforanstaltninger vedrørende tjenesteudbydernes lagring af data fra og adgangen til data til brug ved efterforskning af forbrydelser, muligheder for pseudonymisering, fastlæggelse af datakategorier, der er særligt relevante for effektivt at bekæmpe terrorisme og alvorlig kriminalitet, stille personale, som er særligt uddannet og under opsyn, og som beskæftiger sig med dataadgang, til rådighed eller indføre periodiske trusselsvurderinger som grundlag for lagringsperioderne;

Informationssystemer

68.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig gennemførelse og til systematisk at kontrollere de relevante databaser og informationssystemer i fuld overensstemmelse med deres adgangsrettigheder som fastsat i det underliggende retsgrundlag og til at indføre alle nyttige oplysninger rettidigt og samtidig opfylde de respektive informationssystemers kvalitetskrav;

69.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de relevante oplysninger, der er til rådighed på lokalt eller regionalt plan og i deres databaser, overføres automatisk, og hvor det er muligt med brug af intelligente tekniske løsninger, til de nationale systemer og, hvor det er hensigtsmæssigt, til de relevante europæiske databaser for at forhindre, at oplysninger går tabt som følge af opsplittede jurisdiktioner, og samtidig sikre, at EU's datakvalitet, sikkerhed og beskyttelsesstandarder opfyldes;

70.  opfordrer medlemsstaterne til så vidt muligt at knytte alle kategorier sammen og etablere alle søgekombinationer, der findes i SIS, og at sikre en passende bemanding og tilstrækkelig teknisk støtte til Sirenekontorerne;

71.  glæder sig over revisionen af Schengeninformationssystemet II (SIS II), som pålægger de retshåndhævende myndigheder at registrere de kontroller, der foretages på et mål, der er registreret i SIS II, og som indfører en ensartet anvendelse af SIS II med hensyn til terror; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at oplysninger i forbindelse med terrorhandlinger konsekvent og systematisk uploades til europæiske systemer og platforme, navnlig i forbindelse med indberetninger i henhold til artikel 36 i SIS II-forordningen, og om muligt synkroniseres ved at gennemføre en konsekvent trestrenget tilgang til informationsudveksling ved at gøre optimal og konsekvent brug af SIS- og Europol-oplysninger; glæder sig over den nye indberetningstype: en "undersøgelseskontrol" i henhold til artikel 36 i SIS II-forordningen og den nye forpligtelse for SIRENE-kontoret til øjeblikkeligt at svare i tilfælde af en indberetning knyttet til terror; opfordrer endvidere Kommissionen til med aktiv deltagelse af og godkendelse fra eksperter fra medlemsstaterne at fastlægge god praksis for så vidt angår opfølgningsprocedurer for hit vedrørende personer, der er involveret i terrorisme eller terrorrelaterede aktiviteter i henhold til artikel 36;

72.  opfordrer til, at Kommissionen indfører en mekanisme til informationsudveksling "efter hit", som ville gøre det muligt for alle medlemsstater eller som minimum dem, som er berørt, at blive underrettet om de hits, der genereres af bevægelser foretaget af personer, som er involveret i terrorisme eller terrorrelateret virksomhed; understreger behovet for at kortlægge rejsebevægelserne for fremmedkrigere, hjemvendte og personer involveret i terrorvirksomhed på baggrund af SIS-hits for at skabe et tydeligt og fyldestgørende billede, der kan fungere som grundlag for iværksættelse af yderligere foranstaltninger;

73.  opfordrer Kommissionen til at vurdere , under hvilke omstændigheder de nationale efterretningstjenester fortsat kan have direkte adgang til relevante EU-informationssystemer, navnlig SIS i henhold til dets reformerede retlige ordning, for at undgå nye huller med hensyn til sikkerhed og udveksling af oplysninger;

74.  glæder sig over etableringen af et centralt automatiseret fingeraftryksidentifikationssystem (AFIS) i SIS, der skal gøre det muligt for slutbrugerne at søge i SIS på grundlag af fingeraftryksoplysninger; opfordrer til, at systemet indføres senest i 2019; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til straks at implementere den automatiserede fingeraftryksidentifikationssystemsfunktionalitet i SIS; bemærker, at på trods af retsgrundlaget for SIS II, der tillader lagring af fingeraftryk, er sådanne biometriske identifikatorer hidtil kun blevet anvendt til at bekræfte en persons identitet efter en kontrol af personens navn eller fødselsdato; mener, at identifikation udelukkende baseret på fingeraftryk vil have en betydelig merværdi;

75.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres kompetente myndigheder på terrorbekæmpelsesområdet har adgang til VIS, og til en forenklet procedure for denne adgang;

76.  glæder sig over oprettelsen af EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), som vil blive anvendt til borgere fra visumfriholdte tredjelande;

77.  opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning om oprettelse af ét centraliseret ECRIS-system, der muliggør udveksling af strafferegisteroplysninger om både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere;

78.  opfordrer til, at private fly, charterflyvninger og rejsebureauer omfattes af EU's PNR-direktiv, og at luftfartsselskaberne bliver forpligtede til at indsamle PNR-oplysninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere de sikkerhedsprocedurer, der er iværksat på flyvepladser og i små lufthavne i alle medlemsstaterne;

79.  opfordrer indtrængende alle medlemsstater til uden ophold at gennemføre PNR-direktivet fuldt ud og opfordrer Kommissionen til hurtigt at gå videre med traktatbrudssøgsmål mod de medlemsstater, som endnu ikke har gjort dette; opfordrer medlemsstaterne til at sammenkoble deres passageroplysningsenheder for at lette udvekslingen af PNR-oplysninger; opfordrer Kommissionen til at foreslå teknologiske løsninger til at gøre udvekslingen af PNR-oplysninger og integreringen heraf i forskellige systemer mindre tidskrævende og mindre krævende med hensyn til menneskelige ressourcer ved at automatisere behandlingen af anmodninger fra en passageroplysningsenhed til en anden; opfordrer derfor til realiseringen af projekter såsom projektet om Fonden for Intern Sikkerhed, der ledes af Nederlandene, med henblik på at udvikle PIU.net baseret på det eksisterende FIU.net; anmoder Kommissionen om sammen med Europol at støtte udviklingen af fælles målrettede bestemmelser og risikovurderinger, der skal anvendes af medlemsstaterne;

80.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre deres passageroplysningsenheder tværfaglige og inkludere personale fra toldvæsenet, de retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenesterne, således at de kompetente myndigheder bedre kan udveksle oplysninger;

81.  bemærker, at fristen for gennemførelsen af Prümafgørelserne(18) af 23. juni 2008 udløb den 26. august 2011, og at det ikke er alle medlemsstater, der har gennemført afgørelserne fuldstændigt; opfordrer derfor disse medlemsstater til omsider at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten og fuldt ud gennemføre Prümafgørelserne og styrke Prümnetværket ved at opdatere deres nationale behandlingssystemer, så de kan tilpasse sig moderne informationsteknologi; opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at modernisere og opgradere Prümafgørelserne fra 2008 for at forbinde de nationale systemer mere effektivt;

Interoperabilitet

82.  glæder sig over de foreslåede forordninger om interoperabilitet; opfordrer Kommissionen til at vurdere potentialet og den eventuelle merværdi af yderligere informationssystemer, der skal medtages i fremtiden, og til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet; mener, at interoperabilitet bidrager til at samle de relevante og nødvendige oplysninger; understreger, at en sådan løsning skal ramme den rigtige balance mellem legitime behov for rettidige, effektive og relevante oplysninger for myndigheder i fuld overensstemmelse med deres adgangsrettigheder og formålsbegrænsning i henhold til det underliggende retsgrundlag og de registreredes grundlæggende rettigheder;

83.  understreger behovet for at indføre en biometrisk matchtjeneste, der gør det muligt at foretage forespørgsler med biometriske data på tværs af flere EU-informationssystemer for dermed at bidrage til at bekæmpe identitetsmisbrug og forhindre folk i at anvende flere identiteter; understreger behovet for at tilføje biometriske data til de relevante databaser; understreger også behovet for konstant at forbedre evnen til at genkende misbrugte ægte, delvist forfalskede eller fuldstændigt forfalskede dokumenter anvendt til personidentifikation;

84.  opfordrer indtrængende til, at der straks iværksættes arbejde med yderligere udvikling af UMF-standarden under tæt inddragelse af eu-LISA for at sikre, at standarden opfylder behovene for fremtidige interoperable IT-systemer og kan blive en del af det koordinerede arbejde på at forbedre datakvaliteten i store IT-systemer;

85.  opfordrer til, at der på EU-niveau fastsættes harmoniserede mindstekrav til standarder for datakvalitet til dataindlæsning, i overensstemmelse med kriterierne i EU-lovgivningen om databeskyttelse, og at de anvendes på tværs af IT-systemer for således at sikre en ensartet kvalitet af dataene heri; opfordrer eu-LISA til at indføre fælles indikatorer og kontroller og til at udvikle en central overvågningskapacitet for datakvalitet for alle systemer under dets kompetence; anbefaler endvidere, at når eu-LISA konstaterer uregelmæssigheder i sine kvalitetsrapporter til medlemsstaterne, bør den pågældende medlemsstat være forpligtet til at korrigere oplysningerne eller begrunde den manglende korrektion;

86.  kritiserer manglen på passende finansiering og manglende personale til eu-LISA i betragtning af dens stadigt stigende ansvar; opfordrer til, at eu-LISA styrkes med den yderligere kapacitet og de ressourcer, der er nødvendige for at udføre de nye opgaver effektivt, og at dette afspejles i den nye FFR,

Samarbejde og udveksling af oplysninger i medlemsstaterne og medlemsstaterne imellem

87.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at oprette nationale "fusionscentre" eller koordinationsenheder til terrorbekæmpelse samt koordinerede databaser med henblik på at centralisere og lette søgningen efter, identificeringen af og udvekslingen af terrorismerelaterede oplysninger og efterretninger fra alle relevante nationale myndigheder; mener endvidere, at en proaktiv lokal og, hvor det er relevant, regional politik er en forudsætning for en integreret national sikkerhedspolitik; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at dele bedste praksis såsom den belgiske "Lokale integrale veiligheidscellen", der omfatter aktører fra civilsamfundet som f.eks. sociale tjenesteydelser, lokal administration og lokale politikere, for at drøfte alle tegn på radikalisering og under fælles tavshedspligt, således at aktører med tavshedspligt også kan bidrage;

