Procedure : 2018/2094(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0427/2018

Indgivne tekster :

A8-0427/2018

Forhandlinger :

PV 11/02/2019 - 20
CRE 11/02/2019 - 20

Afstemninger :

PV 13/02/2019 - 8.16
CRE 13/02/2019 - 8.16
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0098

BETÆNKNING     
PDF 268kWORD 101k
5.12.2018
PE 625.528v02-00 A8-0427/2018

om status for debatten om Europas fremtid

(2018/2094(INI))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Ramón Jáuregui Atondo

Ordfører for udtalelse (*):Ivana Maletić, Økonomi- og Valutaudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om status for debatten om Europas fremtid

(2018/2094(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Lissabontraktaten om ændring af traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der blev underskrevet den 13. december 2007,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt, dens tillægsprotokol og den reviderede udgave af den,

–  der henviser til artikel 295 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til det uformelle møde mellem 27 stats- og regeringschefer den 29. juni 2016,

–  der henviser til Bratislavaerklæringen og -køreplanen fra 27 medlemsstater af 16. september 2016,

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 19. januar 2017 om en europæisk søjle for sociale rettigheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde på grundlag af Lissabontraktatens potentiale(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur(4),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet(5),

–  der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om "forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten(6),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 og de fem efterfølgende oplæg COM(2017)2025, COM(2017)0206, COM(2017)0240, COM(2017)0291, COM(2017)0315, COM(2017)0358),

–  der henviser til Romerklæringen af 25. marts 2017,

–  der henviser til Det Forenede Kongeriges meddelelse af 29. marts 2017 om sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution af 6. juli 2017 om Kommissionens hvidbog om Europas fremtid og derudover(7),

–  der henviser til Regionsudvalget resolution af 12. maj 2017 om Kommissionens hvidbog af 12. maj 2017 om Europas fremtid: EU-27 i 2025 – Overvejelser og scenarier(8),

–  der henviser til de forskellige bidrag fra nationale parlamenter til Kommissionens hvidbog og øvrige oplæg om Europas fremtid,

–  der henviser til talen om Unionens tilstand af 12. september 2018 ved formanden for Kommissionen, Jean-Claude Juncker,

–  der henviser til kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale den 13. september 2017 om Unionens tilstand i 2017 og hans køreplan for en mere forenet, stærkere og mere demokratisk union af 24. oktober 2017 (COM (2017)0650),

–  der henviser til den franske præsident Emmanuel Macrons tale i Sorbonne den 26. september 2017 med titlen "Initiativ for Europa: et suverænt, forenet og demokratisk Europa",

–  der henviser til det uformelle møde mellem EU-stats- eller regeringschefer den 29. september 2017 i Tallin,

–  der henviser til den "ledernes dagsorden", som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 19.-20. oktober 2017,

–  der henviser til den interinstitutionelle proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder, fremsat af Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen den 17. november 2017,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om en køreplan for uddybning af EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU) (COM(2017)0821) og navnlig forslaget om at oprette en europæisk valutafond (EMF) (COM(2017)0827), forslaget om at indarbejde indholdet af traktaten om stabilitet, samordning og styring i EU's retlige rammer (COM(2017)0824) og meddelelsen om en europæisk økonomi- og finansminister (COM(2017)0823),

–  der henviser til Det Europæiske Råds møde den 14.-15. december 2017 og til det uformelle EU-ledermøde samt eurotopmødet, der fandt sted i tilknytning hertil,

–  der henviser til skrivelse af 20. december 2017 fra 26 nationale parlamentskamre i 20 medlemsstater om gennemsigtighed i beslutningstagningen i Rådet,

–  der henviser til erklæring af 10. januar 2018 vedtaget på topmødet mellem sydeuropæiske EU-lande (Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Portugal og Spanien) med titlen "Bringing the EU forward in 2018", og til erklæringen om Europas fremtid fra landene i Visegradgruppen (Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovakiet) den 26. januar 2018 samt til den fælles erklæring af 6. marts 2018 fra EU's finansministre fra Finland, Danmark, Estland, Irland, Letland, Litauen, Nederlandene og Sverige,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. februar 2018 med titlen "Et Europa, der skaber resultater: Institutionelle muligheder for at gøre Den Europæiske Unions arbejde mere effektivt" (COM(2018)0095),

–  der henviser til Kommissionens henstilling (EU) 2018/234 of 14. februar 2018 om en mere synlig europæisk dimension og en mere effektiv gennemførelse af valget til Europa-Parlamentet i 2019(9),

–  der henviser til det uformelle møde mellem de 27 stats- og regeringschefer den 23. februar 2018,

–  der henviser til sin beslutning af 1. marts 2018 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2016(10),

–  der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om gennemførelsen af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter(11),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning af 2. maj 2018 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (COM(2018)0322);

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (COM(2018) 325),

–  der henviser til EU-Vestbalkantopmødet den 17. maj 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands særberetning af 16. maj 2018 i den strategiske undersøgelse OI/2/2017/TE af gennemsigtigheden i Rådets lovgivningsmæssige proces,

–  der henviser til Mesebergerklæringen af 19. juni 2018,

–  der henviser til Det Europæiske Råds møde den 28.-29. juni 2018,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 9. oktober 2018 med titlen "Overvejelser om Europa: de regionale og lokale myndigheders stemme for at genopbygge tilliden til Den Europæiske Union",

–  der henviser til debatterne med stats- og regeringscheferne om Europas fremtid, som Europa-Parlamentet er vært for,

–  der henviser til skrivelse fra Retsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0427/2018),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union er et enestående eksempel på overstatslig integration og har skabt varig fred, velstand og velfærd lige siden den banebrydende Schumanerklæring af 9. maj 1950; der henviser til, at fælles sikkerhed, respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne og befolkningernes velfærd har været kernen i dets ambitioner og handlinger;

B.  der henviser til, at den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og personer, den fælles valuta, Erasmusprogrammet, regional-, landbrugs- og samhørighedspolitikkerne og Horisont 2020 er grundlæggende resultater for Unionen blandt mange andre, som bidrager til de europæiske borgeres trivsel; der henviser til, at Unionen bør tildeles de ressourcer og kompetencer, som er nødvendige for at løfte det 21. århundredes udfordringer;

C.  der henviser til, at Unionen i de seneste år har været udsat for flere kriser, som har sat dens modstandsdygtighed og evne til at handle beslutsomt og i fællesskab på prøve;

D.  der henviser til, at der i perioden 2014-2017 har været flere socialt afbalancerede og effektive pengepolitikker og makroøkonomiske politikker, såsom Den Europæiske Centralbanks ikkestandardmæssige politikker, fleksibiliteten i stabilitets- og vækstpagten samt investeringsplanen for Europa, som har bidraget til EU's økonomiske og sociale genopretning;

E.  der henviser til, at selv om Europa har formået at dæmme op for og til dels komme helskindet gennem de mest kritiske tidspunkter af den finansielle og økonomiske krise, ligger der stadig vigtige og hastende reformer forude på EU-plan og i medlemsstaterne med hensyn til den økonomiske styring i almindelighed og i euroområdet i særdeleshed, samt med hensyn til yderligere styrkelse af det indre marked og genskabelsen og udviklingen af de sociale standarder i vores velfærdsstat;

F.  der påpeger, at EU i lyset af de mange interne og eksterne nuværende og fremtidige udfordringer, som EU står overfor i en ustabil og kompleks global verden, navnlig dem, der vedrører migration, demografisk tilbagegang, terrorisme, sikkerhed, klimaændringer, miljøproblemer, bevarelse af den multilaterale verdensorden, fuldførelse af ØMU'en, globalisering, fri og fair og regelbaseret international handel, udenrigsanliggender og forsvar, udviklingen af den sociale søjle og bekæmpelse af den EU-fjendtlige populisme, intolerance og fremmedfjendskhed, bør fremme en fornyet samarbejds- og solidaritetsånd blandt sine medlemmer baseret på artikel 2 og 3 i TEU og chartret om grundlæggende rettigheder, mens Lissabontraktatens mål om at skabe en stadig snævrere union mellem de europæiske folk fortsat bør inspirere de foranstaltninger, som Unionen træffer med henblik på yderligere at styrke den europæiske integration og effektivt imødegå disse udfordringer;

G.  der henviser til, at Parlamentet er meget bekymret over fremgangen i populistiske, fremmedfjendske og antieuropæiske bevægelser over hele Europa; der henviser til, at Unionen og medlemsstaterne skal styrke deres indsats for at forsvare og fremme de demokratiske værdier, grundlæggende principper og mål for europæisk integration;

H.  der henviser til, at folkeafstemningen i Det Forenede Kongerige i juni 2016 og dets efterfølgende meddelelse den 29. marts 2017 om sin hensigt om at forlade Den Europæiske Union har intensiveret debatten om Unionens fremtid; der henviser til, at forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges planlagte udtræden af EU har vist det store omfang af indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne, den grad, hvori vi alle er afhængige af fælles instrumenter og politikker, samt omkostningerne ved enhver udtræden;

I.  der henviser til, at intensiveringen af debatten om Europas fremtid, ud over i Parlamentets egne beslutninger om Europas fremtid af 16. februar 2017, er afspejlet i Bratislavaerklæringen og den tilhørende køreplan, Kommissionens hvidbog om Europas fremtid, Romerklæringen, "ledernes dagsorden", som blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2017, og i forskellige bidrag fra de enkelte medlemsstater eller grupper af medlemsstater samt fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, såvel som i plenardrøftelser i Europa-Parlamentet om "Europas fremtid" med stats- og regeringschefer, i interparlamentariske udvalgsmøder og i tilrettelæggelsen af borgerdialoger og høringer foretaget af forskellige institutioner, organer og medlemsstater;

J.  der henviser til, at Parlemeterundersøgelsen, der blev gennemført mellem den 8. og den 26. september 2018, viser, at 62 % af respondenterne mener, at deres landes medlemskab er godt, og at 68 % mener, at deres land har nydt godt af dets EU-medlemskab, hvilket er det højeste resultat, der har været målt siden 1983;

K.  der henviser til, at de værdier og principper, som Unionen er baseret på, definerer en ramme, som alle europæiske borgere kan identificere sig med, uanset politiske eller kulturelle forskelle, og som er knyttet til den nationale identitet;

L.  der henviser til, at det kommende valg til Europa-Parlamentet er en anledning til at gøre status over debatten om Europas fremtid, bl.a. i lyset af Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets vigtigste institutionelle prioriteter for den nye valgperiode;

M.  der henviser til, at EU står foran en særlig vigtig fase i sin opbygningsproces i betragtning af karakteren og omfanget af de hermed forbundne udfordringer, og at disse kun kan løses ved at arbejde sammen og gennem større og bedre integration og solidaritet mellem medlemsstaterne og ved fuldt ud at udnytte de nuværende bestemmelser i Lissabontraktaten og efterfølgende reformere traktaterne med henblik på at forbedre den institutionelle beslutningstagning og sikre en passende balance mellem kompetencer;

N.  der henviser til, at institutionelle reformer bør sigte mod at gøre beslutningsprocessen mere demokratisk, øge gennemsigtigheden i beslutningstagningen og ansvarligheden i Unionen og dens institutioner; der henviser til, at det i betragtning af disse mål er et passende og gunstigt tidspunkt at fremme meningsfuld deltagelse af civilsamfundet i det europæiske projekt og arrangere høringer og tilskynde til regelmæssig dialog med borgerne og repræsentative sammenslutninger i overensstemmelse med kravene i artikel 11 i TEU;

O.  der henviser til, at Unionen har behov for en stærkere forvaltningsstruktur, som giver Europa-Parlamentet øget demokratisk kontrol, for at imødegå aktuelle og fremtidige udfordringer; der henviser til, at gennemsigtighed og integritet fra EU-institutionernes og -organernes side er afgørende for at opbygge tillid hos borgerne;

P.  der henviser til, at den fælles fransk-tyske Mesebergerklæring indeholder en række overvejelser og forslag til at styrke det europæiske samarbejde, navnlig inden for økonomisk styring;

Q.  der henviser til, at fremme af en europæisk dimension af kultur og uddannelse er afgørende for en styrkelse af det europæiske borgerskab, i betragtning af at Unionen lider under et videnunderskud, som har medført en tendens til, at Unionens resultater tages for givet af de yngre generationer;

1.  minder om, at Parlamentet i sine beslutninger om Europas fremtid af 16. februar 2017 understregede betydningen af den fælles institutionelle ramme og fællesskabsmetoden og fremlagde en række forslag og initiativer af særlig betydning for europæisk integration, som kan bidrage til opbygningen af Europas fremtid;

2.  understreger, at Unionen skal tackle fremtidens udfordringer med større og bedre politisk integration og fuld respekt for og fremme af menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og de demokratiske principper samt ved at arbejde sammen; understreger, at borgerne ønsker et Europa, der beskytter deres rettigheder, velfærd og deres sociale model på grundlag af delt suverænitet, hvilket kræver passende politisk integration; opfordrer stats- og regeringscheferne til at forfølge dette spor i en fornyet solidaritets- og samarbejdsånd;

