Procedure : 2018/2159(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0075/2019

Indgivne tekster :

A8-0075/2019

Forhandlinger :

PV 11/03/2019 - 24
CRE 11/03/2019 - 24

Afstemninger :

PV 12/03/2019 - 9.24
CRE 12/03/2019 - 9.24
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0158

BETÆNKNING     
PDF 177kWORD 54k
11.2.2019
PE 630.661v02-00 A8-0075/2019

om opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling

(2018/2159(INI))

Udenrigsudvalget

Ordfører: Soraya Post

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling

(2018/2159(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter om menneskerettigheder,

–  der henviser til principperne og formålene i FN-pagten,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til Helsingforsslutakten fra 1975 fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og alle dens principper som et hoveddokument for den europæiske og bredere regionale sikkerhedsorden,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til FN's mål for bæredygtig udvikling og til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner om konfliktforebyggelse og mægling samt om kvinder, fred og sikkerhed og om unge, fred og sikkerhed,

–  der henviser til Rådets koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter vedtaget den 10. november 2009 (15779/09),

–  der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik, som næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, fremlagde den 28. juni 2016, samt til den første rapport om dens gennemførelse med titlen "From Shared Vision to Common Action: Implementing the EU Global Strategy", der blev offentliggjort den 18. juni 2017,

–  der henviser til sin henstilling af 15. november 2017 til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om Det Østlige Partnerskab forud for topmødet i november 2017(1),

–  der henviser til sin henstilling af 27. juni 2018 til Rådet om FN's Generalforsamlings 73. samling(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) af 12. december 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 230/2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred(3),

–  der henviser til forslaget af 13. juni 2018 fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen, til Rådet med henblik på Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet (HR(2018)94),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0075/2019),

A.  der henviser til, at fremme af international fred og sikkerhed er en del af EU's eksistensberettigelse, som blev anerkendt ved tildelingen af Nobels Fredspris i 2012, og er et centralt element i Lissabontraktaten;

B.  der henviser til, at EU har forpligtet sig til at gennemføre dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og efterfølgende ajourføringer og dagsordenen for unge, fred og sikkerhed i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2250 og efterfølgende ajourføringer;

C.  der henviser til, at EU er en af de største donorer, som gennem sine eksterne bistandsinstrumenter støtter konfliktforebyggelse og fredsopbygning;

D.  der henviser til, at EU som central bidragyder til internationale organisationer, vigtig bistandsdonor og verdens største handelspartner bør indtage en førende rolle i forbindelse med fredsopbygning, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed; der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør formuleres som en del af en samlet tilgang, der kombinerer sikkerhed, diplomati og udvikling;

E.  der henviser til, at det er nødvendigt at samarbejde med regionale organisationer som f.eks. OSCE, der i sin Helsingforsslutakt fra 1975 bl.a. fastsætter principperne for afståelse fra magtanvendelse, staters territoriale integritet, folkenes ligeret og selvbestemmelse, og der henviser til, at sådanne organisationer spiller en central rolle i konfliktforebyggelse og mægling;

F.  der henviser til, at forebyggelse af voldelige konflikter er afgørende for at imødegå de sikkerhedsudfordringer, som Europa og dets nabolande står over for, samt for politiske og sociale fremskridt; der henviser til, at konfliktforebyggelse også er et afgørende element i effektiv multilateralisme og er afgørende for at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG) , navnlig mål 16 om fredelige og inklusive samfund, adgang til domstolsprøvelse for alle og effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer;

G.  der henviser til, at fortsat EU-støtte til civile og militære aktører i tredjelande er en vigtig faktor for forebyggelse af vedvarende voldelige konflikter; der henviser til, at bæredygtig og varig fred og sikkerhed er uløseligt forbundet med bæredygtig udvikling;

H.  der henviser til, at konfliktforebyggelse og mægling bør sikre opretholdelsen af stabilitet og udvikling i de lande og geografiske områder, hvis situation udgør en direkte sikkerhedsmæssig udfordring for Unionen;

I.  der henviser til, at forebyggelse er en strategisk funktion, som har til formål at sikre effektiv handling forud for kriser; der henviser til, at mægling er et andet diplomatisk redskab, der kan bruges til at forebygge, begrænse eller løse en konflikt;

