Procedure : 2018/2085(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0407/2018

Indgivne tekster :

A8-0407/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 13/12/2018 - 9.11

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0528

BETÆNKNING     
PDF 495kWORD 87k
27.11.2018
PE 625.598v02-00 A8-0407/2018

om blockchain: en fremadskuende handelspolitik

(2018/2085(INI))

Udvalget om International Handel

Ordfører: Emma McClarkin

Ordførere for udtalelse (*):

Cristian-Silviu Buşoi, Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ana Gomes, Udvalget om Borgernes Rettigheder, Retlige og Indre Anliggender

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Blockchain: en fremadskuende handelspolitik

(2018/2085(INI))

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 207, stk. 3, og artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS),

–  der henviser til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) informationsteknologioverenskomst (ITA),

–  der henviser til WTO's arbejdsprogram vedrørende e-handel,

–  der henviser til WTO's aftale om handelslettelser,

–  der henviser til Verdenstoldorganisationens reviderede Kyoto-konvention,

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om virtuelle valutaer(1),

–  der henviser til sin beslutning af 5. juli 2016 om en ny fremadskuende og innovativ strategi for handel og investering(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2017 om udvikling af en digital handelsstrategi(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. maj 2017 om evaluering af de eksterne aspekter af toldmyndighedernes resultater og forvaltning som redskab til at forenkle handel og bekæmpe ulovlig handel(4),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2017 om den internationale handels og EU's handelspolitikkers indvirkning på globale værdikæder(5),

–  der henviser til den fælles erklæring om handel og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse i anledning af WTO's ministerkonference i Buenos Aires i december 2017(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(7),

–  der henviser til Kommissionens forslag om horisontale bestemmelser for grænseoverskridende datastrømme og beskyttelse af personoplysninger (i handels- og investeringsaftaler),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen af den handelspolitiske strategi Handel for alle: En progressiv handelspolitik til styring af globaliseringen (COM(2017)0491),

–  der henviser til rapport fra 2016 fra den ledende videnskabelige rådgiver hos Det Forenede Kongeriges statslige organ med titlen "Distributed Ledger Technology: beyond blockchain"(8),

–  der henviser til hvidbog fra 2018 fra De Forenede Nationers center for lettelse af samhandel og e-handel (UN/CEFACT) om tekniske anvendelser af blockchain,

–  der henviser til erklæring af 10. april 2018 fra 21 EU-medlemsstater og Norge om at indgå et europæisk blockchainpartnerskab(9), hvorefter yderligere fem medlemsstater blev medlemmer af partnerskabet, således at der nu er 27 signatarstater,

–  der henviser til Kommissionens lancering af EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi den 1. februar 2018(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. oktober 2017(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget Industri, Forskning og Energi og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0407/2018),

A.  der henviser til, at blockchain i denne betænkning, medmindre andet er angivet, vil blive betragtet som en privat distributed ledger-teknologi (DLT) med adgangsrestriktioner bestående af en database indeholdende sekventielle blokke af data, der tilføjes med netværksoperatørers konsensus;

B.  der henviser til, at forskellige casestudies og industrier vil have forskellig nytte af en blanding af private/offentlige blockchains med/uden adgangsrestriktioner;

C.  der henviser til, at hver blok i en blockchain indeholder et hash, der bekræfter data fra tidligere blokke og sætter særskilte parter i stand til at foretage transaktioner med øget tillid og ansvarlighed, eftersom data, der er lagret på en ledger, ikke er nemme at forfalske;

D.  der henviser til, at open source-blockchainteknologi er fundamentet for stigningen i antallet af blockchains med adgangsrestriktioner på verdensplan og derved bidrager til at hæve niveauet for deltagertillid til et givet erhvervsrelateret net;

E.  der henviser til, at blockchain kan gøre det muligt for visse administratorer klart at definere deltagernes roller, ansvarsområder, adgangsniveauer og valideringsrettigheder;

F.  der henviser til, at global handel er baseret på en forsyningskædesektor med en skønnet omsætning på 16 billioner EUR, hvor de høje transaktionsomkostninger og et byrdefuldt papirarbejde resulterer i komplekse processer og systemer, der giver mulighed for fejl;

G.  der henviser til, at der er iværksat pilotinitiativer med et lovende potentiale til at nedbringe transportomkostninger, gøre industrien mere miljøvenlig og forbedre de økonomiske resultater;

H.  der henviser til, at der er mindst 202 blockchaininitiativer i den offentlige sektor i 45 lande rundt om i verden, og at navnlig økonomier i Asien/Stillehavsområdet, Nord-, Syd- og Mellemamerika og Mellemøsten investerer i blockchainteknologier til handel;

I.  der henviser til, at blockchain kan styrke og forbedre EU's handelspolitikker, som f.eks. frihandelsaftaler (FTA'er), aftaler om gensidig anerkendelse (MRA'er), især for autoriserede økonomiske operatører, beslutninger om et tilstrækkeligt dataniveau og handelsbeskyttelsesforanstaltninger;

J.  der henviser til, at blockchain har et stort potentiale til at forbedre gennemsigtigheden og sporbarheden i hele forsyningskæden, hæve niveauet for deltagertillid til et givet net, strømline toldkontrollen og regelefterlevelsen, nedbringe transaktionsomkostningerne, styrke dataenes uforanderlighed og sikkerhed og fungere som et redskab til bekæmpelse af korruption; der henviser til, at de potentielle fordele ledsages af flere udfordringer om bl.a. cybersikkerhed;

K.  der henviser til, at blockchain kan skabe en ramme for gennemsigtighed i en forsyningskæde, mindske korruption, afsløre skatteunddragelse, gøre det muligt at spore ulovlige betalinger og bekæmpe handelsbaseret hvidvask; der henviser til, at der er risici forbundet med anvendelsen af blockchainapplikationer uden adgangsrestriktioner til kriminelle aktiviteter såsom skatteunddragelse, skatteundgåelse og handelsbaseret hvidvask; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne skal overvåge og behandle disse spørgsmål hurtigst muligt;

L.  der henviser til, at blockchain stadig er under udvikling inden for international handel, hvilket nødvendiggør en innovationsvenlig, fremmende og ansporende ramme, der skaber retssikkerhed og samtidig fremmer beskyttelsen af forbrugerne, investorerne og miljøet, øger teknologiens sociale værdi, mindsker den digitale kløft og forbedrer borgernes digitale færdigheder;

M.  der henviser til, at blockchainteknologi kan give alle parter inden for handel, både offentlige og private, permanent adgang i realtid til en uforanderlig, tidsstemplet database med dokumenter vedrørende transaktioner og dermed bidrage til at opbygge tillid, undgå problemer med at overholde reglerne og bekæmpe anvendelsen af forfalskede varer eller falske dokumenter;

