Procedure : 2018/2090(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0400/2018

Indgivne tekster :

A8-0400/2018

Forhandlinger :

PV 10/12/2018 - 19
CRE 10/12/2018 - 19

Afstemninger :

PV 11/12/2018 - 5.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0485

BETÆNKNING     
PDF 435kWORD 69k
26.11.2018
PE 623.621v02-00 A8-0400/2018

om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker

(2018/2090(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Yana Toom

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker

(2018/2090(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–  der henviser til artikel 2 i tillægsprotokollen til Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som omhandler retten til uddannelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/646 af 18. April 2018 om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr. 2241/2004/EF(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juni 2018 om modernisering af uddannelser i EU(2),

–  der henviser til sin beslutning af 14. september 2017 om en ny dagsorden for færdigheder for Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2016 om politikker for kompetenceudvikling til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed(4),

–  der henviser til sin beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers position i EU via uddannelse(5),  der henviser til sin beslutning af 8. september 2015 om fremme af unges iværksættervirksomhed via uddannelse og erhvervsuddannelse(6),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer(7),

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring(8),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 22. maj 2018 om at arbejde hen imod en vision for et europæisk uddannelsesområde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. maj 2016 om udvikling af mediekendskab og kritisk tænkning gennem uddannelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 19. december 2016 om opkvalificeringsforløb og nye muligheder for voksne(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 27. maj 2015 om, hvilken rolle førskoleundervisningen og grundskoleundervisning spiller i at fostre kreativitet, innovation og digital kompetence,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om effektiv læreruddannelse,

–  der henviser til Rådets henstilling af 20. december 2012 om validering af ikkeformel og uformel læring(11),

–  der henviser til Rådets resolution af 28. november 2011 om en ny europæisk dagsorden for voksenuddannelse(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. maj 2017 om skoleudvikling og fremragende undervisning for en god begyndelse i livet (COM(2017)0248),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 om en europæisk strategi for et bedre internet for børn (COM(2012)0196),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny dagsorden for færdigheder i Europa (COM(2016)0381),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. december 2016 om forbedret og moderniseret uddannelse (COM(2016)0941),

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 30. november 2017 om modernisering af skolevæsenet og de videregående uddannelser(13),

–  der henviser til rapport af 9. marts 2018 fra Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse med titlen "Skill needs anticipation: systems and approaches. Analysis of stakeholder survey on skill needs assessment and anticipation",

–  der henviser til Kommissionens politikrapport fra 2017 med titlen "DigComp 2.1: The digital competence framework for citizens: With eight proficiency levels and examples of use",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0400/2018),

A.  der henviser til, at teknologien udvikler sig i et stadig hurtigere tempo, og at det digitale samfund og den digitale økonomi nu er en realitet, hvilket betyder, at digitale færdigheder er af afgørende betydning for alle borgeres personlige udvikling og vellykkede karriereforløb;

B.  der henviser til, at digitale færdigheder er en nøglekompetence for livslang læring som defineret i referencerammen, der er vedlagt som bilag til Rådets henstilling af 22. maj 2018;

C.  der henviser til, at innovationskapaciteten inden for teknologi blandt andet er betinget af kritisk tankegang, borgernes niveau af digitale og kreative færdigheder og internetforbindelsernes kvalitet og dækning;

D.  der henviser til, at et grundlæggende kendskab til digitale teknologier er afgørende for at kunne udføre væsentlige administrative og dagligdags opgaver;

E.  der henviser til, at det skønnes, at ca. halvdelen af de nuværende job på verdensplan – og 30 % i Den Europæiske Union – vil forsvinde i løbet af de næste 25 år(14), og at der skabes nye job, som kræver avancerede digitale færdigheder;

F.  der henviser til, at digitale kompetencer langt ud over arbejdsmarkedets krav kan forbedre de aktuelle og fremtidige muligheder for at deltage, lette udvekslingen af informationer og kultur og åbne mulighed for større politisk medbestemmelse;

G.  der henviser til, at det er vigtigt at genvinde internettet som et fælles gode og fremme aktivt e-borgerskab;

H.  der henviser til, at den teknologiske udvikling på tværs af industrierne betyder, at der ofte anvendes digitale værktøjer, selv i traditionelt ikketekniske erhverv, og at ni ud af ti job i den nærmeste fremtid forventes at ville kræve digitale færdigheder;

I.  der henviser til, at 44 % af EU's befolkning i aldersgruppen 16-74 år mangler grundlæggende digitale færdigheder, og at 19 % ikke har nogen digitale færdigheder overhovedet, og at der er betydelige forskelle medlemsstaterne imellem, hvilket er en situation, der risikerer at skabe en ny social kløft;

J.  der henviser til, at betydningen af digitale færdigheder, kvalifikationskløften, der er særlig udpræget mellem mænd og kvinder, forskellige generationer og sociale grupper, og forskellene i digitale færdigheder i medlemsstaterne kræver en fælles politisk reaktion;

K.  der henviser til, at det er af afgørende betydning, at uddannelsesinstitutionerne forbereder elever og studerende på at imødegå de økonomiske og sociale forandringer som følge af den hurtige teknologiske og samfundsmæssige udvikling ved at give dem passende kompetencer til at tilpasse sig den digitale verdens udfordringer;

L.  der henviser til, at adgangen til og brugen af internettet samt teknologisk og digitalt udstyr har ændret social adfærd og sociale relationer, navnlig blandt de yngste i samfundet;

M.  der henviser til, at målet om at sikre, at alle skoler i EU i 2025 har adgang til internetforbindelser med download/upload-hastigheder på 1 gigabit/sekund, endnu ikke er nået;

N.  der henviser til, at overdreven anvendelse af teknologisk og digitalt udstyr såsom computere og tablets kan give helbreds- og trivselsproblemer, herunder søvnproblemer, fysisk inaktivitet og afhængighed;

O.  der henviser til, at strategier for digital læring også skal tage højde for de skadelige virkninger, som tidlig brug af den digitale teknologi kan have på udviklingen af mindre børns hjerner;

