Procedure : 2017/2023(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0465/2018

Indgivne tekster :

A8-0465/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 17/01/2019 - 10.5

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0037

BETÆNKNING     
PDF 414kWORD 66k
13.12.2018
PE 622.144v06-00 A8-0465/2018

om grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige

(2017/2023(INI))

Retsudvalget

Ordfører: Pavel Svoboda

Ordfører for udtalelse (*):Nikolaos Chountis, Kultur- og Uddannelsesudvalget

(*) Procedure med associerede udvalg – jf. forretningsordenens artikel 54

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige

(2017/2023(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Haagkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturgenstande i tilfælde af væbnet konflikt og dens anden protokol fra marts 1999,

–  der henviser til sin beslutning af 14. december 1995 om tilbagelevering af ulovligt erhvervet ejendom til jødiske samfund(1) og af 16. juli 1998 om tilbagelevering af formuegoder til ofrene for holocaust(2),

–  der henviser til pakken af tiltag, der blev vedtaget i december 2016, med henblik på at styrke EU's kapacitet til bekæmpelse af finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet og opfylde forpligtelserne i handlingsplanen mod finansiering af terrorisme af 2. februar 2016 (COM(2016) 0050) og sit forslag til forordning om import af kulturgenstande (COM (2017)0375),

–  der henviser til sin beslutning af 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Daesh(3),

–  der henviser til UNIDROIT-konventionen af 24. juni 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område(4),

–  der henviser til artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(6), særlig artikel 7, stk. 4,

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2003 om en retlig ramme for fri bevægelighed på det indre marked for så vidt angår formuegoder, hvortil ejendomsretten kan være omstridt(7),

–  der henviser til undersøgelsen fra Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker fra 2016 om "Cross-border restitution claims of art looted in armed conflicts and wars and alternatives to court litigation" (Grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunst erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige og alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(8),

–  der henviser til UNESCO-konventionen af 14. november 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande,

–  der henviser til Rådets resolution 14232/12 af 4. oktober 2012 om oprettelse af et uformelt retshåndhævelses- og ekspertisenetværk inden for kulturgoder (EU CULTNET),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0465/2018),

A.  der henviser til, at det sorte marked for kunstværker ifølge INTERPOL er ved at blive lige så lukrativt som markederne for narkotika, våben og varemærkeforfalskede varer;

B.  der henviser til, at 80 til 90 % af det globale salg af antikviteter ifølge konsekvensanalysen til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande (COM(2017)0375) består af salg af varer med ulovlig oprindelse;

C.  der henviser til, at kulturarv udgør en af de grundlæggende bestanddele af civilisationen, f.eks. fordi den har symbolsk værdi og udgør en del af menneskehedens kulturelle hukommelse, der forener mennesker; der henviser til, at stridende parter og terroristenheder i de seneste år har begået en række forbrydelser mod verdens kulturarv overalt i verden, og at værdifulde kunstværker, skulpturer og arkæologiske genstande sælges og importeres til EU fra visse tredjelande, og at overskuddet muligvis bruges til finansiering af terrorhandlinger; der henviser til, at det er afgørende at engagere sig stærkt i kampen mod ulovlig handel med kulturgenstande såsom kunstværker erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige i Libyen, Syrien og Irak; der henviser til, at kulturgenstande er af stor kulturel, kunstnerisk, historisk og videnskabelig betydning og skal beskyttes mod uretmæssig erhvervelse og plyndringer;

D.  der henviser til, at der umiddelbart efter afslutningen af 2. Verdenskrig blev gjort forsøg på at finde formuegoder erhvervet ved plyndringer og tilbagelevere dem til deres oprindelsesland;

E.  der henviser til, at tilbagelevering af handlede og/eller udgravede eller ulovligt erhvervede genstande skal sikres med hensyn til EU's forpligtelse til rimelig rettergang og erstatning til ofre samt UNESCO's forfatning og konventioner om beskyttelse af arv;

F.  der henviser til, at principperne i Washington-konferencen om kunstgenstande, der blev konfiskeret af nazisterne, Vilnius-Forummet og Terezin-erklæringen om aktiver fra holocausttiden og relaterede spørgsmål har understreget betydningen af at sørge for tilbagelevering af enkeltpersoners faste ejendom; der henviser til, at antallet af kunstværker, der er blevet leveret tilbage siden Washington-konferencen, anslås til at ligge mellem 1 000 og 2 000(9); der henviser til, at der ikke findes nogen fuldstændig liste over kunstværker, der inden for de seneste år er blevet levet tilbage;

G.  der henviser til, at der stadig er forsvundne kunstværker, der venter på at blive leveret tilbage til deres retmæssige ejere eller disses arvinger; der henviser til, at Jonathan Petropoulos på Washington-konferencen i 1998 skønnede, at omkring 650 000 kunstværker var blevet stjålet i Europa, og at Ronald Lauder anførte, at der på daværende tidspunkt (1998) stadig var 11 000 forsvundne kunstgenstande med en værdi på mellem 10 og 30 mia. USD; der henviser til, at Claims Conference-WJRO generelt svarer, at der ikke foreligger nøjagtige skøn: Der blev stjålet ca. 650 000 kunstværker, og af disse er måske 100 000 stadig forsvundet;

