Procedure : 2018/0332(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0169/2019

Indgivne tekster :

A8-0169/2019

Forhandlinger :

PV 25/03/2019 - 15
CRE 25/03/2019 - 15

Afstemninger :

PV 26/03/2019 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0225

BETÆNKNING     ***I
PDF 405kWORD 173k
7.3.2019
PE 632.060v02-00 A8-0169/2019

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Marita Ulvskog

ÆNDRINGSFORSLAG
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
 BEGRUNDELSE
 UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
 UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
 UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
 UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
 UDTALELSE fra Retsudvalget
 UDTALELSE fra Udvalget for Andragender
 PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2018)0639),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0408/2018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af ... fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg1,

–  der henviser til resultaterne af den onlinehøring, som Europa-Kommissionen gennemførte i perioden 4. juli-16. august 2018,

–  der henviser til udtalelse af … fra Regionsudvalget2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Retsudvalget og Udvalget for Andragender (A8-0169/2019),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Medlemsstaterne har før i tiden hver især valgt at indføre sommertid på nationalt plan. For at det indre marked kunne fungere ordentligt, var det derfor vigtigt at fastsætte en fælles dato og et fælles tidspunkt for overgangen til henholdsvis sommer- og vintertid, som skulle gælde i hele Unionen. Alle medlemsstater anvender i øjeblikket sommertidsordningen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF21 fra den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober samme år.

(1)  Medlemsstaterne har før i tiden hver især valgt at indføre sommertid på nationalt plan. For at det indre marked kunne fungere ordentligt, var det derfor vigtigt at fastsætte en fælles dato og et fælles tidspunkt for overgangen til henholdsvis sommer- og vintertid, som skulle gælde i hele Unionen, med henblik på at koordinere omstillingen af ure i medlemsstaterne. Alle medlemsstater omstiller i øjeblikket tiden to gange om året som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF21. Standardtiden omstilles til sommertid den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober samme år.

__________________

__________________

21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid (EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21).

21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid (EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21).

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

(2)  Europa-Parlamentet opfordrede på baggrund af adskillige andragender fra borgerne, parlamentariske forespørgsler og en offentlig høring om sagen i sin beslutning af 8. februar 2018 Kommissionen til at foretage en undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det blev ligeledes understreget i beslutningen, at det er vigtigt at bevare en harmoniseret og koordineret tilgang til tidsordningen i hele Unionen og en samstemmende EU-tidsordning.

Ændringsforslag  3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, for at skabe forudsigelighed og vished på lang sigt samt for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Den offentlige debat om sommertidsordningen er ikke ny, og der har siden sommertidens indførelse været adskillige initiativer for at afskaffe den. Nogle medlemsstater har afholdt nationale høringer, og et flertal af virksomheder og interesseparter har støttet op om en afskaffelse af ordningen. Høringen afholdt i Europa-Kommissionens regi førte til samme konklusion.

Begrundelse

Indførelsen af tidsomstilling havde sine modstandere i begyndelsen, men det aktuelle forslag kommer i forlængelse af en række undersøgelser og høringer, som har tilført den ideologiske debat en række argumenter. Det er derfor på sin plads at nævne de forudgående debatter og det forløb, der har ført til det aktuelle forslag.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 3 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3b)  I denne sammenhæng kan situationen for husdyravlere tjene som et eksempel på, hvordan sommertidsordningen oprindeligt blev anset for at være uforenelig med landbrugets arbejdspraksis, navnlig hvad angår den ved standardtid allerede meget tidlige start på arbejdsdagen. Halvårlige overgange til sommertid ansås endvidere for at gøre det vanskeligere at få afgrøder eller dyrene ind til markederne. Og endelig antoges det, at mælkeudbyttet ville blive forringet, fordi køerne ville følge deres naturlige malkerytme. Moderne landbrugsudstyr og -praksis har imidlertid revolutioneret landbruget, således at de fleste af disse betænkeligheder ikke længere synes relevante, hvorimod der stadig er grund til bekymring med hensyn til dyrenes biorytme og landbrugernes arbejdsvilkår.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen. Omkring 4,6 millioner borgere deltog i den offentlige høring, som Kommissionen afholdt, hvilket er det største antal tilkendegivelser, der nogensinde er blevet modtaget under en kommissionshøring. En række borgerinitiativer har desuden sat fokus på borgernes bekymringer over de halvårlige tidsomstillinger, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe sådanne sommertidsordninger. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret og harmoniseret måde.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Kronobiologi viser, at den menneskelige krops biorytme påvirkes af enhver ændring i tiden, hvilket kan have en negativ indvirkning på menneskelig sundhed. Nyere videnskabelig dokumentation viser tydeligt, at der er en forbindelse mellem ændringer af tid og hjerte-kar-sygdomme, inflammatorisk immunsygdom eller forhøjet blodtryk, der er knyttet til forstyrrelser i døgnrytmen. Visse grupper såsom børn og ældre er særligt sårbare. Det er derfor hensigtsmæssigt at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b)  Medlemsstaternes territorier, bortset fra de oversøiske territorier, er spredt over tre forskellige tidszoner eller standardtider: GMT, GMT+1 og GMT+2. EU's betydelige nord-sydlige udstrækning betyder, at indvirkningerne af sommer-/vintertid for dagslys varierer i Unionen. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til de geografiske tidsaspekter, dvs. naturlige tidszoner og geografisk beliggenhed, før de ændrer deres tidszoner. Medlemsstaterne bør høre borgerne og relevante interessenter, før de beslutter at ændre deres tidszoner.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 4 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4c)  En række borgerinitiativer har sat fokus på borgernes bekymringer over de halvårlige tidsomstillinger, og medlemsstaterne bør have tid og mulighed for at gennemføre deres egne offentlige høringer og konsekvensanalyser for bedre at forstå konsekvenserne af at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger i alle regioner.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 4 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4d)  Sommertid har medvirket til, at solnedgangstidspunktet indtræffer senere i sommermånederne. For mange EU-borgere er sommer indbegrebet af sollys til sent på aftenen. En tilbagevenden til "standardtid" ville medføre, at solnedgangstidspunktet indtræffer en time tidligere om sommeren, således at den periode af året, hvor der er dagslys til sent på aftenen, ville indskrænkes betydeligt.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 4 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4e)  Adskillige undersøgelser har kigget på sammenhængen mellem overgangen til sommertid og risikoen for hjerteanfald, forstyrrelser i kroppens rytme, søvnmangel, manglende koncentration og opmærksomhed, øget risiko for ulykker, lavere livskvalitet og endda selvmordsrater. Længere dagslys, udendørsaktiviteter efter arbejde eller skole og eksponering for sollys har imidlertid klart nogle positive virkninger på lang sigt for den generelle trivsel.

Ændringsforslag  12

Forslag til direktiv

Betragtning 4 f (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4f)  Sæsonbestemte tidsomstillinger har desuden en negativ indvirkning på dyrevelfærden, hvilket f.eks. ses tydeligt i landbrugssektoren, hvor malkekøernes mælkeproduktion påvirkes negativt.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 4 g (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4g)  Det er almindeligt antaget, at sæsonbestemte tidsomstillinger medfører energibesparelser. Det var således den primære årsag til, at de oprindeligt blev indført tilbage i forrige århundrede. Forskning viser imidlertid, at sæsonbestemte tidsomstillinger kan være marginalt gavnlige for reduktion af energiforbruget i Unionen som helhed, men at dette ikke er tilfældet i alle medlemsstater. Den energi til belysning, der spares ved at skifte til sommertid, bliver muligvis også udlignet af et øget energiforbrug til opvarmning. Desuden vanskeliggøres fortolkningen af dataene af, at de er stærkt påvirket af eksterne faktorer såsom klimaforhold, energiforbrugeres adfærd eller den igangværende energiomstilling.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de underrette Kommissionen senest den 1. april 2020, såfremt de agter at ændre deres standardtid den sidste søndag i oktober 2021.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året, og regler, der forpligter medlemsstaterne til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

(6)  Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Det er nødvendigt, at der forud for beslutningen om, hvilken standardtid der skal anvendes i de enkelte medlemsstater, gennemføres høringer og undersøgelser, der tager hensyn til borgernes præferencer, geografiske variationer, regionale forskelle, standardarbejdsordninger og andre faktorer, der er relevante for den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne bør derfor have tilstrækkelig tid til at undersøge konsekvenserne af forslaget og til at vælge den løsning, der bedst tjener deres befolkninger, under hensyntagen til det indre markeds funktionsevne.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 6 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6b)  En tidsændring, der ikke hænger sammen med sæsonbestemte ændringer, vil føre til overgangsomkostninger, navnlig med hensyn til it-systemer inden for transport og andre sektorer. Der er for at mindske omkostningerne ved overgangen væsentligt behov for en rimelig forberedelsesperiode til gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2021, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den sidste søndag i marts 2021, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den sidste søndag i oktober 2021, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, at medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2021, på koordineret vis.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a)  Med henblik på at sikre en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv bør medlemsstaterne samarbejde med hinanden og træffe afgørelser om deres påtænkte tidsordninger på afstemt og koordineret vis. Der bør derfor etableres en koordineringsmekanisme bestående af en udpeget repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen. Koordineringsmekanismen bør drøfte og vurdere den potentielle indvirkning af påtænkte afgørelser om de enkelte medlemsstaters standardtider på det indre markeds funktionsevne med det sigte at undgå betydelige forstyrrelser.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 7 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7b)  Kommissionen bør vurdere, om de planlagte tidsordninger i de forskellige medlemsstater har potentiale til i væsentlig grad og permanent at hæmme det indre markeds funktionsevne. Hvis denne vurdering ikke fører til, at medlemsstaterne tager deres planlagte foranstaltninger op til fornyet overvejelse, bør Kommissionen kunne udsætte datoen for anvendelsen af dette direktiv med højst 12 måneder og forelægge et forslag til retsakt, hvis det er relevant. Kommissionen tillægges til dette formål og med henblik på at tilsikre behørig anvendelse af dette direktiv beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udsættelse af datoen for dette direktivs anvendelsen med indtil 12 måneder.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

2.  Som fravigelse fra stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2021, forudsat at det sker den sidste søndag i oktober dette år, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen denne afgørelse senest den 1. april 2020.

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

1.  Der oprettes hermed en koordineringsmekanisme med det formål at tilsikre en harmoniseret og koordineret tilgang til tidsordninger i hele Unionen.

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Koordineringsmekanismen skal bestå af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen.

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Når en medlemsstat underretter Kommissionen om sin beslutning i henhold til artikel 1, stk. 2, eller i henhold til artikel 2, stk. 1, sammentræder koordinationsmekanismen for at drøfte og vurdere den påtænkte ændrings potentielle indvirkning på det indre markeds funktionsevne med henblik på at undgå betydelige forstyrrelser.

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 b (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b.  Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 2a omhandlede vurdering finder, at den påtænkte ændring i væsentlig grad vil påvirke det indre markeds funktionsevne, underretter den den meddelende medlemsstat herom.

