Procedure : 2018/2080(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0050/2019

Indgivne tekster :

A8-0050/2019

Forhandlinger :

PV 11/02/2019 - 17
CRE 11/02/2019 - 17

Afstemninger :

PV 12/02/2019 - 9.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0080

BETÆNKNING     
PDF 272kWORD 83k
29.1.2019
PE 631.819v03-00 A8-0050/2019

om udkast til Europa-Parlamentets forordning om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) og om ophævelse af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom

(2018/2080(INL) – 2019/0900(APP))

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

Ordfører: Paulo Rangel

(Initiativ - forretningsordenens artikel 45)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget for Andragender
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udkast til Europa-Parlamentets forordning om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) og om ophævelse af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom (2018/2080(INL)2019/0900(APP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 228, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til artikel 41 og 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45 og 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget for Andragender (A8-0050/2019),

1.  vedtager det vedføjede udkast til forordning;

2.  pålægger sin formand at sende det vedføjede udkast til forordning til Rådet og Kommissionen i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 228, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  pålægger sin formand, når Kommissionen har afgivet udtalelse, og Rådet har givet sin godkendelse af det vedføjede udkast til forordning, at foranledige, at forordningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.


BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING

Udkast til Europa-Parlamentets forordning om ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (Den Europæiske Ombudsmands statut) og om ophævelse af afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom

EUROPA-PARLAMENTET HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 228, stk. 4,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, stk. 1,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til godkendelse fra Rådet,

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen,

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv bør fastsættes under overholdelse af bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 20, stk. 2, litra d), og artikel 228, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(2)  Navnlig anerkendes det i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at retten til god forvaltning er en grundlæggende rettighed for europæiske borgere. I chartrets artikel 43 anerkendes endvidere retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. For at sikre, at disse rettigheder har et reelt indhold, og for at forbedre ombudsmandens muligheder for at gennemføre grundige og upartiske undersøgelser, bør ombudsmanden være udstyret med alle de nødvendige værktøjer for at varetage sit hverv ordentligt, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning.

(3)  Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom (1) blev sidst ændret i 2008. Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 blev der indført en ny retlig ramme for Unionen. Navnlig gør artikel 228, stk. 4, i TEUF, det muligt for Europa-Parlamentet ved forordning at fastsætte ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet. Det er derfor hensigtsmæssigt at ophæve afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom og erstatte den med en forordning i overensstemmelse med det nugældende retsgrundlag.

(4)  Fastlæggelsen af de betingelser, under hvilke der kan indgives en klage til ombudsmanden, bør ske i overensstemmelse med princippet om fuldstændig, fri og let adgang uanset de særlige restriktioner, der er begrundet i et sammenfald med nye eller verserende tilfælde af søgsmål og rekurs.

(5)  Der må fastlægges procedurer for det videre forløb, når resultaterne af ombudsmandens undersøgelser viser, at der foreligger fejl eller forsømmelser. Det bør ligeledes fastsættes, at ombudsmanden ved slutningen af hver årlig session aflægger en samlet beretning til Europa-Parlamentet.

(6)  For at styrke ombudsmandens rolle er det hensigtsmæssigt at lade ombudsmanden foretage undersøgelser på eget initiativ med henblik på at identificere gentagne tilfælde af fejl eller forsømmelser og fremme den bedste administrative praksis inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uden at dette berører ombudsmandens primære forpligtelse til at behandle klager.

(7)   Ombudsmanden bør, for at sikre sig større gennemslagskraft, have ret til på eget initiativ eller på baggrund af en klage at foretage undersøgelser til opfølgning af tidligere undersøgelser for at fastslå, om og i hvilket omfang den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur har efterlevet de fremsatte henstillinger. Ombudsmanden bør også have ret til i sin årlige beretning til Europa-Parlamentet at medtage en vurdering af, i hvilket omfang de fremsatte henstillinger bliver efterlevet, og en vurdering af, hvorvidt de ressourcer, ombudsmanden har fået stillet til rådighed til udøvelsen af sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, er tilstrækkelige.

(8)  Ombudsmanden bør have adgang til alle de elementer, der er nødvendige for varetagelsen af ombudsmandshvervet. Med henblik herpå er Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer forpligtet til på anmodning at give ombudsmanden de oplysninger, de bliver anmodet om, uden at dette i øvrigt berører ombudsmandens forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1049/2001(2). Adgang til klassificerede informationer eller dokumenter bør være omfattet af den pågældende institutions, det pågældende organs, kontors eller agenturs regler om behandling af fortrolige oplysninger. Institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der udleverer klassificerede informationer eller dokumenter, bør underrette ombudsmanden om denne klassificering. For så vidt angår gennemførelsen af reglerne om behandling af fortrolige oplysninger i den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur bør ombudsmanden på forhånd sammen med institutionen, organet, kontoret eller agenturet fastsætte betingelserne for behandling af klassificerede informationer eller dokumenter og andre oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt. Såfremt ombudsmanden ikke får den ønskede bistand, bør ombudsmanden underrette Europa-Parlamentet, som bør træffe de nødvendige foranstaltninger.

(9)  Ombudsmanden og dennes personale skal udvise diskretion for så vidt angår de oplysninger, de har fået kendskab til under udøvelsen af deres hverv. Til gengæld skal ombudsmanden underrette de kompetente myndigheder om forhold, der efter ombudsmandens opfattelse muligvis falder ind under strafferetten, og som ombudsmanden måtte få kendskab til i forbindelse med en undersøgelse. Ombudsmanden bør ligeledes underrette den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur om forhold, som vedrører en af deres tjenestemænds eller ansattes adfærd.

(10)  Der bør tages hensyn til de seneste ændringer med hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger, navnlig oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed ved Rådets forordning (EU) 2017/1939(3), således at ombudsmanden får mulighed for til denne myndighed at indberette oplysninger, der falder ind under dens sagsområde. For fuldt ud at respektere uskyldsformodningen og retten til et forsvar, som fastslået i artikel 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er det endvidere hensigtsmæssigt, at ombudsmanden, når der indberettes oplysninger til Den Europæiske Anklagemyndighed, som falder ind under dens sagsområde, underretter den berørte person og klageren om denne indberetning.

(11)   Ombudsmanden bør have mulighed for at samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i medlemsstaterne, under overholdelse af den gældende nationale lovgivning på området. Det er ligeledes hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger til at muliggøre ombudsmandens samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, eftersom et sådant samarbejde kan gøre udøvelsen af ombudsmandens hverv mere effektiv.

(12) I begyndelsen af hver valgperiode og for hele valgperioden udnævner Europa-Parlamentet en person, der er borger i Unionen og som kan bevise, at han eller hun er uafhængig og besidder de fornødne kvalifikationer, til ombudsmand. Det bør også fastsættes, under hvilke betingelser ombudsmandens hverv ophører, og hvordan der findes en efterfølger.

(13)  Ombudsmanden bør udføre sit hverv i fuldstændig uafhængighed. Ombudsmanden bør ved tiltrædelsen af sit hverv afgive en højtidelig forsikring herom over for Den Europæiske Unions Domstol. Der bør fastsættes bestemmelser om uforenelige hverv, vederlag samt privilegier og immuniteter for ombudsmanden.

(14)  Der bør vedtages bestemmelser om ombudsmandens hjemsted, som bør være identisk med Europa-Parlamentets hjemsted. Der bør ligeledes fastsættes bestemmelser ikke blot om tjenestemænd og øvrige ansatte i det sekretariat, der skal bistå ombudsmanden, men også om sekretariatets budget.

(15)  Det tilkommer ombudsmanden at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning. For at garantere retssikkerheden og de højest tænkelige standarder ved udøvelsen af ombudsmandens hverv bør mindstekravene til de gennemførelsesbestemmelser, der skal vedtages, fastsættes i denne forordning –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   I denne forordning fastsættes ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv ("Den Europæiske Ombudsmands statut").

2.   Ombudsmanden handler uafhængigt af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i overensstemmelse med de beføjelser, som er blevet tillagt ombudsmanden i henhold til traktaterne, og under behørig hensyntagen til artikel 20, stk. 2, litra d), og artikel 228 i TEUF samt artikel 41 om retten til god forvaltning i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

3.   Ombudsmanden kan ved udøvelsen af sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, ikke gribe ind i en sag, der er anlagt ved en domstol, eller anfægte begrundelsen for en retsafgørelse eller en domstols kompetence til at træffe afgørelse.

Artikel 2

1.  Ombudsmanden bidrager til at påvise fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner og fremsætter, når det er relevant, henstillinger med henblik på at afhjælpe disse fejl og forsømmelser. Handlinger foretaget af enhver anden myndighed eller person kan ikke indklages for ombudsmanden.

