Procedure : 2018/2102(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0474/2018

Indgivne tekster :

A8-0474/2018

Forhandlinger :

PV 30/01/2019 - 25
CRE 30/01/2019 - 25

Afstemninger :

PV 31/01/2019 - 9.17
CRE 31/01/2019 - 9.17
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0062

BETÆNKNING     
PDF 233kWORD 83k
18.12.2018
PE 628.570v02-00 A8-0474/2018

om den årlige beretning om konkurrencepolitikken

(2018/2102(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Michel Reimon

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den årlige beretning om konkurrencepolitikken

(2018/2102(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 7, 8, 9, 11,12, 39, 42, 101-109 og 174,

–  der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 35, 37 og 38,

–  der henviser til Kommissionens beretning af 18. juni 2018 om konkurrencepolitikken 2017 (COM(2018)0482) og til det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af samme dato,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 9. juli 2014 med titlen "En mere effektiv fusionskontrol i EU" (COM(2014)0449),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 22. marts 2017 om styrkelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende indre marked (COM(2017)0142)   (ECN+-direktivet),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. juli 2016 om begrebet statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C(2016)2946),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om EU-samarbejdsaftaler om håndhævelse af konkurrencepolitikken – vejen frem(1),

–  der henviser til de relevante regler, retningslinjer, afgørelser, beslutninger, meddelelser og arbejdsdokumenter om konkurrence fra Kommissionen,

–  der henviser til sine beslutninger af henholdsvis 19. april 2018(2) og 14. februar 2017(3) om de årlige beretninger om konkurrencepolitikken 2017 og 2016,

–  der henviser sin undersøgelse fra juli 2018 med titlen "Competition issues in the Area of Financial Technology (Fin Tech)", som blev bestilt af arbejdsgruppen om konkurrencepolitik i Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg,

–  der henviser til Kommissionens svar på de skriftlige forespørgsler E-000344-16, E-002666-16 og E-002112-16,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 12. december 2018 om Kommissionens beretning af 18. juni 2018 om konkurrencepolitikken 2017,

–  der henviser til Kommissionens endelige rapport af 10. maj 2017 om undersøgelsen af e-handelssektoren (COM(2017)0229),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0474/2018),

A.  der henviser til, at konkurrencepolitik nu har eksisteret i over 60 år, og at en stærk og effektiv EU-konkurrencepolitik altid har været en hjørnesten i det europæiske projekt;

B.  der henviser til, at skatteunddragelse og skatteundgåelse skaber illoyal konkurrence, som navnlig går ud over små og mellemstore virksomheder;

C.  der henviser til, at hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse underminerer en retfærdig fordeling af skatteindtægter i medlemsstaterne og dermed fordrejer konkurrencen på det indre marked;

D.  der henviser til, at massiv skatteundgåelse, der foretages af privatpersoner med stor nettoformue og virksomheder, ikke blot straffer almindelige skatteydere, de offentlige finanser og de sociale udgifter, men også truer god regeringsførelse, makroøkonomisk stabilitet, social samhørighed og offentlighedens tillid til EU-institutionerne og medlemsstaternes institutioner;

E.  der henviser til, at visse regeringer og jurisdiktioner, herunder i EU, har specialiseret eller engageret sig i at skabe præferentielle skatteordninger, som fordrejer konkurrencen til fordel for multinationale virksomheder og privatpersoner med stor nettoformue, som i virkeligheden ikke har økonomisk substans inden for disse jurisdiktioner, men kun er repræsenteret af skuffeselskaber;

1.  mener, at en konkurrencepolitik, der har til formål at sikre lige vilkår i alle sektorer, er en hjørnesten i EU's sociale markedsøkonomi og en vigtig faktor for et velfungerende indre marked; glæder sig over Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2017 og dens aktiviteter og bestræbelser på at sikre en effektiv anvendelse af konkurrencereglerne i Unionen til gavn for alle EU-borgere, navnlig dem, der er svagt stillet som forbrugere; opfordrer endvidere Kommissionen til fortsat at sikre fuld håndhævelse af EU's konkurrenceregler, med særlig vægt på de vanskeligheder, som SMV'er står overfor, og til at undgå en uensartet anvendelse heraf i medlemsstaterne;

2.  glæder sig over og tilskynder til at fortsætte den strukturerede dialog med kommissæren med ansvar for konkurrence og Kommissionens indsats for at opretholde et tæt samarbejde med medlemmerne af Parlamentets kompetente udvalg og arbejdsgruppen om konkurrencepolitik; mener, at Kommissionens årlige beretning om konkurrencepolitikken er af uundværlig betydning for den demokratiske kontrol; minder om, at Parlamentet i de seneste år har været involveret gennem den almindelige lovgivningsprocedure i at udforme rammerne for konkurrencereglerne, f.eks. i det foreslåede ECN+-direktiv; bemærker, at Parlamentet bør tildeles medbestemmelsesbeføjelser til at udforme rammerne for konkurrencereglerne, og beklager, at den demokratiske dimension af dette område af EU's politik ikke er blevet styrket ved de seneste traktatændringer; opfordrer til, at traktaterne ændres i overensstemmelse hermed;

3.  anmoder Kommissionen om at foretage en grundig analyse af de betydelige potentielle skadevirkninger ved den foreslåede fusion mellem Siemens og Alstom for konkurrencen på det europæiske jernbanemarked og dens negative virkninger for jernbanebrugerne, som kommer til at stå over for højere priser, færre valgmuligheder og lavere niveauer for service, kvalitet og innovation; bemærker, at den foreslåede fusion formentlig vil skade markederne for rullende højhastighedsmateriel, almindelige tog og metrotog samt hele jernbaneinfrastrukturen ved at skabe en dominerende stilling inden for signaler i EU og navnlig i medlemsstater som Belgien, Danmark, Nederlandene, Rumænien, Spanien og Det Forenede Kongerige;

4.  bemærker, at Kommissionen i 2018 fremsatte et forslag til retsakt vedrørende oprettelse af et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt), som vil blive en privat pensionsfond; fremhæver, at dette forslag til retsakt oprindeligt var inspireret af det amerikanske kæmpeselskab for finansielle tjenesteydelser BlackRock, verdens største fondsforvalter, der byggede omkring to tredjedele af sit 6 bio. USD store imperium på pensioner, og som blev foreslået af Kommissionen efter en betydelig lobbyindsats fra BlackRock; ser også stadig tydeligere beviser på, at gigantiske fondsforvaltere som Black Rock hæmmer konkurrencen på de virkelige markeder og mellem selskaber; anmoder Kommissionen om at være særligt opmærksom på risikoen for en dominerende stilling på markedet for private pensionsprodukter;

5.  påpeger, at forbrugerne er dem, der har størst gavn af effektiv konkurrence på EU's indre marked;

6.  bifalder undersøgelsen af lastbilkarteller; bemærker med tilfredshed, at Kommissionen ikke kun så på den indvirkning, som kartellet mellem store lastbilproducenter havde på lastbilpriserne, men også gav dem en bøde for at samarbejde om at forsinke indførelsen af renere lastbiler;

7.  mener, at konkurrencereglerne er traktatbaserede og i overensstemmelse med artikel 7 i TEUF bør fortolkes i lyset af de bredere europæiske værdier, der ligger til grund for EU-lovgivningen hvad angår sociale anliggender, den sociale markedsøkonomi, miljøstandarder, klimapolitik og forbrugerbeskyttelse; er af den opfattelse, at anvendelsen af EU's konkurrencelovgivning bør rette op på alle markedsforvridninger, herunder forvridninger som følge af negative sociale og miljømæssige eksterne virkninger;

8.  mener, at konkurrencepolitikken som initiativskabende element bør bidrage til at fremme energiovergangen i EU som helhed, fremme den økonomiske og sociale integration i Europa, støtte bæredygtige og økologiske landbrugsaktiviteter og begrænse de store energiselskabers evne til at hæve priserne på energiforsyning;

9.  påpeger, at selv når produkter eller tjenesteydelser leveres gratis, navnlig i den digitale økonomi, kan forbrugerne stadig blive udsat for urimelig adfærd, såsom en forringelse af kvalitet, udvalg og innovation eller afpresning; mener, at EU's konkurrenceregler og håndhævelsen heraf også bør omfatte en række aspekter ud over prisorienterede strategier og tage hensyn til bredere aspekter, som f.eks. kvaliteten af varer og tjenesteydelser, også med henblik på borgernes privatliv;

10.  påpeger de enorme ændringer på markederne som følge af den fortsatte teknologiske udvikling, der giver både muligheder og udfordringer; understreger i denne forbindelse konkurrencepolitikkens afgørende rolle for den videre udvikling af det digitale indre marked; understreger det presserende behov for en ramme, der, samtidig med at den fremmer datainnovation og nye forretningsmodeller, effektivt tager fat på udfordringerne i den datadrevne økonomi og algoritmeøkonomien; understreger navnlig, at en række digitale platforme, der er i stand til at få adgang til og styre de stadigt større datastrømme, kan skabe stordriftsfordele og betydelige netværkbetingede eksterne virkninger og kan føre til markedssvigt gennem for stor koncentration og lejeudbytte som følge af misbrug af markedsstyrke; bifalder i den forbindelse udnævnelsen af særlige rådgivere til kommissæren med fokus på digitaliseringens fremtidige udfordringer for konkurrencepolitikken, og afventer med interesse deres konklusioner og anbefalinger om de foranstaltninger, der skal træffes; understreger behovet for en fælles EU-tilgang til disse spørgsmål;

11.  understreger, at brugerne ofte ikke er klar over, i hvilket omfang deres data bliver brugt og videregivet til tredjepart til markedsføringsformål eller kommercielle formål; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF (e-databeskyttelsesdirektivet) at sikre, at digitale virksomheder kun udnytter personoplysninger, efter at en pågældende abonnent eller bruger har givet udtrykkeligt samtykke, og at oplysningerne uden dette samtykke ikke kan overføres til tredjeparter, som virksomheden eller platformen har en aftale med; mener derfor, at de digitale markeder bør vurderes ud fra et tværfagligt synspunkt, eftersom konkurrencebegrænsende adfærd kan medføre en overtrædelse af andre lovgivningsområder, såsom databeskyttelse og forbrugerlovgivning; understreger, at en passende håndhævelsesindsats ville kræve et samarbejde mellem de forskellige kompetente myndigheder, navnlig konkurrence-, forbruger- og databeskyttelsesmyndighederne, sådan som det fremgår af initiativet fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med hensyn til et clearinginstitut(4);