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 c (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2c.  Senest den 31. oktober 2020 træffer den meddelende medlemsstat afgørelse om, hvorvidt den fastholder sin hensigt eller ej. Hvis den meddelende medlemsstat beslutter at fastholde sin hensigt, skal den give en detaljeret redegørelse for, hvordan den vil modvirke de negative virkninger, som ændringen vil afstedkomme for det indre markeds funktionsevne.

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024.

1.  Senest den 31. december 2025 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en evalueringsrapport om anvendelsen og gennemførelsen af dette direktiv, om nødvendigt ledsaget af et lovforslag til revision på grundlag af en grundig konsekvensanalyse, der inddrager alle relevante interessenter.

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2024.

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2025.

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2021 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2021.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 4a

 

1. Kommissionen overvåger i tæt samarbejde med den samordningsmekanisme, der er omhandlet i artikel 2, de planlagte tidsmekanismer i hele Unionen.

 

2. Hvis Kommissionen finder, at den påtænkte tidsordning, som medlemsstaterne har givet meddelelse om i henhold til artikel 1, stk. 2, med føje kan forventes i væsentlig grad og permanent at hindre det indre markeds funktionsevne, tillægges den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at udskyde anvendelsesdatoen for dette direktiv med højst 12 måneder og fremsætte et lovforslag, hvis hensigtsmæssigt.

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 4b

 

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

2.  Den i artikel 4a omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen fra [datoen for dette direktivs ikrafttræden] til [datoen for anvendelse af dette direktiv].

 

3.  Den i artikel 4a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

 

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 5

Artikel 5

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2021.


BEGRUNDELSE

BAGGRUND

Der har i det forgangne århundrede undertiden været sæsonbestemte tidsomstillinger i Europa. Årsagerne hertil har været forskellige, men en tilbagevendende årsag har været at opnå energibesparelser. EU-medlemsstaterne har bl.a. derfor haft sæsonbestemte tidsomstillinger i længere perioder. Den nuværende EU-lovgivning blev gennemført i 2001.

Undersøgelser viser, at sæsonbestemte tidsomstillinger påvirker transportsektoren, det indre marked, landbrug, energisektoren og folkesundheden for blot at nævne nogle få sektorer. Det er tydeligt, at en harmoniseret tidsordning er nødvendig for, at transportsektoren og det indre marked i EU kan fungere ordentligt.

I visse henseender har tidsomstillinger imidlertid haft en negativ virkning. Inden for landbruget har tidsomstillinger en negativ indvirkning på høstudbyttet og dyrenes velfærd, idet de forstyrrer husdyrs biorytme, hvilket f.eks. påvirker malkningen af køer. Tidsomstillinger har også en negativ indvirkning på folkesundheden, og børn og ældre er blandt de hårdest ramte. Undersøgelser viser også, at mennesker generelt føler sig mindre raske på grund af tidsomstillingen, der fører til en forstyrret døgnrytme, øgede søvnproblemer og træthed. I energisektoren kan man ikke længere se nogen tydelige fordele ved tidsomstillingen.

Sæsonbestemte tidsomstillinger er i stigende grad blevet debatteret de seneste år, hvilket også kom til udtryk i borgerinitiativerne til de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.

I februar 2018 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori det opfordrede Kommissionen til at revidere direktivet om sæsonbestemte tidsomstillinger og om nødvendigt revidere direktivet.

I sommeren 2018 afholdt Kommissionen en åben høring, som resulterede i ca. 4,6 millioner svar, hvoraf 84 % gik ind for at afskaffe den sæsonbestemte tidsomstilling.

Kommissionen forelagde sit forslag til revision af direktivet om sæsonbestemte tidsomstillinger i september 2018. I forslaget foreslår Kommissionen at afskaffe tidsomstillingerne fra den 1. april 2019, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for selv at vælge deres standardtid.

ORDFØRERENS HOLDNING

Ordføreren glæder sig over debatten om sæsonbestemte tidsomstillinger. Ordføreren anser det for positivt, at Kommissionens åbne høringsprocedure om tidsomstillingen fangede offentlighedens interesse i en sådan grad, at der indkom ca. 4,6 millioner svar. Eftersom sæsonbestemte tidsomstillinger påvirker mange borgere, mener ordføreren, at det er positivt, at debatten også har resulteret i en revision af direktivet.

Ordføreren tilslutter sig Kommissionens forslag om at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger. Ordføreren mener imidlertid, at Kommissionens forslag kommer for tidligt, eftersom der ikke er blevet foretaget en egentlig konsekvensanalyse, inden forslaget til revision af direktivet blev udarbejdet. Kommissionens åbne høring blev også afholdt over en forholdsvis kort periode, nemlig otte uger, i stedet for de sædvanlige 12 uger. Dette er beklageligt, eftersom konsekvensanalyser af lovforslag er en vigtig måde, hvorpå de politiske beslutningstagere kan få tilstrækkelige oplysninger, som de kan basere deres endelige afgørelse på.

For at sikre at transportsektoren og det indre marked fungerer korrekt, mener ordføreren, at en harmoniseret tidsordning inden for EU er afgørende. Ordføreren finder det imidlertid vigtigt, at medlemsstaterne bevarer beføjelsen til at fastsætte deres egen standardtid på nationalt plan. For at sikre at transportsektoren og det indre marked fungerer korrekt, opfordrer ordføreren derfor medlemsstaterne til indbyrdes at koordinere deres arbejde vedrørende valg af tidszoner og standardtid. Beslutninger herom kan koordineres gennem udvekslingen af oplysninger mellem de ansvarlige kontaktpunkter i medlemsstaterne i form af et netværk.

Ordføreren støtter Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne bør underrette Kommissionen, inden der foretages ændringer i standardtiden. De samme oplysninger bør dog også gives til medlemsstaterne på samme tid som til Kommissionen. Den koordinerede udveksling af oplysninger kan lettes af det netværk mellem ansvarlige kontaktpunkter i medlemsstaterne, som ordføreren har foreslået.

Da der er behov for forudsigelighed og et langsigtet perspektiv for at sikre en velfungerende transportsektor og et velfungerende indre marked, foreslår ordføreren, at det er passende med en tidsramme på 18 måneder for, hvornår en medlemsstat skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater i forbindelse med en ændring af standardtiden.

Med henblik på at sikre at transportsektoren og det indre marked fungerer efter hensigten, finder ordføreren det hensigtsmæssigt at fastsætte en gennemførelsesperiode på to år efter vedtagelsen af direktivet i stedet for at fastsætte en bestemt dato for dens ikrafttræden. Ordføreren mener ikke desto mindre, at dette direktiv bør vedtages så hurtigt som muligt.


UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (25.2.2019)

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

Ordfører for udtalelse: Bolesław G. Piecha

KORT BEGRUNDELSE

I de seneste år har STA (sommertidsordningen) været et meget omdiskuteret spørgsmål. En række anmodninger fra borgere, Europa-Parlamentet og visse EU-medlemsstater har foranlediget Kommissionen til at beslutte at undersøge, hvordan EU's nuværende sommertidsordning fungerer, og til at vurdere, om den bør ændres eller ej.

EU's sommertidsordning indebærer, at urene stilles om to gange om året i alle medlemsstater for at tage højde for det skiftende dagslys i de enkelte årstider. Urene stilles en time frem om morgenen den sidste søndag i marts og en time tilbage til standardtid om morgenen den sidste søndag i oktober.

Det spektrum af sundhedsspørgsmål, der er relateret til sommertiden, er bredt og omfatter både kortsigtede (dvs. i dagene efter omstillingen) og langsigtede virkninger samt positive og negative virkninger. Den relevante virkning af forstyrrelser i den biologiske rytme som følge af tidsændringer for menneskers sundhed er dog stadig uklar og kræver yderligere tilbundsgående undersøgelser af processen for tilpasning til tidsændringer.

I forbindelse med den offentlige høring om sommertidsordningen erklærede størstedelen af respondenterne (76 %), at de har en negativ oplevelse med at skifte fra vintertid til sommertid. 43 % af disse svar vedrørte sundhedsproblemer og sundhedsbekymringer, mens 20 % svarede, at der ikke var energibesparelser.

I forbindelse med disse negative erfaringer besluttede Kommissionen at tage hensyn til de mulige negative sundhedsmæssige virkninger af sommertiden, som har været genstand for talrige undersøgelser og drøftelser. Nogle undersøgelser ser på sammenhængen mellem overgangen til sommertid og risikoen for hjerteanfald, forstyrrelser i kroppens rytme, søvnmangel, manglende koncentration og opmærksomhed, øget risiko for ulykker, lavere livskvalitet og endda selvmordsrater.

Selv om listen over potentielle negative virkninger er lang, viser nogle undersøgelser klart positive langsigtede virkninger for den generelle trivsel som følge af længere dagslys, udendørsaktiviteter efter arbejde eller skole og eksponering for sollys.

Men selv om jeg ser positivt på Kommissionens nye initiativ, og jeg accepterer visse potentielle sundhedsmæssige virkninger af EU's sommertidsordning, bør medlemsstaterne i vidt omfang træffe beslutning om tidsomstilling ud fra deres interesser.

Det er grunden til, at jeg ønsker at fremhæve nogle potentielle sundhedsrelaterede aspekter ved forslaget og nævne nogle positive og negative elementer, der kan tages i betragtning, men samtidig afholder jeg mig fra at pålægge medlemsstaterne beslutninger. Jeg vil selvfølgelig gerne overveje en positiv holdning til Kommissionens forslag, men for at overholde nærhedsprincippet inden for rammerne af sundhedspolitikken bør vi lade medlemsstaterne træffe deres egne beslutninger på en harmoniseret måde.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at selv om vi skal træffe en klar endelig beslutning, navnlig fordi denne valgperiode nærmer sig sin afslutning, er vi nødt til at behandle de empiriske beviser vedrørende sundhedsproblemer. En reel og oprigtig behandling og indsamling af alle tilgængelige oplysninger om det pågældende spørgsmål letter imidlertid ikke vores opgave med hensyn til at træffe en beslutning, der klart støttes af videnskabeligt dokumenterede argumenter. Jeg er meget overbevist om, at vi bør udtrykke en hensigt om at afslutte det udestående arbejde som følge af de europæiske borgeres klart udtrykte vilje. Vi må dog erkende vores åbenlyse begrænsninger – de sparsomme empiriske data og ingen fælles holdning fra medlemsstaternes side. Derfor synes det hensigtsmæssigt, at vi overvejer at udskyde de igangværende forhandlinger en smule, indtil vi kan arbejde med mere konkrete data og et klarere budskab fra medlemsstaterne, som kan hjælpe os til at opfylde deres forventninger bedre i fremtiden.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at der er langsigtethed og forudsigelighed, for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke helt klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger, og resultaterne varierer fra et område til et andet.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Gældende ordlyd

