Procedure : 2018/2211(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0126/2019

Indgivne tekster :

A8-0126/2019

Forhandlinger :

PV 26/03/2019 - 12
CRE 26/03/2019 - 12

Afstemninger :

PV 26/03/2019 - 13.51

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0292

BETÆNKNING     
PDF 181kWORD 54k
1.3.2019
PE 626.830v02-00 A8-0126/2019

om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017

(2018/2211(DEC))

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Martina Dlabajová

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017

(2018/2211(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017 med fællesforetagendets svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05827/2019 – C8-0100/2019),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(4), særlig artikel 70,

–  der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det(5), særlig artikel 5, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0126/2019),

1.  meddeler direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling decharge for gennemførelsen af fællesforetagendets budget for regnskabsåret 2017,

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om afslutning af regnskaberne for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017

(2018/2211(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017 med fællesforetagendets svar(7),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(8) for regnskabsåret 2017 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 12. februar 2019 om decharge til fællesforetagendet for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2017 (05827/2019 – C8-0100/2019),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(9), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(10), særlig artikel 70,

–  der henviser til Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det(11), særlig artikel 5, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0126/2019),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til direktøren for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017

(2018/2211(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling for regnskabsåret 2017,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag IV,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0126/2019),

A.  der henviser til, at det europæiske fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling ("fællesforetagendet") blev oprettet i marts 2007 for en 35-årig periode ved Rådets beslutning 2007/198/Euratom(13);

B.  der henviser til, at fællesforetagendets medlemmer er Euratom repræsenteret ved Kommissionen, Euratoms medlemsstater og tredjelande, som har indgået en samarbejdsaftale med Euratom på området for kontrolleret nuklear fusion;

C.  der henviser til, at fællesforetagendets mål er at yde Unionens bidrag til ITER's internationale fusionsenergiprojekt, at gennemføre aftalen om den bredere strategi mellem Euratom og Japan og at forberede opførelsen af en demonstrationsreaktor for fusionsenergi;

D.  der henviser til, at fællesforetagendet begyndte at arbejde uafhængigt i marts 2008;

Generelt

1.  bemærker, at Revisionsretten i sin beretning om fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2017 ("Revisionsrettens beretning") fastslår, at fællesforetagendets årsregnskab i alt væsentligt gav et retvisende billede af fællesforetagendets finansielle stilling pr. 31. december 2017, og at resultaterne af dets transaktioner, pengestrømme og bevægelser på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår er i overensstemmelse med dets finansforordning og de regnskabsregler, Kommissionens regnskabsfører har fastlagt;

2.  anerkender, at de transaktioner, der ligger til grund for fællesforetagendets årsregnskab for regnskabsåret 2017, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

3.  fremhæver, at fællesforetagendet er ansvarligt for forvaltningen af Unionens bidrag til ITER-projektet, og at budgetloftet på 6 600 000 000 EUR frem til 2020 skal fastholdes; bemærker, at dette beløb ikke indbefatter de 663 000 000 EUR, som Kommissionen foreslog i 2010 til dækning af uforudsete udgifter;

4.  bemærker, at Rådet for ITER-organisationen ("ITER-Rådet") i november 2016 godkendte et nyt referencescenarie for ITER for så vidt angår projektets anvendelsesområde samt tidsplanen for og omkostningerne ved projektet; bemærker endvidere, at den overordnede projekttidsplan for operationerne "First Plasma" og "Deuterium-Tritium" blev godkendt; bemærker, at fællesforetagendet efter godkendelsen af det nye referencescenarie for ITER fastlagde den nye tidsplan og genberegnede omkostningerne til fællesforetagendets bidrag til projektet ved byggefasens afslutning;

5.  udtrykker fortsat bekymring over, at det skønnede tidspunkt for afslutning af hele byggefasen for øjeblikket planlægges med en forsinkelse på ca. 15 år i forhold til det oprindelige scenarie; anerkender, at ITER-projektet har rapporteret, at det ved udgangen af 2017 havde gennemført 50 % af det samlede byggearbejde via "First Plasma"; noterer sig, at den nye tidsplan, som ITER-Rådet har godkendt, indeholder fire trin, hvor december 2025 er fristen for at nå den første strategiske milepæl i projektets byggefase ("First Plasma"), og december 2035 er den anslåede frist for afslutning af hele byggefasen; anerkender, at formålet med den nye trinvise tilgang er at sikre en bedre tilpasning af projektgennemførelsen til prioriteterne og begrænsningerne for samtlige medlemmer af ITER-organisationen;