88.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge nye tilgange til at forbedre samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenesterne på nationalt plan, hvilket sikrer den nødvendige adskillelse mellem retshåndhævelses- og efterretningsarbejde og de nødvendige principper for ejerskab over oplysninger og kildebeskyttelse og dem, som vedrører principper for anerkendelse af bevismateriale i straffesager;

89.  opfordrer medlemsstaterne til at bygge videre på bedste praksis ved at styrke samarbejdet i de enkelte sager samt udvekslingen af oplysninger mellem offentlige anklagere og efterretningstjenester i strafferetlige efterforskninger relateret til terrorisme;

90.  anbefaler, at medlemsstaterne i retningslinjer eller gennem lovmæssige tiltag angiver, hvornår det er tilladt at udveksle oplysninger mellem politi og efterretningstjenester og andre medlemsstaters kompetente myndigheder og EU-agenturer, og mener, at en tilpasning af nationale standarder på dette område vil bidrage til en EU-dækkende løsning på spørgsmålet om, hvornår sådanne oplysninger kan anvendes og deles;

91.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at enhver retlig eller politisk vurdering, kontrol, procedure eller et sagsanlæg, som tilvejebringer efterforskningsoplysninger, gør dette med en særlig grad af beskyttelse, og til at sikre, at beskyttelsen af efterretningskildernes og tjenestemændenes fortrolighed og integritet bevares for ikke at være til fare for kilders, informanters og efterforskningstjenesternes medarbejderes arbejde og sikkerhed;

92.  opfordrer til, at der oprettes et fælles EU-efterretningsakademi med fælles standarder for at kombinere ressourcer og udvikle synergier, tillid og en fælles efterretningskultur;

93.  anbefaler, at medlemsstaterne undersøger muligheden for bedre koordinering og samarbejde mellem efterretningstjenester og retshåndhævende myndigheder på EU-plan, eksempelvis ved at sende efterretningseksperter og ikke blot retshåndhævende personale til møderne i det fælles forbindelseshold vedrørende terrorbekæmpelse (CTJLT) under Europol; opfordrer Kommissionen til at øge støtten til CTJLT, herunder tilstrækkelig finansiering;

94.  opfordrer medlemsstaterne til at optimere samarbejdet gennem Terrorismebekæmpelsesgruppen (CTG) og til at styrke det yderligere som en fælles samarbejds- og kommunikationsplatform mellem nationale efterretningstjenester og tilvejebringe tilstrækkelige finansielle midler; glæder sig over oprettelsen af en rådgivende gruppe for CTG, som skal øge synligheden og gennemsigtigheden, tale offentligt inden for rammerne af forholdet mellem CTG og de relevante EU-institutioner og -organer og sikre, at Europa-Parlamentet holdes løbende orienteret;

95.  anmoder medlemsstaterne om at planlægge regelmæssige udvekslingsmøder mellem dommere og repræsentanter fra efterretningstjenesterne og de retshåndhævende myndigheder for at dele viden om den situations- og undersøgelsesmæssige samt tekniske udvikling på terrorbekæmpelsesområdet, hvilket ville gøre det muligt for retsvæsenet at få det fulde overblik over dets jurisdiktion og modtage videreuddannelse;

96.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle det gensidige grænseoverskridende politisamarbejde yderligere ved hjælp af fælles trusselsvurderinger, risikoanalyser og patruljer;

97.  opfordrer medlemsstaterne og europæiske interessenter til fortsat at yde tilstrækkelig operationel kapacitet og styrke det maksimale effektive samarbejde inden for terrorbekæmpelse og EU's indre sikkerhed, bl.a. via tilstrækkelig budgettering, med henblik på at bevare en national sikkerhedskultur, der er rustet til at imødegå truslen på mellemlang sigt;

98.  glæder sig over Det Europæiske Råds (i EU-27-sammensætning) retningslinjer af 23. marts 2018, hvori det blev fastlagt, at Unionen er fast besluttet på at have et så nært partnerskab som muligt med Det Forenede Kongerige i fremtiden [...] navnlig med hensyn til bekæmpelse af terror og international kriminalitet; mener, at det er altafgørende at sikre et fortsat gensidigt sikkerhedssamarbejde og en fortsat gensidig informationsudveksling mellem EU og Det Forenede Kongerige efter brexit;

99.  anerkender det tætte professionelle terrorbekæmpelsessamarbejde mellem de europæiske lande og, hvor det er relevant, med udenlandske terrorbekæmpelsesmyndigheder, og opfordrer til fortsat forbedring gennem operative missioner, dataanalyse, hurtigere udveksling af efterretninger og udveksling af bedste praksis;

Samarbejde og udveksling af oplysninger med EU-agenturerne

100.  opfordrer til mere systematisk samarbejde mellem RIA-agenturerne, der arbejder med terrorbekæmpelse, for at udvikle fælles tilgang og synergier som følge af den øgede rolle, som agenturerne spiller på dette område mener, at regelmæssige fælles møder mellem alle de centrale agenturer yderligere kunne udvikle det fælles arbejde på dette område og øge synergierne med deres forbindelsesofficer i delegationerne;

101.  opfordrer medlemsstaterne til at øge antallet af udstationerede nationale eksperter med baggrund i terrorbekæmpelse til agenturer med henblik på at sikre, at medlemsstaternes behov er repræsenteret, og give agenturerne mulighed for at få den nødvendige ekspertise på dette område inden for rammerne af deres mandater;

102.  opfordrer til, at Europol bliver et reelt knudepunkt for udveksling af retshåndhævelsesoplysninger og retshåndhævelsessamarbejde om terrorbekæmpelse i EU; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge denne proces og vurdere behovet for en eventuel tilpasning af lovgivningen;

103.  opfordrer Europol til at gøre fuld brug af sine aktuelle rettigheder til at få adgang til SIS, VIS og Eurodac med henblik på at øge interoperabiliteten, samtidig med at de grundlæggende rettigheder og databeskyttelseslovgivningen respekteres;

104.  opfordrer Europol til at sikre rettidig tilgængelighed af QUEST for medlemsstaterne med henblik på at øge interoperabiliteten;

105.  opfordrer til, at Europol og Eurojust har tilstrækkelig finansiering og tilstrækkeligt personale i betragtning af deres stadigt større ansvar og afgørende rolle med hensyn til at styrke det europæiske retshåndhævelsessamarbejde og retslige samarbejde og støtte bekæmpelsen af terrorisme;

106.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre fuld anvendelse af kontakterne mellem Europol og de relevante myndigheder i forbindelse med terrorhandlinger, i betragtning af at hastighed ofte er af afgørende betydning inden for terrorbekæmpelse; tilskynder medlemsstaterne til at anvende "på stedet"-udsendelser af Europols specialister, eftersom dette øger tilliden og mindsker de administrative byrder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at medlemsstaternes retshåndhævende tjenester til terrorbekæmpelse (ud over det føderale/centrale plan) har direkte adgang til Europols tjenester;

107.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere den nødvendige sikre nationale retshåndhævende kommunikationsinfrastruktur og fremme en direkte og decentraliseret forbindelse fra tjenesterne til terrorbekæmpelse til CT SIENA og Europols informationssystem, da dette ville styrke søgninger og sammenfald i data;

108.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere finansielle og menneskelige ressourcer, herunder forskere og analytikere inden for big data, til udvikling af tekniske løsninger til at håndtere den store mængde data, der skal analyseres; opfordrer til, at Europol får til opgave at varetage yderligere F&U-projekter inden for dette felt set i lyset af dets mandat til gavn for medlemsstaterne;

109.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af tekniske løsninger til at forbedre deling af oplysninger med Europol, navnlig ved at automatisere processen med at uploade data til Europols informationssystem for krydskontrol, f.eks. ved hjælp af den "dataindlæser", der er udviklet af Europol;

110.  glæder sig over den nye bestemmelse i den fremtidige SIS II, som gør det muligt for Europol, medmindre juridiske eller operationelle årsager tilsiger andet, at blive oplyst om nye varsler eller hits knyttet til terrorisme i SIS; bemærker, at dette muliggør krydskontroller og, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, operationel og/eller tematisk analyse med henblik på at fortsætte med kortlægningen af rejsemønstre og/eller at analysere de lokaliserede individers eventuelle forbindelser; opfordrer Kommissionen til hurtigt og automatisk at indføre denne nye mulighed;

111.  opfordrer Europol til at offentliggøre en årlig rapport om den mængde og type af oplysninger, der deles af medlemsstaterne i de relevante EU-informationssystemer og med Europol, med henblik på at identificere huller og fremme udvekslingen af oplysninger;

112.  opfordrer Europol til snarest muligt at udvikle den biometriske kapacitet fuldt ud, da det i stigende grad vil være vigtigt for medlemsstaterne at dele biometriske oplysninger med Europol;

113.  understreger, at den nyeste end-to-end-kryptering af kommunikation er et altafgørende værktøj til at sikre fortrolig kommunikation og legitime transaktioner mellem forbrugerne; opfordrer medlemsstaterne til at sikre samarbejde mellem alle relevante aktører med henblik på at øge de kompetente myndigheders dekrypteringskapacitet og sikre, at de kompetente myndigheders dekrypteringskapacitet opfylder kravene med henblik på retsforfølgelse; glæder sig over, at Europol er ved at udvikle krypteringsværktøjer og -ekspertise med henblik på at blive et knudepunkt for dekryptering af oplysninger, der er opnået på lovlig vis i forbindelse med strafferetlige efterforskninger, og for bedre at kunne støtte medlemsstaterne; bemærker endvidere, at Kommissionen ændrede Europols 2018-budget med yderligere 5 mio. EUR for at styrke dets kapacitet til at dekryptere sådanne oplysninger og udvikle en værktøjskasse med alternative efterforskningsteknikker til brug for medlemsstaterne;

114.  glæder sig over Pariserklæringen af 5. november 2018 om oprettelsen af et europæisk retligt terrorbekæmpelsesregister i Eurojust; opfordrer til, at der øjeblikkeligt oprettes et sådant register i Eurojust på grundlag af Rådets afgørelse 2005/671/RIA, ændret ved direktiv 2017/541, med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer;

115.  opfordrer medlemsstaterne til systematisk at involvere Eurojust i deres terrorismebekæmpelsesefterforskninger og -retsforfølgelser med en grænseoverskridende dimension og gøre effektiv brug af Eurojusts koordinationsværktøjer;

116.  mener, at operationelle aftaler med tredjelande kan være nyttige for Europols arbejde, og bemærker, at Kommissionen i øjeblikket forhandler om operationelle aftaler med otte lande i MENA-regionen; anmoder om en genforhandling af de operationelle aftaler med særligt nære partnere såsom EFTA-landene;

117.  opfordrer Eurojust til fortsat at udvide sit netværk af kontaktpunkter i tredjelande og opfordrer til udstationering af flere forbindelsesanklagere til Eurojust, f.eks. fra det vestlige Balkan;

118.   er foruroliget over visse tredjelandes brug af Interpol-efterlysningsblade, og navnlig efterlysningsblade med røde hjørner, som bruges politisk af disse lande og dermed skader det internationale samarbejde i kampen mod terrorisme;

119.  understreger behovet for øget finansiering til Cepol og for at optrappe udviklingen og leveringen af innovativ cyberrelateret uddannelse;

120.  opfordrer Cepol til at fortsætte med at udvikle uddannelsesprogrammer for slutbrugere af SIS, på grundlag af SIRENE-håndbogen og kataloget over bedste praksis, om personer, som er involveret i terrorisme eller terrorrelaterede aktiviteter, herunder fremmedkrigere, og som er genstand for indberetninger i SIS;

121.  opfordrer til en løbende udveksling af strategiske oplysninger om nationale sikkerhedstjenesters terrorbekæmpelse med EU's institutioner via EU INTCEN; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til yderligere at støtte udvekslingen af efterretninger gennem EU INTCEN og optimere dets arbejde for at øge dets effektivitet i kampen mod terror;

Gensidig anerkendelse og gensidig retlig bistand

122.  forventer, at medlemsstaterne yderligere uddanner og oplærer deres personale i retsvæsenet vedrørende den europæiske efterforskningskendelse for at sikre en omfattende anvendelse heraf;

123.  opfordrer til, at der anvendes fælles efterforskningshold i tilfælde af terrorangreb; mener, at fælles efterforskningshold øger effektiviteten af samarbejdet og efterforskningen af grænseoverskridende lovovertrædelser; opfordrer endvidere til, at Europol og Eurojust deltager i disse fælles efterforskningshold, hvilket ville medføre bedre udnyttelse af ressourcer og kapaciteter fra EU's agenturer; efterlyser en bedre og lettere tilgængelig finansiering for sådanne fælles efterforskningshold; opfordrer endvidere til, at der oprettes et særligt program på stedet, "Erasmus for politifolk", fortrinsvist for politifolk, der er i starten af deres karriere og er lavt rangerende, for at opfordre dem til at deltage i fælles efterforskningshold i andre EU-medlemsstater mindst én gang i deres karriere og dermed gøre det muligt for dem, der ikke nødvendigvis har erfaring i at samarbejde med kollegaer i andre medlemsstater, at opnå yderligere erfaring og observere bedste praksis med hensyn til at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænserne mere effektivt; opfordrer til, at dette program i fremtiden udvides til også at omfatte andet sikkerheds- og fængselspersonale;

124.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af den ekspertise og de redskaber, der tilbydes af Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk (EJN), navnlig praktisk og juridisk information og bistand, når det drejer sig om anmodninger om gensidig retlig bistand og gensidig anerkendelse, koordinering af efterforskninger og retsforfølgelser, beslutninger om den bedst egnede jurisdiktion til retsforfølgelse eller koordinering af beslaglæggelser og konfiskeringer af aktiver;

125.  opfordrer onlinetjenesteudbydere og kommunikationsplatforme til at gennemføre retsafgørelser om bekæmpelse af terrorisme effektivt; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for et lovforslag, som forpligter kommunikationsplatforme, der er til stede på EU-markedet, til at samarbejde omkring krypterede meddelelser, hvis der foreligger en retslig afgørelse herom; understreger, at et sådant samarbejde ikke bør svække sikkerheden af deres netværk og tjenester, f.eks. ved at skabe eller give mulighed for "bagdøre";

126.  opfordrer til hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag til en forordning og direktiv, der tager sigte på at forbedre grænseoverskridende adgang til elektroniske beviser; anmoder onlinetjenesteudbydere om at oprette centrale kontaktpunkter, hvortil de retshåndhævende myndigheder og retsvæsenet kan rette anmodninger;

EU's ydre grænser

127.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at investere i IKT-udstyr, der lever op til standarderne, på alle grænseovergangssteder for at muliggøre den nødvendige kontrol med brug af alle relevante databaser; anmoder Kommissionen om at fastsætte et benchmark for tekniske standarder for sådant IKT-udstyr efter høring af eu-LISA; mener, at arbejdet med forslagene om informationssystemernes interoperabilitet bør udnyttes som en lejlighed til at forbedre og delvis harmonisere de nationale IT-systemer og den nationale infrastruktur på grænseovergangsstederne; glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke støtten til medlemsstaterne med henblik på at sikre EU's fælles eksterne grænser ved mindst at tredoble budgettet til Fonden for Integreret Grænseforvaltning i den næste FFR 2021-2027;

128.  glæder sig over vedtagelsen af de seneste reformer, som er foretaget for at styrke EU's ydre grænser på EU-plan, herunder vedtagelsen af EES og ETIAS og reformen af SIS; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre disse foranstaltninger og i samarbejde med Europol at støtte og bidrage til observationslisten for ETIAS og VIS; anmoder Kommissionen om at holde nøje øje med gennemførelsen af den nye forordning (EU) 2017/458, som giver mulighed for at foretage systematisk kontrol af alle personer, som krydser de ydre grænser, og navnlig brugen af afvigelsen fra systematiske kontroller;

129.  opfordrer medlemsstaterne til at bringe deres grænseforvaltning i tråd med konceptet for integreret grænseforvaltning (IBM); understreger behovet for at sikre fuld gennemførelse af IBM-strategien på europæisk og nationalt plan og dermed styrke forvaltningen af de ydre grænser;

130.  glæder sig over Kommissionens forslag med henblik herpå vedrørende oplysninger om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser for tredjelandsstatsborgere, som omfatter biometriske identifikatorer, bør medtages i VIS;

131.  opfordrer medlemsstaterne til at opgive salget af opholdstilladelser og statsborgerskab via "gyldne visa" og investorprogrammer i lyset af den store risiko for korruption, misbrug og fejlagtig anvendelse af Schengenområdet til kriminelle formål; anmoder Kommissionen om at reagere strengt og hurtigt og stille krav om alle relevante data og kontroller fra medlemsstaterne for at sikre Schengensystemets integritet og sikkerhed;

132.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte forhandlingerne med tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse;

133.  tilskynder medlemsstaterne til at anvende den reviderede mekanisme til suspension af visumfritagelsen og notere de omstændigheder, der kan føre til en suspension af visumfritagelsen for et tredjeland, såsom en væsentlig stigning i risikoen for den offentlige orden eller den indre sikkerhed;

134.  opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af mulighederne og de dermed forbundne virkninger af et eventuelt lovforslag, der gør det obligatorisk for lufthavns- og havneoperatører, internationale busoperatører eller højhastighedstogoperatører at foretage overensstemmelseskontrol, når passagererne går om bord i et fly, for at sikre, at navnet på billetten svarer til det ID-kort eller pas, som passageren har med; understreger behovet for at sikre, at transportoperatører ikke tildeles opgaver, der kun vedrører politimyndighederne, såsom korrekt identitetskontrol eller kontrol af ægtheden af ID eller rejsedokumenter;

Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (EBCGA)

135.  opfordrer medlovgiverne til at overveje at give EBCGA et specifikt mandat til behandling af operationelle personoplysninger, der passer til dets operationelle rolle, herunder i forbindelse med forebyggelse og opdagelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme ved EU's ydre grænser; mener, at et sådant mandat bør give mulighed for tilstrækkelige dataopbevaringsperioder og for udveksling af personoplysninger med FSFP-missioner, Europol og Eurojust og under særlige omstændigheder og med de nødvendige garantier også med tredjelande;

136.  bemærker, at mistænkte, hvis personoplysninger tidligere er blevet behandlet af EBCGA, vil forsvinde fra det analytiske system efter 90 dage og dermed blive ukendte eller nye mistænkte; opfordrer derfor til, at opbevaringsperioden for personoplysninger, som forvaltes af EBCGA vedrørende personer, der mistænkes for grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme, forlænges til tre år i tråd med den opbevaringsperiode, som gælder for Europol og Eurojust;

137.  finder det vigtigt, at EBCGA har adgang til alle relevante databaser og informationssystemer, navnlig SIS, men også EES, VIS, Eurodac og Europols informationssystem, og ikke kun til grænseforvaltningsformål, men også til analyseformål i forbindelse med nye fænomener ved de ydre grænser eller til ændringer i grænsebevægelser eller modus operandi;

138.  opfordrer medlovgiverne til at gøre det obligatorisk for EBCGA at dele hastende oplysninger med medlemsstaterne;

139.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne og EU-organer som Europol og INTCEN til regelmæssigt at videregive til EBCGA strategiske oplysninger om terrorbekæmpelse vedrørende grænsedimensionen og til at undersøge, om en automatiseret udveksling med EBCGA af vigtige oplysninger (baggrund) fra nationale efterforskninger af hændelser, ulovlige aktiviteter ved grænseovergangssteder og ulovlige bevægelser ind og ud af landet samt brugen af intelligente IKT-systemer vil kunne medføre merværdi ved sammensætningen af et mere samlet situationsbillede, hvis de menneskelige ressourcer, som dataanalysen ville kræve, også tages i betragtning; mener, at disse oplysninger også bør omfatte feedback efter sikkerhedskontrol i anden linje og oplysninger vedrørende dokumentsvig;

140.  opfordrer EBCGA til at udvikle uddannelsesprogrammer og give uddannelseskurser for grænsevagter med fokus på at styrke kontrollen i de relevante databaser ved de ydre grænser og at støtte indførelsen af fælles risikoindikatorer;

Oplysninger fra krigszonerne

141.  glæder sig over Europols deltagelse i den retshåndhævende celle i den USA-ledede Operation Gallant Phoenix i Jordan, hvor den behandler oplysninger fra krigszoner (og om muligt hjælper med at identificere ofrene) og udveksler disse gennem etablerede kanaler og procedurer med medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder via Europols nationale enheder; opfordrer til, at Europol gives fuld adgang til OGP;

142.  opfordrer alle relevante aktører til at udvikle metoder, der gør det muligt at videregive og dele oplysninger fra krigszonerne, inden for det omfang, der er tilladt i henhold til lovgivningen og med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, såsom kildebeskyttelse på det civile område, og til at indlæse disse oplysninger i de relevante databaser, således at oplysningerne når frem til grænsekontrollerne ved EU's ydre grænser i tide; opfordrer ligeledes til, at disse oplysninger udveksles med henblik på efterforskning og retsforfølgelse;

Operation Sophia

143.  opfordrer Rådet til at forlænge mandatet for EUNAVFOR MED operation SOPHIA med henblik på at udvide dets territoriale anvendelsesområde med henblik på at bekæmpe spøgelseslandinger og til specifikt i sit mandat at medtage samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme;

144.  glæder sig over oprettelsen af et pilotprojekt om en kriminalitetsinformationscelle inden for EUNAVFOR MED operation Sophia, der består af medarbejdere fra de relevante retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne, Frontex og Europol, for at forbedre informationsudvekslingen mellem dem;

145.  opfordrer medlemsstaterne til at anmode om et internationalt retligt mandat til EUNAVFOR MED operation Sophia for at træffe operationelle foranstaltninger mod skibe og tilknyttede aktiver, også inden for kyststaternes territoriale farvande, anholdelse af mandskab, beslaglæggelse af fartøjer og dermed forbundne aktiver, der mistænkes for at blive anvendt til menneskesmugling eller krænkelse af FN's våbenembargo, men også terrorrelaterede strafbare handlinger og oliesmugling;

Finansiering af terror

146.  glæder sig over de lovgivningsmæssige foranstaltninger, der for nylig blev vedtaget på europæisk plan i bekæmpelsen af finansiering af terrorisme; opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre alle EU-direktiver om bekæmpelse af hvidvask af penge og anvende instrumenter vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse instrumenter gennemføres og fungerer korrekt;

147.  opfordrer medlemsstaterne og tredjelande til effektivt og fuldt ud hurtigst muligt at gennemføre konklusionerne fra konferencen "No money for terror", der blev afholdt i Paris i april 2018, samt anbefalingerne fra FATF og de internationale standarder om forebyggelse af hvidvask af penge samt finansiering af terrorisme og masseødelæggelsesvåben, der blev vedtaget af FATF i februar 2012 (de "reviderede anbefalinger fra FATF"); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte tredjelande i gennemførelsen af disse anbefalinger ved at yde teknisk bistand og udveksle god praksis;

148.  opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke har ratificeret Europarådets konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold og om finansiering af terrorisme, til at ratificere og gennemføre den;

149.  glæder sig over den metode, som Kommissionen har fremlagt vedrørende højrisikotredjelande, som udgør en trussel mod EU's finansielle system; opfordrer Kommissionen til at anvende denne metode og til navnlig at udarbejde en EU-liste over højrisikotredjelande i medfør af hvidvaskningsdirektivet ved hjælp af en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering og til at foretage denne vurdering så hurtigt som muligt;

150.  opfordrer medlemsstaterne til at intensivere overvågningen af organisationer, der mistænkes for at deltage i ulovlig handel, smugling, forfalskning og svigagtig praksis gennem oprettelse af fælles efterforskningshold med Europol;

151.  er stærkt bekymret over omfanget af ulovlig tobak i EU, idet indtægterne herfra kan anvendes til at finansiere terrorisme, herunder gennem svig med punktafgifter; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at ratificere og gennemføre protokollen om eliminering af ulovlig handel med tobaksvarer til WHO-rammekonventionen om bekæmpelse af tobaksrygning (WHO FCTC);

152.  hilser forslaget om en forordning om import af kulturgoder velkommen; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning om et robust sporingssystem for kunstværker og antikviteter, der kommer ind på EU-markedet, navnlig for de genstande, der stammer fra de konfliktramte områder og højrisikoområder, som Kommissionen har opført på en liste, eller fra organisationer, grupper og individer, der findes på EU's terrorliste; mener, at dette initiativ bør støttes gennem oprettelsen af en standardiseret tilladelse, uden hvilken handel med disse genstande ville være ulovlig, og af et pas til eksport af de enkelte genstande; mener, at der bør udvikles digitale værktøjer til at kontrollere de pågældende dokumenters ægthed; mener, at et omfattende register over antikviteter til salg bør føres og opdateres systematisk af kunsthandlere;

153.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre det obligatorisk for virksomheder, der er involveret i handel med kunst og opbevaring af antikviteter (dvs. såkaldte "freeports"), at indberette alle mistænkelige transaktioner, og til at pålægge ejere af virksomheder, som handler med og opbevarer kunst og antikviteter, og som bliver involveret i handel med sådanne genstande, effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, herunder om nødvendigt strafferetlige sanktioner;

154.  glæder sig over vedtagelsen af nye regler vedrørende kontrol med kontanter, som føres ind i eller forlader Den Europæiske Union(19), og opfordrer til, at de hurtigt gennemføres; opfordrer Kommissionen til at evaluere, hvorvidt andre aktiver bør være omfattet af denne forordning, om proceduren for indgivelse af oplysninger om uledsagede likvide midler er egnet til formålet, og om tærsklen for uledsagede likvide midler bør revideres i fremtiden;

155.  opfordrer medlemsstaterne til i højere grad at samarbejde med Europols AP FURTUM og, som anmodet om i FN's Sikkerhedsråds resolution 2347, at sørge for, at toldmyndigheder og retshåndhævende myndigheder og anklagemyndighederne udstyres med særligt personale samt effektive værktøjer og tilstrækkelig uddannelse gennem samarbejde med Verdenstoldorganisationen (WCO) og INTERPOL;

156.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne og internationale partnere at videreudvikle kontrollen med finansielle strømme på en målrettet måde samt metoder til at identificere brugere af elektroniske tegnebøger, virtuelle valutaer og forudbetalte kort, crowdfundingplatforme og online- og mobilbetalingssystemer i politiefterforskninger eller retsundersøgelser; opfordrer medlemsstaterne til at regulere uformelle værdioverførselstjenester ved at understrege, at målet ikke er at slå ned på uformelle traditionelle pengeoverførsler, men på organiseret kriminalitet, terrorisme eller erhvervsprofitter fra sorte penge; opfordrer til at fokusere på virtuelle valutaer og FinTech og til at udforske muligheden for at udvide sanktioner over for dem, der misbruger og fejlagtigt anvender fundraising på sociale medier til terrorformål; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde kryptovalutavirksomheder til at anvende analyseværktøjer til at vurdere potentielle kriminelle aktiviteter i forbindelse med bestemmelses- og modtageradresser og til at sikre, at de fuldt ud anvender lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge, når brugerne konverterer kryptovalutaer til en reel valuta;

157.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag med krav om obligatorisk registrering og identificering i forbindelse med finansielle transaktioner via pengeoverførselsvirksomheder;

158.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at regulere alternative overførselssystemer, f.eks. ved at indføre obligatorisk registrering eller en licensordning for mæglerne og en forpligtelse til at føre tydelige og præcise optegnelser;

159.  er bekymret over de seneste konstateringer vedrørende øgede aktiviteter inden for hvidvask af penge som kilde til finansiering af terrorisme(20) gennem visse bankinstitutioner i euroområdet; opfordrer til oprettelse af et EU-system til sporing af finansiering af terrorisme (TFTS) for transaktioner foretaget af personer med forbindelse til terrorisme og finansieringen heraf, der foretages inden for det fælles eurobetalingsområde, hvilket ville sikre, at der findes en balance mellem sikkerhed og individuelle frihedsrettigheder; påpeger, at de europæiske standarder for databeskyttelse vil være gældende for denne europæiske ordning;

160.  opfordrer indtrængende til bedre samarbejde og udveksling af oplysninger mellem forpligtede enheder, FIU'er og kompetente myndigheder vedrørende finansiering af terrorisme; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at FIU'er, uanset typen, har uhindret adgang til finansielle oplysninger med henblik på effektivt at bekæmpe finansiering af terrorisme; opfordrer til større harmonisering af de europæiske FIU'ers status og funktionsmåde; glæder sig over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om regler, der letter brugen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger(21); opfordrer til bedre og mere indgående informationsudveksling og samarbejde mellem Europol, Eurojust og tredjelande med hensyn til finansiering af terrorisme; opfordrer til hurtigt at vedtage udkastet til direktiv om retshåndhævende myndigheders adgang til finansielle oplysninger og udveksling af oplysninger mellem FIU'er;

161.  opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere ressourcer til de nationale FIU'er; opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af det uformelle netværk af finansielle efterretningsenheder (FIU.net) og til yderligere at udvikle dette netværks kapacitet gennem Europol, således at det kan udnyttes fuldt ud, og for at overvinde de nuværende samarbejdsvanskeligheder og lette den manuelle behandling af bilaterale anmodninger, samtidig med at FIU'ernes autonomi og uafhængighed sikres; mener, at en EU-FIU kunne være nødvendig for at koordinere, bistå og støtte medlemsstaternes FIU'er i grænseoverskridende sager, hvis styrkelsen af FIU.net viser sig at være utilstrækkelig;

162.  understreger betydningen af at øge interaktionen og udvekslingen af oplysninger mellem efterforskningsmyndigheder og den private sektor, navnlig forpligtede enheder under direktiverne om bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme, for at løse problemerne med opdelte og ufuldstændige oplysninger indgivet gennem rapporter om mistænkelige transaktioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette særlige fora til deling af finansielle oplysninger, herunder brug af virtuel valuta, også i den private sektor, gennem sikre kanaler og EU's databeskyttelsesstandarder; bemærker den vigtige rolle, som Europol kunne spille i denne forbindelse;

163.  opfordrer til, at der afholdes specialiserede uddannelseskurser for medlemsstaternes retshåndhævende og retslige myndigheder om metoder og udvikling inden for finansiering af terrorisme med henblik på at styrke kapaciteten i medlemsstaterne til at efterforske ulovlige aktiviteter, herunder virtuelle valutaer; understreger, at disse uddannelseskurser bør sikre et standardniveau af kompetencer inden for retshåndhævelse i hele EU, så visse medlemsstater ikke sakker bagud; fremhæver betydningen af at foretage risikovurderinger i hele EU af aktiviteter vedrørende virtuelle valutaer og koordinere efterforskningsinitiativer, så resultaterne fra disse vurderinger kan anvendes til at udvikle strategier for regulering og retshåndhævelse på kort, mellemlang og lang sigt;

164.  understreger skatte- og finansoplysningers afgørende betydning for bekæmpelsen af terrorisme; beklager, at agenturer, der bekæmper hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i mange medlemsstater, er blandt de efterretningstjenester, der modtager færrest midler; opfordrer til, at medlemsstaterne markant styrker deres menneskelige og økonomiske ressourcer inden for efterforskning og retshåndhævelse med henblik på at bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse, der kan finansiere kriminelle handlinger og terrorvirksomhed;

Beskyttelse af kritisk infrastruktur

165.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at udarbejde nationale programmer for beskyttelse af kritisk infrastruktur for at imødegå de problemer, der påpeges i Kommissionens meddelelse fra 2006 om et europæisk program for beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP), navnlig med hensyn til potentielle sårbarheder; mener, at EPCIP-programmet bør revideres og ajourføres;

166.  minder om, at følsomme data og de systemer, som de understøtter, også er en del af medlemsstaternes kritiske infrastruktur og dermed bør beskyttes på behørig vis mod cyberangreb(22);

167.  glæder sig over Kommissionens handlingsplan om at støtte beskyttelsen af det offentlige rum og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis og om nødvendigt oprette samarbejdsnetværk mellem aktører i den offentlige og private sektor;

168.  opfordrer indtrængende til, at medlovgiverne etablerer en efterfølger til ISF Police for den nye FFR-periode med mindst samme niveau af finansiering;

169.  opfordrer til, at informations- og varslingsnetværket vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN) styrkes;

170.  kræver, at udpegelsen af europæisk kritisk infrastruktur, der har konsekvenser for mere end en medlemsstat, følger en multilateral proces, der inddrager alle de potentielt berørte medlemsstater;

171.  opfordrer medlemsstaterne til at oprette nationale tværfaglige kriseberedskabscentre for koordinering og beredskab i tilfælde af et angreb eller en hændelse; opfordrer disse centre til at gøre brug af EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (IPCR), der bidrager til og trækker på tre nøgleinstrumenter, nemlig det centrale IPCR-kontaktpunkt 24/7, IPCR-webplatformen og rapporten om integreret situationsbevidsthed og analyse (ISAA);

172.  opfordrer Kommissionen til at etablere en kortlægning af de nationale krisecentre eller kriseberedskabsmekanismer;

173.  opfordrer Kommissionen til fortsat at udarbejde og formidle vejledning til medlemsstaterne med henblik på at øge beskyttelsen af offentlige steder som bebudet i dens handlingsplan til støtte for beskyttelsen af offentlige steder;

174.  opfordrer til, at direktiv 2008/114 revideres med henblik på: at udarbejde ensartede regler og procedurer for "operatører af væsentlige tjenester" som i direktivet om net- og informationssikkerhed; at sikre, at udpegningen af europæisk kritisk infrastruktur sker på grundlag af en analyse af de systemer, der understøtter afgørende og grænseoverskridende tjenesteydelser, snarere end en sektorbaseret strategi, og at der tages behørigt hensyn til betydningen af cybersikkerhed; at give Kommissionen mulighed for at udpege paneuropæiske tjenester som europæisk kritisk infrastruktur; at tage behørigt hensyn til eksisterende indbyrdes afhængigheder; at indføre en forpligtelse for offentlige og private operatører af kritisk infrastruktur til at indberette hændelser, udføre stresstests, tilbyde passende uddannelse på de udpegede kontaktpunkter og fastsætte kvalitetskrav for så vidt angår forretningskontinuitetsplaner, herunder operationelle planer, i tilfælde af en hændelse eller et angreb;

175.  henstiller, at den private sektor inddrages i forbindelse med udformningen af programmer for beskyttelse af kritisk infrastruktur og bløde mål, herunder i forbindelse med cybersikkerhed; fremhæver behovet for at udvikle offentlig-private dialoger med henblik herpå og udvikle national og lokal modstandsdygtighed;

176.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et europæisk certificeringsinitiativ for private sikkerhedsfirmaer med det formål at angive de krav og betingelser, hvorunder de kan operere inden for et miljø med kritisk infrastruktur;

177.  understreger behovet for at indføre effektive strategier, herunder klare kommunikationslinjer i tilfælde af et angreb, navnlig hvad angår hurtige beredskabsteams, med henblik på at reducere antallet af ofre og forbedre håndteringen af situationen for at minimere konsekvenserne for offentligheden; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at intensivere deres samarbejde med de mekanismer, der allerede er indført på europæisk plan;

178.  opfordrer til en hurtig vedtagelse af revisionen af Unionens mekanisme til civilbeskyttelse med henblik på at styre forebyggelse og beredskab, udveksling af oplysninger på EU-plan og medlemsstaternes kapacitet til at håndtere forskellige typer af katastrofer;

179.  opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af mulighederne og de dermed forbundne konsekvenser for oprettelsen af et system, der gør det muligt at kontrollere identiteten af personer, der udlejer køretøjer, luftfartøjer og vandfartøjer;

180.  glæder sig over Belgiens og Nederlandenes grænseoverskridende øvelse i juni 2017 med henblik på at forbedre beskyttelsen af bløde mål mod terrorangreb; bemærker, at øvelsen var finansieret af Kommissionen med henblik på måling af beredskabs- og krisestyringsfunktioner i en situation, hvor to angreb finder sted samtidig i forskellige lande; opfordrer til, at der gennemføres lignende øvelser, der omfatter medlemsstaterne; mener, at EU kan tilbyde en ramme, som støtter dette samarbejde, navnlig inden for områder såsom medicinsk behandling (det europæiske lægekorps), offentlig sikkerhed (Udvalget for Sundhedssikkerhed) eller dekontamineringsprotokoller samt koordinering af særlige interventionsenheder fra nationale politi- og civilbeskyttelsesstyrker;

181.  efterlyser lovgivning om terrorisme og udarbejdelse af nationale, regionale og lokale beredskabsstrategier for beskyttelse, modstandsdygtighed og indsats i tilfælde af et angreb, der tager højde for sårbare personers behov og forhold som f.eks. personer med handicap; opfordrer endvidere til inddragelse af personer med handicap og deres repræsentative organisationer i de beslutningsprocesser, der berører dem;

Udgangsstoffer for sprængstoffer

182.  bemærker, at regulerede udgangsstoffer for sprængstoffer og blandinger er tilgængelige for terrorister; glæder sig derfor over forslaget fra april 2018 til en forordning om markedsføring og brug af udgangsstoffer for sprængstoffer;

183.  opfordrer til, at der etableres et europæisk system for tilladelser til specialiserede købere, som adskiller sig fra offentligheden, og som forpligter økonomiske operatører til at lade sig registrere for lovligt at kunne fremstille, distribuere eller sælge stoffer, der er opført i bilagene, eller blandinger eller stoffer, hvori de er indeholdt; opfordrer medlemsstaterne til at indføre kontrolsystemer til at identificere økonomiske operatørers manglende overholdelse af forordningen;

184.  glæder sig over konsekvensanalysen af forordning 98/2013 om udgangsstoffer for sprængstoffer og opfordrer medlovgiverne til i forbindelse med forslaget til forordning (EF) nr. 2018/0103/COD at evaluere den obligatoriske informationsudveksling; opfordrer markedsovervågningsmyndighederne til at styrke deres overvågningsaktiviteter vedrørende disse udgangsstoffer for sprængstoffer, eftersom de tydeligvis kan påvirke den offentlige sikkerhed negativt;

185.  opfordrer toldmyndighederne til i samarbejde med de retshåndhævende myndigheder og på grundlag af oplysninger fra Europol og andre dataanalysesystemer at forbedre målretningen af ulovlige onlinekøb af udgangsstoffer for sprængstoffer gennem screening på grundlag af lastoplysninger indgivet af erhvervsdrivende forud for ankomst eller afgang af varer i eller fra EU og til også at gøre brug af toldmyndighedernes risikostyringssystem (CRMS);

186.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med virksomheder om at fremme retningslinjer for e-markedspladser om sikkerheden i forbindelse med salg af udgangsstoffer for sprængstoffer, begrænsning af indkøb af visse stoffer til professionelle brugere og yderligere tilføjelse af flere oplysninger til deres begrænsede produktpolitikker ved at fastlægge tilladte værdier af mængde og renhed;

187.  opfordrer til en ensartet anvendelse af visse standardiserede navngivningskonventioner, som vil gøre det muligt for de erhvervsdrivende og e-markedspladser at identificere kemikalier, der placeres på deres websteder; opfordrer e-markedspladser til efterfølgende at sammenligne salgsannoncer med disse standardiserede lister af nøgleord for at overvåge annoncer med regulerede varer;

188.  opfordrer Kommissionen til at overveje at fastlægge fælles kriterier for licenser ved at harmonisere betingelserne for meddelelse af licens og afslag herpå og lette gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne;

Ulovlige våben

189.  opfordrer til en hurtig og effektiv gennemførelse af direktivet om kontrol med erhvervelse og besiddelse af skydevåben for at kontrollere salget og anvendelsen heraf så effektivt som muligt og for at undgå, at skydevåben og beslægtet udstyr og beslægtede redskaber handles ulovligt både i og uden for EU; kræver, at smuthullerne i den eksisterende lovgivningsmæssige ramme lukkes, f.eks. ved at træffe foranstaltninger til at standse udbredelsen af letomdannelige våbenattrapper, Flobertpistoler, alarmpistoler og lignende våben;

190.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre programmer for aflevering af skydevåben og ammunition, der er skræddersyet til den specifikke situation på markedet for ulovlige skydevåben; opfordrer til en reel straf for besiddelse af og handel med ulovlige skydevåben; opfordrer til, at medlemsstaterne strengt og omhyggeligt gennemfører Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP af 8. december 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr;

191.  støtter revisionen af EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig ophobning af og handel med håndvåben og lette våben (SALW) ved at tage hensyn til den nye sikkerhed sikkerhedspolitiske kontekst og udviklingen inden for design af/teknologi vedrørende SALW, som påvirker kapaciteten til at håndtere truslen;

192.  mener, at medlemsstaterne bør vedtage en "følg skydevåbnet"-tilgang ved hjælp af specialiserede retshåndhævende celler og med det formål at identificere de aktører og netværk, der er involveret i denne form for ulovlig handel, kombineret med undersøgelse af de forskellige nationale ballistiske databaser;

193.  minder om, at Kommissionen har vedtaget en rapport om evaluering af forordning 258/2012, som fastsætter regler om godkendt eksport, import og transit af ikkemilitære skydevåben, hvori den konkluderer, at forordningen fortsat er nødvendig, men at dens effektivitet er begrænset af manglende præcision i visse af dens bestemmelser og den komplekse interaktion med andre af EU's lovgivningsinstrumenter; opfordrer medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder til at oprette specialiserede politienheder til at tackle ulovlig våbenhandel, som har tilstrækkeligt personale, ekspertise og udstyr;

194.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere eventuelle restriktioner for transport af knive uden gyldig grund, forbud mod særligt skadelige knive, f.eks. zombie- eller sommerfugleknive, og håndhævelse af disse foranstaltninger online;

Eksterne dimensioner

195.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at træffe globale foranstaltninger på internationalt plan til at løse de langstrakte konflikter, som destabiliserer hele regioner, bidrager til en cyklus af vold og lidelse og desværre giver næring til mange terroristfortællinger;

196.  opfordrer til en intensivering af EU's samarbejde med nabolandene, og navnlig med de udenlandske krigeres transit- og bestemmelseslande, inden for terrorbekæmpelse; mener, at EU skal føre en global strategi for terrorbekæmpelse, med særligt fokus på samarbejdet med vigtige tredjelande på grundlag af klart definerede prioriteter;

197.  mener, at terrorbekæmpelse er et område, der kræver konkret ekspertise; opfordrer derfor til større professionalisering af netværket på dette område, navnlig ved at give det terrorbekæmpende operative personale fra medlemsstaterne en bedre og længere mulighed for integration i EU's struktur og ikke blot en enkelt mission inden for en EU-delegation; mener, at udstationering i EU's institutioner ville maksimere ekspertiseniveauet og udnyttelsen af kompetencer på området for terrorbekæmpelse;

198.  opfordrer Kommissionen til at styrke støtten til tredjelande, især nabolandene, i deres bestræbelser på at gribe ind over for kriminalitet og ulovlig handel som kilde til finansiering af terror og til at styrke forbindelserne med dem for at fremskynde indefrysningen af aktiver; finder det dog foruroligende, at antiterrorlovgivningen i nogle af EU's partnerlande har et for omfattende anvendelsesområde og misbruges til at undertrykke fredelige kritikere; advarer om, at kriminalisering af fredeligt at give udtryk for berettiget utilfredshed kan medføre radikalisering; mener, at EU i høj grad bør investere i foranstaltninger, som tager fat om roden til terrorisme i tredjelande; støtter i høj grad eksterne programmer for bekæmpelse af ekstremisme i fængsler, samarbejdsprogrammer med religiøse ledere og samfund, interreligiøse dialoger og fora og generelt alle former for forsoningsprogrammer, som reducerer spændinger mellem samfund og forhindrer sekteriske politikker, navnlig med økonomiske, sociale og uddannelsesmæssige midler;

199.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af efterretningsanalyser om terrorbekæmpelse fra Den Europæiske Unions Efterretningsanalysecenter (EU INTCEN); opfordrer Kommissionen til at give INTCEN et klart mandat til at henvende sig direkte til analytikere i EU-delegationerne med henblik på at øge strømmen af relevante oplysninger til EU's centrale efterretningssystem;

200.  opfordrer til øget samarbejde og identifikation af synergier mellem missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og Rådets (retlige og indre anliggender) indsats;

201.  opfordrer til forenkling af EU's system for restriktive foranstaltninger for at gøre det til et effektivt redskab inden for terrorbekæmpelse;

Ofre for terrorisme

202.  opfordrer Kommissionen til at oprette et koordinationscenter for terrorofre (CCVT), som skal yde rettidig og passende krisestøtte i tilfælde af angreb i en eller flere medlemsstater; mener, at blandt andet CCVT's rolle bør være at sikre omgående bistand til ofre fra en anden medlemsstat samt ydelse af ekspertise på EU-plan ved at fremme udveksling af viden, protokoller og bedste praksis; understreger nødvendigheden af at yde støtte og beskyttelse til indirekte ofre, f.eks. ofres pårørende, øjenvidner og beredskabsfolk;

203.  mener, at CCVT, når det er oprettet, kan indsamle statistikker og bistå med og koordinere oprettelsen af registre over terrorofre i medlemsstaterne og på europæisk plan på grundlag af fuld overholdelse af databeskyttelseslovgivningen, navnlig med hensyn til de registreredes rettigheder og princippet om formålsbegrænsning; mener, at CCVT også kan undersøge og fremme bedste praksis – såsom oprettelsen af protokoller – med henblik på at:

  1)  garantere terrorofre øjeblikkelig følelsesmæssig opmærksomhed

2)  yde dem efterfølgende psykologisk og følelsesmæssig støtte

3)  undgå sekundær viktimisering under retssagen eller i forbindelse med bureaukratiske interaktioner

4)  sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse, navnlig i tilfælde af angreb med ofre på tværs af grænserne

5)  fremme god praksis for medierne i spørgsmål, der er følsomme emner for terrorofre og deres familier;

  mener, at CCVT også kunne etablere et offentligt register over organisationer, som er godkendt til at støtte ofre, og som kan benyttes til forespørgsler og forbedring af de udarbejdede protokoller; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udpege en central myndighed, der skal fungere som et nationalt kontaktpunkt for CCVT, når det er oprettet;

204.  opfordrer Kommissionen til at oprette en onlineplatform på alle EU-sprog vedrørende rettigheder for og støtte til ofre for terrorisme, som vil blive forvaltet af CCVT, med et enkelt kontaktpunkt på nationalt plan i hver medlemsstat, herunder en hjælpelinje;

205.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om terrorofre, der effektivt imødekommer ofrenes behov på kort og lang sigt, herunder med en fælles definition af terrorofres status og rettigheder og ofres rettigheder og en indførelse af en standardformular til at kræve erstatning og anføre klare forpligtelser og tidsfrister for forsikringsselskaber; mener, at der bør være en forenklet procedure på nationalt plan for tildeling af automatisk erstatning til terrorofre kort tid efter et angreb for at dække deres umiddelbare behov, og at spørgsmålet om yderligere erstatning bør revideres med regelmæssige mellemrum på grundlag af en vurdering af ofrets situation;

206.  mener, at anvendelsesområdet for den fælles definition af terrorofre som minimum skal omfatte: 1) personer, der er afgået ved døden 2) personer, der har lidt fysisk og/eller psykologisk skade 3) personer, der har været udsat for kidnapning eller trusler 4) ægtefællen til den afdøde eller den person, som på samme vis var følelsesmæssigt forbundet til denne, herunder forældre og børn, bedsteforældre og søskende;

207.  opfordrer medlemsstaterne til at give tværfaglige kriseberedskabscentre, som står for koordinering og katastrofeberedskab, til opgave at gennemføre nationale og lokale protokoller vedrørende den prioriterede hurtige identifikation af ofre og omgående håndtering heraf og henvisninger til de kompetente myndigheder;

208.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der inden for rammerne af den nationale beredskabsinfrastruktur ydes en omfattende indsats, der imødekommer terrorofres særlige behov umiddelbart efter et terrorangreb og så længe, det er nødvendigt; mener, at medlemsstaterne med henblik herpå kan oprette et enkelt ajourført websted med alle relevante oplysninger og et krisestøttecenter, der kan yde psykologisk førstehjælp og følelsesmæssig støtte til ofre og deres familiemedlemmer som omhandlet i direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme(23);

209.  understreger, at underretning af ofrenes familier bør sikres af uddannede fagfolk på en værdig, human og passende måde, der sikrer, at medierne ikke afslører deres identitet uden deres forudgående samtykke, og at der bør udvises særlig opmærksomhed, respekt og prioritet i forbindelse med børn;

210.  opfordrer til fuld og effektiv gennemførelse af direktiv (EU) 2015/637 for at sikre konsulær beskyttelse af unionsborgere i tredjelande, hvor deres medlemsstat ikke er repræsenteret; understreger, at et stigende antal EU-borgere har været udsat for terrorangreb i et land, som ikke er deres hjemland, og opfordrer derfor kraftigt til etablering af protokoller i medlemsstaterne for at hjælpe EU-borgere fra andre medlemsstater i tilfælde af et terrorangreb i henhold til direktiv (EU) 2017/541 om bekæmpelse af terrorisme;

211.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at den nødvendige bistand, der ydes til ofre for terrorisme, også omfatter foranstaltninger som f.eks. førstehjælp, psykologisk støtte, beskyttelse mod sekundær viktimisering, retshjælp, effektiv adgang til domstolsprøvelse, forskud til at hjælpe med at dække umiddelbare udgifter, børnepasning, hjælp i hjemmet, skattelettelsesordninger og hjælpe med transporten i forbindelse med midlertidigt eller permanent handicap;

212.  opfordrer medlemsstaterne til med støtte fra Kommissionen at sikre, at fagfolk fra alle relevante nationale tjenester er behørigt uddannet i terrorofres særlige behov, og navnlig beredskabsfolk; påpeger, at CCVT vil være behjælpelig med opgaver vedrørende faglig uddannelse, herunder til politibetjente, advokater og andre professionelle, der kommer i berøring med ofre og med forsikringsselskaber eller erstatningsmyndigheder;

213.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre retlige mekanismer til at kriminalisere forherligelse af en terrorhandling, da den ydmyger ofrene og påfører sekundær viktimisering ved at skade ofrenes værdighed og rehabilitering;

214.  opfordrer de pågældende institutioner til at tilvejebringe garantier for at forhindre enhver efterfølgende viktimisering grundet ydmygelse og angreb på ofrenes omdømme fra sociale sektorer med relation til den angribende;

215.  anmoder medlemsstaterne om at forbyde hyldest af personer, der ved en endelig dom kendes skyldige i terroraktiviteter;

216.  anmoder medlemsstaterne om at være særligt opmærksomme på ofre, hvis disse kan blive udsat for chikane eller frygter, at de vil blive angrebet igen af personer i gerningsmændenes sociale omgangskreds;

217.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at ofre for seksuel vold og andre former for vold udøvet af Daesh-terrorister uden for EU føler sig sikre og trygge i EU; opfordrer medlemsstaterne til at retsforfølge disse sager, selv om forbrydelserne blev begået uden for EU, og til at bruge ofrene som værdifulde vidner i retssagerne;

218.  opfordrer Kommissionen til at overveje en økonomisk ordning om erstatning til ofre for større terrorangreb med henblik på at støtte medlemsstaterne, når det er nødvendigt og i grænseoverskridende sager;

219.  opfordrer Kommissionen til at indlede en dialog med medlemsstaterne med henblik på at mindske de store forskelle mellem niveauerne for økonomisk kompensation, der udbetales på nationalt plan af medlemsstaterne til ofre for terrorangreb;

220.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at alle ofre for terror har ret til at være part i en retssag om et terrorangreb, der vedrører dem, og til, at der tages hensyn til den særlige situation for ofre, der er fra andre lande end det, hvor angrebet har fundet sted; anmoder medlemsstaterne om at garantere, at der ikke forekommer nedværdigende eller ydmygende kontakt mellem ofrene og gerningsmanden eller gerningsmandens omgangskreds i forbindelse med straffesager;

221.  anmoder om, at kendskabet til den europæiske mindedag for terrorofre (den 11. marts) øges;

Grundlæggende rettigheder

222.  understreger, at sikkerhedsforanstaltninger, herunder foranstaltninger til terrorbekæmpelse, skal træffes ved hjælp af retsstatsprincippet, skal respektere de grundlæggende rettigheder og skal vedtages inden for en klar retlig ramme; opfordrer derfor medlemsstaterne og EU-institutionerne til, når de vedtager og anvender foranstaltninger til terrorbekæmpelse, at respektere de grundlæggende rettigheder, herunder dem, der vedrører privatlivets fred og databeskyttelse, tanke- og ytringsfrihed og ikke-forskelsbehandling, samt proceduremæssige garantier, herunder uskyldsformodningen, retten til en retfærdig rettergang, retten til information og en retslig myndigheds kontrol, samt sikre, at enkeltpersoner har effektive retsmidler til rådighed til at anfægte krænkelser af deres grundlæggende rettigheder, herunder muligheden for domstolsprøvelse;

223.  opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at finde den rette balance mellem de forskellige grundlæggende rettigheder, der er involveret, og sikkerhedsbehov, når de vedtager og træffer foranstaltninger til terrorbekæmpelse; mener i denne henseende, at førsteprioriteten bør være at beskytte befolkningens ret til liv og ret til sikkerhed;

224.  gentager, at international og regional menneskerettighedslovgivning gør det klart, at stater både har ret og pligt til at beskytte enkeltpersoner i deres jurisdiktion mod terrorangreb for at sikre overholdelse af retten til livet og retten til sikkerhed; minder om, at EU's samarbejde med tredjelande på terrorbekæmpelsesområdet skal være baseret på respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret, herunder forbuddet mod tortur;

225.  opfordrer Kommissionen og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) til at undersøge de udfordringer, der findes på terrorbekæmpelsesområdet, og indkredse den bedste praksis i medlemsstaterne, herunder praksis, hvor der tages højde for de særlige forhold for sårbare personer såsom personer med handicap og mindreårige; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til udveksling af bedste praksis og til at udarbejde en vejledning i denne henseende; minder endvidere om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen har mulighed for at anmode om udtalelser fra FRA, inden for rammerne af dens flerårige ramme, vedrørende foranstaltninger til terrorbekæmpelse;

226.  opfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med den gældende EU-lovgivning at sikre, at de nødvendige databeskyttelsesgarantier er på plads, herunder passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte sikkerheden og fortroligheden af personoplysninger; opfordrer dem indtrængende til at fastlægge klare regler for, hvem der kan få adgang til hvilke oplysninger i systemerne, og at sørge for registrering af søgning og videregivelse, og sikre ret til indsigt, berigtigelse, sletning og begrænsning samt ret til erstatning og klageadgang; opfordrer Kommissionen og den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse til at fortsætte udviklingen af innovative løsninger til beskyttelse af privatlivets fred;

227.  mener, at sunde terrorbekæmpelsespolitikker kræver solide mandater til de offentlige organer, der er involveret i bekæmpelsen af terror, samt en høj grad af offentlig støtte til disse myndigheder; bemærker den vigtige rolle, som tilsyn kan spille med hensyn til at fremme offentlig tillid og støtte; opfordrer medlemsstaterne til at sørge for tilsynsmekanismer for terrorbekæmpelsesforanstaltninger med henblik på at vurdere deres virkning; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at sikre demokratisk kontrol og offentligt ansvar for alle sikkerheds- og efterretningstjenester, samtidig med at den nødvendige grad af fortrolighed opretholdes;

°

°  °

228.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0307.

(2)

Undersøgelsen "The European Union's Policies on Counter-Terrorism: Relevance, Coherence and Effectiveness" bestilt af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender, http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/583124/IPOL_STU(2017)583124_EN.pdf.

(3)

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/TXT/?uri=CELEX:32018D1084

(4)

Europols TE-SAT-rapport 2017 (s. 14).

(5)

https://www.dw.com/de/jesidin-trifft-in-deutschland-auf-is-peiniger/a-45119776

(6)

Ved radikalisering forstås en kompleks proces, hvorved en enkeltperson eller en gruppe kommer til at indtage stadig mere ekstreme religiøse og/eller politiske idéer/synspunkter, der potentielt kan føre til voldelige handlinger, herunder terrorhandlinger. I overensstemmelse med Kommissionens politikdokumenter skal enhver henvisning til "radikalisering" forstås som "radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme og terrorisme".

(7)

Tale af kommissær Jourová med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder ved konferencen om radikalisering i fængsler i Bruxelles, den 27. februar 2018 http://europa.eu/rapid/press-release_SPEECH-18-1221_en.htm.

(8)

Europol, den 6. september 2018.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/458 af 15. marts 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399, for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre grænser, EUT L 74 af den 18.3.2017, s. 1.

(10)

EUT L 366 af 27.10.2010, s. 101.

(11)

Europols rapport fra 2017 om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme (European Union Terrorism Situation and Trend Report 2018), s. 10.

(12)

Europol Te-Sat 2017, s. 15.

(13)

Europol Te-Sat 2018, s. 9.

(14)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0229.

(15)

Europarådets rapport "Prosecuting and punishing the crimes against humanity or even possible genocide committed by Daesh" af 22. september 2017.

(16)

EUT L 293 af 5.11.2013, s. 1.

(17)

EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(18)

Rådets afgørelse 2008/615/RIA af 23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210, 6.8.2008, s. 1), og Rådets afgørelse 2008/616/RIA af 23. juni 2008 om gennemførelse af afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (EUT L 210, 6.8.2008, s. 12.)

(19)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kontrol med likvide midler, der føres ind i eller ud af Unionen, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1889/2005 – EUT L 284, 12.11.2018, s. 6.

(20)

http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/IDAN/2018/614496/IPOL_IDA(2018)614496_EN.pdf

(21)

COM(2018)0213.

(22)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

(23)

EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6.


BEGRUNDELSE

Baggrund

I løbet af de seneste år har EU stået over for en hidtil uset bølge af terrorangreb på sit område, hvilket har gjort spørgsmålet om sikkerhed til en af befolkningernes største bekymringer, og problemet med samarbejde og udveksling af oplysninger på dette område er blevet tydeliggjort. I juni 2017 i en Eurobarometer-undersøgelse om borgernes generelle bevidsthed, erfaringer og opfattelse af sikkerhed svarede 92 % af respondenterne, at de var enige i, at nationale myndigheder bør udveksle oplysninger med myndighederne i andre medlemsstater for bedre at kunne bekæmpe kriminalitet og terrorisme.

I kølvandet på disse angreb har medlemsstaterne og EU bestræbt sig på at imødekomme borgernes bekymringer, og de udfordringer, som terrortruslen skaber. Ny lovgivning er blevet foreslået, eksisterende lovgivning er blevet eller er ved at blive revideret, og der blev lanceret en debat både i EU og i medlemsstaterne om, hvordan man bedst kan reagere på terrortruslen.

Som reaktion på denne udvikling og for at være i stand til at yde sit bidrag oprettede Europa-Parlamentet et særligt udvalg om terrorisme (TERR) den 6. juli 2017. Udvalget blev konstitueret den 14. september 2017. Dets vigtigste mål er at afhjælpe de praktiske og lovgivningsmæssige mangler i kampen mod terrorisme med særlig fokus på samarbejde og udveksling af oplysninger.

Horisontale emner

Et af de vigtigste spørgsmål, der er blevet påpeget og fremhævet gentagne gange af eksperter og fagfolk, er behovet for at gennemføre den eksisterende lovgivning på dette område fuldt ud. Medlemsstaterne skal ikke kun indføre de lovgivningsmæssige rammer, men også sørge for det nødvendige tekniske udstyr samt tilstrækkeligt og veluddannet personale for at sikre den praktiske anvendelse af de eksisterende foranstaltninger.

Nødvendigheden af en passende ordning for datalagring er også konsekvent blevet rejst i udvalgets arbejde. Ordførerne mener, at det er nødvendigt at indføre en EU-ordning for lagring af data i overensstemmelse med de krav, der følger af Domstolens praksis, idet der tages hensyn til behovene hos de kompetente myndigheder og de særlige forhold vedrørende terrorbekæmpelse.

Ordføreren beklager, at nogle medlemsstaters eksisterende fravalg af politi- og retssamarbejdsmæssige foranstaltninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger kan bringe hastigheden og effektiviteten af terrorismerelaterede efterforskninger i fare og kan have skadelige virkninger, og opfordrer medlemsstaterne til at afstå fra fravalgsordninger på dette vigtige område.

Forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering

Radikalisering som en kilde til hjemmedyrkede terrorangreb udgør en stor trussel mod Den Europæiske Union. De vigtigste medvirkende faktorer til radikalisering er radikalt indhold på sociale medier, personlig kontakt med radikaliserede mennesker og et miljø præget af radikalisering, herunder hadprædikanter og radikalt indhold i bøger, online eller i audiovisuelle medier. En anden stor kilde til radikalisering er fængsler.

Den Europæiske Union har allerede iværksat flere initiativer til at tackle radikalisering, såsom netværket til bevidstgørelse omkring radikalisering og EU's internetforum, men en mere samordnet og fokuseret tilgang er nødvendig for at imødegå denne trussel. Ordførerne foreslår derfor, at der oprettes et nyt EU-ekspertisecenter for forebyggelse af radikalisering, som skal koordinere og lette samarbejdet mellem medlemsstaterne, politiske beslutningstagere, fagfolk, eksperter og forskere inden for forebyggelse af radikalisering og bidrage til en målrettet anvendelse af EU-midler på dette område. Den rolle, som civilsamfundets organisationer og NGO'er spiller, bør også fremhæves, da de er absolut nødvendige for gennemførelsen af projekter vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af radikalisering på lokalt plan. De nødvendige retlige og finansielle vilkår for deres arbejde skal udvikles af medlemsstaterne.

Med henblik på at bekæmpe spredning af radikalt indhold på internettet, mener ordførerne, at grænsen for virksomhedernes frivillige indsats er nået, og det opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag, der forpligter virksomhederne til at fjerne terrorrelateret indhold fuldt ud inden for en time, og til at indføre klare indberetningsforpligtelser for virksomhederne om forekomsten af og omfanget af fjernelse af terrorrelateret indhold samt sanktioner for manglende overholdelse.

Samarbejde og udveksling af oplysninger

Samarbejde og udveksling af oplysninger er af afgørende betydning for bekæmpelsen af terrorisme. Den hastighed, hvormed nogle af de seneste angreb er blevet planlagt og gennemført, gør det nødvendigt, at udvekslingen af oplysninger og efterretninger sker hurtigt, hvis udvekslingen skal være effektiv og bidrage til at forhindre angreb. Den grænseoverskridende karakter af terrorisme kræver en stærk koordineret reaktion og samarbejde i og mellem medlemsstaterne samt med og blandt de kompetente EU-agenturer og -organer.

Ordførerne mener, at der er behov for et skift til en ny tilgang til informationsudveksling. Terrorbekæmpelsesrelaterede oplysninger skal udveksles automatisk, og det bør kun være muligt ikke at udveksle dem i specifikke tilfælde, hvor omstændighederne kræver, at oplysningerne tilbageholdes. Desuden skal der gennemføres tekniske løsninger, der giver mulighed for automatisk indlæsning af oplysninger fra de regionale systemer til de nationale/føderale og europæiske systemer. Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de forskellige tjenester, navnlig mellem retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester skal styrkes.

Ordføreren opfordrer til, at Europol bliver et veritable knudepunkt for informationsudveksling og samarbejde vedrørende terrorbekæmpelse i EU. For at dette kan ske, skal medlemsstaterne dog sikre størst mulig fleksibilitet for kontakter mellem Europol og de relevante myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med terrorhandlinger. Desuden bør der konsekvent anvendes fælles efterforskningshold i tilfælde af terrorangreb i betragtning af den overvejende grænseoverskridende karakter af disse angreb. Principielt set bør Europol og Eurojust deltage i disse fælles efterforskningshold.

Hvad angår interoperabiliteten af centraliserede systemer, mener ordførerne, at dette er et positivt skridt, men at det også kun er et første skridt mod oprettelsen af en omfattende ramme af interoperable informationssystemer. I fremtiden er det nødvendigt at dække yderligere systemer, herunder nationale og decentraliserede systemer.

EU's ydre grænser

Schengenområdet kan kun fungere uden indre grænser, hvis de ydre grænser sikres og beskyttes effektivt. Nogle af de seneste terrorangreb har vist, at der er større mangler i den europæiske grænsekontrolpolitik, eftersom mindst otte af de personer, der stod bag angrebene, er kommet ind i Grækenland via irregulære strømme af migranter i juli, august og oktober 2015. Selv om der er gjort store fremskridt på dette område, og nye foranstaltninger er blevet indført, f.eks. obligatorisk kontrol i SIS og Interpols databaser ved grænseovergangsstederne, skal der stadig gøres mere inden for integreret grænseforvaltning.

Hvad der er særligt vigtigt er skabelsen af de materielle betingelser ved grænserne for gennemførelsen af den nye lovgivning, indførelse af biometrisk kontrol, interoperabilitet mellem databaser og anvendelse af alle disponible oplysninger, såsom PNR eller oplysninger fra krigszoner for at identificere potentielle terrorister, før de kommer ind på EU's område. Frontex' rolle i den integrerede grænseforvaltning skal også fremhæves.

Ordførerne anerkender, at EUNAVFOR Med operation Sophia i øjeblikket er den vigtigste garant for sikkerhed i Middelhavet, og den råder over de nødvendige ressourcer og kapaciteter til at bidrage til bekæmpelsen af terrorisme. De opfordrer derfor til, at mandatet for operation Sophia ændres i overensstemmelse hermed, og at dens territoriale anvendelsesområde udvides til også at omfatte de nye migrationsstrømme fra Tunesien. En ny resolution fra FN's Sikkerhedsråd kunne overvejes, der tillader Sophia adgang til kyststaternes territorialfarvande for at udføre kontrol af mistænkelige fartøjer.

Finansiering af terror

Bekæmpelsen af finansiering af terror bør være omfattende og ikke kun fokusere på finansielle strømme, men også på finansiering af radikalisering, og terrorfinansieringsbekæmpelsesforanstaltninger skal have fokus på både omfattende finansiering af terrororganisationer og af angreb, der kun kræver få midler. Det er derfor af afgørende betydning, at kampen mod terrorfinansiering til fulde udnytter de finansielle efterretninger med henblik på at fremme forebyggelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen anmodes om at oprette et system på EU-plan til sporing inden for det fælles eurobetalingsområde af finansiering af terrorisme for transaktioner, der foretages af personer med forbindelse til terrorisme, og finansieringen af terrorisme, som skal være et supplement til programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP) med USA.

Beskyttelse af kritisk infrastruktur

Ordførerne opfordrer til, at direktiv 2008/114 revideres for at sikre, at udpegning af europæisk kritisk infrastruktur (ECI) baserer sig på en analyse af de systemer, der understøtter kritiske og grænseoverskridende tjenesteydelser snarere end en sektorbaseret tilgang. Det nye direktiv bør indføre en pligt til at indberette hændelser vedrørende kritisk infrastruktur, en ramme for gennemførelsen af stresstest, passende uddannelse af de udpegede kontaktpunkter og kvalitetskrav for så vidt angår beredskabsplaner i tilfælde af en hændelse eller et angreb. Kommissionen skal kunne udpege paneuropæiske tjenesters, såsom Galileos eller Eurocontrols, aktiver som europæisk kritisk infrastruktur.

Ordførerne opfordrer også medlemsstaterne til at indføre effektive beredskabsstrategier og til at etablere nationale tværfaglige kriseberedskabscentre for koordinering og beredskab i tilfælde af et angreb eller en hændelse.

Udgangsstoffer for sprængstoffer

I 2015 og 2016 blev der anvendt sprængstoffer i 40 % af de terrorangreb, der blev begået i EU, på trods af, at forordning 98/2013 indfører forbud mod, at syv stoffer gøres tilgængelige for den brede offentlighed over grænseværdien, og at det kræves, at mistænkelige transaktioner af elleve produkter indberettes. Gerningsmændene og potentielle terrorister er stadig i stand til at købe udgangsstoffer for sprængstoffer online, og den nuværende forordning tillader medlemsstaterne at anvende forskellige ordninger.

Ordførerne glæder sig derfor over, at Kommissionen har foreslået en ny forordning, der afskaffer registreringssystemet for forbudte stoffer og mere klart fastlægger, hvem der skal betragtes som den brede offentlighed, og hvem der skal betragtes som professionelle brugere. Ordførerne opfordrer til strengere tilsyn med onlinekøb og til at forbedre de nuværende fælles risikokriterier for at forbedre målretningen af ulovlige onlinekøb af udgangsstoffer til eksplosivstoffer.

Ulovlig handel med skydevåben

Skydevåben blev brugt i 41 % af alle angreb, hvilket er en lille stigning i forhold til 2016 (38 %). Der er fortsat en trussel vedrørende brugen af skydevåben i terrorangreb, hvilket også skyldes en stigning i omdannede våbenattrapper, der er tilgængelige på markedet for ulovlige våben. Ordføreren opfordrer derfor til at lukke smuthuller i EU's og medlemsstaternes lovgivning om skydevåben, f.eks. ved at træffe foranstaltninger til at standse udbredelsen af letomdannelige våbenattrapper, Folbertpistoler og alarmpistoler;

Ofre for terrorisme

Medlemsstaterne opfordres til at gennemføre de bestemmelser, der er fastsat i direktiv (EU) 2017/541 og 2012/ 29.

Kommissionen anmodes om at forelægge et forslag til retsakt om ofre for terrorisme med en klar definition af deres status og rettigheder, herunder kriterierne for at få støtte og niveauet af godtgørelse. Den bør også oprette et EU-koordinationscenter for ofre for terrorisme, der kan yde rettidig og passende krisebistand i tilfælde af et angreb i en eller flere medlemsstat(er).

Grundlæggende rettigheder

Respekten for de grundlæggende rettigheder udgør et element af afgørende betydning i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker, og der skal findes den rette balance mellem de forskellige grundlæggende rettigheder, der er involveret, for at sikre effektiviteten af foranstaltningerne til terrorbekæmpelse. I denne forbindelse understreger ordførerne, at mens privatlivets fred er en grundlæggende ret, bør den første prioritet være at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder til liv og sikkerhed. Desuden skal de særlige behov og forhold for sårbare personer/personer med handicap tages i betragtning.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

13.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

2

5

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Ivo Belet, Caterina Chinnici, Javier Couso Permuy, Edward Czesak, Arnaud Danjean, Gérard Deprez, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Doru-Claudian Frunzulică, Elisabetta Gardini, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Eva Joly, Jeroen Lenaers, Péter Niedermüller, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Birgit Sippel, Helga Stevens, Elena Valenciano, Geoffrey Van Orden, Kristina Winberg, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Lynn Boylan, Claude Moraes, Morten Helveg Petersen, Emil Radev, Josep-Maria Terricabras

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

France Jamet, Manolis Kefalogiannis, Lukas Mandl


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

23

+

ALDE

Gérard Deprez, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Morten Helveg Petersen

ECR

Edward Czesak, Helga Stevens, Geoffrey Van Orden

ENF

France Jamet

PPE

Ivo Belet, Arnaud Danjean, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Elisabetta Gardini, Monika Hohlmeier, Manolis Kefalogiannis, Jeroen Lenaers, Lukas Mandl, Emil Radev, Milan Zver

S&D

Caterina Chinnici, Doru-Claudian Frunzulică, Ana Gomes, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Elena Valenciano

2

-

GUE/NGL

Lynn Boylan, Javier Couso Permuy

5

0

ECR

Kristina Winberg

S&D

Sylvie Guillaume, Birgit Sippel

VERTS/ALE

Eva Joly, Josep-Maria Terricabras

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 4. december 2018Juridisk meddelelse