12.  opfordrer Kommissionen til at afholde en høring med teknologivirksomhederne og invitere de administrerende direktører for Google, Facebook og Apple med henblik på navnlig at drøfte, hvordan forbrugernes personoplysninger høstes og anvendes af tredjelande; er bekymret over, at brugerne, lovgiverne og undertiden endda appudviklerne og annoncørerne reelt ikke er klar over omfanget af data, der overføres fra smartphones til grupper af digitale annoncører og andre tredjeparter; bemærker, at data indsamlet af tredjepart via smartphoneapps kan omfatte alt muligt lige fra profiloplysninger som alder og køn til placeringsoplysninger, herunder oplysninger om mobilmaster eller wi-fi-routere i nærheden og oplysninger om alle andre apps på telefonen; mener, at EU bør gøre det muligt for privatpersoner at forstå de monopol- og koncentrationsproblemer, der omgiver disse sporingsvirksomheder;

13.  opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at vurdere kontrollen af de data, der er nødvendige for at etablere og levere tjenesteydelser, som en indikator for markedsstyrke, herunder i forbindelse med dens vejledning om artikel 102 i TEUF, og at kræve interoperabilitet mellem onlineplatforme og udbydere af sociale netværk; fremhæver i den forbindelse udviklingen af selvlærende algoritmer og kunstig intelligens, navnlig når den leveres til virksomhederne af tredjepart, og dennes indvirkning på kartelvirksomhedens karakter; anmoder Kommissionen om at fremlægge detaljerede oplysninger om disse spørgsmål i sin næste årlige beretning om konkurrencepolitikken;

14.  mener, at det er vigtigt at sikre en velfungerende klageadgang for forbrugerne i EU, hvis mål er at garantere, at forbrugere, der er berørt af praksisser, som er konkurrencestridige, modtager en passende kompensation;

15.  mener, at det er nødvendigt at sikre muligheden for handel på tværs af grænserne, således at de eksisterende begrænsninger af denne ret ikke konsolideres som en legitim markedspraksis; mener på den anden side, at det er vigtigt at sætte en stopper for misbrug og uberettigede restriktioner baseret på geografiske argumenter, og hvis påstand om beskyttelse af immaterielle ophavsrettigheder ikke er holdbar;

16.  er af den opfattelse, at de tærskler, der danner grundlag for en efterprøvning af fusioner i EU, som er baseret på den overtagede og den overtagende enheds omsætning, ikke altid egner sig til den digitale økonomi, hvor værdien ofte til reklameformål er repræsenteret ved antallet af besøgende på et websted; foreslår, at disse tærskler revideres og tilpasses med henblik på blandt andet at medtage faktorer som antallet af forbrugere, der rammes af fusioner, og værdien af de dermed forbundne transaktioner;

17.  understreger, at hindringer for adgang til nogle områder af den digitale økonomi i stadig højere grad bliver uoverstigelige, eftersom jo længere denne uretfærdige adfærd fastholdes, desto sværere er det at rette op på dens konkurrencebegrænsende virkninger; mener, at foreløbige foranstaltninger kan være et nyttigt redskab til at sikre, at konkurrencen ikke lider skade, mens en undersøgelse finder sted; bekræfter i denne forbindelse, at Kommissionen bør gøre effektiv brug af foreløbige foranstaltninger og samtidig sikre en retfærdig rettergang og retten til forsvar for de virksomheder, der er omfattet af undersøgelsen; glæder sig over Kommissionens løfte om at foretage en analyse af, om det er muligt at forenkle vedtagelsen af foreløbige foranstaltninger senest to år efter ECN+-direktivets gennemførelsesdato; anbefaler i den forbindelse, at Kommissionen tager ved lære af bedste praksis i andre jurisdiktioner;

18.  opfordrer Kommissionen til at tage mere ambitiøse skridt for at fjerne ulovlige hindringer for onlinekonkurrence med henblik på at sikre barrierefri internethandel inden for EU, overvåge prislofterne i sektorer såsom onlineplatforme for indkvartering og turisme og sikre, at forbrugerne har grænseoverskridende adgang til en bred vifte af onlinevarer og -tjenesteydelser til konkurrencedygtige priser; anmoder Kommissionen om at foretage en sektorundersøgelse af annoncemarkedet for bedre at forstå dynamikkerne i onlineannoncer og afdække konkurrencebegrænsende praksis, som skal tackles med håndhævelse af konkurrencelovgivningen, sådan som nogle nationale myndigheder har gjort

19.  understreger, at digitaliseringen af den moderne økonomi fører til ændringer i den traditionelle økonomiske logik; understreger derfor, at ethvert afgiftssystem skal tage højde for, at digitalisering er den nye normal for alle dele af vores økonomi; noterer sig Kommissionens forslag om at fastlægge regler for beskatning af den digitale økonomi; understreger, at digital beskatning skal tackle asymmetrierne mellem den traditionelle økonomi og nye digitalt baserede økonomiske praksisser og undgå at hæmme digitalisering og innovation eller skabe kunstige grænser i økonomien; understreger betydningen af at finde internationale løsninger og fælles tilgange til beskatning i den digitale økonomi; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser i internationale fora, navnlig OECD, med henblik på at indgå en sådan aftale;

20.  bifalder Kommissionens forslag om skat på digitale tjenester, som er en afgørende foranstaltning for at sikre, at den digitale sektor betaler en rimelig andel af skatten, indtil der er vedtaget en permanent løsning, som gør det muligt at beskatte overskuddene det sted, hvor værdien skabes;

21.  gentager, at konkurrence inden for telekommunikationssektoren er af afgørende betydning for at fremme innovation og investeringer i net, og at der bør tilskyndes til overkommelige priser og valgmuligheder med hensyn til tjenester; mener, at opkald inden for EU stadig udgør en stor byrde for virksomheder og kunder, og at skridtene henimod fjernelse af roamingtakster for forbrugerne i EU ikke er tilstrækkelige, hvis det indre marked skal udvikles yderligere; anerkender, at der skal skabes incitamenter til at bringe opkald inden for EU på linje med lokale opkald ved at fremme investeringer i et fuldstændigt europæisk eller delt netværk; mener, at politikkerne bør fremme effektive investeringer i nye net samt tage højde for indvirkningen på forbrugerne og dermed også hindre nye digitale kløfter mellem høj- og lavindkomsthusstande; opfordrer Kommissionen til at fremme bredbåndsudbygningen ved at fremme et højt konkurrenceniveau samt til at sørge for et højt konnektivitetsniveau i EU og en hurtig udrulning af 5G i hele Unionen for at sikre Unionens globale konkurrenceevne og tiltrække investeringer; mener, at det ved udførelsen af ovennævnte opgaver er vigtigt, at konkurrencepolitikken har fokus på de specifikke forhold omkring implementering af bredbånd i landdistrikterne, således at man tager hensyn til almenhedens interesse og går imod den voksende asymmetriske tendens i adgangen til teknologiske muligheder imellem land- og byzoner;

22.  er af den opfattelse, at anfordringskonti og opsparingskonti ikke bør være gebyrpligtige for brugerne, medmindre de er knyttet sammen med specifikke tjenester;

23.  bifalder Kommissionens beslutning om at give Google en bøde på 4,34 mia. EUR for ulovlig kartelpraksis i forbindelse med Android-mobilenheder med det formål at styrke Googles dominerende stilling som søgemaskine; opfordrer Kommissionen til i 2019 at afslutte Google Shopping-kartelsagen, som blev indledt for otte år siden i november 2010; minder Kommissionen om, at den bør afslutte undersøgelsen af Googles behandling af andre særlige Google-søgetjenester i sine søgeresultater, herunder problemerne i forbindelse med lokale søgninger, som Yelp gjorde opmærksom på i sin klage for nylig; anbefaler Generaldirektoratet for Konkurrence at overveje de digitale kartelsagers længde, og, hvilket værktøj der er det mest velegnede til at tackle dem; anmoder navnlig Kommissionen om at overveje muligheden for at fastsætte frister for kartelsager, sådan som det er tilfældet med fusionssager;

24.  gentager nødvendigheden af, at Kommissionen også overvejer en fuldstændig strukturel adskillelse af de digitale teknologimonopoler som en mulig løsning for at gøre det muligt at genskabe konkurrence og lige konkurrencevilkår på Europas digitale marked;

25.  understreger, at effektiviteten af konkurrencelovgivningens håndhævelse afhænger af en korrekt tilrettelæggelse og test af retsmidlerne; understreger, at forbrugerorienterede retsmidler er vigtige for at genskabe konkurrenceevnen på et marked ved at hjælpe forbrugerne med at træffe informerede beslutninger og tackle status quo-tendenser; mener, at Kommissionen ved tilrettelæggelsen af adfærdsrelaterede retsmidler bør medtage adfærdsøkonomi som en understøttende disciplin, sådan som de nationale myndigheder har gjort i de senere år;

26.  bemærker, at formanden for Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte forslag til at fremme samarbejdet på skatteområdet mellem medlemsstaterne gennem en forpligtelse til at besvare gruppeanmodninger på skatteområdet, således at én medlemsstat kan tilvejebringe alle oplysninger, der er nødvendige for, at andre kan retsforfølge grænseoverskridende skatteunddragere, og også til at fremsætte forslag om skattereformer i henhold til artikel 116 i TEUF, hvilket vil involvere fælles beslutningstagning mellem Rådet og Parlamentet med henblik på at fjerne fordrejning af konkurrencevilkårene på det indre marked;

27.  anerkender Kommissionen konklusion om, at Luxembourg gav Engie uberettigede skattefordele på omkring 120 mio. EUR, og at inddrivelsesproceduren stadig er i gang; beklager, at den luxembourgske regering har besluttet at appellere Kommissionens afgørelse;

