Procedure : 2018/2095(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0416/2018

Indgivne tekster :

A8-0416/2018

Forhandlinger :

PV 14/01/2019 - 22
CRE 14/01/2019 - 22

Afstemninger :

PV 15/01/2019 - 8.14
CRE 15/01/2019 - 8.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0014

BETÆNKNING     
PDF 575kWORD 58k
29.12.2018
PE 623.839v02-00 A8-0416/2018

om ligestilling og beskatning i EU

(2018/2095(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Ordførere: Marisa Matias, Ernest Urtasun

(Fælles udvalgsprocedure - forretningsordenens artikel 55)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 MINDRETALSUDTALELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om ligestilling og beskatning i EU

(2018/2095(INI))

Europa-Parlamentet

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 8, 10, 11, 153 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 og artikel 33 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2016 om ligestilling mellem mænd og kvinder (00337/2016),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt for perioden 2011-2020, der er knyttet som bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011 (07166/2011),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel 14, der forbyder forskelsbehandling,

–  der henviser til FN's endelige undersøgelse af 15. januar 2016 om ulovlige finansielle strømme, menneskerettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling fra den uafhængige ekspert om indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til en fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, der blev vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og de heraf følgende dokumenter, som blev vedtaget på FN's ekstraordinære samlinger: Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005), Beijing+15 (2010) og Beijing+20 (2015),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) og dennes artikel 3, der definerer "køn" som "de socialt konstruerede roller, adfærdsmønstre, aktiviteter og egenskaber, som et givent samfund anser for at være passende for kvinder og mænd", og den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgelse og afskaffelse af vold mod kvinder (Belém do Pará-konventionen) fra 1994,

–  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development",

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) centrale konventioner om henholdsvis ligestilling, herunder lige løn (nr. 100), om forskelsbehandling (ansættelse og beskæftigelse) (nr. 111), om arbejdstagere med familiemæssige forpligtelser (nr. 156) og om moderskabsbeskyttelse (nr. 183),

–  der henviser til det fælles indlæg til CEDAW fra Centre for Economic and Social Rights (CESR), Alliance Sud, Global Justice Clinic ved New York University School of Law, Public Eye and the Tax Justice Network, med titlen "Swiss Responsibility for the Experities of Tax Abuty on Women's Rights", som fremhæver den uforholdsmæssigt store skattebyrde på kvinder, navnlig kvinder med lave indkomster og kvinder i udviklingslandene, som skyldes tabet af offentlige indtægter som følge af grænseoverskridende skattesvig,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 3. december 2015 med titlen "Strategic engagement for gender equality 2016-2019" (strategisk indsats for ligestilling mellem kvinder og mænd 2016-2019) (SWD(2015)0278),

–  der henviser til Kommissionens Europa 2020-strategi, som opfordrer til intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

–  der henviser til Kommissionens europæiske semesters landereporter,

–  der henviser til Kommissionens 2017-rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union,

–  der henviser til Kommissionens rapport "Taxation Trends in the European Union - Data for the EU Member States, Island and Norway, 2018 Edition ("Beskatningstendenser i EU - Data for EU-medlemsstaterne, Island og Norge, 2018-udgaven"),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 8. maj 2018 om udvikling af børnepasningsfaciliteter for små børn for at øge kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, skabe en balance mellem arbejdsliv og privatliv for arbejdende forældre samt skabe bæredygtig og inkluderende vækst i Europa ("Barcelonamålene") (COM(2018)0273),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,

–  der henviser til forslag til Rådets direktiv af 18. januar 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til satserne for merværdiafgift (COM(2018)0020),

–  der henviser til ligestillingsindekset fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE),

–  der henviser til UN Womens rapport fra 2015 med titlen "Progress of the world's women 2015-2016. Transforming economies, realising rights" ("Kvinders fremskridt på verdensplan. Omlægning af økonomier, virkeliggørelse af rettigheder"),

–  der henviser til den endelige rapport fra 2005 fra Europarådets gruppe af specialister om kønsbudgettering, hvori kønsbudgettering defineres som en kønsbaseret vurdering af budgetter, der indfører et kønsaspekt i alle faser af budgetprocessen og omstrukturerer indtægter og udgifter med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene,

–  der henviser til undersøgelsen fra 2015 fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste med titlen "Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union - I - Assessment of the magnitude of aggressive corporate tax planning", ("Skabe gennemsigtighed, samordning og konvergens i selskabsskattepolitikker i Den Europæiske Union - I -Vurdering af omfanget af aggressiv selskabsskatteplanlægning"),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger fra CEDAW-udvalget om ekstraterritoriale forpligtelser med hensyn til de kønsspecifikke konsekvenser af ulovlige finansielle strømme og selskabers skatteundgåelse i Schweiz i 2016 og i Luxembourg i 2018(1),

–  der henviser til det politiske notat af 2016 fra Institute of Development Studies med titlen "Redistributing Unpaid Care Work - Why Tax Matters for Women’s Rights" ("Omfordeling af ulønnet omsorgsarbejde - Hvorfor skattesager betyder noget for kvinders rettigheder"),

–  der henviser til undersøgelsen af april 2017 fra Parlamentets temaafdeling C: Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender med titlen "'Gender equality and taxation in the European Union" ("Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union"),

–  der henviser til FN's rapport fra april 2018 om kvinder med titlen "Gender, taxation and equality in developing countries",

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvindernes rolle i den grønne økonomi(2),

–  der henviser til OECD's rapport om gennemførelsen af OECD's kønsspecifikke anbefalinger (juni 2017) og skatte- og fordelsmodellerne for 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 9. juni 2015 om EU’s strategi for ligestilling mellem kønnene efter 2015(3),

–  der henviser til sin beslutning af 28. april 2016 om kvindelige husarbejdere og omsorgspersoner i EU(4),

