Procedure : 2018/2121(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0170/2019

Indgivne tekster :

A8-0170/2019

Forhandlinger :

PV 25/03/2019 - 13
CRE 25/03/2019 - 13

Afstemninger :

PV 26/03/2019 - 7.20
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0240

<Date>{08/03/2019}8.3.2019</Date>
<NoDocSe>A8-0170/2019</NoDocSe>
PDF 1010kWORD 291k

<TitreType>BETÆNKNING</TitreType>

<Titre>om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse</Titre>

<DocRef>(2018/2121(INI))</DocRef>


<Commission>{TAX3}Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse</Commission>

Ordfører: <Depute>Jeppe Kofod, Luděk Niedermayer</Depute>

ERRATA/ADDENDA
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
 OVERVIEW OF ACTIVITIES DURING THE MANDATE
 I. LIST OF ACRONYMS
 II. COMMITTEE MANDATE
 III. COMMITTEE COMPOSITION
 IV. ACTIVITIES OF THE COMMITTEE
 IV-5.1 Mission to Washington D.C. - 16 - 18 July 2018
 IV-5.2 Mission to Riga (Latvia) - 30 - 31 August 2018
 IV-5.3 Mission to Douglas (Isle of Man) - 22 - 23 November 2018
 IV-5.4 Mission to Estonia and Denmark -6-8 February 2019
 V. LIST OF STUDIES
 OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
 ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse

(2018/2121(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til artikel 4 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

 der henviser til artikel 107, 108, 113, 115 og 116 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

 der henviser til sin afgørelse af 1. marts 2018 om nedsættelse af et særligt udvalg om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse og fastsættelse af dets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode (TAX3)[1],

 der henviser til sit TAXE-udvalgs beslutning af 25. november 2015[2] og sit TAX2-udvalgs beslutning af 6. juli 2016[3] om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning,

 der henviser til sin beslutning af 16. december 2015 med henstillinger til Kommissionen om større gennemsigtighed, samordning og konvergens i EU's selskabsbeskatningspolitik[4],

 der henviser til resultaterne fra undersøgelsesudvalget vedrørende hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse, som blev forelagt for Rådet og Kommissionen den 13. december 2017[5],

 der henviser til Kommissionens opfølgning på hver af Parlamentets ovennævnte beslutninger[6],

 der henviser til de mange afsløringer foretaget af undersøgende journalister, herunder LuxLeaks, Panama-papirerne, Paradise-papirerne og senest CumEx-skandalerne samt sagerne om hvidvask af penge, der navnlig involverer banker i Danmark, Estland, Tyskland, Letland, Nederlandene og Det Forenede Kongerige,

 der henviser til sin beslutning af 29. november 2018 om CumEx-skandalen: økonomisk kriminalitet og huller i den nuværende lovgivning[7],

 der henviser til sin beslutning af 19. april 2018 om beskyttelse af undersøgende journalister i Europa: sagen om den slovakiske journalist Ján Kuciak og Martina Kušnírová[8],

 der henviser til studierne fra Europa-Parlamentets Forskningstjeneste om "Citizenship by investment (CBI) and residency by investment (RBI) schemes in the EU: state of play, issues and impacts", "Money laundering and tax evasion risks in free ports and customs warehouses" og "An overview of shell companies in the European Union"[9],

 der henviser til studiet om "VAT fraud: economic impact, challenges and policy issues"[10], studiet om "Cryptocurrencies and blockchain - Legal context and implications for financial crime, money laundering and tax evasion" og studiet om "Impact of Digitalisation on International Tax Matters"[11],

 der henviser til Kommissionens undersøgelser om "indikatorer for aggressiv skatteplanlægning"[12],

 der henviser til det bevismateriale, der er indsamlet af TAX3-udvalget i dets 34 høringer med eksperter eller dets drøftelser med kommissærer og ministre og under rejser til Washington, Riga, Isle of Man, Estland og Danmark,

 der henviser til de moderniserede og mere robuste selskabsskatteregler, der er blevet indført i denne valgperiode, navnlig direktiverne om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD I[13] og ATAD II[14]) og revisionerne af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC)[15],

 der henviser til Kommissionens forslag, som afventer vedtagelse, navnlig om F(K)SSG[16], pakken om digital beskatning[17] og offentlig landeopdelt rapportering[18] samt Parlamentets holdning til disse forslag,

 der henviser til resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet den 1. december 1997 om Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) og til denne gruppes regelmæssige rapporter til Økofinrådet,

 der henviser til Rådets liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner vedtaget den 5. december 2017 og ændret på grundlag af den løbende overvågning af tredjelandes tilsagn,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. marts 2018 om nye krav imod skatteundgåelse i EU-lovgivningen, bl.a. med henblik på finansierings- og investeringstransaktioner (C(2018)1756),

 der henviser til den igangværende modernisering af momsreglerne, navnlig den endelige momsordning,

 der henviser til sin beslutning af 24. november 2016 om vejen mod et endeligt momssystem og bekæmpelse af momssvig[19],

 der henviser til de nyligt vedtagne nye EU-regler for bekæmpelse af hvidvask af penge, navnlig efter vedtagelsen af den fjerde[20] og den femte[21] revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge,

 der henviser til traktatbrudsprocedurerne mod 21 medlemsstater for ikke at have eller kun delvist at have gennemført det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge i national lovgivning,

 der henviser til Kommissionens handlingsplan af 2. februar 2016 med henblik på at styrke bekæmpelsen af finansiering af terrorisme (COM(2016)0050)[22],

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 om stærkere EU-rammer for tilsyn og for tilsyn med bekæmpelse af hvidvaskning af penge (COM(2018)0645),

 der henviser til EU's finansielle efterretningsenheders platforms (EU's FIU-platforms) kortlægning og mangelanalyse af 15. december 2016 vedrørende de europæiske FIU'ers beføjelser til og hindringer for at fremskaffe og udveksle oplysninger og til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 26. juni 2017 om forbedring af samarbejdet mellem EU's finansielle efterretningsenheder (SWD(2017)0275),

 der henviser til henstilling af 11. juli 2018 fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Kommissionen til den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed (FIAU) om de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme,

 der henviser til skrivelse af 7. december 2018 fra formanden for TAX3-udvalget til Maltas faste repræsentant ved EU, Daniel Azzopardi, hvori der anmodes om forklaringer vedrørende selskabet "17 Black",

 der henviser til Kommissionens undersøgelser og beslutninger vedrørende statsstøtte[23],

 der henviser til forslag af 23. april 2018 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen (COM(2018)0218);

 der henviser til resultaterne af de forskellige G7-, G8- og G20-topmøder om internationale skattespørgsmål,

 der henviser til resolutionen, som De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 27. juli 2015, om Addis Abeba-handlingsplanen,

 der henviser til højniveaupanelets rapport om ulovlige finansstrømme fra Afrika som udarbejdet på fælles anmodning fra under Den Afrikanske Unions Kommissions (AUC) og Den Økonomiske Kommission for Afrikas (ECA) konference af afrikanske ministre for økonomi, planlægning og økonomisk udvikling,

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. januar 2016 om en ekstern strategi for effektiv beskatning (COM(2016)0024), hvori Kommissionen også opfordrede EU til at foregå med et godt eksempel,

 der henviser til sine beslutninger af 8. juli 2015 om skatteundgåelse og skatteunddragelse som udfordringer for regeringsførelse, social beskyttelse og udvikling i udviklingslandene[24] og af 15. januar 2019 om ligestilling og beskatning i EU[25],

 der henviser til forpligtelsen i henhold til artikel 8, stk. 2, i den europæiske menneskerettighedskonvention til altid at overholde lovgivningen om privatlivets fred,

 der henviser til Kommissionens rapport af 23. januar 2019 om ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union (COM(2019)0012),

 der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2019 med titlen "På vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik" (COM(2019)0008),

 der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. oktober 2017 med titlen "EU development partnerships and the challenge posed by international tax agreements",

 der henviser til forretningsordenens artikel 52,

 der henviser til betænkning fra Det Særlige Udvalg om Økonomisk Kriminalitet, Skatteunddragelse og Skatteundgåelse (A8-0170/2019),

1. Generel indledning med baggrundsoplysninger

1.1. Ændringer

1. mener, at de gældende skatteregler ofte er ude af stand til at følge med økonomiens tiltagende hastighed; minder om, at de nuværende internationale og nationale skatteregler for størstepartens vedkommende blev udformet i begyndelsen af det 20. århundrede; mener, at der er et presserende og vedvarende behov for en reform af reglerne, så de internationale, EU's og de nationale skattesystemer bliver klar til de nye økonomiske, sociale og teknologiske udfordringer i det 21. århundrede; noterer sig den brede forståelse af, at de nuværende skattesystemer og regnskabsmetoder ikke er rustet til at holde trit med denne udvikling og sikre, at alle markedsdeltagere betaler deres rimelige andele af skatten;

2. understreger, at Europa-Parlamentet har ydet et væsentligt bidrag til bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse som afdækket i sagerne om LuxLeaks, Panama-papirerne, Paradise-papirerne, Football Leaks, Bahamas Leaks og CumEx, navnlig med arbejdet i de særlige udvalg TAXE, TAX2[26] og TAX3, PANA-undersøgelsesudvalget og Økonomi- og Valutaudvalget (ECON);

3. glæder sig over, at Kommissionen i løbet af sin nuværende mandatperiode har fremsat 26 lovgivningsforslag med henblik på at lukke nogle af smuthullerne, forbedre bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og aggressiv skatteplanlægning og gøre skatteopkrævningen mere effektiv og sikre større skattemæssig retfærdighed; beklager dybt Rådets manglende fremskridt vedrørende større initiativer i forbindelse med selskabsskattereformer, der endnu ikke er afsluttet på grund af manglende reel politisk vilje; opfordrer til en hurtig vedtagelse af de EU-initiativer, der endnu ikke er afsluttet, og til omhyggelig overvågning af gennemførelsen for at sikre effektivitet og behørig håndhævelse med henblik på at holde trit med skattesvigens, skatteunddragelsens og den aggressive skatteplanlægnings alsidighed;

4. minder om, at en skattejurisdiktion alene har kontrol over de skattemæssige forhold på sit eget område, hvorimod økonomiske strømme og visse skatteydere, såsom multinationale selskaber og privatpersoner med store nettoformuer, opererer globalt;

5. understreger, at det for at kunne beregne et skattegrundlag kræves, at man er i besiddelse af det fulde overblik over en skatteyders forhold, herunder de elementer, der ikke henhører under den pågældende skattejurisdiktion, og at det fastlægges, hvilke elementer der hører til hvilken jurisdiktion; bemærker, at det ligeledes kræves, at de pågældende skattegrundlag fordeles mellem skattejurisdiktioner med henblik på at undgå dobbeltbeskatning og dobbelt ikkebeskatning; bekræfter, at der bør gives prioritet til udelukkelse af dobbelt ikkebeskatning såvel som til at sikre, at der tages hånd om problematikken i relation til dobbeltbeskatning;

6. mener, at alle EU-institutioner og medlemsstater må gøre en indsats for at forklare det arbejde, der udføres på beskatningsområdet, og de foranstaltninger, der træffes for at imødegå de eksisterende problemer og smuthuller, for borgerne; mener, at EU er nødt til at vedtage en bredere strategi, hvorved EU med relevante politikker støtter medlemsstaterne i forbindelse med overgangen fra deres nuværende skadelige skattesystemer til et skattesystem, der er foreneligt med EU's retlige rammer og ånden i EU's traktater;

7. bemærker, at de økonomiske strømme[27] og mulighederne for at ændre skattemæssigt hjemsted er blevet betydeligt større; advarer om, at visse nye fænomener[28] i sagens natur er uigennemsigtige eller fremmer uigennemsigtighed, hvilket muliggør skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge;

8. beklager, at visse medlemsstater inddrager andre medlemsstaters skattegrundlag ved at tiltrække overskud, som er optjent andetsteds, og dermed giver selskaber mulighed for kunstigt at sænke deres skattegrundlag; påpeger, at denne praksis ikke alene skader princippet om solidaritet i EU, men også medfører en omfordeling af rigdom, som tilgodeser de multinationale selskaber og deres selskabsdeltagere på bekostning af EU-borgerne; støtter det vigtige arbejde, der udføres af akademikere og journalister, som bidrager til at kaste lys over disse praksisser;

1.2. Formålet med beskatning og konsekvenserne af skattesvig, skatteunddragelse, skadelig skattepraksis og hvidvask af penge for de europæiske samfund

9. mener, at en retfærdig beskatning og målrettet bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge spiller en central rolle, når det gælder om at udforme et retfærdigt samfund og en stærk økonomi og samtidig forsvare den sociale kontrakt og retsstatsprincippet; bemærker, at et retfærdigt og effektivt skattesystem er afgørende for at tackle ulighed, ikke kun ved at finansiere offentlige udgifter til støtte for social mobilitet, men også ved at reducere indkomstuligheder; understreger, at skattepolitikken kan have stor indflydelse på ansættelsesafgørelser, investeringsniveauer og virksomhedernes vilje til at ekspandere;

10. understreger, at den mest presserende prioritet er at mindske skattegabet som følge af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge og konsekvenserne heraf for de nationale budgetter og EU-budgettet for at sikre lige vilkår og skattemæssig retfærdighed mellem og blandt alle skatteydere, bekæmpe den stigende ulighed og styrke tilliden til en demokratisk politisk beslutningstagning ved at sikre, at svindlere ikke har en skattemæssig konkurrencefordel i forhold til ærlige skatteydere;

11 understreger, at en fælles indsats på EU-plan og nationalt plan er afgørende for at forsvare EU-budgettet og de nationale budgetter mod tab som følge af ubetalte skatter; bemærker, at stater kun med fuldstændigt og effektivt opkrævede skatteindtægter bl.a. kan levere offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet, herunder økonomisk overkommelig uddannelse, sundhedspleje og boliger, sikkerhed, kriminalitetsbekæmpelse og beredskab, social sikring og omsorg, håndhævelse af arbejds- og miljøstandarder, bekæmpelse af klimaændringer, fremme af ligestilling mellem kønnene, offentlig transport og væsentlig infrastruktur med henblik på at fremme og om nødvendigt at stabilisere en socialt afbalanceret udvikling for at nærme sig målene for bæredygtig udvikling;

12. mener, at den seneste udvikling inden for beskatning og skatteopkrævning, som har flyttet skatteincidensen fra formue til indkomst, fra kapitalindkomst til arbejdsindkomst og forbrug, fra multinationale selskaber til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og fra den finansielle sektor til realøkonomien, har haft en uforholdsmæssig stor indvirkning på kvinder og personer med lav indkomst, som typisk er mere afhængige af arbejdsindkomst og bruger en større andel af deres indkomst på forbrug[29]; bemærker, at skatteunddragelse er mere udbredt blandt de rigeste[30]; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til konsekvenserne for den sociale udvikling, herunder ligestillingen mellem kønnene og de øvrige ovennævnte politikker, i sine lovgivningsforslag inden for beskatning og bekæmpelse af hvidvask af penge;

1.3. Risiko og fordele i forbindelse med kontanttransaktioner

13. understreger, at kontanttransaktioner fortsat udgør en meget stor risiko med hensyn til hvidvask af penge og skatteunddragelse, herunder momssvig, til trods for fordelene herved, såsom tilgængelighed og hurtighed; bemærker, at en række medlemsstater allerede har indført restriktioner for kontantbetalinger; bemærker også, at mens reglerne om kontrol med likvide midler ved EU's ydre grænser er blevet harmoniseret, er der forskellige regler om likvide midlers bevægelser inden for EU's grænser;

14. bemærker, at disse foranstaltningers fragmenterede og forskelligartede karakter kan forstyrre det indre markeds funktion; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde et forslag om europæiske restriktioner for kontantbetalinger, samtidig med at kontanter bevares som betalingsmiddel; bemærker endvidere, at eurosedler med stor pålydende værdi udgør en højere risiko med hensyn til hvidvaskning af penge; bifalder, at Den Europæiske Centralbank (ECB) i 2016 meddelte, at den ikke længere ville udstede nye 500-eurosedler (om end den resterende beholdning fortsat er et lovligt betalingsmiddel); opfordrer ECB til at udarbejde en tidsplan for udfasning af muligheden for at bruge 500-eurosedler;

1.4. Kvantitativ evaluering

15. understreger, at skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning resulterer i tabte ressourcer for de nationale budgetter og EU-budgettet[31]; anerkender, at opgørelsen af disse tab ikke er ligetil; bemærker dog, at krav om øget gennemsigtighed ikke alene kunne tilvejebringe bedre data, men også kunne bidrage til at mindske den manglende gennemsigtighed;

16. bemærker, at det i flere vurderinger er blevet forsøgt at opgøre omfanget af tabene som følge af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; minder om, at ingen af dem i sig selv giver et tilstrækkeligt stort billede på grund af dataenes karakter eller mangel på data; bemærker, at nogle af de seneste vurderinger supplerer hinanden, baseret på forskellige, men supplerende metoder;

17. beklager igen "manglen på troværdige og objektive statistikker om omfanget af skatteundgåelse og skatteunddragelse" og understreger, at "det er vigtigt at udvikle passende og gennemsigtige metoder til at kvantificere omfanget af disse fænomener samt deres indvirkning på landenes offentlige finanser, økonomiske aktiviteter og offentlige investeringer"[32]; minder om, hvor vigtigt det er, at statistikkontorerne er politisk og økonomisk uafhængige for at kunne sikre de statistiske datas pålidelighed; opfordrer til, at der anmodes om teknisk bistand fra Eurostat for at indsamle omfattende og præcise statistikker, således at de kommer til at foreligge i et sammenligneligt digitalt format, der er nemt at koordinere;

18. minder navnlig om den empiriske vurdering af omfanget af de årlige tab af indtægter som følge af aggressiv selskabsskatteplanlægning i EU, som blev udarbejdet i 2015; bemærker, at vurderingen går fra 50-70 mia. EUR (samlet tab på grund af overførsel af overskud, svarende til mindst 17 % af selskabsskatteindtægterne i 2013 og 0,4 % af BNP) til 160-190 mia. EUR (hvis man medregner individuelle skatteordninger for store multinationale selskaber og manglende effektivitet i opkrævningen);

19. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at prioritere de projekter, navnlig med støtte fra Fiscalisprogrammet, der har til formål at kvantificere omfanget af skatteunddragelse med henblik på bedre at kunne imødekomme det nuværende skattegab; understreger, at Europa-Parlamentet har vedtaget[33] en stigning til Fiscalisprogrammet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til under Kommissionens koordinering at opgøre værdien af deres skattegab skønsmæssigt og offentliggøre resultaterne hvert år;

20. bemærker, at IMF i sit arbejdsdokument[34] anslår de globale tab som følge af udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS) til en samlet værdi af ca. 600 mia. USD om året; bemærker, at IMF's skøn på lang sigt er ca. 400 mia. USD for OECD-landene (1 % af deres BNP) og ca. 200 mia. USD for udviklingslandene (1,3 % af deres BNP);

21. glæder sig over det seneste estimat for den ikkeobserverede økonomi – ofte kaldet skyggeøkonomien – i "Tax Policies in the European Union - 2017 Survey"[35], som giver en bredere angivelse af skatteunddragelse; understreger, at værdien af den ikkeobserverede økonomi omfatter økonomisk aktivitet, som muligvis ikke er indeholdt i de grundlæggende datakilder, der anvendes til at opstille nationalregnskabet;

22. fremhæver, at næsten 40 % af de multinationale selskabers overskud på verdensplan hvert år overføres til skattely, hvorved visse EU-lande synes at være de største tabere, da 35 % af det overførte overskud stammer fra EU-lande, efterfulgt af udviklingslande (30 %)[36]; påpeger, at ca. 80 % af de overskud, der overføres fra mange EU-medlemsstater, kanaliseres til eller gennem nogle få andre EU-medlemsstater; påpeger, at multinationale selskaber kan betale op til 30 % mindre skat end indenlandske konkurrenter, og at aggressiv skatteplanlægning forvrider konkurrencen for indenlandske virksomheder, navnlig SMV'er;

23. bemærker, at de multinationale selskaber, der blev hørt af TAX3-udvalget, udarbejder deres egne skøn over effektive skattesatser[37]; påpeger, at nogle eksperter sætter spørgsmålstegn ved disse skøn;

24. opfordrer til indsamling af statistikker over store transaktioner i frihavne, toldoplag og særlige økonomiske zoner og offentliggørelser fra mellemmænd og whistleblowere;

1.5. Skattesvig, skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning

25. minder om, at bekæmpelsen af skatteunddragelse og skattesvig er rettet mod ulovlige handlinger, mens bekæmpelsen af skatteundgåelse adresserer situationer, hvor huller i loven udnyttes, eller som a priori ligger inden for lovens rammer – medmindre de af skattemyndighederne, eller i sidste ende af de retslige myndigheder, skønnes at være ulovlige –, men strider mod dens ånd; opfordrer derfor til en forenkling af skattereglerne;

26. minder om, at en bedre skatteopkrævning i EU-landene sandsynligvis kan nedbringe kriminaliteten knyttet til den hermed relaterede skatteunddragelse og pengehvidvask;

27 minder om, at aggressiv skatteplanlægning beskriver oprettelsen af et skattearrangement, der har til formål at reducere skattepligten ved at benytte sig af teknikaliteterne i et skattesystem eller veksle mellem to eller flere skattesystemer i strid med lovens ånd;

28. glæder sig over Kommissionens svar på opfordringerne i TAXE-, TAX2- og PANA-beslutningerne til en bedre kortlægning af aggressiv skatteplanlægning og skadelige skattepraksisser;

29. opfordrer Kommissionen og Rådet til at foreslå og vedtage en omfattende og præcis definition af indikatorer for aggressiv skatteplanlægning, der både bygger på de kendetegn, der blev identificeret i den femte revision af direktivet om administrativt samarbejde (DAC6)[38], og på Kommissionens relevante undersøgelser og anbefalinger[39]; understreger, at disse klare indikatorer, hvis det er relevant, kan baseres på internationalt fastsatte standarder; opfordrer medlemsstaterne til at anvende disse indikatorer som grundlag for at ophæve alle skadelige skattepraksisser, der stammer fra eksisterende skattesmuthuller; opfordrer Kommissionen og Rådet til regelmæssigt at ajourføre disse indikatorer, såfremt der fremkommer nye former for aggressiv skatteplanlægning eller -praksis;

30. understreger ligheden mellem selskabsskatteydere og personer med store nettoformuer, når det drejer sig om at benytte selskabsstrukturer og lignende strukturer såsom trustfonde og offshoreplaceringer med henblik på aggressiv skatteplanlægning; peger på den rolle, som formidlere[40] spiller i forbindelse med oprettelsen af sådanne ordninger; minder i den henseende om, at for privatpersoner med store nettoformuer stammer størstedelen af deres formue fra kapitalgevinster frem for arbejdsindkomster;

31. glæder sig over Kommissionens vurdering og inddragelse af indikatorer for aggressiv skatteplanlægning i landerapporterne for det europæiske semester fra 2018; opfordrer til, at en sådan vurdering bliver et fast element med henblik på at sikre lige konkurrencevilkår på EU's indre marked og større stabilitet i de offentlige indtægter på lang sigt; opfordrer Kommissionen til at sørge for en klar opfølgning herpå for at sætte en stopper for aggressiv skatteplanlægning, i givet fald i form af formelle anbefalinger;

32. gentager sin opfordring til selskaberne til, at de som skatteydere fuldt ud overholder deres skattemæssige forpligtelser og afstår fra aggressiv skatteplanlægning, der fører til BEPS, og overvejer en strategi for fair beskatning og et afkald på skadelige skattepraksisser som en vigtig del af deres sociale ansvar under hensyntagen til De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder samt OECD's retningslinjer for multinationale selskaber med henblik på at sikre skatteydernes tillid til skattereglerne;

33. opfordrer indtrængende de medlemsstater, der deltager i proceduren for forstærket samarbejde, til hurtigst muligt at opnå enighed om vedtagelse af en afgift på finansielle transaktioner (AFT) og herved anerkende, at en global løsning vil være den mest hensigtsmæssige;

2. Selskabsbeskatning

34. minder om, at mulighederne for at vælge et driftssted eller en bopæl på grundlag af lovramme er steget i forbindelse med globaliseringen og digitaliseringen;

35. minder om, at skatter skal betales i de jurisdiktioner, hvor den faktiske, materielle og reelle økonomiske aktivitet og værdiskabelse finder sted, eller, i tilfælde af indirekte beskatning, hvor forbruget finder sted; fremhæver, at dette kan opnås ved at vedtage det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG) i EU med en passende og rimelig fordeling, der bl.a. omfatter alle materielle og immaterielle aktiver;

36. bemærker, at EU indførte en exitskat i ATAD I, der giver medlemsstaterne mulighed for at beskatte den økonomiske værdi af en kapitalgevinst, der er skabt på dens område, selv om gevinsten endnu ikke er blevet realiseret på udflytningstidspunktet; mener, at princippet om beskatning af overskud i medlemsstaterne, inden det forlader EU, bør styrkes, f.eks. gennem koordinerede kildeskatter på renter og royalties, med henblik på at lukke de eksisterende smuthuller og undgå, at overskud trækkes ud af EU uden at være blevet beskattet; opfordrer Rådet til at genoptage forhandlingerne om forslaget om renter og royalties[41]; bemærker, at man ved beskatningsoverenskomster ofte reducerer kildeskattesatsen med henblik på at undgå dobbeltbeskatning[42];

37. bekræfter på ny, at vedtagelsen af internationale skatteregler er nødt til at reagere på skatteundgåelse, der udspringer af en potentiel udnyttelse af samspillet mellem nationale skattebestemmelser og netværket af beskatningsoverenskomster, hvilket resulterer i en udhuling af skattegrundlaget og dobbelt ikkebeskatning, samtidig med at det sikres, at der ikke sker dobbeltbeskatning;

2.1. BEPS-handlingsplanen og dens gennemførelse i EU: ATAD

38. anerkender, at formålet med det G20/OECD-ledede BEPS-projekt var på koordineret vis at tackle årsagerne til og de omstændigheder, der skaber BEPS-praksis, ved at forbedre sammenhængen i skattereglerne på tværs af grænserne, styrke de materielle krav og øge gennemsigtigheden og sikkerheden; fastslår dog, at graden af vilje til og engagement i at samarbejde om OECD's BEPS-handlingsplan varierer mellem de enkelte lande og de berørte aktioner;

39. bemærker, at BEPS-handlingsplanen med 15 punkter i G20/OECD-regi, som har til hensigt på en koordineret måde at imødekomme de årsager og omstændigheder, der danner grundlag for BEPS-praksisserne, bliver gennemført og overvåget, og at der finder yderligere drøftelser sted i en bredere sammenhæng end blot de oprindelige deltagerlande, gennem den inklusive ramme; opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte en reform af både den inklusive rammes mandat og dens funktion for at sikre, at de resterende skattemæssige smuthuller og uløste skattespørgsmål såsom fordelingen af beskatningsrettigheder mellem landene bliver omfattet af den nuværende internationale ramme for bekæmpelse af BEPS-praksis;

40. noterer sig, at foranstaltningerne kræver gennemførelse; noterer sig det politiske notat[43] fra den inklusive ramme vedrørende BEPS, som sigter mod at udtænke mulige løsninger på de identificerede udfordringer i forbindelse med beskatning af den digitale økonomi;

41. påpeger, at nogle lande for nylig har vedtaget unilaterale modforanstaltninger mod skadelig skattepraksis (som f.eks. Det Forenede Kongeriges "Diverted Profits Tax" og bestemmelserne i den amerikanske skattereform om "Global Intangible Low-Taxed Income (GILTI)") for at sikre, at de multinationale selskabers udenlandske indkomst bliver beskattet med en effektiv minimumsskattesats i moderselskabernes hjemland; opfordrer til en vurdering af disse foranstaltninger på EU-plan; bemærker, at i modsætning til ensidigt fastsatte foranstaltninger fremmer EU generelt multilaterale løsninger og konsensusløsninger med henblik på at imødekomme en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder; understreger, at EU f.eks. prioriterer en global løsning for beskatning af den digitale sektor, men ikke desto mindre foreslår en EU-skat på digitale tjenester, da de globale drøftelser er skredet langsomt frem;