J.  der henviser til, at intern og ekstern sikkerhed i stadig stigende grad bliver sammenvævede, og at den komplekse karakter af de globale udfordringer kræver en omfattende og integreret EU-tilgang til eksterne konflikter og kriser;

K.  der henviser til, at der er behov for en stærkere interinstitutionel tilgang for at sikre, at EU kan udvikle og gennemføre sin kapacitet fuldt ud;

L.  der henviser til, at EU's globale strategi, politiske erklæringer og institutionelle udvikling er velkomne tegn på tilsagnet fra næstformanden/den højtstående repræsentant om at prioritere konfliktforebyggelse og mægling;

M.  der henviser til, at de eksterne finansieringsinstrumenter yder et betydeligt bidrag til konfliktforebyggelse og fredsopbygning;

N.  der henviser til, at retsopgør er et vigtigt sæt af retslige og udenretslige mekanismer med fokus på placering af ansvaret for tidligere krænkelser samt etablering af en bæredygtig, retfærdig og fredelig fremtid;

O.  der henviser til, at Parlamentet har spillet en fremtrædende rolle i det parlamentariske diplomati, herunder mæglings- og dialogprocesser, idet det trækker på sin iboende dialogkultur og konsensusopbygning;

P.  der henviser til, at voldelige konflikter og krig har en uforholdsmæssig stor indvirkning på civilbefolkningen, især på kvinder og børn, og udsætter kvinder for en større risiko end mænd for økonomisk og seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, fordrivelse og tilbageholdelse samt seksuel vold såsom voldtægt, der anvendes som krigstaktik; der henviser til, at kvinders og unge menneskers aktive deltagelse er afgørende for konfliktforebyggelse og fredsopbygning samt forebyggelse af alle former for vold, herunder seksuel og kønsbaseret vold;

Q.  der henviser til, at det er vigtigt at inddrage og støtte en aktiv og meningsfuld deltagelse af civilsamfundet og lokale aktører, både civile og militære, herunder kvinder, minoriteter, oprindelige folk og unge, i forbindelse med fremme og lettelse af kapacitets- og tillidsopbygning inden for mægling, dialog og forsoning;

R.  der henviser til, at konfliktforebyggelse, fredsopbygning og fredsbevarelse ofte er underfinansieret på trods af politiske forpligtelser på EU-plan, hvilket har afsmittende virkninger på evnen til at fremme og lette indsatsen på disse områder;

1.  opfordrer Union til i højere grad at prioritere konfliktforebyggelse og mægling inden for rammerne af eller til støtte for eksisterende vedtagne forhandlingsformater og -principper; understreger, at en sådan tilgang giver en høj grad af EU-merværdi på det politiske, sociale og økonomiske område og med hensyn til menneskelige sikkerhed på globalt plan; minder om, at konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter bidrager til at styrke Unionens tilstedeværelse og troværdighed på den internationale scene;

2.  anerkender den rolle, de civile og militære missioner under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) spiller i med hensyn til at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed;

3.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, formanden for Kommissionen og formanden for Europa-Parlamentet til at fastsætte fælles langsigtede prioriteter inden for konfliktforebyggelse og mægling, som bør være en del af en regelmæssig strategisk programmering;

4.  opfordrer til en langsigtet fredsopbygning, der tager fat på de grundlæggende årsager til konflikter;

5.  opfordrer til en forbedring af den nuværende struktur til støtte for EU's prioriteter som beskrevet nedenfor;

6.  opfordrer til konfliktfølsomme og menneskecentrerede tilgange, der sætter menneskelig sikkerhed i centrum for EU's engagement med henblik på at opnå positive og bæredygtige resultater på stedet;

7.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionens tjenestegrene, der beskæftiger sig med eksterne foranstaltninger, til at forelægge Parlamentet en årlig rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af EU's politiske forpligtelser vedrørende konfliktforebyggelse og mægling;

Om udvidelse af EU's institutionelle kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling

8.  støtter EU's mere sammenhængende og holistiske indsats i forbindelse med eksterne konflikter og kriser, og mener, at den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser øger merværdien af EU's optræden udadtil, og at alle foranstaltninger skal gennemføres så hurtigt som muligt for at klarlægge EU's indsats i alle faser af konflikten og for at gøre denne integrerede tilgang mere operationel og mere effektiv; minder i denne forbindelse om normerne og principperne i folkeretten og FN-pagten og udtrykker støtte til de eksisterende forhandlingsrammer, -strategier og -principper; gentager, at hver konflikt bør betragtes selvstændigt;

9.  understreger, at denne kapacitetsopbygning bør sætte medlemsstaterne i stand til at udpege prioriterede geografiske områder for konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter og lette det bilaterale samarbejde mellem europæiske lande;

10.  opfordrer til, at der under ledelse af næstformanden/den højtstående repræsentant oprettes et rådgivende EU-råd på højt plan om konfliktforebyggelse og mægling med henblik på at oprette en omfattende pulje af erfarne højtstående politiske mæglere og konfliktforebyggelseseksperter til at stille politisk og teknisk ekspertise til rådighed med kort varsel; mener, at der også er behov for en pulje af eksperter, der dækker forsoning og retsopgør;

11.  opfordrer til, at der udpeges en særlig EU-udsending for fred, der skal være formand for EU's rådgivende udvalg på højt niveau, med henblik på at fremme sammenhæng og koordinering på tværs af institutionerne, herunder i deres samarbejde med civilsamfundet, for at forbedre udvekslingen af oplysninger og føre til en øget og tidligere indsats;

12.  opfordrer til, at der indføres andre interinstitutionelle mekanismer som f.eks. taskforcer med henblik på specifikke konfliktforebyggelsessituationer;

13.  opfordrer til, at der oprettes en særlig arbejdsgruppe under Rådet om konfliktforebyggelse og mægling med fokus på EU's stærke engagement i fred og stabilitet i dets naboregioner;

Om Tjenesten for EU's Optræden Udadtil

14.  glæder sig over oprettelsen af en særlig afdeling i EU-Udenrigstjenesten for konfliktforebyggelse, fredsopbygning og mægling og udviklingen af værktøjer såsom systemet for tidlig varsling og horisontafsøgning; opfordrer til investeringer med henblik på videreudvikling af sådanne værktøjer;

15.  opfordrer til en mere systematisk indsamling, forvaltning og formidling af relevant viden i formater, der er tilgængelige, praktiske og operationelt relevante for personalet i alle EU-institutionerne;

16.  opfordrer til yderligere kapacitetsudvikling inden for kønssensitiv konfliktanalyse, tidlig varsling, forsoning og konfliktforebyggelse for internt personale, mæglere og andre eksperter samt for tredjeparter i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten og civilsamfundsorganisationer;

Om Europa-Kommissionen

17.  minder om det voksende behov for konfliktforebyggelse for at tackle de grundlæggende årsager til konflikter og for at nå målene for bæredygtig udvikling med særligt fokus på demokrati og menneskerettigheder, retsstatsprincippet, reform af retsvæsenet og støtte til civilsamfundet;

18.  fremhæver, at alle EU's interventioner i volds- og konfliktramte områder skal være konflikt- og kønssensitive; opfordrer til en øjeblikkelig indsats for at integrere disse aspekter i alle relevante politikker, strategier, aktioner og operationer, hvilket indebærer større fokus på at undgå at gøre skade, samtidig med at EU's bidrag til opnåelse af langsigtede konfliktforebyggelses- og fredsopbygningsmål maksimeres;

Om Europa-Parlamentet

19.  understreger den rolle, som Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering og dens ledende medlemmer spiller som det operationelle organ for koordinering af mæglings- og dialoginitiativer, og glæder sig over nye initiativer såsom Jean Monnet-dialogen for fred og demokrati (med brug af det historiske Maison Jean Monnet i Bazoches, Frankrig), aktiviteterne vedrørende vold i forbindelse med valg, dialog på tværs af partiskel og konsensusskabelse samt programmet for unge politiske ledere og anbefaler, at disse udvikles yderligere som Europa-Parlamentets vigtigste instrumenter inden for mægling, facilitering og dialog; glæder sig over den beslutning, der blev truffet af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering, om at bygge videre på den vellykkede Jean Monnet-dialog med Makedoniens Sobranie ved at udvide metoden med Jean Monnet-dialoger til alle landene på Vestbalkan;

20.  glæder sig over partnerskabet med det ukrainske parlament, Verkhovna Rada, i form af Jean Monnet-dialoger med det formål at skabe konsensus blandt politiske grupperinger og partier i Verkhovna Rada og vigtigst af alt ændre den politiske kultur i retning af en moderne europæisk parlamentarisk tilgang baseret på demokratisk dialog og konsensusskabelse;

21.  glæder sig over konklusionerne fra den femte Jean Monnet-dialog, der fandt sted den 11.-13. oktober 2018, hvor der blev taget skridt til at støtte gennemførelsen af associeringsaftalen; anerkender anmodningen fra Europa-Parlamentet om at arbejde sammen med Kommissionen om at fremme en dialog med de vigtigste aktører fra Verkhovna Rada og Ukraines regering om at forbedre Verkhovna Radas effektivitet og dets rolle i forbindelse med gennemførelsen af associeringsaftalen;

22.  glæder sig over det nye trepartsinitiativ fra formændene for parlamenterne i Ukraine, Moldova og Georgien om at etablere en regional forsamling som en vigtig platform for regional dialog om strategiske spørgsmål, herunder gennemførelsen af associeringsaftaler og håndtering af vigtige sikkerhedsmæssige udfordringer, herunder hybrid krig og desinformation; mener, at Parlamentets støtte til denne regionale parlamentariske dialog er et vigtigt tegn på dets engagement i regionen i lyset af de fælles regionale sikkerhedsudfordringer;

23.  anerkender Parlamentets voksende rolle i de politiske mæglingsprocesser; fremhæver i denne henseende det fælles initiativ fra kommissæren med ansvar for europæisk naboskabspolitik og udvidelsesforhandlinger og tre mæglere fra Europa-Parlamentet – Eduard Kukan, Ivo Vajgl og Knut Fleckenstein – til støtte for partilederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien i forbindelse med overvindelsen af den politiske krise gennem vedtagelsen af Przino-aftalen i 2015; bekræfter, at Parlamentet er parat til at bygge videre på dette eksempel på et tæt interinstitutionelt samarbejde med Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten ved at optrappe sit engagement i styrkelsen af politisk dialog og forsoning i hele Vestbalkan og en bredere kreds af nabolande;

24.  opfordrer til yderligere udvikling af programmet for unge politiske ledere inden for rammerne af dagsordenen for unge politiske ledere, der er baseret på FN's Sikkerhedsråds resolution 2250, og til at fortsætte det fremragende samarbejde med den højtstående repræsentants/næstformandens regionale initiativ for Middelhavsområdet under programmet "Young Med Voices";

25.  mener, at ungdomsdialogen på højt plan "Bridging the gap" skaber et rum for dialog mellem ungdomsrepræsentanter og unge parlamentsmedlemmer fra Vestbalkan, hvilket er vigtigt for at støtte en kultur med tværpolitisk dialog og forsoning og fremme det europæiske perspektiv for landene i regionen;

26.  anbefaler, at de eksisterende parlamentariske uddannelses- og coachingprogrammer, der er tilgængelige for medlemmer af Europa-Parlamentet, navnlig dem, der er udpeget som mæglere eller chefobservatører, samt uddannelsesprogrammer for parlamentsmedlemmer fra tredjelande, politiske partier og ansatte, udvikles yderligere, herunder dem, der vedrører køns- og ungdomsaspekter, og i samarbejde med medlemsstaternes strukturer, som har udviklet ekspertise på dette område;

27.  mener, at Parlamentets kapacitet kunne udvikles yderligere med udpegelsen af en næstformand med ansvar for koordinering af mægling og fremme af dialogaktiviteter, som ville handle i tæt samarbejde med Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinering;

28.  understreger den rolle, som Europa-Parlamentets Sakharovpris spiller med hensyn til at øge bevidstheden om konflikter i hele verden; opfordrer til en forhøjelse af det tildelte præmiebeløb i den næste valgperiode;

29.  anerkender behovet for, at Parlamentet, til støtte for EU's generelle bestræbelser, institutionaliserer sine procedurer for mægling; opfordrer til en styrkelse af det parlamentariske diplomati og udvekslingsaktiviteter, herunder gennem parlamentariske delegationer;