2.  Enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en af Unionens medlemsstater kan enten direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet indgive klage til ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner. Ombudsmanden underretter den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur, så snart der er indgivet en klage.

3.  Klagen skal indeholde en klar angivelse af klagens indhold og klagerens identitet. Klageren kan anmode om, at klagen helt eller delvist behandles fortroligt.

4.  Klagen skal indgives inden for en frist på tre år regnet fra den dato, hvor klageren blev gjort bekendt med de omstændigheder, der berettiger klagen, og der skal forinden være rettet de fornødne administrative henvendelser til de pågældende institutioner, organer, kontorer og agenturer.

5.  Ombudsmanden tager stilling til, om en klage falder ind under ombudsmandens sagsområde, og om klagen opfylder betingelserne for behandling. Når en klage falder uden for ombudsmandens sagsområde eller ikke opfylder betingelserne for behandling, kan ombudsmanden, inden henlæggelsen af sagen, råde klageren til at sende klagen til en anden myndighed.

6.  Indbringelse af klager for ombudsmanden fører ikke til en afbrydelse af forældelsesfristerne for rekurs eller søgsmål.

7.  Når ombudsmanden på grund af en verserende eller afsluttet retssag vedrørende de anførte forhold må konstatere, at en klage ikke opfylder betingelserne for behandling, eller må afslutte sin behandling heraf, henlægges resultaterne af de undersøgelser, ombudsmanden måtte have foretaget forinden.

8.  Klager, der vedrører arbejdsforholdene mellem Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, kan kun indbringes for ombudsmanden, hvis de interne administrative ansøgnings- og klagemuligheder, navnlig procedurerne i artikel 90 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for Unionens øvrige ansatte, som fastsat i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68(4) ("vedtægten") er udtømt af den pågældende person, og svarfristen for den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur er udløbet.

9.  Ombudsmanden underretter snarest muligt klageren om den videre behandling af klagen.

Artikel 3

1.  Ombudsmanden foretager på eget initiativ eller på grundlag af en klage alle de undersøgelser, bl.a. til opfølgning af tidligere undersøgelser, som ombudsmanden finder berettigede for at kunne belyse mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Ombudsmanden handler, uden at det kræver forudgående tilladelse, og underretter snarest den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur herom. Den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur kan forelægge ombudsmanden alle relevante bemærkninger eller oplysninger. Ombudsmanden kan også anmode den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur om at forelægge sådanne bemærkninger eller oplysninger.

2.  Ombudsmanden kan på eget initiativ foretage undersøgelser af mere strategisk karakter med henblik på at identificere gentagne eller særligt grove tilfælde af fejl eller forsømmelser, fremme den bedste administrative praksis inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og proaktivt behandle strukturelle spørgsmål af offentlig interesse under sit sagsområde, uden at dette berører ombudsmandens primære forpligtelse til at behandle klager.

3.  Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer er forpligtede til at give ombudsmanden de oplysninger, de bliver anmodet om, og til at give ombudsmanden adgang til de pågældende dokumenter. Adgang til klassificerede informationer eller dokumenter er omfattet af den pågældende institutions, det pågældende organs, kontors eller agenturs regler om behandling af fortrolige oplysninger.

Institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der udleverer klassificerede informationer eller dokumenter, jf. første afsnit, underretter på forhånd ombudsmanden om en sådan klassificering.

For så vidt angår gennemførelsen af reglerne i første afsnit fastsætter ombudsmanden på forhånd sammen med den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur betingelserne for behandling af klassificerede informationer eller dokumenter.

De pågældende institutioner, organer, kontorer eller agenturer giver kun aktindsigt i dokumenter, der hidrører fra en medlemsstat og er klassificeret som hemmelige ved lov, når ombudsmandens tjenestegrene har truffet passende foranstaltninger og forholdsregler til håndtering af dokumenter, der sikrer en tilsvarende grad af fortrolighed, i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001 og i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne for den berørte EU-institution, det berørte EU-organ, -kontor eller agentur.

Tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal efter anmodning fra ombudsmanden afgive vidneudsagn om forhold, der vedrører en igangværende undersøgelse fra ombudsmandens side. De udtaler sig på vegne af deres institution, organ, kontor eller agentur. De forbliver bundet af de forpligtelser, der følger af de for deres ansættelsesforhold gældende regler.

4.  De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal, for så vidt som national lovgivning tillader det, på anmodning af ombudsmanden eller på eget initiativ straks forelægge ombudsmanden alle oplysninger eller dokumenter, der kan bidrage til at opklare tilfælde af fejl eller forsømmelse i Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer. Når sådanne oplysninger eller dokumenter er omfattet af national lovgivning om behandling af fortrolige oplysninger eller af bestemmelser, som forhindrer videregivelse, kan den berørte medlemsstat give ombudsmanden adgang til disse oplysninger eller dokumenter, under forudsætning af at ombudsmanden forpligter sig til at behandle disse oplysninger eller dokumenter efter aftale med den afgivende kompetente myndighed. Der skal under alle omstændigheder gives en beskrivelse af dokumentet.

5.  Såfremt ombudsmanden ikke får den ønskede bistand, underretter ombudsmanden Europa-Parlamentet, der tager de nødvendige initiativer.

6.  Når det efter en undersøgelse konstateres, at der foreligger tilfælde af fejl eller forsømmelser, forelægger ombudsmanden den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur sagen og fremsætter i påkommende tilfælde henstillinger. Den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur fremsætter en detaljeret udtalelse over for ombudsmanden inden tre måneder. Ombudsmanden kan efter anmodning fra den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur forlænge fristen med højst to måneder. Hvis den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur ikke afgiver nogen udtalelse inden for fristen på tre måneder eller inden for den forlængede frist, kan ombudsmanden afslutte undersøgelsen uden en sådan udtalelse.

7.  Ombudsmanden sender herefter en rapport til den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur, og, navnlig hvis det er påkrævet i lyset af arten eller omfanget af de påviste fejl eller forsømmelser, til Europa-Parlamentet. Ombudsmanden kan fremsætte henstillinger i rapporten. Klageren underrettes af ombudsmanden om resultatet af undersøgelsen, om den pågældende institutions, det pågældende organs, kontors eller agenturs udtalelse og om eventuelle henstillinger i ombudsmandens rapport.

8.  Når det er relevant i forbindelse med en undersøgelse af aktiviteter i Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, kan ombudsmanden få foretræde for Europa-Parlamentet, på eget initiativ eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet, på det mest passende niveau.

9.  Så vidt muligt forsøger ombudsmanden sammen med den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur at finde en løsning, der kan bringe tilfælde af fejl eller forsømmelser til ophør og imødekomme klagen. Ombudsmanden underretter klageren om den foreslåede løsning samt de bemærkninger, der eventuelt er fremsat af den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur. Hvis klageren ønsker det, har klageren ret til at fremsætte bemærkninger til ombudsmanden.

10.  Ved slutningen af hver årlig session aflægger ombudsmanden en beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af de gennemførte undersøgelser. Beretningen omfatter en vurdering af, hvordan ombudsmandens henstillinger er blevet efterlevet, samt en vurdering af, hvorvidt de ressourcer, der er stillet til rådighed for udøvelsen af ombudsmandens hverv, er tilstrækkelige. Disse vurderinger kan også gøres til emne for særskilte beretninger.

Artikel 4

1.  Ombudsmanden og dennes personale, der er omfattet af artikel 339 i TEUF og artikel 194 i Euratomtraktaten, er forpligtede til ikke at videregive oplysninger og dokumenter, som de er blevet bekendt med i medfør af deres undersøgelser. De er navnlig forpligtede til ikke at videregive klassificerede informationer og dokumenter, som ombudsmanden har modtaget, eller dokumenter, der henhører under EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, såvel som enhver oplysning, som kan skade klageren eller enhver anden berørt person, jf. dog stk. 2.

2.  Hvis ombudsmanden i forbindelse med en undersøgelse får kendskab til forhold, som efter ombudsmandens opfattelse kan falde ind under strafferetten, skal ombudsmanden underrette de kompetente nationale myndigheder samt Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig og Den Europæiske Anklagemyndighed, for så vidt som det pågældende forhold falder ind under deres ansvarsområde. Ombudsmanden underretter i givet fald også den eller det af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, hvor den pågældende tjenestemand eller ansatte arbejder, og den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur kan eventuelt anvende artikel 17, stk. 2, i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter.

Ombudsmanden kan ligeledes underrette den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur om forhold, som vedrører en af deres tjenestemænds eller ansattes adfærd, samt enhver vedvarende aktivitet, der virker hæmmende på den igangværende undersøgelse.

Ombudsmanden underretter klageren og andre berørte personer, hvis identitet er kendt, om sådanne indberetninger.

