Procedure : 2018/2279(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0160/2019

Indgivne tekster :

A8-0160/2019

Forhandlinger :

PV 14/03/2019 - 6
CRE 14/03/2019 - 6

Afstemninger :

CRE 14/03/2019 - 11.19
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0220

BETÆNKNING     
PDF 242kWORD 78k
4.3.2019
PE 632.977v02-00 A8-0160/2019

Årlig strategisk rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål

(2018/2279(INI))

Udenrigsudvalget

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordførere: Eleni Theocharous, Francesc Gambús

(Fælles udvalgsprocedure – forretningsordenens artikel 55)

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

Årlig strategisk rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål

(2018/2279(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's resolution med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som blev vedtaget på FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25. september 2015 i New York,

–  der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), Parisaftalen, som blev indgået den 12. december 2015 på den 21. partskonference (COP21) i Paris, samt Letlands og Kommissionens forelæggelse den 6. marts 2015 af de tilsigtede nationalt bestemte bidrag (INDC) fra EU og dets medlemsstater,

–  der henviser til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, der blev afholdt i Addis Abeba, den 13.-16. juli 2015,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 7 i TEUF, hvori det bekræftes, at EU "sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål",

–  der henviser til den fælles erklæring af 7. juni 2017 fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med titlen "Den nye europæiske konsensus om udvikling – "Vores verden, vores værdighed, vores fremtid""(1),

–  der henviser til meddelelsen af 22. november 2016 fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid – En europæisk indsats for bæredygtighed" (COM(2016)0739),

–  der henviser til Kommissionens oplæg med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030", der blev udgivet den 30. januar 2019,

–  der henviser til multistakeholderplatformen på højt plan om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og det fælles bidrag af 11. oktober 2018, som anbefaler, at EU udvikler og gennemfører en overordnet visionær og transformerende strategi for et bæredygtigt Europa i 2030, der skal tjene som vejledning for alle EU's politikker og programmer, herunder både de foreløbige og langsigtede mål, samt fastlægge EU's vision for et bæredygtigt Europa, der rækker ud over 2030-dagsordenen,

–  der henviser til EU-rapport 2019 om udviklingsvenlig politikkohærens, som blev udgivet den 28. januar 2019,

–  der henviser til det generelle EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 med titlen "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(2),

–  der henviser til sin beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2016 om opfølgning på og revision af gennemførelsen af 2030-dagsordenen(4),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juni 2016 om EU-rapport 2015 om udviklingsvenlig politikkohærens(5),

–  der henviser til sin beslutning af 22. november 2016 om forbedring af udviklingssamarbejdets effektivitet(6),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2017 om EU-indsats for bæredygtighed(7),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Den årlige vækstundersøgelse 2018(8),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2018 om krænkelser af oprindelige folks rettigheder rundt om i verden, herunder land grabbing(9),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2017 om EU's indsats i forbindelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (10502/17),

–  der henviser til Kommissionens forslag af 30. maj 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) (COM(2018)0382),

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–  der henviser til den fælles erklæring af 20. november 2018 fra WHO og Europa-Parlamentet med titlen "United to accelerate progress to health related Sustainable Development Goals – leaving no one behind" (forenet om at fremskynde fremgangen for de sundhedsrelaterede mål for bæredygtig udvikling – uden at nogen lades i stikken),

–  der henviser til Eurostats overvågningsrapport om fremskridt mod målene om bæredygtig udvikling i EU-sammenhæng,

–  der henviser til Europa 2020-strategien,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 19. september 2018 med titlen "Indicators better suited to evaluate the SDGs – the civil society contribution" (indikatorer, der er bedre egnede til at evaluere målene for bæredygtig udvikling – civilsamfundets bidrag),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. oktober 2018 (EUCO 13/18), som fastslår, at EU og dets medlemsstater er fuldt ud engageret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens gennemførelse, og hvori Det Europæiske Råd udtrykker sin glæde over, at Kommissionen har til hensigt at offentliggøre sit oplæg i 2018 samt opfordrer til, at oplægget baner vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi i 2019,

–  der henviser til EU's prioriteter i relation til FN og FN's 73. Generalforsamling (september 2018-september 2019), der blev vedtaget af Rådet den 25. juni 2018,

–  der henviser til bidraget fra multistakeholderplatformen om målene for bæredygtig udvikling til Kommissionens oplæg med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030", der blev offentliggjort den 12. oktober 2018,

–  der henviser til den globale aftale om migration og den globale aftale om flygtninge fra 2018,

–  der henviser til Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, som blev vedtaget af FN's medlemsstater på FN's tredje verdenskonference om reduktion af katastroferisici den 18. marts 2015,

–  der henviser til det fælles kommuniké af 27. september 2018 fra EU og FN med titlen "A renewed partnership in development" (et fornyet partnerskab under udvikling)(10),

–  der henviser til det fælles kommuniké, der blev offentliggjort efter det tredje trilaterale møde mellem Den Afrikanske Union, Den Europæiske Union og FN, som blev afholdt i New York den 23. september 2018(11),

–  der henviser til EU's og FN's fælles erklæring til pressen af 23. september 2018(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til de fælles drøftelser mellem Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkningen fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0160/2019),

A.  der henviser til, at 2030-dagsordenen har potentiale til at udvirke forandring og fastsætter universelle, ambitiøse, omfattende, udelelige og indbyrdes forbundne mål, der tager sigte på at udrydde fattigdom, bekæmpe stigende uligheder og forskelsbehandling, fremme velstand, bæredygtighed, miljøansvar, social inklusion, kønsligestilling og respekt for menneskerettighederne samt sikre økonomisk, social og territorial samhørighed og styrke fred og sikkerhed; der henviser til, at øjeblikkelig handling på alle niveauer sammen med en effektiv europæisk gennemførelsesstrategi, overvågnings- og gennemgangsmekanismer er afgørende for, at målene for bæredygtig udvikling kan opfyldes;

B.  der henviser til, at 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling udgør en ambitiøs vision om en mere velstående, inkluderende og modstandsdygtig verden; der henviser til, at 2030-dagsordenen er baseret på EU's kerneværdier demokrati, deltagelse, god regeringsførelse, social retfærdighed, solidaritet, bæredygtighed og respekt for retsstatsprincippet og menneskerettighederne både i EU, i dets medlemsstater og i hele verden; der henviser til, at bestræbelserne på at nå målene for bæredygtig udvikling derfor naturligt følger Unionens plan om at skabe en bedre, sundere og mere bæredygtig fremtid for Europa, hvilket bør være blandt EU's strategiske prioriteter;

C.  der henviser til, at 2030-dagsordenen og opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling udgør en udfordring; der henviser til, at de 17 mål og 169 delmål kræver koordinering mellem EU og medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder samt en tilgang med forvaltning på flere niveauer, der ligeledes er baseret på et aktivt og bredt engagement fra offentlighedens, civilsamfundets og den private sektors side;

D.  der henviser til, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter siden begyndelsen har været afgørende for 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling med hensyn til at fremme inddragelsen af prioriteter såsom anstændigt arbejde, bekæmpelse af uligheder og civilsamfundets deltagelse; der henviser til, at deres aktive deltagelse i processen for gennemgangen af fremskridtene for og gennemførelsen af 2030-dagsordenen samt målene for bæredygtig udvikling er afgørende;

E.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har udarbejdet en omfattende strategi for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, der omfatter EU's interne og eksterne politikområder og angiver detaljerede tidsplaner frem til 2030, målsætninger og konkrete foranstaltninger, som Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Råd har anmodet om, ej heller har Kommissionen medtaget målene for bæredygtig udvikling som en overordnet ramme i de reviderede retningslinjer for bedre regulering, der blev offentliggjort i 2017; der henviser til, at fælles indikatorer og benchmarks er nødvendige med henblik på at måle og systematisk overvåge gennemførelsen af en sådan strategi og for at udpege mangler både nu og i fremtiden;

F.  der henviser til, at bæredygtighed og omstillingen til en klimaneutral, cirkulær og socialt inkluderende økonomi er nøglefaktorer for at sikre den langsigtede vækst og konkurrenceevne i EU, hvilket alene er muligt, såfremt planetens grænser respekteres fuldt ud;

G.  der henviser til, at den europæiske konsensus om udvikling anerkender, at udviklingsvenlig politikkohærens er et grundlæggende element i EU's bidrag til at opfylde målene for bæredygtig udvikling, og at bæredygtig udvikling kræver en holistisk og tværgående politisk tilgang, hvilket i sidste ende er et spørgsmål om forvaltning, som skal forfølges i samarbejde med alle aktører og på alle niveauer; der henviser til, at en effektiv gennemførelse af udviklingsvenlig politikkohærens er afgørende for at opfylde 2030-dagsordenen;

