BETÆNKNING om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider

18.12.2018 - (2018/2153(INI))

Det Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider
Ordførere: Norbert Lins, Bart Staes

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider

(2018/2153(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse af 6. februar 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider, dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode[1],

–  der henviser til artikel 191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til EU's syvende generelle miljøhandlingsprogram frem til 2020[2],

–  der henviser til De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europas (UNECE's) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Aarhuskonventionen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF[3] ("forordningen"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF[4],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006[5],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF[6] for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[7],

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 546/2011 af 10. juni 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler[8],

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende aktivstoffer[9],

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler[10],

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1056 af 29. juni 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioden for aktivstoffet glyphosat[11] og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1313 af 1. august 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår godkendelsesbetingelserne for aktivstoffet glyphosat[12],

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december 2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011[13],

–  der henviser til sine beslutninger af 13. april 2016[14] og af 24. oktober 2017[15] om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ændring af bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011,

–  der henviser til sin beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse[16],

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om styrkelse af innovation og økonomisk udvikling i fremtidens europæiske landbrugsdrift[17],

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om teknologiske løsninger for et bæredygtigt landbrug i EU[18],

–  der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordning (EF) nr. 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler[19],

–  der henviser til den europæiske gennemførelsesvurdering af forordning (EF) nr. 1107/2009 og de relevante bilag dertil som offentliggjort af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (EPRS) i april 2018,

–  der henviser til Den Europæiske Unions Domstols dom af 23. november 2016 i sag C-442/14, Bayer CropScience SA-NV og Stichting De Bijenstichting mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden[20],

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 18. februar 2016 i sag 12/2013/MDC om Kommissionens praksis med hensyn til godkendelse og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (pesticider),

–  der henviser til undersøgelsen "IARC Monographs Volume 112: evaluation of five organophosphate insecticides and herbicides", som blev offentliggjort den 20. marts 2015,

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA's) konklusion om peerevalueringen af vurderingen af pesticidrisikoen ved aktivstoffet glyphosat[21], der blev offentliggjort den 12. november 2015, og dens peerevaluering af vurderingen af pesticidrisikoen ved glyphosats potentielle hormonforstyrrende egenskaber[22], som blev offentliggjort den 7. september 2017,

–  der henviser til udtalelsen af 15. marts 2017 fra Udvalget for Risikovurdering (RAC) under Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om klassificeringen af glyphosat,

–  der henviser til videnskabelig udtalelse nr. 5/2018 fra den videnskabelige rådgivningsmekanisme (SAM) om EU's godkendelsesprocesser for plantebeskyttelsesmidler fra juni 2018[23],

–  der henviser til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1185/2009 af 25. november 2009 om statistik over pesticider (COM(2017)0109),

–  der henviser til gennemførelsesplanen for øget tilgængelighed af lavrisikoplantebeskyttelsesmidler og fremskyndelse af integreret skadedyrsbekæmpelse i medlemsstaterne, som blev udarbejdet af ekspertgruppen vedrørende bæredygtig plantebeskyttelse og vedtaget af Rådet den 28. juni 2016,

–  der henviser til rapporten af 24. januar 2017 fra FN's Menneskerettighedsråds særlige rapportør om retten til mad vedrørende brugen af pesticider inden for landbruget på verdensplan og betydningen heraf for menneskerettighederne,

–  der henviser til artikel 13 i TEUF, hvori det fastsættes, at der i forbindelse med udformning og gennemførelse af Unionens politikker, navnlig vedrørende det indre marked, bør tages fuldt hensyn til velfærden hos dyr som følende væsener,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål[24],

–  der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse nr. 442 fra marts 2016, som viser, at 89 % af EU's borgere er enige i, at EU bør gøre mere for at fremme en større bevidsthed om betydningen af dyrevelfærd på internationalt plan, og at 90 % af EU's borgere er enige i, at det er vigtigt at opstille høje standarder for dyrevelfærd,

–  der henviser til, at Parlamentet modtager mange andragender fra bekymrede borgere, der gør brug af deres rettigheder i henhold til artikel 24 og 227 i TEUF og artikel 44 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og opfordrer til, at der sættes en stopper for dyreforsøg i Europa og på verdensplan, til, at der fastlægges internationale standarder for dyrevelfærd,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden (COM(2018)0179)[25],

–  der henviser til Kommissionens igangværende REFIT-evaluering af forordning (EF) nr. 1107/2009,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider (A8-0475/2018),

Generelle betragtninger

A.  der henviser til, at det erklærede formål med forordning (EF) nr. 1107/2009 ("forordningen") er gennem en harmonisering af bestemmelserne for markedsføring af plantebeskyttelsesmidler at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet og forbedre det indre markeds funktion, samtidig med at landbrugsproduktionen forbedres;

B.  der henviser til, at EU's godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler er en af de strengeste i verden; der henviser til, at Det Særlige Udvalg om Unionens Godkendelsesprocedure for Pesticider (PEST) – på baggrund af de betænkeligheder, som adskillige interessenter har rejst vedrørende vurderingen af glyphosat – sigter mod at få fastlagt, på hvilke områder der kan foretages yderligere forbedringer med hensyn til Unionens godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler, ved at fremsætte henstillinger, som det anser for nødvendige for at sikre et højt beskyttelsesniveau for både menneskers og dyrs sundhed og miljøet;

C.  der henviser til, at forsigtighedsprincippet er et overordnet princip for Unionens politik som fastlagt i artikel 191 i TEUF; der henviser til, at forordningen i henhold til dens artikel 1, stk. 4, understøttes af forsigtighedsprincippet; der henviser til, at risikostyringsbeslutningen i henhold til artikel 13, stk. 2, skal overholde forsigtighedsprincippet som fastsat i artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 178/2002; der henviser til, at artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 178/2002 fastslår, at foranstaltninger, der vedtages på grundlag af forsigtighedsprincippet, skal være forholdsmæssige;

D.  der henviser til, at flere interessenter har rejst bekymring om vurderingen af glyphosat, navnlig om, hvorvidt der er foretaget en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering, hvorvidt klassificeringskriterierne i forordning (EF) nr. 1272/2008 er blevet anvendt korrekt, hvorvidt de relevante vejledninger er blevet anvendt korrekt, og hvorvidt godkendelseskriterierne og forsigtighedsprincippet er blevet anvendt på behørig vis;

E.  der henviser til, at et plantebeskyttelsesmiddel, der anvendes i overensstemmelse med god plantebeskyttelsespraksis og under hensyntagen til realistiske brugsbetingelser, i henhold til forordningens artikel 4, stk. 3, bl.a. ikke må have umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger på menneskers sundhed, herunder på udsatte grupper, og at det ikke må have uacceptable virkninger for miljøet;

F.  der henviser til, at evalueringen af forordningen har vist, at målsætningerne om at beskytte menneskers og dyrs sundhed og miljøet ikke er blevet fuldt ud opfyldt, og at der kunne foretages forbedringer med henblik på at opfylde alle målsætningerne i forordningen;

G.  der henviser til, at det er yderst vigtigt at gennemføre forordningen fuldt ud i alle medlemsstater;

H.  der henviser til, at det er blevet konstateret, at de kompetente nationale myndigheder, der er involveret i godkendelsesprocesserne, i visse tilfælde er underbemandet og underfinansieret; der henviser til, at dette risikerer at få indflydelse på kvaliteten af vurderingerne, både for aktive stoffer og plantebeskyttelsesmidler, og på, hvornår de kan leveres;

I.  der henviser til, at risikovurderingens uafhængighed former grundlaget for tilliden til forordningen og til EU's fødevarelovgivning;

J.  der henviser til, at det er blevet konstateret, at beslutningsprocessen mangler gennemsigtighed gennem hele proceduren, lige fra manglende offentlig adgang til de fuldstændige undersøgelser og rådata til risikostyringsfasen;

K.  der henviser til, at retten til aktindsigt i dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af, herunder EU's agenturer, er en vigtig rettighed, og at undtagelser hertil skal fortolkes snævert; henviser til EU-Domstolens retspraksis, i henhold til hvilken gennemsigtighed og aktindsigt bidrager til større legitimitet for EU-agenturerne i borgernes øjne og sikrer, at EU-agenturerne bedre kan holdes ansvarlige over for borgerne i et demokratisk system[26];

L.  der henviser til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013, der fastlægger datakrav for aktivstoffer, bør opdateres regelmæssigt for at tage hensyn til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden; der henviser til, at Kommissionens meddelelse i forbindelse med gennemførelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav for aktivstoffer[27] fortsat er den mest omfattende kilde til vejledninger og retningslinjer for afprøvning, selv om flere af de anførte dokumenter kan være blevet erstattet og bør ajourføres; der henviser til, at de metoder, der anvendes til videnskabelig vurdering af aktivstoffer, i form af retningslinjer, der anvendes af EFSA og medlemsstaterne, ikke altid afspejler den foreliggende videnskabelige og tekniske viden som krævet i forordningens artikel 4; der henviser til, at enten er visse centrale afprøvninger ikke medtaget i risikovurderingen, eller de seneste videnskabelige metoder mangler (f.eks. i forbindelse med ajourførte økotoksikologiske afprøvninger til jordorganismer og vurdering af miljøkoncentration og restkoncentrationer i støv, vind, luft og vand);

M.  der henviser til, at den opdaterede vejledning om bier, som EFSA har anvendt i sin seneste gennemgang af tre neonicotinoider, endnu ikke er formelt vedtaget; der henviser til, at den vejledning om jordorganismer, som på nuværende tidspunkt anvendes af EFSA, stammer fra 2002;

N.  der henviser til, at vejledninger omsætter kravene i lovgivningen til praktiske foranstaltninger ved at forklare, hvad der skal gøres, mens forsøgsvejledninger beskriver afprøvningsprotokoller, som skal overholdes i forbindelse med datagenereringen ved at forklare, hvordan afprøvninger skal udføres;

O.  der henviser til, at den udbredte brug – og profylaktiske brug, når den er uhensigtsmæssig – af plantebeskyttelsesmidler giver anledning til bekymring;

P.  der henviser til, at brugen af plantebeskyttelsesmidler til tørring (dvs. behandlingen af den egentlige planteafgrøde inden høsten for at fremskynde dens modning og lette høsten) er uhensigtsmæssig;

Q.  der henviser til, at brugen af plantebeskyttelsesmidler i områder, der anvendes af offentligheden eller sårbare grupper, er uhensigtsmæssig;

R.  der henviser til, at EU ifølge data indsamlet af FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvendte 368 588 ton pesticider i 2016, hvilket udgjorde 11,8 % af det globale forbrug;

S.  der henviser til, at ifølge FAO har anvendelsen af pesticider i EU været stigende siden 2009; der henviser til, at tendensen imidlertid er meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat og svinger lige fra en kraftig stigning i nogle af dem til et kraftigt fald i andre; der henviser til, at den samlede mængde af pesticidaktive stoffer, der sælges i 16 EU-medlemsstater, steg med 1,6 % fra 2011 til 2016;

T.  der henviser til, at der frem til 2018 er blevet godkendt 493 aktiv- og basisstoffer;

U.  der henviser til, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1185/2009 fremhæver manglerne på statistik over pesticidanvendelse og den manglende viden om anvendelsen af specifikke aktivstoffer;

V.  der henviser til, at ifølge Den Europæiske Unions rapport fra 2016 om pesticidrester i fødevarer[28], som EFSA offentliggjorde i 2018, lå 96,2 % af de udtagne prøver inden for de grænser, der er fastsat i EU-lovgivningen;

W.  der henviser til, at der mangler offentlig viden om farer og risici og acceptable og uacceptable farer og risici og om niveauet for overholdelse af maksimalgrænseværdier (MRL'er) over hele EU;

X.  der henviser til, at beslutninger om godkendelse af nyudviklede aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler uvægerligt træffes med en vis usikkerhed for så vidt angår faktiske virkninger; der henviser til, at der mangler overvågning efter godkendelsen; der henviser til, at der mangler data for de nøjagtige mængder af hvert enkelt plantebeskyttelsesmiddel, for gennemførelsen og effektiviteten af afbødningsforanstaltninger og for de potentielle skadelige virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet;

Y.  der henviser til, at manglen på data vedrører de faktiske virkninger af aktivstoffer, safenere, synergister og hjælpestoffer og deres metabolitter samt formuleringer og blandinger af produkter; der henviser til, at man derfor ikke rigtigt kender pesticidernes fulde indvirkning på menneskers og dyrs sundhed og miljøet;

Z.  der henviser til, at pilotprojektet "Miljøovervågning af pesticidbrug via honningbier" endnu ikke er gennemført på trods af dets optagelse i Unionens budget for regnskabsårene 2017 og 2018;

AA.  der henviser til, at et af målene i det syvende generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 er, at kemikalier skal fremstilles og anvendes på en måde, der minimerer de signifikante skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, og at der stadig er usikkerhed om de fulde indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet, som skyldes kombinationsvirkninger af forskellige kemikalier;

