Procedure : 2018/2120(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0162/2019

Indgivne tekster :

A8-0162/2019

Forhandlinger :

PV 13/03/2019 - 17
CRE 13/03/2019 - 17

Afstemninger :

PV 13/03/2019 - 19.14
CRE 13/03/2019 - 19.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0202

BETÆNKNING     
PDF 217kWORD 71k
4.3.2019
PE 631.882v02-00 A8-0162/2019

om Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2019

(2018/2120(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Marian Harkin

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2019

(2018/2120(INI))

Europa-Parlamentet,

  der henviser til meddelelsen fra Kommissionens af 21. november 2018 med titlen "Årlig vækstundersøgelse 2019: For et stærkere Europa i en tid med global usikkerhed" (COM(2018)0770),

–  der henviser til de mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i september 2015 af verdens ledere og godkendt af Rådet, som gav udtryk for dets vilje til at gennemføre dem,

–  der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Kommissionen i november 2017,

–  der henviser til udkast til Kommissionens og Rådets fælles rapport om beskæftigelsen af 21. november 2018, som er ledsagedokument til meddelelsen fra Kommissionen om den årlige vækstundersøgelse 2019 (COM(2017)0761),

–  der henviser til Kommissionens henstilling af 21. november 2018 med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet (COM(2018)0759),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 21. november 2018 med titlen "Rapport om varslingsmekanismen 2019" (COM(2018)0758),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. november 2018 med titlen "Udkast til budgetplaner 2019: Samlet vurdering" (COM(2018)0807),

–  der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om handicappede kvinders situation(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2018 om pasningstilbud i EU til forbedring af ligestillingen mellem kønnene(2),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2018 om beskæftigelse og socialpolitik i euroområdet(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2018 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2018(4),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om den digitale kønsskævhed,

–  der henviser til drøftelsen med repræsentanter for de nationale parlamenter om prioriteterne for det europæiske semester 2018,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0162/2019),

A.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for personer i aldersgruppen 20-64 var på 73,2 % i 2017, hvilket tyder på, at EU er godt på vej til at nå målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % som fastsat i Europa 2020-strategien;

B.  der henviser til, at anstændige job med sikkerhed i beskæftigelsen er en vigtig faktor i bekæmpelsen af social udstødelse og bør fremmes for at bidrage til at bekæmpe arbejdsløsheden i hele EU samt for at øge den indenlandske efterspørgsel og stimulere væksten; der henviser til, at andelen af deltidsansatte steg fra 16,8 % til 18,7 % af den samlede beskæftigelse fra 2008 til 2017, med højere niveauer og en større stigning for yngre mennesker;

C.  der henviser til, at der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen på tværs af EU og i medlemsstaterne samt forskelle i beskæftigelseskvaliteten;

D.  der henviser til, at selv om langtidsledigheden og ungdomsarbejdsløsheden overordnet set er faldende på EU-plan, er de fortsat høje i en række medlemsstater;

E.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden i EU ligger på 18,6 % og fortsat er højere end i 2008; der henviser til, at unge, som ikke er i beskæftigelse, under uddannelse eller erhvervsuddannelse (NEET'er), ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) anslås at koste EU 153 mia. EUR om året, mens de samlede omkostninger til etablering af ungdomsgarantien er 21 mia. EUR om året; der henviser til, at et beløb på 2 mia. EUR for øjeblikket er afsat til ungdomsgarantien for perioden 2017-2020;

F.  der henviser til, at efterhånden som der opstår nye former for arbejde, herunder platforme og arbejde for egen regning, og disse udvides, vil det være nødvendigt at modernisere og tilpasse den sociale beskyttelse, der traditionelt er indrettet til at dække arbejdstagere i tidsubegrænsede fuldtidsansættelseskontrakter;

G.  der henviser til, at forøgelse af beskæftigelsesfrekvensen i medlemsstaterne desværre er ledsaget – som følge af den økonomiske krise, sparepolitikker og strukturelle reformer – af en stigning i atypiske, usikre og ikke-formelle former for beskæftigelse, ansættelse uden et fast timetal, svækkelse af den sociale dialog og i visse medlemsstater en decentralisering af de kollektive forhandlinger, der indvirker negativt på arbejdstagernes rettigheder;

H.  der henviser til, at de mest usikre ansættelsesforhold er dem, hvor enkeltpersoner ikke kan håndhæve deres rettigheder, hvor der ikke findes socialforsikringsbeskyttelse, hvor sundhed og sikkerhed bringes i fare, og hvor arbejdet ikke giver en tilstrækkelig indkomst, der giver mulighed for, at arbejdstagerne kan leve et værdigt liv; der henviser til, at usikkerhed er et andet centralt element af en sårbar situation og omfatter usikre arbejdsforhold, utilstrækkelig indkomst, manglende beskyttelse mod afskedigelse, en ukendt ansættelsesperiode og usikkerhed om fremtidig beskæftigelse;

I.  der henviser til, at selv om indkomstuligheden er faldet en smule i EU i 2017, er fattigdom blandt personer i beskæftigelse stadig uacceptabelt høj, idet den udgør 9,6 % af den erhvervsaktive befolkning og hovedsageligt berører kvinder;

J.  der henviser til, at det samlede antal personer, der er fattigdomstruede eller i fare for social udstødelse, er på 22,5 %, og at selv om dette er under niveauet fra før krisen, er det overordnede Europa 2020-mål om at reducere antallet af personer, der er fattigdomstruede eller i fare for social udstødelse, med 20 mio. langt fra nået; der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen for børn fortsat er faldende, men stadig er uacceptabelt høj; der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen for børn fra husholdninger med enlige forældre er dobbelt så høj som gennemsnittet for børn overordnet set; der henviser til, at den høje grad af ulighed reducerer økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig vækst;

K.  der henviser til, at globaliseringen har bidraget til at fremme den økonomiske vækst, men at dens fordele er ulige fordelt, både imellem og internt i EU's medlemsstater; der henviser til, at den inklusive karakter af Europas vækstmodel bør tages op til fornyet overvejelse og styrkes, navnlig med hensyn til social og miljømæssig bæredygtighed;