–  der henviser til sin beslutning af 26. maj 2016 om fattigdom: et kønsperspektiv(5),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2017 om ligestilling mellem mænd og kvinder i Den Europæiske Union i 2014-2015(6),

–  der henviser til sin henstilling af 13. december 2017 til Rådet og Kommissionen på baggrund af undersøgelsen vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til den fælles behandling i Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0416/2018),

A.  der henviser til, at artikel 2 og 3 i TEU anerkender ikke-forskelsbehandling og ligestilling mellem kvinder og mænd som kerneværdier, som EU bygger på; der henviser til, at artikel 8 og 10 i TEUF forpligter EU til at afskaffe uligheder, fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpe forskelsbehandling i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens politikker og aktiviteter; der henviser til, at chartret om grundlæggende rettigheder indeholder rettigheder og principper, der henviser til forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling (artikel 21, stk. 1) og ligestilling mellem mænd og kvinder (artikel 23); der henviser til, at de rettigheder, der er fastsat i chartret, er direkte relevante for medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten (artikel 51);

B.  der henviser til, at kvinder overalt i EU stadig er stærkt underrepræsenteret på arbejdsmarkedet, og at den samlede beskæftigelsesfrekvens for kvinder stadig er næsten 12 % lavere end mænds; der henviser til, at 31,5 % af alle kvinder i arbejde i EU arbejder på deltid sammenlignet med 8,2 % af mænd i arbejde;

C.  der henviser til, at det er yderst vigtigt at slå bro over den kønsbaserede kløft i beskæftigelsen og indsnævre den kønsbaserede pensionsforskel, som ligger på næsten 40 % i EU i gennemsnit og skyldes de uligheder, der har ophobet sig gennem kvindernes levetid, og de perioder, hvor de har været fraværende fra arbejdsmarkedet;

D.  der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel i EU ligger på 16 %, hvilket betyder, at kvinder i EU på tværs af økonomien tjener i gennemsnit 16 % mindre i timen end mænd;

E.  der henviser til, at den kumulative effekt af de mange kløfter, der påvirker kvinder (kønsbestemte løn- og beskæftigelsesforskelle, karriere og afbrydelser på grund af børn, fuld tid i forhold til deltid) i høj grad bidrager til den kønsbestemte løn- og pensionsforskel, hvilket øger risikoen for eksponering for fattigdom og social udelukkelse for kvinder, hvor den negative virkning også breder sig til deres børn og familier;

F.  der henviser til, at Beijinghandlingsplanen understreger behovet for, ud fra et kønsperspektiv, at analysere forskellige politikker og programmer, herunder dem, der vedrører beskatning, og at tilpasse dem, hvor det er nødvendigt, for at fremme en mere retfærdig fordeling af produktive aktiver, velstand, muligheder, indtægter og tjenesteydelser;

G.  der henviser til, at det kræves i CEDAW, at familierne baseres på princippet om lighed, retfærdighed og individuel realisering for hvert medlem, idet kvinder behandles lige for mænd også i skattelovgivningen, som enkeltpersoner og selvstændige borgere, snarere end som afhængige personer af mænd;

H.  der henviser til, at medlemsstaterne som underskrivere af den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ESC) har forpligtet sig til at mobilisere flest muligt ressourcer for at have midler til rådighed til progressivt at realisere økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder;

I.  der henviser til, at personlige indkomstskatteregler, som implicit stiller kvinder dårligere med hensyn til adgang til og betingelserne for beskæftigelse eller arbejdsgiverbetalt pension, kan være i strid med artikel 14 i direktiv 14/2006/EF(8) af 5. Juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse(9);

J.  der henviser til, at der i Kommissionens arbejdsdokument "Strategisk indsats for ligestilling mellem mænd og kvinder (2016-2019)" udpeges nøgleområder for ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder skattepolitikker, men mangler bindende bestemmelser eller en opfordring til en forpligtelse til integrering af kønsaspektet på medlemsstatsplan;

K.  der henviser til, at skattepolitikker kan have eksplicitte eller implicitte kønsskævheder; en eksplicit skævhed betyder, at en skattebestemmelse direkte sigter mod enten mænd eller kvinder på en bestemt måde, mens en implicit skævhed betyder, at bestemmelsen nominelt gælder ligeligt for alle, men i virkeligheden er der stadig forskelsbehandling, eftersom politikken interagerer med adfærds-/indkomstmønstre, der påvirker kønnene forskelligt; der henviser til, at de fleste medlemsstater har afskaffet skatteregler, der udtrykkeligt skelner mellem mænd og kvinder, men at implicitte skattemæssige skævheder stadig er fremherskende i hele EU, eftersom skatteregler interagerer med socioøkonomiske realiteter;

L.  der henviser til, at politiske valg med henblik på at rejse og omfordele indtægter kan påvirke kvinders indkomst og økonomisk sikkerhed i uforholdsmæssig høj grad og mindske deres adgang til offentlige tjenester af høj kvalitet, hvilket underminerer deres evne til at udøve deres økonomiske og sociale rettigheder og fremskridt i retning af ligestilling;

M.  der henviser til, at manglen på et kønsperspektiv i EU's og de nationale skattepolitikker forstærker de nuværende kønsforskelle (beskæftigelse, indkomst, ubetalt arbejde, pension, fattigdom, velstand osv.), skaber negative incitamenter for kvinder til at komme ind på og forblive på arbejdsmarkedet og gengiver de traditionelle kønsrollemønstre og stereotyper;

N.  der henviser til, at udformningen af skattepolitikkerne er et væsentligt træk ved Europa 2020-strategien; der henviser til, at hovedfokus i forbindelse med det europæiske semester fortsat er at sikre, at stabilitets- og vækstpagten overholdes, og at der er tendens til, at der ses bort fra kønsaspekter i forbindelse med prioriteter og henstillinger, navnlig vedrørende beskatning;