AB.  der henviser til, at det i artikel 4, stk. 3, i forordningen fastsættes, at plantebeskyttelsesmidler "ikke må have umiddelbare eller forsinkede skadelige virkninger for menneskers sundhed … idet kendte kumulative og synergistiske virkninger tages i betragtning, såfremt der foreligger videnskabelige metoder, der er godkendt af autoriteten"; der henviser til, at forordning (EF) nr. 396/2005 bestemmer, at der skal tages hensyn til "kendte kumulative og synergistiske virkninger, når der findes metoder til at vurdere sådanne virkninger";

AC.  der henviser til, at der nu findes sådanne metoder, og at en pilotvurdering, hvor man ser på de kumulative virkninger af eksponering for pesticider i fødevarer på det menneskelige nerve- og skjoldbruskkirtelsystem, forventes afsluttet af EFSA inden udgangen af 2019;

AD.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen juridisk forpligtelse til at teste aktivstoffer for deres udviklingsneurotoksicitet, som f.eks. kan forårsage autisme, ADHD og dysleksi; der henviser til, at udviklingsstudier og neurotoksicitetsundersøgelser er nødvendige og kan afstedkomme undersøgelser med ad hoc-undersøgelsesdesign for at løse specifikke problemer; der henviser til, at EFSA i denne forbindelse arbejder på et igangværende projekt med henblik på at udvikle alternative metoder til screening for udviklingsneurotoksicitetseffekter, der ikke involverer brug af dyr;

AE.  der henviser til, at der er bekymring for, at gennemførelsen af forordningen – for så vidt angår anvendelse af dyr til afprøvning med henblik på fareidentifikation og risikovurdering – ikke er i overensstemmelse med 3R-princippet (erstatning, begrænsning og forfining) i direktiv 2010/63/EU om dyreforsøg, eftersom Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 og (EU) nr. 284/2013 samt tilsvarende retningslinjer ikke er blevet ajourført, siden de blev vedtaget, selv om der findes validerede alternative forsøg og teknologier;

AF.  der henviser til, at afprøvning af virkninger på menneskers sundhed indebærer anvendelse af dyr og derfor ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af de menneskelige reaktioner;

AG.  der henviser til, at der er behov for at fremskynde udviklingen og valideringen af nye metoder, som ikke omfatter dyr, og som tilvejebringer information om de underliggende mekanismer for toksicitet hos mennesker, herunder de forløb, der fører til negative resultater hos mennesker;

AH.  der henviser til, at mange landbrugsprodukter fra tredjelande har et lavere niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og af miljøet med hensyn til godkendelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at EU's beskyttelsesniveau ikke undermineres af import af landbrugsprodukter fra tredjelande;

AI.  der henviser til, at ulovligt importerede plantebeskyttelsesmidler er i cirkulation og i brug i EU, hvor de udgør en potentiel trussel mod folkesundheden og en illoyal konkurrence i forhold til plantebeskyttelsesmidler, som underkastes en godkendelsesprocedure i henhold til den gældende EU-lovgivning;

Ansøgning om godkendelse af aktivstoffer

AJ.  der henviser til, at flere interessenter har givet udtryk for bekymring med hensyn til gennemsigtighed og interessekonflikter i forbindelse med ansøgernes ret til at vælge den rapporterende medlemsstat ved den første ansøgning om godkendelse af et aktivstof;

AK.  der henviser til, at flere interessenter for så vidt angår gennemsigtighed og interessekonflikter endvidere har givet udtryk for bekymring over, at den rapporterende medlemsstat, som Kommissionen har givet ansvaret for fornyelse af en vurderingsrapport, kan være den samme som den, der lavede det oprindelige udkast til vurderingsrapport;

AL.  der henviser til, at kun 11 ud af 28 medlemsstater er blevet valgt som rapporterende medlemsstater af ansøgerne i forbindelse med nye aktivstoffer, siden forordningen trådte i kraft, hvilket viser, at der er betydelige forskelle med hensyn til ekspertise og personale;

AM.  der henviser til, at Frankrig, Nederlandene, Tyskland og Det Forenede Kongerige har behandlet ca. 80 % af alle dossierer; der henviser til, at brexit vil få en betydelig indvirkning på arbejdsbyrden i andre medlemsstater;

AN.  der henviser til, at ansøgeren i henhold til forordningens artikel 8, stk. 1, skal fremlægge et resumé af dossieret, der bl.a. skal indeholde resuméer og resultater af forsøg og undersøgelser for hvert punkt i datakravene, herunder en vurdering af alle fremlagte oplysninger;

AO.  der henviser til, at flere interessenter har givet udtryk for bekymring over evalueringsmetoden, som er fastsat ved lov, navnlig over, hvem der skal foretage de videnskabelige undersøgelser og fremlægge dokumentation for evalueringerne af aktivstoffer, som bør tilvejebringe videnskabelig peer-evalueret litteratur, og som bør vurdere undersøgelserne;

AP.  der henviser til, at ansøgeren i henhold til forordningens artikel 8, stk. 5, til dossieret skal føje al videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur om aktivstoffet og dets relevante metabolitter;

AQ.  der henviser til, at der for nye aktivstoffer normalt kun foreligger data fra lovbestemte undersøgelser, der er genereret af ansøgeren;

AR.  der henviser til, at risikovurdering skal være baseret på al relevant tilgængelig videnskabelig dokumentation; der henviser til, at videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur giver vigtige supplerende oplysninger til de undersøgelser, der er foretaget på grundlag af god laboratoriepraksis, som ansøgerne har fremlagt, og kan omfatte resultater, som advarer bedømmerne om skadelige virkninger, der ikke ses ved standardforsøg;

AS.  der henviser til, at OECD har udviklet principperne for god laboratoriepraksis for at sikre, at en undersøgelse bliver foretaget som foreskrevet ved en bestemt forsøgsmetode, for at forebygge svigagtig praksis; der henviser til, at EU har vedtaget disse principper ved direktiv 2004/10/EF, som pålægger medlemsstaterne at sikre, at laboratorier, der udfører sikkerhedsundersøgelser af kemiske produkter, overholder OECD's principper for god laboratoriepraksis og direktiv 2004/9/EF, hvorefter medlemsstaterne har pligt til at udpege de myndigheder, der er ansvarlige for inspektioner angående god laboratoriepraksis på deres område;

AT.  der henviser til, at alle medlemsstaterne, som rapporteret af Kommissionen i 2015, har gennemført direktivet om god laboratoriepraksis og har etableret funktionsdygtige nationale overvågningsprogrammer for overholdelse af god laboratoriepraksis;

AU.  der henviser til, at OECD's forsøgsvejledninger sikrer, at forskning er reproducerbar, konsistent og ensartet og sætter tilsynsmyndighederne i stand til at vurdere en undersøgelses kvalitet og relevans, sikre den metodologiske gyldighed af en undersøgelse og lette den gensidige accept af data mellem medlemsstaterne;

Den rapporterende medlemsstats udkast til vurdering

AV.  der henviser til, at det hedder i forordningens artikel 11, stk. 2, at "den rapporterende medlemsstat foretager en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden";

AW.  der henviser til, at det er blevet konstateret, at forskellige medlemsstater, når de optræder som rapporterende medlemsstat, anvender forskellige former for praksis hvad angår henvisninger til ansøgerens resuméer af peer-evalueret litteratur; der henviser til, at det er en grundlæggende regel, at ethvert videnskabeligt værk klart bør angive andres udsagn ved brug af anførselstegn;

AX.  der henviser til, at Parlamentet anerkender debatten om litteraturgennemgangen i risikovurderingsrapporten om glyphosat fra det tyske forbundsinstitut for risikovurdering (BfR); der henviser til, at flere interessenter har givet udtryk for bekymring over, at vigtige vurderingselementer i udkastet til risikovurderingsrapporten om glyphosat blev taget fra ansøgningen, uden at de klart er angivet som henvisninger;

EFSA's udtalelse om udkast til vurderingsrapporter og ECHA's klassificering af aktivstoffer

AY.  der henviser til, at troværdigheden af Unionens system til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler afhænger stærkt af offentlighedens tillid til EFSA, som leverer de videnskabelige udtalelser, der ligger til grund for godkendelser vedrørende fødevaresikkerhed i Europa; der henviser til, at den faldende offentlige tillid til EFSA giver anledning til bekymring;

AZ.  der henviser til, at ca. to tredjedele af de nationale eksperter, der i øjeblikket arbejder for EFSA, kommer fra kun seks medlemsstater;

BA.  der henviser til, at det ifølge forordningens artikel 4, stk. 1, andet afsnit, ved vurderingen af et aktivstof først skal fastslås, om kriterierne for godkendelse i bilag II, punkt 3.6.2-3.6.4 og punkt 3.7, er opfyldt (= "udelukkelseskriterierne"); der henviser til, at et af disse udelukkelseskriterier vedrører klassificeringen af et stof som kræftfremkaldende (kategori 1A eller 1B) i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008;

BB.  der henviser til, at Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC) klassificerede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker (gruppe 2A) i henhold til sin nomenklatur (svarende til kategori 1B i forordning (EF) nr. 1272/2008); der henviser til, at de europæiske agenturer, der er ansvarlige for at foretage videnskabelige vurderinger, som danner grundlag for EU's risikostyringsbeslutninger, konkluderede – efter at have gennemgået de tilgængelige oplysninger, herunder IARC's vurdering, EFSA og ECHA – at det ikke var berettiget at klassificere stoffet som kræftfremkaldende i henhold til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1272/2008;

BC.  der henviser til, at mens IARC baserede sin konklusion på offentliggjort litteratur i overensstemmelse med sine arbejdsprincipper, brugte EFSA og ECHA desuden ikke-offentliggjorte undersøgelser indsendt af ansøgeren i henhold til artikel 8 i forordningen som det centrale grundlag for deres evaluering og havde desuden adgang til de relevante rådata;

BD.  der henviser til, at flere andre kompetente myndigheder rundt om i verden, herunder i USA, Canada, New Zealand, Australien og Japan, efterfølgende har afsluttet nye vurderinger af glyphosat og har konkluderet, at det ikke er kræftfremkaldende; der henviser til, at glyphosat stadig undersøges af det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, hvis udkast til en økologisk risikovurdering tydeligt viser, at der er potentielle virkninger for fugle, pattedyr og land- og vandplanter;

BE.  der henviser til, at det fremgår af en sammenligning foretaget af EFSA i 2017 af 54 pesticider, der var blevet vurderet i henhold til både EU's og IARC's system, at EU-klassificeringen i 14 tilfælde var mere konservativ (og dermed strengere) end IARC's klassificering, i 11 tilfælde (glyphosat og 10 andre aktivstoffer) mindre streng og i 29 tilfælde tilsvarende;

BF.  der henviser til, at der er blevet og fortsat bliver givet udtryk for bekymring fra flere interessenters side over EFSA's og ECHA's udtalelser for så vidt angår deres konklusioner om ikke at klassificere glyphosat som kræftfremkaldende;

BG.  der henviser til, at det desværre ikke var muligt at løse denne strid i Det Særlige Udvalg;

BH.  der henviser til, at Kommissionen i oktober 2017 meddelte, at det europæiske borgerinitiativ "Indfør et forbud mod glyphosat og beskyt mennesker og miljø mod giftige pesticider" opfylder betingelserne for behandling; der henviser til, at over én million borgere opfordrede Kommissionen til at foreslå medlemsstaterne at indføre et forbud mod brug af glyphosat, reformere godkendelsesproceduren for pesticider og fastsætte obligatoriske EU-reduktionsmål for anvendelsen af pesticider;

BI.  der henviser til, at der i de såkaldte Monsanto-papirer og den nylige dom afsagt af den øverste domstol i staten Californien i sagen Dewayne Johnson mod Monsanto (sag nr. CG-16-550128) og i den efterfølgende appel er der blevet givet udtryk for bekymring over uafhængigheden og interessekonflikterne i forbindelse med vurderingsprocessen for glyphosat;

Kommissionens godkendelse af aktivstoffer

BJ.  der henviser til, at forordningen fastsætter en frist på seks måneder for Kommissionen, fra EFSA's konklusioner til forelæggelsen af et udkast til forordning;

BK.  der henviser til, at afgørelsen om at forny godkendelsen af glyphosat ikke indeholdt juridisk bindende risikobegrænsende foranstaltninger på EU-plan; der henviser til, at Kommissionen besluttede at vedtage en specifik henstilling i godkendelsesbetingelserne om, at medlemsstater ved udstedelse af godkendelse til plantebeskyttelsesmidler med glyphosat skal være særligt opmærksomme på risikoen for landlevende hvirveldyr; der henviser til, at der er blevet konstateret en høj langtidsrisiko for næsten alle anvendelser af glyphosat for ikke-målarter blandt landlevende hvirveldyr, herunder pattedyr og fugle;