6.  noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at de resultater, som blev forelagt fællesforetagendets bestyrelse i december 2016, viste et forventet yderligere finansieringsbehov ud over det, der allerede var forpligtet til byggefasen efter 2020, på 5 400 000 000 EUR (i 2008-priser), svarende til en stigning på 82 % i forhold til det godkendte budget på 6 600 000 000 EUR (i 2008-priser); gentager, at beløbet på 6 600 000 000 EUR, som Rådet vedtog i 2010, fungerer som et loft for fællesforetagendets udgifter frem til 2020; erkender, at den supplerende finansiering, der er nødvendig for ITER-projektets gennemførelse, skal omfatte fremtidige forpligtelser under den flerårige finansielle ramme;

7.  fremhæver, at fællesforetagendet ikke kun skal bidrage til byggefasen, men også til ITER's operationelle fase og de efterfølgende deaktiverings- og dekommissioneringsfaser; noterer sig, at bidraget til deaktiverings- og dekommissioneringsfaserne blev anslået til henholdsvis 95 540 000 EUR (i 2001-priser) og 180 200 000 EUR (i 2001-priser); er bekymret over, at bidraget til den operationelle fase efter 2035 endnu ikke er blevet anslået i finansiel henseende; opfordrer fællesforetagendet til hurtigst muligt at foretage et skøn over omkostningerne ved den operationelle fase efter 2035;

8.  fremhæver, at Kommissionen den 14. juni 2017 udsendte en meddelelse med titlen "EU's bidrag til en reform af ITER-projektet", hvori den anførte, at det ville være passende med en margin på op til 24 måneder for så vidt angår tidsplanen og på 10-20 % for så vidt angår budgettet; bemærker endvidere, at de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at overholde budgettet på højst 6 600 000 000, omfatter udsættelse af indkøb og installation af alle de komponenter, der ikke er nødvendige for "First Plasma"; er meget bekymret over, at selv om der er taget positive skridt til at forbedre forvaltningen og kontrollen af ITER-projektets byggefase, er der stadig en risiko for, at der i forbindelse med projektgennemførelsen kan opstå yderligere omkostningsstigninger og forsinkelser i forhold til det foreslåede nye referencescenarie; opfordrer fællesforetagendet og alle projektparter til at træffe passende foranstaltninger til at identificere og analysere alle potentielle risici og udarbejde en handlingsplan, som også vil omfatte en yderligere analyse af konsekvenserne af Brexit;

Budgetmæssig og økonomisk forvaltning

9.  bemærker, at der på det endelige budget for 2017, der var til rådighed til gennemførelsen, var opført 588 916 058 EUR i forpligtelsesbevillinger og 864 914 263 EUR i betalingsbevillinger; bemærker, at udnyttelsesgraden for forpligtelses- og betalingsbevillingerne lå på henholdsvis 99,9 % og 96,3 % (99,8 % og 98,1 % i 2016);

10.  beklager, at fællesforetagendet på grund af alvorlige mangler i budgetplanlægningsprocessen kombineret med fremskyndelsen af en række kontrakter i sidste ende havde behov for 832 600 000 EUR i betalingsbevillinger for 2017, mens det oprindelige beløb, der blev godkendt i februar 2017, beløb sig til 548 600 000 EUR; bemærker med beklagelse, at fællesforetagendet har anslået, at der mangler ca. 150 000 000 EUR i betalingsbevillinger på 2018-budgettet; noterer sig på baggrund fællesforetagendets svar, at Euratom har stillet supplerende betalingsbevillinger til rådighed, og at systemet til betalingsoverslag er blevet fuldstændigt omformet og integreret;

11.  bemærker, at 96,5 % af de 588 916 058 EUR, der var til rådighed til forpligtelsesbevillinger, blev anvendt i form af direkte enkeltforpligtelser (99,7 % i 2016);

12.  anerkender den næsten fuldstændige gennemførelse af 2017-budgettet og de automatiske fremførsler;

13.  noterer sig, at budgetsaldoen i 2017 beløb sig til 17 236 192 EUR (5 880 000 EUR i 2016);