42. minder om, at EU's pakke til bekæmpelse af skatteundgåelse fra 2016 supplerer de nuværende bestemmelser med henblik på at gennemføre de 15 BEPS-aktioner for det indre marked på en koordineret måde i hele EU;

43. glæder sig over EU's vedtagelse af ATAD I og ATAD II; noterer sig, at de sikrer en mere retfærdig beskatning ved at indføre et minimumsniveau af beskyttelse mod selskabers skatteundgåelse i hele EU og ved at sikre et mere retfærdigt og mere stabilt miljø for virksomheder, både fra et efterspørgsels- og et udbudsperspektiv; glæder sig over bestemmelserne om hybride mismatch for at forhindre dobbelt ikkebeskatning med henblik på at fjerne eksisterende mismatch og afstå fra at skabe yderligere mismatch, mellem medlemsstaterne og med tredjelande;

44. glæder sig over bestemmelserne om kontrollerede udenlandske selskaber (CFC), der er medtaget i ATAD I for at sikre, at overskud genereret af forbundne selskaber, der er parkeret i lande med lav eller ingen skat, beskattes effektivt; anerkender, at de forhindrer, at de manglende eller forskelligartede nationale CFC-regler fordrejer det indre markeds funktion, bortset fra situationer med rent kunstige arrangementer, hvilket Parlamentet gentagne gange har opfordret til; beklager, at der er to parallelle tilgange til gennemførelse af CFC-regler i ATAD I, og opfordrer medlemsstaterne til kun at gennemføre de enklere og mest effektive CFC-regler, jf. artikel 7, stk. 2, litra a), i ATAD I;

45. glæder sig over den generelle regel i ATAD I om bekæmpelse af misbrug i forbindelse med beregningen af selskabsskattegrundlaget, der giver medlemsstaterne mulighed for at ignorere ordninger, som ikke er reelle og under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder alene har til formål at opnå en skattefordel; gentager sin gentagne opfordring til, at der vedtages en generel og fælles stringent regel om bekæmpelse af misbrug, navnlig i den eksisterende lovgivning og nærmere bestemt i direktivet om moder- og datterselskaber, direktivet om fusioner og direktivet om renter og royalties;

46. gentager sit krav om en klar definition af begrebet fast driftssted og en væsentlig økonomisk tilstedeværelse, således at selskaberne ikke kunstigt kan undgå en skattepligtig tilstedeværelse i en medlemsstat, hvor de har en økonomisk aktivitet;

47. opfordrer til, at man færdiggør arbejdet i det fælles EU-forum for interne afregningspriser (JTPF) om udviklingen af god praksis og Kommissionens overvågning af medlemsstaternes gennemførelse;

 

48. minder om sine bekymringer vedrørende brugen af interne afregningspriser i forbindelse med aggressiv skatteplanlægning og minder følgelig om behovet for passende foranstaltninger og en forbedring af reglerne for interne afregningspriser for at løse problemet; understreger behovet for at sikre, at de afspejler den økonomiske virkelighed, skaber sikkerhed, klarhed og retfærdighed for medlemsstaterne og for selskaber, der opererer inden for Unionen, og mindsker risikoen for misbrug af reglerne for overførsel af overskud, under hensyntagen til OECD's retningslinjer for interne afregningspriser for multinationale selskaber og skatteforvaltninger fra 2010[44]; bemærker imidlertid, at anvendelsen af begrebet selvstændig enhed eller armslængdeprincippet, som det er blevet fremhævet gentagne gange af adskillige eksperter og publikationer, er en af de vigtigste faktorer, der muliggør skadelig skattepraksis[45];

49. understreger, at de EU-foranstaltninger, der skal adressere BEPS og aggressiv skatteplanlægning, har givet skattemyndighederne en ajourført værktøjskasse til at sikre en retfærdig skatteopkrævning og samtidig opretholde EU's virksomheders konkurrenceevne; understreger, at skattemyndighederne bør have ansvaret for at gøre effektiv brug af værktøjerne uden at pålægge ansvarlige skatteydere, navnlig SMV'er, en ekstra byrde;

50. anerkender, at den nye informationsstrøm til skattemyndighederne efter vedtagelsen af ATAD I og DAC4 skaber et behov for tilstrækkelige ressourcer til at sikre den mest effektive anvendelse af sådanne oplysninger og til effektivt at reducere det nuværende skattegab; opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at de værktøjer, som myndighederne anvender, er tilstrækkelige og passende med henblik på at anvende disse oplysninger og kombinere og krydstjekke oplysninger fra forskellige kilder og datasæt;

2.2. Styrkelse af EU's indsats til bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og supplering af BEPS-handlingsplanen

2.2.1. Kontrol af medlemsstaternes skattesystemer og overordnede skattemiljø — aggressiv skatteplanlægning inden for EU (det europæiske semester)

51. glæder sig over, at medlemsstaternes skattesystemer og overordnede skattemiljø er blevet en del af det europæiske semester i overensstemmelse med Parlamentets opfordring herom[46]; glæder sig over de undersøgelser og data, som Kommissionen[47] har udarbejdet, og som muliggør en bedre håndtering af situationer, der tilvejebringer økonomiske indikatorer for aggressiv skatteplanlægning, og giver en klar angivelse af eksponeringen for skatteplanlægning samt et righoldigt datagrundlag for alle medlemsstater vedrørende fænomenet; påpeger, at medlemsstaterne i det loyale samarbejdes ånd ikke må fremme udformningen af aggressive skatteplanlægningsordninger, der er uforenelige med EU's retlige rammer og ånden i EU's traktater;

52. opfordrer til, at disse nye skatteindikatorer for det europæiske semester tillægges samme vægt som de for udgiftskontrollen fastsatte indikatorer; understreger fordelen ved at tilføre en skattemæssig dimension til det europæiske semester, da det vil gøre det muligt at håndtere visse skadelige skattepraksisser, som ikke hidtil er blevet håndteret gennem ATAD-direktivet og andre gældende EU-regler;

53. glæder sig over, at DAC6 fastsætter kendetegnene for indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger, som formidlere skal indberette til skattemyndighederne, så disse kan vurdere ordningerne; glæder sig over, at disse elementer i reglerne vedrørende aggressiv skatteplanlægning kan ajourføres, hvis der opstår nye ordninger eller praksisser; påpeger, at fristen for direktivets gennemførelse endnu ikke er udløbet, og at bestemmelserne skal overvåges med henblik på at sikre deres effektivitet;

54. opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til hvert år at rapportere til Rådet og Parlamentet om de vigtigste ordninger, der er indberettet i medlemsstaterne, så beslutningstagere kan følge med i de nye skatteordninger, der bliver udarbejdet, og træffe de nødvendige modforanstaltninger, der potentielt kan blive behov for;

55. opfordrer både EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige kontrakter ikke fremmer leverandørernes skatteundgåelse; påpeger, at medlemsstaterne bør overvåge og sikre, at selskaber eller andre juridiske enheder, der er involveret i udbud og offentlige kontrakter, ikke deltager i skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; opfordrer Kommissionen til at præcisere den nuværende udbudpraksis i henhold til EU's udbudsdirektiv og om fornødent foreslå en ajourføring af direktivet, som ikke forhindrer anvendelsen af skatterelaterede overvejelser som udelukkelseskriterier eller sågar som udvælgelseskriterier i offentlige udbud;

56. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte et forslag om ophævelse af patentbokse og opfordrer medlemsstaterne til at begunstige ikke-skadelig og, hvor det er relevant, direkte støtte til FoU på deres område; understreger, at skattelettelser for selskaber skal være omhyggeligt udformet og alene gennemføres, såfremt der er en positiv indvirkning på beskæftigelse og vækst, og enhver risiko for at skabe nye smuthuller i skattesystemet er udelukket;

57. gentager i mellemtiden sin opfordring om at sikre, at de nuværende patentbokse skaber en reel forbindelse til økonomisk aktivitet, f.eks. gennem udgiftskontrol, og at de ikke forvrider konkurrencen; noterer sig de immaterielle aktivers voksende rolle i de multinationale selskabers værdikæde; noterer sig den forbedrede definition af udgifter til FoU i forslaget om et fælles selskabsskattegrundlag (FSSG); fastholder Parlamentets holdning vedrørende en skattegodtgørelse for reelle udgifter til FoU i stedet for et FoU-fradrag;

2.2.2. Bedre samarbejde på beskatningsområdet, herunder FKSSG

58. understreger, at skattepolitik i EU både bør fokusere på bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning og på at fremme økonomisk grænseoverskridende aktivitet gennem et samarbejde mellem skattemyndigheder og intelligent udformede skattepolitikker;

59. understreger, at der er adskillige skatterelaterede hindringer, som hæmmer økonomisk aktivitet på tværs af grænserne; henviser i den forbindelse til sin beslutning af 25. oktober 2012 om de 20 vigtigste problemer for europæiske borgere og virksomheder i forbindelse med det indre marked[48]; opfordrer indtrængende Kommissionen til prioritere vedtagelsen af en handlingsplan, der adresserer disse hindringer;

60. glæder sig over relanceringen af FKSSG-projektet med Kommissionens vedtagelse af indbyrdes forbundne forslag om FSSG og FKSSG; understreger, at FKSSG først vil eliminere smuthullerne mellem de nationale skattesystemer, navnlig interne afregningspriser, når det er gennemført fuldt ud;

61. opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage og gennemføre de to forslag samtidigt under hensyntagen til Parlamentets holdning, der allerede omfatter begrebet et virtuelt fast driftssted og fordelingsformler, som ville lukke de resterende smuthuller, der muliggør skatteundgåelse, og skabe lige konkurrencevilkår på baggrund af digitaliseringen; beklager, at visse medlemsstater fortsat nægter at finde en løsning, og opfordrer medlemsstaterne til at slå bro over deres divergerende holdninger;

62. minder om, at anvendelsen af F(K)SSG bør ledsages af en gennemførelse af fælles regnskabsregler og en passende harmonisering af administrativ praksis;

63. minder om, at FSSG og FKSSG bør indføres samtidig i alle medlemsstater med henblik på at sætte en stopper for praksissen med overførelse af overskud og indføre princippet om, at skat betales, hvor overskuddet optjenes; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et nyt forslag på baggrund af artikel 116 i TEUF, således at Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure kan udstede den krævede lovgivning i tilfælde af, at Rådet ikke viser sig i stand til at vedtage en enstemmig afgørelse om forslaget om indførelse af FKSSG;

2.2.3. Digital selskabsbeskatning

64. bemærker, at digitaliseringsfænomenet har skabt en ny situation på markedet, hvor digitale og digitaliserede selskaber kan drage fordel af lokale markeder uden at have en fysisk, og derfor skattepligtig, tilstedeværelse på det pågældende marked, hvilket skaber ulige konkurrencevilkår og ulemper for de traditionelle selskaber; bemærker, at digitale forretningsmodeller i EU har en lavere effektiv gennemsnitlig skattebyrde end traditionelle forretningsmodeller[49];

65. påpeger i denne forbindelse den gradvise omstilling fra materiel produktion til immaterielle aktiver i de multinationale selskabers værdikæder, som afspejlet i de seneste fem års relative vækstrater for modtagere af royalties og licensafgifter (næsten fem procent om året) sammenlignet med handel med varer og udenlandske direkte investeringer (mindre end 1 % om året)[50]; beklager, at digitale virksomheder stort set ikke betaler skat i visse medlemsstater til trods for deres væsentlige digitale tilstedeværelse og store overskud i de pågældende medlemsstater;

66. mener, at EU bør give mulighed for mere attraktive erhvervsmiljøer med henblik på at opnå et velfungerende digitalt indre marked, samtidig med at man sikrer en retfærdig beskatning af den digitale økonomi; minder om, at når det kommer til digitalisering af økonomien som helhed, bør lokaliteten, hvor værdiskabelsen finder sted, tage hensyn til input fra brugere såvel som de indsamlede oplysninger om forbrugeres adfærd online;

67. understreger, at en manglende fælles EU-tilgang til håndteringen af beskatningen af den digitale økonomi vil føre til – og allerede har ført til – at medlemsstaterne vedtager ensidige løsninger, hvilket kan føre til regelarbitrage og dermed en opbrydning af det indre marked samt potentielt blive en byrde for de selskaber, der opererer på tværs af grænserne, og for skattemyndighederne;

68. noterer sig den ledende rolle, som Kommissionen og visse medlemsstater har spillet i den globale debat om beskatning af den digitale økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres proaktive arbejde på OECD- og FN-plan, navnlig gennem den proces, der blev indført af den inklusive ramme vedrørende BEPS i dens politiske notat[51]; minder dog om, at EU ikke bør vente på en global løsning, men skal handle med det samme;

69. glæder sig over pakken om digital skat, der blev vedtaget af Kommissionen den 21. marts 2018; beklager imidlertid, at der ikke er gjort fremskridt i Rådet[52], og at det ikke har kunnet nå til enighed om denne pakke fra Kommissionen; er bekymret over, at Rådet i stedet overvejer et forslag, der har et meget mindre ambitiøst anvendelsesområde end det oprindelige forslag og Parlamentets efterfølgende holdning, der blev vedtaget den 13. december 2018[53]; opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage disse forslag;

70. understreger, at aftalen om, hvad der udgør et digitalt fast driftssted - som er den eneste, der hidtil er indgået - er et skridt i den rigtige retning, men ikke løser problematikken omkring fordelingen af skattegrundlaget;

71. opfordrer de medlemsstater, der er villige til at overveje at indføre en digital skat, til at gøre dette inden for rammerne af et forstærket samarbejde, i tilfælde af at Rådet ikke er i stand til at nå til enighed om skatten på digitale tjenester;

72. forstår, at den såkaldte midlertidige løsning ikke er optimal; tror på, at den vil bidrage til at fremskynde bestræbelserne på at finde en bedre løsning på globalt plan og samtidig i et vist omfang at skabe lige konkurrencevilkår på de lokale markeder; opfordrer EU's medlemsstater til hurtigst muligt at diskutere, vedtage og gennemføre den langsigtede løsning vedrørende beskatning af den digitale økonomi (baseret på en væsentlig digital tilstedeværelse) med henblik på, at EU fortsat skal være toneangivende på globalt plan; understreger, at den langsigtede løsning, som foreslås af Kommissionen, bør danne grundlag for det videre arbejde på internationalt plan;

73. noterer sig, at skatten på digitale tjenester er stærkt efterspurgt blandt borgerne i EU; minder om, at undersøgelser viser, at 80 % af indbyggerne i Tyskland, Frankrig, Østrig, Nederlandene, Sverige og Danmark bakker op om en skat på digitale tjenester og mener, at EU bør gå i spidsen for internationale tiltag; understreger endvidere, at et flertal af de adspurgte borgere ønsker et bredt anvendelsesområde for en skat på digitale tjenester[54];

74. opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at skatten på digitale tjenester forbliver en midlertidig foranstaltning, ved at medtage en tidsbegrænsning i forslaget af 21. marts 2018 til Rådets direktiv om et fælles system for en skat på indtægter fra levering af visse digitale tjenester[55] (COM(2018)0148) og ved at fremskynde debatten om en væsentlig digital tilstedeværelse;

2.2.4.  Effektiv beskatning

75. noterer sig, at de nominelle selskabsskattesatser er faldet på EU-niveau fra et gennemsnit på 32 % i 2000 til 21,9 % i 2018[56], hvilket er et fald på 32 %; er bekymret over denne konkurrences konsekvenser for skattesystemernes bæredygtighed  og dens potentielle afsmittende virkninger på andre lande; bemærker, at det første G20/OECD-ledede BEPS-projekt ikke kom ind på dette fænomen; glæder sig over meldingen fra den inklusive ramme vedrørende BEPS om at ville se nærmere på et "fordomsfrit" grundlag for beskatningsret, der vil styrke jurisdiktionernes mulighed for at beskatte overskud, hvor den anden jurisdiktion med beskatningsret anvender en lav effektiv skattesats på de pågældende overskud, inden 2020[57], hvilket svarer til et minimum af effektiv beskatning; noterer sig, at det nuværende OECD-ledede arbejde som anført af den inklusive ramme vedrørende BEPS ikke ændrer noget ved, at lande eller jurisdiktioner fortsat frit kan fastsætte deres egne skattesatser eller vælge slet ikke have noget selskabsskattesystem[58];

76. bifalder OECD's nye globale standard for faktoren for egentlige aktiviteter i forbindelse med nulskatjurisdiktioner eller rent nominelle skattejurisdiktioner[59], som i stor udstrækning er inspireret af EU's arbejde med EU-listeprocessen (kriterium 2.2 på EU-listen vedrørende fair beskatning);

77. noterer sig uoverensstemmelserne mellem skønnene over store selskabers effektive skattesatser  — som ofte er baseret på hensættelser til skatter[60] — og den skat, der faktisk betales af store multinationale selskaber; noterer sig, at de traditionelle sektorer i gennemsnit betaler en effektiv selskabsskattesats på 23 %, hvorimod den digitale sektor betaler omkring 9,5 %[61];

78. bemærker de forskellige metoder til vurdering af effektive skattesatser, som ikke giver mulighed for en pålidelig sammenligning af effektive skattesatser i EU og resten af verden; bemærker, at visse vurderinger af effektive skattesatser i EU afviger fra 2,2 % til 30 %[62]; opfordrer Kommissionen til at udvikle sin egen metode og regelmæssigt offentliggøre de effektive skattesatser i medlemsstaterne;

79. opfordrer Kommissionen til at vurdere fænomenet med faldende nominelle skattesatser og dets indvirkning på de effektive skattesatser i EU og til at foreslå afhjælpende foranstaltninger, både inden for EU og over for tredjelande, alt efter hvad der er relevant, herunder strenge regler til bekæmpelse af misbrug, defensive foranstaltninger, f.eks. strengere kontrollerede udenlandske selskabsregler, og en henstilling om ændring af skatteoverenskomster;

80. opfordrer medlemsstaterne til at ajourføre mandatet for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning), så den kan undersøge begrebet effektiv mindstebeskatning af selskabsoverskud for at følge op på OECD's arbejde med de skattemæssige udfordringer ved digitaliseringen af økonomien;

81. noterer sig udtalelsen fra den franske finansminister på TAX3-mødet den 23. oktober 2018 om nødvendigheden af at drøfte begrebet minimumsbeskatning; glæder sig over, at Frankrig er parat til at medtage debatten om minimumsbeskatning som en af prioriteterne for sit G7-formandskab i 2019;

2.3. Administrativt samarbejde vedrørende direkte skatter

82. understreger, at DAC er blevet ændret fire gange siden juni 2014;

83. opfordrer Kommissionen til at vurdere og forelægge forslag for at lukke smuthuller i DAC2, navnlig ved at tilføje hårde aktiver og kryptovalutaer til direktivets anvendelsesområde, ved at fastsætte sanktioner for finansielle institutioner, der ikke overholder reglerne eller indgiver falske rapporter, samt ved at inddrage flere typer finansielle institutioner og konti, som der på nuværende tidspunkt ikke indgives rapporter for, såsom pensionsmidler;

84. gentager sit krav om et bredere anvendelsesområde i relation til udveksling af skatteafgørelser og bredere adgang for Kommissionen og om større harmonisering af praksis vedrørende skatteafgørelser hos forskellige nationale skattemyndigheder;

85. opfordrer Kommissionen til hurtigt at offentliggøre sin første vurdering af DAC3 i denne henseende, idet der navnlig ses på antallet af udvekslede afgørelser og antallet af tilfælde, hvor de nationale skattemyndigheder har fået adgang til oplysninger, som en anden medlemsstat er i besiddelse af; anmoder om, at der i vurderingen også tages hensyn til konsekvenserne af at offentliggøre centrale oplysninger vedrørende skatteafgørelser (antallet af afgørelser, navnene på de begunstigede, den effektive skattesats, der udspringer af de enkelte afgørelser); opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre nationale skatteafgørelser;

86. beklager, at kommissæren med ansvar for beskatning ikke anerkender behovet for at udvide den eksisterende ordning for udveksling af oplysninger mellem skattemyndigheder;

87. gentager endvidere sin opfordring til at sikre, at der foretages samtidige skatterevisioner af personer med fælles eller komplementære interesser (herunder moderselskaber og deres datterselskaber), og sin opfordring til at fremme større samarbejde på skatteområdet mellem medlemsstaterne gennem en forpligtelse til at besvare gruppeanmodninger på skatteområdet; minder om, at retten til ikke at udtale sig til skattemyndighederne ikke gælder i forbindelse med en almindelig administrativ undersøgelse, og at der kræves samarbejde[63];

88. mener, at koordinerede kontroller på stedet og fælles revisioner bør være en del af de europæiske rammer for samarbejde mellem skattemyndigheder;

89. understreger, at ikke kun udveksling af oplysninger og behandling af oplysninger, men også udveksling af bedste praksis mellem skattemyndighederne bidrager til en mere effektiv skatteopkrævning; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere udveksling af bedste praksis mellem skattemyndighederne, navnlig vedrørende digitalisering af skatteforvaltninger;

90. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere procedurerne for et digitalt system til indberetning af selvangivelser med henblik på at fremme grænseoverskridende aktiviteter og mindske bureaukratiet;

91. opfordrer Kommissionen til hurtigt at vurdere gennemførelsen af DAC4, og om de nationale skattemyndigheder rent faktisk har adgang til landeopdelte oplysninger, som en anden medlemsstat ligger inde med; anmoder Kommissionen om at vurdere, hvordan DAC4 står i forhold til aktion 13 i G20/BEPS-handlingsplanen om udveksling af landeopdelte oplysninger;

92. glæder sig over den automatiske udveksling af oplysninger om finansielle konti baseret på den globale standard udviklet af OECD med Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino og Schweiz; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opgradere traktatens bestemmelser, så de matcher DAC som ændret;

93. fremhæver desuden bidraget gennem Fiscalis 2020-programmet, som har til formål at øge samarbejdet mellem deltagende lande, deres skattemyndigheder og deres embedsfolk; fremhæver den merværdi, der skabes gennem fælles aktioner på området, og det eventuelle programs rolle i forbindelse med udvikling og drift af store transeuropæiske IT-systemer;

94. minder medlemsstaterne om deres forpligtelser i henhold til traktaten[64], navnlig til at samarbejde loyalt og hurtigt; opfordrer derfor i lyset af de grænseoverskridende sager, navnlig de såkaldte Cum-Ex-sager, til, at alle medlemsstaternes nationale skattemyndigheder opretter et enkelt kontaktpunkt i overensstemmelse med systemet under den fælles internationale taskforce om delte efterretninger og samarbejde (JITSIC) inden for rammerne af OECD[65] for at lette og styrke samarbejdet om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; opfordrer endvidere Kommissionen til at lette og koordinere samarbejdet mellem medlemsstaternes enkelte kontaktpunkter;

95. henstiller til, at myndigheder i medlemsstaterne, der af deres modparter i andre medlemsstater underrettes om potentielle lovovertrædelser, officielt skal bekræfte modtagelsen og, hvor det er relevant, informere substantielt om de foranstaltninger, der er truffet i forlængelse af den ovennævnte underretning, inden for en rimelig frist;

2.4. Dividend stripping og obligationsvask

96. bemærker, at Cum-Ex-transaktioner har været et kendt globalt problem siden 1990'erne, herunder i Europa, men at der endnu ikke er truffet nogen koordinerede modforanstaltninger; beklager den skattesvig, som den såkaldte Cum-Ex-skandale har afsløret, hvilket har ført til offentligt rapporterede tab af medlemsstaternes skatteindtægter, der beløber sig til helt op til 55,2 mia. EUR ifølge visse medieskøn; fremhæver, at konsortiet af europæiske journalister identificerer Tyskland, Danmark, Spanien, Italien og Frankrig som angiveligt de vigtigste målmarkeder for Cum-Ex-handel efterfulgt af Belgien, Finland, Polen, Nederlandene, Østrig og Tjekkiet;

97. understreger, at skattesystemernes kompleksitet kan give anledning til juridiske smuthuller, der fremmer ordninger for skattesvig såsom Cum-Ex;

98. bemærker, at den systematiske svig centreret omkring Cum-Ex- og Cum-Cum-ordningerne til dels blev muliggjort af, at de relevante myndigheder i medlemsstaterne ikke foretog tilstrækkelig kontrol af ansøgningerne om skatterefusion og mangler et klart og komplet billede af det reelle ejerskab af aktierne; opfordrer medlemsstaterne til at give alle relevante myndigheder adgang til komplette og ajourførte oplysninger om ejerskab af aktier; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om der er behov for en EU-indsats i denne henseende, og til at fremsætte et lovforslag, såfremt vurderingen viser, at der er behov for en sådan indsats;

99. understreger, at disse afsløringer synes at pege på mulige mangler i de nationale skattelovgivninger og i de nuværende systemer til udveksling af oplysninger og samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til effektivt at gøre brug af alle kommunikationskanaler, nationale data og data, der stilles til rådighed gennem den styrkede ramme for udveksling af information;

100. understreger, at de grænseoverskridende aspekter af Cum-Ex-sagerne bør håndteres multilateralt; advarer om, at indførelsen af nye bilaterale aftaler om informationsudveksling og bilaterale samarbejdsmekanismer mellem de enkelte medlemsstater ville gøre det allerede komplicerede net af internationale regler endnu mere kompliceret, skabe nye huller og bidrage til manglen på gennemsigtighed;

101. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til grundigt at efterforske og analysere praksis for udbytteudbetalinger i deres jurisdiktioner, at indkredse de huller i deres skattelovgivning, som skattesvindlere og skatteundvigere kan udnytte, at analysere en eventuel grænseoverskridende dimension ved disse praksisser og at gøre en ende på alle disse skadelige skattepraksisser; opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis i denne forbindelse;

102. opfordrer medlemsstaterne og deres finansielle tilsynsmyndigheder til at vurdere behovet for at forbyde finansielle metoder, der udelukkende er skattebaseret, såsom udbyttearbitrage eller dividend stripping og lignende ordninger, i fraværet af bevis for det modsatte fra udsteders side for, at sådanne finansielle metoder har et væsentligt økonomisk formål ud over uberettiget skatterefusion og/eller skatteundgåelse; opfordrer EU's lovgivere til at vurdere muligheden for at gennemføre denne foranstaltning på EU-plan;

103. opfordrer Kommissionen til straks at indlede arbejdet med et forslag om en europæisk finansiel politistyrke inden for rammerne af Europol med egne undersøgelseskapaciteter samt arbejdet med en europæisk ramme for grænseoverskridende efterforskning af skattesager eller anden grænseoverskridende økonomisk kriminalitet;

104. konkluderer, at Cum-Ex-sagerne viser et akut behov for at forbedre samarbejdet mellem skattemyndighederne i EU's medlemsstater, navnlig med hensyn til informationsudveksling; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at øge deres samarbejde med hensyn til at afsløre, standse, efterforske og retsforfølge skattesvig og skatteunddragelsesordninger som Cum-Ex og, hvor det er relevant, Cum-Cum, herunder udveksling af bedste praksis, og til at støtte løsninger på EU-plan, hvor dette er berettiget;

2.5. Gennemsigtighed i forbindelse med selskabsskat

105. glæder sig over vedtagelsen af DAC4, der muliggør landeopdelt rapportering til skattemyndighederne i overensstemmelse med standarden for BEPS-aktion 13;

106. minder om, at offentlig landeopdelt rapportering er et af de centrale tiltag med henblik på at skabe større gennemsigtighed vedrørende selskabers skatteoplysninger; understreger, at forslaget om offentlig landeopdelt rapportering for visse foretagender og filialer blev forelagt de to lovgivere umiddelbart efter skandalen med Panama-papirerne den 12. april 2016, og at Parlamentet vedtog sin holdning den 4. juli 2017[66]; minder om, at det opfordrede til en udvidelse af omfanget af rapporteringen og beskyttelsen af kommercielt følsomme oplysninger under behørig hensyntagen til europæiske virksomheders konkurrenceevne;

107. beklager de manglende fremskridt og det manglende samarbejde fra Rådets side siden 2016; opfordrer indtrængende til, at der gøres hurtige fremskridt i Rådet, så det kan indlede forhandlinger med Parlamentet;