BL.  der henviser til, at ECHA konkluderede, at glyphosat forårsager alvorlig øjenskade og er giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger;

BM.  der henviser til, at det er ikke klart, under hvilke betingelser Kommissionen og medlemsstaterne anser en risiko for at være uacceptabel for miljøet;

BN.  der henviser til, at det giver anledning til bekymring, at Kommissionen med støtte fra medlemsstaterne godkender aktivstoffer, som EFSA har konstateret udgør en stor risiko for miljøet og biodiversiteten, i betragtning af at et plantebeskyttelsesmiddel i henhold til forordningens artikel 4, stk. 3, litra e), ikke må have nogen uacceptabel indvirkning på miljøet;

BO.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i sin afgørelse i sag 12/2013/MDC af 18. februar 2016 anførte, at fremlæggelse af bekræftende data ikke bør vedrøre datakrav, der eksisterede på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen i forbindelse med vurderingen af sundhedsrisici, og for hvilke der forelå relevante vejledninger,

BP.  der henviser til, at bekræftende data generelt ikke er genstand for den samme videnskabelige kontrol eller vurdering som de data, der er fremlagt i den oprindelige ansøgning, da de ikke systematisk underkastes en peer-evaluering af EFSA; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i sin afgørelse fra 2016 opfordrede Kommissionen til at overveje, om alle bekræftende data fra nu af systematisk bør underkastes en peer-evaluering af EFSA, og om vejledningerne bør ændres i overensstemmelse hermed;

BQ.  der henviser til, at proceduren med bekræftende data, på grundlag af den opfølgningsrapport, som Kommissionen forelagde i februar 2018 for så vidt angår ti aktivstoffer, som blev undersøgt i forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse, har ført til, at to aktivstoffer, haloxyfop-P og malathion, som ellers ville være blevet begrænset, er blevet på markedet over en længere periode;

BR.  der henviser til, at datahuller i tilfælde af biologiske pesticider med lav risiko primært opstår, fordi datakravene er udformet til kemiske plantebeskyttelsesmidler og derfor er uegnede til biologiske pesticider med lav risiko;

BS.  der henviser til, at Kommissionen til trods for de risici, som EFSA har peget på i sine konklusioner om aktivstoffer, ofte overlader det til medlemsstaterne at træffe risikobegrænsende foranstaltninger, selv om den i henhold til forordningen har mulighed for at indføre dem på EU-plan; der henviser til, at denne fremgangsmåde blev hårdt kritiseret af Den Europæiske Ombudsmand i hendes afgørelse i sag 12/2013/MDC;

BT.  der henviser til, at det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne træffer beslutning om risikostyringsforanstaltninger for så vidt angår de forhold, der vedrører deres situation;

BU.  der henviser til, at der ikke er adgang til plantebeskyttelsesmidler med lav risiko; der henviser til, at kun ti ud af de næsten 500 stoffer, der findes på EU's marked, er godkendt som lavrisikoaktivstoffer; der henviser til, at manglen på adgang til plantebeskyttelsesmidler med lav risiko gør gennemførelse og udvikling af integreret bekæmpelse af skadegørere vanskeligere; der henviser til, at denne mangel på tilgængelighed skyldes den langvarige evaluerings-, godkendelses- og registreringsproces;

BV.  der henviser til, at avancerede teknikker som f.eks. præcisionslandbrug og robotteknologi nu om stunder kan anvendes til præcist at overvåge og fjerne ukrudt eller skadelige insekter på et tidligt tidspunkt; der henviser til, at disse avancerede teknikker endnu er ret uudviklede i EU og kræver støtte fra EU og medlemsstaterne;

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler på nationalt plan

BW.  der henviser til, at plantebeskyttelsesmidler bør vurderes omhyggeligt i overensstemmelse med eksisterende videnskabelig og teknisk viden, inden de godkendes; der henviser til, at manglende personale og/eller underfinansiering kan føre til overdreven afhængighed af den vurdering, der er foretaget med henblik på godkendelse af aktivstofferne i forbindelse med afgørelser vedrørende plantebeskyttelsesmidler;

BX.  der henviser til, at proceduren for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, og navnlig datakravene i forbindelse med risikovurderingen, bør tage hensyn til den faktiske anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerne;

BY.  der henviser til, at der, når der gives tilladelse til plantebeskyttelsesmidler, fortsat bør lægges særlig vægt på risikoen for "sårbare grupper"; der henviser til, at forordningen definerer udsatte grupper som personer, der skal tages særligt hensyn til ved vurderingen af akutte og kroniske sundhedsvirkninger af plantebeskyttelsesmidler; der henviser til, at disse omfatter gravide og ammende kvinder, ufødte børn, spædbørn og børn, ældre og arbejdstagere og beboere, der udsættes for høj eksponering for pesticider gennem lang tid;

BZ.  der henviser til, at safenere og synergister i henhold til forordningens artikel 25 skal underkastes samme godkendelsesprocedure som aktivstoffer med henblik på optagelse på en positivliste; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har godkendt nogen safenere eller synergister;

CA.  der henviser til, at artikel 27 i forordningen pålægger Kommissionen at medtage en negativ liste over uacceptable hjælpestoffer i bilag III; der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har vedtaget negativlisten over hjælpestoffer, men har meddelt, at den har til hensigt at gøre dette inden udgangen af 2018; der henviser til, at denne forsinkelse er uacceptabel i betragtning af disse stoffers indvirkning; der henviser til, at nogle medlemsstater har udarbejdet deres egne negativlister over hjælpestoffer, da der ikke findes en sådan liste på EU-plan;

CB.  der henviser til, at manglen på disse EU-lister gør det vanskeligere at foretage en grundig risikovurdering af plantebeskyttelsesmidler;

CC.  der henviser til, at der er givet udtryk for bekymring med hensyn til zonesystemet, og navnlig forsinkelserne i proceduren og de hyppige fuldstændige eller delvise reevalueringer af ansøgninger i forbindelse med gensidig anerkendelse, som skyldes forskellige nationale krav til medlemsstaternes evalueringsmodeller inden for samme zone; der henviser til, at formålet med proceduren for medlemsstaternes gensidige anerkendelse var at forenkle procedurerne og øge tilliden blandt medlemsstaterne; der henviser til, at anvendelsen af proceduren for gensidig anerkendelse betragtes som et vigtigt redskab til at øge arbejdsdelingen og sikre overholdelse af frister, samtidig med at der sikres optimal beskyttelse, og er vigtig for det indre markeds funktion;

CD.  der henviser til, at Kommissionen arbejder på et IT-system, systemet til styring af ansøgninger vedrørende plantebeskyttelsesmidler (Plant Protection Products Application Management System, PPPAMS), som vil være tilgængeligt for offentligheden og vil lette ordningen for gensidig anerkendelse;

CE.  der henviser til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen oversigt over alle de plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i EU, da medlemsstaterne ikke er forpligtet til systematisk at underrette Kommissionen om deres afgørelser om godkendelse;

CF.  der henviser til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 kræver, at der gennemføres undersøgelser om langtidstoksicitet; der henviser til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 for nuværende kræver toksicitetsundersøgelser af eksponering for aktører, tilstedeværende personer og beboere samt arbejdstagere, adskillige undersøgelser vedrørende langtidstoksicitet og kronisk toksicitet i dyr, og undersøgelser om jordens, vandets og luftens tilstand og adfærd, herunder transportveje og nedbrydning i luften samt transport via luften, men ikke om plantebeskyttelsesmidlers langtidstoksicitet;

CG.  der henviser til, at medlemsstaterne arbejder på at indføre en sammenlignende vurdering af plantebeskyttelsesmidler med substitutionskandidater; der henviser til, at målet er at erstatte de pågældende midler med sikrere plantebeskyttelsesmidler og ikke-kemiske metoder som defineret i direktiv 2009/128/EF;

CH.  der henviser til, at nylige rapporter har fremhævet væsentlige fald i biodiversitet med hensyn til fugle og insekter, navnlig bier og andre bestøvere; der endvidere henviser til, at der over de seneste 27 år er blevet konstateret et fald på mere end 75 % i flyvende insekters samlede biomasse i beskyttede områder[29]; der henviser til, at intensivering af landbruget (f.eks. anvendelse af pesticider, jordbearbejdning året rundt, øget anvendelse af gødning og agronomiske foranstaltninger), som ikke indgik i denne analyse, kan udgøre en plausibel grund; der henviser til, at intensiveringen af landbruget har været forbundet med en generel nedgang i biodiversiteten i planter, insekter, fugle og andre arter; der henviser til, at biodiversitet og robuste økosystemer, især bier og andre pollinerende insekter, er af afgørende betydning for så vidt angår at sikre en sund og bæredygtig landbrugssektor;

CI.  der henviser til, at forbuddet mod alle udendørs anvendelser af tre neonicotinoider (imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam) hilses velkommen; der henviser til, at disse forbud ikke bør undermineres af uberettigede undtagelser i henhold til artikel 53;

CJ.  der henviser til, at andre systemiske plantebeskyttelsesmidler bør begrænses mest muligt, herunder til frøbehandling, hvis de udgør en fare for menneskers sundhed og miljøet;

CK.  der henviser til, at brugen og de konstaterede tilfælde af nødgodkendelser, der er givet i henhold til forordningens artikel 53, stk. 2, er støt stigende inden for EU; der henviser til, at nogle medlemsstater bruger artikel 53 væsentligt mere end andre; der henviser til, at det i EFSA's nylige evaluering af nødgodkendelserne for tre neonicotinoider blev konkluderet, at de pågældende godkendelser i nogle tilfælde var i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen, mens disse betingelser i andre tilfælde ikke var opfyldt;

CL.  der henviser til, at systematiske forsinkelser i godkendelsesprocesserne også kan føre til øget brug af nødtilladelser; der henviser til, at brug af undtagelsesbestemmelser, jf. artikel 53, i forbindelse med mindre udbredte anvendelser til at håndtere særlige situationer, bortset fra reelle nødsituationer, ikke er holdbart eller hensigtsmæssigt; der henviser til, at EFSA bør undersøge såvel virkningen af substitutioner som tilgængeligheden af ikke-kemiske metoder;

CM.  der henviser til, at der bør være særlig opmærksomhed på plantebeskyttelsesmidler til mindre udbredte anvendelser, da der for øjeblikket er ringe økonomisk incitament for virksomhederne til at udvikle sådanne produkter;

CN.  der henviser til, at Kommissionen siden forordningens ikrafttræden kun én gang har benyttet muligheden for at anmode EFSA om en udtalelse i henhold til artikel 53, stk. 2;

Generelle bemærkninger

1.  mener, at selv om EU har et af de strengeste systemer i verden, er det nødvendigt at forbedre både forordningen og dens gennemførelse, således at den kan opfylde sit formål;

2.  noterer sig Kommissionens løbende REFIT-evaluering af forordningen;

3.  understreger vigtigheden af at sikre en uafhængig, objektiv og gennemsigtig videnskabelig vurdering af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte tilstrækkelige ressourcer og passende ekspertise til vurderingen af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler og til at sikre en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering på baggrund af den nuværende videnskabelige og tekniske viden;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ensartet anvendelse af de risikobaserede afskæringskriterier for aktivstoffer, som er mutagene, kræftfremkaldende eller reproduktionstoksiske, eller som har hormonforstyrrende egenskaber;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i deres rolle som ansvarlige for risikostyringen at anvende forsigtighedsprincippet på behørig vis, når det efter en vurdering af de tilgængelige oplysninger påvises, at der er risiko for skadelige virkninger for sundheden, men at der fortsat hersker videnskabelig usikkerhed, ved at vedtage midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som er nødvendige for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til systematisk at meddele, hvordan der er taget hensyn til dette princip, og hvordan risikostyringsbeslutningen er blevet truffet;

8.  glæder sig over, at videnskabelige rådgivningsmekanisme har henstillet, at Kommissionen fremmer en bredere debat i hele samfundet for at fastlægge en fælles vision for bæredygtig fødevareproduktion i EU, herunder plantebeskyttelsesmidlers rolle heri; mener, at disse overvejelser bl.a. bør tage hensyn til faktorer som kvalitet, sikkerhed, tilgængelighed og overkommelige fødevarepriser for forbrugerne, en retfærdig indkomst for, og langsigtet bæredygtighed for, landbrugsproduktionen, klimaændringer og de kort- og langsigtede risici og fordele for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, der er forbundet med forskellige scenarier for anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, herunder integreret skadedyrsbekæmpelse og et scenarie om ikkeanvendelse;

9.  mener, at man inden for EU-systemet bør være mere opmærksom på den udbredte brug – og den profylaktiske brug, når den er uhensigtsmæssig – af plantebeskyttelsesmidler og virkningerne heraf på menneskers sundhed, dyrs sundhed og på miljøet, samt på opbygningen af resistens i målorganismen;