L.  der henviser til, at rapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer understreger, at det haster med foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer, som kan være irreversible inden for tre år; der henviser til, at budgetterne bør stilles til rådighed på alle forvaltningsniveauer (både offentlige og private investeringer) for at modernisere og dekarbonisere industrien, transportsektoren og energisektoren;

M.  der henviser til, at EU's økonomi nu går ind i sit sjette år med fortsat vækst, opsving i investeringer, stigende forbrugerefterspørgsel og større jobskabelse, samtidig med at spredningen af vækstrater i hele euroområdet er den mindste i ØMU'ens historie; der henviser til, at det ikke desto mindre er beklageligt, at de gavnlige virkninger af væksten er ulige fordelt;

N.  der henviser til, at husstandsindkomsterne er vokset langsommere end BNP, og at dette rejser spørgsmål om den inklusive karakter af den seneste vækst;

O.  der henviser til, at de demografiske ændringer og den stigende forventede levetid udgør meget store udfordringer for pensions-, sundheds- og langtidsplejesystemerne med hensyn til bæredygtighed og tilstrækkelighed;

P.  der henviser til, at en velfungerende social dialog er et centralt element i den europæiske sociale markedsøkonomi, som styrker den sociale samhørighed og mindsker konflikterne i samfundet til gensidig fordel for arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringer;

Q.  der henviser til, at medtagelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i det europæiske semester fra og med 2018 har bidraget til at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse og mindske de makroøkonomiske ubalancer;

R.  der henviser til, at det europæiske semester bør bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at sikre ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd samt for at værne om retten til lige løn for lige arbejde og retten til adgang til prismæssigt overkommelig sundhedspleje af god kvalitet;

S.  der henviser til, at de 80 mio. europæere med handicap samt en række specifikke grupper, herunder marginaliserede unge og befolkningsgrupper, personer med kroniske sygdomme og personer fra mindretalssamfund, står over for særlige hindringer for adgang til beskæftigelse og har større risiko for at blive ramt af fattigdom og social udstødelse; der henviser til, at civilsamfundsorganisationer yder et væsentligt bidrag til at levere tjenester til inklusion og sikre repræsentation af deres synspunkter i politikudformningen;

T.  der henviser til, at vedvarende uligheder på sundhedsområdet og en stigende byrde af kroniske sygdomme fører til høje niveauer af for tidlig død i hele EU og samtidig påvirker arbejdsstyrken, produktiviteten og velfærdssystemerne;

U.  der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kønnene er en central værdi i EU og er nedfældet i artikel 8 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori der er fastsat en forpligtelse til at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn samt at sikre integration af kønsaspektet i alle EU's politikker og aktiviteter;

V.  der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2017 var 66,5 %, men at forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens på 12 % fortsat er betydelig, hvilket også gælder den kønsbestemte lønforskel og som en konsekvens heraf den kønsbestemte pensionsforskel; der henviser til, at flere kvinder end mænd lever i fattigdom, og at kvinder har større risiko for at blive ramt af social udstødelse i alderdommen, idet de står til 40 % mindre i pensionsindkomst som følge af akkumuleringen af kønsbestemte uligheder i deres levetid, og at dette udgør en udfordring for mange kvinder og samfundet; der henviser til at lige deltagelse på arbejdsmarkedet for mænd og kvinder kan gøres lettere af adgang til overkommelige pasningstilbud af god kvalitet;

W.  der henviser til, at et øget antal kvinder i beslutningstagende stillinger vil øge ligestillingen mellem kønnene;

X.  der henviser til, at uformelle plejere eller familieplejere har større risiko for at opleve fattigdom, både i løbet af deres omsorgsperiode og i forbindelse med deres adgang til pensionsrettigheder; der henviser til, at familieplejere overvejende er kvinder; der henviser til, at 80 % af al pleje i EU udføres af ulønnede uformelle plejere, hvoraf 75 % er kvinder;

Y.  der henviser til, at kvaliteten af omsorgstjenester varierer meget inden for og mellem medlemsstater, private og offentlige faciliteter, landdistrikter og byområder samt forskellige aldersgrupper; der henviser til, at kvinder rammes af nedskæringer i offentlige tjenesteydelser, herunder for så vidt angår sundhedspleje, uddannelse og bolig, både direkte som tjenestebrugere og ansatte og indirekte via deres støtte til familiemedlemmer, der er afhængige af centrale offentlige tjenesteydelser;

Z.  der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at afbryde karrieren på grund af deres rolle inden for familien, og at det oftere er kvinder, der stopper med at arbejde for at tage sig af et barn eller et sygt familiemedlem; der henviser til, at denne rolle, som kvinder spiller, kan hæmme deres karriere; der henviser til, at der er drøftelser i gang om balance mellem arbejdsliv og privatliv;

Aa.  der henviser til, at der er gjort betydelige fremskridt med hensyn til at nå det overordnede mål for 2020 om skolefrafald på 10 % og om at nå målet om 40 % på videregående uddannelse, men at der stadig er store forskelle mellem medlemsstaterne; der henviser til, at medlemsstaterne bør opfordres til at øge tilgængeligheden og offentlighedens accept af erhvervsuddannelse og samtidig sikre, at kvaliteten af de videregående uddannelser fortsat er en prioritet med hensyn til at opnå de overordnede mål for 2020;

Ab.  der henviser til, at digitale færdigheder er afgørende for personlige eller erhvervsmæssige opgaver i den digitale tidsalder, men at over 40 % af alle voksne i EU ikke har grundlæggende digitale færdigheder; der henviser til, at 60 mio. voksne mangler grundlæggende læse-, skrive- og regnefærdigheder; der henviser til, at den kønsbestemte forskel ved måling af digitale færdigheder over grundlæggende færdigheder er på 12,9 %;

Ac.  der henviser til, at lavtuddannede og ældre arbejdstagere er betydeligt mindre tilbøjelige til at deltage i omskolings- og uddannelsesprogrammer; der henviser til, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ofte mangler ressourcer til at tilrettelægge uddannelse og omskoling til deres ansatte;

