Procedure : 2018/2166(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0110/2019

Indgivne tekster :

A8-0110/2019

Forhandlinger :

PV 26/03/2019 - 12
CRE 26/03/2019 - 12

Afstemninger :

PV 26/03/2019 - 13.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0242

BETÆNKNING     
PDF 460kWORD 177k
28.2.2019
PE 626.769v02-00 A8-0110/2019

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Inés Ayala Sender

1.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 2.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 3.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 4.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 5.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 6.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 7.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 8.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 9.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

1.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545),

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2017 (COM(2018)0457),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2017, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05824/2019 – C8-0053/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(7);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til medlemsstaternes nationale og regionale revisionsinstitutioner og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 357 af 4.10.2018, s. 1.

(4)

EUT C 357 af 4.10.2018, s. 9.

(5)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(6)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(7)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


2.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2017

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2017(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545) og de(t) arbejdsdokument(er) fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2017, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05826/2019– C8-0054/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(9), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur og om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(11);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 413 af 14.11.2018, s. 2.

(4)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 16.

(5)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 209.

(6)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(8)

EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(9)

EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(10)

EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.

(11)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


3.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2017

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2017(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545) og de(t) arbejdsdokument(er) fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder for regnskabsåret 2017, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05826/2019– C8-0054/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(9), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af "Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder" og om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og afgørelse 2007/372/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(11);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 413 af 14.11.2018, s. 11.

(4)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 16.

(5)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 213.

(6)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(8)

EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(9)

EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(10)

EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.

(11)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


4.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2017

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2017(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545) og de(t) arbejdsdokument(er) fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer for regnskabsåret 2017, med forvaltningsorganets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05826/2019– C8-0054/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(9), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer og om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(10),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/927/EU af 17. december 2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU med henblik på ændring af "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer" til "Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer"(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(12);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 413 af 14.11.2018, s. 2.

(4)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 16.

(5)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 229.

(6)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(8)

EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(9)

EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(10)

EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.

(11)

EUT L 363 af 18.12.2014, s. 183.

(12)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


5.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2017

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2017(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545) og de(t) arbejdsdokument(er) fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2017, med forvaltningsorganets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05826/2019– C8-0054/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(9), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd og om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for Det Europæiske Forskningsråd for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(11);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 413 af 14.11.2018, s. 9.

(4)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 16.

(5)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 217.

(6)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(8)

EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(9)

EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(10)

EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.

(11)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


6.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2017

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2017(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545) og de(t) arbejdsdokument(er) fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2017, med organets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05826/2019– C8-0054/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(9), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning og om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(11);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 413 af 14.11.2018, s. 12.

(4)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 16.

(5)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 225.

(6)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(8)

EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(9)

EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(10)

EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.

(11)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


7.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2017

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2017(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545) og de(t) arbejdsdokument(er) fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport,

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk for regnskabsåret 2017, med forvaltningsorganets svar(4),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05826/2019– C8-0054/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(9), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk og om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union gennemfører budgettet og forvalter programmerne, og at den i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde gennemfører budgettet på eget ansvar i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(11);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 413 af 14.11.2018, s. 11.

(4)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 16.

(5)

EUT C 434 af 30.11.2018, s. 221.

(6)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(7)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(8)

EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(9)

EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6.

(10)

EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.

(11)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


8.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2017 (COM(2018)0521 – C8-0318/2018)(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport om opfølgning på decharge for regnskabsåret 2016 (COM(2018)0545) og de(t) arbejdsdokument(er) fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne rapport,

–  der henviser til Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet for 2017 (COM(2018)0457),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner foretaget i 2017 (COM(2018)0661), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2018)0429),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2017, med institutionernes svar(3), og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05824/2019 – C8-0053/2019),

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05826/2019– C8-0054/2019),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(5), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6), særlig artikel 69, 260, 261 og 262,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i sin beslutning af ... om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2017(8);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank samt til medlemsstaternes nationale parlamenter og nationale og regionale revisionsretter og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1)

EUT L 51 af 28.2.2017, s. 1.

(2)

EUT C 348 af 28.9.2018, s. 1.

(3)

EUT C 357 af 4.10.2018, s. 1.

(4)

EUT C 357 af 4.10.2018, s. 9.

(5)

EFT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(6)

EUT L 193 af 30.7.2018, s 1.

(7)

EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1.

(8)

Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA ....


9.  FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen,

–  der henviser til sine afgørelser om decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganernes budgetter for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A8-0110/2019),

A.  der henviser til, at Unionens budget spiller en væsentlig rolle med hensyn til at opfylde Unionens politiske mål, selv om det kun udgør 1 % af Unionens bruttonationalindkomst;

B  der henviser til, at når Parlamentet meddeler Kommissionen decharge, kontrollerer det, om midlerne er blevet anvendt korrekt, og om de politiske mål er blevet opfyldt;

Gennemførelse af 2017-budgettet og opnåede resultater

1.  bemærker, at Unionens budget i 2017 var i det fjerde gennemførelsesår inden for den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR) og beløb sig til 159,8 mia. EUR, herunder seks ændringsbudgetter, og at tildelingerne på forskellige områder var følgende:

a)  75,4 mia. EUR til intelligent og inklusiv vækst

b)  58,6 mia. EUR til støtte til den europæiske landbrugssektor

c)  4,3 mia. EUR til styrkelse af Unionens ydre grænser og håndtering af flygtningekrisen og irregulær migration

d)  10,7 mia. EUR til aktiviteter uden for Unionen

e)  9,4 mia. EUR til forvaltningen af Unionens institutioner;

2.  understreger, at Unionens budget støtter gennemførelsen af Unionens politikker og opfyldelsen af disses prioriteter og mål ved at supplere medlemsstaternes ressourcer, der er øremærket til de samme formål; bemærker i denne forbindelse, at der er opnået følgende resultater:

a)  Horisont 2020 ydede i 2017 8,5 mia. EUR i finansiering, som yderligere mobiliserede direkte supplerende investeringer, hvilket udmøntede sig i investeringer på i alt 10,6 mia. EUR og finansiering til 5 000 projekter

b)  inden udgangen af 2017 ydede Cosme finansiering til mere end 275 000 små og mellemstore virksomheder (hvoraf 50 % var nystartede virksomheder) i 25 lande, som ellers ville have kæmpet for at sikre privat finansiering på grund af deres høje risikoprofil

c)  for så vidt angår programmernes resultater som indberettet af medlemsstaterne frem til udgangen af 2016 havde de gennemførte projekter under Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) allerede ydet:

–  støtte til 84 579 virksomheder, hvoraf over 36 000 støttes af finansielle instrumenter

–  10 300 arbejdspladser blev skabt, og 636 nye forskere ansat

–  41 800 husstande med en forbedret energiforbrugsklassifikation og et fald i det årlige primære energiforbrug i offentlige bygninger på 14,9 mio. kWh/år

–  2,7 millioner mennesker fik forbedrede sundhedsydelser; 156 000 yderligere indbyggere fik bedre vandforsyning, og 73 000 bedre rensning af spildevand

–  bredbåndsadgang til yderligere 1 million husstande

d)  inden udgangen af 2016 bidrog programmerne for udvikling af landdistrikter til omstrukturering og modernisering af næsten 45 000 landbrugsbedrifter

e)  Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) støttede i 2017 oprettelsen af mere end 7 000 yderligere pladser i modtagelsescentre; antallet af pladser, som tilpasses uledsagede mindreårige, der er en særlig sårbar migrantgruppe, steg også fra kun 183 pladser i 2014 til 17 070 pladser i 2017; ved udgangen af 2017 havde 1 432 612 tredjelandsstatsborgere modtaget integrationsbistand

f)  EU ydede mere end 2,2 mia. EUR i humanitær bistand i 80 forskellige lande; EU's humanitære bistand har bidraget til uddannelsen af over 4,7 millioner børn, der er fanget i nødsituationer i over 50 lande;

Revisionsrettens revisionserklæring

3.  glæder sig over, at Revisionsretten afgav en blank erklæring om pålideligheden af Den Europæiske Unions regnskaber for regnskabsåret 2017, således som den har gjort siden 2007, og at Revisionsretten konkluderede, at de indtægter, der lå til grund for regnskabet for 2017, i alt væsentligt var lovlige og formelt rigtige;

4.  noterer sig, at Revisionsretten i 2017 for andet år i træk har afgivet en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, som ifølge Revisionsretten viser, at en betydelig del af de 2017-udgifter, som den reviderede, ikke var væsentligt fejlbehæftede, og at omfanget af uregelmæssigheder i EU's udgifter er fortsat med at falde;

5.  glæder sig over den positive tendens med hensyn til det fortsatte fald i den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger, som Revisionsretten i de seneste år har fastsat, og som nåede et rekordlavt niveau på 2,4 % i 2017, der desværre stadig ligger over tærskelværdien på 2 %, men udgør en reduktion på næsten to tredjedele af den mest sandsynlige fejlprocent som anslået af Revisionsretten for regnskabsåret 2007, som var på 6,9 % for betalinger; bemærker imidlertid, at betalingerne fortsat er fejlbehæftede, fordi kontrol- og tilsynssystemet kun er delvist effektivt;

6.  bemærker, at hvis betalingerne blev foretaget på grundlag af omkostningsgodtgørelser (hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende støtteberettigede aktiviteter), anslår Revisionsretten fejlforekomsten til at ligge på 3,7 % (4,8 % i 2016), mens fejlforekomsten i rettighedsbetalingerne (som er baseret på opfyldelse af visse betingelser) lå under væsentlighedstærsklen på 2 %;

7.  bemærker, at Revisionsretten reviderede transaktioner til en værdi af i alt 100,2 mia. EUR, som udgør mindre end to tredjedele af det samlede budget for 2017, og at området "Naturressourcer" udgør den største andel af den samlede revisionspopulation (57 %), mens vægten på området "Økonomisk, social og territorial samhørighed" i modsætning til tidligere år er relativt lille (ca. 8 %);

8.  beklager, at Revisionsretten ikke har undersøgt fejlforekomsten i udgifter under udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab" og udgiftsområde 4 "Et globalt Europa"; mener, at selv om tallene under disse udgiftsområder er relativt lave, er de af særlig politisk betydning; understreger, at revisionen af en repræsentativ stikprøve fra disse to udgiftsområder er afgørende for en streng og uafhængig evaluering af finansielle transaktioner og for et bedre tilsyn med anvendelsen af EU-midler i Europa-Parlamentet, og opfordrer Revisionsretten til at fremlægge data om fejlprocenten for betalinger under disse udgiftsområder i sine næste årsberetninger;

9.  påpeger, at Kommissionen selv har bemærket, at de forbedrede resultater for fejlforekomsten i 2017 i vid udstrækning skyldtes resultatet fra området "Naturressourcer"(1);

10.  opfordrer indtrængende Revisionsretten til i sine fremtidige beretninger at angive fejlforekomsten for fiskeri adskilt fra fejlforekomsterne for miljø, udvikling af landdistrikter og sundhed og ikke i samlet form; bemærker, at denne kombination af områder gør, at det ikke er muligt at kende fejlforekomsten for fiskeripolitikken; bemærker, at området maritime anliggender og fiskeri ikke er behandlet tilstrækkeligt detaljeret i Revisionsrettens årsberetning, hvilket gør det vanskeligt at foretage en korrekt vurdering af den finansielle forvaltning; mener, at Revisionsrettens årsberetning fremover bør have en separat opdeling af tallene for GD MARE for at øge gennemsigtigheden;

11.  beklager, at Revisionsretten på området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som transport hører under, ikke giver omfattende oplysninger vedrørende de revisioner, der er udført inden for transportsektoren, især vedrørende Connecting Europe-faciliteten (CEF);

Indtægter

12.  bemærker, at Unionen i 2017 havde egne indtægter på 115,4 mia. EUR og andre indtægter på 17,2 mia. EUR, og at det overskud, der er overført fra 2016, var på 6,4 mia. EUR;

13.  noterer sig med tilfredshed Revisionsrettens konklusion om, at indtægterne i 2017 var uden væsentlig fejlforekomst, og at de indtægtsrelaterede systemer, som Revisionsretten undersøgte, samlet set var effektive, men at visse kontroller af traditionelle egne indtægter (TEI) kun var delvist effektive;

14.  noterer sig med bekymring Revisionsrettens udtalelse om, at der er behov for at forbedre Kommissionens foranstaltninger med henblik på at beskytte Unionens indtægter for at afhjælpe svagheder i dens håndtering af risikoen for undervurdering af import i forbindelse med de traditionelle egne indtægter og i dens kontrol af de momsbaserede egne indtægter;

15.  udtrykker alvorlig bekymring over, at disse svagheder kan påvirke medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at:

a)  forbedre sin overvågning af importstrømme, bl.a. via en bredere anvendelse af hensigtsmæssige og lovlige dataminingteknikker med henblik på at analysere usædvanlige mønstre og årsagerne til disse, og omgående reagere for at sikre, at de skyldige beløb i traditionelle egne indtægter stilles til rådighed

b)  gennemgå den eksisterende kontrolramme og bedre dokumentere, hvordan den anvendes til at kontrollere medlemsstaternes beregninger af den vægtede gennemsnitssats (WAR), som medlemsstaterne har angivet i deres momsopgørelser, der anvendes af Kommissionen til at fastlægge de harmoniserede momsgrundlag;

16.  bemærker med bekymring, at GD for Budget for andet år i træk har fastsat et forbehold med hensyn til værdien af de traditionelle egne indtægter, som Det Forenede Kongerige har opkrævet, idet landet har forsømt at stille de unddragne toldafgifter vedrørende tekstil- og fodtøjsimporter til rådighed for EU-budgettet;

17.  glæder sig over den overtrædelsesprocedure, som Kommissionen indledte den 8. marts 2018 som opfølgning på sagen om toldsvig i Det Forenede Kongerige, men beklager – navnlig i lyset af brexit og de øgede vanskeligheder, som det vil indebære for enhver indsamlingsproces – at det tog Kommissionen mere end syv år at indlede denne procedure, efter at den i 2011 havde anmodet Det Forenede Kongerige om at fastsætte risikoprofiler for undervurderede tekstil- og fodtøjsimporter fra Kina; påpeger, at lignende bedragerinetværk opererer i andre medlemsstater, hvilket siden 2015 har ført til undgåelse af mindst 2,5 mia. EUR i toldafgifter; opfordrer Kommissionen til i fremtiden at behandle sådanne sager uden tøven og unødvendige forsinkelser; bekræfter, at der er et klart behov for mere samarbejde mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne for at undgå at skade EU-budgettet og de nationale budgetter og EU's produktstandarder; kræver oplysninger fra Kommissionen om, hvilke produkter der når det indre marked uden at opfylde EU's produktstandarder;

18.  beklager forskellene i omfanget af toldkontrol mellem de forskellige medlemsstater; fremhæver vigtigheden af en harmonisering af kontrollen ved alle indgangssteder til toldunionen og opfordrer medlemsstaterne til at sikre en samordnet, ensartet og effektiv gennemførelse af et grænsesystem, der afskrækker divergerende praksis mellem medlemsstaterne, for at reducere antallet af eksisterende smuthuller i toldkontrolsystemerne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at undersøge de forskellige praksisser for toldkontrol i EU og deres indvirkning på omlægningerne af handelen, navnlig med fokus på EU's toldpraksis ved de ydre grænser, og til at udarbejde referenceanalyser og oplysninger om toldoperationer og de procedurer, der anvendes i medlemsstaterne;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

19.  påpeger, at 99,3 % af det disponible forpligtelsesbeløb i 2017 blev gennemført (158,7 mia. EUR), men understreger, at de gennemførte betalinger kun var på 124,7 mia. EUR, hvilket var betydeligt lavere end budgetteret og end betalingerne i de tilsvarende år for den flerårige programperiode 2007-2013, hovedsagelig som følge af at medlemsstaterne indgav færre betalingsanmodninger end forventet vedrørende de flerårige programmer under de europæiske struktur- og investeringsfonde for perioden 2014-2020 og som følge af den sene vedtagelse af FFR og den sektorspecifikke lovgivning; bemærker, at dette i fremtiden kan true gennemførelsen af budgettet, hvis der er et stort antal forfaldne betalinger ved udgangen af programmeringsperioden; opfordrer Kommissionen til at yde medlemsstaterne den størst mulige støtte til at forbedre deres udnyttelsesgrader;

20.  er bekymret over, at de uindfriede budgetforpligtelser, med kombinationen af et højt forpligtelsesniveau og lave betalinger, i 2017 steg til et nyt rekordniveau på 267,3 mia. EUR (2016: 238,8 mia. EUR), og at Revisionsrettens fremskrivninger viser, at dette beløb vil stige endnu mere ved udgangen af den nuværende FFR, hvilket kan føre til en betydeligt øget risiko for utilstrækkelige betalingsbevillinger, men også til en risiko for fejl under presset for en hurtig udnyttelse i betragtning af et potentielt tab af EU-midler; understreger, at EU-budgettet ikke må være i underskud, og at det voksende efterslæb af betalinger faktisk udgør en finansiel gæld;

21.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en grundig undersøgelse af, hvorfor visse regioner stadig har lave udnyttelsesgrader, og til at vurdere særlige metoder til at rette op på de strukturelle problemer, som ligger til grund for disse ubalancer; opfordrer Kommissionen til at øge den tekniske bistand på stedet for at forbedre absorptionskapaciteten i de medlemsstater, der oplever vanskeligheder i denne henseende;

22.  minder om, at Revisionsretten bemærkede, at spørgsmålet om, hvorvidt de særlige instrumenter skal holdes inden for lofterne for betalingsbevillinger, endnu ikke er løst; mener, at dette kan udgøre en yderligere risiko for at skabe et betalingsefterslæb;

23.  opfordrer Kommissionen til at forbedre nøjagtigheden af betalingsprognosen og bruge de indhøstede erfaringer fra den foregående programmeringsperiode til at håndtere det akkumulerede efterslæb af betalinger og undgå dets negative indvirkning på den næste FFR og til at fremlægge handlingsplanen om mindskelse af betalingsefterslæbet i løbet af den flerårige finansielle ramme 2021-2027;

24.  understreger sin dybe bekymring over, at EU-budgettets samlede finansielle eksponering er vokset med betydelige langsigtede passiver, garantier og retlige forpligtelser, hvilket indebærer, at der bør anvendes omhyggelig forvaltning i fremtiden; opfordrer derfor Kommissionen til, når den fremsætter lovgivningsforslag, der skaber eller tilføjer en stor eventualforpligtelse, at lade disse ledsage af en oversigt over den samlede værdi af de eventualforpligtelser, der støttes af budgettet, samt af en analyse af stresstestscenarier og deres mulige indvirkning på budgettet;

25.  gentager sin anmodning om at tilføje en budgetpost i Unionens fremtidige budgetter dedikeret til turisme med henblik på at sikre gennemsigtighed med hensyn til de EU-midler, der anvendes til at støtte foranstaltninger til turisme;

DELT FORVALTNING

26.  påpeger, at der ifølge Revisionsretten er opnået fremskridt med hensyn til at reducere fejlforekomsten på de udgiftsområder, som dækker "Naturressourcer" (2,4 %) og "Økonomisk, social og territorial samhørighed" (3 %), der er omfattet af delt forvaltning mellem Kommissionen og medlemsstaterne;

27.  bemærker, at Revisionsretten i 2017 reviderede færre udgifter end sidste år inden for området "Økonomisk, social og territorial samhørighed", der omfatter betalinger til en værdi af 8 mia. EUR;

28.  påpeger, at i lighed med 2016 var det i 2017 støtteberettigelsesfejl (dvs. ikkestøtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser, manglende overholdelse af forpligtelser til at drive miljø- og klimavenligt landbrug og ikkestøtteberettigede projekter, aktiviteter eller støttemodtagere), der bidrog mest til den anslåede fejlforekomst.

29.  tager hensyn til, at de beløb, som støttemodtagerne i landbrugssektoren har modtaget, er relativt små sammenlignet med støtten til andre EU-projekter, og at den administrative byrde, som er forbundet med at bevise, at pengene er anvendt korrekt, derfor forholdsmæssigt er større;

30.  gør opmærksom på en nylig kommissionsundersøgelse, som har vist, at det store flertal af de myndigheder, der forvalter de europæiske struktur- og investeringsfonde, mellem 2014 og 2017 anvendte forenklede omkostningsordninger (64 % af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikternes (ELFUL's) programmer for udvikling af landdistrikter, 73 % af de operationelle programmer (OP'er) for EFRU-SF og 95 % af Den Europæiske Socialfonds (ESF's) OP'ere); for så vidt angår projekter er antallet af projekter, hvor der anvendes forenklede omkostningsordninger, 19 % for ELFUL, 65 % for ESF, 50 % for EFRU og 25 % for Samhørighedsfonden; mener, at anvendelsen af forenklede omkostningsordninger kunne bidrage til at reducere støtteberettigelsesfejlene;

31.  understreger, at en forenkling af EU-lovgivningen og en reduktion af den administrative byrde for landbrugere og andre modtagere skal fortsætte fremover;

32.  bemærker, at adgang til data og god overvågning, især af miljøforhold, er af afgørende betydning i fremtiden i betragtning af, at visse naturressourcer, f.eks. jord og biodiversitet, danner grundlaget for produktiviteten i landbruget på lang sigt;

33.  bemærker, at Revisionsretten fandt meget få fejl i forbindelse med offentlige udbud i 2017: mindre end 1 % (sammenlignet med 18 % i 2016), men bemærker, at årsagen hertil kunne være det relativt lave udgiftsniveau, der er accepteret under EFRU og Samhørighedsfonden, som har haft tendens til at være mere udsat for fejl i forbindelse med offentlige udbud; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til ikke at svække, men til fortsat at styrke deres årvågenhed omkring den korrekte gennemførelse af reglerne for offentlige udbud;

34.  mener, at det er nødvendigt at præcisere udbudsprocedurerne og forbindelserne med tilbudsgivere i medlemsstaterne, da udbudsprocedurer kan have udviklet sig til semiretlige procedurer, der forhindrer fair konkurrence og eventuelt gør det muligt at begå svig; glæder sig over Kommissionens undersøgelse vedrørende "en enkelt tilbudsgiver" og afventer resultaterne; bemærker med bekymring manglerne i den offentlige udbudsprocedure i Ungarn og Slovakiet;

35.  henleder dog opmærksomheden på de forbehold, som Kommissionens tjenestegrene fremsatte under de normale årlige dechargeprocedurer, og den omstændighed, at hver enkelt medlemsstat anvender de forskellige EU-midler forskelligt, og at der altid er områder, hvor der er behov for forbedringer; bemærker i denne forbindelse, at der for 2017 blev fremsat forbehold af:

-  GD AGRI vedrørende AT, BE, BG, HR, CZ, DK, FI, FR, DE, HU, IT, PT, RO, SK, SI, ES, SE, UK 

-  GD MARE vedrørende BG, CZ, IT, NL, RO 

-  GD REGIO vedrørende BG, HR, CZ, ET, FI, FR, DE, HU, IT, LV, PL, RO, SK, SI, SE, UK 

-  GD EMPL vedrørende AT, CZ, FR, DE, HU, IT, PL, RO, SK, UK 

-  GD HOME vedrørende FI, DE, GR, UK; 

36.  bemærker i denne forbindelse, at selv om Kommissionens tjenestegrene ikke fremsatte forbehold i 2017 for så vidt angår IE, LUX, M, CY, LT, fremsatte de i 2016 forbehold for GD AGRI: IE, LT, M, CY, for GD EMPL: CY og for GD REGIO: IE;

37.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af de 181 prioriterede projekter vedrørende Grækenland:

a)   119 projekter med udgifter på 7,1 mia. EUR rapporteres som afsluttet

b)  17 projekter med udgifter på 0,5 mia. EUR skal være gennemført inden marts 2019 med nationale midler (det anslås, at der er behov for yderligere 0,53 mia. EUR)

c)  24 projekter (0,8 mia. EUR) er indfaset i 2014-2020 og anslås at kræve yderligere finansiering på 1,1 mia. EUR

d)  21 poster med et anslået budget på 1,1 mia. EUR er blevet annulleret;

anser den måde, hvorpå Kommissionen støttede Grækenland i gennemførelsen og afslutningen af EU-projekter, som en succeshistorie;

