Procedure : 2018/0106(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0398/2018

Indgivne tekster :

A8-0398/2018

Forhandlinger :

PV 15/04/2019 - 14
CRE 15/04/2019 - 14

Afstemninger :

PV 16/04/2019 - 8.8
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0366

BETÆNKNING     ***I
PDF 3302kWORD 599k
26.11.2018
PE 623.965v02-00 A8-0398/2018

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

(COM(2018)0218 – C8-0159/2018 – 2018/0106(COD))

Retsudvalget

Ordfører: Virginie Rozière

Ordførere for udtalelse (*):

Miguel Viegas, Økonomi- og Valutaudvalget

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

      (*)  Associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

ERRATA/ADDENDA
ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

(COM(2018)0218 – C8-0159/2018 – 2018/0106(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0218),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 16, 33, 43, 50, artikel 53, stk. 1, og artikel 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192, 207 og 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde samt artikel 31 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0159/2018),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 26. september 2018(1),

–  der henviser til udtalelse af 18. oktober 2018 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0398/2018),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Henvisning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, 33, 43, 50, 53, stk. 1, 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192, 207 og 325, stk. 4 og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 heri,

Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, 33, 43, 50, 53, stk. 1, 62, 91, 100, 103, 109, 114, 153, stk. 1, litra a), b) og e), 157, stk. 3, 168, 169, 192, 207 og 325, stk. 4, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 heri,

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Personer, der arbejder for en organisation eller har kontakt til en sådan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, er ofte de første til at få kendskab til trusler mod eller skade på offentlighedens interesser, der opstår i denne forbindelse. Ved at fungere som whistleblowere spiller de en afgørende rolle i at afsløre og forebygge overtrædelser af lovgivningen og sikre velfærden i samfundet. De potentielle whistleblowere afskrækkes imidlertid ofte fra at give udtryk for deres mistanke eller bekymringer pga. frygt for repressalier.

(1)  Personer, der arbejder for en offentlig eller privat organisation eller har kontakt til en sådan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, er ofte de første til at få kendskab til trusler mod eller skade på offentlighedens interesser, der opstår i denne forbindelse. Ved at fungere som whistleblowere spiller de en afgørende rolle i at afsløre og forebygge overtrædelser af lovgivningen, der er til skade for offentlighedens interesser, og sikre velfærden i samfundet. De potentielle whistleblowere afskrækkes imidlertid ofte fra at give udtryk for deres mistanke eller bekymringer pga. frygt for repressalier. I den forbindelse anerkendes betydningen af at sikre en afbalanceret og effektiv beskyttelse af whistleblowere i stigende grad både på europæisk og internationalt plan. Formålet med dette direktiv er derfor at skabe et klima af tillid, hvor whistleblowere kan indberette observerede eller formodede overtrædelser af lovgivningen og trusler mod offentlighedens interesser, og at fremme udøvelsen af ytringsfriheden og mediefriheden, jf. artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det er vigtigt at understrege, at disse frihedsrettigheder udgør hjørnestenen i den undersøgende journalistik og princippet om beskyttelse af informationskilder.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  På EU-plan er indberetninger fra whistleblowere et af de forudgående elementer i håndhævelsen af EU-retten: De giver oplysninger til nationale og Unionens håndhævelsessystemer, hvilket kan føre til effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU-retten.

(2)  På EU-plan er indberetninger og offentlige afsløringer fra whistleblowere og undersøgende journalister et af de forudgående elementer i håndhævelsen af EU's love og politikker: De giver oplysninger til nationale og Unionens håndhævelsessystemer, hvilket ofte kan føre til effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU-retten og dermed styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a)  Alle større skandaler, der har fået offentlig bevågenhed siden 2014, som f.eks. "LuxLeaks" og "Panama-papirerne", kom for dagens lys takket være whistleblowere.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  På visse politikområder kan overtrædelse af EU-retten forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser, i den forstand at der skabes betydelige risici for velfærden i samfundet. Hvis svagheder i håndhævelsen er blevet identificeret på disse områder, og hvis whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser, er det nødvendigt at styrke håndhævelsen ved at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier og indføre effektive indberetningskanaler.

(3)  Overtrædelser af EU-retten kan forårsage skade på offentlighedens interesser i den forstand, at der skabes betydelige risici for velfærden i samfundet, og borgernes tillid til EU's virksomhed undergraves. Eftersom whistleblowere sædvanligvis er i en privilegeret position med hensyn til at afsløre sådanne overtrædelser og har modet til at rapportere og videregive oplysninger i forsvaret af offentlighedens interesser, uanset eventuelle personlige og faglige risici, er det nødvendigt at styrke håndhævelsen af EU-lovgivningen ved at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier og indføre uafhængige, fortrolige og sikre indberetningskanaler.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Beskyttelsen af whistleblowere i Den Europæiske Union er i øjeblikket uensartet i medlemsstaterne og varierer på tværs af de politiske områder. Følgerne af overtrædelse af EU-retten i grænseoverskridende omfang, der er blevet afsløret af whistleblowere, illustrerer, hvordan utilstrækkelig beskyttelse i én medlemsstat ikke blot har en negativ indvirkning på, hvordan EU's politikker fungerer i den pågældende medlemsstat, men også hvordan det kan brede sig til andre medlemsstater og Unionen som helhed.

(4)  Beskyttelsen af whistleblowere i Den Europæiske Union er i øjeblikket uensartet i medlemsstaterne og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og varierer også på tværs af de politiske områder. Følgerne af overtrædelse af EU-retten i grænseoverskridende omfang, der er blevet afsløret af whistleblowere, illustrerer, hvordan utilstrækkelig beskyttelse i én medlemsstat ikke blot har en negativ indvirkning på, hvordan EU's politikker fungerer i den pågældende medlemsstat, men også hvordan det kan brede sig til andre medlemsstater og Unionen som helhed.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Artikel 33 i De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption, som Unionen og dens medlemsstater er part i, fastslår klart behovet for passende retlige foranstaltninger med henblik på at sikre, at enhver, der i god tro og på et rimeligt grundlag indberetter oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold vedrørende kriminelle handlinger omfattet af denne konvention, ikke udsættes for uberettiget behandling.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b)   For at fremme offentliggørelse og skabe en åben indberetningskultur bør betingelserne for offentliggørelse være i overensstemmelse med Europarådets henstilling CM/Rec(2014)7 om beskyttelse af whistleblowere. Medierne bør på ingen måde hindres i at afsløre uregelmæssigheder og dermed udfylde deres demokratiske rolle.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Derfor bør fælles minimumsstandarder, der sikrer effektiv beskyttelse af whistleblowere, finde anvendelse i disse retsakter og politiske områder, hvor i) der er behov for at styrke håndhævelsen. ii) underindberetning af whistleblowere er en nøglefaktor, der påvirker håndhævelsen og iii) overtrædelse af EU-retten er til skade for offentlighedens interesser.

(5)  Derfor bør fælles retlige minimumsstandarder, der sikrer effektiv beskyttelse af whistleblowere ved hjælp af en global og fyldestgørende tilgang, finde anvendelse i alle EU-retsakter og nationale retsakter med særlig vægt på politiske områder, hvor i) der er behov for at styrke håndhævelsen, ii) underindberetning af whistleblowere er en nøglefaktor, der påvirker håndhævelsen og iii) overtrædelse af EU-retten eller national lovgivning er til skade for offentlighedens interesser.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Beskyttelsen af whistleblowere bør håndhæves for at fremme et miljø, hvor informationsfrihed og mediefrihed kan trives; dette kræver for det første, at man giver journalister og deres kilder, herunder whistleblowere, en effektiv beskyttelse mod enhver krænkelse af deres sikkerhed og deres fysiske og psykiske integritet, og at man forhindrer ethvert forsøg på at intimidere dem eller undergrave deres uafhængighed.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Beskyttelse af whistleblowere er nødvendig for at forbedre håndhævelsen af EU-lovgivningen om offentlige indkøb. Ud over behovet for at forebygge og afsløre svig og korruption i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet, herunder indkøb, er det nødvendigt at håndtere utilstrækkelig håndhævelse af reglerne om offentlige indkøb udført af nationale offentlige myndigheder og visse offentlige forsyningsvirksomheder, når de køber varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Overtrædelser af disse regler skaber konkurrenceforvridning, øger omkostningerne for erhvervslivet, er i strid med investorernes og aktionærernes interesser og skaber generelt lavere tiltrækningskraft for investeringer og ulige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele Europa, hvilket påvirker det indre markeds funktion.

(6)  Beskyttelse af whistleblowere er nødvendig for at forbedre håndhævelsen af EU-lovgivningen om offentlige indkøb. Ud over behovet for at forebygge og afsløre svig og korruption i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet, herunder indkøb, er det nødvendigt at håndtere utilstrækkelig håndhævelse af reglerne om offentlige indkøb udført af nationale offentlige myndigheder og visse offentlige forsyningsvirksomheder, når de køber varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Overtrædelser af disse regler skaber konkurrenceforvridning, øger omkostningerne for erhvervslivet, er i strid med investorernes og aktionærernes interesser og skaber generelt lavere tiltrækningskraft for investeringer og ulige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele Europa, hvilket påvirker det indre markeds funktion. I de fleste tilfælde vil sådanne overtrædelser have en skadelig effekt på borgernes tillid til de offentlige institutioner og dermed også udgøre en trussel for et velfungerende demokrati. Der bør gøres alt for at beskytte dem, der indberetter misbrug eller uregelmæssigheder i forbindelse med Unionens budget og Unionens institutioner.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  En ordning for beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen, gør det ikke mindre nødvendigt at styrke tilsynskapaciteten i de enkelte medlemsstater og i deres offentlige strukturer, som i stigende grad bør være i stand til at bekæmpe skattesvig og hvidvaskning af penge, eller at deltage i det internationale samarbejde på disse områder.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  På området for finansielle tjenesteydelser er merværdien af beskyttelse af whistleblowere allerede blevet anerkendt af EU-lovgiveren. I kølvandet på finanskrisen, der afslørede alvorlige mangler med hensyn til håndhævelsen af de relevante regler, blev der indført foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i et betydeligt antal retsakter på dette område34. Navnlig er det inden for rammerne af de tilsynsregler, der gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU35, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere, hvilket også omfatter forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

(7)  På området for finansielle tjenesteydelser er merværdien af sektorspecifik beskyttelse af whistleblowere allerede blevet anerkendt af EU-lovgiveren. I kølvandet på finanskrisen, der afslørede alvorlige mangler med hensyn til håndhævelsen af de relevante regler, blev der indført foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i et betydeligt antal retsakter på dette område34. Navnlig er det inden for rammerne af de tilsynsregler, der gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU35, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere, hvilket også omfatter forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. En række højt profilerede sager, som involverer europæiske finansieringsinstitutter, har imidlertid vist, at beskyttelsen af whistleblowere inden for sådanne finansieringsinstitutter fortsat er utilfredsstillende, og at frygt for repressalier fra både arbejdsgiveres og myndigheders side fortsat afholder whistleblowere fra at indberette lovovertrædelser.

_________________

_________________

34 Meddelelse fra 8.12.2010 om "Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser".

34 Meddelelse fra 8.12.2010 om "Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser".

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Betydningen af beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse af overtrædelser af EU-reglerne om transportsikkerhed, som kan bringe menneskers liv i fare, er allerede anerkendt i sektorspecifikke EU-retsakter inden for luftfartssikkerheden38 og søtransportsikkerheden39, hvilket giver mulighed for skræddersyede foranstaltninger for beskyttelse af whistleblowere samt særlige indberetningskanaler. Disse instrumenter omfatter også beskyttelse mod repressalier mod arbejdstagere, der indberetter om deres egne ærlige fejl (en såkaldt "retfærdig kultur"). Det er nødvendigt at supplere de eksisterende elementer af beskyttelse af whistleblowere i disse to sektorer samt at yde en sådan beskyttelse, så man kan styrke håndhævelsen af sikkerhedsstandarderne for andre transportformer, navnlig vej- og jernbanetransport.

(9)  Betydningen af beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse af overtrædelser af EU-reglerne om transportsikkerhed, som kan bringe menneskers liv i fare, er allerede anerkendt i sektorspecifikke EU-retsakter inden for luftfartssikkerheden38 og søtransportsikkerheden39, hvilket giver mulighed for skræddersyede foranstaltninger for beskyttelse af whistleblowere samt særlige indberetningskanaler. Disse instrumenter omfatter også beskyttelse mod repressalier mod arbejdstagere, der indberetter om deres egne ærlige fejl (en såkaldt "retfærdig kultur"). Det er bl.a. nødvendigt at supplere og udvide de eksisterende elementer af beskyttelse af whistleblowere i disse to sektorer samt at yde en sådan beskyttelse, så man straks kan styrke håndhævelsen af sikkerhedsstandarderne for andre transportformer, navnlig special-, flod-, vej- og jernbanetransport.

_________________

_________________

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EFT L 122, s. 18).

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EFT L 122, s. 18).

39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54 / EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvarsområder for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejde (EFT L 329, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131, s. 57).

39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54 / EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvarsområder for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejde (EFT L 329, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131, s. 57).

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Foranstaltninger til at opdage og imødegå miljøovertrædelser, ulovlig adfærd og beskyttelse af miljøet er stadig en udfordring og skal styrkes som anerkendt i Kommissionens meddelelse om "EU's indsats for at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne og forvaltningen" af 18. januar 201840. Selv om regler for beskyttelse af whistleblowere på nuværende tidspunkt kun findes i sektorspecifikke instrumenter om miljøbeskyttelse41, synes indførelse af en sådan beskyttelse at være nødvendig for at sikre effektiv håndhævelse af Unionens miljølovgivning, hvis overtrædelse kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesser med potentielle afsmittende virkninger på tværs af nationale grænser. Dette er også relevant i tilfælde, hvor usikre produkter kan forårsage miljøskader.

(10)  Foranstaltninger til at indsamle beviser for, forhindre, opdage og imødegå miljøovertrædelser, ulovlig adfærd eller undladelser samt potentielle overtrædelser af bestemmelserne om beskyttelse af miljøet er beklageligvis stadig en udfordring og skal styrkes som anerkendt i Kommissionens meddelelse om "EU's indsats for at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne og forvaltningen" af 18. januar 201840. Selv om regler for beskyttelse af whistleblowere på nuværende tidspunkt kun findes i sektorspecifikke instrumenter om miljøbeskyttelse41, synes indførelse af en sådan beskyttelse at være nødvendig for at sikre effektiv håndhævelse af Unionens miljølovgivning, hvis overtrædelse kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesser med potentielle afsmittende virkninger på tværs af nationale grænser. Dette er også relevant i tilfælde, hvor usikre produkter kan forårsage miljøskader.

_________________

_________________

40 COM(2018) 10 final.

40 COM(2018) 0010.

41 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter (EUT L 178, s. 66).

41 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66).

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Lignende overvejelser taler for indførelsen af beskyttelse af whistleblowere for at bygge videre på de eksisterende bestemmelser og forebygge overtrædelser af EU-reglerne inden for fødevarekæden og navnlig inden for fødevare- og fodersikkerhed samt dyresundhed og dyrevelfærd. EU's forskellige regler i disse områder er tæt forbundne. Ved forordning (EF) nr. 178/200242 er der fastsat generelle principper og krav, som ligger til grund for alle EU's og nationale foranstaltninger vedrørende fødevarer og foderstoffer, med særligt fokus på fødevaresikkerhed, for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser i relation til fødevarer samt et velfungerende indre marked. Denne forordning bestemmer bl.a., at ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder skal forhindres i at afskrække deres ansatte og andre fra at samarbejde med de kompetente myndigheder, hvis dette kan forebygge, reducere eller eliminere en risiko ved fødevarer. EU-lovgiveren har implementeret en lignende tilgang inden for området "dyresundhedsloven" gennem forordning (EU) 2016/429 om regler for forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker43.

(11)  Lignende overvejelser taler for indførelsen af beskyttelse af whistleblowere for at bygge videre på de eksisterende bestemmelser og forebygge overtrædelser af EU-reglerne inden for fødevarekæden og navnlig inden for fødevare- og fodersikkerhed samt dyresundhed, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. EU's forskellige regler i disse områder er tæt forbundne. Ved forordning (EF) nr. 178/200242 er der fastsat generelle principper og krav, som ligger til grund for alle EU's og nationale foranstaltninger vedrørende fødevarer og foderstoffer, med særligt fokus på fødevaresikkerhed, for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og forbrugernes interesser i relation til fødevarer samt et velfungerende indre marked. Denne forordning bestemmer bl.a., at ledere af fødevare- og foderstofvirksomheder skal forhindres i at afskrække deres ansatte og andre fra at samarbejde med de kompetente myndigheder, hvis dette kan forebygge, reducere eller eliminere en risiko ved fødevarer. EU-lovgiveren har implementeret en lignende tilgang inden for området "dyresundhedsloven" gennem forordning (EU) 2016/429 om regler for forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker43. Rådets direktiv 98/58/EF43a og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU43b samt Rådets forordning (EF) nr. 1/200543c og Rådets forordning (EF) nr. 1099/200943d fastsætter regler om beskyttelse af og velfærd for dyr, der holdes til landbrugsformål, under transport, på aflivningstidspunktet, og når de anvendes til videnskabelige formål.

__________________

__________________

42 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1).

42 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1).

43 EUT L 84, s. 1.

43 EUT L 84, s. 1.

 

43a Rådets direktiv 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (EFT L 221 af 8.8.1998, s. 23).

 

43bEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33)

 

43c Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 (EUT L 3 af 5.1.2005, s. 1).

 

43d Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (EUT L 303 af 18.11.2009, s. 1).

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Forbedring af beskyttelsen af whistleblowere ville også forebygge og afskrække overtrædelser af Euratoms lovgivning om nuklear sikkerhed, strålingsbeskyttelse og ansvarlig og sikker forvaltning af brugt brændsel og radioaktivt affald og vil styrke håndhævelsen af gældende bestemmelser i det ændrede direktiv om nuklear sikkerhed44 om effektiv sikkerhedskultur på det nukleare område og navnlig artikel 8b, stk. 2, litra a), hvori det bl.a. hedder, at den kompetente tilsynsmyndighed indfører forvaltningssystemer, som på passende måde prioriterer nuklear sikkerhed på alle personale- og ledelsesniveauer og giver mulighed for at sætte spørgsmålstegn ved den effektive opfyldelse af relevante sikkerhedsprincipper og praksis og til rettidigt at rapportere sikkerhedsproblemer.

(Vedrører ikke den danske tekst)  

_________________

44 Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 219 af 25.7.2014, s. 42-52).

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  På samme måde kan whistlebloweres indberetninger være nøglen til at afsløre og forebygge, mindske eller eliminere risikoen for folkesundheden og for forbrugerbeskyttelse som følge af overtrædelse af EU-reglerne, der ellers ville kunne forblive skjult. Især forbrugerbeskyttelse er også tæt forbundet med situationer, hvor usikre produkter kan forårsage betydelig skade for forbrugerne. Der bør derfor indføres beskyttelse af whistleblowere i relation til Unionens relevante regler vedtaget i henhold til artiklerne 114, 168 og 169 i TEUF.

(13)  På samme måde kan whistlebloweres indberetninger være nøglen til at afsløre og forebygge, mindske eller eliminere risikoen for folkesundheden og for forbrugerbeskyttelse som følge af overtrædelse af EU-reglerne, der ellers ville kunne forblive skjult. Især forbrugerbeskyttelse er også tæt forbundet med situationer, hvor usikre produkter kan forårsage skade for forbrugerne. Der bør derfor indføres beskyttelse af whistleblowere i relation til Unionens relevante regler vedtaget i henhold til artiklerne 114, 168 og 169 i TEUF.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger er et andet område, hvor whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser af EU-retten, hvilket i alvorlig grad kan skade offentlighedens interesser. Lignende betragtninger gælder for overtrædelser af direktivet om sikkerheden af netværks- og informationssystemer45, som medfører anmeldelse af hændelser (herunder dem, der ikke kompromitterer personoplysninger) og sikkerhedskrav for enheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser på tværs af mange sektorer (f.eks. energi, sundhed, transport, bankvæsen, osv.) og udbydere af vigtige digitale tjenester (f.eks. cloud-computing). Whistlebloweres indberetninger på området er særligt værdifulde for at undgå sikkerhedshændelser, der vil påvirke centrale økonomiske og sociale aktiviteter og ofte anvendte digitale tjenester. Dette hjælper med at sikre kontinuiteten af tjenester, der er af afgørende betydning for det indre markeds funktion og velfærden i samfundet.

(14)  Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, der er knæsat i artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), er et andet område, hvor whistleblowere kan bidrage til at afsløre overtrædelser af EU-retten, der kan skade offentlighedens interesser. Lignende betragtninger gælder for overtrædelser af direktivet om sikkerheden af netværks- og informationssystemer45, som medfører anmeldelse af hændelser (herunder dem, der ikke kompromitterer personoplysninger) og sikkerhedskrav for enheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser på tværs af mange sektorer (f.eks. energi, turisme, sundhed, transport, bankvæsen, byggebranchen, osv.), for udbydere af vigtige digitale tjenester (f.eks. cloud-computing) og for leverandører af grundlæggende forsyningstjenester såsom vand, elektricitet og gas. Whistlebloweres indberetninger på området er særligt værdifulde for at undgå sikkerhedshændelser, der vil påvirke centrale økonomiske og sociale aktiviteter og ofte anvendte digitale tjenester, og for at forhindre overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning. Dette hjælper med at sikre kontinuiteten af tjenester, der er af afgørende betydning for samfundet.

_________________

_________________

45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for netværks- og informationssystemer i hele Unionen.

45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Beskyttelse af Unionens finansielle interesser, bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der påvirker anvendelsen af Unionens udgifter, indsamling af Unionens indtægter og midler eller aktiver, er et centralt område, hvor EU-retten skal styrkes. Styrkelse af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser omfatter også gennemførelse af EU's budget forbundet med udgifter på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Mangel på effektiv håndhævelse af Unionens finansielle interesser, herunder svig og korruption på nationalt plan, forårsager et fald i indtægterne og et misbrug af EU-midler, hvilket kan skævvride offentlige investeringer og vækst og underminere borgernes tillid til EU's indsats. Beskyttelse af whistleblowere er nødvendigt at fremme opdagelse, forebyggelse og afskrækkelse af svig og ulovlige aktiviteter.

(16)  Beskyttelse af Unionens finansielle interesser, bekæmpelse af svig, korruption, misligholdelse af retlige forpligtelser, magtmisbrug og enhver anden ulovlig aktivitet, der påvirker anvendelsen af Unionens udgifter, indsamling af Unionens indtægter og midler eller aktiver, er et centralt område, hvor EU-retten skal styrkes. Styrkelse af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser omfatter også gennemførelse af EU's budget forbundet med udgifter på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Mangel på effektiv håndhævelse af Unionens finansielle interesser, herunder svig og korruption på nationalt plan, forårsager et fald i indtægterne og et misbrug af EU-midler, hvilket kan skævvride offentlige investeringer og vækst og underminere borgernes tillid til EU's indsats. Undersøgende journalister spiller også en afgørende rolle i at afsløre uregelmæssigheder i forbindelse med alle disse områder. Sådanne journalister repræsenterer en meget udsat faggruppe, som ofte må betale med deres arbejde, frihed og endog med deres liv for at afsløre alvorlige uregelmæssigheder og korruption. Særlige foranstaltninger til at beskytte undersøgende journalister bør derfor indgå i et horisontalt lovgivningsforslag til beskyttelse af whistleblowere. Beskyttelse af undersøgende journalister og whistleblowere er nødvendigt for at fremme opdagelse, forebyggelse og afskrækkelse af svig og ulovlige aktiviteter.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Visse EU-retsakter, især på området for finansielle tjenesteydelser, såsom forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug49, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2015/2392, er vedtaget på grundlag af denne forordning50 og indeholder allerede detaljerede regler om beskyttelse af whistleblowere. Sådan eksisterende EU-lovgivning, herunder listen i del II i bilaget, bør suppleres med det foreliggende direktiv, således at disse instrumenter fuldt ud er på linje med minimumsstandarderne, samtidig med at de opretholder særlige forhold, som er skræddersyet til de relevante sektorer. Dette er navnlig vigtigt for at fastslå, hvilke juridiske enheder inden for finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme der på nuværende tidspunkt er forpligtet til at indføre interne indberetningskanaler.

(18)  Visse EU-retsakter, især på området for finansielle tjenesteydelser, såsom forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug49, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2015/2392, er vedtaget på grundlag af denne forordning50 og indeholder allerede detaljerede regler om beskyttelse af whistleblowere. Sådan eksisterende EU-lovgivning, herunder listen i del II i bilaget, bør suppleres med det foreliggende direktiv, således at disse instrumenter fuldt ud er på linje med minimumsstandarderne, samtidig med at de opretholder særlige forhold, som er skræddersyet til de relevante sektorer. Dette er navnlig vigtigt for at fastslå, hvilke juridiske enheder inden for finansielle tjenesteydelser, forebyggelse og bekæmpelse af hvidvaskning af penge, den korrekte gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU50a, finansiering af terrorisme og internetkriminalitet, der på nuværende tidspunkt er forpligtet til at indføre interne indberetningskanaler. Da sådanne sager ofte involverer meget komplekse internationale selskabskonstruktioner og finansielle konstruktioner, som formentlig vil være omfattet af forskellige jurisdiktioner, bør der indføres bestemmelser om ét fælles kontaktpunkt for whistleblowere.

_________________

_________________

49 EUT L 173, s. 1.

49 EUT L 173, s. 1.

50 Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2015/2392 af 17. december 2015 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår indberetning til de kompetente myndigheder om potentielle eller faktiske overtrædelser af denne forordning (EFT L 332, s. 126).

50 Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2015/2392 af 17. december 2015 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår indberetning til de kompetente myndigheder om potentielle eller faktiske overtrædelser af denne forordning (EFT L 332, s. 126).

 

50aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1).

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18a)  Unionen bygger på et værdi- og principfællesskab. Det sikrer overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, som er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret"). Eftersom det er disse rettigheder og principper, Unionen bygger på, er det af afgørende betydning at beskytte dem, ligesom de personer, som afslører krænkelser af sådanne rettigheder og forpligtelser, bør ydes beskyttelse som fastsat i dette direktiv.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Hver gang der vedtages en ny EU-retsakt, hvor beskyttelse af whistleblowere er relevant og kan bidrage til en mere effektiv håndhævelse, bør det overvejes at ændre bilaget til nærværende direktiv for at lægge det ind under dets anvendelsesområde.

(19)  For at tage hensyn til enhver ny EU-retsakt, hvor beskyttelse af whistleblowere er relevant, og som kan have en virkning med hensyn til en mere effektiv håndhævelse, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på at ændre dette direktiv ved at ajourføre bilaget dertil, hver gang en sådan ny EU-retsakt vedtages med henblik på at lægge den ind under dette direktivs anvendelsesområde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning1a. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

 

___________________

 

1aEUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  I visse tilfælde kan overtrædelser af EU-retten vedrørende beskyttelse af arbejdstagere, ansættelses- og arbejdsvilkår samt sociale, individuelle og kollektive arbejdstagerrettigheder imødegås gennem effektive individuelle klagesager. Når sådanne overtrædelser er systematiske, kan de til gengæld undergrave almenhedens interesser, og der bør derfor sikres en beskyttelse af personer, der indberetter denne type overtrædelser. På visse områder er der konstateret problemer med gennemførelsen af EU-lovgivningen, f.eks. i form af et uacceptabelt stort antal usikre ansættelsesforhold. En effektiv håndhævelse af EU-retten er også påkrævet, og en forbedring af beskyttelsen af whistleblowere på det arbejdsretlige område vil således forbedre anvendelsen af lovgivningen og sikre et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagerne i det indre marked, samtidig med at der sikres loyal konkurrence mellem de økonomiske aktører.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Dette direktiv bør ikke berøre beskyttelsen af arbejdstagerne, når der rapporteres om overtrædelser af EU's lovgivning på det arbejdsretlige område. Navnlig på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kræver artikel 11 i rammedirektiv 89/391/EØF allerede, at medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerne eller arbejdstagernes repræsentanter ikke må stilles ringere på grund af deres anmodninger eller forslag til arbejdsgiverne om at træffe passende foranstaltninger for at afbøde risici for arbejdstagerne og/eller fjerne enhver kilde til fare. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har ret til at gøre de kompetente nationale myndigheder opmærksom på problemer, hvis de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, som arbejdsgiveren har taget, er utilstrækkelige til at garantere sikkerhed og sundhed.

(20)  Dette direktiv børe være et supplement til den beskyttelse, arbejdstagere er omfattet af, når de rapporterer om overtrædelser af EU's lovgivning på det arbejdsretlige område. Navnlig på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kræver artikel 11 i rammedirektiv 89/391/EØF allerede, at medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerne eller arbejdstagernes repræsentanter ikke må stilles ringere på grund af deres anmodninger eller forslag til arbejdsgiverne om at træffe passende foranstaltninger for at afbøde risici for arbejdstagerne og/eller fjerne enhver kilde til fare. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har ret til at gøre de kompetente nationale myndigheder eller EU-myndigheder opmærksom på problemer, hvis de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, som arbejdsgiveren har taget, er utilstrækkelige til at garantere sikkerhed og sundhed.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Dette direktiv bør ikke berøre den nationale sikkerhed og andre klassificerede informationer, som EU-retten eller medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat af hensyn til sikkerheden kræver bør være beskyttet mod uautoriseret adgang. Desuden bør navnlig bestemmelserne i dette direktiv ikke berører de forpligtelser, der udspringer af Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer eller Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

(Vedrører ikke den danske tekst)  

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Personer, der indberetter oplysninger om trusler mod eller skade for offentlighedens interesser i forbindelse med deres arbejdsmæssige aktiviteter, gør brug af deres ret til ytringsfrihed. Retten til ytringsfrihed, som er beskrevet i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter "chartret") og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), omfatter mediefrihed og mediernes pluralisme.

(22)  Personer, der indberetter oplysninger om trusler mod eller skade for offentlighedens interesser, støtter sig på retten til informations- og ytringsfrihed, som er beskrevet i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ("chartret") og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), som omfatter retten til at modtage og formidle oplysninger samt mediefrihed og mediepluralisme.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Beskyttelsen bør for det første gælde for personer, der har status som "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF og som fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union52, dvs. personer, der i en bestemt periode udfører tjenesteydelser for og under ledelse af en anden person, hvilket de så modtager vederlag for. Der bør derfor også ydes beskyttelse til arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, samt personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, hvilket er typer af ansættelsesforhold, hvor den normale beskyttelse mod urimelig behandling ofte er vanskelig at anvende.

(26)  Beskyttelsen bør for det første gælde for personer, der har status som "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF og som fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union52, dvs. personer, der i en bestemt periode udfører tjenesteydelser for og under ledelse af en anden person, hvilket de så modtager vederlag for. I overensstemmelse med Domstolens praksis bør begrebet "arbejdstager" fortolkes bredt, således at offentlige og offentligt ansatte også er omfattet. Der bør derfor også ydes beskyttelse til arbejdstagere i forskellige ansættelsesforhold, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, lønnede og ulønnede praktikanter samt personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, og personer i prekære ansættelsesforhold eller med grænsegængerstatus, hvilket er typer af ansættelsesforhold, hvor den normale beskyttelse mod urimelig behandling ofte er vanskelig at anvende. Endelig bør der også ydes beskyttelse til personer, hvis ansættelsesforhold er ophørt.

_________________

_________________

52 Dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum, sag 66/85; 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère, sag C-428/09; 9. juli 2015, Balkaya, sag C-229/14; 4. december 2014, FNV Kunsten, sag C-413/13; og 17. november 2016, Ruhrlandklinik, sag C-216/15.

52 Domstolens dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum mod Land Baden-Württemberg , C- 66/85, ECLI:EU:C:1986:284 ; Domstolens dom af 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère, C-428/09, ECLI:EU:C:2010:612; Domstolens dom af 9. juli 2015, Balkaya, C-229/14, ECLI:EU:C:2015:455; Domstolens dom af 4. december 2014, FNV Kunsten Informatie en Media, C-413/13, ECLI:EU:C:2014:2411; Domstolens dom af 17. november 2016, Betriebsrat der Ruhrlandklinik, C-216/15, ECLI:EU:C:2016:883.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27)  Beskyttelse bør også udvides til at omfatte yderligere kategorier af fysiske eller juridiske personer, der, selv om de ikke er "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afsløre overtrædelser af loven og kan befinde sig i en situation med økonomisk sårbarhed i forbindelse med deres erhvervsmæssige aktiviteter. F.eks. på områder som produktsikkerhed er leverandører meget tættere på kilden til unfair og ulovlig fremstilling, import eller distribution af farlige produkter. I gennemførelsen af EU-midler er konsulenter, som leverer deres tjenesteydelser, i en privilegeret position i forhold til at henlede opmærksomheden på de overtrædelser, som de er vidne til. Sådanne kategorier af personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser, som selvstændige, kontrahenter, underleverandører og leverandører, udsættes typisk for repressalier i form af afbrydelse eller annullering af kontrakt, licens eller tilladelse, tab af omsætning, tab af indkomst, tvang, intimidering eller chikane, sortlistning/virksomhedsboykot eller skader på deres omdømme. Aktionærer og personer i ledende organer, kan også blive udsat for repressalier, f.eks. økonomisk eller i form af intimidering eller chikane, sortlistning eller skader på deres omdømme. Der bør også ydes beskyttelse af jobsøgende kandidater eller i forbindelse med at levere tjenesteydelser til en organisation, hvor de opnåede oplysningerne om overtrædelse af lovgivningen i forbindelse med rekruttering eller førkontraktlige forhandlingsfaser, og hvor man f.eks. kan udsættes for repressalier i form af negative erhvervsreferencer eller sortlistning/virksomhedsboykot.

(27)  Beskyttelse bør også udvides til at omfatte yderligere kategorier af fysiske eller juridiske personer, der, selv om de ikke er "arbejdstagere" som defineret i national lovgivning eller artikel 45 i TEUF, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afsløre overtrædelser af loven og kan befinde sig i en situation med økonomisk sårbarhed i forbindelse med deres erhvervsmæssige aktiviteter. F.eks. på områder som produktsikkerhed er leverandører meget tættere på kilden til unfair og ulovlig fremstilling, import eller distribution af farlige produkter. I gennemførelsen af EU-midler er konsulenter, som leverer deres tjenesteydelser, i en privilegeret position i forhold til at henlede opmærksomheden på de overtrædelser, som de er vidne til. Sådanne kategorier af personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser, som selvstændige, kontrahenter, underleverandører og leverandører, udsættes typisk for repressalier, der f.eks. kan tage form af afbrydelse eller annullering af kontrakt, licens eller tilladelse, tab af omsætning, tab af indkomst, tvang, intimidering eller chikane, sortlistning/virksomhedsboykot eller skader på deres omdømme. Aktionærer og personer i ledende organer, kan også blive udsat for repressalier, f.eks. økonomisk eller i form af intimidering eller chikane, sortlistning eller skader på deres omdømme. Der bør også ydes beskyttelse af jobsøgende kandidater eller i forbindelse med at levere tjenesteydelser til en organisation, hvor de opnåede oplysningerne om overtrædelse af lovgivningen i forbindelse med rekruttering eller førkontraktlige forhandlingsfaser, og hvor man f.eks. kan udsættes for repressalier i form af negative erhvervsreferencer eller sortlistning/virksomhedsboykot.

Begrundelse

Der bør i direktivet tages højde for, at definitionen af begrebet "arbejdstager" i nogle medlemsstater er et nationalt anliggende.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(27a)  I overensstemmelse med artikel 22a, 22b og 22c i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og artikel 11 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, der er fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/681a, skal alle EU-institutioner vedtage og gennemføre interne regler om beskyttelse af whistleblowere.

 

_______________

 

1aEUT L 56 af 4.3.1968, s. 1.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere indebærer også beskyttelse af yderligere kategorier af personer, der, selv om de ikke er økonomisk afhængige af deres arbejdsrelaterede aktiviteter, alligevel kan blive udsat for repressalier som gengældelse for afsløring af overtrædelser. Gengældelse mod frivillige og ulønnede praktikanter kan tage form af, at man ikke længere gør brug af deres tjenester, eller at der gives negativ reference for fremtidig beskæftigelse, eller at man på anden måde skader deres omdømme.

(28)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere indebærer også beskyttelse af yderligere kategorier af personer, der, selv om de ikke er økonomisk afhængige af deres arbejdsrelaterede aktiviteter, alligevel kan blive udsat for repressalier som gengældelse for afsløring af overtrædelser eller for direkte eller indirekte at støtte whistlebloweres indberetningsvirksomhed. Gengældelse mod frivillige og lønnede eller ulønnede praktikanter kan tage form af, at man ikke længere gør brug af deres tjenester, eller at der gives negativ reference for fremtidig beskæftigelse, eller at man på anden måde skader deres omdømme eller karrieremuligheder.

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Betragtning 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(28a)  Ligeledes er det vigtigt at sikre beskyttelse af personer såsom arbejdskolleger, der bistår whistlebloweren på arbejdspladsen, bl.a. ved at rådgive om, hvordan sagen skal gribes an, de rette kanaler for indberetning, den beskyttelse, der er til rådighed, eller formuleringen af indberetningen. Sådanne personer kan blive medvidende om de forhold, der afsløres, og kan således også blive udsat for repressalier. De bør som sådan nyde beskyttelse mod repressalier som fastsat i dette direktiv. Undersøgende journalister spiller også en afgørende rolle med hensyn til at afsløre overtrædelser af EU-retten og kan gøres til genstand for gengældelsesforanstaltninger såsom strategiske sagsanlæg om f.eks. injurier eller bagvaskelse. De bør derfor også have ret til at nyde godt af de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, for at sikre ytringsfriheden i det omfang, den nationale lovgivning ikke giver større beskyttelse.