Ad.  der henviser til, at udelukkelse fra boligmarkedet, hjemløshed og boliger til overkommelige priser udgør en stor udfordring i mange medlemsstater, hvor ikke færre end ti registrerede overbelægningsandele over det europæiske gennemsnit; der henviser til, at boligudgifter er den største udgiftspost for europæerne, og at boligpriserne stiger hurtigere end indkomsterne i de fleste medlemsstater; der henviser til, at ulighed og udelukkelse fra boligmarkedet er to faktorer, der forstærker hinanden gensidigt, hvor kvinder, børn og personer med indvandrerbaggrund er særligt sårbare over for udelukkelse fra boligmarkedet og hjemløshed;

Ae.  der henviser til, at udfordringer på lang sigt, f.eks. befolkningsaldring, digitaliseringen og dens indvirkning på arbejdsmarked, klimaforandringer og ikkebæredygtig udnyttelse af naturressourcer, fortsat trænger sig på;

1.  anerkender de fremskridt, der er gjort med hensyn til den sociale resultattavle, men bemærker, at de fleste medlemsstater står over for udfordringer med mindst én overordnet indikator, og at 10 % af alle vurderinger klassificeres som "kritiske situationer";

2.  understreger, at EU's sociale mål og forpligtelser er lige så vigtige som de økonomiske mål; understreger, at behovet for at investere i social udvikling ikke kun er et middel til at sikre, at økonomisk vækst og konvergens kan opnås, men også bør være et mål i sig selv; glæder sig over anerkendelsen af betydningen af den sociale søjle og af behovet for at styrke EU's sociale dimension samt at reagere på uligheder inden for og mellem regioner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke de sociale rettigheder ved at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder på en sådan måde, at der skabes en reel social dimension for EU, herunder ved at notere sig de seneste undersøgelser(5) og ved at forbedre den politiske synlighed og virkningen af resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer, herunder dem, der sigter mod forandringsfremmende foranstaltninger hen imod en socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig union; opfordrer Kommissionen til at anvende de 20 principper i den europæiske søjle for sociale rettigheder som markører for en vurdering af landenes succes med hensyn til at integrere deres engagement i den sociale søjle i deres økonomiske politikker og at styrke overvågningskapaciteten på det sociale område; understreger, at beskæftigelsesmæssige og sociale hensyn bør rangere på lige fod med økonomiske hensyn inden for rammerne af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer;

3.  opfordrer til, at det europæiske semester fuldt ud lever op til den europæiske søjle for sociale rettigheder, idet der lægges vægt på ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd, retten til lige løn for arbejde af samme værdi og retten til prismæssigt overkommelige omsorgstjenester af høj kvalitet;

4.  der henviser til, at visse medlemsstater oplever strukturelle problemer på arbejdsmarkedet som f.eks. ringe erhvervsfrekvens, segmentering af arbejdsmarkedet og et misforhold mellem færdigheder og kompetencer og efterspørgslen på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er et voksende behov for effektive foranstaltninger til integration eller reintegration af den inaktive arbejdsstyrke, herunder migranter, på arbejdsmarkedet;

5.  opfordrer til større sammenhæng inden for det europæiske semester, herunder sikring af, at de emner, der fremhæves i den fælles beskæftigelsesrapport, medtages i tilstrækkelig grad i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger, og at prioriteterne fastholdes fra år til år, medmindre de anses for at være løst;

6.  bemærker, at alle medlemsstaternes økonomier forventes at fortsætte med at vokse, men i et langsommere tempo; fremhæver behovet for at bygge bro over investeringskløften i forbindelse med forskning og innovation inden for infrastruktur, herunder social-, sundheds- og plejetjenester samt sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og anstændige, energieffektive boliger, samt menneskelig kapital; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at maksimere deres bestræbelser på at investere i overkommelige, tilgængelige og målrettede uddannelser af høj kvalitet, styrke foranstaltninger til opkvalificering og omskoling, herunder digitale færdigheder, der kan overføres, og til at fremme livslang læring og udvikling af færdigheder; fremhæver betydningen af, at der træffes særlige foranstaltninger for kvinder og piger, som stadig er underrepræsenteret inden for sektorerne for digitale tjenester og naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), og af at styrke den grundlæggende uddannelse og løbende faglige udvikling af lærere og undervisere; opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres erhvervsuddannelses- og lærepladssystemer og virkelighedsbaserede læring og samtidig forbedre deres tilpasning til arbejdsmarkedets nuværende og forventede behov; bemærker endvidere betydningen af færdigheder og kompetencer, der er erhvervet i uformelle læringsmiljøer, og opfordrer medlemsstaterne til at skabe valideringssystemer for uformelle færdigheder, især dem, der erhverves gennem frivillige aktiviteter;

7.  deler Kommissionens opfattelse af, at den nuværende økonomiske vækst bør omsættes til fremrykning af investeringer i dekarbonisering af Europas industri, transportsektor og energisystemer; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen for at sikre tilstrækkelig og tilgængelig uddannelse med henblik på det rette sæt af færdigheder, herunder støtte til virksomheder til uddannelse, omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken samt tilpasning af uddannelsessystemerne;

8.  bemærker, at arbejdsløsheden i visse medlemsstater stadig er høj på grund af manglende vækst og strukturelle svagheder, der i vid udstrækning skyldes ineffektive og i mange tilfælde ufleksible lovgivningsrammer for arbejdsmarkedet;

9.  bemærker, at der trods forbedringer er betydelige forskelle mellem medlemsstaterne og regionerne med hensyn til økonomisk genopretning og fremskridt som følge af allerede eksisterende strukturelle svagheder i flere medlemsstater, navnlig på beskæftigelses- og produktivitetsområdet; mener i denne forbindelse, at den gradvise konvergens i hele EU også er nødt til at tage hånd om forskellene i medlemsstaterne, da de regionale forskelle har en indvirkning på det europæiske vækstpotentiale, eftersom mange politikker og tjenester leveres på regionalt plan;