O.  der henviser til, at de regressive ændringer i beskatningen af arbejdskraft, selskaber, forbrug og velstand, som er blevet observeret i de seneste årtier på tværs af medlemsstaterne, har medført en svækkelse af skattesystemernes omfordelingsbeføjelser og bidraget til tendensen med stigende indkomstulighed; der henviser til, at denne strukturelle ændring i beskatning har forskudt skattebyrden i retning af lavindkomstgrupper, og derfor navnlig for kvinder, på grund af den ulige indkomstfordeling mellem kvinder og mænd, den ringe andel af kvinder med topindkomst, andelen over gennemsnittet af kvinders forbrugs for så vidt angår basale varer og tjenesteydelser, og den forholdsvis høje andel af lønindkomster og lille andel af kapitalindkomst i kvinders samlede indkomst(10);

P.  der henviser til, at navnlig kvinder kan lide under økonomiske uligheder på grund af den ulige indkomstfordeling mellem kvinder og mænd, den lille andel af kvinder, som har en høj indkomst, og den forholdsvist høje andel af lønindkomst og lille andel af kapitalindkomst i kvinders samlede indkomst(11);

Q.  der henviser til, at selskabsskattesatserne i gennemsnit er faldet drastisk siden 1980'erne, fra over 40 % til 21,9 % i 2018, mens den sats, der anvendes til at betale forbrugsafgifter (heraf en stor del af momsen), er steget siden 2009 og nåede op på 20,6 % i 2016(12);

R.  der henviser til, at skattelettelser synes at være øget siden 2015, og visse multinationale selskaber allerede begrænser deres effektive skattesats til under 1 % takket være de generøse muligheder i visse medlemsstater(13);

S.  der henviser til, at de mistede skatteindtægter til EU gennem aggressiv planlægning af selskabsskatten vurderes at være mindst 50-70 mia. EUR pr. år(14); der henviser til, at dette medfører mistede indtægter for de medlemsstater, som enten skal øge indtægterne eller reducere udgifterne, politikker, som uanset udfaldet påvirker kvinder mest;

T.  der henviser til, at de nuværende makroøkonomiske politikker i højere grad bør afspejle betydningen af ulønnet omsorgsarbejde og husligt arbejde, og der henviser til, at der er dokumentation for, at 80 % af omsorgen i EU stammer fra ulønnede uformelle plejere, hvoraf 75 % er kvinder; der henviser til, at visse skattepolitikker, de underfinansierede offentlige tjenester og adgang til de sociale tjenesteydelser i uforholdsmæssig høj grad rammer lavindkomstgrupper og navnlig kvinder, eftersom de ofte udfylder hullerne i omsorgsarbejde, undervisning og andre former for familiestøtte, typisk uden vederlag, og derved fastholder kvinders uforholdsmæssigt store ansvar for omsorg; der henviser til, at det er de fattigste og dårligste kvinder i alle lande, som står over for den dobbelt byrde med at skulle betale for både ubetalt omsorgsarbejde og lavt betalt usikkert arbejde(15);

U.  der henviser til, at næsten alle medlemsstater har indført dobbelte indkomstskattesystemer og anvender en højere marginal skatteprocent på den sekundære forsørgers indkomst og ensartede skatteprocenter for de fleste typer kapitalindkomst; der henviser til, at den uforholdsmæssigt store skattebyrde for sekundære forsørgere i de fleste medlemsstater som følge af de direkte progressive skatteordninger, som gælder for arbejdsindkomst, er en af de største hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet(16) ud over andre fælles skatte- og dagpengebestemmelser og omkostninger og mangel på alment tjenesteudbud;

V.  der henviser til, at dobbelte indkomstskattesystemer har vist sig at mindske indkomstbeskatningens omfordelingsbeføjelser; der henviser til, at dobbelte indkomstskattesystemer ikke har formået at rette op på den ulige fordeling af kapitalindkomster mellem mænd og kvinder i delte husholdninger og i stedet forværret den;

W.  der henviser til, at niveauerne i inaktivitetsfælden (aktuelt 40 %) og lavtlønsfælden, som uforholdsmæssigt påvirker kvinder og afholder dem fra at deltage fuldt ud i beskæftigelse, i høj grad bestemmes af direkte skattebestemmelser ud over tab af fordele;

X.  der henviser til, at den personlige indkomstbeskatning kan føre til en reel højere beskatning af kvindernes indkomst end mænds, når husstandsindkomsten sammenlægges for at beregne de skatter, der er skyldige, og kvindernes indkomst betragtes som et supplement til en mandlig forsørgers indkomst; der henviser til, at kun Sverige og Finland kan anses for at have et strengt individualiseret indkomstskattesystem; der henviser til, at selv om en fælles selvangivelse kan medføre en samlet økonomisk gevinst for den samlede husstand, da den samlede indkomst ligger i en lavere skatteklasse, end den ville gøre i en individuel selvangivelse, vil kvinder ikke nødvendigvis drage fordel af denne økonomiske fordel eller beslutte, hvordan den bruges;

Y.  der henviser til, at i visse medlemsstater kan familier stadig få skattereduktioner, når de har en ægtefælle, som de har forsørgerpligt over for, tillæg for ægtepar og/eller skattegodtgørelser for par med én forsørger, hvilket styrker asymmetrien i forhold til familier med én forælder, som primært er kvinder, og ikke anerkender de mange forskellige familiesituationer, som findes i EU; der henviser til, at sådanne skattefordele normalt afholder den gifte kvinde fra at komme ind på arbejdsmarkedet og direkte eller indirekte fremkalder en omfordeling af kvindernes tid fra betalt til ubetalt arbejde;

Z.  der henviser til, at beskatnings indvirkning på kønsbestemte forskelle med hensyn til selskabsformue, personlig formue og ejendom er et underudviklet forskningsområde, og at der er et presserende behov for at sikre, at der findes kønsopdelte data på disse områder;