30.  understreger det langvarige tætte samarbejde mellem Parlamentet og OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) i forbindelse med valg og støtte til demokrati; opfordrer til, at dette samarbejde udvides til at omfatte mægling og dialog;

Om kvinder, fred og sikkerhed – styrkelse af den kønsmæssige kapacitet i EU's konfliktforebyggelse og mægling

31.  opfordrer til gennemførelse af fuld ligestilling mellem kønnene og til en særlig indsats for at sikre deltagelse af kvinder, piger og unge samt beskyttelse af deres rettigheder i hele konfliktcyklussen fra konfliktforebyggelse til postkonfliktgenopbygning i forbindelse med EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter;

32.  opfordrer til, at alle foranstaltninger i forbindelse med samarbejde, uddannelse og interventioner bliver kønssensitive; glæder sig over EU's initiativer i denne henseende samt dets aktive bidrag til den næste handlingsplan om ligestilling og EU's nye strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed;

33.  opfordrer til, at der inddrages ekspertise om køn, herunder kønsbaseret vold og konfliktrelateret seksuel vold, i alle faser af konfliktforebyggelsen, mæglingsprocessen og fredsopbygningen;

34.  opfordrer EU til at spille en førende rolle i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolutioner om unge, fred og sikkerhed og indarbejdelsen af de deri indeholdte principper i EU's konfliktforebyggelses- og mæglingsaktiviteter;

35.  opfordrer til, at alle former for samarbejde, uddannelse og interventioner er sensitive over for og respekterer unge kvinders og unge mænds behov og ønsker, idet der tages hensyn til de forskellige måder, hvorpå voldelige konflikter påvirker deres liv og fremtid, og de værdifulde bidrag, de kan yde til at forebygge og løse voldelige konflikter;

Om styrkelse af civilsamfundsorganisationernes rolle og kapacitet i EU's tilgang til konfliktforebyggelse og mægling

36.  mener, at der bør tages hensyn til civilsamfundsorganisationernes rolle i EU's overordnede tilgang og dets prioriteter for kapacitetsudvikling;

37.  understreger betydningen af tillidsskabende foranstaltninger og mellemfolkelige kontakter i forbindelse med konfliktforebyggelse og -løsning;

38.  opfordrer til høringer med civilsamfundsorganisationer, navnlig dem, der er specialiseret i kvinders rettigheder og minoritetsrettigheder, i forbindelse med udformning og gennemførelse af EU-programmer og -politikker for fred, sikkerhed og mægling;

Om finansielle og budgetmæssige ressourcer til konfliktforebyggelse og -mægling i EU

39.  er af den opfattelse, at de voksende udfordringer kræver højere bevillinger til konfliktforebyggelse og tilvejebringelse af dedikeret personalekapacitet;

40.  understreger behovet for, at der stilles tilstrækkelige og øremærkede finansielle ressourcer til rådighed til EU's foranstaltninger inden for konfliktforebyggelse og mægling under den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027);

41.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at give Parlamentet en opdatering om EU-Udenrigstjenestens budgetpost til konfliktanalyse og konfliktfølsomhed, tidlig varsling, støtte for mægling og de fremtidige prioriteter på dette område;

°

°  °

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formændene for Kommissionen og Rådet, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, EU-Udenrigstjenesten, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, Kommissionen, OSCE, FN's generalsekretær og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1)

EUT C 356 af 4.10.2018, s. 130.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0312.

(3)

EUT L 335 af 15.12.2017, s. 6.


BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union er dybest set et fredsprojekt, og det er derfor kun naturligt, at konfliktforebyggelse og fredsopbygning er centrale elementer i dens udenrigspolitik. I henhold til Lissabontraktaten har EU til hensigt at fremme fred (afsnit I, artikel 3, stk. 1), og det baserer sin forståelse af fred på sine egne værdier og principper.