108. minder om, at offentlig kontrol er nyttig for forskere[67], undersøgende journalister, investorer og andre interessenter med henblik på at vurdere risici, forpligtelser og muligheder for at fremme en fair iværksætterkultur; minder om, at der allerede findes lignende bestemmelser for banksektoren i artikel 89 i direktiv 2013/36/EU (CDR IV)[68] og for udvindingsindustrien og skovbrugsindustrien i direktiv 2013/34/EU[69]; bemærker, at visse private interessenter frivilligt er ved at udvikle nye rapporteringsværktøjer, der øger gennemsigtigheden på skatteområdet, f.eks. standarden for Global Reporting Initiative ("Offentliggørelse af skat og betalinger til stater"), som led i deres politik om virksomhedernes sociale ansvar;

109. minder om, at foranstaltninger vedrørende gennemsigtigheden for så vidt angår selskabsskat skal anses for at vedrøre artikel 50, stk. 1, i TEUF om etableringsfriheden, og ovennævnte artikel er derfor det relevante retsgrundlag for forslaget om offentlig landeopdelt rapportering i Kommissionens konsekvensanalyse, der blev offentliggjort den 12. april 2016 (COM(2016)0198);

110. bemærker, at gennemsigtighed – for så vidt angår udviklingslandenes begrænsede kapacitet til at opfylde kravene gennem eksisterende procedurer for udveksling af oplysninger – er særlig vigtigt, da det vil lette adgangen til oplysninger for deres skatteforvaltninger;

2.6. Statsstøtteregler

111. minder om, at området direkte beskatning af virksomheder falder ind under reglerne om statsstøtte[70], når skattemæssige foranstaltninger diskriminerer mellem skatteyderne, i modsætning til skattemæssige foranstaltninger af generel karakter, der finder anvendelse uden forskel på alle virksomheder;

112. opfordrer Kommissionen og navnlig Generaldirektoratet for Konkurrence til at vurdere mulige foranstaltninger til at afskrække medlemsstaterne fra at yde en sådan statsstøtte i form af en skattefordel;

113. glæder sig over Kommissionens nye proaktive og åbne tilgang til undersøgelser af ulovlig statsstøtte i indeværende periode, som har ført til, at Kommissionen har afsluttet en række højtprofilerede sager;

114. glæder sig over, at Kommissionen siden 2014 har undersøgt medlemsstaternes praksis for skatteafgørelser som opfølgning på påstande om en favorabel skattemæssig behandling af visse selskaber, og har iværksat ni formelle undersøgelser siden 2014, hvoraf seks konkluderede, at skatteafgørelsen udgjorde ulovlig statsstøtte[71]; bemærker, at én undersøgelse blev afsluttet med en konklusion om, at den dobbelte ikkebeskatning af visse fortjenester ikke udgjorde statsstøtte[72], og de to andre stadig er i gang[73];

115. bemærker, at selv om Kommissionen konstaterede, at McDonald's nød godt af dobbelt ikkebeskatning af visse af sine overskud i EU, kunne der ikke træffes nogen afgørelse i henhold til EU's statsstøtteregler, da Kommissionen konkluderede, at den dobbelte ikkebeskatning skyldtes et misforhold mellem skattelovgivningen i Luxembourg og USA og dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Luxembourg og USA[74]; anerkender Luxembourgs meddelelse om at revidere sine dobbeltbeskatningsoverenskomster, således at de kommer i overensstemmelse med international skatteret;

116. er bekymret over omfanget af ubetalte skatter for alle medlemsstater i lange perioder[75]; minder om, at formålet med at tilbagesøge ulovlig støtte er at genoprette status quo, og at beregningen af det nøjagtige støttebeløb, der skal tilbagebetales, er en del af de nationale myndigheders gennemførelsesforpligtelse; opfordrer Kommissionen til at vurdere og træffe gennemførlige modforanstaltninger, herunder bøder, for at hjælpe medlemsstaterne med at undgå at tilbyde en selektiv fordelagtig skattemæssig behandling, der udgør statsstøtte, som ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne;

117. gentager sine opfordringer til Kommissionen om retningslinjer, som præciserer, hvad der udgør skatterelateret statsstøtte og "passende" "transfer pricing"; opfordrer også Kommissionen til at fjerne de retlige usikkerheder for både skatteydere og skatteforvaltninger og udstikke omfattende rammer for medlemsstaternes skattepraksis i overensstemmelse hermed;

2.7. Postkasseselskaber

118. bemærker, at der ikke findes en enkelt definition af postkasseselskaber, dvs. selskaber, som er registreret i en jurisdiktion udelukkende med henblik på skatteundgåelse eller skatteunddragelse og uden nogen nævneværdig økonomisk tilstedeværelse; understreger imidlertid, at enkle kriterier som reel økonomisk aktivitet eller fysisk tilstedeværelse af personale, som arbejder for virksomheden, kan være værktøjer til identifikation og bekæmpelse af udbredelsen af sådanne postkasseselskaber; gentager sin opfordring til at sørge for en klar definition;

119. understreger, at medlemsstaterne, som foreslået i Parlamentets holdning til interinstitutionelle forhandlinger om ændring af direktivet for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger[76], bør forpligtes til at sikre, at grænseoverskridende omdannelser svarer til den faktiske udøvelse af en reel økonomisk aktivitet, herunder i den digitale sektor, for at undgå oprettelse af "postkasseselskaber";

120. opfordrer medlemsstaterne til at anmode om, at der bør udveksles et sæt af finansielle oplysninger mellem de kompetente myndigheder forud for gennemførelsen af grænseoverskridende omdannelser, fusioner eller spaltninger;

121. kræver, at skattemyndighederne oplyses om de faktiske ejeres identitet;

122. peger på nationale foranstaltninger til specifikt at forbyde forretningsmæssige forbindelser med postkasseselskaber; fremhæver navnlig den lettiske lovgivning, der definerer et postkasseselskab som en enhed, der ikke har nogen egentlig økonomisk aktivitet, og som ikke har nogen dokumentation for det modsatte, som er registreret i en jurisdiktion, hvor selskaber ikke er forpligtet til at indgive regnskaber, og/eller som ikke har noget forretningssted i sit hjemland; bemærker imidlertid, at forbuddet mod postkasseselskaber i Letland i henhold til EU-retten ikke kan anvendes til at forbyde postkasseselskaber, der er hjemmehørende i EU's medlemsstater, da dette ville blive anset for at være diskriminerende[77]; opfordrer Kommissionen til at foreslå ændringer af den nuværende EU-lovgivning, som vil gøre det muligt at forbyde postkasseselskaber, selv om de er hjemmehørende i EU's medlemsstater;

123. understreger, at det høje niveau af ind- og udgående udenlandske direkte investeringer i procent af BNP i syv medlemsstater (Belgien, Cypern, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlandene) kun i begrænset omfang kan forklares med reelle økonomiske aktiviteter, der finder sted i disse medlemsstater[78];

124. understreger den høje andel af udenlandske direkte investeringer i flere medlemsstater, navnlig i Luxembourg, Malta, Cypern, Nederlandene og Irland[79]; bemærker, at sådanne udenlandske direkte investeringer normalt besiddes af enheder med særligt formål, der ofte har til formål at udnytte smuthuller; opfordrer Kommissionen til at vurdere den rolle, som enheder med særligt formål, der besidder udenlandske direkte investeringer, spiller;

125. bemærker, at økonomiske indikatorer såsom et usædvanligt højt niveau af direkte udenlandske investeringer og udenlandske direkte investeringer, der besiddes af enheder med særligt formål, er medtaget blandt indikatorer for aggressiv skatteplanlægning[80];

126. bemærker, at reglerne om bekæmpelse af misbrug i ATAD (kunstige arrangementer) omfatter postkasseselskaber, mens FSSG og FKSSG vil sikre, at indtægterne henføres til det sted, hvor den reelle økonomiske aktivitet finder sted;

127. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre koordinerede, bindende, retsgyldige og væsentlige krav om økonomisk aktivitet og udgiftskontrol;

128. opfordrer Kommissionen til inden for to år at gennemføre kvalitetskontrol af de indbyrdes forbundne lovgivningsmæssige og politiske initiativer, der skal adressere brugen af postkasseselskaber i forbindelse med skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge;

3. Moms

129. understreger behovet for at harmonisere momsreglerne på EU-plan i det omfang, det er nødvendigt for at sikre etableringen af det indre marked og dets funktionsmåde og undgå at fordreje konkurrencen[81];

130. understreger, at moms er en vigtig skatteindtægtskilde for de nationale budgetter; bemærker, at momsindtægterne i EU-28-medlemsstaterne i 2016 beløb sig til 1 044 mia. EUR, hvilket svarer til 18 % af alle skatteindtægter i medlemsstaterne; noterer sig, at det årlige EU-budget for 2017 beløb sig til 157 mia. EUR;

131. beklager imidlertid, at der hvert år går store dele af de forventede momsindtægter tabt på grund af svig; understreger, at momsgabet ifølge Kommissionens statistikker (som er forskellen mellem de forventede momsindtægter og den faktisk opkrævede moms, hvilket giver et skøn over mistede momsindtægter, ikke blot som følge af svig, men også konkurs, fejlberegninger og undgåelse) i EU i 2016 beløb sig til 147 mia. EUR, hvilket udgør mere end 12 % af de samlede forventede momsindtægter, selv om situationen er meget værre i en række medlemsstater, hvor momsgabet er tæt på eller endda over 20 %, hvilket viser en stor forskel mellem medlemsstaterne i deres håndtering af momsgabet[82];

132. bemærker, at Kommissionen anslår, at der mistes ca. 50 mia. EUR – eller 100 EUR pr. EU-borger hvert år – i forbindelse med grænseoverskridende momssvig[83], mens Europol anslår, at ca. 60 mia. EUR af momssvig er forbundet med organiseret kriminalitet og finansiering af terrorisme; bemærker den øgede harmonisering og forenkling af momsordningerne i EU, selv om samarbejdet mellem medlemsstaterne endnu hverken er tilstrækkeligt eller effektivt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke deres samarbejde om en bedre bekæmpelse af momssvig; opfordrer den næste Kommission til at prioritere indførelsen og gennemførelsen af den endelige momsordning med henblik på at forbedre den;

133. opfordrer til, at der udarbejdes pålidelige statistikker med henblik på at anslå momsgabet og understreger behovet for en fælles tilgang til indsamling og deling af data inden for EU; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der indsamles harmoniseret statistik, som offentliggøres regelmæssigt i medlemsstaterne;

134. understreger, at den nuværende momsordning (overgangsordning), der gør det muligt at anvende en fritagelse for leverancer inden for EU og eksport, er blevet misbrugt af svindlere, navnlig i forbindelse med momskarruselsvig eller svig i forbindelse med forsvundne forhandlere inden for Fællesskabet;

135. bemærker, at virksomheder, der handler på tværs af grænserne, ifølge Kommissionen i øjeblikket bebyrdes med omkostninger, der er 11 % højere end de omkostninger, der afholdes af virksomheder, der kun handler på hjemmemarkedet; bemærker, at navnlig SMV'er lider under uforholdsmæssige høje efterlevelsesomkostninger i forbindelse med momsreglerne, hvilket er en af grundene til, at de fortsat er tilbageholdende med at udnytte fordelene ved det indre marked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle løsninger til at reducere efterlevelsesomkostningerne i forbindelse med momsreglerne ved grænseoverskridende handel;

3.1. Modernisering af momsrammen

136. glæder sig derfor over Kommissionens momshandlingsplan af 6. april 2016 om reform af momsrammen og de 13 lovgivningsforslag, som Kommissionen har vedtaget siden december 2016, der vedrører overgangen til den endelige momsordning, fjerner momshindringer for e-handel, reviderer momsordningen for SMV'er, moderniserer momspolitikken og bekæmper momsgabet;

137. glæder sig over, at der i 2015 blev indført en mini-one-stop-shop vedrørende moms med hensyn til telekommunikation, radio- og TV-virksomhed og elektroniske tjenester som et frivilligt system til registrering, angivelse og betaling af moms; glæder sig over udvidelsen af minikvikskranken til andre leverandører af varer og tjenester til de endelige forbrugere pr. 1. januar 2021;

138. bemærker, at Kommissionen anslår, at momsreformen forventes at reducere bureaukratiet med 95 %, hvilket anslås at beløbe sig til 1 mia. EUR;

139. glæder sig navnlig over, at Rådet den 5. december 2017 vedtog nye regler, der gør det lettere for onlinevirksomheder at overholde momsforpligtelserne; glæder sig navnlig over, at Rådet tog Parlamentets holdning til efterretning i forbindelse med indførelsen af onlineplatformes ansvar for opkrævning af moms på de fjernsalg, som de formidler; mener, at denne foranstaltning vil sikre lige konkurrencevilkår i forhold til virksomheder uden for EU, eftersom mange af de varer, der importeres i forbindelse med fjernsalg, indføres i EU momsfrit; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre de nye bestemmelser på korrekt vis senest i 2021;

140. glæder sig over forslagene om det endelige momssystem, som blev vedtaget den 4. oktober 2017[84] og den 24. maj 2018[85]; glæder sig navnlig over Kommissionens forslag om at anvende destinationsprincippet på beskatning, hvilket betyder, at momsen vil blive betalt til skattemyndighederne i den endelige forbrugers, dvs. kundens, medlemsstat til den gældende sats i den pågældende medlemsstat;

141. glæder sig navnlig over de fremskridt, som Rådet har gjort hen imod det endelige momssystem ved at vedtage "de hurtige løsninger" [86] den 4. oktober 2018; udtrykker imidlertid bekymring over, at der ikke blev vedtaget nogen beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med svigfølsomme aspekter i overensstemmelse med Parlamentets holdning[87] til forslaget om en godkendt afgiftspligtig person (CTP)[88], således som den kom til udtryk i dets udtalelse af 3. oktober 2018[89]; beklager dybt, at Rådet udsatte afgørelsen om indførelse af status som godkendt afgiftspligtig person indtil vedtagelsen af den endelige momsordning;

142. opfordrer Rådet til at sikre, at status som godkendt afgiftspligtig person stemmer overens med status som autoriseret økonomisk operatør, som gives af toldmyndighederne;

143. opfordrer til en minimal EU-gennemsigtig samordning af definitionen af status som godkendt afgiftspligtig person, herunder en løbende vurdering fra Kommissionen af, hvordan medlemsstaterne giver en sådan status; opfordrer til udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder om afvisning af at give visse virksomheder status som godkendt afgiftspligtig person for at forbedre sammenhængen og fælles standarder;

144. glæder sig endvidere over revisionen af særordningerne for SMV'er[90], som er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår, da det i øjeblikket kun er indenlandske enheder, som har adgang til momsfritagelsesordninger, og som kan bidrage til en nedsættelse af efterlevelsesomkostningerne i forbindelse med momsreglerne for SMV'er; opfordrer Rådet til at tage hensyn til Parlamentets udtalelse af 11. september 2018[91], navnlig hvad angår yderligere administrativ forenkling for SMV'er; opfordrer derfor Kommissionen til at oprette en onlineportal, hvorigennem SMV'er, der er villige til at benytte sig af undtagelsen i en anden medlemsstat, skal registrere sig, og til at oprette en kvikskranke, hvorigennem små virksomheder kan indgive momsangivelser for de forskellige medlemsstater, hvori de opererer;

145. bemærker vedtagelsen af Kommissionens forslag om en generel ordning for omvendt betalingspligt[92], som vil give mulighed for midlertidige afvigelser fra normale momsregler med henblik på bedre at forhindre karruselsvig i de medlemsstater, som er hårdest ramt af denne type svig; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge ansøgningen og denne nye lovgivnings potentielle risici og fordele; insisterer dog på, at denne generelle ordning for omvendt betalingspligt på ingen måde bør forsinke en hurtig gennemførelse af et endeligt momssystem;

146. bemærker, at udvidelsen af e-handel ofte kan udgøre en udfordring for skattemyndighederne, f.eks. manglen på en sælgers skattepligtige identifikation i EU, og registreringen af momsangivelser, som ligger et godt stykke under den reelle værdi af de anmeldte transaktioner; glæder sig derfor over ånden i de foreslåede gennemførelsesregler for så vidt angår fjernsalg af varer vedtaget den 11. december af Kommissionen (COM(2018)0819 og COM(2018)0821), ifølge hvilke navnlig store onlinemarkedspladser fra 2021 vil være ansvarlige for at sikre, at der opkræves moms på tredjelandsvirksomheders salg af varer til EU-forbrugere på deres platforme;

147. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge e-handelstransaktioner, der omfatter sælgere, som er etableret uden for EU, og som ikke angiver moms (f.eks. ved uretmæssigt at benytte sig af "prøver") eller bevidst sætter værdien for lavt for helt at undgå eller reducere den moms, som skal betales; mener, at en sådan praksis truer integriteten og funktionen af EU's indre marked; opfordrer Kommissionen til at fremsætte lovgivningsforslag, hvis det skønnes relevant og nødvendigt;

3.2. Momsgabet, bekæmpelse af momssvig og administrativt samarbejde om moms

148. gentager sin opfordring til at træffe foranstaltninger mod de faktorer, der bidrager til skattegabet, ikke mindst moms;

149. glæder sig over, at Kommissionen den 8. marts 2018 indledte traktatbrudsprocedurer mod Cypern, Grækenland og Malta og den 8. november 2018 mod Italien og Isle of Man vedrørende urimelig momspraksis i forbindelse med køb af yachter og fly for at sikre, at de stopper med at tilbyde angiveligt ulovlig fordelagtig skattemæssig behandling af private yachter og fly, hvilket forvrider konkurrencen i den maritime sektor og luftfartssektoren;

150. glæder sig over ændringerne af forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår foranstaltninger til styrkelse af det administrative samarbejde på momsområdet; glæder sig over Kommissionens kontrolbesøg i ti medlemsstater, som blev gennemført i 2017, og navnlig over den efterfølgende henstilling om at forbedre pålideligheden af momsinformationsudvekslingssystemet (VIES);

151. bemærker, at Kommissionen for nylig har foreslået yderligere kontrolredskaber og en øget rolle for Eurofisc samt mekanismer til et tættere samarbejde mellem told- og skattemyndighederne; opfordrer alle medlemsstater til at deltage mere aktivt i det tværgående netværksanalysesystem inden for rammerne af Eurofisc;

152. mener, at det skal være obligatorisk for alle medlemsstater at deltage i Eurofisc og en betingelse for at modtage EU-midler; gentager Revisionsrettens betænkeligheder med hensyn til momsgodtgørelse i forbindelse med udgifter på samhørighedsområdet[93] og til EU-programmet for bekæmpelse af svig[94];

153. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge mulighederne for indsamling og kommunikation i realtid af momsoplysninger i medlemsstaterne, da dette vil effektivisere Eurofisc og give mulighed for at videreudvikle nye strategier til bekæmpelse af momssvig; opfordrer de relevante myndigheder til at anvende forskellige statistik- og datamineringsteknologier til at identificere afvigelser, mistænkelige forhold og mønstre, så skattemyndighederne bedre kan håndtere et bredt spektrum af adfærd med manglende overholdelse på en proaktiv, målrettet og omkostningseffektiv måde;

154. glæder sig over vedtagelsen af direktivet om beskyttelse af EU's finansielle interesser (PIF-direktivet)[95], som præciserer spørgsmålene om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp mellem medlemsstaterne, Eurojust, Europol, Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO), Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Kommissionen i forbindelse med bekæmpelse af momssvig; opfordrer EPPO, OLAF, Eurofisc, Europol og Eurojust til at arbejde tæt sammen med henblik på at koordinere deres indsats over for momssvig og identificere og tilpasse sig ny svigagtig praksis;

155. påpeger imidlertid behovet for et bedre samarbejde mellem de administrative, retslige og retshåndhævende myndigheder inden for EU, således som det blev fremhævet af eksperter under høringen den 28. juni 2018 og i en undersøgelse bestilt af TAX3-udvalget;

156. glæder sig over Kommissionens meddelelse om at udvide EPPO's beføjelser til at omfatte grænseoverskridende terrorhandlinger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EPPO kan påbegynde sit arbejde så hurtigt som muligt og senest i 2022 ved at sikre et tæt samarbejde med Unionens allerede etablerede institutioner, agenturer og kontorer, som er ansvarlige for at beskytte Unionens finansielle interesser; opfordrer til, at der træffes afgørelse om eksemplariske, afskrækkende og forholdsmæssige sanktioner; mener, at alle, der er involveret i en organiseret momssvigordning, bør straffes hårdt for at undgå at give indtryk af straffrihed;

157. mener, at én af de vigtigste faktorer, der fører til svigagtig adfærd i forbindelse med moms, er den "kontante fortjeneste", som en svindler kan opnå; opfordrer derfor Kommissionen til at analysere det forslag, som eksperter[96] har fremsat om at placere grænseoverskridende data i en blockchain, og til at anvende sikrede digitale valutaer, som kun kan anvendes til momsbetaling (kun ét formål) i stedet for at anvende papirpenge;

158. glæder sig over, at Rådet har behandlet spørgsmålet om svig i forbindelse med import[97]; mener, at den korrekte integration af data fra toldangivelser i VIES vil gøre det muligt for bestemmelsesmedlemsstater at krydstjekke told- og momsoplysninger med henblik på at sikre, at momsen betales i bestemmelseslandet; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre denne nye lovgivning effektivt og rettidigt senest den 1. januar 2020;

159. mener, at det administrative samarbejde mellem skatte- og toldmyndighederne ikke er optimalt[98]; opfordrer medlemsstaterne til at give Eurofisc mandat til at udvikle nye strategier til at spore varer i henhold til toldprocedure 42, de mekanismer, som giver importøren mulighed for at opnå momsfritagelse, når de importerede varer i sidste ende skal transporteres til en erhvervskunde i en anden medlemsstat end importmedlemsstaten;

160. fremhæver betydningen af at indføre et register over de reelle ejere af koncernvirksomheder under det femte hvidvaskdirektiv som et vigtigt redskab til at håndtere momssvig; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at styrke kompetencerne og kvalifikationerne hos politiet, skattemyndigheder, anklagere og dommere, der beskæftiger sig med denne form for svig;

161. er bekymret over resultaterne af den undersøgelse[99], som TAX3-udvalget har bestilt, og hvoraf det fremgår, at Kommissionens forslag vil mindske svig i forbindelse med import, men ikke eliminere det; bemærker, at spørgsmålet om undervurderingen og den generelle håndhævelse af EU-regler i forbindelse med ikke-EU-afgiftspligtige personer ikke vil blive løst; opfordrer Kommissionen til at undersøge alternative opkrævningsmetoder for så vidt angår disse varer på længere sigt; understreger, at det ikke er en holdbar mulighed at stole på, at ikke-EU-afgiftspligtige personer velvilligt opkræver EU-moms; mener, at sådanne alternative opkrævningsmodeller ikke kun bør være rettet mod salg via elektroniske platforme, men derimod omfatte alt salg foretaget af ikke-EU-afgiftspligtige personer, uanset hvilken forretningsmodel de benytter;

162. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de konsekvenser, som indførelsen af den endelige ordning for momsindtægter har for medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig undersøgelse af mulighederne for nye risici for svig i det endelige momssystem, navnlig den potentielt manglende leverandør i grænseoverskridende transaktioner til erstatning for den forsvundne kunde i forbindelse med karruselsvig; understreger i denne forbindelse, at toldforsendelsessystemet bl.a. kan lette samhandelen inden for EU; bemærker imidlertid, at der er risiko for misbrug, og at kriminelle organisationer ved at undgå at betale skatter og afgifter kan forårsage et enormt tab for både medlemsstaterne og EU (ved at undgå moms); opfordrer derfor Kommissionen til at overvåge toldforsendelsessystemet og komme med forslag til at bygge videre på anbefalingerne primært fra OLAF, Europol og Eurofisc;

163. mener, at størsteparten af de europæiske borgere forventer en klar europæisk og national lovgivning, som gør det muligt at identificere dem, der ikke betaler den skat, de skal, pålægge dem sanktioner og opkræve den manglende skat rettidigt;

4. Beskatning af enkeltpersoner

164. understreger, at fysiske personer generelt ikke udøver deres ret til fri bevægelighed med henblik på skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger imidlertid, at visse fysiske personer har et skattegrundlag, der er stort nok til at række ud over flere forskellige skattejurisdiktioner;

165. beklager, at personer med store nettoformuer og personer med ultrastore nettoformuer, der benytter sig af komplekse skattestrukturer, herunder oprettelse af virksomheder, fortsat har mulighed for at flytte deres indtægter og midler eller deres køb gennem forskellige skattejurisdiktioner for at opnå en væsentligt reduceret eller ingen skatteforpligtelse ved at anvende tjenesteydelser leveret af formueforvaltere og andre formidlere; beklager, at visse EU-medlemsstater har gennemført skatteordninger for at tiltrække personer med store nettoformuer uden at skabe reel økonomisk aktivitet;

166. bemærker, at de vigtigste tal for arbejdsindkomst som regel er højere end for kapitalindkomst i hele EU; bemærker, at formuebaserede skatters bidrag til de samlede skatteindtægter fortsat er ret begrænset med 4,3 % af de samlede skatteindtægter i EU[100];

167. bemærker med beklagelse, at selskabsskattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning bidrager til at flytte skatteforpligtelsen over på ærlige og retskafne skatteydere;

168. opfordrer medlemsstaterne til at pålægge sanktioner, der har afskrækkende virkning, er effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, i tilfælde af skattesvig, skatteunddragelse og ulovlig aggressiv skatteplanlægning og til at sikre, at disse sanktioner håndhæves;

169. beklager, at nogle medlemsstater har indført tvivlsomme skatteordninger, der gør det muligt for personer, der bosætter sig i landet af skattemæssige årsager, at opnå indkomstskattefordele, hvilket undergraver andre medlemsstaters skattegrundlag og fremmer skadelige politikker, der diskriminerer deres egne borgere; bemærker, at disse ordninger kan omfatte fordele, som ikke er tilgængelige for nationale borgere, såsom ikkebeskatning af ejendele og indkomst fra udlandet, engangsbetalinger af skat på udenlandsk indkomst, skattefritagelse for en del af den indenlandske indkomst eller lavere skattesatser på pensioner, der overføres til oprindelseslandet;

170. minder om, at Kommissionen i sin meddelelse af 2001 foreslog at medtage særlige ordninger for højt kvalificerede udenlandske medarbejdere på Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens (erhvervsbeskatning)[101] liste over skadelig skattepraksis, men har ikke fremlagt nogen oplysninger om omfanget af problemet siden; opfordrer Kommissionen til at revurdere dette spørgsmål og navnlig til at vurdere risiciene for dobbeltbeskatning samt dobbelt ikkebeskatning af sådanne ordninger;

4.1. Ordninger for statsborgerskab gennem investeringer (CBI) og ordninger for opholdstilladelse gennem investeringer (RBI)

171. er bekymret over, at et flertal af medlemsstaterne har vedtaget ordninger for statsborgerskab gennem investeringer (CBI) eller ordninger for opholdstilladelse gennem investeringer (RBI)[102], der almindeligvis betegnes som "gyldne visa og pas" eller investorprogrammer, der tilbyder statsborgerskab eller opholdstilladelse til unionsborgere og tredjelandsstatsborgere i bytte for finansielle investeringer;

172. bemærker, at de investeringer, der er foretaget under disse programmer, ikke nødvendigvis fremmer realøkonomien i den medlemsstat, der giver statsborgerskab eller opholdstilladelse, og at de ofte ikke kræver, at ansøgerne tilbringer tid på det område, hvor investeringen foretages, og at selv når et sådant krav formelt eksisterer, kontrolleres det normalt ikke, om kravet bliver opfyldt; understreger, at sådanne ordninger bringer virkeliggørelsen af Unionens mål i fare og derfor er i strid med princippet om loyalt samarbejde;

173. noterer sig, at mindst 5 000 tredjelandsstatsborgere har opnået unionsborgerskab gennem CBI-ordninger[103]; bemærker, at ifølge en undersøgelse[104] har mindst 6 000 personer fået statsborgerskab, og der er udstedt næsten 100 000 opholdstilladelser;