Ændringsforslag

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, hvilket også fremgik af de 4,6 mio. svar fra borgere i Kommissionens offentlige høringsprocedure, hvor et klart flertal var imod de nuværende sæsonbestemte omstillinger. Den vigtigste årsag til afskaffelsen er den indvirkning, som tidsomstillingerne har på menneskers sundhed (43 %) efterfulgt af manglende energibesparelser (20 %). Selv om 70 % af deltagerne i den offentlige høring var fra én medlemsstat, har nogle medlemsstater allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe sommertidsordningen. Visse parlamenter har ligeledes opfordret deres regeringer til at skride til handling i forbindelse med spørgsmålet om sæsonbestemte tidsomstillinger i EU. Der er iværksat nationale lovgivningsmæssige initiativer for at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Medlemsstaternes territorier, bortset fra oversøiske territorier, er spredt over tre forskellige tidszoner eller standardtider: GMT, GMT+1 og GMT+2. Den store afstand mellem nord og syd i Den Europæiske Union betyder, at indvirkningen af sommer-/vintertid på dagslyset varierer i Unionen. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til de geografiske tidsaspekter, dvs. naturlige tidszoner og geografisk beliggenhed, før de ændrer deres tidszoner. Medlemsstaterne bør høre borgerne og relevante interessenter, før de beslutter at ændre deres tidszoner.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b)  Sommertid har medvirket til, at solnedgangen i sommermånederne indtræffer på et senere tidspunkt. For mange EU-borgere er sommer lig med sollys til sent om aftenen. En tilbagevenden til "standardtid" ville medføre, at solnedgangen ville foregå en time tidligere om sommeren, og at perioden af året med dagslys til sent om aftenen ville indskrænkes betydeligt.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 4 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4c)  Adskillige undersøgelser analyserede sammenhængen mellem overgangen til sommertid og risikoen for hjerteanfald, forstyrrelser i kroppens rytme, søvnmangel, manglende koncentration og opmærksomhed, øget risiko for ulykker, lavere livskvalitet og endda selvmordsrater. Længere dagslys, udendørsaktiviteter efter arbejde eller skole og eksponering for sollys har imidlertid klart nogle positive virkninger på lang sigt for den generelle trivsel.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4 d (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4d)  Kronobiologi viser, at den menneskelige krops biorytme påvirkes af enhver ændring i tiden, hvilket kan have en negativ indvirkning på sundheden. Mens det for de fleste mennesker tager nogle dage at tilpasse sig nye ændringer, har bestemte kronobiologiske typer brug for flere uger eller endnu længere. Visse grupper såsom børn og ældre er særligt sårbare. Tidsomstillingen i foråret er særlig kritisk, eftersom nogle undersøgelser f.eks. indikerer, at der i de første to dage efter ændringen er et højere antal af iskæmiske slagtilfælde. Der er også en sammenhæng mellem tidsomstillinger og hjerte-kar-sygdomme, som er forbundet med tidsomstillingers forstyrrende indvirkning på døgnrytmen.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 e (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4e)  Sæsonbestemte tidsomstillinger har desuden en negativ indvirkning på dyrevelfærden, hvilket f.eks. ses tydeligt i landbrugssektoren, hvor malkekøernes mælkeproduktion påvirkes negativt.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 4 f (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4f)  Det er almindeligt antaget, at sæsonbestemte tidsomstillinger medfører energibesparelser. Det var også den primære årsag til, at de blev indført i det sidste århundrede. Forskning viser imidlertid, at sæsonbestemte tidsomstillinger kan være en smule nyttige med henblik på at reducere energiforbruget i Unionen som helhed, men at det ikke er tilfældet i alle medlemsstater. Den energi til belysning, der spares ved at skifte til sommertid, kan også udlignes af et øget energiforbrug til opvarmning. Desuden er det vanskeligt at fortolke resultaterne, da de er stærkt påvirket af eksterne faktorer såsom meteorologi, energiforbrugeres adfærd eller den igangværende energiomstilling.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre at det indre markeds funktion ikke forstyrres derved, bør medlemsstaterne nå til enighed om en mulig ændring af standardtiden i samråd med de øvrige medlemsstater og, hvor det er muligt, vedtage en harmoniseret tilgang. For at forhindre at sommertidsordningen kun finder anvendelse i nogle medlemsstater, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne umiddelbart efter at have modtaget alle meddelelser fra medlemsstaterne.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Medlemsstaterne bør indbyrdes koordinere den standardtid, som de vælger, og som bør være så harmoniseret som muligt medlemsstaterne imellem med henblik på at undgå alt for forskellige tidszoner i Unionen, således at der sikres et velfungerende indre marked, og at det gøres forudsigeligt for de berørte borgere, forbrugere og sektorer. Skønt det ikke er retligt muligt at forpligte medlemsstaterne til at træffe afgørelse om en bestemt tidszone, bør alle sejl sættes til for at undgå unødvendige komplikationer. Medlemsstaterne bør derfor høre hinanden og Kommissionen om deres beslutninger om at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger. Med henblik herpå bør hver enkelt medlemsstat udpege en repræsentant, der skal høre Kommissionen og de øvrige medlemsstater.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 30. marts 2020, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 30. marts 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 25. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, at medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2020, på koordineret vis.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne må ikke foretage sæsonbestemte ændringer af deres standardtid eller -tider.

1.  Medlemsstaterne må ikke foretage sæsonbestemte ændringer af deres standardtid eller -tider.

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2020, forudsat at det sker den 25. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1 og stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

 

1a.  Medlemsstaterne hører alle de øvrige medlemsstater, inden de træffer den i stk. 1 omhandlede afgørelse. Kommissionen fremmer høringerne. Hver enkelt medlemsstat udpeger en repræsentant, der er ansvarlig for at høre de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2.  Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionen underretter den brede offentlighed umiddelbart efter at have modtaget alle meddelelser fra medlemsstaterne.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024.

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december i det syvende år efter vedtagelsen af direktivet.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2024.

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april i det syvende år efter vedtagelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. marts 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 30. marts 2020.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 30. marts 2020.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Referencer

COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Bolesław G. Piecha

22.10.2018

Behandling i udvalg

21.1.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

20.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

49

9

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Ivo Belet, Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, José Inácio Faria, Francesc Gambús, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, Jytte Guteland, György Hölvényi, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Jo Leinen, Peter Liese, Lukas Mandl, Valentinas Mazuronis, Joëlle Mélin, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Rory Palmer, Massimo Paolucci, Bolesław G. Piecha, Pavel Poc, Julia Reid, Frédérique Ries, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Ivica Tolić, Nils Torvalds, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Christofer Fjellner, Martin Häusling, Jan Huitema, Christel Schaldemose, Mihai Ţurcanu

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Czesław Hoc, Olle Ludvigsson, Anthea McIntyre, Tonino Picula

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

49

+

ALDE :

Anneli Jäätteenmäki, Frédérique Ries, Nils Torvalds

ECR :

Arne Gericke, Czesław Hoc, Urszula Krupa, Bolesław G. Piecha, Jadwiga Wiśniewska

EFDD :

Sylvie Goddyn

ENF :

Jean-François Jalkh, Joëlle Mélin

GUE/NGL :

Stefan Eck, Kateřina Konečná

NI :

Zoltán Balczó

PPE:

Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, José Inácio Faria, Christofer Fjellner, Francesc Gambús, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Andrzej Grzyb, György Hölvényi, Peter Liese, Lukas Mandl, Miroslav Mikolášik, Annie Schreijer-Pierik, Renate Sommer, Ivica Tolić, Mihai Ţurcanu

S&D:

Paul Brannen, Soledad Cabezón Ruiz, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Jytte Guteland, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Rory Palmer, Tonino Picula, Pavel Poc, Christel Schaldemose

VERTS/ALE:

Marco Affronte, Martin Häusling, Davor Škrlec

9

-

ALDE :

Gerben-Jan Gerbrandy, Jan Huitema, Valentinas Mazuronis

ECR :

Anthea McIntyre

EFDD:

Julia Reid

S&D:

Massimo Paolucci, Damiano Zoffoli

VERTS/ALE:

Margrete Auken, Benedek Jávor

1

0

VERTS/ALE:

Bas Eickhout

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (19.2.2019)

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

Ordfører for udtalelse: Sven Schulze

KORT BEGRUNDELSE

Formålet med sommertid er at udnytte dagslyset. Ved at stille uret en time frem, når dagene bliver længere om foråret, går solen tilsvarende en time senere ned, indtil uret igen stilles tilbage om efteråret. Denne praksis finder anvendelse i mere end 60 lande verden over. I EU har medlemsstaterne en lang tradition for sommertid, og mange af dem har udviklet deres egne sommertidsordninger. De første forsøg på at opnå harmonisering i EU fandt sted i 1970'erne med det formål at skabe bedre forudsætninger for et effektivt fungerende indre marked.

I dag bliver den ensartede EU-dækkende anvendelse af sommertid reguleret af direktiv 20008/84/EF, som det planlægges at ophæve. De fleste europæiske tredjelande har tilpasset deres sommertidsordninger til EU's.

Der er blevet gennemført megen akademisk forskning for at undersøge fordelene og ulemperne ved sommertid. Det ser ud til, at sommertid er en fordel for det indre marked (navnlig transportsektoren), at den er befordrende for udendørsfritidsaktiviteter, og at den også skaber marginale besparelser i energiforbruget. Indvirkningen på andre økonomiske sektorer er fortsat uvis.

Det skal medgives, at det foreliggende videnskabelige dokumentationsgrundlag og vidensniveauet med hensyn til de mulige positive eller negative konsekvenser af sommertid fortsat er meget begrænset og temmelig fragmentarisk.

Forskning inden for sundhed forbinder imidlertid sommertid med forstyrrelser af den menneskelige biologiske rytme ("døgnrytmen"). Der er videnskabelige resultater, der tyder på, at konsekvenserne for menneskets biologiske rytme kan være alvorligere end hidtil antaget. Der foreligger kun videnskabelige fakta i meget begrænset omfang.

Borgerne og Europa-Parlamentet har i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, om ordningen med en halvårlig tidsomstilling bør fortsætte. Imidlertid har ingen af EU's regeringer anmodet om en ændring af de gældende regler om sommertid. Tredjelande som Rusland og senest Tyrkiet har afskaffet sommertid med overgangsperioder på fem år eller mere.

I sin beslutning af 8. februar 2018(1) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en vurdering af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte et forslag om revision af dette direktiv.

Kommissionen har ikke gennemført en konsekvensanalyse, men derimod en offentlig høring, der resulterede i 4,6 mio. svar – det største antal svar, der nogensinde er modtaget under en høring foretaget af Kommissionen – hvoraf 84 % af respondenterne gik ind for at afskaffe den halvårlige tidsomstilling, mens 16 % gik ind for at beholde den.

På baggrund heraf har denne udtalelse til formål at støtte idéen om, at ordningen med en halvårlig tidsomstilling bør afskaffes på visse betingelser.

Den største udfordring i forbindelse med afskaffelsen af den halvårlige tidsomstilling er at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på det indre marked som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område, og på grund af manglende kompetencer til at koordinere standardtiderne på europæisk plan.

Ordføreren er klar over, at EU kan bringe den halvårlige tidsomstilling til ophør, men at det ikke har kompetence til at indføre en standardtid i hele EU.