H.  der henviser til, at sagsøgende fortsat støder på juridiske problemer på grund af retskravenes ofte meget specifikke karakter på den ene side og udløbet af efterkrigstidens love om tilbagelevering, de konventionelle normers ikketilbagevirkende kraft, manglen på en klar definition af "kunst" erhvervet ved plyndringer, bestemmelserne om forældelsesfrister for fordringer eller bestemmelserne om hævd og god tro på den anden side;

I.  der henviser til, at krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer hovedsagligt er blevet behandlet ved hjælp af folkeretten; der henviser til, at disse regler skal suppleres med skærpede internationale privatretlige regler;

J.  der henviser til, at dimensionen af privatretten ikke er tilstrækkeligt udviklet på hverken internationalt eller europæisk plan, hvilket bidrager til retsusikkerhed i tilfælde af grænseoverskridende sager om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer, og at dette ikke kun gælder for gennemførte transaktioner i forbindelse med kunst, der blev erhvervet af nazisterne ved plyndringer, men også for fremtidige sager;

K.  der henviser til, at der ikke findes nogen EU-lovgivning, der eksplicit og udtømmende regulerer krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, som privatpersoner har erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter;

L.  der henviser til, at UNESCO i samarbejde med de store auktionshuse, museer og velrenommerede samlere i Europa gennemfører avanceret efterforskning af disse værkers oprindelse med henblik på at kunne levere dem tilbage til deres ejere;

M.  der henviser til, at Det Internationale Museumsråd (ICOM) med henblik på at supplere INTERPOL's database over stjålne formuegoder i over ti år har offentliggjort "røde lister" med de kategorier af genstande, der risikerer at blive gjort til genstand for ulovlig handel;

1.  beklager, at der indtil videre stort set ikke har været nogen opfølgning af Parlamentets beslutning om en retlig ramme for fri bevægelighed på det indre marked for så vidt angår formuegoder, hvortil ejendomsretten kan være omstridt, og hvori Parlamentet opfordrede Kommissionen til at foretage en undersøgelse af en række aspekter vedrørende civilretlige og processuelle regler, efterforskning af oprindelse, katalogiseringssystemer, alternative tvistbilæggelsesordninger og værdien af at oprette en administrativ myndighed på tværs af grænserne; mener, at artikel 81, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) kan tjene som retsgrundlag for at tildele Unionen beføjelser til at handle på dette område;

2.  understreger, at erhvervelse af kunstværker og andre kulturgenstande ved plyndringer under væbnede konflikter og krige samt i fredstid, er et stort fælles problem, der skal tages hånd om for så vidt angår både forebyggelse og tilbagelevering af kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer, med henblik på at beskytte og sikre integriteten af den kulturelle arv og samfunds, gruppers og enkeltpersoners identitet;

3.  bemærker, at der på EU-plan ikke er blevet lagt tilstrækkelig vægt på tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis, bl.a. under væbnede konflikter, navnlig på det privatretlige, det internationale privatretlige og det civilretlige område; opfordrer Kommissionen til at beskytte, støtte og tilskynde til grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kulturgoder, som er blevet fjernet og uretmæssigt erhvervet som følge af statssanktionerede plyndringer, eller som er blevet erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udstede henstillinger og retningslinjer med henblik på at øge bevidstheden om behovet for at yde støtte til medlemsstaternes nationale institutioner i forbindelse med krav om tilbagelevering;

4.  understreger, at institutioner såsom UNESCO og INTERPOL opfordrer til at styrke beskyttelsen af kulturarven og gøre det til staternes ansvar at iværksætte foranstaltninger, der letter tilbagelevering;

5.  beklager, at der ikke findes nogen pålidelige statistikker over omfanget af plyndringer og ulovlig handel med kulturgenstande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde pålidelige statistikker på dette område;

6.  er bekymret over, at de fleste nuværende politiske og lovgivningsmæssige initiativer udelukkende fokuserer på offentlig ret, forvaltningsmæssig ret og/eller strafferet; understreger, at der i højere grad skal tages højde for privatretten med henblik på at fastlægge en omfattende lovgivningsmæssig ramme; opfordrer de kompetente myndigheder til at vedtage alle nødvendige foranstaltninger og initiativer for at opnå dette;

7.  mener, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser med henblik på at kaste lys over det dunkle område med ulovlig handel med kulturgenstande og indhente bedre oplysninger om handlens udbredelse, struktur og omfang, som det f.eks. sker via projektet ILLICID, der i øjeblikket gennemføres i Tyskland;

8.  glæder sig over, at nogle medlemsstater har anerkendt, at der er behov for at tage fat på de helt særlige problemer i forbindelse med tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis under væbnede konflikter og krige, med henblik på at nå frem til retlige løsninger, der sikrer ejendomsretten for privatpersoner, statslige og lokale myndigheder og religiøse sammenslutninger, der uretmæssigt har mistet deres kunstværker i forbindelse under væbnede konflikter eller krige;