Disse principper omsættes til udenrigspolitiske mål inspireret af en omfattende definition af fred, som ikke kun omfatter sikkerhed og stabilitet (såsom fravær af væbnet vold), men også tager fat om de grundlæggende årsager til konflikter ved at fremme demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og menneskers sikkerhed. Det er i det væsentlige udtryk for, at fred går hånd i hånd med beskyttelse af alle menneskers liv og velfærd i alle aspekter af deres liv, og vejen til at opnå dette er at skabe sikkerhed, der bygger på menneskerettigheder og menneskers sikkerhed, ikke gennem militarisering.

Generel henstilling nr. 30 fra FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) minder os om, at kvinders erfaringer ofte er udelukket, da de ikke betragtes som relevante for forudsigelsen af konflikter, at kvinders deltagelse i konfliktforebyggelse er lav, og at kvinders lave deltagelse i institutioner, der arbejder med forebyggende diplomati, er lav. EU erkender også, at "kvinders underrepræsentation i mæglingsprocesser og fredsforhandlinger såvel som manglen på kønsspecifik ekspertise i mæglingshold i alvorlig grad begrænser, i hvilket omfang kvinders erfaringer med konflikter og deraf følgende behov for retfærdighed og genopretning bliver behandlet i disse processer" (EU's koncept for mægling og dialog fra 2009).

Når kvinder og minoriteter ikke indgår i arbejdet med konfliktforebyggelse, vil der mangle grundlæggende oplysninger og aspekter. Kun med en inklusiv repræsentation af kvinder og en kønsspecifik analyse af konflikter vil vi kunne udforme præcise svar og nå frem til en varig fred. Kvinders beslutningskraft, stemme og evner samt en tværsektoriel kønsspecifik analyse er afgørende for dialog, for at vi kan formulere bedre politikker og for at nå frem til retfærdige fredsaftaler. Vi har set det i forskellige sammenhænge, bl.a. i Libyen, Yemen, Nigeria og Colombia. Vi har faktisk set det overalt i verden.

Som Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed siger: "Dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed har et forandringspotentiale. Det er et effektivt redskab til at gå fra eksklusiv til demokratisk beslutningstagning, fra ulighed mellem kønnene til retfærdighed mellem kønnene og fra konflikter og vold til varig fred."

Dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS) anerkendes nu internationalt, men der er stadig store udfordringer for dens gennemførelse. EU-Udenrigstjenesten anerkender, at konfliktforebyggelse og mægling kræver viden og ekspertise om kønsspørgsmål i både specifikke spørgsmål og om hele fredsprocessen (Faktablad – EU-Udenrigstjenestens projekt for støtte til kvinders deltagelse og køn). Et andet vigtigt spørgsmål er naturligvis, hvordan men omsætter tilsagnene til en reel indsats og støtter dem med øremærkede midler og ressourcer. Her kan EU påtage sig en stærk og førende rolle i gennemførelsen af WPS-dagsordenen, hvilket også betyder, at EU kan spille en førende rolle med hensyn til at fremme global fred.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEI KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

4.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

4

16

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Elmar Brok, Klaus Buchner, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Michael Gahler, Iveta Grigule-Pēterse, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Arne Lietz, Barbara Lochbihler, Andrejs Mamikins, Ramona Nicole Mănescu, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Clare Moody, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Dobromir Sośnierz, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Brando Benifei, Neena Gill, Liisa Jaakonsaari, Marek Jurek, Soraya Post, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Helmut Scholz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. forretningsordenens art. 200, stk. 2

José Blanco López, Santiago Fisas Ayxelà, Karin Kadenbach, Ramón Luis Valcárcel Siso, Julie Ward, Flavio Zanonato


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ALDE

Iveta Grigule-Pēterse, Javier Nart

ECR

Charles Tannock, Geoffrey Van Orden

S&D

Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, José Blanco López, Neena Gill, Liisa Jaakonsaari, Karin Kadenbach, Arne Lietz, Andrejs Mamikins, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Soraya Post, Julie Ward, Flavio Zanonato

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Barbara Lochbihler

4

-

ECR

Bas Belder, Marek Jurek

NI

Georgios Epitideios, Dobromir Sośnierz

16

0

GUE/NGL

Helmut Scholz

PPE

Michèle Alliot-Marie, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Santiago Fisas Ayxelà, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, David McAllister, Ramona Nicole Mănescu, Francisco José Millán Mon, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Ramón Luis Valcárcel Siso

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 27. februar 2019Juridisk meddelelse