Artikel 5

Ombudsmanden og dennes personale behandler begæringer om aktindsigt, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med betingelserne og begrænsningerne i forordning (EF) nr. 1049/2001.

Artikel 6

1.  Ombudsmanden kan samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i medlemsstaterne, forudsat at ombudsmanden overholder gældende national ret.

2.  Ombudsmanden samarbejder inden for rammerne af sit hverv med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og med andre institutioner og organer og undgår samtidig enhver form for overlapning med deres aktiviteter.

Artikel 7

1.  Ombudsmanden vælges og kan genudnævnes i henhold til artikel 228, stk. 2, i TEUF.

2.  Til ombudsmand vælges en person, der er borger i Unionen, og som i fuldt omfang er i besiddelse af borgerlige og politiske rettigheder og kan bevise, at han eller hun er uafhængig, ikke har været medlem af nationale regeringer eller af Unionens institutioner inden for de seneste tre år og opfylder betingelser om upartiskhed svarende til de betingelser, der skal være opfyldt for at bestride et dommerembede i sit hjemland, og hvis faglige kvalifikationer og erfaring er almindeligt anerkendt og gør den pågældende egnet til at påtage sig hvervet som ombudsmand.

Artikel 8

1.  Ombudsmandens hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, ophører ved udløbet af embedsperioden eller ved frivillig fratræden eller afskedigelse.

2.  Undtagen ved afskedigelse fortsætter ombudsmanden i sin stilling, indtil en efterfølger er blevet valgt.

3.  Såfremt hvervet fratrædes i utide, udnævnes der en ny ombudsmand, senest tre måneder efter at stillingen er blevet ledig, og for den resterende periode frem til afslutningen af Europa-Parlamentets valgperiode. Indtil der er valgt en ny ombudsmand, er det den leder, der er henvist til i artikel 12, stk. 2, der har ansvaret for hastende sager, som falder ind under ombudsmandens ansvarsområde.

Artikel 9

Hvis Europa-Parlamentet har til hensigt at indgive begæring om afskedigelse af ombudsmanden i henhold til artikel 228, stk. 2, i TEUF, hører det ombudsmanden, inden der indgives en sådan begæring.

Artikel 10

1.  Ombudsmanden udøver sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, i overensstemmelse med artikel 228, stk. 3, i TEUF. Ombudsmanden afholder sig fra enhver handling, der er uforenelig med karakteren af dette hverv.

2.  Ombudsmanden afgiver ved tiltrædelsen af sit hverv en højtidelig forsikring over for Den Europæiske Unions Domstol i plenum om, at han eller hun vil varetage sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning, fuldstændig uafhængigt og upartisk og under hele embedsperioden og efter dennes ophør vil overholde de forpligtelser, der følger med hvervet, fuldt ud. Den højtidelige forsikring omfatter i særdeleshed pligten til efter embedsperiodens ophør at udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til overtagelse af visse hverv eller opnåelse af visse fordele.

Artikel 11

1.  Ombudsmanden må, så længe embedsperioden varer, ikke – hverken lønnet eller ulønnet – udøve noget andet politisk eller administrativt hverv eller nogen anden erhvervsmæssig virksomhed.

2.  Ombudsmanden er, for så vidt angår vederlag, tillæg og pension, sidestillet med en dommer ved Den Europæiske Unions Domstol.

3.  Artikel 11-14 samt artikel 17 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter finder anvendelse på ombudsmanden og på tjenestemænd og ansatte i ombudsmandens sekretariat.

Artikel 12

1.  Ombudsmanden tildeles et passende budget, der er tilstrækkeligt til at sikre, at ombudsmanden er uafhængig og kan varetage sit hverv, som omhandlet i traktaterne og i denne forordning.

2.  Ombudsmanden bistås af et sekretariat, hvis leder ombudsmanden selv udnævner.

3.  Tjenestemænd og andre ansatte i ombudsmandens sekretariat er omfattet af de regler og bestemmelser, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte ved Unionen. Deres antal fastsættes hvert år i forbindelse med budgetbehandlingen og er tilstrækkeligt til at sikre en korrekt varetagelse af ombudsmandens opgaver og arbejdsbyrde.

4.  De tjenestemænd og øvrige ansatte ved Unionen og i medlemsstaterne, der udnævnes til ansatte i ombudsmandens sekretariat, udlånes i tjenestens interesse med garanti for at kunne genindtræde i deres oprindelige institution, organ, kontor eller agentur uden tab af rettigheder.

5.  I alle personalespørgsmål er ombudsmanden at sidestille med institutionerne i henhold til artikel 1a i personalevedtægten.

Artikel 13

Ombudsmandens hjemsted er Europa-Parlamentets hjemsted.

Artikel 14

Alle meddelelser til medlemsstaternes nationale myndigheder med henblik på gennemførelsen af denne forordning går gennem medlemsstaternes faste repræsentationer ved Unionen.

Artikel 15

Ombudsmanden fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning. Disse gennemførelsesbestemmelser skal være i overensstemmelse med denne forordning og mindst omfatte bestemmelser om:

a)   de processuelle rettigheder, der tilkommer klageren og den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur, og sikring af beskyttelsen af personer, der indberetter tilfælde af overtrædelse af EU-retten eller whistleblowing i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, i overensstemmelse med artikel 22a i personalevedtægten

b)  modtagelse, behandling og afslutning af klager

c)  undersøgelser på eget initiativ

d)  opfølgende undersøgelser

e)  informationsindsamlingsaktioner.

Artikel 16

Afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom ophæves.

Artikel 17

Denne forordning træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

    For Europa-Parlamentet

Formanden

(1)

Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv (EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15).

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).

(3)

Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).

(4)

EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.


BEGRUNDELSE

I. Eksistensberettigelse

Den første europæiske ombudsmand tiltrådte embedet i 1995, efter at Maastrichttraktaten havde indført dette organ i 1992. Efter mere end 20 års virksomhed har ombudsmanden skabt sig et omdømme og nogle arbejdsmetoder, som har bidraget til øget prestige samt en moralsk og social anerkendelse af dette organs rolle.

Ombudsmandens statut er ikke blevet ajourført i det seneste årti. Faktisk har den afgørelse, der nu bliver ophævet, sin oprindelse i tiden før Lissabontraktatens ikrafttræden. Det er således af den allerstørste vigtighed, at bestemmelserne bliver tilpasset til de gældende traktater, og at det samtidig sikres, at dette organ fortsat kan spille en særskilt og afgørende rolle for Den Europæiske Unions institutionelle ramme.

II. Uafhængighed og blød magt: de to søjler i Den Europæiske Ombudsmands konstitutionelle status

Den skandinaviske ombudsmandsinstitution, der stammer fra det 19. århundrede, er blevet overtaget af de nationale og regionale retsordener i næsten samtlige medlemsstater. På dette punkt er EU-retten nu til dags ingen undtagelse. Trods de mange forskelle mellem disse myndigheder – fra Berlins "Petitionsausschuss" til Spaniens "Defensor del Pueblo" – har de uvægerligt nogle træk til fælles. Disse træk svarer til ombudsmandens konstitutionelle funktioner.

Ombudsmanden er en "médiateur", en "defensor", en "provedor". Udøvelsen af dette organs opgaver bør ikke være afhængig af andre institutioner, organer, kontorer eller agenturer, hverken fra en politisk eller en finanspolitisk synsvinkel. Derfor er formålet med den nye statut at styrke denne myndigheds uafhængighed og upartiskhed.

Ombudsmandens institutionelle styrke består reelt i udøvelsen af bløde beføjelser, eftersom embedet ikke er forbundet med en egentlig håndhævelsesmyndighed. Dette er omdrejningspunktet for udøvelsen af ombudsmandens hverv, ikke kun fordi disse bløde beføjelser fremmer efterlevelsen af organets anmodninger og en åben holdning med hensyn til at afhjælpe de påtalte forhold inden for EU-forvaltningen, men også og navnlig, fordi de bløde beføjelser på én og samme gang opretholder denne autoritet inden for og uden for systemet, hvad angår klager og andre forhold, hvor der bliver korrigeret uden fordømmelse og iværksat forbedringer uden styring.

Hvis ombudsmandens rolle skal udvikles fuldt ud inden for Unionens konstitutionelle arkitektur, skal der således fokuseres på hvervets uafhængighed og udøvelsen af bløde beføjelser.

III. Påtænkte ændringer og justeringer i den nye statut

a) Retsgrundlag

Afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv blev sidst ændret i 2008. Med Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er der indført en helt ny retlig ramme for Den Europæiske Union. Navnlig gør artikel 228, stk. 4, i TEUF, det muligt for Europa-Parlamentet ved forordning at fastsætte ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse fra Rådet.