9.  fremhæver, at det er vigtigt at øge den kollektive bevidsthed med henblik på at fordømme denne ulovlige praksis, og minder om, at hver genstand, der er taget fra sin ejer, repræsenterer en historisk og videnskabelig værdi, som er tabt for altid;

10.  bemærker, at den mest effektive måde til at bekæmpe ulovlig handel med kulturgenstande og udviklingen af det ulovlige kunstmarked samt at understøtte tilbagelevering er at fremme udviklingen af en retfærdig praksis inden for kunsthandel og tilbagelevering fra et tværnationalt og globalt perspektiv, både hvad angår den tilsigtede præventive effekt og den ønskede virkning af en tvangsforanstaltning eller et afstraffende middel;

11.  mener, at Kommissionen med henblik på at få et sæt regler, der effektivt kan forebygge plyndring og smugling af kunstværker og kulturgenstande, og opnå et fuldstændigt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk globalt kunstmarked, bør tilstræbe at samarbejde med tredjelande med henblik på at etablere udbytterige partnerskaber, idet der tages hensyn til principperne i UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

12.  mener, at lovgivningsmæssige EU-tiltag, herunder dimensionen af den internationale privatret, kun vil være hensigtsmæssig i forbindelse med fremtidige transaktioner;

13.  mener, at det er på tide at sætte en stopper for de årelange krummelurer og nuanceringer, hvis der skal etableres et ansvarligt og etisk europæisk kunstmarked; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse at kortlægge de civilretlige foranstaltninger, der kan bidrage til at overvinde de vanskelige problemer, som private parter støder på, når de søger tilbagelevering af kunstværker, der reelt tilhører dem; opfordrer samtidig Kommissionen til at udvikle en ny ramme for at drøfte fastsættelsen af bedste praksis og løsninger for både nutiden og fremtiden;

14.  bifalder Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om import af kulturgenstande af 13. juli 2017 (COM(2017)0375) samt de ændringer af forslaget, som Parlamentet vedtog den 25. oktober 2018; gentager, at der i betragtning af kunstmarkedets globale omfang og antallet af genstande i private hænder er behov for yderligere bestræbelser vedrørende grænseoverskridende tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige; understreger, at efterforskningen af oprindelse og det europæiske samarbejde har vist sig at være nyttige til at identificere genstande erhvervet ved plyndringer og derefter levere dem tilbage, og at de i nogle tilfælde har kunnet forhindre finansieringen af terrorgrupper eller krige;

15.  beklager, at mange grænseoverskridende krav om tilbagelevering ikke kan foretages på en effektiv og koordineret måde grundet manglen på, slapheden af eller forskelle i reglerne mellem medlemsstaterne vedrørende efterforskning af oprindelse og rettidig omhu, hvilket kan føre til fremme af plyndringer og ulovlig handel samt tilskynde til smugling; bemærker, at den gældende procedure som følge af manglen på fælles standarder ofte stadig er uklar for alle interessenter, herunder museer, kunsthandlere, samlere, turister og rejsende; anmoder derfor Kommissionen om at harmonisere reglerne om efterforskning af oprindelse og medtage nogle af de grundlæggende principper fra UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

16.   understreger, at der er et uopsætteligt behov for aktivt at fremme systematisk anvendelse af uafhængig kvalitetsefterforskning af oprindelse for at identificere kunstværker erhvervet ved plyndringer, fremskynde deres tilbagelevering til de retmæssige ejere, opnå et fuldt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk kunstmarked og effektivt forebygge og hindre plyndringer og ulovlig handel med kunst og kulturgenstande fra væbnede konflikter og krig; bemærker de muligheder, som EU's finansielle instrumenter tilbyder i denne forbindelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte særlige uddannelsesprogrammer i efterforskning af oprindelse på EU-plan og nationalt plan med henblik på at sætte navnlig dem, der er involveret i bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande, i stand til at udvikle og forbedre deres ekspertise, herunder gennem grænseoverskridende projekter;

17.  mener, at efterforskning af oprindelse er tæt knyttet til forpligtelsen til at udvise rettidig omhu i forbindelse med erhvervelse af kunstværker, og at den udgør et stort problem for alle aktører på kunstmarkedet, eftersom bevidst eller uagtsom erhvervelse af stjålne kunstværker er strafbart i henhold til visse nationale lovgivninger;

18.  mener, at der naturligvis bør træffes foranstaltninger til at udfærdige en omfattende fortegnelse over alle kulturgenstande, inklusive jødiskejede kulturgenstande, som nazisterne og deres allierede erhvervede ved plyndringer, fra plyndringstidspunktet til i dag; opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte et katalogiseringssystem, der også skal anvendes af offentlige organer og private kunstsamlinger, med henblik på at indsamle data om situationen for kulturgenstande erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis og den nøjagtige status for eksisterende fordringer; opfordrer Kommissionen til at støtte digitaliseringsprojekter, der opretter eller forbinder eksisterende digitale databaser med henblik på at fremme udvekslingen af sådanne data og efterforskning af oprindelse;