10.  mener, at den resultattavle, der er knyttet til den sociale søjle, ud over at blive brugt som rettesnor for de politiske anbefalinger bør anvendes som et eksempel til lignende analyser af de enkelte landes resultater i forbindelse med miljø- og klimaforandringspolitikker, således at de kan vurderes med samme grad af stringens;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at undersøge problemet med fattigdom blandt personer i arbejde og til at foreslå løsninger på både EU-plan og nationalt plan for at imødegå dette mest forsømte spørgsmål; mener, at der skal træffes øjeblikkelige og koordinerede foranstaltninger med henblik på at vende denne tendens, som truer med at fragmentere den sociale samhørighed og solidariteten mellem generationerne; gentager sin bekymring over det store antal personer, der er truet af fattigdom og social udstødelse til trods for den faldende tendens; er især bekymret over den høje andel af fattige børn, fattigdom i landdistrikterne og fattigdom i alderdommen, som berører langt flere kvinder end mænd; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at træffe alle nødvendige foranstaltninger for i væsentlig grad at reducere fattigdommen, navnlig fattigdom blandt børn; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at anerkende det arbejde, der udføres af NGO'er, organisationer, som bekæmper fattigdom og social udstødelse, og personer, der selv oplever fattigdom, og ekspertisen hos disse parter og tilskynde dem til at deltage i udvekslingen af god praksis; påpeger, at den høje grad af ulighed mindsker økonomiens produktionsniveau og potentialet for bæredygtig og inklusiv vækst;

12.  minder om, at anstændige lønninger er vigtige, ikke kun med hensyn til social samhørighed, men også for at bevare en stærk økonomi og en produktiv arbejdsstyrke; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre foranstaltninger til at forbedre jobkvaliteten og mindske lønforskelle, bl.a. ved at hæve bundgrænser for lønninger, også i form af, hvor det er relevant, en mindsteløn, der fastsættes på et anstændigt niveau; opfordrer i denne forbindelse til politikker, der respekterer, fremmer og styrker de kollektive forhandlinger og arbejdstagernes stilling i systemerne til lønfastsættelse, eftersom dette spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå gode arbejdsvilkår; mener, at alt dette bør gøres med henblik på at støtte den samlede efterspørgsel og det økonomiske genopsving, mindske lønuligheder og bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde; understreger i denne forbindelse, at EU's lovgivning og politikker skal respektere fagforeningsrettighederne og -frihederne, overholde kollektive overenskomster og sikre ligebehandling af arbejdstagere;

13.  understreger, at skønt arbejdsløsheden i EU er på sit laveste niveau, var andelen af ledige stillinger i EU på 2,2 % i 2018, en stigning fra 1,9 % i 2017; bemærker med bekymring, at misforholdet mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer er betydeligt; minder om, at det er medlemsstaternes opgave at sikre adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere offentlige investeringer med henblik på at sikre, at alle kan udøve deres ret til inklusiv uddannelse af høj kvalitet; mener, at karriererådgivning og uddannelse af høj kvalitet kan virke som en drivkraft for bæredygtig og inklusiv vækst; understreger, at konvergens mellem kvalifikationer og færdigheder med jobmuligheder er en forudsætning for at skabe et konkurrencedygtigt EU-arbejdsmarked og bør tackles ved at fremme et tættere samarbejde mellem uddannelsessystemer og virksomheder og fagforeninger, f.eks. ved at fremme vekseluddannelsesordninger, lærlingeuddannelse, arbejdsbaseret læring og virkelighedsbaseret læring i alle former og på alle niveauer af uddannelse, herunder højere uddannelse;

14.  opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte jobmobilitetsportalen EURES og andre programmer, som letter lærings- og uddannelsesmobilitet; bemærker, at gensidig anerkendelse af kvalifikationer øger beskæftigelsesmulighederne, navnlig i lande med høje andele af ledige stillinger;

15.  understreger, at integrationen af langtidsledige gennem individuelt skræddersyede foranstaltninger er en afgørende faktor for at bekæmpe ulighed, fattigdom og social udstødelse og i sidste ende vil bidrage til bæredygtigheden af nationale sociale sikringsordninger; opfordrer i denne forbindelse til, at der gøres en større indsats for at opdyrke de færdigheder, der er relevante for arbejdsmarkedet, og for en betydelig forøgelse af andelen af praksisorienteret uddannelse med henblik på at opfylde målsætningen om beskæftigelsesegnethed; mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til den sociale situation for disse borgere og deres behov, navnlig med hensyn til tilstrækkelige indkomster, ordentlige boligforhold, offentlig transport, sundhedspleje og børnepasning, og at sikre en bedre overvågning på europæisk plan af de politikker, der gennemføres på nationalt plan;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at NEET'er, herunder unge med handicap og unge med komplekse behov, i overensstemmelse med Kommissionens og Revisionsrettens anbefalinger, kan udnytte og drage fordel af ungdomsgarantien på en reel og meningsfuld måde; understreger, at det er vigtigt at afhjælpe de nuværende mangler, der påvirker kvaliteten af de tilbud og den rækkevidde, der findes i ordningen; mener, at der bør gøres en større indsats for at fastsætte kvalitetsstandarder, yde fortsat og øget finansiel støtte både gennem EU's finansieringsinstrumenter og nationale budgetter og sikre en meningsfuld inddragelse af unge og ungdomsorganisationer i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af foranstaltninger under ungdomsgarantien; understreger behovet for at anerkende, at der på grund af alderskriteriet er en række unge arbejdsløse eller underbeskæftigede, der ikke er medtaget i foranstaltninger, der specifikt er rettet mod yngre arbejdstagere, og derfor har brug for muligheden for at ajourføre deres kvalifikationer; understreger, at uddannelse er nøglen til at undgå fattigdom; mener, at øget uddannelse i grundlæggende digitale færdigheder, f.eks. brug af digitale medier og grundlæggende viden om programmering, er af afgørende betydning for uddannelsesinstitutionerne; understreger i denne forbindelse behovet for tilstrækkeligt teknisk udstyr på uddannelsessteder med passende digital infrastruktur; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til uden yderligere forsinkelse at gennemføre vekseluddannelsesordningen, der er etableret som en førende model i EU, og samtidig anerkende behovet for at tilpasse det til medlemsstaternes egne systemer;