1.  opfordrer Kommissionen til at støtte ligestilling mellem mænd og kvinder i alle skattepolitikker og udstede specifikke retningslinjer og henstillinger til medlemsstaterne, herunder at de foretager køns- og ligestillingsrevisioner af skattepolitikker med henblik på at fjerne skatterelaterede skævheder og sikre, at der ikke indføres ny skat, udgiftslovgivning, programmer eller praksis, der øger lønforskelle mellem kønnene på markedet eller i nettoindkomsten eller som styrker modellen med manden som forsørger;

2.  understreger, at medlemsstaterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet som defineret i artikel 5, stk. 3, i TEU er frit stillet med hensyn til at fastsætte reglerne for deres skattepolitik, forudsat at de overholder EU-reglerne; understreger endvidere, at EU's afgørelser om skattespørgsmål kræver enstemmighed i alle medlemsstater;

3.  opfordrer Kommissionen (GD TAXUD) til udtrykkeligt at samarbejde med EIGE for at overvåge og regelmæssigt rapportere om virkningerne af medlemsstaternes skattepolitik for ligestilling; opfordrer Kommissionen til at øge midlerne til EIGE til dette formål;

4.  opfordrer Kommissionen til at fremme EU's ratificering af CEDAW-konventionen, som den gjorde for konventionen om rettigheder for personer med handicap, og som den gør for Istanbulkonventionen;

5.  opfordrer Kommissionen til at forbedre status for den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene ved at vedtage den som en meddelelse(17) og foreslå nøgleforanstaltninger til at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd gennem en sektoranalyse, herunder skatteaspekter, af alle EU's tiltag; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU's lovgivning om indirekte og direkte forskelsbehandling på grund af køn gennemføres korrekt, og at dens fremskridt overvåges systematisk for at sikre, at mænd og kvinder er lige aktører;

Direkte beskatning

Personlig indkomstbeskatning

6.  bemærker, at skattepolitikker påvirker forskellige typer husstande i varierende grad (husstande med to indkomster, husstande med enkelte indkomster fra kvinder eller mænd, etc.); understreger de negative konsekvenser af at undlade at tilskynde til kvinders beskæftigelse og deres økonomiske uafhængighed og henleder opmærksomheden på den store kønsbestemte pensionsforskel, som følger af fælles beskatning; understreger, at skattesystemerne ikke længere bør være baseret på den antagelse, at husholdningerne samler og deler deres midler, og at individuel beskatning er afgørende for at opnå skattemæssig retfærdighed for kvinder; anser det for afgørende, at mænd og kvinder bliver lige lønmodtagere og lige omsorgsgivere; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at indføre individuel beskatning og samtidig sikre fuld bevarelse af alle finansielle fordele og andre fordele, der er forbundet med forældreskab i de nuværende fælles beskatningssystemer; erkender, at det kan være nødvendigt med overgangsperioder for indførelse af en sådan individuel afgiftsordning i nogle medlemsstater; opfordrer til, at alle skatteudgifter er baseret på fælles indtægter under disse overgangsperioder, og bemærker, at det er nødvendigt at sikre, at alle skattemæssige fordele, kontantydelser og naturalieydelser leveres til enkeltpersoner for at sikre deres finansielle og sociale autonomi;

7.  bemærker Kommissionens meddelelse af 20. november 2017 med titlen "EU's handlingsplan 2017-2019 - Bekæmpelse af kønsbestemte lønforskelle” (COM(2017)0678), hvori der anerkendes otte indsatsområder, og opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen med hensyn til effektivt at bekæmpe lønforskellen og forbedre kvinders økonomiske situation og beskytte deres økonomiske uafhængighed;

8.  bemærker, at den gennemsnitlige skatteprocent for sekundære forsørgere med to børn i gennemsnit var på 31 % for medlemmer af OECD og 28 % for alle OECD-lande i 2014; opfordrer Kommissionen til løbende at overvåge og styrke anvendelsen af lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi mellem kvinder og mænd i medlemsstaterne for at sikre, at uligheder udryddes på arbejdsmarkedet og i beskatningssektorerne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tackle horisontal og vertikal segregering på arbejdsmarkedet ved at eliminere uligheder mellem kønnene og forskelsbehandling inden for beskæftigelse og navnlig gennem uddannelse og ved at øge opmærksomheden blandt piger og kvinder på at indlede studier, job og karrierer i innovative vækstsektorer, herunder i fag inden for IKT og STEM;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at skattemæssige incitamenter i forbindelse med beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed ikke forskelsbehandler på grund af køn og til at overveje skatteincitamenter og andre skattemæssige fordele eller tjenesteydelser for sekundære forsørgere og enlige forældre; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at se på forskellige metoder til at håndtere problemet med kvinders underrepræsentation på arbejdsmarkedet og til at tage fat på potentielle økonomiske hindringer for sekundære forsørgere, der kommer ind på arbejdsmarkedet; bemærker, at kønsskævheder også kan forekomme i forbindelse med arbejdsrelaterede skattefradrag og undtagelser, såsom fordelagtig skattemæssig behandling af ekstra arbejdstimer, som navnlig er til gavn for erhverv, der i øjeblikket er besat af mænd;

10.  opfordrer medlemsstaterne til ikke at mindske den progressive karakter af deres personlige indkomstskattesystemer ved f.eks. at forsøge at forenkle personlig indkomstbeskatning;

11.  opfordrer til, at personlig indkomstskat (lønstruktur, fritagelser, fradrag, godtgørelser, kreditter osv.) udformes for aktivt at fremme en ligelig deling af lønnet og ulønnet arbejde, indkomst og pensionsrettigheder mellem kvinder og mænd og at incitamenter, der fastholder ulige kønsroller, fjernes;