19.  mener, at der skal oprettes et dokumentationsregister eller transaktionsregister, der er så detaljeret som muligt, med henblik på at muliggøre passende efterforskning af oprindelse; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte udarbejdelsen af fælles retningslinjer for sådanne registre og til at vedtage passende foranstaltninger for at tilskynde medlemsstaterne til at indføre en generel pligt for professionelle på kunstmarkedet til at føre et sådant transaktionsregister og mere generelt tilslutte sig UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme efterforskning af oprindelse i hele Unionen og yde økonomisk støtte hertil; foreslår, at Kommissionen organiserer et debatforum med henblik på at udveksle bedste praksis og finde de bedste løsninger for nutiden og fremtiden;

21.  opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en særlig alternativ tvistbilæggelsesordning til håndtering af sager med krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer, med henblik på at overvinde eksisterende retlige hindringer såsom en hybrid form for voldgift og mægling; understreger betydningen af klare standarder og gennemsigtige og neutrale procedurer;

22.  bemærker, at forældelsesfrister ofte skaber problemer for sagsøgere i forbindelse med tilbagelevering; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet op og finde den rette balance for forældelsesfristen for krav om tilbagelevering af kunst erhvervet ved plyndringer, herunder kunst erhvervet af nazisterne ved plyndringer, idet den bør tage hensyn til at beskytte både interesserne hos ofrene for plyndringer og tyveri og til at beskytte markedets interesser; er af den opfattelse, at den amerikanske Holocaust Expropriated Art Recovery Act kan tjene som eksempel;

23.  opfordrer Kommissionen til at overveje at træffe retlige foranstaltninger til at styrke retssystemet for grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er blevet erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige, på basis af internationale privatretlige værktøjer;

24.  opfordrer de kompetente EU-institutioner til at tilskynde medlemsstaterne til at dele oplysninger om eksisterende praksis for efterforskning af kulturgenstandes oprindelse samt til at intensivere deres samarbejde med henblik på at harmonisere de kontrolforanstaltninger og administrative procedurer, der har til formål at fastslå kulturgenstandes oprindelse;

25.  henleder opmærksomheden på den manglende koordinering på medlemsstatsniveau med hensyn til fortolkningen af begrebet "rettidig omhu"; opfordrer Kommissionen til at præcisere begrebet "rettidig omhu" i forhold til god tro; fremhæver som et eksempel artikel 16 i den schweiziske forbundslov om international ejendomsoverdragelse af kulturgenstande, der forbyder forhandlere og auktionshuse at indgå en kunsthandel, hvis de er i tvivl om genstandens oprindelse; bemærker, at bevisbyrden i henhold til denne lov delvis overføres til sælgeren; bemærker, at besidderen af en kunstgenstand imidlertid ikke kan påberåbe sig princippet om god tro, hvis han eller hun ikke er i stand til at bevise, at han eller hun på erhvervelsestidspunktet udviste behørig omhu; opfordrer Kommissionen til at vedtage foranstaltninger, der sigter mod at gøre kunstmarkedet og også de potentielle købere af genstande klar over betydningen af efterforskning af oprindelse, da en sådan efterforskning hænger sammen med forpligtelsen til at udvise rettidig omhu;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde fælles principper for adgang til offentlige eller private arkiver med oplysninger om identifikation og lokalisering af formuegoder og gå videre til en grundig kortlægning af eksisterende databaser over kulturgenstande samt planlægge oprettelsen af en central metadatabase, som tager højde for de tilgængelige oplysninger, opdateres jævnligt og er tilgængelig for de alle relevante aktører; mener, at der på basis af denne centrale metadatabase bør indføres et fælles katalogiseringssystem, som gør brug af standardiserede objekt-ID'er; anmoder derfor Kommissionen om at tilskynde til, at de standardiserede objekt-ID'er, der udvikles og fremmes af ICOM og andre organisationer, indføres som markedsstandarden på hele det indre marked; påpeger, at en sådan database bør være forbundet med INTERPOL's database over stjålne kunstværker og bør opdateres regelmæssigt;

27.  mener, at et andet nyttigt supplement til ovennævnte database vil være at oprette et dokumentationsregister eller transaktionsregister over kulturgenstande med henblik på at muliggøre en grundigere og mere præcis efterforskning af oprindelse; anmoder Kommissionen om at vedtage passende foranstaltninger med henblik på at tilskynde medlemsstaterne til at indføre en generel forpligtelse for professionelle markedsaktører til at føre et sådant dokumentationsregister eller transaktionsregister og mere generelt tilslutte sig UNIDROIT-konventionen fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

28.  mener, at den centrale database bør fungere på basis af et fælles katalogiseringssystem, hvorved genstande identificeres på en standardiseret måde (under hensyntagen til egenskaber såsom materialer, teknikker, mål, inskriptioner, titel, emne, dato eller periode, etc.)