N.  der henviser til, at visse regioner i EU allerede er begyndt at udvikle denne teknologi gennem specifikke projekter og programmer, som er baseret på deres egne karakteristika, og oprette netværk til udbredelse af bedste praksis;

EU's handelspolitik

1.  erkender, at EU's FTA'er på trods af tidligere handelssuccesser har et stort uudnyttet potentiale og endnu ikke er blevet fuldt udnyttet, eftersom det i gennemsnit kun er 67 % af EU's eksportører og 90 % af EU's importører, som gør brug af præferencetoldsatserne i både EU og dets partnerlande eller -regioner, og støtter analyser af tekniske løsninger, som kan øge FTA'ers udnyttelse og eksport; bemærker, at eksportørerne kunne uploade alle deres dokumenter til en applikation i offentligt regi, som understøttes af blockchain, og påvise, at de opfylder vilkårene for FTA'ens præferenceordning, som f.eks. kvalificering til præferentielle oprindelsesregler, sundheds- og plantesundhedsregler (SPS) og regler for handel og bæredygtig udvikling; mener, at blockchain kan forbedre bestemmelserne om kumulation i FTA'er;

2.  mener, at procedurerne for opnåelse af certificering for både præferentielle og ikke-præferentielle oprindelsesregler er dyre og besværlige for virksomhederne; mener, at blockchain i tilfælde af præferenceregler kan bidrage til at fastslå en vares økonomiske nationalitet; mener endvidere, at blockchain med hensyn til ikke-præferencereglerne kan bistå Unionens forholdsmæssige anvendelse af defensive handelsinstrumenter ved at skabe gennemsigtighed i herkomsten af varer, der kommer ind på det europæiske marked, og skabe et overblik over importtilgangen for at sikre mere fair konkurrencevilkår for virksomheder;

3.  understreger, at blockchain har potentiale til at støtte dagsordenen for handel og en bæredygtig udvikling ved at skabe tillid til herkomsten af råstoffer og varer, gennemsigtige fremstillingsprocesser og forsyningskæder og deres overholdelse af internationale regler inden for arbejdsmæssige, sociale og miljømæssige rettigheder, især med tanke på relevansen for konfliktmineraler, ulovlig handel med kulturgenstande, eksportkontrol og korruption; understreger, at blockchain kan bidrage til virksomhedernes bæredygtighed og fremme ansvarlig forretningsskik;

4.  mener, at de autoriserede økonomiske operatørers aftaler om gensidig anerkendelse sætter virksomhederne i stand til at diversificere deres forsyningskæder gennem kortere tid og færre omkostninger i forbindelse med grænseoverskridende told; bemærker, at der er gennemførelsesproblemer, der skal løses; mener, at blockchain frembyder potentiale til at mindske den usikkerhed, der er forbundet med gennemførelsen af de autoriserede økonomiske operatørers aftaler om gensidig anerkendelse, gennem en gnidningsløs udveksling af data;

Eksterne aspekter af told- og handelslettelser

5.  glæder sig i høj grad over aftalen om handelslettelser; betragter aftalen om handelslettelser som et grundlag for, at WTO-medlemmerne kan udforske yderligere veje til lettelse af samhandelen, herunder gennem blockchain; glæder sig over EU's bestræbelser på at vedligeholde og styrke WTO og EU's engagement i et regelbaseret handelssystem for at sikre lige vilkår og håndhæve globale handelsregler;

6.  mener, at blockchain kan sætte toldmyndighederne i stand til automatisk at opnå de fornødne oplysninger til brug for en tolddeklarering, mindske behovet for manuel kontrol og papirdokumentation og sikre en korrekt ajourføring af status og karakteristika for de varer, der kommer ind i EU, for alle relevante parter samtidig og herved forbedre mulighederne for track-and-trace og gennemsigtighed;

7.  mener, at digitalisering vil betyde, at udvekslingen af oplysninger bliver mere effektiv og gennemsigtig; mener, at blockchain kan give producenter, laboratorier, logistikvirksomheder, lovgivere og forbrugere adgang til og mulighed for at dele alle nødvendige oplysninger om eksempelvis herkomst, afprøvning, certificering og licensudstedelse; bemærker, at blockchain også kan bidrage til en passende udstedelse af e-certifikater; mener, at digitalisering og anvendelse af applikationer i forsyningskæden både er en forudsætning for og et supplement til, at blockchain kan blive fuldt funktionel; bemærker, at der er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne for så vidt angår digitalisering;

8.  mener, at indførelsen af blockchainteknologier i hele forsyningskæden kan øge den globale handels effektivitet, tempo og omfang ved at begrænse omkostningerne forbundet med internationale transaktioner og bistå virksomhederne med at finde nye handelspartnere og kan føre til en øget forbrugerbeskyttelse og forbrugertillid til digital handel;

9.  understreger, at blockchain kan anvendes på forskellige måder, navnlig på følgende vis:

a.  en større vished, både hvad angår varernes herkomst og intellektuelle ejendomsrettigheder, hvorved risikoen for, at ulovlige varer, herunder forfalskninger, kommer ind i forsyningskæden, mindskes

b.  præcise oplysninger til myndighederne om, hvornår en vare er blevet beskadiget/ændret i forbindelse med en forsyningskæde

c.  forbedret gennemsigtighed og sporbarhed ved at gøre det muligt for alle deltagere at registrere deres transaktioner og dele disse oplysninger i nettet

d.  fremme af forbrugerbeskyttelse og -tillid ved at give forbrugerne detaljerede oplysninger om varer og bidrage til virksomhedernes bæredygtighedsarbejde

e.  nedbringelse af omkostningerne ved forsyningskædeforvaltning ved at fjerne behovet for mellemmænd og de hermed forbundne omkostninger sammen med de fysiske krav til at udarbejde, transportere og behandle papirdokumentation

f.  bedre anvendelse af korrekte told- og momsbetalinger og opkrævning af indtægter inden for handelspolitikken og

g.  reducering af varers samlede transittid ved at automatisere opgaver, der typisk udføres ved hjælp af manuelle midler; bemærker de hermed forbundne fordele, navnlig for så vidt angår "just-in-time"-forsyningskæder, både for at reducere logistikindustriens omkostninger og CO2-aftryk;

10.  bemærker, at kriminelle kan manipulere med den lovlige handel med henblik på at skjule deres ulovlige aktiviteter, som f.eks. handelsbaseret hvidvask, ved at foretage indgreb i den nødvendige dokumentation med falske rapporter, såsom overvurdering eller undervurdering af den pågældende vare; mener, at blockchain kan give toldmyndighederne og andre myndigheder mulighed for at træffe de nødvendige foranstaltninger rettidigt, hurtigt og samordnet med henblik på at afsløre ulovlige pengestrømme;

Datastrømme på tværs af grænserne og databeskyttelse

11.  anerkender datastrømme på tværs af grænserne som en integrerende funktion for international handel med varer og tjenesteydelser og design af blockchainarkitekturen;