38.  bemærker med dyb beklagelse, at Kommissionen på trods af gentagne advarsler fra Europa-Parlamentet først reagerede på spørgsmålet om den tjekkiske premierministers interessekonflikt, efter at Transparency International Czech Republic indgav en klage over ham i juni 2018; er dybt bekymret over, at det i et EU-retsdokument af 19. november 2018 blev påpeget, at den tjekkiske premierministers situation udgør en interessekonflikt, fordi han kunne påvirke afgørelser om anvendelsen af EU-midler, hvilket virksomheder med tilknytning til ham(2) har nydt godt af;

39.  opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til fuldt ud at undersøge den tjekkiske premierministers interessekonflikt, således som der blev stillet krav om i Europa-Parlamentets beslutning fra december 2018, og til også at undersøge hans situation som medieejer og drage konklusioner af denne sag;

40.  minder om, at Kommissionens tjenestegrene har anmodet den nationale myndighed med ansvar for koordinering af EU-midler (Ministeriet for Regionaludvikling) om at tilvejebringe de nødvendige oplysninger(3) om finansiering til virksomheder, der ejes af hans holdingselskab;

41.  glæder sig over, at det tjekkiske ministerium for regional udvikling har indsamlet de ønskede oplysninger fra de forskellige berørte forvaltningsmyndigheder og har videresendt dem til Kommissionen; anmoder Kommissionen om, hvilke foranstaltninger den agter at træffe i lyset af dens nylige retlige vurdering af situationen;

42.  minder om, at Europa-Parlamentet sidste år anmodede Kommissionen om at fremskynde den efterprøvende regnskabsafslutningsprocedure, der blev indledt den 8. januar 2016, for at få detaljerede og præcise oplysninger om risikoen for interessekonflikter i forbindelse med den statslige landbrugsinterventionsfond i Tjekkiet;

Økonomisk, social og territorial samhørighed

Succeshistorier

43.  noterer sig de fremskridt, der er gjort med hensyn til projektudvælgelse, og at der i januar 2018 var blevet udvalgt 673 800 projekter til at modtage støtte fra EFRU, Samhørighedsfonden, ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som beløber sig til 260 mia. EUR eller 54 % af den samlede finansiering, der er til rådighed for perioden 2014-2020; bemærker, at projektudvælgelsessatsen var nået op på 70 % af den samlede finansiering, der var til rådighed ved udgangen af 2018, og at den svarede til udvælgelsessatsen på samme tidspunkt i den sidste periode;

44.  glæder sig over, at 84 500 ud af de 450 000 projekter, der blev udvalgt frem til udgangen af 2016 til støtte for SMV'er, allerede er blevet gennemført, hvilket bidrager til virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne;

45.  glæder sig også over, at der frem til udgangen af 2017 blev udvalgt omkring 5 500 projekter til at støtte gennemførelsen af et forbundet digitalt indre marked, hvilket svarer til 9,1 mia. EUR i samlede investeringer;

46.  bemærker med tilfredshed, at der inden for energieffektivitet og vedvarende energi blev skabt mere end 2 000 MW yderligere kapacitet til produktion af vedvarende energi, og at drivhusgasemissionerne var reduceret med næsten tre millioner ton CO2-ækvivalenter ved udgangen af 2016; understreger dog, at der skal gøres mere for at nå målene i Parisaftalen om klimaændringer fra 2015;

47.  bemærker, at 99 % af de handlingsplaner for forhåndsbetingelser, der vedrører ESF, Samhørighedsfonden og EFRU, var blevet afsluttet ved udgangen af 2017;

48.  glæder sig navnlig over, for så vidt angår strukturfondene, Revisionsrettens revisionsarbejde med forebyggende foranstaltninger og finansielle korrektioner, forhåndsbetingelser, resultatreserven og udnyttelsesgraden;

49.  bemærker med tilfredshed, at de output og resultater, der er beskrevet for Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, er på vej til at blive nået, og at instrumentet supplerer de nationale bestræbelser på at udrydde fattigdom og fremme social inklusion;

50.  bemærker, at Revisionsrettens revision af 113 afsluttede projekter under udgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" viste, at 65 % havde et præstationsmålingssystem med output- og resultatindikatorer, der var knyttet til det operationelle programs mål, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år; bemærker med bekymring, at 30 % af projekterne ikke havde nogen resultatindikatorer eller mål, hvilket gjorde det umuligt at vurdere disse projekters specifikke bidrag til programmets overordnede mål;

Kritiske områder, der kræver forbedring

51.  beklager, at Revisionsretten identificerede og kvantificerede 36 fejl i sin stikprøve på 217 transaktioner for 2017, som revisionsmyndighederne i medlemsstaterne ikke havde opdaget, og at antallet og virkningen af disse fejl tyder på vedvarende svagheder med hensyn til den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt; beklager også, at Revisionsretten konstaterede svagheder i nogle revisionsmyndigheders metoder til stikprøveudtagning; opfordrer Kommissionen til at arbejde endnu tættere sammen med de enkelte medlemsstaters forvaltnings- og revisionsmyndigheder om at opdage disse fejl og specifikt fokusere på de hyppigst forekommende fejl;

52.  beklager, at Kommissionen i 2017, således som det blev bemærket af Revisionsretten, fremlagde mindst 13 forskellige fejlprocenter inden for området økonomisk, social og territorial samhørighed for programmeringsperioderne 2007-2013 og 2014-2020, hvilket gør rapporteringen uklar og forvirrende og gør det vanskeligt at vurdere data;

53.  bemærker, at medlemsstaternes revisionsmyndigheder først meddeler GD REGIO fejlprocenterne for strukturfondene efter fratrækning af korrektioner, hvilket ikke giver et reelt billede af EU-projekternes situation på stedet og af fejlprocenten for faktiske betalinger i 2017;

54.  er bekymret over, at udnyttelsen – til trods for den betydelige stigning i den gennemsnitlige udnyttelsesgrad i form af betalinger fra Kommissionen fra 3,7 % i 2016 til 16,4 % i 2017 – stadig er mindre end i det tilsvarende år i den foregående FFR, som i 2010 var 22,1 %;

55.  bemærker med bekymring, at der pr. september 2018 stadig er syv ikke-færdiggjorte handlingsplaner, der vedrører forhåndsbetingelser, og at der er blevet vedtaget en suspension af mellemliggende betalinger, og to andre er under tværtjenstlig høring med henblik på vedtagelse; beklager, at opfyldelsen af forhåndsbetingelserne viste sig at være administrativt belastende for forvaltningsmyndighederne og en af årsagerne til den forsinkede udnyttelse; påskønner især den målrettede støtte til programmyndighederne og den øgede gennemførelsesgrad, der er opnået takket være initiativerne "Catching-up Regions" ("mindre udviklede regioner") og "Taskforcen for Bedre Gennemførelse", som Kommissionen har taget; anmoder Kommissionen om at sikre, at de konstaterede svagheder og problemer i forbindelse med opfyldelsen af forudsætningerne, som erstatter forhåndsbetingelser, håndteres på passende vis i den næste programmeringsperiode;

56.  er bekymret over den manglende gennemsigtighed i udgifterne til finansielle instrumenter, eftersom der er fire gange så mange midler til rådighed for finansielle instrumenter under den nuværende FFR; bemærker, at 24 medlemsstater ved udgangen af 2017 gjorde brug af finansielle instrumenter, og de samlede programbidrag, der var afsat til finansielle instrumenter, var på næsten 18,8 mia. EUR (13,3 mia. EUR ved udgangen af 2016), hvoraf 14,2 mia. EUR var fra de europæiske struktur- og investeringsfonde; bemærker ligeledes, at der var blevet udbetalt i alt 5,5 mia. EUR (ca. 29 %) af disse beløb til finansielle instrumenter (3,6 mia. EUR ved udgangen af 2016), herunder 4,4 mia. EUR fra de europæiske struktur- og investeringsfonde; er dog bekymret over, at der tre år efter påbegyndelsen af denne FFR var blevet udbetalt i alt 1,9 mia. EUR (10,1%) til slutmodtagere (1,2 mia. EUR ved udgangen af 2016), hvoraf 1,5 mia. EUR (10,5 %) var fra de europæiske struktur- og investeringsfonde;

57.  er enig med Revisionsretten i, at der er behov for mere detaljeret rapportering om finansielle instrumenter, og opfordrer Kommissionen til væsentligt at forbedre rapporteringen om resultaterne af disse instrumenter for 2007-2013 og 2014-2020;

58.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge nøjagtige og fuldstændige oplysninger om finansielle instrumenter under delt forvaltning efter afslutningen af FFR 2007-2013 og angive de beløb, der tilbagebetales til Unionens budget, og overskydende beløb i medlemsstaterne;

59.  beklager dybt, at revisorerne i forbindelse med finansielle instrumenter ikke var i stand til at kontrollere udvælgelsen og gennemførelsen af investeringer på det finansielle formidlingsniveau, hvor der opstod en række uregelmæssigheder, som tegnede sig for 1 % af den anslåede fejlforekomst inden for området "Økonomisk, social og territorial samhørighed";

60.  understreger, at i modsætning til hvad, der blev gjort i 2016, omfatter den anslåede fejlforekomst for samhørighed en kvantificering af udbetalinger i 2017 til finansielle instrumenter; minder om, at eftersom støtteberettigelsen af udgifter til strukturfonde for perioden 2007-13 blev udsat til udgangen af marts 2017, skal udbetalingerne til finansielle instrumenter for de første tre måneder af 2017 indgå i beregningen af fejlforekomsten; beklager dog, at Revisionsretten ikke har nævnt den tydelige fejlforekomst for disse udbetalinger nogen steder i sin årsberetning, undtagen i en kasse; opfordrer Revisionsretten til at tage hensyn til alle de uregelmæssigheder, der har en finansiel virkning, i forbindelse med fastsættelsen af den mest sandsynlige fejlprocent og til klart at angive procentdelen af de fonde, som er berørte; opfordrer Kommissionen til at fremsætte nødvendige lovgivningsforslag om at sætte en stopper for fremtidige ensidige beslutninger om udvidelse af udgifternes støtteberettigelse til strukturfondsmidler ved hjælp af gennemførelsesretsakter;

61.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge nøjagtige og fuldstændige oplysninger om afslutningen af de finansielle instrumenter for FFR 2007-2013, herunder om de endelige beløb, der tilbagebetales til EU-budgettet, og de beløb, der tilhører medlemsstaterne;

62.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med store infrastrukturprojekter at tage hensyn til alle relevante risici vedrørende miljøindvirkninger og til kun at finansiere projekter, der har vist sig at have en reel merværdi for lokalbefolkningen og ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv; understreger betydningen af nøje at overvåge mulige risici for korruption og svig i denne sammenhæng og behovet for at foretage omhyggelige og uafhængige forudgående og efterfølgende vurderinger med hensyn til de projekter, der skal finansieres;

63.  bemærker, at medlemsstaterne ifølge Kommissionen kun foretog få evalueringer vedrørende Den Europæiske Socialfond ud over ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer medlemsstaterne til systematisk at evaluere Den Europæiske Socialfond med henblik på at muliggøre evidensbaseret politisk beslutningstagning, og opfordrer Kommissionen til at fremme dette;

64.  minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 5/2017 om ungdomsarbejdsløshed konstaterede, at selv om der var gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af ungdomsgarantien, og selv om der var opnået visse resultater, så levede situationen ikke op til de oprindelige forventninger, der var givet udtryk for i forbindelse med lanceringen af ungdomsgarantien; understreger imidlertid, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien stadig udgør en af de mest innovative og ambitiøse politiske løsninger på ungdomsarbejdsløsheden i kølvandet på den økonomiske krise og derfor fortsat bør have finansiel og politisk støtte fra Unionens og de nationale og regionale institutioners side til deres gennemførelse;

65.  understreger, at det kun er muligt at fastslå, om budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er godt brugt, og om det endelige ungdomsbeskæftigelsesmål om at hjælpe unge arbejdsløse med at finde varig beskæftigelse er nået, hvis operationerne overvåges nøje og på en gennemsigtig måde på grundlag af pålidelige og sammenlignelige data, og hvis der gribes ind over for medlemsstater, der ikke har gjort nogen fremskridt, på en mere ambitiøs måde; insisterer derfor på, at medlemsstaterne hurtigst muligt forbedrer overvågningen, rapporteringen og kvaliteten af data og sikrer, at pålidelige og sammenlignelige data og tal om den nuværende gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet indsamles og stilles til rådighed rettidigt og oftere end krævet i henhold til deres årlige rapporteringsforpligtelse som fastlagt i artikel 19, stk. 2, i ESF-forordningen; opfordrer Kommissionen til at revidere sine retningslinjer for dataindsamling i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger for at begrænse risikoen for en overvurdering af resultaterne;

66.  insisterer på, at ethvert praktik- eller lærlingeprogram skal indeholde betalte praktikophold, aldrig må føre til jobsubstitution og skal være baseret på en skriftlig aftale om praktikantophold eller lærlingeuddannelse i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige rammer eller gældende kollektive aftaler eller begge dele i det land, hvor de finder sted, og at det bør følge principperne i Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold(4);

Naturressourcer

Nogle succeshistorier

67.  glæder sig over den positive udvikling i fejlforekomsten inden for området "Naturressourcer" i 2017, som lå på 2,4 % (sammenlignet med 2,5 % i 2016, 2,9 % i 2015 og 3,6 % i 2014), samt over, at Revisionsretten for tre fjerdedele af landbrugsbudgettet svarende til "Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – direkte betalinger" anslog fejlforekomsten til at ligge under væsentlighedstærsklen på 2 %;

68.  glæder sig over, at den samlede fejlforekomst, som Revisionsretten kunne fastslå, stemmer meget nøje overens med den samlede fejlforekomst for den fælles landbrugspolitik, som fremgår af GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2017, hvilket viser, at de afhjælpende handlingsplaner, som medlemsstaterne har gennemført i de foregående år, har været effektive;

69.  understreger, at de positive resultater inden for EGFL's direkte betalinger hovedsagelig skyldtes kvaliteten af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) og markidentifikationssystemet (LPIS) og den gradvise indførelse af den geospatiale støtteansøgning og de nye krydskontroller af landbrugernes ansøgninger, hvilket førte til, at støttemodtagerne fik mindre tid til at udfylde deres støtteansøgninger, og forventes at forhindre fejl og spare tid ved behandlingen af støtteansøgninger;

70.  bemærker, at de direkte betalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget udgør ca. tre fjerdedele af udgifterne og er uden væsentlig fejlforekomst; påpeger, at de direkte betalinger til landbrugere er rettighedsbaserede og omfattet af forenklede regler for arealers støtteberettigelse samt et effektivt system til forudgående kontrol (IFKS), der gør det muligt at foretage automatiseret krydskontrol mellem databaser; er bekymret over, at der stadig er en vedvarende høj fejlforekomst i de øvrige udgifter vedrørende udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri; bemærker endvidere, at projekter for udvikling af landdistrikter i sagens natur er mere komplekse på grund af de overordnede mål, der forfølges, at udgifterne på de tre andre områder medfinansieres eller udbetales gennem godtgørelse af udgifter, og at ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter bidrager med omkring to tredjedele af den anslåede fejlforekomst for dette udgiftsområde i FFR;

71.  glæder sig over, at Revisionsretten, efter at have undersøgt i alt 29 investeringsprojekter inden for udvikling af landdistrikter, fastslog, at 26 var i overensstemmelse med de prioriteter og fokusområder, der er fastsat i programmerne for udvikling af landdistrikterne, og at medlemsstaterne havde anvendt passende udvælgelsesprocedurer; glæder sig også over, at støttemodtagerne bag de undersøgte projekter i de fleste tilfælde har gennemført dem som planlagt, og at medlemsstaterne har foretaget kontrol for at fastslå, om omkostningerne var rimelige; mener derfor, at tilgangen med hensyn til udvikling af landdistrikterne fortsat skal være et fuldt ud støttet, væsentligt og centralt element i de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for at gøre fremskridt;

72.  glæder sig over, at generaldirektøren for GD AGRI i sin årlige aktivitetsrapport for 2017 henviste til en lille stigning i landbrugernes indkomst og mindede om, at der havde været en lille nedgang i de sidste fire år;

73.  påpeger, at den korrigerende effekt af finansielle korrektioner og inddrivelser steg til 2,10 % sammenlignet med 2,04 % i 2016, hvorved risikobeløbet for den fælles landbrugspolitik i 2017 blev nedbragt yderligere;

Kritiske områder, der kræver forbedring

74.  noterer sig, at de direkte betalinger pr. hektar er faldet i takt med den stigende bedriftsstørrelse, mens indkomsten pr. arbejdstager er steget, og at meget små bedrifter på under 5 ha ifølge Kommissionen udgør over halvdelen af støttemodtagerne; bemærker med bekymring, at det af den årlige aktivitetsrapport fra GD AGRI fremgår, at store bedrifter, der forvalter over 250 ha, udgør 1,1 % af bedrifterne, forvalter 27,8 % af de samlede landbrugsarealer og modtager 22,1 % af den samlede direkte støtte. Blandt disse "store bedrifter" har størstedelen mellem 250 og 500 ha.; opfordrer indtrængende Kommissionen til at ændre denne urimelige og ulige behandling;

75.  bemærker en hastig stigning i uligheden i forbindelse med direkte betalinger i visse medlemsstater, primært Slovakiet og Tjekkiet, hvor 7 % af støttemodtagerne i øjeblikket modtager over 70 % af alle direkte betalinger, samt Estland, Letland, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Danmark, hvor en voksende andel af støttemodtagerne i løbet af de seneste ti år har modtaget mere end 100 000 EUR; opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at træffe passende foranstaltninger til at afhjælpe de voksende uligheder og aflægge rapport om disse foranstaltninger;

76.  bemærker med stor bekymring, at Revisionsretten konstaterede en vedvarende høj fejlforekomst på områder, der svarer til en fjerdedel af budgettet for "Naturressourcer", som omfatter udgifter til markedsforanstaltninger under EGFL, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri; bemærker endvidere, at de vigtigste fejlkilder var manglende overholdelse af støtteberettigelsesbetingelserne, tilvejebringelse af unøjagtige oplysninger om områder og manglende overholdelse af landbrugsmiljøforpligtelserne; understreger, at sådanne fejl bør opdages bedre af forvaltningsmyndighederne i de enkelte medlemsstater, og i tilfælde hvor de efterfølgende revisioner peger i retning af disse fejl, bør stikprøverne med henblik på fremtidige revisioner og kontroller på stedet ajourføres for at sikre en bedre kontrol;

77.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at vurdere effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger for at afhjælpe de underliggende årsager til disse fejl og til at udstede yderligere retningslinjer eller yde direkte hjælp, hvor dette er nødvendigt;

78.  opfordrer Kommissionen til at sørge for en reel forenkling af proceduren, herunder i den dokumentation, som er nødvendig for at få adgang til finansiering, uden at principperne for revision og overvågning tilsidesættes; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på administrativ støtte til mindre producenter;

79.  bemærker med stor bekymring, at resultaterne af krydsoverensstemmelse i forbindelse med kontrol på stedet foretaget af GD AGRI er foruroligende, og navnlig den omstændighed, at 47 % af det samlede antal kontroller på stedet har ført til sanktioner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at kontrollere gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, som medlemsstaternes myndigheder har truffet i de tilfælde, hvor Kommissionen konstaterede, at den ikke eller kun i begrænset omfang kunne forlade sig på et certificeringsorgans arbejde;

80.  henstiller, at:

a)  Revisionsretten særskilt udfærdiger fejlprocenter for henholdsvis direkte betalinger, markedsoperationer og udgifter til udvikling af landdistrikterne inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, således som generaldirektøren for GD AGRI gør i sin årlige aktivitetsrapport

b)  Kommissionen vurderer effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger til at afhjælpe de underliggende årsager til fejl og udsteder yderligere retningslinjer, hvor det er nødvendigt

c)  medlemsstaterne fuldt ud udnytter de muligheder, som ordningen med forenklede omkostningsmuligheder giver i forbindelse med udviklingen af landdistrikterne

d)  Kommissionen i sine forslag til den fremtidige fælles landbrugspolitik tager højde for, at større landbrugsindkomster ikke nødvendigvis har behov for den samme grad af støtte til stabilisering af landbrugsindkomsterne som mindre bedrifter i krisetider med svingende indtjening, eftersom de kan drage nytte af potentielle stordriftsfordele, som sandsynligvis vil gøre dem mere modstandsdygtige

e)  GD AGRI fastsætter et nyt centralt performancemål ledsaget af indikatorer, der har til formål at afbøde indkomstuligheden mellem landbrugere

f)  Kommissionen foretager en nærmere undersøgelse af kvaliteten af certificeringsorganernes test af transaktioner

g)  finansieringen af den fælles landbrugspolitik forbliver på som minimum det nuværende niveau og opfylder det formål, den er udarbejdet til, nemlig at støtte producenterne, således at de har bæredygtige levevilkår, samtidig med at der sikres en prisoverkommelig fødevareforsyning af høj kvalitet til Unionens borgere

h)  Kommissionen træffer foranstaltninger til at sikre, at midlerne under den fælles landbrugspolitik fordeles på en måde, der vægtes, således at betalingerne pr. hektar mindskes i forhold til bedriftens størrelse;

81.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør kræve, at der i medlemsstaternes handlingsplaner indgår afhjælpende foranstaltninger til at håndtere de hyppigste årsager til fejl;

82.  anmoder Kommissionen om at sikre, at den grønne struktur i det nye forslag til den fælles landbrugspolitik med den såkaldte økoordning skaber bedre miljømæssige resultater gennem en belønning af den indsats, der gøres for at opfylde de skærpede betingelser i det nye forslag, eftersom miljømålsætningerne for "forgrønnelse" ikke har levet op til nogen af forventningerne, og de har medført en betydelig forøgelse af den administrative byrde for både landbrugere og offentlige myndigheder;

83.  minder navnlig om, at generaldirektøren for GD AGRI henviser til en analyse, der er foretaget af en ekstern kontrahent, som har konstateret, at: Forgrønnelsesforanstaltningerne kun har medført små ændringer i landbrugernes forvaltningspraksis, bortset fra nogle få specifikke områder. I stedet for miljømæssige prioriteringer bestod den største bekymring for både medlemsstater og landbrugere ofte i at minimere den administrative byrde ved gennemførelsen og undgå eventuelle fejl, idet kontrol og håndhævelse kan føre til en reduktion af betalingerne under den fælles landbrugspolitik;

84.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe strukturelle data for de 20 største modtagere af direkte betalinger i medlemsstaterne;

85.  er bekymret over, at de yderst kritiske særberetninger fra Revisionsretten 10/2017 og 21/2017 om unge landbrugere og forgrønnelse, som viser, at næsten ingen af de ønskede resultater blev opnået, ikke har haft nogen finansielle konsekvenser; er bekymret over, at finansieringen af disse politikområder blot fortsætter, som om intet var hændt;

86.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af EHFF for 2014-2020 fire år efter dens vedtagelse den 15. maj 2014 stadig er utilfredsstillende, idet kun 6,8 % af de 5,7 mia. EUR, der var stillet til rådighed under delt forvaltning, var blevet anvendt pr. oktober 2018;

Sikkerhed og medborgerskab

Nogle succeshistorier

87.  bemærker, at de tildelte 2014-2020-midler til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) steg fra 2 752 mio. EUR til 5 391,5 mio. EUR ved udgangen af 2017, og at antallet af personer i målgruppen, der havde modtaget bistand (i modtagelses- og asylsystemer) mellem 2014 og 2017 steg fra 148 045 til 297 083, og at andelen af personer heraf, der modtog retshjælp, var steget fra 18 395 (12,4 %) til 56 933 (19,1 %);

88.  understreger, at den vigtigste fordel på EU-plan anses for at komme fra den tværnationale dimension af foranstaltninger såsom det europæiske migrationsnetværk, men også fra byrdefordeling, der navnlig understøttes af krisebistand og omfordelingsmekanismen;

89.  bemærker, at antallet af tilbagesendte, der blev samfinansieret af AMIF, var 48 250 i 2017 sammenlignet med 5 904 i 2014, og at andelen af ikke-frivillige tilbagesendelser steg fra en fjerdedel (25 %) i 2014 til halvdelen (50 %) i 2017, mens det rapporterede antal personer, der vendte tilbage frivilligt, var 17 736 i 2017; bemærker også, at der ikke er nogen central resultatindikator til at måle, hvad der gøres for at beskytte de migranter – regulære og irregulære – som har størst behov for beskyttelse, dvs. kvinder og børn;

Kritiske områder, der kræver forbedring

90.  påpeger, at Revisionsretten beklagede, at regnskaberne for de nationale programmer under AMIF og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), som blev godkendt af Kommissionen i 2017, ikke sondrede mellem forfinansieringsbetalinger (forskud) fra medlemsstaterne til de endelige støttemodtagere og betalinger til godtgørelse af faktisk afholdte udgifter, hvilket ikke gør det muligt for Kommissionen at få oplysninger om, hvor meget der faktisk blev brugt;

91.  anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at kræve, at medlemsstaterne i årsregnskaberne for deres nationale AMIF- og ISF-programmer angiver, hvordan de rapporterede beløb fordeler sig på inddrivelser, forfinansieringsbetalinger og faktisk afholdte udgifter, og om i sin årlige aktivitetsrapport fra 2018 og fremefter at aflægge rapport om de faktiske udgifter pr. fond;

92.  påpeger, at GD HOME for så vidt angår Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed kun rapporterer en fejlforekomst, for hvilken der allerede er foretaget finansielle korrektioner, hvilket gør det uklart, hvilke korrektioner der er foretaget, og hvad den faktiske fejlforekomst for betalinger for 2017 er;

93.  noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at overdrevent kompliceret bureaukrati kan være en af årsagerne til det øgede efterslæb af forpligtelsesbevillinger, og anbefaler Kommissionen at forenkle de lovgivningsmæssige krav, der er indført for de nationale myndigheder, der er involveret i forvaltningen af AMIF og ISF, med henblik på at fremme en hurtigere anvendelse af de tilgængelige midler og forbedre gennemsigtigheden og en større ansvarlighedsgørelse i AMIF's og ISF's udgifter;

94.  påpeger, at Revisionsretten fandt, at der var uoverensstemmelser i den måde, hvorpå medlemsstaterne behandlede støtteberettigelsen af den moms, der anmeldes af offentlige organer, og opfordrer Kommissionen til at yde vejledning til medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af AMIF/ISF, hvori det præciseres, at når offentlige organer gennemfører EU-foranstaltninger, må EU's medfinansiering ikke overstige de samlede støtteberettigede udgifter eksklusive moms;

95.  henstiller, at:

a)  Kommissionen fastlægger og indfører en afbalanceret og omfattende migrationspolitik baseret på principperne om solidaritet og partnerskab i stedet for at betragte migrationspolitikken som et spørgsmål om krisestyring

b)  GD HOME indfører en central resultatindikator vedrørende situationen for de mest sårbare migranter, navnlig børn, der er migranter, og kvindelige flygtninge, herunder piger, med henblik på at forebygge og undgå misbrug og menneskehandel

c)  GD HOME systematisk angiver fejlprocenter ved betaling og restfejlprocenter

d)  Kommissionen kræver, at medlemsstaterne i årsregnskaberne for deres nationale AMIF- og ISF-programmer angiver, hvordan de rapporterede beløb fordeler sig på inddrivelser, forfinansieringsbetalinger og faktisk afholdte udgifter, og i sin årlige aktivitetsrapport fra 2018 og fremefter rapporterer de faktiske udgifter pr. fond;

96.  er alvorligt bekymret over svaghederne i EASO's forvaltning og revisioner; finder det uacceptabelt, at Kommissionen ikke overvågede dem effektivt og ikke hurtigt greb ind for at løse problemet; opfordrer Kommissionen til konstant at overvåge de agenturer, der opererer under udgiftsområde 3;

97.  er bekymret over, at der er risiko for, at EU-midler, der er afsat til udvikling, anvendes til andre formål såsom bekæmpelse af irregulær migration eller militære aktioner;

DIREKTE FORVALTNING

98.  påpeger, at Revisionsretten for 2017 konstaterede den højeste anslåede fejlforekomst i udgifterne under "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" på 4,2 %; bemærker, at disse er udgifter, der forvaltes direkte af Kommissionen, og for hvilke Kommissionen alene og direkte er ansvarlig; forventer, at Kommissionen hurtigst muligt vedtager en handlingsplan for at forbedre situationen og gennemfører alle de foranstaltninger, den råder over, for at mindske fejlforekomsten i udgifterne;

99.  beklager, at ud af de 130 transaktioner, som Revisionsretten undersøgte, var 66 fejlbehæftede (51 %), og for så vidt angår 17 kvantificerbare fejl begået af støttemodtagerne havde Kommissionen eller den uafhængige revisor tilstrækkelige oplysninger i godtgørelsesanmodningen (f.eks. en ukorrekt vekselkurs eller udgifter afholdt uden for rapporteringsperioden) til at forebygge eller opdage og korrigere fejlene, før de godkendte udgifterne; fremhæver, at hvis Kommissionen havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 1,5 procentpoint lavere;

100.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbedre anvendelsen af de tilgængelige oplysninger, som den har til rådighed til forebyggelse og korrektion af fejl, inden den foretager betalinger, for at vende tilbage til den positive tendens til at nedbringe den fejlprocent, der er konstateret i de foregående år (fra 5,6 % i 2014 til 4,4 % i 2015 og fra 4,1 % i 2016);

101.  bemærker, at Revisionsretten ikke fremkom med en separat fejlprocent for sikkerhed og unionsborgerskab, da kun en lille del (2 %) af budgetbetalingerne for 2017 vedrører dette område, men at GD HOME fremlagde følgende fejlprocenter i sin årlige aktivitetsrapport, som imidlertid ikke blev kontrolleret af Revisionsretten:

a)  Solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (SOLID): En konstateret fejlprocent (DER) på 2,26 % og en restfejlfrekvens (RER) på 0,75 %

b)  Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF): En konstateret fejlprocent på 0 % og en restfejlfrekvens på 1,54 %;

c)  Indirekte forvaltning af decentrale agenturer: En restfejlfrekvens på under 2 %;

102.  bemærker, at Revisionsretten for 2017 ikke har beregnet en fejlprocent for de EU-midler, der blev brugt under udgiftsområde 4 i FFR, "Et Globalt Europa", og at denne beslutning blev truffet på grundlag af Revisionsrettens generelle strategi med henblik på at reducere sin substansrevision og delvist forlade sig på det såkaldte "andres arbejde";

103.  noterer sig den positive udvikling i restfejlfrekvensen som fastsat i undersøgelserne af restfejlfrekvensen (RER), som blev bestilt af GD DEVCO og GD NEAR, og bemærker, at det mest sandsynlige skøn over den repræsentative restfejlfrekvens for transaktionerne i GD DEVCO var 1,18 % sammenlignet med 1,67 % i 2016 og 2,2 % i 2015, mens restfejlfrekvensen for GD NEAR's transaktioner var 0,67;

104.  bemærker imidlertid, at GD DEVCO's og GD NEAR's restfejlfrekvens ikke henviser til en stikprøve af alle betalinger til igangværende projekter, men kun beregnes for transaktioner fra afsluttede kontrakter, for hvilke alle kontroller og tjek er blevet gennemført, med den konsekvens, at kun betalinger fra før 2017 er blevet analyseret, men ikke den faktiske fejlprocent for betalinger i 2017;

105.  bemærker, at Revisionsretten fandt, at undersøgelserne af restfejlfrekvensen i det store og hele var egnede til formålet, selv om Revisionsretten udtrykte stærk bekymring over kvaliteten af disse undersøgelser;

106.  bemærker med bekymring, at til trods for gode resultater med hensyn til fejlprocenten er det eneste udgiftsområde med en vejledende fejlprocent på over 2 % "direkte forvaltning – tilskud" med en fejlprocent på 2,80 % for GD NEAR og 2,12 % for GD DEVCO;

107.  opfordrer GD RTD til at offentliggøre sine landespecifikke henstillinger i den årlige aktivitetsrapport fra GD RTD;

108.  fremhæver Revisionsrettens meget negative konklusioner om offentlig-private partnerskaber(5) ("OPP'er") og Revisionsrettens anbefaling om "ikke at fremme en mere intensiv og udbredt brug af OPP'er" inden for Unionen; opfordrer Kommissionen til at tage fuldt hensyn til denne anbefaling i forbindelse med OPP'er i udviklingslande, hvor miljøet for en vellykket gennemførelse af offentlig-private partnerskaber er endnu vanskeligere end inden for EU;

109.  glæder sig over de resultater, der er opnået under de tre akser af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) i 2017; henleder opmærksomheden på betydningen af EaSI-støtte og navnlig af underprogrammerne "Progress" og "Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet" (Eures) for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker dog med bekymring, at det tematiske afsnit om socialt iværksætteri inden for EaSI Mikrofinansiering og socialt iværksætteri stadig ikke fremviser tilstrækkelige resultater; glæder sig over, at Kommissionen arbejder tæt sammen med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) for at sikre, at den forpligter sig til fuldt ud at udnytte ressourcerne under det tematiske afsnit om socialt iværksætteri.

Forskning og innovation

Succeshistorier

110.  bemærker med tilfredshed, at Gérard Mourou sammen med andre forskere ved hjælp af EU-samfinansiering under Horisont 2020 vandt Nobelprisen i fysik for deres forskning i ultrakorte, ultraskarpe laserstråler, der letter refraktiv øjenkirurgi, og at det internationale forskningskonsortium for sjældne sygdomme (IRDIRC) har nået sit mål om at levere 200 nye behandlinger for sjældne sygdomme tre år tidligere end forventet;

111.  bemærker endvidere, at Horisont 2020 gennem Marie Skłodowska-Curie-aktionerne har finansieret 3 600 forskere i alle faser af deres karriere uanset deres alder og nationalitet, og at to af de tre 2017-forskere, som fik tildelt Nobelprisen i kemi til optimering af elektronmikroskoper, har deltaget i Marie Skłodowska-Curie-aktioner og andre EU-finansierede forskningsprojekter;

112.  glæder sig over iværksættelsen af den første fase af pilotprojektet for Det Europæiske Innovationsråd i oktober 2017 som en del af Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2018-2020 med midler på 2,7 mia. EUR, som har til formål at støtte innovatorer i verdensklasse, nystartede virksomheder, små virksomheder og forskere med klare ideer, der adskiller sig radikalt fra eksisterende produkter, tjenesteydelser eller forretningsmodeller, er yderst risikable og har potentiale til at vokse på internationalt plan;

113.  bemærker, at Kommissionen er i færd med at undersøge muligheden for at udvide anvendelsen af den forenklede omkostningsmodel endnu mere, navnlig ved at anvende finansiering med et fast beløb;

Kritiske områder, der kræver forbedring

114.  bemærker, at EU's innovationsresultater ifølge den europæiske resultattavle for innovation (EIS) er steget med 5,8 % siden 2010; bemærker imidlertid, at der ikke er sket nogen konvergens mellem EU-landene; bemærker, at følgende lande drager størst fordel af midlerne under Horisont 2020 (EU's nettobidrag i euro, som deltagerne har anmodet om): Tyskland 5 710 188 927,80 / Storbritannien 5 152 013 650,95 / France 3 787 670 675,13; opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på den geografiske fordeling af forskningsmidler med henblik på at bidrage til at skabe lige vilkår for vækst og beskæftigelse i det europæiske forskningsrum;

115.  bemærker, at Kommissionen erkender, at der er visse svagheder i resultatrammen for Horisont 2020, som gør det vanskeligt at vurdere programmets fremskridt hen imod alle sine mål på et givent tidspunkt; forventer, at forslagene til den næste FFR for programmet Horisont Europa vil afhjælpe disse svagheder, og beklager, at der ikke overvejes foranstaltninger til at forbedre resultatrammen i den nuværende periode;

116.  bemærker, at der i den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD RTD) nævnes seks forskellige fejlprocenter, tre for det syvende rammeprogram og tre for Horisont 2020; understreger, at en sådan tilgang ikke fremmer gennemsigtighed og ansvarlighed og bør forbedres omgående; accepterer imidlertid, at der er tale om to forskellige programmer under to forskellige finansielle perioder;

Sikkerhed og medborgerskab

Nogle succeshistorier

117.  påpeger, at GD HOME forvaltede et budget på 1,831 mio. EUR til migration og 313,75 mio. EUR til sikkerhed, og at det oprindelige samlede budget på 6,9 mia. EUR til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 blev væsentligt styrket fra 2015 til 2017, med 3,9 mia. EUR;

118.  bemærker, at det budget, der forvaltes af GD HOME og dets personale, er blevet forhøjet for at kunne håndtere de øgede aktiviteter i forbindelse med migrationskrisen og trusler mod den indre sikkerhed; med hensyn til menneskelige ressourcer havde GD HOME ved udgangen af 2017 556 ansatte sammenlignet med 480 i 2016;

Kritiske områder, der kræver forbedring

119.  bemærker med bekymring, at gennemførelseshastigheden for de midler, der forvaltes af GD HOME, udløste en stigning på 24 % af de samlede uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2017, og at den positive gennemførelsesgrad i 2017 afspejler det forhold, at en del af forpligtelsesbevillingerne blev fremført til 2018;

120.  er bekymret over de betydelige svagheder, som er konstateret i EASO's forvaltnings- og kontrolsystemer, og som begrundede vedtagelsen af et forbehold af omdømmemæssige hensyn; understreger dog, at GD HOME straks har reageret ved at indføre en fælles beslutningsprocedure for bestyrelsen og har indført en ny forvaltning af EASO for at bringe situationen under kontrol;

121.  gentager sit krav om, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 bør angive, hvilke ressourcer der er afsat til hvert af målene i programmet for ligestilling, således at der sikres behørig ansvarlighed i forbindelse med de midler, der afsættes til dette formål;

122.  gentager sin opfordring til, at der oprettes en særskilt budgetpost for Daphne-programmets specifikke mål med henblik på at vise EU's engagement i bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger; opfordrer til øgede ressourcer på denne budgetpost og til at vende nedgangen i de midler, der er afsat til Daphne i perioden 2014-2020; opfordrer til, at der gøres en konstant indsats for at øge bevidstheden om de tilskud, som er omfattet af Daphne-programmets specifikke mål, sammen med foranstaltninger til at gøre de relaterede administrative procedurer mere brugervenlige;

Et globalt Europa

Nogle succeshistorier

123.  påpeger, at Revisionsrettens arbejde med transaktionernes formelle rigtighed viste, at Kommissionen styrkede sine kontrolsystemer, hvilket har ført til forholdsmæssigt færre fejl end i tidligere revisionserklæringer;

124.  bemærker, at Revisionsretten også har kontrolleret resultaterne af syv projekter; glæder sig over, at alle syv projekter havde relevante resultatindikatorer, og at rammen var velstruktureret og havde opnåelige resultater;

125.  noterer sig Revisionsrettens særberetning om EU's bistand til Myanmar/Burma og Kommissionens svar; bifalder i denne forbindelse, at EU spillede en ledende rolle med hensyn til at støtte udviklingsprioriteter i en vanskelig kontekst og med begrænsede personaleressourcer; bemærker dog, at det blev konstateret, at EU's bistand kun var delvist effektiv; støtter Revisionsretten i at understrege behovet for at lægge større vægt på mobilisering af indenlandske indtægter, navnlig i de nye vækstøkonomier; udtrykker i lyset af de dokumenterede grusomheder, der er begået af Myanmars hær, stor bekymring over den fortsatte sektorbudgetstøtte fra EU-budgettet til Myanmar;

126.  opfordrer til, at der anvendes en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet og bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at jo flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer i forbindelse med opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, desto mere støtte bør det modtage fra Unionen;

127.  understreger vigtigheden af at øge tildelingen af midler, der har til formål at støtte god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet i udviklingslandene med henblik på at fremme ansvarlige og gennemsigtige institutioner, støtte kapacitetsopbygningen og fremme deltagelsesbaseret beslutningstagning og offentlig adgang til information;

128.  henleder opmærksomheden på omfanget og konsekvensen af energifattigdom i udviklingslandene og på Unionens stærke engagement i bestræbelserne på at nedbringe denne fattigdom; understreger behovet for en stærk og samordnet indsats fra regeringer og aktører i de berørte lande for at mindske energifattigdom.

Kritiske områder, der kræver forbedring

129.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten har konstateret tilbagevendende fejl i overjusteringen af udgifter i forbindelse med mellemliggende betalinger;

130.  beklager endnu en gang, at rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande (EAMR) fra EU-delegationscheferne ikke er knyttet til de årlige aktivitetsrapporter fra GD DEVCO og GD NEAR som fastsat i artikel 67, stk. 3, i finansforordningen; beklager, at de systematisk betragtes som fortrolige, selv om de ifølge finansforordningens artikel 67, stk. 3, "stilles til rådighed for Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald under behørig hensyntagen til, at de kan have fortrolig karakter";

131.  bemærker med bekymring det store antal kontrakter, der er blevet tildelt et meget begrænset antal nationale udviklingsagenturer, med den deraf følgende risiko for en renationalisering af EU's politik i strid med interesserne for en større integration af EU's eksterne politik; opfordrer indtrængende Kommissionen til, foruden at give dechargemyndigheden adgang til søjlevurderingen, at gøre dette på en sådan måde, at den gøres offentligt tilgængelig; bemærker i denne forbindelse med bekymring disse nationale organers kommercielle fokus, som Kommissionen har påberåbt sig for at begrænse adgangen til sådanne oplysninger; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at styrke og konsolidere overvågningen af udbuds- og kontraktindgåelsesprocedurerne for at undgå enhver form for konkurrenceforvridning mellem dette begrænsede antal stærkt subventionerede nationale agenturer og andre offentlige og private enheder med et klart europæisk perspektiv;

132.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at undersøgelserne af restfejlfrekvensen har visse begrænsninger, eftersom de er undersøgelser og ikke revisioner og derfor ikke følger internationale revisionsstandarder og omfatter meget begrænsede kontroller af offentlige udbud;

133.  opfordrer som led i undersøgelsen af restfejlfrekvensen for 2019 og fremefter GD NEAR og GD DEVCO til at give den kontrahent, der forestår undersøgelsen af restfejlfrekvensen mere præcise retningslinjer for udbud på andet niveau, og til at stratificere den population, der er omfattet af undersøgelsen af restfejlfrekvensen, på grundlag af projekternes iboende risiko, idet der lægges større vægt på direkte forvaltningstilskud og mindre på budgetstøttetransaktioner;

134.  anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe de konstaterede mangler, som blev opdaget af dens egen interne revisionstjeneste, og for at omdanne EAMR til et pålideligt og fuldt offentligt dokument, som behørigt underbygger revisionserklæringen fra delegationscheferne og generaldirektøren for GD DEVCO;

135.  mener, at Kommissionen, når den yder ekstern bistand, bør være mere opmærksom på respekten for menneskerettighederne i henhold til FN-pagten og retsstatsprincippet i modtagerlandene;

136.   er bekymret over den manglende synlighed for så vidt angår EU's samlede finansiering af projekter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre synligheden og styrke komplementariteten mellem foranstaltninger under forskellige instrumenter;

137.  er meget bekymret over en vedvarende tendens i Kommissionens forslag til at se bort fra juridisk bindende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014(6), når det drejer sig om støtteberettigede udgifter til officiel udviklingsbistand ("ODA") og støtteberettigede lande under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ("DCI"); minder om, at lovligheden af EU's udgifter er et centralt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning, og at politiske overvejelser ikke bør have forrang for klart definerede lovbestemmelser; minder om, at DCI først og fremmest er et instrument til bekæmpelse af fattigdom;

138.  beklager, at Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling i hver årlig aktivitetsrapport siden 2012 har måttet tage forbehold med hensyn til de underliggende transaktioners formelle rigtighed, hvilket tyder på alvorlige interne mangler i forbindelse med forvaltningen;

Miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed

139.  bemærker, at LIFE-programmet i 2017 fejrede sit 25-års jubilæum; fremhæver, at programmet ydede 222 mio. EUR til samfinansiering af 139 nye projekter; understreger, at der skal gøres en yderligere indsats for at mindske betalingsforsinkelser under LIFE-programmet, idet 5,8 % af betalingerne overskred de lovbestemte frister i 2017 (3,9 % i 2016, 12 % i 2015);

140.  påpeger, at midtvejsevalueringen af LIFE-programmet for perioden 2014-2015 blev offentliggjort i 2017; bemærker, at evalueringen – eftersom de fleste projekter endnu ikke var påbegyndt, og kun få projekter var afsluttet – hovedsagelig fokuserede på de processer, der er indført med henblik på at nå LIFE-programmets mål, og konkluderede, at LIFE-programmet giver merværdi for Unionen, samtidig med at der påpegedes mulige forbedringer; understreger, at procedurerne for forvaltning af tilskud, navnlig ansøgnings- og rapporteringsprocedurerne, ikke blot skal forenkles, men også fremskyndes væsentligt;

141.  bemærker, at betingelserne i eksternaliseringsbeslutningen om samarbejdet med Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) for så vidt angår personale antyder, at personalesituationen i GD ENV er meget stram med hensyn til aktiviteter i forbindelse med LIFE-programmet, hvilket kan kræve en yderligere gennemgang af arbejdsmetoderne og -ordningerne inden for dette generaldirektorat;

142.  fremhæver, at de af GD ENV's og GD CLIMA's interne kontrolsystemer, der blev revideret, kun er delvist effektive, da der stadig er visse meget vigtige henstillinger, der skal tages op i overensstemmelse med de aftalte handlingsplaner;

143.  understreger, at GD CLIMA og GD BUDG overvåger målet om 20 % klimamainstreaming i den flerårige finansielle ramme, og at GD CLIMA støtter andre generaldirektorater med hensyn til at integrere klimaet i deres aktiviteter; beklager, at kun 19,3 % af Unionens budget i 2017 blev anvendt på klimarelaterede aktiviteter, og at det skønnes, at gennemsnittet for perioden 2014-2020 kun vil være 18,8 %;

144.  er bekymret over, at forbeholdet vedrørende omdømmetab som følge af de resterende betydelige sikkerhedsmangler, der er konstateret i EU-registeret for emissionshandelssystemet (EU ETS), gentages i GD CLIMA's årlige aktivitetsrapport for 2017;

145.  beklager, at GD SANTE's gennemsnitlige restfejlfrekvens nåede op på 2,5 % for den samlede aktivitet inden for fødevare- og fodersikkerhed i 2017 og overskred væsentlighedstærsklen på 2 %; bemærker, at dette skyldes medlemsstaternes overdrevne omkostningsanmeldelser i forbindelse med strukturelle ændringer i forvaltningen og kontrollen af anmeldelserne i én medlemsstat; anmoder GD SANTE om at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette ikke sker igen i fremtiden ved for eksempel at øge anvendelsen af de forenklingsforanstaltninger, der findes i finansforordningen;

146.  understreger, at GD SANTE i 2017 offentliggjorde midtvejsevalueringen af den fælles finansielle ramme for fødevarekæden 2014-2020, hvori det blev konkluderet, at den nuværende ramme fungerer godt og bidrog til at opnå merværdi for EU; bemærker, at Kommissionen som anbefalet af Revisionsretten arbejder på at udvikle en omkostningseffektiv analysemetode for fødevareområdet med henblik på at gøre fremtidige økonomiske evalueringer af EU-finansierede interventioner mere robuste;

Transport og turisme

147.  bemærker, at Kommissionen i 2017 udvalgte 152 projekter til en samlet CEF-finansiering på 2,7 mia. EUR med en samlet investering på 4,7 mia. EUR, herunder anden offentlig og privat finansiering; gentager vigtigheden af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet med hensyn til at skabe et fælles europæisk transportområde, udvikle de grænseoverskridende forbindelser og udfylde de nuværende huller; 

148.  opfordrer de europæiske TEN-T-koordinatorer til at foretage en grundig vurdering af de færdiggjorte projekter og de opnåede forbedringer i TEN-T-korridorerne i den nuværende programmeringsperiode og til at forelægge vurderingen for Kommissionen og Parlamentet;

149.  opfordrer Kommissionen til at forelægge transportsektoren en klar vurdering af EFSI's indvirkning på andre finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til CEF, samt på CEF-låneinstrumentets sammenhæng med andre EU-initiativer i god tid inden forslaget til den næste FFR; anmoder om, at denne vurdering giver en klar analyse af den geografiske fordeling af investeringer i transportsektoren; minder imidlertid om, at størrelsen af de beløb, der bruges under et finansielt instrument, ikke bør betragtes som det eneste relevante kriterium for at vurdere dets performance; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en mere dybtgående vurdering af de resultater, der er opnået inden for EU-finansierede transportprojekter, og måle deres merværdi;

150.   glæder sig over resultaterne af den første indkaldelse af forslag med blandet CEF-finansiering fra 2017 og beslutningen om at forhøje dets budget til 1,35 mia. EUR, hvilket bekræfter relevansen og merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber; er af den opfattelse, at CEF derfor fortsat bør støtte foranstaltninger, der gør det muligt at kombinere EU-tilskud og andre finansieringskilder, samtidig med at tilskud bevares som det vigtigste finansieringsinstrument;

151.  bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste som led i sin revision af Kommissionens tilsyn med gennemførelsen af finansielle instrumenter under CEF konstaterede, at gennemførelsesgraden for finansielle instrumenter under CEF var meget lav, og at størstedelen af det budget, der oprindeligt var afsat til finansielle instrumenter under CEF (2,43 mia. EUR), blev omfordelt til budgetposterne for CEF-tilskud, og at dette kun efterlod 296 mio. EUR til finansielle instrumenter under CEF indtil 2020; bemærker også, at en af begrundelserne var, at kriterierne for støtteberettigelse for de finansielle instrumenter under CEF og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) i vid udstrækning overlapper hinanden, og at potentielle CEF-finansieringsberettigede projekter rent faktisk er blevet finansieret af EFSI, eftersom EFSI prioriteres højere i politisk henseende og har et større ansvarsområde; opfordrer Kommissionen til, for så vidt angår CEF, at forbedre kendskabet blandt støttemodtagerne med hensyn til støtteberettigelsesreglerne, navnlig ved at skelne klart mellem en gennemførelseskontrakt og en underentreprise – hvilket var den primære kilde til forvirring blandt støttemodtagerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansielle instrumenter snarere supplerer end erstatter hinanden;

152.  bemærker, at 2017 var det første år af revisionskampagnen for CEF-programmet, og at det vil kræve yderligere 2-3 års revision af CEF at foretage en relevant beregning af fejlprocenten for alle CEF-sektorer; glæder sig imidlertid over, at de fejl, der blev konstateret for så vidt angår de revisioner af CEF og TEN-T, der blev afsluttet i 2017, var meget små;

153.  er bekymret over, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste konstaterede væsentlige svagheder i GD MOVE's nuværende system for overvågning af såvel luftfarts- som søfartssikkerhedspolitik og fremsatte tre meget vigtige anbefalinger; opfordrer GD MOVE til fuldt ud at gennemføre den handlingsplan, som det har udarbejdet med henblik på at tackle de konstaterede risici;

Kultur og uddannelse

154.  glæder sig over resultaterne af 30 år med Erasmus-programmet, hvorunder 9 millioner mennesker, herunder unge og studerende og senest også ansatte, siden 1987 har deltaget i mobilitetsaktiviteter; understreger programmets store merværdi på europæisk plan og dets rolle med hensyn til at gennemføre en strategisk investering i Europas unge;

155.  bemærker, at Erasmus-programmet er nødt til at gøre mere for at blive tilgængeligt for marginaliserede grupper, navnlig personer med handicap og særlige uddannelsesbehov, personer, der er geografisk dårligt stillede, personer med kort skolegang, personer, der tilhører et mindretal, personer, der er socioøkonomisk dårligt stillet osv.;

156.  er foruroliget over den lave udnyttelse af Erasmus+-studielånsgarantifaciliteten og dens utilstrækkelige geografiske dækning, som er begrænset til banker i tre lande og universiteter i to andre; opfordrer indtrængende Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond til at iværksætte en gennemførelsesstrategi, der kan maksimere facilitetens effektivitet inden 2020, eller til alternativt at lette omfordelingen af de uudnyttede midler i selve programmet og give mulighed for en bedre finansiering af aktioner inden for de forskellige indsatsområder;

157.  er bekymret over den kronisk lave succesrate for projekter under programmet "Europa for Borgerne" og kulturdelprogrammet "Et Kreativt Europa" (henholdsvis 21 % og 22 % i 2017); understreger, at et mere passende finansieringsniveau er afgørende for at tackle disse utilfredsstillende resultater, som er kontraproduktive i forhold til programmets mål, idet de afholder borgerne fra at deltage;

158.  fremhæver den rolle som Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) spiller for gennemførelsen af de tre kultur- og uddannelsesprogrammer, udtrykker dog bekymring over de svagheder i de interne kontroller i EACEA, der blev konstateret ved en revision af forvaltningen af tilskud til Erasmus+ og Et Kreativt Europa; bemærker, at Kommissionens interne revisionstjeneste selv har fundet svagheder i EACEA's tilskudsstyringsproces under Erasmus+; er derfor af den opfattelse, at Kommissionen og EACEA ikke bør have vanskeligheder med at iværksætte de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at sikre fuld gennemsigtighed samt den højeste kvalitet i deres gennemførelse af kultur- og uddannelsesprogrammerne;

INDIREKTE FORVALTNING OG FINANSIELLE INSTRUMENTER

159.  bemærker, at Kommissionen i 2017 indgik kontrakter med FN-organisationer til en værdi af næsten 253,5 mio. EUR i bidrag fra EU's budget med De Forenede Nationers Udviklingsprogram (119,21 mio. EUR), UNICEF (29,34 mio. EUR) og De Forenede Nationers Projektkontor (20,05 mio. EUR) som de største modtagere samt kontrakter med Verdensbanken til en værdi af 174,11 mio. EUR;

160.  opfordrer – i betragtning af overgangen fra direkte tilskud til trustfonde og blandet finansiering, herunder gennem Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling – Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at vedtage en interinstitutionel aftale med Europa-Parlamentet om gennemsigtighed, ansvarlighed og parlamentarisk kontrol på grundlag af de politiske principper, der er fastlagt i den nye europæiske konsensus om udvikling;

161.  glæder sig over Revisionsrettens anbefalinger om at forbedre gennemsigtigheden af EU-midler, der gennemføres af NGO'er, som blev offentliggjort i særberetning nr. 2018/35, hvor den bl.a. anbefaler, at Kommissionen forbedrer pålideligheden af oplysningerne om NGO'er i sit regnskabssystem, og at Kommissionen forbedrer de oplysninger, der indsamles om de midler, der anvendes af NGO'er; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre disse forslag inden udløbet af det nuværende mandat;

162.  anerkender fuldt ud den komplekse karakter af mange udfordringer og behovet for flerdimensionelle og supplerende foranstaltninger, men insisterer på, at der er behov for klarhed i finansieringsordninger og respekt for internationale forpligtelser;

163.  konstaterer, at antallet af finansielle instrumenter er steget betydeligt, hvilket giver nye muligheder for blandet finansiering i transportsektoren, samtidig med at det skaber et indviklet net af ordninger i Unionens budget; er bekymret for, at disse instrumenter ved siden af Unionens budget kunne risikere at underminere graden af ansvarlighed og gennemsigtighed, eftersom rapporteringen, revisionen og den offentlige kontrol ikke er tilpasset hinanden; opfordrer Kommissionen til at finde frem til, hvordan Unionens budgetsystem kan reformeres, navnlig hvordan det bedst sikres, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplekse end nødvendigt for at nå Unionens politikmål og sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og mulighed for revision;

164.  påpeger, at budgetmyndigheden forhøjede EFSI-garantien fra 16 mia. EUR til 26 mia. EUR og investeringsmålet fra 315 mia. EUR til 500 mia. EUR, og at EIB-Gruppen ved udgangen af 2017 havde indgået kontrakter til en værdi af 36,7 mia. EUR (2016: EUR 21,3 mia.);

165.  noterer sig, at 64 % af den samlede værdi af de EFSI-kontrakter, EIB-Gruppen havde underskrevet ved udgangen af 2017, ifølge Revisionsretten var koncentreret i seks medlemsstater: Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland, Det Forenede Kongerige og Polen;

166.  beklager, at kun 20 % af EFSI-finansieringen har støttet projekter, der bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaforandringer, mens EIB's normale portefølje har nået tærsklen på 25 %; opfordrer Kommissionen til at foreslå bæredygtig finansiering eller bæredygtige finansieringsmuligheder og et gunstigt investeringsmiljø, som afspejler Unionens forpligtelser og overordnede mål, med henblik på at fremme innovation og økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen og styrke den sociale dimension af investeringer ved at afhjælpe investeringsunderskuddet i den sociale sektor og med hensyn til infrastrukturens sikkerhed;

167.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EFSI's forvaltningsorganer tager hensyn til behovet for en passende geografisk balance ved undertegnelsen af kontrakter, og til at rapportere tilbage til Parlamentet om de opnåede fremskridt;

Forskningsområde

168.  bemærker, at Kommissionen med hensyn til betalinger investerede 11,2 mia. EUR i 2017 på området forskning og innovation (FoI), 58 % blev forvaltet direkte, og 42 % blev tildelt via bemyndigede organer, og at ud af sidstnævnte blev 18,2 % (583 mio. EUR) gennemført via fællesforetagender, og 16,8 % (540 mio. EUR) blev fordelt via Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF);

169.  opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentets Budgetkontroludvalg i anden halvdel af 2019 om gennemførelsen og resultaterne af de finansielle instrumenter på forskningsområdet;

Trustfonde

170.  påpeger, at bistand til tredjelande i stigende grad anvender alternative finansieringsmodeller – såsom trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet – hvilket øger kompleksiteten af de eksisterende finansielle strukturer; erkender dog, at disse instrumenter har gjort det muligt at reagere hurtigt på udfordrende omstændigheder og skabe fleksibilitet;

171.  påpeger, at sammenlægningen af ressourcer fra EUF, EU-budgettet og andre donorer i trustfonde ikke bør have som konsekvens, at midler, der er øremærket til udviklings- og samarbejdspolitikken, ikke når deres normale støttemodtagere eller deres oprindelige mål såsom udryddelse af fattigdom og fremme af grundlæggende rettigheder;

172.  påpeger, at den øgede brug af trustfonde også skyldes den mangel på fleksibilitet, som for øjeblikket er mulig inden for Unionens budget;

173.  fremhæver, at den stigende brug af andre finansielle mekanismer for at gennemføre EU-politikker sammen med EU-budgettet risikerer at underminere ansvarligheds- og gennemsigtighedsniveauet, da ordningerne for rapportering, revision og offentlig kontrol ikke er tilpasset hinanden; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at sætte en stopper for trustfonde, navnlig hvis deres "hastende karakter" ikke er velbegrundet, hvis de ikke er i stand til at tiltrække betydelige bidrag fra andre donorer, og hvis der er risiko for krænkelser af de grundlæggende rettigheder, eller hvis myndigheder i tredjelande, som ikke respekterer de grundlæggende rettigheder, er involveret;

Facilitet for Tyrkiet

174.  bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 27/2018 om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet konstaterede, at faciliteten for flygtninge i Tyrkiet i en vanskelig situation hurtigt mobiliserede tre mia. EUR for at sikre en hurtig reaktion på flygtningekrisen, men ikke fuldt ud nåede målet om en effektiv koordinering af denne indsats eller opnåede tilstrækkelig valuta for pengene; anmoder Kommissionen om at gennemføre alle de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat med hensyn til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, navnlig om at sikre bedre overvågning af og rapportering om projekter for kontant bistand og forbedre det operationelle miljø for (internationale) NGO'er sammen med de tyrkiske myndigheder samt sikre, at midlerne nøje målrettes flygtningeprojekter og ikke anvendes til andre formål; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om foreneligheden af de foranstaltninger, der finansieres under det underliggende retsgrundlag;

175.  bemærker desuden, at de reviderede projekter ifølge Revisionsretten gav nyttig støtte til flygtninge, og at de fleste af dem har leveret deres output, men halvdelen af dem har endnu ikke opnået de forventede udfald;

176.  bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand har konkluderet, at Kommissionen bør gøre mere for at sikre, at erklæringen fra EU og Tyrkiet respekterer EU's grundlæggende rettigheder, og opfordrer derfor Kommissionen til systematisk at medtage overvejelser om grundlæggende rettigheder i sine beslutninger inden for rammerne af denne facilitet, herunder gennem konsekvensanalyser af grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport herom til Europa-Parlamentet;

177.  beklager, at der i en undersøgelse foretaget af European Investigative Collaborations (EIC) er blevet rejst tvivl om anvendelsen af midler fra instrumentet; opfordrer Kommissionen til at undersøge sagen omhyggeligt og aflægge rapport til Parlamentet om resultaterne;

178.  opfordrer GD DEVCO til senest i 2020 at gennemgå den eksisterende vejledning til støttemodtagere med projekter, der gennemføres under indirekte forvaltning, med det formål at sikre, at planlagte aktiviteter gennemføres rettidigt og bidrager til den praktiske anvendelse af projektresultaterne for at få mest valuta for pengene;

179.  bemærker, at Revisionsretten indikerer, at fejlforekomsten i udgifterne under "Administration" ikke var væsentlig; bemærker dog med bekymring, at fejlprocenten steg sammenlignet med det foregående år (0,55 % i 2017 og 0,2 % i 2016);

180.  bemærker, at selv om Revisionsretten ikke fandt nogen væsentlige svagheder, fandt den tilbagevendende områder, hvor der var plads til forbedringer;

Administration

Udnævnelsesprocedure for Kommissionens generalsekretær

181.  er ikke tilfreds med Kommissionens reaktioner på mediernes og den brede offentligheds legitime bekymringer med hensyn til proceduren, umiddelbart efter at udnævnelsen af Kommissionens generalsekretær havde fundet sted, eller med Kommissionens forklaringer, der blev fremlagt på Europa-Parlamentets plenarmøde og i Kommissionens skriftlige svar på Europa-Parlamentets beslutning af 18. april 2018, som var undvigende, defensivt og legalistisk, hvilket viser en manglende lydhørhed over for den betydning, som de europæiske borgere tillægger gennemsigtige, retfærdige og åbne ansættelsesprocedurer;

182.  minder i denne forbindelse om, at Ombudsmanden har konstateret fire tilfælde af fejl eller forsømmelser i sin henstilling i de forenede sager 488/2018/KR og 514/2018/KR; bemærker, at Ombudsmandens konklusioner er "stort set de samme som Europa-Parlamentets", og at Ombudsmanden er enig i Europa-Parlamentets vurdering af, at den dobbelte udnævnelse gik helt ud til kanten af, hvad der er lovligt, og måske endda overskred den; understreger Ombudsmandens endelige henstilling til Kommissionen om, at Kommissionen bør udvikle en særlig procedure for sin generalsekretær, som er adskilt fra og uafhængig af andre udnævnelser til ledende stillinger; beklager derfor Kommissionens trodsige svar af 3. december 2018 til Den Europæiske Ombudsmand, hvori der ikke udvises særlig stor forståelse for de punkter, som Ombudsmanden rejste efter gennemgangen af 11 000 siders dokumentation;

183.  noterer sig, at kommissær Oettinger organiserede en interinstitutionel rundbordsdiskussion om udvælgelse og udnævnelse af den øverste ledelse den 25. september 2018, selv om mødet tilsyneladende ikke førte til nogen konkrete resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre punkt 29 i sin beslutning om Kommissionens integritetspolitik i praksis;

184.  opfordrer Kommissionen og alle EU-institutionerne til, hvor det er nødvendigt, at gennemgå udnævnelsesprocedurer, navnlig for højtstående embedsmænd og, hvis det er relevant, for kabinetsmedlemmer, og til at træffe yderligere foranstaltninger for at forbedre gennemsigtigheden, retfærdigheden og ligestillingen i udnævnelsesprocedurerne på grundlag af resultaterne fra Den Europæiske Ombudsmand og den kommende undersøgelse fra Europa-Parlamentet om EU-institutionernes udnævnelsesprocedurer; opfordrer Kommissionen til senest den 31. august 2019 at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om de fremskridt, der er gjort;

Europaskoler

185.  bemærker, at Europaskolerne modtog 189,9 mio. EUR fra det europæiske budget i 2017;

186.  anerkender, at Revisionsrettens revision ikke afslørede væsentlige fejl i Europaskolernes endelige konsoliderede årsregnskab for 2017, og at Europaskolerne og det centrale kontor udarbejdede deres årsregnskaber inden for den lovbestemte frist; bemærker dog, at Europaskolernes interne kontrolsystem stadig skal forbedres yderligere for at efterkomme anbefalingerne fra Revisionsretten og Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS);

187.  finder det frustrerende, at der efter mere end 15 år stadig ikke er indført noget solidt økonomisk forvaltningssystem for Europaskolerne;

188.   er fortsat bekymret over den betydelige svaghed i det centrale kontors og de udvalgte skolers interne kontrolsystemer, navnlig i betalingssystemerne, kontrolmiljøet og rekrutteringsprocessen;

189.   bemærker, at Revisionsretten ikke har kunnet bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning i 2017 var i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil; kræver derfor, at der gøres en yderligere indsats for at få afsluttet de resterende anbefalinger vedrørende forvaltning af konti uden for budgettet, forbedring af regnskabssystemer og interne kontrolsystemer samt ansættelses- og betalingsprocedurer og udvikling af retningslinjerne for at forbedre budgetforvaltningen;

190.  gentager Parlamentets holdning om, at der er et presserende behov for en "gennemgribende revision" af Europaskolesystemet med henblik på at overveje "en reform, der omfatter ledelsesmæssige, finansielle, organisatoriske og pædagogiske spørgsmål", og minder om sin anmodning om, at "Kommissionen hvert år skal forelægge en rapport om sin vurdering af fremskridtene" for Parlamentet;

191.  finder det uacceptabelt, at der ifølge Kommissionen stadig er otte udestående kritiske eller meget vigtige anbefalinger fra Kommissionens Interne Revisionstjeneste for perioden 2014-2017; anmoder om at få tilsendt en statusrapport om disse anbefalingers gennemførelse senest den 30. juni 2019;

Opfølgning på decharge til Kommissionen for 2016

192.  bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse om opfølgningen på decharge for 2016 (COM(2018)0545) foretog en udvælgelse af de 394 spørgsmål, som Parlamentet havde rejst for regnskabsåret 2016, og ikke kommenterede 108 punkter; kræver, at Kommissionen giver detaljerede svar på alle de spørgsmål, som Europa-Parlamentet rejser i sine beslutninger, der udgør en integrerende del af dets afgørelser om decharge;

193.  glæder sig over, at Kommissionen har reageret på Parlamentets bemærkninger til rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande (EAMR) og de centrale resultatindikatorer, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om meddelelse af decharge for regnskabsåret 2016(7), og har foretaget ændringer for at forbedre disse; bemærker, at Kommissionen har sendt rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande for 2017 til Parlamentet uden krav om fortrolighed, men beklager, at adgangen til disse rapporter de facto er blevet mere besværlig; ser frem til, at Parlamentet får lettere adgang til disse rapporter i fremtiden;

Diverse

194.  er bekymret over Kommissionens forsinkede behandling af det voksende problem med forskellen i justeringskoefficienten for EU-tjenestemænd i Luxembourg, idet denne forskel i 2018 var mere end tredoblet (16,8 %) i forhold til den tærskel på 5 %, der er fastsat i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, hvorved Luxembourg bliver mindre attraktiv, og mere end 11 000 EU-tjenestemænd udsættes for urimelig forskelsbehandling, hvilket har tvunget mere end en tredjedel af tjenestemændene til at bosætte sig i nabolandene og derved forværret trafikken på tværs af grænserne; bemærker, at andre internationale institutioner med hjemsted i Luxembourg allerede har fundet en positiv løsning på dette problem; opfordrer indtrængende Kommissionen til selv at undersøge det eksisterende problem med den nuværende justeringskoefficient og til at træffe de nødvendige foranstaltninger;

195.  opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt – sådan som det allerede blev gjort i 2018 i forbindelse med aftalen med læger og tandlæger – at ophæve aftalen med Luxembourgs hospitaler om overfakturering for behandling af tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union i Luxembourg, hvilket koster mere end 2 mio. EUR om året og er i strid med EU-direktiv 2011/24 for så vidt angår ligebehandling af europæiske patienter, i overensstemmelse med Domstolens dom i 2000 (Ferlini-dommen);

196.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en så stringent analyse som muligt, på grundlag af de mest aktuelle oplysninger, af konsekvenserne af udformningen af åbne kontorlandskaber, som f.eks. dem i den nye JMO II-bygning, vedrørende indvirkningen på produktiviteten og mulighederne for at tilbyde anstændige arbejdspladser og arbejdsvilkår til de berørte medarbejdere; anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om resultatet af denne analyse;

2014-2017: Hvordan bidrog Europa-Parlamentet til og fortsætter med at bidrage til etableringen af sunde finansielle forvaltningsstrukturer i Kommissionen og i medlemsstaterne?

Resultatbaseret budgettering og revision

197.  insisterer på, at planlægningen, gennemførelsen og rapporteringen af Den Europæiske Unions budget bør være politikbaseret;

198.  insisterede på, at gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget burde fokusere på resultater og på at opnå bredere positive effekter, og at EU-budgettets struktur burde ændres, således at det bliver muligt at måle fremskridt og resultater;

199.  opfordrede i denne forbindelse Kommissionen og Revisionsretten til at være mere opmærksomme på forenkling, opnåede resultater og bredere effekter, resultatrevisioner og den endelige virkning af politikker;

200.  understreger, at alle revisioner bør fokusere på de områder, som med størst sandsynlighed er fejlbehæftede, navnlig de områder med de største finansieringsniveauer;

201.  bemærker det tætte samarbejde med Kommissionen om at udarbejde artikel 318-evalueringsrapporten i en omfattende, sammenfattende rapport, som registrerer fremskridtene på de forskellige politikområder, hvilket senere blev første del af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

Den integrerede struktur for intern kontrol

202.  støttede medtagelsen af artikel 63 i den reviderede finansforordning, som indfører "en enkelt revisionsordning" til delt forvaltning, der understreger, at velfungerende forvaltnings- og kontrolsystemer på nationalt og europæisk plan er et afgørende element i én enkelt revisionskæde; er enig i, at metoden med én enkelt revision giver mulighed for en bedre ressourceanvendelse og bør undgå overlapning af revisioner hos støttemodtagerne; bemærker, at Kommissionens strategi med én enkelt revision er at vurdere pålideligheden af de revisionsresultater og fejlprocenter, som årligt rapporteres af revisionsmyndighederne, og at overvåge deres arbejde gennem en robust og koordineret kontrol- og revisionsramme; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge og gennemgå revisionsmyndighedernes arbejde for at sikre en fælles revisionsramme og pålidelige resultater;

Forskning

203.  slog til lyd for klarere regler og øget brug af den forenklede omkostningsmodel, dvs. engangsudbetalinger under Horisont 2020-programmet;

Strukturfondene

204.  insisterede på at styrke de nationale forvaltnings- og revisionsmyndigheders ansvar for budgetgennemførelsen;

205.  støttede skiftet fra "refusion" (refusion af afholdte omkostninger) til "rettighedsbaserede" ordninger, hvilket i betydelig grad reducerer risikoen for fejl;

Landbrug

206.  slog til lyd for, at miljøkravene skulle styrkes, at indkomststøtten skulle fordeles mere retfærdigt gennem en ordning med progressive betalinger til fordel for små bedrifter og bæredygtigt og miljøvenligt landbrug, og at den fælles landbrugspolitik hurtigt og definitivt skulle gøres mere attraktiv for unge landbrugere;

207.  opfordrede til, at den fælles landbrugspolitik blev mere miljøvenlig og samtidig mere landbrugsvenlig;

Migration

208.  bidrog med EU-midler til at imødegå de øgede migrationsudfordringer for perioden 2015-2018 ved at fordoble finansieringen til 22 mia. EUR;

209.  opfordrede medlemsstaterne til at tage fat på de grundlæggende årsager til migration i samordning med udviklingspolitikken samt med den eksterne politik;

EU's udenrigsanliggender

210.  opfordrede til, at EU's udenrigsanliggender skulle være sammenhængende og velkoordinerede og til, at EUF, trustfonde og finansielle instrumenter skulle forvaltes i takt med de interne politikker;

Administration

211.  insisterede på revisionen af adfærdskodeksen for kommissærer, der trådte i kraft den 31. januar 2018;

212.  insisterede på, at ansættelsesprocedurerne for ledende stillinger i EU's institutioner og organer skulle revideres, og at alle ledige stillinger skulle offentliggøres for at fremme gennemsigtighed, integritet og lige muligheder;

213.  fortsatte med at slå til lyd for en politik om nultolerance over for svig;

Henstillinger for fremtiden

Rapportering

214.  minder om, at Kommissionen i de kommende år i henhold til den nye finansforordnings artikel 247, stk. 1, litra c), skal sende Europa-Parlamentet og Rådet et integreret sæt af rapporter om regnskab og ansvarlighed, herunder en langsigtet prognose for fremtidige ind- og udgående pengestrømme for de næste fem år;

215.  insisterer på, at denne rapport bør indeholde en analyse af virkningerne af forpligtelserne til størrelsen på betalingsefterslæbet for en given flerårig finansiel ramme;

216.  opfordrer Kommissionen til med henblik på forvaltning og rapportering at etablere en metode til registrering af EU's budgetudgifter, som vil gøre det muligt at aflægge rapport om alle midler vedrørende flygtninge- og migrationskrisen, samt i forbindelse med den fremtidige EU-politik for forvaltning af migrationsstrømme og integration;

217.  undrer sig over, hvorfor Kommissionen anvender to sæt mål og indikatorer til at måle resultater med hensyn til finansiel styring: På den ene side evaluerer Kommissionens generaldirektører opfyldelsen af de mål, der er opstillet i deres forvaltningsplan, i deres årlige aktivitetsrapporter, og på den anden side måler Kommissionen udgiftsprogrammernes resultater via programerklæringerne om aktionsudgifter, der er knyttet som bilag til budgetforslaget; opfordrer Kommissionen til at basere sin rapportering på et enkelt sæt mål og indikatorer;

218.  påpeger, at resultatoplysninger primært bruges på GD-niveau til at forvalte programmer og politikker; er bekymret over, at eftersom de resultatoplysninger, der opfylder de daglige forvaltningsbehov, ikke er afstemt med GD'ernes og Kommissionens eksterne rapporteringsforpligtelser, anvender GD'erne generelt ikke Kommissionens centrale resultatrapporter til resultatstyring i forbindelse med EU-budgettet;

219.  påpeger, at der ikke er nogen krav om, at GD'erne eller Kommissionen i deres resultatrapporter skal forklare, hvordan de anvendte resultatoplysninger i beslutningstagningen; opfordrer Kommissionen til at medtage sådanne oplysninger i sine fremtidige resultatrapporter;

220.  beklager endnu en gang, at de årlige aktivitetsrapporter ikke indeholder en erklæring om kvaliteten af de rapporterede resultatdata, og at kommissærkollegiet derfor i forbindelse med vedtagelsen af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport påtager sig det overordnede politiske ansvar for den finansielle forvaltning af Unionens budget, men ikke for oplysningerne om performance og resultater;

221.  påpeger, at meddelelsen til Kommissionen om forvaltning i Europa-Kommissionen, som blev vedtaget den 21. november 2018, ikke ændrer sondringen mellem "kommissærernes politiske ansvar" og "generaldirektørens operationelle ansvar", der blev indført med den administrative reform i 2000; bemærker, at det ikke altid er blevet gjort klart, hvorvidt "politisk ansvar" omfatter ansvar for generaldirektoraterne eller er adskilt fra det;

222.  gentager resultaterne af Rettens revision i 2017, hvori det anføres, at "Kommissionen bør udnytte sine egne resultatoplysninger bedre og udvikle en intern kultur med større fokus på resultater"; opfordrer derfor Kommissionen til at indarbejde resultatbaseret budgettering i hele sin politiske cyklus;

223.  beklager den stadigt mere forsinkede offentliggørelse af Kommissionens "Årsrapport 2016 om gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil", hvilket i praksis hæmmer Parlamentets tilsyn og offentlige ansvarlighed, idet rapporten fra 2016 først blev offentliggjort i marts 2018, og rapporten for 2017 endnu ikke er afsluttet; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre 2018-rapporten senest ved udgangen af september 2019 og til at opretholde denne tidsplan for de efterfølgende år;

224.  bemærker, at der blev konstateret en række svagheder i medlemsstaternes myndigheders resultatmålingssystemer, som i stor udstrækning vedrørte projekter, der var afsluttet i perioden 2007-2013; opfordrer Kommissionen til at forbedre det overordnede resultatmålingssystem, herunder opstilling af resultatindikatorer på projektniveau med henblik på at gøre det muligt at vurdere et givent projekts bidrag til specifikke mål i de operationelle programmer; bemærker, at den lovgivning, der dækker programmeringsperioden 2014-2020, har styrket interventionslogikken og fokus på resultater;

225.  gentager sin anmodning om, at Kommissionen i betragtning af de mange forskellige finansieringskilder sikrer nem adgang til projekter – i form af en one-stop-shop – for at give borgerne mulighed for klart at følge udviklingen og finansieringen af infrastruktur, som er medfinansieret af EU-midler og EFSI; opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at offentliggøre en årlig oversigt over transport- og turismeprojekter, der er blevet samfinansieret gennem EFRU og Samhørighedsfonden, således som det praktiseres i forbindelse med CEF;

226.  opfordrer Kommissionen til:

a)  at strømline resultatrapporteringen ved:

–  yderligere at reducere antallet af de mål og indikatorer, som den anvender til sine forskellige resultatrapporter, og koncentrere sig om dem, der bedst kan måle EU-budgettets resultater

–  at forbedre tilpasningen mellem overordnede målsætninger og specifikke programmer og politiske mål på højt niveau

b)  at sikre bedre balance i resultatrapporteringen ved klart at fremlægge oplysninger om de vigtigste opgaver for EU, der endnu mangler at blive opfyldt

c)  at fremlægge en erklæring om kvaliteten af de rapporterede resultatoplysninger

d)  at påtage sig det overordnede politiske ansvar i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for oplysningerne om "performance og resultater"

e)  i sin resultatrapportering at inkludere, herunder i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, ajourførte resultatoplysninger om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene, og altid træffe eller foreslå foranstaltninger, når målene ikke nås

f)  at angive, hvordan oplysninger om performance vedrørende Unionens budget er blevet anvendt i dens beslutningstagning

g)  at indføre eller forbedre foranstaltninger og incitamenter med henblik på at skabe et større fokus på resultater i Kommissionens interne kultur, under hensyntagen til de særlige muligheder, der findes i den reviderede finansforordning, initiativet om et resultatorienteret budget, resultatrapportering for igangværende projekter og andre kilder

h)  udvikle databehandlingsmetoder for de enorme mængder data, der er fremkommet ved resultatrapportering, med henblik på at give et rettidigt, fair og reelt billede af resultaterne; insisterer på, at resultatrapportering bør anvendes til at træffe korrigerende foranstaltninger, når målsætningerne for programmerne ikke er opfyldt;

227.  henstiller, at Revisionsretten fortsat udarbejder et særskilt kapitel om sikkerhed og medborgerskab i sin årsberetning og i denne henseende uddyber sin analyse, idet den offentlige og politiske interesse i sikkerheds- og migrationsdelen af Unionens budget er meget højere end dets finansielle del;

228.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at give et overblik over momsoverkompensation i EU-finansierede projekter vedrørende samhørighed og udvikling af landdistrikter, som skader EU's og de europæiske skatteyderes finansielle interesser;

229.  glæder sig over det forslag, som Revisionsretten fremsatte i sit høringsdokument vedrørende regelmæssig rapportering om resultaterne af EU-foranstaltninger ("Recurrent reporting on the performance of EU action"), om årligt at offentliggøre, i november i år N+1, en evaluering af resultaterne af EU's foranstaltninger, der omfatter en detaljeret gennemgang af de resultatoplysninger, som Kommissionen har rapporteret i sin evalueringsrapport i henhold til artikel 318 i TEUF; understreger endnu en gang, at denne rapport i anden del bør indeholde en detaljeret gennemgang af sammenfatningen af Kommissionens finansielle forvaltning som anført i anden del af den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

230.  minder om, at det endelige mål med en mere resultatorienteret revisionsanalyse bør være at indføre en global og konsekvent cost-benefit-model til vurdering af gennemførelsen af det europæiske budget;

231.  insisterer på, at Revisionsretten bør forbedre koordineringen mellem resultatvurderinger på projektniveau, der foretages som led i revisionserklæringen, og den resterende del af dens resultatarbejde, navnlig gennem rapporteringen af de vigtigste konklusioner i særberetningerne i de sektorspecifikke kapitler i dens årsberetning;

232.  anmoder Revisionsretten om at forelægge dechargemyndighederne en vurdering af hver EU-politik, både med hensyn til efterlevelse og resultater, på grundlag af en gennemgang, kapitel for kapitel, af budgetposterne i Revisionsrettens årsberetning;

233.  insisterer på, at Revisionsretten skal indføre en udvidet opfølgning på sine forvaltningsrevisionsbaserede anbefalinger;

234.  understreger, at kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene bør integreres i og sikres på alle relevante politikområder; gentager derfor sin opfordring til at anvende kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse;

235.  gentager sit krav om også at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af Unionens budget, under behørig hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og navnlig i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

Beregning af fejlprocent og rapportering

236.  mener, at Kommissionens metode til vurdering af dets risikobehæftede beløb er blevet forbedret i årenes løb, men at enkelte GD'ers anslåede niveau for regelstridige udgifter ikke er baseret på en konsekvent metode, og at der i GD'ernes årlige aktivitetsrapporter og i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport anvendes en kompleks terminologi, der kan være forvirrende;

237.  bemærker navnlig, at Kommissionens tjenestegrene som minimum anvender følgende begreber: restfejlforekomst, indberettet fejlprocent, fejlforekomst ved betalinger, konstateret fejlprocent inden for året, nettorestfejlforekomst, den vægtede gennemsnitlige fejlforekomst, fejlprocent ved afslutning eller den fælles repræsentative fejlprocent;

238.  påpeger desuden, at Kommissionens generaldirektorater for mere end tre fjerdedele af udgifterne i 2017 baserer deres skøn over risikobeløbet på data fra de nationale myndigheder, mens det fremgår af de årlige aktivitetsrapporter fra Kommissionens berørte generaldirektorater (GD AGRI og GD REGIO), at pålideligheden af medlemsstaternes kontrolrapporter fortsat er en udfordring;

239.  bemærker, at de rapporterede globale risikobeløb ved betaling, som Kommissionen har anslået i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2017, er baseret på tal for de enkelte tjenester, der er ansvarlige for udgiftsprogrammer, hvor der anvendes forskellige metoder til beregning af fejlforekomsten, hvilket afspejler forskellige retlige og organisatoriske rammer; understreger, at yderligere harmonisering af beregningsmetoder vil øge troværdigheden, ansvarligheden og gennemsigtigheden af det rapporterede globale risikobeløb og gøre det muligt at få et klart billede af situationen med hensyn til restfejlfrekvensen og risikosatsen for betalinger i fremtiden;

240.  er desuden bekymret over, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport sammenligner meget forskellige tal og derfor er misvisende, eftersom Revisionsrettens anslåede fejlforekomst er en fejlforekomst ved betalinger og uden fratrækning af korrektioner, mens Kommissionens samlede globale risikobeløb, der er oplyst i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, beregnes efter fratrækning af korrektioner; finder det derfor umuligt at foretage passende sammenligninger eller at drage pålidelige konklusioner; støtter Revisionsrettens beregning af fejlforekomsten, uden at der tages hensyn til korrektioner; opfordrer Kommissionen til at angive fejlforekomster med og uden korrektioner i alle årlige aktivitetsrapporter og i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport; ville sætte pris på, at Revisionsretten for at finde en løsning på denne uforenelighed udtaler sig om Kommissionens fejlforekomster efter korrektion;

241.  anmoder i denne forbindelse Kommissionen om yderligere at harmonisere sine metoder til beregning af fejlforekomster med Revisionsretten under hensyntagen til de forskellige forvaltningsmetoder og retsgrundlag, samtidig med at fejlforekomsterne gøres sammenlignelige, og om klart at skelne mellem risikobeløb med og uden integrerede finansielle korrektioner; anmoder også om, at Kommissionen fremlægger oplysninger om den korrigerende kapacitet til at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb fra EU-budgettet;

242.  gentager sin bekymring over forskellen mellem Kommissionens og Revisionsrettens metoder til beregning af fejl, hvilket forhindrer en korrekt sammenligning af de fejlforekomster, som Kommissionen har rapporteret; understreger, at Kommissionen – for at kunne fremlægge en pålidelig sammenligning af de fejlforekomster, som Kommissionen rapporterede i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport og i de årlige aktivitetsrapporter fra generaldirektoraterne, og som er anslået af Revisionsretten – bør anvende en metode i lighed med Revisionsrettens, når den vurderer fejlforekomsten, og at begge institutioner så hurtigt som muligt bør indgå en aftale i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at fremlægge oplysningerne på en måde, der er i overensstemmelse med den metode, som Revisionsretten har vedtaget, herunder de forventede anslåede korrektioner;

243.  anmoder på ny Kommissionen og medlemsstaterne om at indføre forsvarlige procedurer med henblik på at verificere tidspunktet for, årsagen til og beløbet for korrigerende foranstaltninger, og om, at de tilvejebringer oplysninger, der så vidt muligt afstemmer det år, hvor betalinger foretages, med det år, hvor den pågældende fejl opdages, og det år, hvor inddrivelser eller finansielle korrektioner meddeles, i noterne til regnskabet; anmoder Revisionsretten om at angive den korrektionssats, der blev anvendt til at beregne fejlforekomsten i dens årsberetning, samt den oprindelige fejlforekomst før korrektioner;

244.  beklager, at den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport ikke er blevet revideret af Revisionsretten, mens visse årlige aktivitetsrapporter, og navnlig dem fra GD EMPL og GD REGIO, er blevet undersøgt af Revisionsretten; opfordrer Revisionsretten til i sin årsberetning omhyggeligt at undersøge og revidere den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport;

Rettidig udnyttelse og performance

245.  bemærker, at den lave udnyttelsesgrad hovedsagelig skyldes den senere afslutning af den foregående FFR, den sene vedtagelse af retsakter, vanskelighederne med at gennemføre de nye krav vedrørende den nuværende FFR, ændringen af frigørelsesreglerne fra N+2 til N+3 og den administrative byrde, der er forbundet med overlapninger mellem FFR-perioderne;

246.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har udarbejdet en omfattende, langsigtet prognose som kan gøre det lettere at træffe afgørelser om den næste FFR, og som til fulde opfylder kravene i den interinstitutionelle aftale;

247.  bemærker, at den langsomme udnyttelse af midler fortsat er et problem i visse lande; er derfor af den opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at overlade det til "Taskforcen for bedre gennemførelse"; bemærker også, at Kommissionen har etableret et initiativ for "Catching-up Regions" ("mindre udviklede regioner"); påpeger i denne forbindelse risikoen for, at en enorm mængde uindfriede forpligtelser ophobes ved udgangen af den finansielle valgperiode;

Interessekonflikter, retsstatsprincippet, bekæmpelse af svig og korruption

248.  beklager enhver risiko for krænkelse af de værdier, der er anført i artikel 2 i TEU, og manglende overholdelse af artikel 61, stk. 1, i finansforordningen vedrørende interessekonflikter, som ville kunne bringe gennemførelsen af Unionens budget i fare og undergrave EU-borgernes tillid til en korrekt forvaltning af EU-skatteydernes penge; opfordrer Kommissionen til at sikre, at en nultolerancepolitik uden dobbeltstandarder finder anvendelse på enhver overtrædelse af EU-retten samt på interessekonflikter;

249.  opfordrer Kommissionen til at håndhæve Europa-Parlamentets beslutning af 17. maj 2017 om situationen i Ungarn, Kommissionens henstilling vedrørende retsstatsprincippet i Polen som supplement til Kommissionens henstilling (EU) 2016/1374, (EU) 2017/146 og (EU) 2017/1520 og Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 i henhold til artikel 7, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende retsstatsprincippet i Polen;

250.  minder om de undersøgelser, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har foretaget vedrørende projekterne ELIOS og "Heart of Budapest", hvor der blev konstateret alvorlige uregelmæssigheder; I det første tilfælde blev der inddrevet et mindre støttebeløb, mens de ungarske myndigheder i det andet tilfælde accepterede den finansielle korrektion, som dog endnu ikke er blevet gennemført; bemærker, at omstændighederne omkring metrolinje fire stadig er under domstolsbehandling; bemærker endvidere, at der i Slovakiet pågår en OLAF-undersøgelse af påstande om svig, og at Kommissionen i øjeblikket er ved at gennemføre seks overensstemmelsesundersøgelser vedrørende direkte betalinger;

251.  minder med bekymring om resultaterne af Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalgs (CONT's) delegationsrejse til Slovakiet, som har afsløret en række mangler og risici i forbindelse med forvaltningen af og kontrollen med EU-midler og en risiko for infiltration af organiseret kriminalitet, navnlig i forbindelse med mordet på den undersøgende journalist Ján Kuciak; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og OLAF til at tage hensyn til CONT-udvalgets konklusioner og henstillinger, der er beskrevet i dets rapport om delegationsrejsen, og opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge situationen, træffe de nødvendige foranstaltninger og holde Parlamentet underrettet om opfølgningen;

252.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en samlet fælleseuropæisk strategi for aktiv forebyggelse af interessekonflikter som en af sine prioriteter med en tilpasset strategi for forudgående og efterfølgende kontrol; opfordrer Kommissionen, OLAF og den fremtidige europæiske anklagemyndighed til i denne strategi at medtage beskyttelse af både whistleblowere og undersøgende journalister;

253.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der udarbejdes og gennemføres handlingsplaner for interessekonflikter i de enkelte medlemsstater, og til at aflægge rapport tilbage til Parlamentet om de fremskridt, der gøres;

254.  glæder sig over, at Kommissionen offentliggør kommissærernes møder med interesserepræsentanter; beklager imidlertid, at de spørgsmål, der drøftes på møderne, ikke er medtaget i registret, og opfordrer Kommissionen til at færdiggøre registret ved at medtage indholdet af møderne;

255.  bemærker, at situationen i en lang række medlemsstater ifølge indekset for iagttaget korruption for 2018 ikke er blevet bedre eller endog er blevet forværret; opfordrer Kommissionen til endelig at forelægge Parlamentet en opfølgning på sin rapport om bekæmpelse af korruption fra 2015, med en beskrivelse, helst på årsbasis, af situationen hvad angår politikker til bekæmpelse af korruption i såvel medlemsstaterne som i EU-institutionerne;

256.  understreger, at tidligere kommissærer i en periode på to år, efter at de er fratrådt tjenesten, ikke må drive lobbyvirksomhed rettet mod kommissærer eller disses medarbejdere på vegne af deres egen virksomhed, deres arbejdsgivers eller deres kunders, eller vedrørende spørgsmål, som de har været ansvarlige for inden for rammerne af deres ansvarsområde; opfordrer Kommissionen til at bringe denne afkølingsperiode på linje med den, som gælder for formanden, dvs. tre år;

257.  understreger, at udtalelserne fra det etiske udvalg om interessekonflikter skal udarbejdes proaktivt af udvalget, navnlig for kommissærer, der forlader tjenesten; understreger endvidere, at sammensætningen af det etiske udvalg bør styrkes med medlemmer fra internationale organisationer såsom OECD og NGO'er med ekspertise inden for området integritetspolitik;

258.  minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 18. april 2018 om Kommissionens integritetspolitik udtrykte bekymring over udnævnelsesprocedurerne for Kommissionens højtstående embedsmænd; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte drøftelserne med Parlamentet om gennemførelsen af de forskellige henstillinger i Parlamentets beslutning;

23.1.2019

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Neena Gill

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) ikke har beregnet et skøn over fejlforekomsten for udgifter under udgiftsområde 4 for 2017; understreger, at en repræsentativ stikprøve i forbindelse med revisionen af "Et globalt Europa" er afgørende for en streng og uafhængig evaluering af finansielle transaktioner, og opfordrer til, at dette spørgsmål hurtigt behandles med henblik på at gøre det muligt for Europa-Parlamentet at føre bedre tilsyn med anvendelsen af EU-midlerne;

2.  glæder sig over, at Revisionsretten ud over at kontrollere den formelle rigtighed af transaktionerne vurderede performanceaspekter i sin årsberetning for 2017; støtter fuldt ud alle de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat på grundlag af de 56 transaktioner i stikprøven; glæder sig over, at Kommissionen er parat til at tage disse anbefalinger op og opfordrer til, at de gennemføres hurtigt;

3.   glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 22/2017 om EU's valgobservationsmissioner og bestræbelserne på at sikre, at Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) gennemfører anbefalingerne hurtigt og fuldt ud; understreger betydningen af at fortsætte med at forbedre rationaliseringen, gennemsigtigheden og den forsvarlige økonomiske forvaltning sideløbende med en bedre budgettering af udgifterne til individuelle EU-valgobservationsmissioner, navnlig for så vidt angår tilbagevendende indkøb ved tjenesteudbydere; opfordrer Kommissionen til at fremme øget konkurrence mellem tjenesteudbydere som et middel til at nedbringe omkostningerne; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at overveje, hvordan effektiviteten og produktiviteten af den valgte tilgang kan styrkes yderligere; påpeger i overensstemmelse med revisionsresultaterne i særberetningen, at det er vigtigt, at der er de nødvendige ressourcer til at sikre en central oversigt over EU-valgobservationsmissionernes anbefalinger, herunder et depot, og systematisk at vurdere status for gennemførelsen af dem;

4.   er bekymret over den manglende synlighed for så vidt angår EU's samlede finansiering af projekter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre synligheden og styrke komplementariteten mellem foranstaltninger under forskellige instrumenter;

5.   mener, at tiltrædelseslandenes administrative kapacitet skal styrkes; opfordrer til en vedvarende indsats for at afhjælpe svaghederne i den indirekte forvaltning af EU-midler i nogle af modtagerlandene under instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) kombineret med strengere krav i forbindelse med budgetstøtte til EU's partnerlande; bemærker med bekymring, at IPA-midlerne til Tyrkiet knap nok adresserede grundlæggende værdier, herunder pressefrihed og domstolenes upartiskhed, og at Kommissionen har gjort meget lidt brug af konditionalitet til at støtte reformer i de prioriterede sektorer i Tyrkiet, hvor fremskridtene med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet var utilfredsstillende; understreger vigtigheden af at omdirigere midler til civilsamfundet og til i højere grad at anvende direkte forvaltning; anmoder Kommissionen om at gennemføre alle de anbefalinger, som Revisionsretten har fremsat med hensyn til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, navnlig om at sikre bedre overvågning af og rapportering om projekter for kontant bistand og sammen med de tyrkiske myndigheder forbedre det operationelle miljø for (internationale) NGO'er samt sikre, at midlerne nøje målrettes flygtningeprojekter og ikke anvendes til andre formål; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til budgetmyndigheden om foreneligheden af de foranstaltninger, der finansieres under det underliggende retsgrundlag;

6.  glæder sig over Revisionsrettens særberetning nr. 3/2017 "EU's bistand til Tunesien" og dens konstatering af, at EU's bistand i væsentlig grad bidrog til overgangen til demokrati og økonomisk stabilitet; opfordrer Kommissionen til fortsat at forbedre fokus for EU's støtte i overensstemmelse med anbefalingerne i denne særberetning;

7.  noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 20/2018: "Den afrikanske freds- og sikkerhedsarkitektur: EU-støtten bør have nyt fokus"; opfordrer til en hurtig indsats for at rette op på de mangler, der er identificeret deri, herunder behovet for at ændre EU-støttens fokus fra driftsomkostninger til kapacitetsopbygningsforanstaltninger, gøre interventionerne konsekvent resultatbaserede, reducere forsinkelserne i forbindelse med kontraktindgåelse og anvendelsen af finansiering med tilbagevirkende kraft, forbedre overvågningen og bruge finansieringsinstrumenterne på en konsekvent måde.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

3

8

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Michèle Alliot-Marie, Francisco Assis, Petras Auštrevičius, Amjad Bashir, Bas Belder, Goffredo Maria Bettini, Klaus Buchner, James Carver, Aymeric Chauprade, Javier Couso Permuy, Arnaud Danjean, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Michael Gahler, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Wajid Khan, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, David McAllister, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Alyn Smith, Jordi Solé, Dobromir Sośnierz, Dubravka Šuica, Charles Tannock, László Tőkés, Ivo Vajgl, Geoffrey Van Orden

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Asim Ademov, Doru-Claudian Frunzulică, Elisabetta Gardini, Rebecca Harms, Juan Fernando López Aguilar, Antonio López-Istúriz White, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Janusz Zemke, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Norbert Erdős, Martina Werner

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

41

+

ALDE

Petras Auštrevičius, Ilhan Kyuchyuk, Jozo Radoš, Ivo Vajgl

EFDD

Aymeric Chauprade

PPE

Asim Ademov, Michèle Alliot-Marie, Arnaud Danjean, Norbert Erdős, Michael Gahler, Elisabetta Gardini, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Cristian Dan Preda, Dubravka Šuica, László Tőkés, Željana Zovko

S&D

Francisco Assis, Goffredo Maria Bettini, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Doru-Claudian Frunzulică, Wajid Khan, Juan Fernando López Aguilar, Clare Moody, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Tonino Picula, Martina Werner, Janusz Zemke