H.  der henviser til, at EU's politiske ramme og forvaltningsramme allerede omfatter en række bindende og ikkebindende politiske mål, benchmarks og indikatorer inden for eksempelvis budgetområdet, det sociale område, energi- og klimaområdet, uden at disse indeholder en omfattende, sammenhængende og fælles politisk strategi;

I.  der henviser til, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling kræver øget bevidsthed blandt borgerne;

J.  der henviser til, at forudgående analyser og efterfølgende evalueringer er redskaber, der har afgørende betydning for at sikre, at EU's politikker ikke har negative indvirkninger på den bæredygtige udvikling, navnlig i udviklingslande, og at de positive indvirkninger herfra udnyttes bedst muligt; der henviser til, at analyser og evalueringer bør offentliggøres med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og ansvarlighed;

K.  der henviser til, at 2030-dagsordenen er en universel dagsorden, som bør gennemføres i alle lande; der henviser til, at universalprincippet kræver, at alle lande overvejer konsekvenserne af deres handlinger over for andre med henblik på at sikre udviklingsvenlig politikkohærens, hvilket, i betragtning af EU-politikkernes kompleksitet og fragmentering, udgør en stor udfordring for Unionen;

L.  der henviser til, at Kommissionen under det syvende miljøhandlingsprogram er forpligtet til at vurdere de miljømæssige virkninger – i en global sammenhæng – af Unionens forbrug af fødevarer og andre varer;

M.  der henviser til det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde (GPEDC), som kan spille en stor rolle i de evidensbaserede aspekter af overvågning og ansvarlighed i relation til effektivitetsprincipper med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling og støtte alle aktørernes gennemførelse heraf på en mere fuldstændig måde på nationalt niveau; der henviser til, at GPEDC bør tilvejebringe klart definerede samarbejdskanaler for specifikke udviklingsaktører ud over OECD's donorer, herunder nye donorer, civilsamfundsorganisationer, private filantroper, finansielle institutioner og virksomheder i den private sektor;

N.  der henviser til, at finansieringen af målene for bæredygtig udvikling ikke alene kræver et stærkt politisk engagement fra EU's og EU-medlemsstaternes side, men også et stærkt og globalt partnerskab samt udnyttelse af alle former for finansiering (fra nationale, internationale, offentlige, private og innovative kilder); der henviser til, at privat finansiering er vigtig, men den bør ikke erstatte offentlig finansiering;

O.  der henviser til, at opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling ikke alene afhænger af tilstrækkelig finansiering, men også af ikkefinansielle tiltag som anerkendt i 2030-dagsordenen;

P.  der henviser til, at en effektiv mobilisering af indenlandske ressourcer er en nødvendig faktor for at opfylde formålet med 2030-dagsordenen; der henviser til, at udviklingslandene er særligt berørte af selskabers skatteunddragelse og skatteundgåelse;

Q.  der henviser til, at kønsskævhed, klimaændringer, svindende ressourcer, tab af biodiversitet, fødevareusikkerhed, luftforurening og stigende tvangsfordrivelse af befolkningen er nogle af de meget komplekse udfordringer, som vores samfund står over for i dag; der henviser til, at disse udfordringer er indbyrdes forbundet og kræver en holistisk tilgang; der henviser til, at FN's 2030-dagsorden er et afgørende redskab til at imødekomme disse globale udfordringer på en integreret og holistisk måde;

R.  der henviser til, at det af artikel 208 i TEUF fremgår, at nedbringelse og, på sigt, udryddelse af fattigdom skal være det primære mål for politikken for udviklingssamarbejde;

S.  der henviser til, at FN's Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling mødes på topmødeplan i september 2019 under ledelse af FN's Generalforsamling for at gøre status over gennemførelsen af 2030-dagsordenen som helhed og for på en omfattende måde at gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn til alle målene for bæredygtig udvikling, og på ministerplan i juli 2019 for at gennemgå fremskridtene med hensyn til mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 10 (mindre ulighed), mål 13 (klimaindsats), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskab for handling), og derefter mødes hvert år med henblik på at gennemgå fremskridtene inden for de mål, der ikke blev gennemgået i forbindelse med den tematiske gennemgang i 2019;

T.  der henviser til, at FN's Generalforsamlings topmøde om målene for bæredygtig udvikling giver EU og medlemsstaterne en anledning til på omfattende vis at fremhæve, hvilke fremskridt de har gjort med hensyn til at fremme 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling;

U.  der henviser til, at EU i forbindelse med opfølgningen på og gennemgangen af 2030-dagsordenen i FN-regi ikke altid har stemt ensartet, navnlig på området for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

V.  der henviser til, at Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling udgør en belejlig anledning for EU og dets medlemsstater til at gennemgå, hvilke fremskridt de har gjort med hensyn til at fremme 2030-dagsordenen via frivillige nationale revisioner, og til at spille en ledende rolle som den største bidragyder af officiel udviklingsbistand (ODA) og som drivkraft for bæredygtigheds- og miljøpolitikker; der henviser til, at de færdiggjorte frivillige nationale revisioner har til formål at vurdere fremskridtet mod de bæredygtige udviklingsmål og markere nuværende mangler og udfordringer;

W.  der henviser til, at den officielle udviklingsbistand kommer til at spille en afgørende rolle med hensyn til at levere resultater, hvad angår 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling – særlig i lavindkomstlande og i bekæmpelse af ekstrem fattigdom og ulighed – hvis den overholder principperne om udviklingseffektivitet, navnlig landenes ejerskab, gennemsigtighed og ansvarlighed, fokus på resultater og rummelighed;

X.  der henviser til, at princippet om, at "ingen må lades i stikken", er kernen i 2030-dagsordenen; der henviser til, at omkring 22,5 % af befolkning i EU i 2017 var fattigdomstruet eller i risiko for social udstødelse, og at 6,9 % af befolkningen fortsat led under alvorlige materielle afsavn(13); der henviser til, at uligheder har mange sociale konsekvenser, såsom store forskelle, hvad angår trivsel og livskvalitet, herunder med hensyn til erhvervsmuligheder og sundhedspleje;

Y.  der henviser til, at der er et vedvarende højt niveau af børnefattigdom og social udstødelse i EU (26,4 % i 2017); der henviser til, at den europæiske søjle for sociale rettigheder fastlægger, at børn har ret til at blive beskyttet mod fattigdom, og at børn, der er ugunstigt stillet, har ret til specifikke foranstaltninger med henblik på at øge lige muligheder; der henviser til, at tidlige investeringer i børn giver et betydeligt afkast for både børn og samfund som helhed og er afgørende med henblik på at bryde med den sociale arv på et tidligt tidspunkt;

Z.  der henviser til, at EU i løbet af de seneste fem år har gjort fremskridt med hensyn til næsten alle mål for bæredygtig udvikling, og at syv af EU-27-medlemsstaterne befinder sig i top 10 på det globale indeks for målene for bæredygtig udvikling, og henviser endvidere til, at alle EU-27-medlemsstaterne befinder sig i top 50 (ud af 156)(14); der henviser til, at visse medlemsstater allerede er førende på området for gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at EU ikke desto mindre fortsat mangler en gennemførelsesstrategi for målene for bæredygtig udvikling;

AA.  der henviser til, at store og stigende uligheder mellem og i lande kan medføre væsentlige sociale og økonomiske omkostninger; der henviser til, at ulighed utvivlsomt er i strid med målsætningen om bæredygtig udvikling;

AB.  der henviser til, at bedre regulering udtrykkeligt er omtalt i en meddelelse fra Kommissionen som en anden måde til at sikre, at bæredygtig udvikling integreres yderligere i EU's politikker(15);

AC.  der henviser til, at arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 19. juli 2018 om bekæmpelse af HIV/AIDS, viral hepatitis og tuberkulose i EU og nabolande (SWD(2018)0387) fremhæver manglerne og begrænsningerne i overvågningsdataene for viral hepatitis, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, hvor langt EU-medlemsstaterne er fra at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

AD.  der henviser til, at Kommissionens hvidbog af 1. marts 2017 om Europas fremtid (COM(2017)2025) ikke medtog bæredygtig udvikling eller 2030-dagsordenen som en vision for eller en narrativ om EU's fremtid;

AE.  der henviser til, at UNICEF's rapport med titlen "Progress for Every Child in the SDG Era" (Fremgang for alle børn i tidsalderen for målene for bæredygtig udvikling), som blev offentliggjort i marts 2018, konstaterede en alarmerende mangel på oplysninger i 64 lande samt utilstrækkelige fremskridt i 37 andre lande, hvad angår målene for bæredygtig udvikling; der henviser til, at over en halv mia. børn bor i lande, hvor det ikke er muligt at måle fremskridtene for målene for bæredygtig udvikling;