17.  understreger, at det sammen med andre supplerende indikatorer er vigtigt at overvåge procentdelen af den samlede befolkning i alderen 15-24 år, der anses for at være NEET'er, og især at fokusere på unge kvinder og piger, da der er stor forskel på kønnene med hensyn til andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse;

18.  bemærker, at EU fortsat lider under strukturelle problemer, som skal løses; erkender, at de økonomiske stramninger ikke er hensigtsmæssige med hensyn til at give holdbare løsninger på disse problemer; understreger det afgørende behov for at øge den indenlandske efterspørgsel ved at fremme offentlige og private investeringer samt socialt og økonomisk afbalancerede strukturreformer, der mindsker ulighederne og øger antallet af inklusive kvalitetsjobs og gavner bæredygtig vækst, sociale investeringer og ansvarlig finanspolitisk konsolidering, og dermed bidrage til at bane vejen for øget samhørighed og opadgående social konvergens for både virksomheder og offentlige tjenester med henblik på at skabe flere kvalitetsjobs og samtidig sikre balance mellem de sociale og økonomiske dimensioner; understreger, at disse prioriteter kun vil kunne opnås, hvis investering i menneskelig kapital prioriteres som en fælles strategi;

19.  fremhæver, at socialt ansvarlige reformer bør være baseret på solidaritet, integration, social retfærdighed og en retfærdig fordeling af velstanden og dermed skabe en model, der sikrer ligestilling og social beskyttelse, beskytter sårbare grupper og forbedrer levestandarden for alle borgere; understreger desuden behovet for at opstille nye mål for Unionens økonomiske politikker med øget fokus på en social markedsøkonomi;

20.  opfordrer Kommissionen til at foretage en kønsspecifik konsekvensanalyse af strukturreformerne;

21.  opfordrer Kommissionen og alle medlemsstaterne til at tage initiativ til og/eller styrke reguleringen af nye arbejdsformer; udtrykker i denne forbindelse bekymring over dækningen af atypiske arbejdstagere og selvstændige, der ofte ikke har fuld adgang til det sociale sikringssystem; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle og fremme foranstaltninger, der har dokumenteret effekt med hensyn til at reducere sort arbejde, muliggøre anerkendelse af husarbejderes og plejeres arbejdstagerrettigheder samt forbedre arbejdsvilkårene;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker, herunder ved at gøre dem mere resultatorienterede og ved et tæt samarbejde med de offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter og andre relevante parter, bl.a. civilsamfundet, hvor det er hensigtsmæssigt;

23.  understreger betydningen af den automatiske stabiliseringsdimension i velfærdssystemerne for at dæmpe de sociale chokbølger fra eksterne faktorer såsom recessioner; opfordrer derfor medlemsstaterne til at iværksætte politikker, der skal genetablere sikkerhed i beskæftigelse ved at yde proaktiv beskyttelse, bl.a. i tilfælde af afskedigelse; opfordrer desuden medlemsstaterne til, inden for rammerne af ILO-henstilling nr. 202, som definerer social mindstebeskyttelse, at sikre og øge investeringer i sociale beskyttelsesordninger for at garantere, at de kan forebygge og bekæmpe fattigdom og uligheder, og samtidig sikre deres bæredygtighed;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på yderligere integration på arbejdsmarkedet af personer med handicap ved at fjerne lovgivningsmæssige hindringer for at skabe incitamenter for, at de kommer i beskæftigelse, og sikre arbejdspladsernes tilgængelighed gennem øget anvendelse af nye hjælpemiddelteknologier for at muliggøre bl.a. kommunikation og mobilitet for personer med handicap; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at øge indsatsen for at sikre yderligere integration på arbejdsmarkedet af de personer, der er længst væk fra det, såsom enlige forældre, uformelle plejere, personer med langvarige sygdomme, handicap, sundhedsproblemer eller komplekse kroniske sygdomme, migranter og flygtninge samt personer fra etniske og religiøse mindretal; opfordrer medlemsstaterne til at øge indsatsen for at opkvalificere arbejdstagere og fremme anstændige job, der kan føre til beskæftigelse af høj kvalitet;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle foranstaltninger vedrørende integration af romaer er i overensstemmelse med de generelle principper i de nationale strategier for romaernes integration;

26.  bemærker, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder er ekstremt vigtige for en bæredygtig og inklusiv udvikling, økonomisk vækst og jobskabelse i Europa; opfordrer til yderligere støtte til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med henblik på at gøre dem i stand til at tilrettelægge relevant uddannelse til deres ansatte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage større og bedre hensyn til interesserne hos mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i den politiske beslutningsproces ved at skabe de rette lovgivningsmæssige rammer for virksomheder, herunder små virksomheder og mikrovirksomheder, for at skabe arbejdspladser ved f.eks. at gennemføre intelligent lovgivning;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at sikre en mere retfærdig beskatning, herunder i den digitale økonomi, eftersom dette er en forudsætning for at fremme en mere favorabel inklusion;

28.  er bekymret over, at der blev lagt så lidt vægt på balancen mellem arbejdsliv og privatliv i den årlige vækstundersøgelse; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og fremme ligestillingen mellem kønnene; opfordrer til, at der udvikles tilgængelige og prismæssigt overkommelige plejeordninger af høj kvalitet gennem hele livscyklussen samt børnepasningsordninger og førskoleundervisning, samtidig med at gennemførelse af Barcelonamålene for børnepasning for 2002 forfølges, og lovgivning, der fremmer fleksible arbejdsordninger, sikres; opfordrer til anerkendelse af uformelle plejere og forbedrede arbejdsvilkår samt passende former for støtte til og anerkendelse af det vigtige arbejde, der udføres af familieplejere, der leverer størstedelen af plejen i EU, f.eks. ved at tilbyde pension og social sikring samt anerkendelse af uddannelse og uformelle færdigheder; opfordrer til fremme af fleksible arbejdsordninger og indførelse af fordelagtig barselsorlov, fædreorlov, forældreorlov og plejeorlov; anerkender, at dette spørgsmål kræver en mangesidet reaktion, og opfordrer medlemsstaterne til at tage hånd om det hurtigst muligt; er af den klare overbevisning, at vedtagelsen af direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner er et nødvendigt skridt i retning af en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre ligestillingen mellem kønnene i de relevante sektorer og virksomheder og samtidig lægge særlig vægt på kvinder med handicap, da de er særligt sårbare på arbejdsmarkedet;