12.  fremhæver blockchains muligheder for at validere transaktioner i en international forsyningskæde gennem fastlæggelse af niveauer for deltagernes adgangs- og valideringsprocedurer;

13.  konstaterer forbindelsen mellem blockchain og datastrømme for handel på tværs af grænserne; bemærker, at et privat inter-ledger-netværk med adgangsrestriktioner kan skabe tillid mellem platforme gennem integrering af data fra flere kilder; anerkender betydningen af datastrømme på tværs af grænserne for vækst og beskæftigelse; fremhæver sondringen mellem personoplysninger og ikkepersonoplysninger inden for blockchain;

14.  erkender den udfordring, som forholdet mellem blockchain og gennemførelsen af persondataforordningen rejser; fremhæver, at gennemførelsen af blockchain bør være i overensstemmelse med al eksisterende og fremtidig EU-lovgivning om databeskyttelse og regler for beskyttelse af privatlivets fred; understreger, at blockchainteknologi kan tilvejebringe løsninger til bestemmelserne om "databeskyttelse gennem design" i gennemførelsen af persondataforordningen på grundlag af deres fælles principper til beskyttelse af sikrede og selvstyrede data; fremhæver, at persondataforordningen har en begrænset indvirkning på handelstransaktioner, eftersom private blockchains med adgangsrestriktioner ikke indeholder personoplysninger; erkender imidlertid, at der er behov for nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og myndighedstilsyn; understreger, at persondataforordningen kun finder anvendelse, hvis der er tale om personoplysninger; opfordrer Kommissionen til at se nærmere på dette spørgsmål;

15.   erkender behovet for, at blockchains skal udformes i overensstemmelse med retten til at blive glemt, og bemærker, at bekræftede brugere af blockchain og blockchainapplikationer til enhver tid bør have adgang til alle data vedrørende transaktioner, som de er involveret i, i overensstemmelse med deres adgangsrettigheder;

16.  gentager sin opfordring til at indføre bestemmelser, der gør det muligt for det digitale økosystem at fungere fuldt ud og fremmer grænseoverskridende datastrømme i frihandelsaftaler; bemærker i den forbindelse, at beslutninger om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ikke fremmer den fri udveksling af andre data end personoplysninger; opfordrer derfor Kommissionen til at forhandle bindende tilsagn, som kan håndhæves, om dataoverførsler i frihandelsaftaler, herunder af andre oplysninger end personoplysninger;

17.  understreger, at blockchain udgør et nyt paradigme for datalagring og -forvaltning, som kan decentralisere forskellige former for menneskelig interaktion, markeder, banksektoren og den internationale handel; understreger, at fremkomsten af blockchain både giver muligheder og udfordringer med hensyn til databeskyttelse, gennemsigtighed og økonomisk kriminalitet, eftersom dataene er uforanderlige, når de er blevet indlæst og delt med alle de deltagende parter, hvilket samtidig også sikrer systemets sikkerhed og integritet; anmoder om, at der gøres alt, hvad der er muligt, herunder på nationalt plan, for at sikre, at teknologien ikke kan forfalskes, og at den er uforanderlig, og for at sikre, at den grundlæggende ret til databeskyttelse ikke bringes i fare;

18.  anerkender, at betænkningen anerkender udfordringen i forholdet mellem blockchain-teknologier og gennemførelsen af EU's databeskyttelsesramme, dvs. databeskyttelsesforordningen, og minder om, at dette forhold som følge heraf kan afsløre en konflikt mellem beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på den ene side og fremme af innovation; foreslår, at det er nødvendigt at sikre, at blockchain er i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelsesramme og fuldt ud overholder de principper, der er fastsat i EU-retten, navnlig i forbindelse med behandling af personoplysninger som en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 8, stk. 1, i EU's charter om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

19.  understreger endvidere, at blockchains, til dels som følge af ovennævnte sammenstød, på ingen måde automatisk støtter datasuveræniteten og derfor skal være specifikt udformet til at gøre dette, da de også kan udgøre en risiko for databeskyttelsen;

20.  understreger, at blockchain-teknologien, hvis den er udformet korrekt, bør være i overensstemmelse med princippet om "databeskyttelse gennem design", som har til formål at give de registrerede større kontrol med deres data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen; understreger desuden, at personoplysninger i en blockchain normalt ikke er anonyme, hvilket derved gør dem til personoplysninger som omhandlet i databeskyttelsesforordningen; fastholder, at blockchains bør være fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder når de anvendes til behandling af personoplysninger; anbefaler i denne forbindelse, at blockchains og applikationer bør integrere mekanismer, der sikrer, at data kan være helt anonyme, således at det garanteres, at de kun lagrer data, der ikke vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person;

21.  understreger, at fremtidige blockchain-applikationer bør indføre mekanismer, der beskytter personoplysninger og privatlivets fred for brugerne og sikrer, at dataene kan være helt anonyme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere forskning, navnlig akademisk forskning, inden for nye blockchain-teknologier, som er forenelige med databeskyttelsesforordningen og er baseret på princippet om databeskyttelse gennem design, som f.eks. zk-SNARK (zero-knowledge succinct non-interactive arguments of knowledge);

22.  mener, at blockchain-teknologi for at undgå en krænkelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger ikke bør anvendes til behandling af personoplysninger, før brugerorganisationen er i stand til at sikre overholdelse af databeskyttelsesforordningen og navnlig sikre, at retten til berigtigelse og sletning af oplysninger overholdes;

23.  fremhæver, at brugere af blockchain både kan være registeransvarlige for de personoplysninger, som de uploader til en ledger, og registerførere ved at lagre den fulde kopi af denne ledger på deres egen computer;

24.  bemærker, at i de tilfælde, hvor blockchain indeholder personoplysninger, vil visse blockchain-teknologiers uforanderlige karakter sandsynligvis være uforenelig med den "ret til sletning", der er fastsat i artikel 17 i databeskyttelsesforordningen;

25.  bemærker med bekymring, at i de tilfælde, hvor blockchain indeholder personoplysninger, er spredningen af kopier af data i en blockchain sandsynligvis uforenelig med princippet om dataminimering som fastsat i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen;

26.  opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at udstede retningslinjer og henstillinger med henblik på at sikre, at blockchain-teknologi er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

27.  bemærker med bekymring, at der mangler oplysninger om de alvorlige konsekvenser af anvendelsen af blockchain-teknologi, navnlig på områder som bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme; mener, at enhver anvendelse af blockchain-teknologier bør foregribes ved at afgrænse, hvad der vil blive lagret på og uden for kæden, og at personoplysninger skal lagres uden for kæden;

Små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

28.  mener, at innovation og fremme af blockchain kan skabe økonomiske muligheder for SMV'ers internationalisering og mulighed for at klare de omkostninger, der er forbundet med eksport, ved at gøre det lettere at interagere med forbrugere, toldmyndigheder, internationale og nationale tilsynsmyndigheder og andre virksomheder, der deltager i forsyningskæden; tilføjer, at blockchaininfrastruktur kan bidrage til hurtigt og billigere at markedsføre produkter og tjenester;