28.  tager konkurrencekommissær Margrethe Vestagers beslutning om undersøgelsen af statsstøtte til McDonalds til efterretning, hvori hun siger, at den manglende beskatning af visse af McDonalds' overskud i Luxembourg ikke udgør ulovlig statsstøtte; mener, at den gældende EU-forordning er uegnet til at bekæmpe dobbelt ikkebeskatning og standse bestræbelserne på at nå ned på laveste fællesnævner med hensyn til virksomhedsbeskatning;

29.  påpeger, at Kommissionen i to nylige tilfælde på trods af konklusionerne fra Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) om, at afvikling ikke kunne være berettiget af hensyn til den offentlige interesse, godkendte statsstøtte ud fra den betragtning, at den ville afbøde de økonomiske forstyrrelser på regionalt plan og derigennem påvise to særskilte fortolkninger af offentlig interesse; opfordrer Kommissionen til at undersøge uoverensstemmelserne mellem reglerne for statsstøtte i forbindelse med afviklingsstøtte og afviklingsordningen i direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD) og til herefter at revidere sin bankmeddelelse fra 2013 i overensstemmelse hermed;

30.  bemærker, at en række undersøgelser(5) har påvist de skjulte sociale omkostninger og den lavere konkurrence mellem produkter, der svarer til et højere niveau af horisontal ejerskabskoncentration; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at revidere fusionsforordningen i denne retning og indføre retningslinjer for brugen af artikel 101 og 102 i TEUF i sådanne tilfælde;

31.  bemærker, at den midlertidige statsstøtte til den finansielle sektor, der blev iværksat for at stabilisere det globale finanssystem, kan have været nødvendig i mangel af afviklingsværktøjer, men at den nu skal gennemgås og fjernes; beklager den utilstrækkelige karakter af denne gennemgang; gentager derfor sin anmodning til Kommissionen om at undersøge, om banksektoren siden begyndelsen af krisen har nydt godt af implicitte subsidier og statsstøtte gennem likviditetsstøtte fra centralbanker; minder om det tilsagn, som kommissær Margrethe Vestager afgav i forbindelse med den strukturerede dialog med Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg i november 2017 om at overveje mulige konkurrenceforvridninger som følge af ECB's program til opkøb af virksomhedsobligationer og om at rapportere tilbage med et kvalitativt svar; understreger i denne forbindelse, at begrebet selektivitet inden for statsstøtte er et væsentligt begreb, der skal undersøges nøje, og påpeger endvidere artikel 4, stk. 3, i TEU, som indeholder det såkaldte loyalitetsprincip;

32.  mener, at det er en prioritet at sikre, at statsstøttereglerne overholdes nøje og upartisk i spørgsmål om fremtidige bankkriser, således at skatteyderne beskyttes mod at skulle bære byrden i form af bankredningspakker;

33.  glæder sig over, at Kommissionen har indført et anonymt værktøj for whistleblowere, som gør det muligt at indberette karteller eller andre former for ulovlig praksis, der skader konkurrencen, hvorved man øger sandsynligheden for, at disse sager opdages og retsforfølges; bemærker de positive tal efter de første måneders anvendelse;

34.  giver udtryk for bekymring over, at den stigende koncentration i finanssektoren kan mindske graden af konkurrence i denne sektor, samt over manglen på et reelt indre bankmarked og den fortsatte fragmentering på de nationale markeder;

35.  understreger, at Europa har brug for en stærk harmoniseret ramme for rapportering og selskabsbeskatning for multinationale selskaber med offentlig landeopdelt rapportering og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG); minder om, at ud over omkostningsbesparelser for både virksomheder og medlemsstaternes skatteforvaltninger vil vedtagelsen af disse foranstaltninger løse problemet med interne afregningspriser og sikre en mere retfærdig konkurrence på det indre marked;

36.  opfordrer Kommissionen til fortsat at evaluere skadelige skatteforanstaltninger i medlemsstaterne i det europæiske semester og til at foretage en fuldstændig vurdering af fordrejninger af konkurrencen samt de afsmittende virkninger på andre jurisdiktioner;

37.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte og endda udvide sine bestræbelser med hensyn til undersøgelser af misbrug af dominerende markedsstillinger til skade for forbrugerne i EU; anmoder om, at Kommissionen samtidig overvåger eksisterende statslige monopoler og lovligheden af koncessionsudbud med henblik på at forhindre enhver uforholdsmæssig fordrejning af konkurrencen;

38.  understreger den ødelæggende virkning, statsstøtten kan have på det indre markeds funktion; minder om de strenge krav om anvendelsen af artikel 107, stk. 3, litra b), i TEUF; bemærker, at de fleste afgørelser om kartelanliggender og statsstøtte træffes på nationalt niveau; mener derfor, at Kommissionen bør overvåge og træffe foranstaltninger for at sikre en konsekvent politisk på det indre marked; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en køreplan for mere målrettet statsstøtte; glæder sig over Kommissionens konstante bestræbelser på at præcisere de forskellige aspekter af definitionen af statsstøtte, hvilket den demonstrerer i meddelelsen om begrebet statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i TEUF; bemærker navnlig bestræbelserne på at præcisere begreberne "foretagende" og "økonomisk aktivitet"; bemærker ikke desto mindre, at det fortsat er vanskeligt at sondre mellem økonomiske og ikkeøkonomiske aktiviteter; påpeger endvidere, at det er EU-Domstolens rolle at sikre den korrekte fortolkning af traktaten; opfordrer Kommissionen til fortsat at være særligt opmærksom på leveringen af forsyningspligtydelser, herunder energi, transport og telekommunikation, ved anvendelsen af EU's statsstøtteregler, navnlig i forbindelse med statsstøtte til isolerede, fjerntliggende eller perifere regioner i Unionen; understreger, at målet for anvendelse af statsstøtte for at fremme tjenesteydelser af almen interesse bør være fordelene for forbrugerne og borgerne og ikke styrkelse af særinteresser;

39.  understreger, at beskatning forbliver en primært national kompetence på grund af kravet om enstemmighed i Rådet, og at valget af politik derfor afhænger af det politiske standpunkt og den politiske orientering hos medlemsstaternes respektive nationale regeringer og parlamenter; bemærker dog, at beskatningsinstrumentet kan anvendes til at yde implicit statsstøtte til virksomheder, hvilket kan skabe ulige konkurrencevilkår på det indre marked; understreger derfor behovet for at sikre, at de nationale skattepolitikker ikke fordrejer den fair konkurrence, og dermed at skatte- og konkurrencepolitik anvendes konsekvent på det indre marked; glæder sig over, at taskforcen om statsstøtte i form af skattefordele er blevet et permanent organ; opfordrer til, at taskforcen får tilstrækkelige menneskelige ressourcer og undersøgelsesværktøjer; opfordrer til en klar status i undersøgelserne af statsstøtte, som vedrører sådanne spørgsmål, herunder antallet af undersøgte sager;

understreger, at nye markedsdeltagere og firmaer, heriblandt SMV'er, der ikke anvender en aggressiv skattepraksis, straffes på det indre marked; glæder sig over Kommissionens grundige undersøgelser af konkurrenceforvridende praksis såsom selektive skattebegunstigelser eller ordninger for overskydende fortjeneste; bifalder især retningslinjerne i Kommissionens meddelelse om begrebet statsstøtte, der dækker skatteafgørelser; opfordrer medlemsstaterne til at droppe ulovlige konkurrencepraksisser baseret på uberettigede skattemæssige incitamenter; opfordrer Rådet til at vedtage forslaget om FKSSG; beklager, at i henhold til EU's statsstøtteregler returneres ubetalt skat, der inddrives fra modtagere af ulovlig skattemæssig støtte, til det land, der har tildelt støtten; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at løse dette problem;

understreger, at efterfølgende forhandlinger med Det Forenede Kongerige bør omfatte respekten for fair konkurrence og en forsikring om, at Det Forenede Kongerige ikke vil være i stand til at bevilge statsstøtte i form af støtteerklæringer;

40.  understreger den vidtrækkende koncentration af fødevareforsyningskæden, hvor et par virksomheder udgør et oligopol på det globale marked for frø og pesticider til skade for både forbrugerne, landbrugerne, miljøet og biodiversiteten; påpeger, at en sådan struktur vil gøre landbrugerne endnu mere teknologisk og økonomisk afhængige af nogle få globalt integrerede one-stop-shop-platforme, producere begrænset frødiversitet, lede tendenser inden for innovation væk fra vedtagelsen af en produktionsmodel, der respekterer miljøet og biodiversiteten, og som et resultat af mindsket konkurrence generere mindre innovation og en lavere kvalitet af slutprodukterne; beder i betragtning af de faldende indkomster inden for landbruget, og især blandt mindre producenter, Kommissionen om at gøre en indsats for at skaffe værdige indkomster for især de små og mellemstore virksomheder;

41.  mener, at det er højst nødvendigt, at Kommissionen foretager en tilbundsgående kontrol af brugen af patenter inden for landbrugssektoren; gør opmærksom på, at misbruget af patenter pålægger landmændene at stræbe efter produktionskrav, som begrænser deres markedsmuligheder, udhuler afgrødernes biodiversitet og fordrejer konkurrencen foruden at begrænse innovationen; mener, at de anbefalede foranstaltninger vil tilskynde udviklingen af en agroindustriel model, som fremmer overgangen til organisk og bæredygtigt økologisk landbrug;

42.  hilser initiativer som rammen for intelligente landsbyer velkommen, der stimulerer byerne til at blive mere aktive, udnytte deres ressourcer bedre og deltage mere aktivt i konkurrencen på det indre marked samt blive mere attraktive og forbedre livskvaliteten for beboere i landdistrikterne;

43.  anerkender potentialet i brugen af blockchainteknologien til finansielle tjenesteydelser; advarer imidlertid om, at brugen af denne teknologi til rejsning af kapital skal reguleres for at undgå uforholdsmæssig dumping i forhold til regulerede finansielle markeder, risici for investorer samt risici for hvidvaskning af penge; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en lovgivningsmæssig ramme for initial coin offerings (ICO'er);

44.  udtrykker bekymring over Kommissionens godkendelse af fusionen mellem Bayer og Monsanto og dens erkendelse af, at den i sin afgørelse så stort på målene, der er indskrevet i TEUF, navnlig fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, miljø og klima;