30.  er bekymret over, at arbejdsmarkedet er vertikalt og horisontalt adskilt i hele EU, at der er løn- og pensionsforskelle mellem kvinder og mænd, og at kun få kvinder er involveret i beslutningstagningen; understreger, at kvinders beskæftigelsesfrekvens stadig er lavere end mænds; understreger endvidere, at denne forskel i beskæftigelsesfrekvensen er særlig markant blandt mødre og kvinder med omsorgsforpligtelser;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre større integration af kønsaspektet ved udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger, stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ved at indføre kvalitative mål og foranstaltninger, der afhjælper vedvarende kønsbestemte forskelle, og til systematisk at anvende princippet om kønsspecifik budgettering;

32.  opfordrer medlemsstaterne til, at de i deres nationale reformprogrammer fastlægger specifikke kvantitative mål for kvinders beskæftigelse generelt;

33.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføje en ligestillingssøjle i 2020-strategien og en overordnet ligestillingsmålsætning;

34.  opfordrer Kommissionen til at medtage ligestillingsindekset som et af det europæiske semesters værktøjer til at overvåge de fremskridt, der gøres på området for de beskæftigelsesmæssige og sociale mål;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge erhvervsfrekvensen for kvinder; opfordrer desuden medlemsstaterne til at standse blokeringen af direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer;

36.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fjerne alle begrænsninger for kvinder, der deltager på arbejdsmarkedet, og til at fjerne alle skattemæssige skævheder mellem kønnene og andre incitamenter, som opretholder ulige kønsroller;

37.  opfordrer til politikker, der støtter iværksætteri blandt kvinder og giver dem adgang til finansiering og forretningsmuligheder ved at tilbyde dem skræddersyet uddannelse og indføre foranstaltninger til at sikre en fair balance mellem arbejdsliv og privatliv;

38.  understreger, at forskelsbehandling på grund af køn stadig er et problem, som det fremgår af den kønsbestemte lønforskel (med en gennemsnitlig bruttotimeløn for mandlige ansatte, der er ca. 16 % højere end for kvindelige ansatte) og pensionsforskellen på 37 %; understreger, at pensionsforskellen, som er den vigtigste indikator for ulighed mellem kønnene, skyldes underrepræsentationen af kvinder i velbetalte sektorer, forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og den høje andel af kvinder i deltidsarbejde samt manglen på passende mekanismer til forening af familie- og arbejdsrelaterede forpligtelser mellem mænd og kvinder;

39.  minder om, at ændringer i befolkningens alderssammensætning og den dermed forbundne stigning i den forventede levealder kræver en tilpasning af pensionssystemerne og i nogle medlemsstater gennemførelse af passende reformer, for at sikre bæredygtige og tilstrækkelige pensioner; gentager sin opfordring til at indføre godskrivning af plejeperioder i pensionsordningerne for at kompensere kvinder og mænd for tabte pensionsbidrag som følge af børnepasning og langvarige plejeopgaver som et middel til at mindske den kønsbestemte pensionsforskel og sikre lighed mellem generationerne; opfordrer EU og medlemsstaterne til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og ligestillingsorganisationerne at udarbejde og gennemføre en politik, som skal fjerne de kønsrelaterede løn- og pensionsforskelle; opfordrer medlemsstaterne til regelmæssigt at foretage en kortlægning af lønsituationen som et supplement til denne indsats; minder Det Europæiske Råd om at overveje at bruge årsrapporten om ligestilling mellem kønnene i forbindelse med det europæiske semester for at fremme integrationen af kønsaspektet;

40.  fremhæver, at universel adgang til offentlig, solidaritetsbaseret og tilstrækkelig alderspension skal gives til alle; anerkender de udfordringer, som medlemsstaterne står over for med hensyn til at styrke pensionssystemernes bæredygtighed, men understreger vigtigheden af at sikre solidariteten i de systemer; mener, at den bedste måde at sørge for holdbare, sikre og tilstrækkelige pensioner til kvinder og mænd er at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og skabe flere kvalitetsjob blandt alle aldersgrupper, forbedre arbejds- og beskæftigelsesforhold og afsætte de nødvendige supplerende offentlige udgifter; mener, at reformer af pensionssystemer bl.a. bør fokusere på den faktiske pensionsalder og afspejle tendenser på arbejdsmarkedet, fødselshyppighed, sundhedsmæssig situation, indkomst- og formueforhold, arbejdsforhold og den samlede forsørgerkvote; mener, at disse reformer også skal tage hensyn til situationen for millioner af arbejdstagere i Europa, navnlig kvinder, unge og selvstændige, der lider under usikre, atypiske ansættelsesforhold, perioder med ufrivillig arbejdsløshed og nedsat arbejdstid;

41.  bemærker, at social- og sundhedstjenester er afgørende for at støtte bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for investeringer og finanspolitisk råderum til at udvikle de tjenester for at sikre, at de er prismæssigt overkommelige, tilgængelige og af høj kvalitet; advarer om, at i mangel af fortsatte offentlige investeringer i sundheds- og plejepolitikkerne risikerer den forventede levetid at gå tilbage i de kommende år;

42.  beklager, at boligkrisen ikke er blevet indarbejdet i de politiske topprioriteter for 2019, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre bedre brug af det europæiske semester for at overvåge og støtte fremskridt inden for boliger til overkommelige priser og hjemløshed som grundlæggende spørgsmål, der giver anledning til bekymring; opfordrer Kommissionen til som et første skridt at medtage boligomkostningsindikatoren fra EU-statistikker over indkomstforhold og levevilkår (EU-SILC) som del af den sociale resultattavle i overensstemmelse med princip 19 i den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger, at den høje overbelægningsandel blandt unge (15-29-årige) har en negativ indvirkning på uddannelse, personlig og faglig udvikling og livskvalitet; mener, at tildeling af offentlig støtte til unge, der ikke lever under anstændige forhold, bør prioriteres;