29.  fremhæver de fordele, blockchain kunne bibringe SMV'erne ved at muliggøre peer-to-peer-kommunikation, -samarbejdsværktøjer og -betalinger og dermed lette forretningsaktiviteterne og mindske risikoen for udeblivelse af betaling og de retlige og proceduremæssige omkostninger i forbindelse med kontraktopfyldelse ved hjælp af intelligente kontrakter; anerkender behovet for at sikre, at udviklingen af blockchain inden for international handel inkluderer SMV'er; fremhæver, at intelligente kontrakter på nuværende tidspunkt muligvis ikke er tilstrækkeligt modne til at blive anset for at være retligt bindende i en hvilken som helst sektorspecifik forordning, og at der er behov for en yderligere vurdering af risici;

30.  anerkender de muligheder, herunder for SMV'er, der opstår som følge af indførelsen af blockchain-teknologi som led i EU's handelspolitik, hvilket bl.a. kunne medføre lavere transaktionsomkostninger og større effektivitet; anerkender endvidere, at blockchain-teknologi har potentiale til at øge tilliden til det nuværende handelssystem ved at give en uforanderlig registrering over transaktioner; anerkender imidlertid, at anvendelsen af denne teknologi i sager, der falder uden for EU's handelspolitik, kan udgøre en risiko for hvidvask af penge og lette finansieringen af organiseret kriminalitet;

Interoperabilitet, skalerbarhed og samspillet med relaterede teknologier

31.  er opmærksom på udfordringerne med hensyn til skalerbarhed ved gennemførelsen af blockchainsystemer i forbindelse med udvidelsen af de internationale handelsnetværk;

32.  bemærker udbredelsen af praksis, hvor forskellige blockchains forankrer data vedrørende en transaktion i separate private og offentlige ledgers; noterer sig, at der er et stigende behov for at udvikle standarder for global interoperabilitet til integrering af transaktioner på tværs af blockchains i forbindelse med en vares bevægelser i en forsyningskæde for at fremme interoperabiliteten mellem systemer, herunder ældre driftssystemer; opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med ISO og andre relevante standardiseringsorganer;

33.   mener, at de mulige vekselvirkninger mellem blockchainteknologier og andre former for international handel er mulige; understreger behovet for at analysere muligheder og udfordringer med tilknytning til udviklingen i blockchainteknologier; opfordrer til yderligere forskning i deres anvendelighed på den digitale omstilling og automatisering af den internationale handel samt den offentlige sektor, navnlig under programmet for et digitalt Europa;

Konklusioner

34.  anmoder Kommissionen om at følge udviklingen på blockchainområdet, især de igangværende pilotprojekter/initiativer i den internationale forsyningskæde og eksterne aspekter af told og lovgivningsmæssige processer; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et horisontalt strategidokument, som inddrager Kommissionens relevante generaldirektorater, om indførelse af blockchainteknologier inden for handel og styring af forsyningskæden samt inden for intellektuel ejendom og navnlig i forbindelse med bekæmpelse af forfalskninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere de retlige og forvaltningsmæssige aspekter af blockchain og om, hvorvidt blockchain tilbyder bedre løsninger på eksisterende og fremspirende teknologier, der kan håndtere de aktuelle udfordringer i EU's handelspolitik; anmoder Kommissionen om at følge udviklingen på blockchainområdet, især de igangværende pilotprojekter/initiativer i den internationale forsyningskæde; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et strategidokument om indførelse af blockchainteknologier inden for handel og styring af forsyningskæden; mener, at målet skal være at tiltrække forskellige blockchainaktører for projekter/initiativer i den internationale forsyningskæde og udvikle fælles projekter, der bl.a. medtager de forskellige partneres identitet, herkomst og datalagring;

35.  anmoder Kommissionen om at udvikle et sæt vejledende principper for anvendelse af blockchain inden for international handel for at give industrien og kunder og lovgivningsmæssige myndigheder en tilstrækkelig grad af sikkerhed, der ansporer til brug af blockchain, samtidig med at innovation fremmes; understreger, at lovgivning om teknologien på grundlag af applikationerne vil begrænse innovationen og oprettelsen af nye applikationer; understreger betydningen for EU, og navnlig for den europæiske industri, af at udvise lederskab og ejerskab inden for blockchainteknologi og sikre lige vilkår for den globale konkurrence og inden for udvikling og lovgivningsmæssige rammer; understreger betydningen af dialog og udveksling af praksis samt opbygning af kompetence og digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at iværksætte og føre tilsyn med pilotprojekter, der anvender blockchainteknologi i den internationale handel, med henblik på at afprøve dens fordele;

36.  tilskynder Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne hen imod en forenkling og en styrkelse af informationsstrømmen med henblik på handelslettelse ved blandt andre foranstaltninger at indføre egnede informations- og kommunikationsteknologier;

37.  anmoder Kommissionen om at nedsætte en rådgivende gruppe inden for GD for Handel om blockchain og udvikle en konceptnote for private pilotprojekter med tilladelser vedrørende ende-til-ende-anvendelse af blockchain i forsyningskæden, der involverer toldmyndigheder og andre grænseoverskridende myndigheder, og tager intellektuelle ejendomsrettigheder og bekæmpelse af forfalskninger i betragtning; anerkender, at blockchainteknologien fortsat befinder sig på et tidligt udviklingstrin, men at der alligevel er behov for en branchestrategi for en effektiv gennemførelse af blockchain;

38.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan blockchain kan støtte handel og bæredygtig udvikling; minder om Parlamentets holdning om, at foranstaltninger, der støtter en EU-strategi for digital handel, bør være fuldt ud i overensstemmelse med og bidrage til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling (SDG), herunder SDG5 om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status; Minder om Parlamentets holdning til betydningen af at fremme kvinders deltagelse i STEM (naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik) og af at mindske kønsforskellene i adgangen til og anvendelsen af nye teknologier;

39.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre politikundersøgelser af, hvordan blockchain kan modernisere Unionens handelsbeskyttelsespolitikker med henblik på at styrke deres legitimitet og håndhævelse;

40.  anmoder Kommissionen om at vurdere, om det er optimalt at have en blockchainarkitektur, der holder private data uden for kæden;

41.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan handelsfremme og sikkerhed kan øges ved hjælp af blockchain-teknologi, herunder begrebet "autoriserede økonomiske operatører";

42.  tilskynder Kommissionen til at samarbejde med og bidrage til internationale organisationers arbejde og indgå i nuværende projekter om udarbejdelsen af et sæt standarder og principper til understøttelse af en regulering, der tager sigte på at lette brugen af blockchain;