174. er foruroliget over, at det er muligt at opnå CBI og RBI uden en behørig sikkerhedsscreening af ansøgerne, hvilket også gælder for højrisikotredjelandsstatsborgere, og at disse ordninger derfor udgør en sikkerhedsrisiko for Unionen; beklager det faktum, at der hersker uvished om oprindelsen af de penge, der kanaliseres ind i CBI- og RBI-ordninger, hvilket i betydelig grad har øget risikoniveauet i både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig henseende for de europæiske lande;

175. understreger, at CBI- og RBI-ordninger indebærer andre betydelige risici, herunder en devaluering af unionsborgerskabet og nationale statsborgerskaber samt et potentiale for korruption, hvidvask af penge og skatteunddragelse; bemærker, at én medlemsstats beslutning om at gennemføre CBI- og RBI-ordninger, har afsmittende virkning på andre medlemsstater; gentager sin bekymring over, at statsborgerskab eller opholdstilladelse kan opnås gennem disse ordninger med utilstrækkelig eller slet ingen due diligence i forbindelse med kunderne (CDD) fra de kompetente myndigheders side;

176. noterer sig, at den forpligtelse, der er fastsat i det femte hvidvaskdirektiv, hvorved forpligtede enheder bør betragte CBI- og RBI-ansøgere som højrisikoelementer i forbindelse med deres kundelegitimationsprocedurer, ikke fritager medlemsstaterne fra deres ansvar for selv at etablere og gennemføre skærpede due diligenceprocedurer; bemærker, at der er blevet iværksat adskillige formelle undersøgelser af korruption og hvidvask af penge på nationalt plan og å EU-plan med direkte tilknytning til CBI- og RBI-ordninger;

177. understreger samtidig, at der fortsat hersker usikkerhed om den økonomiske holdbarhed og bæredygtighed af de investeringer, der foretages gennem disse ordninger; understreger, at statsborgerskab og de tilknyttede rettigheder aldrig bør være til salg;

178. noterer sig, at CBI- og RBI-ordninger i visse medlemsstater er blevet udnyttet intenst af russiske borgere og borgere fra lande, der er under russisk indflydelse; understreger, at disse ordninger kan hjælpe russiske borgere på den sanktionsliste, der blev vedtaget efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Ruslands aggressive fremfærd på Krim, til at undgå EU-sanktioner;

179. finder det kritisabelt, at disse programmer regelmæssigt omfatter skattefordele eller særlige skatteordninger for de begunstigede; er bekymret over, at disse privilegier kan undergrave målsætningen om, at alle borgere skal bidrage til skattesystemet på en fair måde;

180. er bekymret over, at der ikke hersker åbenhed omkring antallet af ansøgere og deres oprindelse, antallet af personer, der har fået statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med disse ordninger, samt de beløb, der er investeret gennem disse ordninger, og midlernes oprindelse; sætter pris på, at visse medlemsstater udtrykkeligt angiver navn og nationalitet for de personer, der får statsborgerskab eller opholdstilladelse i henhold til disse ordninger; tilskynder andre medlemsstater til at følge dette eksempel;

181. er bekymret over, at CBI- og RBI-ordningerne ifølge OECD kan misbruges til at undergrave due diligence-procedurerne under den fælles indberetningsstandard (CRS), hvilket kan føre til unøjagtig eller ufuldstændig rapportering under CRS, navnlig når den finansielle institution ikke får oplysninger om alle relevante jurisdiktioner med hensyn til skattemæssigt hjemsted; bemærker, at de visumordninger, der efter OECD's opfattelse udgør en potentielt meget stor risiko for integriteten af CRS, er de ordninger, der giver en skatteyder adgang til en lav personlig indkomstskat på mindre end 10 % på finansielle offshore-aktiver og ikke kræver en væsentlig fysisk tilstedeværelse på mindst 90 dage i den jurisdiktion, der tilbyder den gyldne visumordning;

182. er bekymret over, at Malta og Cypern har ordninger[105], som hører til blandt de ordninger, der potentielt udgør en stor risiko for integriteten af CRS;

183. konkluderer, at de potentielle økonomiske fordele ved CBI- og RBI-ordninger ikke opvejer de alvorlige risici for hvidvask af penge og skatteunddragelse, som disse ordninger indebærer;

184. opfordrer medlemsstaterne til at udfase alle eksisterende CBI- eller RBI-ordninger så hurtigt som muligt;

185. understreger, at medlemsstaterne i mellemtiden bør stille krav om fysisk tilstedeværelse i landet som en forudsætning for at nyde godt af CBI- og RBI-ordninger, og at medlemsstaterne på korrekt vis bør sikre, at der gennemføres skærpede CDD-procedurer for de ansøgere, der ansøger om statsborgerskab eller opholdstilladelse gennem disse ordninger, således som det kræves i henhold til det femte hvidvaskdirektiv; understreger, at det femte hvidvaskdirektiv fastsætter skærpede kundelegitimationsprocedurer for politisk eksponerede personer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at regeringerne har det endegyldige ansvar for at udføre due diligence-procedurer i forhold til personer, der ansøger om CBI eller RBI; opfordrer Kommissionen til nøje og løbende at overvåge den korrekte gennemførelse og anvendelse af CDD-procedurerne inden for rammerne af CBI- og RBI-ordningerne, indtil de ophæves i samtlige medlemsstater;

186. noterer sig, at opnåelse af opholdstilladelse eller statsborgerskab i en medlemsstat giver modtageren adgang til en lang række rettigheder og privilegier på hele Unionens område, herunder retten til at færdes og opholde sig frit i Schengenområdet; opfordrer derfor de medlemsstater, der anvender CBI- og RBI-programmer, til, indtil programmerne endegyldigt er sat ud af kraft, behørigt at kontrollere ansøgerne og afvise ansøgninger, hvis der foreligger en sikkerhedsmæssig risiko, herunder hvidvask af penge; advarer endvidere om farerne ved CBI- og RBI-ordninger, der giver mulighed for familiesammenføring, hvorved familiemedlemmer til CBI-/RBI-modtagere kan opnå statsborgerskab eller opholdstilladelse med et minimum af eller ingen kontroller;

187. opfordrer i denne forbindelse alle medlemsstater til at samle og offentliggøre gennemsigtige oplysninger om deres CBI- og RBI-ordninger, herunder antallet af afslag og årsagerne hertil; opfordrer Kommissionen til, indtil ordningerne endegyldigt er sat ud af kraft, at udsende retningslinjer og sikre bedre dataindsamling og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne i forbindelse med deres CBI- og RBI-ordninger, herunder hvad angår ansøgere, som har fået afslag på deres ansøgning af sikkerhedsmæssige årsager;

188. mener, at medlemsstaterne, indtil CBI og RBI-ordningerne endegyldigt er sat ud af kraft, bør fastsætte de samme forpligtelser for mellemmænd inden for handelen med CBI og RBI, som gælder for de forpligtede enheder i henhold til hvidvasklovgivningen, og opfordrer medlemsstaterne til at forebygge interessekonflikter i forbindelse med CBI- og RBI-ordningerne, som kan opstå, når private virksomheder, der har bistået regeringen med at udforme, forvalte og fremme disse ordninger, også har rådgivet og støttet enkeltpersoner ved at egnethedsscreene dem og indgive deres ansøgninger om statsborgerskab eller opholdstilladelse;

189. hilser med tilfredshed Kommissionens rapport af 23. januar 2019 om ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union (COM(2019)0012); noterer sig, at denne rapport bekræfter, at begge typer ordninger udgør en alvorlig risiko for medlemsstaterne og Unionen som helhed, navnlig med hensyn til sikkerhed, hvidvask af penge, korruption, omgåelse af EU-regler og skatteunddragelse, og at disse alvorlige risici yderligere forstærkes af mangler i ordningernes gennemsigtighed og styring; finder det foruroligende, at Kommissionen er betænkelig over, at medlemsstaterne ikke altid træffer foranstaltninger, som i tilstrækkeligt omfang kan afbøde de risici, ordningerne indebærer;

190. noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte en ekspertgruppe til at behandle spørgsmål vedrørende gennemsigtighed, styring og sikkerhed i forbindelse med disse ordninger; glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at overvåge virkningerne af ordninger for investorstatsborgerskab, som gennemføres af lande, der er omfattet af visumfrihed som led i suspensionsmekanismen; opfordrer Kommissionen til at koordinere udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om afviste ansøgninger; opfordrer Kommissionen til at vurdere de risici, der er forbundet med salg af statsborgerskab og opholdsret, som led i sin næste supranationale risikovurdering; opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af, i hvilket omfang disse ordninger er blevet anvendt af EU-borgere;

4.2. "Free ports", toldoplag og andre særlige økonomiske zoner

191. glæder sig over, at "free ports" bliver forpligtede enheder ifølge det femte hvidvaskdirektiv, og at de vil være forpligtede til at opfylde due diligence-krav og indberette mistænkelige transaktioner til de finansielle efterretningsenheder (FIU'er);

192. bemærker, at der kan etableres "free ports" inden for EU i henhold til "frizoneproceduren"; bemærker, at frizoner er lukkede områder inden for Unionens toldområde, hvor ikke-EU-varer kan indføres toldfrit og fri for andre afgifter (dvs. skatter) og handelspolitiske foranstaltninger;

193. minder om, at "free ports" er lagre i frizoner, som – oprindeligt – var tænkt som plads til oplagring af transitvarer; beklager, at de sidenhen er blevet populære i forbindelse med opbevaring af erstatningsaktiver, herunder kunst, ædelstene, antikviteter, guld- og vinsamlinger – ofte på permanent basis[106]  og finansieret fra ukendte kilder; minder om, at "free ports" eller frizoner ikke må misbruges til at foretage skatteunddragelse eller opnå samme virkninger som skattely;

 bemærker, at motiverne til at gøre brug af "free ports" – bortset fra sikker oplagring – omfatter en høj grad af hemmeligholdelse og udsættelse af importtold og indirekte skatter som f.eks. moms eller brugerafgifter;

195. understreger, at der er over 80 frizoner i EU [107] og mange tusinde andre lagre under "særlige oplagringsprocedurer" i EU, navnlig "toldoplag", som kan tilbyde samme grad af hemmeligholdelse og (indirekte) skattefordele[108];

196. bemærker, at retsgrundlaget for toldoplag i henhold til EU-toldkodeksen næsten er identisk med retsgrundlaget for "free ports"; henstiller derfor til, at de sidestilles med "free ports" i henhold til retlige foranstaltninger, der har til formål at mindske risikoen for hvidvask af penge og skatteunddragelse, såsom det femte hvidvaskdirektiv; mener, at lagre bør have tilstrækkeligt og kvalificeret personale til at kunne foretage den nødvendige kontrol af de aktiviteter, der foregår heri;

197. bemærker, at risikoen for hvidvask af penge i "free ports" står i direkte forbindelse med risikoen for hvidvask af penge på markedet for erstatningsaktiver;

198. bemærker, at de direkte skattemyndigheder i henhold til DAC5 pr. 1. januar 2018 "efter anmodning har adgang" til en lang række oplysninger med hensyn til den endelige reelle ejer – oplysninger, der er indsamlet i henhold til hvidvaskdirektivet; bemærker, at EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge bygger på tilliden til, at forpligtede enheder, som vil komme til at fungere som AML-"gatekeepere", gennemfører pålidelige due diligence-procedurer og foretager omhyggelig indberetning af mistænkelige transaktioner; bemærker med bekymring, at "adgang efter anmodning" til de oplysninger, som "free ports" ligger inde med, muligvis kun vil have en meget begrænset effekt i konkrete tilfælde[109];

199. opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang frihavne og fragtlicenser kan misbruges til skatteunddragelse[110]; opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag for at sikre automatisk udveksling af oplysninger mellem de relevante myndigheder, herunder retshåndhævelses-, skatte- og toldmyndigheder samt Europol, om reelt ejerskab og transaktioner, der finder sted i "free ports", i toldoplag eller i særlige økonomiske zoner, og medtage et krav om sporbarhed;

200. bemærker, at afskaffelsen af bankhemmeligheden har ført til, at der investeres i nye aktiver såsom kunst, hvilket har givet anledning til hurtig vækst på kunstmarkedet i de seneste år; understreger, at frizoner giver investorerne sikre og stort set oversete oplagringsfaciliteter, hvor handel kan foregå ubeskattet, og ejerskabet kan skjules, idet kunst i sig selv er et ureguleret marked på grund af faktorer som vanskeligheden ved at fastsætte markedspriser og finde specialister; påpeger, at det f.eks. er lettere at transportere et værdifuldt maleri til den anden side af jordkloden end et tilsvarende pengebeløb;

4.3. Skatteamnesti

201. minder om[111] behovet for at anvende amnesti med største forsigtighed eller afholde sig fuldstændig fra at give amnesti, da amnesti kun er en kilde til nem og hurtig skatteopkrævning på kort sigt, som ofte indføres for at lukke budgetsmuthuller, men som også kan tjene til at tilskynde borgerne til at unddrage sig beskatning og vente på den næste amnesti uden at være underlagt afskrækkende sanktioner eller straffe; opfordrer de medlemsstater, der indfører skatteamnesti, til altid at kræve, at den begunstigede redegør for kilden til midler, som ikke tidligere er blevet oplyst;

202. opfordrer Kommissionen til at vurdere tidligere programmer for skatteamnesti, som medlemsstaterne har indført, og navnlig de offentlige indtægter, der er blevet indbetalt, og deres indvirkning på udsving i skattegrundlaget på mellemlang og lang sigt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at relevante data om personer, der har været eller vil blive omfattet af skatteamnesti, deles behørigt med retsvæsenet, de retshåndhævende myndigheder og skattemyndighederne, og til at sikre, at reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme overholdes, og at der om muligt sker retsforfølgelse af anden økonomisk kriminalitet;

203. er af den opfattelse, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen bør gennemføre en obligatorisk screening og clearing af hvert skatteamnestiprogram forud for medlemsstaternes gennemførelse af et sådant; mener, at en skatteyder eller en endelig reel ejer af en virksomhed, der allerede én eller flere gange har nydt godt af skatteamnesti, aldrig bør være berettiget til at drage fordel af en anden; opfordrer til, at de nationale myndigheder, der forvalter oplysningerne om personer, der har draget fordel af skatteamnesti, deltager i en effektiv udveksling af oplysninger fra retshåndhævende myndigheder eller andre kompetente myndigheder, som efterforsker andre forbrydelser end skattesvig og skatteunddragelse;

4.4. Administrativt samarbejde

204. anerkender, at administrativt samarbejde inden for rammerne af direkte skatter nu omfatter både skattepligtige enkeltpersoner og skattepligtige virksomheder;

205. understreger, at de internationale standarder for administrativt samarbejde er minimumsstandarder; mener således, at medlemsstaterne bør anvende højere standarder end blot minimumsstandarderne; opfordrer medlemsstaterne til at fjerne yderligere hindringer for det administrative og retlige samarbejde;

206. glæder sig over, at der med vedtagelsen af den globale standard om automatisk udveksling af oplysninger, som blev gennemført af DAC1, og med ophævelsen af rentebeskatningsdirektivet fra 2003 er blevet indført en fælles EU-mekanisme for udveksling af oplysninger;

5. Bekæmpelse af hvidvask af penge

207. understreger, at hvidvask af penge kan antage forskellige former, og at de hvidvaskede penge kan have oprindelse i forskellige ulovlige aktiviteter, som f.eks. korruption, våben- og menneskehandel, narkotikahandel, skatteunddragelse og skattesvig, og kan bruges til at finansiere terrorisme; bemærker med bekymring, at udbyttet fra kriminelle aktiviteter i EU anslås at beløbe sig til 110 mia. EUR[112] om året, hvilket svarer til 1 % af EU's samlede BNP; fremhæver, at Kommissionen anslår, at op til 70 % af tilfældene af hvidvask af penge i visse medlemsstater har en grænseoverskridende dimension[113]; bemærker endvidere, at FN[114] anslår omfanget af hvidvask af penge til at svare til mellem 2 og 5 % af det globale BNP eller ca. 715 mia. EUR og 1,87 billioner om året;

208. understreger, at flere nylige tilfælde af hvidvask af penge inden for Unionen er forbundet med kapital, herskende eliter og/eller borgere, der kommer fra Rusland og navnlig fra Fællesskabet af Uafhængige Stater (SNG); udtrykker sin bekymring over den trussel mod den europæiske sikkerhed og stabilitet, der hidrører fra ulovlige udbytter fra Rusland og SNG-landene, som indføres i det europæiske finansielle system for at blive hvidvasket og videreanvendt til at finansiere kriminelle aktiviteter; understreger, at disse udbytter bringer EU-borgernes sikkerhed i fare og skaber forvridninger og urimelige konkurrencemæssige ulemper for lovlydige borgere og virksomheder; mener, at udover kapitalflugt, som ikke kan bremses uden at løse de økonomiske og administrative problemer i oprindelseslandet, og hvidvask af penge ud fra rent kriminelle motiver bliver disse fjendtlige aktiviteter, der har til formål at svække de europæiske demokratier, deres økonomier og deres institutioner, udført i en sådan størrelsesorden, at det destabiliserer det europæiske kontinent; efterlyser et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne med hensyn til kontrol af kapital, der indføres til Unionen fra Rusland;

209. gentager sin opfordring [115] om EU-dækkende sanktioner over for krænkelser af menneskerettighederne med den amerikanske Global  Magnitsky Act som forbillede, som kan gøre det muligt at indføre visumforbud og målrettede sanktioner såsom beslaglæggelse af ejendom og interesser i ejendom inden for EU's område tilhørende individuelle offentlige embedsmænd eller personer i officielt ærinde, der er ansvarlige for tilfælde af korruption eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser; glæder sig over, at Parlamentet har vedtaget sin betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske Union[116]; efterlyser øget kontrol og tilsyn med bankernes ikke-residente porteføljer og andelen heraf med oprindelse i lande, der anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko for Unionen;

210. glæder sig over vedtagelsen af den fjerde og den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge; understreger, at de udgør et vigtigt skridt i retning af at forbedre effektiviteten af Unionens bestræbelser på at bekæmpe hvidvask af penge fra kriminelle aktiviteter og modvirke finansiering af terroraktiviteter; bemærker, at EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge primært bygger på en forebyggende tilgang til hvidvask af penge med fokus på sporing og indberetning af mistænkelige transaktioner;

211. beklager, at et stort antal medlemsstater helt eller delvis har undladt at gennemføre den fjerde revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge i deres nationale lovgivning inden for den fastsatte frist, og at Kommissionen derfor har indledt traktatbrudsprocedurer mod dem, herunder sagsanlæg ved Den Europæiske Unions Domstol[117]; opfordrer disse medlemsstater til hurtigt at rette op på denne situation; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til navnlig at opfylde deres retlige forpligtelse til at overholde fristen den 10. januar 2020 for gennemførelse af den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge i deres nationale lovgivning; understreger og støtter Rådets konklusioner af 23. november 2018, hvori medlemsstaterne opfordres til at gennemføre den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge i deres nationale lovgivning inden fristen i 2020; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gøre brug af de foreliggende instrumenter til at yde støtte og sikre, at medlemsstaterne gennemfører den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge på behørig vis hurtigst muligt;

212. minder om den afgørende betydning af kundelegitimation som en del af forpligtelsen til at kende sin kunde (KYC), der består i, at forpligtede enheder på behørig vis skal identificere deres kunder og kilden til deres midler samt de reelle ejere af aktiverne, herunder tilbageholdelse af anonyme konti; beklager, at visse finansielle institutioner og deres respektive forretningsmodeller aktivt har fremmet hvidvaskning af penge; opfordrer den private sektor til at spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af finansiering af terrorisme og i forebyggelsen af terroraktiviteter, for så vidt som de er i stand til det; opfordrer de finansielle institutioner til aktivt at revidere deres interne procedurer for at forebygge enhver risiko for hvidvask af penge;

213. bifalder den handlingsplan, Rådet vedtog den 4. december 2018, og som omfatter flere ikkelovgivningsmæssige tiltag til bedre bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i Unionen; opfordrer Kommissionen til løbende at holde Parlamentet orienteret om de fremskridt, der bliver gjort med gennemførelsen af handlingsplanen;

214. er bekymret over fraværet af konkrete procedurer til vurdering og kontrol af redeligheden af medlemmerne af ECB's Styrelsesråd, navnlig når de formelt anklages for kriminelle aktiviteter; efterlyser mekanismer til overvågning og kontrol af disse medlemmers adfærd og redelighed, og mener, at de bør beskyttes mod tilfælde af magtmisbrug fra ansættelsesmyndighedens side;

215. fordømmer det forhold, at systematiske svigt i håndhævelsen af kravene til bekæmpelse af hvidvask af penge kombineret med ineffektivt tilsyn har ført til en række nylige højtprofilerede sager om hvidvask af penge i europæiske banker, som er forbundet med systematiske overtrædelser af de mest grundlæggende krav om at kende sin kunde og om kundelegitimation;

216. minder om, at kravet om at kende sin kunde og kravet om kundelegitimation er af afgørende betydning og bør være gældende under hele forretningsrelationen, og at kundernes transaktioner bør overvåges vedvarende og omhyggeligt for at identificere mistænkelige eller usædvanlige aktiviteter; minder i denne forbindelse om forpligtelsen for forpligtede enheder til på eget initiativ straks at underrette de nationale FIU'er om transaktioner, der mistænkes for at være hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme; beklager, at den femte revision af direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge trods Parlamentets bestræbelser fortsat som en sidste udvej åbner mulighed for, at den eller de fysiske personer, der fungerer som øverste leder, kan blive registreret som reelle ejere af et selskab eller en trust, mens den faktiske reelle ejer ikke er kendt, eller der foreligger en mistanke om dem;

217. bemærker, at der i nogle medlemsstater findes kontrolmekanismer vedrørende formuer, der ikke kan begrundes, til sporing af udbytte fra kriminelle aktiviteter; understreger, at en sådan mekanisme ofte består i en retskendelse, der pålægger en person, der med rimelighed mistænkes for at være involveret i, eller for at have forbindelser til en person, der er involveret i, alvorlig kriminalitet, at forklare arten og omfanget af deres interesse i en given ejendom og forklare, hvordan ejendommen blev erhvervet, hvis der er rimelig grund til at formode, at den pågældendes lovlige indkomst ville være utilstrækkelig til at kunne erhverve ejendommen; opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne og gennemførligheden af en sådan foranstaltning på EU-plan;

218. bifalder visse medlemsstaters beslutning om at forbyde udstedelse af ihændehaveraktier og omdanne de eksisterende til navneaktier; anmoder medlemsstaterne om at overveje behovet for at vedtage tilsvarende foranstaltninger inden for deres respektive jurisdiktioner i lyset af de nye bestemmelser i det femte hvidvaskdirektiv om oplysninger om reelt ejerskab og identificerede risici;

219. opfordrer Kommissionen til at fremlægge et lovforslag med henblik på at sætte en stopper for den praksis, hvor det accepteres, at de reelle ejere skjuler sig bag stråmænd, og opfordre andre jurisdiktioner på internationalt niveau til at gøre det samme; opfordrer medlemsstaterne til, når de gennemfører det femte hvidvaskdirektiv i national ret, at sikre, at forpligtede enheder bringer forretningsforhold med virksomheder, hvis reelle ejere er ukendte, til ophør;

220. understreger, at der er et presserende behov for at indføre et mere effektivt system til kommunikation og udveksling af oplysninger mellem de retslige myndigheder i Unionen som erstatning for de traditionelle instrumenter for gensidig retlig bistand i straffesager, der er forbundet med langvarige og besværlige procedurer og derfor skader grænseoverskridende efterforskning af hvidvask af penge og andre alvorlige forbrydelser; gentager sin opfordring til Kommissionen om at vurdere, om der er behov for lovgivning på dette område;

221. opfordrer Kommissionen til at vurdere, og underrette Parlamentet om, den rolle, som juridiske konstruktioner som SPV-selskaber, special purpose-enheder og fonde uden velgørende formål ("non-charitable purpose trusts") spiller i forbindelse med hvidvask af penge, og de specifikke risici, der er forbundet hermed, navnlig i Det Forenede Kongerige og dets kronbesiddelser og oversøiske territorier;

222. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at overholde lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge, når de udsteder statsobligationer på de finansielle markeder; mener, at rettidig omhu i forbindelse med sådanne finansielle transaktioner også er strengt nødvendig;

223. bemærker, at der alene i TAX3-udvalgets mandatperiode er blevet afsløret tre meget beklagelige tilfælde af hvidvask af penge gennem banker i EU: ING Bank N.V. har for nylig erkendt alvorlige mangler i anvendelsen af bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og har accepteret at betale 775 mio. EUR i et forlig med den nederlandske offentlige anklagemyndighed[118]; ABLV Bank i Letland gik i frivillig likvidation, efter at United States Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN) besluttede at foreslå et forbud mod, at ABLV havde en konto i en korrespondentbank i USA på grund af problemer med hvidvask af penge[119], og Danske Bank indrømmede, efter at der var gennemført en undersøgelse af 15 000 kunder og ca. 9,5 mio. transaktioner i forbindelse med den estiske filial, at væsentlige mangler i bankens forvaltnings- og kontrolsystemer havde gjort det muligt at anvende den estiske filial til mistænkelige transaktioner[120];

224. bemærker, at i sagen om Danske Bank er transaktioner til en værdi af over 200 mia. EUR strømmet ind og ud af dens estiske filial[121], uden at banken har indført tilstrækkelige interne procedurer for bekæmpelse af hvidvask af penge og "kend din kunde", hvilket banken efterfølgende selv har indrømmet og hvilket både de estiske og de danske finansielle tilsynsmyndigheder har bekræftet; mener, at denne mangel viser en fuldstændig mangel på ansvarlighed fra både bankens og de kompetente nationale myndigheders side; opfordrer de kompetente myndigheder til at foretage en hurtig evaluering af tilstrækkeligheden af procedurerne for bekæmpelse af hvidvask af penge og "kend din kunde" i alle europæiske banker for at sikre en korrekt håndhævelse af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge;

225. bemærker endvidere, at 6 200 kunder i den estiske afdeling af Danske Bank har vist sig at have foretaget mistænkelige transaktioner, at ca. 500 kunder har været knyttet til offentligt kendte ordninger for hvidvask af penge, at 177 har været knyttet til skandalen om "det russiske møntvaskeri" og 75 til skandalen om "det aserbajdsjanske møntvaskeri", og at 53 kunder var selskaber, der viste sig at have samme adresser og direktører[122]; opfordrer de relevante nationale myndigheder til at spore destinationerne for de mistænkelige transaktioner, der er gennemført af de 6 200 kunder i Danske Banks estiske filial, for at få bekræftet, at de hvidvaskede penge ikke er blevet brugt til yderligere kriminelle aktiviteter; opfordrer de relevante nationale myndigheder til på behørig vis at samarbejde i denne sag, eftersom de mistænkelige transaktioner tydeligvis er grænseoverskridende;

226. fremhæver, at ECB har trukket den maltesiske Pilatus Banks tilladelse til at drive bankvirksomhed tilbage, efter at Ali Sadr Hashemi Nejad, formand for og eneaktionær i Pilatus Bank, er blevet anholdt i USA i forbindelse med bl.a. anklager om hvidvask af penge; understreger, at EBA konkluderede, at den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed havde overtrådt EU-lovgivningen, fordi den ikke havde gennemført et effektivt tilsyn med Pilatus Bank på grund af bl.a. proceduremæssige mangler og manglende tilsynsforanstaltninger; bemærker, at Kommissionen den 8. november 2018 sendte en formel udtalelse til den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed, hvori den opfordrede enheden til at træffe yderligere foranstaltninger for at overholde sine retlige forpligtelser[123]; opfordrer den maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed til at træffe foranstaltninger til at overholde de respektive henstillinger;