3.  påpeger, at de stats- og regeringschefer, som talte til Parlamentet på plenarmøderne under drøftelserne om Europas fremtid, alle anerkendte, at der er behov for at imødegå fremtidens udfordringer og gøre bedre, hvad der kun kan opnås i fællesskab;

4.  gentager sit synspunkt om, at differentieret integration fortsat skal være åben for alle medlemsstater og fungere som en metode til dybere europæisk integration og solidaritet, der ikke må forveksles med en "a la carte"-metode; insisterer på, at det i den aktuelle debat om udviklingen af differentieret integration er nødvendigt at undgå enhver opfattelse af, at der skabes et første- og et andenklasses medlemskab af Unionen;

5.  minder om, at differentieret integration ikke bør være et middel til at reducere den politiske integration;

6.  understreger, at krisen har skabt ubalance mellem Unionens vigtigste institutioner, og at Det Europæiske Råd udøver sit eget politiske initiativ på bekostning af Kommissionens initiativret og styrker den mellemstatslige metode; mener imidlertid, at fællesskabsmetoden er bedst egnet til at sikre, at Unionen fungerer; minder om de adskillige beslutninger, som Parlamentet har vedtaget om dette, og gentager sin opfordring til Det Europæiske Råd om fuldt ud at respektere grænserne for dets kompetencer, jf. især artikel 15 i TEU;

7.  gentager, at den enstemmighed, som traktaterne kræver i visse grundlæggende spørgsmål, er en næsten uovervindelig hindring på afgørende tidspunkter, hvor der skal træffes vigtige afgørelser, og går derfor, når det gælder beslutningsproceduren, ind for anvendelse af princippet om kvalificeret flertal i Rådet og, når det gælder lovgivning, anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure på alle områder, hvor det er muligt; minder om, at dette i henhold til de nuværende traktater kan opnås ved at anvende de forskellige passerellebestemmelser eller, i forbindelse med forstærket samarbejde, ved at anvende artikel 333 i TEUF;

8.  glæder sig i denne henseende over, at Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i sine taler om Unionens tilstand den 13. september 2017 og den 12. september 2018 meddelte, at han havde til hensigt at foreslå anvendelse af kvalificeret flertal i Rådet på visse specifikke politikområder, men beklager, at forordningen om den flerårige finansielle ramme ikke er med på listen;

9.  glæder sig navnlig over, at Kommissionen har foreslået anvendelse af kvalificeret flertal i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) for så vidt angår holdninger til menneskerettighedsspørgsmål i internationale fora, beslutninger om indførelse af sanktionsordninger og beslutninger om at iværksætte eller gennemføre civile missioner som reaktion på kriser i udlandet, i lyset af betydningen af at fremskynde beslutningstagningen og gøre den mere effektiv og af behovet for, at Unionen taler med én stemme;

10.  gentager sit forslag om at omdanne Rådet til et egentligt lovgivningskammer på lige fod med Parlamentet, som det præciseres i Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale, og at gøre dets beslutningsprocedure mere gennemsigtig; peger i den forbindelse på Ombudsmandens særberetning om åbenheden i Rådets lovgivningsproces og skrivelsen fra COSAC's delegationer til EU-institutionerne af 20. december 2017 med opfordring til større gennemsigtighed i den politiske beslutningstagning i EU, særlig i Rådet og uformelle organer som f.eks. Eurogruppen, i overensstemmelse med tilsvarende anmodninger fra Parlamentet herom;

11.  mener, at der er forskellige muligheder for at gøre Kommissionen mere fleksibel ved at tilpasse kommissærkollegiets struktur og arbejdsmetoder, f.eks. med udnævnelsen af næstformænd med ansvar for en række politikker eller udnævnelsen af overordnede og underordnede kommissærer;

12.   minder om, at Parlamentet, selv om det ikke har en formel initiativret i henhold til de nuværende traktater, kan anmode Kommissionen om at fremsætte et passende forslag om spørgsmål, som efter Parlamentets opfattelse kræver en EU-retsakt med henblik på gennemførelsen af traktaterne, og minder Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(12) om dets forpligtelse til at give omgående og detaljeret behandling af anmodninger om forslag til EU-retsakter; minder endvidere om, at denne interinstitutionelle aftale også indeholder bestemmelser om interinstitutionel årlig og flerårig programmering, som giver Parlamentet et yderligere redskab til at styre den lovgivningsmæssige dagsorden;

13.  minder om sit forslag, hvori lovgivningsinitiativretten i tilfælde af en eventuel fremtidig revision af traktaterne også kan tildeles Parlamentet som den direkte repræsentant for EU-borgerne;

14.  insisterer på, at Parlamentets kontrolbeføjelser og navnlig dens undersøgelsesbeføjelse bør styrkes, og at det bør tildeles specifikke, reelle og klart afgrænsede beføjelser;

15.  noterer sig rapporten fra taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "en mindre, men mere effektiv indsats" af 10. juli 2018 med anbefalinger til en ny arbejdsmåde vedrørende nærhed og proportionalitet; mener, at mange af disse anbefalinger, navnlig vedrørende de nationale parlamenters rolle i Unionen og muligheden for at reformere systemet for tidlig varsling, allerede er blevet fremhævet af Europa-Parlamentet; minder om, at taskforcen fandt, at der er EU-merværdi på alle eksisterende områder af EU's aktiviteter, og derfor ikke påpegede kompetencer eller politikområder i henhold til traktaten, som helt eller delvist burde omdelegeres definitivt til medlemsstaterne;

16.  glæder sig over anbefalingerne fra de forskellige institutioner, der opfordrer til en mere aktiv rolle for de nationale parlamenter, navnlig med hensyn til at kontrollere deres regeringers handlinger i EU-institutionerne; minder også om den grundlæggende rolle, som lokale myndigheder og navnlig regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser spiller;

17.  understreger betydningen af samarbejde på interinstitutionelt plan under hensyntagen til de enkelte institutioners prærogativer som fastsat i traktaterne, idet dette samarbejde har fået tildelt en ny ramme med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016, og understreger, at forenkling er en løbende opgave, som har til formål at gøre processerne og procedurerne på EU-niveau lettere at forstå og sikre, at synspunkter fra alle relevante interessenter tages i betragtning, for i sidste ende at fremme borgernes deltagelse i Den Europæiske Unions arbejde;

18.  glæder sig over fælleserklæringen om den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev undertegnet af Rådet, Parlamentet og Kommissionen på det sociale topmøde i Göteborg om fair job og vækst; påpeger, at de kompetencer og værktøjer, der er nødvendige for at gennemføre søjlen, primært ligger hos de lokale, regionale og nationale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, mens det europæiske semester udgør en ramme for at følge med i medlemsstaternes resultater i denne henseende; minder endvidere i denne forbindelse om, at den sociale dialog har vist sig at være et uundværligt middel til at forbedre EU's politik og lovgivning og styrke den sociale legitimitet heraf;

19.  noterer sig den sociale søjles ikkebindende karakter, der ikke som sådan kan flytte EU's fokus fra økonomisk politik, det indre marked og finanspolitik til socialpolitiske mål; påpeger, at den horisontale sociale klausul, der er indskrevet i artikel 9 i TEUF, kræver, at EU nøje overvejer EU-lovgivningens indvirkning på de sociale og arbejdsmarkedsmæssige standarder og beskæftigelsen, og at interessenterne på arbejdsmarkedet høres;

20.  understreger, at miljøbeskyttelse skal være en høj prioritet for EU i lyset af den nuværende miljøforringelse og skal integreres i alle Unionens politikker og handlinger; understreger, at EU bør træffe effektive foranstaltninger til at reducere drivhusgasemissionerne og øge andelen af vedvarende energi i energimikset og energibesparelser til det niveau, der er nødvendigt for at opfylde målene i Parisaftalen;

21.  opfordrer endnu en gang medlemsstaterne til at underskrive og ratificere den reviderede europæiske socialpagt og den europæiske konvention om social sikring (ETS nr. 78);

22.  understreger, at det er vigtigt at fortsætte processen med at uddybe og fuldføre ØMU'en for at bidrage til at bevare den fælles valutas stabilitet og øge konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske, finanspolitiske og arbejdsmarkedsmæssige politikker samt de sociale standarder; gentager, at med undtagelse af Danmarks aftale om ikke at deltage, er hver eneste ene medlemsstat forpligtet til at indføre euroen; støtter yderligere skridt i udviklingen af ESM;

23.  understreger i denne forbindelse behovet for et stærkt politisk engagement, en effektiv forvaltning og demokratisk ansvarlighed på europæisk og nationalt plan, navnlig for så vidt angår parlamentarisk kontrol i de forskellige faser af det europæiske semester, både fra Europa-Parlamentet og de nationale parlamenters side, således at den økonomiske og finansielle styring af euroområdet sikres øget social, økonomisk og demokratisk legitimitet, og opfølgningen på Unionens henstillinger forbedres;

24.  minder om sin holdning i sin beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur om, at finanspolitikken og den økonomiske politik bør blive til en "delt kompetence" mellem EU og medlemsstaterne;

25.  noterer sig, at Frankrig og Tyskland har indtaget sammenfaldende holdninger til ideen om en budgetkapacitet for euroområdet; gentager sit synspunkt om, at denne kapacitet bør udvikles inden for EU's rammer;

26.  noterer sig Kommissionens forslag om en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion og drøfter nye budgetinstrumenter med henblik på stabilisering;

27.  noterer sig Kommissionens forslag om et støtteprogram for reformer; understreger betydningen af ikke at svække Parlamentets beføjelser til fælles beslutningstagning og tilsyn med anvendelsen af EU-midler; er bekymret over, at kun 9 % af de landespecifikke henstillinger i perioden 2011-2017 blev gennemført fuldt ud; noterer sig konvergensfaciliteten, som vil give et incitament til og hjælpe medlemsstaterne uden for euroområdet med bæredygtige finanspolitiske og økonomiske politikker for at gennemføre reformer og opfylde kriterierne for indførelse af euroen;

28.  bifalder det fremtidige InvestEU-program og understreger, at fonden fortsat bør reducere investeringskløften i EU; støtter investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv, med henblik på at fremme vækst, investeringer og beskæftigelse, med særligt fokus på SMV'er, små og midcap-virksomheder samt sociale virksomheder, og dermed bidrage til at forbedre velfærden og sikre en mere retfærdig indkomstfordeling og økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen;

29.  noterer sig Kommissionens meddelelse om en europæisk minister for økonomi og finans; påpeger, at en sammenlægning af stillingerne som næstformand for Kommissionen med ansvar for økonomiske anliggender og formand for Eurogruppen kunne forbedre den parlamentariske kontrol med disse områder på europæisk plan;

30.  er af den opfattelse, at det fremtidige EU-budget bør fremme europæisk merværdi med hensyn til socioøkonomisk indvirkning, støtte moderniseringen af EU's politikker, sikre finansiering af nye udfordringer, fortsætte med at bidrage til økonomisk og social konvergens og samhørighed mellem og inden for medlemsstaterne med henblik på at styrke europæisk solidaritet, stabilitet, ligestilling og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder i lyset af EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen, sikre respekt for og fremme af grundlæggende værdier som fastsat i artikel 2 og 3 i TEU og udstyres med nye egne indtægter under hensyntagen til arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter;

31.  glæder sig over, at Kommissionen i sit forslag om egne indtægter indfører nye egne indtægter, som Parlamentet har anmodet om, men beklager, at der ikke blev indført andre mulige indtægtskilder; udtrykker bekymring over Kommissionens forslag til FFR for 2021-2027, da den mangler en finansiel forpligtelse til at imødegå de aktuelle udfordringer for EU og de udfordringer, der ligger forude; beklager holdningen i visse medlemsstater, som nægter at stille flere ressourcer til rådighed for EU til trods for en enstemmig anerkendelse af nødvendigheden af at tage nye udfordringer og ansvarsopgaver op og det heraf følgende behov for flere finansielle ressourcer; påpeger, at man ved at bruge penge på EU-plan kan spare penge på nationalt plan ved at undgå overlapninger og udnytte stordriftsfordele;

32.  understreger betydningen af at sikre opadgående økonomisk og social konvergens i processen omkring det europæiske semester; anerkender vigtigheden af etableringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker, at det europæiske semester er blevet styrket og strømlinet, men fremhæver, at en bedre inddragelse af de nationale parlamenter ville bidrage til at forbedre det nationale ejerskab, hvilket ville føre til en bedre gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og dermed forbedre processen i forbindelse med det europæiske semester; bemærker, at det først og fremmest er medlemsstaternes ansvar at vælge en passende og bæredygtig finanspolitik og økonomisk politik;