12.  bemærker, at private skattelettelser på pensionsfordele i nogle medlemsstater er til uforholdsmæssig stor fordel for personer med høj indkomst og mænd; mener, at et universelt pensionssystem, som giver kvinder lige adgang til en omfattende pensionsgaranti, er den bedste metode til at støtte ligestilling mellem kønnene for ældre;

Selskabsbeskatning

13.  gentager betydningen af selskabsskat som en del af de samlede indtægter, der er til rådighed for medlemsstaterne, og som er en grundlæggende indtægtskilde for velfungerende velfærdsbestemmelser; er bekymret over faldet i lovbestemte og effektive selskabsskattesatser i EU i de sidste 35 år og kapløbet mellem medlemsstaterne, idet seks af dem har sænket deres selskabsskattesatser i 2017 og 15 af dem har sænket dem siden 2009;

14.  bemærker, at en fælles og lige minimumsselskabsskat er den eneste metode til at skabe lige og rimelig behandling mellem forskellige personer, som driver forretning i EU, og i et større samfund af skatteydere; opfordrer medlemsstaterne til at afslutte forhandlingerne og uden ophold indføre det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG); opfordrer endvidere medlemsstaterne til at indføre minimumsselskabsskat i EU for at sætte en stopper for den nedadgående spiral;

15.  opfordrer de medlemsstater, der er udpeget i forbindelse med det europæiske semester for deres aggressive skatteplanlægningsbestemmelser at ændre deres lovgivning og færdiggøre disse bestemmelser så hurtigt som muligt(18); er bekymret over risikoen for, at medlemsstaterne, når de arbejder med at koordinere deres selskabsbeskatningsgrundlag, kan indføre nye bestemmelser, der skal lette selskabers aggressive skatteplanlægning, og som således overlader det til medlemsstaterne at finde andre kilder til beskatning (herunder forbrugsafgifter), hvilket har en uforholdsmæssig stor virkning på kvinder;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at rationalisere de skattemæssige incitamenter eller pauser, de giver virksomheder, for at sikre, at disse incitamenter og skattelettelser primært begunstiger små virksomheder og fremmer reel innovation, og for efterfølgende at vurdere disse incitamenters eventuelle indvirkning på ligestilling;

17.  bemærker, at forskelle i selskabsformue- og arbejdsmarkedsstrukturer medfører kønsdifferentierede virkninger, der stammer fra selskabsskatter, og at de fordele, som kvinder får af selskabsskattereduktioner og skatteincitamenter, er mindre end for mænd, da kvinder er betydeligt underrepræsenterede i gruppen af virksomhedsejere eller selskabsaktionærer samt blandt nye venture- og forretningsetableringer(19);

Beskatning af kapital og formue

18.  bemærker, at selskabs- og formueskatter spiller en afgørende rolle med hensyn til at mindske ulighed gennem omfordeling inden for skattesystemet og ved at tilvejebringe indtægter til at finansiere sociale bestemmelser og sociale overførsler;

19.  bemærker, at utilgængelige, uoverkommelige omkostninger og mangel på tilstrækkelig infrastruktur, der sørger for børnepasningsordninger af høj kvalitet, fortsat udgør en betydelig hindring for primært kvinders lige deltagelse i alle aspekter af samfundet, herunder beskæftigelse; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre skattepolitikkerne for at forbedre tilgængeligheden af og adgangen til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet gennem skatteincitamenter med henblik på at mindske hindringerne for, at kvinder kan tage lønnet beskæftigelse og bidrage til en mere ligelig fordeling af betalt og ubetalt arbejde i husholdningerne, og dermed minimere kønsbestemte løn- og pensionsforskelle; understreger, at disse politikker bør give kvinder mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet og navnlig fokusere på lavindkomstfamilier, familier med kun én forælder og andre dårligt stillede grupper;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne kønsbestemte forskelle i velstand i hele EU med hensyn til finansielle aktiver, ejendomsret, erhvervsaktiver, forsikringsrettigheder, pensionsopsparings- og aktieoptioner(20); bemærker, at nedsættelsen af kapitalgevinster og ejendomsskatter primært er til fordel for mænd, da de er mere tilbøjelige til at kontrollere sådanne ressourcer(21);

21.  beklager, at formuebaserede skatters bidrag til de samlede skatteindtægter fortsat er ret begrænsede med 5,8 % af de samlede skatteindtægter i EU-15 og 4,3 % i EU-28(22);

22.  beklager, at andelen af skatter på kapital har vist en faldende tendens siden 2002 som følge af bl.a. den generelle tendens til ikke længere at anvende den almindelige ordning for personindkomstskat på kapitalindkomst, men i stedet beskatte den med relativt moderate flade satser, som det kan ses i mange medlemsstater(23);

Indirekte beskatning

23.  bemærker, at forbrugsskattens andel steg i Unionen fra 2009 til 2016; bemærker, at momsen typisk tegner sig for mellem to tredjedele og tre fjerdedele af forbrugsskatterne i medlemsstaterne, og at momsen har nået en andel på omkring en femtedel af de overordnede gennemsnitlige skatteindtægter i EU(24);

24.  bemærker, at fordomme baseret på køn forekommer, hvor skattelovgivning krydser kønsrelationer, normer og økonomisk adfærd; bemærker, at momsen udøver en skævhed mellem kønnene på grund af kvinders forbrugsmønstre, som adskiller sig fra mænds, når de køber flere varer og tjenesteydelser med henblik på at fremme sundhed, uddannelse og ernæring(25); er bekymret over, at dette sammen med kvindernes lavere indkomst fører til en større momsbyrde for kvinder; opfordrer medlemsstaterne til at indføre momsfritagelser, nedsatte satser og nulsatser for produkter og tjenesteydelser med positive sociale, sundhedsmæssige og/eller miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med den igangværende revision af EU's momsdirektiv;