29.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge fælles principper for, hvordan ejerskab eller ejendomsret fastlægges, samt regler om forældelsesfrister og standarder for beviser samt begreberne plyndring og kunst under henvisning til de gældende bestemmelser på dette område i medlemsstaterne;

30.  opfordrer medlemsstaterne og kandidatlandene til at gøre deres yderste for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre oprettelsen af mekanismer, der fremmer tilbagelevering af de formuegoder, der er omhandlet i denne forordning, og til at være opmærksomme på, at det i henhold til artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention er af almen interesse at levere kunstværker, der er blevet erhvervet ved plyndringer, tyveri eller på anden ulovlig vis i forbindelse med forbrydelser mod menneskeheden, tilbage til deres retmæssige ejere;

31.  fremhæver, at Kommissionen – med henblik på at få et regelsæt, der effektivt kan forebygge, at kunstværker og kulturgenstande erhverves ved plyndringer og smugles, og opnå et fuldstændigt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk globalt marked – bør tilstræbe at samarbejde med tredjelande og etablere udbytterige partnerskaber, der fremmer tilbagelevering af de formuegoder, der er omhandlet i denne forordning, idet der tages hensyn til principperne i UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande og artikel 1 i protokol nr. 1 til den europæiske menneskerettighedskonvention;

32.  minder om, at uddannelse fremmer respekten for og påskønnelsen af kunstværker og andre kulturgenstande som symboler på kulturarv, og at uddannelse derfor spiller en vigtig rolle i forbindelse med at forebygge og afskrække fra at erhverve kulturgenstande ved plyndringer og handle ulovligt med dem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte uddannelses- og oplysningsaktiviteter i denne forbindelse, herunder i ikkeformelle og uformelle rammer;

33.  opfordrer Kommissionen og alle kompetente myndigheder til at vedtage foranstaltninger, der sigter mod at gøre kunstmarkedet og også de potentielle købere af kulturgenstande klar over betydningen af efterforskning af oprindelse, da en sådan efterforskning hænger sammen med forpligtelsen til at udvise rettidig omhu;

34.  minder om, at et tæt samarbejde mellem politiet og toldmyndighederne på europæisk og internationalt plan er vigtigt for at bekæmpe ulovlig handel med kulturarvsgenstande;

35.  støtter tanken om, at grænseoverskridende procedurer vedrørende tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige bør tages op i forbindelse med det europæiske år for kulturarv i 2018; opfordrer derfor Kommissionen og den arbejdsgruppe, den har nedsat, til at medtage dette punkt i deres arbejdsplan, som beskriver aktiviteterne for det europæiske år for kulturarv i 2018;

°

°  °

36.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

  EFT C 17 af 22.1.1996, s. 199.

(2)

  EUT C 292 af 21.9 1998, s. 166.

(3)

  EUT C 346 af 21.9 2016, s. 55.

(4)

  EUT L 159 af 28.5.2014, s. 1.

(5)

  EUT L 39 af 10.2.2009, s. 1.

(6)

  EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1.

(7)

  EUT C 91E af 15.4.2004, s. 500.

(8)

  EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.

(9)

  I henhold til "Claims Conference-WJRO Looted Art and Cultural Property Initiative".


BEGRUNDELSE

Inden for de seneste år har spørgsmålet om kunstværker erhvervet ved plyndringer og tilbagelevering af kulturgenstande spillet en mere fremtrædende rolle i såvel historieforskningen som den offentlige bevidsthed. Problemet med kulturgenstande erhvervet ved plyndringer i krigstid ved brug af vold, konfiskering eller ved tilsyneladende lovlige transaktioner eller auktioner, er fortsat en del af menneskehedens historie. Plyndring i kolonitiden og plyndring i Syrien og Irak er stadig et stort problem.

Et af de største organiserede og institutionaliserede tyverier af kunstværker i historien fandt sted under 2. Verdenskrig. Millioner af genstande af kulturel betydning blev konfiskeret eller stjålet af nazisterne. I dag, mere end 70 år efter krigens afslutning, er der stadig tusindvis af kunstgenstande, der er forsvundet, og som venter på at blive leveret tilbage til deres retmæssige ejere eller disses arvinger. Domstolene er ofte ikke i stand til at vurdere fordringerne ud fra de foreliggende kendsgerninger.

Ifølge folkeretten var denne plyndring ulovlig. Under krigen gjorde FN det klart, at de formuegoder, som blev erhvervet ved plyndringer, og som staterne fik igen, skulle leveres tilbage til deres oprindelsesnation med henblik på at blive returneret til deres oprindelige ejer. Disse formuegoder erhvervet ved plyndringer blev derefter tildelt en særlig status ved Nürnberg-domstolen, som eksplicit fastslog, at erhvervelse af privat ejendom ved plyndringer under krigen i henhold til artikel 6, litra b), i Nürnberg-charteret kunne udgøre en forbrydelse i henhold til folkeretten. I sin endelige dom fastslog domstolen udtrykkeligt, at visse plyndringer, der blev foretaget efter den 1. september 1939, udgjorde en forbrydelse mod menneskeheden. De nationale love, der blev vedtaget efter krigen i Schweiz, Belgien, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien og Nederlandene, anerkendte dette begreb, hvilket skabte en lovsformodning til fordel for den oprindelige ejer af formuegoder erhvervet ved plyndringer i denne periode. Udløbet af efterkrigstidens love om tilbagelevering, de konventionelle normers ikketilbagevirkende kraft og forskellige juridiske begreber såsom forældelsesfrister for fordringer eller hævd, god tro og den manglende definition på kunst erhvervet ved plyndringer er årsag til, at der findes internationale standarder med hensyn til private krav om tilbagelevering af kunst, der blev erhvervet af nazisterne ved plyndringer.