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Betragtning 28 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(28b)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere bør også omfatte beskyttelse af enhver person, der har bevis for sådanne handlinger i den offentlige eller private sektor, men ikke nødvendigvis har bevidnet dem på første hånd.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Betragtning 28 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(28c)  Effektiv beskyttelse forudsætter tilstrækkelig uddannelse og et informationscenter, der står til rådighed for whistleblowere med oplysninger om deres rettigheder og indberetningsmuligheder og beskyttelsens grænser, således at de er klar over deres rettigheder og forpligtelser. Dette bør ikke betragtes som en erstatning for adgang til uafhængig juridisk rådgivning, der også bør være til rådighed.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Betragtning 29

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(29)  En effektiv afsløring og forebyggelse af alvorlig skade på offentlighedens interesser kræver, at de indberettede oplysninger, der opfylder betingelserne for beskyttelsen, ikke alene omfatter ulovlige aktiviteter, men også misbrug, nemlig handlinger eller undladelser, der ikke synes at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå formålet med loven.

(29)  En effektiv afsløring og forebyggelse af skade på offentlighedens interesser kræver, at de indberettede oplysninger, der opfylder betingelserne for beskyttelsen, ikke alene omfatter ulovlige aktiviteter, men også misbrug, nemlig handlinger eller undladelser, der ikke synes at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå formålet med loven eller udgør en fare for eller potentiel trussel mod offentlighedens interesser.

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Effektiv forebyggelse af overtrædelser af EU-retten kræver, at beskyttelsen også tildeles personer, der giver oplysninger om mulige overtrædelser, som endnu ikke er blevet begået, men som sandsynligvis vil blive begået. Af samme årsag er det også berettiget at beskytte personer, der ikke kommer med positive beviser, men giver anledning til rimelig tvivl eller mistanke. Samtidig bør beskyttelse dog ikke gælde for indberetning af oplysninger, der allerede er offentliggjort eller som har form af ubegrundede rygter og sladder.

(30)  Effektiv forebyggelse af overtrædelser af EU-retten kræver, at beskyttelsen også tildeles personer, der giver oplysninger om mulige overtrædelser, som med stor sandsynlighed vil blive begået. Af samme årsag er det også berettiget at beskytte personer, der ikke kommer med positive beviser, men giver anledning til velbegrundet, rimelig tvivl eller mistanke, samt personer, der bidrager med nye oplysninger om spørgsmål, der allerede er offentliggjort. Samtidig bør beskyttelse dog ikke gælde for indberetning af ubegrundede rygter og sladder.

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(30a)  Med henblik på at forhindre, at et omdømme lider skade uden grund, er det imidlertid også nødvendigt at skelne klart mellem forsætligt usande beskyldninger, som har til formål at skade den pågældende person eller enhed, og indberetning af oplysninger, som personen havde rimelig grund til at antage var sande. Dette direktiv bør ikke berøre nationale love, der finder anvendelse i tilfælde af falske beskyldninger, såsom injurier.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  Repressalier udtrykker den tætte relation (årsag og virkning), der skal være til stede mellem indberetningen og den ugunstige behandling, direkte eller indirekte, af den indberettende person, således at denne person kan nyde retlig beskyttelse. Effektiv beskyttelse af personer som et middel til at styrke håndhævelsen af EU-retten kræver en bred repressaliedefinition, der omfatter enhver handling eller undladelse, der forekommer i arbejdsrelateret kontekst, der påfører skade.

(31)  Repressalier udtrykker den sammenhæng (årsag og virkning), der skal være mellem indberetningen og den ugunstige behandling, direkte eller indirekte, af den indberettende person eller af personer, der bistår den indberettende person i indberetningsprocessen, således at sådanne personer kan nyde retlig beskyttelse. Eftersom de former, repressalier kan tage, kun er begrænset af gerningsmændenes fantasi, kræver en effektiv beskyttelse af indberettende personer, af personer, der overvejer at indberette, eller af personer, der bistår den indberettende person i indberetningsprocessen, som et middel til at styrke håndhævelsen af EU-retten en bred repressaliedefinition, der omfatter enhver handling eller undladelse, der forekommer i arbejdsrelateret kontekst, der påfører skade.

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Betragtning 33

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(33)  Whistleblowere er i særdeleshed vigtige kilder til undersøgende journalister. Effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier øger retssikkerheden af (potentielle) whistleblowere og tilskynder dermed til og fremmer whistleblowing også til medierne. I denne forbindelse er beskyttelse af whistleblowere som journalistiske kilder afgørende for at bevare den rolle som "vagthund", som undersøgende journalistik har i demokratiske samfund.

(33)  Whistleblowere er i særdeleshed vigtige kilder til undersøgende journalister. Effektiv beskyttelse af whistleblowere samt undersøgende journalister mod repressalier og enhver form for chikane øger retssikkerheden af (potentielle) whistleblowere og tilskynder dermed til og fremmer whistleblowing også til medierne, når det er berettiget. I denne forbindelse er beskyttelse af whistleblowere som journalistiske kilder afgørende for at bevare den rolle som "vagthund", som undersøgende journalistik har i demokratiske samfund. I samme forbindelse bør undersøgende journalister, der anvender whistleblowere som kilder, selv nyde samme beskyttelse som deres kilder. Desuden bliver whistleblowere og journalister ofte gjort til genstand for grundløse sagsanlæg af advokatfirmaer, der specialiserer sig i sager om bagvaskelse og afpresning, for at skræmme de indberettende personer, så de tvinges til at betale for dyr advokatbistand. Sådanne former for praksis bør fordømmes på det skarpeste og bør derfor være omfattet af dette direktiv.

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  Det er op til medlemsstaterne at udpege de myndigheder, der er kompetente til at modtage og følge passende op på indberetninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv. Der kan være tale om regulerende eller tilsynsførende organer i de berørte områder, retshåndhævende myndigheder, korruptionsbekæmpende organer og ombudsmænd. De myndigheder, der er udpeget som kompetente, skal have de nødvendige kapaciteter og beføjelser til at vurdere rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen, og til at afhjælpe de indberettede overtrædelser, herunder ved at indlede en efterforskning, retsforfølgning eller sag om generhvervelse af midler eller andre passende afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med deres mandat.

(34)  Det er op til medlemsstaterne at udpege de myndigheder, der er kompetente til at modtage og følge passende op på indberetninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, og som sikrer den størst mulige grad af uafhængighed og upartiskhed. Der kan være tale om retslige myndigheder, regulerende eller tilsynsførende organer i de berørte områder, retshåndhævende myndigheder, korruptionsbekæmpende organer og ombudsmænd. De myndigheder, der er udpeget som kompetente, bør være uafhængige og have de nødvendige kapaciteter og beføjelser til upartisk og objektivt at vurdere rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen, og til at afhjælpe de indberettede overtrædelser, herunder ved at indlede eller anmode om en efterforskning, retsforfølgning eller sag om generhvervelse af midler eller andre passende afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med deres mandat. Personalet i disse organer skal være specialiseret og have den fornødne uddannelse.

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Betragtning 35

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(35)  EU-retten på specifikke områder, som f.eks. markedsmisbrug54, civil luftfart53 eller sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter55 foreskriver allerede oprettelse af interne og eksterne indberetningskanaler. Forpligtelserne til at udarbejde sådanne kanaler som fastsat i dette direktiv bør så vidt muligt bygge på de eksisterende kanaler i medfør af specifikke EU-retsakter.

(35)  EU-retten på specifikke områder, som f.eks. markedsmisbrug54, civil luftfart53 eller sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter55 foreskriver allerede oprettelse af interne og eksterne indberetningskanaler. Forpligtelserne til at udarbejde sådanne kanaler som fastsat i dette direktiv bør så vidt muligt bygge på de eksisterende kanaler i medfør af specifikke EU-retsakter. I mangel af sådanne bestemmelser og når reglerne i dette direktiv yder bedre beskyttelse, bør disse regler finde anvendelse.

__________________

__________________

53 Nævnt ovenfor.

53 Nævnt ovenfor.

54 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EFT L 122, s. 18).

54 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 996/2010 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/42/EF, Kommissionens forordning (EF) nr. 1321/2007 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1330/2007 (EUT L 122 af 24.4.2014, s. 18).

55 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF.

55 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66).

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Betragtning 35 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(35a)  I tilfælde af korruption på højt niveau er det nødvendigt med yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at beskyttelsen af de indberettende personer ikke forhindres af de indberettede personer, som førstnævnte har inkriminerende oplysninger om.

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Betragtning 35 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(35b)  Indberettende personer, der er i besiddelse af oplysninger om korruption på højt niveau, bør have adgang til en retsinstans, som er uafhængig af andre dele af den offentlige administration og har bemyndigelse til at yde effektiv beskyttelse af indberettende personer og behandle de overtrædelser, som de indberetter.

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  For at sikre en effektiv afsløring og forebyggelse af overtrædelser af EU-retten er det afgørende, at de relevante oplysninger hurtigt når frem til dem, der er tættest på kilden til problemet, bedst er i stand til at efterforske og med beføjelser til at afhjælpe det, hvor det er muligt. Dette kræver, at juridiske enheder i den private og den offentlige sektor indfører passende interne procedurer for modtagelse af og opfølgning indberetninger.

(37)  For at sikre en effektiv afsløring og forebyggelse af overtrædelser af EU-retten er det afgørende, at de relevante oplysninger hurtigt når frem til dem, der er tættest på kilden til problemet, bedst er i stand til at efterforske og med beføjelser til at afhjælpe det, hvor det er muligt. Dette kræver, at juridiske enheder i den private og den offentlige sektor indfører hensigtsmæssige og forholdsmæssige interne procedurer, der er baseret på principperne om uafhængighed og uvildighed, for modtagelse, analyse og opfølgning af indberetninger. Foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med sådanne interne procedurer, bør give tilstrækkelige garantier med hensyn til fortrolighed, databeskyttelse og privatlivets fred.

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Betragtning 38

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(38)  For juridiske enheder i den private sektor står forpligtelsen til at etablere interne kanaler mål med deres størrelse og omfanget af risikoen ved deres aktiviteter for offentlighedens interesser. Det bør gælde for alle mellemstore og store virksomheder, uanset arten af deres aktiviteter, baseret på deres forpligtelse til at opkræve moms. Som hovedregel bør mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003, som ændret56, undtages fra forpligtelsen til at etablere interne kanaler. Efter en passende risikovurdering kan medlemsstaterne dog kræve, at små virksomheder skal etablere interne indberetningskanaler i særlige tilfælde (f.eks. på grund af de betydelige risici, som kan følge af deres aktiviteter).

(38)  For juridiske enheder i den private sektor står forpligtelsen til at etablere interne kanaler mål med deres størrelse og omfanget af risikoen ved deres aktiviteter for offentlighedens interesser. Det bør gælde for alle mellemstore og store virksomheder, uanset arten af deres aktiviteter, baseret på deres forpligtelse til at opkræve moms. Dog bør medlemsstaterne frit kunne vælge at undtage mellemstore virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003, som ændret56, fra denne forpligtelse. Som hovedregel bør mikrovirksomheder og små virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003, som ændret56, undtages fra forpligtelsen til at etablere interne kanaler. Efter en passende risikovurdering kan medlemsstaterne dog kræve, at små virksomheder skal etablere interne indberetningskanaler i særlige tilfælde (f.eks. på grund af de betydelige risici, som kan følge af deres aktiviteter).

_________________

_________________

56 Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

56 Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39)  Fritagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder fra pligten til at etablere interne indberetningskanaler bør ikke finde gælde for private virksomheder, der er aktive inden for området for finansielle tjenesteydelser. Sådanne selskaber og institutter bør være forpligtet til at etablere interne indberetningskanaler i overensstemmelse med forpligtelserne i den gældende EU-ret om finansielle tjenesteydelser.

(39)  Fritagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder fra pligten til at etablere interne indberetningskanaler bør ikke finde gælde for private virksomheder, der er aktive inden for eller tæt tilknyttet området for finansielle tjenesteydelser. Sådanne selskaber og institutter bør være forpligtet til at etablere interne indberetningskanaler i overensstemmelse med forpligtelserne i den gældende EU-ret om finansielle tjenesteydelser.

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Betragtning 44 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(44a)  Selv om formålet med dette direktiv ikke er at regulere ordningerne for anonym indberetning eller anonym offentliggørelse, kan sådanne former for indberetning forekomme. Anonyme indberetninger, der modtages via interne kanaler, bør derfor følges nøje op. Hvad angår anonyme indberetninger foretaget gennem eksterne kanaler bør de kompetente myndigheder have mulighed for at se bort fra sådanne indberetninger i overensstemmelse med national lovgivning. I tilfælde, hvor identiteten af den indberettende person er blevet afsløret, bør sådanne personer desuden være berettiget til beskyttelse i henhold til dette direktiv.

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Betragtning 44 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(44b)  Det er bevist, at hemmeligholdelse af en indberettende persons identitet er af afgørende betydning for at undgå, at vedkommende får kolde fødder eller udøver selvcensur. Fortrolighedskravet bør derfor kun kunne fraviges under exceptionelle omstændigheder, hvor videregivelse af oplysninger om den indberettende persons identitet er et nødvendigt og forholdsmæssig skridt i medfør af EU-lovgivningen eller national lovgivning i forbindelse med en efterfølgende efterforskning eller retssag eller af hensyn til andres rettigheder, herunder den berørte persons ret til forsvar, og i hvert enkelt tilfælde under iagttagelse af passende beskyttelsesmekanismer i henhold til den pågældende lovgivning. Der bør fastsættes passende sanktioner for overtrædelse af fortrolighedskravet med hensyn til den indberettende persons identitet.

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Betragtning 44 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(44c)  Det er afgørende, at fortroligheden af den indberettende persons og andre involverede parters identitet sikres, således at indberetningsprocessen kan forløbe så gnidningsløst som muligt og uden hindringer, og således at selvcensur undgås. Vigtigheden af at beskytte personoplysninger er rent faktisk fastlagt i EU-lovgivningen og i den nationale lovgivning, og beskyttelsen af sådanne data er så meget desto vigtigere i forbindelse med indberetninger.

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Betragtning 45

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(45)  Hvem, der er de bedst egnede personer eller afdelinger i en privat juridisk enhed til at blive udpeget som kompetente til at modtage og følge op på indberetninger, afhænger af strukturen i virksomheden, men deres funktion bør under alle omstændigheder sikre uafhængighed og fravær af interessekonflikter. I mindre enheder kunne denne funktion være en dobbelt funktion hos en ansat i virksomheden, der er godt placeret til at kunne rapportere direkte til organisationens leder, f.eks. en administrerende direktør eller HR-chef, en juridisk chef, privatlivschef, finanschef, en ledende revisor eller et medlem af bestyrelsen.

(45)  Hvem, der er de bedst egnede personer eller afdelinger i en privat juridisk enhed til at blive udpeget som kompetente til at modtage og følge op på indberetninger, afhænger af strukturen i virksomheden, men deres funktion bør under alle omstændigheder sikre uafhængighed, passende knowhow og fravær af interessekonflikter. I mindre enheder kunne denne funktion være en dobbelt funktion hos en ansat i virksomheden, der er godt placeret til at kunne rapportere direkte til organisationens leder, f.eks. en administrerende direktør eller HR-chef, en juridisk chef, privatlivschef, finanschef, en ledende revisor eller et medlem af bestyrelsen.

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Betragtning 46

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(46)  I forbindelse med den interne indberetning er kvaliteten og gennemsigtigheden af oplysningerne om proceduren for opfølgning på indberetningen altafgørende for at opbygge tillid til effektiviteten af den samlede ordning for beskyttelse af whistleblowere og mindsker sandsynligheden for yderligere unødvendige indberetninger eller offentliggørelser. Den indberettende person bør holdes underrettet inden for en rimelig tidsfrist om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet som opfølgning på indberetningen (f.eks. sagslukning baseret på utilstrækkeligt bevismateriale eller andre grunde, iværksættelse af en intern undersøgelse og eventuelt dens resultater og/eller foranstaltninger truffet for at løse problemet, om henvisningen til en kompetent myndighed med henblik på videre efterforskning), i det omfang som sådanne oplysninger ikke vil berøre undersøgelsen eller efterforskningen eller påvirke den pågældende persons rettigheder. En sådan rimelig tidsfrist bør ikke overstige i alt tre måneder. Hvor den relevante opfølgning ikke er fastlagt, skal den indberettende person informeres herom og om eventuel yderligere feedback, som han/hun bør kunne forvente.

(46)  I forbindelse med den interne indberetning er kvaliteten og gennemsigtigheden af oplysningerne om proceduren for opfølgning på indberetningen altafgørende for at opbygge tillid til effektiviteten af den samlede ordning for beskyttelse af whistleblowere og mindsker sandsynligheden for yderligere unødvendige indberetninger eller offentliggørelser. Den indberettende person bør holdes underrettet inden for en rimelig tidsfrist om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet som opfølgning på indberetningen (f.eks. sagslukning baseret på utilstrækkeligt bevismateriale eller andre grunde, iværksættelse af en intern undersøgelse og eventuelt dens resultater og/eller foranstaltninger truffet for at løse problemet, om henvisningen til en kompetent myndighed med henblik på videre efterforskning), i det omfang som sådanne oplysninger ikke vil berøre undersøgelsen eller efterforskningen eller påvirke den pågældende persons rettigheder. En sådan rimelig tidsfrist bør ikke overstige i alt fire måneder. Hvor den relevante opfølgning ikke er fastlagt, skal den indberettende person informeres herom og om eventuel yderligere feedback, som han/hun bør kunne forvente. Den indberettende person bør under alle omstændigheder underrettes om undersøgelsens forløb og udfald. Den pågældende bør i løbet af undersøgelsen have lejlighed til at blive hørt og fremsætte kommentarer uden dog at være forpligtet hertil. Sådanne kommentarer bør tages i betragtning, hvis de vurderes at være relevante af den person eller afdeling, der er ansvarlig for opfølgningen af indberetningerne.

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Betragtning 47 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(47a)  Modtagere af offentliggjorte oplysninger på arbejdspladsen bør bl.a. omfatte: linjechefer, overordnede eller repræsentanter for organisationen, HR-ansvarlige, etikansvarlige, samarbejdsudvalg eller andre organer med ansvar for mægling af arbejdskonflikter, herunder interessekonflikter, organer med ansvar for finansielt tilsyn internt i organisationen, disciplinære organer inden for organisationen.

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Betragtning 49

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(49)  Manglende tillid til nytten af indberetning er en af de vigtigste faktorer, der afholder potentielle whistleblowere. Dette kræver en klar forpligtelse for de kompetente myndigheder til omhyggeligt at følge op på de modtagne indberetninger og inden for en rimelig tidshorisont at give feedback til de indberettende personer om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet som opfølgning herpå (f.eks. sagslukning baseret på utilstrækkeligt bevismateriale eller andre grunde, iværksættelse af en undersøgelse og eventuelt dens resultater og/eller foranstaltninger, der er truffet for at tackle de rejste spørgsmål, henvisning til en anden myndighed, der er kompetent til at give opfølgning), for så vidt sådanne oplysninger ikke ville skade efterforskningen af eller de pågældende personers rettigheder.

(49)  Ud over den meget reelle og meget rimelige frygt for repressalier er manglende tillid til effektiviteten af indberetning en af de vigtigste faktorer, der afholder potentielle whistleblowere. Dette kræver en klar forpligtelse for de kompetente myndigheder til omhyggeligt at følge op på de modtagne indberetninger og inden for en rimelig tidshorisont at give feedback til de indberettende personer om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet som opfølgning herpå (f.eks. sagslukning baseret på utilstrækkeligt bevismateriale eller andre grunde, iværksættelse af en undersøgelse og eventuelt dens resultater og/eller foranstaltninger, der er truffet for at tackle de rejste spørgsmål, henvisning til en anden myndighed, der er kompetent til at give opfølgning), for så vidt sådanne oplysninger ikke ville skade efterforskningen af eller de pågældende personers rettigheder.

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Betragtning 50

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(50)  Opfølgning og tilbagemelding bør finde sted inden for en rimelig tidsramme; dette er begrundet i behovet for hurtigt at løse det problem, som indberetningen omhandler, samt til at undgå unødige offentliggørelser. En sådan tidsramme bør ikke overstige tre måneder, men kan forlænges til seks måneder, hvis det er nødvendigt på grund af særlige omstændigheder for en sag, navnlig arten og kompleksiteten af indberetningen, hvilket kan kræve en langvarig undersøgelse.

(50)  Opfølgning og tilbagemelding bør finde sted inden for en rimelig tidsramme; dette er begrundet i behovet for hurtigt at løse det problem, som indberetningen omhandler, samt til at undgå unødige offentliggørelser. En sådan tidsramme bør ikke overstige to måneder, men kan forlænges til fire måneder, hvis det er nødvendigt på grund af særlige omstændigheder for en sag, navnlig arten og kompleksiteten af indberetningen, hvilket kan kræve en langvarig undersøgelse.

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Betragtning 52

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(52)  For at sikre effektiv kommunikation med de særlige medarbejdere er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder råder over og anvender forskellige kanaler, der er adskilt fra deres normale offentlige klagesystemer, og de bør være brugervenlige og skal muliggøre skriftlig og mundtlig samt elektronisk og ikke-elektronisk indberetning.

(52)  For at sikre effektiv kommunikation med de særlige medarbejdere er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder råder over og anvender forskellige kanaler, der er adskilt fra deres normale offentlige klagesystemer, og de bør være brugervenlige og fortrolige og skal muliggøre skriftlig og mundtlig samt elektronisk og ikke-elektronisk indberetning.

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Betragtning 53

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(53)  Særlige medarbejdere i de kompetente myndigheder, som er professionelt uddannede, herunder i de gældende databeskyttelsesregler, skal håndtere indberetningerne og sikre kommunikation med den indberettende person samt følge op på indberetningen på passende vis.

(53)  Særlige medarbejdere i de kompetente myndigheder, som er professionelt uddannede, herunder i de gældende databeskyttelsesregler, bør modtage og håndtere indberetningerne, varetage kommunikationen med den indberettende person, følge op på indberetningen på passende vis og yde information og rådgivning til interesserede personer.

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Betragtning 54

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(54)  Personer, som har til hensigt at indberette, bør kunne træffe en informeret beslutning om, hvorvidt, hvordan og hvornår de skal indberette overtrædelser. De kompetente myndigheder bør derfor offentliggøre og lette adgangen til oplysninger om tilgængelige indberetningskanaler med de kompetente myndigheder, om de gældende procedurer og om de særlige medarbejdere inden for disse myndigheder. Alle oplysninger om indberetninger bør være gennemsigtige, letforståelige og troværdige for at fremme og ikke afskrække indberetning.

(54)  Personer, som har til hensigt at indberette, bør kunne træffe en informeret beslutning om, hvorvidt, hvordan og hvornår de skal indberette overtrædelser. De kompetente myndigheder bør derfor offentliggøre og lette adgangen til oplysninger om tilgængelige indberetningskanaler, i tilfælde hvor ekstern indberetning er mulig, med de kompetente myndigheder, om de gældende procedurer og om de særlige medarbejdere inden for disse myndigheder. Alle oplysninger om indberetninger bør være gennemsigtige, letforståelige og troværdige for at fremme og ikke afskrække indberetning.

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Betragtning 57

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(57)  Medlemsstaterne bør sikre passende registrering af samtlige indberetninger af overtrædelser, at alle indberetninger er tilgængelige inden for den kompetente myndighed, og at de oplysninger, som modtages gennem indberetninger, i givet fald kan anvendes som dokumentation i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger.

(57)  Medlemsstaterne bør sikre passende registrering af samtlige indberetninger af overtrædelser, at alle indberetninger er tilgængelige inden for den kompetente myndighed, og at de oplysninger, som modtages gennem indberetninger, i givet fald kan anvendes som dokumentation i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger, samtidig med at den indberettende persons identitet og privatliv så vidt muligt beskyttes, og, hvor det er relevant, gøres tilgængelige for andre medlemsstaters eller Unionens myndigheder, der så vidt muligt respekterer fortroligheden af den indberettende persons identitet. Det er både de fremsendende og de modtagende myndigheders ansvar at sikre fuld beskyttelse af den indberettende persons identitet og, hvor det er muligt, af vedkommendes privatliv.

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Betragtning 58

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(58)  Beskyttelse af personoplysninger i indberetningen og de berørte personer er af afgørende betydning for at undgå urimelig behandling eller skade på omdømme på grund af videregivelse af personlige data, navnlig oplysninger, som afslører en given persons identitet. Følgelig og i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse, i det følgende også benævnt "den generelle forordning om databeskyttelse" eller GDPR), bør de kompetente myndigheder indføre passende databeskyttelsesprocedurer, der er særligt rettet mod beskyttelse af den indberettende person, den pågældende person og enhver tredjepart, der er nævnt i indberetningen, og som omfatter et sikkert system inden for den kompetente myndighed, som kun særlige medarbejdere har adgang til.

(58)  Beskyttelsen af personoplysninger for den indberettende og den berørte person samt fortroligheden af informationen er af afgørende betydning for at undgå urimelig behandling, chikane eller intimidering eller skade på omdømme på grund af videregivelse af personlige data, navnlig oplysninger, som afslører en given persons identitet. Følgelig og i overensstemmelse med kravene i forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse, i det følgende også benævnt "den generelle forordning om databeskyttelse" eller GDPR), bør de kompetente myndigheder indføre passende databeskyttelsesprocedurer, der er særligt rettet mod beskyttelse af den indberettende person, den pågældende person og enhver tredjepart, der er nævnt i indberetningen, og som omfatter et sikkert system inden for den kompetente myndighed, som kun særlige medarbejdere har adgang til.

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Betragtning 60

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(60)  For at kunne få beskyttelse skal den indberettende person med rimelighed mene i lyset af omstændighederne og de oplysninger, som vedkommende havde til rådighed på tidspunktet for indberetningen, at de indberettede forhold var korrekte. Denne rimelig antagelse bør formodes, medmindre og indtil det modsatte er bevist. Det er en vigtig beskyttelse mod ondsindet, useriøs eller urimelig indberetning og sikrer, at dem, der forsætligt og bevidst indberetter forkerte eller vildledende oplysninger, ikke får beskyttelse. Samtidig sikrer den, at beskyttelsen ikke bortfalder, hvis den indberettende person har foretaget en unøjagtig indberetning i god tro. På samme måde gælder det, at den indberettende person bør have ret til beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis personen har rimelige grunde til at mene, at de indberettede oplysninger, falder ind under direktivets anvendelsesområde.

(60)  Indberettende personer bør nyde beskyttelse i henhold til dette direktiv, uanset om de gør brug af interne eller eksterne indberetningskanaler eller af begge, og uden at særlige betingelser eller en prioriteringsrækkefølge kan gøres gældende i den forbindelse. Indberettende personer, der udøver deres ret til offentliggørelse, bør på samme måde nyde beskyttelse i henhold til dette direktiv. En sådan beskyttelse bør gælde under hele indberetningsproceduren, også når proceduren er afsluttet, medmindre det kan påvises, at der ikke er nogen trussel om repressalier. For at kunne få beskyttelse skal den indberettende person handle i god tro, dvs. i lyset af omstændighederne og de oplysninger, som vedkommende havde til rådighed på tidspunktet for indberetningen, have rimelig grund til at antage, at de indberettede forhold er korrekte. Denne rimelig antagelse bør lægges til grund, medmindre og indtil det modsatte er bevist. Det er en vigtig beskyttelse mod ondsindet, useriøs eller urimelig indberetning og sikrer, at de, der forsætligt og bevidst indberetter forkerte eller vildledende oplysninger, ikke får beskyttelse og kan stilles til ansvar i henhold til medlemsstaternes nationale love. Samtidig sikrer den, at beskyttelsen ikke bortfalder, hvis den indberettende person har foretaget en unøjagtig indberetning i god tro. På samme måde gælder det, at den indberettende person bør have ret til beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis personen har rimelige grunde til at mene, at de indberettede oplysninger, falder ind under direktivets anvendelsesområde.

Ændringsforslag    61

Forslag til direktiv

Betragtning 61

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(61)  Kravet om en trinvis anvendelse af indberetningskanaler er som en generel regel nødvendigt for at sikre, at oplysninger kommer til de personer, som kan bidrage til en tidlig og effektiv afvikling af risici for offentlighedens interesser samt for at forhindre uberettiget omdømmetab ved offentliggørelse. Samtidig er nogle undtagelser fra dens anvendelse nødvendige, så den indberettende person kan vælge den mest hensigtsmæssige kommunikationskanal afhængigt af omstændighederne i det enkelte tilfælde. Desuden er det nødvendigt at beskytte oplysninger, under hensyntagen til demokratiske principper såsom gennemsigtighed og ansvarlighed og de grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfrihed og mediefrihed, samtidig med at man skaber balance mellem arbejdsgivernes interesse i at lede deres organisationer samt beskytte deres interesser med den offentlige interesse i at blive beskyttet mod overgreb, i overensstemmelse med de kriterier, der er udviklet i retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol57.

(61)  Det er nødvendigt at sikre, at alle indberetningskanaler, såvel interne som eksterne, er åbne for den indberettende person, og at denne frit kan vælge den mest hensigtsmæssige kanal afhængigt af omstændighederne i den konkrete sag, så det sikres, at oplysningerne når frem til de personer eller enheder, som kan bidrage til en tidlig og effektiv afvikling af risici for offentlighedens interesser. Desuden er det nødvendigt at beskytte oplysninger, under hensyntagen til demokratiske principper såsom gennemsigtighed og ansvarlighed og de grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfrihed, mediefrihed og ret til information, samtidig med at man skaber balance mellem arbejdsgivernes legitime interesse i at lede deres organisationer samt beskytte deres omdømme og interesser med den offentlige interesse i at blive beskyttet mod overgreb, i overensstemmelse med de kriterier, der er udviklet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis57.

__________________

__________________

57 Et af kriterierne for at afgøre, om repressalier mod whistleblowere, der offentliggør oplysninger, griber ind i ytringsfriheden på en måde, der ikke er nødvendig i et demokratisk samfund, er, om de personer, der har udført offentliggørelsen, havde mulighed for alternative kanaler for offentliggørelsen af oplysningerne; se f.eks. Guja mod Moldova [GC], nr. 14277/04, ECHR 2008.

57 Et af kriterierne for at afgøre, om repressalier mod whistleblowere, der offentliggør oplysninger, griber ind i ytringsfriheden på en måde, der ikke er nødvendig i et demokratisk samfund, er, om de personer, der har udført offentliggørelsen, havde mulighed for alternative kanaler for offentliggørelsen af oplysningerne; se f.eks. Guja mod Moldova [GC], nr. 14277/04, ECHR 2008.

Ændringsforslag    62

Forslag til direktiv

Betragtning 62

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(62)  Indberettende personer skal som regel først bruge interne kanaler og aflægge indberetning til deres arbejdsgiver. Det kan imidlertid være tilfældet, at de interne kanaler ikke findes (hvis der er tale om enheder, der ikke er forpligtet til at indføre sådanne kanaler i medfør af dette direktiv eller gældende national ret), eller at deres anvendelse ikke er obligatorisk (som det kan være tilfældet for personer, som ikke er i ansættelsesforhold), eller at de blev anvendt, men ikke fungerer korrekt (f.eks. at en indberetning ikke blev behandlet omhyggeligt eller inden for en rimelig tidshorisont, eller at der ikke blev taget skridt til at afhjælpe denne overtrædelse af fællesskabsretten til trods for de positive resultater af undersøgelsen).

(62)  Indberettende personer skal som regel først bruge interne eller eksterne kanaler og aflægge indberetning til deres arbejdsgiver eller til den kompetente myndighed. Desuden ydes der også beskyttelse i tilfælde, hvor EU-retten giver den indberettende person mulighed for at indberette direkte til organer, kontorer eller agenturer i Unionen, f.eks. i forbindelse med svig mod EU-budgettet, forebyggelse og afsløring af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme eller på området for finansielle tjenesteydelser.

Ændringsforslag    63

Forslag til direktiv

Betragtning 63

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(63)  I andre tilfælde kan de interne kanaler ikke med rimelighed forventes at fungere ordentligt, f.eks. hvor de indberettende personer har gyldige grunde til at antage, at de ville blive udsat for repressalier i forbindelse med indberetning; at deres fortrolighed, ikke ville blive beskyttet; at den øverste ansvarshavende i den arbejdsrelaterede kontekst er involveret i overtrædelsen; at retsbruddene kan være skjult. at dokumentationen kan blive skjult eller ødelagt; at effektiviteten af efterforskningshandlinger udført af kompetente myndigheder kan bringes i fare eller, at en hurtig indsats er påkrævet (f.eks. på grund af en overhængende risiko for en betydelig og specifik fare for liv, sundhed og sikkerhed eller for miljøet). I alle sådanne tilfælde skal der ydes beskyttelse af personer, der indberetter eksternt til kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, til organer, kontorer eller agenturer i Unionen. Desuden ydes der også beskyttelse i tilfælde, hvor EU-lovgivningen giver mulighed for den indberettende person indberetter direkte til de kompetente nationale myndigheder eller organer, kontorer eller agenturer, f.eks. i forbindelse med svig mod EU-budgettet, forebyggelse og afsløring af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme eller på området for finansielle tjenesteydelser.

udgår

Ændringsforslag    64

Forslag til direktiv

Betragtning 64

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(64)  Personer, der udfører en offentliggørelse direkte, bør også være berettiget til beskyttelse i tilfælde, hvor en overtrædelse forbliver uløst (f.eks. fordi den ikke er blevet korrekt vurderet eller undersøgt, eller fordi ingen afhjælpende foranstaltninger blev truffet), selv om de blev indberettet internt og/eller eksternt efter en trinvis anvendelse af de kanaler, der er til rådighed; eller i tilfælde, hvor personer har gyldige grunde til at tro, at der er en forbindelse mellem ophavsmanden til overtrædelsen og den kompetente myndighed, at dokumentationen kan blive skjult eller ødelagt, eller at effektiviteten af efterforskningshandlinger udført af kompetente myndigheder kan være i fare; eller i tilfælde af overhængende og åbenbar fare for offentlighedens interesser, eller hvor der er risiko for uoprettelig skade, herunder skade på den fysiske integritet.

(64)  Personer, der udfører en offentliggørelse direkte, bør også være berettiget til beskyttelse i tilfælde, hvor en overtrædelse forbliver uløst (f.eks. fordi den ikke er blevet korrekt vurderet eller undersøgt, eller fordi ingen afhjælpende foranstaltninger blev truffet), selv om de blev indberettet internt eller eksternt eller på begge måder; eller i tilfælde, hvor indberettende personer har rimelig grund til at tro, at der er en hemmelig forståelse mellem gerningsmanden til overtrædelsen og den kompetente myndighed, at de relevante myndigheder direkte eller indirekte har deltaget i den påståede overtrædelse, at dokumentationen kan være blevet skjult eller ødelagt, eller at effektiviteten af de kompetente myndigheders efterforskning kan være i fare; eller i tilfælde af overhængende og åbenbar fare for eller krænkelse af offentlighedens interesser, hvor der er risiko for uoprettelig skade, herunder krænkelse af den fysiske integritet, eller i hastetilfælde.

Ændringsforslag    65

Forslag til direktiv

Betragtning 64 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(64a)  Gennem beskyttelse af whistleblowere kan forhold, der er til skade for almenhedens interesser, forebygges og afhjælpes. Selv om det er vigtigt at fastlægge en sammenhængende og robust ordning for indberetning af overtrædelser som omhandlet i dette direktiv, bør ordningen grundlæggende tage udgangspunkt i relevansen og interessen af den information, som indberettes til den berørte organisation, de kompetente myndigheder eller offentligheden. Det er derfor afgørende at sikre, at beskyttelsen i henhold til dette direktiv ydes til personer, der indberetter eller offentliggør oplysninger som defineret i dette direktiv, og at ingen argumenter kan bruges til at nægte dem en sådan beskyttelse.

Ændringsforslag    66

Forslag til direktiv

Betragtning 65

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(65)  Indberettende personer bør være beskyttet mod enhver form for repressalier, hvad enten det er direkte eller indirekte, fra deres arbejdsgiver eller kunde/modtager af tjenesteydelser og personer, der arbejder for eller på vegne af denne, herunder medarbejdere og ledere i samme organisation eller andre organisationer, som er i kontakt med den indberettende person i forbindelse med dennes arbejdsrelaterede aktiviteter, hvor repressalier anbefales eller tolereres af den pågældende person. Der bør ydes beskyttelse mod repressalier over for den indberettende person selv, men også dem, der kan træffes i forhold til den juridiske enhed, han/hun repræsenterer, såsom nægtelse af levering af tjenesteydelser, sortlistning eller boykot. Indirekte repressalier omfatter også foranstaltninger truffet over for de pårørende til den indberettende person, der også er i en forretningsmæssig relation med dennes arbejdsgiver eller kunde/modtager af tjenesteydelser og arbejdstagernes repræsentanter, der har ydet støtte til den indberettende person.