227. noterer sig skrivelsen til TAX3-udvalget fra Maltas faste repræsentant ved EU som svar på udvalgets betænkeligheder med hensyn til forlydenderne om, at visse maltesiske politisk eksponerede personer havde været involveret i et muligt nyt tilfælde af hvidvask af penge og skatteunddragelse i forbindelse med et selskab ved navn "17 Black", der var baseret i De Forenede Arabiske Emirater (UAE)[124]; beklager, at der kun er blevet givet vage svar; er bekymret over, at de maltesiske myndigheder tilsyneladende har valgt at forholde sig politisk passive; er især bekymret over, at politisk eksponerede personer fra de højeste niveauer i den maltesiske regering synes at være indblandet ifølge afsløringerne om "17 Black"; opfordrer de maltesiske myndigheder til at anmode om dokumentation fra UAE via skrivelser om juridisk bistand; opfordrer UAE til at samarbejde med de maltesiske og europæiske myndigheder og til at sikre, at pengemidler, der er indefrosset i bankkonti tilhørende "17 Black", forbliver indefrosset, indtil der er gennemført en grundig undersøgelse; understreger navnlig den åbenbare mangel på uafhængighed hos både det maltesiske finansielle efterretningsanalyseenhed og den maltesiske politichef; beklager, at der hidtil ikke er truffet nogen foranstaltninger mod de politisk eksponerede personer, der er involveret i påståede korruptionssager; understreger, at den maltesiske undersøgelse ville drage fordel af oprettelsen af et fælles efterforskningshold (JIT) på grundlag af en ad hoc-aftale [125], eftersom det på denne måde ville være muligt at imødegå de alvorlige tvivlsspørgsmål med hensyn til uafhængigheden og kvaliteten af de igangværende nationale undersøgelser med støtte fra Europol og Eurojust;

228. bemærker, at på det tidspunkt, hvor den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia blev myrdet, arbejdede hun på den største lækage af oplysninger, hun nogensinde havde modtaget – oplysninger, der stammede fra serverne hos selskabet ElectroGas, som driver Maltas kraftværk; bemærker endvidere, at ejeren af "17 Black", der skulle overføre store pengebeløb til politisk eksponerede personer i Malta med ansvar for dette kraftværk, også er direktør og aktionær i ElectroGas;

229. er bekymret over den tiltagende hvidvask af penge i forbindelse med andre former for forretningsaktiviteter, navnlig fænomenet med de såkaldte "flyvende penge" og "de berygtede gader"; understreger, at der er behov for en styrket koordinering og og et styrket samarbejde mellem lokale og regionale administrative og retshåndhævende myndigheder for at løse disse problemer i de europæiske byer;

230. er klar over, at den nuværende retlige ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge hidtil har bestået af direktiver og er baseret på en minimumsharmonisering, hvilket har ført til forskellige nationale tilsyns- og håndhævelsespraksisser i medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med en fremtidig revision af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge i den påkrævede konsekvensanalyse at vurdere, om en forordning ville være en mere passende retsakt end et direktiv; opfordrer i denne forbindelse til en hurtig ændring til en forordning om bekæmpelse af hvidvask af penge, hvis konsekvensanalysen tilråder dette;

5.1. Samarbejde mellem hvidvaskmyndigheder og tilsynsmyndigheder i Den Europæiske Union

231. glæder sig over, at Kommissionens formand i sin tale om Unionens tilstand den 12. september 2018 meddelte, at der efter de seneste tilfælde af overtrædelser eller påståede overtrædelser af reglerne om bekæmpelse af hvidvask af penge ville blive iværksat supplerende foranstaltninger;

232. efterlyser nødvendig øget kontrol og løbende tilsyn med bestyrelsesmedlemmer og aktionærer i kreditinstitutter, investeringsselskaber og forsikringsselskaber i Unionen og understreger navnlig, at det er vanskeligt at tilbagekalde tilladelser til udøvelse af bankvirksomhed eller tilsvarende særlige tilladelser;

233. støtter det arbejde, der er udført af den fælles arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionens Generaldirektorat for Retlige Anliggender og Forbrugere og dens Generaldirektorat for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen, ECB, de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) og formanden for underudvalget vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge, der er nedsat under ESA'ernes Fælles Udvalg, med henblik på at opdage aktuelle mangler og foreslå foranstaltninger til at muliggøre et effektivt samarbejde og koordinering og udveksling af oplysninger mellem tilsyns- og håndhævelsesinstanser;

234. konkluderer, at det nuværende niveau af koordinering af tilsynet med finansieringsinstitutters bekæmpelse af hvidvask af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, navnlig i forbindelse med situationer, hvor bekæmpelsen af hvidvask af penge og bekæmpelsen af finansiering af terrorisme har grænseoverskridende virkninger, ikke er tilstrækkeligt til at imødegå de aktuelle udfordringer i denne sektor, og at Unionens evne til at håndhæve koordinerede regler og praksisser for bekæmpelse af hvidvask af penge i øjeblikket er utilstrækkelig;

235. opfordrer til en vurdering af de langsigtede mål, der fører til en forbedret ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som nævnt i "Reflection paper on possible elements of a Roadmap for seamless cooperation between Anti Money Laundering and Prudential Supervisors in the European Union"[126] (oplæg om mulige elementer i en køreplan for gnidningsløst samarbejde mellem myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og tilsynsmyndigheder i Den Europæiske Union), såsom etablering af en mekanisme på EU-plan til bedre koordinering af aktiviteterne mellem tilsynsmyndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i enheder i den finansielle sektor, navnlig i situationer, hvor disse anliggender sandsynligvis vil have grænseoverskridende virkninger, og en mulig centralisering af tilsynet med bekæmpelse af hvidvask af penge via et eksisterende eller nyt EU-organ med beføjelse til at håndhæve harmoniserede regler og praksisser i EU's medlemsstater; mener, at hvis en sådan mekanisme etableres, bør den tildeles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, således at dens funktioner kan gennemføres effektivt;

236. minder om, at ECB har beføjelsen til og ansvaret for at inddrage tilladelser fra kreditinstitutter for alvorlige overtrædelser af bestemmelserne om bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; bemærker imidlertid, at ECB er fuldstændig afhængig af nationale tilsynsmyndigheder vedrørende hvidvask af penge, når den skal have oplysninger vedrørende sådanne overtrædelser, som de nationale myndigheder har konstateret; opfordrer derfor de nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge til at stille oplysninger af god kvalitet rettidigt til rådighed for ECB, således at ECB kan udføre sin funktion korrekt; glæder sig i denne forbindelse over den multilaterale aftale om de praktiske bestemmelser for udveksling af oplysninger mellem ECB og alle kompetente myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med, om kredit- og finansieringsinstitutter overholder deres forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i overensstemmelse med det fjerde hvidvaskdirektiv;

237. understreger, at tilsyn med finansielle institutioner og tilsyn med hvidvask af penge ikke kan behandles adskilt; understreger, at ESA'erne har begrænset kapacitet til at indtage en mere fremtrædende rolle i bekæmpelsen af hvidvask af penge på grund af deres beslutningsstrukturer, manglende beføjelser og begrænsede ressourcer; understreger, at EBA bør indtage en ledende rolle i denne kamp og samtidig arbejde tæt sammen med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og derfor hurtigst muligt bør have stillet tilstrækkelig kapacitet til rådighed i menneskelige og materielle ressourcer til at bidrage effektivt til en konsekvent og effektiv forebyggelse af anvendelsen af det finansielle system til hvidvask, bl.a. ved at foretage risikovurderinger af kompetente myndigheder og kontroller inden for de overordnede rammer; opfordrer til større offentlig omtale af disse kontroller og mener navnlig, at relevante oplysninger systematisk skal forelægges for Parlamentet og Rådet, hvis der konstateres alvorlige mangler på nationalt plan eller på EU-plan[127];

238. noterer sig, at de nationale finanstilsyn spiller en stadig mere fremtrædende rolle; opfordrer indtrængende Kommissionen til efter høring af EBA at foreslå mekanismer, der kan fremme af øget samarbejde og koordinering mellem de finansielle tilsynsmyndigheder; mener, at der på lang sigt bør ske en øget harmonisering af tilsynsprocedurerne hos de forskellige nationale myndigheder med ansvar for bekæmpelse af hvidvask af penge;

239. glæder sig over Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 om stærkere EU-rammer for tilsyn og for tilsyn med bekæmpelse af hvidvask af penge i forbindelse med finansielle institutioner (COM(2018)0645) og det forslag, meddelelsen indeholder om revision af ESA'erne med henblik på at styrke den tilsynsmæssige konvergens; mener, at EBA bør påtage sig en ledende, koordinerende og overvågende rolle på EU-plan for at beskytte det finansielle system effektivt mod hvidvask af penge og risikoen for finansiering af terrorisme i betragtning af de uønskede potentielle systemiske konsekvenser, som kan følge i kølvandet på et misbrug af den finansielle sektor til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og i lyset af de erfaringer, som EBA allerede har gjort med at beskytte banksektoren mod misbrug som myndighed med beføjelse til at føre tilsyn med alle medlemsstater;

240. tager til efterretning, at EBA har givet udtryk for betænkeligheder med hensyn til gennemførelsen af kapitalkravsdirektivet (direktiv 2013/36/EU) om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber[128]; glæder sig over EBA's forslag om at afhjælpe de mangler, som skyldes den nuværende retlige ramme i EU; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gennemføre de nyligt vedtagne ændringer af kapitalkravsdirektivet i national ret;

5.2. Samarbejde mellem finansielle efterretningsenheder (FIU'er)

241. minder om, at medlemsstaterne i henhold til det femte hvidvaskdirektiv er forpligtede til at oprette automatiske centrale mekanismer, som muliggør hurtig identifikation af indehavere af bankkonti og betalingskonti, og til at sikre, at enhver FIU er i stand til rettidigt at levere oplysninger, der opbevares i disse centrale mekanismer, til enhver anden FIU; understreger betydningen af rettidigt at få adgang til oplysninger for at forhindre økonomisk kriminalitet og afbrydelse af efterforskninger; opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde oprettelsen af disse mekanismer, således at medlemsstaternes FIU'er kan samarbejde effektivt med hinanden om at afsløre og modvirke hvidvask af penge; opfordrer kraftigt medlemsstaternes FIU'er til at anvende FIU.net-systemet; bemærker betydningen af databeskyttelse også på dette område;

242. mener, at det er af afgørende betydning, at de nationale FIU'er får tilstrækkelige ressourcer og kapacitet for at kunne bidrage til at bekæmpe hvidvask af penge effektivt;

243. understreger, at samarbejde er afgørende for effektivt at bekæmpe hvidvask af penge – ikke blot samarbejde mellem medlemsstaternes FIU'er, men også mellem medlemsstaternes FIU'er og tredjelandes FIU'er; noterer sig de politiske aftaler om de interinstitutionelle forhandlinger[129] med henblik på den fremtidige vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om regler, der letter anvendelsen af finansielle og andre oplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølgning af visse strafbare handlinger, og om ophævelse af Rådets afgørelse 2000/642/RIA;

244. opfordrer Kommissionen til at udvikle specialkurser til FIU'er under særlig hensyntagen til den mere begrænsede kapacitet i visse medlemsstater; noterer sig bidraget fra Egmont-Gruppen, som er et netværk af 159 FIU'er, der agter at styrke deres operationelle samarbejde ved at fremme videreførelsen og iværksættelsen af en lang række projekter; afventer Kommissionens vurdering af rammen for FIU'ers samarbejde med tredjelande og af forhindringer og muligheder for at forbedre samarbejdet mellem FIU'er i Unionen, herunder muligheden for at oprette en koordinerings- og støttemekanisme; minder om, at denne vurdering skal være klar inden den 1. juni 2019;

245. opfordrer Kommissionen til at samarbejde aktivt med medlemsstaterne om at finde mekanismer til at forbedre og styrke samarbejdet mellem medlemsstaternes FIU'er og FIU'er i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger i denne henseende i de relevante internationale fora, såsom OECD og Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF); mener, at der i enhver aftale, som måtte udspringe heraf, bør tages behørigt hensyn til beskyttelsen af personoplysninger;

246. opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport til Parlamentet og Rådet med en vurdering af, om forskellene i status og organisation mellem medlemsstaternes FIU'er hæmmer samarbejdet om at bekæmpe alvorlige forbrydelser med en grænseoverskridende dimension;

247. påpeger, at den manglende standardisering mellem medlemsstaterne af formaterne for rapporter om mistænkelige transaktioner og af tærsklerne for disse rapporter samt med hensyn til de forskellige forpligtede enheder fører til vanskeligheder i forbindelse med behandlingen og udvekslingen af oplysninger mellem FIU'er; opfordrer Kommissionen til med støtte fra EBA at undersøge, ved hjælp af hvilke mekanismer der hurtigst muligt kan indføres standardiserede indberetningsformater for forpligtede enheder med henblik på at lette og forbedre behandlingen og udvekslingen af oplysninger mellem FIU'er i sager med en grænseoverskridende dimension, og til at overveje at standardisere tærsklerne for mistænkelige transaktioner;

248. opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at oprette automatiserede søgesystemer for rapporter om mistænkelige transaktioner, som vil give medlemsstaternes FIU'er mulighed for at søge på transaktioner og deres ophavsmænd og modtagere, som gentagne gange er blevet indberettet som mistænkelige i forskellige medlemsstater;

249. opfordrer de kompetente myndigheder og FIU'er til at samarbejde med finansieringsinstitutter og andre forpligtede enheder med henblik på at øge rapporteringen om mistænkelige aktiviteter og reducere den defensive rapportering og derved bidrage til at sikre, at FIU'erne modtager mere nyttige, målrettede og udførlige oplysninger, således at de kan udføre deres opgaver ordentligt, samtidig med at der sikres overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse;

250. minder om betydningen af at udvikle forbedrede kanaler for dialog, kommunikation og udveksling af oplysninger mellem offentlige myndigheder og specifikke aktører inden for den private sektor, også kendt som offentlig-private partnerskaber (OPP'er), navnlig for forpligtede enheder i henhold til hvidvaskdirektivet, og fremhæver, at der kun findes ét tværnationalt OPP, nemlig Europols offentlig-private partnerskab for finansielle efterretninger, som leverer positive resultater og fremmer strategisk informationsudveksling mellem banker, FIU'er, retshåndhævende myndigheder og nationale tilsynsmyndigheder i alle medlemsstater;

251. støtter den løbende forbedring af informationsudvekslingen mellem FIU'er og retshåndhævende myndigheder, herunder Europol; mener, at der bør etableres et sådant partnerskab på området for nye teknologier, herunder virtuelle aktiver, med henblik på at formalisere allerede eksisterende foranstaltninger i medlemsstaterne; opfordrer Det Europæiske Databeskyttelsesråd til at fremlægge yderligere præciseringer over for markedsoperatører, der behandler personoplysninger som led i deres due diligence-forpligtelser, for at give dem mulighed for at overholde de relevante bestemmelser om databeskyttelse;

252. understreger, at det er afgørende at udvide og forbedre samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder og FIU'er for effektivt at bekæmpe hvidvask af penge og skatteunddragelse; understreger desuden, at kampen mod hvidvask af penge og skatteunddragelse også kræver et godt samarbejde mellem FIU'er og toldmyndighederne;

253. opfordrer Kommissionen til at rapportere om status quo og forbedringer i EU-medlemsstaternes FIU'er vedrørende formidling, udveksling og behandling af information efter PANA-anbefalingerne[130] og kortlægningen, som medlemsstaternes FIU-platform har foretaget;

5.3. Forpligtede enheder (anvendelsesområde)

254. glæder sig over, at man i det femte hvidvaskdirektiv har udvidet listen over forpligtede enheder til at omfatte udbydere af valutaveksling mellem virtuelle valutaer og papirvalutaer, udbydere af virtuelle tegnebøger, kunsthandlere og "free ports";

255. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbedre håndhævelsen af kravet om kundelegitimation, navnlig for bedre at præcisere, at ansvaret for en korrekt anvendelse af kundelegitimation altid påhviler den forpligtede enhed, selv når der er foretaget outsourcing, og for at der kan indføres bestemmelser om sanktioner i tilfælde af forsømmelighed eller interessekonflikter i tilfælde af outsourcing; understreger, at de forpligtede enheder i henhold til det femte hvidvaskdirektiv har en retlig forpligtelse til at gennemføre øget kontrol og systematisk indberetning, når de udfører kundelegitimation i forbindelse med forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer lande, som Kommissionen har identificeret som højrisikotredjelande med henblik på hvidvask af penge;

5.4. Registre

256. glæder sig over den adgang til oplysninger om reelt ejerskab og andre kundelegitimationsoplysninger, som skattemyndighederne har fået med DAC5; minder om, at denne adgang er nødvendig, for at skattemyndighederne kan udføre deres opgaver korrekt;

257. bemærker, at Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge forpligter medlemsstaterne til at oprette centrale registre med fuldstændige oplysninger om reelt ejerskab for selskaber og trustfonde, og at den også indeholder bestemmelser om samkøring af disse; glæder sig over, at det femte hvidvaskdirektiv forpligter medlemsstaterne til at sikre, at oplysningerne om reelt ejerskab i alle tilfælde er tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden;

258. bemærker imidlertid, at med hensyn til trustfonde vil de nationale registre i princippet blive tilgængelige for personer, der kan dokumentere en legitim interesse i at få adgang; understreger, at det fortsat står medlemsstaterne frit for at give offentligheden adgang til registrene over trustfonde, hvilket Parlamentet allerede har anbefalet; opfordrer medlemsstaterne til at oprette frit tilgængelige og åbne dataregistre; minder under alle omstændigheder om, at det gebyr, som de kan beslutte at pålægge, ikke bør overstige de administrative omkostninger ved at stille de tilgængelige oplysninger til rådighed, herunder registrenes drifts- og udviklingsudgifter;

259. understreger, at Kommissionen bør sikre samkøringen af registrene over reelle ejere; mener, at Kommissionen nøje bør overvåge, hvordan dette samkørte system fungerer, og inden for en rimelig tid vurdere, om det fungerer korrekt, og om det bør suppleres med oprettelse af et offentligt EU-register over reelt ejerskab eller andre instrumenter, der effektivt kunne afhjælpe eventuelle mangler; opfordrer Kommissionen til i mellemtiden at udarbejde og udstede tekniske retningslinjer for at lette konvergensen af formater, interoperabilitet og samkøring af medlemsstaternes registre; er af den opfattelse, at reelt ejerskab af trustfonde bør have samme grad af gennemsigtighed som virksomheder under det femte hvidvaskdirektiv, samtidig med at der sikres passende garantier;

260. er betænkelig over, at oplysningerne i registrene over de reelle ejere ikke altid er tilstrækkelige og/eller nøjagtige; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sikre, at registre over reelle ejere indeholder verifikationsmekanismer, der kan sikre dataenes nøjagtighed; opfordrer Kommissionen til at vurdere verifikationsmekanismerne og dataenes pålidelighed som led i sine kontroller;

261. opfordrer til en strengere og mere præcis definition af reelt ejerskab for at sikre, at alle fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en juridisk enhed, identificeres;

262. minder om, at der er behov for klare regler, der kan lette en umiddelbar identificering af de reelle ejere, herunder en forpligtelse for trustfonde og lignende konstruktioner til at eksistere på skrift og være registreret i den medlemsstat, hvor trustfonden er oprettet, forvaltes eller opererer;

263. understreger, at det er et problem, at der foregår hvidvask af penge gennem investeringer i fast ejendom i de europæiske byer via udenlandske skuffeselskaber; minder om, at Kommissionen bør vurdere nødvendigheden og proportionaliteten af at harmonisere oplysningerne i matrikelregistre og tingbøger og vurdere behovet for en samkøring af disse registre; opfordrer Kommissionen til at lade rapporten være ledsaget af et lovgivningsforslag, hvis det er relevant; mener, at medlemsstaterne bør have offentligt tilgængelige oplysninger om de reelle ejere af jord og fast ejendom;

264. gentager sin holdning hvad angår oprettelse af registre over reelt ejerskab for livsforsikringskontrakter, som formuleret i de interinstitutionelle forhandlinger om det femte hvidvaskdirektiv; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om det er gennemførligt og nødvendigt at gøre oplysninger om reelt ejerskab vedrørende livsforsikringskontrakter og finansielle instrumenter tilgængelige for de relevante myndigheder;

265. bemærker, at Kommissionen i henhold til det femte hvidvaskdirektiv skal foretage en analyse af gennemførligheden af specifikke foranstaltninger og mekanismer på EU-plan og på medlemsstatsplan, der gør det muligt at indsamle og få adgang til oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og andre retlige enheder, der er registreret uden for Unionen; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om en sådan mekanisme, såfremt gennemførlighedsanalysen er positiv;

5.5. Teknologiske risici og virtuelle aktiver, herunder virtuel valuta og kryptovaluta

266. understreger det positive potentiale i nye distributed ledger-teknologier såsom blockchainteknologi; bemærker samtidig det stigende misbrug af nye betalings- og overførselsmetoder, der er baseret på disse teknologier, til hvidvask af penge fra kriminelle handlinger eller til at begå anden økonomisk kriminalitet; anerkender behovet for at overvåge den hurtige teknologiske udvikling for at sikre, at lovgivningen håndterer misbruget af nye teknologier og anonymitet, som letter kriminel aktivitet, på en effektiv måde, uden at begrænse de positive aspekter;

267. opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at undersøge de relevante kryptospillere, der endnu ikke er omfattet af Unionens lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge, og om nødvendigt udvide listen over forpligtede enheder, navnlig tjenesteydere i forbindelse med transaktioner, der involverer udveksling af en eller flere virtuelle valutaer; opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden så hurtigt som muligt at gennemføre bestemmelserne i det femte hvidvaskdirektiv om indførelse af en forpligtelse til at identificere kunderne i forbindelse med virtuelle tegnebøger og udveksling af tjenester, hvilket ville gøre anonym brug af virtuelle valutaer meget vanskelig;

268. opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge den teknologiske udvikling, herunder den hurtige udbredelse af innovative fintechforretningsmodeller og indførelse af nye teknologier såsom kunstig intelligens, distributed ledger-teknologier, kognitiv computing og maskinindlæring med henblik på at vurdere teknologiske risici og potentielle smuthuller og øge modstandsdygtigheden over for cyberangreb eller systemnedbrud, navnlig ved at fremme databeskyttelse; tilskynder de kompetente myndigheder og Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af de mulige systemiske risici, der er forbundet med distributed ledger-applikationer;

269. understreger, at udviklingen og anvendelsen af virtuelle aktiver er en langsigtet tendens, der forventes at fortsætte og blive forstærket i de kommende år, navnlig som følge af anvendelsen af virtuelle mønter til forskellige formål, f.eks. virksomhedsfinansiering; opfordrer Kommissionen til at udvikle passende rammer på EU-plan for at styre denne udvikling med udgangspunkt i arbejdet på internationalt niveau og hos europæiske instanser som ESMA; mener, at denne ramme bør omfatte de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger over for de konkrete risici, som virtuelle aktiver er forbundet med, uden at hindre innovation;

270. bemærker navnlig, at de virtuelle aktivers uigennemsigtige karakter kan bruges til at lette hvidvask af penge og skatteunddragelse; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at give klare retningslinjer for, under hvilke betingelser virtuelle aktiver kan klassificeres som et eksisterende eller nyt finansielt instrument i MiFID 2, og under hvilke omstændigheder EU-lovgivningen finder anvendelse på initial coin offerings;

271. opfordrer Kommissionen til at vurdere forbuddet mod visse anonymitetsforanstaltninger i forbindelse med konkrete virtuelle aktiver og, hvis det skønnes nødvendigt, at overveje at regulere virtuelle aktiver som finansielle instrumenter; mener, at FIU'er bør kunne kæde virtuelle adresser og kryptovalutaadresser sammen med identiteten af ejeren af virtuelle aktiver; mener, at Kommissionen bør vurdere muligheden for obligatorisk registrering af brugere af virtuelle aktiver; minder om, at visse medlemsstater allerede har indført forskellige former for foranstaltninger for bestemte segmenter i denne sektor, såsom initial coin offerings, hvilket kunne fungere som en inspirationskilde i forbindelse med kommende EU-tiltag;

272. understreger, at FATF for nylig har fremhævet det presserende behov for, at alle lande træffer koordinerede foranstaltninger til at forhindre brugen af virtuelle aktiver til kriminalitet og terrorisme, og indtrængende har opfordret alle jurisdiktioner til at træffe retlige og praktiske foranstaltninger til at forhindre misbrug af virtuelle aktiver[131]; opfordrer Kommissionen til at forsøge at indarbejde FATF's henstillinger om og standarder for regulering af virtuelle aktiver i EU's juridiske ramme; understreger, at Unionen fortsat bør være fortaler for en sammenhængende og koordineret international regulering af virtuelle aktiver, der bygger videre på arbejdet inden for G20;

273. gentager sin opfordring til Kommissionen om hurtigst muligt at foretage en vurdering af følgerne af elektroniske spilleaktiviteter for hvidvask af penge og overtrædelser af skattelovgivningen; mener, at denne vurdering skal prioriteres; bemærker væksten inden for sektoren for elektroniske spil i visse jurisdiktioner, herunder visse britiske kronbesiddelser såsom Isle of Man, hvor elektroniske spil allerede tegner sig for 18 % af nationalindkomsten;

274. noterer sig det arbejde, der foregår på ekspertplan med hensyn til elektronisk identifikation og "kend-din-kunde"-fjernprocesser, hvor man undersøger spørgsmål som f.eks. muligheden for, at finansielle institutioner kan anvende elektronisk identifikation (e-ID), og "kend-din kunde"-portabilitet til at identificere kunderne digitalt; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at vurdere de potentielle fordele ved at indføre et europæisk e-ID-system; minder om, at det er vigtigt at opretholde en passende balance mellem databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred og behovet for, at de kompetente myndigheder har adgang til oplysninger med henblik på strafferetlige efterforskninger;

5.6. Sanktioner

275. understreger, at EU's lovgivning om bekæmpelse af hvidvask af penge kræver, at medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser af hvidvaskreglerne; understreger, at disse sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning; mener, at der bør indføres forenklede procedurer i medlemsstaterne for håndhævelse af finansielle sanktioner, som er pålagt for overtrædelser af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge;

276. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt og uden at svigte at offentliggøre oplysninger om arten og værdien af de pålagte sanktioner samt oplysninger om overtrædelsens art og identiteten på den ansvarlige person; opfordrer medlemsstaterne til ligeledes at anvende sanktioner og foranstaltninger over for medlemmer af ledelsen og andre fysiske personer, der ifølge national lovgivning er ansvarlige for overtrædelsen af regler til bekæmpelse af hvidvask af penge[132];

277. opfordrer Kommissionen til hvert andet år at aflægge beretning til Parlamentet om national lovgivning og praksis med hensyn til sanktioner for overtrædelse af lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge;

278. glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets forordning (EU) 2018/1805 af 14. november 2018 om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og afgørelser om konfiskation[133], som har til formål at fremme grænseoverskridende inddrivelse af aktiver fra kriminelle aktiviteter og derfor vil medvirke til at styrke Unionens muligheder for at bekæmpe organiseret kriminalitet og terrorisme og afskære kriminelle og terrorister til at få adgang til finansieringskilder overalt i Unionen;

279. glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23. oktober 2018 om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask af penge[134], hvormed der indføres nye strafferetlige bestemmelser, hvilket muliggør mere effektivt og hurtigere grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder for mere effektivt at forebygge hvidvask af penge og den relaterede finansiering af terrorisme og organiseret kriminalitet; bemærker, at medlemsstaterne bør pålægges at træffe de nødvendige foranstaltninger til om nødvendigt at sikre, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2014/42/EU [135]indefryser eller konfiskerer udbytte fra og redskaber, som anvendes eller påtænkes anvendt med det formål at begå eller medvirke til at begå de pågældende lovovertrædelser;

5.7. Den internationale dimension

280. bemærker, at Kommissionen i henhold til det fjerde hvidvaskdirektiv er forpligtet til at udpege højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres regler for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;

281. mener, at det arbejde, der udføres på internationalt plan for at identificere højrisikotredjelande med henblik på bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, ganske vist bør tages i betragtning, navnlig det arbejde, der udføres af FATF, men at det er afgørende, at Unionen har en selvstændig liste over højrisikotredjelande; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens delegerede forordning af 31. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for de tiltag samt arten af supplerende foranstaltninger, som kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som minimum skal gennemføre for at begrænse hvidvask af penge og finansiering af terrorisme i visse tredjelande[136];