Efter Haagkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt(1), UNESCO's konvention af 1970 om midlerne til at forbyde og forhindre ulovlig import, eksport og ejendomsoverdragelse af kulturgenstande(2) og UNIDROIT-konventionen af 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande(3) satte Washington-konferencen spørgsmålet om efterforskning af oprindelse og tilbagelevering af kunstværker til deres retmæssige ejere forud for krigen (eller disses arvinger) tilbage på den internationale dagsorden. International praksis i dag er præget af manglende gennemsigtighed: Ofte bliver sager afgjort og kunstværker "clearet" i en fortrolig aftale uden retlige argumenter. Imidlertid har Østrig, Frankrig, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Tyskland nedsat paneler med henblik på at hjælpe institutioner med tilbageleveringssager. I september 2018 fremlagde Moderna Museet og Nationalmuseet i Stockholm et forslag for den svenske regering, hvori der blev anmodet om, at der blev nedsat et uafhængigt panel, som skulle bistå med at behandle sager vedrørende kunst, der var blevet erhvervet af nazisterne ved plyndringer.

Eksperter fra lokale, nationale og internationale institutioner såsom ministerier, museer, auktionshuse, arkiver, gallerier eller private samlere er begyndt at vedtage foranstaltninger, der har til formål at motivere kunstverden til at indføre fair praksis med henblik på at identificere, finde og tilbagelevere kunst erhvervet ved plyndringer. Området er dog opdelt efter nationale, institutionelle og faglige linjer og udviser stadig en markant tendens til at fokusere på specifikke sager eller samlinger(4). Se den undersøgelse, som Udvalget om Retlige Anliggender havde bestilt for Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender "Cross-border restitution of claims of art looted in armed conflicts and wars and alternatives to court litigations" (Grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunst erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige og alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene").

På denne baggrund har Den Europæiske Union gjort en række bestræbelser for at afhjælpe konsekvenserne af erhvervelsen af kunst ved plyndringer under 2. Verdenskrig. Denne indsats blev indledt med Rådets direktiv 93/7/EØF om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, som indførte en mekanisme til samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på bedre at beskytte og sikre integriteten af medlemsstaternes kulturarv. Dette direktiv blev hurtigt fulgt op af Europa-Parlamentets vedtagelse af en beslutning den 14. december 1995 om tilbagelevering af ulovligt erhvervet ejendom til jødiske samfund og den 16. juli 1998 af en beslutning om tilbagelevering af formuegoder til ofrene for holocaust. De Clerqs betænkning om en retlig ramme for fri bevægelighed på det indre marked for varer, hvortil ejendomsretten sandsynligvis vil blive bestridt, blev vedtaget enstemmigt på udvalgsniveau den 17. november 2003(5). En måned senere vedtog Europa-Parlamentet en beslutning med et overvældende flertal på 487 stemmer for og 10 imod, hvori medlemsstaterne anmodedes til at gøre deres yderste for at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre oprettelsen af mekanismer, der fremmer tilbagelevering af kunstværker erhvervet ved plyndringer til deres retmæssige ejere. Parlamentet anmodede også Kommissionen om at foretage en undersøgelse af en række aspekter vedrørende civilretlige og processuelle regler, efterforskning af oprindelse, katalogiseringssystemer, alternative tvistbilæggelsesordninger og værdien af at oprette en administrativ myndighed på tværs af grænserne. Kommissionen har ikke fulgt op på Parlamentets anmodninger.

Vedrørende dette specifikke spørgsmål findes der ingen harmoniserede regler om kompetencekonflikt på internationalt plan. Forordning (EU) nr. 1215/2012(6) ("Bruxelles I") og Luganokonventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område har til formål på forhånd at fastslå, hvilken ret eller domstol der er kompetent. Artikel 7, nr. 4), i Bruxelles I har til formål at afgøre, hvilken domstol der er kompetent til at behandle sager, i hvilke der påstås tilbagelevering, baseret på ejerskab, af et kulturgode. Dens anvendelse er imidlertid begrænset til den kategori af kulturgenstande, der er beskyttet ved direktiv 93/7/EØF (nu ophævet og erstattet af direktiv 2014/60/EU). Bruxelles I bidrager med en vis sikkerhed i lovkonflikter for så vidt angår valg af forum, men ikke om lovvalg, forældelsesfrister, beviskrav eller erhvervelse af ejendomsret. Disse er reguleret ved forordning (EF) nr. 593/2008(7) ("Rom I") og forordning (EF) nr. 864/2007(8) ("Rom II"). Rom I og II finder anvendelse på et krav, der vedrører stjålet kunst, kunst erhvervet ved plyndringer samt kunst erhvervet under tvang, hvis kravet er opstået i forbindelse med retstvister vedrørende aftaler eller erstatning. Ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skal anvendes på en tvist, vil det af Rom-forordningerne også fremgå, hvilke forældelsesfrister og beviskrav der skal gælde i disse sager, samt hvordan man erhverver ejendomsret. Forordningerne har imidlertid fremadrettet virkning og finder kun anvendelse på henholdsvis kontrakter, der er indgået pr. 17. december 2009, og skadevoldende begivenheder, der er fundet sted fra og med den 11. januar 2009. Krav mod sagsøgte, der er hjemmehørende uden for medlemsstaterne, falder ikke inden for deres anvendelsesområde. I sådanne tilfælde afgøres statens domstoles kompetence i henhold til den pågældende stats internationale privatretlige bestemmelser.

Et vigtigt aspekt i det videre forløb med de grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige, er at fastsætte anvendelsesområdet. Det kan i store træk opdeles i tre hovedkategorier:

1.  plyndring og tyveri, der fandt sted i et historisk område, f.eks. i forbindelse med kolonisering

2.  plyndring og tyveri, der fandt sted i nyere tid, f.eks. under 2. Verdenskrig

3.  plyndring og tyveri i nutiden og fremtiden.

Disse tre skal behandles forskelligt og kræver forskellige politiske instrumenter.

(1)

  14. maj 1954, 249 UNTS 240.

(2)

  17. november 1970, 823 UNTS 231.

(3)

  24. juni 1995, 34 ILM 1322

(4)

  Se den undersøgelse, som Udvalget om Retlige Anliggender havde bestilt for Temaafdelingen for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender "Cross-border restitution of claims of art looted in armed conflicts and wars and alternatives to court litigations" (Grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunst erhvervet ved plyndringer under væbnede konflikter og krige og alternativer til tvistbilæggelse ved domstolene").

(5)

  A5-0278/2003.

(6)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) (EUT L 351 af 20.12.2012, p. 1).

(7)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

(8)

  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom II) (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40).


UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (28.6.2018)

til Retsudvalget

med henstillinger til Kommissionen om grænseoverskridende krav om tilbagelevering af kunst og kulturgoder, der blev røvet under bevæbnede konflikter og krig

(2017/2023(INI))

Ordfører for udtalelse (*): Nikolaos Chountis

(*)  Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 54

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at uddannelse fremmer respekt for og påskønnelse af kunstværker og andre kulturgenstande som symboler for kulturarv og identitet og derfor spiller en vigtig rolle med hensyn til at forebygge og modvirke plyndring og ulovlig handel med kulturgenstande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte uddannelses- og oplysningsaktiviteter i denne forbindelse, herunder i ikke-formelle og uformelle rammer;

2.  understreger, at den grænseoverskridende karakter af de fleste krav om tilbagelevering kræver en klar og sammenhængende grænseoverskridende tilgang, der kan overvinde de nuværende vanskeligheder og gøre det lettere at opnå retfærdige og rimelige løsninger; opfordrer Kommissionen til at overveje at etablere et rådgivende organ på EU-plan, der skal bistå medlemsstaterne og andre aktører i deres bestræbelser på at lokalisere og identificere stjålne kunstværker og andre kulturgenstande og fremskynde deres tilbagelevering til de retmæssige ejere;

3.  understreger, at plyndring af kunstværker og andre kulturgenstande i forbindelse med væbnede konflikter og krig, såvel som i fredstid, er et vigtigt fælles problem, der skal løses både med hensyn til forebyggelse og tilbagelevering af stjålne kulturgenstande med henblik på at beskytte og sikre integriteten af den kulturelle arv og samfunds, gruppers og enkeltpersoners identitet;

4.   understreger, at der er et uopsætteligt behov for aktivt at fremme systematisk anvendelse af uafhængig kvalitetsefterforskning af oprindelse for at identificere stjålne kunstværker, fremskynde deres tilbagelevering til de retmæssige ejere, opnå et fuldt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk kunstmarked og effektivt forebygge og hindre plyndringer og ulovlig handel med kunst og kulturgenstande fra væbnede konflikter og krig; bemærker de muligheder, som EU's finansielle instrumenter tilbyder i denne retning; opfordrer til, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer og støtter særlige uddannelsesprogrammer i efterforskningen af oprindelse på EU-plan og nationalt plan med henblik på at sætte navnlig dem, der er involveret i bekæmpelsen af ulovlig handel med kulturgenstande, i stand til at udvikle og forbedre deres ekspertise, herunder gennem grænseoverskridende projekter;

5.  glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om import af kulturgenstande af 13. juli 2017, men understreger i betragtning af kunstmarkedets globale omfang og antallet af genstande i private hænder, behovet for yderligere bestræbelser vedrørende grænseoverskridende tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er stjålet i forbindelse med væbnede konflikter og krig; understreger, at efterforskning af oprindelse og det europæiske samarbejde har vist sig at være nyttigt til at identificere stjålne genstande og efterfølgende gøre det muligt for dem at blive tilbageleveret, og i visse tilfælde forebygge finansiering af terrorgrupper eller krige;

6.  er klar over, at efterforskning af oprindelse er tæt knyttet til due diligence-forpligtelsen, der gælder ved erhvervelse af kunstværker og udgør et stort problem for alle aktører på kunstmarkedet, idet bevidst eller uagtsom erhvervelse af stjålne kunstværker er strafbart i henhold til nogle nationale lovgivninger;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at sætte en stopper for den ulovlige handel med kulturgenstande fra lande i krig som f.eks. Syrien og Irak og derved forhindre kulturgenstande i at blive anvendt som en kilde til finansiering af terrorisme;