(65)  Indberettende personer bør være beskyttet mod enhver form for repressalier, hvad enten det er direkte eller indirekte, fra deres arbejdsgiver eller kunde/modtager af tjenesteydelser og personer, der arbejder for eller på vegne af denne, herunder medarbejdere og ledere i samme organisation eller andre organisationer, som er i kontakt med den indberettende person i forbindelse med dennes arbejdsrelaterede aktiviteter, hvor repressalier anbefales eller tolereres af den pågældende person. Der bør ydes beskyttelse mod repressalier over for den indberettende person selv, men også dem, der kan træffes i forhold til den juridiske enhed, han/hun repræsenterer, såsom nægtelse af levering af tjenesteydelser, sortlistning eller boykot. Indirekte repressalier omfatter også foranstaltninger truffet over for formidlere for eller pårørende til den indberettende person, som også er i et arbejdsrelateret forhold til dennes arbejdsgiver eller er kunde/modtager af tjenesteydelser eller arbejdstagerrepræsentanter, der har ydet støtte til den indberettende person.

Ændringsforslag    67

Forslag til direktiv

Betragtning 66

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(66)  Når repressalier sker ustraffet og ikke afskrækkes, har det en hæmmende effekt på potentielle whistleblowere. Et klart forbud mod repressalier i lovgivningen har en vigtig afskrækkende virkning, som styrkes yderligere gennem bestemmelser om personligt erstatningsansvar og sanktioner for gerningsmændene til eventuelle repressalier.

(66)  Når repressalier sker ustraffet og ikke afskrækkes, har det en hæmmende effekt på potentielle whistleblowere. Et klart forbud mod repressalier i lovgivningen har en vigtig afskrækkende virkning og bør styrkes gennem bestemmelser om personligt erstatningsansvar og sanktioner for gerningsmændene til repressalier samt for personer i ledende stillinger, der fremmer eller ignorerer sådanne repressalier.

Ændringsforslag    68

Forslag til direktiv

Betragtning 67

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(67)  Potentielle whistleblowere, der ikke er sikre på, hvordan man indberetter, eller om de vil blive beskyttet i sidste ende, kan blive afskrækket fra at indberette. Medlemsstaterne bør sikre, at de relevante oplysninger gives på en brugervenlig måde og er let tilgængelige for offentligheden. Gratis individuel, upartisk og fortrolig rådgivning bør være tilgængelig, f.eks. om, hvorvidt de pågældende oplysninger er omfattet af de gældende regler om beskyttelse af whistleblowere, hvilken indberetningskanal der bedst kan anvendes, og hvilke alternative procedurer der er tilgængelige, hvis de ikke er dækket af de gældende regler ("vejvisning"). Adgang til sådan rådgivning kan bidrage til at sikre, at indberetning sker via passende kanaler på en ansvarlig måde, og at overtrædelser og uregelmæssigheder opdages rettidigt eller endog forhindres.

(67)  Potentielle whistleblowere, der ikke er sikre på, hvordan man indberetter, eller om de vil blive beskyttet i sidste ende, kan blive afskrækket fra at indberette. Medlemsstaterne bør sikre, at de relevante oplysninger gives på en let forståelig måde og er let tilgængelige for offentligheden. Gratis individuel, upartisk og fortrolig rådgivning bør være tilgængelig, f.eks. om, hvorvidt de pågældende oplysninger er omfattet af de gældende regler om beskyttelse af whistleblowere, hvilken indberetningskanal der bedst kan anvendes, og hvilke alternative procedurer der er tilgængelige, hvis de ikke er dækket af de gældende regler ("vejvisning"). Adgang til sådan rådgivning, navnlig gennem de kompetente myndigheder, kan bidrage til at sikre, at indberetning sker via passende kanaler på en ansvarlig måde, og at overtrædelser og uregelmæssigheder opdages rettidigt eller endog forhindres.

Ændringsforslag    69

Forslag til direktiv

Betragtning 67 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(67a)  I medlemsstater, som har indført en omfattende beskyttelse af whistleblowere, findes der forskellige mekanismer til støtte for indberettende personer. På grundlag af den eksisterende bedste praksis og de forskellige omstændigheder i medlemsstaterne bør det være muligt, at en uafhængig og klart identificeret myndighed eller et informationscenter oprettet af medlemsstaten stiller individuel rådgivning og nøjagtig information til rådighed under forudsætning af tilstrækkelige garantier. Denne rådgivning eller information bør ydes til enhver person, der anmoder herom. Rådgivningen eller informationen kan vedrøre forhold som f.eks. beskyttelsesforanstaltninger, indberetningskanalernes egnethed eller direktivets anvendelsesområde.

Ændringsforslag    70

Forslag til direktiv

Betragtning 69

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(69)  Det bør ikke være muligt at give afkald på rettighederne og forpligtelserne i dette direktiv ved hjælp af kontraktlige midler. Personers juridiske eller kontraktmæssige forpligtelser, såsom loyalitetsbestemmelser i kontrakter eller fortroligheds-/ikke-oplysningsaftaler, kan ikke påberåbes med henblik på at forhindre arbejdstagere i at indberette, nægte beskyttelse eller straffe dem for at have gjort det. Samtidig bør dette direktiv ikke berøre beskyttelsen af juridiske og andre erhvervsmæssige rettigheder som fastsat i national ret.

(69)  Det bør ikke være muligt at give afkald på rettighederne og forpligtelserne i dette direktiv ved hjælp af kontraktlige midler. Personers juridiske eller kontraktmæssige forpligtelser, såsom loyalitetsbestemmelser i kontrakter eller fortroligheds-/ikke-oplysningsaftaler, kan ikke påberåbes med henblik på at forhindre arbejdstagere i at indberette, nægte beskyttelse eller straffe dem for at have gjort det. Samtidig bør dette direktiv ikke berøre beskyttelsen af juridiske og andre erhvervsmæssige rettigheder såsom lægers tavshedspligt og retten til fortrolighed mellem advokat og klient eller fortrolighedskrav af hensyn til den nationale sikkerhed som fastsat i national ret.

Ændringsforslag    71

Forslag til direktiv

Betragtning 70

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(70)  Repressalierne vil sandsynligvis blive præsenteret som begrundet af andre grunde end selve indberetningen, og det kan være meget vanskeligt for den indberettende person at bevise sammenhængen mellem de to, mens de, der begår repressalierne kan have større beføjelser og ressourcer til at dokumentere de trufne foranstaltninger og begrundelsen. Når den indberettende person påviser umiddelbart, at han/hun har udført en indberetning eller fremlæggelse af oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv og som følge deraf har lidt skade, bør bevisbyrden overgå til den person, der udførte den skadelige handling, og denne skal godtgøre, at de trufne foranstaltninger ikke havde nogen forbindelse til indberetningen eller offentliggørelsen.

(70)  Repressalierne vil sandsynligvis blive præsenteret som begrundet af andre grunde end selve indberetningen eller offentliggørelsen, og det kan være meget vanskeligt for den indberettende person at bevise sammenhængen mellem de to, mens de, der begår repressalierne kan have større beføjelser og ressourcer til at dokumentere de trufne foranstaltninger og begrundelsen. Når den indberettende person påviser umiddelbart, at han/hun har udført en indberetning eller fremlæggelse af oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv og som følge deraf har lidt skade, bør bevisbyrden overgå til den person, der udførte den skadelige handling, og denne skal godtgøre, at de trufne foranstaltninger ikke havde nogen forbindelse til indberetningen eller offentliggørelsen.

Ændringsforslag    72

Forslag til direktiv

Betragtning 71

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(71)  Ud over et udtrykkeligt lovimplementeret forbud mod repressalier er det af afgørende betydning, at den indberettende person, der udsættes for repressalier, har adgang til retsmidler. Det egnede retsmiddel vil i hvert enkelt tilfælde fastlægges af den pågældende form for repressalier. Den kan være i form af foranstaltninger til genansættelse (f.eks. i tilfælde af afskedigelse, degradering, forflyttelse eller tilbageholdelse af uddannelse eller forfremmelse) eller til genaktivering af en annulleret tilladelse, licens eller aftale; kompensation for nuværende og fremtidige økonomiske tab (mistet sidste løn, men også for fremtidige tab af indtægter, omkostninger, der er forbundet med erhvervsskifte); andre typer kompensation for økonomiske skader, såsom procesomkostninger og udgifter til lægebehandling og for immaterielle skader (svie og smerte).

(71)  Ud over et udtrykkeligt lovimplementeret forbud mod repressalier er det af afgørende betydning, at den indberettende person, der udsættes for repressalier, har adgang til retsmidler og muligheder for erstatning. Det egnede retsmiddel vil i hvert enkelt tilfælde fastlægges af den pågældende form for repressalier, og erstatningen for den lidte skade bør være fuldt dækkende. Den kan være i form af foranstaltninger til genansættelse (f.eks. i tilfælde af afskedigelse, degradering, forflyttelse eller tilbageholdelse af uddannelse eller forfremmelse) eller til genaktivering af en annulleret tilladelse, licens eller aftale; kompensation for nuværende og fremtidige økonomiske tab (mistet sidste løn, men også for fremtidige tab af indtægter, omkostninger, der er forbundet med erhvervsskifte); andre typer kompensation for økonomiske skader, såsom procesomkostninger og udgifter til læge- og psykologbehandling og for immaterielle skader (svie og smerte).

Ændringsforslag    73

Forslag til direktiv

Betragtning 72

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(72)  Typen af retsmiddel kan variere mellem retssystemerne, men de bør sikre en så fuldstændig og effektiv løsning som muligt. Retsmidlerne bør ikke afskrække potentielle fremtidige whistleblowere. For eksempel kan mulighed for kompensation som et alternativ til genansættelse i tilfælde af afskedigelse give anledning til en systematisk praksis navnlig i større organisationer, hvilket vil have en afskrækkende virkning på fremtidige whistleblowere.

(72)  Typen af retsmiddel kan variere mellem retssystemerne, men de bør sikre fuld erstatning for den lidte skade.

Ændringsforslag    74

Forslag til direktiv

Betragtning 73

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(73)  Af særlig betydning for den indberettende person er foreløbige retsmidler, mens man afventer løsningen af de retlige procedurer, der kan være langvarige. Foreløbige retsmidler kan navnlig være nødvendige for at stoppe fortsatte forsøg på eller trusler om repressalier, såsom mobning på arbejdspladsen, eller for at forebygge forskellige former for repressalier, såsom afskedigelse, som kan være svære at ændre efter lange perioder og som kan ødelægge en enkeltperson finansielt — et perspektiv, der i alvorlig grad kan afskrække potentielle whistleblowere.

(73)  Af særlig betydning for den indberettende person er foreløbige retsmidler, mens man afventer løsningen af de retlige procedurer, der kan være langvarige. Foreløbige retsmidler kan navnlig være nødvendige for at stoppe trusler om, forsøg på eller gentagne gengældelseshandlinger såsom mobning uden for og på arbejdspladsen eller for at forebygge forskellige former for repressalier, såsom verbale overgreb, fysisk vold eller afskedigelse, som kan være svære at rette op på efter lange perioder og som kan ruinere personen økonomisk — et perspektiv, der i alvorlig grad kan afskrække potentielle whistleblowere.

Ændringsforslag    75

Forslag til direktiv

Betragtning 74

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(74)  Foranstaltninger, der træffes mod den indberettende person uden for arbejdsrelateret kontekst via retssager, f.eks. i relation til injurier, krænkelse af ophavsret, forretningshemmeligheder, tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, kan også udgøre en alvorlig hindring for whistleblowing. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/94358 fritager indberettende personer fra civilretlige søgsmål i tilfælde af foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er omhandlet heri, hvis den påståede erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden fandt sted for at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, og hvis sagsøgte handlede med henblik på at beskytte de almene offentlige interesser. Også i andre sager bør de indberettende personer kunne regne med at udføre en indberetning eller fremlæggelse af oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv som et forsvar. I sådanne tilfælde skal den person, der indleder sagens behandling bør bære byrden for at bevise en hensigt hos den indberettende person til at overtræde loven.

(74)  Foranstaltninger, der træffes mod den indberettende person uden for arbejdsrelateret kontekst via retssager, f.eks. i relation til injurier, krænkelse af ophavsret, forretningshemmeligheder, tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger, kan også udgøre en alvorlig hindring for whistleblowing. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/94358 fritager indberettende personer fra civilretlige søgsmål i tilfælde af foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er omhandlet heri, hvis den påståede erhvervelse, brug eller videregivelse af forretningshemmeligheden fandt sted for at afdække forseelser, uregelmæssigheder eller ulovlige aktiviteter, og hvis sagsøgte handlede med henblik på at beskytte de almene offentlige interesser. Dette direktiv bør derfor ikke berøre bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943, og begge retsakter bør betragtes som indbyrdes komplementære. Derfor bør den beskyttelse samt de procedurer og betingelser, der er omhandlet i dette direktiv, finde anvendelse på sager, der er omfattet af dets materielle anvendelsesområde, uanset om de indberettede oplysninger kan betragtes som forretningshemmeligheder. Direktiv (EU) 2016/943 bør finde anvendelse i andre tilfælde. Også i andre sager bør de indberettende personer kunne regne med at udføre en indberetning eller fremlæggelse af oplysninger i overensstemmelse med dette direktiv som et forsvar. I sådanne tilfælde skal den person, der indleder sagens behandling bør bære byrden for at bevise en hensigt hos den indberettende person til at overtræde loven.

_________________

_________________

58 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).

58 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).

Ændringsforslag    76

Forslag til direktiv

Betragtning 75

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(75)  En betydelig omkostning for indberettende personer mod gengældelsesforanstaltninger mod dem i retssager kan være de relevante juridiske omkostninger. Selv om de kan inddrive disse gebyrer ved afslutningen af retsforfølgningen, vil de måske ikke være i stand til at dække dem direkte, især hvis de er arbejdsløse og sortlistede. Bistand ved strafferetlig retsforfølgning navnlig i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/191959 og mere generelt hjælp til dem, der er i alvorlige finansielle vanskeligheder, vil være afgørende i visse tilfælde med henblik på en effektiv håndhævelse af deres ret til beskyttelse.

(75)  En betydelig omkostning for indberettende personer mod gengældelsesforanstaltninger mod dem i retssager kan være de relevante juridiske omkostninger. Selv om de kan inddrive disse gebyrer ved afslutningen af retsforfølgningen, vil de måske ikke være i stand til at dække dem direkte, især hvis de er arbejdsløse og sortlistede. Bistand ved strafferetlig retsforfølgning navnlig i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/191959 og mere generelt hjælp til dem, der er i alvorlige finansielle vanskeligheder, er afgørende for en effektiv håndhævelse af deres ret til beskyttelse. Whistleblowere bør også kunne kræve erstatning for chikane eller for deres tab af nuværende eller fremtidig beskæftigelse, hvis skaden er sket som led i repressalier.

_________________

_________________

59 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1).

59 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1919 af 26. oktober 2016 om retshjælp til mistænkte og tiltalte i straffesager og til eftersøgte i sager angående europæiske arrestordrer (EUT L 297 af 4.11.2016, s. 1).

Ændringsforslag    77

Forslag til direktiv

Betragtning 76

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(76)  Den pågældende persons rettigheder bør beskyttes for at undgå skade på omdømme eller andre negative følger. Desuden skal retten til forsvar og adgang til retsmidler for de berørte personer respekteres fuldt ud i alle faser af proceduren efter indberetningen i overensstemmelse med artiklerne 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne bør sikre retten til et forsvar for de berørte personer, herunder retten til aktindsigt, retten til at blive hørt og retten til effektive retsmidler mod en afgørelse vedrørende den pågældende person i henhold til de gældende procedurer i den nationale lovgivning i forbindelse med undersøgelser eller efterfølgende retssager.

(76)  Den pågældende persons rettigheder bør beskyttes for at undgå skade på omdømme eller andre negative følger. Desuden skal retten til forsvar og adgang til retsmidler for de berørte personer respekteres fuldt ud i alle faser af proceduren efter indberetningen i overensstemmelse med artiklerne 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Medlemsstaterne bør sikre fortroligheden af de berørte personers identitet og garantere deres ret til forsvar, herunder retten til aktindsigt, retten til at blive hørt og retten til effektive retsmidler mod en afgørelse vedrørende den pågældende person i henhold til de gældende procedurer i den nationale lovgivning i forbindelse med undersøgelser eller efterfølgende retssager. Med henblik herpå bør der træffes passende foranstaltninger til at højne bevidstheden om sådanne rettigheder hos enkeltpersoner og i civilsamfundet .

Ændringsforslag    78

Forslag til direktiv

Betragtning 77

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(77)  Enhver person, der lider skade, det være sig direkte eller indirekte, som følge af en indberetning eller offentliggørelse af ukorrekte eller vildledende oplysninger, bør fortsat have beskyttelse og de retsmidler, der er til rådighed for ham eller hende i henhold til de almindelige retsregler. Hvis sådanne ukorrekte eller vildledende indberetninger eller offentliggørelser er udført bevidst og forsætligt, bør de berørte personer have ret til erstatning i henhold til den nationale lovgivning.

(77)  Enhver person, der lider skade, det være sig direkte eller indirekte, som følge af en indberetning eller offentliggørelse af ukorrekte eller vildledende oplysninger, bør fortsat have beskyttelse og de retsmidler, der er til rådighed for ham eller hende i henhold til de almindelige retsregler. Hvis sådanne ukorrekte eller vildledende indberetninger eller offentliggørelser er udført bevidst og forsætligt, bør whistleblowerne ikke være berettiget til beskyttelse, og de berørte personer bør have ret til erstatning i henhold til den nationale lovgivning.

Ændringsforslag    79

Forslag til direktiv

Betragtning 78

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(78)  Sanktioner er nødvendige for at sikre effektiviteten af reglerne om beskyttelse af whistleblowere. Sanktioner mod dem, der udfører repressalier eller andre skadelige handlinger mod den indberettende person, kan afskrække mod sådanne fremtidige handlinger. Sanktioner mod personer, der udfører en indberetning eller offentliggørelse, som er dokumenteret at være bevidst falsk, er nødvendig for at afskrække mod ondsindet indberetning og for at bevare troværdigheden af systemet. Sådanne sanktioner, der er forholdsmæssigt tilpassede, bør sikre, at de ikke har en afskrækkende virkning på potentielle whistleblowere.

(78)  Sanktioner er nødvendige for at sikre effektiviteten af reglerne om beskyttelse af whistleblowere. Sanktioner mod dem, der udfører repressalier eller andre skadelige handlinger mod den indberettende person, kan afskrække mod sådanne fremtidige handlinger. Sanktioner mod personer, der indberetter eller offentliggør oplysninger, som påvises at være bevidst urigtige, er også nødvendige for at afskrække mod ondsindet indberetning og for at bevare troværdigheden af systemet. I tilfælde, hvor medlemsstaterne anvender sanktioner i forbindelse med f.eks. ærekrænkelse eller udbredelse af urigtige oplysninger, kan sådanne sanktioner også anvendes på indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som påvises at være bevidst urigtige. Sådanne sanktioner, der er forholdsmæssigt tilpassede, bør sikre, at de ikke har en afskrækkende virkning på potentielle whistleblowere.

Ændringsforslag    80

Forslag til direktiv

Betragtning 80

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(80)  Dette direktiv fastsætter mindstekrav, og medlemsstaterne bør have beføjelser til at indføre eller opretholde mere gunstige bestemmelser for den indberettende person, forudsat at sådanne bestemmelser ikke griber ind i foranstaltninger til beskyttelse af de berørte personer.

(80)  Dette direktiv fastsætter mindstekrav, og medlemsstaterne bør have beføjelse og opmuntres til at indføre eller opretholde mere gunstige bestemmelser for den indberettende person. Gennemførelsen af dette direktiv må under ingen omstændigheder give anledning til nedsættelse af det generelle beskyttelsesniveau, som indberettende personer allerede har i henhold til national lovgivning på de områder, det finder anvendelse på.

Ændringsforslag    81

Forslag til direktiv

Betragtning 82

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(82)  Det væsentlige anvendelsesområde for dette direktiv er baseret på identificering af områder, hvor indførelse af beskyttelse af whistleblowere viser sig berettiget og nødvendigt på grundlag af de foreliggende beviser. Sådanne væsentlige anvendelsesområder kan udvides til andre områder eller i EU-retsakter, hvis dette viser sig nødvendigt som et middel til at styrke håndhævelsen heraf i lyset af beviser, som kan komme frem i fremtiden eller på grundlag af en evaluering af den måde, hvorpå dette direktiv har fungeret.

(82)  Det væsentlige anvendelsesområde for dette direktiv er baseret på identificering af områder, hvor indførelse af beskyttelse af whistleblowere viser sig berettiget og nødvendigt på grundlag af de foreliggende beviser. Sådanne væsentlige anvendelsesområder kan udvides til andre områder eller i EU-retsakter, hvis dette viser sig nødvendigt som et middel til at styrke håndhævelsen heraf i lyset af beviser, som Kommissionen bør blive ved med at indsamle, og som kan komme frem i fremtiden eller på grundlag af en evaluering af den måde, hvorpå dette direktiv har fungeret.

Ændringsforslag    82

Forslag til direktiv

Betragtning 84

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(84)  Målet for dette direktiv, nemlig at styrke håndhævelsen i visse politiske områder og retsakter, hvor overtrædelser af EU-retten kan forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser gennem en effektiv beskyttelse af whistleblowere, kan dette ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene eller på ukoordineret vis, men kan bedre nås ved handling på EU-plan ved at fastsætte minimumsstandarder for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere. Desuden kan kun en indsats på EU-plan sikre sammenhæng og tilpasse de eksisterende EU-regler til beskyttelse af whistleblowere. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(84)  Målet for dette direktiv, nemlig at styrke håndhævelsen i visse politiske områder og retsakter, hvor overtrædelser af EU-retten kan forårsage skade på offentlighedens interesser gennem en effektiv beskyttelse af whistleblowere, kan dette ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene eller på ukoordineret vis, men kan bedre nås ved handling på EU-plan ved at fastsætte minimumsstandarder for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere. Desuden kan kun en indsats på EU-plan sikre sammenhæng og tilpasse de eksisterende EU-regler til beskyttelse af whistleblowere. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Ændringsforslag    83

Forslag til direktiv

Betragtning 85

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(85)  Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette direktiv skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper. Dette direktiv søger navnlig at sikre fuld respekt for ytrings- og informationsfriheden, retten til beskyttelse af personoplysninger, frihed til at drive egen virksomhed og retten til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, retten til effektive retsmidler og retten til forsvar.

(85)  Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 11. Dette direktiv skal gennemføres i overensstemmelse med disse rettigheder og principper ved at sikre fuld respekt for bl.a. ytrings- og informationsfriheden, retten til beskyttelse af personoplysninger, frihed til at drive egen virksomhed og retten til et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, retten til rimelige og retfærdige arbejdsforhold, retten til en høj sundhedsbeskyttelse, retten til høj miljøbeskyttelse, retten til god forvaltning, retten til effektive retsmidler og retten til forsvar. Der bør også tages særligt hensyn til den europæiske menneskerettighedskonvention, navnlig artikel 10.

Ændringsforslag    84

Forslag til direktiv

Betragtning 85 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(85a)  Dette direktiv bør ikke berøre ikke medlemsstaternes beføjelser til at indføre de samme eller tilsvarende regler for overtrædelser af national lovgivning og dermed etablere en overordnet og sammenhængende ramme for beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser.

Ændringsforslag    85

Forslag til direktiv

Betragtning 85 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(85b)   Der bør tages særligt hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser og til Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer.

Ændringsforslag    86

Forslag til direktiv

Artikel -1 (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel -1

 

Formål

 

Formålet med dette direktiv er at forstærke beskyttelsen af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, og at forbedre håndhævelsen heraf med henblik på at beskytte offentlighedens interesser ved at fastsætte fælles minimumsstandarder for beskyttelsen af personer, der indberetter ulovlige aktiviteter eller retsmisbrug på de områder, der er angivet i artikel 1 .

Ændringsforslag    87

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 1

Artikel 1

Materielle anvendelsesområde

Materielt anvendelsesområde

1.  Med henblik på at forbedre håndhævelsen af EU's lovgivning og politikker inden for specifikke områder fastsættes der i dette direktiv fælles minimumsstandarder for beskyttelse af personer, der indberetter følgende ulovlige aktiviteter eller retsmisbrug:

1.  I dette direktiv fastsættes fælles minimumsstandarder for beskyttelse af personer, der indberetter følgende former for ulovlige aktiviteter eller retsmisbrug:

a)  overtrædelser, der er omfattet af de EU-retsakter, der er anført i bilaget (del I og del II) for så vidt angår følgende områder:

a)  overtrædelser af EU-retsakter, herunder bl.a. de retsakter, der er anført i bilaget (del I og del II) og de retsakter, der gennemfører dem, som vedrører følgende områder:

i)  offentlige indkøb

i)  offentlige indkøb

ii)  finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme1

ii)  finansielle tjenesteydelser, skatteunddragelse, skattesvig, skatteundgåelse, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme 1

iii)  produktsikkerhed

iii)  produktsikkerhed

iv)  transportsikkerhed

iv)  produktsikkerhed

v)  miljøbeskyttelse

v)  miljøbeskyttelse

vi)  nuklear sikkerhed

vi)  nuklear sikkerhed

vii)  fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd

vii)  fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd

viii)  folkesundheden

viii)  folkesundheden

ix)  forbrugerbeskyttelse

ix)  forbrugerbeskyttelse

x)  beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, og sikkerheden i netværks- og informationssystemer.

x)  beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, og sikkerheden i netværks- og informationssystemer. samt

 

xa)  beskæftigelse, arbejdsvilkår, arbejdstagerrettigheder og princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen.

b)  overtrædelser af artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF og overtrædelser, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 og Rådets forordning (EU) 2015/1589

b)  overtrædelser af artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF og overtrædelser, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 og Rådets forordning (EU) 2015/1589

c)  overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i artikel 325 i TEUF, og som specificeres yderligere i især direktiv (EU) 2017/1371 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013

c)  overtrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, som defineret i artikel 325 i TEUF, og som specificeres yderligere i især direktiv (EU) 2017/1371 og forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013

d)  overtrædelser relateret til det indre marked som omhandlet i artikel 26, stk. 2 i TEUF, for så vidt angår handlinger, der er i strid med de selskabsskatteretlige regler eller arrangementer, hvis formål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de relevante selskabsskatteretlige regler.

d)  overtrædelser relateret til det indre marked som omhandlet i artikel 26, stk. 2 i TEUF, for så vidt angår handlinger, der er i strid med de selskabsskatteretlige regler eller arrangementer, hvis formål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de relevante selskabsskatteretlige regler.

2.  Hvis særlige regler om indberetning af overtrædelser er fastsat i sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i del 2 i bilaget, finder disse regler anvendelse. Bestemmelserne i dette direktiv gælder for alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af de indberettende personer, som ikke er reguleret i disse sektorspecifikke EU-retsakter.

2.  Hvis særlige regler om indberetning af overtrædelser er fastsat i sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i del 2 i bilaget, finder disse regler anvendelse. Bestemmelserne i dette direktiv gælder for alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af de indberettende personer, som ikke er reguleret i disse sektorspecifikke EU-retsakter.

________________

______________

1 ECON og LIBE enekompetence

1 ECON og LIBE enekompetence

Ændringsforslag    88

Forslag til direktiv

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 2

Artikel 2

Personelt anvendelsesområde

Personelt anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse for indberettende personer, der arbejder i den private eller offentlige sektor og som indhentede oplysninger om overtrædelser i en forretningsmæssig kontekst, herunder mindst følgende:

1.  Dette direktiv finder anvendelse for indberettende personer og formidlere, der handler i god tro, arbejder i den private eller offentlige sektor og som har fået kendskab til oplysninger om overtrædelser i en arbejdsrelateret kontekst, herunder mindst følgende:

a)  personer, der har status som arbejdstager som omhandlet i artikel 45 i TEUF.

a)  Personer, der har status som arbejdstagere i henhold til national lovgivning og national praksis eller som omhandlet i artikel 45 i TEUF, herunder tjenestemænd

b)  personer, der har status som arbejdstager som omhandlet i artikel 49 i TEUF.

b)  personer, der har status som selvstændige som omhandlet i artikel 49 i TEUF.

c)  aktionærer og personer, der tilhører ledelsesorganet hos en virksomhed, herunder ikke-ledende medlemmer samt frivillige og ulønnede praktikanter.

c)  aktionærer og personer, der tilhører ledelsesorganet hos en virksomhed, herunder ikke-ledende medlemmer samt frivillige og lønnede eller ulønnede praktikanter.

d)  enhver person, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører.

d)  enhver person, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører, tjenesteudbydere og leverandører.

2.  Dette direktiv gælder endvidere for indberetning fra personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor oplysninger om en overtrædelse er blevet erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktlige forhandlinger.

2.  Dette direktiv gælder endvidere for indberettende personer, der handler i god tro og hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor oplysninger om en overtrædelse er blevet erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktlige forhandlinger, samt for indberetning fra personer, hvis arbejdsmæssige forhold er ophørt.

 

 

Ændringsforslag    89

Forslag til direktiv

Artikel 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 3

Artikel 3

Definitioner

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

I dette direktiv forstås ved:

1)  "overtrædelser": faktiske eller potentielle ulovlige aktiviteter eller retsmisbrug vedrørende EU-retsakter og områder, som henhører under det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1 og i bilaget.

  "overtrædelser": faktiske eller potentielle ulovlige aktiviteter eller retsmisbrug vedrørende EU-retsakter og områder, som henhører under det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1 og i bilaget.

2)  "ulovlige aktiviteter": handlinger eller undladelser, der er i strid med EU-retten.

2)  "ulovlige aktiviteter": handlinger eller undladelser, der er i strid med EU-retten.

3)  "retsmisbrug": handlinger eller undladelser, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, som ikke synes at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå det formål, der tilstræbes med de relevante regler.

  "retsmisbrug": handlinger eller undladelser, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, som ikke synes at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå det formål, der tilstræbes med de relevante regler.

4)  "oplysninger om overtrædelser": oplysninger om faktiske overtrædelser samt rimelig mistanke om potentielle overtrædelser, der endnu ikke er blevet konkretiseret.

  "oplysninger om overtrædelser": oplysninger om faktiske overtrædelser samt rimelig mistanke om potentielle overtrædelser, der endnu ikke er blevet konkretiseret.

5)  "indberetning": tilvejebringelse af oplysninger vedrørende en overtrædelse, som har fundet sted eller kan ventes at ville finde sted i den organisation, hvor den indberettende person arbejder eller har arbejdet, eller en anden organisation, som han eller hun er eller var i kontakt med via sit arbejde.

  "indberetning": tilvejebringelse af oplysninger vedrørende en overtrædelse, som har fundet sted eller kan ventes at ville finde sted i den organisation, hvor den indberettende person arbejder eller har arbejdet, eller en anden organisation, som han eller hun er eller var i kontakt med via sit arbejde.

6)  "intern indberetning": tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser inden for en offentlig eller privat retlig enhed.

  "intern indberetning": tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser inden for en offentlig eller privat retlig enhed.

7)  "ekstern indberetning": tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser til de kompetente myndigheder.

  "ekstern indberetning": tilvejebringelse af oplysninger om overtrædelser til de kompetente myndigheder.

8)  "offentliggørelse": offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i arbejdsrelateret sammenhæng..

  "offentliggørelse": offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i arbejdsrelateret sammenhæng..

9)  "indberettende person": en fysisk eller juridisk person, der indberetter eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med hans eller hendes arbejdsrelaterede aktiviteter.

  "indberettende person": en fysisk eller juridisk person, der indberetter eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med hans eller hendes arbejdsrelaterede aktiviteter.

 

  "formidler": en fysisk person, der hjælper eller bistår den indberettende person med indberetningsprocessen i en arbejdsrelateret sammenhæng

10)  "arbejdsrelateret sammenhæng": nuværende eller tidligere arbejde i den private eller den offentlige sektor, uanset dette arbejdes art, hvor personer kan opnå oplysninger om overtrædelser, og hvor disse personer kan udsættes for repressalier, hvis de indberetter dem.

  ”arbejdsrelateret sammenhæng": nuværende eller tidligere arbejde i den private eller den offentlige sektor, uanset dette arbejdes art, hvor personer kan opnå oplysninger om overtrædelser, og hvor disse personer kan udsættes for repressalier, hvis de indberetter dem

11)  "berørt person": en fysisk eller juridisk person, der angives i indberetningen som ophavsmand til overtrædelsen, eller som har en tilknytning hertil. .

  "berørt person": en fysisk eller juridisk person, der angives i indberetningen som ophavsmand til overtrædelsen, eller som har en tilknytning hertil. .

12)  "risiko": enhver form for gengældelse eller faktisk handling eller undladelse som følge af intern eller ekstern indberetning, som finder sted i en arbejdsrelateret sammenhæng , og som forårsager eller kan forårsage uberettigede ulemper for den indberettende person.

  "repressalier": enhver form for gengældelse eller faktisk, direkte eller indirekte, handling eller undladelse som følge af intern eller ekstern indberetning eller offentliggørelse, som finder sted i en arbejdsrelateret sammenhæng, og som forårsager eller kan forårsage uberettigede ulemper for den indberettende person

13)  "opfølgning": enhver foranstaltning truffet af modtageren af indberetningen, enten internt eller eksternt, til at vurdere rigtigheden af de forhold, der nævnes i indberetningen og, hvor det er relevant, til at afhjælpe de indberettede overtrædelser , herunder tiltag som f.eks. intern undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning, foranstaltninger til inddrivelse af midler og sagsafslutning.

  "opfølgning": enhver foranstaltning truffet af modtageren af indberetningen, enten internt eller eksternt, til at vurdere rigtigheden af de forhold, der nævnes i indberetningen og, hvor det er relevant, til at afhjælpe de indberettede overtrædelser , herunder tiltag som f.eks. intern undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning, foranstaltninger til inddrivelse af midler og sagsafslutning.

14)  "kompetent myndighed": enhver national myndighed, der har ret til at modtage indberetninger i overensstemmelse med kapitel III og som er blevet udpeget til at varetage de opgaver, der er omhandlet i dette direktiv, navnlig for så vidt angår opfølgningen på indberetninger.

  ”kompetent myndighed": enhver national myndighed, der har ret til at modtage indberetninger i overensstemmelse med kapitel III og som er blevet udpeget til at varetage de opgaver, der er omhandlet i dette direktiv, navnlig for så vidt angår opfølgningen på indberetninger

 

   ”god tro”: den indberettende persons rimelige antagelse af, at de indberettede oplysninger i lyset af omstændighederne og den information, vedkommende havde adgang til på indberetningstidspunktet, er korrekte og falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

Ændringsforslag    90

Forslag til direktiv

Artikel 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 4

Artikel 4

Forpligtelsen til at fastlægge interne kanaler og procedurer for indberetning og opfølgning på indberetning

Forpligtelsen til at fastlægge interne kanaler og procedurer for indberetning og opfølgning på indberetning

1.  Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer i den private og i den offentlige sektor fastlægger interne kanaler og procedurer for indberetning af og opfølgning på indberetninger, efter samråd med arbejdsmarkedets parter, hvis det er relevant.

1.  Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national praksis, at arbejdsgivere og andre retlige enheder i den private og i den offentlige sektor fastlægger interne kanaler og procedurer for indberetning og opfølgning på indberetninger efter høring af og aftale med arbejdsmarkedets parter.

2.  Sådanne kanaler og procedurer skal give mulighed for indberetninger, der foretages af ansatte i virksomheden. De kan give mulighed for indberetninger fra andre personer, som er i kontakt med den enhed, der i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), men anvendelsen af interne kanaler til brug for indberetning skal ikke være obligatorisk for disse kategorier af personer.

2.  Sådanne kanaler og procedurer skal give mulighed for indberetninger, der foretages af ansatte i enheden. De skal give mulighed for indberetninger fra andre personer, som er i kontakt med enheden i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d). Disse indberetningskanaler skal være tydeligt defineret af den retlige enhed og være let tilgængelige både inden for og uden for enheden.

3.  De retlige enheder i den private sektor, som er omhandlet i stk. 1, er følgende:

3.  De retlige enheder i den private sektor, som er omhandlet i stk. 1, er følgende:

a)  private retlige enheder med 50 eller flere ansatte.

a)  private retlige enheder med 50 eller flere ansatte.

b)  private retlige enheder med en årlig omsætning eller årlig balance

i alt 10 mio. EUR eller mere.

b)  private retlige enheder med en årlig omsætning eller årlig balance på i alt 10 mio. EUR eller mere.

c)  private retlige enheder af enhver størrelse, som leverer finansielle tjenesteydelser, eller hvor der er risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som fastsat i de EU-retsakter, der er nævnt i bilaget.

c)  private retlige enheder af enhver størrelse, som leverer finansielle tjenesteydelser, eller hvor der er risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som fastsat i de EU-retsakter, der er nævnt i bilaget.

 

3a.  Som en undtagelse fra stk. 3, litra a) og b), kan medlemsstaterne undtage følgende fra de retlige enheder i den private sektor, der er omhandlet i stk. 1:

 

a)  private retlige enheder med under 250 ansatte

 

b)  private retlige enheder med en årlig omsætning på højst 50 mio. EUR og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. EUR.

4.  Efter en passende risikovurdering under hensyntagen til arten af aktiviteter, som udføres af de enheder og den deraf følgende risiko, kan medlemsstaterne kræve, at små private retlige enheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 200362, bortset fra dem, der er omhandlet i stk. 3, litra c), skal etablere interne indberetningskanaler og procedurer.

4.  Efter en passende risikovurdering under hensyntagen til arten af aktiviteter, som udføres af de enheder og den deraf følgende risiko, navnlig for miljøet og folkesundheden, kan medlemsstaterne kræve, at små private retlige enheder, som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 200362, bortset fra dem, der er omhandlet i stk. 3, litra c), skal etablere interne indberetningskanaler og procedurer.

5.  Enhver afgørelse, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 4, skal meddeles til Kommissionen sammen med en begrundelse og angivelse af de kriterier, der er anvendt i forbindelse med risikovurderingen. Kommissionen meddeler sin beslutning til de øvrige medlemsstater.