43.  er af den opfattelse, at samhørighedspolitikken som en af Den Europæiske Unions vigtigste investeringspolitikker har vist sig at være effektiv med hensyn til at øge den sociale samhørighed og mindske uligheder; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de tilgængelige midler til at gennemføre den europæiske søjle for sociale rettigheder;

44.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at støtte medlemsstaterne i at gøre større brug af strukturfondene til investeringer i offentlige plejestrukturer og -tjenester til børn, ældre og andre omsorgskrævende personer med henblik på at lette kvinders tilbagevenden til arbejdsmarkedet og sikre en fair balance mellem arbejdsliv og privatliv;

45.  minder om, at den årlige vækstundersøgelse favoriserer en række sociale investeringer, herunder sundhed, langtidsplejeordninger og offentlige boliger; understreger, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har argumenteret for de mange positive virkninger af velplanlagte, effektive og virkningsfulde fremtidsorienterede sociale investeringer, som ikke bør betragtes som en omkostning, men som en investering i Europas vækst- og beskæftigelsespotentiale; understreger, at gennemførelsen af disse mål forudsætter, at der er plads til offentlige udgifter;

46.  opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Europa-Parlamentet til i højere grad at anerkende NGO'ernes ekspertise på det sociale område ved at arbejde hen imod en civil dialog i overensstemmelse med artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union inden for rammerne af semesterprocessen;

47.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0484.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0464.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0432.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0078.

(5)

Jf. rapporterne fra OECD ("In it together: why less inequality benefits all", 2015) og IMF ("Causes and consequences of income inequality", juni 2015).


UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (24.1.2019)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2019

2018/2120(INI))

Ordfører for udtalelse: Pina Picierno

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at princippet om ligestilling mellem kønnene er en central værdi i EU og er nedfældet i artikel 8 og 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori der er fastsat en forpligtelse til at fjerne uligheder, fremme ligestilling mellem kønnene og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn samt at sikre integration af kønsaspektet i alle EU's politikker og aktiviteter;

B.  der henviser til, at de vedvarende kønsbestemte forskelle i EU, herunder bl.a. den kønsbestemte forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 11,6 %(1), den kønsbestemte lønforskel på 16,2 %(2) og den kønsbestemte pensionsforskel på 37,2 %(3), ikke kun er uretfærdige, men også sætter kvinder i sårbare eller usikre situationer præget af f.eks. fattigdom eller social udstødelse; der henviser til, at der er behov for en hasteindsats for at afhjælpe disse forskelle, da de fortsat udgør nogle af de største hindringer for at opnå ligestilling mellem kønnene og er en uacceptabel form for forskelsbehandling på grund af køn;

C  der henviser til, at det er særlig vigtigt at overvinde den kønsbestemte pensionsforskel, som i øjeblikket ligger på næsten 40 % i gennemsnit i EU, og som skyldes ophobningen af de uligheder, kvinder har oplevet i løbet af deres liv, og de perioder, hvor de har været fraværende fra arbejdsmarkedet; der henviser til, at anerkendelse af kvinders arbejde som omsorgspersoner udgør et solidt grundlag til at gøre en indsats mod problemet med, at kvinder har færre pensionsrettigheder;

D.  der henviser til, at kvaliteten af omsorgstjenester varierer meget inden for og mellem medlemsstater, private og offentlige faciliteter, landdistrikter og byområder samt forskellige aldersgrupper; der henviser til, at kvinder rammes af nedskæringer i offentlige tjenesteydelser, herunder for så vidt angår sundhedspleje, uddannelse og bolig, både direkte som tjenestebrugere og ansatte og indirekte via deres støtte til familiemedlemmer, der er afhængige af centrale offentlige tjenesteydelser;

E.  der henviser til, at et øget antal kvinder i beslutningstagende stillinger vil øge ligestillingen mellem kønnene;

F.  der henviser til, at kvinder er mere tilbøjelige til at afbryde karrieren på grund af deres rolle inden for familien, og at det oftere er kvinder, der stopper med at arbejde for at tage sig af et barn eller et sygt familiemedlem; der henviser til, at denne rolle, som kvinder spiller, kan hæmme deres karriere; der henviser til, at der er drøftelser i gang om at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv;

G.  der henviser til, at det europæiske semester bør bidrage til gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at sikre ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mænd samt for at værne om retten til lige løn for lige arbejde og retten til adgang til prismæssigt overkommelig sundhedspleje af god kvalitet;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre større integration af kønsaspektet ved udarbejdelsen af landespecifikke henstillinger, stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ved at indføre kvalitative mål og foranstaltninger, der afhjælper vedvarende kønsbestemte forskelle, og til systematisk at anvende princippet om kønsspecifik budgettering;

2.  opfordrer medlemsstaterne til, at de i deres nationale reformprogrammer fastlægger specifikke kvantitative mål for kvinders beskæftigelse generelt samt særlige foranstaltninger for grupper af kvinder med meget lave beskæftigelsesrater, f.eks. unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder, kvinder med handicap, enlige mødre og romakvinder;

3.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at indføje en ligestillingssøjle i 2020-strategien og en overordnet ligestillingsmålsætning;

4.  opfordrer Kommissionen til at medtage ligestillingsindekset som et af det europæiske semesters værktøjer til at overvåge de fremskridt, der gøres i retning af at nå de beskæftigelsesmæssige og sociale mål;

5.  understreger, at arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse giver anledning til bekymring, især hos kvinder; understreger derfor, at det er vigtigt at sørge for, at der i processen med det europæiske semester fortsat fokuseres på at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med større samordning af nationale politikker og EU-politikker med henblik på at skabe flere kvalitetsjob i EU og dermed bekæmpe kønsbestemte forskelle i beskæftigelsesfrekvens, løn og pension;