P.  der henviser til, at digitale teknologier bør være en integreret del af en elevfokuseret, alderssvarende tilgang til uddannelse og kan tilbyde nye og innovative tilgange til undervisning og læring; der henviser til, at det er afgørende at bevare den personlige kontakt mellem elever/studerende og lærere og at prioritere trivsel og en sund udvikling for børn og voksne studerende;

Q.  der henviser til, at teknologier bør anvendes bedre til at støtte nye pædagogiske metoder, som fokuserer på de lærende som aktive deltagere med redskaber til undersøgelsesbaseret læring og samarbejdsfora;

R.  der henviser til, at grunduddannelse i cyberhygiejne, cybersikkerhed, databeskyttelse og mediekendskab skal være alders- og udviklingsorienterede med henblik på at hjælpe børn til at blive kritiske lærende, aktive borgere, internetbrugere og aktive aktører i et demokratisk digitalt samfund og træffe informerede beslutninger og være opmærksomme på og i stand til at imødegå de risici, der er forbundet med internettet, såsom online misinformation, chikane og brud på persondatasikkerheden; der henviser til, at der bør indføres cybersikkerhedsrelaterede undervisningsprogrammer i undervisningsplanerne for akademiske uddannelser og erhvervsuddannelser;

S.  der henviser til, at innovativ digital læring af høj kvalitet kan være spændende og interaktiv og dermed supplere forelæsningsbaserede undervisningsmetoder og stille platforme for samarbejde og vidensdannelse til rådighed;

T.  der henviser til, at vi oplever, at store digitale virksomheder i stigende grad udnytter uddannelserne forretningsmæssigt og forsøger at påvirke undervisningspraksisser gennem indførelse af nyt udstyr, levering af computersoftware og undervisningsmidler eller ved tilrådighedsstillelse af uddannelse af lærere;

U  der henviser til, at medlemsstaterne for bedre at kunne indfri deres løfte om teknologi har behov for effektive strategier for at opbygge lærernes kapacitet, og at de politiske beslutningstagere skal gøre mere for at øge støtten til denne dagsorden;

V.  der henviser til, at offentlige biblioteker deltager i den fælles indsats for at give borgerne digitale færdigheder ved at tilbyde åbne digitale støttetjenester i et socialt miljø med hjælpsomme medarbejdere;

W.  der henviser til, at voksne, som ikke er i arbejde eller er i job, der ikke kræver digitale færdigheder, har tendens til hurtigt at sakke bagud i forhold til deres mere digitalt uddannede fagfæller, hvilket følgelig hæmmer deres jobmuligheder og forværrer de sociale og økonomiske forskelle;

X.  der henviser til, at den stigende digitalisering af arbejdsmarkedet vil medføre, at utallige erhverv vil forsvinde og arbejdsløsheden vokse; der henviser til, at de nye erhverv, som vil opstå med digitaliseringen, vil kunne erstatte en del af de mistede arbejdspladser;

Y.  der henviser til, at de digitale teknologier kan lette adgangen til kundskaber og viden, og at anvendelsen af dem giver alle undervisningsstrukturer på forskellige niveauer mulighed for at være let tilgængelige og inklusive;

Z.  der henviser til, at ældre og handicappede sandsynligvis formentlig vil lide mest under den digitale omstilling, hvis ikke der indføres passende og målrettede politikker;

AA.  der henviser til, at kvinder kun udgør 20 % af fagfolk på det videnskabelige område, kun 27 % af de færdiguddannede ingeniører(15), og kun 20 % af de færdiguddannede inden for datalogi(16); der henviser til, at andelen af mænd, der arbejder i den digitale sektor, er 3,1 gange større end andelen af kvinder; der henviser til, at kun 19 % af arbejdstagerne inden for IKT har en kvindelig chef, sammenlignet med 45 % af arbejdstagerne i andre sektorer;

AB.  der henviser til, at mulighederne for livslang læring som regel er langt mere tilgængelige for arbejdstagere, som allerede er højt kvalificeret(17),

AC.  der henviser til, at den løbende overvågning og vurdering af digitale færdigheder både i organisationer og blandt enkeltpersoner er en forudsætning for en effektiv gennemførelse af politikken;

AD.  der henviser til, at beherskelse af grundlæggende tværfaglige færdigheder, såsom regnefærdigheder, kritisk tænkning og færdigheder inden for social kommunikation, er en grundlæggende forudsætning for tilegnelsen af digitale færdigheder og kompetencer;

1.  understreger, at erhvervelse af digitale færdigheder kræver en sammenhængende tilgang, der er forankret i livslang læring på tværs af formelle, ikkeformelle og uformelle uddannelsesmiljøer, med en politisk reaktion og målrettede tiltag, som passer til behovene hos forskellige aldersgrupper og lærende;

2.  fremhæver de digitale teknologiers potentiale til at støtte omstillingen til mere elevcentrerede pædagogiske tilgange, hvis de inddrages i læringsprocessen på en planlagt og målrettet måde; mener, at elever skal styres i retning mod innovative bottom-up-tilgange til vidensdannelse, hvis der skal sikres en reel omstilling af uddannelsessystemerne;

3.  understreger, at det er nødvendigt at ændre uddannelses- og efteruddannelsessystemerne på alle niveauer for fuldt ud at udnytte de muligheder, som informations- og kommunikationsteknologierne og medierne tilbyder, og for at udvikle de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at imødekomme samfundets og arbejdsmarkedets krav i fremtiden; gentager, at en sådan forandring fortsat skal sikre retten til personlig tilfredsstillelse, finde den rette balance mellem de relevante digitale færdigheder og livsfærdigheder og støtte den enkeltes modstandsdygtighed, kritiske tænkning og innovationspotentiale;

4.  forstår, at uddannelsesinstitutionerne ikke kan se bort fra en helhedsorienteret undervisning af deres elever, der fremelsker og udvikler en kritisk og holistisk holdning, så de kan stå frem som aktive borgere; forstår, at en styrkelse af den kritiske tankegang ikke kun handler om digitale kompetencer, men fordrer en helhedsorienteret undervisning;