5.  Enhver afgørelse, som en medlemsstat træffer i henhold til stk. 4, skal meddeles til Kommissionen sammen med en begrundelse og angivelse af de kriterier, der er anvendt i forbindelse med risikovurderingen. Kommissionen meddeler sin beslutning til de øvrige medlemsstater.

6.  De retlige enheder i den offentlige sektor, som er omhandlet i stk. 1, er følgende:

6.  De retlige enheder i den offentlige sektor, som er omhandlet i stk. 1, er følgende:

a)  den statslige forvaltning

a)  den statslige forvaltning

b)  regionale forvaltninger og tjenestegrene

b)  regionale forvaltninger og tjenestegrene

c)  kommuner med mere end 10 000 indbyggere

c)  kommuner med mere end 10 000 indbyggere

d)  andre offentligretlige enheder.

d)  andre offentligretlige enheder.

_________________

_______________

62 Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

62 Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

Begrundelse

Detaljerede bestemmelser om interne indberetningskanaler bør fortsat høre under national kompetence i medlemsstater, som har stærke bestemmelser i deres nationale lovgivning.

Ændringsforslag    91

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 5

Artikel 5

Procedurer for intern indberetning og opfølgning på indberetninger

Procedurer for intern indberetning og opfølgning på indberetninger

1.  Procedurerne for indberetning og opfølgning på indberetninger, der er omhandlet i artikel 4, skal omfatte følgende:

1.  Procedurerne for indberetning og opfølgning på indberetninger, der er omhandlet i artikel 4, kan omfatte følgende:

a)  kanaler til modtagelse af indberetninger, som er udformet, oprettet og anvendes således, at de sikrer fortroligheden af den indberettende persons identitet samt forhindrer uautoriserede medarbejderes adgang

a)  kanaler til modtagelse af indberetninger, som er udformet, oprettet og anvendes på en sikker møde, der sikrer fortroligheden af den indberettende persons, formidlernes og den berørte persons identitet samt forhindrer uautoriserede medarbejderes adgang.

 

aa)  en fortrolig anerkendelse af modtagelse af indberetningen til den indberettende person seneste syv dage fra modtagelsen

b)  udpegningen af en person eller afdeling, der er kompetent til at følge op på indberetninger

b)  udpegningen af en uvildig person eller en uafhængig afdeling, der er kompetent til at følge op på indberetninger

c)  omhyggelig opfølgning på indberetninger udført af den udpegede person eller afdeling

c)  omhyggelig opfølgning på indberetninger udført af den udpegede person eller afdeling og, hvis det er nødvendigt, passende og rettidige foranstaltninger.

 

ca)  omhyggelig opfølgning med hensyn til anonym indberetning

d)  en rimelig frist, som ikke overstiger tre måneder efter indberetningen, til at give feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen.

d)  en rimelig frist, som ikke må overstige to måneder fra anerkendelsen af modtagelsen af indberetningen, til at give feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen. Denne frist kan forlænges til fire måneder, hvis det er nødvendigt på grund af sagens konkrete omstændigheder, navnlig hvis indberetningens emne er af en sådan art og kompleksitet, at en langvarig efterforskning kan være påkrævet

 

da)  muligheden for at lade den indberettende person blive hørt og fremsætte bemærkninger i løbet af efterforskningen og muligheden for at tage disse bemærkninger i betragtning, hvis den i litra b) omhandlede person eller afdeling finder det relevant, samt

e)  klare og lettilgængelige oplysninger om de procedurer og oplysninger om, hvordan og på hvilke betingelser der kan foretages indberetninger eksternt til kompetente myndigheder i henhold til artikel 13, stk. 2, og, hvor det er relevant, organer, kontorer eller agenturer.

e)  klare og lettilgængelige oplysninger om de procedurer og oplysninger om, hvordan og på hvilke betingelser der kan foretages indberetninger eksternt til kompetente myndigheder i henhold til artikel 13, stk. 2, og, hvor det er relevant, organer, kontorer eller agenturer.

2.  De kanaler, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal muliggøre indberetninger på alle af følgende måder:

2.  De kanaler, der er omhandlet i stk. 1, litra a), skal muliggøre indberetninger på enhver af følgende måder:

a)  skriftlige indberetninger i elektronisk format eller papirformat og/eller mundtlig indberetning gennem telefonforbindelser, med eventuel optagelse

a)  skriftlige indberetninger i elektronisk format eller papirformat og/eller mundtlig indberetning gennem telefonforbindelser, med eller uden optagelse, i førstnævnte tilfælde med den indberettende persons forudgående samtykke

b)  fysiske møder med den person eller afdeling, der er udpeget til at modtage indberetninger.

b)  fysiske møder med den person eller afdeling, der er udpeget til at modtage indberetninger.

Indberetningskanaler kan anvendes internt af en person eller afdeling, der er udpeget til dette formål eller via en tredjemand, forudsat at de garantier og krav, der er omhandlet i stk. 1, litra a), overholdes.

 

3.  Den person eller afdeling, der er angivet i litra b) i artikel 1, skal være den samme person, der er kompetent til at modtage indberetninger. Flere personer kan udpeges som "betroede personer", som indberettende personer og personer, der overvejer at indberette overtrædelser, kan få fortrolig rådgivning fra.

3.  Den person eller afdeling, der er angivet i litra b) i artikel 1, skal være den samme person, der er kompetent til at modtage indberetninger, forudsat at de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede krav om fortrolighed og uvildighed overholdes. Flere personer kan udpeges som "betroede personer", som indberettende personer og personer, der overvejer at indberette overtrædelser, kan få fortrolig rådgivning fra.

 

3a.  Procedurerne for indberetning og opfølgning af indberetninger, jf. artikel 4, skal sikre, at den indberettende person eller enhver person, der overvejer at indberette, har ret til at blive ledsaget af en arbejdstagerrepræsentant i alle faser af proceduren, herunder under fysiske møder i henhold til denne artikel.

Ændringsforslag    92

Forslag til direktiv

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 6

Artikel 6

Forpligtelsen til at indføre eksterne indberetningskanaler og følge op på indberetninger

Forpligtelsen til at indføre eksterne indberetningskanaler og følge op på indberetninger

1.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er kompetente til at modtage og håndtere indberetninger.

1.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der er kompetente til at modtage og håndtere indberetninger.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder:

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder:

a)  etablerer uafhængige og selvstændige eksterne indberetningskanaler, som både er sikre og sikrer fortroligheden i forbindelse med modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person

a)  etablerer uafhængige og selvstændige eksterne indberetningskanaler, som både er sikre og sikrer fortroligheden i forbindelse med modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person

b)  giver feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen inden for en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde

udgår

c)  fremsender de oplysninger, der er indeholdt i indberetningen til de kompetente organer, kontorer eller agenturer i Unionen, hvor det er relevant, til yderligere undersøgelse, hvor dette er muligt efter national ret eller EU-retten.

c)  fremsender de oplysninger, der er indeholdt i indberetningen til de kompetente organer, kontorer eller agenturer i Unionen, hvor det er relevant, til yderligere undersøgelse, hvor dette er muligt efter national ret eller EU-retten.

3.  Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder følger op på indberetningerne ved at træffe de nødvendige foranstaltninger og så vidt det er hensigtsmæssigt undersøge genstanden for indberetningerne. De kompetente myndigheder skal meddele den indberettende person det endelige resultat af undersøgelserne.

3.  Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder følger op på indberetningerne ved at træffe de nødvendige foranstaltninger og så vidt det er hensigtsmæssigt undersøge genstanden for indberetningerne og har ret til at træffe passende afhjælpende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt. De kompetente myndigheder skal meddele den indberettende person det endelige resultat af undersøgelserne.

4.  Medlemsstaterne skal sikre, at enhver myndighed, der har modtaget en indberetning, men har ikke kompetence til at behandle den indberettede overtrædelse, videresender den til den kompetente myndighed, og at den indberettende person underrettes herom.

4.  Medlemsstaterne skal sikre, at enhver myndighed, der har modtaget en indberetning, men har ikke kompetence til at behandle den indberettede overtrædelse, videresender den til den kompetente myndighed inden for en rimelig frist på en sikker måde og under behørig hensyntagen til de relevante love og regler om databeskyttelse og fortrolighed. Den indberettende person skal straks underrettes om en sådan videresendelse.

Ændringsforslag    93

Forslag til direktiv

Artikel 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 7

Artikel 7

Udformning af eksterne indberetningskanaler

Udformning af eksterne indberetningskanaler

1.  Specifikke eksterne indberetningskanaler anses for at være uafhængige og selvstændige, hvis de opfylder alle nedennævnte kriterier:

1.  Specifikke eksterne indberetningskanaler anses for at være uafhængige og selvstændige, hvis de opfylder alle nedennævnte kriterier:

a)  de er adskilt fra den kompetente myndigheds almindelige kommunikationskanaler, herunder dem, som den kompetente myndighed anvender til at kommunikere internt og med tredjemand som led i sine normale aktiviteter

a)  de er adskilt fra den kompetente myndigheds almindelige kommunikationskanaler, herunder dem, som den kompetente myndighed anvender til at kommunikere internt og med tredjemand som led i sine normale aktiviteter

b)  de er udformet, oprettet og anvendes således, at de sikrer oplysningernes fuldstændighed og ægthed, og at oplysningerne behandles fortroligt, samt forhindrer uautoriserede medarbejdere fra den kompetente myndighed i at få adgang hertil

b)  de er udformet, oprettet og anvendes således, at de sikrer oplysningernes fuldstændighed og ægthed, og at oplysningerne behandles fortroligt, herunder den indberettende og den berørte persons identitet, samt forhindrer uautoriserede medarbejdere fra den kompetente myndighed i at få adgang hertil.

c)  de gør det muligt at opbevare varige oplysninger i overensstemmelse med artikel 11 med henblik på eventuelle yderligere undersøgelser.

c)  de gør det muligt at opbevare varige oplysninger i overensstemmelse med artikel 11 med henblik på eventuelle yderligere undersøgelser.

2.  De specifikke indberetningskanaler gør det muligt at foretage indberetning på mindst følgende måder:

2.  De specifikke indberetningskanaler gør det muligt at foretage indberetning på mindst følgende måder:

a)  skriftlig indberetning i elektronisk form eller på papir

a)  skriftlig indberetning i elektronisk form eller på papir

b)  mundtlig indberetning gennem telefonforbindelser, med eventuel optagelse

b)  mundtlig indberetning gennem telefonforbindelser, med eventuel optagelse

c)  fysisk møde med særlige medarbejdere i den kompetente myndighed.

c)  fysisk møde med særlige medarbejdere i den kompetente myndighed ledsaget, hvis den indberettende person anmoder herom, af en arbejdstagerrepræsentant .

3.  De kompetente myndigheder sikrer, at en indberetning, der er modtaget gennem andre end de særlige indberetningskanaler som omhandlet i stk. 1 og 2, straks videresendes uden ændringer til de særlige medarbejdere i den kompetente myndighed ved brug af særlige kommunikationskanaler.

3.  De kompetente myndigheder sikrer, at en indberetning, der er modtaget gennem andre end de særlige indberetningskanaler som omhandlet i stk. 1 og 2, straks videresendes uden ændringer til de særlige medarbejdere i den kompetente myndighed ved brug af særlige kommunikationskanaler.

4.  Medlemsstaterne skal fastlægge procedurer for at sikre, at hvis en indberetning, der oprindeligt var rettet til en person, der ikke har været udpeget som ansvarlig for at håndtere indberetninger, skal denne person afholdes fra at videregive oplysninger, der kan identificere den indberettende eller den berørte person.

4.  Medlemsstaterne skal fastlægge procedurer for at sikre, at hvis en indberetning, der oprindeligt var rettet til en person, der ikke har været udpeget som ansvarlig for at håndtere indberetninger, skal denne person afholdes fra at videregive oplysninger, der kan identificere den indberettende eller den berørte person.

Ændringsforslag    94

Forslag til direktiv

Artikel 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 8

Artikel 8

Særlige medarbejdere

Særlige medarbejdere

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har særlige medarbejdere til at håndtere indberetninger. Særlige medarbejdere skal modtage specifik uddannelse i håndtering af indberetninger.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har et tilstrækkeligt antal kompetente særlige medarbejdere til at håndtere indberetninger. Særlige medarbejdere skal modtage specifik uddannelse i håndtering af indberetninger og skal overholde de fortrolighedskrav, der er fastsat i dette direktiv.

2.  De særlige medarbejdere skal varetage følgende funktioner:

2.  De særlige medarbejdere skal varetage følgende funktioner:

a)  at give interesserede parter oplysninger om procedurerne for indberetning

a)  at give interesserede parter oplysninger om procedurerne for indberetning

b)  at modtage og følge op på indberetninger

b)  at modtage og følge op på indberetninger De skal afgøre, om indberetningen falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

c)  at opretholde kontakten med den indberettende person for at informere den indberettende person om forløbet og resultatet af undersøgelsen.

c)  at opretholde kontakten med den indberettende person for at informere den indberettende person om forløbet og resultatet af undersøgelsen.

Ændringsforslag    95

Forslag til direktiv

Artikel 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 9

Artikel 9

Procedurer for ekstern indberetning

Procedurer for ekstern indberetning

1.  De procedurer, der gælder for ekstern indberetning, skal indeholde følgende:

1.  De procedurer, der gælder for ekstern indberetning, skal indeholde følgende:

a)  hvordan den kompetente myndighed kan kræve, at den indberettende person uddyber de indberettede oplysninger eller indgiver yderligere oplysninger, som den indberettende person har adgang til

a)  hvordan den kompetente myndighed kan kræve, at den indberettende person uddyber de indberettede oplysninger eller indgiver yderligere oplysninger, som den indberettende person har adgang til

 

aa)  en fortrolig anerkendelse af modtagelse af indberetningen til den indberettende person seneste syv dage efter modtagelsen

b)  en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde, for at give feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen og arten og indholdet af denne feedback

b)  en rimelig tidsfrist, som ikke må overstige to måneder fra modtagelsen af indberetningen, til omhyggeligt at følge op på denne, herunder om nødvendigt ved at træffe passende foranstaltninger og efterforske indberetningens emne, og til at give feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen og arten og indholdet af denne feedback. Denne frist kan forlænges til fire måneder i behørigt begrundede tilfælde

 

ba)  opfølgning med hensyn til anonyme indberetninger, i påkommende tilfælde i overensstemmelse med bestemmelser herom i national ret.

c)  den fortrolighedsordning, der anvendes til at indberette, herunder en nærmere beskrivelse af de omstændigheder, hvorunder de fortrolige oplysninger fra en indberettende person kan videregives.

c)  den fortrolighedsordning, der anvendes til at indberette, herunder en nærmere beskrivelse af de omstændigheder, hvorunder de fortrolige oplysninger om en indberettende person og en berørt person kan videregives.

 

ca)  den indberettende persons mulighed for at blive hørt og fremsætte bemærkninger i løbet af efterforskningen og muligheden for, at disse bemærkninger kan tages i betragtning, hvis den kompetente myndighed finder det relevant.

2.  Den nærmere beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1, litra c), omfatter de særlige tilfælde, hvor fortrolig behandling af personoplysninger ikke kan sikres, herunder når videregivelse af data er et nødvendigt og rimeligt krav efter EU-lovgivningen eller national lovgivning i forbindelse med undersøgelser eller efterfølgende retssager eller for at sikre andres friheder, herunder retten til et forsvar for de berørte personer, og i hvert enkelt tilfælde er underlagt passende beskyttelsesmekanismer ifølge sådan lovgivning.

2.  Den nærmere beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1, litra c), omfatter de særlige tilfælde, hvor fortrolig behandling af personoplysninger ikke kan sikres, herunder når videregivelse af data er et nødvendigt og rimeligt krav efter EU-lovgivningen eller national lovgivning i forbindelse med undersøgelser eller efterfølgende retssager eller for at sikre andres friheder, herunder retten til et forsvar for de berørte personer, og i hvert enkelt tilfælde er underlagt passende beskyttelsesmekanismer ifølge sådan lovgivning.

3.  Den nærmere beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1, litra c), skal være affattet på et klart og let forståeligt sprog og være let tilgængelig for de indberettende personer.

3.  Den nærmere beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1, litra c), skal være affattet på et klart og let forståeligt sprog og være let tilgængelig for de indberettende personer.

Ændringsforslag    96

Forslag til direktiv

Artikel 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 10

Artikel 10

Oplysninger om modtagelse af indberetninger og opfølgning herpå

Oplysninger om modtagelse af indberetninger og opfølgning herpå

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder offentliggør mindst følgende oplysninger på deres websteder i et særskilt og let tilgængeligt afsnit:

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder offentliggør mindst følgende oplysninger på deres websteder i et særskilt og let tilgængeligt afsnit:

a)  de betingelser, hvorunder den indberettende person er berettiget til beskyttelse efter dette direktiv

a)  de betingelser, hvorunder den indberettende person er berettiget til beskyttelse efter dette direktiv

b)  kommunikationskanalerne til at modtage og følge op på indberetninger

b)  kommunikationskanalerne til at modtage og følge op på indberetninger

i)  telefonnumrene med angivelse af, om samtalerne optages, når de pågældende telefonforbindelser benyttes

i)  telefonnumrene med angivelse af, om samtalerne optages, når de pågældende telefonforbindelser benyttes

ii)  særlige e-mailadresser og postadresser, som er sikre og sikrer fortroligheden, og som anvendes til at rette henvendelse til de særlige medarbejdere

ii)  særlige e-mailadresser og postadresser, som er sikre og sikrer fortroligheden, og som anvendes til at rette henvendelse til de særlige medarbejdere

c)  procedurerne for indberetning af overtrædelser, der er omhandlet i artikel 9

c)  procedurerne for indberetning af overtrædelser, der er omhandlet i artikel 9

d)  den fortrolighedsordning, der anvendes til at indberette oplysninger, navnlig i forbindelse med behandling af personlige data i overensstemmelse med artikel 13 i forordning (EU) 2016/679, artikel 13 i direktiv (EU) 2016/680 og artikel 11 i forordning (EF) nr. 45/2001, i det omfang det er relevant

d)  den fortrolighedsordning, der anvendes til at indberette oplysninger, navnlig i forbindelse med behandling af personlige data i overensstemmelse med artikel 5 og 13 i forordning (EU) 2016/679, artikel 13 i direktiv (EU) 2016/680 og artikel 11 i forordning (EF) nr. 45/2001, i det omfang det er relevant.

e)  arten af opfølgning på indberetningerne

e)  arten af opfølgning på indberetningerne

f)  midler og procedurer mod repressalier og mulighederne for, at personer, der overvejer en indberetning, kan få fortrolig rådgivning

f)  midler og procedurer mod repressalier og mulighederne for, at personer, der overvejer en indberetning, kan få fortrolig rådgivning

g)  en tydelig angivelse af, at personer, der stiller oplysninger til rådighed for den kompetente myndighed i overensstemmelse med dette direktiv, ikke anses for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt i kontrakter, love eller administrative bestemmelser, og ikke på nogen måde ifalder ansvar for en sådan offentliggørelse.

g)  en tydelig angivelse af, at personer, der stiller oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktiv, ikke anses for at have overtrådt nogen af de fortrolighedskrav, som måtte være fastlagt i kontrakter, love eller administrative bestemmelser, og ikke på nogen måde ifalder ansvar for en sådan offentliggørelse.

 

ga)   en årlig rapport om de indberetninger, der er modtaget, og behandlingen heraf, samtidig med at fortroligheden af igangværende efterforskning respekteres

 

gb)  kontaktoplysninger for den enkelte, uafhængige administrative myndighed, jf. artikel 14a.

Ændringsforslag    97

Forslag til direktiv

Artikel 11

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 11

Artikel 11

Registrering af modtagne indberetninger

Registrering af modtagne indberetninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder registrerer alle de indberetninger, der er modtaget.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder registrerer alle de indberetninger, der er modtaget, i overensstemmelse med fortrolighedskravene i dette direktiv. Indberetninger må kun opbevares så længe, så længe er nødvendigt og forholdsmæssigt i forbindelse med indberetningsproceduren, og skal slettes, så snart denne procedure er afsluttet. De personoplysninger, der er indeholdt i disse indberetninger, skal behandles i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesregler.

2.  De kompetente myndigheder skal straks anerkende modtagelsen af skriftlige indberetninger til den postadresse eller e-mailadresse, som den indberettende person har angivet, medmindre den indberettende person udtrykkeligt har frabedt sig dette , eller hvis den kompetente myndighed har rimelig grund til at tro, at bekræftelsen af modtagelsen af en skriftlig indberetning ville bringe beskyttelsen af den indberettende persons identitet i fare.

2.  De kompetente myndigheder og de private og offentlige retlige enheder skal straks anerkende modtagelsen af skriftlige indberetninger til den postadresse eller e-mailadresse, som den indberettende person har angivet, medmindre den indberettende person udtrykkeligt har frabedt sig dette, eller hvis den kompetente myndighed har haft rimelig grund til at tro, at bekræftelsen af modtagelsen af en skriftlig indberetning ville bringe beskyttelsen af den indberettende persons identitet i fare.

3.  Hvis en telefonlinje med optagelse bruges til indberetning, under forudsætning af samtykke fra den indberettende person, har den kompetente myndighed ret til at dokumentere den mundtlige indberetning på en af følgende måder:

3.  Hvis en telefonlinje med optagelse bruges til indberetning, under forudsætning af samtykke fra den indberettende person, og forudsat at fortrolighedskravene i dette direktiv er overholdt, skal de kompetente myndigheder og de private og offentlige retlige enheder dokumentere den mundtlige indberetning på en af følgende måder:

a)  en registrering af samtalen i en varig og tilgængelig form

a)  en registrering af samtalen i en varig og tilgængelig form

b)  ved en fuldstændig og nøjagtig afskrift af samtalen foretaget af de særlige medarbejdere i den kompetente myndighed.

b)  ved en fuldstændig og nøjagtig afskrift af samtalen foretaget af de særlige medarbejdere i den kompetente myndighed.

Den kompetente myndighed skal give den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere afskriften af samtalen ved at underskrive den.

De kompetente myndigheder og de offentlige og private retlige enheder skal give den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere afskriften af samtalen ved at underskrive den.

4.  Hvis en ikke-optaget telefonlinje anvendes til indberetning, har den kompetente myndighed ret til at dokumentere den mundtlige indberetning i form af en nøjagtig gengivelse af samtalen udarbejdet af de særlige medarbejdere. Den kompetente myndighed skal give den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere gengivelsen af samtalen ved at underskrive den.

4.  Hvis en ikke-optaget telefonlinje anvendes til indberetning, skal de kompetente myndigheder og de offentlige og private retlige enheder dokumentere den mundtlige indberetning i form af en nøjagtig gengivelse af samtalen udarbejdet af de særlige medarbejdere. De kompetente myndigheder og de offentlige og private retlige enheder skal give den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere afskriften af samtalen ved at underskrive den.

5.  Hvis en person anmoder om et møde med de særlige medarbejdere i den kompetente myndighed med henblik på indberetning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra c), skal den kompetente myndighed sikre efter samtykke fra den indberettende person, at et fuldstændigt og nøjagtigt referat af mødet opbevares i varig og tilgængelig form. De kompetente myndigheder har ret til at dokumentere referater af mødet på en af følgende måder:

5.  Hvis en person anmoder om et møde med de særlige medarbejdere i de kompetente myndigheder eller de offentlige og private retlige enheder med henblik på indberetning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, litra c), skal de kompetente myndigheder og de offentlige og private retlige enheder sikre efter samtykke fra den indberettende person, at et fuldstændigt og nøjagtigt referat af mødet opbevares i varig og tilgængelig form. De kompetente myndigheder og de offentlige og private retlige enheder skal dokumentere referater af mødet på en af følgende måder:

a)  en registrering af samtalen i en varig og tilgængelig form

a)  en registrering af samtalen i en varig og tilgængelig form

b)  et nøjagtigt referat af mødet udarbejdet af de særlige medarbejdere i den kompetente myndighed.

b)  et nøjagtigt referat af mødet udarbejdet af de særlige medarbejdere i den kompetente myndighed og de offentlige og private retlige enheder.

Den kompetente myndighed skal give den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere referatet af mødet ved at underskrive det.

De kompetente myndigheder og de offentlige og private retlige enheder skal give den indberettende person mulighed for at kontrollere, rette og acceptere afskriften af mødet ved at underskrive den.

 

5a.  Hvis spørgsmålet om videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, litra c), opstår, underretter de kompetente myndigheder den indberettende person herom og sender vedkommende en skriftlig redegørelse for grundene til videregivelsen af de pågældende fortrolige oplysninger. Den indberettende person skal have mulighed for at kontrollere og korrigere begrundelsen og acceptere, at videregivelse er berettiget.

 

Ændringsforslag    98

Forslag til direktiv

Artikel 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 13

Artikel 13

Betingelser for beskyttelse af den indberettende person

Betingelser for beskyttelse af den indberettende person

1.  En indberettende person kan ydes beskyttelse efter reglerne i dette direktiv, hvis han eller hun har rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at disse oplysninger falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

1.  En person, der indberetter internt eller eksternt eller begge dele, kan ydes beskyttelse efter reglerne i dette direktiv, hvis vedkommende har rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at disse oplysninger falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

2.  En person, der indberetter eksternt, er berettiget til beskyttelse efter reglerne i dette direktiv, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

 

a)  hvis han eller hun først indberettede internt, men ingen passende foranstaltninger blev truffet som reaktion på indberetningen inden for en rimelig frist som omhandlet i artikel 5

 

b)  hvis interne indberetningskanaler ikke var tilgængelige for den indberettende person eller den indberettende person ikke med rimelighed kunne forventes at have kendskab til , at der findes sådanne kanaler

 

c)  hvis anvendelsen af interne indberetningskanaler ikke var obligatorisk for den indberettende person, jf. artikel 4, stk. 2

 

d)  hvis han eller hun ikke med rimelighed kunne forventes at anvende interne indberetningskanaler på grundlag af indholdet af indberetningen

 

e)  hvis han eller hun havde rimelig grund til at antage, at brugen af interne indberetningskanaler kunne være til skade for effektiviteten af den efterforskning, som de kompetente myndigheder foretager

 

f)   hvis han eller hun havde ret til at indberette direkte gennem de eksterne indberetningskanaler til en kompetent myndighed i henhold til de EU-retlige regler.

 

3.  En person, der indberetter til relevante organer, kontorer eller agenturer i Unionen i tilfælde af overtrædelser, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, er omfattet af den beskyttelse, som er fastsat i dette direktiv, under samme vilkår som en person, der indberettede eksternt i overensstemmelse med betingelserne i stk. 2.

3.  En person, der indberetter til relevante organer, kontorer eller agenturer i Unionen i tilfælde af overtrædelser, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, er omfattet af den beskyttelse, som er fastsat i dette direktiv, under samme vilkår som en person, der indberettede i overensstemmelse med betingelserne i stk. 1.

4.  En person, der offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv, er berettiget til beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis:

4.  En person, der offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv, er berettiget til beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis:

a)  han eller hun først indberettede internt og/eller eksternt i overensstemmelse med kapitel II og III og denne artikels stk. 2, men der ikke blev truffet passende foranstaltninger som reaktion på indberetningen inden for den frist, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b) og artikel 9, stk. 1, litra b). eller

a)  Vedkommende først indberettede internt og/eller eksternt i overensstemmelse med kapitel II og III og denne artikels stk. 1, men der ikke blev truffet passende foranstaltninger som reaktion på indberetningen inden for den frist, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), og artikel 9, stk. 1, litra b). eller

b)   han eller hun ikke med rimelighed kan forventes at anvende interne og/eller eksterne indberetningskanaler som følge af overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser eller for sagens særlige omstændigheder, eller når der er risiko for uoprettelig skade.

b)   vedkommende har rimelig grund til at antage, at vedkommende ikke kunne forventes at anvende interne og/eller eksterne indberetningskanaler, eksempelvis som følge af overhængende eller åbenbar fare eller skade for almenhedens interesser eller på grund af sagens særlige omstændigheder, f.eks. hvis den indberettende person har rimelig grund til at antage, at der er en hemmelig forståelse mellem gerningsmanden og den kompetente myndighed, at de relevante eksterne myndigheder er direkte eller indirekte involveret i den påståede overtrædelse, eller at bevismateriale kan være blevet skjult eller ødelagt, eller hvis der er tale om en nødsituation eller en risiko for uoprettelig skade.

 

4a.  Hvis identiteten af en person, som foretager en anonym indberetning, afsløres på et senere tidspunkt, er vedkommende berettiget til den beskyttelse, der gælder i henhold til dette direktiv, på samme betingelser som en indberettende person, hvis identitet var almindelig kendt, da indberetningen eller offentliggørelsen fandt sted.

Ændringsforslag    99

Forslag til direktiv

Artikel 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 14

Artikel 14

Forbud mod repressalier mod den indberettende person

Forbud mod repressalier mod den indberettende person

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde enhver form for repressalier, hvad enten det er direkte eller indirekte, mod indberettende personer, der opfylder betingelserne i artikel 13, herunder især i form af:

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde enhver form for repressalier, hvad enten det er direkte eller indirekte, mod indberettende personer, der opfylder betingelserne i artikel 13, mod personer, der har til hensigt at foretage indberetning, og mod formidlere, herunder især i form af:

a)  suspension, midlertidig fritstillelse, afskedigelse eller tilsvarende foranstaltninger

a)  suspension, midlertidig fritstillelse, afskedigelse eller tilsvarende foranstaltninger

b)  degradering eller undladt forfremmelse

b)  degradering eller undladt forfremmelse

c)  overførsel af opgaver, forflytning , lønnedsættelse, arbejdstidsændringer

c)  overførsel af opgaver, forflytning , lønnedsættelse, arbejdstidsændringer

d)  begrænsning af uddannelsesaktiviteter

d)  begrænsning af uddannelsesaktiviteter

e)  negativ bedømmelse af vedkommendes præstationer eller negativ ansættelsesreference

e)  negativ bedømmelse af vedkommendes præstationer eller negativ ansættelsesreference

f)  pålæggelse af en disciplinær foranstaltning, en irettesættelse eller en anden sanktion, herunder økonomiske sanktioner

f)  pålæggelse af en disciplinær foranstaltning, en irettesættelse eller en anden sanktion, herunder økonomiske sanktioner

g)  tvang, intimidering, chikane eller udstødelse på arbejdspladsen

g)  tvang, intimidering, chikane eller udstødelse

h)  forskelsbehandling, ulemper eller uretfærdig behandling

h)  forskelsbehandling, ulemper eller uretfærdig behandling

i)  manglende konvertering af en midlertidig ansættelseskontrakt til en tidsubegrænset kontrakt

i)  manglende konvertering af en midlertidig ansættelseskontrakt til en tidsubegrænset kontrakt

j)  manglende forlængelse eller afbrydelse af en midlertidig ansættelseskontrakt

j)  manglende forlængelse eller afbrydelse af en midlertidig ansættelseskontrakt

k)  skader, herunder på personens omdømme, eller et økonomisk tab, herunder tab af omsætning og tab af indkomst

k)  skader, herunder på personens omdømme, navnlig på de sociale medier, eller et økonomisk tab, herunder tab af omsætning og tab af indkomst

l)  sortlistning på grundlag af en sektor- eller branchebaseret uformel eller formel aftale, hvilket indebærer, at personen ikke i fremtiden kan finde beskæftigelse indenfor den pågældende sektor eller branche

l)  sortlistning på grundlag af en sektor- eller branchebaseret uformel eller formel aftale, hvilket indebærer, at personen ikke i fremtiden kan finde beskæftigelse indenfor den pågældende sektor eller branche

m)  førtidig afbrydelse eller ophævelse af en kontrakt, der er indgået med henblik på levering af varer eller tjenesteydelser

m)  førtidig afbrydelse eller ophævelse af en kontrakt, der er indgået med henblik på levering af varer eller tjenesteydelser, som følge af indberetningen i henhold til dette direktiv

n)  tilbagekaldelse af en licens eller tilladelse.

n)  tilbagekaldelse af en licens eller tilladelse.

 

na)  tvungen henvisning til psykiater eller læge

 

nb)  suspendering eller tilbagekaldelse af sikkerhedsgodkendelse.

Ændringsforslag    100

Forslag til direktiv

Artikel 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 14a

 

Bistand til en indberettende person ved en uafhængig tredjepart

 

1.  Medlemsstaterne sørger for, at den indberettende person eller den person, der har til hensigt at foretage indberetning eller offentliggørelse, modtager bistand under proceduren. Bistanden skal sikre, at fortroligheden af de i dette stykke nævnte personers identitet bevares, og kan navnlig bestå i:

 

a)  gratis, upartisk og fortrolig rådgivning, navnlig om dette direktivs anvendelsesområde, indberetningskanaler, beskyttelsen af den indberettende person samt den berørte persons rettigheder

 

b)  juridisk rådgivning i tilfælde af tvister, jf. artikel 15, stk. 8

 

c)  psykologisk støtte, jf. artikel 15, stk. 8.

 

2.  Denne støtte kan ydes af et informationscenter eller af én enkelt, klart identificeret og uafhængig administrativ myndighed.

Ændringsforslag    101

Forslag til direktiv

Artikel 14 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 14b

 

Forpligtelse til at bevare fortroligheden af indberettende personer identitet

 

1. Den indberettende persons identitet må ikke videregives uden den indberettende persons udtrykkelige samtykke. Fortrolighedskravet finder også anvendelse på oplysninger, der kan bruges til at afsløre den indberettende persons identitet.

 

2. Enhver, der får kendskab til de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, er forpligtet til at beskytte sådanne oplysninger.

 

3. Den berørte person har under ingen omstændigheder ret til at få kendskab til den indberettende persons identitet.

 

4. De omstændigheder, hvorunder de fortrolige oplysninger om en indberettende person må videregives, er begrænset til sager, hvor videregivelse af oplysningerne er et nødvendigt og forholdsmæssig skridt i medfør af EU-lovgivningen eller national lovgivning i forbindelse med en efterfølgende efterforskning eller retssag eller af hensyn til andres rettigheder, herunder den berørte persons ret til forsvar, og i hvert enkelt tilfælde under iagttagelse af passende beskyttelsesmekanismer i henhold til den pågældende lovgivning..

 

5. I de i stk. 3 omhandlede tilfælde underretter den person, som er udpeget til at modtage og følge op på indberetninger, den indberettende person, før dennes fortrolige oplysninger afsløres.

 

6. De interne og eksterne indberetningskanaler skal udformes, indrettes og anvendes på en sådan måde, at de sikrer fortroligheden af den indberettende persons identitet samt forhindrer uautoriserede medarbejdere i at få adgang. 

Ændringsforslag    102

Forslag til direktiv

Artikel 15

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 15

Artikel 15

Foranstaltninger til beskyttelse af personer mod repressalier

Foranstaltninger til beskyttelse af indberettende personer og formidlere mod repressalier

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af indberettende personer, der opfylder betingelserne i artikel 13, mod repressalier. Disse foranstaltninger skal især omfatte dem, der er nævnt i stk. 2 til 8.

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af indberettende personer, der opfylder betingelserne i artikel 13, mod repressalier. Disse foranstaltninger skal især omfatte dem, der er nævnt i stk. 2 til 8.

2.   Omfattende og uafhængig information og rådgivning skal være let tilgængelig og gratis for offentligheden angående procedurer og retsmidler til beskyttelse mod repressalier.

2.   Omfattende og uafhængig information og rådgivning skal være let tilgængelig og gratis for offentligheden angående procedurer og retsmidler til beskyttelse mod repressalier.

3.  Indberettende personer skal have adgang til effektiv bistand fra de kompetente myndigheder over for enhver relevant myndighed, som deltager i beskyttelsen af dem mod repressalier, herunder, såfremt det er fastsat i national ret, ret til bekræftelse af, at de er berettiget til beskyttelse efter reglerne i dette direktiv.

3.  Indberettende personer og formidlere skal have adgang til effektiv bistand fra de kompetente myndigheder over for enhver relevant myndighed, som deltager i beskyttelsen af dem mod repressalier, herunder, såfremt det er fastsat i national ret, ret til bekræftelse af, at de er berettiget til beskyttelse efter reglerne i dette direktiv.

4.  Personer, som indberetter eksternt til kompetente myndigheder eller foretager en offentliggørelse i overensstemmelse med dette direktiv, anses ikke for at have tilsidesat en eventuel tavshedspligt, som gælder i henhold til en kontrakt eller love og administrative bestemmelser, og ifalder på ingen måde ansvar for en sådan offentliggørelse.

4.  Personer, som indberetter eksternt til kompetente myndigheder eller foretager en offentliggørelse i overensstemmelse med dette direktiv, anses ikke for at have tilsidesat en eventuel tavshedspligt, som gælder i henhold til en kontrakt eller love og administrative bestemmelser, og ifalder på ingen måde ansvar for en sådan offentliggørelse.

5.  I retssager vedrørende ulemper, som den indberettende person har været udsat for , hvor vedkommende sandsynliggør,, at ulempen var repressalier for indberetningen eller offentliggørelsen, skal den person, der har forestået repressalierne, bevise, at ulempen ikke var en konsekvens af indberetningen, men udelukkende var baseret på behørigt begrundede årsager.

5.  I retssager vedrørende ulemper, som den indberettende person har været udsat for, hvor vedkommende sandsynliggør, at ulempen var repressalier for indberetningen eller offentliggørelsen, skal den person, der har forestået repressalierne, bevise, at ulempen ikke var en konsekvens af indberetningen eller offentliggørelsen, men udelukkende var baseret på behørigt begrundede årsager.