Det er derfor hensigtsmæssigt at ophæve afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom og erstatte den med en forordning i overensstemmelse med det nugældende retsgrundlag. Retsakten om ophævelse og den nye statut har deres udspring i Europa-Parlamentets lovgivningsinitiativret, som er direkte forbundet med denne institutions demokratiske legitimitet og således også med ombudsmandens demokratiske legitimitet. Dette er således en særlig procedure, navnlig ud fra en institutionel synsvinkel, med Parlamentet som den centrale aktør.

Det bør også bemærkes, at det i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder er fastslået, at retten til god forvaltning er en grundlæggende rettighed for europæiske borgere. I chartrets artikel 43 anerkendes endvidere retten til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. For at sikre, at disse rettigheder har et reelt indhold, og for at forbedre organets muligheder for at gennemføre grundige og upartiske undersøgelser, bør ombudsmanden være udstyret med alle de nødvendige værktøjer for ordentligt at kunne varetage det hverv, der er defineret i traktaterne.

b) Adgang til oplysninger og fortrolighed

Ombudsmanden skal have adgang til alle de elementer, der er nødvendige for varetagelsen af organets opgaver. Med henblik herpå bør Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer give ombudsmanden de oplysninger, der anmodes om, uden at dette i øvrigt berører ombudsmandens pligt til ikke at videregive oplysningerne. Adgang til klassificerede informationer eller dokumenter bør være omfattet af den pågældende institutions eller det pågældende organs, kontors eller agenturs sikkerhedsregler. Institutioner, organer, kontorer eller agenturer, der udleverer klassificerede informationer eller dokumenter, bør underrette ombudsmanden om denne klassificering. Ombudsmanden bør på forhånd sammen med den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur fastsætte betingelserne for behandling af klassificerede informationer eller dokumenter. Såfremt ombudsmanden ikke får den ønskede bistand, bør ombudsmanden underrette Europa-Parlamentet, som kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Ombudsmanden og dennes personale skal udvise diskretion for så vidt angår de oplysninger, de har fået kendskab til under udøvelsen af deres hverv.

c) Undersøgelser på eget initiativ og opfølgende undersøgelser

For at styrke dette organs rolle er det hensigtsmæssigt at lade ombudsmanden foretage undersøgelser på eget initiativ med henblik på at identificere gentagne eller særligt grove tilfælde af fejl eller forsømmelser og fremme god administrativ praksis inden for Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, uden at dette berører ombudsmandens primære forpligtelse til at behandle klager. Det er også hensigtsmæssigt at give ombudsmanden ret til, uanset om det sker på baggrund af en klage eller ej, at foretage undersøgelser til opfølgning af tidligere undersøgelser for at fastslå, om og i hvilket omfang den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur har efterlevet ombudsmandens henstillinger.

d) Vidneudsagn fra Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte

Den Europæiske Ombudsmand udfører almindeligvis sit arbejde uformelt og med samtykke fra alle berørte parter og navnlig fra tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Disse personer bør efter anmodning fra ombudsmanden afgive vidneudsagn om forhold, der vedrører en igangværende undersøgelse fra ombudsmandens side. De pågældende tjenestemænd eller ansatte skal udtale sig på vegne af deres institution, organ, kontor eller agentur. De forbliver bundet af de forpligtelser, der følger af de for deres ansættelsesforhold gældende regler. Når den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur nægter at give sine tjenestemænd eller øvrige ansatte tilladelse til at afgive vidneudsagn om konkrete sager, skal dette begrundes over for ombudsmanden, og institutionen, organet, kontoret eller agenturet skal om muligt foreslå alternative muligheder for informationsdeling.

e) Den Europæiske Ombudsmand og forhold, der potentielt udgør strafbare forhold

Der bør tages hensyn til de seneste ændringer med hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger, navnlig oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed, således at ombudsmanden får mulighed for at forelægge denne myndighed oplysninger, der falder ind under dens sagsområde. For fuldt ud at respektere uskyldsformodningen og retten til et forsvar, som fastslået i chartrets artikel 48, er det endvidere hensigtsmæssigt, at ombudsmanden, når der indberettes oplysninger til Den Europæiske Anklagemyndighed, der falder ind under dens sagsområde, underretter den berørte person. Den person, der har indgivet klagen, bør også underrettes.

f) Foretræde for Europa-Parlamentet og årlige beretninger

Når det er relevant i forbindelse med en undersøgelse af aktiviteter i Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, kan ombudsmanden anmode om at få foretræde for Europa-Parlamentet på det mest passende niveau.

Ved slutningen af hver årlig session bør ombudsmanden aflægge en beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine undersøgelser i referenceperioden. Beretningen skal omfatte en vurdering af, hvordan ombudsmandens forslag er blevet efterlevet, samt en vurdering af, hvorvidt de ressourcer, der er stillet til rådighed for udøvelsen af ombudsmandens hverv, er tilstrækkelige. Disse vurderinger kan også gøres til emne for særskilte beretninger.

g) Samarbejde med andre myndigheder

Det er hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger til at lade ombudsmanden samarbejde med Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og med de andre institutioner og organer i medlemsstaterne, som har ansvaret for at fremme og beskytte grundlæggende rettigheder. Et sådant samarbejde kan give udøvelsen af ombudsmandens hverv øget gennemslagskraft. Ombudsmanden bør også have mulighed for at samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i medlemsstaterne, under overholdelse af den gældende nationale lovgivning på området.

h) Mindstekrav til gennemførelsesbestemmelserne

Det tilkommer ombudsmanden at fastsætte gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning. For at garantere retssikkerheden og de højest tænkelige standarder for effektivitet ved udøvelsen af ombudsmandens hverv bør mindstekravene til gennemførelsesbestemmelserne præciseres. Disse mindstekrav omfatter som minimum bestemmelser om: i) de processuelle rettigheder, der tilkommer klageren og den pågældende institution, det pågældende organ, kontor eller agentur; ii) modtagelse, behandling og afslutning af klager; iii) undersøgelser på eget initiativ; iv) opfølgende undersøgelser; og v) informationsindsamlingsaktioner.


UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (27.11.2018)

til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

om forslag til ændring af Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv

(2018/2080(INL))

Ordfører for udtalelse: Margrete Auken

KORT BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet har gentagne gange anmodet om, at Ombudsmandens statut ajourføres inden udgangen af lovgivningsperioden, således at det sikres, at det nye mandat, der skal iværksættes umiddelbart efter valget til Europa-Parlamentet i 2019, kommer til at omfatte alle nye eller ændrede opgaver allerede fra begyndelsen.

Der er gået 10 år siden den seneste revision af statutten (i 2008), og i mellemtiden er Lissabontraktaten trådt i kraft. I løbet af de sidste 10 år er Ombudsmandens rolle blevet konsolideret og styrket, navnlig takket være det utrættelige arbejde udført af de forskellige personer, der har haft hvervet. Vi står i øjeblikket over for nye realiteter og udfordringer og nye forventninger fra borgerne og Parlamentet på en række centrale områder, hvor der er behov for forbedringer.

For så vidt angår gennemførelsen af den grundlæggende ret til aktindsigt, har Parlamentet bemærket, at selv om borgerne har ret til at anke afslag eller delvise afslag til EU-Domstolen, er denne procedure dyr og tidskrævende og kræver formel advokatbistand. Europa-Parlamentet har derfor i en række beslutninger anbefalet, at Ombudsmanden skal være i stand til at træffe bindende afgørelser om aktindsigt med henblik på at give retten til aktindsigt størst mulig virkning på EU-dokumenter.

Der er også behov for præciseringer for at understrege, at Ombudsmanden er bundet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter, og derfor er yderligere formodninger om tavshedspligt for visse kategorier af oplysninger fjernet.

Det foreslås, at der foretages ændringer for at sikre, at oplysninger, der er klassificeret som følsomme i henhold til artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001, udveksles med Ombudsmanden i overensstemmelse med de gældende sikkerhedsregler. For at fremme effektiviteten af Ombudsmandens undersøgelser bør dette gøres under omstændigheder, der ikke er underlagt tavshedspligt, når EU's ansatte afgiver vidneforklaring.

Der foreslås præciseringer for at sikre, at EU-institutionernes manglende eller stærkt forsinkede overholdelse af EU-Domstolens afgørelser kan betragtes som en kilde til fejl eller forsømmelser(1). Kompetencefordelingen og procedureforeneligheden mellem Ombudsmanden og retsvæsenet præciseres ligeledes, og der foretages ændringer af vedtægterne for at sikre, at Ombudsmanden kan gribe ind i retssager ved EU-Domstolen på samme måde som andre EU-institutioner.

Der foretages også ændringer for at sikre, at Ombudsmanden har ret til at give møde i Europa-Parlamentet, når det er hensigtsmæssigt, herunder sammen med andre institutioner, der kan blive genstand for specifikke eller strategiske undersøgelser.