10.  understreger vigtigheden af fuld gennemførelse af direktiv 2009/128/EF i betragtning af dets forbindelse til godkendelsessystemet, navnlig bestemmelserne om integreret bekæmpelse af skadegørere og passende uddannelse af landbrugere; påpeger, at der kan henvises til Parlamentets igangværende arbejde på dette område med henblik på yderligere detaljer;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overensstemmelse mellem formålet med godkendelsen af aktivstoffer og godkendelsen af plantebeskyttelsesmidler i henhold til denne forordning og direktiv 2009/128/EF;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke længere at godkende aktivstoffer eller plantebeskyttelsesmidler til tørring;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke længere at tillade anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på områder, der anvendes af offentligheden eller sårbare grupper, som defineret i artikel 12, litra a), i direktiv 2009/128/EF;

14.  opfordrer Kommissionen til at træffe nødvendige foranstaltninger til at sikre, at salgsstatistikker over pesticider for hvert aktivstof og hver medlemsstat er offentligt tilgængelige, og at statistikkerne over brugen af pesticider forbedres yderligere for at tilvejebringe fuldstændige oplysninger til miljørisikovurderingen og den sammenlignende vurdering i henhold til forordningen;

15.  opfordrer til, at der etableres et effektivt system til systematisk overvågning efter markedsføring for at kontrollere de faktiske virkninger af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet som helhed, herunder på lang sigt; understreger, at overvågningen af plantebeskyttelsesmidler efter markedsføring bør sikre effektiv indsamling og formidling af data blandt alle interessenter og være gennemsigtig og offentligt tilgængelig; opfordrer EFSA og ECHA til at udarbejde harmoniserede retningslinjer for effektiv overvågning efter markedsføring på dette område;

16.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en standardiseret IT-platform eller database på EU-plan for at støtte udveksling af data vedrørende overvågning efter markedsføring og mener, at data fra overvågning efter markedsføring og andre tilgængelige overvågningsdata bør anvendes i godkendelsesprocessen;

17.  opfordrer Kommissionen til at fremskynde gennemførelsen af pilotprojektet om "miljømæssig overvågning af anvendelse af pesticider ved hjælp af honningbier", hvilket bl.a. vil give mulighed for at evaluere gennemførelsen af EU-lovgivningen for så vidt angår pesticiders anvendelse og godkendelse;

18.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en epidemiologisk undersøgelse af plantebeskyttelsesmidlers faktiske virkninger på menneskers sundhed;

19.  opfordrer Kommissionen til yderligere at udvikle og gennemføre tilgange til at håndtere kombinationsvirkninger af kemikalier ved at fremme en integreret og koordineret vurdering i alle relevante EU-love;

20.  glæder sig over EFSA's igangværende projekt om en model for udviklingsneurotoksicitetseffekter, men anser dette for at være utilstrækkeligt, indtil der kommer et retligt krav om, at aktivstoffer og andre pesticidkomponenter skal vurderes med hensyn til udviklingsneurotoksicitetseffekter som en del af godkendelsesprocessen; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere mulighederne for at sikre, at aktivstoffer og andre komponenter i plantebeskyttelsesmidler vurderes med hensyn til udviklingsneurotoksicitetseffekter, navnlig ved at tage hensyn til pålidelige mekanistiske metoder til vurdering af faren for udviklingsneurotoksicitet, hvor der fokuseres på mennesker og ikke gøres brug af dyr;

21.  anser det for afgørende, at der fortsat foretages research og innovation i Unionen, og opfordrer derfor til, at Horisont Europa, andre EU-finansieringsinstrumenter og medlemsstaterne yder tilstrækkelig finansiering for at fremme:

a)  uafhængig research i virkningerne af brugen af plantebeskyttelsesmidler på menneskers og dyrs sundhed, miljøet og landbrugsproduktionen

b)  research i alternativer til plantebeskyttelsesmidler, herunder ikke-kemiske metoder, og lavrisikopesticider, med henblik på at præsentere landbrugere for nye løsninger til bæredygtigt landbrug, og research i agroøkologiske teknikker og teknikker til præcisionsdyrkning med henblik på at minimere eksterne input og optimere bekæmpelsen af skadegørere på en målrettet og bæredygtig måde.

22.  opfordrer Kommissionen til at overveje vigtigheden af et regelsæt, som styrker innovation og forskning med henblik på at udvikle bedre og sikrere plantebeskyttelsesmidler og -alternativer;

23.  minder om, at adgang til sikker og effektiv plantebeskyttelse er afgørende for at gøre det muligt for landbrugere at begrænse naturligt forekommende fødevarebårne forurenende stoffer såsom kræftfremkaldende mykotoksiner, der bringer fødevaresikkerheden i fare;

24.  minder om, at afgrøderne og klima- og jordbundsforholdene i medlemsstaterne og navnlig i EU's regioner i den yderste periferi er meget forskellige og specifikke; anmoder om, at der tages hensyn til disse forskelligheder i godkendelsesprocesserne;

25.  opfordrer EFSA og Kommissionen til at forbedre deres risikokommunikation for at informere offentligheden på en hensigtsmæssig, forståelig og lettilgængelig måde; mener, at det er vigtigt at forbedre offentlighedens viden om farer og risici samt acceptable og uacceptable farer og risici, øge bevidstheden om graden af overholdelse af MRL-værdier i hele Europa og oplyse brugerne om mulige risikobegrænsende foranstaltninger;

26.  opfordrer til en fuldstændig gennemførelse af 3R-princippet;

27.  opfordrer til anvendelse af afprøvninger og teknologier uden brug af dyr i testningen af aktivstoffer, safenere, synergister, andre hjælpestoffer og produktformuleringer og i forbindelse med vurderingen af de kumulative virkninger og blandingsvirkningerne af aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler, når sådanne afprøvninger og teknologier er tilgængelige;

28.  opfordrer til, at Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 og (EU) nr. 284/2013 ajourføres, når der foreligger validerede alternative afprøvninger og teknologier;

29.  opfordrer Kommissionen til at inkludere videnskabelige og teknologiske udviklinger, der muliggør nye tilgangsmetoder inden for reguleringsorienteret forskning for at forbedre lovmæssige forsøgs forudsigelighed og erstatte brugen af dyr;

30.  opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at kræve, at relevante menneskelige data, eksempelvis data udarbejdet i forbindelse med forsøg med lægemidler, indføres i den åbne database, der påtænkt i ECHA's/EFSA's indkaldelse af udbud, således at menneskelige data kan anvendes til at verificere metoder under udvikling, der ikke omfatter dyr;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en effektiv kontrol af de landbrugsprodukter, der importeres fra tredjelande, med henblik på at sikre et højt beskyttelsesniveau og lige vilkår for den europæiske fødevareproduktion;

32.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre en større indsats for at standse handelen med ulovlige plantebeskyttelsesmidler, da disse produkter undergraver EU-lovgivningen på dette område;

Ansøgning om godkendelse af aktivstoffer

33.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af forordningen, således at den giver mulighed for at vedtage et arbejdsprogram for udpegelsen af den rapporterende medlemsstat til ansøgninger om godkendelse på grundlag af kriterier for en uafhængig, objektiv og gennemsigtig vurdering: ekspertise, ressourcer, fravær af interessekonflikter, relevans for produktet, teknisk kapacitet og evne til at opnå videnskabeligt robuste og pålidelige resultater inden for den givne tidsramme, sammen med en omfattende peer review-proces og en høring af interessenter på samme måde som systemet for fornyet godkendelse af aktivstoffer;

34.  opfordrer Kommissionen til at fordele vurderingen af ansøgninger om fornyelse til en anden medlemsstat end den, der var ansvarlig for de(n) tidligere evaluering(er), forudsat at man kan sikre den nødvendige ekspertise og de nødvendige ressourcer;

35.  anmoder Kommissionen om at sikre, at kun medlemsstater, der kan garantere en høj kvalitet i vurderingen og har effektive procedurer til vurdering af interessekonflikter, bliver rapporterende medlemsstater;

36.  opfordrer Kommissionen, med støtte fra EFSA, til at foretage en vurdering af de nationale referencelaboratorier, der er tilknyttet de kompetente myndigheder i den pågældende rapporterende medlemsstat, for at sikre det samme ekspertiseniveau i den rapporterende medlemsstats udkast til vurderingsrapport;

37.  opfordrer endvidere medlemsstaterne til at foretage deres revision af laboratorier, der er godkendt med hensyn til god laboratoriepraksis, på en ansvarlig måde og opfordrer Kommissionen til at indføre en EU-kontrolordning for medlemsstaternes revision under den egen ledelse;

38.  noterer sig Kommissionens forslag om gennemsigtigheden og bæredygtigheden i EU's risikovurdering i fødevarekæden og glæder sig derfor over muligheden for at forbedre den nuværende situation i denne henseende;

39.  finder det vigtigt, at der bør stilles krav til ansøgerne om at registrere alle lovbestemte undersøgelser, der skal gennemføres, i et offentligt register, og bør gives mulighed for, at der inden for en periode kan fremsættes bemærkninger, i løbet af hvilken interessenterne kan indgive eksisterende data for at sikre, at alle relevante oplysninger tages i betragtning; understreger, at bestemmelserne vedrørende det offentlige register også omfatter det godkendte laboratoriums registrering af de datoer, hvor undersøgelsen påbegyndes og afsluttes, offentliggørelsen af kontroldataene, som skal indgå i et register over historiske kontroller, herunder de forsøgsmetoder, der vil blive anvendt, samtidig med at beskyttelsen af personoplysninger respekteres; mener, at kun lovbestemte undersøgelser, der er registreret, kan forelægges sammen med en ansøgning;

40.  understreger nødvendigheden af at kræve, at ansøgerne fremsender alle undersøgelser til den rapporterende medlemsstat, herunder rådataene, i et maskinlæsbart format;

41.  opfordrer til, at der gives offentlig adgang til undersøgelserne, herunder alle dokumentationsdata og oplysninger vedrørende ansøgninger om godkendelse, i et maskinlæsbart format og i deres helhed for at sikre gennemsigtighed, således at der sikres rettidig uafhængig kontrol, samtidig med at personoplysningerne beskyttes, og det sikres at de, der har anmodet om undersøgelserne, kun kan anvende dem til et ikke-kommercielt formål, således at de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes;

42.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt ikke længere at kræve, at ansøgeren fremlægger videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur om aktivstoffet og beslægtede formuleringer, og i stedet overdrage denne opgave til den rapporterende medlemsstat, som skal støttes af EFSA;

43.  understreger, at videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur, når der er adgang hertil, bør tillægges samme vægt i vurderingen som undersøgelser baseret på god laboratoriepraksis; mener, at begge er gyldige bidrag til vurderingen og bør vægtes i forhold til undersøgelsernes relative kvalitet og deres relevans for den pågældende ansøgning, der er under behandling;

44.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt ikke længere at stille krav om, at ansøgeren skal vurdere de data, der stilles til rådighed som en del af ansøgningen, og i stedet overdrage denne opgave til den rapporterende medlemsstat;

45.  opfordrer til en uafhængig revurdering af de nuværende regler for gennemgang af litteraturen med henblik på at sikre, at alle relevante undersøgelser tages i betragtning;

Den rapporterende medlemsstats udkast til vurdering

46.  insisterer på, at den rapporterende medlemsstat skal anvende forordningens artikel 9 restriktivt, så det sikres, at ansøgningerne er fuldstændige, før de kan antages til behandling;

47.  understreger, at vurderingen bør omfatte en grundig evaluering af rådataene og dataene vedrørende de endelige produktformuleringer, der er til rådighed på tidspunktet for den pågældende evaluering; opfordrer den rapporterende medlemsstat til klart at påvise i udkastet til vurderingsrapport, at alle undersøgelser er blevet ordentligt kontrolleret for deres relevans, videnskabelige kvalitet og validitet, og om nødvendigt også at medtage yderligere undersøgelser, som ansøgeren har anset for ikke at være relevante; påpeger, at data om skadelige virkninger udelukkende bør afvises på grundlag af en videnskabelig evidensbaseret begrundelse, f.eks. en korrekt ansøgning om relevante OECD-vejledningsdokumenter;

48.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan det bedst sikres, at aktivstoffer vurderes på baggrund af de hyppigste anvendelser og de hyppigst anvendte formuleringer, deres dosering og relevante eksponeringsscenarier;

49.  opfordrer til, at alle vurderinger baseres på en systematisk gennemgang af al tilgængelig dokumentation, og til fuld gennemsigtighed for så vidt angår anvendelsen af "weight of evidence";

50.  anbefaler, at den rapporterende medlemsstat begrænser gengivelsen af afsnit til et minimum og kun benytter sig heraf i begrundede og behørigt indberettede tilfælde; insisterer på, at hvis der overtages passager fra ansøgningsdossieret, skal der, i det omfang vurderingen er foretaget af ansøgeren, klart sondres mellem myndighedens vurdering og ansøgerens vurdering;