43.  opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at spille en ledende rolle i processen med standardisering og sikkerhed ved blockchain og til at samarbejde med internationale partnere og alle relevante interessenter og industrier om at udvikle blockchainstandarder, herunder terminologi, udvikling og anvendelse af teknologien inden for handel og forsyningskædeforvaltning; understreger, at cybersikkerhed er kritisk for blockchainapplikationer, herunder inden for international handel; opfordrer Kommissionen til at undersøge sikkerhedsproblemer, vurdere teknologiske risici såsom kvantumcomputere og træffe foranstaltninger til at imødegå disse udfordringer;

44.  anmoder Kommissionen om at arbejde samen med relevante interessenter på gennemgang og udvikling af en ramme for håndtering af udfordringerne i forbindelse med interoperabilitet og kompatibilitet mellem blockchainsystemer;

45.  glæder sig over lanceringen af "EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi" og tilskynder det til at undersøge applikationer, der skal lette den internationale handel; anmoder hermed Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide det mandat, som EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi har, og inddrage relevante lokale og globale interessenter for at tage fat på kommende udfordringer og fremme støtten fra beslutningstagerne;

46.  opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for vurderingen og videreudviklingen af blockchain-teknologier, herunder i specifikke sektorer såsom dem, der er omfattet af EU's handelspolitik, og til at danne en rådgivende gruppe om blockchains, som bør omfatte eksperter i bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse, databeskyttelse og organiseret kriminalitet;

47.  minder Kommissionen om, at EU har mulighed for at blive en førende aktør inden for blockchainteknologi og international handel og at den bør være en indflydelsesrig aktør i udformningen af dens globale udvikling sammen med internationale partnere;

°

°  °

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt EU-Udenrigstjenesten.

(1)

EUT C 76 af 28.2.2018, s. 76.

(2)

EUT C 101 af 16.3.2018, s. 30.

(3)

EUT C 369 af 11.10.2018, s. 22.

(4)

EUT C 307 af 30.8.2018, s. 44.

(5)

EUT C 337 af 20.9.2018, s. 33.

(6)

https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc11_e/genderdeclarationmc11_e.pdf

(7)

EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(8)

https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/492972/gs-16-1-distributed-ledger-technology.pdf

(9)

https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/news/european-countries-join-blockchain-partnership

(10)

http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-521_en.htm

(11)

http://www.consilium.europa.eu/media/21620/19-euco-final-conclusions-en.pdf


BEGRUNDELSE

EU har godt nok taget vigtige og velkomne skridt hen imod at udvikle anvendelserne af blockchain i det indre marked, men må også fokusere på, hvorledes blockchain kan udnyttes med henblik på at styrke de internationale handelspolitikker og styringen af forsyningskæden. Ifølge skøn i nylige undersøgelser kunne blockchain potentielt spare 20 % af de samlede udgifter til fysisk transport og således beskære udgifterne med op til 1 bio. USD inden for den globale handel. Hertil kommer, at det skønnes, at færre barrierer i de globale forsyningskæder gennem bred implementering af blockchain vil øge den globale handel med knap 15 %.

Blockchainteknologi tillader særskilte parter at foretage sikre transaktioner uden behov for en formidler. Centrale elementer af blockchain omfatter mekanismer, der tillader særskilte parter sikkert at fastslå dataindførslers dato og oprindelse på hver blok i kæden. Hertil kommer, at dataoptegnelser på blockchain er uforanderlige, hvilket betyder, at data ikke kan ændres eller slettes, når de først er tilføjet kæden. Brugere har også verificeret adgang til blockchain, og blockchainsystemer indeholder automatiserede funktioner til gennemførelse af intelligente kontrakter, når først bestemte kriterier er opfyldt.

Blockchains er en kategori af distributed ledger-teknologier (DLT), som er typer af databaser, der registrerer transaktioner og lagrer dem som uforanderlige optegnelser. Ledgeren er "distributed", fordi der er flere kopier af blokkene i kæden. Disse kopier opbevares på forskellige systemer kendt som noder. Hertil kommer, at kopierne ajourføres ved hjælp af en konsensusalgoritme, der sikrer, at alle kopier forbliver konsistente. Denne algoritme afgør, hvorledes en blok kan tilføjes kæden.

Blockchain omfatter således en database af sekventielle "datablokke", der er tilføjet hver af kopierne på ledgeren. Hver blok indeholder et "hashtegn" eller kryptografisk fingeraftryk, der tjener til at verificere indholdet af den foregående blok.

Selv om blockchain i vid udstrækning er blevet forbundet med kryptovalutaer, siden det første idéoplæg til denne teknologi blev offentliggjort af Stoshi Nakamoto i 2008, kan blockchains variere fra at være uden tilladelser til med tilladelser, fra at være offentlige til private. I denne betænkning henviser termen blockchain alene til private netværk med tilladelser. De oplysninger, der er lagret på private netværk med tilladelser, er kun tilgængelige for særlige deltagere, der bestemmes ifølge styringsmekanismer understøttet af konsensusprincippet, som kan variere fra den ene blockchain til den anden. Til forskel fra offentlige blockchains uden tilladelser indeholder private blockchains med tilladelser variationer af styringskontroller, der overvåges af netværksoperatører for at øge sikkerheden og bestemme adgangen. Private netværk med tilladelser er følgelig i det store og hele blevet anvendt i real-life-sager til kommercielle formål og pilotprojekter. F.eks. tester de koreanske toldmyndigheder i øjeblikket en toldklareringsplatform inden for e-handel, der understøttes af blockchain, for at strømline processer gennem automatisering af genereringen af indberetninger til myndighederne om importklarering.

I denne betænkning fastslås den nylige opblomstring af forskning og investeringer i såvel den offentlige som den private sektor med henblik på implementering af blockchain i en række forskellige brugsscenarier. Der er derfor behov for en velovervejet og rationel tilgang for at undersøge præcist, hvor blockchain kan gøre mærkbar nytte.

Med henblik herpå har blockchainteknologi et enormt potentiale til begrænsning af barriererne i de globale forsyningskæder. Formålet med denne betænkning er at kaste lys over de nuværende suboptimale forhold i forsyningskæderne, EU's handelspolitik og toldprocedurerne for at kortlægge de plausible fordele ved en bred blockchainimplementering og at anbefale realiserbare og gradvise politiske tiltag over for Kommissionen og medlemsstaterne for at sætte denne teknologi i stand til at fungere.

Blockchain har potentiale til at nedbringe omkostningerne ved transaktioner mellem parter ved at fjerne behovet for fysisk papirarbejde i tillæg til de inspektionsmæssige og administrative hindringer, som formidlerne skaber. Dette skyldes den øgede tillid, som blockchain skaber i transaktioner mellem parter, der på sin side forbedrer gennemsigtigheden og styrker visheden om varers herkomst. Blockchain kan desuden fremme og styrke sikkerheden af datastrømme til hindring af brugen af svigagtig dokumentation og varemærkeforfalskede varer i forsyningskæderne. Som vidnesbyrd om disse potentielle fordele er der allerede blevet implementeret en række kommercielle pilotprojekter i logistikindustrien til understøttelse af forsyningskæder med blockchain enten delvis eller ende-til-ende.