45.  mener, at det er vigtigt at træffe foranstaltninger imod virksomheder, der medvirker i landbrugsproduktionskædens markedsførings- og distributionsfase, og som skaber forvridning på markederne for landbrugsprodukter til skade for landbrugsindkomsterne og for forbrugerpriserne;

46.  glæder sig over Kommissionens tilgang ved vurderingen af horisontale fusioner, hvor den i stigende grad fokuserer på innovationskonkurrence, navnlig ved fusioner, der involverer FoU-intensive markeder, og bemærker, at fusioner bør vurderes ud fra situationen på hele det indre marked; anmoder endvidere Kommissionen om at fremsætte forslag til en revision af EU's fusionsforordning og analysere, i hvilken grad den bør tillægges de samme beføjelser som en række medlemsstater på nuværende tidspunkt har til at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af den europæiske offentlige orden og de rettigheder og principper, der er fastsat i TEUF og EU's charter om grundlæggende rettigheder, herunder miljøbeskyttelse;

47.  gentager Kommissionens foreløbige konklusion om, at Google har misbrugt sin markedsdominans som søgemaskine ved at give sine egne produkter ulovlige fordele; understreger, at der er behov for en fuldstændig opdeling af selskabets generelle og specialiserede søgetjenester for at bringe dette misbrug til ophør;

48.  bemærker, at EU-Domstolen fortolker artikel 101 i TFEU under hensyntagen til de forskellige mål med traktaterne; understreger imidlertid, at den snævre fortolkning af artikel 101 i TEUF i Kommissionens horisontale retningslinjer i stigende grad er blevet betragtet som en hindring for mindre markedsdeltageres samarbejde om vedtagelsen af højere miljøstandarder og sociale standarder; mener, at Kommissionen bør skabe retssikkerhed om de betingelser, hvorunder kollektive ordninger for producentorganisationer, herunder kooperativer, deres sammenslutninger og brancheorganisationer, der etableres i hele fødevareforsyningskæden med henblik på bæredygtighed og retfærdige arbejdsstandarder, vil blive vurderet i henhold til konkurrencelovgivningen, og tilskynder til sådanne initiativer inden for konkurrencepolitikken; understreger, at en sådan tilgang ikke bør hindre fremstillingen af varer til lavere priser, navnlig vedrørende sektorer, hvor forbrugerne er mere prisfølsomme; understreger også betydningen af proportionalitetsprincippet, hvilket betyder, at begrænsningen af konkurrencen ikke må være mere vidtgående end det, der er nødvendigt for at sikre den offentlige interesse;

49.  fremhæver de i fællesskab aftalte mål for energiunionen og peger specifikt på dimensionen sikkerhed, dekarbonisering af økonomien, solidaritet og tillid; understreger betydningen af at sikre, at de europæiske energimarkeder bygges på retsstatsprincippet, konkurrence, en mangfoldighed af energikilder og -leverandører, forudsigelighed og gennemsigtighed, og af at forhindre, at en markedsoperatør, som er etableret i Unionen eller i et tredjeland, kan udnytte en dominerende stilling til skade for konkurrenter og forbrugere; opfordrer i denne forbindelse til en grundigere undersøgelse af og, hvor det er nødvendigt, indførelse af foranstaltninger og obligatoriske forpligtelser for sådanne markedsoperatører; bemærker navnlig, at den strategi, der anvendes af visse energiselskaber med opdelingen af EU's gasmarked og videre med potentielt at bryde EU's antitrustregler, skal håndteres korrekt; anerkender endvidere, at de juridisk bindende forpligtelser, som medlemsstaterne påtog sig som en del af klimaaftalen fra Paris, ikke kan gennemføres uden konkrete statslige foranstaltninger til at fremme og skabe incitamenter for og muliggøre produktion og anvendelse af vedvarende energi; noterer sig den kommende revision af retningslinjerne for statsstøtte og energi, som ikke længere vil udelukke to af de sektorer, der nyder mest godt af statsstøtte, nemlig nuklear energi og udvinding af fossile brændstoffer, og giver større fleksibilitet for vedvarende energi produceret af forbrugerne; fremhæver betydningen af at færdiggøre energiunionen ved hjælp af markedsintegration, navnlig ved at investere i sammenkoblinger, hvor dette er nødvendigt, og med udgangspunkt i markedsbetingelser og kommercielt potentiale og ved at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende sammenkoblinger; understreger derfor, at enhver godkendelse af statsstøtte til kapacitetsmekanismer skal gennemgå en streng nødvendighedstest, herunder en undersøgelse af alternative foranstaltninger, navnlig en mere effektiv udnyttelse af eksisterende sammenkoblinger;; understreger, at kapacitetsmekanismer ofte medfører betydelige omkostninger for forbrugerne og fungerer som et "skjult tilskud", der støtter urentable og forurenende kraftværker; hvilket gør det nødvendigt at sikre, at disse ordninger ikke er åbne for de mest forurenende aktiver, når de skal godkende eventuel statsstøtte, der er ydet til dem;

50.  understreger behovet for større gennemsigtighed, når man planlægger offentlig-private partnerskaber, for at undgå, at partnere i den private sektor vil udnytte disse til at sikre sig konkurrencefordele frem for deres konkurrenter;

51.  glæder sig over Kommissionens undersøgelse af prisfastsættelsespraksis for livreddende lægemidler, navnlig i sagen om Aspen;

52.  understreger betydningen af at give alle flyselskaber de samme rettigheder i forbindelse med flyvninger til eller fra EU; erkender, at det desværre ikke altid er tilfældet for EU-flyselskaber, der opererer uden for EU, som udsættes for urimelig praksis, der påvirker konkurrencen; opfordrer Kommissionen til at håndtere konkurrencebegrænsende praksis, der ligeledes undergraver forbrugerbeskyttelseslovgivningen; understreger igen, at det er vigtigt at sikre retfærdig konkurrence mellem EU-flyselskaber og flyselskaber fra tredjelande;

53.  understreger betydningen af en konkurrencedygtig transportsektor; bemærker, at det indre marked for transport fortsat skal suppleres med en jernbanesektor, der er den mest fragmenterede; glæder sig over de skridt, som Kommissionen har taget til at fremme færdiggørelsen af og den forbedrede funktion på det indre marked for passagerbefordring ad vej;

54.  bekræfter på ny, at nye infrastrukturprojekter, inklusive projekter, der kobler en medlemsstat sammen med et tredjeland, skal være omfattet af EU-lovgivning, navnlig med hensyn til regler om adskillelse og prisdannelse på markedet;

55.  understreger behovet for tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer i Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence samt i de nationale kompetente myndigheder samt af IT-ekspertise og den digitale ekspertise, som er nødvendig for at løse de udfordringer, som den datadrevne og algoritmebaserede økonomi udgør; støtter i denne forbindelse forslaget til konkurrencedelen af programmet for det indre marked under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (FFR);

56.  understreger, at Kommissionen, når den træffer konkurrenceafgørelser, skal se det indre marked som ét marked, ikke som en række uafhængige lokale eller nationale markeder;

57.  understreger, at internationalt samarbejde er en nødvendig forudsætning for en effektiv håndhævelse af konkurrenceretlige principper og for at undgå inkonsekvens med hensyn til værktøjer og resultater af håndhævelsesaktioner; mener, i denne forbindelse, at den bedste metode til at forbedre konkurrencereglerne og konkurrencepraksis på verdensplan er at indgå i retfærdige og gennemsigtige diskussioner; støtter en aktiv deltagelse fra Kommissionen, nationale og i givet fald regionale konkurrencemyndigheder i Det Internationale Konkurrencenetværk;

58.  glæder sig over ECN+-direktivet, som i væsentlig grad vil forbedre den effektive og konsekvente anvendelse af EU's konkurrencelovgivning i hele Unionen ved at sikre, at de nationale kompetente myndigheder har de tilstrækkelige redskaber og ressourcer til og garantier for uafhængighed, herunder en gennemsigtig procedure til valg eller udnævnelse af deres ledelse, der giver dem til at beføjelse til at pålægge afskrækkende bøder for overtrædelser af konkurrencelovgivningen; påskønner Kommissionens tidlige bistand til medlemsstaterne i forbindelse med dette direktivs gennemførelse;

59.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle fremtidige handelsaftaler giver lige vilkår, navnlig hvad angår konkurrence og statsstøtte; understreger, at statsstøtte kun bør tillades i særlige og begrundede tilfælde, der er reguleret ved lov, med henblik på at undgå forvridning af konkurrencen på markedet, samtidig med at der fastsættes undtagelser og begrundelser, der er knyttet til opfyldelsen af målene i Parisaftalen om klimaændringer; minder om, at "efterhånden som virksomhederne bliver mere globale, må konkurrencemyndighederne også blive det", ikke mindst fordi udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og den digitale økonomis fremvækst i nogle sektorer har ført til overdreven markeds- og magtkoncentration i nogle sektorer; mener, at de globale konkurrenceregler og den højeste grad af koordinering mellem konkurrencemyndigheder, herunder med hensyn til udveksling af oplysninger i forbindelse med konkurrencesager, er en forudsætning for udviklingen af global fair handel;

60.  minder om, at de internationale handels- og investeringsaftaler bør have et dedikeret og stærkt afsnit om konkurrence;

61.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for en ambitiøs åbning af de internationale markeder for offentlige udbud og styrke de europæiske virksomheders adgang til offentlig-private partnerskaber i tredjelande; finder det nødvendigt at reducere asymmetrien i adgangen til offentlige kontrakter mellem Unionen og tredjelande, navnlig USA og Kina; opfordrer alle EU's handelspartnere til at give europæiske virksomheder og arbejdstagere ikkediskriminerende adgang til deres markeder for offentlige udbud; glæder sig over den fornyede drøftelse af det internationale instrument for offentlige udbud, som etablerer den nødvendige gensidighed i tilfælde, hvor handelspartnere begrænser adgangen til deres markeder for offentlige udbud, og opfordrer Det Europæiske Råd til hurtigt at vedtage dette; støtter Kommissionens bestræbelser på at åbne tredjelandes markeder for offentlige udbud gennem bilaterale handelspartnerskaber; minder om, at virksomheder, der opererer på ikkemarkedsmæssige vilkår, og som drives af geopolitiske hensyn, i realiteten ville kunne slå enhver konkurrent i forbindelse med europæiske offentlige udbud; opfordrer Kommissionen til at overvåge offentlige udbud og til at forhindre, at europæiske virksomheder og arbejdstagere lider under den illoyale konkurrence fra statsligt organiserede virksomheder;

62.  minder om, at bekæmpelse af urimelig handelspraksis, herunder gennem konkurrencepolitik, er nødvendig for at sikre lige vilkår på globalt plan til gavn for arbejdstagere, forbrugere og erhvervslivet og er blandt prioriteterne i EU's handelsstrategi; understreger, at der i oplægget om styring af globaliseringen står, at EU må tage skridt til at genoprette loyale konkurrencevilkår; glæder sig over, at der er medtaget bestemmelser om konkurrencepolitik i den økonomiske partnerskabsaftale med Japan og i den samlede økonomi- og handelsaftale med Canada; beklager imidlertid, at disse bestemmelser fortsat har et begrænset anvendelsesområde og ikke giver mulighed for effektiv håndhævelse og tvistbilæggelse; henleder opmærksomheden på betydningen af at indarbejde ambitiøse konkurrencebestemmelser i alle handelsaftaler og håndhæve deres gennemførelse med henblik på at garantere rimelige regler;

63.  glæder sig over forslaget om etablering af en europæisk ramme for screening af udenlandske direkte investeringer, mener, at den er et nyttigt instrument til at beskytte europæiske virksomheder af strategisk interesse mod illoyal handelspraksis, som kan skade sikkerheden og den offentlige orden, og til at sikre overholdelsen af principper for loyal konkurrence i EU;

64.  understreger betydningen af antisubsidieinstrumentet for bekæmpelsen af illoyal konkurrence på verdensplan og etableringen af lige vilkår med EU's statsstøtteregler; beklager i denne forbindelse, at Folkerepublikken Kina i 2017 endnu en gang stod bag det højeste antal nyligt etablerede handelshindringer for europæiske virksomheder og arbejdstagere og var involveret i størstedelen af de europæiske antisubsidiesager;

65.  er bekymret over USA's toldpolitik og dens indvirkning på europæiske virksomheders konkurrenceevne; understreger, at Kommissionens bestræbelser på at skabe balance i handelen med USA bør være solide, men afbalancerede, forholdsmæssige og forenelige med WTO-reglerne;

66.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at fremme loyal konkurrence, bl.a. ved at bekæmpe uberettiget anvendelse af toldbarrierer og subsidier, på det globale marked gennem et stærkere samarbejde med andre lande i fora som f.eks. WTO, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD), G20 og Verdensbanken; minder om det arbejde, der er udført i WTO mellem 1996 og 2004 vedrørende samspillet mellem handels- og konkurrencepolitikken, og beklager, at dette spørgsmål ikke siden har været en del af WTO's arbejdsprogram; understreger, at bestemmelser i WTO-overenskomster, som f.eks. artikel IX i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), skaber et grundlag for yderligere samarbejde mellem WTO's medlemmer på konkurrenceområdet; opfordrer derfor til, at der gøres nye fremskridt på den 12. WTO-ministerkonference for at sikre en loyal international konkurrence;

67.  udtrykker bekymring over WTO's påståede manglende evne til at håndtere lande uden markedsøkonomi og imødegå de konkurrenceforvridninger, der opstår som følge af subsidier og statslig indgriben, men er dog stærkt overbevist om WTO's grundlæggende rolle; glæder sig over USA's, Japans og EU's trepartsforanstaltninger for at reformere den i overensstemmelse hermed;

68.  opfordrer Kommissionen til at øge sin støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, så de både kan beskytte og håndhæve deres rettigheder i tilfælde af urimelig handelspraksis, dvs. dumping og subsidiering, der foretages af lande uden for EU; anerkender i denne forbindelse Kommissionens indsats for at bekæmpe illoyal konkurrence i højtprofilerede sager mod kendte virksomheder, men understreger, at håndhævelsen af lige konkurrencevilkår for SMV'er også er af allerstørste betydning;

69.  understreger, at en effektiv gennemførelse af bestemmelserne om bæredygtig udvikling i handelsaftaler er vigtig for at forbedre levevilkårene i partnerlandene og beskytte europæiske virksomheder mod illoyal konkurrence; glæder sig over indførelsen af miljømæssige og sociale kriterier i reformen af antisubsidie- og antidumpingforanstaltninger.

70.  påpeger, at EU's konkurrencepolitik ikke fører til de ønskede resultater, da den anvendes med det formål at forsvare fair konkurrence mellem alle aktører på det indre marked med særlig vægt på forbrugernes interesser, men at virkeligheden er, at landbrugsproducenterne på grund af ulighederne i fødevareforsyningskæden bliver presset i uacceptabel grad; mener, at forbrugernes og landbrugsproducenterne interesser bør være på samme niveau;

71.  er af den opfattelse, at de særlige kendetegn ved landbrugsaktiviteter gør kollektive organisationer afgørende for at styrke primærproducenters position i fødevarekæden og for at gøre det muligt at nå målene for den fælles landbrugspolitik som defineret i artikel 39 i TEUF, og at kollektive aktiviteter, der gennemføres af producentorganisationer og deres sammenslutninger – herunder planlægning af produktionen, forhandlinger om salg og kontraktuelle forhold – derfor skal anses for at være forenelige med artikel 101 i TEUF; påpeger, at sammenslutningen af landbrugere i producentorganisationer styrker deres stilling i fødevareforsyningskæden;

72.  mener, at modellen med brancheorganisationer er en vellykket forvaltningsform inden for en sektor, da den strukturerer og organiserer udvekslingerne mellem alle aktører i en sektor, der er rimeligt repræsenteret i strukturen, ved at muliggøre videregivelse af økonomiske og tekniske oplysninger, en styrkelse af gennemsigtigheden på markedet og en bedre fordeling af risici og fordele; mener, at forskellige, velstrukturerede samarbejdsmodeller, såsom den nuværende, bør fremmes gennem den fælles landbrugspolitik for at lette oprettelsen af brancheorganisationer på europæisk plan;

73.  mener i overensstemmelse med den nuværende tendens, at producent- og brancheorganisationernes kompetencer skal styrkes yderligere, således at landbrugernes forhandlingsposition kan opveje forhandlingsstyrken hos detailhandlere i fødevareforsyningskæden; mener, at EU's medfinansiering af oprettelsen og driften af disse organisationer bør øges;

74.  opfordrer Kommissionen til at lette anvendelsen af kollektive markedsforvaltningsinstrumenter i tilfælde af krise ved at bruge værktøjer, der ikke kræver offentlige midler, som f.eks. tilbagetrækning fra markedet af et produkt ved hjælp af aftaler mellem fødevarekædens aktører; påpeger, at denne foranstaltning kan anvendes af brancheorganisationerne selv;

75.  mener, at indførsel på det europæiske marked af produkter fra tredjelande, som ikke opfylder de samme sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder, skaber en illoyal konkurrence for europæiske producenter; opfordrer derfor til, at sårbare sektorer beskyttes i handelsforhandlinger, og at principperne om gensidighed og overholdelse, hvad angår landbrugsprodukter, anvendes systematisk i handelsforhandlingerne; opfordrer Kommissionen til at indarbejde dette aspekt i brexit-forhandlingerne;

76.  understreger, at adgangen til EU's indre marked bør være betinget af overholdelsen af sundheds-, plantesundheds- og miljøstandarder; anmoder Kommissionen om med henblik på at sikre fair konkurrence at fremme ækvivalensen af foranstaltninger og kontrolforanstaltninger mellem tredjelande og EU inden for miljø- og fødevaresikkerhedsstandarder; bemærker, at de højeste miljø- og dyrevelfærdsstandarder kan betyde højere omkostninger, og at det derfor kan resultere i konkurrenceforvridende adfærd, hvis standarderne sænkes; anbefaler, at Kommissionen undersøger, hvordan konkurrencepolitikkens anvendelsesområde kan udvides for at hindre en sådan dumping inden for det indre marked og i forbindelse med import til det indre marked;

77.  henviser til, at klimakatastroferne, som landbrugerne er ofre for, påvirker markedet og svækker deres stilling i fødevareforsyningskæden; minder om, at EU's antidumpingregler(6), der bl.a. finder anvendelse på landbrugssektoren, er fastlagt ud fra den betragtning,, at miljømæssig dumping skaber illoyal konkurrence; anmoder om, at der tages hensyn til europæiske borgeres interesser, og bemærker, at disse kræver et bæredygtigt og miljøvenligt samfund; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til det indre markeds funktion og fordelene for samfundet som helhed og at indføre undtagelser fra konkurrencereglerne for at lette samarbejde både horisontalt og vertikalt i forbindelse med bæredygtighedsinitiativer;

78.  fastholder, at begrebet "rimelig pris" ikke bør betragtes som den lavest mulige pris for forbrugeren, men i stedet skal være rimelig og give mulighed for et rimeligt vederlag til alle parter i fødevareforsyningskæden; understreger, at forbrugerne har andre interesser end lave priser alene, herunder dyrevelfærd, miljømæssig bæredygtighed, udvikling af landdistrikter, initiativer til at mindske brugen af antibiotika og forhindre antimikrobiel resistens osv.; opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at tage hensyn til forbrugernes efterspørgsel efter bæredygtig fødevareproduktion, som kræver, at der i stigende grad tages hensyn til værdien af "offentlige goder" i forbindelse med fastsættelse af fødevarepriser; anmoder i denne forbindelse om, at EU's konkurrencepolitik ser længere end til blot den laveste fællesnævner for "billige fødevarer"; mener, at der skal tages fuldt hensyn til produktionsomkostningerne ved aftaler om priser i kontrakter mellem detailhandlere/forarbejdningsvirksomheder og producenter med det formål at sikre priser, der som minimum dækker omkostningerne;

79.  glæder sig over, at omnibusforordningen fastsætter en procedure, hvorefter en gruppe landbrugere kan anmode Kommissionen om en ikke-bindende udtalelse for at fastslå, om en kollektiv tilgang er forenelig med den generelle undtagelse fra konkurrencereglerne i henhold til artikel 209 i forordning (EU) nr. 1308/2013 (fusionsmarkedsordningen); opfordrer dog Kommissionen til i lyset af henstillingen fra arbejdsgruppen om landbrugsmarkeder at præcisere omfanget af den generelle fravigelse for landbrug og dens overlap med afvigelserne i henhold til artikel 149 og 152 og derigennem til at definere undtagelsen mere præcist, således at enhver nødvendig suspension af anvendelsen af artikel 101 i TEUF kan anvendes og gennemføres, hvis det er nødvendigt;

80.  bemærker, at det individuelle loft for de minimis-støtte i landbrugssektoren blev fordoblet i 2013 (fra 7 500 EUR til 15 000 EUR) for at klare den kraftige stigning i klimaskabte, sundhedsmæssige og økonomiske kriser; bemærker, at det nationale de minimis-loft samtidig kun er blevet justeret marginalt fra 0,75 % til 1 % af værdien af den nationale landbrugsproduktion), hvilket har begrænset staternes kapacitet til at hjælpe landbrugsbedrifter i vanskeligheder; støtter derfor Kommissionens forslag, der sigter mod at give medlemsstaterne og regionerne mere fleksibilitet inden for rammerne af de minimis-reglerne for landbruget;

81.  glæder sig over, at det med ændringerne som følge af omnibusforordningen vil blive nemmere at iværksætte bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, som tillader midlertidige undtagelser fra konkurrencereglerne; opfordrer alligevel Kommissionen til at præcisere anvendelsen af artikel 219 og 222 i forordning (EF) nr. 1308/2013 med hensyn til foranstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser og alvorlig ubalance på markedet, eftersom den retslige usikkerhed, der i øjeblikket hersker omkring begge artikler, betyder, at ingen anvender dem af frygt for ikke at overholde de regler, som konkurrencemyndighederne i medlemsstaterne har fastsat;

82.  minder om, at der har fundet en betydelig horisontal og vertikal omstrukturering sted, hvilket har ført til yderligere konsolidering i de allerede koncentrerede sektorer for frø, landbrugskemikalier, kunstgødning, dyregenetik og landbrug samt inden for forarbejdning og detailhandel; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse og efter at Monsanto er blevet overtaget af Bayer-koncernen, der tilsammen kontrollerer ca. 24 % af det globale marked for pesticider og 29 % af det globale frømarked, at sikre, at EU's landbrugeres, borgeres og miljøets interesser beskyttes, ved at foretage en omfattende og holistisk vurdering af indvirkningen på bedriftsplan af fusioner og erhvervelser af leverandører af rå- og hjælpestoffer til landbruget, herunder producenter af plantebeskyttelsesmidler, således at landbrugerne kan få adgang til innovative produkter af bedre kvalitet med mindre indvirkning på miljøet og til konkurrencedygtige priser; fremhæver, at sådanne fusioner og overtagelser potentielt kan skade konkurrencen på området for adgang til vigtige produkter for landbrugere; mener, at markedsføringsstandarderne for frø og planteformeringsmateriale til mindre brug bør lettes og gøres mere fleksible.

83.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale og i givet fald medlemsstaternes regionale konkurrencemyndigheder og medlemsstaternes nationale parlamenter.

(1)

EUT C 93 af 24.3.2017, s. 71.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0187.

(3)

EUT C 252 af 18.7.2018, s. 78.

(4)

"Privacy and competitiveness in the age of big data: The interplay between data protection, competition law and consumer protection in the Digital Economy’, preliminary opinion of the European Data Protection Supervisor", marts 2014, https://edps.europa.eu/sites/edp/files/publication/14-03-26_competitition_law_big_data_en.pdf

(5)

Common Ownership by Institutional Investors and its Impact on Competition, OECD, den 5.-6. december 2017.

(6)

COM(2013)0192.


UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (11.10.2018)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om årlig beretning om EU's konkurrencepolitik

(2018/2102(INI))

Ordfører for udtalelse: Adam Szejnfeld

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle fremtidige handelsaftaler giver lige vilkår, navnlig hvad angår konkurrence og statsstøtte; understreger, at statsstøtte kun bør tillades i særlige og begrundede tilfælde, der er reguleret ved lov, med henblik på at undgå forvridning af konkurrencen på markedet, samtidig med at der fastsættes undtagelser og begrundelser, der er knyttet til opfyldelsen af målene i Parisaftalen om klimaændringer; minder om, at "efterhånden som virksomhederne bliver mere globale, må konkurrencemyndighederne også blive det", ikke mindst fordi udbredelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og den digitale økonomis fremvækst i nogle sektorer har ført til overdreven markeds- og magtkoncentration i nogle sektorer; mener, at de globale konkurrenceregler og den højeste grad af koordinering mellem konkurrencemyndigheder, herunder med hensyn til udveksling af oplysninger i forbindelse med konkurrencesager, er en forudsætning for udviklingen af global fair handel;

2.  minder om, at de internationale handels- og investeringsaftaler bør have et dedikeret og stærkt afsnit om konkurrence;

3.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sin indsats for en ambitiøs åbning af de internationale markeder for offentlige udbud og styrke de europæiske virksomheders adgang til offentlig-private partnerskaber i tredjelande; finder det nødvendigt at reducere asymmetrien i adgangen til offentlige kontrakter mellem Unionen og tredjelande, navnlig USA og Kina; opfordrer alle EU's handelspartnere til at give europæiske virksomheder og arbejdstagere ikkediskriminerende adgang til deres markeder for offentlige udbud; glæder sig over den fornyede drøftelse af det internationale instrument for offentlige udbud, som etablerer den nødvendige gensidighed i tilfælde, hvor handelspartnere begrænser adgangen til deres markeder for offentlige udbud, og opfordrer Det Europæiske Råd til hurtigt at vedtage dette; støtter Kommissionens bestræbelser på at åbne tredjelandes markeder for offentlige udbud gennem bilaterale handelspartnerskaber; minder om, at virksomheder, der opererer på ikkemarkedsmæssige vilkår, og som drives af geopolitiske hensyn, i realiteten ville kunne slå enhver konkurrent i forbindelse med europæiske offentlige udbud; opfordrer Kommissionen til at overvåge offentlige udbud og til at forhindre, at europæiske virksomheder og arbejdstagere lider under den illoyale konkurrence fra statsligt organiserede virksomheder;

4.  minder om, at bekæmpelse af urimelig handelspraksis, herunder gennem konkurrencepolitik, er nødvendig for at sikre lige vilkår på globalt plan til gavn for arbejdstagere, forbrugere og erhvervslivet og er blandt prioriteterne i EU's handelsstrategi; understreger, at der i oplægget om styring af globaliseringen står, at EU må tage skridt til at genoprette loyale konkurrencevilkår; glæder sig over, at der er medtaget bestemmelser om konkurrencepolitik i den økonomiske partnerskabsaftale med Japan og i den samlede økonomi- og handelsaftale med Canada; beklager imidlertid, at disse bestemmelser fortsat har et begrænset anvendelsesområde og ikke giver mulighed for effektiv håndhævelse og tvistbilæggelse; henleder opmærksomheden på betydningen af at indarbejde ambitiøse konkurrencebestemmelser i alle handelsaftaler og håndhæve deres gennemførelse med henblik på at garantere rimelige regler;

5.  understreger betydningen af globalt samarbejde om håndhævelsen af konkurrencereglerne; tilskynder til en aktiv inddragelse af Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder i Det Internationale Konkurrencenetværk;

6.  glæder sig over forslaget om etablering af en europæisk ramme for screening af udenlandske direkte investeringer, mener, at den er et nyttigt instrument til at beskytte europæiske virksomheder af strategisk interesse mod illoyal handelspraksis, som kan skade sikkerheden og den offentlige orden, og til at sikre overholdelsen af principper for loyal konkurrence i EU;

7.  understreger betydningen af antisubsidieinstrumentet for bekæmpelsen af illoyal konkurrence på verdensplan og etableringen af lige vilkår med EU's statsstøtteregler; beklager i denne forbindelse, at Folkerepublikken Kina i 2017 endnu en gang stod bag det højeste antal nyligt etablerede handelshindringer for europæiske virksomheder og arbejdstagere og var involveret i størstedelen af de europæiske antisubsidiesager;

8.  er bekymret over USA's toldpolitik og dens indvirkning på europæiske virksomheders konkurrenceevne; understreger, at Kommissionens bestræbelser på at skabe balance i handelen med USA bør være solide, men afbalancerede, forholdsmæssige og forenelige med WTO-reglerne;

9.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser på at fremme loyal konkurrence, bl.a. ved at bekæmpe uberettiget anvendelse af toldbarrierer og subsidier, på det globale marked gennem et stærkere samarbejde med andre lande i fora som f.eks. WTO, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), De Forenede Nationers Konference for Handel og Udvikling (UNCTAD), G20 og Verdensbanken; minder om det arbejde, der er udført i WTO mellem 1996 og 2004 vedrørende samspillet mellem handels- og konkurrencepolitikken, og beklager, at dette spørgsmål ikke siden har været en del af WTO's arbejdsprogram; understreger, at bestemmelser i WTO-overenskomster, som f.eks. artikel IX i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS), skaber et grundlag for yderligere samarbejde mellem WTO's medlemmer på konkurrenceområdet; opfordrer derfor til, at der gøres nye fremskridt på den 12. WTO-ministerkonference for at sikre en loyal international konkurrence;

10.  udtrykker bekymring over WTO's påståede manglende evne til at håndtere lande uden markedsøkonomi og imødegå de konkurrenceforvridninger, der opstår som følge af subsidier og statslig indgriben, men er dog stærkt overbevist om WTO's grundlæggende rolle; glæder sig over USA's, Japans og EU's trepartsforanstaltninger for at reformere den i overensstemmelse hermed;

11.  opfordrer Kommissionen til at øge sin støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i EU, så de både kan beskytte og håndhæve deres rettigheder i tilfælde af urimelig handelspraksis, dvs. dumping og subsidiering, der foretages af lande uden for EU; anerkender i denne forbindelse Kommissionens indsats for at bekæmpe illoyal konkurrence i højtprofilerede sager mod kendte virksomheder, men understreger, at håndhævelsen af lige konkurrencevilkår for SMV'er også er af allerstørste betydning;

12.  understreger, at en effektiv gennemførelse af bestemmelserne om bæredygtig udvikling i handelsaftaler er vigtig for at forbedre levevilkårene i partnerlandene og beskytte europæiske virksomheder mod illoyal konkurrence; glæder sig over indførelsen af miljømæssige og sociale kriterier i reformen af antisubsidie- og antidumpingforanstaltninger.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

11.10.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

5

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laima Liucija Andrikienė, Maria Arena, Tiziana Beghin, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Eleonora Forenza, Karoline Graswander-Hainz, Christophe Hansen, Heidi Hautala, Yannick Jadot, France Jamet, Elsi Katainen, Jude Kirton-Darling, Danilo Oscar Lancini, Bernd Lange, David Martin, Anne-Marie Mineur, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Adam Szejnfeld, William (The Earl of) Dartmouth, Jan Zahradil

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Sander Loones, Fernando Ruas, Paul Rübig, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Beatriz Becerra Basterrechea, Czesław Hoc, Stanisław Ożóg, Jozo Radoš, Anders Sellström

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

28

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Elsi Katainen, Jozo Radoš

ECR

Czesław Hoc, Sander Loones, Stanisław Ożóg, Jan Zahradil

EFDD

William (The Earl of) Dartmouth

PPE

Laima Liucija Andrikienė, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Christophe Hansen, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Fernando Ruas, Paul Rübig, Tokia Saïfi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Anders Sellström, Adam Szejnfeld

S&D

Maria Arena, Karoline Graswander-Hainz, Jude Kirton-Darling, Bernd Lange, David Martin, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster

5

-

EFDD

Tiziana Beghin

ENF

Danilo Oscar Lancini

GUE/NGL

Eleonora Forenza, Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz

3

0

ENF

France Jamet

VERTS/ALE

Heidi Hautala, Yannick Jadot

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (23.11.2018)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om årlig beretning om konkurrencepolitikken

(2018/2102(INI))

Ordfører for udtalelse: Angélique Delahaye

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at EU's konkurrencelovgivning er udformet for sekundær- og tertiærsektoren;

B.  der henviser til, at artikel 42 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at som følge af landbrugssektorens særlige karakteristika og betydning finder konkurrencereglerne kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsprodukter, i det omfang Parlamentet og Rådet beslutter dette; der henviser til, at Kommissionen i januar 2016 nedsatte en ekspertgruppe (taskforcen for landbrugsmarkederne eller AMTF) med henblik på at forbedre landbrugernes stilling i fødevarekæden; der henviser til, at AMTF i sin endelige rapport fra november 2016 bl.a. fremsatte forslag til bl.a., hvordan man kan styrke markedets gennemsigtighed, forbedre kontraktforholdene inden for kæden og udvikle de retlige muligheder for at organisere en kollektiv indsats fra landbrugernes side; der henviser til, at i betragtning af landbrugets naturlige og strukturelle egenskaber har den europæiske lovgiver siden 1962 altid forsvaret, at landbrugssektoren skal have en særstatus i forhold til konkurrencereglerne, eftersom denne lovgivning ikke kan anvendes i denne økonomiske sektor på samme måde, som den anvendes i andre sektorer;

C.  der henviser til, at traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og retspraksis giver forrang til den fælles landbrugspolitik frem for konkurrencereglerne;

D.  der henviser til, at artikel 39 i TEUF fastsætter det mål, at den fælles landbrugspolitik skal sikre landbrugsbefolkningen og de personer, der lever i EU's landdistrikter, en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer og ved at stabilisere markederne og sikre forsyningerne;

E.  der henviser til, at den fremtidige fælles landbrugspolitik ligeledes bør sigte mod at fremme en intelligent, robust og diversificeret landbrugssektor, der kan garantere fødevaresikkerheden, styrke miljøbeskyttelsen og klimaindsatsen og bidrage til Unionens miljø- og klimarelaterede målsætninger og styrke den socioøkonomiske struktur i landdistrikterne;

F.  der henviser til, at reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013, revisionen af den såkaldte omnibusforordning samt Europa-Kommissionens forslag fra 2018 tilstræber at styrke landbrugernes rolle i fødevareforsyningskæden;

G.  der henviser til, at de specifikke mål i direktivet om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden er at bevare markedsstabiliteten, at øge landbrugets indkomster og forbedre landbrugets konkurrenceevne; glæder sig over Kommissionens forslag om at tackle illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden som et vigtigt skridt i bestræbelserne på at genoprette magtbalancen i forsyningskæden, skabe gennemsigtighed i forholdet mellem køber og leverandør og opnå en mere bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareforsyningskæde til fordel for landbrugere, forbrugere og miljøet;

H.  der henviser til, at der har været en tendens til en stadig stigning i priserne for landbrugsinput i de seneste årtier(1), og at producentpriserne er stagneret;

I.  der henviser til, at undtagelsen for landbrugssektoren er blevet mere relevant inden for en fælles landbrugspolitik, der er rettet mod markederne og på baggrund af den stigende globalisering af landbrugsmarkederne, og den bør fortsat komme til udtryk i udarbejdelsen og gennemførelsen af politikkerne såvel som i Kommissionens og de nationale konkurrencemyndigheders kontrol af deres overholdelse af reglerne;

J.  der henviser til, at landbrugsdelen i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget ("omnibusforordningen") er et betydeligt fremskridt for den fælles landbrugspolitik, da den udtrykkeligt præciserer, at der for producentsammenslutninger gælder en undtagelse for anvendelsen af artikel 101 i TEUF;

K.  der henviser til, at den anmodning om præjudiciel afgørelse, som er forelagt Domstolen i sagen Président de l’Autorité de la concurrence mod Association des producteurs vendeurs d’endives (APVE) m.fl. er udtryk for, at producenterne, producentsammenslutninger og foreninger af producentsammenslutninger har behov for retlig sikkerhed i forbindelse med deres aktiviteter(2), navnlig i en sektor der er karakteriseret ved et fragmenteret udbud, en koncentreret efterspørgsel og vanskeligheder med at styre udbuddet og forudsige efterspørgslen; der henviser til, at Domstolens dom angående anvendelse af konkurrencereglerne på producenter og producentsammenslutninger er vigtig med hensyn til at afklare de underforståede undtagelser, der gælder i forbindelse med producentorganisationers arbejde;

1.  påpeger, at EU's konkurrencepolitik ikke fører til de ønskede resultater, da den anvendes med det formål at forsvare fair konkurrence mellem alle aktører på det indre marked med særlig vægt på forbrugernes interesser, men at virkeligheden er, at landbrugsproducenterne på grund af ulighederne i fødevareforsyningskæden bliver presset i uacceptabel grad; mener, at forbrugernes og landbrugsproducenterne interesser bør være på samme niveau;

2.  er af den opfattelse, at de særlige kendetegn ved landbrugsaktiviteter gør kollektive organisationer afgørende for at styrke primærproducenters position i fødevarekæden og for at gøre det muligt at nå målene for den fælles landbrugspolitik som defineret i artikel 39 i TEUF, og at kollektive aktiviteter, der gennemføres af producentorganisationer og deres sammenslutninger — herunder planlægning af produktionen, forhandlinger om salg og kontraktuelle forhold — derfor skal anses for at være forenelige med artikel 101 i TEUF; påpeger, at sammenslutningen af landbrugere i producentorganisationer styrker deres stilling i fødevareforsyningskæden;

3.  mener, at modellen med brancheorganisationer er en vellykket forvaltningsform inden for en sektor, da den strukturerer og organiserer udvekslingerne mellem alle aktører i en sektor, der er rimeligt repræsenteret i strukturen, ved at muliggøre videregivelse af økonomiske og tekniske oplysninger, en styrkelse af gennemsigtigheden på markedet og en bedre fordeling af risici og fordele; mener, at forskellige, velstrukturerede samarbejdsmodeller, såsom den nuværende, bør fremmes gennem den fælles landbrugspolitik for at lette oprettelsen af brancheorganisationer på europæisk plan;

4.  mener i overensstemmelse med den nuværende tendens, at producent- og brancheorganisationernes kompetencer skal styrkes yderligere, således at landbrugernes forhandlingsposition kan opveje forhandlingsstyrken hos detailhandlere i fødevareforsyningskæden; mener, at EU's medfinansiering af oprettelsen og driften af disse organisationer bør øges;

5.  opfordrer Kommissionen til at lette anvendelsen af kollektive markedsforvaltningsinstrumenter i tilfælde af krise ved at bruge værktøjer, der ikke kræver offentlige midler, som f.eks. tilbagetrækning fra markedet af et produkt ved hjælp af aftaler mellem fødevarekædens aktører; påpeger, at denne foranstaltning kan anvendes af brancheorganisationerne selv;

6.  mener, at indførsel på det europæiske marked af produkter fra tredjelande, som ikke opfylder de samme sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder, skaber en illoyal konkurrence for europæiske producenter; opfordrer derfor til, at sårbare sektorer beskyttes i handelsforhandlinger, og at principperne om gensidighed og overholdelse, hvad angår landbrugsprodukter, anvendes systematisk i handelsforhandlingerne; opfordrer Kommissionen til at indarbejde dette aspekt i Brexit-forhandlingerne;

7.  understreger, at adgangen til EU's indre marked bør være betinget af overholdelsen af sundheds-, plantesundheds- og miljøstandarder; anmoder Kommissionen om med henblik på at sikre fair konkurrence at fremme ækvivalensen af foranstaltninger og kontrolforanstaltninger mellem tredjelande og EU inden for miljø- og fødevaresikkerhedsstandarder; bemærker, at de højeste miljø- og dyrevelfærdsstandarder kan betyde højere omkostninger, og at det derfor kan resultere i konkurrenceforvridende adfærd, hvis standarderne sænkes; anbefaler, at Kommissionen undersøger, hvordan konkurrencepolitikkens anvendelsesområde kan udvides for at hindre en sådan dumping inden for det indre marked og i forbindelse med import til det indre marked;

8.  opfordrer Kommissionen til i betragtning af landbrugernes skrøbelige finansielle situation og deres grundlæggende rolle i samfundet at tage hensyn til virkningerne af de markedsfordrejninger, der følger af handelsaftaler med tredjelande, og som påvirker landbrugerne, eftersom landbrugsmarkederne er kendetegnet ved en øget volatilitet i landbrugspriserne, hvilket forstærker landbrugernes svage position i fødevareforsyningskæden;

9.  henviser til, at klimakatastroferne, som landbrugerne er ofre for, påvirker markedet og svækker deres stilling i fødevareforsyningskæden; minder om, at EU's antidumpingregler(3), der bl.a. finder anvendelse på landbrugssektoren, er fastlagt ud fra den betragtning,, at miljømæssig dumping skaber illoyal konkurrence; anmoder om, at der tages hensyn til europæiske borgeres interesser, og bemærker, at disse kræver et bæredygtigt og miljøvenligt samfund; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til det indre markeds funktion og fordelene for samfundet som helhed og at indføre undtagelser fra konkurrencereglerne for at lette samarbejde både horisontalt og vertikalt i forbindelse med bæredygtighedsinitiativer;

10.  fastholder, at begrebet "rimelig pris" ikke bør betragtes som den lavest mulige pris for forbrugeren, men i stedet skal være rimelig og give mulighed for et rimeligt vederlag til alle parter i fødevareforsyningskæden; understreger, at forbrugerne har andre interesser end lave priser alene, herunder dyrevelfærd, miljømæssig bæredygtighed, udvikling af landdistrikter, initiativer til at mindske brugen af antibiotika og forhindre antimikrobiel resistens osv.; opfordrer medlemsstaternes kompetente myndigheder til at tage hensyn til forbrugernes efterspørgsel efter bæredygtig fødevareproduktion, som kræver, at der i stigende grad tages hensyn til værdien af "offentlige goder" i forbindelse med fastsættelse af fødevarepriser; anmoder i denne forbindelse om, at EU's konkurrencepolitik ser længere end til blot den laveste fællesnævner for "billige fødevarer"; mener, at der skal tages fuldt hensyn til produktionsomkostningerne ved aftaler om priser i kontrakter mellem detailhandlere/forarbejdningsvirksomheder og producenter med det formål at sikre priser, der som minimum dækker omkostningerne;

11.  gentager forslaget om, at bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1308/2013 (fusionsmarkedsordningen), der muliggør indførelsen af kontrolforanstaltninger for udbuddet af oste med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse (artikel 150), skinker med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse (artikel 172) og vine (artikel 167), udvides til andre kvalitetsmærkevarer for at gøre det lettere at tilpasse udbuddet til efterspørgslen;

12.  understreger, at begrebet "relevant marked" i Kommissionens analyse skal omdefineres og forstås som hele den berørte sektor, således at restriktive fortolkninger undgås;

13.  fremhæver, at det foreslåede loft over direkte betalinger i alvorlig grad kan påvirke mellemstore landbrugs konkurrenceevne;

14.  glæder sig over, at omnibusforordningen fastsætter en procedure, hvorefter en gruppe landbrugere kan anmode Kommissionen om en ikke-bindende udtalelse for at fastslå, om en kollektiv tilgang er forenelig med den generelle undtagelse fra konkurrencereglerne i henhold til artikel 209 i forordning (EU) nr. 1308/2013 (fusionsmarkedsordningen); opfordrer dog Kommissionen til i lyset af henstillingen fra arbejdsgruppen om landbrugsmarkeder at præcisere omfanget af den generelle fravigelse for landbrug og dens overlap med afvigelserne i henhold til artikel 149 og 152 og derigennem til at definere undtagelsen mere præcist, således at enhver nødvendig suspension af anvendelsen af artikel 101 i TEUF kan anvendes og gennemføres, hvis det er nødvendigt;

15.  bemærker, at det individuelle loft for de minimis-støtte i landbrugssektoren blev fordoblet i 2013 (fra 7 500 EUR til 15 000 EUR) for at klare den kraftige stigning i klimaskabte, sundhedsmæssige og økonomiske kriser; bemærker, at det nationale de minimis-loft samtidig kun er blevet justeret marginalt fra 0,75 % til 1 % af værdien af den nationale landbrugsproduktion), hvilket har begrænset staternes kapacitet til at hjælpe landbrugsbedrifter i vanskeligheder; støtter derfor Kommissionens forslag, der sigter mod at give medlemsstaterne og regionerne mere fleksibilitet inden for rammerne af de minimis-reglerne for landbruget;

16.  støtter Kommissionens forslag om at give medlemsstaterne mere fleksibilitet inden for rammerne af statsstøttereglerne i landbrugssektoren for at tilskynde landbrugerne til at foretage frivillig opsparing, så de bedre kan imødekomme stigningen i klimarelaterede risici og sundhedsrisici samt økonomiske risici;

17.  glæder sig over, at det med ændringerne som følge af omnibusforordningen vil blive nemmere at iværksætte bestemmelserne i artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen, som tillader midlertidige undtagelser fra konkurrencereglerne; opfordrer alligevel Kommissionen til at præcisere anvendelsen af artikel 219 og 222 i forordning (EF) nr. 1308/2013 med hensyn til foranstaltninger i tilfælde af markedsforstyrrelser og alvorlig ubalance på markedet, eftersom den retslige usikkerhed, der i øjeblikket hersker omkring begge artikler, betyder, at ingen anvender dem af frygt for ikke at overholde de regler, som konkurrencemyndighederne i medlemsstaterne har fastsat;

18.  understreger, at i perioder med alvorlige ubalancer på markedet, når landbrugssektoren er truet, og alle borgerne er berørt af den potentielle skade mod forsyningen af primære fødevarer, må den markedsorienterede fælles landbrugspolitik støtte landbrugerne og indrømme yderligere tidsbegrænsede og fuldt ud berettigede undtagelser fra konkurrencereglerne i forbindelse med aftaler og afgørelser mellem landbrugere, producentorganisationer, deres sammenslutninger og deres anerkendte brancheorganisationer; mener endvidere, at der må gives mulighed for, at artikel 164 i forordningen om fusionsmarkedsordningen kan udvide reglerne for aftaler eller afgørelser, der er truffet inden for anerkendte landbrugsorganisationer i overensstemmelse med artikel 222 i forordningen om fusionsmarkedsordningen;

19.  minder om, at der har fundet en betydelig horisontal og vertikal omstrukturering sted, hvilket har ført til yderligere konsolidering i de allerede koncentrerede sektorer for frø, landbrugskemikalier, kunstgødning, dyregenetik og landbrug samt inden for forarbejdning og detailhandel; opfordrer Kommissionen til i denne forbindelse og efter at Monsanto er blevet overtaget af Bayer-koncernen, der tilsammen kontrollerer ca. 24 % af det globale marked for pesticider og 29 % af det globale frømarked, at sikre, at EU's landbrugeres, borgeres og miljøets interesser beskyttes, ved at foretage en omfattende og holistisk vurdering af indvirkningen på bedriftsplan af fusioner og erhvervelser af leverandører af rå- og hjælpestoffer til landbruget, herunder producenter af plantebeskyttelsesmidler, således at landbrugerne kan få adgang til innovative produkter af bedre kvalitet med mindre indvirkning på miljøet og til konkurrencedygtige priser; fremhæver, at sådanne fusioner og overtagelser potentielt kan skade konkurrencen på området for adgang til vigtige produkter for landbrugere; mener, at markedsføringsstandarderne for frø og planteformeringsmateriale til mindre brug bør lettes og gøres mere fleksible.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Daniel Buda, Nicola Caputo, Jacques Colombier, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Marc Tarabella

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Angélique Delahaye, Maria Heubuch, Anthea McIntyre, John Procter, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Stanisław Ożóg, Monika Vana

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

31

+

ALDE

Jan Huitema, Ulrike Müller

ECR

Anthea McIntyre, James Nicholson, Stanisław Ożóg, John Procter

ENF

Jacques Colombier, Philippe Loiseau

PPE

Daniel Buda, Michel Dantin, Angélique Delahaye, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Sofia Ribeiro, Annie Schreijer-Pierik

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nicola Caputo, Paolo De Castro, Karine Gloanec Maurin, Maria Noichl, Ricardo Serrão Santos, Marc Tarabella

Verts/ALE

Maria Heubuch, Monika Vana

0

-

3

0

EFDD

Giulia Moi

GUE/NGL

Luke Ming Flanagan, Maria Lidia Senra Rodríguez

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Eurostat data om prisindekser af landbrugsprodukter (apri_pi); se også betragtning B i Europa-Parlamentets beslutning af 19. januar 2012 om forsyningskæden for landbrugsbedrifters input: struktur og implikationer (EUT C 227 E af 6.8.2013).

(2)

Domstolens dom af 14. november 2017, Président de l’Autorité de la concurrence v Association des producteurs vendeurs d’endives (APVE) and Others, C-671/15, ECLI:EU:C:2017:860.

(3)

COM(2013)0192.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

3.12.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pervenche Berès, Esther de Lange, Markus Ferber, Brian Hayes, Wolf Klinz, Georgios Kyrtsos, Philippe Lamberts, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Marisa Matias, Gabriel Mato, Alex Mayer, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Ralph Packet, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Martin Schirdewan, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Marco Valli, Miguel Viegas, Jakob von Weizsäcker

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Enrique Calvet Chambon, Mady Delvaux, Syed Kamall, Alain Lamassoure, Luigi Morgano, Michel Reimon, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Barbara Lochbihler, Jarosław Wałęsa


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

32

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Wolf Klinz, Lieve Wierinck

ECR

Syed Kamall, Bernd Lucke, Ralph Packet

EFDD

Bernard Monot

GUE/NGL

Marisa Matias, Martin Schirdewan

PPE

Markus Ferber, Brian Hayes, Georgios Kyrtsos, Alain Lamassoure, Esther de Lange, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Sirpa Pietikäinen, Anne Sander, Jarosław Wałęsa

S&D

Pervenche Berès, Mady Delvaux, Olle Ludvigsson, Alex Mayer, Luigi Morgano, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Jakob von Weizsäcker

VERTS/ALE

Philippe Lamberts, Barbara Lochbihler, Michel Reimon, Molly Scott Cato

2

-

GUE/NGL

Miguel Viegas

PPE

Werner Langen

1

0

EFDD

Marco Valli

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 24. januar 2019Juridisk meddelelse