6.  Indberettende personer skal have adgang til afhjælpende foranstaltninger mod repressalier, herunder foreløbige retsmidler, indtil retssagen i overensstemmelse med de nationale regler er afsluttet.

6.  Indberettende personer og formidlere skal have adgang til afhjælpende foranstaltninger mod repressalier, herunder foreløbige retsmidler, indtil retssagen i overensstemmelse med de nationale regler er afsluttet.

7.   Foruden fritagelsen for foranstaltninger, procedurer og retsmidler som fastlagt i direktiv (EU) 2016/943, i retssager, herunder for injurier, krænkelse af ophavsrettigheder, tilsidesættelse af tavshedspligt eller krav om erstatning støttet på privat, offentlig eller kollektiv arbejdsret, skal de indberettende personer med føje kunne påberåbe sig at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse inden for rammerne af dette direktiv.

7.   Foruden fritagelsen for foranstaltninger, procedurer og retsmidler som fastlagt i direktiv (EU) 2016/943, i retssager, herunder for injurier, krænkelse af ophavsrettigheder, tilsidesættelse af tavshedspligt eller krav om erstatning støttet på privat, offentlig eller kollektiv arbejdsret, skal de indberettende personer med føje kunne påberåbe sig at have foretaget en indberetning eller offentliggørelse inden for rammerne af dette direktiv. Medlemsstaterne træffer endvidere de nødvendige foranstaltninger til at udvide en sådan ret til at anmode om at få et søgsmål afvist til individuelle medlemmer af civilsamfundsorganisationer, når de har tilknytning til en indberetning.

8.  Ud over at yde retshjælp til indberettende personer i straffesager og i grænseoverskridende civile retssager i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/1919 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF63 og i overensstemmelse med national lovgivning kan medlemsstaterne indføre yderligere foranstaltninger i form af retlig og finansiel bistand og støtte til indberettende personer i forbindelse med retssager.

8.  Ud over at yde retshjælp til indberettende personer i straffesager og i grænseoverskridende civile retssager i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/1919 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF63 og i overensstemmelse med national lovgivning kan medlemsstaterne indføre yderligere foranstaltninger i form af retlig og finansiel bistand, herunder psykologbistand, og støtte til indberettende personer i forbindelse med retssager.

________________

________________

63 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.)

63 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.)

Ændringsforslag    103

Forslag til direktiv

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15a

 

Afhjælpende foranstaltninger

 

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de indberettende personer, der opfylder betingelserne i artikel 13, får afhjælpning af og fuld erstatning for de skader, de har lidt. Sådanne afhjælpende foranstaltninger kan tage følgende former:

 

a) reintegration

 

b) genaktivering af en annulleret tilladelse, licens eller kontrakt

 

c) kompensation for nuværende og fremtidige økonomiske tab

 

d) kompensation for andre former for økonomisk eller immateriel skade.

Ændringsforslag    104

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis identiteten af de berørte personer ikke er kendt i offentligheden, sikrer de kompetente myndigheder , at deres identitet er beskyttet, så længe undersøgelsen pågår.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at de berørte personers identitet beskyttes, så længe undersøgelsen pågår, men i intet tilfælde efter indledningen af en straffesag.

Ændringsforslag    105

Forslag til direktiv

Artikel 16 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 16a

 

Rettigheder for involverede personer

 

Medlemsstaterne sikrer, at ingen konklusioner eller rapporter, der er et resultat af, eller er fremkaldt af, en vurdering eller undersøgelse af indberetninger eller offentliggørelser i henhold til dette direktiv, ikke uretmæssigt skader personer, hverken direkte eller indirekte. Retten til en retfærdig høring eller rettergang skal ligeledes respekteres fuldt ud.

Ændringsforslag    106

Forslag til direktiv

Artikel 17

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 17

Artikel 17

Sanktioner

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne indfører effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for fysiske eller juridiske personer, der:

1.  Medlemsstaterne indfører effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over for fysiske eller juridiske personer, der:

a)  hindrer eller forsøger at hindre indberetning

a)  hindrer eller forsøger at hindre indberetning

b)  udfører repressalier mod den indberettende person

b)  udfører repressalier mod den indberettende person og formidlere

c)  anlægger retssager for at skade den indberettende person

c)  anlægger retssager for at skade den indberettende person

d)  tilsidesætter deres forpligtelse til at behandle identiteten af indberettende personer fortroligt.

d)  tilsidesætter deres forpligtelse til at behandle identiteten af indberettende personer og berørte personer fortroligt.

2.  Medlemsstaterne skal indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der kan anvendes overfor personer, der udfører ondsindede eller bedrageriske indberetninger og offentliggørelser, samt foranstaltninger til kompensation for personer, der har lidt skade som følge af ondsindede eller bedrageriske indberetninger og offentliggørelser.

2.  Medlemsstaterne skal sikre, at effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner kan anvendes overfor indberettende personer, der indberetter eller offentliggør oplysninger, som påvises at være bevidst urigtige, og at der er indført foranstaltninger til kompensation for personer, der har lidt skade som følge af sådanne falske indberetninger og offentliggørelser.

Ændringsforslag    107

Forslag til direktiv

Artikel 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 17a

 

Ingen ophævelse af rettigheder og retsmidler

 

De i dette direktiv fastlagte rettigheder og retsmidler kan ikke ophæves eller begrænses gennem nogen aftale, politik, ansættelsesform eller -betingelse, herunder en voldgiftsaftale til undgåelse af en tvist. Ethvert forsøg på at få disse rettigheder og retsmidler ophævet eller begrænset skal betragtes som ugyldige og kan straffes med bøder eller sanktioner.

Ændringsforslag    108

Forslag til direktiv

Artikel 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 17b

 

Pligt til at samarbejde

 

1. Medlemsstaters myndigheder, der gøres opmærksom på overtrædelser af EU-lovgivning som omhandlet i dette direktiv, skal ufortøvet informere alle øvrige relevante medlemsstaters myndigheder og/eller EU-organer, -kontorer og -agenturer og skal samarbejde med disse på loyal, effektiv og ufortøvet vis.

 

2. Medlemsstaters myndigheder, der underrettes af andre medlemsstaters myndigheder om mulige overtrædelser af EU-lovgivning, der er omfattet af dette direktiv, skal afgive et fyldestgørende svar på trufne foranstaltninger i forbindelse med en sådan underretning samt en officiel anerkendelse af modtagelsen og give kontaktinformation til videre samarbejde.

 

3. Medlemsstaternes myndigheder skal beskytte de fortrolige oplysninger, de modtager, navnlig oplysninger om den indberettende persons identitet og andre personoplysninger.

 

4. Medlemsstaternes myndigheder skal give fortrolig adgang til de oplysninger, de modtager fra indberettende personer, og lette anmodninger om yderligere oplysninger på rettidig facon.

 

5. Medlemsstaternes myndigheder skal udveksle alle relevante oplysninger med øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder vedrørende overtrædelser af EU's eller national lovgivning i internationale sager og gøre dette på en rettidig facon.

Ændringsforslag    109

Forslag til direktiv

Artikel 18 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv, herunder udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680. Udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder på EU-plan bør foretages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001. Personlige oplysninger, som ikke er relevante for behandling af en konkret sag, skal slettes omgående.

Behandling af personoplysninger i medfør af dette direktiv, herunder udveksling eller videregivelse af personoplysninger foretaget af de kompetente myndigheder, skal ske i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv (EU) 2016/680. Udveksling eller videregivelse af oplysninger foretaget af kompetente myndigheder på EU-plan bør foretages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001. Personlige oplysninger, som ikke er relevante for behandling af en konkret sag, må ikke indsamles, eller skal, hvis de indsamles utilsigtet, slettes omgående.

Ændringsforslag    110

Forslag til direktiv

Artikel 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 19

Artikel 19

Gunstigere behandling

Gunstigere behandling og bestemmelse om ikke-forringelse

Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for så vidt angår de indberettende personers rettigheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, uden at dette berører artikel 16 og artikel 17, stk. 2.

1.  Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for så vidt angår de indberettende personers rettigheder end dem, der er fastsat i dette direktiv, uden at dette berører artikel 16 og artikel 17, stk. 2.

 

1a.  Gennemførelsen af dette direktiv udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse, som de indberettende personer allerede har i medlemsstaterne på de områder, som det omfatter.

Ændringsforslag    111

Forslag til direktiv

Artikel 19 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 19a

 

Respekt for arbejdsmarkedsparternes autonomi

 

Dette direktiv berører ikke arbejdsmarkedsparternes autonomi og ret til at indgå kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love, traditioner og praksisser og inden for traktatens rammer.

Begrundelse

Det er vigtigt at respektere de nationale arbejdsmarkedsmodeller med hensyn til arbejdsmarkedets parters autonomi.

Ændringsforslag    112

Forslag til direktiv

Artikel 20 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  I forbindelse med gennemførelsen af dette direktiv kan medlemsstaterne overveje at etablere en uafhængig myndighed for beskyttelse af whistleblowere.

Ændringsforslag    113

Forslag til direktiv

Artikel 21 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv. På grundlag af de tilvejebragte oplysninger forelægger Kommissionen senest den 15. maj 2023 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv.

1.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen alle relevante oplysninger vedrørende gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv. På grundlag af de tilvejebragte oplysninger forelægger Kommissionen senest den 15. maj 2023 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen og anvendelsen af dette direktiv. Rapporten skal ligeledes omfatte en første vurdering af, i hvilket omfang det er relevant at udvide dette direktivs anvendelsesområde til andre områder eller EU-retsakter.

Ændringsforslag    114

Forslag til direktiv

Artikel 21 – stk. 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  det konstaterede antal repressalier mod indberettende personer

Ændringsforslag    115

Forslag til direktiv

Artikel 21 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Kommissionen forelægger senest den 15. maj 2027 under hensyntagen til den rapport, der forelægges i henhold til stk. 1, og til de statistikker, der er indberettet af medlemsstaterne i henhold til stk. 2, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af indvirkningen på den nationale lovgivning, hvorved dette direktiv gennemføres. I rapporten evalueres, hvorledes dette direktiv har fungeret, og det vurderes, om der er behov for yderligere foranstaltninger, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, ændringer for at udvide dette direktivs anvendelsesområde til andre områder eller EU-retsakter.

3.  Kommissionen forelægger senest den 15. maj 2025 under hensyntagen til den rapport, der forelægges i henhold til stk. 1, og til de statistikker, der er indberettet af medlemsstaterne i henhold til stk. 2, en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af indvirkningen på den nationale lovgivning, hvorved dette direktiv gennemføres. I rapporten evalueres, hvorledes dette direktiv har fungeret, den mulige påvirkning af grundlæggende rettigheder, som f.eks. privatlivets fred, ret til uskyldsformodning og ret til en retfærdig rettergang, og det vurderes, om der er behov for yderligere foranstaltninger, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, ændringer for at udvide dette direktivs anvendelsesområde til andre områder eller EU-retsakter.

Ændringsforslag    116

Forslag til direktiv

Artikel 21 – stk. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Sådanne rapporter skal offentliggøres og være let tilgængelige.

Ændringsforslag    117

Forslag til direktiv

Artikel 21 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 21a

 

Ajourføring af bilag

 

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 21b med henblik på at ajourføre bilaget til dette direktiv, når en ny EU-retsakt falder ind under det materielle anvendelsesområde, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, litra a), eller artikel 1, stk. 2.

Ændringsforslag    118

Forslag til direktiv

Artikel 21 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 21b

 

Udøvelse af de delegerede beføjelser

 

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

2.  De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 12, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [EUT: indsæt datoen for dette direktivs ikrafttræden]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

 

3.  Den i artikel 21a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

 

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 21a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag    119

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt B – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

B  Artikel 1, litra a), nr. ii) – finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme:

B  Artikel 1, litra a), nr. ii) – finansielle tjenesteydelser, skatteunddragelse, skattesvig, skatteundgåelse, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme1a:

 

_________________

 

1a ECON og LIBE enekompetence

Ændringsforslag    120

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt B a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ba.   Artikel 1, litra a), nr. ii), litra b) – sociale standarder, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

 

1.   Den Europæiske Unions sociale standarder, navnlig som reguleret ved:

 

i)   Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24)

 

ii)   Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32)

 

iii)   Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19)

 

iv)   Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12)

 

v)   Rådets direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16)

 

vi)   Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998 om beskyttelse af supplerende pensionsrettigheder for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 209 af 25.7.1998, s. 46)

 

vii)   Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16)

 

viii)   Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22)

 

ix)   Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation (EFT), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterfly-sammenslutning (IACA) (EFT L 302 af 1.12.2000, s. 57)

 

x)   Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16)

 

xi)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 35) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 1)

 

xii)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10)

 

xiii)   Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37)

 

xiv)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9)

 

xv)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23)

 

xvi)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36)

 

xvii)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1)

 

xviii)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8)

 

xix)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11)

 

xx)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/50/EU af 16. april 2014 om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet mellem medlemsstaterne gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 1)

 

xxi)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1)

 

xxii)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51)

 

xxiii)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1)

 

xxiv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen (EUT L 141 af 27.5.2011, s. 1)

 

xxv)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1)

 

xxvi)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).

 

2.   Standarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, navnlig som fastsat ved:

 

i)   samtlige særdirektiver i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF

 

ii)  Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at forbedre den lægelige bistand om bord på skibe (EFT L 113 af 30.4.1992, s. 19)

 

iii)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af 15.1.2002, s. 4)

 

iv)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 24)

 

v)   Kommissionens direktiv 2006/15/EF af 7. februar 2006 om den anden liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF og om ændring af direktiv 91/322/EØF og 2000/39/EF (EUT L 38 af 9.2.2006, s. 36)

 

vi)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13)

 

vii)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EUT L 260 af 3.10.2009, s. 5)

 

viii)   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28)

 

ix)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70).

Ændringsforslag    121

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

E  Artikel 1, litra a), nr. v) — beskyttelse af miljøet:

E  Artikel 1, litra a), nr. v) — beskyttelse af miljøet, bæredygtig udvikling, affaldshåndtering, hav-, luft- og støjforurening, beskyttelse og forvaltning af vand og jord, beskyttelse af natur og biodiversitet samt bekæmpelse af klimaændringer:

Ændringsforslag    122

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1.   Bestemmelser vedrørende miljøansvarlighed, bl.a.:

(NB: dette stykke bør indsættes før bilag I, del 1, litra E, nr. i)).

Ændringsforslag    123

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. iii

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23).

udgår

Ændringsforslag    124

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. iv

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (EUT L 280 af 27.10.2009, s. 52).

udgår

Ændringsforslag    125

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. v

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

v)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af kuldioxidemissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55).

udgår

Ændringsforslag    126

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. vi

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1).

udgår

Ændringsforslag    127

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. vii

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

xvii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (EFT L 201 af 27.7.2012, s. 60).

udgår

Ændringsforslag    128

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. viii

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

viii)  Forordning (EF) nr. 1907/2006 af Europa-Parlamentets og Rådets af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiver 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

udgår

Ændringsforslag    129

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. ix

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1).

udgår

Ændringsforslag    130

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.    Bestemmelser vedrørende adgang til miljøoplysninger:

 

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26)

 

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 af 6. september 2006 om anvendelse af Århus-konventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer (EUT L 264 af 25.9.2006, s. 13)

 

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) (EUT L 108 af 25.4.2007, s. 1)

 

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

 

(NB: dette punkt bør placeres efter litra E, nr. ii)).

Ændringsforslag    131

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b.   Bestemmelser om miljø og klima, bl.a.:

 

i)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1293/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af et program for miljø- og klimaindsatsen (Life) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 614/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 185)

 

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63) og alle tilhørende forordninger

 

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 421/2014 af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet med henblik på i 2020 at gennemføre en international aftale om anvendelse af en global markedsbaseret foranstaltning i forbindelse med emissioner fra international luftfart (EUT L 129 af 30.4.2014, s. 1)

 

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114)

 

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13)

 

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195)

 

viii)  Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51)

 

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

Ændringsforslag    132

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1c.   Bestemmelser vedrørende bæredygtig udvikling og affaldsforvaltning, bl.a.:

 

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3)

 

ii)  Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1)

 

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10)

 

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (EUT L 115 af 6.5.2015, s. 11)

 

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38)

 

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1)

 

viii)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88)

 

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34)

 

x)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10)

 

xi)  Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorterphenyler (PCB/PCT) (EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31)

 

xii)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88)

 

xiii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30)

 

xiv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket (EUT L 27 af 30.1.2010, s. 1)

 

xv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1)

 

xvi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (EFT L 201 af 27.7.2012, s. 60).

 

xvii)  Rådets forordning (Euratom) nr. 1493/93 af 8. juni 1993 om overførsel af radioaktive stoffer mellem medlemsstaterne (EFT L 148 af 19.6.1993, s. 1).

Ændringsforslag    133

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1d.   Bestemmelser vedrørende hav-, luft- og støjforurening, bl.a.:

 

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT L 152 af 11.6.2008, s. 1)

 

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften (EUT L 23 af 26.1.2005, s. 3)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7)

 

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1005/2009 af 16. september 2009 om stoffer, der nedbryder ozonlaget (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 1)

 

v)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/81/EF af 23. oktober 2001 om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer (EFT L 309 af 27.11.2001, s. 22)

 

vi)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 24)

 

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/126/EF af 21. oktober 2009 om fase II-genvinding af benzindampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer på servicestationer (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 36)

 

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EFT L 171 af 29.6.2007, s. 1)

 

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 1)

 

x)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1)

 

xi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 af 23. april 2009 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 1)

 

xii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med markedsføring af nye personbiler (EFT L 12 af 18.1.2000. s. 16)

 

xiii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 af 11. maj 2011 om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjers emissioner inden for Unionens integrerede tilgang til nedbringelse af CO2-emissionerne fra personbiler og lette erhvervskøretøjer (EUT L 145 af 31.5.2011, s. 1)

 

xiv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 161 af 14.6.2006, s. 12)

 

xv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5)

 

xvi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628 af 14. september 2016 om krav vedrørende emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til mobile ikkevejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 53)

 

xvii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17)

 

xviii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2193 af 25. november 2015 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (EUT L 313 af 28.11.2015, s. 1)

 

xix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/101/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på inddragelse af luftfartsaktiviteter i ordningen for handel med drivhusgasemissionskvoter i Fællesskabet (EUT L 8 af 13.1.2009, s. 3)

 

xx)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum ("rammeforordningen") (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1)

 

xxi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/38/EF af 17. maj 2006 om ændring af direktiv 1999/62/EF om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 8)

 

xxii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/84/EF af 5. november 2002 om ændring af direktiverne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe (EFT L 324 af 29.11.2002, s. 53)

 

xxiii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 546/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (EUT L 163 af 29.5.2014, s. 15)

 

xxiv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 88)

 

xxv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/123/EF af 21. oktober 2009 om ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser (EUT L 280 af 27.10.2009, s. 52)

 

xxvi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 55)

 

xxvii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 782/2003 af 14. april 2003 om forbud mod organiske tinforbindelser på skibe (EUT L 115 af 9.5.2003, s. 1)

 

xxviii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12)

 

xxix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/14/EF af 8. maj 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (EFT L 162 af 3.7.2000, s. 1)

 

xxx)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og styring af ekstern støj (EFT L 189 af 18.7.2002, s. 12).

Ændringsforslag    134

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 e (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1e.   Bestemmelser vedrørende beskyttelse og forvaltning af vand og jord, bl.a.:

 

i)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1)

 

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 84)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19)

 

iv)  Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40)

 

v)  Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32)

 

vi)  Kommissionens direktiv 2003/40/EF af 16. maj 2003 om listen over, grænserne for koncentrationer af og angivelse i mærkningen af bestanddele i naturligt mineralvand samt om betingelserne for anvendelse af ozonberiget luft til behandling af naturligt mineralvand og kildevand (EUT L 126 af 22.5.2003, s. 34)

 

vii)  Kommissionens forordning (EU) nr. 115/2010 af 9. februar 2010 om fastsættelse af betingelserne for anvendelse af aktiveret aluminiumoxid til rensning af naturligt mineralvand og kildevand for fluorid (EUT L 37 af 10.2.2010, s. 13)

 

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/7/EF af 15. februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet og om ophævelse af direktiv 76/160/EØF (EUT L 64 af 4.3.2006, s. 37)

 

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19)

 

x)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2004 af 31. marts 2004 om vaske- og rengøringsmidler (EUT L 104 af 8.4.2004, s. 1)

 

xi)  Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1)

 

xii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19)

 

xiii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27)

 

xiv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 124 af 25.4.2014, s. 1).

Ændringsforslag    135

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 f (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1f.   Bestemmelser vedrørende beskyttelse af natur og biodiversitet:

 

i)  Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7)

 

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L 317 af 4.11.2014, s. 35)

 

iv)  Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001 af 27. september 2001 om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter (EFT L 263 af 3.10.2001, s. 1)

 

v)  Rådets forordning (EF) nr. 708/2007 af 11. juni 2007 om brug af fremmede og lokalt fraværende arter i akvakultur (EUT L 168 af 28.6.2007, s. 1)

 

vi)  Rådets direktiv 83/129/EØF af 28. marts 1983 om indførsel i medlemsstaterne af visse sælungeskind og varer heraf (EFT L 91 af 9.4.1983, s. 30)

 

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter (EUT L 286 af 31.10.2009, s. 36)

 

viii)  Rådets forordning (EF) nr. 734/2008 af 15. juli 2008 om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger (EUT L 201 af 30.7.2008, s. 8)

 

ix)  Rådets forordning (EF) nr. 812/2004 af 26.4.2004 om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri og om ændring af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 150 af 30.4.2004, s. 12)

 

x)  Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1)

 

xi)  Kommissionens forordning (EF) Nr. 865/2006 af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (EUT L 166 af 19.6.2006, s. 1)

 

xii)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 792/2012 af 23. august 2012 om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 (EUT L 242 af 7.9.2012, s. 13)

 

xiii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1523/2007 af 11. december 2007 om forbud mod markedsføring og indførsel i og udførsel fra Fællesskabet af pelsskind fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne pelsskind indgår (EUT L 343 af 27.12.2007, s. 1)

 

xiv)  Rådets direktiv 1999/22/EF af 29. marts 1999 om hold af vilde dyr i zoologiske haver (EFT L 94 af 9.4.1999, s. 24)

 

xv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der bringer træ og træprodukter i omsætning (EUT L 295 af 12.11.2010, s. 23)

 

xvi)  Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (EUT L 347 af 30.12.2005, s. 1)

 

xvii)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1307/2014 af 8. december 2014 om fastlæggelse af kriterier og geografisk udstrækning for græsarealer med høj biodiversitet med henblik på anvendelse af artikel 7b, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og artikel 17, stk. 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 351 af 9.12.2014, s. 3).

Ændringsforslag    136

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 g (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1g.   Bestemmelser vedrørende kemiske stoffer, bl.a.:

 

i)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

Ændringsforslag    137

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt E – nr. 1 h (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1h.   Bestemmelser vedrørende økologiske produkter, bl.a.:

 

i)  Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1).

Ændringsforslag    138

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt F – nr. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

 

ia) Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv 2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed (EUT L 219 af 25.7.2014, s. 42).

Ændringsforslag    139

Forslag til direktiv

Bilag I – del 1 – punkt G – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

G  Artikel 1, litra a), nr. vii) – fødevare- og fodersikkerhed, dyresundhed og dyrevelfærd:

G  Artikel 1, litra a), nr. vii) – fødevare- og fodersikkerhed:

Ændringsforslag    140

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt G – nr. 3 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Andre retsakter af relevans for fødevare- og fodersikkerhed, navnlig:

 

i)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1)

 

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (EUT L 125 af 21.5.2009, s. 75)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24)

 

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1)

 

v)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1)

 

vi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2003/2003 af 13. oktober 2003 om gødninger (EUT L 304 af 21.11.2003, s. 1)

 

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1)

 

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1)

 

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71)

 

x)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).

 

xi)  Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) nr. 770/90 (EUT L 13 af 20.1.2016, s. 2)

 

xii)  Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) nr. 770/90 (EUT L 13 af 20.1.2016, s. 2)

 

xiii)  Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) nr. 770/90 (EUT L 13 af 20.1.2016, s. 2)

 

xiv)  Rådets afgørelse 2002/628/EF af 25. juni 2002 om indgåelse på Fællesskabets vegne af Cartagena-protokollen om biosikkerhed (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 48)

 

xv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1)

 

xvi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11)

 

xvii)  Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 10)

 

xviii)  Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3)

 

xix)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55)

 

xx)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206)

 

xxi)  Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11)

 

xxii)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1)

 

xxiii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1)

 

xxiv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31)

 

xxv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1)

 

xxvi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer og om ændring af Rådets direktiv 83/417/EØF, Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999, direktiv 2000/13/EF, Rådets direktiv 2001/112/EF og forordning (EF) nr. 258/97 (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7)

 

xxvii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16)

 

xxviii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, forordning (EF) nr. 2232/96, forordning (EF) nr. 110/2008 og direktiv 2000/13/EF (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34)

 

xxix)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2065/2003 af 10. november 2003 om røgaromaer, som anvendes eller er bestemt til anvendelse i eller på fødevarer (EUT L 309 af 26.11.2003, s. 1)

 

xxx)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/32/EF af 23. april 2009 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ekstraktionsmidler anvendt ved fremstilling af fødevarer og fødevareingredienser (EUT L 141 af 6.6.2009, s. 3)

 

xxxi)  Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1)

 

xxxii)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer (EUT L 364 af 20.12.2006, s. 5)

 

xxxiii) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/2/EF af 22. februar 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er behandlet med ioniserende stråling (EFT L 66 af 13.3.1999, s. 16)

 

xxxiv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4)

 

xxxv)  Rådets direktiv 82/711/EØF af 18. oktober 1982 om de nødvendige grundregler for kontrol med overføring af bestanddele fra plastmaterialer og -genstande, der er bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler (EFT L 297 af 23.10.1982, s. 26)

 

xxxvi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18)

 

xxxvii) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35)

 

xxxiii)   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1)

 

xxxix) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487)

 

xxxx) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 354 af 20.12.2013, s. 22)

 

xxxxi) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671)

 

xxxxii) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29)

 

xxxxiii) Rådets direktiv 90/167/EØF af 26. marts 1990 om fastsættelse af betingelserne for tilberedning, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler i Fællesskabet (EFT L 92 af 7.4.1990, s. 42)

 

xxxxiv) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1)

 

xxxxv) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10)

 

xxxxvi) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af 1.9.2009, s. 1)

 

xxxxii) Kommissionens direktiv 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål (EUT L 62 af 6.3.2008, s. 9)

 

xxxxiii) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (EUT L 35 af 8.2.2005, s. 1).

Ændringsforslag    141

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt G – nr. 4 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Beskyttelse af dyrevelfærd som reguleret ved:

Ga.  Artikel 1, litra a), nr. vii), litra a) – beskyttelse af dyr samt dyrs sundhed og trivsel.

 

Bestemmelser og standarder for dyrs beskyttelse, sundhed og trivsel, navnlig som reguleret ved:

Ændringsforslag    142

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt G – nr. 4 – nr. iv - xxv (nye)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33)

 

v)  Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29)

 

vi)  Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56)

 

vii)  Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13)

 

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59)

 

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1012 af 8. juni 2016 om zootekniske og genealogiske betingelser for avl, handel med og indførsel til Unionen af racerene avlsdyr, hybridavlssvin og avlsmateriale herfra og om ændring af forordning (EU) nr. 652/2014, Rådets direktiv 89/608/EØF og 90/425/EØF og ophævelse af visse retsakter på området for dyreavl ("dyreavlsforordning") (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 66)

 

x)  Rådets direktiv 2008/73/EF af 15. juli 2008 om forenkling af procedurerne for udarbejdelse af lister og offentliggørelse af oplysninger på veterinærområdet og det zootekniske område og om ændring af direktiv 64/432/EØF, 77/504/EØF, 88/407/EØF, 88/661/EØF, 89/361/EØF, 89/556/EØF, 90/426/EØF, 90/427/EØF, 90/428/EØF, 90/429/EØF, 90/539/EØF, 91/68/EØF, 91/496/EØF, 92/35/EØF, 92/65/EØF, 92/66/EØF, 92/119/EØF, 94/28/EF og 2000/75/EF, beslutning 2000/258/EF og direktiv 2001/89/EF, 2002/60/EF og 2005/94/EF (EUT L 219 af 14.8.2008, s. 40)

 

xi)  Rådets forordning (EF) nr. 1255/97 af 25. juni 1997 om fællesskabskriterier for mellemstationer og tilpasning af den ruteplan, der er omhandlet i direktiv 91/628/EØF (EFT L 174 af 2.7.1997, s. 1)

 

xii)  Rådets direktiv 96/93/EF af 17. december 1996 om udstedelse af certifikater for dyr og animalske produkter (EFT L 13 af 16.1.1997, s. 28)

 

xiii)  Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF (EUT L 5 af 9.1.2004, s. 8)

 

xiv)  Kommissionens beslutning 2006/968/EF af 15. december 2006 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår retningslinjer og procedurer for elektronisk identifikation af får og geder (EUT L 401 af 30.12.2006, s. 41)

 

xv)  Rådets beslutning 1999/879/EF af 17. december 1999 om markedsføring og indgift af bovin somatotropin (BST) og om ophævelse af beslutning 90/218/EØF (EFT L 331 af 23.12.1999, s. 71)

 

xvi)  Rådets direktiv 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner (EFT L 203 af 3.8.1999, s. 53)

 

xvii)  Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger (EUT L 182 af 12.7.2007, s. 19)

 

xiii)  Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (EUT L 10 af 15.1.2009, s. 7)

 

xix)  Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (EUT L 47 af 18.2.2009, s. 5)

 

xx)  Rådets forordning (EØF) nr. 3254/91 af 4. november 1991 om forbud mod anvendelse af rævesakse i Fællesskabet og indførsel til Fællesskabet af skind af og varer fremstillet på basis af visse vilde dyrearter med oprindelse i lande, der anvender rævesakse eller fangstmetoder, der ikke opfylder de internationale standarder for human fældefangst (EFT L 308 af 9.11.1991, s. 1)

 

xxi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/31/EU af 12. juni 2013 om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF for så vidt angår de dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel inden for Unionen med og indførsel til Unionen af hunde, katte og fritter (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 107)

 

xxii)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1)

 

xxiii)  Rådets direktiv 2009/156/EF af 30. november 2009 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande (EUT L 192 af 23.7.2010, s. 1)

 

xxiv)  Rådets direktiv 92/35/EØF af 29. april 1992 om fastsættelse af regler for kontrol med og foranstaltninger til bekæmpelse af hestepest (EFT L 157 af 10.6.1992, s. 19).

Ændringsforslag    143

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

H  Artikel 1, litra a), nr. viii) — folkesundhed:

H  Artikel 1, litra a), nr. viii) — folkesundhed og sundhedssikkerhed:

Ændringsforslag    144

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 1 – nr. i a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ia)  Kommissionens direktiv (EU) 2016/1214 af 25. juli 2016 om ændring af direktiv 2005/62/EF for så vidt angår standarder og specifikationer for kvalitetsstyringssystemer for blodcentre (EUT L 199 af 26.7.2016, s. 14)

Ændringsforslag    145

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 1 – nr. i b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ib)  Kommissionens direktiv 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav og indberetning af alvorlige bivirkninger og uønskede hændelser (EUT L 256 af 1.10.2005, s. 32)

Ændringsforslag    146

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 1 – nr. i c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ic)   Kommissionens direktiv 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter (EUT L 91 af 30.3.2004, s. 25)

Ændringsforslag    147

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 1 – nr. i d (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

id)   Kommissionens direktiv 2005/62/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår fællesskabsstandarder og -specifikationer vedrørende et kvalitetsstyringssystem for blodcentre (EUT L 256 af 1.10.2005, s. 41)

Ændringsforslag    148

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 1 – nr. iii a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

iiia)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/53/EU af 7. juli 2010 om kvalitets- og sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation (EUT L 207 af 6.8.2010, s. 14)

Ændringsforslag    149

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5.  Fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1).

5.  Fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 1), og reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/33/EF af 26. maj 2003 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EUT L 152 af 20.6.2003, s. 16.).

Ændringsforslag    150

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 5 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a.  Kampen mod skadevirkninger ved alkohol og prioriteringerne i EU-strategien, der skal hjælpe medlemsstaterne med at reducere alkoholrelaterede skader.

Ændringsforslag    151

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt H – nr. 5 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5b.  Andre retsakter vedrørende folkesundheden, navnlig:

 

i) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/746 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik og om ophævelse af direktiv 98/79/EF og Kommissionens afgørelse 2010/227/EU (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 176)

 

ii) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).

Ændringsforslag    152

Forslag til direktiv

Bilag I – del I – punkt J a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Ja.  Artikel 1, litra a), nr. xa) - beskæftigelse, arbejdsvilkår, arbejdstagerrettigheder og princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen.

 

1.  Den Europæiske Unions beskæftigelseslovgivning, navnlig som reguleret ved:

 

i)  Rådets direktiv 91/533/EØF af 14. oktober 1991 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32)

 

ii)  Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold (EFT L 206 af 29.7.1991, s. 19)

 

iii)  Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12)

 

iv)  Rådets direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedr. kollektive afskedigelser (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 16)

 

v)  Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16)

 

vi)  direktiv 2001/23/EF om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter (EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16)

 

vii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab – Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29)

 

viii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9)

 

ix)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23)

 

x)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (EUT L 283 af 28.10.2008, s. 36)

 

xi)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L 327 af 5.12.2008, s. 9).

 

xii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28)

 

xiii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1)

 

xiv)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (IMI-forordningen) (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11)

 

xv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset (EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1)

 

xvi)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19)

 

2.  Arbejdsvilkår, navnlig som reguleret ved:

 

i)  samtlige særdirektiver i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF

 

ii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EØF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 260 af 3.10.2009, s. 5)

 

iii)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28)

 

iv)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70).

Ændringsforslag    153

Forslag til direktiv

Bilag I – del II – punkt A – overskrift

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

A  Artikel 1, litra a), nr. ii) finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme:

A  Artikel 1, litra a), nr. ii) - finansielle tjenesteydelser, skatteunddragelse, skattesvig, skatteundgåelse, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

Ændringsforslag    154

Forslag til direktiv

Bilag I – del II – punkt C a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

C a – beskyttelse af Unionens finansielle interesser:

 

i)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen.

(1)

EUT C 405 af 9.11.2018, s. 1.

(2)

Endnu ikke offentliggjort i EUT.


BEGRUNDELSE

Beskyttelse af whistleblowere: et vigtigt instrument til forsvar for offentlighedens interesser

Overvejelserne om beskyttelse af whistleblowere har udviklet sig betydeligt i løbet af de seneste årtier i Europa. I lyset af talrige undersøgelser og erfaringsprocesser synes det i dag grundigt bevist, at whistleblowere spiller en positiv rolle for forebyggelsen og afhjælpningen af forhold til skade for offentlighedens interesser. Potentialet af whistleblowing udnyttes imidlertid langt fra maksimalt, eftersom mange personer, som konstaterer forhold til skade for offentlighedens interesser i en arbejdsrelateret sammenhæng, systematisk fortsætter med ikke at indberette dem. Grundene til denne situation er mangeartede og spænder fra manglende kendskab til indberetningsmulighederne til frygt for repressalier, hvis de tager til orde. Det har skadelige følger for hele samfundet, da mangfoldige overgreb imod offentlighedens interesser, hvad enten det er miljøspørgsmål, bekæmpelse af skatteundgåelse og korruption eller folkesundhed, bliver ved med at finde sted, og borgernes ret til information derved indskrænkes.

I medlemsstaterne er udviklingen i lovgivningen om beskyttelse af whistleblowere ofte fulgt i kølvandet på større skandaler eller katastrofer. Ikke desto mindre har Europarådets henstillinger fra 2014 markeret et væsentligt skridt hen mod udformningen af en række standarder, som medlemsstaterne opfordres til at gennemføre i national ret.

Det aktuelle forslag bygger til dels på disse standarder og på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis vedrørende ytringsfrihed. Ordføreren udtrykker sin fulde tilfredshed med, at Kommissionen har valgt at lade sit forslag til direktiv ligge i forlængelse af disse henstillinger og samtidig tage hensyn til Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2017.

Anvendelsesområde: sikring af det foreslåede instruments effektivitet

Ordføreren mener, at valget af et bredt og horisontalt anvendelsesområde er positivt, fordi det vil dække mange sektorer lige fra beskyttelse af Unionens finansielle interesser til miljøbeskyttelse, folkesundhed, bekæmpelse af skatteunddragelse og nuklear sikkerhed. En person vil blive betragtet som whistleblower, når han eller hun indberetter eller afslører en overtrædelse af en EU-retsakt vedrørende disse sektorer som defineret i bilaget til forslaget. Der er imidlertid en risiko ved adfærd, som ikke udgør en overtrædelse efter definitionen i direktivet. Derfor foreslår ordføreren at dække alle uregelmæssigheder vedrørende disse sektorer. Ordføreren mener, at offentlighedens interesser, som er centrale i dette forslag, beskyttes bedre på den måde.

Eftersom Unionen bygger på et værdi- og principfællesskab, som sikrer respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, finder ordføreren det nødvendigt at medtage disse grundlæggende rettigheder i retsaktens anvendelsesområde.

Tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union kan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter komme i besiddelse af oplysninger, som vil kunne indberettes efter dette forslag til direktiv, og risikerer at blive udsat for repressalier. Det er derfor vigtigt at yde dem samme beskyttelse som andre arbejdstagere. Det er også vigtigt at sikre en beskyttelse af dem, der hjælper den indberettende person med hans eller hendes forehavende, herunder undersøgende journalister.

Indberetningskanaler: tiltag i whistleblowerens interesse

Udformningen af indberetningskanalerne omhandlet i dette forslag sikrer tilstrækkelig garanti for robusthed og uafhængighed efter ordførerens mening. De kan imidlertid forbedres ved at indføre en meddelelse om modtagelse af indberetningen. De af Kommissionen foreslåede frister for behandling synes desuden for lange, og da de kan skade den udførte indberetning, foreslår ordføreren derfor at afkorte dem. Ordføreren mener endvidere, at fagforeningsrepræsentanterne bør inddrages fuldt ud i udformningen af indberetningskanaler og kunne rådgive og ledsage personer, som ønsker det. Arbejdstagernes repræsentanter er direkte til stede i felten og de bedst egnede til at ledsage en potentiel whistleblower, oplyse om interne indberetningskanaler, om rettigheder og om pligter. Det er derfor vigtigt at tildele dem denne rolle i direktivet.

Ydermere synes det af afgørende betydning at sikre et højt niveau af fortrolighed af den indberettende persons identitet. For personer, som konstaterer uregelmæssigheder, oplever ofte hæmninger og selvcensurmekanismer, som skyldes frygt for at få deres identitet afsløret. Det er påvist, at overholdelsen af dette krav øger antallet af indberetninger, som modtages. Således bør forslagets bestemmelser om dette spørgsmål skærpes med et stærkt fortrolighedsprincip, som kun kan fraviges i særlige og nøje afgrænsede tilfælde.

Prioritering af effektiviteten af whistleblowing og retten til information

Det fremsatte forslag tager udgangspunkt i en forholdsvis stringent rækkefølge i anvendelsen af indberetningskanaler tillige med nogle fravigelser. En potentiel whistleblower skal således som regel først underrette sin arbejdsgiver, afvente behandlingen af sin indberetning, der kan tage op til tre måneder, og derefter – i tilfælde af en utilfredsstillende reaktion – indberette til en ekstern myndighed og eventuelt vente yderligere seks måneder. Det kan ikke alene i højeste grad skade den pågældende whistleblowing i sig selv, men især tvinge whistlebloweren til straks at sætte sig i en vanskelig situation over for sin arbejdsgiver. Desuden betyder en sådan tilgang, at det er op til whistlebloweren at bevise, at han eller hun har valgt den mest hensigtsmæssige kanal, hvis den i forslaget fastlagte rækkefølge omgås. I en i forvejen skæv magtbalance risikerer det at gå ud over den indberettende person. Endelig tager denne tilgang ikke tilstrækkeligt hensyn til borgernes ret til information i tilfælde af forhold til skade for offentlighedens interesser. Af disse grunde foreslår ordføreren at tage dette kanalhierarki op til fornyet overvejelse og indføre større fleksibilitet ved at overlade valget af den mest hensigtsmæssige kanal til den indberettende person.

Selv om det absolut er positivt, at forslaget yder beskyttelse til personer, som har rimelige grunde til at mene, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, mener ordføreren, at denne bestemmelse bør uddybes yderligere for at udelukke muligheden for at nægte beskyttelse begrundet i whistleblowerens hensigter. Retsakten bør fremfor alt fokusere på de indberettede oplysningers relevans for den almene interesse, inden der tages hensyn til begrundelsen for afsløringen.

Effektiv og fuld beskyttelse af whistleblowere

Forslaget til direktiv indeholder et generelt forbud mod repressalier, som beskrives i en liste. Denne liste kan under ingen omstændigheder betragtes som udtømmende, eftersom kun fantasien sætter grænser for de anvendte repressalier. Det er derfor hensigtsmæssigt at anføre, at det kun er eksempler.

Hvad angår beskyttelsesformerne, vil ordføreren gerne fremhæve relevansens af nogle af dem. Den omvendte bevisbyrde er en af disse foranstaltninger, og formuleringen i forslaget til direktiv er skærpet for at udnytte denne bestemmelses fulde potentiale.

Anonyme indberetninger har fundet sted tidligere og vil blive ved med det. Ordføreren finder det derfor ønskeligt at indføre en bestemmelse, som sikrer en person, hvis identitet er blevet afsløret på trods af, at vedkommende ønskede at forblive anonym, dækning efter denne retsakt.

Der findes i og mellem visse medlemsstater mange forskellige ordninger for ledsagelse af og støtte til personer, som foretager en indberetning eller offentliggørelse. Således kan offentlige myndigheder, fagforeninger eller civilsamfundsorganisationer yde fortrolig rådgivning om whistleblowing-mekanismerne. Ordføreren mener, at sådanne ordninger har afgørende betydning for at hjælpe whistlebloweren i hans eller hendes forehavende, og foreslår derfor, at direktivet indeholder bestemmelser om at indføre sådanne ordninger i de forskellige medlemsstater under hensyn til de nationale sammenhænge. Ordføreren ønsker desuden, at whistleblowere ud over retshjælp og økonomisk hjælp får tilbudt psykologstøtte.

Garanti for tilstrækkelig retssikkerhed til at tage til orde

En række forhold i dette forslag kan afskrække personer, som ønsker at foretage en indberetning. Det gælder f.eks. graden af alvorlighed, som kan være vanskelig at vurdere for en person alene og bruges som påskud til at ikke at betragte hans eller hendes handling som berettiget til beskyttelse. Derfor bør der sikres beskyttelse uanset den afslørede oplysnings alvorlighed, så snart den skader offentlighedens interesser.

På samme måde foreslår forslaget til direktiv, at der fastsættes sanktioner for at modvirke ondsindet og bedragerisk whistleblower-aktivitet. Denne bestemmelse synes at falde sammen med de bestemmelser, der allerede findes i national ret om sanktioner for injurier eller skade på omdømme. Hvis der fastsættes yderligere sanktioner, kan retsakten få en hæmmende om ikke afskrækkende virkning også for legitime indberetninger. Ordføreren foreslår derfor at lade denne del af teksten udgå.

Efter ordførerens mening, er forslaget til direktiv et første skridt, men det rejser væsentlige spørgsmål om udvidelse af anvendelsesområdet. Ordføreren mener derfor, at anvendelsesområdet hurtigst muligt bør evalueres og revideres, hvis det er nødvendigt, for at forbedre horisontaliteten og fremme forståelsen for borgerne.


UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Pavel Svoboda

Formand

Retsudvalget

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen (COM(2018)0218 – C8‑0159/2018 – 2018/0106(COD))

På mødet den 24. september 2018 vedtog Retsudvalget på eget initiativ at afgive en udtalelse om relevansen af de supplerende retsgrundlag, der var blevet foreslået i de ændringsforslag, der var stillet i udvalget, og som havde til formål at tilføje bestemmelser fra traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til det oprindelige retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen ("forslaget").

Kommissionen har baseret sit forslag på adskillige sektorspecifikke retsgrundlag. Retsgrundlaget er formuleret som følger:

"Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, 33, 43, 50, 53, stk. 1, 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192, 207 og 325, stk. 4, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 heri,"

Der er blevet stillet fem ændringsforslag, hvori det foreslås, at artikel 19, stk. 2, artikel 77, stk. 2, artikel 78 og 79, artikel 83, stk. 1, artikel 153, 154, 157 og 352 i TEUF skal tilføjes som retsgrundlag. Hvad angår artikel 153 foreslås det ifølge to ændringsforslag, at hele artiklen tilføjes, hvorimod et ændringsforslag kun tilføjer artikel 153, stk. 1, litra a), b) og e), mens et andet ændringsforslag kun tilføjer artikel 153, stk. 1, litra a) og b).

De foreslåede ændringsforslag til retsgrundlaget er ledsaget af tilsvarende ændringsforslag om anvendelsesområdet for det foreslåede direktiv. Derfor må den endelige vurdering af, om der bør tilføjes supplerende retsgrundlag til forslaget ud fra et materielt synspunkt, foretages ud fra, om der vedtages ændringsforslag, som ændrer anvendelsesområdet, og i lyset af det vedtagne forslags formål og indhold. Den foreliggende udtalelse om retsgrundlaget fokuserer i højere grad på den proceduremæssige forenelighed af de retsgrundlag, der foreslås tilføjet, samt på deres forenelighed med den valgte foranstaltning, dvs. et direktiv.

I - Baggrund

Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i almenhedens interesse, og i sin beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser(1) Kommissionen til at forelægge et horisontalt lovforslag for at sikre et højt beskyttelsesniveau for whistleblowere i EU, både i den offentlige og den private sektor samt i medlemsstaternes og EU's institutioner.

Der findes i øjeblikket regler om whistleblowere inden for visse områder af EU-retten, nemlig i personalevedtægten og i visse forordninger om hvidvask af penge og finansielle markeder.

Det foreliggende forslag til direktiv følger en sektorspecifik indfaldsvinkel, idet forslaget indfører regler om whistleblowere, der finder anvendelse på overtrædelser af EU-retten inden for de områder, der er henvist til under det materielle anvendelsesområde og i bilaget, hvor de relevante dele af EU-retten er anført direkte eller ved henvisning.

II - Relevante artikler i traktaten

Artikel 19 i TEUF er affattet således:

Artikel 19

1. Med forbehold af traktaternes øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som traktaterne tillægger Unionen, kan Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

2. Uanset stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper for EU-tilskyndelsesforanstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1.

Artikel 77 i TEUF er affattet således:

Artikel 77

1. Unionen udformer en politik, der skal sikre,

a) at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser

b) at der foretages personkontrol og effektiv overvågning ved passage af de ydre grænser

c) at der gradvis indføres et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser.

2. Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

a) den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold

b) personkontrol ved passage af de ydre grænser

c) betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen i en kortere periode

d) nødvendige tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser

e) reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kontrolleres ved passage af de indre grænser.

3. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at gøre det lettere at udøve den ret, der er nævnt i artikel 20, stk. 2, litra a), og hvis traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætte bestemmelser vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter, der er sidestillet hermed. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

4. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes kompetence med hensyn til geografisk afgrænsning af deres grænser i overensstemmelse med folkeretten.

Artikel 78 i TEUF er affattet således:

Artikel 78

1. Unionen udformer en fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse med henblik på at tilbyde en passende status til enhver tredjelandsstatsborger, der har behov for international beskyttelse, og på at sikre overholdelse af non-refoulement-princippet. Denne politik skal være i overensstemmelse med Genèvekonventionen af 28. juli 1951, protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og andre relevante traktater.

2. Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem, der omfatter:

a) en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele Unionen

b) en ensartet status for subsidiær beskyttelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke har opnået europæisk asyl, men har behov for international beskyttelse

c) et fælles system, der tager sigte på midlertidig beskyttelse af fordrevne i tilfælde af massetilstrømning

d) fælles procedurer for tildeling og fratagelse af ensartet status for asyl eller subsidiær beskyttelse

e) kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse

f) standarder for modtagelse af asylansøgere eller ansøgere om subsidiær beskyttelse

g) partnerskab og samarbejde med tredjelande for at styre tilstrømningen af personer, der ansøger om asyl eller subsidiær eller midlertidig beskyttelse.

3. Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de berørte medlemsstater. Det træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet.

Artikel 79 i TEUF er affattet således:

Artikel 79

1. Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.

2. Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

a) betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring

b) definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater

c) ulovlig indvandring og ulovligt ophold, herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold

d) bekæmpelse af menneskehandel, især handel med kvinder og børn.

3. Unionen kan indgå tilbagetagelsesaftaler med tredjelande vedrørende tilbagevenden til det oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland af tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, tilstedeværelse eller ophold i en af medlemsstaterne.

4. Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte foranstaltninger, der skal fremme og støtte medlemsstaternes indsats med henblik på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på deres område, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

5. Denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

Artikel 83 i TEUF er affattet således:

Artikel 83

1. Europa-Parlamentet og Rådet kan ved direktiv efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på områder med kriminalitet af særlig grov karakter, der har en grænseoverskridende dimension som følge af overtrædelsernes karakter eller konsekvenser eller af et særligt behov for at bekæmpe dem på fælles grundlag.

Der er tale om følgende kriminalitetsområder: terrorisme, menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, korruption, forfalskning af betalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.

På baggrund af udviklingen i kriminaliteten kan Rådet vedtage en afgørelse om andre kriminalitetsområder, der opfylder de i dette stykke omhandlede kriterier. Det træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets godkendelse.

2. Når en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det strafferetlige område viser sig absolut nødvendig for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er omfattet af harmoniseringsforanstaltninger, kan der ved direktiver fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, samt for straffene herfor på det pågældende område. Disse direktiver vedtages efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure, der er identisk med den, der anvendes til vedtagelse af de pågældende harmoniseringsforanstaltninger, jf. dog artikel 76.

3. Hvis et medlem af Rådet finder, at et udkast til direktiv som nævnt i stk. 1 eller 2 vil berøre grundlæggende aspekter af den pågældende medlemsstats strafferetlige system, kan medlemmet anmode om, at udkastet til direktiv forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsmæssige procedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd i tilfælde af konsensus inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige lovgivningsprocedure til ophør.

I tilfælde af uenighed og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til direktiv, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses den bemyndigelse til at indlede et forstærket samarbejde, der er nævnt i artikel 20, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 329, stk. 1, i denne traktat, for at være givet, og bestemmelserne om forstærket samarbejde finder anvendelse.

Artikel 153 i TEUF er affattet således:

Artikel 153

1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 151 fastlagte mål støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats på følgende områder:

a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

b) arbejdsvilkår

c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

d) beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt

e) information og høring af arbejdstagerne

f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, jf. dog stk. 5

g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område

h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel 166

i) lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet

j) bekæmpelse af social udstødelse

k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra c).

2. Med henblik herpå kan Europa-Parlamentet og Rådet:

a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

På de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), d), f) og g), træffer Rådet afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg.

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade den almindelige lovgivningsprocedure finde anvendelse på stk. 1, litra d), f) og g).

3. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2 eller, når det er relevant, at gennemføre en rådsafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 155.

I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv eller en afgørelse skal være gennemført eller iværksat, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv eller den pågældende afgørelse.

4. Bestemmelser, som vedtages i henhold til denne artikel,

anfægter ikke medlemsstaternes mulighed for at fastlægge de grundlæggende principper i deres sociale sikringsordninger og må ikke i væsentligt omfang berøre den økonomiske balance i disse ordninger

er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller indfører strengere beskyttelsesforanstaltninger, når de er forenelige med traktaterne.

5. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for lønforhold, organisationsret, strejkeret eller ret til lockout.

Artikel 154 i TEUF er affattet således:

Artikel 154

1. Kommissionen har til opgave at fremme konsultationen af arbejdsmarkedets parter på EU-plan og træffer alle nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette dialogen mellem dem, idet den samtidig sørger for en afbalanceret støtte til begge parter.

2. Med henblik herpå konsulterer Kommissionen arbejdsmarkedets parter om de mulige retningslinjer for en EU-indsats, før den fremsætter forslag på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område.

3. Hvis Kommissionen efter denne konsultation finder en EU-indsats hensigtsmæssig, konsulterer den arbejdsmarkedets parter om indholdet af det påtænkte forslag. Arbejdsmarkedets parter afgiver en udtalelse eller om nødvendigt en henstilling til Kommissionen.

4. I forbindelse med den i stk. 2 og 3 nævnte konsultation kan arbejdsmarkedets parter meddele Kommissionen, at de ønsker at indlede processen i artikel 155. Varigheden af denne proces må ikke overstige ni måneder, medmindre arbejdsmarkedets parter og Kommissionen i fællesskab træffer beslutning om en forlængelse.

Artikel 157 i TEUF er affattet således:

Artikel 157

1. Hver medlemsstat gennemfører princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

2. Ved løn forstås i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.

Lige løn uden forskelsbehandling baseret på køn indebærer:

a) at den løn, der ydes for samme akkordlønnede arbejde, fastsættes på samme beregningsgrundlag

b) at den løn, der ydes for tidlønnet arbejde, er den samme for samme slags arbejde.

3. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

4. For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere.

Artikel 352 i TEUF er affattet således:

Artikel 352

1. Såfremt en handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktaterne, for at nå et af målene heri, og disse ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse passende bestemmelser hertil. Hvis de pågældende bestemmelser vedtages af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure, træffer dette ligeledes afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse.

2. Kommissionen gør inden for rammerne af proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union de nationale parlamenter opmærksom på forslag, der fremsættes på grundlag af nærværende artikel.

3. Foranstaltninger, der vedtages på grundlag af denne artikel, kan ikke omfatte harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i tilfælde, hvor traktaterne udelukker en sådan harmonisering.

4. Denne artikel kan ikke tjene som grundlag for at nå mål henhørende under den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og alle retsakter, der vedtages i medfør af denne artikel, skal respektere de begrænsninger, der er fastsat i artikel 40, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union.

III - Generelle principper for valg af retsgrundlag

Det fremgår af Domstolens faste retspraksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold"(2). Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres.

Der skal derfor i det foreliggende tilfælde tages stilling til, om forslaget enten:

1.  forfølger flere formål eller består af flere led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende formål eller led, mens de andre kun er sekundære; eller

2.  samtidig forfølger flere formål eller har flere led, der på en uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til de andre.

Ifølge Domstolens praksis skal retsakten i førstnævnte tilfælde have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led, mens retsakten i sidstnævnte tilfælde vil skulle vedtages med de dertil svarende forskellige hjemmeler.(3)

Det fremgår desuden af Domstolens faste praksis, at en kombination af flere hjemler er mulig, hvis de er uadskilleligt forbundne, uden at et af disse retsgrundlag er sekundært og indirekte i forhold til de andre, men kun hvis de ikke indebærer uforenelige beslutningsprocedurer.(4) De retsgrundlag, der foreslås tilføjet, skal vurderes ud fra denne synsvinkel, dvs. at spørgsmålet er, om de er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure eller på anden måde er forenelige med det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået.

IV - Forslagets formål og indhold

Kommissionen har konstrueret retsgrundlaget for sit forslag på en sådan måde, at hver bestemmelse, der nævnes, svarer til relevante dele under forslagets anvendelsesområde og i dets bilag. I det omfang, der tilføjes andre områder til anvendelsesområdet og derfor til bilaget, vil det være passende at tilpasse retsgrundlaget ved også at tilføje de tilsvarende artikler i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde til direktivets retsgrundlag.

V - Analyse og fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

Artikel 19, stk. 2, i TEUF: EU-lovgiveren kan – efter den almindelige lovgivningsprocedure – "vedtage EU-tilskyndelsesforanstaltninger" til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling.

Disse foranstaltninger indebærer ikke "harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser". I denne forbindelse bemærkes det, at artikel 19 i forslaget lægger op til en minimumsharmonisering: "Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige for så vidt angår de indberettende personers rettigheder end dem, der er fastsat i dette direktiv". Derfor er det ikke tilrådeligt at tilføje artikel 19, stk. 2, i TEUF som retsgrundlag.

I henhold til artikel 77, stk. 2, i TEUF kan EU-lovgiveren efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage "foranstaltninger" inden for grænsekontrol vedrørende visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold, personkontrol ved passage af de ydre grænser, betingelser for tredjelandsstatsborgeres muligheder for frit at rejse inden for Unionen, et integreret system for forvaltningen af de ydre grænser, fraværet af kontrol ved passage af de indre grænser.

Dette nye retsgrundlag er tilsyneladende foreneligt med forslaget ud fra et proceduremæssigt synspunkt.

Stk. 1 i artikel 78 i TEUF er en generel henvisning til den fælles asylpolitik. Stk. 3 vedrører vedtagelse af midlertidige foranstaltninger i nødsituationer og foreskriver kun en høring af Europa-Parlamentet.

Stk. 2 i denne artikel åbner mulighed for at vedtage foranstaltninger efter den almindelige lovgivningsprocedure vedrørende et fælles europæisk asylsystem inden for særlige områder som f.eks. en ensartet asylstatus og en ensartet status for subsidiær beskyttelse, midlertidig beskyttelse af fordrevne, fælles procedurer for international beskyttelse, standarder for modtagelse, samt partnerskab og samarbejde med tredjelande.

Det er derfor unødvendigt at tilføje artikel 78, stk. 1, i TEUF som retsgrundlag, mens artikel 78, stk. 3, i TEUF ikke er et passende retsgrundlag for forslaget. Tilføjelse af artikel 78, stk. 2, i TEUF er tilsyneladende foreneligt med forslaget ud fra et proceduremæssigt synspunkt.

Artikel 79 i TEUF vedrører den fælles indvandringspolitik. Det er vigtigt at bemærke, at stk. 1 og 5 ikke er retsgrundlag. Stk. 3 åbner mulighed for indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med tredjelande og kan derfor ikke fungere som retsgrundlag for det foreslåede direktiv. Stk. 4 vedrører integration af tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, men udelukker en harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Stk. 2 åbner mulighed for at vedtage "foranstaltninger" efter den almindelige lovgivningsprocedure, f.eks. med hensyn til betingelser for indrejse og ophold, rettighederne for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, ulovlig indvandring og ulovligt ophold samt bekæmpelse af menneskehandel.

Derfor er det tilsyneladende kun muligt at inkludere artikel 79, stk. 2, i TEUF ud fra et proceduremæssigt synspunkt.

Mens artikel 83, stk. 1, i TEUF er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure, indeholder bestemmelsens stk. 3 en "nødbremse"-bestemmelse, hvorefter en medlemsstat kan anmode om at få forelagt en sag for Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure.

Af denne grund er det ikke muligt at kombinere denne bestemmelse med de øvrige retsgrundlag i forslaget.

Det bemærkes, at foranstaltninger, der er baseret på artikel 77, 78, 79 og 83 i TEUF kun vil finde anvendelse på Irland og Det Forenede Kongerige, hvis disse medlemsstater benytter sig af tilvalgsklausulen i henhold til protokol nr. 21, og at sådanne foranstaltninger i henhold til protokol nr. 22 ikke finder anvendelse på Danmark. Tilføjelsen af disse artikler til retsgrundlaget ville ikke have konsekvenser for lovgivningsproceduren i Parlamentet, men kan resultere i en opsplitning af forslaget med henblik på proceduren i Rådet, eftersom de forskellige dele af direktivet ville finde anvendelse på et forskelligt antal medlemsstater.

Artikel 153 i TEUF blev tilføjet ved ændringsforslag 66, 67, 68 og 69. Ændringsforslag 67 og 69 tilføjer kun dele af den pågældende artikel, nemlig litra a), b) og e). Denne artikel indeholder en liste over særlige områder inden for socialpolitikken, hvor EU's indsats "støtter og supplerer ... medlemsstaternes indsats".

Proceduren i forbindelse med visse kategorier fra denne liste er ikke forenelig med forslaget, eftersom der kræves enstemmighed. De resterende områder, der er omfattet af ændringsforslag, hvor den almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse uden kravet om enstemmighed, er artikel 153, stk. 1, litra a), b) og e), i TEUF.

Artikel 154 i TEUF kan ikke fungere som retsgrundlag for en retsakt fra Europa-Parlamentet. Bestemmelsen indeholder proceduremæssige regler, der udtrykkeligt gælder for Kommissionen. Derfor bør man ikke overveje at tilføje denne bestemmelse.

Med hensyn til artikel 157 i TEUF er det fastsat i stk. 3, at der vedtages "foranstaltninger" efter den almindelige lovgivningsprocedure for at "sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi".

Det ser således ud til, at artikel 157, stk. 3, i proceduremæssig henseende er forenelig med forslaget.

Endelig kan Den Europæiske Union og særlig Rådet i henhold til artikel 352 i TEUF skride til handling, "såfremt en handling fra Unionens side forekommer påkrævet inden for rammerne af de politikker, der er fastlagt i traktaterne", når disse ikke indeholder fornøden hjemmel hertil.

Forslaget samler forskellige sektorspecifikke retsgrundlag for at konstruere, hvad der ser ud som et horisontalt instrument, men i realiteten er en samling sektorspecifikke foranstaltninger. Artikel 352 i TEUF kan kun anvendes i de tilfælde, hvor traktaterne ikke indeholder den fornødne hjemmel. Det kan ikke siges at være tilfældet her, eftersom der allerede findes en række foranstaltninger i EU-retten med regler om whistleblowere. Derfor er anvendelse af artikel 352 i TEUF pr. definition uforenelig med den tilgang, der er valgt i Kommissionens forslag.

Endvidere er medtagelsen af artikel 352 i TEUF proceduremæssigt set uforenelig med de øvrige retsgrundlag, da bestemmelsen kræver enstemmighed i Rådet og godkendelse fra Parlamentets side. Artikel 352 i TEUF er derfor ikke et passende retsgrundlag for forslaget.

VI - Konklusion og henstilling

De følgende bestemmelser i TEUF anvendes den almindelige lovgivningsprocedure på en sådan måde, at det er foreneligt med det eksisterende retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået: artikel 77, stk. 2, artikel 78, stk. 2, artikel 79, stk. 2, artikel 153, stk. 1, litra a), b) og e), og artikel 157, stk. 3, i TEUF.

Hvad angår artikel 77, 78 og 79 må det bemærkes, at selv om en tilføjelse af disse artikler ikke ville være uforenelig med proceduren i Parlamentet, kan deres medtagelse i retsgrundlaget resultere i en mulig opsplitning af forslaget med henblik på proceduren i Rådet.

Artikel 83, stk. 1, og artikel 352 i TEUF er ikke forenelige med den gældende almindelige lovgivningsprocedure, og de bør derfor ikke tilføjes som nye retsgrundlag. Desuden kan artikel 352 i TEUF kun anvendes i de tilfælde, hvor traktaterne ikke indeholder den fornødne hjemmel, og bestemmelsen er således pr. definition uforenelig med den tilgang, der er valgt i Kommissionens forslag.

Med hensyn til artikel 154 i TEUF henviser denne bestemmelse til regler, der gælder for Kommissionen, og den indeholder ikke noget retsgrundlag for en retsakt fra Europa-Parlamentet og Rådet. Følgelig kan bestemmelsen ikke medtages i retsgrundlaget.

Endelig er det ikke tilrådeligt at tilføje artikel 19, stk. 2, i TEUF, eftersom harmonisering ikke er tilladt ifølge denne bestemmelse.

Den endelige udvælgelse af de retsgrundlag, der er udpeget som mulige tilføjelser til det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået, må imidlertid afhænge af vedtagelsen af relevante ændringsforslag, der tilføjer konkrete politikområder til det foreslåede direktivs anvendelsesområde.

På mødet den 22. oktober 2018 vedtog Retsudvalget derfor enstemmigt(5), med 18 stemmer for, at henstille til det korresponderende udvalg om at tage de ovennævnte konklusioner i betragtning ved behandlingen af ændringsforslag om direktivets anvendelsesområde.

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

(1)

2016/2224(INI) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+TA+P8-TA-2017-0402+0+DOC+XML+V0//EN and (2016/2055(INI) http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A8-2017-0004+0+DOC+XML+V0//EN.

(2)

Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1439, præmis 5; sag C-440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml 2007 I, s. 9097; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.

(3)

Se sag C-411/06, jf. ovenfor, præmis 46-47.

(4)

  Dom af 6. november 2008, Spanien mod Rådet, sag C-155/07, EU:C:2008:605, præmis 37, og dom af 3. september 2009, Spanien mod Rådet, sag C-166/07, EU:C:2009:499, præmis 68 og 69.

(5)

Til stede ved den endelige afstemning: Pavel Svoboda (formand), Mady Delvaux (næstformand) Axel Voss (ordfører for udtalelse), Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie‑Christine Boutonnet, Geoffroy Didier, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Mary Honeyball, Sylvia‑Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, Evelyn Regner, Tiemo Wölken, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka, Olle Ludvigsson (for Enrico Gasbarra, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2).


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (27.9.2018)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

(COM(2018)0218 – C8-0159/2018 – 2018/0106(COD))

Ordfører for udtalelse: Miguel Viegas

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

KORT BEGRUNDELSE

ECON-udvalgets ordfører bifalder Kommissionens forslag om en EU-dækkende beskyttelse af whistleblowere, som Parlamentet allerede i lang tid har anmodet om, bl.a. i betænkningen fra dets PANA-udvalg og den tidligere initiativbetænkning fra JURI-udvalget, som ECON-udvalget bidrog til.

Forslaget bygger også på de sektorspecifikke foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, som ECON-udvalget indførte i tidligere lovgivning, f.eks. i direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge (AMLD4-5) og forordningen om markedsmisbrug (MAR).

I sine ændringsforslag har ECON-udvalgets ordfører til hensigt at:

•  forbedre definitionen (artikel 3)

•  udvide anvendelsesområdet for arbejdstageres rettigheder (artikel 1)

•  sikre materiel støtte (artikel 15)

•  lade betragtning 21 udgå

•  indarbejde idéen om, at en whistleblower ikke kan erstatte den operationelle kapacitet i de statslige tilsynstjenester

•  indføre en klar mekanisme, der af hensyn til retssikkerheden kan tildele status som whistleblower

•  indføre mulighed for anonymitet

•  lette brugen af eksterne kanaler uden at benytte de interne kanaler.

ÆNDRINGSFORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Personer, der arbejder for en organisation eller har kontakt til en sådan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, er ofte de første til at få kendskab til trusler mod eller skade på offentlighedens interesser, der opstår i denne forbindelse. Ved at fungere som whistleblowere spiller de en afgørende rolle i at afsløre og forebygge overtrædelser af lovgivningen og sikre velfærden i samfundet. De potentielle whistleblowere afskrækkes imidlertid ofte fra at give udtryk for deres mistanke eller bekymringer pga. frygt for repressalier.

(1)  Personer, der arbejder for en organisation eller har kontakt til en sådan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, er ofte de første til at få kendskab til trusler mod eller skade på offentlighedens interesser, der opstår i denne forbindelse. Formålet med dette direktiv er at skabe et klima præget af tillid, der giver whistleblowere mulighed for at indberette observerede eller formodede overtrædelser af lovgivningen, uregelmæssigheder og trusler mod offentlighedens interesser. Ved at fungere som whistleblowere spiller de en afgørende rolle i at afsløre og forebygge overtrædelser af lovgivningen og sikre velfærden i samfundet. De potentielle whistleblowere afskrækkes imidlertid ofte fra at give udtryk for deres mistanke eller bekymringer pga. frygt for repressalier eller juridiske konsekvenser eller manglende tillid til nytten af indberetning.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  På EU-plan er indberetninger fra whistleblowere et af de forudgående elementer i håndhævelsen af EU-retten: De giver oplysninger til nationale og Unionens håndhævelsessystemer, hvilket kan føre til effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU-retten.

(2)  På EU-plan er indberetninger fra whistleblowere et af de forudgående elementer i håndhævelsen af EU-retten: De giver oplysninger til nationale og Unionens håndhævelsessystemer, hvilket ofte kan føre til effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU-retten.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  På visse politikområder kan overtrædelse af EU-retten forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser, i den forstand at der skabes betydelige risici for velfærden i samfundet. Hvis svagheder i håndhævelsen er blevet identificeret på disse områder, og hvis whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser, er det nødvendigt at styrke håndhævelsen ved at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier og indføre effektive indberetningskanaler.

(3)  Overtrædelse af EU-retten kan forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser, i den forstand at der skabes betydelige risici for velfærden i samfundet. Hvis svagheder i håndhævelsen er blevet identificeret, og hvis whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre sådanne overtrædelser, er det nødvendigt at styrke håndhævelsen ved at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier og sikre, at der findes effektive indberetningskanaler.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Derfor bør fælles minimumsstandarder, der sikrer effektiv beskyttelse af whistleblowere, finde anvendelse i disse retsakter og politiske områder, hvor i) der er behov for at styrke håndhævelsen. ii) underindberetning af whistleblowere er en nøglefaktor, der påvirker håndhævelsen og iii) overtrædelse af EU-retten er til skade for offentlighedens interesser.

(5)  Derfor bør fælles minimumsstandarder, der sikrer effektiv beskyttelse af whistleblowere, kun finde anvendelse i de retsakter, på de politiske områder og i de medlemsstater, hvor der er dokumentation for, at i) der er behov for at styrke håndhævelsen ii) underindberetning af whistleblowere er en nøglefaktor, der påvirker håndhævelsen og iii) overtrædelse af EU-retten er til skade for offentlighedens interesser.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Beskyttelse af whistleblowere er nødvendig for at forbedre håndhævelsen af EU-lovgivningen om offentlige indkøb. Ud over behovet for at forebygge og afsløre svig og korruption i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet, herunder indkøb, er det nødvendigt at håndtere utilstrækkelig håndhævelse af reglerne om offentlige indkøb udført af nationale offentlige myndigheder og visse offentlige forsyningsvirksomheder, når de køber varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Overtrædelser af disse regler skaber konkurrenceforvridning, øger omkostningerne for erhvervslivet, er i strid med investorernes og aktionærernes interesser og skaber generelt lavere tiltrækningskraft for investeringer og ulige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele Europa, hvilket påvirker det indre markeds funktion.

(6)  Beskyttelse af whistleblowere er nødvendig for at forbedre håndhævelsen af EU-lovgivningen om offentlige indkøb. Ud over behovet for at forebygge og afsløre svig og korruption i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet, herunder indkøb, er det nødvendigt at håndtere utilstrækkelig håndhævelse af reglerne om offentlige indkøb udført af nationale offentlige myndigheder og visse offentlige forsyningsvirksomheder, når de køber varer, bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Overtrædelser af disse regler skaber konkurrenceforvridning, øger omkostningerne for erhvervslivet, er i strid med investorernes og aktionærernes interesser og skaber generelt lavere tiltrækningskraft for investeringer og ulige konkurrencevilkår for alle virksomheder i hele Europa, hvilket påvirker det indre markeds funktion. Der skal desuden fokuseres på at beskytte dem, der indberetter misbrug eller forseelser med hensyn til EU-budgettet og EU-institutionerne.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  En ordning for beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen, erstatter ikke behovet for at styrke tilsynskapaciteten i de enkelte medlemsstater og i deres offentlige strukturer, som i stigende grad skal være i stand til at bekæmpe skattesvig og hvidvaskning af penge, og den erstatter heller ikke behovet for at deltage i det internationale samarbejde på disse områder.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  På området for finansielle tjenesteydelser er merværdien af beskyttelse af whistleblowere allerede blevet anerkendt af EU-lovgiveren. I kølvandet på finanskrisen, der afslørede alvorlige mangler med hensyn til håndhævelsen af de relevante regler, blev der indført foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i et betydeligt antal retsakter på dette område34. Navnlig er det inden for rammerne af de tilsynsregler, der gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU35, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere, hvilket også omfatter forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

(7)  På området for finansielle tjenesteydelser er merværdien af sektorspecifik beskyttelse af whistleblowere allerede blevet anerkendt af EU-lovgiveren. I kølvandet på finanskrisen, der afslørede alvorlige mangler med hensyn til håndhævelsen af de relevante regler, blev der indført foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere i et betydeligt antal retsakter på dette område34. Navnlig er det inden for rammerne af de tilsynsregler, der gælder for kreditinstitutter og investeringsselskaber, direktiv 2013/36/EU35, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere, hvilket også omfatter forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. En række højt profilerede sager, som involverer europæiske finansieringsinstitutter, har imidlertid vist, at beskyttelsen af whistleblowere inden for hele spektret af finansieringsinstitutter fortsat er utilfredsstillende, og at frygt for repressalier fra både arbejdsgiveres og myndigheders side fortsat afholder whistleblowere fra at indberette overtrædelser af lovgivningen.

_________________

_________________

34 Meddelelse fra 8.12.2010 om "Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser".

34 Meddelelse fra 8.12.2010 om "Udvidelse af sanktionsordningerne i sektoren for finansielle tjenesteydelser".

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

35 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Betydningen af beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse af overtrædelser af EU-reglerne om transportsikkerhed, som kan bringe menneskers liv i fare, er allerede anerkendt i sektorspecifikke EU-retsakter inden for luftfartssikkerheden38 og søtransportsikkerheden39, hvilket giver mulighed for skræddersyede foranstaltninger for beskyttelse af whistleblowere samt særlige indberetningskanaler. Disse instrumenter omfatter også beskyttelse mod repressalier mod arbejdstagere, der indberetter om deres egne ærlige fejl (en såkaldt "retfærdig kultur"). Det er nødvendigt at supplere de eksisterende elementer af beskyttelse af whistleblowere i disse to sektorer samt at yde en sådan beskyttelse, så man kan styrke håndhævelsen af sikkerhedsstandarderne for andre transportformer, navnlig vej- og jernbanetransport.

(9)  Betydningen af beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse af overtrædelser af EU-reglerne om transportsikkerhed, som kan bringe menneskers liv i fare, er allerede anerkendt i sektorspecifikke EU-retsakter inden for luftfartssikkerheden38 og søtransportsikkerheden39, hvilket giver mulighed for skræddersyede foranstaltninger for beskyttelse af whistleblowere samt særlige indberetningskanaler. Disse instrumenter omfatter også beskyttelse mod repressalier mod arbejdstagere, der indberetter om deres egne ærlige fejl (en såkaldt "retfærdig kultur"). Det er nødvendigt at supplere de eksisterende elementer af beskyttelse af whistleblowere i disse to sektorer samt at yde en sådan beskyttelse, så man omgående kan styrke håndhævelsen af sikkerhedsstandarderne for andre transportformer, navnlig vej- og jernbanetransport.

_________________

_________________

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EFT L 122, s. 18).

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EFT L 122, s. 18).

39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54 / EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvarsområder for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejde (EFT L 329, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131, s. 57).

39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54 / EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvarsområder for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejde (EFT L 329, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131, s. 57).

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 10

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Foranstaltninger til at opdage og imødegå miljøovertrædelser, ulovlig adfærd og beskyttelse af miljøet er stadig en udfordring og skal styrkes som anerkendt i Kommissionens meddelelse om "EU's indsats for at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne og forvaltningen" af 18. januar 201840. Selv om regler for beskyttelse af whistleblowere på nuværende tidspunkt kun findes i sektorspecifikke instrumenter om miljøbeskyttelse41, synes indførelse af en sådan beskyttelse at være nødvendig for at sikre effektiv håndhævelse af Unionens miljølovgivning, hvis overtrædelse kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesser med potentielle afsmittende virkninger på tværs af nationale grænser. Dette er også relevant i tilfælde, hvor usikre produkter kan forårsage miljøskader.

(10)  Foranstaltninger til at opdage og imødegå miljøovertrædelser, ulovlig adfærd og beskyttelse af miljøet er desværre stadig en udfordring og skal styrkes som anerkendt i Kommissionens meddelelse om "EU's indsats for at forbedre overholdelsen af miljøbestemmelserne og forvaltningen" af 18. januar 201840. Selv om regler for beskyttelse af whistleblowere på nuværende tidspunkt kun findes i sektorspecifikke instrumenter om miljøbeskyttelse41, synes indførelse af en sådan beskyttelse at være nødvendig for at sikre effektiv håndhævelse af Unionens miljølovgivning, hvis overtrædelse kan medføre alvorlig skade på offentlighedens interesser med potentielle afsmittende virkninger på tværs af nationale grænser. Dette er også relevant i tilfælde, hvor usikre produkter kan forårsage miljøskader.

_________________

_________________

40 COM(2018) 10 final.

40 COM(2018) 10 final.

41 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter (EUT L 178, s. 66).

41 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter (EUT L 178, s. 66).

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger er et andet område, hvor whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser af EU-retten, hvilket i alvorlig grad kan skade offentlighedens interesser. Lignende betragtninger gælder for overtrædelser af direktivet om sikkerheden af netværks- og informationssystemer45, som medfører anmeldelse af hændelser (herunder dem, der ikke kompromitterer personoplysninger) og sikkerhedskrav for enheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser på tværs af mange sektorer (f.eks. energi, sundhed, transport, bankvæsen, osv.) og udbydere af vigtige digitale tjenester (f.eks. cloud-computing). Whistlebloweres indberetninger på området er særligt værdifulde for at undgå sikkerhedshændelser, der vil påvirke centrale økonomiske og sociale aktiviteter og ofte anvendte digitale tjenester. Dette hjælper med at sikre kontinuiteten af tjenester, der er af afgørende betydning for det indre markeds funktion og velfærden i samfundet.

(14)  Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger er et andet område, hvor whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser af EU-retten, hvilket i alvorlig grad kan skade offentlighedens interesser. Lignende betragtninger gælder for overtrædelser af direktivet om sikkerheden af netværks- og informationssystemer45, som medfører anmeldelse af hændelser (herunder dem, der ikke kompromitterer personoplysninger) og sikkerhedskrav for enheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser på tværs af mange sektorer (f.eks. energi, sundhed, transport, bankvæsen, osv.) og udbydere af vigtige digitale tjenester (f.eks. cloud-computing). Whistlebloweres indberetninger på området er særligt værdifulde med henblik på at undgå sikkerhedshændelser, der vil påvirke centrale økonomiske og sociale aktiviteter og ofte anvendte digitale tjenester. Dette hjælper med at sikre kontinuiteten af tjenester, der er af afgørende betydning for det indre markeds funktion og velfærden i samfundet.

_________________

_________________

45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for netværks- og informationssystemer i hele Unionen.

45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for netværks- og informationssystemer i hele Unionen.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 18

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)  Visse EU-retsakter, især på området for finansielle tjenesteydelser, såsom forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug49, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2015/2392, er vedtaget på grundlag af denne forordning50 og indeholder allerede detaljerede regler om beskyttelse af whistleblowere. Sådan eksisterende EU-lovgivning, herunder listen i del II i bilaget, bør suppleres med det foreliggende direktiv, således at disse instrumenter fuldt ud er på linje med minimumsstandarderne, samtidig med at de opretholder særlige forhold, som er skræddersyet til de relevante sektorer. Dette er navnlig vigtigt for at fastslå, hvilke juridiske enheder inden for finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme der på nuværende tidspunkt er forpligtet til at indføre interne indberetningskanaler.

(18)  Visse EU-retsakter, især på området for finansielle tjenesteydelser, såsom forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug49, og Kommissionens gennemførelsesdirektiv 2015/2392, er vedtaget på grundlag af denne forordning50 og indeholder allerede detaljerede regler om beskyttelse af whistleblowere. Sådan eksisterende EU-lovgivning, herunder listen i del II i bilaget, bør suppleres med det foreliggende direktiv, således at disse instrumenter fuldt ud er på linje med minimumsstandarderne, samtidig med at de opretholder særlige forhold, som er skræddersyet til de relevante sektorer. Dette er navnlig vigtigt for at fastslå, hvilke juridiske enheder inden for finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge, behørig gennemførelse af direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling, finansiering af terrorisme og cyberkriminalitet, der på nuværende tidspunkt er forpligtet til at indføre interne indberetningskanaler. Eftersom disse sager ofte involverer meget komplekse internationale selskabskonstruktioner og finansielle konstruktioner, som formentlig vil være omfattet af forskellige jurisdiktioner, bør der vedtages bestemmelser om ét fælles kontaktpunkt for whistleblowere.

_________________

_________________

49 EUT L 173, s. 1.

49 EUT L 173, s. 1.

50 Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2015/2392 af 17. december 2015 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår indberetning til de kompetente myndigheder om potentielle eller faktiske overtrædelser af denne forordning (EFT L 332, s. 126).

50 Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2015/2392 af 17. december 2015 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 for så vidt angår indberetning til de kompetente myndigheder om potentielle eller faktiske overtrædelser af denne forordning (EFT L 332, s. 126).

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Hver gang der vedtages en ny EU-retsakt, hvor beskyttelse af whistleblowere er relevant og kan bidrage til en mere effektiv håndhævelse, bør det overvejes at ændre bilaget til nærværende direktiv for at lægge det ind under dets anvendelsesområde.

(19)  Hver gang der vedtages en ny EU-retsakt, hvor beskyttelse af whistleblowere er relevant og kan bidrage til en mere effektiv håndhævelse, bør bilaget til nærværende direktiv ændres for at lægge det ind under dets anvendelsesområde.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Dette direktiv bør ikke berøre beskyttelsen af arbejdstagerne, når der rapporteres om overtrædelser af EU's lovgivning på det arbejdsretlige område. Navnlig på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kræver artikel 11 i rammedirektiv 89/391/EØF allerede, at medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerne eller arbejdstagernes repræsentanter ikke må stilles ringere på grund af deres anmodninger eller forslag til arbejdsgiverne om at træffe passende foranstaltninger for at afbøde risici for arbejdstagerne og/eller fjerne enhver kilde til fare. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har ret til at gøre de kompetente nationale myndigheder opmærksom på problemer, hvis de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, som arbejdsgiveren har taget, er utilstrækkelige til at garantere sikkerhed og sundhed.

(20)  Dette direktiv bør ikke berøre beskyttelsen af arbejdstagerne, når der rapporteres om overtrædelser af EU's lovgivning på det arbejdsretlige område. Navnlig på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kræver artikel 11 i rammedirektiv 89/391/EØF allerede, at medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerne eller arbejdstagernes repræsentanter ikke må stilles ringere på grund af deres anmodninger eller forslag til arbejdsgiverne om at træffe passende foranstaltninger for at afbøde risici for arbejdstagerne og/eller fjerne enhver kilde til fare. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har ret til at gøre de kompetente nationale myndigheder eller EU-myndigheder opmærksom på problemer, hvis de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, som arbejdsgiveren har taget, er utilstrækkelige til at garantere sikkerhed og sundhed.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Dette direktiv bør ikke berøre den nationale sikkerhed og andre klassificerede informationer, som EU-retten eller medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat af hensyn til sikkerheden kræver bør være beskyttet mod uautoriseret adgang. Desuden bør navnlig bestemmelserne i dette direktiv ikke berører de forpligtelser, der udspringer af Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer eller Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

(21)  Dette direktiv bør ikke berøre den nationale sikkerhed og andre klassificerede informationer, som EU-retten eller medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat af hensyn til sikkerheden kræver bør være beskyttet mod uautoriseret adgang. Desuden bør bestemmelserne i dette direktiv ikke berøre de forpligtelser, der udspringer af Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer eller Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Beskyttelsen bør for det første gælde for personer, der har status som "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF og som fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union52, dvs. personer, der i en bestemt periode udfører tjenesteydelser for og under ledelse af en anden person, hvilket de så modtager vederlag for. Der bør derfor også ydes beskyttelse til arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, samt personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, hvilket er typer af ansættelsesforhold, hvor den normale beskyttelse mod urimelig behandling ofte er vanskelig at anvende.

(26)  Beskyttelsen bør for det første gælde for personer, der har status som "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF og som fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union52, dvs. personer, der i en bestemt periode udfører tjenesteydelser for og under ledelse af en anden person, hvilket de så modtager vederlag for. Der bør derfor også ydes beskyttelse til arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, samt personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, hvilket er typer af ansættelsesforhold, hvor den normale beskyttelse mod urimelig behandling ofte er vanskelig at anvende. På grundlag af den rapport, der blev offentliggjort af Transparency International i sommeren 2018, og som også understreger behovet for beskyttelse af whistleblowere i EU-institutionerne, bør beskyttelsen tilsvarende gælde for EU-ansatte.

_________________

_________________

52 Dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum, sag 66/85; 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère, sag C-428/09; 9. juli 2015, Balkaya, sag C-229/14; 4. december 2014, FNV Kunsten, sag C-413/13; og 17. november 2016, Ruhrlandklinik, sag C-216/15.

52 Dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum, sag 66/85; 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère, sag C-428/09; 9. juli 2015, Balkaya, sag C-229/14; 4. december 2014, FNV Kunsten, sag C-413/13; og 17. november 2016, Ruhrlandklinik, sag C-216/15.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere indebærer også beskyttelse af yderligere kategorier af personer, der, selv om de ikke er økonomisk afhængige af deres arbejdsrelaterede aktiviteter, alligevel kan blive udsat for repressalier som gengældelse for afsløring af overtrædelser. Gengældelse mod frivillige og ulønnede praktikanter kan tage form af, at man ikke længere gør brug af deres tjenester, eller at der gives negativ reference for fremtidig beskæftigelse, eller at man på anden måde skader deres omdømme.

(28)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere indebærer også beskyttelse af yderligere kategorier af personer, der, selv om de ikke er økonomisk afhængige af deres arbejdsrelaterede aktiviteter, alligevel kan blive udsat for repressalier som gengældelse for afsløring af overtrædelser. Gengældelse mod frivillige og ulønnede praktikanter kan tage form af, at man ikke længere gør brug af deres tjenester, eller at der gives negativ reference for fremtidig beskæftigelse, eller at man på anden måde skader deres omdømme eller karrieremuligheder.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 30 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(30a)  Der bør ydes beskyttelse af personer, som arbejder i institutioner beliggende i Unionen, men også personer, som arbejder i europæiske enheder, der er beliggende uden for Unionens område. Beskyttelsen bør ligeledes gælde for tjenestemænd, øvrige ansatte og praktikanter i Unionens institutioner, agenturer og organer.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 34

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(34)  Det er op til medlemsstaterne at udpege de myndigheder, der er kompetente til at modtage og følge passende op på indberetninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv. Der kan være tale om regulerende eller tilsynsførende organer i de berørte områder, retshåndhævende myndigheder, korruptionsbekæmpende organer og ombudsmænd. De myndigheder, der er udpeget som kompetente, skal have de nødvendige kapaciteter og beføjelser til at vurdere rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen, og til at afhjælpe de indberettede overtrædelser, herunder ved at indlede en efterforskning, retsforfølgning eller sag om generhvervelse af midler eller andre passende afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med deres mandat.

(34)  Det er op til medlemsstaterne at udpege de myndigheder, der er kompetente til at modtage og følge passende op på indberetninger om overtrædelser, der er omfattet af dette direktiv, for at sikre behørig gennemførelse og fuldt, loyalt og effektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder i både selve medlemsstaten og med de relevante myndigheder i andre medlemsstater. Der kan være tale om regulerende eller tilsynsførende organer i de berørte områder, retshåndhævende myndigheder, korruptionsbekæmpende organer og ombudsmænd. De myndigheder, der er udpeget som kompetente, skal, ud over de nødvendige kapaciteter og beføjelser til at vurdere rigtigheden af de påstande, der fremsættes i indberetningen, have behørigt kvalificerede medarbejdere til at afhjælpe de indberettede overtrædelser, herunder ved at indlede en efterforskning, retsforfølgning eller sag om generhvervelse af midler eller andre passende afhjælpende foranstaltninger i overensstemmelse med deres mandat.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 37

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(37)  For at sikre en effektiv afsløring og forebyggelse af overtrædelser af EU-retten er det afgørende, at de relevante oplysninger hurtigt når frem til dem, der er tættest på kilden til problemet, bedst er i stand til at efterforske og med beføjelser til at afhjælpe det, hvor det er muligt. Dette kræver, at juridiske enheder i den private og den offentlige sektor indfører passende interne procedurer for modtagelse af og opfølgning på indberetninger.

(37)  For at sikre en effektiv afsløring og forebyggelse af overtrædelser af EU-retten er det afgørende, at de relevante oplysninger hurtigt når frem til dem, der er tættest på kilden til problemet, bedst er i stand til at efterforske og med beføjelser til at afhjælpe det, hvor det er muligt. Dette kræver, at juridiske enheder i den private og den offentlige sektor indfører passende interne procedurer for modtagelse og analyse af samt opfølgning på indberetninger.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 39

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(39)  Fritagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder fra pligten til at etablere interne indberetningskanaler bør ikke finde gælde for private virksomheder, der er aktive inden for området for finansielle tjenesteydelser. Sådanne selskaber og institutter bør være forpligtet til at etablere interne indberetningskanaler i overensstemmelse med forpligtelserne i den gældende EU-ret om finansielle tjenesteydelser.

(39)  Fritagelse af mikrovirksomheder og små virksomheder fra pligten til at etablere interne indberetningskanaler bør ikke finde gælde for private virksomheder, der er aktive inden for eller tæt tilknyttet området for finansielle tjenesteydelser. Sådanne selskaber og institutter bør være forpligtet til at etablere interne indberetningskanaler i overensstemmelse med forpligtelserne i den gældende EU-ret om finansielle tjenesteydelser.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 57

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(57)  Medlemsstaterne bør sikre passende registrering af samtlige indberetninger af overtrædelser, at alle indberetninger er tilgængelige inden for den kompetente myndighed, og at de oplysninger, som modtages gennem indberetninger, i givet fald kan anvendes som dokumentation i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger.

(57)  Medlemsstaterne bør sikre passende registrering af samtlige indberetninger af overtrædelser, at alle indberetninger er tilgængelige inden for den kompetente myndighed, og at de oplysninger, som modtages gennem indberetninger, i givet fald kan anvendes som dokumentation i forbindelse med håndhævelsesforanstaltninger og stilles til rådighed for andre medlemsstaters myndigheder eller EU-myndighederne, hvor det måtte være relevant. Ansvaret for at sikre fuld beskyttelse af whistleblowere og for at sikre fuldt, loyalt og effektivt samarbejde påhviler fortsat såvel de fremsendende som de modtagende myndigheder.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 62

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(62)  Indberettende personer skal som regel først bruge interne kanaler og aflægge indberetning til deres arbejdsgiver. Det kan imidlertid være tilfældet, at de interne kanaler ikke findes (hvis der er tale om enheder, der ikke er forpligtet til at indføre sådanne kanaler i medfør af dette direktiv eller gældende national ret), eller at deres anvendelse ikke er obligatorisk (som det kan være tilfældet for personer, som ikke er i ansættelsesforhold), eller at de blev anvendt, men ikke fungerer korrekt (f.eks. at en indberetning ikke blev behandlet omhyggeligt eller inden for en rimelig tidshorisont, eller at der ikke blev taget skridt til at afhjælpe denne overtrædelse af fællesskabsretten til trods for de positive resultater af undersøgelsen).

(62)  Indberettende personer skal først bruge interne kanaler og aflægge indberetning til deres arbejdsgiver. Det kan imidlertid være tilfældet, at de interne kanaler ikke findes (hvis der er tale om enheder, der ikke er forpligtet til at indføre sådanne kanaler i medfør af dette direktiv eller gældende national ret), eller at deres anvendelse ikke er obligatorisk (som det kan være tilfældet for personer, som ikke er i ansættelsesforhold), eller at de blev anvendt, men ikke fungerer korrekt (f.eks. at en indberetning ikke blev behandlet omhyggeligt eller inden for en rimelig tidshorisont, eller at der ikke blev taget skridt til at afhjælpe denne overtrædelse af fællesskabsretten til trods for de positive resultater af undersøgelsen).

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 80

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(80)  Dette direktiv fastsætter mindstekrav, og medlemsstaterne bør have beføjelser til at indføre eller opretholde mere gunstige bestemmelser for den indberettende person, forudsat at sådanne bestemmelser ikke griber ind i foranstaltninger til beskyttelse af de berørte personer.

(80)  Dette direktiv fastsætter mindstekrav, og medlemsstaterne bør have beføjelser til og tilskyndes til at indføre eller opretholde mere gunstige bestemmelser for den indberettende person, forudsat at sådanne bestemmelser ikke griber ind i foranstaltninger til beskyttelse af de berørte personer.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 84

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(84)  Målet for dette direktiv, nemlig at styrke håndhævelsen i visse politiske områder og retsakter, hvor overtrædelser af EU-retten kan forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser gennem en effektiv beskyttelse af whistleblowere, kan dette ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene eller på ukoordineret vis, men kan bedre nås ved handling på EU-plan ved at fastsætte minimumsstandarder for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere. Desuden kan kun en indsats på EU-plan sikre sammenhæng og tilpasse de eksisterende EU-regler til beskyttelse af whistleblowere. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(84)  Målet for dette direktiv, nemlig at styrke håndhævelsen i visse politiske områder og retsakter, hvor overtrædelser af EU-retten kan forårsage skade på offentlighedens interesser gennem en effektiv beskyttelse af whistleblowere, kan dette ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene eller på ukoordineret vis, men kan bedre nås ved handling på EU-plan ved at fastsætte minimumsstandarder for harmonisering af bestemmelserne om beskyttelse af whistleblowere. Desuden kan kun en indsats på EU-plan sikre sammenhæng og tilpasse de eksisterende EU-regler til beskyttelse af whistleblowere. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Med henblik på at forbedre håndhævelsen af EU's lovgivning og politikker inden for specifikke områder fastsættes der i dette direktiv fælles minimumsstandarder for beskyttelse af personer, der indberetter følgende ulovlige aktiviteter eller retsmisbrug:

1.  Med henblik på at forbedre håndhævelsen af EU's lovgivning og politikker inden for specifikke områder fastsættes der i dette direktiv fælles minimumsstandarder for beskyttelse af personer, der indberetter ulovlige aktiviteter, retsmisbrug eller trusler mod den offentlige interesse, herunder:

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – litra a – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  overtrædelser, der er omfattet af de EU-retsakter, der er anført i bilaget (del I og del II) for så vidt angår følgende områder:

a)  overtrædelser, der er omfattet af EU-retsakterne på følgende områder:

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – litra a – nr. ii

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

ii)  finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme

ii)  finansielle tjenesteydelser, forebyggelse af skatteunddragelse, skattesvig, skatteundgåelse, hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, cyberterrorisme og -kriminalitet, korruption og organiseret kriminalitet

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  overtrædelser af artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF og overtrædelser, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 og Rådets forordning (EU) 2015/1589

b)  konkurrencelovgivning, især overtrædelser af artikel 101, 102, 106, 107 og 108 i TEUF og overtrædelser, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 og Rådets forordning (EU) 2015/1589

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  overtrædelser relateret til det indre marked som omhandlet i artikel 26, stk. 2 i TEUF, for så vidt angår handlinger, der er i strid med de selskabsskatteretlige regler eller arrangementer, hvis formål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de relevante selskabsskatteretlige regler.

d)  overtrædelser relateret til det indre marked som omhandlet i artikel 26, stk. 2 i TEUF, især for så vidt angår handlinger, der er i strid med de selskabsskatteretlige regler eller arrangementer, hvis formål er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med de relevante selskabsskatteretlige regler

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Hvis særlige regler om indberetning af overtrædelser er fastsat i sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i del 2 i bilaget, finder disse regler anvendelse. Bestemmelserne i dette direktiv gælder for alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af de indberettende personer, som ikke er reguleret i disse sektorspecifikke EU-retsakter.

2.  Hvis regler for højere beskyttelse i forbindelse med indberetning af overtrædelser er fastsat i sektorspecifikke EU-retsakter, der er opført i del 2 i bilaget, finder disse regler anvendelse. Bestemmelserne i dette direktiv gælder for alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af de indberettende personer, som ikke er reguleret i disse sektorspecifikke EU-retsakter.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – indledning

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Dette direktiv finder anvendelse for indberettende personer, der arbejder i den private eller offentlige sektor og som indhentede oplysninger om overtrædelser i en forretningsmæssig kontekst, herunder mindst følgende:

1.  Dette direktiv finder anvendelse for indberettende personer og formidlere, der arbejder i den private eller offentlige sektor og som indhentede oplysninger om overtrædelser, herunder mindst følgende:

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  personer, der har status som arbejdstager som omhandlet i artikel 45 i TEUF.

a)  personer, der har status som arbejdstager som omhandlet i artikel 45 i TEUF, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter samt personer med tjenestemandsstatus.

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  enhver person, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører.

d)  enhver person, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører, tjenesteudbydere og leverandører.

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  personer, der letter indberetningen, såsom formidlere eller journalister.

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Dette direktiv gælder endvidere for indberetning fra personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor oplysninger om en overtrædelse er blevet erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktlige forhandlinger.

2.  Dette direktiv gælder endvidere for indberetning fra personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt i tilfælde, hvor oplysninger om en overtrædelse er blevet erhvervet i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktlige forhandlinger, og for arbejdsmæssige forhold, som er ophørt.

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Uden at det berører artikel 22a, 22b og 22c i forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom) gælder dette direktiv også for Den Europæiske Unions og Det Europæiske Atomenergifællesskabs tjenestemænd og øvrige ansatte, som indberetter oplysninger om de i artikel 1 omhandlede overtrædelser.

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1)  "overtrædelser": faktiske eller potentielle ulovlige aktiviteter eller retsmisbrug vedrørende EU-retsakter og områder, som henhører under det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1 og i bilaget.

1)  "overtrædelser": faktiske eller potentielle ulovlige aktiviteter, undladelser eller retsmisbrug vedrørende EU-retsakter inden for områder, som henhører under det anvendelsesområde, der er omhandlet i artikel 1.

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3)  "retsmisbrug": handlinger eller undladelser, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, som ikke synes at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå det formål, der tilstræbes med de relevante regler.

3)  "retsmisbrug": handlinger eller undladelser, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, som ikke synes at være ulovlige i formel henseende, men som gør det muligt at omgå det formål, der tilstræbes med de relevante regler, eller udgør en fare for den offentlige interesse.

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4)  "oplysninger om overtrædelser": oplysninger om faktiske overtrædelser samt rimelig mistanke om potentielle overtrædelser, der endnu ikke er blevet konkretiseret.

4)  "oplysninger om overtrædelser": oplysninger om faktiske overtrædelser samt mistanke om potentielle overtrædelser, der endnu ikke er blevet konkretiseret.

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5)  "indberetning": tilvejebringelse af oplysninger vedrørende en overtrædelse, som har fundet sted eller kan ventes at ville finde sted i den organisation, hvor den indberettende person arbejder eller har arbejdet, eller en anden organisation, som han eller hun er eller var i kontakt med via sit arbejde.

5)  "indberetning": tilvejebringelse af oplysninger vedrørende en overtrædelse, som har fundet sted eller kan ventes at ville finde sted i tilfælde af en alvorlig overhængende trussel, eller hvis der er en risiko for uoprettelig skade.

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8)  "offentliggørelse": offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i arbejdsrelateret sammenhæng..

8)  "offentliggørelse": offentliggørelse af oplysninger om overtrædelser.

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

9)  "indberettende person": en fysisk eller juridisk person, der indberetter eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er erhvervet i forbindelse med hans eller hendes arbejdsrelaterede aktiviteter.

9)  "indberettende person": en fysisk eller juridisk person, der indberetter eller offentliggør oplysninger om overtrædelser, eller som risikerer repressalier. Dette omfatter personer, som ikke er omfattet af det traditionelle arbejdsgiver-arbejdstager-forhold, som f.eks. konsulenter, entreprenører, lærlinge, praktikanter, frivillige, studentermedhjælpere og midlertidigt og tidligere ansatte.

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12)  "risiko": enhver form for gengældelse eller faktisk handling eller undladelse som følge af intern eller ekstern indberetning, som finder sted i en arbejdsrelateret sammenhæng , og som forårsager eller kan forårsage uberettigede ulemper for den indberettende person.

12)  "repressalier": enhver form for gengældelse eller faktisk handling eller undladelse som følge af intern eller ekstern indberetning eller offentliggørelse, som forårsager eller kan forårsage uberettigede ulemper for den indberettende person, den formodede indberettende person eller dennes familiemedlemmer, slægtninge og formidlere.

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 13

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

13)  "opfølgning": enhver foranstaltning truffet af modtageren af indberetningen, enten internt eller eksternt, til at vurdere rigtigheden af de forhold, der nævnes i indberetningen og, hvor det er relevant, til at afhjælpe de indberettede overtrædelser , herunder tiltag som f.eks. intern undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning, foranstaltninger til inddrivelse af midler og sagsafslutning.

13)  "opfølgning": enhver foranstaltning truffet af modtageren af indberetningen, enten internt eller eksternt, til at vurdere rigtigheden af de forhold, der nævnes i indberetningen og, hvor det er relevant, til at afhjælpe de indberettede overtrædelser, herunder tiltag som f.eks. intern undersøgelse, efterforskning, retsforfølgning, foranstaltninger til inddrivelse af midler og sagsafslutning samt enhver anden passende afhjælpende eller afbødende foranstaltning.

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 – nr. 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

14)  "kompetent myndighed": enhver national myndighed, der har ret til at modtage indberetninger i overensstemmelse med kapitel III og som er blevet udpeget til at varetage de opgaver, der er omhandlet i dette direktiv, navnlig for så vidt angår opfølgningen på indberetninger.

14)  "kompetent myndighed": enhver juridisk ansvarlig EU-myndighed eller myndighed i en medlemsstat, der har ret til at modtage indberetninger i overensstemmelse med kapitel III og som er blevet udpeget til at varetage de opgaver, der er omhandlet i dette direktiv, navnlig for så vidt angår opfølgningen på indberetninger.

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer i den private og i den offentlige sektor fastlægger interne kanaler og procedurer for indberetning af og opfølgning på indberetninger, efter samråd med arbejdsmarkedets parter, hvis det er relevant.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer i den private og i den offentlige sektor fastlægger interne kanaler og procedurer for indberetning af og opfølgning på indberetninger, efter samråd med arbejdsmarkedets parter.

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Sådanne kanaler og procedurer skal give mulighed for indberetninger, der foretages af ansatte i virksomheden. De kan give mulighed for indberetninger fra andre personer, som er i kontakt med den enhed, der i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), men anvendelsen af interne kanaler til brug for indberetning skal ikke være obligatorisk for disse kategorier af personer.

2.  Sådanne kanaler og procedurer skal give mulighed for indberetninger, der foretages af ansatte i virksomheden. De skal give mulighed for indberetninger fra andre personer, som er i kontakt med den enhed, der i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), c) og d), men anvendelsen af interne kanaler til brug for indberetning skal ikke være obligatorisk for disse kategorier af personer.

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

private retlige enheder med en årlig omsætning eller årlig balance på i alt 10 mio. EUR eller mere.

private retlige enheder med en årlig omsætning eller koncernomsætning eller årlig balance på i alt 10 mio. EUR eller mere.

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 3 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  private retlige enheder af enhver størrelse, som leverer finansielle tjenesteydelser, eller hvor der er risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, som fastsat i de EU-retsakter, der er nævnt i bilaget.

c)  private retlige enheder af enhver størrelse, som leverer finansielle tjenesteydelser, eller hvor der er risiko for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller cyberkriminalitet, som fastsat i de EU-retsakter, der er nævnt i bilaget.

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 6 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  Den Europæiske Unions institutioner, agenturer og organer.

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  kanaler til modtagelse af indberetninger, som er udformet, oprettet og anvendes således, at de sikrer fortroligheden af den indberettende persons identitet samt forhindrer uautoriserede medarbejderes adgang

a)  kanaler til modtagelse af indberetninger, som er udformet, oprettet og anvendes, således at de sikrer bekræftelse af modtagelsen af en indberetning, sikrer, at den indberettende persons identitet er fortrolig eller anonym, samt forhindrer uautoriserede medarbejderes adgang.

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  en rimelig frist, som ikke overstiger tre måneder efter indberetningen, til at give feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen.

d)  en rimelig frist, som ikke overstiger tre måneder efter indberetningen, til at give væsentlig feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  skriftlige indberetninger i elektronisk format eller papirformat og/eller mundtlig indberetning gennem telefonforbindelser, med eventuel optagelse

a)  skriftlige indberetninger i elektronisk format eller papirformat og/eller mundtlig indberetning gennem telefonforbindelser, med eventuel optagelse Hvis telefonsamtalen optages, kræves forudgående samtykke fra den indberettende person

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2 – afsnit 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  fysiske møder med den person eller afdeling, der er udpeget til at modtage indberetninger.

b)  fysiske møder med den person eller afdeling, der er udpeget til at modtage indberetninger. Hvis den indberettende person ønsker det, kan denne ledsages af en fagforeningsrepræsentant eller sin retlige repræsentant.

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra a

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  etablerer uafhængige og selvstændige eksterne indberetningskanaler, som både er sikre og sikrer fortroligheden i forbindelse med modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person

a)  etablerer uafhængige og selvstændige eksterne indberetningskanaler, som både er sikre og sikrer fortroligheden i forbindelse med modtagelse og behandling af oplysninger fra den indberettende person, og som giver mulighed for anonym indberetning og beskytter whistleblowerens personoplysninger

Ændringsforslag    56

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra a a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa)  fremme gratis og uafhængig rådgivning og juridisk bistand til indberettende personer og formidlere

Ændringsforslag    57

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  giver feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen inden for en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde

b)  bekræfter modtagelsen af indberetningen og giver feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen inden for en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde

Ændringsforslag    58

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  fremsender de oplysninger, der er indeholdt i indberetningen til de kompetente organer, kontorer eller agenturer i Unionen, hvor det er relevant, til yderligere undersøgelse, hvor dette er muligt efter national ret eller EU-retten.

c)  fremsender de oplysninger, der er indeholdt i indberetningen til de kompetente organer, kontorer eller agenturer i Unionen eller andre medlemsstater, hvor det er relevant, til yderligere undersøgelse.

Ændringsforslag    59

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  samarbejder fuldt, loyalt og effektivt med de øvrige medlemsstater og EU-myndighederne.

Ændringsforslag    60

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder følger op på indberetningerne ved at træffe de nødvendige foranstaltninger og så vidt det er hensigtsmæssigt undersøge genstanden for indberetningerne. De kompetente myndigheder skal meddele den indberettende person det endelige resultat af undersøgelserne.

3.  Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder følger op på indberetningerne ved at træffe de nødvendige foranstaltninger og så vidt det er hensigtsmæssigt undersøge genstanden for indberetningerne. De kompetente myndigheder skal meddele den indberettende person og alle relevante øvrige medlemsstater og kompetente EU-myndigheder, -kontorer og -agenturer det endelige resultat af undersøgelserne.

Ændringsforslag    61

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Medlemsstaterne skal sikre, at enhver myndighed, der har modtaget en indberetning, men har ikke kompetence til at behandle den indberettede overtrædelse, videresender den til den kompetente myndighed, og at den indberettende person underrettes herom.

4.  Medlemsstaterne skal sikre, at enhver myndighed, der har modtaget en indberetning, men har ikke kompetence til at behandle den indberettede overtrædelse, videresender den til den kompetente myndighed, og at den indberettende person underrettes herom. Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder, der modtager indberetninger, som de ikke har beføjelse til at behandle, har klare procedurer for håndtering af alle indberettede oplysninger på en sikker og fortrolig måde.

Ændringsforslag    62

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  de fremmer gratis og uafhængig rådgivning og juridisk bistand til indberettende personer og formidlere.

Ændringsforslag    63

Forslag til direktiv

Artikel 7 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  fysisk møde med særlige medarbejdere i den kompetente myndighed.

c)  fysisk møde med særlige medarbejdere i den kompetente myndighed. Hvis den indberettende person ønsker det, kan denne ledsages af en fagforeningsrepræsentant eller sin juridiske repræsentant, samtidig med at det sikres, at fortrolighed og anonymitet respekteres.

Ændringsforslag    64

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har særlige medarbejdere til at håndtere indberetninger. Særlige medarbejdere skal modtage specifik uddannelse i håndtering af indberetninger.

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har et tilstrækkeligt antal kompetente særlige medarbejdere til at håndtere indberetninger. Særlige medarbejdere skal modtage specifik uddannelse i håndtering af indberetninger.

Ændringsforslag    65

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 2 – litra c

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  at opretholde kontakten med den indberettende person for at informere den indberettende person om forløbet og resultatet af undersøgelsen.

c)  at opretholde fortrolig kontakt med den indberettende person for at informere den indberettende person om forløbet og resultatet af undersøgelsen.

Ændringsforslag    66

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 – litra b

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde, for at give feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen og arten og indholdet af denne feedback

b)  en rimelig frist, der ikke overstiger tre måneder, eller seks måneder i behørigt begrundede tilfælde, for at give væsentlig feedback til den indberettende person om opfølgning på indberetningen og arten og indholdet af denne feedback

Ændringsforslag    67

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 1 – litra g a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ga)  kontaktoplysninger til civilsamfundsorganisationer, som yder gratis juridisk rådgivning.

Ændringsforslag    68

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  En indberettende person kan ydes beskyttelse efter reglerne i dette direktiv, hvis han eller hun har rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at disse oplysninger falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.

1.  En indberettende person kan ydes beskyttelse og tildeles status som indberettende person efter reglerne i dette direktiv, hvis han eller hun har rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at disse oplysninger falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, uanset hvilken indberetningskanal der er valgt. Beskyttelsen omfatter også personer, der i god tro fremkommer med unøjagtige oplysninger, og beskyttelsen af indberettende personer bør være i kraft, mens nøjagtigheden af de videregivne oplysninger vurderes.

Ændringsforslag    69

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  En person, der anonymt har videregivet oplysninger, som henhører under anvendelsesområdet for dette direktiv, og hvis identitet er blevet afsløret, er også berettiget til beskyttelse i henhold til dette direktiv.

Ændringsforslag    70

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b.  Medlemsstaterne opstiller klare kriterier for tildeling af de rettigheder og den beskyttelse, der er omhandlet i dette direktiv, til de indberettende personer fra indberetningstidspunktet.

Ændringsforslag    71

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  En person, der indberetter eksternt, er berettiget til beskyttelse efter reglerne i dette direktiv, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

udgår

a)  hvis han eller hun først indberettede internt, men ingen passende foranstaltninger blev truffet som reaktion på indberetningen inden for en rimelig frist som omhandlet i artikel 5

 

b)  hvis interne indberetningskanaler ikke var tilgængelige for den indberettende person eller den indberettende person ikke med rimelighed kunne forventes at have kendskab til , at der findes sådanne kanaler

 

c)  hvis anvendelsen af interne indberetningskanaler ikke var obligatorisk for den indberettende person, jf. artikel 4, stk. 2

 

d)  hvis han eller hun ikke med rimelighed kunne forventes at anvende interne indberetningskanaler på grundlag af indholdet af indberetningen

 

e)  hvis han eller hun havde rimelig grund til at antage, at brugen af interne indberetningskanaler kunne være til skade for effektiviteten af den efterforskning, som de kompetente myndigheder foretager

 

f)  hvis han eller hun havde ret til at indberette direkte gennem de eksterne indberetningskanaler til en kompetent myndighed i henhold til de EU-retlige regler.

 

Ændringsforslag    72

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  En person, der offentliggør oplysninger om overtrædelser, der er omfattet af anvendelsesområdet for dette direktiv, er berettiget til beskyttelse i henhold til dette direktiv, hvis:

udgår

a) han eller hun først indberettede internt og/eller eksternt i overensstemmelse med kapitel II og III og denne artikels stk. 2, men der ikke blev truffet passende foranstaltninger som reaktion på indberetningen inden for den frist, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, litra b) og artikel 9, stk. 1, litra b). eller

 

b) han eller hun ikke med rimelighed kan forventes at anvende interne og/eller eksterne indberetningskanaler som følge af overhængende eller åbenbar fare for offentlighedens interesser eller for sagens særlige omstændigheder, eller når der er risiko for uoprettelig skade.

 

Ændringsforslag    73

Forslag til direktiv

Artikel 14 – stk. 1 – litra g

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g)  tvang, intimidering, chikane eller udstødelse på arbejdspladsen

g)  tvang, intimidering, chikane eller udstødelse

Ændringsforslag    74

Forslag til direktiv

Artikel 14 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 14a

 

En uafhængig tredjeparts støtte til den eller de indberettende personer

 

1. Medlemsstaterne kan fastsætte, at den indberettende person eller den person, som overvejer at foretage en indberetning eller en offentliggørelse, ydes støtte under proceduren. En sådan støtte sikrer, at de i dette stykke nævnte personers identitet forbliver fortrolig, og kan navnlig bestå i:

 

a) gratis, upartisk og fortrolig rådgivning, især om dette direktivs anvendelsesområde, indberetningskanaler og beskyttelsen af den indberettende person samt den berørte persons rettigheder

 

b) juridisk rådgivning i tilfælde af tvist

 

c) psykologstøtte.

 

2. Denne støtte kan ydes af en uafhængig administrativ myndighed, fagforeninger eller andre organisationer, som repræsenterer arbejdstagere, eller af et akkrediteret organ, som udpeges af medlemsstaten, såfremt det opfylder følgende kriterier:

 

a) det er retmæssigt oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning

 

b) det har en legitim interesse i at sikre overholdelsen af bestemmelserne i dette direktiv, og

 

c) det er en nonprofitenhed.

Ændringsforslag    75

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8.  Ud over at yde retshjælp til indberettende personer i straffesager og i grænseoverskridende civile retssager i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/1919 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF63 og i overensstemmelse med national lovgivning kan medlemsstaterne indføre yderligere foranstaltninger i form af retlig og finansiel bistand og støtte til indberettende personer i forbindelse med retssager.

8.  Ud over at yde retshjælp til indberettende personer i straffesager og i grænseoverskridende civile retssager i overensstemmelse med direktiv (EU) 2016/1919 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF63 og i overensstemmelse med national lovgivning kan medlemsstaterne beslutte at indføre yderligere foranstaltninger i form af retlig og finansiel bistand og støtte til indberettende personer i forbindelse med retssager samt økonomisk støtte i tilfælde af midlertidigt tab af indkomst.

__________________

__________________

63 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.)

63 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område, EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.)

Ændringsforslag    76

Forslag til direktiv

Artikel 15 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15a

 

Forpligtelse til at behandle den indberettende persons identitet fortroligt

 

1. Den eller de indberettende personers identitet må ikke afsløres uden deres udtrykkelige samtykke. Denne forpligtelse til at bevare fortroligheden gælder også for oplysninger, som kan bruges til at identificere den indberettende person.

 

2. En person, som er i besiddelse af eller modtager oplysninger som nævnt i stk. 1, er forpligtet til ikke at videregive sådanne oplysninger.

 

3. De omstændigheder, hvor der ved fravigelse af stk. 2 kan videregives oplysninger om den indberettende persons identitet, er begrænset til særlige tilfælde, hvor videregivelse af sådanne oplysninger er et nødvendigt og rimeligt krav efter EU-lovgivningen eller national lovgivning i forbindelse med efterfølgende undersøgelser eller retssager eller for at sikre andres friheder, herunder retten til et forsvar for de berørte personer, og videregivelsen i hvert enkelt tilfælde er underlagt passende beskyttelsesmekanismer ifølge sådan lovgivning. I disse tilfælde skal der træffes behørige og effektive foranstaltninger til at sikre den eller de indberettende personers sikkerhed og trivsel.

 

4. I de i stk. 3 omhandlede tilfælde underretter den person, som er udpeget til at modtage indberetningen, den indberettende person rettidigt, inden dennes identitet afsløres, og drøfter eventuelle alternative fremgangsmåder med vedkommende.

 

5. De interne og eksterne indberetningskanaler er udformet, således at de sikrer fortroligheden af den indberettende persons identitet og forhindrer uvedkommende personers adgang hertil. Der skal føres registrering med, hvilke medarbejdere der har haft adgang til fortrolige oplysninger, herunder tidspunkt og datoer for en sådan adgang.

Ændringsforslag    77

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 1 – litra d

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  tilsidesætter deres forpligtelse til at behandle identiteten af indberettende personer fortroligt.

d)  tilsidesætter deres forpligtelse til at behandle identiteten af indberettende personer fortroligt eller anonymt.

Ændringsforslag    78

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 1 – litra d a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  gentager den lovovertrædelse, som den indberettende person har indberettet, efter at sagen er afsluttet.

Ændringsforslag    79

Forslag til direktiv

Artikel 17 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne skal indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der kan anvendes overfor personer, der udfører ondsindede eller bedrageriske indberetninger og offentliggørelser, samt foranstaltninger til kompensation for personer, der har lidt skade som følge af ondsindede eller bedrageriske indberetninger og offentliggørelser.

2.  Medlemsstaterne skal indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, der kan anvendes over for personer, der udfører ondsindede eller bedrageriske indberetninger og offentliggørelser.

Ændringsforslag    80

Forslag til direktiv

Artikel 17 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 17a

 

Forpligtelse til at samarbejde

 

1. Medlemsstaternes myndigheder, der informeres om overtrædelser af EU-retten som omhandlet i dette direktiv, er forpligtet til hurtigt at informere alle øvrige medlemsstaters relevante myndigheder og/eller EU-kontorer og -agenturer og samarbejde med disse på en loyal, effektiv og hurtig måde.

 

2. Medlemsstaternes myndigheder, der underrettes af andre medlemsstaters myndigheder om mulige overtrædelser af EU-retten som omhandlet i dette direktiv, skal give et væsentligt svar på foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med en sådan underretning, og officielt bekræfte modtagelsen samt stille et kontaktpunkt til videre samarbejde til rådighed.

 

3. Medlemsstaternes myndigheder er forpligtet til at beskytte fortrolige oplysninger, som de modtager, især med hensyn til de indberettende personers identitet og andre personoplysninger.

 

4. Medlemsstaternes myndigheder er forpligtet til at sikre fortrolig adgang til de oplysninger, de modtager fra indberettende personer, og til rettidigt at lette anmodninger om yderligere oplysninger.

 

5. Medlemsstaternes myndigheder er forpligtet til at udveksle alle relevante oplysninger med de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder vedrørende overtrædelse af EU-retten eller national lovgivning i internationale sager og at gøre dette rettidigt.

Ændringsforslag    81

Forslag til direktiv

Artikel 17 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 17b

 

Ufravigelighed med hensyn til rettigheder og retsmidler

 

De rettigheder og retsmidler, der er fastlagt i nærværende direktiv, kan ikke fraviges ved aftaler, politikker, ansættelsesformer eller ansættelsesbetingelser, herunder voldgiftsaftaler, som indgås inden en eventuel tvist. Alle forsøg på at fravige eller begrænse disse rettigheder og retsmidler betragtes som ugyldige og kan ikke håndhæves.

Ændringsforslag    82

Forslag til direktiv

Artikel 20 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Ved gennemførelse af dette direktiv kan medlemsstaterne overveje at oprette en uafhængig myndighed til beskyttelse af whistleblowere.

Ændringsforslag    83

Forslag til direktiv

Artikel 22 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 22a

 

Ajourføring af bilagene

 

Hvis en ny EU-retsakt henhører under det materielle anvendelsesområde, der er fastlagt i artikel 1, stk. 1, litra a), eller artikel 1, stk. 2, ajourfører Kommissionen bilagene i overensstemmelse hermed ved hjælp af en delegeret retsakt. 

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

Referencer

COM(2018)0218 – C8-0159/2018 – 2018/0106(COD)

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

28.5.2018

 

 

 

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

28.5.2018

Ordfører for udtalelse

Dato for valg

Miguel Viegas

31.5.2018

Behandling i udvalg

29.8.2018

24.9.2018

 

 

Dato for vedtagelse

24.9.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

15

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pervenche Berès, Markus Ferber, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Barbara Kappel, Philippe Lamberts, Werner Langen, Sander Loones, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Marisa Matias, Gabriel Mato, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Martin Schirdewan, Pedro Silva Pereira, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Miguel Viegas, Steven Woolfe, Marco Zanni, Esther de Lange

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Doru-Claudian Frunzulică, Ramón Jáuregui Atondo, Rina Ronja Kari, Jeppe Kofod, Marcus Pretzell, Michel Reimon, Romana Tomc, Lieve Wierinck, Roberts Zīle, Sophia in ‘t Veld

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Edouard Martin, Julia Pitera, Virginie Rozière, Sabine Verheyen, Anna Záborská

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

24

+

ECR

Pirkko Ruohonen-Lerner

EFDD

Bernard Monot, Marco Valli

GUE/NGL

Rina Ronja Kari, Marisa Matias, Martin Schirdewan, Miguel Viegas

PPE

Anne Sander, Tom Vandenkendelaere

S&D

Pervenche Berès, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Doru-Claudian Frunzulică, Roberto Gualtieri, Ramón Jáuregui Atondo, Jeppe Kofod, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Virginie Rozière, Pedro Silva Pereira

Verts/ALE

Sven Giegold, Philippe Lamberts, Michel Reimon, Ernest Urtasun

15

-

ECR

Sander Loones

ENF

Barbara Kappel, Marcus Pretzell

NI

Steven Woolfe

PPE

Markus Ferber, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Werner Langen, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Julia Pitera, Romana Tomc, Sabine Verheyen, Anna Záborská

7

0

ALDE

Lieve Wierinck, Sophia in 't Veld

ECR

Bernd Lucke, Stanisław Ożóg, Roberts Zīle

ENF

Marco Zanni

PPE

Esther de Lange

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (8.11.2018)

til Retsudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen

(COM(2018)0218 – C8-0159/2018 – 2018/0106(COD))

Ordfører for udtalelse (*): Maite Pagazaurtundúa Ruiz

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Henvisning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 16, 33, 43, 50, 53, stk. 1, 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192, 207 og 325, stk. 4 og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 heri,

Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 9, 10, 11, 12, 15, 16, 33, 43, 50, 53, stk. 1, 62, 91, 100, 103, 109, 114, 168, 169, 192, 207, 325, stk. 4, og 352 og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 31 heri,

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Henvisning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Henvisning 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Europa-Parlamentets beslutning af 14. februar 2017 om whistlebloweres rolle for beskyttelsen af EU's finansielle interesser,

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Henvisning 6 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Europa-Parlamentets beslutning af 24. oktober 2017 om legitime foranstaltninger til beskyttelse af whistleblowere, der handler i offentlighedens interesse, når de afslører fortrolige oplysninger fra virksomheder og offentlige organer,

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Henvisning 6 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention,

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Personer, der arbejder for en organisation eller har kontakt til en sådan i forbindelse med deres arbejdsrelaterede aktiviteter, er ofte de første til at få kendskab til trusler mod eller skade på offentlighedens interesser, der opstår i denne forbindelse. Ved at fungere som whistleblowere spiller de en afgørende rolle i at afsløre og forebygge overtrædelser af lovgivningen og sikre velfærden i samfundet. De potentielle whistleblowere afskrækkes imidlertid ofte fra at give udtryk for deres mistanke eller bekymringer pga. frygt for repressalier.

(1)  Personer, der arbejder eller har arbejdet for en organisation eller har eller har haft kontakt til en sådan, er ofte de første til at få kendskab til trusler, kriminelle eller ulovlige aktiviteter eller skade på offentlighedens interesser, der opstår i denne forbindelse. Ved at fungere som whistleblowere spiller de en afgørende rolle i at afsløre og forebygge overtrædelser af lovgivningen, sikre velfærden i samfundet og beskytte grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytringsfrihed og informationsfrihed. Whistleblowere spiller en afgørende rolle i at afsløre uregelmæssigheder eller uetisk og uhæderlig adfærd til skade for offentlighedens interesser. Det er ofte vanskeligt for dem at vurdere lovligheden af forholdene, men ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er den retlige vurdering ikke en opgave for whistleblowere, så længe de handler i god tro, og der er tale om faktiske forhold. De potentielle whistleblowere afskrækkes imidlertid ofte fra at give udtryk for deres mistanke eller bekymringer pga. frygt for repressalier, når de afslører uregelmæssigheder, uforsvarlig forvaltning, misbrug af midler, misforvaltning eller potentiel korruption relateret til offentlige og private organer i Unionen; de er ikke reelt beskyttet og føler sig ikke beskyttet.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  På EU-plan er indberetninger fra whistleblowere et af de forudgående elementer i håndhævelsen af EU-retten: De giver oplysninger til nationale og Unionens håndhævelsessystemer, hvilket kan føre til effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU-retten.

(2)  På EU-plan er indberetninger fra whistleblowere og undersøgende journalister et af de forudgående elementer i håndhævelsen af EU-retten: De giver oplysninger til nationale og Unionens håndhævelsessystemer, hvilket kan føre til effektiv afsløring, efterforskning og retsforfølgning af overtrædelser af EU-retten.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  På visse politikområder kan overtrædelse af EU-retten forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser, i den forstand at der skabes betydelige risici for velfærden i samfundet. Hvis svagheder i håndhævelsen er blevet identificeret på disse områder, og hvis whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser, er det nødvendigt at styrke håndhævelsen ved at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier og indføre effektive indberetningskanaler.

(3)  Overtrædelse af EU-retten kan forårsage alvorlig skade på offentlighedens interesser og besiddelsen af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det er nødvendigt at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere mod repressalier og indføre effektive og fortrolige indberetningskanaler.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Beskyttelsen af whistleblowere i Den Europæiske Union er i øjeblikket uensartet i medlemsstaterne og varierer på tværs af de politiske områder. Følgerne af overtrædelse af EU-retten i grænseoverskridende omfang, der er blevet afsløret af whistleblowere, illustrerer, hvordan utilstrækkelig beskyttelse i én medlemsstat ikke blot har en negativ indvirkning på, hvordan EU's politikker fungerer i den pågældende medlemsstat, men også hvordan det kan brede sig til andre medlemsstater og Unionen som helhed.

(4)  Beskyttelsen af whistleblowere i Den Europæiske Union er i øjeblikket uensartet i medlemsstaterne og varierer på tværs af de politiske områder. Whistleblowere skal beskyttes, hvis de afslører overtrædelser af lovgivning eller uregelmæssigheder eller forseelser mod den offentlige interesse. Utilstrækkelig beskyttelse i én medlemsstat har ikke blot en negativ indvirkning på, hvordan EU's politikker fungerer i den pågældende medlemsstat, men også hvordan det kan brede sig til andre medlemsstater og Unionen som helhed.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Derfor bør fælles minimumsstandarder, der sikrer effektiv beskyttelse af whistleblowere, finde anvendelse i disse retsakter og politiske områder, hvor i) der er behov for at styrke håndhævelsen. ii) underindberetning af whistleblowere er en nøglefaktor, der påvirker håndhævelsen og iii) overtrædelse af EU-retten er til skade for offentlighedens interesser.

(5)  Derfor bør fælles retlige minimumsstandarder, der sikrer effektiv beskyttelse af whistleblowere ved hjælp af en global og fyldestgørende tilgang, finde anvendelse i alle EU-retsakter og nationale retsakter med særlig vægt på politiske områder, hvor i) der er behov for at styrke håndhævelsen, ii) underindberetning af whistleblowere er en nøglefaktor, der påvirker håndhævelsen og iii) overtrædelse af EU-retten eller national lovgivning er til skade for offentlighedens interesser.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 9

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Betydningen af beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse af overtrædelser af EU-reglerne om transportsikkerhed, som kan bringe menneskers liv i fare, er allerede anerkendt i sektorspecifikke EU-retsakter inden for luftfartssikkerheden38 og søtransportsikkerheden39, hvilket giver mulighed for skræddersyede foranstaltninger for beskyttelse af whistleblowere samt særlige indberetningskanaler. Disse instrumenter omfatter også beskyttelse mod repressalier mod arbejdstagere, der indberetter om deres egne ærlige fejl (en såkaldt "retfærdig kultur"). Det er nødvendigt at supplere de eksisterende elementer af beskyttelse af whistleblowere i disse to sektorer samt at yde en sådan beskyttelse, så man kan styrke håndhævelsen af sikkerhedsstandarderne for andre transportformer, navnlig vej- og jernbanetransport.

(9)  Betydningen af beskyttelse af whistleblowere i forbindelse med forebyggelse og afskrækkelse af overtrædelser af EU-reglerne om transportsikkerhed, som kan bringe menneskers liv i fare, er allerede anerkendt i sektorspecifikke EU-retsakter inden for luftfartssikkerheden38 og søtransportsikkerheden39, hvilket giver mulighed for skræddersyede foranstaltninger for beskyttelse af whistleblowere samt særlige indberetningskanaler. Disse instrumenter omfatter også beskyttelse mod repressalier mod arbejdstagere, der indberetter om deres egne ærlige fejl (en såkaldt "retfærdig kultur"). Det er bl.a. nødvendigt at supplere de eksisterende elementer af beskyttelse af whistleblowere i disse to sektorer samt at yde en sådan beskyttelse, så man kan styrke håndhævelsen af sikkerhedsstandarderne for andre transportformer, navnlig vej- og jernbanetransport.

_________________

_________________

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EFT L 122, s. 18).

38 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 376/2014 af 3. april 2014 om indberetning og analyse af samt opfølgning på begivenheder inden for civil luftfart (EFT L 122, s. 18).

39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54 / EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvarsområder for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejde (EFT L 329, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131, s. 57).

39 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54 / EU af 20. november 2013 om visse af flagstatens ansvarsområder for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejde (EFT L 329, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131, s. 57).

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 14

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger er et andet område, hvor whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser af EU-retten, hvilket i alvorlig grad kan skade offentlighedens interesser. Lignende betragtninger gælder for overtrædelser af direktivet om sikkerheden af netværks- og informationssystemer45, som medfører anmeldelse af hændelser (herunder dem, der ikke kompromitterer personoplysninger) og sikkerhedskrav for enheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser på tværs af mange sektorer (f.eks. energi, sundhed, transport, bankvæsen, osv.) og udbydere af vigtige digitale tjenester (f.eks. cloud-computing). Whistlebloweres indberetninger på området er særligt værdifulde for at undgå sikkerhedshændelser, der vil påvirke centrale økonomiske og sociale aktiviteter og ofte anvendte digitale tjenester. Dette hjælper med at sikre kontinuiteten af tjenester, der er af afgørende betydning for det indre markeds funktion og velfærden i samfundet.

(14)  Beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, der er knæsat i artikel 7 og 8 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), er et andet område, hvor whistleblowere er i en privilegeret position i forhold til at afsløre overtrædelser af EU-retten, der kan skade offentlighedens interesser. Lignende betragtninger gælder for overtrædelser af direktivet om sikkerheden af netværks- og informationssystemer45, som medfører anmeldelse af hændelser (herunder dem, der ikke kompromitterer personoplysninger) og sikkerhedskrav for enheder, der leverer væsentlige tjenesteydelser på tværs af mange sektorer (f.eks. energi, sundhed, transport, bankvæsen, osv.) og udbydere af vigtige digitale tjenester. Whistlebloweres indberetninger på området er særligt værdifulde for at undgå sikkerhedshændelser, der vil påvirke centrale økonomiske og sociale aktiviteter og ofte anvendte digitale tjenester, og for at undgå overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning. Dette hjælper med at sikre kontinuiteten af tjenester, der er af afgørende betydning for samfundet.

__________________

__________________

45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for netværks- og informationssystemer i hele Unionen.

45 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for netværks- og informationssystemer i hele Unionen.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 16

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Beskyttelse af Unionens finansielle interesser, bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der påvirker anvendelsen af Unionens udgifter, indsamling af Unionens indtægter og midler eller aktiver, er et centralt område, hvor EU-retten skal styrkes. Styrkelse af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser omfatter også gennemførelse af EU's budget forbundet med udgifter på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Mangel på effektiv håndhævelse af Unionens finansielle interesser, herunder svig og korruption på nationalt plan, forårsager et fald i indtægterne og et misbrug af EU-midler, hvilket kan skævvride offentlige investeringer og vækst og underminere borgernes tillid til EU's indsats. Beskyttelse af whistleblowere er nødvendigt at fremme opdagelse, forebyggelse og afskrækkelse af svig og ulovlige aktiviteter.

(16)  Beskyttelse af Unionens finansielle interesser, bekæmpelse af svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der påvirker anvendelsen af Unionens udgifter, indsamling af Unionens indtægter og midler eller aktiver, er et centralt område, hvor EU-retten skal styrkes. Styrkelse af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser omfatter også gennemførelse af EU's budget forbundet med udgifter på grundlag af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Mangel på effektiv håndhævelse af Unionens finansielle interesser, herunder svig og korruption på nationalt plan, forårsager et fald i indtægterne og et misbrug af EU-midler, hvilket kan skævvride offentlige investeringer og vækst og underminere borgernes tillid til EU's indsats.

Undersøgende journalister spiller også en afgørende rolle i at afsløre uregelmæssigheder i forbindelse med alle disse områder; de repræsenterer en meget udsat erhvervsgruppe, som ofte må betale med deres arbejde, frihed og oven i købet livet ved afsløring af alvorlige uregelmæssigheder og korruption; derfor bør særlige foranstaltninger til at beskytte undersøgende journalister medtages i et horisontalt lovgivningsforslag til beskyttelse af whistleblowere. Beskyttelse af undersøgende journalister og whistleblowere er nødvendigt at fremme opdagelse, forebyggelse og afskrækkelse af svig og ulovlige aktiviteter.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18a)  Whistleblowere, som indberetter forseelser og overtrædelser af beskæftigelses- og sociallovgivning, har afgørende betydning for at sikre forhold, der er sikre og retfærdige at arbejde under. Brud på reglerne i en virksomhed eller organisation, som indberettes af personer, der arbejder eller har arbejdet der, eller af personer, der har været i kontakt med virksomheden eller organisationen, skal sikres fuld beskyttelse i henhold til denne forordning.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 19

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19)  Hver gang der vedtages en ny EU-retsakt, hvor beskyttelse af whistleblowere er relevant og kan bidrage til en mere effektiv håndhævelse, bør det overvejes at ændre bilaget til nærværende direktiv for at lægge det ind under dets anvendelsesområde.

(19)  Hver gang der vedtages en ny EU-retsakt, hvor beskyttelse af whistleblowere er relevant og kan bidrage til en mere effektiv håndhævelse, bør den føjes til bilaget til nærværende direktiv for at lægge de ind under dets anvendelsesområde.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 20

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  Dette direktiv bør ikke berøre beskyttelsen af arbejdstagerne, når der rapporteres om overtrædelser af EU's lovgivning på det arbejdsretlige område. Navnlig på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kræver artikel 11 i rammedirektiv 89/391/EØF allerede, at medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerne eller arbejdstagernes repræsentanter ikke må stilles ringere på grund af deres anmodninger eller forslag til arbejdsgiverne om at træffe passende foranstaltninger for at afbøde risici for arbejdstagerne og/eller fjerne enhver kilde til fare. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har ret til at gøre de kompetente nationale myndigheder opmærksom på problemer, hvis de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, som arbejdsgiveren har taget, er utilstrækkelige til at garantere sikkerhed og sundhed.

(20)  Dette direktiv bør ikke berøre beskyttelsen af arbejdstagerne, når der rapporteres om forseelser eller uregelmæssigheder eller om overtrædelser af EU-retten eller national lovgivning. Navnlig på området for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen kræver artikel 11 i rammedirektiv 89/391/EØF allerede, at medlemsstaterne sikrer, at arbejdstagerne eller arbejdstagernes repræsentanter ikke må stilles ringere på grund af deres anmodninger eller forslag til arbejdsgiverne om at træffe passende foranstaltninger for at afbøde risici for arbejdstagerne og/eller fjerne enhver kilde til fare. Arbejdstagerne og deres repræsentanter har ret til at gøre de kompetente nationale myndigheder opmærksom på problemer, hvis de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, som arbejdsgiveren har taget, er utilstrækkelige til at garantere sikkerhed og sundhed.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 21

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21)  Dette direktiv bør ikke berøre den nationale sikkerhed og andre klassificerede informationer, som EU-retten eller medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat af hensyn til sikkerheden kræver bør være beskyttet mod uautoriseret adgang. Desuden bør navnlig bestemmelserne i dette direktiv ikke berører de forpligtelser, der udspringer af Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer eller Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

(21)  Dette direktiv bør ikke berøre den nationale sikkerhed og andre klassificerede informationer, som EU-retten eller medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat af hensyn til sikkerheden kræver bør være beskyttet mod uautoriseret adgang. Begrænsninger i anvendelsen af information om den nationale sikkerhed bør være afgrænsede og klart definerede. Desuden bør bestemmelserne i dette direktiv ikke berøre de forpligtelser, der udspringer af Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer eller Rådets afgørelse af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 22

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22)  Personer, der indberetter oplysninger om trusler mod eller skade for offentlighedens interesser i forbindelse med deres arbejdsmæssige aktiviteter, gør brug af deres ret til ytringsfrihed. Retten til ytringsfrihed, som er beskrevet i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter "chartret") og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), omfatter mediefrihed og mediernes pluralisme.

(22)  Personer, der indberetter oplysninger om trusler mod eller skade for offentlighedens interesser, gør brug af deres ret til ytringsfrihed. Ytringsfrihed har afgørende betydning i et demokratisk samfund og er beskrevet i artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter "chartret") og artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), omfatter mediefrihed og mediernes pluralisme.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 23

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23)  Dette direktiv bygger på retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om retten til ytringsfrihed, og de principper, som er udviklet på dette grundlag af Europarådet i sin henstilling fra 2014 om beskyttelse af whistleblowere51.

(23)  Dette direktiv bygger på retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om retten til ytringsfrihed, særlig dens dom af 12. februar 2008 i sagen Guja mod Moldova, og de principper, som er udviklet på dette grundlag af Europarådet i dets henstilling fra 2014 om beskyttelse af whistleblowere51.

__________________

__________________

51 CM/Rec(2014)7.

51 CM/Rec(2014)7.

 

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 24

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(24)  Personer har behov for retlig beskyttelse i tilfælde, hvor de erhverver de oplysninger, som de indberetter, via deres arbejdsrelaterede aktiviteter og risikerer derfor arbejdsrelaterede repressalier (f.eks. for brud på tavshedspligt eller loyalitet). Baggrunden for at give dem beskyttelse er deres økonomiske sårbarhed over for den person, som de de facto afhænger af med hensyn til at have arbejde. Når der ikke findes en sådan arbejdsrelateret skæv magtbalance (f.eks. i forbindelse med almindelige klagere eller andre borgere) er der ikke behov for beskyttelse mod repressalier.

(24)  Personer har behov for retlig beskyttelse i tilfælde, hvor de erhverver de oplysninger, som de indberetter, via deres arbejdsrelaterede aktiviteter og risikerer derfor arbejdsrelaterede repressalier. Baggrunden for at give dem beskyttelse er deres sårbarhed over for den person, som de de facto afhænger af med hensyn til at have arbejde. Intet ansættelsesforhold bør begrænse en persons ret til ytringsfrihed.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 25

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25)  Effektiv håndhævelse af EU-retten kræver, at der ydes beskyttelse til den bredest mulige vifte af kategorier af personer, som, uanset om de er EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, qua deres arbejdsrelaterede aktiviteter (uanset karakteren af disse aktiviteter, uanset om de er aflønnede eller ej) har en privilegeret adgang til oplysninger om overtrædelser, som det vil være i offentlighedens interesse at indberette, og hvor de ville kunne udsættes for repressalier, hvis de indberetter dem. Medlemsstaterne bør sørge for, at behovet for beskyttelse er fastlagt på grundlag af alle relevante omstændigheder og ikke alene på grundlag af arten af kontraktforhold, så det kommer til at omfatte hele rækken af personer, der i bred forstand er tilknyttet den organisation, hvor overtrædelsen har fundet sted.

(25)  Effektiv håndhævelse af EU-retten kræver, at der ydes beskyttelse til den bredest mulige vifte af kategorier af personer, som, uanset om de er EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere, qua deres aktiviteter (uanset karakteren af disse aktiviteter, uanset om de er aflønnede eller ej) har en privilegeret adgang til oplysninger om overtrædelser, som det vil være i offentlighedens interesse at indberette, og hvor de ville kunne udsættes for repressalier, hvis de indberetter dem. Medlemsstaterne bør sørge for, at behovet for beskyttelse er fastlagt på grundlag af alle relevante omstændigheder og ikke alene på grundlag af arten af kontraktforhold, så det kommer til at omfatte hele rækken af personer, der i bred forstand er tilknyttet den organisation, hvor overtrædelsen har fundet sted.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 26

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(26)  Beskyttelsen bør for det første gælde for personer, der har status som "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF og som fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union52, dvs. personer, der i en bestemt periode udfører tjenesteydelser for og under ledelse af en anden person, hvilket de så modtager vederlag for. Der bør derfor også ydes beskyttelse til arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, samt personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, hvilket er typer af ansættelsesforhold, hvor den normale beskyttelse mod urimelig behandling ofte er vanskelig at anvende.

(26)  Beskyttelsen bør for det første gælde for personer, der har status som "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF og som fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union52, dvs. personer, der i en bestemt periode udfører tjenesteydelser for og under ledelse af en anden person, hvilket de så modtager vederlag for, herunder offentligt ansatte og tjenestemænd. Der bør derfor også ydes beskyttelse til arbejdstagere i atypiske ansættelsesforhold, herunder deltidsbeskæftigede og arbejdstagere med tidsbegrænsede kontrakter, samt personer, der har indgået en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau, hvilket er typer af ansættelsesforhold, hvor den normale beskyttelse mod urimelig behandling ofte er vanskelig at anvende. Endelig bør der også ydes beskyttelse til personer, hvis ansættelseskontrakt er udløbet, samt til lønnede og ulønnede praktikanter.

__________________

__________________

52 Dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum, sag 66/85; 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère, sag C-428/09; 9. juli 2015, Balkaya, sag C-229/14; 4. december 2014, FNV Kunsten, sag C-413/13; og 17. november 2016, Ruhrlandklinik, sag C-216/15.

52 Dom af 3. juli 1986, Lawrie-Blum, sag 66/85; 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère, sag C-428/09; 9. juli 2015, Balkaya, sag C-229/14; 4. december 2014, FNV Kunsten, sag C-413/13; og 17. november 2016, Ruhrlandklinik, sag C-216/15.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 27

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(27)  Beskyttelse bør også udvides til at omfatte yderligere kategorier af fysiske eller juridiske personer, der, selv om de ikke er "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afsløre overtrædelser af loven og kan befinde sig i en situation med økonomisk sårbarhed i forbindelse med deres erhvervsmæssige aktiviteter. F.eks. på områder som produktsikkerhed er leverandører meget tættere på kilden til unfair og ulovlig fremstilling, import eller distribution af farlige produkter. I gennemførelsen af EU-midler er konsulenter, som leverer deres tjenesteydelser, i en privilegeret position i forhold til at henlede opmærksomheden på de overtrædelser, som de er vidne til. Sådanne kategorier af personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser, som selvstændige, kontrahenter, underleverandører og leverandører, udsættes typisk for repressalier i form af afbrydelse eller annullering af kontrakt, licens eller tilladelse, tab af omsætning, tab af indkomst, tvang, intimidering eller chikane, sortlistning/virksomhedsboykot eller skader på deres omdømme. Aktionærer og personer i ledende organer, kan også blive udsat for repressalier, f.eks. økonomisk eller i form af intimidering eller chikane, sortlistning eller skader på deres omdømme. Der bør også ydes beskyttelse af jobsøgende kandidater eller i forbindelse med at levere tjenesteydelser til en organisation, hvor de opnåede oplysningerne om overtrædelse af lovgivningen i forbindelse med rekruttering eller førkontraktlige forhandlingsfaser, og hvor man f.eks. kan udsættes for repressalier i form af negative erhvervsreferencer eller sortlistning/virksomhedsboykot.

(27)  Beskyttelse bør også udvides til at omfatte personer, der letter indberetningen og til undersøgende journalister, der får kendskab til og offentliggør oplysninger om overtrædelser, samt til yderligere kategorier af fysiske eller juridiske personer, der, selv om de ikke er "arbejdstagere" som defineret i artikel 45 i TEUF, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at afsløre overtrædelser af loven og kan befinde sig i en situation med økonomisk eller anden form for sårbarhed i forbindelse med deres erhvervsmæssige aktiviteter. F.eks. på områder som produktsikkerhed er leverandører meget tættere på kilden til unfair og ulovlig fremstilling, import eller distribution af farlige produkter. I gennemførelsen af EU-midler er konsulenter, som leverer deres tjenesteydelser, i en privilegeret position i forhold til at henlede opmærksomheden på de overtrædelser, som de er vidne til. Sådanne kategorier af personer, herunder selvstændige erhvervsdrivende, der leverer tjenesteydelser, som selvstændige, kontrahenter, underleverandører og leverandører, udsættes typisk for repressalier i form af afbrydelse eller annullering af kontrakt, licens eller tilladelse, tab af omsætning, tab af indkomst, tvang, intimidering eller chikane, sortlistning/virksomhedsboykot eller skader på deres omdømme. Aktionærer og personer i ledende organer, kan også blive udsat for repressalier, f.eks. økonomisk eller i form af intimidering eller chikane, sortlistning eller skader på deres omdømme. Der bør også ydes beskyttelse af jobsøgende kandidater eller i forbindelse med at levere tjenesteydelser til en organisation, hvor de opnåede oplysningerne om overtrædelse af lovgivningen i forbindelse med rekruttering eller førkontraktlige forhandlingsfaser, og hvor man f.eks. kan udsættes for repressalier i form af negative erhvervsreferencer eller sortlistning/virksomhedsboykot.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 27 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(27a)  Beskyttelse bør også udvides til at omfatte personer, der muliggør indberetningen, formidlere, undersøgende journalister, civilsamfundsorganisationer, der ved deres aktiviteter sikrer effektiv afsløring af en potentiel eller begået overtrædelse.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Betragtning 28

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(28)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere indebærer også beskyttelse af yderligere kategorier af personer, der, selv om de ikke er økonomisk afhængige af deres arbejdsrelaterede aktiviteter, alligevel kan blive udsat for repressalier som gengældelse for afsløring af overtrædelser. Gengældelse mod frivillige og ulønnede praktikanter kan tage form af, at man ikke længere gør brug af deres tjenester, eller at der gives negativ reference for fremtidig beskæftigelse, eller at man på anden måde skader deres omdømme.

(28)  Effektiv beskyttelse af whistleblowere indebærer også beskyttelse af yderligere kategorier af personer, der, selv om de ikke er økonomisk afhængige af deres arbejdsrelaterede aktiviteter, alligevel kan blive udsat for repressalier som gengældelse for afsløring af overtrædelser eller for støtte til whistleblowere, der indberetter. Gengældelse mod frivillige og ulønnede praktikanter kan tage form af, at man ikke længere gør brug af deres tjenester, eller at der gives negativ reference for fremtidig beskæftigelse, eller at man på anden måde skader deres omdømme. Gengældelse mod efterforskere eller journalister kan tage form af strategiske sagsanlæg, f.eks. for injurier eller æreskrænkelse.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Betragtning 28 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(28a)  Beskyttelse bør også omfatte alle personer, der arbejder i alle EU's institutioner, organer og agenturer, samt personer, der arbejder i EU-enheder, som er beliggende uden for Unionens område. EU's institutioner, agenturer og organer bør vedtage og gennemføre interne regler, der beskytter whistleblowere efter artikel 22a, 22b og 22c i forordning nr. 31 (EØF), 11 (Euratom), ("tjenestemandsvedtægten").

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Betragtning 28 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(28b)  Effektiv beskyttelse forudsætter passende uddannelse og et ressourcekontor, der står til rådighed for whistleblowere med oplysninger om deres rettigheder, muligheder for afsløringer samt begrænsninger, således at de er klar over deres rettigheder og forpligtelser. Dette bør ikke fungere som en erstatning for adgang til uafhængig juridisk rådgivning, der også bør være til rådighed.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Betragtning 30

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(30)  Effektiv forebyggelse af overtrædelser af EU-retten kræver, at beskyttelsen også tildeles personer, der giver oplysninger om mulige overtrædelser, som endnu ikke er blevet begået, men som sandsynligvis vil blive begået. Af samme årsag er det også berettiget at beskytte personer, der ikke kommer med positive beviser, men giver anledning til rimelig tvivl eller mistanke. Samtidig bør beskyttelse dog ikke gælde for indberetning af oplysninger, der allerede er offentliggjort eller som har form af ubegrundede rygter og sladder.

(30)  Effektiv forebyggelse af forseelser eller uregelmæssigheder eller af overtrædelser af EU-retten samt national lovgivning kræver, at beskyttelsen også tildeles personer, der giver oplysninger om mulige overtrædelser, som endnu ikke er blevet begået, men som sandsynligvis vil blive begået. Af samme årsag er det også berettiget at beskytte personer, der ikke kommer med positive beviser, men giver anledning til rimelig tvivl eller mistanke. Samtidig bør beskyttelse dog ikke gælde for indberetning af ubegrundede rygter og sladder. Beskyttelse bør ydes til personer, som arbejder i institutioner i Unionen, men også til personer, som arbejder i EU-enheder, der er beliggende uden for Unionens område. Beskyttelsen bør ligeledes gælde for tjenestemænd, øvrige ansatte og praktikanter i Unionens institutioner, agenturer og organer.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Betragtning 31

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(31)  Repressalier udtrykker den tætte relation (årsag og virkning), der skal være til stede mellem indberetningen og den ugunstige behandling, direkte eller indirekte, af den indberettende person, således at denne person kan nyde retlig beskyttelse. Effektiv beskyttelse af personer som et middel til at styrke håndhævelsen af EU-retten kræver en bred repressaliedefinition, der omfatter enhver handling eller undladelse, der forekommer i arbejdsrelateret kontekst, der påfører skade.

(31)  Repressalier udtrykker den tætte relation (årsag og virkning), der skal være til stede mellem indberetningen og den ugunstige behandling, direkte eller indirekte, af den indberettende person, således at denne person kan nyde retlig beskyttelse. Effektiv beskyttelse af personer som et middel til at styrke håndhævelsen af EU-retten kræver en bred repressaliedefinition, der omfatter enhver handling eller undladelse, der påfører skade.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Betragtning 32 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag