Procedure : 2019/0801(NLE)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0144/2019

Indgivne tekster :

A8-0144/2019

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 14/03/2019 - 11.11

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0213

BETÆNKNING     
PDF 243kWORD 89k
1.3.2019
PE 636.090v02-00 A8-0144/2019

om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion

(05940/2019 – C8-0050/2019 – 2019/0801(NLE))

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Roberto Gualtieri

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
 BILAG 1: PHILIP R. LANE'S CURRICULUM VITÆ
 BILAG 2: PHILIP R. LANE's SVAR TIL SPØRGESKEMAET
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om Rådets henstilling om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion

(05940/2019 – C8-0050/2019 – 2019/0801(NLE))

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets henstilling af 11. februar 2019 (05940/2019)(1),

–  der henviser til artikel 283, stk. 2, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Det Europæiske Råds høring af Parlamentet (C8-0050/2019),

–  som henviser til protokol (nr. 4) om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 11.2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0144/2019),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd ved skrivelse af 14. februar 2019 hørte Parlamentet om den foreslåede udnævnelse af Philip R. Lane til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion for en embedsperiode på otte år med virkning fra den 1. juni 2019;

B.  der henviser til, at Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 283, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og behovet for fuld uafhængighed for ECB i henhold til artikel 130; der henviser til, at udvalget i forbindelse med denne bedømmelse modtog et curriculum vitae samt dennes svar på det fremsendte spørgeskema;

C.  der henviser til, at udvalget den 26. februar 2019 afholdte en høring med den indstillede kandidat, som efter en indledende redegørelse besvarede spørgsmål fra udvalgets medlemmer;

D.  der henviser til, at Parlamentet – efter adskillige anmodninger fra Europa-Parlamentet til Rådet om at afhjælpe den manglende balance mellem kønnene i ECB's direktion – beklager, at Det Europæiske Råd ikke har taget denne anmodning alvorligt og kræver, at denne anmodning efterkommes i forbindelse med den næste udnævnelse; der henviser til, at kvinder fortsat er underrepræsenterede i ledende stillinger inden for bankvirksomhed og finansielle tjenesteydelser; der henviser til, at alle EU-institutioner og nationale institutioner og organer bør indføre konkrete tiltag med henblik på at sikre en ligelig kønsfordeling;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets henstilling om udnævnelse af Philip R. Lane til medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Det Europæiske Råd, Rådet og medlemsstaternes regeringer.

(1)

  Endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende.


BILAG 1: PHILIP R. LANE'S CURRICULUM VITÆ

CURRICULUM VITÆ: PHILIP RICHARD LANE januar 2019

Personoplysninger

Fødselsdato:    27. august 1969

Statsborgerskab:      Irland

Uddannelse

PhD i økonomi, Harvard University, 1995.

M.A. i økonomi, Harvard University, 1993.

B.A. (Mod.) (Econ.), eksamen med udmærkelse og guldmedalje, Trinity College Dublin, 1991.

Udnævnelser gennem karrieren

Chef for den irske centralbank, 2015-.

Whately, lektor i politisk økonomi, Trinity College

Dublin, 2012-2015.

Lektor i international makroøkonomi, Trinity College

Dublin, 2004-2012.

Lektor i økonomi, Trinity College Dublin,

2000-2004.

Forelæser i økonomi, Trinity College Dublin, 1997-2000.

Universitetsadjunkt i økonomi og internationale anliggender,

Columbia University, 1995-1997.

Udvalgte faglige aktiviteter

Formand for Det Rådgivende Tekniske Udvalg (ATC) for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), 2017-.

Formand for ESRB's taskforce på højt plan for sikre aktiver, 2016-2018.

Formand for den økonomiske statistikgruppe under det centrale statistiske kontor,

2016.

Formand for Det Rådgivende Tekniske Udvalg (ATC) for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), 2015.

Medformand for den fælles TC-ASC-FSC ESRB taskforce om makroprudentielle spørgsmål og strukturelle ændringer i et lavrentemiljø 2015.

Direktør for programmet for international makroøkonomi og finanser, center for økonomisk politisk forskning (CEPR), 2015; CEPR forskningsstipendiat, 2002-; CEPR forskningstilknytning, 1997-2001.

Formand for Irish Economics Association, 2012-2014.

Medlem af Royal Irish Academy, 2007-.

Medlem af Udvalget om International Økonomisk Politik og Reform (CIEPR),

2012-2015.

Medlem af Bellagio Group, 2010-2015.

Medlem af ESRI Council, 2010-2016.

Grundlægger, The Irish Economy Blog, 2008-.

Medlem af det videnskabelige rådgivende panel, Slovakiets budgetråd, 2013-2015.

Medlem af National Statistics Board, 2009-2013.

Medlem, ECB Shadow Council, Handelsblatt, 2005-2007.

International forskningsstipendiat, Kiel Institute of World Economics, 2005-.

Medlem, External Review Committee (Den finske nationalbank 2004, Den Europæiske Centralbank 2010/2011, den irske centralbank 2011/2012, den israelske centralbank 2012).

Akademisk konsulent (primære aktiviteter):

Den Europæiske Centralbank (2006-2007, 2014-2016), Den Internationale Betalingsbank (2015), Portugals centralbank (2015), Den Internationale Valutafond (2014), Verdensbanken (2006-2007, 2011, 2014-2015), Monetary Authority of Singapore (2013), Europa-Kommissionen (2012-2013), Federal Reserve Board (2013), New Zealand Treasury (2010-2011), Asian Development Bank (2009-2011),

Oireachtas Joint Committee on Finance and the Public Services (2010), OECD (2009-2010), SIEPS (2009-2010), NESC (2009), ESRI-Japan (2007-2009),

Sveriges Riksbank (2005-2006), National Competitiveness Council on Price and Wage Competitiveness (2004), Department of the Taoiseach (2002).

Lejlighedsvis juridisk konsulent; lejlighedsvis taler på fagkonferencer.

Udvalgte udmærkelser, priser og legater

Royal Irish Academy: Guldmedalje i samfundsvidenskab, 2015.

Bhagwati-prisen (sammen med Gian Maria Milesi-Ferretti), 2010.

ECB Lamfalussy Fellowship, 2004-2005.

Den tyske Bernacer-pris i monetær økonomi, 2001.

Barrington-prisen 1997-1998.

NSF-sponsoreret Harvard-MIT Research Training Group in Positive

Political Economy Fellowship, 1994-1995.

Stipendium fra John F. Kennedy-fonden, 1994.

Harvard Graduate Student Fellowship, 1991-1995.

Guldmedalje, Whateley- og Bastable-priser i økonomi, Trinity College Dublin, 1991.

Kandidatgrad med udmærkelse og bedst rangerende studerende i kandidatgraden i økonomi.

Stipendium, Trinity College Dublin, 1989. Bedst rangerende studerende i eksamener til stipendiet.

Adgangsstipendie, Trinity College Dublin, 1987.

Legater: Irish Research Council, Institute for New Economic Thinking, Fondation Banque de France, NORFACE, Royal Irish Academy.

Akademisk profil

Centrale forskningsområder: international makroøkonomi, europæisk monetær økonomi, finansiel globalisering, finanspolitikkens cykliske adfærd, den irske økonomi.

Offentliggørelser i: Journal of the Statistical and Social Inquiry Society of Ireland, Journal of International Economics, Pacific Economic Review, Fiscal Studies, Scandinavian Journal of Economics, International Journal of Central Banking, National Institute Economic Review, World Economics, Economic and Social Review, Open Economies Review, Journal of International Money and Finance, New Zealand Economic Papers, European Economic Review, Moneda y Credito, World Economy, Journal of Economic Perspectives, International Finance, IMF Economic Review, Nordic Economic Policy Review, American Economic Review, Journal of Money, Credit and Banking, Journal of the Japanese and International Economies, Review of Economics and Statistics, Economic Policy, The Economic Journal, Journal of Public Economics, NEER Macroeconomics Annual, Oxford Economic Papers, Canadian Journal of Economics, Journal of Development Economics.


BILAG 2: PHILIP R. LANE's SVAR TIL SPØRGESKEMAET

A.  Personlig og faglig baggrund

1.  De bedes fremhæve de vigtigste aspekter af Deres faglige kvalifikationer inden for de monetære, finansielle og forretningsmæssige områder og de vigtigste aspekter af Deres europæiske og internationale erfaring.

Jeg har været chef for den irske centralbank siden slutningen af 2015. Ud over min rolle i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, ledede jeg en organisation med omkring 2000 personer, der er ansvarlige for de nationale centralbankfunktioner og fungerer som nationale kompetente myndigheder i forbindelse med tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, samtidig med at de også er værdipapir- og markedstilsynsmyndigheder og de nationale finanstilsynsmyndigheder. Den irske centralbank er også den nationale makroprudentielle myndighed, den nationale afviklingsmyndighed og ansvarlig for det nationale indskudsforsikringssystem. Dette vidtrækkende mandat betyder, at jeg har været direkte involveret i en lang række lovgivningsmæssige spørgsmål ud over mine opgaver i centralbanken.

Fra 1995-2015 var mit forskningsfokus som akademisk økonom på finansiel globalisering og europæisk monetær integration. Min forsknings empiriske karakter og politiske fokus affødte mange former for samarbejde og interaktion med politiske institutioner siden midten af 1990'erne, herunder ECB, Europa-Kommissionen, Den Internationale Valutafond, OECD og Den Internationale Betalingsbank (BIS). I 2001 havde jeg den ære at blive den første modtager af den tyske Bernacer-pris for "enestående bidrag til den europæiske monetære økonomi".

I løbet af min karriere har jeg ydet omfattende bidrag vedrørende de makrofinansielle følger af den monetære union, herunder en række artikler i perioden 1996-1998 om de makroøkonomiske udfordringer, som Irland står over for som medlem af den monetære union, en del artikler om den monetære unions indvirkning på væksten i grænseoverskridende finansielle strømme og eksterne ubalancer og to større artikler (i 2006 og 2012) om euroområdet for Journal of Economic Perspectives, der er American Economic Association's flagskibstidsskrift. I artiklen fra 2006 skitserede jeg risiciene for stabiliteten i euroområdet fra en periode med finansielle vanskeligheder og fremlagde de interventionstyper, der ville være nødvendige i et sådant scenarie.

2.  Besidder De nogen erhvervsmæssige eller finansielle poster, eller er De underlagt nogen andre forpligtelser, der kan vise sig uforenelige med Deres eventuelle arbejdsopgaver, eller er der nogen andre faktorer af personlig eller anden art, som Parlamentet bør tage i betragtning i behandlingen af deres kandidatur?

Nej.

3.  Hvilke vejledende principper vil De følge i embedsperioden i Den Europæiske Centralbank?

Det er min faste overbevisning, at den monetære union kan udgøre en stærk platform for stabilitet og velstand i hele Europa. ECB spiller ved at opfylde sit mandat en central rolle med hensyn til at understøtte den monetære unions succes. Som medlem af direktionen vil mit primære mål være at sikre, at ECB lever op til sit mandat som fastlagt i EU-traktaterne. Det er desuden af afgørende betydning, at direktionsmedlemmerne opbygger en generel tillid til ECB som en institution, der tjener den europæiske offentligheds interesse. Internt i direktionen bør medlemmerne opretholde en organisationskultur, der fremmer ekspertise og tilvejebringer et tilfredsstillende arbejdsmiljø for personalet.

B.  ECB's pengepolitik

4.  Hvordan skal ECB gennemføre sin pengepolitik under de aktuelle makroøkonomiske betingelser? Hvordan vurderer De ECB's resultater for så vidt angår opfyldelsen af dets primære målsætning om at fastholde prisstabilitet?

ECB bør føre sin pengepolitik under de aktuelle makroøkonomiske betingelser i overensstemmelse med dens primære mandat til at fastholde prisstabilitet i euroområdet som fastsat i traktaten. På det operationelle plan defineres dette som en fastholdelse af "inflationen under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt". Ved at opfylde dette mandat kan ECB sætte Europas borgere i stand til at lægge økonomiske og finansielle planer i et stabilt pengemiljø, samtidig med at det sikres, at virksomheder og investorer kan fokusere på at tackle centrale forretningsmæssige udfordringer uden at skulle omdirigere ressourcer til at håndtere monetær ustabilitet.

ECB har i det store og hele haft held til at opfylde sit mandat med hensyn til prisstabilitet indtil den finansielle krise ved brug af sine gængse pengepolitiske instrumenter. Siden da har bankens stræben efter at opnå dette mål krævet anvendelse af ukonventionelle foranstaltninger. Efter min vurdering har den aktuelle strategi – der er en kombination af: a) den negative indlånsrente på minus 40 basispoint, b) programmet for opkøb af aktiver (APP), c) forward guidance for rentesatser og geninvesteringer og d) operationer som f.eks. målrettede langfristede markedstransaktioner (TLTRO'er) – været effektiv med hensyn til at tilvejebringe den pengepolitiske lempelse, der er nødvendig for at fremme økonomisk genopretning, forankre inflationsforventningerne, fjerne deflationsrisici og, med tiden, sikre, at inflationen befinder sig på en holdbar kurs tilbage mod ECB's mål.

Afgørelserne i december 2015, marts 2016, december 2016, oktober 2017 og december 2018 om at rekalibrere foranstaltningerne var baseret på aflæsninger af de indkomne økonomiske og finansielle data (i forhold til både euroområdet og den bredere globale økonomi) samt vurderinger af effektiviteten af og begrænsningerne ved de forskellige mulige pengepolitiske instrumenter. Denne blanding af kvantitative analyser og anvendelsen af de økonomiske modeller, der er nødvendige for at evaluere de forskellige politiske løsningsmodeller, har gjort det muligt for Styrelsesrådet at træffe sine beslutninger på en stringent og datadrevet måde, som markedsdeltagerne så godt forstår. ECB bør fortsætte med at føre sin pengepolitik på denne måde.

5.   Hvordan ville De reagere på kritikken af lave rentesatser og deres virkninger? Hvordan ser De balancen mellem utilsigtede virkninger af ECB's rentepolitik og konvergensen i retning af den forventede mellemfristede inflationsrate?

ECB søger at fastholde prisstabilitet på mellemlang sigt. Til gengæld er prisstabilitet på mellemlang sigt et vigtigt grundlag for stærke økonomiske resultater, idet det mindsker usikkerheden for virksomheder og husholdninger.

Den nuværende politikpakke udgør en forholdsmæssig reaktion på de efterkrisesituationer, vi har stået over for, hvor deflationspresset var på vej op, og krisens omfang allerede havde presset rentesatserne ned på lave niveauer. Det er helt klart vigtigt at overvåge de mulige bivirkninger ved lempelige monetære vilkår i forhold til risici for den finansielle stabilitet. Desuden er den makroprudentielle politiske værktøjskasse til rådighed til at begrænse sådanne risici.

For så vidt angår indvirkningen på fordelingen af indkomst og formue er den positive effekt af den pengepolitiske lempelse på nedbringelse af arbejdsløsheden (og højere lønninger) meget fremtrædende. Hertil kommer, at der, ligesom den pengepolitiske lempelse øger aktivpriserne, sker en opvejning i tider med pengepolitiske stramninger, og at det derfor er vigtigt at se forskellen på midlertidige og permanente fordelingsskift.

6.  Hvad mener De om uensartetheden i de monetære betingelser og kreditmuligheder i euroområdet og indvirkningen heraf på ECB's fælles pengepolitik?

Udlånsrenterne for husholdninger og ikke-finansielle virksomheder er faldet betydeligt siden 2014. Forskellene fra land til land i udlånsrenterne er faldet markant. Lånebetingelserne forbedres fortsat: Undersøgelsen om virksomheders adgang til finansiering (SAFE) viser, at SMV'er fortsatte med at angive forbedringer for så vidt angår deres adgang til eksterne finansieringskilder, herunder en større villighed fra bankernes side til at yde kredit(1).

Disse lempeligere finansieringsbetingelser har igen støttet genopretningen i lånevæksten siden 2014, som er fortsat for nylig. Vækst i udlånet til ikke-finansielle selskaber (4 % fra år til år i december 2018) og husholdninger (3,3 % fra år til år december 2018) afspejler de pengepolitiske foranstaltningers gennemslagskraft(2). Virksomheders og husholdningers efterspørgslen efter lån er også fortsat med at stige i fjerde kvartal i 2018 og støtter løbende opsvinget i lånevæksten(3). Denne stigning skyldtes hovedsageligt det lave generelle renteniveau, lagerbeholdninger og driftskapital, færre fusioner og virksomhedsovertagelser, gunstige markedsudsigter for boligmarkedet og forbrugernes tillid.

Samlet set har en beskeden vækst i lånefinansiering, en solid økonomisk vækst og en genopretning af aktiver, som også blev støttet af pengepolitiske lempelser, i de senere år fremmet den nødvendige gældsnedbringelse i erhvervslivet i euroområdet. Processen med at nedbringe gælden i ikke-finansielle selskaber gik imidlertid i stå i 2018, hvilket afspejledes i en mindre stigning i lånoptagelse for ikke-finansielle selskaber, og et højt gældniveau tynger fortsat sektoren(4).

Mere generelt er det vigtigt at erkende, at en fælles pengepolitik ikke er en garanti for ens kreditvilkår i hele euroområdet. Lånebetingelserne afhænger snarere af lokale risikopræmier, konkurrencen på lokalt plan i det indenlandske finansielle system og institutionelle faktorer såsom retssystemets evne til at håndtere problematiske lån.

7.  Uligheden for så vidt angår økonomisk performance mellem ØMU'ens kerne og udkantslandene er steget i løbet af det seneste årti. Ser man fremad, forbereder en lang række EU-medlemsstater sig på at tilslutte sig euroområdet. Hvordan forventer De at undgå yderligere forskelle mellem medlemsstaterne i euroområdet i det kommende årti, i betragtning af at flere af kandidatlandene har svagere økonomier? Hvad er det foretrukne økonomiske scenario for en udvidelse af euroområdet?

Der findes ikke noget specifikt scenario for en udvidelse af euroområdet. Alle EU-medlemsstater uden en fravalgsklausul forventes før eller senere at indføre euroen. Hvornår dette kommer til at ske, vil afhænge af to faktorer: for det første de nationale strategier for indførelse af euroen og for det andet landets parathed til at indføre euroen, som vurderes på grundlag af de konvergenskriterier, der er fastlagt i EU-traktaterne.

ECB og Europa-Kommissionen evaluerer regelmæssigt de fremskridt, som de enkelte medlemsstater uden for euroområdet har gjort med hensyn til at opfylde de traktatbaserede kriterier, som er nødvendige for indførelse af euroen, som anført i konvergensrapporterne. Et kriterium vedrører en medlemsstats deltagelse i valutakursmekanismen (ERM II) i mindst to år uden devaluering over for euroen. Der er nu enighed om, at der for hver enkelt ansøgermedlemsstat bør træffes afgørelse om en sådan deltagelse på grundlag af tre faktorer: for det første tages der behørigt hensyn til erfaringerne fra krisen i euroområdet; for det andet tages der behørigt hensyn til det forhold, at indførelsen af euroen nu også betyder en optagelse i bankunionen; og for det tredje skal der ske gennemførelse af alle de landespecifikke politiske foranstaltninger, der muliggør en problemfri deltagelse i ERM II og senere i euroområdet.

Det er desuden vigtigt at anerkende, at man har lært meget af de opsving-nedture, der har fundet sted i løbet af euroens første årti. Det er navnlig vigtigt, at de nationale finanspolitikker og makroprudentielle politikker indeholder forskelle i de finansielle cyklusser i de forskellige lande.

8.  Hvordan ser De rækkefølgen/tidsplanen for en normalisering af ECB's pengepolitik, også i lyset af den internationale kontekst? Hvilken virkning forventer De, at APP's geninvesteringsstrategi får på markederne? Hvordan vil det påvirke værktøjskassen af pengepolitiske instrumenter, hvis de overordnede betingelser forringes?

For så vidt angår fremtidige pengepolitiske foranstaltninger, er vores forward guidance for så vidt angår både pengepolitiske rentesatser og geninvesteringer meget klare. Vores politik er dataafhængig og afhænger af inflationsudsigterne. I denne forbindelse vil lempelsesgraden blive fastsat ud fra, hvad der er nødvendigt for at sikre fortsat vedvarende konvergens i inflationen til niveauer, der ligger under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt. Vores vurdering af de politiske instrumenters effektivitet og virkning tager hensyn til såvel indenlandske som internationale økonomiske og finansielle data.

Geninvesteringen af den betydelige beholdning af aktiver styrker den fortsatte ydelse af betydelig pengepolitisk støtte via vores forward guidance om rentesatser. Vi vil fortsætte vores geninvesteringspolitik, så længe det er nødvendigt for at sikre, at inflationen fortsat og på en bæredygtig måde nærmer sig vores mål.

Vi har tilstrækkelige muligheder i vores pengepolitiske værktøjskasse til at reagere med passende økonomiske incitamenter, hvis det bliver nødvendigt.

9.  Hvordan vil De sikre gennemsigtighed i gennemførelsen af programmet for opkøb af aktiver? Er De enig i, at der kunne skabes større gennemsigtighed i forbindelse med ABSPP og CBPP3?

Ved udformningen af pengepolitiske instrumenter eller strategien for deres gennemførelse skal der altid være balance mellem effektivitet og gennemsigtighed. Hvad angår ABSPP og CBPP3 er ECB allerede særdeles gennemsigtig og offentliggør en betydelig mængde oplysninger, herunder: Eurosystemets månedlige aktiver, nettokøb og fordelingen mellem primære og sekundære markedsindkøb.

Offentliggørelsen af detaljerede oplysninger om de værdipapirer, der opbevares under de forskellige programmer, skal afvejes i forhold til de negative konsekvenser, der underminerer programmernes effektivitet. For nogle APP-programmer kan disse forventes at være begrænsede. Derfor er graden af gennemsigtighed i forbindelse med CSPP og PSPP i øjeblikket meget høj, også i betragtning af at de værdipapirer, der opkøbes under disse programmer, er tilgængelige for værdipapirudlån. For andre programmer kan yderligere offentliggørelse resultere i, at markedsdeltagere drager slutninger om eurosystemets aktiver og i, at deltagerne tilpasser deres adfærd baseret på disse oplysninger. Det skal desuden tages i betragtning, at offentliggørelse af yderligere data kan fordreje konkurrencen og bringe markedets integritet i fare.

10.  Hvilke betingelser skal opfyldes for at kunne håndtere en rentestigning, uden at det får forstyrrende virkninger på stater og markeder? Hvilke af disse henhører under ECB's kompetenceområde, og hvor mener De, at medlemsstaterne og markedsdeltagerne er ansvarlige?

Vi forventer, at ECB's rentesatser forbliver på deres nuværende niveau i hvert fald hen over sommeren 2019 og under alle omstændigheder så længe, som det er nødvendigt for at sikre fortsat vedvarende konvergens i inflationen til niveauer, der ligger under, men tæt på 2 % på mellemlang sigt. Det er korrekt, at de indkommende oplysninger på grund af en lavere ekstern efterspørgsel og visse lande- og sektorspecifikke faktorer fortsat er svagere end forventet. Men vores pengepolitiske linje er fortsat passende af to grunde. For det første støtter de meget lempelige finansieringsbetingelser, en gunstig arbejdsmarkedsdynamik og stigende lønvækst fortsat den igangværende økonomiske ekspansion og dermed vores tillid til, at inflationen fortsat nærmer sig vores mål. For det andet er vores pengepolitik fortsat meget lempelig i kraft af vores forward guidance for pengepolitiske rentesatser og geninvesteringer.

Med hensyn til de betingelser, der skal opfyldes, er vores tilgang dobbelt. Vi bruger en datobaseret komponent – "hen over sommer" – og vi har også et stats-afhængigt element – "så længe det er nødvendigt for at sikre fortsat vedvarende konvergens i inflationen".

Med hensyn til den rolle, som markedsdeltagerne spiller, fremgår det af den statsbaserede del af vores forward guidance, at markederne analyserer økonomien og justerer deres forventninger til rentepolitikken i overensstemmelse hermed. Denne justering af renteforventningerne bringer markedsrenterne i overensstemmelse med markedsanalysen af, hvordan vores reaktion fungerer. Den statsbaserede komponent sikrer også, at en svækkelse af udsigterne afspejles i mere gunstige FRA-renter og dermed lettere finansieringsvilkår. Vores forward guidance om rentesatser styrkes yderligere af geninvesteringer af den betydelige beholdning af erhvervede aktiver, idet vi har forbundet den tilsigtede geninvesteringshorisont med timingen for forhøjelse af rentesatserne. Dette styrker virkningen af vores rentevejledning om finansielle betingelser, idet markedsforventningerne til geninvesteringshorisonten udvikler sig i takt med forventningerne til den dato, hvor renten forhøjes.

Medlemsstaterne har et klart ansvar, bl.a. med hensyn til de nationale finanspolitikker, idet en forsigtig forvaltning heraf kan udgøre en vigtig stabiliserende faktor i tilfælde af en afmatning, og deres engagement i forhold til euroen og fuldførelse af ØMU'en sikrer tillid til valutaen og gør euroområdet som helhed mere modstandsdygtig over for chok.

11.  Hvordan kan ECB efter Deres opfattelse bidrage til økonomisk vækst og fuld beskæftigelse, samtidig med at den fuldt ud opfylder sit primære mål om at fastholde prisstabilitet? Hvilke yderligere pengepolitiske foranstaltninger vil efter Deres mening kunne forbedre de positive virkninger af pengepolitikken på realøkonomien? Hvilken rolle spiller strukturreformer i medlemsstaterne for pengepolitikker og omvendt?

Hovedformålet med Eurosystemet og den fælles pengepolitik er at fastholde prisstabilitet som fastsat i artikel 127, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Pengepolitikken kan påvirke den reale aktivitet på kort sigt. Selv om dårligt gennemførte pengepolitikker kan skade de langsigtede resultater ved at skabe for høj volatilitet, afhænger levestandarderne på lang sigt i sidste ende af ikkemonetære faktorer såsom produktivitet.

Når det er sagt, er vores opgave at sikre prisstabilitet på mellemlang sigt, og længden af det mellemlange sigt varierer med de chok, der kan ramme økonomien over tid. Når et chok rammer den samlede efterspørgsel, således at et negativt chok både forårsager en økonomisk afmatning og for lav inflation, er tidshorisonten kortere, og vores strategi leder os i retning af en mere effektiv pengepolitisk reaktion. En genoprettelse af prisstabiliteten vil i dette tilfælde også bidrage til at lukke outputgabet. Når chokket rammer forsyningen – f.eks. et energiprischok, der får inflationen til at overhale målsætningen og produktionen til at falde – sker der en afvejning mellem inflation og vækst. I dette tilfælde er den relevante mellemfristede tidshorisont længere, og vores strategi kræver tålmodighed. Som følge heraf tager vi hensyn til både den økonomiske vækst og arbejdsløsheden i forbindelse med justeringen af vores pengepolitiske reaktion på økonomiens skiftende tilstand, også selv om vores primære mål kun udtrykkes i prisstabilitet.

Politikker, der fremmer innovation og investeringer, styrker den økonomiske modstandskraft og vækstpotentialet i økonomien, er vigtige for at fastlægge euroområdets økonomis langsigtede vækstpotentiale og rentesatsen på lang sigt. Der er således en klar sammenhæng mellem økonomiens vækstpotentiale og det passende renteniveauet på mellemlang sigt.

I den anden retning mindsker en vellykket gennemførelse af prisstabilitet på mellemlang sigt usikkerheden og gør det muligt for virksomheder og husholdninger at foretage de langsigtede investeringer, der er nødvendige for at maksimere vækstpotentialet, understøttet af passende vækstorienterede politiske rammer.

12.  Hvad er Deres syn på de risici, der er forbundet med programmet til opkøb af virksomhedsobligationer (CSPP)? Ser De nogen forvridende virkninger på konkurrencen inden for det indre marked? Hvordan mener De, at de mulige forvridende virkninger af CSPP kan minimeres?

CSPP har styrket eurosystemets pengepolitiske foranstaltningers gennemslagskraft på realøkonomien ved at bidrage til en lempelse af finansieringsbetingelserne for virksomheder i euroområdet, hvilket omfatter fald i rentespændene for erhvervsobligationer, forbedrede leveringsbetingelser på det primære marked for erhvervsobligationer og, via en substitutionsmekanisme, en forøgelse af bankernes udlån til ikke-finansielle selskaber, som ikke har adgang til obligationsbaseret finansiering, herunder SMV'er.

ECB har i sin forfølgelse af målet om fastholdelse af prisstabilitet mandat til at handle i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering. Derfor sigter ECB mod en markedsneutral gennemførelse af APP, og derfor foretages opkøb under CSPP i henhold til et benchmark, der forholdsmæssigt afspejler markedsværdien af de berettigede obligationer.

Det frie omløb på markedet for erhvervsobligationer er fortsat forholdsvis stor, hvilket mindsker bekymringerne om, at programmet har en negativ indvirkning på markedets funktion. Markedets fortsatte effektive funktion afspejles også i en bredt sammenhængende spread på traditionelt forbundne markeder på grund af mekanismen til afbalancering af porteføljer. Den fortsatte tætte overvågning af markedsdynamikken bør sikre, at eventuelle fordrejende virkninger minimeres.

13.  Mener De, at målene for bæredygtig udvikling, og hvilke betingelser der skal opfyldes for at sikre overholdelse af ECB's mandat og risikostyringsstruktur bør indføjes i Parisaftalen? Hvad bør ECB gøre for at bringe sin beholdning af aktiver i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen om klimaændringer?

Det er vigtigt, at alle institutioner – både offentlige og private – fuldt ud anerkender den udfordring, som klimaændringerne udgør, og agerer inden for deres kompetenceområder og mandater til at støtte politikker til løsning af problemet. ECB kan, uden at det berører dets mandat vedrørende prisstabilitet, tages hensyn til andre af Unionens mål, herunder miljøbeskyttelse.

ECB's pengepolitik styres primært af dens mandat vedrørende prisstabilitet. Gennemførelsen af APP er styret af princippet om markedsneutralitet og virker hverken positivt eller negativt diskriminerende på grundlag af miljømæssige eller andre kriterier. Støtteberettigelseskriterierne for dette program er bevidst defineret bredt med henblik på at tilbyde en lang række værdipapirer til salg for at sikre, at programmet er så effektivt som muligt, og for at undgå forvridninger for specifikke markedssegmenter. Selv om ECB ikke har et eksplicit miljømål i sin pengepolitik, har ECB en betydelig mængde grønne obligationer i sin beholdning, både under opkøbsprogrammet for offentlige udstedelser og programmet til opkøb af virksomhedsobligationer.

Desuden er der uden for den pengepolitiske portefølje mulighed for at integrere miljøbeskyttelseshensyn.

Det var godt at se, at ECB sidste år tilsluttede sig netværket for et mere miljøvenligt finansielt system. Jeg mener, at det navnlig er vigtigt, at centralbanker og tilsynsmyndigheder udvikler en fælles tilsyns- og makroprudentiel praksis til at adressere klimarelaterede og miljømæssige risici. I den henseende er udviklingen af en fælles klassificering af bæredygtige aktiver af stor betydning. Kommissionens nylige initiativ i denne henseende hilses derfor velkommen, og det samme er tilfældet for forslagene til styrkelse af oplysningerne om bæredygtighed, som bør bidrage til en bedre prissætning af miljørisici.

14.  De holdt for nylig en forelæsning om klimaændringer og det irske finansielle system, i hvilken forbindelse De erklærede, at "centralbankerne spiller en ledende rolle med hensyn til at sikre, at klimaændringer er en strategisk prioritet for det finansielle system som helhed". Hvordan vil De sikre, at ECB lever op til denne ledende rolle i almindelighed, og hvordan vil De navnlig forsøge at mindske de klimarisici, som De i forbindelse med Deres foredrag beskriver, i ECB's balance?

Centralbankerne og tilsynsmyndighederne har generelt set en ledende rolle med hensyn til at identificere finansielle risici. Dette omfatter at identificere de risici, der opstår som følge af klimaændringer, og at tilvejebringe en klar ramme til støtte for omlægning af de finansielle strømme og mindske sådanne risici. En klar politisk ramme er en meget nødvendig forudsætning for at finansiere en grønnere økonomi og for at øge private og offentlige institutioners brug af kriterier inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse (ESG-kriterier).

Centralbankerne kan foretage grundige analyser og undersøgelser af disse aspekter af klimaændringerne. En sådan rolle ligger vel inden for centralbankernes mandater, eftersom klimaændringer kan påvirke gennemførelsen af pengepolitikken ved at påvirke hyppigheden og fordelingen af økonomiske chok og muligvis påvirke inflationsforventningerne på mellemlang sigt: 1) hyppigere klimarelaterede chok kan i stigende grad udviske analysen af inflationspresset på mellemlang sigt; 2) flere omfattende chok kan muligvis få rentesatserne til at ramme den nedre grænse oftere i fremtiden; og 3) usikkerheden omkring hastigheden og omfanget af overgangen til en kulstoffattig økonomi kan potentielt påvirke inflationsforventningerne på mellemlang sigt. ECB's pengepolitik styres primært af dens mandat vedrørende prisstabilitet. Dog bør det for ikke-pengepolitiske porteføljer overvejes at indarbejde ESG-standarder.

15.  Hvordan vurderer De den aktuelle stigende andel af programmet til opkøb af virksomhedsobligationer på det primære marked og samtidig den aktuelle faldende andel af opkøbsprogrammet for offentlige udstedelser på det sekundære marked?

Udløbet af APP betyder ikke, at vi ophører med at være lempelige: Vores forward guidance for ECB's officielle renter, som blev styrket ved geninvesteringer af den betydelige beholdning af erhvervede aktiver, giver fortsat den lempelige pengepolitik, der er nødvendig for at sikre vedvarende konvergens i inflationen til vores målniveau. På vores møde i juni 2018 indledte vi en skifte i vores politiske instrumenter fra programmet for køb af aktiver i retning af mere konventionelle pengepolitiske instrumenter – de pengepolitiske rentesatser og forward guidance for deres sandsynlige fremtidige udvikling. Dette skrifte understreger, at ECB's officielle renter og den forward guidance om deres forventede fremtidige udvikling er det primære redskab til at tilpasse den pengepolitiske linje fremover.

Dette underbygges af vores forward guidance om geninvestering, hvorigennem vi har forbundet tidshorisonten for geninvestering til tidspunktet for rentestigningen. Denne "sammenhængende vejledning" forstærker virkningen af vores rentevejledning om de finansielle betingelser, fordi markedsforventningerne til tidshorisonten for geninvestering vil udvikle sig i takt med forventningerne til datoen for rentestigninger. Det frie omløb for markedet for erhvervsobligationer er fortsat forholdsvis stort, hvilket mindsker bekymringer med hensyn til en negativ indvirkning af programmet på markedets funktion.

16.  Hvad er Deres syn på gennemførelsen af likviditetsstøtte i en krisesituation (ELA)? Hvad kunne forbedres i beslutningsprocessen om tildeling af ELA?

På nuværende tidspunkt ligger ansvaret for tildeling af ELA, herunder de dermed forbundne omkostninger og risici i forbindelse med denne tildeling, på nationalt plan hos de berørte nationale centralbanker og afspejler den respektive nationale lovgivning. ECB's rolle i henhold til artikel 14.4 i ESCB-statutten er således begrænset til at sikre, at ELA-bestemmelsen ikke griber ind i ESCB's opgaver og mål. Ser man fremad, bør beslutningsprocessen for tildeling af ELA udvikle sig i takt med udviklingen i opbygningen af en komplet bankunion.

17.  Bør vi bekymre os om det aktuelle niveau for Target-ubalancer?

Det fremgår klart af en lang række tekniske analyser, at det nuværende niveau for Target-ubalancer primært afspejler mekanismerne i programmerne for køb af aktiver. Den decentraliserede gennemførelse af pengepolitikken betyder, at APP-køb og geninvesteringer foretages af alle nationale centralbanker. Disse indkøb foretages oftest fra modparter uden for den nationale centralbanks land. Når centralbankernes betalinger for de købte værdipapirer afvikles over grænserne, kan det påvirke Target2-mellemværender. Da opkøb af nettoaktiver udløb sidste år, er der mindre sandsynlighed for, at Target2-mellemværender vil fortsætte med at vokse, selv om de stadig kan ligge på et højt niveau i nogen tid, da vi vil fortsætte med at geninvestere forfaldne afdrag. Balancer internt i systemet er et iboende træk ved enhver decentraliseret monetær union. Generelt tyder det ikke på en stigning i stress på de finansielle markeder, en højere grad af fragmentering eller en ikkebæredygtig udvikling i betalingsbalancen.

18.  Hvilke risici medfører udviklingen af virtuelle valutaer såsom bitcoin for den monetære stabilitet? Hvilken rolle mener De, at ECB bør spille i forbindelse med håndtering af virtuelle valutaer?

Jeg er enig i den fremherskende holdning om, at private virtuelle valutaer kun spiller en meget begrænset rolle. Kryptoaktiver udgør i dag ikke en væsentlig risiko for EU's finansielle system eller den monetære stabilitet. Det er ikke desto mindre nødvendigt fortsat at overvåge kryptoaktiver for at vurdere de risici, de kan udgøre for den finansielle stabilitet, og eventuelle negative følger for anvendelsen af euroen, gennemførelsen af pengepolitikken og betalings- og markedsinfrastrukturers sikkerhed og effektivitet.

Teknologisk innovation har potentiale til at øge de finansielle markeders effektivitet. Både fintechvirksomheder og banker kan drage fordel af den teknologiske innovation, forudsat at der opretholdes lige konkurrencevilkår. Vi er i denne forbindelse nødt til også at være på vagt over for behovet for harmonisering for at undgå fragmentering gennem vedtagelse af forskellige lovgivningsmæssige rammer for fintech. Hvad angår den rolle, som ECB bør spille, har kryptoaktiver potentiale til at berøre mange aspekter af ECB's arbejde, og det er derfor nødvendigt nøje at overvåge udviklingen for at følge med i den relevante udvikling og analysere de potentielle konsekvenser for pengepolitikken og de risici, som de kan medføre for velfungerende markeds- og betalingsinfrastrukturer samt for det finansielle systems stabilitet.

19.  Hvordan vurderer De samspillet mellem betalingssystemer og pengepolitik? Hvilken rolle bør ECB som udstedende centralbank spille i tilsynet med CCP'er? Hvilke retlige bestemmelser bør ændringen af artikel 22 i statutten for ESCB og ECB i denne forbindelse indeholde?

Central clearing giver betydelige fordele med hensyn til at forbedre stabiliteten på de finansielle markeder. Samtidig betyder den centrale rolle, som CCP'erne spiller, at myndighedstilsyn er afgørende, herunder en vigtig rolle for centralbankerne. Den foreslåede revision af EMIR-forordningen og statutten er i fuld overensstemmelse med målsætningen om at styrke de europæiske centralbankers rolle og give dem passende redskaber til at føre tilsyn med og håndtere risici med henblik på opfyldelsen af deres pengepolitiske mandater. Det er også vigtigt, at centralbankerne har minimumsgarantier for så vidt angår CCP'er, som de i visse situationer kan blive nødt til at tilføre likviditet.

Hvis EU-lovgiverne vedtager den, vil den foreslåede ændring af artikel 22 i ESCB/ECB-statutten gøre det muligt for ECB at udfylde sin rolle med hensyn til at imødegå de risici, som CCP'erne kan udgøre for dens pengepolitiske opgaver. Den fastholder også ECB's uafhængighed og dens vide skønsbeføjelser til at fastlægge omfanget af sin pengepolitik. I lighed med alle andre opgaver, som udføres af ECB, vil de, der udføres i forhold til CCP'er, være underlagt fuld domstolskontrol, og ECB er forpligtet til at handle forholdsmæssigt og inden for rammerne af sine traktatbaserede kompetencer.

20.  Hvilke risici medfører brexit for den finansielle stabilitet?

Der er gjort meget for at imødegå de risici, der er forbundet med et brexit uden en aftale. Dette har omfattet et pres fra de regulerende myndigheders side for at sikre, at virksomhederne har truffet de nødvendige retlige foranstaltninger for at sikre, at EU-kunderne kan betjenes efter brexit. Det har også omfattet de forskellige skridt, som Europa-Kommissionen har taget i betragtning af betydningen af en midlertidig anerkendelse af markedsinfrastrukturer baseret i Det Forenede Kongerige i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at skifte til EU-baserede alternativer på kort sigt.

Jeg mener derfor, at de største risici er forbundet med de makrofinansielle følger af brexit, for så vidt angår konsekvenserne for den britiske konjunkturcyklus, sterlingkursen over for euroen, de britiske aktivpriser og de underordnede konsekvenser for de regioner i EU, der er mest eksponeret for den britiske økonomi. Selv om disse kan være betydelige på lokalt plan, vil de makrofinansielle følger af brexit for EU27 sandsynligvis være begrænsede i betragtning af Det Forenede Kongeriges begrænsede størrelse i forhold til EU27.

21.  Hvordan ser De ECB's rolle i en situation med mulig opbremsning i væksten i de kommende kvartaler?

De indkommende oplysninger er på grund af en lavere ekstern efterspørgsel og visse lande- og sektorspecifikke faktorer fortsat med at være svagere end forventet. I den seneste vurdering, som ECB's Styrelsesråd har foretaget, bemærkedes det, at det fortsat er afgørende med en betydelig pengepolitisk stimulans for at støtte den yderligere opbygning af indenlandsk prispres og den overordnede inflationsudvikling på mellemlang sigt. Dette vil fremgå af vores forward guidance om ECB's officielle rentesatser, understøttet af geninvesteringerne af den betydelige beholdning af erhvervede aktiver. Styrelsesrådet erklærede også, at det er parat til at tilpasse alle sine instrumenter, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at sikre, at inflationen fortsat og vedholdende bevæger sig i retning af Styrelsesrådets inflationsmål. Den fulde reaktion på en opbremsning bør også omfatte passende finanspolitiske foranstaltninger og andre stimulerende politikker.

22.  Tror De, at ECB ville "løbe tør for ammunition", hvis der kom en ny betydelig opbremsning? Ville ECB kunne udforme nye ukonventionelle pengepolitiske instrumenter?

Som det altid klart fremgår af vores politiske meddelelser, kan Styrelsesrådet reagere på en betydelig opbremsning gennem en pakke af foranstaltninger, der bygger på forskellige elementer i den politiske værktøjskasse. Ligesom den nuværende strategi drager fordel af komplementariteten på tværs af de forskellige nuværende elementer i den politiske pakke, kan man ved udformningen af en passende reaktion på en betydelig opbremsning udnytte en række muligheder.

23.  Hvordan kan rammen for økonomisk styring og navnlig gennemførelsen heraf forbedres? Hvad kræves der for at uddybe ØMU'en? Mener De, at den såkaldte "positive trekant" af investeringer, strukturreformer og offentlige finanser også bør omfatte skridt hen imod at rette op på de ubalancer, som skyldes medlemsstaternes forskellige skattesystemer?

I de seneste år har ØMU'ens styringsramme udviklet sig på mange områder. På den ene side har der været en bemærkelsesværdig stigning i delt suverænitet gennem oprettelsen og udviklingen af den fælles tilsynsmekanisme (FTM), Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM). Balancen mellem fællesskabsmetoden og de mellemstatslige tilgange til forvaltningen af fælles institutioner bør udvikle sig i takt med de aftagende finansielle asymmetrier på tværs af medlemsstaterne og genopretningen af den gensidige tillid.

For så vidt angår en uddybning af ØMU'en kan fuldførelsen af bankunionen gøre meget for at forbedre den monetære unions modstandsdygtighed med yderligere forbedringer gennem kapitalmarkedsunionen. Det står også klart, at mekanismer til finanspolitisk risikodeling – på betingelse af, at der opbygges den nødvendige politiske konsensus til at sikre deres legitimitet – ligeledes vil bidrage til at forbedre modstandsdygtigheden, navnlig i forbindelse med store chok. Der er mange muligheder for at udforme sådanne systemer til finanspolitisk risikodeling for så vidt angår indvirkningerne på de nationale skatte- og socialsikringssystemer.

Hvad angår skattepolitikken og dens relevans for ØMU'en sker der altid en afvejning i decentraliseringen af skattepolitikken. Dette gælder også på regionalt niveau i føderale systemer og på nationalt plan, både inden for Den Europæiske Union og på globalt plan. Selv om der findes disse spændinger i forbindelse med beskatning af arbejdstagere og varer og tjenesteydelser, vedrører den mest intense debat beskatning af globale virksomheder, navnlig i betragtning af den dobbelte betydning af immaterielle (og mobile) former for kapital og digitalisering, hvilket har ført til superstjernevirksomheders stigende markedsandel. Dette fænomen går på tværs af forskellige valutazoner, og løsningen ligger hos de politiske ledere, ikke centralbankernes tjenestemænd.

24.  Hvad mener De om den igangværende debat vedrørende den vedvarende høje offentlige og private gæld i euroområdet?

Det er vigtigt at anlægge en samlet tilgang til sektorbalancerne. Kombinationen af en stærkt forgældet stat og en stærk position som ekstern nettokreditor (f.eks. Japan) skiller sig klart ud hvad angår risikoprofilen i en situation "med dobbelt gæld", hvor både staten og nationen er nettodebitorer.

Det er også vigtigt at anerkende forbindelserne mellem gældsniveauer og vækstresultater. På den ene side kan en for hurtig offentlig eller privat nedbringelse af gearingen være for dyr med hensyn til dens negative indvirkning på de makroøkonomiske resultater. På den anden side indebærer de risikopræmier, som varierer over tid og fra stat til stat, og som kan knytte sig til høj gæld, imidlertid også, at det er vigtigt, navnlig i gunstige perioder, at nedbringe de uforholdsmæssigt store gældsniveauer på en holdbar måde. Dette kræver samlet set en nuanceret analyse af gældsniveauernes og produktionens fælles dynamik for at sikre, at der opnås en optimal hastighed i nedbringelsen af gearingen.

25.  Hvad mener De om kritikken af, at ECB's rammer for sikkerhedsstillelse ikke er tilstrækkeligt progressive og i for høj grad forlader sig på eksterne kreditvurderingsbureauer? Mener De, at EU bør etablere sit eget offentlige kreditvurderingsbureau til kreditvurdering af visse aktiver?

Eurosystemet har en lovbestemt forpligtelse til at sikre, at dets operationer er sikret ved passende sikkerhedsstillelse. Derfor er det så vigtigt at have forsvarlige risikokontrolordninger til at afbøde de finansielle risici, der er forbundet med dets operationer. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at Eurosystemet ikke udelukkende forlader sig på kreditvurderingsbureauer ved vurderingen af den sikkerhedsstillelse, som det accepterer i sine kreditoperationer, men baserer sig på fire forskellige kilder: eksterne kreditvurderingsbureauer, de nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer, modparternes interne ratingbaserede systemer og tredjepartsudbyderes ratingværktøjer.

Uanset hvilket kreditvurderingsbureau der er tale om, er cyklikaliteten et uundgåeligt element i kreditrisikovurderinger: Et dårligt makroøkonomisk miljø skaber dårligere kreditudsigter. Risikoen for individuelle kreditvurderingsbureauers idiosynkratiske vurderinger afbødes af de forskelligartede kreditvurderingsbureauer, og dette bør overvåges regelmæssigt. Mere overordnet er ECB's regler om gyldig sikkerhedsstillelse tilstrækkeligt generelle til, at der kan fremlægges en bred vifte af aktiver, med passende forskelle i haircuts.

26.  Mener De, at græske obligationer bør og kan indgå i PSPP's og CSPP's geninvesteringsfase?

Græske statsobligationer kan i øjeblikket ikke opkøbes, da Grækenland ikke opfylder kravene om minimumskredit og ikke længere er omfattet af et tilpasningsprogram. Skulle græske statsobligationer opfylde betingelserne, så længe Eurosystemet fortsætter sine geninvesteringer, kunne man overveje en moderat akkumulering af den græske stats beholdninger.

27.  Hvordan ser De på den seneste udvikling i kursforholdet mellem dollaren og euroen?

Euroens vekselkurs er mindsket i værdi i forhold til den amerikanske dollar siden første kvartal af 2018, hvilket til en vis grad afspejler det forbedrede makroøkonomiske miljø i USA og den politiske stramning, der blev indledt af den amerikanske Federal Reserve. I samme periode har euroens vekselkurs imidlertid i det store og hele været stabil over for andre vigtige handelspartneres valutaer. Dette indebærer, at euroens nominelle effektive værdiforringelse har været langt mere moderat. Alt i alt stemmer dette overens med den opfattelse, at udviklingen i euroens vekselkurs siden marts 2018 primært har afspejlet amerikanske faktorer.

28.  Hvordan vurderer De G20's resultater? Hvad mener De om det nuværende koordineringsniveau mellem de vigtigste centralbanker?

G20 er et vigtigt forum for multilateral dialog og forsøger at finde samarbejdsløsninger: Det stigende antal af vækstlande i den globale økonomi betyder, at det er af afgørende betydning, at der er en stærk institutionel ramme, som kan samle de største og nye vækstlandes regeringer. G20's udstukne retningslinjer for det arbejde, der udføres af Rådet for Finansiel Stabilitet, har vist sig at være vigtige for at sikre en bred fælles tilgang til finansiel regulering på globalt plan. Som det kom til udtryk i 2009-2010, kan G20 også være et vigtigt forum i forbindelse med formuleringen af fælles løsninger i tilfælde af et alvorligt globalt chok.

De vigtigste centralbanker opretholder stærke multilaterale og bilaterale forbindelser gennem rammer som f.eks. BIS, G20, G7, IMF og OECD. Den stigende integration af verdensøkonomien og det finansielle system betyder, at alle centralbanker skal tage højde for afsmittende virkninger mellem nationale og internationale politiske foranstaltninger, samtidig med at der fortsat fokuseres på opfyldelsen af individuelle mandater. Forskningslitteraturen mener, at denne kombinerede tilgang, der består i at træffe uafhængige politiske beslutninger, men inden for rammerne af stærke multilaterale forbindelser, generelt bør være effektiv.

29.  Bør ECB tage konkrete skridt for at fremme euroen som en international valuta?

Euroens internationale rolle understøttes af bestræbelserne på forsvarlige økonomiske politikker i euroområdet og en dybere og mere fuldstændig økonomisk og monetær union, herunder fuldførelse af bankunionen og fremme af kapitalmarkedsunionen. I denne forstand vil en fuldførelse af ØMU'ens arkitektur ved at gøre euroområdet mere modstandsdygtigt bidrage til at gøre anvendelsen af euroen mere attraktiv. Eurosystemets initiativer vedrørende markedsinfrastruktur og betalinger, som bidrager til at øge effektiviteten og integrationen af de finansielle markeder i euroområdet, kan også yde et positivt bidrag. Det er også afgørende at øge udbuddet af aktiver i euro med lav risiko, hvis de globale investorer skal kunne have tillid til euroen som en sikker valuta.

30.  Hvor realistisk tror De, det er, at JPY eller CHF vil være en udfordring for euroen som den næstvigtigste internationale valuta?

På lang sigt er det muligt at forestille sig et flerdimensionelt internationalt finansielt system, hvor ingen valuta har dominerende status. Eftersom der er store tyngdemæssige faktorer i handelen med varer og handelen med aktiver, er det sandsynligt, at en eller flere asiatiske valutaer vil indtage en mere fremtrædende tværnational rolle på både regionalt og globalt plan. Dette afhænger af yderligere fremskridt i udviklingen af nationale finansielle systemer i disse lande, fuldstændig liberalisering af kapitalstrømme og indenlandsk orienterede pengepolitiske ordninger.

31.  Hvad er de største risici/muligheder, der venter forude for euroen?

De institutionelle reformer, der er blevet gennemført efter krisen, har forbedret euroområdets modstandsdygtighed. Samtidig vil større fremskridt med hensyn til bankunionen, kapitalmarkedsunionen og øget risikodeling (sammen med en styrkelse af de nationale politikker) forbedre sammenhængen yderligere. Derfor har de politiske beslutningstagere, navnlig uden for en krisesituation, mulighed for at gøre institutionelle fremskridt på nationalt og regionalt plan. En primær risikofaktor er derimod at forfølge alternative politikmuligheder, der skaber usikkerhed og sætter spørgsmålstegn ved det kollektive tilsagn om et modstandsdygtigt euroområde.

32.  Bør ECB bekymre sig om risikoen for en potentiel "valutakrig" med USA? Bør ECB overveje at vedtage en mere eksplicit kommunikationspolitik vedrørende euroens valutakurspolitik?

Euroområdet og USA er store valutaområder, der er i stand til at gennemføre indenlandsk orienterede pengepolitiske strategier i betragtning af euroens og dollarens fremtrædende rolle i forbindelse med disse økonomier og finansielle systemer. Selv om valutakursen kan være en vigtig transmissionsmekanisme for pengepolitikken, behøver hverken ECB eller Federal Reserve derfor at fokusere på vekselkursniveauet med henblik på at sikre prisstabilitet. Samtidig kan store og pludselige valutabevægelser være forstyrrende på en sådan måde, at store centralbanker bevarer muligheden for at intervenere på valutamarkederne på et atypisk grundlag.

33.  Bør ECB efter Deres personlige opfattelse købe flere EIB-obligationer for at hjælpe med at finansiere europæiske investeringer i overensstemmelse med ECB's primære og sekundære mål?

Overstatslige obligationer (herunder EIB-obligationer) er en vigtig del af obligationsmarkedet i euro, og Eurosystemet er en stor indehaver af sådanne obligationer under PSPP. Samtidig er omfanget af overstatslige obligationer for begrænset til, at disse obligationer kan være det primære mål for Eurosystemets markedsoperationer og dermed til at gøre det muligt at opfylde programmets pengepolitiske mål.

Det er værd at minde om, at Eurosystemet i henhold til traktatens artikel 123 ikke må købe obligationer, der er udstedt af EIB på det primære marked. Disse obligationer kan derfor kun købes på det sekundære marked og er underlagt de gældende støtteberettigelseskriterier, herunder udstedelses- og udstederbegrænsninger.

34.  Mener De, at nye medlemsstater bør opfylde yderligere betingelser, inden de bliver nye medlemmer af euroområdet, f.eks. ved at tilslutte sig bankunionen via den fælles tilsynsmekanisme, effektivt kontrollere risici for hvidvask af penge, påvise forholdsvis stabile ejendomsmarkeder og effektivt kontrollere korruption?

Det er vigtigt, at ethvert land, der har til hensigt at indføre euroen, følger den rette fremgangsmåde, betingelserne og tidsplanen, hvilket omfatter deltagelse i ERM II uden problemer i mindst to år.

Når det er sagt, vil ethvert land, der indfører euroen, samtidig også indtræde i bankunionen, efter at bankunionen er oprettet. Af denne grund bør de medlemsstater, der ønsker at blive en del af euroområdet, også være rede til at deltage i den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme. Medlemsstaterne anmodes derfor om at etablere et tæt samarbejde med ECB, og som led i denne proces skal ECB's Banktilsyn foretage en omfattende vurdering af landenes banker.

35.  Federal Reserve og Bank of Canada har for nylig bebudet en revision af deres pengepolitiske ramme. Mener De, nu hvor det er tyve år siden, euroen blev indført, at tiden er inde til at foretage en lignende revision i ECB?

Som det fremgår af disse eksempler, er det en god idé at foretage regelmæssige revisioner af de pengepolitiske rammer. Jeg er sikker på, at Styrelsesrådet vil overveje dette spørgsmål, når tiden er inde.

36.  Hvilken rolle tror De, kontanttransaktioner vil spille i fremtiden sammenlignet med digitale transaktioner?

Der er helt sikkert betydelige fordele ved digitale transaktioner. Samtidig er der dog stadig nogle problemer, der skal løses (heriblandt at finde den rette balance mellem anonymitet og sporbarhed i forbindelse med digitale transaktioner), før vi kan være helt trygge ved overgangen til digitale transaktioner. Centralbankerne kan tilpasse sig forskellige grader af digitalisering, og det globale samfund af centralbanker er i færd med nøje at undersøge disse tendenser.

37.  Hvordan ser De på begrænsningen af visse pengesedler med høj pålydende værdi?

Jeg deltog i og støttede Styrelsesrådets revision i maj 2016 og dets beslutning vedrørende værdien af sedlerne i Europaserien. På daværende tidspunkt besluttede Styrelsesrådet at ophøre med at trykke 500-eurosedlen ud fra bekymringer om, at den kunne lette ulovlige aktiviteter. 500-eurosedlen vil dog fortsat være et gyldigt betalingsmiddel og vil altid både kunne ombyttes i de nationale centralbanker og bevare sin værdi.

C.  Finansiel stabilitet og tilsyn

38.  Hvad skal vi gøre ved arven efter krisen i form af høje niveauer af misligholdte lån og risiciene i forbindelse med strømmen af misligholdte lån? Hvordan vurderer De problemet med misligholdte lån i mellemstore og små kreditinstitutters regnskaber? Hvilke foranstaltninger bør ECB/FTM træffe for at sikre, at alle banker i euroområdet, og ikke kun de største banker, foretager passende hensættelser med henblik på dårlige lån?

Der er meget, som taler for at håndtere misligholdte lån på en beslutsom måde. Misligholdte lån, som der ikke er taget hånd om, øger banksystemets sårbarhed ved en eventuel fremtidig lavkonjunktur, og det er derfor vigtigt at gøre noget ved dette problem i perioder med positive økonomiske resultater. De tilsynsinitiativer, som ECB's banktilsyn udfører, er begyndt at bære frugt. For signifikante institutter er andelen af misligholdte lån faldet fra omkring 7,5 % i begyndelsen af 2015 til 4,2 % i tredje kvartal af 2018(5). I de retningslinjer, som ECB's banktilsyn udsendte i marts 2017, påpeges det, at bankerne bør gennemføre strategier med henblik på at håndtere beholdningen af misligholdte lån. Retningslinjerne gælder for alle signifikante institutter i euroområdet og blev yderligere suppleret af det tillæg, som blev offentliggjort i marts 2018. EU-lovgivningen om håndtering af misligholdte lån under søjle 1 er et yderligere nødvendigt element med henblik på at etablere en lovbestemt bagstopperordning for hensættelser og styrke EU's bankers håndtering af misligholdte lån fremover.

De værktøjer, der er til rådighed for større banker (herunder salg af porteføljer af misligholdte lån til investorer uden for banksektoren), kan ikke i lige så høj grad benyttes af mindre banker, men det er den samlede beholdning af misligholdte lån, der har størst betydning for den finansielle stabilitet, og derfor bør de nationale tilsynsmyndigheder også i deres tilsyn med mindre banker tage skridt til at sikre, at der tages hånd om dette problem.

39.  Hvordan vurderer De den høje andel af aktiver på niveau 2 og niveau 3 på mange bankers balancer? Tages der behørigt hensyn til disse aktiver inden for de nuværende tilsynsmæssige rammer?

FTM har foretaget en vurdering af, hvor robust bankernes værdiansættelsespraksis er, med henblik på at fremme bevidstheden om de iboende risici og anvendelsen af forsigtighedsbaserede værdiansættelses- og risikostyringsmetoder, hvor forskellige tilsynsværktøjer kombineres. FTM har anvendt alle sine tilsynsinstrumenter for at sikre, at bankernes værdiansættelsespraksis er robust, og der er blevet afsat betydelige ressourcer til dette spørgsmål siden oprettelsen af FTM, begyndende med gennemgangen af aktivernes kvalitet som led i den samlede vurdering i 2014. FTM's tilgang med hensyn til værdiansættelsesrisikoen i forbindelse med komplekse aktiver er baseret på en kombination af skærpet overvågning, dybtgående undersøgelser og inspektioner på stedet. Ved disse inspektioner evalueres soliditeten og effektiviteten af værdiansættelsesrammerne og kontrollerne frem for de værdiansættelsesmodeller, der anvendes til at producere dagsværdier. Ved missionerne fokuseres der især på korrekt tildeling af positionerne til dagsværdihierarkiet (dvs. korrekt klassificering), og der foretages test af specifikke transaktioner. Endelig bør det også bemærkes, at den relative betydning af aktiver og passiver til dagsværdi (niveau 1, 2 og 3 sammenlagt) er faldet betragteligt for FTM-bankerne i de seneste år.

40.  Hvad er Deres holdning til reguleringen af enheder i skyggebanksystemet? Bør FTM have mandat til at føre tilsyn med skyggebankvirksomhed? Finder De, at der er regulerings- og tilsynsmæssige huller, som bør lukkes på kort sigt? Hvilken rolle bør FTM spille med hensyn til finansiel teknologi?

Der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at styrke de regulerings- og tilsynsmæssige rammer for ikke-banker i EU. Navnlig udgør de reguleringsmæssige rammer for securitisering, pengemarkedsforeninger og investeringsfonde efter krisen en hjørnesten i forhold til at begrænse risiciene i den finansielle sektor uden for banksektoren. Samtidig er andelen af finansiel formidling, som ikke varetages af banker, tiltaget både i Europa og på verdensplan, hvilket har potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet og finansieringen af realøkonomien. Investeringsforeningssektoren er f.eks. vokset hastigt i euroområdet i løbet af de sidste ti år, og investeringsforeningernes samlede aktiver steg fra 4,5 billioner EUR ved udgangen af 2008 til 12,2 billioner EUR ved udgangen af 2018(6). EU's obligationsfonde har øget likviditetsomdannelsen og indgået yderligere kredit- og renterisici. For at imødegå nye risici i forbindelse med finansiel formidling, som ikke varetages af banker, er det nødvendigt at overvåge sektoren nøje og udvikle den makroprudentielle værktøjskasse for investeringsforeninger og anden finansiering end bankfinansiering mere generelt. Vi bør således sikre, at reguleringen af og tilsynet med de investeringsselskaber, der er store, komplekse, indbyrdes forbundne og udfører banklignende aktiviteter, og som kan indebære systemiske risici, tilpasses den regulering og det tilsyn, der gælder for systemiske bankinstitutioner. Eksempelvis ville det i betragtning af de tætte forbindelser mellem børsmægleres aktiviteter og banksystemet være fornuftigt, hvis FTM førte tilsyn med store børsmæglerfirmaer.

Konkurrence fra fintechvirksomheder og andre finansielle formidlere, som ikke er banker, kan udfordre bankernes indtjeningsevne, men også udgøre muligheder for at diversificere indtægter og nedbringe udgifter. Det bør være klart, at tilsynsmyndigheder (herunder FTM) bør indtage en neutral stilling i forhold til traditionelle virksomheder og fintechvirksomheder og stille de samme forventninger til begge grupper i reguleringsmæssig henseende.

41.  Hvad er Deres syn på de mulige skridt hen imod fuldførelsen af bankunionen med en europæisk indskudsgarantiordning og en finanspolitisk bagstopperordning, herunder den nødvendige gennemførelse af den eksisterende bankunionslovgivning og det igangværende arbejde med hensyn til risikodeling og risikoreduktion?

Aftalen om en fælles bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond er et vigtigt skridt i retning af en mere komplet bankunion. Samtidig er det kun muligt at frigøre de potentielle gevinster ved en fuldt udbygget bankunion gennem en endnu stærkere fælles forpligtelse til finansiel stabilitet og en fælles indskudsgarantiordning. En så høj grad af risikodeling går naturligvis hånd i hånd med en reduktion af de asymmetriske risici på tværs af landene. Ud over foranstaltningerne med henblik på en yderligere styrkelse af banksektorens sundhedstilstand udgør de nationale banksystemers vigtighed for nationalstaten fortsat en hindring for en fuldt udbygget bankunion. En måde at svække denne potentielle onde cirkel på er at mindske skævheden i hjemlandets favør i de porteføljer af statsobligationer, som bankerne ligger inde med. Dette kan opnås på forskellige måder, herunder gennem innovationer såsom fremme af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (SBBS'er).

42.  Hvilke risici indebærer gearede lån for den finansielle stabilitet?

Centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder har nøje fulgt ekspansionen på markederne for gearede lån i de seneste år. Der er indlysende problemer med denne kreditkategori, men det er også vigtigt at have markedets begrænsede relative størrelse og fordelingen af risici på de forskellige typer af endelige investorer in mente.

43.  Hvilke udfordringer forudser De for ECB i forbindelse med en eventuel omdannelse af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) til en europæisk monetær fond (EMF)?

Aftalen om at styrke ESM og give den de finansielle instrumenter, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver, er en positiv udvikling. Med hensyn til opfølgning er der to prioriteter, som skiller sig ud. For det første er det vigtigt, at aftalen respekterer de roller, som er tillagt de forskellige institutioner i henhold til EU-traktaterne og den afledte ret, herunder FTM-forordningen. For det andet udgør åbningen af ESM-traktaten en god mulighed for at styrke styringsrammen for ESM. Eksempelvis tilvejebringer den klare struktur i IMF for så vidt angår personalets uafhængighed en god model for ESM. Disse faktorer er forklaret mere detaljeret i en nylig ECB-udtalelse om emnet(7).

44.  Hvad er Deres vurdering af ECB's engagement med hensyn til programmer for finansiel bistand? Hvordan forestiller De Dem, at et eventuelt engagement fra ECB's side i finansielle støtteprogrammer og overvågning efter programgennemførelsen vil udvikle sig i fremtiden?

ECB's deltagelse i tilpasningsprogrammer skete på medlemsstaternes anmodning for at supplere Kommissionens ekspertise. Det klare fokus for ECB's engagement bør ligge på finansiel stabilitet og problemer i finanssektoren samt budgetpolitikkens makroøkonomiske dimension. Med hensyn til mandat er det hensigtsmæssigt, at ECB ikke involveres i mikroøkonomiske spørgsmål såsom budgetposter, udformningen af sociale beskyttelsessystemer, privatiseringsprogrammer og strukturreformer af arbejds- og produktmarkederne.

45.  Hvad er Deres syn på behovet for at sikre en streng adskillelse mellem pengepolitik og banktilsyn, og hvilke reformer ville efter Deres mening styrke og fremme en sådan adskillelse?

Jeg støtter princippet om adskillelse, og det fungerer godt i praksis med hensyn til FTM's virksomhed. Samtidig er det klart, at der er betydelige gensidige fordele for tilsynsmyndigheder og centralbankansatte ved at være medlemmer af den samme organisation. På den ene side bør eksponeringen for den makroøkonomiske ekspertise, som ECB's personale besidder, bistå tilsynsmyndighederne med at vurdere kreditrisici; på den anden side hjælper analysen af aggregerede bankdata det personale, der varetager pengepolitikken, til bedre at forstå den finansielle transmissionskanal.

46.  Hvordan kunne FTM og SRB styrke deres samarbejde?

I overensstemmelse med aftalememorandummet bliver samarbejdet mellem ECB og SRB stadigt bedre med fortsat udveksling af informationer på regelmæssig og ad hoc-basis. Dette gælder både for daglige aktiviteter og i forbindelse med krisestyringssituationer (f.eks. FOLTF-beslutninger ("nødlidende eller forventeligt nødlidende")). Jeg forstår, at der foregår et aktivt samarbejde mellem bestyrelser og et tæt samarbejde på teknisk plan. Jeg er sikker på, at samarbejdet bliver endnu stærkere, efterhånden som FTM og SRB modnes institutionelt.

47.  Hvad mener De om ESRB's nuværende institutionelle struktur som en del af ECB med hensyn til de konkrete resultater af dets makroprudentielle tilsyn?

Den makroprudentielle politik og pengepolitikken er komplementære. De makroprudentielle politikker mindsker risiciene for den finansielle stabilitet på nationalt og regionalt plan, hvilket giver pengepolitikken fuld frihed til at forfølge sit præcise mål, nemlig at fastholde prisstabilitet. Beslutningsprocedurerne og -organerne i ESRB (Det Almindelige Råd) og ECB (Styrelsesrådet) er klart adskilte i henhold til EU-retten. Jeg ser ikke nogen væsentlig interessekonflikt mellem ESRB's vurdering af den finansielle stabilitet og ECB's pengepolitiske funktion. I lyset af den ekspertise, som ECB's personale besidder, ville det desuden være ineffektivt og dyrt at hindre samarbejdet mellem ESRB's sekretariat og ECB.

48.  Hvad er Deres syn på strukturreformen af banksektoren med hensyn til institutioner, der er "for store eller for indbyrdes forbundne til at gå konkurs", sparekasser, det overordnede spørgsmål om banksektorens rentabilitet i EU og vejen frem for dens struktur med henblik på at opfylde behovene i realøkonomien og sikre langsigtet finansiering?

Bankerne i euroområdet står over for forskellige udfordringer, både med hensyn til de cykliske og strukturelle forhold på de markeder, hvor de opererer. Selv om nogle af de konjunkturmæssige udfordringer for bankernes rentabilitet er aftaget, er der fortsat en række strukturelle udfordringer til stede, som vedbliver at lægge en dæmper på rentabilitetsudsigterne. Der er ingen generelle strukturændringer, som bankerne i euroområdet skal gennemføre for at sikre, at banksystemet opfylder behovene i realøkonomien. Den optimale strategi vil afhænge af mange faktorer, herunder omkostningsbesparelser såsom strømlining af distributionskanaler, nedskæring af udgifter og forbedring af IT-systemer samt foranstaltninger med sigte på at øge de gebyrbaserede indkomststrømme. Der er behov for gentænkning af mange bankforretningsmodeller for at skabe bæredygtige metoder til at generere overskud under de forhold, der hersker efter krisen. Overskydende kapacitet og national fragmentering hæmmer til en vis grad rentabiliteten i nogle banksektorer i euroområdet. Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, fusioner og overtagelser i euroområdet og nedskæringer i en bankunion under udvikling er nødvendige elementer i en konsolidering af banksektoren.

49.  Hvordan kan hvidvask af penge og finansiering af terrorisme adresseres mere effektivt i hele bankunionen? Hvilken rolle bør ECB/FTM spille i den forbindelse?

Involvering i hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme kan udgøre en betydelig risiko for en bank og i yderste konsekvens endog for dens levedygtighed. ECB tager derfor inden for rammerne af sine tilsynsopgaver de tilsynsmæssige konsekvenser af hvidvask af penge meget alvorligt. ECB er imidlertid ikke ansvarlig for at håndhæve lovgivningen om forebyggelse af anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Denne opgave ligger hos de nationale myndigheder, der har ansvaret for bekæmpelse af hvidvask af penge og af finansiering af terrorisme (AML/CFT). Disse spørgsmål kan adresseres mere effektivt gennem rettidig og pålidelig modtagelse af oplysninger om risici og overtrædelser af AML/CFT-kravene fra enhederne under tilsyn.

50.  I en nylig sag, der involverede Pilatus Bank i Malta, stod ECB over for nogle juridiske hindringer for inddragelse af långiverens tilladelse, efter at dens formand i marts var blevet anholdt i USA for påstået hvidvask af penge og banksvig. Denne forsinkelse skyldtes angiveligt nogle uklare regler og alt for vide skønsbeføjelser for de nationale tilsynsmyndigheder. Hvordan vurderer De ECB's evne til at forebygge hvidvask af penge og handle effektivt i situationer som denne fremover baseret på dens nuværende tilsynsbeføjelser?

ECB er helt afhængig af de oplysninger, der gives af de nationale AML/CFT-myndigheder (direkte eller indirekte via de nationale tilsynsmyndigheder). Formålet med aftalen mellem ECB og de nationale AML/CFT-tilsynsmyndigheder er at lette og øge udvekslingen af AML/CFT-relaterede oplysninger mellem de deltagende myndigheder. Aftalen indeholder navnlig nærmere oplysninger om proceduren for anmodning om og indberetning af oplysninger (efter anmodning og på eget initiativ) og bestemmelser om kontaktpunkter, som underskriverne forventes at holde til rådighed til enhver tid.

51.  Hvordan tror De, at der efter de seneste skandaler i EU vil blive taget hensyn til hvidvask af penge, når ECB vurderer bankernes finansielle stabilitet? Er De enig i, at det er nødvendigt at centralisere AML-tilsynet i EU i et enkelt agentur og i mellemtiden tillade de kompetente myndigheder at anvende beskatningsdata i forbindelse med AML?

Der er brug for en paneuropæisk tilgang til bekæmpelse af hvidvask. Eftersom hvidvask af penge ofte er et grænseoverskridende fænomen, kan den nuværende ramme kun være lige så effektiv som den svageste nationale gennemførelse i medlemsstaterne. Den seneste revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge er måske ikke tilstrækkelig til at sikre et gnidningsløst og altomfattende samarbejde mellem de relevante tilsynsmyndigheder. Der bør overvejes en øget grad af harmonisering af de gældende regler. Det henhører imidlertid primært under Kommissionens kompetence at foretage de nødvendige vurderinger og foreslå, hvordan EU's ramme for AML/CFT kan udvikles yderligere.

52.  Sammenlignet med euroområdet har USA en mere integreret finansiel sektor, hvilket er afgørende for at udjævne virkningerne af negative chok (modstandsdygtighed). Den globale finanskrise har imidlertid vist, at de finansielle netværk ganske vist er modstandsdygtige, men alligevel sårbare: De samme egenskaber, der gør systemet mere modstandsdygtigt under visse betingelser, kan fungere som betydelige kilder til systemiske risici og ustabilitet under andre. Er en dybere finansiel integration altid i overensstemmelse med målsætningen om finansiel stabilitet? Hvad bør målene for kapitalmarkedsunionen være?

Rammen for det "finansielle trilemma" peger på et grundlæggende krav om en vellykket forening af finansiel integration og finansiel stabilitet. Den kræver navnlig en fælles regulerings- og tilsynsmæssig ramme sammen med centralbanker, der er i stand til at agere til støtte for den finansielle stabilitet i krisesituationer. Tragedien i det første årti med den monetære union var, at den hurtige ekspansion inden for grænseoverskridende kredit ikke blev modsvaret af en integration af det finansielle tilsyn. I kølvandet på krisen har vi nu FTM og de europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA, EIOPA), som bidrager til at udvikle en fælles tilgang til tilsyn inden for den fælles retlige ramme, der er fastlagt i CRR/CRD. Integrationen af det finansielle system modsvares også af indførelsen af Den Fælles Afviklingsinstans, Den Fælles Afviklingsfond og ESM. Desuden kan en aktiv brug af makroprudentielle politikker også bidrage til at begrænse de potentielle risici for den finansielle stabilitet som følge af finansiel integration.

Det er også vigtigt at være opmærksom på de potentielle gevinster ved finansiel integration. Ud over at fremme den skala, der er nødvendig for at fremme konkurrencen og opnå omkostningsbesparelser i de markedssegmenter, der har høje faste omkostninger, er geografisk diversificering et vigtigt element i forhold til at isolere investorer og forbrugere fra de landespecifikke risikoeksponeringer. Derfor kan yderligere fremskridt med bankunionen og kapitalmarkedsunionen øge stabiliteten i alle medlemsstaterne.

D.  ECB's funktion og demokratisk kontrol og gennemsigtighed

53.  Hvad vil være Deres personlige tilgang til den sociale dialog i ECB?

Den sociale dialog er et grundlæggende element i den europæiske sociale model. Det er både på ECB- og på ESCB-niveau vigtigt, at der er direkte kontakter mellem lederne og personalerepræsentanterne. Jeg kan forstå, at der i ECB er gjort fremskridt i den seneste tid med hensyn til arbejdsbyrde, arbejdstid og fleksibilitet. Personligt mener jeg, at indgående kontakter og drøftelser med personalerepræsentanterne med henblik på at sikre, at deres synspunkter bliver hørt og forstået fuldt ud, er et vigtigt element i opbygningen af et bæredygtigt og tilfredsstillende arbejdsmiljø.

54.  Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle i ansvarliggørelsen af ECB. Hvilke konklusioner drager De af en sammenligning med andre jurisdiktioner? (f.eks. den amerikanske kongres/Fed i forhold til EP/ECB i forhold til det britiske parlament/Bank of England)

Modstykket til uafhængighed er ansvarlighed. Hvis centralbankerne skal have en høj grad af uafhængighed, er det afgørende at vise, at denne uafhængighed anvendes på passende vis.

Europa-Parlamentet spiller – som den institution, der repræsenterer EU-borgerne – en grundlæggende rolle, når det gælder om at stille ECB til ansvar. Dette sker ved, at ECB's formand regelmæssigt møder op i ECON-udvalget og til andre debatter på plenarmøder, og gennem fremlæggelsen af årsberetningen i ECON, de skriftlige svar på spørgsmål fra MEP'er — som offentliggøres — og andre mekanismer. Det er i ECB's interesse at svare fuldt ud og rettidigt på forespørgsler fra MEP'er gennem disse forskellige fora, da spørgsmålene typisk afspejler bekymringer i den brede offentlighed i de forskellige medlemsstater. Desuden er en bedre generel forståelse af ECB's politikker også med til at forbedre effektiviteten af disse politikker, som typisk beror på, at husholdninger, virksomheder og markedsdeltagere reagerer på de pågældende politiske foranstaltninger.

ECB har taget ved lære af erfaringerne fra andre jurisdiktioner (og af den bredere udvikling i opfattelsen af uafhængige institutioners ansvarlighed) og har reageret i praksis ved at ændre den måde, den kommunikerer på. Offentliggørelsen af protokollerne for vores drøftelser i Styrelsesrådet giver f.eks. medlemmer af Europa-Parlamentet, markedsdeltagere og borgere en bedre mulighed for at forstå vores tankegang. Den store mængde publikationer, som ECB udgiver, er også et vigtigt element i at sikre, at den politiske beslutningsproces er så gennemsigtig som muligt, hvilket styrkes yderligere af en indsats gennem nye sociale mediekanaler.

Det er også værd at nævne, at ECB's praksis med at afholde en pressekonference efter alle pengepolitiske ordninger nu matches andre steder.

Det er vigtigt at bemærke, at der i forbindelse med påtagelsen af nye ansvarsområder — f.eks. tilsyn — er indført en revideret ramme for ansvarlighed. ECB opererer i et unikt institutionelt miljø og har reageret på nye krav om øget kontrol, gennemsigtighed og ansvarlighed. Mere generelt er jeg sikker på, at ECB's kommunikationsstrategi vil fortsætte med at udvikle sig i de kommende år.

55.  Hvilke foranstaltninger og fremtidige reformer vil efter Deres opfattelse styrke ECB's demokratiske ansvarlighed over for Europa-Parlamentet?

Der bør være et grundlæggende fokus på at sikre, at den nuværende model for kontakterne mellem ECB og Europa-Parlamentet (som beskrevet ovenfor) fungerer så godt som muligt. ECB bør f.eks. altid være åben over for feedback fra MEP'er med hensyn til kvaliteten og rettidigheden af svarene på spørgsmål. ECB bør også være åben over for nye former for kontakter på baggrund af udviklinger og innovationer inden for kommunikationsmedier.

Under min embedsperiode som chef for den irske centralbank har ansvarlighed og gennemsigtighed været en central del af bankens strategi, der afspejler vores vision om at have offentlighedens tillid og vores kollegers respekt. Den irske centralbank vandt således prisen for gennemsigtighed ved Central Banking Awards i anerkendelse af vores høje standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed. En af grundene hertil var vores arbejde med, hvordan vi behandler anmodninger om aktindsigt, offentliggørelsen af bankens bestyrelses protokoller og udskrifter af centrale interviews i medierne og gennemsigtighed med hensyn til emner som vores rejseudgifter, organisatoriske politikker og lønskalaer. Vi bør altid være åbne over for læring, udvikling og innovation.

56.  Hvad kan ECB konkret gøre for at få kvindelige kandidater til topstillinger i ECB fremover og styrke den overordnede kønsdiversitet i ECB? Hvordan agter De selv at forbedre kønsbalancen i ECB?

Kønsdiversitet (især på seniorniveau) er ikke kun et spørgsmål for ECB, men for Eurosystemet, centralbankvirksomhed på globalt plan og fagområderne makroøkonomi og finansiering i det hele taget. I den irske centralbank besættes de fire højeste politiske stillinger af to mænd og to kvinder (chefen, de to vicechefer og generaldirektøren for finansiel adfærd). Mere generelt er 40 % af vores øverste ledelse og 46 % af vores afdelingschefer kvinder. Jeg ser dagligt værdien af kønsdiversitet i den politiske beslutningsproces og den organisatoriske udvikling.

Et vigtigt princip i opbygningen af en bæredygtig, progressiv arbejdsplads er at fremme en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Dette gavner både mænd og kvinder og gør det lettere at forene kravene i forbindelse med ledende stillinger og familielivet.

Et andet vigtigt princip er at sikre, at forfremmelseskriterierne fokuserer på kandidaternes potentiale frem for længden af et CV. Denne tilgang gør det lettere at justere for mere varierede karriereforløb.

Et tredje princip er, at der anvendes en porteføljetilgang, når der skal foretages udnævnelser på forskellige niveauer i en organisation, således at det enkelte lags kollektive profil er tilstrækkeligt afbalanceret.

57.  Hvordan ser De på mulige forbedringer hvad angår ECB's ansvarlighed over for Revisionsretten med hensyn til dens operationelle effektivitet?

Traktaten definerer Revisionsrettens mandat til at efterprøve, hvor effektiv ECB's forvaltning er i operationel henseende. I løbet af de seneste år har ECB samarbejdet med Revisionsretten og værdsat det arbejde, som den har udført, og dens bidrag til en yderligere styrkelse af effektiviteten af ECB's forvaltning i operationel henseende.

Jeg er åben for yderligere samarbejde og dialog med hensyn til de nærmere bestemmelser for eventuelle interinstitutionelle ordninger for informationsudveksling med Revisionsretten inden for rammerne af traktaten. Det er i ECB's interesse at sikre, at Revisionsretten kan udføre sine opgaver effektivt.

58.  Hvad mener De om, at Rådet tidligere har ignoreret Europa-Parlamentets holdning angående udnævnelsen af et direktionsmedlem?

Det er hensigtsmæssigt at overlade udformningen af udnævnelsesprocessen for direktionsmedlemmerne til EU-lovgiverne.

59.  Vil De acceptere Deres udnævnelse til ECB's direktion, hvis Europa-Parlamentet stemmer imod den?

Jeg er beæret over at være blevet udpeget af min regering og indstillet til Det Europæiske Råd af Rådet for Økonomi og Finans. Jeg håber inderligt, at Europa-Parlamentet også vil afgive en positiv udtalelse om Rådets indstilling.

60.  Hvordan vurderer De ECB's formand Mario Draghis medlemskab af G30-gruppen? Er De enig med Den Europæiske Ombudsmand i, at ECB's formand bør bringe sit medlemskab af G30 til ophør for at beskytte integriteten af EU-institutionerne som helhed?

Det er afgørende, at medlemmerne af ECB's direktion tilslutter sig den solide gennemsigtighed og gode forvaltning.

ECB fastholdt i sit svar på Den Europæiske Ombudsmands afgørelse, at medlemmerne af dens beslutningstagende organer skal have lov til at tilhøre fora, der omfatter deltagere såsom repræsentanter for enheder under tilsyn, og deltage i hermed forbundne møder, når de anses for at være relevante og nyttige for centralbankerne i forbindelse med opfyldelsen af deres mandater, og forudsat at deres medlemskab af forummet er foreneligt med principperne om god forvaltningsskik. Jeg er enig i denne holdning. Desuden glæder jeg mig over, at G30 for nylig har taget skridt til at forbedre gennemsigtigheden ved at offentliggøre dagsordenerne for sine møder og andre foranstaltninger.

(1)

Se "Survey on the Access to Finance of Enterprises in the Euro Area: April to September 2018," ECB, november 2018.

(2)

Se "Monetary Developments in the Euro Area: December 2018," ECB, januar 2019.

(3)

Se "The euro area bank lending survey: Fourth quarter of 2018," ECB, januar 2019.

(4)

Se "Financial Stability Review, November 2018," ECB, november 2018.

(5)

Se "Supervisory Banking Statistics:Third Quarter 2018", ECB Banking Supervision, januar 2019.

(6)

Kilde: Investment Funds Balance Sheet Statistics (statistikker over investeringsfondes balancer), ECB Statistical Data Warehouse.

(7)

Se ECB-udtalelse (CON/2018/20).


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks direktion

Referencer

05940/2019 – C8-0050/2019 – 2019/0801(NLE)

Dato for høring / anmodning om godkendelse

14.2.2019

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON

 

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Roberto Gualtieri

11.2.2019

 

 

 

Behandling i udvalg

26.2.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

26.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

33

8

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pervenche Berès, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Giuseppe Ferrandino, Sven Giegold, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Othmar Karas, Wolf Klinz, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Ivana Maletić, Gabriel Mato, Alex Mayer, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Stanisław Ożóg, Ralph Packet, Dariusz Rosati, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Theodor Dumitru Stolojan, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Ernest Urtasun, Marco Valli, Babette Winter, Sotirios Zarianopoulos

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Eric Andrieu, Nessa Childers, Bas Eickhout, Sophia in ‘t Veld, Jeppe Kofod, Aleksejs Loskutovs, Thomas Mann, Andreas Schwab, Lieve Wierinck

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ole Christensen, Danilo Oscar Lancini

Dato for indgivelse

1.3.2019

Seneste opdatering: 8. marts 2019Juridisk meddelelse