EFSA's udtalelse om udkast til vurderingsrapporter og ECHA's klassificering af aktivstoffer

51.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der i risikovurderingen medtages centrale afprøvninger (f.eks. ajourførte økotoksikologiske afprøvninger for jordorganismer og vurdering af miljøkoncentration og restkoncentrationer i støv, vind, luft og vand og afprøvninger vedrørende stoffers langsigtede toksiske virkninger, navnlig for sårbare grupper), og at den ajourførte videnskabelige og teknologiske udviklinger i relation til metoder inkluderes i risikovurderingen;

52.  opfordrer Kommissionen til behørigt at ajourføre sin oversigt over opdaterede vejledninger og retningslinjer for forsøg;

53.  opfordrer Kommissionen til at lette og fremme gennemførelsen af harmoniseringsprocessen vedrørende datakrav og metoder, navnlig i vejledninger om økotoksikologi og miljøets tilstand og adfærd;

54.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i jorden og overfladevandet ved bl.a. at anvende de data, der er indsamlet gennem miljøovervågning efter markedsføring;

55.  opfordrer til, at der snarest muligt og mere effektivt indføres maksimalgrænseværdier for fødevarer og foderstoffer, og at der sikres større sammenhæng ved hjælp af en harmonisering af fristerne for vurdering af maksimalgrænseværdierne og godkendelsen eller fornyelsen;

56.  opfordrer til, at de data, der er indsamlet gennem miljøovervågning efter markedsføring, bruges til at kontrollere rigtigheden af beregnede miljøkoncentrationer (PEC) i miljømæssige skæbnemodeller;

57.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013, så den kommer til at indeholde datakrav vedrørende plantebeskyttelsesproduktets langtidstoksicitet og yderligere eksponeringsveje, navnlig via vind- og vanderosion af jordbunden, ved hjælp af ajourførte modeller;

58.  opfordrer EFSA til regelmæssigt at ajourføre sine vejledninger i overensstemmelse med den seneste udvikling på alle relevante områder med henblik på at vurdere de kort- og langsigtede virkninger af restkoncentrationer af aktivstoffer, formuleringer og blandinger overfladevand, jord, vind og støv;

59.  mener, at de vejledende dokumenter bør indeholde tilstrækkeligt klare retningslinjer for risikoanalytikere med henblik på at sikre en vurdering af høj kvalitet og sikre forudsigelighed og sammenhæng for ansøgerne;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder straks at vedtage alle de retningslinjer, der endnu mangler at blive vedtaget, herunder den opdaterede vejledning om bier, som EFSA har anvendt i sin seneste gennemgang af tre neonicotinoider;

61.  opfordrer EFSA til at opdatere vejledningen for bier yderligere, uafhængigt af vedtagelsen af den igangværende vejledning, for at tage hensyn til andre bestøverarter samt virkningerne af blandinger og den tekniske gennemførlighed;

62.  glæder sig over pilotvurderingen af kumulative virkninger og opfordrer til, at den færdiggøres som planlagt inden udgangen af 2018, og at der derefter hurtigt gennemføres kumulative risikovurderinger som led i godkendelsesproceduren; opfordrer til, at man prioriterer og fremskynder forskning i andre eksponeringsveje ud over nerve- og skjoldbruskkirtelsystemet;

63.  opfordrer EFSA, Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende en ekstra sikkerhedsfaktor ved beregningen af de "sikre" doser af eksponering med henblik på at imødegå eventuel toksicitet i blandinger i tilfælde af stor resterende usikkerhed, som ikke kunne reduceres ved yderligere afprøvninger af blandinger;

64.  opfordrer EFSA og ECHA til at gøre oplysningerne på deres websteder mere brugervenlige og til at gøre dataudvinding lettere;

65.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de er behørigt repræsenteret i EFSA af uafhængige nationale eksperter; henstiller, at medlemsstaterne fører dialog med EFSA på konstruktive måder;

66.  anbefaler, at der sikres videnskabelig viden og kapacitet ved at støtte, udvide og styrke ekspertnetværket af EU-agenturer, medlemsstaternes organer, institutter og universitetsforskningsgrupper, der er involveret i risikovurderinger;

67.  henstiller endvidere til samarbejde i internationale videnskabelige netværk med internationale eksperter for at støtte de videnskabelige drøftelser og det videnskabelige input med henblik på at styrke det internationale samarbejde omkring peer-evalueringssystemet, som fører til flere internationalt anerkendte resultater af høj kvalitet;

68.  henstiller til EFSA, at det offentliggør sine udtalelser i peer-evaluerede tidsskrifter for at intensivere de konstruktive diskussioner og give flere nationale eksperter og andre forskere incitamenter til og mod på at deltage i dets arbejde;

69.  opfordrer til, at EFSA og ECHA tildeles tilstrækkelige midler, således at de kan udføre deres opgaver på en uafhængig, objektiv og gennemsigtig måde, således at der sikres et højt beskyttelsesniveau for menneskers og dyrs sundhed og miljøet, og også med tanke på den yderligere arbejdsbyrde, som disse agenturer forventes at få;

70.  understreger, at troværdigheden af systemet til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i høj grad afhænger af offentlighedens tillid til de europæiske agenturer; understreger, at gennemsigtighed i den videnskabelige vurderingsproces er vigtig for at opretholde offentlighedens tillid; glæder sig endvidere over EFSA's fortsatte bestræbelser på at forbedre systemet og den seneste opdatering af dets uafhængighedspolitik i juni 2017 med henblik på at sikre uafhængighed og forvaltning af potentielle interessekonflikter;

71.  opfordrer EFSA til at sikre, at alle de eksperter, der deltager i vurderingen, har offentliggjort en interesseerklæring, og til at udelukke eksperter med interessekonflikter fra at deltage i alle faser af peer review-processen;

72.  opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gøre det muligt at færdiggøre miljøovervågning og -analyse af landskaber efter markedsføring, herunder overvågning af pesticidrester i jord og støv, idet resultaterne heraf bør deles med EFSA;

73.  opfordrer EFSA til at sikre, at det har den fornødne ekspertise til at kunne vurdere tilgængeligheden og anvendelsen af ikkekemiske metoder fuldt ud;

74.  opfordrer Kommissionens videnskabelige rådgivningsmekanisme til efter anmodning at fungere som mægler i videnskabelige kontroverser vedrørende aktivstoffer;

75.  opfordrer den videnskabelige rådgivningsmekanisme til at iværksætte en systematisk gennemgang af alle foreliggende undersøgelser om glyphosats og glyphosatbaserede formuleringers kræftfremkaldende egenskaber med henblik på at vurdere, hvorvidt det ville være berettiget at tage godkendelsen af glyphosat op til fornyet overvejelse i overensstemmelse med forordningens artikel 21;

Kommissionens godkendelse af aktivstoffer

76.  beklager dybt de talrige forsinkelser i medlemsstaterne og Kommissionen før og efter peer review fra EFSA's side, navnlig forsinkelserne i vurderingen af stoffer, der opfylder udelukkelseskriterierne, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at overholde de frister, der er fastsat i forordningen;

77.  understreger, at det er nødvendigt at sikre politisk ansvarlighed i forbindelse med vedtagelsen af gennemførelsesretsakter som led i udvalgsproceduren; udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den generelle gennemsigtighed i procedurerne, bl.a. ved at fremlægge detaljerede referater af udvalgsdrøftelserne og de respektive holdninger, navnlig ved at forklare og begrunde de beslutninger, der træffes af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, og ved at offentliggøre medlemsstaternes stemmer;

78.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte en uafhængig politik og sikre, at medlemmerne af Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder ikke har nogen interessekonflikter;

79.  opfordrer Kommissionen til nøje at anvende forordningens artikel 4 og til at vedtage klare, videnskabeligt baserede kriterier for, hvad der udgør en uacceptabel indvirkning på miljøet, idet der tages højde for (akut og kronisk) reel eksponering for flere plantebeskyttelsesmidler;

80.  opfordrer Kommissionen til strengt at begrænse anvendelsen af proceduren med bekræftende data til det formål, der er fastsat i forordningens artikel 6, litra f), dvs. hvor der fastsættes nye krav under evalueringsprocessen eller som et resultat af ny videnskabelig og teknisk viden; mener, at beskyttelsen af folkesundheden og miljøet skal have højeste prioritet, og at ansøgerne samtidig skal oplyses om de fastsatte frister for godkendelse; understreger, at fuldstændige dossierer er afgørende i forbindelse med godkendelse af aktivstoffer; beklager, at proceduren med undtagelse ud fra bekræftende data har gjort, at mindst to stoffer, der ellers ville være blevet begrænset er blevet på markedet i længere tid;

81.  opfordrer Kommissionen til at ændre den relevante vejledning, således at bekræftende data systematisk vil blive underkastet en fuldstændig peer-evaluering i EFSA-regi, sådan som det er tilfældet med de oprindelige data fra ansøgningen;

82.  opfordrer Kommissionen til at indføre retligt bindende risikobegrænsende foranstaltninger i godkendelsen af aktivstoffer med henblik på at håndtere kendte risici i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler, samtidig med at medlemsstaterne støttes, når de skal kortlægge de risikobegrænsende foranstaltninger, der er relevante for deres specifikke situation i deres land, og at de landbrugsmæssige, klimatiske og miljømæssige forhold i deres områder tages i betragtning;

83.  opfordrer desuden Kommissionen til at sikre, at effektiviteten i forbindelse med kontrollen efter markedsføringen vurderes,

84.  opfordrer Kommissionen til at sikre fuld anvendelse af forordningens artikel 25, således at safenere og synergister kun må anvendes efter at være blevet godkendt; understreger, at datakravene i forbindelse med godkendelse af safenere og synergister bør være de samme som dem, der kræves for aktivstoffer, og opfordrer til vedtagelse af en gennemførelsesretsakt i henhold til forordningens artikel 25, stk. 3;

85.  opfordrer Kommissionen til at vedtage den første negativliste over hjælpestoffer i henhold til forordningens artikel 27 inden udgangen af 2018 sammen med kriterier og en procedure til identificering af yderligere stoffer; opfordrer med henblik herpå til integrering af de data, der kræves i henhold til REACH, CLP-forordningen og biocidforordningen, og de data, som medlemsstaterne har indsamlet i forbindelse med udarbejdelsen af deres egen negativliste over hjælpestoffer;

86.  Opfordrer Kommissionen, i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 15. februar 2017 om lavrisikopesticider af biologisk oprindelse og beslutning af 13. september 2018 om gennemførelse af forordningen, til at forelægge et specifikt forslag til retsakt om ændring af forordningen uden for den igangværende Refitprocedure med henblik på at indføre en forenklet evaluerings-, godkendelses- og registreringsprocedure af høj kvalitet;

87.  opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden ved at oprette en webside, der viser tidsplanen og faserne for godkendelsen af de enkelte aktivstoffer, der indikerer RMS's EFSA's og ECHA's afgørelser, afgørelser fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, tilladelsens varighed og andre relevante oplysninger;

Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler på nationalt plan

88.  opfordrer Kommissionen til at foretage en tilbundsgående vurdering af zonesystemet med henblik på at vurdere, hvordan man bedst sikrer en korrekt harmoniseret videnskabelig vurdering af plantebeskyttelsesmidler og samtidig værner om medlemsstaternes ansvar for godkendelse, begrænsning og afslag heraf og for at reviderer begrænsningerne for afslag eller tilladelse;

89.  betragter proceduren for gensidig anerkendelse som et vigtigt redskab til at øge arbejdsdelingen og sikre overholdelse af frister; beklager gennemførelsesproblemerne i forbindelse med princippet om gensidig anerkendelse; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at forbedre den måde, hvorpå zonesystemet fungerer; understreger, at den fulde gennemførelse af den eksisterende lovgivning bør have til formål at undgå dobbeltarbejde og gøre nye stoffer tilgængelige for landbrugere uden unødige forsinkelser;

90.  anmoder indtrængende medlemsstaterne om at overholde fristerne og bestemmelserne om gensidig anerkendelse som fastsat i forordningen;

91.  opfordrer EFSA til at udarbejde harmoniserede retningslinjer for vurdering af plantebeskyttelsesmidler og Kommissionen til efterfølgende at vedtage dem;

92.  opfordrer medlemsstaterne til at vurdere, om alle plantebeskyttelsesmidler underkastes passende vurderinger, herunder eksponeringsscenarier, på grundlag af data, der er indhentet vedrørende selve plantebeskyttelsesmidlet, og mener, at ekstrapolering af data om plantebeskyttelsesmidler ikke bør ske fra data, der er indsamlet om aktivstoffer, hvis dette er videnskabeligt begrundet og bekræftet som pålideligt gennem overvågning efter markedsføring;

93.  opfordrer Kommissionen til inden for to år at forelægge Parlamentet en rapport om medlemsstaternes metoder til risikovurdering og risikostyring af plantebeskyttelsesmidler;

94.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at en afgørelse om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler baseres på en behørig risikovurdering af reel eksponering, akut og kronisk, af sårbare grupper, og at de tilhørende EFSA-retningslinjer derfor ændres;

95.  understreger behovet for at kræve, at ansøgerne fremsender alle undersøgelser til den medlemsstat, der behandler ansøgningen om godkendelse, herunder rådataene, i et maskinlæsbart format;

96.  opfordrer til, at der gives offentlig adgang til undersøgelserne, herunder alle de til ansøgninger om godkendelse relaterede underliggende data og oplysninger, i et maskinlæsbart format og i deres helhed for at sikre gennemsigtighed, således at der sikres rettidig uafhængig kontrol, samtidig med at personoplysninger beskyttes, og det sikres at de, der har anmodet om undersøgelserne, kun kan anvende dem til et ikke-kommercielt formål, således at de relevante intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes;

97.  opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det vil være passende at gøre EFSA ansvarlig for risikovurderingen af plantebeskyttelsesmidler til EFSA, idet den reelle beslutning om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler fortsat bør træffes på nationalt plan for at tage hensyn til landespecifikke forhold;

98.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at øge effektiviteten gennem større samordning inden for og mellem zonerne for bedre at kunne dele arbejdsbyrden og udnytte de enkelte medlemsstaters ressourcer bedst muligt og kun tillade undtagelserne i henhold til forordningens artikel 53, såfremt de eksisterende påbud følges nøje;

99.  mener, at ordningen med gensidig anerkendelse inden for zonen bør forbedres;

100.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre en bedre gennemførelse af godkendelsesprocedurerne på nationalt plan med henblik på at begrænse undtagelserne og forlængelserne i henhold til forordningens artikel 53 til at gælde i reelle nødsituationer; opfordrer medlemsstaterne til at anvende forordningens artikel 53 restriktivt, til kun at acceptere og behandle komplette anmodninger om undtagelser og til kun at indgive komplette anmeldelser af undtagelser til Kommissionen og andre medlemsstater;

101.  opfordrer Kommissionen til fuldt ud at udnytte sine kontrolrettigheder i henhold til artikel 53, stk. 2 og 3, med henblik på at begrænse de undtagelser og forlængelser, der indrømmes i henhold til artikel 53, til begrundede nødsituationer;

102.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der foretages en offentlig høring af de relevante interessenter, inden der gives nødgodkendelser i henhold til artikel 53, uden at skabe unødvendige forsinkelser i udstedelsen af nødtilladelser og sikre, at alle relevante interessenter informeres rettidigt om, hvorvidt nødtilladelsen gives eller afslås;

103.  opfordrer alle medlemsstater til at offentliggøre de komplette ansøgninger om en nødgodkendelse i henhold til artikel 53, som de modtager, uanset om godkendelsen gives eller nægtes;

104.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre metoder til afgørelse af, hvorvidt visse undtagelser overhovedet bør tages i brug, navnlig for så vidt angår "ubetydelig eksponering" og "alvorlig fare for plantesundheden";

105.  opfordrer medlemsstaterne til at underrette hinanden, Kommissionen og offentligheden om godkendelse og tilbagetrækning af plantebeskyttelsesmidler samt afbødende foranstaltninger for at sikre en EU-dækkende oversigt over plantebeskyttelsesmidler og risikostyring i forbindelse hermed;

106.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre deres dataudveksling vedrørende sikrere plantebeskyttelsesmidler, der ville kunne erstatte plantebeskyttelsesmidler med erstatningsemner for at lette den sammenlignende vurdering af plantebeskyttelsesmidler;

107.  bemærker, at undersøgelser af brugen af kobber i områder, hvor det anvendes som en del af langvarig praksis, viser, at der er virkninger på jordens mikrobiologi; er enig i, at kobber bør ses som et overgangsmateriale, der anvendes til plantebeskyttelsesformål, og at anvendelsen af det bør udfases, så snart bedre alternativer bliver tilgængelige;

108.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen og anvendelsen af bæredygtige og økologiske alternativer til plantebeskyttelsesmidler, integrerede foranstaltninger til bekæmpelse af skadegørere og lavrisikopesticider som en vigtig foranstaltning til mindskelse af de skadelige virkninger af bekæmpelse af skadegørere; anerkender behovet for mere forskning i og udvikling af disse midler; opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere alternativer med henblik på at stimulere innovation på dette område;

109.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en ændring af forordningen i en retning, så anvendelsen, men også markedsføringen af lavrisikoprodukter, bliver lettere for operatørerne på det proceduremæssige niveau; mener, at der er behov for en præcisering, især hvad angår markedsføring af basisstoffer;

110.  opfordrer til gennemsigtig og retfærdig adgang til aktive stoffer for formulatorer af plantebeskyttelsesmidler i SMV-sektoren;

111.  opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af virkningen af kravene i den nuværende lovgivning om godkendelse af og handel med plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter med hensyn til de menneskelige ressourcer og økonomiske muligheder, der er til rådighed for SMV-producenter, og når der foretages ændringer i eksisterende bestemmelser; understreger, at resultaterne af sådanne analyser skal offentliggøres og sendes i offentlig høring.

112.  opfordrer til en harmoniseret definition af "anvendelse af mindre betydning" for at fremme lige konkurrencevilkår og anbefaler, at der oprettes en fælles EU-liste over vigtige afgrøder;

113.  opfordrer Kommissionen, EFSA og medlemsstaterne til at sikre, at alle relevante interessenter, herunder offentligheden, inddrages i alle interessentaktiviteter vedrørende pesticider som foreskrevet i direktiv 2003/35/EF og Aarhuskonventionen;

114.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kravene i forordningen om prioritering af ikke-kemiske metoder gennemføres korrekt;

°

°  °

115.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0022.
• [2]  Som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden" (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).
• [3]  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
• [4]  EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
• [5]  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
• [6]  EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
• [7]  EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
• [8]  EUT L 155 af 11.6.2011, s. 127.
• [9]  EUT L 93 af 3.4.2013, s. 1.
• [10]  EUT L 93 af 3.4.2013, s. 85.
• [11]  EUT L 173 af 30.6.2016, s. 52.
• [12]  EUT L 208 af 2.8.2016, s. 1.
• [13]  EUT L 333 af 15.12.2017, s. 10.
• [14]  EUT C 58 af 15.2.2018, s. 102.
• [15]  EUT C 346 af 27.9 2018, s. 117.
• [16]  EUT C 252 af 18.7 2018, s. 184.
• [17]  EUT C 86 af 6.3 2018, s. 62.
• [18]  EUT C 86 af 6.3 2018, s. 51.
• [19]  Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0356.
• [20]  Domstolens dom (femte afdeling) af 23. november 2016, Bayer CropScience SA-NV og Stichting De Bijenstichting mod College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden, i sag C-442/14, ECLI:EU:C:2016:890.
• [21]  EFSA Journal 2015, 13(11):4302.
• [22]  EFSA Journal 2017, 15(9):4979.
• [23]  https://ec.europa.eu/research/sam/pdf/sam_ppp_report.pdf
• [24]  EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33.
• [25]  Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 [om generel fødevarelovgivning], direktiv 2001/18/EF [om udsætning i miljøet af GMO'er], forordning (EF) nr. 1829/2003 [om GM-fødevarer og -foderstoffer], forordning (EF) nr. 1831/2003 [om fodertilsætningsstoffer], forordning (EF) nr. 2065/2003 [om røgaromaer], forordning (EF) nr. 1935/2004 om materialer i kontakt med fødevarer], forordning (EF) nr. 1331/2008 [om den fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer], forordning (EF) nr. 1107/2009 [om plantebeskyttelsesmidler] og forordning (EU) 2015/2283 [om nye fødevarer].
• [26]  Se sag T-235/15, Pari Pharma GmbH mod Det Europæiske Lægemiddelagentur; Se også sag T-729/15, MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet International BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur og sag T-718/15, PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske Lægemiddelagentur.
• [27]  EUT C 95 af 3.4 2013, s. 1.
• [28]  https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/5348
• [29]  Se Hallmann, C.A., Sorg, M., Jongejans, E., Siepel, H., Hofland, N., Schwan, H., et al. (2017) "More than 75 percent decline over 27 years in total flying insect biomass in protected areas". PLoS ONE 12(10): e0185809. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0185809

BEGRUNDELSE

1. Det Særlige Udvalg og dets mandat

Ni år efter vedtagelsen af forordningen om plantebeskyttelsesmidler (forordning (EF) nr. 1107/2009) og som følge af uenigheden omkring fornyelsen for glyphosat, et aktivstof, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler, vedtog Europa-Parlamentet den 6. februar 2018 en afgørelse om nedsættelse af et særligt udvalg for Unionens godkendelsesprocedure for pesticider, dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode ("PEST-udvalget").

I henhold til PEST-udvalgets mandat som fastlagt i Parlamentets afgørelse af 6. februar 2018 skal det særlige udvalg se på Unionens godkendelsesprocedure for pesticider som helhed. PEST-udvalget skal nærmere bestemt:

–  analysere og vurdere godkendelsesproceduren for pesticider i Unionen, herunder den anvendte metode og dens videnskabelige kvalitet, procedurens uafhængighed fra industrien og gennemsigtigheden i beslutningsprocessen og dens resultater

–  ved hjælp af en evidensbaseret tilgang analysere og vurdere de potentielle fejl i den videnskabelige vurdering af godkendelsen eller fornyelsen af godkendelsen af aktivstoffer, herunder glyphosat, begået af de relevante EU-agenturer samt EU-agenturernes overholdelse af de relevante EU-regler, retningslinjer og adfærdskodekser, der er i kraft

–  navnlig analysere og vurdere, om Kommissionen har handlet i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1107/2009, når den træffer beslutninger med hensyn til betingelserne for godkendelse af glyphosat og fornyelsen af godkendelsen af glyphosat

–  analysere og vurdere mulige interessekonflikter på alle niveauer af godkendelsesproceduren, herunder hos de nationale organer i den rapporterende medlemsstat med ansvar for vurderingsrapporten, der udarbejdes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1107/2009

–  analysere og vurdere, om EU-agenturerne med ansvar for vurderingen og klassifikationen af aktivstoffer har tilstrækkeligt med personale og finansiering til at sætte dem i stand til at opfylde deres forpligtelser; analysere og vurdere muligheden for at bestille og/eller udføre uafhængig forskning og forsøg samt finansieringen heraf

–  fremsætte alle de henstillinger, som det finder nødvendigt, med hensyn til Unionens godkendelsesprocedure for pesticider med henblik på at opnå et højt beskyttelsesniveau af både menneskers og dyrs sundhed samt miljøet; at gennemføre besøg og afholde høringer med henblik herpå med EU-institutionerne og relevante agenturer samt med internationale og nationale institutioner, ikke-statslige organisationer og private organer;

Udvalget, der består af 30 medlemmer (se den udtømmende liste i bilag III), skal forelægge Parlamentet en endelig rapport, der indeholder faktiske resultater og henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der skal træffes, senest ni måneder efter at det har påbegyndt sit arbejde (dvs. inden den 12. december 2018).

2. Arbejdsmetoder  

PEST-udvalget blev konstitueret den 12. marts 2018. Det udpegede Eric Andrieu (S&D, FR) som formand og tre næstformænd (første næstformand: Bolesław Piecha (ECR, PL), anden næstformand: Frédérique Res (ALDE, BE) og tredje næstformand: Kateřina Konečná (GUE/NGL, CZ). Udvalget udnævnte også Norbert Lins (EPP, DE) og Bart Staes (Verts/ALE, BE) som ordførere.

Den arbejdsplan, der blev udarbejdet af udvalget med henblik på at indsamle den nødvendige dokumentation til at udarbejde en rapport og fremsætte henstillinger, omfattede to drøftelser, seks offentlige høringer, tre informationsrejser og en videokonference[1]. Desuden bestilte udvalget en briefing og en undersøgelse.

Under drøftelserne og de offentlige høringer hørte udvalget 34 eksperter (se fuldstændig liste i bilaget). Mens de første fire offentlige høringer handlede om de successive trin i Unionens godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler (dvs. ansøgningen om godkendelse af et aktivstof og udkastet til vurderingsrapport, EFSA's udtalelse om udkastet til vurderingsrapport og ECHA's klassificering af aktivstoffer, Kommissionens godkendelse af aktivstoffer og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler på nationalt plan), fokuserede de sidste to offentlige høringer på godkendelsesordningerne i andre OECD-lande, miljøkonsekvenser af plantebeskyttelsesmidler og anbefalinger fra interessenter om de nuværende EU-regler. Der er udarbejdet fuldstændige referater af alle høringer. For at give medlemmerne mulighed for at forberede høringerne blev der udsendt skriftlige spørgsmål til de indbudte eksperter forud for hver høring, og de skulle besvares skriftligt inden mødet. Om nødvendigt blev der stillet opfølgende spørgsmål efter høringen. De fuldstændige referater og eksperternes skriftlige svar findes på PEST's websted.