33.  beklager, at dets opfordring til at indføre en konvergenskodeks — som skal vedtages ved fælles beslutningstagning — for at opnå en mere effektiv ramme for samordning af de økonomiske politikker til dato ikke er blevet fulgt op i praksis; minder endvidere om, at Parlamentet, samtidig med at det anerkender, at det europæiske semester allerede er blevet strømlinet, opfordrede til, at der skulle indgås en interinstitutionel aftale for at give Parlamentet en mere væsentlig rolle i det europæiske semester; minder i denne forbindelse om sit forslag, helt konkret i overensstemmelse med beslutningen om gennemførelsen af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter, om, at budgetkalenderen på nationalt og europæisk plan skal koordineres bedre under hele processen for bedre at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i det europæiske semester;

34.  understreger betydningen af at forpligte sig til at fuldføre bankunionen og behovet for at sikre åbenhed og ligebehandling af alle medlemsstater, der deltager i bankunionen; minder om, at fuldførelsen af bankunionen, herunder en europæisk indskudsforsikringsordning og en finanspolitisk bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, skal fortsætte og er nødvendige foranstaltninger til at opnå risikoreduktion;

35.  bifalder de forslag om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med gennemgangen af det europæiske finanstilsynssystem (ESFS); opfordrer Rådet til sammen med Parlamentet at afslutte de lovgivningsmæssige forhandlinger inden udgangen af indeværende valgperiode, da politikkerne til bekæmpelse af hvidvaskning af penge skal styrkes for at undgå fremtidige situationer, hvor finansielle institutioner aktivt fremmer hvidvaskning af penge;

36.  opfordrer Kommissionen til - med hjælp fra de europæiske tilsynsmyndigheder - at udpege og fjerne hindringer for det indre marked og bidrage til at sikre forbrugerbeskyttelse; er af den opfattelse, at en af Kommissionens vigtigste prioriteter bør være effektivt at håndhæve EU-lovgivningen;

37.  opfordrer Kommissionen til at prioritere forordninger frem for direktiver som det lovgivningsmæssige værktøj for bankunionen og lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, når det er passende og med udgangspunkt i den enkelte sag, for at undgå opsplitning og en situation, hvor tilsynsførende skal beskæftige sig med forskellige nationale ordninger;

38.  understreger det presserende behov for at fuldføre kapitalmarkedsunionen; understreger, at dybe og velintegrerede kapitalmarkeder er et supplement til bankunionen som følge af deres bidrag til privat risikodeling, øget økonomisk konvergens, hjælp til at afbøde fremtidige chok og eventuelt føre til en bedre fordeling af midler, hvor det er nødvendigt; opfordrer til en omfattende undersøgelse af den mest hensigtsmæssige ramme for at tage bedre hensyn til de finansielle tjenesteydelsers hastigt skiftende karakter; fremhæver, at bedre adgang til yderligere finansieringskilder ville være særlig nyttig for nystartede virksomheder og SMV'er ved at fremme deres solide vækst og bæredygtige udvikling;

39.  bifalder det arbejde, der hidtil er gjort og anser det for nødvendigt at fortsætte med en gennemgående revidering af den eksisterende momslovgivning; opfordrer indtrængende til, at der gøres en større indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteundgåelse og skatteunddragelse; bemærker Kommissionens arbejde med at sikre en retfærdig beskatning af den digitale økonomi;

40.  opfordrer alle EU-institutioner og -organer, herunder Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og Den Fælles Tilsynsmekanisme, til i endnu højere grad at øge deres kommunikationsindsats for bedre at kunne forklare deres arbejde og forbedre de oplysninger, der er tilgængelige for EU's borgere.

41.  understreger, at Europa er en positiv faktor i verden og fortsat bør være det gennem opretholdelse af sine værdier, multilateralisme og internationale bestemmelser; minder om, at Unionen og dens medlemsstater er den største bidragyder til international udviklingsbistand;

42.  glæder sig over Rådets afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO), en samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og Den Europæiske Forsvarsfond (EUF) som vigtige skridt i retning af en fælles forsvarspolitik og bemærker, at visse medlemsstater har stillet forslag om et EU-sikkerhedsråd og et europæisk interventionsinitiativ; minder om sin opfordring til at oprette et permanent råd af forsvarsministre under ledelse af næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og understreger betydningen af en passende demokratisk kontrol med de beslutninger, der træffes på dette område, og behovet for øget samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i denne forbindelse;

43.  glæder sig over styrkelsen af den europæiske civilbeskyttelsesordning og opfordrer igen til oprettelse af et europæisk civilbeskyttelseskorps, idet de eksisterende traktater udgør et godt grundlag herfor;

44.  minder om Unionens udestående tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder; og opfordrer til, at bestemmelserne i Euratomtraktaten indarbejdes i TEU og TEUF;

45.  beklager, at medlemsstaterne ikke er nået til enighed om prioriteterne for og gennemførelsen af en samlet indvandringspolitik på EU-plan, som bl.a. ville gøre det muligt at organisere og regulere migrationsstrømmene, kontrollere EU's ydre grænser mere effektivt, samarbejde med oprindelses- og transitlande og sikre respekt for migranters og asylsøgeres grundlæggende rettigheder; understreger, at de åbenlyse interessekonflikter mellem medlemsstaterne samt den utilfredshed, som borgerne ytrer, er nødt til at overvindes, hvis ikke det europæiske integrationsprojekt skal bringes i fare, idet projektet lider som en direkte følge af de EU-skeptiske partiers instrumentalisering af migrationsområdet;

46.  minder om sin holdning til revisionen af Dublinsystemet; understreger endvidere betydningen af at styrke partnerskabet med Afrika og noterer sig Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 om "Forbedringen af mulighederne for lovlig migration til Europa: en uomgængelig del af en afbalanceret og samlet migrationspolitik, der etablerer lovlige kanaler for migration" (COM(2018)0635);

47.  understreger betydningen af, at den fælles landbrugspolitik understøttes af et godt finansieret budget; minder om, at den fælles landbrugspolitik er af central betydning for Unionens historie; noterer sig den grundlæggende rolle, den spiller med hensyn til at sikre levende landdistrikter og sikre forsyninger af fødevarer; bemærker, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik giver mulighed for at styrke gennemførelsen af dens mål; minder om, at den fælles landbrugspolitik er en af de ældste politikker og fortsat bør være en af de vigtigste og mest integrerede politikker, og at den fortsat vil bidrage til opbygningen af Europas fremtid gennem større integration, beskyttelse af miljøet samt fødevaresikkerhed og sikkerhed for EU-borgerne; bemærker, at politikken for landbrug og udvikling af landdistrikter har et stort potentiale med hensyn til levering af offentlige goder; understreger, at europæisk landbrug spiller en afgørende rolle med hensyn til at brødføde hele verden og skabe beskæftigelse til 46 millioner mennesker; fremhæver den fælles landbrugspolitiks rolle med hensyn til at sikre jord, vand og andre naturressourcers status og kvalitet; understreger landbrugets afgørende rolle i Unionens prioriteter for at afbøde virkningerne af klimaændringer og fremme en bæredygtig udvikling; understreger betydningen af en velfinansieret og reformeret fælles landbrugspolitik for at tackle de mange udfordringer, som Unionen står over for i fremtiden; understreger, at den fælles landbrugspolitik ikke blot handler om landbrug og landbrugere, men også om at hjælpe og udvikle de bredere landbosamfund, hvor de findes;

48.  understreger, at den fælles handelspolitik skal forblive en bærende søjle i Unionens eksterne politik, eftersom den har direkte indvirkning på borgernes liv, og at den skal hjælpe Unionen med at tilpasse sig den nye rolle i en verden bestående af flere førende aktører på den internationale scene; opfordrer indtrængende Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at samarbejde på følgende områder:

a)  styrke den fælles handelspolitik ved at integrere den i de bredere politiske rammer; sætte sig i spidsen for den globale handelspolitik på multilateralt og bilateralt plan;

b)  føre an i beskyttelsen af et åbent, regelbaseret, retfærdigt og bæredygtigt udviklingsorienteret globalt handelssystem, sikre, at EU-virksomheder kan operere globalt inden for en ramme af lige vilkår, forudsigelige regler, fair konkurrence og definerede forpligtelser, hvilket bør omfatte, at der arbejdes konstruktivt for en fælles EU-holdning i FN's mellemstatslige forhandlinger om ansvar for menneskerettighedskrænkelser og fremmer virksomheders ansvarlighed og bindende due diligence-forpligtelser med hensyn til forsynings- og produktionskæder;

c)  holde Parlamentet fuldt og øjeblikkeligt underrettet om forhandlingerne og Rådets mandat og under hele gennemførelsen af internationale aftaler med det formål at sikre, at Parlamentet er i stand til at udøve sine beføjelser og prærogativer; forenkle og afkorte forhandlingsprocessen og styrke Parlamentets kontrol gennem hele processen; øge gennemsigtigheden over for EU-borgerne ved at offentliggøre forhandlingsdirektiverne (mandater) for handelsaftaler, inden forhandlingerne indledes; fuldt ud respektere traktatens bestemmelser og nyere EU-retspraksis, der fastlægger den fælles handelspolitik som en af Unionens enekompetencer;

d)  systematisk inddrage kapitler om digital handel, SMV'er, bindende og gennemførlig handel og bæredygtig udvikling og bestemmelser om ligestilling i handelsaftaler og stille sig i spidsen for disse spørgsmål i multilaterale drøftelser; beskytte EU-borgernes personoplysninger

e)  styrke sammenhængen i den fælles handelspolitik med FUSP, den europæiske udviklingspolitik og klimapolitik for at sikre de værdier og mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i TEU og artikel 21, 207 og 208 i TEUF, med fuld overholdelse af den europæiske konsensus om udvikling;

49.  mener, at Unionen fortsat bør fremme den internationale handel og samtidig værne om sociale, arbejdsmæssige og miljømæssige normer; advarer mod handelskrige, som kun skaber tabere og øger de politiske og sikkerhedsmæssige spændinger;

50.  minder om, at det i artikel 17, stk. 7, i TEU er fastsat, at Det Europæiske Råd med kvalificeret flertal under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet og efter passende høringer foreslår Europa-Parlamentet en kandidat til posten som formand for Kommissionen; understreger, at det er fast besluttet på at fortsætte med Spitzenkandidat-proceduren til valget af den næste formand for Kommissionen i overensstemmelse med Lissabontraktaten og glæder sig over Kommissionens og visse medlemsstaters støtte hertil; understreger, at det i forbindelse med indsættelsen af Kommissionens formand er af afgørende betydning, at der afholdes passende høringer af Parlamentet, da det efter valget afgør, hvilken kandidat der kan støttes med et flertal af sine medlemmer, og fremsender resultatet af sine interne drøftelser til Det Europæiske Råd; Minder om, at kandidaten skal være blevet udpeget som Spitzenkandidat af en af de europæiske politiske partier og skal have ført kampagne til posten som formand for Kommissionen forud for valget til Europa-Parlamentet; finder, at denne praksis i rigeligt omfang har bevist sit værd ved at styrke den samfundsmæssige legitimitet af valget til Europa-Parlamentet og den overstatslige rolle, som Europa-Parlamentet spiller som eksponent for unionsborgerskabet og det europæiske demokrati; advarer endnu engang om, at Europa-Parlamentet vil være parat til at afvise enhver kandidat i proceduren for indsættelse af formanden for Kommissionen, der ikke er blevet udpeget som Spitzenkandidat forud for valget til Europa-Parlamentet;

51.  beklager den hyppige og udbredte tendens til at give Bruxelles skylden for upopulære beslutninger, så nationale myndigheder slipper for at stå til ansvar for deres politik, fordi en så uretfærdig og opportunistisk adfærd skader Europa, fremmer EU-fjendtlig indstilling og nationalisme og bringer EU's institutioner i miskredit; mener ydermere, at falske tilskrivninger er i strid med nødvendigheden af ansvarlighed i statslige handlinger; understreger, at en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten er afgørende for at kunne gennemføre EU's politikker og skabe gensidig tillid mellem Unionen, medlemsstaterne og borgerne, og udtrykker bekymring over de medlemsstater, der frivilligt undlader at gøre dette;

52.  understreger, at der er behov for en bedre vurdering af de sociale og miljømæssige konsekvenser af EU's politikker, ved også at huske på omkostningerne ved ikke at lave lovgivning på EU-plan (de såkaldte "omkostninger ved manglende EU-tiltag");

53.  understreger behovet for at sætte særlig fokus på EU's administrative lovgivning, som det fremgår af dens beslutning af 9. juni 2016, hvori der opfordres til en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning(13);