25.  mener, at mangel på hygiejneprodukter fortsat er et problem i EU, hvor Plan International UK anslår, at 1 ud af 10 piger ikke har råd til sanitære produkter; beklager, at kvinders hygiejneprodukter og plejeprodukter og tjenesteydelser for børn, ældre eller handicappede stadig ikke betragtes som basisvarer i alle medlemsstater; opfordrer alle medlemsstater til at afskaffe den såkaldte "pleje- og tamponskat" ved at gøre brug af den fleksibilitet, der er indført i momsdirektivet, og anvende en fritagelse for eller 0 % i moms på disse basale varer; anerkender, at en reduktion i prisen på grund af momsfritagelse på disse produkter vil have en ikkemålbar indvirkning for unge kvinder; støtter de bevægelser, der gennemføres for at fremme en udbredt tilgængelighed af sanitære installationer, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre supplerende hygiejneforsyninger til kvinder i visse (offentlige) områder såsom skoler, universiteter og krisecentre for hjemløse og for kvinder fra lavindkomstgrupper med henblik på fuldstændig udryddelse af mangel på hygiejneprodukter på alle EU's offentlige toiletter;

Virkninger af skatteunddragelse og skatteundgåelse for ligestilling mellem kønnene

26.  bemærker, at skatteunddragelse og skatteundgåelse er en væsentlig kilde til ulighed mellem kønnene i Unionen og på verdensplan, da de begrænser de ressourcer, der er til rådighed for regeringerne til at øge ligestillingen på nationalt og internationalt plan(26);

27.  henviser til sine henstillinger af 13. december 2017 efter undersøgelsen om hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse(27) og henstillingerne fra tidligere særlige udvalg (TAX og TAX2), der er udarbejdet med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i EU; opfordrer medlemsstaterne til at vedtage offentlig landeopdelt rapportering, et EU-FKSSG og et revideret direktiv om renter og royalties så hurtigt som muligt;

28.  minder om sin holdning(28) til udvalgene PANA, TAX og TAX2 vedrørende etableringen af et globalt skatteorgan under FN's auspicier, som skal være veludstyret og have tilstrækkelige yderlige ressourcer til at sikre, at alle lande kan deltage på lige fod ved udformningen og reformen af globale skattepolitikker; opfordrer et sådant organ til at have kønsspecifik ekspertise og give det mandat til at gennemgå nationale, regionale og globale skattepolitikker ifølge ligestilling mellem kønnene og menneskerettigheder;

29.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i alle internationale fora, herunder OECD og FN, og til at støtte oprettelsen af et mellemstatsligt organ, der er medlem af FN, med et universelt medlemskab, lige stemmerettigheder og lige deltagelse af kvinder og mænd; understreger, at dette organ bør være veludstyret for at udvikle specifik ekspertise på skatteområdet;

30.  bemærker, at dobbeltbeskatningsaftaler mellem medlemsstater og udviklingslande normalt ikke fremmer kildebeskatning, hvilket derfor gavner de multinationale selskaber på bekostning af udviklingslandenes mobilisering af indenlandske ressourcer; bemærker, at manglen på mobilisering af indenlandske ressourcer forhindrer fuldt finansierede offentlige tjenester som f.eks. sundhedspleje eller uddannelse i disse lande, som har uforholdsmæssigt store virkninger for kvinder og piger; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give Kommissionen mandat til at revidere eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler for at undersøge og løse disse problemer og for at sikre, at fremtidige dobbeltbeskatningsaftaler omfatter bestemmelser om ligestilling ud over de almindelige bestemmelser om bekæmpelse af misbrug;

31.  opfordrer det særlige udvalg TAX3 til at inddrage kønsperspektivet i formuleringen af dets henstillinger;

32  beklager, at skattepolitiske anliggender ofte blokeres på rådsniveau af enkeltstående medlemsstater for at beskytte skattely; opfordrer derfor til ophævelse af princippet om enstemmighed blandt medlemsstaterne i skatteanliggender, for at der kan gøres fremskridt i kampen for skattemæssig retfærdighed, og for at mindske byrden på EU-borgerne;

Integrering af kønsaspektet i skattepolitikker

33.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre regelmæssige kønsspecifikke konsekvensanalyser af finanspolitikker ud fra et ligestillingsperspektiv, idet der fokuseres på multiplikatoreffekten og implicitte skævheder for at sikre, at hverken direkte eller indirekte forskelsbehandling optræder i nogen finanspolitik i EU;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at dele bedste praksis om udformningen af deres arbejdsmarkeder og skattesystemer for at hjælpe med at reducere kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, hvilket derfor kan fremme mere retfærdighed og lighed i skattebehandlingen mellem mænd og kvinder;

35.  minder Kommissionen om, at siden Lissabontraktaten gennemførte charteret om grundlæggende rettigheder i den primære lovgivning, har den haft en retligt bindende forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene i sine politikker og foranstaltninger;

36.  anerkender betydningen af organisationer for kvinders rettigheder og den førende rolle, som samfundssektoren spiller inden for udviklingen af offentlig politik, herunder i relation til skattepolitikkens indvirkning på ligestilling mellem kønnene; anerkender de finansielle udfordringer, som kvinde- og samfundsorganisationer står over for i mange medlemsstater som følge af et årti med sparepolitikker; opfordrer alle medlemsstater, som har skåret i udgifterne det seneste årti, til at genskabe finansieringsniveauet for kvindesamfundssektoren til niveauet før 2008;

37.  anerkender, at mange støtte- og civilsamfundsgrupper føler sig marginaliseret fra drøftelser om skattepolitik som følge af manglende ekspertise, og at industrielle og finansielle grupper således er overrepræsenteret i budgethøringsprocesser i mange medlemsstater; opfordrer medlemsstaterne til at tackle dette problem ved at tilbyde uddannelse om budgetprocesser ud over mulighederne for en reel høring af civilsamfundet;