Der blev organiseret tre informationsrejser til:

–  Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), Parma (7.-8. maj 2018),

–  Den Europæiske Unions koordineringsfacilitet for mindre udbredte anvendelser (MUCF), Paris, og et anlæg for forsøg med frugt ("La Morinière"), Saint-Epain (5.-6. juli 2018), og

–  Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC), Lyon, og Domaine d'Epoisses (Bretenère) fra Det nationale institut for landbrugsforskning (INRA), Dijon (18.-20. september 2018).

Beretninger fra rejserne findes på PEST's websted.

Det skal bemærkes, at den vurdering af gennemførelsen på europæisk plan, der blev foretaget af GD EPRS (i forbindelse med ENVI's betænkning om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1107/2009)[2] og offentliggjort i april 2018, også er blevet taget i betragtning ved udarbejdelsen af denne betænkning.

3. Betænkningens opbygning

På linje med høringerne er denne betænkning opbygget efter de forskellige trin i EU's godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler (med underkapitler om "Ansøgning om godkendelse af aktivstoffer", "EFSA's udtalelse om udkast til vurderingsrapporter og ECHA's klassificering af aktivstoffer", "Kommissionens godkendelse af aktivstoffer" og "Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler på nationalt plan". Betænkningen indeholder også nogle generelle bemærkninger. Mens betragtningerne indeholder faktiske resultater, baseret på den dokumentation, der er indsamlet af udvalget i løbet af dets mandatperiode, indeholder punkterne de deraf følgende henstillinger og opfordringer til foranstaltninger.

Med henblik på den igangværende evaluering af forordning (EF) nr. 1107/2009 og forordning (EF) nr. 396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer inden for rammerne af Europa-Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit), som skal afsluttes i første halvdel af 2019, vil de henstillinger, der er udarbejdet af PEST-udvalget, komme belejligt og akkurat tidsnok til at indgå i denne evaluering.

PEST's henstillinger forventes således at udløse en række forskellige foranstaltninger med henblik på at afhjælpe de mangler ved Unionens godkendelsesprocedure for plantebeskyttelsesmidler, der er identificeret i denne betænkning, herunder en forbedring af EU's nuværende retlige ramme som sådan (navnlig forordning (EF) nr. 1107/2009, men også de tilhørende gennemførelsesbestemmelser og vejledninger) og gennemførelsen heraf.

Den planlagte ændring af forordning (EF) nr. 178/2002 om den generelle fødevarelovgivning (som også ændrer flere andre sektorspecifikke retsakter, herunder forordning (EF) nr. 1107/2009) med henblik på at forbedre gennemsigtigheden og bæredygtigheden af EU's risikovurdering i fødevarekæden, som blev fremlagt i april 2018 (COM(2018)0179) og stadig er under forhandling, vil muligvis også medføre forbedringer med hensyn til gennemsigtigheden af de videnskabelige vurderinger samt kvaliteten og uafhængigheden af de videnskabelige undersøgelser, der vurderes af EFSA.

4. Overblik over EU's godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler

Der blev for første gang vedtaget en samlet EU-tilgang til regler om plantebeskyttelse i begyndelsen af 1990'erne (Rådets direktiv 91/414/EØF), og salg, anvendelse og kontrol af plantebeskyttelsesmidler[3] er i dag reguleret ved forordning (EF) nr. 1107/2009 ("forordningen om plantebeskyttelsesmidler").

Forordningen om plantebeskyttelsesmidler fastsætter en totrinsprocedure, med aktivstoffer[4], der godkendes på EU-plan, og plantebeskyttelsesmidler, der godkendes på nationalt plan. Den er kendetegnet ved en streng adskillelse af risikovurdering og risikostyring. Til forskel fra forgængeren er forordningen om plantebeskyttelsesmidler navnlig også baseret på princippet om fareidentifikation ("farebaseret tilgang")[5] og forsigtighedsprincippet[6].

Proceduren for godkendelse af et aktivstof begynder med en ansøgning, der indgives af en plantebeskyttelsesmiddelproducent eller en kemikalievirksomhed til de kompetente myndigheder i en af de 28 medlemsstater, der bliver den rapporterende medlemsstat for det pågældende specifikke stof. For nye aktivstoffer kan ansøgeren frit vælge den rapporterende medlemsstat (til forskel fra fornyelse af godkendelsen af aktivstoffer, hvor der udpeges en rapporterende medlemsstat og en medrapporterende medlemsstat af Europa-Kommissionen på grundlag af nogle specifikke kriterier).

Når en kompetent national myndighed (rapporterende medlemsstat) modtager et dossier fra en ansøger, starter den evalueringen af ansøgningen, idet den vurderer, om ansøgningen kan antages (dvs. om ansøgningen er komplet i overensstemmelse med retningslinjerne vedrørende datakrav, formater osv., og navnlig om ansøgeren har fremlagt alle de krævede forsøgs- og undersøgelsesrapporter), og de farer der er forbundet med produktet. Når dossieret er antaget, foretager den rapporterende medlemsstat en indledende videnskabelig vurdering og udarbejder et udkast til vurderingsrapport[7].

Derefter sendes udkastet til vurderingsrapport til EFSA, som foretager en peer-evaluering. Peer-evalueringsprocessen starter med iværksættelse af en offentlig høring (med inddragelse af offentligheden, medlemsstaterne og ansøgeren). De indsamlede kommentarer vurderes derefter, og vurderingsrapporten bekræftes eller, om nødvendigt, forbedres. Når processen er afsluttet, vedtager EFSA en "konklusion" om, hvorvidt aktivstoffet kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne (jf. artikel 4 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler).

På grundlag af EFSA's konklusion fremsætter Europa-Kommissionen, som har ansvaret for risikostyring, et forslag om, hvorvidt aktivstoffet skal godkendes eller ej (udkast til gennemførelsesforordning). Et forskriftsudvalg, der består af repræsentanter for alle EU's medlemsstater (Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder), stemmer derefter om udkastet til gennemførelsesforordning. I udkastet til forordning skal det fastlægges, om det aktivstof, der bliver vurderet, kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne, og hvilke anvendelsesbetingelser der gælder for godkendelsen af aktivstoffet (f.eks. om medlemsstaterne skal være opmærksomme på specifikke risikobegrænsende foranstaltninger i den efterfølgende godkendelse af plantebeskyttelsesmidler). Efter at Den Stående Komité har afgivet udtalelse[8], vedtager og offentliggør Kommissionen en forordning om godkendelse eller afvisning af godkendelse af aktivstoffet[9].

Når aktivstoffer er blevet godkendt på EU-plan, skal der indgives en ansøgning om godkendelse af specifikke plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dem som ingredienser, til en medlemsstat.

For at opnå godkendelse skal et plantebeskyttelsesmiddel opfylde en række kriterier, herunder at dets aktivstoffer er godkendt. Der er i EU fastsat tre zoner med sammenlignelige landbrugsmæssige, plantesundhedsmæssige og miljømæssige forhold med henblik på at håndtere godkendelser af plantebeskyttelsesmidler (zone A/Nord, zone B/Midt og zone C/Syd). Ansøgninger om godkendelse indgives til en medlemsstat, der fungerer som rapporterende medlemsstat i zonen, og som vurderer ansøgningen for den pågældende zone. De nationale godkendelsesbeslutninger træffes primært på grundlag af konklusionerne i denne vurdering (gensidig anerkendelse).

I nogle tilfælde kan en medlemsstat imidlertid beslutte ikke at give eller anerkende en godkendelse (f.eks. hvis den mener, at det pågældende produkt udgør en uacceptabel risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet). På visse betingelser kan medlemsstaterne også give midlertidige godkendelser (undtagelser) for plantebeskyttelsesmidler, der enten indeholder ikke-godkendte aktivstoffer eller godkendte stoffer, som har et betydeligt begrænset anvendelsesområde (nødgodkendelser i henhold til artikel 53 i forordningen om plantebeskyttelsesmidler).

Vurderingen af ansøgningen udstedes af medlemsstaten inden for et år og efterfølges af en afgørelse om, hvorvidt godkendelsen skal gives eller nægtes.

BILAG I - Liste over de eksperter, der er blevet hørt

Dato	Begivenhed	Emne	Eksperter
Torsdag, den 12. april 2018 14.00 - 17.30	1. møde i PEST (Udveksling af synspunkter)	Generelt oversigt over godkendelsesprocedure for pesticider	Europa-Kommissionen:   - Sabine Jülicher, direktør (Direktorat E, GD SANTE)   - Klaus Berend (kontorchef, pesticider og biocider, GD SANTE)   EFSA:   - Bernhard URL (administrerende direktør/EFSA)   - Jose Tarazona (kontorchef/pesticider)
Torsdag, den 26. april 2018 14.00 - 17.30	2. møde i PEST (Udveksling af synspunkter)	EU-godkendelsesprocedure for pesticider	Det franske agentur for fødevaresikkerhed, miljøsikkerhed og sikkerhed på arbejdspladsen (ANSES):   - Françoise Weber   Det svenske kemikalieagentur (KEMI):   - Katarina Lundberg   UK Health and Safety Executive (HSE):   - Elizabeth Clayton
Mandag den 7 maj - tirsdag den 8 maj 2018	Mission til EFSA, Parma
Tirsdag den 15. maj 2018 kl. 15.00-18.30	3. møde i PEST (Høring)	Ansøgning om godkendelse af et aktivstof og udkastet til vurderingsrapport	European Crop Protection Association (ECPA):   - Jean-Philippe Azoulay (generaldirektør)   Bundesinstitut für Risikobewertung (BfR, det tyske forbundsinstitut for risikovurdering):   - Andreas Hensel (President)   Global 2000:   - Helmut Burtscher   Julius Kühn-Institut (JKI, det tyske forbundsforskningscenter for dyrkede planter):   - Georg Backhaus (formand)
Torsdag, den 7. juni 2018 14.00 - 17.30	4. møde i PEST (Høring)	EFSA's udtalelse om udkast til vurderingsrapporter og ECHA's klassificering af aktivstoffer	EFSA:   - Bernhard Url (administrerende direktør)   - Jose Tarazona (kontorchef/pesticider)   ECHA:   - Björn Hansen (administrerende direktør)   - Jack de Bruijn (direktør for risikostyring)   - Ari Karjalainen (seniorekspert)   Gruppen på højt plan for videnskabelig rådgivning:   - Paul Nurse (medlem af gruppen af videnskabelige rådgivere)   Privat konsulent: - Christopher J. Portier
Tirsdag, den 19. juni 2018 kl. 15.00-18.30	5. møde i PEST (Høring)	Første del: Fremlæggelse af forslaget om den generelle fødevarelovgivning fra april 2018     Andel del: Panel om godkendelsen af aktivstoffer	Europa-Kommissionen, GD SANTE:   - Vytenis Andriukaitis, kommissær   - Sabine Jülicher (direktør for fødevare- og fodersikkerhed, innovation, GD SANTE)   Den Europæiske Ombudsmands kabinet:   - Fintan Butler (seniorrådgiver)   OECD:   - Bob Diderich (kontorchef for miljø, sundhed og sikkerhed)   Universitetet for landbrug i Wageningen:   - Violette Geissen (afdelingen for jordfysik forvaltning af land)
Torsdag, den 28. juni 2018 14.00 - 17.30	6. møde i PEST (Høring)	Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler af medlemsstaterne	Det belgiske ministerium for sundhed, sikkerhed i fødevarekæden og miljø   - Maarten Trybou (kontorchef for pesticidenheden)   Det spanske ministerium for landbrug og fiskeri, fødevarer og miljø:   José María Cobos Suarez (vicegeneraldirektør for plantesundhed og skovhygiejne)   Den rumænske plantesundhedsmyndighed:   - Paulina Gabor (generaldirektør)   King’s College London:   - Robin Mesnage (forsker)   COPA-COGECA   — Pekka Pesonen (generalsekretær)
Torsdag, den 5. Juli - fredag den 6. Juli 2018	Mission til den Europæiske Unions koordineringsfacilitet for mindre udbredte anvendelser (MUCF), Paris, og et anlæg for forsøg med frugt ("La Morinière"), Saint-Epain
Torsdag, den 30. august 2018 14.00 - 17.30	7. møde i PEST (Høring)	Sammenlignende analyse af godkendelsesprocedurer i OECD-landene	Australian Pesticides and Veterinary Medicines Authority   - Chris Parker (Administrerende direktør)   Canadian Pest Management Regulatory Agency:   - Richard Aucoin (Administrerende direktør)   US Environmental Protection Agency:   - Richard Keigwin (direktør for kontoret for pesticidprogrammer)
Torsdag, den 6. september 2018 14.00 - 17.30	8. møde i PEST (Høring)	Første del: Miljømæssige virkninger af pesticider, herunder afbødende foranstaltninger på medlemsstatsplan   Andel del: Interessenternes anbefalinger til den nuværende EU-forordning om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler	Første del:   University of Bergen & Utrecht University: - Jeroen P. van der Sluijs   Det belgiske center til bevarelse af bierne - forskning og information (CARI):   - Noa Simon-Delso (Videnskabelig ekspert)   European Observatory on Sustainable Agriculture (OPERA) ved det katolske universitet i Sacred Heart, Piacenza (Italien) :   - Ettore Capri (Professor)   Andel del:   Greenpeace Europe:   - Franziska Achterberg (fødevareekspert)   Det europæiske observatorium for virksomheder (Corporate Europe Observatory):   - Martin Pigeon (forsker og aktivist)   Afgrødesundhed og -beskyttelse:   John Chinn (formand)
Den 18. september - torsdag den 20. september 2018	Det Internationale Kræftforskningscenter (IARC), Lyon, og Domaine d'Epoisses (Bretenère) fra Det nationale institut for landbrugsforskning (INRA), Dijon
Mandag, den 24. september 2018 (kl. 19.00 -21.00)	Koordinatormøde (åbent for alle medlemmer)	Videokonference med amerikansk advokat om "Roundup-sagen”[10]	Aimee Wagstaff (nationalt medledende råd for sagsøgerne i sagen Roundup Products MDL No. 2741)