54.  understreger behovet for at styrke det europæiske offentlige område som en demokratisk overnational dimension; understreger, at de store udfordringer, som Europa står overfor, må tages op og drøftes fra et europæisk perspektiv og ikke kun fra et nationalt perspektiv, og ved at give fuld effekt til bestemmelserne i artikel 10 og 11 i TEU; påpeger, at det europæiske demokrati derfor må styrke den tværnationale dimension af dets mål og udfordringer og samtidig fremme unionsborgerskab på grundlag af de fælles værdier i Den Europæiske Union og med mere europæisk institutionel uddannelse og en samtalebaseret, mere participatorisk ramme samt en kampagne for det kommende valg i 2019, som er mere europæisk og mindre nationalt orienteret;

55.  glæder sig over den tilgang, som Unionen har benyttet i de igangværende forhandlinger om Det Forenede Kongeriges ordnede udtræden af Den Europæiske Union, og understreger det bemærkelsesværdige sammenhold, EU-institutionerne og medlemsstaterne har udvist; konstaterer, at erfaringerne fra de hidtidige forhandlinger har vist, at sådanne beslutninger er meget komplekse;

56.  understreger på ny, at hverken national suverænitet eller nærhedsprincippet kan berettige eller legitimere en medlemsstats systematiske nægtelse af at respektere EU's grundlæggende værdier, der ligger til grund for de indledende artikler i EU's traktater, som hver enkelt medlemsstat frivilligt har undertegnet og forpligtet sig til at respektere; understreger endvidere, at opretholdelsen af disse værdier er af afgørende betydning for sammenhængen i det europæiske projekt, alle europæeres rettigheder og den gensidige tillid mellem medlemsstaterne; anmoder igen Kommissionen om hurtigt at fremlægge et forslag, som giver effekt til dets beslutning af 25. oktober 2016 med henstillinger til Kommissionen om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder,

57.  minder om, at de europæiske institutioner i henhold til Domstolen (forenede sager C-8/15 P til C-10/15 P(14)) er forpligtet til at respektere og værne om bestemmelserne i EU's charter om grundlæggende rettigheder, også når de agerer uden for EU's lovgivningsramme;

58.  gentager, at det i forbindelse med drøftelserne om Europas fremtid skal overvejes, hvordan Unionens budgetsystem kan reformeres med henblik på at tilvejebringe et passende budget for at sikre finansieringen af planlagte politikker, finde en bedre balance mellem forudsigelighed og reaktionsevne samt overveje, hvordan det kan sikres, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplicerede end nødvendigt for at opfylde Unionens politiske mål og garantere ansvarlighed; er af den opfattelse, at forhåndsbetingelsen i politikkerne skal styrkes, hvor det er nødvendigt og uden at bringe programmernes funktion i fare, for at sikre en effektiv forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af Unionens udgifter;

59.  understreger, at det er vigtigt navnlig at fokusere på en mere effektiv anvendelse af midler og på demokratiske EU-budgetkontrolmekanismer; opfordrer alle EU's institutioner til at forbedre deres procedurer og praksisser, der tager sigte på at beskytte Unionens finansielle interesser, og til aktivt at bidrage til en resultatorienteret dechargeprocedure; mener i denne forbindelse, at dechargeproceduren er et uundværligt instrument for demokratisk ansvarlighed over for Unionens borgere, og minder om de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået som følge af manglende samarbejde fra Rådets side; insisterer på, at Rådet skal være lige så ansvarligt og gennemsigtigt, som de øvrige institutioner er; understreger, at der ikke bør være nogen undtagelser herfra;

60.  henleder opmærksomheden på problemet med korruption, som har betydelige finansielle konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og de offentlige investeringer; påpeger, at det er vigtigt at beskytte EU-skatteborgernes penge mod svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser;

61.  gentager, at EU i betragtning af den nuværende status for integrationsprojektet bør udtømme alle muligheder for at sikre fuld gennemførelse af Lissabontraktaten; påpeger, at en efterfølgende revision af traktaterne bør baseres på, at der indkaldes til et konvent - hvis rummelighed skal sikres gennem sammensætningen af repræsentanter og tilvejebringelse af en platform for refleksion og engagement med interessenter og borgere - med henblik på at drøfte og drage konklusioner af de forskellige bidrag til refleksionsprocessen vedrørende Europas fremtid fra Unionens institutioner og andre organer, samt de forslag, der fremsættes af stats- og regeringschefer, nationale parlamenter og civilsamfundet samt høring af borgerne;

62.  understreger, at overvejelsesprocessen om Europas fremtid allerede er begyndt med udgangspunkt i de forskellige holdninger til EU-reformer, som findes i Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Kommissionen; beklager, at der på trods af disse holdninger kun er overvejet marginale reformer; understreger, at det nye Europa-Parlament og den nye Kommission, når de er på plads, bør udnytte det arbejde, der er gjort i den foregående valgperiode, og begynde at arbejde på de udarbejdede forslag;

63.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

EUT C 215 af 19.6.2018, s. 162.

(2)

EUT C 242 af 10.7.2018, s. 24.

(3)

EUT C 252 af 18.7.2018, s. 215.

(4)

EUT C 252 af 18.7.2018, s. 201.

(5)

EUT C 252 af 18.7.2018, s. 235.

(6)

EUT C 263 af 25.7.2018, s. 125.

(7)

EUT C 345 af 13.10.2017, s. 11.

(8)

EUT C 306 af 15.9.2017, s. 1.

(9)

EUT L 45 af 17.2.2018, s. 40.

(10)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0056.

(11)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0189.

(12)

EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(13)

EUT C 86 af 6.3.2018, s. 126.

(14)

Domstolens dom (Store Afdeling) af 20. september 2016, Ledra Advertising Ltd m.fl. mod Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank, ECLI:EU:C:2016:701.


BEGRUNDELSE

Romerklæringen fra 2017 var kulminationen på den politiske refleksionsproces, der blev indledt i Bratislava den 16. september 2016 efter den britiske folkeafstemning med det formål at finde frem til en fælles vision og en køreplan for de efterfølgende år. Medlemsstaterne forpligtede sig til at arbejde hen imod:

•  et trygt og sikkert Europa, hvor alle borgere kan bevæge sig frit, med sikre ydre grænser og en effektiv migrationspolitik.

•  et velstående og bæredygtigt Europa, der fremmer vedvarende og bæredygtig vækst, med et stærkt indre marked

•  et socialt Europa, der bekæmper arbejdsløshed, forskelsbehandling, social udstødelse og fattigdom

•  et stærkere Europa på internationalt plan, som styrker eksisterende og skaber nye partnerskaber, et Europa, der er fast besluttet på at styrke sin fælles sikkerhed og sit fælles forsvar.

Verden er under forandring, og nye begivenheder efterfølger andre i hurtigt tempo og på alle planer. Alt påvirker os, alle dele af verden er forbundet og bliver stadig mere afhængige af hinanden. Europa står således over for nye udfordringer, som kræver, at vi træffer beslutninger inden for rammerne af et institutionelt system, som ikke er tilstrækkeligt effektivt eller hurtigt og end ikke er på højde med omfanget og alvoren af problemerne. Mange af de alvorlige problemer fra de seneste år er vi først begyndt at tage hånd om, de er ikke blevet løst. Migrationen er her og kræver en ny politik. Eurokrisen har gjort det klart, hvor meget spørgsmålet om styringen af euroområdet haster. Den økonomiske krise kræver mere konvergens og nye politikker. Brexit har stadig vanskelige forhandlinger foran sig. Og nye udfordringer er på vej: Protektionisme og handelskrige?; International politik og forsvarspolitik i en uorganiseret verden med flere poler?; Sikkerhed mod terrorisme på lang sigt? Beskyttelse af vores data og demokratier mod manipulation, cyberangreb m.v.

Mange af de udfordringer, vi står over for, er globale, og deres løsning kræver overnationale foranstaltninger, herunder inden for eksisterende internationale organisationer. Klimaændringerne er måske det bedste eksempel på det nødvendige internationale samarbejde til trods for USA's beklagelige udtræden af Parisaftalen. Problemerne med migration, cybersikkerhed, international handel, humanitære kriser, pandemier, menneskerettigheder, udviklingssamarbejde, bekæmpelse af skatteunddragelse og skattely osv. kan ikke løses af et enkelt land. Ikke engang Europa kan klare det alene. Det er derfor, at et stort politisk flertal i Europa beder os blive ved med at gøre de ting i fællesskab, som vi gør godt i dag, og sammen tage de store udfordringer op, som vi står over for som europæere.

En række politiske ledere har foreslået, at vi bør "gentænke Europa". Pro-europæere opfordrer konstant til, at vi forbedrer vores institutionelle system, så det kan håndtere den uvished og usikkerhed, der møder os på mange fronter. "Et Europa, der beskytter", er et af de slogans, som er blevet brugt til at appellere til Europa om at genvinde sin selvbevidsthed og sin sociale funktion ved at yde beskyttelse for at sikre vores personlige og kollektive tryghed. "Vi skal selv bestemme", dvs. ikke omstændighederne eller de andre, er et andet af de europæiske krav, konkret i form af EU's suverænitet over for verden, over for den digitale revolution, udfordringerne på energiområdet, den demokratiske krise, den sociale model, den internationale multilateralisme og den geopolitiske balance.

En af vores vigtigste debatter er uden tvivl den, der drejer sig om forholdet mellem nation og EU, mellem den nationale virkelighed og den overnationale struktur, og spørgsmålet om deres indbyrdes forenelighed. Det er en debat, der omfatter tekniske spørgsmål (subsidiaritet, proportionalitet, ansvarsfordeling osv.), men i det seneste år har fået tilføjet nye aspekter. En ny nationalisme, ofte åbenlyst antieuropæisk, fremhæver nationalstaten som demokratiets eneste sande repræsentant og fornægter således værdien af det europæiske projekt og af selve det europæiske demokrati. Det er nødvendigt, at vi finder en balance i udøvelsen af vores respektive beføjelser ved kun at tillægge Europa de opgaver, der tilkommer Unionen, men samtidig sikre, at den sættes i stand til at udføre dem uden at blive hæmmet af lammende krav om mellemstatslighed

Vi er nødt til at styrke den europæiske tanke ved at opbygge et europæisk "folk" via politiske, uddannelsesmæssige og kulturelle tiltag. Det er nødvendigt at undgå, at Europa splittes, at EU svækkes, og at borgerne mister rettigheder og friheder som følge af en nationalistisk populisme. Det er vigtigt at huske på, at Europa er summen af sine identiteter og folkeslag og bærer på en historisk arv af enorm følelsesmæssig betydning, og at det ville være selvmord at bringe disse følelser i kog.

Migration er et vigtigt spørgsmål i den europæiske debat. Vores moralske principper lider under, hvad der sker i Middelhavet. Vores eksterne politik viser store svagheder i stærkt konfliktfyldte scenarier såsom Mellemøsten. Vi er ude af stand til effektivt at kontrollere vores ydre grænser, og de beslutninger, som er truffet i EU-regi om fordelingen af migrantkvoter, er ikke ført ud i livet, fordi de åbenlyst er blevet ignoreret. Det værste er måske, at der i mange af vores lande opstået følelser af direkte modvilje og fremmedhad over for indvandrere. Følelser, som dygtigt er blevet manipuleret og udnyttet af det yderste højre og antieuropæiske populister. Det er derfor at der er et presserende behov for omdefinere den europæiske migrationspolitik. Det er en af Europas største udfordringer, ikke kun ud fra demografiske hensyn, men snarere, og frem for alt, for at sikre overholdelsen af de principper og værdier (traktatens artikel 2), som vores Union bygger på.

Erfaringerne fra den økonomiske og finansielle krise og forvaltningen af ØMU'en har lært os meget og demonstreret, at der er store mangler i den måde, institutionerne fungerer på. Ikke kun med hensyn til penge- og økonomipolitik. Flere af Parlamentets betænkninger har påpeget, at de fleste politiske og økonomiske beslutninger i de seneste år har været koncentreret i Det Europæiske Råd på de andre institutioners bekostning, at det demokratiske grundlag for mange beslutninger er blevet svækket på grund af ikke-repræsentative tekniske organers indflydelse herpå, at den institutionelle struktur i forvaltningen af euroområdet er utilstrækkelig og har brug for omfattende reformer, at traktaternes krav om enstemmighed er en næsten uovervindelig hindring, når der skal tages vigtige beslutninger, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik har brug for forbedringer med hensyn til beslutningstagning og ressourcer, og at der er brug for at forene EU's repræsentation udadtil. Generelt foreslås der i disse betænkninger gennemgribende reformer af den måde, Kommissionen, Parlamentet og Rådet fungerer på, med henblik på at øge gennemsigtigheden og forbedre effektiviteten af beslutningstagningen i Unionen.

Mange af de reformer, der endnu mangler at blive gennemført, og de beslutninger, vi er nødt til at træffe for at tackle fremtidens udfordringer, kræver en dybere europæisk politisk integration, navnlig med hensyn til den økonomiske og monetære styring. Kun på den måde vil man kunne sikre den fornødne demokratiske legitimitet.