Ud over overvejelserne om virkningerne vil en ophævelse af direktivet om sommertid ikke automatisk afskaffe sommertid i hele EU. Det vil blot bringe EU-harmoniseringen til ophør og gøre, at spørgsmålet om sommertid igen henhører under medlemsstaternes kompetence. Medlemsstaterne vil frit kunne vælge deres individuelle ordninger: De kan vælge at bibeholde sommertid (i dens nuværende eller i en ændret form), eller de kan gøre ende på sommertid. Afskaffelse af sommertid vil i første omgang føre til standardtid året rundt ("vintertid"), som pr. definition indebærer mørkere aftener om foråret og om sommeren.

For at få sommertid året rundt vil medlemsstaterne teknisk set være nødt til at skifte tidszone. Imidlertid vil ukoordinerede nationale tidsordninger sandsynligvis få negative konsekvenser for det indre marked.

Under alle omstændigheder skal det undgås, at der opstår et kludetæppe af tidszoner som følge af medlemsstaternes forskellige præferencer med hensyn til at opretholde enten vinter- eller sommertid som standardtid, eftersom det vil gøre det indre marked mere forskelligartet.

Det vil medføre komplikationer for den grænseoverskridende handel, transport, kommunikation og rejseaktivitet på det indre marked og i forhold til tredjelande, der har stor indflydelse på luftfartsindustriens system med tidsintervaller, der anvendes til at koordinere flyvninger i de travleste lufthavne verden over. En ændring af tidsordningen kunne muligvis udnyttes af konkurrerende tredjelandes luftfartsselskaber til at skubbe europæiske luftfartsselskaber ud af markedet med det formål at opnå en større markedsandel uden for EU.

Med hensyn til den juridiske gennemførlighed foreslår ordføreren derfor at knytte ikrafttrædelsen til en forudgående konsensusaftale mellem alle EU's medlemsstater om en koordineringsmekanisme for en ny standardtid. Det vil være bedst at beholde de tre eksisterende tidszoner. Ordføreren mener, at den fælles beslutningsprocedure er den rette procedure at anvende på denne retsakt for at nå frem til en sådan aftale mellem medlemsstaterne. Den medlemsstat, der har rådsformandskabet, bør koordinere denne proces.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

(2)  På baggrund af adskillige andragender fra borgerne, parlamentariske forespørgsler og en offentlig høring om sagen opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. februar 2018 Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det blev ligeledes understreget i beslutningen, at det er vigtigt at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen og en samlet EU-tid.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, for at skabe forudsigelighed og vished på lang sigt og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, energisektoren og driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Overgangen til en ny tidsordning bør befordres gennem IKT-tests for at sikre en mere effektiv gennemførelse uden ekstraomkostninger for virksomhederne og borgerne. Selv om den videnskabelige dokumentation endnu ikke er helt entydig, har nylige videnskabelige undersøgelser endvidere påvist, at der kan være negative konsekvenser for menneskers sundhed ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger. I nylige undersøgelser om menneskers sundhed er det desuden blevet påpeget, at halvårlige tidsomstillinger har adskillige negative virkninger, og at det ikke er så let at tilpasse sig dem, som man troede.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Den offentlige debat om sommertidsordningen er ikke ny, og der har siden sommertidens indførelse været adskillige initiativer for at afskaffe den. Nogle medlemsstater har afholdt nationale høringer, og et flertal af virksomheder og interesseparter har støttet, at ordningen blev afskaffet. Den høring, som Europa-Kommissionen indledte, førte til samme konklusion.

Begrundelse

Indførelsen af tidsomstilling havde sine modstandere i begyndelsen, men forud for det aktuelle forslag er der blevet gennemført en række undersøgelser og høringer, som har tilført den ideologiske debat en række argumenter. Det er derfor på sin plads at nævne de forudgående debatter og det forløb, der har ført til det aktuelle forslag.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes en koordineret måde.

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, hvilket f.eks. fremgår af de 4,6 mio. svar fra borgerne i Kommissionens offentlige høring, som viste, at et flertal er imod den nuværende ordning med sæsonbestemt tidsomstilling. Debatten er endnu ikke blevet ledsaget af en videnskabeligt underbygget konsekvensanalyse, som ikke er begrænset til en analyse af det eksisterende materiale om sagen. Nogle medlemsstater har også allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe sommertidsordningen. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked og borgernes grænseoverskridende aktiviteter fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure for dette direktiv er det derfor afgørende, at sommertidsordningen først afskaffes, efter at medlemsstaterne er blevet enige om at etablere en koordineringsmekanisme. Det pågældende rådsformandskab vil spille en central rolle i forbindelse med oprettelsen af denne koordineringsmekanisme. I denne mekanisme bør der tages hensyn til de tre eksisterende tidszoner i EU, når standardtiden fastsættes af den enkelte medlemsstat. Hvis medlemsstaten ændrer sin standardtid, bør den – uden at det berører dens ret til at træffe afgørelse om sin egen standardtid – gøre sit bedste for at sikre, at tidsforskellen mellem medlemsstaten og nabomedlemsstaterne ikke overstiger en time. Europa-Kommissionen kan foretage en konsekvensanalyse af den planlagte ændring af standardtiden og indvirkningen heraf på nabomedlemsstaterne og det indre marked.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  For at undgå negative konsekvenser for det indre markeds funktion samt vanskeligheder for EU-borgernes grænseoverskridende aktiviteter er det afgørende at sikre, at der fortsat er en geografisk logik i fordelingen af tidszoner i Unionen. Sommertidsordningen bør derfor først afskaffes, efter at der er gennemført en koordineringsproces mellem medlemsstaterne. Denne proces bør, samtidig med at den respekterer hver enkelt medlemsstats suveræne ret til at træffe afgørelse om sin egen standardtid og tager højde for befolkningernes forskellige behov i medlemsstaterne, som i øjeblikket spænder over tre tidszoner, bistå medlemsstaterne, navnlig nabolande, med gennem konsensus at nå frem til en fælles holdning om den standardtid, som hver enkelt medlemsstat vælger at anvende i fremtiden.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b)  Nyere videnskabelige data tyder på, at der er en forbindelse mellem de halvårlige tidsomstillinger og negative sundhedsproblemer som f.eks. hjerte-kar-sygdomme med relation til vores kronobiologi på grund af forstyrrelser af det indre biologiske ur.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, og for at sikre en koordineret tilgang, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, der er til stede i Europa, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser af bl.a. det indre marked, EU's energinet, transportsektoren, navnlig luftfartssektoren og dens system med tidsintervaller for start og landinger, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen og alle medlemsstaterne i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at imødegå de grænseoverskridende konsekvenser af, at der er forskellige tidszoner i nabolande. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Medlemsstaterne bør træffe deres afgørelse, uden at de dele af den europæiske transportindustri, der er særlig følsomme over for tidsændringer, herunder de europæiske luftfartsselskaber og lufthavne, risikerer, at deres konkurrenceevne svækkes i forhold til virksomheder fra tredjelande.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Det er nødvendigt, at beslutningen om, hvilken standardtid der skal anvendes i de enkelte medlemsstater, først træffes, efter at der er gennemført høringer og undersøgelser, der tager hensyn til borgernes præferencer, geografiske variationer, regionale forskelle, standardarbejdsordninger og andre faktorer, der er relevante for den enkelte medlemsstat. Medlemsstaterne bør derfor have tilstrækkelig tid til at undersøge konsekvenserne af forslaget og til at vælge den løsning, der bedst tjener deres befolkninger, under hensyntagen til det indre markeds rette funktion.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2020, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 29. marts 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 25. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er en forudsætning for gennemførelsen af denne ordning, at medlemsstaterne på koordineret og konsensusbaseret vis træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2020, og at medlemsstaterne opfordres til at beholde deres nuværende tidszone. Der kan oprettes et netværk af nationale kontaktpunkter om tidsordningen. Det er vigtigt at undgå de mulige komplikationer, der vil kunne opstå, når medlemsstaterne gennemfører dette direktiv. Det er derfor nødvendigt at give dem tilstrækkelig tid og sikre en harmoniseret og velkoordineret tilgang.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Gennemførelsen af dette direktiv bør overvåges. Kommissionen bør forelægge resultaterne af denne overvågning i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør baseres på de oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i god tid, således at rapporten kan forelægges til en bestemt tid.

(8)  Gennemførelsen af dette direktiv bør overvåges og være underlagt den koordineringsmekanisme, som medlemsstaterne forinden er blevet enige om inden for rammerne af den fælles beslutningsprocedure. Kommissionen bør forelægge resultaterne af denne overvågning i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør baseres på de oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i god tid, således at rapporten kan forelægges til en bestemt tid.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2020, forudsat at det sker den 25. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest 12 måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest 12 måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater og den brede offentlighed herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Rådet opretter en koordineringsmekanisme, så der opnås en koordineret tilgang i forbindelse med gennemførelsen denne artikels stk. 1 og 2.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024.

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2025.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2024.

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2025.

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2020.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2020.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Referencer

COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Sven Schulze

25.10.2018

Behandling i udvalg

23.1.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

48

7

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zigmantas Balčytis, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, Cristian-Silviu Buşoi, Reinhard Bütikofer, Jerzy Buzek, Angelo Ciocca, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, András Gyürk, Hans-Olaf Henkel, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Aleksejs Loskutovs, Edouard Martin, Tilly Metz, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Dan Nica, Angelika Niebler, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Neoklis Sylikiotis, Evžen Tošenovský, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pilar Ayuso, Michał Boni, Rosa D’Amato, Benedek Jávor, Olle Ludvigsson, Marian-Jean Marinescu, Clare Moody, Markus Pieper, Dominique Riquet, Davor Škrlec, Anneleen Van Bossuyt

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Luigi Morgano

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI RÅDGIVENDE UDVALG

48

+

ALDE

Fredrick Federley, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Lieve Wierinck

ECR

Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský, Anneleen Van Bossuyt

ENF

Christelle Lechevalier

PPE

Pilar Ayuso, Bendt Bendtsen, Michał Boni, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, András Gyürk, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Aleksejs Loskutovs, Marian-Jean Marinescu, Angelika Niebler, Markus Pieper, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Hermann Winkler, Anna Záborská

S&D

Zigmantas Balčytis, Adam Gierek, Theresa Griffin, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Olle Ludvigsson, Csaba Molnár, Clare Moody, Luigi Morgano, Dan Nica, Miroslav Poche, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho

VERTS/ALE

Reinhard Bütikofer, Jakop Dalunde, Benedek Jávor, Tilly Metz, Davor Škrlec

7

-

ALDE

Dominique Riquet

ECR

Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel

EFDD

Rosa D'Amato, Eleonora Evi

ENF

Angelo Ciocca

S&D

Edouard Martin

2

0

GUE/NGL

Xabier Benito Ziluaga, Neoklis Sylikiotis

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om bestemmelser vedrørende tidsskifteordninger (2017/2968(RSP)) P8_TA(2018)0043


UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (21.2.2019)

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

Ordfører for udtalelse: Igor Šoltes

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren glæder sig over Europa-Kommissionens forslag om ikke længere at stille urene frem og tilbage to gange om året i overensstemmelse med de synspunkter, som Europa-Parlamentet, i sin beslutning fra februar 2018, og borgerne har givet udtryk for.

Der er offentliggjort talrige undersøgelser og rapporter, der viser de negative konsekvenser af at stille urene frem og tilbage to gange om året for mange aspekter af vores samfund, fra sundhedsrisici og problemer, der skyldes forstyrrelse af døgnrytmen, øgede ulykkestal i dagene efter ændringen, øgede administrative byrder og omkostninger for mange økonomiske sektorer.

Europa-Kommissionen afholdt en offentlig høring i løbet af sommeren 2018 med 4,6 mio. svar, hvoraf 99,8 % var svar fra borgerne. De resterende 0,2 % var svar fra interessenter eller virksomheder. Resultatet af høringen var, at 84 % gik ind for at holde op med at stille urene frem og tilbage to gange om året. Nærværende forslag er derfor i overensstemmelse med de synspunkter, som borgerne har givet udtryk for, men det understreges samtidig, at der er behov for en sammenhængende og harmoniseret tilgang for at sikre det indre markeds funktion.

EU-medlemsstaternes områder er inddelt i tre forskellige tidszoner, nemlig GMT, GMT + 1 og GMT + 2. Der skal derfor tages hensyn til flere faktorer, når der træffes beslutning om den varige tid, der skal gælde, som f.eks. geografiske aspekter og naturlige tidszoner og deres sundhedsmæssige virkninger som følge af tilgængeligheden af dagslys.

Selv om medlemsstaterne fortsat har kompetence til at træffe afgørelse om deres standardtid, mener ordføreren, at det er nødvendigt at opretholde en harmoniseret tilgang til tidsordninger for at sikre et velfungerende indre marked og undgå større forstyrrelser, som ville forårsage et "kludetæppe", hvis medlemsstaterne vælger at oprette en lang række 60-minutters ændringer på tværs af EU.

En koordineret tilgang indebærer en passende tidsplan, der sætter medlemsstaterne i stand til nøjagtigt at vurdere virkningerne af varigt at vælge GMT + 1 og GMT + 2, i betragtning af antallet af områder, der skal tages i betragtning, f.eks. virkninger for økonomien i forbindelse med grænseoverskridende handel, kommunikation og transport, men også virkninger for menneskers sundhed, trafiksikkerheden eller miljøet.

Det foreslås derfor at udsætte anvendelsesdatoen med et år for at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at koordinere deres tilgang og inddrage de relevante interessenter og borgere behørigt via tilrettelæggelsen af offentlige høringer.

Der bør sikres en ordentlig koordinering gennem oprettelse af et netværk bestående af repræsentanter fra hver medlemsstat og Kommissionen, der skal fungere som mægler, hvis en medlemsstats påtænkte ændring af tidszone vil give anledning til betænkeligheder i andre medlemsstater og påvirke det indre markeds funktion.

Gennemførelsen af dette direktiv bør evalueres efter tre års anvendelse i stedet for de fem år, som Kommissionen har foreslået.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Medlemsstaterne har før i tiden hver især valgt at indføre sommertid på nationalt plan. For at det indre marked kunne fungere ordentligt, var det derfor vigtigt at fastsætte en fælles dato og et fælles tidspunkt for overgangen til henholdsvis sommer- og vintertid, som skulle gælde i hele Unionen. Alle medlemsstater anvender i øjeblikket sommertidsordningen som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF21 fra den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober samme år.

(1)  Medlemsstaterne har før i tiden hver især valgt at indføre sommertid på nationalt plan. For at det indre marked kunne fungere ordentligt, var det derfor vigtigt at fastsætte en fælles dato og et fælles tidspunkt for overgangen til henholdsvis sommer- og vintertid, som skulle gælde i hele Unionen, med henblik på at koordinere omstillingen af ure i medlemsstaterne. Alle medlemsstater omstiller i øjeblikket tiden to gange om året som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF21. Standardtiden omstilles til sommertid den sidste søndag i marts til den sidste søndag i oktober samme år.

__________________

__________________

21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid (EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21).

21 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid (EFT L 31 af 2.2.2001, s. 21).

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af de halvårlige tidsomstillinger som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen, samtidig med at det understreges, at talrige videnskabelige undersøgelser har vist, at de halvårlige tidsomstillinger har negative virkninger.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at der er langsigtethed og forudsigelighed, for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Adskillige undersøgelser har imidlertid påpeget, at fordelene ved en sæsonbestemt tidsomstilling såsom energibesparelser er overvurderede, mens negative konsekvenser på forskellige områder såsom indvirkningen på menneskers sundhed og biorytme ("døgnrytme") eller på evnen til at koncentrere sig f.eks. er blevet undervurderet.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat med en række borgerinitiativer, der sætter fokus på deres bekymringer omkring de halvårlige tidsomstillinger, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. I en offentlig høring, som Kommissionen afholdt i sommeren 2018, har 4,6 mio. borgere, hvilket modsvarer 84 % af respondenterne, udtrykt samme vilje til at bringe de halvårlige tidsomstillinger til ophør. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. De halvårlige tidsomstillinger bør derfor afskaffes på en koordineret og harmoniseret måde.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Medlemsstaternes territorier er spredt over tre forskellige tidszoner eller standardtider: GMT, GMT+1 og GMT+2. Den store afstand mellem nord og syd i Den Europæiske Union betyder, at indvirkningen af sommer-/vintertid på dagslyset varierer i Unionen. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne tager hensyn til de geografiske tidsaspekter, dvs. naturlige tidszoner og geografisk beliggenhed, før de ændrer deres tidszoner. Medlemsstaterne opfordres til at høre borgerne og relevante interessenter, før de beslutter at ændre deres tidszoner.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at undgå væsentlige forstyrrelser af det indre markeds funktion bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør medlemsstater, der har til hensigt at ændre deres standardtid, desuden underrette Kommissionen og alle de øvrige medlemsstater, senest ni måneder før den påtænkte ændring får virkning, og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte anmeldelse undersøge indvirkningen af de planlagte ændringer af standardtid på det indre markeds funktion. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  For at sikre en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv bør medlemsstaterne på forhånd koordinere deres beslutning om den planlagte standardtid gennem etablering af en koordineringsmekanisme for at undgå, at medlemsstaterne vælger forskellige standardtider inden for den samme tidszone. Koordineringsmekanismen bør bestå af en repræsentant for Kommissionen og en udpeget repræsentant for hver medlemsstat. Kommissionen bør lette koordineringen og forelægge en vurdering af, hvilke virkninger den beslutning, der er blevet meddelt, vil få for det indre markeds funktion. Afgørelsen om at anvende den planlagte tidsomstilling eller ej henhører fortsat under medlemsstaternes kompetence, efter at de har rådført sig og koordineret med de øvrige medlemsstater.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året, og regler, der forpligter medlemsstaterne til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

(6)  Det er derfor nødvendigt at ophæve direktiv 2000/84/EF om sommertid og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger, samt at indføre en forpligtelse til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid og undersøge indvirkningen af. Kommissionen og medlemsstaterne bør efterfølgende vurdere den påtænkte ændrings potentielle indvirkning på det indre markeds funktionsevne for at undgå betydelige forstyrrelser. Dette direktiv tager således sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(7)  Det er vigtigt at undgå, at medlemsstaterne vælger forskellige standardtider. Det er derfor nødvendigt at give dem tilstrækkelig tid til at anlægge en harmoniseret og velkoordineret tilgang. Dette direktiv bør anvendes fra den 30. marts 2020, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 29. marts 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 25. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, at medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2020, på koordineret vis.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2020, forudsat at det sker den 25. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler deres beslutning om at anvende eller undlade at anvende denne seneste sæsonbestemte ændring af deres standardtid eller -tider, seks måneder før ændringen får virkning.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Kommissionen offentliggør snarest muligt disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende og indkalder senest én måned efter modtagelsen af en meddelelse til et møde inden for rammerne af koordineringsmekanismen som omhandlet i artikel 2a.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen og de andre medlemsstater om sin beslutning om at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, senest ni måneder før ændringen får virkning.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Kommissionen offentliggør snarest muligt disse oplysninger i Den Europæiske Unions Tidende og indkalder senest én måned efter modtagelsen af en meddelelse til et møde inden for rammerne af koordineringsmekanismen som omhandlet i artikel 2a.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2a

 

1.  Dette direktiv indfører en koordineringsmekanisme med det formål at sikre en harmoniseret tilgang til tidsordninger i hele Unionen og styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen i forbindelse med undersøgelsen af indvirkningen på det indre markeds funktion af enhver beslutning om ændring af standardtid eller standardtider.

 

2.  Den i stk. 1 omhandlede koordineringsmekanisme består af én repræsentant for hver medlemsstat og én repræsentant for Kommissionen.

 

3.  Hvis en medlemsstat underretter Kommissionen om sin beslutning i henhold til artikel 1, stk. 2, eller i henhold til artikel 2, stk. 1, indkalder Kommissionen medlemsstaterne til at vurdere og drøfte den påtænkte ændrings potentielle indvirkning på det indre markeds funktion for at undgå betydelige forstyrrelser.

 

4.  Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 3 omhandlede undersøgelse finder, at den påtænkte ændring i væsentlig grad vil påvirke det indre markeds funktionsevne, underretter den den meddelende medlemsstat herom.

 

5.  Senest fire måneder inden datoen for den påtænkte ændring beslutter den bemyndigende medlemsstat, om den vil ophæve sin beslutning eller bevare den. Hvis den meddelende medlemsstat beslutter at fastholde sin beslutning, skal den give en forklaring på, hvordan den vil modvirke ændringens negative virkninger på det indre marked.

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024.

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest [fire år efter datoen for dette direktivs anvendelse].

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2024.

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest [tre år efter datoen for dette direktivs anvendelse].

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. marts 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 30. marts 2020.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 30. marts 2020.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Referencer

COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Igor Šoltes

10.10.2018

Behandling i udvalg

6.12.2018

29.1.2019

 

 

Dato for vedtagelse

21.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

9

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

John Stuart Agnew, Lucy Anderson, Pascal Arimont, Carlos Coelho, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Pascal Durand, Evelyne Gebhardt, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Philippe Juvin, Nosheena Mobarik, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Igor Šoltes, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Birgit Collin-Langen, Edward Czesak, Nadja Hirsch, Othmar Karas, Adam Szejnfeld, Marc Tarabella, Matthijs van Miltenburg

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Georg Mayer

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

23

+

ALDE

Nadja Hirsch, Jasenko Selimovic

ECR

Edward Czesak, Anneleen Van Bossuyt

EFDD

Robert Jarosław Iwaszkiewicz

ENF

Georg Mayer, Mylène Troszczynski

PPE

Pascal Arimont, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Philippe Juvin, Othmar Karas, Jiří Pospíšil, Andreas Schwab, Adam Szejnfeld, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein

S&D

Lucy Anderson, Evelyne Gebhardt, Liisa Jaakonsaari, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová

VERTS/ALE

Pascal Durand, Igor Šoltes

9

-

ALDE

Matthijs van Miltenburg

ECR

Daniel Dalton, Nosheena Mobarik

EFDD

Marco Zullo

ENF

John Stuart Agnew

PPE

Anna Maria Corazza Bildt

S&D

Nicola Danti, Virginie Rozière, Marc Tarabella

1

0

PPE

Carlos Coelho

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (20.2.2019)

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

Ordfører for udtalelse: Ulrike Müller

KORT BEGRUNDELSE

I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision.

Kommissionen afholdt efterfølgende en offentlig høring i løbet af sommeren 2018. Høringen viste stor opbakning fra borgerne til at afskaffe den halvårlige tidsomstilling.

Ordføreren understreger Parlamentets vilje til at lytte til dette tydelige krav fra EU-borgerne. Ordføreren støtter derfor Kommissionens forslag, der blev fremlagt den 12. september 2018 med henblik på at afskaffe den sæsonbestemte tidsomstilling.

En afskaffelse af den sæsonbestemte tidsomstilling har flere væsentlige konsekvenser. Disse konsekvenser vedrører borgernes sundhed på grund af indvirkningen på biorytmen, men vedrører også dyrs sundhed. Konsekvenserne er også betydelige, når det drejer sig om EU-harmonisering. Medlemsstaternes områder strækker sig over tre forskellige tidszoner (GMT+1, +2 og +3), og enhver uforberedt eller ukoordineret tilgang vil kunne forstyrre det indre markeds funktion. Kompetencen til at vælge en standardtid for sit område er fortsat overladt til medlemsstaterne. Der er derfor stor risiko for fragmentering af de forskellige tidszoner, da nabolande vil kunne vælge at skifte til en anden tid.

Ordføreren har endvidere taget hensyn til, at det østrigske formandskab ikke har prioriteret emnet, og at transportministrene stadig var uenige om spørgsmålet, da det blev drøftet på deres møde i oktober og juni 2018 og december 2017.

I betragtning af disse begrænsninger vedrørende ophævelsen af sommertidsdirektivet foreslår ordføreren følgende tilgang:

Koordinering er afgørende for at sikre, at det indre marked fungerer, idet skiftet til en anden tid har konsekvenser for en lang række økonomiske sektorer og for borgernes bevægelser. Dette er så meget desto mere påtrængende, som det tidligere direktiv om tidsomstilling blev vedtaget på et tidspunkt, hvor der stadig kun var 15 medlemsstater. Ordføreren mener derfor, at en ikrafttrædelse den 1. april 2019 er for tidlig og bør udsættes til 2020 for at give medlemsstaterne mulighed for at forberede sig på ændringen, men også for at koordinere.

Uanset medlemsstaternes kompetence til selv at fastsætte tiden foreslår ordføreren at vende tilbage til vintertid som standardtid. Eftersom sommertid året rundt teknisk set ville udgøre en ændring af tidszonen, ville det lette processen med at afskaffe tidsomstillingen, hvis alle lande valgte vintertiden som standardtid, og forhindre en opsplitning mellem medlemsstaterne.

En anden måde at lette processen på er på lignende vis at koordinere medlemsstaterne i grupper af nabolande og navnlig i overensstemmelse med tidszonerne (GMT+1, +2 og +3) for at opretholde den aktuelle situation.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og til, om nødvendigt, at fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, for at skabe retssikkerhed og langsigtet pålidelighed og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne og ydelserne hvad angår passager- og varetransportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel, lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser og indvirkninger på produktiviteten i landbruget. Dokumentation viser, at fordelene ved sommertidsordningen ikke opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  I denne sammenhæng kan situationen for husdyravlere tjene som et eksempel på, hvordan sommertidsordningen oprindeligt blev anset for at være uforenelig med landbrugets arbejdspraksis, navnlig hvad angår den meget tidlige start på arbejdsdagen, som allerede finder sted ved standardtid. Desuden var der en opfattelse af, at den halvårlige overgang til sommertid ville gøre det vanskeligere at få landbrugsprodukterne eller dyrene ud på markedet. Og endelig antoges det, at mælkeudbyttet ville blive reduceret, fordi køerne ville følge deres naturlige malkerytme. Moderne landbrugsudstyr og -praksis har imidlertid revolutioneret landbruget på en måde, der gør, at de fleste af disse bekymringer ikke længere synes at være relevante, selv om der stadig hersker bekymringer med hensyn til dyrenes biorytme og landbrugernes arbejdsvilkår.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen takket være nationale aktionsgruppers aktive deltagelse i mange medlemsstater, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Under de afholdte drøftelser har specialister fra forskellige områder, herunder human- og veterinærmedicin, landbrug, uddannelse og turisme, vurderet de negative virkninger af den årlige omstilling af urene. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  En række borgerinitiativer har sat fokus på borgernes bekymringer over de halvårlige tidsomstillinger, og medlemsstaterne bør have tid og mulighed for at gennemføre deres egne offentlige høringer og konsekvensanalyser for bedre at forstå konsekvenserne af at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger i alle regioner.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4b)  For at sikre en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv skal medlemsstaterne rådføre sig med hinanden og koordinere enhver tidszoneændring for at undgå upraktiske tidszoner og byrdefulde forstyrrelser af det indre marked.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren, landbrugssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2020, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 29. marts 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 31. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater på en velkoordineret måde. Det er ønskeligt, at medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2020, på koordineret vis.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne må ikke foretage sæsonbestemte ændringer af deres standardtid eller -tider.

1.  Medlemsstaterne må ikke foretage sæsonbestemte ændringer af deres standardtid eller -tider. De vælger i fællesskab, at enten permanent standardtid eller permanent sommertid skal finde anvendelse i hele Unionen.

Begrundelse

Målet er at undgå et kludetæppe af tider EU-landene imellem. Et fælles valg på EU-plan vil være godt for det indre marked og borgernes dagligdag.

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2020, forudsat at det sker den 31. oktober 2020, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1 – afsnit 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2020.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2020.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Referencer

COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Ulrike Müller

9.10.2018

Dato for vedtagelse

19.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

9

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, José Bové, Daniel Buda, Matt Carthy, Jacques Colombier, Michel Dantin, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Karine Gloanec Maurin, Beata Gosiewska, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Ivan Jakovčić, Norbert Lins, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Jens Rohde, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Maria Gabriela Zoană, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Franc Bogovič, Angélique Delahaye, Karin Kadenbach, Elsi Katainen, Thomas Waitz

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVAG

25

+

ALDE

Ivan Jakovčić, Elsi Katainen

ECR

Jørn Dohrmann

ENF

Jacques Colombier, Philippe Loiseau

GUE/NGL

Maria Lidia Senra Rodríguez

PPE

Franc Bogovič, Daniel Buda, Angélique Delahaye, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Norbert Lins, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski

S&D

Eric Andrieu, Karine Gloanec Maurin, Karin Kadenbach, Maria Noichl, Tibor Szanyi, Maria Gabriela Zoană

VERTS/ALE

José Bové, Martin Häusling, Bronis Ropė

9

-

ALDE

Jan Huitema, Jens Rohde

ECR

James Nicholson

EFDD

Marco Zullo

GUE/NGL

Matt Carthy, Luke Ming Flanagan

PPE

Michel Dantin

S&D

Clara Eugenia Aguilera García, Ricardo Serrão Santos

3

0

ECR

Beata Gosiewska, Laurenţiu Rebega

PPE

Mairead McGuinness

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Retsudvalget (21.2.2019)

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

Ordfører for udtalelse: Pavel Svoboda

KORT BEGRUNDELSE

Ordføreren bifalder Kommissionens forslag om at afskaffe sæsonbestemte tidsomstillinger på en harmoniseret måde i alle medlemsstater, hvorved Kommissionen efterkommer de talrige opfordringer, som Parlamentet har fremsat til en sådan foranstaltning i løbet af de sidste mange år.

Praksissen med halvårlige tidsomstillinger, der har været foreskrevet i EU-lovgivningen i næsten 40 år, har for nylig mødt stor modstand fra borgerne og civilsamfundet.

Det er vigtigt at understrege, at sådanne sæsonbestemte tidsomstillinger ikke kun påvirker det indre markeds funktion, men også giver anledning til adskillige bekymringer vedrørende folkesundheden, ikke mindst i forbindelse med beskyttelsen af specifikke mindretalsgrupper, som påvirkes uforholdsmæssigt hårdt af, at døgnrytmen forstyrres. Undersøgelser har desuden vist, at antallet af ulykker og hjerteanfald stiger i dagene efter en tidsomstilling.

Selv om det står klart, at der er behov for handling på EU-plan for at harmonisere afskaffelsen af sæsonbestemte tidsomstillinger, vil regler i form af en umiddelbart gældende forordning, der foreskriver anvendelse af enten standardtid eller sommertid i alle medlemsstater, være unødigt vidtrækkende og ikke tage hensyn til de forskellige behov og betingelser i de forskellige dele af EU. Medlemsstaterne bør derfor frit kunne vælge. Inden direktivet begynder at finde anvendelse, bør medlemsstaterne imidlertid få mere tid til at forberede sig på ændringen, som bør gennemføres på samordnet og koordineret vis.

Ordføreren beklager, at Kommissionen ikke har gennemført en egentlig konsekvensanalyse og ikke har afholdt en fuld 12-ugers høring af offentligheden og interessenter, før den fremlagde forslaget om at ajourføre direktiv 2000/84/EF. Det skal understreges, at institutionerne i henhold til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning har forpligtet sig til holdningen om, at konsekvensanalyser og høringer udgør væsentlige redskaber til at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen.

Ordføreren giver imidlertid ordføreren i det korresponderende udvalg fuldstændig ret i, at dette direktiv bør vedtages så hurtigt som muligt og helst inden udgangen af den nuværende valgperiode, så retssikkerheden garanteres, og medlemsstaterne får mulighed for at forberede sig godt på de kommende ændringer.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Henvisning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til resultaterne af den onlinehøring, som Europa-Kommissionen gennemførte i perioden 4. juli 2018 – 16. august 2018,

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

(2)  På baggrund af adskillige andragender fra borgerne og talrige borgerinitiativer, parlamentariske forespørgsler og en offentlig høring om sagen opfordrede Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. februar 2018 Kommissionen til at foretage en undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(3)  Harmoniserede EU-regler skal sikre, at det indre marked fungerer ordentligt med et langsigtet fokus og forudsigelighed og bl.a. undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser, som alle har en betydelig indvirkning på det indre markeds funktion, erhvervsaktiviteterne og borgernes daglige liv. Det står ikke klart, at der ikke er betydelige fordele ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger, selv om talrige videnskabelige undersøgelser, herunder undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste fra oktober 2017 om EU's sommertidsordning i henhold til direktiv 2000/84/EF har vist, at der er tale om negative virkninger for menneskers sundhed, især for visse grupper såsom børn og ældre, og tyder på en sammenhæng mellem hjertekarsygdomme og forstyrrelser af det indre biologiske ur. Fra et økonomisk perspektiv indebærer de halvårlige tidsomstillinger yderligere omkostninger og administrative byrder for mange sektorer.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

(4)  En offentlig høring om sommertidsordningen, som Kommissionen afholdt i juli-august 2018, modtog 4,6 mio. svar, hvilket er det største antal, der nogensinde er modtaget i forbindelse med nogen af Kommissionens høringer, og viste, at det er borgernes ønske at bringe de halvårlige tidsomstillinger til ophør. Nogle medlemsstater har endvidere allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe ordningen. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med nærhedsprincippet træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at begrænse forstyrrelser af det indre markeds funktion, bl.a. hvad angår transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer, og for at muliggøre samordning, bør de desuden inden 1. april 2020 underrette Kommissionen om deres hensigt om at ændre deres standardtid. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle andre medlemsstater, offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne på hensigtsmæssig vis og i god tid. Den bør også vurdere den indflydelse, de planlagte ændringer af standardtiden vil have på det indre markeds funktion, og foretage en ekspertanalyse af emnet, idet den tager hensyn til naturforhold samt sundhedsmæssige og sociale aspekter såvel som geografiske forskelle mellem medlemsstaterne.

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Med henblik på at sikre en harmoniseret gennemførelse af dette direktiv bør medlemsstaterne på forhånd koordinere deres beslutning om de planlagte standardtidsintervaller. Kommissionen bør derfor etablere en koordineringsmekanisme med henblik på at sikre en harmoniseret og koordineret tilgang til tidsordninger i hele Unionen. Koordineringsmekanismen bør bestå af en udpeget repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen.

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året, og regler, der forpligter medlemsstaterne til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

(6)  Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  En tidsændring, der ikke hænger sammen med sæsonbestemte ændringer, vil føre til overgangsomkostninger, navnlig med hensyn til IT-systemer inden for transport og andre sektorer. For at mindske omkostningerne ved overgangen væsentligt er der behov for en rimelig forberedelsesperiode til gennemførelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(7)  For at sikre en samordnet og koordineret harmonisering af standardvarigheden i overensstemmelse med dette direktivs formål bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår udsættelse af datoen for anvendelse af dette direktiv, når tidsordningerne vil kunne forstyrre det indre markeds funktion i alvorlig grad. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a)  Medlemsstaterne bør indbyrdes koordinere den standardtid, som de vælger, og som bør være så harmoniseret som muligt medlemsstaterne imellem med henblik på at undgå alt for forskellige tidszoner i EU, således at der sikres et velfungerende indre marked, og at det gøres forudsigeligt for de berørte borgere, forbrugere og sektorer.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 8

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Gennemførelsen af dette direktiv bør overvåges. Kommissionen bør forelægge resultaterne af denne overvågning i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør baseres på de oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i god tid, således at rapporten kan forelægges til en bestemt tid.

(8)  Gennemførelsen af dette direktiv bør overvåges. Kommissionen bør forelægge resultaterne af denne overvågning i en tilstrækkeligt underbygget rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten bør baseres på de oplysninger, som medlemsstaterne sender til Kommissionen i god tid, således at rapporten kan forelægges til en bestemt tid.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

2.  Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

1.  Kommissionen skal derfor etablere en koordineringsmekanisme med henblik på at sikre en harmoniseret og koordineret tilgang til tidsordninger i hele Unionen. Koordineringsmekanismen skal bestå af en repræsentant for hver medlemsstat og en repræsentant for Kommissionen.

2.  Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  Medlemsstaterne underretter senest den 1. april 2020 Kommissionen om deres hensigter i henhold til artikel 1. Koordineringsmekanismen undersøger og vurderer straks den påtænkte ændrings potentielle indvirkning på det indre markeds funktionsevne for at undgå betydelige forstyrrelser.

 

3.  Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 2 omhandlede undersøgelse finder, at en påtænkt ændring i væsentlig grad vil forstyrre det indre markeds funktion, underretter den den pågældende medlemsstat herom.

 

4.  Senest den 31. oktober 2020 træffer medlemsstaten afgørelse om, hvorvidt den agter at fastholde sin hensigt eller ej. Den skal give en detaljeret forklaring på, hvordan den vil modvirke de negative virkninger af ændringen for det indre markeds funktion.

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 2 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2a

 

1.  Kommissionen overvåger i tæt samarbejde med den samordningsmekanisme, der er omhandlet i artikel 2, de planlagte tidsmekanismer i hele Unionen.

 

2.  Kommissionen tildeles beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 2b for at udsætte datoen for anvendelse af dette direktiv med højst 12 måneder, hvis den vurderer, at de planlagte tidsordninger, som er blevet meddelt af medlemsstaterne, har potentiale til i alvorlig grad at forstyrre det indre markeds funktion.

 

3.  Hvis særligt hastende tilfælde nødvendiggør dette, gælder proceduren i artikel 2c for delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel.

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 2 b (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2b

 

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 2a, tillægges Kommissionen for en periode på [fastlægges senere] år fra [datoen for dette direktivs ikrafttræden].

 

3.  Den i artikel 2a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4.  Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

 

5.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

6.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 2a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på [fastlægges senere] måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med [fastlægges senere] måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 2 c (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 2c

 

1.  Delegerede retsakter, som vedtages i henhold til denne artikel, træder i kraft straks og finder anvendelse, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren. 

 

2.  Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 2b gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2024.

1.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv senest den 31. december 2025. I denne gennemførelsesrapport lægges der særlig vægt på virkningerne på den menneskelige sundhed. 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Kommissionen gennemfører en omfattende konsekvensanalyse og en cost-benefit-analyse af afskaffelsen af de sæsonbestemte tidsomstillinger i EU.

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april 2024.

2.  Medlemsstaterne sender Kommissionen de relevante oplysninger senest den 30. april fem år efter vedtagelsen af dette direktiv.

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest i 2020 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra 2020.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Referencer

COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

13.9.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Pavel Svoboda

24.9.2018

Behandling i udvalg

23.1.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Sajjad Karim, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Pascal Durand, Angelika Niebler, Tiemo Wölken, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Ingeborg Gräßle, Joëlle Mélin

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

Jean-Marie Cavada, António Marinho e Pinto

ECR

Sajjad Karim, Kosma Złotowski

EFDD

Joëlle Bergeron

ENF

Gilles Lebreton, Joëlle Mélin

PPE

Rosa Estaràs Ferragut, Ingeborg Gräßle, Emil Radev, Pavel Svoboda, Axel Voss, Francis Zammit Dimech, Tadeusz Zwiefka

S&D

Mady Delvaux, Enrico Gasbarra, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Tiemo Wölken

VERTS/ALE

Max Andersson, Pascal Durand

1

-

GUE/NGL

Kostas Chrysogonos

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller


UDTALELSE fra Udvalget for Andragender (20.2.2019)

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF

(COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD))

Ordfører for udtalelse: Cecilia Wikström

KORT BEGRUNDELSE

Forslaget sigter mod at bringe de sæsonbestemte tidsomstillinger i EU-medlemsstaterne til ophør. EU-lovgivningen om sommertid blev indført i 1980 med det formål at harmonisere de eksisterende nationale sommertidsordninger og tidspunkterne for de halvårlige omstillinger. Sommertidsordningen i EU har siden 2001 været reguleret af direktiv 2000/84/EF, som forpligter alle medlemsstaterne til at skifte til sommertid den sidste søndag i marts og tilbage til standardtid ("vintertid") den sidste søndag i oktober.

Borgerne, Europa-Parlamentet og et voksende antal medlemsstater har i stigende grad sat spørgsmålstegn ved, om ordningen med et tidsskifte hvert halve år bør fortsætte.

I sin beslutning af 8. februar 2018(1) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Kommissionen har også gennemført en offentlig høring, der resulterede i 4,6 mio. svar - det største antal svar, der nogensinde er modtaget under en høring foretaget af Kommissionen - hvoraf 84 % af respondenterne gik ind for at afskaffe det halvårlige tidsskifte, mens 16 % gik ind for at beholde det.

Endvidere er sommertidsordningen et tilbagevendende emne i arbejdet i Udvalget for Andragender (PETI), som har modtaget over 100 andragender herom i årenes løb. Næsten alle andragerne slår til lyd for en afskaffelse af det halvårlige tidsskifte, idet deres argumentation primært er baseret på sundhedsmæssige bekymringer og ordningens begrænsede virkninger med hensyn til energibesparelser. Nogle andragere hævder, at tidsskiftet har en særlig negativ indvirkning på sårbare grupper som f.eks. børn og ældre. PETI har drøftet andragender vedrørende sommertid på sine udvalgsmøder i juli 2015 og november 2017.

Som anført i undersøgelsen fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste fra oktober 2017 om EU's sommertidsordning i henhold til direktiv 2000/84/EF bør EU's halvårlige tidsskifte bringes til ophør under hensyntagen til, at tidsskiftet har negative virkninger for menneskers sundhed. Som et klart eksempel på vigtigheden af diskussionen om sommertidens indvirkning på det biologiske ur blev nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2017 tildelt Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young for deres opdagelser af de molekylære mekanismer, der styrer døgnrytmen, og som forklarer det menneskelige indre, biologiske ur, og hvordan vores trivsel bliver påvirket af et misforhold mellem vores ydre miljø og vores indre biologiske ur. Der er altså kronobiologisk forskning, der tyder på, at konsekvenserne for menneskets biologiske rytme kan være alvorligere end hidtil antaget. Endvidere hedder det i artikel 114, stk. 8, i TEUF om tilnærmelse af lovgivningerne: "Hvis en medlemsstat rejser et specifikt problem vedrørende folkesundheden på et område, der har været omfattet af tidligere harmoniseringsforanstaltninger, underretter den Kommissionen, der omgående undersøger, om den skal foreslå Rådet passende foranstaltninger."

På den baggrund har udkastet til udtalelse til formål at støtte ideen om, at ordningen med det halvårlige tidsskifte bør bringes til ophør på en koordineret måde for at undgå eventuelle sundhedsskadelige virkninger og under hensyntagen til, at de påståede energibesparelser ikke bliver opnået.

Det gøres i udkastet til udtalelse gældende, at en afskaffelse af det halvårlige tidsskifte bør ske på en sådan måde, at man undgår alvorlige forstyrrelser på det indre marked som følge af forskellene mellem medlemsstaterne på dette område. Ordføreren mener, at Kommissionens oprindelige forslag, som giver medlemsstaterne mulighed for ensidigt at træffe afgørelse om deres præferencer med hensyn til standardtid, kan skabe en situation, hvor der opstår et kludetæppe af tidszoner mellem medlemsstaterne, hvilket vil skabe flere forskelle på det indre marked. Det vil gøre handel, transport, kommunikation og rejser på tværs af grænserne mere kompliceret inden for det indre marked. For at sikre harmonisering foreslår ordføreren derfor en afskaffelse af det halvårlige tidsskifte, hvilket næsten alle andragerne har slået til lyd for.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018 opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

(2)  I sin beslutning af 8. februar 2018, der bygger på andragender og anmodninger, som Udvalget for Andragender har modtaget fra borgerne, opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af sommertidsordningen som fastsat i direktiv 2000/84/EF og, om nødvendigt, fremsætte forslag til en revision. Det bekræftes ligeledes i beslutningen, at det er afgørende at bevare en harmoniseret og koordineret tilgang til tidsordningen i hele Unionen.

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 3

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser. Det står ikke klart, om fordelene ved sommertidsordningen opvejer ulemperne ved at foretage de halvårlige tidsomstillinger.

(3)  Kommissionen har analyseret de foreliggende undersøgelsesresultater, som peger på betydningen af at have harmoniserede EU-regler på dette område for at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og for bl.a. at undgå forstyrrelser i tidsplanerne for transportoperationer, driftsforstyrrelser i informations- og kommunikationssystemers funktion, højere udgifter til grænseoverskridende handel og lavere produktivitet på det indre marked for varer og tjenesteydelser.

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 4

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, og nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe den. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet som følge af, at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område. Sommertidsordningen bør derfor afskaffes på en koordineret måde.

(4)  Der foregår en livlig offentlig debat om sommertidsordningen, som det fremgår af borgernes reaktioner gennem de indgivne andragender, hvori der opfordres til, at de halvårlige tidsomstillinger bringes til ophør, og den offentlige høring om EU's sommertidsordning, som genererede det største antal svar, der nogensinde er modtaget under en høring foretaget af Kommissionen. Nogle medlemsstater har allerede givet udtryk for, at de foretrækker at afskaffe ordningen. Det er i lyset af denne udvikling nødvendigt fortsat at sikre, at det indre marked fungerer ordentligt, og at undgå eventuelle alvorlige forstyrrelser på markedet, som følge af at medlemsstaterne træffer divergerende foranstaltninger på dette område, som kan have indflydelse på både den økonomiske og den politiske integration i Unionen. Mange borgere har slået til lyd for, at de sæsonbestemte tidsomstillinger bliver afskaffet, primært på grundlag af sundhedsmæssige bekymringer. I de andragender, som Europa-Parlamentet har modtaget, hævder borgere, at tidsskiftet har en særlig negativ indvirkning på sårbare grupper som f.eks. børn og ældre. Endvidere har flere undersøgelser vist, at der er negative konsekvenser i forbindelse med de halvårlige tidsomstillinger på forskellige områder, f.eks. sundhedsproblemer med indvirkning på døgnrytmen, trafiksikkerhed, idet der er konstateret en højere ulykkesfrekvens i dagene efter tidsomstillingen, og administrative byrder og yderligere omkostninger for mange sektorer i økonomien. Derfor er det afgørende at have en harmoniseret tilgang, som er velkoordineret, for at bringe de halvårlige tidsomstillinger til ophør.

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Det er meget vigtigt at tage hensyn til den store afstand mellem nord og syd i Den Europæiske Union, som betyder, at indvirkningen af sommer-/vintertid på dagslyset varierer i hele Unionen. Vi skal således tage hensyn til de geografiske aspekter af tiden og bevare de eksisterende tidszoner.

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at hver enkelt medlemsstat træffer beslutning om sin standardtid eller -tider for de områder, der hører under dens jurisdiktion, og som er omfattet af traktaterne, og om yderligere ændringer af denne eller disse standardtider. For at sikre, at det indre markeds funktion ikke forstyrres af, at kun nogle medlemsstater anvender sommertid, bør medlemsstaterne afholde sig fra at ændre standardtiden for et hvilket som helst område under deres jurisdiktion af sæsonbestemte årsager, også selv om en sådan ændring præsenteres som en ændret tidszone. For at begrænse forstyrrelser i bl.a. transportsektoren, kommunikationssektoren og andre berørte sektorer bør de desuden underrette Kommissionen i god tid om deres hensigt om at ændre deres standardtid og efterfølgende anvende den tid, de har meddelt. Kommissionen bør på grundlag af nævnte meddelelse underrette alle de øvrige medlemsstater, således at de kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Den bør desuden underrette offentligheden og interessenterne ved at offentliggøre oplysningerne.

udgår

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året, og regler, der forpligter medlemsstaterne til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

(6)  Det er derfor nødvendigt at afskaffe den harmoniserede periode, der er omfattet af sommertidsordningen i direktiv 2000/84/EF, og at indføre fælles regler, der hindrer medlemsstaterne i at anvende forskellige sæsonbestemte tidsordninger ved at ændre deres standardtid mere end én gang om året, og regler, der forpligter medlemsstaterne til at meddele planlagte ændringer af deres standardtid. For at sikre et velfungerende indre marked er det vigtigt, at alle medlemsstater bør anvende den samme tidsordning, så man undgår et kludetæppe af tidsordninger inden for det indre marked, idet de eksisterende tidszoner bevares. Dette direktiv tager sigte på at bidrage på afgørende vis til det indre markeds gnidningsløse funktion og bør derfor være baseret på artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som fortolket i overensstemmelse med Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 7

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Dette direktiv bør anvendes fra den 1. april 2019, således at den sidste sommertidsperiode, der er omfattet af reglerne i direktiv 2000/84/EF, begynder den 31. marts 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, i hver enkelt medlemsstat. Medlemsstater, der efter udløbet af nævnte sommertidsperiode agter at vedtage en standardtid svarende til deres vintertid i henhold til direktiv 2000/84/EF, bør ændre deres standardtid den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid, således at eventuelle lignende permanente tidsændringer finder sted samtidig i de forskellige medlemsstater. Det er ønskeligt, hvis medlemsstaterne træffer afgørelse om den standardtid, de hver især vil anvende fra 2019, på koordineret vis.

(7)  Dette direktiv bør træde i kraft og anvendes fra den attende måned efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, hvilket giver samfundet og de økonomiske aktører tilstrækkelig tid til at tilpasse sig til den nye situation. For at sikre et velfungerende indre marked er det meget vigtigt, at man undgår et kludetæppe af tidsordninger inden for det indre marked. Medlemsstaterne bør derfor enes om en harmoniseret tidsordning for standardtider i EU.

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Artikel 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne må ikke foretage sæsonbestemte ændringer af deres standardtid eller -tider.

1. Fra den [xx] må medlemsstaterne ikke anvende halvårlige tidsomstillinger.

2. Uanset stk. 1 må medlemsstaterne fortsat foretage en sæsonbestemt ændring af deres standardtid eller -tider i 2019, forudsat at det sker den 27. oktober 2019, kl. 1.00, koordineret verdenstid. Medlemsstaterne meddeler denne beslutning i overensstemmelse med artikel 2.

2. udgår

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Artikel 2

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hvis en medlemsstat uanset artikel 1 beslutter at ændre sin standardtid eller sine standardtider i et hvilket som helst område under dens jurisdiktion, underretter den Kommissionen herom, senest seks måneder før ændringen får virkning. Hvis en medlemsstat har givet en sådan meddelelse og ikke har trukket den tilbage senest seks måneder før datoen for anvendelsen af den planlagte ændring, skal medlemsstaten gennemføre ændringen.

1. I overensstemmelse med artikel 1 anvender medlemsstaterne en harmoniseret og koordineret tidsordning for standardtiderne i Unionen.

 

 

 

 

2. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom senest en måned efter meddelelsen og offentliggør oplysningerne i Den Europæiske Unions Tidende.

2. udgår

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 1. april 2019 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [datoen for anvendelse af direktivet] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. april 2019.

De anvender disse love og bestemmelser i henhold til artikel 1 i dette direktiv.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 5

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra den 1. april 2019.

Direktiv 2000/84/EF ophæves med virkning fra ikrafttrædelsen af direktivet om afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger.

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 6

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Dette direktiv træder i kraft og anvendes fra den attende måned efter måneden for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Referencer

COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

PETI

25.10.2018

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Cecilia Wikström

24.9.2018

Behandling i udvalg

21.11.2018

 

 

 

Dato for vedtagelse

20.2.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

14

4

1

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVAG

14

+

ALDE

Beatriz Becerra Basterrechea, Ilhan Kyuchyuk

PPE

Pál Csáky, Svetoslav Hristov Malinov, Lukas Mandl, Roberta Metsola, László Tőkés, Jarosław Wałęsa, Rainer Wieland

S&D

Soledad Cabezón Ruiz, Jude Kirton-Darling, Marlene Mizzi, Gabriele Preuß

VERTS/ALE

Igor Šoltes

4

-

ECR

Notis Marias

S&D

Virginie Rozière

VERTS/ALE

Margrete Auken, Ana Miranda

1

0

GUE/NGL

Takis Hadjigeorgiou

Symbolforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

(1)

Europa-Parlamentets beslutning af 8. februar 2018 om bestemmelser vedrørende tidsskifteordninger (2017/2968(RSP)) P8_TA(2018)0043.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Afskaffelse af sæsonbestemte tidsomstillinger

Referencer

COM(2018)0639 – C8-0408/2018 – 2018/0332(COD)

Dato for høring af EP

12.9.2018

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2018

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI

13.9.2018

ITRE

13.9.2018

IMCO

13.9.2018

AGRI

13.9.2018

 

JURI

13.9.2018

PETI

25.10.2018

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Marita Ulvskog

25.10.2018

 

 

 

Behandling i udvalg

20.2.2019

 

 

 

Dato for vedtagelse

4.3.2019

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

23

11

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marie-Christine Arnautu, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Dieter-Lebrecht Koch, Innocenzo Leontini, Peter Lundgren, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Gabriele Preuß, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Keith Taylor, István Ujhelyi, Marita Ulvskog, Peter van Dalen, Wim van de Camp

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Francisco Assis, Matt Carthy, Jakop Dalunde, Michael Gahler, Karoline Graswander-Hainz, Pavel Svoboda, Matthijs van Miltenburg, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Eleonora Evi, Olle Ludvigsson, Ricardo Serrão Santos

Dato for indgivelse

7.3.2019


ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG

23

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Gesine Meissner

ECR

Peter Lundgren

ENF

Marie-Christine Arnautu

PPE

Georges Bach, Wim van de Camp, Deirdre Clune, Andor Deli, Michael Gahler, Dieter-Lebrecht Koch, Claudia Schmidt, Pavel Svoboda, Henna Virkkunen

S&D

Inés Ayala Sender, Ismail Ertug, Karoline Graswander-Hainz, Olle Ludvigsson, Gabriele Preuß, István Ujhelyi, Marita Ulvskog

VERTS/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

11

-

ALDE

Matthijs van Miltenburg, Dominique Riquet

ECR

Peter van Dalen, Innocenzo Leontini

EFDD

Eleonora Evi

GUE/NGL

Matt Carthy

PPE

Cláudia Monteiro de Aguiar, Massimiliano Salini

S&D

Francisco Assis, Isabella De Monte, Ricardo Serrão Santos

0

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

Seneste opdatering: 22. marts 2019Juridisk meddelelse