282. glæder sig over Kommissionens vedtagelse af metoden til identificering af højrisikotredjelande i henhold til direktiv (EU) 2015/849, som offentliggjort den 22. juni 2018 (SWD(2018)0362)[137]; glæder sig over Kommissionens vurdering af 31. januar 2019 vedrørende "Prioritet 1"-lande;

283. understreger behovet for at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem AML-listen over højrisikotredjelande og den europæiske liste over ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner; gentager sin opfordring om at tildele Kommissionen en central rolle ved forvaltningen af begge lister; opfordrer Kommissionen til at sikre gennemsigtighed i screeningprocessen for jurisdiktioner;

284. er bekymret over påstandene om, at de kompetente myndigheder i Schweiz ikke udfører deres opgaver vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme korrekt[138]; opfordrer Kommissionen til at tage disse forhold i betragtning, når den ajourfører listen over højrisikotredjelande og i fremtidige bilaterale forbindelser mellem Schweiz og Unionen;

285. opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand til tredjelande med det formål at udvikle effektive systemer til bekæmpelse af hvidvask af penge og løbende forbedre dem;

286. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EU taler med én stemme i FATF, og at de aktivt bidrager til de igangværende overvejelser om en reform af FATF med henblik på at styrke aktionsgruppens ressourcer og legitimitet; opfordrer Kommissionen til at inddrage ansatte i Europa-Parlamentet som observatører i Kommissionens delegation til FATF;

287. opfordrer Kommissionen til at føre an i et globalt initiativ med henblik på oprettelse af centrale offentlige registre over reelt ejerskab i alle jurisdiktioner; understreger i denne forbindelse den vigtige rolle, der tilkommer internationale organisationers som OECD og FN;

6. Den internationale dimension af beskatning

288. påpeger, at et retfærdigt skattesystem i Europa kræver et mere retfærdigt globalt skattemiljø; gentager sin opfordring om overvågning af igangværende skattereformer i tredjelande;

289. anerkender den indsats, som nogle tredjelande har gjort for at gribe beslutsomt ind mod udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS); understreger imidlertid, at sådanne reformer bør forblive i overensstemmelse med de eksisterende WTO-regler;

290. mener, at de oplysninger, der blev indsamlet under udvalgets besøg i Washington D.C. om de amerikanske skattereformer og deres mulige indvirkning på internationalt samarbejde er af særlig betydning; konstaterer, at visse af bestemmelserne i den amerikanske lov om skattelettelser og arbejdspladser, "US Tax Cuts and Jobs Act", fra 2017 ifølge nogle eksperter ville være uforenelige med de eksisterende WTO-regler; noterer sig, at visse bestemmelser i den amerikanske skattereform ensidigt og uden nogen form for gensidighed søger at genindføre de tværnationale begunstigelser på amerikansk område (under forudsætning af at mindst 50 % af disse er genereret på amerikansk område); glæder sig over, at Kommissionen i øjeblikket er i færd med at vurdere de potentielle lovgivningsmæssige og kommercielle konsekvenser af navnlig BEAT-, GILTI- og FDII-bestemmelserne[139] i den nye amerikanske skattereform; opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om resultatet af vurderingen;

291. bemærker, at der er blevet udviklet to typer mellemstatslige aftaler ("IGA'er") med hensyn til loven om efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet, Foreign Account Tax Compliance Act (FATCA), for at sikre, at FATCA er i overensstemmelse med folkeretten[140]; bemærker, at kun en af IGA-modellerne er gensidig; beklager, at der er en alvorlig uligevægt med hensyn til gensidigheden i disse aftaler, eftersom USA typisk modtager langt flere oplysninger fra udenlandske regeringer, end USA selv leverer; opfordrer Kommissionen til at foretage en kortlægning for at analysere omfanget af gensidighed i udvekslingen af oplysninger mellem USA og medlemsstaterne;

292. opfordrer Rådet til at give Kommissionen mandat til at forhandle en aftale med USA for at sikre gensidighed med hensyn til (FATCA);

293. gentager forslagene fra sin beslutning af 5. juli 2018 om de negative virkninger af FATCA for EU-borgere og navnlig såkaldte utilsigtede amerikanske borgere[141], hvor Kommissionen opfordres til at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle borgeres grundlæggende rettigheder, og navnlig de utilsigtede amerikanske borgeres rettigheder, garanteres;

294. opfordrer Kommissionen og Rådet til at fremlægge en fælles EU-tilgang til FATCA for i tilstrækkelig grad at beskytte de europæiske borgeres rettigheder (og navnlig de utilsigtede amerikanske borgere) og sikre gensidighed i den automatiske udveksling af oplysninger med USA, idet CRS er den foretrukne standard; opfordrer Kommissionen og Rådet til i mellemtiden at overveje modforanstaltninger, såsom kildeskat, hvor det er relevant, for at sikre lige vilkår, hvis USA ikke sikrer gensidighed inden for rammerne af FATCA;

295. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overvåge nye selskabsskattebestemmelser i lande, der samarbejder med EU på grundlag af en international aftale[142];

6.1. Skattely og jurisdiktioner, der fremmer aggressiv skatteplanlægning inden for og uden for EU

296. minder om, at det er vigtigt at have en fælles EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (i det følgende benævnt "EU-listen"), som er baseret på omfattende, gennemsigtige, robuste, objektivt verificerbare og almindeligt anerkendte kriterier, der ajourføres regelmæssigt;

297. beklager det faktum, at den indledende EU-listeproces kun omfattede tredjelande; noterer sig, at Kommissionen inden for rammerne af det europæiske semester har konstateret mangler i visse medlemsstaters skattesystemer, som fremmer aggressiv skatteplanlægning; glæder sig ikke desto mindre over den udtalelse, som formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) fremsatte under TAX3-udvalgets høring den 10. oktober 2018, om muligheden for at screene medlemsstaterne efter samme kriterier som i EU-listen i forbindelse med revisionen af gruppens mandat[143];

298. glæder sig over Rådets vedtagelse af den første EU-liste den 5. december 2017 og den løbende overvågning af de tilsagn, som tredjelande har givet; bemærker, at listen er blevet ajourført flere gange på grundlag af vurderingen af disse tilsagn, og at flere lande følgelig er blevet slettet; noterer sig, at listen pr. 9. november 2018 kun omfattede fem skattejurisdiktioner: Amerikansk Samoa, Guam, Samoa, Trinidad og Tobago og De Amerikanske Jomfruøer;

299. understreger, at screenings- og overvågningsprocesserne er uigennemsigtige, og at det er uklart, om der er gjort reelle fremskridt med hensyn til de lande, der er blevet fjernet fra listen;

300. understreger, at den vurdering, der er foretaget af Rådet og dets Gruppe vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) er baseret på kriterier, der stammer fra en teknisk resultattavle fra Kommissionen, og at Parlamentet ikke har været retligt involveret i denne proces; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og Rådet til at give Parlamentet en detaljeret redegørelse forud for enhver foreslået ændring af listen; opfordrer Rådet til at offentliggøre en regelmæssig statusrapport om sort- og grålistede jurisdiktioner som led i den regelmæssige opdatering fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) til Rådet;

301. opfordrer Kommissionen og Rådet til at arbejde på en ambitiøs og objektiv metode, som ikke er baseret på forpligtelser, men på en vurdering af virkningerne af behørigt og korrekt gennemført lovgivning i disse lande;

302. beklager dybt den manglende gennemsigtighed i forbindelse med den indledende proces med udarbejdelse af listen og beklager ligeledes dybt, at der ikke er sket en objektiv anvendelse af Økofinrådets kriterier for opførelse på listen; insisterer på, at processen skal være fri for enhver form for politisk indblanding ; glæder sig imidlertid over den forbedring i gennemsigtigheden, der er sket ved offentliggørelsen af skrivelser sendt til de jurisdiktioner, som er blevet screenet af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, samt den række tilsagnserklæringer, der er modtaget; opfordrer til, at alle resterende ikkeoffentliggjorte skrivelser gøres offentligt tilgængelige for at sikre kontrol og korrekt opfyldelse af tilsagnene; mener, at de jurisdiktioner, som nægter at give samtykke til offentliggørelsen af deres tilsagn, vækker offentlig mistanke om, at de ikke er samarbejdsvillige i skattesager;

303. glæder sig over de nylige præciseringer fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om retfærdige beskatningskriterier, navnlig med hensyn til manglen på økonomisk substans for jurisdiktioner, der ikke har nogen selskabsskattesats, eller som har en sats tæt på 0 %; opfordrer medlemsstaterne til at arbejde hen imod en gradvis forbedring af EU's kriterier for opførelse på listen for at dække alle skadelige skattepraksisser[144];

304. bifalder OECD's nye globale standard for anvendelse af faktoren for egentlige aktiviteter i forbindelse med nulskatjurisdiktioner eller rent nominelle skattejurisdiktioner[145], som i stor udstrækning er inspireret af EU's arbejde med EU-listeprocessen[146]; opfordrer medlemsstaterne til at lægge pres på G20 for at opnå en reform af OECD's sortlistningskriterier, således de ikke blot omfatter gennemsigtighed på skatteområdet, men også tackler skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning;

305. opfordrer i det særlige tilfælde Schweiz – hvor der ikke er fastsat en præcis frist på grund af en tidligere aftale mellem Schweiz og EU – til, at landet opføres i bilag I ved udgangen af 2019, såfremt Schweiz, efter den behørige eskaleringsprocedure, ikke inden da ophæver sine nationale skatteordninger, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, og som giver mulighed for ulige behandling af udenlandsk og indenlandsk indkomst samt skattefordele for visse typer af selskaber;

306. bemærker med bekymring, at tredjelande kan ophæve ikkeoverensstemmende skatteordninger, men erstatte dem med nye ordninger, som potentielt er skadelige for EU; understreger, at dette navnlig kan være tilfældet for Schweiz' vedkommende; opfordrer Rådet til på passende vis at foretage en fornyet vurdering af Schweiz og ethvert andet tredjeland[147], der indfører lignende lovgivningsmæssige ændringer[148];

307. bemærker, at forhandlingerne mellem EU og Schweiz om revisionen af den bilaterale tilgang til gensidig markedsadgang stadig er i gang; opfordrer Kommissionen til at sikre, at den endelige aftale mellem EU og Schweiz indeholder en klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet, herunder specifikke regler om statsstøtte i form af skattefordele, automatisk udveksling af oplysninger om beskatning, offentlig adgang til oplysninger om reelt ejerskab, hvor det er relevant, samt bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge; anmoder om, at EU's forhandlere færdiggør en aftale, der bl.a. fjerner mangler[149] i det schweiziske tilsynssystem og beskytter whistleblowere;

308. er bekymret over, at borgere, som har bopæl i Østrig, og som har bankkonti i kreditinstitutioner i Liechtenstein, ikke er omfattet af loven om fælles indberetningsstandarder, hvis deres kapitalindkomst stammer fra aktiver (private fonde, foretagender, trustfonde og lignende), og kreditinstitutionen i Liechtenstein tager sig af beskatningen i henhold til bilaterale aftaler; opfordrer Østrig til at ændre sin lovgivning på dette punkt for at lukke CRS-smuthullet;

309. bemærker, at ifølge data fra OECD om udenlandske direkte investeringer har Luxembourg og Nederlandene tilsammen større indgående investeringer end USA, og en væsentlig del af disse investeringer er foretaget i special purpose-enheder uden tydelig og væsentlig økonomisk aktivitet, og bemærker endvidere, at Irland har større indgående investeringer end enten Tyskland eller Frankrig; påpeger, at ifølge det nationale statistiske kontor beløber de udenlandske investeringer i Malta sig til 1 474 % af landets økonomi;

310. minder om, at en forskningsundersøgelse har vist, at skatteundgåelse via seks EU-medlemsstater resulterer i et tab på 42,8 mia. EUR i skatteindtægter i de andre 22 medlemsstater[150], hvilket betyder, at disse landes nettobetalingsposition kan modregnes de tab, de påfører andre medlemsstaters skattegrundlag;

311. minder om, at alle tilgængelige data, herunder makroøkonomiske data, skal anvendes effektivt for at forbedre Unionens og medlemsstaternes bekæmpelse af skattesvig, skatteundgåelse og hvidvask af penge;

312. minder om, at Kommissionen har kritiseret syv medlemsstater [151] – – Belgien, Cypern, Ungarn, Irland, Luxembourg, Malta og Nederlandene – for mangler i deres skattesystemer, der fremmer aggressiv skatteplanlægning, med det argument, at deres skattepolitikker underminerer integriteten af det europæiske indre marked; er af den opfattelse, at disse jurisdiktioner også bidrager til at fremme aggressiv skatteplanlægning på globalt plan;

313. ser frem til den forventede revision af EU-listen i første kvartal af 2019; anmoder Rådet om at offentliggøre en detaljeret vurdering af tilsagnene fra jurisdiktioner, der frivilligt gav tilsagn om reformer og blev opført i bilag II, da den første EU-liste blev offentliggjort den 5. december 2017; anmoder om, at jurisdiktioner, som er opført i bilag II på grund af tilsagn, der blev afgivet i 2017, bliver opført i bilag I, hvis de behørige reformer ikke er blevet gennemført inden udgangen af 2018 eller inden for den fastsatte tidsfrist;

6.2. Modforanstaltninger

314. gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at iværksætte effektive og afskrækkende modforanstaltninger over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner med henblik på at tilskynde til et godt samarbejde om skatteforhold og overholdelse af skatteregler i de lande, der er opført i bilag I til EU-listen;

315. beklager, at de fleste af de modforanstaltninger, Rådet foreslår, er overladt til national skønsudøvelse; bemærker med beklagelse, at nogle eksperter[152] under TAX3-udvalgets høring den 15. maj 2018 understregede, at modforanstaltninger måske ikke i tilstrækkelig grad tilskynder ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner til at overholde skattereglerne, eftersom "EU-listen udelader nogle af de mest berygtede skattely"; mener, at dette virker undergravende på listeprocessens troværdighed, hvilket nogle eksperter også har påpeget;

316. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage et enkelt sæt slagkraftige modforanstaltninger såsom kildeskat, udelukkelse fra offentlige udbudsprocedurer, skærpede revisionskrav og automatiske CFC-regler for selskaber, der har en tilstedeværelse i ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som optræder på listen, medmindre skatteyderne formidler reelle økonomiske aktiviteter i disse jurisdiktioner;

317. opfordrer både skattemyndigheder og skatteydere til at samarbejde om at indsamle relevante fakta, hvis det kontrollerede udenlandske selskab udfører væsentlig reel økonomisk aktivitet og har en betydelig økonomisk tilstedeværelse, der understøttes af personale, udstyr, aktiver og lokaler, hvilket kan dokumenteres under henvisning til relevante kendsgerninger og omstændigheder;

318. noterer sig, at udviklingslandene måske ikke råder over ressourcer til at gennemføre nyligt aftalte internationale eller europæiske skattestandarder; opfordrer derfor Rådet til at udelukke modforanstaltninger såsom nedskæringer i udviklingsbistanden;

319. bemærker, at modforanstaltninger har afgørende betydning for bekæmpelsen af skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge; bemærker endvidere, at Unionens økonomiske styrke kan afskrække ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og skatteydere fra at udnytte de skattemæssige smuthuller og skadelige skattepraksisser, som disse jurisdiktioner tilbyder;

320. opfordrer de europæiske finansielle institutioner[153] til at overveje at anvende styrket og forbedret rettidig omhu på projektbasis over for de jurisdiktioner, der er opført i bilag II til EU-listen, for at undgå, at EU-midler investeres i eller kanaliseres gennem enheder i tredjelande, som ikke overholder EU-skattestandarder; noterer sig EIB's meddelelse om dens nye politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner og mener, at denne politisk bør ajourføres regelmæssigt og omfatte skærpede krav om gennemsigtighed i overensstemmelse med EU's standarder;

6.3. EU's position som global leder

321. opfordrer atter EU og medlemsstaterne til efter forudgående koordinering at spille en ledende rolle i den globale kamp mod skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge, navnlig ved hjælp af initiativer fra Kommissionen i alle relevante internationale fora, herunder FN, G20 og OECD, som har spillet en central rolle i skattespørgsmål, navnlig siden den internationale finanskrise;

322. minder om, at multilaterale politikker og internationalt samarbejde mellem lande, herunder udviklingslande, fortsat er den foretrukne fremgangsmåde til at opnå konkrete resultater under hensyntagen til gensidighedsprincippet; beklager det faktum, at visse lovgivningsmæssige forslag, der går videre end OECD's BEPS-anbefalinger, og som kunne danne grundlag for et fortsat frugtbart arbejde på internationalt plan, er blevet blokeret i Rådet;

323. mener, at oprettelsen af et mellemstatsligt skatteorgan i FN-regi, som skal være veludstyret og have tilstrækkelige ressourcer og, hvis det er relevant, håndhævelsesmyndighed, ville sikre, at alle lande kan deltage på lige fod ved udformningen og reformen af en global  skattedagsorden[154] for at bekæmpe skadelige skattepraksisser effektivt og sikre en passende allokering af beskatningsrettigheder; noterer sig også, at der for nylig har været fremsat forslag om, at  FN's ekspertudvalg om internationalt samarbejde i skattesager skal opgraderes til et mellemstatsligt, globalt FN-skatteorgan[155]; understreger, at FN's modelbeskatningsoverenskomst sikrer en mere retfærdig fordeling af beskatningsrettighederne mellem oprindelseslandene og etableringslandene;

324. mener, at der bør afholdes et mellemstatsligt topmøde om de resterende nødvendige globale skattereformer med henblik på at styrke det internationale samarbejde og lægge pres på alle lande, navnlig deres finanscentre, således at de overholder standarder for gennemsigtighed og fair beskatning; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til et sådant topmøde og mener, at der på topmødet bør iværksættes et andet sæt internationale skattereformer som opfølgning på BEPS-handlingsplanen og for at åbne mulighed for etablering af det ovennævnte mellemstatslige globale skatteorgan;

325. noterer sig Kommissionens indsats og bidrag i Det Globale Forum for Gennemsigtighed og Informationsudveksling på Skatteområdet under OECD og den inklusive ramme vedrørende BEPS med henblik på at fremme højere standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet globalt set og samtidig sikre, at de internationale standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet fortsat overholdes fuldt ud i EU;

6.4. Udviklingslande

326. mener, at det er af største betydning at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning samt korruption og hemmeligholdelse, der fremmer ulovlige finansielle strømme, for at styrke en udviklingsvenlig politikkohærens i EU og for at forbedre udviklingslandenes skattekapacitet og evne til at mobilisere deres egne ressourcer med henblik på en bæredygtig økonomisk udvikling; understreger behovet for at øge andelen af finansiel og teknisk bistand til udviklingslandenes skatteforvaltninger for at skabe stabile og moderne retlige rammer for beskatning;

327. bifalder samarbejdet mellem EU og Den Afrikanske Union (AU), der indgår i Addis-skatteinitiativet (ATI) og gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien (EITI) samt Kimberleyprocessen; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte AU-landene ved gennemførelsen af politikker for gennemsigtighed; opfordrer i denne forbindelse de nationale og regionale skattemyndigheder til automatisk at udveksle oplysninger; minder om muligheden for et tæt og styrket samarbejde mellem Interpol og Afripol;

328. minder om, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne i tæt samarbejde med Kommissionen regelmæssigt foretager spillover-analyser af skattepolitikkernes og bilaterale beskatningsoverenskomsters materielle indvirkning på andre medlemsstater og udviklingslandene, og anerkender samtidig, at der er gjort en indsats på dette punkt inden for rammerne af Platformen vedrørende God Forvaltningspraksis på Skatteområdet; opfordrer alle medlemsstaterne til at foretage sådanne spillover-analyser under Kommissionens opsyn;

329. minder om, at det er nødvendigt at tage hensyn til udviklingslandenes særlige retlige forhold og deres svage punkter, specielt i forbindelse med automatisk udveksling af oplysninger, navnlig for så vidt angår overgangsperioden, og deres behov for støtte til kapacitetsopbygning;

330. bemærker, at der er behov for et tættere samarbejde med regionale organisationer, navnlig med AU, med henblik på at bekæmpe ulovlige finansielle strømme og korruption i den private og den offentlige sektor;

331. glæder sig over, at alle de lande, der er involveret i den inklusive ramme, deltager i arbejdet på lige fod – den inklusive ramme samler over 115 lande og jurisdiktioner i et samarbejde om gennemførelsen af OECD/G20's BEPS-pakke; opfordrer medlemsstaterne til at støtte en reform af både mandatet for og funktionen af den inklusive ramme for at sikre, at udviklingslandenes interesser tages i betragtning; minder imidlertid om udelukkelsen af over 100 udviklingslande fra forhandlingerne om BEPS-foranstaltningerne;

332. erkender, at der også findes skattelyordninger i udviklingslande; glæder sig over Kommissionens forslag om øget samarbejde med tredjelande i forbindelse med bekæmpelse af finansiering af terrorisme og navnlig over indførelsen af en importtilladelse for antikviteter;

333. minder om, at offentlig udviklingsbistand, som tager sigte på fattigdomsreduktion, i højere grad bør målrettes mod etablering af en passende lovgivningsmæssig ramme samt styrkelse af skatteforvaltninger og institutioner, der er ansvarlige for bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme; opfordrer til, at denne bistand bør ydes i form af teknisk ekspertise vedrørende ressourceforvaltning, finansiel information og antikorruptionsregler; mener, at denne bistand også fremmer regionalt samarbejde til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge; understreger, at denne bistand bør omfatte støtte til civilsamfundet og medierne i udviklingslandene for at sikre offentlig kontrol med nationale skattepolitikker;

334. forventer, at Kommissionen fremskaffer tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre "Collect More – Spend Better"-strategien, navnlig gennem sine flagskibsprogrammer[156];

335. efterlyser en fælles indsats udadtil fra EU's og medlemsstaternes side på alle politiske niveauer for at give tredjelande og især udviklingslande grobund for en afbalanceret økonomisk udvikling og undgå afhængighed af en enkelt sektor, navnlig den finansielle sektor;

336. minder om, at der er behov for fair behandling af udviklingslandene i forbindelse med forhandlinger om beskatningsoverenskomster, idet der tages hensyn til deres særlige situation og sikres en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder i henhold til reel økonomisk aktivitet og værdiskabelse; mener i denne forbindelse, at tilslutning til FN's modelbeskatningsoverenskomst bør anvendes som minimumsstandard, og at der bør sikres gennemsigtighed i forbindelse med forhandlingerne om beskatningsoverenskomster; erkender, at OECD's modelbeskatningsoverenskomst giver flere rettigheder til bopælslandet;

337. opfordrer Kommissionen til at medtage bestemmelser om finansielle forbrydelser, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning i den traktat, der skal forhandles med AVS-landene ved udløbet af den nugældende Cotonouaftale i februar 2020; noterer sig, at det er særlig vigtigt, at der hersker gennemsigtighed i skattespørgsmål, hvis sådanne bestemmelser skal gennemføres effektivt;

6.5. EU-aftaler med tredjelande

338. minder om, at god forvaltningspraksis på skatteområdet er en global udfordring, som frem for alt kræver globale løsninger; minder derfor om sin holdning om, at der konsekvent bør medtages en klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet i nye relevante EU-aftaler med tredjelande for at sikre, at disse aftaler ikke kan misbruges af virksomheder eller mellemmænd til at undgå eller unddrage sig beskatning eller hvidvaske ulovligt udbytte, uden at hæmme EU's enekompetence; har den holdning, at denne klausul bør indeholde specifikke regler om statsstøtte i form af skattefordele, gennemsigtighedskrav og bestemmelser om bekæmpelse af hvidvask af penge;

339. opfordrer medlemsstaterne til at anvende deres bilaterale forbindelser med de respektive tredjelande på en koordineret måde og med støtte fra Kommissionen, hvis det er relevant, til at etablere yderligere bilateralt samarbejde mellem FIU'er, skattemyndigheder og kompetente myndigheder for at bekæmpe økonomisk kriminalitet;

340. bemærker, at EU's frihandelsaftaler (FTA'er) parallelt med de politiske aftaler, der indeholder denne klausul om god forvaltningspraksis på skatteområdet, omfatter skattefritagelser, der giver politisk mulighed for at gennemføre EU's tilgang til bekæmpelse af skatteunddragelse og hvidvask af penge, f.eks. ved at insistere på god forvaltningspraksis på skatteområdet og gennem en effektiv anvendelse af EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner; bemærker endvidere, at frihandelsaftaler også har til formål at fremme relevante internationale standarder og håndhævelsen heraf i tredjelande;

341. mener ikke, at EU bør indgå aftaler med ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner som opført i bilag I til EU-listen, før jurisdiktionen efterlever EU's standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om manglende overholdelse af EU's standarder for god forvaltningspraksis på skatteområdet påvirker den korrekte funktion af frihandelsaftaler eller politiske aftaler i tilfælde, hvor der allerede er undertegnet en aftale;

342. minder om, at god forvaltningspraksis på skatteområdet og gennemsigtighedsklausuler bør medtages i alle nye relevante EU-aftaler med tredjelande og forhandles ind i eksisterende aftaler, når de revideres, eftersom der er tale om centrale instrumenter i EU's udenrigspolitik, som dog, afhængigt af det specifikke politiske område, vedrører forskellige kompetenceniveauer;

6.6. Bilaterale beskatningsoverenskomster indgået af medlemsstater

343. bemærker, at nogle eksperter mener, at mange beskatningsaftaler, der er indgået af EU-medlemsstaterne, i øjeblikket begrænser beskatningsrettighederne for lav- og mellemindkomstlande[157]; anmoder om, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater, når der forhandles skatteaftaler, efterlever princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken, som er fastsat i artikel 208 i TEUF; understreger, at indgåelse af skatteaftaler henhører under medlemsstaternes kompetencer;

344. bemærker, at omfanget af tab som følge af skatteundgåelse er væsentligt større i lav- og mellemindkomstlande, navnlig i Afrika syd for Sahara, Latinamerika og Vestindien samt i Sydasien, end i andre regioner[158]; opfordrer derfor medlemsstaterne til at genforhandle deres bilaterale beskatningsoverenskomster med tredjelande med det formål at indføre regler om bekæmpelse af misbrug for at forhindre "treaty shopping" og et kapløb mod bunden blandt udviklingslandene;

345. opfordrer Kommissionen til at gennemgå alle gældende beskatningsoverenskomster, som medlemsstater har indgået med tredjelande, for at sikre, at de alle er i overensstemmelse med nye globale standarder såsom den multilaterale konvention til gennemførelse af skatteaftalerelaterede foranstaltninger til bekæmpelse af skatteudhuling og overskudsflytning ("MLI"); noterer sig, at MLI repræsenterer OECD-baserede standarder, der ikke er blevet fastsat under hensyntagen til udviklingslandenes behov eller udfordringer; anmoder Kommissionen om at offentliggøre anbefalinger til medlemsstaterne om deres eksisterende bilaterale beskatningsoverenskomster for at sikre, at de indeholder generelle regler om bekæmpelse af misbrug, idet der ses på ægte økonomisk aktivitet og værdiskabelse;

346. er klar over, at bilaterale skatteaftaler ikke afspejler de digitaliserede økonomiers aktuelle virkelighed; opfordrer medlemsstaterne til at opdatere deres bilaterale skatteaftaler på grundlag af Kommissionens henstilling om selskabsbeskatning relateret til en væsentlig digital tilstedeværelse[159];

6.7. Dobbeltbeskatning

347. glæder sig over den styrkede ramme, der skal forhindre dobbelt ikkebeskatning; understreger, at eliminering af dobbeltbeskatning har stor betydning for at sikre, at ærlige skatteydere får en fair behandling, og deres tillid ikke svækkes; opfordrer medlemsstaterne til at overholde deres dobbeltbeskatningsoverenskomster og samarbejde oprigtigt og hurtigt i tilfælde af rapporterede tilfælde af dobbeltbeskatning;

348. glæder sig over vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union, der gennemfører standarden i BEPS-aktion 14; påpeger, at fristen for direktivets gennemførelse (30. juni 2019) endnu ikke er udløbet, og at bestemmelserne skal overvåges for at sikre, at de er effektive og virkningsfulde;