Traktatændringer kan i sidste ende være den bedste vej til en sådan integration, men det forekommer ikke realistisk på nuværende tidspunkt. En beslutning herom vil skulle analyseres og i givet fald træffes i den næste valgperiode. På kort sigt - og uden traktatændringer - kan man imidlertid godt foretage mange reformer, som det påpeges i Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om euroområdets budgetmæssige kapacitet. Et forstærket samarbejde vil fortsat være et nyttigt redskab, f.eks. på forsvarsområdet. Et Europa i flere hastigheder bør dog ikke blive til et Europa "a la carte".

Men den politiske integration forudsætter også en forbedring af forholdet mellem borgerne og EU-institutionerne. Borgernes identifikation med den overnationale EU-politik er svag. Der er ingen tillid i dette forhold, og sammenhængen mellem borgernes vilje, som den kommer til udtryk ved EU-valget, og EU's politiske retningslinjer er minimal. Kommissionsformand Juncker, de europæiske føderalister, premierministrene og selvfølgelig Europa-Parlamentet har foreslået og drøftet en forbedring af forholdet mellem borgerne og EU-institutionerne og af Kommissionens og Parlamentets funktionsmåde, så den i højere grad svarer til de nationale parlamentariske systemer. Med dette for øje er der behov for at tage fat på en lang række spørgsmål med henblik på at øge den politiske gennemsigtighed og forbedre forbindelserne med de europæiske borgere. Disse spørgsmål omfatter Parlamentets forslag om en reform af om den europæiske valglov, princippet om Spitzenkandidaten, styrkelsen af de europæiske politiske partier, de parlamentariske flertal, der støtter Kommissionens tiltag, Europa-Parlamentets kontrolfunktioner og forbindelserne med de nationale parlamenter og mange andre spørgsmål.

Debatten om Europas fremtid er således blevet mere og mere intens i hele denne periode og navnlig i slutningen af samme. På grundlag af de fem scenarier, som Kommissionen udarbejdede i første halvdel af 2017, har der været flere på hinanden følgende input, både fra institutionerne og fra europæiske forskere og eksperter. Navnlig er der ydet betydelige bidrag fra medlemsstaternes stats- eller regeringschefer, som af Europa-Parlamentet er blevet opfordret til at fremlægge deres synspunkter om Europas fremtid i løbet af 2018.

Formålet med denne betænkning er at sammenfatte de emner, der skal drøftes, samt udstikke kursen for og præcisere de europæiske integrationsbestræbelser umiddelbart forud for valget i 2019. Det skal i den forbindelse bemærkes, at formålet med denne betænkning ikke er at løse eller træffe afgørelse om de forskellige alternativer, men at definere problemerne, beskrive udfordringerne og fremlægge de løsningsmodeller, som de nye repræsentanter efter det næste valg vil skulle tage stilling til.

Betænkningen tager heller ikke sigte på at udvikle de teknikker og lovgivningsreformer, vi er nødt til at gennemføre for at gøre fremskridt med hensyn til integration. Dette område er allerede blevet dækket af Europa-Parlamentet med vedtagelsen af følgende beslutninger:

–  Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om mulige udviklingstendenser og justeringer i Den Europæiske Unions nuværende institutionelle struktur

–  Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om forbedring af Den Europæiske Unions funktionsmåde ved at drage fordel af Lissabontraktatens potentiale

–  Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2017 om budgetmæssig kapacitet for euroområdet.

Disse betænkninger og andre dokumenter, der er anført i "henvisningerne", er det vigtigste grundlag for de reformer og øvrige fremskridt, der skal opnås for at sætte Europa i stand til at løfte de styringsmæssige udfordringer i de kommende år.

Det egentlige formål med denne betænkning er, her ved udgangen af 2018 og begyndelsen af en grundlæggende politisk debat, som vil finde sted ved valget i maj 2019, at gøre status over, hvad der er de vigtigste temaer for Europa, hvilke udfordringer der er tale om, og hvordan de skal løftes. Der er ikke fastlagt nogen løsninger, fordi der tages skyldigt hensyn til de institutioner, der måtte komme ud af den demokratiske afstemning, og fordi det tilkommer de valgte repræsentanter at træffe afgørelse herom. Formålet er blot at opstille en europæisk politisk dagsorden baseret på de mange og gentagne budskaber, der er oppe i tiden, og på den række af betænkninger, rapporter, erklæringer og forslag, som de forskellige europæiske institutioner og nationale regeringer har fremlagt i de seneste måneder, og som alle tager sigte på at gøre Europa til en geopolitisk, kommerciel, klimapolitisk, økonomisk, fødevarepolitisk og diplomatisk magt.


UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (22.11.2018)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om status for debatten om Europas fremtid

(2018/2094(INI))

Ordfører for udtalelse (*) : Ivana Maletić

(*) Procedure med associerede udvalg - forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker de holdninger, der er givet udtryk for under plenardebatterne om Europas fremtid, er af den opfattelse, at det fremtidige EU-budget bør fremme europæisk merværdi med hensyn til socioøkonomisk indvirkning, støtte moderniseringen af EU's politikker, sikre finansiering af nye udfordringer, fortsætte med at bidrage til økonomisk og social konvergens og samhørighed mellem og inden for medlemsstaterne med henblik på at styrke europæisk solidaritet, stabilitet, ligestilling og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder i lyset af EU's forpligtelser i henhold til Parisaftalen, sikre respekt for og fremme af grundlæggende værdier som fastsat i artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og udstyres med nye egne indtægter under hensyntagen til arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter;

2.  understreger betydningen af at forpligte sig til at fuldføre bankunionen og behovet for at sikre åbenhed og ligebehandling af alle medlemsstater, der deltager i bankunionen; minder om, at fuldførelsen af bankunionen, herunder en europæisk indskudsforsikringsordning og en finanspolitisk bagstopper for Den Fælles Afviklingsfond, skal fortsætte og er nødvendige foranstaltninger til at opnå risikoreduktion;

3.  bifalder de forslag om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som Kommissionen har fremlagt i forbindelse med gennemgangen af det europæiske finanstilsynssystem (ESFS); opfordrer Rådet og Parlamentet til at afslutte de lovgivningsmæssige forhandlinger inden udgangen af indeværende valgperiode, da politikkerne til bekæmpelse af hvidvaskning af penge skal styrkes for at undgå fremtidige situationer, hvor finansielle institutioner aktivt fremmer hvidvaskning af penge;

4.  opfordrer Kommissionen til - med hjælp fra de europæiske tilsynsmyndigheder - at udpege og fjerne hindringer for det indre marked og bidrage til at sikre forbrugerbeskyttelse; er af den opfattelse, at en af Kommissionens vigtigste prioriteter bør være effektivt at håndhæve EU-lovgivningen;

5.  opfordrer Kommissionen til at prioritere forordninger frem for direktiver som det lovgivningsmæssige værktøj for bankunionen og lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, når det er passende og med udgangspunkt i den enkelte sag, for at undgå opsplitning og en situation, hvor tilsynsførende skal beskæftige sig med forskellige nationale ordninger;

6.  understreger det presserende behov for at fuldføre kapitalmarkedsunionen; understreger, at dybe og velintegrerede kapitalmarkeder er et supplement til bankunionen som følge af deres bidrag til privat risikodeling, øget økonomisk konvergens, hjælp til at afbøde fremtidige chok og eventuelt føre til en bedre fordeling af midler, hvor det er nødvendigt; opfordrer til en omfattende undersøgelse af den mest hensigtsmæssige ramme for at tage bedre hensyn til de finansielle tjenesteydelsers hastigt skiftende karakter; fremhæver, at bedre adgang til yderligere finansieringskilder ville være særlig nyttig for nystartede virksomheder og SMV'er ved at fremme deres solide vækst og bæredygtige udvikling;

7.  understreger, at det er vigtigt at fortsætte processen med at uddybe og fuldføre ØMU'en for at bidrage til at bevare den fælles valutas stabilitet og øge konvergensen mellem medlemsstaternes økonomiske, finanspolitiske og arbejdsmarkedsmæssige politikker samt de sociale standarder; understreger i denne forbindelse behovet for et stærkt politisk engagement, en effektiv forvaltning og demokratisk ansvarlighed på europæisk og nationalt plan, navnlig for så vidt angår parlamentarisk kontrol i de forskellige faser af det europæiske semester; gentager, at med undtagelse af Danmarks aftale om ikke at deltage, er hver eneste ene medlemsstat forpligtet til at indføre euroen; støtter yderligere skridt i udviklingen af ESM; noterer sig Kommissionens forslag om en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion og drøfter nye budgetinstrumenter med henblik på stabilisering;

8.  noterer sig Kommissionens forslag om et støtteprogram for reformer; understreger betydningen af ikke at svække Parlamentets fælles beslutningstagning og tilsyn med anvendelsen af EU-midler; er bekymret over, at kun 9 % af de landespecifikke henstillinger i perioden 2011-2017 blev gennemført fuldt ud; noterer sig konvergensfaciliteten, som vil give et incitament til og hjælpe medlemsstaterne uden for euroområdet med bæredygtige at gennemføre reformer og finanspolitiske og økonomiske politikker for at opfylde kriterierne for indførelse af euroen;

9.  understreger betydningen af at sikre opadgående økonomisk og social konvergens i processen omkring det europæiske semester; anerkender vigtigheden af etableringen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker, at det europæiske semester er blevet styrket og strømlinet, men fremhæver, at en bedre inddragelse af de nationale parlamenter ville bidrage til at forbedre det nationale ejerskab, hvilket ville føre til en bedre gennemførelse af de landespecifikke henstillinger og dermed forbedre processen i forbindelse med det europæiske semester; bemærker, at det først og fremmest er medlemsstaternes ansvar at vælge en passende og bæredygtig finanspolitik og økonomisk politik;

10.  bifalder det fremtidige InvestEU-program og understreger, at fonden fortsat bør reducere investeringskløften i EU; støtter investeringer i materielle og immaterielle aktiver, herunder kulturarv, med henblik på at fremme vækst, investeringer og beskæftigelse, med særligt fokus på SMV'er, små og midcap-virksomheder samt sociale virksomheder, og dermed bidrage til at forbedre velfærden og sikre en mere retfærdig indkomstfordeling og økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen;

11.  bifalder det arbejde, der hidtil er gjort og anser det for nødvendigt at fortsætte med en gennemgående revidering af den eksisterende momslovgivning; opfordrer indtrængende til, at der gøres en større indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteundgåelse og skatteunddragelse; bemærker Kommissionens arbejde med at sikre en retfærdig beskatning af den digitale økonomi;

12.  opfordrer alle EU-institutioner og -organer, herunder Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Europæiske Investeringsbank og Den Fælles Tilsynsmekanisme, til i endnu højere grad at øge deres kommunikationsindsats for bedre at kunne forklare deres arbejde og forbedre de oplysninger, der er tilgængelige for EU's borgere.OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

7

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Hugues Bayet, Pervenche Berès, David Coburn, Thierry Cornillet, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Stefan Gehrold, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Petr Ježek, Barbara Kappel, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Marisa Matias, Costas Mavrides, Alex Mayer, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Sirpa Pietikäinen, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Tom Vandenkendelaere, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Andrea Cozzolino, Jeppe Kofod, Paloma López Bermejo, Michel Reimon, Joachim Starbatty, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Pilar Ayuso, Elmar Brok, Helga Stevens

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

ALDE

Thierry Cornillet, Petr Ježek, Wolf Klinz, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck

ENF

Barbara Kappel

PPE

Pilar Ayuso, Elmar Brok, Markus Ferber, Stefan Gehrold, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Georgios Kyrtsos, Esther de Lange, Werner Langen, Ivana Maletić, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Tom Vandenkendelaere

S&D

Hugues Bayet, Pervenche Berès, Andrea Cozzolino, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Roberto Gualtieri, Jeppe Kofod, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Alex Mayer, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Jakob von Weizsäcker

VERTS/ALE

Sven Giegold, Philippe Lamberts, Michel Reimon, Ernest Urtasun

7

-

ECR

Bernd Lucke, Joachim Starbatty

EFDD

David Coburn, Marco Valli

GUE/NGL

Paloma López Bermejo, Marisa Matias, Miguel Viegas

3

0

ECR

Stanisław Ożóg, Pirkko Ruohonen-Lerner, Helga Stevens

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (5.11.2018)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om status for debatten om Europas fremtid

(2018/2094(INI))