6.  er bekymret over, at arbejdsmarkedet er vertikalt og horisontalt adskilt i hele EU, at der er løn- og pensionsforskelle mellem kvinder og mænd, og at kun få kvinder er involveret i beslutningstagningen; understreger, at kvinders beskæftigelsesfrekvens stadig er lavere end mænds; understreger endvidere, at denne forskel i beskæftigelsesfrekvensen er særlig markant blandt mødre og kvinder med omsorgsforpligtelser;

7.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at støtte medlemsstaterne i at gøre større brug af strukturfondene til investeringer i offentlige plejestrukturer og -tjenester til børn, ældre og andre omsorgskrævende personer med henblik på at lette kvinders tilbagevenden til arbejdsmarkedet og sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at udpege effektive finansieringsmodeller, herunder målrettet finansiering, som skaber balance mellem offentlig og privat finansiering og også er skræddersyet til nationale og lokale forhold;

9.  opfordrer til, at det europæiske semester fuldt ud lever op til den europæiske søjle for sociale rettigheder, idet der lægges vægt på ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd, retten til lige løn for arbejde af samme værdi og retten til prismæssigt overkommelige omsorgstjenester af høj kvalitet;

10.  understreger, at livslang læring også er vigtig for kvinder, da den giver kvinder mulighed for omskoling på et arbejdsmarked, der er i konstant forandring; opfordrer til øget fremme af digitale og IKT-relaterede emner, der kan hjælpe piger med at tackle de stereotyper, der findes inden for uddannelse, og overvinde kønsbestemte forskelle i beskæftigelsesfrekvenser og pensioner;

11.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge erhvervsfrekvensen for kvinder; opfordrer desuden medlemsstaterne til at standse blokeringen af direktivet om kvindelige bestyrelsesmedlemmer;

12.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fjerne alle begrænsninger for kvinder, der deltager på arbejdsmarkedet, og til at fjerne alle skattemæssige skævheder mellem kønnene og andre incitamenter, som opretholder ulige kønsroller;

13.  opfordrer Kommissionen til at foretage en kønsspecifik konsekvensanalyse af strukturreformerne;

14.  understreger, at det sammen med andre supplerende indikatorer er vigtigt at overvåge procentdelen af den samlede befolkning i alderen 15-24 år, der anses for at være NEET'er, og især at fokusere på unge kvinder og piger, da der er stor forskel på kønnene med hensyn til andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse;

15.  opfordrer til politikker, der støtter iværksætteri blandt kvinder og giver dem adgang til finansiering og forretningsmuligheder ved at tilbyde dem skræddersyet uddannelse og indføre foranstaltninger til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv;

16.  påskønner Kommissionens forslag om balance mellem arbejdsliv og privatliv som et godt middel til at fremme beskæftigelsen blandt kvinder og gøre beskæftigelsesfrekvensen blandt kvinder mere afbalanceret; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre ligestillingen mellem kønnene i de relevante sektorer og virksomheder og samtidig lægge særlig vægt på kvinder med handicap, da de er særligt sårbare på arbejdsmarkedet.

OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

23.1.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

3

6

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Beatriz Becerra Basterrechea, Heinz K. Becker, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Anna Maria Corazza Bildt, Iratxe García Pérez, Arne Gericke, Anna Hedh, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Maria Noichl, Marijana Petir, Pina Picierno, João Pimenta Lopes, Terry Reintke, Liliana Rodrigues, Michaela Šojdrová, Ernest Urtasun, Jadwiga Wiśniewska, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Eleonora Forenza, Julie Girling, Lívia Járóka, Dubravka Šuica, Mylène Troszczynski, Julie Ward

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jean Lambert

RESULTAT AF AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

19

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea

EPP

Heinz K. Becker, Julie Girling, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Niebler, Michaela Šojdrová, Dubravka Šuica

S&D

Vilija Blinkevičiūtė, Iratxe García Pérez, Anna Hedh, Maria Noichl, Pina Picierno, Liliana Rodrigues, Julie Ward

VERTS/ALE

Jean Lambert, Terry Reintke, Ernest Urtasun

3

-

ECR

Arne Gericke, Jadwiga Wiśniewska

GUE/NGL

João Pimenta Lopes

6

0

ENF

Mylène Troszczynski

GUE/NGL

Malin Björk, Eleonora Forenza

EPP

Anna Maria Corazza Bildt, Marijana Petir, Anna Záborská

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, databasen for ligestillingsstatistik.

(2)

Boll, C. og Lagemann, A., "Gender pay gap in EU countries based on SES (2014)", Luxembourg: Europa-Kommissionen, 2018.

(3)

Europa-Kommissionen, Pension Adequacy Report 2018.


OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Dato for vedtagelse

26.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Michael Detjen, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Marian Harkin, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jean Lambert, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Terry Reintke, Sofia Ribeiro, Robert Rochefort, Claude Rolin, Siôn Simon, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Lynn Boylan, Krzysztof Hetman, Alex Mayer, Ivari Padar, Neoklis Sylikiotis, Monika Vana

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Jens Gieseke, Paul Tang


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

31

+

ALDE

Enrique Calvet Chambon, Marian Harkin, Robert Rochefort, Yana Toom, Renate Weber

EPP

Georges Bach, David Casa, Jens Gieseke, Krzysztof Hetman, Ádám Kósa, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jeroen Lenaers, Thomas Mann, Sofia Ribeiro, Claude Rolin, Romana Tomc

S&D

Brando Benifei, Ole Christensen, Michael Detjen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jan Keller, Alex Mayer, Ivari Padar, Georgi Pirinski, Siôn Simon, Paul Tang, Marita Ulvskog

VERTS/ALE

Jean Lambert, Terry Reintke, Monika Vana

6

-

ECR

Ulrike Trebesius

GUE/NGL

Lynn Boylan, Rina Ronja Kari, João Pimenta Lopes, Neoklis Sylikiotis

NI

Lampros Fountoulis

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller:

Seneste opdatering: 8. marts 2019Juridisk meddelelse