349. opfordrer Kommissionen til at indsamle og offentliggøre oplysninger om antallet af forelagte og løste skattetvister, sorteret efter tvisttype på årsbasis og efter de involverede lande, med henblik på at overvåge mekanismen og sikre, at den er effektiv og virkningsfuld;

6.8. Regioner i den yderste periferi

350. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at regionerne i EU's yderste periferi gennemfører såvel BEPS-minimumsstandarderne som direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse;

351. bemærker, at Kommissionen har indledt en tilbundsgående undersøgelse af Portugals anvendelse af regionalstøtteordningen for Madeira-frizonen[160];

7. Mellemmænd

352. glæder sig over den brede definition af både "mellemmand"[161] og "indberetningspligtig grænseoverskridende ordning" i det nyligt vedtagne DAC6[162]; anmoder om, at de fremtrædende elementer i DAC6 bliver ajourført for bl.a. at dække udbyttearbitrageordninger, herunder skatterefusion på udbytter og kapitalgevinster; opfordrer Kommissionen til at foretage en fornyet vurdering af udvidelsen af indberetningsforpligtelsen i DAC6 til at omfatte  indenlandske sager; minder om, at mellemmænd ifølge DAC6 har pligt til at indberette ordninger, der er baseret på strukturelle smuthuller i skattelovgivningen, til skattemyndighederne, navnlig i betragtning af det voksende antal grænseoverskridende skatteundgåelsesstrategier; mener, at ordninger, der anses for at være skadelige af de relevante nationale myndigheder, bør behandles og offentliggøres i anonymiseret form;

353. gentager, at mellemmænd spiller en afgørende rolle for at lette hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og bør holdes ansvarlige for disse handlinger;

354. gentager behovet for øget samarbejde mellem skatteforvaltninger og finansielle tilsynsmyndigheder med henblik på en fælles og effektiv overvågning af de finansielle formidleres rolle, idet nogle skatteregulerede finansielle instrumenter kan indebære en risiko for den finansielle stabilitet på markedet og markedsintegriteten;

355. mener, at Unionen også bør gå foran med et godt eksempel, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at mellemmænd, der fremmer aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse, ikke spiller en rolle med at vejlede eller rådgive Unionens politiske beslutningstagere om disse spørgsmål;

356. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende og imødegå risikoen for interessekonflikter, der skyldes levering af juridisk rådgivning, skatterådgivning og revision, når der ydes rådgivning til både erhvervskunder og offentlige myndigheder; noterer sig, at en interessekonflikt kan antage flere forskellige former, heriblandt offentlige udbudskontrakter, der kræver levering af betalt rådgivning om sådanne tjenesteydelser, ydelse af uformel eller gratis rådgivning, officielle rådgivnings- og ekspertgrupper eller via svingdørsproblematikken; understreger derfor, at det er vigtigt med en gennemsigtig angivelse af, hvilke tjenester der leveres til en bestemt kunde, og at der er en klar adskillelse mellem disse tjenester; gentager sine anmodninger fra tidligere betænkninger[163] om dette spørgsmål;

357. glæder sig over overvågningen af håndhævelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/56/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber[164] og af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF[165], navnlig bestemmelsen om revisorer eller revisionsfirmaer, der udfører lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden; påpeger behovet for at sikre, at reglerne anvendes korrekt;

358. anmoder medlemsstaterne om at overveje at indføre en selvangivelsespligt for alle skatteformidlere og finansielle formidlere, som er omhandlet i aktionspunkt 12 i BEPS-projektet, og som i forbindelse med deres erhvervsaktiviteter får kendskab til eksistensen af uretmæssige eller aggressive transaktioner, redskaber eller strukturer;

359. opfordrer til, at revisorer roterer hvert syvende år for at forhindre interessekonflikter, og at levering af ikkerevisionsydelser holdes på et minimum;

360. gentager, at finansielle institutioner, rådgivere og andre mellemmænd, der bevidst, systematisk og gentagne gange fremmer, udfører eller deltager i aktiviteter vedrørende hvidvask af penge eller skatteunddragelse, eller som opretter kontorer, filialer eller datterselskaber i jurisdiktioner fra EU-listen med henblik på at tilbyde deres kunder aggressive skatteplanlægningsordninger, bør pålægges sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning; opfordrer til, at sådanne institutioner og enkeltpersoner får deres erhvervslicenser taget op til skærpet revision, hvis de bliver dømt for at medvirke til bedrageri, eller de er bekendt med, at deres kunder gør sig skyld i bedrageri, og mener, at der i givet fald skal pålægges restriktioner med hensyn til deres virksomhed i det indre marked;

361. påpeger, at tavshedspligt ikke kan påberåbes med henblik på at beskytte eller dække over ulovligheder eller krænke lovens ånd; mener helt bestemt, at retten til fortrolighed mellem advokat og klient ikke må stå i vejen for relevante rapporter om mistænkelige transaktioner eller rapportering om andre potentielt ulovlige aktiviteter, uden at det berøre de rettigheder, der er garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og de generelle strafferetlige principper;

362. opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for fortolkning og anvendelse af retten til fortrolighed for fagfolk og indføre en klar afgrænsning mellem traditionel juridisk rådgivning og advokater, der fungerer som finansielle aktører, i overensstemmelse med de europæiske domstoles retspraksis;

362. opfordrer Kommissionen til at udstede retningslinjer for fortolkning og anvendelse af princippet om fortrolighed for fagfolk og indføre en klar afgrænsning mellem traditionel retsrådgivning og advokater, der fungerer som finansielle aktører, i overensstemmelse med de europæiske domstoles retspraksis;

8. Beskyttelse af whistleblowere og journalister

363. mener, at beskyttelsen af whistleblowere i både den private og den offentlige sektor er af afgørende betydning for at sikre, at ulovlige aktiviteter og misbrug af lovgivning forhindres eller holdes nede; anerkender, at whistleblowere spiller en afgørende rolle i styrkelsen af demokratiet i samfundene og bekæmpelsen af korruption og anden alvorlig kriminalitet eller ulovlige aktiviteter og i beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; understreger, at whistleblowere ofte er en afgørende kilde for undersøgende journalistik og derfor bør beskyttes mod enhver form for chikane og repressalier; bemærker vigtigheden af at stille samtlige indberetningskanaler til rådighed;

364. anser det for nødvendigt at beskytte fortroligheden af den undersøgende journalistiks kilder, herunder whistleblowere, hvis den undersøgende journalistiks rolle som vagthund i det demokratiske samfund skal sikres;

365. mener derfor, at tavshedspligten kun bør fraviges under ekstraordinære omstændigheder, hvor offentliggørelse af oplysninger vedrørende den indberettende persons personoplysninger er en nødvendig og forholdsmæssig forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen eller national ret i forbindelse med undersøgelser eller retssager, eller for at beskytte andres frihedsrettigheder, herunder den berørte persons ret til forsvar, og under alle omstændigheder med forbehold for passende sikkerhedsforanstaltninger i henhold til sådanne love; mener, at der bør fastsættes passende sanktioner i tilfælde af brud på tavshedspligten vedrørende den indberettende persons identitet[166];

366. bemærker, at den amerikanske False Claims Act udgør en solid ramme for belønning af whistleblowere i tilfælde, hvor en stat inddriver midler, der er gået tabt som følge af svig[167]; understreger, at whistleblowere ifølge rapporten fra USA's justitsministerium var direkte ansvarlige for afsløring og indberetning af 3,4 milliarder ud af de i alt 3,7 milliarder USD, der er blevet inddrevet; opfordrer medlemsstaterne til at oprette sikre og fortrolige kommunikationskanaler, hvor whistleblowere kan indberette, hos de relevante myndigheder og i private enheder;

367. opfordrer Kommissionen til at undersøge bedste praksis rundt omkring i verden[168] til beskyttelse af whistleblowere og for at give dem incitamenter, og til, hvor det er relevant og nødvendigt, at overveje at revidere den eksisterende lovgivning med henblik på at gøre lignende ordninger i EU endnu mere effektive;

368. opfordrer til, at der oprettes en generel EU-fond, der kan yde passende finansiel støtte til whistleblowere, hvis levebrød kommer i fare som følge af oplysning om kriminelle aktiviteter eller fakta, der klart er i offentlighedens interesse;

369. er bekymret over, at whistleblowere ofte afskrækkes fra at rapportere om deres mistanke eller bekymringer af frygt for repressalier, og at potentielle whistleblowere kan afskrækkes fra at rapportere om deres bekymringer, hvis repressalier ikke søges hindret eller forbliver ustraffede; mener, at anerkendelsen i det femte hvidvaskdirektiv af whistlebloweres ret til risikofrit at klage til de respektive kompetente myndigheder, dvs. via et fælles kontaktpunkt i komplicerede internationale tilfælde, når de udsættes for trusler eller repressalier, og deres ret til effektive retsmidler udgør en væsentlig forbedring af situationen for personer, der indberetter mistanker om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme internt i virksomheden eller til en FIU; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til rettidigt at gennemføre og sikre behørig håndhævelse af de bestemmelser om beskyttelse af whistleblowere, der er fastsat i det femte hvidvaskdirektiv;

370. glæder sig over forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-lovgivningen, og opfordrer til en hurtig afslutning på de internationale forhandlinger; opfordrer til, at den endelige tekst afbalanceres, og til, at man undgår at skabe en for stor administrativ byrde for SMV'er;

371. minder om, at EU-tjenestemænd nyder beskyttelse som whistleblowere i henhold til personalevedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union[169], og opfordrer medlemsstaterne til at indføre sammenlignelige standarder for deres tjenestemænd;

372. mener, at aftaler om fortrolighed, der er indeholdt i ansættelseskontrakter og opsigelsesaftaler, på ingen måde bør forhindre arbejdstagere i at indberette formodede tilfælde af overtrædelser af lovgivningen og af menneskerettighederne[170] til de kompetente myndigheder; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden af at foreslå lovgivning, der forbyder utilbørlige hemmeligholdelsesaftaler;

373. bemærker, at TAX3-udvalget opfordrede whistleblowerne i sagerne Julius Bär og Danske Bank til at vidne på offentlige høringer[171]; er bekymret over, at beskyttelsen af whistleblowere i finansielle institutioner ikke er fuldt tilfredsstillende, og at frygten for repressalier fra både arbejdsgivere og myndigheder kan forhindre whistleblowere i at fremsende oplysninger om overtrædelser af lovgivningen; beklager dybt, at Danske Bank-whistlebloweren Howard Wilkinson ikke frit og fuldt ud kunne dele sin indsigt i Danske Bank-sagen på grund af juridiske begrænsninger;

374. beklager, at Finanstilsynet har forsømt at tage kontakt til den whistleblower, der rapporterede om omfattende aktiviteter relateret til hvidvask af penge i Danske Bank; er af den opfattelse, at denne undladelse udgør en grov forsømmelse fra Finanstilsynets side af dets pligt til at foretage egentlige undersøgelser som følge af alvorlige påstande om omfattende og systematisk hvidvaskning af penge gennem en bank; opfordrer de relevante myndigheder i EU og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af de oplysninger, som whistleblowere giver, og til at handle hurtigt og beslutsomt på de oplysninger, der indhentes fra dem;

375. opfordrer medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen i Europarådet om fremme og gennemførelse i den nationale lovgivning i alle stater, der er medlemmer af Europarådet, af henstillingen om beskyttelse af whistleblowere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stå frem i andre internationale fora for at fremme vedtagelsen af bindende internationale standarder for beskyttelse af whistleblowere;

376. bemærker, at den anonyme indberetning, ud over at sikre fortroligheden af whistlebloweres identitet, som er afgørende for beskyttelsen af den indberettende person, bør beskyttes yderligere imod de generelle trusler og angreb, som de udsættes for af dem, der angiveligt er blevet krænket, og som forsøger at miskreditere den indberettende person;

377. anerkender de vanskeligheder, som journalister oplever, når de undersøger eller indberetter sager om hvidvaskning af penge, skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; er bekymret over, at undersøgende journalister ofte udsættes for trusler og intimidering, herunder juridisk intimidering i form af strategiske sagsanlæg imod offentlighedens deltagelse ("SLAPP-praksis"); opfordrer medlemsstaterne til at forbedre beskyttelsen af journalister, navnlig dem der er involveret i undersøgelser af økonomisk kriminalitet;

378. fordømmer på det kraftigste brugen af vold mod journalister; minder om den forfærdelige kendsgerning, at journalister, der har været involveret i efterforskningen af tvivlsomme aktiviteter med et hvidvaskningsaspekt, i nyere tid er blevet myrdet i Malta og Slovakiet[172]; understreger, at misbrug og forbrydelser begået mod journalister ifølge Europarådet har lagt en alvorlig dæmper på ytringsfriheden og forstærker selvcensuren;

379. opfordrer indtrængende de maltesiske myndigheder til at sætte alle disponible ressourcer ind på at gøre fremskridt med hensyn til at identificere dem, der stod bag mordet på den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia; glæder sig over initiativet fra 26 internationale mediefriheds- og journalistorganisationer til at tilskynde til, at der indledes en uafhængig offentlig undersøgelse af mordet på Daphne Caruana Galizia og vurdere, om det kunne have været undgået; opfordrer indtrængende den maltesiske regering til at indlede denne uafhængige offentlige undersøgelse hurtigst muligt; bemærker, at den maltesiske regering har engageret sig i internationale organisationer såsom Europol, FBI og det nederlandske retsmedicinske institut i bestræbelser på at styrke sin ekspertise;

380. opfordrer de slovakiske myndigheder til at fortsætte deres efterforskning af mordene på Ján Kuciak og Martina Kušnírová og finde frem til de virkelige hovedmænd bag disse mord; opfordrer de slovakiske myndigheder til fuldt ud at undersøge sager om omfattende skatteunddragelse, momssvig og hvidvaskning, som Jan Kuciaks undersøgelser bragte frem i lyset;

381. beklager, at undersøgende journalister, såsom Daphne Caruana Galizia, ofte udsættes for urimelige sagsanlæg, der har til formål at censurere, skræmme og gøre dem tavse ved at bebyrde dem med omkostningerne til juridisk forsvar indtil de tvinges til at opgive deres kritik eller opposition; minder om, at disse urimelige sagsanlæg udgør en trussel mod de grundlæggende demokratiske rettigheder såsom ytringsfrihed, pressefrihed og frihed til at formidle og modtage oplysninger;

382. opfordrer medlemsstaterne til at indføre mekanismer til at forhindre strategiske retssager mod offentlig deltagelse ("SLAPP-praksis"); mener, at disse mekanismer bør tage behørigt hensyn til retten til at værne om sit gode navn og omdømme; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden og arten af de konkrete foranstaltninger, der bør træffes på dette område;

383. beklager, at schweizisk injurielovgivning anvendes til at bringe kritikere til tavshed i Schweiz og på verdensplan, fordi bevisbyrden påhviler sagsøgte og ikke sagsøgeren; fremhæver, at dette ikke kun påvirker journalister og whistleblowere, men også indberettende enheder i Den Europæiske Union og forpligtede personer under registret over reelle ejere, eftersom den indberettende person i tilfælde af, at forpligtelsen til at indberette en schweizisk reel ejer skulle opstå, kan ende med at blive retsforfulgt i Schweiz for injurier og bagvaskelse, som er strafbare handlinger[173];

9. Institutionelle aspekter

9.1. Gennemsigtighed

384. glæder sig over det arbejde, som platformen for god forvaltningspraksis på skatteområdet har udført; bemærker, at platformens mandat gælder indtil den 16. juni 2019; opfordrer til, at det forlænges eller fornys for at sikre, at civilsamfundets bekymringer og ekspertise tages til efterretning af medlemsstaterne og Kommissionen; opfordrer Kommissionen til at udvide omfanget af eksperter, der indbydes til Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (EGMLTF), til at omfatte eksperter fra den private sektor (erhvervslivet og NGO'er);

385. understreger, at Den Europæiske Ombudsmand har mandat til at se nærmere på EU-institutionernes anvendelse af EU's regler om aktindsigt, herunder i Rådets eller Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens arbejdsmetoder på beskatningsområdet;

386. minder om resultaterne af Ombudsmandens undersøgelse på eget initiativ af Rådets arbejdsmetoder og henstilling herfra af 9. februar 2018, hvori det konkluderes, at Rådets praksis med ikke at gøre lovgivningsmæssige dokumenter bredt tilgængelige, dets uforholdsmæssige anvendelse af "LIMITE"-statussen og dets systematiske undladelse af at registrere de medlemsstater, der indtager en holdning i en lovgivningsprocedure, udgør fejl eller forsømmelser[174];

387. minder om, at beskatning fortsat henhører under medlemsstaternes kompetence, og at Europa-Parlamentet har meget begrænsede beføjelser i disse spørgsmål;

388. påpeger dog, at spørgsmål om skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning ikke effektivt kan håndteres af de enkelte medlemsstater; beklager derfor, at der til trods for anmodninger til Rådet ikke er blevet stillet nogen dokumenter til rådighed for TAX3-Udvalget; er dybt bekymret over den manglende politiske vilje blandt medlemsstaterne i Rådet til at tage væsentlige skridt i kampen mod hvidvask af penge, skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning eller til at efterleve EU-traktaten og princippet om loyalt samarbejde[175] ved at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed og samarbejde med de øvrige EU-institutioner;

389. beklager, at de regler, der i øjeblikket gælder for adgang til klassificerede og andre fortrolige oplysninger, som Rådet, Kommissionen eller medlemsstaterne stiller til rådighed for Parlamentet, ikke giver fuld retlig klarhed, men generelt fortolkes som om de udelukker akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) fra at se og analysere ikke-klassificerede "andre fortrolige oplysninger" i et sikkert læselokale; opfordrer derfor til indførelse af en klart formuleret bestemmelse, i en forhandlet interinstitutionel aftale, der garanterer APA'ers ret til aktindsigt i dokumenter på grundlag af princippet om "behov for at vide" i deres understøttende rolle for medlemmer;

390. beklager, at repræsentanterne for formandskabet for Rådet på trods af gentagne opfordringer nægtede at give møde for TAX3-udvalget og rapportere om fremskridt i gennemførelsen af henstillingerne i TAXE-, TAX3- og PANA-udvalgene; understreger, at fungerende kontakter mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentets særlige udvalg og undersøgelsesudvalg bør være en standardpraksis;

9.2. Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning)

391. noterer sig den øgede kommunikation fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen og glæder sig navnlig over den halvårlige offentliggørelse af dens rapport til Rådet samt af de skrivelser, der sendes til jurisdiktioner og tilsagn, der er modtaget i forbindelse med udarbejdelsen af EU-listerne;

392. beklager imidlertid den uigennemsigtige karakter af forhandlingerne om udarbejdelsen af EU-listerne og opfordrer medlemsstaterne til at sikre gennemsigtighed i den kommende ajourføring af listerne;

393. glæder sig over, at formanden for Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen har afgivet møde for TAX3-udvalget – en kovending i forhold til gruppens tidligere holdning; bemærker endvidere, at uddrag af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens arbejde er blevet gjort tilgængelige, efter at TAX3-udvalget indledte sit arbejde[176]; beklager imidlertid, at disse dokumenter ikke blev offentliggjort tidligere, og at vigtige dele af dem er blevet redigeret;

394. understreger, at ovennævnte anbefalinger fra Ombudsmanden også finder anvendelse på Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen, som bør afgive de nødvendige oplysninger, navnlig vedrørende skadelig skattepraksis i medlemsstaterne og udarbejdelsen af EU-listerne;

395. opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed i sine møder, navnlig ved at offentliggøre de forskellige medlemsstaters holdninger til den drøftede dagsorden senest seks måneder efter mødet;

396. opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport om implementeringen af adfærdskodeksen og om anvendelsen af statsstøtte af skattemæssig karakter, som er fastlagt i punkt N. i adfærdskodeksen[177];

397. mener, at Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens mandat bør ajourføres, da den beskæftiger sig med spørgsmål, der går videre end vurderingen af skadelig skattepraksis i EU, hvilket er mere end blot at levere tekniske input til de beslutninger, som Rådet træffer; opfordrer til – på baggrund af karakteren af det arbejde, som gruppen har udført, og som også er af politisk karakter – at sådanne opgaver bringes tilbage under en ramme, der muliggør demokratisk kontrol eller tilsyn, idet der tages udgangspunkt i gennemsigtighed;

398. opfordrer i denne forbindelse til, at den uigennemsigtige karakter af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksens sammensætning afhjælpes ved, at der offentliggøres en liste over gruppens medlemmer;

9.3. Håndhævelse af EU-lovgivningen

399. opfordrer det nyvalgte Parlament til at iværksætte en samlet vurdering af fremskridtene med hensyn til adgang til de dokumenter, som TAXE, TAX2-, PANA- og TAX3-udvalgene har anmodet om, ved at sammenligne de anmodninger, der er fremsat, med de tilladelser, der er givet af Rådet og andre EU-institutioner, og om nødvendigt indlede de nødvendige proceduremæssige og/eller retlige foranstaltninger;

400. opfordrer til, at der inden for Kommissionens strukturer oprettes et nyt center for Unionens skattepolitiks sammenhæng og koordinering (Union Tax Policy Coherence and Coordination Centre, TPCCC), som bør være i stand til at vurdere og overvåge medlemsstaters skattepolitikker på EU-plan og sikre, at medlemsstaterne ikke implementerer nye skadelige skatteforanstaltninger;

401. mener, at et sådant TPCCC ville sikre et effektivt og hurtigt samarbejde mellem medlemsstaterne[178] og lette tidlig varsling i sager som "cum-ex" -skandalen; mener desuden, at et sådant TPCCC bør være i stand til at overvåge medlemsstaternes overholdelse af den fælles EU-liste over usamarbejdsvillige jurisdiktioner; opfordrer medlemsstaterne til at støtte op om denne opfordring og Kommissionen til at præsentere et lovforslag om en sådan mekanisme;

9.4. Samarbejde fra ikke-institutionelle deltageres side

402. glæder sig over interessenters deltagelse og input i TAX3-udvalgshøringerne, jf. afsnit IV.3 i oversigten over aktiviteter under TAX3-udvalgets mandatperiode; beklager, at andre interessenter nægtede at deltage i TAX3-udvalgshøringerne, jf. afsnit IV.4 i oversigten over aktiviteter; bemærker, at der ikke kunne findes afskrækkende sanktioner i sager, hvor der ikke blev givet nogen begrundelse for dette afslag;

403. opfordrer Rådet og Kommissionen til at nå til enighed om at oprette en offentligt tilgængelig og regelmæssigt ajourført liste over ikkesamarbejdsvillige ikke-institutionelle parter i den interinstitutionelle aftale om et obligatorisk åbenhedsregister for lobbyister; mener, at der i mellemtiden bør føres et register over de fagfolk eller organisationer, der uden behørig begrundelse nægtede at deltage i TAXE-, TAX2-, PANA- og TAX3-udvalgenes høringer; opfordrer EU-institutionerne til at tage hensyn til denne holdning under alle fremtidige forhandlinger med de berørte parter og til at trække deres adgangskort til deres lokaler tilbage;

9.5. Parlamentets undersøgelsesbeføjelse/undersøgelsesret

404. understreger, at det er afgørende for udøvelsen af demokratisk kontrol med den udøvende magt, at Parlamentet udstyres med undersøgelsesbeføjelser og en undersøgelsesret, der svarer til dem, de nationale parlamenter i EU's medlemsstater har; mener, at Parlamentet for at udfylde denne rolle skal have beføjelse til at indkalde og pålægge vidner at give møde og kunne kræve fremlæggelse af dokumenter;

405. mener, at medlemsstaterne, for at disse rettigheder kan udøves, må enes om at indføre sanktioner mod enkeltpersoner for udeblivelse eller manglende fremlæggelse af dokumenter på linje med national lovgivning vedrørende nationale parlamentariske undersøgelser;

406. opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at bestræbe sig på rettidigt at få afsluttet forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere bestemmelser for Parlamentets udøvelses af sin undersøgelsesbeføjelse;

9.6. Enstemmighed versus afstemning med kvalificeret flertal

407. gentager sin opfordring til Kommissionen om, hvor det er relevant, at anvende proceduren i artikel 116 i TEUF, som gør det muligt at fravige kravet om enstemmighed i tilfælde, hvor Kommissionen finder, at en forskel mellem medlemsstaternes ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser forvansker konkurrencevilkårene på det indre marked;

408. glæder sig over det bidrag, Kommissionen har ydet gennem sin meddelelse "på vej mod en mere effektiv og demokratisk beslutningstagning inden for EU's skattepolitik", hvori der foreslås en køreplan for beslutningstagning med kvalificeret flertal i forbindelse med specifikke og presserende skattepolitiske spørgsmål, hvor vigtige lovgivningsforslag og initiativer til bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning er blevet blokeret i Rådet til skade for langt de fleste medlemsstater; glæder sig over den støtte, som visse medlemsstater har givet udtryk for i forbindelse med dette forslag[179];

409. understreger, at alle scenarier fortsat bør overvejes, og ikke blot scenariet med et skift fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal ved hjælp af en passerellebestemmelse; opfordrer Det Europæiske Råd til at føje dette punkt til en dagsorden for et topmøde inden udgangen af 2019 for at indlede en frugtbar debat om, hvordan man kan lette beslutningstagningen i skattespørgsmål i et velfungerende indre markeds interesse;

9.7. Opfølgning

410. er af den opfattelse, at arbejdet i TAXE-, TAXE 2-, PANA- og TAX3-udvalgene bør videreføres i den kommende valgperiode inden for en permanent struktur i Parlamentet, f.eks. et underudvalg til Økonomi- og Valutaudvalget (ECON), med henblik på at lette deltagelsen på tværs af udvalgene;

°

° °

411. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet (økonomi og finans), Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, de europæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Anklagemyndighed, Den Europæiske Centralbank, Moneyval, medlemsstaterne, de nationale parlamenter, FN, G20, Den Finansielle Aktionsgruppe og OECD.