5.  understreger, at det er vigtigt at øge elevernes grundlæggende og avancerede digitale færdigheder, men at traditionelle og humanistiske færdigheder ikke desto mindre fortsat bør understøttes;

6.  minder om, at uddannelsesinstitutionernes nødvendige tilpasning til de nye teknologier og nyskabende pædagogiske metoder, i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan for uddannelse på det digitale område fra januar 2018, ikke bør ses som et mål i sig selv, men som et værktøj til forbedring af uddannelsens kvalitet og inklusionsevne;

7.  understreger, samtidig med at det anerkendes, at der er behov for flere digitale færdigheder, at digitale teknologiers indvirkning på uddannelse ikke på nuværende tidspunkt er let at vurdere, hvilket betyder, at det er afgørende at tage hensyn til neurologisk forskning i de digitale teknologiers indvirkning på hjernens udvikling; opfordrer derfor til at investere i upartiske og tværfaglige undersøgelser af de forskellige virkninger af de digitale teknologier på uddannelsesområdet og sammenstille resultaterne inden for pædagogik, psykologi, sociologi, neurologi og IT-videnskab for at opnå en så tilbundsgående forståelse som muligt, da både børn og voksne skal kunne tackle den digitale verden for at få det maksimale udbytte af at anvende den digitale teknologi på uddannelsesområdet og med mindst mulig risiko; understreger behovet for at fremme ansvarlig brug af digitale værktøjer, der beskytter de lærendes fysiologiske, neurosensoriske og adfærdsmæssige udvikling, navnlig i barndommen, og sikrer den rette balance i den daglige brug af teknologisk og digitalt udstyr, både i uddannelsesinstitutioner og i privatlivet;

8.  beklager, at mens brugen af online- og mobilapplikationer og nye teknologier som tingenes internet er mere omfattende end nogensinde, er borgerne, især mindreårige, ofte ikke bevidste om de risici, der er forbundet med brugen af internet- og IKT-redskaber, såsom brud på persondatasikkerheden, udbredt sporing af slutbrugere og cyberkriminalitet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tildele databeskyttelse og grundlæggende cyberhygiejne en passende rolle i skolernes læreplaner;

9.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og uddannelsesinstitutionerne til at forbedre onlinesikkerheden for børn og bekæmpe cybermobning, eksponering for skadeligt og skræmmende indhold og andre cybersikkerhedstrusler ved at udvikle og gennemføre forebyggende programmer og oplysningskampagner; opfordrer medlemsstaterne til at fremme #SafeInternet4EU-kampagnen yderligere;

10.  understreger, at for at opnå bedre oplevelser og resultater med undervisningen bør de digitale værktøjer tilpasses elevernes behov, da det bidrager til at gøre eleverne til aktive borgere og ikke kun passive forbrugere af teknologi;

11.  beklager, at digitale teknologiers indvirkning på uddannelsesområdet i sig selv har været begrænset, selvom digitaliseringen har potentiale til at udvide og fremme forskellige og personaliserede læringsmetoder; udtrykker navnlig sin bekymring over, at investeringer i IKT på skoler og uddannelsescentre endnu ikke har resulteret i den ønskede ændring af uddannelsespraksisser; minder om, at skoler og andre læringsmiljøer skal støtte alle studerende og lærende og opfylde deres specifikke behov ved at udvikle hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til at fremme digitale færdigheder, navnlig blandt studerende med handicap, minoritetsgrupper, migrantsamfund, unge, der går tidligt ud af skolen, langtidsledige og ældre; mener, at en sådan støtte kan fremmes ved hjælp af nye teknologier;

12.  bemærker den voksende kløft mellem mænd og kvinders deltagelse i den digitale sektor med hensyn til uddannelse, karriereforløb og iværksætterånd; understreger, at det er vigtigt at sikre en kønsbalanceret tilgang til fremme af IKT-karrierer og digitale karrierer, og at flere kvindelige studerende og kvinder bør støttes i at gøre karriere inden for det digitale område; understreger vigtigheden af at sikre digitale færdigheder, og at kvinder og unge piger deltaer i uddannelse inden for informations- og kommunikationsteknologi; opfordrer medlemsstaterne til at indføre alderstilpasset IKT-uddannelse i de tidlige skoleår med særligt fokus på foranstaltninger til at overvinde den kønsbestemte digitale kløft og give piger alternative muligheder for adgang til STEAM-fag, eftersom kønsstereotyper omkring disse emner og manglen på kvindelige rollemodeller har tendens til at være en hindring for pigers adgang; mener, at en finjusteret strategi for kvinder i den digitale strategi sammen med Kommissionens kommende handlingsplan for at mindske kønsforskellene i teknologi kan bidrage til at øge indsatsen på dette område;

13.  understreger, at manglende digitalt udstyr og konnektivitet på skolerne i medlemsstaterne har en skadelig virkning på de studerendes uddannelse i digitale færdigheder og tilgængeligheden af digitale undervisningsmidler; opfordrer medlemsstaterne til at foretage store offentlige investeringer med henblik på at give alle skoler højkapacitetsbredbåndsnet og gøre brug af eksisterende EU-programmer til dette formål, navnlig Connecting Europe-faciliteten, der kan støtte den fysiske infrastruktur med højkapacitetsbredbåndsnet og WiFi4EU-kuponordningen; understreger, at konnektivitetsbestræbelser og -finansiering især bør fokusere på landdistrikter og ugunstigt stillede områder samt regionerne i den yderste periferi og bjergområder;

14.  påpeger, at uddannelsesinstitutionerne kræver bistand fra Unionen og medlemsstaterne samt tæt samarbejde mellem alle interesseparter, industrien og lokale og regionale myndigheder, lokalsamfund og civilsamfundet for at udvikle deres IKT- og medieundervisning i overensstemmelse med deres specifikke pædagogiske tilgang og gennemføre den vanskelige overgang til et mere digitaliseret læringsmiljø; understreger i denne forbindelse behovet for en ny tværfaglig og holistisk tilgang til digital omstilling i uddannelsessystemet;