BILAG II - Liste over interessenter, som ordførerne har mødt

1) Interessenter, der mødtes med Norbert Lins, medlem af Europa-Parlamentet:

	Art	Organisation	Hvem	Hvornår
1	Industri	BASF	Dr. Thomas Christen	21.03.2018
2	Ministerium	Det tyske forbundsministerium for fødevarer og landbrug	Clemens Neumann	27.3.2018
3	Industri	European Crop Protection Association (ECPA)	Graeme Taylor	27.03.2018
4	Industri	AG Glyphosat	Dr. Thorsten Küchler	10.04.2018
5	Industri	Industrieverband Agrar (IVA) (den tyske sammenslutning af den agrokemiske industri)	Dr. Dietrich Pradt & Dr. Volker Kaus	17.04.2018
6	Industri	Verband der Chemischen Industrie (VCI) (den tyske sammenslutning af kemiindustrien)	Dr. Utz Tillmann	25.04.2018
7	NGO	Deutsche Umwelthilfe	Sascha Müller-Kraenner	25.04.2018
8	Industri	PROFEL	Bettina Breuer og Aline Rutsaert	25.04.2018
9	NGO	Greenpeace EU	Franziska Achterberg	02.05.2018
10	NGO	PAN	Dr. Angeliki Lysimachou	02.05.2018
11	NGO	WeMove.EU	David Schwartz	02.05.2018
12	NGO	Global 2000	Dr. Helmut Burtscher-Schaden	14.5.2018 (sammen med Bart Staes)
13	Agentur	BfR	Prof. Dr. Andreas Hensel, Dr. Roland Solecki	14.05.2018

2) Interessenter, der mødtes med Bart Staes, medlem af Europa-Parlamentet:

	Art	Organisation	Hvem	Hvornår
1	Den akademiske verden	Fakultetet for Biovidenskabsteknik, afdelingen for planter og planteafgrøder, Ghent University	Prof. Dr. Ir. Pieter Spanoghe	Januar 2018
2	Industri	European Crop Protection Association (ECPA)	Graeme Taylor	11.04.2018
3	NGO	People for the Ethical Treatment of Animals Foundation (PETA UK)	Emily McIvor	24.4.2018
4	Ministerium	Det belgiske ministerium for sundhed, sikkerhed i fødevarekæden og miljø	Maarten Trybou	4.5.2018
5	NGO	GLOBAL 2000	Dr. Helmut Burtscher-Schaden	14.5.2018 (sammen med Norbert Lins)
6	NGO	AVAAZ	Pascal Vollenweider	26.6.2018
7	Advokat:	Baum, Hedlund, Aristei & Goldman	Advokat Robert F. Kennedy Jr., Advokat Michael L. Baum	5.9. 2018
8	NGO	Pesticide Action Network (PAN) Europa	Dr. Martin Dermine	5.9.2018
9	NGO	Det belgiske center til bevarelse af bierne - forskning og information (CARI), universitetet i Utrecht, Bee Life	Dr. Noa Simon Delso	5.9.2018
10	Den akademiske verden	Universitet for naturressourcer og biovidenskab (BOKU), Wien	Prof. Johann Zaller	5.9.2018
11	Den akademiske verden	Brunel University London	Prof. Andreas Kortenkamp	5.9.2018
12	NGO	Pesticide Action Network (PAN) Europa	Dr. Angeliki Lyssimachou	5.9.2018
13	Forskningscenter	UFZ - Helmholtcenter for miljøforskning, Leipzig, Tyskland	Prof. Matthias Liess	5.9.2018

Bilag III - PEST: medlemmer og stedfortrædere

Formand:

Eric ANDRIEU (S&D, FR)

Præsidium:

Bolesław G. PIECHA (ECR, PL)

Frédérique RIES (ALDE, BE)

Kateřina KONEČNÁ (GUE/NGL, CZ)

Koordinatorer:

Angélique DELAHAYE (EPP, FR)

Pavel POC (S&D, CZ)

Anthea MCINTYRE (ECR, UK)

Ulrike MÜLLER (ALDE, DE)

Anja HAZEKAMP (GUE, NL)

Michèle RIVASI (Greens/EFA, FR)

Mireille D’ORNANO (EFDD, FR)

Philippe LOISEAU (ENF, FR)

Ordførere:

Norbert LINS (EPP, DE)

Bart STAES (Greens/EFA, BE)

Skyggeordførere

Simona BONAFè (S&D, IT)

Anthea MCINTYRE (ECR, UK)

Frédérique RIES (ALDE, BE)

Anja HAZEKAMP (GUE, NL)

Piernicola PEDICINI (EFDD, IT)

Georg MAYER (ENF, AT)

Andre medlemmer:

Clara Eugeni AGUILERA GARCIA (S&D, ES)

Laima Liucija ANDRIKIENĖ (EPP, LT)

Pilar AYUSO (EPP, ES)

Herbert DORFMANN (EPP, IT)

Gerben-Jan GERBRANDY (ALDE, NL)

Arne GERICKE (ECR, DE)

Andrzej GRZYB (EPP, PL)

Karin KADENBACH (S&D, AT)

Nuno MELO (EPP, PT)

Miroslav MIKOLÁŠIK (EPP, SK)

Maria NOICHL (S&D, DE)

Alojz PETERLE (EPP, SL)

Daciana Octavia SÂRBU (S&D, RO)

Marc TARABELLA (S&D, BE)

Andre stedfortrædere:

Pascal ARIMONT (EPP, BE)

Guillaume BALAS (S&D, FR)

Franc BOGOVIC (EPP, SL)

Daniel DALTON (ECR, UK)

Mark DEMESMAEKER (ECR, BE)

Albert DESS (EPP DE)

Jørn DOHRMANN (ECR, DA)

Eleonora EVI (EFDD, IT)

José Inacio FARIA (EPP, PT)

Eleonora FORENZA (GUE/NGL, IT)

Julie GIRLING (EPP, UK)

Michela GIUFFRIDA (S&D, IT)

Charles GOERENS (ALDE, LU)

Jytte GUTELAND (S&D, SV)

Esther HERRANZ GARCÍA (EPP, ES)

Maria HEUBUCH (Greens/EFA, DE)

Peter JAHR (EPP, DE)

Seán KELLY (EPP, IRL)

Mairead MCGUINNESS (EPP, IRL)

Gesine MEISSNER (ALDE, DE)

Susanne MELIOR (S&D, DE)

Momchil NEKOV (S&D, BG)

Julia REID (EFDD, UK)

Younous OMARJEE (GUE/NGL, FR)

Massimo PAOLUCCI (S&D, IT)

Christel SCHALDEMOSE (S&D, DA)

Kathleen VAN BREMPT (S&D, BE)

Hilde VAUTMANS (ALDE, BE)

Thomas WAITZ (Greens/EFA, AT)

• [1] Videokonferencen, der var fastsat til den 24. September 2018, blev i sidste ende ikke afholdt som følge af den endelige annullering af den amerikanske modpart i sidste øjeblik. Der blev dog modtaget skriftlige svar på spørgsmål fra de politiske grupper i det følgende.
• [2]  http://www.europarl.europa.eu/thinktank/en/document.html?reference=EPRS_STU(2018)615668
• [3]  Plantebeskyttelsesmidler (også kaldet "pesticider") er midler, der består af eller indeholder aktivstoffer, safenere eller synergister, og som er bestemt til en af følgende anvendelser: 1) at beskytte planter eller planteprodukter mod skadegørere/sygdomme, 2) at påvirke planternes livsprocesser (f.eks. stoffer, der påvirker deres vækst, bortset fra næringsstoffer) og 3) at bevare planteprodukter.
• [4]  Aktivstoffer er bestanddele af plantebeskyttelsesmidler, der faktisk kontrollerer skadelige organismer (de såkaldte skadegørere, som f.eks. insekter, svampe og ukrudt) eller plantesygdomme.
• [5]  Hvad angår den farebaserede tilgang og den risikobaserede tilgang er forskellen mellem fare og risiko betydelig: Fare defineres som et stofs iboende potentiale til at forvolde skade, mens risiko er sandsynligheden for skade under særlige omstændigheder.
• [6]  Forsigtighedsprincippet foreskriver, at når der er usikkerhed i den videnskabelige dokumentation angående de risici, der er forbundet med en aktivitet, et produkt eller en proces, så det ikke er muligt at fastslå, i hvilket omfang deres anvendelse er sikker for sundhed og miljø, bør der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger, og den bør tage sigte på at mindske den potentielle skade. Forsigtighedsprincippet nævnes specifikt i artikel 1, stk. 4, i forordningen om plantebeskyttelsesmidler.
• [7]  Det skal bemærkes, at udkastet til vurderingsrapport er særlig vigtigt, da et aktivstof, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagent, toksisk eller PBT (og dermed falder ind under de såkaldte "udelukkelseskriterier" i forordningen om plantebeskyttelsesmidler), vil blive direkte forbudt i EU, uden at det skal vurderes, om risiciene i forbindelse med dets anvendelse kan håndteres.
• [8]  Hvis der ikke opnås et kvalificeret flertal i Den Stående Komité, enten for eller imod Kommissionens forslag ("ingen udtalelse"), forelægges forslaget for appeludvalget. Hvis appeludvalget heller ikke afgiver nogen udtalelse, kan Kommissionen træffe afgørelse.
• [9]  Godkendelsen af et aktivstof indrømmes generelt for en periode på højst 10 år. Godkendelser kan fornys efter ansøgning fra fabrikanten og gøres til genstand for en procedure svarende til proceduren for første godkendelse. Der kan tildeles fornyelser for op til 15 år.
• [10] Videokonferencen blev i sidste ende ikke afholdt som følge af den endelige annullering af den amerikanske modpart i sidste øjeblik. Der blev dog modtaget skriftlige svar på spørgsmål fra de politiske grupper i det følgende.
  

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse	6.12.2018
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 5 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Eric Andrieu, Laima Liucija Andrikienė, Pilar Ayuso, Simona Bonafè, Angélique Delahaye, Herbert Dorfmann, Mireille D’Ornano, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Anja Hazekamp, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Anthea McIntyre, Miroslav Mikolášik, Ulrike Müller, Maria Noichl, Piernicola Pedicini, Alojz Peterle, Pavel Poc, Frédérique Ries, Bart Staes, Marc Tarabella
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Albert Deß, Eleonora Forenza, Julie Girling, Jytte Guteland, Momchil Nekov, Thomas Waitz
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)	James Nicholson

RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

23	+
ALDE	Gerben-Jan Gerbrandy, Ulrike Müller, Frédérique Ries
EFDD	Piernicola Pedicini
GUE/NGL	Eleonora Forenza, Anja Hazekamp
PPE	Laima Liucija Andrikienė, Pilar Ayuso, Angélique Delahaye, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Lins, Miroslav Mikolášik, Alojz Peterle
S&D	Eric Andrieu, Simona Bonafè, Jytte Guteland, Momchil Nekov, Maria Noichl, Pavel Poc, Marc Tarabella
VERTS/ALE	Bart Staes, Thomas Waitz

5	-
ECR	Arne Gericke, Anthea McIntyre, James Nicholson
ENF	Philippe Loiseau
PPE	Julie Girling

1	0
EFDD	Mireille D'Ornano

Tegnforklaring:

+  :  for