Ordfører for udtalelse: José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at den fælles handelspolitik skal forblive en bærende søjle i Unionens eksterne politik, som har direkte indvirkning på borgernes liv, og at den skal hjælpe Unionen med at tilpasse sig den nye rolle i en verden bestående af flere førende aktører på den internationale scene; opfordrer med henblik herpå indtrængende Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til at samarbejde på følgende områder:

a)  styrke den fælles handelspolitik ved at integrere den i de bredere politiske rammer; sætte sig i spidsen for den globale handelspolitik på multilateralt og bilateralt plan; styrke samarbejdet med bilaterale, strategiske og regionale handelspartnere og med multilaterale organisationer såsom FN's Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD), FN's miljøprogram (UNEP), Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), og navnlig Verdenshandelsorganisationen (WTO), ved at spille en aktiv rolle i de reformer, der er nødvendige for at gøre WTO mere effektiv og reaktionsdygtig over for nye globale udfordringer, herunder 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer, og for at øge organisationens legitimitet; styrke Unionens lederskab og EU's handelspolitik med hensyn til fremme af en værdibaseret handelspolitik ved at styrke menneskerettighedsdimensionen inden for handel og indførelsen af de højeste europæiske standarder;

b)  føre an i beskyttelsen af et åbent, regelbaseret, retfærdigt og bæredygtigt udviklingsorienteret globalt handelssystem med henblik på yderligere at sikre EU-virksomheders konkurrenceevne ved at sikre en effektiv gennemførelse af internationale regler og aftaler såsom miljø- og klimaaftaler, ILO-konventioner, bestemmelser om bekæmpelse af korruption og aftaler om finansiel gennemsigtighed, bekæmpelse af hvidvaskning af penge og skattesamarbejde; sikre, at EU-virksomheder kan operere globalt inden for en ramme af lige vilkår, forudsigelige regler, fair konkurrence og definerede forpligtelser, hvilket bør omfatte, at der arbejdes konstruktivt for en fælles EU-holdning i FN's mellemstatslige forhandlinger om ansvar for menneskerettighedskrænkelser og fremmer virksomheders ansvarlighed og bindende due diligence-forpligtelser med hensyn til forsynings- og produktionskæder;

c)  holde Parlamentet fuldt og øjeblikkeligt underrettet om forhandlingerne og Rådets mandat og under hele gennemførelsen af internationale aftaler med det formål at sikre, at Parlamentet er i stand til at udøve sine beføjelser og prærogativer; forenkle og afkorte forhandlingsprocessen og styrke Parlamentets kontrol gennem hele processen; øge gennemsigtigheden over for EU-borgerne ved at offentliggøre forhandlingsdirektiverne (mandater) for handelsaftaler, inden forhandlingerne indledes, således at forudsigeligheden og retssikkerheden også øges for de økonomiske aktører, så de bedre og i rette tid kan udnytte de muligheder, som EU tilbyder; fuldt ud respektere traktatens bestemmelser og nyere EU-retspraksis, der fastlægger den fælles handelspolitik som en af Unionens enekompetencer;

d)  tilpasse handelspolitikken til den globale tendens til automatisering, digitalisering, servitisering, fremkomsten af globale værdikæder og den indbyrdes forbindelse mellem handel med varer og tjenesteydelser ved at arbejde hen imod at indarbejde passende bestemmelser for at sikre dataoverførsel, konkurrencedygtige priser på mellemliggende varer og liberalisering af handelen med tjenesteydelser i bilaterale og multilaterale handelsaftaler;

e)  støtte små og mellemstore virksomheder, således at de fuldt ud kan drage fordel af den fælles handelspolitik; øge investeringer i forskning og teknologisk udvikling og innovation, navnlig med henblik på en dekarbonisering af vores økonomi; støtte europæiske virksomheder med henblik på at gå forrest i denne sektor på globalt plan og derved øge konkurrenceevnen og skabe anstændige arbejdspladser; fremhæve, at bæredygtig udvikling ikke bør ses som en hindring for investeringer; insistere på internationalt samarbejde og en international deltagelsesproces, navnlig på det afrikanske kontinent, hvilket vil kunne fremme bæredygtige økonomiske konjunkturer på regionalt plan, føre til skabelse af nye arbejdspladser og fremme udviklingen af politikker for social beskyttelse;

f)  systematisk inddrage digital handel, SMV'er, bindende og håndhævelige kapitler om handel og bæredygtig udvikling og bestemmelser om ligestilling i handelsaftaler og stille sig i spidsen for disse spørgsmål i multilaterale drøftelser; forsvare EU-borgernes personoplysninger i fuldt omfang, således som det er nedfældet i EU's generelle forordning om databeskyttelse (forordning (EU) 2016/679), og fremme en styrkelse af EU's standarder for forbrugerbeskyttelse, databeskyttelse og markedsadgang; søge at opbygge en global alliance og støtte medlemsstaternes myndigheder i bekæmpelsen af grænseoverskridende cyberkriminalitet; udvikle en europæisk digital strategi, der omfatter investeringer i digital infrastruktur og digitale virksomheder til gavn for samfundet som helhed;

g)  lette ansøgningsproceduren og adgangen til Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at tage hensyn til de negative virkninger af den gradvise og gensidige liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser;

h)  styrke sammenhængen i den fælles handelspolitik med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), den europæiske udviklingspolitik og klimapolitik for at sikre de værdier og mål, der er fastsat i artikel 3, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 21, 207 og 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), med fuld overholdelse af den europæiske konsensus om udvikling;

i)  erkende, at den ekstreme politisering af EU's handelsaftaler kan hæmme handelen;

j)  understrege den strategiske vigtighed af at udvikle konstruktiv naboskabspolitik ved at udvikle rimelige handelsforbindelser og økonomisk samarbejde med økonomierne i EU's nabolande mod øst og syd for at fremme deres økonomiske og sociale velstand og skabe arbejdspladser;

k)  foregribe virkningerne af brexit og foreslå måder, hvorpå de negative økonomiske konsekvenser for Unionen og dens borgere mindskes, herunder for britiske statsborgere, som i øjeblikket bor i Unionen;

l)  forbedre kommunikationsstrategien for den fælles handelspolitik ved at udarbejde flere offentlige og omfattende analyser af de potentielle virkninger af nye handelsaftaler, inden de relevante forhandlingsdirektiver (mandater) vedtages; bedre kommunikation om de muligheder, som handel giver vores borgere og virksomheder; styrke gennemsigtigheden og uddybe dialogen med professionelle og arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet med henblik på at sikre, at de inddrages tilstrækkeligt i overvågningen og gennemførelsen af handelsaftaler, navnlig gennem den fælles dialog og nationale rådgivende grupper af handelsaftaler og ved at afsætte flere ressourcer til disse mekanismer; hjælpe EU's borgere og erhvervsdrivende med at opnå en bedre forståelse af og tilpasning til den skiftende balance inden for rammerne af de globale økonomiske forbindelser.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

5.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Maria Arena, Tiziana Beghin, David Borrelli, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Nadja Hirsch, Yannick Jadot, France Jamet, Jude Kirton-Darling, Patricia Lalonde, Bernd Lange, David Martin, Emmanuel Maurel, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Sajjad Karim, Sander Loones, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georges Bach, Norbert Lins

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

30

+

ALDE

Nadja Hirsch, Patricia Lalonde

ECR

Sander Loones

EFDD

Tiziana Beghin

GUE/NGL

Helmut Scholz

NI

David Borrelli, Emmanuel Maurel

PPE

Georges Bach, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Christophe Hansen, Norbert Lins, Sorin Moisă, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Adam Szejnfeld, Jarosław Wałęsa, Iuliu Winkler

S&D

Maria Arena, Karoline Graswander-Hainz, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Alessia Maria Mosca, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Yannick Jadot

3

-

ECR

Sajjad Karim

ENF

France Jamet

GUE/NGL

Anne-Marie Mineur

1

0

GUE/NGL

Eleonora Forenza

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget (16.11.2018)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om status for debatten om Europas fremtid

(2018/2094(INI))

Ordfører for udtalelse: Petri Sarvamaa

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Europa står ved en korsvej med en vis legitimitetskrise for så vidt angår europæiske beslutninger;

B.  der henviser til, at det er nødvendigt at bringe det europæiske projekt tættere på EU-borgerne og lægge særlig vægt på deres behov, liv og forventninger med henblik på først og fremmest at styrke EU's legitimitet og genoprette tilliden til og begejstringen for det europæiske projekt gennem en fornyet EU-forvaltning;

C.  der henviser til, at den parlamentariske kontrol med de offentlige udgifter er en afgørende komponent i et moderne demokratisk system;

D.  der henviser til, at mere demokrati i EU går hånd i hånd med større gennemsigtighed, ansvarlighed og integritet, og at sidstnævnte bør være de ledende principper for kulturen inden for EU's institutioner for at fremme en effektiv forvaltning og sikre større åbenhed i EU's funktionsmåde og dets beslutningsproces;

E.  der henviser til, at alle EU-institutioner burde være gennemsigtige og fuldt ansvarlige over for EU-borgerne for så vidt angår de midler, de som EU-institutioner er blevet betroet;

F.  der henviser til, at EU-27-lederne gav et klart signal om "enhed og solidaritet" med vedtagelsen af Romerklæringen den 25. marts 2017;

G.  der henviser til, at inerti på europæisk plan ikke længere er en mulighed i betragtning af de store udfordringer, som Unionen står over for, navnlig i forbindelse med globalisering, migration, forsvar på grundlag af styrket samarbejde, sociale spørgsmål, fuldførelsen af Den Europæiske Monetære Union og valget af EU's nye egne indtægter;

H.  der henviser til, at EU-budgettet fortsat er en værdifuld finansieringskilde for medlemsstaterne;

1.  mener, at borgernes tillid til EU's institutioner er en grundlæggende forudsætning for demokrati, god forvaltningspraksis og effektiv beslutningstagning;

2.  understreger, at det er vigtigt at overgå modstridende visioner for Europa og forlige konkurrerende prioriteter for at undgå risikoen for, at EU splittes eller svækkes;

3.  erkender, at brexit har skabt et mere presserende behov for yderligere overvejelser om EU's institutionelle og bevillingsmæssige struktur og for udformningen af en ny dynamisk EU-politik;

4.  påpeger, at Det Forenede Kongeriges beslutning om at udtræde af Unionen vil få komplekse budgetmæssige konsekvenser og vil påvirke EU-budgettet negativt; insisterer på, at de resterende 27 EU-medlemsstater bør være mere ambitiøse med hensyn til en budgetreform som følge af EU's aktuelle og fremtidige udfordringer;

5.  er overbevist om, at der stadig er mulighed for bedre at forankre demokratisk ansvarlighed inden for Unionens rammer, navnlig ved at udvikle stærke mekanismer til at sikre politisk legitimitet og institutionel ansvarlighed og ved at strømline de stadig mere komplekse EU-forvaltningsstrukturer;

6.  minder om behovet for en hurtig budgetmæssig og administrativ reform af EU, som vil strømline dets interne processer og gøre EU mere forståeligt og tilgængeligt for borgerne;

7.  minder om, at enhver yderligere udvikling inden for Unionens struktur hvad angår eksisterende organer eller oprettelsen af nye juridiske enheder altid bør tage hensyn til EU's demokratiske ansvarlighed, ordninger for offentlig revision og aktiviteternes effektivitet;

8.  mener, at der er et behov for at mindske ansvarlighedsmanglerne inden for EU og for at bevæge sig i retning af mere fælles former for kontrol, som kombinerer demokratisk tilsyn og revision, samtidig med at gennemsigtigheden øges; opfordrer hertil for at sikre fuld ansvarlighed og et effektivt demokratisk tilsyn med Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Centralbank og fremtidige organer, der oprettes, såsom en europæisk monetær fond;

9.  understreger endvidere, at tiden er kommet til at reflektere pragmatisk over EU's gennemførelsesmetoder ved at besvare centrale spørgsmål om, hvordan Unionens politikker bedst gennemføres, og hvilke forvaltningsmodeller der bør anvendes for at bane vejen for et Europa, som skaber konkrete resultater;

10.  minder om behovet for en langsigtet strategisk vision for EU; mener, at det er på tide både at fremføre nye europæiske fortællinger og gennemføre EU's politikker mere strategisk på grundlag af et bestemt antal klart definerede og forståelige EU-prioriteter, kollektive mål og kompetencer for at øge læsbarheden og effektiviteten;

11.  understreger, at omdannelsen af de overordnede politiske mål til konkrete og synlige foranstaltninger og resultater for EU's borgere skal være omfattet af regelmæssig kontrol, hvorfor det er strengt nødvendigt at bevare budgetkontrollen som et grundlæggende element i den demokratiske kontrol;

12.  understreger, at styrkelsen af det demokratiske tilsyn og Parlamentets kontrol ikke blot bør baseres på den traditionelle overvågning af beholdninger og finansielle strømme, men også på en grundig vurdering af omkostningseffektiviteten, den værdifulde og bæredygtige virkning for borgerne og respekten for Unionens værdier og retsstatsprincippet;

13.  mener, at respekt for grundlæggende værdier, sikring af beskyttelsen af retsstatsprincippet i medlemsstaterne eller indførelsen af en grøn konditionalitet er nødvendige demokratiske forudsætninger for definitionen af eventuelle nye EU-finansielle solidariteter; er bekymret over den seneste udvikling med hensyn til den manglende overholdelse af retsstatsprincippet i visse medlemsstater; påskønner i denne forbindelse Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår retsstatsprincippet (COM(2018)0324); understreger, at EU-institutionerne bør træffe foranstaltninger til at beskytte retsstatsprincippet;