8.   beklager, at mange grænseoverskridende tilbageleveringskrav ikke kan foretages på en effektiv og koordineret måde grundet manglen på, slapheden af eller forskelle i reglerne mellem medlemsstaterne vedrørende efterforskning af oprindelse og due diligence, hvilket kan føre til at fremme plyndringer og ulovlig handel samt tilskynde til smugling, og at den gældende procedure, som følge af manglen på fælles standarder, ofte stadig er uklar for alle interessenter, herunder museer, kunsthandlere og samlere, turister samt rejsende; anmoder derfor Kommissionen om at harmonisere reglerne om efterforskning af oprindelse og medtage nogle af de grundlæggende principper fra UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande i en retsakt;

9.   bemærker, at den voksende offentlige bevidsthed med hensyn til kunstværker og kulturgenstande, der blev stjålet under Anden Verdenskrig, og senest bølgen af plyndringer af kunstværker og kulturgenstande under konflikterne i Irak og Syrien, og med hensyn til betydningen af efterforskning af oprindelse, har ført til udviklingen af nyttige ressourcer til oprettelse af et kunstværks historiske ejerforhold; værdsætter de initiativer, der tages af museer og andre offentlige og private institutioner, som har til formål at udvikle værktøjer til at lette efterforskning af oprindelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre med en grundig kortlægning af eksisterende databaser og til at overveje at oprette en central meta-database, der tager højde for de tilgængelige oplysninger, ajourføres regelmæssigt og kan konsulteres af alle relevante aktører;

10.   mener, at en fælles katalogiseringsordning på baggrund af denne centrale meta-database bør iværksættes under anvendelse af standardiserede objekt-ID'er; anmoder derfor Kommissionen om at tilskynde til at indføre objekt-ID'er, som udvikles og fremmes af ICOM og andre organisationer som markedsstandard i hele det indre marked;

11.   mener, at det for at muliggøre ordentlig efterforskning af oprindelse må anbefales at oprette en journal eller et transaktionsregister, der er så detaljeret som muligt; opfordrer Kommissionen til aktivt at støtte udarbejdelsen af fælles retningslinjer for sådanne registre og til at træffe passende foranstaltninger for at tilskynde medlemsstaterne til at indføre en generel pligt for professionelle på kunstmarkedet til at føre et sådant transaktionsregister og mere generelt tilslutte sig UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

12.  mener, at Kommissionen for at få et sæt regler, der effektivt kan forebygge plyndring og smugling af kunstværker og kulturgenstande, og for at opnå et fuldstændigt gennemsigtigt, ansvarligt og etisk globalt kunstmarked, bør tilstræbe at samarbejde med tredjelande med henblik på at etablere udbytterige partnerskaber, idet der tages hensyn til principperne i UNIDROIT's konvention fra 1995 om stjålne eller ulovligt udførte kulturgenstande;

13.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at udveksle oplysninger om eksisterende praksis med hensyn til oprindelsen af kulturelle varer og til at intensivere deres samarbejde med henblik på at harmonisere kontrolforanstaltninger og administrative procedurer med det formål at fastlægge kulturgenstandes oprindelse;

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme og yde økonomisk støtte til aktiviteter med henblik på efterforskning af oprindelse i hele Unionen; foreslår, at Kommissionen organiserer et debatforum med henblik på at udveksle bedste praksis og finde frem til de bedste løsninger for nutiden og fremtiden;

15.  opfordrer Kommissionen til at vedtage foranstaltninger, der sigter mod at gøre kunstmarkedet og også de potentielle købere af kulturgenstande klar over betydningen af efterforskning af oprindelse, da en sådan efterforskning hænger sammen med forpligtelsen til at udvise rettidig omhu;

16.  støtter tanken om, at procedurer vedrørende grænseoverskridende tilbagelevering af kunstværker og kulturgenstande, der er stjålet under væbnede konflikter og krige, samt aktiv fremme af efterforskning af oprindelse bør tages op i forbindelse med det europæiske år for kulturarv i 2018; opfordrer derfor Kommissionen og den arbejdsgruppe, den har nedsat, til at medtage dette punkt i deres arbejdsplan, som beskriver aktiviteterne for det europæiske år for kulturarv i 2018.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

3

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Angel Dzhambazki, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Curzio Maltese, Rupert Matthews, Stefano Maullu, Luigi Morgano, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Theodoros Zagorakis, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Krystyna Łybacka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Algirdas Saudargas


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

17

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Joëlle Bergeron, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Mary Honeyball, Sajjad Karim, Sylvia-Yvonne Kaufmann, António Marinho e Pinto, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Sergio Gaetano Cofferati, Luis de Grandes Pascual, Tiemo Wölken, Kosma Złotowski


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

17

+

ALDE

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

EFDD

Joëlle Bergeron

GUE/NGL

Kostas Chrysogonos

PPE

Daniel Buda, Luis de Grandes Pascual, Pavel Svoboda, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

S&D

Sergio Gaetano Cofferati, Mady Delvaux, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Tiemo Wölken

VERTS/ALE

Julia Reda

1

-

ECR

Kosma Złotowski

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 11. januar 2019Juridisk meddelelse