VERTS/ALE

Klaus Buchner, Rebecca Harms, Barbara Lochbihler, Alyn Smith, Jordi Solé, Bodil Valero

3

-

EFDD

James Carver

NI

Georgios Epitideios, Dobromir Sośnierz

8

0

ECR

Amjad Bashir, Bas Belder, Ryszard Antoni Legutko, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden

GUE/NGL

Javier Couso Permuy, Sabine Lösing, Marie-Christine Vergiat

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

7.2.2019

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Nirj Deva

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig Revisionsrettens særberetning om EU's bistand til Myanmar/Burma og Kommissionens svar; bifalder i denne forbindelse, at EU spillede en ledende rolle med hensyn til at støtte udviklingsprioriteter i en vanskelig kontekst og med begrænsede personaleressourcer, samtidig med at det blev konstateret, at EU's bistand kun var delvist effektiv; støtter Revisionsretten i at understrege behovet for at lægge større vægt på mobilisering af indenlandske indtægter, navnlig i de nye vækstøkonomier; udtrykker i lyset af de dokumenterede grusomheder, der er begået af Myanmars hær, stor bekymring over den fortsatte sektorbudgetstøtte fra EU-budgettet til Myanmar;

2.  er meget bekymret over en vedvarende tendens i Kommissionens forslag til at se bort fra juridisk bindende bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014(8), når det drejer sig om støtteberettigede udgifter til officiel udviklingsbistand ("ODA") og støtteberettigede lande under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ("DCI"); minder om, at lovligheden af EU's udgifter er et centralt princip for forsvarlig økonomisk forvaltning, og at politiske overvejelser ikke bør have forrang for klart definerede lovbestemmelser; minder om, at DCI først og fremmest er et instrument til bekæmpelse af fattigdom;

3.  glæder sig over, at Kommissionen har reageret på Parlamentets bemærkninger til rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande (EAMR) og de centrale resultatindikatorer, der er indeholdt i Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om meddelelse af decharge for regnskabsåret 2016(9), og har foretaget ændringer for at forbedre disse; bemærker, at Kommissionen har sendt rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande for 2017 uden krav om fortrolighed, men beklager, at adgangen til disse rapporter de facto er blevet mere besværlig; ser frem til, at Parlamentet får lettere adgang til disse rapporter i fremtiden;

4.  beklager den stadigt mere forsinkede offentliggørelse af Kommissionens "Årsrapport 2016 om gennemførelsen af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil", hvilket i praksis hæmmer Parlamentets tilsyn og offentlige ansvarlighed, idet rapporten fra 2016 først blev offentliggjort i marts 2018, og rapporten om 2017 endnu ikke er afsluttet; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre 2018-rapporten senest i slutningen af september 2019 og til at opretholde denne tidsplan for de efterfølgende år;

5.  beklager, at Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling i hver årlig aktivitetsrapport siden 2012 har måttet tage forbehold med hensyn til de underliggende transaktioners formelle rigtighed, hvilket tyder på alvorlige interne mangler i forbindelse med forvaltningen;

6.  fremhæver Revisionsrettens meget negative konklusioner om offentlig-private partnerskaber(10) ("OPP'er") og Revisionsrettens anbefaling om "ikke at fremme en mere intensiv og udbredt brug af OPP'er" inden for EU; opfordrer Kommissionen til at tage fuldt hensyn til denne anbefaling i forbindelse med OPP'er i udviklingslande, hvor miljøet for en vellykket gennemførelse af offentlig-private partnerskaber er endnu vanskeligere end inden for EU;

7.  bemærker, at Kommissionen i 2017 har indgået kontrakter med FN-organisationer til en værdi af næsten 253,5 mio. EUR i bidrag fra EU's budget med De Forenede Nationers Udviklingsprogram (119,21 mio. EUR), UNICEF (29,34 mio. EUR) og De Forenede Nationers Projektkontor (20,05 mio. EUR) som de største modtagere samt kontrakter med Verdensbanken til en værdi af 174,11 mio. EUR;

8.  mener, at det er af allerstørste vigtighed for Unionen at fremme fred, sikkerhed og retfærdighed i udviklingslandene for at tackle de grundlæggende årsager til migration; anerkender, at udgifterne til sikkerhed er særligt relevante i forbindelse med den nuværende indsats for på fyldestgørende måde at adressere sammenhængen mellem sikkerhed og udvikling og gennemføre mål 16 i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

9.  minder om, at EU er kollektivt forpligtet til at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten som ODA; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forberede og forelægge en rimelig tidsplan for en gradvis forøgelse i retning af dette mål; beklager, at EU og dets medlemsstater i 2017 ikke har gjort fremskridt i retning af at nå dette mål med et fald i EU's samlede ODA fra 0,51 % til 0,50 % og den omstændighed, at adskillige lande har reduceret deres ODA-andel, og bekræfter, at EU's udviklingsbistand bør anvendes mere effektivt, og at ODA bør målrettes de sektorer, hvor der er størst behov for den, navnlig med henblik på kapacitetsopbygning, god regeringsførelse, sundhed, uddannelse, landbrug, vandforsyning og sanitet samt energi; understreger behovet for støtte til vedligeholdelse med inddragelse af lokalt uddannede tekniske eksperter; minder om tilsagnet om at afsætte 0,15-0,20 % af ODA/BNI til de mindst udviklede lande på kort sigt og nå op på 0,20 % frem til 2030;

10.  opfordrer – i betragtning af overgangen fra direkte tilskud til trustfonde og blandet finansiering, herunder gennem Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling – Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at vedtage en interinstitutionel aftale med Europa-Parlamentet om gennemsigtighed, ansvarlighed og parlamentarisk kontrol på grundlag af de politiske principper, der er fastlagt i den nye europæiske konsensus om udvikling;

11.  opfordrer til at udvide "Erasmus for unge iværksættere"-programmet ud over Europas grænser, navnlig så det kommer til at omfatte udviklingslandene, og til samtidig at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler hertil;

12.  glæder sig over Revisionsrettens anbefalinger om at forbedre gennemsigtigheden af EU-midler, der gennemføres af NGO'er, som blev offentliggjort i særberetning nr. 2018/35, hvor den bl.a. anbefaler, at Kommissionen forbedrer pålideligheden af oplysningerne om NGO'er i sit regnskabssystem, og at Kommissionen forbedrer de oplysninger, der indsamles om de midler, der anvendes af NGO'er; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre disse forslag inden udløbet af det nuværende mandat;

13.  anerkender fuldt ud den komplekse karakter af mange udfordringer og behovet for flerdimensionelle og supplerende foranstaltninger, men insisterer på, at der er behov for klarhed i finansieringsordninger og respekt for internationale forpligtelser;

14.  opfordrer til at der anvendes en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet og bruge den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at jo flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer i forbindelse med opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, desto mere støtte bør det modtage fra Unionen;

15.  anerkender, at der ikke findes noget land, som har udviklet sig uden at indgå i nogen form for yderligere handelsmæssig forbindelse med deres nabolande og resten af verden; tilskynder til yderligere finansiering af "bistand til handel"-aktiviteter for at gøre det muligt for udviklingslandene i langt højere grad at deltage i globale værdikæder i fremtiden; understreger i denne forbindelse den voksende betydning af digital konnektivitet med henblik på at opnå en mere ligelig fordeling af globaliseringens fordele til gavn for udviklingslandene;

16.  fremhæver, at det er meget vigtigt at støtte mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og opfordrer navnlig til udarbejdelse af lokale løsninger for bedre adgang til finansiering med en yderligere styrkelse af mikrofinansieringslån og garantiordninger;

17.  understreger betydningen af at øge tildelingen af midler, der har til formål at støtte god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet i udviklingslandene med henblik på at fremme ansvarlige og gennemsigtige institutioner, støtte kapacitetsopbygningen og fremme deltagelsesbaseret beslutningstagning og offentlig adgang til information;

18.  understreger betydningen af at levere rent vand og opførelse af yderligere anlæg til spildevandsbortskaffelse;

19.  henleder opmærksomheden på omfanget og konsekvensen af energifattigdom i udviklingslandene og på Unionens stærke engagement i bestræbelserne på at reducere denne fattigdom; understreger behovet for en stærk og samordnet indsats fra regeringer og aktører i de berørte lande for at mindske energifattigdom.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

16

1

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Mireille D’Ornano, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Bogusław Sonik, Eleni Theocharous, Anna Záborská, Joachim Zeller, Željana Zovko

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Marina Albiol Guzmán, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Stefan Gehrold, Maria Noichl, Judith Sargentini

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

16

+

ECR

Eleni Theocharous

PPE

Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Stefan Gehrold, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Bogusław Sonik, Anna Záborská, Joachim Zeller, Željana Zovko

S&D

Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Linda McAvan, Norbert Neuser, Maria Noichl, Vincent Peillon, Elly Schlein

1

-

EFDD

Mireille D'Ornano

4

0

GUE/NGL

Marina Albiol Guzmán, Lola Sánchez Caldentey

VERTS/ALE

Maria Heubuch, Judith Sargentini

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

25.1.2019

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Marian Harkin

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at 2017 var det fjerde år for gennemførelsen af den gældende flerårige finansielle ramme, og at alle finansielle programmer nu er fuldt operationelle;

2.  bemærker, at der er sket en vedvarende forbedring i den samlede anslåede fejlforekomst i betalingerne fra Unionens budget i de seneste år (4,4 % i 2014, 3,8 % i 2015, 3,1 % i 2016 og 2,4 % i 2017); glæder sig over, at Revisionsretten har afgivet en erklæring med forbehold om den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet for 2017;

3.  bemærker med tilfredshed, at de output og resultater, der er beskrevet for Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede, er på vej til at blive nået, og at instrumentet supplerer de nationale bestræbelser på at udrydde fattigdom og fremme social inklusion;

4.  bemærker med bekymring den høje anslåede fejlforekomst inden for politikområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" på 3,0 %, hvilket fortsat ligger over væsentlighedstærsklen på 2 % og fejlniveauet for Unionens budget som helhed (2,4 %), og at antallet af opdagede fejl og deres virkning tyder på vedvarende svagheder med hensyn til den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt; bemærker imidlertid, at der er tale om et fald i forhold til det foregående år (4,8 %); anerkender, at den relativt høje anslåede fejlforekomst på dette politikområde hovedsageligt skyldes ikkestøtteberettigede omkostninger i støttemodtagernes anmeldelser, udvælgelsen af ikkestøtteberettigede aktiviteter, projekter eller støttemodtagere samt brud på reglerne om offentlige udbud; understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger til at mindske disse fejlkilder, samtidig med at der opnås en høj performance;

5.  bemærker med bekymring, at den anslåede fejlforekomst inden for området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse" er på 4,2 %, hvilket er en lille stigning i forhold til 2016 (4,1%), og at de fleste fejl vedrørte godtgørelse af ikkestøtteberettigede personaleomkostninger og andre direkte omkostninger anmeldt af modtagere af forskningsprojekter samt ikkestøtteberettigede projekter/støttemodtagere; understreger behovet for at træffe effektive foranstaltninger til at mindske disse fejlkilder, samtidig med at der opnås en høj performance; beklager, at medlemsstaterne, som det også var tilfældet de foregående år, rådede over tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere et betydeligt antal fejl; mener, at den anslåede fejlforekomst for dette kapitel ville have været 1,5 % lavere, hvis Kommissionen og medlemsstaterne havde anvendt alle de oplysninger, de havde til rådighed, korrekt;

6.  bemærker, at Revisionsrettens revision af 113 afsluttede projekter under udgiftsområdet "Økonomisk, social og territorial samhørighed" viste, at 65 % havde et præstationsmålingssystem med output- og resultatindikatorer, der var knyttet til det operationelle programs mål, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år; bemærker med bekymring, at 30 % af projekterne ikke havde nogen resultatindikatorer eller mål, hvilket gjorde det umuligt at vurdere disse projekters specifikke bidrag til programmets overordnede mål;

7.  bemærker, at medlemsstaterne ifølge Kommissionen kun foretog få evalueringer vedrørende Den Europæiske Socialfond ud over ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer medlemsstaterne til systematisk at evaluere Den Europæiske Socialfond med henblik på at muliggøre evidensbaseret politisk beslutningstagning, og opfordrer Kommissionen til at fremme dette;

8.  minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 5/2017 om ungdomsarbejdsløshed konstaterede, at selv om der var gjort visse fremskridt med hensyn til gennemførelsen af ungdomsgarantien, og selv om der var opnået visse resultater, så levede situationen ikke op til de oprindelige forventninger, der var givet udtryk for i forbindelse med lanceringen af ungdomsgarantien; understreger imidlertid, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ungdomsgarantien stadig udgør en af de mest innovative og ambitiøse politiske løsninger på ungdomsarbejdsløsheden i kølvandet på den økonomiske krise og derfor fortsat bør have finansiel og politisk støtte fra Unionens og de nationale og regionale institutioners side til deres gennemførelse;

9.  understreger, at det kun er muligt at fastslå, om budgettet for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er godt brugt, og om det endelige ungdomsbeskæftigelsesmål om at hjælpe unge arbejdsløse med at finde varig beskæftigelse er nået, hvis operationerne overvåges nøje og på en gennemsigtig måde på grundlag af pålidelige og sammenlignelige data, og hvis der gribes ind over for medlemsstater, der ikke har gjort nogen fremskridt, på en mere ambitiøs måde; insisterer derfor på, at medlemsstaterne hurtigst muligt forbedrer overvågningen, rapporteringen og kvaliteten af data og sikrer, at pålidelige og sammenlignelige data og tal om den nuværende gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet indsamles og stilles til rådighed rettidigt og oftere end krævet i henhold til deres årlige rapporteringsforpligtelse som fastlagt i artikel 19, stk. 2, i ESF-forordningen; opfordrer Kommissionen til at revidere sine retningslinjer for dataindsamling i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger for at begrænse risikoen for en overvurdering af resultaterne;

10.  minder om, at Revisionsretten i sin særberetning 22/2018 om mobilitet under Erasmus+ fandt, at medtagelsen af erhvervsrettet uddannelse i Erasmus+ bringer programmet tættere på en større mangfoldighed af borgere, men at erhvervsuddannelsesdelen i programmet kunne forbedres yderligere, f.eks. gennem bedre kontinuitet i de årlige arbejdsprogrammer, færre administrative procedurer og mere støtte fra Kommissionen til erhvervsuddannelsesinstitutionerne til at finde partnere;

11.  minder om, at Revisionsretten i sin særberetning nr. 06/2018 om arbejdstagernes frie bevægelighed fandt, at bedre identifikation og overvågning af EU's midler til arbejdskraftens mobilitet ville bidrage til at sikre samordning og komplementaritet mellem fondene;

12.  glæder sig over de resultater, der er opnået under de tre akser af EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) i 2017; henleder opmærksomheden på betydningen af EaSI-støtte og navnlig af underprogrammerne "Progress" og "Det Europæiske Arbejdsformidlingsnet" (Eures) for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; bemærker dog med bekymring, at det tematiske afsnit om socialt iværksætteri inden for EaSI Mikrofinansiering og socialt iværksætteri stadig ikke fremviser tilstrækkelige resultater; glæder sig over, at Kommissionen arbejder tæt sammen med Den Europæiske Investeringsfond (EIF) for at sikre, at den forpligter sig til fuldt ud at udnytte ressourcerne under det tematiske afsnit om socialt iværksætteri.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

40

2

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, David Casa, Ole Christensen, Michael Detjen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Marian Harkin, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Miroslavs Mitrofanovs, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Marek Plura, Dennis Radtke, Terry Reintke, Robert Rochefort, Romana Tomc, Yana Toom, Marita Ulvskog, Jana Žitňanská

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Amjad Bashir, Heinz K. Becker, Lynn Boylan, Mircea Diaconu, Eduard Kukan, Christelle Lechevalier, Paloma López Bermejo, António Marinho e Pinto, Alex Mayer, Csaba Sógor, Flavio Zanonato

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Angélique Delahaye, Monika Smolková

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

40

+

ALDE

Mircea Diaconu, Martina Dlabajová, Marian Harkin, António Marinho e Pinto, Robert Rochefort, Yana Toom

ECR

Amjad Bashir, Czesław Hoc, Jana Žitňanská

GUE/NGL

Lynn Boylan, Paloma López Bermejo, João Pimenta Lopes

PPE

Georges Bach, Heinz K. Becker, David Casa, Angélique Delahaye, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Eduard Kukan, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Dennis Radtke, Csaba Sógor, Romana Tomc

S&D

Guillaume Balas, Ole Christensen, Michael Detjen, Agnes Jongerius, Javi López, Alex Mayer, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Monika Smolková, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato

VERTS/ALE

Jean Lambert, Miroslavs Mitrofanovs, Terry Reintke

2

-

ENF

Christelle Lechevalier

NI

Lampros Fountoulis

1

0

EFDD

Laura Agea

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

23.1.2019

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Adina-Ioana Vălean

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er tilfreds med Kommissionens samlede gennemførelse af de udgiftsområder, der vedrører miljø, klimaindsats, folkesundhed og fødevaresikkerhed i 2017;

2.  er tilfreds med det arbejde, der udføres af de fem decentrale agenturer, der henhører under dets ansvarsområde, og som udfører tekniske, videnskabelige eller forvaltningsmæssige opgaver, der hjælper EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre politikker inden for miljø, klima, folkesundhed og fødevaresikkerhed, og med den måde, hvorpå disse agenturers budgetter gennemføres;

3.  bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 ("Revisionsrettens beretning") i år har besluttet ikke at give en vurdering eller en anslået fejlforekomst for området "udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø, klimaindsats og fiskeri", men har givet indsigt i, hvilken type fejl der kan forekomme på dette område (hovedsagelig ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter); bemærker, at kun 6 ud af de 230 transaktioner i den stikprøve, der blev anvendt til at anslå fejlforekomsten i forbindelse med "naturressourcer" (2,4 %), vedrører miljø, klimaindsats og fiskeri; bemærker, at der ikke blev beregnet nogen fejlfrekvens for udgiftsområde 3, som omfatter udgifter til sundhed og fødevare- og fodersikkerhed;

Miljø og klimaindsats

4.  bemærker, at LIFE-programmet i 2017 fejrede sit 25-års jubilæum; fremhæver, at programmet ydede 222 mio. EUR til samfinansiering af 139 nye projekter;

5.  understreger, at der skal gøres en yderligere indsats for at mindske betalingsforsinkelser under LIFE-programmet, idet 5,8 % af betalingerne overskred de lovbestemte frister i 2017 (3,9 % i 2016, 12 % i 2015);

6.  påpeger, at midtvejsevalueringen af LIFE-programmet for perioden 2014-2015 blev offentliggjort i 2017; bemærker, at evalueringen – eftersom de fleste projekter endnu ikke var påbegyndt og kun få projekter var afsluttet – hovedsagelig fokuserede på de processer, der er indført med henblik på at nå LIFE-programmets mål, og konkluderede, at LIFE-programmet giver merværdi for Unionen, samtidig med at der påpegedes mulige forbedringer; understreger, at procedurerne for forvaltning af tilskud, navnlig ansøgnings- og rapporteringsprocedurerne, ikke blot skal forenkles, men også fremskyndes væsentligt;

7.  bemærker, at betingelserne i eksternaliseringsbeslutningen om samarbejdet med Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) for så vidt angår personale antyder, at personalesituationen i GD ENV er meget stram med hensyn til aktiviteter i forbindelse med LIFE-programmet, hvilket kan kræve en yderligere gennemgang af arbejdsmetoderne og -ordningerne inden for dette generaldirektorat;

8.  fremhæver, at de af GD ENV's og GD CLIMA's interne kontrolsystemer, der blev revideret, kun er delvist effektive, da der stadig er visse meget vigtige henstillinger, der skal tages op i overensstemmelse med de aftalte handlingsplaner;

9.  bemærker, at GD CLIMA blev omorganiseret fra og med den 1. oktober 2017 for at afskaffe det fælles ressourcedirektorat for ENV/CLIMA, herunder dets budget og finansenhed, og at generaldirektoratet nu fuldt ud integrerer det fælles ressourcedirektorats finansielle aktiviteter, administrative støtte, interne kommunikation og informationsteknologiske aktiviteter;

10.  understreger, at GD CLIMA og GD BUDG overvåger målet om 20 % klimamainstreaming i den flerårige finansielle ramme, og at GD CLIMA støtter andre generaldirektorater i forhold til at integrere klimaet i deres aktiviteter; beklager, at kun 19,3 % af Unionens budget i 2017 blev anvendt på klimarelaterede aktiviteter, og at det skønnes, at gennemsnittet for perioden 2014-2020 kun vil være 18,8 %;

11.  er bekymret over, at forbeholdet vedrørende eventuelt omdømmetab som følge af de resterende betydelige sikkerhedsmangler, der er konstateret i EU-registeret for emissionshandelssystemet (EU ETS), gentages i GD CLIMA's årlige aktivitetsrapport for 2017;

Folkesundhed

12  glæder sig over, at såvel forpligtelser som betalingsbevillinger for det tredje sundhedsprogram ("sundhedsprogrammet") blev fuldt ud gennemført; bemærker, at et stort flertal af sundhedsprogrammets foranstaltninger gennemføres gennem Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed, Landbrug og Fødevarer (CHAFEA);

13.  understreger, at GD SANTE i 2017 afsluttede midtvejsevalueringen af sundhedsprogrammet, der omfattede perioden 2014-2016, hvori det blev konkluderet, at sundhedsprogrammet gav konkrete resultater og var yderst relevant for medlemsstaternes behov, og hvori det blev anbefalet at styrke bestræbelserne på at opnå merværdi for Unionen, øge synergierne og sikre resultaternes opskalering ved hjælp af samarbejde med andre EU-finansieringsinstrumenter;

14  glæder sig over lanceringen af 24 europæiske referencenetværk til gavn for patienter med sjældne og komplekse sygdomme, der involverer 900 højt specialiserede behandlingsafdelinger fra mere end 300 hospitaler i 26 lande, dvs. 25 medlemsstater og Norge;

Fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed

15.  glæder sig over, at såvel forpligtelserne som betalingsbevillingerne for programmerne for fødevaresikkerhed, dyresundhed, dyrevelfærd og plantesundhed blev fuldt ud gennemført;

16.  beklager, at GD SANTE's gennemsnitlige restfejlfrekvens nåede op på 2,5 % for den samlede aktivitet inden for fødevare- og fodersikkerhed i 2017 og overskred væsentlighedstærsklen på 2 %; bemærker, at dette skyldes medlemsstaternes overdrevne omkostningsanmeldelser i forbindelse med strukturelle ændringer i forvaltningen og kontrollen af anmeldelserne i én medlemsstat; anmoder GD SANTE om at træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dette ikke sker igen i fremtiden ved for eksempel at øge anvendelsen af de forenklingsforanstaltninger, der findes i finansforordningen;

17.  understreger, at GD SANTE i 2017 offentliggjorde midtvejsevalueringen af den fælles finansielle ramme for fødevarekæden 2014-2020, hvori det blev konkluderet, at den nuværende ramme fungerer godt og bidrog til at opnå merværdi for Unionen; bemærker, at Kommissionen som anbefalet af Revisionsretten arbejder på at udvikle en omkostningseffektiv analysemetode for fødevareområdet med henblik på at gøre fremtidige økonomiske evalueringer af EU-finansierede interventioner mere robuste;

18.  mener på grundlag af de foreliggende oplysninger og gennemførelsesrapporten, at Kommissionen kan meddeles decharge for gennemførelsen af budgettet for så vidt angår udgifterne inden for miljø- og klimapolitik, folkesundhed og fødevaresikkerhed for regnskabsåret 2017.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

50

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Pilar Ayuso, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Jytte Guteland, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Valentinas Mazuronis, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, John Procter, Frédérique Ries, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Adina-Ioana Vălean, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Nikos Androulakis, Cristian-Silviu Buşoi, Christophe Hansen, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Jan Huitema, Tilly Metz, Bart Staes, Tiemo Wölken

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Olle Ludvigsson

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

50

+

ALDE

Catherine Bearder, Jan Huitema, Anneli Jäätteenmäki, Valentinas Mazuronis, Frédérique Ries, Nils Torvalds

ENF

Jean-François Jalkh

GUE/NGL 

Stefan Eck, Anja Hazekamp, Kateřina Konečná

PPE

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Cristian Silviu Buşoi, Birgit Collin Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Karl Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Christophe Hansen, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer Pierik, Ivica Tolić, Adina Ioana Vălean

S&D

Nikos Androulakis, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Rory Palmer, Gilles Pargneaux, Pavel Poc, Daciana Octavia Sârbu, Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE

Margrete Auken, Bas Eickhout, Martin Häusling, Benedek Jávor, Tilly Metz, Bart Staes

7

-

ECR

Mark Demesmaeker, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, John Procter, Jadwiga Wiśniewska

EFDD

Sylvie Goddyn

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

22.1.2019

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Franck Proust

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at Revisionsretten har erklæret, at Unionens konsoliderede regnskab for regnskabsåret 2017 er rigtigt, og at de transaktioner, der ligger til grund for Kommissionens regnskab for regnskabsåret 2017, generelt og i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige, bortset fra betalingerne til godtgørelse af udgifter, som er behæftet med fejl; bemærker, at den samlede anslåede fejlforekomst på 2,4 % fortsat ligger over Revisionsrettens væsentlighedstærskel (2 %), men at den er faldet fra 3,1 % i 2016 og 3,8 % i 2015;

2.   glæder sig over, at Revisionsretten for andet år i træk har afgivet en erklæring med forbehold vedrørende de betalinger, der er afholdt over Unionens budget, og forventer, at forbedringen af forvaltningen af Unionens finanser fortsætter;

3.  beklager, at Revisionsretten på området "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som transport hører under, ikke giver omfattende oplysninger vedrørende de revisioner, der er udført inden for transportsektoren, især vedrørende Connecting Europe-faciliteten (CEF);

4.  bemærker for så vidt angår 2017, at

–   3 964 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 2 176 mio. EUR i betalingsbevillinger var til rådighed til transportpolitikker, herunder CEF, transportsikkerhed, passagerrettigheder, transportagenturer samt transportrelateret forskning og innovation (Horisont 2020)

–   3 452,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 1 643,7 mio. EUR i betalingsbevillinger godkendt til CEF-transport (kapitel 06 02) og Horisont 2020 (forskning og innovation inden for transport – kapitel 06 03) blev forvaltet af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA)

–   72,5 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger var til rådighed til administrative udgifter inden for politikområdet mobilitet og transport;

5.  bemærker, at Kommissionen i 2017 udvalgte 152 projekter til en samlet CEF-finansiering på 2,7 mia. EUR med en samlet investering på 4,7 mia. EUR, herunder anden offentlig og privat finansiering; gentager vigtigheden af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet med hensyn til at skabe et fælles europæisk transportområde, udvikle de grænseoverskridende forbindelser og udfylde de nuværende huller; beklager, at de muligheder, som CEF tilbyder, ikke er blevet værdsat fuldt ud af alle nationale interessenter; minder om, at det beløb, der er brugt under et finansielt instrument, ikke er dets eneste resultatkriterier, og opfordrer Kommissionen til at uddybe sin vurdering af de opnåede resultater under EU-finansierede transportprojekter og måle deres merværdi og resultatorienterede udgifter; 

6.  opfordrer de europæiske TEN-T-koordinatorer til at foretage en grundig vurdering af de færdiggjorte projekter og de opnåede forbedringer i TEN-T-korridorerne i den nuværende programmeringsperiode og til at fremlægge vurderingen for Kommissionen og Parlamentet; anmoder endvidere Kommissionen om at foreslå en mekanisme, herunder teknisk bistand, til at øge merværdien af de europæiske fonde i forbindelse med færdiggørelse af TEN-T-korridorerne og maksimere fremskridtene;

7.  opfordrer Kommissionen til at forelægge transportsektoren en klar vurdering af EFSI's indvirkning på andre finansielle instrumenter, navnlig med hensyn til CEF, samt på CEF-låneinstrumentets sammenhæng med andre EU-initiativer i god tid inden forslaget til den næste flerårige finansielle ramme; anmoder om, at denne vurdering giver en klar analyse af den geografiske fordeling af investeringerne i transportsektoren; minder imidlertid om, at størrelsen af de beløb, der bruges under et finansielt instrument, ikke bør betragtes som det eneste relevante kriterium for at vurdere dets performance; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en mere dybtgående vurdering af de resultater, der er opnået inden for EU-finansierede transportprojekter, og måle deres merværdi;

8.   glæder sig over resultaterne af den første indkaldelse af forslag med blandet CEF-finansiering og beslutningen om at forhøje dets budget til 1,35 mia. EUR, hvilket bekræfter relevansen og merværdien af at blande EU-tilskud med finansiering fra Den Europæiske Investeringsbank eller nationale erhvervsfremmende banker eller andre udviklingsinstitutioner og offentlige finansielle institutioner samt fra finansieringsinstitutter og investorer i den private sektor, herunder gennem offentlig-private partnerskaber; er af den opfattelse, at CEF derfor fortsat bør støtte foranstaltninger, der gør det muligt at kombinere EU-tilskud og andre finansieringskilder, samtidig med at tilskud bevares som det vigtigste finansieringsinstrument;

9.  glæder sig over afslutningen af midtvejsgennemgangen af CEF-programmet og midtvejsevalueringen af Horisont 2020 og opfordrer Kommissionen til at træffe passende opfølgende foranstaltninger for at sikre en vellykket gennemførelse af begge programmer;

10.  bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste som led i sin revision af Kommissionens tilsyn med gennemførelsen af finansielle instrumenter under CEF konstaterede, at gennemførelsesgraden for finansielle instrumenter under CEF var meget lav, og at størstedelen af det budget, der oprindeligt var afsat til finansielle instrumenter under CEF (2,43 mia. EUR), blev omfordelt til budgetposterne for CEF-tilskud, og at dette kun efterlod 296 mio. EUR til finansielle instrumenter under CEF indtil 2020; bemærker også, at en af begrundelserne var, at kriterierne for støtteberettigelse for de finansielle instrumenter under CEF og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) stort set overlapper hinanden, og at potentielle CEF-finansieringsberettigede projekter rent faktisk er blevet finansieret af EFSI, eftersom EFSI prioriteres højere i politisk henseende og har et større ansvarsområde; opfordrer Kommissionen til vedrørende CEF at forbedre kendskabsniveauet blandt støttemodtagerne med hensyn til støtteberettigelsesreglerne, navnlig ved at skelne klart mellem en gennemførelseskontrakt og en underentreprise – hvilket var den primære kilde til forvirring blandt støttemodtagerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansielle instrumenter snarere supplerer hinanden end erstatter hinanden;

11.  gentager sin anmodning om, at Kommissionen i betragtning af de mange forskellige finansieringskilder sikrer nem adgang til projekter – i form af en one-stop-shop – for at give borgerne mulighed for klart at følge udviklingen og finansieringen af infrastruktur, som er medfinansieret af EU-midler og EFSI; opfordrer derfor Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at offentliggøre en årlig oversigt over transport- og turismeprojekter, der er blevet samfinansieret gennem EFRU og Samhørighedsfonden, således som det praktiseres i forbindelse med CEF;

12.  konstaterer, at antallet af finansielle instrumenter er steget betydeligt, hvilket giver nye muligheder for blandet finansiering i transportsektoren, samtidig med at det skaber et indviklet net af ordninger i Unionens budget; er bekymret for, at disse instrumenter ved siden af Unionens budget kunne risikere at underminere graden af ansvarlighed og gennemsigtighed, eftersom rapporteringen, revisionen og den offentlige kontrol ikke er tilpasset hinanden; opfordrer Kommissionen til at finde frem til, hvordan Unionens budgetsystem kan reformeres, navnlig hvordan det bedst sikres, at de overordnede finansieringsordninger ikke er mere komplekse end nødvendigt for at nå Unionens politikmål og sikre ansvarlighed, gennemsigtighed og mulighed for revision;

13.  bemærker, at 2017 var det første år af revisionskampagnen for CEF-programmet, og at det vil kræve yderligere 2-3 års revision af CEF at foretage en relevant beregning af fejlfrekvensen for alle CEF-sektorer; glæder sig ikke desto mindre over, at de fejl, der blev konstateret for så vidt angår de revisioner af CEF og TEN-T, der blev afsluttet i 2017, var meget små;

14.   bemærker, at 2017 var et overgangsår for gennemførelsen af den nye struktur for intern kontrol, eftersom Kommissionen fra 2018 går fra et overholdelsesbaseret system til et principbaseret system, og en tredjedel af Kommissionens afdelinger allerede for så vidt angår rapporteringsåret 2017 rapporterer i henhold til den nye ramme;

15.  er bekymret over, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste konstaterede væsentlige svagheder i GD MOVE's nuværende system for overvågning af såvel luftfarts- som søfartssikkerhedspolitik og fremsatte tre meget vigtige anbefalinger; opfordrer GD MOVE til fuldt ud at gennemføre den handlingsplan, som det har udarbejdet med henblik på at tackle de identificerede risici;

16.  bemærker med bekymring, at GD MOVE, som er den centrale tjenestegren i Kommissionen, der beskæftiger sig med transportpolitik, står over for vanskeligheder med at rekruttere højt specialiserede fagfolk, der er nødvendige for at sikre teknisk ekspertise og levere resultater med hensyn til de vigtigste lovgivningsmæssige forslag inden for de prioriterede områder og forskellige sektorer og markeder, såsom dekarbonisering, finansiering af infrastruktur og digital transport; opfordrer Kommissionen til at sikre, at denne centrale tjeneste efter omstruktureringen af GD MOVE kan ansætte de specialister, der er nødvendige for at udfylde sin krævende rolle; understreger endvidere i denne forbindelse, at INEA også står over for en vedvarende udfordring med at opfylde sin stillingsfortegnelse – ved udgangen af 2017 havde den 249 ansatte ud af 272 planlagte ansatte og var nødt til at overføre flere end 23 stillinger til det følgende år;

17.   gentager sin anmodning om at tilføje en budgetpost i EU's fremtidige budgetter dedikeret til turisme med henblik på at sikre gennemsigtighed i forhold til de EU-midler, der anvendes til at støtte foranstaltninger til turisme;

18.  foreslår for så vidt angår de sektorer, der henhører under Transport- og Turismeudvalget, at Parlamentet meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Unionens almindelige budget for regnskabsåret 2017.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

35

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Innocenzo Leontini, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Marian-Jean Marinescu, Georg Mayer, Gesine Meissner, Gabriele Preuß, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, Marita Ulvskog, Wim van de Camp, Marie-Pierre Vieu, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Francisco Assis, Jakop Dalunde, Markus Ferber, Karoline Graswander-Hainz, Peter Kouroumbashev, João Pimenta Lopes

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jude Kirton-Darling, Christelle Lechevalier, Francisco José Millán Mon, Julie Ward

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

35

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička

ECR

Innocenzo Leontini, Roberts Zīle, Kosma Złotowski

GUE/NGL

Marie-Pierre Vieu

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Markus Ferber, Dieter-Lebrecht Koch, Marian-Jean Marinescu, Francisco José Millán Mon, Massimiliano Salini, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

S&D

Lucy Anderson, Francisco Assis, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Karoline Graswander-Hainz, Jude Kirton-Darling, Peter Kouroumbashev, Bogusław Liberadzki, Gabriele Preuß, Marita Ulvskog, Julie Ward, Janusz Zemke, Claudia Țapardel

VERTS/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

6

-

ECR

Jacqueline Foster, Peter Lundgren

EFDD

Daniela Aiuto

ENF

Christelle Lechevalier, Georg Mayer

GUE/NGL

João Pimenta Lopes

0

0

0

0

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

23.1.2019

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

2018/2166(DEC)

Ordfører for udtalelse: Iskra Mihaylova

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at den anslåede fejlforekomst i udgifterne til "Økonomisk, social og territorial samhørighed" som anført i Revisionsrettens årsberetning faldt fra 4,8 % i 2016 til 3 % i 2017; bemærker med tilfredshed den vedvarende forbedring, der er sket i de seneste fire år;

2.  bemærker, at dette er det første år under den reviderede kontrol- og sikkerhedsramme for perioden 2014-2020, og at der kun blev indsendt et begrænset antal kontrolpakker; fremhæver, at årsberetningen for 2017 dækker både afregnede udgifter vedrørende 2014-2020 og afslutning i relation til perioden 2007-2013;

3.  bemærker, at fejl i finansielle instrumenter, ikke-støtteberettigede omkostninger og betalingsanmodninger vedrørende ikke-støtteberettiget moms har bidraget mest til den anslåede fejlforekomst i samhørighedspolitikken; bemærker, at nogle af de fejl, som Revisionsretten har påpeget, var knyttet til specifikke sager, hvor der allerede er truffet afbødende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at træffe yderligere forebyggende og korrigerende foranstaltninger;

4.  understreger, at Revisionsretten konstaterede en række svagheder af varierende betydning i en række revisionsmyndigheders arbejde med hensyn til udgifternes formelle rigtighed, som kan begrænse pålideligheden af de indberettede restfejlprocenter; opfordrer indtrængende Kommissionen og revisionsmyndighederne til fortsat at arbejde tæt sammen om at afhjælpe disse mangler;

5.  mener, at gennemførelsen af 2014-2020-programmerne efter en meget langsom start nu er kommet op på fuld hastighed, idet der i 2017 blev afholdt betalinger til et beløb af 41 mia. EUR, hvilket er halvanden gang så meget som i 2016; bemærker imidlertid, at betalingsniveauet beløber sig til 124,7 mia. EUR og er betydeligt lavere end budgetteret;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre nøjagtigheden af deres betalingsoverslag, som er afgørende for at forhindre unormale efterslæb; bemærker, at den gennemsnitlige gennemførelsesgrad for betalingsoverslag forbedredes fra 52 % i 2016 til 80 % i 2017; bemærker, at der sideløbende hermed blev gjort betydelige fremskridt med hensyn til projektudvælgelsessatsen på stedet (55 % ved udgangen af 2017 sammenlignet med 20 % i 2016);

7.  er bekymret over, at den samlede gennemsnitlige udnyttelsesgrad for den nuværende FFR var endnu lavere end i det tilsvarende år i den foregående FFR (16 % mod 22 %), hvilket hovedsagelig skyldtes den sene afslutning af den foregående FFR, den forsinkede vedtagelse af retsakter, vanskeligheder med at gennemføre de nye krav til den nuværende FFR og ændringen af frigørelsesreglerne fra n+2 til n+3 samt den administrative byrde i forbindelse med overlapningerne mellem FFR-perioder;

8.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at intensivere bestræbelserne på at muliggøre en rettidig og hurtig vedtagelse og gennemførelse af de nye operationelle programmer for årene 2021-2027 for at undgå problemer med udnyttelsen af midlerne i fremtiden;

9.  glæder sig over den øgede budgetfleksibilitet, der blev indført med midtvejsrevisionen af FFR, bemærker imidlertid, at yderligere fleksibilitet og forenklingsforanstaltninger kan vise sig at være nødvendige for i tilstrækkelig grad at imødekomme fremtidige behov;

10.  bemærker, at der blev konstateret en række svagheder i medlemsstaternes myndigheders resultatmålingssystemer, som i stor udstrækning vedrørte projekter, der var afsluttet i perioden 2007-2013; opfordrer Kommissionen til at forbedre det overordnede resultatmålingssystem, herunder opstilling af resultatindikatorer på projektniveau med henblik på at gøre det muligt at vurdere et givent projekts bidrag til specifikke mål i de operationelle programmer; bemærker, at den lovgivning, der dækker programmeringsperioden 2014-2020, har styrket interventionslogikken og fokus på resultater.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

36

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Franc Bogovič, Mercedes Bresso, Rosa D’Amato, John Flack, Aleksander Gabelic, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Sławomir Kłosowski, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Iskra Mihaylova, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Monika Smolková, Ruža Tomašić, Ramón Luis Valcárcel Siso, Monika Vana, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Martina Anderson, Daniel Buda, John Howarth, Elsi Katainen, Jan Olbrycht, Bronis Ropė

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Marian-Jean Marinescu, Dario Tamburrano, Vladimir Urutchev

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

36

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Iskra Mihaylova, Matthijs van Miltenburg

ECR

John Flack, Sławomir Kłosowski, Ruža Tomašić

EFDD

Rosa D'Amato, Dario Tamburrano

GUE/NGL

Martina Anderson, Martina Michels, Younous Omarjee

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Marc Joulaud, Marian-Jean Marinescu, Lambert van Nistelrooij, Andrey Novakov, Jan Olbrycht, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Vladimir Urutchev, Ramón Luis Valcárcel Siso

S&D

Mercedes Bresso, Aleksander Gabelic, Iratxe García Pérez, Michela Giuffrida, John Howarth, Constanze Krehl, Louis-Joseph Manscour, Liliana Rodrigues, Monika Smolková, Derek Vaughan, Kerstin Westphal

VERTS/ALE

Bronis Ropė, Monika Vana

0

-

 

 

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

24.1.2019

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Marijana Petir

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over, at Revisionsrettens resultater bekræfter, at fejlforekomsten fortsat har været faldende, idet den faldt fra 2,5 % i 2016 til 2,4 % i 2017 inden for området "naturressourcer", og at finansielle korrektioner og inddrivelser mindsker de finansielle virkninger yderligere, eftersom de uretmæssigt udbetalte beløb kommer tilbage til budgettet; bemærker, at landbrugspolitikken og politikken for udvikling af landdistrikter tegner sig for 98 % af udgifterne på dette område, og at Revisionsretten i sin beretning anvendte en stikprøve på i alt 230 transaktioner i 21 medlemsstater; forventer, at fejlprocenten vil fortsætte med at falde yderligere, efterhånden som modtagerne fuldender deres tilpasning til de nye regler for den indeværende periode for den fælles landbrugspolitik;

2.  bemærker Revisionsrettens anbefalinger vedrørende de foranstaltninger, hvis formål er at sænke alderen i landbrugsbefolkningen, og behovet for mere målrettede programmer med henblik herpå;

3.  minder Kommissionen om, at risikoen for utilsigtede fejl som følge af komplekse regler i sidste ende skader støttemodtageren; minder om, at der er en betydelig forskel mellem typerne og omfanget af fejlene, f.eks. mellem utilsigtede udeladelser af administrativ art og tilfælde af svig, og at udeladelser i reglen ikke medfører nogen økonomisk skade for skatteyderne, hvilket der også bør tages hensyn til, når den faktiske fejlprocent anslås; understreger, at fejlberegningsmetoden bør rationaliseres yderligere; opfordrer også til, at der sondres klarere mellem de forskellige typer af fejl, da nogle konstaterede fejl ikke har nogen negative finansielle konsekvenser; foreslår, at disse fejl klassificeres under fire kategorier: 1. fejl uden negative finansielle følger, 2. forsømmelighed, 3. grov uagtsomhed, 4. svig;

4.  tilskynder Kommissionen til fortsat at bevæge sig frem mod en fælles revisionsordning, der vil give mulighed for en mindskelse på alle niveauer af de administrative byrder, som kontrollerne medfører, og samtidig opretholde en effektiv kontrol af betalingernes lovlighed og formelle rigtighed;

5.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør kræve, at der i medlemsstaternes handlingsplaner indgår afhjælpende foranstaltninger til at håndtere de hyppigste årsager til fejl;

6.  påpeger, at den korrigerende effekt af finansielle korrektioner og inddrivelser steg til 2,10 % sammenlignet med 2,04 % i 2016, hvorved risikobeløbet for den fælles landbrugspolitik i 2017 blev nedbragt yderligere;

7.  glæder sig over, at den samlede fejlprocent, som Revisionsretten kunne fastslå, stemmer meget nøje overens med den samlede fejlprocent for den fælles landbrugspolitik, som fremgår af GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2017, hvilket viser, at de afhjælpende handlingsplaner, som medlemsstaterne har gennemført i de foregående år, har været effektive;

8.  bemærker, at de direkte betalinger fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget udgør ca. tre fjerdedele af udgifterne og er uden væsentlig fejlforekomst; påpeger, at de direkte betalinger til landbrugere er rettighedsbaserede og omfattet af forenklede regler for arealers støtteberettigelse samt et effektivt system til forudgående kontrol (IFKS), der gør det muligt at foretage automatiseret krydskontrol mellem databaser; er bekymret over, at der stadig er en vedvarende høj fejlforekomst i de øvrige udgifter vedrørende udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri; bemærker endvidere, at projekter for udvikling af landdistrikter i sagens natur er mere komplekse på grund af de overordnede mål, der forfølges, at udgifterne på de tre andre områder medfinansieres eller udbetales gennem godtgørelse af udgifter, og at ikke-støtteberettigede modtagere, aktiviteter, projekter eller udgifter bidrager med omkring to tredjedele af den anslåede fejlforekomst for dette udgiftsområde i FFR;

9.  glæder sig over, at Revisionsretten, efter at have undersøgt i alt 29 investeringsprojekter inden for udvikling af landdistrikter, fastslog, at 26 var i overensstemmelse med de prioriteter og fokusområder, der er fastsat i programmerne for udvikling af landdistrikterne, og at medlemsstaterne havde anvendt passende udvælgelsesprocedurer; glæder sig også over, at støttemodtagerne bag de undersøgte projekter i de fleste tilfælde har gennemført dem som planlagt, og at medlemsstaterne har foretaget kontrol for at fastslå, om omkostningerne var rimelige; mener derfor, at tilgangen med hensyn til udvikling af landdistrikterne fortsat skal være et fuldt ud støttet, væsentligt og centralt element i de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for at gøre fremskridt;

10.  tager hensyn til, at de beløb, som støttemodtagerne i landbrugssektoren har modtaget, er relativt små sammenlignet med støtten til andre EU-projekter, og at den administrative byrde, som er forbundet med at bevise, at pengene er anvendt korrekt, derfor forholdsmæssigt er større;

11.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fortsætte den vellykkede gennemførelse af den geospatiale støtteansøgning (GSAA) og til at overvåge de fremskridt, som betalingsorganerne har gjort med at hjælpe landbrugere, der endnu ikke anvender GSAA'en;

12.  glæder sig over, at gennemførelsen af nye instrumenter og procedurer for udnyttelse af resultatdata, såsom IT-applikationer som LPIS-data om jordparceller, har gjort det lettere for både medlemsstaternes betalingsorganer og landbrugerne at kontrollere og ajourføre det anmeldte landbrugsareal; mener, at dette vil være en hjælp ved gennemførelsen af krydskontroller af ansøgninger om direkte støtte, og reducere antallet af fejl;

13.  understreger, at en forenkling af EU-lovgivningen og en reduktion af den administrative byrde for landbrugere og andre modtagere skal fortsætte fremover;

14.  bemærker, at adgang til data og god overvågning, især af miljøforhold, er af afgørende betydning i fremtiden i betragtning af, at visse naturressourcer, f.eks. jord og biodiversitet, danner grundlaget for produktiviteten i landbruget på lang sigt;

15.  opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at sikre, at ansøgninger om støtte kan udfyldes og indsendes elektronisk, og til at hjælpe medlemsstaterne med at nå dette mål;

16.  glæder sig over offentliggørelsen af GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2016, hvoraf det klart fremgår, i hvor høj grad den fælles landbrugspolitik bidrager til at øge beskæftigelsen i landdistrikterne; er i denne forbindelse bekymret over, at forslagene til den fælles landbrugspolitik efter 2020 og de igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme indeholder nedskæringer i budgettet for den fælles landbrugspolitik, navnlig for så vidt angår søjle II ELFUL, der medfinansieres af medlemsstaterne, og som omfatter foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og i høj grad er knyttet til miljø- og klimaforpligtelser, investeringer i landbrug og visse andre projekter i landdistrikterne;

17.  er af den opfattelse, at kontrol på stedet af landbrugere bør reduceres mest muligt, og at der bør indføres satellitkontroller og administrative kontroller;

18.  opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at sikre, at myndighederne får så mange data og dokumenter som muligt fra de nationale og fra EU's registreringssystemer, og at de kun som en sidste udvej pålægger de enkelte landbrugere at fremlægge oplysninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at nå dette mål.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

34

3

5

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Daniel Buda, Nicola Caputo, Matt Carthy, Jacques Colombier, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Esther Herranz García, Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Jens Rohde, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Paul Brannen, Elsi Katainen, Momchil Nekov, Annie Schreijer-Pierik, Thomas Waitz

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Stanisław Ożóg, Michaela Šojdrová

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

34

+

ALDE

Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Elsi Katainen, Jens Rohde

ECR

Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson, Stanisław Ożóg

EFDD

Marco Zullo

NI

Diane Dodds

PPE

Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Jarosław Kalinowski, Norbert Lins, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Annie Schreijer-Pierik, Czesław Adam Siekierski, Michaela Šojdrová

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Paul Brannen, Nicola Caputo, Karine Gloanec Maurin, Momchil Nekov, Maria Noichl, Tibor Szanyi, Marc Tarabella