14.  kræver, at den nuværende ramme for beskyttelse af Unionens finansielle interesser styrkes ved hjælp af et system med sanktioner, som står i et rimeligt forhold til omfanget af manglerne eller forsøgene på at underminere retsstatsprincippet ud fra en uafhængig vurdering, og som strækker sig lige fra en nedsættelse af EU-finansieringen til en suspension af betalinger og forpligtelser vedrørende tilbagevendende mangler; mener, at Parlamentet under alle sådanne omstændigheder bør være en del af og på lige fod med Rådet i beslutningsprocessen vedrørende sådanne procedurer og ophævelsen af sådanne foranstaltninger;

15.  minder om, at det er nødvendigt at fremme målsætningen om at skabe europæisk merværdi, dvs. at samlingen af ressourcer på europæisk plan bør give resultater sammenlignet med brugen af udgifter på nationalt plan, som ikke kan gå målrettet til leveringen af europæiske offentlige goder;

16.  finder det nødvendigt, at der udformes bedre værktøjer til strukturreformer i hele EU ved at tilvejebringe betydelige europæiske offentlige goder, og at dette bør gøres under behørig hensyntagen til anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet;

17.  er af den opfattelse, at forhåndsbetingelsen i politikkerne skal styrkes, hvor det er nødvendigt og uden at bringe programmernes funktion i fare, for at sikre en effektiv forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af Unionens udgifter;

18.  gentager, at det i forbindelse med drøftelserne om Europas fremtid skal overvejes, hvordan Unionens budgetsystem kan reformeres med henblik på at tilvejebringe et passende budget for at sikre finansieringen af planlagte politikker, finde en bedre balance mellem forudsigelighed og reaktionsevne samt overveje, hvordan det kan sikres, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplicerede end nødvendigt for at opfylde Unionens politiske mål og garantere ansvarlighed;

19.  mener, at det er hensigtsmæssigt at sikre, at budgettet giver borgerne en reel merværdi;

20.  understreger, at det er afgørende at sikre tilstrækkelige finansielle midler kombineret med moderniseringen af ordningen for egne indtægter, navnlig ved at sikre stabile, effektive og ægte europæiske egne indtægter, for at opretholde et højt investeringsniveau samt Unionens ambitioner og indflydelse på den internationale scene;

21.  understreger, at de europæiske agenturer spiller en uerstattelig rolle med hensyn til at tilvejebringe ekspertise inden for deres respektive områder og samtidig med hensyn til at repræsentere EU i medlemsstaterne; understreger, at det derfor er afgørende at sikre, at agenturernes arbejde fremover er velstruktureret og velorganiseret, at agenturernes aktiviteter er levedygtige, og at deres synlighed til enhver tid sikres;

22.  understreger endvidere, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) bør integreres i EU's budget, således som det allerede er nævnt i det nye forslag til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 for at undgå en fragmentering af budgettet; påpeger, at medtagelsen af EUF i EU-budgettet øger dechargemyndighedens muligheder for at kontrollere udgifterne i EU;

23.  opfordrer alle EU's institutioner til at forbedre deres procedurer og praksisser, der tager sigte på at beskytte Unionens finansielle interesser, og til aktivt at bidrage til en resultatorienteret dechargeprocedure; mener i denne forbindelse, at dechargeproceduren er et uundværligt instrument for demokratisk ansvarlighed over for Unionens borgere;

24.  påpeger, at det er vigtigt at beskytte EU-skatteborgernes penge mod svig og andre ulovlige aktiviteter, der skader Unionens finansielle interesser;

25.  minder om de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået under de hidtidige dechargeprocedurer som følge af manglende samarbejde fra Rådets side; insisterer på, at Rådet skal være lige så ansvarligt og gennemsigtigt, som de øvrige institutioner er; understreger, at der ikke bør være nogen undtagelser herfra;

26.  mener, at oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er en vigtig milepæl i virkeliggørelsen af et europæisk offentligt rum; opfordrer Kommissionen til at arbejde hen imod en hurtig oprettelse af EPPO ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed;

27.  henleder opmærksomheden på problemet med korruption, som har betydelige finansielle konsekvenser og udgør en alvorlig trussel mod demokratiet, retsstaten og de offentlige investeringer; gentager sin opfordring til Kommissionen om at genoptage offentliggørelsen af en årlig rapport om korruption;

28.  opfordrer Kommissionen til at foreslå muligheder for fremtidige metoder for samarbejde med Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO), herunder muligheder for, at EU kan ansøge om medlemskab, og for, at Parlamentet holdes underrettet om udviklingen for denne ansøgning;

29.  opfordrer til, at integritetspolitikken og de etiske retningslinjer for alle EU's institutioner og agenturer forbedres gennem en bedre gennemførelse af adfærdskodekser, beskyttelse af whistleblowere, etiske principper, gennemsigtighed og ansvarlighed;

30.  tilskynder til, at der ved hjælp af et vejledende princip gøres rede for konturerne af EU's fremtid, idet der sikres en balance mellem ansvar og ny solidaritet, og at fællesskabsmetoden prioriteres over anvendelsen af mellemstatslig forvaltning som en måde at forvalte EU på;

31.  mener, at det er nødvendigt at fortsætte debatten om Europas fremtid på det højeste institutionelle niveau med et særligt fokus på en mere effektiv anvendelse af midler og på demokratiske EU-budgetkontrolmekanismer.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

15.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Arndt Kohn, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Petri Sarvamaa, Bart Staes, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Caterina Chinnici, Marian-Jean Marinescu, Andrey Novakov, Julia Pitera, Richard Sulík

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Martina Dlabajová

ECR

Richard Sulík

GUE/NGL

Dennis de Jong

EPP

Ingeborg Gräßle, Marian-Jean Marinescu, Andrey Novakov, Julia Pitera, Petri Sarvamaa, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

S&D

Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Caterina Chinnici, Arndt Kohn, Gilles Pargneaux, Georgi Pirinski, Derek Vaughan

Greens/EFA

Bart Staes

1

-

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan

1

0

EPP

Tamás Deutsch

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (14.11.2018)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om status for debatten om Europas fremtid

(2018/2094(INI))

Ordfører for udtalelse: Ivan Jakovčić

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Unionens landbrugsprodukter bidrager både til Unionens økonomiske udvikling hvad angår produktion og forarbejdning og til dens levende kulturelle og gastronomiske arv, øger den territoriale og sociale samhørighed samt styrker lokale og regionale traditioner; der henviser til, at der er øget efterspørgsel efter traditionelle produkter af høj kvalitet på europæisk og globalt plan; der henviser til, at Unionens fremtid også afhænger af blomstrende og dynamiske landdistrikter, herunder store landdistrikter;

B.  der henviser til, at landbrug og skovbrug spiller en central rolle for effektiv forvaltning af landområder med henblik på at bekæmpe klimaændringer på grundlag af respekt for internationale aftaler, samtidig med at der værnes om folkesundheden i alle dens aspekter;

C.  der henviser til, at Unionens vigtige kritikere peger på, at der er en kløft mellem Unionens foreslåede foranstaltning og dens gennemførelse på nationalt og lokalt plan, og at tilbagetrækningen af Det Forenede Kongerige vil få store konsekvenser for Unionens fremtidige finansiering;

D.  der henviser til, at den globale efterspørgsel efter fødevarer ifølge Fødevare- og Landbrugsorganisationen (FAO) vil stige med 70 % inden 2050 ; der henviser til, at den nye fælles landbrugspolitik skal sikre en økonomisk merværdi for landbruget, forbedre produktiviteten med færre tilgængelige ressourcer og fremme fair konkurrence og sunde fødevarer af høj kvalitet til rimelige priser; der henviser til, at disse mål for den fælles landbrugspolitik fortsat skal være centrale elementer for Europas fremtid;

E.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en central målsætning for EU og medlemsstaterne; der henviser til, at mange roller, som kvinder udfylder i landdistrikterne, bidrager til at gøre landbrugene levedygtige og landbrugssamfundene dynamiske; der henviser til, at bestræbelserne på at forhindre affolkning er knyttet til kvinders og unges muligheder, og at kvinder i landdistrikter står over for mange udfordringer;

1.  understreger betydningen af, at den fælles landbrugspolitik understøttes af et godt finansieret budget; minder om, at den fælles landbrugspolitik er af central betydning for Unionens historie; noterer sig den grundlæggende rolle, den spiller med hensyn til at sikre levende landdistrikter og sikre forsyninger af fødevarer; bemærker, at den kommende reform af den fælles landbrugspolitik giver mulighed for at styrke gennemførelsen af dens mål; minder om, at den fælles landbrugspolitik er en af de ældste politikker og fortsat bør være en af de vigtigste og mest integrerede politikker, og at den fortsat vil bidrage til opbygningen af Europas fremtid gennem større integration, beskyttelse af miljøet samt fødevaresikkerhed og sikkerhed for EU-borgerne;

2.  understreger, at europæisk landbrug spiller en afgørende rolle med hensyn til at brødføde hele verden og skabe beskæftigelse til 46 millioner mennesker; fremhæver også, at mange udfordringer stammer fra internationale handelskriser; bemærker, at EU's lovgivningsmæssige tiltag for at bekæmpe urimelig handelspraksis har til formål at sikre en mere bæredygtig fødevareforsyningskæde til fordel for landmænd og forbrugere;

3.  bemærker, at politikken for landbrug og udvikling af landdistrikter har et stort potentiale med hensyn til levering af offentlige goder; fremhæver, at landbruget ikke alene er ansvarlig for levering af råvarer og produkter til fødevareindustrien og andre industrier, men at landbruget også har stor indflydelse på miljøet og landskabet; mener derfor, at miljøkvalitet i EU i høj grad afhænger af ressourceforvaltning og anvendt forvaltning på bedriftsniveau;

4.  er enig i det langsigtede mål om en overgang til et markedsstyret og bæredygtigt europæisk landbrug, som øger konkurrencen og reducerer landbrugernes behov for indkomststøtte; opfordrer til en tilpasning af den fælles landbrugspolitik til andre EU-politikker og understreger behovet for en generel budgetdisciplin; påpeger, at når budgetforhøjelser er nødvendige for visse prioriteringer, bør der først og fremmest foretages nedskæringer andre steder;

5.  understreger behovet for en reel forenkling af den fælles landbrugspolitik, som sigter mod en politik, der fokuserer på resultater og output snarere end overholdelse; mener, at den fælles landbrugspolitik skal være mere markedsorienteret, at landbrugerne skal blive mindre afhængige af offentlig støtte, og at konkurrenceevnen i sektoren skal øges;

6.  påpeger, at det voksende problem med affolkning af landdistrikterne skal bekæmpes med målrettede foranstaltninger og med synergi mellem EU's politikker for at sætte gang i den europæiske landbrugssektors bæredygtighed og således støtte og motivere unge landbrugere i disse områder; minder om, at generationsskiftet er en udfordring, som landbrugere står over for i mange medlemsstater;

7.  fremhæver den fælles landbrugspolitiks rolle med hensyn til at sikre jord, vand og andre naturressourcers sundhed og status; påpeger, at de europæiske landbrugsproducenter er engagerede i at følge gode miljøpraksisser og indfri målene for bekæmpelse af klimaforandringer;

8.  understreger betydningen af økologisk produktion og geografiske betegnelser og synergierne mellem dem, hvilket er til fordel for både producenter og forbrugere; minder om betydningen af adgang til innovation og en retfærdig fødevarekæde; opfordrer til, at en af grundpillerne i den nye fælles landbrugspolitik udelukkende skal fokusere på prioriterede områder, som skaber job og sikrer den højeste kvalitet af Unionens landbrugsprodukter og fødevarer;

9.  understreger landbrugets afgørende rolle i Unionens prioriteter for at afbøde virkningerne af klimaændringer og fremme en bæredygtig udvikling; minder om nødvendigheden af et stærkt og tilstrækkeligt budget for landbruget i denne henseende;

10.  henleder opmærksomheden på de faldende landbrugsindkomster i EU, som er en følge af stigende produktionsomkostninger og svingende priser, og som går ud over landbrugernes evne til at opretholde produktionen; påpeger de omkostninger, det koster de europæiske landbrugere at overholde verdens strengeste fødevaresikkerheds-, miljø-, dyrevelfærds- og arbejdsstandarder; understreger, at landbrugerne skal kompenseres gennem den fælles landbrugspolitik for at levere offentlige goder til samfundet;