AF.  der henviser til, at et anstændigt arbejde er grundlaget for en rimelig og inkluderende vækst samt en katalysator for udvikling og social fremgang; der henviser til, at det sammen med social beskyttelse til dem, der ikke kan finde et arbejde eller er ude af stand til at arbejde, imødekommer uligheder og har stor betydning for den sociale og økonomiske fremgang;

Europæisk lederskab for universelle værdier inden for en multilateral ramme for mennesker, planeten og velstand

1.  understreger, at de komplekse udfordringer, som verden står over for, kræver en holistisk og integreret reaktion, som 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har potentialet til at kunne levere;

2.  fremhæver, at formålet med 2030-dagsordenen er at opnå større trivsel for alle, inden for planetens grænser, og en retfærdig verden, hvor ingen lades i stikken, og at de fire grundlæggende søjler for bæredygtig udvikling (social, miljømæssig, økonomisk og forvaltningsmæssig udvikling) skal håndteres på en omfattende måde med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling; understreger, at bæredygtig udvikling er et grundlæggende mål for Unionen, jf. artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og bør spille en central rolle i debatten og narrativen om Europas fremtid; understreger endvidere, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling bør føre til et paradigmeskift og blive EU's overordnende langsigtede økonomiske model for at opnå succes med den nuværende Europa 2020-strategi;

3.  understreger, at gennemførelsen af 2030-dagsordenen er tæt forbundet med de europæiske værdier og interesser og udgør en væsentlig nyskabelse, der har potentiale til at kunne genoplive den globale orden på grundlag af multilateralisme og internationalt samarbejde;

4.  minder om behovet for systematisk at opdele data i henhold til køn og andre karakteristika for alle relevante indikatorer på tværs af alle mål og delmål;

5.  påpeger, at Unionen bør forny sit tilsagn om at være førende på verdensplan for så vidt angår gennemførelse af 2030-dagsordenen og målene for bæredygtig udvikling, sammen med dens medlemsstater og de lokale og regionale myndigheder, i overensstemmelse med nærhedsprincippet og i tæt samarbejde med dens internationale partnere; minder om, at EU's politiske engagement bør afspejles i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027; understreger, at 2030-dagsordenen yderligere skal fremme en koordineret tilgang for så vidt angår EU's optræden indadtil og udadtil og EU's øvrige politikker samt sammenhæng på tværs af EU's finansieringsinstrumenter med sigte på en global indsats og et globalt engagement i bæredygtig vækst og udvikling;

6.  insisterer på, at gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling kræver et effektivt samarbejde på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt niveau, der respekterer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; understreger den vigtige rolle, som de rådgivende råd for miljø og bæredygtig udvikling spiller i det pågældende samarbejde, og mener, at deres deltagelse på alle forvaltningsniveauer bør styrkes;

7.  glæder sig over, at mange medlemsstater og partnerlande uden for EU har gjort en betydelig indsats for at udforme mekanismer og strategier til gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling og for at integrere dem i deres politikker og forvaltningsrammer; opfordrer indtrængende de medlemsstater, der endnu ikke har udformet sådanne mekanismer, til at gøre det; understreger, at EU kan bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår ved at hjælpe og tilskynde tredjelande til at træffe lignende foranstaltninger; anerkender, at der fortsat er behov for yderligere forbedringer på europæisk niveau;

8.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en horisontal tilgang til målene for bæredygtig udvikling i deres politikker;

9.  anerkender, at alle europæiske lande, såvel i EU som uden for, i 2015 forpligtede sig til 2030-dagsordenen; mener, at det i lyset af debatten om Europas fremtid bør overvejes at udvikle en paneuropæisk ramme for opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling blandt EU-medlemsstater, EØS-lande, lande, som har undertegnet EU-associeringsaftaler, EU-kandidatlande og, efter dets udtræden, Det Forenede Kongerige; understreger vigtigheden af at fremme parlamentariske debatter på alle niveauer;

10.  glæder sig over Kommissionens oplæg med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030", der fastlægger tre scenarier for, hvordan EU kan gå videre med målene for bæredygtig udvikling; foretrækker det første scenarie, som foreslår en overordnet strategi for EU's og medlemsstaternes gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling; mener for så vidt angår Europas fremtid, at et bæredygtigt Europa er måden, hvorpå de europæiske borgeres og planetens trivsel og velstand kan sikres;

11.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har udviklet en integreret og holistisk gennemførelsesstrategi for målene for bæredygtig udvikling;

12.  understreger ODA's betydning som et vigtigt instrument til udryddelse af fattigdom og minder EU og medlemsstaterne om deres respektive ODA-forpligtelser, herunder forpligtelsen til at nå målet om at bruge 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) på ODA, hvoraf mellem 0,15 % og 0,20 % af ODA/BNI allokeres til de mindst udviklede lande; opfordrer EU og medlemsstaterne til straks at forny deres forpligtelse med hensyn til ODA-målet på 0,7 % af BNI og til gradvist at øge ODA med henblik på at nå dette mål inden en klart fastsat tidsfrist; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde verificerbare årlige handlingsplaner for opfyldelse af de individuelle ODA-mål; understreger, at medlemsstaterne, på grundlag af både EU's og medlemsstaternes ansvar med hensyn til at nå ODA-målet på 0,7 % af BNI, står til ansvar over for både nationale parlamenter og Europa-Parlamentet;

13.  anerkender, at sundhedsgevinsterne skal beskyttes og fremskridtene fremskyndes med henblik på at opfylde målene for bæredygtig udvikling; fastslår, at selv om verden har gjort markante fremskridt på flere fronter med hensyn til sundhed, er der fortsat mange udfordringer, bl.a. håndtering af uligheder på sundhedsområdet for befolkningen i stabile lande og for befolkningen i skrøbelige og sårbare områder, såvel som uligheder på sundhedsområdet i de enkelte lande;

14.  anerkender, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling har styrket den globale sundhed som en politisk prioritet; fastslår, at en sund befolkning er afgørende for bæredygtig udvikling – for udryddelse af fattigdom, fremme af fredelige og inkluderende samfund samt beskyttelse af miljøet; insisterer på, at sundhed ligeledes er et resultat af og indikator for fremgang, som afspejler succesen for adskillige mål og 2030-dagsordenen som helhed;

15.  understreger, at EU generelt set har formået at reducere sine egne drivhusgasemissioner samt afkoble dem fra den økonomiske vækst og derved bidraget markant til den globale indsats, idet der også tages hensyn til de emissioner, der udledes fra EU's import og eksport(16); bemærker dog, at der er behov for flere tiltag på både europæisk og globalt niveau;

Styrkelse af den strategiske og fælles EU-indsats for at opfylde de globale mål

16.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en indgående analyse af manglerne i de eksisterende politikker og deres gennemførelse med henblik på at udpege kritiske områder med synergier og uoverensstemmelser; opfordrer Kommissionen til straks og på en tydelig måde at udpege de tiltag, der skal gøres inden 2030 med hensyn til politikker og lovgivning, statistikker og opdelte datasamlinger samt forvaltning og gennemførelse, med henblik på inden udgangen af 2019 at udarbejde en omfattende strategi for at nå 2030-dagsordenen;

17.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en ambitiøs, overordnet og altomfattende strategi for gennemførelsen af 2030-dagsordenen, som fuldt ud integrerer målene for bæredygtig udvikling i EU's politikker og forvaltning, vejleder både EU's institutioner og medlemsstaterne i deres gennemførelse, overvågning og gennemgang af 2030-dagsordenen samt detaljeret beskriver køreplaner, konkrete målsætninger og tidsfrister; anmoder Kommissionen om at sikre, at denne strategi imødekommer de indbyrdes forbindelser mellem målene for bæredygtig udvikling;

18.  opfordrer Kommissionen til at styrke sit samarbejde med FN og EU-medlemsstaterne til at støtte den igangværende reform med henblik på at gøre FN egnet til at gennemføre 2030-dagsordenen;

19.  minder om, at alle målene for bæredygtig udvikling er relevante for opfyldelsen af børns rettigheder; understreger vigtigheden af at gennemføre EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder i relation til EU's eksterne forbindelser; anmoder Kommissionen om at overvåge og rapportere om fremgangen inden for børns rettigheder i EU's eksterne programmer;

20.  opfordrer Kommissionen til, som et centralt grundlag for opbygningen af et bæredygtigt Europa, at gå forrest i udviklingen af en bæredygtig fødevareproduktions og -forbrugsmodel, som beskytter og bekæmper fødevaresystemets pres på sundheden og miljøet og medfører økonomiske fordele for landbrugere, virksomheder og borgere;

21.  opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med centrale aktører på alle niveauer, at arbejde for at sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle mennesker i alle aldre, navnlig med henblik på at gøre sundhedspleje mere tilgængelig, prismæssig overkommelig, effektiv og bæredygtig samt håndtere risikofaktorerne ved ikkeoverførbare sygdomme på en mere holistisk måde, udveksle bedste praksis og styrke kapaciteten med henblik på at forebygge og forvalte globale sundhedstrusler såsom antimikrobiel resistens;

22.  opfordrer Kommissionen til, i de tilfælde, hvor det kan øge produktivitet og effektivitet, at tilpasse politikkerne, tilgangene og metoderne for programmering, finansiering og operationer med FN og FN-partnerne med henblik på at øge effektiviteten i relation til en række fælles prioriteter såsom kønsligestilling og reproduktion, sundhed for mødre, nyfødte, børn og unge, klimaændringer og miljøet samt håndteringen af uligheder og fattigdom;

23.  understreger, at skattemæssig retfærdighed og gennemsigtighed, bekæmpelse af skatteundgåelse og -unddragelse, udryddelse af illegale finansielle strømme og skattely samt stigende mobilisering af indenlandske ressourcer er afgørende for finansieringen af 2030-dagsordenen; gentager sin opfordring til at vurdere de nationale og europæiske skattepolitikkers afsmittende virkninger på udviklingslande og derved sikre udviklingsvenlig politikkohærens;

24.  understreger vigtigheden af at håndtere sociale og økonomiske uligheder og fremme kønsligestilling i EU og på verdensplan; minder om det grundlæggende princip i 2030-dagsordenen om, at "ingen må lades i stikken"; opfordrer derfor Kommissionen til at tage særligt hensyn til de mest marginaliserede og sårbare i samfundet med henblik på at sikre fuldstændig rummelighed;

25.  opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtige globale værdikæder ved at indføre due diligence-ordninger for virksomheder, der har fokus på hele deres forsyningskæde, hvilket vil tilskynde erhvervslivet til at investere mere ansvarligt og fremme en mere effektiv gennemførelse af kapitler om bæredygtighed i frihandelsaftaler, herunder bekæmpe korruption, forbedre gennemsigtigheden, bekæmpe skatteundgåelse og sikre ansvarlig adfærd i erhvervslivet;

26.  mener, at målene for bæredygtig udvikling bør være omdrejningspunktet for EU's strategi for bæredygtig udvikling og inkluderende vækst; understreger behovet for at udarbejde klare fælles indikatorer, benchmarks og mål samt en analyse af afstanden til at opfylde delmålene og målene, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at opfylde dem, samt måderne, hvorpå de bliver gennemført; understreger, at EU's 2030-strategi også bør skitsere, hvornår og hvordan Unionen vil gennemføre bæredygtighedsvurderinger med sigte på at håndtere eksisterende mangler, omlægge eksisterende politikker og udvikle nye lovgivningsmæssige forslag til eller revisioner af EU-lovgivning, samtidig med at de sammenhængende og koordinerende foranstaltninger på både EU-niveau og medlemsstatsniveau sikres; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til straks at forfølge dette arbejde i alle deres sammensætninger;

27.  mener, at det europæiske semester bør inddrage Europa-Parlamentet og tilpasses til 2030-dagsordenen, samt at der bør udføres en kontrol af bæredygtigheden i forbindelse med denne proces; opfordrer derfor Kommissionen til at tilpasse den nuværende proces for det europæiske semester yderligere; understreger, at dette navnlig vil kræve, at det europæiske semester på en omfattende måde tager hensyn til alle dimensioner af målene for bæredygtig udvikling;

28.  understreger behovet for, at de tiltag, der skal gøres på hvert forvaltningsniveau med hensyn til gennemførelsen af målene og delmålene, tydeligt udpeges, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes; opfordrer til, at der på det passende niveau (nationalt, regionalt, lokalt) i de medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, fastlægges klare og kohærente bæredygtige udviklingsveje; understreger, at Kommissionen bør yde vejledning i denne proces med henblik på at sikre en kohærent tilgang; opfordrer til en tilgang på flere niveauer med henblik på at skabe større forståelse, engagement og delt ansvar i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

29.  glæder sig over offentliggørelsen af Eurostats anden overvågningsrapport om bæredygtig udvikling i EU, som er et skridt i retningen mod at etablere en selvstændig europæisk overvågningsmekanisme; beklager, at rapporten ikke tilvejebringer en vurdering af EU-lovgivningens indvirkning på tredjelande og en evaluering af afstanden mellem de nuværende resultater og opfyldelsen af de fastsatte mål og delmål;

30.  understreger behovet for, at Kommissionen udvikler en integreret og deltagerorienteret overvågnings-, ansvarligheds- og revisionsramme for gennemførelsen og integrationen af målene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen, der er forenelig med FN's ramme for overordnede indikatorer, og som samler oplysninger og relevante opdelte data på nationalt og regionalt niveau, samtidig med at det anerkendes, at Eurostat i sig selv ikke kan registrere alle dimensioner af de fremskridt, der gøres hen imod målene for bæredygtig udvikling, på en omfattende måde; understreger behovet for at tage hensyn til afsmittende virkninger og målenes indbyrdes forbindelse og udelelige karakteristika og anmoder om, at Eurostat endvidere bemyndiges til systematisk, på grundlag af et ensartet sæt indikatorer, at rapportere om de enkelte medlemsstaters opnåede resultater for målene for bæredygtig udvikling;

31.  understreger behovet for en lang række indikatorer, der ikke er af rent økonomisk karakter, og som registrerer den transformerende karakter af målene for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til at håndtere alle former for fattigdom, og som bør måles på grundlag af opdelte data, der er relevante for opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling; understreger behovet for, at Eurostat fastsætter et sæt specifikke fremskridtsindikatorer for den interne anvendelse af målene for bæredygtig udvikling i EU på de respektive forvaltningsniveauer;

32.  minder om EU's centrale rolle med hensyn til at hæve standarderne for gennemsigtighed, ansvarlighed og bæredygtighed i globale værdikæder; understreger, at EU er en normativ og økonomisk magt og derfor skal gå forrest, hvad angår gode praksisser og fastsættelse af globale regler; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte forhandlingerne om en bindende FN-traktat om transnationale selskaber og menneskerettigheder;

33.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at levere data til brug for effektiv overvågning af viral hepatitis i overensstemmelse med de af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme fastsatte indikatorer og opfordrer Kommissionen til at overvåge denne proces nøje i overensstemmelse med forpligtelsen i Kommissionens meddelelse med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid" fra november 2016;

34.  understreger vigtigheden af at øge kendskabet til 2030-dagsordenens transformerende potentiale for bæredygtig udvikling og de heri fastsatte mål; minder om behovet for at samarbejde med borgerne og civilsamfundsorganisationerne i hele gennemførelses- og overvågningsprocessen; understreger den vigtige rolle, som Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter spiller;

35.  fremhæver vigtigheden af gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed i forbindelse med overvågningen af EU's fremgang med hensyn til 2030-dagsordenen og understreger som følge heraf medlovgivernes rolle i denne proces; mener i denne henseende, at indgåelse af en bindende interinstitutionel aftale i henhold til artikel 295 i TEUF vil tilvejebringe en passende ramme for samarbejde;

36.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre de oplysninger, der er til rådighed, yderligere og øge borgernes bevidsthed om behovet for at gennemføre 2030-dagsordenen;

37.  understreger, at den flerårige finansielle ramme (FFR) skal være rettet mod 2030-dagsordenen og sikre bedre integration af bæredygtig udvikling i alle finansieringsmekanismer og budgetposter; opfordrer derfor Kommissionen til at skærpe ansvaret for leveringen af kollektive resultater gennem FFR; gentager sin holdning til den fremtidige FFR, som opfordrer til, at der, efter en revision af den flerårige finansielle rammes funktionsmåde og under hensyntagen til en vurdering af de opnåede fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling, udarbejdes en obligatorisk midtvejsrevision; understreger behovet for at kontrollere de nuværende politikkers planlagte finansieringsrammer med henblik på at sikre kohærens med bæredygtig udvikling;

38.  mener, at der er behov for, at grønne investeringer, innovation og vækst i EU fremskyndes betragteligt for en rettidig og vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen, og understreger vigtigheden af, at innovative og eksisterende finansieringsredskaber såsom grønne offentlige udbud udbredes i større omfang sammen med det indtrængende behov for forskellige tilgange til gældende investeringspolitikker, navnlig udfasningen af miljøskadelige tilskud;

39.  glæder sig over stigningen i institutionel og privat kapital, der er afsat til at finansiere målene for bæredygtig udvikling, og understreger betydningen af en solid bæredygtig finansieringsramme, herunder en kalibrering af bankernes kapitalkrav og en tilsynsmæssig behandling af kulstofholdige aktiver, tilsynsregler for forsikringsselskaber og en ajourføring af pligterne for institutionelle investorer og formueforvaltere;

Politikkohærens, koordinering og integrering af målene for bæredygtig udvikling

40.  understreger betydningen af bedre koordinering og samarbejde mellem og inden for beslutningstagende organer, forskellige organisationer og relevante aktører, herunder lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer, for gennemførelsen af 2030-dagsordenen og for at opnå større politikkohærens for bæredygtig udvikling;

41.  glæder sig over vedtagelsen af Kommissionens 2019-rapport om udviklingsvenlig politikkohærens og forsøget på at integrere udviklingsvenlig politikkohærens i EU's tilgang til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; minder om, at princippet om udviklingsvenlig politikkohærens er fastsat i artikel 208 i TEUF og derudover er afgørende med hensyn til at opfylde målene for bæredygtig udvikling;

42.  anerkender de fremskridt, som redskaberne til udviklingsvenlig politikkohærens har opnået med hensyn til at påvirke EU's politiske beslutningstagning; opfordrer til, at der gøres yderligere tiltag for at sikre, at politikker inden for andre områder end udvikling fortsat tager hensyn til udviklingsmål på grundlag af mekanismerne for udviklingsvenlig politikkohærens;

43.  understreger, at udviklingsvenlig politikkohærens udgør et grundlæggende element i og bidrag til politikkohærens for bæredygtig udvikling; anbefaler kraftigt, at de bedste praksisser og erfaringer fra udviklingsvenlig politikkohærens anvendes til at udvikle og operationalisere politikkohærens for bæredygtig udvikling yderligere;

44.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på ny at bekræfte deres engagement i udviklingsvenlig politikkohærens som et vigtigt bidrag til at opnå en bredere politikkohærens for bæredygtig udvikling i deres foranstaltninger til gennemførelse af 2030-dagsordenen; understreger behovet for at styrke mekanismerne for politikkohærens i alle EU-institutioner og politiske beslutningstagningsprocesser og sikre, at princippet overholdes på passende vis i regelmæssige forudgående konsekvensanalyser samt indføre passende mekanismer med hensyn til ansvarlighed og modvirkning;

45.  mener, at politikkohærens for bæredygtig udvikling indebærer, at alle relevante politikker og alle finansielle og ikkefinansielle instrumenter på EU-niveau fremadrettet skal udformes, gennemføres og overvåges med sigte på at opfylde målene for bæredygtig udvikling, og at Kommissionen derfor hurtigst muligt bør udvikle de fornødne politiske kapaciteter på alle niveauer;

46.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en opfølgende handlingsplan med anbefalinger om en ekstern evaluering af den udviklingsvenlige politikkohærens og opfordrer til, at der vedtages et klart regelsæt for gennemførelsen af konceptet; gentager sin opfordring til på en tydelig måde at udpege de enkelte EU-institutioners pligter med henblik på at opfylde forpligtelserne om udviklingsvenlig politikkohærens;

47.  gentager sin opfordring til, at udviklingsvenlig politikkohærens drøftes af Det Europæiske Råd med henblik på at sætte yderligere skub i gennemførelsen af mekanismerne i bestræbelsen på at nå målene i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling; mener, som det er blevet påpeget i den eksterne evaluering af den udviklingsvenlige politikkohærens, at fremme og effektiviteten af tilgangen til udviklingsvenlig politikkohærens alene kan påvirkes i tilstrækkelig grad, såfremt EU udviser politisk vilje;

48.  understreger behovet for, at EU, som følge af den juridiske forpligtelse til at fremme udviklingsvenlig politikkohærens i henhold til artikel 208 i TEUF, indgår i en proaktiv dialog med udviklingslandene og -regionerne med henblik på at drøfte og overveje store politiske initiativer, der muligvis påvirker dem;

49.  understreger behovet for, at EU's institutioner går forrest og tilpasser deres egen forvaltning for derved at gøre det muligt at integrere målene for bæredygtig udvikling i deres arbejde; opfordrer Kommissionen til på højeste niveau at koordinere målene for bæredygtig udvikling med et særligt projektteam, der er oprettet under præsidentens kontor, og som samarbejder med alle kommissionærer og kvalificerede kontaktpersoner i generaldirektoratet; fremhæver, at der i talen om Unionens tilstand bør henvises til statusrapporten for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling; insisterer på, at Europa-Parlamentet ligeledes bør sikre, at målene for bæredygtig udvikling integreres på en kohærent måde i alle udvalg;

50.  glæder sig over nedsættelsen af en arbejdsgruppe om 2030-dagsordenen under Rådet for Almindelige Anliggender; opfordrer til, at der etableres koordinerings- og samarbejdsmekanismer om målene for bæredygtig udvikling mellem og i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at sikre politikkohærens; understreger, at sådanne mekanismer bør være tydeligt udformet og fastsat i en interinstitutionel aftale om et bæredygtig Europa i 2030, da kohærente politiske processer mellem de tre institutioner vil være afgørende for en vellykket gennemførelse af 2030-dagsordenen; opfordrer til, at alle tre institutioner inddrages i det kommende arbejde med multistakeholderplatformen for målene for bæredygtig udvikling og fremhæver vigtigheden af at inddrage alle relevante aktører i denne platform, herunder civilsamfundsorganisationer;

51.  mener, at den nuværende multistakeholderplatforms rolle med hensyn til målene for bæredygtig udvikling bør opgraderes og medtages i en formel og interinstitutionel konsultationsramme i overensstemmelse med mål 17 om partnerskaber for handling;

52.  understreger udviklingssamarbejdets rolle med hensyn til at støtte gennemførelsen af 2030-dagsordenen i udviklingslande; glæder sig over integrationen af målene for bæredygtig udvikling i den nye europæiske konsensus om udvikling; minder om, at udryddelse af fattigdom (mål 1) fortsat skal være den primære målsætning for EU's udviklingssamarbejde; minder om, at mål 1 og mål 2 er indbyrdes forbundet; gentager, at det nuværende tempo og gennemførelsens omfang på trods af fremskridt sandsynligvis ikke vil fremme den transformerende ændring, der er krævet for at nå målsætningerne i mål 2; opfordrer til, at der gøres en større indsats for at følge op på anbefalingerne fra Det Politisk Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udviklings tematiske revision af mål 2 i 2017;

53.  gentager sin opfordring til at integrere opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i samtlige politikområder; glæder sig over Kommissionens vilje til at integrere de bæredygtige udviklingsmål i sin dagsorden for bedre regulering og understreger potentialet i en strategisk anvendelse af redskaberne for bedre regulering i Kommissionens uafhængige evaluering af sammenhængen i EU-politikkerne for 2030-dagsordenen og politikken for udviklingssamarbejde; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at revidere retningslinjerne for dagsordenen om bedre regulering og til at styrke og overvåge sine regelmæssige forudgående analyser yderligere med henblik på at sikre fuldstændig politikkohærens i gennemførelsen af målene om bæredygtig udvikling og samtidig fremme synergier, opnå sidegevinster og undgå studehandler, både på EU- og medlemsstatsniveau;

54.  opfordrer til koordinering på tværs af Europa-Parlamentets udvalg med sigte på at overvåge og følge op på EU's gennemførelse af sine forpligtelser i henhold til 2030-dagsordenen;

55.  opfordrer Formandskonferencen og Europa-Parlamentets Udvalgsformandskonference til at vurdere, hvorvidt Europa-Parlamentets nuværende struktur er egnet med henblik på at sikre Europa-Parlamentets evne til på en effektiv og omfattende måde at overvåge alle de politiske sektorers arbejde med, at målene for bæredygtig udvikling opfyldes i EU's interne og eksterne politikker;

56.  opfordrer Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet til at arbejde hen imod en fælles erklæring om bæredygtighed, der forankrer målene for bæredygtig udvikling i de flerårige interinstitutionelle prioriteter for den næste valgperiode;

57.  fremhæver den rolle, som almindelige og tilstrækkelige forudgående konsekvensvurderinger samt efterfølgende evalueringer spiller med hensyn til at sikre en bedre integration af 2030-dagsordenen og opnå resultater; understreger vigtigheden af at evaluere politikkers kortsigtede og langsigtede konsekvenser samt deres potentielle bidrag til bæredygtig udvikling; minder om traktatforpligtelsen til at tage hensyn til målene for udviklingssamarbejde i alle politikker, der kan påvirke udviklingslandene;

58.  minder om, at mobiliseringen af indenlandske ressourcer har afgørende betydning for udviklingslandenes opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling; understreger, at De Forenede Nationers Konference for Handel og Udviklings (UNCTAD) rapport med titlen "World Investment Report 2015 – Reforming International Investment Governance" (rapport om investeringer i verden i 2015 – reformering af international investeringsforvaltning)(17) skønner, at udviklingslande har lidt et tab på mindst 100 mia. USD om året i form af mistede selskabsskatter som følge af store selskabers skatteundgåelse; glæder sig i den henseende over arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 15. oktober 2015 med titlen "Collect more – Spend Better: Achieving Development in an Inclusive and Sustainable Way" (indsaml mere – anvend bedre for at opnå udvikling på en inklusiv og bæredygtig måde) (SWD(2015)0198), der tager sigte på at håndtere denne problemstilling; beklager dog, at der ikke er truffet konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre gennemførelsen af Kommissionens ovenfor nævnte strategi; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om et flagskibsprogram vedrørende mobiliseringen af indenlandske ressourcer med henblik på at sikre, at der opkræves skatteindtægter i større omfang, og gøre det muligt at finansiere målene for bæredygtig udvikling;

59.  insisterer på, at der er behov for at styrke lokale aktører i deres rolle som katalysatorer for bæredygtig udvikling, og opfordrer til, at de nationale parlamenter og regionale samt lokale myndigheder på alle niveauer i højere grad deltager i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, lige fra planlægning og programmering til evaluering og overvågning; opfordrer endvidere Kommissionen til at øge sin støtte til byer og lokale myndigheder med henblik på at udvikle, gennemføre og overvåge effektive politiske initiativer og strategier for at nå målene for bæredygtig udvikling;

60.  glæder sig over den private sektors tiltagende engagement i at hjælpe med at nå målene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af at skabe et miljø, der fremmer nye initiativer og partnerskaber mellem offentligheden og de private sektorer, og som tilskynder virksomheder til at tilpasse deres forretningsstrategier til målsætningerne for bæredygtig udvikling;

61.  minder om, at FN skønner, at der er behov for investeringer på mellem 5 og 7 billioner USD årligt for at nå målene for bæredygtig udvikling; insisterer derfor på behovet for at mobilisere investeringer og glæder sig i denne forbindelse over potentialet i EU's eksterne investeringsplan;

Frivillige nationale revisioner og EU-rapportering til FN's Generalforsamlings Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling i 2019

62.  opfordrer medlemsstaterne til at foretage regelmæssige og inklusive revisioner af fremskridt og tilskynder de medlemsstater, der ikke allerede har forpligtet sig til at gennemføre en frivillig national revision, til at gøre dette i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og til, at de medlemsstater, der allerede har fremlagt en frivillig national revision, fastsætter datoerne for de regelmæssige frivillige nationale revisioner, der skal foretages fremadrettet;

63.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde regelmæssige analyser af medlemsstaternes frivillige nationale revisioner med henblik på at vurdere fremskridt og god praksis; opfordrer endvidere til, at der foretages analyser af de mindst udviklede landes frivillige nationale revisioner med sigte på at udpege behov, afhjælpe mangler og øge støtten og samarbejdet og til at samarbejde tæt med OECD om at udvikle peer review-mekanismer med henblik på vellykkede gennemførelsesstrategier for målene for bæredygtig udvikling og tiltag inden for nationale og eksterne politikker såvel som med henblik på at fremme udveksling af bedste praksis og overvågning af negative eksterne afsmittende virkninger;

64.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide omfanget af den fælles programmering og den fælles gennemførelse af udviklingssamarbejde på grundlag af politiske dialoger med partnerlande om målene for bæredygtig udvikling, nationale udviklingsplaner og frivillige nationale revisioner under behørig hensyntagen til landenes ejerskab og andre principper for udviklingseffektivitet;

65.  understreger den rolle, som det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling spiller i opfølgningen på og revisionen af målene for bæredygtig udvikling; støtter stærkt Unionens forpligtelse til at gennemføre en frivillig revision i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling; opfordrer Kommissionen til at respektere EU's førende rolle, hvad angår udformningen og gennemførelsen af 2030-dagsordenen, samt til at fremlægge en omfattende fælles rapport om alle målene for bæredygtig udvikling; understreger, at EU's rapportering, herunder den kommende fælles sammenfattende rapport om EU's støtte til udviklingslandene, bør omfatte en analyse af den aktuelle situation og eksisterende fejl og mangler;

66.  opfordrer Kommissionen til at gå forrest i processen for Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med tredjelande i fremskridtene mod at opfylde 2030-dagsordenen, herunder gennem De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa;

67.  opfordrer til, at der etableres et årligt europæisk forum for målene for bæredygtig udvikling som forberedelse til Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling med henblik på at gøre det muligt for eksterne aktører og civilsamfund samt parlamentarikere at deltage og indgå i en dialog om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

68.  glæder sig over muligheden for på mødet på topmødeplan i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling, der finder sted i september 2019 under ledelse af FN's Generalforsamling, og på fremtidige møder, at gøre status over gennemførelsen af alle målene for bæredygtig udvikling i 2030-dagsordenen som helhed og forventer, at Unionen indtager en ledende rolle på mødet; bemærker, at medlemsstaternes fremskridt varierer og bl.a. afhænger af det specifikke mål for bæredygtig udvikling, nationalt prioriterede målsætninger og mål; understreger, at målene for bæredygtig udvikling i høj grad er indbyrdes forbundet, og at en integreret og omfattende tilgang til gennemførelsen heraf bør forfølges;

Fokus på målene for bæredygtig udvikling i forbindelse med den kommende dybdegående revision i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling i 2019

69.  glæder sig over den kommende dybdegående revision af mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 10 (mindre ulighed), mål 13 (klimaindsats), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskab for handling) og forventer af Unionen, at den i omfattende grad bidrager fuldt ud til revisionen; ser frem til fremtidige dybdegående revisioner af alle de øvrige mål for bæredygtig udvikling i løbet af de kommende år, samtidig med at 2030-dagsordenens udelelighed og den indbyrdes forbindelse mellem målene understreges;

70.  gentager, at kvalitetsuddannelse og adgang til grundlæggende uddannelse for alle (mål 4) er afgørende med hensyn til at opnå bæredygtig udvikling og selvbærende samfund samt sikre, at unges stilling og beskæftigelse styrkes; anerkender, at kvalitetsuddannelse er et højt prioriteret fokusområde i mange medlemsstater, og understreger, at teknisk og faglig uddannelse er afgørende for unges beskæftigelse og deres adgang til kvalificerede arbejdspladser; beklager dog, at der både i og uden for EU fortsat er forskel på uddannelse i henholdsvis byområder og landdistrikter samt i relation til køn; opfordrer derfor til større investeringer med henblik på at forbedre uddannelseskvaliteten og de hermed forbundne infrastrukturer med særligt fokus på de mindst udviklede regioner i EU og de mindst udviklede lande uden for EU;

71.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndtere målsætningerne for så vidt angår mål 8 (bæredygtig vækst og beskæftigelse) mere systematisk i deres politikker for udviklingssamarbejde og (fælles) programmering; opfordrer til yderligere bidrag med hensyn til at nå mål 8, herunder forbedringer af produktionskapaciteter, indtægtsskabelse, industrialisering, bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, handel, udvikling i den private sektor, erhvervsmiljøer, infrastruktur og turisme;

72.  anerkender, at mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, andelsforetagender, inkluderende virksomhedsmodeller og forskningsinstitutioner spiller en rolle som katalysatorer for vækst, beskæftigelse og lokal innovation; opfordrer til at fremme lige konkurrencevilkår for bæredygtige investeringer, industrialisering, erhvervsaktivitet, herunder ansvarlig forretningsførelse, finansiering og beskatning, videnskab, teknologi og forskning samt innovation med henblik på at stimulere og fremskynde økonomisk og menneskelig udvikling i de enkelte lande samt bidrage til langsigtet bæredygtig vækst i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling og Parisaftalen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde til udviklingen af nye virksomhedsmodeller og til at drage fordel af nye teknologier såsom kunstig intelligens;

73.  understreger den private sektors vigtige rolle for så vidt angår fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling, navnlig med hensyn til ansvarlige og bæredygtige investeringer samt stigende inkluderende vækst, såvel som fremme af og forpligtelse til ansvarlig forretningsskik; understreger i denne henseende behovet for investeringsvenlige politikrammer, herunder performanceindikatorer for bæredygtighed og krav, der gør det muligt at integrere bæredygtighedsrelaterede risici i investeringsbeslutninger og retsstatsprincippet;

74.  anerkender, at europæisk forskning, udvikling og innovationsknudepunkter samt væksthuse er vigtige i relation til at støtte strukturer for bæredygtig udvikling; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme stærkere forbindelser mellem forskning og virksomheder med henblik på at gøre det muligt, at udveksle bedste praksis og fremme innovation; understreger, at finansiering af forskning og innovation skal suppleres af en strategisk tilgang til investering, hvorved de innovative løsninger får mulighed for at komme på markedet, da disse ofte er afhængige af kapitalintensive investeringer og højrisikoinvesteringer;

75.  opfordrer Rådet til at have målene for bæredygtig udvikling in mente, når det udarbejder sin holdning til den kommende ESF+ samt tildeler den fornødne budgetramme; understreger, at graden af succes for målene for bæredygtig udvikling i Unionen afhænger af ambitiøse politikker, som understøttes af de fornødne ressourcer;

76.  beklager, at der blandt EU-medlemsstaterne fortsat er markante forskelle i den fremgang, som medlemsstaterne har haft i relation til mål 10, for så vidt angår mindskelse af uligheder i indkomst og uligheder som følge af alder, køn, handicap, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status og andre faktorer, der kan forbedre social kohærens, samt at der fortsat er uligheder, og at disse er tiltagende i og blandt både EU-lande samt lande uden for EU; opfordrer til, at fremskridtene med hensyn til mindskelse af stigende forskelle og fremme af lige muligheder for alle fremskyndes, og at der ydes direkte bistand til sårbare grupper samt dem, der har de største behov, og at der skabes en mere inkluderende og bæredygtig vækst samt menneskelig udvikling; opfordrer Kommissionen til at inkludere bl.a. forbedrede kriterier i relation til økonomisk ulighed i sin revision af mål 10;

77.  anerkender, at EU og medlemsstaterne har undertegnet og ratificeret Parisaftalen, og at størstedelen af medlemsstaterne mener, at Parisaftalen sammen med 2030-dagsordenen udgør en central søjle i deres internationale samarbejdspolitikker, samtidig med at nogle medlemsstater har prioriteret målet om at bekæmpe klimaændringer og indvirkningerne herfra (mål 13); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende kommunikationsstrategier og -aktiviteter med henblik på at øge offentlig og politisk støtte til klimaindsatser samt kendskabet til sidegevinsterne ved bekæmpelse af klimaændringer, såsom bedre luftkvalitet og folkesundhed, bevarelse af naturressourcer, økonomisk vækst og højere beskæftigelse, øget energisikkerhed og reducerede omkostninger til energiimport;

78.  opfordrer til, at 2030-dagsordenen gennemføres i sin helhed og på en koordineret og kohærent måde i relation til Parisaftalen om klimaforandringer, herunder med hensyn til det presserende behov for at bygge bro mellem, hvad der er nødvendigt for at kunne begrænse den globale opvarmning, og hvad der er nødvendigt for at øge arbejdet med og finansieringen af tilpasningen hertil; minder om EU’s forpligtelse til at afsætte 20 % af sit budget for 2014-2020 (ca. 180 mia. EUR) til bekæmpelse af klimaforandringer, herunder gennem udenrigs- og udviklingssamarbejdspolitikkerne;

79.  beklager, at visse af Parisaftalens parter endnu ikke har øget deres klimaambitioner til trods for, at der i IPCC's særberetning om global opvarmning på 1,5 °C er tydelig og omfattende videnskabelig evidens, som beskriver de skadelige indvirkninger, en sådan temperaturstigning vil medføre, og den væsentlige forskel, som en stigning på 2 °C medfører i relation til alvoren af disse indvirkninger; glæder sig over det internationale samarbejde om emissionshandel og forbindelsen mellem tredjelande og de regionale CO2-markeder; opfordrer Unionen til at tilskynde til etableringen af markedsbaserede ordninger for emissionsreduktioner i nye økonomier og udviklingslande; bemærker, at dette vil bidrage til globale emissionsreduktioner, omkostningsbesparelser og operationel effektivitet samt begrænse risikoen for CO2-lækager ved at skabe lige konkurrencevilkår på verdensplan;

80.  understreger behovet for foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til globale klimaændringer, og understreger den grundlæggende rolle, som udviklingslande spiller med hensyn til at opfylde Parisaftalens målsætninger, 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Addis Abeba-handlingsdagsordenen samt det presserende behov for at hjælpe disse lande til at nå deres nationalt bestemte bidrag; glæder sig i denne henseende over, at bekæmpelse af klimaændringer er en prioritet for den nyligt etablerede Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), som har til formål at mobilisere den offentlige og private sektors investeringer i partnerlande i Afrika og EU's nabolande;

81.  understreger, at EU bør fortsætte sin vej mod en omstilling til en økonomi med lavemission, klimaneutralitet, ressourceeffektivitet og biodiversitet i fuld overensstemmelse med FN's 2030-dagsorden og de 17 mål for bæredygtig udvikling med henblik på at reducere ikkebæredygtige tendenser, der er afhængige af overudnyttelse af naturressourcer samt tab af biodiversitet, som skyldes ikkebæredygtigt forbrug og produktionsmodeller; fremhæver betydningen af, at EU fremskynder de initiativer, der tager sigte på at fremme ansvarlighed og bæredygtighed i forbrug samt produktion, samtidig med at EU går forrest i arbejdet mod en cirkulær økonomi;

82.  gentager, at de universelle værdier demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder er forudsætninger for en bæredygtig udvikling, jf. mål 16 (fredelige og inkluderende samfund); beklager dog dybt, at der fortsat er væbnede konflikter og vold på verdensplan; udtrykker bekymring over den manglende fremgang med hensyn til at fremme retsstatsprincippet og adgangen til domstolsprøvelse i mange lande; minder om EU's og medlemsstaternes forpligtelse, som anført i den europæiske konsensus om udvikling, til at anvende en omfattende tilgang til konflikter og kriser, der har fokus på skrøbelighed og menneskers sikkerhed, samtidig med at forbindelsen mellem bæredygtig udvikling, humanitære foranstaltninger, fred og sikkerhed anerkendes, og der tages særligt hensyn til skrøbelige og konfliktramte stater; understreger, at målet om fredelige og inkluderende samfund, herunder adgang til retfærdighed for alle, bør integreres i EU's optræden udadtil, som, gennem støtte til lokale aktører, kan bidrage til at opbygge modstandsdygtighed, fremme menneskers sikkerhed, styrke retsstatsprincippet og håndtere de komplekse udfordringer, der er forbundet med usikkerhed, skrøbelighed og overgangen til demokrati;

83.  understreger, at bekæmpelse af ulighed i og mellem lande, håndtering af diskrimination og fremme af fred, deltagelsesdemokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og menneskerettigheder skal være målsætninger, der går igen i alle EU's udviklingspolitikker;

84.  glæder sig over EU's indsats i relation til at maksimere kohærens og opbygge synergier mellem forskellige politikker med henblik på at styrke redskaberne til gennemførelse og genoplive det globale partnerskab for bæredygtig udvikling;

85.  fremhæver, at inkluderende og retfærdig uddannelse, videnskab, teknologi, forskning og innovation i særdeleshed er vigtige redskaber for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling, og anerkender behovet for at forbedre forvaltningen i denne sektor; beklager, at det videnskabelige samfunds potentielle bidrag endnu ikke er blevet udnyttet fuldt ud; understreger nødvendigheden af, at begrebet bæredygtig udvikling og de samfundsmæssige udfordringer i højere grad integreres i Horisont 2020 og fremtidige rammeprogrammer for forskning; minder om behovet for at fremme mekanismer til meningsfuld teknologioverførelse til udviklingslande;

86.  opfordrer Kommissionen til at tilføje oplysninger vedrørende målene for bæredygtig udvikling til datasæt med høj værdi, jf. direktivet om åbne data og den offentlige sektors informationer, samt tilskynde medlemsstaterne til at offentliggøre alle rapporter om målene for bæredygtig udvikling på grundlag af en gratis licens;

87.  understreger vigtigheden af at udnytte nuværende og kommende EU-programmer og -instrumenter fuldt ud, såsom Horisont- og LIFE-programmet, der gør det muligt for tredjelande at deltage på området for energi, klimaændringer og bæredygtig udvikling;

88.  opfordrer til et EU-budget, der har bæredygtig udvikling som sin primære målsætning; minder om, at bekæmpelse af svig og skatteunddragelse er et spørgsmål om solidarisk udvikling;

89.  understreger, at opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling på området for fødevarer, landbrug, energi, materialer, byer og sundhed samt trivsel kan åbne op for markedsmuligheder til at værdi af mere end 10 billioner EUR(18); understreger dog, at EU og medlemsstaterne skal gå forrest inden for videnskab, teknologi og moderne infrastruktur med henblik på at opfylde EU's ambition om at opnå en ressourceeffektiv økonomi;

90.  fremhæver, at det som følge af forsyningskædernes tiltagende kompleksitet og globalisering er vigtigt at fremme anvendelsen af høje standarder for bæredygtighed, herunder i tredjelande;

°

°  °

91.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, OECD og FN.

(1)

EUT C 210 af 30.6 2017, s. 1.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171).

(3)

EUT C 353 af 27.9.2016, s. 2.

(4)

EUT C 76 af 28.2.2018, s. 45.

(5)

EUT C 86 af 6.3 2018, s. 2.

(6)

EUT C 224 af 27.6 2018, s. 36.

(7)

EUT C 334 af 19.9 2018, s. 151.

(8)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0077.

(9)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0279.

(10)

http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-18-5927_en.htm.

(11)

http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-18-5882_en.htm.

(12)

http://europa.eu/rapid/press-release_STATEMENT-18-5870_en.htm.

(13)

Eurostat, 2017-data fra den 16. oktober 2018.

(14)

Oplæg, "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030", s. 7 (https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/rp_sustainable_europe_da_v2_web.pdf).

(15)

Kommissionens meddelelse med titlen "Næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid – En europæisk indsats for bæredygtighed" (COM(2016)0739).

(16)

Indgående analyse til støtte for Kommissionens meddelelse med titlen "En ren planet for alle – En europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi" (COM(2018)0773).

(17)

http://unctad.org/en/PublicationChapters/wir2015ch0_KeyMessage_en.pdf.

(18)

Kommissionen for erhvervsliv og bæredygtig udviklings rapport med titlen "Better Business, Better World" (bedre handel, bedre verden), januar 2017.


BEGRUNDELSE

På FN-niveau finder overvågning og evaluering af fremskridtene hen imod opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling sted i juli hvert år i Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling og hvert fjerde år på stats- og regeringschefniveau. Sidstnævnte vil finde sted første gang i september 2019.

Den Europæiske Union har forpligtet sig til i 2019 at rapportere i fællesskab om EU's indsats i forbindelse med dagsordenen, ud over de frivillige nationale revisioner, som næsten alle EU's medlemsstater allerede har foretaget. Med denne strategiske initiativbetænkning, som er udarbejdet i fællesskab af Udviklingsudvalget og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er det hensigten at bidrage til EU's statusopgørelse.

Betænkningen kommer næsten fire år efter, at 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling højtideligt blev vedtaget af stats- og regeringschefer fra alle FN's medlemsstater, og efter adskillige års forhandlinger, som Den Europæiske Union har spillet en førende rolle i. Målene for bæredygtig udvikling er en vigtig nyskabelse inden for multilateralisme og FN-systemet og er en vigtig drivkraft bag den igangværende FN-reform og større ændringer af den langsigtede politiske planlægning i mange lande i hele verden. I modsætning til årtusindudviklingsmålene er målene for bæredygtig udvikling universelle, tværgående og indbyrdes forbundne. For EU og dets medlemsstater betyder det, at de oplever konsekvenser heraf på EU-plan, på nationalt plan – på landsplan og på regionalt og lokalt plan – og på internationalt plan.

Initiativet til at vedtage en fælles betænkning er taget ud fra den opfattelse, at Europa-Parlamentet bør give sin stemme til kende i en tid, hvor multilateralt samarbejde for mennesker, planeten og velstand – for klimaindsats, solidaritet og fred – ikke kan tages for givet. Behovet for et tættere samarbejde mellem de to udvalg og større deltagelse fra Parlamentets side i at fremme 2030-dagsordenen i og uden for Europa kunne tydeligt mærkes under den fælles ad hoc-delegationsrejse i juli 2018 for at deltage i Det Politiske Forum på Højt Niveau.

Denne betænkning er så meget desto mere aktuel, fordi Kommissionen er i færd med at udarbejde en fælles sammenfattende rapport, hvortil der kommer input fra EU's medlemsstater, om EU's støtte til udviklingslande i forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen. Den vil også gøre det muligt for Europa-Parlamentet at reagere på Kommissionens oplæg med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030" i god tid inden Rådets kommende konklusioner og drøftelser på topmødet i Sibiu, der er planlagt til maj 2019, hvor EU's ledere forventes at reflektere over Europas fremtid. Ordførerne mener, at målene for bæredygtig udvikling kan og bør give inspiration og vejledning til, hvad EU sigter mod at opnå og fokusere på i de kommende år.

Mange af målene for bæredygtig udvikling og de 169 delmål, som er indeholdt i 2030-dagsordenen, vedrører direkte beføjelser og ansvar, der ligger hos Unionen, ud over nationale, regionale og lokale myndigheder, og gennemførelsen af dem kræver derfor en tilgang med reel forvaltning på flere niveauer. Ordførerne er overbeviste om, at en virkelig forvaltningsmæssig tilgang på mange niveauer med et aktivt og bredt baseret engagement fra offentligheden, civilsamfundet og den private sektor er nødvendig for gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling.

Med hensyn til omfanget foreslår ordførerne at fokusere på en omfattende og strategisk tilgang til gennemførelsen af målene, herunder bedre koordinering og fælles forvaltning. Formålet med vores betænkning er at hjælpe EU med at komme på rette spor mod en altomfattende EU-2030-strategi for gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og at styrke integrationen af dem i EU's politikker og forvaltningsmekanismer. En sådan overordnet europæisk strategi for bæredygtig udvikling baseret på en analyse af de politiske mangler og en vurdering af afstanden til målene bør skitsere konkrete målsætninger, mål, indikatorer og foranstaltninger, der er nødvendige for at styrke politikkoordineringen og -sammenhængen for så vidt angår en bæredygtig udvikling på europæisk plan. Med henblik på at integrere målene for bæredygtig udvikling i politikkerne støtter ordførerne, at man benytter redskaberne for bedre regulering på en strategisk måde for at evaluere og sikre sammenhæng i EU's politikker med hensyn til 2030-dagsordenen, samtidig med at man fremmer synergier, opnår sidegevinster og undgår studehandler, både på EU- og medlemsstatsniveau. Andre spørgsmål af lige så stor betydning, som skal behandles, drejer sig om, hvordan man kan forbedre passende overvågning, forholdsmæssig ansvarlighed og effektive revisionsmekanismer i forbindelse med vurderingen af de fremskridt, der er gjort.

Det er vigtigt at bemærke, at man med betænkningen ønsker at bidrage til den revision og rapportering, der kommer til at finde sted i 2019. Det kræver afspejling af følgende tre former for revision og rapportering:

•  den tematiske revision af et udvalgt og begrænset antal mål for bæredygtig udvikling på Det Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling i juli 2019, nemlig mål 4 (kvalitetsuddannelse), mål 8 (anstændige jobs og økonomisk vækst), mål 10 (mindre ulighed), mål 13 (klimaindsats), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner) og mål 17 (partnerskab for handling)

•  de frivillige nationale revisioner, der er et vigtigt redskab med hensyn til at vurdere god praksis og fremskridt, som kunne evalueres mere systematisk af EU-institutionerne

•  EU's rapportering om gennemførelse af og bidrag til opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling, som vil finde sted i år.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

27.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

57

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Pilar Ayuso, Beatriz Becerra Basterrechea, Ivo Belet, Biljana Borzan, Lynn Boylan, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Nirj Deva, Stefan Eck, Bas Eickhout, Francesc Gambús, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Enrique Guerrero Salom, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Anneli Jäätteenmäki, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Jo Leinen, Linda McAvan, Susanne Melior, Norbert Neuser, Massimo Paolucci, Bolesław G. Piecha, Julia Reid, Elly Schlein, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Bogusław Sonik, Eleni Theocharous, Adina-Ioana Vălean, Anna Záborská, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Frank Engel, Martin Häusling, Anja Hazekamp, Ádám Kósa, Cécile Kashetu Kyenge, Gesine Meissner, Maria Noichl, Alojz Peterle, Keith Taylor, Babette Winter, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georges Bach, Heinz K. Becker, Edward Czesak, Bogdan Andrzej Zdrojewski


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

57

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Gesine Meissner

EKR

Edward Czesak, Nirj Deva, Arne Gericke, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Eleni Theocharous

GUE/NGL

Lynn Boylan, Stefan Eck, Anja Hazekamp, Kateřina Konečná

EPP

Pilar Ayuso, Georges Bach, Heinz K. Becker, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Frank Engel, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ádám Kósa, Alojz Peterle, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Bogusław Sonik, Adina-Ioana Vălean, Anna Záborská, Bogdan Andrzej Zdrojewski

S & D

Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Jytte Guteland, Cécile Kashetu Kyenge, Norbert Neuser, Maria Noichl, Massimo Paolucci, Elly Schlein, Babette Winter, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Bas Eickhout, Martin Häusling, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Keith Taylor

1

-

EFDD

Julia Reid

1

0

EFDD

Sylvie Goddyn

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  undlod at stemme

Seneste opdatering: 11. marts 2019Juridisk meddelelse