Disse brugsscenarier for blockchain er ikke begrænset til store multinationale selskaber. SMV'er har potentiale til at blive dem, der får størst gavn af blockchain. Teknologien kunne gøre det betydeligt lettere for SMV'er at interagere med toldmyndighederne og andre virksomheder i forsyningskæden og dermed vokse og øge eksporten gennem nedbringelse af transaktionsomkostningerne. De nødvendige kredittjek og kontrolforanstaltninger kan strømlines gennem den automatisering, som blockchainsystemerne tilfører forsyningskæderne. F.eks. kunne dokumenter, der kræver hyppige ændringer og kontroller på de forskellige stadier af forsyningskæden, drage nytte af større vished, da blockchain automatisk registrerer dokumenter og lagrer data kronologisk, uden at tidligere indlæsninger ændres. Dette kunne sætte SMV'er i stand til let at bekræfte kontroller og ændringer af dokumenter og nedbringe omkostningerne ved forretningsaktiviteterne.

Disse strømlinende virkninger af blockchain har et betydeligt potentiale til lettelse af yderligere transaktioner i forsyningskæden og deraf følgende udvidelse af den globale handel. Hvad angår kommercielle transaktioner, er det vigtigt at bemærke, at virksomheder helt naturligt vil være uvillige til at dele følsomme data i blockchainen. Denne betænkning omhandler derfor alene brugen af private blockchains med tilladelser, der indeholder styringsmekanismer til kontrol af brugeradgangen til data i kæden.

I denne betænkning fremhæves blockchains særlige potentiale til styrkelse af EU's handelspolitik. EU's frihandelsaftaler udnyttes langt fra fuldt ud af virksomhederne, og Kommissionen har tidligere noteret, at dette til dels skyldtes vanskeligheder med at forstå reglerne for opnåelse af præferenceoprindelse i tillæg til byrdefulde procedurer for indhentning af de dokumenter, der kræves for at drage fordel af præferencebehandling. Med henblik herpå har blockchain et betydeligt potentiale til at gavne eksportørerne gennem muligheden for at uploade alle relevante dokumenter til en enkelt blockchainunderstøttet applikation, der godtgør, at de opfylder kravene til præferencebehandling under en frihandelsaftale. Hertil kommer, at blockchain kan understøtte EU's defensive handelsinstrumenter ved at skabe gennemsigtighed med hensyn til herkomsten af varer, der kommer ind på det europæiske marked.

I denne betænkning belyses endvidere forbindelsen mellem blockchain og datastrømme på tværs af grænserne og mellem blockchain og persondataforordningen. Blockchains krypterings- og uforanderlighedselementer kunne være nyttige til gennemførelse af persondataforordningens bestemmelser, men også rejse spørgsmål om datagennemsigtighed.

I betænkningen belyses endvidere den dobbelte udfordring, som interoperabilitet mellem blockchains og spørgsmål omkring blockchainsystemernes skalerbarhed rejser. For det første forstås ved interoperabilitet mellem blockchains evnen til at integrere transaktioner på tværs af forskellige blockchains. Hvis der f.eks. blev anvendt forskellige blockchainsystemer i samme forsyningskæde for en enkelt vare, ville det være nyttigt, hvis data kunne overføres mellem systemerne. Der er i øjeblikket en lang vej at gå, inden flere blockchainsystemer implementeres i en enkelt kommerciel forsyningskæde; dette er imidlertid et nyt emne, som Kommissionen nødvendigvis skal være vidende om i overvejelserne omkring politiske valgmuligheder.

Blokchainsystemernes skalerbarhed udgør en anden vigtig udfordring for en bred blockchainimplementering. Efterhånden som blockchainsystemerne vokser i de internationale handelsnetværk, kræves det, at teknologiens kapacitet og dens styringsmekanismers modstandsdygtighed forbliver robuste.

På baggrund af denne udvikling anbefaler ordføreren derfor, at der tages hånd om de lovgivningsmæssige hindringer for en bred blockchainimplementering. Det kræves, at Kommissionen aktivt indgår i et samarbejde med medlemsstaterne for nøje at følge udviklingen på blockchainområdet, navnlig de igangværende pilotprojekter og de kommercielle brugsscenarier, hvor blockchainbaserede systemer implementeres i internationale forsyningskæder. Endelig kræves det, at Kommissionen indgår i igangværende internationale initiativer til udvikling af standarder og principper, der understøtter regulering til lettelse af brugen af blockchain.


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (8.11.2018)

til Udvalget om International Handel

om blockchain: en fremadskuende handelspolitik

(2018/2085(INI))

Ordfører (*): Cristian-Silviu Buşoi

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at distributed ledger-teknologi (DLT) er en alment anvendelig teknologi, der kan have et stort potentiale for handelstransaktioner ved hjælp af passende krypterings- og kontrolmekanismer; der henviser til, at blockchain er en af flere typer DLT'er, som potentielt kan have en forstyrrende indvirkning på adskillige brancher;

B.  der henviser til, at DLT'er og navnlig blockchain, som er en teknologi, der er kendetegnet ved automatisk sporing, genkendelse, kontrol og tilsyn, kan optimere gennemsigtigheden og sporbarheden, opbygge tillid, fremme konkurrenceevne og innovationskapacitet og udvikle nye mønstre for samarbejde i EU; der henviser til, at de potentielle fordele ledsages af flere udfordringer, herunder energiforbrug og cybersikkerhed;

1.  støtter principperne om teknologineutralitet og forretningsmodelneutralitet i forbindelse med nye teknologier, som f.eks. DLT'er inden for handel, og støtter et innovationsvenligt økosystem, der giver fleksibilitet; understreger, at lovgivning om teknologien på grundlag af dens applikationer vil begrænse innovationen og oprettelsen af nye applikationer;

2.  noterer sig potentialet for integration af DLT'er med andre teknologier, som f.eks. tingenes internet, kunstig intelligens og kvantedatabehandling, og opfordrer til et yderligere styrket samarbejde med relevante aktører for at fremme forskning i deres anvendelighed i forbindelse med den digitale omstilling og automatisering af den internationale handel samt den offentlige sektor, navnlig under programmet for et digitalt Europa;

3.  bemærker, at blockchain er ved at blive et vigtigt redskab i forskellige sektorer og industrier, navnlig i den finansielle sektor og modelleringen af forsyningskæden;

4.  understreger, at intelligente kontrakter kan være en vigtig katalysator for decentraliserede applikationer inden for international handel, men advarer om, at denne teknologi i øjeblikket muligvis ikke er tilstrækkelig moden til at blive betragtet som juridisk bindende inden for enhver form for sektorspecifik regulering, og at der er behov for en yderligere vurdering af risici; tilskynder til udarbejdelse af tekniske standarder for intelligente kontrakter og til gensidig anerkendelse af digitale signaturer i hele EU;

5.  bemærker den vigtige rolle, som denne teknologi kan spille i fuldførelsen af EU's energiunion; anerkender den udfordring, som energiforbruget udgør i forbindelse med anvendelsen af denne teknologi; bemærker, at blockchain kan være en del af løsningen ved at anvende mere effektive algoritmer, forbedre effektiviteten i energiudvekslinger, forbedre udformningen og anvendelsen af energinet og decentraliseret energiproduktion og bidrage til omstillingen af energimarkederne;

6.  understreger DLT'ers potentiale inden for den globale handel til at overvåge varers oprindelse og deres fremstillingsbetingelser, reducere omkostningerne ved transaktioner, forsikring og logistik, fjerne mellemled, øge tilliden mellem parterne i en transaktion og bekæmpe smuglervarer og indførsel af ulovlige varer; bemærker, at størstedelen af de applikationer, der hidtil har anvendt DLT'er, er baseret på ledgers med adgangsrestriktioner; opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis og samarbejde med medlemsstaternes told- og skattemyndigheder om koordinerede foranstaltninger, der anvender DLT'er til at forbedre overvågnings-, kontrol-, sikkerheds- og verifikationsmekanismer med henblik på at bekæmpe ulovlige betalinger, fremme politikker til bekæmpelse af hvidvask af penge og opdage uretmæssig tilegnelse af aktiver; opfordrer Kommissionen til at tage højde for den betydning, som blockchain har for udviklingen af intelligente intellektuelle ejendomsrettigheder; bemærker, at teknologien kan udgøre et alternativ til den centrale tilsynsmyndighed i modeller, hvor denne myndighed ikke er pålidelig;

7.  opfordrer indtrængende operatørerne til at sikre, at DLT-konsensusmekanismer er miljøvenlige og energieffektive; understreger, at DLT'er er datafølsomme, og at bestemmelserne i den generelle forordning om databeskyttelse bør anvendes;

8.  understreger, at cybersikkerhed er kritisk for DLT-baserede applikationer, herunder inden for international handel, og bemærker, at teknologiske ændringer kan medføre nye udfordringer; opfordrer Kommissionen til at undersøge sikkerhedsproblemer, vurdere teknologiske risici og træffe foranstaltninger til at imødegå disse udfordringer; opfordrer til, at der gøres fremskridt med hensyn til kvantekryptografi;

9.  understreger, at effektivitet inden for international handel kræver fastlæggelse af globale standarder og interoperabilitet mellem DLT'er og mellem DLT'er og ældre driftssystemer; opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og andre relevante standardiseringsorganer og til yderligere at fremme internationale programmer til uddannelse af EU's handelspartnere;

10.  fremhæver, at udviklingen af en ny industri omkring blockchain er forbundet med muligheder for høj effektivitet og en stigning i produktiviteten; understreger de potentielle fordele ved blockchain såsom en reduktion af de administrative byrder for SMV'er og skabelse af nye beskæftigelsesmuligheder i industrien; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at tilskynde SMV'er og nystartede virksomheder til at udforske brugen af DLT for at forbedre den internationale handel og udviklingen af et innovationsøkosystem, som mindsker adgangsbarriererne og letter adgangen til finansiering;

11.  understreger, at blockchain kan anvendes i forbindelse med applikationer for reguleringsteknologi (RegTech), hvilket kan reducere efterlevelsesomkostningerne væsentligt;

12.  glæder sig over lanceringen af "EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi" og tilskynder det til at undersøge applikationer, der skal lette den internationale handel; anmoder hermed Kommissionen om at undersøge muligheden for at udvide det mandat, som EU's Observationscenter og Forum for Blockchainteknologi har, og inddrage relevante lokale og globale interessenter for at tage fat på kommende udfordringer og fremme støtten fra beslutningstagerne.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, José Blanco López, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Ashley Fox, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Tilly Metz, Dan Nica, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Massimiliano Salini, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Amjad Bashir, Mario Borghezio, Rosa D’Amato, Jens Geier, Benedek Jávor, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Rupert Matthews, Gesine Meissner, Clare Moody, Markus Pieper, Sofia Sakorafa, Giancarlo Scottà, Davor Škrlec, Pavel Telička

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Michael Gahler, Ulrike Rodust

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

46

+

ALDE

Gesine Meissner, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Pavel Telička, Lieve Wierinck

ECR

Amjad Bashir, Ashley Fox, Rupert Matthews, Evžen Tošenovský

EFDD

Rosa D’Amato, Dario Tamburrano

ENF

Mario Borghezio, Giancarlo Scottà

PPE

Bendt Bendtsen, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Michael Gahler, Seán Kelly, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Markus Pieper, Massimiliano Salini, Vladimir Urutchev, Anna Záborská

S&D

Zigmantas Balčytis, José Blanco López, Jens Geier, Theresa Griffin, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Edouard Martin, Clare Moody, Dan Nica, Miroslav Poche, Ulrike Rodust, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Benedek Jávor, Tilly Metz, Davor Škrlec

1

-

EFDD

Jonathan Bullock

4

0

GUE/NGL

Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo, Sofia Sakorafa, Neoklis Sylikiotis

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (15.11.2018)

til Udvalget om International Handel

om blockchain: en fremadskuende handelspolitik

(2018/2085(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Ana Gomes

(*) Associeret udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at blockchain udgør et nyt paradigme for datalagring og -forvaltning, som kan decentralisere forskellige former for menneskelig interaktion, markeder, banksektoren og den internationale handel; understreger, at fremkomsten af blockchain både giver muligheder og udfordringer med hensyn til databeskyttelse, gennemsigtighed og økonomisk kriminalitet, eftersom dataene er uforanderlige, når de er blevet indlæst og delt med alle de deltagende parter, hvilket samtidig også sikrer systemets sikkerhed og integritet; anmoder om, at der gøres alt, hvad der er muligt, herunder på nationalt plan, for at sikre, at teknologien ikke kan forfalskes, og at den er uforanderlig, og for at sikre, at den grundlæggende ret til databeskyttelse ikke bringes i fare;

2.  anerkender de muligheder, herunder for SMV'er, der opstår som følge af indførelsen af blockchain-teknologi som en del af EU's handelspolitik, og som bl.a. kan medføre lavere transaktionsomkostninger og større effektivitet og giver mulighed for at øge tilliden til det nuværende handelssystem ved at give en uforanderlig historik over transaktioner; anerkender imidlertid, at anvendelsen af denne teknologi i sager, der falder uden for EU's handelspolitik, kan udgøre en risiko for hvidvask af penge og lette finansieringen af organiseret kriminalitet;

3.  glæder sig over, at INTA's udkast til betænkning anerkender udfordringen i forholdet mellem blockchain-teknologier og gennemførelsen af EU's databeskyttelsesramme, dvs. databeskyttelsesforordningen, og minder om, at dette forhold som følge heraf kan afsløre en konflikt mellem beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder på den ene side og fremme af innovation på den anden side, hvilket er et spørgsmål, der skal behandles i den endelige betænkning; foreslår, at det er nødvendigt at sikre, at blockchain er i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelsesramme og fuldt ud overholder de principper, der er fastsat i EU-retten, navnlig i forbindelse med behandling af personoplysninger som en grundlæggende rettighed i henhold til artikel 8, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 16, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  understreger endvidere, at blockchains, til dels som følge af ovennævnte sammenstød, på ingen måde automatisk støtter datasuveræniteten og derfor skal være specifikt udformet til at gøre dette, da de også kan udgøre en risiko for databeskyttelsen;

5.  understreger, at blockchain-teknologien, hvis den er udformet korrekt, bør være i overensstemmelse med princippet om "databeskyttelse gennem design", som har til formål at give de registrerede større kontrol med deres data i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen; understreger desuden, at personoplysninger i en blockchain normalt ikke er anonyme, hvilket gør dem til personoplysninger som omhandlet i databeskyttelsesforordningen; fastholder, at blockchains bør være fuldt ud i overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder når de anvendes til behandling af personoplysninger; anbefaler i denne forbindelse, at blockchains og applikationer bør integrere mekanismer, der sikrer, at data kan være helt anonyme, således at det garanteres, at de kun lagrer data, der ikke vedrører en identificeret eller identificerbar fysisk person;

6.  understreger, at fremtidige blockchain-applikationer bør indføre mekanismer, der beskytter personoplysninger og privatlivets fred for brugerne og sikrer, at dataene kan være helt anonyme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere forskning og innovation, navnlig akademisk forskning, inden for nye blockchain-teknologier, som er forenelige med databeskyttelsesforordningen og er baseret på princippet om databeskyttelse gennem design, som f.eks. zk-SNARK (zero-knowledge succinct non-interactive arguments of knowledge);

7.  mener, at blockchain-teknologi for at undgå en krænkelse af den grundlæggende ret til beskyttelse af personoplysninger ikke bør anvendes til behandling af personoplysninger, før brugerorganisationen er i stand til at sikre overholdelse af databeskyttelsesforordningen og navnlig sikre, at retten til berigtigelse og sletning af oplysninger overholdes;

8.  fremhæver, at brugere af blockchain både kan være registeransvarlige for de personoplysninger, som de uploader til en ledger, og registerførere ved at lagre den fulde kopi af denne ledger på deres egen computer;

9.  bemærker, at visse blockchain-teknologiers uforanderlige karakter sandsynligvis vil være uforenelig med den "ret til sletning", der er fastsat i artikel 17 i databeskyttelsesforordningen, i de tilfælde, hvor en blockchain indeholder personoplysninger;

10.  bemærker med bekymring, at spredningen af kopier af data i en blockchain sandsynligvis er uforenelig med det princip om dataminimering, som er fastsat i artikel 5 i databeskyttelsesforordningen, i de tilfælde, hvor en blockchain indeholder personoplysninger;

11.  opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at udstede retningslinjer og henstillinger med henblik på at sikre, at blockchain-teknologi er i overensstemmelse med EU-lovgivningen;

12.  bemærker med bekymring, at der mangler oplysninger om de alvorlige konsekvenser af anvendelsen af blockchain-teknologi, navnlig på områder som bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse og finansiering af terrorisme; mener, at enhver anvendelse af blockchain-teknologier bør foregribes ved at afgrænse, hvad der vil blive lagret på og uden for kæden, og at personoplysninger skal lagres uden for kæden;

13.  opfordrer Kommissionen til at gå i spidsen for vurderingen og videreudviklingen af blockchain-teknologier, herunder i specifikke sektorer såsom dem, der er omfattet af EU's handelspolitik, og til at danne en rådgivende gruppe om blockchains, som bør omfatte eksperter i bekæmpelse af hvidvask af penge, skatteunddragelse, databeskyttelse og organiseret kriminalitet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Monika Beňová, Malin Björk, Michał Boni, Caterina Chinnici, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Tanja Fajon, Raymond Finch, Romeo Franz, Kinga Gál, Brice Hortefeux, Filiz Hyusmenova, Eva Joly, Dietmar Köster, Cécile Kashetu Kyenge, Roberta Metsola, Claude Moraes, József Nagy, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Judith Sargentini, Giancarlo Scottà, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Helga Stevens, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Harald Vilimsky, Josef Weidenholzer, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Miriam Dalli, Barbara Spinelli, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Karine Gloanec Maurin, Patricia Lalonde, Julia Pitera

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

36

+

ALDE

Filiz Hyusmenova, Patricia Lalonde

ECR

Helga Stevens

ENF

Giancarlo Scottà

GUE/NGL

Malin Björk, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat

PPE

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Michał Boni, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Brice Hortefeux, Roberta Metsola, József Nagy, Julia Pitera, Csaba Sógor, Axel Voss, Tomáš Zdechovský

S&D

Monika Beňová, Caterina Chinnici, Miriam Dalli, Tanja Fajon, Karine Gloanec Maurin, Dietmar Köster, Cécile Kashetu Kyenge, Claude Moraes, Péter Niedermüller, Ivari Padar, Soraya Post, Birgit Sippel, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Romeo Franz, Eva Joly, Judith Sargentini, Bodil Valero

3

-

EFDD

Raymond Finch

ENF

Harald Vilimsky, Auke Zijlstra

1

0

ECR

Kristina Winberg

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

7

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Nadja Hirsch, Yannick Jadot, France Jamet, Elsi Katainen, Jude Kirton-Darling, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, David Martin, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, William (The Earl of) Dartmouth, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nicola Danti, Paul Rübig, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Karin Kadenbach, Rupert Matthews


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

31

+

ALDE

Nadja Hirsch, Elsi Katainen, Marietje Schaake

ECR

David Campbell Bannerman, Emma McClarkin, Rupert Matthews, Joachim Starbatty

EFDD

Tiziana Beghin, William (The Earl of) Dartmouth

NI

David Borrelli

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Santiago Fisas Ayxelà, Christofer Fjellner, Christophe Hansen, Sorin Moisă, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Paul Rübig, Adam Szejnfeld, Jarosław Wałęsa, Iuliu Winkler

S&D

Maria Arena, Nicola Danti, Karin Kadenbach, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Alessia Maria Mosca, Joachim Schuster

0

-

 

 

7

0

ENF

France Jamet, Danilo Oscar Lancini

GUE/NGL

Eleonora Forenza, Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Yannick Jadot

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 10. december 2018Juridisk meddelelse