Endelig, på følsomme områder som f.eks. beskyttelse af whistleblowere og chikane på arbejdspladsen, som kan blive til en kilde til fejl og forsømmelser, hvis den ikke håndteres hensigtsmæssigt af EU's institutioner, agenturer og organer, fremsættes der forslag for at sikre, at Ombudsmanden spiller en rådgivende rolle i disse tilfælde, og en tilsvarende forøgelse af ressourcerne, som kan være nødvendig som følge heraf.

I tilfælde af chikane på arbejdspladsen foreslås der ændringer for at sikre, at Ombudsmanden kan foretage undersøgelser for at undersøge, hvordan politikker til bekæmpelse af chikane anvendes i praksis, og fremsætte henstillinger, når det er relevant. Der kunne også gives råd til EU-ansatte, der mener, at de er udsat for chikane. En hurtig procedure for sager om seksuel chikane kan også overvejes – men denne tjeneste vil også være betinget af, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed.

Hvad angår beskyttelse af whistleblowere, har Ombudsmanden allerede foretaget en undersøgelse af ni vigtige EU-institutioners politik med hensyn til beskyttelse af whistleblowere. Det er vigtigt at sikre, at hun kan fortsætte med at gøre dette, men også kan rådgive potentielle whistleblowere om, hvordan og i hvilket omfang de kan beskyttes med henblik på offentliggørelse af oplysninger af interesse for offentligheden. Hvis en EU-forordning om whistleblowing træder i kraft, forventes det, at Ombudsmanden også kan yde rådgivning til EU-borgere, der er usikre på, om forordningen om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på dem eller ej.

Der henvises specifikt til behovet for proaktivt at overvåge mulige interessekonflikter. Der skal sikres upartiskhed, og det er en opgave, der falder ind under Ombudsmandens mandat.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Ombudsmandens statut

Titel

Gældende tekst

Ændringsforslag

Europa-Parlamentets afgørelse vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv1).

Europa-Parlamentets forordning vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1).

Begrundelse

Dette er en ny bindende retsakt i form af en forordning i overensstemmelse med Lissabontraktatens bestemmelser.

Ændringsforslag    2

Ombudsmandens statut

Henvisning 1

Gældende tekst

Ændringsforslag

under henvisning til traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, særlig artikel 195, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og artikel 107 D, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

under henvisning til traktaterne om oprettelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 228, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union og artikel 106A, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

Begrundelse

"Fællesskab" ændres til "Union" i hele teksten for at tilpasse den til den nuværende traktatnomenklatur.

Ændringsforslag    3

Ombudsmandens statut

Betragtning 1 a (ny)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

der henviser til, at det i forfatningstraktaterne er fastsat, at det for ombudsmandsinstitutionen er absolut afgørende at sikre et kønsneutralt sprog på tværs af alle institutioner, og mener derfor, at ombudspersonen er en mere hensigtsmæssig titel for institutionen;

Begrundelse

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder har defineret kønsneutralt sprog som sprog, der ikke er kønsspecifikt, og som henviser til mennesker i almindelighed, uden henvisning til kvinder og mænd. Kønsneutralt sprog er et generisk begreb, der omfatter ikke-sexistisk, inkluderende og kønsretfærdigt sprogbrug. Formålet med kønsneutralt sprog er at undgå et ordvalg, der kan fortolkes som fordomsfuldt, diskriminerende eller nedladende, fordi det antydes, at det ene biologiske eller sociale køn er normen. Brug af kønsretfærdigt og inkluderende sprog bidrager også til at mindske kønsstereotyper, fremmer social forandring og bidrager til at opnå ligestilling mellem kønnene. Det er nedsættende at give den første kvinde, som varetager stillingen, titlen "ombudsmand".

Ændringsforslag    4

Ombudsmandens statut

Betragtning 3

Gældende tekst

Ændringsforslag

der henviser til, at ombudsmanden, som tillige kan handle på eget initiativ, skal have adgang til alle de elementer, der er nødvendige for udøvelsen af hvervet; med henblik herpå er Fællesskabets institutioner og organer forpligtet til anmodning at give ombudsmanden de oplysninger, denne anmoder om, og uden at dette i øvrigt berører ombudsmandens pligt til ikke at videregive oplysningerne; adgang til fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter, navnlig følsomme dokumenter som omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001(2) , bør gives på betingelse af overholdelse af sikkerhedsreglerne i den pågældende fællesskabsinstitution eller det pågældende fællesskabsorgan; institutioner eller organer, der giver fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter som nævnt i artikel 3, stk. 2, første afsnit, bør underrette ombudsmanden om sådan fortrolighed; for så vidt angår gennemførelsen af reglerne i artikel 3, stk. 2, første afsnit, bør ombudsmanden på forhånd sammen med den pågældende institution eller det pågældende organ fastsætte betingelserne for behandling af fortrolige oplysninger eller dokumenter og andre oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt; får ombudsmanden ikke den ønskede bistand, underretter denne Europa-Parlamentet, som træffer de nødvendige foranstaltninger.

"Ombudsmanden, som tillige kan handle på eget initiativ, skal have adgang til alle de elementer, der er nødvendige for udøvelsen af hans eller hendes hverv; med henblik herpå er Unionens institutioner og organer forpligtet til efter anmodning at give Ombudsmanden de oplysninger, denne anmoder om, og uden at dette i øvrigt berører Ombudsmandens pligter i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001; adgang til fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter, navnlig følsomme dokumenter som omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001(2), bør gives på betingelse af overholdelse af sikkerhedsreglerne i den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ; institutioner eller organer, der giver fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter som nævnt i artikel 3, stk. 2, første afsnit, bør underrette Ombudsmanden om sådan fortrolighed; for så vidt angår gennemførelsen af reglerne i artikel 3, stk. 2, første afsnit, bør Ombudsmanden på forhånd sammen med den pågældende institution eller det pågældende organ fastsætte betingelserne for behandling af fortrolige oplysninger eller dokumenter; får Ombudsmanden ikke den ønskede bistand, underretter denne Europa-Parlamentet, som træffer de nødvendige foranstaltninger.

Begrundelse

Der foretages sproglige ændringer for at skabe en mere kønsneutral tekst, som bør finde anvendelse i hele teksten. For det andet er det nødvendigt at foretage ændringer for at præcisere, at ombudsmanden er bundet af forordning (EF) nr. 1049/2001, og for at undgå, at tavshedspligt behandles som en særlig kategori af oplysninger, der formodes at være tilbageholdt.

Ændringsforslag    5

Ombudsmandens statut

Betragtning 7

Gældende tekst

Ændringsforslag

i begyndelsen af hver valgperiode og for hele valgperioden udnævner Europa-Parlamentet en person, der er borger i Unionen og som kan bevise, at han er uafhængig og besidder de fornødne kvalifikationer, til ombudsmand;

der henviser til, at i begyndelsen af hver valgperiode og for hele valgperioden udnævner Europa-Parlamentet en person, der er borger i Unionen, som kan bevise, at han er uafhængig, besidder de fornødne kvalifikationer og ikke har haft en politisk funktion på nationalt ministerplan eller inden for EU-institutionerne, til ombudsmand;

Ændringsforslag    6

Ombudsmandens statut

Betragtning 10

Gældende tekst

Ændringsforslag

der bør fastsættes bestemmelser om tjenestemænd og andre ansatte i det sekretariat, der skal bistå ombudsmanden, og om ombudsmandens budget; ombudsmandens hjemsted er Europa-Parlamentets hjemsted;

der henviser til, at der bør fastsættes bestemmelser om tjenestemænd og andre ansatte i det sekretariat, der skal bistå ombudsmanden, og om ombudsmandens budget; der henviser til, at ombudsmandens hjemsted bør være Europa-Parlamentets hjemsted;

Begrundelse

Det nuværende hjemsted har gjort det muligt for Den Europæiske Ombudsmand at varetage sine opgaver effektivt og uafhængigt.

Ændringsforslag    7

Ombudsmandens statut

Betragtning 11

Gældende tekst

Ændringsforslag

det tilkommer ombudsmanden at fastlægge gennemførelsesbestemmelserne til denne afgørelse; der henviser til, at der endvidere bør fastsættes visse overgangsbestemmelser for den første ombudsmand, der udnævnes, efter at traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft;

der henviser til, at det tilkommer ombudsmanden at fastlægge gennemførelsesbestemmelserne til denne afgørelse;

Begrundelse

Der er ikke længere behov for denne overgangsbestemmelse, da Lissabontraktaten allerede er trådt i kraft.