 

 

OVERVIEW OF ACTIVITIES DURING THE MANDATE

March 2018 - February 2019

* * *

I. LIST OF ACRONYMS

APAs   Accredited Parliamentary Assistants

AU   African Union

ATP   Aggressive Tax Planning

ATAD   Anti-Tax Avoidance Directive

AML   Anti - Money Laundering

AMLD   Anti-Money Laundering Directive

BEAT  Base Erosion and Anti- Abuse Tax

BEPS  Base Erosion and Profit Shifting

CTP  Certified Taxable Person

CBI  Citizenship by Investment (Golden visa programmes)

CoC Group  Code of Conduct Group on Business Taxation

CCTB  Common Corporate Tax Base

CCCTB   Common Consolidated Corporate Tax Base

CRS   Common Reporting System

CFC   Controlled Foreign Corporation

CIT  Corporate Income Tax

CSR  Corporate Social Responsibility

CDD  Customer Due Diligence

DAC  Directive on Administrative Cooperation in the tax area

Commission  European Commission

The Council  The Council of the European Union

EBA  European Banking Authority

EPPO  European Public Prosecutor’s Office

ESAs  European Supervisory Authorities

EU (or the Union) European Union

FATF  Financial Action Task Force

FIU  Financial Intelligence Unit

FDII  Foreign Derived Intangible Income

FDR  Foreign Direct Investment

FTAs   Free Trade Agreements

GAAR   General Anti- Abuse Rule

GDP  Gross Domestic Product

GILTI   Global Intangible Low-Taxed Income

IMF  International Monetary Fund

JTPF  Joint Transfer Pricing Forum

KYC   Know Your Customer

ML  Money Laundering

MLI  Multilateral Convention to Implement Tax Treaty related Measures to Prevent Base Erosion and Profit Shifting (Multilateral Instrument)

MNE  Multinational Enterprise

NGOs  Non-Governmental Institutions

NOE  Non -Observed Economy

OECD  Organisation for Economic Co-operation and Development

OLAF  European Anti- Fraud Office

R&D   Research & Development

RBI   Residency by Investment

SMEs   Small and Medium- sized Enterprises

SEZ  Special Economic Zone

SPE  Special Purpose Entity

SLAPP  Strategic Lawsuits against Public Participation

TAX3  Special Committee on Financial Crimes, Tax Evasion and Tax Avoidance

TF  Terrorist Financing

TFEU  Treaty on the Functioning of the European Union

UBO  Ultimate Beneficial Owner

UCC  Union Customs Code

UHNWI   High Net Worth Individuals (HNWI)/ Ultra High Net Worth Individuals

UN  United Nations

VAT  Value Added Tax

WTO  World Trade Organisation


 

II. COMMITTEE MANDATE

 

P8_TA(2018)0048

Setting up a special committee on financial crimes, tax evasion and tax avoidance (TAX3)

European Parliament decision of 1 March 2018 on setting up a special committee on financial crimes, tax evasion and tax avoidance (TAX3), and defining its responsibilities, numerical strength and term of office (2018/2574(RSO))

The European Parliament,

 having regard to the proposal for a decision of the Conference of Presidents,

 having regard to its decision of 12 February 2015[180] on setting up a special committee on tax rulings and other measures similar in nature or effect (the ‘TAXE 1 special committee’), its powers, numerical strength and term of office,

 having regard to its resolution of 25 November 2015 on tax rulings and other measures similar in nature or effect[181],

 having regard to its decision of 2 December 2015[182] on setting up a special committee on tax rulings and other measures similar in nature or effect (the ‘TAXE 2 special committee’), its powers, numerical strength and term of office,

 having regard to its resolution of 6 July 2016 on tax rulings and other measures similar in nature or effect[183],

 having regard to its decision of 8 June 2016[184] on setting up a Committee of Inquiry to investigate alleged contraventions and maladministration in the application of Union law in relation to money laundering, tax avoidance and tax evasion (the ‘PANA inquiry committee’), its powers, numerical strength and term of office,

 having regard to its recommendation of 13 December 2017 to the Council and the Commission following the inquiry into money laundering, tax avoidance and tax evasion[185],

 having regard to Rule 197 of its Rules of Procedure,

1. Decides to set up a special committee on financial crimes, tax evasion and tax avoidance, vested with the following powers:

(a)  to build on and complement the work carried out by the TAXE 1 and TAXE 2 special committees, in particular focusing on the effective implementation by Member States, Commission and/or the Council, and the impact of, the recommendations in its abovementioned resolutions of 25 November 2015 and 6 July 2016;

(b)  to build on and complement the work carried out by the PANA inquiry committee, in particular focusing on the effective implementation by Member States, Commission and/or the Council, and the impact of, the recommendations in its abovementioned recommendation of 13 December 2017;

(c)  to follow up on the progress by the Member States in ending tax practices which allow for tax avoidance and/or tax evasion that are harmful for the proper functioning of the single market, as referred to in its abovementioned resolutions of 25 November 2015 and 6 July 2016 and recommendation of 13 December 2017;

(d)  to assess how EU VAT rules were circumvented in the framework of the Paradise Papers and to evaluate in a more general way the impact of VAT fraud and administrative cooperation rules in the Union; and to analyse the exchange of information and coordination policies between the Member States and Eurofisc;

(e)  to contribute to the ongoing debate on taxation of the digital economy;

(f)  to assess national schemes providing tax privileges (such as citizenship programmes);

(g)  to follow closely the ongoing work of, and contribution by, the Commission and Member States in international institutions, including the Organisation for Economic Co-operation and Development, G20, UN and the Financial Action Task Force (FATF), while fully respecting the competences of the Committee on Economic and Monetary Affairs regarding taxation matters;

(h)  to access documents relevant to its work and to make the necessary contacts and hold hearings with international, European (including the Code of Conduct Group for Business Taxation) and national institutions and fora, the national parliaments and governments of the Member States and third countries, as well as representatives of the academic community, business and civil society, including social partners, in close cooperation with the standing committees; in doing so taking into account efficient use of Parliament resources;

(i)  to analyse and assess the third-country dimension in tax avoidance practices, including the impact on developing countries; to monitor improvements and existing gaps in the exchange of information with third countries in this respect, with particular attention to be given to the Crown Dependencies and Overseas Territories;

(j)  to assess the Commission’s own assessment and screening process for listing countries in the AMLD delegated act on high-risk third countries;

(k)  to assess the methodology, country screening and impact of the EU list of non-cooperative jurisdictions for tax purposes (EU blacklist of tax havens), the removal of countries from the list, and the sanctions adopted towards listed countries;

(l)  to examine the consequences of bilateral tax treaties concluded by Member States;

(m)  to make any recommendations that it deems necessary in this matter;

2. Decides that the Special Committee should take into account in its work the recent Paradise Papers revelations from 5 November 2017 and any relevant developments within the remit of the Committee that emerge during its term;

3. Decides that the special committee shall have 45 members;

 

4. Decides that the term of office of the special committee shall be 12 months, beginning on the date of adoption of this decision.


III. COMMITTEE COMPOSITION

 

 

1. Bureau

Petr JEŽEK (CS)

Chairman

ALDE

Roberts ZĪLE (LV)

1st Vice-Chair

ECR

Eva JOLY (FR)

2nd Vice-Chair

Greens/EFA

Esther DE LANGE (NL)

3rd Vice-Chair

EPP

Ana GOMES (PT)

4th Vice-Chair

S&D

 

2. Coordinators

Dariusz ROSATI (PL)

EPP

Tom VANDENKENDELAERE (NL)

(Deputy Coordinator)

EPP

Peter SIMON (DE)

S&D

Monica MACOVEI (RO)

ECR

Nils TORVALDS (SV)

ALDE

Sven GIEGOLD (DE)

Greens/EFA

Martin SCHIRDEWAN (DE)

GUE/NGL

David COBURN (EN)

EFDD

Mario BORGHEZIO (IT)

ENF

3. Co-Rapporteurs

Luděk NIEDERMAYER (CS)

EPP

Jeppe KOFOD (DA)

S&D

 

4. Shadow-Rapporteurs

Roberts Zile (LV)

ECR

Wolf KLINZ (DE)

ALDE

Molly SCOTT CATO (EN)

Greens/EFA

Miguel URBÁN CRESPO (ES)

GUE/NGL

.....

EFDD

Mario BORGHEZIO (IT)

ENF

 

 

5.  Members of the Committee

 

The committee is composed of 45 Members distributed by political groups as follows:

 

EPP

14

S&D

11

ECR

4

ALDE

4

GUE/NGL

4

Greens/EFA

3

EFDD

2

ENF

2

N-A

1

 

 

6. List of Full Members and Substitutes

 

FULL MEMBERS

 

SUBSTITUTES

L

EPP

14/14

L

EPP

14/14

MT

CASA David

 

EL

CHRISTOFOROU Lefteris

 

DE

FERBER Markus

 

IT

COMI Lara

 

PT

FERNANDES José Manuel

 

FR

DIDIER Geoffroy

 

DE

KARAS Othmar

 

FR

ENGEL Frank

 

NL

DE LANGE Esther

 

EN

HAYES Brian

 

DE

LANGEN Werner

 

SV

HÖKMARK Gunnar

 

LV

LOSKUTOVS Aleksejs

 

PL

JAZŁOWIECKA Danuta

 

RO

MUREŞAN Siegfried

 

EL

KYRTSOS Georgios

 

CS

NIEDERMAYER Luděk

 

FR

LAMASSOURE Alain

 

PL

ROSATI Dariusz

 

DE

MANN Thomas

 

ES

SALAFRANCA SÁNCHEZ-NEYRA José Ignacio

ES

MATO Gabriel

 

IT

SALINI Massimiliano

 

MT

METSOLA Roberta

 

FR

SANDER Anne

 

BG

RADEV Emil

 

NL

VANDENKENDELAERE Tom

 

SK

ŠTEFANEC Ivan

 

L

S-D

11/11

 

S-D

11/11

FR

DELVAUX Mady

 

FR

BERÈS Pervenche

 

EN

GILL Neena

 

RO

FRUNZULICĂ Doru Claudian

 

PT

GOMES Ana

 

DE

KOHN Arndt

 

IT

GUALTIERI Roberto

 

DE

KÖSTER Dietmar

 

ES

JÁUREGUI ATONDO Ramón

 

ES

LÓPEZ AGUILAR Juan Fernando

 

DA

KOFOD Jeppe

 

SV

LUDVIGSSON Olle

 

RO

PAVEL Emilian

 

RO

POPA Răzvan

 

DE

REGNER Evelyn

 

MT

SANT Alfred

 

FR

ROZIÈRE Virginie

 

IT

SCHLEIN Elly

 

DE

SIMON Peter

 

HU

SZANYI Tibor

 

NL

TANG Paul

 

IT

VIOTTI Daniele

 

L

ECR

4/4

 

ECR

1/4

RO

MACOVEI Monica

 

DE

LUCKE Bernd

 

PL

OŻÓG Stanisław

 

 

 

 

FI

RUOHONEN-LERNER Pirkko

 

 

 

 

LV

ZĪLE Roberts

 

 

 

 

L

ALDE

4/4

 

ALDE

4/4

CS

JEŽEK Petr

 

ES

CALVET CHAMBON Enrique

 

DE

KLINZ Wolf

 

FR

CORNILLET Thierry

 

FR

MICHEL Louis

 

NL

NAGTEGAAL Caroline

 

SV

TORVALDS Nils

 

ES

PAGAZAURTUNDÚA RUIZ Maite

 

L

GUE/NGL

4/4

 

GUE/NGL

4/4

EN

CARTHY Matt

 

EL

KOULOGLOU Stelios

 

PT

MATIAS Marisa

 

ES

LÓPEZ BERMEJO Paloma

 

FR

MAUREL Emmanuel

 

DE

SCHIRDEWAN Martin

 

ES

URBÁN CRESPO Miguel

 

PT

VIEGAS Miguel

 

L

Greens/EFA

3/3

 

Greens/EFA

3/3

DE

GIEGOLD Sven

 

SV

ANDERSSON Max

 

FR

JOLY Eva

 

ES

SOLÉ Jordi

 

EN

SCOTT CATO Molly

 

ES

URTASUN Ernest

 

L

EFDD

2/2

 

EFDD

2/2

EN

COBURN David

 

FR

MONOT Bernard

 

EN

FINCH Raymond

 

IT

VALLI Marco

 

L

ENF

2/2

 

ENF

2/2

IT

BORGHEZIO Mario

 

FR

LEBRETON Gilles

 

DE

KAPPEL Barbara

 

DE

PRETZELL Marcus

 

L

N-A

1/1

 

 

 

EL

ZARIANOPOULOS Sotirios

 

 

 

 

 

 

 


IV. ACTIVITIES OF THE COMMITTEE

 

 

 

 

 

 

The constitutive meeting took place on 22 March 2018.

 

The TAX3 Committee held 34 Committee meetings, public hearings and workshops from March 2018 until end of February 2019.

 

Including:

 

 In the context of the TAX3 Report, 3 Committee meetings:

 Consideration of draft report, on 27 November 2018

 Consideration of amendments, on 29 January 2019

 Vote on TAX3 report in Committee, on 27 February 2019

 

 10 exchanges of views with:

 Commissioner Pierre Moscovici, on 27 March 2018, jointly with Committee on Economic and Monetary Affairs (ECON)

 Commissioner Vera Jourova, on 25 June 2018

 Fabrizia Lapecorella, Chair of the Code of Conduct Group on Business Taxation, on 10 October 2018

 The French Minister for Economy and Finance, Bruno Le Maire, on 23 October 2018, jointly with Committee on Economic and Monetary Affairs (ECON)

 Commissioner Pierre Moscovici, on 27 November 2018

 Commissioner Vera Jourova, on 10 December 2018

 Owen Bonnici, Minister for Justice of Malta, on 11 February 2019

 National Parliaments, jointly with ECON, on 18 February 2019

 Commissioner Margrethe Vestager on 19 February 2019

 Inés María Bardón Rafael, Spanish State Secretary for the Treasury, on 19 February 2019

 

 18 public hearings, among which:

 16 TAX3 public hearings

 1 joint public hearing with the Special Committee on Terrorism (TERR) on “The use of tax frauds –including VAT or carousel fraud- to finance terrorism”, on 28 June 2018

 1 joint public hearing with the Committee on Economic and Monetary Affairs (ECON) on the “Cum-Ex scandal: financial crime and the loopholes in the current legal framework”, on 26 November 2018

 

 3 workshops

 “Taxation and fight against Money Laundering: Crypto Currencies, Digitalisation and the European Semester” with the Policy Department "A" for Economic, Scientific and Quality of Life, on 7 June 2018

 Presentation of Study on “VAT fraud: economic impact, challenges and policy issues”, with the Policy Department "A" for Economic, Scientific and Quality of Life, on 10 October 2018

 “Golden Visas, Free Ports, and Shell Companies in the EU: Money Laundering, Tax Evasion And Tax Avoidance Risks” with the European Parliamentary Research Service (EPRS), on 18 October 2018

 

Coordinators' meetings

 

 22 March 2018 in Brussels

 27 March 2018 in Brussels

 12 April 2018 in Brussels

 15 May 2018 in Brussels

 11 June 2018 in Strasbourg

 25 June 2018 in Brussels

 13 September 2018 in Strasbourg

 1st October 2018 in Strasbourg

 15 October 2018 in Brussels

 27 November 2018 in Brussels

 14 January 2019 in Strasbourg

 19 February 2019 in Brussels

 

Shadow-Rapporteurs meetings

 

 Tuesday, 15 January 2019, in Strasbourg

 Wednesday, 23 January 2019, in Brussels

 Tuesday, 12 February 2019, in Strasbourg

 Wednesday, 13 February 2019, in Strasbourg

 Tuesday, 19 February 2019, in Brussels

 Wednesday, 20 February 2019, in Brussels

 

* * *

 

The TAX3 Committee held 4 fact-findings missions from July 2018 until February 2019:

 16-18 July 2018 - Mission to USA (Washington)

 30-31 August 2018 - Mission to Latvia (Riga)

 22-23 November 2018 - Mission to Isle of Man

 6-8 February 2019 - Mission to Estonia and Denmark


 

List of activities of

TAX1, TAX2, PANA and TAX3 Committees

 

Activities

TAXE

Mandate: 10 months

TAX2

Mandate: 8 months

PANA

Mandate: 18 months

TAX3

Mandate: 12 months

TOTAL

Public hearings

4

5

13

18

40

Exchanges of views

(Commission, Council, Ministers, National Parliaments...)

8

5

9

10

32

Discussions on the Report

3

2

4

3

12

Workshops

1

1

4

3

9

Total Committee meetings

16

13

30

34

93

Missions

6

3

8

4

21

Coordinators’ meetings

11

6

16

12

45

Studies

6

4

9

6

25

---------------------------

 Special Committee on tax rulings and other measures similar in nature or effect (TAXE) -  From 12 February 2015 to 30 November 2015

 Special committee on tax rulings and other measures similar in nature or effect (TAXE2) - From 2 December 2015 to 2 August 2016

 Committee of Inquiry to investigate alleged contraventions and maladministration in the application of Union law in relation to money laundering, tax avoidance (PANA) - From 8 June 2016 to 8 December 2017

 Special committee on financial crimes, tax evasion and tax avoidance (TAX3) - From 1st March 2018 to 1st March 2019


 

 

 

 

 

Date

Topic / objective

Tuesday, 27 March 2018

09.00 - 10.30

Joint Public meeting with ECON

Exchange of views with Commissioner Pierre Moscovici on ”Digital taxation and aggressive tax planning in the context of the European Semester”

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Tuesday, 15 May 2018

14.30 - 18.00
Public Hearing

The Fight against Harmful Tax Practices within the European Union and abroad

Thursday, 7 June 2018

14.00 - 18.00

Workshop

Taxation and fight against Money Laundering: Crypto Currencies, Digitalisation and the European Semester

Thursday, 21 June 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Lessons Learnt from Paradise Papers

Monday, 25 June 2018

17.00 - 18.30

Committee meeting

Exchange of views with Commissioner Vera Jourova

Thursday, 28 June 2018

9.00 - 11.00

TAX3/TERR Joint public hearing

The use of tax frauds - including VAT carousel fraud - to finance terrorism

Thursday, 28 June 2018

11.00 - 13.00

Public hearing

VAT Fraud

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

Mission to Washington D.C.

Thursday 30 August 2018

To

Friday, 31 August 2018

Committee mission

Mission to Riga (Latvia)

Monday, 10 September 2018

20.00 - 22.00

Public hearing

Digital taxation

Wednesday, 26 September 2018

15.00 - 18.30

Public hearing

The third country dimension in the Fight against Tax crimes, Tax Evasion and Tax Avoidance

Monday, 1st October 2018

20.30 - 22.00

Public Hearing

Relations with Switzerland in Tax Matters and the Fight against Money Laundering

Wednesday, 10 October 2018

14.00 - 15.00

Workshop

Presentation of Study on "VAT fraud: economic impact, challenges and policy issues"

Wednesday, 10 October 2018

15.00 - 16.30

Committee meeting

Exchange of views with Fabrizia Lapecorella, Chair of the Code of Conduct Group on Business Taxation

Monday, 15 October 2018

15.00 - 18.30

Public hearing

Golden visas and other national schemes providing tax privileges (free ports, Special Economic Zones)

Thursday, 18 October 2018

14.00 - 17.30

Workshop

Presentation of EPRS Studies (Golden visas, shell companies and free ports)

Tuesday, 23 October 2018

12h00 - 13h00

TAX3/ECON joint meeting

Exchange of views with Bruno Le Maire, French Minister for Economy and Finance

Wednesday, 21 November 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Combatting Money laundering in the EU banking sector

Thursday, 22 November

to

Friday, 23 November

Committee mission

Mission to Isle of Man

Monday, 26 November 2018

19.00 - 20.30

ECON/TAX3 Joint hearing

Cum-Ex scandal: financial crime and the loopholes in the current legal framework

Tuesday, 27 November 2018

15.00 - 16.30

Committee meeting

Consideration of TAX3 draft report

Tuesday, 27 November 2018

16.00 - 17.15

Committee meeting

Exchange of views with Commissioner Moscovici

Tuesday, 27 November 2018

17.15 - 18.30

Public hearing

 Alleged Aggressive Tax Planning in the EU

Monday, 10 December 2018

19.15 - 21.45

Committee meeting

Exchange of views with Commissioner Jourova

Thursday, 24 January 2019 9h00-10h30

Public hearing

Alleged financial crimes, tax evasion and tax avoidance in Slovakia

Thursday, 24 January 2019 10h30-12h00

Public hearing

Evaluation of the tax gap

Tuesday, 29 January 2019

14h30-17h30

Public hearing

Money laundering cases involving Russian individuals and their effect on the EU

Tuesday, 29 January 2019

17h30-18h30

Committee meeting

Consideration of amendments

Monday, 4 February 2019

18h30-20h00

Public hearing

Deutsche Bank

Tuesday, 5 February 2019

9h00 - 12h00

Public hearing

Impact of tax evasion and money laundering on local real estate markets, in particular in European cities

Wednesday 6 February

to

Friday 8 February 2019

Committee mission

Mission to Estonia and Denmark

Monday, 11 February 2019

19h00-20h00

Committee meeting

Exchange of views with Dr. Owen Bonnici, Minister for Justice of Malta

Monday, 11 February 2019

19h00-20h00

Public hearing

Alleged financial crimes, tax evasion and tax avoidance in Malta

Monday, 18 February 2019

15h00-17h00

ECON/TAX3 joint meeting

Exchange of views with National Parliaments

Tuesday, 19 February 2019

17h30 - 18h30

Committee meeting

Exchange of views with Commissioner Vestager

Tuesday, 19 February 2019

17h30 - 18h30

Committee meeting

Exchange of views with María Bardón Rafael, Spanish State Secretary for the Treasury

Wednesday, 27 February 2019

9h00-13h00

Committee meeting

Vote on TAX3 Report

 

 

 

 


 

 

Special Committee on Financial Crimes, Tax Evasion and Tax Avoidance 

 

 

 

 

 

Name

Date

Meeting/Delegation

Organisation

Function

Country

Link

Pierre Moscovici

Tuesday, 27 March 2018

09.00 - 10.30

Joint exchange of views with ECON

European Commission (EC)

Commissioner responsible for Economic and Financial Affairs, Taxation and Customs

European Union

Digital taxation and aggressive tax planning in the context of the European Semester

Peter Putnins

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Financial and Capital Market Commission (FCMC)

Chairman

Latvia

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Jamal El-Hindi

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN) of the U.S Department of Treasury

Acting Director

United States

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Marianne Scicliuna

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Malta Financial Services Authority (MFSA)

Director General

Malta

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Kenneth Farrugia

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Financial Intelligence Analysis Unit (FIAU)

Director

Malta

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Andre Nõmm

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Financial Supervision Authority (FSA)

Member of the Management Board

Estonia

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Piers Haben

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

 European Banking Authority (EBA)

 Director of Banking Markets, Innovation and Consumers

United Kingdom

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Mauro Grande

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Single Resolution Board (SRB)

Director of Strategy and Policy Coordination; Board Member

Belgium

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Roberto Ugena

Thursday, 26 April 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

European Central Bank (ECB)

Deputy Director of the General Legal Services

Germany

Combatting Money Laundering in the EU Banking System

Emily O’Reilly

Tuesday, 15 May 2018

14.30 - 18.00
Public Hearing

European Ombudsman

European Ombudsman

European Union

The Fight against Harmful Tax Practices within the European Union and abroad

Valère Moutarlier

Tuesday, 15 May 2018

14.30 - 18.00
Public Hearing

European Commission (EC)

Director of the Dir D - Direct Taxation, Tax Coordination, Economic Analysis and Evaluation, DG of Taxation and Customs Union (TAXUD)

European Union

The Fight against Harmful Tax Practices within the European Union and abroad

Elly Van de Velde

Tuesday, 15 May 2018

14.30 - 18.00
Public Hearing

 

Hasselt University

Professor of Tax Law 

Belgium

The Fight against Harmful Tax Practices within the European Union and abroad

Alex Cobham

Tuesday, 15 May 2018

14.30 - 18.00
Public Hearing

Tax Justice Network (TJN)

Chief Executive (CEO)

United Kingdom

The Fight against Harmful Tax Practices within the European Union and abroad

Robby Houben

Thursday, 7 June 2018

14.00 - 18.00

Workshop

University of Antwerp

Professor of Company and Financial Law

Belgium

Taxation and fight against Money Laundering: Crypto Currencies, Digitalisation and the European Semester

Eli Hadzhieva

Thursday, 7 June 2018

14.00 - 18.00

Workshop

Dialogue for Europe (NGO)

Founder

Belgium

Taxation and fight against Money Laundering: Crypto Currencies, Digitalisation and the European Semester

John Vella

Thursday, 7 June 2018

14.00 - 18.00

Workshop

University of Oxford

Associate Professor of Taxation

United Kingdom

Taxation and fight against Money Laundering: Crypto Currencies, Digitalisation and the European Semester

Valère Moutarlier

Thursday, 7 June 2018

14.00 - 18.00

Workshop

European Commission (EC)

Director of the Dir D - Direct Taxation, Tax Coordination, Economic Analysis and Evaluation, DG of Taxation and Customs Union (TAXUD)

European Union

Taxation and fight against Money Laundering: Crypto Currencies, Digitalisation and the European Semester

Dr. Achim Pross

Thursday, 21 June 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Organisation for Economic Co-operation and Development

Head of the International Co-operation and Tax Administration division

France

Lessons learnt from the Paradise Papers

Juliette Garside

Thursday, 21 June 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

The Guardian

Financial Correspondent

Reporter on Panama Papers for ICIJ

United Kingdom

Lessons learnt from the Paradise Papers

Lucía Rossel Flores

Thursday, 21 June 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

“Combating Fiscal Fraud and Empowering Regulators (COFFERS) Project

Researcher

The Netherlands

Lessons learnt from the Paradise Papers

Irene Yates

Thursday, 21 June 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

McDonald’s

Vice-President, Corporate Tax

United States

Lessons learnt from the Paradise Papers

Patricia Johnson

Thursday, 21 June 2018

9.00 - 12.30

Public hearing

Nike Inc.

Vice-President and Chief Tax Officer

United States

Lessons learnt from the Paradise Papers

Věra Jourová

Monday, 25 June 2018

17.00 - 18.30

Committee meeting

European Commission (EC)

Commissioner responsible Justice, Consumers and Gender Equality

European Union

Exchange of views with Commissioner Jourova

Bo Elkjaer

Thursday, 28 June 2018

9.00 - 11.00

TAX3/TERR Joint public hearing

Danish Broadcasting Corporation

Investigative Reporter

Denmark

The use of tax frauds - including VAT carousel fraud - to finance terrorism

Elena Hach

Thursday, 28 June 2018

9.00 - 11.00

TAX3/TERR Joint public hearing

Romanian General Attorney Office in the Board of the FIAU (the National Office for Prevention and Control of Money Laundering)

Representative

Romania

The use of tax frauds - including VAT carousel fraud - to finance terrorism

Pedro Seixas Felicio

Thursday, 28 June 2018

9.00 - 11.00

TAX3/TERR Joint public hearing

European Union Agency for Law Enforcement (EUROPOL)

Head of Unit - Economic Operations and Property Crime

The Netherlands

The use of tax frauds - including VAT carousel fraud - to finance terrorism

Marius-Cristian Frunza

Thursday, 28 June 2018

9.00 - 11.00

TAX3/TERR Joint public hearing

Schwarzthal Kapital

Managing Partner

United Kingdom

The use of tax frauds - including VAT carousel fraud - to finance terrorism

Neven Mates

Thursday, 28 June 2018

11.00 - 13.00

Public hearing

European Court of Auditors (ECA)

Member

European Union

VAT Fraud

Maite Fabregas Fernandez

Thursday, 28 June 2018

11.00 - 13.00

Public hearing

European Commission (EC)

Director of Dir C — Indirect taxation and tax administration

European Union

VAT Fraud

Alma Olofsdottir

Thursday, 28 June 2018

11.00 - 13.00

Public hearing

EUROFISC

Chair

Sweden

VAT Fraud

Richard Murphy

Thursday, 28 June 2018

11.00 - 13.00

Public hearing

Tax Research UK

Fair Tax Mark

Director

Technical Director

United Kingdom

VAT Fraud

David O’Sullivan

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

EU Delegation in the United States (U.S)

Ambassador

United States

Mission to Washington D.C

Antoine Ripoll

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

European Parliament

Liaison Office in Washington

Director

United States

Mission to Washington D.C

Gary Kalman

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

Financial Accountability & Global Transparency (FACT) Coalition

Executive Director

United States

Mission to Washington D.C

Lilian Faulhaber

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

Georgetown University

Professor of Law

United States

Mission to Washington D.C

Eric Toder

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

Urban Institute

Institute Fellow and Coordinator, Tax Policy Center

United States

Mission to Washington D.C

Jamal El-Hindi

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN) of the U.S Department of Treasury

Acting Director

United States

Mission to Washington D.C

Marina Walker Guevara

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Consortium of Investigative Journalism (ICIJ)

Deputy Director

United States

Mission to Washington D.C

Will Fitzgibbon

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Consortium of Investigative Journalism (ICIJ)

Reporter

United States

Mission to Washington D.C

Nadim Kyriakos-Saad

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Monetary Fund (IMF)

Assistant General Counsel

United States

Mission to Washington D.C

Michael Keen

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Monetary Fund (IMF)

Deputy Director of the Fiscal Affairs Department

United States

Mission to Washington D.C

Gerd Schwartz

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Monetary Fund (IMF)

Deputy Director in the Institute for Capacity Development (ICD)

United States

Mission to Washington D.C

Victoria J. Perry

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Monetary Fund (IMF)

Assistant Director

United States

Mission to Washington D.C

Ruud de Mooij

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Monetary Fund (IMF) Fiscal Affairs Department

Division Chief at the Tax Policy Division

United States

Mission to Washington D.C

Alexander Klemm

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

Western Hemisphere Department on Mexico at the International Monetary Fund (IMF)

Senior Economist

United States

Mission to Washington D.C

David Amaglobeli

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission

International Monetary Fund (IMF)

Advisor to the Director

United States/ Georgia

Mission to Washington D.C

Steve Pearce

Monday, 16 July 2018

To

Wednesday 18 July

Committee mission