38.  opfordrer Kommissionen til at opfylde sin retlige forpligtelse til at fremme ligestilling mellem kønnene ved at integrere kønsaspektet i vurderingerne af udformningen af de grundlæggende skattepolitikker, der foretages som led i det europæiske semester; understreger, at en gennemgang af medlemsstaternes skattesystemer som led i det europæiske semester samt landespecifikke henstillinger kræver grundige analyser med hensyn til virkningerne på de socioøkonomiske kønsskævheder, forbuddet mod forskelsbehandling og fremme af reel ligestilling mellem mænd og kvinder og bør også omhandle behovet for passende institutionelle foranstaltninger på medlemsstatsplan;

39.  opfordrer Kommissionen til at anvende prioriteterne i Europa 2020-strategien til at overvinde de strukturelle svagheder i Europas økonomi, tackle den kønsbaserede løn- og pensionsforskel, forbedre EU's konkurrenceevne og produktiviteten og understøtte en bæredygtig social markedsøkonomi, som gavner alle kvinder og mænd;

40.  minder om sin holdning til forslaget til direktiv om offentlig landeopdelt rapportering(29), hvori der foreslås ambitiøse foranstaltninger til at øge gennemsigtigheden på skatteområdet og den offentlige kontrol med multinationale virksomheder, da dette ville gøre det muligt for den brede offentlighed at få adgang til oplysninger om overskud, modtagne tilskud og skat betalt i de jurisdiktioner, hvor de virker; anbefaler, at en omfattende kønsbaseret analyse danner udgangspunktet for alle eksisterende og fremtidige niveauer af forskning og politikker om skattelovgivning med henblik på at opnå større skattemæssig gennemsigtighed og pålidelighed; opfordrer indtrængende Rådet til at nå til enighed om forslaget om at indlede forhandlinger med de andre institutioner med henblik på at vedtage et krav om en offentlig landeopdelt rapportering, hvilket er et af de vigtigste tiltag for at finde større gennemsigtighed om selskabers skatteoplysninger for alle borgere; minder om, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne foretager regelmæssige spillover-analyser af de materielle konsekvenser af disse foranstaltninger, herunder analyser af kønsmæssige skævheder i skattepolitikker, af deres evne til at skaffe indenlandske indtægter til finansiering af kvinders rettigheder i andre medlemsstater og udviklingslande, samtidig med at det anerkendes, at der er gjort en vis indsats i denne henseende inden for rammerne af platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet;

41.  bemærker, at ligestilling mellem kønnene ikke kun er en grundlæggende menneskerettighed, men at opnå det vil bidrage til mere inklusiv og bæredygtig vækst; understreger, at en kønsbaseret budgetanalyse vil give mulighed for bedre oplysninger om den distributionsmæssige indvirkning af offentlige investeringer på mænd og kvinder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en kønsbudgettering på en sådan måde, at det klart fremgår, hvor stor en andel af de offentlige midler der er rettet mod kvinder, og at det sikres, at alle politikker for mobilisering af ressourcer og fordeling af udgifter fremmer ligestilling mellem mænd og kvinder;

42.  opfordrer Kommissionen til at fremme bedste praksis om skattepolitikker, der tager højde for kønsaspektet og fremmer ligestilling mellem kønnene, navnlig med hensyn til beskatning af husstandsindkomst og moms; opfordrer Kommissionen til at medtage en kønsbaseret analyse i sin årlige rapport om skattetendenserne i EU;

43.  beklager, at ligestilling mellem kønnene ikke er blevet anerkendt som en horisontal prioritet i den flerårige finansielle ramme 2021-2027, og mener, at dette er i strid med princippet om integration af kønsaspektet i artikel 8 i TEUF; opfordrer indtrængende EU-institutionerne til øjeblikkeligt at integrere kønsbudgettering med hensyn til indtægter og udgifter i budgetproceduren i overensstemmelse med EU's forpligtelse til at integrere kønsaspektet;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at opretholde deres retlige forpligtelse i henhold til charteret om grundlæggende rettigheder for at fremme ligestilling mellem kønnene i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten og de nationale politikker, som er styret af EU-retten;

45.  understreger, at der er behov for yderligere forskning og bedre indsamling af kønsopdelte data, hvad angår skattesystemets kønsopdelte fordelings- og allokeringsvirkninger; opfordrer navnlig medlemsstaterne til at indsamle skatteoplysninger på et individuelt grundlag og ikke kun på grundlag af husstande samt fjerne forskellene i kønsbaserede oplysninger om forbrugsmønstre og brug af reducerede satser, i fordelingen af iværksætterindkomst og dermed forbundne skattebetalinger samt i fordelingen af nettoformuer, kapitalindkomst og dermed forbundne skattebetalinger;

46.  beklager, at størstedelen af medlemsstater ikke har formået at indsamle eller evaluere individuelle indkomstskatteoplysninger, og at mange medlemsstater stadig udelukkende indsamler oplysninger i husstande gennem fælles skattebestemmelser;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at udforme en passende skattemæssig incitamentsstruktur på tværs af politiske foranstaltninger, der opfordrer migrantkvinder til (igen) at deltage i undervisning eller beskæftigelse;

48.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

CEDAW/C/CHE/CO/4-5, stk. 40-43 (Schweiz 2016); CEDAW/C/CHE/CO/6-7, stk. 10, 15, 16 (Luxembourg 2018).

(2)

EUT C 373 af 3.12.2013, s. 38.

(3)

EUT C 407 af 4.11.2016, s. 2.

(4)

EUT C 66 af 21.2.2018, s. 30.

(5)

EUT C 76 af 28.2.2018, s. 93.

(6)

49EUT C 263 af 25.7.2018, s. 49.

(7)

EUT L 369 af 11.10.2018, s. 132.

(8)

EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.

(9)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union ("Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union").

(10)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union ("Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union").

(11)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union ("Ligestilling og beskatning i Den Europæiske Union").