Ændringsforslag    8

Ombudsmandens statut

Artikel 1 – stk. 2

Gældende tekst

Ændringsforslag

2.  Ombudsmanden udøver sit hverv under overholdelse af de beføjelser, som traktaterne tillægger Fællesskabets institutioner og organer.

2.  Ombudsmanden udfører sit hverv underoverholdelse af de beføjelser, som Unionens institutioner og organer har i henhold til traktaterne, særlig artikel 20, stk2, litra d), artikel 24 og 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 41 og 43 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Ombudsmanden udøver sine aktiviteter med det formål at sikre fuld respekt for retten til god forvaltning og gennemsigtighed og demokrati i beslutningsprocessen i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer.

Ændringsforslag    9

Ombudsmandens statut

Artikel 1 – stk. 3

Gældende tekst

Ændringsforslag

3.  Ombudsmanden kan ikke gribe ind i en sag, der er anlagt ved en domstol, eller anfægte, at en retsafgørelse er begrundet.

3.  Ombudsmanden kan ikke gribe ind i en sag, der er anlagt ved en national domstol, og kan ikke anfægte, at en retsafgørelse er begrundet. Ombudsmanden kan gribe ind i sager ved Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) i overensstemmelse med artikel 40 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Ændringsforslag    10

Ombudsmandens statut

Artikel 2 – stk. 2

Gældende tekst

Ændringsforslag

2.  Enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en af Unionens medlemsstater kan enten direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet indgive klage til ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner. Ombudsmanden informerer den berørte institution eller det berørte organ, så snart han har modtaget en klage.

2.  Enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en af Unionens medlemsstater kan enten direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet indgive klage til Ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af EU's institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner. Ombudsmanden informerer den berørte institution eller det berørte organ, så snart denne har modtaget en klage, samtidig med at EU's standarder for databeskyttelse overholdes.

Ændringsforslag    11

Ombudsmandens statut

Artikel 2 – stk. 4

Gældende tekst

Ændringsforslag

4.  Klagen skal indgives inden for en frist på to år regnet fra den dato, hvor klageren bliver gjort bekendt med de omstændigheder, der berettiger klagen, og der skal forinden være rettet de fornødne administrative henvendelser til de berørte institutioner eller organer.

4.  Klagen skal indgives inden for en frist på tre år regnet fra den dato, hvor klageren bliver gjort bekendt med de omstændigheder, der berettiger klagen, og der skal forinden være rettet de fornødne administrative henvendelser til de berørte institutioner eller organer.

Begrundelse

For at give klagerne mere tid til at indgive en klage i betragtning af den nuværende kumulative tidsperiode i interaktionen med institutionerne

Ændringsforslag  12

Ombudsmandens statut

Artikel 2 – stk. 7

Gældende tekst

Ændringsforslag

7.   ombudsmanden afvise klagen eller afslutte sin behandling heraf på grund af en igangværende eller afsluttet retssag vedrørende det anførte forhold, henlægges resultaterne af de undersøgelser, han måtte have foretaget forinden.

7.  Ombudsmanden udsætter behandlingen af en klage, mens de påståede forhold er genstand for en retssag. Ombudsmanden kan fremsætte henstillinger, hvis resultaterne viser, at en EU-institutions, et organs, et kontors eller et agenturs undladelse af at fuldbyrde en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol på korrekt vis kan udgøre et tilfælde af fejl eller forsømmelser.

Ændringsforslag  13

Ombudsmandens statut

Artikel 2 – stk. 8

Gældende tekst

Ændringsforslag

8.  Klager, der vedrører arbejdsforholdene mellem Fællesskabets institutioner eller organer og deres tjenestemænd eller øvrige ansatte, kan kun indbringes for ombudsmanden, hvis de interne administrative ansøgnings- eller klagemuligheder, navnlig dem der er omhandlet i artikel 90, stk. 1 og 2, i vedtægten for tjenestemænd, er udtømt, og den pågældende myndigheds svarfrist er udløbet.

8.  Der kan ikke klages til ombudsmanden over arbejdsforhold mellem Unionens institutioner og organer og deres tjenestemænd og øvrige ansatte, medmindre alle muligheder for at indgive interne administrative anmodninger og klager, navnlig, hvor det er relevant, procedurerne i artikel 90, stk. 1 og (2), i vedtægten, er udtømt af den pågældende, eller fristerne for den pågældende myndigheds svar er udløbet, eller medmindre en anden person, der arbejder for Unionens institutioner, ikke kan benytte sig af disse procedurer på grund af status. Der kan også fastsættes specifikke undtagelser i tilfælde af chikane, navnlig tilfælde af seksuel chikane.

Ændringsforslag    14

Ombudsmandens statut

Artikel 2 – stk. 9

Gældende tekst

Ændringsforslag

9.  Ombudsmanden informerer hurtigst muligt klageren om den videre behandling af klagen.

9.  Ombudsmanden informerer hurtigst muligt og senest efter to måneder klageren om den videre behandling af klagen.

Ændringsforslag    15

Ombudsmandens statut

Artikel 2 – stk. 9 a (nyt)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

9a.  Ombudsmanden kan gøres til genstand for et passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Ændringsforslag    16

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 1

Gældende tekst

Ændringsforslag

1.   Ombudsmanden foretager på eget initiativ eller på grundlag af en klage alle de undersøgelser, som han finder berettigede for at kunne belyse mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer. Han oplyser den berørte institution eller det berørte organ herom, og disse kan tilsende ham alle relevante bemærkninger.

1.   Ombudsmanden tillægges beføjelser til, på eget initiativ eller på grundlag af en klage, at foretage alle de undersøgelser, som denne finder berettigede for at kunne belyse mulige tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af EU's institutioner eller organer uden at kræve forudgående tilladelse. Alle berørte institutioner eller organer kan underrettes i rette tid og anmodes om at fremsætte eventuelle relevante bemærkninger eller fremlægge bevismateriale.

Ændringsforslag  17

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

1a. Ombudsmanden kan, uden at dette berører hans regelmæssige pligt til at behandle klager, foretage undersøgelser på eget initiativ af mere strategisk art med henblik på at identificere og bekæmpe systemisk fejl eller forsømmelser og fremme den bedste administrative praksis i Unionens institutioner, kontorer, organer og agenturer og for proaktivt at tage fat på strukturelle spørgsmål af offentlig interesse, som kan påvirke god forvaltning, gennemsigtighed og en demokratisk beslutningsproces.

 

Ombudsmanden kan indlede en struktureret og regelmæssig dialog med institutionerne og arrangere offentlige høringer med input og dokumentation, inden han fremsætter anbefalinger eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, samt systematisk analysere og vurdere fremskridtene i den berørte institution.

Ændringsforslag  18

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 2

Gældende tekst

Ændringsforslag

2.  Fællesskabets institutioner og organer er forpligtet til at give ombudsmanden de oplysninger, denne anmoder om, og give adgang til de pågældende dokumenter. Adgang til fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter, navnlig følsomme dokumenter som omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001, gives på betingelse af, at sikkerhedsreglerne i den pågældende fællesskabsinstitution eller det pågældende fællesskabsorgan overholdes.

2.  EU's institutioner og organer er forpligtet til at give Ombudsmanden de oplysninger, denne anmoder om, og give adgang til de pågældende dokumenter. Adgang til fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter, navnlig følsomme dokumenter som omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001, gives på betingelse af, at sikkerhedsreglerne i den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ overholdes.

Institutioner eller organer, der giver fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter som nævnt i første afsnit, underretter ombudsmanden om sådan fortrolighed.

Institutioner eller organer, der giver fortrolige oplysninger eller fortrolige dokumenter som nævnt i første afsnit, underretter på forhånd ombudsmanden om sådan fortrolighed.

For så vidt angår gennemførelsen af reglerne i første afsnit fastsætter ombudsmanden på forhånd sammen med den pågældende institution eller det pågældende organ betingelserne for behandling af fortrolige oplysninger eller dokumenter og andre oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt.

For så vidt angår gennemførelsen af reglerne i første afsnit fastsætter Ombudsmanden på forhånd sammen med den pågældende institution eller det pågældende organ betingelserne for behandling af fortrolige oplysninger eller dokumenter.

De pågældende institutioner eller organer giver kun adgang til dokumenter fra en medlemsstat, der er klassificeret som hemmelige i medfør af en lov eller en administrativ bestemmelse, når den pågældende medlemsstat forinden har givet sit samtykke hertil.

De berørte institutioner eller organer skal kun give aktindsigt i dokumenter, der har oprindelse i en medlemsstat, og som i henhold til love eller administrative bestemmelser er klassificeret som fortrolige, når Ombudsmandens tjenestegrene har indført passende foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger til håndtering af dokumenter, der sikrer en tilsvarende grad af fortrolighed, i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001 og i overensstemmelse med sikkerhedsbestemmelserne for den pågældende EU-institution eller det pågældende EU-organ.