Verts/ALE

Martin Häusling, Bronis Ropė, Thomas Waitz

3

ENF

John Stuart Agnew, Jacques Colombier, Philippe Loiseau

5

0

EFDD

Giulia Moi

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Anja Hazekamp, Maria Lidia Senra Rodríguez

Tegnforklaring:

+  :  for

–  :  imod

0  :  hverken/eller

10.1.2019

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Alain Cadec

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  noterer sig Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten om årsregnskabet for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2017; noterer sig endvidere Revisionsrettens årsberetning for regnskabsåret 2017;

2.  udtrykker tilfredshed med, at gennemførelsen af afsnit 11 i budgettet var tilfredsstillende, med en udnyttelsesgrad på 99,7 % for forpligtelsesbevillinger og 99,9 % for betalingsbevillinger; noterer sig gennemførelsesgraden i GD MARE's årlige aktivitetsrapport for 2016, som skulle forbedres;

3.  opfordrer indtrængende Revisionsretten til i sine fremtidige beretninger at angive fejlforekomsten for fiskeri adskilt fra fejlforekomsterne for miljø, udvikling af landdistrikter og sundhed og ikke i samlet form; mener, at denne kombination af områder gør, at det ikke er muligt at kende fejlforekomsten for fiskeripolitikken; bemærker, at maritime anliggender og fiskeri ikke er behandlet tilstrækkeligt detaljeret i Revisionsrettens årsberetning, og at det derfor er vanskeligt at foretage en korrekt vurdering af den finansielle forvaltning på disse områder; mener, at Revisionsrettens årsberetning fremover bør have en separat opdeling af tallene for GD MARE for at øge gennemsigtigheden;

4.  bemærker, at Revisionsrettens særberetning nr. 8/2017 om EU's fiskerikontrol afdækkede svagheder i udformningen og gennemførelsen af projekter og oprettelsen af forvaltnings- og kontrolsystemer;

5.  noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om, at de fiskeridata, der blev indsamlet i henhold til kontrolforordningen, ikke var fuldstændige og pålidelige nok, især for fartøjer med en længde på under 12 meter; at fangstdataene var ufuldstændige og ofte var registreret forkert i medlemsstaternes databaser; og at der var væsentlige uoverensstemmelser mellem landingsopgørelser og senere registreringer vedrørende første salg;

6.  bemærker, at GD MARE udøver sin tilsynsrolle inden for rammerne af delt forvaltning; understreger, at det er Kommissionens ansvar at evaluere kontrolforordningens indvirkning på den fælles fiskeripolitik og overvåge medlemsstaternes gennemførelse af reglerne; en vellykket gennemførelse af denne kontrolpolitik afhænger af medlemsstaternes samarbejde og forvaltning;

7.  understreger, at niveauet for gennemførelsen af EHFF for 2014-2020 fire år efter dens vedtagelse den 15. maj 2014 stadig er utilfredsstillende, idet kun 6,8 % af de 5,7 mia. EUR, der var stillet til rådighed under delt forvaltning, var blevet anvendt pr. oktober 2018;

8.  foreslår at meddele Kommissionen decharge for udgifterne til maritime anliggender og fiskeri for regnskabsåret 2017.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, David Coburn, Diane Dodds, Sylvie Goddyn, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Norica Nicolai, Annie Schreijer-Pierik, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

José Blanco López, Ole Christensen, Norbert Erdős, Jens Gieseke, Czesław Hoc, Nosheena Mobarik

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Tilly Metz

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVAG

20

+

ALDE

ECR

NI

PPE

 

S&D

VERTS/ALE

António Marinho e Pinto, Norica Nicolai

Peter van Dalen, Czesław Hoc

Diane Dodds

Norbert Erdős, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, Gabriel Mato, Annie Schreijer-Pierik, Jarosław Wałęsa

Clara Eugenia Aguilera García, José Blanco López, Renata Briano, Ole Christensen, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas

Marco Affronte, Tilly Metz

3

-

EFDD

PPE

David Coburn, Sylvie Goddyn

Jens Gieseke

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

23.1.2019

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Bogdan Andrzej Zdrojewski

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over resultaterne af 30 år med Erasmus-programmet, hvorunder 9 millioner mennesker, herunder unge og studerende og senest også ansatte, siden 1987 har deltaget i mobilitetsaktiviteter; understreger programmets store merværdi på europæisk plan og dets rolle med hensyn til at gennemføre en strategisk investering i Europas unge;

2.  bemærker, at Erasmus-programmet er nødt til at gøre mere for at blive tilgængeligt for marginaliserede grupper, navnlig personer med handicap og særlige uddannelsesbehov, personer, der er geografisk dårligt stillede, personer med kort skolegang, personer, der tilhører et mindretal, personer, der er socioøkonomisk dårligt stillet osv.;

3.  bemærker, at gennemførelsesfasen for Det Europæiske Solidaritetskorps er påbegyndt, dog uden et retsgrundlag; beklager, at den oprindelige beslutning om at afsætte midler fra Erasmus+ og den europæiske volontørtjeneste til Det Europæiske Solidaritetskorps blev truffet ved en gennemførelsesretsakt;

4.  insisterer på, at ethvert praktik- eller lærlingeprogram skal indeholde betalte praktikophold, der aldrig fører til jobsubstitution, og som er baseret på en skriftlig aftale om praktikantophold eller lærlingeuddannelse i overensstemmelse med de gældende lovgivningsmæssige rammer eller gældende kollektive aftaler eller begge dele i det land, hvor de finder sted, og at det bør følge principperne i Rådets henstilling af 10. marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold(11);

5.  er foruroliget over den lave udnyttelse af Erasmus+-studielånsgarantifaciliteten og dens utilstrækkelige geografiske dækning, som er begrænset til banker i tre lande og universiteter i to andre; opfordrer indtrængende Kommissionen og Den Europæiske Investeringsfond til at iværksætte en gennemførelsesstrategi, der kan maksimere facilitetens effektivitet inden 2020, eller til alternativt at lette omfordelingen af de uudnyttede midler i selve programmet og give mulighed for en bedre finansiering af aktioner inden for de forskellige indsatsområder;

6.  finder det skuffende, at studerende kan være nødt til at tage banklån for at deltage i Erasmus+-programmer;

7.  understreger, at gældsætning har en negativ indvirkning på den personlige udvikling og på en sund integration på arbejdsmarkedet, og at stipendierne bør være inklusive og bredt tilgængelige, således at ingen studerende udelukkes som følge af utilstrækkelige indtægter;

8.  er bekymret over den kronisk lave succesrate for projekter under programmet "Europa for Borgerne" og kulturdelprogrammet "Et Kreativt Europa" (henholdsvis 21 % og 22 % i 2017); understreger, at et mere passende finansieringsniveau er afgørende for at tackle disse utilfredsstillende resultater, som er kontraproduktive i forhold til programmets mål, idet de afholder borgerne fra at deltage;

9.  fremhæver den rolle som Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) spiller for gennemførelsen af de tre kultur- og uddannelsesprogrammer, men udtrykker bekymring over de svagheder i de interne kontroller i EACEA, der blev konstateret ved en revision af forvaltningen af tilskud til Erasmus+ og Et Kreativt Europa; bemærker, at Kommissionens interne revisionstjeneste selv har fundet svagheder i EACEA's tilskudsstyringsproces under Erasmus+; er derfor af den opfattelse, at Kommissionen og EACEA ikke bør have vanskeligheder med at iværksætte de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at sikre fuld gennemsigtighed samt den højeste kvalitet i deres gennemførelse af kultur- og uddannelsesprogrammerne;

10.  noterer sig de første resultater af gennemførelsesfasen for garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer med den indledende undertegnelse af 280 kontrakter med finansielle formidlere; ser frem til stabile fremskridt i facilitetens operationelle fase, som vil give solide redskaber, der kan indgå i gennemførelsen af opfølgningen på faciliteten inden for rammerne af InvestEU-programmet;

11.  anerkender, at Revisionsrettens revision ikke afslørede væsentlige fejl i Europaskolernes endelige konsoliderede årsregnskab for 2017, og at Europaskolerne og det centrale kontor udarbejdede deres årsregnskaber inden for den lovbestemte frist; bemærker dog, at Europaskolernes interne kontrolsystem stadig har behov for yderligere forbedringer for at opfylde anbefalingerne fra Revisionsretten og Kommissionens interne revisionstjeneste (IAS);

12.   er fortsat bekymret over den betydelige svaghed i det centrale kontors og de udvalgte skolers interne kontrolsystemer, navnlig i betalingssystemerne, kontrolmiljøet og rekrutteringsprocessen;

13.   bemærker, at Revisionsretten ikke har kunnet bekræfte, at skolernes økonomiske forvaltning i 2017 var i overensstemmelse med finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne hertil; kræver derfor en yderligere indsats for at få afsluttet de resterende anbefalinger vedrørende forvaltningen af konti uden for budgettet, forbedring af regnskabssystemer og interne kontrolsystemer samt ansættelses- og betalingsprocedurer og udvikling af retningslinjerne for at forbedre budgetforvaltningen;

14.   bemærker, at den gradvise ikrafttrædelse af den nye finansforordning for Europaskolerne vil medføre store udfordringer for Europaskolernes forvaltning, da funktionerne som anvisningsberettiget og regnskabsfører vil blive centraliseret, og finanskontrollen vil blive en intern kontrolenhed under den anvisningsberettigedes tjeneste; mener i denne forbindelse, at omstruktureringen af de forskellige regnskabs- og kontrolfunktioner skal understøttes af et passende administrativt system;

15.   henleder opmærksomheden på de mange udfordringer, der ligger foran Europaskolerne, såsom overgangen til Brexit og forværringen af overbelægningen i skolerne i Bruxelles; opfordrer Kommissionen og Europaskolerne til at aflægge rapport til Udvalget om Det Forenede Kongeriges udtræden og om, hvordan de agter at fortsætte med at tilbyde førsteklasses engelsksproget undervisning i Europaskolerne efter Det Forenede Kongeriges udtræden;

16.   noterer sig med bekymring konklusionerne fra Human Rights Watch og Det Europæiske Handicapforum i december 2018 i deres rapport, der analyserer "Hindringer for børn med handicap i Europaskolesystemet", herunder påståede tilfælde af chikane mod børn med handicap og deres familier; opfordrer Europaskolesystemet til at overholde FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (UNCRPD); opfordrer indtrængende Kommissionen til at iværksætte en formel undersøgelse af konklusionerne i denne rapport i samarbejde med EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Europaskolerne; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om som et minimum at overveje:

i)   at ændre politikken for undervisningshjælp i Europaskolerne for at sikre fuld overholdelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap;

ii)   at imødekomme behovene hos børn med handicap, herunder gennem anvendelse af kompenserende teknologier

iii)   at udvikle uddannelsesprogrammer for lærere, der dækker hele systemet, om handicap og inkluderende undervisning, herunder uddannelse af støttelærere og støtteassistenter i individualiserede behov blandt børn med handicap;

17.  anerkender, at Revisionsretten har en stor arbejdsbyrde; anmoder ikke desto mindre Revisionsretten om at offentliggøre sine beretninger til tiden, navnlig beretningen om Europaskolerne, således at Parlamentet har tilstrækkelig tid til at udføre sine budgetmæssige og politiske kontroller ordentligt.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

22.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Dominique Bilde, Andrea Bocskor, Silvia Costa, Mircea Diaconu, Damian Drăghici, Jill Evans, María Teresa Giménez Barbat, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Svetoslav Hristov Malinov, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Michaela Šojdrová, Bogusław Sonik, Helga Trüpel, Julie Ward, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Liadh Ní Riada

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

18

+

ALDE

Mircea Diaconu, María Teresa Giménez Barbat

GUE/NGL

Liadh Ní Riada

PPE

Andrea Bocskor, Svetoslav Hristov Malinov, Michaela Šojdrová, Bogusław Sonik, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver

S&D

Silvia Costa, Damian Drăghici, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward

VERTS/ALE

Jill Evans, Helga Trüpel

1

-

ENF

Dominique Bilde

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

17.1.2019

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Romeo Franz

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over erklæringen fra Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) om Unionens regnskab for 2017; fremhæver især den yderligere reduktion af det samlede antal fejl i betalingerne i 2017 på EU-plan, som nåede et rekordlavt niveau på 2,4 %; understreger betydningen af at nå under målet på 2 % i fejl i betalingerne;

2.  beklager imidlertid, at Revisionsretten for 2017, ligesom for 2016, valgte at se bort fra LIBE-udvalgets anmodning om at beregne den specifikke fejlforekomst for betalinger for udgiftsområde III (Sikkerhed og unionsborgerskab); bemærker Revisionsrettens begrundelse for ikke at gøre dette, navnlig det forhold, at udgiftsområde III kun tegnede sig for 2 % af betalingerne i 2017-budgettet; bemærker, at GD HOME selv vurderede sin fejlforekomst for betalinger til at være under væsentlighedstærsklen på 2 %; beklager, at den begrænsede stikprøve på 15 transaktioner, der blev revideret i 2017, ikke var tilstrækkelig til, at Revisionsretten kunne bekræfte dette positive resultat; opfordrer til, at et større antal af tilfældigt udvalgte transaktioner revideres, med henblik på at give Revisionsretten de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere de opnåede resultater på dette politikområde;

3.  understreger ikke desto mindre, at det er vigtigt for EU, at Revisionsretten systematisk og uafhængigt vurderer fejlforekomsten for betalinger på alle områder i EU's budget;

4.  glæder sig over, at Revisionsretten ikke fandt nogen større mangler i procedurerne for finansiel regnskabsafslutning for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) og Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) i forbindelse med regnskabsafslutningen, og er enigt i Kommissionens afgørelser om regnskabsafslutning; beklager imidlertid, at tre (20 %) ud af de 15 undersøgte transaktioner var behæftede med fejl, og at to af disse lå over væsentlighedstærsklen på 2 %; noterer sig navnlig én transaktion vedrørende omfordeling under AMIF-fonden (fejlprocent på 10 %) og én transaktion vedrørende driftsstøtte til EASO (fejlprocent på 2,9 %);

5.  fremhæver Revisionsrettens vigtigste bemærkning om, at der i regnskaberne for AMIF og ISF, som Kommissionen afsluttede i 2017, ikke skelnedes mellem medlemsstaternes forfinansieringsbetalinger (forskud) til de endelige støttemodtagere, og de betalinger, der foretages til godtgørelse af faktisk afholdte udgifter; er enig med Revisionsretten i, at dette – til trods for at en sådan praksis er i overensstemmelse med de nuværende rapporteringskrav for AMIF og ISF som aftalt af de to medlovgivere – ikke desto mindre har en indvirkning på Kommissionens tilsynsfunktion; opfordrer medlovgiverne til at ændre indberetningskravene for RIA-midler i den kommende flerårige finansielle ramme; støtter Revisionsrettens anbefaling om at kræve, at medlemsstaterne i årsregnskaberne for deres nationale AMIF- og ISF-programmer angiver, hvordan de rapporterede beløb fordeler sig på inddrivelser, forfinansieringsbetalinger og faktisk afholdte udgifter, således at Kommissionen kan anføre dette på korrekt vis i sin årlige aktivitetsrapport fra 2018 og frem; minder desuden om vigtigheden af at opdele budgetposterne i overensstemmelse med fondens fire generelle målsætninger (asyl, lovlig migration og integration, tilbagesendelse og solidaritet) med henblik på at øge den overordnede gennemsigtighed i AMIF-fonden.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

10.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Asim Ademov, Martina Anderson, Heinz K. Becker, Monika Beňová, Michał Boni, Caterina Chinnici, Rachida Dati, Frank Engel, Laura Ferrara, Romeo Franz, Kinga Gál, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Sophia in ‘t Veld, Cécile Kashetu Kyenge, Monica Macovei, Roberta Metsola, Claude Moraes, Ivari Padar, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Dennis de Jong, Anna Hedh, Lívia Járóka, Marek Jurek, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Andrejs Mamikins, Angelika Mlinar, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Christine Revault d’Allonnes Bonnefoy

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Norbert Erdős, Fernando Ruas, Adam Szejnfeld

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

44

+

ALDE

Nathalie Griesbeck, Sophia in 't Veld, Angelika Mlinar, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Cecilia Wikström

ECR

Marek Jurek, Monica Macovei, Helga Stevens

EFDD

Laura Ferrara

GUE/NGL

Martina Anderson, Dennis de Jong, Marie-Christine Vergiat

PPE

Asim Ademov, Heinz K. Becker, Michał Boni, Rachida Dati, Frank Engel, Norbert Erdős, Kinga Gál, Monika Hohlmeier, Lívia Járóka, Jeroen Lenaers, Roberta Metsola, Fernando Ruas, Csaba Sógor, Adam Szejnfeld, Traian Ungureanu, Tomáš Zdechovský

S&D

Monika Beňová, Caterina Chinnici, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Cécile Kashetu Kyenge, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Ivari Padar, Christine Revault d'Allonnes Bonnefoy, Birgit Sippel, Josef Weidenholzer

VERTS/ALE

Romeo Franz, Jean Lambert, Judith Sargentini, Bodil Valero

3

-

ECR

Kristina Winberg

ENF

Auke Zijlstra

NI

Udo Voigt

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

24.1.2019

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Budgetkontroludvalget

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017, Sektion III - Kommissionen og forvaltningsorganerne

(2018/2166(DEC))

Ordfører for udtalelse: Malin Björk

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er en af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og at Unionen er forpligtet til at fremme integration af kønsaspektet i alle sine foranstaltninger som fastsat i artikel 8 i TEUF;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at fremme og gennemføre anvendelsen af kønsmainstreaming, kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse i EU's relevante politikområder og opfordret Revisionsretten til at indarbejde et kønsperspektiv, herunder kønsopdelte data, i sine rapporter om gennemførelsen af Unionens budget;

1.  understreger, at kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene bør integreres og sikres i alle relevante politikområder; gentager derfor sin opfordring til at anvende kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse;

2.  gentager sit krav om også at medtage kønsspecifikke indikatorer i det fælles sæt af resultatindikatorer for gennemførelsen af Unionens budget, under behørig hensyntagen til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og navnlig i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet;

3.  gentager sit krav om, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 bør angive, hvilke ressourcer der er afsat til hvert af målene i programmet for ligestilling, som sikrer behørig ansvarlighed i forbindelse med de midler, der afsættes til dette formål;

4.  gentager sin opfordring til at oprette en særskilt budgetpost for Daphne-programmets specifikke mål med henblik på at vise EU's engagement i bekæmpelsen af vold mod kvinder og piger; opfordrer til øgede ressourcer på denne budgetpost og til at vende nedgangen i de midler, der er afsat til Daphne i perioden 2014-2020; opfordrer til en konstant indsats for at øge bevidstheden om de tilskud, der er omfattet af Daphne-programmets specifikke mål, sammen med foranstaltninger til at gøre de relaterede administrative procedurer mere brugervenlige;

5.  opfordrer til, at ligestilling mellem mænd og kvinder udtrykkeligt nævnes i udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab" som en grundlæggende ret for borgerne;

6.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at overveje kønsbudgettering på alle trin i budgetproceduren, herunder bl.a. i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og ved vurderingen af dets gennemførelse, herunder EFSI, ESF, EFRU og Horisont 2020, med henblik på at bekæmpe den forskelsbehandling som forekommer i medlemsstaterne; understreger, at et fælles sæt målbare indikatorer for resultater og virkninger, som vil muliggøre en bedre evaluering af budgetgennemførelsen ud fra et kønsperspektiv, bør inkorporeres i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af budgettet i overensstemmelse med initiativet om "et resultatorienteret EU-budget";

7.  opfordrer til øget gennemsigtighed og målrettede foranstaltninger med henblik på at opfylde målene om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder i EU's optræden udadtil, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

8.  understreger, at integration af kønsaspektet også er blandt de grundlæggende principper for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), og opfordrer til, at der medtages målrettede foranstaltninger vedrørende kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder med specifikke budgetposter for at tage hensyn til kønsaspektet i migrations- og asylpolitikkerne;

9.  beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) ikke indeholder et kønsperspektiv; understreger, at der bør tages hensyn til kønsperspektivet i EFSI, fordi Den Europæiske Union aldrig fuldt ud og på tilfredsstillende vis vil komme sig efter den seneste økonomiske krise, medmindre deres indvirkning på kvinder, der i de fleste tilfælde er blevet hårdest ramt, tages op;

10.  opfordrer til, at kønsspecifik konsekvensanalyse indgår som en del af de generelle forhåndsbetingelser, der er knyttet til EU-støtte, og til, at der indsamles kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere;

11.  fremhæver behovet for at integrere kønsaspektet i de europæiske retssystemer og beklager, at støtte til offervenlige og kønssensitive procedurer i retssystemerne ikke betragtes som et specifikt mål i programmet for retlige anliggender;

12.  beklager den lave procentdel af kvinder, der har deltaget i kvinders iværksætteraktiviteter, og anmoder om en betydelig indsats i forbindelse med gennemførelsen af budgettet for så vidt angår støtte til kvindelige iværksættere og beskæftigelse.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

7

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Heinz K. Becker, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Eleonora Forenza, Julie Girling, Lívia Járóka, Dubravka Šuica, Mylène Troszczynski, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jean Lambert

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea

GUE/NGL

Malin Björk, Eleonora Forenza, João Pimenta Lopes

PPE

Heinz K. Becker, Anna Maria Corazza Bildt, Julie Girling, Teresa Jiménez‑Becerril Barrio, Lívia Járóka, Agnieszka Kozłowska‑Rajewicz, Dubravka Šuica

S&D

Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Maria Noichl, Pina Picierno, Liliana Rodrigues, Julie Ward

Verts/ALE

Jean Lambert, Terry Reintke, Ernest Urtasun

7

-

ECR

Arne Gericke, Jadwiga Wiśniewska

ENF

Mylène Troszczynski

PPE

Angelika Niebler, Marijana Petir, Michaela Šojdrová, Anna Záborská

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Ingeborg Gräßle, Jean-François Jalkh, Wolf Klinz, Georgi Pirinski, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Bart Staes, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

José Blanco López, Julia Pitera

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Clara Eugenia Aguilera García, John Flack, Eider Gardiazabal Rubial

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

20

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Martina Dlabajová, Wolf Klinz

GUE/NGL

Dennis de Jong

PPE

Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Julia Pitera, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, José Blanco López, Eider Gardiazabal Rubial, Georgi Pirinski, Derek Vaughan

VERTS/ALE

Bart Staes

2

-

ECR

John Flack

ENF

Jean-François Jalkh

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

1. Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, s. 81 – "Sammenlignet med 2016 er den primære ændring det betydelige fald i Samhørighed, Migration og Fiskeri. På dette politikområde er de nuværende 2014-2020-programmer ved at komme op i fart, og de har en lavere iboende risiko på grund af den nyligt indførte årlige regnskabsafslutning og reglen om tilbageholdelse af 10 % af de mellemliggende betalinger, indtil alle kontroller og korrigerende foranstaltninger er gennemført (se under "Fremskridt hidtil" i afsnit 2.2)."

(2)

Agrofert Holding er den største gruppe i den tjekkiske landbrugs- og fødevareindustri, er den næststørste i den kemiske sektor, spiller desuden en vigtig rolle inden for skovbrug og er ejer af MAFRA Publishing Company, der udgiver nogle af de mest populære trykte medier og onlinemedier såsom MF DNES, Liové noviny, iDnes.

(3)

a) En liste over alle de projekter, der er finansieret af EFRU, Samhørighedsfonden, ESF og ELFUL, som har været tilknyttet AGROFERT-koncernen siden 2012, hvor den nuværende premierminister indtrådte i regeringen som finansminister, og hvorvidt projekterne stadig er i gang eller er blevet afsluttet; b) de beløb, som er tildelt, som allerede er udbetalt, og som stadig skal udbetales (samt den pågældende fond) til disse virksomheder eller til andre virksomheder i AGROFERT-koncernen; c) de perioder, hvor sådanne beløb er blevet bevilget eller udbetalt; d) hvorvidt projekterne var underlagt kontrol (administrativ kontrol og/eller kontrol på stedet) med hensyn til en sådan finansiering og resultatet af en sådan kontrol;

(4)

EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1.

(5)

Særberetning nr. 9/2018: Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele.

(6)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2006, s. 44).

(7)

Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020 (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).

(9)

Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.

(10)

  Særberetning nr. 9/2018: Offentlig-private partnerskaber i EU: Omfattende mangler og begrænsede fordele.

(11)

EUT C 88 af 27.3.2014, s. 1.

Seneste opdatering: 20. marts 2019Juridisk meddelelse