(12)

Europa-Kommissionen, DG Taxation and Customs Union, Taxation Trends in the European Union - Data for the EU Member States, Iceland and Norway - 2018 Edition

(13)

Eurodad, Tax Games: the Race to the Bottom, Europe's role in supporting an unjust global tax system og Europa-Kommissionen, 2018 Det europæiske semester: landerapporter fra den 7. marts 2018.

(14)

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste, Bringing transparency, coordination and convergence to corporate tax policies in the European Union - I - Assessment of the magnitude of aggressive corporate tax planning, 2015

(15)

Institute of Development Studies, Redistributing Unpaid Care Work - Why Tax Matters for Women’s Rights Politikbriefing. Nummer 109. Januar 2016.

(16)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(17)

Som krævet i Rådets konklusioner om ligestilling af 16. juni 2016.

(18)

Europa-Kommissionen Det europæiske semester: landerapporter fra den 7. marts 2018.

(19)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(20)

Action Aid. Making tax work for women’s rights.

(21)

Institute of Development Studies (2016). Redistributing Unpaid Care Work – Why Tax Matters for Women’s Rights. Politikbriefing. Nummer 109.

(22)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(23)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(24)

Europa-Parlamentet, Temaafdeling C Gender equality and taxation in the European Union, 2017

(25)

La Fiscalidad en España desde una Perspectiva de Género (2016) - Institut per a l’estudi i la transformació d ela vida quotidiana / Ekona Consultoría.

(26)

FN's "Endelig undersøgelse om ulovlige finansielle strømme, menneskerettigheder og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling fra den uafhængige ekspert om indvirkningerne af staters udlandsgæld og andre tilsvarende internationale finansielle forpligtelser på adgangen til en fuld udøvelse af alle menneskerettigheder, navnlig økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, 2016,

(27)

EUT L 369 af 11.10.2018, s. 132.

(28)

EUT L 369 af 11.10.2018, s. 132. EUT L 101 af 16.3.2018, s. 79.

(29)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0284.


MINDRETALSUDTALELSE

Anna Záborská og Brian Hayes for PPE-Gruppen

Det Europæiske Folkeparti er fortaler for europæiske familier og deres ret til at vælge det skattesystem, der afspejler deres forhold. Vi kan ikke stemme for den betænkning, der fratager dem denne ret.

Denne betænkning behandler ikke kilden til ulighed. I stedet repræsenterer den på falsk grundlag skattepolitik som diskriminerende og krænker nærhedsprincippet. Vi afviser denne tilgang og opfordrer til en ansvarlig politikudformning, der vil forbedre instrumenterne til at sikre lige muligheder for alle kvinder på arbejdsmarkedet.

PPE har en ambitiøs dagsorden om kvinders rettigheder. Vi slår kraftigt til lyd for ligestilling af kvinder og mænd, presser på for at få gennemført den eksisterende lovgivning, som omhandler forvridninger på arbejdsmarkedet, og bekæmper alle former for forskelsbehandling af kvinder på arbejdspladsen, i uddannelse og i det offentlige liv. Vi tror på erfaringsbaseret politisk beslutningstagning og konsekvent at støtte indsamlingen af data. Samtidig har PPE altid stået i spidsen for krigen mod fattigdom med forslag til systematiske, målrettede og effektive løsninger under overholdelse af EU's proportionalitets- og nærhedsprincipper.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

10

15

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Hugues Bayet, Pervenche Berès, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Thierry Cornillet, Markus Ferber, Giuseppe Ferrandino, Iratxe García Pérez, Stefan Gehrold, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Anna Hedh, Gunnar Hökmark, Mary Honeyball, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Wolf Klinz, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Georgios Kyrtsos, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Florent Marcellesi, Barbara Matera, Marisa Matias, Costas Mavrides, Alex Mayer, Angelika Mlinar, Luděk Niedermayer, Maria Noichl, Stanisław Ożóg, Dimitrios Papadimoulis, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Dariusz Rosati, Anne Sander, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Michaela Šojdrová, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Biljana Borzan, Matt Carthy, Mady Delvaux, Lívia Járóka, Urszula Krupa, Paloma López Bermejo, Clare Moody, Mylène Troszczynski, Monika Vana, Julie Ward, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marco Affronte, Birgit Collin-Langen, Ádám Kósa


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

41

+

ALDE

Wolf Klinz, Angelika Mlinar, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck

EFDD

Daniela Aiuto, Marco Valli

GUE/NGL

Malin Björk, Matt Carthy, Paloma López Bermejo, Marisa Matias, Dimitrios Papadimoulis, João Pimenta Lopes, Miguel Viegas

S&D

Hugues Bayet, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Biljana Borzan, Mady Delvaux, Giuseppe Ferrandino, Iratxe García Pérez, Roberto Gualtieri, Anna Hedh, Mary Honeyball, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Alex Mayer, Clare Moody, Maria Noichl, Pina Picierno, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Julie Ward, Jakob von Weizsäcker

Verts/ALE

Marco Affronte, Sven Giegold, Florent Marcellesi, Terry Reintke, Molly Scott Cato, Ernest Urtasun, Monika Vana

10

-

ECR

Urszula Krupa, Stanisław Ożóg, Jadwiga Wiśniewska

ENF

Mylène Troszczynski

PPE

Anna Maria Corazza Bildt, Stefan Gehrold, Gunnar Hökmark, Werner Langen, Anna Záborská, Michaela Šojdrová

15

0

ALDE

Thierry Cornillet

PPE

Birgit Collin-Langen, Markus Ferber, Brian Hayes, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Lívia Járóka, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Georgios Kyrtsos, Ádám Kósa, Barbara Matera, Luděk Niedermayer, Dariusz Rosati, Anne Sander, Tom Vandenkendelaere, Elissavet Vozemberg-Vrionidi

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 9. januar 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik