Procedure : 2018/2105(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0411/2018

Indgivne tekster :

A8-0411/2018

Forhandlinger :

PV 12/12/2018 - 25
CRE 12/12/2018 - 25

Afstemninger :

PV 13/12/2018 - 9.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0531

BETÆNKNING     
PDF 527kWORD 63k
28.11.2018
PE 625.381v02-00 A8-0411/2018

om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2017

(2018/2105(INI))

Udvalget for Andragender

Ordfører: Eleonora Evi

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2017

(2018/2105(INI))

Europa-Parlamentet,

  der henviser til årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2017,

  der henviser til artikel 9, 11, 15, 24 og 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 11, 35, 37, 41, 42, og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

  der henviser til protokol nr. 1 til traktaterne om de nationale parlamenter rolle i Den Europæiske Union,

  der henviser til protokol nr. 2 til traktaterne om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik som vedtaget af Europa-Parlamentet den 6. september 2001,

–  der henviser til rammeaftalen om samarbejde, som blev indgået mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand den 15. marts 2006 og trådte i kraft den 1. april 2006,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 220, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0411/2018),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2017 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 22. maj 2018, og at ombudsmanden, Emily O'Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender den 16. maj 2018 i Bruxelles;

B.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 24 og artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

C.  der henviser til, at artikel 10, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at "enhver borger har ret til at deltage i Unionens demokratiske liv", og at "beslutningerne træffes så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt";

D.  der henviser til, at artikel 15 i TEUF fastsætter, at "for at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse arbejder Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer så åbent som muligt", samt at "alle unionsborgere og alle fysiske og juridiske personer, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

E.  der henviser til, at det i artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder, som omhandler retten til god forvaltning, bl.a. lyder, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer";

F.  der henviser til, at det i artikel 43 i chartret lyder, at "enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner";

G.  der henviser til, at artikel 298, stk. 1, i TEUF fastslår, at "under udførelsen af deres opgaver støtter Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer sig på en åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning";

H.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2017 indledte 447 undersøgelser, heraf 433 på grundlag af klager og 14 på eget initiativ, samtidig med at 363 undersøgelser (348 på grundlag af klager og 15 på eget initiativ) blev afsluttet; der henviser til, at de fleste af undersøgelserne (256 eller 57,3 %) vedrørte Kommissionen, efterfulgt af EU's agenturer (35 undersøgelser eller 7,8 %), Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (34 undersøgelser eller 7,6 %), Parlamentet (22 undersøgelser eller 4,9 %), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (17 undersøgelser eller 3,8 %), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (16 undersøgelser eller 3,6 %) og øvrige institutioner (67 undersøgelser eller 15 %);

I.  der henviser til, at de tre vigtigste temaer i de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2017, var gennemsigtighed, ansvarlighed og offentlig adgang til oplysninger og dokumenter (20,6 %), servicekultur (16,8 %) og respekt for processuelle rettigheder (16,5 %), mens andre temaer, som blev berørt, var etiske spørgsmål, offentlighedens rettigheder til at deltage i EU's beslutningstagning, korrekt brug af skønsmæssige beføjelser, herunder i forbindelse med traktatbrudsprocedurer, forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-udbud, -tilskud og -kontrakter, rekruttering samt god forvaltning af EU-personalespørgsmål;

J.  der henviser til, at ombudsmandsinstitutionen i forbindelse med sit strategiske arbejde i 2017 afsluttede fire strategiske undersøgelser og indledte fire nye undersøgelser om Rådets gennemsigtighed, om spørgsmålet om "svingdøre" for så vidt angår tidligere EU-kommissærer, om tilgængeligheden af Kommissionens websteder for personer med handicap samt om aktiviteterne forud for indgivelse af ansøgning i forbindelse med vurderinger af lægemidler foretaget af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA); der henviser til, at Ombudsmanden i 2017 indledte otte strategiske initiativer, herunder om åbenhed i forbindelse med lobbyvirksomhed over for Det Europæiske Råd, forbedring af det europæiske borgerinitiativ (ECI) og regler vedrørende "svingdøre" i forskellige EU-institutioner og -organer, og afsluttede seks strategiske initiativer;

K.  der henviser til, at EU fortsat befinder sig i den alvorligste økonomiske, sociale og politiske krise siden sin grundlæggelse; der henviser til, at EU-institutionernes ineffektive tilgang med hensyn til at gøre noget ved den manglende gennemsigtighed både i EU's beslutningsproces og hvad angår lobbyvirksomhed, sammen med andre væsentlige etiske problemer i EU-institutionerne bidrager til yderligere at undergrave EU's image,

L.  der henviser til, at afslag på aktindsigt i EU-dokumenter og spørgsmål om gennemsigtighed i forbindelse hermed fortsat udgjorde den største andel af de undersøgelser, som blev foretaget af Den Europæiske Ombudsmand i 2017;

M.  der henviser til, at Ombudsmanden i en forsøgsperiode har iværksat en hasteprocedure, idet tidsaspektet ofte er centralt i forbindelse med anmodninger om aktindsigt;

N.  der henviser til, at Ombudsmanden har en afgørende rolle at spille med hensyn til at sikre ansvarlighed i EU-institutionerne og størst mulig gennemsigtighed og upartiskhed i EU's forvaltnings- og beslutningsprocesser med henblik på at beskytte borgernes rettigheder og dermed øge deres tillid, engagement og deltagelse i Unionens demokratiske liv;

O.  der henviser til, at Domstolen har fastslået, at principperne om offentlighed og gennemsigtighed er en fast bestanddel i EU's lovgivningsproces, og at hensynet til lovgivningsprocessens effektivitet og integritet ikke må undergrave principperne om offentlighed og gennemsigtighed, der danner grundlag for processen; der henviser til, at Domstolen har givet klare retningslinjer i denne henseende, som f.eks. i sin afgørelse af 22. marts 2015 i sagen T-540/15;

P.  der henviser til, at Ombudsmanden på grundlag af klager har gennemført en årelang undersøgelse af ECB's formands medlemskab af "gruppen af 30" (G30), en privat organisation, blandt hvis medlemmer man finder repræsentanter for banker, som enten direkte eller indirekte er underlagt ECB's tilsyn; der henviser til, at Ombudsmanden anbefalede ECB's formand at suspendere sit medlemskab af G30;

Q.  der henviser til, at Ombudsmanden har undersøgt klager over Kommissionens håndtering af tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres mandat; der henviser til, at Ombudsmanden allerede havde fastslået, at Kommissionens undladelse af at træffe en specifik afgørelse for så vidt angår Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, udgjorde dårlig forvaltning; der henviser til, at Den Etiske Komité i Barrosos tilfælde konkluderede – under henvisning til den tidligere formands erklæring om, at han ikke var blevet engageret til at udøve lobbyvirksomhed på vegne af Goldman Sachs og ikke agtede at gøre det – at der ikke var tilstrækkeligt belæg for, at de retlige forpligtelser var blevet tilsidesat;

R.  der henviser til, at den finansielle krise har medført en økonomisk og social krise, hvilket drager EU-institutionerne i tvivl;

S.  der henviser til, at der den 25. oktober 2017 blev afholdt et møde mellem Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, og en nuværende næstformand for Kommissionen, hvilket blev registreret som et officielt møde med Goldman Sachs; der henviser til, at det af Ombudsmanden blev bemærket, at karakteren af dette møde var uklar; der henviser til, at det af Ombudsmanden blev fremhævet, at betænkelighederne ved, at den tidligere formand udnytter sin tidligere status og sine kontakter til tidligere kolleger til at øve indflydelse og skaffe oplysninger, er forståelige; der henviser til, at denne sag rejser systematiske spørgsmål med hensyn til Kommissionens generelle tilgang til håndteringen af sådanne sager samt med hensyn til omfanget af Den Etiske Komités uafhængighed; påpeger, at der derfor er behov for strengere regler på EU-plan for at forebygge og straffe alle interessekonflikter i EU's institutioner og agenturer;

T.  der henviser til, at Ombudsmanden i marts 2017 indledte en strategisk undersøgelse af Rådets åbenhed og ansvarlighed; der henviser til, at Ombudsmanden fandt, at Rådets manglende registrering af identiteten af de medlemsstater, der tager stilling i en lovgivningsprocedure, samt den manglende gennemsigtighed for så vidt angår offentlighedens adgang til dets lovgivningsmæssige dokumenter, som f.eks. mærkningen i et uforholdsmæssigt stort omfang af dokumenter som "limite", hvilket betyder "ikke til udbredelse", var at anse som dårlig forvaltning; der henviser til, at Ombudsmanden den 17. maj 2018 sendte en særberetning til Europa-Parlamentet om sin strategiske undersøgelse om ansvarlighed og gennemsigtighed i Rådets lovgivende arbejde;

U.  der henviser til, at større åbenhed om nationale regeringers standpunkter kan modvirke fænomenet "skyd skylden på Bruxelles", som giver et fordrejet billede af, hvordan EU-lovgivningen vedtages, og fremkalder euroskepsis og en anti-EU-stemning;

V.  der henviser til, at Ombudsmanden undersøgte den manglende overensstemmelse med EU's og internationale regler i EIB's politik om gennemsigtighed i forbindelse med aktindsigt;

W.  der henviser til, at passende forebyggelse af interessekonflikter inden for EU's institutioner, agenturer og organer er vigtigt for at sikre god forvaltning og øge borgernes tillid til EU's beslutningsproces; der henviser til, at Ombudsmanden iværksatte en strategisk undersøgelse af, hvordan Kommissionen udfører vurderinger af interessekonflikter for sine særlige rådgivere, der ofte arbejder for den private sektor og for EU samtidigt;

X.  der henviser til, at Ombudsmanden undersøgte borgeres klager over, at Kommissionen ikke i tide havde truffet en afgørelse om traktatbrudssager i forbindelse med misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, der henviser til, at man i flere medlemsstater igennem årene har oplevet en betydelig stigning i udbredelsen af atypiske og midlertidige ansættelseskontrakter, hvilket har rejst tvivl om gennemførelsen af europæisk arbejdsret og Domstolens retspraksis;

Y.  der henviser til, at EU-institutionerne, -agenturerne og -kontorerne i forbindelse med beslutninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed og sikkerheden for mennesker, dyr og planter bør fokusere særligt på borgerne og være serviceorienteret og imødekomme borgernes bekymringer for så vidt angår fuld gennemsigtighed, uafhængighed og nøjagtighed ved indsamlingen og vurderingen af videnskabelig dokumentation; der henviser til, at den videnskabelige dokumentation og de videnskabelige procedurer, der anvendes på EU-plan, og som bl.a. har ført til godkendelse af genetisk modificerede organismer, pesticider og glyphosat, er blevet udsat for betydelig kritik og har affødt en bred offentlig debat;

Z.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har gennemført Ombudsmandens anbefalinger med hensyn til dens forbindelser med tobaksindustrien og således ikke har sørget for fuld gennemsigtighed i overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC);

AA.  der henviser til, at Ombudsmanden har offentliggjort klare og praktiske anbefalinger til, hvordan offentligt ansatte bør interagere med lobbyister, og har gjort en indsats for at øge kendskabet til disse anbefalinger i Rådet og Kommissionen;

AB.  der henviser til, at Ombudsmanden er en del af EU-rammen under FN's handicapkonvention (CPRD), hvis opgave er at beskytte, fremme og overvåge gennemførelsen af konventionen på EU-institutionernes niveau;

AC.  der henviser til, at Ombudsmanden foretog en undersøgelse af, hvordan Martin Selmayr, den daværende kabinetschef for Kommissionens formand, blev udpeget til generalsekretær for Kommissionen; der henviser til Ombudsmandens fremhævelse af, at Kommissionen skabte en kunstig stemning om, at stillingen som generalsekretær skulle besættes med det samme, for at kunne begrunde at stillingsopslaget ikke blev offentliggjort, og arrangerede en udvælgelsesprocedure for en vicegeneralsekretær – ikke for umiddelbart at besætte denne stilling, men for at kunne udpege Selmayr til generalsekretær i en hurtig udnævnelse i to trin; der henviser til, at Ombudsmanden fandt fire tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med udnævnelsen af Martin Selmayr på grund af Kommissionens manglende overholdelse af de relevante regler, både i ordlyd og ånd;

AD.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands arbejde perfekt supplerer de forskellige nationale og regionale ombudsmænds arbejde; der henviser til, at udvekslingen og koordineringen af deres arbejde inden for det europæiske netværk af ombudsmænd under Den Europæiske Ombudsmands regi er en meget positiv del af bestræbelserne på at sikre, at alle EU-borgere og -indbyggere har ret til god forvaltning på alle niveauer;

AE.  der henviser til, at den nuværende statut for Den Europæiske Ombudsmand senest er blevet ajourført inden Lissabontraktaten trådte i kraft; der henviser til, at der siden da er opstået nye forventninger blandt EU-borgerne om god forvaltning, og den rolle som Ombudsmanden har spillet med hensyn til at sikre dette, navnlig hvad angår aktindsigt, whistleblowing og chikane, og med at sikre, at Kommissionen behandler de europæiske borgerinitiativer rimeligt og upartisk;

1.  godkender årsberetningen for 2017, som Den Europæiske Ombudsmand har fremlagt; bemærker dens klare og letlæselige præsentation med fremhævelse af de vigtigste fakta og tal om Ombudsmandens arbejde i 2017;

2.  lykønsker Emily O'Reilly med hendes udmærkede arbejde og konstruktive bestræbelser for at forbedre kvaliteten af EU's forvaltning samt tilgængeligheden og kvaliteten af de tjenester, den yder borgerne; bekræfter sin stærke støtte til de tiltag, som Ombudsmanden har iværksat for borgerne og det europæiske demokrati;

3.  glæder sig over Ombudsmandens femårige strategi hen imod 2019, der har som mål at øge kontorets indflydelse og synlighed og knytte tætte bånd til EU's institutioner, agenturer og organisationer til gavn for borgerne;

4.  bemærker med stor bekymring, at undersøgelser vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed, herunder adgang til oplysninger og dokumenter, fortsat tegnede sig for den største andel af sager, der blev behandlet af Ombudsmanden i 2017, efterfulgt af klager vedrørende EU-agenturer og andre organer;

5.  glæder sig over Ombudsmandens bestræbelser på at tildele EU-institutionernes personale prisen for god forvaltning 2017, navnlig til personalet i Kommissionens GD Sundhed for deres indsats på vegne af patienter med sjældne sygdomme;

6.  understreger betydningen af størst mulig gennemsigtighed og forbedret adgang for offentligheden til de dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af; fremhæver Ombudsmandens strukturelle arbejde med at bringe tilfælde af fejl eller forsømmelser frem i lyset ved hjælp af en sag for sag-tilgang og iværksættelse af et stigende antal undersøgelser på eget initiativ;

7.  er taknemmelig for det gode samarbejde mellem Ombudsmanden og Udvalget for Andragender, som har været kendetegnet ved anseelse og fokus på detaljer;

8.  understreger, at EU-lovgivningen om aktindsigt bør ajourføres; gentager sin opfordring til en revision af forordning (EF) nr. 1049/2001 med henblik på også at lette Ombudsmandens arbejde i forbindelse med kontrol af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens procedurer for at få tilladelse til aktindsigt i dokumenter; bifalder Ombudsmandens indførelse af den hurtige klageprocedure til behandling af anmodninger om aktindsigt;

9.  fremhæver, at borgerne skal kunne deltage mere direkte i EU's demokratiske liv og i detaljer følge beslutningsprocessen i EU-institutionerne og få adgang til alle relevante oplysninger, således at de fuldt ud kan udøve deres demokratiske rettigheder;

10.  understreger Ombudsmandens rolle i at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i EU-lovgivningsprocessen med henblik på at øge borgernes tillid, ikke blot med hensyn til lovligheden af den enkelte retsakt, men også legitimiteten af beslutningsprocessen i sin helhed;

11.  opfordrer til en revision af Rådets interne retningslinjer for "LIMITE"-dokumenter, der ikke har noget fast retsgrundlag, med henblik på at opretholde princippet om, at LIMITE-status kun kan tildeles til et foreløbigt udkast, der endnu ikke har en ophavsmand, og som ikke har nogen indvirkning på lovgivningsproceduren;

12.  erkender, at der er behov for størst mulig gennemsigtighed i EU's beslutningsproces, og bifalder Ombudsmandens undersøgelse af den almindelige praksis med uformelle forhandlinger mellem de tre vigtigste EU-institutioner ("triloger"); støtter offentliggørelsen af vigtige trilogdokumenter i overensstemmelse med Domstolens afgørelser;

13.  er af den faste overbevisning, at ombudsmandens henstillinger vedrørende EIB's politik for åbenhed skal gennemføres uden yderligere forsinkelse; opfordrer EIB til omgående at begynde med at fjerne formodningen om afslag på aktindsigt i forbindelse med oplysninger og dokumenter, der indsamles ved revisioner, inspektioner og undersøgelser, heriblandt dem, der er iværksættes både under og efter sager om svig og korruption;

14.  kræver, at der sikres et stadig højere niveau af åbenhed i EIB-Gruppens offentlighedspolitik for så vidt angår de principper, der gælder for dens prispolitik og forvaltningsorganer; opfordrer til offentliggørelse af referater af møderne i EIB-Gruppens forvaltningsudvalg;

15.  understreger, at medlemsstaternes standpunkter i Rådet i EU-lovgivningsprocessen skal registreres og bringes til offentlighedens kendskab på en rettidig og tilgængelig måde, eftersom lovgiverne i ethvert system, der er forankret i princippet om demokratisk legitimitet, skal kunne stilles til ansvar for deres handlinger over for offentligheden; mener, at øget ansvarlighed i Rådet i forhold til nationale regeringers standpunkter om EU-lovgivning, herunder at gøre lovgivningsdokumenter proaktivt tilgængelige for offentligheden, mens lovgivningsprocessen er i gang, vil bidrage til at afhjælpe den manglende gennemsigtighed i beslutningstagningen og modvirke fænomenet "skyd skylden på Bruxelles" for beslutninger, der i sidste ende træffes af de nationale regeringer selv; kræver, at Rådet jf. artikel 15, stk. 3, i TEUF reviderer sin fortrolighedspolitik for at sikre den højeste grad af gennemsigtighed i sit arbejde;

16.  opfordrer Kommissionen til at sikre størst mulig gennemsigtighed og adgang til dokumenter og oplysninger hvad angår EU Pilot-procedurerne i det mindste i forbindelse med modtagne andragender og fuld gennemsigtighed i og fuld adgang til allerede afsluttede EU Pilot- og traktatbrudsprocedurer;

17.  opfordrer indtrængende Ombudsmanden til fortsat at overvåge gennemførelsen af Kommissionens reform af systemet for ekspertgrupper med henblik på at sikre fuld overensstemmelse med retligt bindende regler og størst mulig gennemsigtighed i forbindelse med alle ekspertgruppers aktiviteter og til at undersøge og rapportere om eventuelle interessekonflikter; mener, at der er behov for at foretage en omhyggelig vurdering af og indhente oplysninger om alle ekspertgrupper for at forstå deres grad af uafhængighed med henblik på at tjene offentlighedens interesse og levere merværdi i forbindelse med udformningen af EU's politikker; mener, at alle medlemmer af ekspertgrupper skal være opført i åbenhedsregistret;

18.  gentager sin opfordring om at indføre en central gennemsigtighedsplatform for alle EU's institutioner og agenturer;

19.  støtter Ombudsmandens bestræbelser på at forbedre gennemsigtigheden for så vidt angår lobbyvirksomhed over for EU-institutionerne; understreger betydningen af at vedtage en passende retsakt for at gøre EU's åbenhedsregister obligatorisk og retligt bindende for alle EU-institutioner og -agenturer og interesserepræsentanter og dermed sikre fuld gennemsigtighed i lobbyvirksomheden;

20.  understreger vigtigheden af en regelmæssig ajourføring og kraftig forbedring af nøjagtigheden af dataene i EU's åbenhedsregister, herunder en forpligtelse for advokatfirmaer, der driver lobbyvirksomhed, til at opgive navnene på alle deres klienter; understreger behovet for at stille alle oplysninger om lobbyisters indflydelse gratis til rådighed i en form, der gør dem fuldt forståelige og let tilgængelige for offentligheden; mener, at der skal sikres fuld åbenhed om finansieringen af alle interesserepræsentanter; opfordrer til, at enhver organisation, der bryder reglerne vedrørende "svingdøre", suspenderes fra åbenhedsregistret;

21.  fremhæver Ombudsmandens konklusioner om, at ECB's formands fortsatte medlemskab af G30 udgjorde fejl eller forsømmelser, da det gav anledning til en offentlig opfattelse af, at ECB's uafhængighed af private finansielle interesser kunne bringes i fare; understreger, at medlemmerne af ECB's direktion bør afstå fra samtidig at være medlemmer af fora eller andre organisationer, der omfatter direktionsmedlemmer fra banker, som ECB fører tilsyn med; noterer sig Ombudsmandens henstillinger af 15. januar 2018 om inddragelse af ECB's formand og medlemmer af dens beslutningstagende organer i G30 og opfordrer indtrængende ECB til at ændre de relevante regler med henblik på at sikre, at de højeste standarder for etik og ansvarlighed gennemføres i praksis;

22.  mener, at Kommissionen ikke har overholdt principperne om gennemsigtighed, etik og retsstatslighed i den procedure, den anvendte til at udnævne Martin Selmayr til sin nye generalsekretær; beklager dybt Kommissionens beslutning om at udpege Selmayr som sin nye generalsekretær uden hensyntagen til den stærke og udbredte kritik fra EU's borgere og det imagetab, som hele EU har lidt; understreger, at Martin Selmayr skal træde tilbage som generalsekretær, og opfordrer Kommissionen til at vedtage en ny procedure for udnævnelse af sin generalsekretær for dermed at sikre de højeste standarder for gennemsigtighed, etik og retsstatslighed;

23.  opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sit arbejde med at styrke de etiske regler i EU's institutioner for at løse problemer med svingdøre og sikre fuld gennemsigtighed om alle oplysninger i forbindelse med sådanne sager, herunder en hurtig offentliggørelse af navnene på alle de højtstående EU-tjenestemænd, der er involveret heri; ser frem til Ombudsmandens analyse af, hvordan Kommissionen gennemfører sine retningslinjer for og forslag til, hvordan håndteringen af situationer med svingdøre kan forbedres, herunder muligheden for at vedtage lovbestemmelser om forebyggelse og sanktionering af sådanne situationer og eventuelt misbrug;

24.  er af den faste overbevisning, at det er nødvendigt at anvende strengere moralske og etiske regler og standarder, der er klare og nemme at anvende, overalt i EU's institutioner, agenturer og organer med henblik på at sikre overholdelse af pligten til integritet og diskretion og forhindre interessekonflikter med den private sektor; mener, at disse regler og standarder eventuelt skal være baseret på en lovgivningsmæssig retsakt; noterer sig den ajourførte adfærdskodeks for kommissærer, der trådte i kraft i februar 2018, og som indførte strengere karensperioder; mener dog, at meddelelsesperioderne for perioden efter udløbet af mandatperioden bør forlænges;

25.  understreger det presserende behov for en effektiv forbedring af den eksisterende kodeks for god forvaltningsskik gennem vedtagelse af en bindende forordning om spørgsmålet;

26.  mener, at mødet mellem Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, og en nuværende næstformand for Kommissionen, der blev registreret som et officielt møde med Goldman Sachs, yderligere understregede det presserende behov for at revidere de gældende regler og praksisser med henblik på at skærpe integritetskravene for kommissærer både under og efter deres mandat;

27.  opfordrer på ny Kommissionen til at sikre proaktiv offentliggørelse af og fuld gennemsigtighed med hensyn til tidligere kommissærers beskæftigelse efter udløbet af deres embedsperiode; opfordrer Kommissionen til at sikre, at Den Etiske Komité er fuldt uafhængig og ansvarlig, og opfordrer Ombudsmanden til fortsat at vurdere og aflægge rapport om eventuelle interessekonflikter blandt medlemmerne af Den Etiske Komité;

28.  lykønsker Ombudsmanden med hendes strategiske undersøgelse af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsprocedure (OI/2/2017/TE) og beklager, at Rådet ikke afgav svar inden for fristen; bemærker, at dette desværre er et tilbagevendende problem, der igen og igen fremgår af klager, som indgives til Ombudsmanden; mener endvidere, at dette bør betragtes som meget vigtigt for EU's demokratiske liv og borgernes effektive deltagelse på tværs af kontinentet, da det hindrer opfyldelsen af forfatningstraktaterne og chartret om grundlæggende rettigheder; påpeger i den forbindelse, at afgørelsen i den nylige sag 1272/2017/LP (Rådets afslag på aktindsigt i udtalelsen fra dets juridiske tjeneste om en interinstitutionel aftale om åbenhedsregistret), hvoraf fremgår, at spørgsmålet udgør en trussel mod den principielle institutionelle balance og strider imod den centrale praksis med gensidigt loyalt samarbejde; påpeger, at det er umuligt at gennemføre efterfølgende kontrol på ad hoc-basis, efter at der er givet afslag på en anmodning;

29.  fremhæver nødvendigheden af at vedtage væsentlige forbedringer af de regler vedrørende interessekonflikter, der gælder for særlige rådgivere; opfordrer specifikt Kommissionen til fuldt ud at gennemføre Ombudsmandens anbefalinger i den forbindelse ved at indføre størst mulig gennemsigtighed og en proaktiv tilgang til sin vurdering af eventuelle interessekonflikter før og efter udnævnelsen af særlige rådgivere og sikre, at borgerne har fuldstændig adgang til alle relevante oplysninger;

30.  bifalder Ombudsmandens vedvarende interesse for spørgsmål, der er relevante for institutionernes personale, og understreger vigtigheden af at modvirke enhver form for forskelsbehandling, der måtte opstå som følge af en differentieret status; gentager betydningen af Ombudsmandens konklusioner vedrørende ulønnede praktikophold i EU-Udenrigstjenestens EU-delegationer (sag 454/2014/PMC) og anbefalingen om, at EU-Udenrigstjenesten bør give sine praktikanter en passende løn i overensstemmelse med princippet om ikkeforskelsbehandling; beklager, at andre EU-institutioner følger samme uredelige praksis med ulønnede praktikophold, som ikke giver unge lige muligheder eller tilbyder arbejde svarende til en ansats arbejde, hvilket ikke giver unge fagfolk mulighed for at have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv eller at modtage tilstrækkelig løn for deres tjenesteydelser; påpeger, at en praktikantstatus også giver anledning til andre problemer, såsom fraværet af mekanismer til indberetning af seksuel chikane i EU's agenturer; opfordrer derfor Ombudsmanden til at indlede en generel strategisk undersøgelse af praktikanters status;

31.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at ændre dens praksis og gøre dens virksomhed fuldt ud gennemsigtig ved at offentliggøre oplysninger om alle møder med tobakslobbyister eller juridiske repræsentanter for disse samt protokoller fra disse møder online i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til FCTC;

32.  opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at overvåge gennemførelsen af anbefalingerne til EU-tjenestemænd for så vidt angår deres interaktion med interesserepræsentanter og til fortsat at øge kendskabet til disse anbefalinger blandt EU-ansatte i alle EU's institutioner gennem uddannelse, seminarer og lignende støtteforanstaltninger;

33.  beklager dybt de forsinkelser, som Kommissionen har opbygget i forbindelse med traktatbrudsprocedurer vedrørende misbrug af tidsbegrænsede kontrakter både i den private og den offentlige sektor, hvilket har gjort misbruget og krænkelserne af arbejdstagernes rettigheder i medlemsstaterne muligt; opfordrer Ombudsmanden til at overvåge dette område med henblik på at sikre borgernes rettigheder effektivt;

34.  støtter Ombudsmandens rolle med hensyn til udformningen af en proaktiv og gennemsigtig politik i alle EU's agenturer; opfordrer indtrængende Ombudsmanden til fortsat at overvåge alle EU-agenturer for at sikre, at de lever op til de højeste standarder for gennemsigtighed og giver offentligheden aktindsigt i dokumenter og oplysninger og til herunder især at fokusere på procedurer og aktiviteter, der vedrører beskyttelsen af menneskers sundhed;

35.  opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at indlede en strategisk undersøgelse med henblik på at vurdere, om EU's institutioner, kontorer og agenturer, såsom Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og EMA, sikrer, at indsamling, gennemgang og offentliggørelse af videnskabelig dokumentation foregår fuldstændigt uafhængigt, gennemsigtigt, upartisk, nøjagtigt og uden interessekonflikter, og hvorvidt der er indført de rigtige politikker og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger, navnlig med hensyn til håndtering af GMO'er, glyphosat, pesticider, plantesundhedsprodukter og biocidholdige produkter samt lægemidler; foreslår i denne forbindelse, at der endvidere indledes en undersøgelse af sammensætningen af og udvælgelsesprocedurer for de videnskabelige komitéer og paneler i disse agenturer for at sikre, at de er fuldstændig uafhængige, og indføre strenge mekanismer til forebyggelse af eventuelle interessekonflikter;

36.  glæder sig over Ombudsmandens strategiske undersøgelser af behandlingen af personer med handicap inden for rammerne af Kommissionens fælles sygeforsikringsordning og af adgangen til Kommissionens websider og onlineværktøjer for personer med handicap; opfordrer Ombudsmanden til at gøre sit yderste for at sikre, at EU-administrationen gennemfører CRPD fuldstændigt og konsekvent;

37.  glæder sig over Ombudsmandens bestræbelser på at sikre åbenhed og gennemsigtighed i brexitforhandlingerne; fremhæver, at både Rådet og Kommissionen over for Ombudsmanden har bekræftet betydningen af gennemsigtighed i forhandlingerne, og opfordrer den britiske regering til at følge deres eksempel;

38.  opfordrer Ombudsmanden til at fortsætte sit samarbejde med de nationale ombudsmænd gennem det europæiske netværk af ombudsmænd;

39.  opfordrer det europæiske netværk af nationale ombudsmænd til at udvise større årvågenhed i forbindelse med overvågningen af, at de offentlige myndigheder handler umiddelbart om tilfælde af politivold, racisme og antisemitisme i forbindelse med menneskerettigheder og demokratisk regeringsførelse;

40.   opfordrer til, at der afsættes flere finansielle og menneskelige ressourcer til ombudsmandsinstitutionen, således at den kan klare den nuværende og fremtidige arbejdsbyrde med henblik på at opretholde dens afgørende forpligtelse til at fremme god forvaltningsskik inden for EU, hvilket er en tjeneste af afgørende betydning for EU's borgere;

41.  bifalder den årlige konference i juni 2017 i det europæiske netværk af ombudsmænd, som satte fokus på, hvordan brexit og den stigende populisme i Europa påvirker borgernes rettigheder.

42.  glæder sig over Ombudsmandens pris for god forvaltning, som anerkender EU's tjenestegrenes arbejde med at finde innovative metoder til gennemførelse af borgervenlige politikker;

43.  gentager sit tilsagn om at ajourføre Den Europæiske Ombudsmands statut(2) og alle dertil knyttede regelsæt for at tilpasse Ombudsmandens rolle til EU-borgernes aktuelle behov og forventninger vedrørende god forvaltning;

44.   understreger behovet for at forbedre den sociale dialog;

45.  understreger, at tillid mellem borgere og institutioner er af allerstørste betydning i lyset af den nuværende økonomisk spændte situation;

46.  understreger behovet for, at Ombudsmanden undersøger interessekonflikten mellem Kommissionens rolle i trojkaen og dens ansvar som traktaternes og EU-rettens vogter;

47.  opfordrer Ombudsmanden til at sikre, at Kommissionen vil bidrage til at skabe en infrastruktur for europæiske borgerinitiativer med juridisk rådgivning og en juridisk ramme til beskyttelse af medlemmer af det europæiske borgerinitiativ;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1)

EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15.

(2)

Udkast til Europa-Parlamentets afgørelse vedtaget den 22. april 2008 om ændring af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EUT C 259 E, 29.10.2009, s. 116).


BEGRUNDELSE

Årsberetningen om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed i 2017 blev formelt forelagt Europa-Parlamentets formand den 22. maj 2018, og ombudsmanden, Emily O'Reilly, fremlagde den for Udvalget for Andragender den 16. maj 2018 i Bruxelles.

Ombudsmandens mandat er fastlagt i artikel 24 og 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Artikel 24 i TEUF samt artikel 43 i EU's charter om grundlæggende rettigheder fastsætter retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand.

I henhold til artikel 228 i TEUF er Den Europæiske Ombudsmand, som vælges af Europa-Parlamentet, beføjet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.

Fejl eller forsømmelser vil sige mangelfuld eller undladt administration. Dette forekommer, hvis en institution undlader at følge lovgivningen, ikke overholder principperne for god forvaltning eller overtræder menneskerettighederne.

Et centralt aspekt i den nuværende udgave af traktaterne, som nøje knytter sig til Ombudsmandens virksomhed, findes i artikel 15 i TEUF. Heri slås det nemlig fast, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal arbejde så åbent som muligt for at fremme gode styreformer og sikre civilsamfundets deltagelse. Det foreskrives endvidere, at alle unionsborgere og enhver fysisk eller juridisk person, der har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat, skal have ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

Endnu en hjørnesten med særlig betydning for Ombudsmandens rolle er artikel 41, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, hvori det understreges, at "enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

I 2017 henvendte 15 837 borgere sig til Ombudsmanden for at få hjælp. Af disse modtog 12 521 rådgivning via den interaktive vejledning på Ombudsmandens websted, mens 1 135 af de resterende anmodninger blev videresendt med henblik på flere oplysninger, og 2 181 blev behandlet af Ombudsmanden som klager;

Ud af de i alt 2 181 klager, som Ombudsmanden behandlede i 2017, lå 751 inden for og 1 430 uden for institutionens mandat.

Ombudsmanden indledte i 2017 447 undersøgelser, heraf 433 på grundlag af klager og 14 på eget initiativ, og afsluttede 363 undersøgelser (348 på grundlag af klager og 15 på eget initiativ). De fleste af undersøgelserne (256 eller 57,3 %) vedrørte Kommissionen, efterfulgt af EU's agenturer (35 undersøgelser eller 7,8 %), Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) (34 undersøgelser eller 7,6 %), Parlamentet (22 undersøgelser eller 4,9 %), Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) (17 undersøgelser eller 3,8 %), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (16 undersøgelser eller 3,6 %) og øvrige institutioner (67 undersøgelser eller 15,0 %);

De tre vigtigste temaer i de undersøgelser, der blev afsluttet af Ombudsmanden i 2017, var gennemsigtighed, ansvarlighed og offentlig adgang til oplysninger og dokumenter (20,6 %), servicekultur (16,8 %) og overholdelse af proceduremæssige rettigheder (16,5 %). Andre temaer, som blev berørt, var etiske spørgsmål, offentlighedens deltagelse i EU's beslutningstagning, overholdelse af grundlæggende rettigheder, korrekt brug af skønsmæssige beføjelser, herunder i forbindelse med traktatbrudsprocedurer, forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-udbud, -tilskud og -kontrakter, rekruttering samt god forvaltning af EU-personalespørgsmål.

Ordføreren glæder sig over, at den strategi, som Ombudsmanden har gennemført med det formål at gøre institutionen mere synlig, har resulteret i en stigning i det samlede antal klager, der blev behandlet i 2017, fra 1 880 til 2 184, samt i antallet af modtagne klager, som ligger inden for Ombudsmandens mandat, fra 711 til 751.

I forbindelse med sit strategiske arbejde i 2017 afsluttede Ombudsmanden fire strategiske undersøgelser og indledte fire nye undersøgelser om gennemsigtighed i Rådet, om "svingdøre" for så vidt angår tidligere EU-kommissærer, om tilgængeligheden af Kommissionens websteder for personer med handicap samt om aktiviteter forud for indgivelse af ansøgning i forbindelse med vurderinger af lægemidler foretaget af EMA. Ombudsmanden indledte også otte strategiske initiativer, bl.a. om gennemsigtighed i forbindelse med lobbyvirksomhed over for Det Europæiske Råd, forbedring af det europæiske borgerinitiativ og regler vedrørende "svingdøre" i forskellige EU-institutioner og -organer, og afsluttede seks strategiske initiativer.

Ordføreren bemærker med bekymring, at undersøgelser vedrørende gennemsigtighed og ansvarlighed, herunder undersøgelser vedrørende adgangen til oplysninger og dokumenter, fortsat udgør størstedelen af de sager, der blev behandlet af Ombudsmanden i 2017.

Ordføreren understreger, at EU fortsat befinder sig i den alvorligste økonomiske, sociale og politiske krise siden sin grundlæggelse. Alle EU's institutioner, agenturer og kontorer bør føle sig tvunget til at sikre fuld gennemsigtighed og de højeste standarder for etik og ansvarlighed.

Efter ordførerens mening bidrager EU-institutionernes hidtidige ineffektivitet med hensyn til at rette op på den manglende gennemsigtighed i EU's beslutningsproces såvel som med hensyn til lobbyvirksomhed, sammen med andre væsentlige etiske problemer i EU-institutionerne uheldigvis til yderligere at undergrave EU's omdømme, idet de øger borgernes skuffelse og utilfredshed.

Ordføreren minder i den sammenhæng om, at EU fortsat mangler at vedtage et obligatorisk og retligt bindende EU-åbenhedsregister til at sikre fuld gennemsigtighed med hensyn til lobbyvirksomhed for alle EU-institutioner, agenturer og tredjeparter. Ordføreren understreger desuden, at EU-lovgivningen om aktindsigt er alvorligt forældet. Forordning (EF) nr. 1049/2001 afspejler nemlig ikke længere den aktuelle retlige situation og institutionelle praksis, der er gennemført af EU's institutioner, kontorer, organer og agenturer.

Endvidere mener hun, at det er værd at nævne to af de mest fremtrædende etiske spørgsmål i 2017.

Det første drejer sig om mødet den 25. oktober 2017 mellem Kommissionens tidligere formand, José Manuel Barroso, og en fungerende næstformand i Kommissionen, der blev registreret som et officielt møde med Goldman Sachs, i forbindelse hvormed ombudsmanden fremhævede, at dets nøjagtige karakter ikke var klar, og at der er forståelige betænkeligheder ved, at den tidligere formand anvender sin tidligere status og sine kontakter til tidligere kolleger til at øve indflydelse og skaffe oplysninger.

Det andet drejer sig om, at ECB's formand fortsat er medlem af "gruppen af 30" (G30), en privat organisation, blandt hvis medlemmer man finder repræsentanter for banker, som enten direkte eller indirekte er underlagt ECB's tilsyn, trods Ombudsmandens anbefaling om at suspendere medlemskabet.

Ordføreren understreger, at både "Barrososagen" og ECB-formandens fortsatte medlemskab af G30 yderligere understregede det presserende behov for at anvende strengere etiske og etiske regler og standarder overalt i EU's institutioner med henblik på at sikre overholdelse af pligten til integritet og diskretion samt fuld uafhængighed af den private sektor.

Ordføreren vil også gerne minde om, at Ombudsmanden fandt, at Rådets manglende registrering af identiteten af de medlemsstater, der tager stilling i en lovgivningsprocedure, samt den manglende gennemsigtighed for så vidt angår offentlighedens adgang til dets lovgivningsmæssige dokumenter var at anse som dårlig forvaltningsskik.

Ordføreren minder om, at Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) fastslog, at principperne om offentlighed og gennemskuelighed er en fast bestanddel af EU's lovgivningsproces, og at borgerne for fuldt ud at kunne udøve deres demokratiske rettigheder skal kunne følge beslutningsprocessen i EU's institutioner i detaljer og have adgang til alle relevante oplysninger.

Ordføreren understreger derfor nødvendigheden af fuld gennemsigtighed i beslutningsprocessen i EU, da alle institutioner i et system, som bygger på princippet om demokratisk legitimitet, skal kunne holdes fuldt ansvarlige for deres handlinger over for offentligheden.

Ordføreren mener, at Ombudsmanden spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre fuld gennemsigtighed og upartiskhed i beslutningsprocesserne og i EU-forvaltningen med henblik på at beskytte borgernes rettigheder effektivt og bifalder Ombudsmandens undersøgelse af uformelle forhandlinger mellem de tre vigtigste EU-institutioner ("triloger").

Ombudsmanden fremhævede i løbet af 2017 i en konkret sag, at hun eventuelt kan søge at vurdere, om EU's videnskabelige organer besidder de fornødne proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at den videnskabelige rådgivning, som ydes, er så fuldstændig som mulig og uafhængig, og om disse sikkerhedsforanstaltninger er blevet anvendt korrekt i forbindelse med en given procedure.

Ordføreren minder i den forbindelse om, at den videnskabelige dokumentation og de videnskabelige procedurer, der anvendes på EU-plan, og som bl.a. har ført til godkendelse af genetisk modificerede organismer, pesticider og glyphosat, er blevet udsat for betydelig kritik og har affødt en bred offentlig debat. Ordføreren opfordrer derfor Ombudsmanden til at igangsætte en strategisk undersøgelse med henblik på at vurdere, om EU's institutioner, kontorer og agenturer, såsom ECHA, EFSA og EMA, sikrer, at indsamlingen og behandlingen af videnskabelig dokumentation foregår fuldstændigt uafhængigt, gennemsigtigt, nøjagtigt og uden interessekonflikter, og om der forefindes de rigtige politikker og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Andrea Cozzolino, Pál Csáky, Miriam Dalli, Rosa Estaràs Ferragut, Eleonora Evi, Takis Hadjigeorgiou, Peter Jahr, Rikke-Louise Karlsson, Svetoslav Hristov Malinov, Lukas Mandl, Notis Marias, Ana Miranda, Miroslavs Mitrofanovs, Gabriele Preuß, Eleni Theocharous, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Rosa D’Amato, Urszula Krupa, Kostadinka Kuneva, Julia Pitera, Ángela Vallina

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Asim Ademov, Adam Szejnfeld, Mihai Ţurcanu


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

26

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

NI

PPE

S&D

Verts/ALE

Beatriz Becerra Basterrechea, Cecilia Wikström

Urszula Krupa, Notis Marias, Eleni Theocharous

Rosa D'Amato, Eleonora Evi

Takis Hadjigeorgiou, Kostadinka Kuneva, Ángela Vallina

Rikke-Louise Karlsson

Asim Ademov, Pál Csáky, Rosa Estaràs Ferragut, Peter Jahr, Svetoslav Hristov Malinov, Lukas Mandl, Julia Pitera, Adam Szejnfeld, Mihai Ţurcanu

Andrea Cozzolino, Miriam Dalli, Gabriele Preuß

Margrete Auken, Ana Miranda, Miroslavs Mitrofanovs

0

-

0

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 10. december 2018Juridisk meddelelse