Performance

14.  bemærker, at fællesforetagendet anvender et sæt af tekniske og ikke-tekniske mål og centrale resultatindikatorer til at måle sin performance; glæder sig over, at fællesforetagendet i 2017 nåede syv af ITER-Rådets ni planlagte milepæle; bemærker med tilfredshed, at man på det overordnede ITER-projektniveau nåede 30 ud af ITER-Rådets 32 milepæle;

15.  bemærker, at indholdet af og strukturen i og dermed pålideligheden og effektiviteten af tidsplanerne er blevet forbedret i løbet af de seneste år;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

16.  bemærker, at fællesforetagendets bestyrelse i 2017 gik videre med gennemførelsen af den del af strategien for bekæmpelse af svig, der vedrører offentlige udbud; bemærker, at fællesforetagendet indførte en tjekliste baseret på sit eget sæt af indikatorer for risiko for svig i forbindelse med udbud, dvs. røde flag, der betragtes som en forudsætning for udviklingen af IT-værktøjet til bekæmpelse af svig, efter at have udviklet dem internt; anerkender, at anvendelsen af tjeklisten nu er ved at blive indført i fællesforetagendets interne processer sammen med andre ændringer af udbudsprocedurerne; bemærker, at der blev afholdt kurser i etik og integritet for nyankomne;

Personaleudvælgelse og -ansættelse

17.  bemærker med beklagelse, at Revisionsretten konstaterede væsentlige mangler i forbindelse med ansættelsen af nøglepersoner i ledelsen; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om eventuelle forbedringer i denne henseende;

Intern kontrol

18.  bemærker, at fællesforetagendet ikke konsekvent har fulgt op på interesseerklæringer fra den øverste ledelse; opfordrer fællesforetagendet til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om eventuelle forbedringer i denne henseende;

19.  konstaterer, at Retten ved Den Europæiske Unions Domstol i 2018 annullerede to af fællesforetagendets ansættelsesafgørelser fra 2015 på grund af uregelmæssigheder i forbindelse med rekrutteringsprocessen; noterer sig på baggrund fællesforetagendets svar, at det ankede disse annulleringer, og at Den Europæiske Ombudsmand i disse sager havde truffet afgørelse til fordel for fællesforetagendet;

20.  bemærker med beklagelse, at væsentlige mangler i de interne kommunikationsstrategier ikke sikrede formidling af fyldestgørende information om de anslåede omkostninger ved dekommissioneringsfasen inden for organisationen, og at fællesforetagendet derfor ikke havde opført en hensættelse til en sådan forpligtelse i regnskaberne for tidligere år; bemærker, at beløbet for den regnskabsmæssige hensættelse pr. 31. december 2017 er blevet anslået til 85 200 000 EUR;

Operationelle udbud og tilskud

21.  bemærker, at der i 2017 blev igangsat 83 operationelle udbudsprocedurer og underskrevet 69 operationelle indkøbskontrakter.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

20.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Nedzhmi Ali, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Ingeborg Gräßle, Jean-François Jalkh, Wolf Klinz, Monica Macovei, Georgi Pirinski, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Bart Staes, Marco Valli, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Karin Kadenbach

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

19

+

ALDE

Nedzhmi Ali, Martina Dlabajová, Wolf Klinz

ECR

Monica Macovei

ENF

Jean-François Jalkh

GUE/NGL

Dennis de Jong

PPE

Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Petri Sarvamaa, Claudia Schmidt, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller

S&D

Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Karin Kadenbach, Georgi Pirinski, Derek Vaughan

VERTS/ALE

Bart Staes

1

-

EFDD

Marco Valli

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

EUT C 452 af 14.12.2018, s. 12.

(2)

EUT C 452 af 14.12.2018, s. 12.

(3)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(4)

EUT L 193 af 30.7.2018, s.1

(5)

EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

(6)

EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

(7)

EUT C 452 af 14.12.2018, s. 10.

(8)

EUT C 452 af 14.12.2018, s. 12.

(9)

EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

(10)

EUT L 193 af 30.7.2018, s.1

(11)

EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58.

(12)

EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.

(13)

Rådets beslutning 2007/198/Euratom af 27. marts 2007 om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER og fusionsenergiudvikling og om tilståelse af fordele til det (EUT L 90 af 30.3.2007, s. 58).

Seneste opdatering: 18. marts 2019Juridisk meddelelse