11.  understreger, at EU-kvalitetsordninger for geografiske betegnelser (beskyttet oprindelsesbetegnelse, beskyttet geografisk betegnelse og garanterede traditionelle specialiteter) beskytter produktnavne mod misbrug, styrker deres profil, øger deres værdi inden for rammerne af internationale aftaler, øger landbrugernes indtægter og styrker forbrugernes tillid; understreger, at brugen af det europæiske logo giver mere synlighed og garanterer kvaliteten af landbrugsprodukterne til eksport, hvilket også er tilfældet for mærkning af oprindelse eller kvalitet;

12.  fastholder, at der bør tages særligt hensyn til landbrugere, som har ekstra omkostninger på grund af specifikke begrænsninger forbundet med områder med høj naturværdi såsom bjergområder, øer, regioner i den yderste periferi og andre mindre gunstigt stillede områder; mener, at finansiering af den fælles landbrugspolitik er af afgørende betydning for disse regioner på grund af deres særlige begrænsninger, og at enhver reduktion ville have en meget skadelig indvirkning på mange landbrugsprodukter; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre kvalitetsordninger for at give de producenter, der måtte være interesserede, mulighed for hurtigt at indføre dem;

13.  minder om Parlamentets støtte i 2015 til at udvide geografiske betegnelser til også at omfatte ikke-landbrugsprodukter; mener, at en sådan forlængelse bør tages alvorligt i betragtning i debatten om Europas fremtid på grund af dens potentiale til at støtte landdistrikterne ved at øge værdien af traditionelle produkter og skabe beskæftigelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at fremsætte et lovgivningsforslag med henblik på at udvide geografiske betegnelser til også at omfatte ikke-landbrugsprodukter;

14.  fremhæver nødvendigheden af flere investeringer i landbrugs- og landbrugsfødevaresystemer samt større udgifter til forskning og udvikling for at fremme innovation, støtte bæredygtige produktionsforøgelser og finde bedre måder at håndtere problemer som vandknaphed og klimaændringer på;

15.  fremhæver rigdommen ved europæiske fødevarer og smag og Europas mange kulinariske sorter; understreger derfor behovet for at bevare Europas regionale og lokale traditionelle produkter og smag ved hjælp af instrumenter under den fælles landbrugspolitik, såsom programmer til støtte for udvikling af landdistrikterne;

16.  understreger betydningen af en velfinansieret og reformeret fælles landbrugspolitik for at tackle de mange udfordringer, som Unionen står over for i fremtiden; minder om, at den fælles landbrugspolitik skal støtte landbrugerne mere effektivt med henblik på at håndtere landbrugskriser; understreger betydningen af den fremtidige fælles landbrugspolitik for innovation og forskning og udvikling og minder om, at den fælles landbrugspolitiks mål bør tages i betragtning ved udarbejdelsen af det fremtidige Horisont Europe-program;

17.  fremhæver den rolle, som unge landbrugere spiller for det europæiske landbrugs nuværende og fremtidige konkurrenceevne og en garanteret fødevareproduktion; understreger, at landbruget er mere end blot en økonomisk aktivitet, men at det også er en vigtig del af et bæredygtigt EU; understreger betydningen af den yngre generation i Europas fremtid;

18.  minder om den rolle, som kvinder i landdistrikterne udfylder og det bidrag de yder som iværksættere og initiativtagere til bæredygtig udvikling; understreger behovet for at udvikle deres potentiale inden for bæredygtigt landbrug og landdistrikternes modstandsdygtighed; opfordrer derfor til øget støtte til unge landbrugere og familiebrug og for støtte til beskæftigelse i landbruget i landdistrikterne, navnlig for unge landbrugere;

19.  understreger betydningen af innovation og forskning, navnlig inden for planteavl og -udvælgelse, således at Unionen kan være i stand til at konkurrere fuldt ud med resten af verden på dette område;

20.  understreger, at struktur- og samhørighedspolitikker og den fælles landbrugspolitik reducerer kløften mellem Unionen og dens borgere ved at fremme integration på lokalt plan og sikre afbalanceret territorial udvikling, navnlig i landdistrikter og ugunstigt stillede områder. understreger derfor betydningen af at støtte udvikling af landdistrikterne og økologisk landbrug i den fælles landbrugspolitik;

21.  påpeger nødvendigheden af at bevare diversiteten inden for landbruget i EU, og erkender at lokale markeder med friske, lokalt producerede produkter er bæredygtige miljømæssigt set og giver støtter til etablerede landbrugssamfund; opfordrer til bedre fremme af korte forsyningskæder;

22.  understreger, at den fælles landbrugspolitik bidrager til at bevare ugunstigt stillede områders levedygtighed, herunder bjergområder, og derfor spiller en afgørende rolle med hensyn til at forhindre, at mange områder opgives og affolkes i Europa;

23.  understreger betydningen af udvikling af landdistrikterne, når det gælder støtte til multifunktionelt landbrug og fremme af partnerskaber mellem landbrugere, lokalsamfund, civilsamfundet og andre iværksætteraktiviteter med henblik på at generere indtægter fra diversificerede økonomiske aktiviteter;

24.  understreger, at den nuværende affolkning af landdistrikter kræver interaktion mellem instrumenterne i den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken for at gøre landdistrikterne mere attraktive;

25.  understreger, at den fælles landbrugspolitik ikke blot handler om landbrug og landbrugere, men også om at hjælpe og udvikle de bredere landbosamfund, hvor de findes; bemærker, at EU bør styrke sin politik for udvikling af landdistrikterne, som fokuserer på en lang række spørgsmål, lige fra støtte til nyetablerede virksomheder i landdistrikter og adgang til bredbånd til specifikke miljømæssige eller samfundsmæssige udfordringer, som befolkningen i landdistrikterne står over for;

26.  anerkender det bekymrende sultproblem, som berører vores planet, og mener derfor, at EU bør søge at opbygge modstandsdygtighed over for fødevarekriser og dermed sikre tilstrækkelige, nærende og økonomisk overkommelig fødevarer og bidrage til virkeliggørelsen af en vision om en verden uden sult;

27.  understreger, at de fremmende foranstaltninger for bæredygtige energiafgrøder, som i øjeblikket planlægges, på ingen måde bør skabe tvivl om fødevaresikkerheden hos offentligheden;

28.  understreger betydningen af udvikling af landdistrikterne, herunder Leader-initiativet, med hensyn til støtte til fremme af landbrugets multifunktionalitet og yderligere iværksætteraktiviteter og muligheder for at generere indtægter fra agriturisme samt for at sikre lokalsamfundsstøttet landbrug og levering af sociale tjenesteydelser i landdistrikter;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at lette udvekslingen af bedste praksis mellem de europæiske landbrugere for at styrke samarbejdet og styrke den europæiske identitet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

12.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

8

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Daniel Buda, Matt Carthy, Jacques Colombier, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Martin Häusling, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Giulia Moi, Ulrike Müller, Maria Noichl, Marijana Petir, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Franc Bogovič, Maria Heubuch, Anthea McIntyre, Momchil Nekov, Hilde Vautmans, Miguel Viegas, Thomas Waitz

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

25

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Ulrike Müller, Hilde Vautmans

ECR

Anthea McIntyre

EFDD

Giulia Moi, Marco Zullo

NI

Diane Dodds

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Marijana Petir

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Paolo De Castro, Karine Gloanec Maurin, Momchil Nekov, Maria Noichl, Tibor Szanyi, Maria Gabriela Zoană

8

-

EFDD

John Stuart Agnew

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez, Miguel Viegas

VERTS/ALE

José Bové, Martin Häusling, Thomas Waitz

3

0

ALDE

Jan Huitema

ENF

Jacques Colombier, Philippe Loiseau

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


BILAG: SKRIVELSE FRA RETSUDVALGET

Danuta Hübner

Formand, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

ASP 12E157

Bruxelles

  Om: Retsudvalgets udtalelse om status for debatten om Europas fremtid — 2018/2094 (INI)

Kære formand

Inden sommeren opfordrede ordføreren for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Ramon Jáuregio Atondo, Retsudvalget til at afgive udtalelse om AFCO's ikkelovgivningsmæssige initiativbetænkning om Status for debatten om Europas fremtid. Retsudvalgets koordinatorer besluttede derfor på deres møde den 9. juli 2018 at afgive en udtalelse i form af en skrivelse i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 53, udelukkende med fokus på udvalgets beføjelser. Jeg blev udpeget som ordfører for udtalelsen.

I min egenskab af ordfører vil jeg gerne udtrykke min tilslutning til den tilgang, der er taget i AFCO's udkast til betænkning, som sammenfatter emnerne til debat om Europas fremtid og giver vejledning og præcisering af de forskellige retninger, som den europæiske integration kan tage op til valget i 2019. Målet med denne øvelse er derfor ikke at løse eller træffe afgørelse om de forskellige alternativer, men at definere problemerne, beskrive udfordringerne og fremlægge de løsningsmodeller, som europæisk politik og de nye parlamentsmedlemmer, der vælges i det kommende valg, skal tage stilling til.

Der blev afholdt en drøftelse om dossieret på mødet i JURI den 3. september 2018, og efter udveksling mellem koordinatorerne via en skriftlig procedure blev nedenstående udtalelse vedtaget i udvalget på mødet den 10. oktober 2018 med 20 stemmer for, 2 imod og ingen hverken eller stemme(1).

Retsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at spørgsmål om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal være klart definerede for borgerne for at vise, at Den Europæiske Union arbejder i alles interesse, og at beslutninger træffes på det lavest mulige niveau med deltagelse af borgerne; understreger endvidere, at spørgsmål om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er et fælles ansvar for Unionen, dens medlemsstater og alle institutioner på alle niveauer, der er involveret i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU-lovgivning og -politikker; opfordrer Kommissionen til, som bebudet i arbejdsprogrammet for 2018, at fremlægge meddelelsen om yderligere styrkelse af nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og en bedre regulering i forbindelse med den daglige drift af Den Europæiske Union;

2.  understreger, at en korrekt gennemførelse og anvendelse af EU-retten er afgørende for at kunne gennemføre EU's politikker og skabe gensidig tillid mellem Unionen, medlemsstaterne og borgerne;

3.  understreger behovet for at sætte særlig fokus på EU's administrative lovgivning, som det fremgår af dens beslutning af 9. juni 2016, hvori der opfordres til en åben, effektiv og uafhængig EU-forvaltning(2), som blev fulgt op af en EPRS-konsekvensanalyse og en offentlig høring;

4.  understreger betydningen af samarbejde på interinstitutionelt plan under hensyntagen til de enkelte institutioners prærogativer som fastsat i traktaterne, som har fået tildelt en ny ramme med den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016, og understreger, at forenkling er en løbende opgave, som har til formål at gøre processerne og procedurerne på EU-niveau lettere at forstå for at sikre, at synspunkter fra alle relevante interessenter tages i betragtning, og i sidste ende fremme borgernes deltagelse i Den Europæiske Unions arbejde;

5.  understreger, at de største globale udfordringer i dag, såsom digitalisering, automatisering, migration, terrorisme og klimaændringer, vil fortsætte med at lægge pres på retssystemerne i Den Europæiske Union og i medlemsstaterne; er overbevist om, at disse udfordringer kun kan løses inden for en stærk Europæisk Union med innovative løsninger, som det er nødvendigt at finde frem til med henblik på yderligere indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger, styrkelse af det retlige samarbejde, yderligere EU-reform inden for rammerne af de eksisterende traktater og fortsat kontrol med gennemførelsen af EU-retten;

6.  mener, at enhver fremtidig politik for nye teknologier skal følge etiske principper, der fastholder fokus på mennesker og menneskers liv.

Jeg har tillid til, at ovennævnte vil yde et nyttigt bidrag til den betænkning, der udarbejdes af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

(1)

Til stede ved den endelige afstemning: Pavel Svoboda (formand og ordfører), Jean-Marie Cavada, Mady Delvaux, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (næstformænd), Max Andersson, Joëlle Bergeron, Kostas Chrysogonos, Geoffroy Didier, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Sajjad Karim, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Angelika Niebler, Virginie Rozière, József Szájer, Axel Voss, Tiemo Wölken, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka.

(2)

P8_TA(2016)0279.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Elmar Brok, Fabio Massimo Castaldo, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Alain Lamassoure, Jo Leinen, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, Helmut Scholz, György Schöpflin, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Josep-Maria Terricabras

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jasenko Selimovic, Rainer Wieland

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Wajid Khan, Constanze Krehl


RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

18

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic

PPE

Elmar Brok, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Alain Lamassoure, Markus Pieper, Paulo Rangel, György Schöpflin, Rainer Wieland

S&D

Ramón Jáuregui Atondo, Sylvia Yvonne Kaufmann, Wajid Khan, Constanze Krehl, Jo Leinen, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Pascal Durand, Josep Maria Terricabras

6

-

ECR

Morten Messerschmidt

EFDD

Fabio Massimo Castaldo

ENF

Gerolf Annemans

GUE/NGL

Helmut Scholz, Barbara Spinelli

NI

Diane James

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 30. januar 2019Juridisk meddelelse