15.  understreger, at lærere og undervisere bør være i centrum for den digitale omstilling og derfor selv har behov for passende indledende forberedelse og kontinuerlig uddannelse, herunder moduler om alders- og udviklingsbaserede undervisningsmetoder; fastholder, at denne uddannelse kræver tid og ikke bør udgøre en ekstra opgave ud over deres daglige aktiviteter; understreger, at undervisning i digitale færdigheder, endda mere end undervisning i andre grundlæggende færdigheder såsom regne- og læsefærdigheder, kræver, at lærerne ajourfører deres viden og færdigheder løbende; mener derfor, at lærerne har behov for passende og fleksibel løbende faglig udvikling af høj kvalitet, der opfylder deres behov; ser i den forbindelse positivt på anvendelsen af europæiske onlineplatforme for at øge mulighederne for faglig udvikling og fremme udvekslingen af bedre praksis;

16.  påpeger, at de ansatte på uddannelsesområdet har fået yderligere ansvar på grund af den øgede brug af digitale applikationer i skolearbejdet; understreger, at de både skal tage sig af indlæringen og brugen af teknologier, og at hvis de ikke har tilstrækkelige digitale egenskaber, vil det være vanskeligere at varetage undervisningen af de studerende, hvilket kan føre til øget social udelukkelse;

17.  støtter og tilskynder til gennemførelse af foranstaltninger inden for digitalisering af de administrative processer på skolerne med henblik på yderligere at mindske den administrative byrde på alle niveauer;

18.  tilskynder medlemsstaterne til at fremme og finansiere regionale og lokale initiativer, der støtter undervisningspraksisser af høj kvalitet, som skal fremme innovation;

19.  understreger værdien af skolernes selvstyre i bestræbelserne på at opnå innovation i uddannelsessystemet;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilbyde passende vejledning om den retlige anvendelse af undtagelser fra ophavsretten på uddannelsesområdet og ukompliceret adgang til tilladelser for offentlige, almennyttige institutioner inden for rammerne af formel og uformel uddannelse; er af den opfattelse, at lærere og elever har brug for sikkerhed, når de anvender digitalt tilgængelige ressourcer og formidler og lærer færdigheder; anbefaler i denne forbindelse, at Kommissionen giver vejledning til uddannelsesinstitutioner, undervisere og studerende med henblik herpå;

21.  minder om, at manglen på digitale instrumenter for mobile studerende kan svække kvaliteten af uddannelseserfaringerne i Europa; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med det europæiske e-kort for studerende og "Erasmus without Papers" med henblik på iværksættelse fra og med den næste flerårige programmeringsperiode; opfordrer medlemsstaterne til at gøre ansvarlig og effektiv brug af Unionens økonomiske støtte og fremme finansieringsmulighederne i den brede offentlighed og uddannelsesinstitutionerne med henblik på at gøre adgangen til digitalt indhold, digitale værktøjer og digitale løsninger til en realitet for alle;

22.  påpeger i overensstemmelse med den tilgang til livslang læring, der er nødvendig for digitale færdigheder, at regeringerne i samarbejde med interesseparter såsom virksomheder og civilsamfundsorganisationer og gennem både formelle og ikkeformelle miljøer bør sikre en bæredygtig digital omstilling, hvor ingen lades i stikken;

23.  understreger, at rummelighed og innovation bør være de vigtigste principper for uddannelse og undervisning i den digitale tidsalder; mener, at digitale teknologier ikke bør styrke de eksisterende uligheder, men i stedet anvendes til at lukke den digitale kløft mellem studerende fra forskellige socioøkonomiske baggrunde og regioner i EU; understreger, at en inklusiv tilgang skal udnytte det fulde potentiale af de ressourcer, der tilvejebringes af de nye digitale teknologier, herunder individuel uddannelse og partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, og i den forbindelse kan give adgang til uddannelse af høj kvalitet for personer fra dårligt stillede grupper og personer med færre muligheder og støtte integrationen af migranter og flygtninge;

24.  understreger, at fremme af digital adgang på uddannelsesområdet ikke nødvendigvis medfører lige muligheder for indlæring, for selvom teknologierne til stadighed er mere tilgængelige, er erhvervelsen af grundlæggende digitale færdigheder stadig en barriere, ligesom den digitale kløft stadig findes; påpeger, at tal fra Eurostat viser, at den digitale kløft ikke er udlignet, og at 44 % af indbyggerne i EU ikke råder over grundlæggende digitale færdigheder(18);

25.  minder om, at de komplekse digitale færdigheder, som er nødvendige for en effektiv anvendelse af IKT, afhænger af indlæringen i de grundlæggende færdigheder, og at ikke alle har lige vilkår i den henseende, og at der er alvorlige huller i de centrale færdigheder især blandt dårligt stillede grupper og blandt et større antal voksne, da de veluddannede har tre gange så mange muligheder for at bruge internettet til at tilegne sig nye færdigheder og til at skabe nye muligheder som folk med et lavt uddannelsesniveau(19); gør opmærksom på, at vi dermed løber en risiko for, at teknologien bliver et instrument til kapacitetsopbygning for de privilegerede og ikke en mulighed for alle;

26.  understreger nødvendigheden af at foretage ændringer inden for skolernes institutionelle og pædagogiske praksisser og også på andre uddannelsesområder, herunder de ikkeformelle, så de bliver mere ensartede og kan tilbyde seriøse og diversificerede hjælpeforanstaltninger til alle, og især til grupper, som er i risiko for eksklusion, heriblandt arbejdsløse, migranter, lavtuddannede, handicappede og ældre;

27.  anbefaler medlemsstaterne at udvikle programmer for digitale færdigheder på Europas mindretalssprog og regionale sprog og indføre undervisning i sprogteknologi og værktøjer hertil i undervisningsplanerne for deres skoler, universiteter og erhvervsskoler; understreger endvidere, at læse- og skrivefærdighed fortsat er en væsentlig faktor og en absolut forudsætning for fremskridt i den digitale integration af lokalsamfund;

28.  understreger, at medlemsstaterne bør yde den støtte, som uddannelsesinstitutionerne har behov for, for at forbedre digitaliseringen af sprog i EU; anbefaler, at skoler i hele EU anvender digitale teknologier for at øge brugen af grænseoverskridende uddannelsesmæssige udvekslinger via videokonferencer og virtuelle klasseværelser; understreger, at skoler i hele EU vil kunne nyde godt af grænseoverskridende adgang til digitalt indhold;

29.  understreger, at biblioteker spiller en vigtig rolle i at yde digitale tjenester til borgerne og give dem adgang til onlinelæring og onlinetjenester i et sikkert miljø, der er åbent for alle; anbefaler derfor, at disse bestræbelser støttes behørigt med midler fra europæiske, nationale, regionale og lokale ordninger, som supplerer hinanden, og at bibliotekerne i højere grad anerkendes for deres vigtige rolle i at udvikle mediekendskabet;

30.  opfordrer til en kursændring i retning af mere ikke-formel læring og uddannelsesmuligheder på arbejdspladsen, og insisterer på behovet for inkluderende og velfinansierede uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer af høj kvalitet; mener, at muligheder for omskoling og opkvalificering er af afgørende betydning, og at relevante digitale færdigheder integreres i uddannelsesprogrammer på arbejdspladsen og særlige uddannelsesløsninger for personer, der arbejder i små og mellemstore virksomheder (SMV'er); understreger betydningen af at styrke forbindelserne mellem uddannelse og beskæftigelse og betydningen af livslang karrierevejledning og -rådgivning for at støtte adgangen til passende, fleksible uddannelses- og karriereforløb af høj kvalitet;

31.  understreger, at praktikophold i den digitale sektor kan hjælpe studerende og unge med at erhverve praktiske digitale færdigheder på arbejdspladsen; glæder sig i denne henseende over det nye pilotprojekt, der indfører Digital Opportunity Traineeship- under Erasmus+ og Horisont 2020; opfordrer til at sætte yderligere skub i denne proces som led i de nye programmer under den flerårige finansielle ramme (FFR);

32.  anbefaler, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med lokalsamfund og uddannelsesudbydere giver voksne med begrænsede digitale færdigheder adgang til opkvalificering, som giver dem mulighed for at erhverve et minimumsniveau af digitale færdigheder;

33.  opfordrer medlemsstaterne til i samarbejde med virksomheder, uddannelsescentre og civilsamfundsaktører at udpege eksisterende kvalifikationskløfter, udvide de digitale færdigheder, forbedre mediekendskabet, især blandt mindreårige, og etablere et højt niveau af digital konnektivitet og inklusion;

34.  glæder sig over, at erhvervslivet bidrager til at etablere og finansiere skoler;

35.  glæder sig over oprettelsen af strategiske partnerskaber mellem akademiske institutioner og forskningscentre og offentlige og private partnere inden for rammerne af nøgleaktion 2 under Erasmus+-programmet med det formål at etablere ekspertcentre på IKT-området og fremme udviklingen af teknologiske opstartsvirksomheder;

36.  minder om, at en korrekt vurdering og overvågning af digitale færdigheder er afgørende for at opnå fremskridt; glæder sig over udarbejdelsen af værktøjer på EU-plan for organisationer (f.eks. den digitale kompetenceramme og referencerammen for nøglekompetencer for livslang læring) og for enkeltpersoner (f.eks. Selfie); fastholder imidlertid, at effektive metoder til vurdering af digitale færdigheder skal være dynamiske, fleksible og skræddersyede til elevernes behov og løbende ajourføres og også skal sikre en langt mere udbredt anvendelse i hele Unionen på nationalt, regionalt og lokalt plan;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen om at sikre, at Selfie-værktøjet er tilgængeligt på medlemsstaternes regionale sprog og mindretalssprog;

38.  glæder sig over Unionens øgede politiske fokus på digitale færdigheder og uddannelser, hvilket navnlig fremgår af handlingsplanen for digital uddannelse, som bygger på en række vellykkede mindre politiske initiativer såsom EU's programmeringsuge og koalitionen for digitale færdigheder og job og "Sofia Call for Action on Digital Skills and Education" (opfordring til handling inden for digitale færdigheder og digital uddannelse fremsat på det bulgarske formandskabs konference i Sofia); mener, at undervisningen i programmering ikke kan adskilles fra en bredere uddannelse inden for edb samt kritisk og datamatisk tænkning;

39.  bemærker imidlertid, at disse initiativer ofte kommer fra forskellige generaldirektorater i Kommissionen, hvilket hindrer en koordineret tilgang til politikken for digitale færdigheder;

40.  støtter den øgede finansiering, der er til rådighed for digitale færdigheder i den næste generation af programmer under FFR; fastholder, at Kommissionen er nødt til at skabe synergier på tværs af og sikre koordinering af programmer, herunder Erasmus+, Horisont Europa, InvestEU og et digitalt Europa, for at maksimere effektiviteten af finansieringen af udviklingen af digitale færdigheder af høj kvalitet og levere varige resultater for elever i alle aldre og med enhver baggrund; understreger desuden nødvendigheden af under disse programmer og de europæiske struktur- og investeringsfonde at øremærke den finansielle støtte til digitalisering af biblioteker, arkiver og museer for at sikre en bedre udnyttelse på uddannelses- og kulturområdet;

41.  understreger, at det er nødvendigt, at EU opbygger kapacitet på områder som f.eks. kunstig intelligens, big data, softwareudvikling, kvanteinformatik og webdesign; glæder sig i den forbindelse over den del af programmet for et digitalt Europa, der omhandler digitale færdigheder;

42.  tilskynder til bedre synergier mellem medlemsstaterne og resten af verden inden for internetundervisning og aktivt e-borgerskab via forskellige mekanismer og programmer som led i EU's optræden udadtil, herunder Erasmus Mundus;

43.  fremhæver, at åbne data og samarbejdsbaserede digitale teknologiske værktøjer og metoder kan muliggøre innovation inden for uddannelse og videreudvikle åben videnskab og derved bidrage til velstand og iværksætterånd i den europæiske økonomi; minder desuden om, at indsamlingen af data over digitaliseringen i undervisnings- og uddannelsesinstitutioner og over anvendelsen af digitale teknologier inden for læring er vigtige faktorer i beslutningsprocessen; anbefaler derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne indsamler data om graden af konnektivitet mellem uddannelsesinstitutioner og ordningerne for udstedelse af digitalt certificerede kvalifikationer og validering af digitalt erhvervede færdigheder, hvilket er et mål i handlingsplanen for digital uddannelse;

44.  beklager, at ingen overordnet strategi for digitale færdigheder er blevet udarbejdet på EU-plan, selvom den digitale omstillings konsekvenser for EU's indre marked er klare; mener, at forskellene mellem medlemsstaterne illustrerer, at der er behov for en sådan strategi;

45.  understreger, at der bør udarbejdes anbefalinger om et minimumsniveau for digitale færdigheder, som de studerende bør tilegne sig under deres studier; opfordrer derfor til, at der i medlemsstaterne indføres et specifikt IKT-modul, f.eks. baseret på PISA-IKT-modulet, og til, at lærerne inddrages i udformningen og gennemførelsen heraf; understreger, at IKT-modulet bør udformes således, at det sikres, at uddannelsesinstitutionerne i medlemsstaterne tilstræber det samme niveau af digital kompetence gennem en løbende vurdering frem for en testbaseret tilgang, og at eventuelle problemer udpeges hurtigt; tilskynder medlemsstater til at dele erfaringer og gode praksisser, navnlig hvad angår pædagogisk nytænkning;

46.  mener, at handlingsplanen for digital uddannelse bør ses som det første skridt i retning af en fuldt udbygget EU-strategi for digitale uddannelser og færdigheder, der bygger på en tilgang baseret på livslang læring, som kan give både en mere samordnet politisk ramme og samtidig tilpasse sig skiftende forhold; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en kritisk vurdering af de 11 foranstaltninger under planen, herunder deres sociale rummelighed, som forberedelse til midtvejsrevisionen i 2020; minder om, at en korrekt revision bør indebære, at der er en vilje til kun at fokusere på de foranstaltninger, der fungerer bedst, til at forkaste de foranstaltninger, der ikke leverer resultater, og til at udvikle nye foranstaltninger efter behov; understreger, at en styrkelse af de digitale færdigheder ved et samarbejde med ikkeformelle uddannelsesudbydere og i den voksne del af befolkningen, som er vanskeligere at nå, i øjeblikket er et iøjnefaldende hul i planen;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Teknologi udvikler sig hurtigere end nogensinde før og forandrer mange aspekter af vores liv. Dette gælder også for arbejdsmarkedet: Indførelsen af forskellige teknologier ændrer de fleste erhverv i alle brancher.

Disse konsekvenser kræver en passende reaktion fra vores uddannelsessystemer, hvis vi skal kunne uddanne fremtidens borgere, arbejdstagere, arbejdsgivere og iværksættere.

I hverdagen kræver grundlæggende administrativ praksis og social interaktion ofte et grundlæggende niveau af digitale kompetencer. På arbejdspladsen vil automatisering, robotisering og digitalisering have en indvirkning på eksisterende job. Nogle af dem vil måske forsvinde, mens der vil blive skabt nye job. Det, der er sikkert, er, at de fleste erhverv og de fleste dagligdags opgaver vil ændre sig, efterhånden som forskellige teknologier udrulles i samfundet og på arbejdspladsen.

Med alle disse hurtige teknologiske forandringer kæmper uddannelsessystemerne med at tilpasse sig, ikke kun med hensyn til, hvordan de skal bruge teknologierne, men også med hensyn til at undervise i færdighederne og uddanne de lærere, som skal undervise.

Ordføreren er derfor af den opfattelse, at denne udvikling giver os mulighed for at tænke i nye baner, når det gælder uddannelse i den digitale tidsalder.

Ordføreren understreger navnlig, at:

I. Erhvervelsen af digitale færdigheder går hånd i hånd med en tilgang baseret på livslang læring.

Det er ikke kun nødvendigt at ændre uddannelsessystemerne på alle niveauer for at opfylde kravene, men det er også nødvendigt at give mulighed for at omskole og opkvalificere alle aldersgrupper.

II. Skoler er udgangspunktet for uddannelse i digitale færdigheder, og lærerne bør være i centrum for omstillingen.

Der er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til digitale færdigheder. Uddannelse i digitale færdigheder starter i skolen, og desværre er ikke alle skoler opkoblet på trods af mulighederne for finansiering på EU-plan. Ordføreren understreger, at manglende konnektivitet resulterer i manglende uddannelse i digitale færdigheder.

III. Den digitale omstilling kræver ikke kun uddannelse i digitale færdigheder. Konsekvenserne heraf har snarere potentiale til at ændre undervisningsmetoderne.

Desværre udnyttes dette potentiale ikke fuldt ud, eftersom lærerne selv skal have den rette uddannelse. Ordføreren fastholder, at lærere skal modtage passende støtte og uddannelse, før en sådan omstilling kan lykkes. Da lærere allerede er udsat for et stort arbejdspres, bør dette ikke være en ekstra opgave, der vil øge presset endnu mere.

IV. Der er behov for en strategi på EU-plan.

Der findes mange initiativer på EU-plan, f.eks. den nylige handlingsplan for digital uddannelse og en række lovende, men mindre initiativer (f.eks. EU's programmeringsuge, koalitionen for digitale færdigheder og job og initiativer til fremme af mediekendskab). Mange af initiativerne kommer imidlertid fra forskellige generaldirektorater i Kommissionen. Tilgangen kunne være mere effektiv, hvis der var mere koordinering og samarbejde på tværs af de forskellige afdelinger. Handlingsplanen bør ses som det første skridt i retning af en mere overordnet strategi.

V. Der bør udvikles en harmoniseret metode til vurdering af digitale færdigheder.

På nuværende tidspunkt findes der værktøjer til at vurdere niveauet af digitale færdigheder, som f.eks. den digitale kompetenceramme. Sådanne værktøjer fungerer dog på grundlag af selvvurdering. Ordføreren opfordrer til, at der udarbejdes et PISA-modul med henblik på at kunne teste det faktiske niveau af digitale færdigheder. Dette ville give et indblik i uddannelsesmetoder på tværs af medlemsstaterne og i resten af verden og skabe muligheder for udveksling af bedste praksis.

Den digitale omstilling skaber mange muligheder for uddannelsesområdet og økonomien. Der er imidlertid behov for en passende politisk reaktion. Uden en sådan reaktion er der risiko for, at der opstår en ny social kløft.

(1)

EUT L 112 af 2.5.2018, s. 42.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0247.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0360.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0008.

(5)

EUT C 316 af 22.9.2017, s. 182.

(6)

EUT C 316 af 22.9.2017, s. 76.

(7)

EUT C 443 af 22.12.2017, s. 31.

(8)

EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1.

(9)

EUT C 189 af 15.6.2017, s. 15.

(10)

EUT C 484 af 24.12.2016, s. 1.

(11)

EUT C 398 af 22.12.2012, s. 1.

(12)

EUT C 372 af 20.12.2011, s. 1.

(13)

EUT C 164 af 8.5.2018, s. 24.

(14)

http://eskills-scale.eu/fileadmin/eskills_scale/all_final_deliverables/scale_digitalisation_report.pdf

(15)

Europa-Kommissionens Uddannelsesovervågningsrapport 2017.

(16)

Europa-Kommissionen, Women in the Digital Age , Luxembourg, 2018.

(17)

Europa-Kommissionens Fælles beskæftigelsesrapport 2018.

(18)

Eurostat, 2016.

(19)

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 9. oktober 2008 med titlen "The use of ICT to support innovation and lifelong learning for all – A report on progress" (SEC (2008) 2629).


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (10.10.2018)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om uddannelse i den digitale tidsalder: udfordringer, muligheder og erfaringer til brug i forbindelse med udformningen af EU-politikker

(2018/2090(INI))

Ordfører for udtalelse: Tamás Deutsch

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  fremhæver, at uddannelse, erhvervsuddannelse og omskoling, hvortil alle har adgang, spiller en afgørende rolle som den bedste investering i EU's fremtid; understreger, at uddannelse har en strategisk betydning for beskæftigelsesegnethed, vækst, konkurrenceevne, innovation og social samhørighed; er overbevist om, at den digitale omstilling har en stor indvirkning på uddannelsessystemerne; understreger, at digitale kompetencer er af voksende betydning for hver enkelt person og vil bidrage til at etablere et inklusivt samfund, og at næsten alle job, tjenester og dagligdags aktiviteter i fremtiden vil kræve digitale færdigheder og digital kunnen;

2.  understreger, at uddannelsessystemet i en kontekst med hurtige digitale og samfundsmæssige forandringer fra en tidlig alder og gennem hele livet bør støtte et afbalanceret sæt af færdigheder og kompetencer, der styrker enkeltpersoners modstandsdygtighed, kritiske tænkning, trivsel og innovationspotentiale; påpeger, at der hurtigst muligt skal findes en synergieffekt mellem relevante digitale færdigheder og livsfærdigheder(1)samt nøglekompetencer(2) (især personlige, sociale og iværksættermæssige færdigheder);

3.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 17. januar 2018 om handlingsplanen for digital uddannelse (COM(2018)0022) og Kommissionens forslag om at oprette programmet for det digitale Europa; minder om, at det er vigtigt at fuldende det digitale indre marked ved at gøre fuld brug af nye teknologier som redskaber til fremme af innovation i Europas uddannelsessystemer, og understreger behovet for en effektiv udvikling af digitale kompetencer; understreger, at den digitale omstilling skal ledsages af uddannelsesmæssig støtte, som gør det muligt for borgerne at omstille sig til nye erhvervsmæssige og samfundsmæssige roller; påpeger, at digitaliseringen har en dobbelt indvirkning på uddannelsessystemerne: for det første bør borgere forberedes på livslang læring i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret, og for det andet bør den digitale omstilling også finde anvendelse på uddannelsessystemerne med henblik på at udstyre underviserne med det rigtige sæt af færdigheder;

4.  understreger betydningen af uddannelse med hensyn til at hjælpe enkeltpersoner med at anvende informations- og kommunikationsteknologi (IKT) effektivt og til at forberede en hurtig tilpasning til ændringer som følge af digitaliseringen og en aktiv deltagelse i udformningen af digitaliseringsprocessen; understreger endvidere, at tilstrækkelig infrastruktur, der tilbyder tilgængelig konnektivitet af høj kvalitet for alle borgere, er af stor betydning, og at udbygningen bør ledsages af en passende uddannelse, som sikrer en effektiv anvendelse heraf; understreger behovet for at lukke den digitale kløft for at sikre digital tilgængelighed ved at skabe et investeringsvenligt miljø og fremme digital infrastruktur, som f.eks. bredbåndsnet med meget høj kapacitet; understreger betydningen af Connecting Europe-faciliteten med hensyn til at tilvejebringe den fysiske infrastruktur til højkapacitetsbredbåndsnet; fremhæver betydningen af øget finansiering og flere investeringer med henblik på at opfylde EU's strategiske konnektivitetsmål;

5.  understreger den afgørende betydning, som bredbåndsnet med meget høj kapacitet, cybersikkerhed, blockchain og kunstig intelligens har som rygraden i fremtidige uddannelses- og erhvervsuddannelsesordninger; understreger betydningen af at indføre undervisning i programmering på alle skoler, universiteter og andre læreanstalter og tilskynde skolerne til at deltage i EU's programmeringsuge; påpeger, at undervisning i programmering kan bidrage til at afværge faren for svindel og falske nyheder på internettet og på sociale netværk, og understreger, at der er behov for adgang til undervisning for personer, der måske ikke har adgang til disse ordninger gennem uddannelsessystemerne; understreger betydningen af livslang læring med henblik på at støtte udviklingen af de digitale færdigheder og værktøjer, der er nødvendige for at understøtte processer forbundet med kunstig intelligens og cybersikkerhed; påpeger, at der bør indføres cybersikkerhedsrelaterede undervisningsprogrammer i undervisningsplanerne for akademiske uddannelser og erhvervsuddannelser; opfordrer til tilstrækkelige investeringer i forskning og innovation, f.eks. i 5G, kunstig intelligens og cybersikkerhed;

6.  understreger det presserende behov for at udvikle hele spektret af digitale færdigheder, som enkeltpersoner og virksomheder vil få brug for i en stadig mere digital økonomi; fremhæver den rolle, som digitale innovationsknudepunkter kan spille i denne sammenhæng; fremhæver den betydning, som digitale kompetencer har med hensyn til at vurdere pålideligheden af onlineinformation; understreger betydningen af at udforme særlige uddannelsesløsninger for personer, der arbejder i små og mellemstore virksomheder (SMV'er), af at omskole arbejdsløse og af at udvikle digitalt uddannelsesindhold og digital infrastruktur, der er tilgængelig for alle; understreger behovet for at styrke forbindelserne og den aktive dialog mellem uddannelsesområdet og beskæftigelsesområdet og anerkender betydningen af at fremme arbejdsbaserede lærlingeuddannelser; bemærker, at den digitale omstilling vil være en faktor, der bidrager til, at visse af nutidens job vil forsvinde, og at der vil blive skabt nye job i fremtiden; minder om behovet for at tilskynde unge til at gennemføre uddannelser inden for IKT og STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik); glæder sig over Digital Opportunity traineeship-initiativet, som er et skridt i denne retning, og understreger, at kvinders og pigers lige adgang til og læring af digitale færdigheder bør indarbejdes og fremmes; understreger, at der bør udarbejdes anbefalinger om et minimumsniveau for digitale færdigheder, som de studerende bør tilegne sig under deres studier, og at privatlivets fred, sikkerhed og grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte mod ondsindede aktiviteter bør medtages i undervisningsplanen; understreger behovet for at styrke iværksætterkompetencer og iværksætterånd og støtte digital iværksætterkultur; understreger den rolle, som Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi og videns- og innovationsfællesskaberne spiller med hensyn til at samle erhvervsliv, forskning og uddannelse i en videnstrekant; fremhæver den rolle, som universitetsbaserede virksomhedskuvøser spiller, og understreger behovet for at udvikle flere universitetsbaserede programmer for virksomhedskuvøser på europæiske universiteter;

7.  understreger, at den digitale omstilling på arbejdspladsen omfatter ændringer og udfordringer forbundet med tilpasning for selve personalet; fremhæver derfor betydningen af at støtte uddannelse og livslang læring med fokus på udviklingen af digitale færdigheder i synergi med de livsfærdigheder og nøglekompetencer, som er afgørende for modstandsdygtigheden, selvstændiggørelsen og velfærden hos arbejdsstyrken under forandring;

8.  minder om, at digital teknologi og adgang til data fremmer innovation inden for uddannelse; understreger vigtigheden af åbne data som en uddannelsesressource og et værktøj til at videreudvikle åben videnskab.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

9.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

1

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Jonathan Bullock, Jerzy Buzek, Reinhard Bütikofer, Angelo Ciocca, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Theresa Griffin, Igor Gräzin, András Gyürk, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Tilly Metz, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Julia Reda, Paul Rübig, Sven Schulze, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Lieve Wierinck, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho, Pilar del Castillo Vera

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, Pervenche Berès, Tamás Deutsch, Jens Geier, Françoise Grossetête, Benedek Jávor, Werner Langen, Sofia Sakorafa

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

48

+

ALDE

Fredrick Federley, Igor Gräzin, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Lieve Wierinck

ECR

Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski

ENF

Angelo Ciocca, Barbara Kappel, Christelle Lechevalier

PPE

Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Tamás Deutsch, Christian Ehler, Françoise Grossetête, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Werner Langen, Nadine Morano, Paul Rübig, Sven Schulze, Vladimir Urutchev

S&D

Zigmantas Balčytis, Pervenche Berès, Jens Geier, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Csaba Molnár, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Benedek Jávor, Tilly Metz, Julia Reda

1

-

EFDD

Dario Tamburrano

3

0

EFDD

Jonathan Bullock

GUE/NGL

Jaromír Kohlíček, Sofia Sakorafa

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Livsfærdigheder defineres af Verdenssundhedsorganisationen som "evnen til at udvise tilpasningsdygtig og positiv adfærd, der giver den enkelte mulighed for effektivt at håndtere hverdagens krav og udfordringer.[...] et grundlæggende sæt af livsfærdigheder er: beslutningstagning, problemløsning, kreativ tænkning, effektiv kommunikation, forståelse af menneskelige relationer, selverkendelse, empati, håndtering af følelser, håndtering af stress".

(2)

Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Rupert Matthews, Luigi Morgano, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Norbert Erdős, Santiago Fisas Ayxelà, Dietmar Köster, Emma McClarkin, Michel Reimon

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Nicola Danti, Tomáš Zdechovský


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

26

+

ALDE

Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat, Yana Toom

ECR

Angel Dzhambazki, Emma McClarkin, Rupert Matthews

EFDD

Isabella Adinolfi

GUE/NGL

Nikolaos Chountis

PPE

Norbert Erdős, Santiago Fisas Ayxelà, Svetoslav Hristov Malinov, Sabine Verheyen, Theodoros Zagorakis, Tomáš Zdechovský, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Nicola Danti, Damian Drăghici, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Dietmar Köster, Luigi Morgano, Julie Ward

VERTS/ALE

Michel Reimon, Helga Trüpel

0

-

 

 

1

0

ENF

Dominique Bilde

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 10. december 2018Juridisk meddelelse