Procedure : 2018/2084(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0379/2018

Indgivne tekster :

A8-0379/2018

Forhandlinger :

PV 28/11/2018 - 20
CRE 28/11/2018 - 20

Afstemninger :

PV 29/11/2018 - 8.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0477

BETÆNKNING     
PDF 433kWORD 70k
22.11.2018
PE 626.768v02-00 A8-0379/2018

om WTO: vejen frem

(2018/2084(INI))

Udvalget om International Handel

Ordførere: Bernd Lange, Paul Rübig

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om WTO: vejen frem

(2018/2084(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO),

–  der henviser til erklæringen fra WTO's ministerkonference i Doha af 14. november 2001(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om WTO, navnlig beslutningen af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"(2) og beslutningen af 15. november 2017 om multilaterale forhandlinger med henblik på WTO's 11. ministerkonference(3),

–  der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 10. december 2017 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Buenos Aires(4),

–  der henviser til resultaterne, som omfatter en række ministerielle afgørelser, af den 11. ministerkonference i Buenos Aires i december 2017, hvor det ikke var muligt at vedtage en ministererklæring(5),

–  der henviser til den sjette globale evaluering af bistand til handel (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 11.-13. juli 2017(6),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling(7),

–  der henviser til Parisaftalen inden for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som trådte i kraft i november 2016,

–  der henviser til, at det af den seneste rapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer af 8. oktober 2018 fremgår, at det stadig er muligt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C, hvis landene hæver deres nationalt bestemte bidrag inden 2020,

–  der henviser til stk. 16 i Det Europæiske Råds konklusioner af 28. juni 2018(8),

–  der henviser til den fælles erklæring om trepartsmødet mellem handelsministrene fra USA, Japan og Den Europæiske Union, som blev vedtaget den 31. maj 2018(9),

–  der henviser til den fælles erklæring fra det 20. topmøde mellem EU og Kina, hvorved der nedsættes en fælles arbejdsgruppe om reform af WTO, som ledes på viceministerniveau(10),

–  der henviser til Kommissionens idéoplæg af 18. september 2018 om modernisering af WTO(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0379/2018),

A.  der henviser til, at WTO siden sin oprettelse har spillet en afgørende rolle i styrkelsen af multilateralisme, fremme af en inkluderende økonomisk verdensorden og fremme af et åbent, regelbaseret og ikkediskriminerende multilateralt handelssystem; der henviser til, at udviklingslandene nu tegner sig for omkring halvdelen af verdenshandelen, hvilket er en stigning fra 33 % i 2000, og at antallet af personer, der lever i ekstrem fattigdom, er blevet halveret siden 1990 til lige under en milliard mennesker; der henviser til, at WTO bygger på et system med rettigheder og pligter, som forpligter medlemmerne til at åbne deres egne markeder og til ikke at forskelsbehandle;

B.  der henviser til, at WTO fortsat bør være det vigtigste referencepunkt for myndigheder og virksomheder i forbindelse med regelfastsættelse og handelstvister;

C.  der henviser til, at EU konsekvent har slået til lyd for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, idet EU's økonomi samt arbejdstagerne og forbrugerne i EU og dets partnere bliver stadig mere integrerede i globale værdikæder og afhængige af en forudsigelig udvikling med hensyn til international handel på både import- og eksportsiden samt sociale og miljømæssige forhold;

D.  der henviser til, at resultaterne af den 11. WTO-ministerkonference i Buenos Aires i december 2017 var skuffende og tydeligt viste, at organisationens forhandlingsfunktion er lammet;

E.  der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem står over for sin dybeste krise siden oprettelsen af WTO, hvilket truer organisationens grundlæggende funktioner, nemlig at fastlægge væsentlige regler og strukturer for den internationale handel og levere den mest effektive og udviklede tvistbilæggelsesmekanisme i nogen multilateral organisation;

F.  der henviser til, at der med få væsentlige undtagelser, såsom aftalen om handelslettelser, har været behov for at reformere WTO's handelssystem siden 00'erne;

G.  der henviser til, at appelorganet er "kronjuvelen" i WTO, dels fordi dets afgørelser er bindende, og dels fordi det er uafhængigt og upartisk; der henviser til, at WTO's appelorgan nærmede sig det mindste antal dommere, det skal have for at kunne fungere, efter afslutningen af dommer Shree Baboo Chekitan Servansings mandatperiode, hvorefter der kun var tre udpegede dommere tilbage; der henviser til, at denne fastlåste situation. som er skabt af USA's regering, kan føre til, at et system, der er af afgørende betydning for håndteringen af tvister mellem alle WTO's medlemmer, bryder sammen;

1.  gentager sin fulde støtte til multilateralismens vedvarende værdi og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på retfærdig og regelbaseret handel til gavn for alle, hvilket bidrager til fred, sikkerhed og dagsordenen for bæredygtig udvikling ved at inkludere sociale og miljømæssige rettighedsaspekter og menneskerettighedsaspekter, og som sikrer, at harmoniserede fælles regler anvendes ens over for alle og effektivt opretholdes; understreger, at WTO også skal bidrage til at fremme retfærdig handel og bekæmpe illoyal praksis; understreger, at handel ikke er et mål i sig selv, men et redskab til at nå globalt definerede udviklingsmål;

2.  mener, at det nu haster med at komme i gang med moderniseringen af WTO i lyset af såvel den seneste udvikling men også på grund af de stadig manglende fremskridt i forbindelse med Doha-udviklingsdagsordenen og med grundlæggende at revidere flere aspekter af WTO's funktionsmåde med henblik på at øge både dens effektivitet og dens legitimitet; mener ud fra det perspektiv, at det er helt afgørende, at WTO-sekretariatet giver alle WTO-medlemmer mulighed for at deltage i debatten fra begyndelsen; opfordrer Kommissionen og EU-medlemmerne af WTO til at rette henvendelse til andre WTO-medlemmer, navnlig vores vigtigste handelspartnere som UAS, Japan, Kina, Canada, Brasilien og Indien med henblik på at nå til enighed om fælles holdninger; ser med tilfredshed på de indledende erklæringer fra topmødet mellem EU og Kina om reformen af WTO;

3.  glæder sig i denne forbindelse over det mandat, som Det Europæiske Råd gav Kommissionen den 28.-29. juni 2018, og noterer sig den fremgangsmåde, der er beskrevet i konklusionerne, samt Kommissionens idéoplæg om modernisering af WTO af 18. september 2018 og Canadas forslag til reform af WTO den 25. september 2018; ser frem til offentliggørelsen af flere forslag, navnlig fra udviklingslande, samt fra arbejdsgrupper, der allerede er etableret mellem WTO's medlemsstater;

4.  giver udtryk for den største bekymring over, at der kun er tre besatte stillinger i appelorganet, hvilket i alvorlig grad underminerer tvistbilæggelsesprocessens nuværende og korrekte funktion, og opfordrer kraftigt USA til at løse denne situation på en måde, som giver mulighed for en hurtig genbesættelse af de ledige pladser i appelorganet; glæder sig over de indledende forslag, som Kommissionen har fremsat i sit idéoplæg om modernisering af WTO, til, hvordan den fastlåste situation kan løses ved at tage fat på nogle af de bekymringer, der er blevet rejst, herunder ved hjælp af overgangsbestemmelser for afgående medlemmer, ændring af varigheden af mandatperioderne i appelorganet eller af det maksimalt tilladte tidsrum inden offentliggørelsen af en rapport samt over appelorganets fastsættelse af ny retspraksis; bemærker, at USA's bekymringer vedrørende appelorganet rækker videre end proceduremæssige ændringer og indebærer væsentlige reformer af afgørelserne fra organets dommere;

5.  mener, at USA's beslutning af 31. maj 2018 om i henhold til Sektion 232 i Trade Expansion Act fra 1962 at indføre told på stål- og aluminiumprodukter af hensyn til "den nationale sikkerhed" er uberettiget, og mener, at den ikke imødegår udfordringen med overskydende stål på de globale markeder og er i strid med WTO-reglerne; opfordrer kraftigt Kommissionen til at samarbejde med USA om at løse handelsstridigheder og fjerne handelshindringer inden for WTO's regelbaserede tvistbilæggelsessystem;

6.  er af den opfattelse, at det som et middel til at tackle de grundlæggende årsager til den nuværende krise er nødvendigt, at WTO tilpasser sig en verden i forandring og samtidig giver svar på nogle af de udestående spørgsmål vedrørende DDA, navnlig hvad angår fødevaresikkerhed; mener, at det derfor er nødvendigt:

a)  at afhjælpe de nuværende huller i regelsættet med henblik på at skabe lige vilkår, hvad angår markedsforvridende subsidier og statsejede virksomheder, samt at bevare beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret og adgangen til investeringer på markedet; også at behandle spørgsmål om beskyttelse og tvungen offentliggørelse af kildekode og andre statslige aktiviteter, der giver anledning til overkapacitet, samt lovgivningsmæssige hindringer for tjenesteydelser og investeringer, herunder teknologioverførsel, krav om joint ventures og krav om lokalt indhold; at overvåge gennemførelsen, forvaltningen og driften af eksisterende aftaler

b)  at skabe de nødvendige lovgivningsmæssige rammer til at håndtere den teknologiske udvikling ved at dække e-handel, globale værdikæder, offentlige indkøb, ajourført indenlandsk regulering af tjenesteydelser og mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder (MSMV'er)

c)  at håndtere de mest presserende globale miljømæssige og sociale udfordringer ved at sikre systemisk politisk sammenhæng mellem dagsordener for handel, arbejde og miljø;

d)  at glæde sig over de fælles erklæringer, der blev vedtaget i Buenos Aires vedrørende e-handel, indenlandsk regulering, investeringsfremme og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse, samt det arbejde, der er blevet gjort på disse områder siden da;

7.  understreger, at EU har mulighed for at fremhæve sine regler om beskyttelse af privatliv og personoplysninger med henblik på at fremme disse regler på internationalt niveau og gøre dem til en reference i udformningen af internationale og multilaterale standarder;

8.  påpeger, at adgangen til offentlige udbud er en af prioriteterne i EU's handelsforhandlinger, og i denne henseende forventes det, at WTO-medlemmernes tilsagn om at tiltræde aftalen om offentlige udbud og forbedre denne aftales funktionsmåde og overholdelsen af dens bestemmelser virkeliggøres i fælles forståelse og bevidsthed om gensidige fordele; bemærker, at den fulde effektivitet af de potentielle forbedringer af rammebestemmelserne for statsstøtte og de offentlige virksomheders rolle delvis afhænger af fremskridt på dette område; opfordrer Kommissionen til at hjælpe kommende GPA-medlemmer med at fremskynde tiltrædelsen, så flere af WTO's medlemmer får gavn af liberaliseringen;

9.  er af den overbevisning, at den nuværende sondring mellem udviklede lande og udviklingslande ikke afspejler den økonomiske virkelighed og den faktiske situation i WTO, og at dette har været en hindring for at fremme Doha-runden til skade for de lande med de største behov; opfordrer indtrængende de udviklede udviklingslande til at påtage sig deres del af ansvaret og yde bidrag, som svarer til deres udviklingsniveau og (sektormæssige) konkurrenceevne; bemærker, at Kommissionen i sit idéoplæg efterspørger regler, hvorunder udviklingslandene gradvist kommer ud af deres lavindkomststatus, efterhånden som de bliver rigere; mener, at mekanismen for særlig og differentieret behandling bør tages op til overvejelse, så den i højere grad afspejler den menneskelige udvikling og fungerer som et politisk redskab, der giver udviklingslandene mulighed for at knytte gennemførelsen af multilaterale aftaler sammen med modtagelse af bistand fra rigere lande og donororganisationer;

10.  glæder sig over, at to tredjedele af WTO's medlemmer i februar 2017 ratificerede aftalen om handelslettelser (TFA); er overbevist om, at aftalen om handelslettelser er et vigtigt eksempel og kan danne grundlag for fremtidige WTO-aftaler under hensyntagen til medlemmernes forskellige udviklingsstatus og behov; opfordrer WTO's medlemmer til at tage ansvar og overholde deres forpligtelser i overensstemmelse med deres faktiske økonomiske styrke og kapaciteter; mener, at de næste udfordringer vil bestå i at sikre en fuld ratificering af aftalen, nemlig blandt medlemmerne i Afrika, der forventes at få størst udbytte af aftalen, en effektiv gennemførelse af aftalen om handelslettelser og indberetning af udviklingsbistanden i henhold til aftalen;

11.  anerkender, at Kinas tiltrædelse af WTO i 2001 generelt har øget adgangen til landets hjemmemarked, hvilket har været til gavn for den globale økonomi; udtrykker bekymring over, at Kina ikke følger ånden og principperne i WTO's grundsætninger for national behandling;

12.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt at revidere den måde, forhandlingsprocessen fungerer på, ved at indføre mere fleksibilitet end det hidtil har været tilfældet i forbindelse med konsensusreglen, samtidig med at det anerkendes, at tilgangen med, at intet er aftalt, før alt er aftalt, har begrænset effektiviteten af den multilaterale handelsstyring; udtrykker sin støtte til begrebet fleksibel multilateralisme, hvorved WTO-medlemmer, der ønsker at forfølge et bestemt spørgsmål, hvorom der endnu ikke er opnået fuld konsensus, bør have mulighed for at fremme og indgå plurilaterale aftaler, enten gennem de såkaldte WTO bilag 4-aftaler, i overensstemmelse med artikel II: 3, artikel III:1 og artikel X:9 i Marrakeshoverenskomsten eller gennem aftaler om "kritisk masse", der giver forhandlede indrømmelser til WTO-medlemmer på et mestbegunstigelsesgrundlag; opfordrer Kommissionen til ikke at benytte disse artikler som et alternativ til at indlede en konstruktiv dialog med alle WTO's medlemmer om imødegåelse af handelshindringer og gennemførelse af reformer af WTO og dets funktioner; mener i denne forbindelse, at dens medlemmer bør styrke WTO's kapacitetsopbygning for at sikre, at den råder over finansielle og menneskelige ressourcer i overensstemmelse med de udvidede behov for således at bevare den samme kvalitet i arbejdet; mener, at de nye medlemmers monetære bidrag generelt bør øge WTO's budget og ikke føre til lavere medlemsgebyrer for eksisterende medlemmer;

13.  anerkender, at mens regelbaseret multilateralisme fortsat er den centrale del af WTO's struktur, er der muligheder for et dybere og mere fleksibelt plurilateralt samarbejde mellem interesserede stater på områder, hvor det har vist sig vanskeligt at opnå konsensus; bemærker, at sådanne aftaler skal supplere og ikke må undergrave den multilaterale dagsorden og ikke må anvendes som alternative fora til imødegåelse af handelshindringer, men som et trin på vejen til opnåelse af fremskridt på multilateralt plan; opfordrer til genoptagelse af de plurilaterale forhandlinger om aftalen om miljøvarer (EGA) og aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA) og anmoder om særlige regler for SMV'er i plurilaterale og multilaterale aftaler; understreger betydningen af, at WTO fortsætter og uddyber sit arbejde i internationalt samarbejde med andre internationale organisationer som f.eks., men ikke begrænset til, FN, OECD, WCO og ILO;

14.  understreger den rolle, som handel kan og skal spille med hensyn til at bidrage til udviklingen og opnåelsen af 2030-målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalens forpligtelser i kampen mod klimaændringer; beklager, at aftalen om miljøvarer blev blokeret i 2016, og minder om dens potentiale til at øge adgangen til grønne teknologier og bidrage til indfrielsen af ovennævnte forpligtelser; understreger, at WTO ud over forhandlingerne om fiskerisubsidier nu skal fastlægge de mere konkrete foranstaltninger, der skal træffes i den forbindelse for at beskytte havets flora og fauna; minder om, at WTO's koncept om produktionsprocesser og -metoder (PPM) gør det muligt at holde miljøpåvirkningen fra såkaldte "samme varer" adskilt; foreslår at give WTO-Komitéen for Handel og Miljø (CTE) mandat til at fastlægge kriterier til bekæmpelse af miljømæssigt snylteri og etablere tættere bånd til UNFCCC's sekretariat;

15.  bekræfter på ny forbindelserne mellem ligestilling mellem kønnene og inkluderende udvikling, som også kommer til udtryk i mål 5 for bæredygtig udvikling, og understreger, at styrkelse af kvinders status er nøglen til at udrydde fattigdom, og at det er afgørende for den økonomiske udvikling at fjerne hindringer for kvinders deltagelse i handelen; glæder sig over WTO's øgede fokus på spørgsmål vedrørende handel og køn og opfordrer alle 121 signatarstater til Buenos Aires-erklæringen fra 2017 om handel og kvinders økonomiske status til at opfylde deres forpligtelser; understreger behovet for en systematisk kønsstrategi på alle områder af WTO's regelfastsættelse i form af kønsspecifikke konsekvensanalyser; noterer sig betydningen af initiativer som SheTrades, der fremhæver den positive rolle, som kvinder spiller i forbindelse med handel, og som tilskynder kvinder til at deltage i international handel verden over;

16.  henleder opmærksomheden på konklusionerne fra den sjette globale evaluering af bistand til handel, som fandt sted i Genève den 11.-13. juli 2017, med titlen "Promoting trade, Inclusiveness and Connectivity for Sustainable Development"; støtter det synspunkt, at dette dokument bør omsættes til konkret handling for at fremme e-handel og gøre digitale muligheder såsom blockchain til handelsrealiteter, også for udviklingslandene; bemærker i denne forbindelse, at investeringer i både fysisk infrastruktur og digital infrastruktur, som er afgørende for fremskridt på dette område, fortsat er en stor udfordring; opfordrer derfor WTO's medlemmer til at fremme investeringer i både fysisk infrastruktur og digital infrastruktur og, blandt andre initiativer, tilskynde til offentlig-private partnerskaber;

17.  gentager sit krav til EU om at sikre, at dets aktiviteter med udviklingslandene både på udviklings- og handelsområdet bygger på en afbalanceret ramme mellem ligeværdige partnere, tilpasses princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastlagt i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og sigter mod at fremme og respektere menneskerettighederne;

18  beklager, at WTO's 11. ministerkonference ikke sikrede fremskridt med hensyn til spørgsmål af afgørende betydning for udviklingslandene; glæder sig imidlertid over den udvidede præferencebehandling, der tidligere var sikret i WTO for de mindst udviklede lande (LDC'er), herunder præferenceoprindelsesregler og behandling af tjenesteydere, og understreger behovet for at iværksætte kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der ville give leverandører fra LDC'er mulighed for at drage fordel af fritagelsen for tjenesteydelser fra LDC'er;

19.  understreger, at gennemsigtighed er et centralt element i sikringen af et stabilt og forudsigeligt handels- og investeringsklima; mener, at det er vigtigt at øge gennemsigtigheden i kontrolprocedurerne ved at øge incitamenterne for WTO-medlemmerne til at overholde indberetningskravene, mindske deres kompleksitet og byrderne forbundet med dem og ved om nødvendigt at tilvejebringe kapacitetsopbygning, samtidig med at bevidst undladelse af overholdelse bør modvirkes og anfægtes;

20.  understreger, at WTO-sekretariatets rolle med hensyn til at muliggøre og sikre en bottom-up-tilgang til aktiv inddragelse af alle medlemmer er af afgørende betydning, og at det bør styrkes yderligere og gøres mere fleksibelt for at understøtte forskellige forhandlingsprocesser samt gennemførelses- og overvågningsfunktioner; finder det nødvendigt at styrke WTO-sekretariatets finansielle midler og menneskelige ressourcer og opfordrer indtrængende WTO's medlemmer til gensidigt at leve op til deres forpligtelser i denne henseende; mener, at også WTO's komitéers almindelige funktion bør styrkes ved at tildele formændene en mere aktiv rolle i udformningen og fremlæggelsen af løsninger og kompromiser ud over deres ordstyrerrolle, og at denne udvidede rolle bør støttes af sekretariatet;

21.  opfordrer indtrængende WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension og til at støtte et aftalememorandum om etablering af en formel samarbejdsforbindelse med Den Parlamentariske Konference om WTO; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikere får fuld adgang til handelsforhandlinger og inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-afgørelser, samt at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;

22.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1)

Erklæring fra ministerkonferencen i Doha WT/MIN(01)/DEC/1 af 14. november 2001 https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm

(2)

EUT C 259E af 29.10.2009, s. 77.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0439.

(4)

http://www.europarl.europa.eu/pcwto/en/sessions/2017.html

(5)

https://www.wto.org/english/news_e/news17_e/mc11_10dec17_e.htm

(6)

https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/gr17_e/gr17programme_e.htm

(7)

http://www.un.org/sustainabledevelopment/sustainable-development-goals/

(8)

http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/06/29/20180628-euco-conclusions-final/

(9)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/may/tradoc_156906.pdf

(10)

https://www.consilium.europa.eu/media/36165/final-eu-cn-joint-statement-consolidated-text-with-climate-change-clean-energy-annex.pdf

(11)

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2018/september/tradoc_157331.pdf


BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet har altid været en varm fortaler for det multilaterale handelssystem med Verdenshandelsorganisationen i centrum, siden WTO blev oprettet i 1994. Europa-Parlamentet har nøje fulgt arbejdet i WTO og aktivt støttet oprettelsen af en parlamentarisk dimension sammen med Den Interparlamentariske Union gennem det fælles initiativ med Den Parlamentariske Konference om WTO. Medlemmer af Europa-Parlamentet har deltaget i WTO's ministerkonferencer med mandater givet ved beslutninger, der har fastlagt Parlamentets holdning forud for disse delegationsrejser.

Allerede i 2008 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori det slog til lyd for en gennemgang af, hvordan WTO fungerede, idet forhandlingerne om Doha-udviklingsdagsordenen var gået i stå. Efter den seneste WTO-ministerkonference i Buenos Aires i december 2017, hvor det blev tydeligt, at organisationens forhandlingsfunktion var lammet, er dette blevet en endnu mere presserende opgave.

Faktisk står det regelbaserede multilaterale handelssystem over for den alvorligste krise nogensinde, idet både dets forhandlingsfunktion og tvistbilæggelsesmekanismen er truet.

Krisen kan blive forværret i de kommende måneder, hvis der trues med og indføres flere ensidige foranstaltninger, samtidig med at udnævnelsen af nye medlemmer til appelorganet blokeres, hvilket kan bringe hele tvistbilæggelsessystemet i fare.

Under de nuværende omstændigheder har WTO behov for en modernisering for at kunne imødegå de udfordringer, som det globale handelssystem står over for, og for at sikre, at det forbliver livskraftigt, relevant og effektivt. Dette indebærer, at både WTO's regler og processer bør tages op til fornyet overvejelse for at sikre, at organisationen tager fat på udfordringerne ved det 21. århundredes handelsmæssige realiteter. Systemet skal være fleksibelt nok til, at der kan tages hensyn til medlemmernes forskellige ambitioner, reglerne skal håndhæves effektivt, og der bør være kontrolmekanismer til at sikre, at medlemmerne forfølger målene om åbne markeder og ikkeforskelsbehandling.

Hvordan WTO kan gøres mere relevant og omstillingsparat til en verden i forandring

Med undtagelse af aftalen om handelslettelser og eksportsubsidier til landbruget har det i en årrække ikke været muligt at bringe forhandlingerne i WTO videre. Dette har til dels skyldtes den manglende fleksibilitet i systemet, som kan lægge hindringer i vejen for ligesindede medlemmer, der som gruppe ønsker at gå videre med regelfastsættelse inden for WTO.

De initiativer, der blev iværksat i Buenos Aires med fælles erklæringer fra store grupper af medlemmer, som forpligtede sig til at forsøge sig med forhandlinger på visse specifikke områder, f.eks. erklæringerne om e-handel, national regulering og investeringsfremme, er et godt skridt i retning af øget fleksibilitet i forhandlingerne.

Disse plurilaterale processer bør fremmes, men processen skal være åben for alle WTO-medlemmer.

Vi mener også, at det er på høje tid, at WTO bliver mere aktivt involveret i, hvordan handel kan bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling, ud over forhandlingerne om fiskerisubsidier, som udgør et vigtigt bidrag. Vi glæder os over de positive skridt, der er taget med hensyn til handel og køn, og ønsker at sikre, at disse bestræbelser fortsættes.

En anden faktor i dødvandet i WTO's forhandlingsfunktion er spørgsmålet om udvikling og særlig og differentieret behandling. Siden oprettelsen af WTO har den hurtige økonomiske vækst blandt udviklingslandene ført til, at der er opstået betydelige forskelle i deres økonomiske udvikling. Selv om EU anerkender, at det kan være nødvendigt med særlige regler for at imødekomme specifikke udviklingsbehov, er der behov for at foretage en nyvurdering af måden, hvorpå udviklingsfleksibilitet fungerer, og hvem der kan drage fordel af den, for at sikre passende, målrettet bistand og ambitiøse discipliner.

Samtidig kan de grundlæggende årsager til den aktuelle krise også findes i huller i regelsættet, som fører til forvridninger, hvoraf mange er knyttet til ikkemarkedsmæssige politikker og praksisser i større handelsnationer, som WTO ikke synes at være i stand til at tackle i tilstrækkeligt omfang.

Styrkelse af WTO's effektivitet

WTO's tvistbilæggelsesfunktion er i alvorlig fare, og det er nødvendigt, at EU hurtigt griber ind for at bevare den. Der bør derfor fremsættes et samlet forslag til imødegåelse af de bekymringer, som de WTO-medlemsstater, der blokerer udnævnelser til appelorganet, har fremsat – i det omfang, de er berettigede – samtidig med at de vigtigste elementer og principper i WTO's tvistbilæggelsessystem bevares og styrkes yderligere.

Gennemsigtighed er et centralt element i sikringen af et stabilt og forudsigeligt handels- og investeringsklima, men også i håndhævelsen af reglerne. Der er imidlertid ofte ringe overholdelse af indberetningskravene, samtidig med at overvågningen af arbejdet i WTO's stående udvalg ikke er optimal. EU bør arbejde for at:

•  øge gennemsigtigheden ved at øge incitamenterne for medlemmerne til at overholde indberetningskravene og ved at anfægte bevidst undladelse af at overholde dem og

•  gøre bedre brug af de stående udvalg til at håndtere handelsspørgsmål ved at styrke WTO-sekretariatet.


UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (11.10.2018)

til Udvalget om International Handel

om WTO: vejen frem

(2018/2084(INI))

Ordfører for udtalelse: Lola Sánchez Caldentey

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at handelsliberalisering, hvis den ledsages af passende politikker og institutioner, der giver størst mulig og bedre distribution af fordelene ved handel, kan være positiv med hensyn til at mindske fattigdom og uligheder, men ikke i sig selv er tilstrækkelig til at fremme en bæredygtig udvikling; minder om, at konkurrenceevne og økonomisk vækst ikke er mål i sig selv, men betyder, at de skal bruges til gavn for mennesker; understreger i denne forbindelse, at handel fortsat bør være et redskab til bæredygtig udvikling; glæder sig over, at udviklingslandene nu tegner sig for omkring halvdelen af verdenshandelen, der er en stigning fra 33 % i 2000, og at antallet af personer, der lever i ekstrem fattigdom, er blevet halveret siden 1990, til lige under en milliard mennesker;

2.  gentager, at det er vigtigt at fremme politiske reformer i det multilaterale handelssystem, som støtter de udviklingsrelaterede mål, navnlig gennem FN's Agenda 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling; understreger WTO's potentiale som et effektivt, regelbaseret multilateralt forhandlingsforum, der udgør en platform for åben debat om globale handelsrelaterede spørgsmål; insisterer på, at EU fortsat bør fremme yderligere modernisering og demokratisering af WTO for at sikre, at alle lande er repræsenteret på lige fod;

3.  minder om, at den manglende integration af menneskerettighedsnormer og -standarder i globale regler for handel og investeringer gør det vanskeligt at holde virksomheder ansvarlige; understreger, at det er nødvendigt at genoprette balancen mellem handels- og investeringslovgivningen og menneskerettighedslovgivningen, navnlig i de globale forsyningskæder; opfordrer EU i denne forbindelse til at tage initiativer i WTO med henblik på regulering af specifikke globale forsyningskæder, navnlig i beklædningssektoren som et første skridt; gentager desuden betydningen af, at EU er aktivt involveret i processen i den stående mellemstatslige arbejdsgruppe om transnationale selskaber og andre virksomheder for så vidt angår menneskerettighederne (OEIGWG) og at sikre, at menneskerettighederne har forrang frem for handelsinteresser;

4.  opfordrer til, at der vedtages en dagsorden for verdenshandelen baseret på fair handel til gavn for alle, som sætter udvikling og sociale, miljømæssige og menneskelige rettigheder i centrum af processen og har særlig fokus på lavindkomstudviklingslandenes og de mindst udvikledes landes (LDC'ers) behov; fremhæver i den forbindelse behovet for at fremme omfattende, bindende og håndhævelige bestemmelser om sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige standarder i handelsaftaler;

5.  opfordrer indtrængende til, at menneskerettighederne beskyttes i fuldt omfang, og at der indføres klagemekanismer, der er effektive og tilgængelige for enkeltpersoner, med henblik på bilæggelse af tvister om krænkelse af menneskerettigheder; minder om betydningen af at integrere ligestilling og myndiggørelse af kvinder i alle handelspolitikker, herunder WTO's regler,

6.  mener, at verden siden lanceringen af Doharunden i 2001 har ændret sig dramatisk i økonomisk, politisk og teknologisk henseende; tilskynder derfor WTO til bedre at afspejle målene for bæredygtig udvikling (SDG'erne) i Doha-udviklingsdagsordenen med henblik på at tackle nye udfordringer såsom e-handel, digital handel, gennemsigtighed i forbindelse med investeringer, subsidier og overkapacitet, globale værdikæder, offentlige udbud, national lovgivning om tjenesteydelser og om mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (MSMV'er); understreger behovet for en reform af WTO, herunder tvistbilæggelsesmekanismen med henblik på at sikre et retfærdigt og afbalanceret multilateralt handelssystem; understreger, hvor vigtigt det er, at WTO-medlemmer, der er udviklingslande, opfylder deres forpligtelser og selv bestemmer deres eget tempo og rækkefølgen for handelsliberaliseringen i forhold til deres udviklingsniveau;

7.  kræver øget støtte til projekter for handelsstøtte inden for rammerne af udviklingsbistanden for at gøre digitale muligheder til handelsrealiteter for udviklingslandene;

8.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til på behørig vis at anerkende udviklingslandenes vanskeligheder med at opfylde deres forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne; bemærker, at disse problemer omfatter: a) forbud mod investeringsforanstaltninger og subsidier, hvilket gør det sværere at fremme den indenlandske industri; b) importliberalisering inden for landbruget, der truer mindre landbrugeres rentabilitet og livsgrundlag, hvis produkter står over for konkurrence fra billigere importerede fødevarer; c) den negative virkning af en ordning for intellektuelle ejendomsrettigheder med høje standarder for adgang til medicin og teknologioverførsel og d) øget pres på udviklingslandene for at åbne deres servicesektorer, hvilket kan underminere de lokale tjenesteyderes rentabilitet;

9.  gentager sit krav til EU om at sikre, at dets aktiviteter med udviklingslandene, både på udviklings- og handelsområdet, bygger på en afbalanceret ramme mellem ligeværdige partnere, tilpasses princippet om udviklingsvenlig politikkohærens som fastlagt i artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og sigter mod at fremme og respektere menneskerettighederne;

10.  glæder sig over ikrafttrædelsen af WTO's aftale om handelslettelser den 22. februar 2017 og bemærker, at denne aftale bør medføre betydelige fordele for især udviklingslandene; minder om betydningen af at yde målrettet og bæredygtig teknisk, finansiel bistand og bistand til kapacitetsopbygning for at støtte de WTO-medlemmer, der er udviklingslande, navnlig LDC'er, med gennemførelsen af aftalen og tilpasningen til reformprocessen;

11.  er af den opfattelse, at WTO's regler og andre multilaterale handelsaftaler bør udvide mulighederne for en særlig og differentieret behandling (SDT) for at muliggøre en mere aktiv anvendelse af instrumenter til fremme af nyoprettede industrier; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at sikre princippet om SDT for alle WTO-medlemmer, der af Verdensbanken er klassificeret som udviklingslande;

12.  understreger, at handelsaftaler kan have en negativ indvirkning på fødevaresikkerheden i udviklingslande; beklager, at de to instrumenter, som er foreslået af udviklingslande inden for rammerne af forhandlingerne i WTO til at fremme af mindre landbrugeres livsgrundlag, fødevaresikkerhed og udvikling af landdistrikterne, navnlig specielle produkter og en særlig beskyttelsesordning, ikke er blevet indført; opfordrer EU til at støtte udviklingslandenes krav om at beskytte deres fødevareproduktionssystemer og beskytte deres befolkninger mod de potentielt ødelæggende virkninger af billig import, herunder inden for rammerne af de økonomiske partnerskabsaftaler;

13.  beklager, at WTO's 11. ministerkonference ikke sikrede fremskridt med hensyn til spørgsmål af afgørende betydning for udviklingslandene; glæder sig imidlertid over den udvidede præferencebehandling, der tidligere var sikret i WTO for LDC'er, herunder præferenceoprindelsesregler og behandling af tjenesteydere, og understreger behovet for at iværksætte kapacitetsopbyggende foranstaltninger, der ville give leverandører fra LDC'er mulighed for at drage fordel af fritagelsen for tjenesteydelser fra LDC'er;

14.  understreger, at målet om bæredygtig udvikling bør være det princip, der danner grundlag for WTO's arbejde, og at dens regler og operationer bør udformes i overensstemmelse hermed og bringes i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og Parisaftalen om klimaændringer, som skal anvendes som et benchmark for yderligere forpligtelser; understreger desuden betydningen af at sikre bæredygtigheden af globale værdikæder og deres tilpasning til menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder;

15.  understreger betydningen af, at der leveres tilstrækkeligt med fødevarer af god kvalitet, rent vand, og opførelsen af yderligere anlæg til spildevandsbortskaffelse med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling 2 og 6; henleder endvidere opmærksomheden på omfanget og implikationerne af energifattigdommen i udviklingslandene og kræver yderligere tiltag til reduktion af energifattigdom i tråd med mål nr. 7 for bæredygtig udvikling, navnlig i fjerntliggende landdistrikter og i regioner, der ikke er tilsluttet el-nettet;

16.  insisterer på, at WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) bør have et mere udviklingsorienteret fokus; minder om, at det er af afgørende betydning at sikre adgang til lægemidler for alle, og tilskynder med henblik herpå til en mere omfattende anvendelse af fleksibiliteten i TRIPS som fastsat i Doha-erklæringen; giver udtryk for sin bekymring over den nuværende tendens med privatisering af frø, som undergraver befolkningens ret til fødevarer; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge og vedtage foranstaltninger mod biopirateri;

17.  udtrykker sin støtte til mekanismen for tilpasninger af CO2-grænseafgiften som et vigtigt redskab til at sikre fair konkurrence for virksomheder, der tager skridt til at mindske deres indvirkning på klimaet;

18.  beklager, at forpligtelserne i henhold til WTO-aftalen om anvendelsen af sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen) ikke anerkender medlemsstaternes ret til at vedtage lovgivning på grundlag af forsigtighedsprincippet; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til fuldt ud at forsvare anerkendelsen af dette princip i WTO-forpligtelserne;

19.  er bekymret for, hvorvidt spredningen af bilaterale og plurilaterale handelsaftaler i ovennævnte kontekst kan føre til en opsplitning af den internationale handelspolitik og dermed kan underminere WTO's rolle; minder om, at udviklingslandene har mest brug for et multilateralt system til at forsvare deres interesser; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for endnu en gang at bringe WTO i centrum for styringen af den globale handel og at afstå fra at anmode udviklingslandene om WTO+-bestemmelser i plurilaterale eller bilaterale traktater og derved undergrave WTO's fleksibilitetsmekanismer, som udtrykkeligt er udformet til at beskytte deres interesser;

20.  giver udtryk for sin dybeste bekymring over, at der er adskillige ledige stillinger i WTO's appelinstans, og at dette er til hinder for en velfungerende tvistbilæggelsesmekanisme; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag til løsning af dette uheldige dødvande;

21.  opfordrer EU til fortsat at gøre en indsats for at øge betydningen af WTO's parlamentariske dimension, navnlig ved at øge den økonomiske og personalemæssige støtte til det ansvarlige sekretariat; opfordrer WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikere får bedre adgang til handelsforhandlinger og inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-afgørelser, samt at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

2

10

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano, Nirj Deva, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Eleni Theocharous, Mirja Vehkaperä, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller, Željana Zovko, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Thierry Cornillet, Cécile Kashetu Kyenge, Ádám Kósa, Florent Marcellesi, Paul Rübig, Kathleen Van Brempt

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Krzysztof Hetman, Kati Piri

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

14

+

ALDE

Mirja Vehkaperä

EFDD

Ignazio Corrao, Mireille D’Ornano

GUE/NGL

Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey

S&D

Enrique Guerrero Salom, Cécile Kashetu Kyenge, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Kati Piri, Kathleen Van Brempt

VERTS/ALE

Maria Heubuch, Florent Marcellesi

2

-

PPE

Teresa Jiménez‑Becerril Barrio, Paul Rübig

10

0

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Thierry Cornillet

ECR

Nirj Deva, Eleni Theocharous

PPE

Krzysztof Hetman, Ádám Kósa, Bogdan Brunon Wenta, Joachim Zeller, Željana Zovko, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

3

3

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Christophe Hansen, Nadja Hirsch, Yannick Jadot, France Jamet, Elsi Katainen, Jude Kirton-Darling, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, David Martin, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, William (The Earl of) Dartmouth, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Nicola Danti, Paul Rübig, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Karin Kadenbach, Rupert Matthews


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

31

+

ALDE

Nadja Hirsch, Elsi Katainen, Marietje Schaake

ECR

David Campbell Bannerman, Emma McClarkin, Rupert Matthews, Joachim Starbatty

EFDD

William (The Earl of) Dartmouth

GUE/NGL

Helmut Scholz

NI

David Borrelli

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Christophe Hansen, Sorin Moisă, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Paul Rübig, Adam Szejnfeld, Jarosław Wałęsa, Iuliu Winkler

S&D

Maria Arena, Nicola Danti, Karin Kadenbach, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Alessia Maria Mosca, Joachim Schuster

3

-

ENF

France Jamet, Danilo Oscar Lancini

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur

3

0

EFDD

Tiziana Beghin

GUE/NGL

Eleonora Forenza

VERTS/ALE

Yannick Jadot

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 27. november 2018Juridisk meddelelse