De giver adgang til andre dokumenter fra en medlemsstat efter at have underrettet den pågældende medlemsstat herom.

De giver adgang til andre dokumenter fra en medlemsstat efter at have underrettet den pågældende medlemsstat herom.

I ingen af tilfældene må ombudsmanden videregive indholdet af dokumenterne, jf. artikel 4.

I begge tilfælde skal ombudsmanden sikre overholdelse af forordning nr. 1049/2001.

Tjenestemænd og øvrige ansatte i Fællesskabets institutioner og organer skal efter anmodning fra ombudsmanden afgive vidneforklaring; de er fortsat omfattet af de relevante bestemmelser i tjenestemandsvedtægten, navnlig tavshedspligten.

Tjenestemænd og øvrige ansatte i Unionens institutioner kontorer, organer og agenturer skal efter anmodning fra Ombudsmanden afgive vidneforklaring.

Ændringsforslag  19

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 3

Gældende tekst

Ændringsforslag

3.  Myndighederne i medlemsstaterne er efter anmodning fra ombudsmanden forpligtet til via medlemsstaternes faste repræsentationer ved De Europæiske Fællesskaber at fremskaffe alle oplysninger, der kan bidrage til at belyse tilfælde af fejl eller forsømmelser begået af Fællesskabets institutioner eller organer, medmindre disse oplysninger er omfattet af enten love eller administrative bestemmelser om tavshedspligt eller bestemmelser, som indebærer, at de ikke må videregives. I sidstnævnte tilfælde kan den berørte medlemsstat dog tillade, at ombudsmanden får kendskab til oplysningerne, såfremt han forpligter sig til ikke at videregive deres indhold.

3.  Myndighederne i medlemsstaterne er efter anmodning fra Ombudsmanden forpligtet til via medlemsstaternes faste repræsentationer ved Den Europæiske Union at fremskaffe alle oplysninger, der kan bidrage til at belyse tilfælde af fejl eller forsømmelser begået af Unionens institutioner eller organer. Den pågældende medlemsstat kan tillade, at ombudsmanden har oplysninger, der er omfattet af love eller bestemmelser om tavshedspligt, efter at der er opnået enighed om korrekt behandling af følsomme oplysninger. Der skal under alle omstændigheder gives en detaljeret beskrivelse af dokumentet.

Ændringsforslag    20

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 4

Gældende tekst

Ændringsforslag

4.  Får ombudsmanden ikke den ønskede bistand, underretter han Europa-Parlamentet, der tager de nødvendige initiativer.

4.  Hvis den ønskede bistand ikke gives, underretter Ombudsmanden Europa-Parlamentet, der tager de nødvendige initiativer, herunder at sikre, at Ombudsmanden er til stede på udvalgsmøder og andre møder eller høringer.

Begrundelse

For at give mulighed for, at Ombudsmanden i højere grad kan være til stede i Parlamentet, hvilket allerede er fastsat i artikel 220 i Parlamentets forretningsorden(2).

Ændringsforslag  21

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 4 a (nyt)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

4a.   Ombudsmanden kan i givet fald anmode om eller blive anmodet om at give fremmøde for Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg vedrørende Ombudsmandens opgaver. Når denne anmodning vedrører en igangværende undersøgelse, kan den pågældende institution anmode om eller blive anmodet om at møde sammen med ombudsmanden.

Ændringsforslag    22

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 6

Gældende tekst

Ændringsforslag

6.   Når ombudsmanden mener at have konstateret, at der foreligger fejl eller forsømmelser, forelægger han den berørte institution eller det berørte organ sagen og fremsætter i påkommende tilfælde forslag til henstillinger. Institutionen eller organet fremsætter en detaljeret udtalelse inden tre måneder.

6.   Hvis ombudsmanden finder, at der foreligger fejl eller forsømmelser, underretter han eller hun den berørte institution eller det berørte organ med forslag til henstillinger. Den pågældende institution eller det pågældende organ fremsætter en detaljeret udtalelse inden tre måneder.

Ændringsforslag    23

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 7

Gældende tekst

Ændringsforslag

7.  Ombudsmanden sender dernæst en rapport til Europa-Parlamentet og til den berørte institution eller det berørte organ. Han kan heri fremsætte henstillinger. Klageren informeres af ombudsmanden om resultatet af undersøgelserne, om institutionens eller organets udtalelse og om eventuelle henstillinger fra ombudsmanden.

7.  Ombudsmanden kan dernæst sende en rapport til Europa-Parlamentet og til den berørte institution eller det berørte organ. Ombudsmanden kan fremsætte henstillinger i rapporten. Klageren informeres af ombudsmanden om resultatet af undersøgelserne, om institutionens eller organets udtalelse og om eventuelle henstillinger fra ombudsmanden. Ombudsmanden kan i givet fald anmode om eller blive anmodet om at give møde inden Parlamentets plenarforsamling.

Ændringsforslag    24

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 8

Gældende tekst

Ændringsforslag

8.  Ved slutningen af hver årlig session forelægger ombudsmanden Europa-Parlamentet en rapport om resultaterne af sine undersøgelser.

8.  Ved slutningen af hver årlig session forelægger ombudsmanden Europa-Parlamentet en rapport om resultaterne af sine undersøgelser, herunder en vurdering af, om Ombudsmanden råder over tilstrækkelige midler til at kunne udføre sine opgaver.

Begrundelse

Forsøg på at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed i forbindelse med proceduren i artikel 11, stk. 2, i den gældende statut vedrørende antallet af ansatte, der arbejder for ombudsmanden.

Ændringsforslag    25

Ombudsmandens statut

Artikel 3 – stk. 8 a (nyt)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

8a.  Ombudsmanden skal være i stand til at rapportere underbyggende bevismateriale om fejlhåndtering af EU-budgettet til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) med henblik på yderligere efterforskning og oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed og udvikle strategiske partnerskaber herom;

Ændringsforslag    26

Ombudsmandens statut

Artikel 4 – stk. 1

Gældende tekst

Ændringsforslag

1.  Ombudsmanden og dennes personale, der er omfattet af artikel 287 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 194 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, er forpligtet til ikke at videregive oplysninger og materiale, som de er blevet bekendt med i medfør af deres undersøgelser. De er navnlig forpligtede til ikke at videregive fortrolige oplysninger eller dokumenter, som ombudsmanden har modtaget, især følsomme dokumenter som omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 1049/2001, eller dokumenter, der henhører under fællesskabslovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, såvel som enhver oplysning, som kan skade klageren eller enhver anden berørt person, jf. dog stk. 2.

udgår

Begrundelse

Ombudsmanden er ligesom alle andre institutioner bundet af forordning (EF) nr. 1049/2001, og dette bør derfor ændres, snarere end at udforme en særskilt undtagelse, der specifikt gælder ombudsmandens undersøgelser.

Ændringsforslag    27

Ombudsmandens statut

Artikel 4 a (ny)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

Artikel 4a

 

1.  Ombudsmanden og hans eller hendes ansatte behandler begæringer om aktindsigt, bortset fra dem, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med betingelserne og begrænsningerne i forordning (EF) nr. 1049/2001. Med hensyn til klager over retten til aktindsigt i officielle dokumenter fremsætter Ombudsmanden efter en behørig analyse og alle nødvendige overvejelser en henstilling om frigivelsen af de pågældende dokumenter, som de berørte institutioner, agenturer eller organer skal reagere på inden for den tidsfrist, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 1049/2001.

 

2.  Hvis den pågældende institution ikke følger henstillingen om at videregive disse dokumenter, skal den behørigt begrunde sit afslag. Ombudsmanden kan indbringe et eventuelt afslag over for Den Europæiske Unions Domstol samt kræve anvendelse af den fremskyndede procedure i sin forretningsorden.

Ændringsforslag    28

Ombudsmandens statut

Artikel 5 – stk. 1

Gældende tekst

Ændringsforslag

1.    Ombudsmanden kan i det omfang, det kan bidrage til at gøre dennes undersøgelser mere effektive og sikre en bedre beskyttelse af rettighederne og interesserne for de personer, der indgiver klager til ombudsmanden, samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i medlemsstaterne, under overholdelse af den gældende nationale lovgivning på området. Ombudsmanden kan ikke ad denne vej kræve adgang til dokumenter, som denne ikke ville have adgang til i henhold til artikel 3.

1.   Ombudsmanden kan i det omfang, det kan bidrage til at gøre dennes undersøgelser mere effektive og sikre en bedre beskyttelse af rettighederne og interesserne for de personer, der indgiver klager til ombudsmanden, samarbejde med de myndigheder af samme type, der findes i medlemsstaterne, under overholdelse af den gældende nationale lovgivning på området. Ombudsmanden kan undtagelsesvis anmode om at få aktindsigt i dokumenter, der ellers ikke er tilgængelige i henhold til artikel 3.

Ændringsforslag    29

Ombudsmandens statut

Artikel 5 a (ny)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

Artikel 5a

 

1.  Ombudsmanden foretager regelmæssige vurderinger af politikkerne og revisionen af de procedurer, der er indført i de relevante EU-institutioner, -organer og -agenturer i overensstemmelse med artikel 22 i personalevedtægten, og fremsætter, hvor det er relevant, konkrete anbefalinger til forbedring med henblik på at sikre fuld beskyttelse af whistleblowere.

 

2.  Der kan rettes henvendelse til Ombudsmanden med henblik på oplysninger og uvildig ekspertrådgivning til potentielle whistleblowere om anvendelsesområdet for de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen. Ombudsmanden kan ligeledes indlede undersøgelser på grundlag af indgivne oplysninger, såfremt den beskrevne praksis kan udgøre dårlig forvaltning i Unionen. Med henblik herpå kan den gældende personalevedtægt vedrørende tavshedspligt fraviges.

Ændringsforslag    30

Ombudsmandens statut

Artikel 5 b (ny)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

Artikel 5b

 

1.  Ombudsmanden gennemgår regelmæssigt procedurerne i forbindelse med administrative tiltag i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og kontrollerer, om de effektivt kan forhindre interessekonflikter og sikre fuld respekt for retten til god forvaltning.

 

2.  Ombudsmanden kan identificere og vurdere mulige tilfælde af interessekonflikter på alle niveauer, som kan udgøre en kilde til fejl eller forsømmelser, i hvilket tilfælde der skal udarbejdes særlige konklusioner, og Parlamentet underrettes om resultaterne heraf.

Ændringsforslag    31

Ombudsmandens statut

Artikel 6 – stk. 2

Gældende tekst

Ændringsforslag

2.  Til ombudsmand vælges en person, der er borger i Unionen, og som i fuldt omfang er i besiddelse af borgerlige og politiske rettigheder og kan bevise, at han er uafhængig, og som endvidere i sit hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller hvis erfaring og faglige kvalifikationer til varetagelse af et sådant embede er almindeligt anerkendt.

2.  Ombudsmanden vælges blandt personer, der er unionsborgere, og som i fuldt omfang er i besiddelse af sine borgerlige og politiske rettigheder og kan bevise, at vedkommende er uafhængig, og som ikke har været medlem af nationale regeringer eller af Unionens institutioner inden for de seneste tre år og opfylder de betingelser om uvildighed, der kræves i forbindelse med en høj retlig stilling i deres land, eller som har den kompetence og erfaring, der kræves for at påtage sig hvervet som ombudsmand.

Ændringsforslag    32

Ombudsmandens statut

Artikel 8

Gældende tekst

Ændringsforslag

Artikel 8

Artikel 8

En ombudsmand, der ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller som har begået en alvorlig forseelse, kan på begæring af Europa-Parlamentet afskediges af De Europæiske Fællesskabers Domstol.

En ombudsmand, der ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller som har begået en alvorlig forseelse, kan på begæring af Europa-Parlamentet afskediges af Den Europæiske Unions Domstol efter høring af de kompetente udvalg.

Begrundelse

Tilføjelse af endnu et trin i proceduren. For at sikre en debat, der er synlig for offentligheden, på grund af institutionens beskaffenhed og den afgørende rolle, som den spiller over for EU-borgerne. Dette bør ske i den institution, der er hovedansvarlig for udnævnelsen af ombudsmanden, dvs. Parlamentet.

Ændringsforslag    33

Ombudsmandens statut

Artikel 11 – stk. 1 a (nyt)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

1a.  Ombudsmanden bør tilstræbe en ligelig kønsfordeling i sammensætningen af sekretariatet og personalet.

Begrundelse

Kodificering for at sikre kønsneutralitet på Ombudsmandens kontor, hvilket normalt allerede er en politik.

Ændringsforslag    34

Ombudsmandens statut

Artikel 12 a (ny)

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

Artikel 12a

 

1.  Ombudsmanden undersøger rettidigt, om Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer i tilstrækkelig grad håndterer alle tilfælde af chikane ved at anvende de procedurer, der er fastsat i forbindelse med klager, korrekt. Ombudsmanden udarbejder specifikke konklusioner på dette område.

 

2.  Ombudsmanden udpeger i sekretariatet en person eller en struktur med ekspertise inden for chikane, der, hvor det er relevant, kan yde rådgivning til EU-ansatte og andre arbejdstagere. Ombudsmanden vurderer de procedurer, der er indført for at forebygge enhver form for chikane i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, samt mekanismer til at straffe de ansvarlige og drage passende konklusioner om, hvorvidt disse procedurer er i overensstemmelse med principperne om proportionalitet, tilstrækkelighed og energisk indsats, og om de yder ofre effektiv beskyttelse og støtte.

Ændringsforslag    35

Ombudsmandens statut

Artikel 13

Gældende tekst

Ændringsforslag

Artikel 13

Artikel 13

Ombudsmandens hjemsted er Europa-Parlamentets hjemsted.

Ombudsmandens hjemsted bør være Europa-Parlamentets hjemsted;

Begrundelse

Det nuværende hjemsted har gjort det muligt for Den Europæiske Ombudsmand at varetage sine opgaver effektivt og uafhængigt.

Ændringsforslag    36

Ombudsmandens statut

Artikel 15

Gældende tekst

Ændringsforslag

Artikel 15

udgår

Den første ombudsmand, der udnævnes, efter at traktaten om Den Europæiske Union er trådt i kraft, udnævnes for den resterende del af valgperioden.

 

Begrundelse

Forældet bestemmelse.

Ændringsforslag    37

Ombudsmandens statut

Artikel 17

Gældende tekst

Ændringsforslag

Artikel 17

Artikel 17

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.

Denne forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.

Begrundelse

Se ændringsforslag 1 og ændringsforslag 2. Dette er en ny bindende retsakt i form af en forordning i overensstemmelse med Lissabontraktatens bestemmelser, hvor "Fællesskabet" og dens lovlighed erstattes med "Unionen".

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

21.11.2018

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

0

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Beatriz Becerra Basterrechea, Andrea Cozzolino, Pál Csáky, Miriam Dalli, Eleonora Evi, Peter Jahr, Rikke-Louise Karlsson, Svetoslav Hristov Malinov, Lukas Mandl, Notis Marias, Ana Miranda, Miroslavs Mitrofanovs, Marlene Mizzi, Gabriele Preuß, Eleni Theocharous, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Urszula Krupa, Kostadinka Kuneva, Julia Pitera, Ángela Vallina

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Asim Ademov, Adam Szejnfeld, Mihai Ţurcanu

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

NI

S&D

VERTS/ALE

Beatriz Becerra Basterrechea, Cecilia Wikström,

Urszula Krupa, Notis Marias, Eleni Theocharous

Eleonora Evi

Kostadinka Kuneva, Ángela Vallina

Rikke-Louise Karlsson

Andrea Cozzolino, Miriam Dalli, Marlene Mizzi, Gabriele Preuß

Margrete Auken, Ana Miranda, Miroslavs Mitrofanovs

0

-

8

0

PPE

Asim Ademov, Pál Csáky, Peter Jahr, Svetoslav Hristov Malinov, Lukas Mandl, Julia Pitera, Adam Szejnfeld, Mihai Ţurcanu

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Definition af fejl eller forsømmelser ifølge Jacob Söderman, den første europæiske ombudsmand: "Der foreligger fejl eller forsømmelser, når en offentlig myndighed ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip."

(2)

Artikel 220: Ombudsmandens virke

2.   Herudover kan ombudsmanden informere det kompetente udvalg, når dette anmoder herom, eller på eget initiativ anmode om at blive hørt af det kompetente udvalg.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Gerolf Annemans, Pascal Durand, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Jo Leinen, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Paulo Rangel, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Kazimierz Michał Ujazdowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Max Andersson, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jasenko Selimovic, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

José Blanco López, Michael Gahler, Stefan Gehrold, Theresa Griffin, Fernando Ruas


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ALDE

Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic

GUE/NGL

Barbara Spinelli, Gabriele Zimmer

NI

Kazimierz Michał Ujazdowski

PPE

Michael Gahler, Stefan Gehrold, Esteban González Pons, Danuta Maria Hübner, Markus Pieper, Paulo Rangel, Fernando Ruas, György Schöpflin

S&D

José Blanco López, Theresa Griffin, Sylvia Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Pedro Silva Pereira

VERTS/ALE

Max Andersson, Pascal Durand

1

-

ENF

Gerolf Annemans

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 8. februar 2019Juridisk meddelelse